(1)

Ved bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes der særlige hygiejnebestemmelser for fødevarevirksomhedsledere.

(2)

Løbe er et kompleks af enzymer, der anvendes i produktionen af visse oste. Det udvindes af maver af unge drøvtyggere. På grundlag af fødevarevirksomhedsledernes erfaringer bør de specifikke hygiejnebestemmelser for maver til produktion af løbe, jf. afsnit I, kapitel IV, punkt 18, litra a), i bilag III til i forordning (EF) nr. 853/2004, ændres med henblik på at optimere udvindingen af løbe fra ungfår og -geder. Navnlig bør det tillades, at maver kan forlade slagteriet uden at være tømt eller renset.

(3)

Den teknologiske udvikling har resulteret i en efterspørgsel efter, at hoveder og fødder fra tamhovdyr kan afhudes eller skoldes og skrabes uden for slagteriet på specialiserede autoriserede virksomheder med henblik på videreforarbejdning af fødevarer. Som en praktisk konsekvens bør det derfor være tilladt at transportere hoveder og fødder af tamhovdyr til sådanne virksomheder på visse betingelser, som sikrer fødevaresikkerheden. Afsnit I, kapitel IV, punkt 18, litra c), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(4)

I overensstemmelse med artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 (2) kan embedsdyrlægen ved nødslagtning af tamhovdyr foretage inspektion før slagtning uden for et slagteri. I henhold til afsnit I, kapitel VI, punkt 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal en dyrlæge ved nødslagtning foretage inspektion før slagtning. Dette krav bør ændres, så det stemmer overens med artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2019/624 og i stedet henviser til embedslægen.

(5)

Forbedring af dyrevelfærden er et af de tiltag, der foreslås i Kommissionens fra »jord til bord«-strategi (3) for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem som led i den europæiske grønne pagt. Navnlig ændres mønstre for kødforbruget, samtidig med at Europa-Parlamentet, landbrugerne og forbrugerne i højere grad kræver, at det tillades, at visse tamhovdyr slagtes på oprindelsesbedriften for at undgå eventuelle dyrevelfærdsmæssige hensyn ved indsamling og transport.

(6)

Bortset fra ved nødslagtning skal tamhovdyr slagtes på et slagteri, der er autoriseret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004, for at sikre, at hygiejnebestemmelserne i afsnit I, kapitel II og IV i bilag III til nævnte forordning overholdes. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med samme artikel autorisere mobile slagterier. Disse mobile faciliteter kan placeres på alle passende steder, herunder på landbrug, hvor grupper af raske dyr kan slagtes. Under andre omstændigheder kan transporten af visse dyr medføre en risiko for den, der håndterer dyrene, eller for dyrenes velfærd. Slagtning og afblødning på oprindelsesbedriften bør derfor tillades for et begrænset antal tamkvæg og tamsvin og tamdyr af hestefamilien. En sådan praksis bør være underlagt strenge betingelser for at opretholde en høj fødevaresikkerhed for kød fra disse dyr.

(7)

Tamkvæg og tamsvin og tamdyr af hestefamilien, der slagtes på oprindelsesdriften, bør ledsages af et officielt certifikat, som dokumenterer, at hygiejnebestemmelserne for slagtning er blevet overholdt. Et sådant officielt certifikat findes i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (4).

(8)

Den 27. september 2018 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) sin anden videnskabelige udtalelse om fareanalysemetoder for visse små detailforretninger og fødevaredonationer (5). I denne udtalelse anbefales frysning på detailniveau som et supplerende redskab til at garantere en sikker omfordeling af fødevarer til folk i nød. Fremme af praksis for sikker fødevaredonation forebygger madspild og bidrager til fødevaresikkerheden i overensstemmelse med Kommissionens »fra jord til bord«-strategi og med strategiens overordnede mål om at etablere et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem som led i den europæiske grønne pagt. Frysning af fødevarer kan være et vigtigt middel til at sikre sikker omfordeling via fødevarebanker og andre velgørende organisationer. Frysning af kød er i øjeblikket ikke tilladt i handelen mellem detailhandlere, da kød bestemt til indfrysning skal fryses straks efter slagtning eller udskæring, jf. afsnit I, kapitel VII, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for så vidt angår tamhovdyr, og afsnit II, kapitel V, punkt 5, i nævnte bilag, for så vidt angår fjerkræ og lagomorfer. Frysning af kød bør derfor tillades i handelen mellem detailhandlende på visse betingelser for at sikre en sikker distribution for fødevaredonationer.

(9)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (6) defineredes »godkendt dyrlæge«. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (7) ophævedes forordning (EF) nr. 854/2004, og »embedsdyrlæge« defineredes. Da definitionen af »embedslæge« i forordning (EU) 2017/625 omfatter »godkendt dyrlæge«, bør henvisningerne til »godkendt dyrlæge« i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 ændres til »embedsdyrlæge«.

(10)

De specifikke hygiejnebestemmelser for produktion og markedsføring af kød fra opdrættede vilde parrettåede hovdyr, jf. afsnit III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, finder kun anvendelse på kød fra Cervidae eller Suidae. Lignende bestemmelser bør finde anvendelse på kød fra andre opdrættede vilde parrettåede hovdyr, f.eks. lamaer, for at undgå en eventuel risiko for fødevaresikkerheden som følge af ændringer i forbrugsmønstrene på grund af et øget forbrug af denne form for kød.

(11)

Kroppe og indvolde fra nedlagt vildtlevende vildt kan transporteres til og opbevares på en indsamlingscentral før transport til en vildthåndteringsvirksomhed. Der bør indføres særlige hygiejnebestemmelser for håndtering og opbevaring af disse kroppe og indvolde på disse indsamlingscentraler for at sikre fødevaresikkerheden ved kødet ved at ændre hygiejnekravene for vildtlevende vildt, jf. afsnit IV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(12)

Vildtlevende vildt skal transporteres så hurtigt som muligt til en vildthåndteringsvirksomhed efter undersøgelse af en uddannet person, jf. afsnit IV, kapitel II, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, med hensyn til vildtlevende storvildt og i overensstemmelse med samme afsnit, kapitel III, punkt 3 med hensyn til vildtlevende småvildt for at tillade nedkøling inden for en rimelig tid efter nedlæggelsen. Kravet bør også finde anvendelse på vildtlevende vildt, som ikke er blevet undersøgt.

(13)

I afsnit VII, kapitel I, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes det, at et parti levende toskallede bløddyr, som en fødevarevirksomhedsleder flytter fra en virksomhed til en anden, skal ledsages af et registreringsdokument. For at harmonisere de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit VII, kapitel I, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, bør der fastsættes en fælles model for registreringsdokumentet til brug ved flytning af levende toskallede bløddyr fra en virksomhed til en anden. Desuden er det almindelig praksis, at partier af toskallede bløddyr kan sendes til mellemhandlere, og registreringsdokumentet bør derfor også omfatte denne mulighed.

(14)

I henhold til afsnit VII, kapitel IV, del A, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, skal levende toskallede bløddyr inden rensning vaskes rene for mudder og andre belægninger med rent vand. For at spare vand bør det ikke være obligatorisk at vaske rene toskallede bløddyr. Afsnit VII, kapitel IV, del A, punkt 1, bør ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Levende toskallede bløddyr, der markedsføres, må ikke indeholde marine biotoksiner, der overskrider de grænseværdier, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. EFSA har i sin udtalelse om marine biotoksiner i bløddyr — pectenotoksingruppen (8) konkluderet, at der ikke foreligger nogen rapporter om skadelige virkninger hos mennesker forbundet med toksiner tilhørende pectenotoksingruppen (PTX). Desuden forekommer pectenotoksiner i bløddyr altid sammen med toksiner i okadainsyregruppen. Henvisningerne til PTX bør derfor udgå af afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(16)

Artikel 11 i delegeret forordning 2019/624 fastsætter, at klassificering af produktions- og genudlægningsområder ikke er påkrævet for så vidt angår høstning af søpølser, når de kompetente myndigheder foretager offentlig kontrol af sådanne dyr på fiskeauktioner, ekspeditionscentre og forarbejdningsvirksomheder. Afsnit VII, kapitel IX i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør ændres for at tillade høstning af søpølser uden for klassificerede produktions- og genudlægningsområder.

(17)

Fartøjer skal være udformet og konstrueret, så fiskevarerne ikke kontamineres med lænsevand, spildevand, røg, brændstof, olie, smørefedt eller andre uacceptable stoffer. Ligeledes bør lastrum, tanke eller containere til opbevaring, nedkøling eller frysning af fiskevarer ikke anvendes til andre formål end opbevaring af fiskevarer. Frysefartøjer og køle-/frysetransportskibe bør udstyres med fryseudstyr med tilstrækkelig kapacitet, til at indfrysning kan ske så hurtigt som muligt i en løbende proces og med et så kort fryseplateau som muligt for at opnå en kernetemperatur på – 18 °C eller derunder. Lastrum bør ikke anvendes til indfrysning af varer. Kravene til frysnings- og opbevaringsudstyr bør også gælde for køle-/frysehuse på land. Afsnit VIII, kapitel I, del I, og kapitel III, del B, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(18)

Efter den seneste svig med hensyn til tun, som først er blevet nedfrosset i saltlage ved – 9 °C, og som var bestemt til konservesindustrien, men som blev omdirigeret til konsum som ferske fiskevarer, bør det i afsnit VIII, kapitel I, del II, punkt 7, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 præciseres, at hele fiskevarer, som først er blevet nedfrosset i saltlage ved – 9 °C, og som er bestemt til konservesindustrien, selv hvis de er nedfrosset yderligere ved – 18 °C, ikke må have anden destination end konservesindustrien.

(19)

Lever, rogn og mælke af fiskevarer til konsum skal opbevares i is ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is, eller nedfryses. Det bør tillades, at lever, rogn og mælke også kan køles under andre forhold end i is ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is. Afsnit VIII, kapitel I, del II, punkt 6, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres, så lever, rogn og mælke af fiskevarer til konsum også kan køles på anden vis end i is.

(20)

Containere, der anvendes til forsendelse eller opbevaring af uemballerede forarbejdede ferske fiskevarer, der opbevares i is, bør være indrettet således, at smeltevandet ikke forbliver i kontakt med fiskevarerne. Det er af hygiejnemæssige årsager vigtigt at præcisere, at smeltevand ikke bør forblive i kontakt med fiskevarerne, og at det bør bortledes. Afsnit VIII, kapitel III, del A, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres for at præcisere, at smeltevand ikke bør forblive i kontakt med fiskevarerne, men bør bortledes.

(21)

Særlige hygiejnebestemmelser for frølår i afsnit XI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 finder kun anvendelse på frølår af arten Rana (frøfamilien), jf. definitionen af frølår i punkt 6.1 i bilag I til nævnte forordning. Særlige hygiejnebestemmelser for snegle i nævnte afsnit finder kun anvendelse på landsnegle af arterne Helix pomatia Linné, Helix aspersa Muller, Helix lucorum og arter af Achatinides-familien, jf. definitionen af snegle i punkt 6.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004. Som følge af ændringer i spisevaner fremstilles og markedsføres frølår og snegle af andre arter også på markedet med henblik på konsum. De specifikke hygiejnebestemmelser bør derfor udvides til at omfatte disse arter for at sikre sikkerheden ved fødevarer fremstillet af disse arter.

(22)

I afsnit XII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes der specifikke temperaturkrav til opbevaring af grever til konsum. Den teknologiske udvikling tillader visse emballeringsmetoder, f.eks. vakuumpakning, for hvilken det ikke er nødvendigt med specifikke temperaturkrav for at sikre sikkerheden af fødevarer af grever. Disse temperaturbetingelser bør derfor udgå, og fødevarevirksomhedslederen bør i stedet sikre sikkerheden ved fødevarer hidrørende fra greverne gennem god hygiejnepraksis og procedurer, der er baseret på HACCP-principperne, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (9).

(23)

Bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres —

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (2), der ophævede og erstattede Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (3), fastsættes der supplerende regler til forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår beskyttelse, annullering og ændring af traditionelle benævnelser.

(2)

Artikel 34 i delegeret forordning (EU) 2019/33 fastsætter, at ændringen af en registreret traditionel benævnelse kun må vedrøre de elementer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b), c) og d), i nævnte forordning, hvor der henvises til henholdsvis hvilken type traditionel benævnelse, der er tale om, det sprog, på hvilket den traditionelle benævnelse angives, og kategorien af vinavlsprodukter, der er berørt af dens anvendelse.

(3)

I artikel 42a i forordning (EF) nr. 607/2009 var der imidlertid en længere liste over mulige ændringer. Den omfattede navnlig muligheden for at ændre selve den traditionelle benævnelse, det sprog, på hvilket den traditionelle benævnelse angives, den eller de berørte vine og resuméet af definitionen eller betingelserne for anvendelsen af den pågældende traditionelle benævnelse. Mulighederne for ændring i medfør af forordning (EF) nr. 607/2009 var derfor større og gjorde det f.eks. muligt for vinproducenterne at udvide eller begrænse listen over vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, der er godkendt til at anvende en traditionel benævnelse eller til ændring af betingelserne for anvendelsen af en traditionel benævnelse, herunder produktionsmetoderne for de pågældende vine.

(4)

Bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2019/33 vedrørende traditionelle benævnelser blev udarbejdet med henblik på at sikre kontinuiteten i den fælles ramme for traditionelle benævnelser, der er fastsat i medfør af forordning (EF) nr. 607/2009, samtidig med at de eksisterende procedurer, hvor det er nødvendigt, suppleres og præciseres. I artikel 34 i delegeret forordning (EU) 2019/33 henvises direkte til de elementer, der indgår i et behørigt udfyldt ansøgningsskema, jf. artikel 26, stk. 1, i nævnte forordning. På grund af en utilsigtet undladelse var artikel 26, stk. 1, litra a), vedrørende den betegnelse, der skal beskyttes som en traditionel benævnelse, artikel 26, stk. 1, litra e), vedrørende resuméet af definitionen og betingelserne for anvendelse og artikel 26, stk. 1, litra f), vedrørende de pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, imidlertid ikke medtaget på listen i artikel 34, selv om disse elementer var medtaget i artikel 42a i forordning (EF) nr. 607/2009. Dette har den utilsigtede følge, at mulighederne for at ændre en traditionel benævnelse er begrænset til ændring af typen af den traditionelle benævnelse, sproget og den pågældende kategori af vinavlsprodukter.

(5)

I praksis hindrer den nuværende ordlyd i artikel 34, stk. 1, muligheden for at udvide anvendelsen af en traditionel benævnelse til nye beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser eller udelukke vine, der ikke længere opfylder anvendelsesbetingelserne, fra listen over vine, for hvilke der må anvendes en traditionel benævnelse. Den giver f.eks. heller ikke mulighed for at tilpasse de produktionsmetoder, der er nævnt i produktspecifikationen for en traditionel benævnelse, hvis disse metoder videreudvikles som følge af ændrede miljø- eller klimaforhold.

(6)

For at rette op på denne utilsigtede udeladelse og genoprette den fleksibilitet, der blev indrømmet indehavere af traditionelle benævnelser har i henhold til forordning (EF) nr. 607/2009, bør listen over mulige ændringer af en registreret traditionel benævnelse, jf. artikel 34, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2019/33, udvides til at omfatte de elementer, der er nævnt i artikel 26, stk. 1, litra a), e) og f), i nævnte forordning.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2019/33 bør derfor ændres.

(8)

Af hensyn til den juridiske klarhed og for at sikre ligebehandling af alle ansøgninger om ændring af en registreret traditionel benævnelse bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 14. januar 2019 —

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2021/92 (2) er der fastsat kvoter for 2021.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af rødfiskarter i NAFO 3M fra fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag eller er registreret i en EU-medlemsstat, nået et sådant omfang, at kvoten for 2021 er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse og markedsføring af en ny fødevare i Unionen og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Den nye fødevare »astaxanthinrigt oleoresin fra Haematococcus pluvialis-alger« er i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3) blevet godkendt til anvendelse i kosttilskud bestemt til den almindelige befolkning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (4). Det maksimale tilladte indhold af astaxanthinrigt oleoresin fra Haematococcus pluvialis-alger bestemt til den almindelige befolkning er i øjeblikket 40-80 mg oleoresin pr. dag, hvilket vil sige ≤ 8,0 mg astaxanthin pr. dag.

(5)

På baggrund af to tidligere udtalelser (5) , (6) fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) af 2014, en om anvendelsen af astaxanthin i fodertilsætningsstoffer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1831/2003 (7) om fodertilsætningsstoffer, der fastsatte et acceptabelt dagligt indtag (ADI) på 0,034 mg/kg kropsvægt pr. dag for astaxanthin, og en om sikkerheden ved astaxanthin som en ny levnedsmiddelingrediens, fandt Kommissionen på tidspunktet for oprettelsen af EU-listen over nye fødevarer i 2017, at indtaget af astaxanthin fra kosttilskud, der indeholder de maksimale tilladte mængder på op til 8,0 mg pr. dag, kan overskride ADI, og at det ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i forordning (EU) 2015/2283. Kommissionen fandt, at EU-listen i lyset af myndighedens udtalelser af 2014 bør ændres for at justere de tilladte mængder af astaxanthin.

(6)

Kommissionen fik endvidere kendskab til ny videnskabelig dokumentation i 2017, der blev indgivet af virksomhedsledere under den offentlige høring om udkastet til den gennemførelsesforordning, ved hvilken EU-listen over nye fødevarer fastsattes, og som pegede i retning af et væsentligt højere ADI for astaxanthin end det, der er fastsat af autoriteten. Derudover viste dokumentation fremlagt under samme offentlige høring, at der allerede var et betydeligt indtag af astaxanthin via den normale kost, da det forekommer naturligt i visse fisk og krebsdyr.

(7)

Den 27. februar 2018 anmodede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (8) autoriteten om at afgive en udtalelse om sikkerheden af astaxanthin, når det anvendes som en ny fødevare i kosttilskud i mængder op til 8,0 mg/dag under hensyntagen til det samlede indtag af astaxanthin fra alle fødekilder.

(8)

Den 18. december 2019 vedtog autoriteten sin videnskabelige udtalelse »Safety of astaxanthin for its use as a novel food in food supplements« (9).

(9)

I sin videnskabelige udtalelse konkluderede autoriteten på baggrund af den nye dokumentation, at ADI for astaxanthin er 0,2 mg/kg kropsvægt pr. dag. Under hensyntagen til det acceptable daglige indtag af astaxanthin og indtaget af astaxanthin via den normale kost konkluderede autoriteten, at indtaget af de nuværende maksimale mængder af astaxanthin på op til 8,0 mg/dag via kosttilskud, der indeholder astaxanthinrigt oleoresin fra Haematococcus pluvialis-alger, er sikkert for voksne og unge over 14 år.

(10)

Der bør fastsættes en klar angivelse af den nye fødevare og et mærkningskrav for kosttilskud, der indeholder astaxanthinrigt oleoresin fra Haematococcus pluvialis-alger, for at sikre, at disse kosttilskud ikke indtages af børn og unge under 14 år.

(11)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(12)

På baggrund af dokumentation fra markedet tyder det på, at selv om kosttilskud, der indeholder ≤ 8,0 mg astaxanthin, i øjeblikket er tilladt til den almindelige befolkning, anvendes de i praksis ikke af børn eller unge, men anvendes udelukkende af voksne. For at begrænse den administrative byrde og give virksomhedslederne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres praksis for at opfylde kravene i denne forordning, bør der fastsættes overgangsperioder for kosttilskud, der indeholder ≤ 8,0 mg astaxanthin, som før datoen for denne forordnings ikrafttrædelse er blevet markedsført eller er afsendt fra tredjelande til Unionen, og som er bestemt til den almindelige befolkning. Disse overgangsforanstaltninger bør tage højde for forbrugernes sikkerhed ved at oplyse dem om den hensigtsmæssige anvendelse i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 45, stk.1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/848 kan et produkt importeres fra et tredjeland med henblik på at blive markedsført på EU-markedet som et økologisk produkt eller et omlægningsprodukt, hvis erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, herunder eksportører i det berørte tredjeland, er blevet kontrolleret af kontrolmyndigheder eller kontrolorganer, der er anerkendt i henhold til artikel 46, og disse myndigheder eller organer har udstedt et certifikat til alle disse erhvervsdrivende, grupper af erhvervsdrivende eller eksportører, der bekræfter, at de overholder forordning (EU) 2018/848.

(2)

Med henblik på gennemførelsen af artikel 45, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/848 bør indholdet af de certifikater, der er omhandlet i nævnte bestemmelse, og de tekniske midler, hvormed de skal udstedes, fastsættes.

(3)

Endvidere med henblik på artikel 45, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2018/848 bør der ved nærværende forordning udarbejdes en liste over anerkendte kontrolmyndigheder og kontrolorganer, som er kompetente til at foretage denne kontrol og udstede dette certifikat i tredjelande.

(4)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør nærværende forordning finde anvendelse fra den dato, hvor forordning (EU) 2018/848 finder anvendelse.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion —

(1)

Famoxadon blev ved Kommissionens direktiv 2002/64/EF (2) opført som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet famoxadon, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 30. juni 2022.

(4)

Der er i overensstemmelse med artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1141/2010 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af famoxadon inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren fremlagde de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1141/2010. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) og Kommissionen den 15. juli 2014.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde også det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 3. juli 2015 fremsendte autoriteten sin konklusion om, hvorvidt famoxadon kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 (6), til Kommissionen. Autoriteten konkluderede, at der er et stort potentiale for, at alle de vurderede repræsentative anvendelser overstiger den acceptable eksponering af sprøjtepersonale for arbejdstagere under plukning og høstning af afgrøder ved håndkraft, selv ved brug af personlige værnemidler. Autoriteten konkluderede endvidere, at anvendelse af famoxadon indbærer en høj risiko på langt sigt for pattedyr og høj risiko for vandlevende organismer. Autoriteten anførte desuden, at de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til at kunne drage konklusioner om vurderingen af risikoen på langt sigt for fugle.

(9)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte bemærkninger til autoritetens konklusion og, i henhold til artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1141/2010, til udkastet den reviderede vurderingsrapport. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, som er blevet nøje gennemgået.

(10)

Uagtet de argumenter, som ansøgeren har fremført, kan de betænkeligheder, der er forbundet med stoffet, imidlertid ikke anses for at være afhjulpet.

(11)

For så vidt angår en eller flere repræsentative anvendelser for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, er det således ikke blevet fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af aktivstoffet famoxadon bør derfor ikke fornyes, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.

(12)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(13)

Medlemsstaterne bør gives tilstrækkelig tid til at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder famoxadon.

(14)

For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder famoxadon, og for hvilke medlemsstaterne eventuelt måtte bevilge en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode være så kort som muligt og ikke overstige 12 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden.

(15)

Godkendelsesperioden for famoxadon blev ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/745 (7) forlænget til den 30. juni 2022 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Men da en afgørelse om fornyelse er blevet truffet forud for denne forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning begynde at finde anvendelse inden denne dato.

(16)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning om godkendelse af famoxadon i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved forordning (EU) 2021/953 fastlægges en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) med det formål at gøre det lettere for indehaverne at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien. Nævnte forordning bidrager også til at lette den gradvise ophævelse af restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført af medlemsstaterne med henblik på at begrænse spredningen af sars-CoV-2, på en koordineret måde.

(2)

Forordning (EU) 2021/953 giver mulighed for accept af covid-19-attester udstedt af tredjelande til unionsborgere og deres familiemedlemmer, hvor Kommissionen finder, at disse covid-19-certifikater er udstedt i overensstemmelse med standarder, der skal anses som at svare til dem, der fastsættes i henhold til nævnte forordning. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 (2) skal medlemsstaterne desuden anvende de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, men som lovligt opholder sig eller bor på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten. Derfor bør alle konklusioner om ækvivalens, der er fastsat i denne afgørelse, finde anvendelse på covid-19-vaccinationscertifikater, der er udstedt af Ukraine til unionsborgere og deres familiemedlemmer. Tilsvarende bør sådanne konklusioner om ækvivalens på grundlag af forordning (EU) 2021/954 også gælde for covid-19-vaccinationscertifikater, der udstedes af Ukraine til tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område, på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning.

(3)

Den 16. juli 2021 gav Ukraine Kommissionen detaljerede oplysninger om udstedelsen af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i henhold til systemet med titlen »Single State portal of electronic services« (Diia-portalen og -mobilapplikationen), og Ukraine meddelte Kommissionen, at dets covid-19-certifikater ifølge Ukraines opfattelse udstedes i overensstemmelse med en standard og et teknologisk system, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og som gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. Ukraine meddelte i denne forbindelse Kommissionen, at covid-19-certifikater udstedt af Ukraine i overensstemmelse med systemet »Single State portal of electronic services« (Diia-portalen og -mobilapplikationen) indeholder de data, der er anført i bilaget til forordning (EU) 2021/953.

(4)

Den 4. august 2021 gennemførte Kommissionen efter anmodning fra Ukraine tekniske test, der viste, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikaterne er udstedt af Ukraine i overensstemmelse med et system, »Single State portal of electronic services« (Diia-portalen og -mobilapplikationen), som er kompatibel med den tillidsramme, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og som gør det muligt at kontrollere deres ægthed, gyldighed og integritet. Kommissionen bekræftede også, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Ukraine i overensstemmelse med systemet »Single State portal of electronic services« (Diia-portalen og -mobilapplikationen), indeholder de nødvendige data.

(5)

Ukraine meddelte desuden Kommissionen, at den vil udstede interoperable vaccinationscertifikater for covid-19-vacciner. Disse omfatter i øjeblikket Vaxzevria, Comirnaty, Spikevax, COVID-19 Vaccine Janssen, CoronaVac-COVID-19 Vaccine (Vero Cell) Inactivated, Covishield og NVX-CoV2373.

(6)

Ukraine meddelte også Kommissionen, at det kun vil udstede interoperable testcertifikater for nukleinsyre-amplifikationstest eller for hurtige antigentest, der er opført på den fælles og ajourførte liste over hurtige covid-19-antigentest, som er godkendt af Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er nedsat ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU (3), på grundlag af Rådets henstilling af 21. januar 2021 (4).

(7)

Ukraine meddelte desuden Kommissionen, at det tidligst 14 dage efter en positiv test udsteder interoperable restitutionscertifikater. Disse certifikater er gyldige i højst 180 dage efter datoen for den første positive test.

(8)

Ukraine meddelte også Kommissionen, at det accepterer vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af medlemsstaterne, EØS-landene og andre lande, for hvilke der er vedtaget en gennemførelsesafgørelse i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953. Ukraine oplyste også Kommissionen om, at personer med et digitalt EU-covidcertifikat for en negativ NAAT-test eller et digitalt EU-covidcertifikat for en negativ RAT-test kan rejse ind i Ukraine, men at de ligesom ukrainske statsborgere skal få udført en yderligere NAAT/RAT-test inden for 72 timer.

(9)

Ukraine meddelte desuden Kommissionen, at når kontrollører i Ukraine kontrollerer certifikater, vil personoplysningerne i disse certifikater blive behandlet udelukkende for at kontrollere og bekræfte indehaverens vaccinations-, test- eller restitutionsstatus og vil ikke blive opbevaret efterfølgende.

(10)

De elementer, der er nødvendige for at fastslå, at covid-19-certifikater udstedt af Ukraine i overensstemmelse med systemet »Single State portal of electronic services« (Diia-portalen og -mobilapplikationen) skal anses som at svare til dem, der er udstedt i henhold til forordning (EU) 2021/953, er således opfyldt.

(11)

Covid-19-certifikater udstedt af Ukraine i overensstemmelse med systemet »Single State portal of electronic services« (Diia-portalen og -mobilapplikationen) bør derfor accepteres på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 8, i forordning (EU) 2021/953.

(12)

For at denne afgørelse kan være operationel, bør Ukraine forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

(13)

For at beskytte Unionens interesser, navnlig på folkesundhedsområdet, kan Kommissionen anvende sine beføjelser til at suspendere eller ophæve denne afgørelse, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953 ikke længere er opfyldt.

(14)

I lyset af behovet for hurtigst muligt at forbinde Ukraine til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2021/953 —

(1)

Ved forordning (EU) 2021/953 fastlægges en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) med det formål at gøre det lettere for indehaverne at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien. Nævnte forordning bidrager også til at lette den gradvise ophævelse af restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført af medlemsstaterne med henblik på at begrænse spredningen af sars-CoV-2, på en koordineret måde.

(2)

Forordning (EU) 2021/953 giver mulighed for accept af covid-19-attester udstedt af tredjelande til unionsborgere og deres familiemedlemmer, hvor Kommissionen finder, at disse covid-19-certifikater er udstedt i overensstemmelse med standarder, der skal anses som at svare til dem, der fastsættes i henhold til nævnte forordning. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 (2) skal medlemsstaterne desuden anvende de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, men som lovligt opholder sig eller bor på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten. Derfor bør alle konklusioner om ækvivalens, der er fastsat i denne afgørelse, finde anvendelse på covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der er udstedt af Nordmakedonien til unionsborgere og deres familiemedlemmer. Tilsvarende bør sådanne konklusioner om ækvivalens på grundlag af forordning (EU) 2021/954 også gælde for covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Republikken Nordmakedonien til tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område, på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning.

(3)

Den 8. juli 2021 gav Nordmakedonien Kommissionen detaljerede oplysninger om udstedelse af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i henhold til det nationale e-sundhedssystem. Nordmakedonien meddelte Kommissionen, at dets covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater ifølge Nordmakedoniens opfattelse udstedes i overensstemmelse med en standard og et teknologisk system, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og som gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. I denne forbindelse oplyste Nordmakedonien Kommissionen om, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Nordmakedonien i overensstemmelse med det nationale e-sundhedssystem, indeholder de data, der er omhandlet i bilaget til forordning (EU) 2021/953.

(4)

Efter anmodning fra Nordmakedonien gennemførte Kommissionen den 26. juli 2021 tekniske test, som viste, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikaterne udstedes af Nordmakedonien i overensstemmelse med det nationale e-sundhedssystem, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, og gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. Kommissionen bekræftede også, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Nordmakedonien i overensstemmelse med det nationale e-sundhedssystem, indeholder de nødvendige data.

(5)

Desuden meddelte Nordmakedonien Kommissionen, at det vil udstede interoperable vaccinationscertifikater for covid-19-vaccinerne Vaxzevria, Comirnaty, Sputnik V, Sinopharm og Sinovac.

(6)

Nordmakedonien meddelte ydermere Kommissionen, at det kun vil udstede interoperable testcertifikater for nukleinsyre-amplifikationstest eller for hurtige antigentest, der er opført på den fælles og ajourførte liste over hurtige covid-19-antigentest, som er godkendt af Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er nedsat ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU (3), på grundlag af Rådets henstilling af 21. januar 2021 (4).

(7)

Nordmakedonien meddelte også Kommissionen, at det accepterer vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af medlemsstaterne, EØS-landene og andre lande, for hvilke der er vedtaget en gennemførelsesafgørelse i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953.

(8)

Nordmakedonien meddelte desuden Kommissionen, at når kontrollører i Nordmakedonien kontrollerer certifikater, vil personoplysningerne i disse certifikater blive behandlet udelukkende for at kontrollere og bekræfte indehaverens vaccinations-, test- eller restitutionsstatus og vil ikke blive opbevaret efterfølgende.

(9)

De elementer, der er nødvendige for at fastslå, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af Nordmakedonien i overensstemmelse med det nationale e-sundhedssystem skal anses som at svare til dem, der er udstedt i henhold til forordning (EU) 2021/953, er således opfyldt.

(10)

Covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af Nordmakedonien i overensstemmelse med det nationale e-sundhedssystem bør derfor accepteres på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 8, i forordning (EU) 2021/953.

(11)

For at denne afgørelse kan være operationel, bør Nordmakedonien forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

(12)

For at beskytte Unionens interesser, navnlig på folkesundhedsområdet, kan Kommissionen anvende sine beføjelser til at suspendere eller ophæve denne afgørelse, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953 ikke længere er opfyldt.

(13)

I lyset af behovet for hurtigst muligt at forbinde Nordmakedonien til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2021/953 —

(1)

Ved forordning (EU) 2021/953 fastlægges en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) med det formål at gøre det lettere for indehaverne at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien. Nævnte forordning bidrager også til at lette den gradvise ophævelse af restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført af medlemsstaterne med henblik på at begrænse spredningen af sars-CoV-2, på en koordineret måde.

(2)

Forordning (EU) 2021/953 giver mulighed for accept af covid-19-attester udstedt af tredjelande til unionsborgere og deres familiemedlemmer, hvor Kommissionen finder, at disse covid-19-certifikater er udstedt i overensstemmelse med standarder, der skal anses som at svare til dem, der fastsættes i henhold til nævnte forordning. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 (2) skal medlemsstaterne desuden anvende de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, men som lovligt opholder sig eller bor på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten. Derfor bør alle konklusioner om ækvivalens, der er fastsat i denne afgørelse, finde anvendelse på covid-19-vaccinationscertifikater, der er udstedt af Republikken Tyrkiet til unionsborgere og deres familiemedlemmer. Tilsvarende bør sådanne konklusioner om ækvivalens på grundlag af forordning (EU) 2021/954 også gælde for covid-19-vaccinationscertifikater, der udstedes af Republikken Tyrkiet til tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område, på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning.

(3)

Den 9. juli 2021 gav Republikken Tyrkiet Kommissionen detaljerede oplysninger om udstedelse af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i henhold til »Health Pass«-systemet. Republikken Tyrkiet meddelte Kommissionen, at dens covid-19-certifikater ifølge Republikken Tyrkiets opfattelse udstedes i overensstemmelse med en standard og et teknologisk system, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og som gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. I denne forbindelse oplyste Republikken Tyrkiet Kommissionen om, at covid-19-certifikater, der udstedes af Republikken Tyrkiet i overensstemmelse med »Health Pass«-systemet, indeholder de data, der er omhandlet i bilaget til forordning (EU) 2021/953.

(4)

Efter anmodning fra Republikken Tyrkiet gennemførte Kommissionen den 26. juli 2021 tekniske test, som viste, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikaterne udstedes af Republikken Tyrkiet i overensstemmelse med »Health Pass«-systemet, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, og gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. Kommissionen bekræftede også, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Republikken Tyrkiet i overensstemmelse med »Health Pass«-systemet, indeholder de nødvendige data.

(5)

Republikken Tyrkiet meddelte desuden Kommissionen, at den vil udstede interoperable vaccinationscertifikater for covid-19-vacciner. Disse omfatter i øjeblikket Sinovac, Comirnaty og Sputnik V.

(6)

Republikken Tyrkiet meddelte også Kommissionen, at den kun vil udstede interoperable testcertifikater for nukleinsyre-amplifikationstest eller for hurtige antigentest, der er opført på den fælles og ajourførte liste over hurtige covid-19-antigentest, som er godkendt af Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er nedsat ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU (3), på grundlag af Rådets henstilling af 21. januar 2021 (4).

(7)

Republikken Tyrkiet meddelte desuden Kommissionen, at den tidligst 21 dage efter en positiv test udsteder interoperable restitutionscertifikater. Disse certifikater er gyldige i højst 180 dage efter datoen for den første positive test.

(8)

Republikken Tyrkiet meddelte også Kommissionen, at den accepterer vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af medlemsstaterne, EØS-landene og andre lande, for hvilke der er vedtaget en gennemførelsesafgørelse i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953.

(9)

Republikken Tyrkiet meddelte desuden Kommissionen, at når kontrollører i Tyrkiet kontrollerer certifikater, vil personoplysningerne i disse certifikater blive behandlet udelukkende for at kontrollere og bekræfte indehaverens vaccinations-, test- eller restitutionsstatus og vil ikke blive opbevaret efterfølgende.

(10)

De elementer, der er nødvendige for at fastslå, at covid-19-certifikater udstedt af Republikken Tyrkiet i overensstemmelse med »Health Pass«-systemet skal anses som at svare til dem, der er udstedt i henhold til forordning (EU) 2021/953, er således opfyldt.

(11)

Covid-19-certifikater udstedt af Republikken Tyrkiet i overensstemmelse med »Health Pass«-systemet bør derfor accepteres på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 8, i forordning (EU) 2021/953.

(12)

For at denne afgørelse kan være operationel, bør Republikken Tyrkiet forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

(13)

For at beskytte Unionens interesser, navnlig på folkesundhedsområdet, kan Kommissionen anvende sine beføjelser til at suspendere eller ophæve denne afgørelse, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953 ikke længere er opfyldt.

(14)

I lyset af behovet for hurtigst muligt at forbinde Republikken Tyrkiet til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2021/953 —