1.   Der kræves tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I.

2.   Der kan i henhold til artikel 4, 5, 9 eller 10 også kræves tilladelse til at eksportere visse produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, til alle eller visse bestemmelsessteder.

1.   Der kræves tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis eksportøren af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til:

2.   Hvis en eksportør har kendskab til, at produkter med dobbelt anvendelse, som denne agter at eksportere, og som ikke er opført på listen i bilag I, helt eller delvis er bestemt til en af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede anvendelser, meddeler eksportøren dette til den kompetente myndighed. Denne kompetente myndighed afgør, om der skal kræves tilladelse til den pågældende eksport.

3.   En medlemsstat kan vedtage eller opretholde national lovgivning, hvorefter der kræves tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis eksportøren har begrundet mistanke om, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til en af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede anvendelser.

4.   En medlemsstat, der i henhold til stk. 1, 2 eller 3 stiller krav om tilladelse, underretter straks sine toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder og forelægger de øvrige medlemsstater og Kommissionen alle relevante oplysninger om det pågældende tilladelseskrav, særlig med hensyn til de berørte produkter og slutbrugere, medmindre den finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre dette i lyset af transaktionens art eller de pågældende oplysningers følsomhed.

5.   Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til oplysninger, de modtager i henhold til stk. 4, og underretter deres toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder herom.

6.   Med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at foretage en gennemgang af alle gyldige afslag finder artikel 16, stk. 1, 2 og 5-7, anvendelse på produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I.

7.   Al udveksling af oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, finder sted i overensstemmelse med de retlige krav vedrørende beskyttelse af personoplysninger, kommercielt følsomme oplysninger eller beskyttede oplysninger vedrørende forsvar, udenrigspolitik eller national sikkerhed. Sådan udveksling af oplysninger skal ske ved hjælp af sikre elektroniske medier, herunder ved hjælp af det system, der er omhandlet i artikel 23, stk. 6.

8.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til at træffe nationale foranstaltninger i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2015/479.

1.   Der kræves tilladelse til eksport af cyberovervågningsprodukter, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis eksportøren af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret.

2.   Hvis en eksportør i henhold til sin procedure for passende omhu har kendskab til cyberovervågningsprodukter, som eksportøren agter at eksportere, og som ikke er opført på listen i bilag I, og helt eller delvis er bestemt til en af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede anvendelser, meddeler eksportøren dette til den kompetente myndighed. Denne kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt der skal kræves tilladelse til den pågældende eksport. Kommissionen og Rådet stiller retningslinjer til rådighed for eksportører, jf. artikel 26, stk. 1.

3.   En medlemsstat kan vedtage eller opretholde national lovgivning, hvorefter der kræves tilladelse til eksport af cyberovervågningsprodukter, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis eksportøren har begrundet mistanke om, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til en af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede anvendelser.

4.   En medlemsstat, der i henhold til stk. 1, 2 eller 3 stiller krav om tilladelse, underretter straks sine toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder og forelægger de øvrige medlemsstater og Kommissionen relevante oplysninger om det pågældende tilladelseskrav, særlig med hensyn til de berørte produkter og enheder, medmindre den finder, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre dette i lyset af transaktionens art eller de pågældende oplysningers følsomhed.

5.   Medlemsstaterne tager behørigt hensyn til de oplysninger, de modtager i henhold til stk. 4, og gennemgår dem i lyset af kriterierne i stk. 1 inden for 30 arbejdsdage. De underretter deres toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder. I undtagelsestilfælde kan en medlemsstat anmode om forlængelse af denne periode på 30 dage. Forlængelsen kan dog ikke overstige 30 arbejdsdage.

6.   Hvis samtlige medlemsstater underretter hinanden og Kommissionen om, at der bør stilles krav om tilladelse til transaktioner, der i alt væsentligt er identiske, offentliggør Kommissionen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende oplysninger om cyberovervågningsprodukter og, hvor det er relevant, bestemmelsessteder, der er underlagt krav om tilladelse som meddelt af medlemsstaterne til dette formål.

7.   Medlemsstaterne gennemgår de oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 6, mindst en gang om året på grundlag af relevante oplysninger og analyser, som Kommissionen stiller til rådighed. Hvis samtlige medlemsstater underretter hinanden og Kommissionen om, at offentliggørelsen af et krav om tilladelse bør ændres eller fornyes, ændrer eller fornyer Kommissionen straks og i overensstemmelse hermed de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til stk. 6 i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

8.   Med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at foretage en gennemgang af alle gyldige afslag finder artikel 16, stk. 1, 2 og 5-7, anvendelse på cyberovervågningsprodukter, der ikke er opført på listen i bilag I.

9.   Al udveksling af oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, finder sted i overensstemmelse med de retlige krav vedrørende beskyttelse af personoplysninger, kommercielt følsomme oplysninger eller beskyttede oplysninger vedrørende forsvar, udenrigspolitik eller national sikkerhed. Sådan udveksling af oplysninger skal ske ved hjælp af sikre elektroniske medier, herunder ved hjælp af det system, der er omhandlet i artikel 23, stk. 6.

10.   Medlemsstaterne skal overveje at støtte inddragelsen af produkter, der er offentliggjort i henhold til nærværende artikels stk. 6, i de relevante internationale ikke-spredningsregimer eller eksportkontrolordninger med henblik på at udvide kontrollen. Kommissionen fremlægger analyser af de relevante data, der er indsamlet i henhold til artikel 23, stk. 2, og artikel 26, stk. 2.

11.   Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til at træffe nationale foranstaltninger i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2015/479.

1.   Der kræves en tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I, hvis mægleren af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.

2.   Hvis en mægler agter at udøve mæglervirksomhed i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, som er opført på listen i bilag I, og har kendskab til, at disse produkter helt eller delvis er bestemt til et af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser, meddeler mægleren dette til den kompetente myndighed. Denne kompetente myndighed afgør, om der skal stilles krav om tilladelse til sådan mæglervirksomhed.

3.   En medlemsstat kan udvide anvendelsen af stk. 1 til at omfatte ikke-opførte produkter med dobbelt anvendelse.

4.   En medlemsstat kan vedtage eller opretholde national lovgivning, hvorefter der kræves tilladelse til at udøve mæglervirksomhed i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, hvis mægleren har begrundet mistanke om, at de pågældende produkter er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.

5.   Artikel 9, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse på de i nærværende artikels stk. 3 og 4 omhandlede nationale foranstaltninger.

1.   Transit af ikke-EUprodukter med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I, kan til enhver tid forbydes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor produkterne befinder sig, hvis produkterne helt eller delvist er eller kan være bestemt til enhver af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.

2.   Inden den afgør, om den vil forbyde en transit, kan den kompetente myndighed i individuelle tilfælde kræve en tilladelse til specifik transit af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I, hvis produkterne helt eller delvist er eller kan være bestemt til enhver af de i artikel 4, stk.1, omhandlede anvendelser. Hvis transitten foregår gennem flere medlemsstaters område, skal den kompetente myndighed i hver berørt medlemsstat kunne forbyde en sådan transit gennem sit område.

Den kompetente myndighed kan stille krav om tilladelse for den fysiske eller juridiske person eller det partnerskab, som har kontrakten med modtageren i tredjelandet og har beføjelse til at beslutte, at produkterne skal sendes gennem Unionens toldområde.

Hvis den fysiske eller juridiske person eller partnerskabet ikke er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionens toldområde, kan den kompetente myndighed stille krav om tilladelse for:

3.   En medlemsstat kan udvide anvendelsen af stk. 1 til at omfatte ikke-opførte produkter med dobbelt anvendelse.

4.   Artikel 9, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse på de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede nationale foranstaltninger.

1.   Der kræves en tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I, hvis leverandøren af teknisk bistand af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.

2.   Hvis en leverandør af teknisk bistand agter at levere teknisk bistand i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, som er opført på listen i bilag I, og har kendskab til, at disse produkter helt eller delvis er bestemt til et af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser, meddeler leverandøren af teknisk bistand dette til den kompetente myndighed. Denne kompetente myndighed afgør, om der skal stilles krav om tilladelse til sådan teknisk bistand.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den tekniske bistand:

4.   En medlemsstat kan udvide anvendelsen af stk. 1 til at omfatte ikke-opførte produkter med dobbelt anvendelse.

5.   En medlemsstat kan vedtage eller opretholde national lovgivning, hvorefter der kræves tilladelse til levering af teknisk bistand, hvis en leverandør af teknisk bistand, der agter at levere teknisk bistand i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, har begrundet mistanke om, at de pågældende produkter er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.

6.   Artikel 9, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse på de i nærværende artikels stk. 4 og 5 omhandlede nationale foranstaltninger.

1.   En medlemsstat kan af hensyn til den offentlige sikkerhed, herunder forebyggelse af terrorhandlinger, eller menneskerettigheder forbyde eller kræve tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I.

2.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om foranstaltninger, som de har vedtaget i henhold til stk. 1, og angiver de nøjagtige årsager til disse foranstaltninger. Hvis foranstaltningen består i at opstille en national kontrolliste, underretter medlemsstaterne også Kommissionen og de øvrige medlemsstater om beskrivelsen af de kontrollerede produkter.

3.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om eventuelle ændringer af foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 1, herunder eventuelle ændringer af deres nationale kontrollister.

4.   Kommissionen offentliggør de foranstaltninger, som der er givet underretning om i henhold til stk. 2 og 3, i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen offentliggør separat og straks på alle Unionens officielle sprog en samling af de nationale kontrollister, der er gældende i medlemsstaterne. Kommissionen offentliggør straks og på alle Unionens officielle sprog, efter meddelelse fra en medlemsstat om enhver ændring af dens nationale kontrolliste, en ajourføring af samlingen af de nationale kontrollister, der er gældende i medlemsstaterne.

1.   Der kræves tilladelse til eksport af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, hvis en anden medlemsstat indfører et tilladelseskrav til eksport af disse produkter på grundlag af en national kontrolliste over produkter, som den pågældende medlemsstat har vedtaget i medfør af artikel 9, og som er offentliggjort af Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 4, og hvis eksportøren af den kompetente myndighed er blevet underrettet om, at de pågældende produkter helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelser, som kan give anledning til betænkeligheder i forhold til offentlig sikkerhed, herunder forebyggelse af terrorhandlinger, eller menneskerettighedshensyn.

2.   En medlemsstat, der giver afslag på en tilladelse, der kræves i henhold til stk. 1, underretter også Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en sådan beslutning.

3.   En medlemsstat, der i medfør nærværende artikels stk. 1 kræver tilladelse til eksport for et produkt med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I, underretter straks sine toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder om tilladelseskravet og forelægger, hvor det er relevant, de øvrige medlemsstater og Kommissionen relevante oplysninger, særlig med hensyn til de berørte produkter og slutbrugere. De øvrige medlemsstater tager behørigt hensyn til disse oplysninger og underretter deres toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder herom.

1.   Der kræves tilladelse til overførsel inden for Unionen af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag IV. Produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag IV, del 2, omfattes ikke af en generel tilladelse.

2.   En medlemsstat kan kræve tilladelse til overførsel af andre produkter med dobbelt anvendelse fra sit område til en anden medlemsstat, hvis det på tidspunktet for overførslen forholder sig sådan, at

3.   Der ansøges om den i stk. 1 og 2 omhandlede tilladelse til overførsel i den medlemsstat, som produkterne med dobbelt anvendelse skal overføres fra.

4.   I tilfælde, hvor den efterfølgende eksport af produkterne med dobbelt anvendelse allerede er blevet godkendt efter høringsprocedurerne fastsat i artikel 14 af den medlemsstat, som produkterne skal overføres fra, udstedes der straks overførselstilladelse til operatøren, medmindre omstændighederne har ændret sig væsentligt.

5.   En medlemsstat, der vedtager lovgivning med et tilladelseskrav som omhandlet i stk. 2, underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, den har truffet. Kommissionen offentliggør disse oplysninger i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Anvendelsen af foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og 2 må ikke medføre kontrol ved de indre grænser inden for Unionens toldområde, men kun kontrol, der foretages som led i de normale kontrolprocedurer, der anvendes uden forskelsbehandling på hele Unionens toldområde.

7.   Anvendelse af foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og 2 må ikke medføre, at overførsel fra en medlemsstat til en anden underkastes mere restriktive betingelser end dem, der gælder for eksport af samme produkter til ikke-medlemsstater.

8.   En medlemsstat kan ifølge national lovgivning ved overførsler inden for Unionen fra medlemsstaten af produkter, der er opført på listen i bilag I, kategori 5, del 2, men som ikke er opført på listen i bilag IV, kræve, at yderligere oplysninger om disse produkter skal afgives til medlemsstatens kompetente myndigheder.

9.   De relevante handelsdokumenter vedrørende overførsler inden for Unionen af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I, skal klart angive, at produkterne er underlagt kontrol, hvis de eksporteres fra Unionens toldområde. Sådanne dokumenter omfatter især salgskontrakt, ordrebekræftelse, faktura eller forsendelsesmeddelelse.

1.   Ved denne forordning kan der udstedes eller indføres følgende typer af eksporttilladelser:

Tilladelser der er udstedt eller indført i henhold til denne forordning er gyldige i hele Unionens toldområde.

2.   Individuelle og globale eksporttilladelser i henhold til denne forordning udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted.

Uden at det berører artikel 2, nr. 3, hvis eksportøren ikke er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionens toldområde, udstedes der individuelle eksporttilladelser i henhold til denne forordning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor produkterne med dobbelt anvendelse befinder sig.

Alle individuelle og globale eksporttilladelser skal så vidt muligt udstedes ved hjælp af elektroniske medier på formularer, der mindst indeholder alle elementerne i modellerne fastsat i afsnit A i bilag III i den der angivne rækkefølge.

3.   Individuelle eksporttilladelser og globale eksporttilladelser er gyldige i op til to år, medmindre den kompetente myndighed træffer anden afgørelse.

Tilladelser til stort projekt er gyldige i en periode, der fastsættes af den kompetente myndighed, men ikke længere end fire år, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er baseret på projektets varighed.

4.   Eksportører skal give den kompetente myndighed alle de relevante oplysninger, der kræves til deres ansøgninger om individuelle og globale eksporttilladelser, for at give fuldstændige oplysninger navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og de endelige anvendelser af det eksporterede produkt.

Individuelle eksporttilladelser er betinget af en erklæring om den endelige anvendelse. Den kompetente myndighed kan fritage visse ansøgninger fra forpligtelsen til at fremlægge en erklæring om den endelige anvendelse. Globale eksporttilladelser kan om nødvendigt være betinget af en erklæring om den endelige anvendelse.

Eksportører, der anvender globale eksporttilladelser, skal gennemføre et ICP, medmindre den kompetente myndighed finder det unødvendigt på grund af andre oplysninger, den har taget i betragtning ved behandlingen af den ansøgning om en global eksporttilladelse, som eksportøren har indgivet.

Medlemsstaterne fastlægger rapporterings- og ICP-krav vedrørende brugen af globale eksporttilladelser.

På anmodning af eksportørerne skal globale eksporttilladelser, der indeholder kvantitative begrænsninger, opdeles.

5.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal behandle ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en periode, der skal fastsættes i medfør af national ret eller praksis.

6.   Generelle nationale eksporttilladelser:

Generelle nationale eksporttilladelser kan finde anvendelse på produkter og bestemmelsessteder, der er opført i bilag II, afsnit A-H.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver generel national eksporttilladelse, de har udstedt eller ændret. Kommissionen offentliggør sådanne underretninger i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

7.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, kan forbyde eksportøren at anvende generelle EU-eksporttilladelser, hvis der er begrundet mistanke om eksportørens evne til at overholde en sådan tilladelse eller en bestemmelse i eksportkontrollovgivningen.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udveksler oplysninger om eksportører, der har forbud mod at anvende en generel EU-eksporttilladelse, medmindre den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvor eksportøren er hjemhørende eller har hjemsted fastslår, at eksportøren ikke vil forsøge at eksportere produkter med dobbelt anvendelse via en anden medlemsstat. Udvekslingen af oplysninger sker ved hjælp af det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 23, stk. 6.

1.   Tilladelser til mæglervirksomhed og teknisk assistance i henhold til denne forordning udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren eller leverandøren af teknisk bistand er hjemmehørende eller har hjemsted. Når mægleren eller leverandøren af teknisk bistand ikke er hjemmehørende eller har hjemsted på Unionens toldområde, udstedes tilladelser til mæglervirksomhed og teknisk bistand i henhold til denne forordning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvorfra mæglervirksomheden eller den tekniske bistand vil blive leveret.

2.   Tilladelser til mæglervirksomhed udstedes for en bestemt mængde af specifikke produkter og angiver klart placeringen af produkterne i oprindelsestredjelandet, slutbrugeren og den nøjagtige placering af slutbrugeren.

Tilladelser til teknisk bistand angiver klart slutbrugeren og slutbrugerens nøjagtige placering.

Tilladelserne er gyldige i hele Unionens toldområde.

3.   Mæglere og leverandører af teknisk bistand skal give den kompetente myndighed alle de relevante oplysninger, der kræves til deres ansøgning om tilladelse i henhold til denne forordning, navnlig detaljer om placeringen af produkterne med dobbelt anvendelse, en klar beskrivelse af produkterne og den pågældende mængde, tredjeparter, der er involveret i transaktionen, bestemmelseslandet, slutbrugeren i dette land og dennes nøjagtige placering.

4.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal behandle ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en tidsperiode, der skal fastsættes i medfør af national ret eller praksis.

5.   Alle tilladelser til mæglervirksomhed og teknisk bistand skal så vidt muligt udstedes ved hjælp af elektroniske medier på formularer, der mindst indeholder alle elementerne i modellerne fastsat i afsnit B i bilag III i den der angivne rækkefølge.

1.   Hvis de produkter med dobbelt anvendelse, for hvilke der er ansøgt om en individuel eksporttilladelse til et bestemmelsessted, der ikke er opført på listen i bilag IIa, del 2, eller, i tilfælde af produkter med dobbelt anvendelse opført på listen i bilag IV, til ethvert bestemmelsessted, befinder sig eller vil befinde sig i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor ansøgningen er indgivet, skal dette fremgå af ansøgningen. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet, skal straks høre de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater og give dem alle relevante oplysninger. Denne høring kan foretages ved hjælp af det elektroniske system, der er omhandlet i artikel 23, stk. 6. De medlemsstater, der høres, tilkendegiver inden for en frist på 10 arbejdsdage deres eventuelle indsigelser mod udstedelsen af tilladelsen, som er bindende for den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet.

Såfremt der ikke foreligger noget svar inden for 10 arbejdsdage, anses de medlemsstater, der høres, for ikke at have indvendinger.

I undtagelsestilfælde kan en medlemsstat, der høres, anmode om forlængelse af denne periode på 10 dage. Forlængelsen kan dog ikke overstige 30 arbejdsdage.

2.   Hvis eksport vil være til skade for en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser, kan denne anmode en anden medlemsstat om ikke at udstede eksporttilladelse, eller, hvis der allerede er udstedt en sådan tilladelse, anmode om, at den annulleres, suspenderes, ændres eller tilbagekaldes. En medlemsstat, som modtager en sådan anmodning, indleder straks høringer af ikke-bindende karakter, som skal afsluttes inden for 10 arbejdsdage, af den medlemsstat, der har fremsat anmodningen. I tilfælde af, at den medlemsstat, som har modtaget en sådan anmodning, beslutter at udstede tilladelsen, bør denne medlemsstat underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af det i artikel 23, stk. 6, omhandlede elektroniske system.

1.   Når medlemsstaterne afgør, om der skal udstedes en tilladelse, eller om de skal forbyde en transit i henhold til denne forordning, skal medlemsstaterne tage hensyn til alle relevante betragtninger, herunder:

2.   Når medlemsstaterne behandler en ansøgning om en global eksporttilladelse, tager de ud over de i stk. 1 fastsatte kriterier hensyn til eksportørens gennemførelse af et ICP.

1.   Den kompetente myndighed kan i overensstemmelse med denne forordning afslå at udstede en eksporttilladelse og kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en eksporttilladelse, den allerede har udstedt. I tilfælde af at den kompetente myndighed giver afslag på, annullerer, suspenderer, væsentligt begrænser eller tilbagekalder en eksporttilladelse eller har truffet beslutning om, at den påtænkte eksport ikke skal tillades, skal den give meddelelse herom til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen og videregive relevante oplysninger til dem. Såfremt en medlemsstats kompetente myndighed har suspenderet en eksporttilladelse, skal den endelige vurdering meddeles de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen ved suspensionens ophør.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemgår på ny afslag, der er meddelt i henhold til stk. 1, inden for tre år efter meddelelsen og tilbagekalder, ændrer eller forlænger dem. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler snarest muligt resultaterne af gennemgangen til de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen. Afslag, der ikke tilbagekaldes, forbliver gyldige og skal tages op til fornyet gennemgang hvert tredje år. Ved den tredje gennemgang skal den pågældende medlemsstat redegøre for grundene til at opretholde et sådant afslag.

3.   Den kompetente myndighed meddeler straks de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen deres afgørelse i henhold til artikel 7 om at forbyde transit af produkter med dobbelt anvendelse. Disse meddelelser indeholder alle relevante oplysninger, herunder om klassificeringen af produktet, dets tekniske parametre, bestemmelseslandet og slutbrugeren.

4.   Nærværende artikels stk. 1 og 2 finder også anvendelse på tilladelser til mæglervirksomhed og teknisk bistand som omhandlet i artikel 13.

5.   Inden en medlemsstats kompetente myndighed afgør, om der skal udstedes tilladelse til en transit i henhold til denne forordning, eller om den skal forbydes, skal den gennemgå alle gyldige afslag eller afgørelser om at forbyde en transit af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført i bilag I, som er meddelt i henhold til denne forordning, for at fastslå, om en tilladelse eller transit er blevet afslået af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat til en i alt væsentligt identisk transaktion. Den skal dernæst høre de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der har meddelt sådanne afslag eller truffet afgørelse om at forbyde transitten som omhandlet i nærværende artikels, stk. 1, 3 og 4.

De kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater meddeler inden for 10 arbejdsdage, om de anser den pågældende transaktion for at være en i alt væsentligt identisk transaktion. Er der ikke modtaget et svar inden for 10 arbejdsdage, antages det, at de kompetente myndigheder i de hørte medlemsstater ikke anser den pågældende transaktion for at være en i alt væsentligt identisk transaktion.

Hvis der er behov for flere oplysninger med henblik på en korrekt vurdering af den pågældende transaktion, aftaler de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater en forlængelse af denne tidagesfrist. Denne forlængelse kan dog ikke overstige 30 arbejdsdage.

Beslutter den kompetente myndighed efter den pågældende høring at udstede en tilladelse eller tillade transitten, meddeler den det til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen og fremlægger alle relevante oplysninger til at forklare afgørelsen.

6.   Alle meddelelser i henhold til denne artikel gives ved hjælp af sikre elektroniske medier, herunder ved hjælp af det system, der er omhandlet i artikel 23, stk. 6.

7.   Alle givne oplysninger i medfør af bestemmelserne i denne artikel skal være i overensstemmelse med artikel 23, stk. 5, vedrørende disse oplysningers fortrolighed.

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 med henblik på at ændre listen over produkter med dobbelt anvendelse, der er fastsat i bilag I og IV, som følger:

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 med henblik på at ændre bilag II ved at slette produkter og ved at tilføje eller slette bestemmelsessteder fra anvendelsesområdet for generelle EU-eksporttilladelser i samråd med Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse, der er nedsat i henhold til artikel 24, og under hensyntagen til forpligtelser og tilsagn i henhold til de relevante ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger, såsom ændringer af kontrollister, samt relevant geopolitisk udvikling. Når der af særligt hastende årsager kræves sletning af særlige bestemmelsessteder fra anvendelsesområdet for en generel EU-eksporttilladelse, finder proceduren i artikel 19 anvendelse på delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nærværende stykke.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 9. september 2021. Kommissionen udarbejder en beretning vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 18, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

1.   Ved opfyldelsen af formaliteterne vedrørende eksport af produkter med dobbelt anvendelse på det toldsted, der er ansvarligt for behandling af eksportangivelsen, skal eksportøren føre bevis for, at der foreligger behørig eksporttilladelse.

2.   Det kan kræves af eksportøren, at han lader de dokumenter, der forelægges som bevis, oversætte til et officielt sprog i den medlemsstat, hvor eksportangivelsen indgives.

3.   Uden at det berører de beføjelser, som tilkommer den i medfør af EU-toldkodeksen, kan en medlemsstat desuden i en periode, som ikke overstiger de perioder, der er omhandlet i stk. 4, udsætte eksport fra sit område eller, hvis det er nødvendigt, på anden måde hindre, at produkter med dobbelt anvendelse, som er eller ikke er omfattet af en behørig eksporttilladelse, eksporteres fra Unionen fra den pågældende medlemsstats område, når den har:

4.   I de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3 hører den medlemsstat, der er omhandlet i nævnte stykke, straks den kompetente myndighed i den medlemsstat, som har udstedt eksporttilladelsen, eller som kan træffe foranstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, således at den kompetente myndighed kan træffe foranstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, eller artikel 16, stk. 1. Beslutter denne myndighed at opretholde tilladelsen eller ikke at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, skal den svare inden for 10 arbejdsdage, hvilket, hvis den anmoder herom, i undtagelsestilfælde kan forlænges til 30 arbejdsdage. I så fald, eller hvis der ikke er modtaget noget svar inden for 10 eller 30 arbejdsdage, alt efter omstændighederne, frigives produkterne med dobbelt anvendelse straks. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som har udstedt tilladelsen, underretter de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

5.   Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne udvikle en vejledning til at fremme myndighedssamarbejde mellem myndigheder, der udsteder tilladelser, og toldmyndigheder.

1.   Medlemsstaterne kan bestemme, at toldformaliteterne i forbindelse med eksport af produkter med dobbelt anvendelse kun kan opfyldes ved toldsteder, der er bemyndiget hertil.

2.   Når medlemsstaterne anvender muligheden i stk. 1, underretter de Kommissionen om, hvilke toldsteder der har fået denne bemyndigelse. Kommissionen offentliggør sådanne meddelelser i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om, hvilke love, forskrifter og administrative bestemmelser de har vedtaget for at gennemføre denne forordning, herunder:

Kommissionen fremsender oplysningerne til de øvrige medlemsstater og offentliggør oplysningerne i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder med henblik på at øge effektiviteten af Unionens eksportkontrolordning og for at sikre en konsekvent og effektiv gennemførelse og håndhævelse af kontrollen i hele Unionens toldområde. Udvekslingen af oplysninger kan omfatte:

3.   Udvekslingen af tilladelsesdata finder sted mindst én gang om året i overensstemmelse med retningslinjer, der skal udarbejdes af Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse, som er nedsat i medfør af artikel 24, under behørig hensyntagen til retlige krav vedrørende beskyttelse af personoplysninger, kommercielt følsomme oplysninger eller beskyttede forsvarsmæssige, udenrigspolitiske eller nationale sikkerhedsoplysninger.

4.   Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger regelmæssigt gennemførelsen af artikel 15 på grundlag af oplysninger, der indgives i henhold til denne forordning, og analyser af sådanne data. Alle deltagere i disse udvekslinger skal respektere fortroligheden af drøftelserne.

5.   Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (14), og navnlig dens bestemmelser om den fortrolige karakter af oplysninger, finder tilsvarende anvendelse.

6.   Kommissionen udvikler i samråd med Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse nedsat i henhold til artikel 24 et sikkert og krypteret system for at støtte direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og, når det er hensigtsmæssigt, Kommissionen. Systemet skal, når det er muligt, af Kommissionen tilsluttes medlemsstaternes kompetente myndigheders elektroniske tilladelsessystemer, i det omfang det er nødvendigt for at lette dette direkte samarbejde og udvekslingen af oplysninger. Europa-Parlamentet informeres om systemets budget, udvikling og funktionsmåde.

7.   Behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725.

1.   Der oprettes en koordinationsgruppe for produkter med dobbelt anvendelse med en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant til denne gruppe. Den undersøger alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, der rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat.

2.   Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal, hvis den finder det nødvendigt, høre de eksportører, mæglere, leverandører af teknisk bistand og andre relevante parter, der berøres af denne forordning.

3.   Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal, når det er hensigtsmæssigt, nedsætte tekniske ekspertgrupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne til at undersøge specifikke spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af kontrolforanstaltninger, herunder spørgsmål i forbindelse med ajourføringen af EU-kontrollisterne fastsat i bilag I. De tekniske ekspertgrupper skal, når det er hensigtsmæssigt, høre de eksportører, mæglere, leverandører af teknisk bistand og andre relevante parter, der berøres af denne forordning.

4.   Kommissionen støtter et EU-program for opbygning af kapacitet med hensyn til udstedelse af tilladelser og håndhævelse, herunder ved i samråd med Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse at udvikle fælles uddannelsesprogrammer for medlemsstaternes embedsmænd.

1.   Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at denne forordnings bestemmelser anvendes korrekt. Den fastsætter navnlig, hvilke sanktioner der skal benyttes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og af de bestemmelser, der vedtages til dens gennemførelse. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.   Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse opretter en håndhævelseskoordinationsmekanisme for at støtte udveksling af oplysninger og direkte samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og håndhævelsesorganer (»håndhævelseskoordinationsmekanismen«). Inden for rammerne af håndhævelseskoordinationsmekanismen udveksler medlemsstaterne og Kommissionen relevante oplysninger, hvis sådanne foreligger, herunder om anvendelsen, karakteren og virkningen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1, om håndhævelse af bedste praksis og uautoriseret eksport af produkter med dobbelt anvendelse og/eller overtrædelser af denne forordning og/eller relevant national lovgivning.

Inden for rammerne af håndhævelseskoordinationsmekanismen udveksler medlemsstaterne og Kommissionen endvidere oplysninger om nationale håndhævende myndigheders bedste praksis med hensyn til risikobaserede revisioner, opdagelse og retsforfølgelse af uautoriseret eksport af produkter med dobbelt anvendelse og/eller mulige andre overtrædelser af denne forordning og/eller relevant national lovgivning.

Udveksling af oplysninger inden for rammerne af håndhævelseskoordinationsmekanismen er fortrolig.

1.   Kommissionen og Rådet skal, når det er hensigtsmæssigt, stille retningslinjer og/eller henstillinger om bedste praksis med hensyn til de spørgsmål, der er omhandlet i denne forordning til rådighed, for at sikre en effektiv EU-eksportkontrol og en konsekvent gennemførelse heraf. Udstedelse af retningslinjer og/eller henstillinger om bedste praksis til eksportører, mæglere og leverandører af teknisk bistand påhviler de medlemsstater, hvor de er hjemmehørende eller har hjemsted. I disse retningslinjer og/eller henstillinger om bedste praksis tages der navnlig hensyn til SMV'ers informationsbehov.

2.   Kommissionen forelægger i samråd med Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse Europa-Parlamentet og Rådet en årlig beretning om gennemførelsen af nærværende forordning og de aktiviteter, undersøgelser og høringer, som Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse har foretaget. Denne årlige beretning skal offentliggøres.

Den årlige beretning skal indeholde oplysninger om tilladelser (navnlig antal og værdi efter typer af produkter og bestemmelsessteder på EU- og medlemsstatsplan), afslag og forbud i henhold til denne forordning. Den årlige beretning skal endvidere indeholde oplysninger om forvaltningen (navnlig personale, overholdelse og opsøgende aktiviteter, særlige tilladelses- eller klassificeringsværktøjer) og om gennemførelse af kontroller (navnlig antallet af overtrædelser og sanktioner).

For så vidt angår cyberovervågningsprodukter skal den årlige beretning indeholde specifikke oplysninger om tilladelser, navnlig om antallet af ansøgninger, der er blevet modtaget efter produkt, den udstedende medlemsstat og de bestemmelsessteder, der berøres af disse ansøgninger, samt om de afgørelser, der er truffet om disse ansøgninger.

Oplysningerne i den årlige beretning fremlægges i overensstemmelse med principperne i stk. 3.

Kommissionen og Rådet stiller retningslinjer til rådighed om metoden til indsamling og behandling af data til udarbejdelsen af den årlige beretning, herunder fastlæggelse af produkttyperne og tilgængeligheden af håndhævelsesdata.

3.   Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af beretningen under behørig hensyntagen til de retlige krav vedrørende beskyttelse af personoplysninger, kommercielt følsomme oplysninger eller beskyttede forsvarsmæssige, udenrigspolitiske eller nationale sikkerhedsoplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (15) om europæiske statistikker finder anvendelse på oplysninger, der udveksles eller offentliggøres i henhold til denne artikel.

4.   Kommissionen skal mellem den 10. september 2026 og den 10. september 2028 foretage en evaluering af denne forordning og aflægge beretning om de vigtigste resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Senest den 10. september 2024 skal Kommissionen foretage en evaluering af artikel 5 og aflægge beretning om de vigtigste resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

1.   Eksportører af produkter med dobbelt anvendelse skal føre detaljerede registre eller optegnelser vedrørende deres eksport i overensstemmelse med gældende national ret eller praksis i de pågældende medlemsstater. De pågældende registre eller optegnelser skal navnlig indeholde handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester og andre transport- og forsendelsesdokumenter, der indeholder tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt at identificere følgende:

2.   Mæglere og leverandører af teknisk bistand skal føre registre eller optegnelser vedrørende mæglervirksomhed eller teknisk bistand for på forlangende at kunne gøre rede for beskrivelsen af de produkter med dobbelt anvendelse, der var genstand for mæglervirksomhed eller teknisk bistand, den periode, hvor produkterne var genstand for sådanne tjenester, deres bestemmelsessted og de lande, der var genstand for sådan virksomhed, i overensstemmelse med gældende national ret eller praksis i de pågældende medlemsstater.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede registre eller optegnelser samt dokumenter skal opbevares i en periode på mindst fem år fra afslutningen af det kalenderår, hvor eksporten eller mæglervirksomheden eller den tekniske bistand fandt sted. De skal, på forlangende, forevises den kompetente myndighed.

4.   Dokumenter og optegnelser vedrørende overførsler inden for Unionen af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I, skal opbevares i mindst tre år regnet fra udgangen af det kalenderår, hvor en overførsel fandt sted, og skal forevises på forlangende af den kompetente myndighed i den medlemsstat, som disse produkter er overført fra.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne skal, når det er hensigtsmæssigt, opretholde dialoger med tredjelande med henblik på at fremme global konvergens i kontrollerne.

Dialogerne kan støtte et regelmæssigt og gensidigt samarbejde med tredjelande, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis samt kapacitetsopbygning og opsøgende arbejde over for tredjelande. Dialogerne kan også tilskynde tredjelande til at tilslutte sig robuste eksportkontroller, der er blevet udviklet af multilaterale eksportkontrolordninger som model for den bedste internationale praksis.

2.   Med forbehold af bestemmelserne om aftaler om gensidig administrativ bistand eller protokoller om toldspørgsmål, som Unionen har indgået med tredjelande, kan Rådet bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger med tredjelande om aftaler om gensidig anerkendelse af kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse, som er omfattet af denne forordning.

Disse forhandlinger føres efter procedurerne i artikel 207, stk. 3, i TEUF og i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab alt efter, hvad der er relevant.