ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 51

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

65. årgang
25. februar 2022


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

25.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 51/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/330

af 25. februar 2022

om ændring af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 (2) giver virkning til restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2014/145/FUSP.

(2)

Den 25. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/329 (3), som ændrer afgørelse 2014/145/FUSP og fastsætter ændrede kriterier for opførelse på listen.

(3)

Disse ændringer hører under anvendelsesområdet for traktaten, og det er derfor nødvendigt at indføre lovgivning på EU-plan for at gennemføre dem, navnlig for at sikre, at alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde.

(4)

Forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

For at sikre at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 269/2014 affattes således:

»1.   Bilag I omfatter:

a)

fysiske personer, som er ansvarlige for, støtter eller gennemfører tiltag eller politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed eller stabiliteten eller sikkerheden i Ukraine, eller som hindrer internationale organisationers arbejde i Ukraine

b)

juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

c)

juridiske personer, enheder eller organer på Krim eller i Sevastopol, hvis ejerskab i strid med ukrainsk ret er blevet overført, eller juridiske personer, enheder eller organer, der har draget fordel af en sådan overførsel

d)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter eller drager fordel af russiske beslutningstagere, der er ansvarlige for annekteringen af Krim eller destabiliseringen af Ukraine

e)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som foretager transaktioner med separatistgrupperne i Donbasregionen i Ukraine

f)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som materielt eller finansielt støtter eller drager fordel af regeringen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine, eller

g)

fremtrædende erhvervsfolk eller juridiske personer, enheder eller organer, der er involveret i økonomiske sektorer, der udgør en betydelig indtægtskilde for regeringen for Den Russiske Føderation, der er ansvarlig for annekteringen af Krim og destabiliseringen af Ukraine,

og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2022.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 50 af 25.2.2022, s. 1).