(1)

Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (»EHFAF«) bør oprettes for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027, så dens varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme (»FFR 2021-2027«) som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (4). Denne forordning bør fastsætte prioriteterne for EHFAF, dens budget og de særlige regler for ydelsen af EU-finansiering, der supplerer de generelle regler, som gælder for EHFAF i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (5). EHFAF bør have til formål at lede finansiering fra Unionens budget til at støtte den fælles fiskeripolitik (FFP), Unionens havpolitik og Unionens internationale forpligtelser inden for havforvaltning. Finansieringen er en vigtig katalysator for bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af havets biologiske ressourcer, for fødevaresikkerhed gennem leveringen af fisk og skaldyr, for fremme af en bæredygtig blå økonomi og for sunde, sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have.

(2)

Som global aktør på havområdet og en af verdens største producenter af fisk og skaldyr har Unionen et stort ansvar for at beskytte og bevare havene og deres ressourcer og forvalte dem på bæredygtig vis. Bevarelse af havene er helt afgørende for en hurtigt voksende verdensbefolkning. Den er også af socioøkonomisk interesse for Unionen, eftersom en bæredygtig blå økonomi fremmer investeringer, beskæftigelse og vækst, fremmer forskning og innovation og bidrager til energisikkerhed gennem havenergi. Desuden er effektiv grænsekontrol og den globale bekæmpelse af maritim kriminalitet yderst vigtige for sikre have, hvorved der tages hånd om borgernes bekymringer vedrørende sikkerhed.

(3)

Forordning (EU) 2021/1060 blev vedtaget med henblik på at forbedre koordineringen og harmonisere gennemførelsen af støtten fra fonde under delt forvaltning (»fondene«) med det primære formål at forenkle politikgennemførelsen på sammenhængende vis. Nævnte forordning finder anvendelse på den del af EHFAF, der er under delt forvaltning. Fondene forfølger komplementære målsætninger og deler den samme forvaltningsmetode. Derfor fastsætter forordning (EU) 2021/1060 en række fælles generelle målsætninger og generelle principper, såsom partnerskabsprincippet og princippet om flerniveaustyring. Den indeholder også de fælles elementer for strategisk planlægning og programmering, herunder bestemmelser vedrørende den partnerskabsaftale, der skal indgås med hver medlemsstat, og fastsætter en fælles tilgang til fondenes præstationsorientering. Den fastsætter derfor grundforudsætninger, en præstationsgennemgang og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering. Endvidere fastsætter den fælles bestemmelser med hensyn til reglerne for støtteberettigelse, og der indføres særlige ordninger for finansielle instrumenter, anvendelsen af InvestEU, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (6), lokaludvikling styret af lokalsamfundet og finansiel forvaltning. Nogle forvaltnings- og kontrolordninger er også fælles for alle fondene. Komplementaritet mellem fondene, herunder EHFAF, og andre EU-programmer bør beskrives i partnerskabsaftalen, jf. forordning (EU) 2021/1060.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7) (»finansforordningen«) finder anvendelse på EHFAF. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(5)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(6)

Under direkte forvaltning bør EHFF udvikle synergier med andre relevante EU-fonde og -programmer. EHFF bør desuden muliggøre finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer, der gennemføres i henhold til forordning (EU) 2021/523.

(7)

Støtte under EHFAF bør have en klar europæisk merværdi, bl.a. ved at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked.

(8)

Artikel 107, 108 og 109 i TEUF bør finde anvendelse på den støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren i henhold til denne forordning. I betragtning af denne sektors særlige karakteristika bør de pågældende artikler i TEUF dog ikke finde anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til denne forordning, og som falder inden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF.

(9)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansordningens artikel 125, stk. 1.

(10)

I henhold til FFR 2021-2027 skal Unionens budget fortsat støtte fiskeri- og havpolitikkerne. EHFAF-budgettet bør beløbe sig til 6 108 000 000 EUR i løbende priser. EHFAF-midlerne bør opdeles mellem delt forvaltning og direkte og indirekte forvaltning. Der bør tildeles 5 311 000 000 EUR til støtte under delt forvaltning og 797 000 000 EUR til støtte under direkte og indirekte forvaltning. Med henblik på at sikre stabilitet, navnlig når det drejer sig om at opfylde målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, bør fastsættelsen af de nationale tildelinger under delt forvaltning for programmeringsperioden 2021-2027 være baseret på andelene for perioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (8) (»EHFF«). Specifikke beløb bør forbeholdes regionerne i den yderste periferi, kontrol og håndhævelse og indsamling og behandling af data til fiskeriforvaltning og videnskabelige formål, mens beløb til visse investeringer i fiskerfartøjer og til endeligt og midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter bør begrænses.

(11)

Europas maritime sektor beskæftiger over 5 millioner mennesker, genererer næsten 750 000 000 000 EUR i omsætning og 218 000 000 000 EUR i bruttoværditilvækst om året og kan potentielt skabe langt flere arbejdspladser. Den globale maritime økonomis output vurderes til 1 300 000 000 000 EUR i dag, og dette vil kunne mere end fordobles inden 2030. Behovet for at nå CO2-emissionsmål, øge ressourceeffektiviteten og mindske den blå økonomis miljøaftryk har været en væsentlig drivkraft bag innovation i andre sektorer, såsom skibsudstyr, skibsbygning, havobservation, opmudring, beskyttelse af kystområder og havbaseret anlægsarbejde. Der er blevet investeret i den maritime økonomi ved hjælp af Unionens strukturfonde, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF). Der vil kunne anvendes nye investeringsredskaber såsom InvestEU for at udnytte vækstpotentialet i den maritime sektor.

(12)

EHFAF bør baseres på fire prioriteter: at fremme bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer, at fremme bæredygtige akvakulturaktiviteter og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bidrager til fødevaresikkerheden i Unionen, at bane vej for en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder og støtte udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund samt at styrke den internationale havforvaltning og muliggøre sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have. Disse prioriteter bør forfølges gennem delt, direkte og indirekte forvaltning.

(13)

EHFAF bør være baseret på en enkel opbygning uden alt for præskriptive på forhånd fastlagte foranstaltninger og detaljerede regler for støtteberettigelse på EU-plan. I stedet bør der under hver prioritet beskrives brede specifikke målsætninger. Medlemsstaterne bør således udarbejde deres programmer, hvori de angiver de mest hensigtsmæssige midler til at virkeliggøre disse målsætninger. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne angiver i programmerne, kan eventuelt støttes i henhold til de regler, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (EU) 2021/1060, forudsat at de er omfattet af de specifikke målsætninger, der er fastsat i nærværende forordning. Det er dog nødvendigt at opstille en liste over ikkestøtteberettigede operationer med henblik på at undgå skadelige virkninger på fiskeribevarelse. Desuden bør investeringer og godtgørelser til flåden være strengt betinget af, at de stemmer overens med den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger.

(14)

I De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«) er bevarelse og bæredygtig brug af havene fastsat som et af de 17 mål for bæredygtig udvikling (»SDG'er«), nemlig SDG 14 (»bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling«). Unionen har forpligtet sig fuldt ud til dette mål og opfyldelsen af det. I den forbindelse har Unionen forpligtet sig til at fremme en bæredygtig blå økonomi, som er i overensstemmelse med maritim fysisk planlægning, bevarelsen af biologiske ressourcer og opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (9) samt at forbyde visse former for fiskeristøtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, at fjerne støtte, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), og at afstå fra at genindføre en sådan støtte. Sidstnævnte udfald bør være resultatet af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) om fiskeristøtte. Desuden forpligtede Unionen sig under forhandlingerne i WTO på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 og på De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling i 2012 (Rio+20) til at fjerne støtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning.

(15)

Idet betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og forpligtelserne til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, bør tiltagene i henhold til denne forordning bidrage til at nå et mål om, at 30 % af alle udgifter under FFR 2021-2027 anvendes til at integrere klimamål, og bør bidrage til ambitionen om, at 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 afsættes til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene.

(16)

EHFAF bør bidrage til at opnå Unionens miljømålsætninger og målsætninger vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Dette bidrag bør spores ved at anvende Unionens miljø- og klimamarkører, og der bør rapporteres regelmæssigt herom i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060.

(17)

I overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (10) bør Unionens finansielle bistand under EHFAF være betinget af, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. Ansøgninger fra operatører, der har begået alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler, bør ikke være antagelige.

(18)

For at tage højde for de specifikke betingelser i den fælles fiskeripolitik som omhandlet i forordning (EU) nr. 1380/2013 og bidrage til, at den fælles fiskeripolitiks regler overholdes, bør der fastsættes supplerende bestemmelser til reglerne om afbrydelse, suspension og finansielle korrektioner, jf. forordning (EU) 2021/1060. Hvis en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har dokumentation, der peger på sådan manglende opfyldelse, bør Kommissionen som en beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at afbryde betalingsfrister. I tillæg til muligheden for at afbryde betalingsfristen og for at undgå en indlysende risiko for udbetaling af ikkestøtteberettigede udgifter bør Kommissionen have mulighed for at suspendere betalinger og pålægge finansielle korrektioner i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(19)

I løbet af de seneste år er der taget skridt med henblik på at genoprette fiskeribestande til sunde niveauer, gøre Unionens fiskeri mere rentabelt og bevare de marine økosystemer. Der er dog stadig væsentlige udfordringer, når det drejer sig om at opfylde den fælles fiskeripolitiks socioøkonomiske og miljømæssige målsætninger fuldt ud, navnlig målsætningerne om at genoprette og bevare populationer af befiskede bestande over de niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), at eliminere uønskede fangster og at oprette områder til genopretning af fiskebestande. Opfyldelsen af disse mål kræver fortsat støtte efter 2020, navnlig i havområder med mere langsomme fremskridt.

(20)

EHFF bør bidrage til at opnå den fælles fiskeripolitiks miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige målsætninger, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig målsætningerne om at genoprette og bevare populationer af befiskede bestande over de niveauer, der kan give MSY, så vidt muligt undgå og reducere uønskede fangster og minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem. Sådan støtte bør sikre, at fiskeriet er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, med henblik på at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, bidrage til at sikre forsyningen af sunde fødevarer og bidrage til en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet, under hensyntagen til det kystnære fiskeri og de socioøkonomiske aspekter. Støtten bør omfatte innovation og investeringer i skånsomme, selektive, klimaresistente og kulstoffattige fangstmetoder og -teknikker.

(21)

Fiskeriet er afgørende for leveforholdene og kulturarven i mange kystsamfund i Unionen, navnlig hvor kystfiskeri af mindre omfang spiller en vigtig rolle. Med en gennemsnitsalder på over 50 år i mange fiskersamfund er generationsskifte og diversificering af aktiviteterne stadig en udfordring. Navnlig unge fiskeres iværksættelse og udvikling af nye økonomiske aktiviteter i fiskerisektoren udgør en finansiel udfordring, der bør tages i betragtning i forbindelse med tildelingen og målretningen af midler i medfør af EHFAF. En sådan udvikling er afgørende for fiskerisektorens konkurrenceevne i Unionen. Støtte bør derfor stilles til rådighed for unge fiskeres opstart inden for fiskeriet, så de lettere kan etablere sig. Med henblik på at sikre, at de nye økonomiske aktiviteter, der modtager støtte i medfør af EHFAF, er levedygtige, bør støtten gøres betinget af, at der erhverves tilstrækkelig erfaring eller tilstrækkelige kvalifikationer. Hvis der ydes støtte til virksomhedsetablering til erhvervelse af et fiskerfartøj, bør den kun bidrage til erhvervelse af det første fiskerfartøj eller af en kontrollerende andel heraf.

(22)

Undgåelse af uønskede fangster er en af de væsentligste udfordringer i den fælles fiskeripolitik. Den retlige forpligtelse til at lande alle fangster har i den forbindelse medført markante og væsentlige ændringer for sektoren for så vidt angår fangstmetoder, sommetider med betydelige finansielle omkostninger. Det bør derfor være mulig for EHFAF at støtte innovation og investeringer, der bidrager til gennemførelsen af landingsforpligtelsen, samt udvikling og gennemførelse af bevarelsesforanstaltninger, der bidrager til selektivitet. Det bør være muligt at tillade en højere støtteintensitetssats for investeringer i selektive fiskeredskaber, forbedring af havneinfrastrukturer og afsætning af uønskede fangster end den, der anvendes på andre operationer. Det bør også være muligt at yde en maksimal støtteintensitetssats på 100 % til udformningen, udviklingen, overvågningen, evalueringen og forvaltningen af gennemskuelige systemer til udveksling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne (»kvoteudveksling«) med henblik på at mindske den såkaldte »choke species-effekt«, som landingsforpligtelsen forårsager.

(23)

Det bør være muligt for EHFAF at støtte innovation og investeringer ombord på EU-fiskerfartøjer. Støtten bør omfatte tiltag med henblik på at forbedre sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, energieffektivitet og fangsternes kvalitet. Den bør ikke omfatte erhvervelsen af udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk. En sådan støtte bør heller ikke føre til en forøgelse af et enkelt fartøjs fiskerikapacitet, medmindre den er en direkte følge af en forøgelse af et fiskerfartøjs bruttotonnage, som er nødvendig for at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten. I sådanne tilfælde bør forøgelsen af det enkelte fartøjs fiskerikapacitet godtgøres ved forudgående udtagning af mindst samme fiskerikapacitetsmængde uden offentlig støtte fra samme flådesegment eller fra et flådesegment, hvor fiskerikapaciteten ikke modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder, for ikke at føre til en forøgelse af fiskerikapaciteten på flådeniveau. Desuden bør der ikke ydes støtte for blot at opfylde krav, der er obligatoriske i henhold til EU-retten, med undtagelse af krav, som en medlemsstat har pålagt for at gennemføre fakultative bestemmelser i henhold til Rådets direktiv (EU) 2017/159 (11), og for så vidt angår indkøb, installation og forvaltning af visse former for udstyr til kontrolformål. Under en opbygning uden præskriptive foranstaltninger bør det være op til medlemsstaterne at fastsætte de præcise regler for støtteberettigelse for sådanne investeringer. For så vidt angår sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår om bord på fiskerfartøjer bør en højere støtteintensitetssats end den, der anvendes på andre operationer, være tilladt.

(24)

Det er nødvendigt at fastsætte specifikke regler for støtteberettigelse for visse andre investeringer, der støttes af EHFAF i fiskerflåden, for at undgå, at disse investeringer bidrager til overkapacitet eller overfiskning. Navnlig bør støtte til en ung fiskers første erhvervelse af et brugt fartøj og til udskiftning eller modernisering af et fiskerfartøjs motor også være underlagt betingelser, herunder at fartøjet tilhører et flådesegment, der modsvarer de fiskerimuligheder, der er tilgængelige for det pågældende segment, og at den nye eller moderniserede maskine ikke har større effekt i kilowatt (kW) end den motor, der udskiftes.

(25)

Investering i menneskelig kapital spiller en afgørende rolle for fiskerisektorens, akvakultursektorens og den maritime sektors konkurrenceevne og økonomiske præstation. Det bør derfor være muligt for EHFAF at støtte rådgivningstjenester, samarbejde mellem videnskabsfolk og fiskere, erhvervsuddannelse, livslang læring samt fremme af social dialog og formidling af viden.

(26)

Fiskerikontrol er yderst vigtig for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Derfor bør EHFAF under delt forvaltning støtte udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (12). Visse forpligtelser fastsat i nævnte forordning berettiger specifik støtte fra EHFAF, nemlig de obligatoriske fartøjssporingssystemer og elektroniske indberetningssystemer, obligatoriske elektroniske fjernovervågningssystemer og den obligatoriske kontinuerlige måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt. Desuden kan medlemsstaternes investeringer i kontroludstyr også benyttes i forbindelse med maritim overvågning og samarbejde om kystvagtfunktioner.

(27)

Den fælles fiskeripolitiks succes afhænger af tilgængeligheden af videnskabelig rådgivning om fiskeriforvaltning og således af tilgængeligheden af fiskeridata. I lyset af udfordringerne og omkostninger ved at opnå pålidelige og fuldstændige data er det nødvendigt at støtte medlemsstaternes tiltag til at indsamle og bearbejde data, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 (13), og at bidrage til den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning. Denne støtte bør muliggøre synergier med indsamling og bearbejdning af andre typer havdata.

(28)

EHFAF bør støtte en effektiv vidensbaseret gennemførelse og forvaltning af den fælles fiskeripolitik under direkte og indirekte forvaltning gennem levering af videnskabelig rådgivning, regionalt samarbejde om bevarelse, udvikling og gennemførelse af en EU-fiskerikontrolordning, de rådgivende råds virkemåde og frivillige bidrag til internationale organisationer.

(29)

For at styrke økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter bør EHFAF kunne støtte dels operationer til forvaltning af fiskeriet og fiskerflåderne i overensstemmelse med artikel 22 og 23 i og bilag II til forordning (EU) nr. 1380/2013, dels medlemsstaternes bestræbelser på at optimere tildelingen af deres disponible fiskerikapacitet under hensyntagen til deres flådes behov og uden at øge deres samlede fiskerikapacitet.

(30)

I betragtning af udfordringerne med at opfylde den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger forbliver støtte til tilpasning af flåden sommetider nødvendig for visse flådesegmenter og havområder. En sådan støtte bør være nøje målrettet til bedre flådeforvaltning og til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og tage sigte på at skabe en balance mellem fiskerikapaciteten og de tilgængelige fiskerimuligheder. EHFAF bør derfor kunne støtte endeligt ophør med fiskeri i flådesegmenter, hvor fiskerikapaciteten ikke modsvarer de tilgængelige fiskerimuligheder. Sådan støtte bør være et redskab i handlingsplanerne til justering af de flådesegmenter, hvor der er konstateret strukturel overkapacitet, jf. artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og bør gennemføres, enten ved at fiskerfartøjet hugges op, eller ved at det oplægges og ombygges til andre aktiviteter. Hvis ombygningen fører til øget pres på det marine økosystem fra rekreativt fiskeri, bør støtten kun ydes, hvis den er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik og med målsætningerne i de relevante flerårige planer.

(31)

For at bidrage til den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmålsætninger eller for at afbøde visse ekstraordinære omstændigheder bør EHFAF have mulighed for at støtte godtgørelse for midlertidigt ophør med fiskeri, som skyldes gennemførelsen af visse bevarelsesforanstaltninger, gennemførelsen af hasteforanstaltninger, en force majeure-betinget afbrydelse i anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, en naturkatastrofe, en miljøhændelse eller en sundhedskrise. Støtte i tilfælde af midlertidigt ophør, der skyldes bevarelsesforanstaltninger, bør kun ydes, hvis der på grundlag af videnskabelig rådgivning er behov for en reduktion af fiskeriindsatsen for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, og artikel 2, stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(32)

I betragtning af at fiskere er udsat for stadig større økonomiske og miljømæssige risici, bl.a. på grund af klimaændringer og prisvolatilitet, bør EHFAF have mulighed for at støtte tiltag, der styrker fiskerisektorens modstandsdygtighed, herunder gennem gensidige fonde, forsikringsinstrumenter eller andre kollektive ordninger, der øger sektorens kapacitet til at styre risici og reagere på negative hændelser.

(33)

Kystfiskeri af mindre omfang udføres med havfiskerfartøjer og fiskerfartøjer til ferskvandsfiskeri med en længde overalt på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber, og af fiskere til fods, herunder skaldyrssamlere. Denne sektor udgør næsten 75 % af alle fiskerfartøjer registreret i Unionen og næsten halvdelen af al beskæftigelse i fiskerisektoren. Erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er særlig afhængige af sunde fiskebestande til deres primære indtægtskilde. Med henblik på at tilskynde til en bæredygtig fiskeripraksis bør EHFAF derfor give disse operatører præferencebehandling gennem en maksimal støtteintensitetssats på 100 %, undtagen for operationer i forbindelse med første erhvervelse af et fiskerfartøj, udskiftning eller modernisering af en motor og operationer, der forøger et fiskerfartøjs bruttotonnage med henblik på at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten. Medlemsstaterne bør desuden i deres program tage hensyn til de specifikke behov i kystfiskeri af mindre omfang og beskrive de typer tiltag, der overvejes med henblik på udvikling af kystfiskeri af mindre omfang.

(34)

Den maksimale EHFAF-medfinansieringssats pr. specifik målsætning bør være 70 % af de støtteberettigede offentlige udgifter med undtagelse af godtgørelse af meromkostninger i regionerne i den yderste periferi, hvor den bør være 100 %.

(35)

Den maksimale støtteintensitetssats bør være 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter med mulighed for i visse tilfælde at fastsætte undtagelsessatser.

(36)

Regionerne i den yderste periferi står over for specifikke udfordringer, som er knyttet til deres fjerne beliggenhed og deres topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i TEUF, og har også specifikke aktiver, hvormed der kan udvikles en bæredygtig blå økonomi. Derfor bør en handlingsplan for udviklingen af bæredygtige sektorer inden for den blå økonomi, herunder bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur for hver region i den yderste periferi, tilknyttes den pågældende medlemsstats program, og en finansiel tildeling bør være øremærket til at støtte gennemførelsen af disse handlingsplaner. EHFAF bør også have mulighed for at støtte godtgørelsen af de meromkostninger, som operatører fra regionerne i den yderste periferi skal afholde som følge af disse regioners beliggenhed eller karakter af øsamfund. Denne støtte bør begrænses til en procentdel af denne samlede finansielle tildeling. Desuden bør der i regionerne i den yderste periferi anvendes en højere støtteintensitetssats, end der anvendes på andre operationer. Det bør være muligt for medlemsstaterne at bevilge yderligere finansiering til gennemførelse af denne støtte. Som statsstøtte bør sådan finansiering meddeles Kommissionen, som kan godkende den i henhold til denne forordning som en del af denne støtte.

(37)

Under delt forvaltning bør EHFAF have mulighed for at støtte beskyttelse og genopretning af akvatisk biodiversitet og akvatiske økosystemer, herunder i ferskvand. Til det formål bør støtte fra EHFAF være tilgængelig til bl.a. at godtgøre fiskere, som passivt opsamler tabte fiskeredskaber og havaffald fra havet, herunder sargassotang, og til investeringer i havne, så der kan stilles tilstrækkelige modtagefaciliteter til rådighed til tabte fiskeredskaber og havaffald opsamlet fra havet. Støtte bør også være tilgængelig for tiltag, som har til formål at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet, jf. direktiv 2008/56/EF, for gennemførelsen af geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er oprettet i henhold til nævnte direktiv, for forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder, i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er fastlagt i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF (14) for beskyttelse af arter, navnlig i henhold til direktiv 92/43/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (15), samt for genopretning af ferskvand i overensstemmelse med det indsatsprogram, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (16). Under direkte forvaltning bør EHFAF støtte fremme af rene og sunde have og gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, som er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 med, i overensstemmelse med målsætningen om at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet.

(38)

Fiskeri og akvakultur bidrager til fødevaresikkerhed og ernæring. Det anslås imidlertid, at Unionen i øjeblikket importerer over 60 % af sine forsyninger af fiskevarer og derfor er stærkt afhængig af tredjelande. En vigtigudfordring består i at fremme forbruget af fiskeprotein, der er produceret i Unionen, lever op til høje kvalitetsstandarder og er tilgængelig for forbrugerne til overkommelige priser.

(39)

Det bør være muligt for EHFAF at støtte fremme af og en bæredygtig udvikling af akvakultur, herunder ferskvandsakvakultur, til opdræt og dyrkning af henholdsvis vandlevende dyr og vandlevende planter til produktion af fødevarer og andre råvarer. Der findes fortsat komplekse administrative procedurer i nogle medlemsstater, såsom vanskelig adgang til plads og byrdefulde licensudstedelsesprocedurer, som gør det vanskeligt for sektoren at forbedre de opdrættede og dyrkede produkters image og konkurrenceevne. Støtte fra EHFAF bør være i overensstemmelse med de flerårige nationale strategiplaner for akvakultur, der er udviklet på grundlag af forordning (EU) nr. 1380/2013. Navnlig bør støtte til miljømæssig bæredygtighed, produktive investeringer, innovation, tilegnelse af erhvervsmæssige færdigheder, forbedring af arbejdsvilkårene og kompensationsforanstaltninger, som leverer vigtige land- og naturforvaltningstjenester, være støtteberettiget. Tiltag inden for folkesundheden, akvakulturforsikringsordninger og tiltag inden for dyresundheden og -velfærden bør også være støtteberettigede.

(40)

Fødevaresikkerheden afhænger af effektive og velorganiserede markeder, som øger gennemsigtigheden, stabiliteten, kvaliteten og mangfoldigheden i forsyningskæden og giver bedre forbrugerinformation. Til det formål bør EHFAF have mulighed for at støtte afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (17). Navnlig bør støtte være tilgængelig for oprettelsen af producentorganisationer, gennemførelsen af produktions- og afsætningsplaner, fremme af nye afsætningsmuligheder og udvikling og formidling af markedsoplysninger.

(41)

Forarbejdningsindustrien spiller en rolle med hensyn til tilgængeligheden og kvaliteten af fiskevarer og akvakulturprodukter. EHFAF bør have mulighed for at støtte målrettede investeringer i denne industri, forudsat at de bidrager til at opfylde målsætningerne for den fælles markedsordning. For andre virksomheder end små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bør sådan støtte kun ydes gennem finansielle instrumenter og gennem InvestEU og ikke via tilskud.

(42)

EHFAF bør have mulighed for at støtte godtgørelse til operatører i fiskeri- og akvakultursektoren i tilfælde af ekstraordinære hændelser, der forårsager en væsentlig markedsforstyrrelse.

(43)

Jobskabelse i kystregioner afhænger af lokalt styret udvikling af en bæredygtig blå økonomi, som genopliver disse regioners sociale struktur. Havindustrier og -tjenester vil sandsynligvis gennemgå en kraftigere vækst end den globale økonomi og yde et væsentligt bidrag til beskæftigelse og vækst senest i 2030. Hvis væksten i den blå økonomi skal være bæredygtig, kræver det innovation og investeringer i nye maritime forretningsområder og i bioøkonomien, herunder modeller for bæredygtig turisme, havbaseret vedvarende energi, innovativ avanceret skibsbygning og nye havnetjenester, som kan skabe arbejdspladser og samtidig fremme lokal udvikling. Mens offentlige investeringer i den bæredygtige blå økonomi bør integreres i hele Unionens budget, bør støtten fra EHFAF specifikt have fokus på grundforudsætningerne for at udvikle en bæredygtig blå økonomi og på at fjerne flaskehalse, så det bliver lettere at foretage investeringer og udvikle nye markeder, teknologier eller tjenester. Støtte til udviklingen af en bæredygtig blå økonomi bør ydes via delt, direkte og indirekte forvaltning.

(44)

Udviklingen af en bæredygtig blå økonomi afhænger i vid udstrækning af partnerskaber mellem lokale interessenter, som bidrager til vitaliteten i samfund ved kysterne og inde i landet og deres økonomier. EHFAF bør levere værktøjerne til at fremme sådanne partnerskaber. Med henblik herpå bør støtte gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet være tilgængelig under delt forvaltning. Denne tilgang bør fremme økonomisk diversificering i en lokal sammenhæng gennem udviklingen af kyst- og ferskvandsfiskeri, akvakultur og en bæredygtig blå økonomi. Strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør sikre, at lokalsamfundene i fiskeri- og akvakulturområder i højere grad udnytter og drager fordel af mulighederne i den bæredygtige blå økonomi ved at udnytte og styrke de miljømæssige, kulturelle, sociale og menneskelige ressourcer. Hvert lokale partnerskab bør derfor afspejle sin strategis primære fokus ved at sikre en afbalanceret inddragelse og repræsentation af alle relevante interessenter fra den lokale bæredygtige blå økonomi.

(45)

Under delt forvaltning bør EHFAF have mulighed for at støtte styrkelsen af en bæredygtig forvaltning af havene gennem indsamling, forvaltning og anvendelse af data til forbedring af kendskabet til havmiljøets tilstand. Støtten bør tage sigte på at opfylde kravene i direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF med henblik på at støtte maritim fysisk planlægning og øge datakvaliteten og udvekslingen gennem det europæiske havobservations- og havdatanetværk.

(46)

Under direkte og indirekte forvaltning bør støtte fra EHFAF fokusere på grundforudsætningerne for en bæredygtig blå økonomi gennem fremme af en integreret styring og forvaltning af havpolitikken, styrkelse af overførslen og udbredelsen af forskning, innovation og teknologi inden for den bæredygtige blå økonomi, forbedring af maritime færdigheder, havkundskab og udveksling af socioøkonomiske data om den bæredygtige blå økonomi, fremme af en bæredygtig, kulstoffattig og klimaresistent blå økonomi og udvikling af projektplanlægning og innovative finansieringsinstrumenter. I forbindelse med ovennævnte områder bør der tages behørigt hensyn til den specifikke situation, som regionerne i den yderste periferi befinder sig i.

(47)

60 % af havene ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Dette indebærer et fælles internationalt ansvar. De fleste af de problemer, som vedrører havene, såsom overudnyttelse, klimaændringer, forsuring, forurening og nedgang i biodiversiteten, er af grænseoverskridende karakter og de kræver derfor en fælles reaktion. Under De Forenede Nationers havretskonvention, som Unionen er part i i medfør af Rådets afgørelse 98/392/EF (18), er der etableret en lang række jurisdiktionsrettigheder, institutioner og konkrete rammer til at regulere og forvalte menneskelig aktivitet på havene. I de seneste år er der opstået global konsensus om, at havmiljøet og menneskelige aktiviteter på havene bør forvaltes mere effektivt med henblik på at tage hånd om det stigende pres på havene.

(48)

Som global aktør er Unionen stærkt engageret i at fremme international havforvaltning, i overensstemmelse med den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. november 2016 med titlen »International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid«. Unionens politik for havforvaltning omfatter havene på en integreret måde. International havforvaltning er ikke blot afgørende for at nå målene for »2030-dagsordenen«, særlig SDG 14, men også for at garantere sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have til gavn for fremtidige generationer. Unionen er nødt til at opfylde disse international forpligtelser og være en drivkraft for en bedre international havforvaltning på bilateralt, regionalt og multilateralt plan, herunder for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, forbedre rammen for international havforvaltning, mindske presset på havene, skabe betingelser for en bæredygtig blå økonomi og styrke international havforskning og -data.

(49)

Tiltag, der fremmer international havforvaltning under EHFAF, har til formål at forbedre den overordnede ramme for internationale og regionale processer, aftaler, ordninger, regler og institutioner, der skal regulere og forvalte menneskelige aktiviteter på havene. EHFAF bør støtte internationale ordninger, som Unionen har indgået på områder, der ikke er omfattet af de partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, som er indgået med diverse tredjelande, samt Unionens obligatoriske medlemsbidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vil fortsat blive finansieret under forskellige områder af Unionens budget.

(50)

Hvad angår sikkerhed og forsvar, er forbedret grænsebeskyttelse og maritim sikkerhed afgørende. I henhold til EU-strategien for maritim sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 24. juni 2014, og handlingsplanen, som blev vedtaget den 16. december 2014, er udveksling af oplysninger og samarbejdet om grænse- og kystbevogtning mellem EU-Fiskerikontrolagenturet, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning centralt for at opfylde disse målsætninger. EHFAF bør derfor støtte maritim overvågning og kystvagtsamarbejde under både delt og direkte forvaltning, herunder ved at indkøbe udstyr, der kan anvendes til flere formål i forbindelse med operationer til søs. EHFF bør også gøre det muligt for de relevante agenturer at gennemføre støtte inden for maritim overvågning og sikkerhed gennem indirekte forvaltning.

(51)

Under delt forvaltning bør hver medlemsstat udarbejde ét enkelt program, som skal godkendes af Kommissionen. Kommissionen bør vurdere udkastene til programmer ved at tage hensyn til deres bidrags maksimering af EHFAF's prioriteter og af målene om modstandsdygtighed, grøn omstilling og digital omstilling. Ved vurderingen af udkastene til programmer bør Kommissionen også tage hensyn til deres bidrag til udviklingen af bæredygtigt kystfiskeri af mindre omfang, til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, til imødekommelsen af miljømæssige og socioøkonomiske udfordringer i den fælles fiskeripolitik, til den bæredygtige blå økonomis socioøkonomiske præstation, til bevarelse og genopretning af marine økosystemer, til reduktion af mængden af havaffald og til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

(52)

Inden for rammerne af regionalisering og for at tilskynde medlemsstaterne til en strategisk tilgang under udarbejdelsen af programmer bør Kommissionen vurdere udkastene til programmer ved, hvor det er relevant, at tage hensyn til den regionale analyse af havområder, der er udviklet af Kommissionen, og som angiver de fælles styrker og svagheder med hensyn til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. Analysen bør være retningsgivende for både medlemsstaterne og Kommissionen ved forhandlinger om hvert enkelt program, under hensyntagen til regionale udfordringer og behov.

(53)

EHFAF's præstation i medlemsstaterne bør vurderes på grundlag af indikatorer. Medlemsstaterne bør rapportere om fremskridtene hen mod fastsatte delmål og mål i henhold til forordning (EU) 2021/1060. Til det formål bør der oprettes en overvågnings- og evalueringsramme.

(54)

Med henblik på at tilvejebringe oplysninger om EHFAF's støtte til miljø- og klimamålsætningerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 bør der fastlægges en metode baseret på interventionstyper. Denne metode bør bestå i at tildele en specifik vægtning til støtten på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til miljømålsætningerne og til klimamålsætningerne.

(55)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19) bør EHFAF evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af EHFAF's virkninger i praksis.

(56)

Kommissionen bør gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende EHFAF og dets tiltag og resultater. De finansielle midler, der er tildelt EHFAF, bør også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter har forbindelse til EHFAF's prioriteter.

(57)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (20) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (21), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22) og (EU) 2017/1939 (23) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (24). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig begået af støttemodtagere. Medlemsstaterne bør indberette enhver opdaget uregelmæssighed, herunder svig, og ethvert opfølgende tiltag, som de har truffet i forhold til sådanne uregelmæssigheder og i forhold til eventuelle OLAF-undersøgelser, til Kommissionen.

(58)

Med henblik på at øge gennemsigtigheden med hensyn til anvendelsen af EU-midler og den sunde finansielle forvaltning heraf, navnlig styrket offentlig kontrol med de penge, der bruges, bør visse oplysninger om de operationer, der finansieres under EHFAF, offentliggøres på medlemsstatens websted i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060. Når en medlemsstat offentliggør oplysninger om operationer, der finansieres under EHFAF, skal de regler om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (25), overholdes.

(59)

Med henblik på at supplere visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår fastlæggelsen af tærsklen for og perioden for den uantagelighed, der gælder i forbindelse med kriterierne for ansøgningernes antagelighed, for så vidt angår metoderne til inddrivelse af støtte ydet i tilfælde af alvorlige overtrædelser, for så vidt angår start- eller slutdatoen for uantagelighedsperioden og betingelserne for en nedsat uantagelighedsperiode, og for så vidt angår definitionen af kriterier for beregningen af meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i regionerne i den yderste periferi. Med henblik på at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter også delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, så der kan indsættes supplerende centrale præstationsindikatorer. For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EU) nr. 508/2014, til det system, som fastsættes i nærværende forordning, bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF også delegeres til Kommissionen for at supplere nærværende forordning ved at fastsætte overgangsbestemmelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(60)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår arbejdsprogrammer, identifikation af energieffektive teknologier og fastlæggelse af de metodemæssige elementer til måling af CO2-emissionsreduktioner fra fiskerfartøjers motorer, forekomst af en ekstraordinær hændelse, definition af tilfælde af manglende overholdelse fra medlemsstaternes side, der kan udløse en afbrydelse af betalingsfristen, suspension af betalinger som følge af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse, finansielle korrektioner og identifikation af relevante gennemførelsesdata på operationsniveau samt præsentation heraf. Med undtagelse af arbejdsprogrammerne, herunder teknisk bistand, og forekomst af en ekstraordinær hændelse bør disse beføjelser udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (26).

(61)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, bør det være muligt at yde tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der kan være til skade for Unionens interesser, bør det være muligt i finansieringsafgørelsen at fastsætte, i en begrænset periode ved begyndelsen af FFR 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om de blev gennemført og påløb, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet. Af samme årsager og på samme betingelser er det nødvendigt at fravige finansforordningens artikel 193, stk. 4, for så vidt angår driftstilskud.

(62)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(63)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af FFR 2021-2027 er det nødvendigt at fastsætte, at denne forordning finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, for så vidt angår støtten under direkte og indirekte forvaltning, fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør således træde i kraft hurtigst muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) er der fastsat supplerende regler til forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme, navnlig kategori A-, B- og C-sygdomme, i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Nærmere bestemt foreskriver delegeret forordning (EU) 2020/687 restriktioner og betingelser for flytning af dyr og produkter deraf inden for og fra restriktionszoner som led i foranstaltningerne til bekæmpelse af spredning af kategori A-sygdomme.

(2)

Reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687 supplerer reglerne i forordning (EU) 2016/429. De omfatter forskellige tekniske aspekter af de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af mistanke om eller bekræftelse af sygdomme som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/429. Da disse regler er indbyrdes forbundne, er de fastsat samlet i delegeret forordning (EU) 2020/687. Af klarhedshensyn og for at sikre, at de anvendes effektivt, bør de regler, der ændrer delegeret forordning (EU) 2020/687, også fastsættes i én enkelt delegeret retsakt med et samlet sæt tekniske foranstaltninger til bekæmpelse af de relevante listeopførte sygdomme.

(3)

Artikel 21, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2020/687 giver den kompetente myndighed mulighed for under visse omstændigheder at beslutte, om der skal oprettes en restriktionszone eller ej. Den nuværende ordlyd af denne artikel kan være vildledende, da den kan fortolkes forskelligt. Artiklen bør derfor ændres, så det bliver klart, at der er denne mulighed.

(4)

De sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687, bør stå i et rimeligt forhold til de involverede risici. Derfor bør restriktioner og betingelser kun omfatte de dyrearter og produkter deraf, der udgør en risiko for spredning af en bestemt kategori A-sygdom, under hensyntagen til de dyrearter, der er opført på listen for den pågældende kategori A-sygdom.

(5)

I henhold til artikel 22, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2020/687 skal der udstedes et dyresundhedscertifikat til brug ved flytning af sendinger af animalske biprodukter, der har oprindelse i og flyttes ud af restriktionszonen, uden at det præciseres, hvilke dyrearter der er omfattet af nævnte bestemmelse. Dette stykke bør derfor ændres for at begrænse denne forpligtelse til sendinger af animalske biprodukter hidrørende fra dyr af arter, der er listeopført for den pågældende kategori A-sygdom.

(6)

Ved artikel 272, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429 er der fastsat overgangsforanstaltninger vedrørende ophævelse af forskellige eksisterende direktiver, nemlig Rådets direktiv 92/66/EØF (4), 2000/75/EF (5), 2001/89/EF (6), 2002/60/EF (7), 2003/85/EF (8) og 2005/94/EF (9). Der gives navnlig mulighed for, at disse direktiver fortsat kan finde anvendelse i stedet for de tilsvarende artikler i nævnte forordning i en periode på tre år efter datoen for forordningens anvendelse eller en tidligere dato, der fastsættes i en delegeret retsakt. I overensstemmelse med nævnte bestemmelse fastsættes det i artikel 112 i delegeret forordning (EU) 2020/687, at direktiv 92/66/EØF, 2001/89/EF, 2003/85/EF og 2005/94/EF ophører med at finde anvendelse fra den 21. april 2021, eftersom den delegerede forordning fastsætter regler, der svarer til dem, der tidligere var fastsat i disse direktiver.

(7)

Ved delegeret forordning (EU) 2020/687 er der også fastsat regler om sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger for alle kategori A-sygdomme, herunder afrikansk svinepest. Artikel 112 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bør derfor ændres ved at tilføje direktiv 2002/60/EF, som indeholder de særlige bestemmelser om bekæmpelse af afrikansk svinepest, til listen over direktiver, der ophører med at finde anvendelse fra den 14. juli 2021.

(8)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (10) er der desuden fastsat regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte sygdomme, herunder infektion med bluetonguevirus. Disse regler finder anvendelse fra den 21. april 2021. Artikel 112 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bør derfor ændres ved at tilføje direktiv 2000/75/EF, som indeholder særlige bestemmelser om bekæmpelse og udryddelse af bluetongue, til listen over direktiver, der ophører med at finde anvendelse fra den 14. juli 2021, for at undgå overlapning og inkonsekvens i de gældende regler for så vidt angår overvågning, udryddelse og status som sygdomsfri for bluetongue i Unionen.

(9)

Ved artikel 27 i delegeret forordning (EU) 2020/687 er der fastsat forbud, som den kompetente myndighed skal gennemføre i beskyttelses- og overvågningszonerne i tilfælde af et udbrud af kategori A-sygdomme for at bekæmpe spredning af sygdommen. Disse forbud er opført i bilag VI til nævnte delegerede forordning. Forbuddet mod flytning af sendinger af animalske biprodukter fra beskyttelses- og overvågningszoner er imidlertid ufuldstændigt, da det kun vedrører visse animalske biprodukter. Dette kan indebære en risiko for sygdomsspredning under gennemførelsen af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte delegerede forordning. I bilag VI til delegeret forordning (EU) 2020/687 bør det præciseres, at al flytning af sendinger af animalske produkter fra beskyttelses- og overvågningszoner er forbudt.

(10)

Delegeret forordning (EU) 2020/687 bør derfor ændres.

(11)

Delegeret forordning (EU) 2020/687 anvendes fra den 21. april 2021. Af hensyn til retssikkerheden bør nærværende forordning træde i kraft hurtigst muligt —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1090 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Polen og Slovakiet.

(4)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1090 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Polen og hos et vildtlevende svin i Slovakiet.

(6)

I juni og juli 2021 blev der konstateret flere udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i distrikterne siemiatycki, sulęciński, wschowski og zagański i Polen i områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i nævnte bilag, og som er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone II, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone II omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud.

(7)

I juni 2021 blev der desuden konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i distriktet olsztyński i Polen i et område, der er for øjeblikket er opført som restriktionszone III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført i restriktionszone II. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført som restriktionszone III og er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone II, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone II omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(8)

Derudover blev der i juli 2021 konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i distriktet nowotomyski i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(9)

I juni 2021 blev der desuden konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i distriktet Poprad i Slovakiet i et område, der er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført i restriktionszone I. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Slovakiet, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af det område, der er opført som restriktionszone II og er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(10)

Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Polen og hos et vildtlevende svin i Slovakiet og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(11)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Polen og Slovakiet afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder.

(12)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —