ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 305

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
21. september 2020


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1302 af 14. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) pålægger centrale modparter etableret i tredjelande ( 1 )

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1303 af 14. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de kriterier, som ESMA skal lægge til grund ved afgørelsen af, om en central modpart, der er etableret i et tredjeland, er eller vil kunne blive systemisk vigtig for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater ( 1 )

7

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1304 af 14. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de elementer, der som minimum skal vurderes af ESMA i forbindelse med vurderingen af tredjelands-CCP'ers anmodninger om sammenlignelig overholdelse, og de nærmere regler og betingelser for denne vurdering ( 1 )

13

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse(EU) 2020/1305 af 18. september 2020 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at give sit samtykke til på egne vegne at blive bundet af visse internationale aftaler, der er beregnet på at træde i kraft i overgangsperioden, og som vedrører Unionens fælles fiskeripolitik

27

 

 

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1306 af 16. september 2020 om en midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af covid-19-pandemien (ECB/2020/44)

30

 

 

HENSTILLINGER

 

*

Kommissionens henstilling (EU) 2020/1307 af 18. september 2020 om en fælles EU-værktøjskasse til at reducere omkostningerne ved udrulning af net med meget høj kapacitet og sikre rettidig og investeringsvenlig adgang til 5G-radiofrekvenser med henblik på at fremme konnektivitet til støtte for den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen i Unionen

33

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1302

af 14. juli 2020

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår gebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) pålægger centrale modparter etableret i tredjelande

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25d, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 25d i forordning (EU) nr. 648/2012 skal Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) opkræve tredjelandes centrale modparter (»CCP'er«) gebyrer, der er forbundet med ansøgninger om anerkendelse i henhold til artikel 25 i nævnte forordning, og årlige gebyrer, der er forbundet med ESMA's opgaver i overensstemmelse med nævnte forordning, i forbindelse med anerkendte tredjelands-CCP'er. I henhold til artikel 25d, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal sådanne gebyrer stå i et rimeligt forhold til den berørte CCP's omsætning og dække alle ESMA's omkostninger i forbindelse med anerkendelsen og udførelsen af dens opgaver i relation til tredjelands-CCP'en i henhold til nævnte forordning.

(2)

Gebyrer forbundet med ansøgninger om anerkendelse (»anerkendelsesgebyrer«) bør opkræves tredjelands-CCP'er til dækning af ESMA's omkostninger til behandling af ansøgninger om anerkendelse, herunder omkostninger til kontrol af ansøgningernes fuldstændighed, anmodninger om supplerende oplysninger, udarbejdelse af afgørelser og omkostninger forbundet med vurderingen af tredjelands-CCP'ers systemiske betydning (klassificering). I forbindelse med CCP'er, der er eller vil kunne blive systemisk vigtige for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, og som er anerkendt af ESMA i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2b, i forordning (EU) nr. 648/2012 (»tier 2-CCP'er«), er der yderligere omkostninger for ESMA. Disse yderlige omkostninger er forbundet med ESMA's vurdering af, om betingelserne for anerkendelse i artikel 25, stk. 2b, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt, og om en CCP i sin overholdelse af tredjelandets gældende retlige rammer kan anses for at overholde kravene i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012 (»sammenlignelig overholdelse«). Omkostningerne forbundet med ansøgninger, der indgives af tier 2-CCP'er, vil derfor være højere end omkostningerne forbundet med ansøgninger fra tredjelands-CCP'er, der ikke anses for at være eller ville kunne blive systemisk vigtige for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater (»tier 1-CCP'er«).

(3)

Alle tredjelands-CCP'er, der ansøger om anerkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, bør opkræves et grundlæggende anerkendelsesgebyr, og tier 2-CCP'er bør opkræves et supplerende gebyr til dækning af ESMA's yderligere omkostninger i forbindelse med ansøgningsprocessen. Det supplerende anerkendelsesgebyr bør også pålægges allerede anerkendte CCP'er, første gang ESMA afgør, om de skal klassificeres som tier 2-CCP'er efter revisionen af deres systemiske betydning i henhold til artikel 25, stk. 5, eller artikel 89, stk. 3c, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(4)

Anerkendte tredjelands-CCP'er skal også opkræves årlige gebyrer til dækning af ESMA's omkostninger i forbindelse med udførelsen af dens opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 i relation til disse CCP'er. For både tier 1- og tier 2-CCP'er omfatter disse opgaver periodisk revision af CCP'ernes systemiske betydning i henhold til artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012, gennemførelse og opretholdelse af samarbejdsordninger med tredjelandsmyndigheder og overvågning af udviklingen på regulerings- og tilsynsområdet i tredjelande. I forhold til tier 2-CCP'er skal ESMA føre løbende tilsyn med, at disse CCP'er opfylder de krav, der er fastsat i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012, herunder i pågældende tilfælde inden for rammerne af sammenlignelig overholdelse. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de årlige gebyrer for tier 1- og tier 2-CCP'er er differentierede.

(5)

De anerkendelsesgebyrer og årlige gebyrer, der fastsættes i denne forordning, bør dække ESMA's forventede omkostninger i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om anerkendelse på grundlag af dens erfaringer med at udføre opgaver i relation til tredjelands-CCP'er og andre tilsynsbelagte enheder samt på grundlag af de forventede omkostninger som anført i ESMA's årlige aktivitetsbaserede budget.

(6)

De opgaver, som udføres af ESMA i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 i relation til anerkendte tier 1-CCP'er, vil i vid udstrækning være de samme for alle tier 1-CCP'er, uanset deres størrelse. ESMA's omkostninger i relation til anerkendte tier 1-CCP'er bør derfor dækkes ved at opkræve alle tier 1-CCP'er det samme årlige gebyr. I forhold til anerkendte tier 2-CCP'er bør de årlige gebyrer også afspejle tier 2-CCP'ernes omsætning for at sikre en rimelig fordeling af gebyrer, der samtidig afspejler den reelle administrative indsats, der kræves af ESMA i forbindelse med udførelsen af dens opgaver i relation til de enkelte tier 2-CCP'er.

(7)

De årlige gebyrer, som tredjelands-CCP'erne opkræves for det første år, hvor de anerkendes i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, bør stå i et rimeligt forhold til den del af året, hvor ESMA udfører opgaver i henhold til nævnte forordning i relation til disse CCP'er. Det samme princip bør gælde for det år, hvor en CCP, der er anerkendt som en tier 1-CCP, for første gang klassificeres som en tier 2-CCP i henhold til artikel 25, stk. 5, i nævnte forordning.

(8)

For at sikre rettidig finansiering af ESMA's omkostninger i forbindelse med ansøgninger om anerkendelse, der er indgivet i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, bør anerkendelsesgebyrer betales til ESMA inden behandlingen af ansøgninger om anerkendelse eller vurderingen af, hvorvidt tier 2-CCP'er opfylder anerkendelseskravene i artikel 25, stk. 2b, i forordning (EU) nr. 648/2012. For at sikre en rettidig finansiering af ESMA's omkostninger i forbindelse med udførelsen af dens opgaver i relation til anerkendte tredjelands-CCP'er bør de årlige gebyrer betales i begyndelsen af det kalenderår, som de vedrører. Årlige gebyrer i det første anerkendelsesår bør betales hurtigt efter vedtagelsen af afgørelser om anerkendelse.

(9)

For at modvirke gentagne eller ubegrundede ansøgninger bør anerkendelsesgebyrer ikke refunderes, hvis en ansøger trækker sin ansøgning tilbage. Da det administrative arbejde i forbindelse med afslag på en ansøgning om anerkendelse er det samme som i forbindelse med en ansøgning om anerkendelse, bør anerkendelsesgebyrerne ikke refunderes, hvis anerkendelsen nægtes.

(10)

Eventuelle omkostninger afholdt af ESMA efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2099 (2) i forbindelse med tredjelands-CCP'er, der allerede er anerkendt i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012 inden den 22. september 2020, bør dækkes af gebyrer. Sådanne tredjelands-CCP'er bør derfor pålægges at betale et foreløbigt årligt gebyr for 2020 og i de efterfølgende år, indtil der er foretaget en revision af deres systemiske betydning i henhold til artikel 89, stk. 3c, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(11)

Denne delegerede forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt for at sikre, at ESMA finansieres rettidigt og på en hensigtsmæssig måde efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/2099 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GEBYRER

Artikel 1

Anerkendelsesgebyrer

1.   En CCP etableret i et tredjeland, som ansøger om anerkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, skal betale et grundlæggende anerkendelsesgebyr på 50 000 EUR.

2.   En CCP etableret i et tredjeland skal betale et supplerende anerkendelsesgebyr på 360 000 EUR, hvis ESMA afgør, at den pågældende CCP i henhold til artikel 25, stk. 2a, i forordning (EU) nr. 648/2012 er eller vil kunne blive systemisk vigtig for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater (»tier 2-CCP«). En tier 2-CCP skal betale det supplerende anerkendelsesgebyr i hvert af følgende tilfælde:

a)

CCP'en ansøger om at blive anerkendt

b)

CCP'en er allerede anerkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 og klassificeres som en tier 2-CCP efter en revision foretaget af ESMA i henhold til artikel 25, stk. 5, i nævnte forordning.

Artikel 2

Årlige gebyrer

1.   En anerkendt CCP skal betale et årligt gebyr.

2.   For CCP'er, der anerkendes af ESMA i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 (»tier 1-CCP«), er det årlige gebyr for hver tier 1-CCP for et givet år (n) det samlede årlige gebyr ligeligt opdelt mellem alle tier 1-CCP'er, der er anerkendt pr. 31. december det foregående år (n-1).

Med henblik på første afsnit er det samlede årlige gebyr for et givet år (n) overslaget over udgifter, der vedrører de opgaver, som ESMA skal udføre i forbindelse med alle anerkendte tier 1-CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, og som indgår i ESMA's budget for det pågældende år.

3.   For CCP'er, der anerkendes af ESMA i henhold til artikel 25, stk. 2b, i forordning (EU) nr. 648/2012 (»tier 2-CCP«), er det årlige gebyr for et givet år (n) det samlede årlige gebyr opdelt mellem alle tier 2-CCP'er, der er anerkendt pr. 31. december det foregående år (n-1), og multipliceret med den gældende vægt fastsat i henhold til artikel 4 i denne forordning.

Med henblik på første afsnit er det samlede årlige gebyr for et givet år (n) overslaget over udgifter, der vedrører de opgaver, som ESMA skal udføre i forbindelse med alle anerkendte tier 2-CCP'er i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, og som indgår i ESMA's budget for det pågældende år.

Artikel 3

Årlige gebyrer i anerkendelsesåret

1.   For det år, hvor en tredjelands-CCP anerkendes af ESMA i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, beregnes det årlige gebyr som følger:

a)

anerkender ESMA en CCP som en tier 1-CCP, fastsættes det årlige gebyr som en andel af det grundlæggende anerkendelsesgebyr som fastsat i artikel 1, stk. 1, i denne forordning, beregnet efter følgende forhold:

Image 1

b)

anerkender ESMA en CCP som en tier 2-CCP, fastsættes det årlige gebyr som en andel af det supplerende anerkendelsesgebyr som fastsat i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, beregnet efter følgende forhold:

Image 2

2.   Hvis en CCP har betalt et foreløbigt årligt gebyr i overensstemmelse med artikel 9 for det år, hvor den pågældende CCP anerkendes som en tier 1-CCP, opkræves det årlige gebyr beregnet i overensstemmelse med stk. 1, litra a), ikke.

3.   Hvis en CCP har betalt et foreløbigt årligt gebyr i overensstemmelse med artikel 9 eller et årligt gebyr i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, for det år, hvor den pågældende CCP anerkendes som en tier 2-CCP, trækkes dette gebyr fra det gebyr, der skal betales i henhold til stk. 1, litra b).

Artikel 4

Tier 2-CCP'ers relevante omsætning

1.   Den relevante omsætning for en tier 2-CCP er dens globale indtægter fra levering af clearingydelser (medlemsgebyrer og clearinggebyrer, fratrukket transaktionsomkostninger) i CCP'ens seneste regnskabsår.

Tier 2-CCP'er indsender hvert år reviderede tal til ESMA, der bekræfter deres globale indtægter fra levering af clearingydelser som omhandlet i første afsnit. De reviderede tal indsendes til ESMA senest den 30. september hvert år. Dokumenterne med de reviderede tal fremsendes på et sprog, der er almindeligt udbredt i finanskredse.

Hvis de i første afsnit omhandlede indtægter indberettes i en anden valuta end euro, omregner ESMA indtægterne til euro ved hjælp af den gennemsnitlige eurovekselkurs for den periode, hvor indtægterne blev registreret. Til det formål anvendes euroreferencekursen, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

2.   På grundlag af den i henhold til stk. 1 fastsatte omsætning for et givet år (n) anses CCP'en for at tilhøre en af følgende grupper:

a)

Gruppe 1: årlig omsætning under 600 mio. EUR

b)

Gruppe 2: årlig omsætning på 600 mio. EUR eller derover.

En tier 2-CCP i gruppe 1 tildeles en omsætningsvægt på 1.

En tier 2-CCP i gruppe 2 tildeles en omsætningsvægt på 1,2.

3.   Den samlede omsætningsvægt for alle anerkendte tier 2-CCP'er for et givet år (n) er summen af de i henhold til stk. 2 fastsatte omsætningsvægte for alle tier 2-CCP'er anerkendt af ESMA pr. 31. december det foregående år (n-1).

4.   Med henblik på artikel 2, stk. 3, er en tier 2-CCP's gældende vægt for et givet år (n) dens omsætningsvægt fastsat i overensstemmelse med stk. 2 divideret med den samlede omsætningsvægt for alle anerkendte tier 2-CCP'er fastsat i overensstemmelse med stk. 3.

KAPITEL II

BETALINGSBETINGELSER

Artikel 5

Generelle betalingsbetingelser

1.   Alle gebyrer betales i euro.

2.   Ved forsinket betaling påløber der morarenter som fastsat i artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3).

3.   Kommunikationen mellem ESMA og tredjelands-CCP'er foregår elektronisk.

Artikel 6

Betaling af anerkendelsesgebyrer

1.   Det grundlæggende anerkendelsesgebyr, jf. artikel 1, stk. 1, i denne forordning, betales på tidspunktet for CCP'ens indgivelse af en ansøgning om anerkendelse.

Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 for det tredjeland, hvor CCP'en er etableret, på tidspunktet for CCP'ens ansøgning om anerkendelse, betales det grundlæggende anerkendelsesgebyr uanset første afsnit senest på datoen for en sådan gennemførelsesretsakts ikrafttræden.

2.   Fristen for betaling af det supplerende anerkendelsesgebyr, jf. artikel 1, stk. 2, i denne forordning, angives i en debetnota, som ESMA fremsender til CCP'en, når ESMA har anmodet CCP'en om at forelægge supplerende oplysninger til brug for vurderingen af CCP'ens overholdelse af kravene i artikel 25, stk. 2b, i forordning (EU) nr. 648/2012. CCP'en indrømmes en betalingsfrist på mindst 30 kalenderdage fra datoen for ESMA's fremsendelse af debetnotaen til CCP'en.

3.   Anerkendelsesgebyrer refunderes ikke.

Artikel 7

Betaling af årlige gebyrer

1.   Det årlige gebyr, jf. artikel 2, for et givet år (n) betales senest den 31. marts i det år (n), det vedrører.

ESMA fremsender debetnotaer til alle anerkendte tredjelands-CCP'er med angivelse af det årlige gebyr senest den 1. marts i det år (n), det vedrører.

2.   Det årlige gebyr i anerkendelsesåret, jf. artikel 3, og betalingsfristen for det årlige gebyr angives i en debetnota, som ESMA fremsender til CCP'en. CCP'en indrømmes en betalingsfrist på mindst 30 kalenderdage fra datoen for ESMA's fremsendelse af debetnotaen til CCP'en.

3.   Årlige gebyrer, der er betalt af en CCP, refunderes ikke.

KAPITEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 8

Allerede indgivne ansøgninger om anerkendelse

1.   Hvis en tredjelands-CCP har indgivet en ansøgning om anerkendelse senest den 22. september 2020, og ESMA endnu ikke har vedtaget en afgørelse om at anerkende eller nægte at anerkende den pågældende CCP, skal CCP'en betale det anerkendelsesgebyr, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, senest den 22. september 2020.

2.   Hvis ESMA har suspenderet behandlingen af en ansøgning om anerkendelse fra en tredjelands-CCP inden den 22. september 2020, skal CCP'en, uanset stk. 1, betale det anerkendelsesgebyr, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, inden den betalingsfrist, der er angivet i debetnotaen fremsendt af ESMA til CCP'en efter meddelelsen om, at CCP'ens ansøgning ikke længere er suspenderet. CCP'en indrømmes en betalingsfrist på mindst 30 kalenderdage fra datoen for ESMA's fremsendelse af debetnotaen til CCP'en.

Artikel 9

Foreløbigt årligt gebyr for allerede anerkendte CCP'er

1.   En tredjelands-CCP, der er anerkendt af ESMA i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012 på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, skal betale et foreløbigt årligt gebyr på 50 000 EUR for 2020 og i de efterfølgende år, indtil der er foretaget en revision af CCP'ens systemiske betydning i henhold til artikel 89, stk. 3c, i forordning (EU) nr. 648/2012, og CCP'en er blevet anerkendt i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2 eller 2b, i nævnte forordning, eller en sådan anerkendelse er blevet nægtet.

2.   Det foreløbige årlige gebyr for 2020 betales senest 30 kalenderdage efter denne forordnings ikrafttræden. Foreløbige årlige gebyrer for et nyt år (n) betales senest den 31. marts i det år (n), de vedrører.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2099 af 23. oktober 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er (EUT L 322 af 12.12.2019, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/7


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1303

af 14. juli 2020

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de kriterier, som ESMA skal lægge til grund ved afgørelsen af, om en central modpart, der er etableret i et tredjeland, er eller vil kunne blive systemisk vigtig for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25, stk. 2a, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved vurderingen af den systemiske risiko, som en tredjelands-CCP udgør for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater bør ESMA tage hensyn til en række objektive, kvantitative og kvalitative kriterier, der begrunder dens afgørelse om at anerkende en tredjelands-CCP som en tier 1- eller tier 2-CCP. Den bør også tage hensyn til eventuelle forhold, som Kommissionen har lagt til grund for sin afgørelse om ækvivalens. I forbindelse med vurderingen af en tredjelands-CCP's risikoprofil skal ESMA navnlig tage hensyn til objektive og gennemsigtige kvantitative aktivitetsindikatorer for forretningsaktiviteter i relation til clearingdeltagere, der er etableret i Unionen, eller i EU-valutaer, på tidspunktet for vurderingen. Selv om ESMA skal anskue CCP'ens forretningsaktiviteter ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, bør dens vurdering afspejle den risiko, som en bestemt CCP kan medføre for den finansielle stabilitet i Unionen.

(2)

Ved præciseringen af de kriterier, som ESMA skal anvende ved klassificeringen af en tredjelands-CCP, bør karakteren af de transaktioner, der er clearet af CCP'en, herunder deres kompleksitet, risikoprofil og gennemsnitlige løbetid, samt gennemsigtigheden og likviditeten på de pågældende markeder, og i hvilken grad CCP'ens clearingaktiviteter angives i euro eller andre EU-valutaer, tages i betragtning. I den forbindelse kan specifikke kendetegn ved visse produkter såsom landbrugsprodukter, der opføres og udføres på regulerede markeder i tredjelande, og som vedrører markeder, der hovedsageligt yder tjenester til nationale, ikkefinansielle modparter i det pågældende tredjeland, hvor deres erhvervsrisici forvaltes gennem disse kontrakter, udgøre en ubetydelig risiko for clearingmedlemmer og handelspladser i Unionen, da de har en lav grad af systemisk indbyrdes afhængighed med resten af det finansielle system.

(3)

De lande, hvor CCP'en opererer, omfanget af de tjenesteydelser, den tilbyder, kendetegnene ved de finansielle instrumenter, den clearer, og den clearede volumen er objektive indikatorer for kompleksiteten af CCP'ens forretningsaktiviteter. ESMA bør derfor ved anvendelsen af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012, tage højde for CCP'ens ejerskab-, forretnings- og virksomhedsstruktur samt omfanget, arten og kompleksiteten af de clearingydelser, der tilbydes af CCP'en, og disse tjenesteydelsers betydning for clearingmedlemmer og kunder (»clearingdeltagere«), der er etableret i Unionen. Selv om en CCP's systemiske betydning bør vurderes ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, bør ESMA tage særligt hensyn til den andel af CCP'ens forretningsaktiviteter, som udføres i EU-valutaer, og den del af CCP'ens forretningsaktiviteter, der hidrører fra clearingdeltagere, som er etableret i Unionen. For en CCP, der meget vel vil kunne blive systemisk vigtig for Unionen, er det vigtigt, at ESMA vurderer strukturen og ejerskabet i den koncern, som CCP'en kan være en del af, for at vurdere, om Unionens interesser er i fare. Desuden bør dybden, likviditeten og gennemsigtigheden på de markeder, som den pågældende CCP leverer tjenesteydelser til, også vurderes, således at ESMA bedre kan forstå den risiko, som clearingmedlemmer, der er etableret i Unionen, er eksponeret for i forbindelse med afviklingen af en misligholdelsesauktion.

(4)

CCP'ens kapital og de finansielle ressourcer, som clearingdeltagere har stillet til rådighed, og typen og arten af den sikkerhed, de stiller, er væsentlige elementer, der skal tages i betragtning ved vurderingen af en CCP's evne til at modstå en eventuel negativ udvikling. ESMA bør derfor, når den anvender kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, have et overblik over de finansielle midler, der er til rådighed for CCP'en i tilfælde af misligholdelse eller en anden begivenhed, som ikke er en misligholdelsessituation. ESMA bør også tage hensyn til den sikrede, usikrede, forpligtede, ikkeforpligtede, finansierede eller ufinansierede karakter af disse ressourcer samt de midler, som CCP'en anvender til at skabe retssikkerhed og tillid til afviklingen af de betalinger, den foretager, og den sikkerhedsstillelse, den skal forvalte. Endelig bør ESMA tage hensyn til eksistensen, arten og virkningen af et regelsæt for genopretning og afvikling af CCP'er i den jurisdiktion, hvor den CCP, der ansøger om anerkendelse, opererer. Et sådant regelsæt for genopretning og afvikling bør vurderes i forhold til internationalt aftalte retningslinjer og centrale standarder. Med hensyn til afviklings- og likviditetsrisikoen bør ESMA være særlig opmærksom på, om de CCP'er, der vil kunne blive systemisk vigtige, har sikker adgang til likviditet, og på likviditetspresset på EU-valutaer. Sikkerheden ved betaling og afvikling kan styrkes ved brug af distributed ledger-teknologien eller andre nye teknologier, men ESMA bør være opmærksom på de yderligere risici, dette kan indebære for CCP'er, navnlig cyberrisici.

(5)

Arten af de betingelser, som en CCP pålægger clearingdeltagere i forbindelse med adgang til CCP'ens tjenesteydelser, og de indbyrdes forbindelser mellem disse clearingdeltagere har konsekvenser for den måde, hvorpå en CCP kan blive påvirket af en utilsigtet hændelse i forhold til disse deltagere. ESMA bør derfor ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra c), i forordning (EU) nr. 648/2012, i videst muligt omfang identificere clearingdeltagerne i CCP'en, navnlig hvis den pågældende CCP leverer tjenesteydelser til clearingdeltagere, der er etableret i Unionen. ESMA bør også fastslå den relevante markedsandel eller relative betydning af clearingdeltagere eller grupper af clearingdeltagere i den pågældende CCP. I det omfang det er nødvendigt for at vurdere den mulige indvirkning på clearingmedlemskabets struktur, bør ESMA vurdere betingelserne og mulighederne for adgang til CCP'ens clearingydelser. For en CCP, der vil kunne blive systemisk vigtig for Unionen, bør ESMA vurdere, om de retlige og tilsynsmæssige krav, som en CCP pålægger sine clearingmedlemmer, er strenge nok.

(6)

Hvis en CCP bliver udsat for en forstyrrelse, kan clearingmedlemmerne være nødsaget til, enten direkte eller indirekte, at benytte sig af andre CCP'ers levering af lignende eller identiske tjenesteydelser. For at vurdere den relative betydning af den CCP, der ansøger om anerkendelse, bør ESMA derfor, når den anvender kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurdere, hvorvidt clearingdeltagerne kan erstatte nogle eller alle de clearingydelser, der leveres af den pågældende CCP, med tjenesteydelser leveret af andre CCP'er, navnlig hvis disse alternative CCP'er er meddelt tilladelse eller anerkendt i Unionen. Hvis clearingmedlemmer og kunder, der er etableret i Unionen, kun kan cleare visse produkter, der er omfattet af en clearingforpligtelse i en tredjelands-CCP, bør ESMA nøje vurdere den pågældende CCP's systemiske betydning.

(7)

CCP'er kan være forbundet med andre finansielle infrastrukturer såsom andre CCP'er eller værdipapircentraler på mange måder. En afbrydelse af disse forbindelser kan indvirke negativt på CCP'ens funktion. ESMA bør derfor ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra e), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurdere, i hvilket omfang CCP'en er forbundet med andre infrastrukturer på det finansielle marked eller finansieringsinstitutter på en måde, der kan påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater. I den forbindelse bør ESMA være særlig opmærksom på disse forbindelser og indbyrdes afhængighedsforhold med enheder, der er etableret i Unionen. Endelig bør ESMA identificere og vurdere arten af de tjenesteydelser, der er outsourcet af CCP'en, og den risiko, sådanne ordninger kan indebære for CCP'en, hvis de på nogen måde afbrydes eller forringes.

(8)

Hvis en CCP's clearingmedlemmer og kunder etableret i Unionen har væsentlige eksponeringer mod en CCP som fastslået ved anvendelse af objektive kvantitative indikatorer, bør ESMA vurdere yderligere elementer for hvert kriterium. Jo flere af disse indikatorer, der opfyldes af en CCP, desto større er sandsynligheden for, at ESMA konkluderer, at CCP'en er af systemisk betydning for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater.

(9)

Denne delegerede forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt for at sikre den hurtigste anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2099 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Arten, omfanget og kompleksiteten af CCP'ens forretningsaktiviteter

1.   Ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra a), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurderer ESMA følgende elementer:

a)

de lande, hvor CCP'en leverer eller agter at levere tjenesteydelser

b)

i hvilket omfang CCP'en leverer andre tjenesteydelser ud over clearingydelser

c)

typen af finansielle instrumenter, der er clearet eller skal cleares af CCP'en

d)

om de finansielle instrumenter, der er clearet eller skal cleares af CCP'en, er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012

e)

de gennemsnitlige værdier, der er clearet af CCP'en gennem et år, på følgende niveauer:

i)

CCP-niveau

ii)

niveauet for hvert clearingmedlem, der er en enhed etableret i Unionen, eller for en enhed i en koncern, der er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen

iii)

niveauet for clearingmedlemmer, der er etableret uden for Unionen, eller som ikke er en del af en koncern, der er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen, hvor de clearer samlet på vegne af kunder og indirekte kunder, der er etableret i Unionen

f)

om CCP'en har foretaget en vurdering af sin risikoprofil baseret på internationalt anerkendte standarder eller på anden vis, den anvendte metode og resultatet af vurderingen.

2.   Med henblik på stk. 1, litra e), vurderer ESMA følgende værdier særskilt:

a)

for værdipapirtransaktioner (herunder værdipapirfinansieringstransaktioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (3)), værdien af åbne positioner eller åbne kontrakter

b)

for derivattransaktioner, der handles på et reguleret marked i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4), værdien af åbne kontrakter eller omsætning

c)

for over-the-counter (OTC)-derivattransaktioner, det notionelle udestående netto- og bruttobeløb.

Disse værdier vurderes pr. valuta og pr. aktivklasse.

3.   Når en af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 6, finder anvendelse, vurderer ESMA ud over de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ligeledes følgende elementer:

a)

ejerstrukturen i CCP'en

b)

når CCP'en tilhører den samme koncern som en anden finansiel markedsinfrastruktur, f.eks. en anden CCP eller en værdipapircentral — virksomhedsstrukturen i den koncern, som CCP'en tilhører

c)

om CCP'en leverer clearingydelser til kunder eller indirekte kunder, der er etableret i Unionen, gennem clearingmedlemmer, der er etableret uden for Unionen

d)

arten, dybden og likviditeten på de pågældende markeder og omfanget af tilgængelige oplysninger om pålidelige prisoplysninger til markedsdeltagere og eventuelle almindeligt anerkendte og pålidelige prisfastsættelseskilder

e)

om prisstillelser, førhandelskøbs- og salgspris og markedsdybden offentliggøres

f)

om efterhandelspriser, volumen og tidspunkt for gennemførte eller udførte transaktioner på og ud for de markeder, som CCP'en betjener, offentliggøres.

Artikel 2

Indvirkningen, hvis en CCP bliver nødlidende eller udsat for en forstyrrelse

1.   Ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurderer ESMA følgende elementer:

a)

CCP'ens kapital, herunder tilbageholdt overskud og reserver

b)

typen og mængden af den sikkerhedsstillelse, der accepteres af CCP'en, de anvendte haircuts, den tilknyttede haircut-metode, de valutaer, sikkerhedsstillelsen er denomineret i, og i hvilket omfang sikkerheden stilles af enheder, der er etableret i Unionen eller er en del af en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen

c)

det maksimale beløb for marginer opkrævet af CCP'en på en enkelt dag i en periode på 365 dage forud for ESMA's vurdering

d)

det maksimale beløb for marginer opkrævet af CCP'en på en enkelt dag i en periode på 365 dage forud for ESMA's vurdering fra hvert clearingmedlem, der er en enhed etableret i Unionen eller en enhed i en koncern, som er omfattet af konsolideret tilsyn i Unionen, pr. aktivklasse eller adskilt misligholdelsesfond, hvis det er relevant

e)

hvis det er relevant for CCP'ens misligholdelsesfonde, det maksimale bidrag til CCP'ens misligholdelsesfonde indsamlet på en enkelt dag i en periode på 365 dage forud for ESMA's vurdering

f)

hvis det er relevant for CCP'ens misligholdelsesfonde, det maksimale bidrag til CCP'ens misligholdelsesfonde indsamlet på en enkelt dag i en periode på 365 dage forud for ESMA's vurdering fra hvert clearingmedlem, der er en enhed etableret i Unionen eller en enhed i en koncern, som er omfattet af konsolideret tilsyn i Unionen

g)

den anslåede største betalingsforpligtelse på en enkelt dag, samlet beløb og pr. EU-valuta, i tilfælde af et eller de to største clearingmedlemmers (og deres tilknyttede enheders) misligholdelse under ekstreme, men plausible markedsvilkår

h)

likvide finansielle midler, samlet beløb og pr. EU-valuta, til CCP'en pr. type ressourcer, herunder kontante indskud, forpligtede eller ikkeforpligtede ressourcer

i)

de samlede likvide finansielle ressourcer, som CCP'en har fået stillet til rådighed af enheder, der er etableret i Unionen eller er en del af en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen

2.   Når en af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 6, finder anvendelse, vurderer ESMA ud over de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ligeledes følgende elementer:

a)

identiteten af likviditetsudbydere, der er etableret i Unionen eller er en del af en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen

b)

de gennemsnitlige og maksimale samlede daglige værdier for indgående og udgående EU-valutabetalinger

c)

i hvilket omfang der anvendes centralbankpenge til afvikling og betaling, eller om andre enheder anvendes til afvikling eller betaling

d)

i hvilket omfang CCP'en anvender teknologier såsom distributed ledger-teknologien i dens afviklings-/betalingsproces

e)

CCP'ens genopretningsplan

f)

afviklingsordningen for CCP'en

g)

om der er nedsat en krisestyringsgruppe for den pågældende CCP.

Artikel 3

Strukturen af CCP'ens clearingmedlemskab

1.   Ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra c), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurderer ESMA følgende:

a)

clearingmedlemskabet og, hvis oplysningerne er tilgængelige, om, og i så fald, hvilke kunder eller indirekte kunder, der er etableret i Unionen eller er en del af en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen, der anvender CCP'ens clearingydelser

b)

de forskellige tilgængelige muligheder for adgang til CCP'ens clearingydelser (herunder forskellige medlemskabsmodeller og modeller for direkte adgang for kunder), eventuelle betingelser for tildeling, nægtelse eller afbrydelse af adgang.

2.   Når en af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 6, finder anvendelse, vurderer ESMA ud over de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, specifikt alle retlige eller tilsynsmæssige krav, som CCP'en pålægger clearingmedlemmer i forbindelse med adgang til CCP'ens clearingydelser.

Artikel 4

Alternative clearingydelser, der leveres af andre CCP'er

1.   Ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurderer ESMA, om clearingmedlemmer og kunder, der er etableret i Unionen, kan få adgang til nogle eller alle de clearingydelser, som en CCP leverer gennem andre CCP'er, og om disse CCP'er er meddelt tilladelse eller anerkendt i henhold til artikel 14 og 25 i nævnte forordning.

2.   Når en af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 6, finder anvendelse, vurderer ESMA ud over de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ligeledes, om de tjenesteydelser, som CCP'en leverer, vedrører en derivatklasse, der er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 5

CCP'ens forbindelse, indbyrdes afhængighedsforhold eller andre former for samspil

1.   Ved anvendelse af kriteriet i artikel 25, stk. 2a, litra e), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurderer ESMA omfanget af de funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter, der er blevet outsourcet af CCP'en.

2.   Når en af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 6, finder anvendelse, vurderer ESMA ud over de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ligeledes følgende elementer:

a)

de mulige virkninger, som den manglende evne hos leverandøren af outsourcede funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter til at opfylde sine forpligtelser i henhold til outsourcingordningerne ville have for Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater

b)

om CCP'en betjener handelspladser, der er etableret i Unionen

c)

om CCP'en har indgået interoperabilitetsordninger eller aftaler om cross-margining med CCP'er, der er etableret i Unionen, eller har forbindelser med eller deltager i andre finansielle markedsinfrastrukturer i Unionen, f.eks. værdipapircentraler eller betalingssystemer.

Artikel 6

Indikatorer for minimumseksponering af clearingmedlemmer og kunder etableret i Unionen mod CCP'en

1.   Indikatorerne med henblik på artikel 1-5 er følgende:

a)

det maksimale beløb for åbne kontrakter om værdipapirtransaktioner, herunder værdipapirfinansieringstransaktioner, eller børshandlede derivater i EU-valutaer, der er clearet eller skal cleares af CCP'en over en periode på et år forud for vurderingen, overstiger 1 000 mia. EUR

b)

det maksimale nominelle udestående af OTC-derivattransaktioner i EU-valutaer, der er clearet eller skal cleares af CCP'en over en periode på et år efter for vurderingen, overstiger 1 000 mia. EUR

c)

det gennemsnitlige samlede marginkrav og bidrag til misligholdelsesfonde for konti hos CCP'en åbnet af clearingmedlemmer, der er enheder etableret i Unionen eller er en del af en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen, beregnet af CCP'en på nettobasis for clearingmedlemmer på kontoniveau over en periode på to år forud for vurderingen, overstiger 25 mia. EUR

d)

den anslåede største betalingsforpligtelse, som er indgået af enheder, der er etableret i Unionen eller er en del af en koncern, som er underlagt konsolideret tilsyn i Unionen, beregnet over en periode på et år forud for vurderingen, i tilfælde af et eller de to største clearingmedlemmers og deres tilknyttede enheders misligholdelse under ekstreme, men plausible markedsvilkår, overstiger 3 mia. EUR.

Med henblik på litra d) skal betalingsforpligtelsen samle forpligtelserne i alle EU-valutaer, om nødvendigt konverteret til EUR.

2.   ESMA kan kun klassificere en tredjelands-CCP som en tier 2-CCP på grundlag af kriterierne i artikel 1-5, hvis mindst én af indikatorerne i stk. 1 er opfyldt.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2099 af 23. oktober 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er (EUT L 322 af 12.12.2019, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).


21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/13


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1304

af 14. juli 2020

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de elementer, der som minimum skal vurderes af ESMA i forbindelse med vurderingen af tredjelands-CCP'ers anmodninger om sammenlignelig overholdelse, og de nærmere regler og betingelser for denne vurdering

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 25a, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 25a i forordning (EU) nr. 648/2012 kan en central modpart i et tredjeland (CPP), der er eller vil kunne blive systemisk vigtig for den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater (tier 2-CCP), anmode Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om at vurdere, om den pågældende tier 2-CCP i sin overholdelse af tredjelandets gældende retlige rammer kan anses for at overholde kravene i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012 (sammenlignelig overholdelse), og om at vedtage en afgørelse i overensstemmelse hermed.

(2)

Sammenlignelig overholdelse sikrer den finansielle stabilitet i Unionen og lige vilkår for tier 2-CCP'er og CCP'er, der er meddelt tilladelse i Unionen, og mindsker samtidig disse tier 2-CCP'ers administrative og reguleringsmæssige byrde. Ved vurderingen af sammenlignelig overholdelse skal det derfor kontrolleres, om en tier 2-CCP's overholdelse af tredjelandets gældende retlige rammer reelt er ensbetydende med opfyldelse af nogle af eller alle kravene i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012. Det bør derfor angives i denne forordning, hvilke elementer ESMA skal vurdere i forbindelse med vurderingen af en tier 2-CCP's anmodning om sammenlignelig overholdelse. ESMA bør i forbindelse med vurderingen ligeledes denne CCP's overholdelse af ethvert krav i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som yderligere specificerer disse elementer, herunder de krav, som vedrører marginkrav, kontrol af likviditetsrisici og sikkerhedsstillelse.

(3)

Ved vurderingen af, om overholdelse af tredjelandets gældende retlige rammer er ensbetydende med opfyldelse af kravene i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012, kan ESMA også tage hensyn til de henstillinger, der er udarbejdet af Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer og Den Internationale Børstilsynsorganisation.

(4)

ESMA bør foretage en detaljeret vurdering for at afgøre, om en tier 2-CCP skal indrømmes sammenlignelig overholdelse for så vidt angår afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012. Ethvert eventuelt afslag på en anmodning om sammenlignelig overholdelse for så vidt angår afsnit IV kan påvirke den ækvivalensvurdering, som Kommissionen foretager i henhold til artikel 25, stk. 6, i nævnte forordning. ESMA bør derfor underrette Kommissionen, hvis den ikke agter at indrømme sammenlignelig overholdelse for så vidt angår dette afsnit.

(5)

Hvis en tier 2-CCP har indgået en interoperabilitetsordning med en CCP, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, er denne ordning en direkte forbindelse og derfor en direkte afsmitningskanal for en CCP i Unionen. ESMA bør foretage en detaljeret vurdering af sådanne ordninger for at afgøre, om der skal indrømmes sammenlignelig overholdelse for så vidt angår afsnit V i nævnte forordning. En interoperabilitetsordning mellem en tier 2-CCP og en anden tredjelands-CCP er ikke en direkte forbindelse til en CCP i Unionen, men kan under visse omstændigheder fungere som en indirekte afsmitningskanal. ESMA bør kun foretage en detaljeret vurdering af sådanne ordninger, hvis indvirkningen af den pågældende ordning på den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater berettiger det.

(6)

Da et af målene for sammenlignelig overholdelse er at mindske tier 2-CCP'ernes administrative og lovgivningsmæssige byrde, bør en anmodning om sammenlignelig overholdelse ikke afslås alene af den grund, at en tier 2-CCP i henhold til tredjelandets gældende retlige rammer anvender undtagelser svarende til dem, der er fastsat i artikel 1, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012. Ved vurderingen af sammenlignelig overholdelse bør der også tages hensyn til, i hvilket omfang et afslag vil gøre det umuligt for tier 2-CCP'en at overholde EU-kravene og tredjelandets krav på samme tid.

(7)

ESMA's afgørelse om sammenlignelig overholdelse bør baseres på den vurdering, der blev foretaget på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende afgørelse. En tier 2-CCP bør underrette ESMA, hver gang der sker en relevant udvikling, herunder ændringer i CCP'ens interne regler og procedurer, således at ESMA kan revurdere sin afgørelse

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2099 (2), som indsatte artikel 25a i forordning (EU) nr. 648/2012, trådte i kraft den 1. januar 2020. For at sikre, at denne artikel får fuld virkning, bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Procedure for indgivelse af en anmodning om sammenlignelig overholdelse

1.   Den begrundede anmodning, der er omhandlet i artikel 25a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, indgives enten inden for den frist, der er fastsat af ESMA i meddelelsen til tredjelands-CCP'en om, at den ikke betragtes som en tier 1-CCP, eller på et hvilket som helst tidspunkt efter ESMA's anerkendelse af en tredjelands-CCP som en tier 2-CCP, jf. artikel 25, stk. 2b.

Tier 2-CCP'en underretter sin kompetente myndighed om indgivelsen som omhandlet i første afsnit.

2.   I den i stk. 1 omhandlede begrundede anmodning præciseres:

a)

de krav, for hvilke tier 2-CCP'en anmoder om sammenlignelig overholdelse

b)

hvorfor tier 2-CCP'ens overholdelse af tredjelandets gældende retlige rammer er ensbetydende med opfyldelse af de relevante krav i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012

c)

måden, hvorpå tier 2-CCP'en opfylder de fastsatte betingelser for anvendelse af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012.

Med henblik på litra b) forelægger tier 2-CCP'en, hvis det er relevant, den dokumentation, der er omhandlet i artikel 5.

3.   Efter anmodning fra ESMA inkluderer tier 2-CCP'en følgende i den i stk. 1 omhandlede begrundede anmodning:

a)

en erklæring fra sin kompetente myndighed om, at tier 2-CCP'en har et godt omdømme

b)

om nødvendigt, for så vidt angår kravene i artikel 16 og i afsnit V i forordning (EU) nr. 648/2012, en oversættelse af tredjelandets gældende retlige rammer til et sprog, der er almindeligt udbredt i finanskredse.

4.   ESMA vurderer senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af en begrundet anmodning indgivet i henhold til stk. 1, om den pågældende begrundede anmodning er fuldstændig. Er ansøgningen ikke fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken tier 2-CCP'en skal stille supplerende oplysninger til rådighed.

5.   ESMA træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes sammenlignelig overholdelse for så vidt angår kravene i den begrundede anmodning senest 90 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig begrundet anmodning indgivet i henhold til nærværende artikels stk. 4.

ESMA kan udsætte afgørelsen, hvis den begrundede anmodning eller de supplerende oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, ikke indgives inden for fristen, og vurderingen af den pågældende anmodning kan således forsinke ESMA's afgørelse om anerkendelse af tredjelands-CCP'en eller revisionen af dens anerkendelse.

6.   En tier 2-CCP, som ESMA ikke har indrømmet sammenlignelig overholdelse for så vidt angår et eller flere krav, kan ikke indgive en ny begrundet anmodning som omhandlet i stk. 1 vedrørende disse krav, medmindre der er sket en relevant ændring af tredjelandets gældende retlige rammer eller af den måde, hvorpå den pågældende CCP overholder disse rammer.

Artikel 2

Sammenlignelig overholdelse for så vidt angår artikel 16 i forordning (EU) nr. 648/2012

1.   ESMA indrømmer sammenlignelig overholdelse for så vidt angår artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis en tier 2-CCP's kapital, herunder tilbageholdt overskud og reserver, omfatter en permanent og separat startkapital, der svarer til mindst 7,5 mio. EUR.

2.   ESMA indrømmer sammenlignelig overholdelse for så vidt angår artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis en tier 2-CCP's kapital, herunder tilbageholdt overskud og reserver, til enhver tid er større end eller lig med summen af:

a)

CCP'ens kapitalkrav i forbindelse med afvikling eller omstrukturering af dens aktiviteter

b)

CCP'ens kapitalkrav i forbindelse med operationelle og juridiske risici

c)

CCP'ens kapitalkrav i forbindelse med kredit-, modparts- og markedsrisici, som ikke allerede er omfattet af de specifikke finansielle ressourcer, der er omhandlet i artikel 41-44 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller tilsvarende specifikke finansielle ressourcer påkrævet i henhold til retsordenen i CCP'ens hjemlige jurisdiktion

d)

CCP'ens kapitalkrav i forbindelse med forretningsrisici.

Med henblik på første afsnit beregner ESMA kapitalkravene i overensstemmelse med de specifikke kapitalkrav, der er fastsat i tredjelandets gældende retlige rammer, eller, hvis disse rammer ikke fastsætter nogen af disse kapitalkrav, i overensstemmelse med de relevante krav i artikel 2-5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 (3).

Artikel 3

Sammenlignelig overholdelse for så vidt angår afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012

1.   ESMA indrømmer sammenlignelig overholdelse for så vidt angår kravene i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012, når:

a)

tier 2-CCP'en opfylder eventuelle krav i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 25, stk. 6, i denne forordning

b)

tier 2-CCP'en opfylder alle relevante elementer i bilag I til denne forordning.

2.   Inden ESMA vedtager en afgørelse om ikke at indrømme sammenlignelig overholdelse, skal den:

a)

rådføre sig med den pågældende CCP's kompetente myndighed for at få bekræftet sin forståelse af tredjelandets gældende retlige rammer og den måde, hvorpå tier 2-CCP'en overholder rammerne

b)

underrette Kommissionen herom.

Artikel 4

Sammenlignelig overholdelse for så vidt angår afsnit V i forordning (EU) nr. 648/2012

1.   Hvis en tier 2-CCP har indgået en interoperabilitetsordning med en CCP, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, indrømmer ESMA sammenlignelig overholdelse for så vidt angår kravene i afsnit V i nævnte forordning, hvis tier 2-CCP'en opfylder alle relevante elementer i bilag II til denne forordning.

2.   Hvis en tier 2-CCP har indgået en interoperabilitetsordning med en tredjelands-CCP, indrømmer ESMA sammenlignelig overholdelse for så vidt angår kravene i afsnit V i forordning (EU) nr. 648/2012, medmindre indvirkningen af denne ordning på den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater begrunder en vurdering af, om der skal indrømmes sammenlignelig overholdelse i henhold til stk. 1.

Artikel 5

Undtagelser og uforenelige krav

1.   ESMA kan ikke afslå en anmodning om sammenlignelig overholdelse for så vidt angår kravene i artikel 16 og i afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012 alene af den grund, at en tier 2-CCP i henhold til tredjelandets gældende retlige rammer anvender undtagelser svarende til dem, der er fastsat i artikel 1, stk. 4 og 5, i nævnte forordning. Tier 2-CCP'en skal forelægge dokumentation for, at undtagelsen ifølge EU-reglerne og tredjelandets regler er sammenlignelige.

2.   Hvis overholdelse af et specifikt krav i artikel 16 eller i afsnit IV eller V i forordning (EU) nr. 648/2012 er i strid med tredjelandets gældende retlige rammer, indrømmer ESMA kun sammenlignelig overholdelse for så vidt angår dette krav, hvis tier 2-CCP'en fremlægger dokumentation for:

a)

at det er umuligt at overholde dette krav uden at overtræde en bindende bestemmelse i tredjelandets gældende retlige rammer

b)

at tredjelandets gældende retlige rammer effektivt opfylder de samme mål som artikel 16 og afsnit IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012

c)

at den overholder tredjelandets gældende retlige rammer.

Artikel 6

Ændringer i tredjelandets gældende retlige rammer

En tier 2-CCP, der er indrømmet sammenlignelig overholdelse, underretter ESMA om eventuelle ændringer i tredjelandets gældende retlige rammer og dets interne regler og procedurer. ESMA underretter Kommissionen herom.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2099 af 23. oktober 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er (EUT L 322 af 12.12.2019, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 152/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalkrav til CCP'er (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 37).


BILAG I

ELEMENTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1

Bestemmelse i EU-retten

Elementer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1

Kapitel 1: Organisatoriske krav

Almindelige bestemmelser

Artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en har:

a)

solide forvaltningsordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling

b)

effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som den er eller kan blive eksponeret for

c)

fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis.

Artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en har vedtaget passende regler og procedurer, som er tilstrækkeligt effektive til at sikre overholdelse af tredjelandets relevante retlige rammer, herunder dens lederes og ansattes overholdelse af disse rammer.

Artikel 26, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

opretholder og anvender en sådan organisatorisk struktur, som er nødvendig til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i leveringen af dens tjenesteydelser og udøvelsen af dens aktiviteter

b)

anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer

c)

holder indberetningsvejene for risikostyring og for dens øvrige drift klart adskilt.

Artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en gennemfører og opretholder en lønpolitik, der fremmer en sund og effektiv risikostyring, og som ikke skaber incitamenter til en lempelse af risikostandarderne.

Artikel 26, stk. 6, 7 og 8, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

opretholder passende informationsteknologiske systemer til at kunne håndtere kompleksiteten, forskelligartetheden og typen af tjenesteydelser, der leveres, og aktiviteter, der udføres, for således at sikre et højt sikkerhedsniveau og beskytte opbevarede oplysningers integritet og fortrolighed

b)

offentliggør dens forvaltningsordning, forretningsbestemmelser samt dens adgangskriterier for clearingmedlemskab

c)

er underlagt hyppig og uafhængig revision, hvis resultater fremlægges for bestyrelsen og stilles til rådighed for dens kompetente myndighed.

Øverste ledelse og bestyrelse

Artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'ens øverste ledelse har et tilstrækkeligt godt omdømme og en tilstrækkelig erfaring til at sikre en sund og forsigtig ledelse af CCP'en.

Artikel 27, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en har en bestyrelse med et tilstrækkeligt antal uafhængige medlemmer med klare opgaver og ansvarsområder, en passende repræsentation af clearingmedlemmer og kunder og mekanismer til håndtering af potentielle interessekonflikter i CCP'en for at sikre en sund og forsigtig ledelse af CCP'en.

Risikoudvalg

Artikel 28 i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

har nedsat et udvalg, som skal give anbefalinger til bestyrelsen, der er uafhængige fra enhver direkte indflydelse fra den pågældende CCP's ledelse, om udviklinger, der påvirker CCP'ens risikostyring, og sikre, at dens clearingmedlemmer, uafhængige bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for dens kunder er repræsenteret

b)

har indført mekanismer, som sætter den i stand til straks at underrette tredjelandets relevante kompetente myndighed om enhver afgørelse, hvor bestyrelsen beslutter ikke at følge det pågældende organs anbefaling.

Opbevaring af optegnelser

Artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en opbevarer i en periode på mindst ti år alle optegnelser om de tjenesteydelser, der leveres, og aktiviteter, der udføres, for således at give dens kompetente myndighed mulighed for at kontrollere, at den overholder tredjelandets relevante retlige rammer.

Artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en opbevarer alle oplysninger om alle aftaler, som den har behandlet, i en periode på mindst ti år efter en aftales ophævelse, således at det er muligt at identificere en transaktions oprindelige vilkår inden den pågældende CCP's clearing.

Artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en stiller på anmodning optegnelser om de tjenesteydelser, der leveres, og aktiviteter, der udføres, oplysninger om alle aftaler, som den har behandlet, og alle oplysninger om de clearede aftalers positioner, uanset på hvilken handelsplads transaktionerne blev gennemført, til rådighed for enhver relevant tredjelandsmyndighed.

Aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel

Artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en oplyser den kompetente myndighed om identiteten på de kapitalejere eller deltagere, som har en kvalificeret andel, og om størrelsen heraf.

Artikel 30, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Kapitalejere eller deltagere med en kvalificeret andel i en tredjelands-CCP:

a)

er egnede under hensyn til behovet for at sikre en sund og forsigtig ledelse af den pågældende CCP

b)

udøver ikke deres indflydelse på en måde, der vil kunne hindre en sund og forsigtig ledelse af CCP'en.

Artikel 30, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Snævre forbindelser mellem tredjelands-CCP'en og andre fysiske eller juridiske personer forhindrer ikke tredjelandets kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.

Artikel 30, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012

De love, retsforskrifter eller administrative bestemmelser i et tredjeland, som gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som CCP'en har snævre forbindelser til, eller vanskeligheder med at håndhæve disse love, retsforskrifter eller administrative bestemmelser forhindrer ikke den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.

Artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en underretter dens kompetente myndighed om eventuelle ændringer i dens ledelse, og tredjelandets rammer sikrer, at der træffes de fornødne foranstaltninger, hvis et bestyrelsesmedlems adfærd af en karakter, der kan modvirke en sund og forsigtig ledelse af CCP'en.

Interessekonflikt

Artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en opretholder og anvender effektive retningslinjer med henblik på at identificere, forvalte og løse potentielle interessekonflikter mellem sig selv, herunder dens ledelse, personale eller enhver anden person med direkte eller indirekte kontrol eller snævre forbindelser, og dens clearingmedlemmer eller deres kunder, som CCP'en kender til.

Artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Er de retningslinjer, der er indført af tredjelands-CCP'en for at håndtere interessekonflikter, ikke tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at sikre, at risikoen for at skade clearingmedlemmers eller kunders interesser undgås, oplyser den pågældende CCP clearingmedlemmerne og de kunder, som den pågældende CCP har kendskab til, om interessekonflikternes generelle karakter eller om kilderne til interessekonflikterne, før den påtager sig nye transaktioner fra disse clearingmedlemmer.

Artikel 33, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Er tredjelands-CCP'en et moder- eller datterselskab, tages der i den pågældende CCP's retningslinjer for forvaltning af interessekonflikter ligeledes hensyn til ethvert forhold, som CCP'en er eller burde være bekendt med, og som kan give anledning til en interessekonflikt som følge af strukturen og forretningsaktiviteter i andre selskaber, som den er moderselskab for eller datterselskab af.

Artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en træffer alle rimelige foranstaltninger med henblik på at forebygge misbrug af de oplysninger, den opbevarer i sine systemer, og forhindrer brug af nævnte oplysninger til andre forretningsaktiviteter.

Driftskontinuitet

Artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en gennemfører eller opretholder en hensigtsmæssig forretningskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, som har til formål at sikre opretholdelsen af CCP'ens funktioner, sikre rettidig genopretning af alle transaktioner og opfyldelse af CCP'ens forpligtelser, herunder genoptagelse alle transaktioner fra det tidspunkt, hvor de blev afbrudt, for at give den pågældende CCP mulighed for at opretholde driftssikkerheden og gennemføre afvikling på den planlagte dato.

Artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en gennemfører og opretholder en passende procedure, der sikrer rettidig og korrekt afvikling eller overførsel af kundernes og clearingmedlemmernes aktiver og positioner i tilfælde af tilbagetrækning af tilladelsen i medfør af en afgørelse.

Udlicitering

Artikel 35 i forordning (EU) nr. 648/2012

En tredjelands-CCP, der outsourcer operationelle funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter, sikrer til enhver tid, at:

a)

outsourcing ikke medfører overdragelse af dens ansvar

b)

der ikke sker ændringer i forholdet mellem den pågældende CCP og dens clearingmedlemmer eller eventuelt deres kunder eller ændringer af de forpligtelser, som CCP'en har over for dens clearingmedlemmer eller eventuelt deres kunder

c)

outsourcing ikke forhindrer udøvelsen af tilsyns- og overvågningsfunktioner

d)

outsourcing ikke medfører, at CCP'en ikke længere har adgang til de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til at styre de risici, den er udsat for

e)

tjenesteyderen gennemfører krav om forretningskontinuitet, der svarer til de krav, som CCP'en skal opfylde

f)

CCP'en bevarer den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at vurdere kvaliteten af de tjenesteydelser, der leveres, og tjenesteyderens organisatoriske og kapitalmæssige egnethed og til at føre tilsyn med de outsourcede funktioner effektivt og styre de risici, der er forbundet med outsourcingen, og løbende fører tilsyn med disse funktioner og styrer disse risici

g)

CCP'en har direkte adgang til de relevante oplysninger om de outsourcede funktioner

h)

tjenesteyderen beskytter alle fortrolige oplysninger vedrørende CCP'en og dens clearingmedlemmer og kunder.

Kapitel 2: Bestemmelser om god forretningsskik

Almindelige bestemmelser

Artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en handler ved levering af tjenesteydelser til clearingmedlemmer og, når det er relevant, til deres kunder redeligt og professionelt i overensstemmelse med disse clearingmedlemmers og kunders bedste interesse og med sund risikostyring.

Artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en har tilgængelige, klare og fair regler for omgående behandling af klager.

Deltagelsesbetingelser

Artikel 37, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en opstiller forskellige kategorier af adgangsberettigede clearingmedlemmer og ikke-diskriminerende, gennemsigtige og objektive adgangskriterier, således at der garanteres fair og åben adgang til CCP'en, og den sikrer, at clearingmedlemmer har tilstrækkelige finansielle ressourcer og tilstrækkelig operationel kapacitet, således at CCP'en kan kontrollere den risiko, den er udsat for, og overvåger løbende, at disse kriterier er opfyldt.

Artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'ens regler for clearingmedlemmer tillader den at indsamle relevante grundlæggende oplysninger med henblik på at identificere, overvåge og forvalte relevante risikokoncentrationer med forbindelse til levering af tjenesteydelser til kunder.

Artikel 37, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en har objektive og gennemsigtige procedurer for suspension og velordnet udtræden af clearingmedlemmer, som ikke længere opfylder adgangskriterierne, og må kun nægte clearingmedlemmer, som opfylder adgangskriterierne, adgang, hvis der foreligger en behørig skriftlig begrundelse, som er baseret på en omfattende risikoanalyse.

Artikel 37, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012

Clearingmedlemmers bestemte yderligere forpligtelser, f.eks. at de skal deltage i auktioner over et misligholdende clearingmedlems position, står i et rimeligt forhold til den risiko, som clearingmedlemmet har tilført, og begrænser ikke deltagelse til kun at omfatte bestemte kategorier af clearingmedlemmer.

Gennemsigtighed

Artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en offentliggør priserne og gebyrerne for hver af de tjenesteydelser, som leveres, herunder oplysninger om prisafslag og rabatter og betingelserne for at kunne drage fordel af nævnte reduktioner, og giver sine clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, kunder særskilt adgang til de specifikke tjenesteydelser, der leveres.

Artikel 38, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en underretter clearingmedlemmer og kunder om de risici, der er forbundet med tjenesteydelserne.

Artikel 38, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en underretter dens clearingmedlemmer om de prisoplysninger, der anvendes til at beregne deres ultimo dagen-eksponering over for clearingmedlemmerne, og offentliggør de clearede transaktioners volumen inden for hver klasse af instrumenter, som cleares af CCP'en på et samlet grundlag.

Artikel 38, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en offentliggør de operationelle og tekniske krav, som er forbundet med kommunikationsprotokollerne, der omfatter indholdet og de meddelelsesformater, den anvender til at kommunikere med tredjemand, herunder de operationelle og tekniske krav vedrørende tredjelands-CCP'ens adgang til handelspladsen.

Artikel 38, stk. 6 og 7, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en oplyser sine clearingmedlemmer om, hvilke initialmargenmodeller denne benytter, redegør for modellernes virkemåde og beskriver de vigtigste antagelser bag disse modeller og deres begrænsninger.

Adskillelse og overførbarhed

Artikel 39 i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en fører særskilte fortegnelser og konti for de enkelte clearingmedlemmer, holder clearingmedlemmets aktiver og positioner adskilt fra clearingmedlemmets kunders aktiver og positioner, yder tilstrækkelig beskyttelse af de enkelte clearingmedlemmers og kunders aktiver og positioner og tilbyder alle kunder valget mellem adskillelse af positioner og aktiver og muligheder for overførbarhed, herunder adskillelse af individuelle konti.

Kapitel 3: Tilsynskrav

Styring af eksponering

Artikel 40 i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en har passende politikker og mekanismer til at forvalte intradageksponeringer mod pludselige ændringer i markedsforhold og i positioner så tæt på realtid som muligt.

Marginkrav

Artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en pålægger, anmoder om og opkræver marginer for at begrænse sine krediteksponeringer fra sine clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, CCP'er, med hvilke den har interoperabilitetsordninger, og den pågældende CCP overvåger regelmæssigt sine marginer og ændrer om nødvendigt niveauet, således at det afspejler de aktuelle markedsforhold under hensyntagen til eventuelle procykliske effekter af sådanne ændringer. Sådanne marginer skal være tilstrækkelige:

a)

til at dække eventuelle eksponeringer, som kan forekomme, indtil de relevante positioner realiseres

b)

til at dække tab, som følger af mindst 99 % af eksponeringsbevægelserne inden for en passende tidshorisont.

Disse marginer sikrer, at CCP'en som et minimum dagligt stiller fuld sikkerhed for sine eksponeringer over for alle sine clearingmedlemmer og, hvis det er relevant, alle CCP'er, med hvilke den har interoperabilitetsordninger.

Artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Ved fastsættelse af marginkrav indfører tredjelands-CCP'en modeller og parametre, som tager højde for de clearede produkters risikoprofil og intervallet mellem marginopkrævninger, markedslikviditet og mulige ændringer under transaktionens forløb.

Artikel 41, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en anmoder om og opkræver marginer på intradagsbasis, i det mindste når forud fastsatte tærskler overskrides.

Artikel 41, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en beregner, anmoder om og opkræver marginer, som er passende til at dække den risiko, der hidrører fra positionerne som registreret på hver konto vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller i forhold til en portefølje af finansielle instrumenter, forudsat at den anvendte metode er forsigtig og solid.

Misligholdelsesfond og andre finansielle ressourcer

Artikel 42, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

opretholder en eller flere præfinansierede misligholdelsesfonde til at dække tab, som overstiger de tab, der skal dækkes af marginer, som følge af misligholdelse, herunder indledning af insolvensprocedurer i forbindelse med et eller flere clearingmedlemmer

b)

fastsætter et minimumsbeløb, som misligholdelsesfondens størrelse under ingen omstændigheder må komme under.

Artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en fastsætter minimumsbidraget til misligholdelsesfonden og kriterierne for beregning af de enkelte clearingmedlemmers bidrag. Bidragene står i et rimeligt forhold til de enkelte clearingmedlemmers eksponering.

Artikel 42, stk. 3, og artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en opstiller scenarier med ekstreme, men plausible markedsvilkår, som omfatter de perioder, hvor de markeder, som den pågældende CCP leverer tjenester til, oplevede de største udsving, og en række potentielle fremtidige scenarier, som tager højde for pludselige salg af finansielle ressourcer og hurtige reduktioner i markedslikviditeten, og den pågældende CCP's misligholdelsesfond sætter til enhver CCP'en i stand til mindst at modstå misligholdelse hos de to clearingmedlemmer, over for hvilke CCP'en har de største eksponeringer under ekstreme, men plausible markedsvilkår.

Artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'ens misligholdelsesfond råder over præfinansierede tilgængelige finansielle ressourcer, som er tilstrækkelige til at dække eventuelle tab ud over de tab, som skal dækkes ved hjælp af marginer. Disse præfinansierede tilgængelige finansielle ressourcer omfatter dedikerede CCP-ressourcer, er direkte tilgængelige for CCP'en og anvendes ikke til at dække kapitalkrav.

Artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en sikrer, at clearingmedlemmernes eksponeringer mod den pågældende CCP er begrænsede.

Kontroller af likviditetsrisici

Artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

har til enhver tid adgang til passende likviditet til at dække sit likvididetsbehov på daglig basis og under hensyntagen til den likviditetsrisiko, som misligholdelse fra mindst de to clearingmedlemmer, over for hvilke den har den største eksponering, udgør

b)

sikrer de kreditlinjer og lignende ordninger, som er nødvendige til at dække likviditetsbehovet, hvis de finansielle ressourcer, CCP'en har til rådighed, ikke er umiddelbart tilgængelige

c)

sikrer, at et clearingmedlem, clearingmedlemmets moderselskab eller datterselskab tilsammen sikrer højst 25 % af de kreditlinjer, som den pågældende CCP har behov for, til rådighed.

Default waterfall

Artikel 45, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en bruger de marginer, som et misligholdende clearingmedlem har indbetalt, forud for andre finansielle midler til dækning af tab, og hvis de marginer, som det pågældende clearingmedlem har indbetalt, ikke er tilstrækkelige til at dække CCP'ens tab, anvender CCP'en det pågældende medlems bidrag til misligholdelsesfonden til at dække disse tab.

Artikel 45, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

anvender kun bidragene til misligholdelsesfonden fra ikkemisligholdende clearingmedlemmer og andre finansielle ressourcer, der indgår i dens default waterfall, hvis bidragene fra det misligholdende clearingmedlem og dens dedikerede ressourcer er udtømt

b)

bruger ikke de marginer, som ikkemisligholdende clearingmedlemmer har indbetalt, til dækning af tab, som følger af et andet clearingmedlems misligholdelse.

Krav til sikkerhedsstillelse

Artikel 46 i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en accepterer kun højlikvid sikkerhedsstillelse med minimal kredit- og markedsrisiko til dækning af dens indledende og løbende eksponering over for clearingmedlemmer og anvender passende haircuts i forhold til aktivernes værdi, som afspejler muligheden for, at værdien falder i perioden mellem deres seneste revaluering og det tidspunkt, hvor de med rimelighed kan forventes realiseret, under hensyntagen til den likviditetsrisiko, som følger af en markedsdeltagers misligholdelse, og den koncentrationsrisiko for visse aktiver, som kan føre til fastsættelse af en acceptabel sikkerhedsstillelse og relevante haircuts.

Investeringspolitik

Artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en investerer kun finansielle midler i kontantmidler eller højlikvide finansielle instrumenter med minimal markeds- og kreditrisiko, og dens investeringer kan realiseres hurtigt med en minimal negativ indvirkning på prisen til følgen.

Artikel 47, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en deponerer, i det omfang de er tilgængelige, finansielle instrumenter, der indbetales som marginer eller som bidrag til misligholdelsesfonden, hos operatører af værdipapirafviklingssystemer, som sikrer fuld beskyttelse af disse finansielle instrumenter, eller anvender andre meget sikre ordninger hos andre autoriserede finansieringsinstitutter.

Artikel 47, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en deponerer kontantmidler via meget sikre ordninger hos autoriserede finansieringsinstitutter eller alternativt via anvendelse af centralbankernes stående indskudsfacilitet eller en tilsvarende ordning i centralbankregi.

Artikel 47, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012

Ved tredjelands-CCP'ens deponering af aktiver hos en tredjepart:

a)

sikrer CCP'en, at aktiver tilhørende clearingmedlemmer kan skelnes fra aktiver tilhørende den pågældende CCP og aktiver tilhørende den pågældende tredjepart ved anvendelse af konti med forskellige navne i tredjepartens regnskab eller tilsvarende foranstaltninger, der resulterer i samme grad af beskyttelse

b)

har CCP'en i påkrævet tilfælde øjeblikkelig adgang til de finansielle instrumenter.

Artikel 47, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en investerer ikke sin kapital eller beløb, som har oprindelse i marginer, bidrag til misligholdelsesfonde, likviditet eller andre finansielle ressourcer, i egne værdipapirer eller i dens moderselskabs eller datterselskabs værdipapirer.

Artikel 47, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en tager hensyn til den samlede kreditrisikoeksponering over for individuelle låntagere, når den træffer beslutning om at investere, og sikrer, at den samlede risikoeksponering over for enhver individuel låntager forbliver inden for rimelige koncentrationsgrænser.

Misligholdelsesprocedurer

Artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en råder over detaljerede procedurer, som skal følges, hvis et clearingmedlem ikke opfylder CCP'ens deltagelseskrav, eller hvis det pågældende clearingmedlems misligholdelse anmeldes af CCP'en eller af en tredjepart.

Artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en træffer omgående foranstaltninger med henblik på at begrænse tab og likviditetspres, som følger af misligholdelser, og sikrer, at lukning af clearingmedlemmers positioner ikke griber forstyrrende ind i dens transaktioner eller udsætter ikkemisligholdende clearingmedlemmer for tab, som de ikke kunne forudse eller kontrollere.

Artikel 48, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelandets rammer sikrer, at tredjelands-CCP'en omgående underretter den kompetente myndighed, inden misligholdelsesproceduren meddeles eller udløses.

Artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en sikrer, at dens misligholdelsesprocedurer kan håndhæves.

Artikel 48, stk. 5, 6 og 7, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

handler i overensstemmelse med de gældende regler i tredjelandet om beskyttelse af sikkerhedsstillelse og positioner på kundekonti

b)

gennemfører procedurer, der letter overførslen af kunders positioner og sikkerhedsstillelse i overensstemmelse de gældende regler i tredjelandet.

Revision af modeller, stresstestning og backtestning

Artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en:

a)

reviderer regelmæssigt de modeller og parametre, der er vedtaget med henblik på at beregne marginkrav, bidrag til misligholdelsesfonde, krav til sikkerhedsstillelse og andre risikokontrolmekanismer

b)

udsætter modellerne for strenge stresstest for at vurdere deres modstandsdygtighed under ekstreme, men plausible markedsvilkår

c)

foretager backtests for at vurdere den anvendte metodologis pålidelighed

d)

indhenter en uafhængig godkendelse eller en godkendelse fra sin kompetente myndighed af disse modeller og af enhver væsentlig ændring heraf.

Artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en tester regelmæssigt de centrale aspekter ved dens misligholdelsesprocedurer og træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at alle clearingmedlemmer forstår dem og har indført passende foranstaltninger med henblik på at håndtere en misligholdelsessituation.

Artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en offentliggør centrale oplysninger om sin risikostyringsmodel og de forudsætninger, der er lagt til grund for stresstestene om de vedtagne modeller og parametre til beregning af marginkrav, bidrag til misligholdelsesfonde, sikkerhedsstillelseskrav og andre risikokontrolmekanismer.

Afvikling

Artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en anvender, hvis det er praktisk og muligt, centralbankpenge til at afvikle sine transaktioner, og hvis der ikke anvendes centralbankpenge, tages der skridt til nøje at afgrænse kontantafviklingsrisici.

Artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en gør tydeligt rede for sine forpligtelser med hensyn til levering af finansielle instrumenter, herunder om den er forpligtet til at foretage eller modtage levering af et finansielt instrument, eller om den dækker deltageres tab i forbindelse med leveringsprocessen.

Artikel 50, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Er tredjelands-CCP'en forpligtet til at foretage eller modtage levering af finansielle instrumenter, fjerner den pågældende CCP hovedrisikoen ved – i det omfang det er muligt – at anvende princippet om levering mod betaling.

Kapitel 4: Beregning og indberetning med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013  (1)

Beregning og indberetning

Artikel 50a-50d i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en anvender indberetningskrav til beregning af kapitalkrav i overensstemmelse med de respektive tredjelandes regler for regnskabs- og kapitalkrav.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).


BILAG II

ELEMENTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1

Bestemmelse i EU-retten

Elementer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1

Interoperabilitetsordninger

Artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

Indgås en interoperabilitetsordning med henblik på at levere tjenesteydelser til en bestemt handelsplads, skal tredjelands-CCP'en have ikkediskriminerende adgang både til de data, den har brug for til at varetage sine funktioner fra nævnte bestemte handelsplads, og til det relevante afviklingssystem.

Artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en nægter eller begrænser muligheden for at indgå en interoperabilitetsordning eller for at få adgang til et data feed- eller et afviklingssystem, direkte eller indirekte, kun med henblik på at kontrollere eventuelle risici, som følger af nævnte ordning eller adgang.

Risikostyring

Artikel 52, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

De CCP'er, som har indgået en interoperabilitetsordning:

a)

have passende politikker, procedurer og systemer med henblik på effektivt at identificere, overvåge og styre de risici, som følger af interoperabilitetsordningen, således at de kan opfylde deres forpligtelser rettidigt

b)

nå til enighed om deres respektive rettigheder og forpligtelser, herunder om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på deres forhold

c)

identificere, overvåge og effektivt styre kredit- og likviditetsrisici, således at misligholdelse hos en CCP's clearingmedlem ikke påvirker en interoperabel CCP

d)

identificere, overvåge og tage højde for eventuelle indbyrdes afhængighedsforhold eller korrelationer som følge af en interoperabilitetsordning, som kan påvirke kredit- og likviditetsrisici i forbindelse med koncentrationer af clearingmedlemmer og finansielle ressourcer samlet i puljer

e)

er der er forskel på de risikostyringsmodeller, som interoperable CCP'er bruger til at dække deres eksponering over for deres clearingmedlemmer eller deres gensidige eksponeringer, identificerer de pågældende CCP'er disse forskelle, og de vurderer eventuelle risici som følge heraf og træffer foranstaltninger, herunder sikrer yderligere finansielle ressourcer, som begrænser deres betydning for interoperabilitetsordningen og deres potentielle konsekvenser med hensyn til afsmitningsrisici, samt sikrer, at disse forskelle ikke påvirker de enkelte CCP'ers evne til at styre konsekvenserne af et clearingmedlems misligholdelse.

Tilvejebringelse af marginer blandt CCP'er

Artikel 53 i forordning (EU) nr. 648/2012

Tredjelands-CCP'en skelner på konti mellem aktiver og positioner, der opbevares på vegne af CCP'er, som den har indgået en interoperabilitetsordning med.

Tredjelands-CCP'en giver kun initialmarginer til den pågældende CCP i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning, ifølge hvilken den modtagende CCP ikke råderet over de marginer, som den anden CCP har givet.

Sikkerhedsstillelse modtaget i form af finansielle instrumenter beskyttes på en af følgende måder:

i)

den deponeres hos operatører af værdipapirafviklingssystemer, som sikrer fuld beskyttelse af disse finansielle instrumenter

ii)

der anvendes andre meget sikre ordninger med autoriserede finansieringsinstitutter.

Aktiverne er kun til rådighed for den modtagende CCP i tilfælde af misligholdelse hos den CCP, der stillede sikkerheden inden for rammerne af en interoperabilitetsordning.

I tilfælde af misligholdelse hos den CCP, der modtog sikkerhedsstillelsen inden for rammerne af en interoperabilitetsordning, returneres sikkerhedsstillelsen ufortøvet til den CCP, der stillede den.


AFGØRELSER

21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/27


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE(EU) 2020/1305

af 18. september 2020

om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at give sit samtykke til på egne vegne at blive bundet af visse internationale aftaler, der er beregnet på at træde i kraft i overgangsperioden, og som vedrører Unionens fælles fiskeripolitik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) , særlig artikel 3, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 129, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) er Det Forenede Kongerige i overgangsperioden bundet af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået af Unionen, af medlemsstater, som handler på dens vegne, eller af Unionen og dens medlemsstater, der handler i fællesskab.

(2)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 129, stk. 3, skal Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i overgangsperioden afstå fra handlinger eller initiativer, der kan skade Unionens interesser, navnlig inden for rammerne af internationale organisationer, agenturer, konferencer eller fora, som Det Forenede Kongerige er selvstændig part i.

(3)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 129, stk. 4, kan Det Forenede Kongerige i overgangsperioden forhandle, undertegne og ratificere internationale aftaler, det har indgået på egne vegne på områder, hvor Unionen har enekompetence, forudsat at disse aftaler ikke træder i kraft eller finder anvendelse i overgangsperioden, medmindre Unionen har godkendt det.

(4)

I afgørelse (EU) 2020/135 fastsættes betingelserne og proceduren for sådanne godkendelser.

(5)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse (EU) 2020/135 kan Rådet bemyndige Det Forenede Kongerige til at give sit samtykke til på egne vegne at blive bundet af en international aftale, der er beregnet på at træde i kraft eller blive anvendt i overgangsperioden, på et område, hvor Unionen har enekompetence.

(6)

Det Forenede Kongerige har ved brev af 3. april 2020 underrettet Europa-Kommissionen om sin hensigt om at give sit samtykke til på egne vegne at blive bundet af fem internationale aftaler om oprettelse af fem regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), der er beregnet på at blive anvendt i overgangsperioden, på et område, hvor Unionen har ekstern enekompetence vedrørende fiskeri. Der er tale om konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (3), hvorved Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) er nedsat, konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (4), hvorved Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) er nedsat, den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (5), hvorved Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) er oprettet, aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (6) (IOTC) og konventionen om bevarelse af laksebestanden i Nordatlanten (7), hvorved Organisationen til Bevarelse af Laksebestanden i Nordatlanten (NASCO) er oprettet.

(7)

Det Forenede Kongerige begrunder sin interesse i at tiltræde disse aftaler i overgangsperioden med artikel 63 og 64 i De Forenede Nationers havretskonvention (8) (UNCLOS) og artikel 7 og 8 i De Forenede Nationers aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (9) (UNFSA), navnlig Unionens og Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at samarbejde gennem regionale organisationer om bevarelse og forvaltning af fælles bestande. Det Forenede Kongerige finder, at hverken det eller Unionen fuldt ud kan opfylde disse forpligtelser, medmindre Det Forenede Kongerige i overgangsperioden uafhængigt kan samarbejde med Unionen og andre relevante stater om anliggender, der berører Det Forenede Kongerige som en uafhængig kyst- og fiskeristat efter overgangsperiodens udløb. I overgangsperioden ønsker Det Forenede Kongerige derfor at deltage i drøftelser af fiskeriforvaltningsafgørelser, der får virkning efter overgangsperiodens udløb.

(8)

Ved sit brev af 3. april 2020 har Det Forenede Kongerige påvist en særlig interesse i, at de pågældende internationale aftaler allerede finder anvendelse i overgangsperioden. Betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra a), i afgørelse (EU) 2020/135 er derfor opfyldt.

(9)

De fem pågældende internationale aftaler er forenelige med den EU-ret, der i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, og er forenelige med de i udtrædelsesaftalens artikel 129, stk. 1, omhandlede forpligtelser. Betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra b), i afgørelse (EU) 2020/135 er derfor opfyldt.

(10)

Det Forenede Kongerige har også bekræftet, at dets tiltrædelse af disse internationale aftaler om oprettelse af RFFO'er ikke er til skade for Unionens interesser. Det Forenede Kongerige har kun til hensigt at deltage i møder om foranstaltninger, der får virkning efter overgangsperiodens udløb. Det Forenede Kongeriges medlemsskab af disse RFFO'er som selvstændig part i overgangsperioden udgør navnlig ikke en trussel for virkeliggørelsen af målene for Unionens optræden udadtil på området for den fælles fiskeripolitik og er ikke på anden måde til skade for Unionens interesser. Betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra c), i afgørelse (EU) 2020/135 er derfor opfyldt.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i afgørelse (EU) 2020/135 kan en sådan bemyndigelse gøres betinget. Bemyndigelsen bør gives, hvis Det Forenede Kongerige kun deltager i foranstaltninger, der anvendes eller får virkning efter overgangsperiodens udløb.

(12)

Det Forenede Kongerige er bundet af de forpligtelser, der følger af UNCLOS og UNFSA, og det skal derfor forvalte og bevare marine biologiske ressourcer på en bæredygtig måde. Disse mål er i overensstemmelse med Unionens mål om at sikre bæredygtighed og garantere et fortsat ansvarligt fiskeri, hvilket på lang sigt sikrer bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de marine biologiske ressourcer.

(13)

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 129, stk. 4, kan Det Forenede Kongerige derfor i overgangsperioden på egne vegne undertegne og ratificere de fem internationale aftaler, hvorved de RFFO'er, som det ansøger om tiltrædelse af, er nedsat. Dette vil gøre det muligt og lettere for Det Forenede Kongerige fuldt ud at opfylde de forpligtelser, der følger af UNCLOS, navnlig artikel 63 og 64 i UNCLOS, på det tidspunkt, hvor overgangsperioden udløber, og hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(14)

Det Forenede Kongerige bør derfor bemyndiges til at give sit samtykke til på egne vegne at blive bundet af de internationale aftaler, der er beregnet på at træde i kraft i overgangsperioden.

(15)

For at sikre at Unionens fælles fiskeripolitik fungerer korrekt i overgangsperioden, bør Det Forenede Kongerige ikke deltage i foranstaltninger, der anvendes eller får virkning i overgangsperioden. For ikke at skade de igangværende forhandlinger om de bestemmelser om fiskeri, der skal indgå i den fremtidige partnerskabsaftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, navnlig for så vidt angår fiskerimuligheder, idet Unionens kvote i øjeblikket omfatter Det Forenede Kongeriges andel, bør Det Forenede Kongerige desuden rådføre sig med Unionen, inden en sådan kvote drøftes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Det Forenede Kongerige bemyndiges til at give sit samtykke til på egne vegne at blive bundet af følgende internationale aftaler, der er beregnet på at træde i kraft i overgangsperioden:

a)

konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, hvorved Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) er nedsat

b)

konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, hvorved Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) er nedsat

c)

den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet, hvorved Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet er (ICCAT) oprettet

d)

aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC)

e)

konventionen om bevarelse af laksebestanden i Nordatlanten, hvorved Organisationen til Bevarelse af Laksebestanden i Nordatlanten (NASCO) er oprettet.

2.   Den i stk. 1 omhandlede bemyndigelse begrænses til deltagelse i foranstaltninger, der anvendes eller får virkning efter overgangsperiodens udløb.

3.   Hvis de fangstkvoter, der deles med Unionen, er berørt, betinges den i stk. 1 og 2 omhandlede bemyndigelse af Det Forenede Kongeriges forudgående høring af Kommissionen.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2020.

På Rådets vegne

M. ROTH

Formand


(1)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 1.

(2)  EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(3)  Rådets afgørelse 81/608/EØF af 13. juli 1981 om indgåelse af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i Det Nordøstlige Atlanterhav (EFT L 227 af 12.8.1981, s. 21).

(4)  Rådets forordning (EØF) nr. 3179/78 af 28. december 1978 om Det europæiske økonomiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EFT L 378 af 30.12.1978, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

(6)  Rådets afgørelse 95/399/EF af 18. september 1995 om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).

(7)  Rådets afgørelse 82/886/EØF af 13. december 1982 om indgåelse af konventionen om bevarelse af laksebestanden i Nordatlanten (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 24).

(8)  EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3.

(9)  EFT L 189 af 3.7.1998, s. 16.


21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/30


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/1306

af 16. september 2020

om en midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af covid-19-pandemien (ECB/2020/44)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 1, litra d),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (2), særlig artikel 500b, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Basel III-reglerne blev der indført en enkel, transparent, ikke-risiko-baseret gearingsgrad som et troværdigt supplerende måletal til de risikobaserede kapitalkrav. I henhold til standarden for gearingsgrad, som blev offentliggjort af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) i december 2017 (herefter »BCBS-standarden for gearingsgrad«), kan en jurisdiktion for at lette gennemførelsen af pengepolitikker under særlige makroøkonomiske omstændigheder midlertidigt undtage centralbankreserver fra eksponeringsmålet bag gearingsgraden.

(2)

BCBS-standarden for gearingsgrad blev første gang gennemført i EU-retten ved forordning (EU) nr. 575/2013. I henhold til artikel 430 i forordning (EU) nr. 575/2013 skal institutter indberette visse oplysninger vedrørende gearingsgraden og dens komponenter til de kompetente myndigheder, og i henhold til forordningens artikel 451 skal de offentliggøre visse oplysninger om deres gearingsgrad og deres styring af risikoen for overdreven gearing.

(3)

Forordning (EU) nr. 575/2013 blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (3), bl.a. for at afspejle de revisioner, der var foretaget af BCBS-standarden for gearingsgrad for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i, men som driver virksomhed uden for Unionen, og sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement til de risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Forordning (EU) 2019/876 indførte et gearingsgradkrav som supplement til systemet for indberetning og offentliggørelse af gearingsgraden. Forordningen indførte også en mulighed for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker fra beregningen af et instituts samlede eksponeringsmål under særlige omstændigheder og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker. Disse ændringer til regelsættet om gearingsgraden, herunder muligheden for efter skøn at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål, vil gælde fra 28. juni 2021.

(4)

Forordning (EU) nr. 575/2013 er siden blevet yderligere ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/873 (4), bl.a. for at give mulighed for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker fra beregningen af et instituts samlede eksponeringsmål før 28. juni 2021 — dvs. før ændringerne til gearingsgradkravet, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse. Navnlig bestemmer artikel 500b i forordning (EU) nr. 575/2013, at et institut kan udelukke visse eksponeringer mod instituttets centralbank fra det samlede eksponeringsmål, hvis instituttets kompetente myndighed efter høring af den relevante centralbank har besluttet og offentligt erklæret, at der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af pengepolitikker. Artikel 500b i forordning (EU) nr. 575/2013 har fundet anvendelse siden 27. juni 2020.

(5)

Selv om de finansielle markeder har stabiliseret sig siden april 2020, er de finansielle forhold i euroområdet strammere end ved årets begyndelse som følge af højere obligationsrenter og lavere aktiekurser. Situationen, som er foranlediget af covid-19-pandemien, det heraf følgende og fortsatte behov for en høj grad af pengepolitiske lempelser samt skrøbeligheden og sårbarheden i økonomierne i euroområdet og pengepolitikkens bankbaserede transmissionskanal ligger til grund for Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbanks vurdering af, at der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger, at visse eksponeringer mod Eurosystemets centralbanker udelukkes midlertidigt fra beregningen af institutternes samlede eksponeringsmål indtil 27. juni 2021 for at lette gennemførelsen af pengepolitikker som omhandlet i artikel 500b i forordning (EU) nr. 575/2013.

(6)

Eksponeringerne, der kan udelukkes, omfatter mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion og aktiver, der udgør fordringer på centralbanken — herunder reserver i centralbanken — i det omfang disse eksponeringer er relevante for transmissionen og dermed gennemførelsen af pengepolitikken. Disse eksponeringer omfatter indlån i indlånsfaciliteten og saldi på reservekravskonti hos Eurosystemet, herunder midler, som besiddes for at opfylde reservekravet. Eksponeringer, der udgør fordringer på centralbanken, som ikke vedrører gennemførelsen af pengepolitikken, bør ikke udelukkes fra det samlede eksponeringsmål.

(7)

Det forventes, at udelukkelsen i henhold til artikel 500b i forordning (EU) nr. 575/2013 indtil 27. juni 2021 af visse centralbankeksponeringer fra det samlede eksponeringsmål vil støtte kreditinstitutterne i fortsat at opfylde deres rolle i forbindelse med at finansiere realøkonomien, samtidig med at nøgleelementerne i den retlige ramme for tilsyn bevares. Udelukkelsen vil kunne mindske eventuelle begrænsninger, som knytter sig til indførelsen af et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som blev gennemført i Unionen som en ændring til forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/876 for at afspejle standarden for den samlede tabsabsorberingskapacitet, og som har fundet anvendelse siden 28. juni 2019. Selv om gearingsgraden ikke finder anvendelse før 28. juni 2021, vil det endvidere kunne være gavnligt at udelukke visse centralbankeksponeringer fra det samlede eksponeringsmål indtil da for at opnå en klar kommunikation af finansielle oplysninger. Det vil navnlig gøre det muligt for institutterne at oplyse deres gearingsgrad både med og uden indvirkningen fra udelukkede eksponeringer. Disse oplysninger kan være nyttige for deltagerne på de finansielle markeder i forbindelse med deres vurdering af institutternes fremtidige gearingsgrad, efter at gearingsgraden finder anvendelse 28. juni 2021.

(8)

ECB er i sin pengepolitiske funktion blevet hørt i overensstemmelse med artikel 500b, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger udelukkelsen i henhold til forordningens artikel 500b, stk. 1 (5)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

Begreberne, som er anvendt i denne afgørelse, har samme betydning som de begreber, der er defineret i forordning (EU) nr. 575/2013. Endvidere finder følgende definitioner anvendelse:

1)

»Eurosystem«: »Eurosystem«, som defineret i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (6)

2)

»indlånsfacilitet«: en indlånsfacilitet som defineret i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)

3)

»reservekonto«: en reservekonto som defineret i Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) (7)

4)

»reservekrav«: reservekrav som beregnet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9)

5)

»signifikant enhed under tilsyn i en medlemsstat i euroområdet«: en signifikant enhed under tilsyn i en medlemsstat i euroområdet som defineret i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (8).

Artikel 2

Fastsættelse af, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder

1.   ECB har, jf. artikel 500b, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, med forbehold af stk. 2 og 3, fastslået, at der foreligger særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelse af de centralbankeksponeringer, der er anført i forordningens artikel 500b, stk. 1, litra a) og b), fra det samlede eksponeringsmål for at lette gennemførelsen af pengepolitikker.

2.   Hvad angår eksponeringerne anført i artikel 500b, stk. 1, litra b) i forordning (EU) nr. 575/2013, finder fastsættelsen i stk. 1 anvendelse på de eksponeringer mod Eurosystemets centralbanker, der vedrører indlån i indlånsfaciliteten eller saldi på reservekravskonti, herunder midler, som besiddes for at opfylde reservekravet.

3.   Fastsættelsen finder anvendelse i forhold til ethvert institut, der er en signifikant enhed under tilsyn i en medlemsstat i euroområdet.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på femtedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. september 2020.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/873 af 24. juni 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien (EUT L 204 af 26.6.2020, s. 4).

(5)  https://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2020/html/ecb.pr200917~f3f03398d2.en.html.

(6)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).

(7)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10).

(8)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).


HENSTILLINGER

21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/33


KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2020/1307

af 18. september 2020

om en fælles EU-værktøjskasse til at reducere omkostningerne ved udrulning af net med meget høj kapacitet og sikre rettidig og investeringsvenlig adgang til 5G-radiofrekvenser med henblik på at fremme konnektivitet til støtte for den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen i Unionen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Covid-19-krisen har vist, at konnektivitet er afgørende for mennesker og virksomheder i Unionen. Elektroniske kommunikationsnet, navnlig net med meget høj kapacitet, har spillet en afgørende rolle i reaktionen på krisen ved at understøtte fjernarbejde og -undervisning, sundhedspleje samt personlig kommunikation og underholdning. Udbredelsen af gigabitkonnektivitet understøtter aktiviteter, der kræver stor båndbredde, inden for sundhed, uddannelse, transport, logistik og medier, hvilket kan spille en central rolle i Europas økonomiske genopretning. Mere generelt bidrager fast og trådløs konnektivitet betydeligt til at levere tjenester, der er mere tilgængelige og prismæssigt overkommelige, og afhjælpe manglen på IT-færdigheder. Det er et vigtigt middel til at informere offentligheden, hjælpe de relevante offentlige myndigheder med at dæmme op for spredningen af virusset og gøre det muligt for sundhedsorganisationerne at udveksle data og levere teletjenester.

(2)

Pandemien har ændret de økonomiske udsigter flere år ud i fremtiden. Mere end nogensinde før er der behov for investeringer og reformer for at sikre konvergens og en afbalanceret, fremsynet og bæredygtig økonomisk genopretning. Investering i Unionens fælles prioriteter, navnlig inden for grønne, digitale og sociale politikker, vil forbedre dens modstandsdygtighed og bidrage til at skabe beskæftigelse og bæredygtig vækst, samtidig med at medlemsstaternes økonomier moderniseres. Medlemsstaterne bør derfor fuldt ud udnytte potentialet i den foreslåede genopretnings- og resiliensfacilitet, sikre effektiv anvendelse af offentlige midler og skabe de bedst mulige betingelser for private investeringer. Med henblik herpå udstikkes der i denne henstilling retningslinjer til de medlemsstater, der er ved at udarbejde forslag til deres genopretnings- og resiliensplaner. Det udpeges, hvordan medlemsstaterne kan anvende enkle og realistiske foranstaltninger til tildeling af radiofrekvenser til femtegenerationsnet (5G) på investeringsvenlige vilkår, og hvordan de kan lette udrulningen af faste og trådløse net med meget høj kapacitet ved f.eks. at fjerne unødige administrative hindringer og strømline procedurerne for udstedelse af tilladelser.

(3)

I denne socioøkonomiske sammenhæng er det nødvendigt at udvikle en fælles EU-tilgang, dvs. en »værktøjskasse« baseret på bedste praksis. Målet er at skabe incitamenter til rettidig udrulning af net med meget høj kapacitet, herunder fibernet og næste generation af trådløse net. En sådan tilgang vil støtte nye og fremtidige digitale processer og applikationer og bidrage direkte til vækst og beskæftigelse som en del af Unionens økonomiske genopretning.

(4)

I Rådets konklusioner af 9. juni 2020 om Europas digitale fremtid i støbeskeen (1) understreges det, at covid-19-pandemien har vist, at der er behov for hurtig og allestedsnærværende konnektivitet. Som følge af denne situation opfordres medlemsstaterne til i tæt samarbejde med Kommissionen at fastlægge bedste praksis med henblik på at reducere omkostningerne til udrulning af net og fremme udrulning af infrastrukturer med meget høj kapacitet, herunder fibernet og 5G.

(5)

5G-mobilnet vil give mobilbrugerne konnektivitet med meget høj kapacitet. Disse net vil spille en afgørende rolle i at danne grundlag for den digitale og grønne omstilling inden for bl.a. transport, energi, fremstillingsvirksomhed, sundhed, landbrug og medier. Driftskontinuiteten skal sikres i bred udstrækning, herunder på tværs af nationale grænser, for at en række af 5G's anvendelsesmuligheder kan lade sig gøre. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at fremme udrulningen i hele deres område, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, og samarbejder med hinanden om udrulning af 5G i grænseområderne.

(6)

De frekvensrelaterede tiltag, der er omfattet af denne henstilling, kan støtte udarbejdelsen af Kommissionens kommende ajourførte handlingsplan vedrørende 5G og 6G i Europa som nævnt i Kommissionens meddelelse »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (2). Denne ajourførte plan vil gøre status over de fremskridt, der er gjort, fremsætte løsninger på de nuværende mangler ved udrulningen af net og fastsætte et nyt ambitionsniveau for den fremtidige udrulning af 5G på EU-plan for at sikre, at 5G-konnektiviteten fuldt ud vil kunne bidrage til at opfylde EU's langsigtede mål for den digitale omstilling af økonomien.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU (3) (»direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne«) har til formål at lette og skabe incitamenter for etableringen af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. I sin rapport om gennemførelsen af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne (4) konstaterede Kommissionen en række problemer med hensyn til dets effektivitet, herunder at visse valgfrie foranstaltninger ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne. Som reaktion herpå bør denne henstilling foreslå foranstaltninger, der tilskynder til rettidig udrulning af bæredygtige elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet, herunder 5G-net.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (5), som skal gennemføres af medlemsstaterne og anvendes fra den 21. december 2020, skal fremme konnektivitet og adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet blandt alle borgere og virksomheder i Unionen. Denne henstilling har til formål at bidrage til opfyldelsen af dette mål og fokuserer derfor på udrulning af net med meget høj kapacitet.

(9)

Medlemsstaterne bør samarbejde med hinanden og med Kommissionen om hurtigst muligt at udvikle en værktøjskasse, der indeholder bedste praksis for anvendelsen af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne og videreudbygning af direktivets minimumskrav, hvilket vil føre til forbedringer på følgende områder: i) strømlining af procedurerne for udstedelse af tilladelser i forbindelse med den bredere indsats for at forbedre de offentlige forvaltningers effektivitet og gennemsigtighed og bidrage til at lette forretningsaktiviteterne, ii) øget gennemsigtighed og styrkelse af den centrale dokumentationstjeneste, iii) udvidelse af retten til adgang til eksisterende fysisk infrastruktur, der kontrolleres af offentlige organer, og iv) forbedring af tvistbilæggelsesmekanismen. Desuden bør medlemsstaterne udpege foranstaltninger, der kan bidrage til at mindske de elektroniske kommunikationsnets miljøvirkninger og sikre deres bæredygtighed.

(10)

I henhold til artikel 7 i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder træffer afgørelser vedrørende alle tilladelser til de nødvendige anlægsarbejder med henblik på at etablere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation inden for 4 måneder, undtagelsesvis med længere frist i behørigt begrundede tilfælde eller for at overholde andre frister eller forpligtelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, for en korrekt gennemførelse af proceduren. For at undgå inkonsekvent praksis inden for Unionen bør medlemsstaterne derfor søge at lette overholdelsen af fristen på 4 måneder for tildeling af eller afslag på alle de nødvendige tilladelser og bør også i fællesskab fastlægge bedste praksis med henblik på yderligere strømlining af procedurerne for udstedelse af tilladelser, f.eks. i form af stiltiende godkendelse og forenklede procedurer for udstedelse af tilladelser.

(11)

For visse typer netudrulning har nogle medlemsstater indført forenklede tilladelsesprocedurer som et middel til at reducere den administrative byrde betydeligt for både operatørerne og de nationale myndigheder. Medlemsstaterne bør overveje at anvende forenklede procedurer for udstedelse af tilladelser eller undtagelser fra krav om tilladelse, der går ud over, hvad der er fastsat i artikel 57 i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, samt definere de scenarier for udrulning af net, der vil kunne drage fordel heraf (f.eks. for midlertidige udrulninger, der er nødvendige for at sikre kontinuiteten i de elektroniske kommunikationstjenester, eller for simpel opgradering af eksisterende net, herunder opgradering af eksisterende mobilbasisstationer til 5G).

(12)

For at mindske den administrative byrde og strømline procedurerne til udstedelse af tilladelser bør det gøres lettere at anvende elektroniske procedurer, og den centrale dokumentationstjenestes rolle bør styrkes. Med henblik herpå bør medlemsstaterne overveje, hvordan den centrale dokumentationstjeneste kan gøres til et effektivt fælles kontaktpunkt til indgivelse af elektroniske ansøgninger om tilladelser på alle administrative niveauer.

(13)

Som et yderligere skridt vil en integreret tilgang til udstedelse af tilladelser under den centrale dokumentationstjeneste ansvar medføre en betydelig merværdi. Dette kunne gennemføres ved en fuldstændig koordineret procedure i tilfælde, hvor mere end én kompetent myndighed er involveret. Medlemsstaterne bør derfor overveje at give den centrale dokumentationstjeneste en aktiv rolle i koordineringen og overvågningen af de forskellige kompetente myndigheders procedurer til udstedelse af tilladelser og sikre behørig udveksling af relevante oplysninger.

(14)

For at undgå uønskede forsinkelser bør procedurer for tilladelser og anlægsrettigheder i henhold til artikel 43 i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, herunder langs kommunikationsveje (f.eks. veje, jernbaner), gennemføres parallelt. Medlemsstaterne bør undersøge muligheden for at tildele anlægsrettigheder så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for den maksimale frist for tilladelser på 4 måneder og derved tilpasse denne procedure til bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne.

(15)

I betragtning af det stigende antal tilladelser til udrulning af elektroniske kommunikationsnet og deres overvejende lokale karakter kan gebyrerne for tilladelser til anlægsarbejder variere betydeligt mellem og inden for medlemsstaterne. De kan også udgøre en betydelig del af udrulningsomkostningerne, især i landdistrikter og fjerntliggende områder, hvor udgifterne til udrulning pr. bruger er størst. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for medlemsstaterne at udveksle og nå til enighed om måder, hvorpå man kan holde omkostningerne ved at udstede tilladelser på et niveau, som ikke hæmmer investeringerne, idet der tages hensyn til de mange tilladelser, der ofte er brug for.

(16)

Adgang til omfattende, nøjagtige og ajourførte oplysninger er en forudsætning for at sikre en effektiv udnyttelse af den eksisterende fysiske infrastruktur og en passende koordinering af anlægsarbejder. Den centrale dokumentationstjeneste spiller en afgørende rolle i denne henseende. En forbedring af gennemsigtigheden i den eksisterende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder er et vigtigt indledende skridt til at fremme adgangen til eksisterende infrastruktur og koordineringen af anlægsarbejder, hvilket igen skaber yderligere fordele for både miljøet og enkeltpersoner. Medlemsstaterne bør derfor opfordres til at overveje at forsyne den centrale dokumentationstjeneste med alle de oplysninger, der findes om den fysiske infrastruktur i et givet område, fra forskellige kilder og bistå med at tilvejebringe geografisk baseret information.

(17)

Medlemsstaterne bør opfordres til at undersøge metoder til at forbedre gennemsigtigheden vedrørende eksisterende fysisk infrastruktur ved at øge mængden og kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige via den centrale dokumentationstjeneste. Dette omfatter oplysninger, der efter anmodning stilles til rådighed bilateralt mellem operatørerne i henhold til artikel 4, stk. 2 og 4, i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne, eller som vedrører fysisk infrastruktur, der kontrolleres af offentlige myndigheder.

(18)

Ud over kravene i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne vedrørende adgang til eksisterende fysisk infrastruktur kan udrulningen af net med meget høj kapacitet lettes yderligere ved at give operatørerne mulighed for at få adgang til relevant fysisk infrastruktur, der kontrolleres af offentlige myndigheder, på samme vilkår som dem, der er fastsat i det nævnte direktivs artikel 3. Denne slags fysisk infrastruktur omfatter bygninger, navnlig hustage, og gadeinventar, som f.eks. master til gadebelysning, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, bus- og sporvognsstoppesteder samt metrostationer.

(19)

Direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne indeholder bestemmelser om anvendelse af tvistbilæggelsesprocedurer i tilfælde af, at forhandlinger vedrørende adgang til infrastrukturer skulle slå fejl. Medlemsstaterne bør intensivere deres bestræbelser på i fællesskab at fastlægge bedste praksis for effektive tvistbilæggelsesmekanismer og velfungerende tvistbilæggelsesorganer i hele Unionen. Af hensyn til gennemsigtigheden bør disse praksis omfatte rettidig offentliggørelse af tvistbilæggelsesorganers afgørelser.

(20)

Den elektroniske kommunikationssektors miljøaftryk er stigende, og det er vigtigt at overveje alle muligheder for at modvirke denne tendens. Incitamenter til at udrulle netværk med f.eks. et reduceret CO2-aftryk kan bidrage til sektorens bæredygtighed og til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Medlemsstaterne opfordres til i tæt samarbejde med Kommissionen at udpege og fremme sådanne incitamenter, som f.eks. kan omfatte hurtig udstedelse af tilladelser eller mindre tilladelses- og adgangsgebyrer for net, der opfylder visse miljøkriterier.

(21)

For at undgå unødig forsinkelse af processen for udstedelse af tilladelser til brug af radiofrekvenser og installation af trådløse kommunikationsnet bør medlemsstaterne udveksle bedste praksis med hensyn til, hvordan der kan tages hensyn til resultaterne af miljøvurderingen, når dette er nødvendigt, og navnlig når myndighederne udarbejder rammerne for fremtidige tilladelser til projekter, under fuld overholdelse af EU-lovgivningen, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (6) (»direktivet om strategisk miljøvurdering«), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (7) (»direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet«) og Rådets direktiv 92/43/EØF (8) (»habitatdirektivet«). Miljøvurderingen bør finde sted på det tidspunkt, hvor miljøvirkningerne kan konstateres og vurderes.

(22)

I den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation fastsættes udgangen af 2020 som medlemsstaternes fælles frist for at tillade anvendelsen af 3,4-3,8 GHz-båndet og et bånd på mindst 1 GHz inden for 24,25-27,5 GHz-pionerfrekvensbåndet til 5G. I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/899 (9) fastsættes den 30. juni 2020 derudover som medlemsstaternes fælles frist for at tillade anvendelsen af 700 MHz-pionerfrekvensbåndet for 5G. Medlemsstaterne bør sikre, at forvaltningen af radiofrekvenser fremmer konnektivitet af høj kvalitet for virksomhederne og samfundet med en grænseoverskridende dimension samt digitalisering af industrien, hvorved der skabes fordele for økonomien og samfundet som helhed, bl.a. for så vidt angår tilgængelighed, lige muligheder og inklusivitet. Dette mål kan lettere nås gennem rettidig udveksling af synspunkter og bedste praksis forud for og inden for den peer review-proces, der er indført med den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation.

(23)

For at sikre en hurtig og sikker udrulning af 5G-net og udbredelsen af innovative tjenester fra 2020 i overensstemmelse med 5G-handlingsplanen (10) og under hensyntagen til værktøjskassen i henhold til Kommissionens henstilling om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net (11) bør medlemsstaterne undgå eller minimere eventuelle forsinkelser af deres tilladelse af anvendelsen af 5G-pionerfrekvensbånd som følge af covid-19-krisen.

(24)

I betragtning af betydningen af en sikker og modstandsdygtig 5G-infrastruktur for genopretningen og den økonomiske vækst bør procedurerne for frekvenstilladelser, hvor det er relevant, støtte infrastrukturinvesteringer ved at lette den økonomiske byrde for frekvensbrugerne, navnlig operatørerne, i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Dette er endnu mere afgørende i forbindelse med covid-19-krisen. Med henblik herpå bør medlemsstaterne tilskyndes til at finde frem til regler for frekvenstilladelser med en investeringsvenlig metode til frekvensprissætning. Disse praksis kan omfatte incitamenter, hvor det er relevant, til at sikre trådløs dækning af høj kvalitet for at sikre, at der er bred adgang til tjenester, også på tværs af grænserne.

(25)

For at undgå en frekvensknaphed, der fører til højere bud i frekvensauktioner, kan bedste praksis omfatte foranstaltninger, der skal undgå reservering af frekvenser i 5G-pionerfrekvensbånd til brug for offentlig sikkerhed og forsvar, så vidt det er muligt, eller foranstaltninger til reservering af EU-harmoniserede radiofrekvenser til elektroniske kommunikationstjenester til private brugere af radiofrekvenser for så vidt angår både antallet af frekvenser og valget af et bestemt frekvensbånd, men kun når det er behørigt begrundet.

(26)

5G-net kræver en betydeligt større tæthed i udrulningen af celler med højere frekvensbånd i forhold til tidligere teknologigenerationer. Deling af passiv og aktiv infrastruktur og fælles udrulning af trådløs infrastruktur kan nedbringe omkostningerne ved en sådan udrulning (herunder meromkostninger), især ved anvendelsen af frekvensbåndene 3,4-3,8 GHz og 24,25-27,5 GHz, og dermed fremskynde udrulningen, støtte øget netdækning og muliggøre en mere effektiv anvendelse af radiofrekvenser til gavn for forbrugerne. De kompetente myndigheder bør derfor betragte det som positivt, navnlig i områder med begrænset økonomisk udbytte.

(27)

Udbredelsen af tætte trådløse 5G-net vil også drage fordel af fleksible tilladelsesordninger, som stimulerer investeringer i trådløse netværk og sikrer effektiv anvendelse af radiofrekvenser. Højfrekvensbånd over 24 GHz (»millimeterbølgefrekvensbånd«), som f.eks. 24,25-27,5 GHz-båndet, tilbyder et stort antal radiofrekvenser med geografisk begrænsede spredningsmønstre. Selv om medlemsstaterne generelt bør anvende konkurrenceprægede udvælgelsesprocedurer, f.eks. auktioner, i tildelingen af brugsrettigheder til frekvenser i frekvensbånd, som er påvirket af knaphed, kan sådanne procedurer i visse tilfælde begrænse potentialet for investeringer i tætte trådløse 5G-net samt fleksibilitet og den deraf følgende effektivitet i anvendelsen af radiofrekvenser. En bedste praksis kunne være individuel tilladelse til anvendelse af harmoniserede millimeterbølgefrekvensbånd efter en hurtig administrativ procedure, der er åben, objektiv, forholdsmæssig og ikkediskriminerende, og som følger gennemsigtige kriterier og procedurer.

(28)

For at undgå forskelligartede løsninger i forbindelse med tildeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser til at levere trådløse tjenester på tværs af grænserne bør medlemsstaterne bedre koordinere indbyrdes ved tildelingen af radiofrekvenser for således at fremme trådløs konnektivitet, der vil støtte Unionens industrielle omstilling og digitale suverænitet baseret på 5G-infrastrukturens fleksible multitjenestekapacitet. Koordineret tildeling af radiofrekvenser er særlig vigtig for at opfylde de konnektivitetskrav, der stilles til nye anvendelsesformål, som bidrager til digitaliseringen af aktiviteter inden for vej- og jernbanetransport og industriproduktion. Disse betingelser vedrører navnlig tjenesternes kvalitet udtrykt i kapacitet, hastighed, svartid, pålidelighed og nettets sikkerhed og modstandsdygtighed.

(29)

Med henblik herpå bør medlemsstaterne bidrage til og i tæt samarbejde med Kommissionen med støtte fra Frekvenspolitikgruppen nå til enighed om et sæt bedste praksis vedrørende større innovative eksempler i industrisektorer med en grænseoverskridende dimension, f.eks. vej- eller jernbanetransport (herunder grænseoverskridende korridorer til samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet) og intelligente fabrikker. Sådanne praksis kan drage fordel af resultaterne af EU-finansierede pilotprojekter og forsøg i vertikale sektorer, herunder grænseoverskridende 5G-korridorer. I disse praksis bør der fastlægges relevante fælles frekvensintervaller, tilladelsesordninger og betingelser for operatører vedrørende levering af dedikerede (sektorspecifikke) trådløse tjenester. Fælles tilladelsesordninger kan omfatte individuelle tilladelser til operatører og industrielle interessenter, herunder delt frekvensbrug. Betingelserne for fælles tilladelser kan omfatte udrulning, tjenesters kvalitet, delt frekvensbrug, sameksistens mellem trådløse systemer, hamstring af frekvenser, cybersikkerhed og forhandlede aftaler mellem mobiloperatører og industrielle interessenter samt foranstaltninger til beskyttelse af væsentlige kommunikationslinjer for lufttransport. Frekvenspolitikgruppen bør i den forbindelse bistå Kommissionen med at fastslå, om der er behov for at udstede et mandat til Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer med henblik på at udvikle harmoniserede tekniske betingelser for anvendelse af radiofrekvenser.

(30)

Medlemsstaterne bør koordinere processen for udstedelse af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser og navnlig gøre brug af en fælles tilladelsesproces i overensstemmelse med artikel 37 i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation ved gennemførelsen af de bedste praksis, som medlemsstaterne har udarbejdet i samarbejde med Kommissionen. En sådan proces kan omfatte tildeling af et fælles dedikeret frekvensinterval på fælles tilladelsesbetingelser.

(31)

En klar proces, tilstrækkelig overvågning, øget gennemsigtighed og dialog på nationalt plan og EU-plan vil være gavnligt for gennemførelsen af værktøjskassen.

(32)

Medlemsstaterne bør udvikle værktøjskassen i tæt samarbejde med hinanden og Kommissionen. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Frekvenspolitikgruppen, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, de nationale tilsynsmyndigheder, netværket af kompetencekontorer vedrørende bredbånd, tvistbilæggelsesorganerne og de kompetente myndigheder med ansvar for de funktioner, der påhviler den centrale dokumentationstjeneste, være tæt involveret.

(33)

Denne henstilling berører ikke anvendelsen af konkurrencelovgivningen eller statsstøttereglerne.

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   FORMÅL OG DEFINITIONER

1.

Denne henstilling indeholder retningslinjer for udvikling af bedste praksis, også benævnt »værktøjskassen«, for fremme af konnektiviteten til støtte for den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen med fokus på tre områder, der navnlig tager sigte på at:

a)

reducere omkostningerne ved og øge hastigheden af udrulningen af elektroniske kommunikationsnet og navnlig net med meget høj kapacitet ved at strømline tilladelsesprocedurerne for anlægsarbejder, forbedre gennemsigtigheden og styrke kapaciteten i de centrale dokumentationstjenester, der er oprettet ved direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne, udvide adgangsrettighederne til eksisterende fysisk infrastruktur, der kontrolleres af offentlige organer, og udpege foranstaltninger, der kan bidrage til at mindske de elektroniske kommunikationsnets indvirkning på miljøet

b)

tilvejebringe, hvor det er relevant, rettidig og investeringsvenlig adgang til 5G-radiofrekvenser gennem investeringsfremmende incitamenter til anvendelse af radiofrekvenser samt hurtige frekvenstildelingsprocedurer for 5G-pionerbånd

c)

etablere en stærkere koordinationsproces for tildeling af radiofrekvenser, som også letter leveringen af innovative 5G-tjenester på tværs af grænserne.

2.

For så vidt angår denne henstilling, finder definitionerne i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne og i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation anvendelse.

2.   VÆRKTØJSKASSENS UDVIKLINGSPROCES

3.

Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen med hinanden og Kommissionen på at udvikle en værktøjskasse for de områder, der er omfattet af afsnit 3, 4 og 5i denne henstilling. Hvor det er relevant, bør følgende inddrages:

a)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, de nationale tilsynsmyndigheder, netværket af bredbåndskompetencekontorer og de kompetente myndigheder med ansvar for de funktioner, der påhviler den centrale dokumentationstjeneste, for så vidt angår de områder, der er omfattet af afsnit 3

b)

Frekvenspolitikgruppen og de kompetente nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til de områder, der er omfattet af afsnit 4 og 5.

4.

Senest den 20. december 2020 bør medlemsstaterne fastlægge og udveksle bedste praksis indbyrdes og med Kommissionen i henhold til afsnit 3 og 4.

5.

Senest den 30. marts 2021 bør medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen nå til enighed om værktøjskassen.

6.

Medlemsstaterne bør gennemføre værktøjskassen hurtigst muligt og i tæt samarbejde med andre medlemsstater, Kommissionen og andre relevante interessenter.

7.

For at sikre gennemsigtighed og lette udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne bør værktøjskassen og alle relaterede oplysninger, der er blevet indberettet, offentliggøres på Europa-webstedet og via de centrale dokumentationstjenester.

3.   ØGET KOORDINERING PÅ EU-PLAN OM REDUKTION AF OMKOSTNINGERNE OG HURTIGERE UDRULNING AF NET MED MEGET HØJ KAPACITET

Strømlining af procedurerne for udstedelse af tilladelser

8.

Medlemsstaterne bør udvikle og nå til enighed om bedste praksis for yderligere at strømline procedurerne til udstedelse af tilladelser ud over anvendelsesområdet for direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne som defineret i dets artikel 1 samt lette overholdelsen af den frist og andre betingelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne. Medlemsstaterne bør navnlig undersøge løsninger med henblik på:

a)

at gøre det lettere at overholde den maksimale frist på 4 måneder for at udstede eller afvise tilladelser. For at øge retssikkerheden og mindske den administrative byrde bør medlemsstaterne, hvis der ikke foreligger en udtrykkelig afgørelse inden for perioden på fire måneder, overveje stiltiende godkendelse af ansøgninger

b)

at forenkle og strømline procedurerne til udstedelse af tilladelser, herunder indførelse af hurtige procedurer til udstedelse af tilladelser og/eller undtagelser fra krav om tilladelse, hvor det er relevant, samt fastlæggelse af de typer netudrulning, der kan drage fordel heraf

c)

at give operatører ret til via den centrale dokumentationstjeneste at indgive elektroniske ansøgninger om alle nødvendige tilladelser til anlægsarbejder med henblik på at udrulle netelementer til net med meget høj kapacitet

d)

at gøre den centrale dokumentationstjeneste til et fælles kontaktpunkt for indgivelse af ansøgninger vedrørende sådanne anlægsarbejder. Med henblik herpå kan det være nødvendigt, at den centrale dokumentationstjeneste spiller en aktiv rolle i koordineringen og overvågningen af procedurerne til udstedelse af tilladelser på alle administrative niveauer. Det kan også være nødvendigt, at den letter udvekslingen af oplysninger om disse procedurers forløb mellem ansøgerne og de kompetente myndigheder, herunder fremsendelse af de(n) kompetente myndighed(er)s afgørelse til ansøgeren.

9.

Medlemsstaterne bør også overveje bedste praksis for at lette tildelingen af anlægsrettigheder i henhold til artikel 43 i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, hvor disse er påkrævet for udrulningen af netelementer til net med meget høj kapacitet. Disse bedste praksis bør sikre, at de kompetente myndigheder, når udrulningen af sådanne netelementer kræver både tilladelser til anlægsarbejder og anlægsrettigheder, godkender eller afviser ansøgninger om de nødvendige tilladelser sideløbende inden for højst 4 måneder fra ansøgningsdatoen.

10.

Medlemsstaterne bør udveksle og nå til enighed om bedste praksis for at sikre, at de gebyrer, der opkræves for udstedelse af tilladelser til anlægsarbejder, der kræves for at udrulle net med meget høj kapacitet, er objektivt begrundede, gennemsigtige og ikkediskriminerende, at de står i et rimeligt forhold til det tilsigtede formål, og at de kun dækker de administrative omkostninger, der påløber i forbindelse med udstedelse af sådanne tilladelser.

Forbedring af gennemsigtigheden via den centrale dokumentationstjeneste

11.

Medlemsstaterne bør udvikle passende bedste praksis for at forbedre gennemsigtigheden vedrørende fysisk infrastruktur, således at operatørerne lettere kan få adgang til alle relevante oplysninger om den tilgængelige infrastruktur i et bestemt område. Med henblik herpå bør medlemsstaterne overveje at styrke den centrale dokumentationstjenestes rolle og udvide dens funktioner til f.eks. at omfatte geografisk baseret information (kort og digitale modeller) og integrering af oplysninger fra forskellige kilder (navnlig oplysninger fra kompetente nationale myndigheder på ethvert niveau, offentlige organer og netoperatører).

12.

Medlemsstaterne opfordres til at udvikle bedste praksis for at sikre, at de oplysninger, der er omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 1, når de opbevares af offentlige myndigheder, stilles til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste i elektronisk format. Desuden bør medlemsstaterne overveje at stille oplysninger til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste om fysisk infrastruktur ud over det minimum, der er fastsat i direktivet, f.eks. geografisk baseret information om infrastrukturens beliggenhed, dens digitale model, dens type og nuværende anvendelse eller dens samlede og uudnyttede kapacitet.

13.

For yderligere at forbedre den mængde og de typer af oplysninger, der stilles til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste, bør medlemsstaterne overveje at stille krav til netoperatørerne om at stille de oplysninger om deres eksisterende fysiske infrastruktur, som de har stillet til rådighed for andre operatører efter specifik anmodning, til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste og i elektronisk format.

Udvidelse af retten til adgang til eksisterende fysisk infrastruktur

14.

For at øge antallet af faciliteter og antallet af forskellige typer faciliteter, der er tilgængelige for operatører med henblik på udrulning af netelementer til net med meget høj kapacitet, bør medlemsstaterne udvikle bedste praksis for at give operatørerne mulighed for at få adgang til fysisk infrastruktur (herunder bygninger og gadeinventar), der kontrolleres af offentlige organer, og som kan påmonteres netelementer til net med meget høj kapacitet på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 3 i direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne.

Tvistbilæggelsesmekanismen

15.

Medlemsstaterne bør udvikle bedste praksis for at forbedre effektiviteten og virkningsfuldheden af tvistbilæggelsesmekanismen i forbindelse med tvister vedrørende adgang til fysisk infrastruktur og tvistbilæggelsesorganers funktion med henblik på at løse beslægtede spørgsmål inden for den kortest mulige tidshorisont og give vejledning til parterne om passende betingelser og gebyrer, herunder ved at offentliggøre deres afgørelser rettidigt.

Begrænsning af nettenes miljøaftryk

16.

Medlemsstaterne opfordres til at udvikle bedste praksis for at skabe incitamenter til udrulningen af elektroniske kommunikationsnet med et reduceret miljøaftryk, især med hensyn til energiforbrug og relaterede drivhusgasemissioner, herunder:

a)

kriterier for vurdering af fremtidige nets miljømæssige bæredygtighed

b)

incitamenter til, at operatører udruller miljømæssigt bæredygtige net.

Miljøkonsekvensvurdering

17.

Hvor EU-lovgivningen, navnlig direktiv 2001/42/EF (»direktivet om strategisk miljøvurdering«), direktiv 2011/92/EU (»direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet«) og direktiv 92/43/EØF (»habitatdirektivet«), kræver en konsekvensanalyse, og navnlig når myndighederne udarbejder rammerne for fremtidige tilladelser til projekter, bør medlemsstaterne udveksle bedste praksis om, hvordan miljøvurderingen skal gennemføres og tages i betragtning, på det tidspunkt, hvor miljøvirkningerne kan konstateres og vurderes, f.eks. når operatørerne fremlægger overordnede planer for projekter, der omfatter betoninstallation eller udrulning af net.

4.   TILTAG PÅ NATIONALT PLAN FOR AT SIKRE RETTIDIG OG INVESTERINGSVENLIG ADGANG TIL 5G-RADIOFREKVENSER

Tidsplan for procedurerne for frekvenstilladelser

18.

Uden at det berører vurderinger af force majeure i henhold til EU-retten, bør medlemsstaterne sikre, at enhver udsættelse af procedurerne for tildeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser, der skyldes covid-19-krisen, begrænses til et minimum og kun varer så længe, det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme spredningen af covid-19. Medlemsstaterne bør ajourføre alle relevante nationale frekvenskøreplaner i overensstemmelse hermed.

19.

Medlemsstaterne bør anmode om indkaldelse til et peer review-forum i henhold til artikel 35 i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation for på forhånd at gennemgå udkast til foranstaltninger til tildeling af brugsrettigheder til frekvenser i frekvensbåndene 700 MHz, 3,4-3,8 GHz og 24,25-27,5 GHz med henblik på at udveksle bedste praksis.

Investeringsincitamenter

20.

For at gøre status over radiofrekvensbrugernes incitamenter til at investere væsentligt i udrulningen af 5G-net bør medlemsstaterne, navnlig via Frekvenspolitikgruppen, underrette Kommissionen om specifikke foranstaltninger, som de anser for at være bedste praksis, herunder foranstaltninger, der er gennemført eller planlægges gennemført på nationalt plan, når de godkender frekvensbrug i 700 MHz-båndet, 3,4-3,8 GHz-båndet og 24,25-27,5 GHz-båndet.

Medlemsstaterne bør især rapportere om alle relevante foranstaltninger med følgende målsætninger:

a)

at fremme passende mindstepriser, der afspejler minimumssatserne for afgifterne for brugsrettigheder til radiofrekvenser

b)

at modvirke frekvensknaphed ved at sikre tildeling af hele det radiofrekvensområde, der er harmoniseret på EU-plan

c)

på ikkediskriminerende vis at give mulighed for, at afgifter for brugsrettigheder til radiofrekvenser betales i rater inden for disse rettigheders gyldighedsperiode

d)

at anvende en individuel tilladelsesordning for 24,25-27,5 GHz-frekvensbåndet, som fremmer en rettidig anvendelse heraf, herunder især ved anvendelse af hurtige administrative procedurer, når ordningen anvendes på geografisk begrænsede brugsrettigheder

e)

at kombinere finansielle incitamenter med forpligtelser eller formelle tilsagn om at fremskynde eller udvide trådløs dækning af høj kvalitet

f)

at give mulighed i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen for deling af passiv og aktiv infrastruktur samt for fælles udrulning af infrastruktur, der er afhængig af anvendelsen af radiofrekvenser.

5.   ØGET KOORDINERING PÅ EU-PLAN AF RADIOFREKVENSTILDELING TIL ANVENDELSE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

21.

For at fremme en sammenhængende praksis for tildeling af brugsrettigheder til radiofrekvenser til operatører, der anvender næste generation af den trådløse infrastruktur (herunder 5G) til industrielle formål på tværs af grænserne, bør medlemsstaterne udvikle og nå til enighed om bedste praksis som en del af værktøjskassen i denne henseende, herunder:

a)

udpegning af anvendelsesformål med en grænseoverskridende dimension, især inden for vejtransport, jernbanetransport og industriproduktion, i overensstemmelse med Unionens prioriteter (12) vedrørende udrulning af 5G

b)

fastlæggelse for hvert udpeget anvendelsesformål af et fælles dedikeret frekvensområde sammen med den relevante fælles tilladelsesordning og de betingelser, der er knyttet til disse tilladelser, som er nødvendige for at sikre tjenestekontinuitet på tværs af grænserne, herunder, men ikke begrænset til, tjenesters kvalitet og netsikkerhed.

22.

Medlemsstaterne opfordres til at anvende de bedste praksis i den værktøjskasse, der henvises til i punkt 21, med hensyn til relevante brugere på deres område og med særligt henblik på i fællesskab at fastlægge de fælles aspekter af en fælles tilladelsesproces og gennemføre den i henhold til artikel 37 i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation senest den 30. marts 2022.

6.   RAPPORTERING

23.

Senest den 30. april 2021 bør hver medlemsstat forelægge Kommissionen en køreplan for gennemførelsen af værktøjskassen.

24.

Senest den 30. april 2022 bør hver medlemsstat aflægge rapport om gennemførelsen af værktøjskassen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2020.

På Kommissionens vegne

Thierry BRETON

Medlem af Kommissionen


(1)  Rådets konklusioner — Europas digitale fremtid i støbeskeen, 9. juni 2020, 8711/20, https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8711-2020-INIT/da/pdf

(2)  COM(2020) 67 final

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1).

(4)  Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2018) 492 af 27. juni 2018).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljø (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(8)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/899 af 17. maj 2017 om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 131).

(10)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »5G til Europa: En handlingsplan« (COM(2016) 588 final).

(11)  Kommissionens henstilling (EU) 2019/534 af 26. marts 2019 — Cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net (EUT L 88 af 29.3.2019, s. 42).

(12)  Se navnlig Kommissionens meddelelser COM(2016) 587 og COM(2020) 67.