ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 437

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
28. december 2020


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU)

30

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2222 af 23. december 2020 om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal ( 1 )

43

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2223 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser

49

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2224 af 23. december 2020 om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ( 1 )

74

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2225 af 23. december 2020 om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ( 1 )

86

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2226 af 23. december 2020 om visse luftfartssikkerhedsaspekter for at tage højde for udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ( 1 )

97

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2227 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande

102

 

 

AFGØRELSER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/2228 af 23. december 2020 om et europæisk år for jernbanetransport (2021)

108

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/2229 af 23. december 2020 om ændring af afgørelse nr. 445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2020-2033 ( 1 )

116

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2020/2230 af 18. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

120

 

*

Rådets forordning (EU) 2020/2231 af 18. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs- og industriprodukter

135

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2020/2232 af 22. december 2020 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, til vedtagelsen af en afgørelse om udarbejdelse af en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til aftalen, og en reserveliste over personer, der har vilje og evne til at fungere som EU-medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til aftalen

182

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2020/2233 af 23. december 2020 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond

188

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2220

af 23. december 2020

om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens lovgivningsforslag om den fælles landbrugspolitik efter 2020 har til formål at fastlægge en solid EU-ramme, der er afgørende for at sikre, at den fælles landbrugspolitik forbliver en fælles politik med lige vilkår, samtidig med at medlemsstaterne får et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes, og de fastsatte mål nås. Medlemsstaterne skal derfor udarbejde strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og gennemføre dem efter Kommissionens godkendelse.

(2)

Lovgivningsproceduren vedrørende Kommissionens lovgivningsforslag om den fælles landbrugspolitik efter 2020 er ikke blevet afsluttet tids nok til, at det er muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at forberede alle de elementer, der er nødvendige for at anvende den nye retlige ramme og de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik fra den 1. januar 2021, således som Kommissionen oprindelig har foreslået. Denne forsinkelse har skabt usikkerhed og risici for landbrugere i Unionen og hele EU-landbrugssektoren. For at mindske denne usikkerhed og opretholde levedygtigheden i landdistrikter og regioner samt bidrage til miljømæssig bæredygtighed bør denne forordning fastsætte fortsat anvendelse af reglerne i den nuværende ramme for den fælles landbrugspolitik, der omfatter perioden 2014-2020 (»den nuværende ramme for den fælles landbrugspolitik«), og uafbrudte betalinger til landbrugere og andre støttemodtagere og dermed skabe forudsigelighed og stabilitet i overgangsperioden 2021 og 2022 (»overgangsperioden«) indtil datoen for anvendelse af den nye retlige ramme, der omfatter perioden fra den 1. januar 2023 (»den nye retlige ramme«).

(3)

Da lovgivningsproceduren vedrørende Kommissionens lovgivningsforslag om den fælles landbrugspolitik efter 2020 endnu ikke er afsluttet, medlemsstaterne stadig skal udarbejde de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, og interessenterne skal høres, bør den nuværende ramme for den fælles landbrugspolitik fortsat finde anvendelse i den yderligere periode på to år. Formålet med overgangsperioden er at lette en gnidningsfri overgang til en ny programmeringsperiode for støttemodtagerne og give mulighed for at tage hensyn til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (»den europæiske grønne pagt«).

(4)

For at sikre, at der kan ydes støtte til landbrugere og andre støttemodtagere fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i 2021 og 2022, bør Unionen fortsat yde en sådan støtte i overgangsperioden på de betingelser, der er fastsat i den nuværende ramme for den fælles landbrugspolitik. Den nuværende ramme for den fælles landbrugspolitik er fastlagt ved navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4), (EU) nr. 1305/2013 (5), (EU) nr. 1306/2013 (6), (EU) nr. 1307/2013 (7) og (EU) nr. 1308/2013 (8).

(5)

Denne forordning bør give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at udarbejde deres respektive strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og lette etableringen af de administrative strukturer, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af den nye retlige ramme, navnlig ved at give mulighed for øget teknisk bistand. Alle strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bør være klar til at træde i kraft, når overgangsperioden udløber, for at give hårdt tiltrængt stabilitet og sikkerhed for landbrugssektoren.

(6)

I lyset af at Unionen fortsat bør støtte udvikling af landdistrikterne i hele overgangsperioden, bør medlemsstaterne have mulighed for at finansiere deres forlængede programmer for udvikling af landdistrikterne med den modsvarende budgetbevilling for 2021 og 2022. De forlængede programmer bør sikre, at mindst den samme samlede andel af bidraget fra ELFUL afsættes til de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 59, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013, i overensstemmelse med de nye ambitioner i den europæiske grønne pagt.

(7)

Forordning (EU) nr. 1303/2013 fastsætter fælles bestemmelser for ELFUL og for andre fonde, som fungerer inden for en fælles ramme. Nævnte forordning bør fortsat gælde for programmer, der støttes af ELFUL for programmeringsperioden 2014-2020 og for programmeringsårene 2021 og 2022.

(8)

De frister, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 for gennemførelsesrapporter, årlige statusmøder, efterfølgende evalueringer og sammenfattende rapporter, udgifters støtteberettigelse, frigørelse og budgetforpligtelser gælder kun for programmeringsperioden 2014-2020. Disse frister bør tilpasses for at tage hensyn til den forlængede varighed af den periode, i hvilken programmer vedrørende støtte fra ELFUL bør gennemføres.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 (9) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 (10) fastsætter, at udgifter til visse langfristede forpligtelser, der er indgået i henhold til visse forordninger, som tildelte støtte til landdistriktsudvikling, før forordning (EU) nr. 1305/2013 fandt anvendelse, på visse betingelser fortsat bør betales af ELFUL i programmeringsperioden 2014-2020. Nævnte udgifter bør på samme betingelser også fortsat være støtteberettigede i deres respektive retlige forpligtelsers varighed i programmeringsårene 2021 og 2022. Af hensyn til den juridiske klarhed og retssikkerheden bør det desuden præciseres, at de retlige forpligtelser, der er indgået under tidligere foranstaltninger, som svarer til de foranstaltninger i forordning (EU) nr. 1305/2013, som det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem finder anvendelse på, bør være underlagt dette integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og at betalinger vedrørende disse retlige forpligtelser bør foretages i perioden fra den 1. december til den 30. juni i det efterfølgende kalenderår.

(10)

ELFUL bør kunne støtte omkostningerne til kapacitetsopbygning og forberedende aktioner, som støtter udarbejdelsen og den fremtidige gennemførelse af de lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet, der indledes i overensstemmelse med den nye retlige ramme.

(11)

Ved tildelingen af betalingsrettigheder eller ved genberegningen af betalingsrettigheder for medlemsstater, der beholder eksisterende rettigheder, i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 begik nogle medlemsstater i 2015 fejl, da de fastsatte antallet eller værdien af betalingsrettigheder. Mange af disse fejl har, selv når de er begået med hensyn til en enkelt landbruger, indvirkning på værdien af betalingsrettighederne for alle landbrugere og for alle år. Nogle medlemsstater begik også fejl efter 2015 ved tildelingen af rettigheder fra reserven, f.eks. ved beregningen af gennemsnitsværdien. Sådanne tilfælde af manglende overholdelse er normalt genstand for en finansiel korrektion, indtil den pågældende medlemsstat har truffet korrigerende foranstaltninger. På baggrund af den tid, der er gået siden den første tildeling, medlemsstaternes bestræbelser på at fastslå og, hvor det er relevant, korrigere rettigheder og desuden af hensyn til retssikkerheden bør antallet og værdien af betalingsrettigheder anses for lovlige og formelt rigtige med virkning fra en bestemt dato.

(12)

I henhold til artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 blev medlemsstaterne ved tildeling af betalingsrettigheder givet mulighed for at anvende en reduktionskoefficient for støtteberettigede hektar, som består af permanente græsarealer beliggende i områder med vanskelige klimatiske forhold. Alpine græsningsarealer forvaltes ofte kollektivt, og derfor tildeles områder på årsbasis, hvilket skaber en betydelig grad af usikkerhed blandt landbrugerne i de berørte medlemsstater. Gennemførelsen af denne ordning har vist sig at være særligt kompleks, især for så vidt angår den nøjagtige definition af de berørte områder. Da værdien af betalingsrettigheder i områder, hvor reduktionskoefficienten ikke anvendes, afhænger af summen af betalingsrettigheder i de udpegede områder, påvirker denne usikkerhed efterfølgende alle landbrugere i de berørte medlemsstater. For at stabilisere den ordning, som i øjeblikket anvendes i disse medlemsstater, og med henblik på at sikre retssikkerhed for alle landbrugere i de berørte medlemsstater så hurtigt som muligt bør de berørte medlemsstater kunne anse værdien og antallet af alle rettigheder tildelt alle landbrugere før den 1. januar 2020 for lovlige og formelt rigtige. Værdien af disse rettigheder bør, uden at dette berører retsmidler, der kan benyttes af individuelle støttemodtagere, være den værdi for kalenderåret 2019, der gjaldt den 31. december 2019.

(13)

Bekræftelse af betalingsrettigheder udgør ikke en fritagelse for medlemsstaternes ansvar inden for rammerne af delt forvaltning af EGFL for at sikre beskyttelse af Unionens budget mod uregelmæssige udgifter. Derfor bør bekræftelse af de betalingsrettigheder, der blev tildelt landbrugere før den 1. januar 2021 eller undtagelsesvis før den 1. januar2020, ikke berøre Kommissionens beføjelse til at træffe afgørelser omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedrørende uregelmæssige betalinger, som er tildelt for kalenderår til og med 2020 eller undtagelsesvis til og med 2019, og som skyldes fejl i antallet eller værdien af disse betalingsrettigheder.

(14)

I betragtning af at den nye retlige ramme for den fælles landbrugspolitik endnu ikke er vedtaget, bør det præciseres, at der bør fastsættes overgangsordninger for regulering af overgangen fra eksisterende støtteordninger, der ydes på flerårig basis, til den nye retlige ramme.

(15)

For at begrænse en betydelig fremførsel af forpligtelser fra den nuværende programmeringsperiode for udvikling af landdistrikterne til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bør varigheden af nye flerårige forpligtelser for så vidt angår miljø- og klimavenligt landbrug, økologisk landbrug og dyrevelfærd som hovedregel begrænses til en periode på højst tre år. Fra 2022 bør forlængelse af eksisterende forpligtelser begrænses til et år.

(16)

Artikel 31, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1305/2013 fastsatte overgangsordninger, der skulle lette udfasningen af betalinger i områder, som på grund af anvendelsen af nye afgrænsningskriterier ikke længere ansås for områder med naturbetingede begrænsninger. Sådanne betalinger skulle betales indtil 2020 og i en periode på højst fire år. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 (11) forlængede den oprindelige frist for den nye afgrænsning af sådanne områder til 2019. For landbrugere i de medlemsstater, der fastsatte afgrænsningen i 2018 og 2019, kunne udfasningen af betalingerne ikke nå de maksimale fire år. Med henblik på at fortsætte udfasningen af betalingerne bør medlemsstaterne have mulighed for fortsat at udbetale dem i 2021 og 2022, alt efter hvad der er relevant. For at sikre et passende niveau for betalinger pr. hektar i overensstemmelse med artikel 31, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1305/2013 bør betalingsniveauet i 2021 og 2022 fastsættes til 25 EUR pr. hektar.

(17)

Da landbrugerne er udsat for stigende økonomiske og miljømæssige risici som følge af klimaændringer og øget prisvolatilitet, fastsætter forordning (EU) nr. 1305/2013 en foranstaltning til risikostyring, der skal bistå landbrugere med at imødegå disse risici. Nævnte foranstaltning omfatter finansielle bidrag til gensidige fonde og et redskab til indkomststabilisering. Der blev fastsat specifikke betingelser for ydelse af støtte i henhold til nævnte foranstaltning for at sikre, at landbrugere behandles lige i hele Unionen, konkurrencen ikke forvrides, og Unionens internationale forpligtelser overholdes. For yderligere at fremme anvendelsen af nævnte foranstaltning på landbrugere i alle sektorer bør medlemsstaterne have mulighed for at sænke den tærskel på 30 %, der udløser den kompensation til landbrugere for faldet i produktion eller indkomst, som finder anvendelse på det respektive redskab, dog ikke til under 20 %.

(18)

Landbrugere og virksomheder i landdistrikterne er på en hidtil uset måde blevet påvirket af konsekvenserne af covid-19-udbruddet. Forlængelsen af de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, samt obligatorisk lukning af butikker, udendørs markeder, restauranter og andre lignende foretagender, har skabt økonomiske forstyrrelser i landbrugssektoren og landdistrikterne og har ført til likviditetsproblemer for landbrugere og små virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning, afsætning eller udvikling af landbrugsprodukter. Som reaktion på indvirkningen af krisen som følge af covid-19-udbruddet bør varigheden af den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 39b i forordning (EU) nr. 1305/2013, forlænges for at afhjælpe de likviditetsproblemer, der bringer videreførelsen af landbrugsaktiviteter og af små virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning, afsætning eller udvikling af landbrugsprodukter, i fare. Støtte til den pågældende foranstaltning bør finansieres med op til 2 % af de ELFUL-midler, der blev tildelt medlemsstaterne i programmeringsperioden 2014-2020.

(19)

For at undgå en situation, hvor midler til lokaludvikling styret af lokalsamfundet i programmeringsårene 2021 og 2022 ikke bliver brugt, bør medlemsstater, der gør brug af muligheden for at overføre midler fra direkte betalinger til udvikling af landdistrikterne, kun kunne anvende minimumstildelingen på 5 % og for Kroatiens vedkommende 2,5 % til lokaludvikling styret af lokalsamfundet på det ELFUL-bidrag til udvikling af landdistrikterne, der forlænges indtil den 31. december 2022, og som beregnes, inden overførslen af beløb fra direkte betalinger foretages.

(20)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (12) om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument (»EURI«) til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (»EURI-forordningen«) bør der stilles supplerende midler til rådighed for årene 2021 og 2022 til at imødegå virkningerne af covid-19-krisen og dens konsekvenser for Unionens landbrugssektor og landdistrikter.

(21)

I betragtning af de hidtil usete udfordringer, som Unionens landbrugssektor og landdistrikter står over for på grund af covid-19-krisen, bør de supplerende midler, som EURI stiller til rådighed, anvendes til at finansiere foranstaltninger under forordning (EU) nr. 1305/2013 og bane vejen for en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning i overensstemmelse med målene for Unionens miljø- og klimaforpligtelser og de nye ambitioner i den europæiske grønne pagt.

(22)

Medlemsstaterne bør derfor ikke sænke det miljømæssige ambitionsniveau i deres eksisterende programmer for udvikling af landdistrikterne. De bør sikre den samme overordnede andel for de supplerende midler, som de i deres programmer for udvikling af landdistrikterne har afsat inden for rammerne af ELFUL-bidraget til foranstaltninger, der er til særlig gavn for miljøet og klimaet (»princippet om ikkeforringelse«). Desuden bør mindst 37 % af de supplerende midler, som ydes af EURI, afsættes til foranstaltninger, der er til særlig gavn for miljøet og klimaet, samt til dyrevelfærd og LEADER. Derudover bør mindst 55 % af disse supplerende midler afsættes til foranstaltninger, der fremmer økonomisk og social udvikling i landdistrikterne, nemlig til investeringer i fysiske aktiver, landbrugs- og erhvervsmæssig udvikling, støtte til basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse i landdistrikterne og samarbejde.

(23)

Såfremt medlemsstaterne på anden måde ikke er i stand til at overholde princippet om ikkeforringelse, bør de have mulighed for at fravige forpligtelsen til at tildele mindst 55 % af de supplerende midler fra EURI til foranstaltninger, der fremmer økonomisk og social udvikling i landdistrikterne, og bør fortrinsvis støtte foranstaltninger, der er til særlig gavn for miljøet og klimaet. For at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet bør medlemsstaterne dog også have mulighed for at fravige princippet om ikkeforringelse for så vidt angår disse supplerende midler, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde den pågældende forpligtelse på 55 %.

(24)

De supplerende midler fra EURI er underlagt særlige betingelser. De pågældende supplerende midler bør derfor programmeres og overvåges adskilt fra EU-støtten til udvikling af landdistrikterne, idet de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1305/2013, som udgangspunkt anvendes. Disse supplerende midler bør således gennemføres via forordning (EU) nr. 1305/2013 og bør inden for rammerne af nævnte forordning betragtes som beløb, der finansierer foranstaltninger under ELFUL. Som følge heraf bør reglerne i forordning (EU) nr. 1305/2013, herunder reglerne om ændringer af programmerne for udvikling af landdistrikterne, forordning (EU) nr. 1306/2013, herunder reglerne om automatisk frigørelse, og forordning (EU) nr. 1307/2013 i princippet finde anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(25)

Der bør fastsættes en specifik maksimal EU-samfinansieringssats samt en øget støttesats for investeringer, der bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning, og støtte til unge landbrugere for at sikre den tilstrækkelige løftestangseffekt af de supplerende midler, der stilles til rådighed gennem EURI.

(26)

For at sikre kontinuitet i overgangsperioden bør reserven til kriser i landbrugssektoren opretholdes for 2021 og 2022. Det pågældende beløb til reserven for 2021 og 2022 bør indgå i nævnte reserve.

(27)

Hvad angår forfinansieringsordninger fra ELFUL, bør det præciseres, at hverken forlængelse indtil den 31. december 2022 af programmer, der støttes af ELFUL i overensstemmelse med denne forordning, eller de supplerende midler, der stilles til rådighed på grundlag af EURI-forordningen, bør føre til tildeling af yderligere forfinansiering til de pågældende programmer.

(28)

Artikel 11 i forordning (EU) nr. 1307/2013 indeholder i øjeblikket kun en meddelelsespligt for medlemsstaterne for så vidt angår deres beslutninger truffet i overensstemmelse med denne artikel og det anslåede resultat af nedsættelsen af den del af beløbet fra direkte betalinger, der skal tildeles en landbruger for et givet kalenderår, og som overstiger 150 000 EUR for årene 2015-2020. For at sikre videreførelse af det eksisterende system bør medlemsstaterne ligeledes give meddelelse om deres beslutninger truffet i overensstemmelse med nævnte artikel og det anslåede resultat af nedsættelsen for kalenderårene 2021 og 2022.

(29)

Artikel 14 i forordning (EU) nr. 1307/2013 giver medlemsstaterne mulighed for at overføre midler mellem direkte betalinger og udvikling af landdistrikterne for så vidt angår kalenderårene 2014-2020. Med henblik på at sikre, at medlemsstaterne kan følge deres egen strategi, bør fleksibiliteten mellem søjlerne også stilles til rådighed for kalenderåret 2021 (regnskabsåret 2022) og kalenderåret 2022 (regnskabsåret 2023).

(30)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte budgetlofterne i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, artikel 36, stk. 4, artikel 42, stk. 2, artikel 49, stk. 2, artikel 51, stk. 4, og artikel 53, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013 er det nødvendigt, at medlemsstaterne meddeler deres beslutninger om finansielle tildelinger pr. ordning for kalenderåret 2021 senest den 19. februar 2021 og for kalenderåret 2022 senest den 1. august 2021.

(31)

I artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes en lineær justering af værdien af betalingsrettigheder, hvis loftet for grundbetalingsordningen ændres fra et år til de efterfølgende år som følge af visse beslutninger, som medlemsstaterne har truffet, og som har indvirkning på loftet for grundbetalingsordningen. Forlængelsen af bilag II til nævnte forordning om nationale lofter efter kalenderåret 2020 og de eventuelle årlige ændringer fra den pågældende dato kan have indvirkning på loftet for grundbetalingsordningen. For at medlemsstaterne skal kunne opfylde kravet om, at summen af værdien af betalingsrettigheder og reserver svarer til loftet for grundbetalingsordningen i nævnte forordnings artikel 22, stk. 4, er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en lineær justering som tilpasning til forlængelsen af eller ændringerne til bilag II til nævnte forordning i overgangsperioden. For at give medlemsstaterne større fleksibilitet forekommer det desuden hensigtsmæssigt at give dem mulighed for at tilpasse værdien af betalingsrettigheder eller af reserven, eventuelt med forskellige tilpasningssatser.

(32)

I overensstemmelse med den nuværende retlige ramme meddelte medlemsstaterne i 2014 deres beslutninger frem til kalenderåret 2020 om fordelingen af det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen mellem regioner og eventuelle årlige gradvise ændringer for den periode, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1307/2013. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne også meddeler disse beslutninger for kalenderårene 2021 og 2022.

(33)

Mekanismen for intern konvergens er den centrale proces for en mere ligelig fordeling af direkte indkomststøtte blandt landbrugere. Det bliver stadigt vanskeligere at begrunde betydelige individuelle forskelle, der er baseret på gamle historiske referencer. I forordning (EU) nr. 1307/2013 består den grundlæggende model for intern konvergens i, at medlemsstaterne fra 2015 anvender en ensartet fast sats for alle betalingsrettigheder på nationalt eller regionalt plan. For at sikre en mere gnidningsløs overgang til en ensartet værdi indførtes der imidlertid en undtagelse, som gjorde det muligt for medlemsstaterne at differentiere betalingsrettigheders værdi ved at anvende delvis konvergens, der også kaldes »tunnelmodellen«, i perioden 2015-2019. Visse medlemsstater gjorde brug af denne undtagelse. For at fortsætte processen hen imod en mere ligelig fordeling af direkte betalinger bør medlemsstaterne kunne konvergere yderligere i retning af et nationalt eller regionalt gennemsnit efter 2019 i stedet for at gå over til en ensartet fast sats eller opretholde rettighedernes værdi på niveauet for 2019. Denne mulighed for medlemsstaterne bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Medlemsstaterne bør hvert år underrette Kommissionen om deres beslutning for det efterfølgende år.

(34)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1307/2013 om tilpasning af alle betalingsrettigheder, der ændres ved nærværende forordning, bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2020, så det er præciseret, at medlemsstaterne kunne konvergere efter 2019.

(35)

I artikel 30 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsættes, at de årlige gradvise ændringer af værdien af betalingsrettigheder tildelt fra reserven skal afspejle de årlige trin i det nationale loft, jf. bilag II til nævnte forordning, hvorved en flerårig forvaltning af reserven afspejles. Disse regler bør tilpasses, så de afspejler, at det er muligt at ændre både værdien af alle tildelte betalingsrettigheder og af reserven med henblik på tilpasning til en ændring af beløbet i bilag II til nævnte forordning mellem to år. I medlemsstater, der beslutter at fortsætte intern konvergens, gennemføres denne interne konvergens desuden på årsbasis. For kalenderårene 2020, 2021 og 2022 skal kun værdien af betalingsrettigheder for det indeværende år fastsættes i tildelingsåret. Enhedsværdien af betalingsrettigheder, der skal tildeles fra reserven i et givet år, bør beregnes efter eventuel justering af reserven i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 22, stk. 5. I ethvert efterfølgende år bør værdien af betalingsrettigheder tildelt fra reserven tilpasses i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 22, stk. 5.

(36)

Artikel 36 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter, at den generelle arealbetalingsordning anvendes indtil den 31. december 2020. Det bør tillades at forlænge den generelle arealbetalingsordning i 2021 og 2022.

(37)

I betragtning af at den i nærværende forordning fastsatte ændring af bilag II til forordning (EU) nr. 1307/2013 vil træde i kraft for sent til, at medlemsstaterne kan overholde den oprindelige frist for visse meddelelsespligter i 2020, er det nødvendigt at udsætte fristen for medlemsstaternes beslutning om for første gang at indføre omfordelingsbetalinger fra 2021 eller 2022 og meddelelsen af denne beslutning til Kommissionen. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte denne frist til samme tidspunkt som fristen for beslutningerne om fleksibilitet mellem søjler.

(38)

I henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, beslutte at yde midlertidig national støtte i perioden 2015-2020 for at undgå en pludselig og væsentlig nedgang i støtten i de sektorer, der har nydt gavn af midlertidig national støtte indtil 2014. For at sikre, at sådan støtte i overgangsperioden fortsat spiller sin rolle med hensyn til at yde støtte til landbrugeres indkomst i disse specifikke sektorer, bør der fastsættes bestemmelser om videreførelse af denne støtte på samme betingelser og med samme begrænsninger som i perioden 2015-2020.

(39)

Af hensyn til retssikkerheden bør det præciseres, at medlemsstaterne i henhold til artikel 41 og 42 i forordning (EU) nr. 1307/2013 årligt har ret til at revidere deres beslutninger om omfordelingsbetalinger. Fristen for den revision, der skal finde anvendelse i 2021 og 2022, bør fastsættes til samme tidspunkt som fristen for beslutningerne om fleksibilitet mellem søjler.

(40)

I artikel 52, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1307/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at frivillig koblet støtte fortsat kan udbetales indtil 2020 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev tildelt sådan støtte. Tillæggelsen af beføjelser har til formål at sikre størst mulig sammenhæng mellem Unionens ordninger for sektorer, som kan være karakteriseret ved strukturel uligevægt på markedet. Det er derfor passende at forlænge tillæggelsen af beføjelser, så den også omfatter 2021 og 2022.

(41)

I betragtning af at den i nærværende forordning fastsatte ændring af bilag II til forordning (EU) nr. 1307/2013 vil træde i kraft for sent til, at medlemsstaterne kan overholde den oprindelige frist for visse meddelelsespligter i 2020, er det nødvendigt at udsætte fristen for medlemsstaternes beslutning om for første gang at indføre frivillig koblet støtte fra 2021 eller 2022 og meddelelsen af denne beslutning til Kommissionen. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte denne frist til samme tidspunkt som fristen for beslutningerne om fleksibilitet mellem søjler. Tilsvarende bør fristen for medlemsstaternes beslutning om at fortsætte eller ophøre med at tildele frivillig koblet støtte i 2021 og 2022 og meddelelsen af denne beslutning til Kommissionen udsættes til samme dato.

(42)

Artikel 54 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fastsætter elementerne i medlemsstaternes meddelelser vedrørende frivillig koblet støtte. Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at disse meddelelser for kalenderårene 2021 og 2022 bør omfatte den procentdel af det nationale loft, der anvendes til at finansiere denne støtte for 2021 og 2022.

(43)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsætter regler for den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og indeholder visse støtteordninger. Det fremgår af Kommissionens lovgivningsforslag om den fælles landbrugspolitik efter 2020, at disse støtteordninger skal integreres i medlemsstaternes fremtidige strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. For at sikre en gnidningsløs integration af disse støtteordninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik bør der fastsættes regler om varigheden af hver af disse støtteordninger, når de skal forlænges i overgangsperioden. Hvad angår støtteordningen for olivenolie- og spiseolivensektoren, bør de eksisterende arbejdsprogrammer for perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2021 derfor efterfølges af nye arbejdsprogrammer, der løber fra den 1. april 2021 til den 31. december 2022. Eksisterende driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren, der ikke har nået deres maksimale varighed på fem år, kan kun forlænges indtil den 31. december 2022. Nye driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren bør kun godkendes for en varighed på højst tre år. De eksisterende nationale programmer for biavlssektoren for perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2022 bør forlænges indtil den 31. december 2022.

(44)

På grund af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, har vinproducenter, der råder over plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, som udløber i 2020, i vid udstrækning været forhindret i at anvende disse tilladelser som planlagt i det sidste år af deres gyldighed. For at undgå, at disse tilladelser mistes, og mindske risikoen for en forværring af de betingelser, på hvilke plantningen ville skulle foregå, er det nødvendigt at give mulighed for at forlænge gyldigheden af plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der udløber i 2020. Alle plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der udløber i 2020, bør derfor forlænges indtil den 31. december 2021. I betragtning af ændringerne i markedsperspektiverne bør indehavere af plantningstilladelser, der udløber i 2020, desuden have mulighed for ikke at anvende deres tilladelser uden at blive pålagt administrative sanktioner.

(45)

Bestemmelsen i forordning (EU) nr. 1308/2013 om plantningstilladelser til nyplantning eller genplantning, der skulle udløbe i 2020, og som ændres ved nærværende forordning, bør på grund af forstyrrelserne som følge af covid-19-pandemien og de vanskeligheder, som den har forårsaget for så vidt angår anvendelsen af disse plantningstilladelser, finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2020.

(46)

I 2013 blev der fastsat overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang fra den tidligere ordning for plantningsrettigheder for druer til vinfremstilling til den nye ordning for plantningstilladelser, navnlig for at undgå for mange plantninger inden denne nye ordnings begyndelse. Sidste frist for indgivelse af anmodninger om konvertering af plantningsrettigheder til tilladelser er den 31. december 2020. Tilladelser skal dog anvendes af ansøgeren og er ikke omsættelige, sådan som de tidligere plantningsrettigheder var. Desuden kan ansøgerne om tilladelser blive anmodet om at have et tilsvarende vindyrkningsareal, hvilket kan føre til situationer, hvor indehavere af plantningsrettigheder endnu ikke har erhvervet tilsvarende vindyrkningsarealer til at anvende de tilladelser, der ville følge af konverteringen af deres plantningsrettigheder. De alvorlige økonomiske virkninger af covid-19-pandemien for vinsektoren har ført til likviditetsproblemer for vinproducenter og også til usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel efter vin. Vinproducenter, der stadig råder over plantningsrettigheder, bør ikke tvinges til at beslutte, om de ønsker at konvertere deres plantningsrettigheder til tilladelser, samtidig med at de står over for ekstraordinære vanskeligheder som følge af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, særlig fordi de vil blive pålagt en administrativ sanktion, hvis de ikke anvender deres plantningstilladelser, der følger af konverteringen. De medlemsstater, der har tilladt vinproducenter at indgive deres anmodninger om konvertering af plantningsrettigheder indtil den 31. december 2020, bør derfor kunne forlænge fristen for indgivelse af sådanne anmodninger til den 31. december 2022. Følgelig bør den sidste dato for gyldigheden af sådanne konverterede tilladelser tilpasses og bør være den 31. december 2025.

(47)

Artikel 214a i forordning (EU) nr. 1308/2013 gjorde det muligt for Finland på visse betingelser at yde national støtte i det sydlige Finland indtil 2020, hvis Kommissionen gav tilladelse hertil. Med henblik på at sikre kontinuitet i betalinger af denne støtte i overgangsperioden er det nødvendigt, at ydelse af denne nationale støtte fortsat tillades på samme betingelser og med samme beløb som i 2020.

(48)

For at markedet for olivenolie kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne træffe beslutning om gennemførelse af afsætningsregler med henblik på at regulere udbuddet. Anvendelsesområdet for sådanne beslutninger bør imidlertid ikke omfatte praksis, der kan forvride konkurrencen.

(49)

Nylige hændelser har vist, at landbrugere i stigende grad er udsat for risiko for svingende indkomster, dels på grund af markedseksponering og dels på grund af ekstreme vejrforhold og hyppige sundheds- og plantesundhedskriser, der påvirker Unionens husdyrbestand og agronomiske aktiver. For at lette virkningerne af svingende indkomster ved at opfordre landbrugere til at spare op i gode år, så de kan klare sig i dårlige år, bør nationale beskatningsforanstaltninger, hvorved indkomstbeskatningsgrundlaget for landbrugere beregnes på grundlag af en flerårig periode, være undtaget fra anvendelsen af statsstøttereglerne.

(50)

Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte bestemmelser om fortsat anvendelse af reglerne i den nuværende ramme for den fælles landbrugspolitik og om uafbrudte betalinger til landbrugere og andre støttemodtagere og dermed skabe forudsigelighed og stabilitet i overgangsperioden, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(51)

Horisontale finansielle regler vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på denne forordning. Sådanne regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (13), og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning vedrørende konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(52)

Forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(53)

For at sikre, at de supplerende midler, der stilles til rådighed på grundlag af ERI-forordningen, er tilgængelige fra den 1. januar 2021, bør nærværende forordnings bestemmelser om EURI-støtte finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra nævnte dato.

(54)

I lyset af det tvingende behov for straks at sikre retssikkerhed for landbrugssektoren under de nuværende omstændigheder bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

OVERGANGSBESTEMMELSER

KAPITEL I

Forlængelse af visse perioder efter forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1310/2013 og fortsat anvendelse af forordning (EU) nr. 1303/2013 i programmeringsårene 2021 og 2022

Artikel 1

Forlængelse af varigheden af programmer, der støttes af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

1.   For programmer, der støttes af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), forlænges perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, som er fastsat i artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, til den 31. december 2022.

2.   Forlængelsen af varigheden af programmer, der støttes af ELFUL, omhandlet i denne artikels stk. 1 berører ikke behovet for at indgive en anmodning om ændring af programmer for udvikling af landdistrikterne for overgangsperioden som omhandlet i artikel 11, litra a), i forordning (EU) nr. 1305/2013. En sådan ændring skal sikre, at mindst den samme samlede andel af ELFUL-bidraget er forbeholdt de foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 59, stk. 6.

Artikel 2

Fortsat anvendelse af forordning (EU) nr. 1303/2013 på programmer, der støttes af ELFUL

1.   Forordning (EU) nr. 1303/2013 finder fortsat anvendelse på programmer, der støttes af ELFUL i programmeringsperioden 2014-2020, og forlænges i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1.

2.   For programmer, der forlænges i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1, forlænges henvisningerne til perioder eller frister i artikel 50, stk. 1, artikel 51, stk. 1, artikel 57, stk. 2, artikel 65, stk. 2 og 4, og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 med to år.

3.   For programmer, der forlænges i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1, ændrer medlemsstaterne deres mål, der er fastsat i forbindelse med resultatrammen i bilag II til forordning (EU) nr. 1303/2013, for at fastsætte mål for 2025. For disse programmer læses henvisninger til mål for 2023, der er fastsat i gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1303/2013 eller artikel 8, stk. 3, artikel 67, artikel 75, stk. 5, eller artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som henvisninger til mål for 2025.

4.   Den endelige dato for Kommissionens udarbejdelse af en sammenfattende rapport med en beskrivelse af de vigtigste konklusioner af de efterfølgende evalueringer af ELFUL fastsat i artikel 57, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 er den 31. december 2027.

Artikel 3

Støtteberettigelse for visse typer udgifter i overgangsperioden

Uden at det berører artikel 2, stk. 2, i nærværende forordning, artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 eller artikel 38 i forordning (EU) nr. 1306/2013, er de udgifter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1310/2013 og i artikel 16 i delegeret forordning (EU) nr. 807/2014, berettigede til et ELFUL-bidrag fra 2021- og 2022-tildelingen til programmer, der støttes af ELFUL, som forlænges i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

sådanne udgifter er fastsat i det pågældende program for udvikling af landdistrikterne for de år, der er omfattet af overgangsperioden

b)

satsen for ELFUL's bidrag til den tilsvarende foranstaltning i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 finder anvendelse, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 1310/2013 og bilag I til delegeret forordning (EU) nr. 807/2014

c)

det i artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 omhandlede system anvendes på de retlige forpligtelser, der er indgået i forbindelse med foranstaltninger, som svarer til den støtte, der ydes i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a) og b), og artikel 28-31, 33, 34 og 40 i forordning (EU) nr. 1305/2013, og det angives tydeligt, hvilke operationer der er tale om, og

d)

betalingerne for de retlige forpligtelser omhandlet i nærværende artikels litra c) foretages i den periode, der er fastsat i artikel 75 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

KAPITEL II

Forberedelse af fremtidige lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet i programmeringsårene 2021 og 2022

Artikel 4

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

For programmer, der forlænges i overensstemmelse med denne forordnings artikel 1, kan ELFUL yde støtte til kapacitetsopbygning og forberedende aktioner, der støtter udarbejdelse og fremtidig gennemførelse af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet under den nye retlige ramme.

KAPITEL III

Betalingsrettigheder for direkte betalinger til landbrugere

Artikel 5

Endelige betalingsrettigheder

1.   Betalingsrettigheder, der er tildelt landbrugere før den 1. januar 2020, betragtes som lovlige og formelt rigtige fra den 1. januar 2021. Værdien af de rettigheder, der skal betragtes som lovlige og formelt rigtige, er den værdi for kalenderåret 2020, der er gældende den 31. december 2020.

2.   Uanset nærværende artikels stk. 1 kan en medlemsstat, der har gjort brug af muligheden i artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, med respekt af landbrugeres berettigede forventninger beslutte, at alle betalingsrettigheder, som er tildelt før den 1. januar 2020, betragtes som lovlige og formelt rigtige fra nævnte dato. I så fald er værdien af de rettigheder, der skal betragtes som lovlige og formelt rigtige, den værdi for kalenderåret 2019, som er gældende den 31. december 2019.

3.   Nærværende artikels stk. 1 og 2 finder anvendelse, uden at dette berører de relevante bestemmelser i EU-retten, navnlig artikel 22, stk. 5, og artikel 25, stk. 12, i forordning (EU) nr. 1307/2013, om værdien af betalingsrettigheder for kalenderåret 2020 og frem.

4.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på betalingsrettigheder, som er tildelt landbrugere på grundlag af faktuelt ukorrekte ansøgninger, undtagen i tilfælde, hvor fejlen ikke med rimelighed kunne have været opdaget af landbrugeren.

5.   Nærværende artikels stk. 1 og 2 berører ikke Kommissionens beføjelse til at træffe afgørelser omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedrørende udgifter, der er afholdt til betalinger, som er ydet for kalenderårene op til og med 2020, hvor nærværende artikels stk. 1 finder anvendelse, eller op til og med 2019, hvor nærværende artikels stk. 2 finder anvendelse.

KAPITEL IV

Overgangsbestemmelser vedrørende udvikling af landdistrikterne

Artikel 6

Støtteberettigelse for udgifter, der er afholdt i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, og visse typer udgifter, der er afholdt i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 og (EF) nr. 1257/1999

Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, og visse typer udgifter, der er afholdt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (14) og (EF) nr. 1257/1999 (15), kan være berettigede til et bidrag fra ELFUL i perioden 2023-2027 fra den 1. januar 2023 på de betingelser, der skal fastsættes i overensstemmelse med den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik i perioden 2023-2027.

AFSNIT II

ÆNDRINGER

Artikel 7

Ændringer af forordning (EU) nr. 1305/2013

I forordning (EU) nr. 1305/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 8, stk. 1, litra h), foretages følgende ændringer:

a)

Nr. i) affattes således:

»i)

en tabel over det samlede planlagte bidrag fra ELFUL pr. år, jf. denne forordnings artikel 58, stk. 4, og artikel 58a, stk. 2. Denne tabel skal særskilt vise de supplerende midler som omhandlet i denne forordnings artikel 58a, stk. 2. Hvis det er relevant, skal tabellen også særskilt inden for det samlede ELFUL-bidrag vise bevillingerne til de mindre udviklede regioner og midler overført til ELFUL i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Det planlagte årlige bidrag fra ELFUL skal være foreneligt med den flerårige finansielle ramme«.

b)

Nr. ii) affattes således:

»ii)

en tabel, der for hver foranstaltning, for hver type operation med en specifik ELFUL-bidragssats, for den i artikel 37, stk. 1, og artikel 39a omhandlede type operation, for den i artikel 38, stk. 3, og artikel 39, stk. 1, omhandlede type operation, når en medlemsstat anvender en procentdel på mindre end 30 %, samt for teknisk bistand viser Unionens samlede planlagte bidrag og ELFUL's gældende bidragssats. Hvis det er relevant, skal denne tabel særskilt vise ELFUL-bidragssatsen for mindre udviklede regioner og for andre regioner«.

2)

I artikel 28, stk. 5, tilføjes følgende afsnit:

»For nye forpligtelser, der indgås fra 2021, fastsætter medlemsstaterne en kortere periode på et til tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med første afsnit fastsætter en årlig forlængelse af forpligtelserne efter afslutningen af den indledende periode, må forlængelsen fra 2022 ikke overstige et år.

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne for nye forpligtelser, der skal indgås fra 2021 og 2022, fastsætte en længere periode end tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne på grundlag af forpligtelsernes art og arten af de miljø- og klimarelaterede mål, der forfølges.«

3)

I artikel 29, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»For nye forpligtelser, der skal indgås fra 2021, fastsætter medlemsstaterne en kortere periode på et til tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med første afsnit fastsætter en årlig forlængelse for vedligeholdelse af økologisk landbrug efter afslutningen af den indledende periode, må forlængelsen fra 2022 ikke overstige et år.

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne for nye forpligtelser, der skal indgås i 2021 og 2022, fastsætte en længere periode end tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, såfremt støtte ydes til omlæggelse til økologisk landbrug.«

4)

Artikel 31, stk. 5, andet afsnit, affattes således:

»Hvis medlemsstater ikke har anvendt gradvis nedsættelse af betalinger i den maksimale periode på fire år indtil 2020, kan disse medlemsstater i 2021 og 2022 for programmer, der forlænges i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (*), beslutte at videreføre disse betalinger indtil udgangen af 2022, men i højst fire år i alt. I så fald må betalingerne i 2021 og 2022 ikke overstige 25 EUR pr. hektar.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).«"

5)

I artikel 33, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»For nye forpligtelser, der skal indgås fra 2021, fastsætter medlemsstaterne en kortere periode på et til tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med andet afsnit fastsætter en årlig forlængelse af forpligtelserne efter afslutningen af den indledende periode, må forlængelsen fra og med 2022 ikke overstige et år.

Uanset tredje afsnit kan medlemsstaterne for nye forpligtelser, der skal indgås fra 2021 og 2022, fastsætte en længere periode end tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne på grundlag af forpligtelsernes art og arten af de ønskede fordele for dyrevelfærden.«

6)

Artikel 38, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Der ydes kun støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra b), til dækning af tab som følge af ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom, et skadedyrsangreb eller foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom, et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år. Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte denne procentdel på 30 %, dog ikke til under 20 %.«

7)

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

»1.   Støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c), ydes kun, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Indkomst med henblik på artikel 36, stk. 1, litra c), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige tab af indtægter. Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte denne procentdel på 30 %, dog ikke til under 20 %.«

8)

Artikel 39b, stk. 4, affattes således:

»4.   Støtten ydes i form af et engangsbeløb, som udbetales senest den 31. december 2021, baseret på ansøgninger om støtte godkendt af den kompetente myndighed senest den 30. juni 2021. Den efterfølgende godtgørelse fra Kommissionen foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, og forudsat at der er midler til rådighed. Udbetalingens størrelse kan i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier variere afhængigt af kategorien af støttemodtagere.«

9)

Artikel 42, stk. 1, affattes således:

»1.   Foruden de opgaver, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i artikel 4 i forordning (EU) 2020/2220, kan lokale aktionsgrupper også udføre yderligere opgaver, som forvaltningsmyndigheden og/eller betalingsorganet delegerer til dem.«

10)

I artikel 51, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit kan de medlemsstater, for hvilke det samlede beløb for EU-støtte til udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 som fastsat i bilag I til denne forordning er på under 1 800 mio. EUR, efter forlængelse af deres programmer i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EU) 2020/2220 beslutte at afsætte 5 % af det samlede beløb i hvert program for udvikling af landdistrikterne til opgaver, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EU) nr. 1303/2013.«

11)

I artikel 58 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Uden at det berører stk. 5, 6 eller 7, beløber Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2022 sig til højst 26 896 831 880 EUR i løbende priser i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.«

b)

Stk. 7 affattes således:

»7.   For at tage hensyn til udviklinger vedrørende den årlige fordeling, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, herunder de i denne artikels stk. 5 og 6 omhandlede overførsler og de overførsler, der følger af anvendelsen af artikel 1 i forordning (EU) 2020/2220, for at foretage tekniske tilpasninger uden at ændre de samlede tildelinger eller for at tage hensyn til andre ændringer fastsat i en lovgivningsmæssig retsakt efter vedtagelsen af nærværende forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 83 med henblik på at revidere de i bilag I til nærværende forordning fastsatte lofter.«

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 58a

Midler til genopretning af Unionens landbrugssektor og landdistrikter

1.   Artikel 1, stk. 2, litra g), i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (*) gennemføres i overensstemmelse med nærværende artikel ved foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af ELFUL, og som er rettet mod at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen, med et beløb på 8 070 486 840 EUR i løbende priser af det beløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, litra a), nr. vi), med forbehold af artikel 3, stk. 3, 4 og 8 heri.

Dette beløb på 8 070 486 840 EUR i løbende priser udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (**).

Det stilles til rådighed som supplerende midler til budgetmæssige forpligtelser inden for rammerne af ELFUL for årene 2021 og 2022 i tillæg til de samlede midler, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 58, som følger:

2021: 2 387 718 000 EUR

2022: 5 682 768 840 EUR.

Med henblik på denne forordning og forordning (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013 betragtes disse supplerende midler som beløb til finansiering af foranstaltninger inden for rammerne af ELFUL. De betragtes som en del af Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. nærværende forordnings artikel 58, stk. 1, hvortil de tilføjes, når der henvises til Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne. Artikel 14 i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder ikke anvendelse på de supplerende midler, der er omhandlet i nærværende stykke og i nærværende artikels stk. 2.

2.   Fordelingen for hver medlemsstat af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede supplerende midler efter fradrag af det beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, er fastsat i bilag Ia.

3.   Procenttærsklerne for det samlede ELFUL-bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 59, stk. 5 og 6, finder ikke anvendelse på de supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Medlemsstaterne sikrer dog, at mindst den samme overordnede andel af ELFUL-bidraget, herunder de supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, afsættes i hvert program for udvikling af landdistrikterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 59, stk. 6, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220.

4.   Mindst 37 % af de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, afsættes i hvert program for udvikling af landdistrikterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 33 og artikel 59, stk. 5, og 6, og navnlig til:

a)

økologisk landbrug

b)

modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget

c)

bevaring af jordbunden, herunder forbedring af jordens frugtbarhed ved kulstofbinding

d)

forbedring af anvendelsen og forvaltningen af vand, herunder vandbesparelse

e)

oprettelse, bevarelse og genopretning af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten

f)

reduktion af risiciene ved og virkningerne af anvendelsen af pesticider og antimikrobielle stoffer

g)

dyrevelfærd

h)

samarbejdsaktiviteter under LEADER.

5.   Mindst 55 % af de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, afsættes i hvert program for udvikling af landdistrikterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 17, 19, 20 og 35, forudsat at den udpegede anvendelse af de pågældende foranstaltninger i programmerne for udvikling af landdistrikterne fremmer økonomisk og social udvikling i landdistrikterne og bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning i overensstemmelse med bl.a. de miljø- og klimamål vedrørende landbrug, som forfølges i denne forordning, og navnlig til:

a)

korte forsyningskæder og lokale markeder

b)

ressourceeffektivitet, herunder præcisionslandbrug og intelligent landbrug, innovation, digitalisering og modernisering af produktionsmaskiner og -udstyr

c)

sikkerhedsforhold på arbejdspladsen

d)

vedvarende energi, cirkulær økonomi og bioøkonomi

e)

adgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) af høj kvalitet i landdistrikterne.

Ved tildelingen af de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan medlemsstaterne beslutte at fravige den procenttærskel, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, i det omfang det er nødvendigt for at overholde princippet om ikkeforringelse i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220. Medlemsstaterne kan dog i stedet beslutte at fravige princippet om ikkeforringelse, i det omfang det er nødvendigt for at overholde den procenttærskel, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

6.   Op til 4 % af de samlede supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, kan på medlemsstaternes initiativ tildeles til teknisk bistand til programmerne for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2. Den pågældende procenttærskel kan være 5 % for de medlemsstater, som artikel 51, stk. 2, fjerde afsnit, finder anvendelse på.

7.   Op til 0,25 % af de samlede supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan tildeles til teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1.

8.   Budgetforpligtelserne i forbindelse med de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, indgås i hvert program for udvikling af landdistrikterne adskilt fra den tildeling, der er omhandlet i artikel 58, stk. 4.

9.   Artikel 20, 21 og 22 i forordning (EU) nr. 1303/2013 finder ikke anvendelse på de samlede supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.

(*)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 23)."

(**)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).«"

13)

I artikel 59 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 indsættes følgende litra:

»ea)

100 % for operationer, som modtager støtte fra supplerende midler, der er omhandlet i artikel 58a, stk. 1. Medlemsstaterne kan fastsætte en enkelt specifik ELFUL-bidragssats for alle disse operationer«.

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Mindst 5 % og for Kroatiens vedkommende 2,5 % af ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt LEADER og lokaludvikling styret af lokalsamfundet som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2020/2220.

Når medlemsstaterne gør brug af muligheden fastsat i artikel 14, stk. 1, sjette eller syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, finder de procentdele, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, anvendelse på ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne uden den supplerende støtte, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, sjette eller syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013.«

c)

Stk. 6a affattes således:

»6a.   ELFUL-støtten, der ydes i henhold til artikel 39b, må ikke overstige 2 % af det samlede bidrag fra ELFUL til programmet for udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 som fastsat i bilag I, første del.«

14)

Artikel 75, stk. 1, affattes således:

»1.   Senest den 30. juni 2016 og senest den 30. juni hvert efterfølgende år til og med 2026 forelægger medlemsstaten Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport om gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne i det foregående kalenderår. Den rapport, der forelægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.«

15)

Artikel 78 affattes således:

»I 2026 udarbejder medlemsstaterne den efterfølgende evalueringsrapport for hvert af deres programmer for udvikling af landdistrikterne. Denne rapport sendes til Kommissionen senest den 31. december 2026.«

16)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

17)

Der indsættes et nyt bilag IA som angivet i bilag II til denne forordning.

18)

I bilag II foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 17, stk. 3, om investeringer i fysiske aktiver, fjerde kolonne, ændres således:

i)

Række 6 affattes således:

»Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere højst 35 procentpoint i forbindelse med finansiering af operationer fra de i artikel 58a, stk. 1, omhandlede fonde, der bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning, forudsat at sådan støtte ikke overstiger 75 %, og med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for:

unge landbrugere som defineret i denne forordning, eller som allerede har etableret sig i de fem år forud for ansøgningen om støtte

kollektive investeringer og integrerede projekter, herunder dem, der vedrører en sammenlægning af producentorganisationer

områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger, jf. artikel 32

støttede operationer i EIP

investeringer med tilknytning til operationer i henhold til artikel 28 og 29«.

ii)

Række 11 affattes således:

»Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere højst 35 procentpoint i forbindelse med finansiering af operationer fra de i artikel 58a, stk. 1, omhandlede fonde, der bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning, forudsat at sådan støtte ikke overstiger 75 %, og med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for operationer, der støttes inden for rammerne af EIP, eller operationer med tilknytning til en sammenlægning af producentorganisationer«.

b)

Artikel 19, stk. 6, om bedrifts- og erhvervsudvikling, fjerde kolonne, række 1, affattes således:

»Pr. ung landbruger, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i)

Dette beløb kan forhøjes med yderligere højst 30 000 EUR i forbindelse med finansiering af operationer fra de i artikel 58a, stk. 1, omhandlede fonde.«

Artikel 8

Ændringer af forordning (EU) nr. 1306/2013

I forordning (EU) nr. 1306/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 25 tilføjes følgende stykke:

»For hvert af årene 2021 og 2022 fastsættes reserven til 400 mio. EUR (i 2011-priser) og medtages i udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme som fastsat i bilaget til Rådets forordning (EU) 2020/2093 (*) [FFR].

(*)  Rådets forordning (EU) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 11).«"

2)

Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Budgetforpligtelser

Hvad angår Unionens budgetforpligtelser til programmer for udvikling af landdistrikterne, finder artikel 76 i forordning (EU) nr. 1303/2013, i givet fald sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (*), anvendelse.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).«"

3)

I artikel 35 tilføjes følgende stykke:

»5.   For programmer, der forlænges i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EU) 2020/2220, ydes ingen forfinansiering for tildelingen for 2021 og 2022 eller for supplerende midler omhandlet i artikel 58a, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013.«

4)

I artikel 36, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»Første afsnit, litra b), finder tilsvarende anvendelse på de supplerende midler, der er omhandlet i artikel 58a i forordning (EU) nr. 1305/2013.«

5)

Artikel 37, stk. 1, affattes således:

»1.   Efter modtagelse af den seneste årlige statusrapport om gennemførelsen af et program for udvikling af landdistrikterne betaler Kommissionen saldoen med forbehold af disponible midler på grundlag af den gældende finansieringsplan, årsregnskaberne for det seneste regnskabsår, hvor programmet for udvikling af landdistrikterne har været gennemført, og den hertil svarende afgørelse om regnskabsafslutning. Disse regnskaber forelægges Kommissionen senest seks måneder efter den endelige dato for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013, i givet fald sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220, og skal dække de udgifter, som er afholdt af betalingsorganet indtil den sidste dato for udgifternes støtteberettigelse.«

6)

Artikel 38, stk. 2, affattes således:

»2.   Den del af budgetforpligtelserne, der stadig er åben på den sidste dato for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013, i givet fald sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220, og som ikke har været genstand for en udgiftsanmeldelse senest seks måneder efter nævnte dato, frigøres automatisk.«

Artikel 9

Ændringer af forordning (EU) nr. 1307/2013

I forordning (EU) nr. 1307/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 11, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de beslutninger, der er truffet i overensstemmelse med denne artikel, og ethvert anslået resultat af nedsættelser for 2021 senest den 19. februar 2021 og for 2022 senest den 1. august 2021.«

2)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan beslutte at stille op til 15 % af deres årlige nationale lofter for kalenderårene 2021 og 2022, jf. bilag II, til rådighed som supplerende støtte, der finansieres fra ELFUL i regnskabsårene 2022 og 2023. Som følge heraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til direkte betalinger. Denne beslutning meddeles Kommissionen senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022 og skal angive den valgte procentsats.«

b)

I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der ikke træffer den i stk. 1, syvende afsnit, omhandlede beslutning for regnskabsårene 2022 og 2023, kan beslutte at stille op til 15 % til rådighed som direkte betalinger eller for Bulgariens, Estlands, Spaniens, Letlands, Litauens, Polens, Portugals, Rumæniens, Slovakiets, Finlands og Sveriges vedkommende op til 25 % af det beløb, der afsættes til støtte finansieret fra ELFUL i regnskabsåret 2022 i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 og i regnskabsåret 2023 i henhold til EU-lovgivning, som vedtages efter vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2020/2093 (*) [FFR]. Som følge heraf er det tilsvarende beløb ikke længere til rådighed til støtte, som finansieres fra ELFUL. Denne beslutning meddeles Kommissionen senest den 19. februar 2021 for regnskabsåret 2022 og senest den 1. august 2021 for regnskabsåret 2023 og skal angive den valgte procentsats.

(*)  Rådets forordning (EU) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 11).«"

3)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   For hver medlemsstat kan det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, forhøjes med højst 3 % af det relevante årlige nationale loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 47, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat anvender en sådan forhøjelse, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen, jf. nærværende artikels stk. 1. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 1. august 2014 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med. Medlemsstaterne meddeler senest den 19. februar 2021 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med for kalenderårene 2021 og 2022.«

b)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»For kalenderårene 2021 og 2022 gælder det, at hvis det loft for en medlemsstat, som Kommissionen har fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 1, er forskelligt fra loftet for det foregående år som følge af en ændring af det beløb, der er anført i bilag II, eller som følge af enhver beslutning, som den pågældende medlemsstat har truffet i overensstemmelse med nærværende artikel, artikel 14, stk. 1 eller 2, artikel 42, stk. 1, artikel 49, stk. 1, artikel 51, stk. 1, eller artikel 53, foretager den pågældende medlemsstat en lineær nedsættelse eller forhøjelse af værdien af alle betalingsrettigheder og/eller en nedsættelse eller forhøjelse af den nationale reserve eller de regionale reserver for at sikre overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4.«

4)

I artikel 23, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der anvender stk. 1, første afsnit, underretter senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022 Kommissionen om de beslutninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3.«

5)

I artikel 25 tilføjes følgende stykker:

»11.   Efter at have anvendt den tilpasning, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5, kan medlemsstater, der har gjort brug af undtagelsen i nærværende artikels stk. 4, beslutte, at betalingsrettigheder, som landbrugere rådede over den 31. december 2019, og som har en værdi, der er lavere end den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020 som beregnet i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit, får deres enhedsværdi forhøjet i retning af den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020. Forhøjelsen beregnes ved anvendelse af følgende betingelser:

a)

beregningsmetoden for den forhøjelse, som den pågældende medlemsstat har besluttet, baseres på objektive og ikkediskriminerende kriterier

b)

for at finansiere forhøjelsen nedsættes alle eller en del af de ejede eller forpagtede betalingsrettigheder, som landbrugere rådede over den 31. december 2019, og som har en værdi, der er højere end den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020 som beregnet i overensstemmelse med andet afsnit; denne nedsættelse finder anvendelse på forskellen mellem værdien af disse rettigheder og den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020; anvendelsen af denne nedsættelse baseres på objektive og ikkediskriminerende kriterier, hvilket kan omfatte fastsættelse af et maksimalt fald.

Den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020 omhandlet i dette stykkes første afsnit beregnes ved at dividere det nationale eller regionale loft for grundbetalingsordningen fastsat i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, eller artikel 23, stk. 2, for 2020, med undtagelse af beløbet for de nationale eller regionale reserver, med antallet af ejede eller forpagtede betalingsrettigheder, som landbrugere rådede over den 31. december 2019.

Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstater, der har gjort brug af undtagelsen i denne artikels stk. 4, beslutte at beholde den værdi af betalingsrettigheder, der er beregnet i overensstemmelse med nævnte stykke, med forbehold af tilpasningen omhandlet i artikel 22, stk. 5.

Medlemsstaterne underretter rettidigt landbrugerne om værdien af deres betalingsrettigheder som beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke.

12.   For kalenderårene 2021 og 2022 kan medlemsstaterne beslutte at anvende yderligere intern konvergens gennem anvendelse af stk. 11 på det pågældende år.«

6)

I artikel 29 tilføjes følgende stykke:

»For kalenderårene 2020 og 2021 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres beslutninger omhandlet i artikel 25, stk. 11 og 12, senest den 19. februar 2021.

For kalenderåret 2022 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres beslutning omhandlet i artikel 25, stk. 12, senest den 1. august 2021.«

7)

I artikel 30, stk. 8, tilføjes følgende afsnit:

»For tildelinger fra den nationale reserve eller de regionale reserver i 2021 og 2022 tilpasses det beløb for den nationale reserve eller de regionale reserver, som skal undtages i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, andet afsnit. For tildelinger fra den nationale reserve eller de regionale reserver i 2021 og 2022 finder nærværende stykkes tredje afsnit ikke anvendelse.«

8)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i 2020, fortsætter med at gøre dette efter den 31. december 2020.«

b)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»For hver medlemsstat kan det beløb, der beregnes i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, forhøjes med højst 3 % af det relevante årlige nationale loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 47, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat anvender en sådan forhøjelse, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning i henhold til nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 31. januar 2018 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med i hvert kalenderår fra 2018. Medlemsstaterne meddeler senest den 19. februar 2021 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med for kalenderårene 2021 og 2022.«

9)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der yder midlertidig national støtte i perioden 2015-2020, kan beslutte at yde midlertidig national støtte i 2021 og 2022.«

b)

Stk. 4, sjette led, affattes således:

»—

50 % i 2020, 2021 og 2022.«

10)

Artikel 41, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år beslutte at yde en årlig betaling fra det følgende år til landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen i kapitel 1, afdeling 1, 2, 3 og 5, eller under den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i kapitel 1, afdeling 4 (»omfordelingsbetalingen«). Medlemsstaterne kan tage en sådan beslutning senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022. Medlemsstater, der allerede anvender omfordelingsbetalingen, kan revidere deres beslutning om at yde sådanne betalinger eller ordningens nærmere indhold senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver sådan beslutning senest den relevante dato, der er omhandlet i første afsnit.«

11)

I artikel 42, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de i første afsnit omhandlede procentsatser senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022.«

12)

I artikel 49, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der yder betaling i overensstemmelse med artikel 48 i kalenderåret 2020, meddeler Kommissionen de i første afsnit omhandlede procentsatser senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022.«

13)

Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Med henblik på at finansiere betalingen til unge landbrugere benytter medlemsstaterne en procentdel, der ikke overstiger 2 %, af det årlige nationale loft, jf. bilag II. Medlemsstaterne underretter senest den 1. august 2014 Kommissionen om, hvilken procentsats der forventes at være nødvendig for at finansiere betalingen. Medlemsstaterne underretter senest den 19. februar 2021 Kommissionen om den procentsats, der forventes at være nødvendig for at finansiere betalingen for kalenderårene 2021 og 2022.«

14)

Artikel 52, stk. 10, affattes således:

»10.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70, som supplerer denne forordning med hensyn til foranstaltninger for at undgå, at modtagere af frivillig koblet støtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor. Disse delegerede retsakter kan tillade medlemsstaterne at beslutte, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2022 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet frivillig koblet støtte.«

15)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der ikke har ydet frivillig koblet støtte indtil ansøgningsåret 2020, kan træffe beslutning i overensstemmelse med første afsnit for kalenderåret 2021 senest den 19. februar 2021.«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år revidere deres beslutning i henhold til dette kapitel.

Senest den 8. februar 2020 kan medlemsstaterne desuden revidere deres beslutning i henhold til dette kapitel, i det omfang det er nødvendigt for tilpasning til den beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne for kalenderåret 2020, der er truffet i overensstemmelse med artikel 14.

Medlemsstaterne beslutter senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022, hvorvidt de fortsætter eller ophører med at tildele frivillig koblet støtte for det pågældende ansøgningsår.

Medlemsstaterne kan ved en revision, jf. dette stykkes første og andet afsnit, eller ved en anmeldelse, jf. dette stykkes tredje afsnit, med virkning fra det følgende år og for kalenderårene 2020 og 2021 med virkning fra samme år beslutte:

a)

at bevare, øge eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1, 2 og 3, inden for de deri fastsatte grænser, hvor det er relevant, eller at bevare eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 4

b)

at ændre betingelserne for tildeling af støtten

c)

at ophøre med at yde støtte i henhold til dette kapitel.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver beslutning vedrørende dette stykkes første, andet og tredje afsnit senest på de respektive datoer, der er omhandlet i nævnte afsnit. Meddelelsen af beslutningen om en revision i henhold til dette stykkes andet afsnit skal indeholde en redegørelse for forbindelsen mellem revisionen og den beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne for kalenderåret 2020, der er truffet i overensstemmelse med artikel 14.«

16)

Artikel 54, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen beslutningerne omhandlet i artikel 53 inden de datoer, der er omhandlet i den artikel. Med undtagelse af den beslutning, der er omhandlet i artikel 53, stk. 6, fjerde afsnit, litra c), skal anmeldelsen indeholde oplysninger om de berørte regioner, de udvalgte driftsformer eller landbrugssektorer og størrelsen af den støtte, der skal ydes. Meddelelse af de beslutninger, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, og af den beslutning, der er omhandlet i artikel 53, stk. 6, tredje afsnit, skal også indeholde den procentdel af det nationale loft, der er omhandlet i artikel 53, for det relevante kalenderår.«

17)

Artikel 58, stk. 3, affattes således:

»3.   Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. hektar støtteberettiget areal beregnes for 2020 ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

Bulgarien: 649,45 EUR

Grækenland: 234,18 EUR

Spanien: 362,15 EUR

Portugal: 228,00 EUR.

Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. hektar støtteberettiget areal beregnes for 2021 og 2022 ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

Bulgarien: 636,13 EUR

Grækenland: 229,37 EUR

Spanien: 354,73 EUR

Portugal: 223,32 EUR.«

18)

Bilag II og III ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

Artikel 10

Ændringer af forordning (EU) nr. 1308/2013

I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 29 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Arbejdsprogrammer, som er udarbejdet for perioden fra den 1. april 2021, slutter den 31. december 2022.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Unionens finansiering af arbejdsprogrammerne omhandlet i stk. 1 for 2020 udgør:

a)

11 098 000 EUR til Grækenland

b)

576 000 EUR til Frankrig

c)

35 991 000 EUR til Italien.

Unionens finansiering af arbejdsprogrammerne i stk. 1 for hvert af årene 2021 og 2022 udgør:

a)

10 666 000 EUR til Grækenland

b)

554 000 EUR til Frankrig

c)

34 590 000 EUR til Italien.«

2)

I artikel 33, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Driftsprogrammer, for hvilke en forlængelse i overensstemmelse med varigheden på højst fem år omhandlet i første afsnit skal godkendes efter den 29. december 2020, kan kun forlænges indtil den 31. december 2022.

Uanset første afsnit har nye driftsprogrammer, der godkendes efter den 29. december 2020, en varighed på højst tre år.«

3)

I artikel 55, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit forlænges nationale programmer, som er udarbejdet for perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2022, til den 31. december 2022. Medlemsstaterne ændrer deres nationale programmer for at tage hensyn til denne forlængelse og giver Kommissionen meddelelse om de ændrede programmer med henblik på godkendelse heraf.«

4)

Artikel 58, stk. 2, affattes således:

»2.   Unionens finansiering af støtten til producentorganisationer fastsat i stk. 1 for 2020 udgør 2 277 000 EUR til Tyskland.

Unionens finansiering af støtten til producentorganisationer fastsat i stk. 1 for hvert af årene 2021 og 2022 udgør 2 188 000 EUR til Tyskland.«

5)

I artikel 62, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit forlænges gyldigheden af de tilladelser, der er givet i henhold til artikel 64 og artikel 66, stk. 1, og som udløber i 2020, til den 31. december 2021.

Producenter, der råder over tilladelser i henhold til nærværende forordnings artikel 64 og artikel 66, stk. 1, som udløber i 2020, pålægges uanset nærværende stykkes første afsnit ikke den administrative sanktion, der er omhandlet i artikel 89, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at de senest den 28. februar 2021 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke agter at udnytte deres tilladelse og ikke ønsker at drage fordel af en forlængelse af dens gyldighed som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit.«

6)

I artikel 68 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»En sådan konvertering finder sted efter anmodning fra disse producenter inden den 31. december 2015. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade producenter at indgive en sådan anmodning om at konvertere rettigheder til tilladelser indtil den 31. december 2022.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Tilladelser tildelt i medfør af stk. 1 har samme gyldighedsperiode som de i stk. 1 omhandlede plantningsrettigheder. Hvis disse tilladelser ikke udnyttes, udløber de senest den 31. december 2018 eller, hvis en medlemsstat har truffet den beslutning, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit, senest den 31. december 2025.«

7)

I slutningen af afsnit II, kapitel III, afdeling 4, indsættes følgende artikel:

»Artikel 167a

Afsætningsregler for at forbedre og stabilisere det fælles marked for olivenolie

1.   For at det fælles marked for olivenolie, herunder de oliven, som olien hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet.

De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

a)

vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

b)

tillade fastsættelse af priser, heller ikke vejledende eller anbefalede priser

c)

gøre en for stor del af den produktion i produktionsåret, der ellers vil være til rådighed, utilgængelig.

2.   De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne ved, at de offentliggøres i deres helhed i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.«

8)

I artikel 211 tilføjes følgende stykke:

»3.   Uanset nærværende artikels stk. 1 finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke anvendelse på nationale beskatningsforanstaltninger, hvorved medlemsstaterne beslutter at afvige fra de almindelige skatteregler ved at give tilladelse til, at landbrugeres indkomstbeskatningsgrundlag beregnes på grundlag af en flerårig periode med henblik på at udjævne beskatningsgrundlaget over en vis årrække.«

9)

I artikel 214a tilføjes følgende stykke:

»Finland kan i 2021 og 2022 fortsat yde den nationale støtte, der er nævnt i stk. 1, på samme betingelser og med samme beløb, som Kommissionen har godkendt for 2020.«

10)

Bilag VI erstattes af teksten i bilag IV til denne forordning.

AFSNIT III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9, nr. 5) (vedrørende artikel 25, stk. 11, i forordning (EU) nr. 1307/2013), og artikel 10, nr. 5) (vedrørende artikel 62, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013), finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Uanset dennes artikels stk. 1 træder artikel 7, nr. 12), nr. 13), litra a), og nr. 17) og 18), i kraft på datoen for EURI-forordningens ikrafttræden. Artikel 7, nr. 12), nr. 13), litra a), og nr. 17) og 18), finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT C 232 af 14.7.2020, s. 29.

(2)  EUT C 109 af 1.4.2020, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 16.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 865).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 15).

(12)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 23).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(14)  Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).


BILAG I

I bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften affattes således:

»FØRSTE DEL: FORDELING AF EU-STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE (2014-2020)«

2)

Følgende overskrift og tabel tilføjes:

»ANDEL DEL: FORDELING AF EU-STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE (2021 OG 2022)

(EUR, løbende priser)

 

2021

2022

Belgien

101 120 350

82 800 894

Bulgarien

344 590 304

282 162 644

Tjekkiet

316 532 230

259 187 708

Danmark

92 734 249

75 934 060

Tyskland

1 334 041 136

1 092 359 738

Estland

107 490 074

88 016 648

Irland

380 590 206

311 640 628

Grækenland

680 177 956

556 953 600

Spanien

1 319 414 366

1 080 382 825

Frankrig

1 782 336 917

1 459 440 070

Kroatien

363 085 794

297 307 401

Italien

1 648 587 531

1 349 921 375

Cypern

29 029 670

23 770 514

Letland

143 490 636

117 495 173

Litauen

238 747 895

195 495 162

Luxembourg

15 034 338

12 310 644

Ungarn

509 100 229

416 869 149

Μalta

24 406 009

19 984 497

Nederlandene

89 478 781

73 268 369

Østrig

635 078 708

520 024 752

Polen

1 612 048 020

1 320 001 539

Portugal

660 145 863

540 550 620

Rumænien

1 181 006 852

967 049 892

Slovenien

134 545 025

110 170 192

Slovakiet

316 398 138

259 077 909

Finland

432 993 097

354 549 956

Sverige

258 769 726

211 889 741

EU-27 i alt

14 750 974 100

12 078 615 700

Teknisk bistand

36 969 860

30 272 220

I alt

14 787 943 960

12 108 887 920 «


BILAG II

Bilag Ia til forordning (EU) nr. 1305/2013 indsættes således:

»BILAG Ia

FORDELING AF DE SUPPLERENDE MIDLER EFTER MEDLEMSSTAT, JF. ARTIKEL 58a

(EUR, løbende priser)

 

2021

2022

Belgien

14 246 948

33 907 737

Bulgarien

59 744 633

142 192 228

Tjekkiet

54 879 960

130 614 305

Danmark

16 078 147

38 265 991

Tyskland

209 940 765

499 659 020

Estland

18 636 494

44 354 855

Irland

56 130 739

133 591 159

Grækenland

108 072 886

257 213 470

Spanien

212 332 550

505 351 469

Frankrig

256 456 603

610 366 714

Kroatien

59 666 188

142 005 526

Italien

269 404 179

641 181 947

Cypern

3 390 542

8 069 491

Letland

24 878 226

59 210 178

Litauen

41 393 810

98 517 267

Luxembourg

2 606 635

6 203 790

Ungarn

88 267 157

210 075 834

Malta

2 588 898

6 161 577

Nederlandene

15 513 719

36 922 650

Østrig

101 896 221

242 513 006

Polen

279 494 858

665 197 761

Portugal

104 599 747

248 947 399

Rumænien

204 761 482

487 332 328

Slovenien

21 684 662

51 609 495

Slovakiet

48 286 370

114 921 561

Finland

61 931 116

147 396 056

Sverige

44 865 170

106 779 104

EU-27 i alt

2 381 748 705

5 668 561 918

Teknisk bistand (0,25 %)

5 969 295

14 206 922

I alt

2 387 718 000

5 682 768 840

«

BILAG III

Bilag II og III til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres således:

1)

Følgende kolonner tilføjes i bilag II:

»2021

2022

494 926

494 926

788 626

797 255

854 947

854 947

862 367

862 367

4 915 695

4 915 695

190 715

193 576

1 186 282

1 186 282

1 891 660

1 890 730

4 800 590

4 797 439

7 285 001

7 274 171

344 340

374 770

3 628 529

3 628 529

47 648

47 648

339 055

344 140

569 965

578 515

32 748

32 748

1 243 185

1 243 185

4 594

4 594

717 382

717 382

677 582

677 582

3 030 049

3 061 233

595 873

600 528

1 891 805

1 919 363

131 530

131 530

391 174

396 034

515 713

517 532

685 676

685 904 «

2)

Følgende kolonner tilføjes i bilag III:

»2021

2022

494,9

494,9

791,2

799,8

854,9

854,9

862,4

862,4

4 915,7

4 915,7

190,7

193,6

1 186,3

1 186,3

2 075,7

2 074,7

4 860,3

4 857,1

7 285,0

7 274,2

344,3

374,8

3 628,5

3 628,5

47,6

47,6

339,1

344,1

570,0

578,5

32,7

32,7

1 243,2

1 243,2

4,6

4,6

717,4

717,4

677,6

677,6

3 030,0

3 061,2

596,1

600,7

1 891,8

1 919,4

131,5

131,5

391,2

396,0

515,7

517,5

685,7

685,9«


BILAG IV

Bilag VI til forordning (EU) nr. 1308/2013 affattes således:

»BILAG VI

BUDGETGRÆNSER FOR STØTTEPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 44, STK. 1

1 000 EUR/regnskabsår

 

2014

2015

2016

2017-2020

2021 og frem

Bulgarien

26 762

26 762

26 762

26 762

25 721

Tjekkiet

5 155

5 155

5 155

5 155

4 954

Tyskland

38 895

38 895

38 895

38 895

37 381

Grækenland

23 963

23 963

23 963

23 963

23 030

Spanien

353 081

210 332

210 332

210 332

202 147

Frankrig

280 545

280 545

280 545

280 545

269 628

Kroatien

11 885

11 885

11 885

10 832

10 410

Italien

336 997

336 997

336 997

336 997

323 883

Cypern

4 646

4 646

4 646

4 646

4 465

Litauen

45

45

45

45

43

Luxembourg

588

Ungarn

29 103

29 103

29 103

29 103

27 970

Μalta

402

Østrig

13 688

13 688

13 688

13 688

13 155

Portugal

65 208

65 208

65 208

65 208

62 670

Rumænien

47 700

47 700

47 700

47 700

45 844

Slovenien

5 045

5 045

5 045

5 045

4 849

Slovakiet

5 085

5 085

5 085

5 085

4 887

Det Forenede Kongerige

120

«

28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/30


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2221

af 23. december 2020

om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177 og artikel 322, stk. 1, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaterne er på en hidtil uset måde blevet påvirket af krisen som følge af de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien. Krisen hæmmer væksten i medlemsstaterne, hvilket igen forværrer de alvorlige likviditetsmangler, der skyldes den pludselige og betydelige stigning i de offentlige investeringer, der er nødvendige i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre sektorer i deres økonomier. Krisen har også forværret situationen for fattigdomstruede personer og dermed mindsket den sociale samhørighed i medlemsstaterne. Dertil kommer, at lukningen af de indre grænser har haft en alvorlig indvirkning på det økonomiske samarbejde, navnlig i grænseområder, hvor det har påvirket pendlende arbejdstagere og mikro-, små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) levedygtighed. Dette har skabt en ekstraordinær situation, som bør imødegås med specifikke, øjeblikkelige og ekstraordinære foranstaltninger, der hurtigt får virkning for realøkonomien.

(2)

For at reagere på konsekvenserne af krisen blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (4) og (EU) nr. 1303/2013 (5) ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 (6) for at give mulighed for mere fleksibilitet i gennemførelsen af de operationelle programmer, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (»EFRU«), Den Europæiske Socialfond (»ESF«) og Samhørighedsfonden (samlet benævnt »fondene«) samt af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (»EHFF«). Da de alvorlige negative virkninger for Unionens økonomier og samfund imidlertid forværredes, blev begge forordninger ændret igen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 (7). Disse ændringer har tilvejebragt ekstraordinær yderligere fleksibilitet, således at medlemsstaterne kan koncentrere sig om den nødvendige reaktion på den hidtil usete krise, ved at øge muligheden for at mobilisere ikkeudnyttet støtte fra fondene og ved at forenkle de proceduremæssige krav i forbindelse med programgennemførelsen og revisionerne.

(3)

Den 23. april 2020 godkendte Det Europæiske Råd en »køreplan for genopretning« med henblik på at afhjælpe de enorme chok i økonomien og for at mindske på den ene side de sociale og økonomiske konsekvenser for Unionen som følge af de ekstraordinære restriktioner, som medlemsstaterne har indført for at begrænse spredningen af covid-19, og på den anden side risikoen for en asymmetrisk genopretning som følge af de forskellige nationale midler, der er til rådighed i de forskellige medlemsstater, hvilket for sin del har haft alvorlige konsekvenser for det indre markeds funktion. Køreplanen for genopretning har et stærkt investeringselement og opfordrer til oprettelse af den europæiske genopretningsfond. Endvidere gav den som bekræftet i Det Europæiske Råds konklusioner af 21. juli 2020 Kommissionen mandat til at analysere behovene, således at midlerne målrettes mod de sektorer og geografiske områder i Unionen, der er mest berørt, samtidig med at forbindelsen til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 præciseres.

(4)

Der bør i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (8) og inden for rammerne af de midler, der er tildelt deri, gennemføres foranstaltninger, som tager sigte på genopretning og modstandsdygtighed, under de europæiske struktur- og investeringsfonde for at imødegå den hidtil usete virkning af covid-19-krisen. Sådanne supplerende midler bør anvendes med henblik på at sikre overholdelse af de tidsfrister, der er fastsat i forordning (EU) 2020/2094.

(5)

Denne forordning fastlægger regler og gennemførelsesordninger vedrørende de supplerende midler ydet som genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (»REACT-EU«) med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien. Der bør under REACT-EU stilles et ekstraordinært supplerende beløb på op til 47 500 000 000 EUR i 2018-priser til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra strukturfondene for 2021 og 2022 for at støtte de medlemsstater og regioner, der er mest berørt af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (»REACT-EU-midler«), med henblik på hurtigt at anvende midlerne i realøkonomien gennem de eksisterende operationelle programmer. REACT-EU-midlerne stammer fra Den Europæiske Unions genopretningsinstrument. En del af REACT-EU-midlerne bør afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Kommissionen bør fastsætte fordelingen af de REACT-EU-midlerne for hver medlemsstat på grundlag af en tildelingsmetode, der er baseret på de senest tilgængelige objektive statistiske data vedrørende medlemsstaternes relative velstand og den aktuelle covid-19-krises indvirkning på deres økonomier og samfund. Inden anvendelsen af tildelingsmetoden for REACT-EU-midlerne for 2021 og for at give støtte til de vigtigste sektorer efter covid-19-krisen i visse medlemsstater bør Luxembourg og Malta tildeles et beløb på henholdsvis 100 000 000 EUR og 50 000 000 EUR. Tildelingsmetoden bør omfatte et dedikeret supplerende beløb til regionerne i den yderste periferi på grund af deres økonomiers og samfunds særlige sårbarhed. For at afspejle udviklingen i covid-19-krisens virkninger bør fordelingen revideres i 2021 på grundlag af den samme tildelingsmetode og ved brug af de seneste statistiske data, der er til rådighed senest den 19. oktober 2021, med henblik på fordeling af 2022-tranchen af REACT-EU-midlerne.

(6)

I betragtning af betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i Unionens budget skal støtte klimamål. REACT-EU forventes at bidrage med 25 % af den samlede finansieringsramme til at opfylde klimamål. I overensstemmelse med karakteren af REACT-EU som et kriseafhjælpningsinstrument og den fleksibilitet, som nærværende forordning tilvejebringer, herunder manglen på krav om tematisk koncentration og medlemsstaternes mulighed for at dirigere REACT-EU-midlerne til at støtte EFRU- eller ESF-operationer i overensstemmelse med deres behov, kan niveauet for medlemsstaternes bidrag til at nå dette mål variere afhængigt af de nationale prioriteter.

(7)

Horisontale finansielle regler vedtaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på denne forordning. Sådanne regler er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9) (»finansforordningen«), og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, omfatter en generel ordning vedrørende konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(8)

For at give medlemsstaterne størst mulig fleksibilitet med hensyn til at skræddersy kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til at forberede en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien bør Kommissionen fastlægge tildelingerne på medlemsstatsniveau. Desuden bør der også være mulighed for at anvende REACT-EU-midler til støtte for de socialt dårligst stillede og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Desuden er det nødvendigt at fastsætte lofter for tildelingen til teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ og samtidig give medlemsstaterne størst mulig fleksibilitet med hensyn til tildelingen heraf inden for de operationelle programmer, der støttes af EFRU eller ESF. ESF's operationelle styrke bør bevares, når REACT-EU-midlerne tildeles inden for politikområderne beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse i overensstemmelse med den styrkede ungdomsgaranti, færdigheder og uddannelse, social inklusion og sundhed, med et særligt fokus på at nå ud til dårligt stillede grupper og børn. Under hensyntagen til den forventede hurtige anvendelse af REACT-EU-midlerne bør de forpligtelser, der er knyttet til disse midler, først frigøres ved afslutningen af de operationelle programmer.

(9)

Da covid-19-pandemien har berørt regioner og kommuner forskelligt i medlemsstaterne, er inddragelsen af regionale og lokale aktører fra myndigheder, økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter samt civilsamfundet i overensstemmelse med partnerskabsprincippet vigtig for forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af den kriseafhjælpning, der støttes af REACT-EU.

(10)

Der bør også gives mulighed for finansielle overførsler under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse mellem EFRU og ESF for så vidt angår REACT-EU-midlerne i overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EU) nr. 1303/2013. Sådanne overførsler bør ikke påvirke hverken de midler, der er til rådighed under målet om europæisk territorialt samarbejde, eller den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

(11)

For at supplere de foranstaltninger, der allerede er til rådighed under anvendelsesområdet for EFRU, som udvidet ved forordning (EU) 2020/460 og (EU) 2020/558, bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at anvende REACT-EU-midlerne primært til investeringer i produkter og tjenester til sundhedsvæsenet, herunder grænseoverskridende sundhedsprodukter og -tjenester, samt institutionel pleje, pleje i nærmiljøet og familiebaseret pleje, til at yde støtte i form af driftskapital eller investeringsstøtte til SMV'er, herunder rådgivningsstøtte, navnlig i de sektorer, der er mest berørt af covid-19-pandemien og har behov for hurtig revitalisering som f.eks. turisme- og kultursektoren, til investeringer, der bidrager til overgangen til en digital og grøn økonomi, til investeringer i infrastruktur, der leverer ikkediskriminerende basale tjenester til borgerne, eller til økonomiske støtteforanstaltninger i de regioner, der er mest afhængige af de sektorer, der er mest berørt af covid-19-krisen. Styrket samarbejde, koordinering og modstandsdygtighed på sundhedsområdet bør også fremmes. Der bør endvidere ydes støtte til teknisk bistand. REACT-EU-midlerne bør udelukkende rettes mod det nye tematiske mål »Fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien«, som også bør udgøre en fælles investeringsprioritet, med henblik på at muliggøre forenklet programmering og gennemførelse af disse midler.

(12)

For så vidt angår ESF, bør medlemsstaterne primært anvende REACT-EU-midlerne til at støtte adgangen til arbejdsmarkedet og sociale ordninger, der sikrer bevarelse af arbejdspladser, herunder gennem ordninger med nedsat arbejdstid og ved at yde støtte til selvstændige, iværksættere, freelancere, kunstnere og arbejdstagere i den kreative sektor. Ordninger med nedsat arbejdstid og lignende foranstaltninger, navnlig for selvstændige, har til formål at beskytte arbejdstagere og selvstændige mod risikoen for arbejdsløshed og samtidig opretholde samme arbejds- og ansættelsesvilkår og lønninger for ansatte. REACT-EU-midlerne, der afsættes til sådanne ordninger, skal udelukkende anvendes til støtte for arbejdstagerne. I lyset af de nuværende ekstraordinære omstændigheder, som covid-19-pandemien har afstedkommet, bør det være muligt at yde støtte til ordninger med nedsat arbejdstid for arbejdstagere og selvstændige, også selv om en sådan støtte ikke kombineres med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, medmindre disse foranstaltninger kræves i henhold til national lovgivning. Denne regel bør også gælde på en ensartet måde for ordninger med nedsat arbejdstid, der er blevet støttet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1303/2013, som ændret ved forordning (EU) 2020/460 og (EU) 2020/558 efter covid-19-krisen, og som fortsat støttes under den særlige investeringsprioritet »Fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien«. EU-støtte til sådanne ordninger med nedsat arbejdstid bør være tidsbegrænset.

(13)

Der bør også ydes støtte til jobskabelse og kvalitetsbeskæftigelse, navnlig for personer i sårbare situationer, samt til foranstaltninger til social inklusion og til udryddelse af fattigdom. Ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger bør forlænges i overensstemmelse med den styrkede ungdomsgaranti. Der bør foretages investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling, herunder omskoling og opkvalificering, navnlig for ugunstigt stillede grupper. Lige adgang til sociale tjenesteydelser af almen interesse, herunder for børn, ældre, personer med handicap, etniske minoriteter og hjemløse, bør fremmes.

(14)

Endvidere bør medlemsstaterne fortsat være særligt opmærksomme på personer, der bor i landdistrikter, grænseområder, mindre udviklede regioner, øregioner, bjergområder, tyndt befolkede områder og regioner i den yderste periferi samt i områder, der er berørt af industriel omstilling og affolkning, og, hvor det er relevant, anvende REACT-EU-midlerne til støtte for disse personer.

(15)

Eftersom den midlertidige lukning af grænserne mellem medlemsstaterne har ført til betydelige udfordringer for grænsesamfund og -virksomheder, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne også har mulighed for at tildele REACT-EU-midlerne til eksisterende grænseoverskridende programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

(16)

For at sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelige finansielle midler til hurtigt at gennemføre kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til at forberede en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien, er det nødvendigt at fastsætte et højere niveau for den første forfinansiering med henblik på hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes ved hjælp af REACT-EU-midlerne. Den første forfinansiering, der skal udbetales, bør sikre, at medlemsstaterne har midlerne til at sørge for forskud til støttemodtagere, når dette er nødvendigt, og for at refundere støttemodtagere hurtigt efter forelæggelsen af betalingsanmodninger.

(17)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at tildele REACT-EU-midlerne til nye dedikerede operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse eller til nye prioritetsakser i de eksisterende programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde. Det bør med henblik på hurtig gennemførelse kun være muligt at angive myndigheder, der allerede er udpeget under eksisterende operationelle programmer, som støttes af EFRU, ESF eller Samhørighedsfonden, for nye dedikerede operationelle programmer. Der bør ikke stilles krav om en forudgående evaluering i medlemsstaterne, og de elementer, der er nødvendige for at forelægge det operationelle program for Kommissionen til godkendelse, bør begrænses.

(18)

REACT-EU-midlerne bør anvendes i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling og princippet om ikke at gøre skade, idet der tages hensyn til Parisaftalen og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Endvidere bør ligestilling mellem mænd og kvinder, kønsmainstreaming og integration af kønsaspektet tages i betragtning og fremmes under hele gennemførelsen af de operationelle programmer.

(19)

Med henblik på at lette byrden for de offentlige budgetter ved kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og ved forberedelsen af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien bør udgifter til operationer være berettiget til støtte fra den 1. februar 2020, og medlemsstaterne bør have mulighed for undtagelsesvis at anmode om, at der anvendes en medfinansieringssats på op til 100 % for de særskilte prioritetsakser i operationelle programmer, som tilvejebringer støtte baseret på REACT-EU-midlerne.

(20)

Selv om det er vigtigt at fastslå, at den 31. december 2023 er udløbsdatoen for opnåelse af støtte under programmeringsperioden 2014-2020, bør det gøres klart, at det stadig er muligt at opnå støtte til operationer i løbet af 2023.

(21)

Med henblik på at sikre kontinuitet i gennemførelsen af visse operationer, der støttes med REACT-EU-midlerne, bør bestemmelserne om faser i en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa finde anvendelse.

(22)

Som følge af de specifikke fleksibilitetsforanstaltninger, der som reaktion på covid-19-udbruddet blev indført i forordning (EU) nr. 1303/2013 ved forordning (EU) 2020/558, bør udgifter i tilknytning til fysisk fuldførte eller fuldt implementerede operationer, der yder bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser, og der forbereder en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien støttet under den tilsvarende nye tematiske målsætning, også være støtteberettigede, forudsat at de pågældende operationer blev iværksat fra den 1. februar 2020.

(23)

For at sætte medlemsstaterne i stand til hurtigt at anvende REACT-EU-midlerne i den nuværende programmeringsperiode er det berettiget undtagelsesvist at fritage medlemsstaterne fra forpligtelsen til at overholde forhåndsbetingelserne og kravene vedrørende resultatreserven og anvendelse af resultatrammen, vedrørende tematisk koncentration, også i forhold til de tærskler, der er fastsat for bæredygtig byudvikling i EFRU, og vedrørende udarbejdelse af en kommunikationsstrategi for REACT-EU-midlerne. Det er ikke desto mindre nødvendigt, at medlemsstaterne senest den 31. december 2024 foretager mindst én evaluering for at vurdere, om REACT-EU-midlerne er effektive, virkningsfulde og inkluderende, og hvordan disse midler har bidraget til det nye dedikerede tematiske mål. For at gøre det lettere at få adgang til sammenlignelige oplysninger på EU-plan bør medlemsstaterne, hvor det er relevant, skulle gøre brug af de covid-19-programspecifikke indikatorer, som Kommissionen stiller til rådighed. Når medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne varetager deres opgaver i forbindelse med information, kommunikation og synlighed, bør de desuden øge synligheden af de ekstraordinære foranstaltninger og midler, som Unionen har tilvejebragt, navnlig ved at sikre, at potentielle støttemodtagere, støttemodtagere, deltagere, endelige modtagere af finansielle instrumenter og offentligheden er opmærksomme på eksistensen og omfanget af den yderligere støtte, der stammer fra REACT-EU-midlerne.

(24)

For at gøre det muligt at målrette REACT-EU-midlerne mod de geografiske områder, hvor der er størst behov for dem, bør der, som en ekstraordinær foranstaltning og med forbehold af de generelle regler for tildeling af strukturfondsmidler, ikke stilles krav om, at REACT-EU-midlerne afsat til EFRU og ESF opdeles efter regionskategori. Medlemsstaterne forventes dog at tage hensyn til de forskellige regionale behov, som er opstået på grund af covid-19-pandemien, og til udviklingsniveauer for at sikre, at støtten tilgodeser såvel behovene i de regioner og byer, som er mest berørt af covid-19-pandemien, som nødvendigheden af fortsat at fokusere på mindre udviklede regioner i overensstemmelse med målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF. Medlemsstaterne bør også inddrage de lokale og regionale myndigheder samt relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med partnerskabsprincippet.

(25)

På nær i de tilfælde, hvor der er fastsat undtagelser i denne forordning, bør udgifter under REACT-EU være underlagt samme forpligtelser og garantier som al samhørighedsfinansiering. Dette omfatter respekt for de grundlæggende rettigheder og overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skal gennemføres med støtte fra eksisterende agenturer for bekæmpelse af svig på medlemsstats- og EU-plan, såsom Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og, hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed.

(26)

Når der vedtages foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget, er det afgørende, at de endelige modtageres og støttemodtageres legitime interesser sikres korrekt.

(27)

For at lette overførsler, der er tilladt i henhold til de ændringer, der er indført ved denne forordning, bør betingelsen i artikel 30, stk. 1, litra f), i finansforordningen om anvendelse af bevillinger til samme formål ikke finde anvendelse på de disse overførsler.

(28)

Målet for denne forordning, nemlig at reagere på konsekvenserne af covid-19-krisen ved at indføre fleksibilitetsforanstaltninger i forbindelse med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påtænkte handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(29)

I betragtning af situationens hastende karakter i forbindelse med covid-19-pandemien bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(30)

Forordning (EU) nr. 1303/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(31)

I henhold til artikel 135, stk. 2, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (10) finder de ændringer af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (11) eller Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom (12), der vedtages på eller efter datoen for aftalens ikrafttræden, ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige, for så vidt disse ændringer har indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. Støtten i henhold til nærværende forordning for 2021 og 2022 finansieres ved en forhøjelse af loftet for egne indtægter i Unionen, hvilket ville få indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelse. Derfor bør nærværende forordning ikke finde anvendelse på eller i Det Forenede Kongerige —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1303/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 92a

REACT-EU-midler

De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2020/2094 (*1),gennemføres under strukturfondene med et beløb på op til 47 500 000 000 EUR i 2018-priser som omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), med forbehold af dens artikel 3, stk. 3, 4, 7 og 9.

Disse supplerende midler for 2021 og 2022, der stammer fra Den Europæiske Unions genopretningsinstrument, yder bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (»REACT-EU-midler«).

Som fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094 udgør REACT-EU-midlerne eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på finansforordningens artikel 21, stk. 5.

Artikel 92b

Gennemførelsesordninger for REACT-EU-midlerne

1.   REACT-EU-midlerne stilles til rådighed under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Uanset artikel 94 tildeler medlemsstaterne også i fællesskab en del af deres REACT-EU-midler til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde, som de deltager i, hvis de er enige om, at sådanne tildelinger afspejler deres respektive nationale prioriteter.

REACT-EU-midlerne anvendes til at gennemføre teknisk bistand i henhold til nærværende artikels stk. 6 og de operationer, der gennemfører det i nærværende artikels stk. 9, første afsnit, omhandlede tematiske mål.

2.   REACT-EU-midlerne stilles til rådighed med henblik på budgetmæssige forpligtelser for årene 2021 og 2022 ud over de samlede midler, der er omhandlet i artikel 91, som følger:

2021: 37 500 000 000 EUR

2022: 10 000 000 000 EUR.

REACT-EU-midlerne anvendes også til dækning af administrationsudgifter op til 18 000 000 EUR i 2018-priser.

Operationer, der skal støttes af REACT-EU-midlerne, kan udvælges til at modtage støtte indtil udgangen af 2023. Bestemmelserne om faser i en forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa finder anvendelse på operationer, der støttes med REACT-EU-midlerne.

3.   0,35 % af REACT-EU-midlerne afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ med særligt fokus på de medlemsstater, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien, og på de medlemsstater, der har de laveste absorptionsrater og gennemførelsesgrader.

4.   Kommissionen vedtager i form af gennemførelsesretsakter en afgørelse om fordelingen af REACT-EU-midlerne som bevillinger fra strukturfondene for 2021 for hver medlemsstat i overensstemmelse med de kriterier og den metode, der er fastsat i bilag VIIa. Denne afgørelse revideres i 2021 for at fastlægge fordelingen af REACT-EU-midlerne for 2022 på grundlag af de data, der er til rådighed senest den 19. oktober 2021.

5.   Uanset artikel 76, stk. 1, indgås de budgetmæssige forpligtelser for REACT-EU-midlerne i forbindelse med de enkelte berørte operationelle programmer for hver fond for årene 2021 og 2022.

Den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 76, stk. 2, for årene 2021 og 2022, træder i kraft på eller efter den dato, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2020/2094.

Artikel 76, stk. 3 og 4, finder ikke anvendelse på REACT-EU-midlerne.

Uanset finansforordningens artikel 14, stk. 3, finder frigørelsesreglerne i del II, afsnit IX, kapitel IV, og artikel 136 i nærværende forordning anvendelse på de budgetmæssige forpligtelser, som er baseret på REACT-EU-midlerne. Uanset finansforordningens artikel 12, stk. 4, litra c), anvendes REACT-EU-midlerne ikke til et efterfølgende program eller en efterfølgende aktion.

Uanset denne forordnings artikel 86, stk. 2, og artikel 136, stk. 1, frigøres forpligtelserne for REACT-EU-midlerne i overensstemmelse med de regler, der skal følges ved afslutningen af programmerne.

Hver medlemsstat afsætter REACT-EU-midlerne, der er til rådighed til programmering under EFRU og ESF, til operationelle programmer eller til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som inddrager lokale og regionale myndigheder samt relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med partnerskabsprincippet.

Uanset artikel 92, stk. 7, skal det, hvis de berørte medlemsstater finder det relevant, også foreslås at anvende en del af REACT-EU-midlerne til at øge støtten til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (»FEAD«) med henblik på at tage hånd om situationen for dem, som er blevet ramt i uforholdsmæssig hård grad af covid-19-krisen. En del af REACT-EU-midlerne kan også anvendes til at øge støtten til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. I begge tilfælde kan forhøjelsen foreslås før eller samtidig med tildelingen til EFRU og ESF.

Efter den første tildeling kan REACT-EU-midlerne efter anmodning fra en medlemsstat om ændring af et operationelt program i henhold til artikel 30, stk. 1, overføres mellem EFRU og ESF uanset de procentsatser, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), idet ESF's samlede operationelle styrke skal bevares på EU-plan. Nærværende afsnit finder ikke anvendelse på EFRU-midler, som er afsat til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Artikel 30, stk. 5, finder ikke anvendelse på REACT-EU-midlerne. Disse midler tages ikke i betragtning ved beregningen af de lofter, der er fastsat i samme stykke.

Med henblik på anvendelsen af finansforordningens artikel 30, stk. 1, litra f), finder betingelsen om, at der skal være tale om bevillinger til samme formål, ikke anvendelse på sådanne overførsler. Sådanne overførsler kan kun finde anvendelse i det igangværende eller de kommende år i finansieringsplanen.

Kravene i denne forordnings artikel 92, stk. 4, finder hverken anvendelse på den oprindelige tildeling eller efterfølgende overførsler af REACT-EU-midlerne.

REACT-EU-midlerne gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den fond, som de tildeles eller overføres til.

6.   Op til 4 % af de samlede REACT-EU-midler under EFRU og ESF kan på medlemsstaternes initiativ afsættes til teknisk bistand under ethvert eksisterende operationelt program, der støttes af EFRU eller ESF, eller til et nyt operationelt program eller nye operationelle programmer, der er omhandlet i stk. 10.

Op til 6 % af de supplerende EFRU-midler, der er afsat til et grænseoverskridende samarbejdsprogram under målet om europæisk territorialt samarbejde i henhold til stk. 1, andet afsnit, kan afsættes til teknisk bistand.

7.   Uanset artikel 81, stk. 1, og artikel 134, stk. 1, udgør den første forfinansiering, der skal udbetales, efter at Kommissionen har truffet afgørelse om vedtagelse af et operationelt program eller godkendelse af ændringen af et operationelt program med henblik på tildeling af REACT-EU-midlerne, 11 % af REACT-EU-midlerne, der tildeles programmer for 2021.

Med henblik på anvendelsen af artikel 134, stk. 2, på den årlige forfinansiering i årene 2021, 2022 og 2023 omfatter støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program REACT-EU-midlerne.

Det beløb, der er udbetalt som supplerende første forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab, senest på den dato hvor programmet afsluttes.

8.   REACT-EU-midlerne, der ikke afsættes til teknisk bistand, anvendes under det tematiske mål, der er omhandlet i stk. 9, første afsnit, til at støtte operationer, der fremmer kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og den sociale konsekvenser, og som forbereder en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.

REACT-EU-midlerne kan af medlemsstaterne enten tildeles en eller flere særskilte prioritetsakser inden for et eksisterende operationelt program eller operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse eller inden for et eller flere eksisterende grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde eller til et nyt operationelt program eller nye operationelle programmer som omhandlet i nærværende artikels stk. 10 under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse. Uanset artikel 26, stk. 1, dækker programmet perioden indtil den 31. december 2022, med forbehold af stk. 4 i nærværende artikel.

For så vidt angår EFRU, anvendes REACT-EU-midlerne primært til at støtte investeringer i produkter og tjenesteydelser til sundhedsvæsenet eller i social infrastruktur, til at yde støtte i form af driftskapital eller investeringsstøtte til SMV'ers investeringer i sektorer med et stort beskæftigelsespotentiale, til at støtte investeringer, der bidrager til overgangen til en digital og grøn økonomi, til at støtte investeringer i infrastruktur, der leverer basale tjenester til borgerne, og til at støtte økonomiske støtteforanstaltninger i de regioner, der er mest afhængige af de sektorer, der er mest berørt af covid-19-krisen.

For så vidt angår ESF, anvendes REACT-EU-midlerne primært til at støtte adgang til arbejdsmarkedet gennem bevarelse af arbejdspladser for arbejdstagere og selvstændige, herunder gennem ordninger med nedsat arbejdstid, også selv om denne støtte ikke kombineres med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, medmindre disse foranstaltninger kræves i henhold til national lovgivning. REACT-EU-midlerne anvendes til at støtte jobskabelse og kvalitetsbeskæftigelse, navnlig for personer i sårbare situationer, og til at udvide ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger i overensstemmelse med den styrkede ungdomsgaranti. Investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og udvikling af færdigheder anvendes til at imødekomme både den grønne og den digitale omstilling.

REACT-EU-midlerne anvendes også til at støtte sociale systemer, der bidrager til social inklusion, bekæmpelse af forskelsbehandling og udryddelse af fattigdom, med særlig fokus på børnefattigdom, og til at forbedre adgangen til sociale tjenesteydelser af almen interesse, herunder for børn, ældre, personer med handicap, etniske minoriteter og hjemløse.

9.   Med undtagelse af teknisk bistand, jf. nærværende artikels stk. 6, og af de REACT-EU-midler, der anvendes til FEAD eller til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, jf. nærværende artikels stk. 5, syvende afsnit, anvendes REACT-EU-midlerne til at støtte operationer under det nye tematiske mål »Fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien«, der supplerer de tematiske mål i artikel 9.

Det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, er udelukkende til rådighed for programmeringen af REACT-EU-midlerne. Uanset nærværende forordnings artikel 96, stk. 1, litra b), c) og d), og artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013 kombineres det ikke med andre investeringsprioriteter.

Det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, udgør også den fælles investeringsprioritet for programmeringen og gennemførelsen af REACT-EU-midlerne fra EFRU og ESF.

Hvis der fastsættes en eller flere særskilte prioritetsakser svarende til det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i et eksisterende operationelt program, stilles der ikke krav om de elementer, der er anført i artikel 96, stk. 2, litra b), nr. v) og vii), i nærværende forordning og i artikel 8, stk. 2, litra b), nr. v) og vi), i forordning (EU) nr. 1299/2013 i forbindelse med beskrivelsen af prioritetsaksen i det reviderede operationelle program.

I den reviderede finansieringsplan, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 96, stk. 2, litra d), og i artikel 8, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1299/2013, fastsættes fordelingen af REACT-EU-midlerne for året 2021 og, hvis det er relevant, for 2022 uden at identificere beløbene for resultatreserven og uden opdeling pr. regionskategori.

Uanset nærværende forordnings artikel 30, stk. 1, skal anmodninger, der indgives af en medlemsstat om ændring af et program, være behørigt begrundet og navnlig indeholde en beskrivelse af de forventede virkninger af ændringerne af programmet for fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og for forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien. Disse anmodninger ledsages af det ændrede program.

10.   Uanset artikel 26, stk. 4, kan medlemsstaterne udarbejde nye dedikerede operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, første afsnit. Der stilles ikke krav om en forudgående evaluering som omhandlet i artikel 55.

Uanset artikel 96, stk. 2, litra a), skal begrundelsen, hvis der udarbejdes et sådant nyt operationelt program, indeholde en beskrivelse af de forventede virkninger af det operationelle program for fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og for forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien.

Hvis der oprettes et sådant nyt operationelt program, kan medlemsstaterne kun angive myndigheder, der allerede er udpeget under igangværende operationelle programmer, som støttes af EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, med henblik på artikel 96, stk. 5, litra a).

Der stilles ikke krav om angivelse af elementerne i artikel 96, stk. 2, første afsnit, litra b), nr. v) og vii), i stk. 4, i stk. 6, litra b) og c), og i stk. 7 i forbindelse med et sådant nyt operationelt program. Der stilles kun krav om angivelse af elementerne i artikel 96, stk. 3, hvis der ydes tilsvarende støtte.

Uanset artikel 29, stk. 3 og 4, og artikel 30, stk. 2, bestræber Kommissionen sig for at godkende ethvert nyt dedikeret operationelt program eller enhver ændring i et eksisterende program senest 15 arbejdsdage, efter at en medlemsstat har forelagt det.

11.   Uanset artikel 65, stk. 2 og 9, er udgifter til de operationer, der støttes under det i nærværende artikels stk. 9, første afsnit, omhandlede tematiske mål, støtteberettigede fra den 1. februar 2020.

12.   Uanset artikel 120, stk. 3, første og andet afsnit, kan der anvendes en medfinansieringssats på op til 100 % for den eller de prioritetsakser, der støttes ved hjælp af REACT-EU-midlerne, der er programmeret under det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, første afsnit. I tillæg til de fælles indikatorer, der er fastsat i de fondsspecifikke regler, anvender medlemsstaterne, hvor det er relevant, de covid-19-programspecifikke indikatorer, som Kommissionen stiller til rådighed.

Uanset artikel 56, stk. 3, og artikel 114, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der senest den 31. december 2024 foretages mindst én evaluering af anvendelsen af REACT-EU-midlerne med henblik på at vurdere, om de er effektive og virkningsfulde og, hvor det er relevant, inkluderende og ikkediskriminerende, herunder ud fra et ligestillingssynspunkt, og hvordan de har bidraget til det tematiske mål, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 9, første afsnit.

13.   Følgende bestemmelser finder ikke anvendelse på REACT-EU-midlerne:

a)

krav om tematisk koncentration, herunder tærskler for bæredygtig byudvikling som fastsat i denne forordning eller de fondsspecifikke regler, jf. dog artikel 18

b)

forhåndsbetingelser, jf. dog artikel 19 og de fondsspecifikke regler

c)

krav til resultatreserven og anvendelse af resultatrammen, jf. dog henholdsvis artikel 20 og 22

d)

artikel 65, stk. 6, for operationer, som blev indledt fra den 1. februar 2020, og som yder bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser, og som forbereder en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien under det i nærværende artikels stk. 9, første afsnit, omhandlede tematiske mål

e)

krav om udarbejdelse af en kommunikationsstrategi, jf. dog artikel 116 og artikel 115, stk. 1, litra a).

Uanset kravene i artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1299/2013 anses et samarbejde mellem støttemodtagere på mindst to områder for så vidt angår operationer, der støttes af REACT-EU-midlerne under målet om europæisk territorialt samarbejde, for at være tilstrækkeligt.

14.   Når medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne varetager deres opgaver i forbindelse med information, kommunikation og synlighed, jf. artikel 115, stk. 1 og 3, og bilag XII, sikrer de, at potentielle støttemodtagere, støttemodtagere, deltagere, endelige modtagere af finansielle instrumenter og offentligheden er opmærksomme på eksistensen og omfanget af den yderligere støtte, der stammer fra REACT-EU-midlerne.

Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne gør det klart for borgerne, at den pågældende operation finansieres som et led i Unionens reaktion på covid-19-pandemien, og sikrer fuld gennemsigtighed gennem anvendelse af sociale medier, hvor det er relevant.

Henvisningen til »fonden«, »fondene« eller »ESI-fondene« i afsnit 2.2 i bilag XII suppleres med en henvisning til »finansieret som et led i Unionens reaktion på covid-19-pandemien«, hvis der ydes finansiel støtte til operationer fra REACT-EU-midlerne.

(*1)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af. 22.12.2020, s. 23).«"

2)

I artikel 154 tilføjes følgende afsnit:

»Artikel 92a og 92b finder ikke anvendelse på eller i Det Forenede Kongerige. Henvisninger til medlemsstaterne i disse bestemmelser forstås således, at de ikke omfatter Det Forenede Kongerige.«

3)

Teksten i bilaget til denne forordning indsættes som bilag VIIa.

Artikel 2

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport vedrørende REACT-EU senest den 31. marts 2025. Denne evaluering skal omfatte oplysninger om opnåelse af REACT-EU's målsætninger, hvor effektivt REACT-EU-midlerne er blevet brugt, de typer tiltag, der er blevet finansieret, støttemodtagerne og de endelige modtagere af de finansielle tildelinger samt den europæiske merværdi, som den har givet til den økonomiske genopretning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT C 272 af 17.8.2020, s. 1.

(2)  Udtalelse af 14.10.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 16.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset) (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013 og (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde som reaktion på covid-19-udbruddet (EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 23).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(11)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(12)  Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105).


BILAG

»BILAG VIIa

METODE FOR TILDELING AF REACT-EU-MIDLERNE — ARTIKEL 92B, STK. 4

Tildelingsmetode for REACT-EU-midlerne

REACT-EU-midlerne fordeles mellem medlemsstaterne efter følgende metode:

1.

Hver medlemsstats foreløbige andel af REACT-EU-midlerne beregnes som den vægtede sum af de andele, der er beregnet på grundlag af følgende kriterier, vægtet som angivet:

a)

En BNP-faktor (vægtning 2/3) beregnet i følgende trin:

i)

hver medlemsstats andel af det samlede tab af det sæsonkorrigerede BNP i faste priser udtrykt i euro mellem det første halvår af 2019 og udgangen af den gældende referenceperiode for samtlige berørte medlemsstater

ii)

justering af de under nr. i) beregnede andele ved at dividere dem med medlemsstatens BNI pr. indbygger udtrykt i procent af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 (gennemsnit udtrykt som 100 %).

b)

En arbejdsløshedsfaktor (vægtning 2/9) udtrykt som det vægtede gennemsnit af:

i)

medlemsstatens andel af det samlede antal arbejdsløse (vægtning 3/4) i samtlige medlemsstater i januar 2020 og

ii)

medlemsstatens andel af den samlede stigning i antallet af arbejdsløse (vægtning 1/4) mellem januar 2020 og udgangen af den gældende referenceperiode for samtlige berørte medlemsstater.

c)

En ungdomsarbejdsløshedsfaktor (vægtning 1/9) udtrykt som gennemsnittet af:

i)

medlemsstatens andel af det samlede antal arbejdsløse unge (vægtning 3/4) i samtlige medlemsstater i januar 2020 og

ii)

medlemsstatens andel af den samlede stigning i antallet af arbejdsløse unge (vægtning 1/4) mellem januar 2020 og den gældende referenceperiode for samtlige berørte medlemsstater.

Hvis medlemsstatens sæsonkorrigerede BNP i faste priser udtrykt i euro i den gældende referenceperiode er større end i den første halvdel af 2019, udelukkes denne medlemsstats data fra beregningerne i litra a), nr. i).

Hvis antallet af arbejdsløse (aldersgruppen fra 15 til 74) eller arbejdsløse unge (aldersgruppen fra 15 til 24) i medlemsstaten i den gældende referenceperiode er lavere end i januar 2020, udelukkes denne medlemsstats data fra beregningerne i litra b), nr. ii), og litra c), nr. ii).

2.

De regler, der er fastsat i punkt 1, må ikke medføre tildelinger pr. medlemsstat for hele perioden fra 2021 til 2022, som er større end

a)

for de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 er over 109 % af gennemsnittet i EU-27: 0,07 % af deres BNP i 2019 i faste priser

b)

for de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 svarer til eller er under 90 % af gennemsnittet i EU-27: 2,60 % af deres BNP i 2019 i faste priser

c)

for de medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 er over 90 % og svarer til eller er under 109 % af gennemsnittet i EU-27: Procentsatsen fremkommer ved hjælp af en lineær interpolering mellem 0,07 % og 2,60 % af deres BNP i 2019 i faste priser, hvilket resulterer i en forholdsmæssig reduktion af loftet i forhold til stigningen i velstanden.

De beløb, der overstiger niveauet i litra a) til c) pr. medlemsstat, omfordeles forholdsmæssigt på tildelingerne til alle de øvrige medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNI pr. indbygger (i KKS) er under 100 % af gennemsnittet i EU-27. BNI pr. indbygger (i KKS) i perioden 2015-2017 er det BNI, der anvendes til samhørighedspolitik i forhandlingerne om FFR 2021-2027.

3.

Med hensyn til beregningen af fordelingen af REACT-EU-midlerne for 2021:

a)

for BNP er referenceperioden det første halvår af 2020

b)

for antallet af arbejdsløse og antallet af arbejdsløse unge er referenceperioden: gennemsnittet af juni til august 2020

c)

den maksimale tildeling som følge af anvendelsen af punkt 2 ganges med REACT-EU-midlernes andel for 2021 af de samlede REACT-EU-midler for 2021 og 2022.

Inden den metode, der er beskrevet i punkt 1 og 2 vedrørende REACT-EU-midlerne for 2021, finder anvendelse, afsættes der et beløb til Luxembourg og Malta på henholdsvis 100 000 000 EUR og 50 000 000 EUR.

Desuden afsættes der af tildelingen et beløb svarende til en støtteintensitet på 30 EUR pr. indbygger til NUTS 2-regionerne i den yderste periferi. Denne tildeling vil blive fordelt pr. region og medlemsstat i forhold til den samlede befolkning i disse regioner. Den supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi tilføjes den tildeling, som hver region i den yderste periferi modtager gennem fordelingen af det nationale budget.

Det restende beløb for 2021 fordeles mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i punkt 1 og 2.

4.

Med hensyn til beregningen af fordelingen af REACT-EU-midlerne for 2022:

a)

for BNP er referenceperioden det første halvår af 2021

b)

for antallet af arbejdsløse og antallet af arbejdsløse unge er referenceperioden: gennemsnittet af juni til august 2021

c)

den maksimale tildeling som følge af anvendelsen af punkt 2 ganges med REACT-EU-midlernes andel for 2022 af de samlede REACT-EU-midler for 2021 og 2022.

«

28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/43


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2222

af 23. december 2020

om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (3) og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127 (»overgangsperioden«), udløber den 31. december 2020.

(2)

Artikel 10 i traktaten mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Den Franske Republik om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal, der blev undertegnet i Canterbury den 12. februar 1986 (i det følgende benævnt »Canterburytraktaten«), oprettede en mellemstatslig kommission, der skulle føre tilsyn med alle spørgsmål vedrørende opbygningen og driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal.

(3)

Indtil udløbet af overgangsperioden udgør den mellemstatslige kommission den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (4). I denne egenskab anvender den på hele den faste forbindelse under Den Engelske Kanal de bestemmelser i EU-retten, der er relevante for jernbanesikkerhed og, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (5), jernbaneinteroperabilitet.

(4)

Efter overgangsperiodens udløb vil EU-retten, medmindre andet er fastsat, ikke længere finde anvendelse på den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Det Forenede Kongeriges jurisdiktion, og for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Frankrigs jurisdiktion, vil den mellemstatslige kommission ikke længere være en national sikkerhedsmyndighed i henhold til EU-retten. Sikkerhedsgodkendelsen for infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under Den Engelske Kanal og sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, der opererer gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, som er udstedt af den mellemstatslige kommission i henhold til henholdsvis artikel 10 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (6), ophører med at være gyldige fra den 1. januar 2021.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 (7) fik Frankrig bemyndigelse til at forhandle, undertegne og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige vedrørende anvendelsen af Unionens regler for jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal med henblik på at fastholde en ensartet sikkerhedsordning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1530 (8) ændrede direktiv (EU) 2016/798, bl.a. for så vidt angår reglerne vedrørende nationale sikkerhedsmyndigheder.

(6)

På grundlag af forordning (EU) 2020/1530 og med forbehold af en aftale forudsat i afgørelse (EU) 2020/1531 og indgået på visse betingelser fastsat i nævnte afgørelse skulle den mellemstatslige kommission fortsat være den fælles sikkerhedsmyndighed for hele den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, samtidig med at den, for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der hører under Frankrigs jurisdiktion, udgør den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798. Det er imidlertid usandsynligt, at den aftale, der er forudsat i afgørelse (EU) 2020/1531, vil være trådt i kraft ved overgangsperiodens udløb.

(7)

Uden en sådan aftale vil den mellemstatslige kommission fra den 1. januar 2021 ikke længere kunne betragtes som national sikkerhedsmyndighed som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Frankrigs jurisdiktion. Sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater udstedt af den mellemstatslige kommission vil ophøre med at være gyldige. Den franske nationale sikkerhedsmyndighed bliver den kompetente nationale sikkerhedsmyndighed for den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Frankrigs jurisdiktion.

(8)

I betragtning af den økonomiske betydning for Unionen af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal er det afgørende, at den faste forbindelse under Den Engelske Kanal fortsat er i drift efter den 1. januar 2021. Med henblik herpå bør sikkerhedsgodkendelsen af infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under den Engelske Kanal, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forblive gyldig i en periode på højst to måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse, hvilket er tilstrækkelig tid til, at den franske nationale sikkerhedsmyndighed kan udstede sin egen sikkerhedsgodkendelse.

(9)

De licenser, der i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (9) er udstedt til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, vil ikke længere være gyldige efter overgangsperiodens udløb. Den 10. november 2020 underrettede Frankrig i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU Kommissionen om, at det agter at indlede forhandlinger om en grænseoverskridende aftale med Det Forenede Kongerige. Formålet med en sådan aftale er at give jernbanevirksomheder, der er etableret i og er i besiddelse af en licens udstedt af Det Forenede Kongerige, mulighed for at benytte den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige via den faste forbindelse under Den Engelske Kanal frem til grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun (Frankrig), uden at opnå en licens i henhold til direktiv 2012/34/EU fra en licensudstedende myndighed i Unionen.

(10)

For at sikre forbindelsen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er det afgørende, at de jernbanevirksomheder, der er etableret i og i besiddelse af en licens udstedt af Det Forenede Kongerige, fortsætter driften. Med henblik herpå bør gyldighedsperioden for deres licenser, der er udstedt af Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 2012/34/EU, og for deres sikkerhedscertifikater, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forlænges med en periode på ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse, hvilket er tilstrækkelig tid til at sætte de berørte medlemsstater i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre konnektivitet i overensstemmelse med direktiv 2012/34/EU og (EU) 2016/798 og på grundlag af aftalen forudsat i afgørelse (EU) 2020/1531.

(11)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår tilbagetrækning af den fordel, som indehavere af godkendelserne, certifikaterne og licenserne har fået tildelt, i de tilfælde, hvor der ikke er sikret opfyldelse af EU-kravene. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10). I betragtning af disse foranstaltningers potentielle indvirkning på jernbanesikkerheden bør undersøgelsesproceduren anvendes til vedtagelse af dem. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, når dette påkræves i behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde.

(12)

I betragtning af det akutte behov som følge af overgangsperiodens udløb, bør der ske en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse fra dagen efter overgangsperiodens udløb —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes der med henblik på udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, særlige bestemmelser for visse sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater, der er udstedt i henhold til direktiv 2004/49/EF, og visse licenser til jernbanevirksomheder, der er udstedt i henhold til direktiv 2012/34/EU, som er omhandlet i stk. 2.

2.   Denne forordning finder anvendelse på følgende godkendelser, certifikater og licenser, som er gyldige den 31. december 2020:

a)

sikkerhedsgodkendelser, der er udstedt i henhold til artikel 11 i direktiv 2004/49/EF til infrastrukturforvaltere med henblik på forvaltning og drift af grænseoverskridende infrastruktur, som forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal

b)

sikkerhedscertifikater, der er udstedt i henhold til artikel 10 i direktiv 2004/49/EF til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og som benytter den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal

c)

licenser, der er udstedt i henhold til kapitel III i direktiv 2012/34/EU til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, og som benytter den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder de relevante definitioner i direktiv 2012/34/EU og (EU) 2016/798 samt i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiver og til direktiv 2004/49/EF, anvendelse.

Artikel 3

Gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser

1.   De sikkerhedsgodkendelser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), forbliver gyldige i to måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse.

2.   De sikkerhedscertifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), forbliver gyldige i ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse. De er kun gyldige med henblik på at nå frem til grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun fra Det Forenede Kongerige eller med henblik på afrejse fra denne station og terminal til Det Forenede Kongerige.

3.   De licenser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), forbliver gyldige i ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse. Uanset artikel 23, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU er disse licenser kun gyldige på det område, der er beliggende mellem grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun og Det Forenede Kongerige.

Artikel 4

Regler og forpligtelser for så vidt angår sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser

1.   Sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser, der er omfattet af denne forordnings artikel 3, er underlagt de regler, der gælder for dem i henhold til direktiv 2012/34/EU og (EU) 2016/798 samt i henhold til de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktiver.

2.   Indehaverne af de sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og, hvor det er relevant, den myndighed, der har udstedt dem, hvis denne er forskellig fra den nationale sikkerhedsmyndighed, på hvis område infrastrukturen er beliggende i Unionen, og under hvis kompetence grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun henhører, samarbejder med og udleverer alle relevante oplysninger og dokumenter til denne nationale sikkerhedsmyndighed.

3.   Hvis oplysninger eller dokumenter ikke er blevet udleveret inden for de frister, der er fastsat i anmodninger fra den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan Kommissionen efter underretning af den nationale sikkerhedsmyndighed vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at trække den fordel, som indehaveren har fået i henhold til artikel 3, tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 7, stk. 2.

4.   Indehavere af de sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, underretter straks Kommissionen og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur herom, hvis andre kompetente sikkerhedsmyndigheder træffer foranstaltninger, der kan være i strid med deres forpligtelser i henhold til denne forordning, direktiv 2012/34/EU eller direktiv (EU) 2016/798.

5.   Inden Kommissionen trækker fordelene opnået i henhold til artikel 3 tilbage, underretter den i god tid den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, den myndighed, der har udstedt de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser, og indehaverne af sådanne godkendelser, certifikater og licenser om, at den har til hensigt at trække fordelene tilbage, og giver dem mulighed for at fremsætte bemærkninger.

6.   For så vidt angår de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra c), omhandlede licenser og med henblik på nærværende artikels stk. 1-5 forstås henvisninger til en national sikkerhedsmyndighed som henvisninger til en licensudstedende myndighed som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2012/34/EU.

Artikel 5

Overvågning af overholdelsen af EU-retten

1.   Den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, overvåger de jernbanesikkerhedsstandarder, der finder anvendelse på jernbanevirksomheder etableret i Det Forenede Kongerige, der benytter sig af den i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede grænseoverskridende infrastruktur, og som finder anvendelse på denne grænseoverskridende infrastruktur. Desuden kontrollerer den nationale sikkerhedsmyndighed, at infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de sikkerhedskrav, der er fastsat i EU-retten. Hvis det er relevant, giver den nationale sikkerhedsmyndighed Kommissionen og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur en henstilling til Kommissionen om at handle i henhold til nærværende artikels stk. 2.

Den licensudstedende myndighed, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 6, overvåger, om kravene i artikel 19-22 i direktiv 2012/34/EU fortsat er opfyldt for de jernbanevirksomheder med licens fra Det Forenede Kongerige, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra c).

2.   Hvis Kommissionen nærer begrundet tvivl om, hvorvidt de sikkerhedsstandarder, der gælder for driften af grænseoverskridende jernbanetjenester eller infrastruktur, som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, eller den del af den samme infrastruktur, som er beliggende i Det Forenede Kongerige, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten, vedtager den uden unødig forsinkelse gennemførelsesretsakter med henblik på at trække den fordel, som indehaveren har opnået i henhold til artikel 3, tilbage. Beføjelsen til at vedtaget gennemførelsesretsakter gælder tilsvarende, hvis Kommissionen nærer begrundet tvivl med hensyn til opfyldelsen af de krav, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 7, stk. 2.

3.   Med henblik på denne artikels stk. 1 kan den nationale sikkerhedsmyndighed eller den licensudstedende myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 6, anmode om oplysninger fra de relevante kompetente myndigheder og fastsætte en rimelig tidsfrist herfor. Hvis disse relevante kompetente myndigheder ikke udleverer de oplysninger, der anmodes om, inden for den fastsatte frist, eller hvis de udleverer ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen efter underretning af den nationale sikkerhedsmyndighed eller den licensudstedende myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 6, alt efter hvad der er relevant, vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at trække den fordel, som indehaveren har fået i henhold til artikel 3, tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 7, stk. 2.

4.   Inden Kommissionen trækker fordelene opnået i henhold til artikel 3 tilbage, underretter den i god tid den nationale sikkerhedsmyndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, den myndighed, der har udstedt de sikkerhedsgodkendelser, sikkerhedscertifikater og licenser, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og indehaverne af sådanne godkendelser, certifikater og licenser samt den nationale sikkerhedsmyndighed i Det Forenede Kongerige om, at den har til hensigt at trække fordelene tilbage, og giver dem mulighed for at fremsætte bemærkninger.

Artikel 6

Konsultation og samarbejde

1.   Den berørte medlemsstats kompetente myndigheder hører og samarbejder om fornødent med Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder for at sikre denne forordnings gennemførelse.

2.   Efter anmodning giver den berørte medlemsstat uden unødig forsinkelse Kommissionen alle oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1, eller andre oplysninger, der er relevante for denne forordnings gennemførelse.

Artikel 7

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797, og af det udvalg, der er omhandlet i artikel 62 i direktiv 2012/34/EU. Disse udvalg er udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 deri anvendelse.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

3.   Denne forordning ophører med at finde anvendelse den 30. september 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 17.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(2)  Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (»jernbanesikkerhedsdirektivet«) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 af 21. oktober 2020 om bemyndigelse af Frankrig til at forhandle, undertegne og indgå en international tillægsaftale til traktaten mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal (EUT L 352 af 22.10.2020, s. 4).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1530 af 21. oktober 2020 om ændring af direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår anvendelsen af reglerne om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal (EUT L 352 af 22.10.2020, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/49


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2020/2223

af 23. december 2020

om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (3) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (4) har i væsentlig grad styrket de midler, som Unionen har til rådighed for at beskytte sine finansielle interesser strafferetligt. Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er en hovedprioritet i Unionens strafferetspolitik og politik for bekæmpelse af svig, da den har beføjelse til at foretage strafferetlig efterforskning og rejse tiltale vedrørende strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som omhandlet i direktiv (EU) 2017/1371, i de deltagende medlemsstater.

(2)

For at beskytte Unionens finansielle interesser foretager Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»kontoret«) administrative undersøgelser af administrative uregelmæssigheder samt kriminel adfærd. Det kan ved afslutningen af sine undersøgelser fremsætte retlige henstillinger til de nationale retsforfølgende myndigheder med henblik på at sætte dem i stand til at foretage tiltalerejsning og retsforfølgning i medlemsstaterne. Det vil i de medlemsstater, der deltager i EPPO, indberette mistanke om strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med EPPO i forbindelse med EPPO's efterforskning.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (5) bør ændres og tilpasses som følge af vedtagelsen af forordning (EU) 2017/1939. Bestemmelserne i forordning (EU) 2017/1939 om forholdet mellem kontoret og EPPO bør afspejles i og suppleres af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at sikre det højeste niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af synergi mellem dem, samtidig med at der sikres tæt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlap.

(4)

Kontoret og EPPO bør i betragtning af deres fælles mål om at bevare EU-budgettets integritet etablere og opretholde et nært forhold baseret på princippet om loyalt samarbejde og med det formål at sikre komplementaritet i forhold til deres respektive mandater og koordinering af deres indsats, navnlig for så vidt angår anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO. Forholdet mellem kontoret og EPPO bør bidrage til at sikre, at alle midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser.

(5)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 skal kontoret samt Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaternes kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse underrette EPPO om mistanke om strafbar adfærd, i forhold til hvilken EPPO kan udøve sin kompetence. Da kontorets mandat er at foretage administrative undersøgelser af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, er det ideelt placeret og udstyret til at fungere som en partner og privilegeret informationskilde for EPPO.

(6)

Elementer, der tyder på mulig strafbar adfærd, som henhører under EPPO's kompetence, kan findes i indledende påstande, som modtages af kontoret, eller først komme til syne i forbindelse med en administrativ undersøgelse, som kontoret indleder på grund af en mistanke om administrative uregelmæssigheder. Kontoret bør for at opfylde sin indberetningspligt over for EPPO derfor indberette mistanke om strafbar adfærd på et hvilket som helst tidspunkt før eller under dets undersøgelser.

(7)

Forordning (EU) 2017/1939 fastlægger de minimumselementer, som indberetninger skal indeholde. Det kan være nødvendigt for kontoret at foretage en foreløbig vurdering af påstande for at fastslå disse elementer og indsamle de nødvendige oplysninger. Kontoret bør foretage en sådan vurdering hurtigst muligt og ved hjælp af midler, der ikke risikerer at bringe en eventuel fremtidig strafferetlig efterforskning i fare. Når vurderingen er afsluttet, bør kontoret foretage indberetning til EPPO, hvis der identificeres en mistanke om en lovovertrædelse, som henhører under dets kompetence.

(8)

I betragtning af kontorets ekspertise bør de institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne (»institutioner, organer, kontorer og agenturer«), have mulighed for at trække på kontoret med henblik på at foretage en sådan foreløbig vurdering, af påstande, som er blevet indberettet til dem.

(9)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 bør kontoret i princippet ikke indlede en administrativ undersøgelse parallelt med en efterforskning, der udføres af EPPO vedrørende de samme faktiske omstændigheder. I visse tilfælde kan beskyttelsen af Unionens finansielle interesser imidlertid kræve, at kontoret foretager en supplerende administrativ undersøgelse før afslutningen af en straffesag, som er indledt af EPPO, med henblik på at fastslå, om der er behov for forebyggende foranstaltninger, eller om der bør træffes finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger. En sådan supplerende undersøgelse kan bl.a. være relevant for at tilbagesøge skyldige beløb til EU-budgettet, der er omfattet af særlige regler om forældelse, hvis de beløb, der står på spil, er meget høje, eller hvis der er behov for at undgå yderligere udgifter i risikosituationer ved hjælp af administrative foranstaltninger.

(10)

Med henblik på anvendelsen af kravet om ikkeoverlappende undersøgelser bør begrebet »samme faktiske omstændigheder« vurderes i lyset af EU-Domstolens retspraksis om princippet ne bis in idem, således at der derved forstås, at de faktiske omstændigheder, der undersøges, er identiske eller i det væsentlige de samme og forstås som en foreliggende helhed af konkrete omstændigheder, der er uløseligt forbundne i tid og rum.

(11)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 kan EPPO anmode kontoret om at foretage supplerende administrative undersøgelser. I mangel af en sådan anmodning bør sådanne supplerende undersøgelser på specifikke betingelser efter høring af EPPO være mulige på kontorets initiativ. EPPO bør navnlig have mulighed for at gøre indsigelse mod indledning eller fortsættelse af en undersøgelse foretaget af kontoret eller mod gennemførelse af bestemte handlinger vedrørende en af dets undersøgelser, navnlig med henblik på at bevare effektiviteten af sin efterforskning og sine beføjelser. Kontoret bør afholde sig fra at udføre en handling, som EPPO har gjort indsigelse mod. Hvis kontoret indleder en undersøgelse i mangel af en sådan indsigelse, bør det foretage undersøgelsen i løbende samråd med EPPO.

(12)

Kontoret bør aktivt støtte EPPO's efterforskninger. I denne forbindelse bør EPPO kunne anmode kontoret om at støtte eller supplere sine strafferetlige efterforskninger ved at udøve beføjelser i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Kontoret bør yde en sådan støtte inden for rammerne af sine beføjelser og inden for de rammer, der er fastsat i nævnte forordning.

(13)

For at sikre en effektiv koordinering og gennemsigtighed og et effektivt samarbejde bør kontoret og EPPO løbende udveksle oplysninger. Udveksling af oplysninger, der går forud for kontorets indledning af undersøgelser eller EPPO's indledning af efterforskning, er særlig relevant for at sikre passende koordinering mellem deres respektive tiltag, for at garantere komplementaritet og for at undgå overlap. Kontoret og EPPO bør med henblik herpå gøre brug af hit/no hit-funktionerne i deres respektive sagsstyringssystemer. Kontoret og EPPO bør fastsætte proceduren og vilkårene for denne udveksling af oplysninger i deres samarbejdsaftaler. For at sikre en korrekt anvendelse af de regler, der tager sigte på at undgå overlap og sikre komplementaritet, bør kontoret og EPPO nå til enighed om visse tidsfrister for deres udveksling af oplysninger.

(14)

Kommissionens rapport om evaluering af anvendelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 2. oktober 2017 (»Kommissionens evalueringsrapport«) konkluderede, at ændringerne i 2013 til den retlige ramme har betydet klare forbedringer med hensyn til gennemførelse af undersøgelser, samarbejde med partnere og berørte personers rettigheder. Samtidig kastede Kommissionens evalueringsrapport lys over visse mangler, som påvirker effektiviteten af undersøgelser.

(15)

Det er nødvendigt at adressere de klareste konklusioner i Kommissionens evalueringsrapport ved at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Disse ændringer er nødvendige på kort sigt for at styrke rammen for kontorets undersøgelser med henblik på, at kontoret forbliver stærkt og velfungerende og supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at ændre kontorets mandat eller beføjelser. Ændringerne vedrører primært områder, hvor manglen på klarhed i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 kunne hindre, at kontoret kan gennemføre undersøgelser effektivt, såsom foretagelse af kontrol og inspektion på stedet, mulighed for at få adgang til bankkontooplysninger og antageligheden af sagsrapporter, der udarbejdes af kontoret, som bevismidler i administrative eller retslige procedurer.

(16)

Ændringerne til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 berører ikke de processuelle garantier, der gælder i forbindelse med undersøgelser. Kontoret er forpligtet til at overholde de processuelle garantier i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (6) og dem, der er indeholdt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne ramme kræver, at kontoret udfører sine undersøgelser objektivt, upartisk og fortroligt, fremskaffer såvel belastende som diskulperende oplysninger om de berørte personer og tager undersøgelsesskridt på grundlag af skriftlig bemyndigelse og efter en legalitetskontrol. Kontoret er forpligtet til at sikre overholdelse af rettighederne for de personer, der er berørt af dets undersøgelser, herunder uskyldsformodningen og retten til ikke at inkriminere sig selv. Når berørte personer høres, har de bl.a. ret til at blive bistået af en person efter eget valg, til at godkende referatet af samtalen og til at benytte et hvilket som helst af EU-institutionernes officielle sprog. De berørte personer har også ret til at fremsætte bemærkninger om sagens faktiske omstændigheder, inden der drages konklusioner.

(17)

Personer, der indberetter svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, bør beskyttes af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (7).

(18)

Hvor kontoret inden for sit mandat gennemfører understøttende foranstaltninger efter anmodning fra EPPO for at beskytte antageligheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier, samtidig med at overlappende undersøgelser undgås, og der sørges for et effektivt og komplementært samarbejde, bør kontoret og EPPO i tæt samarbejde sikre, at de gældende proceduremæssige garantier i kapitel VI i forordning (EU) 2017/1939 overholdes.

(19)

Kontoret har beføjelse til at foretage kontrol og inspektion på stedet, som giver det mulighed for at få adgang til økonomiske beslutningstageres lokaler og dokumenter som led i sine undersøgelser af mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig adfærd, der skader Unionens finansielle interesser. Sådan kontrol og inspektion på stedet foretages i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, ifølge hvilke disse beføjelser i visse tilfælde er underlagt betingelserne i national ret. Det blev i Kommissionens evalueringsrapport konstateret, at det ikke står helt klart, i hvilken udstrækning national ret finder anvendelse, og at det hæmmer effektiviteten af kontorets undersøgelsesaktiviteter.

(20)

Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de tilfælde, hvor national ret skal finde anvendelse i forbindelse med kontorets undersøgelser, uden at ændre kontorets beføjelser eller den måde, hvorpå forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 fungerer i forhold til medlemsstaterne, således at Rettens nylige dom af 3. maj 2018 i sag T-48/16, Sigma Orionis SA mod Europa-Kommissionen (8), afspejles.

(21)

Kontorets foretagelse af kontrol og inspektion på stedet i situationer, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager underkaster sig kontrol og inspektion på stedet, bør kun være underlagt EU-ret. Dette vil gøre det muligt for kontoret at udøve sine undersøgelsesbeføjelser på en effektiv og sammenhængende måde i alle medlemsstaterne med henblik på at bidrage til et højt niveau af beskyttelse af Unionens finansielle interesser i hele Unionen i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(22)

I situationer, hvor kontoret er nødt til at basere sig på bistand fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig hvor en økonomisk beslutningstager modsætter sig kontrol og inspektion på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at kontorets indsats er effektiv, og yde den nødvendige bistand i overensstemmelse med de relevante nationale processuelle regler. For at beskytte Unionens finansielle interesser bør Kommissionen tage en medlemsstats eventuelle manglende overholdelse af dens pligt til at samarbejde med kontoret i betragtning ved vurderingen af, om de berørte beløb skal tilbagesøges ved anvendelse af finansielle korrektioner på medlemsstater i overensstemmelse med gældende EU-ret.

(23)

Kontoret kan i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indgå administrative aftaler med medlemsstaternes kompetente myndigheder, såsom koordineringstjenester for bekæmpelse af svig, og institutioner, organer, kontorer og agenturer, med henblik på at fastsætte de nærmere regler for deres samarbejde efter nævnte forordning, navnlig vedrørende fremsendelsen af oplysninger, foretagelsen af undersøgelser og eventuelle opfølgende tiltag.

(24)

Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør ændres for at indføre en pligt for økonomiske beslutningstagere til at samarbejde med kontoret i overensstemmelse med deres forpligtelse i henhold til forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 til at give adgang til foretagelse af kontrol og inspektion på stedet af lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, og med forpligtelsen i artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9), hvorefter enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, fuldt ud skal samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder i forbindelse med undersøgelser, der foretages af kontoret.

(25)

Som en del af denne samarbejdspligt bør kontoret kunne kræve, at økonomiske beslutningstagere videregiver relevante oplysninger, når de kan have været involveret i det forhold, der undersøges, eller kan ligge inde med relevante oplysninger. Ved imødekommelsen af sådanne anmodninger bør økonomiske beslutningstagere ikke være forpligtet til at fremsætte selvinkriminerende udtalelser, men de bør være forpligtet til at besvare spørgsmål om faktiske omstændigheder og fremlægge dokumenter, selv om disse oplysninger kan blive brugt imod dem eller imod en anden økonomisk beslutningstager til at fastslå, at der foreligger ulovlig aktivitet. For at sikre effektiviteten af undersøgelser i forbindelse med den nuværende arbejdspraksis bør kontoret kunne anmode om adgang til oplysninger i privatejet udstyr, der anvendes i arbejdsøjemed. Kontoret bør have adgang på samme betingelser og i samme omfang, som gælder for nationale kontrolmyndigheder, og kun hvis kontoret har rimelig grund til at mistænke, at indholdet af sådant udstyr kan være relevant for undersøgelsen, i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og bør kun vedrøre oplysninger, der er relevante for undersøgelsen.

(26)

Økonomiske beslutningstagere bør have mulighed for at benytte et hvilket som helst af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrol finder sted, og bør have ret til at blive bistået af en person efter eget valg, herunder en ekstern juridisk rådgiver, i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Tilstedeværelse af en juridisk rådgiver bør imidlertid ikke være en retlig betingelse for gyldigheden af kontrol og inspektion på stedet. For at sikre effektiviteten af kontrol og inspektion på stedet, navnlig med hensyn til risikoen for, at bevismateriale forsvinder, bør kontoret kunne få adgang til lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, uden at afvente, at den økonomiske beslutningstager har rådført sig med en juridisk rådgiver. Det bør kun acceptere en kort, rimelig udsættelse, for at beslutningstageren kan rådføre sig med en juridiske rådgiver, inden det påbegynder kontrollen og inspektionen på stedet. Enhver sådan udsættelse bør begrænses til det strengt nødvendige.

(27)

For at sikre gennemsigtighed ved foretagelse af kontrol og inspektion på stedet bør kontoret give økonomiske beslutningstagere passende oplysninger om deres pligt til at samarbejde og om konsekvenserne af at nægte at gøre dette og om den procedure, der finder anvendelse, herunder de processuelle garantier.

(28)

I forbindelse med interne, og om nødvendigt eksterne, undersøgelser har kontoret adgang til alle relevante oplysninger, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af. Som det fremgår af Kommissionens evalueringsrapport, er det nødvendigt at præcisere, at en sådan adgang bør være mulig, uanset på hvilken type databærer disse oplysninger eller data er lagret, for at afspejle den løbende teknologiske udvikling. I forbindelse med en intern undersøgelse bør kontoret kunne anmode om adgang til oplysninger, der opbevares i privatejet udstyr, der anvendes i arbejdsøjemed, i situationer, hvor kontoret har rimelig grund til at mistænke, at dets indhold kunne være relevant for undersøgelsen. Den relevante institution eller det relevante organ, kontor eller agentur bør kunne knytte specifikke betingelser til kontorets adgang. En sådan adgang bør være i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og bør kun vedrøre oplysninger, der er relevante for undersøgelsen. For at sikre et effektivt og ensartet niveau for kontorets adgang og et højt beskyttelsesniveau for de berørte personers grundlæggende rettigheder bør institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sikre sammenhængen i de regler om adgang til privat udstyr, som vedtages af de forskellige institutioner, organer, kontorer og agenturer, for at sikre ensartede betingelser i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10).

(29)

Med henblik på en mere sammenhængende ramme for kontorets undersøgelser bør reglerne for interne og eksterne undersøgelser tilpasses yderligere for at afhjælpe visse uoverensstemmelser, der er konstateret i Kommissionens evalueringsrapport, hvor divergerende regler ikke er velbegrundede. For eksempel bør rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, om nødvendigt sendes til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, for at den eller det kan træffe passende foranstaltninger, sådan som det er tilfældet med interne undersøgelser. Kontoret bør, når dets mandat giver mulighed for det, støtte den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur i forbindelse med opfølgningen på sine henstillinger. Hvor kontoret ikke indleder en undersøgelse, bør det kunne sende relevante oplysninger til medlemsstaternes myndigheder eller til institutionerne, organerne, kontorerne eller agenturerne, så der kan træffes passende foranstaltninger. Det bør sende sådanne oplysninger, hvor det beslutter ikke at indlede en undersøgelse på trods af en tilstrækkelig mistanke om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Inden kontoret gør dette, bør det tage behørigt hensyn til mulig indgriben i EPPO's igangværende efterforskninger.

(30)

På grund af den store forskel i de nationale institutionelle rammer bør medlemsstaterne på grundlag af princippet om loyalt samarbejde have mulighed for at meddele kontoret, hvilke myndigheder der har kompetence til at træffe foranstaltninger efter kontorets henstillinger, og hvilke myndigheder der skal underrettes, såsom til finansielle, statistiske eller overvågningsmæssige formål, af hensyn til udførelsen af deres relevante opgaver. Sådanne myndigheder kan omfatte nationale koordineringstjenester for bekæmpelse af svig. I overensstemmelse med EU-Domstolens faste retspraksis har kontorets henstillinger, som findes i dets rapporter, ingen bindende retsvirkninger for sådanne myndigheder i medlemsstaterne eller for institutioner, organer, kontorer og agenturer.

(31)

Kontoret bør gives de nødvendige midler til at følge pengesporet med henblik på at afdække den modus operandi, der er typisk for mange former for svigagtig adfærd. Kontoret kan indhente bankkontooplysninger, der er relevant for dets undersøgelsesaktivitet, og som kreditinstitutter besidder, i en række medlemsstater gennem samarbejde med og bistand fra de nationale myndigheder. For at sikre en effektiv tilgang i hele Unionen bør forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 præcisere de kompetente nationale myndigheders pligt til at meddele kontoret bankkontooplysninger som led i deres generelle pligt til at bistå kontoret. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, gennem hvilke kompetente myndigheder et sådant samarbejde skal finde sted. Når de nationale myndigheder yder en sådan bistand til kontoret, bør det ske på de samme betingelser som dem, der gælder for de kompetente nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat.

(32)

Med henblik på at beskytte og overholde processuelle garantier og grundlæggende rettigheder bør Kommissionen oprette en intern funktion i form af en kontrolansvarlig for processuelle garantier (den »kontrolansvarlige«), som — med henblik på en effektiv ressourceudnyttelse — bør være administrativt tilknyttet overvågningsudvalget og gives tilstrækkelige ressourcer. Den kontrolansvarlige bør behandle klager på en fuldt ud uafhængig måde, herunder i forhold til overvågningsudvalget og kontoret, og bør have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine opgaver.

(33)

En berørt person bør have mulighed for at indgive klage til den kontrolansvarlige vedrørende kontorets overholdelse af processuelle garantier samt på grundlag af en tilsidesættelse af de regler, der gælder for kontorets undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og grundlæggende rettigheder. Der bør med henblik herpå oprettes en klagemekanisme. Den kontrolansvarlige bør være ansvarlig for at fremsætte henstillinger som svar på sådanne klager og om nødvendigt at foreslå løsninger på de problemer, der rejses i klagerne. Den kontrolansvarlige bør behandle klagen i en hurtig, kontradiktorisk procedure, samtidig med at kontoret har mulighed for at fortsætte den igangværende undersøgelse. Den kontrolansvarlige bør give klageren og kontoret mulighed for at fremsætte bemærkninger til eller løse de problemer, der er rejst i klagen. Generaldirektøren bør træffe passende foranstaltninger, som den kontrolansvarliges henstilling måtte kræve. Generaldirektøren bør i behørigt begrundede tilfælde kunne afvige fra den kontrolansvarliges henstilling. Begrundelsen herfor bør vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

(34)

For at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden bør den kontrolansvarlige aflægge rapport om klagemekanismen i sin årlige rapport. Den årlige rapport bør navnlig omfatte antallet af modtagne klager, typerne af involverede tilsidesættelser af processuelle krav og grundlæggende rettigheder, de berørte aktiviteter og om muligt de opfølgende foranstaltninger, som kontoret har truffet.

(35)

Tidlig fremsendelse af oplysninger fra kontoret med henblik på vedtagelse af forebyggende foranstaltninger er et vigtigt redskab til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. For at sikre tæt samarbejde mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne i denne henseende er det hensigtsmæssigt, at sidstnævnte har mulighed for til enhver tid at rådføre sig med kontoret med henblik på at træffe beslutning om eventuelle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale.

(36)

Rapporter, der udarbejdes af kontoret, udgør antagelige bevismidler i administrative eller retslige procedurer på samme måde og betingelser som administrative rapporter, der udarbejdes af nationale administrative inspektører. Ifølge Kommissionens evalueringsrapport sikrer denne regel ikke i tilstrækkelig grad effektiviteten af kontorets aktiviteter i visse medlemsstater. For at øge effektiviteten og den konsekvente anvendelse af kontorets rapporter bør det fastsættes i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, at sådanne rapporter er antagelige som bevis i retslige procedurer af ikkestrafferetlig art ved nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Reglen om ækvivalens med rapporter fra nationale administrative inspektører bør fortsat finde anvendelse i tilfælde af nationale retslige procedurer af strafferetlig art. Det bør også fastsættes i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, at de rapporter, som kontoret udarbejder, er antagelige som bevis i administrative og retslige procedurer på EU-plan.

(37)

Medlemsstaternes koordineringstjenester for bekæmpelse af svig blev indført ved forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at fremme et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, mellem kontoret og medlemsstaterne. Kommissionens evalueringsrapport konkluderede, at de har bidraget positivt til kontorets arbejde. Det fremgik også af Kommissionens evalueringsrapport, at der er behov for yderligere at præcisere rollen for disse koordineringstjenester for bekæmpelse af svig for at sørge for, at kontoret får den nødvendige bistand for at sikre, at dets undersøgelser er effektive, mens det overlades til den enkelte medlemsstat, hvordan koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig skal organiseres, og hvilke beføjelser de skal have. I denne forbindelse bør koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kunne yde eller koordinere den nødvendige bistand til kontoret til, at det kan udføre sine opgaver effektivt før, under eller ved afslutningen af en ekstern eller intern undersøgelse.

(38)

Kontorets pligt til at bistå medlemsstaterne med at koordinere deres indsats til beskyttelse af Unionens finansielle interesser er et centralt element i dets mandat til at støtte grænseoverskridende samarbejde blandt medlemsstaterne. Der bør fastsættes mere detaljerede regler for at lette kontorets koordinerende aktiviteter og dets samarbejde i denne forbindelse med medlemsstaternes myndigheder, tredjelande og internationale organisationer. Disse regler bør ikke berøre kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 (12), samt koordineringsaktiviteter vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde.

(39)

Det bør præciseres, at medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder koordineringstjenester for bekæmpelse af svig, fortsat er bundet af national ret, når de handler i samarbejde med kontoret eller med andre kompetente myndigheder med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser.

(40)

Det bør være muligt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at bistå kontoret i forbindelse med koordineringsaktiviteter samt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at samarbejde indbyrdes med henblik på yderligere at styrke de tilgængelige mekanismer for samarbejde om bekæmpelse af svig.

(41)

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne bør træffe de foranstaltninger, som måtte kræves af en henstilling fra kontoret. For at give kontoret mulighed for at følge op på udviklingen i sager, hvor kontoret fremsætter retlige henstillinger til en medlemsstats nationale retsforfølgende myndigheder, bør medlemsstaten på kontorets anmodning sende kontoret den nationale domstols endelige afgørelse. For at bevare domstolenes uafhængighed fuldt ud bør en sådan fremsendelse først finde sted, efter den pågældende retsforfølgning er endeligt afgjort, og den endelige retsafgørelse er offentliggjort.

(42)

For at supplere procedurereglerne for foretagelse af undersøgelser, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, bør kontoret fastlægge retningslinjer vedrørende undersøgelsesprocedurerne, som kontorets ansatte skal følge.

(43)

Det bør præciseres, at kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med EU-retten, og at det har ret til at udveksle operationelle oplysninger, der er indhentet i denne sammenhæng. Anvendelse af sådanne oplysninger er underlagt de vilkår og garantier, der er fastsat i den EU-ret, som de fælles efterforskningshold er oprettet på grundlag af. Når kontoret deltager i sådanne fælles efterforskningshold, har det en støttefunktion og påtager sig rollen som partner underlagt de retlige begrænsninger, der måtte findes i EU-retten og national ret.

(44)

Senest fem år efter den dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, bør Kommissionen evaluere anvendelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, navnlig effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO, med henblik på at overveje, om ændringer måtte kræves på grundlag af den erfaring, der er gjort med hensyn til dette samarbejde. Kommissionen bør, hvis det er relevant, forelægge et nyt, samlet lovgivningsforslag senest to år efter nævnte evaluering.

(45)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ved at tilpasse kontorets drift til oprettelsen af EPPO og ved at øge effektiviteten af de undersøgelser, der foretages af kontoret, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at vedtage regler om forbindelserne mellem kontoret og EPPO for at forbedre effektiviteten af de undersøgelser, de foretager, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(46)

Denne forordning ændrer ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(47)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (13) og afgav formelle bemærkninger den 23. juli 2018.

(48)

Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed ––

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3, litra d), erstattes af følgende:

»d)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*)

e)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (**).

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)."

(**)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«"

b)

Følgende stykke indsættes:

»4a.   Kontoret etablerer og opretholder tætte forbindelser med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), der er oprettet som led i et forstærket samarbejde ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (*). Disse forbindelser baseres på gensidigt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlap. De sikrer navnlig, at alle tilgængelige midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser gennem deres respektive mandaters komplementaritet og den støtte, som kontoret yder EPPO.

(*)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).«"

c)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner, organer, kontorer og agenturer indgå administrative aftaler med kontoret. Disse administrative aftaler kan navnlig vedrøre fremsendelsen af oplysninger, foretagelsen af undersøgelser og eventuel opfølgning.«

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Nr. 3) affattes således:

»3)

»svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser«: svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i de relevante EU-retsakter, og begrebet »enhver anden ulovlig aktivitet« omfatter uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95«.

b)

Nr. 4) affattes således:

»4)

»administrative undersøgelser« (»undersøgelser«): alle former for inspektion, kontrol eller anden foranstaltning, som gennemføres af kontoret i henhold til artikel 3 og 4 med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, og om nødvendigt fastslå den uregelmæssige karakter af de aktiviteter, der undersøges; disse undersøgelser berører ikke EPPO's eller medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelser til at indlede og gennemføre straffesager«.

c)

Følgende nr. tilføjes:

»8)

»medlem af en institution«: et medlem af Europa-Parlamentet, et medlem af Det Europæiske Råd, en repræsentant for en medlemsstat på ministerniveau i Rådet, et medlem af Kommissionen, et medlem af EU-Domstolen, et medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd eller et medlem af Revisionsretten med hensyn til de forpligtelser, der er pålagt ved EU-retten i forbindelse med de opgaver, som vedkommende udfører i denne egenskab.«

3)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Eksterne undersøgelser

1.   Inden for de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretager kontoret kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og ethvert andet gældende retligt instrument, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.

2.   Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med denne forordning og, i det omfang et forhold ikke er omfattet af denne forordning, i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.

3.   Økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret i forbindelse med dets undersøgelser. Kontoret kan anmode om skriftlige og mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler.

4.   Hvor den berørte økonomiske beslutningstager i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 underkaster sig en kontrol og inspektion på stedet, som er bemyndiget i medfør af denne forordning, finder artikel 2, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og artikel 7, stk. 1, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ikke anvendelse, for så vidt disse bestemmelser kræver overholdelse af national ret og kan begrænse kontorets adgang til oplysninger og dokumentation til de samme betingelser som de betingelser, der gælder for nationale administrative inspektører.

5.   Efter anmodning fra kontoret yder den berørte medlemsstats kompetente myndighed uden unødig forsinkelse kontorets ansatte den nødvendige bistand, så de kan udføre deres opgaver effektivt som angivet i den skriftlige bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2.

Den berørte medlemsstat sørger i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 for, at kontorets ansatte gives adgang til alle oplysninger, dokumenter og data vedrørende det forhold, der undersøges, og som viser sig at være nødvendige for, at kontrol og inspektion på stedet kan foretages effektivt, og at de ansatte er i stand til at tage sådanne dokumenter eller data i besiddelse for at sikre, at der ikke er fare for, at de forsvinder. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, kan kontoret gøre dette udstyr til genstand for en inspektion. Kontoret gør kun sådant udstyr til genstand for en inspektion på de samme betingelser og i det samme omfang, som nationale kontrolmyndigheder er beføjet til at undersøge privatejet udstyr, og hvor kontoret har rimelig grund til mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen.

6.   Hvor kontorets ansatte finder, at en økonomisk beslutningstager modsætter sig en kontrol og inspektion på stedet, som er bemyndiget i medfør af denne forordning, nemlig hvor den økonomiske beslutningstager nægter at give kontoret den nødvendige adgang til sine lokaler eller eventuelle andre områder, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, skjuler oplysninger eller forhindrer udøvelsen af nogen af de aktiviteter, som kontoret skal udføre i forbindelse med en kontrol og inspektion på stedet, yder den berørte medlemsstats kompetente myndigheder, herunder, hvor det er relevant, retshåndhævende myndigheder, kontorets ansatte den nødvendige bistand, så kontoret sættes i stand til at foretage kontrollen og inspektionen på stedet effektivt og uden unødig forsinkelse.

Når medlemsstaternes kompetente myndigheder yder bistand i overensstemmelse med dette stykke eller stk. 5, handler de i overensstemmelse med de nationale procedureregler, der gælder for den berørte kompetente myndighed. Hvis en sådan bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.

7.   Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet mod forevisning af en skriftlig bemyndigelse som fastsat i artikel 7, stk. 2. Det underretter senest, når kontrollen og inspektionen på stedet påbegyndes, den pågældende økonomiske beslutningstager om den procedure, der gælder for kontrollen og inspektionen på stedet, herunder de gældende processuelle garantier, og om den økonomiske beslutningstagers pligt til at samarbejde.

8.   Kontoret overholder ved udøvelsen af de beføjelser, som det er tildelt, de processuelle garantier, der er fastsat i denne forordning og i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. Under foretagelsen af en kontrol og inspektion på stedet har den berørte økonomiske beslutningstager ret til ikke at fremsætte selvinkriminerende erklæringer og til at blive bistået af en person efter eget valg. Når den økonomiske beslutningstager fremsætter erklæringer under en kontrol og inspektion på stedet, skal vedkommende have mulighed for at anvende et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager befinder sig. Retten til at blive bistået af en person efter eget valg må ikke hindre kontorets adgang til en økonomisk beslutningstagers lokaler eller unødigt forsinke påbegyndelsen af kontrollen og inspektionen på stedet.

9.   Hvor en medlemsstat ikke samarbejder med kontoret i overensstemmelse med stk. 5 og 6, kan Kommissionen anvende EU-rettens relevante bestemmelser med henblik på at tilbagesøge de midler, der er knyttet til den pågældende kontrol og inspektion på stedet.

10.   Kontoret foretager som led i sin undersøgelsesfunktion den kontrol og inspektion, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og i reglerne for de enkelte sektorer omhandlet i nævnte forordnings artikel 9, stk. 2, i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og ethvert andet gældende retligt instrument, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.

11.   Under en ekstern undersøgelse kan kontoret få adgang til alle relevante oplysninger og data, uanset på hvilken databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer, der har tilknytning til det forhold, som undersøges, er i besiddelse af, hvor det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, anvendelse.

12.   Hvor kontoret, inden en beslutning om eventuelt at indlede en ekstern undersøgelse træffes, behandler oplysninger, der tyder på, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og om nødvendigt de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer, uden at det berører artikel 12c, stk. 1.

Uden at det berører reglerne for de enkelte sektorer omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, sikrer de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national ret. De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og om deres resultater på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.«

4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1-4 affattes således:

»1.   Undersøgelser i institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne inden for de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretages i overensstemmelse med denne forordning og med de afgørelser, der er vedtaget af den relevante institution eller det relevante organ, kontor eller agentur (»interne undersøgelser«).

2.   I forbindelse med interne undersøgelser

a)

har kontoret omgående og uden varsel ret til at få adgang til alle relevante oplysninger og data vedrørende det forhold, der undersøges, uanset på hvilken type databærer de er lagret, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, og til disses lokaler. Hvor der anvendes privatejet udstyr i arbejdsøjemed, kan kontoret gøre dette udstyr til genstand for en inspektion. Kontoret gør kun sådant udstyr til genstand for en inspektion, i det omfang udstyret anvendes i arbejdsøjemed, på de betingelser, der er fastsat i de afgørelser, som er vedtaget af den relevante institution eller det relevante organ, kontor eller agentur, og hvor kontoret har rimelig grund til mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen.

Kontoret er beføjet til at inspicere institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes regnskaber. Kontoret kan tage en kopi og få udskrifter af ethvert dokument og af indholdet af enhver databærer, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, og om nødvendigt tage sådanne dokumenter eller data i besiddelse for at sikre, at der ikke er fare for, at de forsvinder

b)

kan kontoret anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer, som dokumenteres grundigt i overensstemmelse med Unionens gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse.

3.   I henhold til samme regler og på samme betingelser som fastsat i artikel 3 kan kontoret foretage kontrol og inspektion på stedet i økonomiske beslutningstageres lokaler for at få adgang til oplysninger vedrørende det forhold, der undersøges i institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne.

4.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underrettes, når kontorets ansatte foretager en intern undersøgelse i deres lokaler, konsulterer dokumenter eller data eller anmoder om oplysninger, som de er i besiddelse af. Kontoret kan når som helst fremsende oplysninger, som det har indhentet under interne undersøgelser, til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, jf. dog artikel 10 og 11.«

b)

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»8.   Hvor kontoret, inden en beslutning om eventuelt at indlede en intern undersøgelse træffes, behandler oplysninger, der tyder på, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, uden at det berører artikel 12c, stk. 1. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter på anmodning kontoret om enhver foranstaltning, der er truffet, og om sine resultater på grundlag af disse oplysninger.«

5)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, 2 og 3 affattes således:

»1.   Uden at det berører artikel 12d, kan generaldirektøren indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkelig mistanke, som kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser. En beslutning om at indlede en undersøgelse kan tage hensyn til, at kontorets ressourcer skal anvendes effektivt, og at de midler, der anvendes, skal stå i et rimeligt forhold til formålet. Hvad angår interne undersøgelser, tages der særligt hensyn til, hvilken institution eller hvilket organ, kontor eller agentur der har bedst mulighed for at gennemføre dem på grundlag af navnlig følgende: arten af de faktiske omstændigheder, de faktiske eller potentielle økonomiske konsekvenser af sagen og sandsynligheden for en eventuel retslig opfølgning.

2.   En beslutning om at indlede en undersøgelse træffes af generaldirektøren, som handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en institution eller et organ, kontor eller agentur eller fra en medlemsstat.

3.   Så længe generaldirektøren overvejer, hvorvidt der skal indledes en intern undersøgelse efter anmodning som omhandlet i stk. 2, eller så længe kontoret foretager en intern undersøgelse, kan de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke indlede en parallel administrativ undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre andet er aftalt med kontoret.

Nærværende stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i medfør af forordning (EU) 2017/1939.«

b)

Stk. 5 og 6 affattes således:

»5.   Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse, kan vedkommende, alt efter hvad der er relevant, straks sende eventuelle relevante oplysninger til den berørte medlemsstats kompetente myndigheder, således at de rette foranstaltninger kan træffes i overensstemmelse med EU-retten og national ret, eller til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, således at de rette foranstaltninger kan træffes i overensstemmelse med de regler, der gælder for denne institution eller dette organ, kontor eller agentur. Kontoret træffer, hvis det er relevant, aftale med institutionen, organet, det pågældende kontor eller agenturet om egnede foranstaltninger til beskyttelse af informationskildens fortrolighed og anmoder, hvis det er nødvendigt, om at blive underrettet om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

6.   Hvor generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse på trods af en tilstrækkelig mistanke om, at der har været svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, sender vedkommende straks de i stk. 5 omhandlede oplysninger.«

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Generaldirektøren leder gennemførelsen af undersøgelserne på grundlag af skriftlige instrukser, hvor det er relevant. Undersøgelserne gennemføres under generaldirektørens ledelse af de af kontorets ansatte, som denne har udpeget hertil. Generaldirektøren foretager ikke personligt konkrete undersøgelsesskridt.«

b)

Stk. 3 erstattes af følgende:

»3.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder den nødvendige bistand, så kontorets ansatte kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning effektivt og uden unødig forsinkelse. Når medlemsstaternes kompetente myndigheder yder sådan bistand, handler de i overensstemmelse med eventuelle nationale procedureregler, som gælder for dem.

3a.   I forbindelse med forhold, der undersøges, giver medlemsstaternes relevante kompetente myndigheder på kontorets anmodning, som forklares skriftligt, og på samme betingelser, som gælder for de nationale kompetente myndigheder, kontoret følgende:

a)

oplysninger til rådighed i de centrale automatiske mekanismer, der er omhandlet i artikel 32a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*)

b)

hvor det er strengt nødvendigt af hensyn til undersøgelsen, dokumentationen for transaktioner.

Kontorets anmodning skal indeholde en begrundelse for, at foranstaltningen er hensigtsmæssig og forholdsmæssig med hensyn til karakteren og alvoren af de forhold, der undersøges. En sådan anmodninger må kun henvise til de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b).

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de relevante kompetente myndigheder med henblik på første afsnit, litra a) og b).

3b.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sørger for, at deres tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer, ledere og personalemedlemmer yder den bistand, der er nødvendig for, at kontorets ansatte kan udføre deres opgaver effektivt og uden unødig forsinkelse.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).«"

c)

I stk. 6 foretages følgende ændringer:

i)

Første afsnit, litra b), affattes således:

»b)

alle oplysninger, der kan bistå den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur med at beslutte, hvilke forebyggende administrative foranstaltninger det er hensigtsmæssige at træffe for at beskytte Unionens finansielle interesser«.

ii)

Andet afsnit affattes således:

»Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur kan på et hvilket som helst tidspunkt rådføre sig med kontoret med henblik på i tæt samarbejde med kontoret at træffe eventuelle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale. Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter straks kontoret om eventuelle forebyggende foranstaltninger, der er truffet.«

d)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Hvis en undersøgelse ikke kan afsluttes inden for 12 måneder efter, at den er indledt, aflægger generaldirektøren ved udløbet af denne 12-månedersperiode og hver sjette måned derefter rapport til overvågningsudvalget med angivelse af årsagerne og, hvor det er relevant, de påtænkte afhjælpende foranstaltninger med henblik på at fremskynde undersøgelsen.«

7)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Forpligtelse til at underrette kontoret

1.   Inden for de områder, der er omhandlet i artikel 1 fremsender institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne straks eventuelle oplysninger om mulige tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, til kontoret.

Hvor institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underretter EPPO i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2017/1939, kan de opfylde forpligtelsen i dette stykkes første afsnit ved at fremsende en kopi af den indberetning, der er sendt til EPPO, til kontoret.

2.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre national ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder tilsender på kontorets anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, vedrørende en igangværende undersøgelse, som kontoret foretager.

Inden indledningen af en undersøgelse fremsender de på kontorets anmodning, som forklares skriftligt, alle dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige for at vurdere påstandene eller anvende kriterierne for indledning af en undersøgelse som fastsat i artikel 5, stk. 1.

3.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre national ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder tilsender på kontorets anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle øvrige oplysninger, dokumenter eller data, der anses for at være relevante, og som de er i besiddelse af, vedrørende bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på EPPO for så vidt angår strafbare handlinger, i forhold til hvilke den kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939.

Dette berører ikke EPPO's mulighed for at give kontoret relevante oplysninger om sager i overensstemmelse med artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 4, og artikel 101, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1939.

5.   Bestemmelserne om videregivelse af oplysninger i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (*) berøres ikke.

(*)  Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).«"

8)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, fjerde afsnit, affattes således:

»De krav, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på indhentning af erklæringer i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. De processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 7 og 8, finder anvendelse på den berørte person, navnlig retten til at blive bistået af en person efter eget valg.«

b)

Stk. 4, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Med henblik herpå sender kontoret den berørte person en opfordring til at fremkomme med bemærkninger enten skriftligt eller under en samtale med ansatte, der er udpeget af kontoret. Denne opfordring skal omfatte et referat af de faktiske omstændigheder, der vedrører den berørte person, og de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725, og angive fristen for indgivelse af bemærkninger, som ikke må være mindre end 10 arbejdsdage fra modtagelsen af opfordringen til at fremkomme med bemærkninger. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster. I den endelige rapport skal der henvises til sådanne bemærkninger.

I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt at holde undersøgelsen eller en igangværende eller fremtidig strafferetlig efterforskning, som foretages af EPPO eller en national retsmyndighed, fortrolig, kan generaldirektøren, hvor det er relevant efter samråd med EPPO eller den berørte nationale retsmyndighed, beslutte at udskyde opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at fremkomme med bemærkninger.«

9)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Kontrolansvarlig for processuelle garantier

1.   Kommissionen udnævner en kontrolansvarlig for processuelle garantier (»den kontrolansvarlige«) i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 for en periode på fem år, der ikke kan fornys. Ved mandatets udløb fortsætter den kontrolansvarlige med at udføre sine opgaver, indtil vedkommende afløses.

2.   Den kontrolansvarlige er administrativt tilknyttet overvågningsudvalget. Overvågningsudvalgets sekretariat yder den kontrolansvarlige al nødvendig administrativ og juridisk bistand.

3.   Kommissionen tildeler fra sit godkendte budget overvågningsudvalget det personale og de finansielle midler, som den kontrolansvarlige har behov for.

4.   Kommissionen opstiller efter en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende en liste over kandidater, der er tilstrækkeligt kvalificerede til stillingen som kontrolansvarlig. Efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet udnævner Kommissionen den kontrolansvarlige.

5.   Den kontrolansvarlige skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring på området processuelle garantier.

6.   Den kontrolansvarlige udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, herunder af kontoret og overvågningsudvalget, og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen ved udførelsen af sine opgaver.

7.   Hvis den kontrolansvarlige ikke længere opfylder betingelserne for udøvelse af sit hverv, eller hvis den kontrolansvarlige findes skyldig i grov tjenesteforseelse, kan Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ved fælles aftale fritage den kontrolansvarlige for vedkommendes hverv.

8.   Den kontrolansvarlige fører i henhold til den mekanisme, der er omhandlet i artikel 9b, tilsyn med kontorets overholdelse af de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9, og de regler, der finder anvendelse på kontorets undersøgelser. Den kontrolansvarlige er ansvarlig for behandling af de klager, der er omhandlet i artikel 9b.

9.   Den kontrolansvarlige aflægger årligt rapport om udøvelsen af denne funktion til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, overvågningsudvalget og kontoret. Vedkommende henviser ikke til enkeltsager, der er genstand for en undersøgelse, og sikrer fortroligheden af undersøgelser, selv efter deres afslutning. Den kontrolansvarlige aflægger rapport til overvågningsudvalget om ethvert systemisk spørgsmål, der opstår som følge af den pågældendes henstillinger.

Artikel 9b

Klagemekanisme

1.   En berørt person har ret til at indgive en klage til den kontrolansvarlige vedrørende kontorets overholdelse af de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9, og på grundlag af en tilsidesættelse af de regler, der finder anvendelse på kontorets undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og grundlæggende rettigheder. Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning på foretagelsen af den undersøgelse, der klages over.

2.   Klager skal indgives inden for en måned efter, at klageren bliver bekendt med de relevante faktiske omstændigheder, der udgør en påstået tilsidesættelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede processuelle garantier eller regler. Under alle omstændigheder skal klager indgives højst én måned efter en undersøgelses afslutning.

Klager vedrørende den varselsfrist, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2 og 4, skal dog indgives inden udløbet af den 10-dages varselsfrist, der er omhandlet i nævnte bestemmelser.

3.   Den kontrolansvarlige underretter straks generaldirektøren ved modtagelse af en klage.

Inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsesdatoen afgør den kontrolansvarlige, om stk. 1 og 2 er efterlevet.

I det tilfælde, at stk. 1 og 2 er efterlevet, opfordrer den kontrolansvarlige kontoret til at træffe foranstaltninger til at løse klagen og underretter den kontrolansvarlige herom inden for 15 arbejdsdage.

I det tilfælde, at stk. 1 og 2 ikke er efterlevet, afslutter den kontrolansvarlige sagen og underretter straks klageren.

4.   Uden at det berører artikel 10, tilsender kontoret den kontrolansvarlige alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kontrolansvarlige kan vurdere, om klagen er berettiget, samt oplysninger med henblik på at løse det rejste problem og sætte den kontrolansvarlige i stand til at fremsætte en henstilling.

5.   Den kontrolansvarlige fremsætter straks og under alle omstændigheder inden for to måneder efter, at kontoret har underrettet den kontrolansvarlige om de foranstaltninger, det har truffet for at løse klagen, en henstilling om, hvordan klagen kan løses. Såfremt den kontrolansvarlige ikke har modtaget underretning inden for den frist på 15 dage, der er omhandlet i stk. 3, tredje afsnit, fremsætter den kontrolansvarlige en henstilling inden for to måneder efter udløbet af nævnte frist.

I ekstraordinære tilfælde kan den kontrolansvarlige beslutte at forlænge fristen for fremsættelse af en henstilling med yderligere 15 kalenderdage. Den kontrolansvarlige underretter skriftligt generaldirektøren om årsagerne til en sådan forlængelse.

Den kontrolansvarlige kan henstille til kontoret, at det ændrer eller ophæver sine henstillinger eller rapporter, på grundlag af en tilsidesættelse af de processuelle garantier, der er omhandlet i artikel 9, eller af de regler, der finder anvendelse på kontorets undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og grundlæggende rettigheder.

Før en henstilling fremsættes, hører den kontrolansvarlige overvågningsudvalget med henblik på dets holdning.

Den kontrolansvarlige indgiver henstillingen til kontoret og underretter klageren i overensstemmelse hermed.

Såfremt den kontrolansvarlige ikke har fremsat en henstilling inden for tidsfristerne fastsat i dette stykke, anses den kontrolansvarlige for at have afvist klagen uden fremsættelse af en henstilling.

6.   Den kontrolansvarlige behandler klagen i en kontradiktorisk procedure uden at gribe ind i gennemførelsen af den igangværende undersøgelse.

Den kontrolansvarlige kan også anmode vidner om at afgive skriftlige eller mundtlige forklaringer, som den kontrolansvarlige anser for relevante for fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder. Vidner kan afvise at give sådan forklaringer.

7.   Generaldirektøren træffer passende foranstaltninger som påkrævet ifølge henstillingen. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling, underretter generaldirektøren klageren og den kontrolansvarlige om de vigtigste grunde til denne beslutning, medmindre en sådan underretning ville påvirke den igangværende undersøgelse. Generaldirektøren begrunder beslutningen om ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling i et notat, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

8.   Klagemekanismen i denne artikel berører ikke retsmidler i henhold til traktaterne, herunder erstatningssøgsmål.

9.   Generaldirektøren kan anmode om en udtalelse fra den kontrolansvarlige om ethvert spørgsmål vedrørende de processuelle garantier eller grundlæggende rettigheder, der henhører under den kontrolansvarliges mandat, herunder en beslutning om at udskyde underretning af den berørte person i henhold til artikel 9, stk. 3. Generaldirektøren angiver i enhver sådan anmodning den frist, inden for hvilken den kontrolansvarlige skal svare.

10.   Hvor en tjenestemand eller en anden EU-ansat har indgivet klage til generaldirektøren i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 90a, og den pågældende tjenestemand eller ansatte har indgivet en klage til den kontrolansvarlige vedrørende samme spørgsmål, afventer generaldirektøren henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden generaldirektøren tager stilling til klagen, uden at dette dog berører tidsfristerne i tjenestemandsvedtægtens artikel 90.

11.   Den kontrolansvarlige vedtager efter høring af overvågningsudvalget gennemførelsesbestemmelser med henblik på behandlingen af klager.

Disse gennemførelsesbestemmelser skal navnlig omfatte nærmere regler om:

a)

indgivelse af en klage

b)

udveksling af oplysninger mellem overvågningsudvalget, den kontrolansvarlige og generaldirektøren

c)

proceduren for kontorets håndtering af de spørgsmål, som rejses i en klage

d)

behandlingen af en klage i en kontradiktorisk procedure i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit

e)

fremsættelse af og underretning om den kontrolansvarliges henstilling

f)

de behørigt begrundede tilfælde, hvor generaldirektøren kan afvige fra den kontrolansvarliges henstilling, og om den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde.«

10)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykker indsættes:

»3a.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (*) finder anvendelse på indberetning af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.

3b.   Hvor kontoret anbefaler retslig opfølgning, kan den berørte person, uden at det berører whistlebloweres og informanters ret til fortrolighed og i overensstemmelse med de relevante fortroligheds- og databeskyttelesesregler, anmode kontoret om at fremlægge den rapport, der er udarbejdet i henhold til artikel 11, i det omfang den vedrører den berørte person. Kontoret underretter straks alle modtagere af den nævnte rapport om denne anmodning og giver kun adgang med modtagernes udtrykkelige samtykke. Modtagerne skal svare inden for en frist på 12 måneder efter modtagelsen af anmodningen. Såfremt der ikke gøres indsigelse inden for denne frist, giver kontoret adgang.

Den kompetente myndighed kan også bemyndige kontoret til at give adgang inden fristens udløb.

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).«"

b)

Stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4.   Kontoret udpeger en databeskyttelsesrådgiver, jf. artikel 43 i forordning (EU) 2018/1725.«

11)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af henstillinger fra generaldirektøren om foranstaltninger, der skal træffes. Disse henstillinger skal, hvor det er relevant, angive eventuelle disciplinære, administrative, finansielle eller juridiske foranstaltninger, der skal træffes af de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaters kompetente myndigheder, og de skal angive de anslåede beløb, der skal tilbagesøges, og den foreløbige juridisk vurdering af de konstaterede faktiske omstændigheder.«

b)

Stk. 2 og 3 erstattes af følgende:

»2.   De i stk. 1 omhandlede rapporter og henstillinger udarbejdes under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EU-retten og, i det omfang det er relevant, den berørte medlemsstats nationale ret.

Rapporter udarbejdet på grundlag af første afsnit udgør sammen med alt bevismateriale, som understøtter og vedlægges disse, antagelige bevismidler:

a)

i retslige procedurer af ikkestrafferetlig art ved nationale domstole og i administrative procedurer i medlemsstaterne.

b)

i straffesager i den medlemsstat, hvor anvendelse af dem viser sig at være nødvendig, på samme måde og på samme betingelser som administrative rapporter, der udarbejdes af nationale administrative inspektører, og er genstand for samme evalueringsregler som dem, der gælder for administrative rapporter, som udarbejdes af nationale administrative inspektører, og har samme bevisværdi som sådanne rapporter.

c)

i retslige procedurer ved EU-Domstolen og i administrative procedurer i institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne.

Medlemsstaterne meddeler kontoret alle regler i national ret, der er relevante med henblik på andet afsnit, litra b).

Med henblik på andet afsnits litra b) sender medlemsstaterne på kontorets anmodning kontoret den endelige afgørelse fra de nationale domstole, når den relevante retslige procedure er endeligt afgjort, og den endelige retsafgørelse er blevet offentligt tilgængelig.

EU-Domstolens og nationale domstoles og kompetente organers beføjelse til i administrative procedurer og straffesager frit at vurdere bevisværdien af rapporter, som udarbejdes af kontoret, berøres ikke af denne forordning.

2a.   Kontoret træffer passende foranstaltninger for at sikre en ensartet kvalitet af rapporter og henstillinger omhandlet i stk. 1.

3.   Rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, og eventuelle relevante tilknyttede dokumenter sendes til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse med reglerne for eksterne undersøgelser og om nødvendigt til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Den berørte medlemsstats kompetente myndigheder samt, hvis det er relevant, institutionen, organet, kontoret eller agenturet træffer de foranstaltninger, som resultaterne af den eksterne undersøgelse måtte kræve, og underretter kontoret herom inden for en frist, som er fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets anmodning. Medlemsstaterne kan give kontoret meddelelse om de relevante nationale myndigheder, der er kompetente til at behandle sådanne rapporter, henstillinger og dokumenter.«

c)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Såfremt en rapport, der udarbejdes efter en intern undersøgelse, viser, at der findes faktiske omstændigheder, der kan give anledning til en straffesag, fremsendes disse oplysninger sammen med henstillingerne straks til den berørte medlemsstats retsmyndigheder, uden at det dog berører artikel 12c og 12d.

På kontorets anmodning sender de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder inden for en frist, der er fastsat i henstillingerne, kontoret oplysninger om eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og en begrundelse for manglende gennemførelse af henstillingerne, hvor det er relevant, efter kontorets fremsendelse af eventuelle oplysninger i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit.«

d)

Stk. 6 udgår.

e)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Såfremt en informant gav kontoret oplysninger, der førte til undersøgelsen, underretter kontoret informanten om, at undersøgelsen er afsluttet, medmindre det finder, at sådanne oplysninger kan skade den berørte persons legitime interesser og undersøgelsens effektivitet og effektiviteten af de videre skridt, der skal træffes på foranledning heraf, eller eventuelle fortrolighedskrav.«

12)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Med forbehold af denne forordnings artikel 10 og 11 og bestemmelserne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 kan kontoret fremsende oplysninger, det har indhentet under eksterne undersøgelser, til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid til, at de kan træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale ret. Det kan også fremsende sådanne oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Medmindre national ret er til hinder herfor, underretter den berørte medlemsstats kompetente myndigheder straks og under alle omstændigheder inden for 12 måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er fremsendt til dem i overensstemmelse med denne artikel, kontoret om, hvilke foranstaltninger der er truffet på grundlag af disse oplysninger.«

c)

Følgende stykke tilføjes:

»5.   Kontoret kan give relevante oplysninger til Eurofiscnetværket, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 904/2010. Eurofisc-arbejdsområdekoordinatorerne kan fremsende relevante oplysninger fra Eurofiscnetværket til kontoret på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 904/2010.«

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 12a

Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig

1.   Med henblik på denne forordning udpeger hver medlemsstat en tjeneste (»koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig«) til at fremme effektivt samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, med kontoret. Hvor det er relevant, kan koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med national ret betragtes som en kompetent myndighed med henblik på denne forordning.

2.   Inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, samt under eller efter en undersøgelse yder eller koordinerer koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig på anmodning af kontoret den nødvendige bistand, således at kontoret kan udføre sine opgaver effektivt. En sådan bistand omfatter navnlig bistand fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, der ydes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5 og 6, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 og 3.

3.   Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kan på anmodning yde bistand til kontoret, så kontoret kan udføre koordineringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12b, herunder, hvor det er relevant, horisontalt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem koordineringstjenester for bekæmpelse af svig.

Artikel 12b

Koordineringsaktiviteter

1.   I henhold til artikel 1, stk. 2, kan kontoret tilrettelægge og lette samarbejde mellem kompetente myndigheder i medlemsstaterne, institutioner, organer, kontorer og agenturer samt, i overensstemmelse med gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og ethvert andet gældende retligt instrument, tredjelandes myndigheder og internationale organisationer. Med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser kan de deltagende myndigheder og kontoret indsamle, analysere og udveksle oplysninger, herunder operationelle oplysninger. Kontorets ansatte kan ledsage kompetente myndigheder, der udfører undersøgelsesaktiviteter, på anmodning af disse myndigheder. Artikel 6, artikel 7, stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10 finder anvendelse.

2.   Kontoret udarbejder, hvor det er relevant, en rapport om de koordineringsaktiviteter, der er gennemført, og fremsender den til medlemsstaternes berørte kompetente myndigheder og de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.

3.   Denne artikel berører ikke kontorets udøvelse af beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen.

4.   Kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med gældende EU-ret, og inden for denne ramme udveksle operationelle oplysninger, der er modtaget i henhold til denne forordning.

Artikel 12c

Indberetning af strafbar adfærd til EPPO

1.   Kontoret foretager uden unødig forsinkelse indberetning til EPPO om enhver strafbar adfærd, i forhold til hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. Indberetningen sendes uden unødig forsinkelse før eller under en undersøgelse, der foretages af kontoret.

2.   Den i stk. 1 omhandlede indberetning skal som minimum indeholde en beskrivelse af de faktiske omstændigheder, herunder en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, en eventuel retlig subsumption og eventuelle tilgængelige oplysninger om potentielle ofre, mistænkte eller andre involverede personer.

3.   Kontoret er ikke forpligtet til at indberette åbenbart ubegrundede påstande til EPPO.

4.   Hvor de oplysninger, som kontoret modtager, ikke omfatter de elementer, der er anført i denne artikels stk. 2, og kontoret ikke har nogen igangværende undersøgelse, kan kontoret foretage en foreløbig vurdering af påstandene. Vurderingen foretages straks og under alle omstændigheder inden for to måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Artikel 6 og artikel 8, stk. 2, finder anvendelse på denne vurdering. Efter denne foreløbige vurdering foretager kontoret indberetning til EPPO af enhver strafbar adfærd, som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

5.   Hvor den i denne artikels stk. 1 omhandlede strafbare adfærd kommer frem under en undersøgelse, der foretages af kontoret, og EPPO indleder en efterforskning efter den i nævnte stykke omhandlede indberetning, fortsætter kontoret ikke sin undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.

Med henblik på anvendelsen af nærværende stykkes første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g.

6.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne kan anmode kontoret om at foretage en foreløbig vurdering af påstande, som indberettes til dem. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på sådanne anmodninger. Kontoret underretter den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om resultaterne af den foreløbige vurdering, medmindre dette kan bringe en undersøgelse eller efterforskning, der foretages af kontoret eller af EPPO, i fare.

7.   Hvor kontoret efter indberetning til EPPO i overensstemmelse med denne artikel afslutter sin undersøgelse, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

Artikel 12d

Ikkeoverlap af undersøgelser og efterforskninger

1.   Uden at det berører artikel 12e og 12f, afbryder generaldirektøren en gangværende undersøgelse og indleder ikke en ny undersøgelse i henhold til artikel 5, hvor EPPO foretager en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder. Generaldirektøren underretter EPPO om enhver beslutning om at afbryde en undersøgelse af sådanne grunde.

Med henblik på anvendelsen af dette stykkes første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g.

Hvor kontoret afbryder en undersøgelse i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

2.   Med henblik på at gøre det muligt for kontoret at overveje passende administrative tiltag i overensstemmelse med sit mandat kan EPPO give relevante oplysninger til kontoret om tilfælde, hvor EPPO har besluttet ikke at foretage en efterforskning eller har henlagt en sag. Hvor nye faktiske omstændigheder, som ikke var kendt af EPPO på tidspunktet for beslutningen om henlæggelse som omhandlet i artikel 39, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, bliver kendt af kontoret, kan generaldirektøren anmode EPPO om at genåbne en efterforskning i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 39, stk. 2.

Artikel 12e

Kontorets støtte til EPPO

1.   Under en efterforskning, der foretages af EPPO, og på anmodning af EPPO i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 støtter eller supplerer kontoret i overensstemmelse med sit mandat EPPO's virksomhed, navnlig ved at:

a)

tilvejebringe oplysninger, udarbejde analyser (herunder kriminaltekniske analyser) og yde ekspertise og operationel støtte

b)

lette koordineringen af de kompetente nationale administrative myndigheders og EU-organers specifikke tiltag

c)

udføre administrative undersøgelser.

Når kontoret yder støtte til EPPO, afholder det sig fra at gennemføre handlinger eller foranstaltninger, der kan bringe efterforskningen eller retsforfølgningen i fare.

2.   En anmodning omhandlet i stk. 1 fremsendes skriftligt og skal mindst indeholde:

a)

oplysninger vedrørende EPPO's efterforskning, for så vidt de er relevante for formålet med anmodningen

b)

de foranstaltninger, som EPPO anmoder kontoret om at gennemføre

c)

hvor det er relevant, det påtænkte tidspunkt for gennemførelse af anmodningen.

Kontoret kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger.

3.   Med henblik på at beskytte antageligheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier sikrer EPPO og kontoret i tæt samarbejde, at de gældende proceduremæssige garantier i kapitel VI i forordning (EU) 2017/1939 overholdes, hvor kontoret inden for sit mandat gennemfører støtteforanstaltninger, som EPPO har anmodet om i medfør af denne artikel.

Artikel 12f

Supplerende undersøgelser

1.   Hvor EPPO foretager en efterforskning, og generaldirektøren i behørigt begrundede tilfælde finder, at kontoret også bør indlede en undersøgelse i overensstemmelse med kontorets mandat med henblik på at lette vedtagelse af forebyggende foranstaltninger eller af finansielle, disciplinære eller administrative tiltag, underretter kontoret EPPO skriftligt med angivelse af undersøgelsens art og formål.

Efter modtagelsen af sådanne oplysninger og inden for en frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g, kan EPPO gøre indsigelse mod indledning af en undersøgelse eller udførelse af bestemte handlinger i relation til undersøgelsen. Hvor EPPO gør indsigelse mod indledning af en undersøgelse eller udførelse af bestemte handlinger i relation til undersøgelsen, underretter den kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til indsigelsen ikke længere gør sig gældende.

I tilfælde af at EPPO ikke gør indsigelse inden for den frist, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 12g, kan kontoret indlede en undersøgelse, som det skal foretage i løbende samråd med EPPO. Hvis EPPO efterfølgende gør indsigelse, suspenderer eller afbryder kontoret sin undersøgelse eller undlader at udføre bestemte handlinger i relation til undersøgelsen.

2.   Hvor EPPO meddeler kontoret, at den ikke foretager en efterforskning, som svar på en anmodning om oplysninger i overensstemmelse med artikel 12d og efterfølgende indleder en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder, underretter den straks kontoret herom. Hvis generaldirektøren efter modtagelsen af sådanne oplysninger finder, at den undersøgelse, som kontoret har indledt, bør fortsættes med henblik på at lette vedtagelse af forebyggende foranstaltninger eller af finansielle, disciplinære eller administrative tiltag, finder nærværende artikels stk. 1 anvendelse.

Artikel 12g

Samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger med EPPO

1.   Kontoret aftaler samarbejdsordninger med EPPO. Sådanne samarbejdsordninger skal bl.a. fastlægge praktiske ordninger vedrørende udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, operative, strategiske eller tekniske oplysninger og klassificerede informationer, samt supplerende undersøgelser.

Samarbejdsordningerne skal omfatte detaljerede ordninger om løbende udveksling af oplysninger under modtagelse og kontrol af påstande med henblik på at fastlægge kompetencen i forbindelse med undersøgelser og efterforskninger. De skal også omfatte ordninger for overførsel af oplysninger mellem kontoret og EPPO, når kontoret støtter eller supplerer EPPO. De skal fastsætte tidsrammer for besvarelse af hinandens anmodninger.

Kontoret og EPPO aftaler frister og de nærmere ordninger med hensyn til artikel 12c, stk. 5, artikel 12d, stk. 1, og artikel 12f, stk. 1. Indtil en sådan aftale foreligger, besvarer EPPO kontorets anmodninger straks og under alle omstændigheder inden for 10 arbejdsdage fra en anmodning som omhandlet i artikel 12c, stk. 5, og artikel 12d, stk. 1, og inden for 20 arbejdstage fra en anmodning om oplysninger som omhandlet i artikel 12f, stk. 1, første afsnit.

Forud for vedtagelsen af samarbejdsordningerne med EPPO sender generaldirektøren udkastet til overvågningsudvalget og til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering. Overvågningsudvalget afgiver straks udtalelse.

2.   Kontoret har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system.

Når der konstateres et match mellem data, som kontoret har indlæst i sagsstyringssystemet, og data, som EPPO er i besiddelse af, skal dette meddeles både kontoret og EPPO. Kontoret træffer passende foranstaltninger for at give EPPO adgang til oplysninger i kontorets sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system.

De tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter af den gensidige adgang til sagsstyringssystemerne, herunder interne procedurer for at sikre, at enhver adgang er behørigt begrundet for udførelsen af deres funktioner og dokumenteret, fastlægges i samarbejdsordningerne.

3.   Generaldirektøren og den europæiske chefanklager mødes mindst en gang om året for at drøfte anliggender af fælles interesse.«

14)

Artikel 13, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Inden for sit mandat til at beskytte Unionens finansielle interesser samarbejder kontoret, alt efter hvad der er relevant, med Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Såfremt det er nødvendigt for at lette dette samarbejde, indgår kontoret administrative aftaler med Eurojust og Europol. Sådanne samarbejdsaftaler kan vedrøre udveksling af operationelle, strategiske eller tekniske oplysninger, herunder personoplysninger og klassificerede informationer samt på anmodning evalueringsrapporter.«

15)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Overvågningsudvalget udfører regelmæssig kontrol med kontorets varetagelse af undersøgelsesfunktionen for at styrke kontorets uafhængighed i den korrekte udøvelse af de beføjelser, det er tillagt ved denne forordning.

Overvågningsudvalget har navnlig til opgave at holde øje med udviklingen i anvendelsen af processuelle garantier og undersøgelsernes varighed.

Overvågningsudvalget sender udtalelser, herunder om nødvendigt henstillinger, til generaldirektøren om blandt andet de ressourcer, der er behov for til udførelsen af kontorets undersøgelsesfunktion, kontorets prioritering af undersøgelser og undersøgelsernes varighed. Det kan afgive udtalelserne på eget initiativ, på generaldirektørens anmodning eller efter anmodning fra en institution, et organ, et kontor eller et agentur, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser.

Kontoret offentliggør på sit websted sine svar på de udtalelser, som overvågningsudvalget har afgivet.

Institutionen, organet, kontoret eller agenturet får en kopi af udtalelser afgivet i henhold til tredje afsnit.

Overvågningsudvalget gives adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som det anser for nødvendige for udførelsen af sine opgaver, herunder rapporter og henstillinger om afsluttede undersøgelser og henlagte sager, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser, og under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og databeskyttelse.«

b)

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»8.   Overvågningsudvalget udpeger selv sin formand. Det fastsætter selv sin forretningsorden, der forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til orientering, inden den vedtages. Der indkaldes til møde i overvågningsudvalget på initiativ af udvalgets formand eller generaldirektøren. Det afholder mindst ti møder om året. Overvågningsudvalget træffer sine beslutninger med et flertal blandt sine medlemmer. Dets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen og i tæt samarbejde med overvågningsudvalget. Inden der udpeges personale til sekretariatet, høres overvågningsudvalget, og dets synspunkter tages i betragtning. Sekretariatet handler efter overvågningsudvalgets instrukser og uafhængigt af Kommissionen. Uden at det berører Kommissionens kontrol med overvågningsudvalgets og dets sekretariats budget, afstår Kommissionen fra at gribe ind i overvågningsudvalgets overvågningsfunktioner.«

16)

Artikel 16, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen mødes en gang om året med generaldirektøren med henblik på udveksling af synspunkter på politisk plan for at drøfte kontorets politik med hensyn til metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Overvågningsudvalget deltager i udvekslingen af synspunkter. Den europæiske chefanklager indbydes til at deltage i udvekslingen af synspunkter. Repræsentanter fra Revisionsretten, EPPO, Eurojust og Europol kan indbydes til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller overvågningsudvalget.

2.   Udvekslingen af synspunkter kan inden for rammerne af formålet i stk. 1 vedrøre ethvert emne, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om. Udvekslingen af synspunkter kan navnlig vedrøre:

a)

de strategiske prioriteringer for kontorets undersøgelsespolitik

b)

overvågningsudvalgets udtalelser og aktivitetsrapporter, jf. artikel 15

c)

generaldirektørens rapporter, jf. artikel 17, stk. 4, og, hvis det er relevant, eventuelle andre rapporter fra institutionerne vedrørende kontorets mandat

d)

rammerne for forbindelserne mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig EPPO, herunder eventuelle horisontale og systemiske spørgsmål under opfølgningen af kontorets endelige undersøgelsesrapporter

e)

rammerne for forbindelserne mellem kontoret og medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder eventuelle horisontale og systemiske spørgsmål, der er blevet kendt under opfølgningen af kontorets endelige undersøgelsesrapporter

f)

forbindelserne mellem kontoret og de kompetente myndigheder i tredjelande såvel som med internationale organisationer inden for rammerne af de aftaler, der er omhandlet i denne forordning

g)

effektiviteten af kontorets arbejde med hensyn til udøvelsen af dets mandat.«

17)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2-5 erstattes af følgende:

»2.   Med henblik på at udnævne en ny generaldirektør offentliggør Kommissionen en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende. En sådan offentliggørelse finder sted senest seks måneder inden udløbet af den siddende generaldirektørs mandatperiode. Kommissionen udarbejder en liste over passende kvalificerede kandidater. Efter at overvågningsudvalget har afgivet positiv udtalelse om Kommissionens udvælgelsesprocedure, skal Europa-Parlamentet og Rådet rettidigt nå til enighed om en liste over tre kandidater fra listen over egnede kandidater, som Kommissionen har udarbejdet. Kommissionen udnævner generaldirektøren fra denne liste.

3.   Generaldirektøren må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering, nogen institution eller noget organ, kontor eller agentur i forbindelse med udførelsen af sine opgaver med hensyn til indledning og gennemførelse af eksterne og interne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter eller med hensyn til udarbejdelse af rapporter efter sådanne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter. Hvis generaldirektøren finder, at en foranstaltning truffet af Kommissionen skaber tvivl om vedkommendes uafhængighed, underretter generaldirektøren straks overvågningsudvalget og træffer beslutning om, hvorvidt der skal anlægges sag mod Kommissionen ved EU-Domstolen.

4.   Generaldirektøren aflægger regelmæssigt og mindst en gang om året rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om resultaterne af kontorets undersøgelser, de foranstaltninger, der er truffet, og de problemer, der er stødt på, samtidig med at undersøgelsernes fortrolighed, de berørte personers og informanters legitime rettigheder samt, hvor det er relevant, national ret gældende for retslige procedurer respekteres. Disse rapporter skal også indeholde en vurdering af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne har truffet efter de rapporter og henstillinger, som kontoret har udarbejdet.

4a.   Generaldirektøren kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller Rådet inden for rammerne af deres budgetkontrolbeføjelser give oplysninger om kontorets aktiviteter med respekt af fortroligheden af undersøgelser og opfølgningsprocedurer. Europa-Parlamentet og Rådet sikrer fortroligheden af oplysninger, der gives i overensstemmelse med dette stykke.

5.   Generaldirektøren underretter regelmæssigt overvågningsudvalget om kontorets aktiviteter, udøvelsen af dets undersøgelsesfunktion og de videre skridt, der er taget til opfølgning af undersøgelserne.

Generaldirektøren underretter regelmæssigt overvågningsudvalget om:

a)

sager, hvor generaldirektørens henstillinger ikke er blevet fulgt

b)

sager, hvor der er fremsendt oplysninger til medlemsstaternes retsmyndigheder eller til EPPO

c)

sager, hvor ingen undersøgelse er indledt, og henlagte sager

d)

undersøgelsernes varighed, jf. artikel 7, stk. 8.«

b)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Generaldirektøren indfører en intern rådgivnings- og kontrolprocedure, herunder legalitetskontrol af blandt andet overholdelsen af de processuelle garantier og de berørte personers grundlæggende rettigheder og af de berørte medlemsstaters nationale ret, med særlig henvisning til artikel 11, stk. 2. Legalitetskontrollen foretages af de af kontorets ansatte, der er eksperter i jura og undersøgelsesprocedurer. Deres udtalelse knyttes som bilag til den endelige undersøgelsesrapport.«

c)

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»8.   Generaldirektøren vedtager retningslinjer vedrørende undersøgelsesprocedurerne for kontorets ansatte. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med denne forordning og blandt andet omfatte:

a)

den praksis, der skal følges ved gennemførelsen af kontorets mandat

b)

nærmere regler for undersøgelsesprocedurer

c)

de processuelle garantier

d)

nærmere oplysninger om de interne rådgivnings- og kontrolprocedurer, herunder legalitetskontrollen

e)

databeskyttelse og kommunikations- og aktindsigtspolitikker, jf. artikel 10, stk. 3b

f)

forbindelser med EPPO.«

d)

Stk. 9, første afsnit, affattes således:

»9.   Kommissionen hører overvågningsudvalget, inden den pålægger generaldirektøren en disciplinær sanktion eller ophæver vedkommendes immunitet.«

18)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Evalueringsrapport og eventuel revision

1.   Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og indvirkningen af nærværende forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. Rapporten vedlægges en udtalelse fra overvågningsudvalget.

2.   Senest to år efter forelæggelsen af evalueringsrapporten i henhold til stk. 1 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at modernisere rammerne for kontoret, herunder yderligere eller mere detaljerede regler om oprettelsen af kontoret, dets funktioner eller de procedurer, der finder anvendelse på dets aktiviteter, navnlig med hensyn til dets samarbejde med EPPO, grænseoverskridende undersøgelser og undersøgelser i medlemsstater, der ikke deltager i EPPO.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dog finder artikel 12c-12f i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, som indsat ved nærværende forordnings artikel 1, nr. 13), anvendelse fra en dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT C 42 af 1.2.2019, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 4.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 17.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(4)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(6)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(8)  Rettens dom (Første Afdeling) af 3. maj 2018, Sigma Orionis SA mod Europa-Kommissionen, T-48/16, ECLI:EU:T:2018:245.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/74


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2224

af 23. december 2020

om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (3) og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige) i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127, udløber den 31. december 2020. Den 25. februar 2020 vedtog Rådet afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 (4) om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige om en ny partnerskabsaftale. Som det fremgår af forhandlingsdirektiverne, omfatter bemyndigelsen bl.a. de elementer, der er nødvendige for en omfattende behandling af vejtransportforbindelserne med Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb. Det er imidlertid usikkert, om en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser på området for godstransport og passagertransport ad vej vil være trådt i kraft ved udgangen af denne periode.

(2)

Ved overgangsperiodens udløb og i fravær af særlige bestemmelser vil alle rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten med hensyn til markedsadgang som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (5) og (EF) nr. 1073/2009 (6), ophøre for så vidt angår forholdet mellem Det Forenede Kongerige og Unionen og dennes medlemsstater.

(3)

I en sådan situation vil den internationale godstransport og passagertransport ad vej mellem Unionen og Det Forenede Kongerige blive alvorligt forstyrret.

(4)

Gibraltar er ikke omfattet af denne forordnings geografiske anvendelsesområde og enhver henvisning heri til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.

(5)

Den Europæiske Transportministerkonferences (CEMT's) multilaterale kvotesystem er den eneste anden tilgængelige retlige ramme, som kunne udgøre grundlaget for vejgodstransporten mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. På grund af det begrænsede antal tilladelser, der i øjeblikket er tilgængelige inden for rammerne af CEMT-systemet, og på grund af det begrænsede anvendelsesområde, for så vidt angår de typer af vejtransport, der er omfattet af systemet, er det i øjeblikket ikke tilstrækkeligt til fuldt at opfylde behovene for vejgodstransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(6)

Der forventes også alvorlige forstyrrelser, herunder forstyrrelser af den offentlige orden, i forbindelse med passagertransport ad vej. Aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (7) (»Interbusaftalen«) er den eneste tilgængelige retlige ramme, som kan udgøre et grundlag for passagertransport med bus mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb. Det Forenede Kongerige bliver en selvstændig kontraherende part i Interbusaftalen den 1. januar 2021. Interbusaftalen dækker imidlertid kun lejlighedsvise tjenesteydelser og er derfor utilstrækkelig til at afhjælpe forstyrrelserne i forbindelse med international buskørsel mellem Det Forenede Kongerige og Unionen som følge af overgangsperiodens udløb. Der er blevet forhandlet en protokol til Interbusaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus, og Det Forenede Kongerige forventes at ratificere den snarest muligt. Protokollen forventes dog ikke at træde i kraft i tide til at kunne blive en holdbar alternativ løsning for perioden umiddelbart efter overgangsperiodens udløb. De tilgængelige instrumenter opfylder derfor ikke behovene for passagertransport ved rutekørsel og speciel rutekørsel med bus mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(7)

For at forhindre deraf følgende alvorlige forstyrrelser, herunder forstyrrelser af den offentlige orden, er det derfor nødvendigt at fastsætte en række midlertidige foranstaltninger, som gør det muligt for vejgodstransportvirksomheder og busselskaber med tilladelser fra Det Forenede Kongerige at transportere gods og passagerer ad vej mellem Det Forenede Kongerige og Unionen eller fra Det Forenede Kongeriges område til Det Forenede Kongeriges område med transit gennem en eller flere medlemsstater. For at sikre en passende ligevægt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen bør de rettigheder, der tildeles, således være betinget af tildeling af tilsvarende rettigheder og være underlagt visse betingelser til sikring af fair konkurrence.

(8)

Retten til at gennemføre transporter på en medlemsstats område og mellem medlemsstater er et grundlæggende resultat af det indre marked og bør efter overgangsperiodens udløb og i mangel af specifikke bestemmelser om det modsatte ikke længere være tilgængelig for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige. I umiddelbar forlængelse af overgangsperioden og i mangel af en fremtidig aftale om vejgodstransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er det dog sandsynligt, at forstyrrelser af trafikstrømmen og deraf følgende trusler mod den offentlige orden opstår, navnlig ved grænseovergangsstederne, som er få i antal, og hvor yderligere kontrol af køretøjer og deres last skal udføres. Øget trængsel ved grænseovergangssteder med Det Forenede Kongerige opstod allerede inden overgangsperiodens udløb. Krisen forbundet med covid-19-pandemien har også haft negative virkninger på vejtransporten med en stigning i tomme laster, hvilket er en tendens, der kan blive forværret, hvis der ikke er nogen fleksibilitet, der giver vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige mulighed for selv i meget begrænset omgang at udføre transporter i Unionen i en strengt begrænset periode. Sådanne forstyrrelser kan føre til situationer med negativ indvirkning på kritiske forsyningskæder, der anses for at være nødvendige for at håndtere den igangværende covid-19-pandemi. For at reducere omfanget af sådanne forstyrrelser bør vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige midlertidigt have mulighed for at udføre et begrænset antal yderligere transporter på Unionens område i forbindelse med transporter mellem Det Forenede Kongerige og Unionen. Deres køretøjer ville derfor ikke skulle vende tilbage til Det Forenede Kongerige straks og ville være mindre tilbøjelige til at være tomme, når de vender tilbage til Det Forenede Kongerige, hvilket ville reducere det samlede antal køretøjer og dermed trykket ved grænseovergangsstederne. Retten til at udføre sådanne yderligere transporter bør være forholdsmæssige, bør ikke være på samme niveau som de rettigheder, EU-vejgodstransportvirksomheder har i henhold til reglerne for det indre marked, og bør gradvist udfases.

(9)

Buskørsel på tværs af grænserne mellem Irland og Nordirland er af særlig betydning for lokalsamfundene i grænseregionerne med henblik på at sikre basal konnektivitet mellem lokalsamfundene, bl.a. som en del af det fælles rejseområde. Derfor bør det i grænseregionerne i Irland fortsat være tilladt for busselskaber fra Det Forenede Kongerige at medtage og afsætte passagerer i forbindelse med international passagertransport med bus mellem Irland og Nordirland.

(10)

For at afspejle dens midlertidige karakter, dog uden at danne præcedens, bør de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse i en kort periode. Med hensyn til vejgodstransport er denne korte periode designet til at muliggøre eventuelle foranstaltninger til sikring af basal konnektivitet, der træffes i CEMT-systemet, og uden at det berører ikrafttrædelsen af en fremtidig aftale om vejgodstransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige eller fremtidige EU-regler vedrørende transport. For så vidt angår passagertransport med bus er denne korte periode designet til at give mulighed for, at protokollen til Interbusaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus kan træde i kraft og finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, ved at Det Forenede Kongerige enten ratificerer eller tiltræder denne protokol, og uden at det berører en eventuel fremtidig aftale om forholdet mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge midlertidige foranstaltninger for vejgodstransport og passagertransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i tilfælde af mangel på en aftale om deres fremtidige forhold inden for vejtransport ved overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

I betragtning af den hastende karakter som følge af overgangsperiodens udløb, bør der ske en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)

Denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør finde anvendelse fra dagen efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, medmindre en aftale om vejtransport med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft eller alt efter omstændighederne har fundet midlertidig anvendelse senest på denne dato. Denne forordning bør finde anvendelse indtil dagen før ikrafttrædelsen af eller indtil dagen før den midlertidige anvendelse af en international aftale om vejtransport, der omfatter begge parter. Med undtagelse af de særlige bestemmelser, der finder anvendelse i grænseregionen i Irland i forbindelse med regelmæssig og speciel regelmæssig international rutekørsel mellem Irland og Nordirland, bør retten til at udføre regelmæssig og speciel regelmæssig rutekørsel med bus ophøre med at finde anvendelse på den dato, hvor protokollen til Interbusaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus træder i kraft for Unionen og Det Forenede Kongerige. Denne forordning bør under alle omstændigheder ophøre med at finde anvendelse den 30. juni 2021.

(14)

Hvis det er nødvendigt for at imødekomme markedsbehovene, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at genskabe ligheden mellem de rettigheder, som Unionen tildeler vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige og busselskaber fra Det Forenede Kongerige, og de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler EU-vejgodstransportvirksomheder og EU-busselskaber, herunder når de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler, tildeles på grundlag af oprindelsesmedlemsstaten eller på anden måde ikke er lige tilgængelige for alle EU-operatører, og for at afhjælpe tilfælde af illoyal konkurrence til skade for EU-vejgodstransportvirksomheder og EU-busselskaber.

(15)

De delegerede retsakter bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og deres vilkår bør derfor stå i et rimeligt forhold til de problemer, der opstår som følge af den manglende tildeling af tilsvarende rettigheder eller som følge af urimelige konkurrencevilkår. Kommissionen bør kun suspendere anvendelsen af denne forordning i de mest alvorlige tilfælde, hvor Det Forenede Kongerige ikke tildeler tilsvarende rettigheder til EU-vejgodstransportvirksomheder eller til EU-busselskaber, eller hvor de tildelte rettigheder er minimale, eller hvor konkurrencevilkårene for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige eller busselskaber fra Det Forenede Kongerige er så forskellige fra EU-operatørers, at EU-operatørers ydelse af de pågældende tjenester ikke er økonomisk rentable for dem.

(16)

Ved vedtagelsen af de delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (8). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Kommissionen bør sikre, at eventuelle sådanne vedtagne delegerede retsakter ikke har en urimelig indvirkning på det indre markeds funktion.

(17)

For at sikre, at de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler EU-vejgodstransportvirksomheder og EU-busselskaber svarende til dem, der ved denne forordning indrømmes vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige og busselskaber fra Det Forenede Kongerige, er lige tilgængelige for alle EU-operatører, bør anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009 midlertidigt udvides. Nævnte forordninger dækker allerede den del af en rejse mellem en medlemsstat og et tredjeland, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Det er imidlertid nødvendigt at sikre i sådanne tilfælde, at forordning (EF) nr. 1072/2009 også finder anvendelse på den del af rejsen, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, og at forordning (EF) nr. 1073/2009 finder anvendelse på den del af rejsen, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor passagerer medtages eller afsættes. En sådan udvidelse har til formål at sikre, at EU-operatører kan udføre tredjelandstransportaktiviteter til eller fra Det Forenede Kongerige samt foretage yderligere stop i deres drift af passagertransport —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes midlertidige foranstaltninger til regulering af vejgodstransporten samt bestemmelser vedrørende passagertransport ved rutekørsel og speciel rutekørsel med bus mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter udløbet af den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»køretøj«:

a)

i forbindelse med godstransport et motorkøretøj, som er indregistreret i Det Forenede Kongerige, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i Det Forenede Kongerige, og som udelukkende er beregnet til godstransport, enten tilhørende virksomheden, købt af denne på kredit eller lejet, i sidstnævnte tilfælde forudsat at det opfylder betingelserne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF (9)

b)

i forbindelse med passagertransport en bus

2)

»tilladt godstransport«:

a)

kørsel med et læsset køretøj fra Unionens område til Det Forenede Kongeriges område eller omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

b)

efter en kørsel med et læsset køretøj fra Det Forenede Kongeriges område til Unionens område som omhandlet i dette nummers litra a), gennemførelsen inden for syv dage fra aflæsning på Unionens område af op til to yderligere læsnings- og aflæsningsoperationer på Unionens område i en periode på to måneder fra den første anvendelsesdag for denne forordning som omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, og én operation inden for syv dage fra aflæsningen på Unionens område i løbet af de følgende tre måneder

c)

kørsel med et læsset køretøj fra Det Forenede Kongeriges område til Det Forenede Kongeriges område med transit gennem Unionens område

d)

kørsel uden last i forbindelse med de former for transport, der er omhandlet i litra a) og c)

3)

»tilladt passagertransport med bus«:

a)

kørsel med bus med henblik på at yde passagertransport fra Unionens område til Det Forenede Kongeriges område eller omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

b)

kørsel med bus med henblik på at yde passagertransport fra Det Forenede Kongeriges område til Det Forenede Kongeriges område med transit gennem Unionens område

c)

kørsel uden passagerer i forbindelse med de former for transport, der er omhandlet i litra a) og b)

d)

medtagning og afsætning af passagerer i grænseregionen i Irland i forbindelse med international rutekørsel og speciel rutekørsel mellem Irland og Nordirland

4)

»grænseregion i Irland«: de counties i Irland, der grænser op til landegrænsen mellem Irland og Nordirland

5)

»EU-vejgodstransportvirksomhed«: en virksomhed, som udfører vejgodstransport, og som er indehaver af en fællesskabstilladelse i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1072/2009

6)

»vejgodstransportvirksomhed fra Det Forenede Kongerige«: en virksomhed, som er etableret i Det Forenede Kongerige, som har lov til at udføre vejgodstransport, og som er indehaver af en gyldig tilladelse udstedt med henblik på international transport for så vidt angår tilladt godstransport

7)

»tilladelse fra Det Forenede Kongerige«: når den udstedes til en vejgodstransportvirksomhed fra Det Forenede Kongerige, en tilladelse udstedt af Det Forenede Kongerige med henblik på international transport for så vidt angår tilladt godstransport og, når den udstedes til et busselskab fra Det Forenede Kongerige, en tilladelse udstedt af Det Forenede Kongerige med henblik på international transport for så vidt angår tilladt passagertransport med bus

8)

»bus«: et køretøj, som er indregistreret i Det Forenede Kongerige, og som i kraft af sin konstruktion og sit udstyr er egnet og beregnet til befordring af mere end ni passagerer, inklusive føreren

9)

»rutekørsel«: passagertransport efter faste tidsintervaller og i bestemte trafikforbindelser, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder

10)

»speciel rutekørsel«: rutekørsel, uanset hvem der organiserer den, med transport af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes

11)

»EU-busselskab«: en virksomhed, som udfører passagertransport med bus, og som er indehaver af en fællesskabstilladelse i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1073/2009

12)

»busselskab fra Det Forenede Kongerige«: en virksomhed, som er etableret i Det Forenede Kongerige, som har lov til at udføre passagertransport med bus, og som er indehaver af en gyldig tilladelse med henblik på international transport for så vidt angår tilladt passagertransport med bus

13)

»operatør«: enten en vejgodstransportvirksomhed eller et busselskab

14)

»konkurrenceregler«: enhver retsregel, der vedrører følgende typer adfærd, i den udstrækning den kan påvirke vejgodstransporttjenester eller bustjenester:

a)

adfærd bestående i:

i)

indgåelse af aftaler mellem henholdsvis vejgodstransportvirksomheder eller busselskaber, beslutninger truffet af sammenslutninger af vejgodstransportvirksomheder eller af busselskaber og samordnet praksis, som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen

ii)

en eller flere vejgodstransportvirksomheders eller busselskabers misbrug af en dominerende stilling

iii)

foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige træffer eller opretholder, for så vidt angår offentlige virksomheder eller virksomheder, som Det Forenede Kongerige indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, og som er i modstrid med nr. i) eller ii)

b)

fusioner og virksomhedsovertagelser mellem henholdsvis vejgodstransportvirksomheder eller busselskaber, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling

15)

»støtte«: ethvert økonomisk bidrag, som tildeles en operatør af regeringen eller et andet offentligt organ på et hvilket som helst niveau, som giver modtageren en fordel, og som omfatter:

a)

direkte overførsel af midler, såsom tilskud, lån eller tilførsel af egenkapital, potentiel direkte overførsel af midler og overtagelse af passiver, såsom ved lånegarantier, kapitaltilførsler, ejerskab, beskyttelse mod konkurs eller forsikring

b)

afkald på eller manglende opkrævning af indtægter, som ellers er forfaldne

c)

levering af andre varer eller tjenesteydelser end generel infrastruktur eller indkøb af varer eller tjenesteydelser

d)

indbetalinger til en finansieringsmekanisme, eller at regeringen eller det andet offentlige organ overdrager eller pålægger en privat enhed varetagelsen af en eller flere af de i litra a), b) og c) omhandlede funktioner, som normalt ville påhvile regeringen eller det andet offentlige organ, og denne praksis reelt ikke afviger fra normal statspraksis.

Et finansielt bidrag fra en regering eller et andet offentligt organ anses ikke for at give en fordel, hvis en privat markedsaktør, der udelukkende motiveres af udsigten til fortjeneste, i samme situation som det pågældende offentlige organ ville have ydet det samme finansielle bidrag

16)

»uafhængig konkurrencemyndighed«: en myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen og håndhævelsen af konkurrenceregler såvel som kontrol med tilskud, og som opfylder følgende betingelser:

a)

myndigheden er operationelt uafhængig og er passende udstyret med de nødvendige ressourcer til at kunne varetage sine opgaver

b)

myndigheden har i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver og udøvelsen af sine beføjelser de fornødne garantier for uafhængighed af politisk eller anden ekstern indflydelse og handler upartisk

c)

myndighedens afgørelser er underlagt domstolskontrol

17)

»forskelsbehandling«: sondring i enhver form uden objektiv begrundelse med hensyn til levering af varer eller tjenester, herunder offentlige tjenester, som benyttes til at levere vejgodstransporttjenester eller bustjenester, eller med hensyn til offentlige myndigheders behandling af disse i henseende til sådanne tjenester

18)

»Unionens område«: medlemsstaternes områder, hvor TEU og TEUF finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater.

Artikel 3

Retten til udførelse af tilladt godstransport

1.   Vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige kan udføre tilladt godstransport på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

2.   Følgende former for tilladt godstransport kan udføres af fysiske eller juridiske personer, som er etableret i Det Forenede Kongerige, uden at der kræves en tilladelse fra Det Forenede Kongerige:

a)

transport af postforsendelser som led i en universel tjenesteydelse

b)

transport af beskadigede køretøjer eller køretøjer, der er ude af drift

c)

transport af gods med motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt inklusive påhængskøretøjer ikke overstiger 3,5 ton

d)

transport af lægemidler, lægeligt apparatur og udstyr samt andre artikler, der er nødvendige i tilfælde af udrykning, navnlig i tilfælde af naturkatastrofer

e)

transport af gods, forudsat at:

i)

det befordrede gods er virksomhedens ejendom eller er blevet solgt, købt, udlånt, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret af denne

ii)

transporten tjener til at bringe godset til eller fra virksomheden eller til at flytte det enten inden eller uden for virksomhedens område til eget brug

iii)

motorkøretøjer, der anvendes til sådan transport, føres af personale, der er ansat af eller stilles til rådighed for virksomheden i henhold til en kontraktlig forpligtelse

iv)

de køretøjer, der transporterer godset, tilhører virksomheden, er købt af denne på kredit eller er lejet, i sidstnævnte tilfælde forudsat at de opfylder betingelserne fastsat i direktiv 2006/1/EF, og

v)

sådan transport kun er en underordnet aktivitet i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter.

Artikel 4

Ret til udførelse af rutekørsel og speciel rutekørsel med bus

1.   Busselskaber fra Det Forenede Kongerige kan på de i denne forordning fastsatte betingelser udføre passagertransport med bus i forbindelse med rutekørsel og speciel rutekørsel.

2.   Busselskaber fra Det Forenede Kongerige skal være i besiddelse af en tilladelse udstedt inden datoen for denne forordnings anvendelse i overensstemmelse med artikel 6-11 i forordning (EF) nr. 1073/2009 for at kunne udføre tilladt rutekørsel og speciel rutekørsel med bus for fremmed regning.

3.   Tilladelser, der fortsat er gyldige i henhold til denne artikels stk. 2, kan fortsat anvendes til de i denne artikels stk. 1 angivne formål, hvis de er blevet fornyet på de samme vilkår og betingelser eller udelukkende er ændret med hensyn til stop, billetpriser eller tidsplan og i overensstemmelse med reglerne og procedurerne i artikel 6-11 i forordning (EF) nr. 1073/2009 for en gyldighedsperiode, der ikke strækker sig ud over den 30. juni 2021.

4.   Tilladt passagertransport med bus udført af fysiske eller juridiske personer, som er etableret i Det Forenede Kongerige, uden gevinst for øje og i ikkeerhvervsmæssigt øjemed kan udføres, uden at der kræves en tilladelse, når:

a)

transporten kun udgør en underordnet aktivitet for den pågældende fysiske eller juridiske person, og

b)

de benyttede køretøjer er denne fysiske eller juridiske persons ejendom, er købt på afbetaling af denne person eller er omfattet af en langvarig leasingaftale og føres af et medlem af denne fysiske eller juridiske persons personale, af den fysiske person selv eller af personale, der er ansat af virksomheden eller stillet til dens rådighed i henhold til en kontraktlig forpligtelse.

Disse transporter er fritaget fra enhver tilladelsesordning inden for Unionen, forudsat at den pågældende person er i besiddelse af en national tilladelse udstedt inden første anvendelsesdag for nærværende forordning som fastsat i nærværende forordnings artikel 12, stk. 2, første afsnit, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1073/2009.

5.   Den omstændighed, at der skiftes køretøj, eller at transporten afbrydes af en strækning, der tilbagelægges med et andet transportmiddel, berører ikke anvendelsen af denne forordning.

Artikel 5

Bilaterale aftaler eller ordninger

Medlemsstaterne må hverken forhandle om eller indgå bilaterale aftaler eller ordninger med Det Forenede Kongerige om spørgsmål, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde.

Uden at det berører eksisterende multilaterale ordninger, må de ikke på anden måde tildele vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige eller busselskaber fra Det Forenede Kongerige rettigheder ud over dem, der tildeles ved denne forordning.

Artikel 6

Sociale og tekniske bestemmelser

Ved tilladt godstransport eller passagertransport med bus i overensstemmelse med denne forordning skal følgende regler overholdes:

a)

for mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF (10)

b)

for visse sociale bestemmelser inden for vejtransport de krav, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (11)

c)

for takografer inden for vejtransport de krav, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (12)

d)

for grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF (13)

e)

for de største tilladte dimensioner og største tilladte vægte for visse vejkøretøjer de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/53/EF (14)

f)

for montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/6/EØF (15)

g)

for obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/671/EØF (16)

h)

for udstationering af arbejdstagere de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (17)

i)

for passagerrettigheder de krav, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 (18).

Artikel 7

Lige rettigheder

1.   Kommissionen overvåger de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler EU-vejgodstransportvirksomheder og EU-busselskaber, og betingelserne for deres udøvelse.

2.   Hvis Kommissionen vurderer, at de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler EU-vejgodstransportvirksomheder eller EU-busselskaber, retligt eller faktisk ikke svarer til de rettigheder, som tildeles operatører fra Det Forenede Kongerige i henhold til denne forordning, eller at rettighederne ikke er lige tilgængelige for alle EU-vejgodstransportvirksomheder eller alle EU-busselskaber, vedtager den straks og for at genskabe lige vilkår delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på at:

a)

suspendere anvendelsen af artikel 3 eller artikel 4, stk. 1-4, hvis der ikke gives tilsvarende rettigheder til EU-operatører, eller hvis de tildelte rettigheder er minimale

b)

fastsætte begrænsninger for den tilladte kapacitet, som er tilgængelig for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige eller busselskaber fra Det Forenede Kongerige, eller for antallet af kørsler eller for begge, eller

c)

vedtage driftsmæssige begrænsninger relateret til køretøjstyper eller betingelser for kørsel.

Artikel 8

Fair konkurrence

1.   Kommissionen overvåger de vilkår, på hvilke EU-operatører konkurrerer med operatører fra Det Forenede Kongerige om leveringen af de vejgodstransporttjenester og bustjenester, som er omfattet af denne forordning.

2.   Hvis Kommissionen fastslår, at de i denne artikels stk. 1 omhandlede vilkår som resultat af en af de situationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, er mærkbart mindre gunstige end dem, operatører fra Det Forenede Kongerige nyder godt af, vedtager den straks og for at afhjælpe denne situation delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på at:

a)

suspendere anvendelsen af artikel 3 eller artikel 4, stk. 1-4, hvis konkurrencevilkårene for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige eller busselskaber fra Det Forenede Kongerige afviger så meget fra dem, der gælder for EU-operatører, at det ikke er økonomisk rentabelt for sidstnævnte at levere tjenesteydelser

b)

fastsætte begrænsninger for den tilladte kapacitet, som er tilgængelig for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige eller busselskaber fra Det Forenede Kongerige, eller for antallet af kørsler eller for begge, eller

c)

vedtage driftsmæssige begrænsninger relateret til køretøjstyper eller betingelser for kørsel.

3.   De i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter skal på de i nævnte stykke fastsatte betingelser vedtages for at afhjælpe følgende situationer:

a)

Det Forenede Kongerige tildeler støtte

b)

Det Forenede Kongerige har ikke indført konkurrenceregler eller anvender dem ikke effektivt

c)

Det Forenede Kongerige undlader at oprette eller opretholde en uafhængig konkurrencemyndighed

d)

Det Forenede Kongerige anvender standarder for beskyttelsen af arbejdstagere, sikkerhed eller miljø, som er mindre strenge end dem, der er fastsat i EU-retten, eller, i mangel af relevante bestemmelser i EU-retten, mindre strenge end dem, der anvendes af alle medlemsstaterne, eller under alle omstændigheder mindre strenge end de relevante internationale standarder

e)

Det Forenede Kongerige anvender standarder vedrørende udstedelse af tilladelser fra Det Forenede Kongerige til vejgodstransportvirksomheder eller busselskaber, der er mindre strenge end dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (19)

f)

Det Forenede Kongerige anvender standarder vedrørende erhvervschaufførers kvalifikationer og uddannelse, der er mindre strenge end dem, der er fastsat i direktiv 2003/59/EF

g)

Det Forenede Kongerige anvender regler for vejafgifter og beskatning, som afviger fra de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (20), og

h)

enhver form for forskelsbehandling mod EU-operatører.

4.   Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen anmode Det Forenede Kongeriges myndigheder eller operatører i Det Forenede Kongerige om oplysninger. Hvis de ikke fremlægger de oplysninger, der anmodes om, inden for den af Kommissionen fastsatte rimelige frist, eller fremlægger ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 9

Udvidelse af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009

1.   For så vidt angår godstransport mellem Unionens område og Det Forenede Kongeriges område, der udføres af en EU-vejgodstransportvirksomhed, der er afhængig af rettigheder tildelt af Det Forenede Kongerige, jf. nærværende forordnings artikel 7, svarende til dem, der ydes i henhold til nærværende forordning, finder forordning (EF) nr. 1072/2009 anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted.

2.   For så vidt angår passagertransport mellem Unionens område og Det Forenede Kongeriges område, der udføres af et EU-busselskab, der er afhængig af rettigheder tildelt af Det Forenede Kongerige, jf. nærværende forordnings artikel 7, svarende til dem, der ydes i henhold til nærværende forordning, finder forordning (EF) nr. 1073/2009 anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor passagerer medtages eller afsættes.

Artikel 10

Høring og samarbejde

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder hører og samarbejder med Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af denne forordning.

2.   Medlemsstaterne forsyner efter anmodning og uden unødig forsinkelse Kommissionen med oplysninger, der er modtaget i henhold til denne artikels stk. 1, eller andre oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af artikel 7 og 8.

Artikel 11

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 30. juni 2021.

2.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt i henhold til artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 2, hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

3.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 12

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning finder anvendelse fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127.

Den finder dog ikke anvendelse, hvis en international aftale om vejtransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er trådt i kraft eller alt efter omstændighederne har fundet midlertidig anvendelse senest på denne dato.

3.   Denne forordning finder anvendelse indtil dagen før ikrafttrædelsen eller alt efter omstændighederne indtil dagen før den midlertidige anvendelse af en international aftale om vejtransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

Med undtagelse af den i artikel 2, nr. 3), litra d), omhandlede passagertransport med bus ophører de bestemmelser i denne forordning, der finder anvendelse på passagertransport med bus, med at finde anvendelse på den dato, hvor protokollen til Interbusaftalen vedrørende regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus træder i kraft for Unionen og Det Forenede Kongerige.

4.   Denne forordning ophører under alle omstændigheder med at finde anvendelse senest den 30. juni 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 af 25. februar 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 53).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88).

(7)  EUT L 321 af 26.11.2002, s. 13.

(8)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 82).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).

(14)  Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59).

(15)  Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27).

(16)  Rådets direktiv 91/671/EØF af 16. december 1991 om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 26).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EFT L 300 af 14.11.2009, s. 51).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/86


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2225

af 23. december 2020

om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (3) og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalens artikel 126 (»overgangsperioden«), i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige) i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127, udløber den 31. december 2020. Den 25. februar 2020 vedtog Rådet afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 (4), der gav bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige om en ny partnerskabsaftale. Som det fremgår af forhandlingsdirektiverne, omfatter bemyndigelsen bl.a. de aspekter, der er nødvendige for på en fyldestgørende måde at afklare luftfartsforbindelserne med Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb. Det er imidlertid usikkert, om en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser på dette område vil være trådt i kraft ved udløbet af denne periode.

(2)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (5) fastsættes betingelserne for, at luftfartsselskaber kan opnå Unionens tilladelse til at operere, og friheden til at udøve lufttrafik inden for Unionen fastsættes.

(3)

Ved overgangsperiodens udløb og i fravær af særlige bestemmelser vil alle rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten med hensyn til markedsadgang som fastsat ved forordning (EF) nr. 1008/2008, ophøre for så vidt angår forholdet mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne.

(4)

Der er derfor nødvendigt at fastsætte et midlertidigt sæt af foranstaltninger, der gør det muligt for luftfartsselskaber med licens fra Det Forenede Kongerige at levere lufttransporttjenester mellem sidstnævntes område og medlemsstaternes område. For at sikre en fornuftig ligevægt mellem Det Forenede Kongerige og medlemsstaterne bør de derved indrømmede rettigheder betinges af, at Det Forenede Kongerige indrømmer luftfartsselskaber med licens fra Unionen tilsvarende rettigheder, og være underlagt visse betingelser, der sikrer fair konkurrence.

(5)

Krisen som følge af covid-19-pandemien skaber betydelige logistiske udfordringer for medlemsstaterne, navnlig med hensyn til kapaciteten til at transportere betydelige mængder lægemidler, vacciner og medicinsk udstyr til og fra tredjelande med kort varsel og under særligt krævende opbevaringsforhold og logistiske forhold. Det er nødvendigt at sikre, at der stilles tilstrækkelig lufttransportkapacitet til rådighed, og medlemsstaterne får yderligere ekstraordinær fleksibilitet til dette formål, herunder muligheden for at benytte tredjelandes luftfartøjer. Der bør derfor indrømmes yderligere elementer af den femte frihedsrettighed for fragt strengt begrænset til at udføre denne type operationer på ad hoc-basis, således at UK-luftfartsselskaber kan anvendes under sådanne ekstraordinære omstændigheder. Medlemsstaterne bør også kunne give tilladelse til yderligere rettigheder til udøvelse af luftambulancetjenester.

(6)

For at afspejle dens midlertidige karakter bør denne forordning finde anvendelse indtil den 30. juni 2021 eller indtil ikrafttræden eller, hvor dette aftales, den midlertidige anvendelse af en fremtidig aftale om udøvelse af lufttrafik med Det Forenede Kongerige, som Unionen er part i, forhandlet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), alt efter hvilken dato der indtræffer først.

(7)

For at sikre gensidigt fordelagtige niveauer af forbindelser bør der indføres visse samarbejdsorienterede markedsføringsaftaler for både UK-luftfartsselskaber og EU-luftfartsselskaber i overensstemmelse med gensidighedsprincippet.

(8)

I betragtning af de ekstraordinære og unikke omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af denne forordning, og i overensstemmelse med traktaterne er det hensigtsmæssigt, at Unionen midlertidigt udøver den relevante delte kompetence, som den er blevet tildelt i henhold til traktaterne. Enhver indvirkning af denne forordning på kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne bør dog være strengt tidsbegrænset. Den af Unionen udøvede kompetence bør derfor kun udøves med hensyn til anvendelsesperioden for denne forordning. Den således udøvede delte kompetence bør følgelig ophøre med at blive udøvet af Unionen, så snart denne forordning ophører med at finde anvendelse. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF vil medlemsstaterne derfor fra dette tidspunkt være i samme situation for så vidt angår udøvelsen af deres kompetence, som de ville have været i, hvis forordningen ikke var blevet vedtaget. Endvidere erindres der om, at udøvelsen af Unionens kompetence i denne forordning som fastsat i protokol nr. 25 om udøvelsen af delt kompetence, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF, kun omfatter de elementer, der indgår i denne forordning, og ikke omfatter hele området. Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer med hensyn til indgåelse af internationale aftaler på lufttransportområdet skal fastlægges i overensstemmelse med traktaterne og under hensyntagen til relevant EU-ret, herunder afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige.

(9)

Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i at udstede tilladelser til EU-luftfartsselskabers ruteflyvning på grundlag af rettigheder, de har fået tildelt af Det Forenede Kongerige, i lighed med de situationer, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. Med hensyn til disse tilladelser bør medlemsstaterne ikke forskelsbehandle mellem EU-luftfartsselskaber.

(10)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af foranstaltninger, der skal sikre en rimelig grad af gensidighed med hensyn til de rettigheder, som Unionen og Det Forenede Kongerige ensidigt indrømmer den anden parts luftfartsselskaber, og sikre, at EU-luftfartsselskaber kan konkurrere med UK-luftfartsselskaber på rimelige vilkår i forbindelse med udøvelsen af lufttrafik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). I betragtning af deres potentielle indvirkning på medlemsstaternes luftfartsforbindelser bør de pågældende foranstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde. Sådanne behørigt begrundede tilfælde kan vedrøre de tilfælde, hvor Det Forenede Kongerige ikke indrømmer EU-luftfartsselskaber tilsvarende rettigheder og derved forårsager en klar uligevægt, eller hvor mindre gunstige konkurrencevilkår end dem, der gælder for UK-luftfartsselskaber i forbindelse med udøvelsen af lufttransporttjenester, der er omfattet af denne forordning, truer EU-luftfartsselskabers økonomiske levedygtighed.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger til regulering af lufttransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i det tilfælde, at der ikke foreligger en aftale om deres fremtidige forbindelser på luftfartsområdet ved overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

I betragtning af den hastende karakter som følge af overgangsperiodens udløb, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)

Denne forordnings geografiske anvendelsesområde og henvisninger i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.

(14)

Denne forordning berører ikke Kongeriget Spaniens retlige stilling med hensyn til suveræniteten over det område, hvor lufthavnen i Gibraltar er beliggende.

(15)

Bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør i princippet finde anvendelse fra dagen efter udløbet af overgangsperioden, medmindre en aftale om de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på luftfartsområdet er trådt i kraft, eller, alt efter hvad der er tilfældet, finder midlertidig anvendelse senest på denne dato. For at de nødvendige administrative procedurer kan gennemføres hurtigst muligt, bør visse bestemmelser finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes et sæt midlertidige foranstaltninger til regulering af lufttransporten mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalens artikel 126.

Artikel 2

Udøvelse af kompetence

1.   Udøvelsen af Unionens kompetence i henhold til denne forordning begrænses til anvendelsesperioden for denne forordning som defineret i artikel 15, stk. 4. Efter udløbet af denne periode ophører Unionen straks med at udøve den pågældende kompetence i henhold til denne forordning, og medlemsstaterne er i samme situation for så vidt angår udøvelsen af deres kompetence i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF, som de ville have været i, hvis forordningen ikke var blevet vedtaget.

2.   Udøvelsen af Unionens kompetence i henhold til denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence vedrørende trafikrettigheder i forbindelse med igangværende eller fremtidige forhandlinger om eller undertegnelse eller indgåelse af internationale aftaler vedrørende lufttrafik med et andet tredjeland, og med Det Forenede Kongerige med hensyn til perioden efter at denne forordning ophører med at finde anvendelse.

3.   Unionens udøvelse af kompetence som omhandlet i stk. 1 omfatter kun de elementer, der indgår i denne forordning.

4.   Denne forordning berører ikke Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer på luftfartsområdet med hensyn til andre elementer end dem, der er omfattet af denne forordning. Den berører heller ikke afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»lufttransport«: transport af passagerer, bagage, fragt og post, hver for sig eller sammen, med et luftfartøj, som tilbydes offentligheden mod betaling af vederlag eller leje, herunder både ruteflyvning og charterflyvning

2)

»international lufttransport«: lufttransport, som passerer gennem luftrummet over mere end én stats område

3)

»EU-luftfartsselskab«: et luftfartsselskab med en gyldig licens tildelt af en kompetent licensudstedende myndighed i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EF) nr. 1008/2008

4)

»UK-luftfartsselskab«: et luftfartsselskab,

a)

hvis hovedsæde er etableret i Det Forenede Kongerige, og

b)

som opfylder en af følgende to betingelser:

i)

Det Forenede Kongerige og/eller statsborgere i Det Forenede Kongerige ejer mere end 50 % af foretagendet, og det er underlagt dets/deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender, eller

ii)

EU-medlemsstater og/eller statsborgere i EU-medlemsstaterne og/eller andre medlemsstater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og/eller statsborgere i disse stater – i enhver kombination, det være sig for sig selv eller sammen med Det Forenede Kongerige og/eller statsborgere i Det Forenede Kongerige – ejer mere end 50 % af foretagendet, og det er underlagt deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender.

c)

og i det i litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde var indehaver af en gyldig licens i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1008/2008 på dagen før den første dag, hvor nærværende forordning finder anvendelse, jf. artikel 15, stk. 2, første afsnit

5)

»effektiv kontrol«: et forhold, der bygger på rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske eller retlige forhold, giver mulighed for, direkte eller indirekte at få afgørende indflydelse på foretagendet, særlig ved:

a)

brugsret til foretagendets aktiver eller dele deraf

b)

rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af foretagendets organer eller på disses afstemninger eller beslutninger, eller som på anden måde sikrer afgørende indflydelse på foretagendets drift

6)

»konkurrenceregler«: retsregler, som omhandler følgende former for adfærd, når den kan påvirke lufttransporttjenester:

a)

adfærd, der består af følgende:

i)

aftaler mellem luftfartsselskaber, afgørelser vedtaget af sammenslutninger af luftfartsselskaber og alle former for samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller forvride konkurrencen

ii)

et eller flere luftfartsselskaber misbruger en dominerende stilling

iii)

foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige træffer eller opretholder til gavn for offentlige virksomheder og virksomheder, som Det Forenede Kongerige indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, og som strider mod nr. i) eller ii)

b)

fusioner og virksomhedsovertagelser mellem luftfartsselskaber, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling

7)

»støtte«: ethvert økonomisk bidrag til et luftfartsselskab eller en lufthavn ydet af staten eller ethvert andet offentligt organ uanset forvaltningsniveauet, hvorved modtageren opnår en fordel, herunder:

a)

direkte overførsel af midler såsom tilskud, lån eller tilførsel af egenkapital, potentiel direkte overførsel af midler eller overtagelse af passiver såsom ved lånegarantier, kapitaltilførsler, ejerskab, beskyttelse mod konkurs eller forsikringer

b)

afkald på eller manglende inddrivelse af indtægter, der normalt skal betales

c)

levering af andre varer eller tjenesteydelser end generel infrastruktur eller indkøb af varer eller tjenesteydelser

d)

indbetaling af midler til en finansieringsmekanisme med henblik på at varetage en eller flere af de i litra a), b) og c) nævnte funktioner, som normalt ville påhvile staten eller andre offentlige organer og i praksis ikke afviger reelt fra normal statspraksis, eller hvis et privat organ får overdraget eller bliver pålagt at gøre dette.

Modtageren anses ikke for at have opnået en fordel ved et finansielt bidrag, som ydes af staten eller et andet offentligt organ, hvis en privat markedsaktør, der udelukkende lader sig lede af udsigten til fortjeneste, i samme situation som det pågældende offentlige organ ville have ydet samme finansielle bidrag

8)

»uafhængig konkurrencemyndighed«: en myndighed, der er ansvarlig for anvendelsen og håndhævelsen af konkurrenceregler samt kontrol af støtte, og som opfylder følgende betingelser:

a)

myndigheden er operationelt uafhængig og er udstyret med de nødvendige ressourcer til at kunne varetage sine opgaver

b)

myndigheden har i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver og udøvelsen af sine beføjelser de fornødne garantier for uafhængighed af politisk eller anden ekstern indflydelse og handler upartisk, og

c)

myndighedens afgørelser er underlagt domstolskontrol

9)

»forskelsbehandling«: sondring i enhver form uden objektiv begrundelse med hensyn til levering af varer eller tjenester, herunder offentlig tjeneste, som benyttes til at operere lufttransporttjenester, eller med hensyn til offentlige myndigheders behandling af disse i henseende til sådanne tjenester

10)

»ruteflyvning«: en række flyvninger, der har følgende kendetegn:

a)

for hver flyvning udbydes pladser og/eller kapacitet til transport af fragt og/eller post til salg på individuel basis til offentligheden (enten direkte hos luftfartsselskabet eller hos dets autoriserede bureauer)

b)

de gennemføres mellem de samme to eller flere lufthavne, enten:

i)

i henhold til en offentliggjort fartplan, eller

ii)

med en sådan regelmæssighed eller hyppighed, at der tydeligt er tale om en identificerbar systematisk række flyvninger

11)

»charterflyvning«: andre udførte erhvervsmæssige lufttransporttjenester end ruteflyvning

12)

»Unionens område«: landområder samt indre farvande og territorialfarvande tilhørende de medlemsstater, på hvilke TEU og TEUF finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i disse traktater, samt luftrummet over disse

13)

»Det Forenede Kongeriges område«: landområder samt indre farvande og territorialfarvande tilhørende Det Forenede Kongerige og luftrummet over dette

14)

»Chicagokonventionen«: konventionen om international civil luftfart, som blev undertegnet den 7. december 1944 i Chicago.

Artikel 4

Trafikrettigheder

1.   UK-luftfartsselskaber kan på de betingelser, der er fastsat i denne forordning:

a)

overflyve Unionens område uden at lande

b)

foretage tekniske landinger på Unionens område, jf. Chicagokonventionen

c)

udføre internationale lufttransporttjenester i form af rute- og charterflyvning med passagerer, en kombination af passagerer og fragt samt rene fragttjenester mellem enhver kombination af to punkter, hvoraf det ene er beliggende på Det Forenede Kongeriges område, og det andet er beliggende på Unionens område.

2.   Medlemsstaterne må hverken forhandle om eller indgå bilaterale aftaler eller ordninger med Det Forenede Kongerige om spørgsmål, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde, for så vidt angår den periode, hvor denne forordning finder anvendelse. De må for så vidt angår denne periode ikke på anden vis indrømme UK-luftfartsselskaber andre lufttransportrelaterede rettigheder end dem, som indrømmes ved denne forordning.

3.   Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne på ad hoc-basis og i henhold til deres nationale ret tillade udøvelsen af følgende på deres område med et UK-luftfartsselskab:

a)

luftambulancetjenester

b)

fragtcharterflyvning mellem punkter på deres område og punkter i et tredjeland som del af en tjeneste, der stammer fra eller ender i Det Forenede Kongerige i det omfang, det er nødvendigt for at transportere medicinsk udstyr, vacciner og medicin, forudsat af de ikke udgør en skjult form for ruteflyvning.

Artikel 5

Samarbejdsordninger om markedsføring

1.   Lufttransporttjenester i overensstemmelse med artikel 4 kan leveres ved hjælp af ordninger om reservering af kapacitet eller fælles rutenumre, som følger:

a)

UK-luftfartsselskabet kan fungere som det markedsførende selskab i forhold til et hvilket som helst transporterende selskab, som er et EU-luftfartsselskab eller et UK-luftfartsselskab, eller i forhold til et hvilket som helst transporterende selskab fra et tredjeland, som i henhold til EU-retten eller i givet fald i henhold til retsreglerne i den eller de berørte medlemsstater har de nødvendige trafikrettigheder samt retten for dets luftfartsselskaber til at udøve disse rettigheder ved hjælp af den pågældende ordning

b)

UK-luftfartsselskabet fungere som det transporterende selskab i forhold til et hvilket som helst markedsførende selskab, som er et EU-luftfartsselskab eller et UK-luftfartsselskab, eller i forhold til et hvilket som helst kontraherende selskab fra et tredjeland, som i henhold til EU-retten eller i givet fald i henhold til retsreglerne i den eller de berørte medlemsstater har de nødvendige ruterettigheder samt retten for dets luftfartsselskaber til at udøve disse rettigheder ved hjælp af den pågældende ordning.

2.   De rettigheder, der tildeles UK-luftfartsselskaber i henhold til stk. 1, kan aldrig fortolkes således, at de giver luftfartsselskaber fra et tredjeland andre rettigheder end dem, de har i henhold til EU-retten eller retsreglerne i den eller de berørte medlemsstater.

3.   Anvendelsen af ordninger om reservering af kapacitet eller fælles rutenumre, det være sig som transporterende selskab eller som markedsførende selskab, må ikke føre til, at et UK-luftfartsselskab udøver andre rettigheder end dem, der er fastsat i artikel 4, stk. 1.

Dette stykkes første afsnit må ikke anvendes på en sådan måde, at det forhindrer UK-luftfartsselskaber i at udøve lufttransporttjenester mellem et hvilket som helst par af punkter, hvoraf det ene er beliggende på Unionens område, og det andet er beliggende i et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

UK-luftfartsselskabet fungerer som det markedsførende selskab i henhold til en ordning om reservering af kapacitet eller fælles rutenumre med et transporterende selskab, som i henhold til EU-retten eller retsreglerne i den eller de berørte medlemsstater nyder godt af de nødvendige trafikrettigheder samt retten til at udøve disse rettigheder ved hjælp af den pågældende ordning

b)

den pågældende lufttransporttjeneste er en del af UK-luftfartsselskabets befordring mellem et punkt på Det Forenede Kongeriges område og det relevante punkt i det pågældende tredjelands område.

4.   De berørte medlemsstater kræver, at de i denne artikel omhandlede ordninger godkendes af deres kompetente myndigheder med henblik på at kontrollere, at betingelserne i denne artikel og de gældende krav i EU-retten og national ret, navnlig angående flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed, overholdes.

Artikel 6

Leasing af luftfartøjer

1.   Et UK-luftfartsselskab kan ved udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, levere lufttransporttjenester med sine egne luftfartøjer og i alle følgende tilfælde:

a)

ved hjælp af luftfartøjer, som er leaset uden besætning fra en hvilken som helst leasinggiver

b)

ved hjælp af luftfartøjer, som er leaset med besætning fra et hvilket som helst andet UK-luftfartsselskab

c)

ved hjælp af luftfartøjer, som er leaset med besætning fra luftfartsselskaber fra et andet land end Det Forenede Kongerige, forudsat at leasingen er berettiget på grundlag af ekstraordinære behov, sæsonbestemte kapacitetsbehov eller driftsvanskeligheder for leasingtageren, og at leasingen ikke overstiger den varighed, der er strengt nødvendig for at opfylde disse behov eller overvinde disse vanskeligheder.

2.   De berørte medlemsstater kræver, at de i stk. 1 omhandlede ordninger godkendes af deres kompetente myndigheder med henblik på at kontrollere, at betingelserne deri og de gældende krav i EU-retten og national ret, navnlig angående flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed, overholdes.

Artikel 7

Lige rettigheder

1.   Kommissionen overvåger de rettigheder, som Det Forenede Kongerige indrømmer EU-luftfartsselskaber, og betingelserne for deres udøvelse.

2.   Hvis Kommissionen fastslår, at de rettigheder, som Det Forenede Kongerige indrømmer EU-luftfartsselskaberne, ikke retligt eller faktisk svarer til dem, som indrømmes UK-luftfartsselskaber i henhold til denne forordning, eller at disse rettigheder ikke er ligeligt tilgængelige for alle EU-luftfartsselskaber, vedtager Kommissionen straks og for at genoprette lige vilkår gennemførelsesretsakter med henblik på at:

a)

fastsætte begrænsninger for UK-luftfartsselskabernes tilladte kapacitet til ruteflyvning og pålægge medlemsstaterne at tilpasse UK-luftfartsselskabernes tilladelser til at operere, både eksisterende og nye, i overensstemmelse hermed

b)

pålægge medlemsstaterne at afvise, suspendere eller tilbagekalde de nævnte tilladelser til at operere eller

c)

pålægge finansielle forpligtelser eller driftsmæssige begrænsninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 14, stk. 2. De vedtages efter hasteproceduren, jf. artikel 14, stk. 3, hvis det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde af alvorlig mangel på lige vilkår, jf. nærværende stykke.

Artikel 8

Fair konkurrence

1.   Kommissionen overvåger de betingelser, på hvilke EU-luftfartsselskaber og EU-lufthavne konkurrerer med UK-luftfartsselskaber og lufthavne i Det Forenede Kongerige om udøvelsen af lufttransporttjenester, der er omfattet af denne forordning.

2.   Hvis Kommissionen fastslår, at de omhandlede betingelser som følge af en af de i stk. 3 omhandlede situationer er mærkbart mindre gunstige end dem, som UK-luftfartsselskaber drager fordel af, vedtager den straks og for at afhjælpe denne situation gennemførelsesretsakter med henblik på at:

a)

fastsætte begrænsninger for UK-luftfartsselskabernes tilladte kapacitet til ruteflyvning og pålægge medlemsstaterne at tilpasse UK-luftfartsselskabernes tilladelser til at operere, både eksisterende og nye, i overensstemmelse hermed

b)

pålægge medlemsstaterne at afvise, suspendere eller tilbagekalde de nævnte tilladelser til at operere for nogle eller alle UK-luftfartsselskaber eller

c)

pålægge finansielle forpligtelser eller driftsmæssige begrænsninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 14, stk. 2. De vedtages efter hasteproceduren, jf. artikel 14, stk. 3, hvis det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, hvor den økonomiske levedygtighed af en eller flere af EU-luftfartsselskabers operationer er truet.

3.   De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter skal på de i nævnte stykke fastsatte betingelser vedtages for at afhjælpe følgende situationer:

a)

Det Forenede Kongerige yder støtte

b)

Det Forenede Kongerige har ikke indført eller anvender ikke konkurrencereglerne i praksis

c)

Det Forenede Kongerige undlader at oprette eller opretholde en uafhængig konkurrencemyndighed

d)

Det Forenede Kongerige anvender standarder for beskyttelsen af arbejdstagere, flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, miljøet eller passagerrettigheder, som er ringere end dem, der er fastsat i EU-retten eller, i mangel af relevante bestemmelser i EU-retten, er ringere end dem, som anvendes af alle medlemsstaterne eller under alle omstændigheder er ringere end de relevante internationale standarder

e)

forskelsbehandling rettet mod EU-luftfartsselskaber i enhver form.

4.   Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen anmode om oplysninger fra Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder, UK-luftfartsselskaber eller lufthavne i Det Forenede Kongerige. Hvis Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder, UK-luftfartsselskaber eller lufthavne i Det Forenede Kongerige ikke forelægger de ønskede oplysninger inden udløbet af en rimelig frist fastsat af Kommissionen eller forelægger ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen træffe foranstaltninger i henhold til stk. 2.

5.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/712 (7) finder ikke anvendelse på anliggender, der henhører under nærværende forordnings anvendelsesområde.

Artikel 9

Tilladelse til at operere

1.   Uden at dette berører EU-retten eller national ret på området flyvesikkerhed, pålægges UK-luftfartsselskaber for at kunne udøve de rettigheder, de indrømmes i medfør af artikel 4, at indhente en tilladelse til at operere fra hver enkelt medlemsstat, hvori de ønsker at operere.

2.   Når en medlemsstat modtager en ansøgning om tilladelse til at operere fra et UK-luftfartsselskab, udsteder den pågældende medlemsstat en passende tilladelse til at operere uden unødig forsinkelse, forudsat at:

a)

det ansøgende UK-luftfartsselskab er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, og

b)

Det Forenede Kongerige udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med det ansøgende UK-luftfartsselskab, den kompetente myndighed er entydigt udpeget, og UK-luftfartsselskabet er indehaver af en tilladelse til at operere, som er udstedt af nævnte myndighed.

3.   Uden at det berører behovet for, at der gives tilstrækkelig tid til at udføre de nødvendige vurderinger, har UK-luftfartsselskaberne ret til at indgive deres ansøgninger om tilladelse til at operere fra dagen for denne forordnings ikrafttræden. Medlemsstaterne har beføjelse til at godkende ansøgningerne fra nævnte dato, forudsat at betingelserne for en sådan godkendelse er opfyldt. Enhver tilladelse, der udstedes i den forbindelse, må dog tidligst træde i kraft den første dag, hvor denne forordning finder anvendelse, jf. artikel 15, stk. 2, første afsnit.

Artikel 10

Operationelle planer, programmer og ruteplaner

1.   UK-luftfartsselskaberne forelægger deres operationelle planer, programmer og ruteplaner for lufttrafik for de kompetente myndigheder i hver berørt medlemsstat med henblik på myndighedernes godkendelse heraf. Enhver sådan forelæggelse skal ske mindst 30 dage forud for påbegyndelsen af operationerne. Forelæggelser vedrørende udøvelse af lufttrafik, der skal finde sted i januar 2021, skal ske den tidligst mulige dato inden påbegyndelsen af operationerne.

2.   Med forbehold af artikel 9 må operationelle planer, programmer og ruteplaner for den igangværende IATA-flysæson på den første dag, hvor denne forordning finder anvendelse, jf. artikel 15, stk. 2, første afsnit, og operationelle planer, programmer og ruteplaner for den første sæson derefter indgives og godkendes før nævnte dato.

3.   Denne forordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at udstede tilladelser til EU-luftfartsselskabers ruteflyvning på grundlag af rettigheder, de har fået tildelt af Det Forenede Kongerige. Med hensyn til disse tilladelser må medlemsstaterne ikke forskelsbehandle mellem EU-luftfartsselskaber.

Artikel 11

Afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af tilladelse

1.   Medlemsstaterne afviser, tilbagekalder eller suspenderer, alt efter hvad der er relevant, et UK-luftfartsselskabs tilladelse til at operere, hvis:

a)

luftfartsselskabet ikke kan betegnes som et UK-luftfartsselskab i henhold til denne forordning, eller

b)

betingelserne i artikel 9, stk. 2, ikke er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne afviser, tilbagekalder, suspenderer, begrænser eller pålægger betingelser for UK-luftfartsselskabers tilladelse til at operere, eller begrænser eller pålægger betingelser for deres operationer, hvis en af følgende omstændigheder gør sig gældende:

a)

de gældende krav til flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed efterleves ikke

b)

de krav, der som led i lufttransport gælder for luftfartøjers indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra den pågældende medlemsstats område, efterleves ikke

c)

de gældende krav vedrørende indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra den pågældende medlemsstats område for så vidt angår passagerer, besætning, bagage, fragt og/eller post om bord på et luftfartøj (herunder bestemmelser vedrørende indrejse, klarering, immigration, pas, told og karantæne samt bestemmelser for post) efterleves ikke.

3.   Medlemsstaterne afviser, tilbagekalder, suspenderer, begrænser eller pålægger betingelser for UK-luftfartsselskabers tilladelse til at operere, eller begrænser eller pålægger betingelser for deres operationer, hvis Kommissionen pålægger medlemsstaterne at gøre dette i henhold til artikel 7 eller 8.

4.   Medlemsstaterne underretter uden unødig forsinkelse Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver beslutning om i henhold til stk. 1 og 2 at afvise eller tilbagekalde et UK-luftfartsselskabs tilladelse til at operere.

Artikel 12

Certifikater og licenser

Medlemsstaterne anerkender luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og licenser, som Det Forenede Kongerige udsteder eller erklærer for gyldige, og som stadig er i kraft, som gyldige med henblik på UK-luftfartsselskabers operation af lufttransporttjenester i henhold til denne forordning, forudsat at disse certifikater eller licenser er udstedt eller er erklæret gyldige i henhold til og i overensstemmelse med som minimum de relevante internationale standarder, der er fastsat i henhold til Chicagokonventionen.

Artikel 13

Høring og samarbejde

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder hører og samarbejder om fornødent med Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder for at sikre denne forordnings gennemførelse.

2.   Efter anmodning fra Kommissionen forelægger medlemsstaterne uden unødig forsinkelse oplysninger indhentet i henhold til denne artikels stk. 1 eller alle andre oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af artikel 7 og 8.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1008/2008. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

Artikel 15

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127.

Artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, finder dog anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse, hvis en aftale, der i fuldt omfang regulerer udøvelsen af lufttransport med Det Forenede Kongerige, som Unionen er part i, er trådt i kraft eller, alt efter hvad der er tilfældet, finder midlertidig anvendelse på den i stk. 2, første afsnit, omhandlede dato.

4.   Denne forordning ophører med at finde anvendelse fra den tidligste af følgende to datoer:

a)

den 30. juni 2021

b)

den dato, hvor en aftale som omhandlet i stk. 3 træder i kraft, eller, alt efter hvad der er tilfældet, den dato, fra hvilken den finder midlertidig anvendelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 af 25. februar 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 53).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/712 af 17. april 2019 om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af forordning (EF) nr. 868/2004 (EUT L 123 af 10.5.2019, s. 4).


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/97


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2226

af 23. december 2020

om visse luftfartssikkerhedsaspekter for at tage højde for udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (3) og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalens artikel 126 (»overgangsperioden«), i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige) i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127, udløber den 31. december 2020.

(2)

Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (4) er at fastlægge og opretholde et højt og ensartet sikkerhedsniveau for luftfart i Unionen. Med henblik herpå er der etableret en ordning med certifikater for en række luftfartsaktiviteter, der tager sigte på at nå det krævede sikkerhedsniveau og muliggøre den nødvendige kontrol og gensidige anerkendelse af udstedte certifikater.

(3)

På luftfartssikkerhedsområdet kan konsekvenserne for certifikater og godkendelser af, at der ved udløbet af overgangsperioden ikke er indgået en aftale, der fastlægger de nye forbindelser vedrørende luftfartssikkerhed mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, imødegås af mange af de berørte parter ved, at de træffer forskellige foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter overførsel til en civil luftfartsmyndighed i en af medlemsstaterne og en anmodning før overgangsperiodens udløb om, at Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) udsteder et certifikat, der får virkning fra dagen efter overgangsperiodens udløb.

(4)

For visse certifikater er det imidlertid nødvendigt at indføre specifikke foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af udløbet af overgangsperioden. Det er navnlig tilfældet for konstruktionscertifikater, der er udstedt af agenturet inden overgangsperiodens udløb til konstruktionsorganisationer med deres hovedforretningssted i Det Forenede Kongerige, eller af sådanne konstruktionsorganisationer, som agenturet har godkendt. Indtil nævnte dato varetog agenturet konstruktionsstatens funktioner og opgaver i henhold til konventionen angående international civil luftfart og bilagene dertil på vegne af Det Forenede Kongerige som fastsat i artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139. Efter udløbet af overgangsperioden vil konstruktionsstatens funktioner og opgaver for så vidt angår Det Forenede Kongerige blive varetaget af Det Forenede Kongeriges civile luftfartsmyndighed. For at tage højde for denne ændring har Det Forenede Kongerige vedtaget lovgivning, som anser konstruktionscertifikater, der er udstedt før overgangsperiodens udløb, for at være udstedt i henhold Det Forenede Kongeriges lovgivning med virkning fra overgangsperiodens udløb.

(5)

Det er nødvendigt med specifikke foranstaltninger fra Unionens side for så vidt angår luftfartøjer, der er registreret i Unionen, for at sikre, at de konstruktioner, der var omfattet af sådanne konstruktionscertifikater, fortsat er omfattet af konstruktionscertifikater i henhold til forordning (EU) 2018/1139 efter overgangsperiodens udløb. De specifikke foranstaltninger bør gøre det muligt for de berørte luftfartøjsoperatører fortsat at anvende det pågældende materiel. Det bør derfor fastsættes, at agenturet eller eventuelt konstruktionsorganisationer, som agenturet har godkendt, anses for at have udstedt konstruktionscertifikaterne for disse konstruktioner med virkning fra dagen efter overgangsperiodens udløb. Forordning (EU) 2018/1139 og de relevante kommissionsretsakter omhandler sådanne konstruktionscertifikater, der er udstedt på det grundlag, at det pågældende luftfartøj er registreret i en medlemsstat, selv om konstruktionsstaten er et tredjeland.

(6)

Det er nødvendigt at præcisere, at disse konstruktionscertifikater er omfattet af de relevante regler fastsat i forordning (EU) 2018/1139 og de relevante gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold dertil eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (5), navnlig dem, der vedrører konstruktionscertificering og obligatoriske oplysninger om vedvarende luftdygtighed.

(7)

I betragtning af den hastende karakter som følge af overgangsperiodens udløb bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(8)

Målet for denne forordning, nemlig opretholdelsen af et højt og ensartet sikkerhedsniveau for luftfart i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt og bør finde anvendelse fra dagen efter overgangsperiodens udløb, medmindre en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, der regulerer de aspekter af luftfartssikkerhedsområdet vedrørende konstruktionscertifikater, som er behandlet i denne forordning, er trådt i kraft eller finder midlertidig anvendelse senest på nævnte dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   For at tage højde for udløbet af overgangsperiode fastsættes der ved denne forordning særlige bestemmelser for visse luftfartssikkerhedscertifikater, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 eller (EU) 2018/1139 til fysiske og juridiske personer, som har deres hovedforretningssted i Det Forenede Kongerige.

2.   Denne forordning finder anvendelse på de konstruktionscertifikater, der er opført i bilaget, og som er gyldige på dagen før datoen for denne forordnings anvendelse, og som er udstedt af agenturet til fysiske eller juridiske personer, der har deres hovedforretningssted i det Forenede Kongerige, eller af en konstruktionsorganisation, der har sit hovedforretningssted i Det Forenede Kongerige.

3.   Denne forordning finder kun anvendelse på luftfartøjer, der er registreret i Unionen.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på anvendelsen af denne forordning finder de relevante definitioner i forordning (EU) 2018/1139 og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning og i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 anvendelse.

Artikel 3

Certifikaternes gyldighed

De konstruktionscertifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, anses for med virkning fra den i artikel 5, stk. 2, omhandlede dato at være udstedt:

1)

af agenturet for så vidt angår certifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som var udstedt af agenturet

2)

af en organisation, der er godkendt af agenturet, for så vidt angår certifikater, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, om var udstedt af en konstruktionsorganisation, der er godkendt af agenturet.

Artikel 4

Regler og forpligtelser vedrørende certifikater omfattet af artikel 3

1.   De certifikater, der er omfattet af denne forordnings artikel 3, er underlagt de regler, der gælder for dem i henhold til forordning (EU) 2018/1139 og de relevante gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, navnlig Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (6).

2.   Agenturet har de beføjelser, det er fastlagt i forordning (EU) 2018/1139 og i de relevante gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning eller i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, for så vidt angår enheder, der har deres hovedforretningssted i et tredjeland.

Artikel 5

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning finder anvendelse fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse, hvis en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der regulerer de aspekter af luftfartssikkerhedsområdet vedrørende konstruktionscertifikaterne omhandlet i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, er trådt i kraft eller eventuelt midlertidigt finder anvendelse senest på den dato, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).


BILAG

LISTE OVER CERTIFIKATER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 1

1.

Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (1), bilag I, del 21, sektion A, subpart B (typecertifikater og begrænsede typecertifikater)

2.

Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart D (ændringer af typecertifikater og begrænsede typecertifikater)

3.

Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart E (supplerende typecertifikater)

4.

Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart M (reparationer)

5.

Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart O (ETSO-godkendelser (European Technical Standard Order))

6.

Forordning (EU) nr. 748/2012, bilag I, del 21, sektion A, subpart J (konstruktionsorganisationsgodkendelse).

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/102


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2227

af 23. december 2020

om ændring af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(2)

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) indeholder ordninger for anvendelse af EU-retlige bestemmelser på og i Det Forenede Kongerige efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Den fælles fiskeripolitik finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen og ophører med at finde anvendelse den 31. december 2020.

(3)

Når den fælles fiskeripolitik ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, vil Det Forenede Kongeriges farvande (territorialfarvandet og den tilstødende eksklusive økonomiske zone) ikke længere være en del af EU-farvandene. I tilfælde af, at der ikke indgås en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der indeholder bestemmelser om fiskeri, risikerer EU-fiskerfartøjer og fiskerfartøjer fra Det Forenede Kongerige derfor, at de ikke har mulighed for fuldt ud at udnytte de fiskerimuligheder, der kunne stilles til rådighed for 2021.

(4)

For at sikre fiskeriets bæredygtighed og i betragtning af dets betydning for mange lokalsamfunds økonomiske eksistensgrundlag i Unionen og i Det Forenede Kongerige bør muligheden for ordninger, hvorved EU-fiskerfartøjer og Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer fortsat har gensidig adgang til hinandens farvande efter den 31. december 2020, opretholdes. Formålet med denne forordning er at skabe en passende retlig ramme for en sådan gensidig adgang.

(5)

Denne forordnings geografiske anvendelsesområde og henvisninger i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.

(6)

Fiskerimulighederne for 2021 skal fastsættes af Unionen og Det Forenede Kongerige under fuld overholdelse af kravene i artikel 61 og 62 i De Forenede Nationers havretskonvention (3). For at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer og stabilitet i EU-farvandene og Det Forenede Kongeriges farvande skal medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges kvotetildelinger og -andele fastlægges i overensstemmelse med gældende ret i henholdsvis Unionen og Det Forenede Kongerige.

(7)

I betragtning af de mangeårige fiskerimønstre, der kendetegner Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande og omvendt, og for at opnå gensidig adgang til farvandene bør Unionen etablere en mekanisme, der gør det muligt for Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer at få adgang til EU-farvande ved hjælp af tilladelser, så de kan fiske de kvoteandele, der tildeles Det Forenede Kongerige, på samme betingelser, som gælder for EU-fiskerfartøjer. Sådanne fiskeritilladelser bør kun gives, hvis og i det omfang Det Forenede Kongerige fortsat giver EU-fiskerfartøjer tilladelse til vedblive med at fiske i Det Forenede Kongeriges farvande.

(8)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (4) er der fastsat regler for udstedelse og forvaltning af fiskeritilladelser til fiskerfartøjer i farvande, der hører under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, og for tredjelandsfiskerfartøjer, der udøver fiskeri i EU-farvande.

(9)

Forordning (EU) 2017/2403 indeholder regler for fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en aftale, samt såvel bestemmelser om, at en flagmedlemsstat kan udstede direkte tilladelser, som betingelser og procedurer for udstedelsen af sådanne tilladelser. I betragtning af antallet af EU-fiskerfartøjer, der udøver fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande, vil disse betingelser og procedurer føre til betydelige forsinkelser og en øget administrativ byrde, hvis der ikke foreligger en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der indeholder bestemmelser om fiskeri. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige betingelser og procedurer, der kan lette Det Forenede Kongeriges udstedelse af tilladelser til, at EU-fiskerfartøjer kan udøve fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande.

(10)

Det er nødvendigt at fravige de regler, der gælder for tredjelandsfiskerfartøjer, og fastsætte særlige betingelser og procedurer, der gør det muligt for Unionen at udstede tilladelser til Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer til at udøve fiskeri i EU-farvande.

(11)

Forordning (EU) 2017/2403 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløber den 31. december 2020. Hvis der ikke indgås en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der indeholder bestemmelser om fiskeri, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127. Som en nødforanstaltning bør den finde anvendelse indtil den tidligste af følgende datoer: den 31. december 2021 eller den dato, hvor en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der indeholder bestemmelser om fiskeri, træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse.

(13)

I betragtning af behovet for at vedtage denne forordning inden den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127, og behovet for at fastlægge procedurerne for udstedelse af tilladelser til bæredygtigt fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande og i EU-farvandene på grundlag af gensidighed senest den dag for at undgå, at fiskeriet i disse farvande bringes til et pludseligt ophør, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(14)

For at give operatører i både Unionen og Det Forenede Kongerige mulighed for fortsat at fiske bør tilladelser til fiskeri i EU-farvande kun udstedes til fiskerfartøjer fra Det Forenede Kongerige, hvis og i det omfang Kommissionen sikrer sig, at Det Forenede Kongerige giver EU-fiskerfartøjer adgangsrettigheder til fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande på grundlag af gensidighed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) 2017/2403

I forordning (EU) 2017/2403 foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit II, kapitel II, tilføjes følgende afdeling:

»Afdeling 4

EU-fiskerfartøjers fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande

Artikel 18a

Anvendelsesområde

Uanset afdeling 3 finder denne afdeling anvendelse på fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande.

Artikel 18b

Definition

I denne afdeling forstås ved »Det Forenede Kongeriges farvande«: farvande under Det Forenede Kongeriges højhedsområde eller jurisdiktion som fastlagt i overensstemmelse med international ret.

Artikel 18c

Procedure for opnåelse af en fiskeritilladelse fra Det Forenede Kongerige

1.   En flagmedlemsstat, som har kontrolleret, at betingelserne i artikel 5 er opfyldt, sender Kommissionen den tilsvarende ansøgning eller liste over ansøgninger om en fiskeritilladelse, der skal godkendes af Det Forenede Kongerige.

2.   Hver ansøgning eller liste over ansøgninger skal indeholde de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har anmodet om med henblik på udstedelse af en fiskeritilladelse, i det krævede format, som Det Forenede Kongerige har meddelt Kommissionen.

3.   Kommissionen forsyner medlemsstaterne med de oplysninger og det format, der er omhandlet i stk. 2. Kommissionen kan sende en anmodning til flagmedlemsstaten om eventuelle yderligere oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

4.   Hvis Kommissionen, efter at have modtaget ansøgningen eller eventuelle yderligere oplysninger, der er anmodet om i henhold til stk. 3, finder, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, fremsender den straks ansøgningen til Det Forenede Kongerige.

5.   Så snart Det Forenede Kongerige meddeler Kommissionen, at det har besluttet at udstede eller nægte at udstede en fiskeritilladelse til et EU-fiskerfartøj, underretter Kommissionen straks flagmedlemsstaten herom.

6.   En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande efter at være blevet underrettet om, at Det Forenede Kongerige har besluttet at udstede en tilladelse til det pågældende EU-fiskerfartøj.

7.   Fiskeriet må ikke påbegyndes, før både flagmedlemsstaten og Det Forenede Kongerige har udstedt en fiskeritilladelse.

8.   Hvis Det Forenede Kongerige meddeler Kommissionen, at det har besluttet at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs fiskeritilladelse, underretter Kommissionen straks flagmedlemsstaten herom. Nævnte medlemsstat suspenderer eller inddrager sin fiskeritilladelse til fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande i overensstemmelse hermed.

9.   Hvis Det Forenede Kongerige meddeler flagmedlemsstaten direkte, at det har besluttet at udstede en fiskeritilladelse til et EU-fiskerfartøj, at nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs tilladelse, underretter flagmedlemsstaten straks Kommissionen herom. Nævnte medlemsstat suspenderer eller inddrager sin fiskeritilladelse til fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande i overensstemmelse hermed.

Artikel 18d

Overvågning

Kommissionen overvåger Det Forenede Kongeriges udstedelse af fiskeritilladelser til fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande.«

2)

Følgende afsnit indsættes:

»AFSNIT IIIa

FISKERI, DER UDØVES AF DET FORENEDE KONGERIGES FISKERFARTØJER I EU-FARVANDE

Artikel 38a

Anvendelsesområde

Uanset afsnit III finder nærværende afsnit anvendelse på fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande.

Artikel 38b

Fiskeri, der udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer

Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer kan udøve fiskeri i EU-farvande i overensstemmelse med betingelserne i den gældende EU-lovgivning, forudsat at EU-fartøjer gives adgang til at udøve fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande på grundlag af gensidighed.

Artikel 38c

Generelle principper

1.   Et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongerige må ikke udøve fiskeri i EU-farvande, medmindre det har fået udstedt en fiskeritilladelse af Kommissionen. Det kan kun få udstedt en sådan tilladelse, hvis det opfylder kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelser i stk. 2.

2.   Kommissionen kan udstede en fiskeritilladelse til et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongeriges, hvis:

a)

fiskerfartøjet har en gyldig fiskerilicens udstedt af den kompetente myndighed i Det Forenede Kongerige

b)

fiskerfartøjet er opført af Det Forenede Kongerige i et flåderegister, der er tilgængeligt for Kommissionen

c)

fiskerfartøjet og eventuelle tilknyttede hjælpefartøjer anvender IMO's relevante ordning for identifikationsnumre, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten

d)

fiskerfartøjet ikke er opført på en IUU-fartøjsliste vedtaget af en RFFO og/eller Unionen, jf. IUU-forordningen

e)

Det Forenede Kongerige ikke er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. IUU-forordningen, eller over lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. forordning (EU) nr. 1026/2012, og

f)

Det Forenede Kongerige råder over fiskerimuligheder.

3.   Et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongerige, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri i EU-farvande, skal overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fiskerfartøjers fiskeri i det fiskeriområde, hvor det fisker.

Artikel 38d

Procedure for at opnå fiskeritilladelser

1.   Det Forenede Kongerige sender Kommissionen en ansøgning eller en liste over ansøgninger om udstedelse af tilladelser til dets fiskerfartøjer.

2.   Kommissionen kan bede Det Forenede Kongerige om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, at betingelserne i artikel 38c, stk. 2, er opfyldt.

3.   Når det er fastslået, at betingelserne i artikel 38b og artikel 38c, stk. 2, er opfyldt, kan Kommissionen udstede en fiskeritilladelse og underretter i så fald omgående Det Forenede Kongerige og de berørte medlemsstater herom.

Artikel 38e

Forvaltning af fiskeritilladelser

1.   Hvis en eller flere af betingelserne i artikel 38b og artikel 38c, stk. 2, ikke længere er opfyldt, træffer Kommissionen passende foranstaltninger, herunder til at ændre eller inddrage tilladelsen, og underretter Det Forenede Kongerige og de berørte medlemsstater herom.

2.   Kommissionen kan nægte at udstede tilladelser eller suspendere eller inddrage enhver tilladelse, der er udstedt til et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongerige, i følgende tilfælde:

a)

hvis omstændighederne har ændret sig fundamentalt, navnlig når det drejer sig om EU-fiskerfartøjers gensidige adgang til Det Forenede Kongeriges farvande

b)

i tilfælde af en alvorlig trussel mod den bæredygtige udnyttelse, forvaltning og bevarelse af havets biologiske ressourcer

c)

hvis det er afgørende for at forebygge eller stoppe IUU-fiskeri

d)

hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt på grundlag af resultaterne af dens overvågningsaktiviteter i henhold til artikel 18d

e)

hvis Det Forenede Kongerige uretmæssigt nægter at udstede, suspenderer eller inddrager EU-fiskerfartøjers tilladelse til at udøve fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande.

3.   Kommissionen underretter straks Det Forenede Kongerige, såfremt den nægter at udstede, suspenderer eller inddrager tilladelsen i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 38f

Indstilling af fiskeriet

1.   Når de fiskerimuligheder, som Det Forenede Kongerige har fået tildelt, anses for at være opbrugt, underretter Kommissionen straks Det Forenede Kongerige og medlemsstaternes kompetente kontrolmyndigheder herom. Med henblik på at give mulighed for fortsat fiskeri inden for rammerne af ikkeopbrugte fiskerimuligheder, der også kan have indvirkning på opbrugte fiskerimuligheder, anmoder Kommissionen Det Forenede Kongerige om at give Kommissionen meddelelse om tekniske foranstaltninger, der har til formål at hindre negative virkninger for de opbrugte fiskerimuligheder.

2.   Fra datoen for den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, betragtes de fiskeritilladelser, der er udstedt til fiskerfartøjer, som fører Det Forenede Kongeriges flag, som suspenderet for det pågældende fiskeri, og fiskerfartøjerne har ikke længere tilladelse til at udøve dette fiskeri.

3.   Fiskeritilladelser betragtes som værende inddraget, hvis den i stk. 2 omhandlede suspension af fiskeritilladelser vedrører al fiskeri, som de er udstedt til.

Artikel 38g

Overudnyttelse af kvoter i EU-farvande

Konstaterer Kommissionen, at Det Forenede Kongerige har overskredet de kvoter, det har fået tildelt for en bestand eller gruppe af bestande, nedsætter den andre kvoter, der er tildelt Det Forenede Kongerige. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at omfanget af nedsættelsen svarer til nedsættelser pålagt medlemsstater under lignende omstændigheder.

Artikel 38h

Kontrol og håndhævelse

1.   Et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongerige, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri i EU-farvande, skal overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fiskerfartøjers fiskeri i det fiskeriområde, hvor det fisker.

2.   Et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongerige, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri i EU-farvande, forelægger Kommissionen eller det organ, den har udpeget, og, hvis det er relevant, kystmedlemsstaten de oplysninger, som EU-fiskerfartøjer i henhold til kontrolforordningen har pligt til at sende til flagmedlemsstaten.

3.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, sender de oplysninger, der modtages i overensstemmelse med stk. 2, til kystmedlemsstaten.

4.   Et fiskerfartøj fra Det Forenede Kongerige, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri i EU-farvande, forelægger på anmodning Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de observatørrapporter, der er udarbejdet som led i de gældende observatørprogrammer.

5.   Kystmedlemsstaterne registrerer alle overtrædelser begået af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer, herunder de dertil knyttede sanktioner, i de nationale registre, der er oprettet i henhold til artikel 93 i kontrolforordningen.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127, indtil den tidligste af følgende datoer:

a)

den 31. december 2021

b)

den dato, hvor en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, der indeholder bestemmelser om fiskeri, træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse.

3.   Denne forordning finder imidlertid ikke anvendelse, hvis den aftale, der er omhandlet i stk. 2, litra b), træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse senest på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  De Forenede Nationers havretskonvention og aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).


AFGØRELSER

28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/108


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/2228

af 23. december 2020

om et europæisk år for jernbanetransport (2021)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen lancerede i sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (»meddelelse om den europæiske grønne pagt«) en europæisk grøn pagt for Unionen og dens borgere. Den europæiske grønne pagt er en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen.

(2)

Det Europæiske Råd godkendte i sine konklusioner af 12. december 2019 målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050.

(3)

Europa-Parlamentet udtrykte i sin beslutning af 15. januar 2020 tilfredshed med meddelelsen om den europæiske grønne pagt og opfordrede til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050.

(4)

I overensstemmelse med de mål, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, er der behov for at omstille Unionens økonomi og gentænke politikkerne, navnlig inden for transport og mobilitet. Transport tegner sig for en fjerdedel af Unionens drivhusgasemissioner, en andel der vokser støt. For at opnå klimaneutralitet skal transportemissionerne reduceres med 90 % frem mod i 2050. Hvis målsætningen om bæredygtig, intermodal transport skal nås, kræver det, at brugerne sættes i første række og gives lettere adgang til mere økonomisk overkommelige, tilgængelige, sundere, renere og mere energieffektive alternativer til deres nuværende mobilitetsvaner, samtidig med at de, der allerede benytter bæredygtige transportmetoder såsom at gå, cykle og benytte kollektiv trafik, tilskyndes til at fortsætte med det.

(5)

Den europæiske grønne pagt indebærer, at omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet fremskyndes for at imødegå disse udfordringer. Navnlig bør en væsentlig andel af de 75 % af landtransporten, der i dag foretages ad vej, flyttes over på jernbaner og indre vandveje. For at kunne foretage denne omstilling er der er behov for betydelige investeringer, herunder investeringer i forbindelse med genopretningen, og en essentiel del af disse vil vedrøre gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og skridt til at forøge godstogskorridorernes effektivitet.

(6)

Jernbanetransport har en væsentlig rolle at spille som en helt afgørende faktor i at sikre opfyldelsen af målet om klimaneutralitet senest i 2050. Det er en af de mest miljøvenlige og energieffektive transportformer. Jernbanetransport er stort set elektrificeret og udleder langt mindre CO2 end tilsvarende vej- og lufttransport. Det er den eneste transportform, der konsekvent har reduceret sine drivhusgasemissioner og CO2-emissioner siden 1990. Dertil kommer, at jernbanetransport har mindsket sit energiforbrug mellem 1990 og 2016 og i stigende grad anvender vedvarende energikilder.

(7)

Covid-19-krisen har ramt transportsektoren usædvanligt hårdt. På trods af operationelle og finansielle begrænsninger har sektoren opretholdt afgørende forbindelser for transport af såvel personer som essentielle varer. Dette har først og fremmest været muligt takket være de ansatte, som er fortsat med at arbejde under vanskelige og usikre vilkår. Den strategiske rolle, som jernbanetransport har spillet under covid-19-krisen, har fremhævet, at det er nødvendigt at virkeliggøre det fælles europæiske jernbaneområde, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (4), både for at lette leveringen af essentielle varer såsom fødevarer, medicin og brændstof, navnlig under ekstraordinære omstændigheder, og for at nå de bredere transportpolitiske mål.

(8)

Ved at forbinde Unionens vigtigste transportruter med dens yderregioner og -områder, bjergregioner og -områder og fjerntliggende regioner og områder, herunder på regionalt og lokalt plan, og ved at etablere og genoprette manglende regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, bidrager jernbanesektoren til social, økonomisk og territorial samhørighed på kontinentalt, nationalt, regionalt og lokalt plan. Hertil kommer, at i fjerntliggende områder og landdistrikter er de net, der sikrer leveringen af grundlæggende tjenester til befolkningen ofte færre og mindre veludviklede. Yderregioner står ofte over for den dobbelt vanskelige situation at såvel være et landdistrikt som at befinde sig i udkanten af de nationale net.

(9)

Mens andelen af passagerbefordring med jernbane i Unionen er steget blot en smule siden 2007, er andelen af godstransport med jernbane faldet. Der er stadig mange hindringer for at opnå et ægte fælles europæisk jernbaneområde. Jernbanesektoren er undertiden hæmmet bl.a. af forældede forretnings- og driftspraksisser, af aldrende infrastruktur og rullende materiel, og af støjende vogne. Overvindelsen af disse hindringer tillige med omkostningsreduktion, undersøgelse af EU-ordninger til at supplere nationale mekanismer for ikke-diskriminerende støtte til jernbaneoperatører og hurtigere innovation vil gøre det muligt for jernbanetransport at virkeliggøre sit fulde potentiale og samtidig sikre det indre markeds funktion, øge jernbanetrafikken og yderligere forbedre de allerede høje sikkerhedsniveauer. Jernbanesektoren har derfor behov for yderligere styrkelse for at blive mere attraktiv for rejsende, ansatte og virksomheder.

(10)

Transportministrene fra de fleste medlemsstater gav gennem en politisk erklæring, som blev forelagt ved EU-transportministrenes uformelle videokonference den 4. juni 2020, udtryk for deres vilje til at støtte en europæisk dagsorden for international passagerbefordring med jernbane.

(11)

For at fremme jernbanetransport i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne aftale, herunder med hensyn til bæredygtig og intelligent mobilitet, bør 2021 udpeges som det europæiske år for jernbanetransport (»det europæiske år«). Året 2021 vil blive væsentligt for Unionens jernbanepolitik, idet det udgør det første fulde år, hvor de regler, der er vedtaget i den fjerde jernbanepakke, nemlig om åbning af markedet for indenlandsk passagerbefordring, nedbringelse af omkostninger og administrative byrder for jernbanevirksomheder, der opererer på tværs af Unionen, og tildeling af yderligere opgaver til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) med henblik på at mindske tekniske hindringer, vil blive gennemført i Unionen som helhed. Der er en voksende offentlig interesse for jernbanetransport, herunder for nattog, i en række medlemsstater, hvilket fremgår af populariteten af DiscoverEU. Desuden vil den internationale kunstfestival Europalia i 2021 fokusere på jernbanernes indflydelse på kunsten og fremhæve jernbanetransportens rolle som en stærk drivkraft for social, økonomisk, industriel og miljømæssig forandring. Det europæiske år bør bidrage til en paneuropæisk debat om jernbanernes fremtid.

(12)

På EU-plan vil den nødvendige finansielle tildeling til gennemførelsen af denne afgørelse indebære passende finansiering, der skal fastlægges i forbindelse med budgetproceduren for 2021 i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser, bør målet være at yde finansiering på mindst 8 mio. EUR til gennemførelsen af denne afgørelse fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2022.

(13)

Pendlere udgør 80-90 % af alle jernbanepassagerer. Det betyder, at byområder yder et markant bidrag til det samlede resultat for passagerbefordring med jernbane. Intelligent mobilitet i byerne afhænger af modernisering og renovering af underudnyttede linjer i forstæderne og underudnyttede regionale linjer for at opnå lav miljøpåvirkning og social og økonomisk samhørighed.

(14)

Under det europæiske år bør Kommissionen overveje at iværksætte en undersøgelse af gennemførligheden af at indføre et europæisk mærke til at fremme varer og produkter, der transporteres med jernbane, for at tilskynde virksomheder til at omstille deres transport til jernbanetransport. Kommissionen bør ligeledes overveje at iværksætte en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på at indføre et indeks for jernbanekonnektivitet med det formål at kategorisere den grad af integration, der opnås gennem brug af tjenesterne på jernbanenettet.

(15)

Betydningen af motiverede medarbejdere kan ikke overvurderes, eftersom de garanterer en gnidningsløs drift. For at kunne realisere sit fulde potentiale er jernbanesektoren nødt til at diversificere sin arbejdsstyrke og navnlig tiltrække kvinder og yngre arbejdstagere. Denne politik bør fremmes på alle institutionelle niveauer.

(16)

At gøre jernbanetransport mere tiltrækkende kræver, at tjenesterne er brugercentrerede og organiseret og udformet på en måde, der leverer god værdi, stabil pålidelighed, fremragende kvalitet af tjenesten og attraktive priser.

(17)

Målene for denne afgørelse, nemlig at fremme jernbanetransport som en bæredygtig, innovativ, sammenkoblet og intermodal, sikker og økonomisk overkommelig transportform og som et vigtigt element i at opretholde og udvikle gode forbindelser mellem Unionen og dens nabolande samt at fremhæve jernbanetransportens europæiske, grænseoverskridende dimension og at øge jernbanetransportens bidrag til Unionens økonomi, industri og samfund, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for tværnational udveksling af oplysninger og EU-dækkende udbredelse af bedste praksis bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

År 2021 udpeges til »europæisk år for jernbanetransport« (»det europæiske år«).

Artikel 2

Mål

Det generelle mål med det europæiske år er at fremme og støtte Unionens, medlemsstaternes, regionale og lokale myndigheders og andre organisationers indsats for at øge andelen af passagerer og gods, der befordres, henholdsvis transporteres, med jernbane. De specifikke mål med det europæiske år er at:

a)

fremme jernbanetransport som en bæredygtig, innovativ, sammenkoblet og intermodal, sikker og økonomisk overkommelig transportform, navnlig ved at fremhæve jernbanetransports rolle:

i)

som en helt afgørende faktor, der bidrager til at opfylde Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050

ii)

som et bærende element i et effektivt logistiknet, der kan garantere essentielle tjenester, selv under uforudsete kriser, og

iii)

som en transportform, som når ud til den brede offentlighed, især ungdommen, bl.a. ved at vise jernbanetransport som en attraktiv karrieremulighed

b)

fremhæve jernbanetransportens europæiske, grænseoverskridende dimension, som bringer borgerne tættere sammen, gør det muligt for dem at udforske Unionen i al dens mangfoldighed, fremmer socioøkonomisk og territorial samhørighed og bidrager til at integrere Unionens indre marked, navnlig ved at sikre bedre konnektivitet inden for og med dens geografiske periferi, herunder gennem regionale grænseoverskridende forbindelser

c)

øge jernbanetransportens bidrag til Unionens økonomi, industri, herunder dens globale konkurrenceevne, handel og samfund, navnlig de aspekter, der vedrører regional og lokal udvikling, bæredygtig turisme, uddannelse, ungdom og kultur, samt til forbedring af tilgængeligheden for personer med handicap eller personer med nedsat mobilitet, idet der navnlig lægges vægt på ældres behov

d)

bidrage til at fremme jernbanetransport som et vigtigt element i forbindelserne mellem Unionen og dens nabolande, idet der bygges på partnerlandes interesser og behov og på ekspertise inden for jernbanetransport både i og uden for Unionen

e)

bygge videre på jernbanetransportens styrke til at stimulere den kollektiv bevidsthed, især gennem jernbanetransportens historie og kulturarv, idet der mindes om det bidrag, som jernbanetransporten har spillet for skabelsen af europæisk velstand, og jernbanetransportens rolle i at udvikle avancerede teknologier

f)

gøre jernbaneprofessionerne mere tiltrækkende, navnlig ved at fremhæve behovet for nye færdigheder og vigtigheden af retfærdige og sikre arbejdsforhold og af at imødekomme behovet for at øge mangfoldigheden i arbejdsstyrken

g)

fremme jernbanernes centrale rolle for international passagerbefordring inden for Unionen

h)

fremme et nattognet i Unionen og tilskynde til initiativer, der understreger dets grænseoverskridende karakter ved at anvende symboler, som repræsenterer Unionen

i)

skabe offentlig bevidsthed om jernbanetransports potentielle rolle for udviklingen af bæredygtig turisme i Europa

j)

fremme jernbanernes centrale rolle for bæredygtig dør-til-dør-mobilitet, som forbinder knudepunkter og muliggør attraktiv og intelligent skift mellem transportformer

k)

bidrage til gennemførelsen af den fjerde jernbanepakke og øge bevidstheden om de foranstaltninger, der er nødvendige for at etablere et fælles europæisk jernbaneområde, baseret på et velfungerende TEN-T

l)

stimulere debatten om, hvordan rullende materiel kan moderniseres, og hvordan jernbaneinfrastrukturens kapacitet kan videreudvikles og øges med henblik på at lette den bredere anvendelse af passagerbefordring og godstransport med jernbane og i denne forbindelse understrege betydningen af samarbejdet mellem infrastrukturforvaltere, forskning og innovation og rollen for fællesforetagendet Shift2Rail, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 (5)

m)

fremme arrangementer og initiativer for at udbrede information om jernbanepassagerers rettigheder og stimulere samarbejdet mellem alle aktører med henblik på at forbedre kundeoplysninger og billetudstedelse, herunder tilbuddet om gennemgående billetter og udvikling af innovative digitale multimodale billetter, samt give oplysninger om aktuelle udfordringer i denne henseende, såsom behovet for dataudveksling mellem aktører.

Artikel 3

Foranstaltningernes indhold

1.   De foranstaltninger, der skal iværksættes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, koordineres nøje med igangværende aktiviteter, som fremmer jernbanetransport. Disse foranstaltninger omfatter følgende aktiviteter på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan, organiseret i partnerskaber eller alene og forbundet med målene med det europæiske år:

a)

initiativer og arrangementer for at fremme debat, skabe et positivt image, højne bevidstheden og lette borgernes, virksomhedernes og de offentlige myndigheders engagement med henblik på at øge tilliden til jernbanetransport, navnlig i kølvandet på covid-19-krisen, og gøre jernbanetransport mere tiltrækkende for flere personer og varer som en måde at bekæmpe klimaændringer, gennem forskellige kanaler og værktøjer, herunder arrangementer i medlemsstaterne, og samtidig fremhæve sikkerheden og komforten ved at rejse med jernbane

b)

initiativer i medlemsstaterne for at fremme forretningsrejser og pendlermønstre med jernbane i både den offentlige og den private sektor

c)

oplysende udstillinger, inspirerende, uddannende og bevidsthedsskabende kampagner samt brug af demonstrations- og informationstog for at opmuntre til at ændre passagerernes, forbrugernes og virksomhedernes adfærd og for at tilskynde den brede offentlighed til at bidrage aktivt til at opfylde målene om en mere bæredygtig transport

d)

udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet, virksomheder og skoler for så vidt angår fremme af anvendelsen af jernbanetransport og om, hvordan adfærdsændringer kan gennemføres på alle niveauer

e)

gennemførelse af undersøgelser og innovationsaktiviteter og formidling af disses resultater på europæisk eller nationalt plan

f)

fremme af projekter og netværk vedrørende det europæiske år, herunder via medierne, sociale netværk og andre onlinefællesskaber

g)

partnerskaber og arrangementer såsom dem, der er anført i bilaget

h)

identifikation og fremme af bedste praksis for at skabe lige vilkår for forskellige transportformer

i)

fremme af projekter og aktiviteter for at øge bevidstheden om bæredygtig dør-til-dør-mobilitet, som leverer problemfri dør-til-dør-rejseløsninger sammen med andre transportformer, herunder aktiv rejse, og bæredygtig og intelligent logistik

j)

fremme af projekter og aktiviteter, der styrker bevidstheden om betydningen af et fælles europæisk jernbaneområde, navnlig med hensyn til dets igangværende gennemførelse, tiltag til fremme af internationale jernbanerejser og tiltag med henblik på digitale passageroplysninger, såsom dem der giver oplysninger i realtid om rejsetilbud, billetpriser og køreplaner, herunder fra uafhængige leverandører, som letter sammenligningen, og

k)

fremme af projekter og aktiviteter med henblik på virkeliggørelsen af en udvidet, moderniseret og interoperabel jernbaneinfrastruktur, herunder et europæisk system til styring af jernbanetrafikken (ERTMS), terminaler, der tilbyder muligheder for ændring af valg af transportmiddel, samt moderniseret rullende materiel.

2.   Kommissionen overvejer at tage initiativ til i løbet af det europæiske år:

a)

en undersøgelse af gennemførligheden af at indføre et europæisk mærke til at fremme varer og produkter, der transporteres med jernbane, for at tilskynde virksomhederne til at omstille deres transport til jernbanetransport, og

b)

en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på at indføre et indeks for jernbanekonnektivitet med det formål at kategorisere den grad af integration, der opnås gennem brug af tjenesterne på jernbanenettet, og vise jernbanetransportens potentiale til at konkurrere med andre transportformer.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine planer senest den 31. marts 2021.

3.   EU-institutionerne og -organerne såvel som medlemsstaterne kan på henholdsvis EU-plan og nationalt plan henvise til det europæiske år og benytte dettes visuelle identitet ved fremme af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 4

Koordinering på medlemsstatsplan

Tilrettelæggelsen på nationalt plan af deltagelse i det europæiske år er medlemsstaternes ansvar. De sikrer koordineringen af relevante aktiviteter på nationalt plan og udpeger nationale kontaktpersoner til at sikre koordinering på EU-plan.

Artikel 5

Koordinering på EU-plan

1.   Kommissionen indkalder regelmæssigt de nationale kontaktpersoner til møder med henblik på at koordinere afviklingen af det europæiske år. Disse møder giver også mulighed for at udveksle oplysninger om gennemførelsen af det europæiske år på EU-plan og nationalt plan. Repræsentanter for Europa-Parlamentet kan deltage i disse møder som observatører.

2.   Koordineringen af det europæiske år på EU-plan skal være tværgående i sin tilgang med henblik på at skabe synergier mellem de forskellige EU-programmer og -initiativer, som finansierer projekter på jernbanetransportområdet eller som har en jernbanetilknytning.

3.   Kommissionen indkalder regelmæssigt interessenter og repræsentanter for organisationer og organer, der er aktive på jernbanetransportområdet, herunder eksisterende tværnationale netværk, relevante ikkestatslige organisationer, universiteter og teknologicentre, samt repræsentanter for ungdomsorganisationer og -fællesskaber, for organisationer der repræsenterer personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, til møder for at bistå Kommissionen i gennemførelsen af det europæiske år på EU-plan.

4.   Kommissionen kan, hvis midlerne til rådighed tillader dette, tilrettelægge indkaldelser af forslag og projekter, der kan modtage støtte til deres enestående bidrag til opfyldelsen af det europæiske års mål.

Artikel 6

Internationalt samarbejde

I forbindelse med det europæiske år samarbejder Kommissionen om fornødent med kompetente internationale organisationer og sikrer i den forbindelse synligheden af Unionens deltagelse.

Artikel 7

Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2022 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af initiativerne fastlagt i denne afgørelse. Med henblik på evalueringen af initiativerne opstiller Kommissionen centrale præstationsindikatorer. Disse centrale præstationsindikatorer anføres i Kommissionens rapport. Med henblik på denne rapport giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om de aktiviteter, som de har haft ansvaret for.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 149.

(2)  Udtalelse af 14.10.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 15.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.12.2020.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(5)  Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 af 16. juni 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9).


BILAG

PARTNERSKABER OG ARRANGEMENTER

I dette bilag opstilles den følgende vejledende liste over partnerskaber og arrangementer i tilknytning til det europæiske år:

1)

partnerskaber med filmfestivaler i hele Europa med henblik på at fremhæve jernbanernes fremtrædende plads i filmproduktion

2)

samarbejde med europæiske jernbanemuseer og eksisterende kulturelle begivenheder såsom filmfestivaler og kunstudstillinger

3)

partnerskaber med ERA for at fremhæve:

a)

jernbanesektorens præstationsevne i Europa

b)

den knowhow, som jernbanesektorens aktører, navnlig jernbanearbejdere, er i besiddelse af

c)

jernbanetransports fordele, når det gælder sikkerhed og miljøbeskyttelse og

d)

karrieremuligheder i jernbanesektoren for elever, studerende og lærlinge

4)

mobile udstillingstog i Unionen med henblik på at informere offentligheden om målene for det europæiske år og fremhæve, hvor tiltrækkende dets mange budskaber er

5)

uddeling af interrailpas til unge i forbindelse med Erasmus-studier eller konkurrencer for at forøge udbredelsen af det europæiske år

6)

brug af jernbanestationer som steder for kunst, bymæssige mødesteder og økonomiske og kulturelle knudepunkter og knudepunkter for borgerne, og brug af jernbanemuseer for at formidle det europæiske års budskaber.


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/116


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/2229

af 23. december 2020

om ændring af afgørelse nr. 445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2020-2033

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Målene for EU-aktionen med titlen »Den Europæiske Kulturhovedstad« (»aktionen« ) er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU (2) at bevare og fremme mangfoldigheden i kulturerne i Europa og fremhæve deres fælles træk samt at øge borgernes følelse af at tilhøre et fælles kulturområde, at fremme kulturens bidrag til byudvikling på lang sigt, at øge udvalget, mangfoldigheden og den europæiske dimension af byernes kulturudbud, bl.a. gennem tværnationalt samarbejde, at forbedre adgangen til og deltagelsen i kulturlivet, at styrke den kulturelle sektors kapacitet og dens tilknytning til andre sektorer, at højne byernes internationale profil gennem kultur.

(2)

Opfyldelsen af aktionens mål forudsætter mobilitet, turisme, afholdelse af arrangementer og offentlig deltagelse, hvilket er yderst vanskeligt, hvis ikke nærmest umuligt, i denne tid med covid-19-pandemien.

(3)

Som en direkte følge af nedlukningsforanstaltninger i hele Europa er kultursteder blevet lukket og kulturelle arrangementer blevet annulleret eller udskudt på ubestemt tid. Europæiske og internationale kulturelle samarbejdsprojekter er blevet alvorligt forsinket, fordi muligheden for fysisk at krydse grænser er blevet indskrænket. Endelig er de lokale, regionale og nationale forvaltninger udsat for et øget budgetpres som følge af de hurtigt faldende indtægter og de nye folkesundhedsrelaterede behov. For tiden er privat sponsorering til kultur også en større udfordring, fordi der ikke er offentlige arrangementer at sponsorere, eller fordi virksomheder prioriterer folkesundhedsrelaterede sponsoraktiviteter.

(4)

De byer, der på nuværende tidspunkt bærer og i fremtiden vil bære titlen »Den Europæiske Kulturhovedstad« (»titlen«), påvirkes i forskelligt omfang, primært afhængigt af, hvilket år de bærer titlen. Det ser ud til, at konsekvenserne er størst for de to byer, der bærer titlen i 2020, og de tre byer, der forbereder at bære titlen i 2021, idet de fremtidige konsekvenser for byer, der efterfølgende vil bære titlen, fortsat er ukendte.

(5)

De to byer, der bærer titlen i 2020, har været nødt til at udskyde eller annullere arrangementer siden marts 2020 uden nogen form for vished om, hvornår, om overhovedet, situationen vil vende tilbage til normale forhold, mens de stadig afholder omkostninger. I praksis er de forhindret i fuldt ud at gennemføre deres kulturelle programmer i 2020 og drage fordel af de store menneskelige og finansielle investeringer, der er gjort.

(6)

I de tre byer, der bærer titlen i 2021, har covid-19-pandemien medført en meget høj grad af usikkerhed på næsten alle de områder, der er forbundet med deres forberedelser: usikkerhed med hensyn til finansiering fra offentlige og private partnere, manglende kendskab til fremtidige sikkerhedsbestemmelser, hvilket påvirker både deltagerbaseret arbejde og de typer arrangementer, der skal godkendes, og rejsebegrænsninger, som mindsker turiststrømmen og muligheden for europæiske partnerskaber. De forebyggende foranstaltninger, der er indført for at imødegå spredningen af covid-19, hvilket har medført, at gennemførelseshold er omfattet af nedlukning, har sat farten ned på disse tre byers forberedende arbejde til et kritisk punkt, hvor de under normale omstændigheder burde fordoble deres indsats. Farten af det forberedende arbejde er også blevet sat ned af, at det er uvist, om potentielle kontraktpartnere kan overleve økonomisk.

(7)

Afgørelse nr. 445/2014/EU giver ikke den nødvendige fleksibilitet til at tage hensyn til sådanne usædvanlige omstændigheder, og navnlig indeholder den ikke nogen bestemmelse om forlængelse eller udskydelse af året, når en bestemt by bærer titlen.

(8)

Afgørelse nr. 445/2014/EU bør derfor ændres på en måde, der nøje skræddersys til behovet for at tage højde for den exceptionelle situation med henblik på at give de byer, der er indehavere af titlen, og som er hårdest ramt af covid-19-pandemien, mulighed for at gennemføre deres kulturprogrammer på en måde, der gør det muligt at nå aktionens mål.

(9)

Efter en høringsproces, der omfattede byerne og de berørte medlemsstater, blev det konkluderet, at det ville være hensigtsmæssigt at give de byer, som Kroatien og Irland har udpeget til at bære titlen i 2020, mulighed for at fortsætte gennemførelsen af deres kulturprogrammer indtil den 30. april 2021 uden at ændre udpegningsåret.

(10)

Efter en høringsproces, der omfattede byerne og de berørte medlemsstater, blev det konkluderet, at det år, hvor Rumænien og Grækenland har ret til at være vært for titlen, bør udskydes fra 2021 til 2023, og det år, hvor et kandidatland eller en potentiel kandidat har ret til at være vært for titlen, bør udskydes fra 2021 til 2022.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden, navnlig for de byer, der bærer titlen i 2020 og 2021, og for at undgå forstyrrelser i anvendelsen af afgørelse nr. 445/2014/EU bør nærværende afgørelse træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(12)

Afgørelse nr. 445/2014/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse nr. 445/2014/EU foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Titlen tildeles hvert år højst én by i hver af de to medlemsstater, der er angivet i kalenderen i bilaget (»kalenderen«), og i de relevante år én by fra et land i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EFTA/EØS-land«), et kandidatland eller en potentiel kandidat eller én by i et land, som tiltræder Unionen, under omstændighederne i stk. 5. Dog bærer højst én by i hver af de tre medlemsstater, der er anført i kalenderen, titlen i 2023.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Byer i medlemsstaterne er berettiget til at bære titlen i ét år i overensstemmelse med den rækkefølge, medlemsstaterne optræder i kalenderen. De byer, som bærer titlen i 2020, kan fortsætte med at bære titlen indtil den 30. april 2021, uden at udpegningsåret ændres.«

2)

Artikel 4, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Kulturprogrammet omfatter det år, hvor titlen bæres, og udarbejdes specifikt til titlen i overensstemmelse med kriterierne i artikel 5. Dog kan de byer, som bærer titlen i 2020, fortsætte med at gennemføre deres kulturprogram indtil den 30. april 2021.«

3)

Artikel 16, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»De berørte byer udarbejder deres evalueringsrapporter og forelægger dem for Kommissionen senest den 31. december i året efter det år, hvor titlen bæres. Dog udarbejder de byer, som bærer titlen i 2020, deres evalueringsrapporter og forelægger dem for Kommissionen senest den 30. april 2022.«

4)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

De procedurer, der er omhandlet i artikel 7-11 og i artikel 13, stk. 2, litra a), i afgørelse nr. 445/2014/EU, som allerede er afsluttet for titlen for 2021, forbliver gyldige. Det år, hvor titlen bæres, ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 17.12.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.12.2020.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (EUT L 132 af 3.5.2014, s. 1).


BILAG

»KALENDER

2020

Kroatien

Irland

 

2021

 

 

 

2022

Litauen

Luxembourg

Kandidatland eller potentiel kandidat

2023

Ungarn

Rumænien

Grækenland

2024

Estland

Østrig

EFTA/EØS-land, kandidatland eller potentiel kandidat

2025

Slovenien

Tyskland

 

2026

Slovakiet

Finland

 

2027

Letland

Portugal

 

2028

Tjekkiet

Frankrig

EFTA/EØS-land, kandidatland eller potentiel kandidat

2029

Polen

Sverige

 

2030

Cypern

Belgien

EFTA/EØS-land, kandidatland eller potentiel kandidat

2031

Malta

Spanien

 

2032

Bulgarien

Danmark

 

2033

Nederlandene

Italien

EFTA/EØS-land, kandidatland eller potentiel kandidat«


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/120


RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2230

af 18. december 2020

om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre tilstrækkelige og uafbrudte forsyninger af visse landbrugs- og industriprodukter, der ikke produceres i tilstrækkelige mængder i Unionen, og herved undgå at forstyrre markederne for disse produkter blev der med Rådets forordning (EU) nr. 1388/2013 åbnet for autonome toldkontingenter (1). Inden for disse toldkontingenter kan produkter importeres til Unionen til nulsats eller nedsat sats.

(2)

Da det er i Unionens interesse at sikre tilstrækkelige forsyninger af visse industriprodukter, og i betragtning af at identiske eller ækvivalente produkter eller erstatningsprodukter ikke fremstilles i tilstrækkelige mængder i Unionen, er det nødvendigt at åbne nye toldkontingenter med løbenumrene 09.2574, 09.2575, 09.2576, 09.2577, 09.2578, 09.2579, 09.2584 og 09.2585 til nulsats for passende mængder af disse produkter.

(3)

For så vidt angår toldkontingenterne med løbenumrene 09.2684 og 09.2854 bør kontingentmængderne forhøjes, da en sådan forhøjelse er i Unionens interesse.

(4)

Da Unionens produktionskapacitet med hensyn til visse industriprodukter er blevet øget, bør mængderne for toldkontingenterne med løbenumrene 09.2591 og 09.2888 nedsættes.

(5)

For så vidt angår toldkontingenterne med løbenumrene 09.2580, 09.2582, 09.2583, 09.2648 og 09.2730 bør kontingentperioden forlænges indtil den 31. december 2021, og kontingentmængden bør tilpasses årligt, eftersom toldkontingenterne blev åbnet for en periode på blot seks måneder, og det fortsat er i Unionens interesse at opretholde dem.

(6)

Da det ikke længere er i Unionens interesse at opretholde toldkontingenterne med løbenumrene 09.2587, 09.2594, 09.2674, 09.2834, 09.2955, 09.2972 og 09.2588, bør disse toldkontingenter lukkes med virkning fra den 1. januar 2021.

(7)

I betragtning af de ændringer, som skal foretages, og af hensyn til klarheden bør bilaget til forordning (EU) nr. 1388/2013 erstattes.

(8)

For at undgå enhver afbrydelse af anvendelsen af ordningen for toldkontingenter og for at overholde de retningslinjer, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen af 13. december 2011 vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter, bør de ændringer, der er fastsat i denne forordning vedrørende toldkontingenterne for de omhandlede produkter, finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør derfor træde i kraft hurtigst muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 1388/2013 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1388/2013 af 17. december 2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter og om ophævelse af forordning (EU) nr. 7/2010 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 319).


BILAG

»BILAG

Løbenummer

KN-kode

Taric

Varebeskrivelse

Kontingentperiode

Kontingentmængde

Kontingenttoldsats (%)

09.2637

ex 0710 40 00

ex 2005 80 00

20

30

Majskolber (Zea mays var. saccharata), også i stykker, med en diameter på 10 mm eller derover, men ikke over 20 mm, til brug ved fremstilling af produkter i fødevareindustrien ved anden behandling end blot ompakning  (1)  (2)  (3)

1.1.-31.12.

550 ton

0 %  (3)

09.2849

ex 0710 80 69

10

Svampe af arten Auricularia polytricha (også vand- eller dampkogte), frosne, til fremstilling af færdigretter  (1)  (2)

1.1.-31.12.

700 ton

0 %

09.2664

ex 2008 60 39

30

Sødkirsebær, tilsat alkohol, med indhold af sukker på ikke over 9 vægtprocent, med diameter ikke over 19,9 mm, med sten, til anvendelse i chokoladevarer  (2)

1.1.-31.12.

1 000 ton

10 %

09.2740

ex 2309 90 31

87

Sojabønneproteinkoncentrat med indhold af:

råprotein på 60 vægtprocent (± 10 vægtprocent)

råfiber på 5 vægtprocent (± 3 vægtprocent)

råaske på 5 vægtprocent (± 3 vægtprocent)

stivelse på 3 vægtprocent eller derover, men ikke over 6,9 vægtprocent

til brug ved fremstilling af foderprodukter til dyr  (2)

1.1.-31.12.

30 000 ton

0 %

09.2913

ex 2401 10 35

ex 2401 10 70

ex 2401 10 95

ex 2401 10 95

ex 2401 10 95

ex 2401 20 35

ex 2401 20 70

ex 2401 20 95

ex 2401 20 95

ex 2401 20 95

91

10

11

21

91

91

10

11

21

91

Tobak, rå eller ufabrikeret, også udstanset i regelmæssig form, af toldværdi ikke under 450 EUR/100 kg netto, til anvendelse som ydre dækblad eller som omblad ved fremstilling af varer henhørende under pos. 2402 10 00  (2)

1.1.-31.12.

6 000 ton

0 %

09.2586

ex 2710 19 81

ex 2710 19 99

20

40

Katalytisk hydroisomeriseret og afvokset baseolie af hydrogenerede højisoparafiniske kulbrinter, med et indhold af:

mættede kulbrinter på 90 vægtprocent eller derover, og

svovl på ikke over 0,03 vægtprocent

og med et

viskositetsindeks på 80 eller derover, men under 120, og

en kinematisk viskositet på 5,0 cSt ved 100 °C eller derover, men ikke over 13,0 cSt ved 100 °C

1.1.-30.6.

200 000 ton

0 %

09.2828

2712 20 90

 

Paraffinvoks med indhold af olie på under 0,75 vægtprocent

1.4.-31.10.

60 000 ton

0 %

09.2600

ex 2712 90 39

10

Råparaffin (CAS RN 64742-61-6)

1.1.-31.12.

100 000 ton

0 %

09.2578

ex 2811 19 80

50

Sulfamidsyre (CAS RN 5329-14-6) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover, også tilsat op til 5 % siliciumdioxid som antiklumpningsmiddel (CAS RN 112926-00-8)

1.1.-31.12.

27 000 ton

0 %

09.2928

ex 2811 22 00

40

Silikafyldstof i granulatform, med et indhold af siliciumdioxid på 97 % og derover

1.1.-31.12.

1 700 ton

0 %

09.2806

ex 2825 90 40

30

Wolframtrioxid, inkl. wolframblåoxid (CAS RN 1314-35-8 eller CAS RN 39318-18-8)

1.1.-31.12.

12 000 ton

0 %

09.2872

ex 2833 29 80

40

Cæsiumsulfat (CAS RN 10294-54-9) i fast form eller i vandig opløsning med indhold af cæsiumsulfat på 48 vægtprocent eller derover, men ikke over 52 vægtprocent

1.1.-31.12.

200 ton

0 %

09.2837

ex 2903 79 30

20

Bromchlormethan (CAS RN 74-97-5)

1.1.-31.12.

600 ton

0 %

09.2933

ex 2903 99 80

30

1,3-Dichlorobenzen (CAS RN 541-73-1)

1.1.-31.12.

2 600 ton

0 %

09.2700

ex 2905 12 00

10

Propan-1-ol (propylalkohol) (CAS RN 71-23-8)

1.1.-31.12.

15 000 ton

0 %

09.2830

ex 2906 19 00

40

Cyclopropylmethanol (CAS RN 2516-33-8)

1.1.-31.12.

20 ton

0 %

09.2851

ex 2907 12 00

10

O-cresol (CAS RN 95-48-7) med en renhed på 98,5 vægtprocent og derover

1.1.-31.12.

20 000 ton

0 %

09.2704

ex 2909 49 80

20

2,2,2′,2′-Tetrakis(hydroxymetyl)-3,3′-oxydipropan-1-ol (CAS RN 126-58-9)

1.1.-31.12.

500 ton

0 %

09.2624

2912 42 00

 

Ethylvanillin (3-ethoxy-4-hydroxybenzaldehyd) (CAS RN 121-32-4)

1.1.-31.12.

1 950 ton

0 %

09.2683

ex 2914 19 90

50

Calcium acetylacetonat (CAS RN 19372-44-2) til anvendelse ved fremstilling af stabilisatorsystemer i tabletform  (2)

1.1.-31.12.

200 ton

0 %

09.2852

ex 2914 29 00

60

Cyclopropylmethylketon (CAS RN 765-43-5)

1.1.-31.12.

300 ton

0 %

09.2638

ex 2915 21 00

10

Eddikesyre (CAS RN 64-19-7) af renhed på 99 vægtprocent og derover

1.1.-31.12.

1 000 000 ton

0 %

09.2679

2915 32 00

 

Vinylacetat (CAS RN 108-05-4)

1.1.-31.12.

400 000 ton

0 %

09.2728

ex 2915 90 70

85

Ethyltrifluoracetat (CAS RN 383-63-1)

1.1.-31.12.

400 ton

0 %

09.2665

ex 2916 19 95

30

Kalium-(E,E)-hexa-2,4-dienoat (CAS RN 24634-61-5)

1.1.-31.12.

8 250 ton

0 %

09.2684

ex 2916 39 90

28

2,5-dimethylphenylacetylchlorid (CAS RN 55312-97-5)

1.1.-31.12.

700 ton

0 %

09.2599

ex 2917 11 00

40

Diethyloxalat (CAS RN 95-92-1)

1.1.-31.12.

500 ton

0 %

09.2769

ex 2917 13 90

10

Dimethylsebacat (CAS RN 106-79-6)

1.1.-31.12.

1 000 ton

0 %

09.2634

ex 2917 19 80

40

Dodecandisyre (CAS RN 693-23-2), af renhed på over 98,5 vægtprocent

1.1.-31.12.

8 000 ton

0 %

09.2808

ex 2918 22 00

10

O-acetylsalicylsyre (CAS RN 50-78-2)

1.1.-31.12.

120 ton

0 %

09.2646

ex 2918 29 00

75

Octadecyl-3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyfenyl)propionat (CAS RN 2082-79-3) med:

et sigtet gennemfald på over 99 vægtprocent ved maskevidden 500 μm og

et smeltepunkt på 49 °C eller derover, men ikke over 54 °C,

til brug ved fremstilling af »one pack«-stabilisatorer baseret på pulverblandinger (pulver eller pressegranulat) til forarbejdning af PVC  (2)

1.1.-31.12.

380 ton

0 %

09.2647

ex 2918 29 00

80

Pentaerythritoltetrakis(3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionat) (CAS RN 6683-19-8) med:

et sigtet gennemfald på over 75 vægtprocent ved maskevidden 250 μm og over 99 vægtprocent ved maskevidden 500 μm og

et smeltepunkt på 110 °C eller derover, men ikke over 125 °C,

til brug ved fremstilling af »one pack«-stabilisatorer baseret på pulverblandinger (pulver eller pressegranulat) til forarbejdning af PVC  (2)

1.1.-31.12.

140 ton

0 %

09.2975

ex 2918 30 00

10

Benzophenon-3,3′,4,4′-tetracarboxylsyredianhydrid (CAS RN 2421-28-5)

1.1.-31.12.

1 000 ton

0 %

09.2688

ex 2920 29 00

70

Tris(2,4-di-tert-butylphenyl)phosphit (CAS RN 31570-04-4)

1.1.-31.12.

6 000 ton

0 %

09.2648

ex 2920 90 10

75

Dimethylsulfat (CAS RN 77-78-1) af en renhedsgrad på mindst 99 %

1.1.-31.12.

18 000 ton

2 %

09.2598

ex 2921 19 99

75

Octadecylamin (CAS RN 124-30-1)

1.1.-31.12.

400 ton

0 %

09.2649

ex 2921 29 00

60

Bis(2-dimethylaminoethyl)(methyl)amin (CAS RN 3030-47-5)

1.1.-31.12.

1 700 ton

0 %

09.2682

ex 2921 41 00

10

Anilin (CAS RN 62-53-3) af renhed på 99 vægtprocent og derover

1.1.-31.12.

150 000 ton

0 %

09.2617

ex 2921 42 00

89

4-fluor-N-(1-methylethyl)benzenamin (CAS RN 70441-63-3)

1.1.-31.12.

500 ton

0 %

09.2582

ex 2921 43 00

80

2-Methylanilin (CAS RN 95-53-4) af renhed på mindst 99 vægtprocent

1.1.-31.12.

2 000 ton

2 %

09.2602

ex 2921 51 19

10

o-phenylendiamin (CAS RN 95-54-5)

1.1.-31.12.

1 800 ton

0 %

09.2730

ex 2921 59 90

85

4,4′-Methanediyldianilin (CAS RN 101-77-9) af en renhedsgrad på mindst 97 % vægtprocent, i granulatform, til brug ved fremstilling af præpolymerer  (2)

1.1.-31.12.

200 ton

2 %

09.2591

ex 2922 41 00

10

L-lysinhydrochlorid (CAS RN 657-27-2)

1.1.-31.12.

245 000 ton

0 %

09.2592

ex 2922 50 00

25

L-threonin (CAS RN 72-19-5)

1.1.-31.12.

166 000 ton

0 %

09.2575

ex 2923 90 00

87

(3-Chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid (CAS RN 3327-22-8) i form af en vandig opløsning med indhold af (3-chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid på 65 vægtprocent eller derover, men ikke over 71 vægtprocent

1.1.-31.12.

19 000 ton

0 %

09.2854

ex 2924 19 00

85

3-iodprop-2-yn-1-yl N-butylcarbamat (CAS RN 55406-53-6)

1.1.-31.12.

400 ton

0 %

09.2874

ex 2924 29 70

87

Paracetamol (INN) (CAS RN 103-90-2)

1.1.-31.12.

20 000 ton

0 %

09.2742

ex 2926 10 00

10

Acrylonitril (CAS RN 107-13-1), til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 55 og pos. 6815  (2)

1.1.-31.12.

60 000 ton

0 %

09.2583

ex 2926 10 00

20

Acrylonitril (CAS RN 107-13-1), til brug ved fremstilling af varer henhørende under pos. 2921, 2924, 3906 og 4002  (2)

1.1.-31.12.

40 000 ton

0 %

09.2856

ex 2926 90 70

84

2-Nitro-4-(trifluormethyl)benzonitril (CAS RN 778-94-9)

1.1.-31.12.

900 ton

0 %

09.2708

ex 2928 00 90

15

Monometylhydrazin (CAS RN 60-34-4) i form af en vandig opløsning med et indhold af monometylhydrazin på 40 (± 5) vægtprocent

1.1.-31.12.

900 ton

0 %

09.2581

ex 2929 10 00

25

1,5-Naftalindiisocyanat (ISO) (CAS RN 3173-72-6) af en renhedsgrad på 90 vægtprocent og derover

1.1.-30.6.

205 ton

0 %

09.2685

ex 2929 90 00

30

Nitroguanidin (CAS RN 556-88-7)

1.1.-31.12.

6 500 ton

0 %

09.2597

ex 2930 90 98

94

Bis[3-(triethoxysilyl)propyl]disulfid (CAS RN 56706-10-6)

1.1.-31.12.

6 000 ton

0 %

09.2596

ex 2930 90 98

96

2-Chlor-4-(methylsulfonyl)-3-((2,2,2-trifluorethoxy)methyl)benzoesyre (CAS RN 120100-77-8)

1.1.-31.12.

300 ton

0 %

09.2580

ex 2931 90 00

75

Hexadecyltrimethoxysilan (CAS RN 16415-12-6) af en renhedsgrad på mindst 95 % vægtprocent, til brug ved fremstilling af polyetylen  (2)

1.1.-31.12.

165 ton

0 %

09.2842

2932 12 00

 

2-Furaldehyd (furfuraldehyd)

1.1.-31.12.

10 000 ton

0 %

09.2696

ex 2932 20 90

25

Decan-5-olid (CAS RN 705-86-2)

1.1.-31.12.

6 000 kg

0 %

09.2697

ex 2932 20 90

30

Dodecan-5-olid (CAS RN 713-95-1)

1.1.-31.12.

6 000 kg

0 %

09.2812

ex 2932 20 90

77

Hexan-6-olid (CAS RN 502-44-3)

1.1.-31.12.

4 000 ton

0 %

09.2858

2932 93 00

 

Piperonal (CAS RN 120-57-0)

1.1.-31.12.

220 ton

0 %

09.2673

ex 2933 39 99

43

2,2,6,6-tetramethylpiperidin-4-ol (CAS RN 2403-88-5)

1.1.-31.12.

1 000 ton

0 %

09.2880

ex 2933 59 95

39

Ibrutinib (INN) (CAS RN 936563-96-1)

1.1.-31.12.

5 ton

0 %

09.2860

ex 2933 69 80

30

1,3,5-Tris[3-(dimethylamino)propyl]hexahydro-1,3,5-triazin (CAS RN 15875-13-5)

1.1.-31.12.

600 ton

0 %

09.2595

ex 2933 99 80

49

1,4,7,10-Tetraazacyclododecan (CAS RN 294-90-6)

1.1.-31.12.

40 ton

0 %

09.2658

ex 2933 99 80

73

5-(Acetoacetylamino)benzimidazol (CAS RN 26576-46-5)

1.1.-31.12.

400 ton

0 %

09.2593

ex 2934 99 90

67

5-Chlorthiophen-2-carboxylsyre (CAS RN 24065-33-6)

1.1.-31.12.

45 000 kg

0 %

09.2675

ex 2935 90 90

79

4-[[(2-Methoxybenzoyl)amino]sulfonyl]benzoyl chlorid (CAS RN 816431-72-8)

1.1.-31.12.

1 000 ton

0 %

09.2710

ex 2935 90 90

91

2,4,4-trimetylpentan-2-aminium (3R,5S,6E)-7-{2-[(ethylsulfonyl)amino]- 4-(4-fluorofenyl)-6-(propan-2-yl)pyrimidin-5-yl}-3,5-dihydroxyhept-6- enoat (CAS RN 917805-85-7)

1.1.-31.12.

5 000 kg

0 %

09.2945

ex 2940 00 00

20

D-Xylose (CAS RN 58-86-6)

1.1.-31.12.

400 ton

0 %

09.2686

ex 3204 11 00

75

Farvestof C.I. Disperse Yellow 54 (CAS RN 7576-65-0) og præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Disperse Yellow 54 på 99 vægtprocent og derover

1.1.-31.12.

250 ton

0 %

09.2676

ex 3204 17 00

14

Præparater på basis af farvestoffet C.I. Pigment Red 48:2 (CAS RN 7023-61-2) med et indhold heraf på 60 vægtprocent eller derover, men på mindre end 85 vægtprocent

1.1.-31.12.

50 ton

0 %

09.2698

ex 3204 17 00

30

Farvestof C.I. Pigment Red 4 (CAS RN 2814-77-9) og præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Pigment Red 4 på 60 vægtprocent og derover

1.1.-31.12.

150 ton

0 %

09.2659

ex 3802 90 00

19

Diatoméjord kalcineret med sodaflusmiddel

1.1.-31.12.

35 000 ton

0 %

09.2908

ex 3804 00 00

10

Natriumligninsulfonat (CAS RN 8061-51-6)

1.1.-31.12.

40 000 ton

0 %

09.2889

3805 10 90

 

Sulfatterpentin

1.1.-31.12.

25 000 ton

0 %

09.2935

ex 3806 10 00

10

Colophonium og harpikssyrer af fyrreharpiks

1.1.-31.12.

280 000 ton

0 %

09.2832

ex 3808 92 90

40

Et præparat, der indeholder 38 % og derover, men ikke over 50 vægtprocent af pyrithionzink (INN) (CAS RN 13463-41-7) i en vandig dispersion

1.1.-31.12.

500 ton

0 %

09.2876

ex 3811 29 00

55

Tilsætningsstoffer, der består af reaktionsprodukter af diphenylamin og forgrenede nonener:

indeholdende over 28 vægtprocent, men ikke over 55 vægtprocent 4-monononyldiphenylamin

indeholdende over 45 vægtprocent, men ikke over 65 vægtprocent 4,4′-dinonyldiphenylamin

indeholdende ikke over 5 vægtprocent 2,4-dinonyldiphenylamin og 2,4′-dinonyldiphenylamin

anvendes i fremstillingen af smøreolier  (2)

1.1.-31.12.

900 ton

0 %

09.2814

ex 3815 90 90

76

Katalysator, bestående af titandioxid og wolframtrioxid

1.1.-31.12.

3 000 ton

0 %

09.2820

ex 3824 79 00

10

Blandinger med indhold af:

60 vægtprocent eller derover, men ikke over 90 vægtprocent 2-chlorpropen (CAS RN 557-98-2)

8 vægtprocent eller derover, men ikke over 14 vægtprocent (Z)-1-chlorpropen (CAS RN 16136-84-8)

5 vægtprocent eller derover, men ikke over 23 vægtprocent 2-chlorpropan (CAS RN 75-29-6)

ikke over 6 vægtprocent 3-chlorpropen (CAS RN 107-05-1), og

ikke over 1 vægtprocent ethylchlorid (CAS RN 75-00-3)

1.1.-31.12.

6 000 ton

0 %

09.2644

ex 3824 99 92

77

Tilberedning med indhold efter vægt af:

dimethylglutarat (CAS RN 1119-40-0) på 55 % eller derover, men ikke over 78 %

dimethyladipat (CAS RN 627-93-0) 10 % eller derover, men ikke over 30 %, og

dimethylsuccinat (CAS RN 106-65-0) på ikke over 35 %

1.1.-31.12.

10 000 ton

0 %

09.2681

ex 3824 99 92

85

Blanding af bis[3-(triethoxysilyl)propyl]sulfider (CAS RN 211519-85-6)

1.1.-31.12.

9 000 ton

0 %

09.2650

ex 3824 99 92

87

Acetophenon (CAS RN 98-86-2) af renhed på 60 vægtprocent eller derover, men ikke over 90 vægtprocent

1.1.-31.12.

2 000 ton

0 %

09.2888

ex 3824 99 92

89

Blanding af tertiære alkyldimetylaminer med indhold af:

dodecyldimetylamin (CAS RN 112-18-5) på 60 vægtprocent eller derover, men ikke over 80 vægtprocent

dimetyl(tetradecyl)amin (CAS RN 112-75-4) på 20 vægtprocent eller derover, men ikke over 30 vægtprocent

1.1.-31.12.

20 000 ton

0 %

09.2829

ex 3824 99 93

43

Ekstrakt i fast form, uopløselig i alifatiske opløsningsmidler, af biprodukter fremkommet ved ekstraktion af colophonium fra træ, med følgende karakteristika:

indhold af harpikssyre på 30 vægtprocent og derunder

syretal på 110 og derunder, og

smeltepunkt på 100 °C og derover

1.1.-31.12.

1 600 ton

0 %

09.2907

ex 3824 99 93

67

Blanding af plantesteroler i pulverform, indeholdende:

75 vægtprocent steroler eller derover

ikke over 25 vægtprocent stanoler

til brug ved fremstilling af stanoler/steroler eller stanol/sterolestere  (2)

1.1.-31.12.

2 500 ton

0 %

09.2639

3905 30 00

 

Poly(vinylalkohol), også med indhold af ikke-hydrolyserede acetatgrupper

1.1.-31.12.

15 000 ton

0 %

09.2671

ex 3905 99 90

81

Poly(vinylbutyral) (CAS RN 63148-65-2):

med indhold af hydroxylgrupper på 17,5 vægtprocent og derover, men ikke over 20 vægtprocent

med en medianpartikelstørrelse (D50) over 0,6 mm

1.1.-31.12.

12 500 ton

0 %

09.2846

ex 3907 40 00

25

Polymerblanding af polycarbonat og poly(methyl-methacrylat) med indhold af polycarbonat på 98,5 vægtprocent eller derover, i form af pellets eller granulat, med en lystransmission på 88,5 % eller derover, målt på et 4 mm tykt prøveemne med en bølgelængde λ = 400 nm (i henhold til ISO 13468-2)

1.1.-31.12.

2 000 ton

0 %

09.2585

ex 3907 99 80

70

Copolymer af poly(ethylenterephthalat) og cyclohexandimethanol, med indhold af cyclohexandimethanol på over 10 vægtprocent

1.1.-31.12.

60 000 ton

2 %

09.2723

ex 3911 90 19

10

Poly(oxy-1,4-phenylensulfonyl-1,4-phenylenoxy-4,4′-biphenylen)

1.1.-31.12.

5 000 ton

0 %

09.2816

ex 3912 11 00

20

Flager af celluloseacetat

1.1.-31.12.

75 000 ton

0 %

09.2864

ex 3913 10 00

10

Natriumalginat, udvundet af brunalger (CAS RN 9005-38-3)

1.1.-31.12.

10 000 ton

0 %

09.2641

ex 3913 90 00

87

Natriumhyaluronat, ikke sterilt, med:

en massevægtet gennemsnitsmolekylvægt (Mw) på ikke over 900 000

et indhold af endotoxiner på ikke over 0,008 endotoxinenheder (EU) pr. mg

et indhold af ethanol på ikke over 1 vægtprocent

et indhold af isopropanol på ikke over 0,5 vægtprocent

1.1.-31.12.

200 kg

0 %

09.2661

ex 3920 51 00

50

Plader af polymetylmetacrylat, der overholder følgende standarder:

EN 4364 (MIL-P-5425E) og DTD5592A, eller

EN 4365 (MIL-P-8184) og DTD5592A

1.1.-31.12.

100 ton

0 %

09.2645

ex 3921 14 00

20

Celleblokke af celluloseregenerater, som er imprægneret med vand med indhold af magnesiumchlorid og kvaternær ammoniumforbindelse, og som måler 100 cm (± 10 cm) × 100 cm (± 10 cm) × 40 cm (± 5 cm)

1.1.-31.12.

1 700 ton

0 %

09.2576

ex 5208 12 16

20

Ubleget lærredsvævet stof med:

en bredde på højst 145 cm

en vægt på 120 g/m2 eller derover, men ikke over 130 g/m2

30 skudtråde pr. cm eller derover, men ikke over 45 skudtråde pr. cm

en lukket ægkant på begge sider,

målt indefra og ud består den 15 mm (± 2 mm) brede lukkede ægkant af et bånd af lærredsvævet stof med en bredde på 6 mm eller derover, men ikke over 9 mm, og et bånd af stof i panamabinding med en bredde på 6 mm eller derover, men ikke over 9 mm

1.1.-31.12.

1 500 000 m2

0 %

09.2577

ex 5208 12 96

20

Ubleget lærredsvævet stof med:

en bredde på højst 145 cm

en vægt på over 130 g/m2 eller derover, men ikke over 145 g/m2

30 skudtråde pr. cm eller derover, men ikke over 45 skudtråde pr. cm

en lukket ægkant på begge sider,

målt indefra og ud består den 15 mm (± 2 mm) brede lukkede ægkant af et bånd af lærredsvævet stof med en bredde på 6 mm eller derover, men ikke over 9 mm, og et bånd af stof i panamabinding med en bredde på 6 mm eller derover, men ikke over 9 mm

1.1.-31.12.

2 300 000 m2

0 %

09.2848

ex 5505 10 10

10

Affald af syntetiske fibre (herunder kæmlinge, garnaffald og opkradset tekstilmateriale) af nylon eller andre polyamider (PA6 og PA66)

1.1.-31.12.

10 000 ton

0 %

09.2721

ex 5906 99 90

20

Vævet og lamineret tekstilstof, gummeret, med følgende egenskaber:

med tre lag

det ene yderlag består af akryl

det andet yderlag består af polyester

mellemlaget består af klorbutylgummi

mellemlaget har en vægt på 452 g/m2 eller derover, men ikke over 569 g/m2

tekstilstoffet har en samlet vægt på 952 g/m2 eller derover, men ikke over 1159 g/m2 og

tekstilstoffet har en samlet tykkelse på 0,8 mm eller derover, men ikke over 4 mm

anvendes til fremstilling af foldetag til motorkøretøjer  (2)

1.1.-31.12.

375 000 m2

0 %

09.2866

ex 7019 12 00

ex 7019 12 00

06

26

Rovings af S-glas:

bestående af endeløse glasfilamenter på 9 μm (± 0,5 μm)

af finhed på 200 tex og derover, men ikke over 680 tex

uden indhold af calciumoxid

med en brudstyrke på mere end 3 550 MPa bestemt ved ASTM D2343-09

til brug ved fremstilling af luftfartskomponenter  (2)

1.1.-31.12.

1 000 ton

0 %

09.2628

ex 7019 52 00

10

Fiberdug vævet af glasfiber belagt med plast, af vægt 120 g/m2 (± 10 g/m2), sædvanligvis anvendt til fremstilling af insektnet i form af rullenet eller net på fast ramme

1.1.-31.12.

3 000 000 m2

0 %

09.2799

ex 7202 49 90

10

Ferrochrom, med indhold af kulstof på 1,5 vægtprocent og derover, men ikke over 4 vægtprocent, og med indhold af chrom på 70 vægtprocent og derunder

1.1.-31.12.

50 000 ton

0 %

09.2652

ex 7409 11 00

ex 7410 11 00

30

40

Folie og bånd af raffineret kobber, fremstillet ved hjælp af elektrolyse, med en tykkelse på 0,015 mm eller derover

1.1.-31.12.

1 020 ton

0 %

09.2734

ex 7409 19 00

20

Plader eller ark bestående af:

et lag siliciumnitrid med en tykkelse på 0,32 mm (± 0,1 mm) eller derover, men ikke over 1,0 (± 0,1 mm) mm

overtrukket på begge sider med en kobberfolie med en tykkelse på 0,8 mm (± 0,1 mm) og

delvist belagt på den ene side med en sølvbelægning

1.1.-31.12.

7 000 000 stk.

0 %

09.2662

ex 7410 21 00

55

Plader:

bestående af mindst ét lag glasfibervæv, der er imprægneret med epoxyharpiks

belagt på den ene eller begge sider med kobberfolie af en tykkelse på ikke over 0,15 mm

med en dielektricitetskonstant (DK) på under 5,4 ved 1 MHz målt i henhold til IPC-TM-650 2.5.5.2

med en tabsfaktor på mindre end 0,035 ved 1 MHz målt i henhold til IPC-TM-650 2.5.5.2

med modstandsdygtighed mod krybestrøm (CTI) på 600 eller derover

1.1.-31.12.

80 000 m2

0 %

09.2835

ex 7604 29 10

30

Stænger af aluminiumslegeringer med en diameter på 300,1 mm eller derover, men ikke over 533,4 mm

1.1.-31.12.

1 000 ton

0 %

09.2736

ex 7607 11 90

ex 7607 11 90

75

77

Bånd eller folie af en legering af aluminium og magnesium:

af en legering, der opfylder standard 5182-H19 eller 5052-H19

i ruller med en ydre diameter på mindst 1 250 mm, men ikke over 1 350 mm

med en tykkelse (tolerance på – 0,006 mm) på 0,15 mm, 0,16 mm, 0,18 mm eller 0,20 mm

med en bredde (tolerance på ± 0,3 mm) på 12,5 mm, 15,0 mm, 16,0 mm, 25,0 mm, 35,0 mm, 50,0 mm eller 356 mm

med en krumningstolerance på ikke over 0,4 mm/750 mm

med et planhedsmål på I-enhed ± 4

med en trækstyrke på over (5182-H19) 365 MPa eller (5052-H19) 320 MPa og

med en A50-forlængelse på over (5182-H19) 3 % eller (5052-H19) 2,5 %

til brug ved fremstilling af lameller til persienner  (2)

1.1.-31.12.

600 ton

0 %

09.2722

8104 11 00

 

Ubearbejdet magnesium, med indhold af magnesium på mindst 99,8 vægtprocent

1.1.-31.12.

120 000 ton

0 %

09.2840

ex 8104 30 00

20

Magnesiumpulver:

af renhed på 98 vægtprocent og derover, men ikke over 99,5 vægtprocent, og

med partikelstørrelse på 0,2 mm eller derover, men ikke over 0,8 mm

1.1.-31.12.

2 000 ton

0 %

09.2629

ex 8302 49 00

91

Teleskophåndtag af aluminium, til fremstilling af bagage  (2)

1.1.-31.12.

1 500 000 stk.

0 %

09.2720

ex 8413 91 00

50

Pumpehoved til højtrykspumpe med to cylindre, af smedet stål, med:

fræsede gevindfittings med en diameter på 10 mm eller derover, men ikke over 36,8 mm

borede brændselskanaler med en diameter på 3,5 mm eller derover, men ikke over 10 mm

af den art der anvendes i dieselindsprøjtningssystemer

1.1.-31.12.

65 000 stk.

0 %

09.2738

ex 8482 99 00

30

Messingbure med følgende egenskaber:

strengstøbte eller centrifugalt støbte

drejede

med indhold af zink på 35 vægtprocent eller derover, men ikke over 38 vægtprocent

med indhold af bly på 0,75 vægtprocent eller derover, men ikke over 1,25 vægtprocent

med indhold af aluminium på 1,0 vægtprocent eller derover, men ikke over 1,4 vægtprocent

med en trækstyrke på 415 Pa eller derover

af den art der anvendes til fremstilling af kuglelejer

1.1.-31.12.

50 000 stk.

0 %

09.2763

ex 8501 40 20

ex 8501 40 80

40

30

Elektrisk vekselstrømskommutatormotor, enfaset, med effekt på 250 W eller derover, med en indgangseffekt på 700 W eller derover, men ikke over 2 700 W, med en ydre diameter på over 120 mm (± 0,2 mm), men ikke over 135 mm (± 0,2 mm), med nominelt omdrejningstal på mere end 30 000 omdr./min, men ikke over 50 000 omdr./min, udstyret med ventilator til luftindtag, til brug ved fremstilling af støvsugere  (2)

1.1.-31.12.

2 000 000 stk.

0 %

09.2584

ex 8528 59 00

40

Elektronisk apparat med berøringsfølsom LCD-skærm, der drives med en spænding på 12 V eller derover, men ikke over 14,4 V:

med en LCD-kontrolprocessor

med GPS-modul

med Bluetooth-modul

med USB-stik

med radiotuner

med funktioner, der fungerer med E-CALL

med konnektorer

uden integreret kontrolpanel

til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87  (2)

1.1.-30.6.

60 000 stk.

0 %

09.2672

ex 8529 90 92

ex 9405 40 39

75

70

Trykt kredsløbskort med lysdioder:

også med prisme/linse og

også monteret med konnektor(er)

til fremstilling af baggrundsbelysningsenheder til varer henhørende under pos. 8528  (2)

1.1.-31.12.

115 000 000 stk.

0 %

09.2574

ex 8537 10 91

73

Multifunktionel enhed (instrumentklynge) med

buet TFT-LCD-skærm (radius 750 mm) med berøringsfølsom overflade

mikroprocessorer og hukommelseschips

akustisk modul og højttaler

tilslutninger til CAN, 3 X LIN-bus, LVDS og Ethernet

beregnet til at styre forskellige funktioner (f.eks. ophæng, belysning) og

til situationsrelateret visning af køretøjs- og navigationsdata (f.eks. hastighed, kilometertæller, opladningsniveau for traktionsbatteriet)

til anvendelse ved fremstilling af personbiler, der udelukkende er drevet af en elektrisk motor, som henhører under HS-underposition 8703 80  (2)

1.1.-31.12.

66 900 stk.

0 %

09.2003

ex 8543 70 90

63

Spændingsstyret frekvensgenerator, der består af aktive og passive komponenter, som er monteret på et trykt kredsløb anbragt i en indkapsling, hvis dimensioner ikke overstiger 30 mm x 30 mm

1.1.-31.12.

1 400 000 stk.

0 %

09.2910

ex 8708 99 97

75

Støttekonsol af aluminiumlegering, med monteringshuller, også med fastgørelsesmøtrikker, til indirekte forbindelse af gearkassen med karosseriet, til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87  (2)

1.1.-31.12.

200 000 stk.

0 %

09.2694

ex 8714 10 90

30

Akselklemmer, afskærmninger, gaffelbroer og klemmestykker af aluminiumlegering, af den art der anvendes i motorcykler

1.1.-31.12.

1 000 000 stk.

0 %

09.2668

ex 8714 91 10

ex 8714 91 10

ex 8714 91 10

21

31

75

Cykelstel i kulstoffibre og kunstharpiks til brug ved fremstilling af cykler (herunder elektriske cykler)  (2)

1.1.-31.12.

500 000 stk.

0 %

09.2589

ex 8714 91 10

ex 8714 91 10

ex 8714 91 10

23

33

70

Stel i aluminium eller aluminium og kulstoffibre til brug ved fremstilling af cykler (herunder elektriske cykler)  (2)

1.1.-31.12.

8 000 000 stk.

0 %

09.2631

ex 9001 90 00

80

Uindfattede glaslinser, prismer og sammenklæbede elementer til brug ved fremstilling eller reparation af varer henhørende under KN-kode 9002, 9005, 9013 10 og 9015  (2)

1.1.-31.12.

5 000 000 stk.

0 %

09.2579

ex 9029 20 31

ex 9029 90 00

40

40

Kombiinstrumentbræt med:

stepmotorer

analoge indikatorer og skiver

eller uden mikroprocessorstyring

eller uden LED-indikatorer eller LCD-skærm

der som minimum viser:

hastighed

motorens omdrejningstal

motortemperatur

brændstofstand

som kommunikerer via CAN-BUS-protokollen og/eller K-ledningen

til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87  (2)

1.1.-31.12.

160 000 stk.

0 %

«

(1)  Toldsuspensionen finder dog ikke anvendelse, når behandlingen foretages af detailforretninger eller restaurationer.

(2)  Denne toldsuspension forudsætter toldtilsyn med den særlige anvendelse i overensstemmelse med artikel 254 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(3)  Kun værditolden suspenderes. Den specifikke toldsats finder fortsat anvendelse.


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/135


RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2231

af 18. december 2020

om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs- og industriprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre tilstrækkelige og uafbrudte forsyninger af visse landbrugs- og industriprodukter, som ikke produceres i Unionen, og derved undgå at forstyrre markederne for disse produkter, blev den fælles toldtarifs toldsatser af den type, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (1), (»FTT-toldsatser«) suspenderet ved Rådets forordning (EU) nr. 1387/2013 (2). Produkterne kan importeres til Unionen til nulsats eller nedsat sats.

(2)

Unionens produktion af visse produkter, der ikke er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013, er utilstrækkelig eller ikkeeksisterende. Det er således i Unionens interesse at indrømme en fuldstændig suspension af FTT-toldsatserne for disse produkter.

(3)

Med henblik på at fremme integreret batteriproduktion i Unionen i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 17. maj 2018 med titlen »Et mobilt Europa — Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren« bør der indrømmes en delvis suspension af FTT-toldsatserne for visse produkter, der i øjeblikket ikke er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013. Der bør desuden kun indrømmes en delvis suspension af FTT-toldsatserne for visse produkter, der i øjeblikket er omfattet af en fuldstændig suspension. Datoen for den obligatoriske revision af disse suspensioner bør være den 31. december 2021, således at denne revision kan tage hensyn til udviklingen i Unionens batterisektor.

(4)

Det er nødvendigt at ændre varebeskrivelsen, tariferingen og kravet til endelig anvendelse for visse suspensioner af FFT-toldsatserne, der er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013, for at tage hensyn til den tekniske produktudvikling og den økonomiske udvikling på markedet.

(5)

Der er foretaget en revision af visse FTT-toldsuspensioner, der er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013. Der bør derfor fastsættes nye datoer for den næste obligatoriske revision.

(6)

Det er ikke længere i Unionens interesse at opretholde suspensionen af FTT-toldsatser for visse produkter, der er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013. Suspensionerne for disse produkter bør derfor udgå. I henhold til meddelelsen fra Kommissionen af 13. december 2011 vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter kan der desuden af praktiske årsager ikke tages hensyn til ansøgninger om toldsuspensioner eller toldkontingenter, hvor den skyldige told antages at beløbe sig til mindre end 15 000 EUR om året. Suspensionerne for produkter, der ikke når op på denne tærskel, som angivet i den obligatoriske revision, bør derfor udgå af bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013.

(7)

Forordning (EU) nr. 1387/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

For at undgå enhver afbrydelse af anvendelsen af ordningen for autonome toldsuspensioner og for at overholde de retningslinjer, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen af 13. december 2011 vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter, bør de ændringer, der er fastsat i denne forordning vedrørende toldsuspensioner for de omhandlede produkter, finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør derfor træde i kraft hurtigst muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 1387/2013 af 17. december 2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs- og industriprodukter og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1344/2011 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 201).


BILAG

I bilaget til forordning (EU) nr. 1387/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Punkterne med følgende dokumentnumre udgår:

0.3338, 0.3662, 0.4675, 0.4795, 0.4856, 0.4891, 0.4902, 0.4903, 0.4905, 0.4908, 0.4911, 0.4920, 0.4926, 0.4935, 0.4939, 0.4943, 0.4973, 0.4995, 0.5012, 0.5022, 0.5039, 0.5043, 0.5052, 0.5053, 0.5067, 0.5092, 0.5103, 0.5123, 0.5125, 0.5126, 0.5311, 0.5498, 0.5953, 0.6036, 0.6068, 0.6087, 0.6450, 0.6527, 0.6591, 0.6592, 0.6595, 0.6596, 0.6597, 0.6606, 0.6607, 0.6608, 0.6610, 0.6615, 0.6616, 0.6619, 0.6626, 0.6636, 0.6639, 0.6651, 0.6653, 0.6665, 0.6676, 0.6694, 0.6697, 0.6704, 0.6705, 0.6715, 0.6724, 0.6727, 0.6731, 0.6733, 0.6735, 0.6743, 0.6744, 0.6755, 0.6756, 0.6758, 0.6760, 0.6768, 0.6775, 0.6776, 0.6778, 0.6780, 0.6785, 0.6786, 0.6787, 0.6788, 0.6795, 0.6798, 0.6803, 0.6807, 0.6811, 0.6832, 0.6833, 0.6834, 0.6838, 0.6841, 0.6883, 0.6890, 0.6895, 0.6900, 0.6902, 0.6909, 0.6914, 0.6916, 0.6918, 0.6928, 0.6941, 0.6942, 0.6943, 0.6944, 0.6953, 0.6954, 0.7040, 0.7222, 0.7293, 0.7558, 0.7560, 0.7697, 0.7715 og 0.7855.

2)

Følgende punkter erstatter de punker, som har samme dokumentnumre:

Dokumentnummer

KN-kode

TARIC

Varebeskrivelse

Autonom toldsats

Supplerende enhed

Planlagt dato for obligatorisk revision

»0.6748

ex 0709 59 10

10

Friske eller kølede kantareller bestemt til anden behandling end blot emballering med henblik på detailsalg  (1)  (2)

0 %

31.12.2025

0.2864

ex 1511 90 19

ex 1511 90 91

ex 1513 11 10

ex 1513 19 30

ex 1513 21 10

ex 1513 29 30

20

20

20

20

20

20

Palmeolie, kokosolie (kopraolie), palmekerneolie, bestemt til fremstilling af:

industrielle monocarboxylfedtsyrer henhørende under pos. 3823 19 10

metylestere af fedtsyrer henhørende under pos. 2915 eller 2916

fedtalkoholer henhørende under pos. 2905 17 og 2905 19 og 3823 70 , bestemt til fremstilling af rengøringsmidler og kosmetiske eller farmaceutiske produkter

fedtalkoholer henhørende under pos. 2905 16 , rene eller blandede, bestemt til fremstilling af rengøringsmidler og kosmetiske eller farmaceutiske produkter

stearinsyre henhørende under pos. 3823 11 00

varer henhørende under pos. 3401 eller

meget rene fedtsyrer henhørende under pos. 2915  (2)

0 %

31.12.2021

0.6789

ex 1512 19 10

10

Raffineret saflorolie (CAS RN 8001-23-8) til brug ved fremstilling af

konjugeret linolsyre under pos. 3823 eller

etyl- eller metylestere af linolsyre under pos. 2916  (2)

0 %

31.12.2022

0.5004

ex 2008 99 48

94

Mangopuré:

ikke fremstillet af koncentrat

af slægten Mangifera

med en Brix-værdi på 14 og derover, men ikke over 20

til brug ved fremstilling af produkter i drikkevareindustrien  (2)

6 %

31.12.2022

0.4709

ex 2008 99 49

ex 2008 99 99

30

40

Boysenbærpuré, uden kerner, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker

0 %

31.12.2025

0.6723

ex 2008 99 91

20

Kinesiske vandkastanjer (Eleocharis dulcis eller Eleocharis tuberosa) skrællede, skyllede, blancherede, kølede og enkeltvis dybfrosne til brug ved fremstilling af produkter i fødevareindustrien, bestemt til anden behandling end blot emballering  (1)  (2)

0 %  (3))

31.12.2025

0.4992

ex 2009 41 92

ex 2009 41 99

20

70

Ananassaft:

ikke fremstillet af koncentrat

af slægten Ananas

med en Brix-værdi på 11 eller derover, men ikke over 16,

til brug ved fremstilling af produkter i drikkevareindustrien  (2)

8 %

31.12.2025

0.7393

ex 2712 90 99

10

Blandinger af 1-alkener med indhold på 90 vægtprocent eller derover af 1-alkener med kædelængde på 24 kulstofatomer eller derover, men ikke over 1 vægtprocent af 1-alkener med kædelængde på 70 kulstofatomer

0 %

31.12.2022

0.6658

ex 2805 12 00

10

Calcium af renhed 98 % vægtprocent og derover, som pulver eller tråd (CAS RN 7440-70-2)

0 %

31.12.2025

0.4979

2805 30 20

2805 30 30

2805 30 40

 

Sjældne jordarters metaller, scandium og yttrium, af renhed på 95 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2025

0.6836

ex 2811 22 00

15

Amorf siliciumdioxid (CAS RN 60676-86-0)

i pulverform

af renhed på 99,0 vægtprocent eller derover

med en mediankornstørrelse på 0,7 μm eller derover, men ikke over 2,1 μm

hvor 70 % af partiklerne har en diameter på ikke over 3 μm

0 %

31.12.2022

0.5110

ex 2818 10 91

20

Sintret korund med mikrokrystallinsk struktur, bestående af: aluminiumoxid (CAS RN 1344-28-1), magnesiumaluminat (CAS RN 12068-51-8) og aluminater af de sjældne jordmetaller yttrium, lanthan og neodym (beregnet som oxider), med:

94 vægtprocent eller derover, men under 98,5 vægtprocent aluminiumoxid

2 (± 1,5) vægtprocent magnesiumoxid

1 (± 0,6) vægtprocent yttriumoxid,

og

enten lanthanoxid på 2 (± 1,2) vægtprocent, eller

lanthanoxid og neodymoxid på hver især 2 (± 1,2) vægtprocent,

i hvilken partikler med en diameter på over 10 mm udgør mindre end 50 % af den samlede vægt

0 %

31.12.2025

0.6837

ex 2818 30 00

20

Aluminiumhydroxid (CAS RN 21645-51-2)

i pulverform

af renhed på 99,5 vægtprocent eller derover

med et nedbrydningspunkt på 263 °C eller derover

med en kornstørrelse på 4 μm (± 1 μm)

med indhold af Total-Na2O på ikke over 0,06 vægtprocent

0 %

31.12.2025

0.7897

ex 2825 20 00

10

Lithiumhydroxidmonohydrat (CAS RN 1310-66-3)

2,6 %

31.12.2021

0.6819

ex 2825 50 00

30

Kobber(II)oxid (CAS RN 1317-38-0), med en kornstørrelse på ikke over 100 nm

0 %

31.12.2025

0.5055

ex 2826 19 90

10

Wolframhexafluorid (CAS RN 7783-82-6) af renhed på 99,9 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.5090

ex 2833 29 80

30

Zirconiumsulfat (CAS RN 14644-61-2)

0 %

31.12.2021

0.6632

ex 2840 20 90

10

Zinkborat (CAS RN 12767-90-7)

0 %

31.12.2025

0.7288

ex 2841 50 00

11

Kaliumdichromat (CAS RN 7778-50-9) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

2 %

31.12.2021

0.4222

ex 2841 90 85

10

Lithiumcobalt(III)oxid (CAS RN 12190-79-3) med et cobaltindhold på 59 % eller derover

2,7 %

31.12.2021

0.3419

ex 2850 00 20

80

Arsin (CAS RN 7784-42-1) med en renhedsgrad på 99,999 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2024

0.6633

2903 39 21

 

Difluormethan (CAS RN 75-10-5)

0 %

31.12.2025

0.2583

ex 2903 89 80

45

1,6,7,8,9,14,15,16,17,17,18,18-Dodecachlorpentacyclo [12.2.1.16,9.02,13.05,10]octadeca-7,15-dien (CAS RN 13560-89-9) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

2 %

31.12.2021

0.6611

ex 2903 99 80

15

4-Brom-2-chlor-1-fluorbenzen (CAS RN 60811-21-4)

0 %

31.12.2025

0.3409

ex 2904 20 00

10

Nitromethan (CAS RN 75-52-5)

0 %

31.12.2025

0.3391

ex 2904 20 00

20

Nitroethan (CAS RN 79-24-3)

0 %

31.12.2022

0.3408

ex 2904 20 00

30

1-Nitropropan (CAS RN 108-03-2)

0 %

31.12.2025

0.6612

ex 2904 99 00

25

Difluormethansulphonylchlorid (CAS RN 1512-30-7)

0 %

31.12.2025

0.6613

ex 2904 99 00

35

1-Fuor-4-nitrobenzen (CAS RN 350-46-9)

0 %

31.12.2025

0.4934

ex 2905 39 95

10

Propan-1,3-diol (CAS RN 504-63-2)

0 %

31.12.2025

0.6757

ex 2906 29 00

40

2-Brom-5-iod-benzenmetanol (CAS RN 946525-30-0)

0 %

31.12.2022

0.6782

ex 2908 19 00

40

3,4,5-Trifluorfenol (CAS RN 99627-05-1)

0 %

31.12.2025

0.6915

ex 2908 19 00

50

4-Fluorfenol (CAS RN 371-41-5)

0 %

31.12.2025

0.6649

ex 2909 30 38

30

1,1'-(1-Methylethyliden)bis[3,5-dibrom-4-(2,3-dibrom-2-methylpropoxy)]-benzen (CAS RN 97416-84-7)

0 %

31.12.2025

0.5117

ex 2909 30 90

30

3,4,5-Trimethoxytoluen (CAS RN 6443-69-2)

0 %

31.12.2025

0.6614

ex 2909 30 90

40

1-Chlor-2,5-dimethoxybenzen (CAS RN 2100-42-7)

0 %

31.12.2025

0.6783

ex 2909 30 90

50

1-Ethoxy-2,3-difluorbenzen (CAS RN 121219-07-6)

0 %

31.12.2025

0.6784

ex 2909 30 90

60

1-Butoxy-2,3-difluorbenzen (CAS RN 136239-66-2)

0 %

31.12.2025

0.6927

ex 2909 49 80

10

1-Propoxypropan-2-ol (CAS RN 1569-01-3)

0 %

31.12.2021

0.6660

ex 2910 90 00

50

2,3-Epoxypropylphenylether (CAS RN 122-60-1)

0 %

31.12.2025

0.5135

ex 2912 49 00

30

Salicylaldehyd (CAS RN 90-02-8)

0 %

31.12.2025

0.6678

ex 2912 49 00

40

3-Hydroxy-p-anisaldehyd (CAS RN 621-59-0)

0 %

31.12.2025

0.4933

ex 2914 29 00

30

(R)-p-Mentha-1(6),8-dien-2-on (CAS RN 6485-40-1)

0 %

31.12.2025

0.4932

ex 2914 50 00

20

3'-Hydroxyacetophenon (CAS RN 121-71-1)

0 %

31.12.2025

0.6762

ex 2914 50 00

75

7-Hydroxy-3,4-dihydro-1(2H)-naftalenon (CAS RN 22009-38-7)

0 %

31.12.2022

0.4948

ex 2914 79 00

60

4'-tert-Butyl-2',6'-dimetyl-3',5'-dinitroacetophenon (CAS RN 81-14-1)

0 %

31.12.2021

0.5119

ex 2915 39 00

60

Dodec-8-enylacetat (CAS RN 28079-04-1)

0 %

31.12.2025

0.5121

ex 2915 39 00

65

Dodeca-7,9-dienylacetat (CAS RN 54364-62-4)

0 %

31.12.2025

0.5120

ex 2915 39 00

70

Dodec-9-enylacetat (CAS RN 16974-11-1)

0 %

31.12.2025

0.7541

ex 2915 90 30

10

Methyllaurat (CAS RN 111-82-0)

0 %

31.12.2025

0.4954

ex 2915 90 70

60

Ethyl-6,8-dikloroctanoat (CAS RN 1070-64-0)

0 %

31.12.2025

0.3466

ex 2916 13 00

30

Hydroxyzinkmethacrylat, i pulverform (CAS RN 63451-47-8) uanset indhold af urenheder fra fremstillingen, der dog ikke overstiger 17 vægtprocent

0 %

31.12.2025

0.4931

ex 2916 20 00

60

3-Cyclohexylpropionsyre (CAS RN 701-97-3)

0 %

31.12.2025

0.4930

ex 2916 39 90

30

2,4,6-Trimetylbenzoylklorid (CAS RN 938-18-1)

0 %

31.12.2025

0.6794

ex 2916 39 90

41

4-Brom-2,6-difluorbenzoylklorid (CAS RN 497181-19-8)

0 %

31.12.2025

0.6661

ex 2916 39 90

53

5-Iod-2-methylbenzoesyre (CAS RN 54811-38-0)

0 %

31.12.2025

0.4918

ex 2917 19 80

50

Tetradecandisyre (CAS RN 821-38-5)

0 %

31.12.2025

0.4945

ex 2917 39 95

20

Dibutyl-1,4-benzendicarboxylat (CAS RN 1962-75-0)

0 %

31.12.2025

0.6796

ex 2917 39 95

25

Naftalen-1,8-dicarboxylanhydrid (CAS RN 81-84-5)

0 %

31.12.2025

0.3640

ex 2917 39 95

30

Benzen-1,2:4,5-tetracarboxylsyredianhydrid (CAS RN 89-32-7)

0 %

31.12.2025

0.6800

ex 2917 39 95

35

1-Metyl-2-nitrotereftalat (CAS RN 35092-89-8)

0 %

31.12.2025

0.6814

ex 2918 99 90

13

3-Methoxy-2-metylbenzoylklorid (CAS RN 24487-91-0)

0 %

31.12.2025

0.6901

ex 2918 99 90

18

Etyl 2-hydroxy-2-(4-phenoxyfenyl)propanoat (CAS RN 132584-17-9)

0 %

31.12.2025

0.6747

ex 2918 99 90

85

Trinexapac-ethyl (ISO) (CAS RN 95266-40-3) af en renhedsgrad på 96 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2025

0.5038

ex 2920 29 00

20

Tris(metylfenyl)fosfit (CAS RN 25586-42-9)

0 %

31.12.2025

0.5045

ex 2920 29 00

40

Bis(2,4-dicumylphenyl)pentaerythritoldiphosphit (CAS RN 154862-43-8)

0 %

31.12.2025

0.7559

ex 2920 90 10

15

Ethylmethylcarbonat (CAS RN 623-53-0)

3,2 %

31.12.2021

0.6598

ex 2920 90 70

80

Bis(pinacolat)diboron (CAS RN 73183-34-3)

0 %

31.12.2025

0.4917

ex 2921 29 00

40

Decametylendiamin (CAS RN 646-25-3)

0 %

31.12.2025

0.4862

ex 2921 30 99

30

1,3-Cyclohexandimetanamin (CAS RN 2579-20-6)

0 %

31.12.2021

0.5124

ex 2921 43 00

60

3-Aminobenzotrifluorid (CAS RN 98-16-8)

0 %

31.12.2025

0.6825

ex 2921 49 00

60

2,6-Diisopropylanilin (CAS RN 24544-04-5)

0 %

31.12.2025

0.6947

ex 2922 19 00

35

2-[2-(Dimethylamino)ethoxy]etanol (CAS RN 1704-62-7)

0 %

31.12.2025

0.6624

ex 2922 29 00

30

1,2-Bis(2-aminophenoxy)ethan (CAS RN 52411-34-4)

0 %

31.12.2025

0.6634

ex 2922 29 00

63

Aclonifen (ISO) (CAS RN 74070-46-5) af renhed på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.4956

ex 2922 29 00

75

4-(2-Aminoethyl)phenol (CAS RN 51-67-2)

0 %

31.12.2025

0.4914

ex 2922 39 00

20

2-Amino-5-chlorbenzophenon (CAS RN 719-59-5)

0 %

31.12.2025

0.6761

ex 2922 39 00

35

5-Klor-2-(metylamino)benzophenon (CAS RN 1022-13-5)

0 %

31.12.2025

0.7853

ex 2922 49 85

13

Benzylglycinat—4-methylbenzen-1-sulfonsyre (1/1) (CAS RN 1738-76-7) med en renhedsgrad på 93 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2024

0.5037

ex 2922 49 85

17

Glycin (CAS RN 56-40-6) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover, også tilsat mere end 5 % siliciumdioxid som antiklumpningsmiddel (CAS RN 112926-00-8)

0 %

31.12.2025

0.6948

ex 2922 49 85

30

Vandig opløsning med indhold af natriummethylaminoacetat på 40 vægtprocent og derover (CAS RN 4316-73-8)

0 %

31.12.2021

0.6650

ex 2922 49 85

65

Diethylaminomalonathydrochlorid (CAS RN 13433-00-6)

0 %

31.12.2025

0.5063

ex 2923 90 00

75

Tetraethylammoniumhydroxid, i form af en vandig opløsning med indhold af:

tetraethylammoniumhydroxid på 35 (± 0,5) vægtprocent

klorid på 1 000 mg/kg og derunder

jern på 2 mg/kg og derunder, og

kalium på 10 mg/kg og derunder

0 %

31.12.2025

0.3689

ex 2924 19 00

23

Acrylamid (CAS RN 79-06-1) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

2 %

31.12.2021

0.5066

ex 2924 29 70

40

N,N'-1,4-Phenylenbis[3-oxobutyramid], (CAS RN 24731-73-5)

0 %

31.12.2025

0.5127

ex 2924 29 70

45

Propoxur (ISO) (CAS RN 114-26-1)

0 %

31.12.2025

0.5069

ex 2924 29 70

55

N,N'-(2,5-Dimetyl-1,4-phenylen)bis[3-oxobutyramid] (CAS RN 24304-50-5)

0 %

31.12.2025

0.6767

ex 2924 29 70

62

2-Klorbenzamid (CAS RN 609-66-5)

0 %

31.12.2025

0.6766

ex 2924 29 70

64

N-(3',4'-diklor-5-fluor[1,1'-biphenyl]-2-yl)-acetamid (CAS RN 877179-03-8)

0 %

31.12.2025

0.6934

ex 2926 90 70

17

Cypermethrin (ISO) og stereoisomerer deraf (CAS RN 52315-07-8) med en renhed på 90 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2025

0.6259

ex 2926 90 70

26

Cyfluthrin (ISO) (CAS RN 68359-37-5) med en renhedsgrad på 95,5 vægtprocent eller derover, til brug ved fremstilling af biocidholdige produkter (2)

0 %

31.12.2024

0.6871

ex 2928 00 90

23

Metobromuron (ISO) (CAS RN 3060-89-7) af renhed på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.4929

ex 2928 00 90

25

Acetaldehydoxim (CAS RN 107-29-9) i vandig opløsning

0 %

31.12.2025

0.6635

ex 2928 00 90

50

Vandig opløsning med 2,2'-(hydroxyimino) bisethansulfonsyre dinatriumsalt (CAS RN 133986-51-3), med en vægtprocent på 33,5 men ikke over 36,5

0 %

31.12.2025

0.5035

ex 2930 90 98

10

2,3-Bis((2-mercaptoethyl)thio)-1-propanthiol (CAS RN 131538-00-6)

0 %

31.12.2022

0.6769

ex 2930 90 98

22

Tembotrion (ISO) (CAS RN 335104-84-2) af renhed på 94,5 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6873

ex 2930 90 98

26

Folpet (ISO) (CAS RN 133-07-3) af renhed på 97,5 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6617

ex 2930 90 98

53

Bis(4-chlorphenyl)sulfon (CAS RN 80-07-9)

0 %

31.12.2025

0.5114

ex 2930 90 98

55

Thiourinstof (CAS RN 62-56-6)

0 %

31.12.2025

0.6917

ex 2931 90 00

63

Klorethenyldimetylsilan (CAS RN 1719-58-0)

0 %

31.12.2021

0.6946

ex 2931 90 00

65

Bis(4-tert-butylfenyl)iodoniumhexafluorfosfat (CAS RN 61358-25-6)

0 %

31.12.2021

0.6620

ex 2932 20 90

65

Natrium 4-(methoxycarbonyl)-5-oxo-2,5-dihydrofuran-3-olat (CAS RN 1134960-41-0)

0 %

31.12.2025

0.7639

ex 2932 99 00

27

(2-Butyl-3-benzofuranyl)(4-hydroxy-3,5-diiodphenyl)methanon (CAS RN 1951-26-4) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2023

0.4907

ex 2932 99 00

50

7-Metyl-3,4-dihydro-2H-1,5-benzodioxepin-3-on (CAS RN 28940-11-6)

0 %

31.12.2021

0.6771

ex 2932 99 00

65

4,4-Dimetyl-3,5,8-trioxabicyclo[5,1,0]octan (CAS RN 57280-22-5)

0 %

31.12.2025

0.7811

ex 2933 19 90

33

Fipronil (ISO) (CAS RN 120068-37-3) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover til brug ved fremstilling af veterinærlægemidler  (2)

0 %

31.12.2024

0.6835

ex 2933 21 00

55

1-Aminohydantoinhydrochlorid (CAS RN 2827-56-7)

0 %

31.12.2025

0.5115

ex 2933 21 00

80

5,5-Dimetylhydantoin (CAS RN 77-71-4)

0 %

31.12.2025

0.6812

ex 2933 39 99

14

N,4-Dimetyl-1-(fenylmetyl)-3-piperidinamin-hydroklorid (1:2) (CAS RN 1228879-37-5)

0 %

31.12.2022

0.4842

ex 2933 39 99

20

Kobberpyrithionpulver (CAS RN 14915-37-8)

0 %

31.12.2021

0.6813

ex 2933 39 99

26

2-[4-(Hydrazinylmetyl)fenyl]-pyridin-dihydroklorid (CAS RN 1802485-62-6)

0 %

31.12.2022

0.5129

ex 2933 39 99

85

2-Chlor-5-chlormetylpyridin (CAS RN 70258-18-3)

0 %

31.12.2025

0.6773

ex 2933 49 10

50

1-Cyclopropyl-6,7,8-trifluor-1,4-dihydro-4-oxo-3-quinolincarboxylsyre (CAS RN 94695-52-0)

0 %

31.12.2025

0.4927

ex 2933 49 90

30

Quinolin (CAS RN 91-22-5)

0 %

31.12.2025

0.6763

ex 2933 59 95

21

N-(2-oxo-1,2-dihydropyrimidin-4-yl)benzamid (CAS RN 26661-13-2)

0 %

31.12.2025

0.6677

ex 2933 59 95

47

6-Methyl-2-oxoperhydropyrimidin-4-ylurea (CAS RN 1129-42-6) af renhed 94 % eller derover

0 %

31.12.2025

0.6774

ex 2933 69 80

13

Metribuzin (ISO) (CAS RN 21087-64-9) af renhed på 93 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6621

ex 2933 69 80

15

2-Chlor-4,6-dimethoxy-1,3,5-triazin (CAS RN 3140-73-6)

0 %

31.12.2025

0.6951

ex 2933 69 80

17

Benzoguanamin (CAS RN 91-76-9)

0 %

31.12.2021

0.5131

ex 2933 69 80

55

Terbutryn (ISO) (CAS RN 886-50-0)

0 %

31.12.2025

0.4957

ex 2933 69 80

60

Cyanursyre (CAS RN 108-80-5)

0 %

31.12.2025

0.4985

ex 2933 79 00

70

(S)-N-[(Diethylamino)metyl]-alpha-ethyl-2-oxo-1-pyrrolidinacetamid-L-(+)-tartrat (CAS RN 754186-36-2)

0 %

31.12.2025

0.6872

ex 2933 99 80

16

Pyridat (ISO)(CAS RN 55512-33-9) af renhed på 90 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6829

ex 2933 99 80

21

1-(Bis(dimetylamino)metylen)-1H-[1,2,3]triazolo[4,5-b]pyridinium 3-oxid hexafluorfosfat(V) (CAS RN 148893-10-1)

0 %

31.12.2025

0.6599

ex 2933 99 80

54

3-(Salicyloylamino)-1,2,4-triazol (CAS RN 36411-52-6)

0 %

31.12.2025

0.6933

ex 2933 99 80

87

Carfentrazon-ethyl (ISOM) (CAS RN 128639-02-1) med en renhedsgrad på 90 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.4955

ex 2934 20 80

60

Benzothiazol-2-yl-(Z)-2-trityloxyimino-2-(2-aminothiazol-4-yl)-thioacetat (CAS RN 143183-03-3)

0 %

31.12.2022

0.4910

ex 2934 20 80

70

N,N-Bis(1,3-benzothiazol-2-ylsulfanyl)-2-metylpropan-2-amin (CAS RN 3741-80-8)

0 %

31.12.2025

0.4942

ex 2934 99 90

25

2,4-Diethyl-9H-thioxanthen-9-on (CAS RN 82799-44-8)

0 %

31.12.2025

0.6824

ex 2934 99 90

39

4-(Oxiran-2-ylmethoxy)-9H-carbazol (CAS RN 51997-51-4)

0 %

31.12.2025

0.6823

ex 2934 99 90

41

11-[4-(2-Klor-ethyl)-1-piperazinyl]dibenzo(b,f)(1,4)thiazepin (CAS RN 352232-17-8)

0 %

31.12.2025

0.6893

ex 2934 99 90

44

Propiconazol (ISO) (CAS RN 60207-90-1) af renhed på 92 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.5133

ex 2934 99 90

86

Dithianon (ISO) (CAS RN 3347-22-6)

0 %

31.12.2025

0.5136

ex 2934 99 90

87

2,2'-(1,4-Phenylen)bis(4H-3,1-benzoxazin-4-on) (CAS RN 18600-59-4)

0 %

31.12.2025

0.5036

ex 2935 90 90

42

Penoxsulam (ISO) (CAS RN 219714-96-2)

0 %

31.12.2025

0.6777

ex 2935 90 90

54

Propoxycarbazon-natrium (ISO) (CAS RN 181274-15-7) af renhed på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6802

ex 2935 90 90

56

N-(p-Toluensulfonyl)-N'-(3-(p-toluensulphonyloxy)fenyl)urea (CAS RN 232938-43-1)

0 %

31.12.2025

0.6903

ex 2935 90 90

57

N-{2-[(fenylcarbamoyl)amino]fenyl}benzensulphonamid (CAS RN 215917-77-4)

0 %

31.12.2025

0.6664

ex 2935 90 90

59

Flazasulfuron (ISO) (CAS RN 104040-78-0) af en renhedsgrad på 94 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2025

0.4944

ex 2938 90 30

10

Ammoniumglycyrrhizinat (CAS RN 53956-04-0)

0 %

31.12.2025

0.6600

ex 3201 90 90

ex 3202 90 00

40

10

Reaktionsprodukt af Acacia mearnsii-ekstrakt, ammoniumchlorid og formaldehyd (CAS RN 85029-52-3)

0 %

31.12.2021

0.5091

ex 3204 11 00

20

Farvestof C.I. Disperse Yellow 241 (CAS RN 83249-52-9) og præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Disperse Yellow 241 på 97 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2021

0.5134

ex 3204 11 00

45

Præparat af dispersionsfarvestoffer med indhold af:

C.I. Disperse Orange 61 (CAS RN 12270-45-0) eller Disperse Orange 288 (CAS RN 96662-24-7)

C.I. Disperse Blue 291:1 (CAS RN 872142-01-3)

C.I. Disperse Violet 93:1 (CAS RN 122463-28-9),

med eller uden C.I. Disperse Red 54 (CAS RN 6657-37-0)

0 %

31.12.2025

0.6652

ex 3204 12 00

70

Farvestof C.I. Acid blue 25 (CAS RN 6408-78-2) samt præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Acid blue 25 på 80 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6603

ex 3204 17 00

33

Farvestof C.I. Pigment Blue 15:1 (CAS RN 147-14-8) samt præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Pigment Blue 15:1 på 35 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.5100

ex 3204 19 00

73

Farvestof C.I. Solvent Blue 104 (CAS RN 116-75-6) og præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Solvent Blue 104 på 97 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2021

0.6726

ex 3208 90 19

55

Præparat med 5 vægtprocent eller derover, men ikke over 20 vægtprocent, af en copolymer af propylen og maleinsyreanhydrid, en blanding af polypropylen og en copolymer af propylen og maleinsyreanhydrid eller en blanding af polypropylen og en copolymer af propylen, isobuten og maleinsyreanhydrid i et organisk opløsningsmiddel

0 %

31.12.2021

0.5031

ex 3215 90 70

40

Blæk i pulverform på basis af hybridharpiks (fremstillet af polystyrenacrylharpiks og polyesterharpiks), der er blandet med:

voks

en vinylbaseret polymer, og

et farvestof,

til anvendelse ved fremstilling af tonerflasker til fotokopimaskiner, telefaxmaskiner, printere og flerfunktionsanordninger  (2)

0 %

31.12.2025

0.4863

ex 3402 11 90

10

Natriumlauroylmetyl-2-hydroxyethansulfonat

0 %

31.12.2021

0.6725

ex 3506 91 90

50

Præparat med indhold efter vægt af:

15 % eller derover, men ikke over 60 % copolymer af styren-butadien eller copolymer af styren-isopren, og

10 % eller derover, men ikke over 30 % polymer af pinen eller copolymer af pentadien,

det er opløst i:

methylethylketon (CAS RN 78-93-3)

heptan (CAS RN 142-82-5), og

toluen (CAS RN 108-88-3) eller let aliphatisk solventnaphtha (CAS RN 64742-89-8)

0 %

31.12.2021

0.6759

ex 3802 10 00

10

Blanding af aktiveret kul og polyetylen i pulverform

0 %

31.12.2025

0.6874

ex 3808 92 30

10

Mancozeb (ISO) (CAS RN 8018-01-7), der importeres i pakninger med et indhold på 500 kg eller derover (1)

0 %

31.12.2025

0.5048

ex 3808 93 90

20

Præparat bestående af benzyl(purin-6-yl)amin i en glykolopløsning, med indhold af:

benzyl(purin-6-yl)amin på 1,88 vægtprocent eller derover, men ikke over 2,00 vægtprocent,

af den art, der anvendes i plantevækstregulatorer

0 %

31.12.2025

0.5030

ex 3808 93 90

30

Vandig opløsning med indhold af:

natrium-p-nitrophenolat på 1,8 vægtprocent

natrium-o-nitrophenolat på 1,2 vægtprocent

natrium-5-nitroguaiacolat på 0,6 vægtprocent,

til brug ved fremstilling af en plantevækstregulator  (2)

0 %

31.12.2022

0.5088

ex 3808 93 90

50

Præparat i pulverform, med indhold af:

gibberellin A4 på 55 vægtprocent eller derover

gibberellin A7 på 1 vægtprocent eller derover, men ikke over 35 vægtprocent

kombineret gibberellin A4 og gibberellin A7 på 90 vægtprocent eller derover

en kombination af vand og andre naturligt forekommende gibberelliner på 10 vægtprocent eller derunder,

af den art, der anvendes i plantevækstregulatorer

0 %

31.12.2021

0.6532

ex 3808 94 20

30

Bromchlor-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (CAS RN 32718-18-6) med indhold af:

1,3-dichlor-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (CAS RN 118-52-5)

1,3-dibrom-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (CAS RN 77-48-5)

1-brom,3-chlor-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (CAS RN 16079-88-2), og/eller

1-chlor,3-brom-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (CAS RN 126-06-7)

0 %

31.12.2024

0.6904

ex 3811 21 00

12

Dispergeringsmiddel med:

estere af polyisobutenylravsyre og pentaerythritol (CAS RN 103650-95-9)

over 35 vægtprocent, men ikke over 55 vægtprocent mineralolier, og

indhold af klorin på ikke over 0,05 vægtprocent,

bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier  (2)

0 %

31.12.2025

0.6906

ex 3811 21 00

14

Dispergeringsmiddel:

med polyisobutensuccinimid fra reaktionsprodukter af polyetylenpolyaminer med polyisobutenyl ravsyreanhydrid (CAS RN 147880-09-9)

med over 35 vægtprocent, men ikke over 55 vægtprocent mineralolier

med indhold af chlorin på ikke over 0,05 vægtprocent

med et TBN (total base number) på under 15,

bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier  (2)

0 %

31.12.2025

0.6907

ex 3811 21 00

16

Rensemiddel med:

kalciumsalt af beta-aminocarbonylalkylfenol (reaktionsprodukt af Mannich-base af alkylphenol)

over 40 vægtprocent, men ikke over 60 vægtprocent mineralolier og

et TBN (total base number) på over 120

bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier  (2)

0 %

31.12.2025

0.6905

ex 3811 21 00

18

Rensemiddel med:

langkædede calcium-alkyltoluensulfonater

over 30 vægtprocent, men ikke over 50 vægtprocent mineralolier, og

et TBN (total base number) på over 310, men lavere end 340,

bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier  (2)

0 %

31.12.2025

0.6671

ex 3811 21 00

75

Additiver indeholdende:

calcium (C10-C14) dialkylbenzensulfonater og

over 40 vægtprocent, men ikke over 60 vægtprocent mineralolier,

med et TBN (total base number) på ikke over 10 bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier  (2)

0 %

31.12.2022

0.6669

ex 3811 21 00

77

Antiskumadditiver bestående af:

copolymer af 2-ethylhexylacrylat og ethylacrylat, og

over 50 vægtprocent, men ikke over 80 vægtprocent mineralolier,

bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier  (2)

0 %

31.12.2022

0.6666

ex 3811 21 00

80

Additiver indeholdende:

aromatisk polyisobutylen-polyaminsuccinimid og

over 40 vægtprocent, men ikke over 60 vægtprocent mineralolier,

med nitrogenindhold på over 0,6 vægtprocent, men ikke over 0,9 vægtprocent, bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolie  (2)

0 %

31.12.2022

0.6668

ex 3811 29 00

65

Additiver bestående af en svovlbehandlet blanding af vegetabilsk olie, langkædede α-olefiner og talloliefedtsyrer, med svovlindhold på 8 vægtprocent eller derover, men ikke over 12 vægtprocent, bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolie (2)

0 %

31.12.2022

0.5062

ex 3815 90 90

30

Katalysator bestående af en mineraloliesuspension af:

tetrahydrofurankomplekser med magnesiumklorid og titan(III)klorid, og

siliciumdioxid

med indhold af 6,6 (± 0,6) vægtprocent magnesium, og

med indhold af 2,3 (± 0,2) vægtprocent titan

0 %

31.12.2025

0.2783

ex 3815 90 90

80

Katalysator bestående hovedsagelig af dinonylnaphthalendisulfonsyre i form af opløsning i isobutanol

0 %

31.12.2025

0.6810

ex 3824 99 92

23

Butylfosfato-komplekser af titan(IV) (CAS RN 109037-78-7) opløst i etanol og propan-2-ol

0 %

31.12.2025

0.4909

ex 3824 99 92

29

Præparat med indhold efter vægt af:

85 vægtprocent eller derover, men ikke over 99 vægtprocent polyethylenglycolether af butyl 2-cyan 3-(4-hydroxy-3-methoxyphenyl) acrylat, og

1 vægtprocent eller derover, men ikke over 15 vægtprocent polyoxyethylen (20) sorbitantrioleat

0 %

31.12.2025

0.6779

ex 3824 99 92

40

Opløsning af 2-chlor-5-(klormethyl)-pyridin (CAS RN 70258-18-3) i organisk fortyndingsmiddel

0 %

31.12.2025

0.7742

ex 3824 99 92

52

Elektrolyt med indhold af:

5 % eller derover, men ikke over 20 % lithiumhexafluorphosphat (CAS RN 21324-40-3) eller lithiumtetrafluorborat (CAS RN 14283-07-9)

60 % eller derover, men ikke over 90 % af en blanding af ethylencarbonat (CAS RN 96-49-1), dimethylcarbonat (CAS RN 616-38-6) og/eller ethylmethylcarbonat (CAS RN 623-53-0)

0,5 % eller derover, men ikke over 20 % 1,3,2-dioxathiolan 2,2-dioxid (CAS RN 1072-53-3),

til fremstilling af batterier til motorkøretøjer (2)

3,2 %

31.12.2021

0.5050

ex 3824 99 92

61

3',4',5'-Trifluorbiphenyl-2-amin, i form af en toluen-opløsning, med indhold af 3',4',5'-trifluorbiphenyl-2-amin på 80 vægtprocent eller derover, men under 90 vægtprocent

0 %

31.12.2025

0.6720

ex 3824 99 92

68

Præparat med indhold efter vægt af:

20 % (±1 %) ((3-(sec-butyl)-4-(decyloxy)phenyl)methantriyl)tribenzen (CAS RN 1404190-37-9),

opløst i:

10 % (± 5 %) 2-sec-butylphenol (CAS RN 89-72-5)

64 %( ±7 %) solventnaphtha (råolie), tung aromatisk (CAS RN 64742-94-5) og

6 % (± 1,0 %) naphthalen (CAS RN 91-20-3)

0 %

31.12.2025

0.6719

ex 3824 99 92

69

Præparat med indhold efter vægt af:

80 % eller derover, men ikke over 92 % bisphenol-A-bis(difenylfosfat) (CAS RN 5945-33-5)

7 % eller derover, men ikke over 20 % oligomerer af bisphenol-A-bis(difenylfosfat)

ikke over 1 % trifenylfosfat (CAS RN 115-86-6)

0 %

31.12.2021

0.3069

ex 3824 99 92

88

2,4,7,9-Tetrametyldec-5-yn-4,7-diol, hydroxyethyleret (CAS RN 9014-85-1)

0 %

31.12.2025

0.4719

ex 3824 99 93

35

Paraffin, med en kloreringsgrad på 70 % eller derover (CAS RN 63449-39-8)

0 %

31.12.2024

0.7313

ex 3824 99 96

45

Pulver af litium-nikkel-cobalt-aluminiumoxid (CAS RN 177997-13-6) med:

en partikelstørrelse på under 10 μm

en renhedsgrad på over 98 vægtprocent

3,2 %

31.12.2021

0.6628

ex 3824 99 96

46

Granulat af mangan-zink-ferrit med indhold efter vægt af:

52 % eller derover, men ikke over 76 %, jern(III)oxid

13 % eller derover, men ikke over 42 %, mangan(II)oxid og

2 % eller derover, men ikke over 22 %, zinkoxid

0 %

31.12.2025

0.6749

ex 3824 99 96

48

Zirconiumoxid (ZrO2), calciumoxid-stabiliseret (CAS RN 68937-53-1) med et indhold af zirconiumoxid på 92 vægtprocent eller derover, men ikke over 97 vægtprocent

0 %

31.12.2025

0.6897

ex 3901 40 00

30

Octen lineær lavdensitetspolyethylen (LLDPE) fremstillet ved en Ziegler-Natta-katalysatormetode i form af pellets, med:

over 10 vægtprocent, men ikke over 20 vægtprocent copolymer

et smelteindeks (MFR 190 °C/2,16 kg) på 0,7 g/10 min, men ikke over 0,9 g/10 min, og

en densitet (ASTM D4703) på 0,911 g/cm3 og derover, men ikke over 0,913 g/cm3,

til brug ved coekstrudering af folie til fleksibel fødevareemballage  (2)

0 %

m3

31.12.2025

0.6920

ex 3901 90 80

53

Copolymer af ethylen og akrylsyre (CAS RN 9010-77-9) med:

indhold af akrylsyre på 18,5 vægtprocent eller derover, men ikke over 49,5 vægtprocent (ASTM D4094), og

et smelteindeks på 10 g/10 min eller derover (125 °C/2,16 kg, ASTM D1238)

0 %

m3

31.12.2025

0.6734

ex 3901 90 80

55

Zink- eller natriumsalt af en copolymer af ethylen og acrylsyre med:

indhold af acrylsyre på 6 vægtprocent eller derover, men ikke over 50 vægtprocent, og

et smelteindeks på 1 g/10 min eller derover ved 190 °C/2,16 kg (målt ved hjælp af ASTM D1238)

0 %

31.12.2025

0.5049

ex 3901 90 80

67

Copolymer fremstillet udelukkende af monomerer af etylen og metakrylsyre, hvor indholdet af metakrylsyre er på 11 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.6736

ex 3903 90 90

65

Copolymer af styren med 2,5-furandion og (1-methylethyl)benzen i form af flager eller pulver (CAS RN 26762-29-8)

0 %

31.12.2025

0.6804

ex 3903 90 90

70

Copolymer i form af granulat med følgende indhold:

75 vægtprocent (± 7 vægtprocent) styren og

25 vægtprocent (± 7 vægtprocent) metylmetakrylat

0 %

m3

31.12.2025

0.4981

ex 3904 69 80

81

Poly(vinyliden fluorid) (CAS RN 24937-79-9)

0 %

31.12.2025

0.6672

ex 3906 90 90

33

Kerne-skal-copolymer af butylacrylat og alkylmethacrylat med en kornstørrelse på 5 μm eller derover, men ikke over 10 μm

0 %

31.12.2025

0.6663

ex 3906 90 90

37

Copolymer af trimethylolpropan trimethacrylat og methylmethacrylat (CAS RN 28931-67-1) i form af mikrokugler med gennemsnitlig diameter på 3 μm

0 %

31.12.2025

0.6891

ex 3907 10 00

20

Polyoxymetylen med endegrupper af acetyl indeholdende polydimethylsiloxan og fibre af en copolymer af terephthalsyre og 1,4-phenyldiamin

0 %

31.12.2022

0.6839

ex 3907 30 00

15

Epoxyharpiks, halogenfri,

indeholder mere end 2 vægtprocent fosfor beregnet som det kemisk bundne faststofindhold i epoxyharpikset

indeholder ingen hydrolyserbar chlorid eller indeholder mindre end 300 ppm hydrolyserbar chlorid, og

indeholder opløsningsmidler,

til brug ved fremstilling af prepreg-ark eller ruller af den art, der bruges til produktion af printkort (2)

0 %

31.12.2025

0.6840

ex 3907 30 00

25

Epoxyharpiks

med indhold af brom på 21 vægtprocent eller derover

indeholder ingen hydrolyserbar chlorid eller indeholder mindre end 500 ppm hydrolyserbar chlorid og

indeholder opløsningsmidler

0 %

31.12.2025

0.4940

ex 3907 99 80

ex 3913 90 00

30

20

Poly(hydroxyalkanoat), hovedsagelig bestående af poly(3-hydroxybutyrat)

0 %

31.12.2025

0.5057

ex 3907 99 80

80

Copolymer bestående af 72 vægtprocent tereftalsyre eller derover og/eller derivater deraf og cyclohexandimetanol, afsluttet med lineære og/eller cykliske dioler

0 %

31.12.2025

0.5032

ex 3909 40 00

20

Pulver af termohærdende harpiks, hvori magnetiske partikler er fordelt jævnt, til brug ved fremstilling af toner til kopieringsmaskiner, telefaxapparater, printere og multifunktionsenheder (2)

0 %

31.12.2025

0.6921

ex 3910 00 00

15

Dimetyl, metyl(propyl(polypropylenoxid))siloxan (CAS RN 68957-00-6), trimethylsiloxy-termineret

0 %

31.12.2021

0.7217

ex 3910 00 00

45

Dimethylsiloxan, hydroxytermineret polymer med en viskositet på 38-100 mPa·s (CAS RN 70131-67-8)

0 %

31.12.2021

0.5109

ex 3911 90 99

35

Alternerende copolymer af ethylen og maleinsyreanhydrid (EMA)

0 %

31.12.2025

0.4953

ex 3912 11 00

40

Cellulosediacetatpulver

0 %

31.12.2025

0.6718

ex 3912 39 85

50

Polyquaternium 10 (CAS RN 68610-92-4)

0 %

31.12.2025

0.4757

ex 3919 10 80

37

Polytetrafluorethylenfolie

af tykkelse 100μm eller derover

med brudforlængelse ikke over 100 %

belagt på den ene side med et trykfølsomt siliconeklæbemiddel

0 %

31.12.2025

0.4761

ex 3919 10 80

ex 3919 90 80

43

26

Ethylenvinylacetatfolie:

af tykkelse på 100 μm eller derover,

på den ene side belagt med et trykfølsomt eller UV-følsomt akrylklæbemiddel og en beskyttende polyester- eller polypropylenfolie

0 %

31.12.2022

0.6886

ex 3919 10 80

63

Reflekterende folie bestående af:

et lag akrylharpiks forsynet med sikkerhedsmærker mod forfalskning, ændringer, udskiftning af data eller kopiering eller med et officielt mærke til særlige anvendelsesformål

et lag akrylharpiks med indlagte glasperler

et lag akrylharpiks hærdet med et melaminbaseret tværbindingsmiddel

et metallag

et akrylklæbelag og

en aftagelig beskyttelsesfolie

0 %

31.12.2025

0.4947

ex 3919 90 80

65

Selvklæbende folie af tykkelse 40 μm eller derover, men ikke over 475 μm, bestående af et eller flere lag af transparent, metalliseret eller farvet poly(ethylentereftalat), dækket på den ene side med en kradsefast belægning og på den anden side et trykfølsomt klæbemiddel og en beskyttelsesfolie

0 %

31.12.2025

0.4925

ex 3919 90 80

70

Selvklæbende polerskiver af mikroporøs polyuretan, også beklædt med polerbal

0 %

31.12.2025

0.4964

ex 3919 90 80

82

Refleksfolie bestående af:

et lag polyurethan

et lag glasmikrokugler

et lag metalliseret aluminium og

et klæbemiddel, dækket på den ene side eller begge sider af en slipfolie

også med et lag poly(vinylklorid)

et lag, også forsynet med sikkerhedsmærker mod forfalskning, ændring eller udskiftning af data eller kopiering, eller med et officielt mærke til særlige anvendelsesformål

0 %

31.12.2025

0.6640

ex 3920 10 40

40

Rørfolie i flere lag overvejende af polyethylen:

bestående af en trelagsbarriere med et kernelag af ethylenvinylalkohol dækket på begge sider med et lag polyamid og dækket på begge sider med mindst ét lag polyethylen

af en tykkelse på i alt 55 μm eller derover og

med en diameter på 500 mm eller derover, men ikke over 600 mm

0 %

31.12.2025

0.3357

ex 3920 62 19

48

Folie af poly(ethylentereftalat) i ark og ruller:

med belægning på begge sider af et lag af epoxyakrylharpiks

af samlet tykkelse 37 μm (± 3 μm)

0 %

31.12.2025

0.2589

ex 3920 62 19

52

Film af polyethylenterephthalat, polyethylennaphthalat eller lignende polyestere, med belægning på den ene side af metaller og/eller oxider af metaller, med indhold af aluminium på under 0,1 vægtprocent, af tykkelse ikke over 300 μm og med en overflademodstand ikke over 10 000 ohm (pr. kvadrat) (efter ASTM D257)

0 %

31.12.2023

0.6911

ex 3921 19 00

40

Gennemsigtig, mikroporøs polyetylenfolie indpodet med akrylsyre, i ruller, med:

en bredde på 98 mm og derover, men ikke over 170 mm

en tykkelse på 15 μm og derover, men ikke over 36 μm,

af en art, der anvendes til fremstilling af skilleplader til alkaliske batterier

3,2 %

31.12.2021

0.7263

ex 3921 19 00

45

Mikroporøs enkeltlaget film af polypropylen eller en mikroporøs trelaget film af polypropylen, polyethylen og polypropylen, hvert filmlag med:

nul krympning vinkelret på produktionsretningen

en samlet tykkelse på 8 μm eller derover, men ikke over 50 μm

en bredde på 15 mm eller derover, men ikke over 900 mm

en længde på over 200 m, men ikke over 8 000 m

en gennemsnitlig porestørrelse på mellem 0,02 μm og 0,1 μm

med eller uden laminering med propylenfiberdug af tykkelse 50-200 μm

belagt eller ej med overfladeaktivt stof

belagt eller ej på 1 eller 2 sider med et keramisk lag af tykkelse på mindst 1 μm, men ikke over 5 μm

belagt eller ej på 1 eller 2 sider med en klæbrigt bindemiddel, PVDF-type eller tilsvarende af en tykkelse på mindst 0,5 μm, men ikke over 5 μm

3,2 %

31.12.2021

0.6742

ex 3921 90 55

40

Tekstilstof i tre lag på ruller:

bestående af et kernelag af 100 % nylon taft eller nylon/polyesterblandet taft

belagt på begge sider med polyamid

af en tykkelse på i alt 135 μm eller derunder

af en vægt på i alt 80 g/m2 eller derunder

0 %

m2

31.12.2025

0.7335

ex 3926 30 00

ex 3926 90 97

50

48

Belagte indre eller ydre dekorative dele bestående af:

et copolymer af acrylonitril-butadien-styren (ABS), også blandet med polycarbonat, og

PVC-folie,

uden lag af kobber, nikkel eller krom

til brug ved fremstilling af dele til motorkøretøjer henhørende under pos. 8701 -8705  (2)

0 %

p/st

31.12.2022

0.6717

ex 3926 90 97

23

Plastdæksel med klemmer til udvendigt førerspejl på motorkøretøjer

0 %

p/st

31.12.2025

0.3850

ex 3926 90 97

43

Blanding af vand og med et indhold af ekstensible, hule mikrosfærer på 19 vægtprocent eller derover, men ikke over 35 vægtprocent, af en copolymer af acrylonitril, methacrylonitril og isobornylmethacrylat eller andet methacrylat, af diameter 3 μm eller derover, men ikke over 4,95 μm

0 %

31.12.2023

0.6708

ex 4009 42 00

20

Bremseslange af gummi med:

tekstilsnore

en vægtykkelse på 3,2 mm

en hul metalterminal i begge ender og

et eller flere monteringsbeslag

til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87  (2)

0 %

31.12.2025

0.6844

ex 4016 93 00

30

Rektangulær gummipakning af ethylen-propylen-dien med:

en længde på 72 mm eller derover, men ikke over 825 mm

en bredde på 18 mm eller derover, men ikke over 155 mm

en højeste temperatur på 150 °C eller derover, men ikke over 240 °C

en tilladelig materialeudstrømning ved formens samling på ikke over 0,3 mm

0 %

31.12.2025

0.6884

ex 5403 39 00

10

Biologisk nedbrydeligt (norm EN 14995) monofilament af ikke over 33 dtex med indhold af mindst 98 vægtprocent polylactid (PLA), til brug ved fremstilling af stof til filter til fødevareindustrien (2)

0 %

31.12.2022

0.5059

ex 5603 13 10

20

Fiberdug af spunbonded polyethylen med belægning

af vægt over 80 g/m2, men ikke over 105 g/m2

med lufttæthed (Gurley) 8 s og derover, men ikke over 75 s (efter ISO 5636/5)

0 %

m2

31.12.2025

0.5987

ex 5603 14 90

60

Fiberdug, bestående af polyester:

med en vægt på 160 g/m2 eller derover, men ikke over 300 g/m2

ikke lamineret

med filtreringseffektivitet i overensstemmelse med DIN 60335-2-69:2008, mindst filterklasse M

foldelig

0 %

m2

31.12.2023

0.4978

ex 6909 19 00

20

Valser eller kugler af siliciumnitrid (Si3N4)

0 %

31.12.2025

0.7619

ex 7006 00 90

40

Plader af natronkalk- eller borosilikatglas af STN-kvalitet (Super Twist Nematisk) eller TN (Twist Nematisk), med:

en længde på 300 mm eller derover, men ikke over 1 500 mm

en bredde på 300 mm eller derover, men ikke over 1 500 mm

en tykkelse på 0,5 mm eller derover, men ikke over 1,1 mm

et lag af indiumtinoxid på den ene side med en modstand på 80 ohm eller derover, men ikke over 160 ohm

med eller uden en passiveret belægning af siliciumdioxid (SiO2) mellem indiumtinoxidlaget og glasoverflade

med eller uden en antireflekterende belægning, flerlags, på den anden side og

bearbejdede (skråtskårne) kanter

0 %

31.12.2023

0.6870

ex 7009 10 00

40

Elektrokromt blændfrit indvendigt førerspejl bestående af:

et spejlophæng

a plastramme

et integreret kredsløb

til brug ved fremstilling af motorkøretøjer under kapitel 87  (2)

0 %

31.12.2025

0.5021

ex 7019 19 10

20

Garn på 10,3 tex eller derover, men ikke over 11,9 tex, der er fremstillet af endeløse glasfilamenter, hvor filamenter af diameter 4,83 μm eller derover, men ikke over 5,83 μm, er fremherskende

0 %

31.12.2025

0.5020

ex 7019 19 10

25

Garn på 5,1 tex eller derover, men ikke over 6,0 tex, der er fremstillet af endeløse glasfilamenter, hvor filamenter af diameter 4,83 μm eller derover, men ikke over 5,83 μm, er fremherskende

0 %

31.12.2025

0.4853

ex 7202 99 80

10

Jern-dysprosiumlegering, med indhold af:

78 vægtprocent eller derover dysprosium og

18 vægtprocent eller derover, men ikke over 22 vægtprocent jern

0 %

31.12.2025

0.7502

ex 7318 24 00

40

Elementer til universalsamlinger til rør:

af rustfrit stål med en specifikation på 17-4 PH eller af stål med en specifikation på værktøjsstål S7

fremstillet ved metalsprøjtestøbning

med en Rockwell-hårdhed på 38 HRC (± 1) eller 53 HRC (+ 2/– 1)

på 7 mm × 4 mm × 5 mm eller derover, men ikke over 40 mm × 20 mm × 10 mm

0 %

31.12.2023

0.6680

ex 7326 90 98

40

Vægte af jern og stål

evt. med dele af andre materialer

evt. med dele af andre metaller

evt. overfladebehandlet

evt. med påtryk

af en art, som anvendes til fremstilling af fjernbetjeninger

0 %

31.12.2025

0.5029

ex 7604 29 10

ex 7606 12 99

ex 7606 12 99

10

21

25

Plader og stænger af aluminium-litiumlegeringer

0 %

31.12.2022

0.5487

ex 7607 11 90

ex 7607 11 90

ex 7607 11 90

ex 7607 11 90

ex 7607 11 90

ex 7607 11 90

48

49

51

52

53

56

Aluminiumfolie i ruller:

af renhed på 99,99 vægtprocent

af tykkelse 0,021 mm eller derover, men ikke over 0,2 mm

af bredde 500 mm

med et overfladeoxidlag af tykkelse 3-4 nm

og med kubisk tekstur på over 95 %

0 %

31.12.2021

0.4050

ex 7607 11 90

60

Glat aluminiumsfolie med følgende egenskaber:

et aluminiumsindhold på mindst 99,98 %

en tykkelse på mindst 0,070 mm og højst 0,125 mm

med kubisk tekstur

af den art der bruges til højspændingsætsning

3,7 %

31.12.2021

0.7698

ex 7607 20 90

10

Aluminiumfolie i ruller:

dækket med polypropylen eller polypropylen og syremodificere polypropylen på den ene side og med polyamid og polyethylenterephthalat på den anden, med klæbelag imellem

med en bredde på 200 mm eller derover, men ikke over 400 mm

af en tykkelse på 0,138 mm eller derover, men ikke over 0,168 mm,

til brug ved fremstilling af omslag til lithium-ion-battericeller (2)

3,7 %

31.12.2021

0.6730

ex 8101 96 00

10

Tråd af wolfram med et wolframindhold på 99 vægtprocent eller derover med:

et maksimalt tværmål på 50 μm

en modstand på 40 ohm eller derover, men højst 300 ohm ved en længde på 1 meter

0 %

31.12.2025

0.5097

ex 8104 30 00

35

Magnesiumpulver

af renhed på over 99,5 vægtprocent

med en partikelstørrelse på 0,2 mm eller derover, men ikke over 0,8 mm

0 %

31.12.2025

0.4904

ex 8108 90 30

45

Tråd af titan-aluminium-vanadiumlegering (TiAl6V4), med en diameter på under 20 mm, og som opfylder AMS-standard 4928, 4965 eller 4967

0 %

31.12.2025

0.6805

ex 8113 00 90

20

Kasseformet afstandsstykke bestående af et kompositmateriale af aluminiumsiliciumcarbid (AISiC) og anvendt til emballage i IGBT-moduler

0 %

31.12.2025

0.5024

ex 8301 60 00

ex 8419 90 85

ex 8479 90 70

ex 8481 90 00

ex 8503 00 99

ex 8515 90 80

ex 8537 10 98

ex 8538 90 99

ex 8708 99 10

ex 8708 99 97

30

40

30

50

43

40

55

70

55

22

Tastaturer af silicone eller plast bestående af:

dele af uædle metaller

også med dele af plast

epoxyharpiks forstærket med glasfiber eller træ

uanset om trykt eller overfladebehandlet

med eller uden elektriske kontaktelementer

med eller uden tastaturfolie pålimet tastaturet

med eller uden ét- eller flerlags beskyttelsesfolie

0 %

p/st

31.12.2025

0.4996

ex 8407 90 90

20

Kompakt LPG-motorsystem med:

seks cylindre

en effekt på 75 kW og derover, men ikke over 80 kW

tilpassede indsugnings- og udstødningsventiler, således at motorsystemet kan arbejde med kontinuerligt høj belastning,

til brug ved fremstilling af køretøjer henhørende under pos. 8427  (2)

0 %

31.12.2025

0.6160

ex 8414 30 81

ex 8414 80 73

60

30

Hermetiske rotationskompressorer til hydrofluorcarbon- (HFC) eller carbonhydrid-kølemidler:

drevet af enten en »on/off« enfaset vekselstrømsmotor eller en børsteløs jævnstrømsmotor, med variabel hastighed

med en nominel effekt på ikke over 1,5 kW

en nominel spænding på 100 V og derover, men ikke over 240 V

med en højde på ikke over 300 mm

en ydre diameter på ikke over 150 mm

med en vægt på ikke over 15 kg

til brug ved fremstilling af varmepumper til husholdningsapparater, herunder tørretumblere (2)

0 %

31.12.2023

0.7317

ex 8414 80 22

20

Luftmembrankompressor med:

en kapacitet på 4,5 l/min. eller derover, men ikke over 7 l/min.

en indgangseffekt på ikke over 8,1 W, og

et overtryk på ikke over 400 hPa (0,4 bar),

af den art der anvendes ved fremstilling af sæder til motorkøretøjer

0 %

31.12.2022

0.6842

ex 8415 90 00

60

Flammeloddet aluminiumsblok, til forbindelsesrør med kondensator i luftkonditioneringssystemer til biler, med:

ekstruderede, bøjede forbindelseslinjer af aluminium med en udvendig diameter på 5 mm eller derover, men ikke over 25 mm

en vægt på 0,02 kg eller derover, men ikke over 0,25 kg

0 %

p/st

31.12.2025

0.6860

ex 8415 90 00

65

Aftagelig, buesvejset filtertørrer af aluminium med polyamid- og keramikelementer, med:

en længde på 143 mm eller derover, men ikke over 292 mm

en diameter på 31 mm eller derover, men ikke over 99 mm

med en vægt på ikke under 0,12 kg og ikke over 0,9 kg

en zinkblomstlængde på ikke over 0,2 mm og en tykkelse på ikke over 0,06 mm og

en diameter for faste partikler på ikke over 0,06 mm,

af en art, der anvendes i luftkonditioneringssystemer til biler (2)

0 %

p/st

31.12.2022

0.6821

ex 8436 99 00

10

Del indeholdende:

en 1-faset vekselstrømsmotor

en epicyklisk transmission

et skær,

også med:

en kondensator

en del monteret med en gevindskåret bolt,

til brug ved fremstilling af kompostkværne (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.7380

ex 8481 80 59

30

Tovejs reguleringsventil med hus og:

mindst 5 men ikke flere end 16 afgangshuller med en diameter på mindst 0,05 mm, men højst 0,5 mm

en strømningshastighed på mindst 330 cm3/minut, men ikke over 5 000 cm3/minut

et driftstryk på mindst 19, men højst 300 MPa

0 %

31.12.2022

0.7518

ex 8481 90 00

40

Ventilarmatur:

til åbning og lukning af brændstofstrømmen

bestående af en aksel og et blad

med mindst 3, men højst 8 huller i bladet

fremstillet af metal og/eller metallegering(er)

0 %

31.12.2023

0.4997

ex 8483 40 90

80

Transmissionsgearkasse med:

højst tre gear

automatisk decelerationssystem, og

system til skift af køreretning,

til brug ved fremstilling af varer henhørende under pos. 8427 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6854

ex 8501 10 10

20

Synkronmotor til opvaskemaskiner med vandgennemstrømningskontrolmekanisme med følgende dimensioner:

længde uden aksel på 24 mm (± 0,3)

diameter på 49,3 mm (± 0,3)

nominel spænding på 220 V vekselstrøm eller derover, men ikke over 240 V vekselstrøm

nominel frekvens på 50 Hz eller derover, men ikke over 60 Hz

indgangseffekt på ikke over 4 W

rotationshastighed på 4 omdrejninger i minuttet, men ikke over 4,8 omdrejninger i minuttet

udgangsmoment på mindre end 10 kgf/cm

0 %

31.12.2022

0.6858

ex 8501 10 99

64

Jævnstrømsmotor til styring af klappens vinkelposition med henblik på justering af gasstrøm i luftspjæld og EGR-ventil:

med kapslingsgrad IP69

med en rotorhastighed på ikke over 6 500 omdrejninger pr. minut i ubelastet tilstand

med en nominel spænding på 12,0 V (± 0,1)

med et specificeret temperaturinterval på – 40 °C eller derover, men ikke over + 165 °C

med eller uden tandhjul

med eller uden motorudtag

med eller uden flange

med en diameter på ikke over 40 mm (uden flangen)

med en samlet højde på ikke over 90 mm (fra bund til tandhjul)

0 %

30.6.2021

0.6880

ex 8501 10 99

65

Elektrisk turboladeraktuator med:

jævnstrømsmotor

integreret gearmekanisme

(træk)kraft på 200 N eller derover ved mindst 140 °C forhøjet omgivende temperatur

(træk)kraft på 250 N eller derover i hver stempelposition

faktisk stempelvandring på 15 mm eller derover, men ikke over 25 mm

også med interface til egendiagnosesystem

0 %

31.12.2025

0.6627

ex 8501 10 99

75

Permanent magnetiseret jævnstrømsmotor med:

en flerfaset spole

en ydre diameter på 28 mm eller derover, men højst 35 mm

en nominel omdrejningshastighed på højest 12 000 rpm

en forsyningsspænding på 8 V eller derover, men højst 27 V

0 %

31.12.2025

0.4731

ex 8501 31 00

37

Permanent magnetiseret jævnstrømsmotor med:

en flerfaset spole

en ydre diameter på 30 mm eller derover, men højst 90 mm, inklusiv monteringsflange

en nominel hastighed på ikke over 15 000 omdrejninger pr. minut

en effekt på 45 W eller derover, men ikke over 400 W, og

en forsyningsspænding på 9 V eller derover, men ikke over 50 V

også med en drivskive

også med et krumtaphus

også med en ventilator

også med en dækselenhed

også med et solhjul

også med en hastigheds- og omdrejningsretningsindkoder

også med en sensor for hastighed eller omdrejningsretning af resolvertypen eller Hall-effekttypen

også med en monteringsflange

0 %

31.12.2024

0.5577

ex 8501 31 00

50

Jævnstrømsmotor, børsteløs, med:

en udvendig diameter på 80 mm eller derover, men ikke over 200 mm

en forsyningsspænding på 9 V eller derover, men ikke over 16 V

med en afgivet effekt ved 20 °C på 300 W eller derover, men ikke over 750 W

et drejningsmoment ved 20 °C på 2,00 nm eller derover, men ikke over 7,00 nm

med en nominel hastighed ved 20 °C på 600 rpm eller derover, men ikke over 3 100 rpm

også med en remskive

også med en elektrisk servostyringssensor/-enhed

0 %

31.12.2022

0.6809

ex 8501 31 00

ex 8501 32 00

53

45

Børsteløs og permanent magnetiseret jævnstrømsmotor, egnet til biler, med:

en specificeret hastighed på højst 4 100 omdr./min

en mindsteeffekt på 400 W, men ikke over 1,3 kW (ved 12 V)

en flangediameter på 85 mm eller derover, men ikke over 200 mm

en længde på højst 335 mm, målt fra begyndelsen af akslen til den ydre ende

et hus med en længde på højst 265 mm, målt fra begyndelsen af flangen til den ydre ende

0 %

31.12.2025

 

 

 

et maksimalt todelt (basishus, herunder elektriske komponenter og flange med mindst 2 og højst 11 borehuller) hus af pressestøbt aluminium eller stålblik med eller uden forsegling (rille med O-ring og fedt)

en stator med enkelt t-tandsudformning og enkeltspoleviklinger i 9/6- eller 12/8-topologi og

udvendige magneter

også med elektrisk servostyringsenhed

 

 

 

0.6161

ex 8503 00 99

55

Stator til børsteløs motor med:

en indvendig diameter på 206,6 mm (± 0,5)

en udvendig diameter på 265,0 mm (± 0,2) og

en bredde på 37,2 mm eller derover, men ikke over 47,8 mm,

af den art, der anvendes til fremstilling af vaskemaskiner, vaske-/tørremaskiner og tørremaskiner med direkte drevne tromler

0 %

p/st

31.12.2025

0.7764

ex 8504 31 80

55

Elektrisk transformator med:

effekt på 0,22 kVA eller derover, men ikke over 0,24 kVA

et driftstemperaturinterval på + 10 °C eller derover, men ikke over + 125 °C

fire eller fem induktivt koblede kobbertrådsvindinger

11 eller 12 tilslutningstapper nederst og

dimensioner på ikke over 32 mm × 37,8 mm ×25,8 mm

0 %

31.12.2024

0.7788

ex 8505 11 00

68

Blokke af neodym, jern og bor eller af en legering af samarium og cobalt, uanset om de er dækket med zink eller ej, bestemt til at blive permanente magneter ved magnetisering, med:

en længde på 13,8 mm eller derover, men ikke over 45,2 mm

en bredde på 7,8 mm eller derover, men ikke over 25,2 mm

en højde på 1,3 mm eller derover, men ikke over 4,7 mm

0 %

31.12.2024

0.6857

ex 8505 11 00

ex 8505 19 90

73

35

Artikler med form som flade stænger, buede stænger eller kvartmanchetter fremstillet af ferrit, eller cobalt, eller samarium eller andre sjældne jordmetaller, eller belægninger heraf, uanset om de er dækket med polymerer eller ej, bestemt til at blive permanente magneter ved magnetisering, med:

en længde på 5 mm eller derover, men ikke over 60 mm

en bredde på 5 mm eller derover, men ikke over 40 mm

en tykkelse på 3 mm eller derover, men ikke over 15 mm

0 %

p/st

31.12.2022

0.7641

ex 8507 60 00

13

Prismatiske lithium-ion-akkumulatorer med:

en bredde på 173,0 mm (± 0,3 mm)

en tykkelse på 45,0 mm (± 0,3 mm)

en højde på 125,0 mm (± 0,3 mm)

en nominel spænding på 3,67 V (± 0,01 V) og

en nominel kapacitet på 94 Ah og/eller 120 Ah,

til anvendelse ved fremstilling af genopladelige batterier til elkøretøjer (2)

1,3 %

31.12.2021

0.6685

ex 8507 60 00

15

Cylindriske lithium-ion-akkumulatorer eller -moduler med:

en nominel kapacitet på 8,8 Ah eller derover, men højst 18 Ah

en nominel spænding på 36 V eller derover, men højst 48 V

en kapacitet på 300 Wh eller derover, men højst 648 Wh,

til anvendelse ved fremstilling af elcykler  (2)

1,3 %

31.12.2021

0.6625

ex 8507 60 00

17

Lithium-ion startbatteri, der består af fire genopladelige lithium-ion sekundærceller med:

en nominel spænding på 12 V

en længde på 350 mm eller derover, men højst 355 mm

en bredde på 170 mm eller derover, men højst 180 mm

en højde på 180 mm eller derover, men højst 195 mm

en vægt på 10 kg eller derover, men højst 15 kg

en nominel kapacitet på 60 Ah eller derover, men højst 80 Ah

1,3 %

31.12.2021

0.7663

ex 8507 60 00

18

Litium-ion-polymerakkumulatorer med et batteristyringssystem og en can-bus-grænseflade, med:

en længde på højst 1 600 mm

en bredde på højst 448 mm

en højde på højst 395 mm

en nominel spænding på 280 V eller derover, men ikke over 400 V

en nominel kapacitet på 9,7 Ah eller derover, men ikke over 10,35 Ah

en ladespænding på 110 V eller derover, men ikke over 230 V, og

indeholdende 6 moduler med 90 celler eller derover, men ikke over 96 celler, omsluttet af et stålhus,

til brug ved fremstilling af køretøjer, som kan oplades ved tilslutning til en ekstern elektrisk energikilde, henhørende under pos. 8703  (2)

1,3 %

31.12.2021

0.7717

ex 8507 60 00

22

Integreret batterisystem i et metalhus med holdere bestående af:

et litium-ion-batteri med en spænding på 48 V (± 5 V) og en kapacitet på 0,44 kWh (± 0,05 kWh)

batteristyringssystem

et relæ

en lavspændingsomformer (DC/DC)

mindst én stikforbindelse,

til brug ved fremstilling af hybridmotorkøretøjer (2)

1,3 %

31.12.2021

0.2907

ex 8507 60 00

30

Cylindrisk lithium-ion-akkumulator eller -modul, med en længde på 63 mm eller mere og en diameter på 17,2 mm eller mere, med en nominel kapacitet på 1 200 mAh eller mere, bestemt til brug ved fremstilling af batterier, som kan genoplades (2)

1,3 %

31.12.2021

0.6703

ex 8507 60 00

33

Lithium-ion-akkumulator med:

en længde på 150 mm eller derover, men højst 1 000 mm

en bredde på 100 mm og derover, men højst 1 000 mm

en højde på 200 mm eller derover, men højst 1 500 mm

en vægt på 75 kg eller derover, men ikke over 200 kg

en nominel kapacitet på 150 Ah eller derover, men ikke over 500 Ah

en nominel udgangsspænding på 230 V vekselstrøm (fase til nul spænding) eller en nominel spænding på 64 V (± 10 %)

1,3 %

31.12.2021

0.6702

ex 8507 60 00

37

Lithium-ion-akkumulator med:

en længde på 1 200 mm eller derover, men ikke over 2 000 mm

en bredde på 800 mm eller derover, men ikke over 1 300 mm

en højde på 2 000 mm eller derover, men ikke over 2 800 mm

en vægt på 1 800 kg eller derover, men ikke over 3 000 kg

en nominel kapacitet på 2 800 Ah eller derover, men højst 7 200 Ah

1,3 %

31.12.2021

0.5548

ex 8507 60 00

50

Moduler til samling af genopladelige litium-ion-akkumulatorer med:

en længde på 298 mm eller derover, men ikke over 500 mm

en bredde på 33,5 mm og derover, men ikke over 209 mm

en højde på 75 mm eller derover, men ikke over 228 mm

en vægt på 3,6 kg eller derover, men ikke over 17 kg, og

en effekt på 458 Wh eller derover, men ikke over 2 158 Wh

1,3 %

31.12.2021

0.5342

ex 8507 60 00

65

Cylindrisk lithium-ion-batteri med

3,5 V DC til 3,8 V DC

300 mAh til 900 mAh og

en diameter på 10,0 mm til 14,5 mm

1,3 %

31.12.2021

0.7888

ex 8507 60 00

68

Lithium-ion-akkumulator i et metalhus, med

en længde på 65 mm eller derover, men ikke over 225 mm

en bredde på 10 mm og derover, men ikke over 75 mm

en højde på 60 mm eller derover, men ikke over 285 mm

en nominel spænding på 2,1 V eller derover, men ikke over 3,8 V, og

en nominel kapacitet på 2,5 Ah eller derover, men ikke over 325 Ah

1,3 %

31.12.2021

0.5356

ex 8507 60 00

75

Rektangulær lithium-ion-akkumulator med

en metalbeklædning

en længde på 173 mm (± 0,15 mm)

en bredde på 21 mm (± 0,1 mm)

en højde på 91 mm (± 0,15 mm)

en nominel spænding på 3,3 V, og

en nominel effekt på 21 Ah eller derover

1,3 %

31.12.2021

0.6753

ex 8507 60 00

77

Genopladelige lithium-ionbatterier med:

en længde på 700 mm eller derover, men ikke over 2 820 mm

en bredde på 935 mm eller derover, men ikke over 1 660 mm

en højde på 85 mm eller derover, men højst 700 mm

en vægt på 250 kg eller derover, men ikke over 700 kg

en effekt på ikke over 175 kWh

en nominel spænding på 400 V

1,3 %

31.12.2021

0.5014

ex 8508 70 00

ex 8537 10 98

20

98

Elektroniske kredsløbskort:

som er forbundet indbyrdes og med motorstyringskortet med et kabel eller via en radioforbindelse

som styrer støvsugeres funktion (tænd/sluk og sugeevne) ud fra et indlagt program

som kan være forsynet med indikatorer, der viser støvsugerens driftstilstand (sugeevne og/eller poseskift og/eller filterskift)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6856

ex 8512 20 00

30

Lysmodul bestående af mindst:

to lysdioder

linser af glas eller plast, der samler/spreder lyset fra lysdioderne

reflektorer, der omdirigerer lyset fra lysdioderne

i et aluminiumskabinet med en køler, der er monteret på en konsol med en aktuator

0 %

p/st

31.12.2025

0.6863

ex 8512 30 90

20

Brummer til et parkeringsassistancesystem i en plastindkapsling; den opererer ud fra det piezo-mekaniske princip og indeholder:

et elektronisk kredsløbskort

et stik

også i en metalholder

til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2022

0.6689

ex 8529 90 65

28

Elektronikenhed, der som minimum består af:

et trykt kredsløbskort med

en eller flere FPPT'er (programmerbare porte) og/eller processorer til multimedieapplikationer og behandling af videosignaler

flashhukommelse

arbejdshukommelse

også med USB, HDMI, VGA-, RJ-45- og/eller andre multimediegrænseflader

stik og fatninger til tilslutning af en LCD-skærm, LED-belysning og et kontrolpanel

0 %

p/st

31.12.2025

0.4893

ex 8529 90 65

ex 8529 90 92

65

53

Trykt kredsløb til fordeling af fødespænding og styresignaler direkte til et styrekredsløb på et LCD-moduls TFT-glaspanel

0 %

p/st

31.12.2025

0.4890

ex 8529 90 92

25

LCD-moduler, ikke kombineret med berøringsfølsomme skærmfaciliteter, kun indeholdende:

én eller flere TFT glas- eller plastceller

et pressestøbt kølelegeme

en baggrundsbelysningsenhed

en trykt kredsløbsplade med mikrostyreenhed og

LVDS (Low Voltage Differential Signaling) interface,

til brug ved fremstilling af radioer til motorkøretøjer  (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6654

ex 8529 90 92

37

Fastgørelseslister og dæklister af aluminiumlegering:

der indeholder silicium og magnesium

med en længde på 300 mm eller derover, men højst 2 200 mm,

udformet specielt til anvendelse ved fremstilling af TV-apparater (2)

0 %

31.12.2025

0.6629

ex 8529 90 92

63

LCD modul

med et skærmdiagonalmål på 14,5 cm eller derover, men ikke over 38,5 cm

med eller uden berøringsfølsom skærm

med LED-baggrundsbelysning

med et trykt kredsløb med EEPROM, microcontroller, LVDS-modtager og andre aktive og passive komponenter

med strømforsyningsstik samt CAN- og LVDS-grænseflade

med eller uden elektroniske komponenter til dynamisk farvejustering

i et kabinet med eller uden mekaniske, berøringsfølsomme eller berøringsfri betjeningsfunktioner og med eller uden aktivt kølesystem,

der er egnet til installation i motorkøretøjer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.5018

ex 8529 90 92

67

Farve-LCD-panel til LCD-monitorer henhørende under pos. 8528 :

med et skærmdiagonalmål på 14,48 cm eller derover, men ikke over 31,24 cm

med eller uden berøringsfølsom skærm

med baggrundsbelysning og microcontroller

med en CAN-styreenhed (Controller area network) med LVDS-interface (Low-voltage differential signaling) og CAN/strømforsyningsbøsning eller med en APIX-styreenhed (Automotive Pixel Link) med APIX-interface

i et kabinet, også med et varmedræn på bagsiden af kabinettet

uden signalbehandlingsmodul

med eller uden haptisk eller akustisk feedback,

til brug ved fremstilling af køretøjer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6781

ex 8529 90 92

85

Farve LCD-modul i et kabinet:

med et skærmdiagonalmål på 14,48 cm eller derover, men ikke over 26 cm

uden berøringsfølsom skærm

med baggrundsbelysning og microcontroller

med en CAN-styreenhed (Controller Area Network), et LVDS- interface (Low-Voltage Differential Signalling) og en CAN/ kraftforsyningskonnektor

uden signalbehandlingsmodul

med kontrolkredsløb dedikeret til pixel-adressering

med en motordrevet mekanisme til bevægelse af skærmen

til permanent installation i motorkøretøjer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6849

ex 8536 69 90

60

Elektriske stik og fatninger med en længde på ikke over 12,7 mm eller en diameter på ikke over 10,8 mm til brug ved fremstilling af høreapparater og taleprocessorer (2)

0 %

p/st

31.12.2022

0.5028

ex 8536 69 90

84

USB-udtag (universal serial bus) (USB) eller -stikpropper med en eller flere bøsninger, til tilslutning af andre USB-enheder til brug ved fremstilling af varer henhørende under pos. 8521 eller 8528 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6864

ex 8537 10 91

50

Sikringsmodul med følgende indhold i et plastkabinet med monteringsbeslag:

fatninger med eller uden sikringer

portforbindelser

et trykt kredsløbskort med indlejret mikroprocessor, mikroomskifter og relæ,

af den art, der bruges ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87

0 %

p/st

31.12.2025

0.6889

ex 8537 10 98

35

Elektronisk styreenhed uden hukommelse med driftsspænding på 12 V til informationsudvekslingssystemer i motorkøretøjer (tilslutning af audio, telefoni, navigation, kamera og trådløs autodiagnose) indeholdende:

2 drejeknapper

mindst 27 trykknapper

LED-belysning

2 integrerede kredsløb til modtagelse og afsendelse af styresignaler via LIN-bussen

0 %

p/st

31.12.2025

0.6866

ex 8538 90 91

ex 8538 90 99

20

50

Indeantenne til et centrallåsesystem til biler indeholdende:

et antennemodul i et plastkabinet

et tilslutningskabel med et stik

mindst to monteringsbeslag,

også kredsløbskort med integrerede kredsløb, dioder og transistorer,

til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6710

ex 8544 30 00

ex 8544 42 90

60

50

Forbindelseskabel med fire kerner og to hunstik til transmission af digitale signaler fra navigations- og lydsystemer til et USB-stik, til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87  (2)

0 %

31.12.2025

0.6867

ex 8544 30 00

85

Tolederforlængerkabel med to stikforbindelser, der som minimum indeholder:

en gummitylle

et fastgøringsbeslag af metal,

af den art, der anvendes til at forbinde køretøjshastighedsensorer ved fremstilling af køretøjer henhørende under kapitel 87

0 %

p/st

31.12.2025

0.6853

ex 8544 42 90

70

Elektriske ledere:

med driftsspænding på ikke over 80 V

med en længde på ikke over 120 cm

monteret med stikforbindelser

til brug ved fremstilling af høreapparater, tilbehørssæt og taleprocessorer  (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6861

ex 8544 49 93

30

Elektriske ledere:

med driftsspænding på ikke over 80 V

af en platin/iridium-legering

belagt med poly(tetrafluorethylen)

uden stikforbindelser

til brug ved fremstilling af høreapparater, tilbehørssæt og taleprocessorer (2)

0 %

m

31.12.2025

0.5002

ex 8545 90 90

40

Korrosionsbestandigt substrat af lagdelte tekniske fibre, af den art, der anvendes til gasdiffusionslag, med:

kontrolleret fiberlængde, bøjestyrke, porøsitet, varmeledningsevne og elektrisk modstand

en tykkelse under 600 μm

en arealvægt på mindre end 500 g/m2

0 %

m2

31.12.2021

0.6707

ex 8708 30 10

ex 8708 30 91

70

40

Bremsekaliberkæbe af duktilt støbejern, af den slags, som anvendes til fremstilling af varer henhørende under kapitel 87

0 %

p/st

31.12.2025

0.6869

ex 8708 40 20

ex 8708 40 50

20

10

Automatisk hydrodynamisk gearkasse

med en hydraulisk drejningsmomentomformer

uden mellemgearkasse eller kardanaksel

med eller uden frontdifferentiale,

til brug ved fremstilling af motorkøretøjer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6648

ex 8708 50 20

ex 8708 50 99

20

10

Transmissionsaksel af kulfiberforstærket plast, der består af et enkelt stykke uden led i midten

med en længde på 1 m eller derover, men højst 2 m

med en vægt på 6 kg eller derover, men højst 9 kg

0 %

p/st

31.12.2025

0.6711

ex 8708 80 20

ex 8708 80 35

10

10

Fjederbensstøtteleje, der består af:

en metalholder med tre monteringsskruer, og

en gummistødfanger,

til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87 (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6859

ex 8708 91 20

ex 8708 91 99

30

30

Luftbeholder til luftindtag eller -udsugning fremstillet af en aluminiumlegering efter EN AC 42100-standarden med:

en isolerende arealjævnhed på ikke over 0,1 mm

en tilladt partikelmængde på 0,3 mg pr. tank

en afstand mellem porer på 2 mm eller derover

porestørrelser på ikke over 0,4 mm, og

højst 3 porer større end 0,2 mm,

af den art, der bruges i varmevekslere til bilkølesystemer

0 %

p/st

31.12.2025

0.7716

ex 8708 91 35

20

Kølekanal til en turbolader, der omfatter:

en kanal i en aluminiumlegering med mindst én metalholder og mindst to monteringshuller

et gummirør med klemmer

et beslag rustfrit stål, der er yderst modstandsdygtigt over for korrosion [SUS430JIL],

til brug ved fremstilling af motorer med kompressionstænding til motorkøretøjer  (2)

0 %

31.12.2024

0.6687

ex 8708 95 10

ex 8708 95 99

10

20

Oppustelig airbag af stærkt polyamidfiber:

syet

foldet i en tredimensionel emballeringsform vha. varmeformning, eller flad (ufoldet) airbag med eller uden varmeformning

0 %

p/st

31.12.2025

0.6688

ex 8708 95 10

ex 8708 95 99

20

30

Oppustelig airbag af stærkt polyamidfiber:

syet

foldet

med silikonelim, der er påført med henblik på formning efter hulrummet til airbaggen og lastreguleret airbagforsegling

egnet til inflationsteknologi baseret på kold gas

0 %

p/st

31.12.2025

0.7581

ex 8708 50 20

ex 8708 50 99

60

15

Fordelergearkasse til biler med en indgang og to udgange til fordeling af et køretøjs motorkraft mellem forakslen og bagakslen, i et aluminiumskabinet med maksimale dimensioner på 565 × 570 × 510 mm, der indeholder:

mindst en aktuator

med eller uden en indvendig fordeling med kæde

0 %

31.12.2024

0.6686

ex 8714 10 90

10

Indre rør til gaffelstænger til motorcykler:

af SAE1541 kulstofstål

med et hårdt kromlag på 20 μm (+ 15 μm/– 5 μm)

med en vægtykkelse på 1,3 mm eller derover, men højst 1,6 mm

med en brudforlængelse på 15 %

perforerede

0 %

p/st

31.12.2025

0.6848

ex 8714 10 90

70

Motorcykelkølere med sendinger på 100 styk eller flere

0 %

p/st

31.12.2022

0.6879

ex 8714 96 10

10

Pedaler til brug ved fremstilling af cykler (herunder elektriske cykler)  (2)

0 %

31.12.2025

0.6878

ex 8714 99 90

30

Sadelpinde til brug ved fremstilling af cykler (herunder elektriske cykler) (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.4883

ex 9001 90 00

85

Light guide panel fremstillet af poly(metylmetacrylat):

også tilskåret

også med tryk,

til anvendelse ved fremstilling af baggrundsbelysningsenheder i fladskærmsfjernsyn  (2)

0 %

31.12.2025

0.7590

ex 9002 11 00

18

Objektiv, der består af et cylinderformet metal- eller plastplade, og optiske elementer med:

horisontalt synsfelt på højst 120°

diagonalt synsfelt på højst 92°

en brændvidde på højst 7,50 mm

en blænde på højst f/2,90

en diameter på højst 22 mm

0 %

31.12.2023

0.5692

ex 9002 11 00

20

Objektiver:

som måler ikke mere end 95 mm × 55 mm × 50 mm

med en opløsning på 160 linjer pr. mm eller bedre og

med en zoomfaktor på 3 eller mere

0 %

31.12.2022

0.5025

ex 9401 90 80

10

Palskiver til brug ved fremstilling af indstillelige bilsæder (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.4846

ex 9503 00 75

ex 9503 00 95

10

10

Skalamodeller i plast af svævebaner, også motoriserede, til trykning  (2)

0 %

p/st

31.12.2025

0.6950

ex 9607 20 10

10

Skydere, smal bændel med påsatte lynlåstænder, pind/stopper og andre lynlåsdele af uædle metaller til brug ved fremstilling af lynlåse  (2)

0 %

31.12.2022

0.6949

ex 9607 20 90

10

Smalle bændler med påsatte lynlåskroge af plast til brug ved fremstilling af lynlåse  (2)

0 %

31.12.2025

3)

Følgende punkter tilføjes eller indsættes i henhold til de numeriske KN- og Tarickoder i anden og tredje kolonne:

Dokumentnummer

KN-kode

TARIC

Varebeskrivelse

Autonom toldsats

Supplerende enhed

Planlagt dato for obligatorisk revision

»0.8021

2804 70 10

 

Rødt phosphor

0 %

31.12.2022

0.8022

2804 70 90

 

Andet phosphor end rødt phosphor

0 %

31.12.2023

0.7974

ex 2903 39 19

40

3-(Brommethyl)pentan (CAS RN 3814-34-4) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8017

ex 2903 99 80

25

2,2'-Dibromobiphenyl (CAS RN 13029-09-9) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8018

ex 2903 99 80

35

2-Brom-9,9'-spirobi[9H-fluoren] (CAS RN 171408-76-7) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7957

ex 2904 99 00

55

2,4-Dichlor-1,3-dinitro-5-(trifluoromethyl)benzen (CAS RN 29091-09-6) med en renhedsgrad på 96 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7963

ex 2906 29 00

70

1,2,3,4-Tetrahydro-1-naphthol (CAS RN 529-33-9) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8015

ex 2914 29 00

35

4-(trans-4-Propylcyclohexyl)cyclohexanon (CAS RN 82832-73-3) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7955

ex 2915 24 00

10

Eddikesyreanhydrid (CAS RN 108-24-7) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7980

ex 2916 19 95

60

Metyl 2-fluorprop-2-enoat (CAS RN 2343-89-7) med en renhedsgrad på 93 vægtprocent eller derover, også med ikke over 7 % af stabilisatoren 2,6-di-tert-butyl-p-cresol (CAS RN 128-37-0) og Tetrabutylammoniumnitrit (CAS RN 26501-54-2)

0 %

31.12.2025

0.7940

ex 2916 19 95

70

Metyl 3-metyl-2-butenoat (CAS RN 924-50-5) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7931

ex 2916 20 00

25

Cyclohexancarbonylchlorid (CAS RN 2719-27-9) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7933

ex 2916 20 00

35

2-Cyclopropyleddikesyre (CAS RN 5239-82-7) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7929

ex 2916 39 90

16

3-Fluor-5-iod-4-methylbenzoesyre (CAS RN 861905-94-4) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8008

ex 2918 29 00

40

3-Hydroxy-4-nitrobenzoesyre (CAS RN 619-14-7) med en renhedsgrad på mere end 96,5 vægtprocent

0 %

31.12.2025

0.7934

ex 2918 99 90

43

Vanillinsyre (CAS RN 121-34-6) med en renhedsgrad på 98,5 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7947

ex 2921 29 00

70

N,N,N',N'-tetrametyletylendiamin (CAS RN 110-18-9) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8019

ex 2921 49 00

45

2-(4-Biphenylyl)amino-9,9-dimethylfluoren (CAS RN 897671-69-1) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8020

ex 2921 49 00

55

2-(2-Biphenylyl)amino-9,9-dimethylfluoren (CAS RN 1198395-24-2) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7946

ex 2922 19 00

29

N-metyl-N-(2-hydroxyethyl)-p-toluidin (CAS RN 2842-44-6) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7935

ex 2922 19 00

70

2-Benzylaminoethanol (CAS 104-63-2) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8000

ex 2924 19 00

18

2-(((Butylamino)carbonyl)oxy)ethylacrylat (CAS RN 63225-53-6) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8013

ex 2925 19 95

40

N-iodsuccinimid (CAS RN 516-12-1) med en renhedsgrad på 98,5 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7985

ex 2930 90 98

88

1-{4-[(4-Benzoylphenyl)sulphanyl]phenyl}-2-metyl-2-[(4-metylphenyl)sulfonyl]propan-1-one (CAS RN 272460-97-6) med en renhedsgrad på 94 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7951

ex 2931 90 00

25

N-(3-(dimethoxymethylsilyl)propyl)etylendiamin (CAS RN 3069-29-2) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7958

ex 2932 20 90

18

4-Hydroxycoumarin (CAS-RN 1076-38-6) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7984

ex 2932 20 90

23

1,4-Dioxan-2,5-dion (CAS RN 502-97-6) med en renhedsgrad på 99,5 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7978

ex 2932 99 00

68

3,9-Diethyliden-2,4,8,10-tetraoxaspiro[5.5]undecan (CAS RN 65967-52-4) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7930

ex 2932 99 00

73

5-Fluor-3-methylbenzofuran-2-carboxylsyre (CAS RN 81718-76-5) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7936

ex 2932 99 00

78

Methyl 2,2-difluor-1,3-benzodioxol-5-carboxylat (CAS RN 773873-95-3) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7954

ex 2932 99 00

83

6,11-Dihydrodibenz[b,e]oxepin-11-one (CAS RN 4504-87-4) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7938

ex 2933 19 90

43

tert-Butyl 2-(3,5-dimethyl-1H-pyrazol-4-yl)acetat (CAS RN 1082827-81-3) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7937

ex 2933 29 90

23

1,1'-Thiocarbonylbis(imidazol) (CAS RN 6160-65-2) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7976

ex 2933 39 99

83

2-Hydroxy-4-azoniaspiro[3,5]nonanchlorid (CAS RN 15285-58-2) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7925

ex 2933 39 99

84

Diethyl(3-pyridyl)boran (CAS RN 89878-14-8) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7981

ex 2933 39 99

86

3-(N-hydroxycarbamimidoyl)pyridin 1-oxid (CAS RN 92757-16-9) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7939

ex 2933 39 99

87

6-Chlor-N-(2,2-dimethylpropyl)pyridin-3-carboxamid (CAS RN 585544-20-3) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7986

ex 2933 39 99

88

Benzyl 4-amino-3-chlor-6-(4-chlor-2-fluor-3-methoxyphenyl)-5-fluorpyridin-2-carboxylat (CAS RN 1390661-72-9) med en renhedsgrad på 92 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7952

ex 2933 69 80

33

2,4,6-Trichlor-1,3,5-triazin (CAS RN 108-77-0) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7927

ex 2933 99 80

60

2-(6,11-Dihydro-5H-dibenz[b,e]azepin-6-yl)-methyl]-1H-isoindol-1,3(2H)-dion (CAS RN 143878-20-0) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7971

ex 2933 99 80

70

5-(Bis-(2-hydroxyethyl)-amino)-1-methyl-1H-benzimidazol-2-butansyreetylester (CAS RN 3543-74-6) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.8014

ex 2933 99 80

80

Pyrrol-2-carboxaldehyd (CAS RN 1003-29-8) med en renhedsgrad på 97 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7926

ex 2934 99 90

65

Benzo[b]thiophen-10-methoxycycloheptanon (CAS RN 59743-84-9) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7944

ex 2934 99 90

70

1,3,4-thiadiazolidin-2,5-dithion (CAS RN 1072-71-5) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7928

ex 2935 90 90

44

4-[2-(7-Methoxy-4,4-dimethyl-1,3-dioxo-3,4-dihydroisoquinolin-2(1H)-yl)ethyl]bezensulfonamid (CAS RN 33456-68-7) med en renhedsgrad på 99,5 vægtprocent eller derover

0 %

31.12.2025

0.7943

ex 3201 90 20

10

Vandbaseret sumakekstrakt af kinesisk sumak (Galla chinensis), med et indhold af tannin på 85 % vægtprocent eller derunder

0 %

31.12.2025

0.7975

ex 3801 10 00

10

Kunstig grafit i pulverform, (CAS RN 7782-42-5) med:

en sekundær partikelstruktur, som er aggregeret fra mindre primære partikler

uden belægning på overfladen

partikelstørrelse udtrykt som d50-værdi af 13,5 μm (± 0,5)

specifikt overfladeareal (målt ved BET) mindre end 2,0 m2/g

massefylde: 1,10 ~ 1,70 g/cm3

specifik afgangskapacitet på 351,0 mAh/g (± 3,0)

indledende effektivitet på 94,0 % (± 1,0)

1,8 %

31.12.2021

0.7994

ex 3801 10 00

20

Kunstig grafit (CAS RN 7782-42-5) i pulverform, med:

specifikt overfladeareal (målt ved BET) på 0,8 m2/g (± 0,25)

massefylde: 0,85 g/cm3 (± 0,10)

kornstørrelse udtrykt som d50-værdi på 21,0 μm (± 2,0)

specifik afladningskapacitet på 351,0 mAh/g (± 3,0)

indledende effektivitet på 94,0 % (± 2,0)

1,8 %

31.12.2021

0.7998

ex 3815 90 90

38

Fotoinitiator med indhold på:

80 vægtprocent eller derover af polyethylenglycol di[β-4-[4-(2-dimethylamino-2-benzyl)butanoylphenyl]piperazin]propionat (CAS RN 886463-10-1)

ikke over 17 vægtprocent af polyethylenglycol [β-4-[4-(2-dimethylamino-2-benzyl)butanoylphenyl]piperazin]propionat

0 %

31.12.2025

0.7999

ex 3815 90 90

48

Fotoinitiator med indhold på:

88 vægtprocent eller derover af α-(2-benzoylbenzoyl)-ω-[(2-benzoylbenzoyl)oxy]-poly(oxy-1,2-ethandiyl) (CAS RN 1246194-73-9)

ikke over 12 vægtprocent af α-(2-benzoylbenzoyl)-ω-hydroxy-poly(oxy-1,2-ethandiyl) (CAS RN 1648797-60-7)

0 %

31.12.2025

0.7950

ex 3902 90 90

65

Bromineret butadien-styren-copolymer (CAS RN 1195978-93-8) med indhold af brom på 60 vægtprocent eller derover, men ikke over 68 vægtprocent, i former som angivet i bestemmelse 6b), kapitel 39

0 %

31.12.2025

0.7953

ex 3910 00 00

65

Flydende copolymer på basis af polydimethylsiloxan med endeløse epoxidgrupper (CAS RN 2102536-93-4)

0 %

31.12.2025

0.8009

ex 3911 90 99

38

Blanding med indhold af:

90 vægtprocent (± 1 %) af 1,4:5,8-dimethanonaphthalen, 2-ethyliden-1,2,3,4,4a,5,8,8a-octahydro-,polymer med 3a,4,7,7a-tetrahydro- 4,7-methano-1H-inden, hydrogeneret (CAS RN 881025-72-5), og

10 vægtprocent (± 1 %) af en hydrogeneret copolymer af styren-butadien (CAS RN 66070-58-4)

0 %

31.12.2025

0.8010

ex 3911 90 99

48

Blanding med indhold af:

90 vægtprocent (± 1 %) af 1,4:5,8-dimethanonaphthalen, 2-ethyliden-1,2,3,4,4a,5,8,8a-octahydro-, polymer med 3a,4,7,7a-tetrahydro-4,7-methano-1H-inden, hydrogeneret (CAS RN 881025-72-5), og

10 vægtprocent (± 1 %) af en copolymer af ethylenpropylen (CAS RN 9010-79-1)

0 %

31.12.2025

0.7949

ex 3920 61 00

40

Ekstruderede termoplastiske folier eller film af polycarbonat med:

mat overfladetekstur på begge sider

en tykkelse på over 50 μm, men ikke over 200 μm

en bredde på 800 mm eller derover, men ikke over 1 500 mm, og

en længde på 915 m eller derover, men ikke over 2 500 m,

til brug ved fremstilling af retroreflekterende produkter  (4)

0 %

31.12.2025

0.8011

ex 3920 62 19

ex 3920 62 90

68

20

Film af poly(ethylenterephthalat) i ruller:

med en tykkelse på 50 μm eller derover, men ikke over 350 μm, og

belagt med et lag forstøvet ædelmetal såsom guld eller palladium med en tykkelse på 0,02 μm eller derover, men ikke over 0,06 μm

0 %

31.12.2025

0.8005

ex 3920 99 28

48

Folie af termoplastisk polyurethan i ruller med:

en bredde på 900 mm eller derover, men ikke over 1 016 mm

mat overflade

en tykkelse på 0,4 mm (± 8 %)

en brudforlængelse på 480 % eller derover (ASTM D412 (Die C))

en strækstyrke i længderetningen på 470 (± 10) kg/cm2 (ASTM D412 (Die C))

en Shore A hårdhed på 90 (± 3) (ASTM D2240)

en rivstyrke på 100 (± 10) kg/cm2 (ASTM D624 (Die C))

et smeltepunkt på 165 °C (± 10 °C)

0 %

31.12.2025

0.8024

ex 5603 14 10

20

Fiberdug, bestående af polyester:

med en vægt på 160 g/m2 eller derover, men ikke over 300 g/m2

lamineret på den ene side med membran eller membran og aluminium

med filtreringseffektivitet i overensstemmelse med DIN 60335-2-69:2008, mindst filterklasse M

foldelig

0 %

m2

31.12.2023

0.8028

ex 6909 19 00

40

Absorptionselementer af keramik og kulstof, med følgende egenskaber:

ekstruderet, brændt, keramisk bundet, multicellulær, cylindrisk struktur

10 vægtprocent eller derover, men ikke over 35 vægtprocent aktivt kul

65 vægtprocent eller derover, men ikke over 90 vægtprocent keramisk bindemiddel

med en diameter på 29 mm eller derover, men ikke over 41 mm

en længde på ikke over 150 mm

brændt ved en temperatur på 800 °C eller derover, og

til dampadsorption,

af den art, der anvendes til samling i brændstofdampabsorberende anordninger i motorkøretøjers brændstofsystemer

0 %

p/st

31.12.2025

0.7913

ex 7506 20 00

20

Folier og bændler i ruller af nikkellegering i overensstemmelse med ASME-standard SB-582/UNS N06030 med:

en tykkelse på 0,5 mm eller derover, men ikke over 3 mm

en bredde på 250 mm eller derover, men ikke over 1 219 mm

0 %

31.12.2025

0.7997

ex 7616 99 90

35

Aluminiumsplade med:

en længde på 36 mm eller derover, men ikke over 49 mm

en bredde på 29,8 mm eller derover, men ikke over 45,2 mm,

en tykkelse på 0,18 mm eller derover, men ikke over 0,66 mm,

udstyret med et polypropylenbånd med:

en længde på 6,5 mm eller derover, men ikke over 16,5 mm

en bredde på 39 mm eller derover, men ikke over 56 mm

kendetegn, der giver mulighed for at skabe en fast forbindelse med yderbeklædningen i form af en pose gennem en smelteproces, der sikrer en tæt og tryksikker forsegling af cellerne

modstandsevne over for elektrolytpåvirkning,

til brug ved fremstilling af lithium-ion-battericeller til batterier til motorkøretøjer  (4)

3 %

31.12.2021

0.7966

ex 8104 19 00

10

Ubearbejdet magnesium med indhold af 93 vægtprocent eller derover, men ikke over 99,7 vægtprocent magnesium

0 %

31.12.2025

0.7942

ex 8108 90 30

35

Stænger og tråd af titan med indhold af 98,8 vægtprocent eller derover, men ikke over 99,9 vægtprocent titan med en diameter på under 20 mm

0 %

31.12.2025

0.8012

ex 8406 82 00

10

Industriel dampturbine med:

en effekt på 5 MW eller derover, men ikke over 40 MW

beregnet til et tryk på ikke over 140 bar, og en temperatur på ikke over 540 °C

udstyret med dobbeltsædeventiler på siden med fri damp, med hydraulisk servobetjening på ikke over 12 bar

0 %

31.12.2025

0.7961

ex 8409 91 00

ex 8481 90 00

55

60

Dysehus til regulering af vinkel og fordeling af brændstofindsprøjtning:

af cylindrisk form

fremstillet af rustfrit stål

med 4 eller derover, men ikke over 16 huller

med en strømningshastighed på 100 cm3/minut eller derover, men højst 500 cm3/minut

0 %

31.12.2025

0.7965

ex 8409 91 00

75

Kabinet til brændstofindsprøjningsventil til generering af elektromagnetisk felt til at aktivere indsprøjtningventilen, med:

en indsugningsdiameter på 2 mm eller derover, men ikke over 10 mm

en udsugningsdiameter på 2 mm eller derover, men ikke over 10 mm

en elektrisk spole med en modstand på 10 ohm eller derover, men ikke over 15 ohm, som slutter i en elektrisk forbindelse

et plastdæksel støbt omkring et rør af rustfrit stål

0 %

31.12.2025

0.7967

ex 8409 91 00

ex 8481 90 00

80

70

Dysenål til åbning og lukning af brændstofstrømmen til motoren, med:

2 huller

4 riller

en diameter på 3 mm eller derover, men ikke over 6 mm

en længde på 25 mm eller derover, men ikke over 35 mm

fremstillet af rustfrit stål med hård forkromning

0 %

31.12.2025

0.7969

ex 8413 30 20

40

Højtrykspumpe med stempel til direkte dieselindsprøjtning, med:

et driftstryk på højst 275 MPa

en knastaksel

en kapacitet på 15 cm3 væske pr. minut eller derover, men ikke over 1 800 cm3 pr. minut

en elektrisk trykreguleringsventil

0 %

31.12.2025

0.7970

ex 8413 30 20

50

Højtrykspumpe med stempel til direkte dieselindsprøjtning:

med et driftstryk på højst 275 MPa

beregnet til kontakt med krumtapakslen

med en elektromagnetisk ventil

0 %

31.12.2025

0.7996

ex 8418 99 90

20

Forbindelsesklemme af aluminium til tilslutning af en kondensatormanifold under svejsning:

hærdet til T6 eller T5

med en vægt på ikke over 150 g

med en længde på 20 mm eller derover, men ikke over 150 mm

med et fastgørelsesrør i ét stykke

0 %

31.12.2025

0.8004

ex 8418 99 90

30

Filtertørrerprofil til tilslutning af en kondensatormanifold under svejsning, med:

en loddetykkelse på ikke over 0,2 mm

en vægt på 100 g eller derover, men ikke over 600 g

et fastgørelsesrør i ét stykke

0 %

31.12.2025

0.7979

ex 8479 89 97

55

Integreret automatiseret nøglefærdig maskinlinje til fremstilling af sammenrullede cylindriske lithium-ion-battericeller gennem opvikling, tab-samling og skæring af katode, separator og anode

0,8 %

31.12.2021

0.7982

ex 8479 89 97

65

Integreret automatiseret nøglefærdig maskinlinje til samling af battericeller til cylindriske lithium-ion-batterier med en hastighed på 300 dele pr. minut og produktionslinje

0,8 %

31.12.2021

0.7964

ex 8479 90 70

40

Kabinet til rotordelen i den mekaniske enhed, som sikrer, at kamakslens bevægelse justeres i forhold til krumtapakslen:

cirkelformet

fremstillet af stållegering med sintring

med højst 8 oliekamre

med en Rockwell-hårdhed på 55 eller derover

med en densitet på 6,5 g/cm3 eller derover, men ikke over 6,7 g/cm3

0 %

31.12.2025

0.7968

ex 8481 30 91

ex 8481 30 99

30

50

Mekanisk kontraventil til åbning og lukning af brændstofstrømmen:

med et driftstryk på højst 250 MPa

med en strømningshastighed på 45 cm3/minut eller derover, men ikke over 55 cm3/minut

med 4 indgangshuller, hver med en diameter på 1,2 mm eller derover, men højst 1,6 mm

fremstillet af stål

0 %

31.12.2025

0.7960

ex 8481 80 59

ex 8481 90 00

70

80

Strømreguleringsventil

fremstillet af stål

med et afgangshul med en diameter på mindst 0,05 mm, men højst 0,5 mm

med et indgangshul med en diameter på mindst 0,1 mm, men højst 1,3 mm

0 %

31.12.2025

0.7972

ex 8527 29 00

ex 8529 90 65

10

38

Satellitradiomodtagermodul:

med form som en rektangel med dimensioner på 70,5 x 44,9 x 10,5 mm

med varmeafleder og et trykt kredsløbskort med modstande, kondensatorer, transistorer, spoler, dioder og IC

der gør det muligt at behandle radiofrekvenssignaler

med en mellemfrekvensenhed

til brug ved fremstilling af produkter henhørende under position 8527  (4)

0 %

31.12.2025

0.7987

ex 8708 50 20

ex 8708 50 55

15

50

Kuglelejeholder til kugleformet ydre homokinetisk led, del af køretøjets drivsystem, fremstillet af materiale, der er egnet til karburering, med et kulstofindhold på 0,14 % eller derover, men ikke over 0,57 %, smedet, drejet, standset, fræset og hærdet

0 %

31.12.2025

0.7988

ex 8708 50 20

ex 8708 50 99

25

45

Kabinet til kugleformet ydre homokinetisk led til overførsel af drejningsmoment fra motor og transmission til hjul på motorkøretøjer, i form af en ydre lejeskål med:

6 kuglebaner eller derover, men ikke over 8, med

gevind

en ydre not med en evolvent profil med 21 tænder eller derover, men ikke flere end 38

til kuglelejerne, fremstillet af stål med et kulstofindhold på 0,48 % eller derover, men ikke over 0,57 %

smedet, drejet, fræset og hærdet

0 %

31.12.2025

0.7989

ex 8708 50 20

ex 8708 50 99

35

50

Trefodskabinet til indre homokinetisk led, med:

en ydre diameter på 67,0 mm eller derover, men ikke over 99,0 mm

3 koldkalibrerede rullebaner med en diameter på 29,95 mm eller derover, men ikke over 49,2 mm

en ydre not med 21 tænder eller derover, men ikke flere end 41

smedet, drejet, valset og hærdet

0 %

31.12.2025

0.7990

ex 8708 50 20

ex 8708 50 99

45

55

Indre lejeskål til ydre homokinetisk led, del af køretøjets drivsystem, med:

6 eller derover, men ikke flere end 8 kuglebaner, bestemt til kuglelejer med en diameter på 12,0 mm eller derover, men ikke over 24,0 mm

smedet, drejet, fræset, rømmet og hærdet

0 %

31.12.2025

0.7991

ex 8708 50 20

ex 8708 50 99

55

60

Trefod til indre homokinetisk led, del af køretøjets drivsystem, med:

3 svingtapper med en diameter på 17,128 mm eller derover, men ikke over 25,468 mm

smedet, drejet, rømmet og hærdet

0 %

31.12.2025

0.7973

ex 9002 11 00

23

Objektiver med:

motordrevet fokus, zoom, blænde

elektrisk udskifteligt infrarødt cut filter

justerbar brændevidde på mindst 2,7 mm og højst 55 mm

en vægt på ikke over 100 g

en længde på mindre end 70 mm

en diameter på højst 60 mm

0 %

31.12.2025


(1)  Toldsuspensionen finder dog ikke anvendelse, når behandlingen foretages af detailforretninger eller restaurationer.

(2)  Denne toldsuspension forudsætter toldtilsyn med den særlige anvendelse i overensstemmelse med artikel 254 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(3)  Kun værditolden suspenderes. Den specifikke toldsats finder fortsat anvendelse.«

(4)  Denne toldsuspension forudsætter toldtilsyn med den særlige anvendelse i overensstemmelse med artikel 254 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).«


AFGØRELSER

28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/182


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/2232

af 22. december 2020

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, til vedtagelsen af en afgørelse om udarbejdelse af en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til aftalen, og en reserveliste over personer, der har vilje og evne til at fungere som EU-medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til aftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 50, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (1) den 30. januar 2020 og trådte i kraft den 1. februar 2020.

(2)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 171, stk. 1, skal Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved udtrædelsesaftalens artikel 164 (»Det Blandede Udvalg«), senest ved udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udarbejde en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel. Det Blandede Udvalg skal sikre, at listen til enhver tid overholder kravene.

(3)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 171, stk. 2, må listen kun omfatte personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, og som besidder specialiseret viden om eller har erfaringer med EU-retten og folkeretten. Listen må ikke omfatte personer, som er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.

(4)

Unionen og Det Forenede Kongerige har i fællesskab foreslået fem personer til at fungere som formand for voldgiftspanelet og har hver foreslået ti personer til at fungere som medlem af voldgiftspanelet.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, bør fastlægges.

(6)

Endvidere bør der opstilles en reservepulje af eksperter, der har vilje og evne til at fungere som voldgiftsmænd i henhold til udtrædelsesaftalen, og som kan kontaktes med henblik på ajourføring af listen over 25 personer fra Unionens side —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1, til udarbejdelsen af en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til udtrædelsesaftalen, skal:

a)

baseres på det udkast til afgørelse fra Det Blandede Udvalg, der er knyttet til nærværende afgørelse, og

b)

være at støtte, at der til protokollen for mødet i Det Blandede Udvalg knyttes en note om procedurerne for den fremtidige udnævnelse af formænd på den liste over formænd for det i udtrædelsesaftalen omhandlede voldgiftspanel, som er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Der opstilles en reserveliste over personer, som Unionen i fremtiden kan foreslå til besættelse af ledige pladser på den i artikel 1 omhandlede liste over 25 personer, jf. bilaget.

Artikel 3

Det Blandede Udvalgs afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1).


UDKAST TIL

AFGØRELSE nr. …/2020 VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

den …

om udarbejdelse af en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til aftalen

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), særlig artikel 171, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 171, stk. 1, skal Det Blandede Udvalg senest ved udløbet af den i nævnte aftale fastsatte overgangsperiode udarbejde en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel.

(2)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 171, stk. 2, må listen kun omfatte personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, og som besidder specialiseret viden om eller har erfaringer med EU-retten og folkeretten. Disse personer må ikke være medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.

(3)

På baggrund af det fælles forslag fra Unionen og Det Forenede Kongerige vedrørende fem personer til hvervet som formand for voldgiftspanelet og de respektive forslag fra Unionen og Det Forenede Kongerige om hver ti personer til hvervet som medlemmer af voldgiftspanelet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som voldgiftsmænd i henhold til udtrædelsesaftalen, findes i bilag I.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2021.

Udfærdiget i …, den …

På Det Blandede Udvalgs vegne

Formænd


(1)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.


BILAG I

til afgørelse nr. …/2020 vedtaget af Det Blandede Udvalg

Formænd for det i udtrædelsesaftalen omhandlede voldgiftspanel

 

Corinna WISSELS

 

Angelika Helene Anna NUSSBERGER

 

Jan KLUCKA

 

Sir Daniel BETHLEHEM

 

Gabrielle KAUFMANN-KOHLER

Ordinære medlemmer af det i udtrædelsesaftalen omhandlede voldgiftspanel

 

EU:

 

Hubert LEGAL

 

Helena JÄDERBLOM

 

Ursula KRIEBAUM

 

Jan WOUTERS

 

Christoph Walter HERRMANN

 

Javier DIEZ-HOCHLEITNER

 

Alice GUIMARAES-PUROKOSKI

 

Barry DOHERTY

 

Tamara ĆAPETA

 

Nico SCHRIJVER

 

Det Forenede Kongerige:

 

Sir Gerald BARLING

 

Sir Christopher BELLAMY

 

Zachary DOUGLAS

 

Sir Patrick ELIAS

 

Dame Elizabeth GLOSTER

 

Sir Peter GROSS

 

Toby LANDAU QC

 

Dan SAROOSHI QC

 

Jemima STRATFORD QC

 

Sir Michael WOOD

UDKAST TIL NOTE, SOM SKAL KNYTTES TIL PROTOKOLLEN FOR MØDET I DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED UDTRÆDELSESAFTALEN, AF XX. DECEMBER 2020 OM PROCEDURERNE FOR DEN FREMTIDIGE UDNÆVNELSE AF FORMÆND PÅ LISTEN OVER FORMÆND FOR DET I UDTRÆDELSESAFTALEN OMHANDLEDE VOLDGIFTSPANEL

Det Blandede Udvalg har i dag vedtaget listen over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som medlemmer af et voldgiftspanel i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 171. Parterne minder om, at den femte person på listen over formænd blev udvalgt efter en lodtrækning, der fandt sted den 9. december 2020 i overværelse af repræsentanter for begge parter.

For at sikre balance over tid bør der anvendes en rotationsordning, hvorefter den anden part, hvis en formand, som blev stillet af den part, hvis kandidater optager tre pladser på listen over fem formænd, forlader sin post, stiller tre kandidater, hvoriblandt den første part inden for tre arbejdsdage vælger en formand til besættelse af den ledige post.

Hvis en formand, som blev stillet af den part, hvis kandidater optager to pladser på listen over fem formænd, forlader sin post, sker der ingen rotation, og nævnte part opstiller tre kandidater, hvoriblandt den anden part inden for tre arbejdsdage vælger en formand til besættelse af den ledige post.

Listen over formænd vil derfor på intet tidspunkt have færre end to formænd stillet af hver part.

Efter hver udskiftning som anført ovenfor bør Det Blandede Udvalg ændre listen over 25 personer ved en afgørelse, der vedtages i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 171.

Under alle omstændigheder vil Det Blandede Udvalg gennemgå listen over 25 personer to år efter ikrafttrædelsen af den i dag vedtagne afgørelse fra Det Blandede Udvalg. Parterne vil gøre deres yderste for i fællesskab at foreslå en liste over fem formænd under denne gennemgang, jf. udtrædelsesaftalen. Denne liste bør erstatte den tidligere liste senest seks måneder efter gennemgangens start.

Hvis der under gennemgangen ikke kan opnås enighed om den femte formand, stiller den part, hvis kandidater på det pågældende tidspunkt optager to pladser på listen over fem, tre kandidater, hvoriblandt den anden part inden for tre dage vælger en formand til besættelse af den ledige post på listen. Efter gennemgangen bør Det Blandede Udvalg ændre listen over 25 personer ved en afgørelse, der vedtages i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 171.

Alle kandidater, som en part bringer i forslag med henblik på den anden parts valg i overensstemmelse med proceduren i denne note, skal opfylde kriterierne i udtrædelsesaftalens artikel 171, og hvis en part med rimelighed mener, at dette ikke er tilfældet, forbeholder denne sig ret til at gøre indsigelse mod opførelsen eller udpegelsen af en sådan kandidat.


BILAG

Reserveliste over kandidater, der har vilje og evne til at fungere som EU-medlemmer af et voldgiftspanel i henhold til udtrædelsesaftalen

Myron NICOLATOS

Ezio PERILLO

Vilenas VADAPALAS

Andreas MÜLLER

Pierre d’ARGENT

Radostin Georgiev PETROV

Costas CLERIDES

Antonin MOKRY

Carri GINTER

Nikolaos MARKOPOULOS

Jukka SNELL

János MARTONYI

Alessandra PIETROBON

Ignas VEGELE

Anita KOVALEVSKA

Kaj I. HOBER

Matej AVBELJ


28.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 437/188


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/2233

af 23. december 2020

om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (1) (»den interne aftale om 11. EUF«), særlig artikel 1, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der kan ikke disponeres over midler, der stammer fra tilbageførsler under investeringsfaciliteten for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (»midler, der stammer fra tilbageførsler«), efter den 31. december 2020, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.

(2)

Selv om AVS-investeringsfaciliteten har bidraget til målene om fattigdomsbekæmpelse, integration i verdensøkonomien og bæredygtig udvikling i AVS-landene som fastsat i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (2) (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«), er der klar dokumentation for, at faciliteten ikke maksimerer sit bidrag i denne henseende. Fortsat anvendelse af tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten på grundlag af en ny ramme og under ny forvaltning kan føre til bedre resultater på udviklingsområdet.

(3)

Den 14. juni 2018 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (»NDICI-forslaget«), som indeholder bestemmelser om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (»EFSD+«) og en garanti for foranstaltninger udadtil, hvortil medlemsstaterne kan yde bidrag, som de kan øremærke til iværksættelse af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller eksisterende investeringsvinduer.

(4)

Den 4. december 2020 vedtog AVS-EU-Ambassadørudvalget afgørelse nr. 2/2020 (3) om ændring af afgørelse nr. 3/2019 (4) om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen for yderligere at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 30. november 2021 eller indtil en ny AVS-EU-aftales (»den nye aftales«) ikrafttræden eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og AVS-staterne af den nye aftale, afhængigt af hvilket tidspunkt der kommer først. Den periode, der er fastsat i artikel 1, stk. 5, i den interne aftale om 11. EUF, i hvilken der kan indgås forpligtelser for midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond, bør forlænges indtil den 30. juni 2021 for at give mulighed for nye forpligtelser vedrørende tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten og fortsat støtte til AVS-lande, indtil et instrument til finansiering af naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der skal vedtages på grundlag af NDICI-forslaget (»det eksterne finansielle instrument«) bliver fuldt ud operationelt.

(5)

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 (5) (EFSD) vurderes som særdeles relevant for investeringsbehovene i de regioner, der er omfattet (Afrika syd for Sahara og europæiske nabolande), og for EU's prioriteter og forpligtelser.

(6)

I den fælles meddelelse af 9. marts 2020 med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (»den fælles meddelelse«) opfordrede Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) til, at Unionen skal støtte bæredygtig vækst og beskæftigelse på hele det afrikanske kontinent. Unionen ønsker blandt andet at samarbejde med Afrika om at fremme investeringsmulighederne ved at øge anvendelsen af innovative finansieringsmekanismer.

(7)

I den fælles meddelelse understregede Kommissionen og den højtstående repræsentant, at finansielle instrumenter skal fremme investeringer med stor udviklingseffekt, hovedsageligt til støtte for den private sektor, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 med titlen »Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene«, dvs. målbar udviklingseffekt, additionalitet, neutralitet, fælles interesser og samfinansiering, demonstrationseffekt og overholdelse af sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder.

(8)

Det er derfor nødvendigt at åbne mulighed for, at de tilbageførsler, der er omhandlet i denne afgørelse, kan udgøre bidrag til det eksterne finansielle instrument (»øremærkede eksterne formålsbestemte indtægter«, jf. artikel 21, stk. 2, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6)) til AVS-lande inden for rammerne af en enkelt pakkeløsning, og i overensstemmelse med målene, principperne og forvaltningen af det eksterne finansielle instrument, gennem finansielle instrumenter, blandingsoperationer, budgetgarantier eller enhver anden ikketilbagebetalingspligtig form for støtte, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Dette vil muliggøre en overgang uden afbrydelse fra AVS-investeringsfaciliteten og kontinuitet med hensyn til produktudvalg.

(9)

Midlerne, der stammer fra tilbageførsler, bør ikke blive modtaget af det eksterne finansielle instrument som eksterne formålsbestemte indtægter efter den 31. december 2027. Med forbehold af de afgørelser, der vil blive truffet med hensyn til efterfølgende flerårige finansielle rammer, vil disse midler efter denne dato blive modtaget af efterfølgende finansieringsmekanismer, indtil de er opbrugt.

(10)

Tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten bør, med henblik på det anslåede samlede beløb, der er forventet for perioden 2121-2027, hvert år overføres som et supplement til de relevante budgetposter for det eksterne finansielle instrument i overensstemmelse med programmeringsdokumenterne.

(11)

Kommissionen bør kanalisere de midler, der stammer fra tilbageførsler, gennem Den Europæiske Investeringsbank (EIB), herunder gennem EFSD+, med henblik på at maksimere deres udviklingseffekt og additionalitet og samtidig tage hensyn til spørgsmål om gældsbæredygtighed. Alle transaktioner bør være underlagt EFSD+-forvaltning og princippet om politik først.

(12)

De midler, der stammer fra tilbageførsler, bør i overensstemmelse med NDICI-forslaget først og fremmest rettes mod udviklingsinstrumenter med store finansielle risici, navnlig indvirkningsfinansiering, equity-fonde og aktiviteter i de mindst udviklede lande (LDC'erne). Transaktionerne bør sigte mod at maksimere udviklingseffekten.

(13)

I henhold til artikel 152, stk. 4, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (7) tilbagebetales Det Forenede Kongeriges andel af AVS-investeringsfaciliteten fra EUF'en, der er akkumuleret gennem flere på hinanden følgende EUF-perioder, til Det Forenede Kongerige, efterhånden som investeringen modnes. Medmindre andet er aftalt, bør der ikke indgås nye forpligtelser vedrørende Det Forenede Kongeriges kapitalandel til efter udløbet af 11. EUF's forpligtelsesperiode, og kapitalandelen bør heller ikke overføres til efterfølgende perioder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For så vidt angår transaktioner under AVS-investeringsfaciliteten forlænges den periode, der er fastsat i artikel 1, stk. 5, i den interne aftale om 11. EUF, i løbet af hvilken der kan indgås forpligtelser for midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond, indtil den 30. juni 2021 eller indtil ikrafttræden af en forordning om oprettelse af det eksterne finansielle instrument, afhængigt af hvilket tidspunkt der kommer senest, og under ingen omstændigheder senere end den 30. november 2021 for at give mulighed for nye forpligtelser i forbindelse med tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten.

Artikel 2

1.   De midler, der hidrører fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond efter den 30. juni 2021, udgør bidrag til det eksterne finansielle instrument i form af eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på at yde finansiering gennem EIB ved hjælp af budgetgarantier og blandingsoperationer inden for rammerne af EFSD+, en garanti for foranstaltninger udadtil og finansielle instrumenter eller enhver anden ikketilbagebetalingspligtig form for støtte i overensstemmelse med principperne og målene for og forvaltningen af EFSD+.

2.   Med forbehold af de afgørelser, der vil blive truffet med hensyn til efterfølgende flerårige finansielle rammer, udgør de midler, der stammer fra tilbageførsler, efter den 31. december 2027, og indtil tilbageførslerne er opbrugt, bidrag til EU's efterfølgende eksterne finansielle instrumenter, som vil erstatte det eksterne finansielle instrument.

3.   I denne afgørelse forstås ved »tilbageførsler« enhver form for indkomst, herunder udbytte, kapitalgevinster, garantigebyrer og renter på lån og på beløb fra enhver konto, der er oprettet med henblik på at registrere likvide midler, som opbevares på vegne af AVS-investeringsfaciliteten. Ved »tilbageførsler« forstås endvidere afkast fra investering af likvide midler og tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalinger af kapital, indfriede garantier og tilbagebetaling af hovedstolen af lån, der hidrører fra transaktioner under AVS-investeringsfaciliteten. Midler, der hidrører fra frigørelse af tilbageførsler, betragtes også som tilbageførsler.

4.   Tilbageførslerne foretages med forbehold af de gældende regler og procedurer for det eksterne finansielle instrument.

Artikel 3

Bidragene øremærkes til AVS-lande.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021 med undtagelse af artikel 2, som finder anvendelse fra den 1. juli 2021 eller fra ikrafttræden af en forordning om oprettelse af det eksterne finansielle instrument, afhængigt af hvilket tidspunkt der kommer senest.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(2)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(3)  AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2020 af 4. december 2020 om ændring af afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 420 af 14.12.2020, s. 32).

(4)  AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 1 af 3.1.2020, s. 3).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(7)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.