ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 448

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
15. december 2021


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2222 af 30. september 2021 om supplerende detaljerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 vedrørende driften af det centrale register for rapportering og statistik

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2223 af 30. september 2021 om supplerende detaljerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 vedrørende driften af det centrale register for rapportering og statistik

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2224 af 16. november 2021 om fastsættelse af de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger i henhold til artikel 37, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818

14

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2225 af 21. september 2021 om fastsættelse af de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger i henhold til artikel 37, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817

23

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2226 af 14. december 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 for så vidt angår elektroniske brugsanvisninger til medicinsk udstyr

32

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2227 af 14. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår kravene til operationer under alle vejrforhold og instrument- og typerettighedstræning i helikoptere ( 1 )

39

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2228 af 14. december 2021 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082

50

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2229 af 14. december 2021 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering

52

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2230 af 14. december 2021 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering

58

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/2231 af 9. december 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet i forbindelse med vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2022

64

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/2232 af 14. december 2021 om udpegelse af medlemmerne af det udvalg, der er omhandlet i artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

66

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2021/2233 af 14. december 2021 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringerne af bilag 10-A og 10-B til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (meddelt under nummer C(2021) 8893)

67

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2222

af 30. september 2021

om supplerende detaljerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 vedrørende driften af det centrale register for rapportering og statistik

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (1), særlig artikel 39, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2019/818 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (2) en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(2)

Denne ramme omfatter en række komponenter og værktøjer, der understøtter interoperabiliteten, bl.a. et centralt register for rapportering og statistik (»det centrale register«). I det centrale register lagres anonymiserede oplysninger, der er udtrukket fra de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren med henblik på at tilvejebringe statistisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål.

(3)

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (»eu-LISA«) er ansvarligt for at oprette, gennemføre og hoste det centrale register og for den operationelle forvaltning heraf.

(4)

For at gøre det muligt for det centrale register at tilvejebringe statistiske oplysninger på tværs af systemerne er det nødvendigt at fastsætte detaljerede regler for driften heraf, herunder specifikke standarder for behandlingen af personoplysninger og sikkerhedsregler.

(5)

For at gøre det umuligt at identificere enkeltpersoner på grundlag af de statistiske oplysninger i det centrale register bør eu-LISA udvikle et dataanonymiseringsværktøj som en del af dets arkitektur. Anonymiseringen bør automatiseres.

(6)

Der bør kun gives kontrolleret og sikret adgang til bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder og EU-institutioner og -agenturer, således at de kan konsultere oplysningerne og statistikkerne i det centrale register. Med henblik herpå bør eu-LISA udvikle et rapporteringsværktøj som en del af dets arkitektur. eu-LISA's medarbejdere bør ikke have direkte adgang til de personoplysninger, der er lagret i EU-informationssystemerne eller interoperabilitetskomponenterne.

(7)

For at kunne spore et krydstjek af identitetsfiler i eller mellem de tilsvarende EU-informationssystemer til relevante statistiske formål bør det centrale register indeholde et unikt referencenummer. Det bør ikke være muligt at bruge dette nummer til at udtrække oplysninger fra identitetsfilerne.

(8)

Den tekniske løsning, der hoster det centrale register, bør implementeres på eu-LISA's tekniske anlæg og backupenheden for at sikre, at registret til enhver tid er tilgængeligt.

(9)

Da forordning (EU) 2019/818 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/818 er gennemført i national lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(10)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(11)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(12)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7).

(13)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9).

(14)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10) og afgav udtalelse den 17. juni 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»statistiske oplysninger«: oplysninger, der er anonymiseret og udelukkende anvendes til udarbejdelse af statistiske rapporter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (11), (EU) 2018/1240 (12), (EU) 2018/1860 (13), (EU) 2018/1861 (14), (EU) 2018/1862 (15) og (EU) 2019/816 (16)

2)

»(statistiske) rapporter«: organiseret indsamling af statistiske oplysninger, der automatisk genereres af det centrale register i henhold til et sæt forud fastsatte regler og lagres i det centrale register

3)

»brugerdefinerbare rapporter«: statistiske rapporter, der udtrækkes på grundlag af statistiske oplysninger i det centrale register i overensstemmelse med specifikke regler, der fastsættes på ad hoc-basis af en bruger, og lagres i det centrale register

4)

»kritiske identitetsoplysninger«: enhver af følgende oplysninger eller en kombination heraf, på grundlag af hvilke enkeltpersoner kan identificeres:

a)

navn, fornavn(e), efternavn, kaldenavne for personer, hvis oplysninger kan lagres i et hvilket som helst EU-informationssystem

b)

rejsedokumentnummer

c)

adresse (gadenavn, husnummer)

d)

telefonnummer, IP-adresse

e)

e-mailadresser

f)

biometriske data.

Artikel 2

Oplysninger, der skal opbevares i det centrale register

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) 2019/818, skal være tilgængelige og lagres i det centrale register i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Det centrale register skal indeholde statistiske oplysninger, herunder rapporter om anvendelsen af systemet med henblik på at overvåge, hvordan de interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 62 i forordning (EU) 2019/818, fungerer.

3.   For at sikre, at eu-LISA's overvågning af udviklingen af interoperabilitetskomponenterne og deres funktion er i overensstemmelse med artikel 74, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, skal det centrale register indeholde tekniske rapporter.

4.   Det centrale register skal indeholde et unikt referencenummer, som gør det muligt at spore et krydstjek af identitetsfiler i eller mellem de tilsvarende EU-informationssystemer til statistiske formål. Det må ikke være muligt at bruge dette nummer til at udtrække de underliggende identitetsfiler.

5.   Det centrale register skal gøre det muligt for behørigt bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) 2019/818, at få adgang til følgende:

a)

rapporter i henhold til artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862, som indeholder følgende statistikker over registreringer i Schengeninformationssystemet:

i)

daglige, månedlige og årlige statistikker, der viser antallet af registreringer pr. indberetningskategori, både for hver medlemsstat og samlet set, jf. nævnte forordnings artikel 74, stk. 3

ii)

årlige rapporter om antallet af hit pr. indberetningskategori, hvor mange gange der blev søgt i Schengeninformationssystemet, og hvor mange gange det blev tilgået med henblik på at indlæse, ajourføre eller slette en indberetning, både for hver medlemsstat og samlet set, jf. nævnte forordnings artikel 74, stk. 3

iii)

på Kommissionens anmodning supplerende specifikke statistiske rapporter, enten på regelmæssig basis eller på ad hoc-basis, om Schengeninformationssystemets effektivitet og anvendelse og om udveksling af supplerende oplysninger, jf. nævnte forordnings artikel 74, stk. 6, andet afsnit

iv)

på Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings anmodning supplerende specifikke statistiske rapporter, enten på regelmæssig basis eller på ad hoc-basis, med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, jf. nævnte forordnings artikel 74, stk. 6, tredje afsnit

v)

rapporter og statistiske oplysninger med henblik på teknisk vedligeholdelse, rapportering, rapportering om datakvaliteten og statistikker, jf. nævnte forordnings artikel 74, stk. 2

vi)

datakvalitetsrapporter, jf. nævnte forordnings artikel 15, stk. 4

b)

rapporter i henhold til artikel 32 i forordning (EU) 2019/816, som indeholder følgende statistiske oplysninger om registreringer i det europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN) og ECRIS-referencegennemførelse:

i)

brugerdefinerbare rapporter og statistikker vedrørende registrering, lagring og udveksling af oplysninger fra strafferegistre via det europæiske informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere

ii)

rapporter og statistiske oplysninger med henblik på teknisk vedligeholdelse, rapportering om datakvaliteten og statistikker, jf. nævnte forordnings artikel 32, stk. 3

6.   De i stk. 2 omhandlede tekniske rapporter skal indeholde statistiske oplysninger om brugen af systemet, dets tilgængelighed, hændelser, ydeevne, biometrisk nøjagtighed, datakvalitet og, når det er relevant, uafsluttede transaktioner.

7.   De driftsrapporter, der generes af det centrale register, skal kunne tilpasses af brugeren for at muliggøre filtrering eller gruppering af oplysninger ved hjælp af de rapporteringsredskaber, der stilles til rådighed sammen med det centrale register.

8.   Et katalog over rapporter skal gøres tilgængeligt. Anmodninger om nye rapporter eller ændringer af eksisterende rapporter skal følge eu-LISA's politik for forvaltning af ændringer.

Artikel 3

Dataregister og rapporteringsredskaber

1.   Det centrale register skal anvende en teknisk løsning, der hoster oplysninger udtrukket fra de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

2.   Den tekniske løsning skal indeholde et rapporteringsværktøj, der er konfigureret til at oprette, opretholde og gennemføre de rapporter og brugerdefinerbare rapporter, der er omhandlet i artikel 2.

3.   Rapporteringsværktøjet skal gøre det muligt for brugeren at generere driftsrapporter og tekniske rapporter og hente dem.

4.   Rapporteringsværktøjet skal gøre det muligt at tilvejebringe statistiske oplysninger og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål, når dette er fastsat i EU-retten.

5.   Alle rapporter skal forvaltes inden for den tekniske løsning. Der skal gennemføres passende sikkerheds- og integritetsmæssige foranstaltninger i den tekniske løsning med henblik på at opfylde kravene i den sikkerhedsplan, der er fastsat bestemmelser om i artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818.

6.   Den tekniske løsning skal implementeres på eu-LISA's tekniske anlæg og backupenheden.

Artikel 4

Dataudtræk

Det centrale register skal indhente skrivebeskyttede kopier af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, og artikel 62, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) 2019/818, fra EU-informationssystemerne for at generere de statistikker og rapporter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 39 og 62. Oplysningerne skal indhentes regelmæssigt og mindst hver dag ved hjælp af envejs-udtrækning.

Artikel 5

Dataanonymiseringsværktøj

1.   De oplysninger, der udtrækkes fra de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, anonymiseres ved hjælp af et dataanonymiseringsværktøj. Kun anonymiserede data lagres i det centrale register.

2.   Dataanonymiseringsværktøjet finder frem til kritiske identitetsoplysninger i EU-informationssystemerne og anonymiserer dem automatisk, inden de statistiske oplysninger lagres i det centrale register. Anonymiseringsprocessen skal være irreversibel.

Artikel 6

Adgang

1.   Behørigt bemyndigede medarbejderes adgang til det centrale register gives og forvaltes i henhold til artikel 74 i forordning (EU) 2018/1862 og artikel 32 i forordning (EU) 2019/816.

2.   Medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne har adgang til det centrale register i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder i henhold til EU-retten via en sikker netværksforbindelse (TESTA).

3.   Kun behørigt bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 39, stk. 2, og artikel 62, stk. 1-5, i forordning (EU) 2019/818, gives adgang til det værktøj, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2.

4.   De kompetente myndigheder har adgang til det centrale register ved hjælp af brugerprofiler. eu-LISA fører en liste over brugerprofilerne. En myndighed kan have flere profiler afhængigt af dens adgangsrettigheder.

5.   Adgangen til centralregistret skal logføres. De logførte oplysninger skal som minimum indeholde:

a)

et tidsstempel

b)

myndighedens navn

c)

den pågældende type rapport.

6.   Der skal føres logfiler, der gør det muligt at finde frem til de brugere, der har adgang til det centrale register, på nationalt plan og i Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. eu-LISA fører logfiler over alle adgangsoperationer. Logfilerne skal lagres i det centrale register i et år, hvorefter de automatisk slettes.

7.   Alle modstridende roller i det centrale register skal kortlægges, og der skal gives adgang i overensstemmelse med følgende principper:

a)

need-to-know-princippet

b)

minimumsrettigheder

c)

adskillelse af opgaver.

8.   Datakvalitetsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1862, skal indeholde et værktøj, således at medlemsstaterne kan give feedback til eu-LISA om afhjælpningen af de konstaterede problemer.

Artikel 7

Databehandler

Med henblik på anonymiseringen af personoplysninger i henhold til artikel 5 fungerer eu-LISA som databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 8

Andre databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter

1.   De oplysninger, der lagres i det centrale register, må udelukkende konsulteres med henblik på rapportering og statistik.

2.   eu-LISA træffer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de i det centrale register lagrede oplysningers integritet. Alle ændringer af oplysninger skal kunne spores med henblik på revision.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(3)  Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(4)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(6)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(7)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(8)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(9)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1).


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/7


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2223

af 30. september 2021

om supplerende detaljerede regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 vedrørende driften af det centrale register for rapportering og statistik

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (1), særlig artikel 39, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 (2) en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(2)

Denne ramme omfatter en række komponenter og værktøjer, der understøtter interoperabiliteten, bl.a. et centralt register for rapportering og statistik (»det centrale register«). I det centrale register lagres anonymiserede oplysninger, der er udtrukket fra de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste, det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren med henblik på at tilvejebringe statistisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål.

(3)

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (»eu-LISA«) er ansvarligt for at oprette, gennemføre og hoste det centrale register og for den operationelle forvaltning heraf.

(4)

For at gøre det muligt for det centrale register at tilvejebringe statistiske oplysninger på tværs af systemerne er det nødvendigt at fastsætte detaljerede regler for driften heraf, herunder specifikke standarder for behandlingen af personoplysninger og sikkerhedsregler.

(5)

For at gøre det umuligt at identificere enkeltpersoner på grundlag af de statistiske oplysninger i det centrale register bør eu-LISA udvikle et dataanonymiseringsværktøj som en del af dets arkitektur. Anonymiseringen bør automatiseres.

(6)

Der bør kun gives kontrolleret og sikret adgang til bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder og EU-institutioner og -agenturer, således at de kan konsultere oplysningerne og statistikkerne i det centrale register. Med henblik herpå bør eu-LISA udvikle et rapporteringsværktøj som en del af dets arkitektur. eu-LISA's medarbejdere bør ikke have direkte adgang til de personoplysninger, der er lagret i EU-informationssystemerne eller interoperabilitetskomponenterne.

(7)

For at kunne spore et krydstjek af identitetsfiler i eller mellem de tilsvarende EU-informationssystemer til relevante statistiske formål bør det centrale register indeholde et unikt referencenummer. Det bør ikke være muligt at bruge dette nummer til at udtrække oplysninger fra identitetsfilerne.

(8)

Den tekniske løsning, der hoster det centrale register, bør implementeres på eu-LISA's tekniske anlæg og backupenheden for at sikre, at registret til enhver tid er tilgængeligt.

(9)

Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i national lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(10)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(11)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(12)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7).

(13)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9).

(14)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10) og afgav udtalelse den 17. juni 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»statistiske oplysninger«: oplysninger, der er anonymiseret og udelukkende anvendes til udarbejdelse af statistiske rapporter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (11), forordning (EU) 2018/1240 (12), forordning (EU) 2018/1860 (13), forordning (EU) 2018/1861 (14), forordning (EU) 2018/1862 (15) og forordning (EU) 2019/816 (16)

2)

»(statistiske) rapporter«: organiseret indsamling af statistiske oplysninger, der automatisk genereres af det centrale register i henhold til et sæt forud fastsatte regler og lagres i det centrale register

3)

»brugerdefinerbare rapporter«: statistiske rapporter, der udtrækkes på grundlag af statistiske oplysninger i det centrale register i overensstemmelse med specifikke regler, der fastsættes på ad hoc-basis af en bruger, og lagres i det centrale register

4)

»kritiske identitetsoplysninger«: enhver af følgende oplysninger eller en kombination heraf, på grundlag af hvilke enkeltpersoner kan identificeres:

a)

navn, fornavn(e), efternavn, kaldenavne for personer, hvis oplysninger kan lagres i et hvilket som helst EU-informationssystem

b)

rejsedokumentnummer

c)

adresse (gadenavn, husnummer)

d)

telefonnummer, IP-adresse

e)

e-mailadresser

f)

biometriske data.

Artikel 2

Oplysninger, der skal opbevares i det centrale register

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) 2019/817, skal være tilgængelige og lagres i det centrale register i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Det centrale register skal indeholde statistiske oplysninger, herunder rapporter om anvendelsen af systemet med henblik på at overvåge, hvordan de interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 66 i forordning (EU) 2019/817, fungerer.

3.   For at sikre, at eu-LISA's overvågning af udviklingen af interoperabilitetskomponenterne og deres funktion er i overensstemmelse med artikel 78, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, skal det centrale register indeholde tekniske rapporter.

4.   Det centrale register skal indeholde et unikt referencenummer, som gør det muligt at spore et krydstjek af identitetsfiler i eller mellem de tilsvarende EU-informationssystemer til statistiske formål. Det må ikke være muligt at bruge dette nummer til at udtrække de underliggende identitetsfiler.

5.   Det centrale register skal gøre det muligt for behørigt bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, i forordning (EU) 2019/817, at få adgang til følgende:

a)

rapporter i henhold til artikel 63 i forordning (EU) 2017/2226, som indeholder følgende statistiske oplysninger om registreringer i ind- og udrejsesystemet:

i)

brugerdefinerbare rapporter og statistiske oplysninger om tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser og nægtelser af indrejse samt om tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er udløbet

ii)

daglige statistikker over tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er udløbet, tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er blevet inddraget eller forlænget, og tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk

iii)

brugerdefinerbare rapporter og statistiske oplysninger om datakvalitet i henhold til artikel 38, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226 og regelmæssige statistikker med henblik på at sikre eu-LISA's overvågning af udviklingen af ind- og udrejsesystemet og dets funktion, jf. nævnte forordnings artikel 72, stk. 1

b)

rapporter i henhold til artikel 84 i forordning (EU) 2018/1240, som indeholder følgende statistiske oplysninger om registreringer i det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS):

i)

daglige statistikker over det antal ansøgere, som fik udstedt eller fik afslag på en rejsetilladelse, herunder begrundelsen for afslaget, og deres nationalitet samt de tredjelandsstatsborgere, hvis rejsetilladelse er blevet annulleret eller inddraget

ii)

brugerdefinerbare rapporter og statistiske oplysninger med henblik på at forbedre vurderingen af sikkerhedsrisikoen og risikoen for ulovlig indvandring samt af, hvor høj risikoen for epidemier er, at forbedre effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen, at hjælpe den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder med at behandle ansøgninger om rejsetilladelse samt at støtte evidensbaseret EU-migrationspolitik

iii)

statistiske oplysninger vedrørende ETIAS-overvågningslisten, jf. nævnte forordnings artikel 92, stk. 4

iv)

regelmæssige statistikker til sikring af eu-LISA's overvågning af udviklingen af ETIAS-informationssystemet og dets funktion, jf. nævnte forordnings artikel 92, stk. 1

c)

rapporter i henhold til artikel 33, stk. 2 i forordning (EU) 2018/1240, som indeholder følgende statistiske oplysninger:

i)

statistiske oplysninger genereret af ind- og udrejsesystemet, der tyder på, at der er et unormalt stort antal personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og at en specifik gruppe rejsende er blevet nægtet indrejse i unormalt stort omfang

ii)

statistiske oplysninger genereret af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, jf. nævnte forordnings artikel 84, der tyder på, at der er et unormalt stort antal personer, som har fået afslag på rejsetilladelser på grund af en sikkerhedsrisiko, risiko for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi i tilknytning til en specifik gruppe af rejsende

iii)

statistiske oplysninger genereret af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, jf. nævnte forordnings artikel 84, og ind- og udrejsesystemet, der tyder på korrelationer mellem de oplysninger, der er indsamlet via ansøgningsskemaet, og rejsende, hvis tilladelse til ophold er udløbet, eller som er blevet nægtet indrejse

d)

rapporter i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2018/1860, der indeholder daglige, månedlige og årlige statistikker, der viser antallet af registreringer pr. indberetningskategori, både for hver medlemsstat og samlet set

e)

rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1861, der indeholder følgende statistiske oplysninger om registreringer i Schengeninformationssystemet:

i)

daglige, månedlige og årlige statistikker, der viser antallet af registreringer pr. indberetningskategori, både for hver medlemsstat og samlet set, jf. nævnte forordnings artikel 60, stk. 3

ii)

årlige rapporter om antallet af hit pr. indberetningskategori, hvor mange gange der blev søgt i Schengeninformationssystemet, og hvor mange gange det blev tilgået med henblik på at indlæse, ajourføre eller slette en indberetning, både for hver medlemsstat og samlet set, jf. artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 19 i forordning (EU) 2018/1860

iii)

på Kommissionens anmodning supplerende specifikke statistiske rapporter, enten på regelmæssig basis eller på ad hoc-basis, om Schengeninformationssystemets effektivitet og anvendelse og om udveksling af supplerende oplysninger, jf. artikel 60, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 19 i forordning (EU) 2018/1860

iv)

på Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings anmodning supplerende specifikke statistiske rapporter, enten på regelmæssig basis eller på ad hoc-basis, med henblik på at foretage risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger, jf. artikel 60, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 19 i forordning (EU) 2018/1860

v)

rapporter og statistiske oplysninger med henblik på teknisk vedligeholdelse, rapportering, rapportering om datakvaliteten og statistikker, jf. artikel 60, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 19 i forordning (EU) 2018/1860

vi)

rapporter om datakvalitetsproblemer, jf. artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 19 i forordning (EU) 2018/1860.

6.   De i stk. 2 omhandlede tekniske rapporter skal indeholde statistiske oplysninger om brugen af systemet, dets tilgængelighed, hændelser, ydeevne, biometrisk nøjagtighed, datakvalitet og, når det er relevant, uafsluttede transaktioner.

7.   De driftsrapporter, der generes af det centrale register, skal kunne tilpasses af brugeren for at muliggøre filtrering eller gruppering af oplysninger ved hjælp af de rapporteringsredskaber, der stilles til rådighed sammen med det centrale register.

8.   Et katalog over rapporter skal gøres tilgængeligt. Anmodninger om nye rapporter eller ændringer af eksisterende rapporter skal følge eu-LISA's politik for forvaltning af ændringer.

Artikel 3

Dataregister og rapporteringsredskaber

1.   Det centrale register skal anvende en teknisk løsning, der hoster oplysninger udtrukket fra de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

2.   Den tekniske løsning skal indeholde et rapporteringsværktøj, der er konfigureret til at oprette, opretholde og gennemføre de rapporter og brugerdefinerbare rapporter, der er omhandlet i artikel 2.

3.   Rapporteringsværktøjet skal gøre det muligt for brugeren at generere driftsrapporter og tekniske rapporter og hente dem.

4.   Rapporteringsværktøjet skal gøre det muligt at tilvejebringe statistiske oplysninger og analytisk rapportering på tværs af systemerne til politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål, når dette er fastsat i EU-retten.

5.   Alle rapporter skal forvaltes inden for den tekniske løsning. Der skal gennemføres passende sikkerheds- og integritetsmæssige foranstaltninger i den tekniske løsning med henblik på at opfylde kravene i den sikkerhedsplan, der er fastsat bestemmelser om i artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817.

6.   Den tekniske løsning skal implementeres på eu-LISA's tekniske anlæg og backupenheden.

Artikel 4

Dataudtræk

Det centrale register skal indhente skrivebeskyttede kopier af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, og artikel 66, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) 2019/817, fra EU-informationssystemerne for at generere de statistikker og rapporter, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 39 og 66. Oplysningerne skal indhentes regelmæssigt og mindst hver dag ved hjælp af envejs-udtrækning.

Artikel 5

Dataanonymiseringsværktøj

1.   De oplysninger, der udtrækkes fra de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, anonymiseres ved hjælp af et dataanonymiseringsværktøj. Kun anonymiserede data lagres i det centrale register.

2.   Dataanonymiseringsværktøjet finder frem til kritiske identitetsoplysninger i EU-informationssystemerne og anonymiserer dem automatisk, inden de statistiske oplysninger lagres i det centrale register. Anonymiseringsprocessen skal være irreversibel.

Artikel 6

Adgang

1.   Behørigt bemyndigede medarbejderes adgang til det centrale register gives og forvaltes i henhold til artikel 63 i forordning (EU) 2017/2226, artikel 84 i forordning (EU) 2018/1240, artikel 60 i forordning (EU) 2018/1861 og artikel 16 i forordning (EU) 2018/1860.

2.   Medlemsstaterne, Kommissionen og EU-agenturerne har adgang til det centrale register i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder i henhold til EU-retten via en sikker netværksforbindelse (TESTA).

3.   Kun behørigt bemyndigede medarbejdere hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 39, stk. 2, og artikel 66, stk. 1-5, i forordning (EU) 2019/817, gives adgang til det værktøj, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2.

4.   De kompetente myndigheder har adgang til det centrale register ved hjælp af brugerprofiler. eu-LISA fører en liste over brugerprofilerne. En myndighed kan have flere profiler afhængigt af dens adgangsrettigheder.

5.   Adgangen til centralregistret skal logføres. De logførte oplysninger skal som minimum indeholde:

a)

et tidsstempel

b)

myndighedens navn

c)

den pågældende type rapport.

6.   Der skal føres logfiler, der gør det muligt at finde frem til de brugere, der har adgang til det centrale register, på nationalt plan og i Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. eu-LISA fører logfiler over alle adgangsoperationer. Logfilerne skal lagres i det centrale register i et år, hvorefter de automatisk slettes.

7.   Alle modstridende roller i det centrale register skal kortlægges, og der skal gives adgang i overensstemmelse med følgende principper:

a)

need-to-know-princippet

b)

minimumsrettigheder

c)

adskillelse af opgaver.

8.   Datakvalitetsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1861, skal indeholde et værktøj, således at medlemsstaterne kan give feedback til eu-LISA om afhjælpningen af de konstaterede problemer.

Artikel 7

Databehandler

Med henblik på anonymiseringen af personoplysninger i henhold til artikel 5 fungerer eu-LISA som databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 8

Andre databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter

1.   De oplysninger, der lagres i det centrale register, må udelukkende konsulteres med henblik på rapportering og statistik.

2.   eu-LISA træffer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de i det centrale register lagrede oplysningers integritet. Alle ændringer af oplysninger skal kunne spores med henblik på revision.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(3)  Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(4)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(6)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(7)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(8)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(9)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1).


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2224

af 16. november 2021

om fastsættelse af de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger i henhold til artikel 37, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (1), særlig artikel 37, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2019/818 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (2) en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(2)

Det er med henblik på at forbedre datakvaliteten og harmonisere kvalitetskravene nødvendigt at fastsætte de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger, som er indlæst og lagret i de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister.

(3)

Disse foranstaltninger bør gennemføres og vurderes af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) under hensyntagen til de særlige bestemmelser, der er fastsat for hvert EU-informationssystem og hver interoperabilitetskomponent. eu-LISA bør i udførelsen af disse opgaver rådgives af de eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne, der bruger nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

(4)

Mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol bør fastslå, om inputdataene opfylder de blokerende og ikkeblokerende regler, der finder anvendelse på de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister. eu-LISA bør være ansvarlig for at sikre, at datakvalitetsreglerne fortsat er hensigtsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål for EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne.

(5)

For hver kvalitetskontrolindikator bør eu-LISA fastslå og vurdere hensigtsmæssigheden af den minimumskvalitetsstandard, der er nødvendig for at lagre dataene i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne. Datakvalitetsstandarderne bør gøre det muligt at finde tilsyneladende forkerte eller inkonsekvente data automatisk, så den oprindelige medlemsstat er i stand til at verificere dataene og eventuelt træffe de fornødne afhjælpende foranstaltninger.

(6)

Datarensnings- og problempåvisningsmekanismerne bør etableres med henblik på regelmæssigt at kontrollere gyldigheden og overholdelsen af datakvalitetsstandarderne for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

(7)

eu-LISA bør sikre en central overvågningskapacitet for datakvalitet og for regelmæssig udarbejdelse af rapporter om datakvaliteten til medlemsstaterne. Det centrale register for rapportering og statistik udarbejder disse rapporter i henhold til artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818 og de regler, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2222 (3).

(8)

Da forordning (EU) 2019/818 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/818 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(9)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (4). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(11)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(13)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(14)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11) og afgav udtalelse den 30. april 2021.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Interoperabilitetsudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde og genstand

1.   Ved nærværende forordning fastsættes de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol af de oplysninger, som er lagret i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

2.   Ved nærværende forordning fastsættes også de nærmere detaljer om de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger, navnlig vedrørende biometriske oplysninger, i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

3.   De i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger berører ikke eventuelle særlige bestemmelser om datakvalitet vedrørende EU-informationssystemer, der er fastsat i EU-retten.

4.   Nærværende forordning finder anvendelse på de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(a)

"inputdata": oplysninger, der er underlagt datakvalitetskontrol med henblik på at blive lagret i et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent, jf. artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818

(b)

"datarensningsmekanisme": en mekanisme, ved hjælp af hvilken der foretages kontroller med henblik på at sikre den planlagte sletning af oplysninger, der er lagret i et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent, i overensstemmelse med EU-retten

(c)

"problempåvisningsmekanisme": en mekanisme, ved hjælp af hvilken der foretages kontroller med henblik på at identificere de oplysninger, der ikke opfylder datakvalitetsreglerne eller -standarderne

(d)

"blokerende regler": regler eller sæt af regler til kontrol af, i hvor høj grad inputdata opfylder de fastlagte datakrav, der betinger lagringen eller anvendelsen af dataene eller begge dele. De omfatter også de gældende datakvalitetsregler for hvert EU-informationssystem, som skal overholdes, før oplysninger kan indlæses i systemet. Inputdata, der ikke opfylder en blokerende regel, vil blive afvist fra at blive indlæst og lagret i EU-informationssystemet og interoperabilitetskomponenten

(e)

"ikkeblokerende regler": regler eller sæt af regler til kontrol af, i hvor høj grad inputdata opfylder de fastlagte datakrav, der betinger deres relevans eller optimale anvendelse eller begge dele. Ikkeblokerende regler må ikke forhindre indlæsning og lagring af inputdata, der ikke opfylder kravene. De omfatter også de gældende datakvalitetsregler for hvert EU-informationssystem, som bør overholdes, før oplysninger kan indlæses i systemet. Inputdata, der ikke opfylder en ikkeblokerende regel, indlæses i EU-informationssystemet eller interoperabilitetskomponenten med en påtegning, anmærkning eller advarsel om, at der er problemer med datakvaliteten.

Artikel 3

Automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol

1.   Der foretages automatisk kvalitetskontrol af de oplysninger, som er indlæst og lagret i den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister, i overensstemmelse med de i artikel 4 fastlagte regler.

2.   Der foretages automatisk kvalitetskontrol af de oplysninger, som er indlæst og lagret i de EU-informationssystemer, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, i overensstemmelse med de gældende regler for datakvalitetskontrolmekanismer i nævnte systemer.

3.   Datakvalitetskontrolmekanismerne udløses i overensstemmelse med de gældende regler for datakvalitet i nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

4.   For at kunne fastslå, om inputdata opfylder de blokerende eller ikkeblokerende regler, der finder anvendelse på dem, skal de i stk. 3 omhandlede datakvalitetskontrolmekanismer være i overensstemmelse med afsnit 1 i bilaget til nærværende forordning.

5.   Hvis inputdataene skal indlæses i de EU-informationssystemer eller interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, vurderes det ved hjælp af datakvalitetskontrolmekanismerne på grundlag af datakvalitetsstandarden for hver indikator, hvor godt oplysningerne opfylder hver enkelt datakvalitetsindikator. Som følge af denne vurdering klassificeres datakvaliteten af inputdataene ved hjælp af datakvalitetskontrolmekanismerne i henhold til den proces, der er fastlagt i punkt 2 og 3 i bilaget til nærværende forordning.

6.   De fælles datakvalitetsindikatorer er følgende: fuldstændighed, nøjagtighed, aktualitet, entydighed og kohærens.

7.   eu-LISA gennemfører datakvalitetsstandarderne for hver indikator i henhold til de i artikel 5 fastlagte procedurer.

8.   Ved hjælp af datarensnings- og problempåvisningsmekanismerne foretages der regelmæssig kontrol af gyldigheden og overholdelsen af datakvalitetskravene for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, i overensstemmelse med afsnit 4 i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 4

Automatiske mekanismer til datakvalitetskontrol af indlæste og lagrede oplysninger

1.   For at forbedre datakvaliteten etableres der automatiske datakvalitetskontrolmekanismer til understøttelse af indlæsning og lagring af oplysninger, der opfylder datakvalitetskravene i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818. Oplysningerne indlæses og lagres i overensstemmelse med de gældende regler for datakvalitet i nævnte EU-informationssystemer eller interoperabilitetskomponenter.

2.   Med henblik på de behørigt bemyndigede medarbejderes indlæsning af oplysningerne i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, kontrolleres de fælles kvalitetsindikatorer, der er omhandlet i afsnit 2 i bilaget til nærværende forordning, via de automatiske kvalitetskontrolmekanismer.

3.   Datakvalitetskontrolmekanismer skal gøre det muligt at anvende blokerende og ikkeblokerende regler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, vedrørende datakvaliteten i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

Artikel 5

Procedurer for datakvalitetskontrolindikatorer, -standarder og -mekanismer

1.   eu-LISA er ansvarlig for at sikre, at datakvalitetsreglerne er hensigtsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål for de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

2.   eu-LISA er også ansvarlig for at gennemføre minimumskvalitetsstandarderne for lagring af biometriske oplysninger i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

3.   Med henblik på nærværende artikels stk. 1 og 2 tager eu-LISA hensyn til de særlige behov i hvert af de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818, og bistås og rådgives af de eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne, der bruger nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

4.   Følgende kontrolprocedurer finder anvendelse:

(a)

eu-LISA gennemfører datakvalitetsstandarderne for hver datakvalitetsindikator i henhold til afsnit 2 i bilaget til nærværende forordning.

(b)

Standarderne tildeles værdier særskilt for hver enkelt af de datakvalitetsindikatorer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6. For hver enkelt indikator kan standarderne tildeles forskellige værdier afhængigt af datakategorien.

(c)

Når det er påkrævet, og efter udstedelsen af de regelmæssige datakvalitetsrapporter i overensstemmelse med artikel 6, vurderer eu-LISA værdiernes og standardernes hensigtsmæssighed og ændrer dem, i det omfang de ikke længere er hensigtsmæssige.

(d)

Når det er påkrævet, og efter udstedelsen af de regelmæssige datakvalitetsrapporter i overensstemmelse med artikel 6, vurderer eu-LISA hensigtsmæssigheden af de datakvalitetskontrolmekanismer, der gør det muligt at anvende blokerende og ikkeblokerende regler, og ændrer dem i det relevante omfang.

(e)

Med henblik på at ændre datakvalitetsstandarder og værdierne af disse samt træffe beslutninger om datakvalitetskontrolmekanismerne i henhold til dette stykkes litra c) og d) hører eu-LISA den rådgivende gruppe for hvert af de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

5.   Med henblik på at ændre datakvalitetsstandarder og værdierne af disse samt træffe beslutninger om datakvalitetskontrolmekanismerne tager eu-LISA udgangspunkt i vurderingen af den måde, datakvalitetskontrolmekanismerne fungerer på.

Artikel 6

Rapporter om automatiske datakvalitetskontrolmekanismer og -procedurer og fælles datakvalitetsindikatorer i henhold til artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818

1.   Det centrale register for rapportering og statistik udarbejder de rapporter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818, i henhold til artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818 og de regler, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2222.

2.   Rapporterne må ikke indeholde personoplysninger og skal indeholde mindst følgende informationsparametre om datakvaliteten, som er udledt ved hjælp af et til formålet udviklet værktøj eller sæt af værktøjer:

(a)

for alfanumeriske og biometriske oplysninger, der er vurderet ud fra blokerende og ikkeblokerende regler, opfyldelse af følgende datakvalitetsindikatorer:

(1)

fuldstændighed (%)

(2)

nøjagtighed (%)

(3)

entydighed (%)

(4)

aktualitet (%)

(5)

datakohærens (%)

(b)

ansøgningsmappernes fuldstændighed (%)

(c)

kvalificering af dataene som "god kvalitet" (%)

(d)

kvalificering af dataene som "lav kvalitet" (%)

(e)

resultaterne af datarensningsmekanismen

(f)

resultaterne af problempåvisningsmekanismen

(g)

datafelter, som forårsager hyppige kvalitetsproblemer

(h)

de ti hyppigst forekommende problemer for hver af de i litra a)-g) omhandlede kategorier

(i)

de medlemsstater, der er berørt af de ti hyppigst forekommende kvalitetsproblemer.

3.   eu-LISA udvikler en central overvågningskapacitet for datakvalitet og for ugentlig udarbejdelse af de i nærværende artikel omhandlede rapporter.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(3)  Kommissionens delegerede forordning 2021/2222 af 30. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 for så vidt angår detaljerede regler om driften af det centrale register for rapportering og statistik. (Se side 1 i denne EUT).

(4)  Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(6)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(7)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(8)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(9)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(10)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


BILAG

AFSNIT 1

Automatisk mekanisme til datakvalitetskontrol af oplysninger, der skal indlæses

Oplysninger, der er indlæst i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne, vil blive underlagt automatiske mekanismer til datakvalitetskontrol på grundlag af blokerende og ikkeblokerende regler som defineret i artikel 2. Der er tale om de regler, der er fastsat i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne, og som afgør, om indlæsning og lagring af inputdata skal tillades eller afvises. De blokerende og ikkeblokerende regler er fastsat på grundlag af følgende parametre: længde, format, type, overensstemmelse med kvalitetsstandarder, semantik, gentagelse og syntaks.

AFSNIT 2

Generelle betragtninger om de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarder for oplysninger, der skal indlæses

De inputdata, der er genstand for kvalitetskontrolprocessen, vurderes ud fra de datakvalitetsregler, der er fastsat i de enkelte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, jf. afsnit 1. Hvis de regler, der finder anvendelse på inputdataene, ikke forhindrer indlæsning og lagring, skal datakvalitetskontrolmekanismerne måle inputdataenes kvalitet på grundlag af de gældende datakvalitetsindikatorer.

Datakvalitetskontrolmekanismerne skal måle inputdataenes kvalitet i henhold til alle relevante indikatorer. I datakvalitetskontrolmekanismerne skal der tages højde for en vægtningskoefficient til beregning af, hvor meget hver enkelt indikator indvirker på inputdataenes samlede kvalitet.

Med henblik herpå tilpasses datakvalitetskontrolmekanismerne, så de finder anvendelse på en enkelt indsamling af data i en optegnelse eller på en database.

Efter at vægtningskoefficienten er blevet anvendt på inputdataene, genererer datakvalitetskontrolmekanismerne en inputdataprofil, der indeholder resultaterne af anvendelsen af indikatorstandarderne, f.eks. numeriske værdier til evaluering af inputdataenes kvalitet i forhold til hver indikator.

Tabel 1 indeholder en liste over minimumssættet af datakvalitetsindikatorer, f.eks. indikatorer, der altid skal anvendes på inputdata, i overensstemmelse med de gældende regler for de enkelte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter. Indikatorerne er følgende: fuldstændighed, nøjagtighed, kohærens, aktualitet og entydighed.

Tabel 1

Liste over minimumssættet af datakvalitetsindikatorer

Indikator

Beskrivelse

Primært anvendelsesområde

Måleenhed

Fuldstændighed

Angiver, i hvor høj grad inputdataene viser værdier for alle forventede kendetegn og tilknyttede krav i en specifik anvendelsessammenhæng. Måler, om alle de obligatoriske oplysninger er indeholdt, og om opførelser på databasens lister (eller sektorlister) opfylder de fastsatte krav.

Obligatoriske datafelter (alfanumeriske og biometriske)

Dataenes grad af fuldstændighed: forholdet mellem antal tilvejebragte dataceller og antal krævede dataceller

Nøjagtighed

Angiver, i hvor høj grad inputdataene er udtryk for, hvor tæt skønnene ligger på de ubekendte faktiske værdier. Det kan gælde enten for oplysninger vedrørende en enkelt enhed eller for lignende oplysninger vedrørende sammenlignelige enheder eller begge dele.

Alfanumeriske og biometriske oplysninger

Stikprøvefejlprocent, bortfaldsprocent for enheder, bortfaldsprocent for elementer, dataregistreringsfejlprocent osv.

Kohærens

Angiver, i hvor høj grad inputdataene udviser ikkemodstridende kendetegn og er kohærente med andre data i en specifik anvendelsessammenhæng. Måler, i hvor høj grad et datasæt opfylder de fastsatte forretningsregler, der finder anvendelse på alle dataene i sættet, dvs. at der ikke er konflikt mellem indholdet af dataene. Det kan gælde enten for oplysninger vedrørende en enkelt enhed eller for lignende oplysninger vedrørende sammenlignelige enheder eller begge dele.

Alfanumeriske oplysninger

Procent

Aktualitet

Angiver, i hvor høj grad inputdataene tilvejebringes inden en forud fastsat dato eller inden for en forud fastsat tidsramme, der betinger gyldigheden af dataene eller den sammenhæng, hvori de anvendes. Måler, hvor ajourførte dataene er, og hvorvidt de krævede data kan tilvejebringes inden for den krævede tidsramme.

Alfanumeriske og biometriske oplysninger

Tidsforskydning — endelig: antal dage fra den sidste dag i referenceperioden til den dag, hvor inputdataene tilvejebringes

Entydighed

Angiver, i hvor høj grad inputdataene ikke forekommer flere gange i samme EU-informationssystem eller interoperabilitetskomponent.

Obligatoriske datafelter (alfanumeriske og biometriske)

Procentvis andel af dataenheder, der ikke forekommer flere gange

Nøjagtighedsindikatoren for biometriske oplysninger omfatter også opløsningen. Opløsningen måler, i hvor høj grad inputdataene indeholder den krævede mængde punkter eller pixels pr. længdeenhed. Enhed til visning af pixel på skærmen: PI-enhed til printning, DPI til brug for outputsystemer. Anvendte bits per pixel (farveinterval f.eks.: 16 farver for 4 bits, 256 for 8 bits, 65 000 for 16 bits, 16,5 mio. for 24 bits).

AFSNIT 3

Klassificering af datakvaliteten

Efter fastlæggelsen af den i afsnit 2 omhandlede inputdataprofil klassificeres inputdataene på grundlag af deres datakvalitet. Der skal anvendes følgende klassificering af datakvaliteten:

(a)

"god kvalitet", som angiver, at inputdataprofilen udviser den nødvendige overensstemmelse med den pågældende datakvalitetsindikator

(b)

"lav kvalitet", som angiver, at inputdataprofilen i tilfælde af en ikkeblokerende regel ikke udviser den nødvendige overensstemmelse med de pågældende datakvalitetsindikatorer

(c)

"afvist", som angiver, at inputdataprofilen i tilfælde af en blokerende regel ikke udviser den nødvendige overensstemmelse med de pågældende datakvalitetsindikatorer.

Hvis inputdataene klassificeres som "god kvalitet", skal dataene lagres i systemet eller komponenten uden nogen advarsel vedrørende datakvaliteten.

Hvis inputdataene klassificeres som "lav kvalitet", skal dataene lagres i systemet eller komponenten med en advarsel vedrørende datakvaliteten. En advarsel skal indikere, at inputdataene skal korrigeres, samt årsagen til, at inputdataene ikke udviser den nødvendige overensstemmelse med de pågældende datakvalitetsindikatorer. Hvis det er muligt, skal advarslen angive det eller de datafelt(er) eller dataindhold eller begge dele, hvor der er problemer med datakvaliteten, samt forslag til de ændringer, der er nødvendige, for at inputdataene kan klassificeres som "god kvalitet".

AFSNIT 4

Overvågning af datakvaliteten

Med henblik på artikel 3, stk. 8 anvendes der to typer mekanismer:

(a)

Datarensningsmekanismer. Disse mekanismer skal anvendes til at foretage kontroller med henblik på at identificere oplysninger, for hvilke den resterende lagringsperiode er kortere, end hvad der er fastsat i gældende lovgivning om det relevante EU-informationssystem eller den relevante interoperabilitetskomponent. Datarensningsmekanismer skal tjene til at underrette medlemsstaten om den planlagte sletning af oplysningerne og give medlemsstaten mulighed for om nødvendigt at træffe passende foranstaltninger.

(b)

Problempåvisningsmekanismer. Disse mekanismer skal anvendes til at foretage kontroller med henblik på at identificere de oplysninger, der ikke længere opfylder en eller flere af de datakvalitetsregler eller -standarder, der knytter sig til datakvalitetsindikatorerne. Sådanne kontroller kan resultere i en advarsel eller anmærkning til medlemsstatens ansvarlige myndighed med angivelse af årsagen til, at oplysningerne ikke længere opfylder en eller flere datakvalitetsregler eller -standarder. Hvis det er muligt, skal advarslen indeholde forslag til de ændringer, der er nødvendige, for at inputdataene kan opfylde de nye regler eller standarder. Anvendelsen af en sådan kontrol må under ingen omstændigheder medføre automatisk sletning af oplysninger, der er lagret i EU-informationssystemerne eller interoperabilitetskomponenterne. Problempåvisningsmekanismerne må ikke finde anvendelse på nye oplysninger, der indlæses i et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent, mens problempåvisningsmekanismerne er i brug.

eu-LISA kan efter revisionen af datakvalitetsreglerne eller -standarderne beslutte, at problempåvisningsmekanismerne skal anvendes ad hoc i EU-informationssystemet og interoperabilitetskomponenterne.

eu-LISA kan høre den rådgivende gruppe for et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent om, hvorvidt problempåvisningsmekanismerne skal anvendes ad hoc i det pågældende EU-informationssystem eller den pågældende interoperabilitetskomponent i det for det pågældende system eller den pågældende komponent nødvendige omfang.


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2225

af 21. september 2021

om fastsættelse af de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger i henhold til artikel 37, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (1), særlig artikel 37, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 (2) en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(2)

Det er med henblik på at forbedre datakvaliteten og harmonisere kvalitetskravene nødvendigt at fastsætte de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol, de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger, som er indlæst og lagret i de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister.

(3)

Disse foranstaltninger bør gennemføres og vurderes af Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) under hensyntagen til de særlige bestemmelser, der er fastsat for hvert EU-informationssystem og hver interoperabilitetskomponent. eu-LISA bør i udførelsen af disse opgaver rådgives af de eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne, der bruger nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

(4)

Mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol bør fastslå, om inputdataene opfylder de blokerende og ikkeblokerende regler, der finder anvendelse på de underliggende EU-informationssystemer, den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister. eu-LISA bør være ansvarlig for at sikre, at datakvalitetsreglerne fortsat er hensigtsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål for EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne.

(5)

For hver kvalitetskontrolindikator bør eu-LISA fastslå og vurdere hensigtsmæssigheden af den minimumskvalitetsstandard, der er nødvendig for at lagre dataene i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne. Datakvalitetsstandarderne bør gøre det muligt at finde tilsyneladende forkerte eller inkonsekvente data automatisk, så den oprindelige medlemsstat er i stand til at verificere dataene og eventuelt træffe de fornødne afhjælpende foranstaltninger.

(6)

Datarensnings- og problempåvisningsmekanismerne bør etableres med henblik på regelmæssigt at kontrollere gyldigheden og overholdelsen af datakvalitetsstandarderne for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i de underliggende EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

(7)

eu-LISA bør sikre en central overvågningskapacitet for datakvalitet og for regelmæssig udarbejdelse af rapporter om datakvaliteten til medlemsstaterne. Det centrale register for rapportering og statistik udarbejder disse rapporter i henhold til artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817 og de regler, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2223 (3).

(8)

Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(9)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (4). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (6).

(11)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(13)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(14)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11) og afgav udtalelse den 30. april 2021.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Interoperabilitetsudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde og genstand

1.   Ved nærværende forordning fastsættes de nærmere detaljer om de automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol af de oplysninger, som er lagret i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

2.   Ved nærværende forordning fastsættes også de nærmere detaljer om de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarderne for lagring af oplysninger, navnlig vedrørende biometriske oplysninger, i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

3.   De i stk. 2 og 3 omhandlede foranstaltninger berører ikke eventuelle særlige bestemmelser om datakvalitet vedrørende EU-informationssystemer, der er fastsat i EU-retten.

4.   Nærværende forordning finder anvendelse på de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»inputdata«: oplysninger, der er underlagt datakvalitetskontrol med henblik på at blive lagret i et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent, jf. artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817

b)

»datarensningsmekanisme«: en mekanisme, ved hjælp af hvilken der foretages kontroller med henblik på at sikre den planlagte sletning af oplysninger, der er lagret i et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent, i overensstemmelse med EU-retten

c)

»problempåvisningsmekanisme«: en mekanisme, ved hjælp af hvilken der foretages kontroller med henblik på at identificere de oplysninger, der ikke opfylder datakvalitetsreglerne eller -standarderne

d)

»blokerende regler«: regler eller sæt af regler til kontrol af, i hvor høj grad inputdata opfylder de fastlagte datakrav, der betinger lagringen eller anvendelsen af dataene eller begge dele. De omfatter også de gældende datakvalitetsregler for hvert EU-informationssystem, som skal overholdes, før oplysninger kan indlæses i systemet. Inputdata, der ikke opfylder en blokerende regel, vil blive afvist fra at blive indlæst og lagret i EU-informationssystemet og interoperabilitetskomponenten

e)

»ikkeblokerende regler«: regler eller sæt af regler til kontrol af, i hvor høj grad inputdata opfylder de fastlagte datakrav, der betinger deres relevans eller optimale anvendelse eller begge dele. Ikkeblokerende regler må ikke forhindre indlæsning og lagring af inputdata, der ikke opfylder kravene. De omfatter også de gældende datakvalitetsregler for hvert EU-informationssystem, som bør overholdes, før oplysninger kan indlæses i systemet. Inputdata, der ikke opfylder en ikkeblokerende regel, indlæses i EU-informationssystemet eller interoperabilitetskomponenten med en påtegning, anmærkning eller advarsel om, at der er problemer med datakvaliteten.

Artikel 3

Automatiske mekanismer til og procedurer for datakvalitetskontrol

1.   Der foretages automatisk kvalitetskontrol af de oplysninger, som er indlæst og lagret i den fælles biometriske matchtjeneste og det fælles identitetsregister, i overensstemmelse med de i artikel 4 fastlagte regler.

2.   Der foretages automatisk kvalitetskontrol af de oplysninger, som er indlæst og lagret i de EU-informationssystemer, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, i overensstemmelse med de gældende regler for datakvalitetskontrolmekanismer i nævnte systemer.

3.   Datakvalitetskontrolmekanismerne udløses i overensstemmelse med de gældende regler for datakvalitet i nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

4.   For at kunne fastslå, om inputdata opfylder de blokerende eller ikkeblokerende regler, der finder anvendelse på dem, skal de i stk. 3 omhandlede datakvalitetskontrolmekanismer være i overensstemmelse med afsnit 1 i bilaget til nærværende forordning.

5.   Hvis inputdataene skal indlæses i de EU-informationssystemer eller interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, vurderes det ved hjælp af datakvalitetskontrolmekanismerne på grundlag af datakvalitetsstandarden for hver indikator, hvor godt oplysningerne opfylder hver enkelt datakvalitetsindikator. Som følge af denne vurdering klassificeres datakvaliteten af inputdataene ved hjælp af datakvalitetskontrolmekanismerne i henhold til den proces, der er fastlagt i punkt 2 og 3 i bilaget til nærværende forordning.

6.   De fælles datakvalitetsindikatorer er følgende: fuldstændighed, nøjagtighed, aktualitet, entydighed og kohærens.

7.   eu-LISA gennemfører datakvalitetsstandarderne for hver indikator i henhold til de i artikel 5 fastlagte procedurer.

8.   Ved hjælp af datarensnings- og problempåvisningsmekanismerne foretages der regelmæssig kontrol af gyldigheden og overholdelsen af datakvalitetskravene for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, i overensstemmelse med afsnit 4 i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 4

Automatiske mekanismer til datakvalitetskontrol af indlæste og lagrede oplysninger

1.   For at forbedre datakvaliteten etableres der automatiske datakvalitetskontrolmekanismer til understøttelse af indlæsning og lagring af oplysninger, der opfylder datakvalitetskravene i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817. Oplysningerne indlæses og lagres i overensstemmelse med de gældende regler for datakvalitet i nævnte EU-informationssystemer eller interoperabilitetskomponenter.

2.   Med henblik på de behørigt bemyndigede medarbejderes indlæsning af oplysningerne i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, kontrolleres de fælles kvalitetsindikatorer, der er omhandlet i afsnit 2 i bilaget til nærværende forordning, via de automatiske kvalitetskontrolmekanismer.

3.   Datakvalitetskontrolmekanismer skal gøre det muligt at anvende blokerende og ikkeblokerende regler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, vedrørende datakvaliteten i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, som er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

Artikel 5

Procedurer for datakvalitetskontrolindikatorer, -standarder og -mekanismer

1.   eu-LISA er ansvarlig for at sikre, at datakvalitetsreglerne er hensigtsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål for de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

2.   eu-LISA er også ansvarlig for at gennemføre minimumskvalitetsstandarderne for lagring af biometriske oplysninger i de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

3.   Med henblik på nærværende artikels stk. 1 og 2 tager eu-LISA hensyn til de særlige behov i hvert af de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817, og bistås og rådgives af de eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturerne, der bruger nævnte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter.

4.   Følgende kontrolprocedurer finder anvendelse:

a)

eu-LISA gennemfører datakvalitetsstandarderne for hver datakvalitetsindikator i henhold til afsnit 2 i bilaget til nærværende forordning.

b)

Standarderne tildeles værdier særskilt for hver enkelt af de datakvalitetsindikatorer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6. For hver enkelt indikator kan standarderne tildeles forskellige værdier afhængigt af datakategorien.

c)

Når det er påkrævet, og efter udstedelsen af de regelmæssige datakvalitetsrapporter i overensstemmelse med artikel 6, vurderer eu-LISA værdiernes og standardernes hensigtsmæssighed og ændrer dem, i det omfang de ikke længere er hensigtsmæssige.

d)

Når det er påkrævet, og efter udstedelsen af de regelmæssige datakvalitetsrapporter i overensstemmelse med artikel 6, vurderer eu-LISA hensigtsmæssigheden af de datakvalitetskontrolmekanismer, der gør det muligt at anvende blokerende og ikkeblokerende regler, og ændrer dem i det relevante omfang.

e)

Med henblik på at ændre datakvalitetsstandarder og værdierne af disse samt træffe beslutninger om datakvalitetskontrolmekanismerne i henhold til dette stykkes litra c) og d) hører eu-LISA den rådgivende gruppe for hvert af de EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

5.   Med henblik på at ændre datakvalitetsstandarder og værdierne af disse samt træffe beslutninger om datakvalitetskontrolmekanismerne tager eu-LISA udgangspunkt i vurderingen af den måde, datakvalitetskontrolmekanismerne fungerer på.

Artikel 6

Rapporter om automatiske datakvalitetskontrolmekanismer og -procedurer og fælles datakvalitetsindikatorer i henhold til artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817

1.   Det centrale register for rapportering og statistik udarbejder de rapporter, der er omhandlet i artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817, i henhold til artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817 og de regler, der er fastlagt i delegeret forordning 2021/2223.

2.   Rapporterne må ikke indeholde personoplysninger og skal indeholde mindst følgende informationsparametre om datakvaliteten, som er udledt ved hjælp af et til formålet udviklet værktøj eller sæt af værktøjer:

a)

for alfanumeriske og biometriske oplysninger, der er vurderet ud fra blokerende og ikkeblokerende regler, opfyldelse af følgende datakvalitetsindikatorer:

1)

fuldstændighed (%)

2)

nøjagtighed (%)

3)

entydighed (%)

4)

aktualitet (%)

5)

datakohærens (%)

b)

ansøgningsmappernes fuldstændighed (%)

c)

kvalificering af dataene som »god kvalitet« (%)

d)

kvalificering af dataene som »lav kvalitet« (%)

e)

resultaterne af datarensningsmekanismen

f)

resultaterne af problempåvisningsmekanismen

g)

datafelter, som forårsager hyppige kvalitetsproblemer

h)

de ti hyppigst forekommende problemer for hver af de i litra a)-g) omhandlede kategorier

i)

de medlemsstater, der er berørt af de ti hyppigst forekommende kvalitetsproblemer.

3.   eu-LISA udvikler en central overvågningskapacitet for datakvalitet og for ugentlig udarbejdelse af de i nærværende artikel omhandlede rapporter.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(3)  Kommissionens delegerede forordning 2021/2223 af 30. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 for så vidt angår detaljerede regler om driften af det centrale register for rapportering og statistik (se side 7 i denne EUT).

(4)  Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(6)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(7)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(8)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(9)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(10)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


BILAG

AFSNIT 1

Automatisk mekanisme til datakvalitetskontrol af oplysninger, der skal indlæses

Oplysninger, der er indlæst i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne, vil blive underlagt automatiske mekanismer til datakvalitetskontrol på grundlag af blokerende og ikkeblokerende regler som defineret i artikel 2. Der er tale om de regler, der er fastsat i EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne, og som afgør, om indlæsning og lagring af inputdata skal tillades eller afvises. De blokerende og ikkeblokerende regler er fastsat på grundlag af følgende parametre: længde, format, type, overensstemmelse med kvalitetsstandarder, semantik, gentagelse og syntaks.

AFSNIT 2

Generelle betragtninger om de fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarder for oplysninger, der skal indlæses

De inputdata, der er genstand for kvalitetskontrolprocessen, vurderes ud fra de datakvalitetsregler, der er fastsat i de enkelte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter, jf. afsnit 1. Hvis de regler, der finder anvendelse på inputdataene, ikke forhindrer indlæsning og lagring, skal datakvalitetskontrolmekanismerne måle inputdataenes kvalitet på grundlag af de gældende datakvalitetsindikatorer.

Datakvalitetskontrolmekanismerne skal måle inputdataenes kvalitet i henhold til alle relevante indikatorer. I datakvalitetskontrolmekanismerne skal der tages højde for en vægtningskoefficient til beregning af, hvor meget hver enkelt indikator indvirker på inputdataenes samlede kvalitet.

Med henblik herpå tilpasses datakvalitetskontrolmekanismerne, så de finder anvendelse på en enkelt indsamling af data i en optegnelse eller på en database.

Efter at vægtningskoefficienten er blevet anvendt på inputdataene, genererer datakvalitetskontrolmekanismerne en inputdataprofil, der indeholder resultaterne af anvendelsen af indikatorstandarderne, f.eks. numeriske værdier til evaluering af inputdataenes kvalitet i forhold til hver indikator.

Tabel 1 indeholder en liste over minimumssættet af datakvalitetsindikatorer, f.eks. indikatorer, der altid skal anvendes på inputdata, i overensstemmelse med de gældende regler for de enkelte EU-informationssystemer og interoperabilitetskomponenter. Indikatorerne er følgende: fuldstændighed, nøjagtighed, kohærens, aktualitet og entydighed.

Tabel 1

Liste over minimumssættet af datakvalitetsindikatorer

Indikator

Beskrivelse

Primært anvendelsesområde

Måleenhed

Fuldstændighed

Angiver, i hvor høj grad inputdataene viser værdier for alle forventede kendetegn og tilknyttede krav i en specifik anvendelsessammenhæng. Måler, om alle de obligatoriske oplysninger er indeholdt, og om opførelser på databasens lister (eller sektorlister) opfylder de fastsatte krav.

Obligatoriske datafelter (alfanumeriske og biometriske)

Dataenes grad af fuldstændighed: forholdet mellem antal tilvejebragte dataceller og antal krævede dataceller

Nøjagtighed

Angiver, i hvor høj grad inputdataene er udtryk for, hvor tæt skønnene ligger på de ubekendte faktiske værdier. Det kan gælde enten for oplysninger vedrørende en enkelt enhed eller for lignende oplysninger vedrørende sammenlignelige enheder eller begge dele.

Alfanumeriske og biometriske oplysninger

Stikprøvefejlprocent, bortfaldsprocent for enheder, bortfaldsprocent for elementer, dataregistreringsfejlprocent osv.

Kohærens

Angiver, i hvor høj grad inputdataene udviser ikkemodstridende kendetegn og er kohærente med andre data i en specifik anvendelsessammenhæng. Måler, i hvor høj grad et datasæt opfylder de fastsatte forretningsregler, der finder anvendelse på alle dataene i sættet, dvs. at der ikke er konflikt mellem indholdet af dataene. Det kan gælde enten for oplysninger vedrørende en enkelt enhed eller for lignende oplysninger vedrørende sammenlignelige enheder eller begge dele.

Alfanumeriske oplysninger

Procent

Aktualitet

Angiver, i hvor høj grad inputdataene tilvejebringes inden en forud fastsat dato eller inden for en forud fastsat tidsramme, der betinger gyldigheden af dataene eller den sammenhæng, hvori de anvendes. Måler, hvor ajourførte dataene er, og hvorvidt de krævede data kan tilvejebringes inden for den krævede tidsramme.

Alfanumeriske og biometriske oplysninger

Tidsforskydning — endelig: antal dage fra den sidste dag i referenceperioden til den dag, hvor inputdataene tilvejebringes

Entydighed

Angiver, i hvor høj grad inputdataene ikke forekommer flere gange i samme EU-informationssystem eller interoperabilitetskomponent.

Obligatoriske datafelter (alfanumeriske og biometriske)

Procentvis andel af dataenheder, der ikke forekommer flere gange

Nøjagtighedsindikatoren for biometriske oplysninger omfatter også opløsningen. Opløsningen måler, i hvor høj grad inputdataene indeholder den krævede mængde punkter eller pixels pr. længdeenhed. Enhed til visning af pixel på skærmen: PI-enhed til printning, DPI til brug for outputsystemer. Anvendte bits per pixel (farveinterval f.eks.: 16 farver 4 bits, 256 farver 8 bits, 65 000 farver 16 bits, 16,5 mio. farver 24 bits).

AFSNIT 3

Klassificering af datakvaliteten

Efter fastlæggelsen af den i afsnit 2 omhandlede inputdataprofil klassificeres inputdataene på grundlag af deres datakvalitet. Der skal anvendes følgende klassificering af datakvaliteten:

a)

»god kvalitet«, som angiver, at inputdataprofilen udviser den nødvendige overensstemmelse med den pågældende datakvalitetsindikator

b)

»lav kvalitet«, som angiver, at inputdataprofilen i tilfælde af en ikkeblokerende regel ikke udviser den nødvendige overensstemmelse med de pågældende datakvalitetsindikatorer

c)

»afvist«, som angiver, at inputdataprofilen i tilfælde af en blokerende regel ikke udviser den nødvendige overensstemmelse med de pågældende datakvalitetsindikatorer.

Hvis inputdataene klassificeres som »god kvalitet«, skal dataene lagres i systemet eller komponenten uden nogen advarsel vedrørende datakvaliteten.

Hvis inputdataene klassificeres som »lav kvalitet«, skal dataene lagres i systemet eller komponenten med en advarsel vedrørende datakvaliteten. En advarsel skal indikere, at inputdataene skal korrigeres, samt årsagen til, at inputdataene ikke udviser den nødvendige overensstemmelse med de pågældende datakvalitetsindikatorer. Hvis det er muligt, skal advarslen angive det eller de datafelt(er) eller dataindhold eller begge dele, hvor der er problemer med datakvaliteten, samt forslag til de ændringer, der er nødvendige, for at inputdataene kan klassificeres som »god kvalitet«.

AFSNIT 4

Overvågning af datakvaliteten

Med henblik på artikel 3, stk. 8 anvendes der to typer mekanismer:

a)

Datarensningsmekanismer. Disse mekanismer skal anvendes til at foretage kontroller med henblik på at identificere oplysninger, for hvilke den resterende lagringsperiode er kortere, end hvad der er fastsat i gældende lovgivning om det relevante EU-informationssystem eller den relevante interoperabilitetskomponent. Datarensningsmekanismer skal tjene til at underrette medlemsstaten om den planlagte sletning af oplysningerne og give medlemsstaten mulighed for om nødvendigt at træffe passende foranstaltninger.

b)

Problempåvisningsmekanismer. Disse mekanismer skal anvendes til at foretage kontroller med henblik på at identificere de oplysninger, der ikke længere opfylder en eller flere af de datakvalitetsregler eller -standarder, der knytter sig til datakvalitetsindikatorerne. Sådanne kontroller kan resultere i en advarsel eller anmærkning til medlemsstatens ansvarlige myndighed med angivelse af årsagen til, at oplysningerne ikke længere opfylder en eller flere datakvalitetsregler eller -standarder. Hvis det er muligt, skal advarslen indeholde forslag til de ændringer, der er nødvendige, for at inputdataene kan opfylde de nye regler eller standarder. Anvendelsen af en sådan kontrol må under ingen omstændigheder medføre automatisk sletning af oplysninger, der er lagret i EU-informationssystemerne eller interoperabilitetskomponenterne. Problempåvisningsmekanismerne må ikke finde anvendelse på nye oplysninger, der indlæses i et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent, mens problempåvisningsmekanismerne er i brug.

eu-LISA kan efter revisionen af datakvalitetsreglerne eller -standarderne beslutte, at problempåvisningsmekanismerne skal anvendes ad hoc i EU-informationssystemet og interoperabilitetskomponenterne.

eu-LISA kan høre den rådgivende gruppe for et EU-informationssystem eller en interoperabilitetskomponent om, hvorvidt problempåvisningsmekanismerne skal anvendes ad hoc i det pågældende EU-informationssystem eller den pågældende interoperabilitetskomponent i det for det pågældende system eller den pågældende komponent nødvendige omfang.


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2226

af 14. december 2021

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 for så vidt angår elektroniske brugsanvisninger til medicinsk udstyr

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For visse former for medicinsk udstyr kan det være en fordel at brugsanvisningen foreligger i elektronisk form i stedet for i papirform. Det kan mindske miljøbelastningen og reducere omkostningerne inden for medikoindustrien, mens sikkerhedsniveauet opretholdes eller forbedres.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 207/2012 (2) blev det fastsat, på hvilke betingelser brugsanvisninger til medicinsk udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 90/385/EØF (3) og Rådets direktiv 93/42/EØF (4) kunne stilles til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform. Begge rådsdirektiver er blevet ophævet og erstattet af forordning (EU) 2017/745. Bestemmelserne om elektroniske brugsanvisninger bør derfor tilpasses de nye krav i forordning (EU) 2017/745 og den teknologiske udvikling på området.

(3)

Muligheden for at stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform bør begrænses til visse former for medicinsk udstyr og tilbehør, der er beregnet til at blive anvendt under særlige betingelser. Af hensyn til sikkerheden og effektiviteten bør brugere altid have mulighed for at få udleveret disse brugsanvisninger i papirform, hvis de ønsker det.

(4)

For at mindske de potentielle risici mest muligt bør fabrikanten foretage en særlig risikovurdering af, om det er hensigtsmæssigt at stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform.

(5)

For at sikre ubetinget adgang til brugsanvisninger i elektronisk form og for at fremme kommunikationen af opdateringer bør disse brugsanvisninger være tilgængelige på fabrikantens websted på et eller flere af Unionens officielle sprog fastsat af den medlemsstat, hvor udstyret gøres tilgængeligt for brugeren eller patienten.

(6)

Af hensyn til sikkerhed og konsistens bør brugsanvisninger i elektronisk form, som stilles til rådighed i tillæg til brugsanvisninger i papirform, omfattes af denne forordning for så vidt angår begrænsede krav til deres indhold og websteder.

(7)

Muligheden for at stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form bør ikke berøre forpligtelser vedrørende levering af implantatkort i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2017/745.

(8)

Da fabrikanter og bemyndigede organer bør sikre beskyttelsen af fysiske personers ret til privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger, bør websteder med brugsanvisninger til medicinsk udstyr opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (5).

(9)

For at sikre, at bestemmelserne om elektroniske brugsanvisninger tilpasses til de nye krav i forordning (EU) 2017/745, bør forordning (EU) nr. 207/2012 derfor ophæves. Den bør dog fortsat finde anvendelse på udstyr, der bringes i omsætning eller ibrugtages i den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 120, stk. 3, i forordning (EU) 2017/745.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Medicinsk Udstyr —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ved denne forordning fastsættes det, på hvilke betingelser fabrikanter kan stille oplysninger i brugsanvisninger som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2017/745 og nærmere beskrevet i kapitel III, punkt 23.4, i bilag I til forordning (EU) 2017/745 til rådighed i elektronisk form, jf. kapitel III, punkt 23.1, litra f), i bilag I til forordning (EU) 2017/745.

Der fastsættes også visse krav vedrørende indhold af og websteder til brugsanvisninger, der stilles til rådighed i elektronisk form i tillæg til brugsanvisninger i papirform.

Denne forordning omfatter ikke produkter, der er opført i bilag XVI til forordning (EU) 2017/745.

Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

1)

»brugsanvisning i elektronisk form«: brugsanvisning, som vises i elektronisk form af udstyret, eller som findes på et bærbart elektronisk lagringsmedie, som leveres af fabrikanten sammen med udstyret, eller stilles til rådighed via software eller et websted

2)

»erhvervsmæssige brugere«: personer, der bruger det medicinske udstyr som led i deres arbejde og i forbindelse med erhvervsmæssig sundhedspleje

3)

»fastinstalleret medicinsk udstyr«: udstyr og tilbehør dertil, der er beregnet til at blive installeret, fastgjort eller på anden vis sikret på et bestemt sted i en sundhedsinstitution, således at det ikke kan flyttes fra dette sted eller løsgøres uden anvendelse af værktøj eller instrumenter, og som ikke er specifikt beregnet til at blive anvendt i en mobil sundhedsinstitution.

Artikel 3

1.   Fabrikanter kan stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform, hvis brugsanvisningerne vedrører følgende udstyr:

a)

implantabelt og aktivt, implantabelt medicinsk udstyr og tilbehør hertil, der er omfattet af forordning (EU) 2017/745

b)

fastinstalleret medicinsk udstyr og tilbehør hertil, der er omfattet af forordning (EU) 2017/745

c)

medicinsk udstyr og tilbehør dertil, der er omfattet af forordning (EU) 2017/745 og er forsynet med et indbygget system til visuel visning af brugsanvisningen.

2.   Med hensyn til det udstyr, der er nævnt i stk. 1, kan fabrikanter stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

udstyret og tilbehøret er udelukkende beregnet til at blive anvendt af erhvervsmæssige brugere og

b)

andre personers anvendelse af udstyret kan ikke med rimelighed forudses.

3.   For software, der er omfattet af forordning (EU) 2017/745, kan fabrikanter stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form ved hjælp af selve softwaren i stedet for i papirform.

Artikel 4

1.   Fabrikanter af det i artikel 3, stk. 1 og 3, nævnte udstyr, som stiller brugsanvisninger til rådighed for brugere i elektronisk form i stedet for i papirform, foretager en dokumenteret risikovurdering, som mindst omfatter følgende:

a)

den tilsigtede brugers viden og erfaring navnlig med hensyn til udstyrets anvendelse og brugerbehov

b)

karakteristika ved det miljø, som udstyret skal anvendes i

c)

den tilsigtede brugers viden om og erfaring med den hardware og software, der er nødvendig for at vise brugsanvisningen i elektronisk form.

d)

brugerens adgang til de elektroniske ressourcer, som med rimelighed kan forudses at være nødvendige på anvendelsestidspunktet

e)

effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at elektroniske data og elektronisk indhold ikke kan manipuleres.

f)

sikkerheds- og backupsystemer i tilfælde af fejl ved hardwaren eller softwaren, navnlig hvis brugsanvisningen i elektronisk form er integreret i udstyret

g)

forudseelige medicinske nødsituationer, hvor det kræves, at oplysninger foreligger i papirform

h)

konsekvenser, i tilfælde af at det særlige websted eller internettet i almindelighed er midlertidigt utilgængeligt eller ikke kan tilgås i sundhedsinstitutionen, samt sikkerhedsforanstaltningerne til håndtering af en sådan situation

i)

vurdering af, hvor hurtigt brugsanvisningen skal foreligge i papirform, hvis brugeren ønsker det

j)

vurdering af, om webstedet, der viser den elektroniske brugsanvisning, er kompatibelt med forskelligt udstyr, der kan bruges til at vise denne brugsanvisning

k)

forvaltning af forskellige udgaver af brugsanvisningen, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 8.

2.   Risikovurderingen af tilrådighedsstillelse af brugsanvisninger i elektronisk form ajourføres på baggrund af de erfaringer, der er gjort efter markedsføringen.

Artikel 5

Fabrikanter af det i artikel 3, stk. 1 og 3, omhandlede udstyr kan stille brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform på følgende betingelser:

1)

Den i artikel 4 omhandlede risikovurdering godtgør, at sikkerhedsniveauet ved brugsanvisninger i elektronisk form opretholdes eller forbedres sammenlignet med brugsanvisninger i papirform.

2)

De stiller brugsanvisninger til rådighed i elektronisk form i alle medlemsstater, hvor produktet gøres tilgængeligt eller ibrugtages, medmindre andet er behørigt begrundet i risikovurderingen, jf. artikel 4.

3)

De skal have etableret et system for udlevering af brugsanvisninger i papirform uden ekstraomkostninger for brugeren inden for den tidsfrist, der er fastsat i den i artikel 4 omhandlede risikovurdering, og senest inden for syv kalenderdage efter at have modtaget en anmodning fra brugeren eller ved udstyrets levering, hvis der er anmodet herom ved ordreafgivelsen.

4)

De giver på udstyret eller i en indlægsseddel oplysninger om forudseelige medicinske nødsituationer og for udstyr med et indbygget system til visuel visning af brugsanvisninger oplysninger om, hvordan udstyret startes.

5)

De sikrer, at brugsanvisningen i elektronisk form er korrekt udformet og fungerer korrekt, og fremlægger dokumentation for kontrol og validering desangående.

6)

For medicinsk udstyr med et indbygget system til visuel visning af brugsanvisningen sikrer de, at visningen af brugsanvisningen ikke hindrer en sikker anvendelse af udstyret, navnlig hvis udstyret anvendes til at overvåge og støtte livsvigtige funktioner.

7)

De giver i deres katalog eller i andet relevant informationsmateriale om udstyret oplysninger om de software- og hardwarekrav, der er nødvendige for at vise brugsanvisningen.

8)

De har indført et system, der tydeligt angiver, hvornår brugsanvisningen er blevet revideret, og oplyser den enkelte bruger af udstyret herom, hvis revisionen var nødvendig af sikkerhedsgrunde.

9)

For udstyr med en fastsat udløbsdato, undtagen implantabelt udstyr, sørger de for, at brugsanvisningen er tilgængelig for brugerne i elektronisk form, i mindst ti år efter at det sidste udstyr er blevet bragt i omsætning, og i mindst to år efter det sidst producerede udstyrs udløbsdato.

10)

For udstyr uden en fastsat udløbsdato og implantabelt udstyr sørger de for, at brugsanvisningen er tilgængelig for brugerne i elektronisk form, i mindst 15 år efter at det sidste udstyr er blevet bragt i omsætning.

11)

Brugsanvisningen er tilgængelig på deres websted på et af Unionens officielle sprog fastsat af den medlemsstat, hvor udstyret gøres tilgængeligt for brugeren eller patienten.

12)

Der er indført effektive systemer og procedurer for at sikre, at de brugere af udstyr, der har downloadet brugsanvisningen fra webstedet, kan underrettes i tilfælde af opdateringer eller korrigerende handlinger med hensyn til denne brugsanvisning.

13)

Alle udstedte historiske elektroniske udgaver af brugsanvisningen er tilgængelige på webstedet.

Artikel 6

1.   Fabrikanter angiver tydeligt på mærkningen, at brugsanvisningen til udstyret medfølger i elektronisk form i stedet for i papirform.

Denne oplysning anbringes på det enkelte udstyrs emballage eller eventuelt på salgsemballagen. For så vidt angår fastinstalleret medicinsk udstyr, anbringes denne oplysning også på selve udstyret.

Hvis der er tale om software, stilles oplysningerne til rådighed på det sted, hvorfra der gives adgang til softwaren.

2.   Fabrikanter oplyser om, hvordan man får adgang til brugsanvisningen i elektronisk form.

Denne oplysning formidles som fastsat i stk. 1, andet afsnit, eller hvis det ikke er praktisk muligt, i et dokument i papirform, der følger med det enkelte udstyr.

3.   Oplysningen om, hvordan man får adgang til brugsanvisningen i elektronisk form, skal også indeholde følgende:

a)

alle de oplysninger, der er nødvendige for at se brugsanvisningen

b)

udstyrets grundlæggende UDI-DI og/eller UDI-DI'en, jf. henholdsvis artikel 27, stk. 6, og artikel 27, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) 2017/745, og eventuelle yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere udstyret, herunder dets navn og, hvis det er relevant, modellen

c)

relevante kontaktoplysninger for fabrikanten, f.eks. fabrikantens navn, adresse, e-mailadresse eller andre midler til onlinekommunikation samt websted

d)

hvor og hvordan man kan anmode om at få brugsanvisningen udleveret i papirform, og hvor længe den kan fås uden ekstraomkostninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.

4.   Hvis det for så vidt angår udstyr og tilbehør omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), er meningen, at en del af brugsanvisningen skal stilles til rådighed for patienten, må denne del ikke foreligge i elektronisk form.

5.   Brugsanvisningen i elektronisk form skal være fuldt ud tilgængelig som tekst, som kan indeholde symboler og grafik, med mindst samme oplysninger som brugsanvisningen i papirform. Der kan tilføjes video- eller audiofiler til teksten.

Artikel 7

1.   Hvis fabrikanter giver adgang til brugsanvisningen i elektronisk form på et elektronisk lagringsmedie sammen med udstyret, eller hvis selve udstyret er forsynet med et indbygget system til visuel visning af brugsanvisningen, skal brugsanvisningen ligeledes gøres tilgængelig for brugerne i elektronisk form via et websted.

2.   Et websted med brugsanvisninger til udstyr, der stilles til rådighed i elektronisk form i stedet for i papirform skal opfylde følgende krav:

a)

Brugsanvisningen skal foreligge i et almindeligt anvendt format, der kan læses med frit tilgængeligt software.

b)

Det skal beskyttes mod uautoriseret adgang og manipulation af indhold i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra e).

c)

Det skal fungere således, at server-nedetiden og displayfejl reduceres mest muligt.

d)

Det skal opfylde kravene i forordning (EU) 2016/679.

e)

Internetadressen som vist i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, skal være stabil og direkte tilgængelig i de tidsrum, der er fastsat i artikel 5, nr. 9) og 10).

f)

Alle tidligere udgaver af brugsanvisningen, der er udgivet i elektronisk form, jf. artikel 5, nr. 13), og datoen for deres offentliggørelse skal være tilgængelige på webstedet.

Artikel 8

Hvis det er relevant, undersøger et bemyndiget organ i forbindelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering, jf. artikel 52 i forordning (EU) 2017/745, om de i artikel 4-7 i denne forordning fastsatte forpligtelser er opfyldt.

Artikel 9

Indholdet i brugsanvisninger i elektronisk form, der stilles til rådighed i tillæg til fuldstændige brugsanvisninger i papirform, skal være i overensstemmelse med indholdet i brugsanvisningerne i papirform.

Hvis sådanne brugsanvisninger stilles til rådighed via et websted, skal dette websted opfylde de krav, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, litra b), d), e) og f).

Artikel 10

Kommissionens forordning (EU) nr. 207/2012 ophæves.

Den finder dog fortsat anvendelse på udstyr, der i overensstemmelse med artikel 120, stk. 3, i forordning (EU) 2017/745 bringes i omsætning eller ibrugtages indtil den 26. maj 2024.

Henvisninger til forordning (EU) nr. 207/2012 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 207/2012 af 9. marts 2012 om elektroniske brugsanvisninger til medicinsk udstyr (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 28).

(3)  Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17).

(4)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).


BILAG

Sammenligningstabel

Kommissionens forordning (EU) nr. 207/2012

Nærværende forordning

 

 

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/39


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2227

af 14. december 2021

om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår kravene til operationer under alle vejrforhold og instrument- og typerettighedstræning i helikoptere

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 23, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag I (del-FCL) til Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2) fastsættes krav til træning, test og kontrol med henblik på pilotcertifikater, herunder krav til opnåelse af beføjelser til at flyve indflyvninger i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne (IFR) ned til beslutningshøjder på under 200 fod, og på instrument- og typerettighedstræning i helikoptere.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 (3) fastsættes detaljerede regler for flyveoperationer, herunder krav til operatører om at sørge for regelmæssig træning og kontrol af deres besætning. Nævnte forordning ændres for at afspejle Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's) nyeste standarder vedrørende operationer under alle vejrforhold. Ændringerne af forordning (EU) nr. 965/2012 er udformet med henblik på at skabe en omfattende ramme for IFR-indflyvninger ved lav sigtbarhed, herunder for aspekter vedrørende pilotuddannelse. Derfor bør de tilsvarende krav for IFR-indflyvninger ved lav sigtbarhed i forordning (EU) nr. 1178/2011 slettes eller, hvor det er nødvendigt, erstattes med henvisninger til forordning (EU) nr. 965/2012.

(3)

Da enmotorede helikoptere nu også er certificeret til operation i henhold til IFR, bør kravene til helikopterinstrumentrettigheden revideres med henblik på at være mere relevante for de nye helikoptertyper og give mere fleksibilitet med hensyn til deres anvendelse. Helikopterinstrumentrettigheden og den tilhørende træning bør udformes, så den omfatter instrumentflyvning på både enmotorede og flermotorede helikoptere, så det ikke længere vil være nødvendigt med ekstra uddannelse for at omdanne en helikopterinstrumentrettighed til enmotorede helikoptere til en helikopterinstrumentrettighed til flermotorede helikoptere.

(4)

I dag gælder de mere krævende del-FCL-bestemmelser for pilotuddannelse for helikoptere med flere piloter også for operation med flere piloter i helikoptere, der er certificeret til operation med én pilot. Som følge af denne ekstra byrde udføres næsten alle helikopteroperationer i sådanne helikoptere, der er certificeret til én pilot, som operationer med én pilot, medmindre en operation med flere piloter er pålagt af de operationelle krav. Derfor går sikkerhedsfordelen ved at flyve med en andenpilot tabt. For at undgå dette, bør kravene og beføjelserne til operation med flere piloter på helikoptere revideres for at skabe mere fleksibilitet. Der bør indføres passende krav for at muliggøre sikre operationer med flere piloter på helikoptere med én pilot.

(5)

Da der indtil nu kun er blevet anvendt flermotorede helikoptere til helikopterflyvninger i henhold til IFR, er de eksisterende instrumentrettigheder for helikoptere opnået i flermotorede helikoptere. På grund af dette, og i betragtning af den fremtidige anvendelse af enmotorede helikoptere i henhold til IFR, bør der indføres overgangsbestemmelser for at sikre, at piloter, der i øjeblikket har helikopterinstrumentrettigheder, kan anvende de tilknyttede rettigheder i både enmotorede og flermotorede helikoptere.

(6)

Træningsorganisationerne bør få tilstrækkelig tid til at tilpasse deres uddannelsesprogrammer.

(7)

Forordning (EU) nr. 1178/2011 bør også ændres for at berigtige visse forældede eller ukorrekte krydshenvisninger og præcisere visse bestemmelser.

(8)

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur har udarbejdet et udkast til gennemførelsesbestemmelser og forelagde disse med udtalelse nr. 2/2021 (4) for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 75, stk. 2, litra b) og c), og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4c foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

fortsat være berettiget til at få forlænget eller fornyet deres EIR i overensstemmelse med punkt FCL.825, litra g), i bilag I (del-FCL)«.

b)

Stk. 1, litra c), affattes således:

»c)

have ret til fuld godskrivning med henblik på opfyldelse af kravene til træning i punkt FCL.835, litra c), punkt 2), nr. i) og iii), i bilag I (del-FCL), når der ansøges om udstedelse af en grundlæggende instrumentrettighed (BIR) i henhold til punkt FCL.835 i bilag I (del-FCL), og«.

c)

Stk. 1, litra d), affattes således:

»d)

fortsat være berettiget til fuld kredit som fastsat for indehavere af EIR i bilag I (del-FCL).«

2)

Følgende indsættes som artikel 4d:

»Artikel 4d

Overgangsforanstaltninger for enmotorede instrumentrettighedsbeføjelser for helikoptere

Uanset FCL.630.H i bilag I (del-FCL) til denne forordning gælder følgende:

1.

instrumentrettigheder til helikoptere (IR(H)) udstedt i overensstemmelse med bilag I (del-FCL) til denne forordning før den 30. oktober 2022 skal anses for at være IR(H) for både enmotorede og flermotorede helikoptere og skal genudstedes som en sådan IR(H), når der genudstedes et helikopterpilotcertifikat af administrative årsager.

2.

Ansøgere, som inden 30. oktober 2022 har påbegyndt træning med henblik på en IR(H) til enten enmotorede eller flermotorede helikoptere, skal have tilladelse til at fuldføre denne træning og i så fald udstedes med en IR(H) til både enmotorede og flermotorede helikoptere.«

3)

Følgende indsættes som artikel 4e:

»Artikel 4e

Overgangsforanstaltninger for træning, prøver og kontrol vedrørende operationer med flere piloter på helikoptere med én pilot

1.   Medlemsstaterne kan beslutte at udstede særlige beføjelser til afholdelse af træning, praktiske prøver og duelighedsprøver i operationer med flere piloter på helikoptere med én pilot til ansøgere, som opfylder alle følgende betingelser:

a)

have et instruktør- eller eksaminatorbevis, alt efter hvad der er relevant, udstedt i overensstemmelse med bilag I (del-FCL) til denne forordning, herunder beføjelser til at instruere eller eksaminere, alt efter hvad der er relevant, i den relevante helikoptertype

b)

have fuldført den træning, der er angivet i punkt FCL.735.H i del-FCL

c)

have erfaring med operation med flere piloter på helikoptere på et niveau, der er acceptabelt for den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

2.   Beføjelser, der er udstedt i henhold til stk. 1, er gyldige til den 30. oktober 2025. For at forlænge beføjelserne skal ansøgere opfylde erfaringskravene for instruktør- og eksaminatorbeføjelser relateret til operation med flere piloter på helikoptere med én pilot som fastsat i del-FCL.«

4)

I artikel 10a indsættes følgende som stk. 6:

»6.   Organisationer, der træner piloter, og som udbyder træning til IR(H), skal tilpasse deres uddannelsesprogram, så det er i overensstemmelse med bilag I inden den 30. oktober 2023.«

5)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 30. oktober 2022. Dog finder artikel 1, nr. 1), anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).

(4)  https://www.easa.europa.eu/document-library/opinions.


BILAG

I bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I FCL.010 foretages følgende ændringer:

a)

Definitionen af »operation med flere piloter« affattes således:

»»operation med flere piloter«: en operation, der kræver mindst to piloter i et samarbejde mellem flere besætningsmedlemmer på luftfartøjer med enten flere piloter eller én pilot«

b)

Definitionen af »luftfartøj med flere piloter« affattes således:

»»luftfartøj med flere piloter«:

for flyvemaskiner er luftfartøjer med flere piloter flyvemaskiner, der er certificeret til flyvning med mindst to piloter

for helikoptere, luftskibe og VTOL-luftfartøjer er luftfartøjer med flere piloter en type luftfartøj, der er certificeret til flyvning med mindst to piloter, eller som skal flyves med mindst to piloter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 965/2012.«

c)

Definitionen af »luftfartøj med én pilot« affattes således:

»»luftfartøj med én pilot«:

for flyvemaskiner vil det sige et luftfartøj, som er certificeret til operation med én pilot

for helikoptere, luftskibe og VTOL-luftfartøjer vil det sige et luftfartøj, som er certificeret til operation med én pilot, og som ikke skal opereres med mindst to piloter i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012.«

2)

FCL.060, litra b), punkt 1), affattes således:

»1)

som luftfartøjschef eller andenpilot, medmindre denne i løbet af de foregående 90 dage har fuldført mindst tre starter, anflyvninger og landinger som pilot på et luftfartøj af samme type eller i samme klasse eller en FFS, som repræsenterer den pågældende type eller klasse. De tre starter og landinger skal fuldføres i operationer med enten flere piloter eller én pilot, afhængigt af de beføjelser piloten har, og«.

3)

FCL.510.H affattes således:

»FCL.510.H ATPL(H) — Krav, erfaring og godskrivning

Ansøgere til et ATPL(H) skal:

a)

have et CPL(H)

b)

have modtaget instruktion i MCC i overensstemmelse med punkt FCL.735.H

c)

som pilot på helikoptere have fuldført mindst 1 000 timers flyvetid, herunder mindst:

1)

350 timer i operationer med flere piloter i helikopter

2)

i)

250 timer som luftfartøjschef eller

ii)

100 timer som luftfartøjschef og 150 timer som luftfartøjschef under tilsyn eller

iii)

250 timer som luftfartøjschef under tilsyn på helikoptere med flere piloter. I dette tilfælde skal ATPL(H)-beføjelserne være begrænset til operationer med flere piloter, indtil 100 timer som luftfartøjschef er fuldført.

3)

200 timers rundflyvningstid, hvoraf mindst 100 timer skal være som luftfartøjschef eller luftfartøjschef under tilsyn

4)

30 timers instrumenttid, hvoraf højst 10 timer må være instrumenttid på jorden, samt

5)

100 timers natflyvning som luftfartøjschef eller andenpilot.

Ud af de 1 000 timer må højst 100 timer være fuldført i en FSTD, hvoraf højst 25 timer må være fuldført i en FNPT

d)

Flyvetid på flyvemaskiner godskrives op til 50 % i forhold til flyvetidskravene i litra c).

e)

Den erfaring, der kræves i litra c), skal være erhvervet, før den praktiske prøve for ATPL(H) tages.

f)

Ansøgere til et ATPL(H) modtager fuld godskrivning for kravet i litra b), når de opfylder FCL.720.H, litra a), punkt 2), nr. ii), og derudover har modtaget træning hos en ATO for at opfylde den nødvendige standard for gennemførelse af kurset i henhold til punkt FCL.735.H.«

4)

FCL.605 affattes således:

»FCL.605 IR — Beføjelser og betingelser

a)

Beføjelser

Indehavere af en IR har beføjelser til at flyve luftfartøjer i henhold til IFR, herunder PBN-operationer, med en minimumsbeslutningshøjde på:

1)

ikke under 200 ft (60 m)

2)

under 200 ft (60 m), hvis de har fået bemyndigelse til dette i overensstemmelse med bilag V (del-SPA) til forordning (EU) nr. 965/2012.

b)

Betingelser

1)

Indehavere af en IR skal udøve beføjelserne i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i tillæg 8 til dette bilag.

2)

For at udøve beføjelser som luftfartøjschef i henhold til IFR på helikoptere med flere piloter skal indehavere af en IR(H) have mindst 70 timers instrumenttid, hvoraf op til 30 timer kan være instrumenttid på jorden.«

5)

FCL.620 affattes således:

»FCL.620 IR — Praktisk prøve

En ansøger til en IR skal bestå en praktisk prøve i overensstemmelse med tillæg 7 til dette bilag for at demonstrere evnen til at fuldføre de relevante procedurer og manøvrer ud fra et kompetenceniveau, der svarer til de beføjelser, der gives.«

6)

Efter overskriften »SEKTION 2 — Specifikke krav for flyvemaskinekategorien« indsættes følgende FCL.620.A:

»FCL.620.A IR(A) — Praktisk prøve

a)

Er der tale om en flermotoret IR(A), skal den praktiske prøve udføres i en flermotoret flyvemaskine. Er der tale om en enmotoret IR(A), skal den praktiske prøve udføres i en enmotoret flyvemaskine. En flermotoret flyvemaskine med push/pull-konfiguration betragtes i dette punkt som en enmotoret flyvemaskine.

b)

Ansøgere, der har fuldført en praktisk prøve med henblik på en flermotoret IR(A) på en flermotoret flyvemaskine med én pilot, for hvilken der kræves en klasserettighed, skal også have udstedt en enmotoret IR(A) for de klasse- eller typerettigheder til enmotorede flyvemaskiner, som de er indehavere af.«

7)

FCL.630.H affattes således:

»FCL.630.H IR(H) — Udvidelse af beføjelser for en IR(H) til yderligere helikoptertyper

Medmindre andet er fastlagt i de data om operationel egnethed, der er fastsat i overensstemmelse med bilag I (del-21) til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012, skal indehavere af en IR(H), som ønsker at udvide deres IR(H)-beføjelser til yderligere helikoptertyper, ud over det relevante typerettighedskursus også gennemføre 2 timers flyvetræning hos en ATO i den relevante type udelukkende med reference til instrumenter i henhold til IFR, som kan udføres i en FFS eller en FTD, som på passende vis repræsenterer den relevante type for IFR-operation.«

8)

Efter overskriften »SEKTION 4 — Specifikke krav for luftskibskategorien« indsættes følgende FCL.620.As:

»FCL.620.As IR(As) — Praktisk prøve

For en IR(As) til flermotorede luftskibe skal den praktiske prøve tages på et flermotoret luftskib. For en IR til enmotorede luftskibe skal prøven tages på et enmotoret luftskib.«

9)

FCL.725, litra d), affattes således:

»d)

Operation med én eller flere piloter

1)

Piloter, som allerede har en typerettighed til en luftfartøjstype med beføjelser til at udføre operationer med enten én eller flere piloter, anses for allerede at have opfyldt de teoretiske krav, når de ansøger om at tilføje rettigheden for den anden operationstype på samme luftfartøjstype.

2)

En sådan pilot skal gennemføre yderligere flyvetræning for den anden form for operation i den relevante type i overensstemmelse med tillæg 9 til dette bilag, medmindre andet er angivet i de data om operationel egnethed, der er fastsat i overensstemmelse med bilag I (del 21) til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012. Denne træning skal gennemføres på et af følgende steder:

i)

hos en ATO

ii)

hos en organisation, for hvilken bilag III (del-ORO) til forordning (EU) nr. 965/2012 finder anvendelse, og som har ret til at tilbyde sådan træning enten på grundlag af en godkendelse eller, for helikoptere med én pilot, en erklæring.

3)

Bortset fra helikoptere med én pilot skal operationens type skrives ind i certifikatet.

4)

For helikoptere med én pilot gælder følgende:

i)

Når en praktisk prøve eller en duelighedsprøve for en typerettighed for ikkekomplekse helikopter med én pilot kun blev fuldført i operationer med flere piloter, skal en begrænsning til operation med flere piloter påtegnes typerettigheden i certifikatet. Denne påtegning fjernes, når ansøgeren gennemfører en duelighedsprøve, der omfatter de nødvendige elementer for operationer med én pilot som angivet i tillæg 9 til dette bilag.

ii)

I alle andre tilfælde skal operationens type ikke skrives ind i certifikatet. Piloten er berettiget til at udøve de beføjelser, der er knyttet til typerettigheden:

A)

i operation med én pilot, forudsat at den praktiske prøve eller duelighedsprøven enten:

1)

blev gennemført i en operation med én pilot eller

2)

blev gennemført i en operation med flere piloter og omfattede yderligere elementer til operation med én pilot som angivet i tillæg 9 til dette bilag.

B)

i operation med flere piloter under alle følgende betingelser:

1)

piloten overholder punkt FCL.720.H, litra a), punkt 2)

2)

beføjelserne kun udøves i overensstemmelse med bilag III (del-ORO) til forordning (EU) nr. 965/2012

3)

den praktiske prøve eller duelighedsprøven blev gennemført i en operation med flere piloter.«

10)

I FCL.720.H foretages følgende ændringer:

a)

Indledningen affattes således:

»Medmindre andet er fastlagt i de data om operationel egnethed, der er fastsat i overensstemmelse med bilag I (del 21) til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012, skal ansøgere til en første helikoptertyperettighed opfylde følgende krav om erfaring og forudsætninger for udstedelse af den relevante rettighed:«.

b)

I litra a) foretages følgende ændringer:

1)

Indledningen affattes således:

»a)

Helikoptere med flere piloter. En ansøger til en typerettighed til helikoptere med flere piloter skal, inden typerettighedskurset påbegyndes:«

2)

Punkt 2), nr. ii), affattes således:

»ii)

have fuldført mindst 500 timers flyvetid som pilot i operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori.«

3)

I punkt 2) udgår nr. iii).

c)

I litra b) affattes indledningen således:

»Ansøgere, som har taget et integreret ATP(H)/IR-, ATP(H)-, CPL(H)/IR- eller CPL(H)-kursus, og som ikke opfylder kravet i litra a), punkt 1), er berettiget til at gennemgå typerettighedskurset for helikoptere med flere piloter og får typerettigheden udstedt med beføjelser, der er begrænset til udøvelse af funktioner som andenpilot. Begrænsningen ophæves, når piloten har overholdt alle følgende krav:«.

d)

I litra c) affattes indledningen således:

»Flermotorede helikoptere. Ansøgere til en første typerettighed til en flermotoret helikopter skal:«.

11)

I FCL.905.TRI, litra a), punkt 5), foretages følgende ændringer:

a)

Nr. ii) affattes således:

»ii)

MCC-træning, forudsat at vedkommende har fuldført mindst 350 timers flyvetid som pilot i operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori.«

b)

Nr. iii) udgår.

12)

I FCL.910.TRI, litra c), foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 2) affattes således:

»2)

For at udvide beføjelserne for en TRI(H) til operationer med flere piloter på samme type helikoptere med én pilot skal indehaveren have mindst 350 timers flyvetid som pilot i operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori eller have mindst 100 timers flyvetid som pilot i operationer med flere piloter på den specifikke type inden for de sidste 2 år.«

b)

Som punkt 3) tilføjes følgende:

»3)

Før beføjelserne i forbindelse med et TRI(H) udvides fra helikoptere med én pilot til helikoptere med flere piloter, skal indehaveren overholde FCL.915.TRI, litra d), punkt 3).«

13)

FCL.915.TRI, litra d), affattes således:

»d)

for TRI(H):

1)

for et TRI(H)-bevis til enmotorede helikoptere med én pilot enten:

i)

have fuldført 250 timer som pilot på helikoptere eller

ii)

være indehaver af et FI(H)-bevis

2)

for et TRI(H)-bevis til flermotorede helikoptere med én pilot enten:

i)

have fuldført 500 timer som pilot på helikoptere, herunder 100 timer som luftfartøjschef på flermotorede helikoptere med én pilot eller

ii)

have et FI(H)-bevis og have fuldført 100 timers flyvetid som pilot på flermotorede helikoptere

3)

for et TRI(H)-bevis til helikoptere med flere piloter have fuldført 1 000 timers flyvetid som pilot i helikoptere og enten have 350 timer i operation med flere piloter i enhver luftfartøjskategori eller 100 timers flyvetid som pilot i operationer med flere piloter på den type, som TRI(H)-beviset søges til«.

14)

FCL.915.IRI, litra b), punkt 3), affattes således:

»3)

når der søges om beføjelser til at udbyde træning i flermotorede helikoptere, opfylde kravene i FCL.910.TRI, litra c), punkt 1), og FCL.915.TRI, litra d), punkt 2)«.

15)

FCL.905.SFI, litra d), punkt 2) affattes således:

»2)

MCC-træning, forudsat at vedkommende har fuldført mindst 350 timer som pilot i operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori.«

16)

I FCL.915.SFI, litra e), foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 2) affattes således:

»2)

mindst 1 000 timers flyveerfaring som pilot på helikoptere, herunder mindst 350 timer som pilot i operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori for helikoptere med flere piloter«.

b)

Punkt 4) affattes således:

»4)

fuldført 250 timer som pilot på helikoptere for enmotorede helikoptere med én pilot«.

c)

Som punkt 5 tilføjes følgende:

»5)

fuldført mindst 350 timer i operationer med flere piloter i enhver i enhver luftfartøjskategori for operationer med flere piloter på helikoptere med én pilot.«

17)

FCL.915.MCCI, litra b), affattes således:

»b)

have mindst:

1)

1 500 timers flyvetid som pilot i operationer med flere piloter, herunder mindst 350 timer i den relevante luftfartøjskategori, for flyvemaskiner, luftskibe og VTOL-luftfartøjer

2)

1 000 timers flyveerfaring som pilot i operationer med flere besætningsmedlemmer, hvoraf mindst 350 timer skal være på helikoptere med flere piloter, for helikoptere.«

18)

FCL.1005.TRE, litra b), punkt 2), affattes således:

»2)

duelighedsprøver for forlængelse eller fornyelse af IR, hvis TRE(H) har en gyldig IR(H)«.

19)

FCL.1010.TRE, litra b), nr. 6), affattes således:

»6)

Før beføjelserne til TRE(H) udvides fra operationer med én pilot til flere piloter på samme helikoptertype, skal indehaveren have enten:

i)

mindst 100 timer som pilot i operationer med flere piloter på denne type eller

ii)

fuldført mindst 350 timer i operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori.«

20)

I FCL.1010.SFE, litra b), foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 3 og 4 affattes således:

»3)

1 000 timers flyvetid som pilot på helikoptere med flere piloter for helikoptere med flere piloter

4)

fuldført mindst 350 timer i operationer med flere piloter i enhver i enhver luftfartøjskategori for operationer med flere piloter i enhver luftfartøjskategori.«

b)

Som punkt 5 tilføjes følgende:

»5)

med henblik på den første udstedelse af et SFE-bevis have fuldført mindst 50 timers syntetisk flyveinstruktion som TRI(H) eller SFI(H) på den relevante type.«

21)

Tillæg 3, afsnit I, punkt 9, affattes således:

»9.

Når ansøgeren har gennemført den relevante flyvetræning, skal denne tage den praktiske CPL(H)-prøve på enten en flermotoret eller enmotoret helikopter samt den praktiske IR-prøve på en IFR-certificeret helikopter.«

22)

I tillæg 6, afsnit B, foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 7 affattes således:

»7.

Et IR(H)-kursus skal omfatte mindst 55 timers instrumenttid under instruktion, hvoraf:

a)

op til 20 timer kan være instrumenttid på jorden i en FNPT I(H) eller (A). De 20 timers instruktionstid i FNPT I(H) eller (A) kan erstattes af 20 timers instruktionstid for IR(H) på en flyvemaskine, der er godkendt til dette kursus, eller

b)

op til 40 timer kan være instrumenttid på jorden i en helikopter-FTD 2/3, -FNPT II/III eller -FFS.

Instrumentflyveinstruktionen skal omfatte mindst 10 timer på en IFR-certificeret helikopter.«

b)

Punkt 8 udgår.

c)

Punkt 9.1 bliver til punkt 8.1.

d)

Punkt 9.2 bliver til punkt 8.2.

e)

Punkt 9.3 bliver til punkt 8.3.

f)

Punkt 10 bliver til punkt 9 og litra b) affattes således:

»b)

procedurer og manøvrer for IFR-operation under normale og unormale situationer samt nødsituationer, herunder mindst:

overgang fra visuel flyvning til instrumentflyvning ved start

standardinstrumentudflyvnings- og -anflyvningsprocedurer

procedurer i forbindelse med en route-flyvning i henhold til IFR

procedurer i forbindelse med holding

instrumentanflyvninger til fastsatte minima

procedurer i forbindelse med afbrudt anflyvning

landing fra instrumentanflyvninger, herunder cirkling«.

23)

Tillæg 8, afsnit B, affattes således:

»B.   Helikoptere

Der godskrives kun, når indehavere anmoder om at forlænge eller forny IR-beføjelser for helikoptere med én pilot, alt efter hvad der er relevant.

Hvis der udføres en praktisk prøve eller en duelighedsprøve omfattende IR, og indehaveren har en gyldig:

Godskrives der i forhold til IR-delen i en duelighedsprøve for:

Typerettighed til en helikopter med flere piloter (MPH)

Helikopter med én pilot (SPH) af samme type, herunder beføjelser til operationer med én pilot (*1)

Typerettighed til helikoptere med én pilot (SPH), in multi-pilot operations

Beføjelser til operationer med én pilot i samme type (*1)

24)

I tillæg 9 foretages følgende ændringer:

a)

I afsnit A foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften før punkt 13 og punkt 13 affattes således:

»SPECIFIKKE KRAV TIL DEN PRAKTISKE PRØVE/DUELIGHEDSPRØVEN FOR TYPERETTIGHEDER TIL LUFTFARTØJER MED FLERE PILOTER, TYPERETTIGHEDER TIL LUFTFARTØJER MED ÉN PILOT I OPERATIONER MED FLERE PILOTER, MED HENBLIK PÅ MPL OG ATPL

13.

Den praktiske prøve for et luftfartøj med flere piloter eller et luftfartøj med én pilot i operationer med flere piloter skal udføres i et miljø med flere besætningsmedlemmer. En anden ansøger eller en anden kvalificeret pilot med typerettigheder kan fungere som andenpilot. Hvis der anvendes et luftfartøj, skal andenpiloten være eksaminatoren eller en instruktør.«

2)

I punkt 15 affattes indledningen således:

»15.

Følgende punkter skal kontrolleres specifikt af eksaminatoren i forbindelse med ansøgere til ATPL eller en typerettighed til luftfartøjer med flere piloter eller for operationer med flere piloter på et luftfartøj med én pilot omfattende en luftfartøjschefs opgaver, uanset om ansøgerne fungerer som flyvende pilot eller ikke-flyvende pilot:«.

b)

I afsnit B foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 2 affattes således:

»2.

For flyvemaskiner med flere piloter og højtydende komplekse flyvemaskiner med én pilot skal ansøgerne bestå alle afsnit af den praktiske prøve eller duelighedsprøven. Hvis ansøgerne underkendes i mere end fem emner, skal de tage hele prøven igen. Hvis ansøgerne underkendes i fem emner eller derunder, skal de tage disse emner igen. Hvis ansøgerne underkendes i et hvilket som helst emne i en fornyet prøve, herunder de emner, som er bestået ved tidligere forsøg, skal de tage hele prøven igen.«

2)

I punkt 6, i tabellen efter litra j) udgår ordene »Generelle bemærkninger: Særlige krav for udvidelse af en typerettighed til instrumentanflyvninger ned til en beslutningshøjde på mindre end 200 fod (60 m), dvs. Kat II/III-operationer før overskriften »AFSNIT 6«, det følgende afsnit 6 og ordene »BEMÆRK: KAT II/III-operationer skal udføres i overensstemmelse med de gældende krav til flyveoperationer.« efter sektion 6.

c)

I afsnit C tilføjes følgende overskrift og punkt 13 efter punkt 12:

»HELIKOPTERE MED ÉN PILOT

13.

Ansøgere til udstedelse, forlængelse eller fornyelse af typerettigheden til helikoptere med én pilot skal:

a)

gennemføre den praktiske prøve eller duelighedsprøven i operation med én pilot, hvis der søges beføjelser til operation med én pilot

b)

gennemføre den praktiske prøve eller duelighedsprøven i operation med flere piloter, hvis der søges beføjelser til operation med flere piloter

c)

gennemføre den praktiske prøve eller duelighedsprøven i operation med flere piloter og derudover følgende manøvrer og procedurer i operation med én pilot, hvis der søges beføjelse til operationer med både én pilot og flere piloter:

1)

for enmotorede helikoptere: 2.1 start og 2.6 og 2.6.1 autorotativ nedstigning og autorotativ landing

2)

for flermotorede helikoptere: 2.1 start og 2.4 og 2.4.1 motorbortfald kort før og kort efter TDP er nået

3)

for IR-beføjelser, ud over punkt 1) og 2), alt efter hvad der er relevant, en indflyvning i henhold til afsnit 5, medmindre kriterierne i tillæg 8 til dette bilag er opfyldt

d)

for at fjerne en begrænsning til operation med flere piloter fra en typerettighed til ikkekomplekse helikoptere med én pilot, fuldførelse af en duelighedsprøve, der omfatter de manøvrer og procedurer, der henvises til i litra c), punkt 1, eller litra c), punkt 2, alt efter hvad der er relevant.«

d)

I afsnit D foretages følgende ændringer:

1)

Litra a), b) og c) i punkt 6 udgår.

2)

Følgende punkt 6a indsættes efter punkt 6:

»6a.

Emnerne med asterisk (*) skal flyves udelukkende med reference til instrumenter. Hvis denne betingelse ikke opfyldes under den praktiske prøve eller duelighedsprøven, vil typerettigheden blive begrænset til VFR.«

3)

I tabellen efter punkt 8 udgår sektion 6, og sektion 7 affattes således:

»AFSNIT 6 — Valgfrit udstyr

6

Brug af valgfrit udstyr

 

P

→«

 

 

 

e)

I afsnit E foretages følgende ændringer:

1)

Litra a), b) og c) i punkt 6 udgår.

2)

Følgende punkt 6a indsættes efter punkt 6:

»6a)

Emnerne med asterisk (*) skal flyves udelukkende med reference til instrumenter. Hvis denne betingelse ikke opfyldes under den praktiske prøve eller duelighedsprøven, vil typerettigheden blive begrænset til VFR.«

3)

I tabellen efter punkt 8 udgår sektion 6, og sektion 7 affattes således:

»AFSNIT 6 — Valgfrit udstyr

6

Brug af valgfrit udstyr

 

P

→«

 

 

 

 


(*1)  Med forbehold af at ansøgeren inden for de foregående 12 måneder har fuldført mindst tre IFR-udflyvninger og -indflyvninger, under udøvelse af PBN-beføjelser, herunder én RNP APCH-indflyvning (hvilket kan være Point in Space- (PinS-)indflyvning) på en helikopter af SP-typen i SP-operationer.«


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/50


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2228

af 14. december 2021

om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (1), særlig artikel 6e, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6a i forordning (EU) nr. 531/2012 må indenlandske udbydere fra den 15. juni 2017 ikke pålægge roamingkunderne i nogen medlemsstat tillægsudgifter for modtagne regulerede roamingopkald ud over den indenlandske detailpris, hvis disse opkald er tilladt inden for rammerne af en politik om rimeligt forbrug.

(2)

Forordning (EU) nr. 531/2012 giver mulighed for at ansøge om tilladelse til at anvende et tillæg, men begrænser ethvert tillæg for at modtage regulerede roamingopkald til det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082 (2) blev det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen, der skulle gælde i 2021, fastsat på grundlag af data pr. 1. juli 2020.

(4)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation har i henhold til artikel 32, 67 og 74 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (3) forsynet Kommissionen med ajourførte oplysninger fra medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder om de maksimale mobiltermineringstakster, som er fastsat for hvert af de nationale engrosmarkeder for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, og om det samlede antal abonnenter i medlemsstaterne.

(5)

Kommissionen har i henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 beregnet det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen ved på grundlag af data pr. 30. juni 2021 at gange den maksimale mobiltermineringstakst, der er tilladt i en given medlemsstat, med det samlede antal abonnenter i denne medlemsstat, lægge resultatet for samtlige medlemsstater sammen og dernæst dividere dette resultat med det samlede antal abonnenter i samtlige medlemsstater. For ikkeeuromedlemsstaterne er den relevante vekselkurs gennemsnittet for andet kvartal af 2021 ifølge Den Europæiske Centralbanks database.

(6)

Værdien af det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen bør derfor ajourføres.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082 bør derfor ophæves.

(8)

I henhold til forordning (EU) nr. 531/2012 skal Kommissionen årligt revidere det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen som fastsat i denne gennemførelsesforordning.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget,

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det vægtede gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen fastsættes til 0,0072 EUR pr. minut.

Artikel 2

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2082 af 14. december 2020 om fastsættelse af et vægtet gennemsnit af de maksimale mobiltermineringstakster i Unionen og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2116 (EUT L 423 af 15.12.2020, s. 18).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/52


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2229

af 14. december 2021

om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5,

efter at have underrettet medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   ANMODNING

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning i henhold til artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037 om en undersøgelse af den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om at gøre importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, til genstand for registrering.

(2)

Anmodningen blev indgivet den 3. november 2021 af TECH-FAB Europe e.V.

B.   VARE

(3)

Den vare, der er berørt af den mulige omgåelse, er stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 (2) var tariferet under KN-kode ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019390080, 7019400080, 7019590080 og 7019900080), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

(4)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er defineret i foregående betragtning, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00, men afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (Taric-kode 7019390083, 7019400083, 7019590083 og 7019900083) (»den undersøgte vare«).

C.   GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(5)

De gældende foranstaltninger, der muligvis omgås, er de udligningsforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (»de gældende foranstaltninger«).

D.   BEGRUNDELSE

(6)

Anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af den pågældende vare omgås ved import af den undersøgte vare. Navnlig viser de beviser, som Kommissionen har til rådighed, følgende:

(7)

Der er sket en ændring i handelsmønstret for eksporten fra Folkerepublikken Kina og Egypten samt Tyrkiet til Unionen efter indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare.

(8)

Denne ændring synes at skyldes en praksis, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, nemlig afsendelse af den pågældende vare via Tyrkiet til Unionen, uanset om den har undergået en samle- eller færdiggørelsesproces i Tyrkiet.

(9)

Endvidere tyder beviserne på, at ovennævnte praksis undergraver de afhjælpende virkninger af de gældende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare med hensyn til både mængder og pris. Betydelige importmængder af den undersøgte vare synes at være trængt ind på EU-markedet. Desuden er der tilstrækkelige beviser for, at importen af den undersøgte vare finder sted til skadevoldende priser.

(10)

Endelig tyder beviserne på, at den undersøgte vare og/eller dele deraf stadig bliver subsidieret. Det blev nemlig konstateret, at den undersøgte vare og dele deraf produceres og eksporteres til Tyrkiet af virksomheder i Kina og Egypten, som bevisligt modtog udligningsberettigede subsidier for produktion og salg af den undersøgte vare under de gældende foranstaltninger.

(11)

Hvis der som led i undersøgelsen konstateres andre former for omgåelse, der er omfattet af grundforordningens artikel 23, end dem, der er nævnt ovenfor, kan undersøgelsen også omfatte denne praksis.

E.   SAGSFORLØB

(12)

Set i lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 4, og gøre importen af den undersøgte vare til genstand for registrering, jf. grundforordningens artikel 24, stk. 5.

(13)

For at forsyne Kommissionen med de oplysninger, som er nødvendige for denne undersøgelse, bør alle interesserede parter kontakte Kommissionen straks og senest inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2. Fristen i denne forordnings artikel 3, stk. 2, gælder for alle interesserede parter. Der kan, hvis det er hensigtsmæssigt, også indhentes oplysninger fra EU-erhvervsgrenen.

(14)

Myndighederne i Tyrkiet, Folkerepublikken Kina og Egypten vil blive underrettet om indledningen af undersøgelsen.

a)   Vejledning om indgivelse af skriftlige indlæg og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

(15)

Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger og/eller data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

(16)

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, forsynes med påtegningen »Sensitive« (3). Parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

(17)

Parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Sensitive«, anmodes om at indsende ikkefortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1037. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.

(18)

Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikkefortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

(19)

Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder scannede fuldmagter og erklæringer.

For at få adgang til TRON.tdi skal de interesserede parter have en EU Login-konto. Fuldstændige oplysninger om registrering på og brug af TRON.tdi findes på https://webgate.ec.europa.eu/tron/resources/documents/gettingStarted.pdf.

Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk korrespondance, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/june/tradoc_152565.pdf.

Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for korrespondance via. e-mail.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat G

Kontor: CHAR 04/039

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

TRON.tdi: https://webgate.ec.europa.eu/tron/tdi

E-mail: TRADE-GFFTU-AC@ec.europa.eu

b)   Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

(20)

Alle interesserede parter, herunder EU-erhvervsgrenen, importører og alle relevante sammenslutninger opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation, forudsat at disse bemærkninger indgives inden den i artikel 3, stk. 2, omhandlede frist. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde til, at de bør høres.

c)   Anmodninger om fritagelse

(21)

Import af den undersøgte vare kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 5, fritages for foranstaltninger, hvis importen ikke udgør en omgåelse.

(22)

Da den mulige omgåelse finder sted uden for Unionen, kan der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 6, bevilges fritagelser til producenter af den undersøgte vare i Tyrkiet, som kan godtgøre, at de ikke udøver nogen form for omgåelse, som defineret i grundforordningens artikel 23, stk. 3. Producenter, der ønsker fritagelse, bør give sig til kende inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1. Kopier af spørgeskemaet til eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Egypten, spørgeskemaet til fritagelsesformularen for eksporterende producenter i Tyrkiet og spørgeskemaer til importører i Unionen findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted: https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2572. Spørgeskemaerne skal være indgivet inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2.

F.   REGISTRERING

(23)

I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 5, skal importen af den undersøgte vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der fra den dato, hvor der blev indført registrering af denne import, hvis det som resultat af undersøgelsen konstateres, at der forekommer omgåelse, kan opkræves et passende beløb i udligningstold, som ikke overstiger den told for »alle andre virksomheder«, der ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 blev indført over for Folkerepublikken Kina og Egypten.

G.   FRISTER

(24)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

interesserede parter kan give sig til kende over for Kommissionen, indgive spørgeskemaer, fremsætte deres synspunkter skriftligt eller fremlægge oplysninger, der skal tages i betragtning i forbindelse med undersøgelsen

producenter i Tyrkiet kan anmode om fritagelse for foranstaltninger

interesserede parter skriftligt kan anmode om at blive hørt af Kommissionen.

(25)

Det skal bemærkes, at de proceduremæssige rettigheder, som er fastsat i grundforordningen, derfor kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for de frister, der er fastsat i denne forordnings artikel 3.

H.   MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE

(26)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte tidsfrister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

(27)

Hvis det konstateres, at en interesseret part har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, skal der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

(28)

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

I.   TIDSPLAN FOR UNDERSØGELSEN

(29)

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 4, blive afsluttet senest ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

J.   BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(30)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4).

(31)

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/trade-defence/.

K.   HØRINGSKONSULENT

(32)

Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af tidsfrister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.

(33)

Høringskonsulenten kan foranstalte høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør principielt kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.

(34)

Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

(35)

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/ —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Der indledes en undersøgelse i henhold til artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1037 med henblik på at afgøre, om importen af stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, i øjeblikket tariferet under KN-kode 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00, afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (Taric-kode 7019390083, 7019400083, 7019590083 og 7019900083), omgår de foranstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776.

Artikel 2

1.   I medfør af artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037 tager medlemsstaternes toldmyndigheder de nødvendige skridt til registrering af den import, der er beskrevet i nærværende forordnings artikel 1.

2.   Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

1.   Interesserede parter skal senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden give sig til kende ved at kontakte Kommissionen.

2.   Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter fremsætte deres synspunkter skriftligt og indsende besvarelser af spørgeskemaer, anmodninger om fritagelse eller andre oplysninger senest 37 dage efter offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen.

3.   Interesserede parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 37 dage. For høringer, der vedrører undersøgelsens indledende fase, skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt og begrundes.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1).

(3)  Et dokument med påtegningen »Sensitive« er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 29 og artikel 12 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»antisubsidieaftalen«). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/58


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2230

af 14. december 2021

om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, og om at gøre denne import til genstand for registrering

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5,

efter at have underrettet medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   ANMODNING

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 om en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om at gøre importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet, til genstand for registrering.

(2)

Anmodningen blev indgivet den 3. november 2021 af TECH-FAB Europe e.V.

B.   VARE

(3)

Den vare, der er berørt af den mulige omgåelse, er stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 (2) var tariferet under KN-kode ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019390080, 7019400080, 7019590080 og 7019900080), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

(4)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er defineret i foregående betragtning, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00, men afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (Taric-kode 7019390083, 7019400083, 7019590083 og 7019900083) (»den undersøgte vare«).

C.   GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(5)

De gældende foranstaltninger, der muligvis omgås, er de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (»de gældende foranstaltninger«) (3).

D.   BEGRUNDELSE

(6)

Anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare omgås ved import af den undersøgte vare.

(7)

Beviserne i anmodningen viser følgende:

(8)

Der er sket en ændring i handelsmønstret for eksporten fra Folkerepublikken Kina og Egypten samt Tyrkiet til Unionen efter indførelsen af foranstaltninger over for den pågældende vare.

(9)

Denne ændring synes at skyldes afsendelse af den pågældende vare via Tyrkiet til Unionen, efter at den har undergået samleprocesser i Tyrkiet. Ifølge beviserne udgør sådanne samleprocesser omgåelse, da samleprocesserne påbegyndtes eller er blevet væsentligt forøget efter, eller lige før, indledningen af antidumpingundersøgelsen Desuden indeholder anmodningen tilstrækkelige beviser for, at dele fra Folkerepublikken Kina og Egypten udgør mindst 60 % af den samlede værdi af den færdige vare, og for at værditilvæksten til de importerede dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen er lavere end 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(10)

Endvidere tyder beviserne på, at ovennævnte praksis undergraver de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare med hensyn til både mængder og pris. Betydelige importmængder af den undersøgte vare synes at være trængt ind på EU-markedet. Desuden er der tilstrækkelige beviser for, at importen af den undersøgte vare finder sted til skadevoldende priser.

(11)

Endelig tyder beviserne på, at den undersøgte vare fremstilles til dumpingpriser set i forhold til den normale værdi, der tidligere er fastsat for den pågældende vare.

(12)

Hvis der som led i undersøgelsen konstateres andre former for omgåelse, der er omfattet af grundforordningens artikel 13, end dem, der er nævnt ovenfor, kan undersøgelsen også omfatte denne praksis.

E.   SAGSFORLØB

(13)

Set i lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 3, og gøre importen af den undersøgte vare til genstand for registrering, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(14)

For at forsyne Kommissionen med de oplysninger, som er nødvendige for denne undersøgelse, bør alle interesserede parter kontakte Kommissionen straks og senest inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2. Fristen i denne forordnings artikel 3, stk. 2, gælder for alle interesserede parter. Der kan, hvis det er hensigtsmæssigt, også indhentes oplysninger fra EU-erhvervsgrenen.

(15)

Myndighederne i Tyrkiet, Folkerepublikken Kina og Egypten vil blive underrettet om indledningen af undersøgelsen.

a)   Vejledning om indgivelse af skriftlige indlæg og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

(16)

Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger og/eller data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

(17)

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, forsynes med påtegningen »Sensitive« (4). Parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

(18)

Parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Sensitive«, anmodes om at indsende ikkefortrolige sammendrag heraf, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.

(19)

Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikkefortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

(20)

Interesserede parter opfordres til at indsende deres indlæg og anmodninger via TRON.tdi (https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI), herunder scannede fuldmagter og erklæringer.

For at få adgang til TRON.tdi skal de interesserede parter have en EU Login-konto. Fuldstændige oplysninger om registrering på og brug af TRON.tdi findes på https://webgate.ec.europa.eu/tron/resources/documents/gettingStarted.pdf.

Ved brug af TRON.tdi eller e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk korrespondance, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/june/tradoc_152565.pdf.

Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for korrespondance via. e-mail.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat G

Kontor: CHAR 04/039

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

TRON.tdi: https://webgate.ec.europa.eu/tron/tdi

E-mail: TRADE-GFFTU-AC@ec.europa.eu

b)   Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

(21)

Alle interesserede parter, herunder EU-erhvervsgrenen, importører og alle relevante sammenslutninger opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation, forudsat at disse bemærkninger indgives inden den i artikel 3, stk. 2, omhandlede frist. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde til, at de bør høres.

c)   Anmodninger om fritagelse

(22)

Import af den undersøgte vare kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, fritages for foranstaltninger, hvis importen ikke udgør en omgåelse.

(23)

Da den mulige omgåelse finder sted uden for Unionen, kan der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 4, bevilges fritagelser til producenter af den undersøgte vare i Tyrkiet, som kan godtgøre, at de ikke udøver nogen form for omgåelse, som defineret i grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2. Producenter, der ønsker fritagelse, bør give sig til kende inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 1. Kopier af spørgeskemaet til eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Egypten, spørgeskemaet til fritagelsesformularen for eksporterende producenter i Tyrkiet og spørgeskemaer til importører i Unionen findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted: https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2571. Spørgeskemaerne skal være indgivet inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2.

F.   REGISTRERING

(24)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, skal importen af den undersøgte vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at der fra den dato, hvor der blev indført registrering af denne import, hvis det som resultat af undersøgelsen konstateres, at der forekommer omgåelse, kan opkræves et passende beløb i udligningstold, som ikke overstiger den told for »alle andre virksomheder«, der ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 blev indført over for Folkerepublikken Kina og Egypten.

G.   FRISTER

(25)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

interesserede parter kan give sig til kende over for Kommissionen, indgive spørgeskemaer, fremsætte deres synspunkter skriftligt eller fremlægge oplysninger, der skal tages i betragtning i forbindelse med undersøgelsen

producenter i Tyrkiet kan anmode om fritagelse for foranstaltninger

interesserede parter skriftligt kan anmode om at blive hørt af Kommissionen.

(26)

Det skal bemærkes, at de proceduremæssige rettigheder, som er fastsat i grundforordningen, derfor kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for de frister, der er fastsat i denne forordnings artikel 3.

H.   MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE

(27)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte tidsfrister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(28)

Hvis det konstateres, at en interesseret part har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, skal der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(29)

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

I.   TIDSPLAN FOR UNDERSØGELSEN

(30)

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, blive afsluttet senest ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

J.   BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(31)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (5).

(32)

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/trade-defence/.

K.   HØRINGSKONSULENT

(33)

Interesserede parter kan anmode om høringskonsulentens mellemkomst i handelsprocedurer. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenternes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af tidsfrister og eventuelle andre anmodninger vedrørende de interesserede parters og tredjeparters ret til forsvar, som kan opstå under proceduren.

(34)

Høringskonsulenten kan foranstalte høringer og mægle mellem den eller de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. Høringskonsulenten vil analysere begrundelserne for anmodningerne. Disse høringer bør principielt kun finde sted, hvis spørgsmålene ikke allerede er blevet afklaret med Kommissionens tjenestegrene.

(35)

Anmodninger skal indgives i god tid og hurtigst muligt for at sikre en velordnet afvikling af procedurerne. Med henblik herpå bør interesserede parter anmode om høringskonsulentens mellemkomst hurtigst muligt efter den hændelse, der berettiger en sådan mellemkomst. Hvis anmodninger om høring indgives efter den relevante tidsrammes udløb, vil høringskonsulenten også undersøge årsagerne til sådanne sene anmodninger, karakteren af de spørgsmål, der er rejst, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

(36)

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/ —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Der indledes en undersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1036 med henblik på at afgøre, om importen af stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, i øjeblikket tariferet under KN-kode 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00, afsendt fra Tyrkiet, uanset om varen er angivet med oprindelse i Tyrkiet (Taric-kode 7019390083, 7019400083, 7019590083 og 7019900083), omgår de foranstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/492.

Artikel 2

1.   I medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 tager medlemsstaternes toldmyndigheder de nødvendige skridt til registrering af den import, der er beskrevet i nærværende forordnings artikel 1.

2.   Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

1.   Interesserede parter skal senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden give sig til kende ved at kontakte Kommissionen og anmode om de relevante spørgeskemaer.

2.   Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter fremsætte deres synspunkter skriftligt og indsende besvarelser af spørgeskemaer, anmodninger om fritagelse eller andre oplysninger senest 37 dage efter offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen.

3.   Interesserede parter kan også anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 37 dage. For høringer, der vedrører undersøgelsens indledende fase, skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt og begrundes.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 af 1. april 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 108 af 6.4.2020, s. 1).

(3)  EUT L 108 af 6.4.2020, s. 1

(4)  Et dokument med påtegningen »Sensitive« er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (»antidumpingaftalen«). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


AFGØRELSER

15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/64


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/2231

af 9. december 2021

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet i forbindelse med vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2022

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 og artikel 100, stk. 2, i TEUF. sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (»transportfællesskabstraktaten«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2019/392 (1) og trådte i kraft den 1. maj 2019.

(2)

I henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 35 skal Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet (»Styringsudvalget«) hvert år vedtage transportfællesskabets budget. I henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 35 har Styringsudvalget ligeledes beføjelse til at vedtage afgørelser om den nærmere procedure for gennemførelse af budgettet.

(3)

Styringsudvalget skal på sit møde i december 2021 vedtage en afgørelse om transportfællesskabets budget for 2022.

(4)

Det budget, der foreslås for Transportfællesskabet for 2022, er nødvendigt for, at transportfællesskabets organer kan fungere korrekt. Det dækker udgifter til menneskelige ressourcer, rejser, IT-udstyr og -software samt driftsudgifter såsom undersøgelser, teknisk bistand og afholdelse af konferencer og møder.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Regionale Styringsudvalg, da en sådan afgørelse er nødvendig for, at transportfællesskabets permanente sekretariat kan fungere, og vil blive bindende for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet for så vidt angår transportfællesskabets budget for 2022, baseres på udkastet til Det Regionale Styringsudvalgs afgørelse (2).

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2021.

På Rådets vegne

A. HOJS

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2019/392 af 4. marts 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (EUT L 71 af 13.3.2019, s. 1).

(2)  Jf. dokument ST 14006/21 på http://register.consilium.europa.eu.


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/66


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/2232

af 14. december 2021

om udpegelse af medlemmerne af det udvalg, der er omhandlet i artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 255, stk. 2,

under henvisning til initiativ fra Domstolens præsident af 26. oktober 2021, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 255, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er der nedsat et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat ved Domstolen og Retten, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelserne (»udvalget«).

(2)

Udvalget skal bestå af syv personer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten, medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet.

(3)

Der bør tages hensyn til en ligelig sammensætning af udvalget, navnlig for så vidt angår det geografiske grundlag og for så vidt angår repræsentationen af medlemsstaternes retssystemer.

(4)

Medlemmerne af udvalget og formanden for udvalget bør derfor udpeges —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For en periode på fire år fra den 1. marts 2022 udpeges følgende til medlemmer af det udvalg, der er omhandlet i artikel 255 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde:

 

Allan ROSAS, formand

 

Frank CLARKE

 

Julia LAFFRANQUE

 

Maria Eugénia MARTINS DE NAZARÉ RIBEIRO

 

Barbara POŘÍZKOVÁ

 

Silvana SCIARRA

 

Vassilios SKOURIS

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. marts 2022.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Rådets vegne

G. DOVŽAN

Formand


15.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 448/67


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2021/2233

af 14. december 2021

om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringerne af bilag 10-A og 10-B til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore

(meddelt under nummer C(2021) 8893)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/1875 af 8. november 2019 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (»aftalen«) trådte i kraft den 21. november 2019.

(2)

Ved aftalens artikel 16.1 oprettes et handelsudvalg, der bl.a. kan overveje eller foretage ændringer af aftalen i tilfælde, hvor det udtrykkeligt er fastsat i aftalen.

(3)

I henhold til aftalens artikel 10.17, stk. 3, skal Handelsudvalget så hurtigt som praktisk muligt efter afslutningen af procedurerne for beskyttelse af geografiske betegnelser træffe en afgørelse vedrørende opførelsen i bilag 10-B til aftalen (beskyttede geografiske betegnelser) af navnene fra bilag 10-A til aftalen (liste over navne, for hvilke der skal ansøges om beskyttelse som geografiske betegnelser på parternes territorium).

(4)

I aftalens artikel 10.18 fastsættes det, at parterne er enige om, at det er muligt at ændre den liste over geografiske betegnelser for vin, spiritus, landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i bilag 10-B, og som skal beskyttes af hver part.

(5)

Republikken Singapore har afsluttet proceduren for beskyttelse på sit territorium af to navne (»Bardolino Superiore«, »Tiroler Speck«), der var opført i aftalens bilag 10-A, og for hvilke der er ansøgt om beskyttelse som geografiske betegnelser i Unionen.

(6)

Republikken Singapore har afsluttet proceduren for beskyttelse på sit territorium af et navn (»Saint-Emilion Grand Cru«), der ikke var opført i aftalens bilag 10-A, og for hvilket der er ansøgt om beskyttelse som geografisk betegnelse i Unionen.

(7)

Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union fra den 1. januar 2021 bør navnet »Scotch Whiskey« fjernes fra listen i aftalens bilag 10-B i overensstemmelse med aftalens artikel 10.18.

(8)

Navnet »Polish Cherry« er ikke længere beskyttet i Unionen og bør fjernes fra aftalens bilag 10-A.

(9)

Aftalens bilag 10-A og 10-B bør derfor ændres ved at opføre disse tre supplerende navne som beskyttede geografiske betegnelser i Unionen i bilag 10-B og fjerne de to navne fra bilag 10-A. Navnene »Scotch Whisky« og »Polish Cherry« bør også fjernes fra henholdsvis bilag 10-B og bilag 10-A som beskrevet i vedlagte udkast til Handelsudvalgets afgørelse, og ændringerne bør godkendes på Unionens vegne.

(10)

For så hurtigt som praktisk muligt at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalens artikel 10.17, stk. 3, og 10.18 bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Ændringerne af bilag 10-A og 10-B til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore som beskrevet i udkastet til Handelsudvalgets afgørelse godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.

Handelsudvalgets udkast til afgørelse er opført i bilaget til denne afgørelse.

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det første møde i Handelsudvalget, baseres på dette udkast til afgørelse. Mindre ændringer af udkastet til Handelsudvalgets afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Den Europæiske Union i Handelsudvalget uden, at Kommissionen skal træffe yderligere afgørelse.

Artikel 2

Den Europæiske Unions repræsentanter i Handelsudvalget bemyndiges til at godkende samme udvalgs afgørelse på vegne af Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Handelskomitéens afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2021.

På Kommissionens vegne

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2019/1875 af 8. november 2019 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (EUT L 294 af 14.11.2019, s. 1).


BILAG

»

UDKAST TIL AFGØRELSE NR. X / 2021 TRUFFET AF HANDELSUDVALGET EU-SINGAPORE

af [dato]

om ændring af bilag 10-A og 10-B til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore

HANDELSUDVALGET HAR —

under henvisning til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore, særlig artikel 10.17, stk. 3, og 10.18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore (»aftalen«) trådte i kraft den 21. november 2019.

(2)

I henhold til aftalens artikel 10.17, stk. 3, skal Handelsudvalget så hurtigt som praktisk muligt efter afslutningen af procedurerne for beskyttelse af geografiske betegnelser træffe en afgørelse vedrørende opførelsen i bilag 10-B til aftalen (beskyttede geografiske betegnelser) af navnene fra bilag 10-A til aftalen (liste over navne, for hvilke der skal ansøges om beskyttelse som geografiske betegnelser på parternes territorium).

(3)

I aftalens artikel 10.18 fastsættes det, at parterne er enige om, at det er muligt at ændre den liste over geografiske betegnelser for vin, spiritus, landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i bilag 10-B, og som skal beskyttes af hver part.

(4)

Republikken Singapore har afsluttet proceduren for beskyttelse på sit territorium af to navne (»Bardolino Superiore«, »Tiroler Speck«), der var opført i aftalens bilag 10-A, og for hvilke der er ansøgt om beskyttelse som geografiske betegnelser i Unionen.

(5)

Republikken Singapore har afsluttet proceduren for beskyttelse på sit territorium af et navn (»Saint-Emilion Grand Cru«), der ikke var opført i aftalens bilag 10-A, og for hvilket der er ansøgt om beskyttelse som geografisk betegnelse i Unionen.

(6)

Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union fra den 1. januar 2021 bør navnet »Scotch Whiskey« fjernes fra listen i aftalens bilag 10-B i overensstemmelse med aftalens artikel 10.18.

(7)

Navnet »Polish Cherry« er ikke længere beskyttet i Unionen og bør fjernes fra aftalens bilag 10-A.

(8)

Aftalens bilag 10-A og 10-B bør derfor ændres ved at opføre disse tre supplerende navne som beskyttede geografiske betegnelser i Unionen i bilag 10-B og fjerne de to navne fra bilag 10-A. Navnene »Scotch Whisky« og »Polish Cherry« bør også fjernes fra henholdsvis bilag 10-B og bilag 10-A —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag 10-A og 10-B til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

«

BILAG

»BILAG 10-A

LISTE OVER NAVNE, FOR HVILKE DER SKAL ANSØGES OM BESKYTTELSE SOM GEOGRAFISKE BETEGNELSER PÅ PARTERNES OMRÅDE

AFDELING A

Geografiske betegnelser i Unionen

 

Medlemsstat

Geografisk betegnelse

Produktbeskrivelse eller produktkategori  (1)

1.

Den Tjekkiske Republik

Budějovické pivo

Øl

2.

Den Tjekkiske Republik

Budějovický měšt'anský var

Øl

3.

Tyskland

Mittelrhein

Vin

4.

Tyskland

Rheinhessen

Vin

5.

Tyskland

Rheingau

Vin

6.

Tyskland

Mosel

Vin

7.

Tyskland

Franken

Vin

8.

Tyskland

Bayerisches Bier

Øl

9.

Tyskland

Hopfen aus der Hallertau

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — Humle

10.

Tyskland

Schwarzwälder Schinken

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

11.

Tyskland

Bremer Klaben

Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

12.

Grækenland

Ρετσίνα Αττικής (Retsina of Attiki)

Vin

13.

Grækenland

Σάμος (Samos)

Vin

14.

Spanien

Utiel-Requena

Vin

15.

Spanien

Pacharán Navarro

Spiritus

16.

Spanien

Sierra Mágina

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

17.

Spanien

Aceite del Baix Ebre-Montsià/Oli del Baix Ebre-Montsià

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

18.

Spanien

Aceite del Bajo Aragón

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

19.

Spanien

Antequera

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

20.

Spanien

Priego de Córdoba

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

21.

Spanien

Sierra de Cadiz

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

22.

Spanien

Sierra de Segura

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

23.

Spanien

Sierra de Cazorla

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

24.

Spanien

Siurana

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

25.

Spanien

Aceite de Terra Alta/Oli de Terra Alta

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

26.

Spanien

Estepa

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

27.

Spanien

Guijuelo

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

28.

Spanien

Jamón de Teruel

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

29.

Spanien

Salchichón de Vic/Llonganissa de Vic

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Pølser

30.

Spanien

Mahón-Menorca

Ost

31.

Spanien

Cítricos Valencianos / Cîtrics Valencians

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet — Citrusfrugter

32.

Spanien

Jijona

Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk – Nougat

33.

Spanien

Turrón de Alicante

Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

34.

Spanien

Azafrán de la Mancha

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — Safran

35.

Frankrig

Moselle

Vin

36.

Frankrig

Alsace

Vin

37.

Italien

Pecorino Sardo

Ost

38.

Italien

Cappero di Pantelleria

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

39.

Italien

Kiwi Latina

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

40.

Italien

Lenticchia di Castelluccio di Norcia

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

41.

Italien

Pesca e nettarina di Romagna

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

42.

Italien

Pomodoro di Pachino

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

43.

Italien

Dolcetto d'Alba

Vin

44.

Italien

Campania

Vin

45.

Italien

Veneto

Vin

46.

Østrig

Steirischer Kren

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

47.

Polen

Wódka ziołowa z Niziny Północnopodlaskiej aromatyzowana ekstraktem z trawy żubrowej / Herbal vodka from the North Podlasie Lowland aromatised with an extract of bison grass

Spiritus

48.

Portugal

Bairrada

Vin

49.

Portugal

Alentejo

Vin

50.

Rumænien

Cotnari

Vin

51.

Rumænien

Coteşti

Vin

52.

Rumænien

Panciu

Vin

53.

Rumænien

Recaş

Vin

54.

Rumænien

Odobeşti

Vin

55.

Slovakiet

Vinohradnícka oblasť Tokaj.

Vin

AFDELING B

Geografiske betegnelser i Singapore

BILAG 10-B

BESKYTTEDE GEOGRAFISKE BETEGNELSER

AFDELING A

Geografiske betegnelser i Unionen

 

Medlemsstat

Geografisk betegnelse

Produktbeskrivelse eller produktkategori  (2)

1.

Cypern

Κουμανδαρία

Vin

2.

Cypern

Ζιβανία/Τζιβανία/

Ζιβάνα/Zivania

Spiritus

3.

Den Tjekkiske Republik

České pivo

Øl

4.

Den Tjekkiske Republik

Českobudějovické pivo

Øl

5.

Den Tjekkiske Republik

Žatecký chmel

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — Humle

6.

Tyskland

Korn/Kornbrand  (3)

Spiritus

7.

Tyskland

Münchener Bier

Øl

8.

Tyskland

Nürnberger Bratwürste/Nürnberger Rostbratwürste

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Pølser

9.

Tyskland

Aachener Printen

Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

10.

Tyskland

Nürnberger Lebkuchen

Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

11.

Tyskland

Lübecker Marzipan

Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk

12.

Danmark

Danablu

Ost

13.

Irland

Irish Whiskey/Uisce Beatha Eireannach/Irish Whisky

Spiritus

14.

Irland

Irish cream

Spiritus

15.

Grækenland

Ούζο / Ouzo  (4)

Spiritus

16.

Grækenland

Ελιά Καλαμάτας / Elia Kalamatas

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet — Spiseoliven

17.

Grækenland

Μαστίχα Χίου / Masticha Chiou

Vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser — Tyggegummi

18.

Grækenland

Φέτα / Feta

Ost

19.

Spanien

Málaga

Vin

20.

Spanien

Rioja

Vin

21.

Spanien

Jerez / Xérès / Sherry

Jerez-Xérès-Sherry

Vin

22.

Spanien

Manzanilla — Sanlúcar de Barrameda/Manzanilla

Vin

23.

Spanien

La Mancha

Vin

24.

Spanien

Cava

Vin

25.

Spanien

Navarra

Vin

26.

Spanien

Valencia

Vin

27.

Spanien

Somontano

Vin

28.

Spanien

Ribera del Duero

Vin

29.

Spanien

Penedès

Vin

30.

Spanien

Bierzo

Vin

31.

Spanien

Empordà

Vin

32.

Spanien

Priorat

Vin

33.

Spanien

Rueda

Vin

34.

Spanien

Rías Baixas

Vin

35.

Spanien

Jumilla

Vin

36.

Spanien

Toro

Vin

37.

Spanien

Valdepeñas

Vin

38.

Spanien

Cataluña / Catalunya

Vin

39.

Spanien

Alicante

Vin

40.

Spanien

Brandy de Jerez

Spiritus

41.

Spanien

Baena

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

42.

Spanien

Les Garrigues

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

43.

Spanien

Jabugo

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

44.

Spanien

Queso Manchego

Ost

45.

Frankrig

Beaujolais

Vin

46.

Frankrig

Bordeaux

Vin

47.

Frankrig

Bourgogne

Vin

48.

Frankrig

Chablis

Vin

49.

Frankrig

Champagne

Vin

50.

Frankrig

Graves

Vin

51.

Frankrig

Médoc

Vin

52.

Frankrig

Saint-Emilion

Vin

53.

Frankrig

Sauternes

Vin

54.

Frankrig

Haut-Médoc

Vin

55.

Frankrig

Côtes du Rhône

Vin

56.

Frankrig

Languedoc / Coteaux du Languedoc

Vin

57.

Frankrig

Côtes du Roussillon

Vin

58.

Frankrig

Châteauneuf-du-Pape

Vin

59.

Frankrig

Côtes de Provence

Vin

60.

Frankrig

Margaux

Vin

61.

Frankrig

Touraine

Vin

62.

Frankrig

Anjou

Vin

63.

Frankrig

Pays d'Oc

Vin

64.

Frankrig

Val de Loire

Vin

65.

Frankrig

Cognac

Spiritus

66.

Frankrig

Armagnac

Spiritus

67.

Frankrig

Calvados

Spiritus

68.

Frankrig

Comté

Ost

69.

Frankrig

Reblochon/Reblochon de Savoie

Ost

70.

Frankrig

Roquefort

Ost

71.

Frankrig

Camembert de Normandie

Ost

72.

Frankrig

Brie de Meaux

Ost

73.

Frankrig

Emmental de Savoie

Ost

74.

Frankrig

Pruneaux d'Agen

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet — Tørrede kogte blommer

75.

Frankrig

Huîtres de Marennes Oléron

Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf — Østers

76.

Frankrig

Canard à foie gras du Sud-Ouest (Chalosse, Gascogne, Gers, Landes, Périgord, Quercy)

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Ænder

77.

Frankrig

Jambon de Bayonne

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

78.

Frankrig

Huile d'olive de Haute-Provence

Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) — Olivenolie

79.

Frankrig

Huile essentielle de lavande de Haute-Provence/Essence de lavande de Haute-Provence

Æterisk olie — Lavendel

80.

Frankrig

Saint-Emilion Grand Cru

Vin

81.

Italien

Aceto balsamico tradizionale di Modena

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — Saucer

82.

Italien

Aceto Balsamico di Modena

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) — Saucer

83.

Italien

Cotechino Modena

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

84.

Italien

Zampone Modena

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

85.

Italien

Bresaola della Valtellina

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

86.

Italien

Mortadella Bologna

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

87.

Italien

Prosciutto di Parma

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

88.

Italien

Prosciutto di San Daniele

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

89.

Italien

Prosciutto Toscano

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

90.

Italien

Provolone Valpadana

Ost

91.

Italien

Taleggio

Ost

92.

Italien

Asiago

Ost

93.

Italien

Fontina

Ost

94.

Italien

Gorgonzola

Ost

95.

Italien

Grana Padano

Ost

96.

Italien

Mozzarella di Bufala Campana

Ost

97.

Italien

Parmigiano Reggiano —

Ost

98.

Italien

Pecorino Romano

Ost

99.

Italien

Pecorino Toscano

Ost

100.

Italien

Arancia Rossa di Sicilia

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

101.

Italien

Mela Alto Adige/Südtiroler Apfel

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

102.

Italien

Grappa

Spiritus

103.

Italien

Chianti

Vin

104.

Italien

Marsala

Vin

105.

Italien

Asti

Vin

106.

Italien

Barbaresco

Vin

107.

Italien

Barolo

Vin

108.

Italien

Acqui / Brachetto d'Acqui

Vin

109.

Italien

Brunello di Montalcino

Vin

110.

Italien

Vino nobile di Montepulciano

Vin

111.

Italien

Bolgheri Sassicaia

Vin

112.

Italien

Franciacorta

Vin

113.

Italien

Lambrusco di Sorbara

Vin

114.

Italien

Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Vin

115.

Italien

Montepulciano d'Abruzzo

Vin

116.

Italien

Soave

Vin

117.

Italien

Sicilia

Vin

118.

Italien

Toscano/Toscana

Vin

119.

Italien

Conegliano — Prosecco/Conegliano Valdobbiadene — Prosecco/Valdobbiadene — Prosecco

Vin

120.

Italien

Bardolino Superiore

Vin

121.

Østrig

Tiroler Speck

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) — Skinke

122.

Ungarn

Tokaj/Tokaji

Vin

123.

Ungarn

Törkölypálinka

Spiritus

124.

Ungarn

Pálinka

Spiritus

125.

Ungarn

Szegedi téliszalámi/Szegedi szalámi

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

126.

Østrig

Jägertee/Jagertee/Jagatee

Spiritus

127.

Østrig

Inländerrum

Spiritus

128.

Polen

Polska Wódka/Polish Vodka

Spiritus

129.

Portugal

Queijo S. Jorge

Ost

130.

Portugal

Madeira/Vinho da Madeira/Madère/Vin de Madère/Madeira Wine/Madeira Wein/Madera/Vino di Madera/Madeira Wijn

Vin

131.

Portugal

Porto/vinho do Porto/Port/Port Wine/vin de Porto/Oporto/Portvin/Portwein/Portwijn

Vin

132.

Portugal

Douro

Vin

133.

Portugal

Dão

Vin

134.

Portugal

Vinho Verde

Vin

135.

Rumænien

Dealu Mare

Vin

136.

Rumænien

Murfatlar

Vin

137.

Rumænien

Târnave

Vin

138.

Finland

Suomalainen Vodka/Finsk Vodka/Vodka of Finland

Spiritus

139.

Finland

Suomalainen Marjalikööri/Suomalainen Hedelmälikööri/Finsk Bärlikör/Finsk Frutlikör/Finnish berry liqueur/Finnish fruit liqueur

Spiritus

140.

Sverige

Svensk Vodka/Swedish Vodka

Spiritus

AFDELING B

Geografiske betegnelser i Singapore

«

(1)  Ifølge klassificeringen af geografiske betegnelser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, som fastsat i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(2)  Ifølge klassificeringen af geografiske betegnelser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, som fastsat i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(3)  Fremstillet i Tyskland, Østrig, Belgien (det tysksprogede fællesskab).

(4)  Fremstillet i Grækenland eller Cypern.