(1)

Med ændringerne ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 (2) af artikel 84, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (3) udvidedes se-igennem-metoden til at omfatte selskaber, der er tilknyttet et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som opfylder visse betingelser. En fejlagtig henvisning til nævnte forordnings artikel 84, stk. 1, i nævnte artikels stk. 4 fritager visse institutter for kollektiv investering eller investeringer pakket som fonde, som også er selskaber, der er tilknyttet et forsikrings- eller genforsikringsselskab, fra se-igennem-metoden. Institutter for kollektiv investering eller investeringer pakket som fonde bør imidlertid som standard være omfattet af se-igennem-metoden.

(2)

I bilag X til delegeret forordning (EU) 2015/35 fastsættes i afsnittet »Risikovægte for oversvømmelsesrisici« standardparametrene for beregning af det grundlæggende solvenskapitalkrav for oversvømmelsesrisici. For at muliggøre beregningen af solvenskapitalkravet for oversvømmelsesrisici for regionen Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bør tabellen have én række for hver af nævnte regions 124 risikoområder.

(3)

Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør til enhver tid kunne beregne deres kapitalkrav for oversvømmelsesrisici. Med henblik herpå og for at undgå, at kapitalkrav i forbindelse med investeringer i institutter for kollektiv investering undervurderer den faktiske risiko, som forsikrings- og genforsikringsselskaber eksponeres for, bør nærværende forordning finde anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af delegeret forordning (EU) 2019/981.

(4)

Delegeret forordning (EU) 2015/35 bør derfor berigtiges —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse og markedsføring af en ny fødevare i Unionen og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Den 6. december 2017 underrettede virksomheden TLL The Longevity Labs GmbH (»ansøgeren«) Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3) om sin hensigt om at markedsføre hvedekimekstrakt (Triticum aestivum) med højt indhold af spermidin som en ny fødevareingrediens. Hvedekimekstrakt med højt indhold af spermidin blev derfor opført på EU-listen over nye fødevarer.

(5)

Den 6. august 2019 indgav virksomheden en ansøgning til Kommissionen om at ændre specifikationerne for hvedekimekstrakt med højt indhold af spermidin, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. Ansøgeren anmodede om at øge indholdet af cadaverin fra det nuværende < 0,1μg/g til ≤ 16,0 μg/g.

(6)

Ansøgeren begrunder sin anmodning med, at ændringen er nødvendig for at afspejle det naturlige indhold af cadaverin på op til ≤ 16,0 μg/g, der kan påvises analytisk i hvedekim fra planten Triticum aestivum. Det nuværende tilladte indhold af cadaverin på < 0,1 μg/g i hvedekimekstrakt med højt indhold af spermidin afspejler påvisningsgrænsen ved den analysemetode, som ansøgeren fejlagtigt havde medtaget i den oprindelige anmeldelse som værende specifikationsgrænsen for cadaverin, og som efterfølgende blev opført i specifikationerne for denne nye fødevare på EU-listen.

(7)

Cadaverin er et diamin, der sammen med histamin, tyramin og putrescin tilhører klassen biogene aminer, der dannes naturligt som følge af proteiners bakterielle metabolisme.

(8)

Sundhedsrisiciene ved biogene aminer blev evalueret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) i 2011 (4). I den videnskabelige udtalelse bemærkede autoriteten, at de analytiske oplysninger og data om fødevareforbruget fra medlemsstaterne har vist, at cadaverin er til stede i en række fødevarer (alkoholholdige drikkevarer, smagspræparater, fisk og fiskevarer, kød, mejeriprodukter, grøntsager og vegetabilske produkter) i et gennemsnitligt indhold på op til 184 mg/kg fødevarer med resulterende indtag på op til 116,1 mg cadaverin pr. dag.

(9)

I betragtning af at det foreslåede maksimumsindhold for cadaverin i den nye fødevare og de deraf følgende indtag baseret på de godkendte anvendelsesbetingelser for den nye fødevare vil være mindst tre gange lavere end det cadaverin-niveau, der indtages gennem normal kost, mener Kommissionen ikke, at de foreslåede ændringer for indholdet af cadaverin i specifikationerne for hvedekimekstrakt med højt indhold af spermidin ændrer de sikkerhedsmæssige betragtninger, der ligger til grund for godkendelsen af denne nye fødevare, og at det ikke er nødvendigt at autoriteten foretager en sikkerhedsevaluering af den nuværende anvendelse af den nye fødevare i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283. Derfor bør specifikationerne for den nye fødevare hvedekimekstrakt med højt indhold af spermidin ændres til det indhold af cadaverin, som ansøgeren har anmodet om.

(10)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler (»den pågældende vare«) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af den pågældende vare.

(2)

China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) indsendte på vegne af en gruppe eksporterende producenter, herunder deres forretningsmæssigt forbundne parter, et pristilsagn til Kommissionen. Ved afgørelse 2013/423/EU (8) godtog Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold. Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fra en gruppe eksporterende producenter i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (9) af 4. december 2013 godtagelsen af pristilsagnet som ændret i de endelige antidumping- og udligningsforanstaltningers anvendelsesperiode (»tilsagnet«). Tilsagnet blev godtaget for bl.a. Wuxi Suntech Power Co. Ltd, der er omfattet af Taric-tillægskode B796 (»Wuxi Suntech«).

(3)

Kommissionen vedtog desuden en afgørelse om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet (10) samt 15 forordninger om tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet for flere eksporterende producenter og, hvor det var relevant, ugyldiggørelse af tilsagnsfakturaer (11).

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/185 (12) og (EU) 2016/184 (13) udvidede Kommissionen den endelige antidumpingtold og den endelige udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina til at omfatte importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) afsendt fra Malaysia og Taiwan med undtagelse af en række egentlige producenter.

(5)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/367 (»forordningen om udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne«) udvidede Kommissionen den endelige antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina efter en udløbsundersøgelse og afsluttede en delvis interimsundersøgelse i henhold til henholdsvis artikel 11, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/1036 (»antidumpinggrundforordningen«).

(6)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 (»forordningen om udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne«) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina efter en udløbsundersøgelse og afsluttede en delvis interimsundersøgelse i henhold til henholdsvis artikel 18, stk. 2, og artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1037 (»antisubsidiegrundforordningen«).

(7)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1570 (»forordningen om ophævelse«) trak Kommissionen sit tilsagn tilbage.

(8)

Ved meddelelse 2018/C 310/06 (14) og 2018/C 310/07 (15) meddelte Kommissionen, at antidumpingtolden og antisubsidietolden på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina udløb den 3. september 2018.

(9)

I henhold til tilsagnsbetingelserne blev de eksporterende producenter bl.a. enige om ikke at sælge den omfattede vare til den første uafhængige kunde i Unionen under en bestemt minimumsimportpris. Minimumsimportprisen blev underlagt en kvartalsmæssig justeringsmekanisme ved henvisning til internationale spotpriser på moduler, som indgår i Bloombergdatabasen.

(10)

De eksporterende producenter blev desuden enige om kun at sælge den pågældende vare via direkte salg. I forbindelse med tilsagnet blev et direkte salg defineret som et salg enten til den første uafhængige kunde i Unionen eller gennem en forretningsmæssigt forbundet part i Unionen, der er opført i tilsagnet.

(11)

I tilsagnsbetingelserne indgik også en beskrivelse af eksportørens rapporteringsforpligtelser over for Kommissionen samt en bestemmelse om, at manglende overholdelse af disse forpligtelser udgjorde en misligholdelse af tilsagnet.

(12)

Det var fastsat i rapporteringsforpligtelserne i forbindelse med tilsagnet, at hver eksportør bl.a. skulle forelægge Kommissionen kvartalsrapporter for sit direkte salg til uafhængige kunder i Unionen, for sit salg til forretningsmæssigt forbundne parter, som registreret i tilsagnet, i Unionen og for salg foretaget af eksportørens forretningsmæssigt forbundne parter, som registreret i tilsagnet, til den første uafhængige kunde i Unionen. Det indebar, at oplysningerne i disse kvartalsrapporter skulle være fuldstændige og korrekte, og at de indberettede transaktioner fuldt ud var i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Rapportering om videresalg i Unionen var en særlig forpligtelse, når den pågældende vare blev solgt til den første uafhængige kunde gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, som registreret i tilsagnet. Kun på baggrund af disse rapporter kunne Kommissionen overvåge, om den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalgspris til den første uafhængige kunde overholdt minimumsimportprisen.

(13)

I overensstemmelse med tilsagnet var hver eksporterende producent også ansvarlig for misligholdelser, som skyldtes producentens forretningsmæssigt forbundne parter, uanset om disse parter var anført i tilsagnet.

(14)

De eksporterende producenter forpligtede sig desuden til at rådføre sig med Kommissionen ved eventuelle vanskeligheder eller spørgsmål, af teknisk eller anden art, som måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af tilsagnet.

(15)

Tilsagnet blev oprindeligt godtaget for mere end 120 virksomheder/virksomhedsgrupper. Kommissionen har i mellemtiden trukket sin godtagelse af tilsagnet tilbage for 19 virksomheder. 17 af disse virksomheder havde bevisligt misligholdt tilsagnets bestemmelser, mens de to resterende virksomheder havde forretningsmodeller, der gjorde det praktisk umuligt at overvåge deres overholdelse af tilsagnets bestemmelser. Derudover trak yderligere 16 kinesiske virksomheder sig frivilligt ud af tilsagnet.

(16)

Ved forordningen om ophævelse ophævede Kommissionen tilsagnet og indførte en variabel told i form af en minimumsimportpris (»den variable minimumsimportpristold«). Den variable minimumsimportpristold havde den virkning, at berettiget import med en deklareret værdi svarende til eller over minimumsimportprisen, ikke skulle pålægges told. Desuden ville toldmyndighederne straks opkræve told, hvis varen blev importeret til en pris, der lå under den variable minimumsimportpristold. Forordningen om ophævelse trådte i kraft den 1. oktober 2017 og finder derfor kun anvendelse ratione temporis på import, der finder sted på den dato eller senere.

(17)

På tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordningen om ophævelse den 1. oktober 2017 gennemførte Kommissionen stadig undersøgelser vedrørende overholdelsen af tilsagnet for tilsagnsfakturaer, der blev udstedt inden den dato, og den fandt det hensigtsmæssigt at indlede nye undersøgelser for fakturaer, der blev udstedt, mens tilsagnet stadig var gældende. For disse undersøgelser ville der opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning: a) når det for så vidt angår import, som var faktureret af virksomheder, for hvilke et tilsagn var blevet godtaget, konstateres, at en eller flere betingelser i tilsagnet ikke var opfyldt, eller b) når Kommissionen konstaterer, at tilsagnet blev misligholdt i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner, og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige. Fakturaer udstedt inden den 1. oktober 2017 under den gamle ordning, som blev anset for at være handelsfakturaer for import foretaget den 1. oktober 2017 eller senere, kan ugyldiggøres.

(18)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1551 (16) og gennemførelsesforordning (EU) 2019/1329 (17) ugyldiggjorde Kommissionen fakturaer udstedt af tre eksporterende producenter, der havde misligholdt tilsagnet, mens det stadig var gældende.

(19)

På grundlag af antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, og artikel 14, stk. 7, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, og artikel 24, stk. 7, fik Kommissionen kendskab til dokumentation, som Wuxi Suntech havde forelagt de tyske toldmyndigheder vedrørende overholdelse af tilsagnet. Derudover analyserede Kommissionen oplysninger, som Wuxi Suntech havde forelagt den i henhold til Wuxi Suntechs rapporteringsforpligtelser.

(20)

Konklusionerne i betragtning 21-23 omhandler Wuxi Suntechs angivelige misligholdelser af tilsagnet, mens det stadig var gældende.

(21)

Mens tilsagnet var gældende, havde Wuxi Suntech tre forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen: Suntech Power Deutschland GmbH (»Suntech Deutschland«) i Tyskland, Suntech Power Italy Co, Srl (»Suntech Italy«) i Italien og Suntech Europe France (»Suntech France«) i Frankrig. Disse virksomheder er registreret i tilsagnet som forretningsmæssigt forbundne parter til Wuxi Suntech. Wuxi Suntech har på intet tidspunkt anmodet om, at tilsagnet trækkes tilbage for de pågældende forretningsmæssigt forbundne parter.

(22)

I 2018 fik Kommissionen i forbindelse med retssag C-226/18 (18) kendskab til, at flere fakturaer fra Wuxi Suntech til Suntech Deutschland fra 2014 blev forelagt med henblik på toldklarering i Tyskland, uden at de på noget tidspunkt blev rapporteret til Kommissionen som videresalg inden for rammerne af tilsagnet, og dette udgjorde en misligholdelse af tilsagnets bestemmelser som beskrevet i betragtning 9 og 12.

(23)

Efter en detaljeret undersøgelse i Kommissionens tilsagnsovervågningssystem har Kommissionen identificeret 28 transaktioner fra Wuxi Suntech til Suntech Deutschland, 2 transaktioner fra Wuxi Suntech til Suntech Italy og 8 transaktioner fra Wuxi Suntech til Suntech France, der ikke blev rapporteret som videresalg (19) som krævet i henhold til tilsagnsbetingelserne.

(24)

De salgstransaktioner, som blev gennemført af Wuxi Suntech, og som stred mod tilsagnet (betragtning 21-23), er knyttede til følgende tilsagnsfakturaer:

(25)

De interesserede parter blev underrettet om konklusionerne, herunder særligt hensigten om at erklære tilsagnsfakturaerne ugyldige. De interesserede parter fik lejlighed til at blive hørt og til at fremsætte bemærkninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9.

(26)

Wuxi Suntech indgav skriftlige redegørelser 29. juli 2019, den 4. september 2019, den 26. september 2019, den 20. januar 2020 og den 3. marts 2020.

(27)

Den 28. august 2019 og den 7. februar 2020 fandt der høringer sted med Kommissionens tjenestegrene efter anmodning fra Wuxi Suntech.

(28)

Wuxi Suntech hævdede, at virksomhedens ejerskab blev ændret den 11. marts 2014, da Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Technology Co., Ltd, et datterselskab af Shunfeng Photovoltaic International Limited (20), efter en omstruktureringsplan godkendt af en kinesisk folkedomstol (Intermediate People's Court) erhvervede alle Wuxi Suntechs aktier.

(29)

I henhold til Wuxi Suntech blev Suntech Power Holdings Co., Ltd (»Suntech Holdings«) (21) ved denne omstrukturering af aktiebeholdningen fjernet som Wuxi Suntechs øverste moderselskab. Wuxi Suntech hævder, at da Suntech Holdings også var den egentlige ejer af Suntech France, Suntech Deutschland og Suntech Italy, ophørte disse europæiske selskaber med at være forretningsmæssigt forbundne med Wuxi Suntech den 11. marts 2014. Fra og med dette tidspunkt var Wuxi Suntech derfor ikke forpligtet til at rapportere de berørte transaktioner som videresalg inden for rammerne af tilsagnet. Wuxi Suntech hævder, at virksomheden ikke misligholdt sine rapporteringsforpligtelser i henhold til tilsagnet.

(30)

Wuxi Suntech hævdede endvidere, at virksomheden underrettede Kommissionen om denne ændring af ejerskabet. Ifølge Wuxi Suntech underrettede virksomheden allerede i december 2013 gennem sin advokat Kommissionen om en forestående ændring i selskabsstrukturen. Wuxi Suntech baserede påstanden på en e-mail af 6. januar 2014, hvori en meddelelse fra december 2013 blev omtalt uden nærmere oplysninger vedrørende dette punkt. Wuxi Suntech hævdede endvidere, at virksomheden den 22. maj 2014 i forbindelse med en besvarelse af et spørgeskema om navneændring sendt af Kommissionen til virksomheden, meddelte Kommissionen, at virksomheden ikke længere var forretningsmæssigt forbundet med de tre virksomheder i Europa.

(31)

Ifølge Wuxi Suntech opfyldte virksomheden behørigt sin underretningsforpligtelse i tilsagnets punkt 5.16 for så vidt angår ændringerne i selskabsstrukturen senest ved dens videregivelse af oplysninger den 22. maj 2014.

(32)

Wuxi Suntech hævdede subsidiært, at Kommissionen ikke kan erklære tilsagnsfakturaer for ugyldige og beordre opkrævning af told med angivelig tilbagevirkende kraft på tidligere import, som allerede er overgået til fri omsætning. Ifølge Wuxi Suntech ville en opkrævning af antidumping- og udligningstold med tilbagevirkende kraft uden på forhånd at have registreret og genindført en midlertidig told på denne import være i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 1, 9 og 10, og artikel 10, stk. 5, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 1, 9 og 10, og artikel 16, stk. 5.

(33)

Endelig hævdede Wuxi Suntech, at selv hvis Kommissionen havde kunnet indføre told med tilbagevirkende kraft, så var hjemmelbestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 udløbet, og de blev ophævet ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1570, hvilket er ensbetydende med, at der i dag ikke findes nogen retlig bestemmelse, som gør det muligt at ugyldiggøre tilsagnsfakturaer.

(34)

Kommissionen tog stilling til bemærkningerne fra den eksporterende producent, og de er behandlet nedenfor.

(35)

Kommissionen undersøgte først påstanden om, at Suntech France, Suntech Deutschland og Suntech Italy ikke havde været Wuxi Suntechs forretningsmæssigt forbundne parter siden den 11. marts 2014, og at virksomheden derfor ikke var forpligtet til at rapportere videresalg. Til støtte for sin påstand vedlagde Wuxi Suntech en rundskrivelse af 21. marts 2014 (22), hvorved Hong Kong Exchange and Clearing Limited og Stock Exchange of Hong Kong Limited (»HK-børsen«) underrettede aktionærerne i Shunfeng Photovoltaic International Limited om et forslag til »erhvervelse af aktier i Wuxi Suntech« (»erhvervelsen«).

(36)

I henhold til den pågældende rundskrivelse var erhvervelsen omfattet af to betingelser: a) at den blev godkendt af den kinesiske domstol, hvilket faktisk skete den 15. november 2013, og b) at den blev godkendt af aktionærerne på en generalforsamling, som fandt sted den 7. april 2014. Som beskrevet i rundskrivelsen ville erhvervelsen først få virkning efter aktionærernes afstemning.

(37)

Rundskrivelsen af 21. marts 2014 kom først til Kommissionens kendskab den 29. juli 2019 som bilag 5 til Wuxi Suntechs redegørelser af samme dato. Bekræftelsen af, at generalforsamlingen fandt sted den 7. april 2014, kom først til Kommissionens kendskab efter anmodning fra Kommissionen ved den høring, der fandt sted den 28. august 2019. Wuxi Suntech fremlagde først dokumentation for datoen for aktionærmødet den 4. september 2019 i form af bilag 4 til en e-mail, der blev sendt af Wuxi Suntechs advokat på samme dato.

(38)

Kommissionen har imidlertid ikke pligt til selv at overvåge ændringer i selskabsstruktur hos virksomheder, der har afgivet et tilsagn. Det fremgår tydeligt af tilsagnets punkt 5.16 og 9.6, at det er den relevante virksomheds pligt at meddele Kommissionen sådanne ændringer og at overholde tilsagnet, indtil det faktiske tilsagn er blevet ændret for at indarbejde ændringen, dvs. indtil navnene på de tidligere forretningsmæssigt forbundne virksomheder er blevet fjernet fra tilsagnet.

(39)

Uanset på hvilken dato erhvervelsen rent faktisk fandt sted, forbliver det derfor afgørende at vurdere, om Wuxi Suntech opfyldte forpligtelserne i tilsagnets punkt 5.16 og 9.6.

(40)

Kommissionen bemærkede, at den først fik besked om, at Wuxi Suntech ikke længere var forretningsmæssigt forbundet med Suntech France, Suntech Deutschland og Suntech Italy, den 22. maj 2014. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at der i det mindste i forbindelse med fakturaerne af 13. marts 2014 og 21. maj 2014 er tale om en overtrædelse af rapporteringsforpligtelsen.

(41)

Kommissionen er af den opfattelse, at Wuxi Suntech stadig var underlagt rapporteringsforpligtelsen efter den 22. maj 2014. De tre forretningsmæssigt forbundne virksomheder er faktisk aldrig blevet fjernet formelt fra tilsagnet. Wuxi Suntech var derfor fortsat forpligtet til at rapportere om dem indtil den 1. oktober 2017.

(42)

Ifølge tilsagnets punkt 5.16 forpligter CCCME og virksomheden sig til øjeblikkeligt at underrette Kommissionen om eventuelle ændringer i selskabsstrukturen, som optræder i den periode, hvor tilsagnet finder anvendelse. Det hedder endvidere, at virksomheden forstår, at sådanne ændringer kan gøre det nødvendigt at ændre visse aspekter ved tilsagnet.

(43)

I henhold til tilsagnets punkt 9.6 indgår bilag som en integreret del af tilsagnet. Navnlig i bilag IX til tilsagnet findes en udtømmende liste over alle eksportørernes forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen.

(44)

Ved en sammenholdelse af disse to bestemmelser fremgik det, at Wuxi Suntechs retlige forpligtelser i forhold til tilsagnet fortsat bestod, indtil Wuxi Suntechs tidligere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen blev fjernet, og et nyt, opdateret bilag IX trådte i kraft. Først da ville retsstillingen være ændret, således at Wuxi Suntech kunne ophøre med at rapportere videresalg. En sådan ændring indtraf ikke på noget tidspunkt.

(45)

Ifølge dokumenterne fra Wuxi Suntech påbegyndte man forberedelserne til erhvervelsen i oktober 2013, før Kommissionen godtog tilsagnstilbuddet i den endelige fase i december 2013. På et tidligere tidspunkt, i juli 2013, havde Wuxi Suntech — gennem CCCME — allerede indgivet sit underskrevne tilsagnstilbud. Virksomheden ændrede ikke tilsagnstilbuddet, før Kommissionen godtog tilsagnstilbuddet i den endelige fase. De tre virksomheder stod opført deri som forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og der var intet, der tydede på en eventuel forestående ændring i selskabsstrukturen.

(46)

Ved godtagelsen af tilsagnet blev der specifikt til dette formål oprettet en direkte og klar kommunikationskanal mellem eksportører og Kommissionens tjenestegrene med henblik på de særlige forpligtelser, der opstod som følge af tilsagnet. Denne kommunikationskanal var en fællespostkasse, som var oplyst i tilsagnet (23), selv om der ifølge teksten også var mulighed for direkte kontakt med den embedsmand, der var ansvarlig for tilsagnet. Wuxi Suntech var derfor klar over, at dens meddelelser vedrørende tilsagnet skulle ske gennem fællespostkassen eller ved direkte kontakt med den embedsmand, der var ansvarlig for tilsagnet. Imidlertid benyttede Wuxi Suntech sig ikke af disse kommunikationskanaler for at nævne eller underrette Kommissionen om ændringer i selskabsstrukturen.

(47)

Wuxi Suntech åbnede i stedet en ny kommunikationskanal: Virksomheden hævdede, at den allerede i december 2013 kontaktede Kommissionens team, der stod for de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser, for på forhånd at meddele forestående ændringer i Wuxi Suntechs struktur. Wuxi Suntech forelagde ingen dokumentation for denne underretning eller dokumentation for, hvilke oplysninger der blev udvekslet, men påberåbte sig blot en e-mail af 6. januar 2014, der henviste til førnævnte meddelelse fra december 2013.

(48)

Den 6. januar 2014 sendte Wuxi Suntech en e-mail til fællespostkassen for de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser (24) for at anmode om et »bestemt spørgeskema/spørgeskema om navneændring«. Kommissionens tjenestegrene svarede ved at sende et tilpasset spørgeskema om navneændring til Wuxi Suntech, som man normalt gør, når der anmodes om navneændring. Den 14. januar 2014 gav Wuxi Suntech dernæst i en e-mail flere oplysninger vedrørende ændringerne i selskabsstrukturen. Efter den e-mail kom der et svar den 22. maj 2014, der indeholdt det udfyldte spørgeskema om navneændring. Dette spørgeskema nævnte for første gang hele den nye selskabsstruktur og præciserede, at Wuxi Suntechs tre tidligere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen ikke længere var forretningsmæssigt forbundne med Wuxi Suntech.

(49)

I marts 2014 besluttede Wuxi Suntech ensidigt at ophøre med at rapportere videresalgene fra Suntech France, Suntech Deutschland og Suntech Italy til Kommissionen. Imidlertid har Wuxi Suntech på intet tidspunkt, hverken via den ene eller den anden af de to kommunikationskanaler, anmodet om, at virksomhederne i Europa blev fjernet fra tilsagnsteksten.

(50)

Denne ensidige beslutning, uden at de tre europæiske virksomheder nogensinde blev fjernet fra tilsagnet, var i strid med tilsagnets aftalte betingelser. Den retlige forpligtelse i tilsagnets punkt 5.16 blev først opfyldt, da de tidligere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Den Europæiske Union blev fjernet fra tilsagnsteksten. Indtil da bestod Wuxi Suntechs rapporteringsforpligtelser stadig. Det var op til virksomheder, som var genstand for ændringer i selskabsstrukturen, at håndtere de aftalemæssige risici ved og følger af disse ændringer. Denne byrde hvilede ikke på Kommissionens skuldre.

(51)

Afslutningen af erhvervelsen, den dato, hvor erhvervelsen angiveligt fandt sted, og konsekvenserne for den måde, som tilsagnet fungerer på, var alt sammen forhold, som Kommissionen skulle gøres opmærksom på for at begrunde en sådan ændring af tilsagnet. Indtil Kommissionen havde truffet en beslutning om godtagelse af en ændring af tilsagnsbetingelserne, var Wuxi Suntech forpligtet til at overholde betingelserne, herunder rapportering vedrørende virksomheder, der var registreret som forretningsmæssigt forbundne i tilsagnet. I det omfang erhvervelsen nødvendiggjorde en ændring af tilsagnet, var det endvidere op til Wuxi Suntech to at tage initiativ til en sådan ændring.

(52)

Kommissionen mente derfor, at de transaktioner fra Wuxi Suntech til Suntech Deutschland, Suntech Italy og Suntech France, der er omhandlet i betragtning 23, burde være blevet rapporteret som videresalg. Denne manglende rapportering udgjorde en misligholdelse af tilsagnet.

(53)

Under alle omstændigheder og kun for god ordens skyld burde i det mindste videresalgene i forbindelse med de fakturaer, der blev udstedt inden den 22. maj 2014, være blevet rapporteret, uanset den faktiske dato for erhvervelsen. Dette skyldes, at de ligger forud for den dato, hvor virksomheden meddelte det team, der var ansvarligt for den oprindelige undersøgelse, at virksomheden ikke længere var forretningsmæssigt forbundet med de tre virksomheder i Unionen. Den første påstand blev derfor afvist.

(54)

For så vidt angår påstanden om indførelse af foranstaltninger med angivelig tilbagevirkende kraft bemærkede Kommissionen, at i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 10, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 10, kan der kun indføres en midlertidig told, hvis den undersøgelse, der førte til afgivelsen af tilsagnet, ikke er fuldført. Disse bestemmelser finder dog ikke anvendelse i en situation som den nuværende.

(55)

Denne sag drejer sig om ophævelse af den midlertidige manglende betaling af antidumping- og udligningstold, idet betingelserne for fortsat manglende betaling ikke længere var opfyldt.

(56)

Kommissionen minder om, at misligholdelse af tilsagnet i henhold til afgørelse 2013/423/EU kunne henvise til særlige transaktioner (25). Disse transaktioner, som indebærer misligholdelse af tilsagnet, antog form af fakturaer, som Kommissionen skal ugyldiggøre. Dette gør det muligt for medlemsstaternes toldmyndigheder at opkræve det fulde toldbeløb. Dette berører ikke toldmyndighedernes mulighed for at opkræve denne told uafhængigt af Kommissionens formelle konstatering af en misligholdelse af tilsagnet på grundlag af de generelle regler i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013.

(57)

Ved ugyldiggørelsen underretter Kommissionen toldmyndighederne i medlemsstaterne om ophævelsen af den midlertidige ikke-opkrævning af den gældende antidumping- og udligningstold, og om at de individuelle toldsatser skal opkræves for den pågældende import. Under disse omstændigheder træder de endelige toldsatser, der blev indført ved antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 14, stk. 4, i kraft og finder anvendelse.

(58)

Opkrævningen af told, der i hele perioden skulle have været betalt, udgør ikke en overtrædelse af princippet om ikke-tilbagevirkende kraft, eller for den sags skyld en overtrædelse af princippet om berettigede forventninger: Wuxi Suntech befandt sig i en situation, hvor virksomheden ikke måtte misligholde betingelserne i tilsagnet, og hvor den til gengæld drog fordel af den midlertidige ikke-opkrævning af antidumping- og udligningstolden. Da virksomheden ikke overholdt disse betingelser, kan den ikke hævde at have berettigede forventninger fra en situation, der under visse omstændigheder kunne ændres. Påstanden om angivelig tilbagevirkende kraft blev afvist.

(59)

Endelig behandlede Kommissionen påstanden om, at artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 udløb og blev ophævet ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1570. Wuxi Suntech hævdede derfor, at der i dag ikke findes noget retsgrundlag, som gør det muligt at ugyldiggøre tilsagnsfakturaer.

(60)

Kommissionen forklarede, at misligholdelsen af tilsagnet fandt sted i den periode, hvor tilsagnet fandt anvendelse.

(61)

Som nævnt i betragtning 17 hedder det i betragtning 54 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1570: »Kommissionen vil fortsat gennemføre undersøgelser vedrørende overholdelsen af pristilsagnet og kan indlede nye undersøgelser vedrørende varer, der overgik til fri omsætning, mens pristilsagnet stadig var gældende. For disse undersøgelser finder artikel 2 og 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 og (EU) 2017/367 stadig anvendelse. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning: a) når det for så vidt angår import, som var faktureret af virksomheder, fra hvilke et tilsagn var blevet godtaget, konstateres, at en eller flere betingelser i tilsagnet ikke var opfyldt, eller b) når Kommissionen konstaterer, at tilsagnet blev misligholdt i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner, og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige. Kommissionen fandt endvidere, at en eksporterende producent, der anses for at have misligholdt tilsagnet, ikke bør nyde godt af den variable minimumsimportpristold, selv hvis disse konklusioner træffes efter pristilsagnets ophør. I disse tilfælde bør den variable minimumsimportpristold ikke længere finde anvendelse. Kommissionen vil da lade navnet på den/de pågældende virksomhed/virksomheder udgå af det nye bilag VI og det nye bilag 5 ved samme retsakt, som blev brugt til at konstatere misligholdelsen.«

(62)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at den tillægges beføjelse til at erklære tilsagnsfakturaer ugyldige ved antidumpinggrundforordningens artikel 14 og antisubsidiegrundforordningens artikel 24. Kommissionens gennemførelsesforordning om ugyldiggørelse af fakturaer omhandler desuden kun den retlige konsekvens af misligholdelse af tilsagnet, som følger direkte af antidumpinggrundforordningens artikel 8 og antisubsidiegrundforordningens artikel 13. Disse beføjelser fremgår igen af artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367 samt af artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 og artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013.

(63)

Eftersom den pågældende misligholdelse gjorde sig gældende, før gennemførelsesforordningen om ophævelse trådte i kraft, kan Kommissionen ugyldiggøre tilsagnsfakturaerne ved anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 8 og 14, antisubsidiegrundforordningens artikel 13 og 24, artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366. Det forhold, at Kommissionen først blev klar over den pågældende misligholdelse efter ophævelsen af disse bestemmelser ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1570, fjerner ikke behovet for at sikre effektiv anvendelse af disse regler og kravet om at ugyldiggøre fakturaerne fra og med det tidspunkt, hvor misligholdelsen fandt sted. Argumentet blev derfor afvist.

(64)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, samt i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne har Kommissionen konkluderet, at Wuxi Suntech misligholdt tilsagnet, mens det stadig var gældende.

(65)

Derfor erklæres Wuxi Suntechs fakturaer nævnt i betragtning 24 ugyldige, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, og artikel 14, antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, og artikel 24, artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, der var gældende på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne godtog angivelsen om overgang til fri omsætning.

(66)

Det er de nationale toldmyndigheders ansvar at vurdere, om de gældende forældelsesfrister er udløbet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 221 i forordning (EØF) nr. 2913/92 (26) og artikel 103 i forordning (EU) nr. 952/2013 (27). Da disse regler er materielle regler, afhænger deres tidsmæssige anvendelse af datoen for varernes overgang til fri omsætning (28).

(67)

Den toldskyld, der opstod på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, bør inddrives og bogføres af de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med artikel 218 ff. i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 105 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(68)

Kommissionen minder også om, at hvis medlemsstaternes toldmyndigheder har indikationer på, at prisen på en tilsagnsfaktura ikke svarer til den pris, der reelt er betalt, bør de undersøge, om kravet om at medtage rabatter i tilsagnsfakturaerne er overtrådt, eller om minimumsimportprisen ikke er overholdt.

(69)

Hvis medlemsstaternes toldmyndigheder konkluderer, at en sådan overtrædelse har fundet sted, eller at minimumsimportprisen ikke er overholdt, bør de opkræve told som følge heraf.

(70)

Med henblik på at befordre medlemsstaternes toldmyndigheders arbejde bør Kommissionen i sådanne tilfælde dele fortrolig tekst samt andre oplysninger om tilsagnet udelukkende af hensyn til nationale procedurer, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde —