ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 236

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
5. juli 2021


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1087 af 7. april 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår ajourføring af henvisningerne til bestemmelserne i Chicagokonventionen ( 1 )

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1088 af 7. april 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 748/2012 for så vidt angår ajourføring af henvisningerne til miljøbeskyttelseskravene ( 1 )

3

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2021/1089 af 30. juni 2021 om forbud mod fiskeri efter havtaske i område 8c, 9 og 10 samt EU-farvande i CECAF 34.1.1 fra fartøjer, der fører fransk flag

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1090 af 2. juli 2021 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest ( 1 )

10

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1091 af 2. juli 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af en endelig beskyttelsesforanstaltning mod importen af visse stålprodukter

47

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/1092 af 11. juni 2021 om fastlæggelse af kriterierne og proceduren for meddelelse om afvigelser fra internationale normer vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart på luftfartssikkerhedsområdet

51

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/1093 af 28. juni 2021 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende Rådets databeskyttelsesrådgiver, anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og begrænsninger af registreredes rettigheder i forbindelse med udøvelsen af Rådets databeskyttelsesrådgivers opgaver, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2004/644/EF

55

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/1094 af 28. juni 2021 om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

69

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1095 af 2. juli 2021 om fastlæggelse af en metode til omkostningsfordeling i forbindelse med lånoptagelse og gældsforvaltning inden for rammerne af NextGenerationEU

75

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1087

af 7. april 2021

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår ajourføring af henvisningerne til bestemmelserne i Chicagokonventionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Andre luftfartøjer end ubemandede luftfartøjer og tilhørende motorer, propeller, dele og ikkefastmonteret udstyr bør overholde miljøbeskyttelseskravene. I forordning (EU) 2018/1139 er der fastsat bestemmelser herom ved henvisninger til særlige bestemmelser i Chicagokonventionen, der indeholder disse krav.

(2)

På sit femte møde på sin 219. samling den 11. marts 2020 vedtog ICAO-Rådet ændring 13 til bilag 16 bind I »Støj fra luftfartøjer« til Chicagokonventionen, ændring 10 til bind II »Emissioner fra flymotorer« til Chicagokonventionen og ændring 1 til bind III »Flyvemaskiners CO2-emissioner« til Chicagokonventionen. Disse ændringer trådte i kraft og skal anvendes i alle medlemsstater den 1. januar 2021.

(3)

Henvisningerne til bestemmelserne i Chicagokonventionen bør derfor ajourføres, og forordning (EU) 2018/1139 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er baseret på udtalelse nr. 03/2020 afgivet af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i overensstemmelse med artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139 affattes første afsnit således:

»For så vidt angår støj og emissioner skal de pågældende luftfartøjer og tilhørende motorer, propeller, dele og ikkefastmonteret udstyr opfylde de miljøbeskyttelseskrav, der findes i ændring 13 til bind I, i ændring 10 til bind II og i ændring 1 til bind III, alle gældende pr. 1. januar 2021, i bilag 16 til Chicagokonventionen.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.


5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/3


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1088

af 7. april 2021

om ændring af forordning (EU) nr. 748/2012 for så vidt angår ajourføring af henvisningerne til miljøbeskyttelseskravene

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 19, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har den 7. april 2021 vedtaget delegeret forordning 2021/1087 (2) om ajourføring af henvisningerne til de bestemmelser i Chicagokonventionen, der indeholder miljøbeskyttelseskravene.

(2)

Andre luftfartøjer end ubemandede luftfartøjer og deres motorer, propeller, dele og ikkefastmonteret udstyr skal overholde nævne miljøbeskyttelseskrav fra den 1. januar 2021.

(3)

Henvisningerne til miljøbeskyttelseskravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (3) bør ajourføres.

(4)

Forordning (EU) nr. 748/2012 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er baseret på udtalelse nr. 03/2020 afgivet af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i overensstemmelse med artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 748/2012 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 9, stk. 4, affattes således:

»4.   Uanset stk. 1 kan produktionsorganisationen ansøge den kompetente myndighed om dispensation fra de miljøbeskyttelseskrav, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2018/1139.«

2)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1087 af 7. april 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 for så vidt angår ajourføring af henvisningerne til bestemmelserne i Chicagokonventionen (se side 1 i denne EUT).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).


BILAG

I bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 21.A.130, litra b), nr. 4., affattes således:

»4.

for miljøbeskyttelseskravs vedkommende desuden:

i)

en erklæring om, at den færdiggjorte motor er i overensstemmelse med de krav til motorudstødningsemissioner, der er gældende på datoen for fremstilling af motoren, og

ii)

en erklæring om, at den færdiggjorte flyvemaskine er i overensstemmelse med de CO2-emissionskrav, der er gældende på datoen for den første udstedelse af luftdygtighedsbeviset til den pågældende flyvemaskine.«

2)

I punkt 21.A.145, litra b), affattes indledningen og nr. 1. således:

»b)

med hensyn til alle nødvendige luftdygtigheds- og miljøbeskyttelsesdata:

1.

at produktionsorganisationen modtager sådanne data fra agenturet og fra indehaveren af typecertifikatet, det begrænsede typecertifikat eller konstruktionsgodkendelsen, eller fra vedkommende, der ansøger om et typecertifikat, et begrænset typecertifikat eller en konstruktionsgodkendelse, herunder eventuelle dispensationer fra miljøbeskyttelseskravene, der er indrømmet, for at kunne fastslå overensstemmelse med de gældende konstruktionsdata«.

3)

Punkt 21.A.147, litra a), affattes således:

»a)

Efter udstedelse af en produktionsorganisationsgodkendelse skal enhver ændring af den godkendte produktionsorganisation, som er af betydning for påvisningen af materiellets, delens eller apparaturets overensstemmelse, luftdygtighed eller miljøbeskyttelsesegenskaber, især ændringer af kvalitetssystemet, godkendes af den kompetente myndighed. En ansøgning om godkendelse skal indgives skriftligt til den kompetente myndighed, og organisationen skal inden gennemførelsen af ændringen over for den kompetente myndighed godtgøre, at den overholder kravene i denne subpart.«

4)

Punkt 21.A.801, litra a), affattes således:

»a)

Identifikationen af materiellet skal indeholde følgende oplysninger:

1.

producentens navn

2.

materielangivelsen

3.

producentens serienummer

4.

mærkningen »EXEMPT«, hvis den kompetente myndighed har indrømmet dispensation fra miljøbeskyttelseskravene for en motor

5.

alle andre oplysninger, som agenturet finder relevante.«

5)

Punkt 21.B.85 affattes således:

»21.B.85   Angivelse af de gældende miljøbeskyttelseskrav, der knyttet til et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat

a)

Agenturet skal udpege og meddele ansøgeren de gældende miljøbeskyttelseskrav, der er knyttet til et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat til et luftfartøj eller for et typecertifikat til en motor. Denne udpegelse og meddelelse skal indeholde:

1.

de gældende støjkrav, der er fastsat i:

i)

Chicagokonventionens bilag 16, bind I, del II, kapitel 1, og:

A)

for subsoniske jetfly, i kapitel 2, 3, 4 og 14

B)

for propeldrevne fly, i kapitel 3, 4, 5, 6, 10 og 14

C)

for helikoptere, i kapitel 8 og 11

D)

for supersoniske fly, i kapitel 12 og

E)

for tiltrotorer, i kapitel 13

ii)

Chicagokonventionens bilag 16, bind I:

A)

tillæg 1 for flyvemaskiner, som Chicagokonventionens bilag 16, bind I, del II, kapitel 2 og 12, finder anvendelse på

B)

tillæg 2 for flyvemaskiner, som Chicagokonventionens bilag 16, bind I, del II, kapitel 3, 4, 5, 8, 13 og 14, finder anvendelse på

C)

tillæg 3 for flyvemaskiner, som Chicagokonventionens bilag 16, bind I, del II, kapitel 6, finder anvendelse på

D)

tillæg 4 for flyvemaskiner, som Chicagokonventionens bilag 16, bind I, del II, kapitel 11, finder anvendelse på og

E)

tillæg 6 for flyvemaskiner, som Chicagokonventionens bilag 16, bind I, del II, kapitel 10, finder anvendelse på

2.

de gældende emissionskrav, der har til formål at hindre tilsigtet brændstofluftning for luftfartøjer, og som er fastsat i Chicagokonventionens bilag 16, bind II, del II, kapitel 1 og 2

3.

de gældende emissionskrav for motorer (røg, gas og partikler), der er fastsat i:

i)

Chicagokonventionens bilag 16, bind II, del III, kapitel 1, og:

A)

for røgemissioner og gasformige emissioner fra turbojet- og turbofanmotorer, der kun er beregnet til fremdrift ved subsoniske hastigheder, i kapitel 2

B)

for røgemissioner og gasformige emissioner fra turbojet- og turbofanmotorer, der er beregnet til fremdrift ved supersoniske hastigheder, i kapitel 3, og

C)

for partikelemissioner fra turbojet- og turbofanmotorer, der kun er beregnet til fremdrift ved subsoniske hastigheder, i kapitel 4

ii)

Chicagokonventionens bilag 16, bind II:

A)

tillæg 1 om måling af referencetrykforholdet

B)

tillæg 2 om evalueringen af røgemissioner

C)

tillæg 3 om prøvningsinstrumenter og teknikker til måling af gasformige emissioner

D)

tillæg 4 om specifikationerne for det brændstof, der skal anvendes til emissionsprøvning af turbinemotorer i luftfartøjer

E)

tillæg 5 om prøvningsinstrumenter og teknikker til måling af gasformige emissioner fra gasturbinemotorer med efterbrænder

F)

tillæg 6 om overensstemmelsesproceduren for emissioner af røg, gas og partikler og

G)

tillæg 7 om prøvningsinstrumenter og teknikker til måling af ikke-flygtige partikler

4.

de CO2-emissionskrav, der gælder for flyvemaskinen, og som er fastsat i:

i)

Chicagokonventionens bilag 16, bind III, del II, kapitel 1, og:

A)

for subsoniske jetfly, i kapitel 2 og

B)

for subsoniske propeldrevne flyvemaskiner, i kapitel 2

ii)

Chicagokonventionens bilag 16, bind III, tillæg 1 og 2, for flyvemaskiner, som Chicagokonventionens bilag 16, bind III, del II, kapitel 2, finder anvendelse på

5.

for motorer, de gældende krav i Chicagokonventionens bilag 16, bind II, del IV, og tillæg 8 vedrørende vurderingen af ikke-flygtige partikler til opgørelses- og modelleringsformål.

b)

(reserveret).«


5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/1089

af 30. juni 2021

om forbud mod fiskeri efter havtaske i område 8c, 9 og 10 samt EU-farvande i CECAF 34.1.1 fra fartøjer, der fører fransk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2021/92 (2) er der fastsat kvoter for 2021.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af havtaske i område 8c, 9 og 10 samt EU-farvande i CECAF 34.1.1 fra fartøjer, der fører fransk flag eller er registreret i Frankrig, nået et sådant omfang, at kvoten for 2021, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2021 er tildelt Frankrig for bestanden af havtaske i område 8c, 9 og 10 samt EU-farvande i CECAF 34.1.1, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Forbud

1.   Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører fransk flag eller er registreret i Frankrig, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.

2.   Det er fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde om bord, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer, der stammer fra fangster af denne bestand, der forud for datoen i bilaget er foretaget af nævnte fartøjer.

3.   Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord og opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3).

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2021.

På Kommissionens vegne

For formanden

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 31 af 29.1.2021, s. 31).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).


BILAG

Nr.

08/TQ92

Medlemsstat

Frankrig

Bestand

ANF/8C3411

Art

Havtaske (Lophiidae)

Område

8c, 9 og 10 samt EU-farvande i CECAF 34.1.1

Dato for fiskestop

3.6.2021


5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1090

af 2. juli 2021

om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 71, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/994 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Polen og Slovakiet.

(4)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/994 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Polen og Slovakiet.

(6)

I juni 2021 blev der konstateret en række tilfælde af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i distrikterne kępiński, wieruszowski og łódzki wschodni i Polen i områder, der for øjeblikket ikke er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. De områder i Polen, der for øjeblikket ikke er opført i nævnte bilag, og som er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag.

(7)

Derudover blev der i juni 2021 konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i distriktet mielecki i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone II, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I og II omdefineres og udvides for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(8)

Derudover blev der i juni 2021 konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i distriktet Lučenec i Slovakiet i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Slovakiet, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone II, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I og II omdefineres og udvides for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(9)

Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Polen og Slovakiet og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(10)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Polen og Slovakiet afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder.

(11)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 129 af 15.4.2021, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/994 af 18. juni 2021 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 219 af 21.6.2021, s. 1).

(4)  Working Document SANTE/7112/2015/Rev. 3 »Principles and criteria for geographically defining ASF regionalisation«. https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en.

(5)  OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, 28. udgave, 2019. ISBN for bind I: 978-92-95108-85-1, ISBN for bind II: 978-92-95108-86-8. https://www.oie.int/standard-setting/terrestrial-code/access-online/.


BILAG

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 affattes således:

"BILAG I

RESTRIKTIONSZONER

DEL I

1.   Tyskland

Følgende restriktionszoner I i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Landkreis Dahme-Spreewald:

Gemeinde Alt Zauche-Wußwerk

Gemeinde Byhleguhre-Byhlen

Gemeinde Märkische Heide, mit den Gemarkungen Alt Schadow, Neu Schadow, Pretschen, Plattkow, Wittmannsdorf, Schuhlen-Wiese, Bückchen, Kuschkow, Gröditsch, Groß Leuthen, Leibchel, Glietz, Groß Leine, Dollgen, Krugau, Dürrenhofe, Biebersdorf und Klein Leine

Gemeinde Neu Zauche

Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Groß Liebitz, Guhlen, Mochow und Siegadel

Gemeinde Spreewaldheide

Gemeinde Straupitz

Landkreis Märkisch-Oderland:

Gemeinde Lietzen westlich der L 37

Gemeinde Falkenhagen (Mark) westlich der L 37

Gemeinde Zeschdorf westlich der L 37

Gemeinde Lindendorf mit der Gemarkung Dolgelin — westlich der L 37

Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Müncheberg, Eggersdorf bei Müncheberg und Hoppegarten bei Müncheberg

Gemeinde Neulewin

Gemeinde Bliesdorf mit den Gemarkungen Kunersdorf und Bliesdorf

Gemeinde Neutrebbin mit den Gemarkungen Neutrebbin und Alttrebbin westlich der L 34 und Altelewin westlich und nordöstlich der L 33

Gemeinde Märkische Höhe mit den Gemarkungen Reichenberg und Batzlow

Gemeinde Wriezen mit den Gemarkungen Haselberg, Frankenfelde, Schulzendorf, Lüdersdorf, Biesdorf, Rathsdorf, Wriezen, Altwriezen, Beauregard, Eichwerder und Jäckelsbruch

Gemeinde Oderaue mit den Gemarkungen Neuranft, Neuküstrinchen, Neurüdnitz, Altwustrow, Neuwustrow und Zäckericker Loose, Altreetz, Altmädewitz und Neumädewitz

Gemeinde Buckow (Märkische Schweiz)

Gemeinde Strausberg mit den Gemarkungen Hohenstein und Ruhlsdorf

Gemeine Garzau-Garzin

Gemeinde Waldsieversdorf

Gemeinde Rehfelde mit der Gemarkung Werder

Gemeinde Reichenow-Mögelin

Gemeinde Prötzel mit den Gemarkungen Harnekop, Sternebeck und Prötzel östlich der B 168 und der L35

Gemeinde Oberbarnim

Landkreis Oder-Spree:

Gemeinde Storkow (Mark)

Gemeinde Wendisch Rietz

Gemeinde Reichenwalde

Gemeinde Diensdorf-Radlow

Gemeinde Bad Saarow

Gemeinde Rietz-Neuendorf mit den Gemarkungen Buckow, Glienicke, Behrensdorf, Ahrensdorf, Herzberg, Görzig, Pfaffendorf, Sauen, Wilmersdorf (G), Neubrück, Drahendorf, Alt Golm

Gemeinde Tauche mit den Gemarkungen Briescht, Kossenblatt, Werder, Görsdorf (B), Giesendorf, Wulfersdorf, Falkenberg (T), Lindenberg

Gemeinde Steinhöfel mit den Gemarkungen Demnitz, Steinhöfel, Hasenfelde, Ahrensdorf, Heinersdorf, Tempelberg

Gemeinde Langewahl

Gemeinde Berkenbrück

Gemeinde Briesen (Mark) mit den Gemarkungen Wilmersdorf, Falkenberg, Alt Madlitz, Madlitz Forst, Kersdorf, Briesen, Neubrück Forst

Gemeinde Jacobsdorf mit den Gemarkungen Petersdorf und Jacobsdorf westlich der L 37.

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Jänschwalde

Gemeinde Peitz

Gemeinde Tauer

Gemeinde Turnow-Preilack

Gemeinde Drachhausen

Gemeinde Schmogrow-Fehrow

Gemeinde Drehnow

Gemeinde Guben mit der Gemarkung Schlagsdorf

Gemeinde Schenkendöbern mit den Gemarkungen Grabko, Kerkwitz, Groß Gastrose

Gemeinde Teichland

Gemeinde Dissen-Striesow

Gemeinde Heinersbrück

Gemeinde Briesen

Gemeinde Forst mit den Gemarkungen Briesníg, Weißagk, Bohrau, Naundorf, Mulknitz, Klein Jamno, Forst (Lausitz) und Groß Jamno

Gemeinde Wiesengrund

Gemeinde Groß Schacksdorf-Simmersdorf mit der Gemarkung Simmersdorf,

Gemeinde Neiße-Malxetal mit den Gemarkungen Jocksdorf, Klein Kölzig und Groß Kölzig,

Gemeinde Tschernitz mit der Gemarkung Wolfshain

Gemeinde Felixsee

Gemeinde Spremberg mit den Gemarkungen Lieskau, Schönheide, Graustein, Türkendorf, Groß Luja, Wadelsdorf, Hornow, Sellessen, Spremberg, Bühlow

Gemeinde Neuhausen/Spree mit den Gemarkungen Kathlow, Haasow, Sergen, Roggosen, Gablenz, Komptendorf, Laubsdorf, Koppatz, Neuhausen, Drieschnitz, Kahsel, Bagenz

Stadt Cottbus mit den Gemarkungen Dissenchen, Döbbrick, Merzdorf, Saspow, Schmellwitz, Sielow, Willmersdorf

Bundesland Sachsen:

Landkreis Bautzen

Gemeinde Großdubrau: Ortsteile Commerau, Göbeln, Jetscheba, Kauppa, Särchen, Spreewiese,

Gemeinde Hochkirch: Ortsteile Kohlwesa, Niethen, Rodewitz, Wawitz, Zschorna

Gemeinde Königswartha: Ortsteil Oppitz

Gemeinde Lohsa: Ortsteile Dreiweibern, Driewitz, Friedersdorf, Hermsdorf/Spree, Lippen, Litschen, Lohsa, Riegel, Tiegling, Weißkollm

Gemeinde Malschwitz: Ortsteile Baruth, Brießnitz, Brösa, Buchwalde, Cannewitz, Dubrauke, Gleina, Guttau, Halbendorf/Spree, Kleinsaubernitz, Lieske, Lömischau, Neudorf/Spree, Preititz, Rackel, Ruhethal, Wartha,

Gemeinde Radibor: Ortsteile Droben, Lippitsch, Milkel, Teicha, Wessel

Gemeinde Spreetal

Gemeinde Weißenberg

Landkreis Görlitz:

Gemeinde Boxberg/O.L., sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Görlitz südlich der Bundesautobahn A4 mit den Ortsteilen Biesnitz, Deutsch Ossig, Historische Altstadt, Innenstadt, Klein Neundorf, Klingewalde, Königshufen, Kunnerwitz, Ludwigsdorf, Nikolaivorstadt, Rauschwalde, Schlauroth, Südstadt, Weinhübel

Gemeinde Groß Düben, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Hohendubrau, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Kodersdorf, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Königshain

Gemeinde Löbau: Ortsteile Altcunnewitz, Bellwitz, Dolgowitz, Glossen, Kittlitz, Kleinradmeritz, Krappe, Lautitz, Mauschwitz, Neucunnewitz, Neukittlitz, Oppeln, Rosenhain

Gemeinde Markersdorf: Ortsteile Holtendorf, Markersdorf, Pfaffendorf

Gemeinde Mücka, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Reichenbach/O.L.: Ortsteile Biesig, Borda, Dittmannsdorf, Feldhäuser, Goßwitz, Krobnitz, Lehnhäuser, Löbensmüh, Mengelsdorf, Meuselwitz, Oehlisch, Stadt Reichenbach/O.L., Reißaus, Schöps, Zoblitz

Gemeinde Schleife, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Schöpstal, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Trebendorf, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Vierkirchen, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Waldhufen, sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes

Gemeinde Weißwasser/O.L., sofern nicht bereits Teil des gefährdeten Gebietes.

2.   Estland

Følgende restriktionszoner I i Estland:

Hiiu maakond.

3.   Grækenland

Følgende restriktionszoner I i Grækenland:

i den regionale enhed Drama:

the community departments of Sidironero and Skaloti and the municipal departments of Livadero and Ksiropotamo (in Drama municipality)

the municipal department of Paranesti (in Paranesti municipality)

the municipal departments of Kokkinogeia, Mikropoli, Panorama, Pyrgoi (in Prosotsani municipality)

the municipal departments of Kato Nevrokopi, Chrysokefalo, Achladea, Vathytopos, Volakas, Granitis, Dasotos, Eksohi, Katafyto, Lefkogeia Mikrokleisoura, Mikromilea, Ochyro, Pagoneri, Perithorio, Kato Vrontou and Potamoi (in Kato Nevrokopi municipality)

i den regionale enhed Xanthi:

the municipal departments of Kimmerion, Stavroupoli, Gerakas, Dafnonas, Komnina, Kariofyto and Neochori (in Xanthi municipality)

the community departments of Satres, Thermes, Kotyli, and the municipal departments of Myki, Echinos and Oraio and (in Myki municipality)

the community department of Selero and the municipal department of Sounio (in Avdira municipality)

i den regionale enhed Rodopi:

the municipal departments of Komotini, Anthochorio, Gratini, Thrylorio, Kalhas, Karydia, Kikidio, Kosmio, Pandrosos, Aigeiros, Kallisti, Meleti, Neo Sidirochori and Mega Doukato (in Komotini municipality)

the municipal departments of Ipio, Arriana, Darmeni, Archontika, Fillyra, Ano Drosini, Aratos and the Community Departments Kehros and Organi (in Arriana municipality)

the municipal departments of Iasmos, Sostis, Asomatoi, Polyanthos and Amvrosia and the community department of Amaxades (in Iasmos municipality)

the municipal department of Amaranta (in Maroneia Sapon municipality)

i den regionale enhed Evros:

the municipal departments of Kyriaki, Mandra, Mavrokklisi, Mikro Dereio, Protokklisi, Roussa, Goniko, Geriko, Sidirochori, Megalo Derio, Sidiro, Giannouli, Agriani and Petrolofos (in Soufli municipality)

the municipal departments of Dikaia, Arzos, Elaia, Therapio, Komara, Marasia, Ormenio, Pentalofos, Petrota, Plati, Ptelea, Kyprinos, Zoni, Fulakio, Spilaio, Nea Vyssa, Kavili, Kastanies, Rizia, Sterna, Ampelakia, Valtos, Megali Doxipara, Neochori and Chandras (in Orestiada municipality)

the municipal departments of Asvestades, Ellinochori, Karoti, Koufovouno, Kiani, Mani, Sitochori, Alepochori, Asproneri, Metaxades, Vrysika, Doksa, Elafoxori, Ladi, Paliouri and Poimeniko (in Didymoteixo municipality)

i den regionale enhed Serres:

the municipal departments of Kerkini, Livadia, Makrynitsa, Neochori, Platanakia, Petritsi, Akritochori, Vyroneia, Gonimo, Mandraki, Megalochori, Rodopoli, Ano Poroia, Katw Poroia, Sidirokastro, Vamvakophyto, Promahonas, Kamaroto, Strymonochori, Charopo, Kastanousi and Chortero and the community departments of Achladochori, Agkistro and Kapnophyto (in Sintiki municipality)

the municipal departments of Serres, Elaionas and Oinoussa and the community departments of Orini and Ano Vrontou (in Serres municipality)

the municipal departments of Dasochoriou, Irakleia, Valtero, Karperi, Koimisi, Lithotopos, Limnochori, Podismeno and Chrysochorafa (in Irakleia municipality).

4.   Letland

Følgende restriktionszoner I i Letland:

Pāvilostas novada Vērgales pagasts

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes

Grobiņas novada Medzes, Grobiņas un Gaviezes pagasts. Grobiņas pilsēta

Rucavas novada Rucavas pagasts

Nīcas novads.

5.   Litauen

Følgende restriktionszoner I i Litauen:

Klaipėdos rajono savivaldybė: Agluonėnų, Dovilų, Gargždų, Priekulės, Vėžaičių, Kretingalės ir Dauparų-Kvietinių seniūnijos

Palangos miesto savivaldybė.

6.   Ungarn

Følgende restriktionszoner I i Ungarn:

Békés megye 950950, 950960, 950970, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150 és 956160 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe

Csongrád-Csanád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403250, 403350, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404570, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950

406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Győr-Moson-Sopron megye 100550, 100650, 100950, 101050, 101350, 101450, 101550, 101560 és 102150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek telejs területe

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Komárom-Esztergom megye 250150, 250250, 250450, 250460, 250550, 250650, 250750, 251050, 251150, 251250, 251350, 251360, 251650, 251750, 251850, 252250, kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Pest megye 571550, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050, 575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

7.   Polen

Følgende restriktionszoner I i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim

gminy Janowiec Kościelny, Janowo i część gminy Kozłowo położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie nidzickim

gminy Iłowo — Osada, Lidzbark, Płośnica, miasto Działdowo, część gminy Rybno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę kolejową, część gminy wiejskiej Działdowo położona na południe od linii wyznaczonej przez linie kolejowe biegnące od wschodniej do zachodniej granicy gminy w powiecie działdowskim

gminy Kisielice, Susz i część gminy wiejskiej Iława położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 521 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą łączącą miejscowości Szymbark - Ząbrowo - Segnowy — Laseczno — Gulb, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Szymbark — Ząbrowo — Segnowy — Laseczno — Gulb biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie iławskim

gminy Biskupiec, Kurzętnik, część gminy wiejskiej Nowe Miasto Lubawskie położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Lekarty, a następnie na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Lekarty — Nowy Dwór Bratiański biegnącą do północnej granicy gminy miejskiej Nowe Miasto Lubawskie oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 538, część gminy Grodziczno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 538 w powiecie nowomiejskim

w województwie podlaskim:

gminy Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew i część gminy Kulesze Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię koleją w powiecie wysokomazowieckim

gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim

gminy Szumowo, Zambrów z miastem Zambrów i część gminy Kołaki Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie zambrowskim

gminy Grabowo, Kolno i miasto Kolno, Turośl w powiecie kolneńskim

w województwie mazowieckim:

powiat ostrołęcki

powiat miejski Ostrołęka

gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Bulkowo, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno, Staroźreby i Stara Biała w powiecie płockim

powiat miejski Płock

powiat ciechanowski

gminy Baboszewo, Dzierzążnia, Joniec, Nowe Miasto, Płońsk i miasto Płońsk, Raciąż i miasto Raciąż, Sochocin w powiecie płońskim

powiat sierpecki

powiat żuromiński

gminy Andrzejewo, Brok, Stary Lubotyń, Szulborze Wielkie, Wąsewo, Ostrów Mazowiecka z miastem Ostrów Mazowiecka, część gminy Małkinia Górna położona na północ od rzeki Brok w powiecie ostrowskim

powiat mławski

powiat przasnyski

powiat makowski

powiat pułtuski

powiat wyszkowski

powiat węgrowski

gminy Dąbrówka, Jadów, Klembów, Poświętne, Radzymin, Strachówka Wołomin i Tłuszcz w powiecie wołomińskim

gminy Mokobody i Suchożebry w powiecie siedleckim

gminy Dobre, Jakubów, Kałuszyn, Stanisławów w powiecie mińskim

gminy Bielany i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim

gminy Kowala, Wierzbica, część gminy Wolanów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie radomskim

powiat miejski Radom

gminy Jastrząb, Mirów, Orońsko w powiecie szydłowieckim

powiat gostyniński

w województwie podkarpackim:

gminy Pruchnik, Rokietnica, Roźwienica, w powiecie jarosławskim,

gminy Fredropol, Krasiczyn, Krzywcza, Medyka, Orły, Żurawica, Przemyśl w powiecie przemyskim

powiat miejski Przemyśl

gminy Gać, Jawornik Polski, Kańczuga, część gminy Zarzecze położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Mleczka w powiecie przeworskim

powiat łańcucki

gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski, część gminy Świlcza położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 94 i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim

gmina Ropczyce, część gminy Ostrów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 986, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 986 biegnącą od tego skrzyżowania do miejscowości Osieka i dalej na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Osieka — Blizna, część gminy Sędziszów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 94 w powiecie ropczycko — sędziszowskim

gminy Czarna, Pilzno, miasto Dębica, część gminy wiejskiej Dębica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, część gminy Żyraków położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim

gminy Dzikowiec, Kolbuszowa i Raniżów w powiecie kolbuszowskim

gminy Borowa, Gawłuszowice, Padew Narodowa, Tuszów Narodowy, część gminy Czermin położona na północny — zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Olszyny — Czermin — Piaski — Jasieniec do granicy gminy, część gminy Radomyśl Wielki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 984 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Radomyśl Wielki, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Radomyśl Wielki — Zdziarzec — Pole biegnącą od drogi nr 984 do południowej granicy gminy, część gminy Wadowice Górne położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Kawęczyn — Wampierzów — Wadowice Górne w powiecie mieleckim

w województwie świętokrzyskim:

powiat opatowski

powiat sandomierski

gminy Bogoria, Łubnice, Oleśnica, Osiek, Połaniec, Rytwiany i Staszów w powiecie staszowskim

gminy Bliżyn, Skarżysko — Kamienna, Suchedniów i Skarżysko Kościelne w powiecie skarżyskim

gmina Wąchock, część gminy Brody położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 oraz na południowy - zachód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie, drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy oraz na północ od drogi nr 42 i część gminy Mirzec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno - wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim

powiat ostrowiecki

gminy Fałków, Ruda Maleniecka, Radoszyce, Smyków, część gminy Końskie położona na zachód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na południe od linii kolejowej w powiecie koneckim

gminy Mniów i Zagnańsk w powiecie kieleckim

w województwie łódzkim:

gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim

gminy Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka w powiecie rawskim

gminy Bolimów, Głuchów, Godzianów, Lipce Reymontowskie, Maków, Nowy Kawęczyn, Skierniewice, Słupia w powiecie skierniewickim

powiat miejski Skierniewice

gminy Mniszków, Paradyż, Sławno i Żarnów w powiecie opoczyńskim

powiat tomaszowski,

powiat brzeziński,

powiat łaski,

powiat miejski Łódź,

gminy Andrespol, Koluszki, Nowosolna w powiecie łódzkim wschodnim,

gminy Dobroń, Ksawerów, Lutomiersk, miasto Konstantynów Łódzki, miasto Pabianice, część gminy wiejskiej Pabianice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S8, część gminy Dłutów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 485 w powiecie pabianickim,

gminy Aleksandrów Łódzki, Stryków, miasto Zgierz w powiecie zgierskim,

gminy Bełchatów z miastem Bełchatów, Drużbice, Kluki, Rusiec, Szczerców, Zelów w powiecie bełchatowskim,

gminy Osjaków, Konopnica, Pątnów, Wierzchlas, część gminy Mokrsko położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Krzyworzeka – Mokrsko - Zmyślona – Komorniki – Orzechowiec – Poręby, część gminy Wieluń położona na wschód od zachodniej granicy miejscowości Wieluń oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wieluń – Turów – Chotów biegnącą do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostrówek położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę Pyszna w powiecie wieluńskim,

powiat sieradzki,

powiat zduńskowolski,

gminy Aleksandrów, Sulejów, Wola Krzysztoporska, Wolbórz, część gminy Moszczenica położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Moszczenica – Osiedle, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Moszczenica – Osiedle – Kosów do skrzyżowania z drogą nr 12 i dalej na wschód od drogi nr 12 biegnącej od tego skrzyżowania do południowej granicy gminy, część gminy Grabica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 473 biegnącej od zachodniej granicy gminy do miejscowości Wola Kamocka, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 473 i łączącą miejscowości Wola Kamocka – Papieże Kolonia – Papieże do wschodniej granicy gminy w powiecie piotrkowskim,,

powiat miejski Piotrków Trybunalski,

w województwie pomorskim:

gminy Ostaszewo, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na południowy - zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim

gminy Lichnowy, Miłoradz, Nowy Staw, Malbork z miastem Malbork w powiecie malborskim

gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim

powiat gdański

Miasto Gdańsk

powiat tczewski

powiat kwidzyński

w województwie lubuskim:

gminy Przytoczna, Pszczew, Skwierzyna i część gminy Trzciel położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 w powiecie międzyrzeckim

gminy Lubniewice i Krzeszyce w powiecie sulęcińskim

część gminy Krzeszyce położona na północ od linii wyznaczonej przez kanał Postomski i kanał Bema w powiecie sulęcińskim,

powiat miejski Gorzów Wielkopolski,

gminy Bogdaniec, Lubiszyn, Santok, część gminy Witnica położona na północny - wschód od drogi biegnącej od zachodniej granicy gminy od miejscowości Krześnica, przez miejscowości Kamień Wielki - Mościce -Witnica - Kłopotowo do południowej granicy gminy, część gminy Deszczno położona na północny – wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Deszczno – Maszewo – Białobłocie – Krasowiec – Płonica do zachodniej granicy gminy w powiecie gorzowskim,

w województwie dolnośląskim:

gmina Warta Bolesławiecka, miasto Bolesławiec, część gminy wiejskiej Bolesławiec położona na południe od linii wyznaczonej prze drogi nr A18 i 18 część gminy Osiecznica położona na południe od drogi nr 18 w powiecie bolesławieckim

gmina Chojnów w powiecie legnickim

gmina Zagrodno w powiecie złototoryjskim

gmina Węgliniec w powiecie zgorzeleckim

gmina Chocianów w powiecie polkowickim

część gminy Góra położona na północny -zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy, łączącą miejscowości Czernina – Kruszyniec – Góra do skrzyżowania z droga nr 324, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 324 biegnącą od tego skrzyżowania do zachodniej granicy gminy w powiecie górowskim,

gmina Prusice, część gminy Żmigród położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie trzebnickim,

gmina Wińsko w powiecie wołowskim

gminy Ścinawa i Lubin z miastem Lubin w powiecie lubińskim,

gminy Dziadowa Kłoda, Międzybórz, Syców w powiecie oleśnickim,

w województwie wielkopolskim:

gminy Krzemieniewo, Osieczna, Rydzyna, część gminy Lipno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5, część gminy Święciechowa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie leszczyńskim,

powiat miejski Leszno

gmina Międzychód, część gminy Sieraków położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od wschodniej granicy gminy do przecięcia z drogą nr 133 w miejscowości Sieraków, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od przecięcia drogi nr 133 z rzeką Warta i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez ulicę Poznańską, a następnie drogę łączącą miejscowości Jaroszewo – Sprzeczno biegnącą do południowej granicy gminy, część gminy Kwilcz położona na zachód linii wyznaczonej przez drogę nr 186 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 24, następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 24 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 186 do skrzyżowania z drogą w miejscowości Pólko, i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od miejscowości Pólko przez miejscowość Wituchowo do południowej granicy gminy w powiecie międzychodzkim,

gminy Lwówek, Kuślin, Opalenica, część gminy Miedzichowo położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92, część gminy Nowy Tomyśl położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie nowotomyskim

gminy Granowo, Grodzisk Wielkopolski i część gminy Kamieniec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim

gminy Czempiń, Kościan i miasto Kościan, Krzywiń, część gminy Śmigiel położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie kościańskim

powiat miejski Poznań

gminy Buk, Dopiewo, Komorniki, Tarnowo Podgórne, Stęszew, Swarzędz, Pobiedziska, Czerwonak, Mosina, miasto Luboń, miasto Puszczykowo i część gminy Kórnik położona na zachód od linii wyznaczonych przez drogi: nr S11 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 434 i drogę nr 434 biegnącą od tego skrzyżowania do południowej granicy gminy, część gminy Rokietnica położona na południowy zachód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy w miejscowości Krzyszkowo do południowej granicy gminy w miejscowości Kiekrz oraz część gminy wiejskiej Murowana Goślina położona na południe od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy miasta Murowana Goślina do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie poznańskim

gmina Kiszkowo i część gminy Kłecko położona na zachód od rzeki Mała Wełna w powiecie gnieźnieńskim

gminy Lubasz, Czarnków z miastem Czarnków, część gminy Połajewo na położona na północ od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo - ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Wieleń położona na południe od linii kolejowej biegnącej od wschodniej granicy gminy przez miasto Wieleń i miejscowość Herburtowo do zachodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim

gmina Kaźmierz część gminy Duszniki położona na południowy – wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Duszniki, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez ul. Niewierską oraz drogę biegnącą przez miejscowość Niewierz do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostroróg położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 186 i 184 biegnące od granicy gminy do miejscowości Ostroróg, a następnie od miejscowości Ostroróg przez miejscowości Piaskowo – Rudki do południowej granicy gminy, część gminy Wronki położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od zachodniej granicy gminy do przecięcia z droga nr 182, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 182 oraz 184 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 182 do południowej granicy gminy, miasto Szamotuły i część gminy Szamotuły położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 i drogę łączącą miejscowości Lipnica - Ostroróg do linii wyznaczonej przez wschodnią granicę miasta Szamotuły i na południe od linii kolejowej biegnącej od południowej granicy miasta Szamotuły, do południowo-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Obrzycko położona na zachód od drogi nr 185 łączącej miejscowości Gaj Mały, Słopanowo i Obrzycko do północnej granicy miasta Obrzycko, a następnie na zachód od drogi przebiegającej przez miejscowość Chraplewo w powiecie szamotulskim

część gminy Rawicz położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5, część gminy Bojanowo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie rawickim

gmina Budzyń w powiecie chodzieskim

gminy Mieścisko, Skoki i Wągrowiec z miastem Wągrowiec w powiecie wągrowieckim

powiat pleszewski

gmina Zagórów w powiecie słupeckim

gmina Pyzdry w powiecie wrzesińskim

gminy Kotlin, Żerków i część gminy Jarocin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr S11 i 15 w powiecie jarocińskim

gmina Rozdrażew, część gminy Koźmin Wielkopolski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 15, część gminy Krotoszyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 15 oraz na wschód od granic miasta Krotoszyn w powiecie krotoszyńskim

powiat ostrowski,,

powiat miejski Kalisz

gminy Blizanów, Żelazków, Godziesze Wielkie, Koźminek, Lisków, Opatówek, Szczytniki, część gminy Stawiszyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zbiersk, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Zbiersk – Łyczyn – Petryki biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 25 do południowej granicy gminy, część gminy Ceków- Kolonia położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Młynisko – Morawin - Janków w powiecie kaliskim,

gminy Brudzew, Dobra, Kawęczyn, Przykona, Władysławów, Turek z miastem Turek część gminy Tuliszków położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 72 biegnącej od wschodniej granicy gminy do miasta Turek a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 72 w mieście Turek do zachodniej granicy gminy w powiecie tureckim,

gminy Rzgów, Grodziec, Krzymów, Stare Miasto, część gminy Rychwał położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Rychwał, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 25 w miejscowości Rychwał do wschodniej granicy gminy w powiecie konińskim,

część gminy Kępno położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie kępińskim,

powiat ostrzeszowski,

w województwie opolskim:

gminy Domaszowice, Wilków i część gminy Namysłów położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Głucha w powiecie namysłowskim,

gminy Wołczyn, Kluczbork, część gminy Byczyna położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 11 w powiecie kluczborskim,

część gminy Gorzów Śląski położona na południe od północnej granicy miasta Gorzów Śląski oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 45, część gminy Praszka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 45 w miejscowości Praszka oraz na południe od drogi łączącej miejscowości Praszka – Kowale, część gminy Rudniki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 43 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 43 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 42 w powiecie oleskim,

w województwie zachodniopomorskim:

część gminy Dębno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na północ od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na północ od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim

gminy Trzcińsko — Zdrój, Widuchowa, część gminy Chojna położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 26 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Chojna, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 31 biegnącą od skrzyżowana z drogą nr 26 do południowej granicy gminy, w powiecie gryfińskim.

8.   Slovakiet

Følgende restriktionszoner I i Slovakiet:

the whole district of Snina

the whole district of Medzilaborce

the whole district of Stropkov

the whole district of Svidník, except municipalities included in part II

the whole district of whole Kežmarok

in the district of Veľký Krtíš, the municipalities of Ipeľské Predmostie, Veľká nad Ipľom, Hrušov, Kleňany, Sečianky,

in the district of Levice, the municipalities of Ipeľské Úľany, Plášťovce, Dolné Túrovce, Stredné Túrovce, Šahy, Tešmak,

the whole district of Krupina, except municipalities included in part II

the whole district of Banska Bystrica, except municipalities included in part II

In the district of Liptovsky Mikulas — municipalities of Pribylina, Jamník, Svatý Štefan, Konská, Jakubovany, Liptovský Ondrej, Beňadiková, Vavrišovo, Liptovská Kokava, Liptovský Peter, Dovalovo, Hybe, Liptovský Hrádok, Važec, Východná, Kráľova Lehota, Nižná Boca, Vyšná Boca, Malužiná, Liptovská Porúbka, Liptovský Ján, Uhorská Ves, Podtureň, Závažná Poruba, Liptovský Mikuláš, Pavčina Lehota, Demänovská Dolina, Gôtovany, Galovany, Svätý Kríž, Lazisko, Dúbrava, Malatíny, Liptovské Vlachy, Liptovské Kľačany, Partizánska Ľupča, Kráľovská Ľubeľa, Zemianska Ľubeľa

In the district of Ružomberok, the municipalities of Liptovská Lužná, Liptovská Osada, Podsuchá, Ludrová, Štiavnička, Liptovská Štiavnica, Nižný Sliač, Liptovské Sliače

the whole district of Banska Stiavnica

the whole district of Žiar nad Hronom.

DEL II

1.   Bulgarien

Følgende restriktionszoner II i Bulgarien:

the whole region of Haskovo

the whole region of Yambol

the whole region of Stara Zagora

the whole region of Pernik

the whole region of Kyustendil

the whole region of Plovdiv

the whole region of Pazardzhik

the whole region of Smolyan

the whole region of Dobrich

the whole region of Sofia city

the whole region of Sofia Province

the whole region of Blagoevgrad

the whole region of Razgrad

the whole region of Kardzhali

the whole region of Burgas excluding the areas in Part III

the whole region of Varna excluding the areas in Part III

the whole region of Silistra, excluding the areas in Part III

the whole region of Ruse, excluding the areas in Part III

the whole region of Veliko Tarnovo, excluding the areas in Part III

the whole region of Pleven, excluding the areas in Part III

the whole region of Targovishte, excluding the areas in Part III

the whole region of Shumen, excluding the areas in Part III

the whole region of Sliven, excluding the areas in Part III

the whole region of Vidin, excluding the areas in Part III.

2.   Tyskland

Følgende restriktionszoner II i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Landkreis Oder-Spree:

Gemeinde Grunow-Dammendorf

Gemeinde Mixdorf

Gemeinde Schlaubetal

Gemeinde Neuzelle

Gemeinde Neißemünde

Gemeinde Lawitz

Gemeinde Eisenhüttenstadt

Gemeinde Vogelsang

Gemeinde Ziltendorf

Gemeinde Wiesenau

Gemeinde Friedland

Gemeinde Siehdichu

Gemeinde Müllrose

Gemeinde Briesen mit der Gemarkung Biegen

Gemeinde Jacobsdorf mit den Gemarkungen Pillgram, Sieversdorf, Jacobsdorf östlich der L 37 und Petersdorf östlich der L 37,

Gemeinde Groß Lindow

Gemeinde Brieskow-Finkenheerd

Gemeinde Ragow-Merz

Gemeinde Beeskow

Gemeinde Rietz-Neuendorf mit den Gemarkungen Groß Rietz und Birkholz

Gemeinde Tauche mit den Gemarkungen Stremmen, Ranzig, Trebatsch, Sabrodt, Sawall, Mitweide und Tauche.

Landkreis Dahme-Spreewald:

Gemeinde Jamlitz

Gemeinde Lieberose

Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Goyatz, Jessern, Lamsfeld, Ressen, Speichrow und Zaue

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Schenkendöbern mit den Gemarkungen Stakow, Reicherskreuz, Groß Drewitz, Sembten, Lauschütz, Krayne, Lübbinchen, Grano, Pinnow, Bärenklau, Schenkendöbern und Atterwasch

Gemeinde Guben mit den Gemarkungen Bresinchen, Guben und Deulowitz

Gemeinde Forst (Lausitz) mit den Gemarkungen Groß Bademeusel und Klein Bademeusel

Gemeinde Groß Schacksdorf-Simmersdorf mit der Gemarkung Groß Schacksdorf

Gemeinde Neiße-Malxetal mit den Gemarkungen Preschen und Jerischke

Gemeinde Döbern

Gemeinde Jämlitz-Klein Düben

Gemeinde Tschernitz mit der Gemarkung Tschernitz.

Landkreis Märkisch-Oderland:

Gemeinde Zechin

Gemeinde Bleyen-Genschmar

Gemeinde Neuhardenberg

Gemeinde Golzow

Gemeinde Küstriner Vorland

Gemeinde Alt Tucheband

Gemeinde Reitwein

Gemeinde Podelzig

Gemeinde Letschin

Gemeinde Gusow-Platkow

Gemeinde Seelow

Gemeinde Vierlinden

Gemeinde Lindendorf mit den Gemarkungen Sachsendorf, Libbenichen, Neu Mahlisch und Dolgelin — östlich der L37

Gemeinde Fichtenhöhe

Gemeinde Lietzen östlich der L 37

Gemeinde Falkenhagen (Mark) östlich der L 37

Gemeinde Zeschdorf östlich der L 37

Gemeinde Treplin

Gemeinde Lebus

Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Jahnsfelde, Trebnitz, Obersdorf, Münchehofe und Hermersdorf

Gemeinde Märkische Höhe mit der Gemarkung Ringenwalde

Gemeinde Bliesdorf mit der Gemarkung Metzdorf

Gemeinde Neutrebbin mit den Gemarkungen Wuschewier, Altbarnim, Neutrebbin, östlich der L 34, Alttrebbin östlich der L 34 und Altlewin östlich der L 34 und südwestlich der L 33

kreisfreie Stadt Frankfurt (Oder)

Bundesland Sachsen:

Landkreis Görlitz:

Gemeinde Bad Muskau

Gemeinde Boxberg/O.L. östlich des Straßenverlaufes K8472 bis Kaschel — S121 — Jahmen — Dürrbacher Straße — K8472 — Eselsberg — S131 — Boxberg — K 8481

Gemeinde Gablenz

Gemeinde Görlitz nördlich der Bundesautobahn A4

Gemeinde Groß Düben südlich des Straßenverlaufes S126 — Halbendorf — K8478

Gemeinde Hähnichen

Gemeinde Hohendubrau östlich des Straßenverlaufes der Verbindungsstraße Buchholz-Gebelzig — S55

Gemeinde Horka

Gemeinde Kodersdorf nördlich der Bundesautobahn A4

Gemeinde Krauschwitz i.d. O.L.

Gemeinde Kreba-Neudorf

Gemeinde Mücka östlich des Straßenverlaufes S55 — K8471 — Förstgen — K8472

Gemeinde Neißeaue

Gemeinde Niesky

Gemeinde Quitzdorf am See

Gemeinde Rietschen

Gemeinde Rothenburg/ O.L.

Gemeinde Schleife östlich des Straßenverlaufes S130 — S126

Gemeinde Schöpstal nördlich der Bundesautobahn A4

Gemeinde Trebendorf östlich der K8481

Gemeinde Vierkirchen nördlich der Bundesautobahn A4 und östlich der Verbindungsstraße Buchholz-Gebelzig

Gemeinde Waldhufen nördlich der Bundesautobahn A4

Gemeinde Weißkeißel

Gemeinde Weißwasser/O.L. östlich der K8481.

3.   Estland

Følgende restriktionszoner II i Estland:

Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

4.   Letland

Følgende restriktionszoner II i Letland:

Ādažu novads

Aizputes novada Aizputes, Cīravas un Lažas pagasts, Kalvenes pagasta daļa uz rietumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz dienvidiem no autoceļa A9, uz rietumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz rietumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296, Aizputes pilsēta

Aglonas novads

Aizkraukles novads

Aknīstes novads

Alojas novads

Alsungas novads

Alūksnes novads

Amatas novads

Apes novads

Auces novads

Babītes novads

Baldones novads

Baltinavas novads

Balvu novads

Bauskas novads

Beverīnas novads

Brocēnu novads

Burtnieku novads

Carnikavas novads

Cēsu novads

Cesvaines novads

Ciblas novads

Dagdas novads

Daugavpils novads

Dobeles novads

Dundagas novads

Durbes novads

Engures novads

Ērgļu novads

Garkalnes novads

Grobiņas novada Bārtas pagasts

Gulbenes novads

Iecavas novads

Ikšķiles novads

Ilūkstes novads

Inčukalna novads

Jaunjelgavas novads

Jaunpiebalgas novads

Jaunpils novads

Jēkabpils novads

Jelgavas novads

Kandavas novads

Kārsavas novads

Ķeguma novads

Ķekavas novads

Kocēnu novads

Kokneses novads

Krāslavas novads

Krimuldas novads

Krustpils novads

Kuldīgas novada, Laidu pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V1296, Padures, Rumbas, Rendas, Kabiles, Vārmes, Pelču, Ēdoles, Īvandes, Kurmāles, Turlavas, Gudenieku un Snēpeles pagasts, Kuldīgas pilsēta

Lielvārdes novads

Līgatnes novads

Limbažu novads

Līvānu novads

Lubānas novads

Ludzas novads

Madonas novads

Mālpils novads

Mārupes novads

Mazsalacas novads

Mērsraga novads

Naukšēnu novads

Neretas novads

Ogres novads

Olaines novads

Ozolnieku novads

Pārgaujas novads

Pāvilostas novada Sakas pagasts, Pāvilostas pilsēta

Pļaviņu novads

Preiļu novads

Priekules novads

Priekuļu novads

Raunas novads

republikas pilsēta Daugavpils

republikas pilsēta Jelgava

republikas pilsēta Jēkabpils,

republikas pilsēta Jūrmala

republikas pilsēta Rēzekne

republikas pilsēta Valmiera

Rēzeknes novads

Riebiņu novads

Rojas novads

Ropažu novads

Rucavas novada Dunikas pagasts

Rugāju novads

Rundāles novads

Rūjienas novads

Salacgrīvas novads

Salas novads

Salaspils novads

Saldus novads

Saulkrastu novads

Sējas novads

Siguldas novads

Skrīveru novads

Skrundas novada Raņķu pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V1272 līdz robežai ar Ventas upi, Skrundas pagasta daļa no Skrundas uz ziemeļiem no autoceļa A9 un austrumiem no Ventas upes

Smiltenes novads

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes

Strenču novads

Talsu novads

Tērvetes novads

Tukuma novads

Vaiņodes novada Vaiņodes pagasts un Embūtes pagasta daļa uz dienvidiem autoceļa P116, P106

Valkas novads

Varakļānu novads

Vārkavas novads

Vecpiebalgas novads

Vecumnieku novads

Ventspils novads

Viesītes novads

Viļakas novads

Viļānu novads

Zilupes novads.

5.   Litauen

Følgende restriktionszoner II i Litauen:

Alytaus miesto savivaldybė

Alytaus rajono savivaldybė

Anykščių rajono savivaldybė

Akmenės rajono savivaldybė

Birštono savivaldybė

Biržų miesto savivaldybė

Biržų rajono savivaldybė

Druskininkų savivaldybė

Elektrėnų savivaldybė

Ignalinos rajono savivaldybė

Jonavos rajono savivaldybė

Joniškio rajono savivaldybė

Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Girdžių, Jurbarko miesto, Jurbarkų, Raudonės, Šimkaičių, Skirsnemunės, Smalininkų, Veliuonos ir Viešvilės seniūnijos

Kaišiadorių rajono savivaldybė

Kalvarijos savivaldybė

Kauno miesto savivaldybė

Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Batniavos, Ežerėlio, Domeikavos, Garliavos, Garliavos apylinkių, Karmėlavos, Kulautuvos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Vandžiogalos, Užliedžių, Vilkijos, ir Zapyškio seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1, ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 1907

Kazlų rūdos savivaldybė

Kelmės rajono savivaldybė

Kėdainių rajono savivaldybė: Dotnuvos, Gudžiūnų, Kėdainių miesto, Krakių, Pelėdnagių, Surviliškio, Šėtos, Truskavos, Vilainių ir Josvainių seniūnijos dalis į šiaurę ir rytus nuo kelio Nr. 229 ir Nr. 2032

Klaipėdos rajono savivaldybė: Judrėnų, Endriejavo ir Veiviržėnų seniūnijos

Kupiškio rajono savivaldybė

Kretingos rajono savivaldybė

Lazdijų rajono savivaldybė

Marijampolės savivaldybė

Mažeikių rajono savivaldybė

Molėtų rajono savivaldybė

Pagėgių savivaldybė

Pakruojo rajono savivaldybė

Panevėžio rajono savivaldybė

Panevėžio miesto savivaldybė

Pasvalio rajono savivaldybė

Radviliškio rajono savivaldybė

Rietavo savivaldybė

Prienų rajono savivaldybė

Plungės rajono savivaldybė: Žlibinų, Stalgėnų, Nausodžio, Plungės miesto, Šateikių ir Kulių seniūnijos

Raseinių rajono savivaldybė: Betygalos, Girkalnio, Kalnujų, Nemakščių, Pagojukų, Paliepių, Raseinių miesto, Raseinių, Šiluvos, Viduklės seniūnijos

Rokiškio rajono savivaldybė

Skuodo rajono savivaldybės: Aleksandrijos, Ylakių, Lenkimų, Mosėdžio, Skuodo ir Skuodo miesto seniūnijos

Šakių rajono savivaldybė

Šalčininkų rajono savivaldybė

Šiaulių miesto savivaldybė

Šiaulių rajono savivaldybė

Šilutės rajono savivaldybė

Širvintų rajono savivaldybė

Šilalės rajono savivaldybė

Švenčionių rajono savivaldybė

Tauragės rajono savivaldybė

Telšių rajono savivaldybė

Trakų rajono savivaldybė

Ukmergės rajono savivaldybė

Utenos rajono savivaldybė

Varėnos rajono savivaldybė

Vilniaus miesto savivaldybė

Vilniaus rajono savivaldybė

Vilkaviškio rajono savivaldybė

Visagino savivaldybė

Zarasų rajono savivaldybė.

6.   Ungarn

Følgende restriktionszoner II i Ungarn:

Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Borsod-Abaúj-Zemplén megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

Fejér megye 403150, 403160, 403260, 404250, 404550, 404560, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

Heves megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 751850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Komárom-Esztergom megye: 250350, 250850, 250950, 251450, 251550, 251950, 252050, 252150, 252350, 252450, 252460, 252550, 252650, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350, 253450 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Nógrád megye valamennyi vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 570950, 571050, 571150, 571250, 571350, 571650, 571750, 571760, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 577250, 580050 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe.

7.   Polen

Følgende restriktionszoner II i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Stare Juchy, Prostki oraz gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim

powiat elbląski

powiat miejski Elbląg

powiat gołdapski

powiat piski

powiat bartoszycki

gminy Biskupiec, Jeziorany, Kolno, część gminy Olsztynek położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S51 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Ameryka oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą S51 do północnej granicy gminy, łączącej miejscowości Mańki — Mycyny — Ameryka w powiecie olsztyńskim

powiat ostródzki

powiat olecki

powiat giżycki

powiat braniewski

powiat kętrzyński

gminy Lubomino i Orneta w powiecie lidzbarskim

gmina Nidzica i część gminy Kozłowo położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie nidzickim

gminy Dźwierzuty, Jedwabno, Pasym, Szczytno i miasto Szczytno i Świętajno w powiecie szczycieńskim

powiat mrągowski

gminy Lubawa, miasto Lubawa, Zalewo, miasto Iława i część gminy wiejskiej Iława położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 521 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą łączącą miejscowości Szymbark - Ząbrowo - Segnowy – Laseczno – Gulb, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Szymbark - Ząbrowo - Segnowy – Laseczno - Gulb biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie iławskim

część gminy wiejskiej Nowe Miasto Lubawskie położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Lekarty, a następnie na północny -wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Lekarty – Nowy Dwór Bratiański biegnącą do północnej granicy gminy miejskiej Nowe Miasto Lubawskie oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 538, część gminy Grodziczno położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 538 w powiecie nowomiejskim

powiat węgorzewski

część gminy Rybno położona na północ od linii kolejowej, część gminy wiejskiej Działdowo położona na północ od linii wyznaczonej przez linie kolejowe biegnące od wschodniej do zachodniej granicy gminy w powiecie działdowskim

w województwie podlaskim:

powiat bielski

powiat grajewski

powiat moniecki

powiat sejneński

gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wizna w powiecie łomżyńskim

powiat miejski Łomża

powiat siemiatycki

powiat hajnowski

gminy Ciechanowiec, Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty, Sokoły i część gminy Kulesze Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim

gmina Rutki i część gminy Kołaki Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie zambrowskim

gminy Mały Potok i Stawiski w powiecie kolneńskim

powiat białostocki

powiat suwalski

powiat miejski Suwałki

powiat augustowski

powiat sokólski

powiat miejski Białystok

w województwie mazowieckim:

gminy Domanice, Korczew, Kotuń, Mordy, Paprotnia, Przesmyki, Siedlce, Skórzec, Wiśniew, Wodynie, Zbuczyn w powiecie siedleckim

powiat miejski Siedlce

gminy Ceranów, Jabłonna Lacka, Kosów Lacki, Repki, Sabnie, Sterdyń w powiecie sokołowskim

powiat łosicki

powiat sochaczewski

gminy Policzna, Przyłęk, Tczów i Zwoleń w powiecie zwoleńskim

powiat kozienicki

gminy Chotcza i Solec nad Wisłą w powiecie lipskim

gminy Gózd, Jastrzębia, Jedlnia Letnisko, Pionki z miastem Pionki, Skaryszew, Jedlińsk, Przytyk, Zakrzew, część gminy Iłża położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9, część gminy Wolanów położona na północ od drogi nr 12 w powiecie radomskim

gminy Bodzanów, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim

powiat nowodworski

gminy Czerwińsk nad Wisłą, Naruszewo, Załuski w powiecie płońskim

gminy: miasto Kobyłka, miasto Marki, miasto Ząbki, miasto Zielonka w powiecie wołomińskim

gminy Borowie, Garwolin z miastem Garwolin, Miastków Kościelny, Parysów, Pilawa, część gminy Wilga położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły, część gminy Górzno położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Łąki i Górzno biegnącą od wschodniej granicy gminy, następnie od miejscowości Górzno na północ od drogi nr 1328W biegnącej do drogi nr 17, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą

od drogi nr 17 do zachodniej granicy gminy przez miejscowości Józefów i Kobyla Wola w powiecie garwolińskim

gminy Boguty – Pianki, Zaręby Kościelne, Nur i część gminy Małkinia Górna położona na południe od rzeki Brok w powiecie ostrowskim

gminy Chlewiska i Szydłowiec w powiecie szydłowieckim

gminy Cegłów, Dębe Wielkie, Halinów, Latowicz, Mińsk Mazowiecki i miasto Mińsk Mazowiecki, Mrozy, Siennica, miasto Sulejówek w powiecie mińskim

powiat otwocki

powiat warszawski zachodni

powiat legionowski

powiat piaseczyński

powiat pruszkowski

powiat grójecki

powiat grodziski

powiat żyrardowski

powiat białobrzeski

powiat przysuski

powiat miejski Warszawa

w województwie lubelskim:

powiat bialski

powiat miejski Biała Podlaska

gminy Batorz, Godziszów, Janów Lubelski, Modliborzyce i Potok Wielki w powiecie janowskim

gminy Janowiec, Kazimierz Dolny, Końskowola, Kurów, Markuszów, Nałęczów, Puławy z miastem Puławy, Wąwolnica i Żyrzyn w powiecie puławskim

gminy Nowodwór, miasto Dęblin i część gminy Ryki położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową powiecie ryckim

gminy Adamów, Krzywda, Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Stanin, Wojcieszków, gmina wiejska Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim

powiat lubelski

powiat miejski Lublin

gminy Niedźwiada, Ostrówek, Ostrów Lubelski, Serniki, Uścimów i Lubartów z miastem Lubartów w powiecie lubartowskim

powiat łęczyński

powiat świdnicki

gminy Fajsławice, Gorzków, Izbica, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Kraśniczyn, Łopiennik Górny, Siennica Różana i część gminy Żółkiewka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim

gminy Chełm, Ruda — Huta, Sawin, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze, Wierzbica, Żmudź, Dorohusk, Dubienka, Kamień, Leśniowice, Wojsławice w powiecie chełmskim

powiat miejski Chełm

powiat kraśnicki

powiat opolski

powiat parczewski

powiat włodawski

powiat radzyński

powiat miejski Zamość

gminy Sitno, Skierbieszów, Stary Zamość, Zamość w powiecie zamojskim

w województwie podkarpackim:

powiat stalowowolski

gminy Oleszyce, Lubaczów z miastem Lubaczów, Wielkie Oczy w powiecie lubaczowskim

część gminy Kamień położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19, część gminy Sokołów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim

gminy Cmolas, Majdan Królewski i Niwiska powiecie kolbuszowskim

część gminy Ostrów położona na północ od drogi linii wyznaczonej przez drogę nr A4 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 986, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 986 biegnącą od tego skrzyżowania do miejscowości Osieka i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Osieka — Blizna w powiecie ropczycko — sędziszowskim

część gminy wiejskiej Dębica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim,

gminy część gminy Czermin położona na południowy – wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Olszyny – Czermin – Piaski – Jasieniec do granicy gminy część gminy Wadowice Górne położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Kawęczyn – Wampierzów- Wadowice Górne oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wychylówka – Borowina do skrzyżowania z drogami 1106 R oraz nr 984, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 984 biegnącą od miejscowości Borowina do południowej granicy gminy w powiecie mieleckim,

gminy Grodzisko Dolne, część gminy wiejskiej Leżajsk położona na południe od miasta Leżajsk oraz na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę San, w powiecie leżajskim

gmina Jarocin, część gminy Harasiuki położona na północ od linii wyznaczona przez drogę nr 1048 R, część gminy Ulanów położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Tanew, część gminy Nisko położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 oraz na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 19, część gminy Jeżowe położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie niżańskim

powiat tarnobrzeski

część gminy wiejskiej Przeworsk położona na zachód od miasta Przeworsk i na zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 biegnącą od granicy z gminą Tryńcza do granicy miasta Przeworsk, część gminy Zarzecze położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1594R biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zarzecze oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogi nr 1617R oraz 1619R biegnącą do południowej granicy gminy oraz na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Mleczka w powiecie przeworskim

w województwie pomorskim:

gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim

gmina Stare Pole w powiecie malborskim

gminy Stegny, Sztutowo i część gminy Nowy Dwór Gdański położona na północny - wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim

w województwie świętokrzyskim:

gmina Tarłów i część gminy Ożarów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim

część gminy Brody położona na zachód od linii kolejowej biegnącej od miejscowości Marcule i od północnej granicy gminy przez miejscowości Klepacze i Karczma Kunowska do południowej granicy gminy oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 i na północny - wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie oraz przez drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno – wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim

gmina Gowarczów, część gminy Końskie położona na wschód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na północ od linii kolejowej w powiecie koneckim

w województwie lubuskim:

powiat wschowski

gmina Kostrzyn nad Odrą i część gminy Witnica położona na południowy zachód od drogi biegnącej od zachodniej granicy gminy od miejscowości Krześnica, przez miejscowości Kamień Wielki - Mościce - Witnica - Kłopotowo do południowej granicy gminy, część gminy Deszczno położona na południowy – zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Deszczno – Maszewo – Białobłocie – Krasowiec – Płonica do zachodniej granicy gminy w powiecie gorzowskim

gminy Gubin z miastem Gubin, Maszewo i część gminy Bytnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1157F w powiecie krośnieńskim

powiat słubicki

gminy Słońsk, Sulęcin, Lubniewice, część gminy Krzeszyce położona na południe od linii wyznaczonej przez kanał Postomski i kanał Bema w powiecie sulęcińskim i Torzym w powiecie sulęcińskim

gminy Bledzew i Międzyrzecz w powiecie międzyrzeckim

gminy Kolsko, część gminy Kożuchów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy, część gminy Bytom Odrzański położona na północny zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 293 i 326, część gminy Nowe Miasteczko położona na zachód od linii wyznaczonych przez drogi 293 i 328, część gminy Siedlisko położona na północny zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od rzeki Odry przy południowe granicy gminy do drogi nr 326 łączącej się z drogą nr 325 biegnącą w kierunku miejscowości Różanówka do skrzyżowania z drogą nr 321 biegnącą od tego skrzyżowania w kierunku miejscowości Bielawy, a następnie przedłużoną przez drogę przeciwpożarową biegnącą od drogi nr 321 w miejscowości Bielawy do granicy gminy w powiecie nowosolskim

gminy Nowogród Bobrzański, Trzebiechów, część gminy Bojadła położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy, część gminy Sulechów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Kępsko - Buków biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Buków, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Buków – Miłkowo biegnącą od miejscowości Buków do północnej granicy gminy w powiecie zielonogórskim

powiat żarski

gminy Brzeźnica, Iłowa, Małomice, Szprotawa, Wymiarki, Żagań, miasto Żagań, miasto Gozdnica, część gminy Niegosławice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 328 w powiecie żagańskim

gmina Łagów, część gminy Lubrza położona na północ od linii wyznaczonej przez autostradę A2 i część gminy Świebodzin położona na północ od linii wyznaczonej przez autostradę A2w powiecie świebodzińskim

w województwie dolnośląskim:

gmina Pęcław, część gminy Kotla położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Krzycki Rów, część gminy wiejskiej Głogów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 12, 319 oraz 329, część miasta Głogów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie głogowskim

gminy Grębocice, Polkowice, część gminy Przemków położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie polkowickim

gmina Gromadka, część gminy wiejskiej Bolesławiec położona na północ od linii wyznaczonej przez drogi nr A18 i 18, część gminy Osiecznica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 18 w powiecie bolesławickim

gmina Rudna w powiecie lubińskim

gminy Jemielno, Niechlów, Wąsosz, część gminy Góra położona na południowy - wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy, łączącą miejscowości Czernina – Kruszyniec – Góra do skrzyżowania z droga nr 324, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 324 biegnącą od tego skrzyżowania do zachodniej granicy gminy w powiecie górowskim

część gminy Żmigród położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie trzebnickim

w województwie wielkopolskim:

gminy Przemęt i Wolsztyn w powiecie wolsztyńskim

gmina Wielichowo część gminy Kamieniec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 i część gminy Rakoniewice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie grodziskim

gminy Wijewo, Włoszakowice, część gminy Lipno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 i część gminy Święciechowa położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie leszczyńskim

część gminy Śmigiel położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5, w powiecie kościańskim

powiat obornicki

część gminy Połajewo na położona na południe od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo - ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim

gmina Suchy Las, część gminy wiejskiej Murowana Goślina położona na północ od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy miasta Murowana Goślina do północno-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Rokietnica położona na północ i na wschód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy w miejscowości Krzyszkowo do południowej granicy gminy w miejscowości Kiekrz w powiecie poznańskim

część gminy Szamotuły położona na wschód od wschodniej granicy miasta Szamotuły i na północ od linii kolejowej biegnącej od południowej granicy miasta Szamotuły do południowo-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Obrzycko położona na wschód od drogi nr 185 łączącej miejscowości Gaj Mały, Słopanowo i Obrzycko do północnej granicy miasta Obrzycko, a następnie na wschód od drogi przebiegającej przez miejscowość Chraplewo w powiecie szamotulskim.

część gminy Rawicz położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5, część gminy Bojanowo położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie rawickim

gmina Malanów, część gminy Tuliszków położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 72 biegnącej od wschodniej granicy gminy do miasta Turek, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 72 w mieście Turek do zachodniej granicy gminy w powiecie tureckim

część gminy Rychwał położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Rychwał, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącą od skrzyżowania z drogę nr 25 w miejscowości Rychwał do wschodniej granicy gminy w powiecie konińskim

gmina Mycielin, część gminy Stawiszyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zbiersk, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Zbiersk – Łyczyn – Petryki biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 25 do południowej granicy gminy, część gminy Ceków- Kolonia położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Młynisko – Morawin - Janków w powiecie kaliskim

w województwie łódzkim:

gminy Białaczów, Drzewica, Opoczno i Poświętne w powiecie opoczyńskim

gminy Biała Rawska, Regnów i Sadkowice w powiecie rawskim

gmina Kowiesy w powiecie skierniewickim

w województwie zachodniopomorskim:

gmina Boleszkowice i część gminy Dębno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na południe od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na południe od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim

gminy Cedynia, Mieszkowice, Moryń, część gminy Chojna położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 26 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Chojna, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 31 biegnącą od skrzyżowana z drogą nr 26 do południowej granicy gminy w powiecie gryfińskim.

8.   Slovakiet

Følgende restriktionszoner II i Slovakiet:

the whole district of Gelnica

the whole district of Poprad

the whole district of Spišská Nová Ves

the whole district of Levoča

in the whole district of Michalovce

the whole district of Košice-okolie

the whole district of Rožnava

the whole city of Košice

the whole district of Sobrance

the whole district of Vranov nad Topľou

the whole district of Humenné

the whole district of Prešov

in the whole district of Sabinov,

in the district of Svidník, the whole municipalities of Dukovce, Želmanovce, Kuková, Kalnište, Lužany pri Ondave, Lúčka, Giraltovce, Kračúnovce, Železník, Kobylince, Mičakovce

the whole district of Bardejov

the whole district of Stará Ľubovňa

the whole district of Revúca

the whole district of Rimavská Sobota

in the district of Veľký Krtíš, the whole municipalities not included in part I

the whole district of Lučenec

the whole district of Poltár

the whole district of Zvolen

the whole district of Detva

in the district of Krupina the whole municipalities of Senohrad, Horné Mladonice, Dolné Mladonice, Čekovce, Lackov

In the district of Banska Bystica, the whole municipalites of Kremnička, Malachov, Badín, Vlkanová, Hronsek, Horná Mičiná, Dolná Mičiná, Môlča Oravce, Čačín, Čerín, Bečov, Sebedín, Dúbravica, Hrochoť, Poniky, Strelníky, Povrazník, Ľubietová, Brusno, Banská Bystrica

the whole district of Brezno.

DEL III

1.   Bulgarien

Følgende restriktionszoner III i Bulgarien:

the whole region of Gabrovo

the whole region of Lovech

the whole region of Montana

the Pleven region:

the whole municipality of Belene

the whole municipality of Gulyantzi

the whole municipality of Dolna Mitropolia

the whole municipality of Dolni Dabnik

the whole municipality of Iskar

the whole municipality of Knezha

the whole municipality of Nikopol

the whole municipality of Pordim

the whole municipality of Cherven bryag

the Ruse region:

the whole municipality of Dve mogili

the Shumen region:

the whole municipality of Veliki Preslav

the whole municipality of Venetz

the whole municipality of Varbitza

the whole municipality of Kaolinovo

the whole municipality of Novi pazar

the whole municipality of Smyadovo

the whole municipality of Hitrino

the Silistra region:

the whole municipality of Alfatar

the whole municipality of Glavinitsa

the whole municipality of Dulov

the whole municipality of Kaynardzha

the whole municipality of Tutrakan

the Sliven region:

the whole municipality of Kotel

the whole municipality of Nova Zagora

the whole municipality of Tvarditza

the Targovishte region:

the whole municipality of Antonovo

the whole municipality of Omurtag

the whole municipality of Opaka

the Vidin region

the whole municipality of Belogradchik

the whole municipality of Boynitza

the whole municipality of Bregovo

the whole municipality of Gramada

the whole municipality of Dimovo

the whole municipality of Kula

the whole municipality of Makresh

the whole municipality of Novo selo

the whole municipality of Ruzhintzi

the whole municipality of Chuprene

the Veliko Tarnovo region:

the whole municipality of Veliko Tarnovo

the whole municipality of Gorna Oryahovitza

the whole municipality of Elena

the whole municipality of Zlataritza

the whole municipality of Lyaskovetz

the whole municipality of Pavlikeni

the whole municipality of Polski Trambesh

the whole municipality of Strazhitza

the whole municipality of Suhindol

the whole region of Vratza

in Varna region:

the whole municipality of Avren

the whole municipality of Beloslav

the whole municipality of Byala

the whole municipality of Dolni Chiflik

the whole municipality of Devnya

the whole municipality of Dalgopol

the whole municipality of Provadia

the whole municipality of Suvorovo

the whole municipality of Varna

the whole municipality of Vetrino

in Burgas region:

the whole municipality of Burgas

the whole municipality of Kameno

the whole municipality of Malko Tarnovo

the whole municipality of Primorsko

the whole municipality of Sozopol

the whole municipality of Sredets

the whole municipality of Tsarevo

the whole municipality of Sungurlare

the whole municipality of Ruen

the whole municipality of Aytos.

2.   Italien

Følgende restriktionszoner III i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

3.   Letland

Følgende restriktionszoner III i Letland:

Aizputes novada Kalvenes pagasta daļa uz austrumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz ziemeļiem no autoceļa A9, uz austrumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz austrumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296

Kuldīgas novada, Laidu pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V1296

Skrundas novada Rudbāržu, Nīkrāces pagasts, Raņķu pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V1272 līdz robežai ar Ventas upi, Skrundas pagasts (izņemot pagasta daļa no Skrundas uz ziemeļiem no autoceļa A9 un austrumiem no Ventas upes), Skrundas pilsēta

Vaiņodes novada Embūtes pagasta daļa uz ziemeļiem autoceļa P116, P106.

4.   Litauen

Følgende restriktionszoner III i Litauen:

Jurbarko rajono savivaldybė: Seredžiaus ir Juodaičių seniūnijos

Kauno rajono savivaldybė: Čekiškės seniūnija, Babtų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 1907

Kėdainių rajono savivaldybė: Pernaravos seniūnija ir Josvainių seniūnijos pietvakarinė dalis tarp kelio Nr. 229 ir Nr. 2032

Plungės rajono savivaldybė: Alsėdžių, Babrungo, Paukštakių, Platelių ir Žemaičių Kalvarijos seniūnijos

Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos ir Ariogalos miesto seniūnijos

Skuodo rajono savivaldybės: Barstyčių, Notėnų ir Šačių seniūnijos.

5.   Polen

Følgende restriktionszoner III i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kiwity i Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński w powiecie lidzbarskim

gminy Barczewo, Gietrzwałd, Jonkowo, Dywity, Dobre Miasto, Purda, Stawiguda, Świątki, część gminy Olsztynek położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S51 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Ameryka oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą S51 do północnej granicy gminy, łączącej miejscowości Mańki — Mycyny — Ameryka w powiecie olsztyńskim

powiat miejski Olsztyn

w województwie mazowieckim:

gminy Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Sobolew, Trojanów, Żelechów, część gminy Wilga położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły, część gminy Górzno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Łąki i Górzno biegnącą od wschodniej granicy gminy, następnie od miejscowości Górzno na południe od drogi nr 1328W biegnącej do drogi nr 17, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od drogi nr 17 do zachodniej granicy gminy przez miejscowości Józefów i Kobyla Wola w powiecie garwolińskim

część gminy Iłża położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 w powiecie radomskim

gmina Kazanów w powiecie zwoleńskim

gminy Ciepielów, Lipsko, Rzeczniów i Sienno w powiecie lipskim

w województwie lubelskim:

powiat tomaszowski

gmina Białopole w powiecie chełmskim

gmina Rudnik i część gminy Żółkiewka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim

gminy Adamów, Grabowiec, Komarów — Osada, Krasnobród, Łabunie, Miączyn, Nielisz, Radecznica, Sułów, Szczebrzeszyn, Zwierzyniec w powiecie zamojskim

powiat biłgorajski

powiat hrubieszowski

gminy Dzwola i Chrzanów w powiecie janowskim

gmina Serokomla w powiecie łukowskim

gminy Abramów, Kamionka, Michów, Firlej, Jeziorzany, Kock w powiecie lubartowskim

gminy Kłoczew, Stężyca, Ułęż i część gminy Ryki położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie ryckim

gmina Baranów w powiecie puławskim

w województwie podkarpackim:

gminy Cieszanów, Horyniec – Zdrój, Narol i Stary Dzików w powiecie lubaczowskim

gminy Kuryłówka, Nowa Sarzyna, miasto Leżajsk, część gminy wiejskiej Leżajsk położona na północ od miasta Leżajsk oraz część gminy wiejskiej Leżajsk położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę San, w powiecie leżajskim

gminy Krzeszów, Rudnik nad Sanem, część gminy Harasiuki położona na południe od linii wyznaczona przez drogę nr 1048 R, część gminy Ulanów położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Tanew, część gminy Nisko położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 oraz na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 19, część gminy Jeżowe położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie niżańskim

gminy Chłopice, Jarosław z miastem Jarosław, Laszki, Wiązownica, Pawłosiów, Radymno z miastem Radymno, w powiecie jarosławskim

gmina Stubno w powiecie przemyskim

część gminy Kamień położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie rzeszowskim

gminy Adamówka, Sieniawa, Tryńcza, miasto Przeworsk, część gminy wiejskiej Przeworsk położona na wschód od miasta Przeworsk i na wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 biegnącą od granicy z gminą Tryńcza do granicy miasta Przeworsk, część gminy Zarzecze położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1594R biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zarzecze oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogi nr 1617R oraz 1619R biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie przeworskim

część gminy Żyraków położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim,

gminy Przecław, Mielec z miastem Mielec, część gminy Radomyśl Wielki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 984 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Radomyśl Wielki, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Radomyśl Wielki – Zdziarzec – Pole biegnącą od drogi nr 984 do południowej granicy gminy, część gminy Wadowice Górne położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wychylówka – Borowina do skrzyżowania z drogami 1106 R oraz nr 984, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 984 biegnącą od miejscowości Borowina do południowej granicy gminy w powiecie mieleckim,

w województwie lubuskim:

gminy Nowa Sól i miasto Nowa Sól, Otyń oraz część gminy Kożuchów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 283 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 290 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 290 biegnącej od miasta Mirocin Dolny do zachodniej granicy gminy, część gminy Bytom Odrzański położona na południowy wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 293 i 326, część gminy Nowe Miasteczko położona na wschód od linii wyznaczonych przez drogi 293 i 328, część gminy Siedlisko położona na południowy wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od rzeki Odry przy południowe granicy gminy do drogi nr 326 łączącej się z drogą nr 325 biegnącą w kierunku miejscowości Różanówka do skrzyżowania z drogą nr 321 biegnącą od tego skrzyżowania w kierunku miejscowości Bielawy, a następnie przedłużoną przez drogę przeciwpożarową biegnącą od drogi nr 321 w miejscowości Bielawy do granicy gminy w powiecie nowosolskim

gminy Babimost, Czerwieńsk, Kargowa, Świdnica, Zabór, część gminy Bojadła położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 278 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 282 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 282 biegnącej od miasta Bojadła do zachodniej granicy gminy i część gminy Sulechów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S3 oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Kępsko - Buków biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Buków, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Buków – Miłkowo biegnącą od miejscowości Buków do północnej granicy gminy w powiecie zielonogórskim

część gminy Niegosławice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 328 w powiecie żagańskim

powiat miejski Zielona Góra

gminy Skąpe, Szczaniec, Zbąszynek, część gminy Lubrza położona na południe od linii wyznaczonej przez autostradę A2 i część gminy Świebodzin położona na południe od linii wyznaczonej przez autostradę A2 w powiecie świebodzińskim

gminy Bobrowice, Dąbie, Krosno Odrzańskie i część gminy Bytnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1157F w powiecie krośnieńskim

część gminy Trzciel położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 w powiecie międzyrzeckim

w województwie wielkopolskim:

gmina Zbąszyń, część gminy Miedzichowo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92, część gminy Nowy Tomyśl położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie nowotomyskim

gmina Siedlec w powiecie wolsztyńskim

część gminy Rakoniewice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 305 w powiecie grodziskim

gmina Chrzypsko Wielkie, część gminy Sieraków położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od wschodniej granicy gminy do przecięcia z drogą nr 133 w miejscowości Sieraków, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od przecięcia drogi nr 133 z rzeką Warta i dalej na wschód od linii wyznaczonej przez ulicę Poznańską, a następnie drogę łączącą miejscowości Jaroszewo – Sprzeczno biegnącą do południowej granicy gminy, część gminy Kwilcz położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 186 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 24, następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 24 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 186 do skrzyżowania z drogą w miejscowości Pólko, i dalej na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od miejscowości Pólko przez miejscowość Wituchowo do południowej granicy gminy w powiecie międzychodzkim

gmina Pniewy, część gminy Duszniki położona na północny – zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Duszniki, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez ul. Niewierską oraz drogę biegnącą przez miejscowość Niewierz do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostroróg położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 186 i 184 biegnące od granicy gminy do miejscowości Ostroróg, a następnie od miejscowości Ostroróg przez miejscowości Piaskowo – Rudki do południowej granicy gminy, część gminy Wronki położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od zachodniej granicy gminy do przecięcia z droga nr 182, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 182 oraz 184 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 182 do południowej granicy gminy, część gminy Szamotuły położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 i drogę łączącą miejscowości Lipnica - Ostroróg w powiecie szamotulskim

gminy Baranów, Bralin, Perzów, Łęka Opatowska, Rychtal, Trzcinica, część gminy Kępno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie kępińskim,

część gminy Namysłów położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę Głucha w powiecie namysłowskim, w województwie dolnośląskim:

gminy Jerzmanowa, Żukowice, część gminy Kotla położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Krzycki Rów, część gminy wiejskiej Głogów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 12, 319 oraz 329, część miasta Głogów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie głogowskim

gminy Gaworzyce, Radwanice i część gminy Przemków położona na północ od linii wyznaczonej prze drogę nr 12 w powiecie polkowickim

w województwie świętokrzyskim:

część gminy Brody położona na wschód od linii kolejowej biegnącej od miejscowości Marcule i od północnej granicy gminy przez miejscowości Klepacze i Karczma Kunowska do południowej granicy gminy w powiecie starachowickim,

w województwie łódzkim:

gmina Czarnocin, część gminy Moszczenica położona na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Moszczenica – Osiedle, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Moszczenica – Osiedle – Kosów do skrzyżowania z drogą nr 12 i dalej na zachód od drogi nr 12 biegnącej od tego skrzyżowania do południowej granicy gminy, część gminy Grabica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 473 biegnącej od zachodniej granicy gminy do miejscowości Wola Kamocka, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 473 i łączącą miejscowości Wola Kamocka – Papieże Kolonia – Papieże do wschodniej granicy gminy w powiecie piotrkowskim,

gmina Brójce, Tuszyn, Rzgów w powiecie łódzkim wschodnim,

część gminy wiejskiej Pabianice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S8, część gminy Dłutów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 485 w powiecie pabianickim,

gminy Bolesławiec, Czastary, Lututów, Łubnice, część gminy Sokolniki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 482, część gminy Galewice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przybyłów – Ostrówek – Dąbrówka – Zmyślona w powiecie wieruszowskim,

gminy Biała, Czarnożyły, Skomlin, część gminy Mokrsko położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Krzyworzeka – Mokrsko - Zmyślona – Komorniki – Orzechowiec – Poręby, część gminy Wieluń położona na zachód od miejscowości Wieluń oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wieluń – Turów – Chotów biegnącą do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostrówek położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Pyszna w powiecie wieluńskim,

część gminy Złoczew położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 482 biegnącą od zachodniej granicy gminy w miejscowości Uników do miejscowości Złoczew, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 477 biegnącą od miejscowości Złoczew do południowej granicy gminy, część gminy Klonowa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy, łączącą miejscowości Owieczki - Klonowa – Górka Klonowska - Przybyłów w powiecie sieradzkim,

w województwie opolskim:

część gminy Gorzów Śląski położona na północ od miasta Gorzów Śląski oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 45, część gminy Praszka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 45 w miejscowości Praszka oraz na północ od drogi łączącej miejscowości Praszka - Kowale w powiecie oleskim,

część gminy Byczyna położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 11 w powiecie kluczborskim

6.   Rumænien

Følgende restriktionszoner III i Rumænien:

Zona orașului București

Județul Constanța

Județul Satu Mare

Județul Tulcea

Județul Bacău

Județul Bihor

Județul Bistrița Năsăud

Județul Brăila

Județul Buzău

Județul Călărași

Județul Dâmbovița

Județul Galați

Județul Giurgiu

Județul Ialomița

Județul Ilfov

Județul Prahova

Județul Sălaj

Județul Suceava

Județul Vaslui

Județul Vrancea

Județul Teleorman

Judeţul Mehedinţi

Județul Gorj

Județul Argeș

Județul Olt

Județul Dolj

Județul Arad

Județul Timiș

Județul Covasna

Județul Brașov

Județul Botoșani

Județul Vâlcea

Județul Iași

Județul Hunedoara

Județul Alba

Județul Sibiu

Județul Caraș-Severin

Județul Neamț

Județul Harghita

Județul Mureș

Județul Cluj

Județul Maramureș.

7.   Slovakiet

Følgende restriktionszoner III i Slovakiet:

In the district of Lučenec: Lučenec a jeho časti, Panické Dravce, Mikušovce, Pinciná, Holiša, Vidiná, Boľkovce, Trebeľovce, Halič, Stará Halič, Tomášovce, Trenč, Veľká nad Ipľom, Buzitka, Prša, Nitra nad Ipľom, Mašková, Lehôtka, Kalonda, Jelšovec, Ľuboreč, Fiľakovské Kováče, Lipovany, Mučín, Rapovce, Lupoč, Gregorova Vieska, Praha,

In the district of Poltár: Kalinovo, Veľká Ves,

the whole district of Trebišov

".

5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/47


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1091

af 2. juli 2021

om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af en endelig beskyttelsesforanstaltning mod importen af visse stålprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 16,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 13,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (3) forlængede Kommissionen beskyttelsesforanstaltningen over for importen af visse stålprodukter, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (4).

(2)

Bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 indeholdt en regnefejl. Selv om de samlede toldkontingenter for kategori 4 var korrekte, var opdelingerne mellem kategori 4A og 4B samt mellem landespecifikke toldkontingenter og de resterende toldkontingenter ikke korrekte.

(3)

Kommissionen mener, at denne fejl skal rettes for at muliggøre en korrekt tildeling af toldkontingenterne og med virkning fra den 1. juli 2021 —

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den del af tabel IV.1 med overskriften "Toldkontingentmængder", der vedrører varekategori 4A og 4B i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, erstattes af tabellen i bilag I.

Artikel 2

Den del af tabel IV.2 med overskriften "Mængder af globale toldkontingenter pr. kvartal", der vedrører varekategori 4A og 4B i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, erstattes af tabellen i bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning finder anvendelse fra den 1. juli 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16.

(2)   EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225I af 25.6.2021, s. 1).

(4)   EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27.


BILAG I

"4.A

Plader overtrukket med metal

Taric-koder: 7210 41 00 20, 7210 41 00 30, 7210 49 00 20, 7210 49 00 30, 7210 61 00 20, 7210 61 00 30, 7210 69 00 20, 7210 69 00 30, 7212 30 00 20, 7212 30 00 30, 7212 50 61 20, 7212 50 61 30, 7212 50 69 20, 7212 50 69 30, 7225 92 00 20, 7225 92 00 30, 7225 99 00 11, 7225 99 00 22, 7225 99 00 23, 7225 99 00 41, 7225 99 00 45, 7225 99 00 91, 7225 99 00 92, 7225 99 00 93, 7226 99 30 10, 7226 99 30 30, 7226 99 70 11, 7226 99 70 13, 7226 99 70 91, 7226 99 70 93, 7226 99 70 94

Republikken Korea

34 726,32

34 726,32

33 971,40

34 348,86

35 768,11

35 768,11

34 990,54

35 379,32

36 841,15

36 841,15

36 040,26

36 440,70

25 %

09.8816

Indien

49 638,36

49 638,36

48 559,27

49 098,82

51 127,51

51 127,51

50 016,05

50 571,78

52 661,34

52 661,34

51 516,53

52 088,93

25 %

09.8817

Det Forenede Kongerige

32 719,56

32 719,56

32 008,27

32 363,92

33 701,15

33 701,15

32 968,52

33 334,83

34 712,19

34 712,19

33 957,57

34 334,88

25 %

09.8979

Andre lande

439 629,02

439 629,02

430 071,87

434 850,45

452 817,89

452 817,89

442 974,02

447 895,96

466 402,42

466 402,42

456 263,24

461 332,84

25 %

 ((5))

4.B

KN-koder: 7210 20 00 , 7210 30 00 , 7210 90 80 , 7212 20 00 , 7212 50 20 , 7212 50 30 , 7212 50 40 , 7212 50 90 , 7225 91 00 , 7226 99 10 Taric-kode: 7210 41 00 80, 7210 49 00 80, 7210 61 00 80, 7210 69 00 80, 7212 30 00 80, 7212 50 61 80, 7212 50 69 80, 7225 92 00 80, 7225 99 00 25, 7225 99 00 95, 7226 99 30 90, 7226 99 70 19, 7226 99 70 96

Kina

118 662,79

118 662,79

116 083,16

117 372,98

122 222,67

122 222,67

119 565,66

120 894,17

125 889,35

125 889,35

123 152,63

124 520,99

25 %

09.8821

Republikken Korea

154 003,68

154 003,68

150 655,77

152 329,73

158 623,79

158 623,79

155 175,45

156 899,62

163 382,50

163 382,50

159 830,71

161 606,61

25 %

09.8822

Indien

70 874,00

70 874,00

69 333,27

70 103,64

73 000,22

73 000,22

71 413,26

72 206,74

75 190,23

75 190,23

73 555,66

74 372,95

25 %

09.8823

Det Forenede Kongerige

32 719,56

32 719,56

32 008,27

32 363,92

33 701,15

33 701,15

32 968,52

33 334,83

34 712,19

34 712,19

33 957,57

34 334,88

25 %

09.8980

Andre lande

99 301,05

99 301,05

97 142,33

98 221,69

102 280,08

102 280,08

100 056,60

101 168,34

105 348,48

105 348,48

103 058,30

104 203,39

25 %

 ((6))


((5))  Fra 1.7 til 31.3: 09.8609

Fra 1.4. til 30.6.: 09.8610

Fra 1.4. til 30.6.: For Indien*, Republikken Korea* og Det Forenede Kongerige*: 09.8570 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5

((6))  Fra 1.7 til 31.3: 09.8611

Fra 1.4. til 30.6.: 09.8612

Fra 1.4. til 30.6.: For Kina*: 09.8581, for Republikken Korea*: 09.8582, for Indien*: 09.8583, for Det Forenede Kongerige*: 09.8584 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5"


BILAG II

"4A

Andre lande

439 629,02

439 629,02

430 071,87

434 850,45

452 817,89

452 817,89

442 974,02

447 895,96

466 402,42

466 402,42

456 263,24

461 332,84

4B

Andre lande

99 301,05

99 301,05

97 142,33

98 221,69

102 280,08

102 280,08

100 056,60

101 168,34

105 348,48

105 348,48

103 058,30

104 203,39 "


AFGØRELSER

5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/51


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1092

af 11. juni 2021

om fastlæggelse af kriterierne og proceduren for meddelelse om afvigelser fra internationale normer vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart på luftfartssikkerhedsområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 og regulerer den internationale lufttransport (»Chicagokonventionen«), trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) blev oprettet ved nævnte konvention.

(2)

EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i Chicagokonventionen og kontraherende stater i ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.

(3)

I henhold til artikel 54 i Chicagokonventionen kan ICAO-Rådet vedtage internationale normer (»normer«) og anbefalede fremgangsmåder for luftfart og føje dem som bilag til Chicagokonventionen (»ICAO-bilagene«), navnlig for så vidt angår civil luftfartssikkerhed.

(4)

I henhold til artikel 90 i Chicagokonventionen træder ethvert ICAO-bilag eller enhver ændring af et ICAO-bilag i kraft tre måneder efter, at bilaget eller ændringen er forelagt de kontraherende ICAO-stater, eller ved udløbet af en sådan længere periode, som ICAO-Rådet måtte fastsætte, medmindre et flertal af ICAO's kontraherende stater i mellemtiden giver meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed.

(5)

Når normer er vedtaget og er trådt i kraft, er de bindende for alle ICAO's kontraherende stater, herunder alle EU-medlemsstaterne, i overensstemmelse med og inden for de grænser, der er fastsat i Chicagokonventionen.

(6)

I henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen skal enhver kontraherende stat i ICAO, der ikke anser det for muligt i enhver henseende at antage nogen international norm eller at bringe sine egne forskrifter eller metoder i fuld overensstemmelse med en international norm, efter at denne er blevet ændret, eller som anser det for nødvendigt at indføre forskrifter eller metoder, der i en bestemt henseende afviger fra dem, der er fastsat ifølge en norm, straks give ICAO meddelelse om afvigelserne mellem dens egne forskrifter eller praksis og de ifølge internationale normer fastsatte. I tilfælde af ændringer i normer skal enhver stat, der ikke foretager de fornødne ændringer i sine egne forskrifter eller metoder, meddele dette til ICAO-Rådet inden 60 dage efter antagelsen af ændringen i normen, eller meddele, hvilke skridt den agter at foretage sig.

(7)

ICAO's interne regler, navnlig de frister, som ICAO har fastsat for ICAO's kontraherende stater vedrørende meddelelse om afvigelser fra normer, samt antallet af afvigelser på luftfartssikkerhedsområdet, der skal meddeles hvert år, gør det vanskeligt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i en rådsafgørelse baseret på traktatens artikel 218, stk. 9, rettidigt for hver afvigelse, der skal meddeles. Desuden vedrører de normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på luftfartssikkerhedsområdet, i vid udstrækning spørgsmål, der henhører under Unionens enekompetence. Det er derfor effektivt og hensigtsmæssigt at fastlægge en ramme for de kriterier og den fremgangsmåde, der skal følges ved meddelelse om afvigelser fra normer på luftfartssikkerhedsområdet, der henhører under Unionens enekompetence, uden at dette berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen.

(8)

I betragtning af luftfartssikkerhedssektoren særlige karakter i forhold til de andre sektorer, som ICAO beskæftiger sig med, navnlig det store antal normer, som ICAO-Rådet har vedtaget inden for denne sektor, og det antal afvigelser, hvorom der skal gives meddelelse hvert år, vedrører denne afgørelse alene luftfartssikkerhedsområdet for at strømline processerne og håndtere talrige meddelelser på en effektiv måde. På ICAO-niveau er luftfartssikkerhedsnormerne hovedsagelig indeholdt i ICAO's bilag 1, 6, 8, 14, 18 og 19. På EU-niveau afspejles kravene i disse normer hovedsageligt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (1) og i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf, navnlig i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2), (EU) nr. 748/2012 (3), (EU) nr. 965/2012 (4), (EU) nr. 139/2014 (5), (EU) nr. 452/2014 (6), (EU) nr. 1321/2014 (7) og (EU) 2015/640 (8) samt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (9) og (EU) nr. 376/2014 (10).

(9)

Denne afgørelse bør desuden begrænses til de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO på områder, hvor Unionen har enekompetence.

(10)

Afvigelser fra normer vedtaget af ICAO-Rådet kan skyldes EU-ret som følge af vedtagelsen af en ny eller ændret norm i dette råd eller en ændring af EU-retten. I forbindelse med sådanne afvigelser bør den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, baseres på et skriftligt dokument, som Kommissionen i god tid forelægger Rådet til drøftelse og godkendelse.

(11)

Afvigelser fra normer, som ICAO-Rådet har vedtaget på luftfartssikkerhedsområdet, kan også skyldes nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 i tilfælde af hastende uforudseelige omstændigheder, hvor disse foranstaltninger afviger fra normer, og som derfor gør det påkrævet, at afvigelser meddeles ICAO i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Det er derfor også passende at fastlægge i denne afgørelse, hvilken fremgangsmåde der skal følges ved definitionen af sådanne afvigelser. Denne fremgangsmåde bør afhænge af omfanget og varigheden af de nationale foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og bør gøre det muligt for medlemsstaterne straks at opfylde deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionens artikel 38. Denne procedure bør ikke berøre betingelserne og proceduren i artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139.

(12)

De afvigelser, der skal meddeles til ICAO, bør navnlig baseres på oplysninger fra Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur i overensstemmelse med artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139, hvor det er relevant. Afvigelserne bør følge det format, som ICAO har fastlagt i sin formular om meddelelse af overensstemmelse eller afvigelse (Form on Notification of Compliance With or Differences) eller i systemet »Electronic Filing of Differences«, hvis ICAO finder dette påkrævet. Hvis den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i henhold til denne afgørelse, fastlægges i et skriftligt dokument, som Kommissionen forelægger Rådet til drøftelse og godkendelse, bør det i et sådant dokument angives, hvor det er relevant og fra sag til sag, om medlemsstaterne bør indrømmes fleksibilitet til at give meddelelse om de pågældende afvigelser. Desuden bør Kommissionen bestræbe sig på at påbegynde udarbejdelsen af et sådant dokument hurtigst muligt, så der er tilstrækkelig tid til en sådan forberedelse, herunder gennemførelse af eventuelle relevante høringer på ekspertniveau.

(13)

Gennemførelsen af denne afgørelse bør ikke medføre en tilsidesættelse af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten eller deres internationale forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen, navnlig med hensyn til overholdelse af fristen for at give ICAO meddelelse om afvigelser.

(14)

Denne afgørelse bør finde anvendelse i en begrænset periode, nemlig indtil efter ICAO-Rådets samling efter den næste ICAO-forsamling, så Rådet kan vurdere effektiviteten af denne afgørelse og på grundlag af et forslag fra Kommissionen beslutte, om dens anvendelse skal forlænges eller ej, eller om den på anden måde skal ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) for så vidt angår meddelelse om afvigelser fra normerne i bilag 1, 6, 8, 14, 18 og 19 til konventionen angående international civil luftfart (»Chicagokonventionen«), for så vidt sådanne normer henhører under Unionens enekompetence på luftfartssikkerhedsområdet, fastlægges i overensstemmelse med kriterierne og proceduren i artikel 2 og 3 i denne afgørelse.

Artikel 2

Hvis EU-retten afviger fra de normer, der er omhandlet i artikel 1 i denne afgørelse, og meddelelse til ICAO om afvigelser fra disse normer derfor er påkrævet i henhold til Chicagokonventionens artikel 38, forelægger Kommissionen i god tid og mindst to måneder før en af ICAO fastsat frist for meddelelse om afvigelser Rådet et skriftligt dokument til drøftelse og godkendelse, der navnlig bygger på de oplysninger, som Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har fremlagt i henhold til artikel 90, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1139, hvis det er relevant, med angivelse af de detaljerede afvigelser, som ICAO skal gives meddelelse om.

Artikel 3

1.   Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139 træffer nationale foranstaltninger, hvorved der indrømmes fritagelser for individuelle fysiske eller juridiske personer eller med en samlet varighed på ikke over otte måneder, og hvis disse national foranstaltninger afviger fra de normer, der er omhandlet i artikel 1 i denne afgørelse, og kræver meddelelse om afvigelser fra disse normer i overensstemmelse med Chicagokonventionens artikel 38, meddeler den pågældende medlemsstat straks Kommissionen enhver afvigelse, hvorom den har givet meddelelse.

2.   Hvis de dispensationer, der er indrømmet i henhold til artikel 71 i forordning (EU) 2018/1139, finder generel anvendelse, og deres samlede varighed overstiger otte måneder, forelægger Kommissionen senest to uger efter, at den berørte medlemsstat har underrettet den om disse dispensationer i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139, Rådet et skriftligt dokument til drøftelse og godkendelse, der navnlig bygger på de oplysninger, som EASA har fremlagt i henhold til artikel 90, stk. 4, i nævnte forordning, samt oplysninger fra medlemsstaterne i henhold til artikel 71 i nævnte forordning, hvori der redegøres for de detaljerede afvigelser, hvorom ICAO skal underrettes.

Artikel 4

Gennemførelsen af denne afgørelse medfører ikke brud på medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten eller deres internationale forpligtelser i henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen.

Artikel 5

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO, fremføres af medlemsstaterne.

Artikel 6

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 30. november 2022. På forslag af Kommissionen kan Rådet forlænge dens anvendelse eller på anden måde ændre den.

Artikel 7

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2021.

På Rådets vegne

J.P. MATOS FERNANDES

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 12).

(7)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1).

(8)  Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 18).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).


5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/55


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1093

af 28. juni 2021

om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende Rådets databeskyttelsesrådgiver, anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og begrænsninger af registreredes rettigheder i forbindelse med udøvelsen af Rådets databeskyttelsesrådgivers opgaver, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2004/644/EF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (1), særlig artikel 45, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2018/1725 fastsætter principper og regler, der gælder for alle Unionens institutioner eller organer, og bestemmer, at hver af Unionens institutioner og hvert af Unionens organer skal udpege en databeskyttelsesrådgiver.

(2)

I henhold til artikel 45, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1725 skal hver af Unionens institutioner eller hvert af Unionens organer vedtage gennemførelsesbestemmelser vedrørende databeskyttelsesrådgiveren (»gennemførelsesbestemmelserne«). Disse gennemførelsesbestemmelser bør navnlig vedrøre Rådets og Generalsekretariatet for Rådets databeskyttelsesrådgivers hverv, opgaver og beføjelser.

(3)

Gennemførelsesbestemmelserne bør fastlægge, hvilke procedurer der skal anvendes i forbindelse med de registreredes udøvelse af deres rettigheder og opfyldelsen af de forpligtelser, som påhviler alle relevante aktører i Rådet og Generalsekretariatet for Rådet (»GSR«) med hensyn til behandling af personoplysninger.

(4)

Forordning (EU) 2018/1725 fastsætter klare ansvarsområder for de dataansvarlige, navnlig med hensyn til de registreredes rettigheder. Gennemførelsesbestemmelserne bør sikre, at Rådet og GSR varetager deres ansvarsområder som dataansvarlig på en ensartet og åben måde. Der bør fastsættes regler med henblik på at afklare, hvem der har ansvaret for en behandlingsaktivitet udført på vegne af Rådet eller GSR. I den henseende er det hensigtsmæssigt at indføre begrebet »delegeret dataansvarlig« for præcist at indikere de enkelte GSR-enheders ansvarsområder, navnlig med hensyn til individuelle afgørelser vedrørende registreredes rettigheder. Det er derudover hensigtsmæssigt at indføre begrebet »operationel dataansvarlig«, som under den delegerede dataansvarliges ansvar udpeges til at sikre, at bestemmelserne overholdes i praksis, og til at behandle anmodninger fra registrerede vedrørende en behandlingsaktivitet. Med henblik på præcist at indikere ansvarsområderne i GSR for så vidt angår hver behandlingsaktivitet bør den operationelle dataansvarlige optegnes nøjagtigt i registret. Udpegelsen af en operationel dataansvarlig forhindrer ikke, at der i praksis anvendes et kontaktpunkt, for eksempel i form af en fællespostkasse, hvortil registrerede skal have mulighed for at sende anmodninger.

(5)

I visse tilfælde udfører flere generaldirektorater eller tjenestegrene i Rådet en behandlingsaktivitet i fællesskab for at udføre deres hverv. I de tilfælde bør de sikre, at der er indført interne ordninger, som på en gennemsigtig måde fastlægger deres respektive ansvarsområder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, navnlig hvad angår de registreredes rettigheder, underrettelse af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (»EDPS«) og føring af fortegnelser.

(6)

Hvert generaldirektorat eller hver anden tjenestegren i GSR bør udpege en databeskyttelseskoordinator til at hjælpe de delegerede dataansvarlige med at udøve deres ansvar. Databeskyttelseskoordinatorerne bør bistå generaldirektoratet i enhver henseende for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger og deltager i GSR's netværk af databeskyttelseskoordinatorer for at sikre en ensartet gennemførelse og fortolkning af forordning (EU) 2018/1725.

(7)

I henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725 kan databeskyttelsesrådgiveren udstede yderligere retningslinjer for databeskyttelseskoordinatorens rolle.

(8)

Det fastsættes i artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725, at hver af Unionens institutioner eller hvert af Unionens organer kan begrænse anvendelsen af artikel 14-17, artikel 19, 20 og 35 i nævnte forordning samt gennemsigtighedsprincippet i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, litra a), for så vidt bestemmelserne heri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 14-17, 19 og 20.

(9)

I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at databeskyttelsesrådgiveren begrænser de registreredes rettigheder for at udføre de tilsyns-, undersøgelses-, revisions- eller høringsopgaver, der er fastsat i artikel 45 i forordning (EU) 2018/1725, og samtidig overholde standarderne for beskyttelse af personoplysninger i henhold til nævnte forordning. Det er nødvendigt at vedtage interne regler, i henhold til hvilke databeskyttelsesrådgiveren kan begrænse de registreredes rettigheder i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning (»de interne regler«).

(10)

Disse interne regler bør finde anvendelse på alle de databehandlingsaktiviteter, som Rådet og GSR udfører i forbindelse med databeskyttelsesrådgiverens tilsyns-, undersøgelses-, revisions- eller høringsopgaver. De interne regler bør også gælde for behandlingsaktiviteter, som udgør en del af de opgaver, der er knyttet til databeskyttelsesrådgiverens undersøgelses- eller revisionsfunktion, såsom klageprocesser, der gennemføres af databeskyttelsesrådgiveren. De interne regler bør ligeledes finde anvendelse på databeskyttelsesrådgiverens tilsyns- og høringsaktiviteter, hvor databeskyttelsesrådgiveren ved siden af sine administrative undersøgelses- eller revisionsaktiviteter yder bistand til og samarbejder med GSR's generaldirektorater og tjenestegrene.

(11)

Rådet og GSR kan få brug for at skulle anvende begrænsninger baseret på de grunde, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra c), g) og h), i forordning (EU) 2018/1725, i forbindelse med databehandlingsaktiviteter, der udføres inden for rammerne af databeskyttelsesrådgiverens tilsyns-, undersøgelses-, revisions- eller høringsopgaver, når det er nødvendigt for at beskytte databeskyttelsesrådgiverens opgaver, undersøgelser og sager i tilknytning hertil, værktøjer og metoder anvendt i databeskyttelsesrådgiverens undersøgelser og revisioner samt andre personers rettigheder vedrørende databeskyttelsesrådgiverens opgaver.

(12)

Med henblik på at videreføre effektivt samarbejde kan Rådet og GSR få brug for at skulle begrænse registreredes rettigheder for at beskytte oplysninger, der indeholder personoplysninger, og som stammer fra andre af GSR's generaldirektorater og tjenestegrene eller andre EU-institutioner eller -organer. Databeskyttelsesrådgiveren bør derfor rådføre sig med de pågældende generaldirektorater og tjenestegrene eller andre institutioner eller organer om det relevante grundlag for at indføre begrænsninger samt om sådanne begrænsningers nødvendighed og proportionalitet.

(13)

Databeskyttelsesrådgiveren og, hvor det er relevant, GSR's generaldirektorater og tjenestegrene bør behandle alle begrænsninger på gennemsigtig vis og registrere hver enkelt anvendelse af begrænsninger i det tilsvarende fortegnelsessystem.

(14)

I henhold til artikel 25, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725 kan de dataansvarlige udsætte eller undlade at underrette om begrundelsen for at anvende en begrænsning på den registrerede, hvis dette på nogen måde ville kompromittere formålet med begrænsningen. Navnlig hvis der anvendes en begrænsning af de rettigheder, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 16 og 35, ville underretning om en sådan begrænsning kompromittere formålet med begrænsningen. For at sikre, at den registreredes ret til at blive underrettet, jf. nævnte artikler, kun begrænses, så længe udsættelsen er begrundet, bør databeskyttelsesrådgiveren eller det generaldirektorat eller den tjenestegren i GSR, der anvender begrænsningen, jævnligt tage sin holdning op til fornyet overvejelse.

(15)

Hvis der anvendes en begrænsning af andre registreredes rettigheder, bør databeskyttelsesrådgiveren i det enkelte tilfælde afgøre, om det vil kompromittere formålet at underrette om begrænsningen.

(16)

Databeskyttelsesrådgiveren bør på grundlag af denne afgørelse foretage en uafhængig evaluering af andre af GSR's generaldirektoraters eller tjenestegrenes anvendelse af begrænsninger med henblik på at sikre, at denne afgørelse overholdes.

(17)

Enhver begrænsning, der anvendes på grundlag af denne afgørelse, bør være nødvendig og forholdsmæssig i et demokratisk samfund.

(18)

EDPS er blevet underrettet og hørt i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse (2).

(19)

Gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EU) 2018/1725 berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (3), Rådets afgørelse 2004/338/EF, Euratom (4), særlig bilag II, Rådets afgørelse 2013/488/EU (5), særlig del II, afsnit VI, i bilaget, samt afgørelsen af 25. juni 2001 truffet af generalsekretæren for Rådet/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (6).

(20)

Ved Rådets afgørelse 2004/644/EF (7) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001. Ved forordning (EU) 2018/1725 blev forordning (EF) nr. 45/2001 ophævet med virkning fra den 11. december 2019. For at sikre, at der kun gælder et enkelt sæt gennemførelsesbestemmelser, bør afgørelse 2004/644/EF ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

AFDELING 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   I denne afgørelse fastsættes reglerne og procedurerne for Rådets og Generalsekretariatet for Rådets (GSR's) anvendelse af forordning (EU) 2018/1725 samt yderligere gennemførelsesbestemmelser vedrørende Rådets databeskyttelsesrådgiver.

2.   I denne afgørelse fastsættes de regler, der gælder for Rådet og GSR ved underretning af registrerede om behandlingen af deres personoplysninger i henhold til artikel 14, 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med databeskyttelsesrådgiverens tilsyns-, undersøgelses-, revisions- eller høringsopgaver.

3.   I denne afgørelse fastsættes betingelserne for, hvornår Rådet og GSR i forbindelse med databeskyttelsesrådgiverens tilsyns-, undersøgelses-, revisions- eller høringsaktiviteter kan begrænse anvendelsen af artikel 4, 14-17, 19, 20 og 35 i forordning (EU) 2018/1725 i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 25, stk. 1, litra c), g) og h).

4.   Denne afgørelse finder anvendelse på Rådets og GSR's behandling af personoplysninger med henblik på eller i forbindelse med databeskyttelsesrådgiverens opgaver som omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 2

Dataansvar

I denne afgørelse betragtes Rådet og GSR som dataansvarlig, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 3

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)

»databeskyttelsesrådgiver«: den person, som Generalsekretariatet for Rådet har udpeget i henhold til artikel 43 i forordning (EU) 2018/1725

2)

»databeskyttelsesrådgiverens opgaver«: de opgaver, som er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) 2018/1725

3)

»ansatte i GSR«: alle tjenestemænd i GSR og alle andre personer, der er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (8) (»personalevedtægten«) eller arbejder som kontraktansatte for GSR (dvs. praktikanter, konsulenter, leverandører af tjenesteydelser, tjenestemænd, der er udsendt af medlemsstaterne)

4)

»delegeret dataansvarlig«: chefen for det generaldirektorat eller den tjenestegren i GSR, som alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger på vegne af Rådet eller GSR med henblik på at opfylde det pågældende generaldirektorats eller den pågældende tjenestegrens hverv

5)

»operationel dataansvarlig«: en i GSR ansat på mellemste eller øverste ledelsesniveau, som er udpeget af den delegerede dataansvarlige til at bistå vedkommende med at sikre overholdelse af forordning (EU) 2018/1725 for så vidt angår de behandlingsaktiviteter, som vedkommende har ansvaret for, og til at tjene som det primære kontaktpunkt for registrerede

6)

»databeskyttelseskoordinator«: en i GSR ansat, som i det enkelte generaldirektorat eller en anden tjenestegren i GSR i samråd med databeskyttelsesrådgiveren er udpeget til at bistå det pågældende generaldirektorat eller den pågældende tjenestegren i enhver sammenhæng for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger og som repræsentant herfor til at varetage databeskyttelsesspørgsmål i tæt samarbejde med databeskyttelsesrådgiveren.

AFDELING 2

DATABESKYTTELSESRÅDGIVEREN

Artikel 4

Udpegelse af og status for databeskyttelsesrådgiveren

1.   Generalsekretæren for Rådet udpeger databeskyttelsesrådgiveren blandt GSR's ansatte og registrerer vedkommende hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (»EDPS«) i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EU) 2018/1725.

2.   Databeskyttelsesrådgiveren udvælges på grundlag af sine faglige kvalifikationer, navnlig ekspertise inden for databeskyttelsesret og -praksis samt evne til at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) 2018/1725. Databeskyttelsesrådgiveren skal desuden have et solidt kendskab til GSR, dets struktur samt dets administrative regler og procedurer. Databeskyttelsesrådgiveren fritages som led i udførelsen af sine opgaver for alle øvrige opgaver i GSR.

3.   Databeskyttelsesrådgiveren udpeges for en periode på fem år og kan genudnævnes.

4.   Databeskyttelsesrådgiveren og dennes ansatte er direkte tilknyttet Rådets generalsekretær og refererer direkte til vedkommende.

5.   Databeskyttelsesrådgiveren udfører sine opgaver på uafhængig vis og må ikke modtage instrukser fra Rådets generalsekretær, fra delegerede dataansvarlige eller operationelle dataansvarlige eller fra andre for så vidt angår den interne anvendelse af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725 eller for så vidt angår den pågældendes samarbejde med EDPS.

6.   Rådet og GSR støtter databeskyttelsesrådgiveren i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) 2018/1725, ved at tilvejebringe de ressourcer, der er nødvendige for at udføre disse opgaver, og give adgang til personoplysninger og behandlingsaktiviteter, samt vedligeholde databeskyttelsesrådgiverens ekspertise.

7.   Databeskyttelsesrådgiveren må ikke afskediges eller straffes for at udføre sine opgaver. Databeskyttelsesrådgiveren kan kun afskediges i overensstemmelse med artikel 44, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725. EDPS høres skriftligt med henblik på at indhente dennes samtykke til en sådan afskedigelse i henhold til nævnte artikel. En kopi af nævnte samtykke fremsendes til databeskyttelsesrådgiveren.

8.   GSR, navnlig de delegerede dataansvarlige og de operationelle dataansvarlige, sikrer, at databeskyttelsesrådgiveren inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 5

Opgaver og hverv

1.   Databeskyttelsesrådgiveren udfører alle de opgaver, der er omhandlet i artikel 45 i forordning (EU) 2018/1725. Navnlig skal databeskyttelsesrådgiveren:

a)

sikre, at Rådet og GSR anvender og gennemfører af forordning (EU) 2018/1725 og overvåger overholdelsen af nævnte forordning og den gældende retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger

b)

rådgive generalsekretæren for Rådet, de delegerede dataansvarlige og de operationelle dataansvarlige i spørgsmål vedrørende anvendelsen af databeskyttelsesbestemmelserne

c)

rådgive og bistå de delegerede dataansvarlige og de operationelle dataansvarlige, når der foretages en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse i overensstemmelse med artikel 39 og 40 i forordning (EU) 2018/1725

d)

sikre, at de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder ikke krænkes som følge af behandlingsaktiviteter

e)

øge bevidstheden om den gældende retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger og bidrage til at skabe en kultur for beskyttelse af personoplysninger i GSR.

Databeskyttelsesrådgiveren kan uden om de officielle kanaler høres af Rådets generalsekretær, de berørte dataansvarlige, Personaleudvalget samt enhver fysisk person om ethvert spørgsmål, der vedrører anvendelsen eller gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1725.

2.   Databeskyttelsesrådgiveren registrerer fortegnelserne over behandlingsaktiviteter og gør dem offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 12.

3.   Databeskyttelsesrådgiveren fører et internt register over brud på persondatasikkerheden som omhandlet i artikel 3, nr. 16), i forordning (EU) 2018/1725.

4.   Databeskyttelsesrådgiveren rådgiver på anmodning den delegerede dataansvarlige om anvendelsen af en begrænsning i anvendelsen af artikel 14-22, 35 og 36 samt artikel 4 i forordning (EU) 2018/1725.

5.   Databeskyttelsesrådgiveren arrangerer og leder de regelmæssige møder for databeskyttelseskoordinatorer.

6.   Databeskyttelsesrådgiveren forelægger en årlig rapport om sin virksomhed for generalsekretæren for Rådet og gør den tilgængelig for GSR's ansatte.

7.   Databeskyttelsesrådgiveren samarbejder med de databeskyttelsesrådgivere, der er udpeget af andre af Unionens institutioner og organer, og deltager regelmæssigt i møder indkaldt af EDPS eller databeskyttelsesrådgiverne i de andre af Unionens institutioner og organer med henblik på at fremme et godt samarbejde, navnlig ved at udveksle erfaringer og god praksis.

8.   Databeskyttelsesrådgiveren anses for at være delegeret dataansvarlig for de behandlingsaktiviteter, vedkommende foretager i forbindelse med udførelsen af sine opgaver.

Artikel 6

Beføjelser

Som led i databeskyttelsesrådgiverens udførelse af sine opgaver og hverv

a)

skal vedkommende til enhver tid have adgang til de oplysninger, der er under behandling, og til alle kontorer, databehandlingsanlæg og databærere

b)

kan vedkommende anmode Rådets Juridiske Tjeneste om juridiske udtalelser

c)

kan vedkommende anmode om anden støtte fra de relevante generaldirektorater og tjenestegrene i GSR

d)

kan vedkommende tildele sager til de berørte generaldirektorater og tjenestegrene i GSR med henblik på den fornødne opfølgning

e)

kan vedkommende efter anmodning eller på eget initiativ foretage undersøgelser af spørgsmål og anliggender, der har direkte tilknytning til vedkommendes opgaver, i henhold til proceduren i artikel 14

f)

kan vedkommende foreslå Rådets generalsekretær administrative foranstaltninger og fremsætte generelle henstillinger om, hvordan forordning (EU) 2018/1725 bør anvendes

g)

kan vedkommende fremsætte henstillinger om praktiske forbedringer af anvendelsen af forordning (EU) 2018/1725 til GSR, de delegerede dataansvarlige og de operationelle dataansvarlige, herunder med henblik på at:

i)

opfordre den delegerede dataansvarlige eller databehandleren til at imødekomme en registrerets anmodning om at udøve sine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725

ii)

udstede advarsler til den delegerede dataansvarlige eller databehandleren, hvis en behandlingsaktivitet er i strid med forordning (EU) 2018/1725, og opfordre dem til at bringe behandlingsaktiviteterne i overensstemmelse med bestemmelserne på en nærmere angivet måde og inden for en nærmere angivet frist, hvis dette er hensigtsmæssigt

iii)

opfordre den delegerede dataansvarlige eller databehandleren til at suspendere overførsel af oplysninger til en modtager i en medlemsstat, til et tredjeland eller til en international organisation

iv)

anmode den delegerede dataansvarlige eller databehandleren om inden for en fastsat frist at underrette databeskyttelsesrådgiveren om opfølgningen på databeskyttelsesrådgiverens anbefaling eller råd

h)

kan vedkommende anmode om bistand fra eksterne it- og kommunikationseksperter med forudgående samtykke fra den anvisningsberettigede i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9)

i)

inviteres vedkommende til GSR's relevante bestyrelser og udvalg, når spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger drøftes, og kan foreslå relevante punkter på dagsordenen for de pågældende bestyrelser og udvalg

j)

kan vedkommende bringe det til GSR's ansættelsesmyndigheds kendskab, såfremt en ansat i GSR ikke opfylder de forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1725, og foreslå, at der iværksættes en administrativ undersøgelse med henblik på i givet fald at anvende de sanktioner, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 69

k)

er vedkommende ansvarlig for indledende afgørelser vedrørende anmodninger om aktindsigt i dokumenter, som den pågældendes kontor er i besiddelse af i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, i samråd med GSR's relevante tjenestegrene.

AFDELING 3

RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER FOR AKTØRER PÅ DATABESKYTTELSESOMRÅDET

Artikel 7

Høring og underretning af databeskyttelsesrådgiveren

1.   Den dataansvarlige inddrager databeskyttelsesrådgiveren i planlægningen og drøftelsen af en aktivitet, der indebærer behandling af personoplysninger. Databeskyttelsesrådgiveren underrettes om enhver behandlingsaktivitet og enhver væsentlig ændring af en igangværende behandlingsaktivitet.

2.   Databeskyttelsesrådgiveren underrettes om GSR's udkast til interne noter og afgørelser, der direkte vedrører den interne anvendelse af forordning (EU) 2018/1725.

3.   Databeskyttelsesrådgiveren underrettes om alle kontakter med eksterne parter vedrørende den interne anvendelse af forordning (EU) 2018/1725 og om ethvert samspil med EDPS, navnlig hvor EDPS høres eller underrettes i henhold til artikel 40 og 41 i nævnte forordning.

4.   Databeskyttelsesrådgiveren høres om udkast til ordninger mellem fælles dataansvarlige og om udkast til kontraktbestemmelser om databeskyttelse eller andre retlige dokumenter, hvor personoplysninger behandles af en databehandler.

Artikel 8

Delegerede dataansvarlige

1.   Delegerede dataansvarlige har til opgave at sikre, at alle behandlingsaktiviteter under deres ansvar foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

2.   De delegerede dataansvarlige skal navnlig:

a)

udnævne en operationel dataansvarlig til at bistå den delegerede dataansvarlige med at sikre overholdelse af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725, navnlig i forhold til registrerede

b)

føre fortegnelserne over behandlingsaktiviteter, der henhører under deres ansvar og sikre, at den operationelle dataansvarlige indsender fortegnelserne og den tilhørende databeskyttelseserklæring til databeskyttelsesrådgiveren til indførelse i det register, der er omhandlet i artikel 12

c)

have ansvaret for databehandleres og underdatabehandleres aktiviteter i forbindelse med behandlingen af personoplysninger på deres vegne og sikre, at behandlingen er reguleret af en kontrakt eller et andet retligt dokument i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1725.

3.   Delegerede dataansvarlige sikrer, at databeskyttelsesrådgiveren inddrages rettidigt i alle spørgsmål vedrørende personoplysninger, og indfører passende ordninger med henblik på at sikre, at databeskyttelseskoordinatoren inddrages tilstrækkeligt i alle spørgsmål vedrørende databeskyttelse i deres generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR.

4.   Delegerede dataansvarlige sikrer, at der indføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at påvise, at behandlingsaktiviteterne er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725, og giver de fornødne instrukser til GSR's ansatte med henblik på både at sikre behandlingens fortrolige karakter og tilvejebringe et sikkerhedsniveau, der er tilstrækkeligt i forhold til de risici, behandlingen indebærer. De kan rådføre sig med databeskyttelsesrådgiveren ved udvælgelsen af disse foranstaltninger.

5.   Delegerede dataansvarlige underretter databeskyttelsesrådgiveren om håndteringen af enhver anmodning, der modtages fra en registreret vedrørende udøvelse af den pågældendes rettigheder og bistår databeskyttelsesrådgiveren og EDPS i udførelsen af deres respektive hverv, navnlig ved at efterkomme disses anmodninger om oplysninger inden for 30 dage.

6.   Delegerede dataansvarlige har ansvaret for anvendelsen af en begrænsning i anvendelsen af artikel 14-22, 35 og 36 i forordning (EU) 2018/1725 samt artikel 4 i nævnte forordning i overensstemmelse med de relevante interne regler. Delegerede dataansvarlige inddrager under hele proceduren databeskyttelsesrådgiveren i anvendelsen af en sådan begrænsning.

7.   Delegerede dataansvarlige sikrer, at der indføres interne ordninger med andre generaldirektorater eller tjenestegrene i GSR, hvis den delegerede dataansvarlige udfører behandlingsaktiviteter sammen med disse generaldirektorater eller tjenestegrene i GSR, eller hvis de udfører en del af den delegerede dataansvarliges behandlingsaktiviteter.

I de ordninger, der er omhandlet i første afsnit, fastlægges de delegerede dataansvarliges og de andre generaldirektorater og tjenestegrene i GSR's respektive ansvar for overholdelse af deres databeskyttelsesforpligtelser. Disse ordninger skal navnlig omfatte udpegelse af den delegerede dataansvarlige, der skal fastlægge midlerne til og formålene med behandlingsaktiviteterne, såvel som den operationelle dataansvarlige for behandlingsaktiviteterne samt, hvis det er hensigtsmæssigt, de personer eller de enheder, der skal bistå den operationelle dataansvarlige, bl.a. med formidling i tilfælde af brud på datasikkerheden eller med at tage højde for de registreredes rettigheder.

Artikel 9

Operationelle dataansvarlige

1.   Operationelle dataansvarlige bistår den delegerede dataansvarlige med at sikre overholdelse af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med de behandlingsaktiviteter, som vedkommende har ansvaret for, og tjener som det primære kontaktpunkt for registrerede.

2.   Operationelle dataansvarlige skal navnlig:

a)

modtage og behandle alle anmodninger fra registrerede

b)

udarbejde fortegnelser over behandlingsaktiviteter, der henhører under deres ansvar og den tilhørende databeskyttelseserklæring i samråd med databeskyttelseskoordinatoren

c)

sikre, at kontrakter og andre retlige dokumenter, der regulerer en databehandlers behandling af personoplysninger, er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og høre databeskyttelsesrådgiveren om udkast til kontraktbestemmelser om databeskyttelse

d)

sikre, at der foreligger dokumentation for overholdelsen af forordning (EU) 2018/1725.

3.   Operationelle dataansvarlige underretter uden unødig forsinkelse databeskyttelsesrådgiveren i tilfælde af brud på persondatasikkerheden og giver denne alle de nødvendige oplysninger for, at vedkommende kan sikre, at Rådet opfylder forpligtelserne i forbindelse med brud på persondatasikkerheden i henhold til artikel 34 og 35 i forordning (EU) 2018/1725.

4.   I samordning med den delegerede dataansvarlige og databeskyttelsesrådgiveren anmelder de operationelle dataansvarlige brud på persondatasikkerheden, hvis det er relevant, til EDPS. De underretter også de registrerede, hvis det er relevant.

5.   Operationelle dataansvarlige sikrer, at databeskyttelseskoordinatoren holdes orienteret om alle spørgsmål vedrørende databeskyttelse.

6.   Operationelle dataansvarlige vurderer risikoen for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med de behandlingsaktiviteter, som de har ansvaret for, og foretager i givet fald en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse. Operationelle dataansvarlige rådfører sig med databeskyttelsesrådgiveren, når de foretager disse konsekvensanalyser, og om behovet for forudgående høring i overensstemmelse med artikel 39 og 40 i forordning (EU) 2018/1725.

7.   Operationelle dataansvarlige udfører enhver anden opgave, der er omfattet af denne afgørelse, på den delegerede dataansvarliges anmodning.

Artikel 10

Databeskyttelseskoordinatorer

1.   Hvert generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR udpeger i samråd med databeskyttelsesrådgiveren en eller flere databeskyttelseskoordinatorer til at bistå den delegerede dataansvarlige og de operationelle dataansvarlige i vedkommendes generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR i enhver henseende for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger.

2.   Databeskyttelseskoordinatorer udvælges på grundlag af deres kendskab til og erfaringer med det pågældende generaldirektorat eller den pågældende anden tjenestegren i GSR's drift, deres egnethed til opgaverne, kompetencer for så vidt angår databeskyttelse, viden om principperne for informationssystemer samt kommunikationsevner. Nyudnævnte databeskyttelseskoordinatorer skal inden for seks måneder efter deres udpegelse gennemføre en uddannelse med henblik på at erhverve de kompetencer, der er nødvendige, for at de kan udføre deres rolle. Uddannelseskravet gælder dog ikke for en databeskyttelseskoordinator, der inden for to år forud for udpegelsen har arbejdet som kontaktperson i et andet generaldirektorat eller en anden tjenestegren i GSR.

3.   Databeskyttelseskoordinatorernes opgaver indgår i jobbeskrivelsen for hver af de ansatte i GSR, der er udpeget som kontaktperson. Der henvises til deres ansvarsområder og opnåede resultater i den årlige bedømmelsesrapport.

4.   Databeskyttelseskoordinatorer skal inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle spørgsmål vedrørende databeskyttelse i deres generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR og udfører deres hverv i tæt samarbejde med databeskyttelsesrådgiveren.

5.   Databeskyttelseskoordinatorer har ret til at indhente relevante oplysninger fra de dataansvarlige og fra de ansatte, når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i deres generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR. Dette omfatter ikke adgang til personoplysninger, der behandles under den delegerede dataansvarliges ansvar. Databeskyttelseskoordinatorerne har kun adgang til personoplysninger, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver.

6.   Databeskyttelseskoordinatorerne øger kendskabet til databeskyttelse og bistår de delegerede dataansvarlige i deres generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR med hensyn til at opfylde deres forpligtelser, navnlig for så vidt angår:

a)

gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1725

b)

identifikationen af de operationelle dataansvarlige og udarbejdelsen af fortegnelser over behandlingsaktiviteter og databeskyttelseserklæringer, inden de indgives til databeskyttelsesrådgiveren

c)

udarbejdelsen af en liste over alle igangværende behandlingsaktiviteter i generaldirektoratet eller den anden tjenestegren i GSR.

7.   Databeskyttelseskoordinatorerne bistår de operationelle dataansvarlige i deres generaldirektorat eller anden tjenestegren i GSR med hensyn til at opfylde deres forpligtelser, navnlig for så vidt angår:

a)

udarbejdelsen af fortegnelser over behandlingsaktiviteter og databeskyttelseserklæringer, inden de indgives til databeskyttelsesrådgiveren

b)

dokumentation for behandlingen

c)

behandlingen af anmodninger fra de registrerede

d)

håndteringen af brud på datasikkerheden.

Artikel 11

De ansatte i GSR

GSR's ansatte bidrager til at påse anvendelsen og gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1725. GSR's ansatte må kun få adgang til personoplysninger eller behandle sådanne oplysninger efter instrukser fra den delegerede dataansvarlige eller den operationelle dataansvarlige, medmindre det kræves i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

AFDELING 4

ØVRIGE FORPLIGTELSER OG PROCEDURER

Artikel 12

Register

1.   Databeskyttelsesrådgiveren fører et register over behandlingsaktiviteter og sikrer, at registret er tilgængeligt via databeskyttelsesrådgiverens websted på GSR's intranet og via Rådets websted.

2.   Den operationelle dataansvarlige underretter databeskyttelsesrådgiveren om enhver behandlingsaktivitet og indsender fortegnelserne over behandlingsaktiviteter og den tilhørende databeskyttelseserklæring ved hjælp af en anmeldelsesformular, der er tilgængelig på GSR's intranet (under »Databeskyttelse«). Anmeldelsen sendes elektronisk til databeskyttelsesrådgiveren. Efter høring af databeskyttelsesrådgiveren bekræfter den delegerede dataansvarlige fortegnelsen og den tilhørende databeskyttelseserklæring, og databeskyttelsesrådgiveren indfører dem i registret.

3.   Fortegnelsen skal omfatte alle de oplysninger, der er anført i artikel 31 i forordning (EU) 2018/1725. De oplysninger, som databeskyttelsesrådgiveren indfører i registret, kan dog undtagelsesvis begrænses til, hvad der er nødvendigt for at beskytte sikkerheden i forbindelse med en specifik behandling. Enhver ændring, der berører sådanne oplysninger, meddeles straks databeskyttelsesrådgiveren af den operationelle dataansvarlige.

Artikel 13

Brud på datasikkerheden

1.   Hvor der sker et brud på persondatasikkerheden, søger den delegerede dataansvarlige eller den operationelle dataansvarlige bistand fra databeskyttelseskoordinatoren og underretter uden unødig forsinkelse databeskyttelsesrådgiveren om hændelsen og giver vedkommende alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne sikre, at Rådet opfylder forpligtelsen vedrørende anmeldelser og underretninger i henhold til artikel 34 og 35 i forordning (EU) 2018/1725.

2.   Databeskyttelsesrådgiveren opretter og fører et internt register over brud på persondatasikkerheden. Delegerede dataansvarlige og operationelle dataansvarlige tilvejebringer de oplysninger, der skal indføres i registret.

3.   De delegerede dataansvarlige og de operationelle dataansvarlige udarbejder anmeldelsen til EDPS i samråd med databeskyttelsesrådgiveren, medmindre det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.

Artikel 14

Undersøgelser

1.   Databeskyttelsesrådgiveren kan på eget initiativ eller efter anmodning fra den delegerede dataansvarlige, den operationelle dataansvarlige, databehandleren, Personaleudvalget eller enhver fysisk person undersøge anliggender og forhold, der har tilknytning til vedkommendes opgaver, og aflægge rapport til den person, der har anmodet om undersøgelsen, eller til den delegerede dataansvarlige, den operationelle dataansvarlige eller databehandleren.

2.   Anmodninger om en undersøgelse fremsættes skriftligt til databeskyttelsesrådgiveren. I tilfælde af åbenlyst misbrug af retten til at anmode om en undersøgelse, f.eks. hvis den samme person kort tid forinden har indgivet en identisk anmodning, er den databeskyttelsesansvarlige ikke forpligtet til at besvare anmodningen.

3.   Databeskyttelsesrådgiveren sender inden for 15 dage efter modtagelsen af en anmodning om en undersøgelse en kvittering for modtagelse til den person, som fremsatte anmodningen, og kontrollerer, om anmodningen skal behandles fortroligt.

4.   Databeskyttelsesrådgiveren anmoder den delegerede dataansvarlige, som forestår den databehandlingsaktivitet, der er genstand for anmodningen om undersøgelse, om at forelægge en rapport om spørgsmålet. Den delegerede dataansvarlige sender svaret til databeskyttelsesrådgiveren inden for 15 dage. Databeskyttelsesrådgiveren kan anmode om supplerende oplysninger fra den delegerede dataansvarlige, den operationelle dataansvarlige, databehandleren eller andre relevante tjenester i GSR. Om fornødent kan databeskyttelsesrådgiveren anmode Rådets Juridiske Tjeneste om en udtalelse. De oplysninger eller den udtalelse, der anmodes om, sendes til databeskyttelsesrådgiveren inden for 30 dage.

5.   Databeskyttelsesrådgiveren aflægger rapport til den person, der fremsatte anmodningen om en undersøgelse, senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen. Denne frist kan suspenderes, indtil databeskyttelsesrådgiveren har modtaget alle de nødvendige oplysninger, vedkommende har anmodet om.

6.   Ingen må lide skade som følge af at have underrettet databeskyttelsesrådgiveren om en sag om påstået overtrædelse af forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 15

Generelle regler for de registreredes udøvelse af rettigheder

1.   En registrerets rettigheder som fastsat i artikel 14-24 i forordning (EU) 2018/1725 kan kun udøves af den registrerede eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant.

2.   Den registrerede fremsætter skriftlige anmodninger til den operationelle dataansvarlige med kopi til databeskyttelsesrådgiveren. Om fornødent bistår databeskyttelsesrådgiveren den registrerede med at finde frem til den rette operationelle dataansvarlige. Anmodningen kan indgives i elektronisk form og skal indeholde:

a)

den registreredes efternavn, fornavn og kontaktoplysninger samt datoen for anmodningen

b)

en angivelse af den rettighed, der udøves, og i givet fald dokumentation for anmodningen

c)

den eller de berørte kategorier af personoplysninger.

3.   Den operationelle dataansvarlige sender den registrerede en kvittering for modtagelse senest fem arbejdsdage efter registreringen af anmodningen. Den operationelle dataansvarlige anmoder om eventuelle nødvendige præciseringer i tilfælde af, at anmodningen er uklar eller ufuldstændig. De gældende frister i henhold til artikel 14, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2018/1725 begynder først at løbe, når alle nødvendige præciseringer er blevet forelagt.

4.   Den operationelle dataansvarlige kontrollerer den registreredes identitet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1725. De gældende frister i henhold til nævnte forordnings artikel 14, stk. 3 og 4, begynder først at løbe efter den periode, hvor identiteten kontrolleres.

5.   Den operationelle dataansvarlige imødekommer enten den registreredes anmodning eller begrunder det fulde eller delvise afslag skriftligt inden for de frister, der er fastsat i artikel 14, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2018/1725.

6.   Den operationelle dataansvarlige hører databeskyttelsesrådgiveren, hvis der er tale om en særdeles kompleks anmodning, uregelmæssigheder eller åbenlyst misbrug fra den registreredes side med hensyn til udøvelsen af vedkommendes rettigheder, hvor behandling af en anmodning sandsynligvis vil indebære en risiko for andre registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder, og hvor den registrerede hævder, at behandlingen er ulovlig.

Artikel 16

Artikel 90-klager

Såfremt der indgives klage som omhandlet i artikel 90 i personalevedtægten (»artikel 90-klage«) med hensyn til en sag vedrørende behandlingen af personoplysninger, hører ansættelsesmyndigheden databeskyttelsesrådgiveren. Uden at det berører antageligheden af artikel 90-klagen, angiver den ansatte i GSR i artikel 90-klagen, om der sideløbende er indgivet en klage til EDPS. Databeskyttelsesrådgiveren afgiver sin skriftlige udtalelse senest 15 dage efter modtagelsen af anmodningen fra ansættelsesmyndigheden. Har databeskyttelsesrådgiveren ikke forelagt ansættelsesmyndigheden sin udtalelse inden udløbet af dette tidsrum, er en udtalelse ikke længere påkrævet. Ansættelsesmyndigheden er ikke bundet af databeskyttelsesrådgiverens udtalelse.

AFDELING 5

BEGRÆNSNINGER AF DE REGISTREREDES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED UDØVELSEN AF DATABESKYTTELSESRÅDGIVERENS OPGAVER

Artikel 17

Undtagelser og begrænsninger

1.   Når Rådet eller GSR udøver sit hverv med hensyn til registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, skal det overveje, om en eller flere af undtagelserne i nævnte forordning finder anvendelse.

2.   Med forbehold af artikel 18-22 i denne afgørelse kan Rådet eller GSR i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, litra c), g) og h), i forordning (EU) 2018/1725 begrænse anvendelsen af artikel 14-17, 19, 20 og 35 i nævnte forordning samt gennemsigtighedsprincippet i samme forordnings artikel 4, stk. 1, litra a), for så vidt som bestemmelserne deri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 14-17, 19 og 20, hvis udøvelsen af disse rettigheder og forpligtelser ville bringe udøvelsen af databeskyttelsesrådgiverens opgaver i fare, herunder ved at afsløre databeskyttelsesrådgiverens undersøgelsesredskaber og -metoder, eller krænke andre registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

3.   I henhold til artikel 18-22 i denne afgørelse kan Rådet eller GSR begrænse de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, med hensyn til personoplysninger, som databeskyttelsesrådgiveren modtager fra GSR's generaldirektorater eller tjenestegrene eller fra andre af Unionens institutioner eller organer. Rådet eller GSR kan gøre dette i de tilfælde, hvor udøvelsen af disse rettigheder og forpligtelser kan begrænses af disse generaldirektorater eller tjenestegrene i GSR, eller andre institutioner eller organer på grundlag af andre retsakter, jf. artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725, eller i overensstemmelse med nævnte forordnings kapitel IX, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (10) eller Rådets forordning (EU) 2017/1939 (11).

Inden der anvendes begrænsninger i de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, skal Rådet eller GSR høre den eller det pågældende af Unionens institutioner eller organer, medmindre det er klart, at anvendelsen af en begrænsning er fastsat ved en af de retsakter, der er omhandlet i nævnte afsnit.

4.   Enhver begrænsning af rettighederne og forpligtelserne, jf. stk. 2, skal være nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til risiciene for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Artikel 18

Underretning af registrerede

1.   GSR offentliggør databeskyttelsesmeddelelser på Rådets websted, hvorved registrerede oplyses om de af databeskyttelsesrådgiverens opgaver, der indebærer behandling af personoplysninger.

2.   GSR underretter individuelt og i et passende format enhver fysisk person, som anses for at være en person, der er berørt af databeskyttelsesrådgiverens opgaver.

3.   Hvis GSR helt eller delvis begrænser den i denne artikels stk. 2 omhandlede underretning af registrerede, indfører og registrerer det i overensstemmelse med artikel 21 årsagerne til begrænsningen.

Artikel 19

Registreredes ret til indsigt, ret til sletning og ret til begrænsning af behandling

1.   Når Rådet eller GSR helt eller delvist begrænser registreredes ret til indsigt i personoplysninger, ret til sletning eller ret til begrænsning af behandling som omhandlet i henholdsvis artikel 17, 19 og 20 i forordning (EU) 2018/1725, underretter det i sin besvarelse af en anmodning om indsigt, sletning eller begrænsning af behandling den berørte registrerede om den anvendte begrænsning og om hovedårsagerne dertil samt om muligheden for at indgive en klage til EDPS eller søge domstolsprøvelse ved EU-Domstolen.

2.   Underretning om årsagerne til den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, kan udsættes, udelades eller afvises, så længe det vil være til skade for formålet med begrænsningen at videregive dem. Rådet skal levere oplysningerne til den registrerede, så snart sådanne oplysninger ikke er til skade for dette formål.

3.   GSR optegner og registrerer i overensstemmelse med artikel 21 årsagerne til begrænsningen.

Artikel 20

Underretning af den registrerede om brud på persondatasikkerheden

Hvis Rådet eller GSR indfører begrænsninger i underretningen af den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, som omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2018/1725, optegner og registrerer GSR årsagerne til begrænsningen i overensstemmelse med denne afgørelses artikel 21.

Artikel 21

Dokumentation og registrering af begrænsninger

1.   GSR optegner årsagerne til enhver begrænsning, der anvendes i henhold til denne afgørelse, herunder en individuel vurdering af begrænsningens nødvendighed og proportionalitet, under hensyntagen til de relevante elementer i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725.

Med dette for øje skal det af fortegnelsen fremgå, hvordan udøvelsen af en eller flere af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 14-17, 19, 20 og 35 i nævnte forordning, eller af gennemsigtighedsprincippet i samme forordnings artikel 4, stk. 1, litra a), ville bringe databeskyttelsesrådgiverens aktiviteter i henhold til denne afgørelse eller med de anvendte begrænsninger i henhold til denne afgørelses artikel 17, stk. 2 eller 3, i fare eller ville krænke andre registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

2.   Fortegnelsen og i givet fald de dokumenter, der indeholder de underliggende faktiske og retlige elementer, registreres. De stilles til rådighed for EDPS på dennes anmodning.

Artikel 22

Begrænsningernes varighed

1.   De begrænsninger, der er omhandlet i artikel 18, 19 og 20, finder fortsat anvendelse, så længe årsagerne hertil gælder.

2.   Hvis årsagerne til en begrænsning som omhandlet i artikel 18 og 20 ikke længere gælder, ophæver GSR begrænsningen og meddeler den registrerede årsagerne til begrænsningen. Samtidig underretter GSR den registrerede om muligheden for til enhver tid at indgive en klage til EDPS eller søge domstolsprøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol.

3.   GSR evaluerer anvendelsen af de i artikel 18 og 20 omhandlede begrænsninger hver sjette måned efter vedtagelsen heraf og under alle omstændigheder ved afslutningen af den pågældende af databeskyttelsesrådgiverens opgaver. GSR fører efter afslutningen på årlig basis tilsyn med, om det er nødvendigt at opretholde en begrænsning eller udsættelse.

Artikel 23

Databeskyttelsesrådgiverens evaluering

1.   Hvis andre af GSR's generaldirektorater eller tjenestegrene konkluderer, at en registrerets rettigheder bør begrænses i medfør af denne afgørelse, underretter de databeskyttelsesrådgiveren. De giver ligeledes databeskyttelsesrådgiveren adgang til den fortegnelse og alle dokumenter, der indeholder de underliggende faktiske og retlige elementer. Databeskyttelsesrådgiverens inddragelse i anvendelsen af begrænsninger dokumenteres udførligt.

2.   Databeskyttelsesrådgiveren kan anmode om, at den berørte delegerede dataansvarlige evaluerer anvendelsen af begrænsningerne. Den berørte delegerede dataansvarlige underretter skriftligt databeskyttelsesrådgiveren om resultatet af den anmodede evaluering.

AFDELING 6

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Ophævelse

Afgørelse 2004/644/EF ophæves.

Artikel 25

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2021.

På Rådets vegne

M. do C. ANTUNES

Formand


(1)   EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)  Udtalelse af 6.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(4)  Rådets afgørelse 2004/338/EF, Euratom af 22. marts 2004 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 106 af 15.4.2004, s. 22).

(5)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(6)  Afgørelse truffet af generalsekretæren for Rådet/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik den 25. juni 2001 om en kodeks for god forvaltningsskik for Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og dets personale for så vidt angår deres tjenstlige forbindelser med offentligheden (EUT C 189 af 5.7.2001, s. 1).

(7)  Rådets afgørelse 2004/644/EF af 13. september 2004 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 296 af 21.9.2004, s. 16).

(8)   EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(11)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).


5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/69


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1094

af 28. juni 2021

om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til protokol (nr. 37) om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 2, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 5. oktober 2016 ratificerede Unionen Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt »Parisaftalen«). Parisaftalen opfordrer de parter, der har ratificeret den, til at styrke den globale indsats mod truslen fra klimaændringer med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 °C.

(2)

Den 11. december 2019 offentliggjorde Kommissionen i overensstemmelse med Parisaftalen en meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt, som forpligter til at tackle klima- og miljøudfordringer og omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som fastlægger en ny vækststrategi, henvises til behovet for at støtte banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, som kan føre til kulstofneutral stålfremstilling i 2030, og undersøge, hvorvidt en del af midlerne fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab kan bruges. I meddelelsen anføres desuden, at alle Unionens tiltag og politikker skal tages i brug for at hjælpe Unionen med at virkeliggøre en vellykket og retfærdig omstilling hen imod en mere bæredygtig fremtid. Målsætningerne for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram er ved at blive revideret i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade, der er omhandlet i meddelelsen, så de ikke længere omfatter aktiviteter, der bevarer udvinding, forarbejdning og uformindsket brug af kul.

(3)

Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en reguleringsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (2) fastlægger det lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen.

(4)

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og investeringsplanen for den europæiske grønne pagt meddelte Kommissionen sin hensigt om at foreslå en revision af Rådets beslutning 2008/376/EF (3) med henblik på at gøre det muligt at finansiere banebrydende FoI-projekter til fremstilling af rent stål samt forskningsaktiviteter i kulsektoren i overensstemmelse med principperne i mekanismen for retfærdig omstilling.

(5)

Desuden anbefales det i rapporten om overvågning og evaluering af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (»forskningsprogrammet«) at ændre forskningsmålsætningerne for kul og stål i kapitel II, afdeling 3 og 4, i beslutning 2008/376/EF og at yde støtte til banebrydende forskning i stålsektoren samt symbolske projekter i kulsektoren.

(6)

Det er derfor nødvendigt at bringe målsætningerne for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram på linje med internationale aftaler såsom Parisaftalen og med Unionens videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger om klimaneutralitet senest i 2050.

(7)

Partnerskaber med fælles programlægning har vist sig at være velegnede til at samle ressourcerne omkring en fælles europæisk forskningsmålsætning. For at kunne bidrage til at opnå en klimaneutral økonomi senest i 2050 er det nødvendigt at fastsætte en mulighed for at yde støtte via europæiske partnerskaber med fælles programlægning i synergi og sekvensering med andre programmer. Et europæisk partnerskab kunne være et ideelt instrument til at samle ressourcer til støtte for forskning i banebrydende teknologier til reduktion af CO2-emissioner i stålindustrien.

(8)

Beslutning 2008/376/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2008/376/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

»Forskningsprogrammet skal yde støtte til forskningssamarbejde inden for kul- og stålsektoren. Forskningsprogrammet skal også yde støtte til banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, der fører til projekter vedrørende næsten kulstofneutral stålfremstilling og forskningsprojekter til forvaltning af den retfærdige omstilling af tidligere aktive kulminer eller kulminer under nedlukning samt dermed forbundet infrastruktur i overensstemmelse med mekanismen for retfærdig omstilling og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i beslutning 2003/76/EF. Forskningsprogrammet skal være foreneligt med Unionens politiske, videnskabelige og teknologiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for Unionens eksisterende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (»rammeprogrammet for forskning«).«

2)

Artikel 4-6 affattes således:

»Artikel 4

Støtte til en retfærdig omstilling af kulsektoren og -regionerne

1.   Forskningsprojekter skal støtte omstillingen hen imod en klimaneutral økonomi i EU senest i 2050 med det formål at støtte udfasningen af fossile brændstoffer, udvikle alternative aktiviteter i tidligere mineområder og undgå eller håndtere miljøskade fra kulminer under nedlukning, tidligere aktive kulminer og deres omgivelser. Projekter skal navnlig fokusere på:

a)

udvikling og afprøvning af teknologier til opsamling, anvendelse og lagring af CO2

b)

brug af geotermisk energi i tidligere kulmineområder

c)

ikkeenergetiske anvendelser og produktion af råstoffer fra mineaffald og restprodukter fra tidligere aktive kulminer eller miner under nedlukning med behørig kontrol af, at deres indvirkning på klimaet, miljøet og sundheden er minimeret og mindre end alternative løsninger

d)

omlægning af tidligere kul- og brunkulsminer samt kulrelateret infrastruktur, herunder strømforsyningstjenester, i overensstemmelse med en klimaneutral og miljøvenlig omstilling

e)

fremme af udviklingen af effektive omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagere, der rammes af udfasningen af kul herunder forskning i uddannelse og omskoling af arbejdstagere, der er beskæftiget eller tidligere har været beskæftiget i kulsektoren.

2.   Der skal lægges særlig vægt på at styrke europæisk lederskab i forbindelse med forvaltningen af omstillingen af tidligere aktive kulminer og kulrelateret infrastruktur gennem teknologiske og ikketeknologiske løsninger, der også støtter teknologi- og ikketeknologioverførsel. Forskningsaktiviteter med disse målsætninger skal give konkrete klima- og miljømæssige fordele i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Artikel 5

Forbedring af sundhed og sikkerhed

1.   I forbindelse med projekter, der omfatter aktiviteter omhandlet i artikel 4 og 6, skal der tages hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhed i kulminer under nedlukning og tidligere aktive kulminer med henblik på at forbedre arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt sundhedsskadelige miljøforhold.

2.   Forskningsprojekter skal fokusere på sygdomme i forbindelse med minedrift med henblik på at forbedre sundheden for de mennesker, der lever i kulregioner under omstilling. Forskningsprojekter skal også sikre, at der er passende beskyttelsesforanstaltninger under nedlukning af miner og i tidligere aktive miner.

Artikel 6

Minimering af miljøvirkninger fra kulminer under omstilling

1.   Forskningsprojekterne skal sigte mod at minimere virkningerne fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive miner på atmosfæren, vandmiljøet og jordbunden. Forskningen skal være rettet mod at bevare og genoprette naturressourcerne for kommende generationer og minimere miljøvirkningerne fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive miner.

2.   Projekter, som forfølger et eller flere af følgende mål, skal prioriteres:

a)

nye og forbedrede teknologier med henblik på at undgå miljøforurening, herunder metanudslip, fra kulminer under nedlukning, tidligere aktive kulminer og deres omgivelser (herunder atmosfære, land- og vandmiljø, jordbund)

b)

opsamling, forebyggelse og minimering af drivhusgasemissioner, navnlig metan, fra kulforekomster under nedlukning

c)

forvaltning og genanvendelse af mineaffald, flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive kulminer, samt, hvis relevant, af andre former for affald

d)

retablering af slaggebjergområder og industriel anvendelse af restprodukter fra kulproduktion og -forbrug i kulregioner under omstilling

e)

beskyttelse af vandspejlet og rensning af drænvand fra miner

f)

genopretning af miljøet i tidligere anlæg eller i anlæg under nedlukning, som har anvendt kul, og deres omgivelser, navnlig land- og vandmiljø, jordbund og biodiversitet

g)

beskyttelse af overjordisk infrastruktur mod virkningerne af indsynkning og bevægelser i jordbunden på kort og mellemlang sigt.«

3)

Artikel 7 udgår.

4)

Artikel 8-10 affattes således:

»Artikel 8

Nye, bæredygtige og kulstoffattige stålproduktions- og færdigbehandlingsprocesser

Forskning og teknologisk udvikling skal stile mod at udvikle, demonstrere og forbedre næsten kulstofneutrale stålproduktionsprocesser med henblik på at forbedre produktkvaliteten og øge produktiviteten. Væsentlig reduktion af emissioner, energiforbrug, CO2-fodaftryk og andre miljøvirkninger samt bevarelse af ressourcer skal indgå som en integrerende del af de tilstræbte aktiviteter. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

a)

nye og forbedrede banebrydende næsten kulstofneutrale jern- og stålfremstillingsprocesser og -operationer med særlig vægt på direkte at undgå CO2-forbrug eller fremme intelligent CO2-forbrug, eller begge dele

b)

optimering af stålprocesser og proceskæder (herunder reduktion og forhåndsreduktion af jernmalm, jern- og stålproduktion, processer baseret på smeltning af genvundet skrot, sekundær metallurgi, støbning, valsning, færdigbehandling og overfladebehandling) via instrumentering, detektion af egenskaber ved mellemprodukter og slutprodukter, modellering, styring og automatisering, herunder digitalisering, anvendelse af big data, kunstig intelligens og andre avancerede teknologier

c)

integration af stålprocesser og proceseffektivitet i næsten kulstofneutral stålproduktion

d)

vedligeholdelse og pålidelighed af stålproduktionsværktøjer

e)

teknikker til forøgelse af genanvendelighed, genanvendelse og genbrug af stål og udvikling af en cirkulær økonomi

f)

teknikker til forøgelse af energieffektiviteten inden for stålproduktion ved genvinding af overskudsvarme, forebyggelse af energitab, kombinerede opvarmningsteknikker og energistyringsløsninger

g)

innovative teknologier og løsninger til jern- og stålfremstillingsprocesser, der fremmer aktiviteter på tværs af sektorer, og demonstrationsprojekter, der inddrager kulstofneutral energiproduktion eller bidrager til en ren hydrogenøkonomi.

Artikel 9

Avancerede stålkvaliteter og anvendelser

Forskning og teknologisk udvikling skal fokusere på at opfylde stålbrugernes krav om at udvikle nye næsten kulstofneutrale produkter og på at skabe nye markedsmuligheder og samtidig nedbringe emissioner og miljøvirkninger. I forbindelse med de teknologier, der er omhandlet i artikel 8, skal forskningsprojekter omhandle et eller flere af følgende områder med henblik på at levere næsten kulstofneutrale og bæredygtige stålproduktionsprocesser i Unionen:

a)

nye avancerede stålkvaliteter

b)

forbedring af stålegenskaber såsom mekaniske og fysiske egenskaber, egnethed til yderligere forarbejdning, egnethed til forskellige anvendelsesformål og forskellige arbejdsvilkår

c)

forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålstrukturers modstandsdygtighed over for varme og korrosion, mekanisk og termisk udmattelse og andre forringende virkninger

d)

simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer, mekaniske egenskaber og produktionsprocesser

e)

teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre materialer

f)

standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder

g)

højtydende stål til anvendelser som mobilitet, herunder bæredygtighed, miljøvenlige designmetoder, eftermontering, letvægtsdesign og sikkerhedsløsninger.

Artikel 10

Ressourcebesparelse, miljøbeskyttelse og cirkulær økonomi

Både ved produktion og ved anvendelse af stål udgør ressourcebesparelser, beskyttelse af økosystemer, overgang til en cirkulær økonomi og sikkerhedsspørgsmål en integrerende del af arbejdet med forskning og teknologisk udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

a)

teknikker til genindvinding af ukurant stål og biprodukter fra forskellige kilder og forbedring af kvaliteten af stålskrot

b)

behandling af affald og genindvinding af værdifulde sekundære råstoffer, herunder slagge, i og uden for stålværket

c)

forureningskontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen og stålværket (gasformige, faste eller flydende emissioner, vandforvaltning, støj, lugt, støv osv.)

d)

design af stålkvaliteter og samlede strukturer med henblik på at lette genvinding af stål til genanvendelse eller genbrug

e)

anvendelse af procesgasser og bortskaffelse af emissioner af spildgasser fra stålproduktion

f)

livscyklusvurdering og livscyklustankegang vedrørende produktion og anvendelse af stål.«

5)

I kapitel II, afdeling 4, indsættes følgende artikel:

»Artikel 10a

Forvaltning af arbejdsstyrke og arbejdsvilkår

Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

a)

udvikling og udbredelse af kompetencer til at holde trit med nye næsten kulstofneutrale stålproduktionsprocesser, såsom digitalisering, og til at afspejle princippet om livslang læring

b)

forbedring af arbejdsvilkår, herunder sundhed, sikkerhed og ergonomi på og omkring arbejdspladsen.«

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

Europæiske partnerskaber

1.   En del af forskningsprogrammet, nemlig forskning i banebrydende teknologier til reduktion af CO2-emissioner i stålindustrien, kan gennemføres via europæiske partnerskaber med fælles programlægning, der er etableret i overensstemmelse med reglerne i artikel 10 og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (*1).

2.   Med henblik på denne artikel forstås ved et europæisk partnerskab med fælles programlægning et initiativ, der er udarbejdet med tidlig inddragelse af medlemsstater, hvor Unionen sammen med private eller offentlige partnere eller begge (såsom: industri; universiteter; forskningsorganisationer; organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan; og civilsamfundsorganisationer, herunder stiftelser og NGO'er) forpligter sig til i fællesskab at støtte udviklingen og gennemførelsen af et forskningsprogram. Europæiske partnerskaber med fælles programlægning oprettes på grundlag af aftalememoranda eller kontrakter mellem Kommissionen og sådanne private eller offentlige partnere eller begge med angivelse af partnerskabets målsætninger, tilknyttede forpligtelser angående partnernes finansielle bidrag eller bidrag i naturalier eller begge, de centrale præstations- og effektindikatorer samt de output, der skal leveres. De omfatter identifikation af supplerende forskningsaktiviteter, som gennemføres af partnerne og af forskningsprogrammet.

3.   Inden for rammerne af europæiske partnerskaber med fælles programlægning kan forskningsprogrammet yde støtte til aktiviteter, der er støtteberettigede i henhold til dette afsnit, på den måde, der er fastsat i artikel 30. Det kan desuden ydes støtte i form af priser.

4.   Finansieringen til aktiviteter under denne afdeling skal følge de specifikke indkaldelser af forslag, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2 og 3.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).« "

7)

Artikel 39 affattes således:

»Artikel 39

Udnævnelse af uafhængige og højt kvalificerede eksperter

I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 237 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*2) anvendelse.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).« "

8)

Artikel 41, litra c), udgår.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2021.

På Rådets vegne

M. do C. ANTUNES

Formand


(1)  Udtalelse af 19.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(3)  Rådets beslutning 2008/376/EF af 29. april 2008 om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (EUT L 130 af 20.5.2008, s. 7).


5.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/75


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1095

af 2. juli 2021

om fastlæggelse af en metode til omkostningsfordeling i forbindelse med lånoptagelse og gældsforvaltning inden for rammerne af NextGenerationEU

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (»NGEU«) er indført som reaktion på covid-19-krisen til finansiering af genopretningsinitiativer og samtidig bidrage til at lette Den Europæiske Unions økonomis grønne og digitale omstilling. I den forbindelse er NGEU-programmer de programmer, der finansieres i henhold til artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (3), for så vidt de i artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning omhandlede foranstaltninger gennemføres.

(2)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 tillægges Kommissionen beføjelser til på vegne af Unionen at låne op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser, hvoraf op til 360 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til at yde lån, og op til 390 000 mio. EUR i 2018-priser kan anvendes til at dække udgifter.

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 2, om i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 sker tilbagebetalingen af hovedstolen af de lånte midler, der er anvendt til at dække udgifter, og de påløbne renter over Unionens budget.

(4)

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og artikel 220, stk. 5, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (4), afholdes omkostninger i relation til lån af midler til de i forordning (EU) 2021/241 omhandlede lån af de støttemodtagende medlemsstater.

(5)

Med gennemførelsen af Kommissionens diversificerede finansieringsstrategi for gennemførelsen af lånoptagelsestransaktioner og gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU rejses kapital ikke længere på grundlag af hver enkelt transaktion. Med denne model kunne finansieringsomkostningerne tydeligt identificeres og knyttes til en specifik lånoptagelsestransaktion, og de forbundne omkostninger kunne overføres til lånemodtageren sammen med provenuet af lånoptagelsestransaktionen. Med den diversificerede NGEU-finansieringsstrategi derimod skal udbetalinger inden for rammerne af NGEU finansieres ved hjælp af en enkelt finansieringspulje, som består af kort- og langfristede finansieringsinstrumenter, hvorfra ressourcerne trækkes, når der skal foretages udbetalinger til støttemodtagere. Den diversificerede finansieringsstrategi sikrer de mest fordelagtige vilkår ved lån på store beløb med forskellige løbetider. Følgelig er der behov for en skræddersyet tilgang til beregning og fordeling af de fælles omkostninger, som er knyttet til hver enkelt udbetaling på et rimeligt, retfærdigt og gennemsigtigt grundlag.

(6)

For at sikre denne rimelige, retfærdige og gennemsigtige tilgang bør Kommissionen indføre en fælles, ensartet omkostningsberegningsmetode, der finder anvendelse på både udbetalinger i forbindelse med lån og eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094.

(7)

Der bør anvendes en ny metode til fordeling af omkostninger, der sikrer, at der ikke sker krydssubsidiering af omkostninger fra en kategori af støttemodtagere til en anden. Alle omkostninger, der kan henføres til lån, bør helt og holdent tilskrives de medlemsstater, som modtager lån i henhold til forordning (EU) 2021/241. Alle låneomkostninger, der kan henføres til eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094, skal helt og holdent tilskrives EU-budgettet baseret på de faktiske afholdte omkostninger med henblik på at tilvejebringe og udbetale den respektive andel af provenuet til de forskellige støttemodtagere. Metoden bør omfatte alle omkostninger, som Kommissionen har afholdt til låntagning inden for rammerne af NGEU, herunder alle administrative omkostninger, og den bør sikre, at der beregnes forskellige omkostningskategorier for hver udbetaling.

(8)

Denne omkostningsberegnings- og fordelingsmetode bør sondre mellem tre omkostningskategorier. Den første kategori er finansieringsomkostninger, der hidrører fra renter og andre afgifter, som Kommissionen skal betale for de forskellige udstedte instrumenter til finansiering af de pågældende udbetalinger. Den anden er omkostningerne til likviditetsstyring, der er afholdte omkostninger som følge af midlertidigt deponerede midler på likviditetskonti som reserver til at imødekomme kommende betalinger. Den tredje er de administrative omkostninger til de tekniske og operationelle forberedelser, således at en diversificeret finansieringsstrategi kan gennemføres.

(9)

Finansieringsomkostninger, som hidrører fra langsigtede lånoptagelsestransaktioner, skal beregnes på basis af omkostningerne, som er forbundet med alle de lånoptagelsestransaktioner, der er foretaget i løbet af perioden på seks måneder, hvorunder udbetalingstidspunktet som regel falder. Segmenteringen i perioder på seks måneder er nødvendig for at sikre, at finansieringsomkostningerne i forbindelse med udbetalingen nøje følger gældende markedspriser på det tidspunkt, hvor den foretages, og ikke er baseret på afholdte finansieringsomkostninger langt fremme i tiden. På denne måde fordeles finansieringsinstrumenterne, og de forbundne omkostninger, på relevante tidssegmenter. Den præcise pulje af finansieringsinstrumenter fastsættes først, når tidssegmentet på seks måneder er udløbet. Det bør give mulighed for anvendelse af den samme omkostningsfinansiering på alle samtidige udbetalinger, der er henført til det samme tidssegment, og sikre en rimelig, retfærdig og gennemsigtig tilgang navnlig mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne og EU-budgettet skal, i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094, afholde deres respektive andel af de eksterne formålsbestemte indtægter. Dermed undgås vilkårligheden eller chancen, som var karakteristisk for det traditionelle back-to-back system, hvor omkostningerne for en hvilken som helst støttemodtager afhang af de betingelser, der kunne opnås den bestemte dag, hvor låntagningen fandt sted. Bortset fra det første tidssegment, der skal omfatte perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. december 2021, skal hvert tidssegment omfatte en periode på seks måneder, der begynder den 1. januar eller den 1. juli. Det sidste tidssegments aktive periode bør slutte den 31. december 2026, hvilket giver 11 tidssegmenter. Tidssegmenter skal ophøre, når der er foretaget fuld tilbagebetaling af finansierede udbetalinger.

(10)

Selv om rentesatsen, som lånmodtagerne skal betale, vil være stabil, vil der blive foretaget periodiske og marginale genberegninger af satserne, når løbetidsinstrumenter i finansieringspuljen skal erstattes. Kommissionen vil opbygge kapacitet til ved hjælp af afledte instrumenter (såsom renteswaps) at afdække eventuelle renterisici og give medlemsstaterne mulighed for at optage fastforrentede lån. Omkostningerne ved denne fastforrentede facilitet afholdes fuldt og helt af de medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed.

(11)

Beløbene af udbetalinger i et tidssegment skal svare til beløbet af de langsigtede finansieringsinstrumenter, der kan henføres til det pågældende tidssegment. I de fleste tilfælde vil udbetalingerne af provenuet ske i og blive henført til det samme tidssegment som udstedelsen af de langsigtede finansieringsinstrumenter, der anvendes til at tilvejebringe provenuet. Der kan dog forekomme uventede forsinkelser i udbetalingerne i situationer, hvor provenuet af den langsigtede finansiering er tilvejebragt, men ikke kan udbetales som oprindelig planlagt. I så fald kan udbetalingen blive forsinket og finde sted i løbet af det efterfølgende tidssegment. Men hvis midlerne til dækning af disse særlige finansieringsformål allerede er tilvejebragt og henført til det forrige tidssegment, kan de ikke benyttes til andre formål i dette tidssegment. Under disse omstændigheder bør det være muligt at henføre de pågældende udbetalinger til det tidssegment, hvortil finansieringsinstrumenterne er henført. Det bør ligeledes være muligt at henføre langfristede finansieringsinstrumenter for det efterfølgende tidssegment til det forrige tidssegment, hvis beløbet af de langfristede finansieringsinstrumenter i det pågældende tidssegment ikke er tilstrækkeligt til at dække udbetalingerne.

(12)

Kommissionen har også brug for at kunne foregribe, i det forudgående tidssegment, udbetalingsbehov, der opstår på et tidligt tidspunkt i det næste tidssegment. For at tage højde for sådanne situationer og sikre, at der stilles midler til rådighed for Kommissionen på gunstige vilkår til at foretage udbetalinger tæt på overgangen mellem tidssegmenterne, bør Kommissionen have mulighed for at henføre langsigtede finansieringsinstrumenter til det efterfølgende tidssegment.

(13)

Evnen til at styre finansieringstransaktionernes likviditet ved at få adgang til kortfristet lånoptagelse og råde over likvide beholdninger af forsigtighedshensyn er et bærende og afgørende element i den diversificerede finansieringsstrategi. Denne likviditetsstyring vil give Kommissionen mulighed for at dække alle betalingsbehov og tilpasse udstedelserne til markedsforholdene. Denne kapacitet giver anledning til øgede omkostninger ved at hæve provenuet gennem udstedelse af kortfristede værdipapirer og midlertidigt deponere provenuer på en særlig likviditetskonto som en sikkerhedsforanstaltning for at kunne foretage alle betalinger på forlangende. Denne afgørelse bør danne grundlag for beregning af disse likviditetsomkostninger og fordele dem på en retfærdig og rimelig måde mellem alle relevante modtagere i løbet af det pågældende år.

(14)

Større udbetalingsbehov end beløbet af de langsigtede finansieringsinstrumenter fordelt på det respektive tidssegment eller rentebetalinger kan medføre likviditetsunderskud i et tidssegment. Mindre udbetalingsbehov end beløbet af de langsigtede finansieringsinstrumenter fordelt på det respektive tidssegment eller indfrielsesbeløb modtaget af NGEU i forbindelse med de fordelte udestående udbetalinger i tidssegmentet kan medføre likviditetsoverskud. Opvejning af disse likviditetsoverskud eller -underskud er uomgængelige krav for gennemførelse af finansieringsstrategien inden for rammerne af NGEU. Disse omkostninger bør ikke afholdes i de respektive tidssegmenter, men bør isoleres og behandles som en del af særlige likviditetsstyringsudgifter. Det er nødvendigt at fastlægge en mekanisme til at udskille omkostninger forbundet med likviditetsunderskud eller -overskud, så de kan absorberes af det bredere finansieringsprogram i form af omkostninger til likviditetsstyring. Kommissionen bør anvende likviditetsstyringssegmentet til at udligne eventuelle positive eller negative kassebeholdninger i tidssegmenterne til de samlede udbetalinger.

(15)

Gennemførelse af den diversificerede finansieringsstrategi kræver opbygning af ny kapacitet for at opnå den mest gunstige adgang til kapitalmarkeder og sørge for løbende og effektiv vedligeholdelse af denne infrastruktur. Dette omfatter omkostninger til forvaltning af likviditetskonti, opbygning af kapacitet til at varetage auktionsprogrammer til udstedelse af EU-gældsbeviser og obligationer og indførelse af nye interne databehandlingssystemer. De omkostninger, der påløber direkte som følge af gennemførelsen af lånoptagelses- og udbetalingstransaktioner inden for rammerne af NGEU, bør behandles som generelle omkostninger, der sondrer mellem omkostninger til etablering og vedligeholdelse af lånoptagelses- og udbetalingsinfrastruktur inden for rammerne af NGEU. Disse omkostninger bør medtages i omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger.

(16)

Omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger kombinerer alle administrationsomkostninger, der er direkte knyttet til gennemførelsen af NGEU. Disse omkostninger skal enten afholdes som etableringsomkostninger i forbindelse med engangsomkostninger til opbygning af visse operationelle kapaciteter eller som uundgåelige løbende omkostninger, der kan direkte henføres til NGEU-transaktioner, og som afholdes over tid.

(17)

Selv om de løbende omkostninger udgør størstedelen af de løbende årlige omkostninger i forbindelse med de udbetalinger, der finder sted i et givet år, bør etableringsomkostningerne beregnes som engangsudgifter.

(18)

Administrative omkostninger inkluderet i omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger bør begrænses til en lukket liste over omkostninger, der kan henføres direkte til NGEU. De samlede omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger udgør en meget lille del af de samlede omkostninger fra NGEU-transaktioner. Kommissionen ville gennemføre passende høring, herunder med medlemsstaternes ekspertgrupper, før listen over administrationsomkostninger forlænges, såfremt der senere måtte være begrundet behov herfor. En sådan høring vil også blive foretaget forud for ændring af andre elementer af denne metode, som vil påvirke de omkostninger, der skal afholdes af medlemsstaterne eller over EU-budgettet.

(19)

Den efterfølgende faktureringsproces bør udformes på en sådan måde, at det sikres, at omkostningerne bliver dækket fra 2022 og til det øjeblik, hvor der ikke længere genereres omkostninger ved lånoptagelse og gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU.

(20)

Kommissionen bør udstede en bekræftelsesmeddelelse med hensyn til alle udbetalinger, det være sig for eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094, eller lån ydet til medlemsstater i henhold til forordning (EU) 2021/241 (»GRF-lån«).

(21)

Lånene i henhold til forordning (EU) 2021/241 skal gennemføres på finansielle standardvilkår (løbetids- og tilbagebetalingsprofil) for hver udbetaling, der foretages til medlemsstaterne. Med hensyn til udbetalinger i forbindelse med eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094, bør bekræftelsesmeddelelsen være det bærende element i disse finansielle vilkår for EU-budgettet. Formålet med bekræftelsesmeddelelsen er at fastlægge betalingsanmodningen på grundlag af de finansielle vilkår deri. Disse vilkår bør omfatte udbetalingsdatoen, beløbet af den finansielle støtte og datoen for udbetaling af finansieringsomkostninger til eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094.

(22)

Det vil klart fremgå af henvisningerne i låneaftalerne, der underskrives af medlemsstaterne, at omkostningerne til udbetalingerne er fastlagt ved hjælp af metoden, som fremgår af denne afgørelse.

(23)

Metoden til fordeling af omkostninger fastlægger metoden til beregning af låneomkostninger, der både afholdes over budgettet i henhold til artikel 5, stk. 2, første afsnit, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053, og af medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241. Således fastlægger den en ordning for forvaltningen af låneoptagelses- og udlånstransaktionerne som defineret i artikel 5, stk. 3, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053, og i artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2021/241.

(24)

For at sikre ensartet fordeling af omkostninger i henhold til genopretningspakken inden for rammerne af NGEU bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. juni 2021. Eftersom denne afgørelse bør finde anvendelse på lånoptagelsestransaktioner og udbetalinger i henhold til NGEU-programmet, der er foretaget forud for dens ikrafttrædelse, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Anvendelsen af denne afgørelse på lån i henhold til forordning (EU) 2021/241 hos medlemsstater bør finde sted ved de relevante låneaftalers ikrafttrædelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

AFSNIT 1

GENSTAND, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 1

Genstand og overordnede principper

1.   Denne afgørelse fastlægger en fælles og ensartet metode til fordeling af afholdte omkostninger til finansiering, likviditetsstyring og omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger som følge af lånoptagelses- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af programmer, der finansieres i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2094, for så vidt som de i forordningens artikel 1, stk. 2, omhandlede foranstaltninger gennemføres.

2.   Gennemførelsen af omkostningsfordelingsmodellen følger principperne om ret og rimelig behandling ved at sikre, at omkostninger fordeles på baggrund af den relative andel af modtaget støtte.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)

»finansieringsinstrumenter«: obligationer, værdipapirer, kortfristede pengemarkedspapirer, statsobligationer eller andre kort- og/eller langsigtede finansielle transaktioner udstedt i henhold til Kommissionens finansieringsstrategi for gennemførelse af lånoptagelse og gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU

2)

»låneaftale inden for rammerne af GRF«: en aftale mellem Kommissionen og en medlemsstat i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241

3)

»udbetaling«: alle udbetalinger til en medlemsstat i henhold til en låneaftale inden for rammerne af GRF i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2020/2094, eller som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094

4)

»renteperiode«: en periode på tolv (12) måneder, eller anden periode som fastlagt i bekræftelsesmeddelelsen, der løber fra udbetalingsdatoen eller den forudgående rentebetalingsdato

5)

»likviditetsstyring«: forvaltning af likviditet i forbindelse med finansieringsinstrumenter

6)

»lånoptagelsestransaktioner inden for rammerne af NGEU«: transaktioner på markederne, navnlig gældsudstedelse, til at låne op til 750 000 mio. EUR i 2018-priser i henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053, herunder roll-over lånoptagelse

7)

»gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU«: markedstransaktioner i tilknytning til gælden som følge af lånoptagelsestransaktioner inden for rammerne af NGEU for at optimere strukturen af udestående gæld og afbøde renterisiko, likviditetsrisici og andre finansielle risici

8)

»kortfristet finansieringsinstrument«: finansiering af lånoptagelsestransaktioner inden for rammerne af NGEU for en periode på under eller svarende til et år

9)

»langsigtet finansieringsinstrument«: finansiering af lånoptagelsestransaktioner inden for rammerne af NGEU for en periode på over et år.

AFSNIT 2

SEGMENTER OG BEREGNING AF OMKOSTNINGER

Artikel 3

Tidssegmenter

1.   Et tidssegment kan være aktivt i en periode på seks måneder, der begynder den 1. januar eller den 1. juli. Det første tidssegment skal dog dække perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. december 2021. Det sidste aktive tidssegment skal slutte den 31. december 2026.

2.   Tidssegmentet består af de udbetalinger, der er foretaget i løbet af dets aktive periode, og de dermed forbundne finansieringsinstrumenter, der afsættes dertil. Alle udbetalinger skal henføres til det tidssegment, der er aktivt på udbetalingsdatoen.

Uanset første afsnit skal udbetalingerne henføres til det forudgående tidssegment, hvis provenuet fra langsigtede finansieringsinstrumenter fordelt på det forrige tidssegment overstiger de udbetalinger, som er fordelt på det forrige tidssegment i henhold til første afsnit, indtil de samlede udbetalinger for det forrige tidssegment når op på provenuet fra det langsigtede finansieringsinstrument, der er henført dertil.

3.   Andre langfristede finansieringsinstrumenter end de i stk. 4 omhandlede skal henføres til det tidssegment, der er aktivt ved indgåelsen af lånoptagelsestransaktionen inden for rammerne af NGEU, som genererer dem.

Uanset første afsnit:

a)

kan finansieringsinstrumenter tilvejebragt med henblik på finansiering af en udbetaling i det efterfølgende tidssegment henføres til dette tidssegment

b)

såfremt beløbet af udbetalingerne i slutningen af det igangværende tidssegment overstiger provenuet fra langsigtede finansieringsinstrumenter, skal de langsigtede finansieringsinstrumenter fra lånoptagelsestransaktionerne inden for rammerne af NGEU, der er gennemført efter udgangen af det indeværende tidssegment, henføres til dette tidssegment, indtil provenuet fra langsigtede finansieringsinstrumenter når op på udgifterne for dette tidssegment.

4.   Langsigtede finansieringsinstrumenter, som erstatter langsigtede finansieringsinstrumenter, der er ved at udløbe, henføres til samme tidssegment.

Artikel 4

Likviditetsstyringssegment

1.   Likviditetsstyringssegmentet gælder indtil de i artikel 5, stk. 1, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 omhandlede midler er fuldt tilbagebetalt.

2.   Likviditetsstyringssegmentet består af kortfristede finansieringsinstrumenter.

Artikel 5

Beregning af omkostninger

Finansieringsomkostninger, omkostninger til likviditetsstyring og omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger skal beregnes i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.

AFSNIT 3

FAKTURERING

Artikel 6

Bekræftelsesmeddelelse

1.   I forbindelse med hver udbetaling skal Kommissionen udstede en bekræftelsesmeddelelse, som definerer vilkårene for betalingsanmodningen.

2.   Formålet med betalingsmeddelelsen er at fastlægge vilkårene for betaling af finansieringsomkostninger og tilbagebetaling af hovedstolen i relation til hver udbetaling.

3.   Den i stk. 1 omhandlede bekræftelsesmeddelelse skal navnlig indeholde følgende elementer:

a)

beløbet af udbetalingen

b)

løbetiden

c)

tidsplanen for tilbagebetaling

d)

fordelingen af udbetalingen på et tidssegment

e)

renteperiode og den anførte dato for betaling af finansieringsomkostninger.

4.   Bekræftelsesmeddelelsen vedrørende lån skal også indeholde yderligere elementer, som anført i låneaftalerne inden for rammerne af GRF.

Artikel 7

Fakturering af finansieringsomkostninger

Kommissionen skal fakturere finansieringsomkostningerne ved udgangen af den i artikel 2, stk. 4, omhandlede renteperiode. I forbindelse med udbetalinger som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094, kan fakturaerne samles kvartalsvist for kalenderåret.

Artikel 8

Fakturering af omkostninger til likviditetsstyring

Omkostningerne til likviditetsstyring skal faktureres af Kommissionen i begyndelsen af hvert kalenderår for afholdte omkostninger i løbet af det forrige kalenderår.

Artikel 9

Fakturering af omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger

Kommissionen skal fakturere de medlemsstater, som modtager GRF-lån, for omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger i løbet af det forrige kalenderår.

AFSNIT 4

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)   EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


BILAG

1.   Beregning af finansieringsomkostninger

Finansieringsomkostningerne beregnes efter følgende fremgangsmåde:

 

Trin 1: Beregning af et individuelt finansieringsinstruments samlede daglige omkostninger i et tidssegment eller i et likviditetsstyringssegment

De daglige påløbne omkostninger skal beregnes som følger:

 

Image 1

For hvert finansieringsinstrument skal agio/disagio fordeles lineært i hele instrumentets levetid:

 

Image 2

hvor udstedelseskurs = en samlet pris (inklusiv bankgebyrer)

For hvert finansieringsinstrument skal de samlede daglige omkostninger beregnes som følger:

 

Image 3

 

Trin 2: Beregning af de samlede daglige finansieringsomkostninger

For hvert tidssegment (TC1-TC11) er de samlede daglige udgifter for segmentet, før udligning af likviditetsbalancer, summen af alle samlede daglige omkostninger til hvert finansieringsinstrument, der henføres til tidssegmentet:

 

Image 4

For likviditetsstyringssegmentet fordeles finansieringsomkostningerne som følger:

Image 5

 

Trin 3: Beregning af den daglige likviditetsbalance i tidssegmenterne

Niveauet af den daglige likviditetsbalance i et tidssegment skal beregnes dagligt som følger:

 

Image 6

 

Trin 4: Beregning af finansieringsinstrumenternes andel af daglige omkostninger som likviditetsoverskud i et tidssegment

De daglige finansieringsomkostninger i forbindelse med andelen af finansieringsinstrumenter ved et positivt resultat i trin 3 ("likviditetsoverskud") skal beregnes som følger:

 

Image 7

 

Trin 5: Beregning af finansieringsomkostninger i et tidssegment og omkostninger til likviditetsstyringssegmenter ved tidssegmenter med likviditetsoverskud

Likviditetsoverskuddet skal overføres fra det respektive tidssegment til likviditetsstyringssegmentet.

Finansieringsomkostninger for det tidssegment, hvorfra likviditetsoverskuddet overføres, skal beregnes som følger:

 

Image 8

Omkostninger til det likviditetsstyringssegment, der har likviditetsoverskud, skal beregnes som følger:

Image 9

 

Trin 6: Beregning af finansieringsomkostninger for tidssegment med likviditetsunderskud

Negativt resultat i trin 3 ("likviditetsunderskud") i et tidssegment udlignes ved overførsel af likviditet fra likviditetsstyringssegmentet til de daglige finansieringsomkostninger (Trin 5).

Image 10

 

Trin 7: Beregning af en udbetalings daglige finansieringsomkostninger

De daglige finansieringsomkostninger ved udbetaling er de daglige finansieringsomkostninger i tidssegmentet efter udligning ganget med den relative andel af udbetalingen i forbindelse med det tidssegment, hvorpå den er fordelt.

Image 11

2.   Beregning af omkostninger til likviditetsstyring

Omkostningerne til likviditetsstyring (LIQM) skal beregnes pr. kvartal i kalenderåret som følger:

Image 12

Uanset første afsnit skal omkostningerne til likviditetsstyring i perioden fra 1. juni 2021 til 31. december 2021 beregnes for hele perioden som følger:

Image 13

LIQM pr. kvartal skal henføres til hver udbetaling som følger:

 

Image 14

3.   Beregning af omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrationsomkostninger

Omkostninger i forbindelse med ydelser til generelle administrative omkostninger omfatter løbende administrative omkostninger og etableringsomkostninger for GRF-lån.

3.1.   Beregning af løbende administrative omkostninger

Løbende administrative omkostninger omfatter alle omkostninger afholdt af Kommissionen i forbindelse med gennemførelse af lånoptagelsestransaktioner og gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU af følgende type:

(a)

salærer for juridisk bistand i forbindelse med ekspertudtalelser

(b)

løbende omkostninger til kontoadministration

(c)

omkostninger til ekstern revision

(d)

omkostninger til vedligeholdelse af auktionsplatform

(e)

omkostninger til kreditvurderingsbureau

(f)

gebyrer for notering, skatter, afgifter, registrering, publicering og afvikling

(g)

IT-gebyrer

(h)

udgifter til markedsundersøgelser.

I det omfang, at disse omkostninger er fælles for lånoptagelsestransaktioner inden for rammerne af NGEU, der er gennemført for andre finansielle bistandsprogrammer, skal omkostningerne inkluderet i beregningen beregnes som den pro rata-andel, der er fordelt på lånoptagelsestransaktioner og gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU i det pågældende kalenderår. Sådanne omkostninger skal ikke betales i forbindelse med GRF-lån for 2021.

Løbende administrative omkostninger skal beregnes som følger:

 

Image 15

Løbende administrative omkostninger skal fordeles som følger:

Image 16

3.2.   Beregning og fordeling af etableringsomkostninger

Etableringsomkostningerne omfatter alle omkostninger, som Kommissionen har afholdt til gennemførelse af lånoptagelsestransaktioner og gældsforvaltning inden for rammerne af NGEU eller til teknisk bistand i forbindelse med disse transaktioner, herunder omkostninger i forbindelse med:

(a)

oprettelse af NGEU-konti

(b)

oprettelse af en auktionsplatform

(c)

etablering af et investeringsværktøj

(d)

diverse IT-omkostninger

(e)

markedsundersøgelser

(f)

konsulentbistand.

Etableringsomkostningerne pr. modtager af GRF-lån skal beregnes efter følgende fremgangsmåder:

i.

Etableringsomkostningerne for GRF-lån skal beregnes som følger:

 

Image 17

ii.

Etableringsomkostningerne for GRF-lån skal fordeles på 2021, 2022 og 2023 mellem hver medlemsstat, der har underskrevet en låneaftale inden for rammerne af GRF i det år, den er underskrevet, som følger:

 

Image 18

iii.

Fra 1. januar 2024 skal alle ikke-fordelte etableringsomkostninger beregnes som følger:

 

Image 19

De fordeles som ekstra etableringsomkostninger til udbetalinger til medlemsstater med en låneaftale inden for rammerne af GRF som følger:

Image 20

3.3.   Beregning af omkostninger i forbindelse med ydelser pr. modtager

Image 21

4.   Liste over akronymer

ACCdaily

Påløbne renteudgifter for hvert finansieringsinstrument opdelt efter dag

ADMIN CoSÅrligt

Sum af administrative omkostninger i løbet af kalenderåret

Agio/disagiodagligt

Agio eller disagio baseret på fast udstedelseskurs opdelt efter dag

Støttemodtager

Medlemsstater, der modtager udbetaling af GRF-lån, og Unionens budget, der modtager udbetaling som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094

CoF af en individuel anmodning i TC(x)

CoF af en anmodning i tidssegment X

CoFdagligt pr. instrument

CoF pr. dag pr. finansieringsinstrument

CoFdagligtLMCefter udligning

CoF pr. dag for LMC efter udligningen

CoFdagligtLMCfør udligning

CoF pr. dag for LMC før udligningen

CoFdagligtTC(underskud)efter udligning

CoF pr. dag efter udligningen for segmenter med et oprindeligt likviditetsunderskud

CoFdagligtTC(overskud)efter udligning

CoF pr. dag efter udligningen for segmenter med et oprindeligt likviditetsoverskud

CoFdagligtTC(x)før udligning

CoF pr. dag før udligning af segment X

CoFdagligtLikviditetsoverskudTC(overskud)

CoF pr. dag i forbindelse med likviditetsoverskud i tidssegmentet

CoFdagligtLikviditetsoverførsel fra LMC

CoF pr. dag i forbindelse med likviditeten, der overføres til LMC

Kupon

Renter betalt af udstederen af obligationen

LikviditetTC(x)

Likviditetsbeløb i tidssegment X

LMC

Likviditetsstyringssegment

LIQMkvartal

Omkostninger til likviditetsstyring i kvartalet

Nominel

Nominel værdi

RoI af likvide beholdningerkvartal

RoI af likvide beholdninger i kvartalet

TC(x)

Summen af anmodninger og likviditet i tidssegment X