(1)

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 120 og 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) føre deres økonomiske politikker på en måde, der bidrager til virkeliggørelsen af Unionens mål, og inden for rammerne af de overordnede retningslinjer, som Rådet fastsætter. Artikel 148 i TEUF kræver, at medlemsstaterne gennemfører beskæftigelsespolitikker, der tager hensyn til de af Rådet udarbejdede retningslinjer for beskæftigelse. Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker er derfor et spørgsmål af fælles interesse.

(2)

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 175 i TEUF bl.a. samordne deres økonomiske politikker med henblik på at nå de mål vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed, der er fastlagt i dennes artikel 174.

(3)

Covid-19-udbruddet i starten af 2020 har ændret de økonomiske og sociale udsigter år ud i fremtiden i Unionen og i resten af verden. I Unionen er der i forbindelse med krisen opstået nye prioriteter, særlig med fokus på genopretning og resiliens. Disse prioriteter kræver en hurtig og koordineret indsats fra Unionen for at håndtere de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser for medlemsstaterne samt for at afbøde de sociale og økonomiske negative følger. Særlig kvinder er blevet særlig hårdt ramt af de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Covid-19-krisen såvel som den tidligere økonomiske og finansielle krise har vist, at udviklingen af sunde og resiliente økonomier og finansielle systemer, der bygger på stærke og bæredygtige økonomiske og sociale strukturer, hjælper medlemsstaterne til at reagere mere effektivt på chok og til efterfølgende hurtigere at komme på fode igen. Behovet for at være forberedt i sundhedssystemer, væsentlige offentlige tjenester og effektive mekanismer til social beskyttelse er også blevet demonstreret tydeligt. Vækstfremmende, bæredygtige, intelligente og socialt ansvarlige reformer og investeringer, sunde finanspolitikker og skabelse af job af høj kvalitet til at imødekomme de nye udfordringer, afhjælpe strukturelle økonomiske svagheder og styrke deres økonomiske resiliens vil derfor være af afgørende betydning for at bringe økonomien og samfundet tilbage på rette spor mod en bæredygtig genopretning og for at afhjælpe økonomiske, sociale og territoriale forskelle i Unionen. Dette bør gøres af hensyn til unionsborgernes trivsel og i overensstemmelse med relevante grundlæggende rettigheder.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 (4) oprettedes støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 med et budget på 142 800 000 EUR på tidspunktet for vedtagelsen. Støtteprogrammet for strukturreformer blev oprettet for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative og strukturelle reformer, bl.a. gennem bistand til en effektiv og produktiv udnyttelse af EU-fondene. Teknisk støtte inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer ydes af Kommissionen efter anmodning fra den enkelte medlemsstat og kan omfatte en bred vifte af politikområder. Denne forordning er udformet som en videreførelse af programmet, som er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne, og den er samtidig blevet justeret, hvor det var relevant.

(5)

Medlemsstaterne har i stigende grad anvendt teknisk støtte inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer. Derfor bør der med denne forordning oprettes et instrument for teknisk støtte med henblik på fortsat og i et betydeligt øget omfang at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer (»instrumentet«).

(6)

På EU-plan danner det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker rammen, der udpeger udfordringer og nationale reformprioriteter og overvåger gennemførelsen af disse prioriteter. Medlemsstaterne udvikler også selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for reformprioriteterne i forbindelse med det europæiske semester. Disse strategier fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer for således at opridse og samordne de prioriteter, som vil blive støttet med nationale midler eller EU-midler. De bør også tjene som et middel til at anvende EU-finansieringen på en sammenhængende måde og til at maksimere merværdien af den finansielle støtte, der navnlig kommer fra de programmer, som Unionen støtter under struktur- og samhørighedsfondene, og fra andre programmer. Med hensyn til de udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester, ville instrumentet for teknisk støtte have en klar merværdi, idet det hjælper medlemsstaterne med at forbedre deres kapacitet til effektivt at gøre noget ved de landespecifikke henstillinger.

(7)

I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som Europas strategi for vækst og med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen om klimaændringer og nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil instrumentet bidrage til gennemførelse af den europæiske grønne pagt, klimamainstreaming og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget skal understøtte klimamål, og målsætningen om, at 7,5 % af den flerårige finansielle ramme anvendes til biodiversitetsformål fra 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsformål. De relevante aktioner bør identificeres i forbindelse med instrumentets udarbejdelse og gennemførelse samt revurderes som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Instrumentet bør også omfatte indsatsen for at imødegå bredere miljømæssige og sociale udfordringer i Unionen, herunder beskyttelse af naturkapital, bevarelse af biodiversitet og støtte til den cirkulære økonomi og energiomstillingen, samt være i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Instrumentet støtte bør også støtte den digitale omstilling og bidrage til skabelsen af et digitalt indre marked.

(8)

Det overordnede mål med instrumentet bør være at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre reformer. Dette er nødvendigt for at tilskynde til offentlige og private investeringer, støtte bæredygtig og retfærdig økonomisk og social genopretning og konvergens, opnå resiliens, mindske fattigdom og ulighed, fremme ligestilling mellem kønnene, øge konkurrenceevnen, effektivt tage de udfordringer op, der er udpeget i de vedtagne landespecifikke henstillinger, og gennemføre EU-retten. Dette er også nødvendigt for at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at styrke deres institutionelle og administrative kapacitet og retlige rammer, herunder på regionalt og lokalt plan, og deres bestræbelser på at gennemføre politiske mål med henblik på at fremme socialt inkluderende, grønne og digitale omstillinger i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, Unionens 2030-mål for klima og energi og klimaneutralitet senest i 2050, FN's mål for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(9)

De specifikke mål med instrumentet bør være at bistå de nationale myndigheder i deres bestræbelser på at udforme, udvikle og gennemføre reformer og udarbejde, ændre, gennemføre og revidere genopretnings- og resiliensplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (5), herunder ved udveksling af god praksis, hensigtsmæssige procedurer og metoder, inddragelse af aktører, hvor det er hensigtsmæssigt, samt en mere effektiv og produktiv forvaltning af menneskelige ressourcer.

(10)

For at hjælpe medlemsstaterne med at udforme, udvikle og gennemføre reformer på alle de centrale økonomiske og sociale områder bør Kommissionen fortsat yde teknisk støtte efter anmodning fra en medlemsstat inden for en bred vifte af politikområder, herunder områder med relation til offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionelle og administrative reformer, retlige reformer, erhvervsklima, finanssektoren og forbedring af finansiel forståelse, produkt-, tjeneste- og arbejdsmarkederne, uddannelse og oplæring, ligestilling mellem kønnene, bæredygtig udvikling, folkesundhed, social velfærd og pleje såvel som kapaciteter til tidlig opdagelse og koordineret reaktion. Der bør lægges særlig vægt på aktioner, der fremmer grøn og digital omstilling. Instrumentet bør også støtte forberedelse af medlemsskab af euroområdet.

(11)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelsen af nye egne indtægter (6). De årlige bevillinger bør godkendes af Europa-Parlamentet og af Rådet inden for rammerne af den årlige budgetprocedure, inden for den flerårige finansielle rammes begrænsninger og under hensyntagen til efterspørgslen efter instrumentet.

(12)

Med henblik på at tilgodese supplerende behov inden for rammerne af instrumentet bør medlemsstaterne have mulighed for til instrumentets budget at overføre midler, som er programmeret i henhold til delt forvaltning under EU-fonde, og for at tilbageføre ikketildelte midler, i overensstemmelse med en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa. Overførte midler bør anvendes efter reglerne for det instrument og bør udelukkende anvendes til gavn for den berørte medlemsstat. Kommissionen bør give denne medlemsstat feedback på anvendelsen af de overførte midler.

(13)

For at tage højde for yderligere behov under instrumentet bør en medlemsstat kunne anmode om yderligere teknisk støtte og bør betale omkostningerne ved en sådan yderligere støtte. Sådanne betalinger bør udgøre eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7) (»finansforordningen«) og bør udelukkende anvendes til gavn for den pågældende medlemsstat.

(14)

Instrumentet bør anvendes efter anmodning til støtte for gennemførelsen af reformer på initiativ af medlemsstater, reformer i forbindelse med processerne for økonomisk styring, navnlig dem, hvormed der effektivt gøres noget ved de landespecifikke henstillinger, eller aktioner vedrørende gennemførelse af EU-retten og reformer i forbindelse med gennemførelsen af økonomiske tilpasningsprogrammer. Instrumentet bør også yde teknisk støtte til udarbejdelse, ændring, gennemførelse og revision af genopretnings- og resiliensplaner, der skal iværksættes i henhold til forordning (EU) 2021/241.

(15)

I overensstemmelse med de regler og den praksis, der allerede gælder for det forrige program, dvs. støtteprogrammet for strukturreformer, bør der indføres en ubureaukratisk procedure for indgivelse af anmodninger om teknisk støtte. Medlemsstaternes anmodninger bør i det øjemed indgives senest den 31. oktober, medmindre andet er angivet i supplerende målrettede indkaldelser af anmodninger. Der bør fastsættes passende kriterier for analyse af de anmodninger, som medlemsstaterne indgiver, under overholdelse af det overordnede princip om ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. Disse kriterier bør tage udgangspunkt i problemernes hastende karakter, alvorsgrad og omfang samt det pågældende støttebehov inden for de politikområder, hvor den tekniske støtte påtænkes anvendt. Kommissionen bør tilrettelægge yderligere målrettede indkaldelser som reaktion på specifikke nye behov hos medlemsstaterne, herunder, som en prioritet, med henblik på udarbejdelse, ændring, gennemførelse og revision af genopretnings- og resiliensplaner henhold til forordning (EU) 2021/241.

(16)

Medlemsstaterne bør, inden de anmoder om teknisk støtte, have mulighed for, hvor det er hensigtsmæssigt, at høre relevante interessenter såsom lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

(17)

Indholdet af samarbejds- og støtteplanerne med de nærmere oplysninger om foranstaltningerne til levering af teknisk støtte til medlemsstaterne bør også specificeres. I den forbindelse bør der med de påtænkte tekniske støtteforanstaltninger og det hermed forbundne anslåede samlede finansielle bidrag tages højde for de aktioner og aktiviteter, der finansieres af EU-fonde eller EU-programmer.

(18)

Med henblik på ansvarlighed og gennemsigtighed og for at sikre synligheden af Unionens, og på visse betingelser, der har til formål at beskytte følsomme oplysninger, bør Kommissionen fremsendes samarbejds- og støtteplanerne samtidig til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør kunne deltage i kommunikationsaktiviteter. Kommissionen bør på sit websted offentliggøre en liste over godkendte anmodninger om teknisk støtte.

(19)

For at sikre større gennemsigtighed med hensyn til teknisk input til den nationale beslutningsproces bør Kommissionen oprette et fælles offentligt register online, hvorigennem den, med forbehold af gældende regler og på grundlag af samråd med de berørte medlemsstater, bør kunne stille de endelige undersøgelser eller rapporter, der er udarbejdet som led i de støtteberettigede aktioner, til rådighed. For at beskytte følsomme og fortrolige oplysninger vedrørende deres offentlige interesser bør medlemsstaterne, når det er berettiget, kunne anmode om, at Kommissionen ikke videregiver sådanne dokumenter uden først at have fået deres samtykke til det.

(20)

Der bør fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af instrumentet, navnlig forvaltningsmetoder, former for finansiering af de tekniske støtteforanstaltninger og indholdet af arbejdsprogrammerne, som bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Da det har stor betydning at støtte de nationale myndigheders bestræbelser på at forfølge og gennemføre reformer, er det nødvendigt at tillade en medfinansieringssats for tilskud på op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger. For at muliggøre hurtig tilvejebringelse af teknisk støtte i hastetilfælde bør der fastsættes bestemmelser om vedtagelse af særlige foranstaltninger for en begrænset periode. Med henblik herpå bør et begrænset beløb i budgettet inden for arbejdsprogrammet for instrumentet, der ikke overstiger 30 % af den årlige tildeling, forbeholdes særlige foranstaltninger.

(21)

For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler fra Unionens budget og overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør aktioner under denne forordning være i overensstemmelse med og supplere igangværende EU-programmer. Dobbeltfinansiering af de samme udgifter bør dog undgås. Navnlig og for at undgå dobbeltarbejde og overlap bør Kommissionen og de nationale myndigheder i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder finansiering af teknisk bistand derfra.

(22)

I overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (8) bør instrumentet evalueres på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at administrative byrder, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvis det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af instrumentets virkninger i praksis.

(23)

Kommissionen bør forelægge en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt om denne forordnings gennemførelse. Derudover bør der foretages en uafhængig midtvejsevaluering af, i hvilket omfang målene for instrumentet er blevet opfyldt, hvor effektivt dets ressourcer er blevet anvendt, og hvilken merværdi det har medført. I denne forbindelse bør Europa-Parlamentet kunne opfordre Kommissionen til at deltage i en drøftelse med Europa-Parlamentets kompetente udvalg af den årlige rapport og gennemførelsen af instrumentet. Der bør endvidere foretages en uafhængig efterfølgende evaluering af instrumentets langsigtede virkning.

(24)

Der bør udarbejdes arbejdsprogrammer for gennemførelsen af teknisk støtte. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. De horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen. De regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF omfatter også en generel ordning for konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(25)

Unionens finansielle interesser skal beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og alt efter omstændighederne vedrørende anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (9), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (10), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11) og (EU) 2017/1939 (12). Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013, beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at konstatere, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)har, jf. forordning (EU) 2017/1939, beføjelse til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (13). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang samt sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(26)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27)

Denne forordning bør ikke være til hinder for videreførelse og ændring af støtteforanstaltninger, som Kommissionen har godkendt senest den 31. december 2020 på grundlag af forordning (EU) 2017/825 eller en anden EU-retsakt, der gælder for denne bistand. Foranstaltninger, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/825, bør derfor fortsat være gyldige. Med henblik herpå bør der også fastsættes en overgangsbestemmelse.

(28)

For at sikre hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Medlemsstaterne er i overensstemmelse med artikel 120 og 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) forpligtet til at føre deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, som Rådet udarbejder. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 148 i TEUF gennemføre beskæftigelsespolitikker, der tager hensyn til retningslinjerne for beskæftigelse. Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker er derfor et spørgsmål af fælles interesse.

(2)

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 175 i TEUF bl.a. samordne deres økonomiske politikker med henblik på at nå de mål vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed, der er fastlagt i artikel 174 i TEUF.

(3)

I henhold til artikel 174 i TEUF skal Unionen for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikle og fortsætte sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. I henhold hertil skal Unionen endvidere navnlig stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder. Bestræbelser på at formindske forskellene bør navnlig være til fordel for øområder og regioner i den yderste periferi. Der bør tages hensyn til regionernes forskellige udgangspositioner og særlige forhold ved gennemførelsen af Unionens politikker.

(4)

På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker ("det europæiske semester"), herunder principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Ud over foranstaltninger der styrker konkurrenceevnen, vækstpotentialet og bæredygtige offentlige finanser, bør der også introduceres reformer baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstand med henblik på at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og bæredygtig vækst, sikre lige muligheder og lighed vedrørende social beskyttelse samt adgang til muligheder og social beskyttelse, beskytte sårbare grupper og forbedre levestandarden for alle unionsborgere. Medlemsstaterne skal udvikle deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformer under hensyntagen til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4) ("Parisaftalen"), de nationale energi- og klimaplaner, der er vedtaget inden for rammerne af forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (5), planerne for retfærdig omstilling og gennemførelsesplanerne for ungdomsgarantien samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Disse strategier bør, hvor det er relevant, fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer som en måde at skitsere og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som skal støttes med national finansiering og/eller EU-finansiering.

(5)

Kommissionen skitserede i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 og i forårs- og sommerpakken under det europæiske semester 2020, at det europæiske semester bør bidrage til at sikre gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

(6)

Covid-19-udbruddet først i 2020 ændrede de økonomiske, sociale og budgetmæssige udsigter i Unionen og i verden, hvilket kræver en hurtig og koordineret indsats på såvel EU-plan som på nationalt plan for at håndtere de enorme økonomiske og sociale konsekvenser samt de asymmetriske virkninger for medlemsstaterne. Covid-19-krisen såvel som den forrige økonomiske og finansielle krise har vist, at udviklingen af sunde, bæredygtige og resiliente økonomier samt finansielle systemer og velfærdssystemer, der bygger på stærke økonomiske og sociale strukturer, hjælper medlemsstaterne til at reagere mere effektivt og på en fair og inkluderende måde på chok og til hurtigere at komme på fode igen. Manglende resiliens kan også føre til negative afsmittende virkninger af chok mellem medlemsstaterne eller i Unionen som helhed og således udgøre en udfordring for konvergens og samhørighed i Unionen. Nedskæringer i sektorer såsom uddannelsessektoren, kultursektoren og den kreative sektor samt indenfor sundhed kan vise sig at virke mod hensigten om at opnå en hurtig genopretning. De mellem- og langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen vil i høj grad afhænge af, hvor hurtigt medlemsstaternes økonomier og samfund kommer sig over krisen, hvilket igen afhænger af medlemsstaternes finanspolitiske råderum til at træffe foranstaltninger til at afbøde krisens økonomiske og sociale indvirkning, og af deres økonomiers og samfundsstrukturers resiliens. Bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, der afhjælper strukturelle svagheder i medlemsstaternes økonomier, og som styrker resiliensen, øger produktiviteten og fører til større konkurrenceevne i medlemsstaterne, vil derfor være af afgørende betydning for at få disse økonomier tilbage på sporet og mindske uligheder og forskelle i Unionen.

(7)

Tidligere erfaringer har vist, at investeringer ofte falder markant i krisetider. Det er imidlertid af afgørende betydning at støtte investeringer i den aktuelle situation for at sætte fart i genopretningen og styrke vækstpotentialet på lang sigt. Et velfungerende indre marked og investeringer i grønne og digitale teknologier, i innovation og forskning, herunder i en videnbaseret økonomi, i omstillingen til ren energi og i fremme af energieffektivitet i boligsektoren og andre nøglesektorer i økonomien er vigtige for at opnå fair, inklusiv og bæredygtig vækst, bidrage til at skabe arbejdspladser og opnå EU-klimaneutralitet senest i 2050.

(8)

I forbindelse med covid-19-krisen er det nødvendigt at styrke den nuværende ramme for ydelse af støtte til medlemsstaterne og yde direkte finansiel støtte til medlemsstaterne gennem et innovativt redskab. I dette øjemed bør der oprettes en genopretnings- og resiliensfacilitet ("faciliteten") til at yde effektiv og væsentlig finansiel støtte til at intensivere gennemførelsen af bæredygtige reformer og tilknyttede offentlige investeringer i medlemsstaterne. Faciliteten bør være et særligt instrument, der er udformet til at tackle de negative virkninger og konsekvenser af covid-19-krisen i Unionen. Den bør være omfattende og nyde godt af de erfaringer, som Kommissionen og medlemsstaterne har gjort i forbindelse med anvendelsen af de øvrige instrumenter og programmer. Der kan også tilskyndes til private investeringer gennem offentlige investeringsordninger, herunder finansielle instrumenter, subsidier og andre instrumenter, forudsat at statsstøttereglerne overholdes.

(9)

Reformer og investeringer gennem faciliteten bør medvirke til at gøre Unionen mere resilient og mindre afhængig ved at diversificere de vigtigste forsyningskæder og derved styrke Unionens strategiske autonomi sammen med en åben økonomi. Reformer og investeringer gennem faciliteten bør også skabe europæisk merværdi.

(10)

Genopretningen bør nås, og Unionens og dens medlemsstaters resiliens styrkes gennem støtte til foranstaltninger, der vedrører politikområder af europæisk relevans, der er struktureret i seks søjler (de "seks søjler"), nemlig: grøn omstilling; digital omstilling; intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke små og mellemstore virksomheder (SMV'er); social og territorial samhørighed; sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens med henblik på bl.a. at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet; og politikker for den kommende generation, børn og unge, såsom uddannelse og færdigheder.

(11)

Den grønne omstilling bør støttes af reformer og investeringer i grønne teknologier og kapaciteter, herunder i biodiversitet, energieffektivitet, bygningsrenovering og den cirkulære økonomi, samtidig med at den bidrager til Unionens klimamål, fremmer bæredygtig vækst, skaber arbejdspladser og bevarer energisikkerheden.

(12)

Reformer og investeringer i digitale teknologier, digital infrastruktur og digitale processer vil øge Unionens konkurrenceevne på globalt plan og vil også medvirke til at gøre Unionen mere resilient, mere innovativ og mindre afhængig ved at diversificere de vigtigste forsyningskæder. Reformer og investeringer bør navnlig fremme digitaliseringen af tjenesteydelser, udviklingen af digital infrastruktur og datainfrastruktur, klynger og digitale innovationsknudepunkter samt åbne digitale løsninger. Den digitale omstilling bør også tilskynde til digitalisering af SMV'er. Investeringer i digitale teknologier bør overholde principperne om interoperabilitet, energieffektivitet og persondatabeskyttelse, muliggøre deltagelse af SMV'er og nystartede virksomheder, og fremme anvendelsen af open source-løsninger.

(13)

Reformer og investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke SMV'er, bør sigte mod at øge vækstpotentialet og muliggøre en bæredygtig genopretning af Unionens økonomi. Disse reformer og investeringer bør ligeledes fremme iværksætterkultur, den sociale økonomi, udviklingen af bæredygtig infrastruktur og transport, og industrialisering og genindustrialisering samt afbøde virkningen af covid-19-krisen på økonomien.

(14)

Reformer og investeringer i social og territorial samhørighed bør også bidrage til at bekæmpe fattigdom og gøre noget ved arbejdsløsheden, med henblik på at medlemsstaternes økonomier kan komme på fode igen, samtidig med at ingen lades i stikken. Disse reformer og investeringer bør føre til oprettelse af stabile arbejdspladser af høj kvalitet, inklusion og integration af ugunstigt stillede grupper og gøre det muligt at styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter, den sociale infrastruktur, de sociale tjenesteydelser og social beskyttelse og velfærdssystemer.

(15)

Covid-19-krisen har også fremhævet vigtigheden af reformer og investeringer i sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens, der bl.a. sigter på at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet, navnlig ved at forbedre virksomheders og offentlige tjenesteydelser kontinuitet, sundheds- og plejesystemers tilgængelighed og kapacitet, den offentlige forvaltnings og de nationale systemers effektivitet, herunder ved at minimere den administrative byrde, og retssystemers effektivitet samt tilsyn med bekæmpelsen af svig og hvidvask af penge.

(16)

Reformer og investeringer i den kommende generation, børn og unge, er afgørende for at fremme uddannelse og færdigheder, herunder digitale færdigheder, opkvalificering, omskoling og rekvalificering af den aktive arbejdsstyrke, integrationsprogrammer for arbejdsløse, politikker for investering i adgang og muligheder for børn og unge for så vidt angår uddannelse, sundhed, ernæring, beskæftigelse og boligforhold, og politikker, der skaber bro over generationskløften i overensstemmelse med ungdomsgarantiens og børnegarantiens mål. Disse tiltag bør sikre, at den kommende generation af europæere ikke påvirkes permanent af covid-19-krisens indvirkning, og at generationskløften ikke øges yderligere.

(17)

På nuværende tidspunkt findes der ikke et instrument, der har som formål at yde direkte finansiel støtte knyttet til opnåelsen af resultater og til gennemførelsen af medlemsstaternes reformer og offentlige investeringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og med henblik på at opnå varige indvirkning for produktiviteten og medlemsstaternes økonomiske, sociale og institutionelle resiliens.

(18)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra, i hvilken udstrækning de gør det muligt at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, under hensyntagen til bl.a. kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende efterlevelse. Ikketilbagebetalingspligtig støtte gennem faciliteten bør tage form af et sui generis-bidrag fra Unionen, der fastsættes på grundlag af et maksimalt finansielt bidrag beregnet for hver medlemsstat og under hensyntagen til de anslåede samlede omkostninger ved genopretnings- og resiliensplanen, som bør udbetales på grundlag af opnåelse af resultater i forhold til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål. Sådanne bidrag bør derfor fastsættes i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler i denne forordning og i henhold til reglerne om forenkling vedrørende finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i artikel 125, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6) ("finansforordningen"). Der bør derfor fastsættes særlige regler og en særlig procedure i nærværende forordning for tildeling, gennemførelse og kontrol af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte i henhold til nærværende forordning med forbehold af de almindelige principper for budgetforvaltning i henhold til finansforordningen. Betalinger fra Kommissionen til medlemsstaterne som modtagere bør håndteres som finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, uanset hvilken som helst form for refusion der måtte foretages af finansielle bidrag fra medlemsstaterne til slutmodtagere. Medlemsstaterne bør kunne anvende alle former for finansielle bidrag, herunder forenklede omkostningsmuligheder. Uden at det berører Kommissionens ret til at handle i tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter eller dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer, bør betalinger ikke være underlagt kontrol af de omkostninger, som faktisk afholdes af modtageren.

(19)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (7) og inden for rammerne af de deri tildelte ressourcer bør der gennemføres genopretnings- og resiliensforanstaltninger under faciliteten for at afhjælpe covid-19-krisens hidtil usete indvirkning. Disse yderligere ressourcer bør anvendes således, at der sikres overholdelse af fristerne i forordning (EU) 2020/2094.

(20)

Faciliteten bør støtte projekter, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Faciliteten bør ikke, med undtagelse af i behørigt begrundede tilfælde, træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter.

(21)

Sikring af et højt niveau af cybersikkerhed og tillid til teknologier er en forudsætning for en vellykket digital omstilling i Unionen. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 1. og 2. oktober 2020 Unionen og dens medlemsstater til at gøre fuld brug af værktøjskassen til 5G-cybersikkerhed, der blev vedtaget den 29. januar 2020, og navnlig til at anvende de relevante begrænsninger over for højrisikoleverandører med hensyn til vigtige aktiver, der er udpeget som kritiske og følsomme i Unionens koordinerede risikovurderinger. Det Europæiske Råd understregede, at potentielle 5G-leverandører skal vurderes på grundlag af fælles, objektive kriterier.

(22)

For at fremme synergier mellem faciliteten, InvestEU-programmet, der er oprettet ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 ("InvestEU-forordningen"), og instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (8), kan genopretnings- og resiliensplanerne inden for et vist loft omfatte bidrag til medlemsstatssegmenterne under InvestEU-programmet og til instrumentet for teknisk støtte under overholdelse af denne forordning.

(23)

For at afspejle den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og vigtigheden af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling skal faciliteten bidrage til at integrere klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget skal understøtte klimamål. Med dette for øje bør de foranstaltninger, der støttes af faciliteten og indgår i de enkelte medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner, bidrage til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til håndteringen af de dermed forbundne udfordringer, og de bør omfatte et beløb, der svarer til mindst 37 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling på grundlag af den metode for overvågning af klimarelaterede udgifter, som er fastsat i et bilag til denne forordning. Denne metode bør anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i bilaget til denne forordning. Hvis den pågældende medlemsstat og Kommissionen er enige, bør koefficienterne for støtte til klimamål kunne forhøjes til 40 eller 100 % for individuelle investeringer som forklaret i genopretnings- og resiliensplanen for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis. Med dette for øje kan koefficienterne for støtte til klimamålene forhøjes op til et samlet beløb på 3 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling for individuelle investeringer. Faciliteten bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (9) (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade").

(24)

For at afspejle betydningen af at tackle det dramatiske tab af biodiversitet bør denne forordning bidrage til at integrere biodiversitetstiltag i Unionens politikker.

(25)

Medlemsstaterne bør sikre, at de foranstaltninger, der indgår i deres genopretnings- og resiliensplaner, overholder princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852. Kommissionen bør bistå med teknisk vejledning med dette formål. Ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, litra d), i forordning (EU) 2020/852, bør ikke berøre nævnte vejledning.

(26)

De foranstaltninger, der støttes af faciliteten og indgår i de enkelte medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner, bør også omfatte et beløb, der udgør mindst 20 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling til digitale udgifter. Med dette for øje bør medlemsstaterne beregne koefficienten for støtte til de digitale mål på grundlag af en metode, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte gennem faciliteten bidrager til digitale mål. Koefficienterne for individuelle foranstaltninger bør fastlægges på grundlag af interventionsområderne, der er fastsat i et bilag til denne forordning. Metoden bør anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde. Hvis den pågældende medlemsstat og Kommissionen er enige, bør disse koefficienter kunne forhøjes til 40 eller 100 % for individuelle investeringer for at tage hensyn til ledsagende reformer, der øger indvirkningen af foranstaltningerne på digitale mål.

(27)

Med henblik på fastlæggelse af bidraget fra de relevante foranstaltninger under genopretnings- og resiliensplanerne til at nå de klimamæssige og digitale mål bør sådanne foranstaltninger kunne indgå under begge mål i overensstemmelse med deres respektive metodologier.

(28)

Kvinder har været særligt berørt af covid-19-krisen, idet de udgør størstedelen af sundhedspersonalet i hele Unionen og har skullet balancere ulønnet omsorgsarbejde med deres arbejdsmæssige forpligtelser. Situationen er særlig vanskelig for enlige forældre, hvoraf 85 % er kvinder. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle samt integration af disse mål bør tages i betragtning og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der indgives i henhold til denne forordning. Investeringer i robust plejeinfrastruktur er også afgørende for at sikre ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders økonomiske status, opbygge resiliente samfund, bekæmpe usikre ansættelsesforhold i en kvindedomineret sektor, sætte skub i jobskabelsen samt forebygge fattigdom og social udstødelse og have en positiv indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP), da de giver flere kvinder mulighed for at udføre lønnet arbejde.

(29)

Der bør etableres en mekanisme til at sikre forbindelsen mellem faciliteten og forsvarlig økonomisk styring, som gør det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere alle eller en del af forpligtelserne eller betalingerne gennem faciliteten. Kommissionens forpligtelse til at foreslå en suspension bør suspenderes, når og så længe den såkaldte "generelle undtagelsesklausul" i stabilitets- og vækstpagten er aktiveret. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de trufne foranstaltninger, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter et forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive tiltag som led i den økonomiske styringsramme, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal for at suspendere forpligtelser. Europa-Parlamentets kompetente udvalg bør kunne opfordre Kommissionen til en drøftelse af anvendelsen af denne mekanisme inden for rammerne af en struktureret dialog med henblik på at give udtryk for sine synspunkter. For at Kommissionen kan tage behørigt hensyn til de synspunkter, Europa-Parlamentet giver udtryk for, bør denne strukturerede dialog finde sted senest fire uger efter, at Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne mekanisme.

(30)

Facilitetens specifikke mål bør være at yde finansiel støtte med henblik på at nå de milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i genopretnings- og resiliensplanerne. Dette mål bør forfølges i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater.

(31)

Kommissionen bør senest den 31. juli 2022 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af faciliteten. Med henblik herpå bør Kommissionen tage hensyn til de fælles indikatorer og resultattavlen for genopretning og resiliens, der er fastsat i denne forordning, samt andre tilgængelige relevante oplysninger. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen til at fremlægge de vigtigste resultater af evalueringsrapporten i forbindelse med den dialog om genopretning og resiliens, der fastsættes i henhold til denne forordning.

(32)

For at sikre, at genopretnings- og resiliensplaner bidrager til facilitetens mål, bør de omfatte foranstaltninger til gennemførelse af reformer og offentlige investeringsprojekter gennem en sammenhængende pakke. Foranstaltninger, der iværksættes fra den 1. februar 2020 og fremefter, bør være støtteberettigede. Genopretnings- og resiliensplaner bør stemme overens med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, samt de udfordringer og prioriteter, der er identificeret i Rådets seneste henstilling om den økonomiske politik i euroområdet for medlemsstater, som har euroen som valuta. Genopretnings- og resiliensplaner bør også stemme overens med nationale reformprogrammer, nationale energi- og klimaplaner, planer for retfærdig omstilling, gennemførelsesplanen for ungdomsgarantien og de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der er vedtaget i henhold til EU-fondene. For at fremme tiltag, der falder ind under prioriteterne for den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden, bør genopretnings- og resiliensplaner også omfatte foranstaltninger, som er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Sådanne foranstaltninger bør gøre det muligt hurtigt at nå og levere de mål og bidrag, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf. Alle støttede aktiviteter bør forfølges under fuld overholdelse af Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter. Genopretnings- og resiliensplaner bør også overholde de horisontale principper for faciliteten.

(33)

Genopretnings- og resiliensplaner bør ikke berøre retten til at indgå eller håndhæve kollektive aftaler eller til at træffe kollektive tiltag i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU-ret og -praksis og national ret og praksis.

(34)

Regionale og lokale myndigheder kan være vigtige partnere i gennemførelsen af reformer og investeringer. I den forbindelse bør de høres og inddrages på passende vis i overensstemmelse med de nationale retlige rammer.

(35)

Hvor en medlemsstat er fritaget fra overvågningen og vurderingen inden for rammerne af det europæiske semester i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (10) eller er underlagt tilsyn i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (11), bør det være muligt at anvende nærværende forordning på den pågældende medlemsstat vedrørende de udfordringer og prioriteter, der er identificeret ved de foranstaltninger, som er fastsat i henhold til de nævnte forordninger.

(36)

For at skabe et oplyst grundlag for udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner bør Rådet inden for rammerne af det europæiske semester kunne drøfte, hvordan det står til med genopretningen, resiliensen og tilpasningsevnen i Unionen. Disse drøftelser bør ske på grundlag af de strategiske og analytiske oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester, og, hvis de foreligger, på grundlag af oplysningerne om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne i de foregående år.

(37)

For at sikre et meningsfuldt finansielt bidrag, som står mål med medlemsstaternes faktiske behov for at iværksætte og gennemføre reformerne og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen, bør der fastsættes et maksimalt finansielt bidrag, der står til rådighed for dem gennem faciliteten som ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte. 70 % af dette maksimale finansielle bidrag bør beregnes på grundlag af befolkningen, reciprokværdien af BNP pr. indbygger og den relative arbejdsløshedsprocent i hver medlemsstat. 30 % af dette maksimale finansielle bidrag bør beregnes på grundlag af befolkningen, reciprokværdien af BNP pr. indbygger og, i lige forhold, ændringen i realt BNP i 2020 og den aggregerede ændring i realt BNP i perioden 2020-2021 baseret på Kommissionens prognose fra efteråret 2020 for data, der ikke foreligger på beregningstidspunktet, og som skal ajourføres senest den 30. juni 2022 med de faktiske resultater.

(38)

Det er nødvendigt at indføre en procedure for medlemsstaternes indgivelse af genopretnings- og resiliensplaner og indholdet i dem. Medlemsstaterne bør officielt indgive deres genopretnings- og resiliensplaner, som hovedregel den 30. april, og kunne gøre dette i et enkelt integreret dokument sammen med deres nationale reformprogram. For at sikre en hurtig gennemførelse af faciliteten bør medlemsstaterne kunne indgive et udkast til en genopretnings- og resiliensplan fra den 15. oktober i det foregående år.

(39)

For at sikre nationalt ejerskab til og fokus på de relevante reformer og investeringer bør medlemsstater, der ønsker at modtage støtte, indgive en behørigt begrundet og underbygget genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen. Denne plan bør specificere, hvordan den under hensyntagen til de deri indeholdte foranstaltninger udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation i den pågældende medlemsstat og derved bidrager på passende vis til de seks søjler, idet der tages hensyn til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer. Genopretnings- og resiliensplanen bør indeholde et detaljeret sæt foranstaltninger til dens overvågning og gennemførelse, herunder mål og milepæle og anslåede omkostninger, samt genopretnings- og resiliensplanens forventede indvirkning på vækstpotentiale, jobskabelse og økonomisk, social og institutionel resiliens, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, og på afbødning af covid-19-krisens økonomiske og sociale indvirkning, hvilket bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og dermed styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og konvergens i Unionen. Den bør også indeholde foranstaltninger, som er relevante for den grønne omstilling, herunder biodiversitet, og den digitale omstilling. Den bør tillige omfatte en redegørelse for, hvordan den bidrager til effektivt at håndtere de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, herunder de finanspolitiske aspekter og de anbefalinger, der er givet i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (12). Den bør også omfatte en redegørelse for, hvordan genopretnings- og resiliensplanen sikrer, at ingen foranstaltning til gennemførelse af reformer og investeringer i planen gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 (princippet om "ikke at gøre væsentlig skade"). Genopretnings- og resiliensplanen bør fastsætte det forventede bidrag til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle samt en sammenfatning af den gennemførte høringsproces med relevante nationale interessenter.

Genopretnings- og resiliensplanen bør indeholde en redegørelse for medlemsstaternes planer, systemer og konkrete foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere interessekonflikter, korruption og svig og undgå dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer. Genopretnings- og resiliensplanen kunne også omfatte grænseoverskridende projekter eller projekter med flere lande. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem hele processen.

(40)

Gennemførelsen af faciliteten bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, herunder skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter.

(41)

Kommissionen bør vurdere den genopretnings- og resiliensplan, som hver medlemsstat har foreslået, og bør handle i tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat. Kommissionen bør fuldt ud respektere det nationale ejerskab til planen og bør derfor tage hensyn til de begrundelser og elementer, som den pågældende medlemsstat forelægger. Kommissionen bør vurdere relevansen, effektiviteten, virkningsfuldheden og sammenhængen af den genopretnings- og resiliensplan, som medlemsstaten foreslår, på grundlag af listen over kriterier fastlagt i denne forordning. Kommissionen bør vurdere de foreslåede genopretnings- og resiliensplaner og, hvor det er relevant, ajourføringerne heraf inden for to måneder efter den officielle indgivelse af genopretnings- og resiliensplanerne. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen bør om nødvendigt kunne aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum.

(42)

Der bør i et bilag til denne forordning fastlægges passende retningslinjer, som kan danne grundlag for en gennemsigtig og rimelig vurdering fra Kommissionens side af genopretnings- og resiliensplanerne og for fastsættelse af det finansielle bidrag i overensstemmelse med målene og eventuelle andre relevante krav fastsat i forordningen. Af hensyn til gennemsigtighed og effektivitet bør der indføres et ratingsystem til vurdering af forslagene til genopretnings- og resiliensplaner. Det bør være et krav, at kriterierne vedrørende de landespecifikke henstillinger, vedrørende styrkelsen af vækstpotentialet, jobskabelsen og den økonomiske, sociale og institutionelle resiliens, og vedrørende bidraget til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har den højeste score i vurderingen. Et effektivt bidrag til den grønne og den digitale omstilling bør også være en forudsætning for en positiv vurdering.

(43)

For at bidrage til udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplaner af høj kvalitet og bistå Kommissionen ved vurderingen af de genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne indgiver, og ved vurderingen af, i hvor høj grad de opfylder deres mål, bør der gives mulighed for anvendelse af ekspertrådgivning og, efter anmodning fra medlemsstaterne, peerrådgivning og teknisk bistand. Medlemsstaterne bør også kunne anmode om støtte i henhold til instrumentet for teknisk støtte. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at fremme synergier med andre medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner.

(44)

Af forenklingshensyn bør fastsættelsen af det finansielle bidrag foregå ud fra simple kriterier. Det finansielle bidrag bør fastsættes på grundlag af de anslåede samlede omkostninger til den genopretnings- og resiliensplan, som den pågældende medlemsstat har foreslået.

(45)

Rådet bør godkende vurderingen af genopretnings- og resiliensplanerne ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, der er baseret på et forslag fra Kommissionen, og som det bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter dette forslags vedtagelse. Forudsat at genopretnings- og resiliensplanen opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis, bør den pågældende medlemsstat tildeles det maksimale finansielle bidrag, hvor de anslåede samlede omkostninger til reformerne og investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen er lig med eller højere end det, det maksimale finansielle bidrag i sig selv beløber sig til. Den pågældende medlemsstat bør i stedet tildeles et beløb, der er lig med genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger, hvor disse anslåede samlede omkostninger er lavere end det maksimale finansielle bidrag i sig selv. Medlemsstaten bør ikke tildeles noget finansielt bidrag, hvis genopretnings- og resiliensplanen ikke opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis. Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres på forslag af Kommissionen for at medtage det ajourførte maksimale finansielle bidrag beregnet på grundlag af faktiske resultater i juni 2022. Rådet bør vedtage den relevante ændringsafgørelse uden unødigt ophold.

(46)

For at sikre, at den finansielle støtte frontloades i de første år efter covid-19-krisen, og for at sikre forenelighed med den tilgængelige finansiering for faciliteten bør midlerne være tilgængelig indtil den 31. december 2023. I dette øjemed bør det være muligt at indgå retlige forpligtelser for 70 % af den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte senest den 31. december 2022 og for 30 % mellem den 1. januar og den 31. december 2023. Senest den 31. december 2021 kan der efter en medlemsstats anmodning, der skal indgives sammen med genopretnings- og resiliensplanen, betales et beløb på op til 13 % af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, på op til 13 % af lånet til den pågældende medlemsstat i form af forfinansiering, i det omfang det er muligt inden for to måneder efter Kommissionens vedtagelse af de retlige forpligtelser.

(47)

Der bør kunne ydes finansiel støtte til en medlemsstats genopretnings- og resiliensplan i form af et lån, forudsat at der indgås en låneaftale med Kommissionen på grundlag af en behørigt underbygget anmodning fra den pågældende medlemsstat. Lån, der støtter gennemførelsen af nationale genopretnings- og resiliensplaner, bør ydes indtil den 31. december 2023 og bør ydes med løbetider, der afspejler sådanne udgifters mere langsigtede karakter. I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (13) bør tilbagebetalinger tilrettelægges efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning på en måde, der sikrer regelmæssig og forudsigelig nedbringelse af forpligtelserne. Disse løbetider kunne afvige fra løbetiderne for de midler, Unionen låner for at finansiere lånene på kapitalmarkederne. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for at fravige princippet i finansforordningens artikel 220, stk. 2, i henhold til hvilket løbetiderne for finansiel bistand i form af lån ikke bør ændres.

(48)

En anmodning om lånestøtte bør begrundes i større finansielle behov knyttet til yderligere reformer og investeringer i en genopretnings- og resiliensplan, navnlig sådanne, som er af relevans for den grønne og den digitale omstilling, og af højere omkostninger i genopretnings- og resiliensplanen end det maksimale finansielle bidrag, der tildeles i form af et ikketilbagebetalingspligtigt bidrag. Det bør være muligt at indgive anmodningen om lånestøtte sammen med indgivelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Anmodes der om lånestøtte på et andet tidspunkt, bør anmodningen ledsages af en revideret genopretnings- og resiliensplan med yderligere milepæle og mål. For at sikre at ressourcer frontloades, bør medlemsstaterne anmode om lånestøtte senest den 31. august 2023. Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning bør der være et loft over det samlede beløb for al lånestøtte, der ydes i henhold til denne forordning. Endvidere bør maksimumslånebeløbet for den enkelte medlemsstat ikke overstige 6,8 % af dens bruttonationalindkomst (BNI) i 2019 ifølge data fra Eurostat med skæringsdato maj 2020. Under ekstraordinære omstændigheder bør det være muligt at hæve loftet, forudsat der er ressourcer til rådighed. Af samme hensyn bør det være muligt at udbetale lånet i trancher på betingelse af opnåelse af resultater. Kommissionen bør vurdere en anmodning om lånestøtte inden for to måneder. Rådet bør på forslag af Kommissionen kunne godkende denne vurdering med kvalificeret flertal ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, som Rådet bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter vedtagelsen af det nævnte forslag fra Kommissionen.

(49)

Det bør være muligt for en medlemsstat at fremsætte en begrundet anmodning om at ændre genopretnings- og resiliensplanen under gennemførelsesperioden, hvor objektive omstændigheder berettiger et sådant skridt. Hvor Kommissionen vurderer, at den pågældende medlemsstats begrundelse retfærdiggør et sådant ændringsforslag, bør den vurdere den nye genopretnings- og resiliensplan inden for to måneder. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen bør kunne aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum, hvis dette er nødvendigt. Rådet bør godkende vurderingen af den nye genopretnings- og resiliensplan ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse, der er baseret på et forslag fra Kommissionen, og som det bør bestræbe sig på at vedtage inden for fire uger efter vedtagelsen af forslaget.

(50)

EU-institutionerne bør gøre deres yderste for at reducere behandlingstiden for at sikre en gnidningsløs og hurtig gennemførelse af faciliteten.

(51)

Af hensyn til effektivitet og forenkling i den finansielle forvaltning af faciliteten bør Unionens finansielle støtte til genopretnings- og resiliensplaner have form af finansiering, der er baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til milepæle og mål angivet i de godkendte genopretnings- og resiliensplaner. I dette øjemed bør supplerende lånestøtte være knyttet til yderligere milepæle og mål ud over dem, der er relevante for den finansielle støtte (dvs. den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte).

(52)

Frigivelsen af midler gennem faciliteten er betinget af medlemsstaternes tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, der er angivet i genopretnings- og resiliensplanerne, idet vurderingen af sådanne planer er blevet godkendt af Rådet. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse, der tillader udbetaling af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet, bør den anmode Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om på grundlag af Kommissionens foreløbige vurdering at afgive udtalelse om, hvorvidt medlemsstaterne på tilfredsstillende vis har nået de relevante milepæle og mål. For at Kommissionen kan tage hensyn til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse med henblik på sin vurdering, bør den afgives inden for fire uger efter modtagelsen af Kommissionens foreløbige vurdering. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg skal i sine forhandlinger bestræbe sig på at opnå konsensus. Hvis en eller flere medlemsstater undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det næste møde i Det Europæiske Råd. De respektive medlemsstater bør også underrette Rådet uden unødigt ophold, og Rådet bør straks underrette Europa-Parlamentet. Under sådanne ekstraordinære omstændigheder bør der ikke blive truffet afgørelse, der tillader udbetalingen af det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, af lånet, før Det Europæiske Råd på sit næste møde har drøftet sagen udtømmende. Denne proces bør som hovedregel ikke vare længere end tre måneder, efter at Kommissionen har anmodet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om at afgive udtalelse.

(53)

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning og samtidig med, at der tages hensyn til facilitetens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. For at sikre forudsigelighed bør medlemsstaterne kunne indgive anmodninger om betalinger to gange om året. Betalinger bør foretages i trancher og bør bygge på Kommissionens positive vurdering af den pågældende medlemsstats gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af faciliteten, overholder gældende EU-ret og national ret. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte samt nedsættelse og tilbagesøgning af det finansielle bidrag bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført genopretnings- og resiliensplanen på tilfredsstillende vis, eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af faciliteten, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. Tilbagesøgning bør, hvor det er muligt sikres ved modregning af udestående betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger. Alle betalinger af finansielle bidrag til medlemsstaterne bør foretages senest den 31. december 2026, med undtagelse af foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) 2020/2094, og tilfælde, hvor det, selv om en retlig forpligtelse er indgået, eller en afgørelse er vedtaget i overensstemmelse med de frister, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, er nødvendigt, for at Unionen kan opfylde sine forpligtelser over for medlemsstaterne, herunder som følge af en endelig dom mod Unionen.

(54)

Kommissionen bør sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt. Selv om det primært er medlemsstaternes ansvar at sikre, at faciliteten gennemføres i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret, bør Kommissionen kunne modtage tilstrækkelig forsikring fra medlemsstaternes side i denne henseende. I dette øjemed bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af faciliteten sikre driften af et effektivt system til intern kontrol og de bør tilbagesøge beløb, der er udbetalt eller anvendt uretmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne kunne basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer. Medlemsstaterne bør indsamle standardiserede kategorier af data og oplysninger, som gør det muligt at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption og interessekonflikter, i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af faciliteten. Kommissionen bør stille et informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af disse data og oplysninger med henblik på en generel anvendelse fra medlemsstaternes side.

(55)

Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Revisionsretten og, hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) bør kunne anvende informations- og overvågningssystemet inden for rammerne af deres beføjelser og rettigheder.

(56)

For at lette gennemførelsen af medlemsstaternes ordninger, der sigter mod at undgå dobbeltfinansiering fra faciliteten og andre EU-programmer, bør Kommissionen stille oplysninger til rådighed om modtagere af midler, der finansieres over Unionens budget i overensstemmelse med finansforordningens artikel 38, stk. 1.

(57)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun kunne behandle personoplysninger, hvor det er nødvendigt for at sikre decharge, revision og kontrol af anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringsprojekter i henhold til genopretnings- og resiliensplanerne. Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) eller (EU) 2018/1725 (15), alt efter hvilken af de to nævnte forordninger der finder anvendelse.

(58)

Med henblik på effektiv overvågning af gennemførelsen bør medlemsstaterne indenfor rammerne af det europæiske semester to gange om året aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med opfyldelse af genopretnings- og resiliensplanerne. Sådanne rapporter, der udarbejdes af de berørte medlemsstater, bør afspejles på passende vis i de nationale reformprogrammer, der bør anvendes som et redskab til rapportering om de fremskridt, der gøres henimod fuldstændig opfyldelse af genopretnings- og resiliensplanerne.

(59)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til at indhente en udtalelse fra deres nationale produktivitetsråd og uafhængige finanspolitiske institutioner om deres genopretnings- og resiliensplaner, herunder eventuel validering af elementer i deres genopretnings- og resiliensplan.

(60)

For at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed ved gennemførelsen af faciliteten bør Kommissionen, med forbehold af godkendelse af følsomme eller fortrolige oplysninger eller om nødvendigt af passende fortrolighedsaftaler, fremsende relevante dokumenter og oplysninger samtidigt og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet, såsom genopretnings- og resiliensplaner eller ændringer heraf, som indgivet af medlemsstaterne, og forslagene til Rådets gennemførelsesafgørelser som offentliggjort af Kommissionen.

(61)

Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan hver anden måned opfordre Kommissionen til i en dialog om genopretning og resiliens at drøfte spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af faciliteten, såsom medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, Kommissionens vurdering, evalueringsrapportens vigtigste resultater, status på opnåelsen af milepæle og mål, procedurer i forbindelse med betaling og suspension, og alle andre relevante oplysninger og dokumenter, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentets kompetente udvalg vedrørende gennemførelsen af faciliteten. Kommissionen bør tage hensyn til elementer, der opstår som følge af de synspunkter, der kommer til udtryk gennem dialogen om genopretning og resiliens, herunder Europa-Parlamentets beslutninger, hvis sådanne fremlægges.

(62)

For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af de samme udgifter fra faciliteten og andre EU-programmer. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres genopretnings- og resiliensplaner til Kommissionen. Finansiel støtte gennem faciliteten bør være et supplement til støtte fra andre EU-programmer og -instrumenter, herunder InvestEU-programmet. Reformer og investeringsprojekter, der finansieres gennem faciliteten, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

(63)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af faciliteten og måle opfyldelsen af målene i henhold til denne forordning på en målrettet og forholdsmæssig måde. Når Kommissionen overvåger gennemførelsen af faciliteten, bør den sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af aktiviteter og resultater indsamles virkningsfuldt, effektivt og rettidigt. Med dette for øje bør modtagere af EU-midler pålægges forholdsmæssige rapporteringskrav. Kommissionen bør ved hjælp af delegerede retsakter fastsætte fælles indikatorer, der skal anvendes til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af faciliteten, og fastlægge en metode til indberetning af sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, gennem faciliteten.

(64)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (16) bør denne facilitet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af facilitetens virkninger i praksis.

(65)

Der bør oprettes en særlig resultattavle ved hjælp af en delegeret retsakt for at vise fremskridtene med gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner inden for hver af de seks søjler og de fremskridt, der er gjort for så vidt angår gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne med hensyn til facilitetens fælles indikatorer. Resultattavlen bør være operationel senest i december 2021 og ajourføres to gange om året af Kommissionen;

(66)

For at sikre tilstrækkelig performancerapportering og overvågning af gennemførelsen af faciliteten, herunder vedrørende sociale udgifter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår den særlige resultattavle, der viser fremskridtene med gennemførelsen og de fælles indikatorer, der skal anvendes, samt metoden til indberetning af sociale udgifter, herunder til børn og unge. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(67)

Kommissionen bør forelægge en årsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af faciliteten. Denne rapport bør indeholde oplysninger om de fremskridt, medlemsstaterne gør for så vidt angår de godkendte genopretnings- og resiliensplaner. Den bør også indeholde oplysninger om gennemførelsen af milepælene og målene, betalinger og suspensioner samt om facilitetens bidrag til klimamålene og de digitale mål, fælles indikatorer og udgifter, der finansieres under de seks søjler.

(68)

Der bør foretages en uafhængig evaluering af opfyldelsen af målene for faciliteten, af effektiviteten af anvendelsen af dens ressourcer og af dens merværdi. Hvor det er relevant, bør evalueringen ledsages af forslag til ændring af denne forordning. Der bør endvidere foretages en uafhængig efterfølgende evaluering af facilitetens langsigtede indvirkning.

(69)

Vurderingen af de genopretnings- og resiliensplaner, der skal gennemføres af medlemsstaterne, og den tilsvarende finansielle støtte bør vedtages af Rådet ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse på forslag af Kommissionen. I dette øjemed og for at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse gennemførelsesbeføjelser vedrørende betaling af finansiel støtte ved opnåelse af de relevante milepæle og mål bør tillægges og udøves af Kommissionen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17). Under hensyntagen til det mulige behov for hurtig betaling af finansiel støtte gennem faciliteten i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 182/2011 bør formanden for udvalget som omhandlet i nævnte forordning overveje muligheden for i forbindelse med ethvert udkast til gennemførelsesretsakt at afkorte fristen for indkaldelse af udvalget og fristen for udvalgets afgivelse af udtalelse.

(70)

Efter vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse bør den berørte medlemsstat og Kommissionen kunne aftale visse operationelle ordninger af teknisk karakter, der mere detaljeret fastsætter aspekter af gennemførelsen med hensyn til tidsplaner, indikatorer for milepælene og målene samt adgang til underliggende data. For at sikre den fortsatte relevans af de operationelle ordninger i forhold til de foreliggende omstændigheder under gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen bør det være muligt at ændre elementer af sådanne operationelle ordninger ved fælles overenskomst.

(71)

Horisontale finansielle regler vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 322 i TEUF finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(72)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (18) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (19), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (20) og (EU) 2017/1939 (21)skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af svig, korruption og interessekonflikter og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption, interessekonflikter eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. EPPO er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge svig, korruption, interessekonflikter og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (22). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(73)

Det bør være muligt for Kommissionen at foretage kommunikationsaktiviteter for at sikre synligheden af EU-finansiering og, alt efter hvad der er relevant, at sikre, at støtte gennem faciliteten kommunikeres og anerkendes gennem en finansieringserklæring.

(74)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(75)

For at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Ungarns ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den garanterede traditionelle specialitet »Tepertős pogácsa«, der er registreret i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1144/2013 (2) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1415 (3).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (4).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Vinagre del Condado de Huelva«, der er registreret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 984/2011 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —