ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 042I
European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

63. årgang
14. februar 2020

Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER

 

*

PRAKTISKE ANVISNINGER TIL PARTERNE VEDRØRENDE SAGER FOR DOMSTOLEN

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.

I Lovgivningsmæssige retsakter

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER

14.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 42/1

PRAKTISKE ANVISNINGER TIL PARTERNE VEDRØRENDE SAGER FOR DOMSTOLEN

INDHOLD

(Numrene henviser til de relevante punkter)

I.

 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 – 9
Faserne i retsforhandlingerne for Domstolen og deres væsentlige kendetegn 1
Partsrepræsentation for Domstolen 2 – 3
Udgifter i forbindelse med sagens behandling ved Domstolen og retshjælp 4– 6
Beskyttelse af personoplysninger 7 – 9

II.

 RETSFORHANDLINGERNES SKRIFTLIGE DEL 10 – 50
Formålet med retsforhandlingernes skriftlige del 10
Retsforhandlingernes skriftlige del i præjudicielle sager 11 – 12
Retsforhandlingernes skriftlige del i direkte søgsmål 13 – 19
Stævning 13 – 14
Svarskrift 15 – 16
Replik og duplik 17
Anmodning om fremskyndet procedure 18
Anmodninger om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler (sager om foreløbige forholdsregler) 19
Retsforhandlingernes skriftlige del i appelsager 20 – 32
Appelskrift 21 – 25
Svarskrift 26
Kontraappel 27
Svarskrift vedrørende kontraappel 28
Replik og duplik 29 – 30
Appeller iværksat i medfør af statuttens artikel 57 31
Fortrolighed i forbindelse med appeller 32
Intervention i direkte søgsmål og appelsager 33 – 38
Anmodning om intervention 33
Interventionsindlæg 34
Bemærkninger til interventionsindlægget 35
Anmodninger om intervention, der fremsættes for sent 36
Intervention inden for rammerne af en sag om foreløbige forholdsregler eller i en fremskyndet procedure 37
Udelukkelse af intervention i præjudicielle sager 38
Procesdokumenternes form og struktur 39 – 45
Indlevering og fremsendelse af procesdokumenter 46 – 50

III.

 RETSFORHANDLINGERNES MUNDTLIGE DEL 51 – 69
Formålet med mundtlig forhandling 52
Anmodning om retsmøde 53
Indkaldelse til retsmødet og nødvendigheden af en hurtig besvarelse heraf 54
Forholdsregler i forbindelse med retsmødet 55 – 57
Det sædvanlige forløb af en mundtlig forhandling 58
Retsmødets første del: de mundtlige indlæg 59 – 64
Formålet med mundtlige indlæg 59
Taletid og eventuel forlængelse heraf 60
Antallet af procederende 61
Sproget under den mundtlige forhandling 62 – 64
Retsmødets anden del: spørgsmål fra Domstolens medlemmer 65
Retsmødets tredje del: svarene 66
Virkningen af og hensyntagen til simultantolkning 67 – 68
Efter den mundtlige forhandling 69

IV.

 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 70 – 71

DOMSTOLEN HAR —

under henvisning til procesreglementet og navnlig dets artikel 208,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 25. november 2013 vedtog Domstolen på grundlag af artikel 208 i Domstolens procesreglement nye praktiske anvisninger til parterne vedrørende sager for Domstolen (1). Formålet med disse anvisninger var at give parterne og deres repræsentanter konkrete anvisninger støttet på det nye procesreglement, der blev vedtaget den 25. september 2012 (2), under hensyntagen bl.a. til erfaringerne fra det første år med gennemførelsen af reglementet.

(2)

Siden de nævnte anvisningers ikrafttræden den 1. februar 2014 er der imidlertid på såvel det tekniske som det lovgivningsmæssige plan sket en betydelig udvikling.

(3)

For det første anvender parterne nemlig i højere grad elektroniske kommunikationsmidler til fremsendelsen af deres procesdokumenter, hvilket bidrager til, at sagerne behandles hurtigere, men hvilket samtidig fordrer, at der yderligere redegøres nærmere for såvel fremgangsmåden ved en sådan fremsendelse som de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at fremme behandlingen og oversættelsen af det indleverede dokument og i givet fald sikre fortroligheden af de heri indeholdte oplysninger.

(4)

For det andet er Domstolens procesreglement blevet ændret flere gange siden 2012 dels for at tydeliggøre eller præcisere fremgangsmåden ved parternes deltagelse i sagen for Domstolen, dels for at afspejle de af EU-lovgiver foretagne ændringer på områder såsom beskyttelsen af personoplysninger og behandlingen af de appeller, der er omhandlet i artikel 58a i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

(5)

Af hensyn til retsplejen og af hensyn til en bedre læsbarhed bør der følgelig vedtages nye praktiske anvisninger, der tager hensyn til den ovenfor nævnte udvikling.

(6)

Disse nye anvisninger, der finder anvendelse på alle kategorier af sager, som indbringes for Domstolen, erstatter ikke de relevante bestemmelser i statutten og procesreglementet. De har til formål at gøre rækkevidden af disse bestemmelser mere forståelig for parterne og deres repræsentanter samt nærmere at præcisere forløbet af retsforhandlingerne for Domstolen, herunder de begrænsninger, som påhviler sidstnævnte, navnlig for så vidt angår behandling og oversættelse af procesdokumenter eller simultantolkning af indlæg, der afgives under den mundtlige forhandling. En overholdelse af og en hensyntagen til disse anvisninger udgør for såvel parterne som Domstolen den bedste garanti for, at Domstolen kan behandle sagerne bedst muligt —

VEDTAGET FØLGENDE PRAKTISKE ANVISNINGER:

I.   ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Faserne i retsforhandlingerne for Domstolen og deres væsentlige kendetegn

1.

 Med forbehold for særlige bestemmelser, der er fastsat i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (herefter »statutten«) eller i procesreglementet, omfatter retsforhandlingerne for Domstolen som hovedregel en skriftlig del og en mundtlig del. Retsforhandlingernes skriftlige del har til formål, at sagens parter giver Domstolen en fremstilling af deres klagepunkter, anbringender og argumenter eller, for så vidt angår præjudicielle sager, at de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, indgiver skriftlige indlæg med de bemærkninger, som de ønsker at fremsætte vedrørende de spørgsmål, der er blevet stillet af retterne i Unionens medlemsstater. Den mundtlige del, som følger efter den skriftlige del, har til formål at fuldstændiggøre Domstolens kendskab til sagen ved eventuelt at høre sagens parter eller de berørte under en mundtlig forhandling samt i givet fald at høre generaladvokatens forslag til afgørelse.

Partsrepræsentation for Domstolen

2.

 I henhold til bestemmelserne i statuttens artikel 19 har parterne i en sag for Domstolen pligt til at lade sig repræsentere ved en person, der har bemyndigelse hertil. Med undtagelse af medlemsstater, andre stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS-aftalen«), Den Europæiske Frihandelssammenslutnings tilsynsmyndighed (herefter »EFTA«) og Unionens institutioner, der som hovedregel repræsenteres af en befuldmægtiget, der udpeges for hver enkelt sag, skal andre parter i sagen repræsenteres af en advokat, der har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen. Beviset herfor skal ved anmodning kunne fremlægges på ethvert trin af sagens behandling. Ifølge statuttens artikel 19, stk. 7, er lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, sidestillet med advokater.

3.

 For så vidt angår repræsentationen af parterne i hovedsagen i præjudicielle sager tager Domstolen imidlertid hensyn til de processuelle regler, der finder anvendelse for den ret, der har forelagt sagen. Enhver person, der har ret til at repræsentere en part for denne ret, må derfor ligeledes repræsentere parten for Domstolen, og såfremt de nationale procesregler tillader dette, har parterne i hovedsagen ret til selv at afgive deres skriftlige og mundtlige indlæg. Er der tvivl herom, kan Domstolen på ethvert tidspunkt indhente relevante oplysninger hos parterne, deres repræsentanter eller hos den ret, der har forelagt sagen.

Udgifter i forbindelse med sagens behandling ved Domstolen og retshjælp

4.

 Med forbehold for bestemmelserne i procesreglementets artikel 143 er sagens behandling ved Domstolen gratis, idet der hverken skal betales gebyrer eller afgifter til Domstolen ved anlæggelse af søgsmål eller ved indlevering af procesdokumenter. De omkostninger, der omhandles i procesreglementets artikel 137 ff., omfatter udelukkende de sagsomkostninger, »der kan kræves erstattet«, dvs. beløb, som vidner og sagkyndige eventuelt har krav på, og nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling for Domstolen i forbindelse med vederlag til deres repræsentant samt i forbindelse med rejsen til og opholdet i Luxembourg, når der afholdes en mundtlig forhandling. Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne og deres størrelse ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes, mens det i præjudicielle sager tilkommer den forelæggende ret at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

5.

 Hvis en part eller, for så vidt angår præjudicielle sager, en part i hovedsagen helt eller delvist er ude af stand til at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, kan den pågældende til enhver tid ansøge om retshjælp på de betingelser, der er fastsat i henholdsvis procesreglementets artikel 115-118 og 185-189. For at kunne tages i betragtning skal sådanne ansøgninger dog være vedlagt alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for, at Domstolen kan vurdere ansøgerens faktiske økonomiske situation. Når Domstolen i præjudicielle sager træffer afgørelse efter anmodning fra en ret i en medlemsstat, skal parterne i hovedsagen i første række ansøge om eventuel retshjælp ved denne ret eller ved de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, idet den hjælp, der bevilges af Domstolen, kun er subsidiær i forhold til den hjælp, der bevilges nationalt.

6.

 Det bemærkes, at når Domstolen har bevilget retshjælp, afholder den kun udgifterne til bistand til ansøgeren og repræsentation af denne for Domstolen, i givet fald inden for de grænser, som er fastsat af dommerkollegiet. I henhold til procesreglementets regler kan disse udgifter senere opkræves af Domstolen ved den afgørelse, hvormed sagens behandling afsluttes, og hvormed der træffes afgørelse om sagsomkostningerne, og det dommerkollegium, der har truffet afgørelse vedrørende ansøgningen om retshjælp, kan i øvrigt til enhver tid tilbagekalde bevillingen, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt, ændrer sig under sagen.

Beskyttelse af personoplysninger

7.

 Med henblik på at sikre en optimal beskyttelse af personoplysninger, navnlig inden for rammerne af de offentliggørelser, som Domstolen foretager i forbindelse med sager, der indbringes for den, behandler Domstolen som hovedregel de præjudicielle sager i anonymiseret form. Denne tilgang indebærer i praksis, at Domstolen, medmindre der er tale om særlige omstændigheder, skjuler efter- og fornavnet på de fysiske personer, som er nævnt i anmodningen om præjudiciel afgørelse, og i givet fald andre oplysninger, der kan gøre det muligt at genkende dem, når den forelæggende ret ikke har foretaget dette inden sin fremsendelse af anmodningen. I deres indlæg, skriftlige såvel som mundtlige, opfordres samtlige de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, til at overholde den således indrømmede anonymitet.

8.

 Det samme gælder for appeller. Medmindre der er tale om særlige omstændigheder, overholder Domstolen således den af Retten indrømmede anonymitet, og parterne i sagen opfordres ligeledes til at overholde denne anonymitet inden for rammerne af proceduren for Domstolen.

9.

 Når en part i en sag for Domstolen ønsker, at den pågældendes identitet eller visse oplysninger vedrørende den pågældende ikke offentliggøres under en sag indbragt for Domstolen, eller når denne part omvendt ønsker, at vedkommens identitet og de nævnte oplysninger offentliggøres inden for rammerne af denne sag, skal parten under alle omstændigheder rette henvendelse til Domstolen, således at denne kan beslutte, om der skal foretages en hel eller delvis anonymisering eller ej af den pågældende sag, eller om en allerede indrømmet anonymitet skal opretholdes. Af hensyn til den effektive virkning heraf skal en sådan anmodning dog indgives så hurtigt som muligt. Som følge af den stigende anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi kan en anonymisering således vise sig at være væsentligt mere vanskelig at gennemføre, når meddelelsen vedrørende den pågældende sag allerede er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller for så vidt angår præjudicielle sager når anmodningen om præjudiciel afgørelse allerede er blevet forkyndt for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, ca. en måned efter indleveringen af anmodningen til Domstolen.

II.   RETSFORHANDLINGERNES SKRIFTLIGE DEL

Formålet med retsforhandlingernes skriftlige del

10.

 Retsforhandlingernes skriftlige del spiller en væsentlig rolle for Domstolens forståelse af sagen. Denne del skal gøre det muligt for Domstolen på grundlag af de indlæg eller bemærkninger, som er indgivet eller fremsat, at få en præcis idé om genstanden for den sag, der er indbragt for den, og de forskellige aspekter heraf. Selv om dette formål er fælles for behandlingen af alle de sager, som indbringes for Domstolen, varierer forløbet af og rammerne for retsforhandlingernes skriftlige del dog alt efter søgsmålets art. For så vidt angår direkte søgsmål og appeller anmodes parterne om at tage stilling til de indlæg, som sagens øvrige parter har indgivet, mens retsforhandlingernes skriftlige del i præjudicielle sager er kendetegnet ved den manglende kontradiktoriske karakter, idet de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, blot anmodes om at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til de spørgsmål, som en national ret har forelagt, uden at de i princippet har kendskab til andre berørtes synspunkter vedrørende samme spørgsmål. Dette medfører forskellige krav for så vidt angår såvel formen og indholdet af disse bemærkninger som det senere forløb af retsforhandlingerne, idet det imidlertid bemærkes, at hovedparten af de indlæg eller bemærkninger, der indgives eller fremsættes under retsforhandlingernes skriftlige del, skal oversættes. Anvendelsen af korte og simple sætninger skal derfor altid foretrækkes, og parternes argumentation skal være anført i deres indlæg eller bemærkninger og ikke i de eventuelle bilag hertil, der som hovedregel ikke oversættes.

Retsforhandlingernes skriftlige del i præjudicielle sager

11.

 Da retsforhandlingerne i præjudicielle sager ikke har kontradiktorisk karakter, gælder der ingen særlige formaliteter for indgivelsen af skriftlige bemærkninger fra de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23. Når Domstolen forkynder en anmodning om præjudiciel afgørelse for de berørte, kan disse således, såfremt de ønsker det, indgive et indlæg, hvori de redegør for deres synspunkter vedrørende den anmodning, som den forelæggende ret har indgivet. Formålet med dette indlæg — som skal indgives inden for en frist, der ikke kan forlænges, på to måneder fra forkyndelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse (forlænget med en fast afstandsfrist på ti dage) — er at give Domstolen oplysninger om denne anmodnings rækkevidde og navnlig om de svar, som bør gives på de spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet.

12.

 Selv om denne fremstilling skal være fuldstændig og navnlig indeholde den argumentation, der vil kunne lægges til grund for Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål, er det derimod ikke nødvendigt at gøre sig overvejelser om tvistens retlige baggrund eller dens faktiske omstændigheder, således som disse fremgår af forelæggelsesafgørelsen, medmindre der bør knyttes supplerende bemærkninger hertil. Med forbehold for særlige omstændigheder eller særskilte bestemmelser i procesreglementet, som foreskriver en begrænsning af skriftlige indlægs længde henset til sagens hastende karakter, bør skriftlige indlæg, der indgives i en præjudiciel sag, ikke overstige 20 sider.

Retsforhandlingernes skriftlige del i direkte søgsmål

Stævning

13.

 Da direkte søgsmål har kontradiktorisk karakter, er retsforhandlingernes skriftlige del i denne type søgsmål underlagt strengere regler. Disse regler opregnes i procesreglementets artikel 119 ff. (fjerde afsnit) og omhandler såvel parternes forpligtelse til at lade sig repræsentere ved en befuldmægtiget eller en advokat som de formelle krav i forbindelse med indholdet og indleveringen af indlæg. Det følger navnlig af procesreglementets artikel 120, at det indledende processkrift, ud over sagsøgerens navn og adresse samt en angivelse af sagsøgte, skal indeholde præcise oplysninger om søgsmålets genstand, de anbringender og argumenter, der gøres gældende, i givet fald underbygget af de beviser eller en angivelse af de beviser, der påberåbes, samt sagsøgerens påstande. Overholdes disse krav ikke, kan stævningen — som ikke bør overstige 30 sider, medmindre der foreligger særlige omstændigheder — ikke antages til realitetsbehandling.

14.

 Som det fremgår af procesreglementets artikel 120, litra c), er det desuden obligatorisk, at stævningen skal indeholde en kortfattet fremstilling af anbringenderne. Denne fremstilling — som ikke må overstige to sider — skal lette udarbejdelsen af den meddelelse, som for hver sag, der indbringes for Domstolen, skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til procesreglementets artikel 21, stk. 4.

Svarskrift

15.

 Svarskriftet, som omhandles i procesreglementets artikel 124, er i det væsentlige underlagt de samme formelle krav som stævningen og skal indgives inden to måneder efter dennes forkyndelse. Denne frist — som forlænges med den faste afstandsfrist på ti dage — kan kun forlænges i undtagelsestilfælde, såfremt der i rette tid indgives en behørigt begrundet anmodning herom, hvori redegøres for de omstændigheder, der begrunder en sådan forlængelse.

16.

 Da sagens retlige baggrund er fastsat ved stævningen, bør argumentationen i svarskriftet i videst muligt omfang struktureres i forhold til de anbringender og klagepunkter, der er gjort gældende i stævningen. Nye anbringender må ikke fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under sagen. Tvistens retlige baggrund eller dens faktiske omstændigheder bør desuden kun behandles i svarskriftet, for så vidt som fremstillingen i stævningen bestrides eller kræver yderligere præcisering. Som stævningen, og med forbehold for særlige omstændigheder, bør svarskriftet ikke overstige 30 sider.

Replik og duplik

17.

 Hvis sagsøgeren og sagsøgte finder det nødvendigt, kan de supplere deres argumentation med en replik fra sagsøgeren og en duplik fra sagsøgte. Replikken og duplikken er underlagt samme formelle regler som stævningen og svarskriftet, men skal, henset til deres fakultative og supplerende karakter, nødvendigvis være kortere end disse. Da baggrunden og de anbringender eller klagepunkter, der ligger til grund for tvisten, er blevet grundigt fremstillet (eller bestridt) i stævningen og svarskriftet, har replikken og duplikken alene til formål at gøre det muligt for sagsøgeren og sagsøgte at præcisere deres synspunkter eller skærpe deres argumentation vedrørende et vigtigt spørgsmål, ligesom præsidenten i medfør af procesreglementets artikel 126 i øvrigt selv kan præcisere, hvilke spørgsmål disse skrifter skal omhandle. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, bør en replik og en duplik derfor ikke overstige ti sider. Disse procesdokumenter skal indgives til Justitskontoret inden for den frist, der er fastsat af Domstolen, idet præsidenten kun indrømmer en forlængelse heraf i undtagelsestilfælde og efter behørigt begrundet anmodning.

Anmodning om fremskyndet procedure

18.

 Når sagens karakter kræver, at den behandles hurtigt, kan sagsøgeren eller sagsøgte anmode Domstolen om at undergive sagen en fremskyndet procedure, der fraviger procesreglementets bestemmelser. Denne mulighed, som er fastsat i procesreglementets artikel 133, er dog undergivet et krav om, at anmodningen herom udtrykkeligt fremsættes i et særskilt dokument, som nøje fremstiller de omstændigheder, der begrunder, at denne procedure iværksættes, og den indebærer, at retsforhandlingernes skriftlige del tilpasses, når en sådan anmodning tages til følge. Således forkortes de almindelige frister for indgivelse af indlæg, og det samme gør sig gældende for længden heraf, og der kan i henhold til procesreglementets artikel 134 kun indgives replik, duplik og interventionsindlæg, hvis præsidenten finder det nødvendigt.

Anmodninger om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler (sager om foreløbige forholdsregler)

19.

 Et direkte søgsmål kan ligeledes ledsages af en anmodning om udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller en anmodning om foreløbige forholdsregler som omhandlet i henholdsvis artikel 278 og 279 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«). I henhold til bestemmelserne i procesreglementets artikel 160 kan en sådan anmodning dog kun antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter anmodningen, har anlagt sag til prøvelse af den omhandlede retsakt ved Domstolen, eller hvis den hidrører fra en part i en sag, som verserer for Domstolen, og den skal fremsættes i et særskilt dokument, hvori angives sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at den ønskede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer begrundet. Anmodningen forkyndes som hovedregel for modparten, som af præsidenten meddeles en kort frist til at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger. I særlige tilfælde af uopsættelighed kan præsidenten foreløbigt tage anmodningen til følge, endog før sådanne bemærkninger er blevet fremsat. I et sådant tilfælde kan den afgørelse, hvormed sagen om foreløbige forholdsregler afsluttes, imidlertid ikke træffes, inden modparten er blevet hørt.

Retsforhandlingernes skriftlige del i appelsager

20.

 Retsforhandlingernes skriftlige del i appelsager har mange ligheder med forløbet af denne fase under et direkte søgsmål. De relevante regler findes i procesreglementets artikel 167 ff. (femte afsnit), der både præciserer, hvad der skal indeholdes i appelskrifter og svarskrifter, og rækkevidden af påstandene heri.

Appelskrift

21.

 Som det fremgår af procesreglementets artikel 168 og 169 — der i denne henseende supplerer statuttens artikel 56-58 — kan der ikke iværksættes appel til prøvelse af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, men af den afgørelse, som Retten har truffet vedrørende det søgsmål, som blev anlagt til prøvelse af sådanne retsakter. Det følger af denne præcisering, at påstandene i appelskriftet nødvendigvis skal gå ud på, at Rettens afgørelse, således som den fremgår af denne afgørelses konklusion, ophæves helt eller delvist, og ikke, at den retsakt, som er blevet anfægtet for Retten, annulleres. De retlige anbringender og argumenter, der gøres gældende i appelskriftet — som ikke bør overstige 25 sider, medmindre der foreligger særlige omstændigheder — skal desuden angive præcist, hvilke præmisser i nævnte afgørelse der anfægtes, og udførligt redegøre for begrundelsen for, at afgørelsen er behæftet med en retlig fejl, idet appellen eller det pågældende anbringende i modsat fald afvises.

22.

 Med henblik på at lette udarbejdelsen af den meddelelse, der i medfør af procesreglementets artikel 21, stk. 4, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, skal appellantens appelskrift endvidere indeholde en kortfattet fremstilling på højst to sider af disse anbringender, og appellanten skal til Justitskontoret indlevere de bilag og dokumenter, der er nødvendige som dokumentation for, at kravene i statuttens artikel 19, der gengives i procesreglementets artikel 119, er overholdt.

23.

 I de situationer, der er omhandlet i statuttens artikel 58a, skal appellanten desuden som bilag til sit appelskrift vedlægge en anmodning om bevilling af appellen, der må være på højst syv sider, og som skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Domstolen kan træffe afgørelse om bevilling af appellen og fastlægge, i tilfælde af delvis admittering af appellen, de appelanbringender, som svarskriftet skal vedrøre.

24.

 Anmodningen om bevilling af appellen skal under alle omstændigheder på klar og præcis vis angive de anbringender, som appellen er støttet på, med samme præcision og klarhed redegøre for det retlige spørgsmål, der er rejst ved hvert enkelt anbringende, og specifikt angive, hvorledes dette spørgsmål er vigtigt for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.

25.

 I overensstemmelse med procesreglementets artikel 170a, stk. 1, indebærer den omstændighed, at en sådan anmodning ikke er vedlagt, at appellen afvises i det hele.

Svarskrift

26.

 Enhver part i den pågældende sag for Retten kan indgive svarskrift inden for en frist, der ikke kan forlænges, på to måneder fra appelskriftets forkyndelse for den pågældende — hertil lægges den faste afstandsfrist på ti dage. Dette svarskrifts indhold er underlagt de krav, der er fastsat i procesreglementets artikel 173, og påstandene heri skal i medfør af procesreglementets artikel 174 gå ud på, at appellen helt eller delvist tages til følge, afvises eller forkastes. Den retlige argumentation i svarskriftet skal i videst muligt omfang struktureres i henhold til de anbringender, appellanten har gjort gældende, mens det ikke i svarskriftet er nødvendigt at nævne tvistens retlige baggrund eller dens faktiske omstændigheder, medmindre fremstillingen i appelskriftet bestrides eller kræver præcisering. Hvis der rejses en formalitetsindsigelse om, at appellen skal afvises helt eller delvist, skal dette derimod fremgå af selve svarskriftet, idet den i procesreglementets artikel 151 fastsatte mulighed for i et særskilt dokument at rejse en formalitetsindsigelse om sagens afvisning ikke finder anvendelse i appelsager. Som appelskriftet, og med forbehold for særlige omstændigheder, bør svarskriftet ikke overstige 25 sider.

Kontraappel

27.

 Hvis en part i den pågældende sag for Retten, når appelskriftet er forkyndt for den pågældende, ønsker at anfægte Rettens afgørelse vedrørende et aspekt, som ikke fremgår af appelskriftet, kan denne part iværksætte kontraappel af Rettens afgørelse. Denne kontraappel skal iværksættes ved særskilt dokument inden for samme frist, der ikke kan forlænges, som den, der er fastsat for indgivelse af svarskrift, og den skal overholde de krav, der er fastsat i procesreglementets artikel 177 og 178. De retlige anbringender og argumenter, der fremsættes herved, skal nødvendigvis være forskellige fra dem, der gøres gældende i svarskriftet.

Svarskrift vedrørende kontraappel

28.

 Når der iværksættes en sådan kontraappel, kan appellanten, ligesom enhver anden part i den pågældende sag for Retten, som har en interesse i, at kontraappellen tages til følge, eller at den afvises eller forkastes, indgive et svarskrift, som er begrænset til at omhandle de anbringender, som er gjort gældende i kontraappelskriftet. I henhold til procesreglementets artikel 179 skal dette svarskrift indgives inden for en frist, der ikke kan forlænges, på to måneder fra kontraappelskriftets forkyndelse (forlænget med den faste afstandsfrist på ti dage).

Replik og duplik

29.

 Hvad enten der er tale om appel eller kontraappel, kan appelskriftet og svarskriftet suppleres med en replik og en duplik, eksempelvis med henblik på at give parterne mulighed for at tage stilling til formalitetsindsigelser eller nye forhold, som er påberåbt i svarskriftet. Til forskel fra de regler, der finder anvendelse på direkte søgsmål, er denne mulighed imidlertid underlagt et krav om, at Domstolens præsident udtrykkeligt giver tilladelse hertil. Med henblik herpå anmodes appellanten (eller den part, der har iværksat kontraappellen) om senest syv dage efter forkyndelsen af svarskriftet (eller svarskriftet vedrørende kontraappellen) — forlænget med den faste afstandsfrist på ti dage — at fremsætte en behørigt begrundet anmodning, som fremstiller begrundelsen for, at en replik ifølge denne part er nødvendig. Denne anmodning — som ikke bør overstige tre sider — skal være forståelig i sig selv, således at det ikke er nødvendigt at sammenholde med appelskriftet eller svarskriftet.

30.

 Henset til den særlige karakter af appelsager, som er begrænset til at behandle retsspørgsmål, kan præsidenten derudover, såfremt den pågældende tager anmodningen om replik til følge, begrænse emnet og sideantallet for en sådan replik og den efterfølgende duplik. Overholdelsen af disse angivelser er en væsentlig forudsætning for, at retsforhandlingerne forløber tilfredsstillende, idet en overskridelse af det tilladte sideantal eller en fremsættelse af andre spørgsmål i replikken eller duplikken vil medføre, at dette indlæg tilbagesendes til den, der har udfærdiget det.

Appeller iværksat i medfør af statuttens artikel 57

31.

 Reglerne i disse anvisningers punkt 20-30 finder dog ikke fuldt ud anvendelse på appeller af Rettens afgørelser om ikke at tage en anmodning om intervention til følge eller afgørelser, som er truffet i forbindelse med en anmodning om foreløbige forholdsregler i medfør af artikel 278 TEUF eller 279 TEUF. I henhold til statuttens artikel 57, stk. 3, undergives sådanne appeller således den samme procedure som en anmodning om foreløbige forholdsregler, der indgives direkte til Domstolen. Der fastsættes derfor en kort frist for parterne, hvorunder eventuelle bemærkninger til appelskriftet kan indgives, og Domstolen træffer afgørelse vedrørende sidstnævnte uden en yderligere skriftlig del eller endog uden en mundtlig del.

Fortrolighed i forbindelse med appeller

32.

 Som det fremgår af de foregående bestemmelser, bliver appelskriftet og de procesdokumenter, der indleveres efterfølgende, forkyndt for samtlige parter i den pågældende sag for Retten, uanset hvilken processuel egenskab de måtte have haft for den nævnte ret (hovedpart eller intervenient). Da appelsager i medfør af statuttens artikel 58 er begrænset til retsspørgsmål, skal parterne i princippet afstå fra at angive hemmelige eller fortrolige oplysninger i deres procesdokumenter. Såfremt dette imidlertid undtagelsesvis skulle være tilfældet, opfordres den part, der har påberåbt sig fortrolighed med hensyn til bestemte oplysninger i sit procesdokument, til i et særskilt dokument at indgive en behørigt begrundet anmodning om fortrolig behandling (med angivelse af både rækkeviden af den ønskede fortrolighed og de parter i sagen, som er omfattet af denne anmodning) og en ikke-fortrolig udgave af sit procesdokument, der kan blive forkyndt for disse andre parter. Såfremt denne anmodning om fortrolighed — hvis rækkevidde under alle omstændigheder ikke kan være mere omfattende end den fortrolige behandling, som Retten allerede har indrømmet en intervenient — delvist tages til følge, opfordres den part, der er blevet indrømmet denne fortrolighed, til straks at indlevere en ny ikke-fortrolig udgave af sit procesdokument, som kan blive forkyndt for de øvrige parter i sagen.

Intervention i direkte søgsmål og appelsager

Anmodning om intervention

33.

 I henhold til statuttens artikel 40 kan dels medlemsstaterne og EU-institutionerne, dels tredjelande, der er parter i EØS-aftalen, EFTA-Tilsynsmyndigheden, Unionens organer, kontorer og agenturer samt alle andre fysiske eller juridiske personer, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2 og 3, indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen, med henblik på helt eller delvist at støtte en af parternes påstande. For at kunne tages i betragtning skal en anmodning om intervention fremsættes inden for den frist, der er omhandlet i procesreglementets artikel 130, stk. 1 (direkte søgsmål), eller artikel 190, stk. 2 (appelsager), og den skal opfylde de betingelser, der er fastsat i procesreglementets artikel 130, stk. 2-4.

Interventionsindlæg

34.

 Når en anmodning om intervention tages til følge, fremsendes alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne, til intervenienten, i givet fald med undtagelse af hemmelige eller fortrolige dokumenter og øvrige bilag, og intervenienten har efter modtagelsen af disse dokumenter en måned til at indgive et interventionsindlæg. Selv om dette indlæg skal overholde kravene i procesreglementets artikel 132, stk. 2, må det dog nødvendigvis være kortere end det indlæg, som den part, der støttes, har indgivet, og interventionsindlægget bør ikke overstige ti sider. Da interventionen således har en accessorisk karakter i forhold til tvisten i hovedsagen, skal intervenienten afholde sig fra i sit indlæg at gentage de anbringender eller argumenter, som fremgår af de skriftlige indlæg, der er indgivet af den part, som intervenienten støtter, og skal kun fremstille yderligere anbringender og argumenter, som underbygger denne parts synspunkter. Det er overflødigt at gengive tvistens retlige baggrund eller faktiske omstændigheder, medmindre den fremstilling heraf, som er indeholdt i de indlæg, der er udarbejdet af hovedparterne, bestrides eller kræver yderligere præcisering.

Bemærkninger til interventionsindlægget

35.

 Efter indgivelsen af interventionsindlægget kan præsidenten, såfremt den pågældende finder det nødvendigt, fastsætte en frist for fremsættelse af korte bemærkninger hertil. Indgivelsen af sådanne bemærkninger, hvis længde ikke bør overstige fem sider, er imidlertid fakultativ. Formålet med sådanne bemærkninger er udelukkende at gøre det muligt for hovedparterne at reagere på visse oplysninger fra intervenienten eller at tage stilling til nye anbringender eller argumenter, som sidstnævnte har fremført. Såfremt der ikke er tale om sådanne forhold, anbefales det, at der ikke indgives sådanne bemærkninger, således at retsforhandlingernes skriftlige del ikke forlænges unødigt.

Anmodninger om intervention, der fremsættes for sent

36.

 Såfremt den opfylder betingelserne i procesreglementets artikel 130, stk. 2-4, kan en anmodning om intervention, der fremsættes efter udløbet af fristen i henhold til procesreglementets artikel 130, stk. 1, eller artikel 190, stk. 2, ligeledes tages i betragtning af Domstolen, dog under forudsætning af, at den er indgået til Domstolen, inden der i medfør af procesreglementets artikel 60, stk. 4, er truffet beslutning om, at retsforhandlingernes mundtlige del skal åbnes. I et sådant tilfælde kan intervenienten fremsætte sine bemærkninger under den mundtlige forhandling, hvis en sådan finder sted.

Intervention inden for rammerne af en sag om foreløbige forholdsregler eller i en fremskyndet procedure

37.

 Det samme gælder i princippet inden for rammerne af en sag om foreløbige forholdsregler, eller såfremt der anvendes en fremskyndet procedure. Såfremt der ikke foreligger særlige omstændigheder, der begrunder indgivelse af skriftlige indlæg, kan den person eller enhed, der har fået tilladelse til at intervenere i en sådan sag, kun fremsætte sine bemærkninger mundtligt, såfremt der afholdes et retsmøde.

Udelukkelse af intervention i præjudicielle sager

38.

 De ovennævnte regler om intervention gælder derimod ikke for præjudicielle sager. Da denne sagstype ikke har karakter af tvistemål, og da Domstolen har en særlig funktion, når den anmodes om at træffe en præjudiciel afgørelse om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten, er det kun de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23 — og i givet fald de EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, som afkræves oplysninger i henhold til statuttens artikel 24, stk. 2 — der må fremsætte bemærkninger, hvad enten de er skriftlige eller mundtlige, til de spørgsmål, som retterne i medlemsstaterne forelægger for Domstolen.

Procesdokumenternes form og struktur

39.

 Uafhængigt af de ovenstående forhold og de krav, der med hensyn til procesdokumenternes indhold følger af statuttens og procesreglementets bestemmelser, skal skriftlige indlæg og bemærkninger, der indgives til Domstolen, opfylde visse yderligere krav med henblik på at lette Domstolens, navnlig elektroniske, læsning og behandling af disse dokumenter. Disse krav vedrører såvel disse procesdokumenters form og fremstilling som deres struktur eller længde.

40.

 Rent formelt er det indledningsvis meget vigtigt, at indlæg og bemærkninger, der indgives af parterne, udformes på en sådan måde, at det er muligt for Domstolen at behandle disse procesdokumenter elektronisk. I denne henseende skal følgende krav tages i betragtning:

—

Indlæg eller bemærkninger skal være skrevet på hvidt, ulinjeret papir i A4-format, og teksten må kun være på den ene side af papiret (forside) og ikke på begge sider (for- og bagside).

—

Teksten skal være skrevet med en gængs skrifttype (som f.eks. Times New Roman, Courier eller Arial) i en skriftstørrelse på mindst 12 punkt for så vidt angår tekst og en skriftstørrelse på mindst 10 punkt for så vidt angår fodnoter, med en linjeafstand på 1,5 og en vandret og lodret margen på mindst 2,5 cm (øverst, nederst, til venstre og til højre på siden).

—

Alle afsnit i indlæg eller bemærkninger skal nummereres, fortløbende og i stigende rækkefølge.

—

Det samme er gældende for indlæggets eller bemærkningernes sider, herunder eventuelle bilag og fortegnelsen herover, som skal være nummereret øverst til højre, fortløbende og i stigende rækkefølge.

—

Hver enkelt side i indlægget eller bemærkningerne må højst indeholde 1 500 anslag uden mellemrum.

—

Endelig skal siderne i indlæg eller bemærkninger, som ikke sendes elektronisk til Domstolen, være samlet på en sådan måde, at de uden besvær kan skilles ad, og ikke ved hjælp af fast hæftning såsom lim eller hæfteklammer.

41.

 I tillæg til disse formelle krav skal procesdokumenter, der indgives til Domstolen, være udformet på en sådan måde, at det er muligt at forstå deres struktur og omfang ud fra de første sider. Ud over at der på det pågældende indlægs eller de pågældende bemærkningers første side skal være angivet procesdokumentets titel, sagsnummeret (såfremt dette allerede er blevet meddelt af Justitskontoret) og de parter, som berøres af sagen, eller deres initialer (når sagen er anonymiseret), skal indlægget eller de skriftlige bemærkninger indledes med en kort fremstilling af den disposition, som dokumentets ophavsmand har anvendt, eller med en indholdsfortegnelse. Indlægget eller bemærkningerne skal afsluttes med ophavsmandens påstande eller, for så vidt angår præjudicielle sager, med den besvarelse af den forelæggende rets spørgsmål, som foreslås af ophavsmanden.

42.

 Selv om de procesdokumenter, der fremsendes til Domstolen, ikke er underlagt andre krav med hensyn til deres indhold end dem, der følger af statutten og procesreglementet, er det ikke desto mindre vigtigt at være opmærksom på, at disse dokumenter udgør grundlaget for Domstolens behandling af sagen, og at de i reglen oversættes af Domstolen eller af den institution, som de hidrører fra. Af hensyn til, at retsforhandlingerne kan forløbe tilfredsstillende, samt af hensyn til parterne selv skal indlæggene eller de skriftlige bemærkninger derfor udfærdiges i et enkelt og præcist sprog uden at anvende tekniske udtryk, der er særlige for et nationalt retssystem. Gentagelser skal undgås, og korte sætninger er så vidt muligt at foretrække frem for lange, komplekse sætninger med indskudte sætninger og bisætninger.

43.

 Når parterne i deres indlæg eller bemærkninger påberåber sig en særlig national eller EU-retlig retsforskrift eller lovgivning, skal henvisninger til denne retsforskrift eller lovgivning være præcise, både hvad angår tidspunktet for dokumentets vedtagelse og, hvis muligt, datoen for dets offentliggørelse og hvad angår retsforskriftens eller lovgivningens tidsmæssige anvendelse. Når parterne citerer et uddrag eller et afsnit af en afgørelse fra retspraksis eller af en generaladvokats forslag til afgørelse, anmodes de endvidere om at præcisere såvel navnet og nummeret på den pågældende sag som ECLI-nummeret (»European Case Law Identifier«) på afgørelsen eller forslaget til afgørelse samt om at angive en nøjagtig henvisning til det pågældende uddrag eller afsnit.

44.

 Endelig bemærkes, at den retlige argumentation, som fremføres af parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, skal fremgå af de skriftlige indlæg eller bemærkninger, og ikke af eventuelle vedlagte bilag, der som hovedregel ikke oversættes. Kun dokumenter, der er nævnt i selve indlæggets eller bemærkningernes tekst, og som er nødvendige med henblik på at belyse eller underbygge indholdet, må vedlægges som bilag til indlægget eller bemærkningerne. I medfør af procesreglementets artikel 57, stk. 4, accepteres fremlæggelse af bilag i øvrigt kun, såfremt fremlæggelsen er ledsaget af en bilagsfortegnelse. Denne fortegnelse skal for hvert bilag indeholde bilagets nummer, en kort angivelse af bilagets art samt en angivelse af den side eller det afsnit i indlægget eller bemærkningerne, som henviser til dokumentet, og som begrunder dets fremlæggelse.

45.

 Når et procesdokument afviger betydeligt fra de formforskrifter, der er anført ovenfor, og navnlig fra angivelserne vedrørende længden på dette dokument, kan Justitskontoret opfordre ophavsmanden til at berigtige det indleverede dokument inden for kort tid.

Indlevering og fremsendelse af procesdokumenter

46.

 Kun procesdokumenter, der udtrykkeligt er omhandlet i procesreglementet, kan indleveres til Justitskontoret. Disse procesdokumenter skal indleveres inden for de fastsatte frister og skal overholde kravene i procesreglementets artikel 57.

47.

 Den af Domstolen anbefalede indleveringsmåde er indlevering foretaget ved hjælp af applikationen e-Curia. Denne indleveringsmåde gør det muligt udelukkende at indlevere og forkynde procesdokumenter elektronisk, uden at det er nødvendigt at udarbejde bekræftede genparter af de dokumenter, der fremsendes til Domstolen, eller at gentage denne fremsendelse pr. post. Fremgangsmåden med henblik på adgang til applikationen e-Curia og betingelserne for anvendelse heraf er nøje beskrevet i Domstolens afgørelse af 16. oktober 2018 om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia og i betingelserne for e-Curias anvendelse, som afgørelsen henviser til. Disse dokumenter er tilgængelige på Domstolens websted (https://curia.europa.eu/jcms/jcms/P_78957/da/).

48.

 Såfremt et procesdokument ikke fremsendes til Domstolen ved hjælp af ovennævnte applikation, kan det ligeledes fremsendes til Domstolen pr. post. Kuverten indeholdende procesdokumentet skal sendes til Domstolens Justitskontor på følgende adresse: Rue du Fort Niedergrünewald, L-2925 Luxembourg. I denne forbindelse bemærkes, at i medfør af procesreglementets artikel 57, stk. 7, er datoen og klokkeslættet for indleveringen af det originale eksemplar af procesdokumentet til Justitskontoret eneafgørende for beregningen af procesfristerne. Med henblik på at undgå præklusion er det derfor stærkt tilrådeligt at lade den pågældende forsendelse sende som anbefalet post eller som eksprespost flere dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for procesdokumentets indlevering, eller fysisk indlevere det pågældende procesdokument på Domstolens Justitskontor eller, uden for Justitskontorets åbningstid, i receptionen i Domstolens bygninger, hvor servicepersonalet bekræfter at have modtaget procesdokumentet ved at påføre det dato og klokkeslæt for indleveringen.

49.

 Endelig er det på nuværende tidspunkt ligeledes muligt at tilstille Justitskontoret en underskrevet genpart af det originale eksemplar af procesdokumentet som vedhæftet fil til en e-mail (ecj.registry@curia.europa.eu) eller pr. telefax ((+ 352) 43 37 66). Ud over de tekniske begrænsninger, som er knyttet til disse to fremsendelsesmåder, skal det bemærkes, at indlevering af et procesdokument pr. mail eller telefax med hensyn til overholdelse af procesfristen kun anses for at være rettidig, såfremt det underskrevne originaleksemplar af procesdokumentet, vedlagt de bilag og genparter, der er omhandlet i procesreglementets artikel 57, stk. 2, indgår til Justitskontoret senest ti dage efter fremsendelsen af den underskrevne genpart af dette originale eksemplar pr. e-mail eller telefax. Det originale eksemplar skal derfor afsendes eller indleveres uden ophold umiddelbart efter afsendelsen af genparten, uden at der foretages selv mindre rettelser eller ændringer heri. I tilfælde af, at det underskrevne originaleksemplar afviger fra den tidligere fremsendte genpart, vil kun datoen for indleveringen af det underskrevne originaleksemplar blive taget i betragtning.

50.

 Med henblik på at fremme Domstolens behandling af de indleverede indlæg eller bemærkninger og navnlig oversættelsen heraf til et eller flere officielle EU-sprog opfordres parterne til — foruden fremsendelsen inden for de fastsatte frister af den originale udgave af deres indlæg eller bemærkninger, hvilken er den eneste tekst, som har retsgyldighed — at fremsende en redigerbar udgave (dvs. i et tekstbehandlingsprogram som »Word«, »OpenOffice« eller »LibreOffice«) af dette indlæg eller disse bemærkninger til følgende adresse: editable-versions@curia.europa.eu.

III.   RETSFORHANDLINGERNES MUNDTLIGE DEL

51.

 Som det fremgår af statuttens artikel 20, stk. 4, omfatter retsforhandlingernes mundtlige del i det væsentlige to forskellige etaper: påhør af parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, og generaladvokatens fremsættelse af forslag til afgørelse. Såfremt Domstolen finder, at sagen ikke rejser nogen nye retsspørgsmål, kan den dog i henhold til statuttens artikel 20, stk. 5, beslutte, at sagen skal pådømmes uden generaladvokatens forslag til afgørelse. Afholdelse af mundtlig forhandling sker ikke systematisk.

Formålet med mundtlig forhandling

52.

 Henset til, hvor vigtig retsforhandlingernes skriftlige del er i forbindelse med sager, der indbringes for Domstolen, og med forbehold for procesreglementets artikel 76, stk. 3, er det afgørende kriterium for afholdelsen af et retsmøde, for så vidt angår præjudicielle forelæggelser, ikke så meget en udtrykkelig anmodning herom, som det er Domstolens egen vurdering af, om dette retsmøde tilfører en merværdi, og om retsmødet potentielt kan bidrage til at løse tvisten eller til at fastlægge de svar, som Domstolen skal give på spørgsmål, der er forelagt af en ret i en medlemsstat. Domstolen afholder derfor et retsmøde, når et sådant kan give en bedre forståelse for sagen samt aspekterne heri, hvad enten parterne eller de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, har fremsat en anmodning herom eller ej.

Anmodning om retsmøde

53.

 Såfremt disse parter eller berørte finder, at der bør afholdes et retsmøde i en sag, påhviler det under alle omstændigheder de pågældende, efter forkyndelsen af, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, pr. post at oplyse Domstolen om de præcise grunde til, at de ønsker at få lejlighed til at udtale sig for Domstolen. Denne begrundelse — som ikke må forveksles med et skriftligt indlæg eller skriftlige bemærkninger og ikke må overstige tre sider — skal være støttet på en konkret vurdering af nytten for den pågældende part af, at der afholdes mundtlig forhandling, og angive de elementer i sagens akter eller i argumentationen, som parten finder det nødvendigt at udbygge eller imødegå mere udførligt under dette retsmøde. En begrundelse af generel karakter, som eksempelvis henviser til sagens betydning eller betydningen af de spørgsmål, som Domstolen skal træffe afgørelse om, er ikke tilstrækkelig.

Indkaldelse til retsmødet og nødvendigheden af en hurtig besvarelse heraf

54.

 Når Domstolen har besluttet at afholde mundtlig forhandling i en given sag, fastsætter den den nøjagtige dato og klokkeslæt herfor, og parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, modtager straks en indkaldelse fra Justitskontoret, som ligeledes oplyser dem om sammensætningen af det dommerkollegium, som sagen er blevet henvist til, om de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som Domstolen har truffet, og i givet fald, at sagen pådømmes uden forslag til afgørelse. Med henblik på, at Domstolen kan afholde dette retsmøde på de bedst mulige betingelser, anmodes nævnte parter eller berørte om at besvare Justitskontorets skrivelse inden for en kort frist og om bl.a. at angive, om de faktisk har til hensigt at deltage i retsmødet, samt at angive navnet på den advokat eller befuldmægtigede, der vil repræsentere nævnte parter eller berørte under retsmødet. Et forsinket svar på Justitskontorets indkaldelse er til skade for en tilfredsstillende afholdelse af retsmødet, henset til såvel den taletid, som Domstolen tildeler den pågældende part, som af hensyn til tilrettelæggelsen af tolkning.

Forholdsregler i forbindelse med retsmødet

55.

 Uanset deres titel og egenskab skal de personer, der giver møde for Domstolen, bære kappe. De befuldmægtigede og advokater, som deltager i en mundtlig forhandling, opfordres derfor til at bære deres egen kappe. For det tilfælde, at parterne eller deres repræsentanter ikke råder over en kappe, har Domstolen nogle kapper til rådighed for dem, men da der kun er et begrænset antal kapper og kun i begrænsede størrelser, opfordres de pågældende parter og repræsentanter om forinden at underrette Domstolen herom i forbindelse med deres besvarelse af indkaldelsen til retsmødet.

56.

 I forbindelse med den nævnte besvarelse og med henblik på at sikre, at retsmødet forløber bedst muligt, opfordres parterne og deres repræsentanter ligeledes til at underrette Domstolen om enhver særlig foranstaltning, som kan gøre deres faktiske deltagelse i retsmødet lettere, bl.a. i tilfælde af handicap eller nedsat mobilitet.

57.

 Både som følge af trafikforholdene i Luxembourg og som følge af de sikkerhedsforanstaltninger, der finder anvendelse ved adgangen til Domstolens bygninger, anbefales det at træffe de nødvendige forholdsregler med henblik på, på dagen for retsmødet, at være til stede i den sal, hvor retsmødet afholdes, i god tid før den fastsatte tid for retsmødets begyndelse. Inden retsmødets begyndelse er det nemlig sædvanligvis således, at medlemmerne af dommerkollegiet og repræsentanterne for parterne eller for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, mødes til en kort drøftelse om retsmødets tilrettelæggelse. Den refererende dommer og generaladvokaten kan ved denne lejlighed anmode nævnte repræsentanter om under retsmødet at præcisere visse spørgsmål yderligere eller at uddybe forskellige særlige aspekter i den pågældende sag.

Det sædvanlige forløb af en mundtlig forhandling

58.

 Selv om forløbet kan variere alt efter de særlige omstændigheder i den enkelte sag, består et retsmøde for Domstolen i reglen af tre særskilte dele: selve de mundtlige indlæg, spørgsmål fra Domstolens medlemmer og svarene.

Retsmødets første del: de mundtlige indlæg

Formålet med mundtlige indlæg

59.

 Med forbehold for særlige omstændigheder begynder retsmødet almindeligvis med de mundtlige indlæg fra parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23. I betragtning af det kendskab, som Domstolen allerede har til sagen ved afslutningen af retsforhandlingernes skriftlige del, er formålet med disse mundtlige indlæg ikke at gengive indholdet af de indlæg eller de bemærkninger, der er indgivet skriftligt. De har til formål at gøre det muligt for de ovenfor nævnte parter eller berørte at efterkomme eventuelle anmodninger om koncentrering af indlæggene eller at besvare de spørgsmål, som Domstolen har kunnet stille dem inden retsmødet. Deltagere i retsmødet, der ønsker at gøre samme argumenter gældende, eller som har samme synspunkter, opfordres i øvrigt i videst muligt omfang til at foretage en afstemning inden retsmødet med henblik på at undgå unødige gentagelser.

Taletid og eventuel forlængelse heraf

60.

 Taletiden fastsættes af dommerkollegiets formand efter høring af den refererende dommer og i givet fald generaladvokaten. Denne taletid fastsættes i reglen til 15 minutter, uanset til hvilket dommerkollegium sagen er henvist, idet denne varighed dog kan forlænges eller forkortes alt efter sagstypen eller sagens kompleksitet, antallet af deltagere i retsmødet og deres processuelle stilling samt eventuelle foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse. Den tildelte taletid kan i undtagelsestilfælde forlænges af dommerkollegiets formand efter behørigt begrundet anmodning fra en part eller en berørt, som er omfattet af statuttens artikel 23. For at kunne tages i betragtning skal en sådan anmodning dog fremgå af den pågældende parts eller berørtes besvarelse af retsmødeindkaldelsen.

Antallet af procederende

61.

 Af hensyn til, at retsmødet forløber tilfredsstillende, skal de mundtlige indlæg for hver part eller berørt, der er til stede under retsmødet, fremsættes af en enkelt person. Det kan dog undtagelsesvis tillades endnu en person at procedere, når sagstypen eller sagens særlige kompleksitet begrunder dette, og forudsat at der er blevet fremsat en behørigt begrundet anmodning herom i den pågældende parts eller berørtes besvarelse af retsmødeindkaldelsen. Hvis der gives en sådan tilladelse, bevirker den dog ikke, at taletiden forlænges, hvorfor de to procederende skal fordele den taletid imellem sig, som den pågældende part er blevet tildelt.

Sproget under den mundtlige forhandling

62.

 Uanset medlemsstaternes mulighed for at anvende deres eget officielle sprog, når de deltager i den mundtlige forhandling, og tredjelandes mulighed for at anvende et af de sprog, som er anført i procesreglementets artikel 36, når de deltager i en præjudiciel sag eller intervenerer i en for Domstolen verserende tvist, skal de øvrige procesdeltagere afgive mundtlige indlæg på processproget, der fastlægges i overensstemmelse med de regler, som er anført i nævnte reglements artikel 37.

63.

 I præjudicielle sager kan parterne i hovedsagen undtagelsesvis anmode Domstolen om tilladelse til under retsforhandlingernes mundtlige del at anvende et andet sprog end det, som den forelæggende ret har anvendt. Denne anmodning — der skal fremsættes i den pågældende parts besvarelse af retsmødeindkaldelsen — skal være behørigt begrundet og indeholde en angivelse af grundene til, at der anmodes om anvendelse af et andet sprog, og de grunde blandt dem, som er anført i procesreglementets artikel 36, der taler for dette andet sprog. I medfør af procesreglementets artikel 37, stk. 4, træffer, alt efter tilfældet, formanden for det dommerkollegium, som sagen er blevet henvist til, eller Domstolen, efter at den anden (de øvrige) part(er) i hovedsagen og generaladvokaten forinden er blevet hørt om anmodningen, beslutningen herom. Såfremt anmodningen imødekommes, kan det sprog, som der er blevet anmodet om, anvendes af samtlige de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

64.

 Den undtagelse, der er omhandlet i det foregående punkt, finder imidlertid kun anvendelse på præjudicielle sager. I andre situationer end dem, som er omhandlet i nærværende anvisningers punkt 62, skal parterne i et direkte søgsmål eller en appelsag afgive mundtlige indlæg og svar samt besvare Domstolens eventuelle spørgsmål på processproget (3).

Retsmødets anden del: spørgsmål fra Domstolens medlemmer

65.

 Uanset at Domstolens medlemmer før eller under de mundtlige indlæg kan stille spørgsmål, kan de procederende efter afslutningen af disse indlæg anmodes om at besvare yderligere spørgsmål fra Domstolens medlemmer. Formålet med disse spørgsmål er at supplere medlemmernes kendskab til sagens akter, og de giver de procederende mulighed for at belyse og underbygge visse punkter, som i givet fald kræver yderligere præcisering.

Retsmødets tredje del: svarene

66.

 Efter denne udveksling har repræsentanterne for parterne eller for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, endelig mulighed for kort at afgive svar, såfremt de finder det nødvendigt. Disse svar, som hver især højst må vare fem minutter, udgør ikke endnu en runde mundtlige indlæg. De har som eneste formål at give de procederende mulighed for kort at reagere på de bemærkninger eller spørgsmål, som de andre deltagere i retsmødet eller Domstolens medlemmer har fremsat i retsmødet. Hvis to procederende har fået tilladelse til at procedere for en part, må kun den ene afgive svar.

Virkningen af og hensyntagen til simultantolkning

67.

 Hvad enten der er tale om mundtlige indlæg, svar eller besvarelser af Domstolens spørgsmål, skal de procederende være opmærksomme på, at medlemmerne af dommerkollegiet, generaladvokaten og de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, ofte følger indlæggene ved hjælp af simultantolkning. Af hensyn til, at retsmødet forløber tilfredsstillende, og med henblik på at sikre kvaliteten af oversættelsen opfordres repræsentanterne for parterne eller for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, derfor til i det omfang, de har udarbejdet en, selv kortfattet, tekst, noter til det mundtlige indlæg eller en disposition herfor, så tidligt som muligt inden retsmødet at fremsende denne (disse) til Tolkeafdelingen enten pr. e-mail (Interpretation@curia.europa.eu) eller pr. telefax ((+ 352) 43 03 36 97). Teksten eller noterne til de mundtlige indlæg meddeles udelukkende til tolkene og destrueres efter retsmødet. De fremsendes ikke til medlemmerne af dommerkollegiet og generaladvokaten, ligesom de ikke vedlægges sagens akter.

68.

 Med henblik på at lette tolkningen og dermed fremme forståelsen af de mundtlige indlæg såvel for medlemmerne af dommerkollegiet og generaladvokaten som for de øvrige deltagere i retsmødet, er det vigtigt under retsmødet at tale direkte ind i mikrofonen med en naturlig og afslappet rytme. Tolkningen fremmes, når den, der afgiver det mundtlige indlæg, indleder med at redegøre for den plan, som indlægget følger, og systematisk foretrækker korte og enkle sætninger. Når den, der afgiver det mundtlige indlæg, i sit indlæg henviser til en afgørelse fra Domstolen eller Retten, opfordres den pågældende desuden til at præcisere datoen for denne afgørelse samt nummeret og navnet på den omhandlede sag.

Efter den mundtlige forhandling

69.

 Efter retsmødet afsluttes den aktive deltagelse for parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23. Med forbehold for det særlige undtagelsestilfælde, hvor retsforhandlingernes mundtlige del genåbnes i medfør af procesreglementets artikel 83, må nævnte parter eller berørte ikke længere indgive skriftlige eller mundtlige indlæg, herunder som reaktion på generaladvokatens forslag til afgørelse, når dommerkollegiets formand har erklæret den mundtlige forhandling for afsluttet.

IV.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

70.

 Disse praktiske anvisninger ophæver og erstatter Praktiske anvisninger til parterne vedrørende sager for Domstolen af 25. november 2013.

71.

 Disse praktiske anvisninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft den første dag i måneden efter offentliggørelsen.

Vedtaget i Luxembourg, den 10. december 2019.

(1)  EUT L 31 af 31.1.2014, s. 1.

(2)  EUT L 265 af 29.9.2012, s. 1, som senest ændret den 26.11.2019 (EUT L 316 af 6.12.2019, s. 103).

(3)  Hvad angår traktatbrudssøgsmål har den sagsøgte medlemsstat ret til under retsforhandlingernes mundtlige del at anvende et andet sprog end det, der er blevet anvendt under retsforhandlingernes skriftlige del, forudsat dog, at dette andet sprog er et af denne stats officielle sprog, og at en anmodning herom er blevet fremsat i god tid og så vidt muligt i besvarelsen af retsmødeindkaldelsen. Såfremt anmodningen imødekommes, kan det sprog, som der er blevet anmodet om, anvendes af samtlige parter i sagen.