(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over den tidligere irakiske regerings offentlige instanser, virksomheder og institutioner og fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som den 22. maj 2003 var placeret uden for Irak, i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 2. januar 2020 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne 15 punkter fra listen over personer eller sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

(1)

Forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder indeholder bestemmelser om vedtagelse af gennemførelsesretsakter, som fastsætter tekniske driftskrav til registrering, formatering og transmission af de oplysninger, der er omhandlet i forordningens afsnit II, III og IV.

(2)

I artikel 40 i forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder fastsættes det, at udvekslingen af oplysninger som omhandlet i forordningens afsnit II, III og IV skal foregå elektronisk. Der bør fastsættes krav til den elektroniske udfyldelse og transmission af disse oplysninger, ligesom oplysningernes format og proceduren for ændring af formatet bør fastsættes.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 (2) pålægger medlemsstaterne at indsende oplysninger til Kommissionen om ejerforhold, fartøjs- og udstyrsspecifikationer og aktiviteter for EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag. De oplysninger, der er tilgængelige i denne database, bør anvendes i forbindelse med udveksling af oplysninger om fiskeritilladelser som fastsat i forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder.

(4)

Oplysningerne i EU-databasen over fiskeritilladelser, som er oprettet i henhold til artikel 39 i forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder, kan omfatte personoplysninger, herunder fartøjsindikatorer og -navne samt kontaktoplysninger på fartøjsejere. Behandling af sådanne personoplysninger er nødvendig for effektiv forvaltning af data og udveksling af oplysninger som fastsat i forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder. Det bør til enhver tid og på alle niveauer sikres, at de forpligtelser med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) og (EU) 2016/679 (4), overholdes. For at sikre en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og af fiskeri i EU-farvande fra fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, er det nødvendigt at opbevare oplysninger i 10 år. I visse tilfælde bør oplysninger opbevares i mere end 10 år.

(5)

Medlemsstaterne bør indrømmes tilstrækkelig frist til at tilpasse deres nationale systemer til de nye datakrav i denne forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

(1)

I oktober 2007 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Rådets gennemførelsesforordning (EF) nr. 1184/2007 (2) (»de oprindelige foranstaltninger«). To virksomheder blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, hvoraf den ene blev pålagt en individuel dumpingtold på 24,5 %. Det blev konstateret, at den anden virksomhed ikke foretog dumping og ikke var omfattet af foranstaltningerne. Alle andre virksomheder er omfattet af en toldsats på 71,8 %. I december 2013 forlængede Rådet efter en udløbsundersøgelse antidumpingforanstaltningerne ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1343/2013 (3) (»de gældende foranstaltninger«).

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af den gældende foranstaltning (4) indgav RheinPerChemie GmbH og United Initiators GmbH (»ansøgerne«), der tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion af peroxosulfater, en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse. De hævdede, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(3)

Den 17. december 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (»indledningsmeddelelsen«), jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(4)

Den 26. september 2019 indledte Kommissionen på eget initiativ en undersøgelse af den mulige omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ved virksomheden ABC Chemicals (Shanghai) Co. Ltd — en virksomhed, der blev blev anset for ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse — og gjorde denne virksomheds import af den undersøgte vare til genstand for registrering (6). Resultatet af denne udløbsundersøgelse foregriber på ingen måde resultatet af antiomgåelsesundersøgelsen.

(5)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2017 til den 30. september 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(6)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Den kontaktede navnlig ansøgerne, de kendte eksporterende producenter i Kina, kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og de kinesiske myndigheder.

(7)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter i Kina og af ikke forretningsmæssigt forbundne importører i henhold til grundforordningens artikel 17. Kun én eksporterende producent — United Initiators (Hefei) Co. Ltd og dennes moderselskab United Initiators (Shanghai) Co., Ltd — gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter.

(9)

Flere importører gav sig til kende ved indledningen af undersøgelsen, men ingen af dem importerede betydelige mængder af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen udtog derfor ikke nogen stikprøve blandt importørerne.

(10)

Kommissionen gjorde spørgeskemaerne tilgængelige for alle eksportører og sendte spørgeskemaerne til EU-producenterne og brugerne. Kommissionen sendte også et spørgeskema til den kinesiske regering. Der blev modtaget besvarelser fra to EU-producenter og én eksporterende producent i Kina.

(11)

Kommissionen efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter:

(12)

Eftersom der i anmodningen om fornyet undersøgelse forelå tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede den fornyede undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(13)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kendte producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til nævnte meddelelse, for så vidt angår de inputmaterialer, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. Den eneste producent, der indsendte en stikprøvebesvarelse, indgav også de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III.

(14)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fremsendte den desuden også et spørgeskema til den kinesiske regering. I dette spørgeskema blev den kinesiske regering opfordret til at tilkendegive sine synspunkter vedrørende beviserne i ansøgernes anmodning, om andre beviser i dossieret vedrørende forekomsten af betydelige fordrejninger, herunder den dokumentation, der findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the purposes of Trade Defence Investigations« (»rapporten«) (7), samt om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. Kommissionen modtog intet svar fra den kinesiske regering.

(15)

Kommissionen opfordrede også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, inden for en frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(17)

Den 15. januar 2019 orienterede Kommissionen i et første notat til dossieret (8) (»notatet af 15. januar«) alle interesserede parter om de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende ved fastsættelsen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet afsnit. På grundlag af besvarelserne af bilag III til indledningsmeddelelsen fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes til fremstilling af peroxosulfater. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, udvalgte Kommissionen Tyrkiet som det mest passende repræsentative land på det givne tidspunkt.

(18)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgerne.

(19)

Kommissionen behandlede disse bemærkninger i et andet notat (9) om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, dateret den 6. maj 2019 (»notatet af 6. maj«). I notatet af 6. maj opstillede Kommissionen desuden listen over produktionsfaktorer og gentog konklusionen om, at Tyrkiet var det mest passende repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(20)

Den undersøgte vare er peroxosulfater (persulfater), herunder kaliumperoxomonosulfat, med oprindelse i Kina, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80 (Taric-kode 2842908020) (»den undersøgte vare«).

(21)

Peroxosulfater anvendes som initiator eller som oxidationsmiddel i en række processer. Som eksempler herpå kan nævnes anvendelsen heraf som polymerisationsinitiator ved fremstilling af polymerer, som ætsemiddel ved fremstilling af trykte kredsløb eller som blegemiddel i hårkosmetik.

(22)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse har peroxosulfater, der sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, og peroxosulfater, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og peroxosulfater, der importeres til Unionen fra Kina, de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme endelige anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(24)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres følgende: »Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.«

(25)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det … fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G«). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje samt fraværet af påstande fra de eksporterende producenter var passende.

(26)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), anføres følgende: »Betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(27)

Det følger heraf, at der ved vurderingen af, om der foreligger betydelige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tages hensyn til den potentielle indvirkning af ét eller flere af disse elementer på priser og omkostninger, for så vidt angår den undersøgte vare, i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger betydelige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise, at ét eller flere forhold fra listen forekommer. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Ved den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan der også tages hensyn til den generelle kontekst og situationen i eksportlandet.

(28)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), er følgende fastsat: »Hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor.«

(29)

Kommissionen har udsendt rapporten (jf. betragtning 14) i henhold til denne bestemmelse, og heri påpeges det, at der foreligger væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien i Kina, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer, herunder sektoren for peroxosulfater. Rapporten blev føjet til dossieret for undersøgelsen i den indledende fase.

(30)

I ansøgningen om en udløbsundersøgelse (»ansøgningen«) blev der fremlagt yderligere dokumentation for betydelige fordrejninger i sektoren for peroxosulfater, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), som underbygger rapporten. Ansøgerne fremlagde dokumentation for, at produktionen og salget af den undersøgte vare (i hvert fald potentielt) påvirkes af de fordrejninger, der er nævnt i rapporten, navnlig den væsentlige statslige indgriben i sektoren for peroxosulfater.

(31)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en socialistisk markedsøkonomi. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er følgende: »socialist public ownership of the means of production, namely, ownership by the whole people and collective ownership by the working people« (det socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. hele befolkningens ejerskab og den arbejdende befolknings kollektive ejerskab). Den statsejede økonomi er »the leading force of the national economy« (drivkraften i den nationale økonomi) og staten har mandat »to ensure its consolidation and growth« (10) (til at sikre dens konsolidering og vækst). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel herpå: Heri henvises til socialismens indledende fase, og staten pålægges at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en fremtrædende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og lovgivningen tillader, at disse kan udvikles side om side med statens ejerskab (11).

(32)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»KKP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en strukturel overbygning, hvori der ikke kan sondres mellem henholdsvis KKP's og statens rolle. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter den allerede eksisterende første sætning i bestemmelsen: »The socialist system is the basic system of the People's Republic of China« (Det socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system), blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »The leadership of the Communist Party of China is the defining feature of socialism with Chinese characteristics.« (12) (Det, der kendetegner socialisme med kinesiske karaktertræk, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab). Dette illustrerer den kontrol, som KKP udøver over Kinas økonomiske system. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker ud over den sædvanlige situation i andre lande, hvor regeringer udøver en bred makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(33)

Med hensyn til den overordnede administrative kontrol er styringen af den kinesiske økonomi for det første underlagt et komplekst system for industriel planlægning, der påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker, der berører alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer opstiller bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt tidsrammerne, inden for hvilke målsætninger skal nås. Visse planer indeholder eksplicitte produktionsmål. I henhold til planerne udpeges der individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og der fastsættes specifikke udviklingsmål for dem (industriel opgradering, international ekspansion osv.). De erhvervsdrivende — både private og statsejede — skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter i henhold til de forhold, der pålægges dem i medfør af planlægningssystemet. Ikke kun planernes bindende karakter, men også det forhold, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, gør, at erhvervsdrivende tvunget til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (13).

(34)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (jf. ligeledes afsnit 3.3.2.9) (14). Dette gælder også for andre dele af Kinas finansielle system, såsom markederne for aktier, obligationer, privat egenkapital osv. Selv om disse er mindre betydningsfulde end banksektoren, er disse dele af den finansielle sektor på det institutionelle og operationelle plan udformet på en måde, som ikke er gearet til at sikre, at de finansielle markeder er velfungerende, men i stedet til at sikre, at staten og KKP har kontrol over og mulighed for at intervenere heri (15).

(35)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det er specifikt fastsat i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet gennem statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (16). På investeringsområdet har den kinesiske regering ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på, hvor og i hvilket omfang, der skal foretages både statslige og private investeringer. Screening af investeringer — samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer — anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at fremme industripolitiske mål, såsom opretholdelse af statskontrol over nøglesektorer eller styrkelse af den indenlandske industri (17).

(36)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en effektfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (18).

(37)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(38)

Den eneste kinesiske producent af peroxosulfater, der samarbejdede med Kommissionen i denne undersøgelse, er privatejet. Kommissionen har ikke præcise oplysninger om ejerforholdene i andre virksomheder, der er aktive inden for sektoren for peroxosulfater i Kina.

(39)

Med hensyn til statens kontrol, politiske tilsyn eller politiske vejledning opretholder regeringen og KKP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomhederne. Staten (og i mange henseender også KKP) udarbejder og fører ikke kun aktivt tilsyn med de enkelte virksomheders gennemførelse af generelle økonomiske politikker, men forbeholder sig også retten til at deltage i deres operationelle beslutningstagning. De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i sektoren for peroxosulfater, uddybes i afsnit 3.1.2.4. På grund af den høje grad af statslig kontrol og indgriben i den kemiske sektor som beskrevet nedenfor forhindres selv privatejede producenter af peroxosulfater i at operere på markedsvilkår.

(40)

Den kinesiske regering er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. Som fastsat i kinesisk lovgivning udgør KKP-celler i virksomheder — både statsejede og private — en anden kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. I henhold til Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-organisation i alle virksomheder (med mindst tre KKP-medlemmer som præciseret i KKP's forfatning (19)), og den enkelte virksomhed skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Det berettes også, at KKP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at sætte »patriotisme« i højsædet og følge partidisciplinen (20). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at der i stigende grad presses på for, at KKP-organisationerne får det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger inden for deres respektive virksomheder (21). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi. Kommissionen konstaterede, at disse regler også finder anvendelse på producenterne af peroxosulfater og leverandørerne af deres inputmaterialer.

(41)

Mere præcist blev det i den oprindelige undersøgelse vedrørende peroxosulfater for én virksomheds vedkommende fastslået, at størstedelen af bestyrelsespladserne — herunder formandens, som havde betragtelige aktier i virksomheden — var besat med de samme personer som før privatiseringen, og disse bestyrelsesmedlemmer var udpeget af staten. Det blev også konstateret, at de var medlemmer af KKP. Desuden var den pågældende virksomhed ikke i stand til at dokumentere betalingen for aktierne i forbindelse med privatiseringen (22).

(42)

I en anden virksomhed, der blev grundlagt som statsejet virksomhed, og som blev privatiseret i 2000, viste den oprindelige undersøgelse, at tre medarbejdere, som sad i ledende stillinger forud for privatiseringen, gennemførte privatiseringen, og at de efterfølgende stadig havde kontrol over virksomhedens vigtigste beslutningstagende organer. Det blev også konstateret, at disse tre personer var medlemmer af KKP (23). I et tredje selskab, der blev undersøgt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, blev det konstateret, at den kapital, der blev anvendt til opstart af virksomheden, var blevet indhentet fra kollektivt ejede virksomheder, der ledes af virksomhedens nuværende bestyrelsesformand (24).

(43)

Statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne (jf. ligeledes afsnit 3.3.2.8) og leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet (25).

(44)

På grundlag af ovenstående og i lyset af manglen på oplysninger, der modbeviste ovenstående betragtninger, konkluderede Kommissionen, at statens tilstedeværelse i virksomheder i sektoren for peroxosulfater samt i finanssektoren og andre inputsektorer kombineret med den ramme, der er beskrevet i afsnit 3.3.2.3 og i de følgende afsnit, giver den kinesiske regering mulighed for at gribe ind, for så vidt angår priser og omkostninger.

(45)

Styringen af den kinesiske økonomi beror i betydeligt omfang på et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Sådanne planer findes på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de målsætninger, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på dertil svarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcer flyttes til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret på grundlag af markedskræfterne (26).

(46)

Det mest omfattende og detaljerede politikdokument vedrørende den kinesiske kemiske sektor er den 13. femårsplan for den petrokemiske industri og den kemiske industri (2016-2020) (»planen«). F.eks. for så vidt angår ammoniak, som er det vigtigste råmateriale til peroxosulfater, opfordres der i planen til, at der sættes fokus på at fremme opførelsen af den anden fase af ammoniakanlægget Changzhou Zhenguyuan med en kapacitet på 600 000 ton (27). Ifølge planen skal der i princippet ikke bygges noget nyt syntetisk ammoniakanlæg, der anvender røgfrit småkul og naturgas som råmateriale. Der bør i stedet lægges vægt på udviklingen af en konkurrencemæssig fordel for industrien med henblik på at skabe nye forbindelser i industrikæden, såsom mellem kulindustrien og den kemiske industri (28). I planen fremmes også teknologi -og udstyrssæt, som sikrer en årlig produktion på over én mio. ton syntetisk ammoniak og syntetisk methanol (29).

(47)

Med hensyn til et andet vigtigt råmateriale — som er svovlsyre — fremgår det af den 13. femårsplan for den petrokemiske industri i Hebei-provinsen (»femårsplanen«), hvordan den politiske målsætning og de politiske mål udgår fra det nationale plan til det følgende administrationsniveau. Efter en gennemgang af de resultater, der er opnået i forbindelse med den 12. femårsplan, peges der i planen på de vigtigste problemer i den kommende femårsperiode, f.eks. behovet for at forbedre produktstrukturen (30).

(48)

Med hensyn til et andet råmateriale — som er kaliumhydroxid — nævnes kaliumsalte i den 13. femårsplan for mineralressourcer. I planen peges der på en række problemer i minedriftssektoren: Statslige indgreb inden for ressourcetildeling er stadig forholdsvis hyppige, de markedsprincipper, der gælder for minerettigheder, er ikke omfattende, og det moderne markedssystem for minedrift er endnu ikke fuldt udbygget (31). Kaliumsalt er ét af de mineraler, der er identificeret som »strategiske«. Én af de udtrykkelige målsætninger med planen er at konsolidere kaliumsaltholdige områder i Qinghai Chaerhan og Xinjiang Lopnur, at fastholde den nationale selvforsyningsgrad på mellem 55 % og 60 % og at kontrollere mindedriftsintensiteten med hensyn til kaliumsalt og nye forøgelser af produktionskapaciteter (32).

(49)

Desuden påvirker andre forskellige statslige indgreb forsyningskæden i hele Kina for de vigtigste råmaterialer og energi. Der er en høj grad af statslig indgriben i elektricitetssektoren, overkapacitet, differentierede priser og/eller fastsættelse af særpriser for elektricitet, som har til formål at reducere elregningerne i sektoren for peroxosulfater i Kina (33). Hvad angår ammoniumsulfat, findes der subsidieordninger, navnlig skatteprogrammer, tildeling af jord, låneprogrammer, tilskud samt andre programmer (34). Med hensyn til natriumhydroxid (kaustisk natron) leveres der elektricitet til lavere priser (35).

(50)

Det konstateres derfor, at den kinesiske regering har indført en række offentlige politikker, der har indflydelse på de frie markedskræfter, for så vidt angår produktionen af de råmaterialer, der anvendes i sektoren for peroxosulfater. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(51)

I henhold til de foreliggende oplysninger synes det kinesiske konkurssystem at være mangelfuldt med hensyn til at opfylde sine egne hovedmålsætninger, f.eks. retten til retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorernes og debitorernes lovbestemte rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkursret formelt er opbygget ud fra de samme principper som tilsvarende lovgivning i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk mangelfuld håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Statens rolle i insolvensbehandlingen forbliver desuden stærk og aktiv og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (36).

(52)

Desuden er manglerne ved ordningen for ejendomsrettigheder særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (37). Al jord ejes af den kinesiske stat (fællesejede landdistrikter og statsejede byområder). Tildelingen af jord afhænger udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får tildelt deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (38). Myndighederne søger desuden ofte at nå specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, i forbindelse med tildeling af jord (39).

(53)

Derfor synes den kinesiske konkurs- og formueret ikke at fungere ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med levering og erhvervelse af jord i Kina. Disse love gælder også med hensyn til sektoren for peroxosulfater og dens leverandører af råmaterialer. Med hensyn til to producenter af peroxosulfater konstaterede Kommissionen, at fordrejninger blev overført fra det ikke-markedsøkonomiske system, navnlig med hensyn til omkostninger forbundet med de erhvervede brugsrettigheder til jord (40). Nyere undersøgelser af andre sektorer, har også bekræftet, at der er sikret brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag (41).

(54)

I lyset af ovenstående og det manglende samarbejde i dette tilfælde konkluderede Kommissionen, at der var tale om en diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i sektoren for peroxosulfater.

(55)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere forhindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (42). I henhold til national ret er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder ligger fortsat på et rudimentært niveau (43). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (44). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(56)

Intet i dossieret for denne undersøgelse har vist, at sektoren for peroxosulfater ikke er omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system. Denne sektor ser således ud til at blive påvirket af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(57)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at lønomkostningerne var fordrejet i sektoren for peroxosulfater, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(58)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(59)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers (45) stærke position, som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Ligesom de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat forbundet med staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (46), og ligesom de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udarbejdet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og i overensstemmelse med retningslinjer for statens industripolitikker (47). Dette forværres af andre regler, som leder finansiering hen i de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (48).

(60)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, viser den relevante dokumentation, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter (49). Resultaterne af tidligere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter førte også frem til samme konklusion (50).

(61)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering og styrken af enhver implicit garanti, der stilles af regeringen, har indvirkning på risikovurderingen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (51).

(62)

Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i de vigtigste industrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af kapital og kapitalomkostningerne ikke er ens for alle aktører på markedet.

(63)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(64)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår (52). De kunstigt lave rentesatser resulterer i fastsættelse af for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(65)

Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller afhjælpe de grundlæggende årsager hertil (53).

(66)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(67)

Intet i dossieret for denne undersøgelse har vist, at producenter af peroxosulfater og/eller leverandører af råmaterialer og andre inputmaterialer ikke drager fordel af dette finansielle system.

(68)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af peroxosulfater havde adgang til finansiering fra institutioner, der opfylder offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(69)

Kommissionen noterede sig, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til nogen bestemt industrisektor. Tværtimod viser den foreliggende dokumentation, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.1.2.1-3.1.2.8 ovenfor samt i del A og B i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer.

(70)

For at kunne producere peroxosulfater er der behov for vigtige råmaterialer. Når producenterne af peroxosulfater køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger, hvad angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(71)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for peroxosulfater, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet ovenfor. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for betydelige fordrejninger.

(72)

Analysen i afsnit 3.1.2.2-3.1.2.9, som omfatter en undersøgelse af al foreliggende dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i almindelighed såvel som inden for sektoren for peroxosulfater (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag, i mangel af samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side og fordi de kinesiske eksporterende producenter kun fremlagde begrænsede oplysninger om disse spørgsmål, konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde

(73)

Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som (i dette tilfælde) var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at der ikke blev fremført nogen påstande om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(74)

Kommissionen traf sit valg af det repræsentative land ud fra følgende kriterier:

(75)

Med udgangspunkt i de data, som Kommissionen har til rådighed, fremstilles den undersøgte vare i et begrænset antal lande og af et begrænset antal producenter. Hovedproduktionen fandt sted i Folkerepublikken Kina, Indien, EU, Tyrkiet, Japan og USA.

(76)

Ud af de lande, hvor produktionen finder sted, er det ifølge Verdensbankens indeks kun Tyrkiet, der har samme økonomiske udviklingsniveau som Folkerepublikken Kina.

På grundlag af ovennævnte kriterier er Tyrkiet derfor blevet udpeget som det eneste mulige repræsentative land.

(77)

Den eneste part, der fremsatte bemærkninger — dvs. ansøgerne — støttede dette valg. Da der ikke blev fremsat bemærkninger med indsigelser mod anvendelsen af Tyrkiet som repræsentativt land, bekræftede Kommissionen sine konklusioner vedrørende det repræsentative land og beregnede den normale værdi på grundlag af data fra Tyrkiet.

(78)

Kommissionen anvendte følgende metode ved fastsættelsen af den beregnede normale værdi: Først fastsatte den de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Herefter multiplicerede den de udnyttelsesfaktorer, der blev konstateret på niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producents produktionsproces vedrørende materialer, arbejdskraft og elektricitet, med ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed i det repræsentative land, dvs. Tyrkiet.

(79)

Dernæst lagde Kommissionen de produktionsomkostninger, som blev konstateret ovenfor, til SA&G og fortjenesten i den tyrkiske virksomhed Ak-Kim Kimya Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi's (»Ak-kim«). Ak-kim var den eneste virksomhed, som fremstillede peroxosulfater i det repræsentative land, for hvilken der forelå offentligt tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). I mangel af bemærkninger fra interesserede parter blev Ak-kim derfor anset for at være en passende virksomhed med henblik på at fastlægge et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til SA&G og fortjeneste ved beregningen af den normale værdi.

(80)

På ovenstående grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik for den samarbejdsvillige eksporterende producent i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(81)

I notaterne af henholdsvis 15. januar og 6. maj anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), havde til hensigt at anvende følgende kilder:

(82)

I nedenstående tabel sammenfattes de produktionsfaktorer, der er anvendt i beregningerne, med de tilsvarende HS-koder og enhedsværdier, som de fremgår i GTA eller de tyrkiske databaser, herunder importafgifter og transportomkostninger.

Tabel 1

Produktionsfaktorer

(83)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producent i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. Importen fra Kina blev udelukket på grund af de væsentlige fordrejninger, der findes i dette land, og som allerede blev konstateret i afsnit 3.1.2 ovenfor. Efter at have udelukket Kina forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ i intervallet fra 48 % til 100 % af de samlede mængder, der blev importeret til Tyrkiet.

(84)

Med hensyn til importafgifter noterede Kommissionen sig, at Tyrkiet importerede relevante råmaterialer fra mere end 70 lande med en varierende grad af importafgiftssatser og betydelige forskelle i mængderne. I betragtning af at det i en udløbsundersøgelse ikke er nødvendigt at beregne en nøjagtig dumpingmargen, men snarere at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, beregnede Kommissionen derfor importafgifter for hvert råmateriale på grundlag af repræsentative importmængder fra et begrænset antal lande, som for de fleste råmaterialers vedkommende tegnede sig for næsten al import og aldrig under 90 % af den samlede import.

(85)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikke-fordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikke-fordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmateriale og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikke-fordrejede omkostningerne til råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(86)

Det tyrkiske statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen anvendte de indberettede lønninger i fremstillingssektoren for 2016 for den økonomiske aktivitet C.20 (Manufacturing of chemicals and chemical products) (59) i henhold til NACE rev.2-nomenklaturen (60). Værdien for det månedlige gennemsnit for 2016 blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (61), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut.

(87)

Elektricitetspriserne for industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut i dets regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte de data vedrørende de industrielle elektricitetspriser i det tilsvarende forbrugsinterval i Kuruş/kWh (62), som blev offentliggjort den 26. marts 2019 (for den nuværende undersøgelsesperiode) (63).

(88)

Damp handles ikke på tværs af grænserne og har ikke en HS-kode. For at kunne beregne den ikke fordrejede værdi af damp beregnede Kommissionen først den procentdel, som damp udgør af de samlede resterende produktionsfaktorer, hvorefter den anvendte denne procentsats på de ikke-fordrejede samlede omkostninger til de samme produktionsfaktorer.

(89)

Kommissionen fulgte samme metode for andre direkte omkostninger, der tilsammen tegnede sig for ca. 2 % af den samlede værdi af de produktionsfaktorer, som den eksporterende producent havde indberettet.

(90)

Med henblik på at fastlægge en ikke-fordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger anvendte Kommissionen den del af de indirekte produktionsomkostninger, der svarer til produktionsomkostningerne i den samarbejdsvillige eksporterende producents omkostningsstruktur. Mere præcist udtrykte den først den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske indirekte produktionsomkostninger som en procentdel af de samlede faktiske produktionsomkostninger. Den anvendte herefter den samme procentsats på den ikke-fordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikke-fordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger. Kommissionen anså denne tilgang for at være rimelig i dette tilfælde, da der ikke forelå offentligt tilgængelige oplysninger om indirekte produktionsomkostninger, som afholdes af den tyrkiske producent, der blev udtaget til SG&A og fortjeneste (se betragtning 91), og det således beregnede beløb afspejler de faktiske produktionsfaktorer, der anvendes af hver enkelt eksporterende producent, men multipliceres dernæst med de ikke-fordrejede produktionsomkostninger ved anvendelse af det passende repræsentative land.

(91)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit, er følgende fastsat: »Den beregnede normale værdi skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.«

(92)

For at opnå en ikke-fordrejet værdi for SG&A og for fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle data fra den eneste tyrkiske virksomhed, der fremstiller den undersøgte vare — Ak-Kim Kimya Sanayi Ve Ticaret Anonim Sirketi — som indberettet i Orbis-databasen (64). På grundlag af de tilgængelige virksomhedsspecifikke oplysninger vedrørte størstedelen af virksomhedens aktiviteter den undersøgte vare, og baseret på oplysningerne fra årsregnskabet fandt der ingen ekstraordinære begivenheder sted i denne periode, der gjorde det nødvendigt at justere de indberettede data.

(93)

Som følge heraf blev følgende elementer lagt til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger:

(94)

I den nuværende undersøgelsesperiode solgte den samarbejdsvillige eksporterende producent kun ubetydelige mængder i Unionen. Priserne blev derfor anset for ikke at være repræsentative. Kommissionen anså således ikke disse salg for at udgøre et pålideligt grundlag til fastsættelse af en eksportpris med henblik på en dumpingberegning.

(95)

Ifølge de data, der er indberettet af COMEXT, hidrørte næsten al import til Unionen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode fra den eksportør, der blev anset for ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse (65), og som ikke er omfattet af den nuværende fornyede undersøgelse.

(96)

I overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i den foregående udløbsundersøgelse, foretog Kommissionen således en sammenligning af den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportpris til tredjelande (66) og den normale værdi med henblik på at analysere sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(97)

For at sikre en retfærdig sammenligning af den normale værdi og eksportpriserne til resten af verden foretog Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, en behørig justering for forskelle, som påvirkede priserne og prissammenligneligheden. Den justerede eksportsalgspriser på fob-niveau til landtransport, håndterings- og lastningsomkostninger, emballering, bankgebyrer og kreditomkostninger, mens salgspriserne på cif-niveau desuden blev justeret for søforsikring og fragt.

(98)

Da den eksporterende producent svarede fuld moms af sit eksportsalg, justerede Kommissionen den beregnede normale værdi med fuld moms.

(99)

Kommissionen fastslog således, at den samarbejdsvillige producent solgte til alle tredjelande til priser, der ligger mere end 20 % under den normale værdi.

(100)

Der er 15 producenter af den undersøgte vare i Kina. I ansøgningen om en fornyet undersøgelse skønnede ansøgerne på grundlag af interne efterretninger (67), at Kina har en væsentlig overkapacitet på mindst 75 000 ton/år (68). Produktionskapacitet af et sådant omfang betyder, at Kina alene kunne dække det samlede EU-forbrug, som blev anslået til mellem 35 000 og 45 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(101)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at Kina var blandt de største producenter af peroxosulfater i verden, og at landet havde en betydelig uudnyttet kapacitet, som let kunne eksporteres til Unionen, hvis foranstaltningerne bliver ophævet.

(102)

På grund af sin relativt store størrelse og det støt stigende forbrug, jf. afsnit 5.2, er EU-markedet desuden fortsat attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(103)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltningerne får lov at udløbe. Navnlig størrelsen på de i Kina beregnede normale værdier, niveauet for den samarbejdsvillige producents eksportpriser til tredjelandes markeder, EU-markedets tiltrækningskraft og den betydelige produktionskapacitet i Kina peger på stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(104)

Peroxosulfater fremstilles af to producenter i Unionen. De tegner sig for 100 % af EU-produktionen i NUP. Begge producenter støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(105)

Disse virksomheder anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og benævnes i det følgende »EU-erhvervsgrenen«.

(106)

Med henblik på at sikre en fortrolig behandling af oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19, vises oplysningerne om de to EU-producenter i indekseret form eller i form af intervaller.

(107)

Analysen er blevet udført på baggrund af importoplysninger registreret på KN-kodeniveau for tre hovedtyper af samme vare, dvs. ammoniumpersulfat, natriumpersulfat og kaliumpersulfat, og på Taric-kodeniveau for den fjerde type, dvs. kaliumperoxomonosulfat. Analysen af importen blev suppleret med data, der var blevet indsamlet i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(108)

Forbruget i Unionen blev fastlagt ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau. Disse salgsmængder blev krydstjekket og i nødvendigt omfang ajourført for så vidt angår efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne.

(109)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger:

Tabel 2

Forbrug

(110)

EU-forbruget steg med 8 % i den betragtede periode.

(111)

Som nævnt i betragtning 95 ovenfor hidrører næsten al import fra Kina fra den virksomhed, der blev anset for ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Da den import, der er omfattet af foranstaltningerne, er ubetydelig (markedsandel på under 1 %), fandt Kommissionen, at priserne ikke var repræsentative. Kommissionen konkluderede derfor, at prisudviklingen for dumpingimporten ikke kan analyseres. Det var af samme grund ikke muligt at beregne prisunderbuddet.

(112)

Importmængden, priserne og markedsandele fra andre lande samt ikke-dumpingimport fra Kina i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Af fortrolighedshensyn, jf. betragtning 106 ovenfor, er tallene for markedsandele og mængderne af ikke-dumpingimport fra Kina angivet i indekseret form.

Tabel 3

Import fra andre tredjelande og ikke-dumpingimport fra Kina

(113)

Importmængderne fra andre tredjelande (herunder ikke-dumpingimport fra Kina) til EU-markedet steg med ca. 25 % i den betragtede periode, og gennemsnitsprisen steg med ca. 6 % i samme periode. Markedsandelen for andre tredjelande (herunder ikke-dumpingimport fra Kina) steg også med ca. 16 % i samme periode. Samtidig øgede EU-erhvervsgrenen i gennemsnit sine priser med 5 % som anført i betragtning 124 nedenfor.

(114)

Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(115)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse sig på følgende måde:

Tabel 4

(116)

Det følger heraf, at der var en beskeden stigning i produktionskapaciteten (2-4 %), men at produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen forblev stabil.

(117)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens salg i Unionen sig som følger:

Tabel 5

(118)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet forblev stabilt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen mistede dog gradvist markedsandele i samme periode med 7 %, mens EU-forbruget steg med 8 %.

(119)

I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet sig som følger:

Tabel 6

(120)

I hele den betragtede periode steg beskæftigelsen med 3 %. Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt som årlig produktion (i ton) pr. medarbejder forblev stabil i den betragtede periode. Dette skyldes til dels, at EU-erhvervsgrenen i de foregående år bestræbte sig på at reagere på presset fra dumpingimporten fra Kina på daværende tidspunkt og allerede øgede produktiviteten til høje niveauer før den betragtede periode.

(121)

Væksten i EU-forbruget lå på 8 procentpoint i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke drage fordel af denne beskedne stigning i forbruget, da den fortsatte med at miste markedsandele i den betragtede periode.

(122)

I den betragtede periode udviklede lagerbeholdningerne hos de EU-producenter, der indgår i stikprøven, sig som følger:

Tabel 7

(123)

Selv om EU-erhvervsgrenens slutlagre voksede mellem 2015 og NUP, forblev niveauet relativt lavt i forhold til produktionsniveauet.

(124)

De gennemsnitlige salgspriser pr. enhed til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed for de EU-producenter, der indgår i stikprøven, udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

(125)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens omkostninger med 3-5 %. Samtidig steg dens priser med 4-6 %, og EU-erhvervsgrenen var dermed i stand til at dække omkostningsstigningerne ved at hæve dens priser.

(126)

Kommissionen fastlagde rentabiliteten hos de EU-producenter, der indgår i stikprøven, som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode svingede EU-erhvervsgrenens rentabilitet mellem 6-8 % i 2016 som det laveste og 8-10 % i 2017 som det højeste og under den målfortjeneste (dvs. 12 %), der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(127)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens likviditet med 3 %, mens investeringerne forblev stabile.

(128)

Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode steg investeringsafkastet, defineret som fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, forhøjet med 10 %. I samme periode steg de gennemsnitlige lønniveauer en smule efter samme tendens som produktionsomkostningerne pr. enhed.

(129)

Som beskrevet ovenfor foretog Kina ikke dumping i den betragtede periode, hvorfor størrelsen af dumpingmargenen ikke kunne bestemmes.

(130)

I den betragtede periode viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. EU-produktionen, kapacitetsudnyttelsen, salget og investeringerne forblev stabile, mens likviditeten og investeringsafkastet udviklede sig positivt. Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg endda en smule i den betragtede periode. Selv om salgsmængderne således ikke fulgte stigningen i efterspørgslen på EU-markedet, da de forblev stabile i den betragtede periode, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen rejste sig igen efter den tidligere dumping.

(131)

Der var forbedring i EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. De fleste skadesindikatorer gik i en positiv eller stabil retning. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen drog fordel af foranstaltningerne, illustreres bl.a. ved den høje kapacitetsudnyttelse og stigningen i likviditeten og investeringsafkastet. Den import fra Kina, der er til stede på EU-markedet, hidrører fra den ene kinesiske producent, der blev anset for ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(132)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen dernæst, om der er sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe.

(133)

Følgende elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og de uudnyttede kapaciteter i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, herunder betragtninger vedrørende forekomsten af antidumping- eller udligningsforanstaltninger over for peroxosulfater i andre tredjelande, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre tredjelandes markeder og indvirkningen på EU-erhvervsgrenens situation.

(134)

Kina er langt den største eksportør af den undersøgte vare i verden. EU var Kinas tredjestørste eksportmarked, baseret på den samlede værdi, der blev eksporteret i den nuværende undersøgelsesperiode (69).

(135)

Som forklaret i betragtning 100-101 ovenfor har producenterne i Kina betydelige produktionskapaciteter, og som følge heraf skønnes det, at de har en betydelig uudnyttet kapacitet, som langt overstiger det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(136)

EU-markedet er globalt set den største importør af den undersøgte vare (70). Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, steg EU-forbruget af den pågældende vare desuden med 8 % mellem 2015 og NUP. Dette viser, at EU-forbruget fortsat er stort, og at det stiger. På grund af sin relativt store størrelse og det støt stigende forbrug er EU-markedet fortsat attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(137)

Desuden er der indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for eksporten af den undersøgte vare i andre tredjelande, f.eks. USA og Indien, hvilket gør det vanskeligere for de kinesiske eksporterende producenter at eksportere til disse markeder og yderligere øger EU-markedets tiltrækningskraft, da denne eksport kan omdirigeres hertil.

(138)

Et andet element, der viser EU-markedets tiltrækningskraft, er de kinesiske eksporterende producenters prisfastsættelsesstrategi. I denne forbindelse blev der foretaget en analyse på grundlag af en sammenligning af EU-producenternes salgspriser og de priser ab fabrik, som den kinesiske samarbejdsvillige producent forlangte af tredjelande, tilpasset til cif-niveau ved at tilføje transport- og forsikringsomkostninger til Unionen og justeret for omkostninger efter import og bundne toldsatser. Disse beregninger viste, at de kinesiske eksportpriser er 26 % lavere end EU-producenternes salgspriser, når de sammenlignes på samme niveau. Den samme analyse blev foretaget på grundlag af alle de kinesiske eksportpriser, der blev indberettet til tredjelande (bortset fra Unionen) i Global Trade Atlas. Sidstnævnte beregninger viste, at de kinesiske eksportpriser er 18 % lavere end EU-producenternes salgspriser, når de sammenlignes på samme niveau. Det kan derfor med rimelighed forventes, at den kinesiske import vil trænge ind på EU-markedet til priser, der er lavere end EU-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(139)

I betragtning af de omfattende uudnyttede kapaciteter i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd, som er sammenfattet ovenfor i betragtning 134-138, er det sandsynligt, at betydelige mængder af peroxosulfater til lave priser vil kunne sælges/omdirigeres til Unionen allerede på kort sigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(140)

Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenen, som i øjeblikket er i stand til at dække efterspørgslen i Unionen, sandsynligvis tabe salgsmængder samt markedsandele på EU-markedet.

(141)

For at vurdere den sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, analyserede Kommissionen, hvad der sandsynligvis ville ske med EU-erhvervsgrenens salgspriser, salgsmængde og rentabilitet, hvis lavprisimporten fra Kina tænger ind på EU-markedet i betydelige mængder.

(142)

I denne forbindelse mindes der om, at da foranstaltningerne udløb mellem 2002 og 2007, steg den kinesiske dumpingimport voldsomt fra 200 ton i 2001 til næsten 9 000 ton i 2006, hvilket førte til prisfald, tab af markedsandele og et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(143)

På grundlag af tidligere erfaringer og EU-erhvervsgrenens nuværende konkurrencesituation undersøgte Kommissionen, hvilken indvirkning det ville få på skadesindikatorerne, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen har derfor foretaget en simulering baseret på følgende antagelser:

(144)

Simuleringen viste, at foranstaltningernes udløb ville medføre et fald i EU-erhvervsgrenens salgsmængde på ca. 13 % efter 1 år og 20 % efter 2 år samt et fald i EU-erhvervsgrenens salgspriser på ca. 15 %. Som følge heraf vil rentabilitetstallene ændre sig fra de nuværende niveauer til en næsten tabsgivende situation for EU-erhvervsgrenen efter 1 år og en tabsgivende situation efter 2 år.

(145)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen fra Kina sandsynligvis vil føre til fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen efter kort tid.

(146)

I betragtning 144 ovenfor konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe. Af samme grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne opretholdes, da EU-producenterne burde kunne opretholde EU-erhvervsgrenens salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og dens overordnede økonomiske situation. Derimod risikerer det at true EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at det vil forårsage fornyet skade, hvis importen fra Kina flyttes til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.

(147)

Ingen af de brugere, som var blevet kontaktet, indsendte en spørgeskemabesvarelse. En enkelt bruger, Wacker Chemie AG, indgav dog et indlæg, hvori denne krævede, at foranstaltningerne bringes til ophør af forskellige grunde, som behandles nedenfor.

(148)

For det første hævdede brugeren, at EU-erhvervsgrenen udviklede sig positivt til trods for betydelig import fra Kina og stor import fra andre kilder til sammenlignelige priser/ofte faldende priser. EU-erhvervsgrenen burde derfor kunne klare yderligere konkurrence fra den kinesiske import. For det andet anførte Wacker Chemie, at EU-producenterne har været i stand til at hæve priserne på EU-markedet til trods for fald i produktionsomkostningerne. Endelig vil en ophævelse af foranstaltningerne øge konkurrencen på markedet og muligheden for at købe peroxosulfater til konkurrencedygtige priser fra alle kilder.

(149)

Som nævnt i afsnit 4.7 ovenfor konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og at EU-erhvervsgrenen øgede sine salgspriser i den betragtede periode. Denne stigning i salgspriserne var imidlertid forbundet med en tilsvarende stigning i produktionsomkostningerne (se betragtning 125). For så vidt angår importpriser og -mængder fra Kina mindede Kommissionen om, at stort set al import til Unionen fra Kina kom fra den eksportør, der blev anset for ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, og som ikke er omfattet af den nuværende fornyede undersøgelse. Desuden blev importen fra andre tredjelande foretaget til priser, der var sammenlignelige med EU-erhvervsgrenens priser, og den viste en stigende snarere end en faldende tendens. Undersøgelsen viste også, at brugerne takket være varetypen og forskellige leveringskilder på markedet nemt kan skifte leverandør. Kommissionen afviste derfor brugerens krav.

(150)

Desuden fremgik det af den oprindelige undersøgelse, at den undersøgte vares indvirkning på omkostningerne til varer i efterfølgende produktionsled er forholdsvis marginal, og at virkningen af antidumpingtolden var ubetydelig (71). Brugerne fremlagde ingen oplysninger, der ville gøre det muligt at afkræfte de konklusioner, der blev draget i tidligere undersøgelser, om, at tolden ville få marginal indvirkning på deres virksomhed.

(151)

Ingen af de importører, som var blevet kontaktet, importerede den undersøgte vare i betydelige mængder, og de var derfor ikke forpligtet til at indsende spørgeskemabesvarelser. Ingen af de importører, som gav sig til kende over for Kommissionen i begyndelsen af den fornyede undersøgelse, fremsatte bemærkninger.

(152)

I undersøgelsen blev det bekræftet, at importører nemt kan foretage indkøb fra forskellige kilder, der på nuværende tidspunkt findes på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen, amerikanske eksportører og eksportører fra Kina, der sælger til ikke-dumpingpriser. Kommissionen konkluderede i den oprindelige undersøgelse, at andelen af import af peroxosulfater udgjorde mellem 0,03 % og 1,3 % af importørernes samlede omsætning (72). I mangel af dokumentation, der ville kunne afkræfte denne konklusion, og da importen af den undersøgte vare har været ubetydelig i den nuværende undersøgelsesperiode, konkluderede Kommissionen derfor, at importørerne ikke ville blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af foranstaltningerne.

(153)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 foretog Kommissionen en afvejning af de forskellige konkurrerende interesser og tog særligt hensyn til behovet for at beskytte EU-erhvervsgrenen mod en sandsynlig fornyet skade. I mangel af dokumentation, der ville kunne afkræfte konklusionerne i den oprindelige undersøgelse, konkluderede Kommissionen, at importørerne ikke er berørt heraf i så betydeligt et omfang, at det ville være klart uforholdsmæssigt at opretholde foranstaltningerne. I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina.

(154)

Den 8. november 2019 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde antidumpingtolden (»den endelige fremlæggelse«) og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter med indsigelser mod de offentliggjorte konklusioner.

(155)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen, og der blev i relevant omfang taget hensyn hertil.

(156)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger, der gælder for import af peroxosulfater med oprindelse i Kina, bør opretholdes.

(157)

For at mindske risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(158)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge disse dokumenter for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er disse dokumenter ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(159)

Hvis der sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og derfor at pålægge en landsdækkende told.

(160)

Hvis en virksomhed, der er omfattet af en antidumpingtoldssats, efterfølgende ændrer navnet på sin enhed, kan den anmode om fortsat anvendelse af denne toldsats. En sådan anmodning skal rettes til Kommissionen (73). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(161)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (74) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(162)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

I henhold til artikel 51, stk. 2, i aftalen sikrer Det Blandede Landtransportudvalg Fællesskabet/Schweiz (»det blandede udvalg«) opfølgning og anvendelse af aftalens bestemmelser og iværksætter de tilpasnings- og revisionsbestemmelser, der er fastsat i aftalens artikel 52 og 55.

(2)

Ifølge artikel 52, stk. 4, vedtager det blandede udvalg bl.a. beslutninger om revision af bilag 1 for på grundlag af gensidighed om nødvendigt at integrere ændringerne af den pågældende lovgivning i aftalen eller vedtage enhver anden foranstaltning, der skal sikre gennemførelsen af aftalen.

(3)

Det blandede udvalgs afgørelse nr. 1/2013 (1) indeholder bestemmelser om gensidig anerkendelse af de sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, som de nationale sikkerhedsmyndigheder i en medlemsstat eller Schweiz har udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (2). Den indeholder ligeledes bestemmelser om gensidig anerkendelse af EF-erklæringer om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed, EF-verifikationserklæringer, tilladelser til ibrugtagning af delsystemer og køretøjer samt typebestemte køretøjstilladelser og af de bemyndigede organer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (3).

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (4) fastsættes der nye krav til, der skal være opfyldt for at interoperabilitetskomponenter, subsystemer og jernbanekøretøjer kan bringes i omsætning. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (5) fastsættes der nye krav til udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder. I disse direktiver tildeles Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) ligeledes nye opgaver. Agenturet har især til opgave at udstede omsætningstilladelser til køretøjer og typegodkendelser af køretøjer i henhold til artikel 21 og 24 i direktiv (EU) 2016/797 (»EU-køretøjstilladelser«) og at udstede EU-sikkerhedscertifikater i henhold til artikel 10 i direktiv (EU) 2016/798 (»EU-sikkerhedscertifikater«). Medlemsstaterne skal have gennemført direktiverne senest den 16. juni 2019, eller senest den 16. juni 2020, hvis der er tale om medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen herom. Direktiv 2004/49/EF og 2008/57/EF ophæves og erstattes af direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 med virkning fra den 16. juni 2020.

(5)

Desuden planlægger Schweiz at anvende juridiske bestemmelser svarende til bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798. Det er derfor nødvendigt at indarbejde de nye bestemmelser i direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 i kraft af en revision af bilag 1.

(6)

Som aftalen er nu, er det ikke muligt for Den Europæiske Unions institutioner eller organer at udøve beføjelser i Schweiz, ligesom det blandede udvalg ikke er i stand til at ændre aftalen med henblik herpå. Indtil der bliver foretaget en ændring ved hjælp af de gældende procedurer, er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser med henblik på at opretholde en smidig jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union. Det bør i den forbindelse præciseres, at overensstemmelsen med de gældende krav for så vidt angår sikkerhed og interoperabilitet i Schweiz kan konstateres ved hjælp af en kombination af et EU-sikkerhedscertifikat eller en EU-køretøjstilladelse udstedt af agenturet på den ene side og Schweiz' vurdering af overholdelsen af de schweiziske nationale regler på den anden side. Når det udsteder EU-sikkerhedscertifikater eller EU-køretøjstilladelser, bør agenturet som dokumentation tage den vurdering i betragtning, som Schweiz med henblik på udstedelse af sikkerhedscertifikater eller køretøjstilladelser til det schweiziske jernbanenet har foretaget af de krav i den schweiziske lovgivning, der svarer til den relevante EU-lovgivning.

(7)

EU-certifikater og EU-erklæringer, der er udstedt i henhold til direktiv (EU) 2016/797, bør anerkendes gensidigt.

(8)

For at begrænse den administrative byrde bør det være muligt for ansøgere på samme tid at anmode om udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en EU-køretøjstilladelse fra agenturet og en vurdering fra Schweiz af overholdelsen af de nationale regler. Med samme mål for øje bør det være muligt for ansøgere at anvende den one-stop-shop, der er omhandlet i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (6). Schweiz bør have adgang til one-stop-shoppen, og agenturet og Schweiz bør samarbejde som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.

(9)

De nationale regler, som er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 og artikel 8, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798, og som gælder for udstedelsen af sikkerhedscertifikater og køretøjstilladelser på schweizisk område (»de nationale regler«), bør meddeles, så de kan offentliggøres i IT-systemet som omhandlet i artikel 27 i forordning (EU) 2016/796. De områder, som de schweiziske nationale regler finder anvendelse på, bør oplistes i aftalens bilag 1.

(10)

Schweiz og Den Europæiske Union er opsat på at afskaffe de overflødige nationale regler, der udgør en hindring for interoperabiliteten og den smidige jernbanetrafik mellem Schweiz og Den Europæiske Union. Visse schweiziske nationale regler opført i bilag 1 til aftalen kan være forenelige med de tekniske specifikationer for interoperabilitet og bør revideres før den 31. december 2020 med henblik på at afskaffe, ændre eller beholde dem.

(11)

Afgørelse nr. 1/2013 truffet af det blandede udvalg bør ophæves. Eftersom visse medlemsstater i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 først vil have gennemført disse direktiver den 16. juni 2020, bør artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i nævnte afgørelse dog fortsat finde anvendelse indtil denne dato for så vidt angår de pågældende medlemsstater.

(12)

EF-erklæringer om overensstemmelse, anvendelsesegnethed og overensstemmelse, EF-verifikationserklæringer, tilladelser til ibrugtagning af delsystemer og køretøjer, typebestemte køretøjstilladelser samt sikkerhedscertifikater, der er anerkendt i henhold til det blandede udvalgs afgørelse nr. 1/2013, bør fortsat anerkendes i overensstemmelse med de betingelser, på hvilke de blev udstedt.

(13)

Overgangsforanstaltningerne i nærværende afgørelse bør finde anvendelse frem til den 31. december 2020, indtil der foretages en ændring af aftalen med henblik på at udvide agenturets beføjelser til at omfatte Schweiz for så vidt angår sikkerhedscertifikater og køretøjstilladelser — Det blandede udvalg bør overveje en forlængelse af overgangsforanstaltningerne efter den 31. december 2020, hvis det er sandsynligt, at de juridiske bestemmelser svarende til bestemmelserne i forordning (EU) 2016/796, direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798 ikke vil blive anvendt inden den 31. december 2020.