(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer, herunder meldrøjesklerotier og meldrøjealkaloider, i fødevarer.

(2)

Ved »meldrøje« eller »meldrøjesklerotier« forstås svampestrukturer af Claviceps-arter, der udvikler sig i stedet for kerner på kornaks eller frø på græsaks, og de kan ses som store mørkfarvede sklerotier. Disse sklerotier indeholder forskellige klasser af alkaloider.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vedtog den 28. juni 2012 en udtalelse om meldrøjealkaloider i fødevarer og foder (3). Autoriteten baserede sin risikovurdering på de væsentligste Claviceps purpurea-meldrøjealkaloider, navnlig ergometrin, ergotamin, ergosin, ergocristin, ergocryptin og ergocornin og de tilsvarende »inin«-epimerer. Autoriteten fastsatte en akut referencedosis for denne gruppe på 1 μg/kg legemsvægt og et tolerabelt dagligt indtag for gruppen på 0,6 μg/kg legemsvægt. Selv om de foreliggende data ikke gav anledning til bekymring for nogen befolkningsundergruppe, konkluderede autoriteten, at der ikke kunne ses bort fra den beregnede eksponering via kosten for et begrænset antal fødevaregrupper og et eventuelt ukendt bidrag fra andre fødevarer.

(4)

Autoriten offentliggjorde den 6. juli 2017 en videnskabelig rapport om menneskers og dyrs eksponering for meldrøjealkaloider via kosten (4). For visse befolkningsgrupper angiver den beregnede eksponering for meldrøjealkaloider en eksponering, der er tæt på det tolerable daglige indtag. Hvad angår de højeste eksponeringsberegninger udgjorde brød og boller de væsentligste kilder til kronisk eksponering via kosten, særligt brød og boller, der indeholder eller udelukkende består af rug. Den højeste beregning af akut eksponering angiver en akut eksponering, der er tæt på den akutte referencedosis.

(5)

Autoriteten undersøgte også forholdet mellem forekomsten af meldrøjesklerotier og meldrøjealkaloider. Ved højere niveauer kunne der observeres en statistisk betydelig lineær sammenhæng mellem indholdet af sklerotier og niveauet af meldrøjealkaloider. Dette forhold kunne imidlertid ikke altid påvises ved lavere niveauer, hvilket antyder, at et fravær af sklerotier ikke udelukker forekomsten af meldrøjealkaloider. Dette skyldes bl.a., at bearbejdningen af korn ødelægger sklerotier, hvilket medfører meldrøjestøv, der derefter adsorberes til kornet.

(6)

Derfor bør grænseværdien for meldrøjesklerotier sænkes, og der bør fastsættes grænseværdier for meldrøjealkaloider i fødevarer med betydelige mængder af sådanne alkaloider, som bidrager betydeligt til menneskers eksponering, samt i fødevarer, der er relevante for sårbare befolkningsgruppers eksponering.

(7)

Lavere niveauer af meldrøjesklerotier kan allerede opnås i de fleste kornsorter ved anvendelse af god landbrugspraksis og ved anvendelse af sorterings- og rensningsteknikker. Den eksisterende grænseværdi for korn bør derfor sænkes. I den forbindelse bør det også præciseres, på hvilket stadium grænseværdierne for meldrøjesklerotier i uforarbejdet korn gælder for at undgå problemer med anvendelsen heraf.

(8)

Hvad angår mølleriprodukter bør der fastsættes forskellige grænseværdier for meldrøjealkaloider afhængigt af kornarterne. Da rug er den kornart, der har den højeste risiko for forurening med meldrøjesklerotier, er det sværere at opnå lavere niveauer af meldrøjealkaloider, og derfor bør der fastsættes en specifik grænseværdi for mølleriprodukter af rug, mens der bør fastsættes en lavere grænseværdi for mølleriprodukter af andre kornarter. Hvad angår mølleriprodukter af andre kornarter bør der imidlertid fastsættes forskellige grænseværdier afhængigt af produkternes askeindhold for at tage hensyn til, at produkter, der indeholder mere klid (højere askeindhold) har naturligt højere niveauer af meldrøjealkaloider, eftersom støv fra meldrøjesklerotier adsorberes til klid.

(9)

Da det desuden forventes, at de opnåelige forureningsniveauer fortsat vil falde for nogle mølleriprodukter, bør der gælde strengere grænseværdier for disse produkter på mellemlang sigt. Med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge fremskridtet mod disse strengere grænseværdier og vurdere eventuelle ændringer i niveauerne grundet ændringer i landbrugspraksisserne samt i klimatiske og miljømæssige faktorer bør medlemsstaterne og interesserede parter fremlægge de nødvendige data og oplysninger.

(10)

Hvedegluten, der er et biprodukt fra vådformalingsprocessen, har vist sig at have et højere indhold af meldrøjealkaloider på trods af god praksis, da meldrøjealkaloider koncentreres som følge af fremstillingsprocessen. Der bør derfor fastsættes en højere grænseværdi for meldrøjealkaloider i hvedegluten.

(11)

På grund af ændringer i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (5) bør en tilsvarende fodnote i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 ændres.

(12)

For at give erhvervsdrivende mulighed for at forberede sig på anvendelsen af de nye regler, der indføres ved denne forordning, bør der fastsættes en rimelig frist, indtil grænseværdierne finder anvendelse, og fastsættes en overgangsperiode for fødevarer, som er markedsført på lovlig vis inden datoen for anvendelsen af denne forordning. Hvad angår rug kan der imidlertid endnu ikke med rimelighed opnås lavere forureningsniveauer for meldrøjesklerotier, og der bør derfor fastsættes en længere periode for at muliggøre en strengere anvendelse af god landbrugspraksis samt til anvendelse af forbedrede sorterings- og rensningsteknikker.

(13)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I artikel 3, stk. 1, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 906/2014 (2) er det fastsat, at de finansieringsomkostninger, som medlemsstaterne afholder, når de stiller midler til rådighed til opkøb af produkter, skal fastsættes i overensstemmelse med de beregningsregler, der er fastsat i bilag I til nævnte forordning.

(2)

Ifølge punkt I.1 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 beregnes de pågældende finansieringsomkostninger på grundlag af en ensartet rentesats for Unionen, som Kommissionen fastsætter i begyndelsen af hvert bogføringsår. Denne rentesats svarer til gennemsnittet af Euribor-terminsrentesatserne for tre- og tolvmånederslån, der blev registreret i den af Kommissionen fastsatte referenceperiode på seks måneder, som går forud for medlemsstaternes indgivelse af den meddelelse, der er fastsat krav om i første afsnit i punkt I.2 i nævnte bilag, idet der tildeles dem et vægtgrundlag på henholdsvis en tredjedel og to tredjedele.

(3)

Med henblik på fastlæggelse af de rentesatser, der skal anvendes for et bogføringsår, fastsættes det i første afsnit i punkt I.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, at medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen skal give meddelelse om den gennemsnitlige rente, som de rent faktisk har betalt i den i punkt I.1 i nævnte bilag omhandlede referenceperiode, inden udløbet af den frist, der er angivet i anmodningen.

(4)

Hvis en medlemsstat, jf. andet afsnit i punkt I.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014, ikke har indgivet en meddelelse i den form og inden udløbet af den frist, der er angivet i første afsnit i nævnte punkt, anses denne medlemsstats rentesats for at være 0 %. Hvis en medlemsstat erklærer, at den ikke har afholdt renteomkostninger, fordi den i referenceperioden ikke havde landbrugsprodukter i offentlig oplagring, fastsætter Kommissionen nævnte rentesats i overensstemmelse med tredje afsnit i nævnte punkt.

(5)

Eftersom der ikke var nogen landbrugsprodukter i offentlig oplagring i den referenceperiode på seks måneder, der løb fra november 2020 til april 2021, blev medlemsstaterne ikke anmodet om at indgive meddelelser i henhold til punkt I.2, første afsnit, i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014. Derfor fastsatte Kommissionen en referencerentesats i henhold til tredje afsnit i nævnte punkt.

(6)

I overensstemmelse med punkt I.3 i bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 906/2014 skal den rentesats, som er fastlagt på grundlag af punkt I.2 i nævnte bilag, sammenholdes med den ensartede rentesats, som er fastsat på grundlag af punkt I.1 i nævnte bilag. Den rentesats, som fastsættes for hver medlemsstat, skal være den laveste af disse to rentesatser. For så vidt angår godtgørelse af medlemsstaternes udgifter kan negative rentesatser imidlertid ikke tages i betragtning.

(7)

Rentesatserne for bogføringsåret 2022 for EGFL bør fastsættes under hensyntagen til ovenstående faktorer —