(1)

Den Russiske Føderations invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har ført til en massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine til adskillige medlemsstater. Dette lægger fornyet pres på medlemsstaternes finansielle midler til håndtering af presserende migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedsbehov, som, i betragtning af krisens art og omfang, vil vare ved udover 2022.

(2)

Siden den 1. januar 2014 er Unionens politik for indre anliggender vedrørende migration, grænseforvaltning og sikkerhed blevet støttet via midler fra asyl-, migrations- og integrationsfonden (2), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014, og fra Fonden for Intern Sikkerhed, bestående af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (3), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, og instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (4) (»fondene på området indre anliggender 2014-2020«).

(3)

Det er nødvendigt at forlænge gennemførelsesperioden for fondene på området indre anliggender 2014-2020 med ét år for at gøre det muligt for medlemsstaterne fuldt ud at anvende uudnyttede beløb fra disse programmer og om nødvendigt hurtigt at ændre gennemførelsen af deres programmer efter behov for at imødegå de uforudsete udfordringer, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(4)

Det er nødvendigt at sikre større fleksibilitet i brugen af øremærkede beløb i henhold til forordning (EU) nr. 516/2014, som i øjeblikket forhindrer anvendelsen af uudnyttede beløb fra programmeringsperioden 2014-2020 til at håndtere presserende behov, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (5) fastlægger almindelige regler om gennemførelsen af fondene på området indre anliggender 2014-2020 for så vidt angår bl.a. finansieringen af udgifter og gennemførelsesperioden. Disse bestemmelser begrænser støtteberettigelsen til betalinger foretaget af medlemsstaterne til senest den 30. juni 2023 og fastsætter den 31. december 2023 som afslutningen af gennemførelsesperioden.

(6)

Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 trådte den 1. januar 2021 en ny pakke af midler på området migrations- og grænseforvaltning i kraft i form af den nye Asyl-, Migrations- og Integrationsfond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 (6), instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 (7), og Fonden for Intern Sikkerhed, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 (8) (»fondene på området indre anliggender 2021-2027«).

(7)

Selv om fondene på området indre anliggender 2021-2027 trådte i kraft den 15. juli 2021 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021, er alle medlemsstaternes programmer endnu ikke blevet godkendt.

(8)

For at sikre kontinuitet i gennemførelsen af de politiske mål for fondene på området indre anliggender 2014-2020 og 2021-2027 og muliggøre en gnidningsløs overgang mellem programmeringsperioderne for 2014-2020 og 2021-2027, hvorved den administrative byrde for medlemsstaterne minimeres, er det nødvendigt at sikre en vis overlapning mellem gennemførelsen af disse finansieringsinstrumenter. Denne nødvendighed anerkendes udtrykkeligt af fondene på området indre anliggender 2021-2027 og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (9), som giver mulighed for, at udgifter kan blive støtteberettigede med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(9)

På trods af bestemmelserne, som skal bidrage til at slå bro over kløften mellem fondene på området indre anliggender 2014-2020 og fondene på området indre anliggender 2021-2027, kan slutdatoen for gennemførelsen af fondene på området indre anliggender 2014-2020 og de forventede datoer for godkendelse af programmerne under fondene på området indre anliggender 2021-2027 betyde, at medlemsstaterne kommer til at stå over for en betydelig mangel på finansiering. Denne mangel på finansiering kunne medføre likviditetsproblemer som følge af det yderligere pres på medlemsstaternes migrations- og grænseforvaltning som følge af massetilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(10)

Risikoen for en betydelig mangel på finansiering forværres af, at fondene på området indre anliggender 2014-2020 følger en kortere cyklus for gennemførelse af budgetforpligtelser (N+2-reglen), som ikke er tilpasset andre EU-finansieringsinstrumenter under delt forvaltning såsom samhørighedsfonde, hvor der gælder en længere gennemførelsesperiode (N+3-reglen). N+3-reglen finder anvendelse på fondene på området indre anliggender 2021-2027 som fastsat i forordning (EU) 2021/1060. Ifølge N+3-reglen skal en forpligtelse, der indgås i år N, være dækket af det samme beløb i forfinansieringsanmodninger og anmodninger om mellemliggende betalinger inden den 31. december i år N+3 (f.eks. skal en forpligtelse, der er indgået i 2014, være fuldt ud dækket af forfinansieringsanmodninger og anmodninger om mellemliggende betalinger inden den 31. december 2017). Det beløb, der ikke er dækket, frigøres, hvilket betyder, at medlemsstaten mister den relevante finansiering.

(11)

Tilgængelige oplysninger om status for medlemsstaternes gennemførelse tyder på, at der er en høj risiko for, at midler, som ellers kunne blive anvendt til at håndtere nyligt opståede behov, vil blive frigjort. Denne risiko skyldes delvis forhold, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol såsom forsinkelser i gennemførelsen på grund af covid-19-pandemien i 2020-2021. Ved at forlænge fristen for gennemførelsen af midlerne med ét år vil medlemsstaterne imidlertid få mulighed for fuldt ud at udnytte budgetforpligtelserne i 2014-2020-programmerne til at imødegå de udfordringer, de nu står over for som følge af krigen i Ukraine.

(12)

Det anerkendes i forordning (EU) nr. 514/2014, at et godkendt nationalt program på Kommissionens eller den pågældende medlemsstats initiativ kan tages op til fornyet overvejelse og om nødvendigt kan revideres for resten af programmeringsperioden, såfremt der opstår nye eller uforudsete omstændigheder. Det er hensigtsmæssigt at betragte krigen i Ukraine som »nye eller uforudsete omstændigheder«, der berettiger en fornyet overvejelse og operationel omlægning af et program i lyset af de nye behov og inden for rammerne af de specifikke mål for programmet som tidligere vedtaget.

(13)

For at give medlemsstaterne fortsat adgang til uudnyttede beløb under fondene på området indre anliggender 2014-2020, er det nødvendigt at forlænge støtteberettigelsesperioden for disse fonde med ét år og at foretage de nødvendige tilpasninger af datoerne for gennemførelsen, rapporteringen, evalueringen og afslutningen af programmerne samt af datoerne vedrørende frigjorte beløb.

(14)

For at sikre, at forlængelsen af støtteberettigelsesperioden indføres på en så klar måde som muligt, er det nødvendigt at fastsætte én endelig central dato for, hvornår udgifterne skal være både afholdt og udbetalt.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/2000 (10) ændrede forordning (EU) nr. 516/2014 for at give adgang til midler, der var øremærket til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse, og gøre det muligt at anvende dem til bestemte andre aktioner indenfor rammerne af det nationale program. Det er nødvendigt at udvide dette fleksibilitetsprincip for at imødegå presserende behov i lyset af nye eller uforudsete omstændigheder, navnlig for at imødegå medlemsstaternes nye asylforvaltnings- og migrationsstyringsbehov, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(16)

For at give adgang til alle disponible midler og undgå, at de går tabt som følge af frigørelse af uudnyttede midler, som tidligere var øremærket til visse specifikke formål i henhold til forordning (EU) nr. 516/2014, herunder midler til specifikke aktioner og til EU-genbosættelsesprogrammet, er det nødvendigt at give medlemsstaterne fleksibilitet til undtagelsesvis at anvende disse midler i lyset af nye eller uforudsete omstændigheder såsom dem, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(17)

For at øge omfanget af til rådighed værende finansieringskilder til at bidrage til håndteringen af uforudsete fremtidige begivenheder er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne og andre offentlige eller private donorer har mulighed for i programmeringsperioden 2021-2027 at yde supplerende finansielle bidrag til asyl- og migrationsforvaltning i form af eksterne formålsbestemte indtægter. Disse eksterne formålsbestemte indtægter skal udgøre et særligt bidrag fra medlemsstaterne og andre offentlige eller private donorer til finansiering af bestemte udgiftsposter under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2021-2027 og vil skabe mulighed for en supplerende beredskabsforanstaltning til finansiering af asyl- og migrationsaktiviteter i medlemsstaterne under kriser som den, der opstår som følge af invasionen af Ukraine.

(18)

Den støtte, der ydes under asyl-, migrations- og integrationsfonden for 2014-2020 og asyl-, migrations- og integrationsfonden for 2021-2027, supplerer aktioner, der finansieres under andre EU-fonde, især som led i samhørighedspolitikken, for at få størst mulig virkning af de disponible midler.

(19)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)

I betragtning af den hastende karakter med at stille finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne til håndtering af migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedsbehov som følge af massetilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine, anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(22)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(23)

Forordning (EU) nr. 514/2014, (EU) nr. 516/2014 og (EU) 2021/1147 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(24)

Denne forordning bør træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for hurtigst muligt at stille finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne til håndtering af migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedsbehov som følge af massetilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine —

1)

Artikel 17, stk. 3, affattes således:

2)

Artikel 40 ændres således:

3)

Artikel 50, stk. 4, affattes således:

4)

Artikel 54, stk. 1, affattes således:

5)

Artikel 57 ændres således:

1)

Artikel 16, stk. 3, affattes således:

2)

Artikel 17, stk. 9, affattes således:

(1)

Stoffet tetraethylbly opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1A) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2) og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra c), i samme forordning.

(2)

Stoffet 4,4'-bis(dimethylamino)-4«-(methylamino)tritylalkohol (med ≥ 0,1 % Michlers keton (EF-nr. 202-027-5) eller Michlers base (EF-nr. 202-959-2)) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1 B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra a), i samme forordning.

(3)

Reaktionsprodukter af 1,3,4-thiadiazolidin-2,5-dithion, formaldehyd og 4-heptylphenol, forgrenet og ligekædet (RP-HP) (med ≥ 0,1 % w/w 4-heptylphenol, forgrenet og ligekædet) er stoffer med hormonforstyrrende egenskaber, for hvilke der foreligger videnskabelig evidens for sandsynlige alvorlige virkninger for miljøet. De giver anledning til en tilsvarende grad af betænkelighed som andre stoffer, der er opført i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006, og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordningen, der er fastsat i artikel 57, litra f), i samme forordning.

(4)

Stoffet 2-ethylhexyl 10-ethyl-4,4-dioctyl-7-oxo-8-oxa-3,5-dithia-4-stannatetradecanoat (DOTE) opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra c), i samme forordning.

(5)

Reaktionsmasse af 2-ethylhexyl 10-ethyl-4,4-dioctyl-7-oxo-8-oxa-3,5-dithia-4-stannatetradecanoat og 2-ethylhexyl 10-ethyl-4-[[2-[(2-ethylhexyl)oxy]-2-oxoethyl]thio]-4-octyl-7-oxo-8-oxa-3,5-dithia-4-stannatetradecanoat (reaktionsmasse af DOTE og MOTE) er et stof, der opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra c), i samme forordning.

(6)

Samtlige ovennævnte stoffer er blevet identificeret som værende i overensstemmelse med kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 og er opført på kandidatlisten med henblik på eventuel optagelse i bilag XIV til samme forordning. Derudover har Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) i sin anbefaling af 1. oktober 2019 (3) prioriteret stofferne med henblik på optagelse i nævnte bilag.

(7)

Agenturet har afholdt en offentlig høring om sit udkast til anbefaling, hvor interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen har desuden modtaget henvendelser fra interesserede parter som reaktion på sine indkaldelser af oplysninger om de mulige økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger (omkostninger og fordele) af at optage de stoffer i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, som agenturet har foreslået i sit udkast til anbefaling.

(8)

Ovennævnte stoffer bør derfor optages i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006.

(9)

For hvert af de stoffer, der ved nævnte forordning er opført i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, bør der fastsættes en dato, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvorefter markedsføring og anvendelse af stoffet forbydes, medmindre der meddeles godkendelse, under hensyntagen til agenturets kapacitet til at behandle ansøgninger om godkendelse. For hvert af disse stoffer er der ingen grund til, at den dato, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1907/2006, fastsættes til tidligere end 18 måneder før den dato, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), i samme forordning.

(10)

Artikel 58, stk. 1, litra e), sammenholdt med artikel 58, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, foreskriver, at anvendelser eller kategorier af anvendelse kan undtages fra godkendelseskravet, forudsat at risikoen kontrolleres på tilfredsstillende vis på grundlag af eksisterende specifik EU-lovgivning, der pålægger mindstekrav vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet. På grundlag af de foreliggende oplysninger bør der ikke fastsættes undtagelser baseret på disse bestemmelser.

(11)

Der blev under agenturets offentlige høring om dets udkast til anbefaling ikke indsendt specifikke bemærkninger angående mulige undtagelser for produkt- og procesorienteret forskning. På grundlag af de foreliggende oplysninger bør der derfor ikke fastsættes sådanne undtagelser.

(12)

Da der kun foreligger begrænsede oplysninger om anvendelserne af de stoffer, der opføres i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 ved nærværende forordning, er det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte de frister for fornyet vurdering, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 58, stk. 1, litra d).

(13)

Stofferne 2-methoxyethanol (EGME) og 2-ethoxyethanol (EGEE) opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra c), i samme forordning. Markedsføring og anvendelse af begge disse stoffer enten alene, som bestanddel i andre stoffer eller i blanding, der sælges til offentligheden, er underlagt begrænsninger i overensstemmelse med bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006. For så vidt angår beskyttelse af arbejdstagere er der ved Kommissionens direktiv 2009/161/EU (4) fastsat vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for disse stoffer på EU-plan, jf. Rådets direktiv 98/24/EF (5). Da disse værdier ikke er bindende, kan medlemsstaternes gennemførelse af direktivet variere. Kommissionen vurderer for øjeblikket, hvad der er den mest hensigtsmæssige reguleringstilgang til disse stoffer. Afgørelsen om at optage disse stoffer i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor udsættes.

(14)

Stofferne cyclohexan-1,2-dicarboxylanhydrid [1], cis-cyclohexan-1,2-dicarboxylanhydrid [2], trans-cyclohexan-1,2-dicarboxylanhydrid [3] (HHPA), hexahydromethylphthalanhydrid [1], hexahydro-4-methylphthalanhydrid [2], hexahydro-1-methylphthalanhydrid [3] og hexahydro-3-methylphthalanhydrid [4] (MHHPA) opfylder kriterierne for klassificering som luftvejsallergener (kategori 1) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 Agenturet har konkluderet, at der foreligger videnskabelig evidens for sandsynlige alvorlige virkninger for menneskers sundhed, hvilket giver anledning til en tilsvarende grad af betænkelighed som ved andre stoffer, der er opført i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006, og at stofferne derfor opfylder de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordningen, der er fastsat i artikel 57, litra f), i samme forordning. Ifølge de foreliggende oplysninger anvendes disse stoffer på industrianlæg, hvor den primære betænkelighed vedrører eksponering af arbejdstagere, og stofferne har ikke nogen erhvervsmæssig anvendelse eller anvendelse af private forbrugere. For så vidt angår beskyttelse af arbejdstagerne er der ikke fastsat nogen vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for disse stoffer på EU-plan, jf. direktiv 98/24/EF, og det kan være vanskeligt at fastsætte et sikkert eksponeringsniveau for et luftvejsallergen. Kommissionen vurderer for øjeblikket, hvad der er den mest hensigtsmæssige reguleringstilgang til disse stoffer. Afgørelsen om at optage disse stoffer i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor udsættes.

(15)

Stoffet 1,6,7,8,9,14,15,16,17,17,18,18-dodecachlorpentacyclo[12.2.1.16,9.02,13.05,10]octadeca-7,15-dien (»Dechlorane Plus«™) (som indbefatter en hvilken som helst af de individuelle isomerer og/eller kombinationer heraf) er et meget persistent og meget bioakkumulerende stof i overensstemmelse med kriterierne i bilag XIII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til nævnte forordning fastsat i artikel 57, litra e), i samme forordning. Der er udarbejdet et bilag XV-dossier med henblik på at begrænse anvendelsen af stoffet. I tillæg hertil er der taget skridt til at få dette stof omfattet af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (6). Når et stof er omfattet af Stockholmkonventionen, skal al fremstilling, markedsføring og anvendelse af det forbydes, udfases hurtigst muligt eller begrænses på EU-plan, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (7). Stoffer, for hvilke al anvendelse er blevet forbudt i henhold til anden EU-lovgivning, kan ikke opføres i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006. For at sikre en konsekvent reguleringstilgang bør der tages hensyn til resultatet af disse initiativer, inden der træffes afgørelse om at optage »Dechlorane Plus«™ i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006. Afgørelsen om at optage dette stof i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor udsættes.

(16)

De syv blyforbindelser dioxobis(stearato)tribly; fedtsyrer, C16-18, blysalte; triblydioxidphosphonat; svovlsyrling, blysalt, dibasisk; [phthalato(2-)]dioxotribly; triblybis(carbonat)dihydroxid og blyoxidsulfat opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1A) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra c), i samme forordning. Disse stoffer forekommer primært i genanvendt polyvinylchlorid (PVC) og kan ikke fjernes med den nuværende teknologi. Kommissionen arbejder på en forordning, der vil forbyde anvendelsen af bly og dets forbindelser i PVC-artikler og begrænse markedsføringen af PVC-artikler, der indeholder mere end 0,1 % bly, dog med enkelte undtagelsesbestemmelser. Derudover er Unionens nuværende bindende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering og bindende biologisk grænseværdi for blyforbindelser, som er fastsat i henhold til direktiv 98/24/EF, ved at blive revideret. I lyset af de igangværende drøftelser om at begrænse anvendelsen af bly og dets forbindelser samt en eventuel vedtagelse af strengere foranstaltninger på arbejdspladsen bør afgørelsen om at optage disse stoffer i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 derfor udsættes.

(17)

Stoffet 4,4'-isopropylidendiphenol (bisphenol A; BPA) opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008. Det har desuden hormonforstyrrende egenskaber, for hvilke der foreligger videnskabelig evidens for sandsynlige alvorlige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet. Det giver anledning til en tilsvarende grad af betænkelighed som andre stoffer, der er opført i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006. Det opfylder derfor de kriterier for optagelse i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006, der er fastsat i artikel 57, litra c) og f), i samme forordning. Et bilag XV-dossier er under udarbejdelse med henblik på at begrænse anvendelsen af bisphenol A og strukturelt beslægtede bisphenoler, der giver anledning til en tilsvarende grad af betænkelighed for miljøet. Denne begrænsning vil omfatte de anvendelser af bisphenol A, der er omfattet af godkendelsesordningen. Afgørelsen om at optage dette stof i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor udsættes.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/491 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Letland og Slovakiet.

(4)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/491 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Letland og Polen. Desuden er den epidemiologiske situation i visse zoner, der er opført som restriktionszone III og II i Polen, blevet bedre for så vidt angår opdrættede og vildtlevende svin på grund af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som denne medlemsstat anvender i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

(6)

I marts 2022 blev der konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i amtet Dienvidkurzemes i Letland i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Letland, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført som restriktionszone II og er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud.

(7)

I april 2022 blev der også konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i regionen Pomorskie i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført som restriktionszone II og er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(8)

Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Letland og Polen og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(9)

Under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, som anvendes i Polen i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i OIE-kodeksen, bør visse zoner i regionen Warmińsko-Mazurskie i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 desuden nu opføres som restriktionszoner II i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tre måneder. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner II under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(10)

Under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede og vildtlevende svin i restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, som anvendes i Polen i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i OIE-kodeksen, bør visse zoner i regionerne Podkarpackie og Małopolskie i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 desuden nu opføres som restriktionszoner I i samme bilag, som følge af at der i de pågældende restriktionszoner I ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de seneste tre måneder og i vildtlevende svin i de seneste 12 måneder. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner I under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(11)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Letland og Polen afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszoner I og II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder.

(12)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —