(1)

I artikel 3, litra b), i direktiv 2010/40/EU fastsættes tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester som en prioriteret foranstaltning med henblik på udvikling og anvendelse af specifikationer og standarder.

(2)

Ved artikel 6, stk. 1, i direktiv 2010/40/EU kræves det, at Kommissionen vedtager de nødvendige specifikationer til sikring af kompatibilitet, interoperabilitet og kontinuitet med henblik på indførelse og praktisk anvendelse af intelligente transportsystemer (ITS) med tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester for øje. Med henblik på at forbedre adgangen til samt udveksling, videreanvendelse og opdatering af data, der er nødvendige for at stille kontinuerlige tidstro trafikinformationstjenester af høj kvalitet til rådighed i hele Unionen fastsatte Kommissionen disse specifikationer i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962 (2).

(3)

Data leverer fortsat kontekst til udarbejdelsen af tidstro trafikinformation. I takt med at udbredelsen af ITS tager fart inden for Unionen, er der brug for fortsat støtte hertil i form af øget og gnidningsløs adgang til eksisterende og nye typer data, der er relevante for tilrådighedsstillelsen af tidstro trafikinformationstjenester, med bredere geografisk dækning. Det er derfor nødvendigt at opdatere kravene til levering af data for fortsat at sikre effektiv videreanvendelse i informationstjenester til slutbrugere. Disse opdaterede krav kan potentielt have betydning for hele datakæden fra dataanskaffelse til formatering, aggregering, distribution og inklusion i trafikinformationstjenester.

(4)

Ved artikel 5 i direktiv 2010/40/EU fastsættes det, at specifikationer, der vedtages i overensstemmelse med samme direktivs artikel 6, bør anvendes på ITS-applikationer og -tjenester, når disse indføres, uden at dette berører den enkelte medlemsstats ret til at træffe afgørelse om indførelse af sådanne applikationer og tjenester på sit område.

(5)

Disse specifikationer bør gælde i forbindelse med tilrådighedsstillelse af alle tidstro trafikinformationstjenester, uden at dette berører særlige specifikationer, som er vedtaget i andre retsakter i henhold til direktiv 2010/40/EU, navnlig Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 885/2013 (3) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 886/2013 (4).

(6)

Der findes allerede et marked for tilrådighedsstillelse af tidstro trafikinformationstjenester i Unionen, og det gavner både brugere og kunder samt udbydere af disse tjenester, at der skabes de rette betingelser for dette marked, således at det bevares og udvikles yderligere på innovative måder. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (5) fastsættes der minimumsregler for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer over hele EU, og tilrådighedsstillelse af tidstro trafikinformationstjenester er omfattet heraf. Hvad angår videreanvendelse af data, som indehaves af vejmyndigheder og offentlige vejoperatører, gælder reglerne i denne forordning, bl.a. for opdatering af data, medmindre andet fremgår af de regler, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/1024. Hvad angår videreanvendelse af data, som indehaves af private, pålægger reglerne i denne forordning ikke, at data deles vederlagsfrit. Data, som indehaves af private, kan være omfattet af licensaftaler med henblik på at regulere anvendelsen af dem.

(7)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (6) skabes en EU-geodatainfrastruktur, der gør det muligt at dele og give offentlig adgang til geografiske oplysninger (herunder geodatatemaet »transportnet«) i hele Unionen med henblik på at understøtte Unionens miljøpolitikker samt politikker eller aktiviteter, der kan påvirke miljøet. De specifikationer, der fastsættes i denne forordning, bør være kompatible med de specifikationer, der er fastsat ved direktiv 2007/2/EF og dettes gennemførelsesretsakter, bl.a. Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 (7). Hvis disse specifikationers anvendelsesområde blev udvidet til alle typer af data om infrastruktur, ville dette også kunne fremme yderligere harmonisering på området.

(8)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (8) defineres den del af vejtransportinfrastrukturen, som indgår i hovednettet henholdsvis det samlede transeuropæiske transportnet. Tilbagevendende eksterne virkninger af trafikken og andre udfordringer for trafikledelsen, såsom trafikpropper, luftforurening eller trafikstøj, er ikke afgrænset til det transeuropæiske vejnet eller motorveje. En betydelig andel af de tilbagevendende trafikpropper findes i byområder. Desuden bør EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester muliggøre dør-til-dør-rejser og ikke være begrænset til det vidtspændende transeuropæiske vejnet og andre motorveje. Medlemsstaterne bør derfor anvende disse specifikationer på hele vejnettet med undtagelse af veje, der ikke ejes af en offentlig vej- eller transportmyndighed. Veje, der ejes af en offentlig vej- eller transportmyndighed, men som er overført til en privat enhed ved en driftskoncession, bør ikke være omfattet af denne undtagelse.

(9)

Vejmyndighederne og vejoperatørerne bør stille en række datatyper, der anses for afgørende for den fortsatte udvikling af pålidelige trafikinformationstjenester og forbedring af trafiksikkerheden såsom trafikregulering, begrænsninger og vej- eller vognbanelukninger, til rådighed. Adgangen til disse typer data er vigtig på grund af dataenes afgørende karakter og bør derfor udgøre en tidligere milepæl end med tilgængeligheden af andre typer data.

(10)

Med henblik på at muliggøre den nødvendige udvikling inden for dataadgang og -standardisering bør en gennemførelse i faser overvejes. Fasemodellen bør afstedkomme en gennemførlig og gradvis udvidelse af den geografiske dækning og adgangen til data. Med henblik herpå bør medlemsstaterne afgrænse det primære vejnet på deres område. I den forbindelse kan medlemsstaterne genbruge vejnetsdefinitionen som krævet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF (9).

(11)

Datakildernes diversitet spænder fra infrastrukturbaserede sensorer til køretøjer, der fungerer som sensorer, og derfor er det vigtigt, at specifikationerne afspejler de relevante kategorier og typer af data, som dækker mange mulige datakilder og teknologier, der anvendes til at skabe eller opdatere dataene.

(12)

Indebærer de i denne forordning fastsatte foranstaltninger behandling af personoplysninger, bør de gennemføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10) og, hvis det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (11). Dele af direktiv 2002/58/EF anvendes også i forbindelse med behandlingen af andre oplysninger end personoplysninger.

(13)

For at udvikle en harmoniseret og sammenhængende tilrådighedsstillelse af tidstro trafikinformationstjenester bør medlemsstaterne trække på eksisterende tekniske løsninger og standarder, som de europæiske og internationale standardiseringsorganisationer stiller til rådighed, f.eks. formatet DATEX II (CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner heraf) og ISO-standarder. For datatyper, for hvilke der ikke findes et standardiseret format, bør medlemsstater og interessenter tilskyndes til at samarbejde om at nå frem til en aftale om datadefinition, dataformat og metadata.

(14)

Der findes allerede flere dynamiske metoder til stedsangivelse findes i Unionen, som anvendes i medlemsstaterne. Det bør fortsat være tilladt at anvende forskellige metoder til stedsangivelse. Medlemsstater og interessenter bør dog tilskyndes til at samarbejde om at indgå en aftale om tilladte metoder til stedsangivelse, om fornødent gennem europæiske standardiseringsorganer.

(15)

Adgangen til og vejmyndigheders og vejoperatørers regelmæssige opdatering af data danner et afgørende grundlag for udarbejdelsen af opdaterede og nøjagtige digitale kort, der er et centralt element i pålidelige ITS-applikationer. Producenter af digitale kort bør tilskyndes til rettidigt at integrere opdateringer af relevante data i deres eksisterende kort- og kortopdateringstjenester. Af hensyn til offentlige politikker, f.eks. om trafiksikkerhed, bør tjenesteudbydere og producenter af digitale kort samarbejde med offentlige myndigheder om at rette unøjagtigheder i deres data.

(16)

Adgangen til nøjagtige og opdaterede data har afgørende betydning for, at tidstro trafikinformationstjenester kan stilles til rådighed i hele Unionen. Vejmyndigheder, vejoperatører, indehavere af køretøjsgenererede data, interessenter inden for opladning og tankning, vejafgiftsoperatører og udbydere af tidstro trafikinformationstjenester indsamler og lagrer de relevante data. For at lette udveksling og videreanvendelse af disse data med henblik på at stille sådanne tjenester til rådighed bør vejmyndigheder, vejoperatører, indehavere af køretøjsgenererede data, interessenter indenfor opladning og tankning, vejafgiftsoperatører og udbydere af tidstro trafikinformationstjenester gøre dataene, de tilsvarende metadata og oplysninger om datakvaliteten søgbare og tilgængelige for andre vejmyndigheder, vejoperatører, interessenter indenfor opladning og tankning, vejafgiftsoperatører, udbydere af tidstro trafikinformationstjenester og producenter af digitale kort via et nationalt eller et fælles adgangspunkt. Adgangspunktet kan antage form af arkiver, registre, webportaler eller lignende afhængigt af datatypen. Nationale eller fælles adgangspunkter kan også henvise til andre steder, hvor dataene kan tilgås, hvis de ikke selv hoster dataene. Medlemsstaterne bør samle de eksisterende offentlige og private adgangspunkter i et fælles punkt, som giver adgang til alle typer af relevante, disponible data, der er omfattet af disse specifikationer. Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende de adgangspunkter, der er oprettet i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962 og frit kunne beslutte at anvende adgangspunkter, der er oprettet i henhold til andre delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktiv 2010/40/EU, som nationale adgangspunkter for data, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(17)

For at give vejmyndigheder, vejoperatører, interessenter inden for opladning og tankning, vejafgiftsoperatører, tjenesteudbydere og producenter af digitale kort mulighed for at søge i og anvende de relevante data er det nødvendigt at beskrive indholdet og strukturen af disse data ved hjælp af hensigtsmæssige metadata.

(18)

Tidstro trafikinformationstjenester skal være nøjagtige, for at der kan leveres de bedst mulige data til slutbrugerne for så vidt angår pålidelighed og rettidighed. Med henblik på at forbedre fordelene for trafikanterne for så angår øget trafiksikkerhed og færre trafikpropper bør disse tjenester også afspejle vejmyndighedernes prioriteter, f.eks. i form af digitalt tilgængelige trafikplaner.

(19)

Disse specifikationer bør ikke pålægge interessenterne at begynde at indsamle data, som de ikke allerede indsamler, eller digitalisere data, der ikke allerede foreligger i et digitalt maskinlæsbart format. De særlige krav til opdateringerne af data bør kun gælde for de data, der rent faktisk er indsamlet og foreligger i et digitalt maskinlæsbart format. Samtidig bør medlemsstaterne tilskyndes til at afdække omkostningseffektive måder, der er afpasset efter deres behov, for at digitalisere eksisterende data om infrastruktur og regulering og begrænsninger.

(20)

Disse specifikationer bør ikke pålægge vejmyndigheder eller vejoperatører at fastsætte eller gennemføre trafikplaner og midlertidige trafikledelsesforanstaltninger. De bør ikke pålægge tjenesteudbyderne at dele deres data med andre tjenesteudbydere. Tjenesteudbydere bør frit kunne indgå kommercielle aftaler indbyrdes om videreanvendelse af relevante data.

(21)

Medlemsstaterne og ITS-interessenterne bør tilskyndes til at samarbejde om at nå til enighed om fælles definitioner af datakvalitet med henblik på at anvende fælles datakvalitetsindikatorer i hele trafikdataværdikæden, f.eks. hvorvidt dataene er fuldstændige, nøjagtige og opdaterede, og hvilke metoder der benyttes til dataindsamling og stedsangivelse samt den anvendte kvalitetskontrol. De bør også tilskyndes til at arbejde videre på at etablere de tilhørende metoder til kvalitetsmåling og overvågning af de forskellige datatyper. Medlemsstaterne bør tilskyndes til indbyrdes at dele deres viden, erfaring og bedste praksis på området inden for rammerne af de igangværende og fremtidige koordineringsprojekter.

(22)

Det anerkendes, at anvendelsen af data og tidstro trafikinformationstjenester, der genereres af private tjenesteudbydere og indehavere af køretøjsgenererede data, kan udgøre en omkostningseffektiv måde for vejmyndigheder og vejoperatører at forbedre trafikledelsen samt driften og vedligeholdelsen af infrastrukturen på. De offentlige myndigheder bør anvende fælles FRAND-vilkår, når de modtager disse data eller tjenester i forbindelse med ovennævnte opgaver med henblik på at reducere adgangshindringer og skabe åbenhed om betingelserne for videreanvendelse. Medlemsstaterne og de berørte interessenter opfordres til at fastsætte fælles FRAND-vilkår for videreanvendelsen af de relevante typer data i forbindelse med udførelsen af disse offentlige opgaver.

(23)

Private tjenesteudbydere kan anvende data, som indsamles af vejmyndigheder og vejoperatører, som inputdata til deres egne tidstro trafikinformationstjenester. De særlige vilkår og betingelser, der gælder for en sådan videreanvendelse af disse data, bør overlades til de berørte parter, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/1024 (12). Visse typer data, der leveres af vejmyndigheder og vejoperatører såsom trafikplaner, trafikregulering samt begrænsninger og midlertidige trafikledelsesforanstaltninger, bør videreanvendes af private tjenesteudbydere med henblik på at sikre trafikanterne adgang til de relevante oplysninger via tidstro trafikinformationstjenester.

(24)

For at sikre, at disse specifikationer gennemføres korrekt, bør medlemsstaterne vurdere, hvorvidt vejmyndigheder, vejoperatører, producenter af digitale kort, vejafgiftsoperatører, interessenter inden for opladning og tankning, indehavere af køretøjsgenererede data og tjenesteudbydere efterlever kravene vedrørende adgang til samt udveksling, videreanvendelse og opdatering af data. Til dette formål bør de kompetente myndigheder frit kunne benytte sig af evidensbaserede overensstemmelseserklæringer, der indgives af vejmyndigheder, vejoperatører, producenter af digitale kort, vejafgiftsoperatører, interessenter inden for opladning og tankning, indehavere af køretøjsgenererede data og tjenesteudbydere. Medlemsstaterne bør arbejde sammen om at harmonisere deres tilgang til vurderingen af efterlevelsen i forbindelse med igangværende og fremtidige koordineringsprojekter, der bidrager til gennemførelsen af specifikationerne i denne forordning.

(25)

Disse specifikationer begrænser ikke radiostationers ytringsfrihed, idet de ikke pålægger disse at indtage noget specifikt standpunkt med hensyn til den information, der skal formidles, og medlemsstaterne overlades et tilstrækkeligt råderum, således at de kan tage hensyn til deres nationale forfatningsmæssige traditioner med hensyn til radiostationers ytringsfrihed.

(26)

De nødvendige ændringers omfang taget i betragtning bør delegeret forordning (EU) 2015/962 ophæves —

1)

»det transeuropæiske hovedvejnet«: den vejtransportinfrastruktur, der indgår i hovednettet som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013

2)

»det samlede transeuropæiske vejnet«: den vejtransportinfrastruktur, der indgår i det samlede net som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013

3)

»motorvej«: en vej, der er udpeget som sådan af den medlemsstat, hvori den er beliggende

4)

»adgang til data«: en mulighed for at anmode om og få adgang til data på ethvert tidspunkt i et digitalt maskinlæsbart format

5)

»statiske data«: data, som ikke ændrer sig ofte eller regelmæssigt

6)

»dynamiske data«: data, som ændrer sig ofte eller regelmæssigt

7)

»opdatering af data«: enhver ændring af de eksisterende data, herunder fjernelse af data eller tilføjelse af nye eller yderligere elementer

8)

»tidstro trafikinformation«: information uddraget af data om infrastruktur, data om regulering og begrænsninger, data om status på nettet og data om tidstro anvendelse af nettet eller en kombination heraf

9)

»tidstro trafikinformationstjeneste«: en ITS-tjeneste, der stiller tidstro trafikinformation til rådighed for slutbrugere øjeblikkeligt

10)

»vejmyndighed«: enhver offentlig myndighed med ansvar for planlægning, kontrol eller forvaltning af veje, der henhører under dennes territoriale kompetence

11)

»vejoperatør«: enhver offentlig eller privat enhed med ansvar for vedligeholdelse og drift af vejanlægget styring af trafikstrømmene

12)

»tjenesteudbyder«: enhver offentlig eller privat udbyder af en tidstro trafikinformationstjeneste bortset fra simpel videregivelse af data til databrugere

13)

»vejafgiftsoperatør«: enhver offentlig eller privat enhed, der påtager sig rollen som udbyder af vejafgiftstjenester eller vejafgiftsopkræver, jf. definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 (13)

14)

»dataindehaver«: enhver juridisk person, registreret person eller offentlig eller privat enhed, som i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret har ret til at give indsigt i eller videregive de typer data, der er opført i bilaget, og som er under vedkommendes kontrol

15)

»databruger«: enhver vejmyndighed, vejoperatør, vejafgiftsoperatør, tjenesteudbyder eller producent af digitale kort eller en enhed, der anvender data til at skabe tidstro trafikinformation, eller, såfremt de vilkår og betingelser, som dataindehaveren har fastsat, tillader det, til andre mobilitetsrelaterede formål

16)

»slutbruger«: enhver trafikant samt fysiske eller juridiske personer, som har adgang til tidstro trafikinformationstjenester

17)

»adgangspunkt«: en digital grænseflade, hvor der gives adgang til de data, der er opført i bilaget, tillige med de tilsvarende metadata med henblik på databrugernes videreanvendelse, eller hvor der gives adgang til disse datas kilder og metadata med henblik på databrugernes videreanvendelse

18)

»metadata«: en struktureret beskrivelse af indholdet af de data, hvormed søgningen i og anvendelsen af disse data lettes

19)

»søgetjenester«: tjenester, der gør det muligt at søge efter de ønskede data ud fra indholdet af de tilsvarende metadata og vise et sådant indhold

20)

»midlertidige trafikledelsesforanstaltninger«: midlertidige foranstaltninger, som skal afhjælpe en konkret trafikforstyrrelse, og som er udformet med henblik på at holde kontrol med og styre trafikstrømme

21)

»trafikplaner«: permanente trafikledelsesforanstaltninger, der er udformet af trafikledelsespersonalet for at holde kontrol med og styre trafikstrømme som reaktion på permanente eller tilbagevendende trafikforstyrrelser

22)

»færdselstavler«: ethvert vejskilt, signal, anordning, meddelelse eller vejafmærkning, som advarer om en fare, informerer personer om de forholdsregler, der skal træffes i relation til en sådan fare, oplyser om en gældende trafikregulering eller gennemfører en sådan regulering i henhold til Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler

23)

»primærvej«: en vej uden for byområder, som forbinder større byer eller regioner eller begge dele, og som ikke er kategoriseret som en del af det samlede transeuropæiske vejnet eller som en motorvej

24)

»privat vej«: en vej, der ikke ejes af en offentlig vej- eller transportmyndighed, dog ikke veje, der ejes af en offentlig vej- eller transportmyndighed, men som er overført til en privat enhed ved en driftskoncession

25)

»data om infrastruktur«: data som beskriver vejnettet eller faciliteter på eller langs vejnettet

26)

»data om regulering og begrænsninger«: data, der vedrører trafikregulering eller begrænsninger, som gælder for køretøjer på vejnettet

27)

»data om status på nettet«: data, som beskriver midlertidige situationer, der muligvis forhindrer eller forlænger rejsetiden, eller som kan oplyse slutbrugeren om farlige situationer

28)

»data om tidstro anvendelse af nettet«: data, som beskriver den aktuelle anvendelse af vejnettet og brugermulighederne på vejnettet

29)

»afgørende typer data«: typer data, der anses for afgørende for den øgede pålidelighed af tidstro trafikinformationstjenester, som understøtter sikre og effektive dør-til-dør-rejser og fremtidige mobilitetstjenester

30)

»køretøjsgenererede data«: data, som genereres af køretøjet eller af en anordning, der er integreret i køretøjet, eller af personlige anordninger, som tilbyder ITS-applikationer, mens køretøjet er i anvendelse

31)

»indehaver af køretøjsgenererede data«: enhver enhed, der beskæftiger sig med indsamling, aggregering eller andre former for behandling af køretøjsgenererede data med henblik på opfyldelse af krav om databeskyttelse

32)

»FRAND-vilkår (fair, rimelig og ikkediskriminerende)«: licensbetingelser forhandlet i god tro, som giver adgang til tjenester eller data til gengæld for en rimelig betaling på de samme eller lignende betingelser som aftalt med andre brugere.

a)

det samlede transeuropæiske vejnet

b)

andre motorveje, der ikke er omfattet af det samlede transeuropæiske vejnet

c)

primærveje.

(1)

Ved forordning (EU) 2017/625 er der fastsat generelle regler for offentlig kontrol, der gennemføres af de kompetente myndigheder, for at verificere, at reglerne overholdes på en række områder, herunder dyresundhedsmæssige krav. Nævnte forordning fastsætter også metoder og teknikker til offentlig kontrol, hvilket omfatter inspektion af lokaliteter, dyr og varer, der er under operatørers kontrol. Ved forordning (EU) 2017/625 er der desuden fastsat mulige foranstaltninger, som kan træffes af de kompetente myndigheder i tilfælde af konstateret manglende overholdelse af bl.a. dyresundhedskrav, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d), i nævnte forordning.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (2) blev 39 retsakter på området for dyresundhed ophævet og erstattet med virkning fra den 21. april 2021. Nogle af kravene i de retsakter, der blev ophævet ved eller i henhold til forordning (EU) 2016/429 vedrører imidlertid visse særlige dyresundhedsrelaterede forhold i forbindelse med offentlig kontrol og opfølgende foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af konstateret manglende overholdelse som fastsat i artikel 138 i forordning (EU) 2017/625. Sådanne særlige regler om offentlig kontrol og opfølgende foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i tilfælde af konstateret manglende overholdelse, bør derfor fastsættes ved nærværende forordning

(3)

Særlige forhold i forbindelse med offentlig kontrol og opfølgende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse vedrørende dyresundhed er indbyrdes forbundne. De finder anvendelse på efterfølgende faser af en given situation og meget ofte for de samme typer operatører og virksomheder. Hvis der er behov for specifikke opfølgende foranstaltninger bør de fastsættes sammen med kravene til særlige forhold i forbindelse med offentlig kontrol af dyresundhed. Dette sikrer et samlet sæt af foranstaltninger, der gør det lettere at gennemføre og bidrage til den overordnede forenkling af de retlige rammer på dette område.

(4)

Gennemførelse af offentlig kontrol og opfølgende foranstaltninger i virksomheder, der er godkendt i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 (3), (EU) 2020/686 (4), (EU) 2020/688 (5) eller (EU) 2020/990 (6), kræver særlige kvalifikationer og kompetencer på veterinærområdet. Offentlig kontrol på sådanne godkendte virksomheder omfatter vurdering og verifikation af en lang række specifikke data og oplysninger vedrørende de dyr, der holdes på disse virksomheder. Nogle af disse data og oplysninger er resultaterne af observationer af dyr, mens andre indsamles og registreres af operatører, dyresundhedsfagpersoner, dyrlæger eller fagfolk med ekspertise i akvatiske dyrs sundhed. Sådanne data og oplysninger kan bl.a. vedrøre dyrs fysiologiske eller patologiske tilstand, epidemiologiske faktorer, resultaterne af fysiske, kliniske eller post mortem-undersøgelser og laboratorieundersøgelser, samt data og oplysninger indsamlet i forbindelse med biosikringsforanstaltninger i virksomheder og hensigtsmæssig anvendelse og vedligeholdelse af udstyr og faciliteter.

(5)

Hvad angår avlsmaterialevirksomheder kræver denne sektors kompleksitet og tekniske karakter desuden, at den kompetente myndighed med ansvar for offentlig kontrol råder over specialviden med henblik på at sikre en effektiv og virkningsfuld udførelse af sine opgaver.

(6)

Det er derfor embedsdyrlæger, der bør gennemføre offentlig kontrol på godkendte virksomheder, der holder dyr eller håndterer avlsmateriale, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/429. Der bør fastsættes regler om gennemførelse af offentlig kontrol på disse virksomheder i nærværende forordning.

(7)

Derudover findes der i nogle medlemsstater — af historiske årsager eller på grund af mangel på dyrlæger, der beskæftiger sig med sygdomme hos akvatiske dyr — specialiserede fagpersoner med ekspertise i akvatiske dyrs sundhed. Disse fagpersoner er traditionelt ikke dyrlæger, men de beskæftiger sig med veterinærmedicin for akvatiske dyr. Denne forordning bør derfor respektere de pågældende medlemsstaters beslutning om at anerkende dette erhverv. I disse tilfælde bør officielle fagfolk med ekspertise i akvatiske dyrs sundhed kunne udføre aktiviteter, der er tildelt embedsdyrlæger, i forbindelse med gennemførelse af offentlig kontrol i godkendte akvakulturvirksomheder. I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429 kan disse fagfolk med ekspertise i akvatiske dyrs sundhed udføre aktiviteter, der er tildelt dyrlæger på dyresundhedsområdet, forudsat at de har tilladelse hertil af den pågældende medlemsstat i henhold til national lovgivning. Dette princip bør også gælde i nærværende forordning.

(8)

Blandt de virksomheder, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2016/429, er afgrænsede virksomheder særlige, da disse virksomheder ofte holder en bred vifte af dyrearter på permanent basis og udveksler dem med andre afgrænsede virksomheder. Krav til godkendelse og sikker drift af afgrænsede virksomheder for så vidt angår karantæne, isolation og andre biosikringsforanstaltninger, sygdomsovervågning og -bekæmpelsesforanstaltninger, der ligger inden for virksomhedens dyrlægers ansvarsområde, spiller en vigtig rolle med henblik på at sikre, at udvekslinger af dyr ikke udgør en risiko for spredning af listeopførte eller nye dyresygdomme mellem eller inden for medlemsstaterne. Derfor bør den offentlige kontrol, der bør finde sted på afgrænsede virksomheder, specificeres.

(9)

Hvad angår offentlig kontrol for at verificere overholdelse af identifikations- og registreringsregler for kvæg, får og geder bør der fastsættes særlige kriterier for at bistå de kompetente myndigheder med risikoanalysen i forbindelse med udvælgelsen af dyr og virksomheder, der skal inspiceres. Hvis denne offentlige kontrol gennemføres på en repræsentativ stikprøve af dyr, og der ved en sådan offentlig kontrol konstateres manglende overholdelse af identifikations- og registreringskrav, bør de kompetente myndigheder inspicere alle dyr på den pågældende virksomhed som en opfølgende foranstaltning.

(10)

EU-reglerne tillader transit gennem Unionen af avls- og brugskvæg, der ellers ikke opfylder de dyresundhedsmæssige krav til indførsel til Unionen, i henhold til særlige undtagelser og betingelser, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 (7) og (EU) 2020/692 (8). En sådan transit må ikke udgøre en risiko for dyre- og folkesundheden i Unionen. I tilfælde af manglende overholdelse, uregelmæssigheder eller nødsituationer under transit bør den kompetente myndighed derfor kræve, at disse dyr slagtes eller aflives, eftersom dette er den mest hensigtsmæssige foranstaltning til beskyttelse af dyrs og menneskers sundhed og dyrevelfærden. I disse tilfælde kan den kompetente myndighed også kræve sikker bortskaffelse af de deraf resulterende animalske biprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (9).

(11)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 494/98 (10) er der fastsat administrative sanktioner, der skal anvendes, hvis der konstateres manglende overholdelse af betingelserne eller kravene vedrørende identifikation og registrering af kvæg. Delegeret forordning (EU) 2019/2035 ophævede ikke udtrykkeligt nævnte forordning. Desuden er de administrative sanktioner, der er fastsat i forordning (EF) nr. 494/98, blevet overflødige i lyset af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 138, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625. Af retssikkerheds- og konsekvenshensyn bør forordning (EF) nr. 494/98 ophæves ved nærværende forordning.

(12)

Reglerne i nærværende forordning bør finde anvendelse på Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab sammenholdt med nævnte protokols bilag 2, —

a)

»virksomhed«: som defineret i artikel 4, nr. 27), i forordning (EU) 2016/429

b)

»rugeri«: som defineret i artikel 4, nr. 47), i forordning (EU) 2016/429

c)

»sammenbringning«: som defineret i artikel 4, nr. 49), i forordning (EU) 2016/429

d)

»samlested for hunde, katte og fritter«: som defineret i artikel 2, nr. 7), i delegeret forordning (EU) 2019/2035

e)

»dyreinternat«: som defineret i artikel 2, nr. 8), i delegeret forordning (EU) 2019/2035

f)

»kontrolsteder«: som defineret i artikel 2, nr. 9), i delegeret forordning (EU) 2019/2035

g)

»miljømæssigt isoleret produktionsvirksomhed«: som defineret i artikel 2, nr. 10), i delegeret forordning (EU) 2019/2035

h)

»godkendt karantænestation«: som defineret i artikel 3, nr. 9), i delegeret forordning (EU) 2020/688

i)

»afgrænset virksomhed«: som defineret i artikel 4, nr. 48), i forordning (EU) 2016/429

j)

»godkendt avlsmaterialevirksomhed«: som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2020/686

k)

»godkendt akvakulturvirksomhed«: som defineret i artikel 2, nr. 10), i delegeret forordning (EU) 2020/990

l)

»godkendt gruppe af akvakulturvirksomheder«: som defineret i artikel 2, nr. 11), i delegeret forordning (EU) 2020/990

m)

»virksomhedsdyrlæge«: som defineret i artikel 2, nr. 14), i delegeret forordning (EU) 2019/2035

n)

»kvæg«: som defineret i artikel 2, nr. 5), i delegeret forordning (EU) 2020/692.

a)

ved undersøgelse af flytningsregistrene verificere, at de dyr, der føres ind på den pågældende afgrænsede virksomhed udelukkende kommer fra en anden afgrænset virksomhed eller anbringes i karantæne i overensstemmelse med del 9, punkt 1, i bilag I til delegeret forordning (EU) 2019/2035

b)

verificere, at resultaterne af de kliniske undersøgelser, laboratorieundersøgelserne og post mortem-undersøgelserne, der er foretaget af den afgrænsede virksomheds dyrlæge, udelukker enhver mistanke om listeopførte eller nye sygdomme

c)

verificere, at operatøren med ansvar for den afgrænsede virksomhed i tilfælde af mistanke om forekomst af listeopførte eller nye sygdomme underretter den kompetente myndighed om mistanken og mindsker de potentielle risici for spredning af sådanne sygdomme både inden for og uden for den afgrænsede virksomhed, og

d)

gennemføre en audit af den afgrænsede virksomheds dyrlæges aktiviteter samt af gennemførelsen og resultaterne af sygdomsovervågningsplanen som omhandlet i del 9, punkt 2, litra a), i bilag I til delegeret forordning (EU) 2019/2035 og navnlig verificere, at sygdomsovervågningsplanen er blevet gennemgået og ajourført mindst en gang om året i overensstemmelse med disse krav.

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) indeholder en EU-liste over nye fødevarer i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

EU-listen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 omfatter trans-resveratrol fra syntetiske og mikrobielle kilder som en godkendt ny fødevare.

(4)

Den nye fødevare trans-resveratrol fra en mikrobiel kilde er blevet godkendt som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3) til anvendelse i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (4) i kapsel- eller tabletform til voksne på grundlag af dens væsentlige ækvivalens med resveratrol med langvarig anvendelse før den 15. maj 1997 udvundet af pileurt (Fallopia japonica).

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1190 (5) blev det tilladt i Unionen at markedsføre syntetisk trans-resveratrol som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til forordning (EF) nr. 258/97 også til anvendelse i kosttilskud, som omhandlet i direktiv 2002/46/EF, i kapsel- eller tabletform til voksne.

(6)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/51 (6) blev betingelserne for anvendelse af trans-resveratrol ændret. Navnlig er restriktionerne på udleveringsformerne for kosttilskud, der indeholder den nye fødevare, blevet ophævet.

(7)

Den 29. juli 2021 indgav virksomheden Evolva AG (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om en ændring af specifikationerne for trans-resveratrol fra en mikrobiel kilde. Ansøgeren anmodede om at få fjernet kravet om, at 100 % af partiklerne i den nye fødevare produceret af S. cerevisiae skal være af en størrelse på under 62,23 mikrometer (< 62,23 μm).

(8)

Ansøgeren begrunder anmodningen med, at ændringen er nødvendig for at tage hensyn til variationen i partikelstørrelsen af trans-resveratrol fra en mikrobiel kilde under fremstillingsprocessen og forarbejdningen med henblik på anvendelse i kosttilskud. Til støtte for anmodningen fremlagde ansøgeren analytiske data, der viste, at partikelstørrelsesprofilen for trans-resveratrol fra en mikrobiel kilde er sammenlignelig med partikelstørrelsesprofilen for den kemisk syntetiserede trans-resveratrol, som blev evalueret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) (7), og for hvilken der ikke er opført nogen krav om partikelstørrelse på EU-listen over nye fødevarer.

(9)

Kommissionen finder, at den ønskede ajourføring af EU-listen ikke forventes at få virkninger for menneskers sundhed, og at en sikkerhedsevaluering foretaget af autoriteten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283 ikke er nødvendig, da den ønskede fjernelse af kravet om partikelstørrelse for trans-resveratrol fra en mikrobiel kilde ikke ændrer dens sikkerhedsprofil, fordi den analytiske dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, viser, at dens partikelstørrelsesfordelingsprofil er sammenlignelig med profilen for den kemisk syntetiserede trans-resveratrol, som autoriteten har evalueret.

(10)

Oplysningerne i ansøgningen giver tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at de ønskede ændringer af specifikationerne for trans-resveratrol er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 og bør godkendes.

(11)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Den 10. marts 2020 indgav Eat Just, Inc. (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre mungbønneprotein i Unionen som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om, at mungbønneprotein udvundet af frø af planten Vigna radiata anvendes i proteinprodukter, bortset fra mejeriprodukt-analoger og »beverage whiteners«, der er bestemt til den almindelige befolkning. Kategorien proteinprodukter omfatter protein-analoger eller erstatninger for standardprodukter såsom kød, fisk eller æg.

(4)

Den 10. marts 2020 indgav ansøgeren også en anmodning til Kommissionen om beskyttelse af data omfattet af ejendomsrettigheder for en række data, der er fremlagt til støtte for deres ansøgning, nemlig analysedata om fytinsyre, lectiner, trypsinhæmmere, cyanogene glycosider og tanniner (3).

(5)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283 rådførte Kommissionen sig den 5. august 2020 med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) og anmodede den om at afgive en videnskabelig udtalelse ved at foretage en vurdering af mungbønneproteins egnethed som en ny fødevare.

(6)

Den 14. september 2021 vedtog autoriteten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283 sin videnskabelige udtalelse »Safety of mung bean protein as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (4).

(7)

Autoriteten konkluderede i sin udtalelse, at mungbønneprotein er sikkert under de foreslåede anvendelsesbetingelser. Autoritetens udtalelse giver derfor tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at mungbønneprotein, når det anvendes som en fødevareingrediens, der tilsættes til proteinprodukter, undtagen mejeriprodukt-analoger og »beverage whiteners«, i den almindelige befolkning opfylder kravene i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(8)

Autoriteten konkluderede i sin udtalelse på grundlag af begrænset offentliggjort dokumentation for fødevareallergi i forbindelse med indtagelse af mungbønneproteiner og på grundlag af dokumentation, der viser, at mungbønneproteiner indeholder en række potentielt allergene proteiner, at indtagelse af denne nye fødevare kan udløse sensibilisering. I betragtning af at det hidtil er uklart, om der er en direkte forbindelse mellem indtagelse af mungbønneprotein og tilfælde af primær sensibilisering, mener Kommissionen ikke, at der på EU-listen over godkendte nye fødevarer bør opføres særlige mærkningskrav vedrørende risikoen for primær sensibilisering af mungbønneproteiner.

(9)

Ved at anvende en »weight of evidence«-tilgang på grundlag af begrænsede undersøgelser og én proteinsekvenshomologisk analyse foretaget af ansøgeren mellem mungbønneprotein og sojabønne-, jordnødde- og lupinprotein vurderede autoriteten i sin udtalelse, at indtag af mungbønneprotein potentielt kan fremkalde allergiske reaktioner hos personer, der er allergiske over for sojabønner, jordnødder, lupin og birkepollen. Der mangler imidlertid yderligere eksperimentel eller epidemiologisk in vivo-dokumentation, der normalt er nødvendig for at bekræfte eller udelukke sandsynligheden for, at den identificerede potentielle krydsreaktivitet kan forekomme hos befolkningen. Da der ikke foreligger sådanne beviser, mener Kommissionen, at det på nuværende tidspunkt er usandsynligt, at mungbønneproteiner kan forårsage krydsreaktivitet med sojabønner, jordnødder, lupin og birkepollen hos befolkningen, og at der derfor ikke bør opføres noget specifikt mærkningskrav på EU-listen over godkendte nye fødevarer i denne henseende.

(10)

Autoriteten fandt i sin udtalelse, at den ikke kunne være nået frem til sine konklusioner om sikkerheden ved mungbønneprotein uden de af ansøgeren fremlagte analysedata om fytinsyre, lectiner, trypsinhæmmere, cyanogene glycosider og tanniner, som er omfattet af ejendomsrettigheder.

(11)

Ansøgeren erklærede, at de på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen havde ejendomsrettigheder og eneret til at henvise til den videnskabelige dokumentation, der var fremlagt på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen. Tredjeparter kan derfor ikke lovligt få adgang til eller anvende disse data eller henvise til dem.

(12)

Kommissionen vurderede alle de af ansøgeren fremlagte oplysninger og vurderede, at ansøgeren på behørig vis har godtgjort, at kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 er opfyldt. Derfor bør de data, som er indeholdt i ansøgerens dossier, og som dannede grundlag for autoritetens konklusion vedrørende sikkerheden ved den nye fødevare og sikkerheden ved mungbønneprotein, og uden hvilken den nye fødevare ikke kunne være blevet vurderet af autoriteten, ikke anvendes af autoriteten til fordel for en efterfølgende ansøger i en periode på fem år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. Som følge heraf bør kun ansøgeren i en periode på fem år kunne markedsføre mungbønneprotein i Unionen.

(13)

Begrænsningen af godkendelsen af mungbønneprotein og af ansøgerens krav om eneret til at kunne henvise til de data, der er indeholdt i ansøgerens dossier, er imidlertid ikke til hinder for, at andre ansøgere kan ansøge om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at deres ansøgning er baseret på lovligt indhentede oplysninger til støtte for en sådan godkendelse i henhold til forordning (EU) 2015/2283.

(14)

Bilaget til forordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 (2) indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej.

(2)

Ved artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 763/2000 (3) blev tre taiwanske producenter Chup Hsin Enterprise Co. Ltd, Niang Hong Pipe Fittings Co. Ltd, og Rigid Industries Co. Ltd. fritaget fra udvidelsen af tolden, da det blev konstateret, at de nævnte virksomheder ikke omgik foranstaltningerne.

(3)

Fritagelsen fra udvidelsen af tolden til at omfatte importen af rørfittings fremstillet af Chup Hsin Enterprise Co. Ltd, Kaohsiung (Taiwan) (Taric-tillægskode A098) og Niang Hong Pipe Fittings Co. Ltd, Kaohsiung (Taiwan) (Taric-tillægskode A100), blev imidlertid ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 803/2009 (4).

(4)

I artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 anføres det fejlagtigt, at importen af de fittings, der er fremstillet af Chup Hsin Enterprise Co. Ltd, Kaohsiung (Taiwan) (Taric-tillægskode A098) og af Niang Hong Pipe Fittings Co. Ltd, Kaohsiung (Taiwan) (Taric-tillægskode A100) fortsat er fritaget for anvendelsen af antidumpingtolden.

(5)

Kommissionen har derfor besluttet at berigtige artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 for at rette den fejl, der er nævnt i betragtning 4. Denne berigtigelse får virkning fra ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, dvs. den 26. januar 2022.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2013/103/EU (1) konventionen om internationale jernbanebefordringer af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999 (»COTIF«).

(2)

I henhold til artikel 6 i COTIF er international jernbanetrafik og godkendelse af jernbanemateriel til brug i international trafik underlagt regler, der er opført i nævnte artikel, navnlig »reglementet for international befordring af farligt gods med jernbane (RID)«, som udgør tillæg C til COTIF.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (2) fastsættes krav til transport af farligt gods ad vej, med jernbane eller ad indre vandveje inden for eller mellem medlemsstaterne ved at henvise til RID.

(4)

I henhold til artikel 13, stk. 1, litra d), og artikel 33, stk. 5, i COTIF kan ekspertkomitéen vedrørende befordring af farligt gods (»ekspertkomitéen vedrørende RID«) under Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (»OTIF«) vedtage ændringer af bilaget til RID.

(5)

Ekspertkomitéen vedrørende RID skal på sit 57. møde den 24. maj 2022 vedtage ændringer for at tilpasse bilaget til RID til den videnskabelige og tekniske udvikling.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ekspertkomitéen vedrørende RID, da ændringerne af RID får bindende virkning for Unionen.

(7)

De påtænkte ændringer har til formål at sikre, at transporten af farligt gods er sikker og effektiv, samtidig med at der tages hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling i sektoren og udviklingen af nye stoffer og genstande, der kan udgøre en fare under transporten.

(8)

De påtænkte ændringer anses for velegnede til at sikre transport af farligt gods på en omkostningseffektiv måde og kan derfor støttes.

(9)

Det kan blive nødvendigt at vedtage mindre ændringer af de dokumenter, der er omhandlet i bilaget, på teknisk niveau på det 14. møde i den stående arbejdsgruppe under ekspertkomitéen vedrørende RID den 23. maj 2022, herunder på baggrund af anbefalinger fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas ekspertkomité vedrørende RID og arbejdsgruppen for transport af farligt gods —