(1)

Tekniske vanskeligheder i planteavl på grund af kompleks genetisk baggrund eller den langsomme eller teknisk komplicerede reproduktion af arten Asparagus officinalis L. og artsgrupperne blomsterløg, buske med små frugter og prydbuske skal imødegås ved hjælp af investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Når sortsbeskyttelsen er meddelt for denne art og disse artsgrupper, tager det år at formere planterne og opbygge et lager, der er tilstrækkeligt stort til at skabe en fornuftig indkomst. Derfor er den tid, hvor indehaveren af sortsbeskyttelsen kan skabe en indkomst baseret på denne beskyttelse, begrænset. For at fremme investeringer i forskning og udvikling af sorter af denne art og disse artsgrupper er det nødvendigt at forlænge sortsbeskyttelsen og tilskynde til avlsaktiviteter for at udvikle nye sorter med henblik på at opfylde landbrugeres og forbrugernes behov og imødegå virkningerne af klimaændringer. Det tager længere tid for disse investeringer at give afkast end for langt størstedelen af andre arter, f.eks. landbrugsafgrøder, som ofte har en kortere levetid og en større og bredere forbrugerkreds.

(2)

Indførelsen på markedet og markedsudbredelsen af en ny sort af arten Asparagus officinalis L. og artsgrupperne blomsterløg, buske med små frugter og prydbuske tager længere tid end for andre arter for, at denne nye sort kan give afkast, da erfaringen har vist, at en sådan ny sort først på lang sigt viser sin markedsværdi. Af disse grunde er en rimelig godtgørelse af investeringer i forskning og udvikling kun mulig på et forholdsvist sent tidspunkt i beskyttelsen af denne art og disse artsgrupper i forhold til andre arter.

(3)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 (3) indføres EF-sortsbeskyttelse som den eneste og eksklusive form for EF-beskyttelse af industriel ejendomsret for plantesorter. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 19, stk. 1, skal EF-sortsbeskyttelsen gælde indtil udgangen af det 25. kalenderår, for druesorter og træarter dog indtil udgangen af det 30. kalenderår, efter året for meddelelsen af beskyttelsen.

(4)

For at skabe en retlig ramme, der er befordrende for at opnå en rimelig godtgørelse, er det hensigtsmæssigt at forlænge perioden for EF-sortsbeskyttelsen for sorter af arten Asparagus officinalis L. og af artsgrupperne blomsterløg, buske med små frugter og prydbuske med yderligere fem år. Denne forlængelse bør gælde for beskyttelse, som er meddelt før, på eller efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

(5)

Med henblik på overensstemmelse bør en sådan forlængelse gælde for enhver form for EF-sortsbeskyttelse for sorter af arten Asparagus officinalis L. og af artsgrupperne blomsterløg, buske med små frugter og prydbuske.

(6)

Forlængelsen bør reduceres, hvis national sortsbeskyttelse for disse sorter har været gældende i en medlemsstat forud for meddelelsen af en EF-sortsbeskyttelse og derfor allerede har gjort det muligt for forædlerne at udnytte deres sorter —

(1)

Den tyske sprogudgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/395 (2) indeholder fejl i del-BFCL, Subpart BPL, punkt BFCL.125 BPL(a) og BFCL.145 BPL(e), i bilag III, som ændrer tekstens betydning.

(2)

Den tyske sprogudgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976 (3) indeholder lignende fejl i del-SFCL, Subpart SPL, punkt SFCL.125 SPL(a) og SFCL.145 SPL(e), i bilag III, som ændrer tekstens betydning.

(3)

Den tyske sprogudgave af forordning (EU) 2018/395 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139 —

(1)

Den 29. april 2021 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2021/689 (1) om indgåelse af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (2) (»handels- og samarbejdsaftalen«). Handels- og samarbejdsaftalen trådte i kraft den 1. maj 2021.

(2)

I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 494 blev Unionen og Det Forenede Kongerige (»parterne«) enige om at samarbejde med henblik på at sikre, at fiskeriet efter fælles bestande i deres farvande er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og bidrager til at opnå økonomiske og sociale fordele, samtidig med at uafhængige kyststaters rettigheder og forpligtelser, som de udøves af parterne, respekteres fuldt ud. Begge parter tilslutter sig målsætningen om at udnytte fælles bestande på et niveau, der fastholder og gradvist genopretter populationerne af befiskede arter til over det biomasseniveau, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY).

(3)

Parterne skal i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 498 føre årlige konsultationer for at nå til enighed om de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for fælles bestande.

(4)

Kommissionen bør føre de årlige konsultationer på vegne af Unionen og på grundlag af Unionens holdninger, som skal fastlægges af Rådet i overensstemmelse med de relevante traktatbestemmelser.

(5)

Den regelmæssige og fulde inddragelse af Rådet og dets forberedende organer i processen med årlige konsultationer med Det Forenede Kongerige om fiskerimuligheder for de pågældende bestande bør sikres ved hjælp af omfattende koordinering og samarbejde mellem Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne som fastsat i artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(6)

Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud i henhold til artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(7)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) skal Unionen sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til at sikre fødevareforsyningssikkerheden.

(8)

I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal Unionen forvalte fiskeriet efter en forsigtighedstilgang med det mål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter på niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskeriforvaltningen være i samklang med Unionens miljølovgivning, navnlig med målsætningen om at opnå en god miljøtilstand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (4). I henhold til artikel 2, stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 sammenholdt med nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra d), skal Unionen endvidere gradvis eliminere udsmid ved bl.a. at fremme fangstmetoder, der bidrager til et mere selektivt fiskeri og til undgåelse og størst mulig begrænsning af uønskede fangster samt til fiskeri med begrænset indvirkning på det marine økosystem og fiskeriressourcerne.

(10)

I henhold til artikel 3, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal Unionen træffe forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.

(11)

I artikel 28 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at Unionen skal gennemføre sine eksterne fiskeriforbindelser i overensstemmelse med de målsætninger og principper, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 2 og 3, og at den bl.a. aktivt skal støtte og bidrage til udviklingen af videnskabelig viden og rådgivning. I artikel 28 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det også, at bestemmelserne om den eksterne politik i nævnte forordnings del VI ikke berører de specifikke bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 218 i TEUF.

(12)

Artikel 33 i forordning (EU) nr. 1380/2013 indeholder principperne og målsætningerne for forvaltningen af bestande af fælles interesse for Unionen og tredjelande samt bestemmelser vedrørende aftaler om udveksling og fælles forvaltning.

(13)

I betragtning af udviklingen i de fiskeressourcer, der er omfattet af handels- og samarbejdsaftalen, og det deraf følgende behov for, at der i Unionens holdning tages hensyn til den nye udvikling, herunder nye videnskabelige og andre relevante oplysninger, der forelægges forud for eller under de årlige konsultationer, bør der fastlægges bestemmelser for præciseringen fra år til år af Unionens holdning under nævnte konsultationer. Disse bestemmelser bør være i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne som fastsat i artikel 13, stk. 2, i TEU.

(14)

I henhold til punkt 2, litra c), i bilag II til Rådets afgørelse (EU) 2021/1765 (5) kan Unionen søge at registrere spørgsmål, som parterne er nået til enighed om efter konsultationer i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 498.

(15)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i de årlige konsultationer med Det Forenede Kongerige, da resultatet af konsultationerne bør gennemføres i EU-retten —

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (2) fastsættes der årlige emissionstildelinger for de enkelte medlemsstater for hvert år for perioden 2013-2020 og en mekanisme for den årlige vurdering af, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter er fastlagt i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Tilpasninger af de enkelte medlemsstaters årlige emissionstildelinger er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4).

(2)

I artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsættes en procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasemissioner med henblik på at vurdere, hvorvidt beslutning nr. 406/2009/EF er overholdt. Den årlige revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 525/2013, blev gennemført på grundlag af de emissionsdata for 2019, der blev indberettet til Kommissionen i marts 2021, i overensstemmelse med procedurerne i kapitel III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5) og i bilag XVI til samme forordning.

(3)

Ved beregningen af den samlede mængde af de i beslutning nr. 406/2009/EF omfattede drivhusgasemissioner for de enkelte medlemsstater for 2019 skal der tages hensyn til de tekniske ændringer og reviderede skøn, der er beregnet ved den årlige revision og angivet i de endelige revisionsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 35, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014.

(4)

Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. beslutning nr. 406/2009/EF —

(1)

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder givet udtryk for, at der er behov for at styrke og udvide Erasmus+-programmet. Herudover blev der i forbindelse med høringerne om midtvejsevalueringen af Erasmus+-programmet (2014-2020), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (3), og om det program, der skal erstatte dette program (4), konstateret et behov for kontinuitet i Erasmus+-programmets anvendelsesområde, arkitektur og gennemførelsesmekanismer. Samtidig blev der konstateret et behov for en række forbedringer, f.eks. at gøre Erasmus+-programmet mere inkluderende, enklere og lettere at håndtere for støttemodtagerne.

(2)

Både forordningen om Erasmus+ og forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps fastsætter, at Kommissionen skal udarbejde en ramme for inklusionsforanstaltninger for personer med færre muligheder (5). I betragtning af lighederne mellem programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps for så vidt angår nogle af de målgrupper, der er omfattet (personer med færre muligheder i Erasmus+-programmet og unge med færre muligheder i Det Europæiske Solidaritetskorps), den fælles karakter af gennemførelsesstrukturerne for de to programmer og lighederne i finansieringsstrukturen, bør der etableres en fælles ramme for inklusionsforanstaltninger.

(3)

Rammen for inklusionsforanstaltninger bør tage hensyn til indsatsområder for globale udfordringer som fastsat i bilag III, punkt 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (6) samt EU-arbejdsplanen for sport 2021-2024. Organisationer, såsom de enheder, der modtager tilskud under programmerne, spiller en central rolle med hensyn til at gøre inklusion til virkelighed, navnlig med hensyn til organisatorisk udvikling, erhvervelse og opbygning af større kapacitet til at håndtere inklusionsprojekter og tilgængelighedskrav, med hensyn til at fremme inklusion på tværs af organisationen og med hensyn til opsøgende arbejde og støtte til deltagerne før, under og efter projektet.

(4)

I nogle tilfælde er personer med færre muligheder mindre tilbøjelige til at deltage i programmet af finansielle årsager, enten på grund af deres økonomiske situation eller de højere deltagelsesomkostninger, som deres særlige situation medfører, som det ofte er tilfældet for personer med handicap. I sådanne tilfælde vil målrettet finansiel støtte kunne gøre det lettere for dem at deltage.

(5)

Manglende kendskab til tilgængeligheden af særlige foranstaltninger for personer med færre muligheder kan føre til mindre deltagelse blandt disse målgrupper. Der er behov for en større indsats for at udbrede kendskabet og øge deres viden om og opmærksomhed på, hvilke muligheder der findes, og hvordan man gør brug af dem.

(6)

Organisationer opfordres til at tage hensyn til inklusion og mangfoldighed i overensstemmelse med deres og deres samfunds behov. Personale, der specifikt beskæftiger sig med inklusion og mangfoldighed og med deltagere med færre muligheder i deres organisationer, kan drage fordel af at samarbejde med modparter fra andre organisationer med henblik på at støtte personer med færre muligheder. Forskellige former for støtte, såsom kurser, udveksling af erfaringer med peerlæring og følordninger, kan arrangeres med henblik på at bidrage til at øge deres kapacitet på dette område.

(7)

En stærk støttende tilgang til deltagere med færre muligheder er afgørende for at hjælpe med at fjerne hindringerne for deres fulde deltagelse i programmerne.

(8)

I begge programmer indgår inklusion og mangfoldighed i kriterierne for udvælgelse af ansøgninger om finansiering og tildeling af finansiel støtte. Projekter af høj kvalitet, som aktivt beskæftiger sig med inklusion og mangfoldighed, og som direkte involverer deltagere med færre muligheder, kan prioriteres i tilskudstildelingsprocessen.

(9)

Personer med færre muligheder bør opsøges i deres respektive personlige miljøer ved at skræddersy tilgangen til deres specifikke informations- samt tilgængelighedsbehov. En vigtig succesfaktor for formidling af information til underrepræsenterede grupper er samarbejdet med interessenter, der arbejder med disse målgrupper samt involvere brugere på lokalt og regionalt plan.

(10)

Særlige overvågningsaktiviteter, hvor der anvendes et sæt specifikke indikatorer, bør give kvalitative og kvantitative data til gradvist at støtte en endnu mere strategisk og målrettet anvendelse af det budget, der er til rådighed under programmerne.

(11)

Inklusionsforanstaltninger kan allerede være indført i den nationale kontekst. Komplementaritet og synergi med de foranstaltninger, der iværksættes inden for denne ramme, kan bidrage til at opnå en større virkning med hensyn til at nå ud til og støtte deltagere med færre muligheder.

(12)

Denne afgørelse og de efterfølgende inklusionshandlingsplaner bør overholde de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (7). De bør også sikre fuld respekt for retten til ikke at blive diskrimineret og fremme anvendelsen af chartrets artikel 21.

(13)

De aktører, der er involveret i processen med at gøre programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps mere inkluderende og mangfoldige, er heterogene og bidrager til udviklingen af idéer og nye eller forbedrede mekanismer samt fungerer som vigtige multiplikatorer for indsatsen for inklusion og mangfoldighed —

(1)

Kommissionen udpeger den topdomæneadministrator, der har til opgave at organisere, administrere og forvalte topdomænet .eu, på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure. Udvælgelsesproceduren organiseres af Kommissionen i to faser, hvor Kommissionen først skal vurdere, om ansøgerne lever op til kvalifikationskriterierne, og derefter foretage en rangordning af de ansøgere, der gør det, på grundlag af de udvælgelseskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1083.

(2)

Den nuværende kontrakt om organisering, administration og forvaltning af topdomænet .eu mellem Kommissionen og topdomæneadministratoren blev undertegnet den 10. oktober 2014 for en periode på fem år og blev derefter forlænget i 2019 med yderligere tre år. Den udløber den 12. oktober 2022.

(3)

Kommissionen offentliggjorde en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse af topdomæneadministratoren for .eu (2021-026011) i Den Europæiske Unions Tidende den 1. marts 2021, hvori organisationer med interesse i at varetage ansvaret for at organisere, administrere og forvalte topdomænet .eu, blev opfordret til at indsende ansøgninger.

(4)

Indkaldelsen blev afsluttet den 18. maj 2021, og der blev modtaget fem ansøgninger.

(5)

I den første fase af udvælgelsesproceduren vurderede Kommissionen, om der forelå udelukkelseskriterier, og om ansøgerne levede op til kvalifikationskriterierne. Fire ansøgninger blev anset for at leve op til kvalifikationskriterierne. Listen over ansøgere, der levede op til kvalifikationskriterierne, blev offentliggjort den 9. juli 2021, og Kommissionen underrettede hver enkelt ansøger om resultatet af procedurens første fase.

(6)

I procedurens anden fase vurderede Kommissionen de ansøgere, der levede op til kvalifikationskriterierne, og fastsatte en rangordning på grundlag af udvælgelseskriterierne. Kommissionen vurderede ansøgningerne og opstillede en resultattavle med de individuelle point for hver af ansøgningerne. Ansøgningernes kvalitet blev vurderet i overensstemmelse med indkaldelsens afsnit 3.2 ud fra den tilbudte tjenestekvalitet, det tilbudte niveau af menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre topdomæneadministratorens opgaver og den tilbudte finansielle og overholdelsesmæssige kapacitet til at udføre topdomæneadministratorens opgaver. Kommissionen modtog også bistand til analysen af ansøgningerne fra eksterne uafhængige eksperter.

(7)

Kommissionen fastlagde ansøgernes rangorden. Den højst rangerede ansøger, European Registry for Internet Domains (EURid), bør udpeges som den næste topdomæneadministrator for .eu og indbydes til forhandlinger om at underskrive kontrakten i overensstemmelse med indkaldelsen af ansøgninger. Kontrakten skal være underlagt principperne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/857 (3).

(8)

I henhold til artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2020/1083 vil Kommissionen, hvis kontraktforhandlingerne mellem den udvalgte ansøger og den ordregivende myndighed afsluttes uden indgåelse af en kontrakt, udpege den næstrangerende ansøger som topdomæneadministrator —