(1)

I henhold til artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 indfører Kommissionen ved en delegeret retsakt en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet med henblik på at reducere den reguleringsmæssige byrde for konsekvent at afhjælpe konkurrenceproblemerne i forbindelse med engrosterminering for taleopkald i hele Unionen. Principperne, kriterierne og parametrene, som Kommissionen bør overholde, når den vedtager den delegerede retsakt, er fastsat i bilag III til direktivet.

(2)

Denne forordning berører ikke de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser til at afgrænse de relevante markeder tilpasset de nationale forhold, gennemføre trekriterietesten og pålægge andre afhjælpende foranstaltninger end priskontrol i overensstemmelse med artikel 64, stk. 3, artikel 67 og artikel 68 i kodeksen. Som følge heraf vil de ikkeprisrelaterede forpligtelser, som i øjeblikket pålægges operatører med en stærk markedsposition af de nationale tilsynsmyndigheder i forhold til termineringstjenester for fastnet eller mobilnet, ikke være berørt af denne forordnings ikrafttræden og vil derfor være gyldige, indtil de revideres, i henhold til EU-regler og nationale regler.

(3)

Lovgivningsmæssig praksis viser, at nummeret, som opkald i mobilnet eller i fastnet termineres på, spiller en væsentlig rolle i forhold til substitution på efterspørgselssiden og den konkurrencemæssige dynamik i forbindelse med terminering af taleopkald og er derfor det centrale element for termineringsmonopolet, hvilket er begrundelsen for behovet for regulering. Det væsentligste kriterium for definitionen af termineringstjenester bør derfor være nummerserien, dvs. hvorvidt opkaldet er leveret til et mobilnummer for så vidt angår en termineringstjeneste for taleopkald i mobilnet eller til andre typer numre såsom geografiske numre og visse ikkegeografiske numre for så vidt angår termineringstjenester for taleopkald i fastnet.

(4)

Termineringstjenesterne bør omfatte tjenester, der leveres gennem alle typer teknologi, der anvendes af termineringsudbyderen til terminering af taleopkald, såsom på et 2G-, 3G-, 4G- eller 5G-net og/eller via wi-fi eller enhver type fastnet, uanset hvor opkaldet kommer fra.

(5)

Enhver termineringstjeneste i mobilnet eller i fastnet indebærer samtrafik mellem termineringsoperatørens net og mindst ét andet net, der ikke tilhører termineringsoperatøren. Udbydere af termineringstjenester for taleopkald bør derfor betragtes som værende dem, der har teknisk kontrol og ret til at anvende det kaldte nummer og til dirigering af opkaldet til modtageren.

(6)

Termineringstjenesten bør ikke omfatte de tilhørende faciliteter, der kan kræves af visse operatører eller i visse medlemsstater for levering af termineringstjenester. Samtrafikporte, som i mange medlemsstater i øjeblikket er reguleret, er dog væsentlige elementer i termineringstjenester for alle operatører, idet der er behov for øget kapacitet for samtrafik som følge af den stigende trafik, og de bør derfor medtages i definitionen af termineringstjenesten. En udbyder af termineringstjenester for taleopkald bør ikke opkræve andre omkostninger end taksterne som fastsat i denne forordning for hele tjenesten vedrørende terminering af et opkald til en bruger på udbyderens net.

(7)

Termineringstjenester for taleopkald til visse ikkegeografiske numre, såsom numre til særtjenester med overtaksering, frikaldstjenester og fællesbetalte opkald (også kaldet »tillægstjenester«), fungerer ikke som »traditionelle« termineringstjenester, hvor der foreligger et monopol af de operatører, som terminerer opkaldet. Udbydere af sådanne tjenester har en vis markedsstyrke og har mulighed for at forhandle om termineringstaksten som led i aftalen om indtægtsfordeling. Derfor oplever termineringsudbydere visse begrænsninger ved fastsættelse af afgifterne for terminering af opkald til disse ikkegeografiske numre i modsætning til terminering af opkald til geografiske numre eller mobilnumre. Terminering af opkald til sådanne numre bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Specifikke nummerserier til kommunikation mellem maskiner (»machine-to-machine« (M2M)) anvendes i de fleste tilfælde ikke til interpersonelle kommunikationstjenester, idet de vedrører datatrafik og ikke taletrafik, og de bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, som er begrænset til talekommunikation.

(8)

Termineringstjenester for taleopkald til andre typer ikkegeografiske numre, såsom numre der anvendes til faste nomadiske tjenester og adgang til beredskabstjenester, udviser kendetegnene for termineringsmonopolet og leveres via en fast infrastruktur. De bør derfor være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde og betragtes som termineringstjenester for taleopkald i fastnet.

(9)

Visse taleopkaldstjenester fra operatørerne kan ikke klassificeres som rene mobilnettjenester eller rene fastnettjenester, men er hybridtjenester. Hjemzonetjenester (»home zone«) er et eksempel på sådanne hybridtjenester, hvor opkald typisk leveres til et fastnetnummer via mobilnettet. I overensstemmelse med definitionen af termineringstjenester for taleopkald, hvor det kaldte nummer er det afgørende kriterium, bør sådanne hybridtjenester betragtes som termineringstjenester for taleopkald i mobilnet eller i fastnet afhængigt af det kaldte nummer.

(10)

De regulerede takster for termineringstjenester for taleopkald gælder for originerede opkald fra og terminerede opkald til et nummer i de nationale nummerplaner svarende til E.164-landekoder for geografiske områder, der hører til Unionens område (EU-numre). Tredjelandsnumre er alle andre numre end EU-numre. Medtagelse af opkald, der stammer fra tredjelandsnumre og termineres til et EU-nummer, hvis tredjelandsoperatører opkræver højere termineringstakster end de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, eller hvis sådanne termineringstakster ikke er reguleret i henhold til omkostningseffektive principper svarende til taksterne i artikel 75 og bilag III til kodeksen, kan risikere at undergrave formålene med denne forordning, navnlig formålene med at sikre integration af det indre marked.

(11)

Kombinationen af lave regulerede termineringstakster for originerede opkald fra tredjelandsnumre og terminerede opkald til EU-numre samt høje og ikkeomkostningseffektive termineringstakster for opkald til tredjelandsnumre vil sandsynligvis betyde højere termineringstakster for opkald, der stammer fra EU-numre og termineres til tredjelandsnumre, hvilket vil have en negativ indvirkning på abonnenttaksterne i Unionen og omkostningsstrukturen for Unionens operatører. De forskellige grader af eksponering af Unionens operatører for opkald, der termineres af tredjelandsoperatører, som opkræver høje og ikkeomkostningseffektive termineringstakster ville føre til ubalancer i omkostningstrukturerne for Unionens operatører på grund af faktorer uden for operatørernes kontrol. Dette ville sandsynligvis hindre fremkomsten af fælleseuropæiske tilbud til slutbrugerne, der omfatter opkald til visse tredjelandsnumre, på grund af højere termineringstakster for opkald til disse lande, hvilket ville kunne have en negativ indflydelse på forbrugere og særlig virksomheder i Unionen. Det vil endvidere føre til ulige konkurrencevilkår på markedet, da asymmetriske konsekvenser af eksponeringen for høje termineringstakster for opkald, der termineres til tredjelandsnumre, ville føre til ulige konkurrencevilkår for de forskellige operatører i Unionen, hvilket i sidste ende også ville fordreje evnen og incitamentet til at investere i hele Unionen (både investering i og af operatører). Alle disse konsekvenser vil klart være i modstrid med formålene med denne forordning, som er at fremme integrationen af det indre marked ved at fjerne forvridninger mellem operatører, på grund af at termineringstaksterne ligger et godt stykke over omkostningerne.

(12)

Med det formål at anvende de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og at begrænse udelukkelsen af originerede opkald fra tredjelandsnumre til det strengt nødvendige for at sikre gennemførelsen af målsætningerne for det indre marked og sikre proportionalitet bør taksterne som fastsat i denne forordning finde anvendelse på originerede opkald fra tredjelandsnumre og terminerede opkald til EU-numre, hvor termineringstaksterne, som anvendes af tredjelandsudbydere af termineringstjenester for taleopkald på originerede opkald fra EU-numre, er på niveau med eller ligger under de maksimale termineringstakster for taleopkald som fastsat i denne forordning. I løbet af overgangsperioden for termineringstakster for taleopkald i fastnet i 2021 og i løbet af perioden med den gradvise nedsættelse af termineringstakster for taleopkald i mobilnet (fra 2021 til 2023) vil de maksimale termineringstakster for taleopkald i mobilnet, som vil udløse denne mekanisme, være dem, der beskrives i artikel 4, stk. 2-5, i forordningen. De maksimale termineringstakster for taleopkald i fastnet, som vil udløse denne mekanisme i 2021, vil være dem, som er beskrevet i artikel 5, stk. 2, i den delegerede forordning. Udbydere af termineringstjenester for taleopkald i Unionen bør anvende disse takster med udgangspunkt i de takster, der anvendes eller foreslås af udbydere af termineringstjenester for taleopkald i tredjelande.

(13)

I betragtning af at udbydere af termineringstjenester for taleopkald i Unionen ikke altid kender størrelsen af den termineringstakst, som tredjelandsoperatører anvender, bør det normalt være sidstnævntes ansvar at give verificerbare oplysninger om størrelsen af den tilbudte termineringstakst. For det tilfælde at transitudbydere (eller andre formidlere) videresælger termineringstjenester til operatører i Unionen, vil den anvendte eller tilbudte termineringstakst fra disse transitudbydere være den takst, der er relevant for at afgøre, om den svarer til eller ligger under de maksimale termineringstakster for taleopkald som fastsat i denne forordning.

(14)

Når tredjelandsoperatører opkræver termineringstakster for originerede opkald fra EU-numre og terminerede opkald til tredjelandsnumre, som er højere end de EU-dækkende termineringstakster, bør taksterne som fastsat i denne forordning også finde anvendelse på originerede opkald fra tredjelandsnumre og terminerede opkald til EU-numre, hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, som disse tredjelande har forelagt Kommissionen, konstaterer, at reguleringen af termineringstaksterne i disse lande bygger på principper, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 75 i direktiv (EU) 2018/1972 og bilag III til direktivet. Listen over tredjelande, som opfylder disse krav, bør derefter medtages i denne forordning og behørigt ajourføres.

(15)

Eftersom opkaldets oprindelse definerer, hvorvidt de EU-dækkende termineringstakster finder anvendelse, er det afgørende for operatørerne i Unionen, at de har mulighed for at identificere den opkaldendes oprindelsesland. Til dette formål kan operatørerne gøre brug af landekoden i nummervisningen. For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning bør operatørerne i Unionen modtage en gyldig nummervisning til hvert indgående opkald. Som følge heraf er operatørerne i Unionen ikke forpligtet til at anvende EU-dækkende termineringstakster til terminering af opkald, hvis nummervisningen mangler, er ugyldig eller svigagtig.

(16)

Med henblik på at anslå de faktiske omkostninger til terminering af et taleopkald i et hypotetisk mobilnet eller fastnet i Unionen i overensstemmelse med principperne i artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 og bilag III til direktivet er der udarbejdet to omkostningsmodeller til terminering af henholdsvis mobilnet og fastnet, som tager hensyn til omkostningerne i hver medlemsstat.

(17)

På baggrund af den feedback, der er modtaget om omkostningerne i hver medlemsstat gennem høringen blev omkostningsmodellerne for både mobilnettet og fastnettet fastlagt. I henhold til bilag III til direktiv (EU) 2018/1972 bygger taksterne i omkostningsmodellerne på dækning af en effektiv operatørs omkostninger. Derfor bygger taksterne kun på meromkostningerne ved tjenesten til engrosterminering af taleopkald, dvs. kun de trafikrelaterede omkostninger, som ville være undgået, hvis der ikke blev udbudt en tjeneste til engrosterminering af taleopkald.

(18)

De fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i mobilnet og i fastnet er fastsat med landet med de højeste omkostninger som reference i henhold til de bestilte omkostningsmodeller, hvormed princippet om dækning af omkostninger i hele Unionen sikres, og derefter medtages en mindre sikkerhedsmargen for at dække eventuelle unøjagtigheder i omkostningsmodellerne.

(19)

De fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, der er fastsat i denne forordning, bør først begynde at finde anvendelse to måneder efter, at den er trådt i kraft, for at sikre at operatørerne har den fornødne tid til at tilpasse deres informations-, fakturerings- og regnskabssystemer og foretage de nødvendige ændringer i samtrafikaftalerne.

(20)

Hvis de nuværende gennemsnitlige termineringstakster for taleopkald i Unionen er væsentlig højere end de takster, der skal pålægges i fremtiden, dvs. de omkostningseffektive fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, der er fastsat i denne forordning, bør der anvendes en gradvis nedsættelse af takster, hvilket følger almindelig lovgivningsmæssig praksis. I disse tilfælde burde den gradvise nedsættelse af takster give et effektivt redskab til en smidig anvendelse af lavere takster i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(21)

I betragtning af de nuværende gennemsnitlige termineringstakster for taleopkald medlemsstaterne imellem bør der udformes en gradvis nedsættelse af takster for at nå den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet. For at finde den rette balance mellem en hurtig gennemførelse og behovet for at undgå betydelige forstyrrelser for operatørerne bør den gradvise nedsættelse af takster starte på et niveau, der ligger tæt op ad de nuværende gennemsnitlige termineringstakster for taleopkald i mobilnet og falde årligt over en treårig periode, inden de når den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet i 2024.

(22)

Derfor indfører denne forordning en treårig periode for den gradvise nedsættelse af takster, som når den omkostningseffektive fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet i 2024. Det burde ikke være nødvendigt med en overgangsperiode for så vidt angår udbydere i medlemsstater, som anvender højere takster end de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i mobilnet for 2021, idet den gradvise nedsættelse af takster opfylder formålet med at udglatte virkningen af gennemførelsen af den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet.

(23)

I nogle medlemsstater ligger de nuværende regulerede maksimale termineringstakster for taleopkald i mobilnet under de termineringstakster for taleopkald i mobilnet, der er fastsat for 2021, 2022 og 2023 som følge af den gradvise nedsættelse af takster, og ligger tæt på den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet. For at undgå potentielle stigninger i detailpriserne i disse medlemsstater som følge af en midlertidig stigning i de regulerede termineringstakster for taleopkald i mobilnet bør det være muligt fortsat at anvende de nuværende regulerede termineringstakster for taleopkald i mobilnet i disse medlemsstater indtil det år, hvor den maksimale termineringstakst for taleopkald i mobilnet som fastsat i denne forordning for det år er på niveau med eller ligger under disse medlemsstaters nuværende termineringstakster for det pågældende år.

(24)

Eftersom differencen mellem gennemsnittet af de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet og den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet som fastsat i denne forordning er mindre end differencen for termineringstaksten for taleopkald i mobilnet, burde en gradvis nedsættelse af takster for så vidt angår terminering af taleopkald i fastnet ikke være nødvendig. Det burde være tilstrækkeligt at bevillige en overgangsperiode til visse medlemsstater for at sikre gnidningsløs overgang til den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet og undgå unødvendige forsinkelser af dens gennemførelse.

(25)

På baggrund af størrelsen af de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet i visse medlemsstater og størrelsen af den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet som fastsat i denne forordning, er det berettiget at bevillige en overgangsperiode til nogle medlemsstater. Overgangsperioden starter fra datoen for anvendelse af denne forordning og slutter den 31. december 2021. I overgangsperioden kan der gælde særlige takster, som er forskellige fra den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, i de berørte medlemsstater.

(26)

I de medlemsstater, hvor de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet er betydeligt højere end den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, er det berettiget at bevillige en overgangsperiode for at give mulighed for gradvist at tilpasse disse takster. I alle medlemsstater undtagen to, hvor de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet ligger over 0,0875 eurocent (den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet plus 25 %), bør den maksimale termineringstakst for taleopkald i fastnet i 2021 være lig med medlemsstaternes nuværende takster reduceret med 20 %. I Polen og Finland, som endnu ikke har fulgt principperne i Kommissionens henstilling 2009/396/EF (2), og som på nuværende tidspunkt har meget høje termineringstakster for taleopkald i fastnet, vil en reduktion på 20 % ikke være et tilstrækkeligt skridt hen imod den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet. Derfor bør deres takst i overgangsperioden være den samme som for medlemsstaten med den højeste takst i løbet af overgangsperioden, eksklusive disse to medlemsstater. Med hensyn til de resterende medlemsstater, hvor de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet ligger under den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, eller hvor en reduktion på 20 % vil bringe dem op på eller under den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, burde det ikke være nødvendigt med en overgangsperiode.

(27)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 og har afgivet en udtalelse den 15. oktober 2020 —

(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over den tidligere irakiske regerings offentlige instanser, virksomheder og institutioner og fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som den 22. maj 2003 var placeret uden for Irak, i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 15. april 2021 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne seks enheder fra listen over personer eller enheder, der skal være omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

(1)

Sloveniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Slovenska potica« som garanteret traditionel specialitet (GTS) er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Den 29. juni 2020 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse samt en tilhørende begrundet indsigelse fra Østrig. Kommissionen fremsendte Østrigs meddelelse om indsigelse og den begrundede indsigelse til Slovenien den 3. juli 2020.

(3)

Kommissionen har undersøgt Østrigs indsigelse og fundet, at den kan antages. I indsigelsen gøres gældende, at betegnelsen »Potize«/»Putize« i Østrig stadig anvendes for lignende produkter, der fremstilles i Østrig, og at anvendelsen af betegnelsen er lovlig og har været anerkendt i generationer. Det gøres endvidere gældende, at produktionen af »Potize«/»Putize« er af stor økonomisk betydning i Østrig, navnlig for de virksomheder, der fremstiller produktet, og som er etableret i det sydlige Østrig. Østrig mener derfor, at det bør afvises, at betegnelsen forbeholdes produkter med denne betegnelse, som er fremstillet i Slovenien (i overensstemmelse med slovensk tradition). Under alle omstændigheder mener Østrig, at det skal sikres, at det fortsat er muligt at fremstille og anvende betegnelsen »Potize« eller »Putize«, som traditionelt har været anvendt i mange år i Østrig, for produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med østrigsk tradition. Kort sagt gøres det i indsigelsen gældende, at den foreslåede betegnelse er lovlig, velkendt og økonomisk betydningsfuld for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer, jf. artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012).

(4)

Ved brev af 28. juli 2020 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede konsultationer for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(5)

Slovenien og Østrig nåede frem til en aftale, som blev meddelt Kommissionen den 5. oktober 2020, hvilket var inden for den fastsatte frist.

(6)

Slovenien og Østrig er nået til enighed om, at anvendelsen af udtrykkene »Potize« og »Putize« ikke udgør uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning af betegnelsen »Slovenska potica« som en garanteret traditionel specialitet (GTS).

(7)

De er desuden nået til enighed om, at betegnelserne »Slovenska potica« på den ene side og »Potize« og »Putize« på den anden side er lovlige. Slovenien har bekræftet, at registreringen af betegnelsen »Slovenska potica« som en garanteret traditionel specialitet (GTS) ikke vil underminere de østrigske producenters ret til at anvende udtrykkene »Potize« og »Putize«. Østrigske producenter må dog i emballagen ikke anvende elementer, der henviser til Slovenien, f.eks. flag, farver m.m.

(8)

Det kan udledes af aftalen, at Slovenien anerkender de østrigske producenters ret til fortsat at anvende betegnelserne »Potize« og »Putize«, og at der derfor ikke er nogen hensigt om at beskytte udtrykket »potica«, som er en del af den sammensatte betegnelse »Slovenska potica«, for hvilken der ansøges om beskyttelse. Følgelig bør betegnelsen »Slovenska potica« som helhed beskyttes, hvorimod det fortsat bør være tilladt at anvende udtrykket »Potica« for produkter, der ikke overholder varespecifikationen for »Slovenska potica«, på Unionens område, forudsat at de gældende principper og forskrifter i dens lovgivning respekteres.

(9)

Aftalen mellem Slovenien og Østrig nødvendiggør ikke en ændring af den varespecifikation, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(10)

Betegnelsen »Slovenska potica« bør derfor registreres i registret over garanterede traditionelle specialiteter (GTS) —

(1)

Rumæniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Caşcaval de Săveni« som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Den 30. marts 2020 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse samt en tilhørende begrundet indsigelse fra Bulgarien. Kommissionen videresendte Bulgariens meddelelse om indsigelse og den begrundede indsigelse til Rumænien den 2. april 2020.

(3)

Kommissionen undersøgte Bulgariens indsigelse og fandt, at den kunne antages. Ordet »кашкавал«, som i Bulgariens erklæring blev fremlagt som transskriptionen af »kashkaval« eller »kaschaval«, er enslydende med betegnelsen »caşcaval«, som er en del af den sammensatte betegnelse »Caşcaval de Săveni«. Udtrykket »кашкавал« er den betegnelse, der anvendes i Bulgarien for basismejeriprodukter, der fremstilles og markedsføres i Bulgarien i kommerciel målestok. Ifølge indsigelsen er der risiko for, at registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade betegnelsen »кашкавал« eller varemærker, der indeholder betegnelsen »кашкавал«, og eksistensen af produkter, som har været lovligt markedsført i Bulgarien i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af ansøgningen om registrering af betegnelsen »Caşcaval de Săveni«.

(4)

Ved brev af 28. maj 2020 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede konsultationer for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(5)

Rumænien og Bulgarien nåede frem til en aftale, som blev meddelt Kommissionen den 28. august 2020, hvilket var inden for den fastsatte frist.

(6)

Rumænien og Bulgarien konkluderede, at registreringen af betegnelsen »Caşcaval de Săveni« i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser ikke bør være til skade for Bulgariens fremtidige ansøgninger om registrering af en sammensat betegnelse, der indeholder udtrykket »кашкавал«, inden for rammerne af EU's kvalitetsordninger.

(7)

Da indholdet i aftalen mellem Rumænien og Bulgarien opfylder bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og den øvrige EU-lovgivning, bør der tages hensyn til aftalen.

(8)

Den 8. april 2020 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse samt en tilhørende begrundet indsigelse fra Grækenland. Kommissionen videresendte meddelelsen om indsigelse til Rumænien den 16. april 2020.

(9)

Kommissionen undersøgte Grækenlands indsigelse og fandt, at den kunne antages. Ifølge indsigelsen er der risiko for, at registreringen af den foreslåede betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som har været lovligt markedsført i Grækenland i mindst fem år forud for offentliggørelsen af ansøgningen om registrering af betegnelsen »Caşcaval de Săveni«.

(10)

Ved brev af 2. juni 2020 opfordrede Kommissionen de berørte parter til at indlede konsultationer for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(11)

Den 28. august 2020 indgav Rumænien i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 en anmodning om forlængelse af fristen for konsultationerne med Grækenland i forbindelse med indsigelsesproceduren vedrørende ovennævnte ansøgning, hvilket Kommissionen imødekom.

(12)

Rumænien og Grækenland nåede frem til en aftale, som blev meddelt Kommissionen den 27. november 2020, hvilket var inden for den forlængede frist.

(13)

Rumænien og Grækenland nåede til enighed om, at beskyttelsen af betegnelsen »Caşcaval de Săveni« ikke bør omfatte den selvstændige betegnelse »caşcaval«, men kun den sammensatte betegnelse »Caşcaval de Săveni« i sin helhed. Endvidere konkluderede de, at den forordning, hvorved betegnelsen »Caşcaval de Săveni« registreres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, bør indeholde en præcisering af anvendelsesområdet for den fortsatte anvendelse af udtrykket »caşcaval«.

(14)

Da indholdet i aftalen mellem Rumænien og Grækenland opfylder bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og den øvrige EU-lovgivning, bør der tages hensyn til aftalen.

(15)

Betegnelsen »Caşcaval de Săveni« (BGB) bør derfor beskyttes i sin helhed, hvorimod udtrykket »caşcaval« fortsat kan benyttes i mærkning eller præsentationer på Unionens område, forudsat at principperne og bestemmelserne i EU's retsregler overholdes —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse. Nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, indeholder bestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning er der indgivet en ansøgning om godkendelse af æterisk olie fra Origanum vulgare L subsp. hirtum (Link) letsw. var. Vulkan (DOS 00001) som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(3)

Ansøgeren anmodede om, at tilsætningsstoffet klassificeres i fodertilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 29. november 2017 (2) og 4. juli 2019 (3), at æterisk olie fra Origanum vulgare L subsp. hirtum (Link) letsw. var. Vulkan (DOS 00001) på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelige virkninger på dyrs sundhed, forbrugeres sundhed eller miljøet. Den konkluderede også, at tilsætningsstoffet betragtes som potentielt hud- og øjenirriterende samt som et potentielt respiratorisk sensibiliserende og hudsensibiliserende stof hos modtagelige individer. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået rapporten om metoderne til analyse af fodertilsætningsstofferne, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003 må tilsætningsstoffer ikke præsenteres på en sådan måde, at brugeren kan vildledes. Dette vedrører navnlig præsentationen af virkningerne af et tilsætningsstof under hensyntagen til den kategori og gruppe, som det er godkendt til. Det pågældende tilsætningsstof indeholder visse bestanddele såsom carvacrol og thymol, for hvilke der er påvist zootekniske virkninger for visse allerede godkendte tilsætningsstoffer. For at undgå, at det foreslåede anvendelsesniveau på 150 mg/kg fuldfoder overskrides, hvilket har en virkning, som dette tilsætningsstof ikke er godkendt for, er det nødvendigt at fastsætte et maksimumsindhold som betingelse for anvendelsen af tilsætningsstoffet i foder.

(6)

Vurderingen af stoffet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af æterisk olie fra Origanum vulgare L subsp. hirtum (Link) letsw. var. Vulkan (DOS 00001) godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —