(1)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet for et digitalt Europa (»programmet«) for perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (4), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(2)

Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (5) (»FFR 2021-2027«).

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(4)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, der er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå en afbrydelse af EU-støtten, som vil kunne være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af FFR 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og underliggende omkostninger er støtteberettigede fra begyndelsen af regnskabsåret 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(5)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (7) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (8), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (9) og (EU) 2017/1939 (10) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (11).

I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(6)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (12) bør personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, være berettigede til finansiering under overholdelse af programmets regler og mål og af eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Effektiviteten af deres deltagelse i programmet bør overvåges og regelmæssigt evalueres af Kommissionen.

(7)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, som svarer til de eksisterende behov og efterlever Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14), samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås, og under hensyntagen til eksisterende måle- og benchmarkrammer på det digitale område. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare kvantitative og kvalitative indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(8)

Programmet bør sikre størst mulig gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår innovative finansielle instrumenter og mekanismer, der involverer EU-budgettet, med hensyn til deres bidrag hen imod at nå Unionens mål, hvad angår både oprindelige forventninger og de endelige resultater.

(9)

Det digitale topmøde i Tallinn i september 2017 og Det Europæiske Råds konklusioner af 19. oktober 2017 indikerede, at der er behov for, at Unionen investerer i digitalisering af sine økonomier og slår bro over kvalifikationskløften for at opretholde og berige europæisk konkurrenceevne og innovation, livskvalitet og social struktur. Det Europæiske Råd konkluderede, at den digitale omstilling skaber enorme muligheder for innovation, vækst og beskæftigelse, vil bidrage til vores globale konkurrenceevne og vil øge den kreative og kulturelle mangfoldighed. Udnyttelse af disse muligheder kræver, at nogle af udfordringerne ved den digitale omstilling tackles i fællesskab, og at politikker, der er berørt af den digitale omstilling, tages op til revision.

(10)

Det Europæiske Råd konkluderede navnlig, at Unionen straks bør imødegå nye tendenser, herunder kunstig intelligens (AI) og distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain), samtidig med at der sikres et højt niveau af databeskyttelse i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, digitale rettigheder, grundlæggende rettigheder og etiske standarder. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om en europæisk tilgang til AI senest i begyndelsen af 2018, og det opfordrede Kommissionen til at fremsætte de nødvendige initiativer for at styrke rammebetingelserne med henblik på at sætte Unionen i stand til at udforske nye markeder gennem risikobaserede radikale innovationer og bekræfte sin industris ledende rolle.

(11)

En korrekt gennemførelse af Connecting Europe-faciliteten, der er oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (15), vil styrke opbygningen af en stærk europæisk digital økonomi og et stærkt europæisk digitalt samfund.

(12)

I sin meddelelse af 14. februar 2018 med titlen »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020« skitserer Kommissionen under hensyntagen til mulighederne for den nye flerårige finansielle ramme et program for Europas digitale omstilling for at afstedkomme store fremskridt hen mod intelligent vækst på områder som infrastruktur for data af høj kvalitet, konnektivitet og cybersikkerhed. Meningen med programmet er, at det skal sikre europæisk lederskab inden for supercomputere, næste generation af internettet, AI, robotteknologi og big data. Det vil styrke den europæiske industris og de europæiske virksomheders konkurrenceposition på tværs af den digitale økonomi, og det vil i betydelig grad bidrage til at slå bro over og udfylde kvalifikationskløften i hele Unionen, så borgerne får de færdigheder og den viden, der kræves for at kunne håndtere den digitale omstilling.

(13)

I Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 med titlen »Mod et fælles europæisk dataområde« omhandler de nye foranstaltninger, der skal træffes som et vigtigt skridt hen imod at opnå et fælles dataområde i Unionen, altså et sammenhængende digitalt område med et omfang, der muliggør udvikling af og innovation i forbindelse med nye produkter og tjenester baseret på data.

(14)

Programmets generelle mål bør være at understøtte den digitale omstilling af industrien og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale, der ligger i politikker for innovation, forskning og teknologisk udvikling til gavn for borgere og virksomheder i hele Unionen, herunder i regioner i dens yderste periferi og dens økonomisk ugunstigt stillede regioner. Programmet bør struktureres omkring fem specifikke mål, der afspejler de vigtigste politikområder, nemlig: højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og tillid, højtudviklede digitale færdigheder, og udrulning og bedste brug af digital kapacitet og interoperabilitet. Programmet bør for alle disse centrale politikområder også sigte mod bedre at ensrette Unionens, medlemsstaternes og regionernes politikker og mod at samle private og industrielle ressourcer med henblik på at øge investeringerne og udvikle stærkere synergier. Desuden bør programmet styrke Unionens konkurrenceevne og dens økonomis modstandsdygtighed.

(15)

De fem specifikke mål er forskellige, men indbyrdes afhængige. For eksempel er cybersikkerhed forudsætningen for tillid til AI, kapacitet inden for højtydende databehandling (HPC) er afgørende i forhold til at støtte læring inden for AI, og alle tre kapaciteter kræver højtudviklede digitale færdigheder. Selv om individuelle tiltag under programmet vedrører et enkelt specifikt mål, bør målene ikke ses isoleret, men snarere som kernen i en sammenhængende pakke.

(16)

Der er behov for at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som har til hensigt at udnytte den digitale omstilling i deres produktionsprocesser. Sådan støtte vil gøre det muligt for SMV'er at bidrage til den europæiske økonomis vækst gennem en effektiv ressourceanvendelse.

(17)

I forbindelse med gennemførelsen af programmet bør der gives en central rolle til europæiske digitale innovationsknudepunkter, der bør stimulere en vid udbredelse af avancerede digitale teknologier i industrien, navnlig i SMV'er og i andre enheder med op til 3 000 ansatte (»midcapselskaber«), i offentlige organisationer og i den akademiske verden. For at skelne klart mellem digitale innovationsknudepunkter, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse under programmet, og digitale innovationsknudepunkter, som oprettes i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen »Digitalisering af EU's industri — Fuldt udbytte af det digitale indre marked« og finansieres af andre kilder, bør de knudepunkter, der finansieres under programmet, benævnes europæiske digitale innovationsknudepunkter. De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør tjene som adgangspunkt for den nyeste digitale kapacitet, herunder HPC, AI og cybersikkerhed, samt for andre eksisterende innovative teknologier såsom centrale støtteteknologier, der også kan tilgås i fablabs eller citylabs. De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør fungere som centrale kontaktpunkter for adgang til testede og validerede teknologier og bør fremme åben innovation. De bør også yde støtte inden for højtudviklede digitale færdigheder, f.eks. ved at koordinere med uddannelsesudbydere om at tilbyde korte uddannelsesforløb for arbejdstagere og praktikophold for studerende. Nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter bør sikre bred geografisk dækning i hele Europa og bør bidrage til, at regionerne i den yderste periferi kan deltage i det digitale indre marked.

(18)

I programmets første år bør et første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter oprettes gennem en åben og konkurrencebaseret proces blandt enheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne frit kunne foreslå kandidater i overensstemmelse med deres nationale procedurer og nationale administrative og institutionelle strukturer. Kommissionen bør tage størst muligt hensyn til hver medlemsstats holdning, inden den udvælger et europæisk digitalt innovationsknudepunkt på den pågældende medlemsstats område. Medlemsstaterne kan udpege enheder, der allerede varetager funktioner som digitale innovationsknudepunkter inden for rammerne af initiativet Digitalisering af EU's industri, som kandidater som et resultat af en åben og konkurrencebaseret proces. Kommissionen bør kunne inddrage uafhængige eksterne eksperter i udvælgelsesprocessen. Kommissionen og medlemsstaterne bør undgå unødvendigt overlap af kompetencer og opgaver på EU-plan og nationalt plan. Der bør derfor være passende fleksibilitet i forbindelse med udpegningen af knudepunkter og fastlæggelsen af deres aktiviteter og sammensætning. For at sikre en bred geografisk dækning i hele Europa og en jævnbyrdig dækning af teknologier og sektorer kan nettet eventuelt udvides yderligere gennem en efterfølgende åben konkurrencebaseret proces.

(19)

De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør udvikle hensigtsmæssige synergier med relevante tiltag, der finansieres af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (16) (Horisont Europa) eller af andre programmer for forskning og innovation, med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, navnlig videns- og innovationsfællesskabet EIT Digital (KIC-Digital), og med etablerede netværk såsom Enterprise Europe Network eller InvestEU-rådgivningsplatformene oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (17).

(20)

De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør fungere som formidlere i forhold til at bringe industrier, virksomheder og offentlige forvaltninger, som har behov for nye teknologiske løsninger, sammen med virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder og SMV'er, med markedsklare løsninger.

(21)

Der kan udvælges et konsortium af juridiske enheder som europæiske digitale innovationsknudepunkter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), der giver enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende national ret, mulighed for at deltage i indkaldelser af forslag, forudsat at deres repræsentanter har kapacitet til at indgå retlige forpligtelser på disse enheders vegne, og at disse enheder frembyder garanti for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til den garanti, som juridiske personer frembyder.

(22)

De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør kunne modtage bidrag fra medlemsstaterne og deltagende tredjelande, herunder fra offentlige myndigheder i medlemsstaterne og de nævnte tredjelande, bidrag fra internationale organer eller institutioner og bidrag fra den private sektor, navnlig fra medlemmer, aktionærer eller partnere i de europæiske digitale innovationsknudepunkter. Europæiske digitale innovationsknudepunkter bør også kunne modtage indtægter fra de europæiske digitale innovationsknudepunkters egne aktiver og aktiviteter, testamentariske gaver, donationer og bidrag fra enkeltpersoner og finansiering fra programmet og andre EU-programmer, herunder i form af tilskud.

(23)

Programmet bør gennemføres via projekter, der styrker og udvider anvendelsen af væsentlig digital kapacitet. En sådan gennemførelse bør omfatte samfinansiering med medlemsstaterne og, når det er nødvendigt, den private sektor. Samfinansieringsandelen bør fastsættes i arbejdsprogrammet. Uanset hovedreglen bør EU-finansieringen kunne dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger. Sådan finansiering bør navnlig bidrage til at nå en kritisk masse inden for offentlige udbud for at opnå mere valuta for pengene og for at garantere, at leverandører i Europa fortsat er på forkant med den teknologiske udvikling.

(24)

Programmets politiske mål bør også forfølges via finansielle instrumenter og budgetgarantier under InvestEU-programmet oprettet ved forordning (EU) 2021/523.

(25)

Programmets tiltag bør anvendes til yderligere at forbedre Unionens digitale kapacitet samt til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, uden at dette medfører overlap eller fortrænger privat finansiering, og de bør sikre en klar europæisk merværdi.

(26)

For at opnå størst mulig fleksibilitet i hele programmets levetid og udvikle synergier mellem programmets bestanddele bør de enkelte specifikke mål kunne gennemføres ved hjælp af ethvert af de instrumenter, der er til rådighed i henhold til finansforordningen. De gennemførelsesmekanismer, der skal anvendes, er direkte forvaltning og indirekte forvaltning, hvor EU-finansieringen bør kombineres med andre finansieringskilder, eller hvor gennemførelsen kræver, at der oprettes strukturer, der forvaltes i fællesskab. Navnlig for at kunne reagere på nye udviklinger og behov, såsom nye teknologier, kan Kommissionen desuden i forbindelse med den årlige budgetprocedure og i overensstemmelse med finansforordningen foreslå at afvige fra de vejledende beløb, der er fastsat i nærværende forordning.

(27)

For at sikre effektiv tildeling af midler fra EU-budgettet er det nødvendigt at sikre europæisk merværdi af alle tiltag og aktiviteter, der gennemføres under programmet, og disses komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der bør tilstræbes sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder, som er indbyrdes tæt forbundne. Selv om de relevante arbejdsprogrammer udgør et redskab til at sikre sammenhæng for så vidt angår direkte og indirekte forvaltede tiltag, bør der etableres et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes relevante myndigheder for at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem direkte eller indirekte forvaltede midler og midler, der er omfattet af delt forvaltning, samtidig med at de relevante bestemmelser i en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (»forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027«) overholdes.

(28)

HPC-kapaciteten og den dertil hørende databehandling i Unionen bør sikre vid udbredelse af HPC i industrien og mere generelt på områder af offentlig interesse, således at den unikke mulighed, som supercomputere giver samfundet inden for sundhed, miljø og sikkerhed og i forhold til industriens konkurrenceevne, navnlig blandt SMV'er, gribes. Erhvervelse af supercomputere i verdensklasse vil sikre Unionens forsyningssystem og bidrage til, at der kan udrulles tjenester til simulering, visualisering og prototypefremstilling, samtidig med at det sikres, at HPC-systemer overholder Unionens værdier og principper.

(29)

Europa-Parlamentet og Rådet har udtrykt støtte til Unionens indsats på HPC-området. Endvidere underskrev 22 medlemsstater mellem 2017 og 2018 den europæiske-HPC-erklæring, som er en mellemstatslig aftale, hvor de forpligtede sig til at samarbejde med Kommissionen om at opbygge og udrulle HPC-infrastrukturer og datainfrastrukturer på det aktuelle tekniske niveau i Europa, som vil være tilgængelige for forskersamfund og offentlige og private partnere i hele Unionen.

(30)

Som det understreges i den konsekvensanalyse, der ledsagede Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling, vurderes et fællesforetagende at være det mest velegnede gennemførelsesredskab for det specifikke mål »Højtydende databehandling«, navnlig med henblik på at koordinere EU-strategier og -investeringer og nationale strategier og investeringer i HPC-infrastruktur samt forskning og udvikling, samle ressourcer fra offentlige og private midler, og beskytte Unionens økonomiske og strategiske interesser. Endvidere yder de nationale kompetencecentre for højtydende databehandling som omhandlet i Rådets forordning (EU) 2018/1488 (18) HPC-tjenester til industrien, herunder SMV'er og nyetablerede virksomheder, den akademiske verden og de offentlige forvaltninger.

(31)

Udvikling af kapacitet vedrørende AI er en afgørende drivkraft for industriens, servicesektorens og den offentlige sektors digitale omstilling. Stadig flere autonome robotter bruges på fabrikker, i havets dyb, i hjem og byer og på hospitaler. Kommercielle AI-platforme er gået fra at blive testet til rent faktisk at blive anvendt inden for sundheds- og miljøsektorerne. Alle større bilproducenter er ved at udvikle selvkørende biler, og maskinlæringsteknikker er centrale for alle de primære webplatforme og anvendelse af big data. Det er afgørende for Europa at forene kræfterne på alle niveauer for at være konkurrencedygtig på internationalt plan. Medlemsstaterne har erkendt dette gennem konkrete samarbejdstilsagn i en koordineret handlingsplan.

(32)

Algoritmebiblioteker kan omfatte en lang række algoritmer, herunder simple løsninger såsom klassificeringsalgoritmer, neurale netværksalgoritmer, og planlægningsalgoritmer eller ræsonnerende algoritmer. De kan også omfatte mere komplekse løsninger, såsom talegenkendelsesalgoritmer, navigationsalgoritmer indbygget i autonome anordninger, såsom droner eller selvkørende biler, og AI-algoritmer, der er indbygget i robotter, for at sætte disse i stand til at interagere med og tilpasse sig deres omgivelser. Algoritmebiblioteker bør gøres lettilgængelige for alle på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.

(33)

I sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri påpegede Europa-Parlamentet sprogbarrierers indvirkning på industrien og på digitaliseringen af industrien. I denne sammenhæng er udviklingen af omfattende AI-baserede sprogteknologier, såsom automatisk oversættelse, talegenkendelse, big data-tekstanalyse og systemer til dialog og besvarelse af spørgsmål, afgørende for at bevare den sproglige mangfoldighed, sikre inklusivitet og muliggøre kommunikation mellem mennesker og mellem mennesker og maskiner.

(34)

Produkter og tjenester, som er baseret på AI, bør være brugervenlige, bør overholde lovgivningen gennem standardindstillinger og bør give forbrugerne flere valgmuligheder og flere oplysninger, navnlig vedrørende produkternes og tjenesternes kvalitet.

(35)

Det er af stor vigtighed for udviklingen af AI, herunder sprogteknologier, at der er adgang til meget store datasæt samt til test- og forsøgsfaciliteter.

(36)

I sin beslutning om digitalisering af den europæiske industri understregede Europa-Parlamentet vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed og anerkendte behovet for at øge bevidstheden herom. Det anså cybermodstandsdygtighed for at være et afgørende ansvarsområde for virksomhedsledere og for europæiske og nationale industri- og sikkerhedspolitiske beslutningstagere såvel som indførelsen af sikkerhed og privatlivsbeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger.

(37)

Cybersikkerhed er en udfordring for hele Unionen, som ikke udelukkende kan håndteres ved nationale initiativer. Europas kapacitet inden for cybersikkerhed bør styrkes, så Europa har den nødvendige kapacitet til at beskytte sine borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder mod cybertrusler. Derudover bør forbrugerne være beskyttede, når de anvender netforbundne produkter, der kan hackes og kan bringe deres sikkerhed i fare. Sådan beskyttelse bør opnås sammen med medlemsstaterne og den private sektor ved at udvikle projekter til at styrke Europas kapacitet inden for cybersikkerhed, ved at sikre koordinering mellem nævnte projekter og ved at sikre en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien, herunder dual use-projekter, -tjenester, -kompetencer og -applikationer, samt ved at samle kompetencerne på dette område for at sikre kritisk masse og bedst mulig kvalitet.

(38)

I september 2017 fremlagde Kommissionen en pakke af initiativer, som fastlagde en omfattende EU-tilgang til cybersikkerhed med henblik på at styrke Europas kapacitet til at håndtere cyberangreb og -trusler og styrke den teknologiske og industrielle kapacitet på dette område. I nævnte pakke indgår Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 (19).

(39)

Tillid er en forudsætning for, at det digitale indre marked kan fungere. Cybersikkerhedsteknologier såsom digitale identiteter, kryptografi og »Intrusion Detection« samt deres anvendelse inden for f.eks. finansverdenen, industri 4.0, energi, transport, sundhedspleje og e-forvaltning er afgørende for at værne om sikkerhed og tillid i forbindelse med onlineaktiviteter og -transaktioner, der foretages af borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder.

(40)

Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 19. oktober 2017, at Unionen med henblik på at opbygge et succesrigt digitalt Europa har behov for arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer, der er egnede til den digitale tidsalder, og at der er behov for at investere i digitale færdigheder for at styrke og kvalificere alle europæere.

(41)

I sine konklusioner af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at videreføre dagsordenen fra det sociale topmøde i Göteborg i november 2017, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, samt uddannelse og erhvervsuddannelse og gennemførelse af den nye dagsorden for færdigheder i Europa. Det Europæiske Råd anmodede også Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at undersøge mulige foranstaltninger til at håndtere færdigheds- og kompetenceudfordringerne i forbindelse med digitalisering, cybersikkerhed, mediekendskab og AI og til at håndtere behovet for en tilgang til uddannelse, der er inklusiv, baseret på livslang læring og innovationsdrevet. Som svar herpå fremlagde Kommissionen den 17. januar 2018 en første pakke af foranstaltninger, som behandlede nøglekompetencer, digitale færdigheder, fælles værdier og inkluderende uddannelse. I maj 2018 blev endnu en pakke med foranstaltninger lanceret for at fremskynde arbejdet med at opbygge et europæisk uddannelsesområde inden 2025, som også lægger vægt på vigtigheden af digitale færdigheder. Mediekendskab indbefatter grundlæggende kompetencer (viden, færdigheder og holdninger), der gør det muligt for borgerne at engagere sig konkret med medier og andre informationsudbydere og udvikle kritisk tænkning og evne til livslang læring, så de kan blive mere sociale og aktive borgere.

(42)

I betragtning af behovet for en helhedsorienteret tilgang bør programmet også tage hensyn til inklusion, kvalifikationer, uddannelse og specialisering, som ud over højtudviklede digitale færdigheder er afgørende for at skabe merværdi i vidensamfundet.

(43)

I sin beslutning om digitalisering af den europæiske industri tilkendegav Europa-Parlamentet, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er hjørnestenen for social samhørighed i et digitalt samfund. Det bad endvidere om at få kønsbalanceperspektivet indarbejdet i alle digitale initiativer og understregede behovet for at imødegå kønsskævheden i informations- og kommunikationsteknologisektoren (IKT-sektoren), eftersom dette er afgørende for Europas langsigtede vækst og velstand.

(44)

De avancerede digitale teknologier, der støttes af programmet, såsom HPC, cybersikkerhed og AI, er nu tilstrækkelig modne til, at de kan flyttes ud af forskningsfasen og udrulles, gennemføres og opskaleres på EU-niveau. På samme måde som udrulningen af disse teknologier kræver et svar på EU-niveau, gør udviklingen af højtudviklede digitale færdigheder det også. Der er behov for at opskalere, styrke og tilgængeliggøre uddannelsesmulighederne inden for højtudviklede digitale færdigheder, herunder databeskyttelseskompetencer, i hele Unionen. Hvis dette ikke sker, kunne det forhindre en gnidningsløs udrulning af de avancerede digitale teknologier og skade Unionens overordnede økonomiske konkurrenceevne. De tiltag, der støttes af programmet, supplerer de tiltag, der støttes af programmerne Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Erasmus+, der alle er oprettet ved en af Europa-Parlamentet og Rådet vedtaget forordning, samt Horisont Europa. Nævnte tiltag vil være målrettet Unionens arbejdsstyrke i såvel den private som den offentlige sektor, navnlig IT-fagfolk og andre beslægtede fagfolk, samt studerende, praktikanter og undervisere. Ved udtrykket »arbejdsstyrke« forstås den økonomisk aktive del af befolkningen, hvilket omfatter både arbejdstagere og selvstændige, der er i beskæftigelse, samt arbejdsløse.

(45)

Modernisering af de offentlige forvaltninger og tjenester ved hjælp af digitale midler er afgørende for at nedbringe den administrative byrde for virksomheder, herunder SMV'er, og borgerne generelt ved at gøre deres interaktioner med de offentlige myndigheder hurtigere, mindre besværlige og billigere samt ved at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og kvaliteten af de tjenester, der ydes borgere og virksomheder, samtidig med at effektiviteten af de offentlige udgifter øges. Eftersom en række tjenester af offentlig interesse allerede har en EU-dimension, bør den støtte, der ydes til deres gennemførelse og udrulning på EU-niveau, sikre, at borgere og virksomheder vil kunne drage fordel af adgang til digitale tjenester af høj kvalitet i hele Unionen, der, når det er muligt, er flersprogede. Desuden forventes EU-støtten på dette område at tilskynde til genanvendelse af den offentlige sektors informationer.

(46)

Digitalisering kan lette og forbedre barrierefri tilgængelighed for alle, herunder ældre, personer med nedsat mobilitet eller handicap og personer i afsidesliggende områder eller landdistrikter.

(47)

Den digitale omstilling af områder af offentlig interesse, såsom sundhedspleje, mobilitet, retsvæsen, overvågning af jorden eller miljøet, sikkerhed, nedbringelse af CO2-emissioner, energiinfrastruktur, uddannelse og kultur, kræver, at digitaltjenesteinfrastrukturerne videreføres og udbygges, hvilket muliggør sikker udveksling af data på tværs af grænserne og fremmer den nationale udvikling. Koordinering af disse digitaltjenesteinfrastrukturer i henhold til denne forordning vil bedst nå potentialet for at udnytte synergier.

(48)

Udrulningen af de nødvendige digitale teknologier, navnlig dem, der hører under de specifikke mål »Højtydende databehandling«, »Kunstig intelligens« og »Cybersikkerhed og tillid«, er afgørende for at høste fordelene ved den digitale omstilling og kunne suppleres med andre særligt avancerede og fremtidige teknologier, såsom distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain).

(49)

Den digitale omstilling bør gøre det muligt for borgere at få adgang til, anvende og forvalte deres personoplysninger på en sikker måde på tværs af grænserne, uanset hvor de eller oplysningerne befinder sig.

(50)

I Tallinnerklæringen om e-forvaltning af 6. oktober 2017 konkluderede ministrene med ansvar for e-forvaltningspolitik og koordinering fra medlemsstaterne og de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, at digitale fremskridt ændrer deres samfund og økonomier fuldstændig, idet fremskridtene udfordrer effektiviteten af tidligere politikker på en lang række områder samt den offentlige forvaltnings overordnede rolle og funktion, og at det er deres pligt at foregribe og håndtere disse udfordringer med henblik på at opfylde borgernes og virksomhedernes behov og forventninger.

(51)

Moderniseringen af de europæiske offentlige forvaltninger er en af de centrale prioriteter for en vellykket gennemførelse af det digitale indre marked. I midtvejsevalueringen af strategien for det digitale indre marked blev det understreget, at der er behov for at styrke omstillingen af de offentlige forvaltninger og sikre, at borgerne har nem, pålidelig og problemfri adgang til offentlige tjenester.

(52)

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017 viser, at kvaliteten af de europæiske offentlige forvaltninger har direkte indflydelse på det økonomiske miljø og derfor er afgørende for at stimulere produktivitet, konkurrenceevne, økonomisk samarbejde, bæredygtig vækst, beskæftigelse og job af høj kvalitet. Navnlig er effektive og gennemsigtige offentlige forvaltninger og effektive retssystemer nødvendige for at understøtte økonomisk vækst og levere tjenester af høj kvalitet til borgere og virksomheder.

(53)

Interoperabiliteten mellem de europæiske offentlige tjenester vedrører alle forvaltningsniveauer: EU-niveau og nationalt, regionalt og lokalt niveau. Ud over at fjerne hindringer for et velfungerende indre marked letter interoperabilitet grænseoverskridende samarbejde, promoveringen af europæiske standarder og vellykket gennemførelse af politikker og rummer et stort potentiale med hensyn til at undgå grænseoverskridende elektroniske barrierer, hvilket yderligere sikrer opkomsten af nye fælles offentlige tjenester på EU-plan og konsolideringen af udviklingen af sådanne. For at afhjælpe fragmenteringen af europæiske offentlige tjenester og understøtte grundlæggende frihedsrettigheder og effektiv gensidig anerkendelse i Unionen bør en helhedsorienteret, tværsektoriel og grænseoverskridende tilgang til interoperabilitet fremmes på den måde. der er mest effektiv og bedst opfylder brugernes behov. En sådan tilgang indebærer, at interoperabilitet forstås i bred forstand, så termen dækker tekniske og juridiske lag og omfatter politikelementer på området. Følgelig vil viften af aktiviteter række ud over løsningernes almindelige livscyklus for at inkludere alle de interventionselementer, der vil understøtte de nødvendige rammebetingelser for vedvarende interoperabilitet i almindelighed. Programmet bør også lette gensidig udveksling mellem forskellige nationale initiativer og dermed føre til udvikling af et digitalt samfund.

(54)

Programmet bør tilskynde til open source-løsninger for at muliggøre genanvendelse, øge tilliden og sikre gennemsigtighed. En sådan tilgang vil indvirke positivt på de finansierede projekters bæredygtighed.

(55)

Det budget, der er tildelt specifikke tiltag til gennemførelse af interoperabilitetsrammen og interoperabiliteten mellem udviklede løsninger, forventes at være 194 mio. EUR.

(56)

I Europa-Parlamentets beslutning om digitalisering af den europæiske industri understregedes vigtigheden af at frigøre tilstrækkelig offentlig og privat finansiering til digitaliseringen af Europas industri.

(57)

Den 19. april 2016 vedtog Kommissionen initiativet Digitalisering af EU's industri for at sikre, at alle industrier i Europa, store som små, kan få adgang til fordelene ved digitale innovationer, uanset hvor de ligger, og i hvilken sektor de befinder sig. Dette er særlig relevant for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer.

(58)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilste Kommissionens meddelelse om Digitalisering af EU's industri velkommen og fandt, at den sammen med de ledsagende dokumenter udgjorde »det første skridt i et meget omfattende europæisk arbejdsprogram, der skal udføres i tæt, gensidigt samarbejde mellem alle interesserede offentlige og private parter«.

(59)

For at nå målene kan det blive nødvendigt at udnytte de komplementære teknologier inden for netværk og databehandling, som det fremgår af Kommissionens meddelelse om Digitalisering af EU's industri, hvori »adgang til netværk og cloudinfrastruktur i verdensklasse« anerkendes som en væsentlig komponent i forbindelse med digitalisering af industrien.

(60)

Ved at fastsætte et fælles sæt regler, der gælder umiddelbart i medlemsstaternes retsordener, sikrer forordning (EU) 2016/679 fri udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaterne og styrker tillid og enkeltpersoners sikkerhed, hvilket er to uundværlige elementer i et reelt digitalt indre marked. Alle tiltag, der træffes under programmet og som indebærer behandling af personoplysninger, bør derfor bidrage til en gnidningsløs gennemførelse af nævnte forordning, f.eks. inden for AI og distributed ledger-teknologier (f.eks. blockchain). Disse tiltag bør støtte udviklingen af digitale teknologier, der opfylder forpligtelserne vedrørende databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger.

(61)

Programmet bør gennemføres på en måde, der respekterer EU-rammen og den internationale ramme for beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret fuldt ud. Effektiv beskyttelse af intellektuel ejendom spiller en afgørende rolle for innovation og er derfor nødvendig for en effektiv gennemførelse af programmet.

(62)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (20), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Disse instrumenter bør kunne give mulighed for delvis associering, nemlig associering til et begrænset antal specifikke mål, der forfølges under programmet. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(63)

De organer, der overdrages ansvaret for gennemførelsen af programmet, bør overholde de bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne, og national ret vedrørende behandling af oplysninger, navnlig følsomme ikkeklassificerede oplysninger og EU-klassificerede informationer. For det specifikke mål »Cybersikkerhed og tillid« kan det af sikkerhedsmæssige årsager være nødvendigt, at retlige enheder, der kontrolleres fra tredjelande, udelukkes fra indkaldelser af forslag og tilbud under programmet. Sådanne udelukkelser kan i ekstraordinære tilfælde også være nødvendige for de specifikke mål »Højtydende databehandling« og »Kunstig intelligens«. De sikkerhedsmæssige årsager til sådanne udelukkelser bør være forholdsmæssige og behørigt begrundede med henvisning til de risici, medtagelsen af sådanne enheder ville udgøre.

(64)

For at afspejle betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (21), og til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling har programmet til hensigt at bidrage til at integrere klimaindsatsen og føre til realisering af et overordnet mål om, at mindst 30 % af udgifterne i EU-budgettet går til støtte til klimamål, og at bidrage til den overordnede ambition om at anvende 7,5 % af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme til målet om biodiversitet i 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Relevante tiltag bør fastlægges under programmets forberedelse og gennemførelse og revurderes som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(65)

Eftersom programmet er et nyt program, er det nyttigt i et bilag at give en teknisk beskrivelse af området for programmets tiltag. Kommissionen bør tage hensyn til den tekniske beskrivelse i et sådant bilag ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammer, mens arbejdsprogrammerne bør være i overensstemmelse med denne forordnings specifikke mål.

(66)

Arbejdsprogrammerne bør i princippet vedtages som flerårige arbejdsprogrammer, typisk hvert andet år, eller, hvis det er begrundet i behov vedrørende programmets gennemførelse, som årlige arbejdsprogrammer. Formerne for EU-finansiering og gennemførelsesmetoderne for programmet bør vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, idet der tages hensyn til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette valg bør omfatte overvejelsen af anvendelse af faste beløb, finansiering efter faste takster og enhedsomkostninger samt ikkeomkostningsbetinget finansiering som omhandlet i finansforordningen artikel 125, stk. 1.

(67)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med henblik på at ændre denne forordnings bilag I for at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen for så vidt angår de deri fastsatte tiltag på en måde, der er i overensstemmelse med målene for denne forordning, og, hvor det vurderes nødvendigt, at ændre bilag II dertil for så vidt angår de målbare indikatorer samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(68)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udvælgelsen af de enheder, der udgør de første og supplerende europæiske digitale innovationsknudepunkter og vedtagelsen af arbejdsprogrammerne for specifikt mål nr. 2, 4 og 5 og for eventuelle andre tiltag under direkte forvaltning for specifikt mål nr. 1 og 3, så programmets mål kan realiseres i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes prioriteter, alt imens det sikres, at Unionens og medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende, gennemsigtig og kontinuerlig. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22). For så vidt angår tiltag, der er omfattet af indirekte forvaltning, vedtages arbejdsprogrammerne i overensstemmelse med reglerne for bestyrelserne for de organer, der overdrages ansvaret for gennemførelse af programmet.

(69)

Denne forordning overholder grundlæggende rettigheder og iagttager de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), navnlig vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, retten til at drive egen virksomhed, forbuddet mod forskelsbehandling, retten til sundhedsydelser, forbrugerbeskyttelse og retten til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang. Medlemsstaterne bør anvende denne forordning i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(70)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af EU-budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(71)

Målene for denne forordning, nemlig at understøtte og fremskynde den digitale omstilling af den europæiske økonomi og industri og det europæiske samfund, at viderebringe fordelene herved til borgerne, offentlige forvaltninger og virksomheder i hele Unionen og at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi, samtidig med at der bidrages til at slå bro over den digitale kløft i hele Unionen og styrke Unionens strategiske autonomi, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(72)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte gennemførelsen fra begyndelsen af FFR 2021-2027, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(73)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 (23) bør derfor ophæves —