(1)

Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) covid-19-udbruddet for en »folkesundhedskrise af international betydning«, og den 11. marts 2020 erklærede den det for en pandemi.

(2)

Unionen er gået sammen med WHO og en gruppe globale aktører for med en hidtil uset grad af global solidaritet at bekæmpe pandemien. Bestræbelserne har til formål at støtte udviklingen og en lige fordeling af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, behandlinger og vacciner, som er nødvendige for at kontrollere og bekæmpe covid-19.

(3)

I lyset af den alarmerende stigning i antallet af covid-19-tilfælde i medlemsstaterne har Kommissionen i sin meddelelse af 17. juni 2020 foreslået en EU-strategi for covid-19-vacciner. Formålet med strategien er at fremskynde udviklingen, produktionen og anvendelsen af vacciner mod virusset for at hjælpe med at beskytte mennesker i Unionen. Selv om en effektiv og sikker vaccine mod covid-19 er den mest sandsynlige permanente løsning på pandemien, er test helt afgørende for at inddæmme pandemien.

(4)

Kommissionen har på området vedrørende merværdiafgift (moms) truffet ekstraordinære foranstaltninger for at hjælpe ofre for pandemien. Den 3. april 2020 vedtog Kommissionen afgørelse (EU) 2020/491 (3), som giver medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at fritage varer, der er afgørende nødvendige for at bekæmpe virkningerne af covid-19-udbruddet, herunder covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, for moms og importafgifter. Nævnte afgørelse omfatter imidlertid kun import og ikke leveringer inden for EU eller indenlandske leveringer.

(5)

Rådets direktiv 2006/112/EF (4) indeholder værktøjer, som giver medlemsstaterne mulighed for delvis at mindske omkostningerne til covid-19-vacciner og -test, navnlig ved momsfritagelse af hospitals- og lægebehandling uden fradragsret og nedsatte momssatser, der er til rådighed for vacciner. Nævnte direktiv giver imidlertid ikke medlemsstaterne mulighed for at anvende en nedsat momssats på leveringen af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller tjenester, der er tæt knyttet til sådant udstyr. Det giver heller ikke medlemsstaterne mulighed for at indrømme en fritagelse med fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms for så vidt angår levering af covid-19-vacciner og -medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr.

(6)

I 2018 forelagde Kommissionen et forslag om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår momssatser (»forslaget fra 2018«). Hvis det vedtages af Rådet, vil det bl.a. give medlemsstaterne mulighed for under visse betingelser at anvende en nedsat momssats på levering af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik samt tjenester, der er tæt knyttet til sådant udstyr. Desuden vil forslaget fra 2018 gøre det muligt for medlemsstaterne under visse betingelser at indrømme en fritagelse med fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms på levering af covid-19-vacciner og -medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik samt tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr. Forslaget fra 2018 vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende disse satser, hvis en sådan levering kun er til gavn for den endelige forbruger og forfølger et mål af almen interesse.

(7)

Eftersom forslaget fra 2018 stadig er under behandling i Rådet, er det nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at tilpasse direktiv 2006/112/EF til de ekstraordinære omstændigheder, som covid-19-pandemien har forårsaget. Formålet med sådan handling er at sikre, at leveringen af covid-19-vacciner og -medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik samt tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr, bliver mere økonomisk overkommelig i Unionen snarest muligt.

(8)

Medlemsstaterne bør med henblik herpå have mulighed for at anvende en nedsat momssats på levering af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og tjenester, der er tæt knyttet til sådant udstyr, eller for at indrømme en fritagelse med fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms for så vidt angår levering af covid-19-vacciner og -medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der af Kommissionen eller dem selv er godkendt hertil, samt tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr.

(9)

Muligheden for at anvende en nedsat momssats på levering af covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og tjenester, der er tæt knyttet til sådant udstyr, eller for at indrømme en fritagelse med fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms for så vidt angår levering af covid-19-vacciner og -medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr, bør være tidsbegrænset. Muligheden bør kun foreligge i den periode med ekstraordinære omstændigheder, der er forårsaget af covid-19-pandemien. Da det er usikkert, hvor længe disse ekstraordinære omstændigheder vil vare, bør muligheden for at anvende en nedsat momssats eller for at indrømme en fritagelse med fradragsret for den i det tidligere omsætningsled betalte moms på sådanne leveringer gælde indtil den 31. december 2022. Inden nævnte periodes udløb bør muligheden for at anvende den nedsatte sats eller at indrømme fritagelsen tages op til fornyet overvejelse i lyset af situationen med pandemien, og perioden bør om nødvendigt kunne forlænges. Hvis forslaget fra 2018 måtte blive vedtaget og finde anvendelse inden nævnte periodes udløb, ville disse midlertidige foranstaltninger, som sigter mod at tilpasse direktiv 2006/112/EF til covid-19-pandemien, ikke længere tjene deres formål.

(10)

Målet for dette direktiv, nemlig snarest muligt at sikre en mere økonomisk overkommelig adgang til levering af covid-19-vacciner og -medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik samt tjenester, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr, i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(11)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

I betragtning af covid-19-pandemien og det hastende behov for at imødegå den heraf følgende offentlige sundhedskrise bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)

I betragtning af situationens hastende karakter i forbindelse med covid-19-pandemien bør dette direktiv træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den 18. juli 2005 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1183/2005.

(2)

Efter gennemgangen af de selvstændige restriktive foranstaltninger, der er fastsat i artikel 2b i forordning (EF) nr. 1183/2005, bør begrundelserne for visse personer opført på listen i bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres, og én person bør fjernes fra listen i nævnte bilag.

(3)

Forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bilag IV til EØS-aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag IV til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bilag IV til EØS-aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag IV til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bilag IV til EØS-aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag IV til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bilag IV til EØS-aftalen.

(3)

Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag IV til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen fra 1994 (»WTO-overenskomsten«) blev indgået af Unionen den 22. december 1994 i medfør af Rådets afgørelse 94/800/EF (1) og trådte i kraft den 1. januar 1995.

(2)

WTO's Ministerkonference har i henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 1, beføjelse til at træffe afgørelser i alle anliggender, der henhører under en af de multilaterale handelsaftaler, hvis et medlem anmoder herom.

(3)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IV, stk. 2, skal Ministerkonferencens opgaver varetages af WTO's Almindelige Råd i perioderne mellem Ministerkonferencens møder.

(4)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 1, træffer WTO's organer, hvis det er muligt, fortsat afgørelser ved konsensus.

(5)

WTO's Almindelige Råd kan på sit møde i december 2020 eller på et efterfølgende møde i 2021 blive anmodet om at overveje og vedtage et forslag, der har til formål at fritage fødevarer, som er indkøbt af De Forenede Nationers (FN's) Fødevareprogram til ikkekommercielle, humanitære formål, fra eksportforbud og -restriktioner.

(6)

I henhold til artikel XI, stk. 2, litra a), i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1947 (GATT 1947) kan WTO-medlemmer under særlige omstændigheder midlertidigt anvende eksportforbud eller -restriktioner med henblik på at forebygge eller afhjælpe en kritisk knaphed på fødevarer eller andre varer af væsentlig betydning for dem. I artikel 12 i WTO-overenskomsten om landbrug, som hører under GATT 1994, fastsættes yderligere betingelser, som WTO-medlemmerne skal overholde i sådanne tilfælde. Under covid-19-pandemien har WTO-medlemmerne truffet sådanne restriktive foranstaltninger, som også kan have indvirkning på fødevarer, der er indkøbt til ikkekommercielle, humanitære formål.

(7)

I betragtning af det kritiske behov for FN's Verdensfødevareprograms humanitære støtte, der som følge af covid-19-pandemien nu er blevet endnu vigtigere, bør FN's Verdensfødevareprograms humanitære indkøb fritages fra eksportforbud og -restriktioner.

(8)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det relevante kommende møde i WTO's Almindelige Råd, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse vedrørende et forslag, der har til formål at fritage fødevarer, der er er indkøbt af FN's Verdensfødevareprogram til ikkekommercielle, humanitære formål, fra eksportforbud og -restriktioner, da en sådan afgørelse vil være bindende for Unionen —

(1)

Aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (»aftalen«) blev undertegnet af Unionen i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/734/EU (1). I henhold til aftalens artikel 353, stk. 4, er aftalens del IV blevet anvendt midlertidigt siden den 1. august 2013 mellem Unionen og Nicaragua, Honduras og Panama, siden den 1. oktober 2013 mellem Unionen og El Salvador og Costa Rica og siden den 1. december 2013 mellem Unionen og Guatemala.

(2)

I henhold til artikel 36 i bilag II til aftalen, der angår definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde, kan Associeringsrådet nedsat ved aftalens artikel 4 beslutte at ændre bestemmelserne i tillæggene til bilag II. I henhold til artikel 37 i bilag II til aftalen kan Associeringsrådet godkende forklarende bemærkninger vedrørende fortolkningen, anvendelsen og forvaltningen af bilag II.

(3)

Associeringsrådet skal vedtage en afgørelse om ændring af tillæg 2 (Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus) til bilag II, som er baseret på det harmoniserede system (HS) 2007, med henblik på at tilpasse de produktspecifikke oprindelsesregler til det opdaterede HS, der finder anvendelse fra 2017. En sådan tilpasning omfatter de ændringer, der er indført ved HS 2012, og ikkevæsentlige ændringer i forbindelse med HS 2017 af de produktspecifikke oprindelsesregler i tillæg 2. Af hensyn til klarheden og i betragtning af det antal ændringer, der skal foretages i tillæg 2, bør tillægget erstattes i sin helhed.

(4)

Associeringsrådet skal også vedtage en afgørelse om indførelse af forklarende bemærkninger til artikel 15, 16, 19, 20 og 30 i bilag II til aftalen med henblik på at sikre gennemsigtighed og ensartethed i anvendelsen af oprindelsesreglerne i forbindelse med varecertifikat EUR.1, fakturaerklæringer, godkendte eksportører og kontrol af oprindelsesbeviser.

(5)

De to afgørelser forventes at blive vedtaget af Associeringsrådet inden udgangen af 2021.

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsrådet, bør fastlægges, da Associeringsrådets to afgørelser vil have retsvirkning i Unionen.

(7)

Rådets afgørelse (EU) 2016/1001 (2) og (EU) 2016/1336 (3), som fastlægger holdninger, der skal indtages på Unionens vegne vedrørende retsakter, der ikke længere skal vedtages af Associeringsrådet, bør ligeledes ophæves.

(8)

Unionens holdning i Associeringsrådet bør derfor baseres på de to udkast til Associeringsrådets afgørelser —

(1)

Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2010/224/EU, Euratom (1) og trådte i kraft den 1. maj 2010.

(2)

Aftalen indeholder en protokol 3 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoder til administrativt samarbejde (»protokol 3«). I henhold til artikel 3 i protokol 3 kan Stabiliserings- og Associeringsrådet, som er oprettet ved aftalens artikel 119 (»Stabiliserings- og Associeringsrådet«), træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i protokol 3.

(3)

Stabiliserings- og Associeringsrådet vil på sit næste møde inden udgangen af 2023 vedtage en afgørelse om ændring af aftalen ved erstatning af protokol 3 (»afgørelsen«).

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Stabiliserings- og Associeringsrådet, da afgørelsen vil få bindende retsvirkninger i Unionen.

(5)

Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2013/94/EU (2) og trådte for Unionens vedkommende i kraft den 1. maj 2012. Den fastsætter bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante bilaterale frihandelsaftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter i konventionen, og som anvendes, uden at dette berører principperne i de nævnte bilaterale aftaler.

(6)

I henhold til konventionens artikel 6 skal hver kontraherende part træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at konventionen anvendes effektivt. I den forbindelse vil afgørelsen i protokol 3 tilføje en dynamisk henvisning til konventionen, således at der altid henvises til den seneste gældende udgave af konventionen.

(7)

Drøftelserne om ændringen af konventionen har medført et nyt sæt moderniserede og mere fleksible oprindelsesregler, som skal indarbejdes i konventionen. I afventning af indgåelsen og ikrafttrædelsen af ændringerne af konventionen er Unionen og Republikken Montenegro blevet enige om så hurtigt som muligt at anvende et sæt alternative oprindelsesregler, der bygger på reglerne i den ændrede konvention, og som kan anvendes bilateralt som alternativ til konventionens oprindelsesregler (»overgangsreglerne«). Med henblik herpå vil afgørelsen også fastsætte bestemmelser om overgangsreglerne.

(8)

I det kumulationsområde, der udgøres af EFTA-staterne, Færøerne, Unionen, Republikken Tyrkiet, deltagerne i stabiliserings- og associeringsprocessen, Republikken Moldova, Georgien og Ukraine, bør muligheden for at anvende varecertifikater EUR.1 eller oprindelseserklæringer i stedet for varecertifikater EUR-MED eller EUR-MED-oprindelseserklæringer, som en undtagelse fra bestemmelserne i konventionen gældende for diagonal kumulation mellem disse deltagere, opretholdes.

(9)

Unionens holdning i Stabiliserings- og Associeringsrådet bør derfor baseres på udkastet til afgørelsen —

(1)

Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 97/430/EF (1) og trådte i kraft den 1. juli 1997.

(2)

Aftalen indeholder en protokol 3 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoder for administrativt samarbejde (»protokol 3«). I henhold til artikel 3 i protokol 3 kan Det Blandede Udvalg, som er nedsat ved aftalens artikel 63 (»Det Blandede Udvalg«), træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i protokol 3.

(3)

Det Blandede Udvalg vil på sit næste møde inden udgangen af 2023 vedtage en afgørelse om ændring af aftalen ved erstatning af protokol 3 (»afgørelsen«).

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg, da afgørelsen vil få bindende retsvirkninger i Unionen.

(5)

Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2013/94/EU (2) og trådte for Unionens vedkommende i kraft den 1. maj 2012. Den fastsætter bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante bilaterale frihandelsaftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter i konventionen, og som anvendes, uden at dette berører principperne i de nævnte bilaterale aftaler.

(6)

I henhold til konventionens artikel 6 skal hver kontraherende part træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at konventionen anvendes effektivt. I den forbindelse vil afgørelsen i protokol 3 tilføje en dynamisk henvisning til konventionen, således at der altid henvises til den seneste gældende udgave af konventionen.

(7)

Drøftelserne om ændringen af konventionen har medført et nyt sæt moderniserede og mere fleksible oprindelsesregler, som skal indarbejdes i konventionen. I afventning af indgåelsen og ikrafttrædelsen af ændringerne af konventionen er Unionen og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) blevet enige om så hurtigt som muligt at anvende et sæt alternative oprindelsesregler, der bygger på reglerne i den ændrede konvention, og som kan anvendes bilateralt som alternativ til konventionens oprindelsesregler (»overgangsreglerne«). Med henblik herpå vil afgørelsen også fastsætte bestemmelser om overgangsreglerne.

(8)

Unionens holdning i Det Blandede Udvalg bør derfor baseres på udkastet til afgørelsen —

(1)

Når Rådet vedtager en retsakt med kvalificeret flertal, skal det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 65 % af Unionens befolkning.

(2)

Denne procentdel beregnes i overensstemmelse med befolkningstallene anført i bilag III til Rådets forretningsorden (»forretningsordenen«) (1).

(3)

I henhold til artikel 11, stk. 6, i forretningsordenen skal Rådet med virkning fra den 1. januar hvert år tilpasse de tal, der er fastsat i nævnte bilag, i overensstemmelse med de oplysninger, som Eurostat har til rådighed pr. 30. september det foregående år.

(4)

Forretningsordenen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed for året 2021.

(5)

I overensstemmelse med artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab finder artikel 240 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse på Det Europæiske Atomenergifællesskab —

(1)

Den 16. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/389/FUSP (1) om Den Europæiske Unions mission vedrørende regional flådekapacitetsopbygning på Afrikas Horn (EUCAP NESTOR).

(2)

Den 12. december 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/2240 (2), som ændrede missionens mandat til at fokusere på kapacitetsopbygning i Somalia og ændrede missionens navn til EUCAP Somalia.

(3)

Den 10. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1942 (3), som ændrede afgørelse 2012/389/FUSP, for at forlænge EUCAP Somalia og give den et finansielt referencegrundlag for perioden indtil den 31. december 2020. Dette finansielle referencegrundlag blev forhøjet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2020/663 (4).

(4)

I forbindelse med en holistisk og koordineret strategisk revision af FSFP's engagement i Somalia og på Afrikas Horn nåede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til enighed om at forlænge EUCAP Somalia indtil den 31. december 2022 og at ændre dens mandat.

(5)

Afgørelse 2012/389/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 15. februar 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/96/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia).

(2)

Den 19. november 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1787 (2) om forlængelse af EUTM Somalia indtil den 31. december 2020.

(3)

I forbindelse med en holistisk og koordineret strategisk revision af FSFP's engagement i Somalia og på Afrikas Horn har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité anbefalet, at EUTM Somalias mandat forlænges indtil den 31. december 2022.

(4)

Afgørelse 2010/96/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager ikke i gennemførelsen af denne afgørelse og deltager derfor ikke i finansieringen af denne mission —

(1)

Rådet vedtog den 20. december 2010 afgørelse 2010/788/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (DRC).

(2)

Rådet vedtog den 12. december 2016 afgørelse (FUSP) 2016/2231 (2) som reaktion på hindringer af valgafviklingen og de dermed forbundne krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Afgørelse (FUSP) 2016/2231 ændrede afgørelse 2010/788/FUSP og indførte selvstændige restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 2, i afgørelse 2010/788/FUSP.

(3)

På grundlag af en gennemgang af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat ved artikel 3, stk. 2, i afgørelse 2010/788/FUSP, bør disse foranstaltninger forlænges indtil den 12. december 2021, og én person bør fjernes fra listen i bilag II til nævnte afgørelse.

(4)

Begrundelsen vedrørende visse personer, der er opført på listen i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP, bør ændres.

(5)

Afgørelse 2010/788/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —