ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 140

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
4. maj 2020


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/591 af 30. april 2020 om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/592 af 30. april 2020 om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien og foranstaltningerne i den forbindelse

6

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/593 af 30. april 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i kartoffelsektoren

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/594 af 30. april 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i sektoren for levende træer og andre levende planter, løg, rødder og lign. samt afskårne blomster og blade

17

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/595 af 30. april 2020 om ydelse af støtte til privat oplagring af fårekød og gedekød og om forudfastsættelse af støtten

21

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/596 af 30. april 2020 om ydelse af støtte til privat oplagring af fersk og kølet kød af kvæg på mindst otte måneder og om forudfastsættelse af støtten

26

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/597 af 30. april 2020 om ydelse af støtte til privat oplagring af smør og om forudfastsættelse af støtten

31

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/598 af 30. april 2020 om ydelse af støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver og om forudfastsættelse af støtten

34

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/599 af 30. april 2020 om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om produktionsplanlægning i sektoren for mælk og mejeriprodukter

37

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/600 af 30. april 2020 om fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014, gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 og gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for så vidt angår foranstaltninger til afhjælpning af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget

40

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/601 af 30. april 2020 om nødforanstaltninger til fravigelse af artikel 62 og 66 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår gyldigheden af tilladelser til plantning af vinstokke og rydning i tilfælde af planlagt genplantning

46

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/591

af 30. april 2020

om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 219, stk. 1, sammenholdt med artikel 228,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 62, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grund af den igangværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, er der sket et fald i efterspørgslen efter visse produkter i sektoren for mælk og mejeriprodukter, navnlig oste. Spredningen af sygdommen og de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Derudover har den obligatoriske lukning af butikker, udendørs markeder, restauranter og andre lignende foretagender standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket har medført betydelige ændringer i efterspørgselsmønstrene for mælk og mejeriprodukter. Hotel- og restaurationsbranchen tegner sig for ca. 15 % af den interne efterspørgsel efter ost i Unionen. Dertil kommer, at købere i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. 8 % af Unionens samlede osteproduktion eksporteres til tredjelande.

(2)

Som følge heraf omlægges forarbejdningen af rå mælk delvis til langtidsholdbare bulkvarer, som kan lagres og kræver mindre arbejdskraft, f.eks. skummetmælkspulver og smør. Mange ostemejerier i Unionen har imidlertid ikke kapacitet til at forarbejde mælk til forskellige produkter, og de er nødt til fortsat producere oste, for hvilke der har været et usædvanligt fald i efterspørgslen.

(3)

Ostesektoren er derfor ramt af markedsforstyrrelser som følge af stor uligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Uden foranstaltninger mod disse markedsforstyrrelser forventes priserne på ost i Unionen derfor at falde og fortsat at blive presset nedad.

(4)

De markedsinterventionsforanstaltninger, som stilles til rådighed ved forordning (EU) nr. 1308/2013, forekommer ikke tilstrækkelige til at håndtere markedsforstyrrelserne, eftersom de er rettet mod andre produkter såsom smør og skummetmælkspulver eller kun omfatter oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(5)

Forstyrrelserne af ostemarkedet kan afhjælpes ved hjælp af oplagring. Der bør derfor ydes støtte til privat oplagring af ost.

(6)

Ifølge artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan der kun ydes støtte til privat oplagring af oste, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (3). Oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse udgør imidlertid kun en lille andel af Unionens samlede osteproduktion. For at opnå en effektiv gennemførelse og administration bør der oprettes en enkelt støtteordning for privat oplagring af alle ostetyper.

(7)

Oste, som ikke er egnet til oplagring, bør derfor ikke være omfattet af ordningen.

(8)

Der bør fastsættes et loft for, hvor store mængder ordningen skal omfatte, og hvordan den samlede mængde skal fordeles på medlemsstaterne på grundlag af deres osteproduktion.

(9)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (5) er der fastsat regler for gennemførelsen af støtte til privat oplagring. Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, bør bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, der finder anvendelse på privat oplagring af oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, finde tilsvarende anvendelse på den støtte til privat oplagring, der er fastsat i nærværende forordning.

(10)

Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at muliggøre et hurtigt og fleksibelt system til den praktiske gennemførelse. Støttebeløbet bør fastsættes på grundlag af oplagringsomkostningerne og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes støtte til dækning af faste omkostninger ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og støtte pr. dag til lager- og finansieringsomkostninger.

(11)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør ansøgninger kun vedrøre oste, der allerede er blevet indlagret, og der bør ikke forlanges sikkerhedsstillelse.

(12)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(13)

De foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil kunne påvirke overholdelsen af kravene til kontrol på stedet af støtte til privat oplagring i henhold til artikel 60 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. De medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, bør indrømmes fleksibilitet ved at gøre det muligt kun at foretage fysiske kontroller på basis af en repræsentativ statistisk prøve, ved at forlænge den periode, hvor kontrollen af indlagringen gennemføres, eller ved at erstatte kontrollen med anden relevant dokumentation og ved ikke at kræve, at der foretages uanmeldt kontrol. Der bør med henblik på nærværende forordning derfor dispenseres fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

(14)

For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør de midlertidig foranstaltninger, der fastsat i denne forordning, træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved nærværende forordning fastsættes bestemmelser om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af oste under KN-kode 0406, undtagen oste, der ikke er egnet til videre oplagring efter den modningsperiode, der er omhandlet i artikel 2.

2.   Den maksimale produktmængde pr. medlemsstat, der er omfattet af den i stk. 1 omhandlede støtte til privat oplagring, er fastsat i bilaget til nærværende forordning. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført et system baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier, således at de maksimale mængder, som tildeles medlemsstaterne, ikke overskrides.

3.   Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, finder bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, der finder anvendelse på privat oplagring af oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, tilsvarende anvendelse på den støtte til privat oplagring, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 2

Støtteberettigede produkter

For at være berettiget til støtte til privat oplagring som omhandlet i artikel 1, stk. 1, (i det følgende benævnt »støtten«) skal osten være af sund og sædvanlig handelskvalitet og have oprindelse i Unionen. Osten skal på oplagringskontraktens første dag mindst have en alder, der svarer til den modningsperiode, der er fastsat i produktspecifikationen for oste, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1151/2012, eller til den normale modningsperiode, som er fastsat af medlemsstaterne for de øvrige oste.

Artikel 3

Indsendelse og antagelse af ansøgninger

1.   Der kan indgives støtteansøgninger fra den 7. maj 2020. Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 30. juni 2020.

2.   Ansøgningerne skal vedrøre produkter, der allerede er blevet indlagret.

3.   Minimumsmængden pr. ansøgning er 0,5 ton.

Artikel 4

Støttebeløbet og oplagringsperioden

1.   Støttebeløbet fastsættes således:

15,57 EUR pr. oplagret ton for de faste oplagringsomkostninger

0,40 EUR pr. ton pr. dag i den kontraktlige oplagringsperiode.

2.   Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før udlagringen.

3.   Der kan kun ydes støtte, hvis den kontraktlige oplagringsperiode er på mellem 60 og 180 dage.

Artikel 5

Kontrol

1.   Er betalingsorganet ikke i stand til rettidigt at foretage de i artikel 60, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 omhandlede kontroller som følge af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«), kan den berørte medlemsstat uanset ovennævnte bestemmelser:

a)

forlænge den kontrolperiode, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, første afsnit, med op til 30 dage efter foranstaltningernes ophør eller

b)

erstatte disse kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, med brugen af relevant dokumentation, herunder geotaggede billeder eller anden dokumentation i elektronisk format.

2.   Uanset artikel 60, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 gennemføres der fysiske kontroller for at kontrollere den kontraktlige mængde på grundlag af en repræsentativ statistisk prøve på mindst 5 % af partierne, der omfatter mindst 5 % af de samlede oplagrede mængder.

3.   Uanset artikel 60, stk. 3, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er betalingsorganet, hvis det grundet foranstaltningerne ikke er i stand til at foretage den uanmeldte kontrol på stedet, ikke forpligtet til at foretage uanmeldte kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne er iværksat.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 71).


BILAG

Medlemsstat

Maksimal mængde (ton)

Belgien

1 130

Bulgarien

889

Tjekkiet

1 265

Danmark

4 373

Tyskland

21 726

Estland

434

Irland

2 180

Grækenland

2 121

Spanien

4 592

Frankrig

18 394

Kroatien

300

Italien

12 654

Cypern

270

Letland

459

Litauen

978

Luxembourg

27

Ungarn

809

Malta

28

Nederlandene

8 726

Østrig

1 959

Polen

8 277

Portugal

775

Rumænien

931

Slovenien

157

Slovakiet

413

Finland

843

Sverige

792

Det Forenede Kongerige

4 499


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/6


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/592

af 30. april 2020

om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien og foranstaltningerne i den forbindelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 219, stk. 1, sammenholdt med artikel 228, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Covid-19-pandemien forårsager betydelige forstyrrelser på markederne for frugt og grøntsager samt vin i hele Unionen. De foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at imødegå covid-19-pandemien, navnlig de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden og foranstaltninger til fysisk distancering, har medført en afbrydelse af forsyningskæderne og midlertidig lukning af vigtige salgssteder for frugt- og grøntsagssektorens og vinsektorens produkter, både på engros- og detailniveau samt i cateringsektoren, bl.a. som følge af lukningen af restauranter, kantiner, barer og hoteller. De covid-19-relaterede foranstaltninger medfører også logistikproblemer med særlig alvorlige konsekvenser for letfordærvelige frugt- og grøntsagsprodukter og vinsektoren. De skaber desuden problemer i forbindelse med høst af frugt og grøntsager og i alle faser af vinfremstillingen som følge af mangel på arbejdskraft samt problemer med distribution til forbrugerne på grund af afbrydelsen af logistik- og forsyningskæder samt midlertidig lukning af vigtige salgssteder. Disse omstændigheder medfører væsentlige forstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren i Unionen. Landbrugerne i disse sektorer oplever finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer.

(2)

I betragtning af varigheden af de restriktioner, som medlemsstaterne har indført for at imødegå covid-19-pandemien, og den sandsynlige videreførelse af restriktionerne, den langvarige afbrydelse af logistik- og forsyningskæderne samt den alvorlige økonomiske indvirkning på de vigtigste salgssteder for frugt- og grøntsagssektorens og vinsektorens produkter, både på engros- og detailniveau og i cateringsektoren, vil den alvorlige forstyrrelse af disse markeder og virkningerne heraf sandsynligvis fortsætte og muligvis endog blive forværret.

(3)

På grund af disse markedsforstyrrelser og det hidtil usete sammenfald af omstændigheder har landbrugerne i alle medlemsstaterne oplevet ekstraordinære vanskeligheder i forbindelse med planlægning, iværksættelse og gennemførelse af de støtteordninger, der er fastsat i artikel 32-38 i forordning (EU) nr. 1308/2013 for frugt- og grøntsagssektoren og i artikel 39-54 i samme forordning for vinsektoren. Det er derfor nødvendigt at afhjælpe disse vanskeligheder ved at fravige visse af de nævnte bestemmelser.

(4)

Anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer kan som led i deres godkendte driftsprogrammer iværksætte krise- og forebyggelsesforanstaltninger i frugt- og grøntsagssektoren, der skal øge deres modstandsdygtighed over for markedsforstyrrelser. I henhold til artikel 33, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må disse kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger imidlertid højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet. For at skabe større fleksibilitet for disse producentorganisationer og sætte dem i stand til at målrette driftsprogrammernes ressourcer mod at afhjælpe markedsforstyrrelser, der skyldes foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien, bør ovennævnte bestemmelse ikke finde anvendelse i 2020.

(5)

Det skønnes, at lukningen af hoteller, barer og restauranter direkte berører 30 % af de mængder vin, der forbruges i Unionen, svarende til 50 % af værdien. Det bemærkes også, at forbruget af vin i hjemmet ikke kompenserer for faldet i forbruget uden for hjemmet. Desuden er de sædvanlige festligheder og forsamlinger, hvor der konsumeres vin, f.eks. fødselsdage og nationale fri- og helligdage, ikke mulige. Endvidere er der risiko for, at turismerelaterede aktiviteter, herunder vinturisme, ikke vil finde sted i sommersæsonen. Det medfører et stigende vinoverskud på markedet. Dertil kommer, at manglen på arbejdskraft, som også skyldes pandemien, og de logistikproblemer, som pandemien forårsager, sætter vinavlerne og hele vinsektoren under pres. Vinavlerne står over for stigende vanskeligheder i forbindelse med den kommende høst: lave priser, nedsat forbrug, transport- og salgsproblemer.

(6)

Samtidig har EU's vinsektor haft svære vilkår i hele 2019, og vinlagrene er på deres højeste siden 2009. Denne udvikling skyldes primært en kombination af rekordhøsten i 2018 og et generelt faldende forbrug af vin i Unionen. Desuden har USA, som er EU's vigtigste marked for eksport af vin, indført yderligere importtold på vine fra Unionen, hvilket har påvirket eksporten. Covid-19-pandemien betyder endnu et tilbageslag for en sårbar sektor, som ikke længere kan afsætte eller distribuere sine produkter effektivt, hovedsagelig som følge af lukningen af de vigtigste eksportmarkeder og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en effektiv begrænsning af bevægelsesfriheden, navnlig indstillingen af alle cateringaktiviteter og de manglende muligheder for at levere til de sædvanlige kunder. Problemerne med at skaffe vigtige rå- og hjælpestoffer, der skal bruges i vinproduktionen såsom flasker og propper, er en yderligere hindring for, at de erhvervsdrivende i vinsektoren kan afsætte den vin, der er klar til salg.

(7)

Hvis nogle af de mængder vin, der ikke bliver afsat og ikke kan oplagres, fjernes fra EU-markedet, burde det bidrage til at afhjælpe de alvorlige markedsforstyrrelser i vinsektoren. Derfor bør der via støtteprogrammerne i vinsektoren midlertidigt kunne ydes støtte til destillation af vin af årsager, der er relateret til krisen som følge af covid-19-pandemien, så vinproducenternes økonomiske resultater kan forbedres. For at undgå konkurrenceforvridning bør det ikke være tilladt at anvende den fremstillede alkohol i føde- og drikkevareindustrien, og anvendelsen bør begrænses til industriformål, herunder desinfektion og lægemidler, og energiformål.

(8)

Støtte til kriseoplagring er endnu en foranstaltning, der midlertidigt bør anvendes for at trække visse mængder vin ud af markedet og bidrage til en gradvis tilbagevenden til en mere økonomisk holdbar markedssituation. Derfor bør der midlertidigt kunne ydes støtte til kriseoplagring af vin som led i støtteprogrammerne i vinsektoren. For at undgå, at der ydes støtte to gange for den samme mængde vin, der tilbagekøbes fra markedet, bør modtagere af støtte til kriseoplagring hverken modtage støtte til krisedestillation af samme mængde vin via støtteprogrammerne for vinsektoren eller nationale betalinger til krisedestillation af vin.

(9)

For at hjælpe de erhvervsdrivende med at klare de nuværende ekstraordinære omstændigheder og tackle denne uforudsigelige og usikre situation bør der åbnes mulighed for yderligere fleksibilitet i gennemførelsen af visse foranstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(10)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at støtte producenter, der er hårdt ramt af krisen, er det navnlig nødvendigt at fravige artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår gensidige fonde, jf. artikel 48 i samme forordning, således at der kan ydes støtte til dækning af udgifter i forbindelse med foranstaltninger, hvis fjerde gennemførelsesår er 2020, selv om udgifterne er afholdt inden medlemsstatens forelæggelse af det relevante udkast til støtteprogram. Dette vil give medlemsstaterne mulighed for at yde yderligere støtte til administrationsomkostningerne for allerede oprettede gensidige fonde i yderligere 12 måneder i regnskabsåret 2020. For at sikre, at der ydes en økonomisk passende støtte, bør støtten som en fravigelse af artikel 48, stk. 2, være ikkedegressiv og svare til den finansiering, der blev ydet i det tredje gennemførelsesår.

(11)

Det er endvidere nødvendigt som en ekstraordinær foranstaltning at fravige artikel 46, stk. 6, artikel 47, stk. 1 og 3, artikel 49, stk. 2, og artikel 50, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og midlertidigt øge Unionens maksimale tilskud til foranstaltninger til »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer«, »grøn høst«, »høstforsikring« og »investeringer«. Disse midlertidige foranstaltninger er nødvendige, fordi de erhvervsdrivende af årsager relateret til covid-19-pandemien er udsat og fortsat vil blive udsat for betydelige indkomsttab og yderligere omkostninger som følge af forstyrrelserne på markedet og i deres produktion. En forhøjelse af Unionens tilskud til de pågældende foranstaltninger og dermed et fald i støttemodtagerens andel af omkostningerne vil give støttemodtagerne en vis økonomisk aflastning.

(12)

Den fleksibilitet, som en forhøjelse af EU-tilskuddet medfører, repræsenterer en form for økonomisk støtte, der imidlertid ikke kræver yderligere EU-finansiering, eftersom de budgetgrænser for de nationale støtteprogrammer for vinsektoren, der er fastsat i bilag VI til forordning (EU) nr. 1308/2013, fortsat gælder. Medlemsstaterne kan således kun beslutte at tildele højere beløb til de pågældende foranstaltninger inden for det årlige budget, der er fastsat i nævnte bilag. Formålet med de forhøjede finansieringssatser er således at yde støtte til sektoren i lyset af den ustabile markedssituation, uden at der først skal mobiliseres yderligere midler.

(13)

Som led i vinstøtteprogrammerne kan der ydes støtte til høstforsikring som et forebyggende instrument for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer. I henhold til artikel 49 i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal støtten til høstforsikring bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb. I betragtning af, at covid-19-pandemien har drastiske konsekvenser for vinproducenternes indtægter på grund af de til tider uoverstigelige vanskeligheder i alle faser af produktionen og afsætningen af vin, bør EU-støtten udvides til også at omfatte høstforsikring mod tab, der skyldes pandemier. I sådanne tilfælde bør den maksimale EU-støtte desuden midlertidigt forhøjes til 60 % for at give vinproducenterne en vis økonomisk aflastning.

(14)

Grøn høst, jf. artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, anvendes som markedsforvaltningsforanstaltning, når der forventes en overskudsproduktion af druer. I henhold til nævnte artikel skal drueklaserne på hele bedriften destrueres eller fjernes fuldstændigt, for at der kan ydes EU-støtte. Under de nuværende omstændigheder har vinproducenterne muligvis ikke det nødvendige personale til at gennemføre en sådan fuldstændig destruktion. Derfor bør dette krav fraviges, så det bliver muligt at destruere eller fjerne umodne drueklaser på blot en del af en bedrift, forudsat at det sker på hele parceller.

(15)

I betragtning af de særligt hastende omstændigheder, navnlig de aktuelle markedsforstyrrelser, deres alvorlige følger for frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren samt deres vedvarende karakter og sandsynlige forværrelse, er det nødvendigt at handle øjeblikkeligt og hurtigt vedtage foranstaltninger for at afbøde de negative virkninger. Hvis der ikke tages øjeblikkelige skridt til at afhjælpe disse markedsforstyrrelser, kan det forværre situationen og skade produktionen og markedsforholdene i begge sektorer. På denne baggrund bør nærværende forordning vedtages efter hasteproceduren i artikel 228 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(16)

I betragtning af nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

FRUGT OG GRØNTSAGER

Artikel 1

Midlertidig fravigelse af artikel 33, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013

Uanset artikel 33, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder den begrænsning, at kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger højst må tegne sig for en tredjedel af udgifterne under driftsprogrammet, ikke anvendelse i 2020.

KAPITEL II

VIN

AFSNIT 1

Krisestøtteforanstaltninger

Artikel 2

Fravigelse af artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013

Uanset artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 3 og 4 i nærværende forordning, finansieres via støtteprogrammer for vinsektoren i regnskabsåret 2020.

Artikel 3

Krisedestillation af vin

1.   Der kan ydes støtte til destillation af vin i overensstemmelse med betingelserne i denne artikel. Denne støtte skal stå i et rimeligt forhold til målet.

2.   For at undgå konkurrencevridning må alkohol, der fremkommer ved den støttede destillation, jf. stk. 1, udelukkende anvendes til industriformål, herunder desinfektion og lægemidler, og energiformål.

3.   Støtten, jf. stk. 1, ydes til vinvirksomheder, som fremstiller eller markedsfører de produkter, der er nævnt i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, producentorganisationer inden for vinsektoren, sammenslutninger bestående af to eller flere producenter, brancheorganisationer eller destillatører af vinavlsprodukter.

4.   Kun de omkostninger, der er forbundet med levering af vin til destillatørerne og destillation af denne vin, kan komme i betragtning ved tildeling af støtte.

5.   Medlemsstaterne kan fastsætte prioritetskriterier ved at angive dem i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.

6.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om proceduren for ansøgning om støtte, jf. stk. 1, som skal omfatte bestemmelser om:

a)

hvilke fysiske eller juridiske personer der kan indgive ansøgninger

b)

indgivelsen og udvælgelsen af ansøgninger, der som minimum skal omfatte frister for indgivelsen af ansøgninger, for behandlingen af disse og for meddelelsen af udvælgelsesprocedurens resultater til de erhvervsdrivende

c)

kontrol af opfyldelsen af bestemmelserne om, hvilke formål der kan ydes støtte til, og om omkostningerne, jf. stk. 4, samt om prioritetskriterierne, når sådanne anvendes

d)

udvælgelsen af ansøgninger, der som minimum skal omfatte vægtningen af de enkelte prioritetskriterier, når sådanne anvendes.

e)

ordninger for forskudsbetalinger og sikkerhedsstillelse.

7.   Medlemsstaterne fastsætter støttebeløbet på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

8.   Uanset artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne yde nationale betalinger, der er i overensstemmelse med EU-reglerne om statsstøtte, til den foranstaltning, der er omhandlet i nærværende artikel.

9.   Artikel 1-2, 43, 48-54 og 56 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 (2) og artikel 1-3, 19-23, 25-31, artikel 32, stk. 1, andet afsnit, og artikel 33-40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 (3) finder tilsvarende anvendelse på støtte til krisedestillation af vin.

Artikel 4

Støtte til kriseoplagring af vin

1.   Der kan ydes støtte til kriseoplagring af vin i overensstemmelse med betingelserne i denne artikel.

2.   For at undgå, at der ydes støtte to gange for den samme mængde vin, der tilbagekøbes fra markedet, må modtagere af støtte til kriseoplagring af en mængde vin hverken modtage støtte for samme mængde vin til krisedestillation, jf. artikel 3 i denne forordning, eller nationale betalinger til krisedestillation af vin i henhold til artikel 216 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.   Støtten, jf. stk. 1, ydes til vinvirksomheder, som fremstiller eller markedsfører de produkter, der er nævnt i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, producentorganisationer inden for vinsektoren, sammenslutninger bestående af to eller flere producenter eller brancheorganisationer.

4.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om proceduren for ansøgning om støtte, jf. stk. 1, som skal omfatte bestemmelser om:

a)

hvilke fysiske eller juridiske personer der kan indgive ansøgninger

b)

indgivelsen og udvælgelsen af ansøgninger, der som minimum skal omfatte frister for indgivelsen af ansøgninger, for behandlingen af disse og for meddelelsen af udvælgelsesprocedurens resultater til de erhvervsdrivende

c)

kontrol af opfyldelsen af de betingelser for støtte, der er fastsat i denne artikel, og af bestemmelserne om prioritetskriterier, når sådanne anvendes

d)

udvælgelsen af ansøgninger, der som minimum skal omfatte vægtningen af de enkelte prioritetskriterier, når sådanne anvendes.

e)

ordninger for forskudsbetalinger og sikkerhedsstillelse.

5.   Medlemsstaterne kan fastsætte prioritetskriterier, der giver bestemte støttemodtagere højere prioritet, ved at angive kriterierne i støtteprogrammet. Disse prioritetskriterier skal baseres på den specifikke strategi og de specifikke mål, der er fastsat i støtteprogrammet, samt være objektive og ikkediskriminerende.

6.   Medlemsstaterne vurderer ansøgningerne ud fra ansøgerens detaljerede beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger og de påtænkte frister for deres gennemførelse.

7.   Uanset artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne yde nationale betalinger, der er i overensstemmelse med EU-reglerne om statsstøtte, til den foranstaltning, der er omhandlet i nærværende artikel.

8.   Artikel 1-2, 43, 48-54 og 56 i delegeret forordning (EU) 2016/1149 og artikel 1-3, 19-23, 25-31, artikel 32, stk. 1, andet afsnit, og artikel 33-40 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 finder tilsvarende anvendelse på støtte til kriseoplagring af vin.

AFSNIT 2

Fravigelse af bestemte støtteforanstaltninger

Artikel 5

Fravigelse af artikel 44, stk. 2, og artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013

1.   Uanset artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan støtten til oprettelse af gensidige fonde, jf. artikel 48 i samme forordning, i regnskabsåret 2020 ydes til dækning af udgifter, der er afholdt før forelæggelsen af de relevante udkast til støtteprogrammer, for så vidt angår foranstaltninger, hvis tredje gennemførelsesår blev afsluttet i 2019.

2.   Uanset artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan støtten til oprettelse af gensidige fonde for så vidt angår foranstaltninger, hvis tredje gennemførelsesår blev afsluttet i 2019, ydes i form af ikkedegressiv støtte til dækning af fondenes administrationsomkostninger, idet støttebeløbet skal svare til den finansiering, der er ydet i det tredje gennemførelsesår.

Artikel 6

Fravigelse af artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013

Uanset artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må EU-tilskuddet til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer højst udgøre 60 %. I mindre udviklede regioner må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 80 %.

Artikel 7

Fravigelse af artikel 47, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013

1.   Uanset artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 forstås ved »grøn høst« i 2020 fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, på hele bedriften eller på en del af bedriften, forudsat at den grønne høst gennemføres på hele parceller.

2.   Uanset artikel 47, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 må støtten til grøn høst højst udgøre 60 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.

Artikel 8

Fravigelse af artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013

Uanset artikel 49, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 må EU-tilskuddet til støtten til høstforsikring højst udgøre 60 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring:

a)

mod tab, jf. artikel 49, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold

b)

mod tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb

c)

mod tab forårsaget af pandemier.

Artikel 9

Fravigelse af artikel 50, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013

Uanset artikel 50, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes følgende maksimumssatser for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:

a)

60 % i mindre udviklede regioner

b)

50 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c)

80 % i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten

d)

75 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 (4).

Artikel 10

Anvendelse af det midlertidigt forhøjede EU-tilskud

Artikel 6, artikel 7, stk. 2, artikel 8 og 9 finder anvendelse på foranstaltninger, der udvælges af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i perioden fra datoen for denne forordnings ikrafttræden til og med den 15. oktober 2020.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 af 15. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 af 15. april 2016 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 23).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/593

af 30. april 2020

om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i kartoffelsektoren

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 222, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kartoffelsektoren kan inddeles i friske kartofler, som hovedsagelig købes til privatforbrug, og kartofler til forarbejdning, som anvendes i foder og forarbejdede fødevarer såsom frosne kartofler (herunder frosne pommes frites), tørrede kartofler, tilberedte eller konserverede kartofler.

(2)

Unionens produktion af kartofler udgør ca. 52 mio. ton, hvoraf kartofler til forarbejdning tegner sig for 19,5 mio. ton. Unionens største producenter af kartofler til forarbejdning er Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene. Det anslås, at produktionen af frosne pommes frites udgør ca. 41 % af den samlede produktion af kartofler til forarbejdning.

(3)

Unionen er nettoeksportør af forarbejdede kartofler. Det anslås, at der i de seneste fem år gennemsnitligt er blevet eksporteret mindst 4 mio. ton kartofler til forarbejdning i form af forarbejdede kartoffelprodukter fra Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene til tredjelande. Eksporten af frosne kartofler og navnlig af frosne pommes frites har under normale markedsbetingelser særlig stor betydning: 64 % af de frosne kartofler, der eksporteres på verdensbasis, kommer fra Unionen, og værdien af Unionens eksport af frosne pommes frites til tredjelande blev i 2019 anslået til 1,85 mia. EUR.

(4)

Som følge af den igangværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger i borgernes bevægelsesfrihed, der er indført i medlemsstaterne, oplever producenterne af kartofler til forarbejdning økonomiske forstyrrelser, der fører til finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer.

(5)

Spredningen af sygdommen samt de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, forarbejdningen og transporten af kartofler til forarbejdning.

(6)

Den obligatoriske lukning af restauranter og andre lignende foretagender såsom kantiner på skoler og arbejdspladser samt aflysningen af sports- og underholdningsarrangementer såsom kultur- og friluftsfestivaler i Unionen og i tredjelande har også standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket har medført betydelige ændringer i efterspørgselsmønstrene for kartoffelprodukter. Eftersom forbrugerne ikke længere spiser ude eller køber fastfood i særlig stort omfang, er forbrugerefterspørgslen skiftet til friske kartofler til tilberedning i hjemmet. Derudover kan forbrugernes øgede forbrug af visse forarbejdede kartoffelprodukter såsom chips og kartoffelmospulver ikke kompensere for faldet i efterspørgslen i hotel- og restaurationsbranchen.

(7)

Dertil kommer, at købere i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. Desuden er eksporten ramt af logistiske udfordringer, eftersom udbruddet af covid-19-pandemien i Kina har medført en betydelig overbelastning af havnene i Kina og andre steder. Perioden med et øget antal helt eller delvist aflyste sejladser forventes at fortsætte i hvert fald frem til juni 2020, hvilket betyder, at der vil være færre containere til rådighed, navnlig containere til friske varer og frysevarer, at transportomkostningerne stiger betydeligt, og at eksportørerne får deres forsendelser udskudt. Siden den fjerde uge af marts 2020 har Unionens producenter af kartofler til forarbejdning indberettet et fald på mellem 25 % og 47 % i antallet af transaktioner mellem medlemsstaterne og på 30 % til 65 % for så vidt angår eksporten til tredjelande.

(8)

Selv om efterspørgslen efter friske kartofler på nuværende tidspunkt er steget, er efterspørgslen på kartofler til forarbejdning faldet kraftigt med omgående og alvorlige konsekvenser for markedet. Det kraftige fald i efterspørgslen berører navnlig, men er ikke begrænset til, kartofler til forarbejdning, der anvendes til frosne pommes frites, andre typer udskårne kartofler og vakuumpakkede produkter, der normalt konsumeres i restauranter, herunder fastfoodrestauranter. Da friske kartofler og kartofler til forarbejdning har forskellige egenskaber, kan kartofler til omdannelse ikke sælges på markedet for friske kartofler. Eftersom der ingen handel finder sted, er priserne på terminsmarkederne faldet betydeligt og ligger i april 2020 ifølge indberetningerne 90 % under de priser, der blev budt i januar 2020. Som en konsekvens af handelsstoppet foreligger der i visse producentmedlemsstater såsom Belgien og Frankrig ikke længere nogen prisnoteringer for visse typer kartofler til forarbejdning, hvilket er tegn på et kraftigt fald i mængden og værdien af transaktionerne. I andre medlemsstater såsom Tyskland og Nederlandene er der indberettet prisfald på 90 % for kartofler til forarbejdning.

(9)

Dertil kommer, at der i øjeblikket er oplagret store mængder af kartofler til forarbejdning. Det anslås, at der ved udgangen af produktionsåret 2020 i juli 2020 stadig vil være oplagret mindst 2 650 000 ton kartofler til forarbejdning fra produktionsåret 2019 (til en værdi af 400 mio. EUR). De kartofler til forarbejdning, der blev høstet i oktober/november 2019 og stadig er oplagret, vil snart blive helt uanvendelige på grund af forringelsen af deres kvalitet. For at skabe plads til høsten af kartofler til forarbejdning fra produktionsåret 2020 vil producenterne være nødt til at destruere den andel af den resterende lagerbeholdning, som ikke kan forarbejdes i tide. Da producenterne vil skulle betale de transport- og destruktionsomkostninger, der er forbundet med at destruere produktionen, er der risiko for, at kartofler til forarbejdning i stedet vil blive spredt ud på markerne som en sidste udvej. Hvis kartofler til forarbejdning spredes ud på markerne, indebærer det en risiko for langvarige negative følger for miljøet og plantesundheden, idet disse kartofler vil spire oven på efterfølgende afgrøder og kan udvikle sygdomme, der kan forårsage længerevarende jordforurening og bringe nyplantninger varigt i fare.

(10)

Ovenstående omstændigheder fører til, at disse begivenheder må betragtes som en periode med alvorlig uligevægt på markedet.

(11)

For at hjælpe kartoffelproducenterne med at finde en balance i denne periode med alvorlige ubalancer på markedet bør landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer i en midlertidig periode på seks måneder gives mulighed for aftaler og afgørelser. Disse foranstaltninger omfatter: i) tilbagekøb fra markedet og gratis uddeling, ii) omdannelse og forarbejdning, iii) oplagring, iv) fælles salgsfremstød og v) midlertidig produktionsplanlægning.

(12)

Sådanne aftaler og afgørelser vedrørende kartofler til forarbejdning kan omfatte: i) tilbagekøb af kartofler fra markedet med henblik på en kontrolleret destruktion af produkterne eller gratis uddeling til fødevarebanker eller offentlige institutioner, ii) forarbejdning af kartofler til andre formål såsom foder eller produktion med henblik på methanisering, iii) oprettelse og indkredsning af lagerkapacitet samt tilberedning af kartoflerne med henblik på længere oplagringsperioder, iv) salgsfremstød for forarbejdede kartoffelprodukter og v) planlægning af foranstaltninger til mindskelse af omfanget af den næste plantning samt tilpasning af de eksisterende kontrakter vedrørende kartofler for produktionsåret 2020.

(13)

Der bør i en periode på seks måneder gives midlertidig bemyndigelse til enhver aftale og afgørelse om kartofler til forarbejdning. Eftersom det netop er i den periode, at der skal tages hånd om den eksisterende lagerbeholdning af kartofler fra produktionsåret 2019, og kartoflerne fra produktionsåret 2020 vil begynde at blive høstet denne sommer, forventes foranstaltningerne at have den mest mærkbare effekt i denne periode.

(14)

I overensstemmelse med første afsnit i artikel 222, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gives bemyndigelsen, hvis den ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og hvis aftalerne og afgørelserne udelukkende tager sigte på at stabilisere sektoren. Disse specifikke betingelser udelukker aftaler og afgørelser, der direkte eller indirekte fører til opdeling af markeder, til forskelsbehandling baseret på nationalitet eller til fastsættelse af priser. Hvis aftalerne og afgørelserne ikke opfylder disse betingelser eller ikke længere opfylder disse betingelser, finder traktatens artikel 101, stk. 1, anvendelse på disse aftaler og afgørelser.

(15)

Den bemyndigelse, der er omhandlet i denne forordning, bør finde anvendelse på Unionens område, eftersom den alvorlige markedsuligevægt er fælles for hele Unionen.

(16)

For at sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere, hvorvidt aftaler og afgørelser om kartofler til forarbejdning skader den måde, det indre marked fungerer på, og udelukkende har til formål at stabilisere kartoffelsektoren, bør de kompetente myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, i den medlemsstat, der tegner sig for den største anslåede produktion af kartofler, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, underrettes om de indgåede aftaler og de trufne afgørelser samt om de produktionsmængder og den periode, som de vedrører.

(17)

I betragtning af den alvorlige markedsuligevægt, behovet for en hurtig håndtering af den resterende kartoffelbeholdning samt perioden op til det tidspunkt, hvor kartoflerne normalt høstes, oplagres og omdannes, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer bemyndiges til at indgå aftaler om kartofler til forarbejdning og træffe fælles afgørelser om kartofler til forarbejdning vedrørende tilbagekøb fra markedet og gratis uddeling, omdannelse og forarbejdning, oplagring, fælles salgsfremstød og midlertidig produktionsplanlægning i en periode på seks måneder begyndende fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato, jf. dog artikel 152, stk. 1a, artikel 209, stk. 1, og artikel 210, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de aftaler og afgørelser, der er omhandlet i artikel 1, ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og at de udelukkende tager sigte på at stabilisere kartoffelsektoren.

Artikel 3

Det geografiske anvendelsesområde for denne bemyndigelse er hele Unionens område.

Artikel 4

1.   Når der indgås aftaler eller træffes afgørelser, jf. artikel 1, indberetter de pågældende landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer oplysninger om disse aftaler og afgørelser til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der tegner sig for den største anslåede produktion af kartofler, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, med angivelse af følgende:

a)

den anslåede produktionsmængde, der er omfattet

b)

den forventede gyldighedsperiode.

2.   Senest 25 dage efter udløbet af den periode på seks måneder, der er omhandlet i artikel 1, meddeler de pågældende landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer de kompetente myndigheder, jf. stk. 1, hvor stor en produktionsmængde af kartofler der er omfattet af aftalerne eller afgørelserne.

3.   I overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (2) meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

senest fem dage efter udløbet af hver periode på en måned: de aftaler og afgørelser, som de har fået meddelelse om i denne periode, jf. stk. 1

b)

senest 30 dage efter udløbet af den periode på seks måneder, der er omhandlet i artikel 1: en redegørelse for de aftaler og afgørelser, der er gennemført i denne periode.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/594

af 30. april 2020

om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om foranstaltninger til stabilisering af markedet i sektoren for levende træer og andre levende planter, løg, rødder og lign. samt afskårne blomster og blade

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 222, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen er en af de førende producenter af levende træer og andre levende planter, løg, rødder og lign. samt afskårne blomster og blade (i det følgende benævnt »levende planter og blomster«). Værdien af Unionens samlede produktion var i 2019 på 20 mia. EUR.

(2)

Omtrent 85 % af Unionens produktion af levende planter og blomster afsættes til det indre marked, mens de resterende 15 % eksporteres til tredjelande.

(3)

Forsyningskæden i sektoren for levende planter og blomster består af tæt indbyrdes forbundne led og afhænger af en problemfri og effektivt organiseret logistik for at sikre et velfungerende markedssystem for produkter, der i vid udstrækning er af letfordærvelig karakter.

(4)

Desuden er produktionen og salget af levende planter og blomster kendetegnet ved at være sæsonbestemt. De fleste levende planter og blomster produceres i foråret til særlige lejligheder såsom mors dag eller påske, og for at imødekomme den sæsonbestemte efterspørgsel produceres stueplanter specifikt i mindre pottestørrelser. Salget kulminerer normalt i løbet af foråret. For nogle af delsektorerne såsom etårige bedplanter og afskårne blomster finder 40 % til 80 % af salget sted i perioden marts-juni.

(5)

Som følge af den igangværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger i borgernes bevægelsesfrihed, der er indført i medlemsstaterne, oplever sektoren for levende planter og blomster økonomiske forstyrrelser, der fører til finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer for producenterne.

(6)

Spredningen af sygdommen samt de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, navnlig inden for transport, hvilket især går ud over produktionen, indsamlingen, auktioneringen og salget af levende planter og blomster.

(7)

Den obligatoriske lukning af udendørs markeder, havecentre og specialiserede detailbutikker har sammen med lukningen af foretagender i hotel- og restaurationsbranchen samt aflyste arrangementer og fejringer også bidraget til, at virksomheder i sektoren for levende planter og blomster har indstillet driften. Den delvise genåbning af havecentre og specialiserede detailbutikker i visse medlemsstater forventes ikke at ændre væsentligt på denne situation, idet forsyningskæden består af tæt indbyrdes forbundne led, afhænger af en velfungerende logistik og kun har begrænsede lagerfaciliteter til rådighed. Foranstaltningerne til social distancering forventes at gælde også i de kommende måneder og vil fortsat indvirke på både transportlogistikken og salget, idet færre forbrugere vil kunne besøge butikkerne. Derudover er større arrangementer såsom årlige haveshows, der skulle have fundet sted i de kommende måneder, allerede aflyst, og andre sociale arrangementer, hvor der normalt ville blive anvendt blomsterdekorationer, såsom bryllupper aflyses nu også.

(8)

Dertil kommer, at købere i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. Desuden er eksporten ramt af logistiske udfordringer, eftersom udbruddet af covid-19-pandemien i Kina har medført en betydelig overbelastning af havnene i Kina og andre steder. Perioden med et øget antal helt eller delvist aflyste sejladser forventes at fortsætte i hvert fald frem til juni 2020, hvilket betyder, at der vil være færre containere til rådighed, at transportomkostningerne stiger betydeligt, og at eksportørerne får deres forsendelser udskudt.

(9)

Denne uligevægt mellem udbud og efterspørgsel skaber økonomiske forstyrrelser for sektoren for levende planter og blomster. Som følge af denne uligevægt har der været et kraftigt fald i efterspørgslen efter levende planter og blomster med omgående og alvorlige konsekvenser for markedet til følge. Den samlede efterspørgsel på Unionens marked efter levende planter og blomsterprodukter er faldet med 80 %. Auktionshandlen er blevet væsentligt påvirket. Det nederlandske auktionsmarked, der står for 35 % af det samlede salg i Unionen, har i midten af marts 2020 indberettet et fald i omsætningen på 85 %. Selv om der har været et vist opsving på det nederlandske auktionsmarked, ligger omsætningen stadig 30 % lavere end i midten af april 2019. I andre medlemsstater såsom Belgien og Frankrig er auktioner og engrosmarkeder lukket ned. Desuden har visse medlemsstater såsom Nederlandene indberettet, at bedplanter, der ikke kan lagres, og afskårne blomster, der er letfordærvelige og sæsonbestemte, i stort omfang destrueres. Dette har ført til kraftigt faldende priser på de nederlandske auktioner. I ugen fra den 16. til den 22. marts 2020, hvor markedet kollapsede, var priserne knap 60 % lavere end i samme uge i 2019. Desuden var priserne i ugerne fra den 23. til den 29. marts, fra den 30. marts til den 5. april samt fra den 6. til den 12. april 2020 stadig 23-36 % lavere end i de samme uger i 2019.

(10)

Ovenstående omstændigheder fører til, at disse begivenheder må betragtes som en periode med alvorlig uligevægt på markedet.

(11)

For at hjælpe sektoren for levende planter og blomster med at finde en balance i denne periode med alvorlige ubalancer på markedet bør landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer i sektoren for levende planter og blomster i en periode på seks måneder gives mulighed for aftaler og afgørelser. Disse foranstaltninger omfatter: i) tilbagekøb fra markedet eller gratis uddeling, ii) fælles salgsfremstød og iii) midlertidig produktionsplanlægning.

(12)

Sådanne aftaler og afgørelser kan omfatte: i) kollektivt tilbagekøb fra markedet med henblik på en kontrolleret destruktion af levende planter og blomster, ii) salgsfremmende foranstaltninger, der skal tilskynde forbrugerne til at købe levende planter og blomster, og iii) kollektiv produktionsplanlægning for at koordinere plantningen af levende planter og blomster med tanke på den fremtidige ophævelse af restriktionerne.

(13)

Der bør i en periode på seks måneder gives midlertidig bemyndigelse til enhver aftale eller afgørelse. Eftersom der i netop dette tidsrum indsamles og afsættes flest levende planter og blomster, forventes foranstaltningerne at have den mest mærkbare effekt i denne periode.

(14)

I overensstemmelse med første afsnit i artikel 222, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gives der bemyndigelse på den betingelse, at den ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og at aftalerne og afgørelserne udelukkende tager sigte på at stabilisere sektoren. Disse specifikke betingelser udelukker aftaler og afgørelser, der direkte eller indirekte fører til opdeling af markeder, til forskelsbehandling baseret på nationalitet eller til fastsættelse af priser. Hvis aftalerne og afgørelserne ikke opfylder disse betingelser eller ikke længere opfylder disse betingelser, finder traktatens artikel 101, stk. 1, anvendelse på disse aftaler og afgørelser.

(15)

Den bemyndigelse, der er omhandlet i denne forordning, bør finde anvendelse på Unionens område, eftersom den alvorlige markedsuligevægt er fælles for hele Unionen.

(16)

For at sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere, hvorvidt aftalerne og afgørelserne skader den måde, det indre marked fungerer på, og udelukkende har til formål at stabilisere sektoren for levende planter og blomster, bør de kompetente myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, i den medlemsstat, der tegner sig for den største anslåede produktion af levende planter og blomster, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, underrettes om de indgåede aftaler og de trufne afgørelser samt om de produktionsmængder og den periode, som de vedrører.

(17)

I betragtning af den alvorlige markedsuligevægt i løbet af den periode, hvor størstedelen af salget af levende planter og blomster finder sted, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer i sektoren for levende træer og andre levende planter, løg, rødder og lign. samt afskårne blomster og blade (i det følgende benævnt »sektoren for levende planter og blomster«) bemyndiges til at indgå aftaler og træffe fælles afgørelser om tilbagekøb fra markedet og gratis uddeling, fælles salgsfremstød og midlertidig produktionsplanlægning i en periode på seks måneder begyndende fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato, jf. dog artikel 152, stk. 1a, artikel 209, stk. 1, og artikel 210, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de aftaler og afgørelser, der er omhandlet i artikel 1, ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og at de udelukkende tager sigte på at stabilisere sektoren for levende planter og blomster.

Artikel 3

Det geografiske anvendelsesområde for denne bemyndigelse er hele Unionens område.

Artikel 4

1.   Når der indgås aftaler eller træffes afgørelser, jf. artikel 1, indberetter de pågældende landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer oplysninger om disse aftaler og afgørelser til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der tegner sig for den største anslåede produktion af levende planter og blomster, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, med angivelse af følgende:

a)

den anslåede produktionsmængde, der er omfattet

b)

den forventede gyldighedsperiode.

2.   Senest 25 dage efter udløbet af den periode på seks måneder, der er omhandlet i artikel 1, meddeler de pågældende landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer de kompetente myndigheder, jf. stk. 1, hvor stor en produktionsmængde af levende planter og blomster der er omfattet af aftalerne eller afgørelserne.

3.   I overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (2) meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

senest fem dage efter udløbet af hver periode på en måned: de aftaler og afgørelser, som de har fået meddelelse om i denne periode, jf. stk. 1

b)

senest 30 dage efter udløbet af den periode på seks måneder, der er omhandlet i artikel 1: en redegørelse for de aftaler og afgørelser, der er gennemført i denne periode.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/21


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/595

af 30. april 2020

om ydelse af støtte til privat oplagring af fårekød og gedekød og om forudfastsættelse af støtten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 18, stk. 2, og artikel 223, stk. 3, litra c),

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 4, stk. 2, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (3), særlig artikel 62, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne for at bekæmpe den nuværende covid-19-pandemi, har haft en alvorlig indvirkning på salget til hotel- og restaurationsbranchen af visse kategorier af fåre- og gedeprodukter såsom slagtekroppe af geder og lam på under 12 måneder.

(2)

Som følge heraf har der været et kraftigt fald i efterspørgslen efter visse fåre- og gedeprodukter. Fåre- og gedesektoren er derfor ramt af markedsforstyrrelser som følge af uligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Dette har en betydelig negativ indvirkning på margenerne i sektoren og bringer EU-landbrugernes økonomiske levedygtighed i fare. Uden foranstaltninger over for disse markedsforstyrrelser forventes priserne på fåre- og gedeprodukter i Unionen at falde, og det nedadgående pres på priserne forventes at fortsætte.

(3)

Den nuværende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markederne for fåre- og gedekød kan afbødes ved oplagring af slagtekroppe af får og geder på under 12 måneder, hvoraf hovedparten ville have været bestemt til hotel- og restaurationsbranchen.

(4)

De omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne for at bekæmpe den nuværende covid-19-pandemi, har ligeledes påvirket tilgængeligheden af arbejdskraft på slagterier og inden for fødevareforarbejdning og har reduceret kapaciteten inden for transport og logistik.

(5)

For at afhjælpe de nuværende vanskeligheder og navnlig mindske uligevægten mellem udbud og efterspørgsel, som yderligere medfører et nedadgående pres på alle priser på fåre- og gedekødsprodukter, og for at lette disse vanskelige markedsvilkår bør der ydes støtte til privat oplagring af fersk eller kølet kød af får og geder på under 12 måneder.

(6)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (5) er der fastsat regler for gennemførelsen af støtte til privat oplagring. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, bør bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finde anvendelse på støtte til privat oplagring af fersk og kølet kød af får og geder på under 12 måneder.

(7)

Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at sikre et hurtigt og fleksibelt system til den praktiske gennemførelse. I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1370/2013 bør den støtte til privat oplagring, som fastsættes på forhånd, være baseret på oplagringsomkostninger og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes en støtte for den samlede oplagringsperiode baseret på omkostningerne ved indlagring og udlagring, omkostningerne pr. dag for oplagring i køle- eller fryserum og delvis erstatning for værditabet, når fersk eller kølet fåre- eller gedekød bliver frosset ned.

(8)

Med henblik på at være effektiv og have en reel indvirkning på markedet bør støtten til privat oplagring kun ydes for produkter, der endnu ikke er indlagret. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at fastsætte oplagringsperioden.

(9)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(10)

Der bør fastsættes en sikkerhed for at sikre, at ansøgningerne er seriøse, og at foranstaltningen får den ønskede effekt på markedet.

(11)

De foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil kunne påvirke overholdelsen af kravene til kontrol på stedet af støtte til privat oplagring i henhold til artikel 60 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. De medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, bør indrømmes fleksibilitet ved at forlænge den periode, hvor kontrollen af indlagringen gennemføres, eller ved at erstatte kontrollen med anden relevant dokumentation og ved ikke at kræve, at der foretages uanmeldt kontrol. Der bør med henblik på nærværende forordning derfor dispenseres fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

(12)

I henhold til artikel 42, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 skal medlemsstaterne én gang om ugen give Kommissionen meddelelse om ansøgninger, der kan antages. For at sikre gennemsigtighed, overvågning og god forvaltning af de beløb, der er til rådighed til støtte, er det nødvendigt med hyppigere meddelelser af hensyn til ordningens effektivitet.

(13)

For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastsættes bestemmelser om støtte til privat oplagring af fersk eller kølet kød af får og geder på under tolv måneder, jf. artikel 17, stk. 1, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 (i det følgende benævnt »støtten«).

2.   Delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Støtteberettigede produkter

1.   Listen over støtteberettigede produkter findes i bilaget.

2.   For at der kan ydes støtte, skal kødet være af sund og sædvanlig handelskvalitet og have oprindelse i Unionen. Produktet skal opfylde kravene i afsnit III i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2016/1238.

3.   Der ydes kun støtte til mængder af fersk eller kølet kød, der endnu ikke er indlagret.

Artikel 3

Indsendelse og antagelse af ansøgninger

1.   Der kan indgives støtteansøgninger fra den 7. maj 2020.

2.   I hver ansøgning skal der henvises til de produkter, der er anført i bilaget, med angivelse af den relevante KN-kode.

3.   Den mindste støtteberettigede mængde for hver ansøgning er 5 ton.

Artikel 4

Støttebeløb og oplagringsperiode

1.   De relevante støttebeløb pr. oplagringsperiode er anført i bilaget.

2.   Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før udlagringen.

3.   Der kan kun ydes støtte for en oplagringsperiode på 90, 120 eller 150 dage.

Artikel 5

Sikkerhed

Når der indgives en støtteansøgning for de støtteberettigede produkter, fastsættes den sikkerhed, der kræves i henhold til artikel 4, litra b), i delegeret forordning (EU) 2016/1238, til 100 EUR/ton.

Artikel 6

Kontrol

1.   Er betalingsorganet ikke i stand til rettidigt at foretage de i artikel 60, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 omhandlede kontroller som følge af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«), kan den berørte medlemsstat uanset ovennævnte bestemmelser:

a)

forlænge den i artikel 60, stk. 1, første afsnit, omhandlede frist for gennemførelsen af kontrollerne med op til 30 dage efter foranstaltningernes ophør, eller

b)

erstatte disse kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, med brugen af relevant dokumentation, herunder geotaggede billeder eller anden dokumentation i elektronisk format.

2.   Uanset artikel 60, stk. 3, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er betalingsorganet, hvis det grundet foranstaltningerne ikke er i stand til at foretage den uanmeldte kontrol på stedet, ikke forpligtet til at foretage uanmeldte kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne er iværksat.

Artikel 7

Meddelelser om de mængder, for hvilke der er indgivet ansøgninger

Uanset artikel 42, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvor store mængder produkter der har været omfattet af en antagelig ansøgning, og de relaterede oplysninger, som følger:

a)

hver mandag senest kl. 12.00 (belgisk tid) de mængder af produkter, for hvilke der er indgivet antagelige ansøgninger torsdag og fredag den foregående uge

b)

hver torsdag senest kl. 12.00 (belgisk tid) de mængder af produkter, for hvilke der er indgivet antagelige ansøgninger mandag, tirsdag og onsdag samme uge.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 71).


BILAG

Liste over støtteberettigede produkter, jf. artikel 2, stk. 1, og de relevante støttebeløb pr. oplagringsperiode, jf. artikel 4, stk. 1

Produktets kode i toldnomenklaturen (KN-kode)

Produktbeskrivelse

Støttebeløb pr. oplagringsperiode

(EUR/ton)

90 dage

120 dage

150 dage

1

2

3

4

5

ex 0204 10 00

Ferske eller kølede hele og halve kroppe af lam på under 12 måneder

866

890

915

ex 0204 50 11

Ferske eller kølede


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/596

af 30. april 2020

om ydelse af støtte til privat oplagring af fersk og kølet kød af kvæg på mindst otte måneder og om forudfastsættelse af støtten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 18, stk. 2, og artikel 223, stk. 3, litra c),

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 4, stk. 2, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (3), særlig artikel 62, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne for at bekæmpe den nuværende covid-19-pandemi, har haft en alvorlig indvirkning på salget til hotel- og restaurationsbranchen af visse kategorier af oksekødsprodukter såsom bagfjerdinger beregnet til forskellige udskæringer. Hotel- og restaurationsbranchen tegner sig for ca. 70 % af Unionens interne efterspørgsel efter forskellige udskæringer fra bagfjerdinger. Disse bagfjerdinger anvendes derfor nu i stedet til produktion af andre oksekødsprodukter, og priserne er derfor allerede faldet.

(2)

Som følge af en ændring af mønstret i oksekødsforbruget er der sket et kraftigt fald i efterspørgslen efter visse oksekødsprodukter. Oksekødssektoren er derfor ramt af markedsforstyrrelser som følge af stor uligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Dette har en betydelig negativ indvirkning på margenerne i sektoren og bringer EU-landbrugernes økonomiske levedygtighed i fare. Uden foranstaltninger over for disse markedsforstyrrelser forventes priserne på oksekødsprodukter i Unionen at falde, og det nedadgående pres på priserne forventes at fortsætte.

(3)

De omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden har ligeledes påvirket tilgængeligheden af arbejdskraft på slagterier og inden for fødevareforarbejdning og har reduceret kapaciteten inden for transport og logistik.

(4)

De nuværende vanskeligheder og navnlig uligevægten mellem udbud og efterspørgsel på markedet for oksekød kan afhjælpes ved oplagring af bagfjerdinger beregnet til produktion af produkter, hvoraf hovedparten ville have været bestemt til hotel- og restaurationsbranchen.

(5)

For at mindske den nuværende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel, som yderligere medfører et nedadgående pres på alle priser på oksekød, og for at lette disse vanskelige markedsvilkår, bør der ydes støtte til privat oplagring af fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder.

(6)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (5) er der fastsat regler for gennemførelsen af støtte til privat oplagring. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, bør bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finde anvendelse på støtte til privat oplagring af fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder.

(7)

Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at sikre et hurtigt og fleksibelt system til den praktiske gennemførelse. I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1370/2013 bør den støtte til privat oplagring, som fastsættes på forhånd, være baseret på oplagringsomkostninger og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes en støtte for den samlede oplagringsperiode baseret på omkostningerne ved indlagring og udlagring, omkostningerne pr. dag for oplagring i køle- eller fryserum og delvis erstatning for værditabet, når fersk eller kølet oksekød bliver frosset ned.

(8)

Med henblik på at være effektiv og have en reel indvirkning på markedet bør støtten til privat oplagring kun ydes for produkter, der endnu ikke er indlagret. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at fastsætte oplagringsperioden.

(9)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(10)

Der bør fastsættes en sikkerhed for at sikre, at ansøgningerne er seriøse, og at foranstaltningen får den ønskede effekt på markedet.

(11)

De foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil kunne påvirke overholdelsen af kravene til kontrol på stedet af støtte til privat oplagring i henhold til artikel 60 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. De medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, bør indrømmes fleksibilitet ved at forlænge den periode, hvor kontrollen af indlagringen gennemføres, eller ved at erstatte kontrollen med anden relevant dokumentation og ved ikke at kræve, at der foretages uanmeldt kontrol. Der bør med henblik på nærværende forordning derfor dispenseres fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

(12)

I henhold til artikel 42, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 skal medlemsstaterne én gang om ugen give Kommissionen meddelelse om ansøgninger, der kan antages. For at sikre gennemsigtighed, overvågning og god forvaltning af de beløb, der er til rådighed til støtte, er det nødvendigt med hyppigere meddelelser af hensyn til ordningens effektivitet.

(13)

For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastsættes bestemmelser om støtte til privat oplagring af fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder, jf. artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013, i det følgende benævnt »støtten«.

2.   Delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Støtteberettigede produkter

1.   Listen over støtteberettigede produkter findes i bilaget.

2.   For at der kan ydes støtte, skal kødet være af sund og sædvanlig handelskvalitet og have oprindelse i Unionen. Produktet skal opfylde kravene i afsnit III i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2016/1238.

3.   Der ydes kun støtte til mængder af fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder, der endnu ikke er indlagret.

Artikel 3

Indsendelse og antagelse af ansøgninger

1.   Der kan indgives støtteansøgninger fra den 7. maj 2020.

2.   I hver ansøgning skal der henvises til de produkter, der er anført i bilaget, med angivelse af den relevante kropsbygningsklasse.

3.   Den støtteberettigede mængde for hver ansøgning er 10 ton.

Artikel 4

Støttebeløb og oplagringsperiode

1.   De relevante støttebeløb pr. oplagringsperiode er anført i bilaget.

2.   Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før udlagringen.

3.   Der kan kun ydes støtte for en oplagringsperiode på 90, 120 eller 150 dage.

Artikel 5

Sikkerhed

Når der indgives en støtteansøgning for de støtteberettigede produkter, fastsættes den sikkerhed, der kræves i henhold til artikel 4, litra b), i delegeret forordning (EU) 2016/1238, til 100 EUR/ton.

Artikel 6

Kontrol

1.   Er betalingsorganet ikke i stand til rettidigt at foretage de i artikel 60, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 omhandlede kontroller som følge af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«), kan den berørte medlemsstat uanset ovennævnte bestemmelser:

a)

forlænge den i artikel 60, stk. 1, første afsnit, omhandlede frist for gennemførelsen af kontrollerne med op til 30 dage efter foranstaltningernes ophør, eller

b)

erstatte disse kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, med brugen af relevant dokumentation, herunder geotaggede billeder eller anden dokumentation i elektronisk format.

2.   Uanset artikel 60, stk. 3, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er betalingsorganet, hvis det grundet foranstaltningerne ikke er i stand til at foretage den uanmeldte kontrol på stedet, ikke forpligtet til at foretage uanmeldte kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne er iværksat.

Artikel 7

Meddelelser om de mængder, der ansøges om

Uanset artikel 42, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvor store mængder produkter der har været omfattet af en antagelig ansøgning, og de relaterede oplysninger, som følger:

a)

hver mandag senest kl. 12.00 (belgisk tid) de mængder af produkter, for hvilke der er indgivet antagelige ansøgninger torsdag og fredag den foregående uge

b)

hver torsdag senest kl. 12.00 (belgisk tid) de mængder af produkter, for hvilke der er indgivet antagelige ansøgninger mandag, tirsdag og onsdag samme uge.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 71).


BILAG

Liste over støtteberettigede produkter, jf. artikel 2, stk. 1, og de relevante støttebeløb pr. oplagringsperiode, jf. artikel 4, stk. 1

Produktets kode i toldnomenklaturen (KN-kode)

Produktbeskrivelse

Produkternes kropsbygningsklasse som fastsat i afsnit III i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013

Støttebeløb pr. oplagringsperiode

(EUR/ton)

90 dage

120 dage

150 dage

1

2

3

4

5

6

ex 0201 20 50

Bagfjerdinger, adskilte: den bageste del af den halve krop med samtlige knogler, kølle, mørbrad, tyksteg, tyndsteg og højreb, med mindst 3 hele eller delvis afskårne ribben, også uden skank og slag

S: Særdeles udmærket

E: Udmærket

U: Meget god

R:God

O:Tilfredsstillende

1 008

1 033

1 058


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/31


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/597

af 30. april 2020

om ydelse af støtte til privat oplagring af smør og om forudfastsættelse af støtten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 18, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 4, stk. 2, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (3), særlig artikel 62, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den nuværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, har medført et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Spredningen af sygdommen og de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Desuden har den obligatoriske lukning af butikker, udendørs markeder, restauranter og andre lignende foretagender standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket har medført betydelige ændringer i efterspørgselsmønstret for mælk og mejeriprodukter. Alt efter produktet tegner hotel- og restaurationsbranchen sig normalt for forbruget af ca. 10-20 % af Unionens produktion af mælk og mejeriprodukter. Dertil kommer, at købere i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald.

(2)

Som følge heraf omlægges forarbejdningen af rå mælk delvis til langtidsholdbare bulkvarer, som kan lagres og kræver mindre arbejdskraft, f.eks. skummetmælkspulver og smør, ud over den normale efterspørgsel på markedet.

(3)

For at mindske den deraf følgende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel bør der ydes støtte til privat oplagring af smør.

(4)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (5) er der fastsat regler for gennemførelsen af støtte til privat oplagring. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, bør bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finde anvendelse på støtte til privat oplagring af smør.

(5)

Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at sikre et hurtigt og fleksibelt system til den praktiske gennemførelse. I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1370/2013 bør den støtte til privat oplagring, som fastsættes på forhånd, være baseret på oplagringsomkostninger og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes støtte til dækning af omkostningerne ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og støtte pr. dag til lager- og finansieringsomkostninger.

(6)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør ansøgningerne kun vedrøre smør, der allerede er oplagret, og der bør ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at fastsætte oplagringsperioden.

(7)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(8)

De foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil kunne påvirke overholdelsen af kravene til kontrol på stedet af støtte til privat oplagring i henhold til artikel 60 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. De medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, bør indrømmes fleksibilitet ved at forlænge den periode, hvor kontrollen af indlagringen gennemføres, eller ved at erstatte kontrollen med anden relevant dokumentation og ved ikke at kræve, at der foretages uanmeldt kontrol. Der bør med henblik på nærværende forordning derfor dispenseres fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

(9)

For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastsættes bestemmelser om støtte til privat oplagring af smør, jf. artikel 17, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1308/2013, i det følgende benævnt »støtten«.

2.   Delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Støtteberettigede produkter

For at der kan ydes støtte, skal smørret være af sund og sædvanlig handelskvalitet og have oprindelse i Unionen. Produktet skal opfylde kravene i afsnit IV i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2016/1238.

Artikel 3

Indsendelse og antagelse af ansøgninger

1.   Der kan indgives støtteansøgninger fra den 7. maj 2020. Fristen for indsendelse af ansøgninger er senest den 30. juni 2020.

2.   Ansøgninger skal vedrøre produkter, der allerede er indlagret.

3.   Minimumsmængden pr. ansøgning er 10 ton.

Artikel 4

Støttebeløb og oplagringsperiode

1.   Støttebeløbet fastsættes således:

a)

9,83 EUR pr. ton lagermængde for de faste oplagringsomkostninger

b)

0,43 EUR pr. ton pr. dag af den kontraktlige oplagringsperiode.

2.   Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før udlagringen.

3.   Der kan kun ydes støtte, hvis den kontraktlige oplagringsperiode er på mellem 90 og 180 dage.

Artikel 5

Kontrol

1.   Er betalingsorganet ikke i stand til rettidigt at foretage de i artikel 60, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 omhandlede kontroller som følge af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«), kan den berørte medlemsstat uanset ovennævnte bestemmelser:

a)

forlænge den i artikel 60, stk. 1, første afsnit, omhandlede frist for gennemførelsen af kontrollerne med op til 30 dage efter foranstaltningernes ophør, eller

b)

erstatte disse kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, med brugen af relevant dokumentation, herunder geotaggede billeder eller anden dokumentation i elektronisk format.

2.   Uanset artikel 60, stk. 3, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er betalingsorganet, hvis det grundet foranstaltningerne ikke er i stand til at foretage den uanmeldte kontrol på stedet, ikke forpligtet til at foretage uanmeldte kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne er iværksat.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 71).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/598

af 30. april 2020

om ydelse af støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver og om forudfastsættelse af støtten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 18, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2), særlig artikel 4, stk. 2, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (3), særlig artikel 62, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den nuværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, har medført et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Spredningen af sygdommen og de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Desuden har den obligatoriske lukning af butikker, udendørs markeder, restauranter og andre lignende foretagender standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket har medført betydelige ændringer i efterspørgselsmønstret for mælk og mejeriprodukter. Alt efter produktet tegner hotel- og restaurationsbranchen sig normalt for forbruget af ca. 10-20 % af Unionens produktion af mælk og mejeriprodukter. Dertil kommer, at købere i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald.

(2)

Som følge heraf omlægges forarbejdningen af rå mælk delvis til langtidsholdbare bulkvarer, som kan lagres og kræver mindre arbejdskraft, f.eks. skummetmælkspulver og smør, ud over den normale efterspørgsel på markedet.

(3)

For at mindske den deraf følgende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel bør der ydes støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver.

(4)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (5) er der fastsat regler for gennemførelsen af støtte til privat oplagring. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, bør bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finde anvendelse på støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver.

(5)

Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at sikre et hurtigt og fleksibelt system til den praktiske gennemførelse. I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1370/2013 bør den støtte til privat oplagring, som fastsættes på forhånd, være baseret på oplagringsomkostninger og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes støtte til dækning af omkostningerne ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og støtte pr. dag til lager- og finansieringsomkostninger.

(6)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør ansøgningerne kun vedrøre skummetmælkspulver, der allerede er oplagret, og der bør ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at fastsætte oplagringsperioden.

(7)

Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte.

(8)

De foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe covid-19-pandemien, vil kunne påvirke overholdelsen af kravene til kontrol på stedet af støtte til privat oplagring i henhold til artikel 60 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. De medlemsstater, der er berørt af disse foranstaltninger, bør indrømmes fleksibilitet ved at forlænge den periode, hvor kontrollen af indlagringen gennemføres, eller ved at erstatte kontrollen med anden relevant dokumentation og ved ikke at kræve, at der foretages uanmeldt kontrol. Der bør med henblik på nærværende forordning derfor dispenseres fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

(9)

For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne forordning fastsættes bestemmelser om støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver, jf. artikel 17, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013, i det følgende benævnt »støtten«.

2.   Delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Støtteberettigede produkter

For at der kan ydes støtte, skal skummetmælkspulveret være af sund og sædvanlig handelskvalitet og have oprindelse i Unionen. Produktet skal opfylde kravene i afsnit VI i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2016/1238.

Artikel 3

Indsendelse og antagelse af ansøgninger

1.   Der kan indgives støtteansøgninger fra den 7. maj 2020. Fristen for indsendelse af ansøgninger er senest den 30. juni 2020.

2.   Ansøgninger skal vedrøre produkter, der allerede er indlagret.

3.   Minimumsmængden pr. ansøgning er 10 ton.

Artikel 4

Støttebeløb og oplagringsperiode

1.   Støttebeløbet fastsættes således:

a)

5,11 EUR pr. ton lagermængde for de faste oplagringsomkostninger

b)

0,13 EUR pr. ton pr. dag af den kontraktlige oplagringsperiode.

2.   Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før udlagringen.

3.   Der kan kun ydes støtte, hvis den kontraktlige oplagringsperiode er på mellem 90 og 180 dage.

Artikel 5

Kontrol

1.   Er betalingsorganet ikke i stand til rettidigt at foretage de i artikel 60, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 omhandlede kontroller som følge af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå covid-19-pandemien (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«), kan den berørte medlemsstat uanset ovennævnte bestemmelser:

a)

forlænge den i artikel 60, stk. 1, første afsnit, omhandlede frist for gennemførelsen af kontrollerne med op til 30 dage efter foranstaltningernes ophør, eller

b)

erstatte disse kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, med brugen af relevant dokumentation, herunder geotaggede billeder eller anden dokumentation i elektronisk format.

2.   Uanset artikel 60, stk. 3, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er betalingsorganet, hvis det grundet foranstaltningerne ikke er i stand til at foretage den uanmeldte kontrol på stedet, ikke forpligtet til at foretage uanmeldte kontroller i den periode, hvor foranstaltningerne er iværksat.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 71).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/37


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/599

af 30. april 2020

om bemyndigelse til, at der indgås aftaler og træffes afgørelser om produktionsplanlægning i sektoren for mælk og mejeriprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 222, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af den igangværende covid-19-pandemi og de omfattende begrænsninger af borgernes fri bevægelighed, der er indført i medlemsstaterne, oplever sektoren for mælk og mejeriprodukter en økonomisk forstyrrelse, der fører til finansielle vanskeligheder og likviditetsproblemer for landbrugere.

(2)

Spredningen af sygdommen og de trufne foranstaltninger begrænser adgangen til arbejdskraft, hvilket især går ud over produktionen, indsamlingen og forarbejdningen af mælk. Dette øger vanskelighederne i sektoren, da forarbejdningsindustrien er nødt til at finde alternative løsninger til indsamling af den rå mælk, som fortsat produceres, samtidig med at forholdene er vanskelige på forarbejdningsanlæggene.

(3)

Den obligatoriske lukning af butikker, udendørs markeder, restauranter og andre lignende foretagender har også standset driften af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket har medført betydelige ændringer i efterspørgselsmønstrene for mælk og mejeriprodukter. Forbrugerefterspørgslen er skiftet til basisfødevarer på bekostning af specialmejeriprodukter. Alt efter produktet tegner hotel- og restaurationsbranchen sig normalt for forbruget af ca. 10-20 % af Unionens produktion af mælk og mejeriprodukter. Som følge heraf er der sket et fald i efterspørgslen efter visse mælke- og mejeriprodukter, som afsættes til hotel- og restaurationsbranchen. For eksempel går mere end halvdelen af Unionens produktion af mozzarellaost til restaurationsbranchen. Stigningen i forbruget af visse mejeriprodukter i detailsektoren har ikke kompenseret for faldet i efterspørgslen i hotel- og restaurationsbranchen.

(4)

Dertil kommer, at købere af mælk og mejeriprodukter i Unionen og på verdensmarkedet opsiger kontrakter og forsinker indgåelsen af nye kontrakter i forventning om yderligere prisfald. Desuden er eksporten af mælk og mejeriprodukter ramt af logistiske udfordringer, eftersom udbruddet af covid-19-pandemien i Kina har medført en betydelig overbelastning af havnene i Kina og andre steder. Perioden med et øget antal helt eller delvist aflyste sejladser forventes at fortsætte i hvert fald frem til juni 2020, hvilket betyder, at der vil være færre containere til rådighed, at transportomkostningerne stiger betydeligt, og at eksportørerne får deres forsendelser udskudt. Ca. 15 % af den samlede EU-produktion (udtrykt i mængde) af mælk og mejeriprodukter eksporteres til tredjelande.

(5)

Som følge heraf omlægges forarbejdningen af rå mælk delvis til langtidsholdbare bulkvarer, som kan lagres og kræver mindre arbejdskraft, f.eks. skummetmælkspulver og smør, ud over den normale efterspørgsel på markedet. Mange produktionsanlæg i Unionen har imidlertid ikke kapacitet til at forarbejde mælk til forskellige produkter, og de er nødt til fortsat producere mejeriprodukter, for hvilke der er sket et kraftigt fald i efterspørgslen.

(6)

Denne uligevægt mellem udbud og efterspørgsel skaber økonomiske forstyrrelser for sektoren for mælk og mejeriprodukter. Som følge af denne uligevægt er engrospriserne på mælk og mejeriprodukter faldet betydeligt, navnlig siden begyndelsen af marts 2020, nemlig 19 % for skummetmælkspulver og 14 % for smør. Priserne på skummetmælkspulver og smør har været de første til at falde kraftigt, idet det er de produkter, som den overskydende rå mælk forarbejdes til, når mælkeproduktionen overstiger efterspørgslen. Ud fra priserne på skummetmælkspulver og smør anslås det, at den tilsvarende engrospris på rå mælk er faldet med 24 % i perioden fra begyndelsen af februar til den første uge i april. Prisfaldet dette forår er usædvanligt, fordi de ændringer i efterspørgslen, der skyldes begrænsningerne af bevægelsesfriheden, finder sted samtidig med højsæsonen for mælkeproduktion. Priserne på mælk og mejeriprodukter forventes at falde yderligere, eftersom produktionsmængden for mælk forventes at stige i løbet af foråret og sommeren, som er højsæson i sektoren for mælk og mejeriprodukter.

(7)

Ovenstående omstændigheder fører til, at disse begivenheder må betragtes som en periode med alvorlig uligevægt på markedet.

(8)

For at hjælpe sektoren for mælk og mejeriprodukter med at finde en balance i denne periode med alvorlige ubalancer på markedet bør landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer gives mulighed for aftaler og afgørelser. Sådanne aftaler og afgørelser kan omfatte en kollektiv indsats fra aktørernes side med det formål at planlægge produktionen af rå mælk i overensstemmelse med de ændrede efterspørgselsmønstre.

(9)

Der bør midlertidig gives bemyndigelse til enhver aftale og afgørelse om produktionsplanlægning for en periode på seks måneder, som falder sammen med forår og sommer, hvor produktionen er på sit højeste i sektoren for mælk og mejeriprodukter, og hvor de følgelig har den mest mærkbare effekt.

(10)

Eftersom de alvorlige markedsforstyrrelser er blevet konstateret siden begyndelsen af april 2020, bør perioden på seks måneder begynde den 1. april 2020.

(11)

I overensstemmelse med første afsnit i artikel 222, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gives der bemyndigelse på den betingelse, at den ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og at aftalerne og afgørelserne udelukkende tager sigte på at stabilisere sektoren. Disse specifikke betingelser udelukker aftaler og afgørelser, der direkte eller indirekte fører til opdeling af markeder, til forskelsbehandling baseret på nationalitet eller til fastsættelse af priser. Hvis aftalerne og afgørelserne ikke opfylder disse betingelser eller ikke længere opfylder disse betingelser, finder traktatens artikel 101, stk. 1, anvendelse på disse aftaler og afgørelser.

(12)

Den bemyndigelse, der er omhandlet i denne forordning, bør finde anvendelse på Unionens område, eftersom den alvorlige markedsuligevægt er fælles for hele Unionen.

(13)

For at sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere, hvorvidt aftaler og afgørelser skader den måde, det indre marked fungerer på, og udelukkende har til formål at stabilisere sektoren for mælk og mejeriprodukter, bør de kompetente myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, i den medlemsstat, der tegner sig for den største andel af den mængde mælk, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, underrettes om de indgåede aftaler og de trufne afgørelser samt om de produktionsmængder og den periode, som de vedrører.

(14)

Under hensyn til den alvorlige markedsuligevægt og perioden op til den produktionsmæssige højsæson bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer i sektoren for mælk og mejeriprodukter bemyndiges til i en periode på seks måneder begyndende fra den 1. april 2020 at indgå aftaler og træffe fælles afgørelser om planlægning af de mængder mælk, der skal produceres, jf. dog artikel 152, stk. 1a, artikel 209, stk. 1, og artikel 210, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de aftaler og afgørelser, der er omhandlet i artikel 1, ikke skader den måde, det indre marked fungerer på, og at de udelukkende tager sigte på at stabilisere sektoren for mælk og mejeriprodukter.

Artikel 3

Det geografiske anvendelsesområde for denne bemyndigelse er hele Unionens område.

Artikel 4

1.   Når der indgås aftaler eller træffes afgørelser, jf. artikel 1, indberetter de pågældende landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer oplysninger om disse aftaler og afgørelser til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der tegner sig for den største andel af den mængde mælk, som er omfattet af disse aftaler eller afgørelser, med angivelse af følgende:

a)

den skønnede produktionsmængde, der er omfattet

b)

den forventede gyldighedsperiode.

2.   Senest 25 dage efter udløbet af den periode på seks måneder, der er omhandlet i artikel 1, meddeler de pågældende landbrugere, landbrugssammenslutninger, sammenslutninger af sådanne sammenslutninger, anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og anerkendte brancheorganisationer de kompetente myndigheder, jf. stk. 1, hvor stor en produktionsmængde der er omfattet af aftalerne eller afgørelserne.

3.   I overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (2) meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

senest fem dage efter udløbet af hver periode på en måned: de aftaler og afgørelser, som de har fået meddelelse om i denne periode, jf. stk. 1

b)

senest 30 dage efter udløbet af den periode på seks måneder, der er omhandlet i artikel 1: en redegørelse for de aftaler og afgørelser, der er gennemført i denne periode.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 113).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/600

af 30. april 2020

om fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014, gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 og gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for så vidt angår foranstaltninger til afhjælpning af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 25, 31, 38, 54 og 57, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grund af covid-19-pandemien og de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden som følge deraf er landbrugere, vinproducenter, olivenolieproducenter og biavlere i alle medlemsstater stødt på ekstraordinære vanskeligheder. Logistikproblemer og mangel på arbejdskraft har gjort dem sårbare over for de økonomiske forstyrrelser, som pandemien har forårsaget. De oplever navnlig økonomiske vanskeligheder og likviditetsproblemer. I lyset af dette sammenfald af ekstraordinære omstændigheder, der er uden fortilfælde, bør disse vanskeligheder afhjælpes ved at fravige visse bestemmelser i de forskellige gennemførelsesforordninger, der gælder inden for den fælles landbrugspolitik.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (2) skal producentorganisationer indgive deres ansøgning om støtte eller reststøtte til medlemsstatens myndigheder for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar året efter det år, der ansøges om støtte for. I henhold til artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning kan støtteansøgningerne vedrøre programmerede, men endnu ikke afholdte udgifter, hvis bestemte forhold kan dokumenteres. Til disse hører, at de berørte foranstaltninger ikke kunne gennemføres senest den 31. december i året for driftsprogrammets gennemførelse af årsager, som ikke kan tilskrives den pågældende producentorganisation, og at nævnte foranstaltninger kan gennemføres senest den 30. april året efter det år, der er ansøgt om støtte for. I lyset af covid-19-pandemien er det nødvendigt at fravige artikel 9, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og fastsætte, at de støtteansøgninger, der skal indgives senest den 15. februar 2021, kan omfatte udgifter til foranstaltninger, der er programmeret for 2020, men ikke er gennemført senest den 31. december 2020, hvis disse foranstaltninger kan gennemføres senest den 15. august 2021. Af samme grund er det også nødvendigt at fravige artikel 9, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og fastsætte, at de støtteansøgninger, der er indgivet senest den 15. februar 2020, kan omfatte udgifter til foranstaltninger, der er programmeret for 2019, men ikke er gennemført senest den 31. december 2019, hvis disse foranstaltninger kan gennemføres senest 15. august 2020.

(3)

De foranstaltninger, som regeringerne har truffet i de seneste måneder for at håndtere den krise, som skyldes covid-19-pandemien, navnlig lukningen af hoteller, barer og restauranter, indskrænkningen i bevægelsesfriheden for mennesker og varer til det absolut nødvendige og lukningen af visse grænser inden for Unionen, har en negativ indvirkning på vinsektoren i Unionen. Det skønnes, at lukningen af hoteller, barer og restauranter direkte berører 30 % af de vinmængder, der indtages i Unionen, hvilket svarer til 50 % af værdien af vinforbruget i Unionen. Endvidere sætter manglen på arbejdskraft og de logistiske vanskeligheder, som pandemien har skabt, vinproducenterne og hele vinsektoren under pres. Vinproducenterne står over for stigende problemer med hensyn til den kommende høst: lave priser, faldende forbrug og transport- og afsætningsvanskeligheder.

(4)

Derudover har Unionens vinmarked allerede haft svære vilkår i hele 2019, og vinlagrenes størrelse er på det højeste niveau siden 2009. Denne udvikling skyldes hovedsagelig kombinationen af, at høsten i 2018 var rekordstor, og at vinforbruget i Unionen generelt er faldende. Derudover har den importtillægstold, som Amerikas Forenede Stater, der er Unionens vigtigste vineksportmarked, har pålagt vine fra Unionen, haft en indvirkning på eksporten. Covid-19-pandemien har været et yderligere slag mod en sårbar sektor, der ikke længere er i stand til effektivt at afsætte eller distribuere sine produkter, hovedsagelig som følge af lukningen af de vigtigste eksportmarkeder og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en korrekt isolation og nedlukning, navnlig indstillingen af alle cateringaktiviteter og umuligheden af at levere til de sædvanlige kunder. Alle disse faktorer fører til indkomsttab for alle aktører i vinsektoren. Usikkerheden med hensyn til varigheden af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe pandemien, og deres indvirkning på priserne, forbrugsmønstre og indkomster sætter Unionens vinsektor under yderligere pres.

(5)

Det er på denne baggrund nødvendigt at træffe hasteforanstaltninger for at afhjælpe situationen og tillade større fleksibilitet i gennemførelsen af visse støtteforanstaltninger i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at fravige en række bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 (3).

(6)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 kan ændringer i gældende støtteprogrammer, jf. artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013, højst forelægges to gange inden for et regnskabsår. For at sætte medlemsstaterne i stand til hurtigt at tilpasse deres nationale støtteprogrammer af årsager relateret til den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, bør det tillades, at sådanne ændringer kan forelægges mere end to gange pr. regnskabsår, forudsat at ændringerne forelægges inden den 15. oktober 2020. Medlemsstaterne bør være i stand til at reagere hurtigt på de ekstraordinære omstændigheder, der er relateret til den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, og forelægge ændringer i deres program så hurtigt og så ofte, som det anses for nødvendigt. En sådan fleksibilitet vil gøre det muligt for medlemsstaterne at optimere de allerede indførte foranstaltninger, øge antallet af tiltag og hyppigere foretage tilpasninger under hensyntagen til markedssituationen. Det vil endvidere gøre det muligt for medlemsstater, der ønsker at indføje yderligere foranstaltninger i deres nationale støtteprogram, at gøre dette umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden frem for at skulle vente til næste frist for forelæggelse af ændringer. Med denne større fleksibilitet vil der være flere muligheder for de erhvervsdrivende, herunder nye aktører, for at indgive støtteansøgninger. Formålet hermed er at yde støtte til vinsektoren og at sikre den nødvendige fleksibilitet i lyset af konsekvenserne af krisen som følge af covid-19-pandemien.

(7)

Derfor bør artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 midlertidigt fraviges for at muliggøre ændringer af de nationale støtteprogrammer, når det der nødvendigt og også i relation til de foranstaltninger, de er nævnt i artikel 45, stk. 1, litra a), og artikel 46-52 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Hvad angår den salgsfremmende foranstaltning i artikel 45, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan medlemsstaterne i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/133 (4) ændre deres nationale støtteprogrammer, når det er nødvendigt.

(8)

I lyset af krisen som følge af covid-19-pandemien og den deraf følgende mangel på menneskelige ressourcer er det fysisk umuligt for producenterne at gennemføre de programmerede operationer vedrørende grøn høst. Fristen for indgivelse af ansøgninger om støtte til grøn høst og fristen for at gennemføre sådanne operationer, der er fastsat i henholdsvis artikel 8, litra b) og d), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, bør derfor forlænges for 2020. Dermed vil producenterne få ekstra tid til at planlægge og finde den nødvendige arbejdskraft til at udføre sådanne operationer.

(9)

I lyset af krisen som følge af covid-19-pandemien og det deraf følgende voksende vinoverskud på markedet må kravet om, at medlemsstaterne skal fremlægge en særlig begrundelse for anvendelse af grøn høst, endvidere anses for forældet. Derfor er det hensigtsmæssigt at fravige artikel 8, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 og for 2020 midlertidigt suspendere kravet om, at medlemsstaterne skal fastslå en forventet markedssituation, som berettiger anvendelsen af grøn høst for at genskabe markedsligevægten og forebygge kriser.

(10)

I artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er der fastsat bestemmelser om treårige arbejdsprogrammer, der udarbejdes af producentorganisationer, for at støtte olivenolie- og spiseolivensektoren. Krisen som følge af covid-19-pandemien udgør en ekstraordinær og hidtil uset udfordring for støttemodtagernes kapacitet til at udføre de aktiviteter, der er planlagt for det andet og det tredje gennemførelsesår af de treårige arbejdsprogrammer til støtte for sektoren for olivenolie og spiseoliven. Derfor tildeles der undtagelsesvis fleksibilitet til støttemodtagerne ved på visse betingelser at tillade en ændring af disse aktiviteter. Derfor bør visse bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 (5) fraviges for at muliggøre denne fleksibilitet, som dog ikke vil have nogen indvirkning på fristen for betalingen af EU-finansieringen.

(11)

Bestemmelserne om biavlsprogrammerne er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 (6) for så vidt angår støtte til sektoren. I henhold til artikel 2 i nævnte forordning forstås ved biavlsåret den periode på tolv på hinanden følgende måneder, der løber fra den 1. august til den 31. juli. Biavlsåret 2020 løber således fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2020. I henhold til artikel 3 i nævnte forordning skal hver medlemsstat meddele sit forslag til et enkelt biavlsprogram for hele sit område. I henhold til artikel 6 i nævnte forordning kan medlemsstaterne ændre foranstaltningerne i deres biavlsprogrammer i løbet af biavlsåret. Det samlede loft over planlagte årlige udgifter bør dog ikke overskrides. Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 bør ændres for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre foranstaltninger, der er planlagt for biavlsåret 2020, selv efter den 31. juli 2020. Denne ændring bør ikke have nogen indvirkning på betalingsperioden. I henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal biavlsprogrammerne udarbejdes i samarbejde med repræsentative organisationer inden for biavl. Før medlemsstaterne anmoder om ændringer af biavlsprogrammerne, bør de høre de berørte organisationer.

(12)

I artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 (7) fastlægges definitionen af »skoleår« med henblik på den støtteordning, der er nævnt i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1308/2013 (herefter »skoleordningen«). De foranstaltninger, der er indført af medlemsstaterne for at bekæmpe covid-19-pandemien, og som omfatter midlertidig lukning af uddannelsesinstitutioner, har forstyrret gennemførelsen af skoleordningen i skoleåret 2019/2020. Nævnte foranstaltninger har midlertidigt forhindret uddelingen af frugt, grønt og mælk i uddannelsesinstitutionerne og gennemførelsen af pædagogiske ledsageforanstaltninger og oplysnings-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 om forlængelse af varigheden af skoleåret 2019/2020, således at medlemsstaterne kan videreføre de aktiviteter, der er planlagt for nævnte skoleår, indtil den 30. september 2020.

(13)

I artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes den periode, som støtteansøgninger vedrørende levering og uddeling af produkter og vedrørende de pædagogiske ledsageforanstaltninger, kan omfatte, og fristen for indgivelse af støtteansøgninger og for betalingen af støtten i henhold til skoleordningen. I lyset af forlængelsen af varigheden af skoleåret 2019/2020 bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 for de ansøgninger om støtte til aktiviteter under skoleordningen, der finder sted efter den 31. juli 2020, således at de kan omfatte perioder på under to uger, og der bør fastsættes frister for indgivelsen af støtteansøgninger og for udbetalingen af støtten.

(14)

Artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsætter bestemmelser om omfordeling af EU-støtte, der ikke er ansøgt om, mellem de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, og som har meddelt, at de har til hensigt at anvende mere end deres vejledende tildeling. Beløbet af den vejledende tildeling, som kan omfordeles til en anden medlemsstat, skal være baseret på den pågældende medlemsstats udnyttelsesgrad af den endelige tildeling af EU-støtte i det foregående skoleår. De isolationsforanstaltninger, som medlemsstaterne har indført for at bekæmpe covid-19-pandemien, og som omfatter midlertidig lukning af uddannelsesinstitutioner, vil kunne føre til en mindre anvendelse af EU-støtte i skoleåret 2019/2020. Derfor bør der fastsættes en undtagelse fra artikel 7, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39, således at der ikke tages hensyn til udnyttelsesgraden af EU-støtte i skoleåret 2019/2020 ved omfordelingen af EU-støtte, der ikke er ansøgt om, blandt de medlemsstater, der deltager i skoleordningen i skoleåret 2021/2022.

(15)

Med henblik på nødvendigheden af at træffe øjeblikkelige foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

FRUGT OG GRØNTSAGER

Artikel 1

Fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/892

1.   Uanset artikel 9, stk. 3, litra b), kan støtteansøgninger indgivet senest den 15. februar 2020 dække udgifter til foranstaltninger, der er programmeret for 2019, men som ikke er gennemført senest den 31. december 2019, hvis de pågældende foranstaltninger kan gennemføres senest den 15. august 2020.

2.   Uanset artikel 9, stk. 3, litra b), kan de støtteansøgninger, der skal indgives senest den 15. februar 2021, dække udgifter til foranstaltninger, der er programmeret for 2020, men som ikke er gennemført senest den 31. december 2020, hvis disse foranstaltninger kan gennemføres senest den 15. august 2021.

AFSNIT II

VIN

Artikel 2

Fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 kan medlemsstaterne med henblik på de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 45, stk. 1, litra a), og i artikel 46-52 i forordning (EU) nr. 1308/2013, når det er nødvendigt i regnskabsåret 2020, men dog senest den 15. oktober 2020, indføre ændringer i deres nationale støtteprogrammer for vinsektoren, jf. artikel 41, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   Uanset artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 kan medlemsstaterne i regnskabsåret 2020:

a)

mellem den 15. april og den 30. juni fastsætte fristen for indgivelse af ansøgninger om støtte til grøn høst, jf. nævnte artikel, litra b)

b)

vælge ikke at fastslå en forventet markedssituation, der berettiger til at anvende grøn høst, jf. nævnte artikel, litra c)

c)

senest den 30. juni fastsætte en frist, der fastsættes til en dato efter fristen for indgivelse af ansøgninger om støtte til grøn høst, jf. stk. 1, litra a), for gennemførelse af operationer vedrørende grøn høst i overensstemmelse med kravene i artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Denne frist fastsættes før den normale høsttid (Baggiolini stadie N, BBCH stadie 89) i ethvert berørt område.

AFSNIT III

OLIVENOLIE OG SPISEOLIVEN

Artikel 3

Fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014

1.   Uanset artikel 2, stk. 2 og 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 kan den kompetente myndighed godkende ændringer i et arbejdsprogram, forudsat at:

a)

formålet med de foreslåede ændringer er ændring og omlægning til efter den 31. marts 2020 af aktiviteter, der gennemføres i det andet gennemførelsesår af det treårige arbejdsprogram, som startede den 1. april 2018

b)

de pågældende aktiviteter ikke blev gennemført rettidigt på grund af de hindringer, der følger af covid-19-pandemien

c)

den støttemodtagende organisation ansøger senest den 30. juni 2020 om den delvise betaling, jf. artikel 5a i gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014, af den støtte, der svarer til de aktiviteter i andet gennemførelsesår, som fandt sted før den 1. april 2020

d)

Unionens finansiering af de pågældende aktiviteter finder i overensstemmelse med artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 sted inden for rammerne af andet gennemførelsesår.

Artikel 5, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 finder ikke anvendelse på arbejdsprogrammer, der er ændret i henhold til første afsnit, litra d)

2.   Uanset artikel 2, stk. 6, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 gælder fristen på to måneder ikke for meddelelsen af ændringer i et arbejdsprogram, forudsat at:

a)

de foreslåede ændringer vedrører aktiviteter i det tredje gennemførelsesår af det treårige arbejdsprogram, der startede den 1. april 2018

b)

den oprindeligt planlagte aktivitet ikke blev gennemført eller ikke kan gennemføres helt eller delvist på grund af de hindringer, der følger af covid-19-pandemien

c)

den ændrede aktivitet finder sted efter den kompetente myndigheds godkendelse.

AFSNIT IV

NATIONALE BIAVLSPROGRAMMER

Artikel 4

Fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368

Uanset artikel 6, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 kan medlemsstaterne ændre deres biavlsprogrammer, således at de foranstaltninger, der er planlagt for biavlsåret 2020, kan gennemføres efter den 31. juli 2020, men ikke senere end den 15. september 2020. Disse foranstaltninger anses for at være gennemført for biavlsåret 2020.

Sådanne ændringer meddeles Kommissionen af medlemsstaten og godkendes af Kommissionen, inden de gennemføres. Ansøgninger om og godkendelse af sådanne ændringer skal foretages efter proceduren i artikel 6, stk. 2 og 3), i nævnte forordning.

AFSNIT V

SKOLEORDNINGEN

Artikel 5

Fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/39

1.   Uanset artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 forlænges skoleåret 2019/2020 til den 30. september 2020.

2.   Uanset artikel 4, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 kan støtteansøgninger vedrørende aktiviteter i skoleåret 2019/2020, der finder sted efter den 31. juli 2020, omfatte perioder på under to uger.

3.   Uanset artikel 4, stk. 4 og 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 indgives støtteansøgninger vedrørende aktiviteter i skoleåret 2019/2020, der finder sted efter den 31. juli 2020, senest den 30. september 2020. Hvis denne frist overskrides, vil støtten ikke blive udbetalt.

4.   Uanset artikel 5, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 udbetales støtten vedrørende aktiviteter i skoleåret 2019/2020, der finder sted efter den 31. juli 2020, af den kompetente myndighed senest den 15. oktober 2020.

5.   Uanset artikel 7, stk. 3, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 anvendes den beregning, der er beskrevet i nævnte afsnit, ikke ved beregningen af den endelige tildeling af EU-støtte for skoleåret 2021/2022.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 af 13. marts 2017 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 138 af 25.5.2017, s. 57).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 af 15. april 2016 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 23).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/133 af 30. januar 2020 om fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren (EUT L 27 af 31.1.2020, s. 24).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 af 6. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår arbejdsprogrammer for støtte til olivenolie- og spiseolivensektoren (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 95).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 af 6. august 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren (EUT L 211 af 8.8.2015, s. 9).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 af 3. november 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner (EUT L 5 af 10.1.2017, s. 1).


4.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/46


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/601

af 30. april 2020

om nødforanstaltninger til fravigelse af artikel 62 og 66 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår gyldigheden af tilladelser til plantning af vinstokke og rydning i tilfælde af planlagt genplantning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 221, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grund af covid-19-pandemien og de omfattende begrænsninger i bevægelsesfriheden, der er indført i medlemsstaterne, er vinavlerne i alle medlemsstater stødt på særlige vanskeligheder. Vinavlerne er især ramt af logistikproblemer og mangel på arbejdskraft, hvilket i høj grad påvirker arbejdsintensive kulturer som vinstokke, hvor det er påkrævet med mange manuelle operationer på vinmarkerne i hele vækstsæsonen og især om foråret, hvor nye vinstokke normalt plantes. På grund af de aktuelle restriktioner støder vinproducenterne på hidtil usete vanskeligheder med at mobilisere den arbejdskraft, der er nødvendig for udførelsen af den daglige drift på deres vindyrkningsarealer, og situationen er endnu værre med hensyn til at organisere den yderligere arbejdskraft, der kræves for beplantningen af nye vindyrkningsarealer.

(2)

I henhold til artikel 62, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er tilladelser til plantning af vinstokke gyldige i tre år fra den dato, hvor de blev tildelt. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, andet afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 (2) tildeles tilladelsen til plantning til de udvalgte ansøgere senest den 1. august. Dermed kan vinproducenterne forberede jorden om efteråret og indkøbe nye vinstokke, som derefter typisk plantes om foråret. Foråret er den mest gunstige årstid for plantning af vinstokke, eftersom jorden på grund af den stigende temperatur og sommerens komme bliver så tør, at planter, der plantes sent, lider og muligvis ikke danner et rodnet.

(3)

På grund af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, er vinproducenter, der er indehavere af plantningstilladelser, der udløber senest den 1. august 2020, i øjeblikket forhindret i at gøre brug af disse tilladelser i det sidste år af deres gyldighedsperiode som planlagt. På grund af usikkerheden med hensyn til varigheden af de foranstaltninger, der træffes for at bekæmpe pandemien, er det usikkert, om disse vinproducenter vil have mulighed for at udnytte deres plantningstilladelser før den 1. august. Selv i det tilfælde, at covid-19-pandemien hurtigt klinger af, og restriktionerne ophæves før sommeren, vil vinproducenterne imidlertid være nødt til at plante vinplanterne i den varme årstid og dermed på at mindre gunstigt tidspunkt for vækstcyklussen, under vanskelige betingelser og med ekstraomkostninger, og det på et tidspunkt, hvor vinsektoren allerede lider under de ugunstige markedsvilkår.

(4)

Af denne grund og for at undgå at tilladelsen til plantning udløber, eller at der sker en hurtig forringelse af betingelserne for plantningen, bør gyldigheden af de plantningstilladelser, der udløber i 2020, straks forlænges. Alle tilladelser, der udløber i 2020, bør derfor forlænges med 12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, hvorved vinproducenterne kan plante vinstokkene på gunstige betingelser i foråret 2021.

(5)

I lyset af de uforudsete praktiske og økonomiske vanskeligheder, som vinproducenterne bringes i på grund af covid-19-pandemien, bør det være muligt for dem ikke at udnytte deres plantningstilladelse, som udløber i 2020, uden at blive pålagt den administrative sanktion, der er nævnt i artikel 89, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (3), hvis de ikke længere ønsker at udvide deres vindyrkningsareal.

(6)

Med henblik på vinproducenter, der er indehavere af tilladelser til genplantning udstedt af en medlemsstat, fordi de har ryddet et tilsvarende vinareal, jf. artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør den undtagelse, der indrømmes ved denne forordning, gælde på samme måde for producenter, der er tildelt tilladelser til nyplantning. Dermed sikres det, at producenterne ikke vil være omfattet af en reduktion af deres vindyrkningsareal, eftersom de på grund af uforudsete omstændigheder og mangel på arbejdskraft, der er en følge af den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, er forhindret i at genplante et areal, som de har ryddet.

(7)

Når medlemsstaterne har tildelt en genplantningstilladelse til vinproducenter, der har forpligtet sig til at rydde et areal, der er beplantet med vinstokke, senest ved udgangen af det fjerde år fra datoen for plantningen af de nye vinstokke, vil producenterne i 2020 kunne støde på specifikke problemer med at gøre dette på grund af begrænsningerne i bevægelsesfriheden og manglen på arbejdskraft. Hvis disse vinproducenter derfor kan godtgøre, at rydningen var umulig at gennemføre i 2020 af årsager, der skyldes covid-19-pandemien, bør medlemsstaterne have mulighed for at give dem mere tid til at udføre rydningen ved at forlænge fristen med op til 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Medlemsstaterne bør inden for to måneder efter indgivelsen af en ansøgning træffe afgørelse om, hvorvidt forlængelsen tildeles, og for hvilket tidsrum, eller i tilfælde af en afvisning meddele ansøgeren grundene hertil. Hvis rydningen ikke foretages inden udløbet af den tildelte forlængelse, bør vinproducenten kunne pålægges de respektive sanktioner, der gælder i henhold til artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (4).

(8)

Hvis vinproducenterne har lov til at udskyde rydningen af et vindyrkningsareal, for hvilket medlemsstaten har givet tilladelse til planlagt genplantning, bør hverken det gamle vindyrkningsareal, som skal ryddes, eller det nyplantede vindyrkningsareal komme i betragtning til støtte til grøn høst for at undgå dobbeltfinansiering.

(9)

De indførte begrænsninger i bevægelsesfriheden og de deraf følgende logistikproblemer og mangel på arbejdskraft til at udføre det manuelle markarbejde på vindyrkningsarealet, især plantning af vinstokke og rydning, udgør et specifikt problem som omhandlet i artikel 221 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Dette specifikke problem kan ikke løses ved hjælp af foranstaltningerne i nævnte forordnings artikel 219 eller 220. På den ene side hænger det ikke sammen med en allerede eksisterende markedsforstyrrelse eller tilstrækkeligt specifikke trusler om markedsforstyrrelser. På den anden side hænger dette specifikke problem heller ikke sammen med foranstaltninger, der kræves i henhold til artikel 220 i nævnte forordning, til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme, eller manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden.

(10)

Foranstaltningen bør være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe de aktuelle vanskeligheder på grund af covid-19-pandemien, både hvad angår anvendelsesområde og anvendelsesperiode.

(11)

Foranstaltningerne bør træffes omgående for at undgå, at vinproducenterne fratages deres tilladelse til plantning eller straffes for ikke at kunne opfylde deres forpligtelse til at rydde det pågældende areal på grund af uforudsete logistikproblemer og mangel på arbejdskraft.

(12)

Nødforanstaltningerne i denne forordning bør højst anvendes i 12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Denne periode er nødvendig for at give vinproducenterne tilstrækkelig tid til at plante nye vinstokke i den pågældende sæson og medlemsstaterne en vis fleksibilitet i de tilfælde, hvor rydning på grund af covid-19-pandemien ikke er mulig.

(13)

Med henblik på behovet for at træffe øjeblikkelige foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forlængelse af gyldigheden af de tilladelser til plantning og genplantning, der udløber i 2020

1.   Uanset artikel 62, stk. 3, første punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 udløber gyldigheden af de tilladelser til nyplantning, der er tildelt i henhold til artikel 62 og 64 i nævnte forordning, og som er udløbet eller udløber i 2020, først 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

2.   Uanset artikel 62, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 vil de vinproducenter, der er indehavere af tilladelser til plantning, som er udløbet eller udløber i 2020, ikke blive pålagt administrative sanktioner som omhandlet i artikel 89, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at de senest den 31. december 2020 underretter de kompetente myndigheder om, at de har til hensigt at gøre brug af deres tilladelse og ikke ønsker at være omfattet af den forlængelse af gyldigheden, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1.

3.   Uanset artikel 62, stk. 3, første punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 udløber gyldigheden af de tilladelser til genplantning, der er tildelt i henhold til artikel 62 og artikel 66, stk. 1, i nævnte forordning, og som er udløbet eller udløber i 2020, først 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

4.   Uanset artikel 62, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU) nr. 1308/2013 vil de vinproducenter, der er indehaver af tilladelser til genplantning, som er udløbet eller udløber i 2020, ikke blive pålagt administrative sanktioner som omhandlet i artikel 89, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at de senest den 31. december 2020 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke har til hensigt at gøre brug af deres tilladelse og ikke ønsker at være omfattet af den forlængelse af gyldigheden, der er nævnt i nærværende artikels stk. 3.

Artikel 2

Forlængelse af fristen for rydningen i tilfælde af en planlagt genplantning af vindyrkningsarealer

1.   Uanset artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne i de tilfælde, hvor de har tildelt vinproducenter tilladelser til planlagt genplanting, og rydningen efter planen skal finde sted senest i 2020, forlænge fristen for rydningen med op til 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden i tilfælde, hvor rydningen som følge af covid-19-pandemien ikke var mulig, og vinproducenten har indgivet en behørigt begrundet ansøgning herom.

2.   Medlemsstaterne underretter ansøgeren senest to måneder efter indgivelsen af ansøgningen om forlængelsen af den i stk. 1 nævnte frist for rydning, og hvis ansøgningen er blevet afvist, underrettes ansøgerne om grundene hertil.

3.   Artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2018/273 finder anvendelse, hvis rydningen ikke er gennemført af vinproducenten ved udgangen af den forlængelse, der er tildelt i henhold til stk. 1 og 2.

4.   Vinproducenter, der er omfattet af forlængelsen i stk. 1, er ikke berettigede til støtte til grøn høst, jf. artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, på hverken det nyplantede areal eller det areal, der skal ryddes.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes i en periode på 12 måneder fra datoen for dens ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 af 11. december 2017 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser og meddelelser, om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og til Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/561 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 60).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1).