ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 366

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
4. november 2020


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1625 af 25. august 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/2035 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg ( 1 )

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2020/1626 af 27. oktober 2020 om forbud mod fiskeri efter beryxarter i EU-farvande og internationale farvande i 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14 fra fartøjer, der fører portugisisk flag

4

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1627 af 3. november 2020 om ekstraordinære foranstaltninger for det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings tredje referenceperiode (2020-2024) på grund af covid-19-pandemien

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1628 af 3. november 2020 om indførelse af efterfølgende EU-tilsyn af import af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof

12

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1629 af 29. oktober 2020 om bemyndigelse af Frankrig til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn, i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF

15

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1630 af 3. november 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet for industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, husholdningsapparater, elektrisk værktøj og lignende apparater, elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel, multimedieudstyr og koblings- og kontroludstyr

17

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1631 af 22. oktober 2020 om delegation af beslutningstagende beføjelser vedrørende overførslen af fortrolig statistisk information om økonomisk og finansiel statistik til Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) (ECB/2020/53)

21

 

 

HENSTILLINGER

 

*

Rådets henstilling (EU) 2020/1632 af 30. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet

25

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1625

af 25. august 2020

om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/2035 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 118, stk. 1 og 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved forordning (EU) 2016/429 fastsat regler om forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker, herunder bl.a. regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier, og sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg inden for Unionen. Samme forordning giver også Kommissionen beføjelse til at vedtage regler, der supplerer visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved hjælp af delegerede retsakter.

(2)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 (2) fastsat supplerende regler for registrerede og godkendte virksomheder med opdrættede landdyr og rugeæg samt for sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg. Navnlig i nævnte delegerede forordnings del III, afsnit II, fastsættes der regler om sporbarhed for opdrættede får og geder, herunder forpligtelser for operatører vedrørende midler og metoder til identifikation af disse dyr.

(3)

Desuden fastsættes der i artikel 46 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 visse undtagelser fra de sporbarhedskrav for opdrættede får og geder, der er fastsat i artikel 45 i den samme retsakt. Dette omfatter bl.a. muligheden for, at operatører, der holder får og geder under 12 måneder, kan identificere deres dyr ved hjælp af et enkelt elektronisk øremærke med synlig visning af det unikke registreringsnummer og identifikationskode, hvis de pågældende dyr er bestemt til at blive transporteret til et slagteri i samme medlemsstat efter at have været genstand for sammenbringning eller efter at være blevet opfedet. Efter vedtagelsen af delegeret forordning (EU) 2019/2035 modtog Kommissionen en række bemærkninger fra visse berørte parter og medlemsstaterne om de mulige følger af at anvende denne undtagelse, som blev anset for at være for besværlig for fåre- og gedeavlere, navnlig under hensyntagen til den lave markedspris, som avlerne får for dyr, der slagtes til konsum. Under hensyntagen til de hensyn, der er omhandlet i artikel 118, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, kan et konventionelt øremærke eller et konventionelt kodemærke anses for at sikre et tilstrækkeligt sporbarhedsniveau, når unge opdrættede får og geder fra forskellige oprindelsesvirksomheder efter opfedning flyttes til et slagteri. Der kan også kun sikres et tilstrækkeligt sporbarhedsniveau, hvis sådanne flytninger registreres i en enkelt database og derfor finder sted inden for samme medlemsstat, hvilket også er et krav for de fleste af de øvrige undtagelser i artikel 46 i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

(4)

Under hensyntagen til disse betragtninger bør forordning (EU) 2019/2035 ændres ved at tilføje en yderligere undtagelse for unge opdrættede får og geder, således at operatørerne ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder og omkostninger, samtidig med at det sikres, at opdrættede får og geder kan spores, og at identifikations- og registreringssystemet for disse dyr fungerer gnidningsløst.

(5)

I henhold til artikel 108 i forordning (EU) 2016/429 skal medlemsstaterne desuden indføre en ordning for identifikation og registrering af opdrættede landdyr, herunder opdrættede får og geder. Ordningen bør omfatte fastlagte procedurer, med henblik på at ordningen fungerer korrekt, herunder vedrørende forvaltning af undtagelser, som anvendes i medlemsstaterne. For at undgå enhver risiko for dyresundheden og for at sikre sporbarheden for opdrættede får og geder bør medlemsstaterne, når der anvendes visse undtagelser i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2019/2035, være forpligtet til at indføre procedurer for anvendelsen af sådanne undtagelser.

(6)

Da delegeret forordning (EU) 2019/2035 anvendes fra den 21. april 2021, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) 2019/2035 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 45, stk. 4, litra a), affattes således:

»a)

et af de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede identifikationsmidler, i overensstemmelse med de i artikel 46 fastsatte undtagelser«.

2)

I artikel 46 tilføjes følgende som stk. 5:

»5.   Uanset artikel 45, stk. 2, kan operatører, der holder får og geder, som er bestemt til at blive transporteret til et slagteri, efter at være blevet opfedet på en anden virksomhed, identificere de enkelte dyr med som minimum et konventionelt øremærke eller et konventionelt kodemærke som angivet i bilag III, litra a) og b), med synlig, let læselig og uudslettelig visning af enten det unikke registreringsnummer på den virksomhed, hvor dyret er født, eller dyrets identifikationskode, forudsat at det pågældende dyr:

a)

ikke er bestemt til at blive flyttet til en anden medlemsstat

og

b)

slagtes, inden det er 12 måneder gammelt.«

3)

I artikel 48, stk. 4, tilføjes følgende som litra c):

»c)

operatører om anvendelse af undtagelserne i artikel 46, stk. 4 og 5.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 21. april 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 115).


4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/1626

af 27. oktober 2020

om forbud mod fiskeri efter beryxarter i EU-farvande og internationale farvande i 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14 fra fartøjer, der fører portugisisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2018/2025 (2) er der fastsat kvoter for 2020.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af beryxarter i område 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14 fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2020 er tildelt Portugal for bestanden af beryxarter i områderne 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14 jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Forbud

1.   Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.

2.   For så vidt angår fangster af denne bestand, der er taget af de nævnte fartøjer forud for datoen i bilaget, er det fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde om bord, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer.

3.   Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3).

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2020.

På Kommissionens vegne

For formanden

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2018/2025 af 17. december 2018 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020 (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 7).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).


BILAG

Nr.

29/TQ2025

Medlemsstat

Portugal

Bestand

ALF/3X14-

Art

Beryxarter (Beryx spp.)

Område

EU-farvande og internationale farvande i 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14

Dato for fiskestop

15.10.2020


4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1627

af 3. november 2020

om ekstraordinære foranstaltninger for det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings tredje referenceperiode (2020-2024) på grund af covid-19-pandemien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen) (1), særlig artikel 11, stk. 6,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen) (2), særlig artikel 15, stk. 4,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 (3) fastsættes bestemmelser og procedurer for gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningen, herunder luftfartstjenesters og netfunktioners præstationer samt beregning, pålæggelse og opkrævning af afgifter hos luftrumsbrugere.

(2)

Covid-19-pandemien har medført en kraftig nedgang i lufttrafikken som følge af et betydeligt fald i efterspørgslen og direkte foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at få udbruddet af pandemien under kontrol. De ekstraordinære omstændigheder forårsaget af covid-19-pandemien har en væsentlig indvirkning på de nuværende processer og foranstaltninger for gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningen i den tredje referenceperiode (2020-2024), herunder fastsættelsen af præstationsmål og enhedsrater samt anvendelsen af incitamentordninger og mekanismer til risikodeling. Dette har skabt en ekstraordinær situation, som bør imødegås med særlige midlertidige foranstaltninger.

(3)

Medlemsstaterne forelagde Kommissionen deres udkast til præstationsplaner for den tredje referenceperiode senest den 1. oktober 2019 og derefter deres ajourførte udkast til præstationsplaner senest den 21. november 2019. Kommissionen udfører i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 en vurdering af overensstemmelsen mellem præstationsplanerne og de unionsdækkende præstationsmål, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 (4). Både udkastene til præstationsplaner og de unionsdækkende præstationsmål blev imidlertid udarbejdet før udbruddet af covid-19-pandemien, og der tages således ikke højde heri for de væsentligt ændrede omstændigheder for lufttransport.

(4)

På grund af covid-19-pandemiens væsentlige og hidtil usete indvirkning på luftfartssektoren, særlig på udøvelsen af luftfartstjenester, bør visse bestemmelser om fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 finde anvendelse på den tredje referenceperiode. Gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør finde anvendelse på referenceperioden, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i nærværende forordning. Ligeledes bør nærværende forordning ikke påvirke justeringer af enhedsrater, som stammer fra den anden referenceperiode og er baseret på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (5).

(5)

På grund af uvisheden om udviklingen i trafikken som følge af udbruddet af covid-19-pandemien foreligger der indtil videre ikke tilstrækkelig robuste prognoser for årene indtil 2024. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for fastsættelsen af reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode for at sikre den fortsatte gennemførelse af referenceperioden. Der er modtaget garantier, for så vidt angår offentliggørelsen af en ajourført STATFOR-trafikprognose for den tredje referenceperiode i begyndelsen af november 2020. Trafikprognosen vil danne grundlag for at indlede revisionen af de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode. I betragtning af de tidsmæssige begrænsninger bør fastsættelsen af disse revidere mål undtagelsesvis ikke være genstand for alle de processer og frister, der er fastsat i artikel 9, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. For at gøre det muligt for Kommissionen af fastsætte de reviderede mål bør de nationale tilsynsmyndigheder forelægge Kommissionen de indledende omkostningsdata og oplysninger om trafikprognoser for de relevante kalenderår senest den 15. december 2020 som input til fastsættelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode. Kommissionen bør vedtage de reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode senest den 1. maj 2021.

(6)

Efter Kommissionen har fastsat de reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode, bør medlemsstaterne udarbejde deres præstationsplaner med reviderede præstationsmål for den tredje referenceperiode. Processen for fastsættelse af præstationsmål på nationalt niveau eller inden for de funktionelle luftrumsblokke, bør først afsluttes, efter de reviderede unionsdækkende præstationsmål er blevet vedtaget. I overensstemmelse hermed bør der fastsættes en ny frist for forelæggelse af udkast til præstationsplaner.

(7)

Eftersom de omstændigheder, som er forårsaget af covid-19-pandemien, har ført til en uundgåelig forsinkelse i de procedurer, der er knyttet til udarbejdelsen, vurderingen og vedtagelsen af præstationsplaner, i betragtning af de kriterier, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, bør de mål for omkostningseffektivitet, der er indeholdt i den endelige version af præstationsplanerne, finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra begyndelsen af referenceperioden, jf. artikel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. De bør dog ikke få virkning gennem justeringer af enhedsraterne i de efterfølgende kalenderår.

(8)

I september 2019 forelagde netforvalteren Kommissionen et udkast til netpræstationsplan for den tredje referenceperiode i overensstemmelse med artikel 19 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Kommissionen vurderede netpræstationsplanen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen. På grund af den væsentlige ændring af omstændigheder, som virkningen af covid-19-pandemien har forårsaget, og som indtraf efter forelæggelsen af udkastet til netpræstationsplan, bør netforvalteren udarbejde og forelægge et nyt udkast til netpræstationsplan til Kommissionens vurdering. Fristen for forelæggelse af planen bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(9)

Det forventes, at de reviderede fastlagte omkostninger for de kombinerede kalenderår 2020 og 2021 afspejler den yderligere uvished og tager hensyn til de mindre trafikmængder, der følger af omstændighederne i forbindelse med covid-19-pandemien.

(10)

For at afbøde covid-19-pandemiens alvorlige virkning på luftrumsbrugere i løbet af den tredje referenceperiode er det nødvendigt at anvende særlige bestemmelser for kalenderårene 2020 og 2021, for så vidt angår revisionen af præstationsmål på det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet på EU-niveau og lokalt niveau, gennemførelsen af incitamentordninger og mekanismer til risikodeling og justeringer af enhedsrater, der hidrører fra de to kalenderår.

(11)

For at sikre korrekt tildeling af præstations- og afgiftsordningen i den tredje referenceperiode og i betragtning af, at fastsættelsen af præstationsmålenes har en fremadskuende karakter, bør revisionen af præstationsmålene for omkostningseffektivitet på EU-niveau og lokalt niveau omfatte de fastlagte omkostninger for kalenderårene 2020 og 2021 som én periode. Ved fastsættelsen af de reviderede mål for omkostningseffektivitet på EU-niveau og lokalt niveau bør der tages behørigt hensyn til de faktiske omkostninger, som luftfartstjenesteudøvere og medlemsstaterne afholder.

(12)

De bestemmelser vedrørende følgerne af en sen vedtagelse af præstationsplaner, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, bør tilpasses for at afbøde den alvorlige negative finansielle virkning, som sådanne mekanismer ellers ville have på luftrumsbrugere, og for at undgå overdreven volatilitet i enhedsraterne i løbet af den tredje referenceperiode. Derfor bør de tilsvarende justeringer af enhedsraterne undtagelsesvist fordeles over en periode på fem kalenderår. De nationale tilsynsmyndigheder bør have mulighed for at forlænge perioden til syv kalenderår, hvis det er nødvendigt for at undgå en uforholdsmæssigt stor virkning af fremførslerne af de enhedsrater, som pålægges luftrumsbrugere.

(13)

Medlemsstaterne kan træffe yderligere foranstaltninger for at opveje virkningen af covid-19-pandemien, for så vidt angår luftfartsafgifter i løbet af den tredje referenceperiode, ved at anvende artikel 29, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(14)

For at de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen lettere skal kunne udføre deres overvågningsopgaver, bør luftfartstjenesteudøvere være forpligtede til at forelægge disse myndigheder en rapport senest den 15. december 2020 om de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemiens finansielle og operationelle virkning på deres aktiviteter.

(15)

De særlige bestemmelser bør straks finde anvendelse for at gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt at træffe passende foranstaltninger vedrørende processen for opstilling af mål for den tredje referenceperiode og til at afbøde covid-19-krisens finansielle virkning på luftrumsbrugere. På grund af sagens hastende karakter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Udvalget for det Fælles Luftrum har ikke afgivet udtalelse. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Inddrivelsesudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes ekstraordinære foranstaltninger, som finder anvendelse på det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings tredje referenceperiode, jf. artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 finder anvendelse, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i nærværende forordning.

Artikel 2

Fastsættelse af reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode

1.   Uanset artikel 9, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 fastsætter Kommissionen senest den 1. maj 2021 reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode.

2.   Uanset artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 forelægger de nationale tilsynsmyndigheder Kommissionen de indledende omkostningsdata og oplysninger om trafikprognoser for den tredjereferenceperiode senest den 15. december 2020 som input til fastsættelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål.

3.   De krav, der er angivet i artikel 9, stk. 2, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, finder ikke anvendelse på udarbejdelsen af de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode, som er omhandlet i stk. 1. Den i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 omhandlede høring omfatter, uanset nævnte bestemmelse, det reviderede udkast til unionsdækkende præstationsmål.

4.   Uanset artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 omfatter de i stk. 1 omhandlede reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode, ud over de præstationsmål for centrale præstationsindikatorer som defineret i bilag I, afsnit 1, til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, præstationsmål for den centrale præstationsindikator, som ændret ved artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 3

Forelæggelse og vurdering af udkast til præstationsplaner

1.   Uanset artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 udarbejder medlemsstaterne udkast til præstationsplaner, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10 i nævnte gennemførelsesforordning, og som indeholder reviderede præstationsmål, der sikrer overensstemmelse med de reviderede unionsdækkende præstationsmål omhandlet i artikel 2 i nærværende forordning, og forelægger dem for Kommissionen senest den 1. oktober 2021.

2.   Uanset artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 omfatter de i stk. 1 omhandlede udkast til præstationsplaner, ud over de præstationsmål for centrale præstationsindikatorer som defineret i bilag I, afsnit 2, til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, præstationsmål for den centrale præstationsindikator, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nærværende forordning.

3.   Uanset artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 11, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 er incitamentordningerne for præstationsmål på det centrale præstationsområde kapacitet omhandlet i artikel 11, stk. 3, i nævnte gennemførelsesforordning underlagt følgende krav, for så vidt angår den tredje referenceperiode:

a)

incitamentordningerne omfatter kun kalenderårene 2022-2024. Medlemsstaterne sørger for, at denne reducerede periode for incitamentordningerne afspejles i deres udkast til præstationsplaner som omhandlet i stk. 1

b)

incitamentordningerne får først finansielle virkninger i form af fremførsler og efterfølgende justeringer af enhedsrater fra det første år efter vedtagelsen af præstationsplanen.

4.   For så vidt angår det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet, finder de præstationsmål, der er indeholdt i de endelige præstationsplaner for den tredje referenceperiode, som medlemsstaterne har vedtaget i henhold til artikel 16 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, anvendelse med tilbagevirkende kraft fra begyndelsen af referenceperioden, jf. artikel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

5.   Uanset artikel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 forelægger netforvalteren senest den 1. oktober 2021 et revideret udkast til netpræstationsplan for den tredje referenceperiode for Kommissionen til vurdering.

Artikel 4

Afvigelser vedrørende centrale præstationsindikatorer for den tredje referenceperiode

1.   Uanset bilag I, afsnit 1, punkt 4.1, litra a) og b), til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 defineres den centrale præstationsindikator for år-til-år-ændringen i den gennemsnitlige fastlagte unionsdækkende enhedsomkostning for overflyvningsluftfartstjenester, for så vidt angår kalenderårene 2020 og 2021, som en kombineret værdi for disse to år udtrykt som en procentvis ændring i forhold til den unionsdækkende referenceværdi, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Til dette formål beregnes én gennemsnitlig unionsdækkende fastlagt enhedsomkostning for kalenderårene 2020 og 2021 som forholdet mellem de samlede fastlagte overflyvningsomkostninger på EU-niveau for de to kalenderår og de samlede overflyvningstjenesteenheder på EU-niveau for de to kalenderår.

2.   Uanset bilag I, afsnit 2, punkt 4.1, litra a), nr. i) og iii), til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 defineres den centrale præstationsindikator for den fastlagte enhedsomkostning for overflyvningsluftfartstjenester på lokalt niveau, for så vidt angår kalenderårene 2020 og 2021, som en kombineret værdi for disse to år. Til dette formål beregnes én gennemsnitlig fastlagt enhedsomkostning for kalenderårene 2020 og 2021 som forholdet mellem de samlede fastlagte overflyvningsomkostninger for de to kalenderår og de samlede overflyvningstjenesteenheder for de to kalenderår for den pågældende afgiftszone.

Artikel 5

Afvigelser vedrørende beregningen og fastsættelsen af enhedsrater og dertil knyttede justeringer

1.   For kalenderårene 2020 og 2021 beregnes justeringer af enhedsrater i henhold til artikel 27, stk. 2-5, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 på grundlag af de relevante samlede fastlagte omkostninger for de to år og det samlede indtægtstab eller de samlede yderligere indtægter, der opstår som følge af forskellen mellem de tjenesteenheder, der forventedes i præstationsplanen, og de tjenesteenheder, som faktisk registreres for de to år. Der henvises til de to år som én periode, og de erstatter den periode, der i nævnte bestemmelser henvises til som »år n«. Uanset artikel 29, stk. 5, andet afsnit, sidste punktum, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 foretages justeringerne af enhedsraterne i kalenderårene 2023 og 2024.

2.   For kalenderårene 2020 og 2021 beregnes justeringer af enhedsrater i henhold til artikel 27, stk. 8, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 på grundlag af de relevante samlede fastlagte omkostninger for de to år og det samlede indtægtstab eller de samlede yderligere indtægter, der opstår som følge af forskellen mellem de tjenesteenheder, der forventedes i præstationsplanen, og de tjenesteenheder, som faktisk registreres for de to år. Der henvises til de to år som én periode, og de erstatter den periode, der i nævnte bestemmelser henvises til som »år n«. Uanset artikel 29, stk. 5, andet afsnit, sidste punktum, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 foretages justeringerne af enhedsraterne i kalenderårene 2023 og 2024.

3.   For kalenderårene 2020 og 2021 beregnes sænkelser eller forøgelser af enhedsrater i henhold til artikel 28, stk. 4-6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 på grundlag af de relevante samlede fastlagte omkostninger og de relevante samlede faktiske omkostninger for de to år. Der henvises til de to år som én periode, og de erstatter den periode på ét kalenderår, der henvises til i bestemmelserne. Uanset artikel 29, stk. 5, andet afsnit, sidste punktum, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 foretages de sænkelser eller forøgelser af enhedsraterne, som finder anvendelse i år n+2, i kalenderåret 2023.

4.   For så vidt angår den tredje referenceperiode, beregnes justeringer i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 på grundlag af de udkast til præstationsplaner, som er relevante for fastsættelsen af enhedsrater i henhold til artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

Uanset artikel 29, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 fordeles disse justeringer ligeligt over fem kalenderår, som begynder året efter vedtagelsen af præstationsplanerne.

5.   De nationale tilsynsmyndigheder kan beslutte at forlænge den periode, der er omhandlet i stk. 4 til højst syv kalenderår, hvis det er nødvendigt for at undgå en uforholdsmæssigt stor virkning af fremførslerne af de enhedsrater, som pålægges luftrumsbrugere.

Artikel 6

Yderligere rapportering og overvågning

1.   Ud over de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4 og 36 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 forelægger luftfartstjenesteudøvere senest den 15. december 2020 de nationale tilsynsmyndigheder en rapport med nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemiens finansielle og operationelle virkning på deres aktiviteter. Når de nationale tilsynsmyndigheder har modtaget rapporten, fremsender de den til Kommissionen.

2.   De nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen kan anvende de oplysninger i rapporten, der er omhandlet i stk. 1, til de overvågningsopgaver, der er angivet i artikel 37 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 af 29. maj 2019 om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode, der starter der 1. januar 2020 og slutter den 31. december 2024 (EUT L 144 af 3.6.2019, s. 49).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31).


4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/12


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1628

af 3. november 2020

om indførelse af efterfølgende EU-tilsyn af import af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 10,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 7,

efter høring af udvalget for beskyttelsesforanstaltninger og den fælles udførselsordning, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2015/478 har Frankrig meddelt Kommissionen, at udviklingen i importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof gør det nødvendigt at anvende tilsynsforanstaltninger. Navnlig har Frankrig anmodet om, at der indføres efterfølgende tilsyn.

(2)

I henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2015/478 kan EU-tilsyn indføres, såfremt udviklingen i indførslerne af en vare truer med at forvolde skade for EU-producenter, og såfremt Unionens interesser kræver det. Artikel 7 i forordning (EU) 2015/755 giver mulighed for, at der indføres tilsyn, såfremt det er nødvendigt af hensyn til Unionens interesser. Efterfølgende tilsyn kan indføres i henhold til begge ovennævnte forordninger, i henhold til henholdsvis artikel 10, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra a).

(3)

På grundlag af de oplysninger, Frankrig har forelagt, er importen til Unionen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof mellem 2017 og 2019 steget med 512 %, fra 87,6 tusind ton til 536,2 tusind ton. Endvidere lå priserne på ethanol fra vedvarende energikilder fra de seks største importkilder i gennemsnit 15 % under EU-producenternes priser i 2019.

(4)

Det anslås, at Unionen forbrug af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof mellem 2017 og 2019 steg med 10 %, fra 3,9 mio. ton til 4,3 mio. ton. I samme periode steg verdens samlede produktion af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof imidlertid fra 80,6 mio. ton til 87,5 mio. ton. I betragtning af størrelsesforholdet mellem verdens samlede produktion og det samlede EU-forbrug finder Kommissionen, at selv mindre forstyrrelser på verdensmarkedet for ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof kan få særdeles alvorlige konsekvenser for udbuddet på EU-markedet, både hvad angår mængde og pris.

(5)

Hertil kommer, at ca. 84 % af verdens samlede produktion af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof (over 70 mio. ton) var koncentreret i USA (54 %) og Brasilien (30 %). Disse to lande har en så stor produktionskapacitet, at selv et beskedent overskud i deres årlige produktion kan medføre overforsyning på verdensmarkedet med potentielt negative konsekvenser for langt mindre markeder, såsom EU-markedet. Importen fra USA til EU er steget støt de sidste tre år, og importen fra Brasilien steg kraftigt i de første måneder af 2020.

(6)

Det bør også erindres, at der allerede er konstateret en svag overkapacitet på det amerikanske marked i de sidste fem år, hvilket har fået flere lande (bl.a. Brasilien, Kina, Peru og Colombia) til at indføre eller genindføre foranstaltninger til at begrænse importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof fra USA. Det er selvindlysende, at de mængder, der tidligere blev eksporteret fra USA til disse markeder, nu kan omdirigeres til andre markeder, deriblandt til EU-markedet. Endvidere skal det erindres, at EU's antidumpingforanstaltninger over for ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof blev ophævet i maj 2019.

(7)

Eftersom importen er steget i de senere år, er EU-erhvervsgrenens markedsandel mindsket. EU's efterspørgsel er styrtdykket i de seneste måneder, og den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen er forværret. Når markedet igen er kommet på fode, kan det forventes, at de vigtigste producentlande uden for EU vil eksportere omfattende mængder fra deres uudnyttede lagerbeholdninger til EU, hvilket vil modvirke EU-erhvervsgrenens genopretning. Desuden kan det ikke udelukkes, at visse regeringer i et forsøg på at opretholde produktionen vil indføre subsidier eller andre former for støtte til fordel for deres ethanolindustri. Nogle støtteprojekter er allerede nu under drøftelse i USA.

(8)

På grundlag af den seneste udvikling i importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof og den aktuelle overkapacitet kan skadevirkningerne for EU-producenterne derfor hurtigt gribe om sig i den nærmeste fremtid.

(9)

Hensynet til EU's interesser kræver således, at importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof underlægges efterfølgende EU-tilsyn for at tilvejebringe statistiske oplysninger forud for offentliggørelsen af officielle importstatistikker, som giver mulighed for at foretage en hurtig analyse af importudviklingen for alle tredjelande. Det er nødvendigt, at der fremsendes handelsdata hurtigt og på de forventede tidspunkter, for at kunne afhjælpe sårbarheden på Unionens marked for ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof over for pludselige ændringer på verdensmarkedet.

(10)

Eftersom ethanol til brændstof kan tariferes under flere forskellige KN-positioner indeholdende andre produkter, bør der indføres særlige Taric-koder for at sikre et passende tilsyn, der kun omfatter den relevante vare. Det efterfølgende tilsyn skal omfatte de varer, der er opført i bilaget.

(11)

Tilsynsordningen bør gælde for en periode på ét år, hvilket anses for tilstrækkeligt til at overvåge udviklingen i importen under markedets genopretning, indtil der er opnået en stabil situation —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Overgang til fri omsætning i Unionen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof, som er omhandlet i bilaget til denne forordning, skal underlægges efterfølgende EU-tilsyn i henhold til forordning (EU) 2015/478 og forordning (EU) 2015/755.

2.   Tariferingen af de varer, der er omfattet af denne forordning, er baseret på Taric-koder. Oprindelsen af de varer, der er omfattet af denne forordning, fastsættes i overensstemmelse med artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og ét år frem.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16.

(2)  EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).


BILAG

Liste over produkter, der er underlagt efterfølgende EU-tilsyn

Den pågældende vare, der er underlagt efterfølgende EU-tilsyn, er ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof, dvs. ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter (opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), denatureret eller ikke denatureret, med undtagelse af varer med et vandindhold på over 0,3 % (m/m) målt i henhold til standard EN 15376, men dette omfatter tillige ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter (som opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) i blandinger med benzin med et ethylalkolholindhold på over 10 % (v/v) bestemt til anvendelse som brændstof. Den pågældende vare omfatter også ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter (som er opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) og indeholdt i tert-butylethylether (ethyl-tert-butylether (ETBE)).

Varedækningen omfatter udelukkende ethanol fra vedvarende energikilder til anvendelse som brændstof. Syntetisk ethanol og ethanol fra vedvarende energikilder til andre anvendelsesformål end som brændstof, f.eks. industriel anvendelse og anvendelse til drikkevarer, er således ikke omfattet af denne anmodning.

Den pågældende vare henhører i øjeblikket under følgende KN- og Taric-koder:

KN-KODER

SUPPLERENDE TOLDMÆSSIGE BESKRIVELSER TIL TARIC-KODER

ex 2207 10 00

11

ex 2207 20 00

11

ex 2208 90 99

11

ex 2710 12 21

10

ex 2710 12 25

10

ex 2710 12 31

10

ex 2710 12 41

10

ex 2710 12 45

10

ex 2710 12 49

10

ex 2710 12 50

10

ex 2710 12 70

10

ex 2710 12 90

10

ex 3814 00 10

10

ex 3814 00 90

70

ex 3820 00 00

10

ex 3824 99 92

66


AFGØRELSER

4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/15


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1629

af 29. oktober 2020

om bemyndigelse af Frankrig til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn, i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (1), særlig artikel 19,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved brev af 7. august 2019 anmodede Frankrig om tilladelse til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til søfartøjer og fartøjer til sejlads på indre vandveje, som ligger ved kaj i en havn (»strøm fra land«), i henhold til artikel 19 i direktiv 2003/96/EF. De franske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger og præciseringer den 4. marts 2020 og den 30. april 2020.

(2)

Med den påtænkte reducerede afgiftssats ønsker Frankrig at fortsætte med at fremme anvendelsen af strøm fra land. For fartøjer, der ligger ved kaj i en havn, anses anvendelse af en sådan strøm for at være en mere miljøvenlig metode til at dække elektricitetsbehovet end forbrænding af bunkerfuel om bord på disse fartøjer.

(3)

For så vidt som man ved anvendelsen af strøm fra land undgår emissioner af luftforurenende stoffer fra forbrænding af bunkerfuel om bord på fartøjer, som ligger ved kaj i en havn, forbedrer en sådan anvendelse den lokale luftkvalitet i havnebyer. Under de specifikke betingelser for elproduktionsstrukturen i Frankrig forventes anvendelsen af elektricitet fra elforsyningsnettet på land i stedet for elektricitet, der produceres ved forbrænding af bunkerolie om bord, yderligere at reducere CO2-emissioner, andre luftforurenende stoffer og støj. Foranstaltningen forventes derfor at bidrage til Unionens miljø-, sundheds- og klimapolitiske målsætninger.

(4)

En tilladelse til Frankrig til at anvende en reduceret afgiftssats på strøm fra land går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at øge anvendelsen af denne form for elektricitet, eftersom produktion af elektricitet om bord fortsat vil være det mest konkurrencedygtige alternativ i de fleste tilfælde. Af samme årsag og på grund af den relevante teknologis nuværende forholdsvis lave markedsindtrængningsgrad er det ikke sandsynligt, at anvendelsen af nævnte reducerede afgiftssats vil resultere i væsentlige konkurrencefordrejninger i sin levetid, og den vil derfor ikke have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion.

(5)

I henhold til artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF skal enhver tilladelse, der gives i henhold til nævnte direktivs artikel 19, stk. 1, være strengt tidsbegrænset. For at sikre at tilladelsesperioden er tilstrækkelig lang til ikke at afskrække de relevante erhvervsdrivende fra at foretage de nødvendige investeringer, bør den anmodede tilladelse gives fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2026. Nævnte tilladelse bør imidlertid ophøre med at finde anvendelse fra anvendelsesdatoen for enhver generel bestemmelse om afgiftsfordele for strøm fra land, der vedtages af Rådet i henhold til artikel 113 eller enhver anden relevant bestemmelse i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, dersom en sådan bestemmelse skulle finde anvendelse inden den 31. december 2026.

(6)

Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af EU-reglerne om statsstøtte —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det tillades Frankrig at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn (»strøm fra land«), bortset fra fritidsfartøjer, forudsat at minimumsafgiftssatserne i henhold til artikel 10 i direktiv 2003/96/EF overholdes.

Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2026.

Skulle Rådet på grundlag af artikel 113 eller enhver anden relevant bestemmelse i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde imidlertid vedtage generelle bestemmelser om afgiftsfordele for strøm fra land, ophører denne afgørelse med at finde anvendelse den dag, hvorfra nævnte generelle bestemmelser finder anvendelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.


4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1630

af 3. november 2020

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet for industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, husholdningsapparater, elektrisk værktøj og lignende apparater, elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel, multimedieudstyr og koblings- og kontroludstyr

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (2), formodes elektrisk udstyr, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telestandardisering (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet til støtte for direktiv 2014/30/EU.

(3)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec revideret følgende harmoniserede standarder, hvis references er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (4): EN 55011:2009, EN 55014-1:2006, EN 55015:2013 og EN 55032:2012. Dette førte til vedtagelse af følgende harmoniserede standarder og ændringer hertil: EN 55011:2016, EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020 vedrørende industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, EN 55014-1:2017 og EN 55014-1:2017/A11:2020 vedrørende husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater, EN IEC 55015:2019 og EN IEC 55015:2019/A11:2020 vedrørende elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel samt EN 55032:2015 og EN 55032:2015/A11:20 vedrørende multimedieudstyr.

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec ændret den harmoniserede standard EN 62026-2:2013, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (5). Dette førte til vedtagelse af den harmoniserede standard EN62026-2:2013/A1:2019.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641.

(6)

De harmoniserede standarder EN 55011:2016 (som ændret ved EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020), EN 55014-1:2017 (som ændret ved EN 55014-1:2017/A11:2020), EN IEC 55015:2019 (som ændret ved EN IEC 55015:2019/A11:2020), EN 55032:2015 (som ændret ved EN 55032:2015/A11:2020) og EN 62026-2:2013 (som ændret ved EN 62026-2:2013/A1:2019) opfylder de væsentligste krav, som de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/30/EU. Referencerne for disse harmoniserede standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med de relevante ændringsstandarder hertil.

(7)

I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 (6) er der opført referencer for harmoniserede standarder, der medfører en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/30/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/30/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder opføres i det pågældende bilag sammen med referencerne for de relevante ændringsstandarder hertil.

(8)

Referencerne for følgende harmoniserede standarder bør derfor tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse: EN 55011:2009 (som ændret ved EN 55011:2009/A1:2010), EN 55014-1:2006 (som ændret ved EN 55014-1:2006/A1:2009 og EN 55014-1:2006/A2:2011), EN 55015:2013, EN 55032:2012 (som korrigeret ved EN 55032:2012/AC:2013) samt EN 62026-2:2013.

(9)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 er der opført referencer for de harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/30/EU, der tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse.

(10)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 55011:2016 (som ændret ved EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020), EN 55014-1:2017 (som ændret ved EN 55014-1:2017/A11:2020), EN IEC 55015:2019 (som ændret ved EN IEC 55015:2019/A11:2020), EN 55032:2015 (som ændret ved EN 55032:2015/A11:2020) og EN 62026-2:2013 (som ændret ved EN 62026-2:2013/A1:2019), er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for standarder, der ændrer eller korrigerer disse: EN 55011:2009 (som ændret ved EN 55011:2009/A1:2010), EN 55014-1:2006 (som ændret ved EN 55014-1:2006/A1:2009 og EN 55014-1:2006/A2:2011), EN 55015:2013, EN 55032:2012 (som korrigeret ved EN 55032:2012/AC:2013) samt EN 62026-2:2013.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 bør derfor ændres.

(12)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet. EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79.

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 af 30. november 2016 om en standardiseringsanmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Institut for Telestandardisering om harmoniserede standarder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet.

(4)  EUT C 246 af 13.7.2018, s. 1.

(5)  EUT C 246 af 13.7.2018, s. 1.

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 af 5. august 2019 om harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (EUT L 206 af 6.8.2019, s. 27).


BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 tilføjes følgende numre:

Nr.

Reference for standarden

»10.

EN 55011:2016

Industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr — Karakteristikker af radiostøj — Grænseværdier og målemetoder

EN 55011:2016/A1:2017

EN 55011:2016/A11:2020

11.

EN 55014-1:2017

Elektromagnetisk kompatibilitet — Krav til husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater — Del 1: Emission

EN 55014-1:2017/A11:2020

12.

EN IEC 55015:2019

Grænseværdier for og metoder til måling af karakteristikker for radioforstyrrelser fra elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel

EN IEC 55015:2019/A11:2020

13.

EN 55032:2015

Elektromagnetisk kompatibilitet for multimedieudstyr — Krav til emission

EN 55032:2015/A11:2020

14.

EN 62026-2:2013

Koblings- og kontroludstyr til lavspænding — Grænseflader mellem styringer og styreenheder (CDIs) — Del 2: Aktuator-sensor-interface (AS-i)

EN 62026-2:2013/A1:2019«.


BILAG II

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 tilføjes følgende numre:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»7.

EN 55011:2009

Industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr — Karakteristikker af radiostøj — Grænseværdier og målemetoder

EN 55011:2009/A1:2010

4. maj 2022

8.

EN 55014-1:2006

Elektromagnetisk kompatibilitet — Krav til husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater — Del 1: Emission

EN 55014-1:2006/A1:2009

EN 55014-1:2006/A2:2011

4. maj 2022

9.

EN 55015:2013

Grænseværdier og målemetoder for radiostøjskarakteristikker for elektriske belysningsgenstande og lignende udstyr

4. maj 2022

10.

EN 55032:2012

Elektromagnetisk kompatibilitet for multimedieudstyr — Krav til udstråling

EN 55032:2012/AC:2013

4. maj 2022

11.

EN 62026-2:2013

Koblings- og kontroludstyr til lavspænding — Grænseflader mellem styringer og styreenheder (CDIs) — Del 2: Aktuator-sensor-interface (AS-i)

4. maj 2022«


4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/21


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/1631

af 22. oktober 2020

om delegation af beslutningstagende beføjelser vedrørende overførslen af fortrolig statistisk information om økonomisk og finansiel statistik til Den Europæiske Unions Statistiske Kontor (Eurostat) (ECB/2020/53)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 8a, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan overførsel af fortrolig statistisk information mellem et medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som har indsamlet informationen, og en myndighed i Det Europæiske Statistiske System (ESS) finde sted, forudsat at denne overførsel er nødvendig for en effektiv udvikling, udarbejdelse og formidling eller for forbedring af kvaliteten af europæiske statistikker inden for ESS' og ESCB's respektive kompetenceområder, og at nødvendigheden heraf er blevet begrundet.

(2)

Det kræves efter artikel 8a i forordning (EF) nr. 2533/98, at der træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udvekslingen af fortrolig statistisk information mellem ESCB og ESS, navnlig at yderligere overførsel ud over den første overførsel udtrykkeligt skal godkendes af den myndighed, der indsamlede informationerne, og at fortrolig statistisk information ikke må anvendes til andet end statistiske formål såsom administrative formål eller skatteformål eller i retssager.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2) må fortrolige data, der udelukkende er indsamlet for at udarbejde europæiske statistikker, af de nationale statistiske kontorer, andre nationale myndigheder og af Kommissionen (Eurostat) kun anvendes til statistiske formål, medmindre den statistiske enhed utvetydigt har givet sit tilsagn til, at de må anvendes til andre formål. Derudover træffer Eurostat i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 223/2009 alle nødvendige forskriftsmæssige, administrative, tekniske og organisatoriske foranstaltninger til fysisk og logisk beskyttelse af fortrolige data. På baggrund heraf har Eurostat bekræftet over for Den Europæiske Centralbank (ECB), at Eurostat vil sikre fortroligheden af den overførte statistiske information, som udelukkende anvendes til statistiske formål og som ikke videregives. ECB's Styrelsesråd har derfor vurderet, at Eurostat har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre fortroligheden af den fortrolige statistiske information om økonomisk og finansiel statistik, der overføres af ECB.

(4)

ECB og Eurostat indgik i marts 2003 et aftalememorandum om økonomisk og finansiel statistik (3) (herefter »aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik«) for blandt andet at skabe en ramme for udvekslingen og gengivelsen af data. Det fremgår af aftalememorandummets afsnit G, at aftalte ordninger for rettidig udveksling af data fastsættes i en serviceaftale, som også omhandler udvekslingen af fortrolig statistisk data. Som følge heraf beskrives de respektive ansvarsområder, former og midler for dataudveksling mellem ECB's Generaldirektorat for Statistik og Eurostat i serviceaftalen om dataudveksling (4), der er fastsat i bilag 2 til aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik og indgået i februar 2008. Den statistiske information, der kan udveksles mellem Eurostat og ECB, er specifikt fastsat i tillæg 1 til serviceaftalen. Den statistiske information omfatter, men er ikke begrænset til: kvartalsvis statistik over finansielle sektorkonti, statistik over MFI-balanceposter, MFI-rentestatistik og ekstern statistik indsamlet på grundlag af henholdsvis retningslinje ECB/2013/24 (5), Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (6), Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) (7) og retningslinje ECB/2011/23 (8).

(5)

For at lette ECB's beslutningsproces hvad angår afgørelse om overførslen af fortrolig økonomisk og finansiel statistisk information til Eurostat med henblik på aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik og afgørelser om ændringer af serviceaftalen om dataudveksling, der kan være nødvendig i forbindelse med overførslen af fortrolig statistisk information til Eurostat, er det nødvendigt at tillade delegation af visse beføjelser til at træffe beslutninger som fastsat i denne delegationsafgørelse. Den delegerede afgørelse om overførslen af fortrolig økonomisk og finansiel statistisk information til Eurostat omfatter information på EU- euroområde- og nationalt niveau samt nationale bidrag i henhold til ECB's retsakter.

(6)

I overensstemmelse med artikel 12.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan Styrelsesrådet beslutte at delegere visse beføjelser til Direktionen.

(7)

I overensstemmelse med de almindelige principper om delegation, som disse er udviklet og bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, bør delegation af beføjelser til at træffe beslutninger være begrænsede, proportionelle og foretages på grundlag af nærmere angivne kriterier. I lyset af de betingelser, der er fastsat i artikel 8a i forordning (EF) nr. 2533/98, som finder anvendelse for alle overførsler af fortrolig statistisk information til Eurostat, og denne afgørelses begrænsning til overførsler af fortrolig statistisk information med henblik på aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik, er de delegerede afgørelser, der skal træffes, af teknisk og ikke politisk karakter, hvilket betyder, at kriterierne for delegationen bør forblive forholdsvis generelle.

(8)

Såfremt kriterierne for vedtagelsen af en delegeret afgørelse ikke er opfyldt, vedtages afgørelser om overførslen af fortrolig statistisk information til Eurostat af Styrelsesrådet efter forslag fra direktionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)

»fortrolig statistisk information«: fortrolig statistisk information som defineret i artikel 1, nr. 12), i forordning (EF) nr. 2533/98

2)

»delegeret afgørelse«: en afgørelse truffet på grundlag af Styrelsesrådets delegation af beføjelser i henhold til denne afgørelse

3)

»aftalememorandum om økonomisk og finansiel statistik«: Aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik mellem Generaldirektoratet for Den Europæiske Centralbank (Generaldirektoratet for Statistik) og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), indgået den 10. marts 2003.

4)

»serviceaftale om dataudveksling«: Serviceaftalen om dataudveksling mellem Den Europæiske Centralbank (Generaldirektoratet for Statistik) og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), indgået i februar 2008 som til enhver tid ændret i overensstemmelse med betingelserne, der udgør bilag 2 til aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik.

Artikel 2

Overførsel af fortrolig statistisk information til Eurostat

1.   Styrelsesrådet delegerer hermed til direktionen beføjelsen til at træffe afgørelse om overførsel af fortrolig statistisk information til Eurostat inden for rammerne af aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik.

2.   En afgørelse om overførsel af fortrolig statistisk information fra ECB til Eurostat som beskrevet i stk. 1 må kun vedtages ved en delegeret afgørelse, hvis kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser som fastsat i artikel 4 er opfyldt.

Artikel 3

Ændringer til serviceaftalen om dataudveksling

1.   Styrelsesrådet delegerer hermed til direktionen beføjelsen til at træffe afgørelse om ændringer til serviceaftalen om dataudveksling i det omfang, det er nødvendigt for overførslen af den fortrolige statistiske information, der er henvist til i artikel 2, stk. 1, til Eurostat.

2.   En afgørelse om ændring af serviceaftalen om dataudveksling i det omfang, det er nødvendigt for overførslen af den fortrolige statistiske information, der er henvist til i artikel 2, stk. 1, som beskrevet i stk. 1, må kun vedtages ved en delegeret afgørelse, hvis kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser som fastsat i artikel 4 er opfyldt.

Artikel 4

Kriterier for vedtagelsen af delegerede afgørelser om overførslen af fortrolig statistisk information til Eurostat og om ændringer til serviceaftalen on dataudveksling

1.   En afgørelse om overførslen af fortrolig statistisk information, jf. artikel 2, stk. 1, til Eurostat eller ændringer af serviceaftalen om dataudveksling i henhold til henholdsvis artikel 2 og 3 må udelukkende træffes ved delegeret afgørelse, når denne overførsel er nødvendig for den effektive udvikling, produktion eller udbredelse eller for at øge kvaliteten af europæisk økonomisk og finansiel statistik, og når denne nødvendighed er behørigt begrundet. Den fortrolige statistiske information, der henvises til i artikel 2, stk. 1, og som skal overføres til Eurostat, skal være tilstrækkelig, relevant og ikke uforholdsmæssig i lyset af Eurostats opgaver.

2.   En afgørelse om overførslen af fortrolig statistisk information, jf. artikel 2, stk. 1, til Eurostat eller om ændringer af serviceaftalen om dataudveksling i henhold til henholdsvis artikel 2 og 3 må udelukkende træffes på grundlag af en delegeret afgørelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

informationen er nødvendig for, at Eurostat kan sikre en meningsfuld opgørelse over europæisk økonomisk og finansiel statistik eller til at vurdere kvaliteten af bidragene til aggregaterne af sådan statistik.

b)

Eurostat indvilliger i at indhente forudgående tilladelse til yderligere overførsel ud over den første overførsel af fortrolig statistisk information, jf. artikel 2, stk. 1

c)

Anmodningen omfatter information, der falder inden for anvendelsesområdet for aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik og

d)

overførslen af den pågældende information vil ikke være skadelig for udførelsen af ESCB's opgaver.

ESCB's Statistiske Komité forelægger en vurdering af, hvorvidt de betingelser, der er henvist til i det første underafsnit, er opfyldt, til direktionen.

3.   Styrelsesrådet underrettes rettidigt om afgørelser truffet af direktionen i henhold til artikel 2 og 3.

4.   Hvis et eller flere af kriterierne for vedtagelse af delegerede afgørelser, jf. stk. 1 og/eller stk. 2, ikke er opfyldt, vedtages afgørelser om overførslen af fortrolig statistisk information, jf. artikel 2, stk. 1, til Eurostat og om ændringer af serviceaftalen om dataudveksling i det omfang, det er nødvendigt for overførslen af den fortrolige statistiske information til Eurostat, jf. artikel 2, stk. 1, af Styrelsesrådet efter forslag fra direktionen.

Artikel 5

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. oktober 2020.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(3)  Aftalememorandum om økonomisk og finansiel statistik mellem Generaldirektoratet for Statistik i Den Europæiske Centralbank (Generaldirektoratet for Statistik) og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) (Bruxelles, 10. marts 2003), MOU/2003/03101.

(4)  Serviceaftale om dataudveksling mellem Den Europæiske Centralbanks Generaldirektorat for Statistik og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) — bilag 2 til »Aftalememorandum om økonomisk og finansiel statistik« mellem Eurostat og Generaldirektoratet for Statistik (februar 2008), MOU/2008/02011.

(5)  Retningslinje ECB/2013/24 af 25. juli 2013 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (EUT L 2 af 7.1.2014, s. 34).

(6)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 1).

(7)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (ECB/2013/34) (omarbejdning) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 51).

(8)  Retningslinje ECB/2011/23 af 9. december 2011 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for eksterne statistikker (EUT L 65 af 3.3.2012, s. 1).


HENSTILLINGER

4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/25


RÅDETS HENSTILLING (EU) 2020/1632

af 30. oktober 2020

om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra c) og e), og artikel 292, første og andet punktum,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

I overensstemmelse med artikel 67 i TEUF udgør Unionen et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor det sikres, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser. I henhold til Schengenreglerne kan de indre grænser passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset personernes nationalitet. Dette omfatter tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst lovligt i en medlemsstat; disse kan i en periode på 90 dage inden for 180 dage færdes frit på alle andre medlemsstaters område.

(2)

Den 30. januar 2020 erklærede generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det globale udbrud af covid-19-virus, som forårsager coronavirussygdom 2019 (covid-19), for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 vurderede WHO, at covid-19 kan karakteriseres som en pandemi.

(3)

For at begrænse virussets spredning har medlemsstaterne truffet forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har haft indvirkning på retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, bl.a. indrejserestriktioner eller krav om karantæne for personer, der rejser på tværs af grænserne. Disse foranstaltninger har i visse tilfælde haft indvirkning på fraværet af personkontrol, uanset personernes nationalitet, når disse passerer de indre grænser i Schengenområdet.

(4)

I Rådets henstilling (EU) 2020/1475 (1) defineres almindelige principper og fælles kriterier, herunder fælles tærskelværdier, når der overvejes restriktioner af den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien. Den fastlægger også en fælles ramme for mulige tiltag over for rejsende fra højrisikoområder. Den henstiller til medlemsstaterne at koordinere og kommunikere til offentligheden, når der indføres restriktive foranstaltninger.

(5)

Eftersom den frie bevægelighed for personer i det indre marked som omhandlet i artikel 26 i TEUF er tæt forbundet med det forhold, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser i Schengenområdet som omhandlet i artikel 67 og 77 i TEUF, og for at sikre Schengenreglernes sammenhæng og integritet bør denne henstilling sikre, at medlemsstaterne følger samme koordinerede tilgang, når de anvender Schengenreglerne på fraværet af personkontrol ved de indre grænser, uanset personernes nationalitet.

(6)

Medlemsstaterne bør derfor også anvende de principper, de fælles kriterier og den fælles ramme for tiltag, der er fastlagt i henstilling (EU) 2020/1475, når de inden for Schengenområdet sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, uanset personernes nationalitet.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne henstilling til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(8)

Denne henstilling udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (2); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9)

For så vidt angår Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien udgør denne henstilling en udvikling af Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(10)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (3).

(11)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (4) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (5).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (6) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (7),

HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Medlemsstaterne bør anvende henstillingerne om almindelige principper, fælles kriterier, fælles tærskelværdier og fælles ramme for tiltag, herunder henstillingerne om koordinering og kommunikation som fastlagt i henstilling (EU) 2020/1475.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3).

(2)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(3)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(4)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(5)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(6)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(7)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).