(1)

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Som påpeget i artikel 2 i TEU er dette medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

(2)

Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 21. juli 2020, at Unionens finansielle interesser skal beskyttes i overensstemmelse med de generelle principper i traktaterne, navnlig værdierne fastsat i artikel 2 i TEU. Det understregede desuden vigtigheden af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og af overholdelsen af retsstatsprincippet.

(3)

I henhold til retsstatsprincippet skal alle offentlige myndigheder handle inden for de begrænsninger, der er fastsat i loven, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og med respekt for de grundlæggende rettigheder som fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og andre relevante instrumenter og under uafhængige og upartiske domstoles kontrol. Det kræver navnlig, at principperne om legalitet (3), der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed (4), forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning (5), effektiv retsbeskyttelse, herunder adgang til domstolsprøvelse, ved uafhængige og upartiske domstole (6), og magtens deling (7) respekteres (8).

(4)

Tiltrædelseskriterierne, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i København i 1993 og styrket af Det Europæiske Råd i Madrid i 1995, er de grundlæggende betingelser, som et kandidatland skal opfylde for at blive en medlemsstat i Unionen. Disse kriterier er nu nedfældet i artikel 49 i TEU.

(5)

Når et kandidatland bliver medlemsstat, tilslutter det sig en retlig konstruktion, som er baseret på den grundlæggende præmis, hvorefter hver medlemsstat deler en række fælles værdier, som Unionen er bygget på som anført i artikel 2 i TEU, med samtlige andre medlemsstater og anerkender, at disse deler dem med den. Denne præmis forudsætter og begrunder, at der foreligger en gensidig tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til anerkendelsen af disse værdier og dermed under iagttagelse af EU-retten, der gennemfører disse (9). Medlemsstaternes love og praksis bør fortsætte med at overholde de fælles værdier, som Unionen bygger på.

(6)

Selv om Unionens værdier ikke er rangordnet, er respekten for retsstatsprincippet afgørende for beskyttelsen af de øvrige grundlæggende værdier, som Unionen bygger på, såsom frihed, demokrati, ligestilling og respekt for menneskerettighederne. Respekt for retsstatsprincippet er uløseligt forbundet med respekt for demokrati og for grundlæggende rettigheder. Der kan ikke være demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder uden respekt for retsstatsprincippet og omvendt.

(7)

Når medlemsstaterne gennemfører Unionens budget, herunder midler, der tildeles gennem EU-genopretningsinstrumentet, som er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094 (10), og gennem lån og andre instrumenter med sikkerhedsstillelse over Unionens budget, og uanset hvilken gennemførelsesmetode de benytter, udgør respekt for retsstatsprincippet en vigtig forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(8)

Medlemsstaterne kan kun sikre forsvarlig økonomisk forvaltning, hvis de offentlige myndigheder agerer i overensstemmelse med loven, hvis tilfælde af svig, herunder skattesvig, skatteunddragelse, korruption, interessekonflikter og andre lovbrud, forfølges effektivt af efterforskende og retsforfølgende myndigheder, og hvis vilkårlige eller ulovlige afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder de retshåndhævende myndigheder, kan gøres til genstand for effektiv domstolsprøvelse udøvet af uafhængige domstole og af EU-Domstolen.

(9)

Retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed bør altid garanteres, og efterforskende og retsforfølgende myndigheder bør være i stand til at udøve deres funktioner korrekt. Retsvæsenet og de efterforskende og retsforfølgende myndigheder bør tildeles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer og procedurer til at handle effektivt og på en måde, der fuldt ud respekterer retten til en retfærdig rettergang, herunder respekt for retten til et forsvar. Endelige domme bør gennemføres effektivt. Disse betingelser forudsættes som en minimumsgaranti mod ulovlige og vilkårlige afgørelser truffet af offentlige myndigheder, der kunne skade Unionens finansielle interesser.

(10)

Retsvæsenets uafhængighed forudsætter navnlig, at det berørte retslige organ både i henhold til de relevante regler og i praksis kan udføre sine retslige funktioner fuldstændig uafhængigt og uden at være underlagt noget hierarkisk forhold eller stå i afhængighedsforhold til nogen og uden at modtage ordrer eller instrukser fra nogen, og at det således er beskyttet mod indgreb og pres udefra, der kan bringe dets medlemmers uafhængige bedømmelse i fare og påvirke deres afgørelser. Garantierne for uafhængighed og upartiskhed forudsætter, at der findes regler, navnlig om organets sammensætning, medlemmernes udnævnelse og funktionsperiode, tilfælde, hvor organets medlemmer har pligt til at vige deres sæde, samt tilfælde, hvor de kan afsættes, som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl i offentligheden om, at det nævnte organ er uimodtageligt for påvirkninger udefra og neutralt i forhold til de interesser, som står over for hinanden.

(11)

Overholdelse af retsstatsprincippet er afgørende ikke kun for Unionens borgere, men også for forretningsinitiativer, innovation, investering, økonomisk, social og territorial samhørighed og et velfungerende indre marked, der især vil blomstre, hvor der eksisterer solide retlige og institutionelle rammer.

(12)

Artikel 19 i TEU, der giver konkret udtryk for værdien af retsstatsprincippet fastsat i artikel 2 i TEU, kræver, at medlemsstaterne sikrer en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, herunder dem, der vedrører gennemførelsen af Unionens budget. Selve eksistensen af en effektiv domstolsprøvelse, som skal sikre overholdelsen af EU-retten, er uløseligt forbundet med eksistensen af en retsstat og kræver uafhængige domstole (11). Det er afgørende at bevare domstolenes uafhængighed, hvilket bekræftes af artikel 47, stk. 2, i chartret (12). Det gælder især for domstolsprøvelsen af gyldigheden af foranstaltninger, kontrakter eller andre instrumenter, der foranlediger offentlige udgifter eller offentlig gæld, bl.a. inden for rammerne af offentlige udbud, der også kan indbringes for domstolene.

(13)

Der er derfor en klar forbindelse mellem overholdelse af retsstatsprincippet og den effektive gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(14)

Unionen har udviklet en bred vifte af instrumenter og processer, der fremmer retsstatsprincippet og dets anvendelse, herunder finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, den europæiske retsstatsmekanisme og EU's resultattavle for retlige anliggender, og sikrer en effektiv reaktion fra EU-institutionerne på tilsidesættelser af retsstatsprincippet gennem traktatbrudssager og proceduren fastsat i artikel 7 i TEU. Den mekanisme, der fastsættes i denne forordning, supplerer disse instrumenter ved at beskytte Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet, som påvirker dens forsvarlige økonomiske forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

(15)

Tilsidesættelser af retsstatsprincippet, navnlig dem, der påvirker offentlige myndigheders korrekte funktion og effektiv domstolsprøvelse, kan være til alvorlig skade for Unionens finansielle interesser. Dette gælder for individuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet og i endnu højere grad for udbredte tilsidesættelser eller tilsidesættelser, der skyldes tilbagevendende praksis eller undladelser fra offentlige myndigheders side eller generelle foranstaltninger vedtaget af sådanne myndigheder.

(16)

Afsløring af tilsidesættelser af retsstatsprincippet kræver en grundig kvalitativ vurdering fra Kommissionens side. Den vurdering bør være objektiv, upartisk og fair og bør tage hensyn til relevante oplysninger fra tilgængelige kilder og anerkendte institutioner, herunder domme afsagt af EU-Domstolen, beretninger fra Revisionsretten, Kommissionens årlige rapport om retsstatsprincippet og EU's resultattavle for retlige anliggender, rapporter fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), alt efter hvad der er relevant, samt konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer og netværk, herunder Europarådets organer såsom Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og Venedigkommissionen, navnlig dens liste over retsstatskriterier, og de europæiske netværk af højesteretter og domstolsadministrationer. Hvis det er nødvendigt for at udarbejde en grundig kvalitativ vurdering vil Kommissionen kunne høre Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Venedigkommissionen.

(17)

Denne forordnings foranstaltninger er især nødvendige i tilfælde, hvor andre procedurer fastsat i EU-lovgivningen ikke muliggør en mere effektiv beskyttelse af Unionens budget. Unionens finansielle lovgivning og de gældende sektorspecifikke og finansielle regler indeholder flere muligheder for at beskytte Unionens budget, herunder afbrydelser, suspensioner eller finansielle korrektioner, der er forbundet med uregelmæssigheder eller alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer. De foranstaltninger, der skal vedtages i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet, og proceduren for vedtagelse af sådanne foranstaltninger bør fastlægges. Sådanne foranstaltninger bør omfatte suspension af betalinger og forpligtelser, suspension af udbetaling af trancher eller førtidig tilbagebetaling af lån, nedsættelse af finansiering i henhold til eksisterende forpligtelser og et forbud mod indgåelse af nye forpligtelser med modtagere eller indgåelse af nye aftaler om lån eller andre instrumenter med sikkerhedsstillelse over Unionens budget.

(18)

Proportionalitetsprincippet bør finde anvendelse ved bestemmelsen af de foranstaltninger, der skal vedtages, idet der navnlig tages hensyn til situationens alvor, den tid, der er gået, siden den pågældende adfærd blev indledt, adfærdens varighed og gentagelse, hensigten, i hvilket omfang den berørte medlemsstat samarbejder for at bringe tilsidesættelserne af retsstatsprincippet til ende og konsekvenserne for den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller for Unionens finansielle interesser.

(19)

Det er afgørende, at slutmodtageres og tilskudsmodtageres berettigede interesser beskyttes på behørig vis, når der vedtages foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet. Når Kommissionen overvejer, hvilke foranstaltninger der skal vedtages, bør den tage hensyn til deres potentielle virkning på slutmodtagere og tilskudsmodtagere. I betragtning af at betalinger under delt forvaltning fra Kommissionen til medlemsstaterne er retligt uafhængige af betalinger fra nationale myndigheder til tilskudsmodtagere, bør passende foranstaltninger i henhold til denne forordning ikke anses for at påvirke tilgængeligheden af finansiering af betalinger til tilskudsmodtagere i overensstemmelse med de betalingsfrister, der er fastsat i de gældende sektorspecifikke og finansielle regler. Afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordning, og forpligtelser over for slutmodtagere og tilskudsmodtagere, der er fastsat i denne forordning, er en del af gældende EU-ret med hensyn til gennemførelse af finansiering ved delt forvaltning. De medlemsstater, der er berørt af foranstaltningerne, bør regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om overholdelsen af deres forpligtelser over for slutmodtagere og tilskudsmodtagere. Aflæggelse af rapporter om overholdelse af de betalingsforpligtelser over for tilskudsmodtagere, der er fastsat i de gældende sektorspecifikke og finansielle regler, bør gøre det muligt for Kommissionen at kontrollere, at afgørelser i henhold til denne forordning ikke på nogen måde, hverken direkte eller indirekte, indvirker på betalinger, der skal foretages i henhold til de gældende sektorspecifikke og finansielle regler.

For at styrke beskyttelsen af slutmodtagerne og tilskudsmodtagerne bør Kommissionen stille oplysninger og rådgivning til rådighed via et websted eller en internetportal sammen med passende værktøjer til at underrette Kommissionen om enhver overtrædelse af offentlige enheders og medlemsstaters retlige forpligtelse til at fortsætte med at foretage betalinger efter vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning. Kommissionen bør følge op på sådanne oplysninger for at kontrollere, om de gældende regler, navnlig artikel 63, artikel 68, stk. 1, litra b), og artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… af … om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (13), er overholdt. Hvor det er nødvendigt for at sikre, at ethvert af offentlige enheder eller medlemsstater skyldigt beløb effektivt betales til slutmodtagere og tilskudsmodtagere, bør Kommissionen inddrive de udbetalte beløb eller, hvor det er hensigtsmæssigt, foretage en finansiel korrektion ved at nedsætte EU-støtten til et program i overensstemmelse med de gældende sektorspecifikke og finansielle regler.

(20)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, bør Rådet, der bør handle efter forslag fra Kommissionen, tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(21)

Kommissionen bør, før den fremsætter forslag til vedtagelse af en foranstaltning i henhold til denne forordning, meddele den berørte medlemsstat, hvorfor den finder, at der i den berørte medlemsstat kan være tale om en tilsidesættelse af retsstatsprincippet. Kommissionen bør straks underrette Europa-Parlamentet og Rådet om enhver sådan meddelelse og om dens indhold. Den berørte medlemsstat bør have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Kommissionen bør tage disse bemærkninger i betragtning.

(22)

Ved fastsættelse af tidsfrister i overensstemmelse med denne forordning for den berørte medlemsstat bør Kommissionen tage hensyn navnlig til den mængde af oplysninger, der er blevet givet og anmodet om, kompleksiteten af de relevante kendsgerninger og vurderingen heraf samt den berørte medlemsstats administrative kapacitet.

(23)

Hvor Kommissionen efter at have analyseret den berørte medlemsstats bemærkninger mener, at betingelserne for vedtagelse af foranstaltninger er opfyldt, bør den forelægge Rådet et forslag om vedtagelse af passende foranstaltninger. Rådet bør reagere på Kommissionens forslag om at vedtage passende foranstaltninger ved hjælp af en gennemførelsesafgørelse inden for en periode på en måned, som undtagelsesvis kan forlænges med højst to yderligere måneder. Med henblik på at sikre at Rådet træffer en afgørelse inden for disse tidsfrister, bør Kommissionen gøre den mest hensigtsmæssige brug af sine rettigheder i henhold til artikel 237 i TEUF og Rådets forretningsorden (14).

(24)

Efter vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne forordning bør Kommissionen regelmæssigt overvåge situationen i den berørte medlemsstat. Kommissionen bør foretage en revurdering af situationen, når den berørte medlemsstat vedtager nye afhjælpende foranstaltninger og under alle omstændigheder senest et år efter vedtagelsen af foranstaltningerne.

(25)

Rådet bør på forslag af Kommissionen ophæve foranstaltninger, der har en opsættende virkning, hvis der i tilstrækkelig grad er blevet rettet op på den situation, der førte til indførelsen af de pågældende foranstaltninger.

(26)

Proceduren for vedtagelse og ophævelse af foranstaltninger bør respektere principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af medlemsstaterne og bør gennemføres ud fra en upartisk og evidensbaseret tilgang. Hvis den berørte medlemsstat undtagelsesvis mener, at der sker alvorlige tilsidesættelser af disse principper, kan den anmode formanden for Det Europæiske Råd om at forelægge sagen på det næste Europæiske Råd. I sådanne undtagelsestilfælde bør der ikke træffes afgørelse om foranstaltningerne, før Det Europæiske Råd har drøftet sagen. Denne procedure bør som regel ikke vare mere end tre måneder, efter at Kommissionen har forelagt sit forslag for Rådet.

(27)

Kommissionen bør holde Europa-Parlamentet underrettet om alle foranstaltninger, der foreslås, vedtages og ophæves i henhold til denne forordning.

(28)

Kommissionen bør aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. Når Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, bør den ud over effektiviteten af de vedtagne foranstaltninger overveje den samlede effektivitet af den procedure, der er fastlagt i denne forordning, og dette instruments komplementaritet med andre instrumenter.

(29)

Denne forordning bør ikke berøre EPPO's kompetence eller forpligtelserne for de medlemsstater, som ikke deltager i det forstærkede samarbejde etableret ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (15) —

(1)

Under hensyntagen til behovet for en passende forudsigelighed med henblik på forberedelse og gennemførelse af investeringer på mellemlang sigt bør den periode, som den flerårige finansielle ramme (»FFR«) dækker, fastsættes til syv år regnet fra den 1. januar 2021.

(2)

Den økonomiske virkning af covid-19-krisen kræver, at Unionen stiller en langsigtet finansiel ramme til rådighed, som baner vejen for en retfærdig og inklusiv omstilling til en grøn og digital fremtid, støtter Unionens langsigtede strategiske autonomi og gør den mere modstandsdygtig over for fremtidige chok.

(3)

De årlige lofter for forpligtelsesbevillinger for hver enkelt udgiftskategori og de årlige lofter for betalingsbevillinger, som fastsættes i denne forordning, skal overholde de relevante lofter for forpligtelser og egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets gældende afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, som er vedtaget i medfør af artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (»afgørelsen om egne indtægter«).

(4)

Hvis det er nødvendigt at anvende de garantier, der er stillet under Unionens almindelige budget, for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 220, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2) (»finansforordningen«), bør det nødvendige beløb mobiliseres ud over lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger i FFR'en under overholdelse af loftet for egne indtægter.

(5)

Der bør i FFR'en ikke tages hensyn til budgetposter finansieret med formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningen.

(6)

FFR'en bør fastlægges i 2018-priser. Der bør desuden fastsættes regler for årlige tekniske justeringer af FFR'en med henblik på en ny beregning af lofterne og margenerne.

(7)

Der bør fastsættes regler for andre situationer, som kan gøre det nødvendigt at justere FFR'en. Sådanne justeringer kan vedrøre den forsinkede vedtagelse af nye regler eller programmer under delt forvaltning eller foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til foranstaltninger vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget. Der bør også fastsættes regler for en mekanisme til programspecifik justering.

(8)

Der bør indføres specifik og størst mulig fleksibilitet, således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF.

(9)

Følgende tematiske særlige instrumenter er nødvendige for at sætte Unionen i stand til at reagere på specifikke uforudsete omstændigheder eller konsekvenser og derved muliggøre en problemfri afvikling af budgetproceduren: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, solidaritets- og nødhjælpsreserven og brexittilpasningsreserven. Solidaritets- og nødhjælpsreserven har ikke til formål at afbøde konsekvenserne af markedsrelaterede kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.

(10)

Følgende ikketematiske særlige instrumenter er nødvendige for at øge fleksibiliteten yderligere: det fælles margeninstrument og fleksibilitetsinstrumentet. Det fælles margeninstrument bør gøre det muligt at flytte disponible margener under lofterne for henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger mellem regnskabsår og, for så vidt angår forpligtelsesbevillinger, mellem udgiftsområder i FFR'en uden at overskride de samlede beløb under FFR-lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger for hele FFR-perioden. Fleksibilitetsinstrumentet bør gøre det muligt at finansiere specifikke uforudsete udgifter for et givet regnskabsår.

(11)

Der bør fastsættes specifikke bestemmelser, som giver mulighed for at opføre forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over lofterne i FFR'en, når det er nødvendigt for at anvende særlige instrumenter.

(12)

Der bør tages højde for nødvendigheden af en revision af FFR'en i tilfælde af en revision af traktaterne med budgetmæssige virkninger, Cyperns genforening eller en udvidelse af Unionen og i forbindelse med budgetgennemførelsen.

(13)

Det kan også være nødvendigt at revidere denne forordning i forbindelse med uforudsete omstændigheder, som ikke kan håndteres inden for de rammer, der er fastsat i FFR'en. Det er derfor nødvendigt at indføre bestemmelser om revision af FFR'en i sådanne tilfælde.

(14)

Der er også behov for specifikke regler for håndtering af storstilede projekter, der strækker sig langt ud over den periode, som FFR'en dækker. Det er nødvendigt at fastsætte maksimumbeløb for bidragene fra Unionens almindelige budget til disse projekter for dermed at sikre, at de ikke får betydning for andre projekter, der finansieres over budgettet.

(15)

Det er nødvendigt at fastsætte generelle regler for det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren, samtidig med at Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens (»institutionernes«) budgetbeføjelser som fastsat i traktaterne samt kravene om gennemsigtighed respekteres.

(16)

Kommissionen bør fremlægge et forslag til en ny flerårig finansiel ramme inden den 1. juli 2025 for at sætte institutionerne i stand til at vedtage forslaget i tilstrækkelig god tid, inden den efterfølgende flerårige finansielle ramme skal træde i kraft. I overensstemmelse med artikel 312, stk. 4, i TEUF skal de lofter, der er fastsat for det sidste år af FFR'en i nærværende forordning, fortsat finde anvendelse, hvis der ikke vedtages en ny flerårig finansiel ramme inden udløbet af den FFR, der fastlægges i nærværende forordning —

(1)

For at dæmme op for spredningen af covid-19, som Verdenssundhedsorganisationen den 11. marts 2020 erklærede for en pandemi, har medlemsstaterne vedtaget en række hidtil usete foranstaltninger.

(2)

De usete foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en ekstraordinær situation som følge af covid-19, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, har forårsaget betydelige forstyrrelser af den økonomiske aktivitet, hvilket afspejles i et kraftigt fald i bruttonationalproduktet og i betydelige konsekvenser for beskæftigelsen, de sociale forhold, fattigdommen og uligheden. Disse foranstaltninger har navnlig afbrudt forsyningskæder og produktion og medført fravær fra arbejdspladserne. Derudover er det blevet meget vanskeligt eller umuligt at levere mange ydelser. Samtidig er forbrugernes efterspørgsel faldet. Mange virksomheder oplever likviditetsknaphed, og der er risiko for, at de bliver insolvente, samtidig med at finansmarkederne er meget volatile. Vigtige sektorer såsom rejse- og turistbranchen er særlig hårdt ramt. Mere generelt har disse foranstaltninger allerede ført til eller vil føre til en alvorlig forværring af den økonomiske situation for mange virksomheder i Unionen.

(3)

Krisen som følge af covid-19 har spredt sig hurtigt i Unionen og i tredjelande. Der forventes et kraftigt fald i væksten i Unionen i 2020. Risiciene i forbindelse med genopretningen er meget uensartede i de forskellige medlemsstater, hvilket øger forskellene mellem de nationale økonomier. Medlemsstaternes forskellige finanspolitiske råderum til at yde økonomisk støtte, hvor der er mest behov for det med henblik på genopretning, og forskellene mellem medlemsstaternes foranstaltninger bringer såvel det indre marked som den sociale og territoriale samhørighed i fare.

(4)

Der er behov for et omfattende sæt foranstaltninger med henblik på økonomisk genopretning. Dette sæt foranstaltninger kræver betydelige offentlige og private investeringer, således at Unionen spores ind på en fast kurs mod en holdbar og resilient genopretning, hvor der skabes job af høj kvalitet og sikres støtte til social inklusion, og hvor de umiddelbare skader, som covid-19-krisen har forvoldt, udbedres, samtidig med at Unionens grønne og digitale prioriteter støttes.

(5)

Den ekstraordinære situation som følge af covid-19, som ligger uden for medlemsstaternes kontrol, kræver en sammenhængende og ensartet tilgang på EU-plan. For at forhindre en yderligere forværring af økonomien, beskæftigelsen og den sociale samhørighed og sætte gang i en holdbar og resilient genopretning af den økonomiske aktivitet bør der indføres et ekstraordinært og koordineret program for økonomisk og social støtte, som bygger på solidaritet mellem medlemsstaterne, navnlig til fordel for de medlemsstater, der er særlig hårdt ramt.

(6)

Da denne forordning udgør en ekstraordinær reaktion på midlertidige, men ekstreme omstændigheder, bør støtten i henhold til denne forordning kun stilles til rådighed med henblik på at afhjælpe de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen eller dække de umiddelbare behov for midler, for at undgå at covid-19-krisen blusser op igen.

(7)

Støtten i medfør af det instrument, der oprettes ved denne forordning, (»genopretningsinstrumentet«) bør navnlig have fokus på foranstaltninger til at genoprette arbejdsmarkederne og den sociale beskyttelse samt sundhedssystemer, til at give nyt liv til potentialet for bæredygtig vækst og beskæftigelse med henblik på at styrke samhørigheden mellem medlemsstaterne og støtte deres omstilling til en grøn og digital økonomi, til at støtte virksomheder, der er påvirket af konsekvenserne af covid-19-krisen, navnlig små og mellemstore virksomheder, samt støtte investeringer i aktiviteter, der er afgørende for at styrke bæredygtig vækst i Unionen, herunder direkte finansielle investeringer i virksomheder, foranstaltninger til fordel for forskning og innovation som reaktion på covid-19-krisen, med henblik på kapacitetsopbygning på EU-plan for at øge det fremtidige kriseberedskab, med henblik på opretholdelse af indsatsen med henblik på at sikre en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, og støtte landbruget og udvikling i landdistrikter med henblik på afhjælpning af konsekvenserne af covid-19-krisen.

(8)

For at sikre en holdbar og resilient genopretning i hele Unionen og lette gennemførelsen af den økonomiske støtte bør de etablerede udgiftsmekanismer i Unionens programmer inden for den flerårige finansielle ramme anvendes. Støtte inden for rammerne af disse programmer skal ydes i form af støtte, der ikke skal tilbagebetales, lån og hensættelser til budgetgarantier. Tildelingen af finansielle midler bør afspejle, i hvilket omfang disse programmer kan bidrage til målsætningerne for genopretningsinstrumentet. Bidrag til disse programmer i medfør af genopretningsinstrumentet bør være i nøje overensstemmelse med genopretningsinstrumentets målsætninger, som er forbundet med støtte til genopretning efter covid-19-krisen.

(9)

I lyset af arten af de foranstaltninger, der skal finansieres, bør den ene del af de beløb, der er til rådighed i medfør af genopretningsinstrumentet, anvendes til lån til medlemsstaterne, mens den anden del af beløbene bør udgøre eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1) (»finansforordningen«) og bør anvendes til støtte, der ikke skal tilbagebetales, støtte via finansielle instrumenter eller hensættelser til budgetgarantier og dermed forbundne udgifter for Unionen. Med henblik herpå og som led i de nødvendige foranstaltninger i medfør af nærværende forordning bør finansforordningens artikel 21, stk. 5, give mulighed for, at det i nærværende forordning, som en basisretsakt, foreskrives, at en del af den indtægt, som følger af den ekstraordinære og midlertidige beføjelse i Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom (2) (»afgørelsen om egne indtægter«), er formålsbestemte.

(10)

Selv om artikel 12, stk. 4, litra c), og artikel 14, stk. 3, i finansforordningen finder anvendelse på forpligtelses- og betalingsbevillinger, der stilles til rådighed i forbindelse med eksterne formålsbestemte indtægter i medfør af nærværende forordning, bør forpligtelsesbevillinger, der er resultatet af disse eksterne formålsbestemte indtægter, i lyset af fristerne for de forskellige typer støtte ikke automatisk fremføres efter de respektive slutdatoer, medmindre der er tale om forpligtelsesbevillinger, som er nødvendige med henblik på teknisk og administrativ bistand til gennemførelse af foranstaltningerne i genopretningsinstrumentet.

(11)

Forpligtelsesbevillinger til støtte, der ikke skal tilbagebetales, bør automatisk stilles til rådighed op til det tilladte beløb. Likviditeten bør styres effektivt, således at der kun tilvejebringes midler, når retlige forpligtelser skal opfyldes via tilsvarende betalingsbevillinger.

(12)

I lyset af betydningen af at anvende beløbene i genopretningsinstrumentets første år er det hensigtsmæssigt at gennemgå de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretningsinstrumentet og anvendelsen af den støtte, der er tildelt i overensstemmelse med denne forordning. Med henblik herpå bør Kommissionen senest den 31. oktober 2022 udarbejde en rapport.

(13)

I artikel 135, stk. 2, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) fastsættes det, at ændringer af afgørelse 2014/335/EU, Euratom, som vedtages på eller efter datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden, ikke skal finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, for så vidt disse ændringer har indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. Støtten i medfør af denne forordning og den tilsvarende forhøjelse af loftet for Unionens egne indtægter vil have indvirkning på Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser. I henhold til artikel 143, stk. 1, i udtrædelsesaftalen er Det Forenede Kongeriges ansvar for dets andel af Unionens finansielle eventualforpligtelser begrænset til de af Unionens finansielle eventualforpligtelser, som følger af finansielle transaktioner indgået af Unionen før datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden. Enhver finansiel eventualforpligtelse for Unionen som følge af finansiel støtte i henhold til denne forordning vil blive indgået efter datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden. Det Forenede Kongerige bør derfor ikke deltage i den finansielle støtte i henhold til denne forordning —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Samtidig med at Kommissionen forelægger sit forslag til afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførsler i forbindelse med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

10.

Afgørelsen om at mobilisere beløb efter FFR-forordningens artikel 9, stk. 1, litra a), træffes af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen i overensstemmelse med den relevante basisretsakt.

Inden Kommissionen forelægger et forslag om overførsel fra solidaritets- og nødhjælpsreserven til bistand i henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 1, litra b), undersøger den mulighederne for omfordeling af bevillinger.

11.

Overførsler i forbindelse med Brexittilpasningsreserven foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

12.

De pågældende beløb kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

13.

I forslaget fastlægges de behov, der skal dækkes, og beløbet. Et sådant forslag kan forelægges i forbindelse med et budgetforslag eller et forslag til ændringsbudget.

Fleksibilitetsinstrumentet kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

14.

15.

16.

De effektive metoder, der er omhandlet i første afsnit, litra d) og e), vil så vidt muligt indeholde en henvisning til bidraget fra Unionens budget til den europæiske grønne pagt, som omfatter princippet om ikke at gøre skade.

Den effektive metode, der er omhandlet i første afsnit, litra d), vil være gennemsigtig, omfattende, resultatorienteret og præstationsbaseret, omfatte årlig høring fra Kommissionens side af Europa-Parlamentet og Rådet og angive relevante foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå de gældende mål.

Ingen af de i dette punkt omhandlede metoder bør medføre en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for projektansvarlige eller støttemodtagere.

17.

18.

Dette beløb udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

For programmer omhandlet i bilag II til FFR-forordningen øges det primære referencebeløb automatisk med de yderligere tildelinger, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 5, stk. 1.

Europa-Parlamentet og Rådet forpligter sig, ligesom Kommissionen ved udarbejdelsen af budgetforslaget, til ikke at afvige mere end 15 % fra dette beløb i hele det pågældende programs varighed, medmindre der indtræffer nye omstændigheder af objektiv og langsigtet karakter, som begrundes udtrykkeligt og præcist, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, navnlig på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af en sådan variation skal holdes under det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde, uden at dette berører anvendelsen af de instrumenter, der er omhandlet i FFR-forordningen og i denne aftale.

Fjerde afsnit finder ikke anvendelse på de yderligere tildelinger, der er omhandlet i tredje afsnit.

Dette punkt finder ikke anvendelse på bevillinger til samhørighedsprogrammer, der er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og på forhånd er allokeret til de enkelte medlemsstater, og som indeholder en finansieringsramme for hele programmets varighed, og ej heller på de storstilede projekter, der er omhandlet i FFR-forordningens artikel 18.

19.

Ønsker Rådet at indføre et finansielt referencebeløb, betragtes dette beløb som et udtryk for lovgivers ønske og berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets budgetbeføjelser i henhold til TEUF. En bestemmelse herom medtages alle retligt bindende EU-retsakter, der indeholder et sådant finansielt referencebeløb.

20.

Kommissionen forpligter sig til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet informeret om forberedelsen og forløbet af forhandlingerne om fiskeriaftaler, herunder disse aftalers budgetmæssige følger.

Institutionerne forpligter sig til som led i lovgivningsproceduren vedrørende fiskeriaftaler at sørge for, at alle procedurer gennemføres så hurtigt som muligt.

Beløb, der er afsat i budgettet til nye fiskeriaftaler eller til fornyelse af fiskeriaftaler, som træder i kraft efter den 1. januar i det pågældende regnskabsår, hensættes til reserven.

Viser bevillingerne vedrørende fiskeriaftalerne, herunder reserven, sig at være utilstrækkelige, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de nødvendige oplysninger om årsagerne til denne situation og om, hvilke foranstaltninger der eventuelt kan vedtages efter gældende procedurer. Kommissionen foreslår, hvor det er nødvendigt, passende foranstaltninger.

Kommissionen forelægger hvert kvartal Europa-Parlamentet og Rådet detaljerede oplysninger om gennemførelsen af de gældende fiskeriaftaler samt et finansielt overslag for resten af året.

21.

22.

23.

De samlede FUSP-aktionsudgifter fordeles på artiklerne i budgettets FUSP-kapitel som foreslået i tredje afsnit. Hver artikel omfatter aktioner, der allerede er vedtaget, aktioner, der er planlagt, men endnu ikke vedtaget, og beløb for fremtidige, men ikke planlagte, aktioner, der skal vedtages af Rådet i det pågældende regnskabsår.

Inden for budgettets FUSP-kapitel kunne de artikler, hvorunder FUSP-aktionerne skal opføres, affattes som følger:

Da Kommissionen i henhold til finansforordningen har beføjelse til selvstændigt at overføre bevillinger mellem artikler i budgettets FUSP-kapitel, betragtes den fleksibilitet, der anses for at være nødvendig med henblik på hurtig udførelse af FUSP-aktioner, som sikret. Hvis det i et regnskabsår viser sig, at beløbet i budgettets FUSP-kapitel er utilstrækkeligt til at dække de nødvendige udgifter, søger Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen hurtigst muligt at finde en løsning.

24.

Kommissionen indbydes til at deltage i disse møder.

Såfremt Rådet vedtager en afgørelse på FUSP-området, der medfører udgifter, tilsender den højtstående repræsentant øjeblikkeligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage herefter Europa-Parlamentet et overslag over de forventede udgifter (en »finansieringsoversigt«), navnlig udgifterne i forbindelse med tidsplan, personaleforbrug, anvendelse af lokaler og anden infrastruktur, transportmidler, uddannelsesbehov og sikkerhedsforanstaltninger.

En gang pr. kvartal underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af FUSP-aktioner og om de finansielle overslag for resten af regnskabsåret.

25.

26.

Kommissionen bør overveje, hvordan der kan skabes krydsreferencer mellem den finansielle og den lovgivningsmæssige programmering og sikres mere præcise og pålidelige overslag. For hvert lovgivningsforslag bør Kommissionen angive, om det er medtaget i den programmering, der blev fremlagt på tidspunktet for forelæggelse af budgetforslaget eller efter den endelige vedtagelse af budgettet. Kommissionen bør navnlig underrette Europa-Parlamentet og Rådet om:

Når det er nødvendigt, bør Kommissionen angive, om der er tale om omprogrammering som følge af nye lovgivningsforslag.

27.

Der anvendes følgende proceduremæssige skridt:

Den samme procedure vil finde anvendelse i forbindelse med enhver ændring af en lovgivningsmæssig retsakt vedrørende et agentur, når ændringen påvirker det pågældende agenturs ressourcer.

Ændres et agenturs opgaver grundlæggende, uden at den lovgivningsmæssige retsakt om oprettelse af det pågældende agentur ændres, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet herom ved hjælp af en revideret finansieringsoversigt, således at Europa-Parlamentet og Rådet kan nå frem til en aftale om finansieringen af agenturet i rette tid.

28.

29.

30.

31.

32.

33.