(1)

Ved Rådets afgørelse nr. 376/2014/EU (2) blev Portugal bemyndiget til i den selvstyrende region Madeira at anvende en reduceret punktafgift på rom og likører, der fremstilles og forbruges lokalt, og i den selvstyrende region Azorerne på likører og brændevin, der fremstilles og forbruges lokalt, som kan være lavere end den mindstesats, der er angivet i Rådets direktiv 92/84/EØF (3), men højst 75 % lavere end den normale nationale punktafgiftssats for alkohol.

(2)

I februar 2019 bad de portugisiske myndigheder Kommissionen om at fremsætte et forslag til Rådets afgørelse om en tidsmæssig forlængelse af bemyndigelsen i afgørelse nr. 376/2014/EU på samme vilkår og en udvidelse af det geografiske anvendelsesområde til også at omfatte det portugisiske fastland med en mere begrænset satsreduktion i endnu en syvårsperiode fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

(3)

Producenterne i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne har vanskeligt ved at få adgang til markederne uden for disse regioner, og de regionale og lokale markeder er den eneste afsætningsmulighed for visse alkoholholdige produkter. Disse producenter har ekstra omkostninger, fordi landbrugsråvarerne er dyrere end under normale produktionsvilkår, da landbrugsbedrifterne er små og opsplittede og kun har indført begrænset mekanisering. Desuden er mængden af sukker, der stammer fra forarbejdningen af sukkerrør, lavere end i andre regioner i den yderste periferi som følge af topografi, klima og jordbundsforhold samt de traditionelle fremstillingsmetoder. Transporten til øerne af visse råvarer og emballagematerialer, som ikke produceres lokalt, medfører ekstra omkostninger.

(4)

I Azorernes tilfælde antager deres status som øsamfund en ekstra dimension, idet øerne i øgruppen er spredt over store afstande. Udgifterne til transport til disse fjerntliggende ø-områder medfører yderligere ekstraomkostninger. Det samme gælder udgifterne til visse nødvendige rejser og forsendelser til fastlandet. Der opstår ligeledes ekstraudgifter til lagring af færdige produkter, fordi det lokale forbrug ikke er tilstrækkeligt stort til at absorbere dem, især i tilfælde af romprodukterne. Det regionale markeds beskedne størrelse øger enhedsomkostningerne, især på grund af det ugunstige forhold mellem faste udgifter og den producerede mængde. Endelig rammes de pågældende producenter af samme ekstraomkostninger som resten af de lokale økonomier, herunder især højere arbejds- og energiomkostninger.

(5)

Romproduktionen er steget som følge af den voksende produktion af sukkerrør. Selv om noget af rommen lagres eller anvendes som basis for likører, sættes de usolgte mængder på lager, hvilket giver producenterne yderligere ekstra omkostninger. Som følge af de ekstra omkostninger kan producenterne i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne ikke konkurrere med producenterne uden for disse regioner på grund af en højere pris på det færdige produkt, og de opnår derfor ikke adgang til andre markeder. Adgang til markedet på det portugisiske fastland med en reduceret punktafgiftssats vil afhjælpe dette problem.

(6)

For at undgå, at udviklingen i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne hæmmes alvorligt, og for at opretholde alkoholindustrien og de tilhørende arbejdspladser i disse regioner er det nødvendigt at forlænge og udvide anvendelsesområdet for den bemyndigelse, der blev indrømmet ved afgørelse nr. 376/2014/EU.

(7)

Afgørelse 376/2014/EU finder anvendelse indtil den 31. december 2020. Af klarhedshensyn er det nødvendigt at vedtage en ny afgørelse, der bemyndiger Portugal til at anvende en reduceret punktafgiftssats i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne.

(8)

Eftersom afgiftsfordelen er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at kompensere for ekstraomkostningerne, og eftersom afgiftsfordelen kun vil tilgodese begrænsede mængder og kun omfatter forbruget i de selvstyrende regioner Madeira og Azorerne og det portugisiske fastland, underminerer foranstaltningen ikke integriteten og sammenhængen i EU-retten.

(9)

For at sætte Kommissionen i stand til at vurdere, om de betingelser, der ligger til grund for bemyndigelsen, fortsat er opfyldt, bør Portugal fremsende en overvågningsrapport til Kommissionen senest den 30. september 2025.

(10)

Denne afgørelse gælder med forbehold af en eventuel anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) —

(1)

Ved Rådets afgørelse nr. 189/2014/EU (2) fik Frankrig bemyndigelse til at anvende en reduceret punktafgiftssats på »traditionel« rom, der er fremstillet i Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique eller Réunion og sælges på Frankrigs europæiske område, en sats, der kan være lavere end den minimumspunktafgiftssats, der er fastsat i Rådets direktiv 92/84/EØF (3), men højst 50 % lavere end den nationale standardsats for alkohol. Punktafgiftsnedsættelsen er begrænset til et årligt kontingent på 144 000 hl ren alkohol. Denne bemyndigelse udløber den 31. december 2020.

(2)

Den 18. oktober 2019 bad de franske myndigheder Kommissionen om at fremsætte et forslag til Rådets afgørelse om en tidsmæssig forlængelse af bemyndigelsen i afgørelse nr. 189/2014/EU med et højere kontingent i endnu en syvårsperiode fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

(3)

I betragtning af det lokale markeds begrænsede størrelse kan destillerierne i de fire regioner i den yderste periferi, der er omfattet af denne bemyndigelse, kun videreudvikle deres aktiviteter, hvis de får tilstrækkelig adgang til markedet på Frankrigs europæiske område, hvor størstedelen af deres romproduktion afsættes (65 % af rommen). Der er to årsager til, at producenterne af »traditionel« rom har svært ved at klare sig i konkurrencen på EU-markedet: højere produktionsomkostninger og højere afgifter pr. flaske, da »traditionel« rom typisk markedsføres med et højere alkoholindhold og i større flasker.

(4)

Produktionsomkostningerne i værdikæden sukkerrør-sukker-rom i de fire regioner i den yderste periferi er højere end i andre regioner i verden. Navnlig den afsides beliggenhed og de vanskelige topografiske og klimatiske forhold i disse fire regioner i den yderste periferi har en betydelig indvirkning på omkostningerne forbundet med ingredienserne og produktionen. Arbejdskraftomkostningerne er desuden højere end i nabolandene, da fransk sociallovgivning finder anvendelse i Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Réunion. Disse regioner i den yderste periferi er også omfattet af Unionens miljø- og sikkerhedskrav, hvilket medfører store investeringer og omkostninger, som ikke er direkte relateret til produktiviteten, om end en del af disse investeringer er medfinansieret af Unionens strukturfonde. Desuden er destillerierne i disse regioner mindre end internationale koncerners destillerier. Dette medfører højere produktionsomkostninger pr. enhed.

(5)

»Traditionel« rom solgt i Frankrigs europæiske område markedsføres typisk i større flasker (36 % af den markedsførte rom sælges i flasker, der indeholder 1 liter) og med et højere alkoholindhold (fra 40° til 59°) end konkurrerende rombaserede produkter, som typisk markedsføres i flasker med 0,7 liter og et alkoholindhold på 37,5°. Det høje alkoholindhold udløser højere punktafgifter, en højere »cotisation sur les boissons alcooliques« (også kendt som »vignette sécurité sociale«) (VSS) og desuden en højere merværdiafgift (moms) pr. liter rom, der sælges. En reduceret punktafgiftssats, som ikke er mere end 50 % lavere end den normale nationale punktafgiftssats for alkohol, står således fortsat i et rimeligt forhold til de samlede ekstra omkostninger som følge af de højere produktionsomkostninger og højere punktafgifter, VSS og moms.

(6)

De ekstra omkostninger, der er en følge af den årtier lange markedsføringspraksis, hvorefter »traditionel« rom sælges med et højere alkoholindhold, hvilket udløser højere afgifter, bør derfor også tages i betragtning.

(7)

Den afgiftsmæssige fordel ved både den harmoniserede punktafgift og VSS-afgiften skal forblive proportional, så EU-rettens integritet og sammenhæng ikke undermineres, og så der sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked og en ensartet statsstøttepolitik.

(8)

Afgiftsfordelen har hidtil ikke påvirket det indre marked, da den »traditionelle« roms markedsandel i de senere år er faldet med 11 % på grund af det stigende forbrug af alkoholholdige drikkevarer baseret på rom.

(9)

For at undgå en alvorlig begrænsning af den økonomiske udvikling i de franske regioner i den yderste periferi og for at sikre videreførelsen af sektoren for sukkerrør, sukker og rom i de franske regioner i den yderste periferi er det nødvendigt at forny og forhøje det årlige kontingent i den bemyndigelse, der er fastsat i afgørelse nr. 189/2014/EU.

(10)

For at sikre, at denne afgørelse ikke undergraver det indre marked, bør de maksimale mængder af rom med oprindelse i de franske oversøiske departementer, der er omfattet af foranstaltningen, fastsættes til 153 000 hl ren alkohol pr. år.

(11)

Eftersom afgiftsfordelen er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at kompensere for ekstraomkostningerne, og eftersom afgiftsfordelen kun vil tilgodese begrænsede mængder og kun omfatter forbruget på Frankrigs europæiske område, underminerer foranstaltningen ikke integriteten og sammenhængen i EU-retten.

(12)

For at sætte Kommissionen i stand til at vurdere, om de betingelser, der ligger til grund for bemyndigelsen, fortsat er opfyldt, bør Frankrig fremsende en overvågningsrapport til Kommissionen senest den 30. september 2025.

(13)

Denne afgørelse gælder med forbehold af en eventuel anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) —

(1)

I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Rådet, under hensyntagen til de strukturelle sociale og økonomiske begrænsninger i regionerne i den yderste periferi, herunder deres afsides beliggenhed, økarakter, lille areal, vanskelige topografiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få varer, vedtage særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i de pågældende regioner, herunder fælles politikker.

(2)

Der bør derfor vedtages særlige foranstaltninger for at fastsætte betingelserne for anvendelsen af TEUF i disse regioner. Sådanne foranstaltninger skal vedtages under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i disse regioner, uden at de underminerer EU-rettens integritet og sammenhæng, herunder det indre marked og de fælles politikker.

(3)

De Kanariske Øers økonomiske afhængighed af servicesektoren og især turismen, målt ved denne sektors andel af regionens BNP, udgør en betydelig begrænsning. Denne sektor spiller en betydelig større rolle i De Kanariske Øers økonomi end industrisektoren.

(4)

Kombinationen af afsides beliggenhed og økarakter, der er typisk for øgrupper, begrænser den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser og er De Kanariske Øers næststørste begrænsning. Øernes beliggenhed øger deres afhængighed af luft- og søtransport. Transporten til, fra og på denne afsidesliggende øgruppe med økarakter øger produktionsomkostningerne for de lokale erhverv yderligere. Produktionsomkostningerne er større, fordi disse transportformer er mindre effektive og dyrere end vej- eller jernbanetransport.

(5)

Denne afsides beliggenhed fører også til højere produktionsomkostninger på grund af øernes afhængighed af import af råvarer og energi, nødvendigheden af at opbygge lagre og vanskelighederne forbundet med levering af produktionsudstyr.

(6)

Markedets ringe størrelse og den begrænsede eksportaktivitet tillige med det forhold, at der er tale om en geografisk fragmenteret øgruppe, samt forpligtelsen til at opretholde diversificerede, små produktionslinjer for at opfylde et lille markeds behov begrænser mulighederne for at opnå stordriftsfordele.

(7)

Det er i mange tilfælde vanskeligere eller dyrere at erhverve specialiserede tjenesteydelser og vedligeholdelsesarbejder på De Kanariske Øer og at videreuddanne mellemledere og teknikere, og det samme gælder mulighederne for at give opgaver i underentreprise eller ekspandere uden for det regionale marked. Desuden giver de begrænsede distributionsmuligheder anledning til opbygning af for store lagre.

(8)

På miljøområdet medfører bortskaffelsen af industriaffald og behandlingen af giftigt affald højere miljøomkostninger. Disse omkostninger er højere, fordi der kun findes genbrugsanlæg for visse varer, og fordi affald skal fragtes, således at det kan blive behandlet uden for De Kanariske Øer.

(9)

Afgiften med betegnelsen »Arbitrio sobre Importaciones y Entregas de Mercancías en las Islas Canarias« (»AIEM-afgiften«) er led i målsætningen om en autonom udvikling af industriproduktionen på De Kanariske Øer og en diversificering af De Kanariske Øers økonomi.

(10)

Ved Rådets beslutning 2002/546/EF (2), der blev vedtaget i medfør af EF-traktatens artikel 299, blev Spanien bemyndiget til indtil den 31. december 2011 at indrømme fritagelser for eller nedsættelser af AIEM-afgiften for visse varer, der produceres lokalt på De Kanariske Øer. Bilaget til nævnte beslutning indeholdt en liste over varer, for hvilke der kunne indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af afgiften. Forskellen mellem afgiftssatsen på lokalt producerede varer og afgiftssatsen på andre varer må, afhængigt af hvilken vare det drejer sig om, ikke overstige 5, 15 eller 25 procentpoint.

(11)

Rådets afgørelse nr. 895/2011/EU (3) ændrede beslutning 2002/546/EF og forlængede dens anvendelsesperiode indtil den 31. december 2013.

(12)

Rådets afgørelse nr. 1413/2013/EU (4) ændrede beslutning 2002/546/EF og forlængede dens anvendelsesperiode indtil den 30. juni 2014.

(13)

Ved Rådets afgørelse nr. 377/2014/EU (5) fik Spanien bemyndigelse til indtil den 31. december 2020 at indrømme fritagelser for eller nedsættelser af AIEM-afgiften for visse varer, som produceres lokalt på De Kanariske Øer. Bilaget til nævnte afgørelse indeholder en liste over varer, for hvilke der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af afgiften.

(14)

En grundig gennemgang af situationen bekræfter, at det er nødvendigt at imødekomme Spaniens anmodning om forlængelse af bemyndigelsen.

(15)

Den højst tilladte differentierede sats, der må anvendes på de pågældende industrivarer, bør ikke overstige 15 %. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør de spanske myndigheder have mulighed for at træffe afgørelse om en passende procentsats for hver vare. Den tilladte differentierede afgiftsforskel bør ikke overstige de påviste ekstraomkostninger. Ikke desto mindre bør denne skattemæssige fordel være underlagt en årlig grænse på 150 mio. EUR, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

(16)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at sikre fleksibilitet bør de spanske myndigheder have mulighed for at ændre listen over varer og deres tilladte differentierede afgiftsforskel for at afspejle de faktiske ekstraomkostninger, der er forbundet med at producere sådanne varer på De Kanariske Øer. I den forbindelse bør de spanske myndigheder have mulighed for at anvende lavere differentierede satser og fastsætte en minimumsafgift på visse varer, hvis det er nødvendigt, forudsat at alle ændringer er i overensstemmelse med formålet med artikel 349 i TEUF. Enhver ændring i listen over varer bør baseres på følgende kriterier for støtteberettigelse: der er en lokal produktion, og dens andel på det lokale marked udgør mindst 5 %, der forekommer en betydelig import af varer (herunder fra Spaniens fastland og andre medlemsstater), der kan gøre det vanskeligt at opretholde den lokale produktion, og dens andel på det lokale marked udgør mindst 10 %, og den lokale produktion er forbundet med ekstraomkostninger, der øger kostprisen i forhold til varer, der er produceret andre steder, og det gør lokalt producerede varer mindre konkurrencedygtige.

(17)

De spanske myndigheder bør have mulighed for at afvige fra markedsandelstærsklen i behørigt begrundede tilfælde, som omfatter: arbejdskraftintensiv produktion, produktion, der på anden vis er af strategisk betydning for den lokale udvikling, produktion, der er eksponeret for konjunkturudsving, produktion, der er beliggende i særligt ugunstigt stillede områder, og produktion af medicinsk udstyr og personlige værnemidler, der er nødvendige for at håndtere sundhedskriser. Det bør være muligt for de spanske myndigheder at foretage ændringer i listen over varer og deres tilladte differentierede afgiftsforskel, forudsat at alle ændringer er i overensstemmelse med formålet med artikel 349 i TEUF.

(18)

Målsætningen om at fremme den socioøkonomiske udvikling på De Kanariske Øer afspejles på nationalt plan i formålet med AIEM-afgiften og fordelingen af afgiftsprovenuet. Der er juridiske forpligtelser til at indregne provenuet af AIEM-afgiften i De Kanariske Øers økonomiske og skattemæssige system og anvende dette provenu til en strategi for økonomisk og social udvikling gennem fremme af lokale aktiviteter.

(19)

Fritagelserne for eller nedsættelserne af AIEM-afgiften bør finde anvendelse i syv år. For at sætte Kommissionen i stand til at vurdere, om de betingelser, der ligger til grund for bemyndigelsen, fortsat er opfyldt, bør de spanske myndigheder fremsende en overvågningsrapport til Kommissionen senest den 30. september 2025.

(20)

Denne afgørelse gælder med forbehold af en eventuel anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF —

(1)

Rådets afgørelse nr. 940/2014/EU (2) bemyndiger de franske myndigheder til at indrømme fritagelser for eller nedsættelser af særafgiften »octroi de mer« i de franske regioner i den yderste periferi, for de i bilaget til nævnte afgørelse anførte varer, når disse varer er produceret lokalt i disse regioner i den yderste periferi. Den maksimale tilladte afgiftsforskel er 10, 20 eller 30 procentpoint alt efter varerne og det pågældende oversøiske departement. Afgørelse nr. 940/2014/EU anvendes indtil den 31. december 2020.

(2)

Frankrig er af den opfattelse, at de franske regioner i den yderste periferis ugunstige konkurrencevilkår er vedblivende og har anmodet Kommissionen om at fastholde et differentieret skattesystem svarende til det nuværende fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

(3)

Dog kræver gennemgangen af listerne over varer, for hvilke Frankrig ønsker at anvende en differentieret beskatning, et omfattende stykke arbejde for hver vare for at kontrollere, hvorvidt den differentierede beskatning er berettiget og forholdsmæssigt afpasset for at sikre, at den differentierede beskatning ikke underminerer EU-rettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.

(4)

Krisen affødt af covid-19-pandemien forsinkede i alvorlig grad de franske myndigheders arbejde med at indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for denne kontrol. Arbejdet har derfor endnu ikke kunnet afsluttes.

(5)

Hvis der ikke vedtages et forslag inden den 1. januar 2021, kunne dette føre til et juridisk tomrum, eftersom enhver differentieret beskatning i de franske regioner i den yderste periferi vil være udelukket efter den 1. januar 2021.

(6)

En yderligere frist på seks måneder er derfor nødvendig for at færdiggøre det igangværende kontrolarbejde og for at give Kommissionen tid til at fremsætte et afbalanceret forslag, der tager hensyn til de involverede parters interesser.

(7)

Afgørelse 940/2014/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Forordning (EU) 2018/848, særlig del I i bilag II, fastsætter visse krav med hensyn til anvendelsen af omlægningsplanteformeringsmateriale og ikkeøkologisk planteformeringsmateriale.

(2)

Med henblik på udfasningen af undtagelserne fra anvendelsen af økologisk planteformeringsmateriale, jf. artikel 53 i forordning (EU) 2018/848, er det vigtigt at øge produktionen og markedsføringen af økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2018/848 kan planteformeringsmateriale markedsføres som »omlægningsprodukter«, forudsat at der har været en omlægningsperiode på mindst 12 måneder. I henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 skal medlemsstaterne sikre, at der oprettes en regelmæssigt ajourført database til registrering af det økologiske planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmaterialet, undtagen småplanter, men inklusive læggekartofler, der er til rådighed på deres område. I henhold til artikel 26, stk. 2, skal medlemsstaterne indføre systemer, der giver erhvervsdrivende, som afsætter økologisk planteformeringsmateriale eller omlægningsplanteformeringsmateriale, og som kan levere det i tilstrækkelige mængder og inden for et rimeligt tidsrum, mulighed for, sammen med deres navne og kontaktoplysninger, på frivillig basis og vederlagsfrit at offentliggøre oplysninger om det økologiske planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmaterialet såsom planteformeringsmateriale af økologisk heterogent materiale eller af økologiske sorter, der er egnet til økologisk produktion, undtagen småplanter, men inklusive læggekartofler, som er til rådighed med materialets mængde i vægt og den tid på året, hvor det er til rådighed. I henhold til artikel 26, stk. 5, kan medlemsstaterne imidlertid vedblive med at anvende allerede eksisterende relevante informationssystemer.

(4)

Når økologisk planteformeringsmateriale ikke er tilgængeligt i tilstrækkeligt omfang, og en sådan utilgængelighed er dokumenteret ved hjælp af registreringer indsamlet i ovennævnte database og systemer, er det derfor vigtigt, at man prioriterer anvendelsen af omlægningsplanteformeringsmateriale over ikkeøkologisk planteformeringsmateriale. Desuden bør det i overensstemmelse med artikel 6, litra i), i forordning (EU) 2018/848 være tilladt at anvende egenproduceret økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale.

(5)

Under hensyntagen til de nuværende divergerende praksisser i medlemsstaterne er det også særlig vigtigt at harmonisere de specifikke kriterier og betingelser for udstedelse af tilladelser til at anvende ikkeøkologisk planteformeringsmateriale, hvis økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale ikke er tilgængeligt i tilstrækkelig kvalitet eller mængde. En sådan harmonisering skulle gøre det muligt at undgå potentiel illoyal konkurrence inden for økologisk produktion og sikre, at visse sikkerhedsbestemmelser anvendes på planteformeringsmateriale, og i tilfælde af foreskrevne plantesundhedsbehandlinger bør det, hvor det er relevant, være omfattet af en omlægningsperiode for parcellen, jf. del I, punkt 1.7.3 og 1.7.4, i bilag II til forordning (EU) 2018/848.

(6)

På trods af de bestræbelser, som gøres af de erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med produktion af økologisk planteformeringsmateriale, er der stadig mange arter, underarter og sorter, for hvilke økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale ikke er til rådighed, og for hvilke det er nødvendigt at forenkle tilladelsesproceduren ved at mindske den administrative byrde uden at skade produkternes økologiske egenskaber. For at reducere antallet af anmodninger om individuelle tilladelser bør der derfor fastsættes årlige nationale generelle tilladelser for arter, underarter eller sorter på visse betingelser og vedtages nationale lister over arter eller underarter, for hvilke egnede sorter af økologisk planteformeringsmateriale og omlægningsplanteformeringsmateriale er tilgængelige i tilstrækkelig mængde. Denne tilgang skulle gøre det muligt at begrænse anvendelsen af individuelle tilladelser. Desuden indeholder disse nationale lister relevante oplysninger, som forventes at øge kendskabet og sikkerheden inden for sektoren for økologisk planteformeringsmateriale og dermed lette den videre udvikling både inden for denne meget specialiserede produktionssektor og inden for anvendelsen af økologisk planteformeringsmateriale.

(7)

Del I i bilag II til forordning (EU) 2018/848 bør derfor ændres.

(8)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør nærværende forordning anvendes fra den dag, hvor forordning (EU) 2018/848 finder anvendelse —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af jernchelat af lysin og glutaminsyre. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af jernchelat af lysin og glutaminsyre som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 4. juli 2019 (2) og 25. maj 2020 (3), at jernchelat af lysin og glutaminsyre under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed og forbrugernes sikkerhed. Den konkluderede endvidere, at tilsætningsstoffet er øjenirriterende og er et hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende stof, og bemærkede, at der er en risiko for brugerne af tilsætningsstoffet ved indånding. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet ikke udgør en yderligere miljørisiko sammenlignet med andre godkendte jernforbindelser, og at det er en effektiv kilde til jern for alle dyrearter. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Med forbehold af de relevante beskyttelsesforanstaltninger for brugerne af det pågældende tilsætningsstof viser vurderingen af tilsætningsstoffet, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette tilsætningsstof bør derfor godkendes.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af L-glutamin produceret af Corynebacterium glutamicum KCCM BP-02524 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger« og i tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer« af L-glutamin produceret af Corynebacterium glutamicum KCCM BP-02524 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 18. marts 2020 (2), at L-glutamin produceret af Corynebacterium glutamicum KCCM BP-02524 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, menneskers sundhed eller miljøet. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet er en effektiv kilde til glutamin til alle dyrearter, og at supplerende L-glutamin, for at være fuldt effektivt hos drøvtyggere, bør beskyttes mod nedbrydning i vommen.

(5)

For så vidt angår anvendelsen som aromastof fastslår autoriteten, at der ikke kræves yderligere dokumentation for effektiviteten ved anvendelse ved den anbefalede dosis. L-glutamin må ikke anvendes som aromastof i drikkevand. Ved den anbefalede dosis giver L-glutamin som aromastof ikke anledning til betænkeligheder. Det forhold, at L-glutamin ikke må anvendes som aromastof i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand. Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol med L-glutamin som aromastof. Det anbefalede indhold af L-glutamin bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger.

(6)

Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået rapporterne om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(7)

Vurderingen af L-glutamin produceret af Corynebacterium glutamicum KCCM BP-02524 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette tilsætningsstof bør derfor godkendes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af L-valin. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse af L-valin produceret af Escherichia coli KCCM 80159 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter med indplacering i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 18. marts 2020 (2), at L-valin produceret af Escherichia coli KCCM 80159 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelige virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, når det anvendes som kosttilskud i passende mængder. Autoriteten konkluderede endvidere, at tilsætningsstoffet er en effektiv kilde til den essentielle aminosyre L-valin i dyrefoder, og at det for at være fuldt effektivt hos drøvtyggere bør beskyttes mod nedbrydning i vommen. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået rapporterne om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af L-valin produceret af Escherichia coli KCCM 80159 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette stof godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet ansøgninger om godkendelse af L-lysinmonohydrochlorid produceret af Corynebacterium glutamicum DSM 32932 og L-lysinsulfat produceret af Corynebacterium glutamicum KFCC 11043. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningerne vedrører godkendelse af L-lysinmonohydrochlorid produceret af Corynebacterium glutamicum DSM 32932 og L-lysinsulfat produceret af Corynebacterium glutamicum KFCC 11043 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter med indplacering i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 19. marts 2020 (2), at L-lysinmonohydrochlorid produceret af Corynebacterium glutamicum DSM 32932 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Autoriteten udtalte, at der er en risiko for brugerne, da stoffet bør betragtes som øjenirriterende. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede i sin udtalelse af 1. juli 2020 (3), at L-lysinsulfat produceret af Corynebacterium glutamicum KFCC 11043 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, menneskers sundhed eller miljøet. Autoriteten konkluderede endvidere, at begge tilsætningsstoffer er effektive kilder til aminosyren L-lysin til alle dyrearter, og at tilsætningsstofferne for at være lige så effektive i drøvtyggere som i andre dyr end drøvtyggere bør beskyttes mod nedbrydning i vommen. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået rapporterne om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af L-lysinmonohydrochlorid produceret af Corynebacterium glutamicum DSM 32932 og L-lysinsulfat produceret af Corynebacterium glutamicum KFCC 11043 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af 6-fytase. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer« af et præparat af 6-fytase produceret af Komagataella phaffii CGMCC 12056 som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og andre æglæggende fugle.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 7. maj 2020 (2), at præparatet af 6-fytase produceret af Komagataella phaffii CGMCC 12056 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på æglæggende høners og andre æglæggende fugles sundhed, forbrugersikkerheden eller miljøet. Det blev også konkluderet, at tilsætningsstoffet bør betragtes som et potentielt respiratorisk sensibiliserende stof. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede, at tilsætningsstoffet er et effektivt zooteknisk tilsætningsstof til forbedring af foderets fordøjelighed for så vidt angår æglæggende høner og andre æglæggende fugle. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af 6-fytase produceret af Komagataella phaffii CGMCC 12056 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af mononatriumglutamat produceret ved fermentering med Corynebacterium glutamicum KCCM 80188. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse af mononatriumglutamat produceret ved fermentering med Corynebacterium glutamicum KCCM 80188 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter Ansøgeren anmodede om, at dette tilsætningsstof klassificeres i fodertilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer«.

(4)

Ansøgeren anmodede, at fodertilsætningsstoffet også blev godkendt til anvendelse i drikkevand. I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan »aromastoffer« imidlertid ikke godkendes til anvendelse i drikkevand. Derfor bør anvendelse af mononatriumglutamat produceret ved fermentering med Corynebacterium glutamicum KCCM 80188 i drikkevand ikke tillades. Det forhold, at tilsætningsstoffet ikke må anvendes som aromastof i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 19. marts 2020 (2), at mononatriumglutamat produceret ved fermentering med Corynebacterium glutamicum KCCM 80188 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs sundhed, på forbrugernes sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede i sin udtalelse, at tilsætningsstoffet ikke er toksisk ved indånding, ikke er irriterende for hud eller øjne og ikke er hudsensibiliserende. Autoriteten konkluderede endvidere, at virkningen af mononatriumglutamat med henblik på at forstærke smagen af fødevarer er veldokumenteret, og at der derfor ikke er behov for yderligere påvisning af stoffets virkning i foder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af mononatriumglutamat produceret ved fermentering med Corynebacterium glutamicum KCCM 80188 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af stoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/862 (2) blev tilpasningssatsen for direkte betalinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsat for kalenderåret 2020. Denne tilpasningssats blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der forelå i forbindelse med budgetforslaget for 2021, hvorved der navnlig blev taget hensyn til et beløb på 487,6 mio. EUR for finansiel disciplin til den reserve til kriser i landbrugssektoren, der er omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(2)

Med denne tilpasningssats blev der også taget hensyn til nødvendigheden af at anvende finansiel disciplin for at overholde de årlige lofter, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1306/2013, jf. nævnte forordnings artikel 26, stk. 1.

(3)

Selv om behovet for finansiel disciplin fortsat er på 487,6 mio. EUR for reserven til kriser i landbrugssektoren, viser de foreløbige skøn, der er tilgængelige i forbindelse med Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1 til budgetforslaget for 2021, som omfatter prognoser for direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter, imidlertid, at der er behov for en tilpasning af den sats for finansiel disciplin, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2020/862.

(4)

På grundlag af de nye oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, bør tilpasningssatsen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 tilpasses inden den 1. december i det kalenderår, for hvilket tilpasningssatsen finder anvendelse.

(5)

Det ændrede forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (3) er endnu ikke vedtaget. Som en sikkerhedsforanstaltning, og i betragtning af at beslutningsprocessen med henblik på vedtagelse af denne forordning allerede er nået meget langt, bør den nettosaldo, som er til rådighed for udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget for regnskabsåret 2021, og som beløber sig til 40 368,0 mio. EUR (underloft som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 21. juli 2020 justeret for de overførsler, der er meddelt af medlemsstaterne, af tildelinger mellem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og de direkte betalinger), anvendes til beregning af tilpasningssatsen.

(6)

Som hovedregel modtager de landbrugere, der indgiver en støtteansøgning om direkte betalinger for ét kalenderår (N), betaling inden for en fastsat betalingsperiode, som ligger i regnskabsåret (N + 1). Medlemsstaterne kan dog inden for visse grænser foretage sene betalinger til landbrugerne uden for betalingsperioden. Sådanne sene betalinger kan foretages i et efterfølgende regnskabsår. Når der anvendes finansiel disciplin i et givet kalenderår, bør tilpasningssatsen ikke anvendes på betalinger, som der er indgivet støtteansøgninger om i andre kalenderår end det år, for hvilket den pågældende finansielle disciplin finder anvendelse. For at sikre lige behandling af landbrugerne bør det derfor fastsættes, at tilpasningssatsen kun anvendes på betalinger, som der er indgivet støtteansøgninger om i det kalenderår, hvor den pågældende tilpasningssats finder anvendelse, uafhængigt af hvornår betalingen til landbrugerne finder sted.

(7)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (4) finder den tilpasningssats for direkte betalinger, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013, kun anvendelse på direkte betalinger på over 2 000 EUR, som bevilges til landbrugere i det pågældende kalenderår. Endvidere finder tilpasningssatsen som følge af den gradvise indførelse af direkte betalinger i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 først anvendelse på Kroatien fra den 1. januar 2022. Derfor bør den tilpasningssats, der fastsættes ved nærværende forordning, ikke finde anvendelse på betalinger til landbrugere i denne medlemsstat.

(8)

Der bør tages hensyn til den ændrede tilpasningssats ved beregningen af alle betalinger, der tildeles en landbruger på grundlag af en støtteansøgning, der er indgivet for kalenderåret 2020. Af hensyn til klarheden bør gennemførelsesforordning (EU) 2020/862 derfor ophæves.

(9)

For at sikre, at den ændrede tilpasningssats finder anvendelse fra den dato, hvor betalingerne til landbrugerne i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 skal påbegyndes, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. december 2020 —

(1)

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2285 af 6. december 2017 om ændring af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (2) definerer i punkt 2.4.3 i bilag I kravene vedrørende anvendelsen af en stikprøvemetode til at verificere organisationer med flere anlægsområder.

(2)

Punkt 2.4.3.3, litra a) i brugervejledningen i bilag I til afgørelse (EU) 2017/2285 definerer sektorer, hvori anvendelsen af en stikprøvemetode til at verificere registrering af organisationer med flere anlægsområder kan tillades (tabel 9).

(3)

Punkt 2.4.3.3, litra b) i brugervejledningen definerer sektorer, hvori anvendelsen af en stikprøvemetode til at verificere organisationer med flere anlægsområder kan tillades i pilotprojekter (tabel 10), og specificerer, at EMAS-udvalget efter et pilotprojekt og på grundlag af pilotprojektets evaluering kan anbefale at opføre sektoren på listen over sektorer, hvori det er tilladt at anvende en stikprøvemetode (tabel 9).

(4)

Der er blevet gennemført to pilotprojekter i sektorer, som er opført på listen i tabel 10, i Tyskland: et projekt i detailsektoren (NACE-kode 47.1) og et projekt for institutionsophold (NACE-kode 87) og sociale foranstaltninger uden institutionsophold (NACE-kode 88). En evaluering af disse pilotprojekter blev forelagt EMAS-udvalget.

(5)

På grundlag af evalueringen af pilotprojektet anbefalede EMAS-udvalget at opføre sektorerne på listen over sektorer, i hvilke det er tilladt at anvende en stikprøvemetode (tabel 9).

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU-miljømærket.

(2)

Ifølge forordning (EF) nr. 66/2010 skal der fastsættes specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)

I Kommissionens afgørelse 2012/481/EU (2) blev der opstillet kriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for produktgruppen »tryksager«. Gyldigheden af disse kriterier og krav blev forlænget til den 31. december 2020 ved Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1590 (3).

(4)

I Kommissionens afgørelse 2014/256/EU (4) blev der opstillet kriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for produktgruppen »bearbejdede papirprodukter«. Gyldigheden af disse kriterier og krav blev forlænget til den 31. december 2020 ved Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1525 (5).

(5)

For bedre at afspejle bedste praksis på markedet for disse produktgrupper og tage højde for nyskabelser, der indføres i den mellemliggende periode, er det hensigtsmæssigt at fastsætte et nyt sæt af kriterier for tryksager, kontorartikler af papir og papirbæreposer.

(6)

Kvalitetskontrollen af EU-miljømærket (REFIT) (6) af 30. juni 2017, som omfattede en revision af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 66/2010, konkluderede, at der var behov for at udvikle en mere strategisk tilgang til EU-miljømærket, herunder bundtning af nært beslægtede produktgrupper, hvor det er relevant.

(7)

I lyset af disse konklusioner og efter samråd med Den Europæiske Unions Miljømærkenævn anses det for hensigtsmæssigt at gennemgå kriterierne for produktgrupperne »tryksager« og »bearbejdede papirprodukter«, idet der tages højde for deres aktuelle succes, interessenternes interesse for produktet, potentielle fremtidige muligheder for en øget anvendelse og markedets efterspørgsel efter bæredygtige produkter.

(8)

Da de to produktgrupper »tryksager« og »bearbejdede papirprodukter« er tæt forbundne, og deres kriterier vil overlappe hinanden, er det hensigtsmæssigt at vedtage én enkelt afgørelse med ét bilag for begge produktgrupper.

(9)

Navnet på produktgruppen bør derfor ændres til »tryksager, kontorartikler af papir og papirbæreposer«, så det bedre afspejler produkternes funktionalitet og sikrer klarhed med hensyn til, hvilke produkter der er omfattet. Dette bør desuden øge synligheden af ordningerne for markedsdeltagerne og mindske den administrative byrde for de nationale myndigheder.

(10)

I overensstemmelse med revisionen bør der foretages visse ændringer af definitionen af produktgruppen »tryksager, kontorartikler af papir og papirbæreposer«, navnlig for at foretage en klarere sondring mellem de forskellige produkttyper.

(11)

I den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (7), som blev vedtaget den 11. marts 2020, understreges det, at krav til holdbarhed, genanvendelighed og genanvendt indhold mere systematisk skal indarbejdes i EU-miljømærkekriterierne.

(12)

De reviderede EU-miljømærkekriterier for tryksager, kontorartikler af papir og papirbæreposer bør især sigte mod mere bæredygtig anvendelse af papirbaserede produkter og anvendelse af råvarer fra bæredygtig skovdrift eller genanvendte materialer. De nye kriterier bør baseres på en livscyklusanalyse og sigte mod at fremme energieffektive fremstillingsprocesser og reducere emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC'er), som bidrager til fotokemisk oxidering, toksicitet for mennesker, abiotisk nedbrydning, eutrofiering, forsuring og klimaændringer. De reviderede kriterier bør begrænse anvendelsen af farlige stoffer, håndtere de emissioner, der genereres under trykningen, reducere den mængde af papiraffald, der genereres og øget produktets genanvendelighed, hvilket vil bidrage til at fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi.

(13)

De nye kriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for hver produktgruppe bør gælde indtil den 31. december 2028, idet der tages hensyn til to produktgruppers innovationscyklus.

(14)

Af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse 2012/481/EU og 2014/256/EU ophæves.

(15)

Producenter, hvis produkter er blevet tildelt EU-miljømærket for tryksager eller bearbejdede papirprodukter på grundlag af kriterierne i henholdsvis afgørelse 2012/481/EU og afgørelse 2014/256/EU, bør indrømmes en overgangsperiode, så de får tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til de nye kriterier og krav. I en begrænset periode efter vedtagelsen af nærværende afgørelse bør producenter desuden kunne indgive ansøgninger baseret enten på de kriterier, som er opstillet ved disse afgørelser, eller på de nye kriterier, der er opstillet i nærværende afgørelse. EU-miljømærker, der er tildelt efter kriterierne i en af de tidligere afgørelser, bør kunne anvendes i 18 måneder fra datoen for vedtagelse af denne afgørelse.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

1)

»mapper«: papirbaserede produkter anvendt til opbevaring af dokumenter eller magasiner, som består af et omslag, der som regel er fremstillet af karton, med ringe til at holde løse papirer samlet, herunder ringordnere og brevordnere

2)

»bøger«: garnhæftede eller limbundne tryksager med hårdt eller blødt omslag, med undtagelse af årsberetninger, dagblade, brochurer, magasiner og kataloger, der udkommer regelmæssigt

3)

»arkiveringsprodukter«: produkter, der anvendes til at organisere, opbevare og beskytte papirdokumenter, herunder hængemapper og brevordnere

4)

»mapper«: omslag til opbevaring af løse papirark, herunder produkter med indeks og skilleblade, dokumentmapper, omslagsmapper, hængemapper, foldet karton og mapper med flapper

5)

»indstik«: en ekstra side eller del, der er trykt uafhængigt af tryksagen, og som enten er anbragt mellem siderne i en tryksag og kan tages ud (ikke-fastgjort indstik), eller som er fastgjort i tryksagen og således udgør en integreret del af denne (fastgjort indstik), herunder flersidede reklamer, hæfter, brochurer, svarkort samt andet reklamemateriale

6)

»emballage«: alle produkter af hvilken som helst art og hvilket som helst materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig materialer eller forarbejdede varer

7)

»papirbæreposer«: papirbaserede produkter, der anvendes til håndtering eller transport af varer

8)

»tryksag«: et produkt med et trykt billede, der er resultatet af forarbejdning af et trykmateriale, som trykkes på papir og omfatter efterbehandling

9)

»kontorartikler af papir«: skrive- eller arkiveringsmaterialer fremstillet af papir, herunder kuverter og kontormaterialer

10)

»indpakningspapir«: papir i ark eller på en rulle, der anvendes til at emballere genstande såsom gaver og pakker.