ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 469
Dansk udgave
Retsforskrifter
64. årgang
30. december 2021
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 469 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
64. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
AFGØRELSER
|
30.12.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 469/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/2326
af 30. november 2021
om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg
(meddelt under nummer C(2021) 8580)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne lægges til grund for godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og de kompetente myndigheder skal fastlægge emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overskrider de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i afgørelserne om BAT-konklusioner. |
|
(2) |
Forummet bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (2), forelagde den 20. oktober 2016 Kommissionen sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet for store fyringsanlæg. Udtalelsen er offentligt tilgængelig. |
|
(3) |
De centrale elementer i BAT-referencedokumentet blev godkendt som BAT-konklusioner ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 (3). |
|
(4) |
Ved dom af 27. januar 2021 i sag T-699/17 (4) (herefter »dommen i sag T-699/17«) annullerede Retten gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442. |
|
(5) |
Ved dommen i sag T-699/17 fastslog Retten også, at annullationen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 med øjeblikkelig virkning ville være i strid med de mål om at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og om at forbedre miljøkvaliteten, som fastsat i artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og i 2. og 44. betragtning til samt artikel 1 i direktiv 2010/75/EU, som nævnte gennemførelsesafgørelse bidrager til. |
|
(6) |
Retten bestemte derfor, at virkningerne af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 skulle opretholdes indtil ikrafttrædelsen inden for en rimelig frist, der ikke må overstige 12 måneder regnet fra datoen for afsigelsen af dommen i sag T-699/17, af en ny retsakt, der skal erstatte den, og som skal vedtages ifølge de regler om kvalificeret flertal, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, i protokol nr. 36 til traktaterne. |
|
(7) |
Den 2. april 2021 appellerede Kommissionen dommen i sag T-699/17 (sag C-207/21 P). Da appellen ikke har opsættende virkning, er det for at opfylde dommen i sag T-699/17 og sikre en effektiv og fuldstændig gennemførelse af direktiv 2010/75/EU, inden Domstolen afsiger dom i sag C-207/21 P, nødvendigt at vedtage en ny gennemførelsesafgørelse. Den nye afgørelse skal vedtages, efter at det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU, har afgivet udtalelse efter reglerne med kvalificeret flertal i artikel 3, stk. 3, i protokol nr. 36 til traktaterne. |
|
(8) |
Som følge af dommen i sag T-699/17, der fastslår, at virkningerne af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 skal opretholdes, er det nødvendigt at sikre retlig kontinuitet mellem gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 og nærværende afgørelse. Navnlig bør BAT-konklusionerne i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442, som er det centrale element i BAT-referencedokumentet, på ny vedtages uændret. Opretholdelsen af virkningerne af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 betyder også, at henvisningen til »offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner« i definitionen af et »nyt anlæg« i BAT-konklusionerne skal forstås som datoen for offentliggørelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 den 17. august 2017. |
|
(9) |
Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at fastsætte regler for anvendelsen af denne afgørelse, hvis Domstolen beslutter at omgøre dommen i sag T-699/17. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for så vidt angår store fyringsanlæg, jf. bilaget, vedtages.
Artikel 2
Hvis Domstolen omgør dommen i sag T-699/17, således at gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 fortsat er gyldig, ophører denne afgørelse med at finde anvendelse på datoen for afsigelsen af dommen i sag C-207/21 P.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2021.
På Kommissionens vegne
Virginijus SINKEVIČIUS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(2) EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3.
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).
(4) Rettens dom af 27. januar 2021, Polen mod Kommissionen, T-699/17, ECLI:EU:T:2021:44.
BILAG
BAT (BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK)-KONKLUSIONER
ANVENDELSESOMRÅDE
Disse BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrører følgende aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2010/75/EU:
|
— |
1.1: Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover, men kun når denne aktivitet finder sted i fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover. |
|
— |
1.4: Forgasning af kul eller andre brændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover, men kun når denne aktivitet er direkte forbundet med et fyringsanlæg. |
|
— |
5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsmedforbrændingsanlæg for ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 ton/time, eller for farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 ton/dag, men kun når denne aktivitet finder sted i fyringsanlæg, der er omfattet af punkt 1.1 ovenfor. |
Disse BAT-konklusioner vedrører navnlig før- og efterliggende aktiviteter, der er direkte forbundet med ovennævnte aktiviteter, herunder de anvendte teknikker til forebyggelse og kontrol af emissioner.
De brændselstyper, der er omfattet af disse BAT-konklusioner, er ethvert fast, flydende og/eller gasformigt brændbart stof, herunder:
|
— |
fast brændsel (f.eks. kul, brunkul, tørv) |
|
— |
biomasse (som defineret i artikel 3, nr. 31), i direktiv 2010/75/EU) |
|
— |
flydende brændsel (f.eks. svær fuelolie og gasolie) |
|
— |
gasformigt brændsel (f.eks. naturgas, hydrogenholdig gas og syngas) |
|
— |
industrispecifikt brændsel (f.eks. biprodukter fra kemikalie- og jern- og stålindustrien) |
|
— |
affald undtagen blandet kommunalt affald som defineret i artikel 3, nr. 39), og undtagen andet affald som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra a), nr. ii) og iii), i direktiv 2010/75/EU. |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende:
|
— |
forbrænding af brændsel i enheder med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 15 MW |
|
— |
fyringsanlæg, der er omfattet af undtagelsen vedrørende begrænset levetid eller fjernvarme, jf. artikel 33 og 35 i direktiv 2010/75/EU, indtil udløbet af de undtagelser, der er fastsat i deres godkendelser, for så vidt angår BAT-AEL'erne for de forurenende stoffer, der er omfattet af undtagelsen, og for andre forurenende stoffer, hvis emissioner ville være reduceret gennem de tekniske foranstaltninger, der ikke er iværksat som følge af undtagelsen |
|
— |
forgasning af brændsel, når forgasningen ikke er direkte forbundet med forbrændingen af syngassen herfra |
|
— |
forgasning af brændsel og efterfølgende forbrænding af syngas, når det er direkte forbundet med raffinering af mineralolie og gas |
|
— |
før- og efterliggende aktiviteter, der ikke er direkte forbundet med forbrændings- og forgasningsaktiviteter |
|
— |
forbrænding i procesovne eller varmeanlæg |
|
— |
forbrænding i efterforbrændingsanlæg |
|
— |
flaring |
|
— |
forbrænding i genvindingskedler og TRS-brændere (TRS -totalt reduceret svovl) i anlæg, der fremstiller papirmasse og papir, da dette er omfattet af BAT-konklusionerne for fremstilling af papirmasse (pulp), papir og pap |
|
— |
forbrænding af raffinaderibrændsel på selve raffinaderiet, da dette er omfattet af BAT-konklusionerne vedrørende raffinering af mineralolie og gas |
|
— |
bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i:
|
da dette er omfattet af BAT-konklusionerne for affaldsforbrænding.
Andre BAT-konklusioner og referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner:
|
— |
Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske sektor (CWW) |
|
— |
Serien af de kemiske BREF dokumenter (LVOC mv.) |
|
— |
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM) |
|
— |
Emissioner fra oplagring (EFS) |
|
— |
Energieffektivitet (ENE) |
|
— |
Industrielle kølesystemer (ICS) |
|
— |
Fremstilling af jern og stål (IS) |
|
— |
Overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg (ROM) |
|
— |
Fremstilling af papirmasse, papir og pap (PP) |
|
— |
Raffinering af mineralolie og gas (REF) |
|
— |
Affaldsforbrænding (WI) |
|
— |
Affaldsbehandling (WT) |
DEFINITIONER
I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:
|
Udtryk |
Definition |
||||
|
Generelle udtryk |
|||||
|
Kedel |
Ethvert fyringsanlæg med undtagelse af motorer, gasturbiner og procesovne eller varmeanlæg |
||||
|
Gasturbine med kombineret cyklus (CCGT) |
En CCGT er et fyringsanlæg, hvor der anvendes to termodynamiske cyklusser (Brayton-cyklus og Rankine-cyklus). I en CCGT konverteres varmen fra røggassen i en gasturbine (der producerer elektricitet i en Brayton-cyklus) til nytteenergi i en dampgenerator til varmegenvinding (HRSG), hvor den anvendes til at producere damp, der herefter udvider sig i en dampturbine (der producerer yderligere elektricitet i en Rankine-cyklus). I disse BAT-konklusioner omfatter en CCGT både konfigurationer med og uden supplerende fyring af HRSG. |
||||
|
Fyringsanlæg |
En teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme. I disse BAT-konklusioner anses en kombination af:
for at være et enkelt fyringsanlæg. I forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra en sådan kombination sammenlægges kapaciteten for alle de pågældende fyringsanlæg, som har en nominel indfyret termisk effekt på mindst 15 MW |
||||
|
Forbrændingsenhed |
Særskilt fyringsanlæg |
||||
|
Kontinuerlig måling |
Måling ved hjælp af et automatisk målesystem, som er permanent monteret på anlægsområdet |
||||
|
Direkte udledning |
Udledning (til en vandrecipient) på det punkt, hvor emissionen forlader anlægget uden yderligere nedstrøms behandling |
||||
|
Røggasafsvovlingssystem (FGD, flue gas desuphurisation) |
System, der består af én eller en kombination af reduktionsteknikker, som har til formål at reducere et fyringsanlægs udledning af SOx |
||||
|
Røggasafsvovlingssystem (FGD) — eksisterende |
Et røggasafsvovlingssystem (FGD), som ikke er et nyt FGD-system |
||||
|
Røggasafsvovlingssystem (FGD) — nyt |
Enten et røggasafsvovlingssystem (FGD) i et nyt anlæg eller et FGD-system med mindst en reduktionsteknik, som er blevet indført eller helt udskiftet i et eksisterende anlæg efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
||||
|
Gasolie |
Ethvert olieafledt flydende brændsel, der hører under KN-kode 2710 19 25 , 2710 19 29 , 2710 19 47 , 2710 19 48 , 2710 20 17 eller 2710 20 19 . Eller ethvert olieafledt flydende brændsel, hvor mindre end 65 volumenprocent (herunder tab) destillerer ved 250 °C, og hvor mindst 85 volumenprocent (herunder tab) destillerer ved 350 °C ved ASTM D86-metoden |
||||
|
Svær fuelolie (HFO) |
Ethvert olieafledt flydende brændsel, der hører under KN-kode 2710 19 51 til 2710 19 68 , samt KN-kode 2710 20 31 , 2710 20 35 og 2710 20 39 . Eller ethvert olieafledt flydende brændsel bortset fra gasolie, der ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændsel, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent (herunder tab) destillerer ved 250 °C ved ASTM D86-metoden. Kan destillationen ikke bestemmes efter ASTM D86-metoden, klassificeres olieproduktet også som svær fuelolie |
||||
|
Nettoelvirkningsgrad (forbrændingsenhed og IGCC) |
Forholdet mellem nettoelproduktionen (elektricitet produceret på hovedtransformerens højspændingsside minus den importerede energi — f.eks. til hjælpesystemers forbrug) og den energi i form af brændsel/forbrændingsmateriale (udtrykt som brændslets/forbrændingsmaterialets nedre brændværdi), der tilføres forbrændingsenheden over en bestemt periode |
||||
|
Mekanisk nettoenergieffektivitet |
Forholdet mellem den mekaniske effekt ved belastning af kobling og den termiske energi, som brændslet tilfører |
||||
|
Samlet netto-brændselsudnyttelse (forbrændingsenhed og IGCC) |
Forholdet mellem nettoenergiproduktionen (produceret elektricitet, varmt vand, damp, mekanisk energi minus den importerede elektriske og/eller termiske energi (f.eks. til hjælpesystemers forbrug) og det brændsel (udtrykt som brændslets nedre brændværdi), der tilføres forbrændingsenheden over en bestemt periode |
||||
|
Samlet netto-brændselsudnyttelse (forgasningsenhed) |
Forholdet mellem nettoenergiproduktionen (produceret elektricitet, varmt vand, damp, mekanisk energi samt syngas (syngassens nedre brændværdi) minus den importerede elektriske og/eller termiske energi (f.eks. til hjælpesystemers forbrug)) og den energi i form af brændsel/forbrændingsmateriale (udtrykt som brændslets/forbrændingsmaterialets nedre brændværdi), der tilføres forgasningsenheden over en bestemt periode |
||||
|
Driftstimer |
Det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er helt eller delvis i drift og udleder emissioner til luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder |
||||
|
Periodisk måling |
Fastsættelse af en målestørrelse (den givne størrelse, som skal måles) med angivne tidsintervaller |
||||
|
Anlæg — eksisterende |
Et fyringsanlæg, som ikke er et nyt anlæg |
||||
|
Anlæg — nyt |
Et fyringsanlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et fyringsanlæg på det eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
||||
|
Efterforbrændingsanlæg |
System til rensning af røggasserne ved forbrænding, som ikke drives som et selvstændigt fyringsanlæg, f.eks. en termisk oxidator (dvs. et restgasfyringsanlæg), der anvendes til at fjerne indholdet af forurenende stoffer (f.eks. VOC) fra røggassen med eller uden genvinding af den heri producerede varme. Trindelte forbrændingsteknikker, hvor hvert forbrændingstrin sker i et særskilt lukket kammer, der kan have særlige forbrændingsprocesegenskaber (f.eks. luft/brændsel-forhold, temperaturprofil), betragtes som integrerede i forbrændingsprocessen og ikke som efterforbrændingsanlæg. Gasser, der produceres i procesovn/varmeanlæg eller i en anden forbrændingsproces, og som efterfølgende oxyderes i et særskilt fyringsanlæg for at genvinde deres energigivende værdi (med eller uden brug af hjælpebrændsel) for at producere elektricitet, damp, varmt vand/olieenergi eller mekanisk energi, betragtes ligeledes heller ikke som et særskilt efterforbrændingsanlæg |
||||
|
System til prædiktiv emissionsovervågning (PEMS) |
System til kontinuerlig bestemmelse af emissionskoncentrationen af et forurenende stof fra en forureningskilde baseret på forholdet mellem et antal karakteristiske, løbende overvågede procesparametre (f.eks. brændselsgasforbruget, luft/brændsel-forholdet) og data om kvaliteten af brændsel eller tilført materiale (f.eks. svovlindholdet) |
||||
|
Procesbrændsel fra kemikalieindustrien |
Gasformige og/eller flydende biprodukter produceret af den (petro-)kemiske industri og anvendt som ikke-kommercielt brændsel i fyringsanlæg |
||||
|
Procesovne eller varmeanlæg |
Procesovne eller varmeanlæg er:
Som følge af anvendelsen af god praksis for energinyttiggørelse kan procesvarmeanlæg/ovne have et forbundet system, der producerer damp og elektricitet. Dette betragtes som et integreret element i designet af procesvarmeanlægget/ovnen, der ikke kan betragtes isoleret |
||||
|
Raffinaderibrændsel |
Fast, flydende eller gasformigt brændbart materiale fra destillations- og konverteringsfaserne ved raffineringen af råolie. Eksempler på disse er raffinaderigas (RFG), syngas og raffinaderiolier og petroleumskoks |
||||
|
Restprodukter |
Stoffer eller genstande, der er genereret af de aktiviteter, som er omfattet af dette dokuments anvendelsesområde, som affald eller biprodukter |
||||
|
Opstarts- og nedlukningsperiode |
Anlæggets driftsperiode som fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/249/EU (1) |
||||
|
Enhed — eksisterende |
En forbrændingsenhed, som ikke er en ny enhed |
||||
|
Enhed — ny |
En forbrændingsenhed, der først får godkendelse på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af en forbrændingsenhed på fyringsanlæggets eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
||||
|
Gyldigt (timegennemsnit) |
Et timegennemsnit betragtes som gyldigt, hvis det automatiske målesystem ikke er under vedligeholdelse og fungerer korrekt |
||||
|
Udtryk |
Definition |
|
Forurenende stoffer/parametre |
|
|
As |
Summen af arsen og arsenforbindelser udtrykt som As |
|
C3 |
Kulbrinter med carbonantal på tre |
|
C4+ |
Kulbrinter med carbonantal på fire eller derover |
|
Cd |
Summen af cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som Cd |
|
Cd + Tl |
Summen af cadmium og thallium samt forbindelser deraf udtrykt som Cd + Tl |
|
CH4 |
Metan |
|
CO |
Kulmonoxid |
|
COD |
Kemisk iltforbrug. Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig oxidation af det organiske stof til kuldioxid |
|
COS |
Carbonylsulfid |
|
Cr |
Summen af chrom og chromforbindelser udtrykt som Cr |
|
Cu |
Summen af kobber og kobberforbindelser udtrykt som Cu |
|
Støv |
Samlet mængde partikler (i luft) |
|
Fluorid |
Opløst fluorid udtrykt som F- |
|
H2S |
Hydrogensulfid |
|
HCl |
Alle uorganiske gasformige chlorforbindelser udtrykt som HCl |
|
HCN |
Hydrogencyanid |
|
HF |
Alle uorganiske gasformige fluorforbindelser udtrykt som HF |
|
Hg |
Summen af kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som Hg |
|
N2O |
Dinitrogenmonoxid (dinitrogenoxid) |
|
NH3 |
Ammoniak |
|
Ni |
Summen af nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som Ni |
|
NOx |
Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 |
|
Pb |
Summen af bly og blyforbindelser udtrykt som Pb |
|
PCDD/F |
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner/furaner |
|
RCG |
Rågaskoncentration i røggassen. Koncentrationen af SO2 i den rå røggas som et årligt gennemsnit (under de standardbetingelser, der er redegjort for i de generelle betragtninger) ved SOX-reduktionssystemets indsugning udtrykt ved et referenceiltindhold på 6 vol-% O2 |
|
Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V |
Summen af antimon, arsen, bly, chrom, kobolt, kobber, mangan, nikkel og vanadium samt forbindelser deraf udtrykt som Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V |
|
SO2 |
Svovldioxid |
|
SO3 |
Svovltrioxid |
|
SOX |
Summen af svovldioxid (SO2) og svovltrioxid (SO3) udtrykt som SO2 |
|
Sulfat |
Opløst sulfat udtrykt som SO4 2- |
|
Sulfid, let frigivet |
Summen af opløst sulfid og uopløste sulfider, som frigives let ved forsuring, udtrykt som S2- |
|
Sulfit |
Opløst sulfit udtrykt som SO3 2- |
|
TOC |
Totalt organisk kulstof udtrykt som C (i vand) |
|
TSS |
Totalt suspenderet stof. Massekoncentration af totalt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri |
|
TVOC |
Totalt gasformigt organisk kulstof udtrykt som C (i luft) |
|
Zn |
Summen af zink og zinkforbindelser udtrykt som Zn |
FORKORTELSER
I disse BAT-konklusioner gælder følgende forkortelser:
|
Akronym (forkortelse) |
Definition |
|
ASU |
Luftseparationsanlæg |
|
CCGT |
Gasturbine med kombineret cyklus med eller uden supplerende fyring |
|
CFB |
Cirkulerende fluid bed |
|
CHP |
Kraftvarmeproduktion |
|
COG |
Koksværksgas |
|
COS |
Carbonylsulfid |
|
DLN |
Tørre lav-NOx-brændere |
|
DSI |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal |
|
ESP |
Elektrofilter |
|
FBC |
Fluid bed-forbrænding |
|
FGD |
Røggasafsvovling |
|
HFO |
Svær fuelolie |
|
HRSG |
Dampgenerator til varmegenvinding |
|
IGCC |
Integreret forgasning med kombineret cyklus |
|
LHV |
Nedre brændværdi |
|
LNB |
Lav-NOx-brændere |
|
LNG |
Flydende naturgas |
|
OCGT |
Gasturbine med åben cyklus |
|
OTNOC |
Andre vilkår end normale driftsvilkår |
|
PC |
Støvforbrænding |
|
PEMS |
System til prædiktiv emissionsovervågning |
|
SCR |
Selektiv katalytisk reduktion |
|
SDA |
Sprayabsorber |
|
SNCR |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion |
GENERELLE BETRAGTNINGER
De bedste tilgængelige teknikker
De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.
Medmindre andet er anført, finder disse BAT-konklusioner generel anvendelse.
Emissionsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er)
Når de emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er), er angivet for forskellige gennemsnitlige perioder, skal alle disse BAT-AEL'er overholdes.
BAT-AEL'erne i disse BAT-konklusioner finder ikke nødvendigvis anvendelse på turbiner og motorer til brug i nødsituationer, der anvender flydende eller gasformigt brændsel og drives i mindre end 500 t/år, når denne brug i nødsituationer ikke er forenelig med overholdelsen af BAT-AEL'erne.
BAT-AEL'er for emissioner til luft
De emissionsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft, der er fastlagt i disse BAT-konklusioner, angiver koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. røggasvolumen under følgende standardbetingelser: tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa udtrykt i enhederne mg/Nm3, μg/Nm3 eller ng I-TEQ/Nm3.
Overvågningen forbundet med BAT-AEL'erne for emissioner til luft er anført i BAT 4.
De referencebetingelser for ilt, der er anvendt til at udtrykke BAT-AEL'erne i dette dokument, er angivet i nedenstående tabel.
|
Aktivitet |
Referenceiltniveau (OR) |
|
Forbrænding af fast brændsel |
6 vol-% |
|
Forbrænding af fast brændsel i kombination med flydende og/eller gasformigt brændsel |
|
|
Affaldsmedforbrænding |
|
|
Forbrænding af flydende og/eller gasformigt brændsel, der ikke sker i en gasturbine eller en motor |
3 vol-% |
|
Forbrænding af flydende og/eller gasformigt brændsel i en gasturbine eller en motor |
15 vol-% |
|
Forbrænding i IGCC-anlæg |
Formlen for beregning af emissionskoncentrationen ved et referenceiltniveau er vist nedenfor:
hvor:
|
ER |
: |
emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet OR |
|
OR |
: |
referenceiltniveauet i vol-% |
|
EM |
: |
målt emissionskoncentration |
|
OM |
: |
målt iltniveauet i vol-% |
For midlingstid gælder følgende definitioner:
|
Midlingstid |
Definition |
|
Dagligt gennemsnit |
Gennemsnit over en periode på 24 timer baseret på gyldige timegennemsnit målt kontinuerligt |
|
Årsgennemsnit |
Gennemsnit over en periode på et år baseret på gyldige timegennemsnit målt kontinuerligt |
|
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
Gennemsnitsværdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver (2) |
|
Gennemsnit for prøver, der er taget i løbet af et år |
Gennemsnitsværdier for et års periodiske målinger med den moniteringsfrekvens, der er fastsat for hver parameter |
BAT-AEL'er for emissioner til vand
De emissionsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand, der er fastlagt i disse BAT-konklusioner, angiver koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. volumen vand udtrykt i μg/l, mg/l, eller g/l. I disse BAT-AEL'er angives dagligt gennemsnit, dvs. sammensatte døgnprøver, der er repræsentative i forhold til flowet (Flow-proportionale døgnprøver). Tidsproportionale sammensatte prøver kan anvendes, såfremt der påvises tilstrækkelig flowstabilitet.
Overvågningen forbundet med BAT-AEL'erne for emissioner til vand er anført i BAT 5.
Energieffektivitetsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEEL'er)
Et energieffektivitetsniveau for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEEL'er) angiver forholdet mellem forbrændingsenhedens nettoenergiudbytte og den energi i form af brændsel/forbrændingsmateriale, der tilføres den pågældende forbrændingsenhed. Nettoenergiudbyttet fastlægges for forbrændings-, forgasnings- eller IGCC-enheden, herunder hjælpesystemer (f.eks. røggasrensningssystemer), og for enheden ved fuld belastning.
I forbindelse med kraftvarmeværker (CHP):
|
— |
BAT-AEEL for samlet nettobrændselsudnyttelse vedrører forbrændingsenheder, der kører med fuld belastning, og som primært er konfigureret til at maksimere varmeproduktionen og sekundært den resterende elektricitet, der kan produceres |
|
— |
BAT-AEEL for nettoelvirkningsgrad vedrører forbrændingsenheder, der udelukkende producerer elektricitet ved fuld belastning. |
BAT-AEEL-niveauer udtrykkes i procent. Tilførslen af brændsel/forbrændingsmateriale udtrykkes som nedre brændværdi (LHV).
Overvågningen forbundet med BAT-AEEL'erne er anført i BAT 2.
Kategorisering af fyringsanlæg/forbrændingsenheder på grundlag af deres samlede nominelle indfyrede termiske effekt
I disse BAT-konklusioner skal et angivet interval af værdier for den samlede nominelle indfyrede termiske effekt læses som »lig med eller større end den nedre ende af intervallet og lavere end den øvre ende af intervallet«. Anlægskategorien med en effekt på 100–300 MWth er f.eks. fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på eller over 100 MW og lavere end 300 MW.
Når en del af et fyringsanlæg, der udleder sine røggasser gennem en eller flere særskilte røggaskanaler i en fælles skorsten, drives under 1 500 t/år, kan denne del af anlægget betragtes særskilt i relation til disse BAT-konklusioner. For alle dele af anlægget finder BAT-AEL'erne anvendelse i forhold til anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse røggaskanaler særskilt.
1. GENERELLE BAT-KONKLUSIONER
De brændselsspecifikke BAT-konklusioner i afsnit 2-7 er anvendelige ud over de generelle BAT-konklusioner i dette afsnit.
1.1. Miljøledelsessystemer
BAT 1. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at indføre og overholde et miljøledelsessystem (EMS), der omfatter alle de følgende elementer:
|
i. |
engagement fra ledelsens side, herunder den øverste ledelse |
|
ii. |
en ledelsesdefineret miljøpolitik, der omfatter løbende forbedring af anlæggets miljøpræstation |
|
iii. |
planlægning og fastsættelse af de nødvendige procedurer, målsætninger og mål sammen med finansiel planlægning og investering |
|
iv. |
gennemførelse af procedurerne med særlig vægt på:
|
|
v. |
kontrol af effektivitet og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger med særlig vægt på:
|
|
vi. |
den øverste ledelses gennemgang af miljøledelsessystemet og dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet |
|
vii. |
tilpasning til udviklingen af renere teknologier |
|
viii. |
overvejelse af miljøpåvirkningerne af den endelige nedlukning af anlægget i designfasen for et nyt anlæg og i hele dets driftslevetid, herunder
|
|
ix. |
regelmæssig anvendelse af sektorspecifik benchmarking Navnlig for denne sektor er det også vigtigt at overveje følgende elementer i miljøledelsessystemet, som beskrives i den relevante BAT, når det er relevant: |
|
x. |
kvalitetssikrings-/kvalitetskontrolprogrammer, der sikrer, at alle brændslernes egenskaber bestemmes og kontrolleres fuldt ud (se BAT 9) |
|
xi. |
en håndteringsplan for at reducere emissionerne til luft og/eller til vand under andre end de normale driftsbetingelser, herunder opstarts- og nedlukningsperioder (se BAT 10 og BAT 11) |
|
xii. |
en affaldshåndteringsplan, som sikrer, at affaldet minimeres, klargøres til genanvendelse, genbruges eller på anden måde genvindes, herunder brug af teknikkerne i BAT 16 |
|
xiii. |
en systematisk metode til at identificere og håndtere potentielle ukontrollerede og/eller uplanlagte emissioner til miljøet, navnlig:
|
|
xiv. |
en støvhåndteringsplan for at forebygge eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, nedbringe diffuse emissioner fra pålæsning, aflæsning, lagring og/eller håndtering af brændsel, restprodukter og tilsætningsstoffer |
|
xv. |
en støjhåndteringsplan, hvor der forventes og/eller er dokumenteret støjgener i følsomme omgivelser, herunder:
|
|
xvi. |
en lugthåndteringsplan for forbrænding, forgasning eller medforbrænding af ildelugtende stoffer, herunder:
|
Hvis vurderingen viser, at nogle af elementerne angivet i punkt x-xvi ikke er nødvendige, registreres dette med angivelse af begrundelsen.
Anvendelse
Miljøledelsessystemets anvendelsesområde (f.eks. detaljeringsniveau) og karakter (f.eks. standardiseret eller ikke-standardiseret) hænger generelt sammen med anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet samt de miljøpåvirkninger, det kan have.
1.2. Overvågning
BAT 2. Det er BAT at fastlægge nettoelvirkningsgraden og/eller nettobrændselsudnyttelsen og/eller den mekaniske nettoenergieffektivitet for forgasnings-, IGCC- og/eller forbrændingsenhederne ved at udføre en effektivitetstest ved fuld belastning (1) i overensstemmelse med EN-standarder efter ibrugtagningen af enheden og efter hver ændring, der kan påvirke enhedens nettoelvirkningsgrad og/eller nettobrændselsudnyttelsen og/eller mekaniske nettoenergieffektivitet. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
(1) |
Hvis det af tekniske årsager ikke er muligt at udføre en test på en CHP-enhed, der kører med fuld belastning, af varmeproduktionen, kan testen suppleres eller erstattes af en beregning på grundlag af parametre for fuld belastning. |
BAT 3. BAT er at overvåge vigtige procesparametre, der er relevante for emissioner til luft og vand, herunder nedenstående.
|
Strøm |
Parametre |
Overvågning |
|
Røggas |
Flow |
Periodisk eller kontinuerlig bestemmelse |
|
Iltindhold, temperatur og tryk |
Periodisk eller kontinuerlig måling |
|
|
Vanddampindhold (3) |
||
|
Spildevand fra røggasrensning |
Flow, pH og temperatur |
Kontinuerlig måling |
BAT 4. Det er BAT at overvåge emissioner til luft med mindst den hyppighed, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
Stof/parameter |
Brændsel/proces/type fyringsanlæg |
Fyrings-anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt |
Standarder (4) |
Mindste-frekvens for overvågning (5) |
Overvågning forbundet med |
||||||||||||||||
|
NH3 |
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
BAT 7 |
|||||||||||||||||
|
NOx |
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
BAT 20 BAT 24 BAT 28 BAT 32 BAT 37 BAT 41 BAT 42 BAT 43 BAT 47 BAT 48 BAT 56 BAT 64 BAT 65 BAT 73 |
|||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
EN 14792 |
Én gang om året (9) |
BAT 53 |
|||||||||||||||||
|
N2O |
|
Alle størrelser |
EN 21258 |
Én gang om året (10) |
BAT 20 BAT 24 |
||||||||||||||||
|
CO |
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
BAT 20 BAT 24 BAT 28 BAT 33 BAT 38 BAT 44 BAT 49 BAT 56 BAT 64 BAT 65 BAT 73 |
|||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
EN 15058 |
Én gang om året (9) |
BAT 54 |
|||||||||||||||||
|
SO2 |
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder og EN 14791 |
BAT 21 BAT 25 BAT 29 BAT 34 BAT 39 BAT 50 BAT 57 BAT 66 BAT 67 BAT 74 |
|||||||||||||||||
|
SO3 |
|
Alle størrelser |
EN-standard foreligger ikke |
Én gang om året |
— |
||||||||||||||||
|
Gasformige chlorider udtrykt som HCl |
|
Alle størrelser |
EN 1911 |
BAT 21 BAT 57 |
|||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
BAT 25 |
||||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
BAT 66 BAT 67 |
||||||||||||||||||
|
HF |
|
Alle størrelser |
EN-standard foreligger ikke |
BAT 21 BAT 57 |
|||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
EN-standard foreligger ikke |
Én gang om året |
BAT 25 |
|||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
BAT 66 BAT 67 |
||||||||||||||||||
|
Støv |
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder, EN 13284-1 og EN 13284-2 |
BAT 22 BAT 26 BAT 30 BAT 35 BAT 39 BAT 51 BAT 58 BAT 75 |
|||||||||||||||||
|
Affaldsmedforbrænding |
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder og EN 13284-2 |
Kontinuerligt |
BAT 68 BAT 69 |
|||||||||||||||||
|
Metaller og metalloider undtagen kviksølv (As, Cd, Co, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb, Sb, Se, Tl, V, Zn) |
|
Alle størrelser |
EN 14385 |
Én gang om året (18) |
BAT 22 BAT 26 BAT 30 |
||||||||||||||||
|
< 300 MWth |
EN 14385 |
Én gang hver sjette måned (13) |
BAT 68 BAT 69 |
|||||||||||||||||
|
≥ 300 MWth |
EN 14385 |
||||||||||||||||||||
|
≥ 100 MWth |
EN 14385 |
Én gang om året (18) |
BAT 75 |
|||||||||||||||||
|
Hg |
|
< 300 MWth |
EN 13211 |
BAT 23 |
|||||||||||||||||
|
≥ 300 MWth |
Generiske EN-standarder og EN 14884 |
||||||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
EN 13211 |
Én gang om året (22) |
BAT 27 |
|||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
EN 13211 |
Én gang hver tredje måned (13) |
BAT 70 |
|||||||||||||||||
|
≥ 100 MWth |
EN 13211 |
Én gang om året (23) |
BAT 75 |
|||||||||||||||||
|
TVOC |
|
Alle størrelser |
EN 12619 |
Én gang hver sjette måned (13) |
BAT 33 BAT 59 |
||||||||||||||||
|
Alle størrelser |
Generiske EN-standarder |
Kontinuerligt |
BAT 71 |
|||||||||||||||||
|
Formaldehyd |
|
Alle størrelser |
EN-standard foreligger ikke |
Én gang om året |
BAT 45 |
||||||||||||||||
|
CH4 |
|
Alle størrelser |
EN ISO 25139 |
Én gang om året (24) |
BAT 45 |
||||||||||||||||
|
PCDD/F |
|
Alle størrelser |
EN 1948-1, EN 1948-2, EN 1948-3 |
BAT 59 BAT 71 |
BAT 5. Det er BAT at overvåge emissioner til vand fra røggasrensning med mindst den hyppighed, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
Stof/parameter |
Standard(er) |
Minimumsfrekvens for overvågning |
Overvågning forbundet med |
|
|
b Totalt organisk kulstof (TOC) (26) |
EN 1484 |
Én gang om måneden |
BAT 15 |
|
|
Kemisk iltforbrug (COD) (26) |
EN-standard foreligger ikke |
|||
|
Totalt suspenderet stof (TSS) |
EN 872 |
|||
|
Fluorid (F-) |
EN ISO 10304-1 |
|||
|
Sulfat (SO4 2-) |
EN ISO 10304-1 |
|||
|
Sulfid, let frigivelse (S2-) |
EN-standard foreligger ikke |
|||
|
Sulfit (SO3 2-) |
EN ISO 10304-3 |
|||
|
Metaller og metalloider |
As |
Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 11885 eller EN ISO 17294-2) |
||
|
Cd |
||||
|
Cr |
||||
|
Cu |
||||
|
Ni |
||||
|
Pb |
||||
|
Zn |
||||
|
Hg |
Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 12846 eller EN ISO 17852) |
|||
|
Chlorid (Cl-) |
Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 10304-1 eller EN ISO 15682) |
— |
||
|
Totalt kvælstof |
EN 12260 |
— |
||
1.3. Overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrænding
BAT 6. For at forbedre fyringsanlægs overordnede miljøpræstationer og reducere emissionerne til luft af CO og uforbrændte stoffer er det den bedste tilgængelige teknik at sikre optimeret forbrænding og at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Blanding af brændsel |
Sikre stabile forbrændingsvilkår og/eller reducere emissionen af forurenende stoffer ved at blande forskellige kvaliteter af samme brændselstype |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Vedligeholdelse af forbrændingssystemet |
Jævnlig planlagt vedligeholdelse i overensstemmelse med leverandørens anvisninger |
|
|
c. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.1. |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
d. |
Godt design af forbrændingsudstyret |
Godt design af ovn, forbrændingskamre, brændere og de hertil knyttede anordninger |
Generelt anvendelig for nye fyringsanlæg |
|
e. |
Valg af brændsel |
Vælge eller skifte helt eller delvist til en eller flere andre brændselstyper med en bedre miljøprofil (f.eks. med lavt svovl- og/eller kviksølvindhold) blandt de tilgængelige brændselstyper, herunder i opstartsfasen, eller når der anvendes backup-brændsel |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik eller af det integrerede anlægsområdes brændselsbalance i forbindelse med forbrænding af industrielt procesbrændsel. For eksisterende fyringsanlæg kan valget af brændselstype være begrænset af anlæggets konfiguration og design |
BAT 7. For at reducere emissionerne af ammoniak til luft fra brug af selektiv katalytisk reduktion (SCR) og/eller selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) ved reduktion af NOx-emissioner er det BAT at optimere designet og/eller driften af SCR og/eller SNCR (f.eks. optimeret reagens til NOx-forhold, homogen reagensfordeling og optimal størrelse af reagensdråberne).
BAT-relaterede emissionsniveauer
Det BAT-relaterede emissionsniveau (BAT-AEL) for NH3-emissioner til luft fra anvendelsen af SCR og/eller SNCR er < 3-10 mg/Nm3 som årsgennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden. Den nedre ende af intervallet kan opnås ved at anvende SCR, og den øvre ende af intervallet kan opnås ved at anvende SNCR uden anvendelse af våde reduktionsteknikker. For anlæg, der forbrænder biomasse, og som kører med variable belastninger, og for motorer, der forbrænder HFO og/eller gasolie, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 15 mg/Nm3.
BAT 8. For at forhindre eller reducere emissionerne til luft under normale driftsbetingelser er det BAT at sikre, at emissionsreduktionssystemerne anvendes ved optimal kapacitet og med optimal tilgængelighed ved at sikre et hensigtsmæssig design, drift og vedligeholdelse.
BAT 9. For at forbedre fyrings- og/eller forgasningsanlægs overordnede miljøpræstationer og reducere emissionerne til luft er det BAT at inkludere følgende elementer i kvalitetssikrings-/kvalitetskontrolprogrammerne for alle anvendte brændsler som led i miljøledelsessystemet (se BAT 1):
|
i. |
Den første fulde karakterisering af det anvendte brændsel, herunder som minimum de parametre, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. ISO-standarder eller nationale eller andre internationale standarder kan anvendes, hvis de sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet |
|
ii. |
Regelmæssig testning af brændselskvaliteten for at kontrollere, at den er i overensstemmelse med den første karakterisering og anlæggets designspecifikationer. Overvågningshyppigheden og de parametre, der er valgt fra nedenstående tabel, er baseret på brændslets variabilitet og en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) |
|
iii. |
Efterfølgende justering af anlægget, når det er nødvendigt og praktisk muligt (f.eks. integration af brændselskarakterisering og -kontrol i det avancerede kontrolsystem (se beskrivelsen i afsnit 8.1)). |
Beskrivelse
Den første karakterisering og regelmæssige testning af brændslet kan foretages af operatøren og/eller brændselsleverandøren. Hvis den foretages af leverandøren, skal operatøren have alle resultaterne i form af en specifikation og/eller garanti fra leverandøren for produktet (brændslet).
|
Brændsel |
Stoffer/parametre, der skal karakteriseres |
||||||||
|
Biomasse/tørv |
|
||||||||
|
|||||||||
|
Kul/brunkul |
|
||||||||
|
|||||||||
|
|||||||||
|
HFO |
|
||||||||
|
Gasolie |
|
||||||||
|
Naturgas |
|
||||||||
|
Procesbrændsel fra kemikalieindustrien (27) |
|
||||||||
|
Procesgasser fra jern- og stålproduktion |
|
||||||||
|
Affald (28) |
|
BAT 10. For at reducere emissionerne til luft og/eller til vand under andre end de normale driftsbetingelser (OTNOC) er det BAT at opstille og gennemføre en håndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der står i et rimeligt forhold til relevansen af den potentielle udledning af forurenende stoffer, og som omfatter følgende elementer:
|
— |
hensigtsmæssigt design af de systemer, der anses for at forårsage OTNOC, som kan have en indvirkning på emissionerne til luft, vand og/eller jord (f.eks. designkoncepter for lav belastning med henblik på at reducere minimumsbelastningerne i opstarts- og nedlukningsfasen for at sikre en stabil produktion i gasturbiner) |
|
— |
etablering og gennemførelse af en specifik forebyggende vedligeholdelsesplan for disse relevante systemer |
|
— |
gennemgang og registrering af emissioner forårsaget af OTNOC og hermed forbundne omstændigheder og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt |
|
— |
periodisk vurdering af de samlede emissioner under OTNOC (hyppighed af hændelser, varighed, kvantificering/vurdering af emissioner) og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt. |
BAT 11. Det er BAT at overvåge emissioner til luft og/eller til vand behørigt under OTNOC.
Beskrivelse
Overvågningen kan foretages ved direkte måling af emissioner eller ved overvågning af erstatningsparametre, hvis denne overvågning viser sig at være af samme eller bedre videnskabelig kvalitet end den direkte måling af emissioner. Emissioner under opstart og nedlukning kan vurderes på grundlag af en detaljeret emissionsmåling, der foretages i henhold til en typisk opstarts/nedluknings-procedure mindst én gang om året, og hvis resultater bruges til at vurdere emissionerne for hver enkelt opstart/nedlukning hele året.
1.4. Energieffektivitet
BAT 12. Det er BAT at gøre forbrændings-, forgasnings- og IGCC-enheder, der drives ≥ 1 500 t/år, mere effektive ved at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|||||||
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. Forbrændingsoptimering minimerer indholdet af uforbrændte stoffer i røggasserne og i faste restprodukter fra forbrændingen |
Kan anvendes generelt |
||||||
|
b. |
Optimering af vilkårene for arbejdsmediet |
Operere med et arbejdsmedium (gas eller damp) med det højest mulige tryk og den højest mulige temperatur med de begrænsninger, der bl.a. er forbundet med kontrollen af NOx-emissioner eller energibehovets karakteristika |
|||||||
|
c. |
Optimering af dampcyklus |
Operere med et lavere turbineudstødningstryk ved at sikre, at kondensatorkølevandet har den lavest mulige temperatur, inden for rammerne af designbetingelserne |
|||||||
|
d. |
Minimering af energiforbrug |
Minimering af det interne energiforbrug (f.eks. en mere effektiv fødevandspumpe) |
|||||||
|
e. |
Forvarmning af forbrændingsluft |
Genbrug af en del af den varme, der er genvundet fra forbrændingsrøggassen til at forvarme forbrændingsluften |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med behovet for at kontrollere NOx-emissionerne |
||||||
|
f. |
Brændselsforvarmning |
Brændselsforvarmning ved brug af genvundet varme |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med kedeldesignet og behovet for at kontrollere NOx-emissionerne |
||||||
|
g. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. Computerstyret kontrol af de vigtigste forbrændingsparametre kan øge forbrændingseffektiviteten |
Kan anvendes generelt i nye enheder. Anvendeligheden kan være begrænset for ældre enheder på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
||||||
|
h. |
Forvarmning af fødevand med genvundet varme |
Forvarme vand fra dampkondensatoren med genvundet varme, inden det genanvendes i kedlen |
Er kun anvendelig på dampkredsløb og ikke på varmekedler. For eksisterende enheder kan anvendeligheden være begrænset som følge af konfigurationen af anlægget og mængden af varme, der kan genvindes |
||||||
|
i. |
Varmegenvinding ved kraftvarmeproduktion (CHP) |
Genvinding af varme (primært fra dampsystemet) for at producere varmt vand/varm damp, der skal anvendes i industriprocesser/-aktiviteter eller i et offentligt fjernvarmenet. Der kan genindvindes yderligere varme fra:
|
Anvendelsen kan være begrænset af det lokale forbrug af varme og kraft. Anvendeligheden kan være begrænset for gaskompressorer med en uforudsigelig driftsvarmeprofil |
||||||
|
j. |
CHP-parathed |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Er kun anvendelig på nye enheder, hvis der er et realistisk potentiale for fremtidig anvendelse af varmen i nærheden af enheden |
||||||
|
k. |
Røggaskondensator |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Kan anvendes generelt i CHP-enheder, hvis behovet for lavtemperaturvarme er tilstrækkeligt |
||||||
|
l. |
Varmeakkumulering |
Lagring af varmeakkumulering ved kraftvarmedrift |
Er kun anvendelig på CHP-anlæg. Anvendeligheden kan være begrænset af behovet for lavtemperaturvarme |
||||||
|
m. |
Våd skorsten |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2 |
Kan anvendes generelt i nye og eksisterende enheder med våd FGD |
||||||
|
n. |
Udledning fra køletårn |
Udledningen af emissioner til luft fra et køletårn og ikke fra en særlig skorsten |
Er kun anvendelig på enheder med våd FGD, hvor det er nødvendigt at genopvarme røggassen inden frigivelse, og hvor kølesystemet er et køletårn |
||||||
|
o. |
Fortørring af brændsel |
Reduktionen af brændslets vandindhold inden forbrænding for at forbedre forbrændingsvilkår |
Er anvendelig på forbrændingen af biomasse og/eller tørv med de begrænsninger, som er forbundet med risici for selvantændelse (det sikres f.eks., at vandindholdet i tørv er over 40 % i hele forsyningskæden). Opgradering af eksisterende anlæg kan være begrænset af den ekstra brændværdi, der kan opnås fra tørringen, og af de begrænsede muligheder for opgradering forbundet med nogle kedeldesign eller anlægskonfigurationer |
||||||
|
p. |
Minimering af varmetab |
Minimering af residualvarmetab, dvs. tab som følge af slagge eller tab, der kan reduceres ved at isolere strålekilder |
Er kun anvendelig på forbrændingsenheder, der fyrer med fast brændsel, og på forgasnings-/IGCC-enheder |
||||||
|
q. |
Avancerede materialer |
Anvendelse af avancerede materialer, hvis det er påvist, at de kan modstå høje temperaturer og tryk, og således øge effektiviteten af damp-/forbrændingsprocessen |
Er kun anvendelig på nye anlæg |
||||||
|
r. |
Opgradering af dampturbiner |
Dette omfatter teknikker såsom at øge mellemtryksdampens temperatur og tryk, tilføjelse af en lavtryksturbine og ændringer af turbinens rotorblades geometri |
Anvendeligheden kan være begrænset af forbruget, damptilstande og/eller anlæggets begrænsede levetid |
||||||
|
s. |
Superkritiske og ultra-superkritiske damptilstande |
Anvendelse af et dampkredsløb, herunder dampgenopvarmningssystemer, hvor damptrykket kan komme op over 220,6 bar og temperaturerne over 374 °C i tilfælde af superkritiske tilstande og damptrykket over 250-300 bar og temperaturer over 580-600 °C i tilfælde af ultra-superkritiske tilstande |
Er kun anvendelig på nye enheder med en effekt på ≥ 600 MWth, som drives > 4 000 t/år. Finder ikke anvendelse, når enhedens formål er at producere lave damptemperaturer og/eller tryk i procesindustrier. Er ikke anvendelige for gasturbiner og motorer, der producerer damp i CHP-mode. For enheder, der fyrer med biomasse, kan anvendeligheden være begrænset som følge af højtemperaturkorrosion i forbindelse med visse biomasser |
||||||
1.5. Vandforbrug og emissioner til vand
BAT 13. For at reducere vandforbruget og mængden af forurenet spildevand, som udledes, er det BAT at anvende en af eller begge de nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Genanvendelse af vand |
Spildevandsstrømme, herunder overfladevand, fra anlægget genbruges til andre formål. Genanvendelsesgraden er begrænset af kvalitetskravene til recipientvandstrømmen og anlæggets vandbalance |
Er ikke anvendelige for spildevand fra kølesystemer, der indeholder vandrensningskemikalier og/eller høje koncentrationer af salte fra havvand |
|
b. |
Tør bundaskebehandling |
Tørt, varmt bundaske falder fra fyrrummet ned på et mekanisk transportsystem og afkøles af luften. Der anvendes ikke vand i processen. |
Er kun anvendelig på anlæg, som forbrænder fast brændsel. Der kan være tekniske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg |
BAT 14. For at hindre forurening af uforurenet spildevand og for at reducere emissionerne til vand er det BAT at adskille spildevandsstrømme og at behandle dem adskilt afhængigt af indholdet af forurenende stoffer.
Beskrivelse
Spildevandsstrømme, der typisk udskilles og renses, omfatter overfladevand, kølevand og spildevand fra røggasrensning.
Anvendelighed
Anvendeligheden kan være begrænset for eksisterende anlæg på grund af opbygningen af afløsbssystemet.
BAT 15. Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionerne til vand fra røggasrensning er at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker og at anvende teknikker så tæt på kilden som muligt for at undgå fortynding.
|
Teknik |
Forebyggelse/reduktion af typiske forurenende stoffer |
Anvendelse |
|
|
|
Primære teknikker |
||
|
a. |
Optimeret forbrænding (se BAT 6) og røggasrensningssystem (f.eks. SCR/SNCR, se BAT 7) |
Organiske forbindelser, ammoniak (NH3) |
Kan anvendes generelt |
|
|
Sekundære teknikker (29) |
||
|
b. |
Adsorption på aktivt kul |
Organiske forbindelser, kviksølv (Hg) |
Kan anvendes generelt |
|
c. |
Aerob biologisk behandling |
Bionedbrydelige organiske forbindelser, ammonium (NH4 +) |
Kan anvendes generelt på behandling af organiske forbindelser. Aerob biologisk behandling af ammonium (NH4 +) kan muligvis ikke anvendes i tilfælde af høje chlorkoncentrationer (dvs. ca. 10 g/l) |
|
d. |
Anoxisk/anaerob biologisk behandling |
Kviksølv (Hg), nitrat (NO3 -), nitrit (NO2 -) |
Kan anvendes generelt |
|
e. |
Koagulering og flokkulering |
Suspenderet stof |
Kan anvendes generelt |
|
f. |
Krystallisering |
Metaller og metalloider, sulfat (SO4 2-), fluorid (F-) |
Kan anvendes generelt |
|
g. |
Filtrering (f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering) |
Suspenderet stof, metaller |
Kan anvendes generelt |
|
h. |
Flotation |
Suspenderet stof, fri olie |
Kan anvendes generelt |
|
i. |
Ionbytning |
Metaller |
Kan anvendes generelt |
|
j. |
Neutralisering |
Syrer, baser |
Kan anvendes generelt |
|
k. |
Oxidation |
Sulfid (S2-), sulfit (SO3 2-) |
Kan anvendes generelt |
|
l. |
Bundfældning |
Metaller og metalloider, sulfat (SO4 2-), fluorid (F-) |
Kan anvendes generelt |
|
m. |
Sedimentering |
Suspenderet stof |
Kan anvendes generelt |
|
n. |
Stripning |
Ammoniak (NH3) |
Kan anvendes generelt |
BAT-AEL'erne vedrører direkte udledning til en vandig recipient på det punkt, hvor emissionen forlader anlægget.
Tabel 1
BAT-AEL'er for direkte udledning til en vandrecipient fra røggasrensning
|
Stof/parameter |
BAT-AEL'er |
|
|
Dagligt gennemsnit |
||
|
Totalt organisk kulstof (TOC) |
||
|
Kemisk iltforbrug (COD) |
||
|
Totalt suspenderet stof (TSS) |
10 –30 mg/l |
|
|
Fluorid (F-) |
10 –25 mg/l (32) |
|
|
Sulfat (SO4 2-) |
||
|
Sulfid (S2-), let frigivet |
0,1 –0,2 mg/l (32) |
|
|
Sulfit (SO3 2-) |
1 –20 mg/l (32) |
|
|
Metaller og metalloider |
As |
10 –50 μg/l |
|
Cd |
2 –5 μg/l |
|
|
Cr |
10 –50 μg/l |
|
|
Cu |
10 –50 μg/l |
|
|
Hg |
0,2 –3 μg/l |
|
|
Ni |
10 –50 μg/l |
|
|
Pb |
10 –20 μg/l |
|
|
Zn |
50 –200 μg/l |
|
1.6. Affaldshåndtering
BAT 16. For at reducere den mængde affald, der sendes til bortskaffelse, fra forbrændings- og/eller forgasningsprocessen og reduktionsteknikker, er det BAT at tilrettelægge aktiviteterne med henblik på at maksimere følgende i prioriteret rækkefølge og ud fra en livscyklustankegang:
|
a. |
affaldsforebyggelse, f.eks. ved at maksimere andelen af restprodukter i form af biprodukter |
|
b. |
oparbejdning af affald til genbrug, f.eks. i henhold til de specifikke krævede kvalitetskriterier |
|
c. |
genanvendelse af affald |
|
d. |
anden nyttiggørelse af affald (f.eks. energinyttiggørelse) |
ved at gennemføre en passende kombination af teknikker såsom:
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Produktion af gips som et biprodukt |
Kvalitetsoptimering af calciumbaseret reaktionsaffald fra våd FGD, således at det kan anvendes i stedet for mineudvundet gips (f.eks. som råmateriale i gipspladeindustrien). Kvaliteten af kalksten anvendt i våd FGD har indflydelse på renheden af den producerede gips |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med den krævede gipskvalitet, sundhedskravene forbundet med hver specifik anvendelse og markedsvilkårene |
|
b. |
Genanvendelse og nyttiggørelse af restprodukter i byggesektoren |
Genanvendelse og nyttiggørelse af restprodukter (f.eks. fra semitørre afsvovlingsprocesser, flyveaske, bundaske) som byggemateriale (f.eks. til vejbyggeri) til at erstatte sand i betonproduktionen eller i cementindustrien) |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med den krævede materialekvalitet (f.eks. fysiske egenskaber, indhold af skadelige stoffer) ved hver specifik anvendelse og markedsvilkårene |
|
c. |
Energinyttiggørelse ved brug af affald i brændselssammensætningen |
Restenergiindholdet af kulstofrig aske og slagge produceret ved forbrændingen af kul, brunkul, svær fuelolie, tørv eller biomasse kan f.eks. nyttiggøres ved iblanding i brændslet |
Finder generel anvendelse, hvis anlæg kan acceptere affald i brændselssammensætningen og teknisk er i stand til at indføre brændslet i forbrændingskammeret |
|
d. |
Forberedelse af brugt katalysator til genbrug |
Forberedelse af katalysator til genbrug (f.eks. op til fire gange for SCR-katalysatorers vedkommende) genskaber noget eller hele den oprindelige ydeevne og forlænger katalysatorens levetid flere årtier. Forberedelse af brugt katalysator til genbrug er integreret i en katalysatorhåndteringsplan |
Anvendeligheden kan være begrænset af katalysatorens mekaniske stand og den krævede ydeevne med hensyn til kontrol af NOx- og NH3-emissioner |
1.7. Støjemissioner
BAT 17. For at reducere støjemissioner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|||||||||||
|
a. |
Driftsforanstaltninger |
Dette omfatter:
|
Kan anvendes generelt |
||||||||||
|
b. |
Støjsvagt udstyr |
Dette kan omfatte kompressorer, pumper og brændere |
Kan anvendes generelt, hvis udstyret er nyt eller udskiftet |
||||||||||
|
c. |
Støjdæmpning |
Støjudbredelse kan reduceres ved at indsætte barrierer mellem støjkilde og modtager. Passende barrierer omfatter beskyttelsesmure, volde og bygninger. |
Kan anvendes generelt i nye anlæg. Ved eksisterende anlæg kan der være begrænset mulighed for at indsætte barrierer, fordi der mangler plads |
||||||||||
|
d. |
Støjdæmpende udstyr |
Dette omfatter:
|
Anvendeligheden kan være begrænset, fordi der mangler plads |
||||||||||
|
e. |
Passende placering af udstyr og bygninger |
Støjniveauet kan reduceres ved at øge afstanden mellem kilden og modtageren og ved at bruge bygninger som støjskærme |
Kan anvendes generelt i nye anlæg. Ved eksisterende anlæg kan der være begrænset mulighed for at flytte udstyr og produktionsanlæg, fordi der mangler plads, eller fordi det ville være forbundet med for store omkostninger. |
||||||||||
2. BAT-KONKLUSIONER FOR FORBRÆNDING AF FAST BRÆNDSEL
2.1. BAT-konklusioner for forbrænding af kul og/eller brunkul
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af kul og/eller brunkul. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
2.1.1. Overordnede miljøpræstationer
BAT 18. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrændingen af kul og/eller brunkul og ud over BAT 6er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Integreret forbrændingsproces, der sikrer høj kedeleffektivitet og omfatter primære teknikker til NOx-reduktion (f.eks. air staging, fuel staging, lav-NOx-brændere (LNB) og/eller røggasrecirkulation) |
Forbrændingsprocesser såsom støvforbrænding, fluid bed-forbrænding eller vandrerist sikrer denne integration |
Kan anvendes generelt |
2.1.2. Energieffektivitet
BAT 19. Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af kul og/eller brunkul mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Tør bundaskebehandling |
Tør, varm bundaske falder fra fyrrummet ned på et mekanisk transportsystem, hvorefter den afkøles af luften efter omdirigering til fyrrummet med henblik på efterforbrænding. Nytteenergi genvindes både fra fuel staging af asken og fra kølingen af asken |
Der kan være tekniske begrænsninger for opgradering af eksisterende forbrændingsenheder |
Tabel 2
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af kul og/eller brunkul
|
Type forbrændingsenhed |
|||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) (38) |
|||
|
Ny eller eksisterende enhed |
|||
|
Kulfyret, ≥ 1 000 MWth |
45 -46 |
33,5 -44 |
75 -97 |
|
Brunkulsfyret, ≥ 1 000 MWth |
42 -44 (44) |
33,5 -42,5 |
75 -97 |
|
Kulfyret, < 1 000 MWth |
36,5 -41,5 (45) |
32,5 -41,5 |
75 -97 |
|
Brunkulsfyret, < 1 000 MWth |
36,5 -40 (46) |
31,5 -39,5 |
75 -97 |
2.1.3. NOx-, N2O- og CO-emissioner til luft
BAT 20. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes generelt i kombination med andre teknikker |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Kombination af andre primære teknikker til NOx-reduktion (f.eks. air staging, fuel staging, røggasrecirkulation, lav-NOx-brændere (LNB)) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3 for hver enkelt teknik Valget og ydeevnen af (en) passende (kombination af) primære teknikker kan afhænge af kedeldesignet |
|
|
c. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Kan anvendes med »slip«-SCR |
Anvendeligheden kan være begrænset for kedler med et stort tværsnitsareal, der forhindrer en homogen blanding af NH3 og NOx. Anvendeligheden kan være begrænset for fyringsanlæg, som drives < 1 500 t/år med meget varierende kedelbelastninger. |
|
d. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth, som drives < 500 t/år. Er generelt ikke anvendelig på fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år og for eksisterende fyringsanlæg med en effekt på ≥ 300 MWth, der drives < 500 t/år |
|
e. |
Kombinerede teknikker til NOx- og SOx-reduktion |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Anvendeligheden vurderes fra sag til sag afhængigt af brændselskarakteristika og forbrændingsproces. |
Tabel 3
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (47) |
Nyt anlæg |
||
|
< 100 |
100 -150 |
100 -270 |
155 -200 |
165 -330 |
|
100-300 |
50 -100 |
100 -180 |
80 -130 |
155 -210 |
|
≥ 300, kul- og/eller brunkulsfyret FBC-kedel og brunkulsfyret PC-kedel |
50 -85 |
80 -125 |
140 -165 (52) |
|
|
≥ 300, kulfyret PC-kedel |
65 -85 |
65 -150 |
80 -125 |
< 85 -165 (53) |
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for eksisterende fyringsanlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg, generelt være:
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
Vejledende CO-emissionsniveau (mg/Nm3) |
|
< 300 |
< 30 -140 |
|
≥ 300, kul- og/eller brunkulsfyret FBC-kedel og brunkulsfyret PC-kedel |
< 30 -100 (54) |
|
≥ 300, kulfyret PC-kedel |
< 5 -100 (54) |
2.1.4. SOx-, HCl- og HF-emissioner til luft
BAT 21. For at forebygge eller reducere SOx-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrum eller i bed'en) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. Teknikken kan anvendes til fjernelse af HCl/HF, når der ikke er gennemført en specifik FGD-end-of-pipe-teknik |
|
|
c. |
Sprayabsorber (SDA) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. |
|
|
d. |
Cirkulerende fluid bed (CFB) tørskrubber |
||
|
e. |
Vådskrubning |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. Teknikkerne kan anvendes til fjernelse af HCl/HF, når der ikke er gennemført en specifik FGD-end-of-pipe-teknik |
|
|
f. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for anvendelsen af teknikken på fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth og for opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
g. |
Havvands FGD |
||
|
h. |
Kombinerede teknikker til NOx- og SOx-reduktion |
Anvendeligheden vurderes fra sag til sag afhængigt af brændselskarakteristika og forbrændingsproces. |
|
|
i. |
Udskiftning eller fjernelse af gas-gasvarmeveksleren efter våd FGD |
Udskiftning af gas-gasvarmeveksleren efter våd FGD med en multi-rørsvarmeveksler eller fjernelse og udledning af røggassen gennem et køletårn eller en våd skorsten |
Er kun anvendelig, når varmeveksleren skal ændres eller udskiftes i anlæg med våd FGD og en downstream gas-gasvarmeveksler. |
|
j. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. Anvendelse af brændsel med et lavt indhold af svovl (f.eks. ned til 0,1 wt-%, tør basis), chlorid eller fluorid |
Anvendelsen kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. Anvendeligheden kan være begrænset på grund af designbegrænsninger i forbindelse med fyringsanlæg, der fyrer med meget specifikke indenlandske brændselstyper |
Tabel 4
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (55) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (56) |
|
|
< 100 |
150 -200 |
150 -360 |
170 -220 |
170 -400 |
|
100 -300 |
80 -150 |
95 -200 |
135 -200 |
135 -220 (57) |
|
≥ 300 , PC-kedel |
10 -75 |
10 -130 (58) |
25 -110 |
25 -165 (59) |
|
≥ 300 , fluid bed-kedel (60) |
20 -75 |
20 -180 |
25 -110 |
50 -220 |
For et fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 300 MW, der er specifikt designet til at fyre med indenlandsk brunkulsbrændsel, og som kan påvise, at det af tekniske og økonomiske årsager ikke kan opnå de BAT-AEL'er, der er angivet i tabel 4, finder det daglige gennemsnitlige BAT-AEL-interval angivet i tabel 4 ikke anvendelse, og den øvre ende af det årlige gennemsnitlige BAT-AEL-interval er som følger:
|
i) |
for et nyt FGD-system: RCG × 0,01 med højst 200 mg/Nm3 |
|
ii) |
for et eksisterende FGD-system: RCG × 0,03 med højst 320 mg/Nm3 hvor RCG repræsenterer koncentrationen af SO2 i den rå røggas som et årligt gennemsnit (under de standardbetingelser, der er redegjort for i de generelle betragtninger) ved SOX-reduktionssystemets indsugning udtrykt med et referenceiltindhold på 6 vol-% O2 |
|
iii) |
ved indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel som led i FGD-systemet kan RCG justeres ved at tage højde for denne tekniks effektive SO2-reduktion (ηΒSI) som følger: RCG (justeret) = RCG (målt)/(1-ηΒSI). |
Tabel 5
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for HCl- og HF-emissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
|
Forurenende stof |
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|
|
Det årlige gennemsnit eller gennemsnittet for prøver, der er taget i løbet af et år |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (61) |
||
|
HCl |
< 100 |
1 -6 |
2 -10 (62) |
|
≥ 100 |
1 -3 |
||
|
HF |
< 100 |
< 1 -3 |
< 1 -6 (64) |
|
≥ 100 |
< 1 -2 |
< 1 -3 (64) |
|
2.1.5. Emissioner af støv og partikelbundet metal til luft
BAT 22. For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Posefilter |
||
|
c. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrum eller i bed'en) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikkerne anvendes primært til SOX-, HCl- og/eller HF-kontrol |
|
|
d. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
||
|
e. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se anvendeligheden i BAT 21. |
|
Tabel 6
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (65) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (66) |
|
|
< 100 |
2 -5 |
2 -18 |
4 -16 |
4 -22 (67) |
|
100 -300 |
2 -5 |
2 -14 |
3 -15 |
4 -22 (68) |
|
300 -1 000 |
2 -5 |
2 -10 (69) |
3 -10 |
3 -11 (70) |
|
≥ 1 000 |
2 -5 |
2 -8 |
3 -10 |
3 -11 (71) |
2.1.6. Kviksølvemissioner til luft
BAT 23. For at forebygge eller reducere kviksølvemissionerne til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
Medfølgende fordele ved teknikker, der primært anvendes til at reducere emissioner af andre forurenende stoffer |
|||
|
a. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. En mere effektiv fjernelse af kviksølv opnås ved røggastemperaturer under 130 °C. Teknikken anvendes primært til støvkontrol |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Posefilter |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikken anvendes primært til støvkontrol |
|
|
c. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikkerne anvendes primært til SOx-, HCl- og/eller HF-kontrol |
|
|
d. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se anvendeligheden i BAT 21. |
|
|
e. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Anvendes kun i kombination med andre teknikker for at forbedre eller reducere oxidationen af kviksølv inden opsamling i et efterfølgende FGD- eller afstøvningssystem. Teknikken anvendes primært til NOx-kontrol |
Se anvendeligheden i BAT 20. |
|
Specifikke teknikker til at reducere kviksølvemissioner |
|||
|
f. |
Indsprøjtning af kulstofsorptionsmiddel (f.eks. aktivt kul eller halogeneret aktivt kul) i røggassen |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Anvendes generelt i kombination med et ESP/posefilter. Anvendelsen af denne teknik kan kræve yderligere behandlingstrin for yderligere at adskille den kviksølvholdige kulstoffraktion med henblik på en yderligere genanvendelse af flyveasken |
Kan anvendes generelt |
|
g. |
Anvendelse af halogenerede tilsætningsstoffer i brændslet eller indsprøjtet i fyrrummet |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Kan anvendes generelt, hvis brændslet har et lavt halogenindhold |
|
h. |
Forbehandling af brændsel |
Vaskning og blanding af brændsel for at begrænse/reducere kviksølvindholdet eller forberede forureningsbekæmpelsesudstyrets opsamling af kviksølv |
Anvendeligheden er betinget af, at der er foretaget en undersøgelse med henblik på karakterisering af brændslet og vurdering af teknikkens potentielle effektivitet |
|
i. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
Tabel 7
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for kviksølvemissioner til luft fra forbrændingen af kul og brunkul
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (μg/Nm3) |
|||
|
Det årlige gennemsnit eller gennemsnittet for prøver, der er taget i løbet af et år |
||||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (72) |
|||
|
stenkul |
brunkul og brunkulsbriketter |
stenkul |
brunkul og brunkulsbriketter |
|
|
< 300 |
< 1 -3 |
< 1 -5 |
< 1 -9 |
< 1 -10 |
|
≥ 300 |
< 1 -2 |
< 1 -4 |
< 1 -4 |
< 1 -7 |
2.2. BAT-konklusioner for forbrænding af fast biomasse og/eller tørv
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af fast biomasse og/eller tørv. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
2.2.1. Energieffektivitet
Tabel 8
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af fast biomasse og/eller tørv
|
Type forbrændingsenhed |
||||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) (75) |
||||
|
Ny enhed (78) |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
|
Kedel til fast biomasse og/eller tørv |
33,5 til > 38 |
28 -38 |
73 -99 |
73 -99 |
2.2.2. NOx-, N2O- og CO-emissioner til luft
BAT 24. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
||
|
c. |
Air staging |
||
|
d. |
Fuel staging |
||
|
e. |
Recirkulering af røggas |
||
|
f. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Kan anvendes med »slip«-SCR |
Ikke anvendelig på fyringsanlæg, som drives < 500 t/år med meget varierende kedelbelastninger. Anvendeligheden kan være begrænset for fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år, med meget varierende kedelbelastninger. For eksisterende fyringsanlæg kan anvendeligheden være begrænset af kravet til det temperaturvindue og den opholdstid, der skal opnås for de indsprøjtede reduktionsmidler |
|
g. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Anvendelsen af brændsel med et højt alkaliindhold (f.eks. halm) kan være betinget af installation af SCR efter støvreduktionssystemet |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth. Finder generelt ikke anvendelse på eksisterende fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth |
Tabel 9
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (79) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (80) |
|
|
50 -100 |
70 -150 (81) |
70 -225 (82) |
120 -200 (83) |
120 -275 (84) |
|
100 -300 |
50 -140 |
50 -180 |
100 -200 |
100 -220 |
|
≥ 300 |
40 -140 |
40 -150 (85) |
65 -150 |
95 -165 (86) |
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
— |
< 30-250 mg/Nm3 for eksisterende fyringsanlæg med en effekt på 50-100 MWth, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg med en effekt på 50-100 MWth |
|
— |
< 30-160 mg/Nm3 for eksisterende fyringsanlæg med en effekt på 100-300 MWth, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg med en effekt på 100-300 MWth |
|
— |
< 30-80 mg/Nm3 for eksisterende fyringsanlæg med en effekt på ≥ 300 MWth, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg med en effekt på ≥ 300 MWth. |
2.2.3. SOX-, HCl- og HF-emissioner til luft
BAT 25. For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrum eller i bed'en) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
||
|
c. |
Sprayabsorber (SDA) |
||
|
d. |
Cirkulerende fluid bed (CFB) tørskrubber |
||
|
e. |
Vådskrubning |
||
|
f. |
Røggaskondensator |
||
|
g. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
|
h. |
Valg af brændsel |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
|
Tabel 10
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for SO2 (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (87) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (88) |
|
|
< 100 |
15 -70 |
15 -100 |
30 -175 |
30 -215 |
|
100 -300 |
< 10 -50 |
< 10 -70 (89) |
< 20 -85 |
< 20 -175 (90) |
|
≥ 300 |
< 10 -35 |
< 10 -50 (89) |
< 20 -70 |
< 20 -85 (91) |
Tabel 11
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for HCl- og HF-emissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for HF (mg/Nm3) |
|||||
|
Det årlige gennemsnit eller gennemsnittet for prøver, der er taget i løbet af et år |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
||||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (96) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (96) |
|
|
< 100 |
1 -7 |
1 -15 |
1 -12 |
1 -35 |
< 1 |
< 1,5 |
|
100 -300 |
1 -5 |
1 -9 |
1 -12 |
1 -12 |
< 1 |
< 1 |
|
≥ 300 |
1 -5 |
1 -5 |
1 -12 |
1 -12 |
< 1 |
< 1 |
2.2.4. Emissioner af støv og partikelbundet metal til luft
BAT 26. For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Posefilter |
||
|
c. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikkerne anvendes primært til SOX-, HCl- og/eller HF-kontrol |
|
|
d. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se anvendeligheden i BAT 25. |
|
|
e. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
Tabel 12
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for støv (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (97) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (98) |
|
|
< 100 |
2 -5 |
2 -15 |
2 -10 |
2 -22 |
|
100 -300 |
2 -5 |
2 -12 |
2 -10 |
2 -18 |
|
≥ 300 |
2 -5 |
2 -10 |
2 -10 |
2 -16 |
2.2.5. Kviksølvemissioner til luft
BAT 27. For at forebygge eller reducere kviksølvemissionerne til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
Specifikke teknikker til at reducere kviksølvemissioner |
|||
|
a. |
Indsprøjtning af kulstofsorptionsmiddel (f.eks. aktivt kul eller halogeneret aktivt kul) i røggassen |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Anvendelse af halogenerede tilsætningsstoffer i brændslet eller indsprøjtet i fyrrummet |
Kan anvendes generelt, hvis brændslet har et lavt halogenindhold |
|
|
c. |
Valg af brændsel |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
|
|
Medfølgende fordele ved teknikker, der primært anvendes til at reducere emissioner af andre forurenende stoffer |
|||
|
d. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikkerne anvendes primært til støvkontrol |
Kan anvendes generelt |
|
e. |
Posefilter |
||
|
f. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikkerne anvendes primært til SOX-, HCl- og/eller HF-kontrol |
|
|
g. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se anvendeligheden i BAT 25. |
|
Det BAT-relaterede emissionsniveau (BAT-AEL) for kviksølvemissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er < 1-5 μg/Nm3 som gennemsnit for prøvetagningsperioden.
3. BAT-KONKLUSIONER FOR FORBRÆNDING AF FLYDENDE BRÆNDSEL
De BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, finder ikke anvendelse på fyringsanlæg på offshoreplatforme; disse er omhandlet i afsnit 4.3.
3.1. HFO- og/eller gasoliefyrede kedler
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af HFO og/eller gasolie i kedler. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
3.1.1. Energieffektivitet
Tabel 13
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af HFO og/eller gasolie i kedler
|
Type forbrændingsenhed |
||||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) |
Samlet nettobrændselsudnyttelse (%) (101) |
|||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
|
HFO- og/eller gasoliefyret kedel |
≥ 36,4 |
35,6 -37,4 |
80 -96 |
80 -96 |
3.1.2. NOx- og CO-emissioner til luft
BAT 28. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Air staging |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Fuel staging |
||
|
c. |
Recirkulering af røggas |
||
|
d. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
||
|
e. |
Tilførsel af vand/damp |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af vand. |
|
|
f. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Ikke anvendelig på fyringsanlæg, som drives < 500 t/år med meget varierende kedelbelastninger. Anvendeligheden kan være begrænset for fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år med meget varierende kedelbelastninger. |
|
|
g. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Ikke anvendelig på fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år. Er generelt ikke anvendelig på fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth |
|
h. |
Avanceret kontrolsystem |
Kan anvendes generelt i nye fyringsanlæg. Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
|
i. |
Valg af brændsel |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
|
Tabel 14
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (102) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (103) |
|
|
< 100 |
< 75 -200 |
150 -270 |
100 -215 |
210 -330 (104) |
|
≥ 100 |
45 -75 |
45 -100 (105) |
85 -100 |
|
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
— |
10-30 mg/Nm3 for eksisterende fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth. |
|
— |
10-20 mg/Nm3 for eksisterende fyringsanlæg med en effekt på ≥ 100 MWth, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg med en effekt på ≥ 100 MWth. |
3.1.3. SOX-, HCl- og HF-emissioner til luft
BAT 29. For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Sprayabsorber (SDA) |
||
|
c. |
Røggaskondensator |
||
|
d. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for anvendelsen af teknikken på fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
|
e. |
Havvands FGD |
Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for anvendelsen af teknikken på fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
|
f. |
Valg af brændsel |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
|
Tabel 15
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for SO2 (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (108) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (109) |
|
|
< 300 |
50 -175 |
50 -175 |
150 -200 |
150 -200 (110) |
|
≥ 300 |
35 -50 |
50 -110 |
50 -120 |
|
3.1.4. Emissioner af støv og partikelbundet metal til luft
BAT 30. For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Posefilter |
||
|
c. |
Multicykloner |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Multicykloner kan anvendes i kombination med andre afstøvningsteknikker |
|
|
d. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikken anvendes primært til SOX-, HCl- og/eller HF-kontrol |
|
|
e. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikken anvendes primært til SOX-, HCl- og/eller HF-kontrol |
Se anvendeligheden i BAT 29. |
|
f. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
Tabel 16
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for støv (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (113) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (114) |
|
|
< 300 |
2 -10 |
2 -20 |
7 -18 |
7 -22 (115) |
|
≥ 300 |
2 -5 |
< 2 -10 |
7 -10 |
7 -11 (116) |
3.2. HFO- og/eller gasoliefyrede motorer
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
For HFO- og/eller gasoliefyrede motorer kan sekundære reduktionsteknikker til at fjerne NOx, SO2 og støv muligvis ikke anvendes for motorer på øer, der indgår i et lille isoleret system (1) eller et mikro-isoleret system (2), som følge af tekniske, økonomiske og logistiske/infrastrukturbetingede begrænsninger, indtil de tilsluttes hovedlandets elnet eller gives adgang til naturgasforsyning. I et lille isoleret system henholdsvis et mikro-isoleret system skal BAT-AEL'erne for sådanne motorer derfor først anvendes fra den 1. januar 2025 for nye motorer og fra den 1. januar 2030 for eksisterende motorer.
|
(1) |
Jf. definitionen i artikel 2, nr. 26), i direktiv 2009/72/EF. |
|
(2) |
Jf. definitionen i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2009/72/EF. |
3.2.1. Energieffektivitet
BAT 31. Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Kombineret cyklus |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Kan anvendes generelt i nye enheder, som drives ≥ 1 500 t/år. Er anvendelig på eksisterende enheder med de begrænsninger, der er forbundet med konfigurationen af dampcyklussen og tilgængeligheden af plads. Er ikke anvendelige for eksisterende enheder, som drives < 1 500 t/år. |
Tabel 17
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
Type forbrændingsenhed |
BAT-AEEL'er (117) |
|
|
Nettoelvirkningsgrad (%) (118) |
||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
|
HFO- og/eller gasoliefyrede forbrændingsmotorer — enkelt cyklus |
41,5 -44,5 (119) |
38,3 -44,5 (119) |
|
HFO- og/eller gasoliefyrede forbrændingsmotorer — kombineret cyklus |
> 48 (120) |
Ingen BAT-AEEL |
3.2.2. Emissioner af NOx, CO og flygtige organiske forbindelser til luft
BAT 32. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Lav-NOx –forbrændingskoncept i dieselmotorer |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Udstødningsrecirkulation (EGR) |
Er ikke anvendelige for firetaktsmotorer |
|
|
c. |
Tilførsel af vand/damp |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af vand. Anvendeligheden kan være begrænset, hvis der ikke er en opgraderingsmulighed |
|
|
d. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år. Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. |
|
BAT 33. For at forebygge eller reducere emissionerne af CO og flygtige organiske forbindelser til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende en eller begge nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
|
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Oxidationskatalysatorer |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Anvendeligheden kan være begrænset af brændslets svovlindhold |
Tabel 18
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (121) |
Nyt anlæg |
||
|
≥ 50 |
115 -190 (124) |
125 -625 |
145 -300 |
150 -750 |
Som indikation for eksisterende fyringsanlæg, der kun fyrer med HFO og drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg, der kun fyrer med HFO.
|
— |
De årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer vil generelt være 50-175 mg/Nm3: |
|
— |
Gennemsnittet over prøveperioden for TVOC-emissionsniveauerne vil generelt være 10-40 mg/Nm3. |
3.2.3. SOX-, HCl- og HF-emissioner til luft
BAT 34. For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4 |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
|
b. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
Der kan være tekniske begrænsninger for eksisterende fyringsanlæg Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. |
|
|
c. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for anvendelsen af teknikken på fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
Tabel 19
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for SO2 (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (125) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (126) |
|
|
Alle størrelser |
45 -100 |
100 -200 (127) |
60 -110 |
105 -235 (127) |
3.2.4. Emissioner af støv og partikelbundet metal til luft
BAT 35. For at forebygge eller reducere emissioner af støv og partikelbundet metal fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5 |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
|
b. |
Elektrofilter (ESP) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. |
|
|
c. |
Posefilter |
||
Tabel 20
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for støv (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (128) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (129) |
|
|
≥ 50 |
5 -10 |
5 -35 |
10 -20 |
10 -45 |
3.3. Gasoliefyrede gasturbiner
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af gasolie i gasturbiner. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
3.3.1. Energieffektivitet
BAT 36. Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af gasolie i gasturbiner mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Kombineret cyklus |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Kan anvendes generelt i nye enheder, som drives ≥ 1 500 t/år. Er anvendelig på eksisterende enheder med de begrænsninger, der er forbundet med konfigurationen af dampcyklussen og tilgængeligheden af plads. Er ikke anvendelige for eksisterende enheder, som drives < 1 500 t/år. |
Tabel 21
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for gasoliefyrede gasturbiner
|
Type forbrændingsenhed |
BAT-AEEL'er (130) |
|
|
Nettoelvirkningsgrad (%) (131) |
||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
|
Gasoliefyret gasturbine med åben cyklus |
≥ 33 |
25 -35,7 |
|
Gasoliefyret gasturbine med kombineret cyklus |
≥ 40 |
33 -44 |
3.3.2. NOx- og CO-emissioner til luft
BAT 37. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Tilførsel af vand/damp |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Anvendeligheden kan være begrænset som følge af vandtilgængeligheden |
|
b. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Er kun anvendelig på turbinemodeller, til hvilke der kan købes NOx-brændere på markedet |
|
|
c. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Ikke anvendelig på fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år. Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. |
|
BAT 38. For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Oxidationskatalysatorer |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. |
|
Som indikation vil det daglige gennemsnit eller gennemsnittet for prøvetagningsperioden for emissionsniveauet for NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasolie i dual fuel-gasturbiner til brug i nødsituationer, som drives < 500 t/år, generelt være 145-250 mg/Nm3.
3.3.3. NOx- og støvemissioner til luft
BAT 39. For at forebygge eller reducere emissionerne af SOx og støv til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner er det BAT at anvende nedenstående teknik.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af de forskellige typer brændsel, hvilket kan afhænge af den enkelte medlemsstats energipolitik. |
Tabel 22
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2- og støvemissioner til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner, herunder dual fuel-gasturbiner
|
Type fyringsanlæg |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
SO2 |
Støv |
|||
|
Årsgennemsnit (132) |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden (133) |
Årsgennemsnit (132) |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden (133) |
|
|
Nye og eksisterende anlæg |
35 -60 |
50 -66 |
2 -5 |
2 -10 |
4. BAT-KONKLUSIONER FOR FORBRÆNDING AF GASFORMIGT BRÆNDSEL
4.1. BAT-konklusioner for forbrænding af naturgas
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af naturgas. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1. De gælder ikke for fyringsanlæg på offshoreplatforme, der er omhandlet i afsnit 4.3.
4.1.1. Energieffektivitet
BAT 40. BAT for øget energieffektivitet af forbrændingen af naturgas er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Kombineret cyklus |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Kan generelt anvendes i nye gasturbiner og motorer, undtagen hvis de drives < 1 500 t/år. Er anvendelig på eksisterende gasturbiner med de begrænsninger, der er forbundet med konfigurationen af dampcyklussen og tilgængeligheden af plads. Er ikke anvendelige for eksisterende gasturbiner og motorer, der drives < 1 500 t/år. Finder ikke anvendelse på gasturbiner til mekaniske drev, der anvendes diskontinuert med omfattende variationer i last og hyppig opstart og nedlukning. Er ikke anvendelige for kedler |
Tabel 23
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af naturgas
|
Type forbrændingsenhed |
|||||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) |
|||||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
||
|
Gasmotor |
39,5 -44 (139) |
35 -44 (139) |
56 -85 (139) |
Ingen BAT-AEEL |
|
|
Gasfyret kedel |
39 -42,5 |
38 -40 |
78 -95 |
Ingen BAT-AEEL |
|
|
Gasturbine med åben cyklus, ≥ 50 MWth |
36 -41,5 |
33 -41,5 |
Ingen BAT-AEEL |
36,5 -41 |
33,5 -41 |
|
Gasturbine med kombineret cyklus (CCGT) |
|||||
|
CCGT, 50-600 MWth |
53 -58,5 |
46 -54 |
Ingen BAT-AEEL |
Ingen BAT-AEEL |
|
|
CCGT, ≥ 600 MWth |
57 -60,5 |
50 -60 |
Ingen BAT-AEEL |
Ingen BAT-AEEL |
|
|
CHP CCGT, 50-600 MWth |
53 -58,5 |
46 -54 |
65 -95 |
Ingen BAT-AEEL |
|
|
CHP CCGT, ≥ 600 MWth |
57 -60,5 |
50 -60 |
65 -95 |
Ingen BAT-AEEL |
|
4.1.2. NOx-, CO-, NMVOC- og CH4-emissioner til luft
BAT 41. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Air og/eller fuel staging |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Air staging er ofte forbundet med lav-NOx-brændere |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Recirkulering af røggas |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
|
|
c. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
||
|
d. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes ofte i kombination med andre teknikker eller kan anvendes alene i fyringsanlæg, der drives < 500 t/år |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
e. |
Reduktion af forbrændingslufttemperaturen |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med proceskravene. |
|
f. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år med meget varierende kedelbelastninger. Anvendeligheden kan være begrænset for fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år med meget varierende kedelbelastninger. |
|
|
g. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Er generelt ikke anvendelig på fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
BAT 42. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas i gasturbiner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes ofte i kombination med andre teknikker eller kan anvendes alene i fyringsanlæg, der drives < 500 t/år |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
b. |
Tilførsel af vand/damp |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Anvendeligheden kan være begrænset som følge af vandtilgængeligheden |
|
c. |
Tørre lav-NOx-brændere (DLN) |
Anvendeligheden kan være begrænset for turbiner, hvis der ikke er en opgraderingsmulighed, eller når der installeres vand-/damptilførselssystemer |
|
|
d. |
Designkonceptet lav belastning |
Tilpasning af processtyringen og hermed forbundet udstyr for at opretholde en god forbrændingseffektivitet, når energiforbruget varierer, f.eks. ved at forbedre kapaciteten til at regulere luftcirkulationen ved indsugning eller ved at opsplitte forbrændingsprocessen i afkoblede forbrændingstrin |
Anvendeligheden kan være begrænset af gasturbinens design |
|
e. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt på supplerende fyring for dampgeneratorer til varmegenvinding (HRSG) i forbindelse med gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT) i fyringsanlæg |
|
f. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Finder generelt ikke anvendelse på eksisterende fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
BAT 43. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas i motorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes ofte i kombination med andre teknikker eller kan anvendes alene i fyringsanlæg, der drives < 500 t/år |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
b. |
Lean burn |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes generelt i kombination med SCR |
Kun anvendelig på nye gasfyrede motorer |
|
c. |
Avanceret lean burn |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kun anvendelig på nye tændrørsmotorer. |
|
d. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
|
BAT 44. For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas er det BAT at sikre optimeret forbrænding og/eller at bruge oxidationskatalysatorer.
Beskrivelse
Se beskrivelserne i afsnit 10.8.3.
Tabel 24
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af naturgas i gasturbiner
|
Type fyringsanlæg |
Fyrings-anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagnings-perioden |
||
|
Ny OCGT |
≥ 50 |
15 -35 |
25 -50 |
|
Eksisterende OCGT (undtagen turbiner til mekaniske drev) — alle, undtagen anlæg, der drives < 500 t/år |
≥ 50 |
15 -50 |
25 -55 (146) |
|
Ny CCGT |
≥ 50 |
10 -30 |
15 -40 |
|
Eksisterende CCGT med en samlet nettobrændselsudnyttelse på < 75 % |
≥ 600 |
10 -40 |
18 -50 |
|
Eksisterende CCGT med en samlet nettobrændselsudnyttelse på ≥ 75 % |
≥ 600 |
10 -50 |
18 -55 (148) |
|
Eksisterende CCGT med en samlet nettobrændselsudnyttelse på < 75 % |
50 -600 |
10 -45 |
35 -55 |
|
Eksisterende CCGT med en samlet nettobrændselsudnyttelse på ≥ 75 % |
50 -600 |
25 -50 (149) |
35 -55 (150) |
|
Gasturbiner med åben og kombineret cyklus |
|||
|
Gasturbine, som var sat i drift senest den 27. november 2003, eller eksisterende gasturbine til brug i nødsituationer, der drives < 500 t/år |
≥ 50 |
Ingen BAT-AEL |
|
|
Eksisterende gasturbine til mekaniske drev — alle, undtagen anlæg, der drives < 500 t/år |
≥ 50 |
15 -50 (153) |
25 -55 (154) |
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for hver type eksisterende fyringsanlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, og for hver type nye fyringsanlæg, generelt være:
|
— |
Ny OCGT med en effekt på ≥ 50 MWth: < 5-40 mg/Nm3. For anlæg med en nettoelvirkningsgrad (EE) på over 39 % kan der anvendes en korrektionsfaktor på den øvre ende af dette interval, som svarer til [øvre ende] x EE/39, hvor EE er nettoelvirkningsgraden eller den mekaniske nettoenergieffektivitet for anlægget bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår. |
|
— |
Eksisterende OCGT med en effekt på ≥ 50 MWth (undtagen turbiner til mekaniske drev): < 5-40 mg/Nm3. Den øvre ende af dette interval vil generelt være 80 mg/Nm3 for anlæg, hvor der ikke kan monteres tørteknikker til NOx-reduktion, eller 50 mg/Nm3 for anlæg, der kører med lav belastning. |
|
— |
Ny CCGT med en effekt på ≥ 50 MWth: < 5-30 mg/Nm3. For anlæg med en nettoelvirkningsgrad (EE) på over 55 % kan der anvendes en korrektionsfaktor på den øvre ende af intervallet, som svarer til [øvre ende] x EE/55, hvor EE er nettoelvirkningsgraden for anlægget bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår. |
|
— |
Eksisterende CCGT med en effekt på ≥ 50 MWth: < 5-30 mg/Nm3. Den øvre ende af dette interval vil generelt være 50 mg/Nm3 for anlæg, der kører med en lav belastning. |
|
— |
Eksisterende OCGT med en effekt på ≥ 50 MWth til mekaniske drev: < 5-40 mg/Nm3. Den øvre ende af intervallet vil generelt være 50 mg/Nm3, når anlæg kører med en lav belastning. |
I forbindelse med en gasturbine med DLN-brændere finder disse BAT-AEL'er kun anvendelse, når DLN-driften er effektiv.
Tabel 25
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af naturgas i kedler og motorer
|
Type fyringsanlæg |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit (155) |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (156) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (157) |
|
|
Kedel |
10 -60 |
50 -100 |
30 -85 |
85 -110 |
|
Motor (158) |
20 -75 |
20 -100 |
55 -85 |
55 -110 (159) |
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
— |
< 5-40 mg/Nm3 for eksisterende kedler, der drives ≥ 1 500 t/år |
|
— |
< 5-15 mg/Nm3 for nye kedler |
|
— |
30-100 mg/Nm3 for eksisterende motorer, der drives ≥ 1 500 t/år, og for nye motorer. |
BAT 45. For at reducere emissionerne af ikke-methan, flygtige, organiske forbindelser end metan (NMVOC) og metan (CH4) til luft fra forbrændingen af naturgas i gnisttændte lean burn-gasmotorer er det BAT at sikre optimeret forbrænding og/eller at bruge oxidationskatalysatorer.
Beskrivelse
Se beskrivelserne i afsnit 10.8.3. Oxidationskatalysatorer er ikke effektive til at reducere emissionerne af mættede kulbrinter, som indeholder under fire kulstofatomer.
Tabel 26
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for formaldehyd- og CH4-emissioner til luft fra forbrændingen af naturgas i en gnisttændt lean burn-gasmotor
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
||
|
Formaldehyd |
CH4 |
||
|
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt eller eksisterende anlæg |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg |
|
|
≥ 50 |
5 -15 (160) |
215 -500 (161) |
|
4.2. BAT-konklusioner for forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion (højovnsgas, koksværksgas og LD-gas), individuelt eller i kombination eller samtidig med andet gasformigt og/eller flydende brændsel. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
4.2.1. Energieffektivitet
BAT 46. Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
System til styring af procesgasser |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Er kun anvendelig på integrerede stålværker |
Tabel 27
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion i kedler
|
Type forbrændingsenhed |
||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) |
Samlet nettobrændselsudnyttelse (%) (164) |
|
|
Eksisterende multibrændselsfyret gaskedel |
30 -40 |
50 -84 |
|
Ny multibrændselsfyret gaskedel (165) |
36 -42,5 |
50 -84 |
Tabel 28
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion i CCGT'er
|
Type forbrændingsenhed |
|||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) |
Samlet nettobrændselsudnyttelse (%) (168) |
||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
||
|
CHP CCGT |
≥ 47 |
40 -48 |
60 -82 |
|
CCGT |
≥ 47 |
40 -48 |
Ingen BAT-AEEL |
4.2.2. NOx- og CO-emissioner til luft
BAT 47. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Specielt konstruerede lav-NOx-brændere med flere rækker pr. brændselstype eller med specifikke multibrændselsfyringsegenskaber (f.eks. flere særlige dyser til fyring af forskellige brændselstyper eller med forudblanding af brændselstyper) |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Air staging |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
|
|
c. |
Fuel staging |
||
|
d. |
Recirkulering af røggas |
||
|
e. |
System til styring af procesgasser |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med tilgængeligheden af forskellige brændselstyper |
|
f. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes i kombination med andre teknikker |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
g. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. |
|
h. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Finder generelt ikke anvendelse på fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth. Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads eller af konfigurationen af fyringsanlægget. |
|
BAT 48. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion i CCGT'er er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
System til styring af procesgasser |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med tilgængeligheden af forskellige brændselstyper |
|
b. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Denne teknik anvendes i kombination med andre teknikker |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
c. |
Tilførsel af vand/damp |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. I dual fuel-gasturbiner, der anvender DLN ved forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion, tilsættes normalt vand/damp ved forbrænding af naturgas |
Anvendeligheden kan være begrænset som følge af vandtilgængeligheden |
|
d. |
Tørre lav-NOx-brændere (DLN) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. DLN-brændere, som forbrænder procesgasser fra jern- og stålproduktion, afviger fra de brændere, der udelukkende forbrænder naturgas. |
Anvendeligheden kan være begrænset af reaktionsevnen af procesgasser fra jern- og stålproduktion (f.eks. koksværksgas). Anvendeligheden kan være begrænset for turbiner, hvis der ikke er en opgraderingsmulighed, eller når der installeres vand-/damptilførselssystemer |
|
e. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Finder generel anvendelse på supplerende fyring for dampgeneratorer til varmegenvinding (HRSG) i forbindelse med gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT) i fyringsanlæg |
|
f. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. |
|
BAT 49. For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Oxidationskatalysatorer |
Kun anvendelig på CCGT'er Anvendeligheden kan være begrænset som følge af pladsmangel, belastningskravene og brændslets svovlindhold |
Tabel 29
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesgasser fra jern- og stålproduktion
|
Type fyringsanlæg |
O2-referenceniveau (vol-%) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) (169) |
|
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
||
|
Ny kedel |
3 |
15 -65 |
22 -100 |
|
Eksisterende kedel |
3 |
||
|
Ny CCGT |
15 |
20 -35 |
30 -50 |
|
Eksisterende CCGT |
15 |
||
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
— |
< 5-100 mg/Nm3 for eksisterende kedler, der drives ≥ 1 500 t/år |
|
— |
< 5-35 mg/Nm3 for nye kedler |
|
— |
< 5-20 mg/Nm3 for eksisterende CCGT'er, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye CCGT'er. |
4.2.3. SOX-emissioner til luft
BAT 50. For at forebygge eller reducere SOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|||||||||||||||
|
a. |
System til styring af procesgasser og valg af hjælpebrændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.2. I det omfang jern- og stålværkerne tillader dette, maksimeres brugen af:
Anvendelse af en begrænset mængde brændsel med et højere svovlindhold |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med tilgængeligheden af forskellige brændselstyper |
||||||||||||||
|
b. |
Forbehandling af koksværksgas i jern- og stålværker |
Anvendelse af en af følgende teknikker:
|
Er kun anvendeligt på koksværksgasfyrede fyringsanlæg |
||||||||||||||
Tabel 30
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesgasser fra jern- og stålproduktion
|
Type fyringsanlæg |
O2-referenceniveau (%) |
BAT-AEL'er for SO2 (mg/Nm3) |
|
|
Årsgennemsnit (175) |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden (176) |
||
|
Ny eller eksisterende kedel |
3 |
25 -150 |
50 -200 (177) |
|
Ny eller eksisterende CCGT |
15 |
10 -45 |
20 -70 |
4.2.4. Støvemissioner til luft
BAT 51. For at reducere støvemissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Valg af brændsel/brændselsstyring |
Anvendelse af en kombination af procesgasser og hjælpebrændsel med et lavt gennemsnitligt støv- eller askeindhold |
Kan anvendes generelt med de begrænsninger, der er forbundet med tilgængeligheden af forskellige brændselstyper |
|
b. |
Forbehandling af højovnsgas i jern- og stålværker |
Anvendelse af en kombination af tørt støvrensningsudstyr (f.eks. deflektorer, støvfangere, cyklonseparatorer, elektrofiltre) og/eller efterfølgende støvreduktion (venturiskrubbere, skrubbere af forhindringstypen, ringformede skrubbere, våde elektrofiltre, disintegratorer) |
Er kun anvendelig ved forbrænding af højovnsgas |
|
c. |
Forbehandling af LD-gas i jern- og stålværker |
Anvendelse af tørtstøvrensning (f.eks. ESP eller posefilter) eller våd støvrensning (f.eks. våd ESP eller vådskrubber). Der redegøres yderligere herfor i BREF-dokumenterne om jern og stål |
Er kun anvendelig ved forbrænding af LD-gas |
|
d. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Er kun anvendelig på fyringsanlæg, der forbrænder en stor andel hjælpebrændsel med et højt askeindhold |
|
e. |
Posefilter |
||
Tabel 31
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesgasser fra jern- og stålproduktion
|
Type fyringsanlæg |
BAT-AEL'er for støv (mg/Nm3) |
|
|
Årsgennemsnit (178) |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden (179) |
|
|
Ny eller eksisterende kedel |
2 -7 |
2 -10 |
|
Ny eller eksisterende CCGT |
2 -5 |
2 -5 |
4.3. BAT-konklusioner for forbrænding af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
BAT 52. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrændingen af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknikker |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Procesoptimering |
Optimere processen for at minimere kravene til den mekaniske effekt |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Styring af tryktab |
Optimere og vedligeholde indsugnings- og udstødningssystemer, således at tryktabene bliver så små som muligt |
|
|
c. |
Styring af belastning |
Anvende flere generator- og kompressorsæt ved belastningspunkter, der minimerer emissioner |
|
|
d. |
Minimere den »roterende reserve« |
Når den roterende reserve er i drift af hensyn til driftspålideligheden, skal antallet af yderligere turbiner minimeres, undtagen under særlige omstændigheder |
|
|
e. |
Valg af brændsel |
Tilføre brændselsgas fra et punkt på topside af olie- og gasprocessen, der opfylder et minimum af forbrændingsparametre for brændselsgas, f.eks. brændværdi, og minimumskoncentrationer af svovlforbindelser, for at minimere SO2-dannelse. For flydende destillerede brændsler er det bedst at vælge brændsel med lavt svovlindhold |
|
|
f. |
Indsprøjtningsindstilling |
Optimere indsprøjtningstidspunktet i motorer |
|
|
g. |
Varmegenvinding |
Anvendelse af udstødningsvarme fra gasturbiner/-motorer til opvarmning af platforme |
Kan anvendes generelt i nye fyringsanlæg. På eksisterende anlæg kan anvendeligheden være begrænset af varmebehovet og fyringsanlæggets indretning (plads) |
|
h. |
Kraftintegration af flere gasfelter/oliefelter |
Anvendelse af en central energiforsyning til forsyning af en række deltagende platforme placeret i forskellige gasfelter/oliefelter |
Anvendeligheden kan være begrænset afhængigt af placeringen af de forskellige gasfelter/oliefelter og af indretningen af de forskellige deltagende platforme, herunder tilpasning af tidsplaner for planlægning, opstart og indstilling af produktion |
BAT 53. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Avanceret kontrolsystem |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
b. |
Tørre lav-NOx-brændere (DLN) |
Er anvendelig på nye gasturbiner (standardudstyr) med de begrænsninger, der er forbundet med forskellige brændselskvaliteter. For eksisterende gasturbiner kan anvendeligheden være begrænset af: tilgængeligheden af en opgraderingsmulighed(til drift ved lav belastning), en kompleks indretning af platformen og pladstilgængelighed |
|
|
c. |
Lean burn |
Kun anvendelig på nye gasfyrede motorer |
|
|
d. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Er kun anvendelig på kedler |
|
BAT 54. For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasformigt og/eller flydende brændsel i gasturbiner på offshoreplatforme er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3 |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Oxidationskatalysatorer |
Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Opgraderingen af eksisterende fyringsanlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads eller af vægtbegrænsninger |
|
Tabel 32
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af gasformigt brændsel i gasturbiner med åben cyklus på offshoreplatforme
|
Type fyringsanlæg |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) (180) |
|
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
|
|
Ny gasturbine, der forbrænder gasformigt brændsel (181) |
15 -50 (182) |
|
Eksisterende gasturbine, der forbrænder gasformigt brændsel (181) |
< 50 -350 (183) |
Som indikation vil de gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for prøvetagningsperioden generelt være:
|
— |
< 100 mg/Nm3 for eksisterende gasturbiner, der fyrer med gasformigt brændsel på offshoreplatforme og drives ≥ 1 500 t/år |
|
— |
< 75 mg/Nm3 for nye gasturbiner, der fyrer med gasformigt brændsel på offshoreplatforme. |
5. BAT-KONKLUSIONER FOR MULTIBRÆNDSELSANLÆG
5.1. BAT-konklusioner for forbrænding af procesbrændsel fra kemikalieindustrien
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af procesbrændsel fra kemikalieindustrien, individuelt eller i kombination eller samtidig med andet gasformigt og/eller flydende brændsel. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
5.1.1. Overordnede miljøpræstationer
BAT 55. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbehandling af procesbrændsel fra kemikalieindustrien |
Foretage forbehandling af brændsel på og/eller uden for anlægsstedet for at forbedre miljøpræstationerne ved brændselsforbrænding |
Er anvendelig med de begrænsninger, der er forbundet med procesbrændselskarakteristika og tilgængeligheden af plads |
5.1.2. Energieffektivitet
Tabel 33
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
Type forbrændingsenhed |
||||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) |
||||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
|
Kedel, der anvender flydende procesbrændsel fra kemikalieindustrien, herunder brændsel blandet med HFO, gasolie og/eller andet flydende brændsel |
≥ 36,4 |
35,6 -37,4 |
80 -96 |
80 -96 |
|
Kedel, der anvender gasformigt procesbrændsel fra kemikalieindustrien, herunder brændsel blandet med naturgas og/eller andet gasformigt brændsel |
39 -42,5 |
38 -40 |
78 -95 |
78 -95 |
5.1.3. NOx- og CO-emissioner til luft
BAT 56. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3 |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Air staging |
||
|
c. |
Fuel staging |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Anvendelse af fuel staging ved brug af blandinger af flydende brændsel kan kræve en specifik brænderdesign |
|
|
d. |
Recirkulering af røggas |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3 |
Kan anvendes generelt i nye fyringsanlæg. Er anvendelig på eksisterende fyringsanlæg med de begrænsninger, der er forbundet med sikkerheden på kemiske anlæg |
|
e. |
Tilførsel af vand/damp |
Anvendeligheden kan være begrænset som følge af vandtilgængeligheden |
|
|
f. |
Valg af brændsel |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af forskellige brændselstyper og/eller en alternativ brug af procesbrændsel |
|
|
g. |
Avanceret kontrolsystem |
Anvendeligheden kan være begrænset for ældre fyringsanlæg på grund af behovet for opgradering af forbrændingssystemet og/eller kontrolsystemet |
|
|
h. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Er anvendelig på eksisterende fyringsanlæg med de begrænsninger, der er forbundet med sikkerheden på kemiske anlæg. Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Anvendeligheden kan være begrænset for fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år med hyppige brændselsændringer og hyppige variable belastninger. |
|
|
i. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Er anvendelig på eksisterende fyringsanlæg med de begrænsninger, der er forbundet med kanalkonfiguration, tilgængeligheden af plads og sikkerheden på kemiske anlæg. Er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år. Er generelt ikke anvendelig på fyringsanlæg med en effekt på < 100 MWth |
|
Tabel 34
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
Anvendt brændselsfase på fyringsanlægget |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (188) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (189) |
|
|
Blanding af gasser og væsker |
30 -85 |
80 -290 (190) |
50 -110 |
100 -330 (190) |
|
Kun gasser |
20 -80 |
70 -100 (191) |
30 -100 |
85 -110 (192) |
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for eksisterende anlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, og for nye anlæg generelt være < 5–30 mg/Nm3.
5.1.4. SOX-, HCl- og HF-emissioner til luft
BAT 57. For at reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4 |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af forskellige brændselstyper og/eller en alternativ brug af procesbrændsel |
|
b. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrum eller i bed'en) |
Er anvendelig på eksisterende fyringsanlæg med de begrænsninger, der er forbundet med kanalkonfiguration, tilgængeligheden af plads og sikkerheden på kemiske anlæg. Våd FGD eller havvands FGD er ikke anvendelige for fyringsanlæg, som drives < 500 t/år. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for anvendelse af våd FGD eller havvands FGD på fyringsanlæg med en effekt på < 300 MWth og for opgradering af fyringsanlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år med våd FGD eller havvands FGD |
|
|
c. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
||
|
d. |
Sprayabsorber (SDA) |
||
|
e. |
Vådskrubning |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4. Vådskrubning anvendes til at fjerne HCl og HF, når der ikke anvendes FGD til at reducere SOX-emissionerne |
|
|
f. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.4 |
|
|
g. |
Havvands FGD |
||
Tabel 35
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
Type fyringsanlæg |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|
|
Årsgennemsnit (193) |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden (194) |
|
|
Nye og eksisterende kedler |
10 -110 |
90 -200 |
Tabel 36
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for HCl- og HF-emissioner til luft fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
HCl |
HF |
|||
|
Gennemsnit for prøver, der er taget i løbet af et år |
||||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (195) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (195) |
|
|
< 100 |
1 -7 |
2 -15 (196) |
< 1 -3 |
< 1 -6 (197) |
|
≥ 100 |
1 -5 |
1 -9 (196) |
< 1 -2 |
< 1 -3 (197) |
5.1.5. Emissioner af støv og partikelbundet metal til luft
BAT 58. For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft og spore stoffer fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Elektrofilter (ESP) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Posefilter |
||
|
c. |
Valg af brændsel |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Anvendelse af en kombination af procesbrændsel fra kemikalieindustrien og hjælpebrændsel med et lavt gennemsnitligt støv- eller askeindhold |
Anvendeligheden kan være begrænset af tilgængeligheden af forskellige brændselstyper og/eller en alternativ brug af procesbrændsel |
|
d. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Teknikken anvendes primært til SOX-, HCl- og/eller HF-kontrol |
Se anvendeligheden i BAT 57. |
|
e. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
||
Tabel 37
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af blandinger af gasser og væsker bestående af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er for støv (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (198) |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg (199) |
|
|
< 300 |
2 -5 |
2 -15 |
2 -10 |
2 -22 (200) |
|
≥ 300 |
2 -5 |
2 -10 (201) |
2 -10 |
2 -11 (200) |
5.1.6. Emissioner af flygtige organiske forbindelser og polychlorerede dibenzodioxiner/furaner til luft
BAT 59. For at reducere emissionerne til luft af flygtige organiske forbindelser og polychlorerede dibenzodioxiner/furaner fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Indsprøjtning af aktivt kul |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. |
Er kun anvendelig på fyringsanlæg, som anvender brændsel udledt af kemiske processer, der involverer chlorerede stoffer. Se anvendeligheden af SCR og hurtig quenching i BAT 56 og BAT 57 |
|
b. |
Hurtig quenching ved brug af vådskrubning/røggaskondensator |
Se beskrivelsen af vådskrubning/røggaskondensator i afsnit 8.4 |
|
|
c. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. SCR-systemet er tilpasset og større end et SCR-system, der kun anvendes til NOx-reduktion |
|
Tabel 38
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for PCDD/F- og TVOC-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
Forurenende stof |
Enhed |
BAT-AEL'er |
|
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
||
|
PCDD/F (202) |
ng I-TEQ/Nm3 |
< 0,012 -0,036 |
|
TVOC |
mg/Nm3 |
0,6 -12 |
6. BAT-KONKLUSIONER OM AFFALDSMEDFORBRÆNDING
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
Ved affaldsmedforbrænding finder BAT-AEL'erne i dette afsnit anvendelse på hele den producerede røggasmængde.
Når affald medforbrændes med de brændsler, der er omhandlet i afsnit 2, finder de BAT-AEL'er, der er angivet i afsnit 2, ligeledes anvendelse på i) hele den producerede røggasmængde, og ii) på røggasmængden fra forbrændingen af de brændsler, der er omfattet af dette afsnit, og som er baseret på blandingsreglen i bilag VI (del 4) til direktiv 2010/75/EU. Heri fastslås det, at BAT-AEL'erne for røggasmængden fra affaldsforbrændingen skal fastlægges på grundlag af BAT 61.
6.1.1. Overordnede miljøpræstationer
BAT 60. For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg, sikre stabile forbrændingsvilkår og reducere emissionerne til luft er det BAT at anvende teknik BAT 60 a) nedenfor og en kombination af teknikkerne anført i BAT 6 og/eller de andre nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forhåndsgodkendelse og godkendelse af affald |
Gennemføre en procedure for modtagelse af affald på forbrændingsanlægget i overensstemmelse med den relevante BAT i BREF-dokumenter om affaldsbehandling. Der fastsættes godkendelseskriterier for kritiske parametre såsom brændværdi og indholdet af vand, aske, chlor og fluor, svovl, nitrogen, PCB, metaller (flygtige (f.eks. Hg, Tl, Pb, Co, Se) og ikke-flygtige (f.eks. V, Cu, Cd, Cr, Ni)), fosfor og alkali (ved brug af animalske biprodukter). Anvende kvalitetssikringssystemer for hvert affaldsparti for at garantere det medforbrændte affalds egenskaber og kontrollere værdierne af definerede kritiske parametre (f.eks. EN 15358 for nyttiggjort fast ikke-farligt brændsel) |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Udvælgelse/begrænsning af affald |
Omhyggelig udvælgelse af affaldstype og massestrøm og begrænsning af procentdelen af det mest forurenende affald, som ikke kan medforbrændes. Begrænse andelen af aske, svovl, fluor, kviksølv og/eller chlor i det affald, som fyringsanlægget modtager. Begrænsning af den affaldsmængde, der skal medforbrændes |
Anvendeligheden kan være begrænset af medlemsstatens affaldshåndteringspolitik |
|
c. |
Blanding af affald med det primære brændsel |
Effektiv blanding af affald og det primære brændsel, da en forskelligartet eller dårligt blandet brændselsstrøm eller en ujævn fordeling kan påvirke antændelsen og forbrændingen i kedlen og derfor bør undgås |
Blanding er kun mulig, når det primære brændsel og affaldet formales på samme måde, eller når affaldsmængden er meget lille i forhold til det primære brændsel |
|
d. |
Affaldstørring |
Fortørring af affaldet inden indførsel i forbrændingskammeret for at opretholde kedlens høje ydeevne |
Anvendeligheden kan være begrænset som følge af en utilstrækkelig mængde af varme, der kan genvindes fra processen, af de opstillede forbrændingsvilkår eller af affaldets vandindhold |
|
e. |
Forbehandling af affald |
Se teknikkerne beskrevet i BREF-dokumenterne om affaldsbehandling og affaldsforbrænding, herunder om formaling, pyrolyse og forgasning |
Se anvendeligheden i BREF-dokumentet om affaldsbehandling og i BREF-dokumentet om affaldsforbrænding |
BAT 61. For at forebygge øgede emissioner fra affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg er det BAT at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at emissionerne af forurenende stoffer i den del af røggasserne, der opstår ved affaldsmedforbrændingen, ikke er højere end de emissioner, der opstår ved anvendelse af BAT-konklusionerne for affaldsforbrænding.
BAT 62. For at minimere indvirkningen af genanvendelsen af reststoffer fra affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg er det BAT at opretholde en god kvalitet af gips, aske og slagge samt andre reststoffer i overensstemmelse med kravene for genanvendelse heraf, når anlægget ikke medforbrænder affald, ved at anvende en af de i BAT 60 angivne teknikker eller en kombination af disse og/eller ved at begrænse medforbrændingen til affaldsfraktioner med koncentrationer af forurenende stoffer, der svarer til koncentrationerne i andre forbrændte brændsler.
6.1.2. Energieffektivitet
BAT 63. Til at gøre affaldsmedforbrændingen mere effektiv er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og BAT 19, afhængigt af den anvendte primære brændselstype i anlægskonfigurationen.
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) angives i tabel 8 for affaldsmedforbrænding med biomasse og/eller tørv og i tabel 2 for affaldsmedforbrænding med kul og/eller brunkul.
6.1.3. NOx- og CO-emissioner til luft
BAT 64. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne fra affaldsmedforbrænding med kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 20.
BAT 65. For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne fra affaldsmedforbrænding med biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 24.
6.1.4. SOx-, HCl- og HF-emissioner til luft
BAT 66. For at forebygge eller reducere SOx-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra affaldsmedforbrændingen med kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 21.
BAT 67. For at forebygge eller reducere SOx-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 25.
6.1.5. Emissioner af støv og partikelbundet metal til luft
BAT 68. For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra affaldsmedforbrændingen med kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 22.
Tabel 39
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for metalemissioner til luft fra affaldsmedforbrænding med kul og/eller brunkul
|
Fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er |
Midlingstid |
|
|
Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V (mg/Nm3) |
Cd + Tl (μg/Nm3) |
||
|
< 300 |
0,005 -0,5 |
5 -12 |
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
|
≥ 300 |
0,005 -0,2 |
5 -6 |
Gennemsnit for prøver, der er taget i løbet af et år |
BAT 69. For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 26.
Tabel 40
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for metalemissioner til luft fra affaldsmedforbrænding med biomasse og/eller tørv
|
BAT-AEL'er (gennemsnittet for prøver, der er taget i løbet af et år) |
|
|
Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V (mg/Nm3) |
Cd + Tl (μg/Nm3) |
|
0,075 -0,3 |
< 5 |
6.1.6. Kviksølvemissioner til luft
BAT 70. For at reducere kviksølvmissionerne til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 23 og BAT 27.
6.1.7. Emissioner af flygtige organiske forbindelser og polychlorerede dibenzodioxiner/furaner til luft
BAT 71. For at reducere emissionerne af flygtige organiske forbindelser og polychlorerede dibenzodioxiner/furaner til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 6, BAT 26 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Indsprøjtning af aktivt kul |
Se beskrivelsen i afsnit 8.5. Denne proces er baseret på det aktive kulstofs adsorption af forurenende molekyler |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Hurtig quenching ved brug af vådskrubning/røggaskondensator |
Se beskrivelsen af vådskrubning/røggaskondensator i afsnit 8.4 |
|
|
c. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. SCR-systemet er tilpasset og større end et SCR-system, der kun anvendes til NOx-reduktion |
Se anvendelighed i BAT 20 og i BAT 24 |
Tabel 41
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for PCDD/F- og TVOC-emissioner til luft fra affaldsmedforbrænding med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul
|
Type fyringsanlæg |
BAT-AEL'er |
||
|
PCDD/F (ng I-TEQ/Nm3) |
TVOC (mg/Nm3) |
||
|
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit |
|
|
Fyringsanlæg, der fyrer med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul |
< 0,01 -0,03 |
< 0,1 -5 |
0,5 -10 |
7. BAT-KONKLUSIONER FOR FORGASNING
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på alle forgasningsanlæg, der er direkte forbundet med et fyringsanlæg, og på IGCC-anlæg. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
7.1.1. Energieffektivitet
BAT 72. Den bedste tilgængelige teknik til at gøre IGCC- og forgasningsenheder mere effektive er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|||||
|
a. |
Varmegenvinding fra forgasningsprocessen |
Da syngas skal nedkøles, inden det renses yderligere, kan der genvindes energi til produktion af yderligere damp, som tilføres dampturbinecyklussen, således at der produceres yderligere elektrisk energi |
Er kun anvendelig på IGCC-enheder og på forgasningsenheder, der er direkte forbundet med kedler med forbehandling af syngas, der indebærer nedkøling af syngassen |
||||
|
b. |
Integration af forgasnings- og forbrændingsprocesser |
Enheden kan konstrueres med fuld integration af luftseparationsenheden (ASU) og gasturbinen, hvor al den luft, der tilføres ASU, kommer (udtages) fra gasturbinekompressoren |
Anvendeligheden er begrænset til IGCC-enheder på grund af det integrerede anlægs behov for fleksibilitet, således at det hurtigt kan forsyne nettet med elektricitet, når der ikke er nogen kraftværker, der producerer vedvarende energi |
||||
|
c. |
Tørsystem for tilførsel af forbrændingsmateriale |
Anvendelse af et tørsystem for tilførsel af brændsel til gasgeneratoren for at forbedre forgasningsprocessens energieffektivitet |
Er kun anvendelig på nye enheder |
||||
|
d. |
Højtemperatur- og højtryksforgasning |
Anvendelse af forgasningsteknikker med driftsparametre for højtemperatur- og højtryksforgasning for at maksimere energiomdannelseseffektiviteten |
Er kun anvendelig på nye enheder |
||||
|
e. |
Designforbedringer |
Designforbedringer såsom:
|
Kan anvendes generelt i IGCC-enheder |
||||
Tabel 42
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forgasning og IGCC-enheder
|
Type konfiguration af forbrændingsenhed |
BAT-AEEL'er |
||
|
Nettoelvirkningsgrad (%) for en IGCC-enhed |
Samlet nettobrændselsudnyttelse (%) for en ny eller eksisterende forgasningsenhed |
||
|
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
||
|
Forgasningsenhed, der er direkte forbundet med en kedel uden forudgående syngasrensning |
Ingen BAT-AEEL |
> 98 |
|
|
Forgasningsenhed, der er direkte forbundet med en kedel med forudgående syngasrensning |
Ingen BAT-AEEL |
> 91 |
|
|
IGCC-enhed |
Ingen BAT-AEEL |
34 -46 |
> 91 |
7.1.2. NOx- og CO-emissioner til luft
BAT 73. For at forebygge og/eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO-emissionerne til luft fra IGCC-anlæg er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Forbrændingsoptimering |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Tilførsel af vand/damp |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. Mellemtrykdamp fra dampturbinen genbruges til dette formål. |
Er kun anvendelig på IGCC-anlæggets gasturbine. Anvendeligheden kan være begrænset som følge af vandtilgængeligheden |
|
c. |
Tørre lav-NOx-brændere (DLN) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Er kun anvendelig på IGCC-anlæggets gasturbine. Kan anvendes generelt i nye IGCC-anlæg. Anvendelsen på IGCC-anlæg vurderes fra sag til sag afhængigt af tilgængelige opgraderingsmuligheder. Er ikke anvendelige for syngas med et hydrogenindhold på > 15 % |
|
d. |
Fortynding af syngas med kvælstofrest fra luftseparationsenheden (ASU) |
ASU adskiller ilten fra kvælstoffet i luften med henblik på tilførsel af ilt af høj renhed til gasgeneratoren. Kvælstofresten fra ASU genbruges for at reducere forbrændingstemperaturen i gasturbinen ved at forblande det med syngassen inden forbrænding |
Er kun anvendelig ved brug af en ASU i forgasningsprocessen |
|
e. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Se beskrivelsen i afsnit 8.3. |
Er ikke anvendelige for IGCC-anlæg, som drives < 500 t/år. Opgradering af eksisterende IGCC-anlæg kan være begrænset af tilgængeligheden af tilstrækkelig plads. Der kan være tekniske og økonomiske begrænsninger for opgradering af eksisterende IGCC-anlæg, som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år |
Tabel 43
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOx-emissioner til luft fra IGCC-anlæg
|
IGCC-anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er (mg/Nm3) |
|||
|
Årsgennemsnit |
Dagligt gennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden |
|||
|
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg |
Nyt anlæg |
Eksisterende anlæg |
|
|
≥ 100 |
10 -25 |
12 -45 |
1 -35 |
1 -60 |
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for eksisterende anlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, og for nye anlæg generelt være < 5–30 mg/Nm3.
7.1.3. SOX-emissioner til luft
BAT 74. For at reducere SOX-emissionerne til luft fra IGCC-anlæg er det BAT at anvende nedenstående teknik.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Fjernelse af sur gas |
Svovlforbindelser fra forbrændingsmaterialet i en forgasningsproces fjernes fra syngassen ved fjernelse af sur gas, f.eks. med en COS- (og HCN-) hydrolysereaktor og absorption af H2S ved brug af et opløsningsmiddel såsom methyldiethanolamin. Svovlet genvindes herefter enten som flydende eller fast elementært svovl (f.eks. gennem en Claus-enhed) eller som svovlsyre afhængigt af markedsefterspørgslen |
Anvendeligheden kan være begrænset for biomassefyrede IGCC-anlæg på grund af det meget lave svovlindhold i biomasse |
Det BAT-relaterede emissionsniveau (BAT-AEL) for SO2-emissioner til luft fra IGCC-anlæg med en effekt på ≥ 100 MWth er 3-16 mg/Nm3 udtrykt som et årsgennemsnit.
7.1.4. Emissioner af støv og partikelbundet metal, ammoniak og halogen til luft
BAT 75. For at forebygge eller reducere emissionerne af støv, partikelbundet metal, ammoniak og halogen til luft fra IGCC-anlæg er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Teknik |
Beskrivelse |
Anvendelse |
|
|
a. |
Syngasfiltrering |
Fjernelse af støvpartikler ved brug af flyveaskecykloner, posefiltre, ESP og/eller filterlys for at fjerne flyveaske og ikke-omdannet kulstof. Posefiltre og ESP anvendes ved syngastemperaturer på op til 400 °C |
Kan anvendes generelt |
|
b. |
Syngastjære og askerecirkulation til forgasseren |
Tjære og aske med et højt kulstofindhold produceret i den rå syngas separeres i cyklonseparatorer og recirkuleres til forgasseren i tilfælde af en lav syngastemperatur ved forgasserens afgang(< 1 100 °C) |
|
|
c. |
Vaskning af syngas |
Syngassen ledes efter partikelfiltrering gennem en vådskrubber, hvor chlorider, ammoniak, partikler og halogenider separeres |
|
Tabel 44
BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra IGCC-anlæg
|
IGCC-anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MWth) |
BAT-AEL'er |
||
|
Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V (mg/Nm3) (Gennemsnit for prøvetagningsperioden) |
Hg (μg/Nm3) (Gennemsnit for prøvetagningsperioden) |
Støv (mg/Nm3) (årsgennemsnit) |
|
|
≥ 100 |
< 0,025 |
< 1 |
< 2,5 |
8. BESKRIVELSE AF TEKNIKKER
8.1. Generelle teknikker
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Avanceret kontrolsystem |
Anvendelse af et computerbaseret automatisk system til kontrol af forbrændingseffektivitet og til støtte for forebyggelse og/eller reduktion af emissioner. Det omfatter ligeledes avanceret overvågning. |
|
Forbrændingsoptimering |
Foranstaltninger, der træffes for at maksimere energiomdannelsens effektivitet, f.eks. i fyrrummet/kedlen, samtidig med at emissionerne (navnlig af CO) minimeres. Dette opnås ved en kombination af teknikker, herunder godt design af forbrændingsudstyret, temperaturoptimering (f.eks. effektiv blanding af brændslet og forbrændingsluften) og opholdstid i forbrændingszonen samt anvendelse af et avanceret kontrolsystem. |
8.2. Teknikker til at øge energieffektiviteten
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Avanceret kontrolsystem |
Se afsnit 8.1. |
|
CHP-parathed |
Foranstaltninger, der træffes for at skabe mulighed for senere eksport af en nyttig varmemængde til en varmebelastning uden for anlægsområdet, således at der som minimum opnås en reduktion på 10 % af det primære energiforbrug i forhold til den særskilte produktion af den producerede varme og kraft. Adgangen til specifikke punkter i dampsystemet, hvorfra der kan udføres damp, skal identificeres og opretholdes, og der skal skabes tilstrækkelig plads til den senere montering af komponenter såsom rørsystemer, varmevekslere, ekstra kapacitet til blødgøring af vand, reservekedelanlæg og modtryksturbiner. BoP-systemer (Balance of Plant) og kontrol-/instrumenteringssystemer kan opgraderes. Det er ligeledes muligt at tilslutte modtryksturbiner senere. |
|
Kombineret cyklus |
Kombination af to eller flere termodynamiske cyklusser, f.eks. en Brayton-cyklus (gasturbine/forbrændingsmotor) med en Rankine-cyklus (dampturbine/kedel) for at omdanne varmetab fra røggassen i den første cyklus til nytteenergi i den eller de efterfølgende cyklusser. |
|
Forbrændingsoptimering |
Se afsnit 8.1. |
|
Røggaskondensator |
En varmeveksler, hvor vandet forvarmes af røggassen, inden det varmes i dampkondensatoren. Dampindholdet i røggassen kondenseres således, da det køles af opvarmningsvandet. Røggaskondensatoren anvendes både til at øge forbrændingsenhedens energieffektivitet og til at fjerne forurenende stoffer såsom SOX, HCl og HF fra røggassen. |
|
System til styring af procesgasser |
Et system, der gør det muligt at lede procesgasser fra jern- og stålproduktionen, som kan anvendes som brændsel (f.eks. højovnsgas, koksværksgas og LD-gas) til fyringsanlæg, afhængigt af tilgængeligheden af disse brændsler og af typen af fyringsanlæg på et integreret stålværk. |
|
Superkritiske damptilstande |
Anvendelse af et dampkredsløb, herunder dampgenopvarmningssystemer, hvor damptrykket kan komme op over 220,6 bar og temperaturerne > 540 °C. |
|
Ultra-superkritiske damptilstande |
Anvendelse af et dampkredsløb, herunder genopvarmningssystemer, hvor damptrykket kan komme op over 250-300 bar og temperaturerne over 580-600 °C. |
|
Våd skorsten |
Et design af skorstenen, der gør det muligt at kondensere vanddamp fra den mættede røggas og således undgå at skulle bruge en røggasgenopvarmer efter våd FGD. |
8.3. Teknikker til at reducere NOx- og/eller CO-emissioner til luft
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Avanceret kontrolsystem |
Se afsnit 8.1. |
|
Air staging |
Etablering af flere forbrændingszoner i forbrændingskammeret med forskelligt iltindhold for at reducere NOx-emissioner og sikre en optimal forbrænding. Teknikken involverer en primær forbrændingszone med substøkiometrisk fyring (dvs. med luftknaphed) og en anden fuel staging forbrændingszone (med overskydende luft) for at forbedre forbrændingen. Kapaciteten skal muligvis reduceres i nogle ældre små kedler, således er der er plads til air staging. |
|
Kombinerede teknikker til NOx- og SOx-reduktion |
Anvendelse af komplekse og integrerede reduktionsteknikker til kombineret reduktion af NOx, SOx og ofte andre forurenende stoffer fra røggassen, f.eks. aktivt kul og DeSONOx-processer. De kan enten anvendes alene eller i kombination med andre primære teknikker i kulfyrede PC-kedler. |
|
Forbrændingsoptimering |
Se afsnit 8.1. |
|
Tørre lav-NOx-brændere (DLN) |
Gasturbinebrændere med forudblanding af luft og brændsel inden tilførsel i forbrændingszonen. Ved at blande luft og brændsel inden forbrænding opnås en homogen temperaturfordeling og en lavere flammetemperatur, hvilket reducerer NOx-emissionerne. |
|
Røggas- eller udstødningsrecirkulation (FGR/EGR) |
Recirkulation af en del af røggassen til forbrændingskammeret for at udskifte en del af den friske forbrændingsluft med den dobbelte effekt at nedkøle temperaturen og begrænse O2-indholdet for oxidation af kvælstof, således at NOx-dannelsen begrænses. Dette indebærer indsprøjtning af røggas fra fyrrummet i flammen for at reducere iltindholdet og dermed flammetemperaturen. Anvendelse af specialbrændere eller andre foranstaltninger er baseret på intern recirkulering af forbrændingsgasser, der afkøler den nederste del af flammerne og reducerer iltindholdet i den varmeste del af flammerne. |
|
Valg af brændsel |
Anvendelse af brændsel med lavt kvælstofindhold. |
|
Fuel staging |
Teknikken er baseret på reduktion af flammetemperaturen eller lokaliserede varmeste punkter ved etablering af flere forbrændingszoner i forbrændingskammeret med forskellige niveauer af indsprøjtning af brændsel og luft. Opgraderingen kan være mindre effektiv i mindre anlæg end i større anlæg. |
|
Lean burn og avanceret lean burn |
Kontrol af den højeste flammetemperatur gennem lean burn-betingelser er den primære forbrændingstilgang til at begrænse NOx-dannelsen i gasmotorer. Lean-forbrænding reducerer luft/brændsel-forholdet i de zoner, hvor NOx produceres, således at den højeste flammetemperatur er lavere end den støkiometriske adiabatiske flammetemperatur, hvilket reducerer den termiske NOx-dannelse. Optimeringen af dette koncept kaldes »avanceret lean burn«. |
|
Lav-NOx-brændere (LNB) |
Teknikken (der indebærer anvendelse af ultra- eller avanceret lav-NOx-brændere) er baseret på principperne om at reducere den højeste flammetemperatur, og kedelbrændere skal forsinke og samtidig forbedre forbrændingen og øge varmeoverførslen (øget flammeemissivitet). Blandingen af luft/brændsel reducerer tilgængeligheden af ilt og den højeste flammetemperatur og forsinker således konverteringen af brændselsbundet kvælstof til NOx og dannelsen af termisk NOx, samtidig med at der opretholdes en høj forbrændingseffektivitet. Dette kan være forbundet med en designsændring af fyrrummets forbrændingskammer. Designet af ultra-lav-NOx-brændere (ULNB) inkluderer forbrændings-staging (trindelt forbrænding — luft/brændsel) og recirkulering af gasserne i fyrrummet (intern røggasrecirkulation). Teknikkens effektivitet kan afhænge af kedeldesignet i forbindelse med opgradering af ældre anlæg. |
|
Lav-NOx –forbrændingskoncept i dieselmotorer |
Teknikken består i en kombination af interne motorændringer, f.eks. optimering af forbrænding og brændselsindsprøjtning (meget sen brændselsindsprøjtning i kombination med tidlig lukning af luftindsugningsventil), turboladning eller Miller-cyklus. |
|
Oxidationskatalysatorer |
Anvendelsen af katalysatorer (som normalt indeholder ædelmetaller som palladium eller platin) til oxidation af carbonmonoxid og uforbrændte kulbrinter med ilt med henblik på dannelse af CO2 og vanddamp. |
|
Reduktion af forbrændingslufttemperaturen |
Anvendelse af forbrændingsluft ved omgivende temperatur. Forbrændingsluften forvarmes ikke i en regenerativ luftforvarmer. |
|
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Selektiv reduktion af nitrogenoxider med ammoniak eller urea med katalysator. Teknikken er baseret på reduktionen af NOx til nitrogen på et katalysatorleje gennem reaktion med ammoniak (almindeligvis en vandig opløsning) ved en optimal driftstemperatur på ca. 300-450 °C. Der kan anvendes flere katalysatorlejer. Der opnås en større NOx-reduktion ved anvendelse af flere katalysatorlejer. Det tekniske design kan være modulopbygget, og der kan anvendes særlige katalysatorer og/eller forvarmning til at håndtere lave belastninger eller store røggastemperaturudsving. »I kanal« eller »slip«-SCR er en teknik, som kombinerer SNCR med nedstrøms-SCR, der reducerer ammoniakudslippet fra SNCR-enheden. |
|
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Selektiv reduktion af nitrogenoxider med ammoniak eller urea uden katalysator. Teknikken er baseret på reduktionen af NOx til nitrogen ved reaktion med ammoniak eller urea ved en høj temperatur. Driftstemperaturen holdes mellem 800 °C og 1 000 °C, der giver den optimale reaktion. |
|
Tilførsel af vand/damp |
Vand eller damp anvendes som fortyndingsmiddel til at reducere forbrændingstemperaturen i gasturbiner, motorer eller kedler og således den termiske NOx-dannelse. Det forblandes enten med brændslet før forbrændingen (emulsion af brændsel, befugtning eller mætning) eller indsprøjtes direkte i forbrændingskammeret (indsprøjtning af vand/damp). |
8.4. Teknikker til at reducere SOx-, HCl- og HF-emissioner til luft
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrum eller i bed'en) |
Den direkte indsprøjtning af tørt sorptionsmiddel i forbrændingskammeret eller tilsætning af magnesium eller calciumbaserede adsorberende stoffer i lejet i en fluid bed-kedel. Sorptionspartiklernes overflade reagerer med SO2'en i røggassen eller i fluid bed-kedlen. Anvendes mest i kombination med en støvreduktionsteknik. |
|
Cirkulerende fluid bed (CFB) tørskrubber |
Røggas fra kedlens luftforvarmer tilføres CFB-absorberen i bunden og flyder vertikalt opad gennem en venturisektion, hvor et fast sorptionsmiddel og vand indsprøjtes særskilt i røggasstrømmen. Anvendes mest i kombination med en støvreduktionsteknik. |
|
Kombinerede teknikker til NOx- og SOx-reduktion |
Se afsnit 8.3. |
|
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
Indsprøjtning og dispersion af et sorptionsmiddel i tør pulverform i røggasstrømmen. Sorptionsmidlet (f.eks. natriumcarbonat, natriumbicarbonat, læsket kalk) reagerer med syregasser (f.eks. den gasformige svovlforbindelse og HCl) og danner et fast stof, der fjernes med støvreduktionsteknikker (posefilter eller elektrofilter). DSI anvendes mest i kombination med et posefilter. |
|
Røggaskondensator |
Se afsnit 8.2. |
|
Valg af brændsel |
Anvendelse af et brændsel med et lavt indhold af svovl, chlor og/eller fluor |
|
System til styring af procesgasser |
Se afsnit 8.2. |
|
Havvands FGD |
En specifik type af ikke-regenerativ vådskrubning, hvor havvandets naturlige alkalinitet benyttes til at absorbere syreforbindelserne i røggassen. Kræver generelt en forudgående reduktion af støv. |
|
Sprayabsorber (SDA) |
En suspension/opløsning af et alkalisk reagens indføres og dispergeres i røggasstrømmen. Materialet reagerer med den gasformige svovlforbindelse og danner et fast stof, der fjernes med støvreduktionsteknikker (posefilter eller elektrofilter). SDA anvendes mest i kombination med et posefilter. |
|
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Teknik eller kombination af skrubningsteknikker, hvor svovloxider fjernes fra røggasser gennem forskellige processer, der generelt involverer et alkalisk sorptionsmiddel til opsamling af gasformigt SO2, der omdannes til fast stof. Ved vådskrubning opløses de gasformige forbindelser i en egnet væske (vand eller en basisk opløsning). Samtidig fjernelse af faste og gasformige forbindelser kan opnås. Efter vådskrubberen mættes røggasserne med vand, hvorefter dråberne skal separeres, før røggasserne udledes. Den resulterende væske fra vådskrubningen sendes til et spildevandsrensningsanlæg, og det uopløselige stof opsamles ved sedimentering eller filtrering. |
|
Vådskrubning |
Anvendelse af en væske, typisk vand eller en vandig opløsning, til at opsamle syreforbindelserne fra røggassen ved absorption. |
8.5. Teknikker til at reducere emissioner til luft af støv, metaller, herunder kviksølv, og/eller PCDD/F
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Posefilter |
Pose- eller stoffiltre er fremstillet af porøst vævet eller filtet stof, hvorigennem der ledes gas med henblik på fjernelse af partikler. Anvendelse af et posefilter kræver, at stoffet passer til røggassernes karakteristika og den maksimale driftstemperatur. |
|
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrummet eller i bed'en) |
Se den generelle beskrivelse i afsnit 10.8.4. Der er medfølgende fordele i form af reduktion af emissionen af støv og metal. |
|
Indsprøjtning af kulstofsorptionsmiddel (f.eks. aktivt kul eller halogeneret aktivt kul) i røggassen |
Kviksølv- og/eller PCDD/F-adsorption ved kulstofsorptionsmidler såsom (halogeneret) aktivt kul med eller uden kemisk behandling. Systemet til indsprøjtning af sorptionsmidler kan forbedres ved montering af et yderligere posefilter. |
|
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se den generelle beskrivelse for hver teknik (dvs. sprayabsorber (SDA), indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI), cirkulerende fluid bed (CFB) tørskrubber) i afsnit 8.4. Der er medfølgende fordele i form af reduktion af emissionen af støv og metal. |
|
Elektrofilter (ESP) |
Elektrofiltre fungerer ved, at partikler lades og separeres under indflydelse af et elektrisk felt. Elektrofiltre kan fungere under en lang række forskellige betingelser. Reduktionseffektiviteten afhænger typisk af antallet af felter, opholdstid (størrelse), katalysatoregenskaber og opstrømsudstyr til partikelfjernelse. Elektrofiltre omfatter normalt mellem to og fem felter. De mest moderne (højydende) elektrofiltre har op til syv felter. |
|
Valg af brændsel |
Anvendelse af et brændsel med et lavt indhold af aske eller metaller (f.eks. kviksølv). |
|
Multicykloner |
Et sæt af systemer til støvkontrol baseret på centrifugalkraft, hvor partikler separeres fra bæregassen, samlet i en eller flere indkapslinger. |
|
Anvendelse af halogenerede tilsætningsstoffer i brændslet eller indsprøjtet i fyrrummet |
Indsprøjtning af halogenforbindelser (f.eks. bromerede tilsætningsstoffer) i fyrrummet for at oxidere elementært kviksølv til opløselige eller partikelformige stoffer, hvorved der opnås en mere effektiv fjernelse af kviksølvet i efterfølgende reduktionssystemer. |
|
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se den generelle beskrivelse i afsnit 8.4. Der er medfølgende fordele i form af reduktion af emissionen af støv og metaller. |
8.6. Teknikker til at reducere emissioner til vand
|
Teknik |
Beskrivelse |
|
Adsorption på aktivt kul |
Tilbageholdelse af opløselige forurenende stoffer på overfladen af faste, højporøse partikler (adsorptionsmaterialet). Aktivt kul anvendes typisk til adsorption af organiske forbindelser og kviksølv. |
|
Aerob biologisk behandling |
Biologisk oxidation af opløste organiske forurenende stoffer med ilt ved hjælp af mikroorganismers metabolisme. Ved tilstedeværelsen af opløst ilt — tilført som luft eller ren ilt — mineraliseres de organiske komponenter til kuldioxid og vand eller transformeres til andre metabolitter og biomasse. På visse betingelser sker der ligeledes aerob nitrifikation, hvor mikroorganismerne oxiderer ammonium (NH4 +) til mellemproduktet nitrit (NO2 -), som så oxyderes yderligere til nitrat (NO3 -). |
|
Anoxisk/anaerob biologisk behandling |
Biologisk reduktion af forurenende stoffer ved hjælp af mikroorganismers metabolisme (f.eks. nitrat (NO3 -), reduceres til elementært gasformigt kvælstof, og oxiderede forbindelser af kviksølv reduceres til elementært kviksølv). Den anoxiske/anaerobe behandling af spildevand fra brugen af våde reduktionssystemer foretages typisk i fixed-film-bioreaktorer med aktivt kul som bærer. Den anoxiske/anaerobe biologiske behandling med henblik på fjernelse af kviksølv anvendes i kombination med andre teknikker. |
|
Koagulering og flokkulering |
Koagulering og flokkulering anvendes til at separere suspenderet stof fra spildevand og gennemføres ofte i flere successive trin. Koagulering udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med den modsatte ladning af det suspenderede stof. Flokkulering udføres ved at tilsætte polymerer, således at mikropartiklers kollisioner får dem til at binde sig til hinanden, så der opstår større flokke). |
|
Krystallisering |
Fjernelse af ionformige forurenende stoffer fra spildevand ved at krystallisere dem på et bæremateriale såsom sand eller mineraler i en fluid bed-proces |
|
Filtrering |
Separation af faste stoffer fra spildevand ved at føre det gennem et porøst medium. Dette omfatter forskellige typer teknikker, f.eks. filtrering gennem sand, mikrofiltrering og ultrafiltrering. |
|
Flotation |
Separation af faste eller flydende partikler fra spildevand ved at koble dem til fine gasbobler, typisk luft. De flydende partikler akkumulerer ved vandoverfladen og opsamles med afskummere. |
|
Ionbytning |
Tilbageholdelse af ionformige forurenende stoffer fra spildevand og udskiftning heraf med mere acceptable ioner ved hjælp af en ionbyttermasse. De forurenende stoffer tilbageholdes og frigives herefter til en regenererings- eller returskylningsvæske. |
|
Neutralisering |
Justering af spildevandets pH-værdi til et neutralt niveau (ca. 7) ved at tilsætte kemikalier. Der anvendes som regel natriumhydroxid (NaOH) eller calciumhydroxid (Ca(OH)2) til at øge pH-værdien, og der anvendes som regel svovlsyre (H2SO4), saltsyre (HCl) eller kuldioxid (CO2) til at sænke pH-værdien. Bundfældning af visse forurenende stoffer kan finde sted under neutralisering. |
|
Separation af olie og vand |
Fjernelse af fri olie fra spildevand ved hjælp af tyngdekraftsseparation ved brug af anordninger såsom separatoren udviklet af American Petroleum Institute, en CPI-separator (corrugated plate interceptor) eller en PPI (parallel plate interceptor). Separation af olie og vand efterfølges normalt af flotation understøttet af koagulering og flokkulering. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bryde emulsionen før separationen af olie og vand. |
|
Oxidation |
Omdannelse af forurenende stoffer ved hjælp af kemiske oxidationsmidler til lignende forbindelser, som er mindre farlige og/eller lettere at reducere. I forbindelse med spildevand fra anvendelsen af våde reduktionssystemer kan luft bruges til at oxidere sulfit (SO3 2-) til sulfat (SO4 2-). |
|
Bundfældning |
Konverteringen af opløste forurenende stoffer til uopløselige forbindelser ved tilsætning af kemiske fældningsmidler. Det dannede faste bundfald separeres efterfølgende ved sedimentering, flotation eller filtrering. Typiske kemikalier, der anvendes til bundfældning af metaller, er kalk, dolomit, natriumhydroxid, natriumcarbonat, natriumsulfid og organiske sulfider. Calciumsalt (bortset fra kalk) anvendes til at bundfælde sulfat eller fluorid. |
|
Sedimentering |
Separation af suspenderet stof ved hjælp af tyngdekraften. |
|
Stripning |
Fjernelsen af forurenende stoffer, der kan uddrives – (f.eks. ammoniak) — fra spildevand ved kontakt en gasstrøm med henblik på at overføre disse til gasfasen. De forurenende stoffer fjernes fra stripningsgassen i en efterfølgende behandling og kan potentielt genbruges. |
(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/249/EU af 7. maj 2012 om fastsættelse af opstarts- og nedlukningsperioder i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (meddelt under nummer C(2012) 2948) (EUT L 123 af 9.5.2012, s. 44).
(2) Der anvendes en mere hensigtsmæssig prøvetagningsperiode for en parameter, hvis en måling på 30 minutter er uhensigtsmæssig på grund af prøvetagnings- eller analyseforholdene. For PCDD/F er prøvetagningsperioden 6-8 timer.
(3) Kontinuerlige målinger af røggassens vanddampindhold er ikke nødvendige, hvis røggasprøven tørres inden analysen.
(4) Generiske EN-standarder for kontinuerlige målinger er EN 15267-1, EN 15267-2, EN 15267-3 og EN 14181. EN-standarder for periodiske målinger er angivet i tabellen.
(5) Overvågningshyppigheden finder ikke anvendelse, hvis det eneste formål med anlæggets drift er at foretage en emissionsmåling.
(6) For anlæg med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives < 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang hver sjette måned. For gasturbiner foretages den periodiske overvågning, når fyringsanlægget kører med en belastning på > 70 %. For affaldsmedforbrænding med kul, brunkul, fast biomasse og/eller tørv bør der ved fastsættelsen af overvågningshyppigheden også tages hensyn til del 6 i bilag VI til IE-direktivet.
(7) Hvis SCR anvendes, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang om året, hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile.
(8) For naturgasfyrede turbiner med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives < 1 500 t/år, eller for eksisterende OCGT'er kan PEMS anvendes i stedet.
(9) PEMS kan anvendes i stedet.
(10) Der foretages to sæt målinger, en måling, når anlægget kører med en belastning på > 70 %, og en måling med en belastning på < 70 %.
(11) Som alternativ til kontinuerlig måling i forbindelse med anlæg, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvor der ikke forefindes røggasafsvovlingsudstyr, kan der foretages periodiske målinger mindst én gang hver tredje måned og/eller benyttes andre fremgangsmåder, som sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet, til at bestemme SO2-emissionerne.
(12) I forbindelse med procesbrændsel fra kemikalieindustrien kan overvågningshyppigheden justeres for anlæg med en effekt på < 100 MWth efter den første karakterisering af brændslet (se BAT 5) baseret på en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) i emissionerne til luft, men under alle omstændigheder mindst hver gang, en ændring af brændslets egenskaber kan påvirke emissionerne.
(13) Hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile, kan der foretages periodiske målinger, hver gang en ændring af brændsels- og/eller affaldskarakteristikaene kan påvirke emissionerne, men under alle omstændigheder foretages mindst én måling om året. For affaldsmedforbrænding med kul, brunkul, fast biomasse og/eller tørv bør der ved fastsættelsen af overvågningshyppigheden også tages hensyn til del 6 i bilag VI til IE-direktivet.
(14) I forbindelse med procesbrændsel fra kemikalieindustrien kan overvågningshyppigheden justeres efter den første karakterisering af brændslet (se BAT 5) baseret på en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) i emissionerne til luft, men under alle omstændigheder mindst hver gang, en ændring af brændselskarakteristikaene kan påvirke emissionerne.
(15) For anlæg med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives < 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang om året. For anlæg med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden reduceres til mindst én gang hver sjette måned.
(16) Hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile, kan der foretages periodiske målinger, hver gang en ændring af brændsels- og/eller affaldskarakteristikaene kan påvirke emissionerne, men under alle omstændigheder foretages mindst én måling hver sjette måned.
(17) For anlæg, der fyrer med procesgasser fra jern- og stålproduktion, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang hver sjette måned, hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile.
(18) Listen over overvågede forurenende stoffer og overvågningshyppigheden kan justeres efter den første karakterisering af brændslet (se BAT 5) baseret på en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) i emissionerne til luft, men under alle omstændigheder mindst hver gang, en ændring af brændselskarakteristikaene kan påvirke emissionerne.
(19) For anlæg, der drives < 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst hver sjette måned.
(20) For anlæg, der drives < 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang om året.
(21) Kontinuerlig prøvetagning med hyppig analyse af tidsintegrerede prøver, f.eks. ved brug af en standardiseret metode til overvågning af sorptionsfælder, kan anvendes som alternativ til kontinuerlige målinger.
(22) Hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile på grund af det lave kviksølvindhold i brændslet, er det tilstrækkeligt at foretage periodiske målinger, hver gang en ændring af brændselskarakteristikaene kan påvirke emissionerne.
(23) Minimumsfrekvensen for overvågning gælder ikke for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(24) Der foretages målinger, når anlægget kører med en belastning på > 70 %.
(25) I forbindelse med procesbrændsel fra kemikalieindustrien skal der kun foretages overvågning, når brændslet indeholder chlorerede stoffer.
(26) TOC-overvågning og COD-overvågning er alternativer. TOC-overvågning er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.
(27) Listen over karakteriserede stoffer/parametre kan reduceres til de stoffer og parametre, der med rimelighed kan forventes at være til stede i brændslet ud fra oplysningerne om råmaterialerne og produktionsprocesserne.
(28) Denne karakterisering foretages, uden at dette berører anvendelsen af den beskrevne forhåndsgodkendelses- og godkendelsesprocedure i BAT 60(a), der kan resultere i karakterisering og/eller kontrol af andre stoffer/parametrene end dem, der er angivet her.
(29) Afsnit 8.6indeholder beskrivelser af teknikkerne.
(30) Enten BAT-AEL for TOC eller BAT-AEL for COD er gældende. TOC er den foretrukne mulighed, da overvågningen ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.
(31) Denne BAT-AEL finder anvendelse efter subtraktion af den tilførte belastning.
(32) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse på spildevand fra anvendelsen af våd FGD.
(33) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse på fyringsanlæg, der anvender calciumforbindelser i røggasrensningen.
(34) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet finder ikke nødvendigvis anvendelse i tilfælde af meget saltholdigt spildevand (f.eks. chlorkoncentrationer ≥ 5 g/l) på grund af den øgede opløselighed af calciumsulfat.
(35) Denne BAT-AEL finder ikke anvendelse på udledninger til hav og brakvand.
(36) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(37) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(38) Den nedre ende af intervallet kan opnås i tilfælde, hvor den opnåede energieffektivitet er påvirket negativt (op til fire procentpoint) af den anvendte type kølesystem eller enhedens geografiske beliggenhed.
(39) Disse niveauer kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(40) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(41) Den nedre ende af BAT-AEEL-intervallerne opnås i tilfælde af ugunstige vejrforhold, i enheder, som fyrer med lavkvalitetsbrunkul og/eller ældre enheder (taget i brug første gang før 1985).
(42) Den øvre ende af BAT-AEEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af høje dampparametre (tryk, temperatur).
(43) Den opnåelige forbedring af elvirkningsgraden afhænger af den specifikke enhed, men en stigning på over tre procentpoint anses for at afspejle anvendelsen af BAT for eksisterende enheder afhængigt af enhedens oprindelige design og af tidligere opgraderinger.
(44) For enheder, som forbrænder brunkul med en nedre brændværdi på under 6 MJ/kg, er den nedre ende af BAT-AEEL-intervallet 41,5 %.
(45) Den øvre ende af BAT-AEEL-intervallet kan være op til 46 % for ≥ 600 MWth-enheder med superkritiske eller ultra-superkritiske damptilstande.
(46) Den øvre ende af BAT-AEEL-intervallet kan være op til 44 % for ≥ 600 MWth-enheder med superkritiske eller ultra-superkritiske damptilstande.
(47) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(48) For kulfyrede PC-kedelanlæg, der var sat i drift senest den 1. juli 1987, og som drives < 1 500 t/år, og som ikke anvender SCR og/eller SNCR, er den øvre ende af intervallet 340 mg/Nm3.
(49) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(50) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af SCR.
(51) Den øvre ende af intervallet er 175 mg/Nm3 for FBC-kedler, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og for brunkulsfyrede PC-kedler.
(52) Den øvre ende af intervallet er 220 mg/Nm3 for FBC-kedler, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og for brunkulsfyrede PC-kedler.
(53) For anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3 for anlæg, som drives ≥ 1 500 t/å, og 220 mg/Nm3 for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(54) Den øvre ende af intervallet kan være op til 140 mg/Nm3 i tilfælde af begrænsninger som følge af kedeldesignet og/eller i tilfælde af fluid bed-kedler uden sekundære reduktionsteknikker til NOx-emissionsreduktion.
(55) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(56) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(57) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 250 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(58) Den nedre ende af intervallet kan opnås ved anvendelse af brændsler med lavt svovlindhold i kombination med de mest avancerede våde reduktionssystemer.
(59) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 220 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og som drives < 1 500 t/år. Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 205 mg/Nm3 for andre eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(60) For cirkulerende fluid bed-kedler kan den nedre ende af intervallet opnås ved at anvende højeffektiv våd FGD. Den øvre ende af intervallet kan opnås ved indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel i bed'en.
(61) Den nedre ende af disse BAT-AEL-intervaller kan være vanskelig at opnå for anlæg med våd FGD og en nedstrøms gas-gasvarmeveksler.
(62) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 20 mg/Nm3 i følgende tilfælde: anlæg, der fyrer med brændsel med et gennemsnitligt chlorindhold på 1 000 mg/kg (tør basis) eller derover, anlæg, som drives < 1 500 t/år, FBC-kedler. For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(63) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 7 mg/Nm3 for anlæg med våd FGD med en nedstrøms gas-gasvarmeveksler.
(64) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 7 mg/Nm3 i følgende tilfælde: anlæg med våd FGD med en nedstrøms gas-gasvarmeveksler anlæg, som drives < 1 500 t/år, FBC-kedler. For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(65) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(66) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(67) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 28 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(68) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 25 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(69) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 12 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(70) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 20 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(71) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 14 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(72) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af specifikke kviksølvsreduktionsteknikker.
(73) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(74) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(75) Den nedre ende af intervallet kan opnås i tilfælde, hvor den opnåede energieffektivitet er påvirket negativt (op til fire procentpoint) af den anvendte type kølesystem eller enhedens geografiske beliggenhed.
(76) Disse niveauer kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(77) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(78) Den nedre ende af intervallet kan være ned til 32 % for < 150 MWth-enheder, der forbrænder biomassebrændsel med et højt fugtindhold.
(79) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(80) For fyringsanlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(81) For anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover, og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3.
(82) For anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover, og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 250 mg/Nm3.
(83) For anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover, og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 260 mg/Nm3.
(84) For anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og som forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 310 mg/Nm3.
(85) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 160 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(86) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 200 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(87) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(88) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(89) For eksisterende anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt svovlindhold på 0,1 wt-% (tør basis) eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 100 mg/Nm3.
(90) For eksisterende anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt svovlindhold på 0,1 wt-% (tør basis) eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 215 mg/Nm3.
(91) For eksisterende anlæg, som forbrænder brændsler med et gennemsnitligt svovlindhold på 0,1 wt-% (tør basis) eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 165 mg/Nm3 eller 215 mg/Nm3, hvis de pågældende anlæg er blevet sat i drift senest den 7. januar 2014 og/eller er FBC-kedler, som forbrænder tørv.
(92) For anlæg, der fyrer med brændsel med et gennemsnitligt chlorindhold på ≥ 0,1 wt-% (tør basis), eller for eksisterende anlæg, der medforbrænder biomasse med svovlholdigt brændsel (f.eks. tørv), eller som anvender alkalichlorid-konverterende tilsætningsstoffer (f.eks. elementært svovl), er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet for årsgennemsnittet 15 mg/Nm3 for nye anlæg og 25 mg/Nm3 for eksisterende anlæg. Det daglige gennemsnitlige BAT-AEL-interval finder ikke anvendelse på disse anlæg.
(93) Det daglige gennemsnitlige BAT-AEL-interval finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år. Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet for årsgennemsnittet er 15 mg/Nm3 for nye anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(94) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(95) Den nedre ende af disse BAT-AEL-intervaller kan være vanskelig at opnå for anlæg med våd FGD og en nedstrøms gas-gasvarmeveksler.
(96) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(97) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(98) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(99) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(100) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design(dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(101) Disse niveauer kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(102) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(103) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(104) For industrikedler og fjernvarmeværker, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, og som ikke anvender SCR og/eller SNCR, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 450 mg/Nm3.
(105) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 110 mg/Nm3 for 100-300 MWth-anlæg og for ≥ 300 MWth-anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(106) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 145 mg/Nm3 for 100-300 MWth-anlæg og for ≥ 300 MWth-anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(107) For industrikedler og fjernvarmeværker med en effekt på > 100 MWth, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, og hvor SCR og/eller SNCR ikke er anvendelig, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 365 mg/Nm3.
(108) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(109) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(110) For industrikedler og fjernvarmeværker, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 400 mg/Nm3.
(111) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 175 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(112) For industrikedler og fjernvarmeværker, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, og som ikke anvender våd FGD, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3.
(113) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(114) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(115) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 25 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(116) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 15 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(117) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(118) BAT-AEEL'er for nettoelvirkningsgrad finder anvendelse i CHP-enheder, hvis design er orienteret mod energiproduktion, og i enheder, der kun producerer energi.
(119) Disse niveauer kan være vanskelige at opnå i forbindelse med motorer med energiintensive sekundære reduktionsteknikker.
(120) Dette niveau kan være vanskeligt at opnå i forbindelse med motorer, der anvender en radiator som kølesystem på tørre og varme geografiske steder.
(121) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der drives < 1 500 t/år, eller på anlæg, hvor der ikke kan monteres sekundære reduktionsteknikker.
(122) BAT-AEL-intervallet er 1 150–1 900 mg/Nm3 for anlæg, der drives < 1 500 t/år, eller for anlæg, hvor der ikke kan monteres sekundære reduktionsteknikker.
(123) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(124) For anlæg, der omfatter enheder med en effekt på < 20 MWth, som fyrer med HFO, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet for disse enheder 225 mg/Nm3.
(125) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(126) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(127) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 280 mg/Nm3, hvis der ikke kan anvendes sekundære reduktionsteknikker. Dette svarer til et svovlindhold i brændslet på 0,5 wt-% (tør basis).
(128) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(129) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(130) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(131) BAT-AEEL'er for nettoelvirkningsgrad finder anvendelse i CHP-enheder, hvis design er orienteret mod energiproduktion, og i enheder, der kun producerer energi.
(132) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(133) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(134) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(135) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(136) BAT-AEEL'er for samlet nettobrændselsudnyttelse kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(137) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(138) Disse BAT-AEL'er finder anvendelse på mekaniske drev.
(139) Disse niveauer kan være vanskelige at opnå i forbindelse med motorer, der er konfigureret til at nå NOx-niveauer på under 190 mg/Nm3.
(140) Disse BAT-AEL'er finder også anvendelse på forbrænding af naturgas i dual fuel-turbiner.
(141) I forbindelse med en gasturbine med DLN finder disse BAT-AEL'er kun anvendelse, når DLN-driften er effektiv.
(142) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(143) Optimering af en eksisterende teknik, der har til formål at reducere NOx-emissionerne yderligere, kan resultere i CO-emissioner i den øvre ende af det vejledende interval for CO-emissioner angivet efter denne tabel.
(144) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende turbiner til mekaniske drev) eller på anlæg, som drives < 500 t/år.
(145) For anlæg med en nettoelvirkningsgrad (EE) på over 39 % kan der anvendes en korrektionsfaktor på den øvre ende af intervallet, som svarer til [øvre ende] x EE/39, hvor EE er nettoelvirkningsgraden eller den mekaniske nettoenergieffektivitet for anlægget bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår.
(146) Den øvre ende af intervallet er 80 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år.
(147) For anlæg med en nettoelvirkningsgrad (EE) på over 55 % kan der anvendes en korrektionsfaktor på den øvre ende af BAT-AEL-intervallet, som svarer til [øvre ende] x EE/55, hvor EE er nettoelvirkningsgraden for anlægget bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår.
(148) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 65 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(149) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 55 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(150) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 80 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(151) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet for NOx kan opnås ved anvendelse af DLN-brændere.
(152) Disse niveauer er vejledende.
(153) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 60 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(154) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 65 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(155) Optimering af en eksisterende teknik, der har til formål at reducere NOx-emissionerne yderligere, kan resultere i CO-emissioner i den øvre ende af det vejledende interval for CO-emissioner angivet efter denne tabel.
(156) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(157) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(158) Disse BAT-AEL'er finder anvendelse på gnisttændte motorer og dobbeltbrændstofmotorer. De finder ikke anvendelse på gas- og dieselmotorer.
(159) For motorer til brug i nødsituationer, der drives < 500 t/år, og som ikke kan anvende lean burn eller SCR, er den øvre ende af det vejledende interval 175 mg/Nm3.
(160) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(161) Denne BAT-AEL udtrykkes som C ved fuld belastning.
(162) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(163) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design(dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(164) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(165) Det meget forskellige energieffektivitetsniveau i CHP-enheder afhænger i vid udstrækning af det lokale forbrug af elektricitet og varme.
(166) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(167) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(168) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(169) Anlæg, der forbrænder en blanding af gasser med en tilsvarende LHV på > 20 MJ/Nm3, forventes at udlede i den øvre ende af BAT-AEL-intervallerne.
(170) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af SCR.
(171) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(172) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 160 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014. Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan endvidere blive overskredet, når SCR ikke kan anvendes, og når der anvendes en højere andel af COG (f.eks. > 50 %), og når der forbrændes GOG med et relativt højt niveau af H2. I dette tilfælde er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 220 mg/Nm3.
(173) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(174) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 70 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(175) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(176) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(177) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan blive overskredet ved anvendelse af en højere andel af COG (f.eks. > 50 %). I dette tilfælde er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 300 mg/Nm3.
(178) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(179) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(180) Disse BAT-AEL'er baseret på en grundbelastning på > 70 % den pågældende dag.
(181) Enkelt- og dual fuel-gasturbiner
(182) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 250 mg/Nm3, hvis DLN-brændere ikke anvendes.
(183) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af DLN-brændere.
(184) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(185) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(186) Disse BAT-AEEL'er kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(187) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(188) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(189) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(190) For eksisterende anlæg med en effekt på ≤ 500 MWth, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som anvender flydende brændsel med et kvælstofindhold over 0,6 wt-%, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 380 mg/Nm3.
(191) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 180 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(192) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 210 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(193) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(194) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(195) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(196) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 20 mg/Nm3 for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(197) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 7 mg/Nm3 for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(198) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(199) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(200) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 25 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(201) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 15 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(202) Disse BAT-AEL'er finder kun anvendelse på anlæg, som anvender brændsel udledt af kemiske processer, der involverer chlorerede stoffer.