(1)

Med henblik på at opnå den størst mulige effekt af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politikmålsætninger blev Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation, som udgør den politiske og retlige ramme for europæiske partnerskaber med private eller offentlige partnere eller begge, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (3). Europæiske partnerskaber er et centralt element i den politiske tilgang i Horisont Europa. De oprettes for at opfylde de EU-forpligtelser og -prioriteter, som Horisont Europa er rettet mod, og for at sikre en klar effekt for Unionen, dens borgere og miljøet, hvilket kan opnås mere effektivt i et partnerskab, gennem en strategisk vision, der deles og støttes af partnere, snarere end af Unionen alene.

(2)

Navnlig forventes europæiske partnerskaber under Horisont Europas søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« (søjle II) at spille en vigtig rolle med hensyn til at nå de strategiske mål om at fremskynde opfyldelse af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer (4) (»Parisaftalen«), samt omstillingen hen imod et grønt og digitalt Europa, samtidig med at de bidrager til en socialt, økonomisk og miljømæssigt modstandsdygtig genopretning. Europæiske partnerskaber er afgørende for at imødegå komplekse grænseoverskridende udfordringer, som kræver en integreret tilgang. De gør det muligt at afhjælpe gennemgribende, systematiske og markedsmæssige mangler ved at samle en bred vifte af aktører på tværs af værdikæder, forsknings- og innovationsområder og industrielle økosystemer for at arbejde hen imod en fælles vision og omsætte den til konkrete køreplaner og en koordineret gennemførelse af aktiviteterne. De gør det desuden muligt at koncentrere indsatsen og ressourcerne om fælles prioriteter for at løse de komplekse udfordringer, der ligger forude, så samfundet drager fordel heraf.

(3)

For at opnå resultater med hensyn til prioriteter og virkninger bør europæiske partnerskaber udvikles gennem en bred inddragelse af relevante interessenter i hele Europa, herunder industrien, højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer, organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan og civilsamfundsorganisationer, herunder fonde, der støtter eller udfører forskning og innovation. Europæiske partnerskaber bør også være en af de foranstaltninger, der styrker samarbejdet og synergierne på internationalt plan blandt partnere i den private sektor og partnere i den offentlige sektor samt imellem disse, herunder ved at tilslutte sig forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation, der skaber gensidige fordele for borgere og virksomheder.

(4)

Der bør etableres et europæisk partnerskab om metrologi. Et sådant partnerskab har til formål at være en mere effektiv gennemførelsesmåde end traditionelle indkaldelser af forslag eller samfinansierede partnerskaber under de arbejdsprogrammer, der er udarbejdet under de tilknyttede klynger i søjle II.

(5)

Det europæiske partnerskab om metrologi (»metrologipartnerskabet«) bør gennemføre sine opgaver og mål på en klar, enkel og fleksibel måde for at gøre det mere attraktivt for erhvervslivet, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og andre relevante interessenter.

(6)

Metrologipartnerskabet bør fremme og belønne videnskabelig topkvalitet og støtte udbredelsen og den systematiske anvendelse af forsknings- og innovationsresultater, der er skabt i Unionen, herunder ved at sikre, at der tages hensyn til de nyeste videnskabelige forskningsresultater og grundforskningsresultater ved gennemførelsen af dets aktiviteter. Det bør også bestræbe sig på at sikre, at resultaterne af dets aktioner udbredes i og anvendes af erhvervslivet og innovatorerne og i sidste ende samfundet.

(7)

For at garantere videnskabelig topkvalitet og i overensstemmelse med artikel 13 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør metrologipartnerskabet fremme den akademiske frihed i alle deltagerlandene, navnlig friheden til at udføre videnskabelig forskning, og fremme de højeste standarder for videnskabelig integritet.

(8)

I overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/695 bør enhver medlemsstat og ethvert tredjeland, der er associeret med Horisont Europa, have ret til at deltage i metrologipartnerskabet. For at sikre komplementaritet inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og med andre nabolande bør andre tredjelande kunne deltage i metrologipartnerskabet på betingelse af, at der indgås en relevant international aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Unionen, og af, at deltagerlandene samtykker.

(9)

Horisont Europa indfører en mere strategisk, sammenhængende og virkningsorienteret tilgang til europæiske partnerskaber, der bygger på erfaringerne fra den foreløbige evaluering af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (5). Forordning (EU) 2021/695 giver mulighed for at gøre mere effektiv brug af institutionelle europæiske partnerskaber, navnlig ved at fokusere på klare mål, resultater og virkninger, der kan opnås senest i 2030, og ved at sikre et klart bidrag til relaterede EU-politiske prioriteter og politikker. Tæt samarbejde, komplementaritet og synergier med andre relevante programmer og initiativer på EU-plan, nationalt og regionalt plan, herunder Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Innovationsråd og navnlig med andre europæiske partnerskaber, vil være afgørende for at fremme innovationsporteføljen og forskningen på andre områder, opnå større virkning og sikre, at resultaterne anvendes på alle relevante områder, hvor den teknologiske udvikling er forbundet med metrologi, såsom digitalisering, kunstig intelligens, energi, intelligent sundhed, klima, autonom trafik og den cirkulære økonomi.

(10)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 555/2014/EU (6) ydede Unionen et finansielt bidrag til det europæiske metrologiprogram for innovation og forskning (EMPIR), som var lig med bidraget fra de lande, der deltog i EMPIR, men ikke over 300 000 000 EUR, i hele varigheden af Horisont 2020. Den foreløbige evaluering af EMPIR i juli 2017 førte til, at et nyt initiativ blev foreslået.

(11)

Unionens finansielle bidrag til metrologipartnerskabet bør være betinget af, at deltagerlandene formelt forpligter sig til at bidrage finansielt til gennemførelsen af metrologipartnerskabet og til at overholde disse forpligtelser. Bidragene fra deltagerlandene bør omfatte et bidrag til de administrative omkostninger vedrørende gennemførelsen af metrologipartnerskabet inden for et loft på 5 % af dets budget. Deltagerlandene bør forpligte sig til om nødvendigt at øge deres bidrag til metrologipartnerskabet ved at oprette en reservefinansieringskapacitet for at sikre, at de er i stand til at finansiere deres nationale enheder, nationale metrologiinstitutter og udpegede institutter, der deltager i metrologipartnerskabets aktiviteter. Den fælles gennemførelse af metrologipartnerskabet kræver en gennemførelsesstruktur. Unionens finansielle bidrag bør forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de relevante regler om indirekte forvaltning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7).

(12)

Metrologipartnerskabet, der er i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter, herunder den europæiske grønne pagt, en økonomi, der tjener alle, og et Europa klar til den digitale tidsalder, bør gennemføres over en periode på 10 år, fra 2021 til 2031. Metrologipartnerskabet bør omfatte nye aktiviteter i forhold til EMPIR og navnlig udviklingen af europæiske metrologinetværk, som bør etableres på en åben og gennemsigtig måde med det formål at reagere på presserende samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer og metrologibehov fra fremspirende teknologier og innovation. Den metrologiske kapacitet, der tilvejebringes gennem disse net, bør være ækvivalent og sammenlignelig med andre førende metrologiske systemer i verden og demonstrere topkvalitet i verdensklasse. Indkaldelser af forslag inden for rammerne af metrologipartnerskabet bør iværksættes under gennemførelsen af Horisont Europa og bør være åbne, gennemsigtige og konkurrencebaserede. Metrologipartnerskabet bør fremme talentmobilitet og udvikling af færdigheder, herunder ved hjælp af muligheder for at erhverve færdigheder og omskolingsmuligheder.

(13)

Metrologipartnerskabets aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med målene og forsknings- og innovationsprioriteterne i Horisont Europa og i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser, der er fastsat i artikel 10 i og bilag III til forordning (EU) 2021/695, som bl.a. støtter indførelsen af innovative løsninger i europæisk industri, navnlig SMV'er, og i sidste ende samfundet.

(14)

Der bør fastsættes et loft for Unionens finansielle bidrag til metrologipartnerskabet for hele Horisont Europas varighed. Inden for rammerne af dette loft bør Unionens finansielle bidrag være op til lig med bidraget fra deltagerlandene, for at opnå en stor løftestangsvirkning og sikre en stærkere integrering af deltagerlandenes programmer.

(15)

Metrologipartnerskabet bør finansieres af EU-programmerne under den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (8). I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/695 bør metrologipartnerskabet have en klar livscyklustilgang. For at sikre en passende beskyttelse af Unionens finansielle interesser bør metrologipartnerskabet oprettes for en periode, der udløber den 31. december 2031, således at det kan varetage sine ansvarsområder med hensyn til gennemførelse af tilskud, indtil de sidste indirekte aktioner, der er iværksat, er blevet afsluttet.

(16)

I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) 2021/695 er det overordnede mål med Horisont Europa at levere videnskabelige, teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af Unionens investeringer i forskning og innovation for at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag og fremme Unionens konkurrenceevne i alle medlemsstaterne, herunder inden for dens industri, for at opfylde Unionens strategiske prioriteter, bidrage til opfyldelsen af Unionens mål og politikker, for at tackle globale udfordringer, herunder FN's verdensmål for bæredygtig udvikling ved at følge principperne i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og i overensstemmelse med Parisaftalen, og for at styrke det europæisk forskningsrum.

(17)

Deltagerlandene er blevet enige om gennemførelsesstrukturen for de foregående initiativer, nemlig det europæiske program for metrologisk forskning (EMRP) og EMPIR. I 2007 blev EURAMET e.V. (EURAMET), den europæiske regionale metrologiorganisation og en nonprofitorganisation i henhold til tysk ret, oprettet for at fungere som denne struktur. EURAMET har også opgaver og forpligtelser i forbindelse med den bredere europæiske og globale harmonisering af metrologi. Medlemskab af EURAMET er åbent for alle europæiske nationale metrologiinstitutter som medlemmer og for europæiske udpegede institutter som associerede. Medlemskab af EURAMET er ikke betinget af, at der findes nationale metrologiforskningsprogrammer. Eftersom EURAMET's forvaltningsstruktur ifølge EMPIR's foreløbige evalueringsrapport har vist sig at være effektiv og af høj kvalitet i forbindelse med gennemførelsen af EMRP og EMPIR, bør EURAMET også anvendes til at gennemføre metrologipartnerskabet. EURAMET bør derfor forvalte Unionens finansielle bidrag.

(18)

De finansielle bidrag til metrologipartnerskabet bør forvaltes centralt af EURAMET i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2021/695. Dette bør ikke berøre deltagerlandenes mulighed for at yde direkte finansielle bidrag til udpegede nationale metrologiinstitutter på grundlag af en koordineret tilgang via et udvalg for metrologipartnerskabet.

(19)

Metrologipartnerskabet bør tilstræbe effektivt at fremme lige muligheder for alle, og navnlig bør det så vidt muligt sikre ligevægt mellem kønnene i metrologipartnerskabets relevante organer samt i evalueringspaneler og andre relevante rådgivningsorganer.

(20)

I henhold til artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) 2021/695 og de relevante regler om Kommissionens ekspertgrupper bør Kommissionen udvælge medlemmerne af metrologipartnerskabets styringsgruppe, navnlig ved at tage behørigt hensyn til relevante oplysninger om eventuelle interessekonflikter.

(21)

For at nå målene for metrologipartnerskabet bør EURAMET yde finansiel støtte, primært i form af tilskud til deltagere i aktioner, der er udvalgt på EURAMET-niveau. Disse aktioner bør udvælges efter åbne, gennemsigtige og konkurrencebaserede indkaldelser af forslag under EURAMET's ansvar. Metrologipartnerskabet bør gøre sit bedste for at øge synligheden af indkaldelserne af forslag ved rettidigt at offentliggøre dem på Horisont Europa-portalen for deltagerne og ved at promovere og annoncere indkaldelserne af forslag bredt med henblik på at øge nye deltageres deltagelse. Prioriteringslisten bør være bindende for udvælgelsen af forslag og tildelingen af midler fra Unionens finansielle bidrag og fra de finansielle bidrag fra deltagerlandene til forskningsprojekter og relaterede aktiviteter. I overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) 2021/695 og arbejdsprogrammet for Horisont Europa bør det årlige arbejdsprograms regler for behandling af ligestillede forslag kunne omfatte betingelser vedrørende inddragelse af SMV'er, køn og geografisk mangfoldighed. For så vidt angår de aktiviteter, der finansieres af bidragene fra deltagerlandene til de europæiske metrologinetværk, bør EURAMET også have ansvaret for de finansierede aktioner.

(22)

Deltagelse i indirekte aktioner, der finansieres af metrologipartnerskabet, er underlagt forordning (EU) 2021/695. På grund af metrologipartnerskabets specifikke operationelle behov, navnlig at opbygge og forvalte fremtidige europæiske metrologinetværk og at fremme passende finansiel deltagelse fra deltagerlandenes side, bør det dog være muligt at fastsætte, at koordinatorens rolle i indirekte aktioner, fra indsendelse af forslaget til afslutning af projektet, er begrænset til deltagerlandenes nationale metrologiinstitutter og udpegede institutter, hvor det er strengt nødvendigt og under hensyntagen til eventuelle råd fra styringsgruppen.

(23)

Bidragene fra deltagerlandene bør sikres gennem institutionel finansiering fra deres nationale metrologiinstitutter og deres udpegede institutter. De mange forskellige underliggende aktiviteter bør bidrage til metrologipartnerskabets mål og fastlægges i de årlige arbejdsprogrammer med forbindelse til driftsomkostninger og -udgifter. Bidragene bør bl.a. dække omkostningerne ved tjenester, der direkte leverer kalibreringer, og andre tjenester, der kan spores til det internationale enhedssystem. Bidragene fra deltagerlandene bør også omfatte et finansielt bidrag til metrologipartnerskabets administrative omkostninger.

(24)

For at sikre åbenhed, gennemsigtighed og tilgængelighed for metrologipartnerskabet bør indkaldelser af forslag også offentliggøres på en brugervenlig måde på den fælles deltagerportal samt via andre elektroniske formidlingsmetoder under Horisont Europa, som forvaltes af Kommissionen. For at inddrage interessenter og samfundet og tiltrække nye deltagere fra en bred vifte af interessenter inden for forskning og industri, herunder SMV'er, højere uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og civilsamfundsorganisationer, bør metrologipartnerskabet gennemføre et bredt udsnit af outreachaktiviteter, herunder formidling og brug af resultater, promoverings- og oplysningsaktiviteter og fremme af metrologipartnerskabet uden for Unionen.

(25)

Finansieringsmodellens funktion med hensyn til matchningsprincippet mellem EU-midler og ikke-EU-midler bør revurderes på tidspunktet for den foreløbige evaluering af metrologipartnerskabet for at sikre, at matchningsprincippet for de finansielle bidrag fra deltagerlandene overholdes.

(26)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af proportionale foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, afsløring og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og, hvor det er hensigtsmæssigt, ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(27)

For at beskytte Unionens finansielle interesser bør Kommissionen have ret til at indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere Unionens finansielle bidrag, hvis metrologipartnerskabet gennemføres utilstrækkeligt, kun delvist eller forsinket, eller hvis et deltagerland ikke bidrager eller bidrager kun delvist eller forsinket til finansieringen af metrologipartnerskabet. Disse rettigheder bør indskrives i den bidragsaftale, der skal indgås mellem Unionen og EURAMET.

(28)

Med henblik på forenkling bør den administrative byrde nedbringes for alle involverede. Dobbelte revisioner og uforholdsmæssig dokumentation og rapportering bør undgås. Når der foretages revisioner, bør der om nødvendigt tages hensyn til de nationale programmers særlige karakteristika. Revisioner hos modtagere af EU-midler, der tildeles i overensstemmelse med denne afgørelse, bør sikre, at den administrative byrde nedbringes i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(29)

EURAMET og deltagerlandene bør efter anmodning fra Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet eller Revisionsretten forelægge alle de oplysninger, som Kommissionen skal medtage i sin evaluering af metrologipartnerskabet.

(30)

Kommissionen bør senest i 2025 foretage en midtvejsevaluering, der navnlig vurderer kvaliteten og effektiviteten af metrologipartnerskabet, de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål, og en endelig evaluering senest i 2030 og bør offentliggøre og formidle resultaterne og konklusionerne af disse evalueringer. I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2021/695 bør metrologipartnerskabet have en klar livscyklustilgang, være tidsbegrænset og omfatte betingelser for udfasning af finansiering fra Horisont Europa. Med henblik herpå bør evalueringerne vurdere relevansen af og sammenhængen i en eventuel fornyelse.

(31)

Målet for denne afgørelse er Unionens deltagelse i metrologipartnerskabet med henblik på at støtte dens generelle mål. Kravene til metrologi er af en sådan størrelsesorden og kompleksitet, at der er behov for investeringer, der rækker ud over de centrale forskningsbudgetter for de nationale metrologiinstitutter og udpegede institutter. Den ekspertise, der kræves til forskning og udvikling af banebrydende metrologiløsninger, er spredt over nationale grænser og kan derfor ikke opnås på nationalt plan. Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at integrere den nationale indsats i en konsekvent EU-strategi, ved at samle fragmenterede nationale forsknings- og innovationsprogrammer, ved at bidrage til at udarbejde fælles forsknings- og finansieringsstrategier på tværs af nationale grænser og ved at opnå den kritiske masse af aktører og investeringer bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(32)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på de relevante politikområder bør denne afgørelse træde i kraft så hurtigt som muligt —

(1)

Med henblik på at opnå den størst mulige effekt af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politikmålsætninger fastsattes i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/695 (3) (»Horisont Europa-forordningen«) den politiske og retlige ramme for europæiske partnerskaber med partnere i den private eller offentlige sektor. Europæiske partnerskaber er et centralt element i Horisont Europas — rammeprogrammet for forskning og innovation (»Horisont Europa«) politiske tilgang. De oprettes for at nå de EU-prioriteter, som Horisont Europa har som mål, og for at sikre en klar effekt for Unionen og dens befolkning, hvilket kan opnås mere effektivt i partnerskab gennem en strategisk vision, der deles med og støttes af partnere, end det kan af Unionen alene.

(2)

Europæiske partnerskaber under Horisont Europa-søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« spiller navnlig en vigtig rolle med hensyn til at opfylde strategiske målsætninger såsom fremskyndelse af overgangen til bæredygtige udviklingsmål og et grønt og digitalt Europa og bør bidrage til genopretningen efter den krise uden fortilfælde, der er forårsaget af covid-19. De europæiske partnerskaber håndterer komplekse grænseoverskridende udfordringer, der kræver en integreret tilgang. De gør det muligt at imødegå de omstillingsrelaterede, systemiske og markedsmæssige svigt, der er beskrevet i de konsekvensanalyser, der ledsager denne forordning, ved at samle en bred vifte af aktører på tværs af værdikæderne og økosystemerne om at arbejde hen imod en fælles vision og omsætte den til konkrete køreplaner og koordineret gennemførelse af aktiviteter. De gør det desuden muligt at koncentrere indsatsen og ressourcerne om fælles prioriteter for at løse de komplekse udfordringer.

(3)

For at opfylde prioriteterne og opnå resultater bør der udvikles europæiske partnerskaber gennem bred inddragelse af relevante interessenter over hele Europa, herunder industrien, forskningsorganisationer, organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan og civilsamfundsorganisationer såsom fonde, der støtter eller udfører forskning og innovation. De bør også være en af de foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem private eller offentlige partnere på internationalt niveau, herunder ved at tiltræde forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation, til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig sikre, at Unionen kan forsvare sine interesser i strategiske sektorer.

(4)

Den foreløbige evaluering af Horisont 2020, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (4), viste, at der med tiden er blevet indført et betydeligt repertoire af partnerskabsinstrumenter og -initiativer med syv former for gennemførelse og tæt på 120 partnerskabsinitiativer under Horisont 2020. Ud over den kompleksitet, der følger af det store antal instrumenter og initiativer, vurderes det, at deres evne til at bidrage til relaterede politikker på EU-plan og nationalt plan som helhed ikke er tilstrækkelig, selv om de har positive effekter med hensyn til at gøre fremskridt hen imod deres målsætninger, f.eks. ved at opstille langsigtede dagsordener, strukturere forsknings- og innovationssamarbejdet mellem ellers spredte aktører og mobilisere yderligere investeringer. I konsekvensanalysen af Horisont Europa påpeges derfor et behov for at undersøge og rationalisere Unionens støtteordninger til forskning og innovation, navnlig med hensyn til partnerskaber, og for at omlægge partnerskaberne i retning af større effekt og opnåelse af Unionens prioriteter.

(5)

For at imødegå sådanne udfordringer og opfylde det højere ambitionsniveau for europæiske investeringer bør Horisont Europa skabe betydelig forenkling og reform af Kommissionens politik for forsknings- og innovationspartnerskaber. Med henblik på at afspejle dets systemiske karakter, der har til formål at bidrage til EU-dækkende »omstillinger« hen imod målene for bæredygtighed, bør Horisont Europa udnytte disse partnerskaber mere effektivt med en mere strategisk, sammenhængende og effektorienteret tilgang.

(6)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (5) fastlægges den generelle ramme for at afgøre, om en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med henblik på at definere bæredygtige investeringer. Den opstiller en fælles reference, som investorer, banker, industrien og forskere kan anvende, når de investerer i projekter og økonomiske aktiviteter, som har en væsentlig positiv indvirkning på klimaet og miljøet og ikke medfører væsentlig skade på nogen af dem. Den er referencen for grønne investeringer i Unionen.

(7)

Hvor det er relevant, bør europæiske partnerskaber betragte de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, og »princippet om ikke at gøre væsentlig skade« i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 som et instrument til forbedre deres projekters parathed og adgang til grøn finansiering, som vil være afgørende for markedsindførelsen og den bredere udrulning af de innovative teknologier og løsninger, som de frembringer. Videnskabelig dokumentation er kernen i disse tekniske screeningskriterier. Forskning og innovation, som gennemføres af europæiske partnerskaber, bør spille en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe økonomiske aktører med at nå eller overgå de standarder og tærskler, der er fastsat i nævnte forordning, og holde disse tekniske screeningskriterier ajour og i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »den europæiske grønne pagt«.

(8)

På grundlag af Horisont Europa-forordningen bør europæiske partnerskaber kunne oprettes i tre forskellige former, nemlig »samfinansieret«, »samprogrammeret« og »institutionaliseret«. Oprettelsen af institutionaliserede europæiske partnerskaber, som er fællesforetagender mellem private og offentlige partnere, bør omfatte ny EU-lovgivning og oprettelse af særlige gennemførelsesstrukturer i henhold til artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(9)

I Horisont Europa-forordningen fastlægges der otte prioriterede områder, på hvilke der kan foreslås institutionaliserede europæiske partnerskaber iværksat i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF. På tværs af disse prioriterede områder fremsættes der en række initiativer vedrørende sådanne institutionaliserede europæiske partnerskaber, og ni af dem er omfattet af denne forordning.

(10)

De forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af fællesforetagender, bør finansieres af Horisont Europa som fastsat i Horisont Europa-forordningens artikel 12 og 13. For at opnå den størst mulige effekt bør fællesforetagenderne udvikle tætte synergier med andre Horisont Europa-initiativer og andre EU-programmer og -finansieringsinstrumenter, navnlig programmer og instrumenter, der støtter udrulningen af innovative løsninger, uddannelse og regional udvikling, for at øge den økonomiske og sociale samhørighed og mindske ubalancer.

(11)

Den nye politiske tilgang til europæiske partnerskaber, navnlig de institutionaliserede europæiske partnerskaber, kræver en ny metode til fastlæggelse af de retlige rammer for deres virksomhed. Oprettelsen af fællesforetagender på grundlag af artikel 187 i TEUF i forbindelse med Horisont 2020 har vist sig at være effektiv med hensyn til gennemførelsen, men det er nødvendigt at intensivere indsatsen. Denne forordning har derfor til formål at gøre gennemførelsen mere sammenhængende, virkningsfuld, åben, effektiv og effektorienteret ved at omsætte Horisont Europa-forordningen og erfaringerne fra programgennemførelsen under Horisont 2020 til fælles bestemmelser på tværs af fællesforetagenderne på en harmoniseret måde. Den har til formål at lette etableringen af samarbejde og synergier mellem europæiske partnerskaber og derved gøre fuld brug af deres sammenkoblinger på organisatorisk plan. Fællesforetagenderne bør søge muligheder for at inddrage repræsentanter for andre europæiske partnerskaber i drøftelserne under udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer, identificere de områder, hvor supplerende eller fælles aktiviteter kan imødegå udfordringerne mere virkningsfuldt og effektivt, undgå overlap, afstemme timingen af deres aktiviteter og sikre adgang til resultater og andre relevante former for vidensudveksling.

(12)

Når der er fundet synergier mellem dem, bør fællesforetagenderne sigte mod at fastlægge budgetandele, der bør anvendes til supplerende eller fælles aktiviteter mellem fællesforetagender. Denne forordning sigter endvidere mod at øge effektiviteten og harmoniseringen af reglerne gennem intensiveret operationelt samarbejde og ved at udforske stordriftsfordele, herunder oprettelse af backofficeordninger, som bør give fællesforetagenderne horisontale støttefunktioner. Disse backofficeordninger bør gøre det lettere at opnå større effekt og harmonisering på fælles punkter, samtidig med at der bevares en vis grad af fleksibilitet til at opfylde de enkelte fællesforetagenders specifikke behov. Strukturen bør etableres ved hjælp af serviceleveranceaftaler, der indgås af fællesforetagenderne. Backofficeordningerne bør omfatte funktioner vedrørende koordinering og administrativ støtte på områder, hvor screeningen har vist sig at være effektiv og omkostningseffektiv, og bør så vidt muligt tage hensyn til overholdelsen af kravet om ansvarlighed hos hver enkelt anvisningsberettiget og harmonisering af reglerne, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder. Den retlige struktur bør udformes, så den bedst opfylder fællesforetagendernes fælles behov, sikrer tæt samarbejde mellem dem og udforsker alle mulige synergier mellem de europæiske partnerskaber og som følge heraf mellem Horisont Europa-programmets forskellige dele samt mellem de øvrige programmer, der forvaltes af fællesforetagenderne.

(13)

De konsekvensanalyser for hvert af fællesforetagenderne, der ledsager forslaget til denne forordning, har givet dokumentation, der kun retfærdiggør gennemførelse af europæiske partnerskaber i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen i tilfælde, hvor andre dele af Horisont Europa, herunder andre former for europæisk partnerskab, ikke ville nå målene eller ikke ville have de nødvendige forventede effekter, og hvorved sådan gennemførelse retfærdiggøres af et langsigtet perspektiv og en høj grad af integration.

(14)

Horisont Europa indfører en mere strategisk, sammenhængende og effektorienteret tilgang til europæiske partnerskaber, der bygger på erfaringerne fra den foreløbige evaluering af Horisont 2020. I overensstemmelse med det nye ambitionsniveau sigter denne forordning mod at opnå en mere effektiv anvendelse af institutionaliserede europæiske partnerskaber, navnlig ved at fokusere på klare målsætninger, resultater og effekter, der kan opnås senest i 2030, og ved at sikre et klart bidrag til Unionens relaterede politiske prioriteter og politikker. Tæt samarbejde og synergier med andre relevante initiativer på EU-plan og på nationalt og regionalt plan, navnlig med andre europæiske partnerskaber, er afgørende for at opnå større videnskabelig, socioøkonomisk og miljømæssig effekt og sikre, at resultaterne anvendes. Med henblik herpå kan fællesforetagenderne anvende Horisont Europa-bestemmelser, der muliggør forskellige typer synergier, såsom alternativ, kumulativ eller kombineret finansiering og overførsel af midler. Ved vurderingen af den samlede effekt bør der tages hensyn til bredere investeringer ud over bidragene fra partnere og investeringer, der er udløst af de fællesforetagender, der bidrager til at opfylde deres målsætninger, med henblik på at lette en fremskyndet markedsindførelse af innovative løsninger.

(15)

For at sikre en sammenhængende tilgang og udmønte de videnskabelige, teknologiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige virkninger af europæiske partnerskaber i forhold til målsætningerne for Horisont Europa og Unionens prioriteter bør denne forordning fastsætte kollektive generelle og fælles specifikke målsætninger, som bør opfyldes af alle fællesforetagender. Alle fællesforetagender bidrager i fællesskab til at opfylde disse målsætninger ved at nå deres individuelle målsætninger. Desuden fastsætter de fælles dele af denne forordning fælles operationelle målsætninger, som er afledt af de målsætninger, der er fastsat for særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa, der er oprettet ved Rådets afgørelse (EU) 2021/764 (6) (»særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa«). Alle fællesforetagender bør udføre deres opgaver med henblik på at overholde de principper og opfylde de kriterier, der er fastsat for europæiske partnerskaber i Horisont Europa-forordningen (artikel 10 og bilag III), og skabe europæisk merværdi sammenlignet med indkaldelser under Horisont Europas hovedarbejdsprogram. Fællesforetagendernes målsætninger og opgaver suppleres med yderligere målsætninger og opgaver, som er specifikke for hvert fællesforetagende. Samtidig med at der tages hensyn til fællesforetagendernes særlige forhold og den politiske kontekst, bør tilpasningen af de enkelte fællesforetagenders interventionslogik i forhold til Horisont Europa støtte den koordinerede vurdering af fællesforetagendernes fremskridt som en del af overvågnings- og evalueringsaktiviteterne under Horisont Europa.

(16)

Nærværende forordning er baseret på principperne og kriterierne i Horisont Europa-forordningen, herunder åbenhed og gennemsigtighed, en kraftig løftestangsvirkning og langsigtede tilsagn fra alle involverede parter. Et af målene med nærværende forordning er at sikre, at fællesforetagenderne og deres aktioner er åbne for en bred vifte af enheder, herunder nytilkomne, som også vil blive overvåget inden for rammerne af den strategiske koordinationsproces for europæiske partnerskaber, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5, i særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa. Sådanne partnerskaber bør være åbne for enhver enhed, der er villig og i stand til at arbejde hen imod det fælles mål, bør fremme bred og aktiv deltagelse af interessenter i deres aktiviteter, medlemskab og forvaltning og bør sikre, at resultaterne vil være til gavn for alle europæere, navnlig gennem en bred formidling af resultater og aktiviteter forud for udrulningen i hele Unionen. For så vidt angår private medlemmer og deres konstituerende eller tilknyttede enheder, der er etableret i tredjelande, bør Unionens og fællesforetagendets interesser med hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden beskyttes. Til dette formål bør Kommissionen kunne anmode private medlemmer om at træffe passende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan omfatte passende behandling af fortrolige oplysninger eller begrænsning af visse enheder i specifikke af det private medlems operationelle aktiviteter.

(17)

For at sikre en sammenhængende anvendelse af Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, bør fællesforetagenderne sikre sammenhæng med den tilgang, der er valgt for aktioner, der finansieres under Horisont Europas arbejdsprogram, for så vidt angår anvendelsen af nævnte artikel, samt med den EU-lovgivning og vejledning, der er relevant for dens anvendelse på lignende emner i det pågældende fællesforetagendes arbejdsprogram.

(18)

Hvis Kommissionen eller medlemsstaterne overvejer at begrænse deltagelsen i fællesforetagendets specifikke aktioner i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, bør Kommissionen og medlemsstaterne i gruppen af repræsentanter for staterne søge at nå til enighed om en holdning fra sag til sag, inden arbejdsprogrammet vedtages. Hvis der er tale om fællesforetagender med et repræsentantskab for de offentlige myndigheder, bør anvendelsen af nævnte artikel efter anmodning fra Kommissionen godkendes af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, inden arbejdsprogrammet vedtages. Endvidere bør den administrerende direktør efter opfordring fra formanden regelmæssigt underrette den relevante sammensætning af Horisont Europa-programkomitéen i forlængelse af Kommissionens ansvar for at underrette programkomitéen i henhold til artikel 14, stk. 7, i og bilag III til særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa, og navnlig inden det pågældende fællesforetagendes arbejdsprogram i forbindelse med anvendelsen af Horisont Europa-forordningens artikel 22, stk. 5, vedtages.

(19)

I henhold til bilag III til Horisont Europa-forordningen bør de finansielle bidrag eller bidrag i naturalier fra andre medlemmer end Unionen udgøre mindst 50 % og kan udgøre op til 75 % af fællesforetagendets aggregerede budgetforpligtelser. Omvendt bør Unionens bidrag, herunder eventuelle yderligere midler fra associerede lande, ikke overstige 50 % af det enkelte fællesforetagendes aggregerede budgetforpligtelser. Følgelig bør nærværende forordning fastsætte det krævede bidrag fra andre medlemmer end Unionen på samme niveau som Unionens bidrag eller højere end dette. Unionen bør have mulighed for at reducere sit bidrag, hvis andre medlemmer end Unionen ikke opfylder deres forpligtelser.

(20)

I overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 10, stk. 1, litra c), skal fællesforetagenderne gennemføre central forvaltning af alle finansielle bidrag gennem en koordineret tilgang. Hver deltagende stat bør derfor indgå en eller flere administrative aftaler med fællesforetagendet om fastlæggelse af koordineringsmekanismen til betaling af og rapportering om bidrag til ansøgere, der er etableret i den pågældende deltagende stat. For at sikre sammenhæng med deres nationale strategiske prioriteter bør deltagende stater gives vetoret over anvendelsen af deres nationale finansielle bidrag til ansøgere, der er etableret i de pågældende deltagende stater. For at minimere den administrative byrde for støttemodtagerne, opnå forenkling og sikre en mere effektiv gennemførelse bør hver deltagende stat stræbe efter at synkronisere sin betalingsplan, rapportering og revision med fællesforetagendets og at tilnærme sine omkostningers støtteberettigelse til Horisont Europa-forordningen. Støttemodtagere, der er etableret i deltagende stater, som har overdraget betalingsaktiviteterne til fællesforetagendet, bør indgå en enkelt tilskudsaftale med fællesforetagendet i henhold til Horisont Europa-forordningen.

(21)

I overensstemmelse med ambitionerne i Horisont Europa-forordningen er en af forudsætningerne for at oprette institutionaliserede europæiske partnerskaber at sikre partnernes bidrag i hele fællesforetagendernes levetid. I denne forbindelse bør private partnere levere en betydelig del af deres bidrag til fællesforetagendets driftsomkostninger i form af bidrag i naturalier. Fællesforetagenderne bør kunne udpege foranstaltninger til at lette disse bidrag gennem deres arbejdsprogrammer, navnlig ved at reducere finansieringssatserne. Disse foranstaltninger bør baseres på et fællesforetagendes specifikke behov og de underliggende aktiviteter. I behørigt begrundede tilfælde bør det være muligt at indføre yderligere betingelser, der kræver deltagelse af et medlem af fællesforetagendet eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder, og som er rettet mod aktiviteter, hvor fællesforetagendets industrielle partnere kan spille en central rolle, såsom storstilede demonstrationer og flagskibsprojekter tættere på markedet, og bidrage mere via lavere finansieringssatser. Niveauet af medlemmernes deltagelse bør overvåges af den administrerende direktør med henblik på at sætte bestyrelsen i stand til at træffe passende tiltag og sikre en balance mellem engagement fra partnerne og åbenhed. I behørigt begrundede tilfælde kan kapitaludgifterne til f.eks. storstilede demonstrationsprojekter eller flagskibsprojekter betragtes som støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med den gældende retlige ramme.

(22)

Det bør være muligt, jf. Horisont Europa-forordningens artikel 15, stk. 3, at betragte bidrag fra programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (7) (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (8) (ESF +), Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 (9) (EHFAF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (10) (ELFUL), som bidrag til fællesforetagenderne fra de deltagende stater, der er medlemsstater, forudsat at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (11) og de fondsspecifikke forordninger overholdes. Det bør desuden være muligt at betragte bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (12) (»faciliteten«) som bidrag til fællesforetagenderne fra de medlemsstater, der er deltagende stater, forudsat at facilitetens bestemmelser og forpligtelserne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner overholdes.

(23)

I overensstemmelse med princippet om rimelig fordeling af bidragene mellem medlemmerne af fællesforetagender bør de finansielle bidrag til fællesforetagendernes administrationsomkostninger fordeles ligeligt mellem Unionen og andre medlemmer end Unionen. Afvigelser fra dette princip bør kun overvejes i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, såsom hvor størrelsen af eller medlemskabsstrukturen for et andet medlem af fællesforetagendet end Unionen ville resultere i bidrag pr. konstituerende eller tilknyttet enhed, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), på et så højt niveau, at de i alvorlig grad ville bringe incitamentet til at blive eller forblive en konstituerende eller tilknyttet enhed i medlemmet af fællesforetagendet i fare. I sådanne tilfælde bør minimumsprocentdelen for det årlige finansielle bidrag til fællesforetagendets administrationsomkostninger fra andre medlemmer end Unionen være 20 % af de samlede årlige administrationsomkostninger, og bidragene fra SMV'er bør være betydeligt lavere end bidragene fra større konstituerende eller tilknyttede enheder. Når en kritisk masse af medlemmer, der giver mulighed for et bidrag på mere end 20 % af de samlede årlige administrationsomkostninger, er nået, bør de årlige bidrag pr. konstituerende eller tilknyttet enhed opretholdes eller forhøjes med henblik på gradvist at øge andre medlemmer end Unionens andel af det samlede bidrag til fællesforetagendets årlige administrationsomkostninger. De andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen bør bestræbe sig på at øge antallet af konstituerende eller tilknyttede enheder for at øge deres bidrag til 50 % af fællesforetagendets administrationsomkostninger i løbet af dets levetid.

(24)

Ifølge Horisont Europa-forordningen skal partnerne påvise deres langsigtede engagement, herunder gennem en minimumsandel af offentlige eller private investeringer. Det er som følge heraf nødvendigt, at Unionen i nærværende forordning udpeger stiftende medlemmer, der er etableret i medlemsstaterne, lande, der er associeret med Horisont Europa, eller internationale organisationer. Hvis det er nødvendigt, bør det dog være muligt at udvide medlemskabsgrundlaget for fællesforetagender, efter de er oprettet, med associerede medlemmer, der er udvalgt efter åbne og gennemsigtige procedurer, idet der navnlig tages hensyn til den nye teknologiske udvikling eller associeringen af yderligere lande til Horisont Europa.

(25)

Juridiske enheder, der er interesseret i at understøtte fællesforetagendernes målsætninger inden for deres specifikke forskningsområder uden at blive medlem, bør også tilbydes mulighed for at blive bidragende partnere i de pågældende fællesforetagender.

(26)

I overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 16, stk. 5, bør tildelingen af finansielle bidrag fra tredjelande, der er associeret med Horisont Europa, tage hensyn til omfanget af de associerede tredjelandes juridiske enheders deltagelse. I overensstemmelse hermed kan Unionens bidrag til fællesforetagenderne forhøjes med bidrag fra tredjelande, der er associeret med Horisont Europa, under hensyntagen til omfanget af sådanne juridiske enheders deltagelse, og forudsat at det samlede beløb, som Unionens bidrag forhøjes med, mindst modsvares af bidraget fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder.

(27)

Oprettelse af et fællesforetagende sikrer et gensidigt fordelagtigt offentlig-privat partnerskab for de involverede medlemmer, herunder ved at fremme vished om større budgetbevillinger til de relevante industrier over en syvårig periode. Medlemmerne bliver ved at blive stiftende medlem eller associeret medlem eller en af dets konstituerende eller tilknyttede enheder i stand til at få indflydelse, enten direkte eller gennem repræsentanter for industrien, i fællesforetagendets bestyrelse. Bestyrelsen er fællesforetagendets beslutningstagende organ, der træffer afgørelse om partnerskabets langsigtede strategiske retning samt dets årlige prioriteter. Unionen, de deltagende stater, hvor det er relevant, de stiftende medlemmer og associerede medlemmer bør derfor kunne bidrage til fællesforetagendets dagsorden og prioritering gennem vedtagelse og eventuel ændring af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden samt vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, herunder indholdet af indkaldelserne af forslag, den gældende finansieringssats pr. indkaldelsesemne og de dertil knyttede regler for indgivelse, evaluering, udvælgelse, tildeling og revisionsprocedurer.

(28)

Andre medlemmer end Unionen bør forpligte sig til at gennemføre denne forordning ved en tilsagnserklæring eller en fælles tilsagnserklæring, som, hvor det er relevant, angiver deres samlede bidragsbeløb uden at fastsætte betingelser for deres tiltrædelse. Sådanne tilsagnserklæringer bør være juridisk gyldige i hele fællesforetagendets levetid og nøje overvåges af fællesforetagendet og Kommissionen. Fællesforetagenderne bør skabe et juridisk og organisatorisk miljø, der sætter medlemmerne i stand til at opfylde deres forpligtelser, samtidig med at der sikres tiltrækningskraft for alle interessenter, løbende åbenhed om fællesforetagenderne og gennemsigtighed under deres gennemførelse, navnlig med hensyn til fastsættelse af prioriteter og deltagelse i indkaldelser af forslag.

(29)

Yderligere forenkling er en hjørnesten i Horisont Europa. I den forbindelse bør der være en forenklet indberetningsmekanisme for partnere, som ikke længere skal indberette ikkestøtteberettigede omkostninger. Bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter bør udelukkende bogføres på grundlag af støtteberettigede omkostninger og bør indberettes og revideres i overensstemmelse med den mekanisme, der gælder for den specifikke tilskudsaftale. En sådan regnskabsføring på grundlag af støtteberettigede omkostninger giver udelukkende mulighed for automatisk beregning af bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter via Horisont Europas IT-værktøjer, mindsker den administrative byrde for partnerne og gør indberetningsmekanismen for bidrag mere effektiv. Bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter bør overvåges nøje af fællesforetagenderne, og den administrerende direktør bør udarbejde og offentliggøre regelmæssige rapporter for at fastslå, om fremskridtene med hensyn til at nå målene for bidrag i naturalier er tilstrækkeligt tilfredsstillende. Bestyrelsen bør vurdere både den indsats, der gøres, og de resultater, der opnås af de medlemmer, der bidrager til de operationelle aktiviteter, samt andre faktorer, såsom graden af SMV'ers deltagelse og fællesforetagendets tiltrækningskraft over for nytilkomne. Den bør om nødvendigt træffe passende afhjælpende og korrigerende foranstaltninger under hensyntagen til principperne om åbenhed og gennemsigtighed.

(30)

Fællesforetagenderne bør give andre medlemmer end Unionen en systematisk mulighed for og incitament til at kombinere deres forsknings- og innovationsaktiviteter med fællesforetagendets. Yderligere aktiviteter bør ikke modtage finansiel støtte fra fællesforetagendet. De kan dog bogføres som medlemmernes bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter, når de bidrager til fællesforetagendets målsætninger og er direkte knyttet til dets aktiviteter, herunder ikkestøtteberettigede omkostninger til indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet, når det er fastsat i den årlige plan for yderligere aktiviteter. Denne forbindelse kan etableres gennem anvendelse af resultater fra indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet, eller dets tidligere initiativer, eller ved at påvise en væsentlig EU-merværdi. De respektive omkostninger bør attesteres af et uafhængigt revisionsorgan, der udnævnes af den pågældende enhed, forudsat at værdiansættelsesmetoden i tvivlstilfælde kan verificeres af fællesforetagendet. Denne forordning bør fastsætte mere specifikke bestemmelser om omfanget af yderligere aktiviteter for hvert fællesforetagende, i det omfang det er nødvendigt for at opnå den ønskede retningsvirkning og effekt. Fællesforetagendernes bestyrelser bør endvidere beslutte, om det med henblik på værdiansættelsen af disse bidrag er nødvendigt at anvende forenklede metoder, såsom faste beløb eller enhedsomkostninger, for at opnå forenkling, omkostningseffektivitet og et passende beskyttelsesniveau for fortrolige forretningsdata.

(31)

Fællesforetagenders forvaltning bør sikre, at deres beslutningsprocedurer kan holde trit med et socioøkonomisk og teknologisk miljø i hastig udvikling og globale udfordringer. Fællesforetagenderne bør udnytte ekspertise, rådgivning og støtte fra alle relevante interessenter, så de effektivt kan varetage deres opgaver og sikre synergier på EU-plan og nationalt plan. Fællesforetagenderne bør derfor have beføjelse til at oprette rådgivende organer med henblik på at yde ekspertrådgivning og udføre enhver anden rådgivningsopgave, der er nødvendig for at opfylde fællesforetagendernes målsætninger. Fællesforetagenderne bør ved oprettelsen af de rådgivende organer sikre en afbalanceret repræsentation af eksperter inden for rammerne af fællesforetagendets aktiviteter, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene. Den rådgivning, der ydes af disse organer, bør omfatte videnskabelige perspektiver samt perspektiverne fra nationale og regionale myndigheder og andre interessenter i fællesforetagender.

(32)

Fællesforetagenderne bør sikre, at medlemsstaterne er tilstrækkeligt informeret om fællesforetagendernes aktiviteter, at de kan give rettidige oplysninger om aktiviteter, der gennemføres i medlemsstaterne, og at de har mulighed for at bidrage til forberedelses- og beslutningsprocesserne. En sådan dialog med medlemsstaterne er særlig vigtig i forbindelse med synergier og behovet for at sikre tilpasning af indsatsen og aktiviteterne på nationalt plan, regionalt plan og EU-plan og europæisk plan for at skabe større effekt. Fællesforetagender uden direkte eller indirekte inddragelse af medlemsstater som medlemmer eller konstituerende enheder bør oprette en gruppe af repræsentanter for staterne for at tilpasse fællesforetagendernes aktiviteter til de politikker og tiltag, der gennemføres på nationalt og regionalt plan.

(33)

Fællesforetagenderne bør kunne oprette et rådgivende organ med en videnskabelig rådgivende funktion. Dette organ eller dets medlemmer bør have mulighed for at yde uafhængig videnskabelig rådgivning og støtte til det pågældende fællesforetagende. Den videnskabelige rådgivning bør navnlig vedrøre årlige arbejdsprogrammer og yderligere aktiviteter samt ethvert andet aspekt af fællesforetagendernes opgaver, alt efter hvad der er nødvendigt.

(34)

Med henblik på at sikre, at fællesforetagenderne er bekendte med holdningerne og synspunkterne hos interessenterne i hele værdikæden på deres respektive områder, bør fællesforetagenderne kunne nedsætte deres egne rådgivende interessentgrupper, der høres om horisontale eller specifikke spørgsmål, alt efter hvert fællesforetagendes behov. Sådanne grupper bør være åbne for offentlige og private interessenter, herunder organiserede interessegrupper og internationale interessegrupper fra medlemsstaterne, associerede lande eller andre lande, som er aktive på fællesforetagendets område.

(35)

Fællesforetagenderne bør fungere på en åben og gennemsigtig måde og regelmæssigt og i rette tid forelægge alle relevante oplysninger for deres relevante organer samt fremme deres aktiviteter, herunder kommunikations- og formidlingsaktiviteter, i forhold til den brede offentlighed. Med forbehold af fortrolighedsregler omfatter dette rettidige oplysninger opdelt efter land om anvendelsen og deltagelse i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet, om evalueringsresultaterne af de enkelte indkaldelser af forslag og projektgennemførelser, om synergier med andre relevante EU-programmer og andre europæiske partnerskaber, om yderligere aktiviteter, om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier, om gennemførelsen af fællesforetagendets budget og om forbindelsen mellem fællesforetagendets målsætninger og bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter.

(36)

Fællesforetagenderne bør gennemføres ved hjælp af en struktur og efter regler, der øger effektiviteten og sikrer forenkling. Med henblik herpå bør fællesforetagenderne vedtage finansielle bestemmelser med henblik på deres specifikke behov, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (13).

(37)

Gennemførelsen af fællesforetagenderne bør baseres på de kriterier, der er fastsat for institutionaliserede europæiske partnerskaber i Horisont Europa-forordningen. Den bør støttes af brugen af elektroniske midler, der forvaltes af Kommissionen. Oplysninger vedrørende indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne, herunder resultater, er af afgørende betydning for udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker eller programmer. Fællesforetagenderne bør derfor sikre, at Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer har adgang til alle oplysninger vedrørende de indirekte aktioner, som de finansierer, herunder bidrag og resultater fra støttemodtagere, der deltager i indirekte aktioner. Sådan adgangsret bør begrænses til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig anvendelse og bør overholde gældende regler om fortrolighed. Personale ved Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer bør have adgang til disse oplysninger med forbehold af passende standarder for IT-sikkerhed og informationssikkerhed og i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet.

(38)

Deltagelse i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne under Horisont Europa, bør være i overensstemmelse med reglerne i Horisont Europa-forordningen. Fællesforetagenderne bør sikre ensartet anvendelse af de nævnte regler på baggrund af relevante foranstaltninger, der vedtages af Kommissionen. Fællesforetagenderne bør anvende den fælles model for tilskudsaftale, som Kommissionen har udarbejdet. Med hensyn til den periode, hvor der kan gøres indsigelse mod overdragelse af ejerskabet til resultaterne som omhandlet i Horisont Europa-forordningens artikel 40, stk. 4, bør varigheden af innovationscyklusserne inden for de områder, der er dækket af de pågældende fællesforetagender, tages i betragtning.

(39)

Et af fællesforetagendernes vigtigste formål er at fremme Unionens økonomiske kapacitet og navnlig dens videnskabelige og teknologiske lederskab. Genopretningen efter covid-19 fremhæver endvidere behovet for at investere i centrale teknologier såsom 5G, kunstig intelligens (AI), cloudteknologi, cybersikkerhed og grøn teknologi og for at udnytte disse teknologier i Unionen. Fællesforetagenderne bør bidrage til at fremme åben videnskab i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 14 og 39. De resultater, der skabes af alle deltagere, vil spille en vigtig rolle i denne henseende, og alle deltagere vil få gavn af EU-finansiering gennem de resultater, der genereres i projektet, og adgangsret hertil, selv de deltagere, der ikke har modtaget EU-finansiering. For at beskytte Unionens interesser bør fællesforetagenders ret til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet over resultater eller udstedelse af en eksklusivlicens vedrørende resultater derfor også finde anvendelse på deltagere, der ikke har modtaget EU-finansiering. Ved udøvelsen af denne ret til at gøre indsigelse og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør fællesforetagendet finde en rimelig balance mellem Unionens interesser og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder for så vidt angår resultaterne for de deltagere, der ikke har modtaget EU-finansiering i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til, at disse deltagere ikke har modtaget EU-finansiering til den aktion, som resultaterne stammer fra.

(40)

Unionens finansielle bidrag bør forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de regler om indirekte forvaltning, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(41)

Med henblik på forenkling bør de administrative byrder nedbringes for alle parter. Dobbelte revisioner og uforholdsmæssige mængder af dokumentation og rapportering bør undgås. Revision af modtagere af EU-midler i medfør af denne forordning bør gennemføres i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen og andre relevante EU-finansieringsprogrammer.

(42)

Unionens og de øvrige medlemmer af fællesforetagendernes finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. I betragtning af den specifikke karakter af de aktioner, som nogle af fællesforetagenderne gennemfører, og som kræver, at de udfases over flere år, bør det være muligt at opdele Kommissionens og det relevante fællesforetagendes flerårige budgetmæssige forpligtelser i årlige trancher. I denne henseende kan de budgetmæssige forpligtelser for fællesforetagendet for ren luftfart, fællesforetagendet for Europas jernbaner og fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 opdeles i årlige trancher. Indtil den 31. december 2024 bør det samlede beløb for disse budgetmæssige forpligtelser ikke overstige 50 % af det pågældende maksimale EU-bidrag. Fra den 1. januar 2025 bør mindst 20 % af det samlede budget for de resterende år ikke dækkes af årlige trancher.

(43)

I betragtning af fællesforetagendernes specifikke karakter og nuværende status bør de fortsat være underlagt en særskilt dechargeprocedure. Revision af regnskaberne og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed bør foretages af Revisionsretten.

(44)

I overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens artikel 10, stk. 2, litra c), bør fællesforetagender have en klar livscyklustilgang. For at sikre en passende beskyttelse af Unionens finansielle interesser bør fællesforetagender oprettes for en periode, der udløber den 31. december 2031, så de kan udøve deres ansvar med hensyn til gennemførelsen af tilskud, indtil de sidste iværksatte indirekte aktioner er blevet afsluttet. Fællesforetagenderne bør finansieres af EU-programmerne under den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (»FFR 2021-2027«). Fællesforetagenderne bør kunne iværksætte indkaldelser af forslag senest den 31. december 2028 i behørigt begrundede tilfælde vedrørende disponibiliteten af det resterende budget fra FFR 2021-2027.

(45)

Inden for rammerne af Kommissionens prioritet om den europæiske grønne pagt, der støttes af Kommissionens meddelelser af 11. oktober 2018 om En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng, af 28. november 2018 om En ren planet for alle: En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, af 11. marts 2020 om En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi: For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa, af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv, af 20. maj 2020 om En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem og af 17. oktober 2020 om En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø, bør den europæiske biobaserede sektor, herunder SMV'er, regioner og primærproducenter, blive mere klimaneutral, mere cirkulær og mere bæredygtig, samtidig med at den forbliver konkurrencedygtig på globalt plan. Et stærkt, ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt biobaseret innovationsøkosystem kan mindske afhængigheden af og fremskynde udskiftningen af ikkevedvarende fossile råstoffer og mineralressourcer. Det kan udvikle vedvarende biobaserede produkter, materialer, processer og næringsstoffer fra affald og biomasse gennem bæredygtighed og cirkulær innovation. Et sådant økosystem kan også skabe værdi fra lokale råmaterialer, herunder affald, restprodukter og sidestrømme, og derved skabe arbejdspladser, økonomisk vækst og udvikling i hele Unionen, ikke kun i byområder, men også i landdistrikter og kystområder, hvor der produceres biomasse, og som ofte er perifere regioner, der sjældent drager fordel af den industrielle udvikling.

(46)

Fællesforetagendet for biobaserede industrier, som blev oprettet under Horisont 2020, har fokuseret på bæredygtig ressourceanvendelse, navnlig i ressourcekrævende sektorer med stor indvirkning, såsom landbrug, tekstilproduktion og byggeri, navnlig med sigte på lokale operatører, producenter, anlæg og fabrikker. Den foreløbige evaluering af fællesforetagendet, som blev offentliggjort i oktober 2017, omfattede 34 markante anbefalinger, der er afspejlet i udformningen af fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, der oprettes ved denne forordning. Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er ikke en direkte fortsættelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier, men snarere et program, der bygger på det tidligere initiativs resultater og afhjælper dets mangler. I overensstemmelse med anbefalingerne bør fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa inddrage en bredere vifte af interessenter, herunder den primære sektor (dvs. landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug) samt leverandører af affald, restprodukter og sidestrømme, regionale myndigheder og investorer, for at forebygge markedssvigt og ikkebæredygtige biobaserede processer. For at opfylde sine målsætninger bør det kun finansiere projekter, der overholder principperne om cirkularitet, bæredygtighed og planetens grænser.

(47)

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa bør nedsætte udrulningsgrupper, der bør fungere som rådgivende organer og deltage aktivt i de strategiske drøftelser, som skal sætte dagsordenen for partnerskabet. Det er afgørende, at disse rådgivende organer inddrages i forvaltningsstrukturen for at sikre bredere deltagelse og større privat investering i den cirkulære biobaserede sektor. Udrulningsgrupperne bør navnlig yde støtte til de strategiske bestyrelsesmøder, hvor industriledere og repræsentanter for interessenter sammen med højtstående repræsentanter for Kommissionen mødes med den permanente bestyrelse for at drøfte og fastlægge partnerskabets strategiske retning.

(48)

Hovedformålet med fællesforetagendet for ren luftfart bør være at bidrage til at reducere luftfartens økologiske fodaftryk ved at fremskynde udviklingen af klimaneutrale luftfartsteknologier, så de hurtigst muligt kan udrulles, og derved bidrage væsentligt til at nå de ambitiøse mål om afbødning af miljøvirkningerne i den europæiske grønne pagt og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (14) (»den europæiske klimalov«), dvs. en reduktion på 55 % af emissionerne senest i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, og klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (15). Denne målsætning kan kun opfyldes ved at fremskynde og optimere forsknings- og innovationsprocesserne inden for luftfart og ved at forbedre Unionens luftfartsindustris globale konkurrenceevne. Fællesforetagendet for ren luftfart bør også sikre, at renere luftfart forbliver sikker, sikret og effektiv med hensyn til lufttransport af passagerer og gods.

(49)

Fællesforetagendet for ren luftfart bygger på erfaringerne fra fællesforetagenderne Clean Sky og Clean Sky 2. Det nye europæiske partnerskab bør være mere ambitiøst ved at fokusere på at udvikle banebrydende demonstrationsprojekter. I overensstemmelse med konklusionerne i den foreløbige evaluering af fællesforetagendet Clean Sky 2 bør et nyt initiativ sikre, at alle demonstrationsprojekter befinder sig på det afgørende trin for udviklingen af de næste flyprogrammer, så de udviklede teknologier reelt kan støtte op om nøgleprioriteten at blive udrullet hurtigst muligt. Det nye fællesforetagende bør derfor fokusere på at øge synligheden af dets individuelle udnyttelsesmålsætninger og styrke fællesforetagendets overvågnings-, forvaltnings- og rapporteringskapacitet for at afspejle kompleksiteten af den forsknings- og innovationsindsats, der kræves, for at det europæiske partnerskab kan nå sine målsætninger.

(50)

Fællesforetagendet for ren luftfart bør bygge på et stærkt lederskab fra den europæiske luftfartsindustri og et mangfoldigt medlemsgrundlag, der samler et bredt spektrum af interessenter og idéer i hele Europa. Med henblik på at identificere de mest lovende tilgange og enheder, der er i stand til at forfølge dem, har Kommissionen iværksat en indkaldelse af idéer og potentielle medlemmer. Bestyrelsen bør have mulighed for at udvælge associerede medlemmer på grundlag af resultaterne af denne og fremtidige indkaldelser, så gruppen af medlemmer hurtigt kan udvides.

(51)

For at maksimere og fremskynde effekten af de forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af fællesforetagenderne for ren luftfart og forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 vedrørende effektiv emissionsreduktion og digitalisering af luftfartsindustrien, bør disse fællesforetagender søge et tæt samarbejde med Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i det europæiske partnerskabs arbejde, så der sikres en tidlig udveksling af viden om de nye teknologier, der er udviklet. Dette samarbejde vil være afgørende for at fremskynde markedsindførelsen ved at lette certificeringsprocessen for deraf følgende produkter og tjenester som krævet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (16).

(52)

For at maksimere synergierne mellem programmer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan bør medlemmerne af gruppen af repræsentanter for staterne i fællesforetagendet for ren luftfart undersøge mulighederne for at yde finansiel støtte på nationalt plan til fremragende forslag, der ikke blev udvalgt til finansiering af fællesforetagendet for ren luftfart på grund af overtegning.

(53)

Europa har den udfordring, at det skal spille en ledende rolle i fremskyndelsen af den miljømæssige omstilling af næste generation af fly og internaliseringen af de samfundsmæssige omkostninger ved drivhusgasemissioner i luftfartsforretningsmodellen og samtidig fortsætte med at sikre lige vilkår for europæiske produkter på det globale marked. Fællesforetagendet for ren luftfart bør derfor støtte de europæiske repræsentanter i den internationale standardisering og den internationale lovgivningsindsats.

(54)

Interessen for brint har udviklet sig dramatisk i de seneste fem år, og alle medlemsstater har undertegnet og ratificeret FN's rammekonvention om klimaændringer (Parisaftalen) på den 21. partskonference (COP21). Den europæiske grønne pagt sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser. De prioriterede områder omfatter ren brint, brændselsceller, andre alternative brændstoffer og energilagring. Brint er fremtrædende i meddelelsen fra Kommissionen af 8. juli 2020 om En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa og meddelelsen om Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet samt med henblik på lanceringen af den europæiske alliance for ren brint, der bringer alle interessenter sammen med sigte på at identificere teknologiske behov, investeringsmuligheder og reguleringsmæssige barrierer for at opbygge et økosystem for ren brint i Unionen, som bidrager til at mindske den nuværende afhængighed af fossile brændstoffer og drivhusgasemissionerne i relevante sektorer. Fællesforetagendet for ren brint kan gøre det muligt at anvende forsknings- og innovationsresultater gennem investeringsrammer såsom den europæiske alliance for ren brint og vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende brint.

(55)

Der er siden 2008 blevet ydet støtte til særlige forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende brintanvendelser, hovedsagelig gennem fællesforetagenderne for brændselsceller og brint, dvs. fællesforetagendet BCB og fællesforetagendet BCB 2, under det syvende rammeprogram oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (17) og Horisont 2020 samt traditionelle samarbejdsprojekter, der dækker alle faser/områder af brintværdikæden. Fællesforetagendet for ren brint bør styrke og integrere Unionens videnskabelige kapacitet til at fremskynde udviklingen og forbedringen af avancerede anvendelser af ren brint, der er klar til markedet, på tværs af slutanvendelser inden for energi, transport, byggeri og anlæg samt industri. Dette vil kun være muligt, hvis det kombineres med en styrkelse af konkurrenceevnen for Unionens værdikæde for ren brint, navnlig SMV'ernes.

(56)

For at opfylde de videnskabelige målsætninger for fællesforetagendet for ren brint bør alle sektorer, der er berørt af brintøkonomien, have mulighed for at deltage i forberedelsen og gennemførelsen af dets strategiske forsknings- og innovationsdagsorden. De aktioner, der iværksættes af fællesforetagendet for ren brint, bør tage hensyn til disruptive teknologiske forløb som alternativ til de gængse teknologier. Den offentlige sektor, navnlig regionale og nationale myndigheder, bør inddrages, idet sidstnævnte er ansvarlige for at udarbejde klimapolitikker og -foranstaltninger i forbindelse med markedsmekanismer, for at udfylde hullerne mellem udvikling af markedsklar teknologi og indførelse i stor målestok.

(57)

Fællesforetagendet for ren brint omfatter forskningssamfundet som medlem af foreningen Hydrogen Europe Research, og der bør derfor ikke oprettes et organ, der yder videnskabelig rådgivning.

(58)

Da brint kan anvendes som brændstof eller som energibærer og til energilagring, er det afgørende, at partnerskabet om ren brint etablerer et struktureret samarbejde med mange andre europæiske partnerskaber, navnlig med henblik på slutanvendelse. Det europæiske partnerskab om ren brint bør navnlig interagere med europæiske partnerskaber inden for nulemissionsvej- og -vandvejstransport, Europas jernbaner, ren luftfart, processer for planeten og rent stål. Med henblik herpå bør der oprettes en struktur, der rapporterer til bestyrelsen, for at sikre samarbejdet og synergierne mellem disse partnerskaber inden for brint. Fællesforetagendet for ren brint vil være det eneste partnerskab, der fokuserer på teknologier til produktion af brint. Samarbejdet med slutanvendelsespartnerskaber bør navnlig fokusere på demonstration af teknologien og fælles fastlæggelse af specifikationer.

(59)

Jernbaner bidrager til det fælles europæiske transportområde (SETA) og udgør et grundlæggende element i Unionens langsigtede strategi for bæredygtig udvikling. Målt i økonomisk størrelse beløber den europæiske jernbanesektors direkte bruttoværditilvækst sig til 69 mia. EUR, og den indirekte værdi beløber sig til 80 mia. EUR. Jernbanesektoren beskæftiger direkte 1,3 millioner personer og mere end en million indirekte.

(60)

I Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa understreges det, at bæredygtige og intelligente mobilitetsindustrier, såsom jernbaneindustrien, har både ansvar for og potentiale til at fremme den digitale og grønne omstilling, støtte Europas industrielle konkurrenceevne og forbedre konnektiviteten. Vej-, jernbane-, luft- og vandvejstransporten bør derfor alle bidrage til en reduktion af transportemissionerne på 90 % senest i 2050. Det bør være en prioritet at flytte en væsentlig andel af de 75 % af den godstransport til lands, der i dag foretages på vej, over på jernbaner og indre vandveje.

(61)

Fællesforetagendet Shift2Rail blev oprettet i 2014 med det formål at forvalte det tidligere Shift2Rail-initiativs forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter ved at kombinere offentlig og privat finansiering, der stilles til rådighed af medlemmerne, og trække på interne og eksterne tekniske ressourcer. Det etablerede nye former for samarbejde i overensstemmelse med konkurrencereglerne mellem interessenter fra hele jernbanesektorens værdikæde og interessenter uden for den traditionelle jernbanesektor og trak på Det Europæiske Jernbaneagenturs erfaringer og ekspertise vedrørende spørgsmål om interoperabilitet og sikkerhed.

(62)

Formålet med fællesforetagendet for Europas jernbaner bør være at levere et integreret europæisk jernbanenet med høj kapacitet ved at fjerne hindringer for interoperabilitet og tilvejebringe løsninger til fuld integration, der omfatter trafikstyring, køretøjer, infrastruktur og tjenester, og som sigter mod at opnå hurtigere indførelse og udrulning af projekter og innovationer. Dette bør udnytte det enorme potentiale for digitalisering og automatisering med henblik på at reducere jernbanernes omkostninger og øge deres kapacitet, fleksibilitet og pålidelighed, og det bør baseres på en robust funktionel referencesystemarkitektur for hele sektoren, i koordinering med Det Europæiske Jernbaneagentur.

(63)

Fællesforetagendet for Europas jernbaner bør i sin masterplan fastlægge sine prioriterede forsknings- og innovationsaktiviteter og den overordnede systemarkitektur og harmoniserede operationelle tilgang, herunder de demonstrationsaktiviteter i stor skala og flagskibsområder, som kræves for at fremskynde udbredelsen af de integrerede, interoperable og standardiserede teknologiske innovationer, der er nødvendige for at støtte det fælles europæisk jernbaneområde.

(64)

Jernbanesektoren er et komplekst system med et meget tæt samspil mellem infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder (togoperatører) og deres respektive udstyr (infrastruktur og rullende materiel). Det er umuligt at levere innovation uden fælles specifikationer og strategier på tværs af jernbanesystemet. Systemsøjlen i fællesforetagendet for Europas jernbaner, som samler input fra relevante interessenter både udefra og internt i fællesforetagendet, bør derfor sætte sektoren i stand til at samle sig om ét fælles driftskoncept og én fælles systemarkitektur, herunder fastlæggelse af de tjenester, funktionelle blokke og grænseflader, der udgør grundlaget for driften af jernbanesystemet. Det bør tilvejebringe den overordnede ramme til at sikre, at forskningen er rettet mod kundekrav og operationelle behov, som er aftalt i fællesskab, og som deles. Systemsøjlens output bør støtte interoperabiliteten for hele jernbanenettet, herunder TEN-T's hovednet og samlede net, samt hovedstrækninger og regionale strækninger, der ikke indgår i TEN-T. Forvaltningsmodellen og beslutningsprocessen for fællesforetagendet for Europas jernbaner bør afspejle Kommissionens ledende rolle i indsatsen for at samle og integrere Europas jernbanesystem, navnlig med hensyn til hurtigt og effektivt at gennemføre det fælles driftskoncept og den fælles systemarkitektur, samtidig med at de private partnere inddrages i rådgivende og tekniske støttefunktioner.

(65)

For at sikre, at resultaterne af forskning på lave teknologiske modenhedsniveauer (TRL'er) udnyttes effektivt på højere TRL'er, og navnlig af fællesforetagendet for Europas jernbaner, bør programkontoret for fællesforetagendet for Europas jernbaner gennemføre sådanne aktiviteter.

(66)

For at sikre en hurtig omstilling og udvidelse af medlemskabet bør bestyrelsen for fællesforetagendet for Europas jernbaner om nødvendigt have mulighed for at udvælge associerede medlemmer på grundlag af resultaterne af en indkaldelse af interessetilkendegivelser, som iværksættes af Kommissionen.

(67)

I forbindelse med Kommissionens prioriteter for De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig verdensmål 3 for bæredygtig udvikling, og den fælles meddelelse fra Kommissionen af 9. marts 2020 med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« er Unionen fast besluttet på at bidrage til at sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle, opbygge et endnu stærkere partnerskab mellem de to kontinenter og støtte udviklingen af forsknings- og innovationskapacitet i Afrika. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør blandt andre såkaldte sundhedsteknologier tage fat om manglen på passende diagnostik, behandlinger og vacciner for at bekæmpe smitsomme sygdomme, såsom HIV, malaria og tuberkulose, men også andre fattigdomsrelaterede og oversete smitsomme sygdomme, der er udbredt i Afrika, især i Afrika syd for Sahara. Covid-19-pandemien har tydeliggjort, at smitsomme sygdomme som følge af de øgede forbindelser mellem forskellige regioner i verden hurtigt kan spredes over hele verden gennem verdenshandelen og turismen. Udviklingen af sundhedsteknologier er derfor afgørende for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme og bekæmpe dem, når de har bredt sig, så borgernes sundhed i de berørte lande og i Unionen beskyttes. For at opnå et stærkere globalt lederskab inden for sundhed end det tidligere EDCTP2-initiativ bør partnerskabets omfang udvides til at omfatte imødegåelse af fremvoksende trusler fra smitsomme sygdomme, de stigende problemer med antimikrobiel resistens og comorbiditet i forbindelse med ikkeoverførbare sygdomme.

(68)

Bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der rammer Afrika syd for Sahara, med moderne teknologiske værktøjer kræver inddragelse af en lang række aktører og langsigtede forpligtelser. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør formidle produktive og bæredygtige forbindelser og produktivt og bæredygtigt samarbejde nord-syd og syd-syd, hvor der opbygges forbindelser til adskillige organisationer i den private og den offentlige sektor for at styrke samarbejde om projekter og mellem institutioner. Programmet bør også bidrage til at etablere nye samarbejder nord-syd og syd-syd med henblik på at gennemføre undersøgelser med deltagelse af flere lande og flere steder i Afrika syd for Sahara. En regelmæssig international konference, Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP) Forum, bør desuden tilvejebringe en platform for forskere og relevante netværk fra Europa, Afrika og andre steder til at dele resultater og idéer og etablere samarbejdsforbindelser.

(69)

Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør bygge på erfaringerne fra EDCTP- og EDCTP2-programmerne og opnå resultater ved at udnytte Unionens, medlemsstaternes, associerede landes og afrikanske landes investeringer, som ikke kunne være opnået af de enkelte lande eller af Unionens forskningsrammeprogram alene. EDCTP Association, som repræsenterer de stater, der deltager i programmet, bør bidrage med yderligere aktiviteter og kan bidrage finansielt til EDCTP3-programmet og dets gennemførelse. Det bør sikre en meningsfuld deltagelse og inddragelse af landene syd for Sahara i beslutningsprocesserne, hvilket er afgørende for at håndtere sygdomsbyrden i landene syd for Sahara. Fællesforetagendet bør omfatte andre internationale forskningsfinansierende parter, såsom filantropiske organisationer, medicinalindustrien og andre tredjelande, som bør bidrage til partnerskabet som bidragydende partnere på ad hoc-basis. For at øge programmets virkning bør fællesforetagendet Global Health EDCTP3 desuden for specifikke indkaldelser have mulighed for at udpege juridiske enheder, som kan deltage i indirekte aktioner. Det bør være muligt at fastsætte i arbejdsprogrammet, at sådanne juridiske enheder ikke vil være berettiget til finansiering fra fællesforetagendet.

(70)

Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 omfatter medlemsstater og associerede lande som medlemmer af EDCTP Association, og der bør derfor ikke oprettes en gruppe af repræsentanter for staterne.

(71)

Det er afgørende, at de forskningsaktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet Global Health EDCTP3, eller som på anden måde er omfattet af dets arbejdsprogram, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og dens tillægsprotokoller, de etiske principper i Verdenslægeforeningens Helsinkierklæring fra 2008, standarderne for god klinisk praksis vedtaget af den internationale konference om harmonisering af tekniske krav til registrering af humanmedicinske lægemidler, relevant EU-lovgivning og lokale etiske krav i de lande, hvor forskningsaktiviteterne skal udføres. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør endvidere kræve, at innovationer og interventioner, der udvikles på grundlag af resultaterne af de indirekte aktioner, der støttes af programmet, er økonomisk overkommelige og tilgængelige for sårbare befolkningsgrupper.

(72)

Hvis fællesforetagendet Global Health EDCTP3 skal lykkes med at skabe resultater og tilskynde til deltagelse i partnerskabet, bør fællesforetagendets finansiering begrænses til juridiske enheder, der er etableret i medlemsstater eller associerede lande, eller som er etableret i de konstituerende stater i EDCTP-sammenslutningen i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen. Enheder, der er etableret i afrikanske lande syd for Sahara og andre tredjelande, bør stadig kunne deltage i indkaldelserne uden at modtage støtte. Enheder, der er etableret i andre lande end medlemmerne af EDCTP3-sammenslutningen, bør desuden have mulighed for at være berettiget til finansiering i forbindelse med specifikke indkaldelsesemner eller indkaldelser, der vedrører en folkesundhedsmæssig krisesituation, hvis dette er fastsat i arbejdsprogrammet. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør træffe alle passende foranstaltninger, herunder kontraktlige, for at beskytte Unionens finansielle interesser. Det bør tilstræbes at indgå videnskabelige og teknologiske aftaler med tredjelande. Hvis enheder, der er etableret i et tredjeland uden en sådan aftale, deltager med finansiering i en indirekte aktion, bør fællesforetagendet Global Health EDCTP3 anvende alternative foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser, inden sådanne aftaler indgås: Aktionens finansielle koordinator bør være etableret i en medlemsstat eller et associeret land, og størrelsen af forfinansieringen samt tilskudsaftalens bestemmelser om erstatningsansvar bør tilpasses, så der tages tilstrækkeligt hensyn til de finansielle risici.

(73)

I forbindelse med Kommissionens prioriteter om »En økonomi, der tjener alle« og »Et Europa klar til den digitale tidsalder« bør den europæiske industri, herunder SMV'er, blive grønnere, mere cirkulær og mere digital, samtidig med at den forbliver konkurrencedygtig på globalt plan. Kommissionen har understreget den rolle, som medicinsk udstyr og digitale teknologier spiller for at håndtere fremspirende udfordringer, og brugen af e-sundhedstjenester til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, samtidig med at den har opfordret til at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige lægemidler, som kan opfylde Unionens behov, og udtrykt støtte til en innovativ og globalt førende europæisk medicinalindustri. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed har til formål at bidrage til at styrke konkurrenceevnen for Unionens sundhedsindustri, som er en hjørnesten i Unionens vidensbaserede økonomi, så der opnås øget økonomisk aktivitet omkring udviklingen af sundhedsteknologier, navnlig af integrerede sundhedsløsninger, hvorved det kan fungere som et redskab til at øge det teknologiske lederskab og fremme den digitale omstilling af vores samfund. Sådanne politiske prioriteter kan opnås ved at samle de vigtigste aktører, dvs. den akademiske verden, virksomheder af forskellig størrelse og slutbrugere af innovationer på sundhedsområdet, under et offentlig-privat partnerskab inden for sundhedsforskning og -innovation. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bør hjælpe med at nå målene i »Europas kræfthandlingsplan« og »Den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens«. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bør være i overensstemmelse med meddelelserne fra Kommissionen af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa, af 10. marts 2020 om en SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa og af 25. november 2020 om lægemiddelstrategien for Europa.

(74)

Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bygger på erfaringerne fra fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (fællesforetagendet IMI2), herunder det arbejde, der er udført under nævnte tidligere initiativ for at bekæmpe covid-19-pandemien. I overensstemmelse med anbefalingerne i den foreløbige evaluering af fællesforetagendet IMI2 skal et efterfølgende initiativ gøre det muligt for andre industrisektorer at samarbejde aktivt med lægemiddelindustrien for at udnytte deres ekspertise i udviklingen af nye sundhedsinterventioner. Industrisektorerne skal derfor dække de biofarmaceutiske, bioteknologiske og sundhedsteknologiske sektorer, herunder virksomheder, der er aktive på det digitale område. Fællesforetagendets omfang bør dække forebyggelse, diagnosticering, behandling og bekæmpelse af sygdomme, og det skal fastlægges under behørig hensyntagen til den store byrde for patienter eller samfundet eller begge, der følger af sygdommens alvor eller det berørte antal personer, samt sygdommens store økonomiske konsekvenser for patienterne og for sundhedssystemerne. De finansierede aktioner skal opfylde Unionens folkesundhedsbehov, således at der støttes udvikling af fremtidige sundhedsinnovationer, som er sikre, menneskecentrerede, effektive, omkostningseffektive og økonomisk overkommelige for både patienter og sundhedssystemer.

(75)

For at sikre de bedste muligheder for at skabe nye videnskabelige idéer og vellykkede forsknings- og innovationsaktiviteter bør de centrale aktører i fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed være forskere fra forskellige typer offentlige og private enheder. Samtidig bør slutbrugere, såsom EU-borgere, sundhedspersonale og sundhedstjenesteydere, give input til fællesforetagendets strategiske udformning og aktiviteter og sikre, at det imødekommer deres behov. Desuden bør EU-dækkende og nationale tilsynsmyndigheder, organer for sundhedsteknologivurdering og instanser, der betaler for sundhedsplejen, også give tidlige input til partnerskabets aktiviteter, samtidig med at det sikres, at der ikke foreligger interessekonflikter, for at øge sandsynligheden for, at resultaterne af de finansierede aktioner opfylder de krav, der er nødvendige for at indføre dem og dermed opnå de forventede virkninger. Alle sådanne input bør bidrage til i højere grad at målrette forskningsindsatsen mod områder med uopfyldte behov.

(76)

De aktuelle udfordringer og trusler på sundhedsområdet er globale. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bør derfor være åbent for deltagelse af internationale akademiske, industrielle og reguleringsmæssige aktører for at drage fordel af bredere adgang til data og ekspertise, så der kan reageres på fremspirende sundhedstrusler, og så den nødvendige samfundsmæssige effekt opnås, herunder navnlig bedre sundhedsresultater for Unionens borgere. Samtidig bør de fleste af partnerskabets aktiviteter gennemføres i medlemsstaterne og i lande, der er associeret med Horisont Europa.

(77)

Partnerskabets målsætninger bør fokusere på området før konkurrence, så der skabes et sikkert rum for effektivt samarbejde mellem virksomheder med aktiviteter inden for forskellige sundhedsteknologier. For at afspejle den integrerende karakter af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, bidrage til at bryde siloerne mellem forskellige sektorer i sundhedsindustrien og styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden bør størstedelen af de projekter, der finansieres af fællesforetagendet, være tværsektorielle.

(78)

Udtrykket centrale digitale teknologier henviser til elektroniske komponenter og systemer, der understøtter alle større økonomiske sektorer. Kommissionen har fremhævet behovet for at beherske sådanne teknologier i Europa, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af europæiske politiske prioriteter såsom digitalt lederskab. Områdets vigtighed og de udfordringer, som interessenterne i Unionen står over for, kræver hurtig handling, så der ikke efterlades svage led i Europas innovations- og værdikæder. Der bør derfor oprettes en mekanisme på EU-plan med henblik på at kombinere og målrette den støtte til forskning og innovation inden for elektroniske komponenter, der ydes af medlemsstaterne, Unionen og den private sektor.

(79)

Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør tage klart definerede emner op, som vil sætte de europæiske industrier i almindelighed i stand til at designe, fremstille og anvende de mest innovative teknologier inden for elektroniske komponenter og systemer. Struktureret og koordineret finansiel støtte på europæisk plan er nødvendig for at hjælpe forskerhold og europæiske industrier med at bevare deres nuværende styrker og førerposition i en særdeles konkurrencepræget international kontekst og lukke hullet inden for teknologier, der er afgørende for en digital omstilling i et Europa, som afspejler kerneværdier i Unionen, herunder privatlivets fred og tillid, sikkerhed og tryghed. Samarbejde mellem interessenterne i økosystemet, hvor alle segmenter af værdikæderne er repræsenteret, er afgørende for udviklingen af nye teknologier og hurtig markedsindførelse af innovation. Åbenhed og fleksibilitet til at integrere relevante interessenter, herunder navnlig SMV'er, i fremvoksende eller tilgrænsende teknologiområder er også af afgørende betydning.

(80)

Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør kombinere de finansielle og tekniske midler, der er afgørende for at holde trit med det stadig stigende innovationstempo på dette område, skabe vigtige afsmittende virkninger for samfundet og dele risikoen ved at tilpasse strategier og investeringer efter den fælles europæiske interesse. Medlemmerne af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør derfor være Unionen, medlemsstater og lande, der frivilligt er associeret med Horisont Europa, samt sammenslutninger som private medlemmer, der repræsenterer deres konstituerende enheder. Medlemsstaternes deltagelse vil desuden lette en sammenhængende tilpasning til nationale programmer og strategier og mindske overlap og fragmentering af indsatsen, samtidig med at der sikres synergi på tværs af interessenter og aktiviteter.

(81)

Ved gennemførelsen af de deltagende staters bidrag til deres nationale deltagere i indirekte aktioner bør fællesforetagendet for centrale digitale teknologier tage hensyn til, at de deltagende stater skal overholde strenge nationale budgetregler. I den forbindelse bør de deltagende stater give vejledende finansielle tilsagn forud for vedtagelsen af hvert årligt arbejdsprogram og indgå juridisk bindende aftaler med fællesforetagendet, der forpligter de deltagende stater til at overholde betalingsordningerne for deres bidrag til indirekte aktioner i hele fællesforetagendets levetid. Sådanne aftaler bør indgås i forbindelse med fællesforetagendets årlige budgetprocedure og programmering. Bestyrelsen bør vedtage det årlige arbejdsprogram under behørig hensyntagen til disse vejledende tilsagn. Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør udvælge forslag. Først efter disse trin og i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser bør den anvisningsberettigede indgå de budgetmæssige og retlige forpligtelser vedrørende disse indirekte aktioner.

(82)

Som en fortsættelse af den praksis, der er etableret i fællesforetagendet ECSEL, er det nødvendigt med en undtagelse fra Horisont Europa-forordningens artikel 34, som skal anvendes konsekvent på tværs af støttemodtagere fra alle deltagende stater, for at tillade forskellige finansieringssatser afhængigt af deltagerens type, navnlig SMV'er og almennyttige retlige enheder, og aktionens type. Dette bør sikre den rette balance i interessenternes deltagelse i de aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, og fremme en større inddragelse af SMV'er, som det anbefales i den foreløbige evaluering af fællesforetagendet ECSEL.

(83)

Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier omfatter medlemsstater og associerede lande som medlemmer af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, og der bør således ikke oprettes en gruppe af repræsentanter for staterne.

(84)

Unionens retlige ramme for det fælles europæiske luftrum, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (18), har til formål at reformere det europæiske lufttrafikstyringssystem gennem institutionelle, operationelle, teknologiske og reguleringsmæssige aktioner med henblik på at forbedre dets præstationer med hensyn til kapacitet, sikkerhed, effektivitet og miljøpåvirkning.

(85)

Projektet vedrørende forskning i og udvikling af lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (»SESAR-projektet«), der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 (19), har til formål at modernisere lufttrafikstyringen og samle teknologisk og operationel innovation til støtte for det fælles europæiske luftrum. Det sigter mod at tilvejebringe de teknologiske løsninger til et højtydende lufttrafikstyringssystem senest i 2035, så der kan opnås en endnu mere sikker og miljø- og klimavenlig lufttransportsektor, som ikke er overbelastet, i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og den europæiske klimalovgivning. SESAR-projektet omfatter tre indbyrdes forbundne, løbende samarbejdsprocesser, som er i stadig udvikling, og som definerer, udvikler og udbreder innovative teknologiske systemer og driftsprocedurer, der ligger til grund for det digitale europæiske luftrum fastlagt i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, der er omhandlet i Rådets afgørelse 2009/320/EF (20).

(86)

Den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen er planlægningsværktøjet for moderniseringen af lufttrafikstyringen i Europa, som forbinder forsknings- og -innovationsaktiviteter inden for lufttrafikstyring med udrulningsaktiviteter for at opfylde præstationsmålene for det fælles europæiske luftrum.

(87)

Fællesforetagendet SESAR blev oprettet med det formål at forvalte SESAR-projektets definitions- og udviklingsfaser ved at samle offentlig og privat finansiering fra medlemmerne og ved at trække på interne og eksterne tekniske ressourcer og at gennemføre og om nødvendigt ajourføre den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen. Det etablerede en ny og effektiv form for samarbejde mellem interessenter i en sektor, hvor der kun kan ske fremskridt, hvis alle interessenter gennemfører nye løsninger synkront. Henset til den vellykkede etablering af SESAR-navnet bør det nye fællesforetagende for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 fortsat anvende det.

(88)

Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 bør bygge på erfaringerne fra fællesforetagendet SESAR og videreføre dets koordinerende rolle i forhold til forskningen inden for lufttrafikstyring i Unionen. Hovedformålet med fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 bør være at styrke og yderligere integrere forsknings- og innovationskapaciteten i Europa for derved at bidrage til at fremskynde digitaliseringen af sektoren og gøre den mere modstandsdygtig og skalerbar over for udsving i trafikken. Det bør gennem innovation styrke konkurrenceevnen for bemandede og ubemandede lufttransport- og lufttrafikstyringstjenester med henblik på at støtte økonomisk genopretning og vækst. Det bør udvikle og fremskynde markedsindførelsen af innovative løsninger med henblik på at gøre det fælles europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum at beflyve i verden.

(89)

Det nye fællesforetagende for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 bør kunne udvikle og validere teknisk input, som Kommissionen kan bruge i sine reguleringsmæssige aktiviteter vedrørende lufttrafikstyring, f.eks. udarbejdelse af al den tekniske dokumentation til de fælles projekter, der er oprettet i henhold til en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, udførelse af tekniske undersøgelser eller støtte til standardiseringsaktiviteter. Det bør også sikre ledelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, som blev godkendt ved afgørelse 2009/320/EF, herunder overvågning, rapportering og ajourføring heraf. Kommissionen bør desuden have stemmer i forhold til Unionens bidrag til budgettet og mindst 25 % af stemmerne. Denne struktur sikrer, at Kommissionen ud fra et politisk perspektiv bevarer en stærk evne til at lede det arbejde, der udføres af fællesforetagendet i forhold til disse opgaver gennem de styrkede tilsynsmekanismer, der er etableret for sådanne organer.

(90)

Deltagelse i fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 bør være åben for den bredest mulige vifte og repræsentation af interessenter fra alle medlemsstater og lande, der er associeret med Horisont Europa, herunder SMV'er, gennem forskellige former for deltagelse. Deltagelsen bør navnlig sikre en passende balance mellem udstyrsfabrikanter for både bemandet og ubemandet luftfart, luftrumsbrugere, luftfartstjenesteudbydere, lufthavne, militæret og faglige personalesammenslutninger og bør tilbyde SMV'er, den akademiske verden og forskningsorganisationer muligheder. Med henblik på at identificere de mest lovende tilgange og enheder, der er i stand til at forfølge dem, har Kommissionen iværksat en indkaldelse af interessetilkendegivelser for potentielle medlemmer. Bestyrelsen bør have mulighed for at udvælge associerede medlemmer på grundlag af resultaterne af denne indkaldelse, så gruppen af medlemmer hurtigt kan udvides.

(91)

En route-afgifter betales alene af luftrumsbrugere, som bidrager indirekte til den forsknings- og udviklingsindsats, der finansieres af større interessenter inden for lufttrafikstyring såsom luftfartstjenesteudbydere eller den fremstillingsindustri, der bygger og monterer de luftfartøjer, der anvendes af luftrumsbrugerne. Luftrumsbrugerne bør derfor gives passende repræsentation i bestyrelsen for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3.

(92)

For at sikre, at resultaterne af forberedende forskning inden for lufttrafikstyring (lave TRL'er) anvendes effektivt på højere TRL'er, og navnlig af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, bør fællesforetagendets programkontor forvalte sådanne aktiviteter.

(93)

Eurocontrols Agency har en passende infrastruktur og de nødvendige administrations-, IT-, kommunikations- og logistikstøttetjenester. Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 bør drage fordel af sådanne infrastrukturer og tjenester fra Eurocontrol. I denne forbindelse er der kun få potentielle synergier at opnå ved at samle de administrative ressourcer med andre fællesforetagender gennem et fælles backoffice. Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 bør derfor fravælge de backofficeordninger, der oprettes ved denne forordning.

(94)

Med det formål at skabe et bredt grundlag af interessenter til at sikre målene for partnerskabet om intelligente net og tjenester er 6G Smart Networks and Services Industry Association (6G-IA) blevet oprettet på grundlag af forgængersammenslutningen. Selv om den nye industrisammenslutning i de første år efter oprettelsen forventes kun at have et begrænset antal konstituerende og tilknyttede enheder, har den til formål at optage nye medlemmer fra de interessentgrupper, der er aktive i værdikæden for intelligente net og tjenester. I lyset af dens forventede beskedne størrelse og indvirkningen på dens konstituerende enheder, der er SMV'er, er det ikke holdbart, hvis sammenslutningen skal bidrage til 50 % af administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester i løbet af dets levetid, navnlig i de første år efter oprettelsen. Krisen som følge af covid-19-pandemien og dens indvirkning på økonomien har desuden skabt udfordringer for de europæiske økonomiske aktører, herunder på informations- og kommunikationsteknologiområdet. Det bør derfor sikres, at de private partnere i fællesforetagendet er i stand til at opfylde deres forpligtelser, samtidig med at betingelserne forbliver attraktive og tilskynder nye partnere til at tilslutte sig sammenslutningen. Minimumsprocentdelen for det årlige finansielle bidrag til fællesforetagendets administrationsomkostninger fra andre medlemmer end Unionen bør derfor være 20 % af de samlede årlige administrationsomkostninger. Det bør navnlig være muligt, at SMV'er, der er konstituerende enheder, bidrager med mindre end større virksomheder. Fællesforetagendets andre medlemmer end Unionen bør bestræbe sig på at øge antallet af konstituerende eller tilknyttede enheder for at øge deres bidrag til 50 % af fællesforetagendets administrationsomkostninger i løbet af dets levetid.

(95)

I forbindelse med Kommissionens prioriteter for 2019-2024 »Et Europa klar til den digitale tidsalder«, »En økonomi, der tjener alle« og de politikmålsætninger, der er fastsat i dens meddelelse »Europas digitale fremtid i støbeskeen«, er der behov for, at Europa udvikler kritiske digitale infrastrukturer baseret på 5G-net og opbygger sin teknologiske kapacitet hen imod 6G med en tidshorisont frem til 2030. I denne sammenhæng har Kommissionen understreget den strategiske vigtighed af et europæisk partnerskab for intelligente net og tjenester med henblik på at levere sikre konnektivitetsbaserede tjenester til forbrugere og virksomheder. Disse prioriteter kan nås ved at samle de centrale aktører, dvs. industrien, den akademiske verden og offentlige myndigheder, inden for rammerne af et europæisk partnerskab, der bygger på resultaterne af det tidligere initiativ om et offentligt-privat partnerskab vedrørende 5G, som med succes har udviklet 5G-teknologi og -standarder.

(96)

Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester har til formål at håndtere politiske spørgsmål inden for digital infrastruktur, at støtte udrulningen af 5G-infrastruktur inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten (CEF2) Digital-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (21) og at udvide teknologiområdet for forskning og innovation til 6G-net. Det bør med tæt inddragelse af medlemsstaterne styrke svaret på Unionens politiske og sociale behov med hensyn til energieffektivitet i nettet, cybersikkerhed, teknologisk lederskab, privatlivets fred og etik og bør udvide forsknings- og innovationsområdet fra net til cloudbaseret levering af tjenester samt komponenter og udstyr, der gør det muligt at levere tjenester til borgerne og en bred vifte af økonomiske sektorer såsom sundhedspleje, transport, produktion og medier.

(97)

Målsætningerne for den offentlige politik vedrørende intelligente net og tjenester kan ikke håndteres af industrien og Kommissionen alene. Håndteringen af dem ud fra et helhedsorienteret og koordineret perspektiv kræver navnlig en strategisk inddragelse af medlemsstaterne som en del af forvaltningsstrukturen. Bestyrelsen bør derfor tage størst muligt hensyn til synspunkterne fra gruppen af repræsentanter for staterne, navnlig hvad angår strategisk vejledning vedrørende arbejdsprogrammer og finansieringsafgørelser.

(98)

Avancerede 5G-infrastrukturer vil danne grundlag for udviklingen af økosystemer til den digitale og den grønne omstilling og i næste trin for Europas parathed til at indføre 6G-teknologi. Det digitale program CEF2 og programmet for et digitalt Europa (DEP) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (22) og InvestEU oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (23) giver mulighed for at udvikle 5G- og senere 6G-baserede digitale økosystemer. Under hensyntagen til den brede vifte af offentlige og private interessenter, der er involveret i sådanne udrulningsprojekter, er det afgørende at koordinere udarbejdelsen af en strategisk dagsorden, bidraget til programmeringen og oplysning og inddragelse af interessenter vedrørende sådanne programmer. Som et strategisk grundlag for disse opgaver bør fællesforetagendet for intelligente net og tjenester koordinere udviklingen af strategiske udrulningsdagsordener for de relevante udrulningsområder, såsom 5G-systemer langs veje og jernbaner. Disse dagsordener bør bl.a. støtte fastlæggelsen af køreplaner for udrulning, de vigtigste muligheder for samarbejdsmodeller og andre strategiske spørgsmål.

(99)

I henhold til Horisont Europa-forordningens artikel 20, stk. 3, skal Kommissionen eller finansieringsorganet, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol af forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.

(100)

I henhold til Rådets konklusioner af 3. december 2019 og henstillingen af 26. marts 2019 om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net vedrørende en koordineret indsats på EU-plan offentliggjorde medlemsstaternes samarbejdsgruppe for net- og informationssystemer EU-værktøjskassen med risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende cybersikkerheden i 5G-net i januar 2020 (»værktøjskassen«). Værktøjskassen indeholder et sæt strategiske og tekniske foranstaltninger samt støttetiltag, som kan afbøde de væsentligste cybersikkerhedsrisici ved 5G-net, som er blevet identificeret i rapporten om EU's koordinerede risikovurdering, og give vejledning i, hvordan de foranstaltninger, der bør prioriteres i afbødningsplaner på nationalt plan og EU-plan, udvælges. I Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 om udrulning af EU-værktøjskassen godkendes alle de foranstaltninger og retningslinjer, der er anført i værktøjskassen, og behovet for restriktioner, herunder nødvendige udelukkelser, over for leverandører, der anses for at udgøre en høj risiko på grundlag af de faktorer, der er angivet i Unionens koordinerede risikovurdering, samt foranstaltninger til at undgå afhængighed af disse leverandører. Den identificerer også en række specifikke tiltag for Kommissionen, navnlig at sikre, at deltagelse i EU-finansieringsprogrammer på relevante teknologiområder er betinget af overholdelse af sikkerhedskravene ved at gøre fuld brug af og yderligere indarbejde sikkerhedsbetingelser. Ved gennemførelsen af denne forordning bør der derfor indføres passende bestemmelser, der afspejler sikkerhedsforanstaltningerne gennem aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, og på grundlag af dets anbefalinger af andre finansieringsorganer, som gennemfører andre EU-programmer på området for intelligente net og tjenester.

(101)

Fællesforetagenderne under Horisont 2020 blev oprettet for en periode indtil den 31. december 2024. Fællesforetagenderne bør fortsat yde støtte til de respektive forskningsprogrammer ved at gennemføre de resterende aktioner, der er iværksat eller videreført i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014 (24), (EU) nr. 558/2014 (25), (EU) nr. 559/2014 (26), (EU) nr. 560/2014 (27), (EU) nr. 561/2014 (28) og (EU) nr. 642/2014 (29) og i overensstemmelse med disse forordninger, indtil de afvikles. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse forordninger derfor ophæves.

(102)

Unionen bør kun handle, når der er en påviselig fordel ved at handle på EU-plan, således at en indsats på EU-plan er mere effektiv end en indsats, der gennemføres på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Fællesforetagenderne fokuserer på områder, hvor der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-plan på grund af størrelsesforholdene af, tempoet i og omfanget af den indsats, der kræves, for at Unionen kan opfylde sine langsigtede målsætninger i TEUF og opfylde sine strategiske politiske prioriteter og forpligtelser. De foreslåede fællesforetagender bør endvidere anses for at supplere og styrke de nationale og subnationale aktiviteter på samme område.

(103)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan med henblik på at forhindre unødvendige overlap, fastholde en kritisk masse og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(104)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på de relevante politikområder bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt på dagen for offentliggørelsen —