(1)

Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (3) fastsætter regler om medlemsstaternes udveksling og lagring af oplysninger med henblik på indførelse af de særordninger, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, i Rådets direktiv 2006/112/EF (4).

(2)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/2454 (5) ændres nævnte bestemmelser for at udvide særordningernes anvendelsesområde og indføre en ny ordning. Nævnte ændringer skal finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(3)

Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) covid-19-udbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 erklærede WHO covid-19-udbruddet for en pandemi. Covid-19-pandemien har påvirket alle medlemsstaterne. På grund af den alarmerende stigning i antallet af tilfælde og manglen på effektive og umiddelbart tilgængelige midler til at håndtere covid-19-pandemien har flere medlemsstater erklæret national undtagelsestilstand.

(4)

Covid-19-pandemien udgør en uventet og hidtil uset nødsituation, som påvirker alle medlemsstater dybt og forpligter dem omgående handling på nationalt plan for at håndtere den aktuelle krise som en prioritet ved at omfordele ressourcer afsat til andre områder. Som følge af krisen har flere medlemsstater vanskeligheder med at afslutte udviklingen af de IT-systemer, der er nødvendige for at anvende forordning (EU) 2017/2454 fra den 1. januar 2021. Visse medlemsstater har derfor anmodet om udsættelse af datoen for anvendelse af forordning (EU) 2017/2454.

(5)

I betragtning af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for i forbindelse med at håndtere covid-19-krisen, og den kendsgerning, at de nye bestemmelser er baseret på princippet om, at alle medlemsstater skal opdatere deres IT-systemer for at være i stand til at anvende forordning (EU) 2017/2454 og sikre indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger og indbetalinger i henhold til de ændrede ordninger, er det nødvendigt at udsætte datoen for anvendelse af nævnte forordning med seks måneder. En udsættelse på seks måneder er passende, da forsinkelsen bør holdes så kort som muligt for at minimere yderligere budgetmæssige tab for medlemsstaterne.

(6)

I lyset af den væsentlige indvirkning af de økonomiske forstyrrelser og de mulige yderligere vanskeligheder, der følger af covid-19-pandemien, og med henblik på at støtte den korrekte og rettidige anvendelse af de nye momsregler i forbindelse med e-handel kan Kommissionen arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater for at overvåge tilpasningen af de nationale IT-systemer og yde teknisk bistand efter behov.

(7)

Forordning (EU) 2017/2454 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rådets direktiv 2006/112/EF (3) blev ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 (4) og (EU) 2019/1995 (5) for at modernisere den retlige ramme for moms i forbindelse med e-handel mellem virksomheder og forbrugere (B2C) på tværs af grænserne. Størstedelen af disse nye bestemmelser skal finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(2)

Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) covid-19-udbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 erklærede WHO covid-19-udbruddet for en pandemi. Covid-19-pandemien har påvirket alle medlemsstaterne. På grund af den alarmerende stigning i antallet af tilfælde og manglen på effektive og umiddelbart tilgængelige midler til at håndtere covid-19-pandemien har flere medlemsstater erklæret national undtagelsestilstand.

(3)

Covid-19-pandemien udgør en uventet og hidtil uset nødsituation, som påvirker alle medlemsstater dybt og forpligter dem til omgående handling på nationalt plan for at håndtere den aktuelle krise som en prioritet ved at omfordele ressourcer afsat til andre områder. Som følge af krisen har flere medlemsstater vanskeligheder med inden den 31. december 2020 at afslutte udviklingen af de IT-systemer, der er nødvendige for at anvende de regler, som er fastsat i direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, fra den 1. januar 2021. Visse medlemsstater og post- og kurervirksomheder har derfor anmodet om udsættelse af datoen for anvendelse af både direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995.

(4)

I betragtning af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for med at håndtere covid-19-krisen, og den kendsgerning, at de nye bestemmelser er baseret på princippet om, at alle medlemsstater skal opdatere deres IT-systemer for at være i stand til at anvende reglerne i direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995 og sikre indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger og indbetalinger i henhold til de ændrede ordninger, er det nødvendigt at udsætte datoerne for gennemførelse og anvendelse af disse direktiver med seks måneder. En udsættelse på seks måneder er passende, da forsinkelsen bør holdes så kort som muligt for at minimere yderligere budgetmæssige tab for medlemsstaterne.

(5)

I lyset af den væsentlige indvirkning af de økonomiske forstyrrelser og de mulige yderligere vanskeligheder, der følger af covid-19-pandemien, og med henblik på at støtte den korrekte og rettidige anvendelse af de nye momsregler i forbindelse med e-handel kan Kommissionen arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater for at overvåge tilpasningen af de nationale IT-systemer og yde teknisk bistand efter behov.

(6)

Direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes vegne forhandlet lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (»aftalen«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger.

(2)

Aftalen blev undertegnet den 25. og 30. april 2007 og er blevet anvendt midlertidigt siden den 30. marts 2008.

(3)

Aftalen er blevet ratificeret af alle medlemsstater. Det er hensigten, at Kroatien tiltræder aftalen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten, der er knyttet til tiltrædelsestraktaten af 5. december 2011.

(4)

Aftalen bør godkendes.

(5)

Den holdning, der på Unionens vegne skal indtages i Det Fælles Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 18 i aftalen, for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, bør fastlægges fra sag til sag i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i traktaten.

(6)

Da Unionen og dens medlemsstater sammen er part i aftalen, er et tæt samarbejde mellem dem afgørende. Med henblik på at sikre et sådant tæt samarbejde og enhed i Det Fælles Udvalgs optræden udadtil, og uden at dette berører traktaterne, navnlig artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bør der ske en samordning af de holdninger, der på Unionens og medlemsstaternes vegne skal indtages i Det Fælles Udvalg for så vidt angår spørgsmål, der henhører under både Unionens og medlemsstaternes kompetence, forud for ethvert møde i Det Fælles Udvalg om sådanne spørgsmål.

(7)

Artikel 3-6 i afgørelse 2007/339/EF truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet (2), og artikel 2, 3 og 4 i afgørelse 2010/465/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet (3), indeholder bestemmelser om Rådets beslutningsproces for så vidt angår forskellige spørgsmål omhandlet i aftalen som ændret ved protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der er undertegnet den 25. og 30. april 2007, samt om fastlæggelsen af holdninger, der skal indtages i Det Fælles Udvalg, og om medlemsstaternes oplysningskrav under den midlertidige anvendelse af aftalen. Eftersom bestemmelserne om Rådets beslutningsproces, som er fastsat i traktaterne, og bestemmelserne om medlemsstaternes oplysningskrav ikke længere er nødvendige, bør de ophøre med at finde anvendelse på datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden. Som følge af Domstolens dom af 28. april 2015 i sag C-28/12 (4) bør bestemmelserne om fastlæggelsen af holdninger, der skal indtages i Det Fælles Udvalg, også ophøre med at finde anvendelse på datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden —

(1)

Den 10. september 2010 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Folkerepublikken Kinas regering om en aftale om samarbejde om og beskyttelse af geografiske betegnelser. Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat ved paraferingen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering om samarbejde om og beskyttelse af geografiske betegnelser (»aftalen«).

(2)

Aftalen har til formål at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau for geografiske betegnelser og at tilvejebringe instrumenter til at bekæmpe vildledende praksis og uretmæssige anvendelser af geografiske betegnelser.

(3)

Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt —

(1)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (2) fastsættes nærmere bestemmelser for særordninger for afgiftspligtige personer, som leverer visse ydelser til ikkeafgiftspligtige personer.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 (3) ændres nævnte bestemmelser for at udvide de eksisterende særordningers anvendelsesområde og for at indføre en ny retlig ramme for momsreglerne i forbindelse med e-handel mellem virksomheder og forbrugere (B2C) på tværs af grænserne. Nævnte ændringer skal finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(3)

Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) covid-19-udbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 erklærede WHO covid-19-udbruddet for en pandemi. Covid-19-pandemien har påvirket alle medlemsstaterne. På grund af den alarmerende stigning i antallet af tilfælde og manglen på effektive og umiddelbart tilgængelige midler til at håndtere covid-19-pandemien har flere medlemsstater erklæret national undtagelsestilstand.

(4)

Covid-19-pandemien udgør en uventet og hidtil uset nødsituation, som påvirker alle medlemsstater dybt og forpligter dem til omgående handling på nationalt plan for at håndtere den aktuelle krise som en prioritet ved at omfordele ressourcer afsat til andre områder. Som følge af krisen har flere medlemsstater vanskeligheder med at afslutte udviklingen af de IT-systemer, der er nødvendige for at anvende gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 fra den 1. januar 2021. Flere medlemsstater og post- og kurervirksomheder har derfor anmodet om udsættelse af datoerne for anvendelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026.

(5)

I betragtning af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for i forbindelse med at håndtere covid-19-krisen, og den kendsgerning, at de nye bestemmelser er baseret på princippet om, at alle medlemsstater skal opdatere deres IT-systemer for at være i stand til at anvende gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 og sikre indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger og indbetalinger i henhold til de ændrede ordninger, er det nødvendigt at udsætte datoen for anvendelse af nævnte gennemførelsesforordning med seks måneder. En udsættelse på seks måneder er passende, da forsinkelsen bør holdes så kort som muligt for at minimere yderligere budgetmæssige tab for medlemsstaterne.

(6)

I lyset af den væsentlige indvirkning af de økonomiske forstyrrelser og de mulige yderligere vanskeligheder, der følger af covid-19-pandemien, og med henblik på at støtte den korrekte og rettidige anvendelse af de nye momsregler i forbindelse med e-handel kan Kommissionen arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater for at overvåge tilpasningen af de nationale IT-systemer og yde teknisk bistand efter behov.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet af Unionen og dens medlemsstater den 28. juli 2016. Den har fundet midlertidig anvendelse mellem Unionen på den ene side og Ghana på den anden side siden den 15. december 2016 (2).

(2)

I henhold til aftalens artikel 73, stk. 3, er ØPA-Udvalget ansvarligt for forvaltningen af alle de områder, der er omfattet af aftalen, og for udførelsen af alle de i aftalen nævnte opgaver. I henhold til artikel 73, stk. 2, fastlægger ØPA-Udvalget de regler, hvorefter det skal organiseres og fungere.

(3)

ØPA-Udvalget skal vedtage en afgørelse om sin forretningsorden i 2020.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-Udvalget, da den påtænkte afgørelse fra ØPA-Udvalget vil fastlægge retligt bindende regler for ØPA-Udvalgets arbejde.

(5)

ØPA'er indgår i de overordnede forbindelser mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og AVS-staterne på den anden side som fastsat i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (3), som senest ændret, (»Cotonouaftalen«) og, når den træder i kraft, den efterfølgende aftale. I medfør af Cotonouaftalens artikel 34, stk. 1, sigter det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mod at befordre en gnidningsløs og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien under behørig hensyntagen til deres politiske valg og udviklingsprioriteter for derved at fremme en bæredygtig udvikling og bidrage til udryddelse af fattigdom i AVS-staterne. I den forbindelse kan ØPA'er betragtes som udviklingsinstrumenter, jf. Cotonouaftalens artikel 36, stk. 2. Aftalen tager derfor hensyn til parternes forskellige udviklingsniveau samt til Ghanas særlige økonomiske og sociale begrænsninger og dets evne til at tilpasse sig og justere sin økonomi i takt med liberaliseringsprocessen. Desuden var afgørelse (EU) 2016/1850 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen, som er en blandet aftale og indeholder et afsnit om partnerskab for udvikling, baseret på både retsgrundlaget for handel og retsgrundlaget for udviklingssamarbejde. Dette bør også afspejles i nærværende afgørelse —

(1)

Eurojusts kollegium (»kollegiet«) kan i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1727 og artikel 18 i Eurojusts forretningsorden (»forretningsordenen«) ændre forretningsordenen efter samme procedure for dens vedtagelse på forslag fra bestyrelsen eller en tredjedel af kollegiets medlemmer. Disse ændringer af forretningsordenen skal godkendes af Rådet ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

(2)

Udkastet til ændringer af forretningsordenen blev i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1727 godkendt af kollegiet den 14. juli 2020.

(3)

Ændringerne af forretningsordenen bør godkendes af Rådet.

(4)

Danmark er ikke bundet af forordning (EU) 2018/1727 og deltager derfor ikke i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse, som gennemfører forordning (EU) 2018/1727.

(5)

Irland er bundet af forordning (EU) 2018/1727 og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse, som gennemfører forordning (EU) 2018/1727 —

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side (»aftalen«) blev indgået af Det Europæiske Fællesskab i medfør af Rådets afgørelse 97/126/EF (1) og trådte i kraft den 1. januar 1997.

(2)

I henhold til aftalens artikel 34 kan den blandede komité, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 31 (»Den Blandede Komité«), ændre bestemmelserne i protokollerne til aftalen.

(3)

Efter forhandlinger er Unionen og Færøernes landsstyre nået til enighed om at ændre visse bestemmelser i protokollerne til aftalen, nemlig protokol nr. 1 om bestemmelser om toldbehandlingen af og ordningerne vedrørende visse fiskerivarer, som overgår til fri omsætning i Fællesskabet eller indføres på Færøerne, og protokol nr. 4 om de særlige bestemmelser for indførsel af visse andre landbrugsprodukter end de i protokol nr. 1 opregnede. Nævnte ændringer tager sigte på at udvide omfanget af markedsadgangen for begge parter med hensyn til udvalgte varer.

(4)

Den Blandede Komité skal vedtage en afgørelse vedrørende ændringerne af protokol nr. 1 og 4.

(5)

Der er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Den Blandede Komité, for så vidt angår vedtagelsen af ændringerne af protokol nr. 1 og 4, da afgørelsen om ændring af nævnte protokoller vil være bindende for Unionen —

(1)

Tjenesteperioden for Oskar HERICS udløb den 29. februar 2020.

(2)

Der bør derfor udnævnes et nyt medlem til Revisionsretten —

(1)

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) blev oprettet ved forordning (EU) 2017/1939. Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende administrative drift af EPPO, indtil EPPO har kapacitet til at gennemføre sit eget budget.

(2)

De europæiske anklagere skal føre tilsyn med efterforskning og retsforfølgning, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2017/1939.

(3)

I overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939 skal EPPO påtage sig de efterforsknings- og retsforfølgningsmæssige opgaver, som er tillagt den ved nævnte forordning, fra en dato, som fastsættes ved en afgørelse truffet af Kommissionen efter forslag fra den europæiske chefanklager, når EPPO er blevet oprettet.

(4)

Den europæiske chefanklager blev udpeget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/1798 (5). Det er nødvendigt, at Rådet udpeger de europæiske anklagere med henblik på at oprette EPPO's kollegium, der består af den europæiske chefanklager og én europæisk anklager pr. deltagende medlemsstat.

(5)

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1696 fastlægges reglerne for det udvælgelsespanels funktionsmåde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 (»reglerne for udvælgelsespanelets funktionsmåde«).

(6)

I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939 skal hver deltagende medlemsstat indstille tre kandidater til stillingen som europæisk anklager blandt kandidater, som er aktive medlemmer af medlemmer af den relevante medlemsstats retsforfølgende myndigheder eller domstole, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som besidder de nødvendige kvalifikationer for udpegelse til høje anklagemæssige eller judicielle funktioner i deres respektive medlemsstater, og som har relevant praktisk erfaring med nationale retssystemer, finansielle efterforskninger og med internationalt retligt samarbejde i straffesager.

(7)

Udvælgelsespanelet har udarbejdet de begrundede udtalelser og rangordningen for hver af de indstillede kandidater, som opfyldte betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, og forelagt dem for Rådet, som modtog dem den 29. maj, 20. juni, 11. oktober, 18. november og 10. december 2019 og den 16. juli 2020.

(8)

I henhold til regel VII, stk. 2, fjerde afsnit, i reglerne for udvælgelsespanelets funktionsmåde har udvælgelsespanelet rangordnet kandidaterne i forhold til deres kvalifikationer og erfaring. Rangordningen er udtryk for udvælgelsespanelets prioritering og er ikke bindende for Rådet.

(9)

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1939 skal Rådet efter at have modtaget udvælgelsespanelets begrundede udtalelser udvælge og udpege én af kandidaterne til hvervet som europæisk anklager i den pågældende deltagende medlemsstat.

(10)

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 skal Rådet udvælge og udpege de europæiske anklagere for en seksårig periode, der ikke kan forlænges, med simpelt flertal. Rådet kan beslutte at forlænge mandatet med højst tre år ved udgangen af seksårsperioden.

(11)

Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/598 fastlægges overgangsbestemmelser for udpegelsen af de europæiske anklagere for og under den første mandatperiode efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2017/1939. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/598 skal der inden udpegelsen af de europæiske anklagere ved lodtrækning fastsættes en gruppe bestående af en tredjedel af antallet af deltagende medlemsstater på tidspunktet for anvendelsen af disse overgangsbestemmelser. Lodtrækningen fandt sted den 20. maj 2019, og medlemsstaterne i denne gruppe er Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Litauen, Nederlandene, Østrig og Portugal. I henhold til artikel 3 i nævnte gennemførelsesafgørelse skal embedsperioden for de europæiske anklagere fra medlemsstaterne, som medtages i den pågældende gruppe, være tre år, og perioden kan ikke forlænges.

(12)

Rådet har vurderet kandidaternes respektive meritter under hensyntagen til de begrundede udtalelser fra udvælgelsespanelet. Med hensyn til den begrundede udtalelse for de kandidater, der var blevet indstillet af Malta, godtgør de begrundelser, der er fremlagt af udvælgelsespanelet, på tilstrækkelig vis, at det henset til de ekstraordinære omstændigheder i denne medlemsstat objektivt set er umuligt for denne medlemsstat at finde yderligere kandidater, der opfylder betingelserne, inden for rimelig tid, på trods af at den har foretaget alle nødvendige bestræbelser for at gøre dette. Derfor er betingelserne fastsat i regel VII, stk. 2, tredje afsnit, i reglerne for udvælgelsespanelets funktionsmåde opfyldt. I lyset af de nævnte ekstraordinære omstændigheder fandt Rådet, at den afgivne begrundende udtalelse vedrørende de kandidater, der var blevet indstillet af Malta, gav det tilstrækkelige valgmuligheder med hensyn til egnede kandidater, og besluttede at fortsætte processen på dette grundlag henset til, at yderligere forsinkelse af udnævnelsen af europæiske anklagere vil have alvorlige negative konsekvenser for EU-rettens effektivitet.

(13)

Som følge af denne vurdering har Rådet fulgt den ikkebindende prioritering, som udvælgelsespanelet havde angivet for de kandidater, der var blevet indstillet af Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland. For så vidt angår de kandidater, der var blevet indstillet af Belgien, Bulgarien og Portugal, har Rådet ikke fulgt udvælgelsespanelets ikkebindende prioritering ud fra en anderledes vurdering af disse kandidaters meritter, som blev foretaget i Rådets relevante forberedende organer —