(1)

Målet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 (2) er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Der skal i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtages flerårige planer med bevarelsesforanstaltninger for fiskeriet efter visse bestande i et relevant geografisk område. I disse flerårige planer fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen, og Kommissionen kan tillægges beføjelser til at præcisere disse bestemmelser yderligere på grundlag af fælles henstillinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne.

(3)

Forordning (EU) 2018/973 om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen tillægger også Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen på grundlag af fælles henstillinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne.

(4)

Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Sverige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde de pågældende medlemsstater og Det Forenede Kongerige den 29. maj 2019 Kommissionen en fælles henstilling med de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter demersale arter i Nordsøen. Den fælles henstilling blev ændret den 7. august 2019. Efter disse fælles henstillinger vedtog Kommissionen delegeret forordning (EU) 2019/2238 (3).

(5)

Den 8. november 2019 forelagde de berørte medlemsstater og Det Forenede Kongerige en ny fælles henstilling med henblik på at rette visse fejl og utilsigtede udeladelser i delegeret forordning (EU) 2019/2238.

(6)

I den fælles henstilling af 8. november 2019 blev det foreslået at indrømme undtagelsen for jomfruhummer, der fanges med bundtrawl, som er udstyret med en fangstpose med en maskestørrelse på mindst 70 mm, der er udstyret med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne, indtil den 31. december 2021. Dette er en undtagelse med en positiv videnskabelig vurdering (4), som også var medtaget i tidligere udsmidsplaner. I 2018 påpegede Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), at den videnskabelige dokumentation for undtagelsen var baseret på en pålidelig tilgang, og at den valideringsteknik, der er anvendt, var fornuftig set i forhold til de øvrige flåder (5). På trods af denne positive videnskabelige baggrund blev denne undtagelse ved delegeret forordning (EU) 2019/2238 utilsigtet begrænset til den 31. december 2020, selv om der ikke var videnskabeligt belæg herfor. Undtagelsen bør derfor anvendes indtil den 31. december 2021.

(7)

På grundlag af STECF's ovennævnte vurderinger omfattede delegeret forordning (EU) 2019/2238 også ved en fejl en forpligtelse til at forelægge data senest den 1. maj 2020 for undtagelsen for jomfruhummer, der fanges med bundtrawl, som er udstyret med en fangstpose med en maskestørrelse på mindst 70 mm, der er udstyret med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne. Denne undtagelse bør således udelukkes fra forpligtelsen til at forelægge yderligere data.

(8)

Delegeret forordning (EU) 2019/2238 indeholder en utilsigtet udeladelse vedrørende undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for fangster og bifangster af rødspætte. I den fælles henstilling, der blev forelagt den 7. august 2019, blev der foreslået en undtagelse for rødspætte, der fanges med visse trawl, der har en maskestørrelse på mindst 90-99 mm og er udstyret med et Seltra-panel eller har en maskestørrelse på mindst 80-99 mm, i fiskeriet efter fladfisk eller rundfisk. STECF gjorde opmærksom på, at overlevelsesrater varierer fra undersøgelse til undersøgelse (18-75 %), og at der navnlig registreres lavere overlevelsesrater for mindre rødspætter (6). Af denne grund burde fritagelsen kun være indrømmet indtil den 31. december 2020, men det blev ved en fejl ikke præciseret i artikel 6, stk. 4. Forpligtelsen til at forelægge yderligere data bør desuden også omfatte denne undtagelse.

(9)

I den fælles henstilling af 8. november 2019 blev det foreslået, at der indføres en de minimis-undtagelse for lange, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm.

(10)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/2035 (7) blev der indrømmet en de minimis-undtagelse for lange under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der fanges med visse typer bundtrawl med en maskestørrelse på mindst 120 mm i ICES-underområde 4. Denne fritagelse blev indrømmet på grundlag af videnskabelig dokumentation fra medlemsstaterne og godkendt af den videnskabelige vurdering (8). STECF bemærkede, at det var rimeligt at antage, at forbedringer af selektiviteten for at mindske uønskede fangster af lange er teknisk udfordrende i betragtning af morfologien af lange. Denne undtagelse blev ikke medtaget i delegeret forordning (EU) 2019/2238 på grund af fejlkommunikation mellem den regionale gruppe af medlemsstater og Kommissionen. Artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2019/2238 bør således ændres med henblik på at medtage denne.

(11)

Delegeret forordning (EU) 2019/2238 bør derfor ændres.

(12)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør denne forordning træde i kraft meget kort tid efter offentliggørelsen. I betragtning af at delegeret forordning (EU) 2019/2238 trådte i kraft den 1. januar 2020, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato —

1)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

2)

Artikel 6, stk. 4, affattes således:

3)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år, som kan forlænges én gang, på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Den 2. juni 2017 forelagde disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for De Sydvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande en fælles henstilling for Kommissionen med henblik på at forlænge de de minimis-undtagelser, der er fastsat i udsmidsplanen.

(4)

Efter denne henstilling og en positiv vurdering fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (2) forlængede Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/188 (3) de minimis-undtagelsen for så vidt angår fangster af ansjos, almindelig makrel og hestemakrel i Det Internationale Havundersøgelsesråds ICES-underområde 8 for flydetrawl (OTM) og parflydetrawl (PTM) for årene 2018, 2019 og 2020. Nævnte undtagelse var allerede blevet indrømmet ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1394/2014 (4) for OTM og PTM for årene 2015, 2016 og 2017 som følge af de behørigt begrundede vanskeligheder ved yderligere at øge selektiviteten.

(5)

PTM var ved en fejl ikke medtaget i delegeret forordning (EU) 2018/188, og ovennævnte medlemsstater anmodede Kommissionen om at rette fejlen. Henvisningen til kun et enkelt redskab bør udgå, så alle pelagiske redskaber (OTM og PTM) er omfattet for så vidt angår fangster af ansjos, almindelig makrel og hestemakrel.

(6)

Delegeret forordning (EU) nr. 1394/2014 bør derfor ændres.

(7)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I betragtning af at delegeret forordning (EU) 2018/188 har været anvendt fra den 1. januar 2018, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2020 —

»c)

op til højst 4 % i 2018, 2019 og 2020 af de samlede årlige fangster af ansjos, almindelig makrel og hestemakrel, der tages med flydetrawl i det pelagiske trawlfiskeri efter ansjos, almindelig makrel og hestemakrel i ICES-underområde 8«.

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet to ansøgninger om godkendelse af præparatet af Bacillus subtilis DSM 25841. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til samme forordnings artikel 7, stk. 3.

(3)

Ansøgningerne vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af Bacillus subtilis DSM 25841 som fodertilsætningsstof til alle svinearter, herunder søer, undtagen diegivende søer med det formål at opnå en gunstig virkning hos pattegrise.

(4)

Den Europæiske Fødevareautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 20. februar 2018 (2), 4. oktober 2019 (3) og 4. oktober 2019 (4), at præparatet af Bacillus subtilis DSM 25841 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Den anførte endvidere, at dette præparat bør betragtes som et potentielt respiratorisk sensibiliserende stof, og at det ikke kan drage konklusioner vedrørende potentiel irritation af hud eller øjne eller hudsensibilisering. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet potentielt kan være effektivt med hensyn til at forbedre zootekniske parametre hos målarterne. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis DSM 25841 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse af L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter. Ansøgeren anmodede om, at dette tilsætningsstof klassificeres i fodertilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer«.

(4)

Ansøgeren anmodede, at fodertilsætningsstoffet også blev godkendt til anvendelse i drikkevand. I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan »aromastoffer« imidlertid ikke godkendes til anvendelse i drikkevand. Derfor bør anvendelse af L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 i drikkevand ikke tillades. Det forhold, at L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 ikke må anvendes som aromastof i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 19. marts 2020 (2), at L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, på forbrugernes sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede for så vidt angår L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197, at selv om det er usandsynligt, at brugerne eksponeres ved indånding på grund af produktets lave tilbøjelighed til at støve, foreslås det, at det klassificeres som respiratorisk irriterende på grund af dets lave pH-værdi, når det er i en opløsning. Desuden bør det på grundlag af resultaterne af de fremlagte undersøgelser klassificeres som hudirriterende og anføres, at det kan forårsage alvorlige øjenskader. L-cysteinhydrochloridmonohydrat er ikke et hudsensibiliserende stof. Autoriteten konkluderede endvidere, at eftersom L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 anvendes i fødevarer som aroma, kan det forventes, at stoffet kan fungere på lignende vis i foder, og det er ikke nødvendigt at påvise effektiviteten yderligere, når det anvendes i foder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstofferne i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelse af L-cysteinhydrochloridmonohydrat produceret ved fermentering med Escherichia coli KCCM 80109 og KCCM 80197 bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis DSM 32324, Bacillus subtilis DSM 32325 og Bacillus amyloliquefaciens DSM 25840. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af Bacillus subtilis DSM 32324, Bacillus subtilis DSM 32325 og Bacillus amyloliquefaciens DSM 25840 som fodertilsætningsstof til alle fjerkræarter bestemt til slagtning eller opdrættet til æglægning eller avl

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 20. marts 2020 (2), at præparatet af Bacillus subtilis DSM 32324, Bacillus subtilis DSM 32325 og Bacillus amyloliquefaciens DSM 25840 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Den konkluderede endvidere, at der på grund af manglende data ikke kan drages nogen konklusioner om tilsætningsstoffets hudirritation/øjenirritation eller hudsensibilisering, og på grund af aktivstoffernes proteinholdige karakter bør tilsætningsstoffet anses for at være et respiratorisk sensibiliserende stof. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at produktet potentielt kan være effektivt som zooteknisk tilsætningsstof i foder og drikkevand. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis DSM 32324, Bacillus subtilis DSM 32325 og Bacillus amyloliquefaciens DSM 25840 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af produktet bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter formaldehyd.

(2)

Formaldehyd er blevet vurderet til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2, desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter, og produkttype 3, biocidholdige produkter til veterinærhygiejne, jf. bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (3), som svarer til produkttype 2 og 3 som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Tysklands kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporterne og konklusionerne af sin vurdering til Kommissionen den 29. juli 2013.

(4)

Udvalget for Biocidholdige Produkter vedtog den 10. december 2019 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelser (4) (»agenturet«), jf. artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det kan udledes af artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, at stoffer, for hvilke medlemsstaternes vurdering er afsluttet pr. 1. september 2013, bør evalueres under hensyntagen til betingelserne i direktiv 98/8/EF.

(6)

Det fremgår af agenturets udtalelser, at det kan forventes, at biocidholdige produkter af produkttype 2 og 3, som indeholder formaldehyd, opfylder kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(7)

Derfor bør formaldehyd godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 3, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(8)

I agenturets udtalelser konkluderes det, at formaldehyd opfylder kriterierne for klassificeringen som kræftfremkaldende i kategori 1B i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (5).

(9)

Da formaldehyd bør godkendes i henhold til direktiv 98/8/EF, under hensyntagen til denne egenskab, bør godkendelsesperioden være væsentligt kortere end 10 år i overensstemmelse med den praksis, der er fastlagt i henhold til nævnte direktiv. Da formaldehyd siden 14. maj 2000 har nydt godt af den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 89 i forordning (EU) nr. 528/2012, og har været under peer review siden 29. juli 2013 og med henblik på hurtigst muligt i forbindelse med en mulig fornyelse af godkendelsen på EU-niveau at undersøge, hvorvidt betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 kan opfyldes for formaldehyd, bør godkendelsesperioden desuden være tre år.

(10)

I henhold til punkt 10 i bilag VI til forordning (EU) nr. 528/2012 bør medlemsstaternes kompetente myndigheder endvidere vurdere, om betingelserne i artikel 5, stk. 2, kan opfyldes på deres område for at afgøre, om et biocidholdigt produkt indeholdende formaldehyd kan godkendes eller ej.

(11)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 23 i forordning (EU) nr. 528/2012 opfylder formaldehyd betingelserne i nævnte forordnings artikel 10, stk. 1, litra a), og bør derfor betragtes som kandidat til substitution. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør derfor foretage en sammenlignende vurdering som en del af vurderingen af en ansøgning om godkendelse eller om fornyet godkendelse af et biocidholdigt produkt indeholdende formaldehyd.

(12)

Da formaldehyd, som konkluderet af agenturet, opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende i kategori 1B og som hudsensibiliserende i kategori 1 i henhold til bilag I i forordning (EF) nr. 1272/2008, bør behandlede artikler, som er behandlet med eller indeholder formaldehyd, være mærket på passende vis, når de bringes i omsætning.

(13)

Denne forordning påvirker ikke anvendelsen af EU-reglerne inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF (6) og 98/24/EF (7), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (8).

(14)

Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgning vedrører godkendelse af dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter. Ansøgeren anmodede om, at dette tilsætningsstof klassificeres i fodertilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer«.

(4)

Ansøgeren anmodede, at fodertilsætningsstoffet også blev godkendt til anvendelse i drikkevand. I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan »aromastoffer« imidlertid ikke godkendes til anvendelse i drikkevand. Derfor bør anvendelse af dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161 i drikkevand ikke tillades. Det forhold, at tilsætningsstoffet ikke må anvendes som aromastof i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 7. maj 2020 (2), at dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs sundhed, på forbrugernes sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede i sin udtalelse, at tilsætningsstoffet ikke er toksisk ved indånding, ikke er irriterende for hud eller øjne og ikke er hudsensibiliserende. Autoriteten konkluderede endvidere, at virkningen af dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161 med henblik på at forstærke smagen af fødevarer er veldokumenteret, og at der derfor ikke er behov for yderligere påvisning af stoffets virkning i foder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstofferne i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelse af dinatrium-5′-inosinat produceret ved fermentering med Corynebacterium stationis KCCM 80161 bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter chlorophen (EF-nr.: 204-385-8, CAS-nr.: 120-32-1).

(2)

Chlorophen er blevet vurderet til anvendelse i produkter af produkttype 2, produkter til desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr, som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Norge blev udpeget som rapporterende stat, og den kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) den 22. december 2016.

(4)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 vedtog Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse den 4. marts 2020 (3) under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 2, som indeholder chlorophen, ikke kan forventes at opfylde kriterierne i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, da risikovurderingen vedrørende menneskers sundhed har konstateret uacceptable risici.

(6)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør chlorophen ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Den 17. oktober 2019 nåede Unionen og Det Forenede Kongerige til enighed om en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (2) (»udtrædelsesaftalen«) med en revideret protokol om Irland og Nordirland og en revideret politisk erklæring (3). I henhold til udtrædelsesaftalen og efter dens ratificering i Det Forenede Kongeriges Underhus, dens vedtagelse i Europa-Parlamentet og dens indgåelse af Rådets blev Det Forenede Kongerige den 1. februar 2020 et tredjeland, og EU-retten vil ophøre med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige den 31. december 2020.

(2)

Værdipapircentraler (»CSD'er«) er af afgørende betydning for finansmarkederne. Registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (»registreringsydelser«) og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (»centrale forvaltningsydelser«) øger gennemsigtigheden og beskytter investorerne, idet registreringen og forvaltningen sikrer værdipapiremissionernes integritet og hindrer uretmæssig oprettelse eller reducering af udstedte værdipapirer. CSD'er driver også værdipapirafviklingssystemer, som sikrer, at værdipapirtransaktioner afvikles korrekt og rettidigt. Disse funktioner er kritiske for efterhandelsclearings- og afviklingsprocesserne. Værdipapirafviklingssystemer er også af afgørende betydning for den monetære politik, da de spiller en stor rolle ved at stille sikkerhed for pengepolitiske operationer.

(3)

Fra den 1. januar 2021 betragtes CSD'er, der er etableret i Det Forenede Kongerige (»UK-CSD'er«), som tredjelands-CSD'er, jf. forordning (EU) nr. 909/2014. De vil således ikke kunne levere registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, medmindre de er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning. Uden en sådan anerkendelse må udstedere i Unionen ikke benytte UK-CSD'er til at levere registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i forbindelse med værdipapirer, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning. En sådan situation kan medføre midlertidige hindringer for, at udstedere i Unionen kan opfylde deres retlige forpligtelser, idet tjenester, der leveres af UK-CSD'er i forbindelse med virksomhedsobligationer og børshandlede fonde oprettet i henhold til Irlands nationale lovgivning (»irske virksomhedsobligationer og ETF'er«), ikke på nuværende tidspunkt leveres af CSD'er, som er meddelt tilladelse i Unionen (»CSD'er i Unionen«). Det er derfor berettiget og i Unionens og medlemsstaternes interesse at sikre, at UK-CSD'er fortsat kan levere tjenesteydelser i Unionen i en begrænset periode efter den 31. december 2020.

(4)

ESMA må kun anerkende en CSD, der er etableret i et tredjeland, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt, der fastslår, at de retlige og tilsynsmæssige ordninger for den pågældende CSD er ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 909/2014. I betragtning af risikoen for, at Det Forenede Kongerige udtrådte af Unionen uden indgåelse af en udtrædelsesaftale, blev Det Forenede Kongeriges retlige og tilsynsmæssige rammer ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2030 (4) indrømmet ækvivalens frem til den 30. marts 2021. Indgåelsen af udtrædelsesaftalen bevirkede, at denne gennemførelsesafgørelse aldrig fandt anvendelse. CSD'erne i Unionen er kommet langt i forløbet med hensyn til at udvikle tjenesteydelser i forbindelse med irske virksomhedsobligationer og ETF'er, hvilket skal give udstedere i Unionen mulighed for at overflytte deres positioner, men dette arbejde vil ikke være fuldt afsluttet, når EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige den 31. december 2020. Det er derfor nødvendigt og i Unionens og medlemsstaternes interesse, at de retlige og tilsynsmæssige ordninger, der er gældende for UK-CSD'er, erklæres ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 909/2014 i en periode på seks måneder.

(5)

I henhold til artikel 25, stk. 9, i forordning (EU) nr. 909/2014 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige ordninger for CSD'er, som er etableret der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(6)

For det første skal tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ordninger sikre, at CSD'er i det pågældende tredjeland opfylder retligt bindende krav, som rent faktisk er ækvivalente med kravene i forordning (EU) nr. 909/2014. Frem til overgangsperiodens udløb den 31. december 2020 skal UK-CSD'er opfylde kravene i forordning (EU) nr. 909/2014. Det Forenede Kongerige indarbejdede den 26. juni 2018 bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014 i national ret med virkning fra overgangsperiodens udløb.

(7)

For det andet skal tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ordninger sikre, at CSD'er, der er etableret i det pågældende tredjeland, løbende er underlagt effektivt tilsyn samt effektiv kontrol og håndhævelse. Frem til overgangsperiodens udløb den 31. december 2020 er UK-CSD'er under tilsyn af Bank of England, som fastsat i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014. Som led i indarbejdelsen af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning er Bank of England fortsat ansvarlig for tilsynet med CSD'er efter overgangsperiodens udløb, og der er for øjeblikket intet, der tyder på, at der er planlagt vigtige ændringer af dette tilsyn.

(8)

For det tredje skal tredjelandets retlige rammer omfatte et effektivt ækvivalent system til anerkendelse af CSD'er, der er meddelt tilladelse i henhold til de retlige ordninger i tredjelande. Dette opnås gennem indarbejdelsen af bestemmelserne i artikel 25 i forordning (EU) nr. 909/2014 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning. Derudover har Det Forenede Kongerige indført særlige overgangsbestemmelser, som giver CSD'er i tredjelande mulighed for at levere registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i Det Forenede Kongerige i en periode på mindst seks måneder efter, at Det Forenede Kongerige har erklæret det pågældende tredjelands ordninger ækvivalente.

(9)

På dette grundlag kan det konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige ordninger i Det Forenede Kongerige, der finder anvendelse på UK-CSD'er efter overgangsperiodens udløb, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126, opfylder alle betingelserne i artikel 25, stk. 9, i forordning (EU) nr. 909/2014.

(10)

Denne afgørelse er baseret på de oplysninger, der i øjeblikket foreligger om de retlige og tilsynsmæssige ordninger, der finder anvendelse på UK-CSD'er fra den 1. januar 2021. I lyset af Det Forenede Kongeriges meddelelse om, at visse krav, som i fremtiden vil træde i kraft inden for Unionens retlige rammer, ikke vil blive indarbejdet i landets nationale lovgivning, kan de retlige og tilsynsmæssige ordninger, der i øjeblikket er gældende i Det Forenede Kongerige, kun anses for at være ækvivalente i en begrænset periode. I betragtning af Det Forenede Kongeriges meddelelse om fremtidig divergens med hensyn til de retlige og tilsynsmæssige ordninger, der gælder for UK-CSD'er, forventes markedsdeltagerne at forberede sig på en situation uden nogen yderligere afgørelse om ækvivalens på dette område.

(11)

Indgåelsen af omfattende og effektive samarbejdsordninger mellem ESMA og Bank of England, jf. artikel 25, stk. 10, i forordning (EU) nr. 909/2014, sikrer en proaktiv informationsudveksling og koordinering af tilsynsaktiviteterne. Disse ordninger skal navnlig sikre, at ESMA løbende i alle situationer, også i nødsituationer, har øjeblikkelig adgang til alle de oplysninger, den anmoder om. Disse samarbejdsordninger sikrer desuden, at ESMA kan udveksle alle relevante oplysninger med de myndigheder, der er omhandlet i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014, med henblik på høring af nævnte myndigheder om UK-CSD'ers status som anerkendte eller situationer, hvor nævnte oplysninger er nødvendige, for at disse myndigheder kan varetage deres tilsynsmæssige opgaver.

(12)

Det Forenede Kongeriges myndigheder forventes at informere Unionen om alle ændringer i Det Forenede Kongeriges retlige eller tilsynsmæssige rammer, der påvirker leveringen af registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i Det Forenede Kongerige. Kommissionen vil i samarbejde med ESMA overvåge eventuelle ændringer af de retlige og tilsynsmæssige ordninger, som påvirker leveringen af sådanne ydelser i Det Forenede Kongerige, udviklingstendenser på markedet samt det tilsynsmæssige samarbejdes effektivitet, herunder omgående informationsudveksling mellem ESMA og Bank of England. Kommissionen kan til enhver tid foretage en revision, hvis relevante udviklingstendenser nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den ækvivalens, der indrømmes ved denne afgørelse, herunder hvis Det Forenede Kongeriges myndigheder ikke samarbejder effektivt, ikke gør det muligt at foretage en effektiv vurdering af den risiko, som UK-CSD'er indebærer for Unionen eller dens medlemsstater, eller hvis de foranstaltninger, der træffes af UK-CSD'er eller Bank of England fremmer urimelig og illoyal konkurrence.

(13)

I Unionens og medlemsstaternes interesse og for at give CSD'er i Unionen den fornødne tid til at udvikle deres udbud af tjenesteydelser i forbindelse med irske virksomhedsobligationer og ETF'er, og for at give udstedere i Unionen den fornødne tid til at overflytte deres positioner til CSD'er i Unionen, bør denne afgørelse udløbe seks måneder efter anvendelsesdatoen.

(14)

Denne afgørelse bør træde i kraft så hurtigt som muligt for at sikre retssikkerheden for udstedere i Unionen inden overgangsperiodens udløb i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen. Den bør anvendes fra dagen efter den dag, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —