(1)

I medfør af forordning (EØF) nr. 2821/71 har Kommissionen beføjelse til ved forordning og i henhold til artikel 101, stk. 3, i TEUF at erklære, at artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke finder anvendelse på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 (3) defineres kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler, som Kommissionen anser for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Nævnte forordning udløber den 31. december 2022.

(3)

Den 5. september 2019 iværksatte Kommissionen en evaluering af forordning (EU) nr. 1217/2010. Ifølge de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med evalueringen, har forordning (EU) nr. 1217/2010 været et nyttigt instrument, og reglerne deri er fortsat af relevans for interessenterne. På grundlag af evalueringen igangsatte Kommissionen den 7. juni 2021 en konsekvensanalyse af politikmulighederne for vedtagelse af en ny gruppefritagelsesforordning for forsknings- og udviklingsaftaler.

(4)

For at give Kommissionen tilstrækkelig tid til at gennemføre processen for vedtagelse af en ny gruppefritagelsesforordning for forsknings- og udviklingsaftaler og i medfør af Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2821/71 bør anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1217/2010 forlænges med seks måneder.

(5)

Forordning (EU) nr. 1217/2010 bør derfor ændres —

(1)

I medfør af forordning (EØF) nr. 2821/71 har Kommissionen beføjelse til ved forordning og i henhold til artikel 101, stk. 3, i TEUF at erklære, at artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke finder anvendelse på visse kategorier af specialiseringsaftaler.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 1218/2010 (3) defineres kategorier af specialiseringsaftaler, som Kommissionen anser for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Nævnte forordning udløber den 31. december 2022.

(3)

Den 5. september 2019 iværksatte Kommissionen en evaluering af forordning (EU) nr. 1218/2010. Ifølge de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med evalueringen, har forordning (EU) nr. 1218/2010 været et nyttigt instrument, og reglerne deri er fortsat af relevans for interessenterne. På grundlag af evalueringen igangsatte Kommissionen den 7. juni 2021 en konsekvensanalyse af politikmulighederne for vedtagelse af en ny gruppefritagelsesforordning for specialiseringsaftaler.

(4)

For at give Kommissionen tilstrækkelig tid til at gennemføre processen for vedtagelse af en ny gruppefritagelsesforordning for specialiseringsaftaler og i medfør af Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2821/71 bør anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1218/2010 forlænges med seks måneder.

(5)

Forordning (EU) nr. 1218/2010 bør derfor ændres —

(1)

Rådet indførte ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 (3) en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(2)

Efter en række antiomgåelsesundersøgelser blev disse foranstaltninger udvidet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 672/2012 (4), (EU) nr. 21/2013 (5) og (EU) nr. 1371/2013 (6), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1711 (7), til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande, med undtagelse af varer produceret af Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd. og Pyrotek India Pvt. Ltd.

(3)

Disse foranstaltninger blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 976/2014 (8) udvidet yderligere til at omfatte importen af let ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre.

(4)

De gældende foranstaltninger pålægges ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 efter en udløbsundersøgelse, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/788 (9), hvorved SPG Glass Fibre PVT Ltd. blev indrømmet fritagelse.

(5)

Den 23. august 2021 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fritagelse for antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej. Anmodningen blev indgivet af virksomheden Urja Products Private Limited (»ansøgeren«).

(6)

Anmodningen indeholdt beviser for, at ansøgeren var en ny eksporterende producent og opfyldte kriterierne for fritagelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, dvs.: 1) at virksomheden ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der blev lagt til grund for foranstaltningerne, dvs. fra den 1. april 2012 til den 31. marts 2013 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«), 2) at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter, som er genstand for de ved den oprindelige forordning indførte antidumpingforanstaltninger, 3) at virksomheden faktisk har eksporteret den undersøgte vare til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen, og 4) at den har ikke været involveret i omgåelse.

(7)

Kommissionen konkluderede, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, med henblik på at fastslå, om ansøgeren kan indrømmes en fritagelse for de udvidede foranstaltninger.

(8)

Den 20. april 2022 indledte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/651 (10) den fornyede undersøgelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 med henblik på at fastslå, om ansøgeren kunne indrømmes en fritagelse. Ved samme forordning ophævede Kommissionen den antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993, for så vidt angår ansøgerens import af den undersøgte vare, og toldmyndighederne blev pålagt at tage passende skridt til at registrere denne import (»indledningsforordningen«).

(9)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i den fornyede undersøgelse. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen eller høringskonsulenten i handelsprocedurer eller begge inden for de frister, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2022/651. Der blev ikke modtaget bemærkninger eller anmodninger om en høring.

(10)

Den undersøgte vare er åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00 og ex 7019 69 90 (Taric-kode 7019 63 00 14, 7019 64 00 14, 7019 65 00 14, 7019 66 00 14 og 7019 69 90 14). Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.

(11)

Åben mesh-stoffer af glasfibre findes med forskellig cellestørrelse og vægt pr. kvadratmeter og anvendes hovedsageligt som forstærkningsmateriale i byggesektoren (udvendig varmeisolering, gulvforstærkning og vægreparationer).

(12)

Den nuværende undersøgelse omfattede perioden fra den 1. april 2012 til den 31. december 2021 (»nuværende undersøgelsesperiode«).

(13)

Kommissionen anmodede ansøgeren om at udfylde et spørgeskema for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige for sin undersøgelse. Ansøgeren indsendte spørgeskemabesvarelsen den 2. juni 2022.

(14)

Kommissionen aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren i september 2022. Kommissionen bestræbte sig på at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om ansøgeren opfylder de nødvendige betingelser.

(15)

Med hensyn til betingelse 1) henviste Kommissionen til de tidligere konklusioner (11) om, at ansøgeren ikke fremstillede eller eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den oprindelige undersøgelsesperiode. Det konkluderedes derfor, at betingelse 1) var opfyldt.

(16)

Med hensyn til betingelse 2) blev der i forbindelse med undersøgelsen udpeget flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder, nemlig Jayatma Industries Ltd, der beskæftiger sig med tekstiler og beklædning, Mihikita Enterprises Ltd, der beskæftiger sig med bygge- og anlægsvirksomhed, og Denis Chem Lab Ltd, der beskæftiger sig med medicinsk udstyr. Ingen af disse virksomheder var involveret i fremstilling, forarbejdning, salg eller køb af den undersøgte vare. Det konkluderedes derfor, at betingelse 2) var opfyldt.

(17)

Med hensyn til betingelse 3) eksporterede ansøgeren den undersøgte vare til to virksomheder i EU i 2021. Det konkluderedes derfor, at ansøgeren opfyldte betingelse 3).

(18)

Endelig blev det i løbet af undersøgelsen konstateret, at ansøgeren fremstillede hele den mængde, som virksomheden har eksporteret til Unionen. Det blev også konstateret, at ansøgeren ikke importerede råmaterialer fra Kina til fremstilling af den undersøgte vare. Undersøgelsen bekræftede således, at ansøgeren ikke var involveret i omgåelsespraksis, jf. grundforordningens artikel 13. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelse 4) også var opfyldt.

(19)

Kommissionen konkluderede følgelig, at ansøgeren opfyldte kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4. Ansøgeren bør derfor fritages for de gældende antidumpingforanstaltninger, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993.

(20)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 bør derfor ændres.

(21)

I betragtning af ovennævnte konklusioner og i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og artikel 11, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at ansøgeren bør tilføjes på listen over virksomheder, der er fritaget for de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993.

(22)

Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at fritage Urja Products Private Limited for de gældende antidumpingforanstaltninger.

(23)

Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(24)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Fiskekvoterne for 2021 blev fastsat ved Rådets forordning (EU) 2020/1579 (2), (EU) 2021/90 (3), (EU) 2021/91 (4) og (EU) 2021/92 (5).

(2)

Fiskekvoterne for 2022 blev fastsat ved Rådets forordning (EU) 2021/91, (EU) 2021/1888 (6), (EU) 2022/109 (7) og (EU) 2022/110 (8).

(3)

Hvis Kommissionen fastslår, at en medlemsstat har overskredet de fiskekvoter, som den har fået tildelt, skal Kommissionen i henhold til artikel 105, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 nedsætte denne medlemsstats fremtidige fiskekvoter.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1926 (9) nedsættes fiskekvoterne for 2022 for visse bestande på grund af tidligere års overfiskning.

(5)

For nogle medlemsstaters vedkommende, nemlig Frankrig, Litauen, Polen og Spanien, kunne fiskekvoterne for de overfiskede bestande imidlertid ikke nedsættes ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/1926, eftersom disse medlemsstater ikke råder over kvoter for de pågældende bestande for 2022.

(6)

Hvis det ikke er muligt at nedsætte kvoterne for den overfiskede bestand i året efter overfiskningen, fordi den pågældende medlemsstat ikke har nogen kvote til rådighed, kan kvoterne i henhold til artikel 105, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 efter høring af de pågældende medlemsstater nedsættes for andre bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi.

(7)

I henhold til Kommissionens meddelelse 2022/C 369/03 med retningslinjer for nedsættelse af kvoter efter artikel 105, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 (10) (»retningslinjerne«) bør nedsættelserne så vidt muligt vedrøre det eller de følgende års kvoter for bestande, der befiskes af den samme flåde som den flåde, der overskred kvoten.

(8)

De berørte medlemsstater er blevet hørt om nedsættelser af fiskekvoterne for visse andre bestande end de overfiskede bestande. Derfor bør disse medlemsstaters alternative fiskekvoter nedsættes for 2022.

(9)

Eftersom sømrokke i underområde 7d (RJC/07D.) er en underart af bestanden »rokker« i område 7d (SRX/07D.), skal nedsættelsen af Irlands fiskekvote som følge af overfiskning af sømrokke i område 7d i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2022/1926 finde anvendelse på Irlands fiskekvote, der er til rådighed i 2022, for rokker i 7d.

(10)

I 2021 overskred Portugal sin fiskekvote for ansjos i område 9, 10; EU-farvande i CECAF 34.1.1 (ANE/9/3411). Den 22. august 2022 anmodede Portugal om, at nedsættelsen blev fordelt over tre år under anvendelse af en multiplikationsfaktor på 1,4 i henhold til artikel 105, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1224/2009. I henhold til punkt 3, litra a), i retningslinjerne kan nedsættelsen fordeles over to eller flere år, hvis den pågældende bestand forvaltes bæredygtigt på grundlag af den relevante videnskabelige rådgivning. I henhold til de akustiske undersøgelser, der overvåger udbredelsen af bestanden og biomassen, og undersøgelsen af forskellige biologiske parametre for ansjos, der gennemføres hvert år, er den anslåede biomasse for ansjos i 2022 steget med 64 % sammenlignet med undersøgelser i 2021. Det portugisiske videnskabelige institut IPMA (Instituto Português do Mar e da Atmosfera) afprøver i samarbejde med det spanske videnskabelige institut IEO (Instituto Español de Oceanografía) nye fangstregler ved hjælp af en evaluering af forvaltningsstrategien. Mens der afventes et planlagt benchmark fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) for denne bestand, kan en fordeling af nedsættelsen over to år i stedet for tre år accepteres.

(11)

Af de seneste ajourførte data, som Frankrig fremsendte den 9. september 2022, fremgår det, at den fælles kvote for 2021 på 1 ton, der er tildelt »Andre« for hvid marlin i Atlanterhavet (WHM/ATLANT_AMS), jf. forordning (EU) 2021/92, og i henhold til hvilken Frankrig måtte fiske, er overskredet. I betragtning af at Frankrig har indberettet fangster på 2 972 ton under kvoten for »Andre«, skal fiskekvoten for hvid marlin i Atlanterhavet, der er til rådighed for Frankrig for 2022, nedsættes på grund af overfiskning, under anvendelse af en multiplikationsfaktor på 1,5 i henhold til artikel 105, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1224/2009. Den dertil svarende nedsættelse bør derfor føjes til bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2022/1926.

(12)

Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1926 bør derfor ændres.

(13)

Der kan blive foretaget yderligere ajourføringer eller korrektioner, hvis der for det indeværende eller tidligere regnskabsår konstateres fejl, udeladelser eller urigtige oplysninger i de af medlemsstaterne angivne fangsttal, jf. artikel 33 i forordning (EF) nr. 1224/2009 —

(1)

I overensstemmelse med artikel 25a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 810/2009, skal Kommissionen regelmæssigt vurdere tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse. På grundlag af den vurdering, som foretages i henhold til nævnte bestemmelse, er samarbejdet med Gambia om tilbagetagelse blevet vurderet som værende utilstrækkeligt. I betragtning af de skridt, der er taget for at forbedre graden af samarbejde, og Unionens overordnede forbindelser med Gambia, er det blevet vurderet, at Gambias samarbejde med Unionen om tilbagetagelsesspørgsmål ikke er tilstrækkeligt, og at der derfor er behov for handling fra Unionens side.

(2)

I overensstemmelse med artikel 25a, stk. 5, litra a), i forordning (EF) nr. 810/2009 vedtog Rådet den 7. oktober 2021 gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1781 (2), som midlertidigt suspenderer anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009 for så vidt angår visse gambiske statsborgere.

(3)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 25a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 810/2009 løbende vurderet samarbejdet med Gambia om tilbagetagelse efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1781. Vurderingen viser, at der ikke er sket væsentlige forbedringer, da samarbejdet om identifikation og tilbagesendelse fortsat er en udfordring, tidsrammen i tilbagetagelsesordningen mellem Unionen og Gambia er ikke blevet overholdt, og et moratorium for tilbagesendelser med charterfly — som ensidigt blev indført af Gambia — forblev i kraft indtil marts 2022. Selv om der er sket en vis udvikling, navnlig med udstedelsen af tre landingstilladelser i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer, som fandt sted efter suspensionen af det moratorium, der blev indført af Gambia, er samarbejdet om tilbagetagelse fortsat utilstrækkeligt, og der er fortsat behov for væsentlige og vedvarende forbedringer.

(4)

Kommissionens vurdering er, at Gambias samarbejde med Unionen om tilbagetagelsesspørgsmål fortsat er utilstrækkeligt på trods af de foranstaltninger, der blev vedtaget i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1781, og der er derfor behov for yderligere handling, uden at det berører gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1781.

(5)

Anvendelsen af et gradvist højere visumgebyr for gambiske statsborgere bør sende et klart signal til Gambias myndigheder om behovet for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre samarbejdet om tilbagetagelse.

(6)

Der bør derfor anvendes et visumgebyr på 120 EUR som fastsat i forordning (EF) nr. 810/2009 for de gambiske statsborgere, som er visumpligtige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (3). I overensstemmelse med nævnte forordning vedrører dette gebyr ikke børn under 12 år. Det bør heller ikke gælde for de ansøgere, som er indrømmet fritagelse for det visumgebyr, der skal opkræves, eller er nedsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009.

(7)

Denne afgørelse bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (4), som udvider retten til fri bevægelighed til at omfatte familiemedlemmer, uanset deres statsborgerskab, når de ledsager eller slutter sig til en unionsborger. Denne afgørelse bør således hverken finde anvendelse på familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse, eller på familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og et tredjeland.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse bør ikke berøre medlemsstaternes folkeretlige forpligtelser, herunder som værtslande for internationale mellemstatslige organisationer eller for internationale konferencer indkaldt af De Forenede Nationer eller af andre internationale mellemstatslige organisationer, som medlemsstaterne er vært for. Anvendelsen af det forhøjede visumgebyr bør derfor ikke finde anvendelse på gambiske statsborgere, der ansøger om visum, for så vidt det er nødvendigt for, at medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser som værtslande for sådanne organisationer eller konferencer.

(9)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder, efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(10)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(11)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7).

(12)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (9).

(13)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (11).

(14)

Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 —

(1)

Ved beslutning 96/228/EF (1) godkendte Kommissionen ordningen for langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder (»nordstøtteordningen«) som meddelt af Sverige i henhold til artikel 143 i tiltrædelsesakten med henblik på tilladelse i medfør af artikel 142 i tiltrædelsesakten. Beslutning 96/228/EF blev erstattet af Kommissionens beslutning K(2010) 6050 (2). Sidstnævnte beslutning blev erstattet af Kommissionens afgørelse (EU) 2018/479 (3).

(2)

Eftersom Sveriges tilladelse til at gennemføre nordstøtteordningen, jf. afgørelse (EU) 2018/479, udløber den 31. december 2022, bør der vedtages en ny afgørelse.

(3)

Sverige underrettede i skrivelse af 1. juli 2022 Kommissionen om sit forslag til forlængelse af nordstøtteordningen. Sverige foreslog Kommissionen at ændre afgørelse (EU) 2018/479 for at forlænge ordningens gyldighedsperiode med et år, øge den samlede årlige referenceværdi, hvilket indebærer visse justeringer af støtteniveauerne, og at ændre datoen for, hvornår Sverige bør fremsætte forslag om ændring og forlængelse af ordningen.

(4)

Formålet med den langsigtede nationale støtte, der er omhandlet i artikel 142 i tiltrædelsesakten, er at sikre, at landbrugsaktiviteterne opretholdes i de af Kommissionen fastlagte nordlige områder.

(5)

Under hensyntagen til de faktorer, der nævnes i artikel 142, stk. 1 og 2, i tiltrædelsesakten, bør det fastlægges, hvilke administrative enheder, opdelt efter delregioner, der ligger nord for den 62. breddegrad eller i nogle tilstødende områder syd for denne breddegrad, hvor der gælder lignende klimatiske vilkår, som gør landbrugsaktiviteter særligt vanskelige. Disse delregioner har en befolkningstæthed på ti indbyggere eller derunder pr. kvadratkilometer, et udnyttet landbrugsareal (ULA) på maksimalt 10 % af kommunens samlede areal, og den andel af ULA, der anvendes til markafgrøder bestemt til menneskeføde, er 20 % eller derunder. Delregioner, der ikke opfylder disse krav, men er beliggende i sådanne områder, bør ligeledes opføres på listen.

(6)

For at lette forvaltningen af ordningen og koordinere den med støtte ydet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (4) bør de kommuner, der hører til det område, der er afgrænset i henhold til med artikel 32, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) og artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2115 i den strategiske plan med henblik på gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik i Sverige for perioden 2023-2027, medtages i de områder, der modtager støtte i medfør af nærværende afgørelse.

(7)

Den referenceperiode, der skal lægges til grund for undersøgelsen af udviklingen i landbrugsproduktionen og det samlede støtteniveau, bør på grundlag af de foreliggende nationale statistikker og med henblik på en ensartet anvendelse i alle produktionssektorer være 1993.

(8)

I henhold til artikel 142 i tiltrædelsesakten skal det samlede støttebeløb, der ydes, være tilstrækkelig til at opretholde landbrugsaktiviteterne i Sveriges nordlige områder, men må ikke føre til, at den samlede støtte ligger over støtteniveauet i en referenceperiode forud for tiltrædelsen, der skal fastlægges. For at yde støtte i henhold til artikel 142 i tiltrædelsesakten på et passende niveau under hensyntagen til, at de nuværende produktionsomkostninger ikke overstiger støtteniveauet i den fastlagte referenceperiode forud for tiltrædelsen, bør udviklingen i forbrugerprisindekset i perioden 1993-2022 i Sverige tages i betragtning ved fastsættelsen af den maksimalt tilladte støtte i henhold til nævnte artikel.

(9)

På grundlag af data fra 1993 til udgangen af april 2022 bør det maksimale årlige støttebeløb derfor fastsættes til 473,75 mio. SEK beregnet som et gennemsnit over en periode på seks år fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2028.

(10)

For at forenkle nordstøtteordningen og give Sverige fleksibilitet ved tildelingen af støtten til forskellige produktionssektorer skal der fastsættes et maksimalt gennemsnitligt årligt støttebeløb for den samlede støtte, herunder en særskilt maksimal støtte for produktionen og transporten af komælk med henblik på at sikre en ligelig støttefordeling.

(11)

Støtten bør ydes årligt på grundlag af produktionsfaktorer (storkreaturenheder og hektar) med undtagelse af støtten for komælk, der bør ydes på grundlag af produktionsenheder (kilogram) under hensyntagen til de begrænsninger for samlede mængder, der fastlægges ved nærværende afgørelse.

(12)

For at gøre det muligt at reagere hurtigt på volatiliteten i landbrugets produktionspriser og opretholde landbrugsaktiviteterne i de nordlige områder i Sverige bør Sverige gives tilladelse til for hvert kalenderår at fastsætte støttebeløbet pr. sektor inden for en støttekategori og pr. produktionsenhed.

(13)

I den henseende bør Sverige tilsvarende differentiere støtten i sine nordlige regioner og fastsætte de årlige støttebeløb efter graden af de naturbetingede ulemper og andre objektive, gennemsigtige og begrundede kriterier med hensyn til de mål, der er fastlagt i artikel 142, stk. 3, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten, som er at opretholde traditionel primær produktion og forarbejdning, som er særligt egnede under de klimatiske forhold i de pågældende områder, at forbedre strukturerne for produktion, afsætning og forarbejdning af landbrugsprodukter, at fremme afsætningen af de nævnte produkter og at sikre beskyttelsen af miljøet og opretholdelsen af naturværdierne.

(14)

Støtten bør udbetales årligt på grundlag af det faktiske antal støtteberettigede produktionsfaktorer. Sverige bør dog gives tilladelse til at udbetale støtten for komælk, æglæggende høner og slagtesvin samt for transport af komælk i månedlige rater. Støtten for komælk skal baseres på den faktiske produktion for at sikre kontinuiteten i produktionen.

(15)

Overbetalinger til producenterne bør undgås ved, at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives omgående og senest før 1. juni det følgende år.

(16)

Ifølge artikel 142, stk. 2, i tiltrædelsesakten bør den støtte, der ydes i medfør af denne afgørelse, ikke føre til en forøgelse af den samlede produktion i forhold til det normale produktionsniveau i det område, der er omfattet af nordstøtteordningen.

(17)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge det årlige maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer for hver støttekategori og det maksimale støtteberettigede årlige beløb for produktion af komælk, der er lig med eller ligger under niveauet for referenceperioderne.

(18)

Hvis antallet af produktionsfaktorer i en kategori eller produktionsmængden af komælk i et givet år ligger over det maksimale niveau, bør antallet af støtteberettigede produktionsfaktorer eller mængden af komælk under hensyntagen til femårsgennemsnittet nedsættes med det tilsvarende antal produktionsfaktorer i de kalenderår, der følger efter det år, hvori det maksimale niveau blev overskredet; dette gælder dog ikke transportstøtte for komælk og støtte for æglæggende høner og slagtesvin og komælk, for hvilke det støtteberettigede beløb kan nedsættes med et beløb, der svarer til det overskydende beløb i sidste måned i det år, hvori det maksimale niveau blev overskredet.

(19)

Eftersom anmeldelsen af forslag til Kommissionen om forlængelse og ændring af den støtte, der godkendes i medfør af nærværende afgørelse, bør give mulighed for rettidig forberedelse af vurderingen af ordningen, er det nødvendigt at tillade, at en sådan anmeldelse kan foretages samme år som femårsrapporten, og at forlænge gyldighedsperioden for godkendelsen af nordstøtteordningen fra fem til seks år.

(20)

I henhold til artikel 143, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal Sverige forelægge Kommissionen oplysninger om gennemførelsen og virkningerne af den ydede støtte. For bedre at kunne vurdere de langsigtede virkninger af støtten og med henblik på at fastsætte støtteniveauerne som flerårige gennemsnit bør der rapporteres om de socioøkonomiske virkninger af støtten hvert femte år, og der bør fremlægges årlige rapporter med de finansieringsrelaterede oplysninger og andre oplysninger om gennemførelsen, der er nødvendige for at sikre, at betingelserne i nærværende afgørelse overholdes.

(21)

Det er hensigtsmæssigt at præcisere de bestemmelser, der gælder for ændringer af ordningen, der indføres af Kommissionen eller foreslås af Sverige, for at beskytte støttemodtagernes berettigede forventninger og sikre kontinuiteten i ordningen, således at de mål, der er fastsat i artikel 142 i tiltrædelsesakten, effektivt kan forfølges.

(22)

Sverige bør sikre, at der gennemføres passende kontrolforanstaltninger over for støttemodtagerne. For at sikre effektiviteten af disse foranstaltninger og gennemsigtigheden i gennemførelsen af nordstøtteordningen bør disse kontrolforanstaltninger i videst mulig omfang svare til de kontroller, der gennemføres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

(23)

For at nå målet om at opretholde produktionen som anført i artikel 142 i tiltrædelsesakten og for at lette forvaltningen af støtten bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2023.

(24)

Af hensyn til klarheden bør afgørelse (EU) 2018/479 ophæves. Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger vedrørende rapporteringen om den støtte, der i perioden 2018-2022 er udbetalt i henhold til artikel 142 i tiltrædelsesakten i medfør af Kommissionens afgørelse (EU) 2018/479 —

(1)

I direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes krav til visse brændsler, navnlig biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler, vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, samt genanvendte kulstofbrændsler. Kravene sikrer, at disse brændsler kun medregnes i direktivets mål, hvis de er bæredygtigt produceret og medfører betydelige besparelser af drivhusgasemissioner sammenlignet med fossile brændsler. I direktivets artikel 29 fastsættes også bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Desuden fastsættes der i direktivets artikel 26 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 (2) kriterier med henblik på at afgøre, i) hvilke råprodukter til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler der er forbundet med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og ii) hvilke biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, der under visse omstændigheder, kan certificeres som havende lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Ved artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001, fastsættes kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler, som bruges i transportsektoren. Det kræves i direktivets artikel 28, stk. 2, at økonomiske aktører i en EU-database skal indlæse oplysninger om gennemførte transaktioner og bæredygtighedsegenskaber ved visse vedvarende brændsler (biobrændstoffer, biogasser og vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse) og genanvendte kulstofbrændsler, som bruges i transportsektoren.

(2)

I direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes også regler for beregning af det bidrag, som vedvarende elektricitet yder til transportmålene. Navnlig fastsættes der i direktivets artikel 27, stk. 3, regler for beregning af dette bidrag, både når elektriciteten anvendes direkte til elektriske køretøjer, og når den bruges til at producere vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse.

(3)

Frivillige ordninger har spillet en betydelig rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer og flydende biobrændsler. I henhold til direktiv (EU) 2018/2001 kan frivillige ordninger anvendes til at i) dokumentere, at alle produkter produceret af biomasse, herunder gasformige og faste brændsler, opfylder bæredygtighedskriterierne i nævnte direktiv, ii) levere nøjagtige data om besparelser af drivhusgasemissioner, iii) dokumentere, at vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændsler opfylder kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, og iv) dokumentere overholdelse af bestemmelserne i artikel 27, stk. 3, i nævnte direktiv vedrørende beregningen af andelen af vedvarende elektricitet i transportsektoren. Frivillige ordninger kan også bruges til at dokumentere, at økonomiske aktører indlæser nøjagtige oplysninger i EU-databasen eller de nationale databaser om visse vedvarende brændsler og genanvendte kulstofbrændsler, som anvendes i transportsektoren, jf. artikel 28, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Desuden kan frivillige ordninger anvendes til at certificere biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Kommissionen kan beslutte, at disse frivillige nationale eller internationale ordninger kan tjene alle eller nogle af disse formål.

(4)

Hvis en økonomisk aktør fremlægger dokumentation for eller data vedrørende opfyldelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, der er indhentet i overensstemmelse med en frivillig ordning anerkendt af Kommissionen, bør medlemsstaten ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende anerkendelse, forlange, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation, jf. artikel 30, stk. 9, i direktiv (EU) 2018/2001.

(5)

Den 28. august 2020 fremlagde ordningen »KZR INiG« en anmodning til Kommissionen om anerkendelse i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Efterfølgende gennemførte Kommissionen en vurdering af ordningen, hvorunder visse mangler blev identificeret, som forhindrede ordningen i at leve op til bæredygtighedskriterierne i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001. Da der på ny blev fremlagt anmodning den 25. juni 2021, var disse mangler ved ordningen blevet afhjulpet. Kommissionen konkluderede i sin vurdering, at ordningen i) i tilstrækkelig grad lever op til bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, for så vidt angår biomasse fra landbrug, ii) indeholder nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på artikel 29, stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001 og iii) anvender en massebalancemetode, der er i overensstemmelse med kravene i artikel 30, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2018/2001. Kommissionen fandt imidlertid ikke, at ordningen i tilstrækkelig grad levede op til bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse, der er fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, i direktiv (EU) 2018/2001. Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/603 (3) blev ordningen »KZR INiG« derfor kun anerkendt som havende påvist overholdelse af kravene i artikel 29, stk. 2-5 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001.

(6)

Ordningen »KZR INiG« foretog efterfølgende flere ændringer for at sikre, at den i tilstrækkelig grad kunne leve op til bæredygtighedskriterierne for skovbiomasse, der er fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, i direktiv (EU) 2018/2001. Efter yderligere ændringer blev alle de resterende mangler, som tidligere var blevet identificeret, behandlet på passende vis i en ny anmodning af 23. september 2022.

(7)

»KZR INiG«-ordningen omfatter følgende typer råmaterialer: biomasse fra landbrug, skovbiomasse samt affald og restprodukter. Ordningen omfatter også alle typer brændsler. Den har en global geografisk dækning og omfatter hele sporbarhedskæden (for så vidt angår biomethan op til produktionsenheden). Kommissionen har revurderet »KZR INiG«-ordningen efter fremlæggelsen af den nye anmodning af 23. september 2022 og har konstateret, at den i) i tilstrækkelig grad lever op til bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7, i direktiv (EU) 2018/2001, ii) indeholder nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på nævnte direktivs artikel 29, stk. 10, og iii) anvender en massebalancemetode, der er i overensstemmelse med kravene i nævnte direktivs artikel 30, stk. 1 og 2.

(8)

Kommissionens vurdering tager ikke højde for den kommende gennemførelsesretsakt, som skal vedtages i overensstemmelse med artikel 29, stk. 8, i direktiv (EU) 2018/2001 om vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne som fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv (4). Ordningen »KZR INiG« vil derfor blive revurderet i denne henseende.

(9)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 (5) finder først anvendelse fra den 30. december 2023. Ordningen »KZR INiG« bør revurderes i lyset af den nye gennemførelsesforordning.

(10)

Ved vurderingen af »KZR INiG«-ordningen konstaterede Kommissionen, at ordningen opfylder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision, og at den ligeledes opfylder kravene angående metodologi i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

(11)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt, at der ved en enkelt af Kommissionens retsakter på en omfattende måde fastsættes alle de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionskriterier, som ordningen »KZR INiG« i tilstrækkelig grad lever op til. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/603 bør derfor ophæves.

(12)

Den anerkendte »KZR INiG«-ordning bør stilles til rådighed i den del af Kommissionens Europa-websted, der omhandler frivillige ordninger.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Biobrændstoffers, Flydende Biobrændslers og Biomassebrændslers Bæredygtighed —

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1257/2013 skal skibsredere sikre, at skibe, der er bestemt til ophugning, kun ophugges på skibsophugningsanlæg, der er optaget på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg, jf. nævnte forordnings artikel 16.

(2)

Den europæiske liste er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 (2).

(3)

Godkendelsen af UAB Armar og Démonaval Recycling, som er skibsophugningsanlæg beliggende i henholdsvis Litauen og Frankrig, udløb henholdsvis den 19. april 2022 og den 11. december 2022. Litauen og Frankrig har meddelt Kommissionen, at anlæggene har fået godkendelsen af skibsophugningsaktiviteter fornyet inden godkendelsens udløb, jf. artikel 14 i forordning (EU) nr. 1257/2013. Udløbsdatoen for optagelsen af disse anlæg på den europæiske liste bør derfor ajourføres.

(4)

Bulgarien har meddelt Kommissionen, at Ship and Industrial Service Ltd., som er et skibsophugningsanlæg, der er beliggende på dets territorium, er blevet godkendt af den kompetente myndighed, jf. artikel 14 i forordning (EU) nr. 1257/2013. Bulgarien har givet Kommissionen alle de oplysninger, der er relevante for, at det pågældende anlæg kan blive optaget på den europæiske liste. Den europæiske liste bør derfor ajourføres med dette anlæg.

(5)

Kommissionen er blevet underrettet om ændringer i kontaktoplysningerne for Dales Marine Services Ltd og for Gardet & De Bezenac Recycling, skibsophugningsanlæg beliggende i henholdsvis Det Forenede Kongerige og Frankrig. Den europæiske liste bør derfor ajourføres.

(6)

Kommissionen er blevet underrettet af Kishorn Port Ltd om en ændring af den tilladelse, der begrænser driften og pålægger anlæggets operatør visse betingelser. Ved ændringen øges de maksimale skibsdimensioner, der accepteres. Den europæiske liste bør derfor ajourføres.

(7)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1257/2013 foretaget en midtvejsevaluering af et skibsophugningsanlæg beliggende i Tyrkiet, som ikke kunne bekræfte, at det pågældende anlæg fortsat opfylder de relevante krav i artikel 13, stk. 1, navnlig litra b), f) og i), i forordning (EU) nr. 1257/2013. Det er desuden blevet fastslået, at det pågældende anlæg ikke har opfyldt kravene vedrørende ophugning af skibe, der sejler under en EU-medlemsstats flag, som fastsat i artikel 13, stk. 2, litra a)-c), i forordning (EU) nr. 1257/2013. Desuden er det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke muligt at konkludere, at en række skibe, der sejler under en EU-medlemsstats flag, og som skulle ophugges på Işıksan, er blevet endeligt ophugget på dette anlæg, men disse oplysninger tyder på, at de i stedet er blevet overført til nærliggende anlæg, som ikke er opført på den europæiske liste. Denne praksis udgør en overtrædelse af kravene i henhold til artikel 13, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1257/2013, som pålægger, at operatører af anlæg, der er opført på den europæiske liste, skal ophugge skibe, der sejler under en EU-medlemsstats flag, på deres anlæg i overensstemmelse med en specifik skibsophugningsplan for det enkelte skib. Dette anlæg bør derfor udgå af den europæiske liste.

(8)

Kommissionen har foretaget en vurdering af uheldsundersøgelser og kerneårsagsanalyser i forbindelse med to dødsulykker, som fandt sted i februar 2021 og juni 2022 i Simsekler, som også er et skibsophugningsanlæg i Tyrkiet. Konklusionerne på vurderingerne var, at årsagerne til ulykkerne ikke kun skyldtes individuelle handlinger, men snarere underliggende organisatoriske faktorer, der bør fokuseres på for at forbedre værftets risikokontrol. Desuden indeholdt den rapport, som blev sendt til anlægget i juni 2021 og som vedrører den første dødsulykke, en række konkrete anbefalinger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed. Der blev fra anlæggets side ikke fulgt op på Kommissionens anmodning om at blive holdt underrettet om de foranstaltninger, der blev truffet i den forbindelse. Det pågældende anlæg har derfor ikke opfyldt de relevante krav i artikel 13, stk. 1, navnlig litra b), f) og i), i forordning (EU) nr. 1257/2013. Dette anlæg bør derfor udgå af den europæiske liste.

(9)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2323 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25 i forordning (EU) nr. 1257/2013 —