(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Mojama de Barbate«, der er registreret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2110 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Brie de Meaux«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Riso Nano Vialone Veronese«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 205/2009 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen forelægge et udkast til gennemførelsesretsakt om tilladelse til markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1648 (3) blev det tilladt at markedsføre xylo-oligosaccharider som en ny fødevare under forordning (EU) 2015/2283 i en række fødevarekategorier på EU-markedet, f.eks. brød, morgenmadscerealier, kiks, drikkevarer baseret på soja, yoghurt, frugtsmørepålæg og chokoladevarer til den almindelige befolkning.

(5)

Den 25. november 2019 indgav virksomheden Shandong Longlive Biotechnology Co. Ltd. en ansøgning til Kommissionen om at ændre anvendelsesbetingelserne for den nye fødevare xylo-oligosaccharider, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283, I ansøgningen blev der anmodet om at udvide anvendelsen af xylo-oligosaccharider i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (4) beregnet til den almindelige voksne befolkning til et maksimalt anvendelsesniveau på 2 g om dagen.

(6)

Kommissionen finder det unødvendigt, at lade Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) udføre en sikkerhedsevaluering af den aktuelle ansøgning, jf. artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283, da den foreslåede udvidelse af anvendelsen af xylo-oligosaccharider er omfattet af den sikkerhedsvurdering, der er foretaget af autoriteten (5), og som ligger til grund for godkendelsen af xylo-oligosaccharider ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1648.

(7)

I udtalelsen gennemførte autoriteten en konservativ eksponeringsvurdering, idet det højeste forventede daglige indtag blev benyttet ud fra den antagelse, at en person ville indtage alle de foreslåede fødevarer, der indeholdt den maksimalt tilsatte mængde xylo-oligosaccharider. På grundlag af denne eksponeringsvurdering konkluderede autoriteten, at det højeste forventede daglige indtag på 7,7 g xylo-oligosaccharider stadig ligger langt under både det daglige indtag på 10-12 g xylo-oligosaccharider, der var forbundet med akutte og forbigående mave-tarm-virkninger i humane kliniske interventionsundersøgelser, og diætreferenceværdien på 25 g kostfibre om dagen for den almindelige voksne befolkning, som autoriteten tidligere havde fastsat (6).

(8)

Indtaget fra den foreslåede udvidelse af anvendelsen af xylo-oligosaccharider i kosttilskud til 2 g om dagen, sammenholdt med det højeste indtag på 7,7 g xylo-oligosaccharider fra de nuværende godkendte anvendelser som en ny fødevare kan medføre et samlet maksimalt indtag på 9,7 g xylo-oligosaccharider om dagen. Det samlede indtag vil også være under både indtaget på 10-12 g xylo-oligosaccharider, der var forbundet med akutte og forbigående mave-tarm-virkninger i humane kliniske interventionsundersøgelser, og diætreferenceværdien på 25 g kostfibre om dagen for den almindelige voksne befolkning, som autoriteten tidligere havde fastsat.

(9)

Oplysningerne i ansøgningen og autoritetens videnskabelige udtalelse kombineret med ovenstående betragtninger giver tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at den foreslåede udvidelse af anvendelsen af den nye fødevare »xylo-oligosaccharider« er i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283.

(10)

Anvendelsesbetingelserne for xylo-oligosaccharider i EU-listen over godkendte nye fødevarer bør derfor ændres ved at medtage anvendelsen af xylo-oligosaccharider i kosttilskud for den voksne befolkning.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen. En traditionel fødevare fra et tredjeland er en ny fødevare som defineret i artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2015/2283.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2468 (2) fastsættes administrative og videnskabelige krav til traditionelle fødevarer fra tredjelande.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (3) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(4)

I henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse og markedsføring i Unionen af en traditionel fødevare fra et tredjeland.

(5)

Den 27. november 2018 indgav selskabet AM Breweries (»ansøgeren«) en anmeldelse til Kommissionen om, at det agtede at markedsføre urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora Pierre ex A. Froehner som en traditionel fødevare fra et tredjeland i den i artikel 14 i forordning (EU) 2015/2283 omhandlede betydning. Ansøgeren anmodede om, at urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora Pierre ex A. Froehner skal anvendes som sådan eller som en ingrediens i andre drikkevarer af den almindelige befolkning.

(6)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2468 anmodede Kommissionen ansøgeren om supplerende oplysninger vedrørende anmeldelsens gyldighed. De oplysninger, der blev anmodet om, blev indgivet den 4. juni 2019, den 21. juni 2019, den 29. august 2019 og den 30. august 2019.

(7)

De data, som ansøgeren har fremlagt, viser, at urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora som sådan har langvarig sikker anvendelse som fødevare i Afrika, Asien og Nordamerika.

(8)

I henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 fremsendte Kommissionen den 11. september 2019 den gyldige anmeldelse til medlemsstaterne og til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(9)

Hverken medlemsstaterne eller autoriteten indgav begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsføringen i Unionen af urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora Pierre ex A. Froehner til Kommissionen inden for den i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 fastsatte fire måneders periode.

(10)

Den 3. februar 2020 offentliggjorde autoriteten rapporten med titlen »Technical Report on the notification of infusion from coffee leaves (Coffea arabica L. and/or Coffea canephora Pierre ex A. Froehner) as a traditional food from a third country pursuant to Article 14 of Regulation (EU) 2015/2283« (4),

(11)

I rapporten bemærkede autoriteten, at blade fra Coffea arabica indeholder epigallocatechingallat (EGCG), og at tilstedeværelsen af EGCG i urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og eller Coffea canephora derfor ikke kan udelukkes. På dette grundlag fastsatte autoriteten en grænseværdi på 700 mg EGCG pr. liter urtete. Der bør derfor fastsættes en grænseværdi på 700 mg/l EGCG i specifikationerne for den traditionelle fødevare i EU-listen over godkendte nye fødevarer.

(12)

Autoriteten konkluderede, at de tilgængelige data om sammensætningen og anvendelsen af urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

(13)

Ud over urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora til anvendelse som sådan, anmodede ansøgeren om, at urteteen også kunne anvendes som en ingrediens i andre drikkevarer til den almindelige befolkning. Ansøgeren har udelukkende fremlagt dokumentation for langvarig sikker anvendelse i et tredjeland i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2015/2283 for urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora som sådan, men der blev ikke fremlagt dokumentation for anvendelsen af urteteen som en ingrediens i andre drikkevarer. Ansøgeren blev opfordret til at redegøre nærmere for, og eventuelt revidere de foreslåede anvendelser af urteteen svarende til de fødevarer, i hvilke urteteen traditionelt indtages, og for hvilke en langvarig sikker anvendelse som fødevare skulle have været fremlagt. Ansøgeren ændrede imidlertid ikke de foreslåede anvendelser og fremlagde ikke dokumentation for langvarig sikker anvendelse i et tredjeland af urteteen som en ingrediens i andre drikkevarer. Da de krævede dokumenterede oplysninger ikke foreligger, er Kommissionen derfor af den opfattelse, at ansøgeren kun har påvist langvarig sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland for urtete lavet på kaffeblade fra Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora som sådan. Derfor anses anmeldelsen om tilladelse til anvendelse af urtete lavet på kaffeblade af Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora for så vidt angår anvendelsen som ingrediens i andre drikkevarer som ugyldig.

(14)

Kommissionen bør derfor tillade markedsføring i Unionen af urtete lavet på kaffeblade af Coffea arabica L. og/eller Coffea canephora som sådan og opdatere EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse hermed.

(15)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/412 (2) bemyndiges medlemsstaterne til at indrømme en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF (3) vedrørende indførsel til Unionen af asketræ (Fraxinus L.) med oprindelse i eller forarbejdet i Canada

(2)

Direktiv 2000/29/EF er blevet ophævet og erstattet af forordning (EU) 2016/2031. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4), som indeholder regler og krav vedrørende indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter eller andre objekter, har erstattet bilag I-V til nævnte direktiv.

(3)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2072 sammenholdt med punkt 87 i bilag VII til samme forordning er indførsel til Unionen af asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i Canada (i det følgende benævnt »træet«) underlagt visse særlige krav for at undgå risikoen for angreb af skadegøreren Agrilus planipennis Fairmaire i Unionen. Disse krav afviger i nogen grad fra kravene i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/412 for så vidt angår indførsel til Unionen af træet samt inspektion af og tilsyn med træet.

(4)

På grundlag af en kontrol, som Kommissionen foretog i juni 2018, blev det konstateret, at Canada ved at anvende kravene i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/412 under sin offentlige kontrol sikrer et plantesundhedsmæssigt beskyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i punkt 87 i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072.

(5)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/412 finder anvendelse frem til den 30. juni 2020. Den 27. april 2020 anmodede Canada om en forlængelse af undtagelsen til efter den 30. juni 2020.

(6)

For at sikre fortsat import af asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i Canada bør der indrømmes en undtagelse fra artikel 8, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 og fra punkt 87, litra a) og b), i bilag VII til samme forordning med henblik på at tillade indførsel af træet til Unionen, på betingelse af at særlige krav overholdes. Disse særlige krav afspejler — med enkelte tilpasninger — de krav, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/412.

(7)

Nærværende forordning bør anvendes fra den 1. juli 2020 for at sikre fortsat import af træet.

(8)

Forordningen bør anvendes frem til den 30. juni 2023, således at anvendelsen kan tages op til revision inden denne dato.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal medlemsstater, tredjelande eller deres regioner (i det følgende benævnt »lande eller regioner«) klassificeres efter deres BSE-status (BSE = bovin spongiform encephalopati) i en af tre kategorier: ubetydelig BSE-risiko, kontrolleret BSE-risiko og ikke-fastsat BSE-risiko.

(2)

I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2001 kan der, hvis Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) har indplaceret det ansøgende land i en af de tre BSE-kategorier, træffes afgørelse om en fornyet vurdering af BSE-kategorien på EU-plan. I forordning (EF) nr. 999/2001 henvises der til OIE, da organisationen er primus motor i kategoriseringen af OIE's medlemslande og regioner i henhold til deres BSE-risikokategorisering, jf. bestemmelserne i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr (2).

(3)

I del A, B eller C i bilaget til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (3) er der opført lister over lande eller regioner opstillet efter deres BSE-status. Lande eller regioner, der er opført i del A i dette bilag, anses for at have en ubetydelig BSE-risiko, dem, der er opført i del B i dette bilag, anses for at have en kontrolleret BSE-risiko, mens det i del C af dette bilag er fastsat, at lande eller regioner, der ikke er opført i del A eller B, skal anses for at have en ikke-fastsat BSE-risiko.

(4)

Serbien er i øjeblikket opført i del C i bilaget til beslutning 2007/453/EF som et land med en ikke-fastsat BSE-risiko.

(5)

Den 28. maj 2019 vedtog OIE's »World Assembly of Delegates« resolution nr. 19 — Anerkendelse af medlemmers BSE-risikostatus (4) med henblik på ikrafttræden den 31. maj 2019. Denne resolution anerkendte Serbien »med undtagelse af Kosovo, som forvaltes af De Forenede Nationer« som et land med en ubetydelig BSE-risiko, jf. OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr. Efter en fornyet vurdering af situationen på EU-plan på baggrund af nævnte OIE-resolution har Kommissionen konkluderet, at dette tredjelands nye BSE-status bør afspejles i bilaget til beslutning 2007/453/EF.

(6)

Listen over lande eller regioner i bilaget til beslutning 2007/453/EF bør derfor ændres, således at Serbien, som omhandlet i artikel 135 i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Serbien på den anden side (5), opføres i del A i nævnte bilag under lande eller regioner med ubetydelig BSE-risiko.

(7)

Bilaget til beslutning 2007/453/EF bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —