ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
63. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/1557
af 21. oktober 2020
om forbud mod fiskeri efter hvilling i område 8 fra fartøjer, der fører belgisk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 (2) er der fastsat kvoter for 2020. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af hvilling i område 8 fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020, er opbrugt. |
(3) |
Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2020 er tildelt Belgien for bestanden af hvilling i område 8, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Forbud
1. Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.
2. For så vidt angår fangster af denne bestand, der er taget af de nævnte fartøjer forud for datoen i bilaget, er det fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer.
3. Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3).
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Virginijus SINKEVIČIUS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) Rådets forordning (EU) 2020/123 af 27. januar 2020 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 25 af 30.1.2020, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
BILAG
Nr. |
27/TQ123 |
Medlemsstat |
Belgien |
Bestand |
WHG/08. |
Art |
Hvilling (Merlangius merlangus) |
Område |
8 |
Dato for fiskestop |
1.10.2020 |
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/1558
af 21. oktober 2020
om forbud mod fiskeri efter rokker i EU-farvande i 8 og 9 fra fartøjer, der fører belgisk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 (2) er der fastsat kvoter for 2020. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af rokker i EU-farvande i 8 og 9 fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020, er opbrugt. |
(3) |
Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2020 er tildelt Belgien for bestanden af rokker i EU-farvande i 8 og 9, jf. bilaget, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Forbud
1. Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i artikel 1, fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, er forbudt fra den dato, der er fastsat i bilaget. Det er navnlig forbudt at spore fisk og at sætte og indhale redskaber med det formål at fiske efter nævnte bestand.
2. For så vidt angår fangster af denne bestand, der er taget af de nævnte fartøjer forud for datoen i bilaget, er det fortsat tilladt at omlade, opbevare om bord, forarbejde, overføre, anbringe i bur, opfede og lande fisk og fiskevarer.
3. Utilsigtede fangster af arter fra denne bestand foretaget af disse fartøjer skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og afskrives på kvoten i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3).
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Virginijus SINKEVIČIUS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) Rådets forordning (EU) 2020/123 af 27. januar 2020 om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 25 af 30.1.2020, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
BILAG
Nr. |
26/TQ123 |
Medlemsstat |
Belgien |
Bestand |
SRX/89-C., herunder RJC/89-C., RJH/89-C., RJN/89-C., RJU/8-C. og RJU/9-C. |
Art |
Rokker (Rajiformes) |
Område |
EU-farvande i 8 og 9 |
Dato for fiskestop |
1.10.2020 |
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1559
af 26. oktober 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 om EU-listen over nye fødevarer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283 skulle Kommissionen senest den 1. januar 2018 fastlægge EU-listen over nye fødevarer, der er godkendt eller anmeldt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (2). |
(2) |
EU-listen over nye fødevarer, der er godkendt eller anmeldt i henhold til forordning (EF) nr. 258/97, blev fastlagt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (3). |
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1023 (4) blev den oprindelige EU-liste over nye fødevarer fastsat i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 berigtiget ved at erstatte nævnte bilag. I mellemtiden er otte af Kommissionens gennemførelsesforordninger, gennemførelsesforordning (EU) 2018/460 (5), (EU) 2018/461 (6), (EU) 2018/462 (7), (EU) 2018/469 (8), (EU) 2018/991 (9), (EU) 2018/1011 (10), (EU) 2018/1018 (11) og (EU) 2018/1032 (12), om tilladelse til markedsføring af nye fødevarer eller om udvidelse af anvendelsen af nye fødevarer blevet vedtaget. Disse gennemførelsesforordninger ajourførte også EU-listen. Imidlertid er disse nye fødevarer og udvidelserne af anvendelsen af nye fødevarer ikke længere opført på listen som erstattet af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1023. |
(4) |
Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør EU-listen over nye fødevarer i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 derfor ændres med henblik på at medtage disse nye fødevarer og udvidelser af anvendelsen af nye fødevarer på EU-listen igen. Da disse nye fødevarer og udvidelser af anvendelsen af nye fødevarer blev optaget på EU-listen indtil ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1023 den 13. august 2018, bør denne forordning anvendes fra denne dato. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 13. august 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1023 af 23. juli 2018 om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 om EU-listen over nye fødevarer (EUT L 187 af 24.7.2018, s. 1).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/460 af 20. marts 2018 om tilladelse til markedsføring af phlorotanniner fra Ecklonia cava som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 78 af 21.3.2018, s. 2).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/461 af 20. marts 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af taxifolinrig ekstrakt som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 78 af 21.3.2018, s. 7).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/462 af 20. marts 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af L-ergothionein som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 78 af 21.3.2018, s. 11).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/469 af 21. marts 2018 om tilladelse til at markedsføre et ekstrakt af tre rødder af urter (Cynanchum wilfordii Hemsley, Phlomis umbrosa Turcz. og Angelica gigas Nakai) som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 79 af 22.3.2018, s. 11).
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/991 af 12. juli 2018 om tilladelse til markedsføring af lysozymhydrolysat fra hønseæggehvide som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 177 af 13.7.2018, s. 9).
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1011 af 17. juli 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 181 af 18.7.2018, s. 4).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1018 af 18. juli 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af UV-behandlet bagegær (Saccharomyces cerevisiae) som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 183 af 19.7.2018, s. 9).
(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1032 af 20. juli 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsen af olie fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp. som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (EUT L 185 af 23.7.2018, s. 9).
BILAG
I bilaget foretages følgende ændringer:
1) |
I tabel 1 (Godkendte nye fødevarer) foretages følgende ændringer:
|
2) |
I tabel 2 (Godkendte nye fødevarer) foretages følgende ændringer:
|
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1560
af 26. oktober 2020
om ændring af bilag VI til forordning (EF) nr. 152/2009 for så vidt angår analysemetoder til bestemmelse af animalske bestanddele som led i den offentlige kontrol af foder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (1), særlig artikel 34, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 (2) er der fastsat analysemetoder, der anvendes til støtte for offentlige kontrol med henblik på håndhævelse af forbuddet mod anvendelse af forarbejdet animalsk protein i foder til dyr bestemt til fødevareproduktion. Dette omfatter analysemetoder til bestemmelse af animalske bestanddele som led i den offentlige kontrol af foder, som er beskrevet i bilag VI til nævnte forordning, og som udføres ved lysmikroskopi eller polymerasekædereaktion (PCR). |
(2) |
EU-referencelaboratoriet for animalske proteiner i foderstoffer og de nationale referencelaboratorier i medlemsstaterne er stødt på vanskeligheder med at fortolke resultaterne efter gennemførelsen af den lysmikroskopimetode, der er beskrevet i bilag VI til forordning (EF) nr. 152/2009. |
(3) |
For at sikre juridisk klarhed og retssikkerhed og undgå forskellige fortolkninger bør visse bestemmelser i bilag VI ændres. |
(4) |
Navnlig bør observationsflowdiagrammet vedrørende påvisning af animalske partikler i foderblandinger og fodermidler ændres for at præcisere de situationer, hvor der kun er behov for én bestemmelse for at afslutte analysen. Der bør også redegøres nærmere for, hvordan resultaterne udtrykkes. Endelig bør udstyrets karakteristika og klargøringen af prøverne justeres på grundlag af de erfaringer, der er gjort i løbet af de sidste seks år efter metodens gennemførelse. |
(5) |
Bilag VI til forordning (EF) nr. 152/2009 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag VI til forordning (EF) nr. 152/2009 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder (EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1).
BILAG
I bilag VI til forordning (EF) nr. 152/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 2.1.1 affattes således: »Princip Animalske bestanddele, der kan være til stede i fodermidler og foderblandinger, som er sendt til analyse, identificeres ud fra typiske kendetegn, der kan identificeres ved mikroskopi (bl.a. muskelfibre og andre kødpartikler, brusk, knogler, horn, hår, børster, blod, mælkefedtkugler, lactosekrystaller, fjer, æggeskaller, fiskeben og skæl).« |
2) |
Punkt 2.1.2.1.3.2 affattes således: »Glycerol (ufortyndet, viskositet: 1 490 cP) eller et monteringsmedium med tilsvarende egenskaber med henblik på præparering af ikke-permanente objektglas.« |
3) |
Punkt 2.1.2.2.2 affattes således: »Formalingsudstyr (kniv eller rotormølle). Hvis der anvendes rotormølle, er det forbudt med sigter på ≤ 0,5 mm.« |
4) |
Punkt 2.1.2.2.3 affattes således: »Sigter med kvadratiske masker med en maskevidde på 0,25 mm og 1 mm Med undtagelse af sigtning af prøven på forhånd bør sigtens diameter ikke overstige 10 cm for at undgå spild af materialer. Der kræves ikke kalibrering af sigter.« |
5) |
Følgende punkter tilføjes i punkt 2.1.2.2:
|
6) |
Punkt 2.1.3.1 affattes således: »Prøveudtagning Der skal anvendes en repræsentativ prøve, som er udtaget i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I til denne forordning.« |
7) |
Punkt 2.1.3.3.1 affattes således: »Tørring af prøver: Prøver med et vandindhold på over 14 % skal tørres inden håndteringen i overensstemmelse med bilag III til denne forordning.« |
8) |
Punkt 2.1.3.3.2 affattes således: »Sigtning af prøver på forhånd: For at indsamle oplysninger om mulig miljøforurening af foderet anbefales det at sigte (1 mm-sigte) foder i pilleform og kerner på forhånd og derefter forberede, analysere og indberette separat om begge fraktionerne, som skal anses for at være forskellige prøver.« |
9) |
Punkt 2.1.3.3.4, sidste afsnit, affattes således: »Sedimentet opsamles på et filterpapir anbragt i en tragt, således at den resterende tetrachlorethylen kan separeres fra, mens det undgås, at der aflejres fedt i sedimentet. Sedimentet tørres. Det anbefales, at sedimentet efterfølgende vejes (med en nøjagtighed på 0,001 g) med henblik på at styre sedimenteringstrinnet. Endelig sigtes sedimentet (0,25 mm-sigte), og begge fraktioner undersøges, medmindre sigtning ikke skønnes nødvendig.« |
10) |
Punkt 2.1.4.1, første punktum, affattes således: (vedrører ikke den danske udgave) |
11) |
Punkt 2.1.4.2, herunder diagram 1 og 2, affattes således: »Observationsflowdiagram vedrørende påvisning af animalske partikler i foderblandinger og fodermidler De præparerede objektglas skal observeres i overensstemmelse med observationsflowdiagrammerne i diagram 1 og 2. Mikroskopiobservationerne udføres med sammensat mikroskop på sedimentet og, afhængigt af laborantens valg, på enten flotatet eller råmaterialet. Stereomikroskop kan benyttes som supplement til sammensat mikroskop for de grove fraktioner. Hvert objektglas skal screenes i sin helhed ved forskellige forstørrelser. Nærmere oplysninger om, hvordan observationsflowdiagrammerne skal anvendes, er beskrevet i en standardprocedure, der er fastsat af EURL-AP og offentliggjort på dets websted. Minimumsantallet af objektglas, der skal observeres på hvert enkelt trin i observationsflowdiagrammerne, skal overholdes strengt, medmindre det ikke med hele fraktionsmaterialet er muligt at nå op på det fastsatte antal objektglas, f.eks. hvis der ikke er fremkommet noget sediment. Højst 6 objektglas pr. bestemmelse skal observeres til registrering af partikelantallet. Hvis der forberedes yderligere præparater af flotatet eller råmaterialet ved anvendelse af et mere specifikt monteringsmedium med farvende egenskaber, jf. punkt 2.1.2.1.4, med henblik på yderligere karakterisering af strukturerne (f.eks. fjer, hår, muskler eller blodpartikler), som er blevet påvist på objektglas præpareret med andre monteringsmedier, jf. punkt 2.1.2.1.3, tælles antallet af partikler på basis af en række objektglas pr. bestemmelse, dog højst 6 objektglas, inklusive de supplerende objektglas med et mere specifikt monteringsmedium. For at lette identifikationen af partiklernes type og oprindelse kan laboranten bruge støtteværktøjer såsom beslutningsstøttesystemer, billedbiblioteker og referenceprøver. (Ved D 1 og D 2 forstås henholdsvis første og anden bestemmelse; *: landlevende hvirveldyr, fisk) (Ved D 1 og D 2 forstås henholdsvis første og anden bestemmelse; *: landlevende hvirveldyr, fisk) « |
12) |
Punkt 2.1.4.3 affattes således: »Antal bestemmelser Bestemmelserne udføres på forskellige delprøver på 50 g pr. stk. Hvis der efter den første bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med det relevante observationsflowdiagram, jf. diagram 1, ikke er påvist nogen animalske partikler, er det ikke nødvendigt med en yderligere bestemmelse, og resultatet af analysen indberettes med anvendelse af den terminologi, der er fastsat i punkt 2.1.5.1. Hvis der efter den første bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med observationsflowdiagrammet i diagram 1, påvises et eller flere animalske partikler af en given type (dvs. landlevende hvirveldyr eller fisk), og typen af de fundne partikler bekræfter prøvens deklarerede indhold, er det ikke nødvendigt med en yderligere bestemmelse. Hvis antallet af animalske partikler af en given type, der er påvist ved denne førstebestemmelse, er større end 5, indberettes resultatet af analysen pr. dyretype med anvendelse af den terminologi, der er fastsat i punkt 2.1.5.3. Ellers indberettes resultatet af analysen pr. dyretype med anvendelse af den terminologi, der er fastsat i punkt 2.1.5.2. I andre tilfælde, også hvis laboratoriet ikke har modtaget nogen indholdsdeklaration, skal der gennemføres endnu en bestemmelse ud fra en ny delprøve. Hvis summen af animalske partikler af en given type, der er påvist ved den anden bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med observationsflowdiagrammet i diagram 2, er større end 10, indberettes resultatet af analysen med anvendelse af den terminologi, der er fastsat i punkt 2.1.5.3. Ellers indberettes resultatet af analysen pr. dyretype med anvendelse af den terminologi, der er fastsat i punkt 2.1.5.2.« |
13) |
Punkt 2.1.5 affattes således: »Angivelse af resultaterne Ved indberetningen af resultaterne skal laboratoriet angive, hvilken type materiale analysen er blevet udført på (sediment, flotat eller råmateriale). Det skal klart fremgå af indberetningen, hvor mange bestemmelser der er blevet foretaget, og om der ikke er foretage sigtning af fraktionerne inden præpareringen af objektglas, jf. punkt 2.1.3.3.4, sidste afsnit. Laboratorierapporten skal mindst indeholde oplysninger om tilstedeværelsen af bestanddele fra landlevende hvirveldyr og fra fisk. De forskellige tilfælde indberettes på følgende måde.
|
(1) http://eurl.craw.eu/.
AFGØRELSER
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/24 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1561
af 23. oktober 2020
om midlertidig støtte til Ungarn i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (1), særlig artikel 6, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 6. august 2020 anmodede Ungarn om finansiel støtte fra Unionen med henblik på at supplere landets nationale indsats for at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet og håndtere udbruddets socioøkonomiske konsekvenser for arbejdstagerne og de selvstændige. |
(2) |
Covid-19-udbruddet og de ekstraordinære foranstaltninger, som Ungarn har gennemført for at dæmme op for udbruddet og de socioøkonomiske og sundhedsrelaterede konsekvenser heraf, forventes at få dramatiske følger for de offentlige finanser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020 forventedes Ungarn at have et offentligt underskud og en offentlig gæld på henholdsvis 5,2 % og 75,0 % af bruttonationalproduktet (BNP) ved udgangen af 2020. Ifølge Kommissionens mellemliggende sommerprognose 2020 forventes Ungarns BNP at falde med 7,0 % i 2020. |
(3) |
Covid-19-udbruddet har fastlåst en væsentlig del af arbejdsstyrken i Ungarn. Dette har ført til en pludselig og kraftig stigning i de offentlige udgifter i Ungarn med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger samt sundhedsrelaterede foranstaltninger, jf. betragtning 4-14. |
(4) |
Ved »regeringens beslutning 2080/2020 om den nationale boligudvikling«, som der henvises til i Ungarns anmodning af 6. august 2020, blev der indført midlertidig støtte til opgradering af indkvarteringsforholdene (ombygning, udvidelse, renovering af lokaler, indkøb af udstyr) på turistdestinationer for at opretholde den eksisterende arbejdsstyrke. Anmodningen vedrører kun den del af udgifterne, der er relateret til støtte til de selvstændige og enmandsvirksomheder. Foranstaltningen kan betragtes som en foranstaltning svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet formålet er at beskytte selvstændige eller lignende kategorier af arbejdstagere mod nedgang i eller tab af indkomst. |
(5) |
Ved »landbrugsministerens dekret nr. 25/2020. (VI. 22.)« (2), »landbrugsministerens dekret nr. 26/2020. (VI. 22.)« (3) og »landbrugsministerens dekret nr. 30/2020. (VI. 22.)« (4), som der henvises til i Ungarns anmodning af 6. august 2020, blev der indført et engangstilskud til henholdsvis fødevareforarbejdende virksomheder, gartnerivirksomheder, der beskæftiger sig med dyrkning af etårige afgrøder og planteformering, samt fiskebrug. Støtten er betinget af, at virksomhederne fastholder de ansatte indtil december 2020. Hvad angår den del af udgifterne, der vedrører støtte til selvstændige og enmandsvirksomheder, kan foranstaltningen betragtes som en foranstaltning svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, da den har til formål at beskytte selvstændige eller lignende kategorier af arbejdstagere mod nedgang i eller tab af indkomst. |
(6) |
Ved »regeringens dekret nr. 59/2020 (III. 23)« (5) og »Lov LVIII af 2020« (6), som der henvises til i Ungarns anmodning af 6. august 2020, blev børneydelserne til ansatte og selvstændige, som ellers ville udløbe som følge af aldersbegrænsninger mellem den 11. marts 2020 og den 30. juni 2020, dvs. perioden med undtagelsestilstand, forlænget. Disse børneydelser kan betragtes som en foranstaltning svarende til arbejdsfordelingsordninger som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet der ydes indkomststøtte til ansatte og selvstændige til dækning af omkostningerne ved børnepasning, mens skolerne er lukket, og de derfor giver forældrene mulighed for at forblive i arbejde og forhindrer, at de risikerer deres ansættelsesforhold. |
(7) |
Myndighederne har på grundlag af »regeringens dekret nr. 47/2020. (III. 18.)« (7) (som ændret), som der henvises til i Ungarns anmodning af 6. august 2020, indført en række skatterelaterede foranstaltninger. Eftersom disse foranstaltninger udgør mistede indtægter for staten, kan de anses for sidestillet med offentlige udgifter. |
(8) |
For de sektorer, der er blevet hårdest ramt af pandemien, har myndighederne indført en fritagelse for arbejdsgiverne for indbetaling af socialsikringsbidrag og uddannelsesafgift i perioden marts-december 2020 samt en nedsættelse af arbejdsgiverbidraget til rehabiliteringsordningen i perioden marts-juni 2020. Der er anmodet om støtte til den del af de samlede udgifter, der vedrører virksomheder, som har nedsat eller afbrudt arbejdstiden, eller hvis ansatte er forblevet i beskæftigelse frem til de senest tilgængelige data |
(9) |
For små skatteydere inden for 26 erhvervsgrene er der indført en fritagelse for engangsskat (»KATA«) for små virksomheder i perioden marts-juni 2020. Anmodningen vedrører kun den del af udgifterne, der er relateret til støtte til de selvstændige og enmandsvirksomheder. Foranstaltningen kan betragtes som en foranstaltning svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet formålet er at beskytte selvstændige eller lignende kategorier af arbejdstagere mod nedgang i eller tab af indkomst. |
(10) |
Endelig har myndighederne i forbindelse med skatterelaterede foranstaltninger besluttet at udelukke personaleomkostninger fra skattegrundlaget for skatten for mindre virksomheder (»KIVA«) i perioden marts-juni 2020 i de sektorer, der er hårdest ramt af pandemien. Der er anmodet om støtte til den del af de samlede udgifter, der vedrører virksomheder, som har nedsat eller afbrudt arbejdstiden, eller hvis ansatte er forblevet i beskæftigelse frem til de senest tilgængelige data |
(11) |
Ungarn har også truffet en række sundhedsrelaterede foranstaltninger for at imødegå covid-19-udbruddet. Ved »regeringens dekret nr. 275/2020. (VI. 12.)« (8), som der henvises til i Ungarns anmodning af 6. august 2020, blev der indført en engangsydelse på 500 000 HUF per person til sundhedspersonale i anerkendelse af deres ekstraarbejde under pandemien. |
(12) |
Statsejede virksomheder, hvis omkostninger dækkes af staten, har indført særforanstaltninger med tilsvarende omkostninger til at inddæmme pandemien. Disse sundhedsrelaterede foranstaltninger omfatter rengøring og tilrådighedsstillelse af beskyttelsesudstyr. |
(13) |
På grundlag af »regeringens dekret nr. 250/2014 (X. 2.) om Generaldirektoratet for Offentlige Indkøb og Forsyning (KEF)« (9), som der henvises til i Ungarns ansmodning af 6. august 2020, er der gennemført særforanstaltninger til at inddæmme pandemien (såsom daglige desinficeringstjenester og gentaget rengøring af udluftningssystemer og elevatorer) samt til at beskytte embedsmænds personlige sundhed med desinficerings- og værnemidler, hvilket har øget udgifterne. KEF indførte disse foranstaltninger for at sikre, at de offentlige budgetorganer fortsat kunne fungere |
(14) |
Endelig blev der ved »regeringens beslutning 1012/2020. (I. 31.) om nedsættelsen af operativt personale« (10), som der henvises til i Ungarns anmodning af 6. august 2020, indført foranstaltninger vedrørende infrastruktur og investeringer i hospitaler for at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhedspersonale og patienter. Foranstaltningerne omfatter særlige behandlingslokaler og isolerede covid-afdelinger. Derudover er de direkte omkostninger i forbindelse med personlige værnemidler og personligt beskyttelsesudstyr (engangsmundbind, lægekitler, plasticvisirer, handsker, desinfektionsmidler osv.) på hospitalerne og andre sundhedsinstitutioner blevet øget for at sikre sundhedspersonalet et højt beskyttelsesniveau. |
(15) |
Ungarn opfylder de i artikel 3 i forordning (EU) 2020/672 nævnte betingelser for at anmode om finansiel støtte. Ungarn har forelagt Kommissionen passende dokumentation for, at de faktiske og planlagte offentlige udgifter efter den 1. februar 2020 er steget med 639 500 000 EUR som følge af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de socioøkonomiske virkninger af covid-19-udbruddet. Det øgede beløb, der er direkte knyttet til ovennævnte foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger, udgør en pludselig og kraftig stigning, eftersom det er knyttet til såvel nye foranstaltninger som en udvidelse af eksisterende foranstaltninger, der omfatter en betydelig del af virksomhederne og arbejdsstyrken i Ungarn. Ungarn har til hensigt at finansiere 113 740 000 EUR af det øgede udgiftsbeløb med midler fra Unionen. |
(16) |
Kommissionen har hørt Ungarn og bekræftet, at der er sket en pludselig og kraftig stigning i de faktiske og planlagte offentlige udgifter med direkte tilknytning til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger samt indførelsen af relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger i forbindelse med covid-19-udbruddet, som der henvises til i anmodningen af 6. august 2020, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2020/672. |
(17) |
De sundhedsrelaterede foranstaltninger, som Ungarn har anmodet om støtte til, og som er omhandlet i betragtning 11-14, beløber sig til 268 550 000 EUR. Dette beløb udgør mere end halvdelen af den samlede finansielle støtte, der er anmodet om. Eftersom denne kategori af foranstaltninger er af accessorisk karakter, bør den finansielle støtte til sundhedsrelaterede foranstaltninger begrænses til 247 124 000 EUR, således at beløbet udgør under halvdelen af den samlede finansielle støtte. |
(18) |
Der bør derfor ydes finansiel støtte med henblik på at hjælpe Ungarn med at imødegå de socioøkonomiske virkninger af den alvorlige økonomiske forstyrrelse som følge af covid-19-udbruddet. Kommissionen bør træffe afgørelser vedrørende løbetid, størrelse og frigivelse af rater og trancher i et tæt samarbejde med de nationale myndigheder. |
(19) |
Nærværende afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager om forvridning af det indre marked, som anlægges, navnlig i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte. |
(20) |
Ungarn bør regelmæssigt underrette Kommissionen om gennemførelsen af de planlagte offentlige udgifter, således at Kommissionen kan vurdere, i hvilket omfang Ungarn har afholdt disse udgifter. |
(21) |
Afgørelsen om at yde finansiel støtte er blevet truffet under hensyntagen til Ungarns eksisterende og forventede behov samt anmodninger om finansiel støtte i henhold til forordning (EU) 2020/672, som andre medlemsstater allerede har indgivet eller planlagt at indgive, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ungarn opfylder betingelserne i artikel 3 i forordning (EU) 2020/672.
Artikel 2
1. Unionen stiller et lån på højst 504 330 000 EUR til rådighed for Ungarn. Lånet har en maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år.
2. Rådighedsperioden for den finansielle støtte, der ydes ved denne afgørelse, er 18 måneder fra den første dag efter, at denne afgørelse har fået virkning.
3. Kommissionen stiller Unionens finansielle støtte til rådighed for Ungarn i maksimalt otte rater. En rate kan udbetales i en eller flere trancher. Løbetiden for trancherne under den første rate kan være længere end den maksimale gennemsnitlige løbetid, der er fastsat i stk. 1. I så fald fastsættes løbetiden for de efterfølgende trancher således, at den i stk. 1 omhandlede maksimale gennemsnitlige løbetid overholdes, når alle rater er udbetalt.
4. Den første rate frigives under forbehold af, at den i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2020/672 omhandlede låneaftale træder i kraft.
5. Ungarn afholder Unionens finansieringsomkostninger, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2020/672, for hver rate samt Unionens eventuelle gebyrer, omkostninger og udgifter i forbindelse med den finansiering, der er relateret til det lån, der er ydet i henhold til nærværende artikels stk. 1.
6. Kommissionen træffer afgørelse om størrelsen af raterne og frigivelsen heraf samt om tranchernes størrelse.
Artikel 3
Ungarn kan finansiere følgende foranstaltninger:
a) |
midlertidig støtte til opgradering af indkvarteringsforholdene på turistdestinationerne for at opretholde den eksisterende arbejdsstyrke, jf. »regeringens beslutning 2080/2020 om den nationale boligudvikling«, for den del af udgifterne, der vedrører støtte til selvstændige og enkeltmandsvirksomheder |
b) |
midlertidig støtte til fødevareforarbejdende virksomheder, jf. »landbrugsministerens dekret nr. 25/2020. (VI. 22.)«, for den del af udgifterne, der vedrører støtte til selvstændige og enkeltmandsvirksomheder |
c) |
midlertidig støtte til gartnerivirksomheder, der beskæftiger sig med dyrkning af etårige afgrøder og planteformering, jf. »landbrugsministerens dekret nr. 26/2020. (VI. 22.)«, for den del af udgifterne, der vedrører støtte til selvstændige og enkeltmandsvirksomheder |
d) |
midlertidig støtte til fiskebrug, jf. »landbrugsministerens dekret nr. 30/2020. (VI. 22.)«, for den del af udgifterne, der vedrører støtte til selvstændige og enkeltmandsvirksomheder |
e) |
forlængelsen indtil den 30. juni 2020 af de børneydelser, der udløb i perioden med undtagelsestilstand, jf. »regeringens dekret nr. 59/2020. (III. 23.)« og artikel 71 i »lov LVIII af 2020« |
f) |
suspensionen af arbejdsgiverbetalte socialsikringsbidrag i visse sektorer i perioden marts-december 2020, jf. artikel 4, litra a), i »regeringens dekret nr. 47/2020. (III. 18.)« (som ændret), for den del af udgifterne, der vedrører virksomheder, der har nedsat eller suspenderet arbejdstiden, eller hvis ansatte er forblevet i beskæftigelse |
g) |
fritagelse for arbejdsgiverbetalt uddannelsesafgift i visse sektorer i perioden marts-december 2020, jf. artikel 4, litra a), i »regeringens dekret nr. 47/2020. (III. 18.)« (som ændret), for den del af udgifterne, der vedrører virksomheder, der har nedsat eller suspenderet arbejdstiden, eller hvis ansatte er forblevet i beskæftigelse |
h) |
nedsættelse af arbejdsgiverbidraget til rehabiliteringsordningen i visse sektorer i perioden marts-juni 2020, jf. artikel 4, litra a), i »regeringens dekret nr. 47/2020. (III. 18.)« (som ændret), for den del af udgifterne, der vedrører virksomheder, der har nedsat eller suspenderet arbejdstiden, eller hvis ansatte er forblevet i beskæftigelse |
i) |
en skattefritagelse for små skatteydere for engangsskatten (»KATA«) for små virksomheder inden for 26 erhvervsgrene i perioden marts-juni 2020, jf. artikel 5 i »regeringens dekret nr. 47/2020. (III. 18.)« (som ændret), for den del af udgifterne, der vedrører støtte til selvstændige og enkeltmandsvirksomheder |
j) |
udelukkelse af personaleomkostninger fra skattegrundlaget for skatten for mindre virksomheder (»KIVA«) i visse sektorer i perioden marts-juni 2020, jf. »regeringens dekret nr. 47/2020. (III. 18.)« (som ændret), for den del af udgifterne, der vedrører virksomheder, der har nedsat eller suspenderet arbejdstiden, eller hvis ansatte er forblevet i beskæftigelse |
k) |
en engangsydelse til sundhedspersonale i anerkendelse af deres ekstraarbejde under pandemien, jf. »regeringens dekret nr. 275/2020. (VI. 12.)« |
l) |
omkostninger relateret til særforanstaltninger til at inddæmme pandemien, der er blevet indført i statsejede virksomheder |
m) |
omkostninger relateret til særforanstaltninger til at inddæmme pandemien og beskytte embedsmænds personlige sundhed, jf. »regeringens dekret nr. 250/2014 (X. 2.) om Generaldirektoratet for Offentlige Indkøb og Forsyning (KEF)« |
n) |
omkostninger relateret til infrastruktur og investering i hospitaler for at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhedspersonale og patienter, jf. »regeringens beslutning 1012/2020 (I. 31.) om nedsættelse af operativt personale« |
o) |
direkte omkostninger til personlige værnemidler og beskyttelsesudstyr på hospitalerne og andre sundhedsinstitutioner for at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhedspersonalet, jf. »regeringens beslutning 1012/2020 (I. 31.) om nedsættelse af operativt personale«. |
Artikel 4
Ungarn underretter senest den 28. april 2021 og derefter hver sjette måned Kommissionen om afholdelsen af de planlagte offentlige udgifter, indtil alle de planlagte offentlige udgifter er blevet afholdt.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til Ungarn.
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen til adressaten.
Artikel 6
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2020.
På Rådets vegne
M. ROTH
Formand
(1) EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1.
(2) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 22. juni 2020 (nr. 148), s. 3872.
(3) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 22. juni 2020 (nr. 148), s. 3875.
(4) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 22. juni 2020 (nr. 148), s. 3889.
(5) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 23. marts 2020 (nr. 51), s. 1558.
(6) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 17. juni 2020 (nr. 144), s. 3652.
(7) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 18. marts 2020 (nr. 47), s. 1462.
(8) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 12. juni 2020 (nr. 141) s. 3585.
(9) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 2. oktober 2014 (nr. 136), s. 13839.
(10) Kundgjort i Ungarns lovtidende den 31. januar 2020 (nr. 16), s. 288.
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/29 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1562
af 26. oktober 2020
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 for så vidt angår harmoniserede standarder for visse typer af radioudstyr vedrørende avancerede systemer til styring og kontrol på jorden, primære overvågningsradarer, lydradiofonimodtagere, udstyr til international mobiltelekommunikation og faste radiokædesystemer
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (2) formodes radioudstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3 i nævnte direktiv, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf. |
(2) |
Kommissionen anmodede i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 (3) Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for radioudstyr til støtte for direktiv 2014/53/EU. |
(3) |
På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 har ETSI udarbejdet de harmoniserede standarder EN 303 213-5-1 V1.1.1 vedrørende modtagere og interrogatorer til avancerede systemer til styring og kontrol på jorden, EN 303 345-2 V1.1.1 og EN 303 345-5 V1.1.1 vedrørende radiofonimodtagere samt EN 303 364-3 V1.1.1 vedrørende primære overvågningsradarer (PSR). |
(4) |
På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 har ETSI revideret de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V11.1.2, EN 301 908-13 V11.1.2, EN 302 217-2 V3.1.1 og EN 303 213-6-1 V2.1.1, hvis referencer er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (4). Dette førte til vedtagelse af de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V13.1.1 vedrørende IMT-brugerudstyr, EN 301 908-13 V13.1.1 vedrørende E‐UTRA-brugerudstyr, EN 302 217-2 V3.2.2 vedrørende faste radiokædesystemer og EN 303 213-6-1 V3.1.1 vedrørende avancerede systemer til styring og kontrol på jorden. |
(5) |
Kommissionen har sammen med ETSI vurderet, om disse harmoniserede standarder er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C (2015) 5376. |
(6) |
De harmoniserede standarder EN 303 213-5-1 V1.1.1 og EN 301 908-2 V13.1.1 opfylder de væsentlige krav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/53/EU. Derfor bør referencerne for de nævnte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
(7) |
I artikel 3, stk. 3, i bilag II til gennemførelsesafgørelse C (2015) 5376 er det fastsat, at modtageres ydeevne også er af særlig betydning for mobile terminaler, navnlig antenneydeevnen, og for kommunikationsudstyr til livreddende anvendelser. Den harmoniserede standard EN 301 908-13 V13.1.1 indeholder ikke specifikationer for antenneydeevne. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
(8) |
I henhold til note 2 til klausul 4.3.2 i den harmoniserede standard EN 302 217-2 V3.2.2 kan fabrikanterne gives tilladelse til at afvige fra andre specifikationer i den harmoniserede standard for bitfejlhyppighed (BER), og klausul H.3.4, I.3.4 og J.3.4 i denne harmoniserede standard kræver ikke en eksplicit prøvningsmetode til påvisning af overensstemmelse. Referencen for denne harmoniserede standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
(9) |
I henstilling ITU-R SM.329-12 (09/2012) om uønsket udstråling i parasitfrekvensområdet hedder det, at det for at sikre den mest økonomiske og effektive udnyttelse af frekvensspektret er nødvendigt at fastsætte generelle maksimumsgrænser for uønsket udstråling. I ERC's henstilling 74-01 (2019) hedder det, at med henblik på specifikke delings- eller kompatibilitetsundersøgelser kan der anvendes lavere niveauer for uønsket udstråling i parasitfrekvensområdet for at øge frekvenseffektiviteten. Det anerkendes således, at parasitudstråling er relevant for en effektiv udnyttelse af frekvenserne, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU. I bilag C.3 til EN 303 345-2 V1.1.1 og bilag B.3 til EN 303 345-5 V1.1.1 anerkendes det, at modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet er relevante for artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU. Men i klausul C.3.5 i EN 303 345-2 V1.1.1 og klausul B.3.5 i EN 303 345-5 V1.1.1 er det imidlertid fastsat, at modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet relevante er omfattet af andre standarder. Referencerne for de harmoniserede standarder EN 303 345-2 V1.1.1 og EN 303 345-5 V1.1.1 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
(10) |
I betragtning 2 i gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 opfordres der til et godt samarbejde med Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), som er blevet hørt om, hvorvidt disse harmoniserede standarder følger henstilling 74-01 (2019) fra Den Europæiske Radiokommunikationskomité (ERC) om uønsket udstråling i parasitfrekvensområdet. Som svar herpå gav CEPT udtryk for den opfattelse, at en lempelse af anvendelsen af ERC's henstilling 74-01 (2019) kun kan ske under særlige tekniske betingelser. Klausul 4.2.1.5 i EN 303 213-6-1 V3.1.1 og klausul 4.2.1.4 i EN 303 364-3 V1.1.1 kan derfor formodes kun at være i overensstemmelse med bestemte typer af radioudstyr. Referencen for disse harmoniserede standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med begrænsninger. |
(11) |
I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 (5) er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/53/EU, og i bilag II til nævnte gennemførelsesafgørelse er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/53/EU, med begrænsninger. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/53/EU, er anført i én retsakt, bør referencerne for standarderne EN 303 213-5-1 V1.1.1 og EN 301 908-2 V13.1.1 medtages i bilag I til nævnte gennemførelsesafgørelse, og referencerne for standarderne EN 301 908-13 V 13.1.1, EN 302 217-2 V3.2.2, EN 303 213-6-1 V3.1.1, EN 303 345-2 V1.1.1, EN 303 345-5 V1.1.1 og EN 303 364-3 V1.1.1 bør medtages i bilag II til nævnte gennemførelsesafgørelse. |
(12) |
Ifølge ETSI bør den harmoniserede standard EN 303 339 V1.1.1, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (6), betragtes som forældet, da den ikke længere afspejler det aktuelle tekniske niveau. |
(13) |
Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V11.1.2, EN 301 908-13 V11.1.2, EN 302 217-2 V3.1.1 og EN 303 213-6-1 V2.1.1, da de er blevet revideret, og for harmoniseret standard EN 303 339 V1.1.1, da den anses for at være forældet, fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (7). I bilag III til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/53/EU, der trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag. For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V13.1.1, EN 301 908-13 V13.1.1, EN 302 217-2 V3.2.2 og EN 303 213-6-1 V3.1.1, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af de harmoniserede standarder EN 301 908-2 V11.1.2, EN 301 908-13 V11.1.2, EN 302 217-2 V3.1.1 og EN 303 213-6-1 V2.1.1. For tillige at give fabrikanterne tid til at forberede sig på tilbagetrækningen af referencen for den harmoniserede standard EN 303 339 V1.1.1, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for denne standard. |
(14) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende afgørelse. |
2) |
Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende afgørelse. |
3) |
Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 5376 final af 4. august 2015 om en anmodning om standardisering til Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation vedrørende radioudstyr til støtte af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU.
(4) EUT C 326 af 14.9.2018, s. 114.
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 af 5. februar 2020 om harmoniserede standarder for radioudstyr, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (EUT L 34 af 6.2.2020, s. 46).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 tilføjes følgende rækker:
Nr. |
Reference for standarden |
»8. |
EN 301 908-2 V13.1.1 IMT-netværk — Harmoniseret standard for radiospekteraccess — Del 2: CDMA Direct Spread (UTRA FDD)-brugerudstyr (UE) |
9. |
ETSI EN 303 213-5-1 V1.1.1 Avancerede systemer til styring og kontrol på jorden (A-SMGCS) — Del 5: Harmoniseret Standard for radiospekteraccess for MLAT-udstyr — Subpart 1: Modtagere og interrogatorer«. |
BILAG II
I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 tilføjes følgende rækker:
Nr. |
Reference for standarden |
»4. |
EN 301 908-13 V13.1.1 IMT-netværk — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess — Del 13: E-UTRA-brugerudstyr Bemærkning: Denne harmoniserede standard indeholder ikke parametre for antenneydeevne og overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår disse parametre. |
5. |
EN 302 217-2 V3.2.2 Faste radiokædesystemer — Karakteristika og krav til punkt til punkt-udstyr og ‐antenner — Del 2: Digitale systemer, der opererer i frekvensbåndet fra 1 GHz til 86 GHz — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess Bemærkning: Overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, såfremt note 2 i klausul 4.3.2 i denne harmoniserede standard finder anvendelse: Bemærkning: For så vidt angår radioudstyr, der er omfattet af enten klausul H.3.4, I.3.4 eller J.3.4 i denne harmoniserede standard, giver overholdelse af denne harmoniserede standard ikke formodning om overensstemmelse med det væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, hvis de relevante prøvningsmetoder ikke gennemføres for at påvise overensstemmelse med enten klausul H.3.4, I.3.4 eller J.3.4 i denne harmoniserede standard. |
6. |
EN 303 213-6-1 V3.1.1 Avancerede systemer til styring og kontrol på jorden (A-SMGCS) — Del 6: Harmoniseret Standard for radiospekteraccess for installerede overfladebevægelsesradarsensorer — Subpart 1: X-båndsensorer med pulserende signaler og sendeeffekt op til 100 kW Bemærkning: For så vidt angår klausul 4.2.1.5 i denne harmoniserede standard, giver overholdelse af denne harmoniserede standard ikke formodning om overensstemmelse med det væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for udstyr, som ikke kombinerer et konisk overgangsstykke WR112/R84 og en bølgeleder WR90/R100, som omhandlet i afsnit 1, note 1, i denne harmoniserede standard. Bølgelederen bør have en uafbrudt uhindret transmissionsvej (uforstyrret/ren) og en minimumslængde på 20 gange bølgelederens grænsebølgelængde i denne driftstilstand. |
7. |
EN 303 345-2 V1.1.1 Radiofonimodtagere — Del 2: AM-radiofoni — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess Bemærkning: Overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet. |
8. |
EN 303 345-5 V1.1.1 Radiofonimodtagere — Del 5: DRM-radiofoni — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess Bemærkning: Overensstemmelse med denne harmoniserede standard giver ikke formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for så vidt angår modtageres uønskede udstråling i parasitfrekvensområdet. |
9. |
EN 303 364-3 V1.1.1 PSR — Harmoniseret Standard for radiospekteraccess — Del 3: Flyvekontrol-PSR-sensorer i frekvensbåndet (X-båndet) mellem 8 500 MHz til 10 000 MHz Bemærkning: For så vidt angår klausul 4.2.1.4 i denne harmoniserede standard, giver overholdelse af denne harmoniserede standard ikke formodning om overensstemmelse med det væsentlige krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU, for udstyr, som ikke kombinerer et konisk overgangsstykke WR112/R84 og en bølgeleder WR90/R100, som omhandlet i afsnit 1, note 1, i denne harmoniserede standard. Bølgelederen bør have en uafbrudt uhindret transmissionsvej (uforstyrret/ren) og en minimumslængde på 20 gange bølgelederens grænsebølgelængde i denne driftstilstand.« |
BILAG III
I bilag III til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/167 tilføjes følgende rækker:
Nr. |
Reference for standarden |
Dato for tilbagetrækning |
»12. |
EN 301 908-2 V11.1.2 IMT cellulære netværk; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU — Del 2: CDMA multibærebølge (UTRA FDD) brugerudstyr (UE) |
27. oktober 2021 |
13. |
EN 301 908-13 V11.1.2 IMT cellulære radionet; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU — Del 13: Udviklet universelt jordbaseret radio adgang (E-UTRA) brugerudstyr (UE) |
27. oktober 2021 |
14. |
EN 302 217-2 V3.1.1 Faste radiokædesystemer; Karakteristika og krav til punkt-til-punkt udstyr og antenner — Del 2: Digitale systemer, der opererer i frekvensbåndet fra 1,3 GHz til 86 GHz; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU |
27. april 2022 |
15. |
EN 303 213-6-1 V2.1.1 Systemer til vejledning og overvågning af manøvreområde (A-SMGCS) — Del 6: Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU for installerede overfladebevægelses radarsensor; Underdel 1: X-bånd sensorer benyttende pulserende signaler og sendeeffekt op til 100 kW |
27. oktober 2021 |
16. |
EN 303 339 V1.1.1 Direkte luft-til-jord kommunikation; Udstyr, der opererer i frekvensbåndene 1 900 MHz til 1 920 MHz og 5 855 MHz til 5 875 MHz; Fixed pattern antennas; Harmoniseret standard, der dækker de væsentlige krav i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU |
27. april 2021« |
HENSTILLINGER
27.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 357/35 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2020/1563
af 14. oktober 2020
om energifattigdom
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 168 og 194,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (1) (»det omarbejdede elektricitetsdirektiv«), særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Energifattigdom er en situation, hvor husholdninger ikke kan få adgang til basale energitjenester. Med næsten 34 millioner europæere, der ikke havde råd til at holde deres boliger tilstrækkeligt varme i 2018 (2), er energifattigdom en stor udfordring for EU. |
(2) |
Som anerkendt af medlovgiverne er tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater basale tjenester, som danner grundlag for en anstændig levestandard og sundhed. Adgang til energitjenester er afgørende for social inklusion. Bekæmpelse af energifattigdom vil således kunne medføre mange fordele, herunder lavere sundhedsudgifter, mindre luftforurening (ved at erstatte varmekilder, der ikke er egnede til formålet), større komfort og velbefindende samt forbedrede husholdningsbudgetter. Tilsammen vil disse fordele sætte direkte skub i den økonomiske vækst og velstanden i Den Europæiske Union. |
(3) |
Ifølge den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, er energi en af de basale tjenester, som alle har ret til adgang til. Støtte til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det (3). |
(4) |
En retfærdig omstilling til en klimaneutral Union inden 2050 er af central betydning for den europæiske grønne pagt, som Kommissionen foreslog i december 2019 (4). Et centralt element i den grønne pagt er den såkaldte renoveringsbølge (5), et større initiativ, der har til formål at fremme strukturel renovering af private og offentlige bygninger og på den måde reducere emissionerne, fremme genopretningen og bekæmpe energifattigdom. En sådan strukturel renovering skal bidrage til at sætte skub i EU's indsats til afbødning af klimaændringer. Af denne grund er det af afgørende betydning, at renoveringsbølgeinitiativet og denne henstilling vedtages i fællesskab med henblik på gensidigt at forstærke opfordringerne til at bekæmpe energifattigdom og udfase de mindst energieffektive bygninger. |
(5) |
Energifattigdom er et centralt begreb, der konsolideres i lovgivningspakken med titlen »Ren energi til alle europæere«, som har til formål at fremme en retfærdig energiomstilling. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (6) (»forvaltningsforordningen «) skal Kommissionen udarbejde vejledende retningslinjer om relevante indikatorer for måling af energifattigdom (7) og om definitionen af et »betydeligt antal husstande, der lider under energifattigdom« (8). Der findes ingen standarddefinition af energifattigdom, og det er derfor op til medlemsstaterne at udvikle deres egne kriterier inden for rammerne af deres nationale kontekst. Den nyligt vedtagne lovgivningspakke indeholder imidlertid nyttige generelle principper og nyttig viden om de mulige årsager til og konsekvenser af energifattigdom. Den understreger også vigtigheden af politikker, der tager fat på at løse problemet, navnlig de politikker, der er forbundet med nationale energi- og klimaplaner samt langsigtede renoveringsstrategier (9). |
(6) |
I deres nationale energi- og klimaplan skal medlemsstaterne vurdere antallet af husstande, der lever i energifattigdom. I tilfælde af at en medlemsstat konstaterer, at den har et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom, skal den i planen medtage en national målsætning og politiske foranstaltninger til at mindske energifattigdom. I forbindelse med den femte rapport om status over energiunionen har Kommissionen offentliggjort et arbejdsdokument for hver medlemsstat, der indeholder individuelle vurderinger af hver enkelt endelig integreret national energi- og klimaplan. I disse arbejdsdokumenter vurderes det også, hvordan de endelige planer adresserede Kommissionens dertil knyttede henstillinger fra 2019, herunder om energifattigdom, og deri findes også en vejledning til gennemførelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan. |
(7) |
I henhold til det omarbejdede elektricitetsdirektiv skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Medlemsstaterne skal også beskytte sårbare kunder, navnlig i fjerntliggende områder. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (10) indeholder lignende bestemmelser. |
(8) |
En nyskabelse i den nye lovgivningsramme er kravet om at fastslå det antal af husstande, der er berørt af energifattigdom. I det omarbejdede elektricitetsdirektivs artikel 29 henvises der til medlemsstaternes forpligtelse til at vurdere antallet af husstande, der lider under energifattigdom, og det fastslås, at de skal udarbejde og offentliggøre de kriterier, der ligger til grund for denne vurdering. Medlemsstater, der har et betydeligt antal af sådanne husstande, skal i deres nationale energi- og klimaplaner medtage en vejledende målsætning om at mindske energifattigdom, fastsætte en tidsplan og skitsere relevante politikker. Derefter skal de aflægge rapport til Kommissionen i overensstemmelse med forvaltningsforordningen om de fremskridt, de gør med hensyn til at nedbringe antallet af husstande, der lider under energifattigdom. |
(9) |
I henhold til energieffektivitetsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (11), som ændret ved direktiv (EU) 2018/2002 (12), skal medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at reducere energifattigdom inden for rammerne af deres energieffektivitetsforpligtelser. I henhold til artikel 7, stk. 11, skal medlemsstaterne, i det omfang det er hensigtsmæssigt, gennemføre en del af deres energieffektivitetsforanstaltninger som en prioritet blandt sårbare husholdninger, herunder dem, der er berørt af energifattigdom (13). Forvaltningsforordningen indeholder også tilsvarende forpligtelser. |
(10) |
I henhold til den reviderede udgave af direktiv (EU) 2018/844 om bygningers energimæssige ydeevne skal medlemsstaterne skitsere relevante nationale foranstaltninger, der kan bidrage til at afhjælpe energifattigdom, som en del af deres langsigtede renoveringsstrategier til støtte for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (14). |
(11) |
EU's lovgivningsmæssige rammer indeholder også garantier til sikring af, at de foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe energifattigdom, ikke er til hinder for, at markedet åbnes op eller fungerer. Detailmarkeder, der fungerer uden problemer, er af afgørende betydning for en retfærdig omstilling. Disse garantier er fastsat i artikel 28 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv og operationaliseres primært i direktivets artikel 5, stk. 5. |
(12) |
Artikel 27 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv styrker princippet ved at kræve, at medlemsstaterne sikrer, at alle husholdningskunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder omfattes af en leveringspligt, dvs. har ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til konkurrencedygtige, rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende priser på deres område. Medlemsstaterne kan for at sikre leveringspligt med henblik herpå udpege en leveringspligtig leverandør. |
(13) |
Som det sammenfattes i betragtning 59 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv, opstår energifattigdom som følge af en kombination af lav indkomst, høje energiudgifter og ringe energieffektivitet i boliger. Indvirkningen af svingende priser på energimarkedet og ringe energieffektivitet, især hvad angår bygningers ydeevne, kombineret med en bred vifte af socioøkonomiske faktorer, der er forbundet med generel fattigdom og spørgsmål relateret til boligbesiddelsesformer, gør det vanskeligt at løse problemet. |
(14) |
I 2018 var 6,8 % af befolkningen i private husstande i EU (30,3 mio. mennesker (15)) ikke i stand til at holde trit med deres forsyningsregninger, herunder energiregninger, og var derfor i fare for at få deres forsyning afbrudt. Samtidig oplevede 7,3 % af befolkningen i EU (37,4 mio. mennesker) ubehagelige omgivelsestemperaturer i deres hjem. |
(15) |
Covid-19-krisen har understreget, at det haster med at gøre noget ved de energifattigdom, hvis vi skal skabe et socialt Europa, der imødekommer alle borgeres behov. Energifattigdommens omfang i de forskellige medlemsstater vil komme i fokus i takt med, at flere europæere muligvis vil blive nødt til at kæmpe for at få råd til vigtig energi, særlig i lyset af den stigende arbejdsløshed. På den baggrund er det afgørende at nå milepælene for den europæiske grønne pagt på trods af de nuværende hidtil usete forstyrrelser i Europas økonomier. |
(16) |
Genopretningspakken Next Generation EU (16) blev præsenteret med det formål at »bane vej for og opbygge et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og retfærdigt Europa for den næste generation«. Europas genopretningsplaner skal bygge på principperne om miljømæssig bæredygtighed, solidaritet, samhørighed og konvergens samt en fast beslutsomhed om ikke at lade nogen medlemsstater, regioner eller enkeltpersoner i stikken. Next Generation EU bekræfter renoveringsbølgens rolle som en af de vigtigste formidlere af den grønne genopretning. |
(17) |
Nationale langsigtede renoveringsstrategier og andre instrumenter, der er udformet med henblik på at opfylde 2030- og 2050-målene for energieffektivitet, bør styres i retning af at beskytte energifattige husholdninger og styrke sårbare energiforbrugere ved at hjælpe folk med at spare penge på energiregningen, skabe sundere levevilkår og mindske energifattigdom. |
(18) |
Ved at identificere de husholdninger, der har størst behov for beskyttelse, og de boliger, der har størst behov for renovering, bliver det muligt at målrette og forvalte de offentlige interventioner bedre og derved skabe praktiske resultater for forbrugerne, forbedre energieffektiviteten og minimere eventuelle forvridninger i det indre energimarkeds funktion. |
(19) |
Ved at udarbejde denne henstilling og ved at gøre Kommissionens vejledning om energifattigdom tilgængelig for medlemsstaterne i et ledsagende arbejdsdokument opfylder Kommissionen ovennævnte forpligtelse og hjælper medlemsstaterne med at gennemføre de nye bestemmelser om energifattigdom. Kommissionen informerer også om nye eksempler på god praksis (17). |
(20) |
Det største problem med enhver definition er, hvordan man opnår pålidelige numeriske data. Der er på EU-plan blevet udviklet en række statistiske indikatorer, som måler de sandsynlige årsager til energifattigdom og konsekvenserne heraf. Der er tale om aggregerede indikatorer. Eftersom energifattigdom er et flerdimensionelt fænomen, kan ingen enkelt indikator fuldt ud afspejle alle dens aspekter. |
(21) |
De aggregerede indikatorer er udviklet på europæisk plan og er opført i bilaget til denne henstilling. Disse indikatorer, som er udviklet af EU's statistiske kontor (Eurostat) og det europæiske observatorium for energifattigdom, og som er afledt af harmoniserede EU-datasamlinger, gør det muligt at overvåge situationen i hele EU og identificere særlige nationale forhold samt fremme en mere effektiv, gensidig læring og udveksling af bedste praksis. Nationale indikatorer kan bidrage ved at supplere disse og forbedre identificeringen af energifattigdom, hvor det er relevant. |
(22) |
Dette kræver et tæt samarbejde mellem de relevante kompetente myndigheder, herunder navnlig en passende koordineret indsats på regionalt og lokalt plan, således at enhver analyse, der er baseret på indikatorer på EU-plan eller nationalt plan, kontrasteres og suppleres af en »bottom-up-tilgang«. De regionale og lokale myndigheder har gode forudsætninger for at identificere de vigtigste finansielle og sociale udfordringer, som husholdningerne står over for i forbindelse med energifattigdom, og for at spille en væsentlig rolle i udformningen og gennemførelsen af en grøn omstilling, som er retfærdig, inklusiv og bæredygtig for alle i Europa. |
(23) |
Kommissionen vil fortsat støtte udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne, både i samarbejde med Udvalget for Social Beskyttelse og på andre måder. EU's finansieringsprogrammer, herunder samhørighedspolitikken, det tekniske støtteinstrument og andre former for støtte, kan mobiliseres for at tackle de udfordringer, der er identificeret via kanaler, herunder de platforme, der leveres af det europæiske observatorium for energifattigdom og borgmesteraftalen. |
(24) |
I Kommissionens fjerde rapport om energipriser og -omkostninger ses der også på de særlige forhold, der gør sig gældende for mennesker, der lever i energifattigdom, og for sårbare forbrugere (18). Kommissionen vil også være særlig opmærksom på, hvordan medlemsstaterne gennemfører artikel 5 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv, som giver mulighed for offentlig intervention i prisfastsættelsen for levering af elektricitet til energifattige kunder eller dem, der lever i sårbare husholdninger — |
VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:
1. |
udvikle en systematisk tilgang til liberaliseringen af energimarkederne med henblik på at dele fordelene med alle sektorer af samfundet, især dem, der har størst behov |
2. |
være særligt opmærksomme på det ledsagende arbejdsdokument, der indeholder vejledende retningslinjer om indikatorer for energifattigdom samt om definitionen af, hvad der udgør en betydelig mængde energifattige husholdninger. Det er vigtigt, at medlemsstaterne anvender Kommissionens vejledning, når de gennemfører og ajourfører deres nuværende nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen |
3. |
anvende de indikatorer, der er anført i bilaget, i deres vurderinger af energifattigdom |
4. |
udarbejde integrerede politiske løsninger i forbindelse med energi- og socialpolitikken i overensstemmelse med betragtning 60 i det omarbejdede elektricitetsdirektiv. Disse bør omfatte socialpolitiske foranstaltninger og forbedringer af energieffektiviteten, som styrker hinanden, især i boliger |
5. |
vurdere de fordelingsmæssige virkninger af energiomstillingen, navnlig energieffektivitetsforanstaltninger i den nationale kontekst, og definere og gennemføre politikker, der tager hånd om de tilknyttede problemer. Der bør lægges behørig vægt på hindringer for investeringer i energieffektive boliger og profilen for de boliger, der har størst behov for renovering, i overensstemmelse med de nationale langsigtede renoveringsstrategier |
6. |
udvikle alle politikker til bekæmpelse af energifattigdom på grundlag af meningsfyldte og ansvarlige processer for offentlig deltagelse og bred inddragelse af interessenter |
7. |
udvikle foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom, der bygger på et tæt samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer, og som navnlig muliggør et tæt samarbejde mellem på den ene side regionale og lokale myndigheder og på den anden side civilsamfundsorganisationer og enheder i den private sektor |
8. |
drage fuld nytte af muligheden for at anvende EU-finansiering og programmer, herunder samhørighedspolitikken, til at bekæmpe energifattigdom ved at analysere de fordelingsmæssige virkninger af energiomstillingsprojekter og prioritere foranstaltninger rettet mod sårbare grupper for at sikre adgang til støtte |
9. |
målrette tildelingen af offentlige midler, især tilskud, mod husstande med lav indkomst i de kategorier af modtagere, der selv har meget begrænsede ressourcer og begrænset adgang til kommercielle lån. Undersøge energitjenesteselskabernes rolle og kontrakter om energimæssig ydeevne med hensyn til at finansieringsløsninger til renovering til energifattige husholdninger, der sætter disse i stand til at dække høje startomkostninger. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2020.
På Kommissionens vegne
Kadri SIMSON
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 158 af 14.6.2019, s 125.
(2) Data fra 2018. Eurostat, SILC [ilc_mdes01])
(3) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, princip 20 »Adgang til grundlæggende tjenesteydelser«: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da.
(4) COM(2019) 640 final — Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt.
(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, »En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, jobskabelse og bedre liv« (COM(2020) 662 final).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(7) Artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning 2018/1999/EU.
(8) Artikel 29 i direktiv (EU) 2019/944.
(9) Jf. artikel 2a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13), som ændret ved direktiv (EU) 2018/844 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).
(13) Dette bygger på eksisterende forpligtelser i henhold til direktiv 2012/27/EU. Jf. også bilaget til Kommissionens henstilling om gennemførelse af energispareforpligtelserne i henhold til det ændrede energieffektivitetsdirektiv (C(2019) 6621 final).
(14) Dette bygger på eksisterende forpligtelser i henhold til artikel 4 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, der er blevet flyttet til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og styrket med hensyn til behovet for at bekæmpe energifattigdom. I betragtning 11 i direktiv (EU) 2018/844 præciseres det, at der bør tages hensyn til behovet for at afhjælpe energifattigdom i overensstemmelse med de kriterier, som medlemsstaterne har fastsat. I betragtningen præciseres det endvidere, at medlemsstaterne har ret til at fastlægge, hvad de betragter som relevante foranstaltninger, når de i deres renoveringsstrategier beskriver de nationale foranstaltninger, der bidrager til at afhjælpe energifattigdom.
(15) Baseret på en anslået befolkning på 446 mio. indbyggere i EU-27 den 1. januar 2018: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Population_and_population_change_statistics.
(16) Europa-Kommissionen, meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation, af 27. maj 2020.
(17) I betragtning 59 i direktiv (EU) 2019/944 hedder det, at Kommissionen aktivt bør støtte gennemførelsen af bestemmelserne i direktivet om energifattigdom ved at lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne.
(18) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om energipriser og -omkostninger i Europa (COM(2020) 951) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD (2020) 951).
BILAG
INDIKATORER FOR ENERGIFATTIGDOM
EU's statistiske kontor (Eurostat) og det europæiske observatorium for energifattigdom stiller de indikatorer, som fremgår nedenfor, til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med deres vurdering af energifattigdom på nationalt plan.
For at bistå medlemsstaterne har Kommissionen udarbejdet en vejledning til, hvorledes disse indikatorer, der er udviklet på EU-plan, skal fortolkes, for bedre at kunne kvantificere antallet af energifattige husstande, som identificeres på grundlag af nationale definitioner af energifattigdom (1).
Medlemsstaterne kan opdele nogle af indikatorerne i punkt 1 og 2 yderligere for at foretage en dyberegående analyse af de potentielle drivkræfter bag energifattigdom på nationalt plan.
Indikatorerne kan inddeles i fire grupper:
a) |
Indikatorer, der sammenligner udgifterne til energi med indkomst: Disse kvantificerer energifattigdom ved at sammenligne det beløb, som husholdningerne bruger på energi, med et mål for indkomst (f.eks. procentdel eller antallet af husholdninger, der bruger mere end en bestemt andel af deres disponible indkomst på nationale energitjenester). |
b) |
Indikatorer baseret på selvevaluering: Husholdningerne bliver direkte adspurgt, i hvilket omfang de føler sig i stand til at betale energi (f.eks. om de har mulighed for at holde boligen varm nok om vinteren og kølig nok om sommeren). |
c) |
Indikatorer baseret på direkte måling: Disse indikatorer måler fysiske variabler for at fastslå, om energitjenesterne er tilstrækkelige (f.eks. stuetemperatur). |
d) |
Indirekte indikatorer: Disse indikatorer måler energifattigdom på grundlag af tilknyttede faktorer, f.eks. restancer på forsyningsregninger, antal afbrydelser og boligkvalitet. |
1. Indikatorer, der fokuserer på, om prisen på energitjenesterne er overkommelig
— |
Andel af befolkningen i risiko for fattigdom (under 60 % af den nationale medianjusterede disponible indkomst), der ikke er i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, baseret på spørgsmålet »Har din husstand råd til at holde sit hjem tilstrækkeligt varmt?« (Eurostat, SILC [ilc_mdes01]) |
— |
Andel af den samlede befolkning, der ikke er i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, baseret på spørgsmålet »Har din husstand råd til at holde sit hjem tilstrækkeligt varmt?« (Eurostat, SILC [ilc_mdes01]) |
— |
Restancer på forsyningsregninger: andel af befolkningen i risiko for fattigdom (under 60 % af den nationale medianjusterede disponible indkomst), der er i restance med forsyningsregninger (Eurostat, SILC, [ilc_mdes07]) |
— |
Restancer på forsyningsregninger: andel af befolkningen, der er i restance med forsyningsregninger (Eurostat, SILC, [ilc_mdes07]) |
— |
Udgifter til elektricitet, gas og andre brændstoffer som en andel af husholdningernes samlede udgifter |
— |
Andel af husstande, hvis energiudgifter udgør en andel af deres indtægter, som er mere end dobbelt så stor som den nationale median (kilde: Eurostat, husstandsbudgetundersøgelser, 2015) |
— |
Andel af husstande, hvis absolutte energiudgifter er under halvdelen af den nationale median (kilde: Eurostat, husstandsbudgetundersøgelser, 2015). |
2. Supplerende indikatorer
— |
Elpriser for private forbrugere — gennemsnitligt forbrugsinterval (Eurostat, [nrg_pc_204]) |
— |
Gaspriser for private forbrugere — gennemsnitligt forbrugsinterval (Eurostat, [nrg_pc_202]) |
— |
Gaspriser for private forbrugere, det laveste forbrugsinterval (Eurostat, [nrg_pc_202]) |
— |
Andel af befolkningen i risiko for fattigdom (under 60 % af den nationale medianjusterede disponible indkomst), der har lækage, fugt eller råd i deres bolig (Eurostat, SILC [ilc_mdho01]) |
— |
Andel af befolkningen, der har lækage, fugt eller råd i deres bolig, ud af den samlede befolkning (Eurostat SILC, [TESSI292]) |
— |
Endeligt energiforbrug pr. kvadratmeter i boligsektoren, klimakorrigeret (Odyssee-Mure-projektdatabasen) |
(1) SWD(2020)960»EU Guidance on Energy Poverty«.