(1)

Kriterierne for, hvornår kompetente myndigheder kan kræve ændringer i den overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011, bør tage hensyn til arten af de bestemmelser i nævnte forordning, som administratorer af ikkevæsentlige benchmarks i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i nævnte forordning kan vælge ikke at anvende. Da nogle af kravene i disse bestemmelser vedrører administratorens organisatoriske struktur, mens andre vedrører det pågældende benchmark eller den pågældende benchmarkfamilie, gælder den samme sondring for kriterierne for, hvornår de kompetente myndigheder kan kræve ændringer i overensstemmelseserklæringen.

(2)

I forbindelse med krav vedrørende administratorens organisatoriske struktur bør de kompetente myndigheder kunne kræve ændringer i overensstemmelseserklæringen for et ikkevæsentligt benchmark, hvis de mener, at det ikke klart fremgår af overensstemmelseserklæringen, hvorfor den pågældende administrator bør have mulighed for ikke at opfylde kravene i artikel 4, 5 og 6 i forordning (EU) 2016/1011. Dette bør navnlig være tilfældet, hvis der er manglende klarhed om den pågældende administrators organisatoriske struktur, om identifikationen af potentielle interessekonflikter, der kan opstå mellem de personer, der er involveret i leveringen af benchmarket, og de øvrige ansatte i eller dele af administratorens organisation, processen med overvågning af leveringen af det ikkevæsentlige benchmark eller kontrolrammen for levering eller offentliggørelse af det ikkevæsentlige benchmark eller for at gøre det tilgængeligt.

(3)

I forbindelse med krav vedrørende benchmarket eller benchmarkfamilien bør de kompetente myndigheder kunne kræve ændringer i overensstemmelseserklæringen for et ikkevæsentligt benchmark, hvis de mener, at det ikke klart fremgår af overensstemmelseserklæringen, hvorfor den pågældende administrator bør have mulighed for ikke at opfylde kravene i artikel 11 og artikel 13-16 i forordning (EU) 2016/1011. Dette bør navnlig være tilfældet, hvis der er manglende klarhed med hensyn til graden af kontrol med leveringen af inputdata, gennemsigtigheden af procedurerne for høring vedrørende eventuelle væsentlige ændringer af det ikkevæsentlige benchmarks metodologi, processen med indberetning af tilfælde af manipulation eller forsøg på manipulation af det ikkevæsentlige benchmark, adfærdskodeksen, hvis det ikkevæsentlige benchmark er baseret på inputdata fra stillere, administratorens evne til at gennemgå og rapportere om sin overholdelse af det ikkevæsentlige benchmarks metodologi og af forordning (EU) 2016/1011, og, hvis inputdata leveres af en tilsynsbelagt stiller, om dette sker med passende kontrol for at sikre inputdataenes nøjagtighed, integritet og pålidelighed.

(4)

Nærværende forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(5)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om rådgivning.

(6)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 26, stk. 6, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

(1)

De kompetente myndigheders vurdering, jf. artikel 21, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2016/1011, vedrører enten, hvordan et kritisk benchmark skal overdrages til en ny administrator, eller hvordan leveringen af benchmarket skal indstilles. Der bør derfor fastsættes to sæt kriterier, som de kompetente myndigheder skal tage i betragtning, afhængigt af hvilket scenarie de vurderer.

(2)

Hvis et kritisk benchmark skal overdrages til en ny administrator, bør den nye administrator kunne sikre kontinuiteten i leveringen af det kritiske benchmark på en sådan måde, at tilsynsbelagte enheder fortsat kan bruge det uden afbrydelse og i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1011. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke kriterier en kompetent myndighed bør tage i betragtning, når den vurderer, om den nye administrator kan sikre en sådan kontinuitet.

(3)

Tilsynet med et kritisk benchmark bør sikres under hele det pågældende benchmarks overdragelse til en ny administrator. Der er en større risiko for manglende kontinuitet i tilsynet med et sådant benchmark, hvis den nye administrator er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor den kompetente myndighed foretager vurderingen af, hvordan det kritiske benchmark skal overdrages til den nye administrator. De berørte kompetente myndigheder bør samarbejde for at sikre, at den kompetente myndighed, der foretager vurderingen, modtager alle de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om det fortsatte tilsyn med benchmarket vil blive sikret under hele denne overdragelse, herunder en analyse med fokus på den nye administrators placering og godkendelsesstatus.

(4)

Når en kompetent myndighed vurderer, hvordan et kritisk benchmark skal overdrages til en ny administrator, bør den ud fra et operationelt synspunkt analysere, hvordan leveringen af det kritiske benchmark vil blive overført fra den nuværende administrator til den nye administrator. Den berørte kompetente myndighed bør navnlig overveje en uafbrudt offentliggørelse af benchmarket, tilgængeligheden af inputdata, metodologien til beregning af benchmarket og nødvendige kontakter med stillere, brugere og andre interessenter.

(5)

En kompetent myndighed, der vurderer, hvordan leveringen af et kritisk benchmark skal indstilles, bør sikre sig, at leveringen af benchmarket kan indstilles på en velordnet måde, bl.a. under hensyntagen til den procedure for ophør af benchmarket, som administratoren har fastsat i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke kriterier en kompetent myndighed bør tage i betragtning, når den afgør, om dette er tilfældet.

(6)

En kompetent myndighed, der vurderer, hvordan leveringen af et kritisk benchmark skal indstilles, bør også overveje de skriftlige planer for ophør af benchmarket, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1011. Disse skriftlige planer fra forskellige brugere af et kritisk benchmark stemmer muligvis ikke altid overens og er muligvis ikke konsistente, hvis de anvendes samtidig. Det er derfor vigtigt, at de kompetente myndigheder overvejer, i hvilket omfang disse skriftlige planer er kompatible mellem forskellige brugere af benchmarket, herunder med hensyn til de udløsende begivenheder for ophør af benchmarket, som disse skriftlige planer forudser, og hvordan disse skriftlige planer kan anvendes til at sikre, at det kritiske benchmark ophører på en velordnet måde.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(8)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om rådgivning.

(9)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 21, stk. 5, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

(1)

For at være robuste bør benchmarkadministratorernes governanceordninger sikre en organisatorisk struktur, der på en klar og dokumenteret måde specificerer procedurerne for ledelsens beslutningstagning, interne rapporteringslinjer og fordelingen af funktioner og ansvarsområder for de personer, der er involveret i leveringen af et benchmark.

(2)

Robuste governanceordninger bør gøre det muligt at identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter, der kan opstå inden for benchmarkadministratorernes organisatoriske struktur. Derfor bør benchmarkadministratorernes governanceordninger navnlig specificere ledelsesorganets struktur og dets roller og ansvarsområder.

(3)

En omstændighed, der kan give anledning til en interessekonflikt, udelukker ikke automatisk en person, der er involveret i denne interessekonflikt, fra at være involveret i leveringen af et benchmark. Benchmarkadministratorer bør ikke desto mindre identificere alle de omstændigheder, der kan give anledning til en potentiel eller faktisk interessekonflikt, vurdere dem og, hvor det er relevant, træffe afgørelse om afhjælpende foranstaltninger.

(4)

Benchmarkadministratorer, der er en del af en koncern, bør behørigt vurdere eventuelle konsekvenser af koncernens struktur for deres egne governanceordninger. Ved en sådan vurdering bør det overvejes, om de deraf følgende interessekonflikter kan gå ud over deres evne til at opfylde deres reguleringsmæssige forpligtelser. Det bør også vurderes, om administratorernes uafhængighed kan bringes i fare af koncernstrukturen eller af det forhold, at et medlem af administratorernes ledelsesorgan også er medlem af bestyrelsen for andre enheder i samme koncern. Disse benchmarkadministratorer bør vedtage særlige procedurer til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, der kan opstå som følge af denne koncernstruktur.

(5)

Administratorer, der opererer som en del af en koncern, bør kunne søge synergier på koncernniveau. Funktioner, der outsources inden for en koncern, bør dog overholde bestemmelserne i artikel 10 i forordning (EU) 2016/1011 og alle andre relevante bestemmelser i nævnte forordning.

(6)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør administratorer af ikkevæsentlige benchmarks ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. For så vidt angår deres ikkevæsentlige benchmarks bør disse administratorer derfor kunne fravælge visse krav vedrørende deres organisatoriske struktur. Hvis det er berettiget i betragtning af karakteren, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, sandsynligheden for, at der opstår en interessekonflikt mellem leveringen af benchmarket og andre af administratorens aktiviteter, og omfanget af det skøn, der er forbundet med leveringen af benchmarket, bør visse benchmarkadministratorer desuden kunne fravælge kravet om, at de i deres governanceordninger skal specificere procedurerne for udpegelsen af ledelsesorganet.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(8)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning (2).

(9)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 4, stk. 9, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

(1)

Det bør sikres, at afsløringen af benchmarkmanipulation eller forsøg på manipulation er effektiv og hensigtsmæssig. Det er derfor nødvendigt, at benchmarkadministratorens systemer og kontrolforanstaltninger står i et rimeligt forhold til arten og kompleksiteten af samt risikoen for manipulation af det leverede benchmark, og at risikoen for manipulation evalueres på grundlag af en objektiv vurdering, der tager hensyn til risikoens oprindelse, karakter, særegenhed og alvor.

(2)

For at sikre, at afsløringen af enhver adfærd, der kan omfatte manipulation eller forsøg på manipulation af et benchmark, er effektiv, er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssige automatiserede systemer til overvågning af inputdata. Automatiserede systemer er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre, at manipulerende adfærd afsløres effektivt. Automatiserede systemer bør derfor suppleres med et hensigtsmæssigt niveau af menneskelig analyse, der skal udføres af personale med den rette uddannelse.

(3)

For at sikre, at de kompetente myndigheder effektivt kan vurdere de foranstaltninger, der er truffet for at identificere og indberette forseelser, bør administratorer efter anmodning give den kompetente myndighed oplysninger om arten og kompleksiteten af samt risikoen for manipulation af det pågældende benchmark og dokumentere, at niveauet af den valgte automatisering og den menneskelige analyse er hensigtsmæssigt.

(4)

En benchmarkadministrators ansatte, som er ansvarlige for at anvende administratorens systemer og kontrolforanstaltninger, bør modtage hensigtsmæssig uddannelse, så de kan analysere, om et givet datainput er mistænkeligt eller ej. En sådan uddannelse bør sikre, at disse ansatte er bekendt med kendetegnene ved korrekt indgivelse af inputdata og uoverensstemmelser i inputdata, der kan skyldes manipulation eller forsøg på manipulation. Effektiv uddannelse bør skræddersys til arten og kompleksiteten af samt risikoen for manipulation af det leverede benchmark.

(5)

Administratorer kan foretrække at outsource funktioner, der er knyttet til systemerne og kontrolforanstaltningerne. En sådan outsourcing bør kun være mulig, i det omfang den ikke i væsentlig grad forringer administratorens kontrol med leveringen af benchmarket eller den relevante kompetente myndigheds mulighed for at føre tilsyn med benchmarket, og er under alle omstændigheder omfattet af kravene i artikel 10 i forordning (EU) 2016/1011.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(7)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om rådgivning.

(8)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 14, stk. 4, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

(1)

For at metodologien til fastlæggelse af et benchmark kan være robust og pålidelig, bør denne metodologi præcisere arten af de anvendte inputdata og eventuelle kriterier, der skal anvendes under omstændigheder, hvor kvantiteten eller kvaliteten af inputdata er lavere end de standarder, der er nødvendige for, at metodologien nøjagtigt og pålideligt kan fastlægge benchmarket, den bør være underlagt en vurdering af forholdet mellem de vigtigste anvendte antagelser og følsomheden af det benchmark, der beregnes ved hjælp af denne metodologi, den bør kunne repræsentere den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som den søger at måle, og den bør omfatte de underliggende faktorer, herunder parametre, der er relevante for måling af det underliggende marked.

(2)

Et benchmark beregnes ved hjælp af en formel eller anden beregningsmetode baseret på underliggende værdier. Administratorer har en vis grad af skønsudøvelse ved udviklingen af formlen, udførelsen af den nødvendige beregning og udvælgelsen af inputdata. Denne grad af skønsudøvelse medfører risiko for manipulation. Administratorer bør derfor sikre, at der findes et passende kontrolsystem, når dette skøn udøves. I forordning (EU) 2016/1011 anerkendes det, at udviklingen af en benchmarkmetodologi kan indebære skøn udøvet af hver enkelt administrator. Det er vigtigt, at metodologien indeholder klare regler for, hvordan og hvornår dette skøn kan udøves, og navnlig om dette skøn er baseret på en algoritme eller en foruddefineret metodologi. Endvidere bør metodologien præcisere, under hvilke omstændigheder transaktionsdata på det underliggende marked anses for ikke at være tilstrækkelige.

(3)

Det er vigtigt, at en administrator er i stand til at udvikle en benchmarkmetodologi, der er modstandsdygtig over for forskellige markedsbetingelser, og som gør det muligt at beregne benchmarket under så mange forskellige sæt af markedsomstændigheder som muligt. Den anvendte benchmarkmetodologi bør derfor bygge på tilstrækkelige og hensigtsmæssige historiske værdier for benchmarket. Af samme grund og navnlig for at validere beregningen af benchmarket og for efterfølgende at evaluere metodologiens resultater bør benchmarkmetodologien back-testes mod tilgængelige transaktionsdata. En sådan back-testing bør ske efterfølgende og enten anvende supplerende tilgængelige data, som ikke blev anvendt til beregning af benchmarket, eller andre kilder til transaktionsdata eller rekonstruere benchmarkets historiske værdier. For at sikre, at benchmarkmetodologien kan valideres, er det vigtigt, at back-testing foretages både ved hver årlig gennemgang af benchmarkmetodologien og, afhængigt af benchmarktypen, enten efter hver væsentlig ændring af denne metodologi, løbende eller ved den første levering af benchmarket. Resultaterne af back-testing bør afspejles i metodologien.

(4)

En benchmarkmetodologi, der er modstandsdygtig, bør kunne anvendes til beregning af benchmarket under så mange forskellige sæt af omstændigheder som muligt, herunder under stressede markedsbetingelser. Det er derfor vigtigt, at administratorer vurderer forskellige markedsbetingelsers indvirkning på metodologien ved hjælp af historiske data fra faktiske stressede markedsbetingelser, og at der for kritiske benchmarks anvendes hypotetiske data for teoretiske stressede markedsbetingelser.

(5)

En benchmarkmetodologi, der kan spores og verificeres, bør muliggøre løbende kontrol af hver enkelt beregning af benchmarket. Sporbarhed bør omfatte dokumentation af de forskellige trin i metodologien og bør danne grundlag for verificerbarhed, som vil indebære evnen til at rekonstruere benchmarkets historiske værdier.

(6)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør administratorer af ikkevæsentlige benchmarks og af benchmarks baseret på regulerede data ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Derfor bør sådanne administratorer kunne fravælge visse kvalitetskrav for disse benchmarks. Hvis det er berettiget i betragtning af karakteren, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, sandsynligheden for, at der opstår en interessekonflikt mellem leveringen af benchmarket og andre af administratorens aktiviteter, og omfanget af det skøn, der er forbundet med benchmarkleveringsprocessen, bør visse benchmarkadministratorer desuden kunne fravælge visse krav vedrørende modstandsdygtigheden af benchmarkets metodologi.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(8)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning (2).

(9)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 12, stk. 4, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

(1)

Det fastsættes i forordning (EU) 2017/625, at laboratorieanalyser, laboratorieundersøgelser og laboratoriediagnosticeringer af prøver udtaget i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter skal udføres af officielle laboratorier, der er udpeget som sådanne af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(2)

I henhold til artikel 37, stk. 4, litra e), i forordning (EU) 2017/625 skal officielle laboratorier bl.a. opfylde visse godkendelseskriterier baseret på internationale standarder. I henhold til artikel 37, stk. 5, skal denne akkreditering omfatte de laboratorieanalyse-, laboratorieundersøgelses- eller laboratoriediagnosticeringsmetoder, der skal anvendes i forbindelse med officielle laboratorieoperationer.

(3)

Formålet med kravet om at laboratorier og metoder skal akkrediteres, er at sikre, at de officielle laboratorier har kompetence til at producere pålidelige og reproducerbare resultater som grundlag for harmoniseret offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i Unionen.

(4)

Samtidig kræver akkrediteringsprocessen betydelig tid og ressourcer.

(5)

Artikel 41 i forordning (EU) 2017/625 giver derfor Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der præciserer, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan udpege laboratorier, der ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 37, stk. 4, litra e), i samme forordning, som officielle laboratorier med hensyn til alle de metoder, de anvender til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Sådanne laboratorier kan udpeges på de betingelser, der er fastsat i henhold til bemyndigelsen, forudsat at de opfylder kriterierne i artikel 41, litra a) og b), i forordning (EU) 2017/625.

(6)

Inden for plantesundhed, materialer i kontakt med fødevarer, fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, aromaer og fodertilsætningsstoffer er der behov for en yderligere indsats for at fuldføre akkrediteringsprocessen. De dermed forbundne opgaver er komplekse, da det potentielle antal stoffer, der skal verificeres i en given matrix eller de forskellige kombinationer af matrix/analyt, indebærer et bredt spektrum og et stort antal testmetoder. Akkreditering med hensyn til alle potentielle kombinationer udgør en uforholdsmæssig stor tids- og ressourcemæssig byrde for laboratorierne på disse områder.

(7)

De kompetente myndigheder bør derfor kunne udpege laboratorier, der ikke er akkrediteret til alle de metoder, de anvender til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som officielle laboratorier, forudsat at sådanne laboratorier har indført en kvalitetssikringsordning og gør brug af metoder, der er karakteriseret af de relevante kriterier i bilag III til forordning (EU) 2017/625 og af de nærmere bestemmelser for anvendelsen af disse kriterier.

(8)

På plantesundhedsområdet bør de kompetente myndigheder som officielle laboratorier kunne udpege de laboratorier, som ønsker at anvende en metode, som de ikke er akkrediteret til, og som allerede er akkrediteret til mindst én metode til anvendelse på en skadegører fra samme organismegruppe, dvs. nematoder, bakterier, svampe og oomyceter, virus, viroider og fytoplasmaer, insekter og mider, som den skadegører, for hvilken den ikke-akkrediterede metode anvendes.

(9)

I henhold til artikel 167, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625 finder artikel 37, stk. 4, litra e), og artikel 37, stk. 5, i samme forordning anvendelse på plantesundhedsområdet fra den 29. april 2022. For så vidt angår udpegelse af officielle laboratorier på plantesundhedsområdet bør nærværende forordning derfor også finde anvendelse fra den 29. april 2022 —

(1)

For at sikre ensartede betingelser for forsikrings- og genforsikringsselskabers beregning af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapitalgrundlag i henhold til direktiv 2009/138/EF bør der for hver referencedato fastsættes tekniske oplysninger om de relevante risikofrie rentekurver, om de grundlæggende spreads med henblik på beregningen af matchtilpasningen og om volatilitetsjusteringerne.

(2)

Forsikrings- og genforsikringsselskaberne bør anvende de tekniske oplysninger, som er baseret på markedsoplysninger vedrørende udgangen af den sidste måned forud for den første referencedato for indberetning, som denne forordning finder anvendelse på. Den 5. juli 2021 gav Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger Kommissionen de tekniske oplysninger om markedsoplysningerne vedrørende udgangen af juni 2021. Disse oplysninger blev offentliggjort den 5. juli 2021 i henhold til artikel 77e, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF.

(3)

Da der er behov for øjeblikkelig adgang til de tekniske oplysninger, er det vigtigt, at denne forordning træder i kraft så hurtigt som muligt.

(4)

Af tilsynsmæssige hensyn er det nødvendigt, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne benytter de samme tekniske oplysninger til beregning af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapitalgrundlag, uanset hvornår de foretager indberetning til deres kompetente myndigheder. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra den første referencedato for indberetning, som denne forordning finder anvendelse på.

(5)

For at sikre retssikkerhed hurtigst muligt er det som et særligt hastende tilfælde, der vedrører tilgængeligheden af den relevante risikofrie rentekurve, behørigt begrundet, at foranstaltningerne fastsat i nærværende forordning vedtages i overensstemmelse med artikel 8, sammenholdt med artikel 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (2) —