(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF (4) fastsætter et minimumsniveau for markedsåbning for så vidt angår anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej.

(2)

Anvendelse af udlejningskøretøjer kan nedbringe omkostningerne for virksomheder, der udfører godstransport for egen regning eller for fremmed regning, og kan på samme tid øge deres driftsmæssige fleksibilitet. Det kan således bidrage til at øge de pågældende virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Eftersom udlejningskøretøjer som regel er nyere end køretøjerne i en gennemsnitlig vognpark, er de desuden gennemsnitlig mere sikre og mindre forurenende.

(3)

Direktiv 2006/1/EF gør det ikke muligt for virksomhederne at drage fuld nytte af fordelene ved at anvende udlejningskøretøjer. Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse de på deres respektive områder etablerede virksomheders anvendelse af udlejningskøretøjer med en tilladt totalvægt på over seks ton i forbindelse med transport for egen regning. Endvidere har medlemsstaterne ikke pligt til at tillade anvendelse af et udlejningskøretøj på deres respektive områder, hvis køretøjet er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den lejende virksomhed er etableret.

(4)

For at virksomhederne i videre omfang skal kunne drage nytte af fordelene ved anvendelse af udlejningskøretøjer, bør det være muligt for dem at anvende køretøjer, der er lejet i enhver medlemsstat, og ikke kun i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret. En sådan mulighed vil navnlig gøre det lettere for dem at imødegå kortsigtede, sæsonbestemte eller midlertidige spidsbelastninger eller udskifte defekte eller beskadigede køretøjer, samtidig med at de nødvendige sikkerhedskrav overholdes, og der sikres passende arbejdsvilkår for førerne.

(5)

Medlemsstaterne bør ikke have lov til at begrænse anvendelsen på deres respektive områder af et køretøj, der lejes af en virksomhed, som er etableret på en anden medlemsstats område, hvis køretøjet er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med de gældende love, sikkerhedskrav og andre obligatoriske standarder i en medlemsstat, og, såfremt det er et køretøj, hvortil der kræves en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (5), hvis det er godkendt til at blive anvendt af den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret i kraft af en sådan bekræftet kopi.

(6)

For at forenkle tilvejebringelsen af relevant dokumentation bør medlemsstaterne også anerkende dokumenter i elektronisk form som et middel til at dokumentere overensstemmelse med direktiv 2006/1/EF.

(7)

Niveauet for vejtransportafgifter varierer fortsat betydeligt i hele Unionen. Derfor er det for at undgå skattemæssige forvridninger stadig berettiget at have visse begrænsninger, som også indirekte påvirker den frie levering af tjenesteydelser inden for leje af køretøjer. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at begrænse længden af den tidsperiode, i hvilken virksomheder etableret på deres respektive områder kan anvende et udlejningskøretøj, der er indregistreret eller taget i brug i en anden medlemsstat. Eftersom dette direktiv ikke harmoniserer de nationale afgifter på køretøjer, og køretøjsregistreringsreglerne er knyttet til beskatning af køretøjer, bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at udlejningskøretøjet indregistreres, forudsat at det tillades, at køretøjet er i brug i mindst 30 dage, inden et sådant krav bliver gældende. Medlemsstaterne bør desuden kunne begrænse antallet af sådanne køretøjer, der lejes af en virksomhed, der er etableret på deres respektive områder. Denne grænse bør ikke være lavere end en vis andel af det antal køretøjer, som virksomheden har til rådighed, beregnet eksklusive køretøjer, der er lejet i en anden medlemsstat, og som ikke er indregistreret i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

(8)

For at forbedre en medlemsstats håndhævelse af restriktioner på anvendelsen foretaget af en virksomhed, der er etableret på dens område, af udlejningskøretøjer, der er indregistreret eller taget i brug i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, bør den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, kunne kræve, at varigheden af lejekontrakten ikke overskrider den tidsperiode, hvor det er tilladt at anvende det pågældende køretøj. Det er muligt at begrænse gyldigheden af bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1072/2009 til den periode, der svarer til lejekontraktens varighed. Det er desuden muligt at anføre udlejningskøretøjets registreringsnummer på disse bekræftede kopier.

(9)

Brugen af udlejningskøretøjer bør ikke hæmme overvågningen og kontrollen med lovligheden af den transport, der udføres af virksomheder i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor de er etableret. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (6) skal nationale elektroniske registre indeholde registreringsnumrene på de køretøjer, som er til rådighed for en transportvirksomhed. Dette bør også omfatte køretøjer lejet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret. Forordning (EF) nr. 1071/2009 indeholder også bestemmelser om adgang til data i nationale elektroniske registre for de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. De nationale elektroniske registre bør give mulighed for målrettede søgninger med hensyn til køretøjer med registreringsnumre udstedt af andre medlemsstater end etableringsmedlemsstaterne.

(10)

For at sikre ensartet opfyldelse af forpligtelsen til at indføre registreringsnummeret på et udlejningskøretøj, der benyttes af en virksomhed, som udfører godstransport ad landevej for fremmed regning, i de nationale elektroniske registre, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende mindstekravene til de data, der skal indføres i de nationale elektroniske registre. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(11)

For at tillade, at kørsel for egen regning kan foregå mere effektivt, bør medlemsstaterne ikke længere kunne begrænse muligheden for at anvende udlejningskøretøjer til sådan kørsel. For at undgå mulige beskatningsproblemer bør muligheden for at begrænse anvendelsen af udlejningskøretøjer til transport for egen regning imidlertid bibeholdes for køretøjer, der er indregistreret uden for den medlemsstat, hvor den virksomhed, som anvender dem, er etableret.

(12)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen og virkningerne af direktiv 2006/1/EF og udarbejde en rapport senest fire år efter datoen for gennemførelse af nærværende direktiv. Denne rapport bør tage behørigt hensyn til nærværende direktivs indvirkning på trafiksikkerheden, på miljøet ved ændringer i vognparkernes alder og typesammensætning og på skatteindtægterne, navnlig for så vidt angår begrundelsen for de restriktioner, der er fastsat i nærværende direktiv. Rapporten bør også vurdere, om gennemførelsen af nærværende direktiv har ført til vanskeligheder med hensyn til håndhævelsen, herunder håndhævelse af cabotagereglerne. Kommissionen bør overveje behovet for en fremtidig indsats på dette område i lyset af denne rapport.

(13)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af vejtransportens grænseoverskridende karakter og de spørgsmål, som det er hensigten, at dette direktiv skal tage hånd om, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14)

Direktiv 2006/1/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (2) fastsættes der regler for forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved hjælp af en ordning med import- og eksportlicenser, åbning af import- og eksporttoldkontingenter for specifikke landbrugsprodukter og særlige regler for forvaltningen af disse toldkontingenter.

(2)

Ved artikel 55 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 åbnes der et toldkontingent for eksport til Den Dominikanske Republik af mælkepulver med oprindelse i EU. Kontingentet åbnes for alle produkter henhørende under KN-kode 0402 10, 0402 21 og 0402 29.

(3)

I øjeblikket omfatter dette eksportkontingent 13 KN-koder. For at lette denne eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik bør eksportlicensen derfor være gyldig for alle produkter henhørende under KN-koderne under dette kontingent, uanset de KN-koder, der udtrykkeligt nævnes i ansøgningen.

(4)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/760 (3) supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår reglerne for forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter, der er omfattet af licenser.

(5)

I henhold til artikel 9, stk. 6, i delegeret forordning (EU) 2020/760 beregnes referencemængden for grupper af toldkontingenter under løbenummer 09.4211, 09.4212, 09.4213 og 09.4290 ved at kumulere de mængder produkter, der er overgået til fri omsætning i Unionen, og som henhører under hvert af gruppens kontingentløbenumre.

(6)

I bilag XII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 opdeles kontingentperioderne for toldkontingenterne under løbenummer 09.4211 og 09.4212 i delperioder, mens kontingentperioderne for toldkontingenterne under løbenummer 09.4213 og 09.4290 ikke er det, hvilket gør beregningen af referencemængden særlig kompliceret.

(7)

For at forenkle beregningen af referencemængden bør kontingentperioderne for løbenummer 09.4213 og 09.4290 opdeles i de samme delperioder som dem, der er fastsat for løbenummer 09.4211 og 09.4212.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Den 2. marts 2015 indgav Dow AgroSciences og Kanesho Soil Treatment SPRL/BVBA en ansøgning til Spanien (»den rapporterende medlemsstat«) om godkendelse af aktivstoffet 1,3-dichlorpropen i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 meddelte den rapporterende medlemsstat den 7. juli 2015 ansøgerne, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«), at ansøgningen kunne antages.

(3)

Dette aktivstofs virkninger for menneskers og dyrs sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til artikel 11, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for det anvendelsesformål, som ansøgerne har foreslået. Den 17. marts 2017 forelagde den rapporterende medlemsstat et udkast til en vurderingsrapport for Kommissionen og autoriteten.

(4)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 fremsendte autoriteten udkastet til vurderingsrapport fra den rapporterende medlemsstat til ansøgeren og de øvrige medlemsstater og iværksatte en offentlig høring om det.

(5)

I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 anmodede autoriteten ansøgerne om at fremlægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten.

(6)

Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev forelagt autoriteten i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(7)

Udkastet til vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og autoriteten. Den 8. oktober 2018 forelagde autoriteten Kommissionen sin konklusion (2) om risikovurderingen vedrørende 1,3-dichlorpropen.

(8)

Autoriteten anførte i sin konklusion, at den på grundlag af de tilgængelige oplysninger i dossieret ikke kunne afslutte risikovurderingen for forbrugere, brugere, arbejdstagere, andre tilstedeværende og beboere og identificerede potentielle problemer for grundvandet, leddyr, der ikke er målarter (herunder bier), fugle og pattedyr samt jordorganismer for alle repræsentative anvendelsesformål.

(9)

Kommissionen opfordrede ansøgerne til at fremsætte deres bemærkninger til både autoritetens konklusion og — i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 — til udkastet til vurderingsrapporten. Ansøgerne fremsatte deres bemærkninger, som er blevet nøje gennemgået.

(10)

Kommissionen forelagde sin vurderingsrapport og et udkast til nærværende forordning om afvisning af godkendelse af aktivstoffet 1,3-dichlorpropen for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 22. oktober 2021. Kommissionen bemærkede, at de betænkeligheder, som autoriteten havde påpeget, ikke kunne fjernes, og at det derfor ikke kunne konkluderes, at godkendelseskriterierne er opfyldt.

(11)

Ved brev af 19. januar 2022 trak ansøgerne deres ansøgning om godkendelse af 1,3-dichlorpropen tilbage. Derfor bør 1,3-dichlorpropen ikke godkendes.

(12)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af 1,3-dichlorpropen i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2008 (2) blev der for første gang fastlagt et samordnet flerårigt EF-kontrolprogram, der omfattede årene 2009, 2010 og 2011. Dette program er blevet videreført i henhold til flere på hinanden følgende forordninger, hvoraf den seneste er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/601 (3).

(2)

30-40 fødevareprodukter udgør de vigtigste bestanddele af befolkningens kost i Unionen. Da brugen af pesticider varierer i væsentlig grad over en periode på tre år, er det nødvendigt at overvåge pesticiderne i de pågældende produkter over en række af treårige cykler for at gøre det muligt at vurdere forbrugernes eksponering og anvendelsen af EU-lovgivningen.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) forelagde en videnskabelig rapport om en vurdering af udformningen af pesticidovervågningsprogrammet (4). Den konkluderede, at en overskridelse af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer på mere end 1 % kunne anslås med en fejlmargen på 0,75 % ved at udtage 683 prøveenheder for mindst 32 forskellige produkter. Indsamlingen af disse prøver bør fordeles mellem medlemsstaterne i forhold til befolkningstal, idet der skal tages mindst 12 prøver pr. produkt om året.

(4)

Der er taget hensyn til analyseresultaterne fra Unionens hidtidige offentlige kontrolprogrammer for at sikre, at viften af pesticider, der er omfattet af kontrolprogrammet, er repræsentativ for de pesticider, der er blevet anvendt.

(5)

Der er på Kommissionens websted (5) offentliggjort en vejledning om analytiske kvalitetskontrol- og valideringsprocedurer for analyse af pesticidrester i fødevarer og foder (»Analytical quality control and validation procedures for pesticide residues analysis in food and feed«).

(6)

Hvis definitionen af restkoncentration for et pesticid omfatter andre aktivstoffer, metabolitter og/eller nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter, bør oplysningerne om hver af de pågældende forbindelser indberettes særskilt, i det omfang de måles enkeltvis (6).

(7)

Medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten er nået til enighed om gennemførelsesforanstaltninger, såsom standardprøvebeskrivelsen version 2 (Standard Sample Description) og vejledning for kemikalieovervågning, til fremlæggelse af resultater af analyser af pesticidrester for så vidt angår medlemsstaternes indberetning af oplysningerne.

(8)

Med hensyn til prøveudtagningsmetoderne bør Kommissionens direktiv 2002/63/EF (7), der omhandler de prøveudtagningsmetoder og procedurer, som anbefales af Codex Alimentarius-Kommissionen, finde anvendelse.

(9)

Det er nødvendigt at vurdere, hvorvidt de maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i fødevarer til spædbørn og småbørn, der er fastsat i artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 (8), i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/128 (9) og i artikel 7 i Kommissionens direktiv 2006/125/EF (10), er overholdt, idet der udelukkende bør tages hensyn til de restkoncentrationsdefinitioner, der er fastsat i forordning (EF) nr. 396/2005.

(10)

Med hensyn til metoder til påvisning af en enkelt restkoncentration bør medlemsstaterne kunne opfylde deres analyseforpligtelser via aftaler med officielle laboratorier, der allerede råder over de nødvendige validerede metoder.

(11)

Medlemsstaterne bør senest den 31. august hvert år fremlægge oplysninger vedrørende det foregående kalenderår.

(12)

For at undgå uklarhed som følge af overlapning mellem på hinanden følgende flerårige programmer bør gennemførelsesforordning (EU) 2021/601 ophæves. Den bør dog fortsat finde anvendelse på prøver testet i 2022.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

Canada underrettede Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Saskatchewan i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 16. april 2022.

(6)

Canada underrettede desuden Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Quebec i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 17. april 2022.

(7)

Canada underrettede Kommissionen om yderligere et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Alberta i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 20. april 2022.

(8)

Canada underrettede desuden Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Quebec i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 21. april 2022.

(9)

Canada underrettede Kommissionen om yderligere fire udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ: Der er sket to udbrud i provinsen Alberta i Canada, et udbrud i provinsen Ontario i Canada og et udbrud i provinsen Saskatchewan i Canada, som blev bekræftet den 22. april 2022 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(10)

Canada underrettede desuden Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Manitoba i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 23. april 2022.

(11)

Canada underrettede Kommissionen om yderligere et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Saskatchewan i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 24. april 2022.

(12)

Canada underrettede desuden Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen New Brunswick i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 25. april 2022.

(13)

Canada underrettede Kommissionen om yderligere to udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ: Der er sket et udbrud i provinsen Ontario i Canada og et andet udbrud i provinsen Saskatchewan i Canada, som blev bekræftet den 26. april 2022 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(14)

Canada underrettede desuden Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i provinsen Alberta i Canada og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 27. april 2022.

(15)

USA underrettede Kommissionen om yderligere tre udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ: Der er sket et udbrud i staten Kansas i USA, et udbrud i staten Nebraska i USA og et udbrud i staten Pennsylvania, som blev bekræftet den 27. april 2022 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(16)

Desuden underrettede USA Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i staten Michigan i USA og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 28. april 2022.

(17)

USA underrettede endvidere Kommissionen om tre udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ: Der er sket et udbrud i staten Colorado i USA, et udbrud i staten Minnesota i USA og et udbrud i staten Pennsylvania i USA, som blev bekræftet den 29. april 2022 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(18)

USA underrettede derudover Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i staten Oklahoma i USA og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 30. april 2022.

(19)

Veterinærmyndighederne i Canada og USA oprettede en kontrolzone på 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af højpatogen aviær influenza og begrænse spredningen af sygdommen.

(20)

Canada og USA har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landene og de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af højpatogen aviær influenza. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering og for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i Canada og USA på grund af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza, ikke længere tillades.

(21)

Det Forenede Kongerige har desuden indsendt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med tre udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder, der blev bekræftet den 8. december 2021 i nærheden af Sudbury, Babergh, South Suffolk, England i Det Forenede Kongerige, og den 18. og 22. december 2021 i nærheden af Helsby, Cheshire West & Chester, Cheshire, England i Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige har også forelagt de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af sygdommen. Efter disse udbrud af HPAI har Det Forenede Kongerige navnlig gennemført sanering med henblik på at kontrollere og begrænse spredningen af denne sygdom. Det Forenede Kongerige har desuden afsluttet de nødvendige rengørings- og desinfektionsforanstaltninger efter gennemførelsen af saneringspolitikken på de inficerede fjerkrævirksomheder på landets område.

(22)

Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har forelagt, og konkluderet, at HPAI-udbruddene på fjerkrævirksomheder i nærheden af Sudbury, Babergh, South Suffolk, England i Det Forenede Kongerige og i nærheden af Helsby, Cheshire West & Chester, Cheshire, England i Det Forenede Kongerige er overstået, og at der ikke længere er nogen risiko forbundet med indførsel til Unionen af fjerkræprodukter fra de zoner i Det Forenede Kongerige, hvorfra indførsel til Unionen af fjerkræprodukter er blevet suspenderet på grund af disse udbrud.

(23)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(24)

Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Canada, Det Forenede Kongerige og i USA med hensyn til højpatogen aviær influenza og den alvorlige risiko for, at sygdommen kommer ind i Unionen, bør ændringerne af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —