(1)

En associeringsaftale mellem Unionen og Ukraine (2), som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, trådte i kraft den 1. september 2017. Eftersom Det Europæiske Råd den 23. juni 2022 anerkendte Ukraines europæiske perspektiv og besluttede at give Ukraine status som kandidatland, bør Ukraine betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(2)

I foråret 2014 indledte Ukraine et ambitiøst reformprogram med det formål at stabilisere landets økonomi og forbedre borgernes indkomstmuligheder. Korruptionsbekæmpelse samt reformer af forfatningen, valgsystemet og retsvæsenet er blandt de vigtigste prioriteter på dagsordenen. Gennemførelsen af disse reformer blev understøttet af seks på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer, hvorunder Ukraine har modtaget bistand i form af lån for i alt 6,2 mia. EUR. Ved den seneste makrofinansielle nødbistand, der blev stillet til rådighed i en situation med stigende spændinger ved grænsen til Rusland i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 (3), blev der ydet 1,2 mia. EUR i lån til Ukraine, som blev udbetalt i to rater på hver 600 mio. EUR i marts og maj 2022.

(3)

Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine siden den 24. februar 2022 har påført Ukraine et tab af markedsadgang og et drastisk fald i de offentlige indtægter, mens de offentlige udgifter til at tage hånd om den humanitære situation og opretholde kontinuiteten i de statslige tjenester er steget markant. I denne meget usikre og ustabile situation peger Den Internationale Valutafonds (IMF's) bedste skøn over Ukraines finansieringsbehov i retning af et ekstraordinært finansieringsgab på omkring 39 mia. USD i 2022, hvoraf ca. halvdelen vil kunne dækkes, hvis den hidtil lovede internationale støtte udbetales fuldt ud. Under de nuværende ekstraordinære omstændigheder anses hurtig ydelse af makrofinansiel bistand fra Unionen til Ukraine i henhold til denne afgørelse, som et første trin i gennemførelsen af den fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand på op til 9 mia. EUR, for at være en hensigtsmæssig reaktion på kort sigt på Ukraines umiddelbare mest presserende finansieringsbehov og på de betydelige risici for landets makrofinansielle stabilitet. Unionens makrofinansielle bistand skal støtte Ukraines makrofinansielle stabilisering og styrke landets modstandsdygtighed, og den vil dermed bidrage til bæredygtigheden af Ukraines offentlige gæld og landets evne til i sidste ende at være i stand til at tilbagebetale dets finansielle forpligtelser.

(4)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse, der også tager hensyn til den planlagte fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand, er baseret på en kvantitativ vurdering af Ukraines resterende behov for ekstern finansiering, som er foretaget i samarbejde med IMF og andre internationale finansielle institutioner, og tager hensyn til Ukraines evne til at finansiere sig selv med egne midler. Fastsættelsen tager også hensyn til forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en rimelig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement. De ukrainske myndigheders tilsagn om at arbejde tæt sammen med IMF om udformningen og gennemførelsen af nødforanstaltninger på kort sigt og deres hensigt om at samarbejde med IMF om et passende økonomisk program, når forholdene tillader det, bør anerkendes. Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at opretholde makrofinansiel stabilitet og modstandsdygtighed under krigstilstanden. Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål for de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker.

(5)

Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(6)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, samt retsstatsprincippet og sikrer respekt for menneskerettighederne. Den igangværende krig, og navnlig den nuværende militære undtagelsestilstand, bør ikke gribe ind i disse principper, selv om magten er koncentreret i den udøvende magt.

(7)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Ukraine træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes i låneaftalen, at Kommissionen skalgennemføre kontrol, Revisionsretten foretage revision, og Den Europæiske Anklagemyndighed udøve sine beføjelser, i overensstemmelse med artikel 129 og 220 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (4) (»finansforordningen«).

(8)

Unionens makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse som et første trin i gennemførelsen af den planlagte fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine bør være knyttet til strenge rapporteringskrav, der skal fastsættes i et aftalememorandum. Disse strenge rapporteringskrav bør i lyset af den nuværende krigssituation sigte mod at sikre, at midlerne anvendes på en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig måde. Fremtidige makrofinansielle bistandstransaktioner vil indeholde politiske betingelser, som bør sigte mod at styrke Ukraines umiddelbare modstandsdygtighed og langsigtede gældsbæredygtighed, hvorved risiciene i forbindelse med tilbagebetaling af dets udestående og fremtidige finansielle forpligtelser mindskes.

(9)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(10)

Den makrofinansielle bistand på op til 1 mia. EUR i henhold til denne afgørelse udgør en finansiel forpligtelse for Unionen inden for rammerne af den samlede kapacitet af garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (6).

(11)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 210, stk. 3, anses eventualforpligtelser, som følger af budgetgarantier eller finansiel bistand, og som bæres af budgettet, for bæredygtige, hvis prognosen for deres udvikling over flere år er i overensstemmelse med lofterne i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (7) og med loftet over årlige bevillinger til betalinger i artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (8). For at sætte Unionen i stand til på finansielt ansvarlig vis at yde betydelig støtte til Ukraine ved hjælp af makrofinansiel bistand, samtidig med at Unionens høje kreditværdighed og dermed dens kapacitet til at levere effektiv finansiering i forbindelse med både dens interne og eksterne politikker opretholdes, er det afgørende at sikre en passende beskyttelse af Unionens budget mod, at disse eventualforpligtelser materialiserer sig, og at sørge for, at de er finansielt bæredygtige i den i finansforordningens artikel 210, stk. 3, anvendte betydning.

(12)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er det, før der ydes yderligere lån under den ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine, nødvendigt at styrke den fælles hensættelsesfonds modstandsdygtighed med midler, der står i et rimeligt forhold til risiciene fra de eventualforpligtelser, der knytter sig til Unionens makrofinansielle bistand ydet til Ukraine i henhold til denne afgørelse. Uden en sådan styrkelse vil Unionens budget ikke på sikkert finansielt grundlag være i stand til at tilvejebringe den bistand, som Ukraines krigsrelaterede behov tilsiger. For at beskytte Unionens budget bør den tilsigtede dækning af Unionens fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand i form af lån på op til 8,8 mia. EUR til Ukraine, inklusive denne rate på 1 mia. EUR, på grundlag af vurderingen på nuværende tidspunkt udgøre 70 % af låneværdien.

(13)

På dette grundlag bør tilførselssatsen for lånet på 1 mia. EUR fastsættes til 70 % i stedet for at anvende den generelle regel i artikel 31, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/947. Det tilsvarende beløb på 700 mio. EUR bør finansieres over finansieringsrammen for geografiske programmer i henhold til forordning (EU) 2021/947. Beløbet bør afsættes og indbetales til et særligt segment under den fælles hensættelsesfond i perioden op til 2027.

(14)

I betragtning af den højere tilførselssats for denne rate af Unionens makrofinansielle bistand er det hensigtsmæssigt, at de finansielle forpligtelser, der følger af den makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse, forvaltes særskilt fra andre finansielle forpligtelser under garantien for foranstaltninger udadtil. Det foreslås derudover, at de midler, der er hensat i den fælles hensættelsesfond med henblik på makrofinansiel bistand i henhold til denne afgørelse, udelukkende anvendes til finansielle forpligtelser i henhold til denne afgørelse i stedet for i overensstemmelse med den generelle regel i artikel 31, stk. 6, i forordning (EU) 2021/947. Følgelig bør midler, der hensættes med henblik på makrofinansiel bistand i henhold til denne afgørelse, ikke være omfattet af den effektive tilførselssats, der anvendes i henhold til finansforordningens artikel 213.

(15)

Målet for denne afgørelse, nemlig at yde Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine for at understøtte navnlig landets økonomiske modstandsdygtighed og stabilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16)

I betragtning af sagens hastende karakter på grund af de ekstraordinære omstændigheder som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(17)

I betragtning af den vanskelige situation, som Ukraine befinder sig i på grund af Ruslands angrebskrig, og for at støtte landets langsigtede stabiliseringskurs, er det hensigtsmæssigt at fravige finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), og at give Unionen mulighed for at dække renteomkostningerne i forbindelse med lånet i henhold til denne afgørelse og fritage for de administrationsomkostninger, som ellers ville skulle afholdes af Ukraine. Rentegodtgørelsen bør undtagelsesvis ydes som et instrument, der anses for hensigtsmæssigt til at sikre støttens effektivitet i den i finansforordningens artikel 220, stk. 1, anvendte betydning, og bør afholdes over Unionens budget. Under perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør rentegodtgørelsen afholdes over den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), første led, i forordning (EU) 2021/947. Ukraine bør kunne anmode om rentegodtgørelse og fritagelse for administrationsomkostninger hvert år inden udgangen af marts. For at skabe fleksibilitet i tilbagebetalingen af hovedstolen bør det uanset finansforordningens artikel 220, stk. 2, også være muligt at refinansiere de tilknyttede lån, der optages på Unionens vegne.

(18)

I lyset af situationen i Ukraine bør denne afgørelse som følge af den hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Frankrig efter artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Bouches-du-Rhône«. Denne ændring omfatter en ændring af betegnelsen »Bouches-du-Rhône« til »Pays des Bouches-du-Rhône«.

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 (2) opstilles en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan (»EU-listen«), der om nødvendigt ajourføres i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1143/2014.

(2)

Kommissionen har på grundlag af de tilgængelige oplysninger og den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1143/2014, konkluderet, at alle de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning, er opfyldt for følgende invasive ikkehjemmehørende arter: Ameiurus melas (Rafinesque, 1820), Axis axis (Erxleben, 1777), Callosciurus finlaysonii (Horsfield, 1823), Celastrus orbiculatus Thunb., Channa argus (Cantor, 1842), Faxonius rusticus (Girard, 1852), Fundulus heteroclitus (Linnaeus, 1766), Gambusia affinis (Baird & Girard, 1853), Gambusia holbrooki Girard, 1859, Hakea sericea Schrad. & J.C.Wendl., Koenigia polystachya (Wall. ex Meisn.) T.M.Schust. & Reveal, Lampropeltis getula (Linnaeus, 1766), Limnoperna fortunei (Dunker, 1857), Morone americana (Gmelin, 1789), Pistia stratiotes L., Pycnonotus cafer (Linnaeus, 1766), Rugulopteryx okamurae (E.Y.Dawson) I.K.Hwang, W.J.Lee & H.S.Kim, 2009, Solenopsis geminata (Fabricius, 1804), Solenopsis invicta Buren, 1972, Solenopsis richteri Forel, 1909, Wasmannia auropunctata (Roger, 1863) og Xenopus laevis (Daudin, 1802).

(3)

Med hensyn til alle de nævnte invasive ikkehjemmehørende arter har Kommissionen konkluderet, at alle de elementer, der er fastsat i artikel 4, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1143/2014, er blevet behørigt overvejet.

(4)

Arterne Xenopus laevis (Daudin, 1802) og Fundulus heteroclitus (Linnaeus, 1766) anvendes til videnskabelig forskning, som ikke bør afbrydes. Optagelsen af disse arter på EU-listen bør udskydes for at give medlemsstaterne tid til at forberede udstedelsen af de tilladelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1143/2014, inden opførelsen af disse arter træder i kraft.

(5)

I betragtning af de langsigtede investeringer, som avlerne af Pistia stratiotes L. og Celastrus orbiculatus Thunb. har foretaget i nogle medlemsstater, bør optagelsen af disse arter på EU-listen være omfattet af en overgangsperiode.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Invasive Ikkehjemmehørende Arter —

(1)

Belgien, Spanien, Frankrig, Letland og Portugal har indgivet en ansøgning til Kommissionen om oprettelse af Microbial Resource Research Infrastructure — et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (MIRRI-ERIC) (»ansøgningen«).

(2)

Ansøgerne har aftalt, at Portugal bliver værtsmedlemsstat for MIRRI-ERIC.

(3)

Forordning (EF) nr. 723/2009 er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 72/2015 (2).

(4)

Kommissionen har i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 723/2009 evalueret ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i forordningen. Ved evalueringen indhentede Kommissionen udtalelser fra uvildige eksperter inden for infrastruktur til forskning i mikrobiologiske ressourcer.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 20 i forordning (EF) nr. 723/2009 —

(1)

I henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder EU-handelsklasseskemaerne for svinekroppe anvendelse i overensstemmelse med punkt B i bilag IV til nævnte forordning. I afsnit B.IV, punkt 1, i bilag IV til nævnte forordning er det fastsat, at med henblik på klassificeringen af svinekroppe skal indholdet af magert kød bestemmes ved hjælp af klassificeringsmetoder, der er godkendt af Kommissionen, at kun statistisk afprøvede metoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere dele af svinekroppen, kan godkendes, og at godkendelsen af klassificeringsmetoderne er betinget af overholdelsen af en maksimumstolerance for statistiske fejl ved bestemmelsen. Denne tolerance er fastsat i del A, punkt 1, andet afsnit, i bilag V til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1182 (2).

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2009/12/EF (3) blev syv metoder til klassificering af svinekroppe i Danmark godkendt.

(3)

Ændringer af klassificeringsmetoder eller apparater hertil bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

(4)

Danmark har anmodet Kommissionen om at tilbagekalde godkendelsen af metoderne »Klassificeringscenter (KC)«, »Uni-Fat-O-Meater (Unifom)«, »Fully automatic ultrasonic equipment (AutoFOM 1)« og »Updated fully automatic ultrasonic equipment (AutoFOM DK)«.

(5)

Danmark har også anmodet Kommissionen om at godkende to nye metoder: »Fully automatic ultrasonic equipment (AutoFOM IV)« og »Manual method (ZP)«. Med henblik herpå har Danmark fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsprøven og angivet de principper, som disse nye metoder er baseret på, resultaterne af dissektionsprøven og de ligninger, der er anvendt til at beregne procentindholdet af magert kød, i den protokol, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2017/1182.

(6)

Danmark har også anmodet Kommissionen om at godkende ajourførte formler for tre metoder (»Fat-O-Meater/Manuel Klassificering (FOM/MK)«, »Fat-O-Meater II (FOM II)« og »Automatic ultrasound instrument (AutoFOM III)«, der allerede er godkendt ved beslutning 2009/12/EF til klassificering af svinekroppe i Danmark.

(7)

En gennemgangen af anmodningen har vist, at de betingelser og minimumskrav, der kræves for godkendelse af de to nye klassificeringsmetoder og ajourføring af ligningerne for de øvrige tre som fastsat i del A i bilag V til delegeret forordning (EU) 2017/1182, er opfyldt. Disse klassificeringsmetoder og formler bør derfor godkendes i Danmark.

(8)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør beslutning 2009/12/EF ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —