ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 79

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

66. årgang
17. marts 2023


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/588 af 15. marts 2023 om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/589 af 10. januar 2023 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/127 for så vidt angår proteinrelaterede krav til modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein ( 1 )

40

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/590 af 12. januar 2023 om berigtigelse af den lettiske udgave af delegeret forordning (EU) 2019/2035 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg ( 1 )

46

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/591 af 16. marts 2023 om accept af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/73

49

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/592 af 16. marts 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina

52

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/593 af 16. marts 2023 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea for så vidt angår Hansol-gruppen og om ændring af resttolden

54

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 af 16. marts 2023 om særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ( 1 )

65

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/595 af 16. marts 2023 om skemaet til opgørelsen vedrørende egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770

151

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2023/596 af 13. marts 2023 om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Belgien

161

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2023/597 af 13. marts 2023 om beskikkelse af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter indstilling fra Den Portugisiske Republik

163

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/598 af 14. marts 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/698 for at medtage EU-programmet for sikker konnektivitet

165

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/599 af 16. marts 2023 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til styrkelse af Republikken Nordmakedoniens væbnede styrkers kapaciteter

167

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/600 af 13. marts 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for apparater til rumopvarmning, akvariebelysning, kredsbrydere og tørretumblere ( 1 )

171

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/601 af 13. marts 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1668 for så vidt angår harmoniserede standarder for konstruktion og prøvning af støvsugere anvendt i potentielt eksplosive atmosfærer og ydeevnekrav til detektorer til brændbare gasser ( 1 )

176

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/602 af 16. marts 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/245 om godtagelse af tilsagn, der er afgivet efter indførelsen af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina

179

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2022 truffet af Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport af 15. december 2022 om vedtagelse af dets forretningsorden [2023/603]

181

 

*

Afgørelse nr. 2/2022 truffet af Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport den 15. december 2022 om forlængelse af aftalen [2023/604]

185

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/588

af 15. marts 2023

om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. december 2013 udtryktes tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Statslig satellitkommunikation er også blevet fremhævet som ét af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016. Statslig satellitkommunikation skal efter planen bidrage til EU's reaktion over for hybride trusler og yde støtte til EU-strategien for maritim sikkerhed og EU's politik for Arktis.

(2)

I Det Europæiske Råds konklusioner af 21.-22. marts 2019 blev det understreget, at Unionen er nødt til at gå videre med udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker, inklusiv og etisk digital økonomi med konnektivitet i verdensklasse.

(3)

Det er anført i Kommissionens meddelelse af 22. februar 2021 med titlen »Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne«, at den har til formål at »gøre det muligt for alle i Europa at få adgang til højhastighedsforbindelser og tilvejebringe et modstandsdygtigt konnektivitetssystem, der gør det muligt for Europa fortsat at være forbundet, uanset hvad der sker«.

(4)

»Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar«, der blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022, anerkender, at Unionens og dens medlemsstaters ruminfrastruktur bidrager til vores modstandsdygtighed og tilbyder centrale tjenester, der erstatter eller supplerer jordbaserede infrastrukturer til telekommunikation. Det opfordrer derfor Unionen til at arbejde videre med forslaget om et EU-rumbaseret globalt sikkert kommunikationssystem.

(5)

En af komponenterne i Unionens rumprogram oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (2) er GOVSATCOM, som har til formål at sikre, at GOVSATCOM-brugere har adgang til pålidelige, sikre, skalérbare og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester på længere sigt. I henhold til forordning (EU) 2021/696 er det planen i første fase af GOVSATCOM-komponenten frem til ca. 2025 at samle og dele den eksisterende kapacitet gennem GOVSATCOM-centret. I den forbindelse skal Kommissionen anskaffe GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle udbydere af satellitkommunikations eller -tjenester under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.

I denne første fase skal GOVSATCOM-tjenesterne indføres trinvis i lyset af opskaleringen af GOVSATCOM-centrets infrastrukturkapaciteter. Denne tilgang bygger endvidere på den antagelse, at det, hvis det i løbet af første fase efter en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel skulle vise sig, at den ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, vil blive nødvendigt at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyet ruminfrastruktur eller skræddersyede rumkapaciteter gennem samarbejde med den private sektor, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(6)

Den 22. marts 2017 godkendte Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité analysen af civile militære brugerbehov på højt plan for statslig satellitkommunikation (High Level Civil Military User Needs for Governmental Satellite Communications) (GOVSATCOM), som blev udarbejdet af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), og som de militære brugerbehov, som Det Europæiske Forsvarsagentur har konstateret i sit fælles personalmål, som blev vedtaget i 2013, og de civile brugerbehov, som Kommissionen har indsamlet, er blevet lagt sammen med. Efterfølgende analyser fra Kommissionen viste, at Unionens nuværende satellitkommunikationsudbud på grundlag af kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og fra den private sektor ikke kan tilgodese visse nye behov i den statslige efterspørgsel, som bevæger sig i retning af løsninger med højere sikkerhed, lav latenstid og global dækning. Disse behov bør overvåges og vurderes regelmæssigt.

(7)

Nylig teknisk udvikling har gjort det muligt at udvikle ikkegeostationære kommunikationskonstellationer (NGSO) og gradvist tilbyde konnektivitetstjenester med høj hastighed og lav latenstid. Der er derfor nu mulighed for at tilgodese statsligt autoriserede brugeres skiftende behov ved at udvikle og ibrugtage yderligere infrastruktur, da der i øjeblikket er adgang til ved Den Internationale Telekommunikations Union at anmelde de frekvenser, som er nødvendige for at levere de nødvendige tjenester i Unionen. Hvis disse anmeldelser af frekvenser ikke udnyttes, forældes de og tildeles andre aktører. Da frekvenser og kredsløbsbaner er stigende grad er blevet en mangelvare, bør Kommissionen gennem en åben og gennemsigtig proces med medlemsstaterne benytte lejligheden til med de medlemsstater, der indgiver anmeldelserne af frekvenserne, at indgå særlige licensaftaler om levering af statslige tjenester baseret på den statslige infrastruktur. Den private sektor er ansvarlig for at opnå de rettigheder vedrørende anmeldelser af de frekvenser, som er nødvendige for at kunne levere kommercielle tjenester.

(8)

Blandt Unionens statslige aktører er der stigende efterspørgsel efter sikre og pålidelige rumbaserede satellitkommunikationstjenester, primært fordi det er den mest gennemførlige løsning i mangel af jordbaserede kommunikationssystemer, eller hvor de er funktionsudygtige eller upålidelige. Økonomisk overkommelig og omkostningseffektiv adgang til satellitkommunikation er også uundværlig i områder, hvor der ikke findes terrestrisk infrastruktur, herunder over have og i luftrummet, i afsidesliggende områder, og hvor terrestrisk infrastruktur er udsat for alvorlige afbrydelser eller ikke er pålideligt i krisesituationer. Satellitkommunikation kan øge kommunikationsnets generelle modstandsdygtighed, idet den eksempelvis kan udgøre et alternativ i tilfælde af fysiske angreb eller cyberangreb på lokal terrestrisk infrastruktur, ulykker eller naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.

(9)

Unionen bør sikre tilvejebringelse af robuste, globale, sikre, beskyttede, kontinuerlige, garanterede og fleksible løsninger for nye statslige behov og krav inden for satellitkommunikation, som hviler på et teknologisk og industrielt grundlag i Unionen, med henblik på at gøre medlemsstaternes og EU-institutionernes operationer mere modstandsdygtige.

(10)

Det er derfor vigtigt at oprette et nyt program, nemlig EU-programmet for sikker konnektivitet (»programmet«), for at tilvejebringe en satellitbaseret multiorbital EU-kommunikationsinfrastruktur til statslig brug og samtidig integrere og supplere eksisterende og fremtidige nationale og europæiske kapaciteter inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten og videreudvikle og gradvist integrere initiativet vedrørende europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI) i det sikre konnektivitetssystem.

(11)

Programmet bør opfylde de nye statslige behov for løsninger med højere sikkerhed, lav latenstid og global dækning. Det bør sikre levering og langsigtet tilgængelighed af uafbrudt adgang over hele verden til sikre, uafhængige, pålidelige og omkostningseffektive statslige satellitkommunikationstjenester, som støtter modstandsdygtigheden og beskyttelsen af kritisk infrastruktur, situationsbevidsthed, eksterne foranstaltninger, krisestyring samt anvendelser, som er afgørende for Unionens og medlemsstaternes økonomi, sikkerhed og forsvar, gennem en særlig statslig infrastruktur, der integrerer og supplerer GOVSATCOM's kapaciteter. Programmet bør desuden prioritere leveringen af statslige tjenester og gøre det muligt for den europæiske private sektor at levere kommercielle tjenester under hensyntagen til en markedsundersøgelse med bl.a. høring af statsligt autoriserede brugere gennem en kommerciel infrastruktur.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 (3) fastsætter en række målsætninger og mål for at fremme udviklingen af modstandsdygtige, sikre, effektive og bæredygtige digitale infrastrukturer i Unionen, herunder et digitalt mål for Kommissionen og medlemsstaterne om at opnå gigabitkonnektivitet for alle senest i 2030. Programmet bør muliggøre konnektivitet i hele Unionen og hele verden for borgere og virksomheder, herunder, men ikke kun, ved at give økonomisk overkommelig adgang til højhastighedsbredbånd, som kan bidrage til at fjerne zoner uden kommunikationsdækning og øge samhørigheden i hele Unionen, herunder dens regioner i den yderste periferi, landdistrikter, perifere, afsidesliggende og isolerede områder og øer. Satellittjenesterne kan ikke på nuværende tidspunkt erstatte jordbaserede nets ydeevne, men kan bygge bro over den digitale kløft og, hvor det er relevant, endda bidrage til de generelle mål i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (4).

(13)

Programmet bør derfor omfatte definition, udformning, udvikling, og validering af den rum- og jordbaserede infrastruktur og dertil knyttede ibrugtagningsaktiviteter til opførelse af både den indledende rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere de første statslige tjenester. Programmet bør derefter omfatte gradvise ibrugtagningsaktiviteter med sigte på at færdiggøre både den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere avancerede statslige tjenester, som i øjeblikket ikke er tilgængelige, og som rækker ud over den seneste teknologi for eksisterende europæiske satellitkommunikationstjenester. Desuden bør programmet fremme udvikling af brugerterminaler, der kan udnytte de avancerede kommunikationstjenester. Udnyttelsesaktiviteterne bør påbegyndes hurtigst muligt med leveringen af de første statslige tjenester senest i 2024, så de statsligt autoriserede brugeres behov opfyldes hurtigst muligt. Programmet bør derefter omfatte aktiviteter med sigte på at færdigbygge både den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for fuld operationel kapacitet senest i 2027. Levering af statslige tjenester, drift, vedligeholdelse og løbende forbedring af den rum- og jordbaserede infrastruktur efter ibrugtagning samt udvikling af kommende generationer af statslige tjenester bør være en del af udnyttelsesaktiviteterne.

(14)

I juni 2019 undertegnede medlemsstaterne erklæringen vedrørende europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur (»EuroQCI«) (»erklæringen«), hvorved de enedes om at arbejde sammen med Kommissionen og med støtte fra ESA hen imod at udvikle en kvantekommunikationsinfrastruktur, der dækker hele Unionen. I overensstemmelse med erklæringen sigter EuroQCI mod at ibrugtage en certificeret sikker end-to-end-kvantekommunikationsinfrastruktur, som gør det muligt at overføre og lagre oplysninger og data og være i stand til at sammenkoble kritiske offentlige kommunikationsaktiver i hele Unionen. Programmet vil bidrage til at opfylde målene i erklæringen ved at udvikle en EuroQCI-rum- og jordbaseret infrastruktur, der er integreret i programmets statslige infrastruktur, samt ved at udvikle og ibrugtage EuroQCI's terrestriske infrastruktur, som vil være ejet af medlemsstaterne. EuroQCI's rum-, jordbaserede og terrestriske infrastruktur bør udvikles inden for programmet i to hovedfaser, en indledende valideringsfase, som kan omfatte udvikling og validering af flere forskellige teknologier og kommunikationsprotokoller, og en fuldstændig ibrugtagningsfase omfattende passende løsninger til intersatellitkonnektivitet og dataoverførsel mellem satellitter, jorden og den terrestriske infrastruktur.

(15)

En af EuroQCI's vigtigste funktioner vil være at muliggøre kvantedistribution af kryptografinøgler (QKD). QKD-teknologien og -produkterne er endnu ikke tilstrækkeligt modne til at anvendes til beskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI). De vigtigste spørgsmål vedrørende QKD-sikkerhed, såsom standardisering af QKD-protokoller, sidekanalanalyse og evalueringsmetode, er endnu ikke løst. Programmet bør derfor støtte EuroQCI og gøre det muligt at medtage godkendte kryptografiske produkter i infrastrukturen, når de er til rådighed.

(16)

For at beskytte EUCI på en tilfredsstillende og sikker måde bør primære løsninger til imødegåelse af trusler fra kvantecomputing være kombinationen af konventionelle løsninger, post-kvantekryptografi og eventuelt QKD i hybride tilgange. Programmet bør derfor anvende sådanne tilgange med henblik på at sikre både den mest avancerede kryptografi og nøgledistribution.

(17)

For at udbygge Unionens satellitkommunikationskapaciteter bør programmets infrastruktur være baseret på, integrere og supplere den infrastruktur, der er udviklet med henblik på GOVSATCOM-komponenten. Navnlig bør programmets jordbaserede infrastruktur bygge på GOVSATCOM-centrene, som gradvist opskaleres på grundlag af brugerbehov gennem andre jordsegmentaktiver, herunder aktiver tilhørende de medlemsstater, der er villige til at bidrage yderligere, på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav.

(18)

Programmet bør forbedre sikker konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse, såsom Afrika og Arktis samt regionerne Østersøen, Sortehavet, Middelhavet og Atlanterhavet. De tjenester, der leveres under programmet, bør også bidrage til geopolitisk modstandsdygtighed ved at tilbyde yderligere konnektivitet i overensstemmelse med de politiske mål i disse regioner og den fælles meddelelse af 1. december 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Global Gateway«.

(19)

Uden at det berører kommunikationstjenesterne, kan de satellitter, der bygges med henblik på programmet, udstyres med delsystemer, herunder nyttelast, som kan gøre det muligt at øge kapaciteten og tjenesterne i komponenterne i Unionens rumprogram og dermed muliggøre udvikling af yderligere ikkekommunikationstjenester, som der skal træffes beslutning om af programudvalget, der mødes i den relevante konfiguration, som fastsat i forordning (EU) 2021/696, og som gennemføres på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning. Hvis fordelene for komponenterne i Unionens rumprogram fastslås behørigt under hensyntagen til brugerbehov og budgetmæssige begrænsninger, kan disse delsystemer udvikles for at tilbyde alternative positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester, som supplerer Galileo, sikre transmission af meddelelser fra den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) med en lavere latenstid, stille rumbaserede sensorer til rådighed til rumovervågning og støtte forbedringen af de nuværende Copernicuskapaciteter, navnlig til beredskabstjenester og civile sikkerhedstjenester. Desuden kan disse delsystemer levere ikkekommunikationstjenester til medlemsstaterne, forudsat at dette ikke påvirker programmets sikkerhed og budget.

(20)

I betragtning af betydningen for programmet af en jordbaseret statslig infrastruktur og dennes indvirkning på dets sikkerhed bør placeringen af sådan infrastruktur bestemmes af Kommissionen i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav og efter en åben og gennemsigtig proces med henblik på at sikre en afbalanceret fordeling mellem medlemsstaterne. Ibrugtagningen af programmets jordbaserede statslige infrastruktur, som også integrerer den infrastruktur, der er udviklet under GOVSATCOM-komponenten, kan involvere Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (»agenturet«) eller, når dette er relevant og inden for dets kompetenceområder, ESA.

(21)

Det er afgørende for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed og for at sikre de statslige tjenesters sikkerhed og integritet, at programmets rumaktiver opsendes fra Unionens område. Under særlige, behørigt begrundede omstændigheder bør det være muligt at foretage sådanne opsendelser fra et tredjelands område. Ud over tunge og mellemstore løfteraketter kan små løfteraketter og mikroløfteraketter give yderligere fleksibilitet, til at muliggøre en hurtig ibrugtagning af rumaktiverne.

(22)

Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med statslig infrastruktur, der udvikles under programmet, bortset fra EuroQCI's terrestriske infrastruktur, samtidig med at der sikres overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 17. Uanset Unionens ejerskab over disse aktiver bør Unionen dog i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, have mulighed for at stille disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller skille sig af med dem.

(23)

EU-dækkende initiativer, såsom initiativet for sikker konnektivitet, tager form gennem en bred deltagelse af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV'er), nystartede virksomheder og store virksomheder i rumsektorens leverandør- og aftagerled i hele Unionen. I de seneste år har nogle rumaktører udfordret rumsektoren, navnlig nystartede virksomheder og SMV'er, som har udviklet innovative, markedsdrevne rumteknologier og -applikationer, undertiden med anderledes forretningsmodeller. For at sikre Unionens rumøkosystems konkurrenceevne bør programmet maksimere anvendelse af innovative og disruptive teknologier samt nye forretningsmodeller udviklet af det europæiske rumøkosystem, herunder New Space, navnlig hos SMV'er, midcapselskaber og nystartede virksomheder, der udvikler markedsdrevne rumteknologier og -applikationer, og samtidig omfatte hele rumværdikæden, heriblandt leverandør- og aftagerleddene.

(24)

Det er vigtigt at tilskynde den private sektor til at foretage investeringer gennem passende udbud og sammenlægning af tjenestekontrakter og dermed mindske usikkerheden og skabe langsigtet synlighed og forudsigelighed i den offentlige sektors behov for tjenester. For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet også bidrage til at udvikle avancerede kompetencer på rumrelaterede områder og støtte uddannelsesaktiviteter samt fremme lige muligheder, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status med henblik på at udnytte unionsborgernes fulde potentiale på dette område.

(25)

I overensstemmelse med målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« bør programmets miljømæssige ind virkninger så vidt muligt minimeres. Selv om rumaktiverne ikke i sig selv udleder drivhusgasser, mens de er i brug, indvirker produktionen af dem og de tilhørende jordbaserede anlæg på miljøet. Der bør vedtages foranstaltninger for at afbøde denne indvirkning. Med henblik herpå bør de udbud, der omhandles i programmet, omfatte principper og foranstaltninger vedrørende bæredygtighed, såsom bestemmelser, der skal minimere og udligne de drivhusgasemissioner, der genereres af udviklingen, produktionen og ibrugtagningen af infrastrukturen, og foranstaltninger til forebyggelse af lysforurening, såsom indvirkningen på jordbaserede astronomiske observationer.

(26)

I betragtning af det stigende antal rumfartøjer og den stigende mængde rumaffald i kredsløb bør den nye europæiske konstellation også opfylde kriterier for bæredygtighed i rummet og være et eksempel på god praksis inden for rumtrafikstyring og overvågning og sporing i rummet (SST) med henblik på at reducere den mængde af rumaffald, der produceres, forhindre desintegreringer i kredsløb og kollisioner i kredsløb og sikre passende foranstaltninger for udtjente rumfartøjer. Da der drøftes legitime bekymringer med hensyn til beskyttelsen af rummiljøet i internationale fora, såsom i FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum, er det yderst vigtigt, at Unionen viser lederskab med hensyn til bæredygtighed i rummet. De kontrakter, der indgås under programmet, bør sikre, at den anvendte teknologi muliggør de højest mulige standarder med hensyn til bæredygtighed, samt energi- og ressourceeffektivitet.

(27)

De operationelle krav til statslige tjenester bør være baseret på en vurdering af de statsligt autoriserede brugeres behov, samtidig med at der også tages hensyn til kapaciteten af det aktuelle markedsudbud. Ved vurderingen af disse krav bør der i videst muligt omfang anvendes for den aktuelle markedskapacitet. Ud fra disse operationelle krav bør tjenesteporteføljen for statslige tjenester udvikles i kombination med de generelle sikkerhedskrav og den stigende efterspørgsel efter statslige tjenester. Denne tjenesteportefølje bør fastsætte referencescenariet for de statslige tjenester. Den bør også identificere de kategorier af tjenester, der supplerer tjenesteporteføljen for de GOVSATCOM-tjenester, der er etableret inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696. Kommissionen bør sikre konsekvens og sammenhæng i operationelle og sikkerhedsmæssige krav mellem GOVSATCOM-komponenten og programmet. For at opretholde den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og levering af tjenester bør tjenesteporteføljen for statslige tjenester kortlægges i 2023 og bør kunne opdateres regelmæssigt efter høring af medlemsstaterne på grundlag af disse operationelle og sikkerhedsmæssige krav.

(28)

Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektivt og udnytte stordriftsfordele bør programmet således optimere overensstemmelsen mellem udbud af og efterspørgsel efter statslige tjenester og undgå overkapacitet. Eftersom både efterspørgslen og det potentielle udbud ændrer sig over tid, bør Kommissionen overvåge behovet for at tilpasse porteføljen for de statslige tjenester, når dette forekommer nødvendigt.

(29)

Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt EU-agenturer og -organer bør kunne blive programdeltagere, for så vidt som de vælger at godkende brugere af statslige tjenester eller stiller kapaciteter, steder eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at den enkelte medlemsstat selv kan bestemme, om den ønsker at godkende nationale brugere af statslige tjenester, bør en medlemsstat ikke være forpligtet til at bidrage til programmet eller til at huse programmets infrastruktur.

(30)

Hver programdeltager bør udpege en kompetent myndighed for sikker konnektivitet til at overvåge, om brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i programmet, overholder de relevante regler og sikkerhedsprocedurer som fastsat i de generelle sikkerhedskrav. Programdeltagere kan overdrage en sådan myndigheds funktioner til en eksisterende myndighed.

(31)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter (5), herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(32)

Programmets mål er i overensstemmelse med og supplerer målene for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (6) og Rådets afgørelse (EU) 2021/764 (7), programmet for et digitalt Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (8), instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (9), Connecting Europe-faciliteten, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (10), samt i særdeleshed Unionens rumprogram.

(33)

Horisont Europa vil afsætte en vis andel af sine komponenter i klyngen »Digital. Industri og rummet« til forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med udvikling og validering af det sikre konnektivitetssystem, herunder til de potentielle teknologier, der vil blive udviklet under rumøkosystemet, herunder New Space. Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI) vil afsætte en vis andel af sine midler til et globalt Europa til aktiviteter i forbindelse med driften af det sikre konnektivitetssystem og levering af tjenester på verdensplan, som vil gøre det muligt at tilbyde en vifte af tjenester til internationale partnere. Unionens rumprogram vil afsætte en vis andel af GOVSATCOM-komponenten til aktiviteter i forbindelse med udviklingen af GOVSATCOM-centret, som vil udgøre en del af den jordbaserede infrastruktur i det sikre konnektivitetssystem. Finansieringen fra disse programmer bør gennemføres efter reglerne for disse programmer.

(34)

På grund af programmets iboende konsekvenser for Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed deler programmet tillige mål og principper med Den Europæiske Forsvarsfond, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (11). En del af finansieringen Den Europæiske Forsvarsfond bør derfor stilles til rådighed til finansiering af aktiviteterne under programmet, navnlig de aktiviteter, der vedrører ibrugtagning af dets infrastruktur.

(35)

For at sikre en vellykket gennemførelse af programmet er det vigtigt at sørge for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Medlemsstaterne bør kunne bidrage med deres tekniske kompetence, kundskaber og bistand, navnlig på sikkerhedsområdet, eller, hvor det er relevant og muligt, ved at stille de data, oplysninger og tjenester og den infrastruktur, som befinder sig på deres område, til rådighed for programmet. Programmet bør kunne modtage yderligere finansielle bidrag eller bidrag i naturalier fra tredjeparter, herunder EU-agenturer og -organer, medlemsstater, tredjelande, der deltager i programmet, eller internationale organisationer, i overensstemmelse med de relevante aftaler.

(36)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(37)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 191, stk. 3, må de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget.

(38)

Kommissionen bør efter behov og i det omfang, det er nødvendigt, kunne gøre brug af teknisk bistand fra visse eksterne parter, for så vidt som Unionens sikkerhedsinteresser beskyttes. Andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, bør kunne gøre brug af samme tekniske bistand i forbindelse med varetagelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(39)

Offentlige kontrakter, der indgås under programmet, for aktiviteter, der finansieres af programmet, bør være i overensstemmelse med Unionens regler. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud.

(40)

Programmet bygger på komplekse teknologier, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås under programmet, for så vidt som disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor er specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over de regler, der er fastsat i finansforordningen, påkrævet. Det bør således være muligt at foreskrive et minimum af underentreprise. Med hensyn til sidstnævnte bør nystartede virksomheder og SMV'er om muligt prioriteres, navnlig for at muliggøre deres grænseoverskridende deltagelse.

(41)

For at opfylde programmets mål er det vigtigt, hvor det er relevant, at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i Unionen, som er aktive på rumområdet, og være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Det er således nødvendigt at give mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og finansforordningen og fælles udbudsprocedurer.

(42)

Et offentlig-privat samarbejde er den mest hensigtsmæssige model til at sikre, at programmets mål kan opnås. Det bør give mulighed for at bygge videre på Unionens eksisterende teknologiske og industrielle grundlag for satellitkommunikation, herunder private aktiver, og levere robuste og innovative statslige tjenester, og det bør sætte de private partnere i stand til at tilføre programmets infrastruktur yderligere kapaciteter til at tilbyde kommercielle tjenester på markedsvilkår gennem yderligere egne investeringer. En sådan ordning bør optimere implementerings- og driftsomkostningerne ved at fordele udviklings- og implementeringsomkostningerne på de komponenter, der er fælles for både statslige og kommercielle infrastrukturer, og driftsomkostningerne ved at muliggøre en høj grad af gensidiggørelse med hensyn til kapacitetsudnyttelse. Det bør også stimulere til innovation inden for det europæiske rumøkosystem, herunder New Space, ved at skabe mulighed for at fordele forsknings- og udviklingsrisiciene mellem offentlige og private partnere.

(43)

Med henblik på gennemførelsen af programmet bør koncessionskontrakter, vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter, bygge- og anlægskontrakter eller blandede kontrakter følge centrale principper. Sådanne kontrakter bør fastlægge en klar fordeling af opgaver og ansvarsområder mellem de offentlige og private partnere, herunder en klar risikofordeling mellem dem, med henblik på at sikre, at kontrahenterne påtager sig ansvaret for følgerne af eventuelle mangler, som de er ansvarlige for. Kontrakterne bør sikre, at kontrahenterne ikke modtager overkompensation for levering af statslige tjenester, gøre det muligt for den private sektor at levere kommercielle tjenester og sikre en passende prioritering af de statsligt autoriserede brugeres behov. Kontrakterne bør sikre, at leveringen af tjenester baseret på kommerciel infrastruktur sikrer Unionens væsentlige interesser og programmets generelle og specifikke mål. Det er derfor vigtigt, at der er truffet foranstaltninger til at sikre, at disse væsentlige interesser og mål bevares. Kommissionen bør navnlig kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre driftskontinuitet i tilfælde af, at kontrahenten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.

Kontrakterne bør indeholde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for bl.a. at forhindre interessekonflikter og potentiel konkurrenceforvridning som følge af levering af kommercielle tjenester, uberettiget forskelsbehandling eller enhver anden skjult indirekte fordel. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan omfatte separate regnskaber for statslige og kommercielle tjenester, herunder oprettelse af en enhed, der er strukturelt og juridisk adskilt fra den vertikalt integrerede operatør, til levering af statslige tjenester, samt åben, retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for levering af kommercielle tjenester. Kommercielle tjenester bør derfor være tilgængelige for eksisterende udbydere af terrestriske tjenester på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Kontrakterne bør fremme nystartede virksomheders og SMV'ers deltagelse igennem hele værdikæden og på tværs af medlemsstaterne.

(44)

Et af programmets vigtigste mål er at garantere Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed og at styrke modstandsdygtigheden på tværs af centrale teknologier og værdikæder, samtidig med at der bevares en åben økonomi. Dette mål kræver i specifikke tilfælde, at der fastsættes betingelser for støtteberettigelse og deltagelse for at sikre beskyttelsen af de operationelle EU-systemers integritet, sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette bør ikke undergrave behovet for konkurrenceevne og omkostningseffektivitet.

(45)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (14), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og (EU) 2017/1939 (16) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17).

I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(46)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes, er det nødvendigt at kræve, at tredjelande giver den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(47)

For at optimere programmets effektivitet og virkning bør der træffes tiltag til at fremme anvendelse og udvikling af åbne standarder, open source-teknologier og interoperabilitet i det sikre konnektivitetssystems arkitektur. Med en mere åben udformning af systemet kan synergier med andre komponenter i Unionens rumprogram eller nationale tjenester og applikationer forbedres, omkostningerne optimeres ved at hindre dobbeltarbejde i udviklingen af den samme teknologi, pålideligheden forbedres, innovation fremmes og fordelene ved bred konkurrence høstes.

(48)

En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede aktører for at undgå unødvendigt overlap og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmets mål.

(49)

Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer på dette område. De kan således yde et stort bidrag til programmet, navnlig i forbindelse med gennemførelse. De kan samarbejde med Unionen om at fremme programmets tjenester og applikationer og sikre sammenhæng mellem de relevante nationale initiativer og programmet. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og på betingelse af gensidigt aftalte vilkår overdrage opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet. Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne tilstræbe at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem deres genopretnings- og resiliensplaner og programmet. Derudover bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordbaseret infrastruktur placeret på deres områder. Medlemsstaterne bør desuden kunne sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede, for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer på grundlag af de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (18). De frekvenser, der stilles til rådighed for programmet, bør ikke have nogen finansiel indvirkning på programmet.

(50)

I overensstemmelse med artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og som en institution, der fremmer Unionens almene interesser, er det Kommissionens ansvar at gennemføre programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme dets anvendelse. Med henblik på at optimere udnyttelsen af de forskellige interessenters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen i begrundede tilfælde kunne overdrage visse opgaver til andre enheder. Kommissionen bør fastlægge de vigtigste tekniske og operationelle krav, der er nødvendige for at gennemføre udviklingen af systemer og tjenester. Den bør gøre dette efter høring af medlemsstaternes eksperter, brugerne og andre relevante offentlige eller private interessenter. Endelig er Unionens udøvelse af kompetence i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF ikke til hinder for, at medlemsstaterne udøver deres respektive kompetencer. For at gøre god brug af EU-midlerne er det imidlertid hensigtsmæssigt, at Kommissionen så vidt muligt sikrer sammenhæng mellem de aktiviteter, der udføres i forbindelse med programmet, og medlemsstaternes aktiviteter, uden at der skabes unødvendigt dobbeltarbejde.

(51)

Finansforordningens artikel 154 fastsætter, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering skal kunne forlade sig på de systemer og procedurer, der anvendes af personer eller enheder, der overdrages ansvaret for gennemførelse af EU-midler. Om nødvendigt bør der fastsættes konkrete tilpasninger af disse systemer og procedurer (tilsynsforanstaltninger) samt ordningerne for eksisterende kontrakter i den tilsvarende bidragsaftale.

(52)

I kraft af programmets verdensomspændende dækning har det en klar international dimension. Internationale partnere, deres regeringer og borgere vil være modtagere af programmets vifte af tjenester med påløbne fordele for Unionens og medlemsstaternes internationale samarbejde med disse partnere. For så vidt angår spørgsmål vedrørende programmet kan Kommissionen inden for sit kompetenceområde og på Unionens vegne eventuelt koordinere aktiviteterne på den internationale arena.

(53)

På grundlag af den ekspertise, der i de seneste år er oparbejdet inden for forvaltning, drift og levering af tjenester i forbindelse med Galileo- og EGNOS-komponenterne i Unionens rumprogram, er agenturet det mest hensigtsmæssige organ til under Kommissionens tilsyn at varetage opgaver i forbindelse med driften af den statslige infrastruktur og leveringen af statslige tjenester. Det bør derfor udvikle yderligere relevante kapaciteter til dette formål. Agenturet bør dernæst få overdraget den opgave at levere statslige tjenester og bør kunne få overdraget hele eller en del af den operationelle forvaltning af den statslige infrastruktur.

(54)

Med hensyn til sikkerhed bør agenturet i kraft af sin erfaring på dette område og gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse være ansvarligt for at sørge for sikkerhedsgodkendelse af de statslige tjenester og den statslige infrastruktur. Med forbehold af agenturets operationelle beredskab, navnlig med hensyn til tilstrækkelige menneskelige ressourcer, bør agenturet desuden udføre de opgaver, som Kommissionen har overdraget det. Agenturet bør, hvor det er muligt, udnytte sin ekspertise, f.eks. gennem det europæiske globale satellitnavigationssystems (EGNSS') aktiviteter. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed til, at agenturet fuldt ud kan udføre sine opgaver og missioner.

(55)

For at sikre driften af den statslige infrastruktur og facilitere leveringen af statslige tjenester bør agenturet have mulighed for gennem bidragsaftaler at overdrage bestemte aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der efter finansforordningen gælder for Kommissionen.

(56)

ESA er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, herunder inden for satellitkommunikation, og er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af de forskellige aspekter af Unionens rumpolitik. I den forbindelse bør ESA kunne stille ekspertise til rådighed for Kommissionen, herunder til forberedelse af specifikationer og gennemførelse af programmets tekniske aspekter. Til dette formål bør ESA få overdraget at forestå tilsynet med programmets udviklings- og valideringsaktiviteter og støtte evalueringen af de kontrakter, der indgås i forbindelse med programmets gennemførelse.

(57)

På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og unionsborgernes hverdag bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser, herunder i forbindelse med klassificerede og følsomme ikkeklassificerede informationer.

(58)

I lyset af EU-Udenrigstjenestens særlige ekspertise og regelmæssige kontakt med tredjelandes og internationale organisationers myndigheder bør EU-Udenrigstjenesten have mulighed for bistå Kommissionen i varetagelsen af visse opgaver vedrørende programmets sikkerhed på området eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (19).

(59)

Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres specifik sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet bør de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte hele eller dele af programmets infrastruktur, også bedst egnet til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Unionens rumprogram i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne fordeles hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed, sammen med medlemsstaterne fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som gælder for programmet. Navnlig bør sikkerhedsforvaltningen af programmet på området klassificerede informationer afspejle Rådets og medlemsstaternes respektive roller og kompetenceområder i forbindelse med evaluering og godkendelse af kryptografiske produkter til beskyttelse af EUCI.

(60)

Cybersikkerhed og fysisk sikkerhed i programmets infrastruktur, både på jorden og i rummet, såvel som dets fysiske redundans er afgørende for at sikre kontinuitet i systemets tjenester og drift. Der bør derfor ved fastsættelsen af generelle sikkerhedskrav tages behørigt hensyn til nødvendigheden af at beskytte systemet og dets tjenester mod cyberangreb og trusler mod satellitter, herunder ved at gøre brug af nye teknologier og støtte reaktionen på og genopretningen efter sådanne cyberangreb.

(61)

Hvis det efter risiko- og trusselsanalysen skønnes hensigtsmæssigt, bør Kommissionen fastlægge en sikkerhedsovervågningsstruktur. Denne sikkerhedsovervågningsstruktur bør være den enhed, der efterkommer de instrukser, der er udarbejdet inden for rammerne af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 (20).

(62)

Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed, bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive kompetenceområde sikre programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, afgørelse (FUSP) 2021/698.

(63)

De statslige tjenester, der leveres af programmet, vil blive anvendt af Unionens statslige aktører inden for sikkerhed, forsvar, sikkerhedskritiske missioner og operationer samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Sådanne tjenester og sådan infrastruktur bør derfor være underlagt sikkerhedsgodkendelse.

(64)

Det er absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er ligeledes nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af fagfolk, som er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som er sikkerhedsgodkendt til et passende niveau.

(65)

I henhold til artikel 17 i TEU er Kommissionen ansvarlig for forvaltningen af programmer, som i overensstemmelse med reglerne i finansforordningen kan uddelegeres til tredjeparter ved indirekte forvaltning. I den forbindelse er det nødvendigt, at Kommissionen sikrer, at de opgaver, der varetages af tredjeparter i forbindelse med gennemførelsen af programmet ved indirekte forvaltning, ikke kompromitterer programmets sikkerhed, navnlig med hensyn til kontrol med klassificerede informationer. Det bør derfor præciseres, at når Kommissionen overdrager opgaver til ESA i henhold til programmet, skal de tilsvarende bidragsaftaler sikre, at klassificerede informationer, der genereres af ESA, betragtes som EUCI i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (21) og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (22) og frembringes under Kommissionens myndighed.

(66)

Programmets statslige tjenester kan også anvendes af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med sikkerhedskritiske missioner og operationer. Med henblik på at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser er der derfor behov for foranstaltninger til at sikre den fornødne uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som omfatter alle programmets elementer. Sådanne foranstaltninger kunne omfatte rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- eller systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af jordbaserede komponenter.

(67)

Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og andre tredjelande kan udelukkende deltage i programmet på grundlag af en aftale indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

(68)

I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 (23) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(69)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (24) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger. Evalueringen af programmet bør tage hensyn til resultaterne af evalueringen af Unionens rumprogram vedrørende GOVSATCOM-komponenten, der foretages inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696.

(70)

For at sikre, at indikatorerne til rapportering om programmets fremskridt og dets overvågnings- og evalueringsramme fortsat er tilstrækkelige, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilaget til denne forordning for så vidt angår indikatorerne, for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme og for at supplere denne forordning ved at præcisere karakteristikaene for en database over programmets rumaktiver samt metoden og processerne til vedligeholdelse og ajourføring heraf. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(71)

Af hensyn til en forsvarlig offentlig forvaltning og i betragtning af synergierne mellem programmet og GOVSATCOM-komponenten bør det programudvalg, der er nedsat inden for rammerne af forordning (EU) 2021/696 i GOVSATCOM-konfigurationen, tillige fungere som udvalg i forbindelse med programmet. Ved behandling af spørgsmål vedrørende programmets sikkerhed bør programudvalget mødes i en særlig sikkerhedskonfiguration.

(72)

Eftersom forsvarlig offentlig forvaltning kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces og lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i forbindelse med programmet, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det programudvalg, der er nedsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25). Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet, eventuelt deltage i programudvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i en sådan aftale. Repræsentanterne for enheder, der har fået overdraget opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer bør ikke have ikke stemmeret i programudvalget. Betingelserne for observatørers og ad hoc-deltageres deltagelse bør fastsættes i programudvalgets forretningsorden.

(73)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende vedtagelse af: detaljerede regler for levering af statslige tjenester, de operationelle krav til statslige tjenester, tjenesteporteføljen for statslige tjenester, bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne og arbejdsprogrammerne, samt fastsætter yderligere krav til tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(74)

Statslige tjenester, der er baseret på statslig infrastruktur, bør som hovedregel leveres gratis til statsligt autoriserede brugere. Disse tjenesters kapacitet er imidlertid begrænset. Hvis Kommissionen efter en analyse konkluderer, at der er mangel på kapaciteter, bør den i behørigt begrundede tilfælde, hvor efterspørgslen overstiger adgangskapaciteten, have mulighed for at vedtage en prispolitik som led i disse detaljerede regler for levering af tjenester for at sikre overensstemmelse mellem udbuddet af og efterspørgslen efter tjenester. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af en sådan prispolitik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(75)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelse af de fornødne foranstaltninger til at bestemme placeringen af anlæg, der tilhører den jordbaserede statslige infrastruktur. Ved udvælgelsen af sådan beliggenhed bør Kommissionen kunne tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav samt til den eksisterende infrastruktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(76)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til generelle sikkerhedskrav. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets generelle sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af programudvalget i en særlig sikkerhedskonfiguration. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsspørgsmål bør programudvalgets formand tilstræbe at finde løsninger, der nyder den bredest mulige tilslutning i programudvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet, i de tilfælde, hvor programudvalget ikke har afgivet en udtalelse. Hvis der andetsteds er fastsat bestemmelser om inddragelse af programudvalgets sikkerhedskonfiguration, bør en sådan inddragelse finde sted i overensstemmelse med programudvalgets forretningsorden.

(77)

Programmet supplerer Unionens eksisterende rumprogram ved at integrere og udvide dets mål og tiltag med henblik på at skabe et sikkert og rumbaseret konnektivitetssystem for Unionen. Der bør ved evalueringen af programmet tages hensyn hertil.

(78)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger, som overstiger, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(79)

Programmet bør oprettes for en periode på fem år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (26) (»FFR 2021-2027«).

(80)

For at gennemførelsen af denne forordning kan påbegyndes snarest muligt med henblik på at nå målene heri, bør den træde i kraft hurtigst muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes EU-programmet for sikker konnektivitet (»programmet«) for den resterende periode af FFR 2021-2027. Den fastsætter programmets mål, budgettet for perioden 2023-2027, formerne for EU-finansiering, reglerne for ydelse af en sådan finansiering samt reglerne for programmets gennemførelse under hensyntagen til forordning (EU) 2021/696.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»rumfartøj«: et rumfartøj som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2021/696

2)

»rumaffald«: rumaffald som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2021/696

3)

»nyttelast«: udstyr, der fragtes med rumfartøj med henblik på at udføre en bestemt mission i rummet

4)

»rumøkosystem«: et netværk af interaktive virksomheder, der er aktive i værdikæder i rumsektoren, fra de mindste nystartede virksomheder til de største virksomheder, og som omfatter leverandør- og aftagerleddet på rummarkedet

5)

»europæisk kvantekommunikationsinfrastruktur« eller »EuroQCI«: en sammenkoblet rum-, jordbaseret og terrestrisk infrastruktur, der er integreret i det sikre konnektivitetssystem ved hjælp af kvantebaseret teknologi

6)

»GOVSATCOM-center«: et GOVSATCOM-center som defineret i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU) 2021/696

7)

»agenturet«: Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, som blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696

8)

»EU's klassificerede informationer« eller »EUCI«: EU's klassificerede informationer eller EUCI som defineret i artikel 2, nr. 25), i forordning (EU) 2021/696

9)

»følsomme ikkeklassificerede informationer«: følsomme ikkeklassificerede informationer som defineret i artikel 2, nr. 26), i forordning (EU) 2021/696

10)

»blandingsoperation«: en blandingsoperation som defineret i artikel 2, nr. 27), i forordning (EU) 2021/696.

Artikel 3

Programmets mål

1.   Programmets overordnede mål er at:

a)

sikre, at statsligt autoriserede brugere på længere sigt får leveret og har uafbrudt adgang på Unionens område og over hele verden til sikre, uafhængige, pålidelige og omkostningseffektive statslige satellitkommunikationstjenester af høj kvalitet, ved at oprette et multiorbitalt og sikkert konnektivitetssystem under civil kontrol og ved at støtte beskyttelse af kritisk infrastruktur i den i Rådets direktiv 2008/114/EF (27) anvendte betydning, situationsbevidsthed, eksterne foranstaltninger, krisestyring og applikationer, der er af afgørende betydning for økonomien, miljøet, sikkerheden og forsvaret, hvorved Unionens og medlemsstaternes robusthed og autonomi øges, og deres teknologiske og industrielle grundlag for satellitkommunikation styrkes, samtidig med at der undgås en overdreven afhængighed af ikke-EU-baserede løsninger, navnlig hvad angår kritisk infrastruktur og adgang til rummet

b)

give den private sektor mulighed for at levere kommercielle tjenester eller tjenester til statsligt autoriserede brugere baseret på kommerciel infrastruktur på markedsvilkår i overensstemmelse med Unionens gældende konkurrenceret med henblik på bl.a. at lette den videre udvikling af højhastighedsbredbånd på verdensplan og uafbrudt konnektivitet samt eliminere zoner uden kommunikationsdækning og øge samhørigheden på tværs af medlemsstaternes områder og samtidig bygge bro over den digitale kløft og, hvor det er relevant, bidrage til de i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/1972 omhandlede overordnede mål.

2.   Programmets specifikke mål er:

a)

at supplere og integrere GOVSATCOM-komponentens eksisterende og fremtidige kapaciteter i det sikre konnektivitetssystem

b)

at øge Unionens og medlemsstaternes kommunikationstjenesters robusthed, sikkerhed og autonomi

c)

at videreudvikle og gradvist integrere EuroQCI i det sikre konnektivitetssystem

d)

at sikre brugsretten til kredsløbsbaner og relevante frekvenser

e)

at øge Unionens og medlemsstaternes kommunikationstjenesters robusthed og Unionens cyberrobusthed ved at udvikle redundans, passiv, proaktiv og reaktiv cyberbeskyttelse og operationel cybersikkerhed og beskyttelsesforanstaltninger mod cybertrusler og andre foranstaltninger mod elektromagnetiske trusler

f)

om muligt, at fremme udviklingen af kommunikationstjenester og yderligere ikkekommunikationstjenester, navnlig ved at forbedre komponenterne i Unionens rumprogram, skabe synergier mellem dem og udvide deres kapaciteter og tjenester, samt udviklingen af ikkekommunikationstjenester, der skal leveres til medlemsstaterne, ved at huse yderligere satellitdelsystemer, herunder nyttelast

g)

at tilskynde til innovation og effektivitet samt udvikling og anvendelse af disruptive teknologier og innovative forretningsmodeller i hele det europæiske rumøkosystem, herunder New Space-aktører, nye aktører, nystartede virksomheder og SMV'er, med henblik på at styrke konkurrenceevnen i Unionens rumsektor

h)

at forbedre sikker konnektivitet over geografiske områder af strategisk interesse, såsom Afrika og Arktis samt Østersøen, Sortehavet, regioner i Middelhavet og Atlanterhavet

i)

at øge sikkerheden ved og bæredygtigheden af aktiviteter i det ydre rum ved at gennemføre passende foranstaltninger til at sikre og fremme ansvarlig adfærd i rummet i forbindelse med programmets gennemførelse, herunder ved at forsøge at forhindre spredning af rumaffald.

3.   Prioriteringen og udviklingen af de yderligere ikkekommunikationstjenester, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra f), og deres respektive finansiering skal være i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/696 og gennemgås af programudvalget, der mødes i sin relevante konfiguration, som fastsat i forordning (EU) 2021/696.

Artikel 4

Programaktiviteter

1.   Leveringen af de statslige tjenester, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sikres ved følgende trinvise aktiviteter, som supplerer GOVSATCOM-komponenten og integrerer den i det sikre konnektivitetssystem:

a)

definition, udformning, udvikling og validering vedrørende den rum- og jordbaserede infrastruktur samt dertil knyttede ibrugtagningsaktiviteter, der er nødvendig med henblik på at levere de første statslige tjenester senest i 2024

b)

gradvise ibrugtagningsaktiviteter med henblik på at færdigbygge den rum- og jordbaserede infrastruktur, der er nødvendig for at levere avancerede statslige tjenester, for hurtigst muligt at opfylde de statsligt autoriserede brugeres behov, idet der sigtes mod at opnå fuld operationel kapacitet senest i 2027

c)

udvikling og ibrugtagning af EuroQCI med henblik på gradvis integrering heraf i det sikre konnektivitetssystem

d)

udnyttelsesaktiviteter til levering af statslige tjenester bestående af drift, vedligeholdelse, løbende forbedring og beskyttelse af den rum- og jordbaserede infrastruktur, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

e)

udvikling af fremtidige generationer af rum- og jordbaseret infrastruktur og udvikling af statslige tjenester.

2.   Leveringen af kommercielle tjenester sikres af de kontrahenter, der er omhandlet i artikel 19.

Artikel 5

Det sikre konnektivitetssystems infrastruktur

1.   Det sikre konnektivitetssystem etableres ved at definere, udforme, udvikle, opbygge og drive en multiorbital konnektivitetsinfrastruktur, der er tilpasset udviklingen i den statslige efterspørgsel efter satellittjenester, og som tilbyder lav latenstid. Den skal være modulopbygget for at opfylde de mål, der er fastsat i artikel 3, og for at etablere den tjenesteportefølje for statslige tjenester, der er fastsat i artikel 10, stk. 1. Den skal supplere og integrere de eksisterende og fremtidige kapaciteter, der anvendes inden for rammerne af GOVSATCOM-komponenten. Den skal bestå af en statslig infrastruktur som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og en kommerciel infrastruktur som omhandlet i nærværende artikels stk. 4.

2.   Det sikre konnektivitetssystems statslige infrastruktur omfatter alle de tilknyttede jord- og rumaktiver, der er nødvendige for leveringen af statslige tjenester som fastsat i denne forordnings artikel 10, stk. 1, litra a) og b), herunder følgende aktiver:

a)

enten satellitter eller satellitdelsystemer, herunder nyttelast

b)

EuroQCI

c)

infrastruktur til overvågning af sikkerheden i den statslige infrastruktur og de statslige tjenester

d)

jordbaseret infrastruktur til levering af tjenester til statsligt autoriserede brugere, herunder GOVSATCOM's jordsegmentinfrastruktur, der skal opskaleres, navnlig GOVSATCOM-centrene omhandlet i artikel 67 i forordning (EU) 2021/696.

Den statslige infrastruktur skal, hvor det er relevant, huse yderligere satellitdelsystemer, navnlig nyttelast, der kan anvendes som en del af den rumbaserede infrastruktur i de komponenter i Unionens rumprogram, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/696, på de vilkår og betingelser, der er fastsat i nævnte forordning, samt satellitdelsystemer, som anvendes til levering af ikkekommunikationstjenester til medlemsstaterne.

3.   Hvor det er nødvendigt, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for at bestemme placeringen af anlæg, der tilhører den jordbaserede statslige infrastruktur, i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 3, efter en åben og gennemsigtig proces. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 47, stk. 3.

For at beskytte Unionens og medlemsstaternes sikkerhedsinteresser skal de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede anlæg om muligt placeres på medlemsstaternes område og være omfattet af en værtsaftale i form af en administrativ aftale mellem Unionen og den pågældende medlemsstat.

Hvis det ikke er muligt at placere anlæggene på medlemsstaternes område, kan Kommissionen beslutte at placere sådanne anlæg på et område tilhørende medlemmer af EFTA, der er medlemmer af EØS, eller på et andet tredjelands område, forudsat at der indgås en værtsaftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

Uanset dette stykkes første afsnit bestemmes GOVSATCOM-centrenes placering i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696.

4.   Det sikre konnektivitetssystems kommercielle infrastruktur omfatter alle andre rum- og jordbaserede aktiver end dem, der indgår i den statslige infrastruktur. Den kommercielle infrastruktur må ikke svække den statslige infrastrukturs ydeevne eller sikkerhed. Den kommercielle infrastruktur og alle dermed forbundne risici skal finansieres fuldt ud af de kontrahenter, der er omhandlet i artikel 19, med henblik på at opfylde målet i artikel 3, stk. 1, litra b).

5.   For at beskytte Unionens sikkerhedsinteresser skal den statslige infrastrukturs rumaktiver opsendes af eksisterende og fremtidige tjenesteudbydere, herunder udbydere, der anvender små løfteraketter og mikroløfteraketter, og som opfylder betingelserne for støtteberettigelse og deltagelse i artikel 22, og kun under begrundede ekstraordinære omstændigheder fra et tredjelands område.

Artikel 6

Ejerskab til og brug af aktiver

1.   Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som udgør en del af den statslige infrastruktur, der udvikles under programmet, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 19, stk. 10, med undtagelse af den terrestriske EuroQCI-infrastruktur, som ejes af medlemsstaterne. Med henblik herpå sikrer Kommissionen, at de kontrakter, aftaler og øvrige ordninger i forbindelse med aktiviteter, som kan medføre, at der skabes eller udvikles sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer Unionens ejerskab til disse aktiver.

2.   Kommissionen sikrer, at Unionen har følgende rettigheder:

a)

brugsretten til de frekvenser, der er nødvendige for at transmittere de signaler, der genereres af den statslige infrastruktur, i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser og de relevante licensaftaler, der muliggøres af de relevante anmeldelser af frekvenser, som stilles til rådighed af medlemsstaterne, og som fortsat henhører under medlemsstaternes ansvar

b)

retten til at prioritere leveringen af statslige tjenester frem for kommercielle tjenester i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der fastsættes i de i artikel 19 omhandlede kontrakter, og under hensyntagen til behovene hos statsligt autoriserede brugere som omhandlet i artikel 12, stk. 1.

3.   Kommissionen bestræber sig på at indgå kontrakter, aftaler eller andre ordninger med tredjeparter, herunder de i artikel 19 omhandlede kontrahenter, for så vidt angår:

a)

allerede eksisterende ejerskabsrettigheder med hensyn til materielle og immaterielle aktiver, som indgår i den statslige infrastruktur

b)

erhvervelse af ejerskabs- eller licensrettigheder med hensyn til andre materielle og immaterielle aktiver, som er nødvendige for at gennemføre den statslige infrastruktur.

4.   Hvis de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede aktiver består i intellektuelle ejendomsrettigheder, forvalter Kommissionen disse rettigheder så effektivt som muligt under hensyntagen til:

a)

behovet for at beskytte aktiverne og give dem værdi

b)

samtlige relevante interessenters legitime interesser

c)

behovet for at sikre konkurrencedygtige og velfungerende markeder og udvikle nye teknologier

d)

behovet for kontinuitet i de tjenester, der leveres af programmet.

5.   Kommissionen sikrer, når det er hensigtsmæssigt, at de relevante kontrakter, aftaler og andre ordninger indeholder mulighed for at overdrage disse intellektuelle ejendomsrettigheder til tredjeparter eller for at udstede licenser til disse rettigheder til tredjeparter, herunder til ophavspersonen til sådanne intellektuelle rettigheder, og at sådanne tredjeparter frit kan gøre brug af disse rettigheder, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 7

Tiltag til støtte for et innovativt og konkurrencedygtigt EU-rumøkosystem

1.   I overensstemmelse med målene i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra g), skal programmet støtte et innovativt og konkurrencedygtigt EU-rumøkosystem, herunder New Space, og navnlig de aktiviteter, der er angivet i artikel 6 i forordning (EU) 2021/696.

2.   Kommissionen stimulerer innovation i EU-rumøkosystemet, herunder New Space, under hele programmets varighed ved at:

a)

fastsætte kriterier for tildeling af de i artikel 19 omhandlede kontrakter, som sikrer den bredest mulige deltagelse af nystartede virksomheder og SMV'er fra hele Unionen og igennem hele værdikæden

b)

kræve, at de kontrahenter, der er omhandlet i artikel 19, fremlægger en plan for i overensstemmelse med artikel 21 at maksimere integrationen af nytilkomne, nystartede virksomheder og SMV'er fra hele Unionen i aktiviteterne under de i artikel 19 omhandlede kontrakter

c)

kræve i de i artikel 19 omhandlede kontrakter, at nytilkomne, nystartede virksomheder, SMV'er og midcapselskaber fra hele Unionen er i stand til at levere deres egne tjenester til slutbrugere

d)

fremme brugen og udviklingen af åbne standarder, open source-teknologier og interoperabilitet i det sikre konnektivitetssystems arkitektur med henblik på at muliggøre synergier, optimere omkostningerne, forbedre pålideligheden, fremme innovation og høste fordelene ved bred konkurrence

e)

fremme udviklingen og produktionen i Unionen af kritiske teknologier, som er nødvendige for at udnytte statslige tjenester.

3.   Kommissionen skal også:

a)

støtte udbud og sammenlægning af tjenestekontrakter til programmets behov med det formål at mobilisere og stimulere private investeringer på lang sigt, herunder gennem fælles udbud

b)

fremme og tilskynde til større deltagelse af kvinder og opstille ligestillings- og inklusionsmål i udbudsmaterialet

c)

bidrage til udvikling af avancerede kompetencer inden for rumrelaterede områder og til uddannelsesaktiviteter.

Artikel 8

Miljømæssig bæredygtighed og bæredygtighed i rummet

1.   Programmet gennemføres med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed og bæredygtighed i rummet. Med henblik herpå skal de kontrakter og procedurer, der er omhandlet i artikel 19, indeholde bestemmelser om:

a)

minimering af drivhusgasemissioner som følge af udviklingen, produktionen og ibrugtagningen af infrastrukturen

b)

etablering af en ordning til udligning af de resterende drivhusgasemissioner

c)

passende foranstaltninger til at nedbringe synlig og usynlig strålingsforurening fra rumfartøjer, der kan hæmme astronomiske observationer eller enhver anden type forskning og observationer

d)

anvendelse af passende kollisionsforebyggende teknologier til rumfartøjer

e)

fremlæggelse og gennemførelse af en samlet plan for begrænsning af rumaffald inden ibrugtagningsfasen, herunder positionsdata vedrørende kredsløb, for at sikre, at konstellationens satellitter undviger rumaffald.

2.   De kontrakter og procedurer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, skal indeholde en forpligtelse til at levere data, navnlig data om efemerider og planlagte manøvrer, til de enheder, der er ansvarlige for at producere SST-information som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2021/696 og SST-tjenester som omhandlet i nævnte forordnings artikel 55.

3.   Kommissionen sikrer, at der opretholdes en samlet database over programmets rumaktiver, der navnlig indeholder data vedrørende miljø- og rumbæredygtighedsaspekter.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere kendetegnene ved og fastlægge metodologien og processerne for opretholdelse og ajourføring af den database, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3.

5.   Anvendelsesområdet for delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med stk. 4 skal være begrænset til:

a)

de rumaktiver, der ejes af Unionen, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel 19, stk. 10

b)

de rumaktiver, der ejes af de i artikel 19 omhandlede kontrahenter som omhandlet i artikel 5, stk. 4, og artikel 19, stk. 10.

KAPITEL II

Tjenester og deltagere

Artikel 9

Statslige tjenester

1.   Der leveres statslige tjenester til de programdeltagere, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, 2 og 3.

2.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler for levering af statslige tjenester under hensyntagen til artikel 66 i forordning (EU) 2021/696 på grundlag af den konsoliderede efterspørgsel som følge af de nuværende og forventede behov for de forskellige tjenester, som er konstateret i samarbejde med medlemsstaterne, og dynamisk tildeling af midler og prioritering af de statslige tjenester mellem de forskellige programdeltagere, alt efter hvor relevante og kritiske de brugernes behov er, og, hvor det er relevant, omkostningseffektivitet.

3.   De statslige tjenester, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, leveres gratis til statsligt autoriserede brugere.

4.   Kommissionen køber de tjenester, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, på markedsvilkår i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i finansforordningen med det formål at sikre leveringen af disse tjenester til alle medlemsstater. Den nøjagtige kapacitet og budgettildeling til disse tjenester fastlægges i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, på grundlag af input fra medlemsstaterne.

5.   Uanset denne artikels stk. 3 vedtager Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde, når det er strengt nødvendigt for at matche udbuddet og efterspørgslen af statslige tjenester, ved hjælp af gennemførelsesretsakter en prispolitik, der skal være i overensstemmelse med den prispolitik, der er omhandlet i artikel 63, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696.

Kommissionen skal ved vedtagelsen af en prispolitik sikre, at leveringen af de statslige tjenester ikke forvrider konkurrencen, at der ikke er mangel på statslige tjenester, og at den fastsatte pris ikke resulterer i en overkompensation til de kontrahenter, der er omhandlet i artikel 19.

6.   Gennemførelsesretsakterne omhandlet i denne artikels stk. 2 og 5 vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 3.

7.   Den gradvise levering af statslige tjenester sikres som fastsat i den tjenesteportefølje, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, med forbehold af at infrastrukturen i det sikre konnektivitetssystem er til rådighed, efter gennemførelsen af de aktiviteter, der er anført i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), og på grundlag af og med udnyttelse af eksisterende tjenester og kapaciteter, alt efter hvad der er relevant.

8.   Der skal sikres ligebehandling af medlemsstaterne, når de leverer statslige tjenester i overensstemmelse med deres behov som omhandlet i artikel 25, stk. 7.

Artikel 10

Tjenesteportefølje for statslige tjenester

1.   Tjenesteporteføljen for statslige tjenester oprettes i overensstemmelse med denne artikels stk. 4. Den skal mindst omfatte følgende kategorier af tjenester og skal supplere porteføljen af GOVSATCOM-tjenester, jf. artikel 63, stk. 3, i forordning (EU) 2021/696:

a)

tjenester, der er forbeholdt statsligt autoriserede brugere på grundlag af statslig infrastruktur, og som kræver et højt sikkerhedsniveau og ikke egner sig til tjenester, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, såsom robuste verdensomspændende tjenester med lav latenstid eller robuste rumdatarelæer

b)

kvantekommunikationstjenester, såsom QKD-tjenester.

2.   Tjenesteporteføljen for statslige tjenester skal også omfatter tjenester, der tilbydes statsligt autoriserede brugere på grundlag af den kommercielle infrastruktur, såsom sikre, verdensomspændende tjenester med lav latenstid eller verdensomspændende smalbåndstjenester.

3.   Tjenesteporteføljen for de statslige tjenester skal også omfatte de tekniske specifikationer for hver tjenestekategori, såsom geografisk dækning, frekvens, båndbredde, brugerudstyr og sikkerhedsfeatures.

4.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter tjenesteporteføljen for statslige tjenester. Disse gennemførelsesretsakter baseres på de operationelle krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, input fra medlemsstaterne og de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 3.

5.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de operationelle krav for statslige tjenester i form af tekniske specifikationer og gennemførelsesplaner, der navnlig vedrører krisestyring, situationsbevidsthed, forvaltning af central infrastruktur, herunder diplomatiske kommunikationsnet og forsvarskommunikationsnet, og andre statsligt autoriserede brugeres behov. Disse operationelle krav skal baseres på programbrugernes krav, og være skræddersyet til at dække den bekræftede efterspørgsel, tage hensyn til krav, der hidrører fra eksisterende brugerudstyr og -net og operationelle krav til GOVSATCOM-tjenester vedtaget i overensstemmelse med artikel 63, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 47, stk. 3.

6.   Vilkårene og betingelserne for levering af tjenester og forbundne risici via den kommercielle infrastruktur fastsættes i de kontrakter, der er omhandlet i artikel 19.

Artikel 11

Programdeltagere og kompetente myndigheder

1.   Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er programdeltagere, for så vidt de godkender brugerne af de statslige tjenester eller stiller kapaciteter, steder eller faciliteter til rådighed.

2.   EU-agenturer og -organer kan deltage i programmet, i det omfang det er nødvendigt, for at de kan udføre deres opgaver, og i overensstemmelse med nærmere bestemmelser, som er fastlagt i en administrativ aftale indgået mellem det pågældende agentur eller organ og den EU-institution, der forestår tilsynet hermed.

3.   Tredjelande og internationale organisationer kan blive programdeltagere i overensstemmelse med artikel 39.

4.   Hver programdeltager udpeger én kompetent myndighed for sikker konnektivitet.

Programdeltagere anses for at opfylde kravet omhandlet i første afsnit, hvis de opfylder begge følgende kriterier:

a)

de er også GOVSATCOM-deltagere i overensstemmelse med artikel 68 i forordning (EU) 2021/696,

b)

de har udpeget en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 68, stk. 4, i forordning (EU) 2021/696.

5.   Prioriteringen af statslige tjenester mellem de brugere, der er bemyndiget af hver programdeltager, fastlægges og gennemføres af den pågældende programdeltager.

6.   En kompetent myndighed for sikker konnektivitet som omhandlet i stk. 4 sikrer, at:

a)

anvendelsen af statslige tjenester er i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3

b)

adgangsrettighederne til de statslige tjenester fastlægges og forvaltes

c)

det brugerudstyr, som er nødvendigt til levering af de statslige tjenester, samt tilhørende elektroniske kommunikationsforbindelser og informationer anvendes og forvaltes i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3

d)

der oprettes et centralt kontaktpunkt til, hvis det er nødvendigt, at bistå med indberetningen af sikkerhedsmæssige risici og trusler, navnlig påvisning af potentielt skadelig elektromagnetisk interferens, der påvirker tjenesterne under programmet.

Artikel 12

Brugere af statslige tjenester

1.   Følgende enheder kan godkendes som brugere af statslige tjenester:

a)

en EU-myndighed eller en medlemsstats myndighed eller et organ, der har fået overdraget udøvelsen af offentlig myndighed

b)

en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne og under kontrol af en enhed omhandlet i litra a).

2.   Brugerne af statslige tjenester omhandlet i denne artikels stk. 1 skal af de i artikel 11 omhandlede programdeltagere være behørigt godkendt til at benytte de statslige tjenester og skal overholde de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3.

KAPITEL III

Budgetbidrag og finansieringsmekanismer

Artikel 13

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2027 og til dækning af de dermed forbundne risici er på 1,65 mia. EUR i løbende priser.

Beløbet omhandlet i første afsnit fordeles vejledende fra FFR 2021-2027 som følger:

a)

1 mia. EUR fra udgiftsområde 1 (det indre marked, innovation og det digitale område)

b)

0,5 mia. EUR fra udgiftsområde 5 (sikkerhed og forsvar)

c)

0,15 mia. EUR fra udgiftsområde 6 (naboområder og verden).

2.   Programmet suppleres med et beløb på 0,75 mia. EUR, der gennemføres under Horisont Europa-programmet, GOVSATCOM-komponenten og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) med et vejledende maksimumsbeløb på henholdsvis 0,38 mia. EUR, 0,22 mia. EUR og 0,15 mia. EUR. Nævnte finansiering gennemføres i overensstemmelse med de mål, regler og procedurer, der er fastsat i henholdsvis forordning (EU) 2021/695 og afgørelse (EU) 2021/764 samt forordning (EU) 2021/696 og (EU) 2021/947.

3.   Det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, anvendes til at dække alle de aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde målene i artikel 3, stk. 1, litra a), og til at dække de køb af tjenester, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4. Sådanne udgifter kan endvidere dække:

a)

undersøgelser og ekspertmøder, navnlig i overensstemmelse med omkostnings- og tidsmæssige begrænsninger

b)

informations- og kommunikationsaktiviteter, herunder intern kommunikation om den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteringer, hvor disse er direkte knyttet til overordnede mål i denne forordning, med særligt henblik på at skabe synergier med andre EU-politikker

c)

de informationsteknologinet, hvis funktion er at behandle eller udveksle informationer, og de administrative forvaltningsforanstaltninger, som gennemføres af Kommissionen, herunder på sikkerhedsområdet

d)

teknisk og administrativ bistand til programmets gennemførelse, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

4.   Tiltag, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, må kun revideres én gang, der omfatter alle involverede programmer og de respektive regler herfor.

5.   Budgetforpligtelser for aktiviteter, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

6.   Midler, som er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på den pågældende medlemsstats anmodning overføres til programmet på de betingelser, der er fastsat i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (28). Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 14

Kumulativ og alternativ finansiering

Et tiltag, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, herunder midler under delt forvaltning, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rate i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

Artikel 15

Yderligere bidrag til programmet

1.   Programmet kan modtage supplerende finansielle bidrag eller bidrag i naturalier fra følgende:

a)

EU-agenturer og -organer

b)

medlemsstaterne i overensstemmelse med relevante aftaler

c)

tredjelande, der deltager i programmet, i overensstemmelse med relevante aftaler

d)

internationale organisationer i overensstemmelse med relevante aftaler.

2.   Det supplerende finansielle bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og indtægter i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, behandles som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.

Artikel 16

ESA's bidrag

ESA kan i overensstemmelse med egne interne regler og procedurer gennem ESA's valgfrie programmer bidrage til programmets udviklings- og valideringsaktiviteter som følge af den udbudsstilgang, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, samtidig med at den beskytter Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 17

Den private sektors bidrag

Den kommercielle infrastruktur, der er omhandlet i artikel 5, finansieres fuldt ud af de kontrahenter, der er omhandlet i artikel 19, med henblik på at opfylde målet i artikel 3, stk. 1, litra b).

Artikel 18

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.   Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

2.   Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

KAPITEL IV

Programmets gennemførelse

Artikel 19

Gennemførelsesmodel

1.   Programmet gennemføres, hvor det er relevant, ved en trinvis tilgang, indtil de aktiviteter, der er angivet i artikel 4, er afsluttede. Kommissionen sikrer i samordning med medlemsstaterne, at udbudstilgangen giver mulighed for den bredest mulige konkurrence med henblik på at fremme en passende deltagelse af hele den industrielle værdikæde i forbindelse med kontrakter vedrørende levering af de tjenester, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, og kontrakter vedrørende indkøb af de tjenester, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2.

2.   De aktiviteter, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, gennemføres ved hjælp af en række kontrakter, der tildeles i overensstemmelse med finansforordningen og principperne for udbud i henhold til nærværende forordnings artikel 20, og kan have form af koncessionskontrakter, vareindkøbs-, tjeneste- eller bygge- og anlægskontrakter eller blandede kontrakter.

3.   De i denne artikel omhandlede kontrakter indgås efter udbud ved direkte eller indirekte forvaltning og kan have form af interinstitutionelle udbud, jf. finansforordningens artikel 165, stk. 1, mellem Kommissionen og agenturet, hvorved Kommissionen påtager sig rollen som ledende ordregivende myndighed.

4.   Den udbudstilgang, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og de kontrakter, der er omhandlet i denne artikel, skal være i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 4, og artikel 10, stk. 5.

5.   Hvis resultatet af den udbudstilgang, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, har form af koncessionskontrakter, skal sådanne koncessionskontrakter fastlægge arkitekturen i det sikre konnektivitetssystems statslige infrastruktur, roller, ansvarsområder, finansieringsordning og risikofordelingen mellem Unionen og kontrahenterne under hensyntagen til ejerskabsordningen i henhold til artikel 6 og finansieringen af programmet i henhold til kapitel III.

6.   Hvis der ikke tildeles en koncessionskontrakt, sikrer Kommissionen en optimal gennemførelse af målet i artikel 3, stk. 1, litra a), ved at tilvejebringe en vareindkøbs-, tjeneste- eller bygge- og anlægskontrakt eller en blandet kontrakt, alt efter hvad der er relevant.

7.   Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre kontinuiteten i de statslige tjenester, hvis de kontrahenter, der er omhandlet i denne artikel, ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser.

8.   Hvis det er relevant, kan udbudsprocedurerne for de i denne artikel omhandlede kontrakter også have form af fælles udbud med medlemsstaterne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 165, stk. 2.

9.   De kontrakter, der er omhandlet i nærværende artikel, skal navnlig sikre, at levering af tjenester baseret på kommerciel infrastruktur bevarer Unionens væsentlige interesser og programmets generelle og specifikke mål, jf. artikel 3. Disse kontrakter skal også indeholde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå overkompensation til de kontrahenter, der er omhandlet i nærværende artikel, konkurrenceforvridning, interessekonflikter, uberettiget forskelsbehandling eller enhver anden skjult indirekte fordel. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan omfatte forpligtelsen til regnskabsmæssig adskillelse mellem levering af statslige tjenester og levering af kommercielle tjenester, herunder oprettelse af en enhed, der er strukturelt og juridisk adskilt fra den vertikalt integrerede operatør til levering af statslige tjenester, og tilvejebringelse af åben, retfærdig, rimelig og ikkediskriminerende adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for levering af kommercielle tjenester. Kontrakterne skal også sikre, at betingelserne i artikel 22 er opfyldt i hele deres løbetid.

10.   Hvis de statslige og kommercielle tjenester er afhængige af fælles delsystemer eller grænseflader for at sikre synergier, skal de i denne artikel omhandlede kontrakter også fastlægge, hvilke af disse grænseflader og fælles delsystemer der indgår i den statslige infrastruktur for at sikre beskyttelsen af Unionens og dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser.

Artikel 20

Udbudsprincipper

1.   Offentlige udbud under programmet gennemføres i overensstemmelse med de regler for udbud, der er fastsat i finansforordningen.

2.   I forbindelse med offentlige udbudsprocedurer med henblik på programmet, der supplerer principperne i finansforordningen, handler den ordregivende myndighed i overensstemmelse med følgende principper:

a)

i alle medlemsstaterne på tværs af Unionen og i hele forsyningskæden at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af alle økonomiske aktører, navnlig nytilkomne, nystartede virksomheder og SMV'er, herunder når tilbudsgiverne giver en del af kontrakten i underentreprise

b)

at sikre effektiv konkurrence i udbudsproceduren og om muligt undgå afhængighed af en enkelt tjenesteudbyder, navnlig hvad angår kritisk udstyr og kritiske tjenester, samtidig med at der tages hensyn til målene om teknologisk uafhængighed og kontinuitet i tjenesterne

c)

at følge principperne om åben adgang og konkurrence ved at gennemføre udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende udbudsregler og -procedurer, udvælgelses- og tildelingskriterier samt alle andre relevante oplysninger, der sikrer lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere

d)

at beskytte Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed og offentlige interesser, herunder gennem en styrkelse af Unionens strategiske autonomi, navnlig i teknologisk henseende, ved at foretage risikovurderinger og gennemføre foranstaltninger til afbødning af risikoen for afbrydelser, f.eks. når der kun er én leverandør til rådighed

e)

at overholde de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, og bidrage til beskyttelsen af Unionens og dens medlemsstaters væsentlige sikkerhedsinteresser

f)

uanset finansforordningens artikel 167, hvis det er relevant, at anvende flere forsyningskilder for at sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, dets omkostninger og tidsplan

g)

at fremme tilgængelighed, kontinuitet og pålidelighed i forbindelse med tjenesterne

h)

at øge sikkerheden ved og bæredygtigheden af aktiviteter i det ydre rum ved at gennemføre passende foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8

i)

at sikre effektiv fremme af lige muligheder for alle og gennemførelse af integration af kønsaspektet og kønsdimensionen og at sigte mod at imødegå årsagerne til skæv kønsfordeling, idet der lægges særlig vægt på at sikre kønsbalance i evalueringspaneler.

Artikel 21

Underentreprise

1.   For at tilskynde til nytilkomne, nystartede virksomheder og SMV'er på tværs af Unionen og til deres grænseoverskridende deltagelse og for at tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidig med at Unionens autonomi beskyttes, skal den ordregivende myndighed anmode om, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern.

2.   For kontrakter over 10 mio. EUR skal den ordregivende myndighed sikre, at mindst 30 % af kontraktens værdi gives i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på forskellige niveauer for underentreprise til virksomheder uden for hovedkontrahentens koncern, navnlig med henblik på at muliggøre SMV'ers grænseoverskridende deltagelse i rumøkosystemet.

3.   Tilbudsgiveren skal begrunde, hvorfor en anmodning i henhold til stk. 1 ikke opfyldes, eller hvorfor der afviges fra den procentsats, der er anført i stk. 2.

4.   Kommissionen underretter det i artikel 47 omhandlede programudvalg om opfyldelsen af de mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, for så vidt angår kontrakter, der underskrives efter den 20. marts 2023.

Artikel 22

Betingelser for støtteberettigelse og deltagelse med henblik på bevarelse af Unionens operationelle systemers sikkerhed, integritet og modstandsdygtighed

Betingelserne for støtteberettigelse og deltagelse finder anvendelse på de tildelingsprocedurer, der afholdes i forbindelse med gennemførelsen af programmet, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at bevare de operationelle EU-systemers sikkerhed, integritet og modstandsdygtighed, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2021/696, idet der tages hensyn til målet om at fremme Unionens strategiske autonomi, navnlig med hensyn til teknologi, på tværs af centrale teknologier og værdikæder, samtidig med at en åben økonomi bevares.

Artikel 23

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL V

Forvaltning af programmet

Artikel 24

Forvaltningsprincipper

Forvaltningen af programmet bygger på følgende principper:

a)

en klar fordeling af opgaver og ansvarsområder mellem de enheder, der er involveret i programmets gennemførelse

b)

sikring af relevansen af forvaltningsstrukturen for programmets og foranstaltningernes særlige behov, alt efter hvad der er relevant

c)

stærk kontrol med programmet, herunder kontrol med, at alle enheder nøje overholder budget, tidsplaner og præstationer i overensstemmelse med deres respektive roller og de opgaver, som de har fået overdraget, i overensstemmelse med denne forordning

d)

gennemsigtig og omkostningseffektiv forvaltning

e)

kontinuitet i tjenesterne og den nødvendige kontinuitet i infrastrukturen, herunder sikkerhedsovervågning og -styring, og beskyttelse mod relevante trusler

f)

systematisk og struktureret hensyntagen til behovene hos brugerne af de data, informationer og tjenester, der leveres af programmet, samt til den dermed forbundne videnskabelige og tekniske udvikling

g)

en løbende indsats for at styre og mindske risici.

Artikel 25

Medlemsstaternes rolle

1.   Medlemsstaterne kan bidrage med deres tekniske kompetence, kundskaber og bistand, navnlig på sikkerhedsområdet, eller, hvor det er relevant og muligt, ved at stille de data, oplysninger og tjenester og den infrastruktur, som befinder sig på deres område, til rådighed for programmet.

2.   Om muligt sigter medlemsstaterne mod at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og de relevante aktiviteter og interoperabilitet mellem programmet og deres kapaciteter inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (29).

3.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre velordnet drift af programmet.

4.   Medlemsstaterne kan bidrage til på det passende niveau at erhverve og beskytte de frekvenser, der er nødvendige for programmet.

5.   Medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde om at øge udbredelsen af statslige tjenester, der leveres af programmet.

6.   På sikkerhedsområdet varetager medlemsstaterne de opgaver, der er omhandlet i artikel 42 i forordning (EU) 2021/696.

7.   Medlemsstaterne angiver deres operationelle behov med henblik på at konsolidere kapaciteten og yderligere præcisere deres statslige tjenesters specifikationer. De rådgiver også Kommissionen om alle spørgsmål inden for deres respektive kompetenceområder, navnlig ved at give input til udarbejdelsen af gennemførelsesretsakterne.

8.   Kommissionen kan ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke opgaver til organisationer i medlemsstaterne, hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer. Kommissionen vedtager de bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

Artikel 26

Kommissionens rolle

1.   Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet, uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed. Kommissionen skal i overensstemmelse med denne forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling i overensstemmelse med brugernes behørigt fastsatte krav og overvåge gennemførelsen heraf, uden at det berører andre EU-politikker.

2.   Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder. Kommissionen sikrer også, at alle de bemyndigede enheder, der er involveret i gennemførelsen af programmet, beskytter Unionens interesser, sikrer forsvarlig forvaltning af Unionens midler og overholder finansforordningen og nærværende forordning.

3.   Kommissionen gennemfører udbud og tildeler og underskriver de i artikel 19 omhandlede kontrakter.

4.   Kommissionen kan overdrage opgaver vedrørende programmet til agenturet og ESA ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med deres respektive roller og ansvarsområder som fastsat i artikel 27 og 28. For at lette opfyldelsen af målene omhandlet i artikel 3 og befordre det mest effektive samarbejde mellem Kommissionen, agenturet og ESA kan Kommissionen indgå bidragsaftaler med hver enkelt bemyndiget enhed.

Kommissionen vedtager de bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

5.   Uden at det berører de opgaver, der er tildelt kontrahenterne omhandlet i artikel 19, agenturet eller andre bemyndigede enheder, sikrer Kommissionen udbredelsen og anvendelsen af de statslige tjenester. Den sørger for komplementaritet, sammenhæng, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-tiltag og -programmer.

6.   Kommissionen sikrer om nødvendigt sammenhæng mellem de aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af programmet, og de aktiviteter, der allerede udføres på rumområdet på EU-plan, nationalt plan eller internationalt plan. Den tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaterne, fremmer interoperabilitet mellem deres teknologiske kapaciteter og udvikling på rumområdet og sigter, når det er relevant i forhold til programmet, mod at sikre sammenhæng mellem det sikre konnektivitetssystem og de relevante aktiviteter og interoperabilitet mellem de kapaciteter, der udvikles inden for rammerne af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

7.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og det programudvalg, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af alle udbud og alle kontrakter, herunder underentrepriser, med offentlige og private enheder.

Artikel 27

Agenturets rolle

1.   Agenturets opgave er gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse at sikre sikkerhedsgodkendelse af den statslige infrastruktur og de statslige tjenester i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II, i forordning (EU) 2021/696.

2.   Kommissionen overdrager ved hjælp af en eller flere bidragsaftaler og med forbehold af agenturets operationelle beredskab, navnlig med hensyn til tilstrækkelige menneskelige ressourcer, agenturet følgende opgaver:

a)

hele eller dele af den operationelle forvaltning af programmets statslige infrastruktur

b)

den statslige infrastrukturs driftssikkerhed, herunder risiko- og trusselsanalyse, sikkerhedsovervågning, navnlig fastsættelse af tekniske specifikationer og driftsprocedurer, og overvågning af deres overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3

c)

levering af de statslige tjenester, navnlig gennem GOVSATCOM-centret

d)

forvaltning af de i artikel 19 omhandlede kontrakter efter tildeling og underskrivelse

e)

overordnet koordinering af brugerrelaterede aspekter af de statslige tjenester i tæt samarbejde med medlemsstaterne, relevante EU-agenturer, EU-Udenrigstjenesten og andre enheder

f)

udførelse af aktiviteter i forbindelse med udbredelsen af tjenester, der tilbydes af programmet, uden at påvirke de aktiviteter, der udføres af kontrahenterne i henhold til de i artikel 19 omhandlede kontrakter.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af en eller flere bidragsaftaler overdrage agenturet andre opgaver på grundlag af programmets behov.

4.   Når aktiviteter overdrages til agenturet, skal der sikres passende finansielle, menneskelige og administrative ressourcer til gennemførelsen heraf. Med henblik herpå kan Kommissionen afsætte en del af budgettet til de aktiviteter, der overdrages til agenturet, til finansiering af de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for deres gennemførelse.

5.   Uanset finansforordningens artikel 62, stk. 1, og med forbehold af Kommissionens vurdering af beskyttelsen af Unionens interesser kan agenturet ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der gælder for Kommissionen.

Artikel 28

ESA's rolle

1.   ESA overdrages, under forudsætning af at Unionens interesser beskyttes, følgende opgaver inden for sit fagområde:

a)

tilsynet med udviklingen, valideringen og de tilknyttede ibrugtagningsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), og med den udvikling og videreudvikling, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra e), som gennemføres inden for rammerne af kontrakter omhandlet i artikel 19 på vilkår og betingelser, der aftales i de bidragsaftaler, der er omhandlet i artikel 26, stk. 4, og som sikrer koordinering mellem de opgaver og det budget, som ESA har fået overdraget i henhold til nærværende artikel, og ESA's eventuelle eget bidrag som omhandlet i artikel 16

b)

dets ekspertbistand til Kommissionen, herunder til forberedelse af specifikationer og gennemførelse af programmets tekniske aspekter

c)

ydelse af støtte med hensyn til evaluering af kontrakter indgået i henhold til artikel 19

d)

opgaver vedrørende det i artikel 4, stk. 1, litra c), omhandlede rumsegment og relaterede jordsegment af EuroQCI.

2.   ESA kan på grundlag af en af Kommissionen foretaget vurdering overdrages andre opgaver på grundlag af programmets behov, forudsat at disse opgaver ikke duplikerer aktiviteter, der udføres af andre enheder inden for rammerne af programmet, og at de tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets aktiviteter.

KAPITEL VI

Programmets sikkerhed

Artikel 29

Sikkerhedsprincipper

Artikel 33 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på programmet.

Artikel 30

Forvaltning af sikkerhedsanliggender

1.   Kommissionen garanterer inden for sit kompetenceområde og med støtte fra agenturet en høj grad af sikkerhed, navnlig for så vidt angår:

a)

beskyttelse af infrastruktur, både på jorden og i rummet, levering af tjenester, navnlig mod fysiske angreb eller cyberangreb, herunder forstyrrelser af datastrømme

b)

kontrol med og forvaltning af teknologioverførsler

c)

udvikling og bevarelse inden for Unionen af de erhvervede kompetencer og kundskaber

d)

beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede informationer.

2.   Kommissionen hører Rådet og medlemsstaterne om specifikationen og udformningen af ethvert aspekt af EuroQCI-infrastrukturen, navnlig QKD, der vedrører beskyttelse af EUCI.

Evalueringen og godkendelsen af kryptografiske produkter til beskyttelse af EUCI skal foretages under hensyntagen til Rådets og medlemsstaternes respektive roller og kompetenceområder.

Inden for rammerne af sikkerhedsgodkendelsesprocessen kontrollerer Sikkerhedsgodkendelsesmyndigheden, at der kun anvendes godkendte kryptografiske produkter.

3.   Med henblik på nærværende artikels stk. 1 sikrer Kommissionen, at der foretages en risiko- og trusselsanalyse for den statslige infrastruktur, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2. På grundlag af denne analyse fastlægger den ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til nævnte kravs indvirkning på, om den pågældende statslige infrastruktur kan fungere gnidningsløst, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, og sikrer, at det generelle sikkerhedsniveau ikke sænkes, at udstyrets funktion ikke undergraves, og at der tages hensyn til cybersikkerhedsrisici. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 3.

4.   Artikel 34, stk. 3-7, i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på programmet. I nærværende forordning læses udtrykket »komponent« i artikel 34 i forordning (EU) 2021/696 som »statslig infrastruktur«, herunder statslige tjenester, og alle henvisninger til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696 forstås som henvisninger til nærværende artikels stk. 3.

Artikel 31

Sikkerheden ved det ibrugtagne system og de ibrugtagne tjenester

I de tilfælde, hvor systemets drift eller leveringen af statslige tjenester vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, finder afgørelse (FUSP) 2021/698 anvendelse.

Artikel 32

Sikkerhedsgodkendelsesmyndighed

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, der er etableret under agenturet ved artikel 72, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2021/696, er sikkerhedsgodkendelsesmyndighed for programmets statslige infrastruktur og dertil knyttede statslige tjenester.

Artikel 33

Generelle principper for sikkerhedsgodkendelse

Sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter i forbindelse med programmet skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i artikel 37, litra a)-j), i forordning (EU) 2021/696. Med henblik på nærværende forordning læses udtrykket »komponent« i artikel 37 i forordning (EU) 2021/696 som »statslig infrastruktur«, og alle henvisninger til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) 2021/696 forstås som henvisninger til nærværende forordnings artikel 27, stk. 2.

Artikel 34

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses opgaver og sammensætning

1.   Artikel 38, med undtagelse af stk. 2, litra c)-f), og stk. 3, litra b), og artikel 39 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på programmet.

2.   Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har følgende opgaver ud over dem, der er omhandlet i stk. 1:

a)

at undersøge og, med undtagelse af dokumenter, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 30, stk. 3, godkende al dokumentation i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

b)

inden for sit kompetenceområde at rådgive Kommissionen om udarbejdelsen af tekstudkast til de retsakter, der er omhandlet i artikel 30, stk. 3, herunder med hensyn til fastlæggelse af sikkerhedsdriftsprocedurer, og afgive en erklæring med sin endelige holdning

c)

at undersøge og godkende den vurdering af sikkerhedsrisici, der er udarbejdet i overensstemmelse med den overvågningsproces, der er omhandlet i artikel 37, litra h), i forordning (EU) 2021/696, og den risiko- og trusselsanalyse, der er udarbejdet i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 30, stk. 3, og samarbejde med Kommissionen om at træffe risikobegrænsende foranstaltninger.

3.   Ud over stk. 1 må kun repræsentanter for de kontrahenter, der er involveret i statslig infrastruktur og statslige tjenester, undtagelsesvis indbydes til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatører i spørgsmål, der direkte vedrører de pågældende kontrahenter. Ordningerne og betingelserne for deres deltagelse fastsættes i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden.

Artikel 35

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses afstemningsregler

Artikel 40 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses afstemningsregler.

Artikel 36

Kommunikation og virkninger af beslutninger truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.   Artikel 41, stk. 1-4, i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger. Med henblik på nærværende forordning læses udtrykket »komponent« i artikel 41 i forordning (EU) 2021/696 som »statslig infrastruktur«.

2.   Tidsplanen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde må ikke påvirke tidsplanen for aktiviteterne i de i artikel 41, stk. 1, omhandlede arbejdsprogrammer.

Artikel 37

Medlemsstaternes rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

Artikel 42 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på programmet.

Artikel 38

Beskyttelse af klassificerede informationer

1.   Artikel 43 i forordning (EU) 2021/696 finder anvendelse på klassificerede informationer i forbindelse med programmet.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i aftalen om sikkerhed og udveksling af klassificerede informationer mellem EU-institutionerne og ESA kan ESA generere EUCI med hensyn til de opgaver, den har fået overdraget i henhold til artikel 28, stk. 1 og 2.

KAPITEL VII

Internationale forbindelser

Artikel 39

Tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet

1.   I overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i konkrete aftaler indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF om et tredjelands deltagelse i ethvert EU-program, er programmet åbent for deltagelse af medlemmer af EFTA, som er medlemmer af EØS, samt af følgende tredjelande:

a)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

b)

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)

andre tredjelande end dem, der er omfattet af litra a) og b).

2.   Programmet er åbent for deltagelse af en international organisation i overensstemmelse med en konkret aftale indgået i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

3.   Den konkrete aftale, der er omhandlet i stk. 1 og 2:

a)

skal sikre en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland eller den internationale organisation, som deltager i EU-programmerne

b)

skal fastsætte betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer, og deres administrationsomkostninger

c)

må ikke indrømme tredjelandet eller den internationale organisation beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet

d)

skal garantere Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

4.   Uden at det berører betingelserne i stk. 1, 2 og 3, og af hensyn til sikkerheden kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte yderligere krav til tredjelandes og internationale organisationers deltagelse i programmet, i det omfang det er foreneligt med de eksisterende aftaler, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 3.

Artikel 40

Tredjelandes og internationale organisationers adgang til de statslige tjenester

Tredjelande og internationale organisationer kan få adgang til de statslige tjenester, såfremt de:

a)

i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF indgår en aftale, der fastsætter vilkår og betingelser for adgangen til statslige tjenester

b)

overholder artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696.

Med henblik på nærværende forordning forstås henvisningerne til »programmet« i artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2021/696 som henvisninger til »programmet«, der er oprettet ved nærværende forordning.

Kapitel VIII

Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

Artikel 41

Programmering, overvågning og rapportering

1.   Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammerne skal fastsætte de tiltag og det tilhørende budget, som kræves for at opfylde programmets mål, og, hvor det er relevant, fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer. Arbejdsprogrammerne skal supplere arbejdsprogrammerne for GOVSATCOM-komponenten som omhandlet i artikel 100 i forordning (EU) 2021/696.

Kommissionen vedtager arbejdsprogrammerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 3.

2.   Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 omhandlede generelle og specifikke mål er anført i bilaget.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 for om nødvendigt at ændre bilaget for så vidt angår indikatorerne og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

4.   Hvis det er påkrævet i særligt hastende tilfælde, finder proceduren i artikel 46 anvendelse på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

5.   Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

6.   Med henblik på stk. 2 er modtagere af EU-finansiering forpligtet til at fremlægge relevante oplysninger. De data, der er nødvendige med henblik på verifikation af præstationen, indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Artikel 42

Evaluering

1.   Kommissionen foretager evalueringer af programmet så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.   Senest den 21. marts 2024 og derefter hvert år underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om de vigtigste konklusioner vedrørende den indledende gennemførelse af programmet, herunder færdiggørelsen af definitionsaktiviteter, konsolideringen af brugerbehov og gennemførelsesplaner samt synspunkter fra relevante interessenter på EU-plan og nationalt plan.

3.   Senest den 30. juni 2026 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af programmet i lyset af de mål, der er omhandlet i artikel 3. Med henblik herpå vurderer Kommissionen:

a)

præstationen for det sikre konnektivitetssystem og de tjenester, der leveres under programmet, navnlig lav latenstid, pålidelighed, autonomi og verdensomspændende adgang

b)

forvaltnings- og gennemførelsesmodellerne og deres effektivitet

c)

udviklingen i behovene hos brugerne af programmet

d)

programmets synergi og komplementaritet med andre EU-programmer, navnlig GOVSATCOM og de andre komponenter i Unionens rumprogram

e)

udviklingen i tilgængelige kapaciteter, innovationer og udviklingen af nye teknologier i rumøkosystemet

f)

deltagelsen af nystartede virksomheder og SMV'er i hele Unionen

g)

programmets miljømæssige indvirkning under hensyntagen til kriterierne i artikel 8

h)

eventuelle omkostningsoverskridelser, rettidighed med hensyn til at overholde de fastsatte projektfrister og effektiviteten af programmets styring og forvaltning

i)

effektiviteten, virkningsfuldheden, relevansen, sammenhængen og merværdien på EU-plan af programmets aktiviteter.

Om relevant ledsages evalueringen af et passende forslag.

4.   Evalueringen af programmet skal tage hensyn til resultaterne af evalueringen af GOVSATCOM-komponenten i henhold til artikel 102 i forordning (EU) 2021/696.

5.   Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

6.   De enheder, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de data og informationer, der er nødvendige for evalueringen omhandlet i stk. 1.

7.   To år efter opnåelsen af fuld operationel kapacitet og derefter hvert andet år udarbejder agenturet efter høring af relevante interessenter en markedsrapport om programmets indvirkning på Unionens kommercielle satellitindustri i både leverandør- og aftagerleddet med henblik på at sikre den mindst mulige indvirkning på konkurrencen og opretholdelsen af incitamenter til innovation.

Artikel 43

Revisioner

Revision af anvendelsen af EU-bidrag ved personer eller enheder, herunder andre personer eller enheder end dem, som er bemyndiget hertil af Unionens institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 44

Beskyttelse af personoplysninger og privatliv

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, herunder af agenturet, skal foregå i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (30) og (EU) 2018/1725 (31).

KAPITEL IX

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Artikel 45

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, og artikel 41, stk. 3, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3.   Den i artikel 8, stk. 4, og artikel 41, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, eller artikel 41, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 46

Hasteprocedure

1.   Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 45, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 47

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af programudvalget nedsat ved artikel 107 i forordning (EU) 2021/696, i GOVSATCOM-konfigurationen. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Med henblik på vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 5, stk. 3, og artikel 30, stk. 3, mødes programudvalget omhandlet i nærværende stykkes første afsnit i den i artikel 107, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2021/696 omhandlede sikkerhedskonfiguration.

Med henblik på vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, inddrages programudvalget i sikkerhedskonfigurationen som omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2021/696, behørigt.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.   Afgiver programudvalget ikke nogen udtalelse om udkastet til gennemførelsesretsakt omhandlet i denne forordnings artikel 30, stk. 3, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

KAPITEL X

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 48

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet, og vedrørende de opnåede resultater.

3.   De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.

Artikel 49

Tjenesternes kontinuitet efter 2027

Der kan om nødvendigt opføres bevillinger på Unionens budget ud over 2027 til dækning af de udgifter, som er nødvendige for at opfylde de i artikel 3 omhandlede mål, til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest ved programmets afslutning, og til dækning af udgifter til kritiske operationelle aktiviteter og levering af tjenester.

Artikel 50

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. marts 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 14.2.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.3.2023.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(5)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(7)  Rådets afgørelse (EU) 2021/764 af 10. maj 2021 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, og om ophævelse af afgørelse 2013/743/EU (EUT L 167 I af 12.5.2021, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(14)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(15)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(16)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

(19)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).

(20)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/698 af 30. april 2021 om sikkerheden i systemer og tjenester, der indføres, drives og anvendes som led i Unionens rumprogram, og som kan berøre Unionens sikkerhed, og om ophævelse af afgørelse 2014/496/FUSP (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 178).

(21)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(22)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(23)  Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (afgørelse om oversøisk associering, herunder Grønland) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6).

(24)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(27)  Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


BILAG

INDIKATORER FOR EVALUERINGEN AF PROGRAMMET

Programmet følges nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang programmets specifikke mål er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil indsamles data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:

1.

Overordnet mål omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a):

Indikator 1.1:

Medlemsstaternes regeringer og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer kan få adgang til et første sæt statslige tjenester i 2024

Indikator 1.2:

Medlemsstaternes regeringer og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer kan få adgang til fuld operationel kapacitet, der opfylder de brugerbehov og den efterspørgsel, der er fastlagt i tjenesteporteføljen, i 2027

Indikator 1.3:

Hver ibrugtaget statslig tjenestes tilgængelighed i procent

Indikator 1.4:

Hver ibrugtaget statslig tjenestes hastighed, båndbredde og latenstid på verdensplan

Indikator 1.5:

Geografisk tilgængelighed af alle ibrugtagne statslige tjenester på medlemsstaternes områder i procent

Indikator 1.6:

Ibrugtagne tjenester tilknyttet tjenesteporteføljen i procent

Indikator 1.7:

Hver ibrugtaget tjenestes tilgængelige kapacitet i procent

Indikator 1.8:

Udgifter indtil færdigbygning

Indikator 1.9:

Programdeltagere og antal tredjelande og internationale organisationer, der deltager i programmet i overensstemmelse med artikel 39

Indikator 1.10:

Udvikling i satellitkapacitet indkøbt af EU-institutionerne fra ikke-EU-aktører

Indikator 1.11:

Antal opsendelser, der ikke foretages fra Unionens område eller fra et område tilhørende EFTA-medlemmer, der er medlemmer af EØS

Indikator 1.12:

Antal statsligt autoriserede brugere i Unionen

2.

Overordnet mål omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b):

Indikator 2.1:

Kommerciel tjenestes tilgængelighed i procent

Indikator 2.2:

Kommerciel satellitbaseret bredbåndstjenestes hastighed, båndbredde, pålidelighed og latenstid på verdensplan

Indikator 2.3:

Zoner uden kommunikationsdækning på medlemsstaternes områder i procent

Indikator 2.4:

Beløb investeret af privat sektor

3.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a):

Indikator 3.1:

GOVSATCOM-centre kan levere tjenester hidrørende fra det sikre konnektivitetssystem

Indikator 3.2:

Fuldstændig integrering af eksisterende kapacitet fra EU-puljen via integration af GOVSATCOM's jordbaserede infrastruktur

4.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b):

Indikator 4.1:

Årligt antal større afbrydelser i telekommunikationsnettene i medlemsstaterne, som skyldes krisesituationer, og som er blevet afbødet af de statslige tjenester, som det sikre konnektivitetssystem tilbyder

Indikator 4.2:

Statsligt autoriserede brugeres tilfredshed med det sikre konnektivitetssystems præstation målt ved årlig undersøgelse

Indikator 4.3:

Validering og godkendelse af forskellige teknologier og kommunikationsprotokoller

5.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c):

Indikator 5.1:

Antal satellitter i kredsløb og funktionelle satellitter, der er nødvendige for, at EuroQCI kan fungere

6.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d):

Indikator 6.1:

Antal satellitter pr. kredsløbsbane i 2025, 2026 og 2027

7.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e):

Indikator 7.1:

Statslig infrastruktur og dertil knyttede statslige tjenester, som har opnået sikkerhedsgodkendelse

Indikator 7.2:

Årligt antal og alvor af indvirkningen af cybersikkerhedshændelser og antal elektromagnetiske forstyrrelser i forbindelse med det sikre konnektivitetssystem (klassificeret)

8.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f):

Indikator 8.1:

Antal satellitdelsystemer, herunder nyttelast, der betjener andre komponenter i Unionens rumprogram

9.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra g):

Indikator 9.1:

Antal nystartede virksomheder, SMV'er og midcapselskaber, der er involveret i programmet, og den tilhørende kontraktværdi

Indikator 9.2:

Samlet procentdel af værdien af de kontrakter, som hovedkontrahenterne har givet i underentreprise til andre SMV'er end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern, og andel af deres grænseoverskridende deltagelse

Indikator 9.3:

Antal medlemsstater, fra hvilke nystartede virksomheder og SMV'er er involveret i programmet

10.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra h):

Indikator 10.1:

Antal nye satellitkommunikationsbrugere i geografiske områder af strategisk interesse uden for Unionen

Indikator 10.2:

Nødvendige tjenesters geografiske tilgængelighed inden for områder af strategisk interesse uden for Unionen i procent

Indikator 10.3:

Antal lande, hvor det satellitbaserede bredbånd er tilgængeligt for forbrugerne

11.

Specifikt mål omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra i):

Indikator 11.1:

CO2-fodaftryk af programmets udvikling, produktion og ibrugtagning

Indikator 11.2:

Antal aktive satellitter, satellitter, der er taget ud af brug, og bjærgede satellitter

Indikator 11.3:

Mængde rumaffald genereret af konstellationen

Indikator 11.4:

Antal situationer med risiko for sammenstød

Indikator 11.5:

Efemeriske data fra de satellitter, der deles med EU's SST-konsortium

Indikator 11.6:

Passende måling af virkningen af lysrefleksion på astronomiske observationer

Der er fremsat to erklæringer vedrørende denne retsakt, og de kan findes EUT C 101 af 17.3.2023, s. 1] og på følgende link: ….


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/40


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/589

af 10. januar 2023

om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/127 for så vidt angår proteinrelaterede krav til modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (1), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 (2) er der bl.a. fastsat særlige krav til sammensætningen af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein. I henhold til nævnte forordning skal modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein opfylde kravene til proteinindhold, proteinkilde, proteinforarbejdning samt kravene til essentielle og semiessentielle aminosyrer og L-carnitin som fastsat i punkt 2.3 i bilag I og punkt 2.3 i bilag II til nævnte forordning.

(2)

Som nævnt i delegeret forordning (EU) 2016/127 bemærkede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) i sin udtalelse af 24. juli 2014 om den essentielle sammensætning af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger (3), at sikkerheden ved og egnetheden af de enkelte modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger, der indeholder hydrolyseret protein, skal vurderes på grundlag af en klinisk evaluering i målpopulationen. Indtil videre har autoriteten foretaget positive vurderinger af to former for hydrolyseret protein, som anvendes i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger. Sammensætningen af disse to former for hydrolyseret protein afspejles i de krav, der i øjeblikket er fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/127. Disse krav vil imidlertid kunne opdateres for at muliggøre markedsføring af modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein med en anden sammensætning end dem, der allerede er vurderet positivt, efter at autoriteten har foretaget en individuel vurdering af deres sikkerhed og egnethed.

(3)

Den 6. februar 2019 modtog Kommissionen en anmodning fra meyer.science GmbH på vegne af HIPP-Werk Georg Hipp OHG og Arla Foods Ingredients om, at autoriteten foretager en evaluering af sikkerheden og egnetheden af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af et hydrolyseret protein, hvis sammensætning ikke opfylder kravene i punkt 2.3 i bilag I og punkt 2.3 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2016/127.

(4)

Efter anmodning fra Kommissionen afgav autoriteten den 9. marts 2022 en videnskabelig udtalelse om den ernæringsmæssige sikkerhed og egnethed af disse modermælkserstatninger og tilskudsblandinger (4). I den udtalelse konkluderede autoriteten, at det pågældende hydrolyserede protein er en ernæringsmæssigt sikker og egnet proteinkilde til anvendelse i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, forudsat at det produkt, hvori det anvendes, indeholder mindst 0,45 g/100 kJ (1,9 g/100 kcal) protein og overholder de andre kriterier for sammensætning, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/127, og det aminosyremotiv, der fremgår af afsnit A i bilag III til nævnte forordning.

(5)

Under hensyntagen til autoritetens konklusioner bør der gives tilladelse til markedsføring af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af det pågældende hydrolyserede protein. Kravene til hydrolyseret protein i delegeret forordning (EU) 2016/127 bør derfor ajourføres og tilpasses, så de også omfatter kravene vedrørende dette hydrolyserede protein.

(6)

Bilag I, II og III til delegeret forordning (EU) 2016/127 bør derfor ændres.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2016/127 finder anvendelse på modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein pr. 22. februar 2022. For at muliggøre markedsføring af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein i overensstemmelse med kravene i denne forordning uden unødvendig forsinkelse, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, II og III til delegeret forordning (EU) 2016/127 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. januar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og for så vidt angår oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (EUT L 25 af 2.2.2016, s. 1).

(3)  EFSA's NDA-panel (Ekspertpanelet for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier), 2014. Scientific Opinion on the essential composition of infant and follow-on formulae. EFSA Journal 2014;12(7):3760.

(4)  EFSA's NDA-panel (EFSA's Ekspertpanel for Ernæring, Nye Fødevarer og Fødevareallergener), 2022. Den ernæringsmæssige sikkerhed og egnethed af et specifikt hydrolyseret protein fremstillet af valleproteinkoncentrat og anvendt i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein af HIPP-Werk Georg Hipp OHG (dossier er indgivet af meyer.science GmbH) EFSA Journal 2022;20(3):7141.


BILAG

I bilag I, II og III til delegeret forordning (EU) 2016/127 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I, punkt 2.3, affattes således:

»2.3.

Modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein

Modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein skal enten opfylde de proteinrelaterede krav i punkt 2.3.1., punkt 2.3.2., eller punkt 2.3.3.

2.3.1.

Proteinrelaterede krav — gruppe A

2.3.1.1.

Proteinindhold

Mindst

Højst

0,44 g/100 kJ

0,67 g/100 kJ

(1,86 g/100 kcal)

(2,8 g/100 kcal)

2.3.1.2.

Proteinkilde

Demineraliseret protein af sød valle, der er afledt af komælk efter enzymatisk udfældning af kaseiner ved anvendelse af chymosin, og som består af:

a)

63 % casein-glycomakropeptid-frit valleproteinisolat med et proteinindhold på mindst 95 % i tørstoffet og proteindenaturering på mindre end 70 % og et askeindhold på højst 3 % og

b)

37 % proteinkoncentrat af sød valle med et proteinindhold på mindst 87 % i tørstoffet og proteindenaturering på mindre end 70 % og et askeindhold på højst 3,5 %.

2.3.1.3.

Proteinforarbejdning

Hydrolyse i to trin ved anvendelse af et trypsinpræparat med et varmebehandlingstrin (3-10 min. ved 80-100 °C) mellem de to hydrolysetrin.

2.3.1.4.

Essentielle og semiessentielle aminosyrer og L-carnitin

Ved samme energiindhold skal modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein indeholde en mindst lige så stor tilgængelig mængde af hver essentiel og semiessentiel aminosyre som referenceproteinet som fastsat i bilag III, afsnit B. Ved beregningen kan indholdet af methionin og cystein dog adderes, hvis methionin:cystein-forholdet ikke er større end 2, og indholdet af phenylalanin og tyrosin kan adderes, hvis tyrosin:phenylalanin-forholdet ikke er større end 2. Methionin:cystein-forholdet og tyrosin:phenylalanin-forholdet kan være større end 2, forudsat at det pågældende produkts egnethed til spædbørn er dokumenteret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3.

L-carnitinindholdet skal være mindst lig med 0,3 mg/100 kJ (1,2 mg/100 kcal).

2.3.2.

Proteinrelaterede krav — gruppe B

2.3.2.1.

Proteinindhold

Mindst

Højst

0,55 g/100 kJ

0,67 g/100 kJ

(2,3 g/100 kcal)

(2,8 g/100 kcal)

2.3.2.2.

Proteinkilde

Valleprotein, der er afledt af komælk, og som består af:

a)

77 % sur valle, der kommer fra valleproteinkoncentrat med et proteinindhold på 35-80 %

b)

23 % sød valle, der kommer fra demineraliseret sød valle med et proteinindhold på mindst 12,5 %.

2.3.2.3.

Proteinforarbejdning

Udgangsmaterialet hydreres og opvarmes. Efter varmebehandlingstrinnet udføres hydrolysen ved en pH-værdi på 7,5-8,5 og en temperatur på 55-70 °C med anvendelse af en enzymblanding af serinendopeptidase og et protease/peptidasekompleks. Fødevareenzymerne inaktiveres i et varmebehandlingstrin (fra 2 til 10 sekunder ved 120-150 °C) under fremstillingsprocessen.

2.3.2.4.

Essentielle og semiessentielle aminosyrer og L-carnitin

Ved samme energiindhold skal modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein indeholde en mindst lige så stor tilgængelig mængde af hver essentiel og semiessentiel aminosyre som referenceproteinet som fastsat i bilag III, afsnit A. Ved beregningen kan indholdet af methionin og cystein dog adderes, hvis methionin: cystein-forholdet ikke er større end 2, og indholdet af phenylalanin og tyrosin kan adderes, hvis tyrosin:phenylalanin-forholdet ikke er større end 2. Methionin:cystein-forholdet og tyrosin:phenylalanin-forholdet kan være større end 2, forudsat at det pågældende produkts egnethed til spædbørn er dokumenteret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3.

L-carnitinindholdet skal være mindst lig med 0,3 mg/100 kJ (1,2 mg/100 kcal).

2.3.3.

Proteinrelaterede krav — gruppe C

2.3.3.1.

Proteinindhold

Mindst

Højst

0,45 g/100 kJ

0,67 g/100 kJ

(1,9 g/100 kcal)

(2,8 g/100 kcal)

2.3.3.2.

Proteinkilde

Protein af valle, der er afledt af komælk og består af 100 % sød valle proteinkoncentrat med et proteinindhold på mindst 80 %.

2.3.3.3.

Proteinforarbejdning

Udgangsmaterialet hydreres og opvarmes. pH justeres til 6,5-7,5 ved en temperatur på 50-65 °C forud for hydrolysen. Hydrolysen udføres med anvendelse af en enzymblanding af serinendopeptidase og en metalloprotease. Fødevareenzymerne inaktiveres i et varmebehandlingstrin (fra 2 til 10 sekunder ved 110-140 °C) under fremstillingsprocessen.

2.3.3.4.

Essentielle og semiessentielle aminosyrer og L-carnitin

Ved samme energiindhold skal modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein indeholde en mindst lige så stor tilgængelig mængde af hver essentiel og semiessentiel aminosyre som referenceproteinet som fastsat i bilag III, afsnit A. Ved beregningen kan indholdet af methionin og cystein dog adderes, hvis methionin: cystein-forholdet ikke er større end 2, og indholdet af phenylalanin og tyrosin kan adderes, hvis tyrosin:phenylalanin-forholdet ikke er større end 2. Methionin:cystein-forholdet og tyrosin:phenylalanin-forholdet kan være større end 2, forudsat at det pågældende produkts egnethed til spædbørn er dokumenteret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3.

L-carnitinindholdet skal være mindst lig med 0,3 mg/100 kJ (1,2 mg/100 kcal).«

2)

I bilag II affattes punkt 2.3 således:

»2.3.

Tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein

Tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein skal enten opfylde de proteinrelaterede krav i punkt 2.3.1, punkt 2.3.2, eller punkt 2.3.3.

2.3.1.

Proteinrelaterede krav — gruppe A

2.3.1.1.

Proteinindhold

Mindst

Højst

0,44 g/100 kJ

0,67 g/100 kJ

(1,86 g/100 kcal)

(2,8 g/100 kcal)

2.3.1.2.

Proteinkilde

Demineraliseret protein af sød valle, der er afledt af komælk efter enzymatisk udfældning af kaseiner ved anvendelse af chymosin, og som består af:

a)

63 % casein-glycomakropeptid-frit valleproteinisolat med et proteinindhold på mindst 95 % i tørstoffet og proteindenaturering på mindre end 70 % og et askeindhold på højst 3 % og

b)

37 % proteinkoncentrat af sød valle med et proteinindhold på mindst 87 % i tørstoffet og proteindenaturering på mindre end 70 % og et askeindhold på højst 3,5 %.

2.3.1.3.

Proteinforarbejdning

Hydrolyse i to trin ved anvendelse af et trypsinpræparat med et varmebehandlingstrin (3-10 min. ved 80-100 °C) mellem de to hydrolysetrin.

2.3.1.4.

Essentielle og semiessentielle aminosyrer

Ved samme energiindhold skal tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein indeholde en mindst lige så stor tilgængelig mængde af hver essentiel og semiessentiel aminosyre som referenceproteinet som fastsat i bilag III, afsnit B. Ved beregningen kan indholdet af methionin og cystein og indholdet af phenylalanin og tyrosin dog adderes.

2.3.2.

Proteinrelaterede krav — gruppe B

2.3.2.1.

Proteinindhold

Mindst

Højst

0,55 g/100 kJ

0,67 g/100 kJ

(2,3 g/100 kcal)

(2,8 g/100 kcal)

2.3.2.2.

Proteinkilde

Valleprotein, der er afledt af komælk, og som består af:

a)

77 % sur valle, der kommer fra valleproteinkoncentrat med et proteinindhold på 35-80 %

b)

23 % sød valle, der kommer fra demineraliseret sød valle med et proteinindhold på mindst 12,5 %.

2.3.2.3.

Proteinforarbejdning

Udgangsmaterialet hydreres og opvarmes. Efter varmebehandlingstrinnet udføres hydrolysen ved en pH-værdi på 7,5-8,5 og en temperatur på 55-70 °C med anvendelse af en enzymblanding af serinendopeptidase og et protease/peptidasekompleks. Fødevareenzymerne inaktiveres i et varmebehandlingstrin (fra 2 til 10 sekunder ved 120-150 °C) under fremstillingsprocessen.

2.3.2.4.

Essentielle og semiessentielle aminosyrer

Ved samme energiindhold skal tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein indeholde en mindst lige så stor tilgængelig mængde af hver essentiel og semiessentiel aminosyre som referenceproteinet som fastsat i bilag III, afsnit A. Ved beregningen kan indholdet af methionin og cystein og indholdet af phenylalanin og tyrosin dog adderes.

2.3.3.

Proteinrelaterede krav — gruppe C

2.3.3.1.

Proteinindhold

Mindst

Højst

0,45 g/100 kJ

0,67 g/100 kJ

(1,9 g/100 kcal)

(2,8 g/100 kcal)

2.3.3.2.

Proteinkilde

Protein af valle, der er afledt af komælk og består af 100 % sød valle proteinkoncentrat med et proteinindhold på mindst 80 %.

2.3.3.3.

Proteinforarbejdning

Udgangsmaterialet hydreres og opvarmes. pH justeres til 6,5-7,5 ved en temperatur på 50-65 °C forud for hydrolysen. Hydrolysen udføres med anvendelse af en enzymblanding af serinendopeptidase og en metalloprotease. Fødevareenzymerne inaktiveres i et varmebehandlingstrin (fra 2 til 10 sekunder ved 110-140 °C) under fremstillingsprocessen.

2.3.3.4.

Essentielle og semiessentielle aminosyrer

Ved samme energiindhold skal tilskudsblandinger fremstillet af hydrolyseret protein indeholde en mindst lige så stor tilgængelig mængde af hver essentiel og semiessentiel aminosyre som referenceproteinet som fastsat i bilag III, afsnit A. Ved beregningen kan indholdet af methionin og cystein og indholdet af phenylalanin og tyrosin dog adderes.«

3)

I bilag III, del A, affattes indledningen således:

»Ved anvendelsen af punkt 2.1, 2.2, 2.3.2 og 2.3.3 i bilag I og II er de essentielle og semiessentielle aminosyrer i modermælk udtrykt i mg pr. 100 kJ og 100 kcal følgende:«.


17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/46


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/590

af 12. januar 2023

om berigtigelse af den lettiske udgave af delegeret forordning (EU) 2019/2035 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 3, stk. 5, artikel 87, stk. 3, artikel 94, stk. 3, artikel 97, stk. 2, artikel 101, stk. 3, artikel 106, stk. 1, artikel 118, stk. 1 og 2, artikel 119, stk. 1, artikel 122, stk. 2, artikel 271, stk. 2, og artikel 279, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den lettiske udgave af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 (2) indeholder fejl i titlen og i betragtning 1 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier, i betragtning 2 for så vidt angår godkendelse af rugerier, i betragtning 11 for så vidt angår rugerier med fugle i fangenskab og fjerkrærugerier. Nævnte forordning indeholder også en række fejl, som berører anvendelsesområdet for følgende bestemmelser: artikel 1, stk. 3, for så vidt angår rugerier med fugle i fangenskab, artikel 1, stk. 3, andet afsnit, litra b), for så vidt angår rugeæg fra rugerier, artikel 1, stk. 6, litra b), for så vidt angår den kompetente myndigheds oplysningsforpligtelser med hensyn til dennes registre over rugerier, artikel 1, stk. 9, for så vidt angår registrerede eller godkendte rugerier, del II, afsnit I, overskriften på kapitel 2 for så vidt angår rugerier, artikel 7, overskriften og indledningen, for så vidt angår kravene vedrørende godkendelse af rugerier, hvorfra rugeæg af fjerkræ eller daggamle kyllinger skal flyttes til en anden medlemsstat, artikel 18, overskriften og indledningen, for så vidt angår registre over virksomheder med opdrættede landdyr og rugerier, del II, afsnit III, overskriften på kapitel 2 for så vidt angår rugerier, artikel 33, titlen, indledningen og litra a), for så vidt angår forpligtelser vedrørende føring af fortegnelser for operatører af rugerier, bilag I, del 3, overskriften, for så vidt angår kravene vedrørende godkendelse af rugerier, bilag I, del 3, punkt 1, indledningen og litra a) og b), for så vidt angår krav vedrørende biosikringsforanstaltninger på rugerier, bilag I, del 3, punkt 2, indledningen og litra b), for så vidt angår krav vedrørende overvågning af rugerier, bilag I, del 3, punkt 3, indledningen og litra a), c) og f), for så vidt angår krav vedrørende faciliteter og udstyr på rugerier, bilag I, del 3, punkt 5, indledningen og litra a), nr. i), for så vidt angår krav vedrørende den kompetente myndigheds tilsyn med rugerier, bilag I, del 4, punkt 1, litra a), nr. ii), for så vidt angår kravene vedrørende biosikringsforanstaltninger på virksomheder, der holder fjerkræ, bilag I, del 4, punkt 2, litra b), for så vidt angår kravene vedrørende overvågning på virksomheder, der holder fjerkræ, bilag I, del 4, punkt 3, litra b), nr. iii), og punkt 3, litra e), for så vidt angår kravene vedrørende faciliteter og udstyr på virksomheder, der holder fjerkræ, bilag II, overskriften, for så vidt angår program for mikrobiologisk kontrol på rugerier samt sygdomsovervågningsprogrammer på virksomheder, der holder fjerkræ, og rugerier, bilag II, del 1, overskriften, for så vidt angår programmet for mikrobiologisk kontrol på rugerier, bilag II, del 2, overskriften, for så vidt angår sygdomsovervågningsprogrammer på rugerier og på virksomheder, der holder fjerkræ, bilag II, del 2, punkt 2.4, litra b), indledningen og nr. iv), for så vidt angår krav vedrørende prøvematrix, bilag II, del 2, punkt 2.5, litra b), første punktum, og nr. i) og ii), for så vidt angår kravene vedrørende prøveudtagningsramme og -hyppighed.

(2)

Den lettiske udgave af delegeret forordning (EU) 2019/2035 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

(vedrører ikke den danske udgave)

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 115).


17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/49


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/591

af 16. marts 2023

om accept af en anmodning om behandling som ny eksporterende producent i forbindelse med de endelige antidumpingforanstaltninger, der blev indført på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/73

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2), særlig artikel 1, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1)

Den 17. januar 2019 indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»den pågældende vare«) ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 (»den oprindelige forordning«).

(2)

I den oprindelige undersøgelse blev der anvendt stikprøveudtagning til at undersøge de eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2016/1036.

(3)

Kommissionen indførte individuelle antidumpingtoldsatser på mellem 10,3 % og 62,1 % på importen af elektriske cykler for de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Folkerepublikken Kina. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven (med undtagelse af de virksomheder, der er omfattet af den parallelle udligningstold for alle andre virksomheder, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 (3)), blev der indført en vejet gennemsnitlig told på 24,2 %. Disse samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, er opført i bilag I til den oprindelige forordning. Der blev indført en vejet gennemsnitlig told på 16,2 % for andre samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven (omfattet af den sideløbende udligningstold for alle andre virksomheder — i gennemførelsesforordning (EU) 2019/72). Disse er opført i bilag II til den oprindelige forordning. Desuden blev der indført en landsdækkende told på 70,1 % for elektriske cykler fra virksomheder i Folkerepublikken Kina, som enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med antidumpingundersøgelsen, men samarbejdede i forbindelse med den sideløbende antisubsidieundersøgelse (opført i bilag III til den oprindelige forordning).

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning kan stk. 2 i nævnte artikel ændres ved at tilføje den nye eksporterende producent til det relevante bilag med de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven og derfor er omfattet af den passende vejede gennemsnitlige antidumpingtold, hvis denne nye eksporterende producent i Folkerepublikken Kina fremlægger tilstrækkelig dokumentation for Kommissionen for, at:

a)

virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der blev lagt til grund for foranstaltningerne, dvs. fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«),

b)

virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, der er omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved den oprindelige forordning, og

c)

virksomheden faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den oprindelige undersøgelsesperiode eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen.

2.   ANMODNING OM BEHANDLING SOM NY EKSPORTERENDE PRODUCENT

(5)

Virksomheden Zhejiang Jollo Technology Co., Ltd (»ansøgeren«) indgav en anmodning til Kommissionen om at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent og dermed være omfattet af toldsatsen for de samarbejdsvillige virksomheder i Folkerepublikken Kina, der ikke indgik i stikprøven, og af den parallelle udligningstold for alle andre virksomheder, dvs. 16,2 %, og hævdede, at den opfyldte alle tre betingelser i artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning.

(6)

For at afgøre, om ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent, jf. artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning, sendte Kommissionen først et spørgeskema til ansøgeren med en anmodning om dokumentation for, at denne opfyldte betingelserne for behandling som ny eksporterende producent. Ansøgeren indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(7)

Kommissionen bestræbte sig på at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent.

3.   ANALYSE AF ANMODNINGEN

(8)

Med hensyn til betingelsen i artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning om, at ansøgeren ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, dvs. fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«), fastslog Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at ansøgeren ikke kunne have eksporteret elektriske cykler til Unionen i undersøgelsesperioden, da ansøgeren fremlagde bevis for, at den blev etableret i 2021.

(9)

Med hensyn til betingelsen i artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning, som forudsætter, at ansøgeren ikke må være forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller producent, der er omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved den oprindelige forordning, fastslog Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at ansøgeren ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved den oprindelige forordning, og som kunne have samarbejdet i den oprindelige undersøgelse.

(10)

For så vidt angår betingelsen i artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning, som forudsætter, at ansøgeren faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den oprindelige undersøgelsesperiode eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen, fastslog Kommissionen ud fra den fremlagte dokumentation i løbet af undersøgelsen, at ansøgeren havde eksporteret elektriske cykler efter den oprindelige undersøgelsesperiode. Ansøgeren fremlagde salgsdokumenter for transaktioner til Spanien (juni 2021) og Italien (august 2022).

(11)

Derfor konkluderede Kommissionen, at ansøgeren opfylder betingelsen i artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning.

(12)

Ansøgeren opfylder således alle tre betingelser for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent, jf. artikel 1, stk. 6, i den oprindelige forordning, og anmodningen bør derfor imødekommes. Ansøgeren bør derfor pålægges en antidumpingtold på 16,2 % for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, og som er omfattet af den sideløbende udligningstold for alle andre virksomheder — i gennemførelsesforordning (EU) 2019/72.

4.   OPLYSNINGER

(13)

Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev anset for hensigtsmæssigt at tildele den antidumpingtoldsats, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, til Zhejiang Jollo Technology Co., Ltd.

(14)

Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(15)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 føjes følgende virksomhed til listen over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven:

Virksomhed

Taric-tillægskode

Zhejiang Jollo Technology Co., Ltd

899A

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  EUT L 16 af 18.1.2019, s. 108.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 16 af 18.1.2019, s. 5).


17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/52


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/592

af 16. marts 2023

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 24, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Importen af biodiesel med oprindelse i Argentina er omfattet af den endelige udligningstold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 (2) (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A (ansøgeren), en argentinsk eksporterende producent, Taric (3)-tillægskode C497, der er pålagt en individuel udligningstold på 25,0 %, meddelte den 23. maj 2022 Kommissionen, at virksomheden havde ændret navn til Viterra Argentina S.A.

(3)

Virksomheden fandt, at navneændringen ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den individuelle udligningstold, der gjaldt for den under dens tidligere navn, og anmodede Kommissionen om at bekræfte det.

(4)

Den europæiske sammenslutning af biodieselproducenter (EBB) var ikke enig med ansøgeren og anførte, at virksomheden havde undergået mere komplekse strukturelle ændringer, der påvirkede dens ret til fortsat at drage fordel af det niveau af foranstaltninger, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(5)

Kommissionen indsamlede oplysninger og undersøgte de beviser, som ansøgeren havde fremlagt, og fandt, at navneændringen var korrekt registreret hos de relevante myndigheder og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, som ikke blev undersøgt af Kommissionen i den oprindelige undersøgelse.

(6)

Dokumentationen i sagen bekræftede ansøgerens påstand om, at navneændringen blev godkendt af Argentinas offentlige handelsregister den 3. maj 2022 og den føderale forvaltning af offentlige indtægter den 1. juli 2022. Kommissionen konkluderede derfor, at navneændringen ikke påvirker konklusionerne i gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 og navnlig den udligningstold, der gælder for den.

(7)

På grundlag af ovenstående bør navneændringen træde i kraft fra den dato, hvor virksomheden officielt drev virksomhed under det nye navn, dvs. den 1. juli 2022.

(8)

EU-erhvervsgrenen (EBB) gentog i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger de argumenter, der oprindeligt blev fremsat i forbindelse med anmodningen om en navneændring. Den hævdede, at navneændringen skjulte en mere kompleks strukturel ændring, at ansøgeren øgede sine biodieselaktiviteter ved forskellige erhvervelser, skiftede administrerende direktør, blev førende i landbrugssektoren i Argentina, og at den på en eller anden måde var forretningsmæssigt forbundet med en anden eksporterende producent, som var gået konkurs.

(9)

Det skal erindres, at alle eksporterende producenter i Argentina er omfattet af et pristilsagn, hvorved de skal overholde en minimumsimportpris og eksportere deres biodiesel til Unionen under en mængdetærskel, som revideres årligt for hele landet.

(10)

Kommissionen undersøgte ovennævnte påstande og bemærkede, at erhvervsgrenen ikke fremlagde tilstrækkelige beviser til støtte for sine påstande. Kommissionen fandt ingen beviser, der tydede på en indvirkning af ansøgerens aktiviteter i landbrugssektoren eller dennes påståede forøgelse af produktionskapaciteten på de gældende foranstaltninger. Den blotte navneændring vil ikke gøre det muligt for ansøgeren at eksportere en større mængde til Unionen eller sælge under den minimumspris, som Kommissionen regelmæssigt fastsætter, og kan derfor ikke påvirke eller undergrave de gældende foranstaltninger. EU-erhvervsgrenens påstande kunne ikke tages i betragtning og blev derfor afvist.

(11)

I betragtning af overvejelserne i ovenstående betragtninger fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at ændre gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 for at afspejle navneændringen på den virksomhed, der tidligere var tildelt Taric-tillægskode C497.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (4)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 foretages følgende ændringer:

»Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A

25,0 %

C497«

erstattes af følgende:

»Viterra Argentina S.A.

25,0 %

C497«.

2.   Taric-tillægskode C497, der tidligere var tildelt Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A, finder anvendelse på Viterra Argentina S.A. fra den 1. juli 2022. I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver endelig told, der er betalt på importen af varer fremstillet af Viterra Argentina S.A., der overstiger den udligningstold, der er fastsat i artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/244, for så vidt angår Oleaginosa Moreno Hermanos S.A.C.I.F.I. y A.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/244 af 11. februar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina (EUT L 40 af 12.2.2019, s. 1).

(3)  Den Europæiske Unions integrerede toldtarif.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (kodifikation) (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).


17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/54


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/593

af 16. marts 2023

om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea for så vidt angår Hansol-gruppen og om ændring af resttolden

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse i henhold til artikel 5 i grundforordningen vedtog Kommissionen den 2. maj 2017 gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 (2) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (»det pågældende land«) (»den omtvistede forordning«). Foranstaltningerne havde form af en fast toldsats: 104,46 EUR pr. nettoton for både Hansol-gruppen og for alle andre virksomheder.

1.1.   Dommene i sag T-383/17 (3) og C-260/20 P (4)

(2)

Hansol-gruppen (Hansol Paper Co. Ltd. og Hansol Artone Paper Co. Ltd.) (»Hansol«) anfægtede den omtvistede forordning for Retten. Den 2. april 2020 afsagde Retten sin dom i sag T-383/17 om annullation af gennemførelsesforordning (EU) 2017/763, for så vidt angår Hansol. Den 11. juni 2020 appellerede Kommissionen Rettens dom (sag C-260/20 P). Den 12. maj 2022 forkastede Domstolen appellen.

(3)

Retten fandt, at Kommissionen havde begået en fejl, da den fastsatte den normale værdi for mindst én varetype solgt af Hansol Artone Paper Co. Ltd. (»Artone«). I mangel af hjemmemarkedssalg af denne varetype havde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnet den normale værdi for Artone på grundlag af Artones produktionsomkostninger. Da Hansol Paper Co. Ltd. (»Hansol Paper«) havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende varetype i normal handel, fandt Retten, at Kommissionen burde have anvendt denne parts hjemmemarkedssalgspris som en normal værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(4)

Retten fastslog ligeledes, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vægtningen af salget i Den Europæiske Union af jumboruller til uafhængige kunder sammenlignet med salget til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på omspoling til små ruller. Kommissionen havde anvendt en sådan vægtning for korrekt at afspejle Hansols samlede dumpingadfærd, mens Hansol efter anmodning var blevet indrømmet en fritagelse for tre af sine forretningsmæssigt forbundne omspoleres udfyldelse af et spørgeskema. Retten fandt, at Kommissionen ved ikke at redegøre for et vist videresalg af Schades Nordic, som er en af disse tre forretningsmæssigt forbundne omspolere i Unionen, havde undervurderet vægtningen af Hansols salg af jumboruller til uafhængige kunder, som havde en betydeligt lavere dumpingmargen end virksomhedens salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg i form af små ruller til uafhængige forhandlere. Kommissionen havde derfor overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 11, da de beregninger, som Kommissionen havde foretaget, ikke afspejlede det fulde omfang af Hansols dumpingpraksis.

(5)

Endelig fastslog Retten, at den vægtningsfejl, der er beskrevet i betragtning 4, også påvirkede beregningen af underbuds- og skadesmargenen, eftersom Kommissionen havde anvendt den samme vægtning i forbindelse med disse beregninger. Retten fandt således, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 3, stk. 2, og 3.

(6)

Disse konklusioner blev stadfæstet af Domstolen (5).

1.2.   Gennemførelse af dommene

(7)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) har EU-institutionerne pligt til at gennemføre de til opfyldelse af Unionens retsinstansers domme nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt, der er vedtaget af EU-institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. antidumpingundersøgelsen i dette tilfælde, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (6).

(8)

I henhold til Rettens og Domstolens praksis kan proceduren for at lade en annulleret retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (7). Det betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter, som f.eks. indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger annulleres, betyder dette for eksempel, at antidumpingproceduren stadig pågår, fordi det er kun den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, der ikke længere indgår i EU's retsorden (8), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren. Genoptagelsen af den administrative procedure med genindførelsen af antidumpingtold på importen i den periode, hvor den annullerede forordning fandt anvendelse, kan ikke anses for at være i strid med reglen om forbud mod tilbagevirkende kraft (9).

(9)

I den foreliggende sag annullerede Retten den omtvistede forordning for så vidt angår Hansol af de i betragtning 3-5 nævnte årsager.

(10)

De konstateringer i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men som Retten afviste, eller som Retten ikke undersøgte, og som derfor ikke førte til annullationen af den omtvistede forordning, forbliver gyldige i fuldt omfang (10).

(11)

Efter Domstolens dom i sag C-260/20 P besluttede Kommissionen delvist at genoptage den antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse typer letvægtstermopapir, som førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, og at genoptage undersøgelsen på det tidspunkt, hvor uregelmæssighederne fandt sted. En meddelelse (»meddelelsen om genoptagelse«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. juni 2022 (11). Genoptagelsen var begrænset til gennemførelsen af Domstolens dom for så vidt angår Hansol.

(12)

Samtidig besluttede Kommissionen at gøre importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea og fremstillet af Hansol til genstand for registrering og anmodede de nationale toldmyndigheder om at afvente offentliggørelsen af Kommissionens relevante gennemførelsesforordning om genindførelse af told, inden der træffes afgørelse om eventuelle krav om godtgørelse af eller fritagelse for antidumpingtold for så vidt angår importen af Hansols varer (12) (»forordningen om registrering«).

(13)

Kommissionen informerede de interesserede parter om genoptagelsen og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

2.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER I FORBINDELSE MED GENOPTAGELSEN

(14)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Hansol og European Thermal Paper Association (»ETPA«) og dens medlemmer.

(15)

Hansol bemærkede, at Kommissionen i forordningen om registrering havde baseret sig på Rettens domme i sag T-440/20 og T-441/20 (»Jindal Saw«) (13) for at konkludere, at registrering var et redskab, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for importen fra registreringsdatoen. Hansol gjorde gældende, at disse domme endnu ikke var endelige, og at de ikke fandt anvendelse på den foreliggende situation, da Retten i sag T-383/17 havde fastslået, at forordningen var ulovlig, hvorimod den ikke havde fastslået dette i sag T-440/20 og sag T-441/20. Virksomheden hævdede også, at i Jindal Saw-sagen var den pågældende virksomhed, Jindal Saw, en af flere eksporterende producenter, og at der var flere berørte lande, hvorimod Hansol er den eneste eksporterende producent i den foreliggende sag, som kun vedrører Korea. På det grundlag fremførte Hansol, at Kommissionen derfor ikke kan påberåbe sig Jindal Saw-dommene med henblik på med tilbagevirkende kraft at opkræve den endelige betaling af antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fremstillet af Hansol.

(16)

Hvad angår det forhold, at Jindal Saw-dommen stadig kan appelleres, har ETPA gjort gældende, at disse domme er en gentagelse af fast retspraksis. ETPA bestred ligeledes de af Hansol påberåbte forskelle mellem Jindal Saw-dommene og dommen i sag T-383/17, da Retten i domskonklusionerne i sag T-300/16 og T-301/16 (de sager, der gik forud for T-440/20 og T-441/20, hvorved de oprindelige forordninger vedrørende Jindal Saw blev annulleret), såvel som i sag T-383/17 annullerede den omtvistede forordning i sin helhed, for så vidt angik sagsøgeren. Ifølge ETPA indebærer det forhold, at dommen kun annullerede den omtvistede forordning for Hansols vedkommende, også, at den i modsætning til Hansols påstand stadig er en del af Unionens retsorden.

(17)

Hertil bemærkede Kommissionen, at det forhold, at dommen i sag T-440/20 stadig ikke var endelig på tidspunktet for offentliggørelsen af forordningen om registrering, ikke indebærer, at registrering ikke var mulig i den foreliggende sag. Retten tilsluttede sig i denne sag Kommissionens praksis med at registrere import i forbindelse med gennemførelsen af dommene og støttede den omstændighed, at Kommissionen faktisk kan registrere import i sådanne situationer. Retten anførte, at grundforordningens artikel 14, der giver Kommissionen beføjelse til at kræve, at nationale myndigheder træffer passende foranstaltninger til registrering af import, er almengyldig. Retten bemærkede navnlig, at »[d]enne forordnings artikel 14, stk. 5, ikke er undergivet nogen begrænsning med hensyn til de omstændigheder, hvorunder Kommissionen har beføjelse til at pålægge nationale toldmyndigheder at registrere varer«. Retten fastslog endvidere, at »det kan skade den effektive virkning af forordninger, der kan føre til en sådan genindførelse, hvis Kommissionen fratages retten til at foretage registrering inden for rammerne af en procedure om genindførelse af en endelig antidumpingtold«. Dommen er under alle omstændigheder blevet endelig i mellemtiden. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

Med hensyn til Hansols påstand om, at den omtvistede forordning ikke længere er gyldig, da Hansol, for hvilken den blev annulleret, var den eneste eksporterende producent, der var berørt af denne forordning, bemærkede Kommissionen uden at gå ind på den retlige relevans af påstanden, at påstanden er faktuelt ukorrekt, Det forhold, at ingen andre producenter fra Republikken Korea, der eksporterer til Unionen i undersøgelsesperioden, var blevet identificeret, betyder faktisk ikke, at gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 kun finder anvendelse på Hansol. I den omtvistede forordning indførte Kommissionen ret beset også told over for andre eksporterende producenter via resttolden (14). Desuden annullerede Retten kun den anfægtede forordning, »for så vidt som den angår Hansol Paper Co. Ltd.«. Påstanden blev derfor afvist.

(19)

Hansol gav også udtryk for bekymring over, at Kommissionen muligvis ikke ville forstå, hvordan problematikken med hensyn til vægtningen skulle løses. Hansol hævdede, at den procentdel, der repræsenterer mængden af jumboruller, der blev videresolgt af Schades Ltd. i den samlede mængde af jumboruller, der blev solgt af Hansol Paper, Artone, og dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Hansol Europe til virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandler Schades Ltd., ifølge Rettens dom bør anvendes på salgsmængden af jumboruller til virksomhedens forretningsmæssigt forbundne omspolere (Schades Nordic, Heipa og R+S) med henblik på videresalg. Den deraf resulterende mængde bør lægges til den salgsmængde af jumboruller (direkte og indirekte), der anvendtes til beregning af dumpingmargenen, og trækkes fra salgsmængden af jumboruller til Schades Nordic, Heipa og R+S med henblik på omspoling. På det grundlag foretog Hansol en ny beregning af vægtningen af det direkte og indirekte salg af jumboruller til uafhængige kunder i forhold til salget til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg i form af små ruller til uafhængige kunder. ETPA understregede, at ud over Schades Ltd., var den eneste omspoler, der også i løbet af undersøgelsen videresolgte jumboruller, Schades Nordic, og at en sådan tilgang allerede derfor og alene af den grund ikke ville være i overensstemmelse med de beviser, som Kommissionen havde til rådighed. ETPA understregede også, at selv om Retten konstaterede visse fejl i den tilgang, som Kommissionen anvendte i den oprindelige undersøgelse, pålagde den ikke en tilgang til en revideret vægtningsberegning og præciserede, at det er op til Kommissionen at afgøre, hvilke foranstaltninger der er egnede til at sikre gennemførelsen af dommen.

(20)

Med hensyn til dette spørgsmål bemærkede Kommissionen, at den af Hansol foreslåede metode grundlæggende er forskellig fra den metode, som Kommissionen anvendte i sin dumpingberegning i forbindelse med den omtvistede forordning. I forbindelse med beregningen af Hansols margener kvantificerede Kommissionen Hansol-gruppens samlede direkte og indirekte salg af jumboruller til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder som helhed, som anført i spørgeskemabesvarelserne fra de forskellige koncernenheder i deres salgstabeller. Ud fra dette fastsatte Kommissionen vægten af dette salg i forhold til vægten af jumboruller, der omspoles til små ruller. Hansols forslag om at anvende den beregnede andel af jumboruller, der blev videresolgt af Schades Ltd. — i forhold til de samlede mængder, som blev købt af Schades Ltd — til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere er en grundlæggende anderledes og mindre nøjagtig metode hvad angår videresalgsmængder af jumboruller for de tre forretningsmæssigt forbundne omspolere, som ikke besvarede spørgeskemaet, som oplyst af Hansol i løbet af proceduren.

(21)

Kommissionen præciserede endvidere, at selv om Retten fandt, at Kommissionen havde begået en fejl ved ikke i beregningen at medtage de videresalgsmængder af jumboruller, som Schades Nordic havde indberettet i proceduren (15), havde den ikke afvist Kommissionens metode som sådan. Kommissionen har derfor nøje fulgt Rettens dom ved at bevare metoden til fastsættelse af den respektive vægt uændret, bortset fra det forhold, at den nu tilføjede de mængder jumboruller, der blev solgt af Schades Nordic, Heipa og R+S, som krævet af Retten. Denne beregning blev yderligere forklaret i den begrænsede virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger.

3.   FORNYET BEHANDLING AF DE SPØRGSMÅL, SOM RETTEN HAR PÅPEGET, OG SOM DOMSTOLEN HAR STADFÆSTET

3.1.   Dumpingmargen

3.1.1.   Normal værdi

(22)

For to varetyper, som Artone eksporterede til Unionen, havde Kommissionen ved sin dumpingberegning beregnet den normale værdi, da denne part ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg. I præmis 148 og præmis 152-158 i dommen i sag T-383/17 og præmis 79 og 85 i dommen i sag C-260/20 P fastslog Unionens retsinstanser, at det både i henhold til ordlyden og opbygningen af grundforordningens artikel 2, stk. 1, første afsnit, var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales i normal handel, som fortrinsvis skal tages i betragtning ved fastsættelsen af den normale værdi. Når eksportøren ikke sælger samme vare på hjemmemarkedet, fastsættes den normale værdi først og fremmest på grundlag af andre sælgeres eller producenters priser og ikke på grundlag af den pågældende virksomheds produktionsomkostninger.

(23)

En af de to varetyper, der er omhandlet i betragtning 22, blev faktisk solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder og i normal handel af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed Hansol Paper, og Retten fandt derfor, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 1, i forbindelse med beregningen af den normale værdi for Artone.

(24)

Kommissionen reviderede således beregningen af den normale værdi for denne varetype ved at erstatte Artones beregnede normale værdi med Hansol Papers normale værdi for denne varetype.

(25)

Den anden varetype, som blev eksporteret af Artone, for hvilken den normale værdi blev beregnet, havde ikke et repræsentativt hjemmemarkedssalg fra Hansol Paper. Hansol Papers salg på hjemmemarkedet faldt faktisk et godt stykke under tærsklen på 5 %, der er nævnt i grundforordningens artikel 2, stk. 2. Derfor og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi for denne varetype også beregnet for Hansol Paper. Da der ikke fandtes repræsentative salgspriser i normal handel for andre sælgere eller producenter i eksportlandet, blev beregningen af Artones normale værdi for denne varetype derfor opretholdt.

3.1.2.   Vægtning

(26)

I den undersøgelse, der førte til den omtvistede forordning, havde Kommissionen modtaget spørgeskemabesvarelser fra Hansol, Artone, Hansol Europe (som er en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Unionen) og Schades UK Ltd., som er en forretningsmæssigt forbundet forhandler/omspoler i Unionen. Tre omspolere i Unionen, der er forretningsmæssigt forbundet med Hansol-gruppen, dvs. Schades Nordic, Heipa og R+S, havde anmodet om fritagelse for at udfylde spørgeskemaet for virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent (bilag I til spørgeskemaet). Disse parter omdannede den pågældende vare med henblik på videresalg i små ruller til uafhængige kunder. Kommissionen accepterede deres anmodning om fritagelse, som var baseret på disse parters manglende eller begrænsede salg af den pågældende vare.

(27)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, er Kommissionen forpligtet til at tage hensyn til alle eksporttransaktioner til Unionen ved beregningen af dumpingmargenen. For i sin dumpingberegning at medtage Hansol-gruppens betydelige salgsmængde til de forretningsmæssigt forbundne omspolere, som var blevet fritaget for at udfylde et spørgeskema, havde Kommissionen udvidet resultaterne af dumpingberegningen ved at anvende en vægtning af dumpingmargenerne beregnet på grundlag af de kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra Hansol Paper, Artone, Hansol Europe og Schades UK Ltd. Med henblik herpå lagde Kommissionen en vægtning på mellem 15 % og 25 % til den dumpingmargen, der var fastsat for direkte salg og salg af den pågældende vare gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og en vægtning på mellem 75 % og 85 % til den dumpingmargen, der var fastsat for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (16).

(28)

Retten og Domstolen fandt, at Kommissionen havde overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 11, og artikel 9, stk. 4. De fandt, at den anvendte vægtning var behæftet med en åbenbar fejl, idet en vis mængde af den pågældende vare, som Schades Nordic videresolgte, var blevet overset. Mængden af direkte og indirekte salg af den pågældende vare var således blevet undervurderet i beregningen af vægtningen, og dumpingens fulde omfang var derfor ikke afspejlet i beregningerne (17).

(29)

I lyset af Unionens retsinstansers konklusioner som sammenfattet i betragtning 28 gennemgik Kommissionen beregningen af vægtningen. Det gjorde den ved at lægge mængden af direkte og indirekte salg af den pågældende vare, der blev anvendt til denne beregning, til mængden af Hansol jumboruller, som blev videresolgt gennem Schades Nordic, som oplyst af Hansol i forbindelse med undersøgelsen. Vægtningen af Hansols direkte og indirekte salg af den pågældende vare sammenlignet med virksomhedens samlede salg til Unionen steg derfor med 0,7 procentpoint, mens vægtningen af Hansols salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter faldt med samme procentdel.

3.1.3.   Dumpingmargen

(30)

Kommissionen genberegnede dumpingmargenen for Hansol ved at erstatte den beregnede normale værdi for en varetype, der blev solgt af Artone, med en normal værdi baseret på den salgspris på hjemmemarkedet for denne varetype, som Hansol Paper havde opnået, jf. betragtning 24, og ved at revidere vægtningen af de fastsatte dumpingmargener for de to typer salg, jf. betragtning 29.

(31)

På dette grundlag blev Hansol-gruppens reviderede endelige vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, sænket fra 10,3 % til 10,2 %.

3.2.   Underbudsmargen og konsekvensanalyse

(32)

I den omtvistede forordning var den samme vægtning, som var blevet anvendt på dumpingmargenerne dels for direkte og indirekte salg af den pågældende vare, og dels for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter, også blevet anvendt til at beregne Hansols underbudsmargen.

(33)

Unionens retsinstanser fandt, at den fejl, der påvirkede beregningen af vægtningen af salget, også påvirkede prisunderbudsberegningen og vurderingen af dumpingimportens indvirkning på samme vare fra EU-erhvervsgrenen (18).

(34)

Med hensyn til beregningen af underbud gennemførte Kommissionen Domstolens dom ved også at anvende de reviderede vægtningssatser, jf. betragtning 29, på underbudsmargenerne for det direkte og indirekte salg af den pågældende vare på den ene side og for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på den anden side.

(35)

Resultatet af sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 9,3 % udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden.

(36)

Den underbudsmargen, der blev konstateret i forbindelse med den undersøgelse, der førte til den omtvistede forordning, var på 9,4 %. I betragtning af den uvæsentlige forskel mellem denne margen og den reviderede underbudsmargen konkluderede Kommissionen, at denne ændring ikke berettigede en fornyet vurdering af analysen af skade eller årsagssammenhæng. Den bekræftede derfor konklusionerne i den henseende som sammenfattet i afsnit 4 og 5 i forordningen om indførelse af midlertidige foranstaltninger (19) og i betragtning 102 i den omtvistede forordning.

4.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(37)

Den 14. november 2022 informerede Kommissionen alle interesserede parter om ovenstående resultater, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslå en genindførelse af antidumpingtolden på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea, der er fremstillet af Hansol, og tilpasse resttolden på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet og indsendt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der modtaget bemærkninger fra Hansol, ETPA og Republikken Koreas regering (»GOK«).

(38)

GOK gav udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til den måde, hvorpå Kommissionen havde gennemført Unionens retsinstansers domme, da den mente, at de reviderede dumpingberegninger ikke fuldt ud afhjalp de fejl, som var blevet konstateret i disse domme. GOK præciserede imidlertid ikke yderligere, i hvilken forstand Kommissionen havde begået en fejl.

(39)

ETPA støttede kraftigt Kommissionens påtænkte fremgangsmåde.

(40)

Hansol fremførte i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, at Kommissionen ikke havde rettet fejlen med hensyn til beregningen af den normale værdi. Hansol gjorde også gældende, at Kommissionen ikke havde rettet op på den vægtningsfejl, som Retten havde konstateret og som Domstolen havde bekræftet.

4.1.   Normal værdi

(41)

Hansol fremførte, at virksomheden var enig i, at Kommissionen havde gennemført Unionens retsinstansers domme ved til sammenligning med Artones eksportpris at anvende Hansol Papers hjemmemarkedssalgspris for en varetype, som denne part havde solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder og i normal handel (se betragtning 23 og 24). Hansol var imidlertid uenig i, at Kommissionen som forklaret i betragtning 25 ikke havde gjort det for en anden varetype, som Artone ikke solgte på hjemmemarkedet.

(42)

Hansol hævdede, at Kommissionen ikke desto mindre burde have anvendt Hansol Papers salgspriser for den pågældende varetype, i det følgende også benævnt »varetype X« (det faktiske varenummer er fortroligt). Virksomheden fremførte, at Retten havde fastslået, at Kommissionen burde anvende andre parters salgspriser »som en prioritet«, hvis de forelå. I den forbindelse hævdede virksomheden, at hele Hansols hjemmemarkedssalg af varetype X var rentabelt, og som følge heraf var Hansol Papers beregnede normale værdi for denne varetype lig med en normal værdi baseret på salgspriser. Hansol hævdede, at den beregnede normale værdi var lig med salgsprisen, og hævdede, at Kommissionen var forpligtet til at anvende Hansol Papers salgspris.

(43)

Kommissionen var uenig. For det første præciserede den, at Retten havde bekræftet, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, første afsnit, i tilfælde af manglende eller utilstrækkeligt salg af samme vare i normal handel skal fravige princippet om at anvende salgspriser til at fastsætte den normale værdi og basere den normale værdi på grundlag af andre sælgeres eller producenters priser eller, hvis disse ikke foreligger, beregne den normale værdi på grundlag af produktionsomkostningerne. Den præciserede i præmis 150 i dommen i sag T-383/17, at et utilstrækkeligt salg omfatter den situation, hvor salget af samme vare i eksportlandet udgør mindre end 5 % af salgsmængden af den pågældende vare til Unionen. Retten bekræftede derfor, at Kommissionen i dette scenarie ikke må anvende salgspriserne på hjemmemarkedet (20). I dette tilfælde udgjorde Hansol Papers hjemmemarkedssalg af varetype X mindre end 1 % af salget af denne varetype til Unionen, hvilket er et godt stykke under den tærskel på 5 %, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 2, og derfor blev virksomhedens normale værdi for den pågældende varetype beregnet af Kommissionen. Retten mindede også om, at Hansol i løbet af undersøgelsen aldrig hævdede, at Kommissionen ikke burde have beregnet den normale værdi for den pågældende varetype for Hansol Paper. Da der ikke var nogen anden samarbejdsvillig producent, og da Kommissionen som forklaret ovenfor havde beregnet den normale værdi for varetype X for Hansol Paper, og der derfor ikke fandtes nogen alternativ salgspris på hjemmemarkedet for denne varetype, beregnede Kommissionen den normale værdi for varetype X for Artone.

(44)

For det andet betyder den blotte omstændighed, at den beregnede normale værdi for en given varetype er identisk med salgsprisen, ikke, at det er en normal værdi baseret på salgspriser. En normal værdi, der er fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, er en beregnet normal værdi. Med henblik på beregningen af dumping kan denne beregnede normale værdi således ikke anvendes til en sammenligning med andre parters eksportpriser, da grundforordningen ikke indeholder bestemmelser herom. Hansols påstand om, at Unionens retsinstansers domme forpligtede Kommissionen til at anvende Hansol Papers salgspris på hjemmemarkedet i Artones dumpingberegning for den pågældende varetype, blev derfor afvist.

4.2.   Vægtning

(45)

Hansol anførte endvidere, at Kommissionen ikke havde forstået den metode, som den burde anvende for at korrigere vægtningsfejlen, korrekt. Den påberåbte sig præmis 86 i dommen i sag T-383/17 og præmis 64 i dommen i sag C-260/20 P for at hævde, at Kommissionen burde have afspejlet andelen af salget foretaget af Schades UK Ltd. uden omspoling i Hansols salg til andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere og ikke blot tilføje mængden af salg foretaget af Schades Nordic uden omspoling til Hansols direkte og indirekte salg til uafhængige kunder. Hansol fremførte også, at hvis Retten havde fundet, at Kommissionen ville korrigere vægtningsfejlen som forklaret i betragtning 29, ville den i lyset af den begrænsede indvirkning ikke være nået frem til den konklusion, at vægtningsfejlen kunne have påvirket beregningen af prisunderbud og vurderingen af dumpingimportens indvirkning på samme varer fra EU-erhvervsgrenen.

(46)

Indledningsvis antyder Hansols påstand, at Kommissionen havde anvendt stikprøver, dvs. at den havde anvendt grundforordningens artikel 17, stk. 1, da den besluttede at anvende data fra Schades UK Ltd. til at beregne dumpingmargenen for salget af den pågældende vare til forretningsmæssigt forbundne omspolere. Kommissionen bemærkede, at Retten i præmis 63-69 i dommen i sag T-383/17 forkastede den samme påstand. Kommissionen besluttede faktisk at beregne dumpingmargenen for Hansols salg til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere på grundlag af eksportprisoplysningerne fra Schades UK Ltd, fordi den blev anset for bedst egnet til at fremlægge de mest nøjagtige tal med hensyn til størstedelen af Hansol-gruppens salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere i Unionen med henblik på efterfølgende videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (21). Med henblik på Hansol-gruppens dumpingberegning fandt Kommissionen, at Schades UK Ltd. var den eneste omspoler, der var forretningsmæssigt forbundet med Hansol-gruppen, og som havde videresolgt den pågældende vare til uafhængige kunder. Denne konklusion blev af Unionens retsinstanser anset for ukorrekt i lyset af de foreliggende beviser vedrørende Schades Nordic.

(47)

Kommissionen bemærkede rent faktisk, at Hansol i den oprindelige undersøgelse havde meddelt Kommissionen, at Schades Nordic havde videresolgt [170-190] ton uden omspoling til uafhængige kunder. Den oplyste også, at de to andre forretningsmæssigt forbundne omspolere, der var blevet fritaget, Heipa og R+S, ikke havde noget videresalg uden omspoling (22). Hansol fremlagde ingen beviser for salg af jumboruller foretaget af enten Heipas eller R+S. Hansols påstand var derfor i direkte modstrid med de oplysninger, som Hansol havde fremlagt i forbindelse med undersøgelsen.

(48)

I dommen i sag C-260/20 P fastslog Domstolen klart, at Kommissionen ikke kan udelukke oplysninger fra interesserede parter alene med den begrundelse, at de blev fremlagt på anden måde end ved besvarelse af antidumpingspørgeskemaet (23). Efter at have genoptaget undersøgelsen efterkom Kommissionen denne konklusion, da den havde taget hensyn til Hansols oplysninger i forbindelse med undersøgelsen om videresalg af jumboruller foretaget af Schades Nordic, Heipa og R+S. Da Hansol havde oplyst, at Heipa og R+S ikke havde noget videresalg af den pågældende vare, var det ikke nødvendigt at korrigere de mængder, der var fastsat for disse parter.

(49)

Hansol baserede desuden sin påstand om, at Kommissionen burde anvende andelen af salget uden omspoling foretaget af Schades UK Ltd. til Hansols tre andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere, navnlig på teksten i præmis 86 i dommen i sag T-383/17, der har følgende ordlyd: »(…) det skal bemærkes, at Kommissionen besluttede at anvende oplysninger fra Shades (UK Ldt) til at beregne dumpingmargenen på sagsøgerens salg til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere.(…)«. I denne forbindelse henviste virksomheden også til Domstolens udtalelse i præmis 64 i dommen i sag C-260/20 P, der lyder således: »Som det fremgår af den appellerede doms præmis 85 og 86, besluttede Kommissionen at anvende Schades' (UK Ldt) oplysninger til at beregne dumpingmargenen for Hansols salg til tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere. (…) Henset til, at Kommissionen vidste, at Schades (Nordic) havde videresolgt visse mængder af den pågældende vare til uafhængige kunder uden omspoling, fandt Retten, at Kommissionen burde have afspejlet denne situation med hensyn til salget af de pågældende varer til andre forbundne omspolere. (…)«.

(50)

Efter Kommissionens opfattelse læste Hansol Unionens retsinstansers udtalelser forkert. Data fra Schades UK Ltd. blev anvendt til at beregne dumpingmargenen for Hansols salg til de tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere, da den dumpingmargen, der blev fastsat for salget af jumboruller foretaget af Schades UK Ltd. og omspolet til små ruller, fandt anvendelse på omspoling af de relevante mængder af koreansk oprindelse, der blev solgt til disse tre andre forretningsmæssigt forbundne omspolere. I præmis 64 bemærkede Domstolen imidlertid, at den repræsentative karakter af data fra Schades UK Ltd. nemlig på ingen måde »udelukker (…), at en beregning, der er baseret på disse oplysninger, kan være behæftet med fejl, henset til den manglende hensyntagen til alle relevante oplysninger i denne henseende«. Domstolen fandt med andre ord, at anvendelsen af Schades UK Ltd. som repræsentant for Hansols salg til de andre forretningsmæssigt forbundne omspolere ikke indebar, at Kommissionen kunne se bort fra de foreliggende beviser for så vidt angår salget af jumboruller til uafhængige kunder, som indberettet af Schades Nordic. Den krævede ikke, at Kommissionen skulle afspejle eller udvide den samme andel af Schades Ltd's salg uden omspoling i Hansols salg til sine andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Dette ville være i strid med de foreliggende beviser, som Hansol ikke har gjort indsigelse mod. Gennem genoptagelsen af undersøgelsen og i modsætning til tidligere, tog Kommissionen fuldt ud de mængder jumboruller i betragtning, der solgtes til Hansols forretningsmæssigt forbundne omspolere i Unionen, og som videresolgte jumboruller uden omspoling.

(51)

Det er med hensyn til Schades Nordics videresalg af den pågældende vare til uafhængige kunder på [170-190] ton, at Retten og Domstolen havde fastslået en fejl, da Kommissionen ikke havde taget hensyn til dette videresalg, som Hansol havde indberettet i forbindelse med proceduren på anden måde end gennem en spørgeskemabesvarelse. Det blev som forklaret i betragtning 29 rettet ved til mængden af direkte og indirekte salg af den pågældende vare at lægge denne mængde af Hansols videresalg af jumboruller, som fandt sted gennem Schades Nordic, og som blev oplyst af Hansol i forbindelse med undersøgelsen. Det var ikke nødvendigt at foretage yderligere justeringer, da Hansol havde oplyst, at omspolerne Heipa og R+S ikke havde videresolgt den pågældende vare til uafhængige kunder.

(52)

Endelig afviste Kommissionen, at det forhold, at den korrektion, som Kommissionen foretog, kun havde en lille indvirkning på underbudsmargenen og ingen indvirkning på analysen af skade og årsagssammenhæng, ville vise, at Kommissionen havde misforstået Unionens retsinstansers domme. I Rettens dom hedder det, at »det ikke kan udelukkes«, at Kommissionens fejl kunne have haft en indvirkning, og ikke at den havde en indvirkning på analysen af skaden og årsagssammenhængen (24). På samme måde bemærkede Domstolen i præmis 62: »Den omstændighed, at det, henset til de nævnte oplysninger, i det mindste var muligt, at Kommissionen havde tillagt salget til de forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på omdannelse til små ruller for stor vægtning, hvorved Hansols faktiske dumping blev forøget, var tilstrækkelig til at rejse tvivl om pålideligheden og den objektive karakter af Kommissionens vurdering af Hansols dumping«. Den omstændighed, at korrektionen af vægtningen havde en lille indvirkning på det reviderede underbud, viser således kun, at den fejl, som Retten konstaterede, var uden betydning. Påstanden blev derfor afvist.

5.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(53)

Den fejl, som Retten konstaterede og som blev opretholdt af Domstolen vedrørende vægtningen af salget, påvirkede også beregningen af skadesmargenen. Kommissionen gennemførte Unionens retsinstansers domme ved også at anvende de reviderede vægtningssatser, jf. betragtning 29, på skadesmargenerne for det direkte og indirekte salg af den pågældende vare på den ene side og for salg til forretningsmæssigt forbundne omspolere med henblik på videresalg som små ruller til ikke forretningsmæssigt forbundne parter på den anden side.

(54)

Resultatet af sammenligningen førte til en skadesmargen for Hansol på 36,9 %, mens den skadesmargen, der blev fastsat under den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, var på 37 % (25). Eftersom den genberegnede dumpingmargen er lavere end skadesmargenen, i overensstemmelse med de gældende regler, bør antidumpingtolden fastsættes på samme niveau som dumpingsatsen. Den genindførte antidumpingtold for Hansol er således på 10,2 %.

(55)

Kommissionen mindede om, at antidumpingtolden blev indført som et fast beløb i euro pr. nettoton. Den reviderede endelige toldsats på 10,2 % udgør en fast toldsats på 103,16 EUR pr. nettoton.

(56)

Kommissionen mindede også om, at samarbejdsniveauet i denne sag var højt, da Hansols import udgjorde den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. Derfor var restantidumpingtolden fastsat på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed. Den endelige resttold, der fandt anvendelse på alle andre virksomheder, blev som følge heraf ændret til en fast toldsats på 103,16 EUR pr. nettoton.

(57)

Den ændrede antidumpingtold finder anvendelse uden afbrydelse fra det tidspunkt, hvor den omtvistede forordning trådte i kraft (dvs. fra den 4. maj 2017 og fremefter). Toldmyndighederne pålægges at opkræve det korrekte beløb af import for så vidt angår Hansols varer og refundere eventuelle overskydende beløb, der hidtil er opkrævet i overensstemmelse med de gældende toldbestemmelser.

(58)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (26) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

6.   KONKLUSION

(59)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at genindføre en endelig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir af vægt 65 g/m2 eller derunder, i ruller af en bredde på 20 cm eller derover med en vægt (inklusive papiret) på 50 kg eller derover og en diameter (inklusive papiret) på 40 cm eller derover (»jumboruller«), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 4811 90 00, ex 4816 90 00 og ex 4823 90 85 (Taric-kode: 4809900010, 4811900010, 4816900010 og 4823908520) med oprindelse i Folkerepublikken Korea, med et fast beløb på 103,16 EUR pr. ton.

(60)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir af en vægt på 65 g/m2 eller derunder, i ruller af en bredde på 20 cm eller derover med en vægt (inklusive papiret) på 50 kg eller derover og en diameter (inklusive papiret) på 40 cm eller derover (»jumboruller«), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 4811 90 00, ex 4816 90 00 og ex 4823 90 85 (Taric-kode: 4809900010, 4811900010, 4816900010 og 4823908520) med oprindelse i Folkerepublikken Korea, fra den 4. maj 2017.

2.   Den endelige antidumpingtold for den i stk. 1 omhandlede vare fastsættes til et fast beløb på 103,16 EUR pr. nettoton.

3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Eventuel endelig antidumpingtold på Hansols varer betalt i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 ud over den i artikel 1 fastsatte endelige antidumpingtold gøres til genstand for godtgørelse eller fritagelse.

2.   Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med de gældende toldbestemmelser. Eventuelle godtgørelser, der fandt sted som følge af Domstolens dom i sag C-260/20 P Hansol Paper, inddrives af de myndigheder, som foretog godtgørelserne, op til det beløb, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Artikel 3

Den endelige antidumpingtold indført ved artikel 1 opkræves også på import, der er registreret i overensstemmelse med artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1041 om at gøre importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea til genstand for registrering som følge af genoptagelsen af undersøgelsen med henblik på at gennemføre Rettens dom af 2. april 2020 i sag T-383/17, som stadfæstet ved Domstolens dom i sag C-260/20 P, for så vidt angår gennemførelsesforordning (EU) 2017/763.

Artikel 4

Toldmyndighederne pålægges at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1041, som ophæves hermed.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 af 2. maj 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (EUT L 114 af 3.5.2017, s. 3).

(3)  ECLI:EU:T:2020:139.

(4)  ECLI:EU:C:2022:370.

(5)  Domstolen fastslog, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen med urette havde besluttet at fratrække SA&G-omkostninger og en fortjenstmargen for videresalget af den pågældende vare foretaget af Schades til uafhængige kunder med henblik på at fastsætte eksportpriserne for denne vare i forbindelse med fastlæggelsen af skaden.

(6)  Forenede sager 97, 193, 99 og 215/86, Asteris AE m.fl. og Den Hellenske Republik mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 2181, præmis 27 og 28, sag T-440/20, Jindal Saw mod Europa-Kommissionen, [2022] ECLI:EU:T:2022:318, præmis 77-81.

(7)  Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 6993, præmis 31, sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 80-85, sag T-301/01, Alitalia mod Kommissionen, Sml. 2008 II, s. 1753, præmis 99 og 142, forenede sager T-267/08 og T-279/08, Région Nord-Pas-de-Calais mod Kommissionen [2011], ECLI:EU:T:2011:209, præmis 83.

(8)  Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 6993, præmis 31, sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147, præmis 80-85.

(9)  Sag C-256/16, Deichmann SE mod Hauptzollamt Duisburg [2018], ECLI:EU:C:2018:187, præmis 79, sag C-612/16, C & J Clark International Ltd mod Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs [2019], ECLI:EU:C:2019:508, præmis 58 og sag T-440/20, Jindal Saw mod Europa-Kommissionen, [2022] ECLI:EU:T:2022:318, præmis 59.

(10)  Sag T-650/17, Jinan Meide Casting Co. Ltd, [2019] ECLI:EU:T:2019:644, præmis 333-342.

(11)  Meddelelse om genoptagelse af antidumpingundersøgelsen vedrørende Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea efter Rettens dom af 2. april 2020 i sag T-383/17, som stadfæstet af Domstolen i sag C-260/20 P (EUT C 248 af 30.6.2022, s. 152).

(12)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1041 af 29. juni 2022 om at gøre importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea til genstand for registrering som følge af genoptagelsen af undersøgelsen med henblik på at gennemføre Rettens dom af 2. april 2020 i sag T-383/17, som stadfæstet ved Domstolens dom i sag C-260/20 P, for så vidt angår Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 64).

(13)  Sag T-440/20, Jindal Saw mod Europa-Kommissionen, [2022] ECLI:EU:T:2022:318, præmis 154-159.

(14)  Se gennemførelsesforordning (EU) 2017/763, betragtning 129 og 133.

(15)  Præmis 86 og 87 i Rettens dom i sag T-383/17, præmis 62-64 i Domstolens dom i sag C-260/20 P.

(16)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2005 af 16. november 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (EUT L 310 af 17.11.2016, s. 1), betragtning 45 og 46.

(17)  Sag T-383/17, præmis 83-87 og 92 og sag C-260/20 P, præmis 63.

(18)  Sag T-383/17, præmis 211 og 212 og sag C-260/20 P, præmis 112.

(19)  Gennemførelsesforordning (EU) 2016/2005.

(20)  Sag T-383/17, præmis 150 og 152.

(21)  Jf. betragtning 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/763.

(22)  E-mail fra Hansol afsendt den 19. februar 2016, Sherlock nr. t16.002026.

(23)  Sag C-260/20 P, præmis 50-53.

(24)  Sag T-383/17, præmis 212.

(25)  Jf. betragtning 126 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/763.

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/594

af 16. marts 2023

om særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 71, stk. 3, og artikel 259, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrebestand og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved forordning (EU) 2016/429 er der indført en lovramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. Afrikansk svinepest falder ind under definitionen af en listeopført sygdom i nævnte forordning og er omfattet af de deri fastsatte sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler. I bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (2) er afrikansk svinepest desuden opført som en kategori A-, D- og E-sygdom for Suidae, mens Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (3) supplerer de regler om bekæmpelse af kategori A-, B- og C-sygdomme, der er fastsat ved forordning (EU) 2016/429, herunder sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (4) er der fastsat dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter med henblik på at forebygge og minimere risici for dyresundheden som følge af disse biprodukter. Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (5) er der desuden fastsat visse dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder regler vedrørende certifikatkrav i forbindelse med flytning af sendinger af sådanne biprodukter til Unionen. Nævnte retsakter dækker ikke alle de nærmere detaljer og aspekter vedrørende risikoen for spredning af afrikansk svinepest via animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III og animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin fra restriktionszoner I, II og III. Der bør derfor ved nærværende forordning fastsættes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende sådanne animalske biprodukter og flytning af sendinger af disse animalske biprodukter fra restriktionszoner I, II og III.

(4)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (6) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, som skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I, i restriktionszoner I, II og III som opført i samme bilag. Reglerne i denne gennemførelsesforordning blev så vidt muligt tilpasset til internationale standarder såsom dem, der er fastsat i kapitel 15.1 — »Infektion med afrikansk svinepest-virus« — i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (7) (WOAH-kodeksen).

(5)

Der bør ved nærværende forordning tillige fastlægges en regionaliseringstilgang, idet denne bør anvendes som supplement til de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) 2020/687, ligesom den bør indeholde en liste over restriktionszoner i medlemsstater, der er berørt af udbrud af afrikansk svinepest, eller som er i risiko på grund af deres nærhed til sådanne udbrud (»de berørte medlemsstater«). Disse restriktionszoner bør differentieres efter den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest og risikoniveauet og klassificeres som restriktionszoner I, II og III, således at restriktionszone III omfatter de områder, hvor der er størst risiko for spredning af sygdommen og den mest dynamiske sygdomssituation hos opdrættede svin. Restriktionszonerne bør desuden opføres i bilag I til denne forordning under hensyntagen til oplysningerne fra de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder om sygdomssituationen, videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af regionaliseringen på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer vedrørende afrikansk svinepest, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (8), samt risikoniveauet for så vidt angår spredning af afrikansk svinepest og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat og i de tilgrænsende medlemsstater eller tredjelande, hvor det er relevant. Ydermere bør eventuelle efterfølgende ændringer i afgrænsningen af restriktionszonerne I, II og III i bilag I til nærværende forordning baseres på overvejelser svarende til dem, der blev anvendt ved listeopførelsen, og der bør tages hensyn til internationale standarder såsom WOAH-kodeksen, med angivelse af fravær af sygdommen i et tidsrum på mindst 12 måneder i zonen eller i et land. I visse situationer bør dette tidsrum nedsættes til tre måneder under hensyntagen til den begrundelse, som den berørte medlemsstats kompetente myndighed har fremlagt, og de videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af regionaliseringen på grund af afrikansk svinepest og de EU-retningslinjer, der foreligger.

(6)

Den epidemiologiske situation i Unionen har udviklet sig siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og der er høstet nye erfaringer og indsamlet ny viden om epidemiologien for afrikansk svinepest i medlemsstaterne. De nuværende særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat ved nævnte gennemførelsesforordning, bør derfor revideres og tilpasses, så der tages hensyn til denne udvikling, og for at forhindre spredning af sygdommen i Unionen. I overensstemmelse hermed bør der med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved denne forordning, tages hensyn til erfaringerne med anvendelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 er der fastsat særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der — som et generelt princip — gælder for flytning fra restriktionszoner I, II og III af sendinger af svin holdt i de pågældende restriktionszoner og produkter heraf. Flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III og produkter heraf inden for restriktionszonerne udgør imidlertid også risici med hensyn til spredning af sygdommen og bidrager til sygdommens langvarige persistens i de pågældende restriktionszoner. Under hensyntagen til den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de berørte medlemsstater bør der derfor fastsættes særlige forbud og risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende flytning af sendinger af opdrættede svin inden for de pågældende restriktionszoner, ligesom anvendelsesområdet for de nuværende særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i EU-lovgivningen, bør udvides i overensstemmelse hermed.

(8)

Kommissionen har hidtil, for at sikre en effektiv og hurtig indsats over for nye risici, såsom bekræftelse af et udbrud af afrikansk svinepest i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone, vedtaget individuelle gennemførelsesafgørelser, hvor det var relevant, med henblik på hurtigt på EU-plan at afgrænse restriktionszonen for udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin, som omfattede beskyttelses- og overvågningszoner, eller den inficerede zone i tilfælde af et udbrud af den pågældende sygdom hos vildtlevende svin, jf. delegeret forordning (EU) 2020/687. For at sikre klarhed og gennemsigtighed i EU-reglerne bør de berørte områder, efter bekræftelse af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone, afgrænses på EU-plan som beskyttelses- og overvågningszoner eller, hvis der er tale om vildtlevende svin, som en inficeret zone og opføres i nærværende forordnings bilag II, med angivelse af regionaliseringens varighed. Med henblik på at sikre territorial kontinuitet for restriktionszoner for opdrættede eller vildtlevende svin bør det i særlige situationer og under hensyntagen til risikovurderingen, i det omfang det er relevant, desuden være muligt, efter bekræftelse af et udbrud af afrikansk svinepest, at opføre hidtil sygdomsfrie zoner som restriktionszoner II eller III i denne forordnings bilag I i stedet for at opføre de pågældende zoner på listen i bilag II.

(9)

Ud over de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687, bør de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der gælder for restriktionszoner II, herunder de relevante undtagelser, i henhold til nærværende forordning — under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Unionen — også finde anvendelse i de inficerede zoner, der er opført i nærværende forordnings bilag II. På grund af den umiddelbare risiko for yderligere spredning af sygdommen, påvist hos vildtlevende svin, bør det ikke være tilladt at flytte sendinger af opdrættede svin og produkter heraf til andre medlemsstater eller til tredjelande fra de inficerede zoner, der er opført i denne forordnings bilag II.

(10)

Artikel 16, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 giver mulighed for at dispensere fra kravet om sikker indhegning for visse virksomheder med opdrættede svin i en periode på tre måneder efter bekræftelse af et første udbrud af afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Under hensyntagen til den særlige situation i medlemsstater, hvor det af tekniske og administrative årsager ikke er muligt hurtigt at etablere sådanne sikre indhegninger, bør der ved denne forordning fastsættes en udvidet frist på seks måneder for at sikre korrekt gennemførelse af de særlige sygdomsbekæmpelsesregler vedrørende afrikansk svinepest i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone.

(11)

I henhold til artikel 166 og 167 i forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af animalske produkter af landdyr, som er produceret eller forarbejdet på virksomheder/fødevarevirksomheder eller i zoner, der er omfattet af hasteforanstaltninger eller flytningsrestriktioner, ledsages af de relevante dyresundhedscertifikater. Ved artikel 19 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 er der fastsat forpligtelser for operatørerne vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin fra restriktionszoner I, II og III samt en liste over sendinger, for hvilke sundheds- eller identifikationsmærket kan træde i stedet for dyresundhedscertifikatet ved flytning af visse sendinger fra de pågældende restriktionszoner. Med henblik på at sikre, at de særlige sygdomsbekæmpelsesregler vedrørende afrikansk svinepest implementeres, er det nødvendigt at fastsætte tilpassede bestemmelser i denne forordning vedrørende listen over virksomheder, for hvilke den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan erstatte dyresundhedscertifikatet med sundheds- eller identifikationsmærket ved flytning af visse sendinger.

(12)

Ved artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 er der fastsat særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner. Derudover er der ved nævnte gennemførelsesforordnings artikel 31 fastsat særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II fra den pågældende restriktionszone på samme medlemsstats område. Under hensyntagen til det høje niveau af biosikringsforanstaltningerne på godkendte avlsmaterialevirksomheder bør der ved denne forordning fastsættes særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III fra den pågældende restriktionszone på samme medlemsstats område. Blandt andre betingelser bør sådanne flytninger kun tillades af den berørte medlemsstats kompetente myndighed, hvis donorhanner og donorhunner er blevet holdt på godkendte avlsmaterialevirksomheder siden fødslen eller i mindst de sidste tre måneder før indsamlingen af avlsmaterialet, jf. WOAH-kodeksen. Der bør også på grundlag af WOAH-kodeksen indføres en forpligtelse til mindst én gang om året at teste alle opdrættede svin på godkendte avlsmaterialevirksomheder, som er godkendt med hensyn til flytning af sendinger af avlsmateriale fra en restriktionszone III, for afrikansk svinepest.

(13)

Artikel 14 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 indeholder almindelige betingelser vedrørende undtagelser fra særlige forbud vedrørende flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III ud af de pågældende zoner. Der henvises i nævnte forordnings artikel 14, stk. 1, litra a), til en almindelig betingelse i artikel 28, stk. 2, litra a), i delegeret forordning (EU) 2020/687, i henhold til hvilken alle tilladte flytninger i beskyttelseszonen skal foregå udelukkende ad udpegede ruter. Under hensyntagen til andre etablerede risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III som fastsat ved nærværende forordning og for at undgå unødvendige restriktioner bør en henvisning til de almindelige betingelser vedrørende indrømmelse af undtagelser fra forbud i beskyttelseszonen i artikel 28 i delegeret forordning (EU) 2020/687 erstattes af en henvisning til de almindelige betingelser for indrømmelse af undtagelser fra forbud, der er relevante for overvågningszonen, i samme delegerede forordnings artikel 43, hvoraf det bl.a. følger, at alle tilladte flytninger så vidt muligt skal foregå ad hovedveje eller hovedjernbanelinjer.

(14)

Der er ved artikel 35 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 fastsat særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II ud af de pågældende restriktionszoner inden for samme medlemsstat med henblik på forarbejdning af animalske biprodukter ved tryksterilisering eller visse alternative metoder, fremstilling af foder til selskabsdyr eller omdannelse af animalske biprodukter og afledte produkter til biogas eller kompost, jf. forordning (EF) nr. 1069/2009. Under hensyntagen til, hvor effektivt risikoen for afrikansk svinepest kan begrænses med de relevante forarbejdningsmetoder, bør der ved denne forordning også fastsættes særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III ud af den pågældende restriktionszone inden for samme medlemsstat med henblik på forarbejdning af animalske biprodukter ved tryksterilisering eller visse alternative metoder, fremstilling af foder til selskabsdyr eller omdannelse af animalske biprodukter og afledte produkter til biogas eller kompost.

(15)

Artikel 44 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 indeholder bestemmelser om særlige sundheds- eller, hvis det er relevant, identifikationsmærker for visse animalske produkter. Disse produkter bør mærkes med et særligt sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, som ikke er ovalt, og som ikke kan forveksles med det sundhedsmærke eller identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (9). Under hensyntagen til reglerne i nævnte forordning og med henblik på en effektiv anvendelse af de særlige sygdomsbekæmpelsesregler vedrørende afrikansk svinepest i relation til flytning inden for eller ud af restriktionszoner af visse sendinger af fersk kød og kødprodukter hidrørende fra opdrættede eller vildtlevende svin samt af klarhedshensyn bør det ved denne forordning fastlægges, hvilken konkret udformning særlige mærker skal have, med et omfattende sæt tekniske foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen. Der bør desuden indføres en overgangsperiode for en harmoniseret udformning af sådanne særlige mærker for at tage hensyn til den særlige situation for kompetente myndigheder og fødevarevirksomhedsledere i medlemsstater, der er angrebet af afrikansk svinepest, som skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at denne forordning overholdes.

(16)

Erfaringerne med bekæmpelsen af afrikansk svinepest i Unionen viser, at det er nødvendigt med visse risikobegrænsende foranstaltninger og skærpede biosikringsforanstaltninger for at forhindre spredning af sygdommen på virksomheder med opdrættede svin. Disse foranstaltninger bør fastsættes i nærværende forordnings bilag III og bør omfatte virksomheder, der er omfattet af undtagelser vedrørende flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III.

(17)

Den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til afrikansk svinepest har udviklet sig yderligere i flere medlemsstater siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, især i bestande af vildtlevende svin, som i væsentlig grad har medvirket til overførsel af virusset og dets persistens i Unionen. På trods af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i overensstemmelse med EU-reglerne, er vildtlevende svin fortsat en væsentlig kilde til overførsel af sygdommen og dennes fortsatte forekomst i Unionen. Udbruddene af sygdommen hos vildtlevende svin udgør også en risiko for de sygdomsfrie medlemsstater på grund af vildtlevende svins bevægelser eller i forbindelse med menneskers spredning af sygdommen via inficeret materiale. Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til afrikansk svinepest bør medlemsstaterne træffe velkoordinerede og konsekvente bekæmpelsesforanstaltninger. Den videnskabelige rådgivning fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i autoritetens videnskabelige udtalelse af 12. juni 2018 om afrikansk svinepest hos vildsvin (10) og i dens videnskabelige rapport af 18. december 2019 om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i Den Europæiske Union (11) omfatter også en anbefaling om at anvende særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, inden afrikansk svinepest er blevet indslæbt.

(18)

For at forhindre spredning af afrikansk svinepest via vildtlevende svin er det derfor afgørende, at medlemsstaterne træffer velkoordinerede foranstaltninger, så man undgår dobbeltarbejde. Af samme grund bør medlemsstaterne ved denne forordning forpligtes til at udarbejde nationale handlingsplaner for vildtlevende svin med henblik på at forhindre spredning af afrikansk svinepest i Unionen, ved at der sikres en koordineret og konsekvent tilgang på tværs af medlemsstaterne (»nationale handlingsplaner«). Der bør med minimumskravene til de nationale handlingsplaner tages hensyn til den videnskabelige rådgivning fra EFSA, navnlig vedrørende forebyggende foranstaltninger til reduktion og stabilisering af vildsvinetætheden, inden sygdommen indslæbes, passiv overvågning og biosikringsforanstaltninger under jagt på vildtlevende svin, for at sikre en harmoniseret tilgang i medlemsstaterne. Disse nationale handlingsplaner og de årlige resultater af deres gennemførelse bør forelægges for Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

(19)

De foranstaltninger vedrørende forvaltning af vildtlevende svin, der træffes inden for rammerne af de nationale handlingsplaner, bør, i det omfang det er relevant, være forenelige med EU-miljøreglerne, herunder naturbeskyttelseskravene, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (12) og Rådets direktiv 92/43/EØF (13).

(20)

For at tage hensyn til den senere tids udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen samt de nye erfaringer, der er gjort, og den nye viden, der er indsamlet i Unionen, og med henblik på proaktivt at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, bør der fastsættes reviderede og udvidede særlige sygdomsbekæmpelsesregler ved denne forordning. Gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(21)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 finder anvendelse indtil den 20. april 2028. Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er det nødvendigt at opretholde de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved nærværende forordning, indtil denne dato.

(22)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes der regler om:

a)

særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af medlemsstater (14), som er opført eller har områder opført i bilag I og II (»de berørte medlemsstater«).

Disse særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger finder anvendelse på opdrættede og vildtlevende svin samt produkter hidrørende fra svin som supplement til de foranstaltninger, der gælder i beskyttelseszoner, overvågningszoner, supplerende restriktionszoner og inficerede zoner, der er oprettet af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i henhold til artikel 21, stk. 1, og artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

opførelse på EU-plan i bilag I af restriktionszoner I, II og III efter udbrud af afrikansk svinepest

c)

opførelse på EU-plan i bilag II efter et udbrud af afrikansk svinepest i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone:

i)

af restriktionszonerne, omfattende beskyttelses- og overvågningszoner, i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin

ii)

af de inficerede zoner i tilfælde af et udbrud af sygdommen hos vildtlevende svin.

2.   Der fastsættes ved denne forordning desuden regler om særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, som skal anvendes i et begrænset tidsrum af alle medlemsstater.

3.   Denne forordning finder anvendelse på:

a)

flytning af sendinger af:

i)

svin holdt på virksomheder beliggende i restriktionszoner I, II og III og i inficerede zoner som omhandlet i stk. 1, litra c), nr. ii)

ii)

avlsmateriale, animalske produkter og animalske biprodukter hidrørende fra opdrættede svin som omhandlet i litra a), nr. i)

iii)

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, fra restriktionszoner I, II og III eller inficerede zoner som omhandlet i stk. 1, litra c), nr. ii), hvis de(t) pågældende kød eller kødprodukter hidrører fra svin holdt i områder, der ligger uden for de pågældende restriktionszoner/inficerede zoner, og slagtet enten

på slagterier beliggende i restriktionszoner I, II eller III eller i inficerede zoner som omhandlet i stk. 1, litra c), nr. ii), eller

på slagterier beliggende uden for de pågældende restriktionszoner/inficerede zoner

b)

flytning af:

i)

sendinger af vildtlevende svin i alle medlemsstater

ii)

sendinger, herunder til jægeres private brug, af animalske produkter og animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin i restriktionszoner I, II og III eller forarbejdet på virksomheder beliggende i de pågældende restriktionszoner

c)

fødevarevirksomhedsledere, der håndterer sendinger som omhandlet i litra a) og b)

d)

alle medlemsstater med hensyn til oplysningsindsats vedrørende afrikansk svinepest

e)

alle medlemsstater med hensyn til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for vildtlevende svin med det formål at forhindre spredning af afrikansk svinepest i Unionen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i delegeret forordning (EU) 2020/687 anvendelse.

Desuden forstås ved:

a)

»svin«: dyr tilhørende hovdyrarter af familien Suidae opført i bilag III til forordning (EU) 2016/429

b)

»avlsmateriale«: ornesæd, oocytter og embryoner indsamlet fra opdrættede svin med henblik på kunstig reproduktion

c)

»restriktionszone I«: et område i en medlemsstat, der er opført i bilag I, del I, med en præcis geografisk afgrænsning og er omfattet af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, og som grænser op til restriktionszoner II eller III

d)

»restriktionszone II«: et område i en medlemsstat, der som følge af et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin er opført i bilag I, del II, med en præcis geografisk afgrænsning og er omfattet af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger

e)

»restriktionszone III«: et område i en medlemsstat, der som følge af et udbrud af afrikansk svinepest hos et opdrættet svin er opført i bilag I, del III, med en præcis geografisk afgrænsning og er omfattet af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger

f)

»hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone«: en medlemsstat eller en zone i en medlemsstat, hvor der ikke er bekræftet afrikansk svinepest hos hverken opdrættede eller vildtlevende svin i de foregående tolv måneder

g)

»område opført i bilag II«: et område i en medlemsstat, der er opført i bilag II:

i)

som en inficeret zone i samme bilags del A efter bekræftelse af et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone eller

ii)

som en restriktionszone, omfattende beskyttelses- og overvågningszoner, i samme bilags del B efter et udbrud af afrikansk svinepest hos et opdrættet svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone

h)

»kategori 2-materiale«: animalske biprodukter, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1069/2009, og som hidrører fra opdrættede svin

i)

»kategori 3-materiale«: animalske biprodukter, der er omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1069/2009, og som hidrører fra opdrættede svin

j)

»anlæg godkendt til animalske biprodukter«: anlæg, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EF) nr. 1069/2009

k)

»godkendt avlsmaterialevirksomhed«: en virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/686 (15)

l)

»registreret avlsmaterialevirksomhed«: en virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i delegeret forordning (EU) 2020/686.

KAPITEL II

SÆRLIGE REGLER FOR OPRETTELSE AF RESTRIKTIONSZONER OG INFICEREDE ZONER I TILFÆLDE AF ET UDBRUD AF AFRIKANSK SVINEPEST

Artikel 3

Særlige regler for øjeblikkelig oprettelse af restriktionszoner og inficerede zoner i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin

I tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin opretter medlemsstatens kompetente myndighed straks enten:

a)

i tilfælde af et udbrud hos opdrættede svin, en restriktionszone i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel, eller

b)

i tilfælde af et udbrud hos vildtlevende svin, en inficeret zone i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 4

Særlige regler for oprettelse af en supplerende restriktionszone i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin

1.   I tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin kan medlemsstatens kompetente myndighed, på grundlag af de kriterier og principper for geografisk afgrænsning af restriktionszoner, der er fastsat i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, oprette en supplerende restriktionszone, der grænser op til den oprettede restriktionszone eller inficerede zone, jf. nærværende forordnings artikel 3, for at afgrænse restriktionszonen eller den inficerede zone fra områder, der ikke er omfattet af restriktioner.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at den supplerende restriktionszone, jf. nærværende artikels stk. 1, svarer til den restriktionszone I, der er opført i bilag I, del I, i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 5

Særlige regler for listeopførelse af restriktionszoner I i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i et område i en medlemsstat, der grænser op til et område, hvor der ikke har været nogen officielt bekræftede udbrud af afrikansk svinepest

1.   Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i et område i en medlemsstat, der grænser op til et område, hvor der ikke har været nogen officielt bekræftede udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin, opføres det område, hvor der ikke er bekræftet udbrud, om nødvendigt i bilag I, del I, som en restriktionszone I.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at en supplerende restriktionszone, oprettet i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, uden ophold tilpasses, efter at et område er blevet opført i nærværende forordnings bilag I, del I, som en restriktionszone I, således at den som minimum omfatter den relevante restriktionszone I, der er opført i nærværende forordnings bilag I for den pågældende medlemsstat.

3.   Medlemsstatens kompetente myndighed opretter uden ophold den relevante supplerende restriktionszone i overensstemmelse med artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, hvis den pågældende restriktionszone I er blevet opført i nærværende forordnings bilag I.

Artikel 6

Særlige regler for listeopførelse af restriktionszoner II eller inficerede zoner i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i en medlemsstat

1.   Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i et område i en medlemsstat opføres dette område som en restriktionszone II i denne forordnings bilag I, del II, medmindre det pågældende område skal listeopføres i henhold til nærværende artikels stk. 2.

2.   Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone opføres dette område som en inficeret zone i bilag II, del A, medmindre det pågældende område, på grund af dets nærhed til en restriktionszone II og for at sikre territorial kontinuitet for den pågældende restriktionszone II, skal opføres som en restriktionszone II i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at den inficerede zone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold tilpasses, således at den, som minimum for den pågældende medlemsstat, omfatter den relevante:

a)

restriktionszone II som opført i nærværende forordnings bilag I for den pågældende medlemsstat

eller

b)

inficerede zone som opført i nærværende forordnings bilag II, del A.

Artikel 7

Særlige regler for opførelse af restriktionszoner i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i en medlemsstat

1.   Efter et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i et område i en medlemsstat opføres dette område som en restriktionszone III i denne forordnings bilag I, del III, medmindre det pågældende område skal listeopføres i henhold til nærværende artikels stk. 2.

2.   Efter et første og eneste udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone opføres det pågældende område som en restriktionszone, omfattende beskyttelses- og overvågningszoner, i bilag II, del B, medmindre det pågældende område, på grund af dets nærhed til en restriktionszone III og for at sikre territorial kontinuitet for den pågældende restriktionszone III, skal opføres som en restriktionszone III i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at den restriktionszone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold tilpasses, således at den, som minimum for den pågældende medlemsstat, omfatter den relevante:

a)

restriktionszone III som opført i nærværende forordnings bilag I for den pågældende medlemsstat

eller

b)

en restriktionszone, omfattende beskyttelses- og overvågningszoner, som opført i nærværende forordnings bilag II, del B.

Artikel 8

Generel og specifik anvendelse af særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i restriktionszoner I, II og III og i inficerede zoner opført i bilag II

1.   De berørte medlemsstater anvender de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved nærværende forordning, i restriktionszoner I, II og III som supplement til de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, i:

a)

restriktionszoner, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

inficerede zoner, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

2.   Ud over de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687, bør de berørte medlemsstater også anvende de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved nærværende forordning for restriktionszoner II, i de områder, der er opført som inficerede zoner i nærværende forordnings bilag II, del A.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed forbyder flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf fra den inficerede zone i den berørte medlemsstat som opført i bilag II, del A, til andre medlemsstater eller til tredjelande.

4.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 3 ikke gælder for flytning af sendinger af kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i den inficerede zone som opført i bilag II, del A, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling i overensstemmelse med bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687.

KAPITEL III

SÆRLIGE SYGDOMSBEKÆMPELSESFORANSTALTNINGER FOR SENDINGER AF SVIN HOLDT I RESTRIKTIONSZONER I, II OG III OG AF PRODUKTER, DER HIDRØRER HERFRA, I DE BERØRTE MEDLEMSSTATER

AFDELING 1

Anvendelse af særlige forbud mod flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf i de berørte medlemsstater

Artikel 9

Særlige forbud mod flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed forbyder flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for:

a)

flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone I til virksomheder beliggende i samme eller andre restriktionszoner I, til restriktionszoner II og III eller ud af de pågældende restriktionszoner, forudsat at bestemmelsesvirksomheden er beliggende på samme berørte medlemsstats område

b)

flytning af sendinger af svin holdt på afgrænsede virksomheder beliggende i restriktionszoner I, II og III, forudsat at:

i)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med sådanne flytninger, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

ii)

svinene kun flyttes til en anden afgrænset virksomhed beliggende i samme berørte medlemsstat.

3.   Uanset forbuddene i nærværende artikels stk. 1 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22-31, forudsat at de særlige betingelser i samme artikler er opfyldt.

Artikel 10

Særlige forbud mod flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed forbyder flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for flytning af sendinger af avlsmateriale af svin holdt på afgrænsede virksomheder beliggende i restriktionszoner II og III, forudsat at:

a)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med sådanne flytninger, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)

avlsmaterialet kun flyttes til en anden afgrænset virksomhed beliggende i samme berørte medlemsstat.

3.   Uanset forbuddene i nærværende artikels stk. 1 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 32, 33 og 34, forudsat at de særlige betingelser i samme artikler er opfyldt.

Artikel 11

Særlige forbud mod flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed forbyder flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt uden for restriktionszoner II og III og slagtet på slagterier beliggende i restriktionszoner II og III, forudsat at de pågældende animalske biprodukter er klart adskilt på virksomheder og under transport fra animalske biprodukter fra svin holdt i restriktionszoner II og III.

3.   Uanset forbuddene i nærværende artikels stk. 1 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 35-40, forudsat at de særlige betingelser i samme artikler er opfyldt.

Artikel 12

Særlige forbud mod flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed forbyder flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for flytning af sendinger af kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling for så vidt angår afrikansk svinepest i overensstemmelse med bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687 på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 44, stk. 1.

3.   Uanset forbuddene i nærværende artikels stk. 1 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 41, 42 og 43, forudsat at de særlige betingelser i samme artikler er opfyldt.

Artikel 13

Generelle forbud mod flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf, der anses for at indebære en risiko for spredning af afrikansk svinepest

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan forbyde flytning inden for samme medlemsstats område af sendinger af opdrættede svin og produkter hidrørende fra opdrættede svin, hvis den kompetente myndighed finder, at der er en risiko for spredning af afrikansk svinepest til, fra eller via de pågældende opdrættede svin eller produkter heraf.

AFDELING 2

Almindelige og særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III ud af de pågældende restriktionszoner

Artikel 14

Almindelige betingelser vedrørende særlige forbud mod flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner

1.   Uanset de særlige forbud mod flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade sådanne flytninger i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22-25 samt artikel 28, 29 og 30, forudsat at de særlige betingelser i samme artikler tillige med følgende betingelser er opfyldt:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og

b)

de supplerende almindelige betingelser vedrørende:

i)

flytning af sendinger af opdrættede svin inden for og ud af restriktionszoner I, II og III, jf. artikel 15, alt efter hvad der er relevant

ii)

virksomheder med opdrættede svin beliggende i restriktionszoner I, II og III, jf. artikel 16

iii)

transportmidler, der anvendes til transport af opdrættede svin fra restriktionszoner I, II og III, jf. artikel 17.

2.   Inden den berørte medlemsstats kompetente myndighed giver tilladelser i henhold til artikel 22-25 og artikel 28-31, foretager den en vurdering af de risici, der er forbundet med sådanne tilladelser, og vurderingen skal vise, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at de supplerende almindelige betingelser i artikel 15 og 16 ikke finder anvendelse på flytning af sendinger af svin holdt på slagterier beliggende i restriktionszoner I, II og III, forudsat at:

a)

det er nødvendigt at flytte de opdrættede svin til et andet slagteri på grund af ekstraordinære omstændigheder, f.eks. et større sammenbrud på slagteriet

b)

bestemmelsesslagteriet er beliggende enten:

i)

i restriktionszoner I, II eller III i samme medlemsstat eller

ii)

under ekstraordinære omstændigheder — f.eks. fravær af slagterier som omhandlet i litra b), nr. i) — uden for restriktionszoner I, II eller III på samme medlemsstats område

c)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed har tilladt flytningen.

Artikel 15

Supplerende almindelige betingelser vedrørende flytning af sendinger af svin holdt i og avlsmateriale indsamlet i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillader flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III eller avlsmateriale af sådanne dyr, der er indsamlet i restriktionszoner II og III, inden for og ud af de pågældende restriktionszoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22-25 og artikel 28-34, forudsat at de særlige betingelser i samme artikler tillige med følgende supplerende almindelige betingelser er opfyldt:

a)

Svinene er blevet holdt på og er ikke blevet flyttet fra afsendelsesvirksomheden i mindst de sidste 30 dage før datoen for flytningen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og i dette tidsrum er der ikke blevet indsat andre opdrættede svin fra virksomheder beliggende i restriktionszoner II, som ikke opfylder de supplerende almindelige betingelser i nærværende artikel og i artikel 16, eller fra virksomheder beliggende i restriktionszoner III på/i:

i)

afsendelsesvirksomheden eller

ii)

den epidemiologiske enhed, hvor de svin, der skal flyttes, blev holdt fuldstændig adskilt. Efter at have foretaget en risikovurdering fastlægger den berørte medlemsstats kompetente myndighed afgrænsningen af en sådan epidemiologisk enhed, der bekræfter, at strukturen, størrelsen og afstanden mellem de forskellige epidemiologiske enheder og de aktiviteter, der udføres, sikrer separate faciliteter til opstaldning, hold og fodring af opdrættede svin, således at afrikansk svinepest-virus ikke kan spredes fra én epidemiologisk enhed til en anden.

b)

Der er foretaget en klinisk undersøgelse af de svin, der holdes på afsendelsesvirksomheden, herunder de dyr, der skal flyttes eller anvendes til indsamlingen af avlsmateriale, med tilfredsstillende resultater med hensyn til afrikansk svinepest:

i)

af en embedsdyrlæge

ii)

inden for de sidste 24 timer før tidspunktet for:

flytning af sendingen af svin eller

indsamlingen af avlsmaterialet og

iii)

i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og punkt A.1 i bilag I hertil.

c)

Der er om nødvendigt, i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser, foretaget patogenidentifikationstest før datoen for flytning af de pågældende sendinger fra afsendelsesvirksomheden eller før datoen for indsamling af avlsmaterialet:

i)

efter den i litra b) omhandlede kliniske undersøgelse af svin holdt på afsendelsesvirksomheden, herunder de dyr, der skal flyttes eller anvendes til indsamling af avlsmateriale, og

ii)

i overensstemmelse med punkt A.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/687.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal, hvis det er relevant, have modtaget negative resultater af patogenidentifikationstest som omhandlet i stk. 1, litra c), inden den tillader flytning af sendinger af svin, eller før datoen for indsamling af avlsmaterialet.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan i tilfælde af flytning af sendinger af opdrættede svin fra afsendelsesvirksomheder beliggende i restriktionszoner I og II inden for og ud af de pågældende restriktionszoner til virksomheder beliggende i samme berørte medlemsstat beslutte, at den i stk. 1, litra b), omhandlede kliniske undersøgelse:

a)

kun skal foretages for de svin, der skal flyttes, eller

b)

ikke er påkrævet, forudsat at:

i)

afsendelsesvirksomheden er blevet besøgt af en embedsdyrlæge med den i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. i), fastsatte hyppighed, og resultatet af alle sådanne besøg har været tilfredsstillende i mindst de sidste tolv måneder før datoen for flytning af sendingen af svin, idet det er fremgået, at:

de i artikel 16, stk. 1, litra b), omhandlede biosikringskrav er blevet gennemført på afsendelsesvirksomheden

en embedsdyrlæge med tilfredsstillende resultater med hensyn til afrikansk svinepest under disse besøg har foretaget en klinisk undersøgelse af de svin, der holdes på afsendelsesvirksomheden, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og punkt A.1 i bilag I hertil

ii)

den i artikel 16, stk. 1, litra c), omhandlede løbende overvågning har været etableret på afsendelsesvirksomheden i mindst de sidste tolv måneder før datoen for flytning af sendingen af svin.

4.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan i tilfælde af flytning af sendinger af opdrættede svin fra en afsendelsesvirksomhed beliggende i en restriktionszone III til virksomheder beliggende inden for den pågældende restriktionszone III eller inden for restriktionszoner I eller II i samme berørte medlemsstat beslutte, at den i stk. 1, litra b), omhandlede kliniske undersøgelse:

a)

kun skal foretages for de svin, der skal flyttes, eller

b)

ikke er påkrævet, forudsat at:

i)

afsendelsesvirksomheden er blevet besøgt af en embedsdyrlæge med den i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. ii), fastsatte hyppighed, og resultatet af alle sådanne besøg har været tilfredsstillende i mindst de sidste tolv måneder før datoen for flytningen, idet det er fremgået, at:

de i artikel 16, stk. 1, litra b), omhandlede biosikringskrav er blevet gennemført på afsendelsesvirksomheden

en embedsdyrlæge med tilfredsstillende resultater med hensyn til afrikansk svinepest under disse besøg har foretaget en klinisk undersøgelse af de svin, der holdes på afsendelsesvirksomheden, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og punkt A.1 i bilag I hertil

ii)

den i artikel 16, stk. 1, litra c), omhandlede løbende overvågning har været etableret på afsendelsesvirksomheden i mindst tolv måneder før datoen for flytningen.

5.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan i tilfælde af flytning af sendinger af avlsmateriale indsamlet i restriktionszoner II og III til virksomheder beliggende i samme berørte medlemsstat eller i andre medlemsstater beslutte, at den i stk. 1, litra b), omhandlede kliniske undersøgelse ikke er påkrævet, forudsat at:

a)

afsendelsesvirksomheden er blevet besøgt af en embedsdyrlæge med den i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. ii), fastsatte hyppighed, og resultatet af alle sådanne besøg har været tilfredsstillende i mindst de sidste tolv måneder før datoen for indsamling af avlsmaterialet, idet det er fremgået, at:

i)

de i artikel 16, stk. 1, litra b), omhandlede biosikringskrav er blevet gennemført på afsendelsesvirksomheden

ii)

en embedsdyrlæge med tilfredsstillende resultater med hensyn til afrikansk svinepest under disse besøg har foretaget en klinisk undersøgelse af de svin, der holdes på afsendelsesvirksomheden, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og punkt A.1 i bilag I hertil

iii)

den i artikel 16, stk. 1, litra c), omhandlede løbende overvågning har været etableret på afsendelsesvirksomheden i mindst de sidste tolv måneder før datoen for indsamling af avlsmaterialet.

Artikel 16

Supplerende almindelige betingelser for virksomheder med opdrættede svin beliggende i restriktionszoner I, II og III

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun tillade flytning af sendinger af svin holdt på virksomheder beliggende i restriktionszoner I, II eller III eller sendinger af avlsmateriale, der er indsamlet i restriktionszoner II eller III, inden for og ud af de pågældende restriktionszoner i de tilfælde, der er omfattet af artikel 22-25 og artikel 28-34, hvis de særlige betingelser i samme artikler tillige med følgende supplerende almindelige betingelser er opfyldt:

a)

Afsendelsesvirksomheden er blevet besøgt af en embedsdyrlæge mindst én gang efter opførelsen af restriktionszonerne I, II og III i nærværende forordnings bilag I eller i løbet af de sidste tre måneder før datoen for flytning af sendingen og besøges regelmæssigt af embedsdyrlæger, jf. artikel 26, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687, som følger:

i)

i restriktionszoner I og II: mindst to gange om året med et interval på mindst fire måneder mellem sådanne besøg

ii)

i restriktionszoner III: mindst én gang hver 3. måned.

b)

Afsendelsesvirksomheden gennemfører biosikringskrav vedrørende afrikansk svinepest:

i)

i overensstemmelse med de skærpede biosikringsforanstaltninger, der er fastsat i bilag III, og

ii)

som fastsat af den berørte medlemsstat.

c)

Der foretages løbende overvågning ved hjælp af testning med patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest på afsendelsesvirksomheden:

i)

i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og bilag I hertil og

ii)

med negativt resultat hver uge af mindst de to første døde opdrættede svin på over 60 dage eller, hvis der ikke er sådanne døde dyr på over 60 dage, af andre døde, fravænnede opdrættede svin i hver epidemiologisk enhed og

iii)

som minimum i løbet af den monitoreringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687, inden sendingen flyttes fra afsendelsesvirksomheden, eller

iv)

hvis det er nødvendigt, i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser, jf. artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt der ikke er døde opdrættede svin på virksomheden i løbet af den i nærværende stykkes litra c), nr. iii), nævnte monitoreringsperiode for afrikansk svinepest.

2.   Den kompetente myndighed kan beslutte at aflægge besøg på afsendelsesvirksomheden i en restriktionszone III som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. ii), med den i stk. 1, litra a), nr. i), fastsatte hyppighed på grundlag af et tilfredsstillende resultat af det seneste besøg efter opførelsen af restriktionszonerne I, II og III i bilag I eller i løbet af de sidste tre måneder før datoen for flytning af sendingen, idet det er fremgået, at:

a)

de i stk. 1, litra b), omhandlede biosikringskrav er gennemført, og

b)

den i stk. 1, litra c), omhandlede løbende overvågning er indført på den pågældende virksomhed.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at sikker indhegning som foreskrevet i bilag III, punkt 2, litra h), jf. nærværende artikels stk. 1, litra b), nr. i), ikke er påkrævet enten:

a)

for virksomheder med opdrættede svin i seks måneder fra datoen for bekræftelse af det første udbrud af afrikansk svinepest i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone, forudsat at:

i)

medlemsstatens kompetente myndighed har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med en sådan beslutning, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

ii)

der er indført et alternativt system, der sikrer, at svin holdt på virksomheder er adskilt fra vildtlevende svin i medlemsstater, hvor der er en bestand af vildtlevende svin

iii)

opdrættede svin fra disse virksomheder ikke flyttes til en anden medlemsstat

iv)

svin ikke midlertidigt eller permanent holdes udendørs på disse virksomheder, eller

b)

hvis den relevante, løbende overvågning ikke har vist tegn på permanent forekomst af vildtlevende svin i den pågældende medlemsstat, eller

c)

for virksomheder med opdrættede svin i seks måneder efter datoen for offentliggørelse af denne forordning, forudsat at sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III og produkter heraf kun flyttes inden for de pågældende restriktionszoner i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 22, 23, 24, 28 eller 30.

Artikel 17

Supplerende almindelige betingelser vedrørende transportmidler, der anvendes til transport af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun tillade flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III inden for og ud af de pågældende restriktionszoner, hvis de transportmidler, der anvendes til transport af de pågældende sendinger:

a)

opfylder kravene i artikel 24, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og

b)

er rengjort og desinficeret i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 under den berørte medlemsstats kompetente myndigheds kontrol eller tilsyn.

AFDELING 3

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater

Artikel 18

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III ud af de pågældende restriktionszoner

Operatører må kun flytte sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III ud af de pågældende restriktionszoner inden for den berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i de tilfælde, der er omfattet af nærværende forordnings artikel 22-25 og artikel 28-31, hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 143, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429, som indeholder mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

a)

»Svin holdt i en restriktionszone I i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594.«

b)

»Svin holdt i en restriktionszone II i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594.«.

c)

»Svin holdt i en restriktionszone III i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594«.

I tilfælde af flytning af sådanne sendinger inden for samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 143, stk. 2, andet afsnit i delegeret forordning (EU) 2016/429.

Artikel 19

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin fra restriktionszoner I, II og III

1.   Operatører må kun flytte sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner I eller II fra restriktionszoner I og II inden for samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i de tilfælde, der er omfattet af nærværende forordnings artikel 41 og 42, hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, som indeholder:

a)

de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2154 (16), og

b)

en af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

i)

»Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone I i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594.«

ii)

»Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

2.   Operatører må kun flytte sendinger af kødprodukter, herunder naturtarme, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner I, II eller III fra restriktionszoner I, II og III inden for samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Kødprodukterne, herunder naturtarme, er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, der er fastsat i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687.

b)

De pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, som indeholder:

i)

de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

ii)

følgende attestering af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

»Kødprodukter, herunder naturtarme, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner I, II eller III i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

3.   Operatører må kun flytte sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszoner I, II og III, og slagtet enten på slagterier beliggende i restriktionszoner I, II eller III eller på slagterier, der ligger uden for de pågældende restriktionszoner, fra restriktionszoner I, II og III inden for samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat, hvis de pågældende sendinger ledsages af:

a)

et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, som indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

b)

en af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

i)

»Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszoner I, II og III, og slagtet i restriktionszoner I, II eller III, i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.« eller

ii)

»Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt og slagtet i områder, der ligger uden for restriktionszoner I, II og III, i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.« eller

iii)

»Fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt og slagtet i områder, der ligger uden for restriktionszoner I, II og III, og produceret eller forarbejdet i restriktionszoner I, II eller III, i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

4.   Den kompetente myndighed kan dog, i tilfælde af flytning af sendinger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3 inden for samme berørte medlemsstat, beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2016/429.

5.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan i tilfælde, der ikke er omfattet af artikel 167, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2016/429, beslutte, at et sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 853/2004, anbragt på det ferske kød eller kødprodukterne, herunder naturtarme, kan træde i stedet for dyresundhedscertifikatet ved flytning af sendinger til andre medlemsstater, forudsat at:

a)

det ferske kød eller kødprodukterne, herunder naturtarme, forsynes med et sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke på enten:

i)

virksomheder udpeget i overensstemmelse med denne forordnings artikel 44, stk. 1, eller

ii)

virksomheder, som udelukkende håndterer fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone I eller i områder uden for restriktionszoner I, II og III, og som er opført på den i nærværende artikels stk. 6 omhandlede liste over virksomheder

b)

dyresundhedscertifikatet kun erstattes for følgende sendinger:

i)

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner I eller II fra de pågældende restriktionszoner til en anden medlemsstat, jf. stk. 1

ii)

kødprodukter, herunder naturtarme, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner I eller II fra de pågældende restriktionszoner til en anden medlemsstat, jf. stk. 2

iii)

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszoner I, II og III, og slagtet enten i de pågældende områder eller på slagterier, der ligger i restriktionszoner I, II eller III, fra de pågældende restriktionszoner til en anden medlemsstat, jf. stk. 3

iv)

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i områder, der ligger uden for restriktionszoner I, II og III, og produceret eller forarbejdet i restriktionszoner I, II eller III, fra de pågældende restriktionszoner til en anden medlemsstat, jf. stk. 3

c)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at der er indført et alternativt system, som sikrer, at sendinger som omhandlet i litra b) kan spores, og at de pågældende sendinger er i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der fastsættes ved denne forordning.

6.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal:

a)

give Kommissionen og de øvrige medlemsstater et link til den kompetente myndigheds websted med en liste over virksomheder beliggende i restriktionszoner I, II og III:

i)

som udelukkende håndterer fersk kød eller kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner I eller områder uden for restriktionszoner I, II og III, og

ii)

for hvilke den berørte medlemsstats kompetente myndighed har givet mulighed for ved flytning af sendinger til andre medlemsstater at erstatte dyresundhedscertifikatet med et sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. stk. 5

b)

holde den i litra a) omhandlede liste opdateret.

Artikel 20

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt på virksomheder beliggende i restriktionszoner II eller III ud af de pågældende restriktionszoner

Operatører må kun flytte sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II eller III ud af de pågældende restriktionszoner inden for samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i de tilfælde, der er omfattet af artikel 32, 33 og 34, hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 161, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, som indeholder mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

a)

»Avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

b)

»Avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner III i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens EU) 2023/594.«

I tilfælde af flytning af sendinger inden for samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 161, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2016/429.

Artikel 21

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af kategori 2- og 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II eller III ud af de pågældende restriktionszoner

Operatører må kun flytte sendinger af kategori 2- og 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II eller III ud af de pågældende restriktionszoner inden for samme berørte medlemsstat eller til en anden medlemsstat i de tilfælde, der er omfattet af artikel 35-40, hvis de pågældende sendinger ledsages af:

a)

det handelsdokument, der er omhandlet i kapitel III i bilag VIII til forordning (EU) nr. 142/2011, og

b)

et dyresundhedscertifikat som omhandlet i artikel 22, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og fastlagt i bilag VIII til forordning (EU) nr. 142/2011.

I tilfælde af flytning inden for samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at der ikke skal udstedes et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 22, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

AFDELING 4

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone I inden for og ud af den pågældende restriktionszone

Artikel 22

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone I inden for og ud af den pågældende restriktionszone

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone I inden for og ud af den pågældende restriktionszone til:

a)

en virksomhed beliggende på samme berørte medlemsstats område:

i)

i samme eller en anden restriktionszone I

ii)

i restriktionszoner II eller III

iii)

uden for restriktionszoner I, II og III

b)

en virksomhed beliggende på en anden medlemsstats område

c)

tredjelande.

2.   Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16 og 17.

AFDELING 5

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II inden for og ud af den pågældende restriktionszone

Artikel 23

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II inden for og ud af den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II inden for og ud af den pågældende restriktionszone til en virksomhed beliggende på samme berørte medlemsstats område:

a)

i samme eller en anden restriktionszone II

b)

i restriktionszoner I eller III

c)

uden for restriktionszoner I, II og III.

2.   Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, og artikel 15, 16 og 17.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at svin, der er genstand for en tilladt flytning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, forbliver på bestemmelsesvirksomheden i mindst den moniteringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 24

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II inden for og ud af den pågældende restriktionszone til et slagteri beliggende på samme berørte medlemsstats område med henblik på omgående slagtning

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II inden for og ud af den pågældende restriktionszone til et slagteri beliggende på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)

de opdrættede svin flyttes med henblik på omgående slagtning

b)

bestemmelsesslagteriet er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1.

2.   Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16 og 17.

3.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed, hvis en flytning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II inden for eller ud af den pågældende restriktionszone, forudsat at:

a)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed, inden den gav tilladelsen, har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med en sådan tilladelse, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)

de opdrættede svin flyttes med henblik på omgående slagtning og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 2, litra a), og artikel 29, stk. 2, litra b), nr. i)-v), i delegeret forordning (EU) 2020/687

c)

bestemmelsesslagteriet er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1 og ligger:

i)

inden for samme eller i en anden restriktionszone II så tæt som muligt på afsendelsesvirksomheden

ii)

i restriktionszoner I eller III på samme berørte medlemsstats område, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i den pågældende restriktionszone II

iii)

i områder uden for restriktionszoner I, II og III på samme medlemsstats område, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i de pågældende restriktionszoner I, II eller III

d)

de animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 35 og 39

e)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II kun flyttes fra et slagteri inden for samme medlemsstat i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, litra b).

Artikel 25

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til restriktionszoner II eller III i en anden medlemsstat

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til en virksomhed beliggende i restriktionszoner II eller III i en anden medlemsstat.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun give tilladelser i henhold til stk. 1, hvis:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, og artikel 15, 16 og 17 er opfyldt

c)

der er indført en kanaliseringsprocedure i overensstemmelse med artikel 26

d)

de opdrættede svin opfylder alle andre relevante supplerende garantier vedrørende afrikansk svinepest på grundlag af et tilfredsstillende resultat af en risikovurdering af foranstaltningerne mod spredning af sygdommen:

i)

der kræves af afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed

ii)

der er godkendt af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, sendingen passerer igennem, og på bestemmelsesvirksomheden forud for flytningen af sendingen af opdrættede svin

e)

der ikke har været nogen officielt bekræftede udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin, jf. artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2020/687, på afsendelsesvirksomheden i mindst de sidste tolv måneder før datoen for flytning af sendingen af opdrættede svin

f)

operatøren på forhånd har underrettet den kompetente myndighed om, at det er hensigten at flytte sendingen af opdrættede svin, jf. artikel 152, litra b), i forordning (EU) 2016/429 og artikel 96 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 (17).

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal:

a)

udarbejde en liste over virksomheder, der opfylder garantierne omhandlet i stk. 2, litra d)

b)

i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om garantier givet i henhold til stk. 2, litra d), og om godkendelser fra de kompetente myndigheder i henhold til stk. 2, litra d), nr. ii).

4.   Godkendelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra d), nr. ii), og underretning som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra b), er ikke påkrævet, hvis afsendelsesvirksomheden, de steder, sendingen passerer igennem, og bestemmelsesvirksomheden alle befinder sig i restriktionszoner I, II eller III, og de pågældende zoner hænger sammen, hvorved det sikres, at sendingen af opdrættede svin kun flyttes gennem de pågældende restriktionszoner I, II eller III i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 22, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 26

Særlig kanaliseringsprocedure vedrørende indrømmelse af undtagelser vedrørende flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til restriktionszoner II eller III i en anden medlemsstat

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed etablerer en kanaliseringsprocedure, jf. artikel 25, stk. 2, litra c), med henblik på flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til en virksomhed beliggende i restriktionszoner II eller III i en anden medlemsstat under kontrol af de kompetente myndigheder for:

a)

afsendelsesvirksomheden

b)

de medlemsstater, sendingen passerer igennem

c)

bestemmelsesvirksomheden.

2.   Afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed skal:

a)

sikre, at alle transportmidler, der anvendes til flytning af sendinger af opdrættede svin som omhandlet i stk. 1:

i)

er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af transportmidlets position i realtid

ii)

er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af opdrættede svin; kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i den berørte medlemsstat, som aftalt med den kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant

b)

på forhånd underrette den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet og, hvis det er relevant, den kompetente myndighed i den medlemsstat, sendingen passerer igennem, om, at det er hensigten at sende sendingen af opdrættede svin

c)

indføre et system, som operatører skal bruge til straks at underrette afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed om enhver ulykke eller skade i forbindelse med ethvert transportmiddel, der anvendes til transport af sendingen af opdrættede svin

d)

sørge for, at der udarbejdes en beredskabsplan, kommandovejen og de nødvendige arrangementer for samarbejde mellem de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede kompetente myndigheder i tilfælde af eventuelle ulykker under transporten, større skader eller svig fra operatørernes side.

Artikel 27

Forpligtelser for den berørte medlemsstats kompetente myndighed på bestemmelsesstedet vedrørende sendinger af svin holdt i en restriktionszone II i en anden medlemsstat

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed på bestemmelsesstedet for sendinger af svin holdt i en restriktionszone II i en anden medlemsstat skal:

a)

uden unødigt ophold underrette afsendelsesvirksomhedens kompetente myndighed om sendingens ankomst

b)

sikre, at opdrættede svin enten:

i)

forbliver på bestemmelsesvirksomheden i mindst den monitoreringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687, eller

ii)

flyttes direkte til et slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 44, stk. 1.

AFDELING 6

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III inden for og ud af den pågældende restriktionszone

Artikel 28

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III inden for den pågældende restriktionszone og ud af zonen til en restriktionszone I eller II i samme berørte medlemsstat

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed under ekstraordinære omstændigheder, hvis der som følge af dette forbud opstår dyrevelfærdsproblemer på en virksomhed, hvor der holdes svin, tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III ud af den pågældende restriktionszone til en virksomhed beliggende i en restriktionszone II eller, hvis der ikke findes en sådan restriktionszone II på samme medlemsstats område, i en restriktionszone I, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, 2 og 4, og artikel 16 og 17 er opfyldt

c)

bestemmelsesvirksomheden tilhører samme forsyningskæde, og de opdrættede svin skal flyttes for at afslutte produktionscyklussen.

2.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III til en virksomhed beliggende inden for den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, 2 og 4, og artikel 16 og 17 er opfyldt.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at opdrættede svin ikke flyttes fra bestemmelsesvirksomheden beliggende i en restriktionszone I, II eller III i mindst den moniteringsperiode for afrikansk svinepest, der er fastsat i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 29

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III ud af den pågældende restriktionszone med henblik på omgående slagtning i samme berørte medlemsstat

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed under ekstraordinære omstændigheder, hvis der som følge af dette forbud opstår dyrevelfærdsproblemer på en virksomhed, hvor der holdes svin, og i tilfælde af logistiske begrænsninger i slagtekapaciteten på de slagterier, der ligger i en restriktionszone III og er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, eller i mangel af et udpeget slagteri i en restriktionszone III, med henblik på omgående slagtning tillade flytning af svin holdt i en restriktionszone III ud af den pågældende restriktionszone til et slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, beliggende i samme medlemsstat så tæt på afsendelsesvirksomheden som muligt:

a)

i en restriktionszone II

b)

i en restriktionszone I, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i den pågældende restriktionszone II

c)

uden for restriktionszoner I, II og III, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i de pågældende restriktionszoner.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2, og artikel 16 og 17 er opfyldt.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at:

a)

de opdrættede svin er bestemt til omgående slagtning direkte til et slagteri, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1

b)

svin fra den pågældende restriktionszone III ved ankomsten til det udpegede slagteri holdes adskilt fra andre svin og slagtes enten:

i)

på en bestemt dag, hvor kun svin fra den pågældende restriktionszone III slagtes, eller

ii)

ved udgangen af en slagtedag, således at det sikres, at der ikke efterfølgende slagtes andre opdrættede svin

c)

slagteriet, efter at svinene fra den pågældende restriktionszone III er slagtet, og inden slagtning af andre opdrættede svin påbegyndes, rengøres og desinficeres i overensstemmelse med den berørte medlemsstats kompetente myndigheds instrukser.

4.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at:

a)

animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i den pågældende restriktionszone III, som flyttes ud af denne restriktionszone, forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 35 og 40

b)

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdtes i den pågældende restriktionszone III og flyttet ud af denne restriktionszone III, forarbejdes og opbevares i overensstemmelse med artikel 43, litra d).

5.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed, hvis en flytning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III ud af den pågældende restriktionszone, forudsat at:

a)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed, inden den gav tilladelsen, har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med en sådan tilladelse, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)

de opdrættede svin flyttes med henblik på omgående slagtning på de betingelser, der er fastsat i artikel 29, stk. 3, litra b) og c), og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, og artikel 29, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687

c)

bestemmelsesslagteriet er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1 og ligger:

i)

i en anden restriktionszone III på samme berørte medlemsstats område så tæt som muligt på afsendelsesvirksomheden

ii)

i restriktionszoner II eller I på samme berørte medlemsstats område så tæt som muligt på afsendelsesvirksomheden, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i den pågældende restriktionszone III

iii)

i områder uden for restriktionszoner I, II og III på samme medlemsstats område, hvis det ikke er muligt at slagte dyrene i de pågældende restriktionszoner I, II eller III

d)

de animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 35, 38 og 40

e)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III kun flyttes fra et slagteri inden for samme medlemsstat i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, litra b), nr. i).

Artikel 30

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III inden for samme restriktionszone til et slagteri beliggende på samme berørte medlemsstats område med henblik på omgående slagtning

1.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III til et slagteri beliggende inden for den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)

de opdrættede svin flyttes med henblik på omgående slagtning

b)

bestemmelsesslagteriet er:

i)

udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og

ii)

beliggende i samme restriktionszone III

c)

de animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 35, 38 og 40

d)

fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III kun flyttes fra et slagteri inden for samme medlemsstat i overensstemmelse med artikel 43, litra d).

2.   Den kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 4, og artikel 16 og 17.

3.   Uanset forbuddet i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed, hvis en flytning af sendinger af opdrættede svin som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 ikke opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 2, tillade flytning af sendinger af svin holdt i en restriktionszone III til et slagteri i samme restriktionszone, forudsat at:

a)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed, inden den gav tilladelsen, har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med en sådan tilladelse, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)

de opdrættede svin flyttes med henblik på omgående slagtning

c)

bestemmelsesslagteriet er:

i)

udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og

ii)

beliggende i samme restriktionszone III så tæt som muligt på afsendelsesvirksomheden

d)

animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 35, 38 og 40

e)

fersk kød hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III er mærket og flyttes i overensstemmelse med de særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød hidrørende fra opdrættede dyr af listeopførte arter fra visse virksomheder, jf. artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687, til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i samme forordnings bilag VII.

AFDELING 7

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II og III ud af de pågældende restriktionszoner til et anlæg godkendt til animalske biprodukter

Artikel 31

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II eller III til et anlæg godkendt til animalske biprodukter beliggende uden for restriktionszoner I, II og III i samme berørte medlemsstat

1.   Uanset forbuddene i artikel 9, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af svin holdt i restriktionszoner I, II eller III til et anlæg godkendt til animalske biprodukter beliggende inden for eller uden for restriktionszoner I, II og III i samme berørte medlemsstat, hvor:

a)

de opdrættede svin straks aflives og

b)

de fremkomne animalske biprodukter bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun give tilladelse i henhold til stk. 1, hvis:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, og artikel 17 er opfyldt.

AFDELING 8

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone

Artikel 32

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område

Uanset forbuddet i artikel 10, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af avlsmateriale fra en registreret eller godkendt avlsmaterialevirksomhed beliggende i en restriktionszone II til en anden restriktionszone II eller til restriktionszoner I eller III eller til områder uden for restriktionszoner I, II og III på samme medlemsstats område, forudsat at:

a)

avlsmaterialet er indsamlet eller produceret, forarbejdet og opbevaret på virksomheder og hidrører fra opdrættede svin, der opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 5, og artikel 16

b)

donorornerne og donorsøerne er holdt på avlsmaterialevirksomheder, hvor der ikke er indsat andre opdrættede svin fra virksomheder beliggende i restriktionszoner II, som ikke opfylder de supplerende almindelige betingelser i artikel 15 og 16, eller fra virksomheder beliggende i restriktionszoner III i mindst de sidste 30 dage før datoen for indsamling eller produktion af avlsmaterialet.

Artikel 33

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III fra den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område

Uanset forbuddet i artikel 10, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af avlsmateriale fra en godkendt avlsmaterialevirksomhed beliggende i en restriktionszone III til en anden restriktionszone III eller til restriktionszoner I eller II eller til områder uden for restriktionszoner I, II og III på samme medlemsstats område, forudsat at:

a)

avlsmaterialet er indsamlet eller produceret, forarbejdet og opbevaret på virksomheder og hidrører fra opdrættede svin, der opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 5, og artikel 16

b)

donorornerne og donorsøerne er holdt på godkendte avlsmaterialevirksomheder:

i)

siden fødslen eller i mindst de sidste tre måneder før datoen for indsamling af avlsmaterialet

ii)

hvor der ikke er indsat andre opdrættede svin fra virksomheder beliggende i restriktionszoner II, som ikke opfylder de supplerende almindelige betingelser i artikel 15 og 16, eller fra virksomheder beliggende i restriktionszoner III i mindst de sidste 30 dage før datoen for indsamling eller produktion af avlsmaterialet

c)

alle opdrættede svin på den godkendte avlsmaterialevirksomhed mindst én gang om året er blevet underkastet en laboratorieundersøgelse for afrikansk svinepest med tilfredsstillende resultater.

Artikel 34

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II fra den pågældende restriktionszone til en restriktionszone II eller III i en anden medlemsstat

1.   Uanset forbuddet i artikel 10, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af avlsmateriale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II fra en godkendt avlsmaterialevirksomhed beliggende i en restriktionszone II til restriktionszoner II eller III på en anden medlemsstats område, forudsat at:

a)

avlsmaterialet er indsamlet eller produceret, forarbejdet og opbevaret på avlsmaterialevirksomheder i overensstemmelse med betingelserne i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2, og artikel 16

b)

donorornerne og donorsøerne er holdt på godkendte avlsmaterialevirksomheder:

i)

siden fødslen eller i mindst de sidste tre måneder før datoen for indsamling af avlsmaterialet

ii)

hvor der ikke er indsat andre opdrættede svin fra restriktionszoner II og III i mindst de sidste 30 dage før datoen for indsamling eller produktion af avlsmaterialet

c)

sendingerne af avlsmateriale opfylder alle andre relevante dyresundhedsgarantier baseret på et tilfredsstillende resultat af en risikovurdering af foranstaltninger mod spredning af afrikansk svinepest:

i)

der kræves af afsendelsesvirksomhedens kompetente myndigheder

ii)

der er godkendt af bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed før datoen for flytning af sendingerne af avlsmateriale

d)

alle opdrættede svin på den godkendte afsendelsesavlsmaterialevirksomhed mindst én gang om året er blevet underkastet en laboratorieundersøgelse for afrikansk svinepest med tilfredsstillende resultater.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal:

a)

udarbejde en liste over godkendte avlsmaterialevirksomheder, der opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1, og som er godkendt med hensyn til flytning af sendinger af avlsmateriale fra en restriktionszone II i den pågældende berørte medlemsstat til restriktionszoner II og III i en anden berørt medlemsstat; denne liste skal indeholde de oplysninger, som den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal opbevare om godkendte avlsmaterialevirksomheder for svin, jf. artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2020/686

b)

gøre den i litra a) omhandlede liste tilgængelig for offentligheden på sit websted og holde den opdateret

c)

give Kommissionen og de øvrige medlemsstater linket til det i litra b) omhandlede websted.

AFDELING 9

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner

Artikel 35

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner inden for samme medlemsstat med henblik på forarbejdning eller bortskaffelse

1.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed til forarbejdning, bortskaffelse som affald ved forbrænding eller bortskaffelse eller nyttiggørelse ved medforbrænding af animalske biprodukter, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1069/2009, uden for restriktionszoner II eller III inden for samme medlemsstat, forudsat at transportmidlet er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid.

2.   Den transportør, der er ansvarlig for flytningen af sendinger af animalske biprodukter som omhandlet i stk. 1, skal:

a)

gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)

opbevare de elektroniske registre over den pågældende flytning i mindst to måneder fra datoen for flytning af sendingen.

3.   Den kompetente myndighed kan beslutte, at det i stk. 1 omhandlede satellitnavigationssystem skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidlerne, forudsat at:

a)

sendingerne af animalske biprodukter hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III kun flyttes inden for samme medlemsstat med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål

b)

hvert enkelt transportmiddel er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af animalske biprodukter; kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i medlemsstaten, som aftalt med den berørte medlemsstats kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

4.   Uanset artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed beslutte at tillade flytning af sendinger af animalske biprodukter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 gennem en midlertidig indsamlingscentral godkendt i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 1069/2009, forudsat at:

a)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed har foretaget en vurdering af de risici, der er forbundet med sådanne flytninger, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)

de animalske biprodukter kun flyttes til en godkendt midlertidig indsamlingscentral, der ligger så tæt som muligt på afsendelsesvirksomheden i samme berørte medlemsstat.

Artikel 36

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af husdyrgødning hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner inden for samme medlemsstat

1.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III til et deponeringsanlæg beliggende uden for de pågældende restriktionszoner i samme medlemsstat i overensstemmelse med de særlige betingelser i artikel 51 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

2.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II til forarbejdning eller bortskaffelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009 i et anlæg, der er godkendt til disse formål, på samme medlemsstats område.

3.   Den transportør, der er ansvarlig for flytningen af sendinger af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i stk. 1 og 2, skal:

a)

gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)

opbevare de elektroniske registre over den pågældende flytning i mindst to måneder fra datoen for flytning af sendingen.

4.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at det i stk. 3, litra a), omhandlede satellitnavigationssystem skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidlerne, forudsat at hvert enkelt transportmiddel forsegles af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af husdyrgødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i stk. 1 og 2.

Kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i den berørte medlemsstat, som aftalt med den pågældende kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

Artikel 37

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II ud af de pågældende restriktionszoner inden for samme medlemsstat med henblik på forarbejdning af animalske biprodukter som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009

1.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed til videreforarbejdning til forarbejdet foder, fremstilling af forarbejdet foder til selskabsdyr og afledte produkter bestemt til anvendelse uden for foderkæden eller omdannelse af animalske biprodukter til biogas eller kompost, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009, beliggende uden for den pågældende restriktionszone II inden for samme medlemsstat, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)

kategori 3-materialet hidrører fra opdrættede svin og virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

d)

kategori 3-materialet hidrører fra svin holdt i en restriktionszone II og slagtet enten:

i)

i en restriktionszone II i:

samme berørte medlemsstat eller

en anden berørt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 25

eller

ii)

uden for restriktionszoner II i samme berørte medlemsstat i overensstemmelse med artikel 24

e)

transportmidlet er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

f)

sendingerne af kategori 3-materiale flyttes direkte fra det slagteri eller andre fødevarevirksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, til:

i)

et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011

ii)

et anlæg til foder til selskabsdyr, der er godkendt til produktion af forarbejdet foder til selskabsdyr, jf. kapitel II, punkt 3, litra a), og punkt 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

iii)

et biogas- eller kompostanlæg, der er godkendt til omdannelse af animalske biprodukter til kompost eller biogas i overensstemmelse med standardomdannelsesparametrene i kapitel III, afsnit 1, i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011, eller

iv)

et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011.

2.   Den transportør, der er ansvarlig for flytningen af sendinger af kategori 3-materiale som omhandlet i stk. 1, skal:

a)

gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)

opbevare de elektroniske registre over den pågældende flytning i mindst to måneder fra datoen for flytning af sendingen.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at det i stk. 1, litra e), omhandlede satellitnavigationssystem skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidlerne, forudsat at:

a)

kategori 3-materialet:

i)

hidrører fra svin holdt i restriktionszoner II

ii)

kun flyttes inden for samme medlemsstat med henblik på de i stk. 1 omhandlede anvendelsesformål

b)

hvert enkelt transportmiddel er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af kategori 3-materiale som omhandlet i stk. 1.

Kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i den berørte medlemsstat, som aftalt med den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

Artikel 38

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af kategori 2-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner med henblik på forarbejdning og bortskaffelse i en anden medlemsstat

1.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af animalske biprodukter af kategori 2-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III, bortset fra gødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 36 til et forarbejdningsanlæg med henblik på forarbejdning efter metode 1-5, jf. kapitel III i bilag IV til forordning (EU) nr. 142/2011, eller til et forbrændings- eller medforbrændingsanlæg, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1069/2009, der ligger i en anden medlemsstat, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)

transportmidlet er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

2.   Den transportør, der er ansvarlig for flytning af sendinger af kategori 2-materiale som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, bortset fra husdyrgødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i artikel 36, skal:

a)

gøre det muligt for den berørte medlemsstats kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid og

b)

opbevare de elektroniske registre over den pågældende flytning i mindst to måneder fra datoen for flytning af sendingen.

3.   De kompetente myndigheder i afsendelses- og bestemmelsesmedlemsstaten for sendingen af kategori 2-materiale som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, bortset fra husdyrgødning, herunder brugt strøelse, som omhandlet i nærværende forordnings artikel 36, sikrer kontrol af sendingen i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1069/2009.

Artikel 39

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone med henblik på videreforarbejdning eller omdannelse i en anden medlemsstat

1.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed til forarbejdning af kategori 3-materiale til forarbejdet foder, forarbejdet foder til selskabsdyr og afledte produkter bestemt til anvendelse uden for foderkæden eller omdannelse af kategori 3-materiale til biogas eller kompost, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009, beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)

kategori 3-materialet hidrører fra opdrættede svin og virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

d)

det i stk. 1 omhandlede kategori 3-materiale hidrører fra svin holdt i en restriktionszone II og slagtet enten:

i)

i en restriktionszone II i:

samme berørte medlemsstat eller

en anden berørt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 25

eller

ii)

uden for restriktionszoner II i samme berørte medlemsstat i overensstemmelse med artikel 24

e)

transportmidlet er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

f)

de animalske biprodukter flyttes direkte fra det slagteri eller andre fødevarevirksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, til:

i)

et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag X og XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

ii)

et anlæg til foder til selskabsdyr, der er godkendt til produktion af forarbejdet foder til selskabsdyr, jf. kapitel II, punkt 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

iii)

et biogas- eller kompostanlæg, der er godkendt til omdannelse af animalske biprodukter til kompost eller biogas i overensstemmelse med standardomdannelsesparametrene i kapitel III, afsnit 1, i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011.

2.   Den transportør, der er ansvarlig for flytning af sendinger af kategori 3-materiale, skal:

a)

gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid og

b)

opbevare de elektroniske registre over den pågældende flytning i mindst to måneder fra datoen for flytning af sendingen.

Artikel 40

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner III ud af den pågældende restriktionszone inden for samme medlemsstat med henblik på forarbejdning af animalske biprodukter som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009

1.   Uanset nærværende forordnings artikel 11, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af kategori 3-materiale hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III ud af den pågældende restriktionszone til et anlæg eller en virksomhed, der er godkendt af den kompetente myndighed til fremstilling af forarbejdet foder til selskabsdyr og afledte produkter bestemt til anvendelse uden for foderkæden eller omdannelse af kategori 3-materiale til biogas eller kompost, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), e) og g), i forordning (EF) nr. 1069/2009, beliggende uden for den pågældende restriktionszone III inden for samme medlemsstat, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)

kategori 3-materialet hidrører fra opdrættede svin og virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser i artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

d)

kategori 3-materialet hidrører fra svin holdt i en restriktionszone III og slagtet i overensstemmelse med artikel 29 eller 30

e)

transportmidlet er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid

f)

sendingerne af kategori 3-materiale flyttes direkte fra det slagteri eller andre fødevarevirksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, til:

i)

et forarbejdningsanlæg til forarbejdning af afledte produkter, jf. bilag X og XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

ii)

et anlæg til foder til selskabsdyr, der er godkendt af den kompetente myndighed til produktion af forarbejdet foder til selskabsdyr, jf. kapitel II, punkt 3, litra a), og punkt 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011

iii)

et biogas- eller kompostanlæg, der er godkendt af den kompetente myndighed til omdannelse af animalske biprodukter til kompost eller biogas i overensstemmelse med standardomdannelsesparametrene i kapitel III, afsnit 1, i bilag V til forordning (EU) nr. 142/2011.

2.   Den transportør, der er ansvarlig for flytningen af sendinger af kategori 3-materiale som omhandlet i stk. 1, skal:

a)

gøre det muligt for den kompetente myndighed ved hjælp af et satellitnavigationssystem at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid

b)

opbevare de elektroniske registre over den pågældende flytning i mindst to måneder fra datoen for flytning af sendingen.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at det i stk. 1, litra e), omhandlede satellitnavigationssystem skal erstattes af en individuel forsegling af transportmidlerne, forudsat at:

a)

kategori 3-materialet kun flyttes inden for samme medlemsstat med henblik på de i stk. 1 omhandlede anvendelsesformål

b)

hvert enkelt transportmiddel er forseglet af en embedsdyrlæge umiddelbart efter pålæsningen af sendingen af kategori 3-materiale som omhandlet i stk. 1.

Kun en embedsdyrlæge eller en retshåndhævende myndighed i den berørte medlemsstat, som aftalt med den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, må bryde forseglingen og erstatte den med en ny, hvis det er relevant.

AFDELING 10

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III ud af de pågældende restriktionszoner

Artikel 41

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område

1.   Uanset forbuddene i artikel 12, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrører fra svin holdt på virksomheder, der opfylder de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1, litra b) og c), artikel 15, stk. 2 og 3, og artikel 16

c)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er produceret på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1.

2.   Uanset forbuddene i artikel 12, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed, hvis betingelserne i stk. 1 ikke er overholdt, tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone på samme berørte medlemsstats område, forudsat at:

a)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er produceret på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1

b)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, enten:

i)

(kun for fersk køds vedkommende) er mærket og flyttes i overensstemmelse med de særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød hidrørende fra opdrættede dyr af listeopførte arter fra visse virksomheder, jf. artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687, til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i samme forordnings bilag VII

eller

ii)

er mærket i overensstemmelse med artikel 47 og

iii)

udelukkende er bestemt til flytning inden for samme berørte medlemsstat.

Artikel 42

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til andre medlemsstater og til tredjelande

Uanset forbuddene i artikel 12, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II ud af den pågældende restriktionszone til andre medlemsstater og til tredjelande, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrører fra svin holdt på virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser i:

i)

artikel 15, stk. 1, litra b) og c), og artikel 15, stk. 2 og 3, og

ii)

artikel 15, stk. 1, litra a), undtagen hvis de opdrættede svin flyttes til virksomheder i overensstemmelse med artikel 24, og

iii)

artikel 16

d)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er produceret på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1.

Artikel 43

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III til andre restriktionszoner I, II og III eller områder uden for restriktionszoner I, II og III på samme medlemsstats område

Uanset forbuddene i artikel 12, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III til andre restriktionszoner I, II og III eller områder uden for restriktionszoner I, II og III på samme medlemsstats område, forudsat at:

a)

de almindelige betingelser i artikel 43, stk. 2-7, i delegeret forordning (EU) 2020/687 er opfyldt

b)

de supplerende almindelige betingelser i artikel 14, stk. 2, er opfyldt

c)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrører fra svin:

i)

holdt på virksomheder, der opfylder de almindelige betingelser i:

artikel 15, stk. 1, litra b) og c), og artikel 15, stk. 2, og

artikel 15, stk. 1, litra a), undtagen hvis de opdrættede svin flyttes til virksomheder i overensstemmelse med artikel 29, og

artikel 16

ii)

slagtet enten:

i samme restriktionszone III eller

uden for den pågældende restriktionszone III efter den tilladte flytning i overensstemmelse med artikel 29

d)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, er produceret på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og enten:

i)

(kun for fersk køds vedkommende) er mærket og flyttes i overensstemmelse med de særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af fersk kød hidrørende fra opdrættede dyr af listeopførte arter fra visse virksomheder, jf. artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687, til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i samme forordnings bilag VII

eller

ii)

er mærket i overensstemmelse med artikel 47 og

iii)

udelukkende er bestemt til flytning inden for samme berørte medlemsstat.

KAPITEL IV

SÆRLIGE RISIKOBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE AFRIKANSK SVINEPEST FOR FØDEVAREVIRKSOMHEDER I DE BERØRTE MEDLEMSSTATER

Artikel 44

Særlig udpegelse af slagterier samt opskæringsvirksomheder, køle-/frysehuse, kødforarbejdningsvirksomheder og vildthåndteringsvirksomheder

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed udpeger, efter ansøgning fra en fødevarevirksomhedsleder, virksomheder til:

a)

omgående slagtning af opdrættede svin fra restriktionszoner II og III:

i)

inden for de pågældende restriktionszoner II og III, jf. artikel 24 og 30

ii)

uden for de pågældende restriktionszoner II og III, jf. artikel 24 og 29

b)

opskæring, forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, fra svin holdt i restriktionszoner II eller III, jf. artikel 41, 42 og 43

c)

tilberedning af kød af vildt, jf. afsnit 1, punkt 1.18, i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter fra vildtlevende svin, der hidrører fra restriktionszoner I, II eller III, jf. nærværende forordnings artikel 51 og 52

d)

tilberedning af kød af vildt, jf. afsnit 1, punkt 1.18, i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter fra vildtlevende svin, hvis de pågældende virksomheder ligger i restriktionszoner I, II eller III, jf. nærværende forordnings artikel 51 og 52.

2.   Den kompetente myndighed kan beslutte, at den i stk. 1 omhandlede udpegelse ikke er påkrævet for virksomheder, der forarbejder, opskærer og opbevarer fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II eller III og fra vildtlevende svin, der hidrører fra restriktionszoner I, II eller III, og for virksomheder som omhandlet i stk. 1, litra d), forudsat at:

a)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, af svin forsynes med et særligt sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. artikel 47, på de pågældende virksomheder

b)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, af svin fra de pågældende virksomheder udelukkende er bestemt til samme berørte medlemsstat

c)

de animalske biprodukter af svin fra de pågældende virksomheder udelukkende forarbejdes eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 35 i samme medlemsstat.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed skal:

a)

give Kommissionen og de øvrige medlemsstater et link til den kompetente myndigheds websted med en liste over udpegede virksomheder og deres aktiviteter, jf. stk. 1

b)

holde den i litra a) omhandlede liste opdateret.

Artikel 45

Særlige betingelser vedrørende udpegelse af virksomheder til omgående slagtning af svin holdt i restriktionszoner II eller III

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun udpege virksomheder til omgående slagtning af svin holdt i restriktionszoner II eller III, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Slagtning af svin holdt uden for restriktionszoner II og III og af svin holdt i restriktionszonerne II eller III, som er genstand for godkendt flytning, jf. artikel 24, 29 og 30, samt produktion og opbevaring af produkter heraf foretages adskilt fra slagtning af svin holdt i restriktionszoner I, II eller III og fra produktion og opbevaring af produkter heraf, som ikke opfylder de relevante:

i)

supplerende almindelige betingelser i artikel 15, 16 og 17 og

ii)

særlige betingelser, jf. artikel 24, 29 og 30.

b)

Virksomhedslederen har etableret dokumenterede instrukser eller procedurer, der er godkendt af den berørte medlemsstats kompetente myndighed, for at sikre, at betingelserne i litra a) er opfyldt.

Artikel 46

Særlige betingelser vedrørende udpegelse af virksomheder til opskæring, forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun udpege virksomheder til opskæring, forarbejdning og opbevaring af fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Opskæringen, forarbejdningen og opbevaringen af det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt uden for restriktionszoner II og III og fra svin holdt i restriktionszoner II og III foretages adskilt fra fersk kød og kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i restriktionszoner II og III, som ikke opfylder de relevante:

i)

supplerende almindelige betingelser i artikel 15, 16 og 17 og

ii)

særlige betingelser, jf. artikel 41, 42 og 43.

b)

Virksomhedslederen har etableret dokumenterede instrukser eller procedurer, der er godkendt af den berørte medlemsstats kompetente myndighed, for at sikre, at betingelserne i litra a) er opfyldt.

Artikel 47

Særlige sundheds- eller identifikationsmærker

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed sikrer, at følgende animalske produkter mærkes i overensstemmelse med stk. 2:

a)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone III, jf. artikel 43, litra d), nr. ii)

b)

det ferske kød og kødprodukterne, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i en restriktionszone II, hvis de særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning af sendinger af de pågældende varer ud af den pågældende restriktionszone II, jf. artikel 41, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. artikel 24, stk. 3, litra e), og artikel 41, stk. 2, litra b), nr. ii)

c)

det ferske kød og kødprodukterne fra vildtlevende svin, der flyttes inden for en restriktionszone I eller ud af den pågældende restriktionszone fra den virksomhed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, jf. artikel 52, stk. 1, litra c), nr. iii), første led.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed og, hvis det er relevant, fødevarevirksomhedslederne sikrer, at:

a)

animalske produkter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og udelukkende bestemt til flytning inden for samme berørte medlemsstat forsynes med et sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004, med to ekstra diagonale, parallelle linjer

b)

de oplysninger, der kræves for et sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, et identifikationsmærke, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004, stadig er fuldt læselige efter mærkningen af animalske produkter, jf. nærværende artikels stk. 2, litra a).

3.   Uanset nærværende artikels stk. 2 kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade, at der anvendes et andet særligt sundhedsmærke eller, hvis det er relevant, identifikationsmærke, som ikke er ovalt, og som ikke kan forveksles med det sundhedsmærke eller identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 853/2004, i en periode på tolv måneder efter datoen for offentliggørelse af nærværende forordning.

KAPITEL V

SÆRLIGE SYGDOMSBEKÆMPELSESFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE VILDTLEVENDE SVIN I MEDLEMSSTATERNE

Artikel 48

Særlige forbud mod operatørers flytning af sendinger af vildtlevende svin

Medlemsstaternes kompetente myndigheder forbyder operatørers flytning af sendinger af vildtlevende svin, jf. artikel 101 i delegeret forordning (EU) 2020/688:

a)

på hele medlemsstatens område

b)

fra hele medlemsstatens område til:

i)

andre medlemsstater og

ii)

tredjelande.

Artikel 49

Særlige forbud mod flytning inden for restriktionszoner I, II og III og ud af de pågældende restriktionszoner af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum

1.   De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder forbyder flytning inden for og ud af restriktionszoner I, II og III af sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum.

2.   De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder forbyder flytning inden for og ud af restriktionszoner I, II og III af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter, animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum:

a)

til brug i private husholdninger

b)

foretaget af jægere med henblik på levering af små mængder vildtlevende svin eller kød af vildtlevende svin direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 853/2004.

Artikel 50

Generelle forbud mod flytning af sendinger af produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum, som anses for at være forbundet med en risiko for spredning af afrikansk svinepest

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan forbyde flytning inden for samme medlemsstats område af sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum, hvis den kompetente myndighed finder, at der er en risiko for spredning af afrikansk svinepest til, fra eller via de pågældende vildtlevende svin eller produkter heraf.

Artikel 51

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning inden for restriktionszoner I, II og III og ud af de pågældende restriktionszoner af sendinger af kødprodukter hidrørende fra vildtlevende svin

1.   Uanset forbuddet i artikel 49, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for og ud af restriktionszoner I, II eller III af sendinger af kødprodukter hidrørende fra vildtlevende svin fra virksomheder beliggende i restriktionszoner I, II eller III til:

a)

andre restriktionszoner I, II eller III i samme berørte medlemsstat

b)

områder uden for restriktionszoner I, II og III i samme berørte medlemsstat og

c)

andre medlemsstater og til tredjelande.

2.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed må kun tillade flytning af sendinger af kødprodukter hidrørende fra vildtlevende svin fra virksomheder beliggende i en restriktionszone I, II eller III, jf. stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Der er foretaget patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest for hvert vildtlevende svin, der er anvendt til produktion og forarbejdning af kødprodukterne i de pågældende restriktionszoner I, II og III.

b)

Den kompetente myndighed har modtaget negative resultater af de patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest, der er omhandlet i litra a), inden den behandling, der er omhandlet i litra c), nr. ii).

c)

Kødprodukterne fra vildtlevende svin:

i)

blev produceret, forarbejdet og opbevaret på virksomheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, og

ii)

er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling for animalske produkter fra restriktionszoner i overensstemmelse med bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687, for så vidt angår afrikansk svinepest.

Artikel 52

Særlige betingelser vedrørende undtagelser, der giver tilladelse til flytning inden for restriktionszoner I, II og III og ud af en restriktionszone I af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum

1.   Uanset forbuddene i artikel 49, stk. 1 og 2, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for en restriktionszone I og ud af den pågældende restriktionszone af sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum til andre restriktionszoner I, II og III eller til områder uden for restriktionszoner I, II og III i samme medlemsstat, forudsat at:

a)

der er foretaget patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest for hvert vildtlevende svin inden flytningen af sendingen af det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra det pågældende vildtlevende svin

b)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed har modtaget negative resultater af de patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest, der er omhandlet i litra a), inden flytningen af sendingen

c)

det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin/kroppene af vildtlevende svin bestemt til konsum flyttes inden for eller ud af restriktionszone I inden for samme medlemsstat:

i)

til brug i private husholdninger eller

ii)

af jægere med henblik på levering af små mængder vildtlevende svin eller kød af vildtlevende svin direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 853/2004, eller

iii)

fra den virksomhed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, hvis det ferske kød og de ferske kødprodukter er mærket enten:

med et særligt sundheds- eller identifikationsmærke i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, litra c), eller

i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og flyttes til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger, der er fastsat i samme forordnings bilag VII.

2.   Uanset forbuddene i artikel 49, stk. 1 og 2, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning af sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum inden for restriktionszoner II og III i samme medlemsstat, forudsat at:

a)

der er foretaget patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest for hvert vildtlevende svin inden flytningen af sendingen af det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra det pågældende vildtlevende svin eller kroppen af det pågældende vildtlevende svin bestemt til konsum

b)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed har modtaget negative resultater af de patogenidentifikationstest for afrikansk svinepest, der er omhandlet i litra a), inden flytningen af sendingen

c)

det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin/kroppene af vildtlevende svin bestemt til konsum flyttes inden for restriktionszoner II og III i samme medlemsstat enten:

i)

til brug i private husholdninger

eller

ii)

i overensstemmelse med de særlige betingelser i artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2020/687 flyttes til en forarbejdningsvirksomhed for at blive underkastet en af de relevante risikobegrænsende behandlinger for animalske produkter, der er fastsat i samme forordnings bilag VII.

3.   Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede patogenidentifikationstest ikke er påkrævet i restriktionszoner I, II eller III, forudsat at:

a)

den berørte medlemsstats kompetente myndighed, på grundlag af relevant og løbende overvågning, har foretaget en vurdering af den specifikke epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest og de dermed forbundne risici i den pågældende restriktionszone eller den pågældende del af denne restriktionszone, og vurderingen viser, at risikoen for spredning af afrikansk svinepest er ubetydelig

b)

den i litra a) omhandlede vurdering revideres regelmæssigt:

i)

under hensyntagen til enhver udvikling i den specifikke epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den pågældende restriktionszone, og

ii)

risikoen for spredning af afrikansk svinepest anses af den berørte medlemsstats kompetente myndighed for at være ubetydelig

c)

sendingen af det ferske kød, kødprodukterne og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin/kroppene af vildtlevende svin bestemt til konsum udelukkende flyttes:

i)

inden for restriktionszoner I, II og III i samme berørte medlemsstat så tæt som muligt på det sted, hvor det vildtlevende svin blev nedlagt, og

ii)

til brug i private husholdninger.

Artikel 53

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum ud af restriktionszoner I, II og III

Operatører må kun flytte sendinger af fersk kød, kødprodukter og andre animalske produkter hidrørende fra vildtlevende svin og kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum ud af restriktionszoner I, II og III:

a)

i de tilfælde, der er omfattet af artikel 51 og 52, og

b)

hvis de pågældende sendinger ledsages af et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/429, som indeholder:

i)

de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 168, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, og de oplysninger, der er angivet i bilaget til delegeret forordning (EU) 2020/2154, og

ii)

mindst én af følgende attesteringer af, at kravene i nærværende forordning er overholdt:

»Fersk kød og kødprodukter og andre animalske produkter fra restriktionszone I hidrørende fra vildtlevende svin i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

»Kroppe af vildtlevende svin bestemt til konsum fra restriktionszone I i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

»Kødprodukter, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling, fra restriktionszoner I, II og III hidrørende fra vildtlevende svin i overensstemmelse med de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning EU) 2023/594.«

I tilfælde af flytning af sådanne sendinger inden for samme berørte medlemsstat kan den kompetente myndighed dog beslutte, at det ikke er nødvendigt at udstede et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 167, stk. 1, første afsnit, i delegeret forordning (EU) 2016/429.

Artikel 54

Særlige betingelser vedrørende tilladelse til flytning inden for restriktionszoner I, II og III og ud af de pågældende restriktionszoner af sendinger af animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin

1.   Uanset forbuddene i artikel 49, stk. 1 og 2, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for restriktionszoner I, II og III og ud af de pågældende restriktionszoner af sendinger af afledte produkter hidrørende fra vildtlevende svin til andre restriktionszoner I, II og III eller til områder uden for restriktionszoner I, II og III i samme medlemsstat og til andre medlemsstater, forudsat at de er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling, der sikrer, at de afledte produkter ikke udgør nogen risiko for spredning af afrikansk svinepest.

2.   Uanset forbuddene i artikel 49, stk. 1, kan den berørte medlemsstats kompetente myndighed tillade flytning inden for restriktionszoner I, II og III og ud af de pågældende restriktionszoner af sendinger af animalsk biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin til andre restriktionszoner I, II og III og til områder uden for restriktionszoner I, II og III i samme medlemsstat, forudsat at:

a)

de animalske biprodukter indsamles, transporteres og bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009

b)

transportmidlet ved flytning ud af restriktionszoner I, II og III er individuelt udstyret med et satellitnavigationssystem til bestemmelse, transmission og registrering af dets position i realtid; transportøren skal gøre det muligt for den kompetente myndighed at kontrollere transportmidlets bevægelser i realtid og skal opbevare de elektroniske registre over flytningen i mindst to måneder fra tidspunktet for flytning af sendingen.

Artikel 55

Operatørers forpligtelser vedrørende dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin ud af restriktionszoner I, II og III på den berørte medlemsstats område

Operatører må kun flytte sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra vildtlevende svin ud af restriktionszoner I, II og III i samme berørte medlemsstat i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, hvis de pågældende sendinger ledsages af:

a)

et handelsdokument som omhandlet i kapitel III i bilag VIII til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 og

b)

et dyresundhedscertifikat som omhandlet i artikel 22, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Den berørte medlemsstats kompetente myndighed kan dog beslutte, at der ikke skal udstedes et dyresundhedscertifikat, jf. artikel 22, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2020/687.

Artikel 56

Nationale handlingsplaner for vildtlevende svin med det formål at forhindre spredning af afrikansk svinepest i Unionen

1.   Alle medlemsstaterne udarbejder nationale handlingsplaner for bestande af vildtlevende svin på deres område med det formål at forhindre spredning af afrikansk svinepest i Unionen (»nationale handlingsplaner«) senest seks måneder efter datoen for offentliggørelse af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende og sikre:

a)

et højt sygdomsberedskab for så vidt angår de risici, der er forbundet med spredning af afrikansk svinepest via vildtlevende svin

b)

forebyggelse, inddæmning, bekæmpelse og udryddelse af afrikansk svinepest

c)

koordinerede foranstaltninger, der omfatter vildtlevende svin, for at tage hensyn til de risici, som disse dyr udgør med hensyn til spredning af afrikansk svinepest.

2.   De nationale handlingsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med minimumskravene i bilag IV.

3.   En medlemsstat kan beslutte ikke at udarbejde en national handlingsplan, hvis relevant og løbende overvågning ikke har vist tegn på permanent forekomst af vildtlevende svin i den pågældende medlemsstat.

4.   De foranstaltninger, medlemsstaterne træffer inden for rammerne af nationale handlingsplaner, skal, i det omfang det er relevant, være forenelige med EU-miljøreglerne, herunder naturbeskyttelseskravene, i direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF.

5.   Medlemsstaterne forelægger deres nationale handlingsplaner og de årlige resultater af deres gennemførelse for Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

KAPITEL VI

SÆRLIGE FORPLIGTELSER MED HENSYN TIL OPLYSNING OG UDDANNELSE I MEDLEMSSTATERNE

Artikel 57

Særlige forpligtelser for de berørte medlemsstater med hensyn til oplysning

1.   De berørte medlemsstater sikrer, at som minimum tog-, bus-, lufthavns- og havneoperatører, rejsebureauer, arrangører af jagtrejser og posttjenester gør deres kunder opmærksomme på de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved denne forordning, ved på en hensigtsmæssig måde som minimum at give oplysninger om de vigtigste forbud fastsat i artikel 9, 11, 12, 48 og 49 til rejsende, der bevæger sig ud af restriktionszoner I, II og III, og til kunder, der benytter sig af posttjenester.

Med henblik herpå tilrettelægger og gennemfører de berørte medlemsstater regelmæssige oplysningskampagner for at fremme og udbrede oplysninger om de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved denne forordning.

2.   De berørte medlemsstater underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om følgende i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder:

a)

ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest på deres område

b)

resultater af overvågningen af afrikansk svinepest hos opdrættede og vildtlevende svin i restriktionszoner I, II og III og i områder uden for disse restriktionszoner

c)

resultaterne af overvågningen af afrikansk svinepest hos opdrættede og vildtlevende svin i områder opført i bilag II

d)

andre foranstaltninger og initiativer til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af afrikansk svinepest.

Artikel 58

Særlige forpligtelser for de berørte medlemsstater med hensyn til uddannelse

De berørte medlemsstater tilrettelægger og gennemfører regelmæssigt eller med passende mellemrum særlige kurser i risiciene for afrikansk svinepest og mulige forebyggelses-, bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger for som minimum følgende målgrupper:

a)

dyrlæger

b)

landbrugere, der holder svin, og andre relevante operatører og transportører

c)

jægere.

Artikel 59

Særlige forpligtelser for alle medlemsstaterne

1.   Alle medlemsstaterne sikrer, at:

a)

rejsende på alle vigtige landinfrastrukturruter, f.eks. internationale vej- og togforbindelser og dertil forbundne landtransportnet, gøres opmærksomme på relevante oplysninger om risiciene for overførsel af afrikansk svinepest og om de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der fastsættes ved denne forordning:

i)

på en synlig og fremtrædende måde

ii)

præsenteret på en måde, som let kan forstås af rejsende, der kommer fra og rejser til:

restriktionszoner I, II og III eller

tredjelande, hvor der er risiko for spredning af afrikansk svinepest

b)

de nødvendige foranstaltninger er truffet for at øge bevidstheden blandt aktører, der er aktive i sektoren for opdrættede svin, herunder små virksomheder, om risikoen for indslæbning og spredning af afrikansk svinepest-virus og for at give dem så hensigtsmæssige oplysninger som muligt om skærpede biosikringsforanstaltninger på virksomheder med opdrættede svin beliggende i restriktionszoner I, II eller III, jf. bilag III, navnlig de foranstaltninger, der skal håndhæves i restriktionszoner I, II og III, ved hjælp af de midler, der er bedst egnet til at gøre dem bekendt med disse oplysninger.

2.   Alle medlemsstaterne gennemfører en oplysningsindsats vedrørende afrikansk svinepest blandt følgende:

a)

offentligheden, jf. artikel 15 i forordning (EU) 2016/429

b)

dyrlæger, landbrugere, andre relevante operatører og transportører og jægere.

3.   Alle medlemsstaterne giver offentligheden og fagfolk som angivet i stk. 2 de mest hensigtsmæssige oplysninger om risikobegrænsning og skærpede biosikkerhedsforanstaltninger som fastsat i:

a)

bilag III

b)

Unionens retningslinjer vedrørende afrikansk svinepest som aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

c)

foreliggende videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

d)

sundhedskodeksen for terrestriske dyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 60

Ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ophæves med virkning fra den 21. april 2023.

Artikel 61

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredivtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 21. april 2023 til den 20. april 2028.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 129 af 15.4.2021, s. 1).

(7)  Sundhedskodeksen for terrestriske dyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (2022).

(8)  https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(10)  EFSA Journal 2018;16(7):5344.

(11)  EFSA Journal 2020;18(1):5996.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(13)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(14)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i denne forordning Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(15)  Kommissionens delegerede foro