ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 31

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
29. januar 2021


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2021/90 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet

1

 

*

Rådets forordning (EU) 2021/91 af 28. januar 2021 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for årene 2021 og 2022

20

 

*

Rådets forordning (EU) 2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

31

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2021/93 af 25. januar 2021 om forbud mod fiskeri efter sild i EU-farvande, færøske, norske og internationale farvande i 1 og 2 fra fartøjer, der fører polsk flag

193

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/94 af 27. januar 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

196

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/95 af 28. januar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/592 om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien og foranstaltningerne i den forbindelse

198

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/96 af 28. januar 2021 om tilladelse til markedsføring af 3'-sialyllactosenatriumsalt som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ( 1 )

201

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/97 af 28. januar 2021 om ændring og berigtigelse af forordning (EU) 2015/640 for så vidt angår indførelse af nye supplerende luftdygtighedskrav

208

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/98 af 28. januar 2021 om ikke at godkende esbiothrin som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 ( 1 )

214

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

29.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/90

af 28. januar 2021

om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(5)

Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2) og trådte i kraft den 16. juli 2019. I henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, bør fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at det mål for fiskeridødeligheden, som giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), nås på et voksende, gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne bør udtrykkes som maksimal tilladt fiskeriindsats og fastsættes i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i nævnte forordnings artikel 7.

(6)

STECF konkluderede, at hvis MSY-målene for fiskebestandene i det vestlige Middelhav skal nås, er der behov for hurtig handling og reelle reduktioner af fiskeridødeligheden. For 2021 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats derfor reduceres med 7,5 % i forhold til referenceværdien, som skal fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2020 ved Rådets forordning (EU) 2019/2236 (3).

(7)

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/1 om en flerårig forvaltningsplan for europæisk ål i Middelhavet, som fastsatte forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27). Disse foranstaltninger omfatter fangst- eller indsatsbegrænsninger og en årlig sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (4), den eller de nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten. Hvis der inden nævnte henstillings ikrafttræden findes nationale forvaltningsplaner, der medfører indsats- eller fangstreduktioner på mindst 30 %, bør de allerede fastsatte og gennemførte fangst- eller fiskeriindsatsbegrænsninger ikke overstiges. Forbuddet bør gælde alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(8)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 også henstilling GFCM/42/2018/8 om yderligere hasteforanstaltninger i 2019-2021 for små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18). Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen. De maksimale fangstbegrænsninger fastsættes kun for et år, og uden at dette berører eventuelle andre foranstaltninger, der vedtages i fremtiden, eller en eventuel fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne.

(9)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Levantinske Hav (GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(10)

GFCM vedtog på sit 42. årsmøde i 2018 henstilling GFCM/42/2018/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Joniske Hav (GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(11)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/6 om forvaltningsforanstaltninger for bæredygtigt trawlfiskeri efter rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet (GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(12)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområde 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(13)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og deres marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande er det hensigtsmæssigt at fastholde de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en minimumsindsatskvote for demersale bestande.

(14)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskeritilladelser og fiskeribegrænsninger for ædelkoral. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(15)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/2 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet (GFCM's geografiske underområde 1-3), hvori der blev fastsat en fangst- og indsatsbegrænsning på grundlag af det tilladte og anvendte gennemsnitlige niveau i perioden 2010-2015. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(16)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/1 om en række forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk i fiskeriet efter guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat et maksimalt antal fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(17)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). I nævnte henstilling blev der fastsat en ajourført regional samlet tilladt fangstmængde (TAC) og en kvotefordelingsnøgle for pighvar og yderligere bevarelsesforanstaltninger for denne bestand, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(18)

Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(19)

Fiskerimulighederne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af de berørte parter.

(20)

Der blev i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) fastsat supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Der er senere indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(21)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (6), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(22)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(23)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes for 2021 de fiskerimuligheder, der er gældende i Middelhavet og Sortehavet for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for EU-fiskerfartøjer, der udnytter følgende fiskebestande:

a)

europæisk ål (Anguilla anguilla), ædelkoral (Corallium rubrum) og guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet som defineret i artikel 4, litra b)

b)

blårød reje (Aristeus antennatus), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris), rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea), europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus) og rød mulle (Mullus barbatus) i det vestlige Middelhav som defineret i artikel 4, litra c)

c)

ansjos (Engraulis encrasicolus) og sardin (Sardina pilchardus) i Adriaterhavet som defineret i artikel 4, litra d)

d)

europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet som defineret i artikel 4, litra d)

e)

rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Sicilienstrædet som defineret i artikel 4, litra e), i Det Joniske Hav som defineret i artikel 4, litra f), og i Det Levantinske Hav som defineret i artikel 4, litra g)

f)

spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet som defineret i artikel 4, litra h)

g)

brisling (Sprattus sprattus) og pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet som defineret i artikel 4, litra i).

2.   Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, hvis dette fiskeri er udtrykkeligt nævnt i de relevante bestemmelser.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

a)

»internationale farvande«: farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

b)

»rekreativt fiskeri«: ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets levende akvatiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport

c)

»samlet tilladt fangstmængde« (TAC):

i)

i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver bestand

ii)

i alle andre fiskerier den mængde fisk, der kan fanges af hver bestand i løbet af en periode på et år

d)

»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen eller en medlemsstat

e)

»autonome EU-kvoter«: en fangstbegrænsning, som tildeles EU-fiskerfartøjer autonomt i mangel af en TAC

f)

»analytisk kvote«: en autonom EU-kvote, som der foreligger en analytisk vurdering for

g)

»analytisk vurdering«: kvantitativ evaluering af udviklingen i en given bestand på grundlag af data om bestandens biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til, at der kan forelægges videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

h)

»anordning til tiltrækning af fisk«: forankret udstyr, der flyder på havets overflade med det formål at tiltrække fisk.

Artikel 4

Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved følgende områder:

a)

»GFCM's geografiske underområder«: områder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (7)

b)

»Middelhavet«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

c)

»det vestlige Middelhav«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

d)

»Adriaterhavet«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 17 og 18 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

e)

»Sicilienstrædet«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 12, 13, 14, 15 og 16 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

f)

»Det Joniske Hav«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 19, 20 og 21 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

g)

»Det Levantinske Hav«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 24, 25, 26 og 27 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

h)

»Alboránhavet«: farvandene i GFCM's geografiske underområder 1-3 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011

i)

»Sortehavet«: farvandene i GFCM's geografiske underområde 29 som defineret i bilag I til forordning (EU) nr. 1343/2011.

AFSNIT II

FISKERIMULIGHEDER

KAPITEL I

Middelhavet

Artikel 5

Europæisk ål

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk ål (Anguilla anguilla), dvs. målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri i alle havområder i Middelhavet, herunder ferskvand og overgangsbrakvande såsom laguner og flodmundinger.

2.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter europæisk ål i EU-farvande og internationale farvande i Middelhavet i en sammenhængende periode på tre måneder, som fastlægges af den enkelte medlemsstat. Fiskeriforbudsperioden skal være i overensstemmelse med bevaringsmålene i forordning (EF) nr. 1100/2007, med nationale forvaltningsplaner og med de tidsmæssige vandringsmønstre for europæisk ål i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fastlagte periode, senest en måned inden forbuddet træder i kraft, og under alle omstændigheder senest den 31. januar 2021.

3.   Medlemsstaterne må ikke overskride den maksimale fangstmængde eller fiskeriindsats for europæisk ål, der er fastsat og gennemført ved hjælp af deres nationale forvaltningsplaner, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 2 og 4 i forordning (EF) nr. 1100/2007.

Artikel 6

Ædelkoral

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fiskeri af ædelkoral (Corallium rubrum), dvs. målrettet og rekreativt fiskeri i Middelhavet.

2.   For målrettet fiskeri må det maksimale antal fiskeritilladelser og de maksimale mængder af ædelkoralbestande, der fiskes af EU-fiskerfartøjer og ved EU-fiskeriaktiviteter, ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag I.

3.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af stk. 2, at omlade ædelkoral til havs.

4.   For rekreativt fiskeri træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at forbyde fiskeri og opbevaring om bord, omladning eller landing af ædelkoral.

Artikel 7

Guldmakrel

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers kommercielle aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter, hvor der bruges anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i internationale farvande i Middelhavet.

2.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter guldmakrel, er fastsat i bilag II.

KAPITEL II

Det vestlige Middelhav

Artikel 8

Demersale bestande

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af demersale bestande som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1022 i det vestlige Middelhav.

2.   Den maksimale tilladte fiskeriindsats er fastsat i bilag III til nærværende forordning. Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/1022.

Artikel 9

Indsendelse af data

Medlemsstaterne registrerer og indsender dataene om fiskeriindsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2019/1022.

Ved indsendelsen af data om fiskeriindsatsen til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel skal medlemsstaterne anvende de fiskeriindsatsgruppekoder, der er fastsat i bilag III.

KAPITEL III

Adriaterhavet

Artikel 10

Små pelagiske bestande

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af sardin (Sardina pilchardus) og ansjos (Engraulis encrasicolus) i Adriaterhavet.

2.   Den maksimale fangstmængde må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag IV.

3.   EU-fiskerfartøjer, der fisker efter sardin og ansjos i Adriaterhavet, må højst fiske 180 dage om året. Inden for dette samlede antal på 180 fiskedage må der højst fiskes efter sardiner i 144 fiskedage og efter ansjoser i 144 fiskedage.

4.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter små pelagiske arter, er fastsat i bilag IV.

Artikel 11

Demersale bestande

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af europæisk kulmule (Merluccius merluccius), jomfruhummer (Nephrops norvegicus), tunge (Solea solea), dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) og rød mulle (Mullus barbatus) i Adriaterhavet.

2.   Den maksimale tilladte fiskeriindsats og den maksimale flådekapacitet for demersale bestande, der er omfattet af denne artikel, er fastsat i bilag IV.

3.   Medlemsstaterne forvalter den maksimale tilladte indsats i overensstemmelse med artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 12

Indsendelse af data

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 forelægger Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag IV.

KAPITEL IV

Det Joniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet

Artikel 13

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) og blårød reje (Aristeus antennatus) i Det Joniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet.

2.   Det maksimale antal trawlere til bundfiskeri, der må fiske efter demersale bestande, er fastsat i bilag V.

KAPITEL V

Alboránhavet

Artikel 14

1.   Denne artikel finder anvendelse på EU-fiskerfartøjers kommercielle fiskeri med langliner og håndliner med henblik på fangst af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet.

2.   Den maksimale fangstmængde må ikke overstige de niveauer, der er fastsat i bilag VI.

KAPITEL VI

Sortehavet

Artikel 15

Tildeling af fiskerimuligheder for brisling

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af brisling (Sprattus sprattus) i Sortehavet.

2.   Den autonome EU-kvote for brisling, fordelingen af denne kvote mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilag VII.

Artikel 16

Tildeling af fiskerimuligheder for pighvar

1.   Denne artikel finder anvendelse på alle EU-fiskerfartøjers aktiviteter og andre EU-fiskeriaktiviteter med henblik på fangst af pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet.

2.   TAC'en for pighvar, som gælder i EU-farvande i Sortehavet, fordelingen af denne TAC mellem medlemsstaterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilag VII.

Artikel 17

Forvaltning af fiskeriindsatsen for pighvar

EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter pighvar, der er omfattet af artikel 16, må uanset fartøjets længde overalt højst fiske 180 dage om året.

Artikel 18

Forbudsperiode for pighvar

Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at udøve fiskeri, herunder omladning, opbevaring om bord, landing og første salg, af pighvar i EU-farvande i Sortehavet fra den 15. april til den 15. juni.

Artikel 19

Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder i Sortehavet

1.   Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordnings artikel 15 og 16, berører ikke:

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og

c)

nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.   Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat benytter sig af den årsbaserede fleksibilitet, der fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 20

Indsendelse af data

Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede mængder af brislinge- og pighvarbestande, der er fanget i EU-farvande i Sortehavet, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag VII.

AFSNIT III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 af 20. juni 2019 om en flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav, og om ændring af forordning (EU) nr. 508/2014 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU) 2019/2236 af 16. december 2019 om fastsættelse for 2020 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet (EUT L 336 af 30.12.2019, s. 14).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 17).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).


BILAG I

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF GFCM'S FLERÅRIGE FORVALTNINGSPLAN FOR ÆDELKORAL I MIDDELHAVET

I tabellerne i dette bilag fastsættes det maksimale antal fiskeritilladelser og de maksimale fangstmængder for ædelkoral i Middelhavet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder (GSA).

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Corallium rubrum

COL

Ædelkoral


Tabel 1

Maksimalt antal fiskeritilladelser  (1)

Medlemsstat

Ædelkoral

COL

Grækenland

12

Spanien

0  (*1)

Frankrig

32

Kroatien

28

Italien

40


Tabel 2

Maksimal fisket mængde udtrykt i ton levende vægt

Art:

Ædelkoral

Corallium rubrum

Område:

EU-farvande i Middelhavet - GSA 1-27

COL/GF1-27

Grækenland

 

1,844

 

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Spanien

 

0

 (*2)

Frankrig

 

1,400

 

Kroatien

 

1,226

 

Italien

 

1,378

 

Unionen

 

5,848

 

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat

 


(1)  Svarende til antallet af fartøjer og/eller dykkere, eller et par med én dykker med ét fartøj, der har tilladelse til at fiske efter ædelkoral.

(*1)  I henhold til det midlertidige forbud mod fiskeri efter ædelkoral i spanske farvande.

(*2)  I henhold til det midlertidige forbud mod fiskeri efter ædelkoral i spanske farvande.


BILAG II

FISKERIINDSATS FOR EU-FISKERFARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF FORVALTNINGEN AF GULDMAKREL I MIDDELHAVET

I tabellen i dette bilag fastsættes det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter guldmakrel i internationale farvande i Middelhavet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til internationale farvande i Middelhavet.

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Coryphaena hippurus

DOL

Guldmakrel

Maksimalt antal fiskeritilladelser for fartøjer, der fisker i internationale farvande

Medlemsstat

Guldmakrel

DOL

Italien

797

Malta

130


BILAG III

FISKERIINDSATS FOR EU-FISKERFARTØJER INDEN FOR RAMMERNE AF FORVALTNINGEN AF DEMERSALE BESTANDE I DET VESTLIGE MIDDELHAV

I tabellerne i dette bilag er fastsat den maksimale tilladte fiskeriindsats (i fiskedage) fordelt på grupper af bestande som defineret i artikel 1 i forordning (EU) 2019/1022 og fartøjslængden overalt for alle typer trawl (*1), der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav.

Alle maksimale tilladte fiskeriindsatser i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) 2019/1022 og artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder (GSA).

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Aristaeomorpha foliacea

ARS

Rød kæmpereje

Aristeus antennatus

ARA

Blårød reje

Merluccius merluccius

HKE

Europæisk kulmule

Mullus barbatus

MUT

Rød mulle

Nephrops norvegicus

NEP

Jomfruhummer

Parapenaeus longirostris

DPS

Dybvandsrosenreje

Maksimal tilladt fiskeriindsats i fiskeridage

a)

Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og Lionbugten (GSA 1-2-5-6-7)

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Rød mulle i GSA 1, 5, 6 og 7, kulmule i GSA 1, 5, 6 og 7, dybvandsrosenreje i GSA 1, 5 og 6, jomfruhummer i GSA 5 og 6.

< 12 m

2 072

0

0

EFF1/MED1_TR1

≥ 12 m og < 18 m

22 260

0

0

EFF1/MED1_TR2

≥ 18 m og < 24 m

41 766

4 715

0

EFF1/MED1_TR3

≥ 24 m

14 710

5 737

0

EFF1/MED1_TR4

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Blårød reje i GSA 1, 5, 6 og 7.

< 12 m

0

0

0

EFF2/MED1_TR1

≥ 12 m og < 18 m

1 044

0

0

EFF2/MED1_TR2

≥ 18 m og < 24 m

10 574

0

0

EFF2/MED1_TR3

≥ 24 m

8 488

0

0

EFF2/MED1_TR4

b)

Korsika, Det Liguriske Hav, Det Tyrrhenske Hav og Sardinien (GSA 8-9-10-11)

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Rød mulle i GSA 9, 10 og 11, kulmule i GSA 9, 10 og 11, dybvandsrosenreje i GSA 9, 10 og 11, jomfruhummer i GSA 9 og 10.

< 12 m

0

191

2 824

EFF1/MED2_TR1

≥ 12 m og < 18 m

0

764

42 487

EFF1/MED2_TR2

≥ 18 m og < 24 m

0

191

28 572

EFF1/MED2_TR3

≥ 24 m

0

191

3 813

EFF1/MED2_TR4

Gruppe af bestande

Fartøjslængde overalt

Spanien

Frankrig

Italien

Fiskeriindsatsgruppekode

Rød kæmpereje i GSA 9, 10 og 11.

< 12 m

0

0

467

EFF2/MED2_TR1

≥ 12 m og < 18 m

0

0

3 447

EFF2/MED2_TR2

≥ 18 m og < 24 m

0

0

2 776

EFF2/MED2_TR3

≥ 24 m

0

0

371

EFF2/MED2_TR4


(*1)  TBB, OTB, PTB, TBN, TBS, TB, OTM, PTM, TMS, TM, OTT, OT, PT, TX, OTP, TSP.


BILAG IV

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I ADRIATERHAVET

I tabellerne i dette bilag fastsættes fiskerimulighederne pr. bestand eller fartøjsindsatsgruppe og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser, samt det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter små pelagiske arter.

Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder (GSA).

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over latinske navne og danske navne:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Engraulis encrasicolus

ANE

Ansjos

Merluccius merluccius

HKE

Europæisk kulmule

Mullus barbatus

MUT

Rød mulle

Nephrops norvegicus

NEP

Jomfruhummer

Parapenaeus longirostris

DPS

Dybvandsrosenreje

Sardina pilchardus

PIL

Sardin

Solea solea

SOL

Almindelig tunge

1.

Små pelagiske bestande - GSA 17 og 18

Maksimal fangstmængde udtrykt i ton levende vægt

Art:

Små pelagiske arter (ansjos og sardin)

Engraulis encrasicolus og Sardina pilchardus

Område:

EU-farvande og internationale farvande i GFCM's geografiske underområde (GSA) 17 og 18

(SP1/GF1718)

Unionen

96 625

 (1)  (2)

Maksimal fangstmængde

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

TAC

Ikke relevant

Maksimal flådekapacitet for trawlere og notfartøjer, der aktivt fisker efter små pelagiske arter

Medlemsstat

Redskab

Antal fartøjer

kW

BT

Kroatien

PS

249

77 145,52

18 537,72

Italien

PTM-OTM-PS

685

134 556,7

25 852

Slovenien (*1)

PS

4

433,7

38,5

2.

Demersale bestande — GSA 17 og 18

Maksimal tilladt fiskeriindsats (i fiskedage) pr. type trawl, der fisker efter demersale bestande i GSA 17 og 18 (Adriaterhavet)

Redskabstype

Bestande

Medlemsstat

Fiskeriindsats (fiskedage)

År 2021

Fiskeriindsatsgruppekode

Trawl (OTB)

Europæisk kulmule, dybvandsrosenreje, jomfruhummer, rød mulle

Kroatien,

GSA 17 og 18

38 148

EFF/MED3_OTB

Italien,

GSA 17 og 18

98 898

EFF/MED3_OTB

Slovenien,

GSA 17

 (*2)

EFF/MED3_OTB

Bomtrawl (TBB)

Almindelig tunge

Italien,

GSA 17

7 910

EFF/MED3_TBB

Maksimal flådekapacitet for bundtrawlere og bomtrawlere, der har tilladelse til fiskeri efter demersale bestande

Medlemsstat

Redskab

Antal fartøjer

kW

BT

Kroatien

OTB

495

79 867,99

13 267,99

Italien

OTB-TBB

1 363

260 618,37

47 148

Slovenien  (*3)

OTB

11

1 813,00

168,67


(1)  For Slovenien er mængderne baseret på fangsterne i 2014 op til en mængde, der ikke bør overskride 300 ton.

(2)  Begrænset til Kroatien, Italien og Slovenien.

(*1)  Bestemmelsen i punkt 15 i GFCM/42/2018/8 finder ikke anvendelse på nationale flåder med mindre end 10 notfartøjer og/eller pelagiske trawlere, der aktivt fisker efter små pelagiske bestande. I så fald kan den aktive flådes kapacitet øges med højst 50 % i antal fartøjer og i bruttoton (BT) og/eller bruttoregisterton (BRT) og kW.

(*2)  For fiskerfartøjer, der fører slovensk flag, og som anvender OTB-redskaber i GSA 17, må den årlige indsatsbegrænsning på 3 000 fiskedage pr. år ikke overstiges.

(*3)  Bestemmelserne i punkt 9, litra c), og punkt 28 i GFCM/43/2019/5 finder ikke anvendelse på nationale flåder, der anvender OTB og fisker i mindre end 1 000 dage i den referenceperiode, der er nævnt i punkt 9, litra c). Fiskerikapaciteten for den aktive flåde, der anvender OTB, må ikke øges med mere end 50 % i forhold til referenceperioden.


BILAG V

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I DET JONISKE HAV, DET LEVANTINSKE HAV OG SICILIENSTRÆDET

I tabellerne i dette bilag fastsættes det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter demersale bestande i Det Joniske Hav, Det Levantinske Hav og Sicilienstrædet.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder (GSA).

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne for fiskebestande:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Aristaeomorpha foliacea

ARS

Rød kæmpereje

Aristeus antennatus

ARA

Blårød reje

a)

Maksimalt antal bundtrawlere, der må fiske i Det Joniske Hav (GSA 19-20-21)

Medlemsstat

Rød kæmpereje i EU-farvande i GSA 19, 20 og 21

Blårød reje i EU-farvande i GSA 19, 20 og 21

Grækenland

263

263

Italien

410

410

Malta

15

15

b)

Maksimalt antal bundtrawlere, der må fiske i Det Levantinske Hav (GSA 24-25-26-27)

Medlemsstat

Rød kæmpereje i EU-farvande i GSA 24-25-26-27

Blårød reje i EU-farvande i GSA 24-25-26-27

Italien

80

80

Cypern

6

6

c)

Maksimalt antal bundtrawlere, der må fiske i Sicilienstrædet (GSA 12-13-14-15-16)

Medlemsstat

Rød kæmpereje i EU-farvande i GSA 12-13-14-15-16

Blårød reje i EU-farvande i GSA 12-13-14-15-16

Spanien

2

2

Italien

320

320

Cypern

1

1

Malta

15

15


BILAG VI

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I ALBORÁNHAVET

Maksimal fangstmængde taget med langliner og håndliner udtrykt i ton levende vægt

Art:

Spidstandet blankesten

Pagellus bogaraveo

Område:

EU-farvande i Alboránhavet — GSA 1-3

SBR/GF1-3

Spanien

 

225

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Unionen

 

225

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat


BILAG VII

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER I SORTEHAVET

I tabellerne i dette bilag er fastsat TAC'er og kvoter udtrykt i ton levende vægt pr. bestand og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser.

Alle fiskerimuligheder i dette bilag er omfattet af bestemmelserne i artikel 26-35 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Henvisningen til fiskeriområder er henvisninger til GFCM's geografiske underområder (GSA).

Med henblik på dette bilag gælder nedenstående sammenlignende oversigt over latinske navne og danske navne:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Dansk navn

Sprattus sprattus

SPR

Brisling

Scophthalmus maximus

TUR

Pighvar


Art:

Brisling

Sprattus sprattus

Område:

EU-farvande i Sortehavet - GSA 29

(SPR/F3742C)

Bulgarien

 

 

8 032,50

Analytisk kvote

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Rumænien

 

 

3 442,50

Unionen

 

 

11 475

TAC

Ikke relevant/Ikke fastsat


Art:

Pighvar

Scophthalmus maximus

Område:

EU-farvande i Sortehavet - GSA 29

(TUR/F3742C)

Bulgarien

75

 

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Rumænien

75

 

Unionen

150

 (*1)

TAC

857

 


(*1)  Fiskeri, herunder omladning, opbevaring om bord, landing og første salg, tillades ikke fra den 15. april til den 15. juni 2021.


29.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/20


RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/91

af 28. januar 2021

om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for årene 2021 og 2022

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (»TAC'er«) bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.

(5)

For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.

(6)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. Den flerårige plan for de vestlige farvande blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (2) og trådte i kraft i 2019. Da FMSY-intervallerne ikke kan fastsættes for nogen af de bestande, der er omfattet af nærværende forordning, og som falder ind under anvendelsesområdet for den flerårige plan for de vestlige farvande, bør fiskerimulighederne for disse bestande fastsættes i overensstemmelse med målene i nævnte plan og under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning samt forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, når der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, og også under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)-niveau på samme tid, navnlig i situationer, hvor dette fører til en for tidlig lukning af fiskeriet.

(7)

Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og regler.

(8)

For visse TAC'er er fælles kvoter tilgængelige for medlemsstater uden tildelt kvote og er anført som »Andre«. Medlemsstater, som har anvendt en sådan fælles kvote, kan senere selv opnå en kvote gennem udveksling. Når medlemsstaterne rapporterer fangsterne til Kommissionen for samme TAC, bør de skelne mellem de fangster, som skal modregnes i deres egen kvote, og de fangster, som skal modregnes i den fælles kvote. For at gøre det muligt at skelne bør der indføres en særskilt indberetningskode.

(9)

Der blev med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (3) indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordning skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. I 2014 blev der ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en mekanisme for årsbaseret fleksibilitet for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun finder anvendelse på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(10)

I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen fuldt ud anvendelse fra den 1. januar 2019, og alle arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal landes. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når landingsforpligtelsen finder anvendelse på en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og artikel 13 i forordning (EU) 2019/472 vedtaget en række delegerede forordninger med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i form af specifikke planer for udsmid.

(11)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid af denne bestand i princippet ikke længere er tilladt. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes på grundlag af tallet for samlede fangster i ICES' rådgivning (i stedet for tallet for ønskede fangster). De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra førnævnte tal for de samlede fangster.

(12)

Fiskerimulighederne bør fastsættes i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen af 1995 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (4) og med de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations internationale retningslinjer for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav vedtaget i 2008, i henhold til hvilke lovgiver navnlig bør være mere forsigtig, hvis oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(13)

Fangster af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) tages i de områder, der hører under Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) og Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som grænser op til ICES-underområde 9. Eftersom ICES-dataene for disse tilstødende områder er ufuldstændige, bør TAC'en fortsat kun omfatte ICES-underområde 9.

(14)

Eftersom der endnu ikke er opnået enighed med Det Forenede Kongerige om TAC-niveauer for fælles fiskebestande og med henblik på at etablere en passende lovramme for Unionens fiskeri, indtil der er truffet afgørelser om fælles forvaltning, bør der fastsættes foreløbige fiskerimuligheder for de første tre måneder af 2021. Sådanne foreløbige fiskerimuligheder bør fastsættes på et niveau, der ikke foregriber resultatet af høringerne af de relevante tredjelande, og bør ikke bringe muligheden for at fastsætte permanente TAC'er i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning i fare. Som en generel tilgang bør de derfor svare til 25 % af Unionens andel af de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2020. Disse foreløbige fiskerimuligheder bør under ingen omstændigheder stå i vejen for fastsættelsen af endelige fiskerimuligheder i overensstemmelse med internationale aftaler, navnlig handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (5), som finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2021, og resultatet af høringer, Unionens retlige ramme og den videnskabelige rådgivning.

(15)

ICES foreslog, at der indtil 2024 ikke bør tages fangster af orange savbug (Hoplostethus atlanticus). Det bør fortsat være forbudt at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande denne art, eftersom bestanden er nedfisket og ikke er i bedring. ICES gjorde opmærksom på, at der ikke er foregået direkte EU-fiskeri efter denne art i det nordøstlige Atlanterhav siden 2010.

(16)

ICES anbefalede, at fiskeridødeligheden for dybhavshajer minimeres. Dybhavshajer er arter med lang levetid og lave reproduktionsrater og er blevet overudnyttede. Fiskeri efter de pågældende arter bør derfor forbydes.

(17)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at sikre denne forordnings rettidige anvendelse bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter for 2021 og 2022 de årlige fiskerimuligheder for EU-fartøjer for fiskebestande af visse dybhavsarter i EU-farvande og i visse andre farvande, hvor der er behov for fangstbegrænsninger.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

a)

»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«:

i)

i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver fiskebestand

ii)

i alle andre fiskerier den mængde fisk, der hvert år kan fanges af hver bestand

b)

»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen eller en medlemsstat

c)

»internationale farvande«: farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

d)

»analytisk vurdering«: kvantitative evalueringer af bestandsudviklingen på grundlag af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til, at der kan forelægges videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

e)

»ICES-områder« (ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 (6)

f)

»CECAF-områder« (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 (7)

g)

»dybhavshajer«: arter, der er opført i del 1, punkt 2, i bilaget til denne forordning.

Artikel 3

TAC'er og tildelinger

1.   TAC'erne for dybhavsarter fanget af EU-fiskerfartøjer i EU-farvande og i visse andre farvande og fordelingen af sådanne TAC'er mellem medlemsstaterne samt de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil, hvis det er relevant, er anført i bilaget.

2.   EU-fiskerfartøjer kan få tilladelse til inden for de TAC'er, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning, at fiske i farvande henhørende under Det Forenede Kongeriges fiskerijurisdiktion på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (8) og dens gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 4

Fiskerfartøjer, der fører Det Forenede Kongeriges flag, er registreret i Det Forenede Kongerige og har licens fra en fiskeriforvaltning i Det Forenede Kongerige

Fiskerfartøjer, der fører Det Forenede Kongeriges flag, er registreret i Det Forenede Kongerige og har licens fra en fiskeriforvaltning i Det Forenede Kongerige, kan få tilladelse til at fiske i EU-farvande inden for de TAC'er, der er anført i bilaget til nærværende forordning, og skal overholde betingelserne fastsat i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 5

TAC'er, som skal fastsættes af medlemsstaterne

1.   TAC'en for sort sabelfisk (Aphanopus carbo) i CECAF-område 34.1.2 fastsættes af Portugal. Bestanden er angivet i bilaget.

2.   Den TAC, som skal fastsættes af Portugal, skal:

a)

være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

b)

hvis der

i)

foreligger analytiske vurderinger, resultere i en udnyttelse af bestanden, der med den størst mulige sandsynlighed er i overensstemmelse med MSY fra 2019 og frem

ii)

ikke foreligger analytiske vurderinger eller disse er ufuldstændige, resultere i en udnyttelse af bestanden, der er i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen.

3.   Senest den 15. marts hvert år indgiver Portugal følgende oplysninger til Kommissionen:

a)

den vedtagne TAC

b)

de data, Portugal har indsamlet og vurderet, og som den vedtagne TAC er baseret på

c)

nærmere oplysninger om, hvorledes den vedtagne TAC er i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 6

Særlige bestemmelser om fordelingen af fiskerimuligheder

1.   Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger, jf. artikel 37 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (9)

c)

omfordelinger i henhold til artikel 12, stk. 7, i forordning (EU) 2017/2403

d)

yderligere landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)

tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

f)

nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.   De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er, er anført i bilaget.

3.   Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt præventive TAC'er, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt analytiske TAC'er.

4.   Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat benytter sig af den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 7

Betingelser for landing af fangster og bifangster

Fangster, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, må kun beholdes om bord eller landes, hvis:

a)

fangsterne er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

Artikel 8

Anvendelse af foreløbige TAC'er

1.   Når der henvises til denne artikel i en tabel i bilaget til denne forordning, er fiskerimulighederne i nævnte tabel foreløbige og finder anvendelse fra den 1. januar til den 31. marts 2021. Disse foreløbige fiskerimuligheder er ikke til hinder for fastsættelsen af endelige fiskerimuligheder for 2021 og 2022 i overensstemmelse med resultaterne af internationale forhandlinger og/eller høringer, den videnskabelige rådgivning, de gældende bestemmelser i forordning (EU) nr. 1380/2013 og relevante flerårige planer.

2.   EU-fiskerfartøjer kan fiske efter bestande, der er omfattet af foreløbige fiskerimuligheder som omhandlet i stk. 1, i EU-farvande og internationale farvande og i farvande tilhørende tredjelande, der har givet EU-fiskerfartøjer adgang til deres farvande.

Artikel 9

Forbud

Følgende er forbudt for EU-fiskerfartøjer:

a)

at fiske efter orange savbug (Hoplostethus atlanticus) i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1-10, 12 og 14 og at beholde om bord, omlade eller lande orange savbug fanget i disse underområder.

b)

at fiske efter dybhavshajer i ICES-underområde 5-9, i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 10, i internationale farvande i ICES-underområde 12 og i EU-farvande i CECAF-område 34.1.1, 34.1.2 og 34.2 og at beholde om bord, omlade, flytte eller lande dybhavshajer fanget i disse områder.

Artikel 10

Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande og fiskeriindsatsen, anvendes de bestandskoder, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 af 19. marts 2019 om en flerårig plan for bestande, der befiskes i de vestlige farvande og tilstødende farvande, og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 og (EU) 2018/973 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 (EUT L 83 af 25.3.2019, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(4)  Aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (EFT L 189 af 3.7.1998, s. 16).

(5)  EUT L 444 af 31.12.2020, s. 14.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).


BILAG

DEL 1

Sammenlignende oversigt over almindeligt anvendte og videnskabelige navne og definition

1.

I denne forordning anvendes følgende sammenlignende oversigt over arternes almindeligt anvendte og videnskabelige navne:

Almindeligt anvendt navn

Alfa-3-kode

Videnskabeligt navn

Sort sabelfisk

BSF

Aphanopus carbo

Beryxarter

ALF

Beryx spp.

Skolæst

RNG

Coryphaenoides rupestris

Nordlig skolæst

RHG

Macrourus berglax

Spidstandet blankesten

SBR

Pagellus bogaraveo

2.

I denne forordning forstås følgende ved »dybhavshajer«:

Almindeligt anvendt navn

Alfa-3-kode

Videnskabeligt navn

Kattehajarter

API

Apristurus spp.

Kravehaj

HXC

Chlamydoselachus anguineus

Ru pighaj-arter

CWO

Centrophorus spp.

Portugisisk fløjlshaj

CYO

Centroscymnus coelolepis

Langsnudet fløjlshaj

CYP

Centroscymnus crepidater

Fabricius' sorthaj

CFB

Centroscyllium fabricii

Næbhaj

DCA

Deania calcea

Chokoladehaj

SCK

Dalatias licha

Lyshaj

ETR

Etmopterus princeps

Sorthaj

ETX

Etmopterus spinax

Rødhaj

GAM

Galeus murinus

Seksgællet haj

SBL

Hexanchus griseus

Spidsfinnet trekanthaj

OXN

Oxynotus paradoxus

Hajen Scymnodon ringens

SYR

Scymnodon ringens

Grønlandshaj

GSK

Somniosus microcephalus

DEL 2

Årlige fiskerimuligheder (i ton levende vægt)

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder i dette bilag henvisninger til ICES-områder.

På listen i del 2 i dette bilag er fiskebestandene anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.

Art:

Sort sabelfisk

Aphanopus carbo

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 5, 6, 7 og 12

(BSF/56712-)

Tyskland

7

 

Præventiv TAC

Artikel 8 i denne forordning anvendes.

Estland

4

 

Irland

18

 

Spanien

35

 

Frankrig

494

 

Letland

23

 

Litauen

0

 

Polen

0

 

Andre

2

 (1)

Unionen

583

 

Det Forenede Kongerige

35

 

TAC

618

 


Art:

Sort sabelfisk

Aphanopus carbo

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 8, 9 og 10

(BSF/8910-)

År

2021

 

2022

 

Præventiv TAC

Spanien

7

 

7

 

Frankrig

18

 

18

 

Portugal

2 241

 

2 241

 

Unionen

2 266

 

2 266

 

TAC

2 266

 

2 266

 


Art:

Sort sabelfisk

Aphanopus carbo

Område:

EU-farvande og internationale farvande i CECAF 34.1.2

(BSF/C3412-)

År

2021

2022

Præventiv TAC

Artikel 4 i denne forordning anvendes.

Portugal

Skal fastsættes

 

Skal fastsættes

 

Unionen

Skal fastsættes

 (2)

Skal fastsættes

 (2)

TAC

Skal fastsættes

 (2)

Skal fastsættes

 (2)


Art:

Beryxarter

Beryx spp.

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14

(ALF/3X14-)

Irland

2

 (3)

Præventiv TAC

Artikel 8 i denne forordning anvendes.

Spanien

14

 (3)

Frankrig

4

 (3)

Portugal

41

 (3)

Unionen

61

 (3)

Det Forenede Kongerige

2

 (3)

TAC

63

 (3)


Art:

Skolæst

Coryphaenoides rupestris

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 3

(RNG/03-)

År

2021

2022

Præventiv TAC

Danmark

4,730

 (4)  (5)

4,730

 (4)  (5)

Tyskland

0,027

 (4)  (5)

0,027

 (4)  (5)

Sverige

0,243

 (4)  (5)

0,243

 (4)  (5)

Unionen

5

 (4)  (5)

5

 (4)  (5)

TAC

5

 (4)  (5)

5

 (4)  (5)


Art:

Skolæst

Coryphaenoides rupestris

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 5b, 6 og 7

(RNG/5B67-)

Tyskland

1

 (6)  (7)

Præventiv TAC

Artikel 8 i denne forordning anvendes.

Estland

9

 (6)  (7)

Irland

42

 (6)  (7)

Spanien

10

 (6)  (7)

Frankrig

527

 (6)  (7)

Litauen

12

 (6)  (7)

Polen

6

 (6)  (7)

Andre

1

 (6)  (7)  (8)

Unionen

608

 (6)  (7)

Det Forenede Kongerige

31

 (6)  (7)

TAC

639

 (6)  (7)


Art:

Skolæst

Coryphaenoides rupestris

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 8, 9, 10, 12 og 14

(RNG/8X14-)

Tyskland

4

 (9)  (10)

Præventiv TAC

Artikel 8 i denne forordning anvendes.

Irland

1

 (9)  (10)

Spanien

410

 (9)  (10)

Frankrig

19

 (9)  (10)

Letland

7

 (9)  (10)

Litauen

1

 (9)  (10)

Polen

128

 (9)  (10)

Unionen

570

 (9)  (10)

Det Forenede Kongerige

2

 (9)  (10)

TAC

572

 (9)  (10)


Art:

Spidstandet blankesten

Pagellus bogaraveo

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 6, 7 og 8

(SBR/678-)

Irland

1

 (11)

Præventiv TAC

Artikel 8 i denne forordning anvendes.

Spanien

21

 (11)

Frankrig

1

 (11)

Andre

1

 (11)  (12)

Unionen

24

 (11)

Det Forenede Kongerige

3

 (11)

TAC

27

 (11)


Art:

Spidstandet blankesten

Pagellus bogaraveo

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 9

(SBR/09-)

År

2021

 

2022

 

Præventiv TAC

Spanien

93

 

93

 

Portugal

25

 

25

 

Unionen

118

 

118

 

TAC

119

 

119

 


Art:

Spidstandet blankesten

Pagellus bogaraveo

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 10

(SBR/10-)

Spanien

1

 

Præventiv TAC

Artikel 8 i denne forordning anvendes.

Portugal

136

 

Unionen

137

 

Det Forenede Kongerige

1

 

TAC

138

 


(1)  Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote. Fangster, der skal modregnes i denne fælles kvote, skal rapporteres særskilt (BSF/56712_AMS).

(2)  Fastsat til samme mængde som for Portugal.

(3)  Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote.

(4)  Direkte fiskeri efter skolæst er ikke tilladt i 3a.

(5)  Direkte fiskeri efter nordlig skolæst er ikke tilladt. Bifangster af nordlig skolæst (RHG/03-) modregnes i denne kvote. De må ikke overstige 1 % af kvoten.

(6)  Maksimalt 10 % af hver kvote kan fiskes i EU-farvande og internationale farvande i 8, 9, 10, 12 og 14 (RNG/*8X14- for skolæst, RHG/*8X14- for bifangster af nordlig skolæst).

(7)  Direkte fiskeri efter nordlig skolæst er ikke tilladt. Bifangster af nordlig skolæst (RHG/5B67-) modregnes i denne kvote. De må ikke overstige 1 % af kvoten.

(8)  Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt. Fangster, der skal modregnes i denne fælles kvote, skal rapporteres særskilt (RNG/5B67_AMS for skolæst; RHG/5B67_AMS for nordlig skolæst).

(9)  Maksimalt 10 % af hver kvote må fiskes i EU-farvande og internationale farvande i 5b, 6 og 7 (RNG/*5B67- for skolæst, RHG/*5B67- for bifangster af nordlig skolæst).

(10)  Direkte fiskeri efter nordlig skolæst er ikke tilladt. Bifangster af nordlig skolæst (RHG/8X14-) modregnes i denne kvote. De må ikke overstige 1 % af kvoten.

(11)  Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote.

(12)  Fangster, der skal modregnes i denne fælles kvote, skal rapporteres særskilt (BR/678_AMS).


29.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/31


RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/92

af 28. januar 2021

om fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I medfør af artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes fiskerimulighederne i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i nævnte forordning skal fiskerimulighederne tildelt medlemsstaterne sikre de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)

Den samlede tilladte fangstmængde (TAC) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.

(5)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen fuldt ud anvendelse fra den 1. januar 2019, og alle arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal landes. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når landingsforpligtelsen indføres for så vidt angår en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række delegerede forordninger med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i form af specifikke planer for udsmid.

(6)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid af denne bestand i princippet ikke længere er tilladt. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes på grundlag af tallet for samlede fangster i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) rådgivning (i stedet for tallet for ønskede fangster). De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra førnævnte tal for de samlede fangster.

(7)

ICES har for visse bestande forelagt videnskabelig rådgivning om nulfangst. Hvis TAC'er for disse bestande fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande, i blandet fiskeri være til hinder for fiskeriet, og de vil være såkaldte »choke species«. For at finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)-niveau på samme tid, fastsættes specifikke bifangst-TAC'er for disse bestande. Disse TAC'er bør fastsættes på et niveau, der reducerer fiskeridødeligheden for disse bestande, og som giver incitament til at forbedre selektiviteten og undgå uønskede fangster.

(8)

For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne i det blandede fiskeri i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der etableres en pulje til kvoteudveksling for de medlemsstater, der ikke har nogen kvote til at dække deres uundgåelige bifangster.

(9)

For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for fiskeri, hvori fisk fra disse bestande fanges, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer. Der bør ligeledes fastsættes tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger, der er uløseligt knyttet til fiskerimulighederne, for at hindre ulovligt udsmid.

(10)

I overensstemmelse med den flerårige plan for de vestlige farvande, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (2) (»den flerårige plan for de vestlige farvande«), skulle målet for fiskeridødeligheden, i overensstemmelse med FMSY-intervallerne som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nås så hurtigt som muligt og på et voksende og gradvist stigende grundlag senest i 2020 for bestandene, der er anført i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, og det skal derefter opretholdes inden for FMSY-intervallerne, jf. nævnte forordnings artikel 4. Den samlede fiskeridødelighed for havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 8a og 8b bør derfor fastsættes i overensstemmelse med MSY under hensyntagen til fangst fra erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri, inklusive udsmid (i alt 3 108 ton ifølge ICES-rådgivningen). Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at fiskeridødeligheden fra deres flåder og fra deres lyst- og fritidsfiskere ikke overstiger FMSY-værdien, jf. artikel 4, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2019/472.

(11)

Foranstaltningerne vedrørende rekreativt fiskeri efter havbars bør også videreføres under hensyntagen til den betydelige indvirkning, som dette fiskeri har på de pågældende bestande. Inden for grænserne af den videnskabelige rådgivning bør fangstbegrænsningerne videreføres. I betragtning af at der ikke er tilstrækkelig selektivitet, og at der sandsynligvis fanges et større antal fisk end de fastsatte grænser, bør faststående net udelukkes. Under hensyntagen til miljømæssige, sociale og økonomiske forhold, navnlig erhvervsfiskernes afhængighed af havbars i kystsamfundene, vil der med disse foranstaltninger for havbars være fundet en passende balance mellem erhvervsfiskeres og lyst- og fritidsfiskeres interesser. Disse foranstaltninger vil navnlig gøre det muligt for lyst- og fritidsfiskere at udøve deres fiskeriaktiviteter ved at tage hensyn til indvirkningen heraf på disse bestande.

(12)

For så vidt angår bestanden af europæisk ål (Anguilla anguilla) har ICES rådgivet, at al menneskeskabt dødelighed, herunder dødelighed grundet rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri, bør reduceres til nul eller holdes så tæt på nul som muligt. Desuden vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) henstilling GFCM/42/2018/1 om forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål i Middelhavet. Der bør opretholdes lige vilkår i hele Unionen, og der bør således også for EU-farvande i ICES-området samt brakvande som f.eks. flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande opretholdes en sammenhængende forbudsperiode på tre måneder for alt fiskeri efter europæisk ål på alle udviklingstrin. Eftersom fiskeriforbudsperioden bør være i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (3) og med europæisk åls tidsmæssige vandringsmønstre i EU-farvande i ICES-området, bør den fastsættes i perioden 1. august 2021-28. februar 2022.

(13)

Visse TAC'er for bestande af Elasmobranchii (hajer og rokker) har i flere år været sat til nul med en dertil knyttet forpligtelse til straks at genudsætte utilsigtede fangster af sådanne arter. Grunden til denne særbehandling er, at disse bestandes bevarelsesstatus er meget dårlig, og det antages, at udsmid ikke vil øge fiskeridødeligheden, men være til gavn for disse arter, fordi de har en høj overlevelsesrate. Fra den 1. januar 2019 har fangster af disse arter imidlertid skullet landes, medmindre de er omfattet af en af undtagelserne fra landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i nævnte forordning kan sådanne undtagelser anvendes på arter, som der ikke må fiskes efter, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt, der er vedtaget inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Det bør derfor forbydes at fiske efter disse arter i de pågældende områder.

(14)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer.

(15)

Den flerårige plan for Nordsøen blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 (4) og trådte i kraft i 2018. Den flerårige plan for de vestlige farvande trådte i kraft i 2019. Fiskerimulighederne for de bestande, der er anført i disse planers artikel 1, bør fastsættes i henhold til målene (FMSY-intervallerne) og sikkerhedsforanstaltningerne i disse planer. FMSY-intervallerne er angivet i den relevante rådgivning fra ICES. Når der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for bifangstbestande fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen, som anført i disse flerårige planer.

(16)

I henhold til artikel 8 i den flerårige plan for de vestlige farvande skal der — hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand, der er omhandlet i planens artikel 1, stk. 1, ligger under grænsereferencepunktet (Blim) — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give MSY. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse bestande eller andre bestande i fiskeriet.

(17)

TAC'erne for almindelig tun i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 (5).

(18)

Den 17. december 2018 offentliggjorde ICES videnskabelig rådgivning om fleksibiliteten mellem ICES-afsnit 8c og 9a for hestemakrelarter (Trachurus spp.). Ifølge ICES bør fleksibiliteten mellem disse to områder og bestande ikke overstige forskellen mellem den fangstmængde, der svarer til en fiskeridødelighed på Fp.05, og den fastsatte TAC. Der må heller ikke overføres TAC til en bestand med en gydebiomasse, der ligger under Blim. Ifølge betingelserne i nævnte videnskabelige rådgivning bør den særlige fleksibilitet (særlig betingelse) for hestemakrel mellem ICES-underområde 9 og ICES-afsnit 8c fastsættes til 10 % i 2021.

(19)

For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.

(20)

Der blev med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (6) indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. I 2014 blev der ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en mekanisme for årsbaseret fleksibilitet for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor besluttes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(21)

Hertil kommer, at fordi biomassen af bestandene af COD/03AS, COD/5BE6A, WHG/56-14, WHG/07A og PLE/7HJK er under Blim, og kun bifangstfiskeri og videnskabeligt fiskeri er tilladt i 2021, har Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Nederlandene og Sverige forpligtet sig til ikke at anvende artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår disse bestande for overførsler fra 2020 til 2021, så fangsterne i 2021 ikke overstiger den TAC, der er fastsat for disse bestande.

(22)

Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og regler.

(23)

Den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2021 bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og 9 i og bilag I til forordning (EU) 2016/1627.

(24)

For at sikre fuld udnyttelse af fiskerimulighederne bør der gives mulighed for at gennemføre en fleksibel ordning mellem visse af TAC-områderne for så vidt angår den samme biologiske bestand.

(25)

For visse arter, såsom bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter de pågældende arter.

(26)

På den 12. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt i Manila den 23.-28. oktober 2017, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i konventionens tillæg I og II. Disse arter bør derfor beskyttes i forbindelse med EU-fiskerfartøjers fiskeri i alle farvande, og tredjelandsfiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande.

(27)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (7), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(28)

Ifølge rådgivningen fra ICES bør den særlige ordning for forvaltning af tobis og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 opretholdes. Eftersom den videnskabelige rådgivning fra ICES først forventes at foreligge i februar 2021, bør TAC'er og kvoter for denne bestand foreløbigt fastsættes til nul, indtil rådgivningen foreligger.

(29)

Unionens TAC for hellefisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 berører ikke Unionens holdning til den passende EU-andel af dette fiskeri.

(30)

På årsmødet i 2020 vedtog Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) en bevarelsesforanstaltning for de to bestande af rødfisk i Irmingerhavet og tilstødende farvande, som forbød direkte fiskeri efter disse bestande. Desuden forbød den fiskeri i det område, hvor rødfisk samles, for at minimere bifangster. Denne NEAFC-foranstaltning, som er baseret på ICES-rådgivningen om nulfangst, bør gennemføres i EU-retten. NEAFC var ikke i stand til at vedtage en henstilling for rødfisk i ICES-underområde 1 og 2. For denne bestand bør den relevante TAC fastsættes i overensstemmelse med den EU-holdning, der er givet udtryk for i NEAFC.

(31)

På grund af covid-19-pandemien blev årsmødet for 2020 i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) erstattet af en beslutningsproces ved korrespondance, der startede i oktober 2020, og som forventes at blive afsluttet i begyndelsen af januar 2021. Et af de primære formål med denne beslutningsproces var at muliggøre en videreførelse af de eksisterende foranstaltninger, der ophører i 2020, med mindre tekniske tilpasninger, hvor det er nødvendigt.

(32)

I ICCAT-henstilling 19-04 om en forvaltningsplan for almindelig tun fastsættes der kun en TAC for 2019 og 2020. ICCAT skal derfor stadig træffe en afgørelse om TAC-niveauet for 2021. I betragtning af beslutningsprocessen i 2020 er det blevet foreslået at følge den videnskabelige rådgivning, hvori det anbefales at fastholde TAC'en på 36 000 ton. Selv om der synes at være enighed om TAC'en, er der risiko for, at ICCAT ikke formelt vedtager den, før denne forordning vedtages. TAC'en bør derfor fastsættes på dette niveau, men bør revideres snarest muligt, hvis ICCAT vedtager en anden TAC.

(33)

Under ICCAT's beslutningsproces i 2020 foreslog Unionen en omfattende plan, der indeholdt en TAC med det formål straks at standse overfiskningen af nordatlantisk makohaj, sammen med en række ledsageforanstaltninger med henblik på at reducere dens dødelighed yderligere. I mangel af konsensus i ICCAT og i lyset af denne bestands vanskelige situation og i betragtning af at Unionen står for to tredjedele af fangsterne, bør Unionen fastsætte en ensidig fangstbegrænsning for denne art. Denne fangstbegrænsning ville svare til Unionens andel af begrænsningen som krævet af ICCAT's videnskabelige komité.

(34)

ICCAT-henstilling 17-04 om en fangstregel for nordatlantisk hvid tun fastsætter kun en TAC for perioden 2018-2020. ICCAT skal derfor stadig træffe en afgørelse om TAC-niveauet for 2021. I betragtning af beslutningsprocessen i 2020 er det blevet foreslået at følge den videnskabelige rådgivning, der anbefaler, at den nye TAC fastsættes på grundlag af den nuværende midlertidige fangstregel, og at en pro rata-forøgelse af fangsten og andre begrænsninger kun gennemføres i ét år. Selv om der synes at være enighed om TAC'en, er der risiko for, at ICCAT ikke formelt vedtager den, før denne forordning vedtages. TAC'en bør derfor fastsættes på dette niveau, men bør revideres snarest muligt, hvis ICCAT vedtager en anden TAC.

(35)

I betragtning af beslutningsprocessen i 2020 har ICCAT endnu ikke formelt vedtaget TAC'erne for storøjet tun, gulfinnet tun, blå marlin og hvid marlin. Selv om der synes at være enighed om TAC'erne, er der risiko for, at ICCAT ikke formelt vedtager dem, før denne forordning vedtages. TAC'erne bør derfor fastsættes på dette niveau, men bør revideres snarest muligt, hvis ICCAT vedtager andre TAC'er.

(36)

På sit årsmøde i 2020 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og bifangstarter for perioden 1. december 2020-30. november 2021. Der bør ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for 2021 tages hensyn til udnyttelsen af kvoterne i 2020.

(37)

Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) bibeholdt på sit årsmøde i 2020 de tidligere vedtagne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-lovgivningen.

(38)

Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 21. januar-1. februar 2021. Indtil årsmødet har fundet sted, bør de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet opretholdes foreløbigt.

(39)

Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) nåede på sit årsmøde i 2020 ikke til enighed om at forlænge den seneste foranstaltning for tropisk tunfisk, som udløb den 31. december 2020. Som følge heraf vil fiskeriet efter tropisk tunfisk i det østlige Stillehav fra den 1. januar 2021 ikke være reguleret. I betragtning af forsigtighedsprincippet i den fælles fiskeripolitik bør Unionen fortsat anvende bestemmelserne om tropisk tunfisk i Rådets forordning (EU) 2020/123 (8), indtil IATTC er nået til enighed om en ny foranstaltning for tropisk tunfisk.

(40)

På sit årsmøde i 2020 bekræftede Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) TAC'en for sydlig tun for 2021, som vedtaget på årsmødet i 2016. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(41)

Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) besluttede på sit årsmøde i 2020, at TAC'erne fra 2020 for de vigtigste arter under dens kompetenceområde skal anvendes i 2021 indtil dens næste årsmøde i 2021. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(42)

På årsmødet i 2020 forlængede Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne for tropisk tunfisk. Den præciserede også fangstbegrænsningerne for EU-langlinefartøjer, der fisker efter storøjet tun. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(43)

Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog på sit 42. årsmøde i 2020 en række fiskerimuligheder for 2021 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 1-4. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(44)

Inden for rammerne af aftalen blev det på det 7. møde mellem parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA) i 2020 besluttet at bibeholde de TAC'er, der blev vedtaget i 2019, for de bestande, der er omfattet af aftalen. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-lovgivningen.

(45)

For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber i området omkring Svalbard indrømmer traktaten af 9. februar 1920 angående Spitzbergen (Svalbard) (»Paristraktaten af 1920«) alle parter i denne traktat lige og ikkediskriminerende adgang til ressourcer, herunder også i fiskeriet. Unionens holdning til denne adgang, når den udnyttes i fiskeriet efter arktiske krabber på kontinentalsoklen omkring Svalbard er anført i to verbalnoter til Norge af 25. oktober 2016 og 24. februar 2017. For at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området ved Svalbard sker i overensstemmelse med de regler om ikkeforskelsbehandling, der måtte være fastsat af Norge, hvis højhedsområde og jurisdiktion området inden for nævnte traktats grænser hører under, bør det fastsættes, hvor mange fartøjer, der må få tilladelse til at udøve det pågældende fiskeri. Fordelingen af disse fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2021. Der mindes om, at hovedansvaret i Unionen for at sikre overholdelsen af gældende ret ligger hos flagmedlemsstaten.

(46)

Der bør i overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (9) fastsættes fiskerimuligheder for snapperarter for Venezuela i EU-farvande.

(47)

Eftersom visse bestemmelser skal anvendes kontinuerligt, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende forbud og lukkede perioder for at undgå retsusikkerhed i perioden mellem udgangen af 2021 og datoen for ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2022 fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2022, indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2022.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår bemyndigelse af de enkelte medlemsstater til at benytte sig af systemet for fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(49)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser både hvad angår tildelingen af ekstra havdage for endeligt ophør med fiskeri og bedre videnskabelig observatørdækning og hvad angår fastlæggelsen af formater for regneark til indsamling og videresendelse af information vedrørende overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(50)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 med undtagelse af bestemmelserne vedrørende fiskeriindsatsbegrænsninger, som bør anvendes fra den 1. februar 2021, og visse bestemmelser vedrørende specifikke områder, som bør anvendes fra en bestemt dato. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(51)

Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, vedtages af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) ved årets udgang og finder anvendelse, før denne forordning træder i kraft. Det er derfor nødvendigt, at de bestemmelser, der gennemfører disse foranstaltninger i EU-lovgivningen, anvendes med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for en periode, der begynder den 1. december 2020, bør de relevante bestemmelser i denne forordning gælde fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettiget forventning, da det ikke er tilladt for CCAMLR-medlemmer at fiske i CCAMLR-konventionsområdet uden tilladelse.

(52)

Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen bliver et stort antal bestande fælles bestande. Kommissionen vil indlede bilaterale høringer med Det Forenede Kongerige, bilaterale høringer med Norge og trilaterale høringer med Det Forenede Kongerige og Norge på grundlag af udkastet til Unionens holdning, der skal godkendes af Rådet. Da de ovennævnte høringer endnu ikke er blevet gennemført, bør Rådet under fuld overholdelse af De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), kyststaternes rettigheder og forpligtelser samt deres højhedsområde og jurisdiktion fastsætte foreløbige TAC'er, der skal fiskes i EU-farvande og internationale farvande og farvande, som tredjelande giver EU-fartøjer adgang til.

(53)

De foreløbige TAC'er bør have til formål at sikre fortsat bæredygtigt fiskeri i Unionen, indtil de høringer er afsluttet i overensstemmelse med Unionens retlige ramme og internationale forpligtelser, eller, hvis de ikke kan afsluttes med et positivt resultat, indtil Rådet fastsætter ensidige TAC'er for Unionen i 2021. Disse foreløbige fiskerimuligheder bør under ingen omstændigheder forhindre fastsættelsen af endelige fiskerimuligheder i overensstemmelse med internationale aftaler, navnlig handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (11), som finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2021 (12), og resultatet af høringer, Unionens retlige ramme og den videnskabelige rådgivning. De bør generelt set svare til 25 % af EU-andelen af de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2020. EU-andelen af de fiskerimuligheder blev beregnet i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet og »Haagpræferencerne«. Denne tilgang berører ikke en tilgang, der måtte blive anvendt i fremtidige internationale aftaler. I et meget begrænset antal tilfælde bør der anvendes en anden procentsats, hvis bestandene hovedsagelig fiskes i begyndelsen af året, eller hvis der på grundlag af den videnskabelige rådgivning kræves omfattende reduktioner af fiskerimulighederne. Unionen har hørt de relevante tredjelande om tilgangen til fastsættelse af foreløbige TAC'er.

(54)

Ifølge den videnskabelige rådgivning har gydebiomassen af havbars i Det Keltiske Hav, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og den sydlige del af Nordsøen (ICES-afsnit 4b, 4c, 7a og 7d-7h) været i tilbagegang siden 2009 og ligger nu under MSY Btrigger og lige over Blim. Fiskeridødeligheden er faldet takket være de foranstaltninger, som Unionen har truffet, og ligger nu under FMSY-værdien. Rekrutteringen er imidlertid lav og har været svingende uden nogen bestemt tendens siden 2008. Fangstbegrænsningerne bør derfor foreløbigt videreføres under afventning af høringerne med tredjelande, samtidig med at det sikres, at målet for fiskeridødeligheden for denne bestand ikke overstiger MSY. Forudsat at havbars i dette område er en bestand, der deles med tredjelande, bør der fastsættes foreløbige foranstaltninger for første kvartal af 2021 for denne bestand, indtil resultatet af internationale forhandlinger og høringer foreligger.

(55)

ICES gør i sin rådgivning for 2021 opmærksom på, at torsk og hvilling i Det Keltiske Hav ligger under Blim. Der blev allerede truffet specifikke afhjælpende foranstaltninger for disse bestande i henhold til forordning (EU) 2020/2013. Formålet med disse foranstaltninger var at bidrage til de pågældende bestandes genopretning. Foranstaltningerne for torsk vil forbedre selektiviteten ved at gøre brugen af redskaber, der har lavere bifangst af torsk, obligatorisk i de områder, hvor der er betydelige torskefangster, og dermed reducere fiskeridødeligheden for denne bestand i blandede fiskerier. Foranstaltningerne for hvilling består af tekniske ændringer af redskabernes karakteristika for at reducere bifangster af hvilling. I henhold til artikel 8 i den flerårige plan for de vestlige farvande skal der — hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand, der er omhandlet i planens artikel 1, stk. 1, ligger under Blim — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give MSY. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en midlertidig indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse bestande eller andre bestande i fiskeri, hvor der tages torsk eller hvilling som bifangster.

(56)

Foranstaltningerne til reduktion af bifangster af torskefisk er funktionelt tilknyttet til TAC'er for arter, der fanges i blandet fiskeri sammen med torskefisk (f.eks. kuller, glashvarre, havtaske og jomfruhummer), da TAC-niveauerne for målarter uden disse foranstaltninger bør reduceres for at sikre, at bestandene af torskefisk kan genoprettes. Det foreslås derfor, at disse foranstaltninger også vedtages for 2021 under hensyntagen til den videre vurdering af disse foranstaltninger og det arbejde, som medlemsstaterne i de nordvestlige farvande har gjort.

(57)

I overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks regionaliseringsproces har de medlemsstater, der har kyst ud til de nordvestlige farvande, forelagt en fælles henstilling om en bredere vifte af specifikke foranstaltninger til reduktion af bifangster af torsk og hvilling i Det Keltiske Hav og tilstødende områder på grundlag af de afhjælpende foranstaltninger, der blev truffet i 2020. Nævnte fælles henstilling indeholder også yderligere selektivitetsforanstaltninger, der skal reducere bifangster af torskefisk i Det Irske Hav og vest for Skotland, og som bygger på lignende foranstaltninger, der blev truffet i 2020.

(58)

STECF mener, de foreslåede foranstaltninger generelt er mere selektive eller i det mindste lige så selektive som de tekniske foranstaltninger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (13), og Kommissionen overvejer i øjeblikket at medtage disse foranstaltninger i en delegeret retsakt på grundlag af den fælles henstilling, der er forelagt af de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i de nordvestlige farvande.

(59)

Eftersom disse foranstaltninger er mere omfattende og vil finde anvendelse på et mere stabilt grundlag, bør de funktionelt tilknyttede tekniske foranstaltninger kun finde anvendelse, hvis der ikke vedtages en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1241, som ændrer bilag VI til nævnte forordning ved at indføre tilsvarende tekniske foranstaltninger for de nordvestlige farvande.

(60)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.   Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

2.   Fiskerimulighederne i stk. 1 omfatter:

a)

fangstbegrænsninger for 2021 og, hvor det er anført i denne forordning, for 2022

b)

fiskeriindsatsbegrænsninger for 2021, undtagen fiskeriindsatsbegrænsningerne i bilag II, som finder anvendelse fra den 1. februar 2021 til den 31. januar 2022

c)

fiskerimuligheder for perioden 1. december 2020-30. november 2021 for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på følgende fartøjer:

a)

EU-fiskerfartøjer

b)

tredjelandsfartøjer i EU-farvande.

2.   Denne forordning finder også anvendelse på:

a)

rekreativt fiskeri, når et sådant fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser i denne forordning, og

b)

erhvervsfiskere, der fisker fra kysten.

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

a)

»tredjelandsfartøj«: et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland

b)

»rekreativt fiskeri«: ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer, herunder til rekreation, turisme eller sport

c)

»internationale farvande«: farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

d)

»samlet tilladt fangstmængde« (TAC):

i)

i fiskerier, der er omfattet af den undtagelse fra landingsforpligtelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4-7, i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver bestand

ii)

i alle andre fiskerier den mængde fisk, der hvert år kan fanges af hver bestand

e)

»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

f)

»analytisk vurdering«: kvantitativ evaluering af bestandsudviklingen på grundlag af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til, at der kan forelægges videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

g)

»maskestørrelse«: maskestørrelsen i fiskenet som defineret i artikel 6, nr. 34), i forordning (EU) 2019/1241

h)

»EU-fiskerflåderegister«: det register, der er oprettet af Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013

i)

»fiskerilogbog«: den logbog, der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009

j)

»instrumenteret bøje«: en bøje, der er tydeligt mærket med et unikt referencenummer, der gør det muligt at identificere dens ejer, og som er udstyret med et satellitovervågningssystem til overvågning af dens position

k)

»bøje i drift«: enhver instrumenteret bøje, der i forvejen er aktiveret, tændt og sat ud på havet, på en drivende anordning til tiltrækning af fisk (FAD) eller flydende genstand, som sender positioner og alle andre tilgængelige oplysninger såsom ekkolodsestimater.

Artikel 4

Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved:

a)

»ICES-områder« (ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 (14)

b)

»Skagerrak«: det geografiske område, der afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

c)

»Kattegat«: det geografiske område, der afgrænses mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

d)

»funktionel enhed 16 i ICES-underområde 7«: det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

53°30′N 15°00′V

53°30′N 11°00′V

51°30′N 11°00′V

51°30′N 13°00′V

51°00′N 13°00′V

51°00′N 15°00′V

e)

»funktionel enhed 25 i ICES-afsnit 8c«: det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

43°00′N 9°00′V

43°00′N 10°00′V

43°30′N 10°00′V

43°30′N 9°00′V

44°00′N 9°00′V

44°00′N 8°00′V

43°30′N 8°00′V

f)

»funktionel enhed 26 i ICES-afsnit 9a«: det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

43°00′N 8°00′V

43°00′N 10°00′V

42°00′N 10°00′V

42°00′N 8°00′V

g)

»funktionel enhed 27 i ICES-afsnit 9a«: det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

42°00′N 8°00′V

42°00′N 10°00′V

38°30′N 10°00′V

38°30′N 9°00′V

40°00′N 9°00′V

40°00′N 8°00′V

h)

»funktionel enhed 30 i ICES-afsnit 9a«: det geografiske område, der er omfattet af Spaniens jurisdiktion i Cadizbugten og i de tilstødende farvande i 9a

i)

»funktionel enhed 31 i ICES-afsnit 8c«: det geografiske havområde, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

43°30′N 6°00′V

44°00′N 6°00′V

44°00′N 2°00′V

43°30′N 2°00′V

j)

»Cadizbugten«: den geografiske del af ICES-afsnit 9a, der ligger øst for længdegrad 7°23′48″V

k)

»CCAMLR-konventionsområdet« (CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis): det geografiske område, der er defineret i artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 (15)

l)

»CECAF-områder« (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 (16)

m)

»IATTC-konventionsområdet« (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk): det geografiske område, der er defineret i konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (17)

n)

»ICCAT-konventionsområdet« (ICCAT: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet): det geografiske område, der er defineret i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (18)

o)

»IOTC-kompetenceområdet« (IOTC: Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (19)

p)

»NAFO-områder« (NAFO: Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 (20)

q)

»SEAFO-konventionsområdet« (SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav (21)

r)

»SIOFA-aftaleområdet« (SIOFA: fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i Fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (22)

s)

»SPRFMO-konventionsområdet« (SPRFMO: Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (23)

t)

»WCPFC-konventionsområdet« (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (24)

u)

»Beringshavets højsøområde«: det geografiske højsøområde i Beringshavet uden for 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra Beringshavets kyststaters territorialfarvandes bredde måles

v)

»område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden«: det geografiske område, der er afgrænset som følger:

længdegrad 150°V

længdegrad 130°V

breddegrad 4°S

breddegrad 50°S.

AFSNIT II

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 5

TAC'er og tildelinger

1.   I bilag I fastsættes TAC'erne for EU-fiskerfartøjer i EU-farvande eller i visse andre farvande og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt funktionelt tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.

2.   EU-fartøjer må inden for de TAC'er, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning, fiske i farvande henhørende under Færøernes, Grønlands og Norges fiskerijurisdiktioner og i fiskeriområdet omkring Jan Mayen på de betingelser, der er fastsat i artikel 22 i og bilag V, del A, til nærværende forordning og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (25) samt i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

3.   EU-fartøjer må inden for de TAC'er, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning, fiske i farvande henhørende under Det Forenede Kongeriges fiskerijurisdiktion på de betingelser, der er fastsat i artikel 22 i nærværende forordning og i forordning (EU) 2017/2403 samt i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 6

TAC'er, som skal fastsættes af medlemsstaterne

1.   TAC'erne for visse fiskebestande fastsættes af den berørte medlemsstat. Disse bestande er angivet i bilag I.

2.   De TAC'er, en medlemsstat fastsætter, skal:

a)

være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

b)

resultere i:

i)

en udnyttelse af bestanden, der med den størst mulige sandsynlighed er i overensstemmelse med MSY, hvis der foreligger en analytisk vurdering eller

ii)

en udnyttelse af bestanden, der er i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, hvis der ikke foreligger en analytisk vurdering eller denne er ufuldstændig.

3.   Hver af de berørte medlemsstater indgiver senest den 15. marts 2021 følgende oplysninger til Kommissionen:

a)

de vedtagne TAC'er

b)

de data, den berørte medlemsstat har indsamlet og vurderet, og som de vedtagne TAC'er er baseret på

c)

nærmere oplysninger om, hvorledes de vedtagne TAC'er er i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 7

Anvendelse af foreløbige TAC'er

1.   Når der henvises til dette stykke i en fiskerimulighedstabel i bilag IA eller bilag IB, er fiskerimulighederne i nævnte tabel foreløbige og finder anvendelse fra den 1. januar til den 31. marts 2021. Disse foreløbige fiskerimuligheder berører ikke fastsættelsen af endelige fiskerimuligheder for 2021 i overensstemmelse med resultaterne af internationale forhandlinger eller høringer, den videnskabelige rådgivning, de gældende bestemmelser i forordning (EU) nr. 1380/2013 og relevante flerårige planer.

2.   EU-fartøjer kan fiske efter bestande i overensstemmelse med de foreløbige fiskerimuligheder som omhandlet i stk. 1 i EU-farvande og internationale farvande og i farvande tilhørende tredjelande, der har givet EU-fartøjer adgang til deres farvande.

Artikel 8

Betingelser for landing af fangster og bifangster

1.   Fangster, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, må kun beholdes om bord eller landes, hvis:

a)

fangsterne er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

2.   De bestande af ikkemålarter, som er inden for sikre biologiske grænser som omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på den undtagelse fra forpligtelsen til at modregne fangsterne i de relevante kvoter, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 9

Kvoteudvekslingsmekanisme for TAC'er for uundgåelige bifangster i forbindelse med landingsforpligtelsen

1.   For at tage hensyn til indførelsen af landingsforpligtelsen og stille kvoter til rådighed for visse bifangster for medlemsstater uden en kvote finder kvoteudvekslingsmekanismen fastsat i stk. 2-5 anvendelse på de TAC'er, der er angivet i bilag IA.

2.   6 % af hver kvote fra de foreløbige TAC'er for torsk i Det Keltiske Hav, torsk i området vest for Skotland, hvilling i Det Irske Hav og rødspætte i ICES-afsnit 7h, 7j og 7k og 3 % af hver kvote fra den foreløbige TAC for hvilling i området vest for Skotland, der tildeles hver medlemsstat, stilles til rådighed for en pulje for kvoteudveksling, som åbner den 1. januar 2021. Medlemsstater uden kvote har eksklusiv adgang til kvotepuljen indtil den 31. marts 2021.

3.   De mængder, der udtrækkes af puljen, må ikke udveksles eller overføres til det følgende år. Eventuelle uudnyttede mængder tilbageføres efter den 31. marts 2021 til de medlemsstater, der oprindeligt har bidraget til puljen for kvoteudveksling.

4.   De kvoter, der tildeles til gengæld, udtages fortrinsvis fra en liste over TAC'er udpeget af hver medlemsstat, der bidrager til puljen som anført i tillægget til bilag IA.

5.   De kvoter, der er omhandlet i stk. 4, skal have tilsvarende handelsværdi, idet der anvendes en markedskurs eller andre gensidigt acceptable udvekslingskurser. I mangel af alternativer anvendes den tilsvarende økonomiske værdi i overensstemmelse med de gennemsnitlige EU-priser det foregående år som oplyst af Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter.

6.   I tilfælde, hvor kvoteudvekslingsmekanismen fastsat i denne artikels stk. 2-5 ikke giver medlemsstaterne mulighed for at dække deres uundgåelige bifangster i et tilsvarende omfang, bestræber medlemsstaterne sig på at nå til enighed om kvoteudveksling i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og sikrer, at de kvoter, der udveksles, har tilsvarende handelsværdi.

Artikel 10

Fiskeriindsatsbegrænsninger i ICES-afsnit 7e

1.   For så vidt angår de perioder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), angives i bilag II de teknisk aspekter af de rettigheder og forpligtelser, der vedrører bilag II, for så vidt angår forvaltningen af tungebestanden i ICES-afsnit 7e.

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter tildele en medlemsstat, der har anmodet herom i overensstemmelse med punkt 7.4 i bilag II, et antal ekstra havdage ud over dem, der er omhandlet i nævnte bilags punkt 5, hvor en flagmedlemsstat kan give et fartøj tilladelse til at være til stede i ICES-afsnit 7e med regulerede redskaber om bord. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2.

3.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter tildele en medlemsstat, der har anmodet herom, op til højst tre dage i perioden 1. februar 2021-31. januar 2022 ud over dem, der er omhandlet i punkt 5 i bilag II, hvor et fartøj må være til stede i ICES-afsnit 7e på grundlag af et forbedret program for videnskabelig observatørdækning, jf. nævnte bilags punkt 8.1. Tildelingen skal ske på grundlag af den beskrivelse, som den pågældende medlemsstat forelægger i overensstemmelse punkt 8.3 i bilag II, og efter høring af STECF. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2.

Artikel 11

Foranstaltninger gældende for havbarsfiskeriet

1.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer samt for erhvervsfiskere, der fisker fra kysten, at fiske efter havbars i ICES-afsnit 4b og 4c og i ICES-underområde 7. Det er forbudt for EU-fartøjer at beholde, omlade, flytte eller lande havbars, der er fanget i nævnte område.

2.   Uanset stk. 1 kan EU-fiskerfartøjer i januar 2021 i ICES-afsnit 4b, 4c, 7d, 7e, 7f og 7h fiske efter havbars og beholde, omlade, flytte eller lande havbars, der er fanget i nævnte områder med følgende redskaber og inden for følgende begrænsninger:

a)

ved anvendelse af bundtrawl (26): for uundgåelige bifangster ikke over 520 kg hver anden måned og 5 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord fanget af fartøjet pr. fangstrejse

b)

ved anvendelse af vod (27): for uundgåelige bifangster ikke over 520 kg hver anden måned og 5 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord fanget af fartøjet pr. fangstrejse

c)

ved anvendelse af kroge og liner (28): ikke over 1,43 ton pr. fartøj

d)

ved anvendelse af fastgjorte garn (29): for uundgåelige bifangster ikke over 0,35 ton pr. fartøj.

De i første afsnit fastsatte undtagelser gælder for EU-fiskerfartøjer, der har registreret fangster af havbars i perioden 1. juli 2015-30. september 2016: i litra c) med registrerede fangster med anvendelse af kroge og liner, og i litra d) med registrerede fangster med anvendelse af fastgjorte garn. I tilfælde af udskiftning af et EU-fiskerfartøj kan medlemsstaterne lade undtagelsen gælde for et andet fiskerfartøj, forudsat at antallet af EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af undtagelsen, og deres samlede fiskerikapacitet ikke øges.

3.   Fangstbegrænsningerne i stk. 2 kan ikke overdrages mellem fartøjer eller, hvis der er tale om en månedlig begrænsning, overføres fra den ene måned til den anden. For EU-fiskerfartøjer, der anvender mere end ét redskab i en enkelt kalendermåned, gælder den laveste af de fangstbegrænsninger, uanset redskab, der er fastsat i stk. 2.

Medlemsstaterne indberetter alle fangster af havbars pr. redskabstype til Kommissionen senest 15 dage efter udgangen af hver måned.

4.   Frankrig og Spanien sikrer, at fiskeridødeligheden for bestanden af havbars i ICES-afsnit 8a og 8b fra deres erhvervsfiskeri og rekreative fiskeri ikke overstiger FMSY-værdien, der giver en samlet fangst på 3 108 ton, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/472.

5.   I rekreativt fiskeri, også fra kysten, i ICES-afsnit 4b, 4c, 6a og 7a-7k:

a)

i perioden 1. januar-28. februar er det kun tilladt at drive fiskeri med genudsætning af fangsten efter havbars med stang eller håndline. I nævnte periode er det forbudt at beholde, flytte, omlade eller lande havbars, der er fanget i nævnte område

b)

i perioden 1.-31. marts må der højst fanges og beholdes to havbars pr. fisker pr. dag; mindstestørrelsen for havbars, der beholdes, er 42 cm.

Første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse på faststående net, der hverken må bruges til at fange eller beholde havbars i den periode, der er omhandlet i det pågældende litra.

6.   I rekreativt fiskeri, også fra kysten, i ICES-afsnit 8a og 8b må der højst fanges og beholdes to havbars pr. fisker pr. dag. Dette stykke finder ikke anvendelse på faststående net, der hverken må bruges til at fange eller beholde havbars.

7.   Stk. 5 og 6 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger for rekreativt fiskeri.

Artikel 12

Foranstaltninger gældende for det europæiske ålefiskeri i EU-farvande i ICES-området

Ethvert målrettet, utilsigtet og rekreativt fiskeri efter europæisk ål er forbudt i EU-farvande i ICES-området og brakvande som f.eks. flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i en sammenhængende periode på tre måneder, som fastlægges af den enkelte berørte medlemsstat mellem den 1. august 2021 og den 28. februar 2022. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den fastlagte periode senest den 1. juni 2021.

Artikel 13

Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimulighederne

1.   Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

omfordelinger i henhold til artikel 12 og 47 i Rådets forordning (EU) 2017/2403

d)

yderligere landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)

tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

f)

nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009

g)

kvoteoverførsler og -udvekslinger i henhold til artikel 23 i nærværende forordning.

2.   De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på forvaltningen fra år til år af TAC'er og kvoter som omhandlet i forordning (EF) nr. 847/96.

3.   Medmindre andet er fastsat i bilag I til nærværende forordning, anvendes artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

4.   Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat benytter sig af den fleksibilitet fra år til år, der fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 14

Fiskeriforbudsperioder for tobisarter

Kommercielt fiskeri efter tobisarter med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 16 mm er forbudt i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 i perioden 1. januar-31. marts 2021.

Artikel 15

Tekniske foranstaltninger vedrørende torsk og hvilling i Det Keltiske Hav

1.   Følgende foranstaltninger finder anvendelse på EU-fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod i ICES-afsnit fra 7f og 7g, den del af ICES-afsnit 7h, der ligger nord for breddegrad 49°30′N, og den del af ICES-afsnit 7j, der ligger nord for breddegrad 49°30′N og øst for længdegrad 11°V:

a)

EU-fartøjer, der fisker med bundtrawl eller vod, skal anvende redskaber med en af følgende maskestørrelser:

i)

en fangstpose med en maskestørrelse på 110 mm med et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 120 mm

ii)

en T90-fangstpose med en maskestørrelse på 100 mm

iii)

en fangstpose med en maskestørrelse på 120 mm

iv)

en fangstpose med en maskestørrelse på 100 mm med et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 160 mm.

b)

Ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a), skal EU-fartøjer, der fisker med bundtrawl, og hvis fangster målt inden udsmid består af mindst 20 % kuller, anvende:

i)

et fiskeredskab, der er konstrueret med en afstand på mindst én meter mellem overtællen og ruppen, eller

ii)

et hvilket som helst middel, der påviseligt er mindst lige så selektivt med henblik på at undgå torsk, i henhold til vurderingen fra ICES eller STECF, og er godkendt af Kommissionen.

2.   Medlemsstater kan undtage fartøjer, der fisker med bundtrawl, og hvis fangster målt inden udsmid består af mindre end 1,5 % torsk, fra anvendelsen af stk. 1, litra b), forudsat at disse fartøjer er omfattet af en gradvis forøgelse af observatørdækning på havet op til mindst 20 % af alle deres fangstrejser fra den 1. juli 2021.

3.   EU-fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod i ICES-afsnit 7f-7k og i området vest for længdegrad 5°V i ICES-afsnit 7e, må ikke fiske, medmindre de anvender en fangstpose med en maskestørrelse på mindst 100 mm. Dette mindstekrav til fangstposens maskestørrelse finder dog ikke anvendelse på fartøjer, hvis bifangster af torsk ikke overstiger 1,5 %, i henhold til vurderingen fra STECF, når der fiskes uden for de områder, der er omhandlet i stk. 1.

4.   Foranstaltningerne omhandlet i stk. 3 finder anvendelse på EU-fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod i ICES-afsnit 7b og 7c, fra den 1. juni 2021. EU-fartøjer, der fisker i disse områder, må også anvende andre fiskeredskaber, som i henhold til vurderingen fra STECF har samme eller bedre selektivitetskarakteristika ved blandet fiskeri efter demersale arter som for fangstposer med en maskestørrelse på mindst 100 mm, og som er godkendt af Kommissionen.

5.   Uanset stk. 1 gælder følgende for ICES-afsnit fra 7f og 7g, den del af ICES-afsnit 7h, der ligger nord for breddegrad 49°30′N, og den del af ICES-afsnit 7j, der ligger nord for breddegrad 49°30′N og øst for længdegrad 11°V:

a)

Fartøjer, der fisker med bundtrawl eller vod, hvis fangster består af mere end 30 % jomfruhummer, skal anvende en af følgende redskabsmuligheder:

i)

et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 300 mm; fartøjer med en længde overalt på under 12 meter kan dog anvende et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 200 mm

ii)

et SELTRA-panel

iii)

en sorteringsrist med 35 mm mellem tremmerne som fastsat i del B i bilag VI til Rådets forordning (EU) 2019/1241 eller en lignende Netgridsorteringsrist

iv)

en fangstpose med en maskestørrelse på 100 mm med et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 100 mm

v)

en dobbelt fangstpose, hvor den øverste fangstpose består af T90-maskenet med en maskestørrelse på mindst 90 mm og er udstyret med et sorteringspanel med en maskestørrelse på højst 300 mm.

b)

Fartøjer, der fisker med bundtrawl eller vod, hvis fangster består af mere end 55 % hvilling eller 55 % havkat, kulmule eller glashvarre tilsammen, skal anvende en af følgende redskabsmuligheder:

i)

en fangstpose med en maskestørrelse på 100 mm med et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 100 mm

ii)

en T90-fangstpose med en maskestørrelse på 100 mm og et forlængelsesstykke med en maskestørrelse på 100 mm.

6.   I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1241 beregnes fangstprocenterne som andelen af levende vægt af alle havets biologiske ressourcer, der landes efter hver fangstrejse.

Artikel 16

Tekniske foranstaltninger i Det Irske Hav

Følgende foranstaltninger finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl eller vod i ICES-afsnit 7a (Det Irske Hav):

a)

Fartøjer, der fisker med bundtrawl eller vod med en fangstpose med en maskestørrelse på 70 mm eller derover og mindre end 100 mm og med fangster, der består af mere end 30 % jomfruhummer, skal anvende en af følgende redskabsmuligheder:

i)

et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 300 mm; fartøjer med en længde overalt på under 12 meter kan dog anvende et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 200 mm

ii)

SELTRA-panel

iii)

en sorteringsrist med en afstand på 35 mm mellem tremmerne

iv)

Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science (CEFAS) netgrid

v)

Flip-flap-trawl.

b)

Fartøjer med en længde overalt på 12 m og derover, der fisker med bundtrawl eller vod, og hvis fangster består af over 10 % kuller, torsk og rokker tilsammen, skal anvende en fangstpose med en maskestørrelse på 120 mm.

c)

Fartøjer med en længde overalt på 12 m og derover, der fisker med bundtrawl eller vod, og hvis fangster består af mindre end 10 % kuller, torsk og rokker tilsammen, skal anvende en fangstpose med en maskestørrelse på 100 mm med et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på 100 mm.

Stk. 1, litra c), finder ikke anvendelse på fartøjer, hvis fangster består af mere end 30 % jomfruhummer eller mere end 85 % almindelig kammusling.

Artikel 17

Tekniske foranstaltninger i farvandene vest for Skotland

Følgende foranstaltninger finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl eller vod i ICES-afsnit 6a og 5b i EU-farvande, øst for 12°V (vest for Skotland) efter jomfruhummer (Nephrops norvegicus):

a)

Fartøjer skal anvende et kvadratmasket panel (samme placering) med en maskestørrelse på mindst 300 mm for fartøjer, der anvender en fangstpose med en maskestørrelse på mindre end 100 mm; for fartøjer med en længde overalt på under 12 m eller med en maskineffekt på 200 kW eller derunder kan panelet dog have en samlet længde på 2 m og en maskestørrelse på 200 mm.

b)

Fartøjer med fangster, der består af mere end 30 % jomfruhummer, skal anvende et kvadratmasket panel (samme placering) på mindst 160 mm for fartøjer, der anvender en fangstpose med en maskestørrelse på 100-119 mm.

Artikel 18

Afhjælpende foranstaltninger for torsk i Nordsøen

1.   De lukkede områder for fiskeri med undtagelse af fiskeri med pelagiske redskaber (not og trawl) og de perioder, hvor lukningen finder anvendelse, er fastsat i bilag IV.

2.   Fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en mindstemaskestørrelse på mindst 70 mm i ICES-afsnit 4a og 4b eller mindst 90 mm i ICES-afsnit 3a eller med langline (30), må ikke fiske i EU-farvande i ICES-afsnit 4a, nord for breddegrad 58°30′00″N og syd for breddegrad 61°30′00″N og i EU-farvande i ICES-afsnit 3a.20 (Skagerrak), 4a og 4b, nord for breddegrad 57°00′00″N og øst for længdegrad 5°00′00″Ø.

3.   Uanset stk. 2 kan de fiskerfartøjer, der er omhandlet i nævnte stykke, fiske i de områder, der er omhandlet i nævnte stykke, forudsat at de opfylder mindst et af følgende kriterier:

a)

fangsterne af torsk overstiger ikke 5 % af de samlede fangster pr. fangstrejse; fartøjer med torskefangster, der ikke har oversteget 5 % af deres samlede fangster i perioden 2017-2019, formodes at opfylde dette kriterium, forudsat at de fortsat anvender de samme redskaber, som de anvendte i den pågældende periode; denne formodning kan afkræftes

b)

der anvendes et reguleret og meget selektivt bundtrawl eller vod, der ifølge en videnskabelig undersøgelse medfører en reduktion af torskefangsterne på mindst 30 % i forhold til fartøjer, der fisker med minimumsstandarden for maskestørrelse for trukne redskaber som angivet i bilag V, del B, punkt 1.1, til forordning (EU) 2019/1241. Sådanne undersøgelser kan vurderes af STECF; hvis STECF's vurdering er negativ, anses disse redskaber ikke længere for egnede til anvendelse i de områder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2

c)

for fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 100 mm eller derover (TR1), anvendes følgende meget selektive redskaber:

i)

trawl, hvis krop har en mindstemaskestørrelse på 600 mm

ii)

hævet overtælle (0,6 m)

iii)

horisontalt selektionspanel med et stormasket sorteringsvindue

d)

for fartøjer, der fisker med bundtrawl og vod med en maskestørrelse på 70 mm eller derover i ICES-afsnit 4a og 90 mm eller derover i ICES-afsnit 3a, og under 100 mm (TR2), anvendes følgende meget selektive redskaber:

i)

horisontal sorteringsrist med højst 50 mm mellem tremmerne, der adskiller fladfisk og rundfisk, med en ublokeret åbning, hvor rundfisk kan slippe ud

ii)

SELTRA-panel med en maskestørrelse på 300 mm (kvadratmaske)

iii)

med højst 35 mm mellem tremmerne med en ublokeret åbning, hvor fisk kan slippe ud

e)

fartøjerne er omfattet af en national plan for at undgå fangst af torsk for at fastholde torskefangsterne i overensstemmelse med fiskeridødeligheden svarende til de fiskerimuligheder, der er fastsat på grundlag af niveauer baseret på videnskabelig rådgivning, ved hjælp af geografiske eller tekniske foranstaltninger eller en kombination heraf; sådanne planer bør vurderes senest to måneder efter gennemførelsen af dem, af STECF, hvis der er tale om medlemsstater, og af landets relevante nationale videnskabelige organ, hvis der er tale om tredjelande, og skal, hvis det skønnes nødvendigt, revideres igen, hvis det af sådanne vurderinger fremgår, at målene for den nationale plan for at undgå fangst af torsk ikke vil blive opfyldt.

4.   Medlemsstaterne styrker monitoreringen, kontrollen og overvågningen af de fartøjer, der er omhandlet i stk. 2, for at kontrollere overholdelsen af betingelserne i stk. 3, litra a)-e).

5.   Foranstaltningerne i denne artikel finder ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Artikel 19

Afhjælpende foranstaltninger for torsk i Kattegat

1.   EU-fartøjer, der fisker i Kattegat med bundtrawl (redskabskode: OTB, OTT, OT, TBN, TBS, TB, TX og PTB) med en mindstemaskestørrelse på 70 mm, skal anvende et af følgende selektive redskaber:

a)

en sorteringsrist med højst 35 mm mellem tremmerne med en ublokeret åbning, hvor fisk kan slippe ud

b)

en sorteringsrist med højst 50 mm mellem tremmerne, der adskiller fladfisk og rundfisk, med en ublokeret åbning, hvor rundfisk kan slippe ud

c)

SELTRA-panel med en maskestørrelse på 300 mm (kvadratmaske)

d)

et reguleret meget selektivt redskab, hvis tekniske specifikationer ifølge den videnskabelige undersøgelse vurderet af STECF medfører, at der fanges mindre end 1,5 % torsk, hvis det er det eneste redskab, fartøjet medfører om bord.

2.   De EU-fartøjer, der deltager i et projekt, der gennemføres af en berørt medlemsstat, og som råder over fungerende udstyr til fuldt dokumenteret fiskeri, kan anvende et redskab i overensstemmelse med del B i bilag V til forordning (EU) 2019/1241. De pågældende medlemsstater meddeler Kommissionen listen over disse fartøjer.

3.   Foranstaltningerne i denne artikel finder ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

Artikel 20

Forbudte arter

1.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande følgende arter:

a)

tærbe (Raja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 7d og i ICES-underområde 4

b)

pragtberyx (Beryx splendens) i NAFO-underområde 6

c)

brun pighaj (Centrophorus squamosus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

d)

portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

e)

chokoladehaj (Dalatias licha) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

f)

næbhaj (Deania calcea) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

g)

skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10

h)

lyshaj (Etmopterus princeps) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

i)

almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1, 5, 6, 7, 8, 12 og 14

j)

sildehaj (Lamna nasus) i alle farvande

k)

sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

l)

broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6 og 10

m)

hvalhaj (Rhincodon typus) i alle farvande

n)

almindelig guitarfisk (Rhinobatos rhinobatos) i Middelhavet

o)

almindelig pighaj (Squalus acanthias) i EU-farvande i ICES-underområde 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, medmindre det foregår inden for rammerne af programmer, der tager sigte på at undgå fangst, som fastsat i bilag IA.

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individerne genudsættes straks.

Artikel 21

Dataoverførsel

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande og fiskeriindsatsen, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Kapitel II

Tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande

Artikel 22

Fiskeritilladelser

1.   Det maksimale antal fiskeritilladelser, der tildeles EU-fiskerfartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, hvis det er relevant, er fastsat i bilag V, del A.

2.   Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 overfører kvoter til en anden medlemsstat som led i en bytteaftale (»swap«) i de fiskeriområder, der er nævnt i bilag V, del A, til nærværende forordning, skal overførslen ledsages af en overførsel af de relevante fiskeritilladelser og meddeles Kommissionen. Det samlede antal fiskeritilladelser for hvert fiskeriområde, jf. bilag V, del A, til nærværende forordning, må dog ikke overskrides.

Kapitel III

Fiskerimuligheder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationers farvande

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 23

Kvoteoverførsler og -udvekslinger

1.   Hvis det i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations (RFFO) regler er tilladt at foretage kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem kontraherende parter i RFFO'en, kan en medlemsstat (»den berørte medlemsstat«) drøfte dette med en kontraherende part i RFFO'en og udarbejde udkast til en påtænkt kvoteoverførsel eller -udveksling, hvis det er relevant.

2.   Kommissionen kan, efter at have fået meddelelse herom fra den berørte medlemsstat, godkende udkastet til den påtænkte kvoteoverførsel eller -udveksling, som medlemsstaten har drøftet med den relevante kontraherende part i RFFO'en. Herefter giver Kommissionen uden unødig forsinkelse den relevante kontraherende part i RFFO'en meddelelse om godkendelsen af at være bundet af en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen meddeler RFFO'ens sekretariat den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling i henhold til nævnte organisations regler.

3.   Kommissionen underretter medlemsstaterne om den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling.

4.   De fiskerimuligheder, der er modtaget fra eller overført til den relevante kontraherende part i RFFO'en i forbindelse med kvoteoverførslen eller -udvekslingen, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den berørte medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor kvoteoverførslen eller -udvekslingen får virkning i overensstemmelse med betingelserne i aftalen med den relevante kontraherende part i RFFO'en eller i henhold til reglerne i den relevante RFFO, alt efter hvad der er relevant. En sådan tildeling må i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.

5.   Denne artikel anvendes indtil den 31. januar 2022 for kvoteoverførsler fra en kontraherende part i en RFFO til Unionen og for den efterfølgende fordeling mellem medlemsstaterne.

Afdeling 2

NEAFC-konventionsområdet

Artikel 24

Lukninger for rødfisk i Irmingerhavet

Alt fiskeri er forbudt i det område, der afgrænses af følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:

Breddegrad

Længdegrad

63°00′

-30°00′

61°30′

-27°35′

60°45′

-28°45′

62°00′

-31°35′

63°00′

-30°00′

Afdeling 3

ICCAT-konventionsområdet

Artikel 25

Begrænsninger af fiskeri-, opdræts- og opfedningskapacitet

1.   Antallet af EU-stangfartøjer og EU-dørgefartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i det østlige Atlanterhav begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 1.

2.   Antallet af EU-fartøjer til kystnært ikkeindustrielt fiskeri med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Middelhavet begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 2.

3.   Antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Adriaterhavet til opdrætsformål begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 3.

4.   Antallet af fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 4.

5.   Antallet af faststående tunfiskenet, der anvendes i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 5.

6.   Den samlede opdræts- og opfedningskapacitet for almindelig tun og det maksimale input af fanget vild almindelig tun til akvakulturbrugene i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 6.

7.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter nordlig hvid tun som målart, jf. artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 (31), begrænses som fastsat i nærværende forordnings bilag VI, punkt 7.

8.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med en længde på mindst 20 meter, som fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, begrænses som fastsat i bilag VI, punkt 8.

Artikel 26

Rekreativt fiskeri

Medlemsstaterne afsætter eventuelt en særlig andel til rekreativt fiskeri fra deres tildelte kvoter som fastsat i bilag ID.

Artikel 27

Hajer

1.   Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), der er fanget i enhver form for fiskeri.

2.   Det er forbudt at drive direkte fiskeri efter rævehajarter af slægten Alopias.

3.   Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten hammerhaj af familien Sphyrnidae (undtagen Sphyrna tiburo), der er fanget i ICCAT-konventionsområdet.

4.   Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus), der er fanget i enhver form for fiskeri.

5.   Det er forbudt at beholde om bord silkehaj (Carcharhinus falciformis), der er fanget i enhver form for fiskeri.

Afdeling 4

CCAMLR-konventionsområdet

Artikel 28

Underretninger om forsøgsfiskeri efter isfiskarter

Medlemsstaterne kan i 2021 deltage i forsøgsfiskeri med langline efter isfiskarter (Dissostichus spp.) i FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i FAO-afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a uden for områder henhørende under national jurisdiktion. Hvis en medlemsstat agter at deltage i et sådant forsøgsfiskeri, skal den senest den 1. juni 2021 underrette CCAMLR's sekretariat herom, jf. artikel 7 og 7a i forordning (EF) nr. 601/2004.

Artikel 29

Begrænsninger af forsøgsfiskeri efter isfiskarter

1.   Fiskeri efter isfiskarter i fangståret 2020-2021 begrænses til de medlemsstater, underområder og antal fartøjer, der er fastsat i bilag VII, tabel A, for de arter, TAC'er og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i nævnte bilags tabel B.

2.   Direkte fiskeri efter hajarter til andre formål end videnskabelig forskning er forbudt. Enhver bifangst efter hajer, især ungfisk og drægtige hunner, som utilsigtet fanges under fiskeri efter isfiskarter, genudsættes levende.

3.   Fiskeriet i en lille forskningsenhed (SSRU) indstilles, hvis det er relevant, når den rapporterede fangst når op på den fastsatte TAC, og den pågældende SSRU lukkes for fiskeri i resten af fangståret.

4.   Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at undgå overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. I FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i FAO-afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a er det, hvor det er tilladt i henhold til artikel 28, dog forbudt at fiske på mindre end 550 meters dybde.

Artikel 30

Fiskeri efter antarktisk lyskrebs i fangståret 2020-2021

1.   Hvis en medlemsstat agter at fiske efter antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) i CCAMLR-konventionsområdet i fangståret 2020-2021, underretter den senest den 1. maj 2021 Kommissionen ved brug af formatet i bilag VII, tillægget, del B, om sin hensigt om at fiske efter antarktisk lyskrebs. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen underretningerne for CCAMLR's sekretariat senest den 30. maj 2021.

2.   Den underretning, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal for hvert fartøj, som medlemsstaten giver tilladelse til at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs, indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004.

3.   En medlemsstat, der har til hensigt at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, meddeler kun sin hensigt herom for fartøjer med tilladelse, som enten fører dens flag på det tidspunkt, hvor den fremsender underretningen, eller som fører en anden CCAMLR-medlemsstats flag, og som på tidspunktet for fiskeriet forventes at føre den pågældende medlemsstats flag.

4.   Medlemsstaterne kan give andre fartøjer end dem, der er anmeldt til CCAMLR's sekretariat i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs, hvis et fartøj med tilladelse er forhindret i at deltage af legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure. I sådanne tilfælde skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen herom, og samtidig forelægge:

a)

alle oplysninger om det (de) påtænkte erstatningsfartøj(er), herunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004

b)

en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

5.   Medlemsstaterne må ikke give et fartøj, der er opført på en af CCAMLR's lister over fiskerfartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs.

Afdeling 5

IOTC-kompetenceområdet

Artikel 31

Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker i IOTC-kompetenceområdet

1.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VIII, punkt 1.

2.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) og hvid tun (Thunnus alalunga) i IOTC-kompetenceområdet og den dertil svarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VIII, punkt 2.

3.   Medlemsstaterne kan foretage en omfordeling af de fartøjer, der er udpeget til en af de to typer fiskeri, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til den anden type fiskeri, forudsat at de over for Kommissionen kan godtgøre, at en sådan ændring ikke fører til øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

4.   Hvis der foreslås overførsel af kapacitet til deres flåde, sørger medlemsstaterne for, at de fartøjer, der skal overføres, er opført i IOTC's register over fartøjer med tilladelse eller i andre regionale tunforvaltningsorganisationers fartøjsregistre. Det er desuden ikke tilladt at overføre fartøjer, der er opført på en RFFO's liste over fartøjer, der udøver IUU-fiskeri.

5.   Medlemsstaterne må kun øge deres fiskerikapacitet ud over de i stk. 1 og 2 nævnte lofter inden for de grænser, der er fastsat i de udviklingsplaner, som er forelagt IOTC.

Artikel 32

Drivende FAD'er og forsyningsfartøjer

1.   Drivende FAD'er skal være udstyret med instrumenterede bøjer. Det er forbudt at anvende andre bøjer, såsom radiobøjer.

2.   Et notfartøj må højst følge 300 bøjer i drift ad gangen.

3.   Der må højst anskaffes 500 instrumenterede bøjer om året til hvert enkelt notfartøj. Intet notfartøj må på noget tidspunkt have mere end 500 instrumenterede bøjer (bøjer på lager og bøjer i drift).

4.   Der må højst være to forsyningsfartøjer til støtte for mindst fem notfartøjer, og de skal alle føre en medlemsstats flag. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på medlemsstater, der kun anvender ét forsyningsfartøj.

5.   Et enkelt notfartøj må til enhver tid højst støttes af ét forsyningsfartøj, der fører en medlemsstats flag.

6.   Unionen registrerer hverken nye eller supplerende forsyningsfartøjer i IOTC's liste over godkendte fartøjer.

Artikel 33

Hajer

1.   Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af rævehajer af alle arter af familien Alopiidae, der er fanget i enhver form for fiskeri.

2.   Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus), der er fanget i enhver form for fiskeri, undtagen for fartøjer med en længde overalt på under 24 m, der udelukkende fisker inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ) i den medlemsstat, hvis flag de fører, og på den betingelse, at fangsten udelukkende er beregnet til lokalt forbrug.

3.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individerne genudsættes straks.

Artikel 34

Djævlerokker

1.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, beholde om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af djævlerokker (familien Mobulidae, herunder arterne Manta og Mobula), undtagen for fiskerfartøjer, der driver subsistensfiskeri (dvs. hvor de fangede fisk forbruges direkte af fiskernes familier).

Uanset første afsnit kan djævlerokker, der utilsigtet fanges ved ikkeindustrielt fiskeri (dvs. andet fiskeri end langlinefiskeri eller overfladefiskeri, dvs. fiskeri med not, stang og snøre, garnfiskeri, håndline og dørgefartøjer, og som er registreret i IOTC's liste over godkendte fartøjer), kun landes med henblik på lokalt forbrug.

2.   Alle fiskerfartøjer, bortset fra fartøjer, der driver subsistensfiskeri, genudsætter, i det omfang det er praktisk muligt, straks djævlerokker levende og uskadte, så snart de ses i nettet, på krogen eller på dækket, og gør det på en måde, der medfører mindst mulig skade for de fisk, der fanges.

Afdeling 6

SPRFMO-konventionsområdet

Artikel 35

Pelagisk fiskeri

1.   Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, må fiske efter pelagiske bestande i det pågældende område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IH.

2.   De i stk. 1 anførte medlemsstater skal begrænse den samlede bruttotonnage for fartøjer, der fører deres flag, og som fisker efter pelagiske bestande i 2021, til den samlede bruttotonnage på EU-niveau på 78 600 ton i det pågældende område.

3.   De fiskerimuligheder, der er fastsat i bilag IH, må kun udnyttes på betingelse af, at medlemsstaterne senest den femte dag i den følgende måned sender Kommissionen listen over fartøjer, som fisker aktivt eller deltager i omladning i SPRFMO-konventionsområdet, oplysninger fra fartøjsovervågningssystemer, månedlige fangstrapporter, og, hvis det er muligt, oplysninger om havneanløb med henblik på videresendelse af disse oplysninger til SPRFMO-sekretariatet.

Artikel 36

Bundfiskeri

1.   Medlemsstaterne begrænser deres fangster af bundfisk eller bundfiskeriindsats i 2021 i SPRFMO-konventionsområdet til de dele af nævnte konventionsområde, hvor bundfiskeri har fundet sted i perioden 1. januar 2002-31. december 2006, og til et niveau, der ikke overstiger de årlige gennemsnitlige fangstmængder eller indsatsparametre i nævnte periode. De må kun fiske på et niveau, der overstiger fangstopgørelsen, hvis SPRFMO godkender deres plan om at fiske på et niveau, der overstiger fangstopgørelsen.

2.   Medlemsstater uden fangstopgørelse inden for bundfiskerifangst eller -indsats i SPRFMO-konventionsområdet i perioden 1. januar 2002-31. december 2006 må kun fiske, hvis SPRFMO godkender deres plan om at fiske uden en fangstopgørelse.

Artikel 37

Forsøgsfiskeri

1.   Medlemsstaterne kan kun deltage i forsøgsfiskeri med langline efter isfiskarter (Dissostichus spp.) i SPRFMO-konventionsområdet i 2021, hvis SPRFMO har godkendt deres ansøgning om at deltage i sådant fiskeri, der indeholder en fiskeriplan og tilsagn om at gennemføre en dataindsamlingsplan.

2.   Fiskeriet må kun udøves i de forskningsblokke, der er specificeret af SPRFMO. Det er forbudt at fiske på mindre end 750 meters dybde og på over 2 000 meters dybde.

3.   TAC'en er som fastsat i bilag IH. Fiskeriet begrænses til en fangstrejse af højst 21 på hinanden følgende dages varighed og til højst 5 000 kroge pr. sæt med højst 20 sæt pr. forskningsblok. Fiskeriet indstilles, enten når TAC'en er nået, eller hvis der er blevet sat og trukket 100 sæt, alt efter hvad der indtræffer først.

Afdeling 7

IATTC-konventionsområdet

Artikel 38

Fiskeri med notfartøjer

1.   Fiskeri med notfartøjer efter gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) er forbudt:

a)

fra kl. 00.00 den 29. juli 2021 til kl. 24.00 den 8. oktober 2021 eller fra kl. 00.00 den 9. november 2021 til kl. 24.00 den 19. januar 2022 i det område, der afgrænses af følgende:

de amerikanske stillehavskystlinjer

længdegrad 150°V

breddegrad 40°N

breddegrad 40°S

b)

fra kl. 00.00 den 9. oktober 2021 til kl. 24.00 den 8. november 2021 i det område, der afgrænses af følgende:

længdegrad 96°V

længdegrad 110°V

breddegrad 4°N

breddegrad 3°S.

2.   De berørte medlemsstater skal for hvert af deres fartøjer inden den 1. april 2021 meddele Kommissionen, hvilken af de i stk. 1, litra a), omhandlede lukningsperioder de vælger. Alle notfartøjer fra de berørte medlemsstater indstiller notfiskeriet i det område, der er defineret i stk. 1, i den valgte periode.

3.   Notfartøjer, der fisker efter tun i IATTC-konventionsområdet, skal beholde om bord og derefter lande eller omlade hele fangsten af gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)

hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager anses for uegnede til konsum, eller

b)

under det sidste træk på en fangstrejse, hvor der måske ikke er tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle de tun, der er fanget i det pågældende sæt.

Artikel 39

Drivende FAD'er

1.   Et notfartøj må ikke på noget tidspunkt have mere end 450 aktive FAD'er i IATTC-konventionsområdet. En FAD anses for at være aktiv, når den sættes ud på havet, begynder at udsende information om, hvor den befinder sig, og spores af fartøjet, dets ejer eller operatøren. En FAD må kun aktiveres om bord på et notfartøj.

2.   Et notfartøj må ikke sætte FAD'er ud i en periode på 15 dage før begyndelsen af den valgte forbudsperiode, jf. artikel 38, stk. 1, litra a), og det skal opsamle samme antal FAD'er, som det oprindeligt har sat ud, senest 15 dage før begyndelsen af forbudsperioden.

3.   Medlemsstaterne skal hver måned indberette de daglige oplysninger om alle aktive FAD'er til Kommissionen i overensstemmelse med IATTC's krav. Indberetningerne skal sendes tidligst inden for 60 dage og senest inden for 75 dage. Kommissionen videresender straks oplysningerne til IATTC's sekretariat.

Artikel 40

Fangstbegrænsninger for storøjet tun i langlinefiskeri

I bilag IL fastsættes de samlede årlige fangster af storøjet tun, som hver medlemsstats langlinefartøjer må tage i IATTC-konventionsområdet.

Artikel 41

Forbud mod fiskeri efter hvidtippet haj

1.   Det er forbudt at fiske efter hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i IATTC-konventionsområdet og at beholde om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj, der er fanget i nævnte område.

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af denne art genudsættes straks af fartøjets operatør.

3.   Fartøjets operatør sørger for at:

a)

registrere antallet af genudsætninger med angivelse af status (død eller levende)

b)

rapportere oplysningerne i litra a) til den medlemsstat, hvor vedkommende er hjemmehørende. Medlemsstaterne sender senest den 31. januar Kommissionen de oplysninger, der er indsamlet i løbet af det foregående år.

Artikel 42

Forbud mod fiskeri efter djævlerokker

Det er i IATTC-konventionsområdet forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, beholde om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af djævlerokker (familien Mobulidae, herunder arterne Manta og Mobula). Så snart EU-fiskerfartøjer bemærker, at sådanne rokker er blevet fanget, genudsætter de dem straks, hvis det er muligt, levende og uskadte.

Afdeling 8

SEAFO-konventionsområdet

Artikel 43

Forbud mod fiskeri efter dybvandshajer

Direkte fiskeri efter følgende dybvandshajer i SEAFO-konventionsområdet er forbudt:

a)

spøgelseskattehaj (Apristurus manis)

b)

større glat lanternehaj (Etmopterus bigelowi)

c)

korthalet lanternehaj (Etmopterus brachyurus)

d)

lyshaj (Etmopterus princeps)

e)

glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

f)

rokker (Rajidae)

g)

fløjlshaj (Scymnodon squamulosus)

h)

dybvandshajer af overordenen Selachimorpha

i)

almindelig pighaj (Squalus acanthias).

Afdeling 9

WCPFC-konventionsområdet

Artikel 44

Betingelser for fiskeriet efter storøjet tun, gulfinnet tun, bugstribet bonit og sydlig hvid tun

1.   Medlemsstaterne sikrer, at antallet af fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger i højsøområdet mellem 20°N og 20°S, ikke overstiger 403 dage.

2.   EU-fiskerfartøjer må ikke fiske efter sydlig hvid tun (Thunnus alalunga) i WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af storøjet tun (Thunnus obesus) med langliner i 2021 ikke overstiger de begrænsninger, der er fastsat i tabellen i bilag IG.

Artikel 45

Forvaltning af fiskeri med FAD'er

1.   I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, er det forbudt for notfartøjer at udsætte, efterse eller anvende FAD'er mellem kl. 00.00 den 1. juli 2021 og kl. 24.00 den 30. september 2021.

2.   Ud over forbuddet i stk. 1 er det forbudt at udsætte FAD'er i WCPFC-konventionsområdets højsøområde, mellem 20°N og 20°S, i yderligere to måneder: enten fra den 1. april 2021 kl. 00.00 til den 31. maj 2021 kl. 24.00 eller fra den 1. november 2021 kl. 00.00 til den 31. december 2021 kl. 24.00.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)

under det sidste træk på en fangstrejse, hvis fartøjet ikke har tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle fiskene

b)

hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager er uegnede til konsum, eller

c)

hvis der opstår en alvorlig driftsforstyrrelse i fryseanlægget.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at ingen af deres notfartøjer på noget givet tidspunkt har sat flere end 350 FAD'er med aktiverede instrumenterede bøjer ud på havet. Bøjen aktiveres udelukkende om bord på et fartøj.

5.   Alle notfartøjer, der fisker i den del af WCPFC-konventionsområdet, der er omhandlet i stk. 1, skal beholde hele fangsten af storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit om bord, omlade eller lande den.

Artikel 46

Begrænsninger for antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk

Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) i områderne syd for 20°S i WCPFC-konventionsområdet, er fastsat i bilag IX.

Artikel 47

Fangstbegrænsninger for sværdfisk i langlinefiskeriet syd for 20°S

Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af sværdfisk (Xiphias gladius) syd for 20°S med langlinefartøjer i 2021 ikke overstiger den begrænsning, der er fastsat i bilag IG. Medlemsstaterne sikrer også, at fiskeriindsatsen for sværdfisk ikke flyttes til området nord for 20°S som følge af denne foranstaltning.

Artikel 48

Silkehaj og hvidtippet haj

1.   Det er forbudt at beholde om bord, omlade, lande eller lagre dele af eller hele kroppe af følgende arter i WCPFC-konventionsområdet:

a)

silkehaj (Carcharhinus falciformis)

b)

hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus).

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individerne genudsættes straks.

Artikel 49

Område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden

1.   Fartøjer, der udelukkende er opført i WCPFC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i denne afdeling, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden.

2.   Fartøjer, der er opført i både WCPFC's register og IATTC's register, og fartøjer, der udelukkende er opført i IATTC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 38, stk. 1, litra a), og stk. 2, 3 og 4, og artikel 39, 40 og 41, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden.

Afdeling 10

Beringshavet

Artikel 50

Forbud mod fiskeri i Beringshavets højsøområde

Det er forbudt at fiske efter sej (Gadus chalcogrammus) i Beringshavets højsøområde.

Afdeling 11

SIOFA-aftaleområdet

Artikel 51

Begrænsning af bundfiskeri

Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag og fisker i SIOFA-aftaleområdet:

a)

begrænser deres årlige bundfiskeriindsats og fangster til deres årlige gennemsnit for de år, hvor deres fartøjer har været aktive i SIOFA-aftaleområdet, i en repræsentativ periode, for hvilken der er indgivet oplysninger til Kommissionen

b)

ikke udvider den geografiske fordeling af deres bundfiskeriindsats, bortset fra fiskeri med langline og faststående tunfiskenet, til andre områder end dem, hvor der er fisket i de seneste år

c)

ikke har tilladelse til at fiske i de midlertidigt beskyttede områder Atlantis Bank, Coral, Fools Flat, Middle of What og Walter's Shoal som defineret i bilag IK, bortset fra fiskeri med langline og faststående tunfiskenet og på betingelse af, at de har en videnskabelig observatør om bord i al den tid, der fiskes i disse områder.

AFSNIT III

FISKERIMULIGHEDER FOR TREDJELANDSFARTØJER, DER FISKER I EU-FARVANDE

Artikel 52

Fiskerfartøjer, der fører norsk flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne

Fiskerfartøjer, der fører norsk flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne, kan fiske i EU-farvande inden for de i bilag I til denne forordning fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i nærværende forordning og i afsnit III i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 53

Fiskerfartøjer, der fører Det Forenede Kongeriges flag, er registreret i Det Forenede Kongerige og har licens fra en fiskeriforvaltning i Det Forenede Kongerige

Fiskerfartøjer, der fører Det Forenede Kongeriges flag, er registreret i Det Forenede Kongerige og har licens fra en fiskeriforvaltning i Det Forenede Kongerige, kan fiske i EU-farvande inden for de i bilag I til denne forordning fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i nærværende forordning og i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 54

Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag

Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag skal overholde betingelserne i nærværende forordning og i afsnit III i forordning (EU) 2017/2403.

Artikel 55

Fiskeritilladelser

Det maksimale antal fiskeritilladelser, der tildeles tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande, er fastsat i bilag V, del B.

Artikel 56

Betingelser for landing af fangster og bifangster

Betingelserne i artikel 8 gælder for fangster og bifangster taget af tredjelandsfartøjer, der fisker i henhold til de tilladelser, der er omhandlet i artikel 55.

Artikel 57

Forbudte arter

1.   Det er forbudt for tredjelandsfartøjer at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande følgende arter, når de befinder sig i EU-farvande:

a)

tærbe (Raja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 7d og i ICES-underområde 4

b)

skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10

c)

almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4, 5, 6, 7, 8, 12 og 14

d)

chokoladehaj (Dalatias licha), næbhaj (Deania calcea), brun pighaj (Centrophorus squamosus), lyshaj (Etmopterus princeps) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4 og 14

e)

sildehaj (Lamna nasus) i EU-farvande

f)

sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

g)

broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 9 og 10

h)

almindelig guitarfisk (Rhinobatos rhinobatos) i Middelhavet

i)

hvalhaj (Rhincodon typus) i alle farvande

j)

almindelig pighaj (Squalus acanthias) i EU-farvande i ICES-underområde 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10.

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individerne genudsættes straks.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 58

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 59

Overgangsbestemmelse

Artikel 11, 19, 20, 27, 33, 34, 41, 42, 43, 48, 50 og 57 finder fortsat tilsvarende anvendelse i 2022 indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2022.

Artikel 15, 16 og 17 finder anvendelse indtil den dato, hvor en delegeret retsakt, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1241, og som ændrer bilag VI til nævnte forordning ved at indføre tilsvarende tekniske foranstaltninger for de nordvestlige farvande, finder anvendelse.

Artikel 60

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 14 og 18 finder dog anvendelse fra den 1. januar til den 31. marts 2021.

De bestemmelser om fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 28, 29 og 30 og i bilag VII, for de bestande i CCAMLR-konventionsområdet, der er opført i nævnte bilag, finder anvendelse fra den 1. december 2020.

De bestemmelser om fiskeriindsatsbegrænsninger, der er fastsat i bilag II, finder anvendelse fra den 1. februar 2021 til den 31. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 af 19. marts 2019 om en flerårig plan for bestande, der befiskes i de vestlige farvande og tilstødende farvande, og for fiskeriet efter disse bestande, om ændring af forordning (EU) 2016/1139 og (EU) 2018/973 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007 og (EF) nr. 1300/2008 (EUT L 83 af 25.3.2019, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 17).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008 (EUT L 179 af 16.7.2018, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EU) 2020/123 af 27. januar 2020 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 25 af 30.1.2020, s. 1).

(9)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 af 14. september 2015 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (EUT L 244 af 19.9.2015, s. 55).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(11)  EUT L 444 af 31.12.2020, s. 14.

(12)  Rådets afgørelse (EU) 2020/2252 af 29. december 2020 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (EUT L 444 af 31.12.2020, s. 2).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2019/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 af 22. marts 2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 (EUT L 97 af 1.4.2004, s. 16).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(17)  Indgået ved Rådets afgørelse 2006/539/EF af 22. maj 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 22).

(18)  Unionen tiltrådte nævnte konvention ved Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

(19)  Unionen tiltrådte nævnte aftale ved Rådets afgørelse 95/399/EF af 18. september 1995 om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

(21)  Indgået ved Rådets afgørelse 2002/738/EF af 22. juli 2002 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav (EFT L 234 af 31.8.2002, s. 39).

(22)  Unionen tiltrådte nævnte aftale ved Rådets afgørelse 2008/780/EF af 29. september 2008 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean (EUT L 268 af 9.10.2008, s. 27).

(23)  Unionen tiltrådte nævnte konvention ved Rådets afgørelse 2012/130/EU af 3. oktober 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 67 af 6.3.2012, s. 1).

(24)  Unionen tiltrådte nævnte konvention ved Rådets afgørelse 2005/75/EF af 26. april 2004 om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).

(26)  Alle typer bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBB, TBN, TBS og TB).

(27)  Alle typer vod (SSC, SDN, SPR, SV, SB og SX).

(28)  Alt fiskeri med langliner eller stang og snøre (LHP, LHM, LLD, LL, LTL, LX og LLS).

(29)  Alle fastgjorte garn og ruser (GTR, GNS, GNC, FYK, FPN og FIX).

(30)  Redskabskode: OTB, OTT, OT, TBN, TBS, TB, TX, PTB, SDN, SSC, SX, LL, LLS.

(31)  Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 af 7. maj 2007 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 973/2001 (EUT L 123 af 12.5.2007, s. 3).


BILAG

LISTE OVER BILAG

BILAG I:

TAC'er gældende for EU-fiskerfartøjer i områder, hvor der er fastsat TAC'er, angivet pr. art og pr. område

BILAG IA:

Skagerrak, Kattegat, ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14, EU-farvande i CECAF og Fransk Guyanas farvande

BILAG IB:

Det Nordøstlige Atlanterhav og Grønland, ICES-underområde 1, 2, 5, 12 og 14 og grønlandske farvande i NAFO 1

BILAG IC:

Det Nordvestlige Atlanterhav – NAFO-konventionsområdet

BILAG ID:

ICCAT-konventionsområdet

BILAG IE:

Det Sydøstlige Atlanterhav – SEAFO-konventionsområdet

BILAG IF:

Sydlig tun – udbredelsesområde

BILAG IG:

WCPFC-konventionsområdet

BILAG IH:

SPRFMO-konventionsområdet

BILAG IJ:

IOTC-kompetenceområdet

BILAG IK:

SIOFA's aftaleområde

BILAG IL:

IATTC-konventionsområdet

BILAG II:

Fartøjers fiskeriindsats i forbindelse med forvaltning af tungebestande i den vestlige del af Den Engelske Kanal i ICES-afsnit 7e

BILAG III:

Forvaltningsområder for tobis i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4

BILAG IV:

Sæsonbestemte lukninger for at beskytte gydende torsk

BILAG V:

Fiskeritilladelser

BILAG VI:

ICCAT-konventionsområdet

BILAG VII:

CCAMLR-konventionsområdet

BILAG VIII:

IOTC-kompetenceområdet

BILAG IX:

WCPFC-konventionsområdet


BILAG I

TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I skemaerne i bilagene fastsættes TAC'er og kvoter (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt, hvor det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser.

Alle fiskerimulighederne fastsat i bilagene er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1224/2009, særlig artikel 33 og 34 deri.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder i bilagene henvisninger til ICES-områder. Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes videnskabelige navne. I lovgivningsøjemed er det kun de videnskabelige navne, der gælder. De tilsvarende almindeligt anvendte navne er kun anført til orientering.

Bilag IA-IL udgør en del af bilag I.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning gives nedenfor en sammenlignende oversigt over arternes videnskabelige navne og almindeligt anvendte navne:

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Almindeligt anvendt navn

Ammodytes spp.

SAN

Tobisarter

Argentina silus

ARU

Guldlaks

Beryx spp.

ALF

Beryxarter

Brosme brosme

USK

Brosme

Caproidae

BOR

Havgalte

Centrophorus squamosus

GUQ

Brun pighaj

Centroscymnus coelolepis

CYO

Portugisisk fløjlshaj

Chaceon spp.

GER

Røde dybvandskrabber (Chaceonarter)

Chaenocephalus aceratus

SSI

Scotiaisfisk

Champsocephalus gunnari

ANI

Båndet isfisk

Channichthys rhinoceratus

LIC

Langsnudet isfisk

Chionoecetes spp.

PCR

Arter af krabbeslægten Chionoecetes

Clupea harengus

HER

Sild

Coryphaenoides rupestris

RNG

Skolæst

Dalatias licha

SCK

Chokoladehaj

Deania calcea

DCA

Almindelig næbhaj

Dicentrarchus labrax

BSS

Havbars

Dipturus batis (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia)

RJB

Skadeartskomplekset

Dissostichus eleginoides

TOP

Sort patagonisk isfisk

Dissostichus mawsoni

TOA

Antarktisk isfisk

Dissostichus spp.

TOT

Isfiskarter

Engraulis encrasicolus

ANE

Ansjos

Etmopterus princeps

ETR

Lyshaj

Etmopterus pusillus

ETP

Glat lanternehaj

Euphausia superba

KRI

Antarktisk lyskrebs

Gadus morhua

COD

Torsk

Galeorhinus galeus

GAG

Almindelig gråhaj

Glyptocephalus cynoglossus

WIT

Skærising

Hippoglossoides platessoides

PLA

Håising

Hoplostethus atlanticus

ORY

Orange savbug

Illex illecebrosus

SQI

Nordlig blæksprutte

Lamna nasus

POR

Sildehaj

Lepidorhombus spp.

LEZ

Glashvarrearter

Leucoraja naevus

RJN

Pletrokke

Limanda ferruginea

YEL

Gulhalet ising

Lophiidae

ANF

Havtasker

Macrourus spp.

GRV

Langhalearter

Makaira nigricans

BUM

Blå marlin

Mallotus villosus

CAP

Lodde

Manta birostris

RMB

Almindelig djævlerokke

Martialia hyadesi

SQS

Syvstjernet flyveblæksprutte

Melanogrammus aeglefinus

HAD

Kuller

Merlangius merlangus

WHG

Hvilling

Merluccius merluccius

HKE

Kulmule

Micromesistius poutassou

WHB

Blåhvilling

Microstomus kitt

LEM

Rødtunge

Molva dypterygia

BLI

Byrkelange

Molva molva

LIN

Lange

Nephrops norvegicus

NEP

Jomfruhummer

Notothenia gibberifrons

NOG

Buleisfisk

Notothenia rossii

NOR

Marmorisfisk

Notothenia squamifrons

NOS

Grå isfisk

Pandalus borealis

PRA

Dybvandsreje

Paralomis spp.

PAI

Krabber

Penaeus spp.

PEN

Rejer (Penaeusarter)

Pleuronectes platessa

PLE

Rødspætte

Pleuronectiformes

FLX

Fladfisk

Pollachius pollachius

POL

Lubbe

Pollachius virens

POK

Sej

Scophthalmus maximus

TUR

Pighvar

Pseudochaenichthys georgianus

SGI

Georgiaisfisk

Pseudopentaceros spp.

EDW

Pseudopentaceros spp.

Raja alba

RJA

Spidsrokke

Raja brachyura

RJH

Blond rokke

Raja circularis

RJI

Sandrokke

Raja clavata

RJC

Sømrokke

Raja fullonica

RJF

Gøgerokke

Raja (Dipturus) nidarosiensis

JAD

Sortbuget rokke

Raja microocellata

RJE

Småøjet rokke

Raja montagui

RJM

Storplettet rokke

Raja radiata

RJR

Tærbe

Raja undulata

RJU

Broget rokke

Rajiformes

SRX

Rokker

Reinhardtius hippoglossoides

GHL

Hellefisk

Sardina pilchardus

PIL

Sardin

Scomber scombrus

MAC

Makrel

Scophthalmus rhombus

BLL

Slethvar

Sebastes spp.

RED

Rødfiskarter

Solea solea

SOL

Almindelig tunge

Solea spp.

SOO

Tungearter

Sprattus sprattus

SPR

Brisling

Squalus acanthias

DGS

Almindelig pighaj

Tetrapturus albidus

WHM

Hvid marlin

Thunnus alalunga

ALB

Albacore

Thunnus maccoyii

SBF

Sydlig tun

Thunnus obesus

BET

Storøjet tun

Thunnus thynnus

BFT

Almindelig tun

Trachurus murphyi

CJM

Chilensk hestemakrel

Trachurus spp.

JAX

Hestemakrelarter

Trisopterus esmarkii

NOP

Sperling

Urophycis tenuis

HKW

Hvid skægbrosme

Xiphias gladius

SWO

Sværdfisk

Nedenstående sammenlignende oversigt over arternes almindeligt anvendte og videnskabelige navne gives udelukkende til orientering:

Almindeligt anvendt navn

Alfa-3-kode

Videnskabeligt navn

Almindelig djævlerokke

RMB

Manta birostris

Almindelig gråhaj

GAG

Galeorhinus galeus

Almindelig næbhaj

DCA

Deania calcea

Almindelig pighaj

DGS

Squalus acanthias

Almindelig tun

BFT

Thunnus thynnus

Almindelig tunge

SOL

Solea solea

Ansjos

ANE

Engraulis encrasicolus

Antarktisk isfisk

TOA

Dissostichus mawsoni

Antarktisk lyskrebs

KRI

Euphausia superba

Arter af krabbeslægten Chionoecetes

PCR

Chionoecetes spp.

Beryxarter

ALF

Beryx spp.

Blond rokke

RJH

Raja brachyura

Blå marlin

BUM

Makaira nigricans

Blåhvilling

WHB

Micromesistius poutassou

Brisling

SPR

Sprattus sprattus

Broget rokke

RJU

Raja undulata

Brosme

USK

Brosme brosme

Brun pighaj

GUQ

Centrophorus squamosus

Buleisfisk

NOG

Notothenia gibberifrons

Byrkelange

BLI

Molva dypterygia

Båndet isfisk

ANI

Champsocephalus gunnari

Chilensk hestemakrel

CJM

Trachurus murphyi

Chokoladehaj

SCK

Dalatias licha

Dybvandsreje

PRA

Pandalus borealis

Fladfisk

FLX

Pleuronectiformes

Georgiaisfisk

SGI

Pseudochaenichthys georgianus

Glashvarrearter

LEZ

Lepidorhombus spp.

Glat lanternehaj

ETP

Etmopterus pusillus

Grå isfisk

NOS

Notothenia squamifrons

Guldlaks

ARU

Argentina silus

Gulhalet ising

YEL

Limanda ferruginea

Gøgerokke

RJF

Raja fullonica

Havbars

BSS

Dicentrarchus labrax

Havgalte

BOR

Caproidae

Havtasker

ANF

Lophiidae

Hellefisk

GHL

Reinhardtius hippoglossoides

Hestemakrelarter

JAX

Trachurus spp.

Hvid marlin

WHM

Tetrapturus albidus

Hvid skægbrosme

HKW

Urophycis tenuis

Hvid tun

ALB

Thunnus alalunga

Hvilling

WHG

Merlangius merlangus

Håising

PLA

Hippoglossoides platessoides

Isfiskarter

TOT

Dissostichus spp.

Jomfruhummer

NEP

Nephrops norvegicus

Krabber

PAI

Paralomis spp.

Kuller

HAD

Melanogrammus aeglefinus

Kulmule

HKE

Merluccius merluccius

Lange

LIN

Molva molva

Langhalearter

GRV

Macrourus spp.

Langsnudet isfisk

LIC

Channichthys rhinoceratus

Lodde

CAP

Mallotus villosus

Lubbe

POL

Pollachius pollachius

Lyshaj

ETR

Etmopterus princeps

Makrel

MAC

Scomber scombrus

Marmorisfisk

NOR

Notothenia rossii

Nordlig blæksprutte

SQI

Illex illecebrosus

Orange savbug

ORY

Hoplostethus atlanticus

Pighvar

TUR

Scophthalmus maximus

Pletrokke

RJN

Leucoraja naevus

Portugisisk fløjlshaj

CYO

Centroscymnus coelolepis

Pseudopentaceros spp.

EDW

Pseudopentaceros spp.

Rejer (Penaeusarter)

PEN

Penaeus spp.

Rokker

SRX

Rajiformes

Røde dybvandskrabber (Chaceonarter)

GER

Chaceon spp.

Rødfiskarter

RED

Sebastes spp.

Rødspætte

PLE

Pleuronectes platessa

Rødtunge

LEM

Microstomus kitt

Sandrokke

RJI

Raja circularis

Sardin

PIL

Sardina pilchardus

Scotiaisfisk

SSI

Chaenocephalus aceratus

Sej

POK

Pollachius virens

Sild

HER

Clupea harengus

Sildehaj

POR

Lamna nasus

Skadeartskomplekset

RJB

Dipturus batis (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia)

Skolæst

RNG

Coryphaenoides rupestris

Skærising

WIT

Glyptocephalus cynoglossus

Slethvar

BLL

Scophthalmus rhombus

Småøjet rokke

RJE

Raja microocellata

Sort patagonisk isfisk

TOP

Dissostichus eleginoides

Sortbuget rokke

JAD

Raja (Dipturus) nidarosiensis

Sperling

NOP

Trisopterus esmarkii

Spidsrokke

RJA

Raja alba

Storplettet rokke

RJM

Raja montagui

Storøjet tun

BET

Thunnus obesus

Sværdfisk

SWO

Xiphias gladius

Sydlig tun

SBF

Thunnus maccoyii

Syvstjernet flyveblæksprutte

SQS

Martialia hyadesi

Sømrokke

RJC

Raja clavata

Tobisarter

SAN

Ammodytes spp.

Torsk

COD

Gadus morhua

Tungearter

SOO

Solea spp.

Tærbe

RJR

Raja radiata


BILAG IA

SKAGERRAK, KATTEGAT, ICES-UNDEROMRÅDE 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 OG 14, EU-FARVANDE I CECAF OG FRANSK GUYANAS FARVANDE

Art:

Tobisarter og dertil knyttede bifangster

Ammodytes spp.

Område:

EU-farvande i 2a, 3a og 4 (1)

Danmark

0

(2)

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Tyskland

0

(2)

Sverige

0

(2)

Unionen

0

(2)

 

Det Forenede Kongerige

0

(2)

 

 

TAC

0

 

 

(1)

Undtagen farvande inden for seks sømil fra Det Forenede Kongeriges basislinjer ved Shetlandsøerne, Fair Isle og Foula.

(2)

Op til 2 % af kvoten kan bestå af bifangster af hvilling og makrel (OT1/*2A3A4X). Bifangster af hvilling og makrel, der modregnes i kvoten i henhold til denne bestemmelse, og bifangster af arter, der modregnes i kvoten i henhold til artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, må tilsammen ikke overskride 9 % af kvoten.

Særlig betingelse: Inden for ovennævnte kvoter må der højst fanges nedenstående mængder i følgende forvaltningsområder for tobisarter som defineret i bilag III:

Område: EU-farvande med forvaltningsområder for tobisarter

 

1r

2r

3r

4

5r

6

7r

 

(SAN/234_1R)

(SAN/234_2R)

(SAN/234_3R)

(SAN/234_4)

(SAN/234_5R)

(SAN/234_6)

(SAN/234_7R)

Danmark

0

0

0

0

0

0

0

Tyskland

0

0

0

0

0

0

0

Sverige

0

0

0

0

0

0

0

Unionen

0

0

0

0

0

0

0

Det Forenede Kongerige

0

0

0

0

0

0

0

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

0

0

0

0

0

0

0


Art:

Guldlaks

Argentina silus

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 1 og 2

(ARU/1/2.)

Tyskland

6

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

2

 

Nederlandene

5

 

Unionen

13

 

Det Forenede Kongerige

10

 

 

TAC

23

 


Art:

Guldlaks

Argentina silus

Område:

EU-farvande i 3a og 4

(ARU/3A4-C)

Danmark

273

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

3

 

Frankrig

2

 

Irland

2

 

Nederlandene

13

 

Sverige

11

 

Unionen

304

 

Det Forenede Kongerige

5

 

 

TAC

309

 


Art:

Guldlaks

Argentina silus

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 5, 6 og 7

(ARU/567.)

Tyskland

71

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

2

 

Irland

66

 

Nederlandene

742

 

Unionen

881

 

Det Forenede Kongerige

52

 

 

TAC

933

 


Art:

Brosme

Brosme brosme

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 1, 2 og 14

(USK/1214EI.)

Tyskland

2

(1)

Præventiv TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

2

(1)

Andre

1

(1)

Unionen

5

(1)

Det Forenede Kongerige

2

(1)

 

TAC

7

 

(1)

Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote. Fangster, der skal modregnes i denne fælles kvote, rapporteres særskilt (USK/1214EI_AMS).


Art:

Brosme

Brosme brosme

Område:

EU-farvande i 4

(USK/04-C.)

Danmark

17

 

Præventiv TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

5

 

Frankrig

12

 

Sverige

2

 

Andre

2

(1)

Unionen

38

 

Det Forenede Kongerige

26

 

 

TAC

64

 

(1)

Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote. Fangster, der skal modregnes i denne fælles kvote, rapporteres særskilt (USK/04-C_AMS).


Art:

Brosme

Brosme brosme

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 5, 6 og 7

(USK/567EI.)

Tyskland

4

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Spanien

15

 

Frankrig

176

 

Irland

17

 

Andre

4

(1)

Unionen

216

 

Norge

731

(2 )(3) (4) (5)

Det Forenede Kongerige

85

 

 

TAC

1 032

 

(1)

Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote. Fangster, der skal modregnes i denne fælles kvote, rapporteres særskilt (USK/567EI_AMS).

(2)

Skal fiskes i EU-farvande i 2a, 4, 5b, 6 og 7 (USK/*24X7C).

(3)

Særlig betingelse: Ud af denne mængde må den utilsigtede fangst af andre arter i 5b, 6 og 7 ikke på noget tidspunkt overstige 25 % pr. fartøj. Det er dog tilladt at overskride denne procentsats i de første 24 timer efter påbegyndelsen af fiskeri på en specifik fiskeplads. Den samlede mængde utilsigtede fangster af andre arter i 5b, 6 og 7 må ikke overskride nedenstående mængde i ton (OTH/*5B67-). Bifangster af torsk i henhold til denne bestemmelse i 6a må ikke udgøre mere end 5 %.

750

 

 

(4)

Inkl. lange. Følgende af Norges kvoter i 5b, 6 og 7 må kun fiskes med langline:

 

 

 

 

 

Ling (LIN/*5B67-)

2 000

 

 

Brosme (USK/*5B67-)

731

 

(5)

Norges kvoter for brosme og lange kan udveksles indtil følgende mængde i ton:

500

 

 


Art:

Brosme

Brosme brosme

Område:

Norske farvande i 4

(USK/04-N.)

Belgien

0

 

Præventiv TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

41

 

Tyskland

0

 

Frankrig

0

 

Nederlandene

0

 

Unionen

41

 

Det Forenede Kongerige

1

 

 

TAC

Ikke relevant

 


Art:

Havgalte

Caproidae

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 6, 7 og 8

(BOR/678-)

Danmark

1 175

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Irland

3 309

 

Unionen

4 484

 

Det Forenede Kongerige

304

 

 

TAC

4 788

 


Art:

Sild (1)

Clupea harengus

Område:

3a

(HER/03A.)

Danmark

2 577

(2)

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

41

(2)

Sverige

2 696

(2)

Unionen

5 314

(2)

Norge

818

 

Færøerne

0

(3)

 

TAC

6 132

 

(1)

Fangster af sild taget med redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm.

(2)

Særlig betingelse: Op til 50 % af denne mængde må fanges i EU-farvande i 4 (HER/*04-C.).

(3)

Må kun fiskes i Skagerrak (HER/*03AN.).


Art:

Sild (1)

Clupea harengus

Område:

EU-farvande og norske farvande i 4 nord for 53°30′N

(HER/4AB.)

Danmark

14 867

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

9 851

 

Frankrig

5 168

 

Nederlandene

12 929

 

Sverige

978

 

Unionen

43 793

 

Færøerne

63

 

Norge

27 913

(2)

Det Forenede Kongerige

13 896

 

TAC

96 252

 

(1)

Fangster af sild taget med redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm.

(2)

Fangster under denne kvote skal trækkes fra Norges andel af TAC'en. Inden for denne kvote må der højst fanges nedenstående mængde i ton i EU-farvande i 4a og 4b (HER/*4AB-C). Der vil blive tildelt en yderligere mængde på højst 10 000 ton, hvis Norge anmoder om en sådan forhøjelse.

12 500

 

 

 

Særlig betingelse: Inden for ovennævnte kvoter må Unionen højst fange nedenstående mængde i norske farvande syd for 62°N. Der vil blive tildelt en yderligere mængde på højst 2 500 ton, hvis Unionen anmoder om en sådan forhøjelse.

Norske farvande syd for 62°N (HER/*4N-S62)

 

 

 

Unionen

12 500

 

 

 


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

Norske farvande syd for 62°N

(HER/4N-S62)

Sverige

237

(1)

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Unionen

237

 

 

TAC

96 252

 

(1)

Bifangster af torsk, kuller, lubbe, hvilling og sej skal modregnes i kvoterne for disse arter.


Art:

Sild (1)

Clupea harengus

Område:

3a

(HER/03A-BC)

Danmark

1 423

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

13

 

Sverige

229

 

Unionen

1 665

 

 

TAC

1 665

 

(1)

Udelukkende for fangster af sild, der er taget som bifangst i fiskeri med redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm.


Art:

Sild (1)

Clupea harengus

Område:

4, 7d og EU-farvande i 2a

(HER/2A47DX)

Belgien

11

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

2 143

 

Tyskland

11

 

Frankrig

11

 

Nederlandene

11

 

Sverige

11

 

Unionen

2 198

 

Det Forenede Kongerige

41

 

 

TAC

2 239

 

(1)

Udelukkende for fangster af sild, der er taget som bifangst i fiskeri med redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm.


Art:

Sild (1)

Clupea harengus

Område:

4c, 7d (2)

(HER/4CXB7D)

Belgien

2 158

(3)

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

200

(3)

Tyskland

133

(3)

Frankrig

2 569

(3)

Nederlandene

4 541

(3)

Unionen

9 601

(3)

Det Forenede Kongerige

988

(3)

 

TAC

96 252

 

(1)

Udelukkende for fangster af sild, der er taget i fiskeri med redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm.

(2)

Undtagen Blackwaterbestanden: Vedrører sildebestanden i havområdet i Themsens udmunding inden for et område afgrænset af en geodætisk linje, der går ret syd fra Landguard Point (51°56′N, 1° 19.1′Ø) til breddegrad 51°33'N og derfra ret vest til et punkt på Det Forenede Kongeriges kyst.

(3)

Særlig betingelse: Op til 50 % af denne kvote kan tages i 4b (HER/*04B.).


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 5b, 6b og 6aN (1)

(HER/5B6ANB)

Tyskland

97

(2)

Præventiv TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

19

(2)

Irland

132

(2)

Nederlandene

97

(2)

Unionen

345

(2)

Det Forenede Kongerige

526

(2)

 

TAC

871

 

(1)

Vedrører sildebestanden i den del af ICES-afsnit 6a, der ligger øst for meridianen 7°vestlig længde og nord for parallellen 55°nordlig bredde eller vest for meridianen 7°vestlig længde og nord for parallellen 56°nordlig bredde, med undtagelse af Clyde.

(2)

Det er forbudt at fiske efter sild i den del af ICES-områderne, der er omfattet af denne TAC, og som ligger mellem 56° N og 57°30'N, med undtagelse af et område på 6 sømil målt fra basislinjen for Det Forenede Kongeriges territorialfarvand.


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

6aS (1), 7b og 7c

(HER/6AS7BC)

Irland

309

 

Præventiv TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Nederlandene

31

 

Unionen

340

 

 

TAC

340

 

(1)

Vedrører sildebestanden i 6a syd for 56°00'N og vest for 07°00'V.


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

7a (1)

(HER/07A/MM)

Irland

525

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Unionen

525

 

Det Forenede Kongerige

1 491

 

 

TAC

2 016

 

(1)

Dette område reduceres med det område, der er afgrænset:

mod nord af breddegrad 52°30'N

mod syd af breddegrad 52°00'N

mod vest af Irlands kyst

mod øst af Det Forenede Kongeriges kyst.


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

7e og 7f

(HER/7EF.)

Frankrig

116

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Unionen

116

 

Det Forenede Kongerige

116

 

 

TAC

232

 


Art:

Sild

Clupea harengus

Område:

7g (1), 7h (1), 7j (1) og 7k (1)

(HER/7G-K.)

Tyskland

3

(2)

Analytisk TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

14

(2)

Irland

188

(2)

Nederlandene

14

(2)

Unionen

219

(2)

Det Forenede Kongerige

0

(2)

 

TAC

219

(2)

(1)

Dette område udvides med det område, der er afgrænset:

mod nord af breddegrad 52°30'N

mod syd af breddegrad 52°00'N

mod vest af Irlands kyst

mod øst af Det Forenede Kongeriges kyst.

(2)

Denne kvote må kun tildeles fartøjer, der deltager i moniteringsfiskeriet, for at muliggøre indsamling af fiskeribaserede data for denne bestand som vurderet af ICES. De berørte medlemsstater meddeler Kommissionen navnet på det eller de pågældende fartøjer, før de giver tilladelse til fangster.


Art:

Ansjos

Engraulis encrasicolus

Område:

8

(ANE/08.)

Spanien

29 700

 

Analytisk TAC

Frankrig

3 300

 

Unionen

33 000

 

 

TAC

33 000

 


Art:

Ansjos

Engraulis encrasicolus

Område:

9 og 10; EU-farvande i CECAF 34.1.1

(ANE/9/3411)

Spanien

0

(1)

Præventiv TAC

Portugal

0

(1)

Unionen

0

(1)

 

TAC

0

(1)

(1)

Kvoten må kun fiskes fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

Skagerrak

(COD/03AN.)

Belgien

1

 

Analytisk TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

421

 

Tyskland

11

 

Nederlandene

3

 

Sverige

74

 

Unionen

510

 

 

TAC

526

 


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

Kattegat

(COD/03AS.)

Danmark

75

(1)

Præventiv TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Tyskland

2

(1)

Sverige

46

(1)

Unionen

123

(1)

 

TAC

123

(1)

(1)

Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

4; EU-farvande i 2a; den del af 3a, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat

(COD/2A3AX4)

Belgien

109

(1)

Analytisk TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

625

 

Tyskland

396

 

Frankrig

134

(1)

Nederlandene

353

(1)

Sverige

4

 

Unionen

1 621

 

Norge

626

(2)

Det Forenede Kongerige

1 433

(1)

 

TAC

3 680

 

(1)

Særlig betingelse: Hvoraf op til 5 % kan fiskes i 7d (COD/*07D.).

(2)

Må tages i EU-farvande. Fangster under denne kvote skal trækkes fra Norges andel af TAC'en.

Særlig betingelse: Inden for ovennævnte kvoter må der i nedenstående område højst fanges nedenstående mængder:

Norske farvande i 4 (COD/*04N-)

 

 

Unionen

2 655

 

 

 


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

Norske farvande syd for 62°N

(COD/4N-S62)

Sverige

96

(1)

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Unionen

96

 

 

TAC

Ikke relevant

 

(1)

Bifangster af kuller, lubbe, hvilling og sej skal modregnes i kvoterne for disse arter.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

6b; EU-farvande og internationale farvande i 5b vest for 12°00'V og i 12 og 14

(COD/5W6-14)

Belgien

0

 

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

0

 

Frankrig

2

 

Irland

1

 

Unionen

3

 

Det Forenede Kongerige

3

 

 

TAC

6

 


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

6a; EU-farvande og internationale farvande i 5b øst for 12°00'V

(COD/5BE6A)

Belgien

1

(1)

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 9 i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

5

(1)

Frankrig

51

(1)

Irland

71

(1)

Unionen

128

(1)

Det Forenede Kongerige

193

(1)

 

TAC

321

(1)

(1)

Udelukkende for bifangster af torsk ved fiskeri efter andre arter. Direkte fiskeri efter torsk er ikke tilladt under denne kvote.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

7a

(COD/07A.)

Belgien

1

(1)

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

2

(1)

Irland

43

(1)

Nederlandene

0

(1)

Unionen

46

(1)

Det Forenede Kongerige

19

(1)

 

TAC

65

(1)

(1)

Udelukkende for bifangster. Direkte fiskeri er ikke tilladt under denne kvote.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

7b, 7c, 7e-k, 8, 9 og 10; EU-farvande i CECAF 34.1.1

(COD/7XAD34)

Belgien

5

(1)

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 9 i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

74

(1)

Irland

115

(1)

Nederlandene

0

(1)

Unionen

194

(1)

Det Forenede Kongerige

8

(1)

 

TAC

202

(1)

(1)

Udelukkende for bifangster af torsk ved fiskeri efter andre arter. Direkte fiskeri efter torsk er ikke tilladt under denne kvote.


Art:

Torsk

Gadus morhua

Område:

7d

(COD/07D.)

Belgien

9

(1)

Analytisk TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

180

(1)

Nederlandene

5

(1)

Unionen

194

(1)

Det Forenede Kongerige

20

(1)

 

TAC

214

 

(1)

Særlig betingelse: Hvoraf op til 5 % kan fiskes i: 4; EU-farvande i 2a; den del af 3a, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat (COD/*2A3X4).


Art:

Glashvarrearter

Lepidorhombus spp.

Område:

EU-farvande i 2a og 4

(LEZ/2AC4-C)

Belgien

2

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

2

 

Tyskland

2

 

Frankrig

12

 

Nederlandene

10

 

Unionen

28

 

Det Forenede Kongerige

703

 

 

TAC

731

 


Art:

Glashvarrearter

Lepidorhombus spp.

Område:

EU-farvande og internationale farvande i 5b og 6; internationale farvande i 12 og 14

(LEZ/56-14)

Spanien

168

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

654

(1)

Irland

191

 

Unionen

1 013

 

Det Forenede Kongerige

463

(1)

 

TAC

1 476

 

(1)

Særlig betingelse: Hvoraf op til 5 % kan fiskes i EU-farvande i 2a og 4 (LEZ/*2AC4C).


Art:

Glashvarrearter

Lepidorhombus spp.

Område:

7

(LEZ/07.)

Belgien

127

(1)

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Spanien

1 405

(2)

Frankrig

1 705

(2)

Irland

775

(2)

Unionen

4 012

 

Det Forenede Kongerige

671

(2)

 

TAC

4 683

 

(1)

10 % af denne kvote kan udnyttes i 8a, 8b, 8d og 8e (LEZ/*8ABDE) for bifangster i direkte fiskeri efter tunge.

(2)

35 % af denne kvote må fiskes i 8a, 8b, 8d og 8e (LEZ/*8ABDE).


Art:

Glashvarrearter

Lepidorhombus spp.

Område:

8a, 8b, 8d og 8e

(LEZ/8ABDE.)

Spanien

248

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

200

 

Unionen

448

 

 

TAC

448

 


Art:

Glashvarrearter

Lepidorhombus spp.

Område:

8c, 9 og 10; EU-farvande i CECAF 34.1.1

(LEZ/8C3411)

Spanien

1 912

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

96

 

Portugal

64

 

Unionen

2 072

 

 

TAC

2 158

 


Art:

Havtasker

Lophiidae

Område:

EU-farvande i 2a og 4

(ANF/2AC4-C)

Belgien

125

(1)

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

275

(1)

Tyskland

134

(1)

Frankrig

26

(1)

Nederlandene

94

(1)

Sverige

3

(1)

Unionen

657

(1)

Det Forenede Kongerige

2 865

(1)

 

 

TAC

3 522

 

(1)

Særlig betingelse: Hvoraf op til 10 % kan fiskes i: 6; EU-farvande og internationale farvande i 5b; internationale farvande i 12 og 14 (ANF/*56-14).


Art:

Havtasker

Lophiidae

Område:

Norske farvande i 4

(ANF/04-N.)

Belgien

13

 

Præventiv TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

326

 

Tyskland

5

 

Nederlandene

5

 

Unionen

349

 

Det Forenede Kongerige

76

 

 

TAC

Ikke relevant

 


Art:

Havtasker

Lophiidae

Område:

6; EU-farvande og internationale farvande i 5b; internationale farvande i 12 og 14

(ANF/56-14)

Belgien

72

(1)

Præventiv TAC

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

82

(1)

Spanien

77

 

Frankrig

881

(1)

Irland

199

 

Nederlandene

69

(1)

Unionen

1 380

 

Det Forenede Kongerige

613

(1)

 

TAC

1 993

 

(1)

Særlig betingelse: Hvoraf op til 5 % kan fiskes i EU-farvande i 2a og 4 (ANF/*2AC4C).


Art:

Havtasker

Lophiidae

Område:

7

(ANF/07.)

Belgien

816

(1)

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Tyskland

91

(1)

Spanien

324

(1)

Frankrig

5 233

(1)

Irland

669

(1)

Nederlandene

106

(1)

Unionen

7 239

(1)

Det Forenede Kongerige

1 587

(1)

 

TAC

8 826

 

(1)

Særlig betingelse: Hvoraf højst 10 % må fanges i 8a, 8b, 8d og 8e (ANF/*8ABDE).


Art:

Havtasker

Lophiidae

Område:

8a, 8b, 8d og 8e

(ANF/8ABDE.)

Spanien

343

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

1 909

 

Unionen

2 252

 

 

TAC

2 252

 


Art:

Havtasker

Lophiidae

Område:

8c, 9 og 10; EU-farvande i CECAF 34.1.1

(ANF/8C3411)

Spanien

2 934

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Frankrig

3

 

Portugal

584

 

Unionen

3 521

 

 

TAC

3 672

 


Art:

Kuller

Melanogrammus aeglefinus

Område:

3a

(HAD/03A.)

Belgien

3

 

Analytisk TAC

Artikel 8, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 7, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse.

Danmark

442

 

Tyskland

28