ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 410I
European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
7. december 2020

Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2020/1998 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

1

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

13

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

7.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 410/1

RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/1998

af 7. december 2020

om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1999, der fastlægger en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. Nævnte afgørelse indeholder bestemmelser om indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende samt forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er ansvarlige for, som yder støtte til eller på anden måde er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, samt dem, der er tilknyttet de omfattede fysiske og juridiske personer, enheder eller organer. De fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, er opført i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999. Nævnte afgørelse understreger betydningen af international ret på menneskerettighedsområdet og af samspillet mellem international ret på menneskerettighedsområdet og international humanitær ret, når anvendelse af målrettede restriktive foranstaltninger overvejes.

(2)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig adgang til effektive retsmidler, ret til et forsvar og ret til beskyttelse af personoplysninger. Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder.

(3)

Beføjelsen til at oprette og ændre listen i bilag I til denne forordning bør udøves af Rådet for at sikre sammenhæng med proceduren for oprettelse, ændring og revurdering af bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999.

(4)

Med henblik på gennemførelsen af denne forordning og for at sikre størst mulig retssikkerhed i Unionen bør navne og andre relevante oplysninger om fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer skal indefryses i henhold til denne forordning, gøres offentligt tilgængelige. Enhver behandling af personoplysninger bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og (EU) 2018/1725 (3).

(5)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør underrette hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og om andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning.

(6)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

a)

»fordring«: enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er gjort gældende før eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til eller i forbindelse med en kontrakt eller en transaktion, herunder navnlig:

i)

en fordring, som tager sigte på opfyldelse af enhver forpligtelse, som er resultatet af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion

ii)

en fordring, som tager sigte på forlængelse eller betaling af en kaution, finansiel garanti eller godtgørelse, uanset dens form

iii)

et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion

iv)

en modfordring

v)

en fordring, som tager sigte på, herunder ved eksigibilitet, at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgørelse, uanset hvor den er afsagt eller truffet

b)

»kontrakt eller transaktion«: enhver transaktion uanset form, og uanset hvilken lov der finder anvendelse på den, bestående af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgået mellem de samme eller mellem forskellige parter; begrebet »kontrakt« omfatter med henblik herpå alle garantier og modgarantier, navnlig finansielle garantier og modgarantier, og alle kreditter, også selv om de er juridisk uafhængige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstår som resultat af eller i forbindelse med en sådan transaktion

c)

»kompetente myndigheder«: medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen over webstederne i bilag II

d)

»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser

e)

»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning

f)

»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, der ville resultere i en ændring under en hvilken som helst form med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

g)

»pengemidler«: finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder bl.a.:

i)

kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, veksler, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter

ii)

indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser

iii)

børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter

iv)

rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver

v)

kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser

vi)

remburser, konnossementer, løsørepantebreve

vii)

dokumenter, der godtgør en rettighed til pengemidler eller økonomiske ressourcer

h)

»Unionens område«: de af medlemsstaternes områder, hvorpå traktaten om Den Europæiske Union (TEU) finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i TEU, herunder deres luftrum.

Artikel 2

1.   Denne forordning finder anvendelse på:

a)

folkedrab

b)

forbrydelser mod menneskeheden

c)

følgende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne:

i)

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

ii)

slaveri

iii)

udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og drab

iv)

personers tvungne forsvinding

v)

vilkårlige fængslinger og tilbageholdelser

d)

andre krænkelser af menneskerettighederne, herunder, men ikke begrænset til følgende, i det omfang disse krænkelser eller overgreb er udbredte, systematiske eller på anden måde giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union:

i)

menneskehandel samt krænkelser af menneskerettigheder begået af migrantsmuglere som omhandlet i denne artikel

ii)

seksuel vold og kønsbaseret vold

iii)

krænkelser af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed

iv)

krænkelser af retten til menings- og ytringsfrihed

v)

krænkelser af retten til religions- og trosfrihed.

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 bør der tages hensyn til den folkeretlige sædvaneret og de almindeligt anerkendte folkeretlige instrumenter såsom:

a)

den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder

b)

den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

c)

konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab

d)

konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

e)

den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination

f)

konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

g)

konventionen om barnets rettigheder

h)

den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding

i)

konventionen om rettigheder for personer med handicap

j)

protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

k)

Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol

l)

den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

3.   Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer omfatte:

a)

statslige aktører

b)

andre aktører, der udøver faktisk kontrol eller myndighed over et område

c)

andre ikkestatslige aktører, jf. dog artikel 1, stk. 4, i afgørelse (FUSP) 2020/1999.

Artikel 3

1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.

2.   Pengemidler eller økonomiske ressourcer må ikke hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.

3.   Bilag I omfatter som identificeret af Rådet i overensstemmelse med artikel 3 i afgørelse (FUSP) 2020/1999:

a)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for de handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1

b)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der yder finansiel, teknisk eller materiel bistand til eller på anden måde er involveret i de handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, herunder ved at planlægge, lede, beordre, bistå med, forberede, lette eller fremme sådanne handlinger

c)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der har tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af litra a) og b).

Artikel 4

1.   Uanset artikel 3 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a)

er nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, på betingelse af, at den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør gives særlig tilladelse, eller

e)

skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 5

1.   Uanset artikel 3 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller rådighedsstillelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne betingelser, som de finder hensigtsmæssige, når de har konstateret, at tilvejebringelsen af pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendig til humanitære formål, som f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at foretage evakueringer.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest fire uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 6

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 3, blev opført på listen i bilag I, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c)

afgørelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, og

d)

anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med den offentlige orden i den pågældende medlemsstat.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 7

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilag I, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, forudsat at den pågældende myndighed har konstateret:

a)

at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer vil blive anvendt til en betaling, der skal foretages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, som er opført på listen i bilag I, og

b)

at betalingen ikke er i strid med artikel 3, stk. 2.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 8

1.   Artikel 3, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.

2.   Artikel 3, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)

renter eller anden form for afkast fra disse konti

b)

forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet, jf. artikel 3, blev opført på listen i bilag I, eller

c)

forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i en medlemsstat eller kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger forbliver omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.

Artikel 9

1.   Uden at dette berører de relevante regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

a)

øjeblikkeligt videregive oplysninger, der vil fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 3, stk. 1, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de pågældende er bosat eller befinder sig, og direkte eller via medlemsstaten fremsende oplysningerne til Kommissionen, og

b)

samarbejde med de kompetente myndigheder om efterprøvning af de i litra a) omhandlede oplysninger.

2.   Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.

3.   Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

Artikel 10

Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller følge at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, er forbudt.

Artikel 11

1.   Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.

2.   Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 12

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner eller af garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

a)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I

b)

andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer.

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 13

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse denne forordning, navnlig oplysninger om:

a)

pengemidler, der indefryses i medfør af artikel 3, og tilladelser, der gives i medfør af artikel 4, 5, 6, og 7

b)

overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale retter.

2.   Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.

Artikel 14

1.   Såfremt Rådet træffer afgørelse om at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.

2.   Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Fremsættes der bemærkninger, eller forelægges der væsentlig ny dokumentation, tager Rådet de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.

4.   Listen i bilag I tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.

5.   Kommissionen bemyndiges til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Artikel 15

1.   Bilag I skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.

2.   Bilag I skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer samt enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

Artikel 16

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.

Artikel 17

1.   Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

a)

for så vidt angår Rådet, udarbejdelse og gennemførelse af ændringer af bilag I

b)

for så vidt angår den højtstående repræsentant, udarbejdelse af ændringer af bilag I

c)

for så vidt angår Kommissionen:

i)

tilføjelse af indholdet af bilag I i den elektroniske, konsoliderede liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af Unionens finansielle sanktioner, og på det interaktive kort over sanktioner, som begge er offentligt tilgængelige

ii)

behandling af oplysninger om konsekvensen af foranstaltningerne i denne forordning såsom værdien af de indefrosne midler og oplysninger om tilladelser givet af de kompetente myndigheder.

2.   Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant må i givet fald kun behandle relevante oplysninger om straffelovsovertrædelser, der er begået af fysiske personer på listen, om disse personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I.

3.   Med henblik på denne forordning udpeges Rådet, den tjenestegren i Kommissionen, der er opført på listen i bilag II til denne forordning, og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 18

1.   Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført på listen i bilag II. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af de webadresser, der er opført på listen i bilag II.

2.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.

3.   Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.

Artikel 19

Denne forordning gælder:

a)

på Unionens område, herunder også i dets luftrum

b)

om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion

c)

for enhver statsborger i en medlemsstat, der opholder sig inden for eller uden for Unionens område

d)

for juridiske personer, enheder eller organer inden for eller uden for Unionens område, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats ret

e)

for juridiske personer, enheder eller organer i relation til virksomhed, der helt eller delvis udøves i Unionen.

Artikel 20

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7, december 2020.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1)  Se side 13 i denne EUT.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

BILAG I

Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 3

A.

Fysiske personer

B.

Juridiske personer, enheder og organer

BILAG II

Websteder med oplysninger om de kompetente myndigheder og adresse til brug ved meddelelser til Kommissionen

BELGIEN

https://diplomatie.belgium.be/nl/Beleid/beleidsthemas/vrede_en_veiligheid/sancties

https://diplomatie.belgium.be/fr/politique/themes_politiques/paix_et_securite/sanctions

https://diplomatie.belgium.be/en/policy/policy_areas/peace_and_security/sanctions

BULGARIEN

https://www.mfa.bg/en/101

TJEKKIET

www.financnianalytickyurad.cz/mezinarodni-sankce.html

DANMARK

http://um.dk/da/Udenrigspolitik/folkeretten/sanktioner/

TYSKLAND

http://www.bmwi.de/DE/Themen/Aussenwirtschaft/aussenwirtschaftsrecht,did=404888.html

ESTLAND

http://www.vm.ee/est/kat_622/

IRLAND

http://www.dfa.ie/home/index.aspx?id=28519

GRÆKENLAND

http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html

SPANIEN

http://www.exteriores.gob.es/Portal/en/PoliticaExteriorCooperacion/GlobalizacionOportunidadesRiesgos/Paginas/SancionesInternacionales.aspx

FRANKRIG

http://www.diplomatie.gouv.fr/fr/autorites-sanctions/

KROATIEN

http://www.mvep.hr/sankcije

ITALIEN

https://www.esteri.it/mae/it/politica_estera/politica_europea/misure_deroghe

CYPERN

http://www.mfa.gov.cy/mfa/mfa2016.nsf/mfa35_en/mfa35_en?OpenDocument

LETLAND

http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539

LITAUEN

http://www.urm.lt/sanctions

LUXEMBOURG

https://maee.gouvernement.lu/fr/directions-du-ministere/affaires-europeennes/mesures-restrictives.html

UNGARN

https://kormany.hu/kulgazdasagi-es-kulugyminiszterium/ensz-eu-szankcios-tajekoztato

MALTA

https://foreignandeu.gov.mt/en/Government/SMB/Pages/SMB-Home.aspx

NEDERLANDENE

https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-sancties

ØSTRIG

http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f_id=12750&LNG=en&version=

POLEN

https://www.gov.pl/web/dyplomacja

PORTUGAL

http://www.portugal.gov.pt/pt/ministerios/mne/quero-saber-mais/sobre-o-ministerio/medidas-restritivas/medidas-restritivas.aspx

RUMÆNIEN

http://www.mae.ro/node/1548

SLOVENIEN

http://www.mzz.gov.si/si/omejevalni_ukrepi

SLOVAKIET

https://www.mzv.sk/europske_zalezitosti/europske_politiky-sankcie_eu

FINLAND

http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet

SVERIGE

http://www.ud.se/sanktioner

Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA)

Rue de Spa 2

1049 Bruxelles, Belgien

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu

AFGØRELSER

7.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 410/13

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1999

af 7. december 2020

om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og forpligter sig til at beskytte disse værdier, som spiller en central rolle med hensyn til at sikre fred og bæredygtig sikkerhed som hjørnesten i Unionens optræden udadtil.

(2)

Menneskerettighederne er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne. Stater har det primære ansvar for at respektere, beskytte og overholde menneskerettighederne, herunder sikring af overholdelse af international ret på menneskerettighedsområdet. Menneskerettighedskrænkelser i hele verden vækker fortsat stor bekymring, herunder ikkestatslige aktørers betydelige medvirken til menneskerettighedskrænkelser verden over samt alvoren af mange sådanne handlinger. Disse handlinger krænker principperne og truer målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

(3)

Den 9. december 2019 hilste Rådet indledningen for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) af det forberedende arbejde med at indføre en generel EU-ordning for restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne velkommen.

(4)

Denne afgørelse fastlægger en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. I denne henseende understreger Rådet betydningen af international ret på menneskerettighedsområdet og af samspillet mellem international ret på menneskerettighedsområdet og international humanitær ret, når anvendelse af målrettede restriktive foranstaltninger i henhold til denne afgørelse overvejes. Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af andre eksisterende eller fremtidige rådsafgørelser inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som indfører restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i visse tredjelande, og som er rettet mod krænkelser af menneskerettighederne.

(5)

Sådanne målrettede restriktive foranstaltninger vil forfølge målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU, og de vil bidrage til EU-handlinger med henblik på at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra b), i TEU. Anvendelsen af sådanne målrettede restriktive foranstaltninger vil være forenelige med Unionens overordnede strategi på dette område og styrker Unionens evne til at fremme respekten for menneskerettighederne.

(6)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte visse foranstaltninger —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Denne afgørelse fastlægger en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. Den finder anvendelse på:

a)

folkedrab

b)

forbrydelser mod menneskeheden

c)

de følgende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne:

i)

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

ii)

slaveri

iii)

udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og drab

iv)

personers tvungne forsvinding

v)

vilkårlige fængslinger og tilbageholdelser

d)

andre krænkelser af menneskerettighederne, herunder, men ikke begrænset til følgende, i det omfang disse krænkelser eller overgreb er udbredte, systematiske eller på anden måde giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union:

i)

menneskehandel samt krænkelser af menneskerettigheder begået af migrantsmuglere som omhandlet i denne artikel

ii)

seksuel vold og kønsbaseret vold

iii)

krænkelser af retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed

iv)

krænkelser af retten til menings- og ytringsfrihed

v)

krænkelser af retten til religions- og trosfrihed.

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 bør der tages hensyn til den folkeretlige sædvaneret og de almindeligt anerkendte folkeretlige instrumenter såsom:

a)

den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder

b)

den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

c)

konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab

d)

konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

e)

den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination

f)

konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder

g)

konventionen om barnets rettigheder

h)

den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding

i)

konventionen om rettigheder for personer med handicap

j)

protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet

k)

Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol

l)

den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

3.   Med henblik på denne afgørelse kan fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer omfatte:

a)

statslige aktører

b)

andre aktører, der udøver faktisk kontrol eller myndighed over et område

c)

andre ikkestatslige aktører.

4.   Ved udarbejdelse eller ændring af listen i bilaget for så vidt angår andre ikkestatslige aktører, jf. stk. 3, litra c), tager Rådet navnlig hensyn til følgende specifikke elementer:

a)

målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i TEU, og

b)

krænkelsernes grovhed og/eller virkning.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for:

a)

fysiske personer, som er ansvarlige for de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1

b)

fysiske personer, der yder finansiel, teknisk eller materiel bistand til eller på anden måde er involveret i de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, herunder ved at planlægge, lede, beordre, bistå med, forberede, lette eller fremme sådanne handlinger

c)

fysiske personer, der har tilknytning til de personer, der er omfattet af litra a) og b),

jf. listen i bilaget.

2.   Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

3.   Stk. 1 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a)

som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b)

som værtsland for en international konference, som er indkaldt af De Forenede Nationer, eller som afholdes i De Forenede Nationers regi

c)

i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

d)

i medfør af Lateranforliget fra 1929 mellem Den Hellige Stol (Vatikanstaten) og Italien.

4.   Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5.   Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.

6.   Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politikmål, herunder ophør af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og fremme af menneskerettighederne.

7.   Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelsen af en judiciel procedure.

8.   En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6 eller 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at give den foreslåede fritagelse.

9.   I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6, 7 eller 8 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilaget, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte personer.

Artikel 3

1.   Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:

a)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1

b)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der yder finansiel, teknisk eller materiel bistand til eller på anden måde er involveret i de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, herunder ved at planlægge, lede, beordre, bistå med, forberede, lette eller fremme sådanne handlinger

c)

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der har tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af litra a) og b),

jf. listen i bilaget, indefryses.

2.   Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a)

er nødvendige til dækning af basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, og hos de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypotekslån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør gives særlig tilladelse, eller

e)

skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål.

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1, blev opført på listen i bilaget, eller af en judiciel eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en judiciel afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c)

afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, og

d)

anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med den offentlige orden i den pågældende medlemsstat.

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.

5.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, foretager en betaling i henhold til en kontrakt eller aftale, som er indgået, eller forpligtelse, som er opstået, for disse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer forud for den dato, hvor disse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilaget, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1.

6.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)

renter eller anden form for afkast fra disse konti

b)

forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2, eller

c)

forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i Unionen eller kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1.

Artikel 4

1.   Uanset artikel 3, stk. 1 og 2, kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på sådanne betingelser, som de finder hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at de har konstateret, at tilvejebringelsen af pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er nødvendig til humanitære formål, som f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at foretage evakueringer.

2.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af denne artikel, senest fire uger efter meddelelsen af tilladelsen.

Artikel 5

1.   Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, udarbejder og ændrer listen i bilaget efter forslag fra en medlemsstat eller den højtstående repræsentant.

2.   Rådet underretter de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer om de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en meddelelse, og giver de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Hvis der fremsættes bemærkninger, eller hvis der forelægges væsentligt nyt bevismateriale, tager Rådet de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, op til fornyet overvejelse og underretter de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i overensstemmelse hermed.

Artikel 6

1.   Bilaget skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2 og 3.

2.   Bilaget skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer samt enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

Artikel 7

1.   Rådet og den højtstående repræsentant behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

a)

for så vidt angår Rådet med henblik på forberedelse og udarbejdelse af ændringer af bilaget

b)

for så vidt angår den højtstående repræsentant med henblik på forberedelse af ændringer af bilaget.

2.   Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om straffelovsovertrædelser, der er begået af fysiske personer på listen, og om straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, når en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilaget.

3.   Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (1), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 8

Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, herunder krav om godtgørelse eller andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner eller af garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier eller økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

a)

udpegede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget

b)

andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer.

Artikel 9

For at give foranstaltningerne i denne afgørelse størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til dem, der er indeholdt i denne afgørelse.

Artikel 10

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 8. december 2023 og tages løbende op til fornyet overvejelse. Foranstaltningerne i artikel 2 og 3 finder anvendelse på de fysiske personer eller juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilaget, indtil den 8. december 2021.

Artikel 11

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7 december 2020.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

BILAG

Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2 og 3

A.

Fysiske personer

B.

Juridiske personer, enheder og organer