ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 295

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

65. årgang
16. november 2022


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2022/2246 af 15. november 2022 om ændring af bilag VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår chronic wasting disease hos levende hjortedyr ( 1 )

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2247 af 15. november 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien

7

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2022/2248 af 14. november 2022 om udnævnelse af et medlem af Revisionsretten

47

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/2249 af 9. november 2022 om ændring af afgørelse (EU) 2022/911 om de nærmere vilkår for TARGET-ECB (ECB/2022/22) (ECB/2022/38)

48

 

 

RETNINGSLINJER

 

*

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/2250 af 9. november 2022 om ændring af retningslinje (EU) 2022/912 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2022/8) (ECB/2022/39)

50

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2022 truffet af ØSA/EU-Toldsamarbejdsudvalget af 19. oktober 2022 om en automatisk undtagelse fra oprindelsesreglerne i protokol 1 til den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side vedrørende den automatiske undtagelse fastsat ved artikel 44, stk. 8, for konserveret tunfisk og tunloins, der importeres i Unionen [2022/2251]

52

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

16.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/2246

af 15. november 2022

om ændring af bilag VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår chronic wasting disease hos levende hjortedyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23a, litra j) og m),

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af overførbare spongiforme encephalopatier i Unionen. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf. I bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler om samhandelen inden for Unionen, og i bilag IX til samme forordning er der fastsat bestemmelser om import til Unionen. Forordningen omhandler også vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger ved TSE-udbrud.

(2)

Chronic wasting disease er en overførbar spongiform encephalopati hos hjortedyr, der er smitsom, og som derfor kan forårsage forstyrrelser i samhandelen i Unionen, importen til Unionen og eksporten til tredjelande.

(3)

Den 1. april 2016 underrettede Norge Kommissionen om det første tilfælde af chronic wasting disease, der var blevet bekræftet på dets område, hos et vildtlevende rensdyr. Det var første gang, at chronic wasting disease blev konstateret i Europa og det første naturlige tilfælde hos et rensdyr i verden. Fra dette første tilfælde indtil oktober 2021 bekræftede Norge mindst et tilfælde hvert år og har i alt bekræftet 31 tilfælde: 20 hos vildtlevende rensdyr, to hos kronhjorte og ni hos elge.

(4)

Norge vedtog den 11. juli 2016 en foranstaltning med henblik på at forbyde eksport fra Norge af levende hjortedyr, med forbehold af særlige undtagelser.

(5)

Da chronic wasting disease er en smitsom sygdom, er der risiko for, at den spredes til andre populationer af hjortedyr og til andre regioner i Unionen og EFTA-staterne. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 (2) blev derfor vedtaget. Den forbød flytning af levende hjortedyr fra Norge til Unionen og fastsatte særlige undtagelser.

(6)

Den 2. december 2016 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om chronic wasting disease hos hjortedyr (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse 2016«) (3). Denne udtalelse indeholdt en anbefaling om at gennemføre et treårigt overvågningsprogram for chronic wasting disease hos hjortedyr i Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige, der er de medlemsstater og EFTA-stater, som har en population af rensdyr eller elge, eller som har begge populationer, med henblik på at konstatere og at anslå prævalensen og den geografiske spredning af chronic wasting disease. I EFSA's udtalelse fra 2016 konkluderedes det også, at den mest sandsynlige introduktions- og spredningsvej, for så vidt angår chronic wasting disease, var flytningen af levende hjortedyr, og det fremhævedes, at brugen af naturlige jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr øgede sandsynligheden for introduktion af chronic wasting disease. I EFSA's udtalelse fra 2016 anbefaledes det derfor at begrænse flytningen af levende hjortedyr og at ophøre med at anvende jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr.

(7)

Efter vedtagelsen af EFSA's udtalelse fra 2016 blev bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1972 (4) med henblik på at fastsætte et treårigt overvågningsprogram for chronic wasting disease hos hjortedyr, mens gyldighedsperioden for gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 blev forlænget indtil udløbet af 2020 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2181 (5) for at give mulighed for, at beskyttelsesforanstaltningerne kunne finde anvendelse indtil afslutningen af det nævnte treårige overvågningsprogram. Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2181 blev beskyttelsesforanstaltningerne samtidig udvidet med forbud og restriktioner vedrørende jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr.

(8)

I 2018 konstaterede Finland det første tilfælde af chronic wasting disease i Unionen og yderligere et tilfælde i november 2020. Sverige konstaterede tre tilfælde af chronic wasting disease i 2019 og yderligere et tilfælde i september 2020. Alle de tilfælde af chronic wasting disease, som Finland og Sverige konstaterede, blev bekræftet i forbindelse med det treårige overvågningsprogram for chronic wasting disease hos hjortedyr og blev fundet hos vildtlevende elge.

(9)

Den 11. november 2019 offentliggjorde EFSA den videnskabelige udtalelse »Update on chronic wasting disease (CWD) III« (6) (EFSA's udtalelse fra 2019) med en række anbefalinger til Kommissionen, herunder i forbindelse med de risikofaktorer, der kan fremme spredningen af chronic wasting disease i Unionen.

(10)

Da der er blevet konstateret nye tilfælde af chronic wasting disease i Norge, Finland og Sverige, og da den videnskabelige vurdering af resultatet af overvågningsprogrammet endnu ikke foreligger, og i betragtning af at der var behov for mere tid til at betænke anbefalingerne i EFSA's udtalelse fra 2019, blev anvendelsesperioden for gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 atter forlænget ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2167 (7), indtil den 31. december 2022, for at afspejle de seneste bekræftede tilfælde af chronic wasting disease i Finland og Sverige.

(11)

I betragtning af at sikkerhedsforanstaltningerne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 har fundet anvendelse siden 2016, at den seneste epidemiologiske situation vedrørende chronic wasting disease ikke giver mulighed for at udrydde sygdommen i den nærmeste fremtid, at det ikke ville være juridisk hensigtsmæssigt atter at forlænge anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningerne på grundlag af artikel 4 i forordning (EF) nr. 999/2001, og at foranstaltningerne alligevel stadig bør finde anvendelse for fortsat at sikre, at chronic wasting disease ikke spredes yderligere i Unionen og EFTA-staterne, bør bilag VIII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres til også at indeholde de foranstaltninger, der i øjeblikket er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918, justeret efter behov for at tage højde for de bekræftede tilfælde af chronic wasting disease i Finland og Sverige.

(12)

På grundlag af konklusionerne i EFSA's udtalelse fra 2016 og fra 2019 er det derfor nødvendigt at opretholde forbuddet mod flytning af levende hjortedyr fra Norge til Unionen. Af praktiske årsager bør dette forbud fortsat gælde for levende hjortedyr, der flyttes i forbindelse med menneskelig aktivitet, men ikke for vildtlevende hjortedyr, der krydser Norges grænse uden menneskelig indblanding. Der bør fastsættes særlige undtagelser fra nævnte forbud for at tillade visse flytninger af levende hjortedyr fra Norge til Unionen, herunder semidomesticerede rensdyrs årstidsbestemte græsning på tværs af grænserne, og flytninger af semidomesticerede rensdyr til brug ved sports- eller kulturarrangementer i Sverige. På grund af den risiko for dyresundheden, som flytningerne i henhold til disse undtagelser udgør, navnlig med hensyn til miljøforurening med prioner af chronic wasting disease i bestemmelsesområderne, bør sådanne flytninger begrænses til definerede områder i Finland og Sverige, og flytninger af levende hjortedyr fra disse områder bør fortsat være forbudt, med forbehold for særlige undtagelser.

(13)

I betragtning af at der nu er bekræftede tilfælde af chronic wasting disease i to medlemsstater, og på grundlag af konklusionerne i EFSA's udtalelse fra 2016 og fra 2019 om de risikofaktorer, der kan fremme spredningen af chronic wasting disease i Unionen, er det nødvendigt at indføre et forbud mod flytning af levende hjortedyr fra en medlemsstat, der er berørt af nævnte sygdom, til resten af Unionen. Af praktiske årsager bør dette forbud gælde for levende hjortedyr, der flyttes i forbindelse med menneskelig aktivitet, men ikke for vildtlevende hjortedyr, der flytter sig uden menneskelig indblanding. Der bør fastsættes særlige undtagelser fra nævnte forbud for at tillade flytning af levende hjortedyr fra de medlemsstater, der er berørt af chronic wasting disease, herunder med henblik på at sørge for sikker adgang til, og udnyttelse af, de værdifulde genetiske ressourcer hos hjortedyr i de berørte medlemsstater.

(14)

Forbuddet mod import af jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr og forbuddet mod flytning af jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr med oprindelse i Norge bør opretholdes. Flytning af jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr med oprindelse i medlemsstater, hvor der er bekræftede tilfælde af chronic wasting disease, bør endvidere forbydes.

(15)

Bilag VIII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VIII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 af 28. oktober 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for chronic wasting disease (EUT L 296 af 1.11.2016, s. 21).

(3)  EFSA Journal 2017:15(1):4667.

(4)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1972 af 30. oktober 2017 om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår et overvågningsprogram for chronic wasting disease hos hjortedyr i Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/182/EF (EUT L 281 af 31.10.2017, s. 14).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2181 af 21. november 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for chronic wasting disease (EUT L 307 af 23.11.2017, s. 58).

(6)  EFSA Journal 2019;17(11)5863.

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2167 af 17. december 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1918 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for chronic wasting disease ved at forlænge dens anvendelsesperiode (EUT L 431 af 21.12.2020, s. 70).


BILAG

I bilag VIII og IX til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:

1.

I bilag VIII foretages følgende ændringer:

a)

I kapitel A foretages følgende ændringer:

i)

Afsnit B udgår.

ii)

Følgende indsættes som afsnit C:

»AFSNIT C

Betingelser, der gælder for hjortedyr

1.

Liste over medlemsstater og områder deri, der er fastsat i forbindelse med chronic wasting disease

1.1.

Medlemsstater med bekræftede tilfælde af chronic wasting disease:

a)

Finland

b)

Sverige

1.2.

Områder i Finland og Sverige, der er defineret i forbindelse med chronic wasting disease, og som er forbundet med traditionelle grænseoverskridende flytninger af levende semidomesticerede rensdyr til og fra Norge:

a)

i Finland: området mellem den norsk-finske grænse og det norsk-finske rensdyrhegn

b)

i Sverige:

Norrbottens len

Västerbottens len

Jämtlands len

Västernorrlands len

Älvdalen kommune i Dalarnas len

Nordanstig, Hudiksvall og Söderhamn kommune i Gävleborgs len

2.

Flytninger af levende hjortedyr fra Norge til Unionen

2.1.

Flytninger af levende hjortedyr fra Norge til Unionen forbydes.

2.2.

Uanset punkt 2.1 tillades følgende flytninger af levende dyr:

a)

flytninger af levende semidomesticerede rensdyr fra Norge til de områder i Sverige, der er anført i punkt 1.2, litra b), med henblik på årstidsbestemt græsning, såfremt Sveriges kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

b)

tilbagekomsten af levende semidomesticerede rensdyr fra Norge til de områder i Sverige, der er anført i punkt 1.2, litra b), efter årstidsbestemt græsning, såfremt Sveriges kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

c)

flytninger af levende semidomesticerede rensdyr til de områder i Finland, der er anført i punkt 1.2, litra a), med henblik på årstidsbestemt græsning

d)

tilbagekomsten fra Norge til Finland af levende semidomesticerede rensdyr, der har græsset i Norge i området mellem den norsk-finske grænse og det norsk-finske rensdyrhegn

e)

flytninger af levende hjortedyr fra Norge til Sverige eller Finland med henblik på øjeblikkelig slagtning, såfremt bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

f)

flytninger af levende semidomesticerede rensdyr fra Norge til de områder i Sverige, der er anført i punkt 1.2, litra b), til sports- eller kulturarrangementer, såfremt Sveriges kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til flytningen af hver sending

g)

tilbagekomsten af levende semidomesticerede rensdyr fra Norge til de områder i Sverige, der er anført i punkt 1.2, litra b), efter at have deltaget i sports- eller kulturarrangementer i Norge, såfremt Sveriges kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til flytningen af hver sending

h)

transit af levende hjortedyr fra Norge gennem Sverige eller Finland og bestemt for Norge, såfremt bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke hertil.

3.

Flytninger af levende hjortedyr ud af områder i Finland og Sverige med en tradition for grænseoverskridende flytninger af semidomesticerede rensdyr til Norge

3.1.

Flytninger af levende hjortedyr ud af de i punkt 1.2 anførte områder forbydes.

3.2.

Uanset punkt 3.1 tillades følgende flytninger af levende hjortedyr ud af de i punkt 1.2 anførte områder:

a)

flytninger af levende hjortedyr til Norge, såfremt Norges kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

b)

flytninger af levende hjortedyr med henblik på øjeblikkelig slagtning i Finland eller Sverige, såfremt bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

c)

flytninger af levende skovrensdyr fra de områder i Sverige, der er anført i punkt 1.2, litra b), til Finland, såfremt Finlands kompetente myndighed forinden har givet sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

d)

flytninger af levende hjortedyr fra en afgrænset virksomhed, jf. artikel 4, nr. 48), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (*1), der er beliggende i et af de områder, der er anført i punkt 1.2, litra b), i nærværende bilag, til en afgrænset virksomhed, jf. artikel 4, nr. 48), i forordning (EU) 2016/429, i Sverige, såfremt Sveriges kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger.

4.

Flytninger af levende hjortedyr ud af en medlemsstat, hvor der er bekræftede tilfælde af chronic wasting disease

4.1.

Med forbehold af de bestemmelser, der er fastlagt i punkt 3, forbydes flytninger af levende hjortedyr ud af en af de i punkt 1.1 anførte medlemsstater til de øvrige medlemsstater.

4.2.

Uanset punkt 4.1 tillades følgende flytninger af levende hjortedyr ud af en af de i punkt 1.1 anførte medlemsstater:

a)

flytninger af levende hjortedyr med henblik på øjeblikkelig slagtning i en af de i punkt 1.1 anførte medlemsstater eller Norge

b)

flytninger af levende hjortedyr til andre formål end øjeblikkelig slagtning til en af de i punkt 1.1 anførte medlemsstater eller Norge, såfremt bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger

c)

flytninger af levende hjortedyr fra en afgrænset virksomhed, jf. artikel 4, nr. 48), i forordning (EU) 2016/429, til en afgrænset virksomhed, jf. artikel 4, nr. 48), i forordning (EU) 2016/429, i en af de øvrige medlemsstater, såfremt den kompetente bestemmelsesmyndighed forinden giver sit skriftlige samtykke til sådanne flytninger.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).«"

b)

I kapitel C tilføjes følgende afsnit C:

»AFSNIT C

Jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr

1.

Flytning til Unionen af sendinger af jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr med oprindelse i Norge forbydes.

2.

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr med oprindelse i de medlemsstater, der er anført i kapitel A, afsnit C, punkt 1.1, forbydes.«

2.

I bilag IX, kapitel F, tilføjes følgende punkt 3:

»3.

Import til Unionen af jagtlokkemidler med urin fra hjortedyr forbydes.«


(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).««


16.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2247

af 15. november 2022

om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 24. september 2021 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling (»ECCS«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Brasilien (tilsammen »de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 13. august 2021 af European Steel Association (»EUROFER«) (»klageren«). Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Klagen blev indgivet på vegne af følgende EU-producenter: ArcelorMittal Atlantique et Lorraine (Frankrig), ArcelorMittal Etxebarri S.A. (Spanien) og ThyssenKrupp Rasselstein GmbH (Tyskland), der angiveligt tegner sig for 100 % af EU-erhvervsgrenen. I løbet af undersøgelsen fik Kommissionen kendskab til eksistensen af endnu en EU-producent af ECCS, nemlig Acciaierie d'Italia. Da klagerne ikke desto mindre repræsenterede [85-95] % af EU-erhvervsgrenens produktion og salg, blev klagen anset for at være indgivet af EU-erhvervsgrenen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 4.

1.2.   Interesserede parter

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt klageren, kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Kina og Brasilien, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

1.3.   Midlertidige foranstaltninger

(5)

Den 25. april 2022 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, fire uger før indførelsen af midlertidig told (»forhåndsfremlæggelsesperioden«). Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Som forklaret i betragtning 29-34 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at betingelserne for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, ikke var opfyldt. Importen fra de pågældende lande har derfor ikke været genstand for registrering i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(6)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Baoshan Iron & Steel Co., Ltd (»Baosteel«), Handan Jintai Packing Materials Co., Ltd (»Jintai«) og CANPACK. Baosteels indlæg førte til korrektion af en skrivefejl i beregningerne. Jintais bemærkninger vedrørte grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og vedrørte derfor ikke nøjagtigheden af beregningerne. De blev derfor taget i betragtning efter fremlæggelsen af de midlertidige foranstaltninger og behandles i afsnit 3.1 nedenfor. Da bemærkningerne fra CANPACK vedrørte Unionens interesser, er de blevet behandlet i afsnit 7 nedenfor.

(7)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende gennemførelsesforordning (EU) 2022/802 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien (3) (»forordningen om midlertidig told«).

1.4.   Efterfølgende sagsforløb

(8)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«) indgav Eurofer (klageren), Eviosys (EU-bruger), CANPACK, der repræsenterer CANPACK Slovakia s.r.o., Can-Pack Food and Industrial Packaging Sp. z o.o. og Tapon France S.A.S. (EU-brugere), Astir Vitogiannis Bros Single Member S.A. (»Astir Vitogiannis«) (EU-bruger), Baosteel (eksporterende producent fra Kina), Jintai (eksporterende producent fra Kina), Companhia Siderurgica Nacional (»CSN«) (eksporterende producent fra Brasilien), China Iron and Steel Association (»CISA«), den kinesiske regering (»GOC«) og Brasiliens regering (»GOB«) skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(9)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der fandt høringer sted med Baosteel, CISA og Astir Vitogiannis.

(10)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(11)

Kommissionen orienterede den 31. august 2022 samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(12)

Efter bemærkninger fra interesserede parter underrettede Kommissionen den 16. september 2022 de interesserede parter om visse præciseringer og mindre korrektioner i den endelige fremlæggelse af oplysninger, som imidlertid ikke havde nogen indvirkning på den endelige told. Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger. Kun CISA fremsatte bemærkninger.

(13)

De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der fandt høringer sted med CISA, Baosteel, Eviosys og Eurofer.

1.5.   Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(14)

Som forklaret i betragtning 6 og 7 i forordningen om midlertidig told fremsatte China Iron and Steel Association (»CISA«) bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen og hævdede, at klagen i for høj grad byggede på fortrolige oplysninger, og at den ikkefortrolige udgave derfor ikke var tilstrækkelig til at sikre en korrekt forståelse af de beviser, der lå til grund for klagen. CISA gentog denne påstand efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(15)

Kommissionen bekræftede sin konklusion i betragtning 8 i forordningen om midlertidig told om, at den ikke-fortrolige udgave af klagen i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikke-fortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger, der gjorde det muligt for interesserede parter at udøve deres ret til forsvar, og afviste derfor påstanden.

1.6.   Stikprøveudtagning

(16)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende stikprøveudtagning af EU-producenter, importører og eksporterende producenter, bekræftes konklusionerne i betragtning 9-17 i forordningen om midlertidig told.

1.7.   Individuel undersøgelse

(17)

Som forklaret i betragtning 18 i forordningen om midlertidig told anmodede en eksporterende producent i Kina, GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd. om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, og indsendte en spørgeskemabesvarelse inden for fristen. Denne anmodning blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen havde foreløbigt fundet, at en undersøgelse af denne anmodning ville have været urimeligt byrdefuld og ikke ville have gjort det muligt at afslutte undersøgelsen inden for den frist, der er fastsat i grundforordningen. Kommissionen mindede om, at den havde begrænset sin stikprøve til to virksomheder, der tegnede sig for den største importmængde fra Kina, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Begge virksomheder samarbejdede fuldt ud, hvilket omfattede undersøgelse og verifikation (ved hjælp af krydstjek uden kontrolbesøg) af oplysninger fra flere forretningsmæssigt forbundne enheder både i Kina og i Unionen, hvilket forhindrede Kommissionen i at foretage en individuel undersøgelse af GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd. ud over de stikprøveudtagne virksomheder. Denne konklusion var også gyldig i den endelige fase. Kommissionen bekræftede derfor sin beslutning om ikke at indrømme denne virksomhed en individuel undersøgelse.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(18)

Som anført i betragtning 19 og 21 i forordningen om midlertidig told sendte Kommissionen spørgeskemaer til tre EU-producenter, klageren, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og kendte brugere og tre eksporterende producenter i de pågældende lande. Den sendte også spørgeskemaer til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), samt vedrørende fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina i forbindelse med den undersøgte vare.

(19)

Ud over de krydstjek uden kontrolbesøg, der er nævnt i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told, aflagde Kommissionen endvidere et kontrolbesøg hos følgende EU-bruger:

Eviosys, Paris (Frankrig).

1.9.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(20)

Som anført i betragtning 24 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(21)

Kommissionen mindede om, at den pågældende vare, jf. betragtning 25 i forordningen om midlertidig told, er fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål, belagt eller overtrukket med chromoxider eller med chrom og chromoxider med oprindelse i Kina og Brasilien, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7210 50 00 og 7212 50 20 (»den pågældende vare«).

(22)

ECCS anvendes til en lang række formål, typisk til detail- og industriemballage. De anvendes oftest til fødevareemballage, f.eks. i dåsetoppe og -bunde, skruelåg og låg til konservesglas, til indpakning af tabletter, osv. Andre anvendelser omfatter udvendige dele til husholdningsapparater, indpakning til filmruller, materialer til beskyttelse af optiske fibre eller andre elektriske og elektroniske dele.

2.2.   Samme vare

(23)

Da der ikke blev fremlagt relaterede påstande eller bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 27 og 28 i forordningen om midlertidig told.

3.   DUMPING

3.1.   Kina

(24)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger fra de to stikprøveudtagne eksporterende producenter, CISA og Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«), om de foreløbige konklusioner om dumping.

3.1.1.   Normal værdi

(25)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 42-109 i forordningen om midlertidig told.

3.1.2.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(26)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte CISA og GOC bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den nuværende undersøgelse. Desuden tilsluttede Baosteel sig CISA's bemærkninger.

Argumenter vedrørende rapporten (4)

(27)

GOC fremførte, at rapporten er faktuelt og juridisk mangelfuld, og at de beslutninger, der træffes på grundlag heraf, savner legitimitet. Ifølge GOC er rapporten rent faktisk misvisende, ensidig og ude af trit med virkeligheden. Desuden giver det forhold, at Kommissionen har udsendt landerapporter for nogle få udvalgte lande anledning til bekymring om mestbegunstigelsesbehandling. Desuden er Kommissionens påberåbelse af beviserne i rapporten efter GOC's opfattelse ikke i overensstemmelse med ånden i en retfærdig og rimelig lovgivning, da den giver EU-erhvervsgrenen urimelige fordele og reelt svarer til at dømme sagen før retssagen.

(28)

På samme måde fremførte CISA, at Kommissionen i overdreven grad baserede sig på rapporten, som efter CISA's opfattelse er ensidig, ikke-objektiv og forældet og bevidst udelader faktuelle elementer for at lette indgivelsen af klager baseret på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. CISA var desuden uenig i Kommissionens svar i afsnit 3.1.3 i forordningen om midlertidig told, hvor Kommissionen hævdede, at både GOC og andre parter havde mulighed for at indgive oplysninger, der tilbageviste kilderne i rapporten, ved at præcisere, at bevisbyrden i dette tilfælde påhviler den undersøgende myndighed og ikke tredjelandseksportørerne. CISA understregede desuden, at rapporten ikke vedrørte ECCS-industrien, men blot er et standarddokument, som Kommissionen vilkårligt anvender til forskellige undersøgelser. CISA gjorde endvidere gældende, at de femårsplaner, som Kommissionen henviser til i sin undersøgelse for at bevise, at der foreligger væsentlige fordrejninger, blot er vejledende dokumenter, der udtrykker politiske synspunkter for fremtiden, i lighed med tilsvarende dokumenter, der også offentliggøres i Den Europæiske Union, og derfor ikke fordrejer konkurrencen. Endelig fremførte CISA, at den 13. femårsplan, som der henvises til i rapporten, kun dækker perioden indtil 2020, hvilket betyder, at den ikke var relevant for anden del af undersøgelsesperioden.

(29)

Kommissionen var uenig. Disse argumenter blev allerede i vid udstrækning behandlet i forordningen om midlertidig told, og Kommissionen bekræftede derfor konklusionerne i betragtning 68-70 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen kunne ikke se, hvordan f.eks. henvisning til gældende kinesisk lovgivning kan være ude af trit med virkeligheden. Det samme gælder, når CISA hævder, at Kommissionen udelod faktuelle omstændigheder, elementer og konklusioner, som ville være i modstrid med formålet med rapporten, uden at påpege, hvilke specifikke faktiske omstændigheder eller elementer der ville rejse tvivl om forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Med hensyn til bevisbyrden betød rapporten og de øvrige fremlagte beviser, at Kommissionen havde løftet sin bevisbyrde, og at hverken CISA eller andre interesserede parter havde været i stand til at tilbagevise de fremførte beviser. Kommissionen understregede endvidere, at de femårsplaner, som den kinesiske regering har offentliggjort, ikke blot er generelle vejledningsdokumenter, men er af juridisk bindende karakter. I den forbindelse henviste Kommissionen til den detaljerede analyse af planerne i kapitel 4 i rapporten med et afsnit, der specifikt omhandler planernes bindende karakter, i afsnit 4.3.1.

(30)

Med hensyn til påstanden om, at den 13. femårsplan var irrelevant for den anden del af undersøgelsesperioden (1. januar-30. juni 2021), gentog Kommissionen, som det allerede fremgår af betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, at offentliggørelsen af de 14. femårsplaner først blev påbegyndt i løbet af 2021. Eksempelvis blev den overordnede 14. femårsplan offentliggjort den 12. marts, den 14. femårsplan om skrotstål den 15. september og den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialer den 21. december 2021. Kommissionen bemærkede, at i perioden mellem datoen for anvendelse af den 13. femårsplan og offentliggørelsen af den 14. femårsplan fandt bestemmelserne i den 13. femårsplan stadig anvendelse. Under alle omstændigheder og uanset den nøjagtige dato for hver enkelt 14. femårsplans offentliggørelsesdato tyder det forhold, at den 13. femårsplan fandt anvendelse i den første halvdel af undersøgelsesperioden allerede på, at der var væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Denne påstand blev derfor afvist.

(31)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger genfremsatte GOC sine påstande vedrørende rapporten uden at tilføje yderligere elementer til sin argumentation. Kommissionen bemærkede derfor, at disse påstande allerede var behandlet i betragtning 68-70 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 29 ovenfor.

(32)

CISA gentog ligeledes sin kritik af rapporten efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og gentog sit synspunkt om, at rapporten ikke opfylder standarderne for upartisk og objektiv dokumentation. Desuden rejste CISA igen spørgsmålet om den 13. femårsplan og påpegede, at planen på den ene side ikke bør betragtes som bindende ret, men snarere som et generelt politisk dokument, der også findes i EU, og at halvdelen af UP på den anden side falder uden for den periode, der er omfattet af den 13. femårsplan. I den forbindelse opfordrede CISA Kommissionen til at forklare, hvordan indholdet af den 13. femårsplan kan betragtes som bevis for væsentlige fordrejninger, efter at dens anvendelse er udløbet.

(33)

Kommissionen var uenig. For det første anvender Kina som allerede nævnt i betragtning 29 en periodisk planlægningscyklus på fem år. I denne cyklus udarbejdes der allerede i løbet af den foregående cyklus individuelle planlægningsdokumenter for den følgende cyklus, mens individuelle planlægningsdokumenter for den efterfølgende cyklus samtidig kan udstedes formelt med en vis forsinkelse efter udløbet af de tilsvarende planlægningsdokumenter for den foregående cyklus. Det forhold, at den formelle slutdato for den 13. femårsplan kan falde midt i UP, eller at de relevante 14. femårsplaner blev offentliggjort en vis tid efter udløbet af den foregående planlægningsperiode, kan ikke ændre karakteren af det kinesiske planlægningssystem, hvor myndighederne og virksomhedslederne altid er en del af en planlægningscyklus. Kommissionen var også uenig i CISA's argument om, at den 13. femårsplan blot var et generelt politisk dokument om offentlige investeringsprioriteter. For det første fremsatte CISA ingen argumenter, der satte spørgsmålstegn ved Kommissionens analyse i afsnit 4.3.1 i rapporten, jf. betragtning 29. Desuden er CISA's sammenligning af Kommissionens »nye industristrategi« med den 13. femårsplan forkert på en række niveauer, f.eks. dokumenttypologien (en meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner i forhold til et dokument, der rent faktisk blev vedtaget af Kinas højeste lovgivende organ) samt dokumenternes art og indhold (et forklarende dokument, der skitserer politiske prioriteter i forhold til en præskriptiv vejledning, der gentager industrielle outputmål og eksplicitte gennemførelsesforpligtelser for alle berørte emner).

(34)

Derfor blev argumenterne fra GOC og CISA afvist, og Kommissionen bekræftede sine konklusioner i betragtning 68 til 70 i forordningen om midlertidig told.

Argumenter vedrørende foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO

(35)

For det første fremførte GOC og CISA, at beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's antidumpingaftale, navnlig artikel 2.2., som indeholder en udtømmende liste over de situationer, hvor den normale værdi kan beregnes, da »væsentlige fordrejninger« ikke er med på listen.

(36)

For det andet er anvendelsen af data fra et egnet repræsentativt land ifølge GOC og CISA i strid med artikel VI.1(b), i GATT og artikel 2.2.1.1, i antidumpingaftalen, som fastsætter, at produktionsomkostningerne i oprindelseslandet anvendes ved beregningen af den normale værdi. Efter CISA's opfattelse så Kommissionen bort fra appelorganets afgørelse i European Union — Anti-Dumping Measures on Biodiesel from Argentina (»DS473«) om, at den tilladte brug af data fra kilden uden for eksportlandet »ikke betyder, at en undersøgelsesmyndighed blot kan erstatte produktionsomkostninger i oprindelseslandet med produktionsomkostninger fra et andet land.« CISA mindede endvidere om, at i henhold til appelorganets afgørelse i DS473 skal en undersøgelsesmyndighed, når den anvender oplysninger fra et andet land til at fastlægge »produktionsomkostningerne i oprindelseslandet« i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2., sikre, at sådanne oplysninger anvendes til at nå frem til »produktionsomkostningerne i oprindelseslandet«, og at dette kan kræve, at undersøgelsesmyndigheden tilpasser sådanne oplysninger. Ifølge CISA har ingen oplysninger imidlertid vist, at Kommissionen har bestræbt sig på at tilpasse dataene fra det relevante repræsentative land for at nå frem til produktionsomkostningerne i Kina. Dette synes efter CISA's opfattelse at være i strid med EU's forpligtelse i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2.

(37)

For det tredje hævdede GOC og CISA, at Kommissionens undersøgelsespraksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's regler, for så vidt som Kommissionen i strid med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 undlod at tage hensyn til de kinesiske producenters regnskaber uden at fastslå, om disse regnskaber er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina, og om de på rimelig vis afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg. CISA hævdede i denne forbindelse, at Kommissionens praksis allerede blev anset for at være uforenelig med WTO i DS473. GOC mindede desuden om, at appelorganet i DS473 og panelets rapport i European Union — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (»DS494«) hævdede, at i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og i det omfang den undersøgte eksportørs eller producents regnskaber — inden for acceptable grænser — på en nøjagtig og pålidelig måde svarede til alle de faktiske omkostninger, som den pågældende producent eller eksportør har afholdt i forbindelse med den undersøgte vare, kan de siges »i rimeligt omfang at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare«, og undersøgelsesmyndigheden bør anvende sådanne regnskaber til at fastsætte de undersøgte producenters produktionsomkostninger.

(38)

Med hensyn til den første påstand fremsatte CISA allerede det samme argument i sine bemærkninger til det første notat, og Kommissionen behandlede det i detaljer i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i nævnte betragtning.

(39)

Med hensyn til det andet argument er det i vid udstrækning en gentagelse af den påstand, der allerede er behandlet i betragtning 65 og 66 i forordningen om midlertidig told. Desuden bemærkede Kommissionen, at den ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er forpligtet til at anvende ikkefordrejede omkostninger i et passende repræsentativt land for at sikre, at de anvendte omkostninger ikke påvirkes af fordrejninger og er baseret på umiddelbart tilgængelige data. I mangel af specifikke oplysninger fra CISA, som kunne underbygge yderligere justeringer, blev de ikkefordrejede omkostninger i det repræsentative land baseret på de umiddelbart tilgængelige data anset for at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told og afviste denne påstand.

(40)

Med hensyn til det tredje argument synes argumentet ud over at gentage den holdning, som CISA allerede gav udtryk for i sine bemærkninger til det første notat, og hævde, at Kommissionen angiveligt gentager sine retlige fejl i DS473, at være af samme art som det, der allerede er behandlet i betragtning 66 og 67 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste derfor påstanden og bekræftede sine foreløbige konklusioner.

(41)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC på ny sine påstande om foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO-reglerne samt vedrørende Kommissionens undersøgelsespraksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for så vidt angår de kinesiske producenters anvendelse af fortegnelser, uden at tilføje yderligere elementer til sin argumentation. Kommissionen bemærkede derfor, at disse påstande allerede var behandlet i betragtning 65-67 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 35-37. Kommissionen afviste derfor også disse påstande og bekræftede sine foreløbige konklusioner.

Andre argumenter vedrørende væsentlige fordrejninger

(42)

GOC hævdede, at Kommissionen bør være konsekvent og fuldt ud undersøge, om der forekommer såkaldte markedsfordrejninger i det repræsentative land. Umiddelbar accept af det repræsentative lands oplysninger uden en sådan vurdering svarer til »dobbeltstandarder«. GOC påpegede, at Kommissionen i henhold til EU-retten er forpligtet til at anvende ikkefordrejede priser til at beregne den normale værdi. Kommissionen bør derfor efter GOC's opfattelse tage initiativ til at undersøge og bevise eller afkræfte forekomsten af fordrejninger i de repræsentative lande i stedet for passivt at vente på, at de parter, der er involveret i sagen, fremlægger dokumentation. GOC fremførte endvidere, at Kommissionen bør undersøge, om der er markedsfordrejninger på EU's hjemmemarked, ikke mindst fordi der angiveligt er mange situationer i EU, som bør give anledning til bekymring over potentialet for »markedsfordrejninger«.

(43)

Den kinesiske regering genfremsatte disse påstande også efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og gentog sin holdning om, at en regerings nødvendige regulering af den økonomiske aktivitet hverken bør betragtes som markedsforvridende eller som et grundlag for kunstigt at forhøje dumpingmargenen for importerede varer uden at vurdere virkningen af lignende adfærd på produktionsomkostningerne på hjemmemarkedet.

(44)

CISA påpegede, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, bør vurderingen af de væsentlige fordrejninger foretages særskilt for hver eksportør, hvilket ikke blev gjort i den nuværende undersøgelse.

(45)

Med hensyn til GOC's argumenter, mindede Kommissionen om, at den i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kun beregner den normale værdi på grundlag af andre data end priser og omkostninger på hjemmemarkedet i eksportlandet, hvis den fastslår, at sådanne data er hensigtsmæssige til at afspejle ikkefordrejede priser og omkostninger. I denne proces er Kommissionen forpligtet til kun at anvende ikkefordrejede data. I den forbindelse afventer Kommissionen langt fra passivt sin egen analyse og opfordrer også interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de foreslåede kilder til fastsættelse af den normale værdi i de tidlige faser af undersøgelsen, nemlig gennem notaterne om ikke-fordrejede kilder, som den agter at anvende tidligt i proceduren. Kommissionens endelige beslutning om, hvilke ikkefordrejede data der skal anvendes til at beregne den normale værdi, tager fuldt ud hensyn til alle bemærkninger modtaget fra parterne. Med hensyn til GOC's anmodning om, at Kommissionen skal vurdere mulige fordrejninger på EU's indre marked, kunne Kommissionen ikke se relevansen af dette punkt i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der forekommer væsentlige fordrejninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(46)

CISA's argument blev allerede drøftet og afvist i betragtning 71 og 72 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at CISA tilsyneladende kun havde valgt at læse første punktum i betragtning 72 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen henviste derfor til andet punktum i denne betragtning og til den underliggende analyse i afsnit 3.1.3 i forordningen om midlertidig told. I mangel af yderligere argumenter fra de interesserede parter bekræftede Kommissionen derfor endeligt sine konklusioner i ovennævnte betragtninger i forordningen om midlertidig told.

3.1.3.   Repræsentativt land

(47)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter, der bestred hensigtsmæssigheden af at anvende Brasilien som repræsentativt land og CSN som producent i det repræsentative land. Konklusionen i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

3.1.4.   Referenceværdier, der anvendes til at fastsætte den normale værdi

(48)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremsatte CISA og Baosteel bemærkninger til nogle af referencepriserne og hævdede, at der burde anvendes andre mere repræsentative referencepriser.

(49)

For det første satte CISA og Baosteel spørgsmålstegn ved anvendelsen af de brasilianske hjemmemarkedspriser på stål til at fastsætte referencepriserne for varmvalset stål og koldvalset stål. Ifølge disse parter var de brasilianske hjemmemarkedspriser på stål betydeligt højere end priserne i andre store stålproducerende lande, såsom Tyrkiet og Indien. Efter deres opfattelse var de brasilianske hjemmemarkedspriser på stål fordrejede i undersøgelsesperioden og kunne derfor ikke betragtes som et repræsentativt benchmark.

(50)

Kommissionen påpegede, at Brasilien blev udvalgt som et egnet repræsentativt land i overensstemmelse med de objektive kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen fandt, at de brasilianske hjemmemarkedspriser på varmvalsede ruller af stål (»varmvalsede bredbånd«) og koldvalsede ruller af stål (»koldvalsede bredbånd«), der blev offentliggjort i Metal Bulletin, var passende i denne henseende.

(51)

Navnlig fandt Kommissionen ingen tegn på, at disse hjemmemarkedspriser var fordrejede og uegnede til at blive anvendt som referenceværdier. Kommissionen fandt ikke, at der var gennemført foranstaltninger i Brasilien, der kunne anses for at fordreje hjemmemarkedspriserne på ruller af stål, i det omfang der burde ses bort fra disse.

(52)

CISA og Baosteel pegede på det begrænsede antal stålproducenter i Brasilien og det deraf følgende lave konkurrenceniveau. CISA og Baosteel anførte, at ifølge en rapport fra US International Trade Commission (ITC) (5) blev »langt størstedelen« af det koldvalsede stål i Brasilien produceret af tre virksomheder. CISA og Baosteel pegede også på den seneste udvikling i den brasilianske industri for koldtvalset stål, som er sammenfattet i samme rapport. Denne udvikling omfattede ændringer i de tre brasilianske stålproducenters aktiviteter såsom standset produktion, lukninger og nedlukninger, midlertidig tomgang og udvidelser i perioden 2015-2021. Desuden faldt bruttoproduktionen og bruttoforbruget i Brasilien mellem 2018 og 2020. Denne situation blev angiveligt forværret af nedskrivningen af den brasilianske faste ejendom. Kommissionen bemærkede imidlertid, at alle disse påstande var af generel karakter og ikke påviste, at hjemmemarkedspriserne var påvirket af fordrejninger.

(53)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at Brasilien har en betydelig produktion af stålprodukter, og at landet er blandt verdens 10 største stålproducerende lande med en produktion på 36,2 mio. ton råstål og 34,8 mio. ton stålprodukter i 2021 (6). Der er 31 stålværker i Brasilien, som drives af 12 koncerner (7). Et marked bestående af tre hovedkonkurrenter, som beskrevet i ITC's rapport, og flere sekundære aktører kan ikke som sådan betragtes som et marked uden konkurrence, uden at der foreligger konkrete beviser for, at dette marked ikke fungerer korrekt. Påstanden om, at de brasilianske priser blev fordrejet på grund af en høj koncentration og begrænset konkurrence, kan derfor ikke accepteres. Selv om den brasilianske markedsstruktur som påstået ville blive betragtet som et koncentreret marked, kunne Kommissionen under alle omstændigheder ikke betragte det påståede koncentrationsniveau på markedet i sig selv som en »fordrejning« som omhandlet i artikel 2, stk. 6a. Der var ingen beviser for, at hjemmemarkedspriserne var en følge af statslig styring eller indgriben i normale markedskræfter. Tværtimod tyder beviserne på et konkurrencepræget marked, og den seneste udvikling i den brasilianske industri for koldvalset stål, der er beskrevet i betragtning 52, modsagde ikke denne konklusion. Dette gør det brasilianske stålmarked og dets priser repræsentativt og i det mindste delvist beskyttet mod virkningerne af valutakursudsving.

(54)

CISA og Baosteel nævnte også forekomsten af importtold på 12 % på varmvalsede bredbånd og koldvalsede bredbånd som en yderligere prisfordrejning. Kommissionen fandt, at den blotte tilstedeværelse af importtold i sig selv ikke kunne føre til den konklusion, at hjemmemarkedspriserne var fordrejede, og at de fleste lande anvender en vis importtold. Som anført i betragtning 55 fulgte de brasilianske priser desuden i det meste af året nøje priserne på andre vækstmarkeder, og der var således ingen tegn på strukturelle eller systemiske fordrejninger.

(55)

CISA og Baosteel henviste også til en påstået ubalance på det brasilianske marked for fladstål i 2020, som førte til prisstigninger. Denne prisstigning blev dog observeret globalt. Ifølge OECD (8) var priserne på fladstål i januar 2021 47 % højere end året før. Ifølge prisoplysningerne fra CISA og Baosteel fulgte de brasilianske priser generelt priserne i andre udviklingslandes økonomier, undtagen i de sidste to måneder af undersøgelsesperioden; men i disse to måneder steg priserne på samme måde som i Europa. Prisudviklingen i Brasilien syntes således ikke at være afkoblet fra de globale tendenser med det resultat, at disse priser ikke var repræsentative eller var fordrejede.

(56)

Med hensyn til påstanden om, at de brasilianske priser var betydeligt højere end priserne i andre store stålproducerende lande, såsom Tyrkiet og Indien, bemærkede Kommissionen, at simple prisforskelle som sådan mellem forskellige potentielle repræsentative lande ikke er en tilstrækkelig begrundelse for at afvise priserne i det repræsentative land. Der er altid visse prisforskelle og lokale forskelle mellem de forskellige produktionsfaktorer i de forskellige potentielle repræsentative lande. Disse objektive prisforskelle er ikke i sig selv et tegn på fordrejninger i det valgte repræsentative land. Hvis dette var tilfældet, ville det føre til systematisk anvendelse af de laveste værdier i alle potentielle repræsentative lande. Dette ville ikke være i overensstemmelse med ordlyden og begrundelsen for bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen finder det i stedet hensigtsmæssigt så vidt muligt (dvs. uden forekomst af fordrejninger eller unormale situationer) at anvende hjemmemarkedspriser i det samme repræsentative land, der er valgt for at sikre sammenhæng, da markedsvilkårene er ens for alle input i det pågældende land. Som anført i betragtning 55 fulgte de brasilianske priser desuden generelt priserne i andre udviklingslandes økonomier. Stigningen i de sidste to måneder af undersøgelsesperioden var ikke afkoblet fra den globale tendens med stigende priser i denne periode, og Kommissionen bemærkede, at prisstigningen i denne periode under alle omstændigheder ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningen af dumpingmargenen. Denne påstand blev derfor afvist.

(57)

Baosteel anfægtede også benchmarket fra GTA, der blev anvendt til varmpressede jernblokke. Baosteel fremførte, at KN-kode 7326 90 (»andre varer af jern- og ståltråd«) dækker en lang række varer, hvoraf de fleste er dyrere end varmpressede jernblokke.

(58)

Kommissionen bemærkede, at GTA-priserne på »andre varer af jern- og ståltråd« henhørende under HS-kode 7326 90 var helt anderledes end de priser, der generelt blev konstateret for jernblokke og -skrot, der faktisk anvendes til stålfremstilling i smeltefasen (dvs. en faktor på mere end 30), og at den værdi, der er knyttet til denne kode, derfor ikke var repræsentativ for den specifikke produktionsfaktor. Den accepterede derfor, at det foreløbigt anvendte benchmark var uhensigtsmæssigt. Kommissionen fandt, at det produkt, der i højeste grad lignede varmpressede jernblokke, der blev anvendt til stålfremstilling, og for hvilket der forelå en referencepris, var råjernsbriketter (eller »HBI«). Ifølge Metal Bulletin var prisen på råjernsbriketter inklusive fragt (9) i gennemsnit 2 464 CNY/ton i undersøgelsesperioden. Kommissionen besluttede derfor endeligt at anvende denne pris som referencepris.

(59)

For det tredje anfægtede Baosteel benchmarket fra GTA, der blev anvendt til »ekstruderet aluminium«.

(60)

Efter at have analyseret den vare, som Baosteel faktisk anvendte, konstaterede den, at det råmateriale, der blev anvendt i omformnings- og raffineringsprocessen, var aluminiumskrot og ikke »ekstruderet aluminium«. Kommissionen besluttede derfor at erstatte benchmarket med GTA-prisen på skrot og affald af aluminium henhørende under HS-koden for dette råmateriale (7602 00). Den ikkefordrejede referencepris for aluminiumskrot blev fastsat til 15 132 CNY/ton.

(61)

Endelig anfægtede Baosteel anvendelsen af GTA-benchmarket for jernmalmpulver. Ifølge Baosteel blev langt størstedelen af dette råmateriale importeret fra lande med markedsøkonomi (hovedsagelig fra Australien og Brasilien) og til priser i USD. Baosteel anmodede derfor Kommissionen om at anvende den faktiske importpris, som Baosteel havde oplyst, i stedet for benchmarkprisen.

(62)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at Baosteel ikke importerede direkte, men via en forretningsmæssigt forbundet virksomhed etableret i Hongkong, og at den ikke havde fremlagt tilstrækkelige relevante beviser til, at Kommissionen med sikkerhed kunne konkludere, at Baosteels endelige købspris ikke var påvirket af forholdet mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder og/eller af de fremherskende væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led. Påstanden blev derfor afvist.

(63)

Med henblik på den endelige fastsættelse af den normale værdi for Baosteel anvendte Kommissionen derfor de referenceværdier, der er anført i betragtning 93-102 i forordningen om midlertidig told, undtagen for to råmaterialer, jf. betragtning 58 og 60.

(64)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik. Metoden for beregningen af den normale værdi findes i betragtning 103-109 i forordningen om midlertidig told, og denne metode bekræftes hermed, da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger hertil.

3.1.5.   Eksportpris

(65)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 110 og 111 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

3.1.6.   Sammenligning

(66)

Nærmere oplysninger om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 112 og 113 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

3.1.7.   Dumpingmargener

(67)

Da der ikke blev fremsat påstande vedrørende den metode, der blev anvendt til beregningen af dumpingmargenen, bekræftes betragtning 114 i forordningen om midlertidig told. Som forklaret i betragtning 116 og 117 i forordningen om midlertidig told beregnede Kommissionen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter. For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Da graden af samarbejdsvilje i denne sag var lav, besluttede Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen for alle andre virksomheder til samme niveau som den højeste dumpingmargen, der blev konstateret for varetyper solgt i repræsentative mængder af den stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(68)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Endelig dumpingmargen

Baoshan Iron & Steel Co. Ltd

30,7  %

Handan Jintai Packing Material Co., Ltd.

53,9  %

Samarbejdsvillige virksomheder

34,6  %

Alle andre virksomheder

77,9  %

3.2.   Brasilien

(69)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen skriftlige bemærkninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, CSN, til de foreløbige konklusioner vedrørende dumping.

3.2.1.   Normal værdi

(70)

Nærmere oplysninger om metoden til beregning af den normale værdi findes i betragtning 119-127 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

3.2.2.   Eksportpris

(71)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 128 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

3.2.3.   Sammenligning

(72)

Nærmere oplysninger om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 129 og 130 i forordningen om midlertidig told.

(73)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede den eksporterende producent CSN, at virksomheden i sin spørgeskemabesvarelse havde understreget, at Kommissionen burde tage hensyn til kvalitetsspørgsmål, at virksomheden havde angivet sådanne problemer i sine oplysninger om hjemmemarkeds- og eksportsalg, og at den havde fremlagt yderligere dokumentation i denne henseende under krydstjekket uden kontrolbesøg. CSN anmodede derfor Kommissionen om i sine dumpingberegninger at tage hensyn til kvalitetsforskellene, da sådanne forskelle påvirker prissammenligneligheden.

(74)

Kommissionen fandt, at CSN ganske vist havde fremlagt oplysninger om kvalitetsforskelle i den undersøgte vare, men ikke havde fremsat en anmodning om en justering på dette grundlag i sin spørgeskemabesvarelse eller under krydstjekket uden kontrolbesøg. I lyset af den påstand, der blev fremsat efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, undersøgte Kommissionen imidlertid på ny de fremlagte oplysninger med hensyn til kvalitetsforskelle. Ud over anmodningen om at tage hensyn til kvalitetsforskelle fremlagde CSN ingen yderligere oplysninger eller data efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(75)

En forskel i kvaliteten af den pågældende vare, i dette tilfælde ECCS af første og anden sortering, skyldes varens fysiske egenskaber. ECCS af anden sortering har visse fejl eller mangler, som kan være til hinder for anvendelsen af ECCS til det formål, som det er fremstillet til. Som forklaret af CSN under mangelproceduren og krydstjekket uden kontrolbesøg sælger CSN en sådan ECCS af anden sortering til kunder i tredjelande i løs vægt via en lille udbudslignende procedure, hvor varen sælges til den højestbydende.

(76)

I grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), anføres følgende: »Der foretages en justering for forskelle i den pågældende vares fysiske egenskaber. Justeringen fastsættes efter et rimeligt skøn over forskellens markedsværdi

(77)

Kommissionen fandt, at CSN ikke havde fremlagt et rimeligt skøn over forskellens markedsværdi. Som svar på et af Kommissionens spørgsmål under mangelproceduren havde CSN nævnt, at prisen på ECCS af anden sortering normalt er en vis procentdel lavere end prisen på første sortering. I forbindelse med undersøgelsen af de oplysninger, som virksomheden havde fremlagt for varetyper for både eksport- og hjemmemarkedssalget, stod det imidlertid klart, at der ikke kunne fremsættes en sådan generel erklæring om prisforskellen.

(78)

For det første var anden sortering ikke altid billigere end første sortering. Prisforskellene mellem første og anden sortering i undersøgelsesperioden varierede fra en negativ tocifret procentdel til en positiv tocifret procentdel. Dette var tilfældet for undersøgelsesperioden som helhed, mens forskellene var endnu større, når de blev undersøgt på månedsbasis.

(79)

For det andet kan prisforskellen mellem de to kvaliteter variere fra måned til måned. For en bestemt varetype bemærkede Kommissionen f.eks., at varen af første sortering rent faktisk var lidt dyrere end anden sortering i én måned, men at den havde været betydeligt billigere end varen af anden sortering blot nogle få måneder tidligere.

(80)

Det fremgik klart af analysen, at prisforskellene kunne konstateres på månedsbasis, hvor prisforskellen mellem ECCS af første og anden sortering kunne være enten positiv eller negativ, afhængigt af måneden. For EU-salget skyldtes dette sandsynligvis den udbudslignende procedure for det salg af anden sortering, der er nævnt i betragtning 75, hvor fastsættelsen af prisen på anden sortering ikke afhang af priserne på første sortering, men snarere af udbud og efterspørgsel på tidspunktet for et særligt udbud af anden sortering. Dette blev bekræftet af CSN's erklæringer under krydstjekket uden kontrolbesøg.

(81)

Da i) prisforskellene mellem første og anden sortering var inkonsekvente og uregelmæssige, ii) de ikke afspejlede den samlede prisforskel, som CSN nævnte i sit svar på mangelskrivelsen, og iii) CSN ikke fremlagde nye beviser til støtte for deres påstand, fandt Kommissionen, at der ikke var påvist eller kunne estimeres en rimelig markedsværdi af forskellen som krævet i artikel 2, stk. 10, litra a). Kommissionen afviste derfor CSN's krav om en justering for kvalitetsforskelle.

3.2.4.   Dumpingmargener

(82)

Da der ikke blev accepteret nogen krav vedrørende beregningen af dumpingmargenen, bekræftes betragtning 133 i forordningen om midlertidig told.

(83)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Endelig dumpingmargen

Companhia Siderúrgica Nacional

66,8  %

Alle andre virksomheder

66,8  %

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(84)

I betragtning 135 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, at da oplysningerne vedrørende skadesvurderingen primært stammer fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, hvoraf to tilhører samme gruppe, er alle tal angivet i indekseret form eller i intervaller for at beskytte fortroligheden af de fremlagte oplysninger.

(85)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at fremlæggelsen af de økonomiske indikatorer i form af intervaller, navnlig vedrørende EU-forbruget og inklusive Eurostat-data vedrørende udenlandske eksportører med henvisning til tabel 1 og tabel 4 i forordningen om midlertidig told, forhindrede virksomheden i at kunne fremsætte bemærkninger til disse indikatorer på en meningsfuld måde og anmodede Kommissionen om at fremlægge nøjagtige oplysninger. CISA hævdede endvidere, at der i betragtning af, at der er fire EU-producenter, som repræsenterer tre uafhængige EU-producentsammenslutninger, ikke er nogen risiko for, at interesserede parter er i stand til at regne sig baglæns til oplysninger, der er specifikke for EU-producenterne.

(86)

Som forklaret i betragtning 31 og 135 i forordningen om midlertidig told blev data vedrørende skadesvurderingen primært udledt af oplysninger fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, hvoraf to tilhører samme gruppe. Derfor skulle alle tal angives i indekseret form eller i intervaller for at beskytte fortroligheden af de indsendte data. Selv om der er fire EU-producenter, der repræsenterer tre EU-producentgrupper, er to af grupperne desuden forretningsmæssigt forbundne, fordi ArcelorMittal har en andel i Acciaierie d'Italia (10). Kommissionen fandt derfor, at der er behov for at beskytte fortroligheden af de fremlagte data og dermed anvende intervaller.

(87)

Kommissionen vurderede, at også oplysningerne om EU-forbruget og oplysningerne om import og markedsandel i tabel 1 og 4 i forordningen om midlertidig told skulle præsenteres i intervaller, fordi de absolutte tal ville gøre det muligt at beregne EU-producenternes samlede salg og markedsandel og dermed afsløre fortrolige forretningsoplysninger, der er specifikke for de enkelte EU-producenter. Påstanden blev derfor afvist.

(88)

Derfor bekræftes betragtning 134-139 samt betragtning 144-146 i forordningen om midlertidig told.

4.2.   EU-forbruget

(89)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 137-139 i forordningen om midlertidig told.

4.3.   Import fra de pågældende lande

4.3.1.   Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande

(90)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende den kumulative vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande, bekræftes konklusionerne i betragtning 140-143 i forordningen om midlertidig told.

4.3.2.   Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud

(91)

GOB hævdede, at grundparametrene for gennemførelse af en underbudsundersøgelse i henhold til antidumpingaftalen er priserne på dumpingimporten og samme vare i det importerende medlem som helhed, og at der hverken i antidumpingaftalens artikel 3, stk. 1 og 2, eller i nogen anden bestemmelse i aftalen er grundlag for at udelukke import fra virksomheder, der ikke indgår i stikprøven af producenter/eksportører, da denne import anses for at være dumpingvarer. På samme måde er der ifølge GOB i forbindelse med en underbudsanalyse intet i antidumpingaftalen, der tillader udelukkelse af transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter eller andre former for salg, der ikke anses for at finde sted i normal handel, ved beregningen af prisen på samme vare fra det importerende medlem. GOB henviste til afgørelserne truffet af panelerne i EC — Fasteners (Kina) og Morocco — Definitive anti-dumping measures on exercise books (Tunesien) i denne henseende.

(92)

GOB hævdede endvidere, at ordlyden i betragtning 151 (11) i forordningen om midlertidig told antyder, at underbudsanalysen blev foretaget land for land for Kina og Brasilien, selv om Kommissionen i overensstemmelse med betragtning 33 i forordningen om midlertidig told besluttede »at kumulere importen fra de pågældende lande med henblik på den analyse, der er beskrevet i ovenstående betragtninger«. GOB er af den opfattelse, at når importen er blevet kumuleret med henblik på skadesanalyse, bør den samme procedure følges i forbindelse med alle de undersøgelser, der kræves i henhold til antidumpingaftalens artikel 3, herunder prisvirkninger, og der henvises til panelets afgørelse i EC — Tube or Pipe Fittings i denne henseende.

(93)

GOB anmodede Kommissionen om at præcisere, om dens forståelse af undersøgelsens kendsgerninger er korrekt, og i bekræftende fald foretage følgende justering i beregningerne:

at tage prisen på EU-producenternes samlede salg af samme vare, herunder transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter, i betragtning

at tage hele importen af den undersøgte vare fra Kina og Brasilien i betragtning, uanset om der er udtaget en stikprøve af producenter/eksportører i henhold til antidumpingaftalens artikel 6.10 og

at kumulere importen fra alle de undersøgte oprindelseslande (Kina og Brasilien) ved vurderingen af dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på hjemmemarkedet.

(94)

Kommissionen understregede, at EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 186 og 194 i forordningen om midlertidig told, var blevet kraftigt trykket af dumpingimporten fra både Brasilien og Kina, hvilket førte til stigende finansielle tab i den betragtede periode. Derimod fokuserer GOB's argumenter på den anden prissammenligningsstandard, dvs. prisunderbud (se betragtning 91-92). Kommissionen fastholdt derfor, at priserne på EU-markedet var blevet trykket fra 2018 til slutningen af undersøgelsesperioden. Selv om GOB's argumenter skulle henvise til pristryk, er der ingen oplysninger i sagen om, at priserne opkrævet af EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, ville være væsentligt forskellige fra priserne opkrævet af producenterne i stikprøven, og at konklusionerne om pristryk derfor ville være anderledes. En sammenligning mellem importpriserne og EU-priserne i tabel 5 og 6 i forordningen om midlertidig told viser allerede, at importpriserne var lavere end EU-priserne (jf. betragtning 149 i forordningen om midlertidig told). Som led i sin analyse af prisvirkningerne tog Kommissionen således hensyn til prisvirkningerne af al import på hele EU-erhvervsgrenens salg. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen, at udtagelsen af en stikprøve er fastsat i grundforordningen og de tilsvarende bestemmelser i WTO's antidumpingaftale, når der er et stort antal parter, og undersøgelsen kan derfor begrænses til et rimeligt antal repræsentative parter for at nå frem til repræsentative konklusioner. Den retspraksis, som GOB henviste til, understøttede ikke påstanden om, at repræsentative konklusioner vedrørende virksomhederne i stikprøven ikke kunne anvendes til at drage konklusioner vedrørende resten af salget og importen. Disse påstande fra GOB blev derfor afvist.

(95)

Med hensyn til påstandene vedrørende prisunderbud og det udpluk af EU-erhvervsgrenens salg, der blev anvendt til underbudsberegningerne, bekræftede Kommissionen, at de stikprøveudtagne eksporterende producenters import af ECCS udelukkende blev sammenlignet med EU-erhvervsgrenens salg af samme varetype. I den forbindelse beregnede Kommissionen underbuddet for al import fra de pågældende lande og foretog en samlet analyse af prisvirkningerne. Resultatet var et underbud på mellem 1,9 % og 21,8 %, dvs. et vejet gennemsnit for begge lande på 11,2 %.

(96)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOB sin påstand om, at Kommissionen burde have taget hensyn til salgstransaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter. GOB hævdede også, at der også burde have været taget hensyn til salget foretaget af de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og de eksporterende producenter, når der blev foretaget underbuds- og målprisunderbudsberegninger. GOB henviste til en panelrapport, hvori panelet afviste undersøgelsesmyndighedens tilgang til at beregne hjemmemarkedserhvervsgrenens priser med henblik på prisunderbud, fordi det blev konstateret, at priserne ikke var rentable (12). Kommissionen kunne ikke se, hvordan denne rapport er relevant for GOB's påstand om, at salgstransaktionerne mellem forretningsmæssigt forbundne parter også burde have været taget i betragtning ved dens underbudsberegninger. Under alle omstændigheder er denne panelrapport ikke blevet vedtaget. Som forklaret i betragtning 94 var Kommissionen desuden berettiget til at anvende stikprøver og til at anvende de repræsentative resultater vedrørende virksomhederne i stikprøven til at nå frem til konklusioner vedrørende den resterende del af salget og importen. Den afviste derfor påstanden. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen med henblik på at analysere dumpingimportens prismæssige virkninger for EU-erhvervsgrenen, at pristrykket, jf. betragtning 186, 188, 193, 194 og 208 i forordningen om midlertidig told, allerede er en tilstrækkelig indikator. Konklusionerne om pristryk på makroniveau blev også bekræftet af konklusionerne om et betydeligt målprisunderbud for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i undersøgelsesperioden. Som anført i betragtning 185 varierede målprisunderbudsmargenerne fra 23,9 % til 53,2 %, dvs. et vejet gennemsnit for begge lande på 37,7 %. Som anført i tabel 9 i forordningen om midlertidig told var EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på EU-markedet i undersøgelsesperioden desuden [780-910] EUR/ton, mens enhedsproduktionsomkostningerne var på [840-980] EUR/ton. Som følge af pristrykket solgte EU-erhvervsgrenen derfor til priser, der end ikke dækkede produktionsomkostningerne, endsige en normal fortjenstmargen. Konklusionerne om pristryk fra dumpingimporten fra de pågældende lande blev derfor bekræftet i den endelige fase.

(97)

Kommissionen bemærkede, at disse utvetydige konklusioner om et betydeligt pristryk allerede i sig selv er juridisk tilstrækkelige til at bekræfte, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Under disse omstændigheder er der ikke noget retligt krav om at have en særskilt analyse og konklusioner vedrørende prisunderbud, da det er en alternativ standardanalyse af prisvirkningerne i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 3. På trods af konklusionerne om prisunderbud i forordningen om midlertidig told er analysen og konklusionerne om prisunderbud derfor ikke nødvendige for resultatet af undersøgelsen i betragtning af ovenstående konklusioner om pristryk. Desuden bekræftede Retten i sine nylige domme Kommissionens analyse af et betydeligt pristryk som et redskab til at vurdere prisvirkningerne i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 3 (13). På denne baggrund er parternes bemærkninger vedrørende prisunderbud heller ikke relevante. For fuldstændighedens skyld besluttede Kommissionen ikke desto mindre at behandle de interesserede parters påstande.

(98)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOB Kommissionens påstand om, at konklusionerne om prisunderbud er unødvendige for resultatet af undersøgelsen, da skadesmargenen ifølge GOB var baseret på prisunderbud. Som forklaret i afsnit 6.1 og 6.2 nedenfor og i modsætning til GOB's påstand blev skadesmargenen imidlertid ikke baseret på det konstaterede underbud, men snarere på den målprisunderbudsmargen, der blev fastsat for hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, undtagen for Jintai, hvor skadesmargenen svarede til den konstaterede dumpingmargen.

(99)

Med hensyn til GOB's påstand om, at Kommissionen burde tage hensyn til prisen på alt salg af samme vare på EU-markedet, herunder transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter, bemærkede Kommissionen, at den i sine undersøgelser indsamler alle oplysninger, herunder salgspriser mellem forretningsmæssigt forbundne parter. I denne forbindelse anmoder Kommissionen også EU-producenterne om at forklare politikken for interne afregningspriser i forbindelse med salgstransaktioner med forretningsmæssigt forbundne parter. Hvis dette salg påvirkes af forholdet, og deres priser ikke er på armslængdevilkår, tages de ikke i betragtning i underbudsanalysen, fordi de deraf følgende beregninger ville være påvirket af dette forhold. Hvis salget mellem forretningsmæssigt forbundne parter derimod er i overensstemmelse med armslængdeprincippet og afspejler en markedstransaktion, kan der tages fuldt hensyn hertil ved underbudsberegningen (forudsat at der ikke foretages justeringer for handelsled). Denne tilgang er i fuld overensstemmelse med reglerne i grundforordningen og WTO's retspraksis, som GOB har citeret. Denne påstand blev derfor afvist.

(100)

Baosteel rejste et procedure- og forsvarsspørgsmål med hensyn til Kommissionens oplysningsdokument, hvor EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser og målenhedspriser, der blev lagt til grund for disse beregninger, er angivet i brede intervaller, og de samme intervaller uanset prisforskellen mellem forskellige varekontrolnumre, hvilket forhindrede virksomheden i at fremsætte meningsfulde bemærkninger. Da målprisunderbuddet beregnes som en forskel mellem eksportørens cif-værdi og EU-erhvervsgrenens målpris uden en meningsfuld fremlæggelse af sidstnævnte, ville eksportørerne ikke være i stand til at kontrollere nøjagtigheden af Kommissionens beregninger af målprisunderbudsmargenen. Jintai gav udtryk for lignende betænkeligheder.

(101)

I den forbindelse påpegede Kommissionen, at det på grund af de fortrolighedshensyn, der allerede er forklaret i betragtning 86, var nødvendigt at fremlægge dataene i intervaller. Efter Baosteels påstand reviderede Kommissionen intervallerne under hensyntagen til prisforskellene mellem de forskellige varekontrolnumre.

(102)

Desuden anmodede Baosteel Kommissionen om at præcisere, om den har sammenlignet priserne i samme handelsled. Baosteel hævdede navnlig, at eftersom Kommissionen på eksportørens side har fratrukket SA&G-omkostningerne og de forretningsmæssigt forbundne forhandleres fortjeneste, skal den gøre det samme på EU-producentens side, hvis de sælger den pågældende vare via forretningsmæssigt forbundne forhandlere på EU-markedet.

(103)

Jintai hævdede også, at Kommissionen ikke har foretaget en sammenligning af priserne i samme handelsled ved beregningen af underbudsmargenen. Ifølge Jintai tog Kommissionen ved i forbindelse med den prissammenligning, der blev foretaget i forbindelse med skadesberegningerne, at sidestille de priser, som de stikprøveudtagne EU-producenter anvendte ved deres direkte salg til uafhængige købere, og de priser, som disse producenters forretningsmæssigt forbundne salgsenheder anvendte til sådanne købere, for denne vare hensyn til en pris, der var oppustet og derfor ugunstig for Jintai. Med andre ord har Kommissionen ikke foretaget en rimelig sammenligning ved beregningen af Jintais prisunderbudsmargen, da den i forbindelse med de stikprøveudtagne EU-producenters priser tog hensyn til visse elementer, der vedrører et andet handelsled end det, den anvendte med henblik på sammenligningen (ab fabrik). Jintai fremførte, at hvis den korrekte og relevante sammenligning foretages i samme handelsled, ville Jintais prisunderbudsmargen sandsynligvis ligge langt under 0 %. Jintai bad derfor Kommissionen om at foretage en korrekt sammenligning i et fair handelsled for at fastsætte den korrekte pris-»overbudsmargen« for Jintai og henviste i den forbindelse til Rettens afgørelser i Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (14) og Giant Electric Vehicle Kunshan mod Kommissionen (15).

(104)

Kommissionen bemærkede først, at analysen af prisunderbuddet suppleres af dens særskilte konklusioner om pristryk, jf. betragtning 185, 186 og 194 i forordningen om midlertidig told. Disse konklusioner om et betydeligt pristryk er allerede juridisk tilstrækkelige til at påvise den negative indvirkning på EU-erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 97. Som forklaret i nævnte betragtning behandlede Kommissionen ikke desto mindre argumenterne vedrørende underbud for fuldstændighedens skyld.

(105)

Med hensyn til Baosteels påstand om en justering for SA&G-omkostninger og EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne forhandleres fortjeneste bekræftede Kommissionen, at den i sine underbudsberegninger ikke havde foretaget en sådan justering. Som anført i betragtning 150 og 151 i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen en række andre justeringer for at sikre en rimelig sammenligning i samme handelsled. Dette førte til, at EU-erhvervsgrenens priser blev bragt tilbage til ab fabrik-niveau og de eksporterende producenters importpriser til cif-niveauet, Unionens grænse (16). Kommissionen foretog imidlertid en simulering ved at beregne underbuddet både med og uden analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, på Baosteels salg og fastslog, at underbuddet var betydeligt for Baosteel i begge tilfælde med et minimumsniveau på 7,5 %. I modsætning til Baosteels påstand blev der derfor konstateret et betydeligt underbud, selv når der i henhold til artikel 2, stk. 9, ikke blev fratrukket SA&G-omkostninger og fortjenesten for Baosteels forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(106)

Med hensyn til Jintai påpegede Kommissionen, at eftersom denne eksporterende producent ikke eksporterede den undersøgte vare via forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, blev der ikke foretaget nogen justering af virksomhedens eksportpris ved analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9. I den foreliggende sag fandt Kommissionen det heller ikke hensigtsmæssigt at justere EU-producenternes salg. Kommissionen bemærkede, at for at sikre symmetri i prissammenligningen bør de respektive priser så vidt muligt omfatte de samme elementer og så vidt muligt også afspejle samme handelsled. For så vidt angår førstnævnte afspejlede Jintais eksportpris et direkte salg fra den kinesiske retlige enhed til uafhængige kunder i Unionen. I Unionen havde en producent i stikprøven direkte salg til slutkunder, og dens pris afspejlede de samme elementer som Jintais pris. De to andre EU-producenter i stikprøven var en del af Arcelor Mittal Group. Begge havde ikke direkte salg fra de producerende enheder, men solgte via forretningsmæssigt forbundne enheder. Kommissionen fandt, at de producerende enheder ikke havde deres egen salgsstruktur, men var nødt til at forlade sig på deres forretningsmæssigt forbundne salgsenheder for at gennemføre salget. Med andre ord blev de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, fordelt mellem de producerende enheder, der kun afholdt produktionsomkostningerne, og de forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, der var beliggende i forskellige medlemsstater, afholdt salgs- og markedsføringsomkostningerne. Produktionsenheden pådrog sig ingen salgsomkostninger, og Arcelor Mittals salgsafdeling var fuldstændig integreret i de særskilte juridiske salgsenheder. SA&G-omkostningerne og fortjenesten vedrørende Arcelor Mittal Groups salg blev afholdt af de forretningsmæssigt forbundne salgsenheder ved salg til kunder i Unionen. For at sikre en rimelig sammenligning tog Kommissionen hensyn til salgsenhedens pris ved salg til kunderne i Unionen, da denne pris afspejlede de samme produktions- og markedsføringsomkostninger, der afspejles i eksportprisen krævet af Jintai, som foretog både produktion og salg gennem en enkelt enhed, ligesom den anden stikprøveudtagne EU-producent. Hvis Arcelor Mittals Groups forretningsmæssigt forbundne enheds pris ikke tages i betragtning, ville den faktiske pris blive undervurderet, da den ikke ville afspejle enhedens nødvendige salgsomkostninger ved salg til uafhængige kunder i Unionen. EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne salgsenheder på den ene side og Jintai på den anden side udførte de samme salgsfunktioner, fordi de begge skal 1) finde kunder i Unionen, 2) underskrive salgskontrakter og 3) sikre leverancer og betaling af fakturaer mv. I overensstemmelse med dommene i Hansol (17),,CRIA og CCCMC (18) og Giant Electric Vehicles (19) afspejlede denne sammenligning derfor de respektive økonomiske realiteter og dermed forbundne roller, der spilles af de respektive enheder på både eksportsiden og EU-siden og i en situation, hvor begge enheder konkurrerer på EU-markedet.

(107)

Selv hvis det antages, at imødekommelse af Jintais anmodning (dvs. at Kommissionen justerede EU-erhvervsgrenens salg med henblik på beregningen af underbud ved analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9) ikke ville vise noget underbud, for så vidt angår denne eksporterende producent, ville dette ikke ændre Kommissionens konstatering af underbud, for så vidt angår Kina og begge de pågældende lande som helhed. Jintais eksport til Unionen udgør faktisk kun 6,3 % af den samlede eksport til Unionen og kun 11,6 % af eksporten i stikprøven. Selv om der ikke er tale om underbud, for så vidt angår Jintais eksport, vil konklusionerne om prisunderbud blive bekræftet på grundlag af den anden stikprøveudtagne eksporterende producent for Kina og for begge de pågældende lande. På samme måde vil enhver konklusion vedrørende underbudsniveauet for Jintai ikke påvirke Kommissionens konklusioner om pristryk, som allerede nævnt i betragtning 97 og 104. Jintais priser udviste faktisk et højt målprisunderbudsniveau (jf. betragtning 185).

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(108)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger spurgte CISA, om dataene vedrørende makroøkonomiske indikatorer omfattede data vedrørende Acciaierie d'Italia. Kommissionen svarede bekræftende.

(109)

Derfor bekræftes betragtning 153-157 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

(110)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede CISA Kommissionen om at bekræfte, om den har sikret, at alle producenter, herunder Acciaierie d'Italia, faktisk er medtaget i de relevante datasæt vedrørende de makroøkonomiske indikatorer, og påpegede, at Acciaierie d'Italia alene tegner sig for [5-15] % af den samlede produktion og salg af den pågældende vare i Unionen, hvilket er over det ubetydelige niveau.

(111)

I den forbindelse bekræftede Kommissionen, at der er taget hensyn til data vedrørende Acciaierie d'Italia i de makroøkonomiske indikatorer.

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(112)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, bekræftedes betragtning 158-160 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(113)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende salgsmængde og markedsandel, bekræftedes betragtning 161 og 162 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2.3.   Beskæftigelse og produktivitet

(114)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beskæftigelse og produktivitet, bekræftedes betragtning 163 og 164 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2.4.   Vækst

(115)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til vækst, bekræftedes betragtning 165-167 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(116)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOB, at Kommissionen i sin vurdering af dumpingmargenens størrelse blot gentog de konklusioner, der allerede var draget i forbindelse med andre undersøgelser. F.eks. er konklusionen om, at dumpingmargenerne ligger over bagatelgrænsen, allerede udtrykt i betragtning 141 i forordningen om midlertidig told vedrørende vurderingen af kumulering af importen og kan udledes af selve anvendelsen af midlertidige foranstaltninger. Desuden blev analysen af dumpingimportens mængde og pris foretaget i henhold til artikel 3.1, 3.2 og 3.5 i antidumpingaftalen og kommer til udtryk i betragtning 144-152 i forordningen om midlertidig told. Der blev derfor ikke foretaget nogen specifik analyse af dumpingmargenens størrelse. GOB anmodede derfor Kommissionen om at analysere denne faktor på en måde, der ikke er overflødig, i forhold til andre indikatorer i antidumpingaftalens artikel 3.

(117)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at undersøgelsen af dumpingmargenens størrelse indebærer en undersøgelse af, om virkningerne for EU-erhvervsgrenen i betragtning af dumpingimportens mængde og pris ikke kan anses for at være ubetydelige.

(118)

Kommissionen mindede om, at alle dumpingmargener lå betydeligt over bagatelgrænsen. Importmængden fra de pågældende lande var betydelig i den betragtede periode og i undersøgelsesperioden, mens priserne på dumpingimporten har udøvet prisunderbud og pristryk på EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af dumpingimportens mængde og pris kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener derfor ikke anses for at være ubetydelige og er endog betydelige, jf. Kommissionens konklusion i betragtning 168 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Derfor bekræftedes betragtning 168 og 169 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(120)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftedes betragtning 170-172 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(121)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til arbejdskraftomkostninger, bekræftedes betragtning 173 og 174 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3.3.   Varebeholdninger

(122)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til varebeholdninger, bekræftedes betragtning 175 og 176 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(123)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital, bekræftedes betragtning 177-182 i forordningen om midlertidig told.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(124)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA og Eviosys, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, og at eventuelle negative økonomiske virkninger, som EU-erhvervsgrenen oplevede, faktisk skyldtes andre faktorer såsom virkningerne af covid-19-pandemien. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA sine påstande.

(125)

For det første påpegede CISA og Eviosys, at EU-erhvervsgrenens markedsandel faktisk steg i den betragtede periode i en situation med et faldende EU-forbrug.

(126)

For det andet bemærkede CISA med hensyn til de makroøkonomiske indikatorer, at ingen af dem kunne føre til en konklusion om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Den påpegede, at produktionskapaciteten og hjemmemarkedssalget har været konstante på baggrund af faldende forbrug, hvilket forklarer den klare stigning i markedsandele. Desuden har EU-erhvervsgrenen tydeligvis været i stand til at øge antallet af ansatte, hvilket igen tyder på, at der ikke er tale om væsentlig skade.

(127)

For det tredje bemærkede CISA i forbindelse med de mikroøkonomiske indikatorer, at EU-salgsprisen ikke faldt mellem den betragtede periode og undersøgelsesperioden, og at den i den mellemliggende periode kun havde svinget en smule. Eviosys påpegede også, at EU-erhvervsgrenens salgspriser generelt forblev stabile, og var uenige i Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen »ikke var i stand til at øge salgspriserne for at dække de øgede produktionsomkostninger«, og at dette angiveligt skyldtes »pristryk fra importen«. I den forbindelse hævdede Eviosys, at den faldende efterspørgsel i den betragtede periode kombineret med virkningerne af covid-19-pandemien forhindrede EU-erhvervsgrenen i at øge sine salgspriser.

(128)

For det fjerde pegede CISA på rentabilitetstallene, som viste udsving på trods af, at EU-erhvervsgrenens markedsandel var steget. I denne forbindelse satte CISA spørgsmålstegn ved EU-erhvervsgrenens beslutning om at fortsætte betydelige investeringer, selv om EU-forbruget tydeligvis ikke var stigende, og anmodede Kommissionen om at præcisere de præcise retlige krav, i henhold til hvilke EU-erhvervsgrenen skal foretage investeringer, og sikre deres relevans, for så vidt angår den pågældende vare. CISA bemærkede også, at de øgede produktionsomkostninger slet ikke har nogen forbindelse med eksporten fra Kina, og at Kommissionen derfor bør behandle dette som en faktor, der bryder årsagssammenhængen.

(129)

CISA hævdede endvidere, at i modsætning til de rentabilitetsniveauer, der blev oplyst i forordningen om midlertidig told, anses de relevante markedsprognoser generelt for at være meget positive. CISA henviste til visse artikler (20) og påpegede, at de tre producenter i stikprøven (hvoraf to tilhører samme gruppe) alle er udtrykkeligt nævnt i disse artikler, hvilket tyder på, at Arcelor Mittal øgede sit salg med 44 % sidste år, og at ThyssenKrupp øgede sine kvartalsindtægter med 39 % på årsbasis i december 2021.

(130)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA sin påstand om, at Kommissionen bør vurdere den påståede høje rentabilitet for Arcelor Mittal og ThyssenKrupp efter undersøgelsesperioden. Desuden hævdede CISA og CANPACK, at importpriserne fra Kina og Brasilien er steget betydeligt efter undersøgelsesperioden, og at Kommissionen bør tage hensyn hertil.

(131)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Som anført i betragtning 183 i forordningen om midlertidig told forværredes de økonomiske indikatorer på både makro- og mikroniveau i den betragtede periode. Selv om EU-erhvervsgrenens salgsmængde generelt forblev stabil og opnåede en vis markedsandel i den betragtede periode, forværredes EU-erhvervsgrenens finansielle situation hovedsagelig på grund af de øgede produktionsomkostninger, som ikke kunne dækkes af en tilsvarende stigning i salgspriserne. Det betydelige pristryk, som dumpingimporten udøvede, førte til tab fra 2019, som steg yderligere i undersøgelsesperioden. Selv om antallet af ansatte steg i den betragtede periode, fandt denne stigning hovedsagelig sted i 2019 og 2020. I undersøgelsesperioden afskedigede EU-erhvervsgrenen ansatte.

(132)

Som anført i betragtning 187 i forordningen om midlertidig told forværredes rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet betydeligt i den betragtede periode. Dette havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere driften, foretage de nødvendige investeringer og rejse kapital, hvilket hæmmede dens vækst og endda truede dens overlevelse.

(133)

For så vidt angår investeringer, der foretages for at opfylde lovkrav, påpegede Kommissionen, at disse investeringer vedrører miljømæssige og sociale forpligtelser og ikke er knyttet til nogen forøgelse af produktionskapaciteten.

(134)

Markedsprognoserne, prisudviklingen i importen samt EU-producenternes påståede rentabilitet efter udgangen af den undersøgelsesperiode, som CISA og CANPACK henviser til, er irrelevante for vurderingen af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i undersøgelsesperioden.

(135)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger skabte CISA en forbindelse mellem stigningen i antallet af ansatte og Kommissionens forklaring om, at de foretagne investeringer vedrørte miljømæssige og sociale standarder, og hævdede, at sådanne investeringer ikke ville kræve en stigning i antallet af ansatte. Virksomheden anmodede endvidere Kommissionen om at uddybe det nøjagtige omfang og de nøjagtige beløb for de investeringer, som erhvervsgrenen har foretaget, og som var nødvendige for at opfylde miljømæssige og sociale forpligtelser.

(136)

Kommissionen har ikke knyttet en forbindelse mellem stigningen i beskæftigelsen og de foretagne investeringer. Som anført i betragtning 131 steg beskæftigelsen hovedsagelig i 2019 og 2020, mens den faldt med 8,9 % mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Samtidig fortsatte investeringerne med at stige i undersøgelsesperioden. Kommissionen påpegede også, at den ikke var i stand til at oplyse det nøjagtige omfang og beløb for de investeringer, som virksomhederne i stikprøven havde foretaget, da der er tale om fortrolige oplysninger. Som allerede anført i betragtning 133 var disse investeringer imidlertid ikke knyttet til nogen forøgelse af produktionskapaciteten, men snarere til tilpasning og/eller erstatning af allerede eksisterende kapacitet.

(137)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen derfor, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Kommissionen afviste derfor de interesserede parters påstande om, at der ikke forekom væsentlig skade, og bekræftede betragtning 183-188 i forordningen om midlertidig told.

(138)

Påstandene om andre faktorer, der forvolder skade, behandles i afsnit 5 nedenfor.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1.   Dumpingimportens virkninger

5.1.1.   Mængde og markedsandel for dumpingimporten fra de pågældende lande

(139)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at de pågældende landes markedsandele, som aldrig oversteg 18 %, og som efterfølgende faldt i undersøgelsesperioden, ikke kan anses for at være uforholdsmæssigt høje.

(140)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 192 i forordningen om midlertidig told steg markedsandelen for importen fra de pågældende lande fra 13,1 % i 2018 til 15,4 % i undersøgelsesperioden. Kommissionen anså en sådan markedsandel for at være betydelig og i lyset af de fastlagte prisniveauer i stand til at påvirke EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Kommissionen afviste derfor påstanden og bekræftede sin konklusion i betragtning 190-192 i forordningen om midlertidig told.

5.1.2.   Priser på dumpingimporten fra de pågældende lande og prismæssige virkninger

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Eviosys, at der ikke er bevis for et pristryk fra importen fra de pågældende lande, og at EU-producenternes priser ikke synes at have fulgt de kinesiske eller brasilianske priser, hvilket tyder på, at de ikke var påvirket af sidstnævnte.

(142)

Som forklaret i betragtning 193 i forordningen om midlertidig told lå den gennemsnitlige importpris på importen fra de pågældende lande betydeligt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet, og denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser i et vejet gennemsnit med 11,2 %. De betydelige importmængder til lave priser pressede EU-erhvervsgrenens priser, som ikke kunne dække produktionsomkostningerne, og dermed led den tab.

(143)

Uanset om EU-erhvervsgrenens priser har fulgt de kinesiske og brasilianske priser eller ej, er det desuden klart, at importen fra de pågældende lande til lave priser trykkede EU-erhvervsgrenens priser og dermed havde en negativ prisvirkning. Forekomsten af pristryk er tilstrækkelig i forbindelse med analysen af prisvirkningerne i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 3, til at konkludere, at dumpingimportpriserne havde en betydelig negativ indvirkning på EU-priserne. Påstanden blev derfor afvist, og betragtning 193 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet.

5.1.3.   Årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade

(144)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Eviosys sin påstand om, at der ikke kunne være forvoldt skade som følge af importen fra de pågældende lande, og gentog, at der er et meget begrænset konkurrenceforhold mellem de varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen, og importen fra de pågældende lande på grund af faktorer såsom lavere kvalitetsniveau og manglende egnethed til visse anvendelser, længere leveringstider og højere transportomkostninger samt begrænset kundestøtte, hvilket også forklarer de forskellige priser og det forhold, at de generelt er lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(145)

Eviosys fremlagde imidlertid ikke nye beviser til støtte for sine påstande. Derfor bekræftes betragtning 194-197 i forordningen om midlertidig told.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Import fra tredjelande

(146)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede GOB, at den ikke-skadevoldende pris, der blev beregnet i den foreløbige afgørelse, var på [850-990] EUR/ton. I betragtning af at denne værdi er højere end importprisen på varer fra ikke-undersøgte oprindelseslande (822 EUR/ton), og at importmængden fra ikke-undersøgte oprindelseslande er højere end importmængden med oprindelse i Brasilien og Kina, bør Kommissionen anerkende konsekvenserne i forbindelse med vurderingen af importen fra ikke-undersøgte oprindelseslande som en mulig anden skadesfaktor. Deres skadelige virkninger skal således adskilles og holdes adskilt fra virkningerne af den påståede dumpingimport.

(147)

Som anført i betragtning 199 i forordningen om midlertidig told faldt importmængden fra andre tredjelande og deres markedsandel med henholdsvis 23 % og 21 % i den betragtede periode, og den gennemsnitlige importpris lå tæt på EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris og var betydeligt højere end den gennemsnitlige importpris på varer fra de pågældende lande. I denne forbindelse var det klart, at enhver væsentlig skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes importen af den pågældende vare, som holdt prisniveauet nede. Selv om det ikke kan udelukkes, at de andre importkilder, når der først er indført told på importen af den pågældende vare, vil være årsag til skade for EU-erhvervsgrenen, var de tydeligvis ikke en årsag, der kunne svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der blev konstateret i undersøgelsesperioden.

(148)

Med hensyn til den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris blev denne desuden beregnet på grundlag af et specifikt varesortiment baseret på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske eksport og sammenlignet med hjemtagelsesprisen for importen fra disse eksporterende producenter. Som sådan var den ikke direkte sammenlignelig med de gennemsnitlige cif-importpriser.

(149)

Påstanden blev derfor afvist, og betragtning 198-201 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

5.2.2.   Covid-19-pandemien

(150)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, Eviosys og CANPACK, at covid-19-pandemien og dens økonomiske konsekvenser bryder årsagssammenhængen mellem importen og EU-erhvervsgrenens situation. CISA hævdede, at covid-19-pandemien i overvejende grad er en efterspørgselskrise og ikke en krise med øget import til skade for en erhvervsgren, og at det vigtigste resultat er indstilling af produktionen og dermed en recession på EU-markedet.

(151)

GOB henviste til betragtning 203-205 i forordningen om midlertidig told og hævdede, at Kommissionen syntes at minimere virkningerne af covid-19-pandemien for EU-erhvervsgrenen med den begrundelse, at »forværringen af EU-erhvervsgrenens situation allerede var begyndt før pandemien og fortsatte, efter at EU-erhvervsgrenens produktion var genoptaget i UP«. GOB er af den opfattelse, at dette argument ikke er en tilstrækkelig grund til at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, eftersom ovennævnte pandemi kan have haft negative virkninger for EU-erhvervsgrenen samtidig med den påståede dumpingimport.

(152)

I denne forbindelse henviste Kommissionen til betragtning 203 i forordningen om midlertidig told, hvor den har anerkendt, at covid-19-pandemien havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, navnlig i 2020, hvor EU-erhvervsgrenens produktionsanlæg måtte lukke midlertidigt, og at det er muligt, at covid-19-pandemien kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen insisterede imidlertid på, at forværringen af EU-erhvervsgrenens finansielle situation allerede var begyndt før pandemien og fortsatte i genopretningsperioden efter covid-19, herunder i undersøgelsesperioden. De negative virkninger af covid-19-pandemien kunne derfor ikke betragtes som hovedårsagen til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, i det omfang den ville have svækket årsagssammenhængen mellem en sådan skade og dumpingimporten fra de pågældende lande. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

5.2.3.   Udviklingen i produktionsomkostningerne

(153)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende udviklingen i produktionsomkostningerne efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, bekræftes betragtning 206-209 i forordningen om midlertidig told.

5.2.4.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(154)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påpegede CISA, at EU-erhvervsgrenens eksport var betydelig og udgjorde 22 % i undersøgelsesperioden. Virksomheden henviste endvidere til tabel 14 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at EU-erhvervsgrenens eksportmængde faldt med syv procentpoint, og at eksportpriserne faldt med seks procentpoint. CISA hævdede, at den negative udvikling i forbindelse med eksportsalget havde en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske resultater.

(155)

CANPACK var uenig i Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke var tilstrækkelige til at svække årsagssammenhængen, da tabel 14 i forordningen om midlertidig told klart viser, at EU-producenternes priser ved salg til lande uden for Unionen var på samme niveau som priserne på ECCS med oprindelse i Kina. CANPACK mente, at EU-producenternes argument om, at årsagen til salget uden for Unionen var, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at sælge på EU-markedet, mens der var stor efterspørgsel efter ECCS blandt EU-brugerne, ikke var overbevisende.

(156)

GOB vurderede, at da EU-erhvervsgrenens eksportmængde er højere end den påståede dumpingimport, kunne eksportresultaterne ikke betragtes som en mindre faktor.

(157)

Med hensyn til EU-erhvervsgrenens eksportresultater steg eksportmængden først i 2019 og 2020, før den faldt i undersøgelsesperioden, mens de gennemsnitlige eksportpriser faldt fra 2020. Denne udvikling svarede til en lille stigning i EU-erhvervsgrenens salg i EU mellem 2020 og undersøgelsesperioden. Det lille fald i EU-erhvervsgrenens eksportresultater synes derfor ikke at have en stærk indvirkning på EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske resultater, som forværredes i højere grad i samme periode. Desuden er de negative rentabilitetstal i tabel 12 i forordningen om midlertidig told udelukkende baseret på EU-salget og er derfor ikke et resultat af potentielle eksporttab. Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion i betragtning 213 i forordningen om midlertidig told om, at selv om faldet i eksportresultaterne kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, er det ikke tilstrækkeligt til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, i betragtning af den store andel af EU-salget i forhold til eksportsalget. Kommissionen afviste derfor de interesserede parters påstande i denne henseende.

5.2.5.   Virkning af årlige kontrakter

(158)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var CANPACK uenig i argumentet om, at virkningen af langsigtede (årlige) kontrakter mellem EU-leverandørerne og deres kunder i Unionen på EU-erhvervsgrenens skade er begrænset og ikke kan svække årsagssammenhængen. Ifølge CANPACK er EU-erhvervsgrenens salg, jf. betragtning 214 i forordningen om midlertidig told, baseret på årlige kontrakter, der fastsætter mængder og priser for det følgende år og giver EU-producenterne en minimal (eventuel) margen til at hæve salgspriserne i forbindelse med stigende råvarepriser under anvendelsen af den årlige kontrakt. EU-producenterne baserer deres tilbud på de anslåede priser på råmaterialer og produktionsomkostninger for det næste år under hensyntagen til risikoen for ændringer (i praksis finder forhandlingerne om priserne for det næste år sted i fjerde kvartal af det foregående år).

(159)

I den forbindelse henviste Kommissionen til betragtning 208 i forordningen om midlertidig told, hvor det blev bemærket, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine salgspriser i hele den betragtede periode, som dækker mere end tre år. Da dette mønster blev observeret over en lang periode, kunne det ikke kun forklares med stigningen i råmaterialeomkostningerne og virkningen af de årlige kontrakter i form af faste priser.

(160)

Kommissionen afviste derfor påstanden og bekræftede sin konklusion i betragtning 214 og 215 i forordningen om midlertidig told.

5.2.6.   Forbrug

(161)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger pegede CISA og Eviosys på faldet i forbruget som en relevant faktor, når årsagssammenhængen tages i betragtning. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA sin påstand og hævdede, at faldet i forbruget kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade. De begrundede imidlertid ikke deres påstande. Disse påstande blev derfor afvist.

(162)

GOB var uenig i Kommissionens konklusion i betragtning 218 i forordningen om midlertidig told om, at faldet i efterspørgslen på markedet med 3 % ikke kunne betragtes som en årsag til skade, der svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade. Ifølge GOB kan et fald på markedet også påvirke den indenlandske erhvervsgrens produktionsmængde og faste omkostninger, og det bør analyseres sammen med andre faktorer, der resulterer i de samme virkninger.

(163)

I den forbindelse konkluderede Kommissionen i betragtning 217 i forordningen om midlertidig told, at tallene for EU-salget til trods for faldet på markedet med 3 % forblev konstante, hvilket tydede på, at den skade, som EU-erhvervsgrenen led, ikke skyldtes et mængdetab som følge af faldende efterspørgsel, men snarere pristryk fra importen fra de pågældende lande. Kommissionen afviste derfor påstanden og bekræftede sin konklusion i betragtning 216-218 i forordningen om midlertidig told.

5.3.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(164)

Importmængden fra de pågældende lande og deres markedsandel steg i den betragtede periode, mens priserne faldt. Dette faldt tidsmæssigt sammen med forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Kommissionen bekræftede derfor, at der er en klar årsagssammenhæng mellem denne import og EU-erhvervsgrenens skade.

(165)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOB, at Kommissionen ikke på rette vis adskilte og sondrede mellem på den ene side virkningerne af EU-erhvervsgrenens eksportresultater, faldet i EU-forbruget og virkningerne af covid-19-pandemien og på den anden side virkningerne af dumpingimporten og henviste til appelorganets afgørelse i sagen US — Hot-Rolled Steel (præmis 226).

(166)

GOB anmodede Kommissionen om at revurdere disse tre faktorer, helst på et kumulativt grundlag, med hensyn til deres konsekvenser for EU-erhvervsgrenens produktion og faste omkostninger og adskille og sondre mellem disse virkninger og virkningerne af den påståede dumpingimport.

(167)

Eviosys hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne øge sine salgspriser i den betragtede periode, selv om den stod over for stigende produktionsomkostninger på grund af den faldende efterspørgsel og covid-19-pandemien. Eviosys mente, at Kommissionen burde foretage en mere omhyggelig vurdering af andre faktorers indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(168)

CANPACK mente også, at Kommissionen har undervurderet virkningen af andre faktorer. De var navnlig uenige i, at virkningerne af covid-19-pandemien og manglen på råmaterialer på EU-markedet ikke var tilstrækkelige til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(169)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA også, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad adresserede virkningerne af covid-19-pandemien, mens hele undersøgelsesperioden dækkede det tidsrum, hvor man så de økonomisk mest betydelige virkninger af denne pandemi. CISA hævdede desuden, at de investeringer, der blev foretaget på egen hånd af EU-producenterne i stikprøven, tydeligt forklarede den faldende rentabilitet og den deraf følgende situation for den indenlandske erhvervsgren.

(170)

I den forbindelse bekræftede Kommissionen, jf. betragtning 220 i forordningen om midlertidig told, at den har adskilt og sondret mellem virkningerne af alle de kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten.

(171)

Med hensyn til investeringer bemærkede Kommissionen, at den virksomhed, der havde de højeste investeringsbeløb, havde de bedste resultater blandt virksomhederne i stikprøven. Der var derfor ingen direkte forbindelse mellem EU-erhvervsgrenens rentabilitet og de investeringer, der blev foretaget i undersøgelsesperioden. Investeringerne var snarere nødvendige og retligt påkrævede og burde sammen med de samlede omkostninger have været mulige at finansiere ved hjælp af en rimelig fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, uden dumpingimporten. Denne påstand blev derfor afvist.

(172)

Kommissionen vurderede virkningen af andre faktorer under hensyntagen til bemærkningerne fra interesserede parter og konkluderede, at disse faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen. Faktorer såsom covid-19-pandemien eller de årlige salgskontrakter med faste priser for hele året sammen med den faldende efterspørgsel efter ECCS i den betragtede periode kan ganske vist have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater. Disse faktorer forklarede imidlertid ikke det pristryk, som EU-erhvervsgrenen led i hele den betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden.

(173)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation begyndte før covid-19-pandemien og forstyrrelsen i råmaterialeforsyningen. Desuden bør EU-erhvervsgrenen under normale konkurrencevilkår være i stand til at øge sine salgspriser efter stigningen i omkostningerne til inputmaterialer; virkningen af de årlige kontrakter kunne derfor ikke forklare, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine salgspriser i hele den betragtede periode for at forblive rentabel.

(174)

Kommissionen bekræftede derfor konklusionen i betragtning 219-221 i forordningen om midlertidig told.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

6.1.   Beregning af målprisunderbudsmargenen

(175)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede CISA, at justeringen i forbindelse med fremtidige miljøomkostninger ifølge CISA's opfattelse ikke tog hensyn til eventuelle eksisterende og fremtidige kompensationer til EU-erhvervsgrenen for at kompensere for stigninger i elpriserne. I den forbindelse bekræftede Kommissionen, at sådanne kompensationer ikke er blevet taget i betragtning ved beregningen af de fremtidige miljøomkostninger.

(176)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremførte CSN, at de yderligere fremtidige omkostninger på [10-20] EUR/ton, der er nævnt i betragtning 228 i forordningen om midlertidig told, og som lægges til den ikke-skadevoldende pris, var vilkårlige, spekulative og fordrejede prissammenligneligheden mellem EU-salget og det brasilianske salg. CSN understregede, at Brasilien inden for rammerne af aftalen mellem EU og Mercosur påtog sig stærke forpligtelser med hensyn til bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til multilaterale arbejdsstandarder og -aftaler, multilaterale miljøaftaler samt handel og klimaændringer. Ifølge CSN tilbyder Kommissionen EU-producenterne en beskyttelse, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe skadevoldende dumping, og anmodede Kommissionen om ikke at tilføje yderligere fremtidige omkostninger for Brasilien.

(177)

GOB hævdede før og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at omkostninger forbundet med overholdelse af andre internationale aftaler (såsom Parisaftalen og de aftaler, der blev undertegnet i Den Internationale Arbejdsorganisations regi) var inkluderet i den ikke-skadevoldende pris, selv om de ikke på nogen måde afspejler virkningerne af dumpingimporten. Desuden hævdede GOB, at den fortjenstmargen, der blev anvendt til at beregne den ikke-skadevoldende pris på 6 %, aldrig blev opnået i skadesundersøgelsesperioden, og ved at anvende en fortjenstmargen på 6 % til at beregne den ikke-skadevoldende pris vil Kommissionen derfor mere end opveje de skadelige virkninger af den påståede dumpingimport, hvilket afviger fra det formål, der er fastsat i artikel VI, stk. 2, i GATT 1994. GOB anmodede derfor Kommissionen om at fjerne de yderligere omkostninger fra den ikke-skadevoldende pris.

(178)

I den forbindelse påpegede Kommissionen, at der blev taget hensyn til fremtidige omkostninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, uanset situationen og gennemførelsen af miljø- og arbejdsstandarder i et tredjeland og/eller bilaterale og/eller multilaterale aftaler, som de respektive lande er parter i. Kommissionen anvendte grundforordningen, som udelukkende fokuserer på EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, herunder bl.a. eventuelle fremtidige omkostninger som følge af de aftaler og konventioner, der er omhandlet i denne bestemmelse. Denne bestemmelse kræver ikke, at disse fremtidige omkostninger afspejler virkningerne af dumpingimporten. Anmodningen om at vurdere Brasiliens gennemførelse af lignende internationale aftaler eller aftalen mellem EU og Mercosur (som endnu ikke er trådt i kraft) er irrelevant i denne forbindelse. Kommissionen afviste derfor GOB's påstande.

(179)

Kommissionen bekræftede derfor betragtning 228-232 i forordningen om midlertidig told.

(180)

Med henblik på at fastsætte målprisunderbudsmargenen og for at imødekomme Baosteels bemærkninger vedrørende en eventuel asymmetri anvendte Kommissionen den beregnede eksportpris for Baosteel, der var fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og anvendt analogt, og sammenlignede den med en målpris for EU-erhvervsgrenen, som ikke omfattede SA&G for Arcelor Mittals forretningsmæssigt forbundne salgsenheder. Den således fastsatte målpris blev anvendt i målprisunderbudsberegningerne for alle eksporterende producenter. Der blev derfor ikke taget hensyn til EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne salgsenheders omkostninger, og som følge heraf var der ikke længere nogen asymmetri. Tilgangen med ikke at tage hensyn til EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne salgsenheders omkostninger blev for nylig bekræftet af Retten (21).

(181)

Efter samme fremgangsmåde, som er omhandlet i betragtning 234 i forordningen om midlertidig told, fastsatte Kommissionen derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. For de samarbejdsvillige virksomheder i Kina, der ikke indgik i stikprøven, anvendte Kommissionen de vejede gennemsnitlige margener for de to stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(182)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode på fire uger, der er beskrevet i betragtning 7, og dermed om det var nødvendigt at lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning afspejle i forbindelse med fastsættelsen af målprisunderbudsmargenen.

(183)

På grundlag af data fra Surveillance 2-databasen var importmængderne fra de pågældende lande i forhåndsfremlæggelsesperioden 58 % højere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(184)

For at afspejle den yderligere skade, som var forårsaget af stigningen i importen, besluttede Kommissionen af justere skadestærsklen baseret på stigningen i importmængden, der i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 4, betragtes som den relevante vægtningsfaktor. Den beregnede derfor en multiplikationsfaktor, der blev fastlagt ved at dividere summen af importmængden i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode på 10 109 ton og de 52 uger i undersøgelsesperioden med importmængden i undersøgelsesperioden ekstrapoleret til 56 uger. Det fremkomne tal, dvs. 4,1 %, afspejler den yderligere skade, som den yderligere stigning i importen forårsagede. De endelige skadesmargener blev således multipliceret med denne faktor.

(185)

Den endelige målprisunderbudsmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

Land

Virksomhed

Endelig dumpingmargen (%)

Endelig målprisunderbudsmargen (%)

Folkerepublikken Kina

Baoshan Iron & Steel Co. Ltd

30,7

33,9

Handan Jintai Packing Material Co., Ltd.

53,9

23,9

Andre samarbejdsvillige virksomheder: GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd.; Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd.

34,6

32,2

Alle andre virksomheder

77,9

77,9

Brasilien

Companhia Siderúrgica Nacional

66,8

53,2

Alle andre virksomheder

66,8

53,2

6.2.   Undersøgelse, for så vidt angår Kina, vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt

(186)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jintai bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Den anfægtede, at der forelå en fordrejning (tilbagetrækning af momsrabatter), årsagssammenhængen mellem denne fordrejning og priserne på det kinesiske marked samt hensigtsmæssigheden af de brasilianske priser, der skulle anvendes som internationale referenceværdier.

(187)

For det første blev der konstateret en fordrejning vedrørende tilbagetrækningen af momsrabatten for varmvalsede bredbånd (KN-kode 7208 27), og denne fordrejning fandt sted i hele undersøgelsesperioden. Disse oplysninger findes i dokumentet »Customs Import and Export Tariff of the People's Republic of China«. En nedsættelse eller tilbagetrækning af momsrefusion er en af de situationer, der specifikt er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og giver anledning til fordrejninger af råvarepriserne.

(188)

For det andet mindede Kommissionen om, at det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, er tilstrækkeligt at fastslå, at der foreligger en fordrejning (her tilbagetrækning af momsrabatten), og at de kinesiske råmaterialepriser på hjemmemarkedet er lavere end priserne på repræsentative internationale markeder. Denne bestemmelse indeholder ingen retlig forpligtelse til at bevise årsagssammenhængen mellem denne fordrejning og de lavere priser på det kinesiske marked i henhold til de gældende retlige rammer.

(189)

For det tredje blev der konstateret en betydelig prisforskel i undersøgelsesperioden mellem Jintais og HRC Brazils hjemmemarkedspriser ab fabrik samt priserne ab fabrik fra Tyrkiet (ab fabrik på hjemmemarkedet) (begge indhentet i Metal Bulletin) for varmvalsede bredbånd. Som forklaret i betragtning 242 i forordningen om midlertidig told var disse priser betydeligt højere end Jintais inputpriser, mellem [10-30] % og [30-50] %.

(190)

Endelig undersøgte Kommissionen, om de tyrkiske og brasilianske priser var passende priser, der var repræsentative for de internationale markeder, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Kommissionen bemærkede indledningsvis, at i mangel af specifikke regler om de faktiske priser, der skal anvendes, i grundforordningen har Kommissionen vide skønsbeføjelser i henhold til de europæiske domstoles relevante retspraksis. Med hensyn til substansen i påstanden bemærkede Kommissionen, at et stort antal benchmarkpriser var tilgængelige fra kilder som Metal Bulletin, og at der ikke var noget mere passende gennemsnit til rådighed, f.eks. var der ikke nogen referencepris aggregeret efter region, der kunne anvendes i forbindelse med undersøgelsen. Ved at sammenligne de tyrkiske og brasilianske hjemmemarkedspriser på varmvalsede bredbånd med de andre potentielle internationale referencepriser, der findes i Metal Bulletin, bemærkede Kommissionen, at nogle var højere og nogle lavere, hvilket understøttede konklusionen om repræsentativiteten af de brasilianske og tyrkiske priser som en passende international referencepris. Kommissionen bemærkede også, at de underliggende mængder af varmvalsede bredbånd, der blev handlet i Brasilien, var meget betydelige.

(191)

Jintai hævdede også, at de brasilianske hjemmemarkedspriser på varmvalsede bredbånd blev fordrejet af covid-pandemien. Til dette formål sammenlignede Jintai priserne på varmvalsede bredbånd i Brasilien og Kina. Kommissionen kunne imidlertid ikke tage hensyn til denne sammenligning, da de kinesiske priser på råmaterialer til den pågældende vare, herunder varmvalsede bredbånd, var genstand for væsentlige fordrejninger, som det fremgår af betragtning 75 i forordningen om midlertidig told og bekræftes i betragtning 46 ovenfor. Som anført i betragtning 55 forekom prisstigningen på det brasilianske hjemmemarked desuden samtidig med en global stigning i priserne på flade produkter af stål. Endelig var Jintais priser på varmvalsede bredbånd også betydeligt lavere end de tyrkiske hjemmemarkedspriser ab fabrik, der fremgår af Metal Bulletin.

(192)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Jintai yderligere bemærkninger vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Den hævdede, at det er en nødvendig betingelse, men ikke en tilstrækkelig betingelse, at der foreligger en fordrejning. Den kinesiske regering fremsatte en lignende bemærkning efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen bemærkede, at grundforordningens artikel 7, stk. 2a, fastsætter, at der foreligger en fordrejning, hvis en pris på et råmateriale som følge af en række foranstaltninger, der er identificeret i nævnte bestemmelse, er »betydeligt lavere end priserne på repræsentative internationale markeder«, og at dette råmateriale skal tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne. Disse to betingelser betyder, at den konstaterede fordrejning er en alvorlig fordrejning, som med stor sandsynlighed vil påvirke den kinesiske erhvervsgrens konkurrenceevne og samtidig forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Desuden mindede Kommissionen om, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b, blev foretaget en yderligere analyse, inden der blev truffet afgørelse om, hvorvidt grundforordningens artikel 7, stk. 2, skulle anvendes. Ved den relevante analyse i denne forbindelse har Kommissionen vide skønsbeføjelser (22). Anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, er derfor ikke automatisk som hævdet af Jintai, men snarere resultatet af en omfattende analyse.

(193)

Det kan konkluderes, at parterne ikke fremlagde overbevisende dokumentation for, at de brasilianske og tyrkiske hjemmemarkedspriser ab fabrik ikke var repræsentative for de internationale markeder. Kommissionen bekræftede derfor sin foreløbige konklusion om at betragte disse priser som en international referencepris, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

(194)

Påstanden blev afvist på grundlag af ovenstående, og betragtning 235-243 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet.

(195)

I overensstemmelse med betragtning 239 i forordningen om midlertidig told undersøgte Kommissionen yderligere, om andre mulige råmaterialer såsom koldvalsede bredbånd var genstand for fordrejninger, jf. artikel 7, stk. 2a. Kommissionen fandt, at ingen af de råmaterialer, der tegnede sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, var genstand for fordrejninger, jf. artikel 7, stk. 2a, i undersøgelsesperioden. Kommissionen bekræftede endvidere, at for så vidt angår den anden stikprøveudtagne eksporterende producent, Baosteel, som ikke købte varmvalsede bredbånd i Kina, blev gradueringen af reglen om lavere told irrelevant, da dumpingmargenen var lavere end målprisunderbudsmargenen.

(196)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger henviste GOC til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og hævdede, at formålet med at vurdere, om priserne på råmaterialer er fordrejede, er at undersøge, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Ifølge GOC betyder forekomsten af fordrejninger af råmaterialepriserne ikke nødvendigvis, at skadesmargenen bør forhøjes til dumpingmargenens niveau. GOC hævdede, at Kommissionen ikke havde foretaget en vurdering af, om målprisunderbudsmargenen var tilstrækkelig til at afhjælpe skaden, og anvendte dumpingmargenen direkte, hvilket er i strid med kravene og formålet med EU-retten.

(197)

Jintai henviste til nylige undersøgelser, hvor Kommissionen fastsatte skadesmargenen til målprisunderbudsmargenen, og hævdede, at en sådan margen ville afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Selv hvis Kommissionen fandt, at underbudsmargenen for Jintai ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe skaden, bør skadesmargenen ikke automatisk fastsættes på samme niveau som dumpingmargenen, men bør fastsættes efter en anden rimelig metode. Jintai anmodede derfor Kommissionen om at anvende den beregnede målprisunderbudsmargen til at fastsætte skadestærsklen eller til at beregne en anden rimelig skadesmargen for Jintai.

(198)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at grundforordningens artikel 7, stk. 2a, fastsætter, at »når Kommissionen undersøger, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden, skal den tage hensyn til, om fordrejninger af råvarepriserne gør sig gældende for den berørte vare«, og artikel 7, stk. 2b, fastsætter, at »hvis Kommissionen på grundlag af alle de indgivne oplysninger klart kan konkludere, at det er i Unionens interesse at fastsætte de midlertidige afgifters beløb i overensstemmelse med denne artikels stk. 2a, finder denne artikels stk. 2 ikke anvendelse«. Når Kommissionen fastslår, at der foreligger fordrejninger af råmaterialepriserne med hensyn til den pågældende vare, og konkluderer, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told til dumpingniveauet, er Kommissionen ikke forpligtet eller berettiget til at beregne »en anden rimelig skadesmargen« end dumpingmargenen, som Jintai anmodede om. I alle de tilfælde, hvor det konkluderes, at anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, er berettiget, som i det foreliggende tilfælde, i betragtning af den yderligere skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt som følge af fordrejninger af råmaterialepriserne i eksportlandet, anses det for passende at fastsætte det toldniveau, der anses for nødvendigt for at afhjælpe en sådan yderligere skade, i forhold til dumpingmargenen. Kommissionen afviste derfor GOC's og Jintais påstande og bekræftede anvendelsen af margenen til at fastsætte tolden til dumpingniveauet for Jintai, jf. betragtning 277 i forordningen om midlertidig told.

(199)

Derfor bekræftes betragtning 275-280 i forordningen om midlertidig told.

7.   UNIONENS INTERESSER

7.1.   Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b

(200)

I den foreløbige fase konkluderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, at det klart var i Unionens interesse at fastsætte toldsatsen for Jintai på samme niveau som den dumpingmargen, der blev konstateret på grund af fordrejninger af råmaterialepriserne.

7.1.1.   Uudnyttet kapacitet i eksportlandet

(201)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende uudnyttet kapacitet i eksportlandet, bekræftes betragtning 245 og 246 i forordningen om midlertidig told.

7.1.2.   Konkurrence vedrørende råmaterialer

(202)

Det relaterede spørgsmål vedrørende de kinesiske hjemmemarkedspriser på varmtvalsede bredbånd blev behandlet i betragtning 186-194. Da der ikke blev fremsat mere specifikke bemærkninger vedrørende konkurrencen vedrørende råmaterialer, bekræftes betragtning 247 og 248 i forordningen om midlertidig told.

7.1.3.   Virkning for EU-virksomhedernes forsyningskæder

(203)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Eviosys, Astir Vitogiannis og CANPACK yderligere påstande om, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til at levere de nødvendige mængder ECCS, hvilket tvang dem til at forlade sig på import fra Kina. De hævdede også, at import fra andre tredjelande ikke er et alternativ på grund af de lange og komplekse valideringsprocesser, manglen på et tilstrækkeligt udvalg af specifikationer og toldkontingenterne i henhold til EU-beskyttelsesforanstaltningerne.

(204)

Kommissionen vurderede nøje al dokumentation fra EU-brugerne og EU-erhvervsgrenen i denne forbindelse.

(205)

Selv om de tre brugere i meget forskelligt omfang er afhængige af import fra Kina, bemærkede Kommissionen, at en meget lille del af ECCS fra Kina er blevet købt hos Jintai, og at størstedelen af mængderne blev købt hos Baosteel, som ikke vil blive påvirket af anvendelsen af bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Jintai eller hos de to andre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(206)

Kommissionen fandt derfor, at anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for Jintai, som også vil påvirke toldniveauet for de ikke samarbejdsvillige kinesiske eksportører, ikke ville føre til alvorlige forstyrrelser i værdikæden for EU-brugerne. De kunne faktisk købe ECCS hos Baosteel og de to andre samarbejdsvillige, men ikke stikprøveudtagne kinesiske virksomheder. Så meget desto mere i betragtning af, at den endelige antidumpingtold for Baosteel nedjusteres betydeligt som følge af de justeringer, der er forklaret i betragtning 57-60, hvilket også medførte en nedjustering af tolden for de samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven. Desuden kunne brugerne også importere ECCS fra andre tredjelande, der ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger.

7.1.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b

(207)

Kommissionen bekræftede sin konklusion i betragtning 252 og 253 i forordningen om midlertidig told om, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told for Jintai i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a.

7.2.   Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 21

7.2.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(208)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 255 og 256 i forordningen om midlertidig told.

7.2.2.   Brugeres og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser

(209)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var tre brugere, nemlig Eviosys, CANPACK og Astir Vitogiannis, stærkt uenige i Kommissionens foreløbige konklusion om Unionens interesser og gentog deres påstande om, at der er flere alvorlige forsyningsproblemer, når brugerne afgiver ordrer til EU-producenter af ECCS, hvilket fører til knaphed på EU-markedet, og at EU-producenterne eksporterer en betydelig del af den ECCS, de producerer.

(210)

De tre ovennævnte brugere fremlagde visse beviser for, at EU-producenterne afviste eller fandt det umuligt at levere de ønskede mængder ECCS, og at det var vanskeligt at levere de aftalte mængder fuldt ud og regelmæssigt.

(211)

Eviosys udtrykte bekymring over, at de to EU-producenter, ThyssenKrupp og ArcelorMittal, udnytter deres markedssituation, hvor de er to nøgleaktører med en meget høj samlet markedsandel og en betydelig beskyttelse — som følge af de gældende beskyttelsesforanstaltninger — mod import, idet de fører en politik med eksorbitante prisstigninger, navnlig siden 2021.

(212)

Eviosys, CANPACK og Astir Vitogiannis var uenige i Kommissionens konklusion om, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække efterspørgslen på EU-markedet. Selv om det var korrekt, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig kapacitet og teoretisk kan være i stand til at betjene EU-markedet, er virkeligheden ifølge dem, at EU-producenterne ikke er villige til at levere eller ikke kan opfylde deres kunders mængdemæssige efterspørgsel, samtidig med at de eksporterer over 20 % af deres samlede produktion. Ifølge Astir Vitogiannis ville selv EU-erhvervsgrenens teoretiske kapacitet med en udnyttelsesgrad på 100 % ikke være tilstrækkelig til at dække hele EU-efterspørgslen. Enhver afbrydelse eller force majeure fra EU-producenternes side, som allerede har fundet sted mange gange tidligere, påvirker i alvorlig grad deres produktion af ECCS og påvirker som følge heraf levedygtigheden af de aftagerindustrier, der er stærkt afhængige af denne koncentrerede leverandørindustri. CANPACK gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse.

(213)

Tværtimod insisterede EU-erhvervsgrenen på, at den har tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen på EU-markedet, og at den kan omdirigere eksportsalget til EU-markedet for at dække efterspørgslen, hvilket allerede er sket. EU-producenterne hævdede også, at de tidligere forsyningsproblemer snarere skyldtes prisovervejelser end mangel på produktion og forsyning. EU-erhvervsgrenen anførte endvidere, at efterspørgslen i Unionen i øjeblikket er faldende, og at den derfor ville have mulighed for at levere yderligere mængder.

(214)

CANPACK hævdede både efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger, at situationen efter undersøgelsesperioden og markedsforholdene adskiller sig væsentligt fra den situation, der fik EU-producenterne af ECCS til at indlede undersøgelsen, og som eksisterede i undersøgelsesperioden. På nuværende tidspunkt er de priser på ECCS, som de kinesiske producenter tilbyder, mere sammenlignelige eller endog højere end priserne på EU-markedet. CANPACK hævdede, at niveauet for de foranstaltninger, som Kommissionen indførte, tydeligvis ikke er tilstrækkeligt, og at niveauet for den midlertidige told var flere gange højere end forskellen mellem priserne på ECCS med oprindelse i henholdsvis Unionen og Kina. Ifølge CANPACK ville foranstaltningerne føre til en enorm differentiering af de priser, EU-producenterne og de kinesiske ECCS-producenter tilbyder, hvilket ville åbne mulighed for yderligere prisstigninger fra EU-producenternes side samt et duopol med to store ECCS-producenter i Unionen. Indførelsen af foranstaltningerne ville derfor medføre finansielle tab for de brugere af ECCS i Unionen, der importerer ECCS fra Kina. Desuden bør der tages hensyn til, at brugerne af ECCS i Unionen som følge af indførelsen af antidumpingtold vil have lavere fortjenstmargener og vil skulle vælte eventuelle prisstigninger på ECCS over på forbrugerne (som allerede kæmper med høj inflation) eller i værste fald endda opgive deres aktiviteter.

(215)

Astir Vitogiannis anmodede også Kommissionen om at tage hensyn til udviklingen efter undersøgelsesperioden i forbindelse med vurderingen af Unionens interesser. Den påpegede, at selv om det i grundforordningens artikel 6, stk. 1, hedder følgende: »[O]plysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning«, fastholdt Unionens retsinstansers faste retspraksis klart, at grundforordningens artikel 6, stk. 1, kun vedrører vurderingen af dumping og skade og ikke vurderingen af Unionens interesser. I den forbindelse henviste Astir Vitogiannis til Kazchrome-sagen, hvor Retten bekræftede, at »grundforordningens artikel 6, stk. 1, ikke finder anvendelse på konstateringen af, om Fællesskabet har en interesse som omhandlet i grundforordningens artikel 21, stk. 1, hvilket betyder, at der til brug for denne konstatering kan tages hensyn til oplysninger fra en periode efter undersøgelsesperioden,« (23) og CPME-sagen, hvor Retten fandt, at vurderingen af Unionens interesse, indebærer en »forudsigelse, der bygger på antagelser om fremtidige begivenheder, som omfatter bedømmelsen af komplekse økonomiske situationer« (24). Mere specifikt hævdede Astir Vitogiannis, at EU-erhvervsgrenen i perioden efter undersøgelsesperioden havde øget sine salgspriser med næsten 100 %, mens omkostningerne var steget i meget mindre omfang, hvilket resulterede i sunde og stærke fortjenstmargener i henhold til de seneste finansielle resultater, som klagerne selv har oplyst.

(216)

Kommissionen overvejede nøje alle ovennævnte argumenter, herunder dem, der vedrørte udviklingen efter undersøgelsesperioden. Med hensyn til prisniveauet efter undersøgelsesperioden bemærkede Kommissionen, at priserne faktisk steg, men havde ingen beviser for, at sådanne højere priser var strukturelle. Tværtimod fastslog Kommissionen, for så vidt angår importpriserne fra de pågældende lande, at importpriserne efter deres første højdepunkt i perioden efter undersøgelsesperioden og navnlig i februar begyndte at falde både umiddelbart før og i forhåndsfremlæggelsesperioden (25) på trods af meddelelsen om den kommende indførelse af midlertidig told. Med hensyn til de påståede forsyningsproblemer på EU-markedet var Kommissionen ved afvejningen af de forskellige interesser ikke overbevist om, at disse var af et tilstrækkeligt omfang og størrelse til at rejse tvivl om foranstaltningernes eksistens eller omfang. I den forbindelse noterede Kommissionen sig EU-erhvervsgrenens erklæring om, at balancen mellem udbud og efterspørgsel er ved at ændre sig til fordel for køberne af ECCS, idet priserne allerede er faldende, hvilket fremgår af prisudviklingen for importen fra de pågældende lande. Kommissionen bemærkede også, at EU-erhvervsgrenen var rede til at omdirigere eksportsalget til EU-markedet for at dække et eventuelt efterspørgselsmæssigt overskud, som det allerede er sket tidligere. I betragtning af den forventede økonomiske afmatning i resten af 2022 og 2023 (26) forventes hverken priserne eller efterspørgslen desuden at stige yderligere. Kommissionens mindede også om, at det i grundforordningens artikel 21, stk. 1, specificeres, at »der skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence«. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at brugerne ikke argumenterede overbevisende for, at det påtænkte niveau for foranstaltninger ville påvirke deres rentabilitet og drift i et sådant omfang, at det opvejede behovet for at indføre foranstaltninger for at forhindre de forvridende virkninger og den væsentlige skade, som dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen. Som forklaret i betragtning 265 i forordningen om midlertidig told viste det sig på grundlag af data fra Eviosys, den eneste bruger, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, at virksomheden ville være i stand til at absorbere en mulig omkostningsstigning i betragtning af virksomhedens nuværende rentabilitet fra salg af varer, hvori ECCS indgår, og andelen af importen fra de pågældende lande i dens indkøbsportefølje. Denne konklusion er ikke blevet draget i tvivl efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen fandt således ikke, at udviklingen efter undersøgelsesperioden betød, at indførelsen af foranstaltninger ville være uhensigtsmæssig i betragtning af alle de forskellige interesser, der var på spil.

(217)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Eurofer, at Astir for nylig har afvist leverancer og ikke forhørte sig om mulige fremtidige leverancer, mens Eviosys' efterspørgsel faldt i 2022. Kommissionen bemærkede, at størstedelen af beviserne blev fremlagt af EU-producenterne, men ikke blev bekræftet af citater fra korrespondance med de respektive brugere. Kommissionen var derfor ikke i stand til at efterprøve de yderligere beviser, der var blevet fremlagt, navnlig i betragtning af, at de blev fremlagt for sent under proceduren.

(218)

Astir Vitogiannis samt CISA og CANPACK udtrykte efter den endelige fremlæggelse af oplysninger også bekymring over, at antidumpingforanstaltningerne i den form og på det niveau, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, i uforholdsmæssig og urimelig grad beskytter og styrker EU-producenternes duopol til ekstrem skade for uafhængige brugere og forarbejdningsvirksomheder. Virksomheden hævdede endvidere, at stigningen i omkostningerne for EU-brugerne vil gøre dem betydeligt mindre konkurrencedygtige sammenlignet med leverandører af ECCS-baserede varer (metalemballage, crown corks) i tredjelande, hvor der ikke er indført antidumpingforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger vil medføre betydelige omkostningsstigninger for brugere og forarbejdningsvirksomheder på bekostning af deres rentabilitet, da de ikke selv er i stand til fuldt ud at absorbere sådanne omkostningsstigninger, da ECCS udgør en væsentlig del af omkostningerne til de endelige produkter (elementer til emballering af føde- og drikkevarer, crown corks osv.). Astir Vitogiannis hævdede, at overvæltning af omkostningsstigningen i fuld udstrækning længere nede i forsyningskæden ganske enkelt er urealistisk og underbyggede sin påstand med dokumentation.

(219)

For så vidt angår råmaterialer og ordrer, der allerede er i transit, er Astir Vitogiannis desuden bekymret over, at antidumpingforanstaltningerne på et så højt niveau og deres anvendelse allerede i den foreløbige fase udgør en meget høj risiko for EU-brugerne, som står over for en situation, hvor de ikke vil være i stand til at importere materialet på grund af de ekstreme finansielle konsekvenser og sikkerhedsstillelser, der kræves i forbindelse med importtoldprocessen. Astir Vitogiannis anmodede derfor Kommissionen om at tage disse særlige omstændigheder i betragtning og sikre, at der træffes foranstaltninger for at begrænse konsekvenserne af midlertidige antidumpingforanstaltninger for varer, der var i transit.

(220)

Som også forklaret i betragtning 216 forlod disse brugere sig på relativt generelle erklæringer og kvantificerede og underbyggede ikke foranstaltningernes indvirkning på deres rentabilitet og levedygtighed. Tværtimod fremgik det, som forklaret i betragtning 265 i forordningen om midlertidig told, at Eviosys, som er den eneste bruger, der indsendte en spørgeskemabesvarelse og data om omkostninger og rentabilitet, ville være i stand til at absorbere en mulig omkostningsstigning. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(221)

Eviosys udtrykte også bekymring over den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingforanstaltninger, hvis kombinerede virkninger på de samme importerede varer ville forværre eventuelle negative afsmittende virkninger af hver foranstaltning på Unionens brugere og forbrugere. Eviosys henviste til tidligere indlæg, hvor virksomheden har forklaret, at de gældende beskyttelsesforanstaltninger i kombination med andre nylige udviklinger på stålmarkedet i Europa og på verdensplan har ført til en betydelig forsyningsknaphed på ECCS i Unionen, hvilket har påvirket både Eviosys og stålemballeringsindustrien som helhed. Dette vedrører ikke kun import fra Kina, men også import fra andre tredjelande — hvoraf nogle end ikke er tildelt et landespecifikt kontingent under beskyttelsesforanstaltningerne. Eviosys var uenig i Kommissionens erklæring i betragtning 250 i forordningen om midlertidig told om, at EU-brugere kunne »købe den undersøgte vare fra andre tredjelande«. Hvis der indføres antidumpingtold på importen fra Kina og Brasilien, vil sådanne foranstaltninger ifølge Eviosys yderligere forværre situationen med begrænsede forsyninger på EU-markedet, navnlig i betragtning af det ekstremt høje toldniveau, som Kommissionen midlertidigt har indført.

(222)

Kommissionen mindede om, at antidumpingforanstaltningerne kun finder anvendelse, hvis og i det omfang importen af den pågældende vare ikke er omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne. I henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 (27) findes der ikke samtidig dobbelt afhjælpning for den samme vare. Dette princip vil også blive afspejlet i nærværende forordning, jf. betragtning 262 og 263. Under alle omstændigheder undlod parterne at dokumentere, hvordan kombinationen af foranstaltningerne rent faktisk ville påvirke dem på en så negativ måde, at indførelsen af antidumpingforanstaltningerne var i strid med Unionens interesser. Dette argument blev derfor afvist.

(223)

CANPACK var både efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger uenig i Kommissionens konklusion om, at EU-brugere af ECCS har et alternativ i form af ECCS-forsyninger fra tredjelande, da de beskyttelsestoldkontingenter, der er indrømmet andre tredjelande, er lavere end dem, der er indrømmet Kina, og dermed forbruges meget hurtigere. CANPACK hævdede, at i modsætning til Kommissionens påstand i forordningen om midlertidig told var priserne på ECCS med oprindelse i Japan og Sydkorea i undersøgelsesperioden ikke væsentligt højere, men sammenlignelige med den gennemsnitlige pris på importen fra Kina (Japan 776 EUR (+ 8,5 % i forhold til de kinesiske priser), Sydkorea 763 EUR (+ 6,7 % i forhold til de kinesiske priser), mens omkostningsniveauet i disse to lande er højere end i Kina.

(224)

Astir Vitogiannis påpegede også, at den meget høje antidumpingtold reelt vil udelukke størstedelen af importen fra Kina og Brasilien, mens der ikke er nogen realistiske og tilstrækkelige alternative forsyninger fra andre tredjelande, og var uenig i Kommissionens påstand om, at faldende import fra andre ikke-undersøgte lande angiveligt skyldes lave og dumpede importpriser fra Brasilien og Kina, og at »uden dumpingimport fra de pågældende lande ville importen fra andre tredjelande stige, da salgspriserne på EU-markedet ville være mere attraktive«. Ifølge Astir Vitogiannis viser de tilgængelige data fra Eurostat, at importpriserne fra ikke-undersøgte lande (f.eks. Det Forenede Kongerige og Sydkorea) er steget betydeligt i den seneste tid (dvs. efter udgangen af undersøgelsesperioden) til trods for de påståede lave dumpingpriser fra Kina og Brasilien, og på trods af at importmængderne fra disse ikke-undersøgte lande faldt samtidig. Dette viser endvidere, at importen fra andre tredjelande ikke kan anvendes som en gyldig og garanteret backup for mistet import fra Brasilien og Kina. Endelig hævdede Astir Vitogiannis, at import fra andre tredjelande kræver en lang kvalificerings- og valideringsproces på op til et år på grund af virksomhedens karakter.

(225)

Kommissionen var uenig. Som allerede forklaret i betragtning 250 i forordningen om midlertidig told konstaterede Kommissionen, at den samlede importmængde fra andre tredjelande faldt med 23 % i den betragtede periode, samtidig med at importen fra de pågældende lande steg. Uden dumpingimport fra de pågældende lande ville importen fra andre tredjelande sandsynligvis stige, da EU-markedet ville være mere attraktivt, og der kunne opkræves højere priser. Ifølge oplysninger fra EU-erhvervsgrenen begyndte priserne desuden allerede at falde i maj 2022, hvilket som forklaret i betragtning 216 også blev bekræftet af priserne på importen fra de pågældende lande; balancen ændrede sig til fordel for købere, og man er under alle omstændigheder rede til at omdirigere en del af eksportsalget til købere i Unionen. Denne påstand blev derfor afvist.

(226)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CISA, at det aktuelle inflationspres i Unionens økonomi sammen med presset på forsyningskæderne og den begrænsede tilgængelighed af den pågældende vare og dens råmaterialer som følge af den geopolitiske udvikling samt de alvorlige forstyrrelser i den globale forsyningskæde burde få Kommissionen til at opgive foranstaltningerne eller i det mindste suspendere dem. Desuden hævdede CISA og GOC, at ECCS primært anvendes til at producere billige fødevarer på dåse, som EU-forbrugerne med de lavere indkomstniveauer er afhængige af, dvs. de forbrugere, som allerede oplever øgede leveomkostninger på grund af inflationen. CISA og GOC henviste også til bemærkningerne fra Eviosys vedrørende forsyningsknaphed på EU-markedet og påpegede endvidere EU-producenternes stærke markedsstyrke på bekostning af aftagerindustriens forhandlingsposition. De henviste i denne forbindelse til Kommissionens afgørelse af 11. juni 2019 om forbud mod et joint venture mellem Tata steel og ThyssenKrupp (28).

(227)

Kommissionen var uenig. For det første bemærkede den, at disse påstande fra CISA var generelle, og at der ikke blev fremlagt nogen egentlig forklaring eller dokumentation for virkningen af de nævnte faktorer på brugernes situation. Som forklaret i betragtning 266 i forordningen om midlertidig told vedrørende den mulige indvirkning på fødevarepriserne underbyggede Eviosys desuden ikke sin påstand om, at stigningen i ECCS-priserne ville føre til en stigning i priserne på fødevareemballage og i sidste ende til en stigning i fødevarepriserne, eller at sådanne potentielle stigninger ville være af samme omfang som stigningen i ECCS-priserne. Desuden anvendes ECCS kun til dåsernes ender, mens hvidblik, som er dyrere, anvendes til dåsekroppen. Derfor er det ikke sandsynligt, at en eventuel stigning i ECCS-priserne alene vil påvirke priserne på fødevareemballage væsentligt. Denne konklusion er ikke blevet draget i tvivl efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen afviste derfor CISA's og GOC's påstande.

(228)

Som konklusion bemærkede Kommissionen, at en afgørelse om, hvorvidt det af hensyn til Unionens interesser er nødvendigt at gribe ind i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, skal baseres på en vurdering af alle de forskellige interesser som helhed. I en sådan undersøgelse tages der særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence.

(229)

Kommissionen vurderede nøje alle påstande og beviser vedrørende Unionens interesser og efterprøvede, om den beskyttelse, der blev tilbudt EU-erhvervsgrenen ved foranstaltningerne, ville være klart uforholdsmæssig i forhold til brugernes interesser, jf. dette afsnit.

(230)

I betragtning af det klare billede af dumping og skade konkluderede Kommissionen, at endelige foranstaltninger er berettigede for at gøre det muligt for EU-producenterne at vende tilbage til bæredygtige fortjenstniveauer. Kommissionen konkluderede navnlig, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og behovet for at beskytte den mod dumpingimport fra de pågældende lande gik forud for de spørgsmål, som brugerne havde rejst. I lyset af de spørgsmål, der er beskrevet af brugerne, og markedsudviklingen efter undersøgelsesperioden, som nærmere forklaret i betragtning 244, overvejede Kommissionen ikke desto mindre at anvende en form for told, der ville være bedre egnet til denne udvikling.

(231)

Kommissionen bekræftede derfor den foreløbige konklusion om, at der ikke var tilstrækkelige tvingende årsager til, at det ikke skulle være i Unionens interesse i henhold til grundforordningens artikel 21 at indføre endelige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare.

7.2.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(232)

I betragtning af ovenstående bekræftede Kommissionen konklusionen i betragtning 274 i forordningen om midlertidig told om, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af ECCS med oprindelse i de pågældende lande.

8.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

8.1.   Endelige foranstaltninger

(233)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(234)

Efter samme fremgangsmåde, som er beskrevet i betragtning 278 i forordningen om midlertidig told, blev den endelige told for de andre samarbejdsvillige virksomheder i Kina, der ikke indgik i stikprøven, baseret på den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der blev fastsat for de to stikprøveudtagne virksomheder i Kina, og som i modsætning til nævnte margen i den foreløbige fase var lavere end den vejede gennemsnitlige skadesmargen.

(235)

Efter de præciseringer og korrektioner, som Kommissionen foretog den 16. september 2022, bemærkede CISA, at det stadig var uklart, om den faste told for andre samarbejdsvillige virksomheder var baseret på den dumpingmargen eller skadesmargen, der var konstateret for disse virksomheder. Desuden gentog CISA sit argument om, at Kommissionen ikke konkluderede noget vedrørende råmaterialer for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Som følge heraf bør grundforordningens artikel 7, stk. 2a og stk. 2b, ikke finde anvendelse på disse virksomheder.

(236)

Kommissionen præciserede, at den faste told for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, var baseret på den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, som var lavere end den vejede gennemsnitlige skadesmargen, der blev konstateret. Kommissionen fandt desuden, at stikprøven af de eksporterende producenter i Kina var repræsentativ, og som anført i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told anfægtede eller fremsatte ingen af parterne bemærkninger til den udtagne stikprøve. Konklusionerne vedrørende virksomhederne i stikprøven, herunder vedrørende grundforordningens artikel 7, stk. 2a og stk. 2b, for Jintai, blev derfor også anset for at være repræsentative for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at tage hensyn til disse resultater ved beregningen af de vejede gennemsnitlige skades- og dumpingmargener for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, på grundlag af de to virksomheder i stikprøven. Den afviste derfor påstanden.

(237)

Som forklaret i betragtning 279 og 280 i forordningen om midlertidig told blev den landsdækkende told i betragtning af den lave grad af samarbejdsvilje fra producenter i Kina og det forhold, at toldsatsen for Jintai blev baseret på den dumpingmargen, der blev konstateret i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, baseret på de højeste dumpingmargener, der blev konstateret pr. varetype solgt i repræsentative mængder af Jintai. Kommissionen behøvede ikke at beregne målprisunderbuds- eller skadesmargenerne for ikke samarbejdsvillige virksomheder på grund af konklusionerne om fordrejninger af råmaterialepriserne i henhold til artikel 7, stk. 2a.

(238)

Samarbejdsgraden i Brasilien var høj, og som følge heraf blev resttolden fastsat på samme niveau som for Companhia Siderúrgica Nacional.

(239)

I den foreløbige fase indførte Kommissionen værditold. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede CSN, Eviosys, Baosteel og det græske udenrigsministerium Kommissionen om at overveje at anvende en minimumsimportpris i stedet for værditold. CSN hævdede, at en minimumsimportpris ville gøre det muligt for EU-producenterne at overvinde virkningerne af den påståede skadevoldende dumping og samtidig forhindre eventuelle negative virkninger af urimelige prisstigninger efter undersøgelsesperioden, som kunne have en betydelig negativ indvirkning på brugernes forretning. En minimumsimportpris vil også imødekomme brugernes bekymringer, da de frygter en mangel på den pågældende vare, og vil forhindre alvorlige forstyrrelser i udbuddet på EU-markedet.

(240)

Kommissionen vurderede disse påstande og fandt, at en minimumsimportpris ikke var en passende form for told, da den har tendens til at fastsætte prisen på et fast niveau og dermed har potentiale til at påvirke markedet stærkere. Dette kunne være særligt problematisk i den foreliggende sag, hvor markedet er kendetegnet ved et beskedent antal EU-producenter. Desuden er en minimumsimportpris ofte ikke en passende form for told for markeder, der er udsat for udsving (f.eks. udsving i råmaterialepriserne), hvilket er tilfældet for stålprodukter. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(241)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Eviosys og Baosteel deres anmodning om at overveje at anvende en minimumsimportpris. Denne anmodning blev støttet af CANPACK. Desuden foreslog Eviosys, at en minimumsimportpris kombineret med en værditold, der finder anvendelse, når minimumsimportprisen ikke overholdes, bør finde anvendelse i de første to år af anvendelsen af foranstaltningerne, hvorefter en fast told automatisk erstatter minimumsimportprisen. Eviosys begrundede sin anmodning med ekstraordinære omstændigheder vedrørende EU-producenternes adgang til forsyninger af den pågældende vare, som efter virksomhedens opfattelse vil blive løst inden for de næste to år. Desuden henviste virksomheden til flere tidligere forordninger (29), hvor Kommissionen ændrede tolden til en minimumsimportpris for at beskytte brugernes interesser og forhindre forsyningsknaphed. Desuden henviste den til tidligere undersøgelser, hvor varigheden af antidumpingforanstaltningerne var begrænset til to år på grund af usædvanlige markedsforhold (30).

(242)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger støttede Eurofer Kommissionens konklusioner om, at en minimumsimportpris ikke ville være en passende antidumpingtold i den foreliggende undersøgelse på grund af den nylige kraftige stigning i produktionsomkostningerne for ECCS, som påvirker salgsprisen på ECCS. En minimumsimportpris ville derfor ikke i tilstrækkelig grad hjælpe erhvervsgrenen. Desuden var denne sag væsentligt forskellig fra tidligere undersøgelser, hvor der blev anvendt en minimumsimportpris, og minimumsimportpriser er lette at omgå eller absorbere.

(243)

Kommissionen bemærkede, at hverken Eviosys eller Baosteel fremlagde nye oplysninger eller beviser til støtte for deres gentagne anmodninger om indførelse af en minimumsimportpris. Derfor var konklusionerne i betragtning 240 stadig gyldige. Desuden fremlagde Eviosys ingen dokumentation til støtte for sin påstand om, at en minimumsimportpris ville være mere hensigtsmæssig end den faste told, som Kommissionen har foreslået for at afhjælpe den påståede midlertidige forsyningsknaphed. Desuden blev der sat spørgsmålstegn ved den påståede midlertidige forsyningsknaphed i betragtning af EU-erhvervsgrenens bemærkninger om, at den fortsat vil sælge tilstrækkelige mængder af den pågældende vare. Selv om den påståede forsyningsknaphed faktisk skulle vise sig, var der intet i sagsakterne, der tydede på, at den periode på to år, hvor der blev indført en minimumsimportpris, ville være det passende og forholdsmæssige redskab til at afhjælpe den. For så vidt angår de tidligere forordninger vedrørende indførelsen af en minimumsimportpris, som Eviosys henviste til, mindede Kommissionen om, at vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at indføre en minimumsimportpris, foretages fra sag til sag og afhænger af de særlige omstændigheder i hver enkelt sag. I den foreliggende sag blev det af de årsager, der er anført i betragtning 240, nemlig at minimumsimportprisen kun giver et grundlæggende beskyttelsesniveau, som ikke er tilstrækkeligt i dette tilfælde i betragtning af de klare konklusioner om dumping og skade og de nuværende vanskelige og ustabile markedsvilkår, konkluderet, at en minimumsimportpris ikke ville være en passende type antidumpingforanstaltninger. Med hensyn til henvisningerne til tidligere forordninger, hvor den samlede varighed af de respektive antidumpingforanstaltninger var begrænset til to år, kunne Kommissionen ikke se deres relevans, da de kun vedrørte foranstaltningernes samlede varighed og ikke ændringerne af deres form efter flere års anvendelse som påstået af Eviosys. Som Eviosys selv har påpeget, var begrundelsen for at begrænse foranstaltningernes varighed i hver af disse forordninger desuden meget specifik for de faktiske omstændigheder i den pågældende undersøgelse og udviste betydelige forskelle. Kommissionen fandt derfor, at de nævnte forordninger vedrørte andre situationer end i den foreliggende sag. På baggrund af ovennævnte betragtninger afviste Kommissionen disse påstande.

(244)

Med hensyn til foranstaltningernes form overvejede Kommissionen i betragtning af udsvingene i ECCS-priserne efter udgangen af undersøgelsesperioden, som næsten fordobledes, anvendelsen af en fast told pr. ton i stedet for værditold. En fast eller specifik told vil gøre det muligt at beskytte EU-erhvervsgrenen mod skadevoldende dumpingimport fra de pågældende lande, samtidig med at den er mindre prohibitiv end en værditold i tilfælde af en prisstigning, da dens vægt i et sådant tilfælde reduceres betydeligt.

(245)

Den faste told vil blive baseret på den relevante ikke-skadevoldende eller ikke-dumpede pris i undersøgelsesperioden.

(246)

Hvis importpriserne fra de pågældende lande ændres betydeligt, og hvis denne ændring er af varig karakter og medfører, at antidumpingforanstaltningerne bliver mindre effektive, minder Kommissionen parterne om, at grundforordningens artikel 11, stk. 3, vil gøre det muligt for Kommissionen at tage hensyn til disse varige ændringer for eventuelt at tilpasse foranstaltningerne til de nye omstændigheder, herunder ved at ændre deres form.

(247)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Eurofer den foreslåede faste told og hævdede, at udviklingen i perioden efter undersøgelsesperioden berettigede anvendelsen af en værditold. Virksomheden hævdede navnlig, at gas- og elpriserne i Unionen er steget dramatisk og forventes at stige yderligere i den nærmeste fremtid. Desuden følger energipriserne i Brasilien og Kina ikke den samme opadgående tendens, hvilket ville gøre det muligt for importen fra disse lande at komme ind i Unionen til lave priser. Eurofer hævdede derfor, at det i betragtning af det vedvarende høje ECCS-prisniveau er nødvendigt med en værditold for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af EU-erhvervsgrenen. Endelig er der i betragtning af, at der ikke vil være andre meget usædvanlige toppunkter i ECCS-prisniveauet, ingen risiko for, at værditolden vil være for prohibitiv.

(248)

Kommissionen erkendte, at energipriserne faktisk er steget. Der blev imidlertid ikke fremsat nogen påstand, og der blev ikke fremlagt dokumentation for, at ECCS-producenterne ikke ville være i stand til at øge deres priser og vælte deres øgede samlede omkostninger over på brugerne, og hvordan en fast snarere end en værditold ville være anderledes i denne forbindelse. Der blev heller ikke fremlagt beviser for, at den faste told beregnet på grundlag af den pågældende ikke-dumpede eller ikke-skadevoldende pris, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, ville forhindre EU-erhvervsgrenen i at komme sig efter den skade, der blev forvoldt i undersøgelsesperioden. Samtidig, og som Eurofer har erkendt, lå priserne også efter denne periode et godt stykke over prisniveauet i undersøgelsesperioden, selv om priserne kan have nået deres toppunkt i perioden fra februar til maj 2022, og de er faldet siden toppunktet. Under disse omstændigheder bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 244 om, at den faste told vil sikre EU-erhvervsgrenen beskyttelse mod skadevoldende dumpingimport fra de pågældende lande, mens brugernes bekymringer med hensyn til de høje priser samtidig blev behandlet i videst muligt omfang. Hvis priserne fra de pågældende lande ændrer sig betydeligt, og hvis denne ændring er af varig karakter og resulterer i, at antidumpingforanstaltningerne bliver mindre effektive, kan foranstaltningernes niveau og/eller form under alle omstændigheder tages op til fornyet overvejelse, jf. betragtning 246.

(249)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav den brasilianske eksporterende producent CNS et pristilsagn den 13. september 2022. Da dette tilbud blev modtaget længe efter den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, afviste Kommissionen tilsagnet med den begrundelse, at det var indgivet for sent. Kommissionen underrettede alle interesserede parter herom gennem et notat til sagen.

(250)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Endelig antidumpingtold (%)

Endelig antidumpingtold (EUR/ton)

Folkerepublikken Kina

Baoshan Iron & Steel Co. Ltd

30,7

33,9

30,7

239,82

Handan Jintai Packing Material Co., Ltd.

53,9

53,9

53,9

428,37

Andre samarbejdsvillige virksomheder: GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd. Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd.

34,6

37,6

34,6

271,01

Alle andre virksomheder

77,9

77,9

77,9

607,98

Brasilien

Companhia Siderúrgica Nacional

66,8

53,2

53,2

348,39

Alle andre virksomheder

66,8

53,2

53,2

348,39

(251)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(252)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (31). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(253)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(254)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(255)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(256)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

8.2.   Endelig opkrævning af den midlertidige told

(257)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

9.   KRAV OM SUSPENSION

(258)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Astir Vitogiannis, det græske udenrigsministerium, Baosteel og CISA, at foranstaltningerne burde suspenderes i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CSN og CISA de samme påstande. CISA henviste også til offentlige opfordringer fra VDMA, den tyske og europæiske sammenslutning af maskiningeniører, og Orgalim, Unionens repræsentative sammenslutning af teknologiindustrier i EU, som begge opfordrede EU til at suspendere den afhjælpende told på handel med stålprodukter som følge af Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine. Ingen af de nævnte artikler vedrørte imidlertid ECCS som sådan eller situationen på markedet for dette bestemte nicheprodukt.

(259)

Baosteel forklarede ikke yderligere, hvorfor en suspension var nødvendig. CISA og CSN henviste til prisstigningerne efter undersøgelsesperioden, presset på forsyningskæderne og den begrænsede tilgængelighed af ECCS og dets råmaterialer som følge af den seneste geopolitiske udvikling.

(260)

Astir Vitogiannis hævdede, at der er begrænset adgang til ECCS, og at der ikke vil forekomme skade igen, da det angiveligt fremgår af de to EU-producenters generelt positive resultater, at EU-erhvervsgrenen ikke længere lider skade. Det græske udenrigsministerium henviste kun til de hidtil usete og midlertidige ændringer på markedet i form af meget høje priser i perioden efter undersøgelsesperioden.

(261)

Som svar herpå mindede Kommissionen om sine konklusioner, der allerede var bekendtgjort i forbindelse med vurderingen af Unionens interesser. Navnlig var priserne begyndt at falde, jf. betragtning 216 og 225. I betragtning af den forventede økonomiske afmatning i resten af 2022 og 2023 forventes hverken priserne eller efterspørgslen desuden at stige yderligere. I lyset af konklusionerne om omfanget af den skadevoldende dumping som følge af importen fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden var der heller ingen beviser for, at markedsvilkårene midlertidigt havde ændret sig i et sådant omfang, at en øjeblikkelig genoptagelse af importen fra de pågældende lande ville betyde, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ikke ville lide skade i en periode på ni måneder. På dette grundlag besluttede Kommissionen, at det ikke var hensigtsmæssigt at tage yderligere stilling til kravene om suspension af foranstaltningerne på nuværende tidspunkt.

10.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(262)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (32) indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (33) blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024. Den pågældende vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtold og told ud over kontingentet for den pågældende vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode.

(263)

Dette betyder, at når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den pågældende vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i henhold til denne forordning, opkræves der kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den pågældende vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for antidumpingtolden i denne forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og det højere niveau for antidumpingtolden i henhold til denne forordning. Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves, suspenderes.

(264)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (34) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(265)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål, belagt eller overtrukket med chromoxider eller med chrom og chromoxider, også benævnt chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7210 50 00 og 7212 50 20, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Endelig antidumpingtold

(EUR/ton)

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Baoshan Iron & Steel Co. Ltd

239,82

C039

Handan Jintai Packing Material Co., Ltd.

428,37

C862

Andre samarbejdsvillige virksomheder: GDH Zhongyue (Zhongshan) Tinplate Industry Co., Ltd. Shougang Jingtang United Iron & Steel Co., Ltd.

271,01

C137

Alle andre virksomheder

607,98

C999

Brasilien

Companhia Siderúrgica Nacional

348,39

C212

Alle andre virksomheder

348,39

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

4.   I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien, jf. artikel 131, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (35), nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af ovennævnte beløb, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

5.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/802 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan, opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Artikel 1, stk. 2, kan ændres for at tilføje nye eksporterende producenter fra Folkerepublikken Kina og pålægge dem en passende vejet gennemsnitlig antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. En ny eksporterende producent skal dokumentere, at:

a)

denne ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, i undersøgelsesperioden (1. juli 2020 til 30. juni 2021)

b)

denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og

c)

denne enten har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse om at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden.

Artikel 4

1.   Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling som omhandlet i artikel 1, stk. 1, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og det højeste tilsvarende værdiniveau for den antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.

2.   Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves i henhold til stk. 1, suspenderes.

3.   De suspensioner, der er omhandlet i stk. 2, begrænses i tid til anvendelsesperioden for den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af kromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling (»ECCS«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien (EUT C 387 af 24.9.2021, s. 2).

(3)  EUT L 143 af 23.5.2022, s. 11.

(4)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20. december 2017 (SWD (2017) 483 final/2).

(5)  https://www.usitc.gov/investigations/701731/2021/cold_rolled_steel_flat_products_brazil_china_india/first_review_full.htm

(6)  Brazil Steel Institute (https://acobrasil.org.br/).

(7)  Ibid.

(8)  OECD, Steel market developments, Q2 2021, tilgængelig på: https://www.oecd.org/industry/ind/steel-market-developments-Q2-2021.pdf.

(9)  Prisen cfr italienske havne blev anvendt. Det var den eneste cfr-pris, der var tilgængelig for dette produkt i databasen Metal Bulletin.

(10)  https://corporate.arcelormittal.com/media/press-releases/arcelormittal-completes-investment-agreement-with-invitalia, tilgået den 28. august 2022.

(11)  GOB henviste fejlagtigt til betragtning 158 i forordningen om midlertidig told.

(12)  WT/DS578/R, Marokko — Definitive Anti-Dumping Measures on School Exercise Books from Tunisia, panelrapport af 27. juli 2021, punkt 7.207.

(13)  Se Rettens dom af 14. september 2022, Methanol Holdings (Trinidad) mod Kommissionen, sag T-744/19, ECLI:EU:T:2022:558, præmis 100, og af 14. september 2022, Nevinnomysskiy Azot og NAK »Azot« mod Kommissionen, sag T-865/19, ECLI:EU:T:2022:559, præmis 195 og 261-268.

(14)  Rettens dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 184.

(15)  Rettens dom af 27. april 2022, Giant Electric Vehicle mod Kommissionen, T-242/19, EU:T:2022:259, præmis 89 og 90.

(16)  Såsom told og omkostninger efter import samt justeringer for rabatter og nedslag.

(17)  Domstolens dom af 12. maj 2022, Kommissionen mod Hansol Paper, C-260/20 P, ECLI:EU:C:2022:370, præmis 95-114.

(18)  Rettens dom af 4. maj 2022, China Rubber Industry Association (CRIA) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (CCCMC) mod Europa-Kommissionen, ECLI:EU:T:2022:266, præmis 139-140.

(19)  Se fodnote 15 ovenfor.

(20)  Se »ArcelorMittal earnings skyrocket, foresees supportive 2022 conditions«,10. februar 2022, tilgængelig på https://www.kallanish.com/en/news/steel/market-reports/article-details/arcelormittal-sees-2022-market-conditions-supportive-0222/, »Thyssenkrupp cashes in on higher steel prices«,10. februar 2022, tilgængelig på https://eurometal.net/thyssenkrupp-cashes-in-on-higher-steel-prices/, »EU mills lift HRC further amid cost escalation«10. marts 2022, tilgængelig på https://eurometal.net/eu-mills-lift-hrc-further-amid-cost-escalation/.

(21)  Se Rettens dom af 14. september 2022, Methanol Holdings (Trinidad) mod Kommissionen, sag T-744/19, ECLI:EU:T:2022:558, præmis 103.

(22)  Se Rettens dom af 14. september 2022, Nevinnomysskiy Azot and NAK »Azot« mod Kommissionen, sag T-865/19, ECLI:EU:T:2022:559, præmis 377.

(23)  Se sag T-192/08, Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet, ECLI:EU:T:2011:619, præmis 221-225.

(24)  Se sag T-422/13, Committee of Polyethylene Terephthalate (PET) Manufacturers in Europe (CPME) and Others mod Rådet, ECLI:EU:T:2017:251, præmis 144, hvor der henvises til sag T-132/01, Euroalliages and Others mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2003:189, præmis 47.

(25)  Forhåndsfremlæggelsen fandt sted den 25. april 2022.

(26)  Europa-Kommissionen, »Summer 2022 Economic Forecast: Russia's war worsens the outlook«, findes på: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_4511.

(27)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 af 2. september 2019 om ændring af visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger (EUT L 227 af 3.9.2019, s. 1).

(28)  Kommissionens afgørelse af 11. juni 2019 i sag M.8713 — Tata Steel/ThyssenKrupp/JV, præmis 444.

(29)  Disse undersøgelser vedrørte bl.a. importen af kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål fra Kina, Rusland, Korea, Japan og USA, varmvalsede flade produkter fra Brasilien, Iran, Rusland og Ukraine, melamin fra Kina og solcelleglas fra Kina. En fuldstændig liste findes på side 4-5 i Eviosys' indlæg af 13. september 2022.

(30)  Idem, se s. 6-7.

(31)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien. E-mail: TRADE-Defence-Complaints@ec.europa.eu

(32)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).

(33)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225 I af 25.6.2021, s. 1).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(35)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).


AFGØRELSER

16.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/47


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2248

af 14. november 2022

om udnævnelse af et medlem af Revisionsretten

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 286, stk. 2,

under henvisning til indstilling fra Republikken Litauen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tjenesteperioden for Rimantas ŠADŽIUS udløb den 15. juni 2022.

(2)

Der bør derfor udnævnes et nyt medlem til Revisionsretten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Laima Liucija ANDRIKIENĖ udnævnes hermed til medlem af Revisionsretten for perioden fra den 16. november 2022 til den 15. november 2028.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2022.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Udtalelse af 18.10.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).


16.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/48


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2022/2249

af 9. november 2022

om ændring af afgørelse (EU) 2022/911 om de nærmere vilkår for TARGET-ECB (ECB/2022/22) (ECB/2022/38)

DIREKTIONEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første og fjerde led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, og artikel 17, 22 og 23, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Styrelsesrådet vedtog den 24. februar 2022 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) (1), som omhandler opstarten af en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) fra den 21. november 2022.

(2)

Direktionen vedtog efter vedtagelsen af retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) den 19. april 2022 Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/911 (ECB/2022/22) (2) for at gennemføre ændringer af vilkårene og betingelserne for Den Europæiske Centralbanks TARGET2-delsystem (TARGET2-ECB) og for at ophæve Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2007/7 (3).

(3)

Styrelsesrådet besluttede den 20. oktober 2022 at ændre tidsplanen for opstarten af TARGET, så den begynder den 20. marts 2023, fordi det er nødvendigt at give brugerne mere tid til at gennemføre deres test af den nye tekniske platform i et stabilt miljø under hensyn til TARGET’s systemiske karakter.

(4)

Styrelsesrådet vedtog den 9. november 2022 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/2250 (ECB/2022/39) (4) om ændring af retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) for at afspejle den nye dato for opstarten af TARGET.

(5)

Det er derfor nødvendigt at foretage tilsvarende tilpasninger af afgørelse (EU) 2022/911 (ECB/2022/22), som bør finde anvendelse fra den 20. marts 2023. Afgørelse ECB/2007/7 bør fortsat finde anvendelse indtil denne dato.

(6)

For at sikre overensstemmelse med bestemmelserne i retningslinje (EU) 2022/2250 (ECB/2022/39) bør denne afgørelse træde i kraft straks og finde anvendelse fra den 21. november 2022.

(7)

Afgørelse (EU) 2022/911 (ECB/2022/22) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2022/911 (ECB/2022/22) ændres som følger:

1)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Ophævelse af afgørelse ECB/2007/7

Afgørelse ECB/2007/7 ophæves med virkning fra den 20. marts 2023.«

2)

Artikel 5, andet punktum, affattes således:

»Den finder anvendelse fra den 20. marts 2023.«

3)

I bilag I, del I, affattes artikel 35, stk. 1, således:

»1.   These Conditions become effective from 20 March 2023.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den 18. november 2022.

Den finder anvendelse fra den 21. november 2022.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. november 2022.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 af 24. februar 2022 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) og om ophævelse af retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) (ECB/2022/8) (EUT L 163 af 17.6.2022, s. 84).

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/911 af 19. april 2022 om de nærmere vilkår for TARGET-ECB og om ophævelse af afgørelse 2007/601/EF (ECB/2022/22) (EUT L 163 af 17.6.2022, s. 1).

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2007/7 af 24. juli 2007 om de nærmere vilkår for TARGET2-ECB (EUT L 237 af 8.9.2007, s. 71).

(4)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/2250 af 9. november 2022 om ændring af retningslinje (EU) 2022/912 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2022/8) (ECB/2022/39) (se side 50 i denne EUT).


RETNINGSLINJER

16.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/50


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2022/2250

af 9. november 2022

om ændring af retningslinje (EU) 2022/912 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2022/8) (ECB/2022/39)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første og fjerde led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, og artikel 17, 18 og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Styrelsesrådet vedtog den 24. februar 2022 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) (1), som omhandler opstarten af en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) fra den 21. november 2022, som er den dato, fra hvilken centralbankerne i Eurosystemet skal overholde retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8), og fra hvilken Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 (2) ophæves.

(2)

Styrelsesrådet besluttede den 20. oktober 2022 at ændre tidsplanen for opstarten af TARGET, så den begynder den 20. marts 2023, fordi det er nødvendigt at give brugerne mere tid til at gennemføre deres test af den nye tekniske platform i et stabilt miljø under hensyn til TARGET's systemiske karakter. Centralbankerne i Eurosystemet bør derfor fortsat overholde retningslinje ECB/2012/27, og TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) bør fortsat være i drift indtil denne dato.

(3)

Retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændringer

Retningslinje (EU) 2022/912 (ECB/2022/8) ændres således:

1)

Artikel 24, stk. 1, affattes således:

»1.   Retningslinje ECB/2012/27 ophæves med virkning fra 20. marts 2023.«

2)

Artikel 25 ændres således:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Centralbankerne i Eurosystemet skal overholde denne retningslinje fra 20. marts 2023.«

b)

Stk. 3, første punktum, affattes således:

»De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at overholde denne retningslinje og anvende dem fra den 20. marts 2023.«

Artikel 2

Virkning

1.   Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   Centralbankerne i Eurosystemet skal overholde denne retningslinje fra 21. november 2022.

Artikel 3

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. november 2022.

For ECB's Styrelsesråd

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/912 af 24. februar 2022 om en ny generation af TARGET (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) og om ophævelse af retningslinje 2013/47/EU (ECB/2012/27) (ECB/2022/8) (EUT L 163 af 17.6.2022, s. 84).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

16.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/52


AFGØRELSE nr. 1/2022 TRUFFET AF ØSA/EU-TOLDSAMARBEJDSUDVALGET

af 19. oktober 2022

om en automatisk undtagelse fra oprindelsesreglerne i protokol 1 til den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side vedrørende den automatiske undtagelse fastsat ved artikel 44, stk. 8, for konserveret tunfisk og tunloins, der importeres i Unionen [2022/2251]

TOLDSAMARBEJDSUDVALGET HAR —

under henvisning til den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, særlig artikel 43, stk. 4, i protokol 1 til denne aftale, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika (ØSA) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1) (»den foreløbige ØPA«) anvendes midlertidigt mellem Unionen og Republikken Madagaskar, Republikken Mauritius, Republikken Seychellerne og Republikken Zimbabwe fra den 14. maj 2012. Den foreløbige ØPA anvendes midlertidigt mellem Unionen og Unionen Comorerne fra den 7. februar 2019.

(2)

Protokol 1 (2) til den foreløbige ØPA om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde omhandler oprindelsesregler for indførsel til Unionen af produkter med oprindelse i ØSA-landene.

(3)

I henhold til artikel 44, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige ØPA indrømmes der automatisk undtagelser inden for et årligt kontingent på 8 000 ton for tun på dåse og et årligt kontingent på 2 000 ton for tunloins.

(4)

ØSA/EU-Toldsamarbejdsudvalget vedtog den 2. oktober 2017 afgørelse nr. 1/2017 (3), hvori der indrømmes en automatisk undtagelse fra oprindelsesreglerne for konserveret tunfisk og tunloins, der importeres til Unionen i overensstemmelse med protokol 1 til den foreløbige ØPA i perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2022.

(5)

Den 10. juni 2022 modtog Europa-Kommissionen fra Republikken Seychellerne en anmodning på vegne af ØSA-landene om en ny automatisk undtagelse fra den 1. januar 2023 i henhold til artikel 44, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige ØPA, som skal gælde indtil indgåelsen og anvendelsen af en ny protokol.

(6)

Den gældende automatiske undtagelse udløber den 31. december 2022. I overensstemmelse med artikel 44, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige ØPA bør ØSA/EU-Toldsamarbejdsudvalget automatisk indrømme ØSA-landene en sådan undtagelse.

(7)

I artikel 44, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige ØPA forstås der ved »tun på dåse« tun, der er konserveret i vegetabilsk olie eller på anden vis. I bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (4) (»den kombinerede nomenklatur«) anvendes udtrykket »konserveret« om disse typer tun. Udtrykket »konserveret tunfisk« omfatter tun på dåse, men også tunfisk, der er vakuumpakket i plastposer eller anden emballage. Udtrykket »konserveret tunfisk« bør derfor anvendes.

(8)

For tydelighedens skyld vil det være hensigtsmæssigt at slå fast, at den tunfisk uden oprindelsesstatus, som må anvendes til produktion af konserveret tunfisk, der henhører under KN-kode 1604 14 21, 31 og 41, 1604 14 28, 38 og 48 samt ex 1604 20 70, og tunloins, der henhører under KN-kode 1604 14 26, 36 og 46, således at disse produkter er omfattet af undtagelsen, er tunfisk henhørende under HS-kode 0302 og 0303.

(9)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (5) er der fastsat regler for forvaltning af toldkontingenter. Disse regler bør finde anvendelse på forvaltningen af den mængde, som undtagelsen i denne afgørelse gælder for.

(10)

ØSA-EU-Toldsamarbejdsudvalget bør indrømme den automatiske undtagelse, der anmodes om, for den periode, hvor artikel 44, stk. 8, i protokol nr. 1 forbliver i kraft.

(11)

Med henblik på en effektiv overvågning af undtagelsens anvendelse bør myndighederne i ØSA-landene regelmæssigt meddele Europa-Kommissionen oplysninger om udstedte EUR.1-varecertifikater eller udfærdigede fakturaerklæringer i medfør af denne afgørelse —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Uanset protokol 1 i bilag II til den foreløbige ØPA giver reglen i bilaget til denne afgørelse, hvad angår konserveret tunfisk og tunloins henhørende under pos. 1604, oprindelsesstatus til varer, der eksporteres fra et ØSA-land til Unionen, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 2-5 i denne afgørelse.

Artikel 2

Undtagelsen i artikel 1 finder anvendelse på årsbasis for de produkter og de mængder, der er fastsat i bilaget til denne afgørelse, og som angives til overgang til fri omsætning i Unionen, når de importeres fra et ØSA-land. Den ophører med at finde anvendelse, hvis artikel 44, stk. 8, i protokol 1 til den foreløbige ØPA ikke længere er i kraft eller ændres eller erstattes.

Artikel 3

De mængder, der er fastsat i bilaget, forvaltes i overensstemmelse med artikel 49-54 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

Artikel 4

Toldmyndighederne i ØSA-landene foretager mængdekontrol med udførslen af de i artikel 1 nævnte produkter.

Inden udgangen af den efter hvert kvartal følgende måned sender toldmyndighederne i disse lande via Toldsamarbejdsudvalgets sekretariat Kommissionen en opgørelse over de mængder, for hvilke der er udstedt EUR.1-varecertifikater eller udfærdiget fakturaerklæringer i medfør af denne afgørelse, med angivelse af certifikaternes løbenumre eller nærmere oplysninger om de nævnte fakturaerklæringer.

Artikel 5

Rubrik 7 i udstedte EUR.1-varecertifikater eller udfærdigede fakturaerklæringer i medfør af denne afgørelse skal indeholde en af følgende angivelser:

»Derogation — Decision No 1/2022 of the ESA-EU Customs Cooperation Committee of 19 October 2022«

»Dérogation — Décision n° 1/2022 du Comité de Coopération Douanière AfOA-UE du 19 octobre 2022«.

Artikel 6

ØSA-landene og Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne afgørelse.

Artikel 7

Har Unionen på grundlag af objektive oplysninger konstateret uregelmæssigheder, svig eller gentagen manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 4, kan Unionen efter proceduren i artikel 22, stk. 5 og 6, i den foreløbige ØPA anmode om midlertidig suspension af undtagelsen i artikel 1.

Artikel 8

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2023.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2022.

Beryl Shirley SAMSON

ØSA-repræsentant

på vegne af ØSA-landene

Matthias PETSCHKE

Europa-Kommissionen

på vegne af Den Europæiske Union


(1)  EUT L 111 af 24.4.2012, s. 2.

(2)  ØPA-Udvalgets afgørelse nr. 1/2020 af 14. januar 2020 om ændring af visse bestemmelser i protokol 1 om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde til den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side [2020/425] (EUT L 93 af 27.3.2020, s. 1).

(3)  Afgørelse nr. 1/2017 truffet af ØSA/EU-Toldsamarbejdsudvalget af 2. oktober 2017 om undtagelse fra oprindelsesreglerne i protokol 1 til den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side hvad angår konserveret tunfisk og tunfiskefileter [2017/1923] (EUT L 271 af 20.10.2017, s. 44).

(4)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).


BILAG

Løbenummer

Den kombinerede nomenklatur

Varebeskrivelse

Periode

Årligt kontingent for eksport fra ØSA-ØPA-landene til Den Europæiske Union (ton, nettovægt)

Produktspecifik oprindelsesregel

09.1618

1604 14 21 , 31 og 41

1604 14 28 , 38 og 48

ex 1604 20 70  (1)

Konserveret tunfisk (2)

1. januar til 31. december

8 000

Fremstilling, ved hvilken alle anvendte materialer henhører under et andet kapitel end det færdige produkt

09.1619

1604 14 26 , 36 og 46

Tunloins

1. januar til 31. december

2 000

Fremstilling, ved hvilken alle anvendte materialer henhører under et andet kapitel end det færdige produkt


(1)  Taric-kode 1604207030, 1604207040, 1604207050, 1604207092 og 1604207094.

(2)  I enhver form for emballage, der gør, at produktet betragtes som konserveret, jf. HS-kode 1604.