ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2175
af 18. december 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelser fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter finanskrisen og på grundlag af anbefalingerne fra en ekspertgruppe på højt plan ledet af Jacques de Larosière har Unionen gjort betydelige fremskridt i retning af at skabe ikke blot stærkere, men også mere harmoniserede regler for de finansielle markeder i form af det fælles regelsæt. Unionen har desuden etableret Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), som bygger på et system med to søjler, der kombinerer mikrotilsyn — koordineret af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) — og makrotilsyn via etableringen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). De tre ESA’er — dvs. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (5), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6) (samlet »oprettelsesforordningerne«) — blev operationelle i januar 2011. Det overordnede formål med ESA’erne er på bæredygtig vis at forstærke det finansielle systems stabilitet og effektivitet i hele Unionen og at forbedre forbruger- og investorbeskyttelsen. |
(2) |
ESA’erne har ydet et afgørende bidrag til harmoniseringen af reglerne på de finansielle markeder i Unionen ved at give Kommissionen input til dens initiativer til forordninger og direktiver vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet. ESA’erne har endvidere forelagt Kommissionen udkast til detaljerede tekniske regler, som er blevet vedtaget i form af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. |
(3) |
ESA’erne har også bidraget til konvergensen i det finansielle tilsyn og tilsynspraksis i Unionen ved hjælp af retningslinjer rettet mod de kompetente myndigheder, finansielle institutioner eller deltagere på det finansielle marked og ved koordinering af evalueringer af tilsynspraksis. |
(4) |
Tillæggelse af udvidede beføjelser til ESA’erne for at sætte dem i stand til at opfylde deres formål ville også kræve passende ledelse, en effektiv anvendelse af ressourcer og tilstrækkelig finansiering. Udvidede beføjelser alene ville ikke være tilstrækkelige til at opfylde ESA’ernes formål, hvor de ikke har tilstrækkelig finansiering, eller hvis de ikke ledes på en virkningsfuld og effektiv måde. |
(5) |
Ved udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser bør ESA’erne handle i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som er foreskrevet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), samt politikken for bedre regulering. Indholdet og formen af ESA’ernes tiltag og foranstaltninger, såsom instrumenter såsom retningslinjer, henstillinger, udtalelser eller spørgsmål og svar, bør altid være baseret på og inden for grænserne af de lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne, eller inden for anvendelsesområdet for deres beføjelser. ESA’erne bør ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene for denne forordning og bør handle proportionelt i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til den berørte finansielle institutions eller det berørte selskabs finansielle aktivitet eller virksomhed. |
(6) |
I sin meddelelse af 8. juni 2017 om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen understregede Kommissionen, at mere effektivt og konsekvent tilsyn med finansielle markeder og tjenesteydelser er afgørende for at eliminere regelarbitrage medlemsstaterne imellem ved udførelsen af deres tilsynsopgaver med henblik på at fremskynde markedsintegrationen og at skabe muligheder for finansielle enheder og investorer i det indre marked. |
(7) |
Yderligere fremskridt for så vidt angår tilsynsmæssig konvergens er derfor særlig hastende for at fuldføre kapitalmarkedsunionen. Ti år efter finanskrisens start og oprettelsen af det nye tilsynssystem vil finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen i stigende grad afhænge af to vigtige udviklinger: bæredygtig finansiering og teknologisk innovation. Begge har potentiale til at transformere finansielle tjenesteydelser, og vores finanstilsynssystem bør være klædt på til dem. Det er derfor afgørende, at det finansielle system udfylder sin rolle fuldt ud med hensyn til at tackle udfordringer vedrørende bæredygtighed, som er af kritisk betydning. Dette vil nødvendiggøre, at ESA’erne bidrager aktivt for at skabe de passende reguleringsmæssige og tilsynsmæssige rammer. |
(8) |
ESA’erne bør spille en vigtig rolle med hensyn til at identificere og indberette risici, som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer giver anledning til for den finansielle stabilitet, og med hensyn til at gøre aktiviteten på de finansielle markeder mere sammenhængende med bæredygtige mål. ESA’erne bør yde vejledning i, hvordan hensyn til bæredygtighed effektivt kan indarbejdes i Unionens relevante finansielle lovgivning, og fremme en sammenhængende gennemførelse af disse bestemmelser, så snart de er vedtaget. Når ESA’erne indleder og koordinerer vurderinger på EU-plan af finansielle institutioners modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger, bør de tage behørigt hensyn til de risici, som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer kunne udgøre for disse institutioners finansielle stabilitet. |
(9) |
Teknologisk innovation har fået stadig større betydning for den finansielle sektor, og de kompetente myndigheder har derfor iværksat forskellige initiativer med henblik på at håndtere disse teknologiske udviklinger. For fortsat at fremme tilsynsmæssig konvergens og for at udveksle bedste praksis mellem de relevante myndigheder på den ene side og mellem de relevante myndigheder og finansielle institutioner eller deltagere på det finansielle marked på den anden side bør ESA’ernes rolle med hensyn til deres overvågningsfunktion og tilsynsmæssig koordinering styrkes. |
(10) |
Teknologiske fremskridt på de finansielle markeder kan forbedre den finansielle inklusion, give adgang til finansiering, øge markedernes integritet og operationelle effektivitet samt mindske hindringerne for adgang til disse markeder. I det omfang det er relevant for de gældende materielle regler, bør uddannelsen af de kompetente myndigheder også indbefatte teknologisk innovation. Dette bør hjælpe til at forhindre, at medlemsstaterne udvikler forskellige tilgange på disse områder. |
(11) |
EBA bør inden for sit ekspertiseområde overvåge hindringerne eller virkningerne for tilsynsmæssig konsolidering, og kunne afgive udtalelser eller udstede henstillinger med det formål at påpege passende metoder til at tackle sådanne hindringer eller virkninger. |
(12) |
Spørgsmål og svar er et vigtigt konvergensværktøj, der fremmer fælles tilgange og praksis på tilsynsområdet ved at yde vejledning om anvendelsen af EU-retsakter inden for ESA’ernes ansvarsområde. |
(13) |
Det bliver stadig mere vigtigt at fremme konsekvent, systematisk og effektiv overvågning og vurdering af risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Unionens finansielle system. Forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme er medlemsstaternes og EU-institutionernes og -organernes fælles ansvar inden for deres respektive mandater. De bør indføre mekanismer for forstærket samarbejde, koordinering og gensidig bistand og derved fuldt ud at anvende alle de redskaber og foranstaltninger, der er tilgængelige inden for de eksisterende lovgivningsmæssige og institutionelle rammer. |
(14) |
På grund af de konsekvenser for den finansielle stabilitet, som kan hidrøre fra misbrug af den finansielle sektor til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eftersom det er i banksektoren, hvor der er størst sandsynlighed for, at hvidvask af penge og finansiering af terrorisme får systemiske virkninger, og på grundlag af de erfaringer, som EBA, der er en myndighed, hvor alle medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder er repræsenteret, allerede har fået med at beskytte banksektoren mod sådant misbrug, bør EBA påtage sig en ledende, koordinerende og overvågende rolle på EU-plan for at forhindre brug af det finansielle system til sådanne formål. Det er derfor nødvendigt, som supplement til dens eksisterende kompetencer, at give EBA beføjelse til at handle inden for ansvarsområdet for forordning (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010, i det omfang en sådan beføjelse vedrører forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme, hvor det drejer sig om operatører i den finansielle sektor og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med disse, der er omfattet af disse forordninger. En koncentrering hos EBA af dette mandat for hele den finansielle sektor ville desuden optimere anvendelsen af EBA’s ekspertise og ressourcer og ville ikke berøre de væsentlige forpligtelser foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (7). |
(15) |
For at EBA effektivt kan varetage sit mandat, bør den fuldt ud udnytte sine beføjelser og redskaber i medfør af forordning (EU) nr. 1093/2010, samtidig med at den respekterer proportionalitetsprincippet. Med henblik herpå bør den udarbejde standarder for regulering og tilsyn, navnlig ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger og afgive udtalelser med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor og fremme en konsekvent gennemførelse heraf i overensstemmelse med mandatet i de relevante i artikel 1, stk. 2, og artikel 16 i oprettelsesforordningerne omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. De foranstaltninger, EBA træffer for at fremme integritet, gennemsigtighed og sikkerhed i det finansielle system og forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i denne forordning eller i de i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og bør tage behørigt hensyn til risicienes art, omfang og kompleksitet, forretningspraksis, forretningsmodeller og størrelsen af operatører og markeder i den finansielle sektor. |
(16) |
I overensstemmelse med EBA’s nye rolle er det vigtigt, at EBA indsamler alle relevante oplysninger om svagheder i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som de relevante EU-myndigheder og nationale myndigheder har identificeret, uden at det berører de opgaver, myndighederne har fået tillagt i henhold til direktiv (EU) 2015/849, og uden nogen unødvendig overlapning. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (8) bør EBA opbevare sådanne oplysninger i en centraliseret database og fremme samarbejde mellem myndighederne ved at sikre passende formidling af relevante oplysninger. EBA bør derfor gives mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende indsamling af oplysninger. EBA kan også, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsende beviser i dens besiddelse, som kan give anledning til strafferetlig forfølgning, til de nationale retslige myndigheder i den berørte medlemsstat, og i det omfang det vedrører medlemsstater, som deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed i henhold til Rådets forordning (EU) 2017/1939 (9), til Den Europæiske Anklagemyndighed, med henblik på disse udtrykkeligt tillagte opgaver. |
(17) |
EBA bør ikke indsamle oplysninger om konkrete mistænkelige transaktioner, som operatører i den finansielle sektor er forpligtet til at indberette til EU’s finansielle efterretningsenheder i deres medlemsstater i henhold til direktiv (EU) 2015/849. Svagheder bør betragtes som væsentlige, når de udgør en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse forårsaget af en operatør i den finansielle sektor eller udgør uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse forårsaget af en operatør i den finansielle sektor eller uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse forårsaget af en operatør i den finansielle sektor af dennes interne politikker og procedurer, der har til formål at sikre, at retsreglerne vedrørende forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, overholdes. En overtrædelse anses for at have fundet sted, hvor en operatør i den finansielle sektor ikke opfylder kravene i en hvilken som helst EU-retsakt og i nationale love, der gennemfører sådanne krav, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i oprettelsesforordningerne, i det omfang disse retsakter bidrager til at forebygge anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Der er tale om en potentiel overtrædelse, hvor den kompetente myndighed har rimelig grund til mistænke, at der er sket en overtrædelse, men på dette stadie ikke er i stand til endeligt at konkludere, at der er sket en overtrædelse. På grund af de oplysninger, der er indhentet på dette stade, såsom oplysninger fra kontrolbesøg på stedet eller off-site procedurer, er det dog meget sandsynligt, at der er sket en overtrædelse. Ved uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse af retsregler forstås, at en operatør i den finansielle sektor ikke gennemfører kravene i disse retsakter på en tilfredsstillende måde. Uhensigtsmæssig eller ineffektiv anvendelse af en operatør i den finansielle sektor af dennes interne politikker og procedurer, der har til formål at sikre, at disse retsakter overholdes, bør betragtes som at udgøre en svaghed, der i væsentlig grad øger risikoen for, at der er sket eller kan ske overtrædelser. |
(18) |
Når EBA vurderer sårbarheden af og risiciene for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor, bør EBA også tages hensyn til konsekvenserne for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme af alle underliggende forbrydelser, herunder skattekriminalitet, hvor det er relevant. |
(19) |
EBA bør på anmodning yde bistand til kompetente myndigheder under udøvelsen af deres tilsynsopgaver. EBA bør desuden koordinere tæt og, hvor det er hensigtsmæssigt, udveksle oplysninger med kompetente myndigheder, herunder Den Europæiske Centralbank i dens tilsynsmæssige rolle og myndigheder med ansvar for tilsyn med forpligtede enheder, der er opført i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), i direktiv (EU) 2015/849, for at sikre effektivitet og for at undgå enhver form for overlappende eller inkonsekvente tiltag vedrørende forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme. |
(20) |
EBA bør foretage peerevalueringer af de kompetente myndigheder samt risikovurderinger af hensigtsmæssigheden af kompetente myndigheders strategier og ressourcer med henblik på de vigtigste nye risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme som identificeret i den supranationale risikovurdering. EBA bør, når den gennemfører sådanne peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning nr. 1093/2010, tage hensyn til relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer med kompetence inden for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, samt rapporten fra Kommissionen hvert andet år i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2015/849 og den relevante medlemsstats nationale risikovurdering, der er udarbejdet i henhold til artikel 7 i nævnte direktiv. |
(21) |
Endvidere bør EBA have en ledende rolle i at bidrage til at lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i Unionen og de relevante myndigheder i tredjelande om disse spørgsmål med henblik på at koordinere indsatsen bedre på EU-plan i væsentlige tilfælde af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der har en grænseoverskridende dimension eller en tredjelandsdimension. En sådan rolle bør ikke berøre de kompetente myndigheders regelmæssige interaktioner med myndighederne i tredjelande. |
(22) |
Med henblik på at gøre tilsynet med overholdelsen af reglerne på området for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme mere effektivt og sikre en bedre koordinering af de nationale kompetente myndigheders håndhævelse af overtrædelser af umiddelbart gældende EU-ret eller nationale gennemførelsesforanstaltninger bør EBA have beføjelse til at foretage analyser af de indsamlede oplysninger og, om nødvendigt, at undersøge påstande, som den er blevet gjort bekendt med. om væsentlige overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten og, hvor der er tegn på væsentlige overtrædelser, at anmode de kompetente myndigheder om at efterforske eventuelle overtrædelser af de relevante regler, overveje at træffe afgørelser og pålægge operatører i den finansielle sektor sanktioner, der pålægger dem at overholde deres retlige forpligtelser. Denne beføjelse bør kun anvendes, hvis EBA har konstateret tegn på væsentlige overtrædelser. |
(23) |
ESA’ernes adgang til oplysninger bør, med henblik på anvendelse af proceduren ved overtrædelse af EU-retten i oprettelsesforordningernes artikel 17 og af hensyn til korrekt anvendelse af EU-retten, gøres lettere og hurtigere. De bør derfor have adgang til, via en berettiget og behørigt begrundet anmodning, at anmode om oplysninger direkte fra andre kompetente myndigheder, når anmodning om oplysninger fra den berørte kompetente myndighed har vist sig at være eller skønnes at være utilstrækkelige til at opnå de oplysninger, der skønnes nødvendige med henblik på at undersøge en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten. |
(24) |
Harmoniseret tilsyn med den finansielle sektor forudsætter en konsekvent tilgang blandt de kompetente myndigheder. I det øjemed er de kompetente myndigheders aktiviteter genstand for peerevalueringer. ESA’erne bør også sikre, at metoden anvendes på samme måde. Sådanne peerevalueringer bør ikke kun fokusere på konvergensen af tilsynspraksis, men også på de kompetente myndigheders evne til at opnå tilsynsresultater af høj kvalitet samt på disse kompetente myndigheders uafhængighed. De vigtigste resultater af disse peerevalueringer bør offentliggøres med det formål at tilskynde til overholdelse af reglerne og øge gennemsigtigheden, undtagen i tilfælde, hvor en sådan offentliggørelse ville indebære en risiko for den finansielle stabilitet. |
(25) |
Som følge af vigtigheden af at sikre, at EU-tilsynsrammen for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme anvendes effektivt, er peerevalueringer af overordentlig stor betydning for at give objektive og gennemsigtige perspektiver på tilsynspraksisser. EBA bør også vurdere de kompetente myndigheders strategier, kapacitet og ressourcer med henblik på at imødegå nye risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. |
(26) |
For at kunne udføre sine opgaver og udøve sine beføjelser til at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør det være muligt for EBA at træffe individuelle afgørelser rettet til operatører i den finansielle sektor inden for rammerne af proceduren ved overtrædelse af EU-retten og proceduren for bindende mægling, selv når de materielle regler ikke finder direkte anvendelse på operatører i den finansielle sektor, efter at have truffet en afgørelse rettet til den kompetente myndighed. Hvor de materielle regler er fastsat i direktiver, bør EBA anvende national ret, i det omfang den gennemfører de pågældende direktiver. Hvor den relevante EU-ret består af forordninger, og hvor disse forordninger på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, bør EBA anvende national ret, i det omfang sådanne valgmuligheder er udnyttet i national ret. |
(27) |
Hvor det ved denne forordning tillades, at EBA anvender national ret, der gennemfører direktiver, kan sådan national ret kun anvendes af EBA, i det omfang det er nødvendigt for at udføre de opgaver, der er tillagt den ved EU-retten. EBA bør derfor anvende alle de relevante EU-regler, og hvor sådanne regler er fastsat i direktiver, bør den anvende den nationale ret, der gennemfører de pågældende direktiver, i det omfang det kræves af EU-retten, med henblik på en ensartet retsanvendelse i hele Unionen, samtidig med at den respekterer den relevante nationale ret. |
(28) |
Hvor en afgørelse truffet af EBA er hjemlet i eller knyttet til dens beføjelser til at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og vedrører operatører i den finansielle sektor eller kompetente myndigheder inden for EIOPA’s eller ESMA’s kompetenceområde, bør EBA kun kunne træffe afgørelsen i enighed med henholdsvis EIOPA eller ESMA. EIOPA og ESMA bør, idet de i hvert enkelt tilfælde tager hensyn til den relevante afgørelses hastende karakter, når de giver udtryk for deres synspunkter, overveje at gøre brug af hastebeslutningsprocedurer i overensstemmelse med deres respektive interne forvaltningsregler. |
(29) |
ESA’erne bør indføre dedikerede indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter om faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten. ESA’erne bør sikre, at det er muligt at indgive nævnte oplysninger anonymt eller fortroligt, og sikkert. Den indberettende person bør beskyttes mod repressalier. ESA’erne bør give feedback til den indberettende person. |
(30) |
Harmoniseret tilsyn med den finansielle sektor kræver også, at uoverensstemmelser mellem de kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater i grænseoverskridende situationer bilægges effektivt. De eksisterende regler for bilæggelse af sådanne overensstemmelser er ikke fuldt ud tilfredsstillende. De bør derfor tilpasses, så de lettere kan anvendes. |
(31) |
Fremme af en EU-tilsynskultur er central for ESA’ernes indsats for at skabe konvergens i tilsynspraksis. Derfor kan myndigheden regelmæssigt identificere op til to prioriteter af relevans for hele Unionen. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til disse prioriteter, når de udarbejder deres arbejdsprogrammer. Tilsynsrådet for hver ESA bør drøfte de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det kommende år og drage konklusioner. |
(32) |
Peerevalueringsudvalgenes vurderinger bør muliggøre dybdegående undersøgelser baseret på de evaluerede myndigheders selvvurderinger, efterfulgt af en evaluering foretaget af peerevalueringsudvalget. Medlemmet af en kompetent myndighed, der evalueres, bør ikke tage del i vurderingen, når den vedrører den pågældende kompetente myndighed. |
(33) |
ESA’ernes erfaringer har vist fordelene ved udvidet samarbejde på visse områder via ad hoc-grupper eller platforme. Denne forordning bør tilvejebringe et retsgrundlag for og styrke sådanne ordninger gennem udarbejdelse af et nyt redskab, nemlig nedsættelse af koordineringsgrupper. Sådanne koordineringsgrupper bør fremme konvergens i forbindelse med de tilsynspraksisser, som de kompetente myndigheder anvender, navnlig gennem udveksling af oplysninger og erfaringer. Det bør være obligatorisk for alle de kompetente myndigheder at deltage i disse koordineringsgrupper, og de kompetente myndigheder bør give koordineringsgrupperne de nødvendige oplysninger. Nedsættelse af koordineringsgrupper bør overvejes, hvor de kompetente myndigheder identificerer et behov for koordinering med henblik på særlige markedsudviklinger. Sådanne koordineringsgrupper kan nedsættes med hensyn til alle de områder, der er omfattet af de i oprettelsesforordningernes artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. |
(34) |
Velordnede og velfungerende internationale finansielle markeder forudsætter overvågning af afgørelser om tredjelandsækvivalens vedtaget af Kommissionen. Hver ESA bør overvåge udviklingen på regulerings- og tilsynsområdet og håndhævelsespraksis i de pågældende tredjelande. Dette bør ske for at kontrollere, om de kriterier, der er lagt til grund for disse afgørelser, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt. Hver ESA bør hvert år forelægge Kommissionen en fortrolig rapport om sin overvågningsvirksomhed. I den sammenhæng bør hver ESA også så vidt muligt udvikle administrative ordninger med tredjelandes kompetente myndigheder med henblik på at indhente oplysninger til overvågningsformål og til brug for koordinering af tilsynsaktiviteter. Denne udvidede tilsynsordning bør sikre, at tredjelandsækvivalens er mere gennemsigtig, mere forudsigelig for de berørte tredjelande og mere sammenhængende på tværs af samtlige sektorer. |
(35) |
Repræsentanten for ESRB i tilsynsrådet bør give udtryk for den fælles holdning i ESRB’s Almindelige Råd med særligt fokus på finansiel stabilitet. |
(36) |
For at sikre, at afgørelser vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme underbygges af det rette ekspertiseniveau, er det nødvendigt at nedsætte et permanent internt udvalg i EBA. Dette udvalg bør bestå af repræsentanter på højt niveau fra myndigheder og organer med ansvar for overholdelsen af lovgivningen om forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge eller af finansiering af terrorisme, der har ekspertise og beslutningsbeføjelser inden for forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Dette udvalg bør også omfatte repræsentanter på højt niveau fra ESA’erne, der har ekspertise inden for forskellige forretningsmodeller og deres respektive særlige forhold i sektorerne. Dette udvalg bør behandle og udarbejde afgørelser, som EBA skal træffe. For at undgå overlapning vil det nye udvalg erstatte underudvalget vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge, der blev nedsat under ESA’ernes Fælles Udvalg. Det bør være muligt for ESA’erne at fremsætte skriftlige bemærkninger om det interne udvalgs udkast til afgørelse, som EBA’s tilsynsråd bør tage behørigt hensyn til, inden det træffer den endelige afgørelse. |
(37) |
I overensstemmelse med målsætningen om at opnå et mere sammenhængende og velfungerende tilsynssystem i Unionen med henblik på at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme bør Kommissionen, efter at have hørt alle relevante myndigheder og interessenter, foretage en omfattende vurdering af gennemførelsen, udførelsen og virkningen af de specifikke opgaver, EBA er blevet pålagt i henhold til denne forordning i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Vurderingen bør navnlig så vidt muligt afspejle erfaring indhøstet fra situationer, hvor EBA anmoder en kompetent myndighed om at efterforske mulige overtrædelser af national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten, begået af operatører i den finansielle sektor, at overveje at pålægge den pågældende operatør sanktioner i forbindelse med sådanne overtrædelser eller at overveje at vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende operatør i den finansielle sektor, hvor det pålægges denne at iværksætte alle nødvendige tiltag for at opfylde sine forpligtelser i henhold til national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten. Den bør tilsvarende afspejle sådan erfaring, hvor EBA anvender national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten. Kommissionen bør forelægge denne vurdering som en del af sin rapport i henhold til artikel 65 i direktiv (EU) 2015/849, sammen med lovgivningsforslag, hvis det er relevant, for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 11. januar 2022. Indtil denne vurdering er forelagt, bør de beføjelser, der tillægges EBA i forbindelse med forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i artikel 9b, artikel 17, stk. 6, og artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1093/2010 betragtes som en foreløbig løsning, i det omfang de tillader EBA at fremsætte anmodninger til de kompetente myndigheder på grundlag af mulige overtrædelser af national ret, eller tillader EBA at anvende national ret. |
(38) |
Med henblik på at bevare den fortrolige karakter af ESA’ernes arbejde bør kravene om tavshedspligt også gælde for personer, som, direkte eller indirekte, permanent eller lejlighedsvis leverer tjenesteydelser relateret til den pågældende ESA’s opgaver. |
(39) |
Oprettelsesforordningerne samt de sektorspecifikke lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at ESA’erne skal bestræbe sig på at indgå i effektive administrative ordninger, som omfatter udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder fra tredjelande. Behovet for effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger bør blive så meget desto større, når nogle af ESA’erne, i medfør af denne ændringsforordning, får et bredere ansvar i forbindelse med tilsyn med enheder og aktiviteter uden for Unionen. I de tilfælde, hvor ESA’erne i denne forbindelse behandler personoplysninger, herunder ved overførsel af sådanne oplysninger til lande uden for Unionen, er de bundet af kravene i forordning (EU) 2018/1725. Foreligger der ikke en afgørelse om beskyttelsesniveauets tilstrækkelighed, eller er der ikke etableret passende garantier, f.eks. foreskrevet i administrative ordninger i den i artikel 48, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2018/1725 anvendte betydning, kan ESA’erne udveksle personoplysninger med tredjelandes myndigheder i henhold til og på de betingelserne fastsat i undtagelsesbestemmelsen vedrørende offentlighedens interesse i nævnte forordnings artikel 50, stk. 1, litra d), som navnlig finder anvendelse på tilfælde af international udveksling af oplysninger mellem finansielle tilsynsmyndigheder. |
(40) |
Det følger af oprettelsesforordningerne, at ESA’erne, i samarbejde med ESRB, bør indlede og koordinere stresstest på EU-plan for at vurdere modstandsdygtigheden hos finansielle institutioner eller deltagere på det finansielle marked over for ugunstige markedsudviklinger. Det bør også sikres, at der så vidt muligt anvendes en konsekvent metode på nationalt niveau for sådanne test. Det bør også, for samtlige ESA’er, præciseres, at de kompetente myndigheders forpligtelser med hensyn til tavshedspligt ikke bør hindre de kompetente myndigheder i at fremsende resultaterne af stresstest til ESA’erne med henblik på offentliggørelse. |
(41) |
For at sikre en høj grad af konvergens på tilsynsområdet og med hensyn til godkendelse af interne modeller i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (10) bør EIOPA efter anmodning kunne bistå de kompetente myndigheder med at træffe afgørelse i forbindelse med godkendelse af interne modeller. |
(42) |
For at sætte ESA’erne i stand til at varetage deres opgaver vedrørende forbrugerbeskyttelse bør de være berettiget til at koordinere de kompetente myndigheders såkaldte »mystery shopping«-aktiviteter, hvis det er relevant. |
(43) |
ESA’erne bør have passende og tilstrækkelige ressourcer og personale til effektivt at kunne bidrage til konsekvent, virkningsfuldt og effektivt finansielt tilsyn inden for deres respektive kompetenceområder i henhold til denne forordning. Yderligere beføjelser og arbejdsopgaver, som ESA’erne tillægges, bør ledsages af tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer. |
(44) |
Udviklingen i omfanget af det direkte tilsyn kan kræve, at finansielle institutioner og deltagere på det finansielle marked, som ESA’erne fører direkte tilsyn med, betaler yderligere bidrag beregnet på grundlag af den relevante ESA’s anslåede udgifter. |
(45) |
Uensartethed i kvaliteten, formateringen og pålideligheden af samt udgifterne til transaktionsdata har en skadelig indvirkning på gennemsigtigheden, investorbeskyttelsen og markedseffektiviteten. Med henblik på at styrke overvågningen og rekonstruktion af transaktionsdata, og at forbedre sammenhængen i og kvaliteten af disse data samt adgangen til dem og tilgængeligheden af dem til rimelige priser i hele Unionen for de relevante markedspladser indførtes der ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (11) en ny retlig ramme for dataindberetningstjenester, herunder meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester. |
(46) |
Kvaliteten af transaktionsdata og af behandlingen og tilvejebringelsen af disse data, herunder grænseoverskridende behandling og tilvejebringelse af data, er af afgørende betydning for opfyldelsen af den vigtigste målsætning for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (12), nemlig at styrke gennemsigtigheden på de finansielle markeder. Leveringen af tjenesteydelser vedrørende centrale data er således afgørende for, at brugerne kan danne sig det ønskede overblik over handelsaktiviteten på EU-finansmarkederne, og for, at de kompetente myndigheder kan modtage nøjagtige og fuldstændige oplysninger om relevante transaktioner. |
(47) |
Transaktionsdata er desuden et stadig vigtigere værktøj til effektiv håndhævelse af de krav, der følger af forordning (EU) nr. 600/2014. I betragtning af den grænseoverskridende dimension af datahåndtering, datakvalitet og behovet for at opnå stordriftsfordele samt for at undgå de skadelige virkninger af potentielle indbyrdes forskelle på såvel datakvaliteten som de opgaver, udbydere af dataindberetningstjenester varetager, er det hensigtsmæssigt og berettiget at overdrage tilladelses- og tilsynsbeføjelser i forhold til udbydere af dataindberetningstjenester fra de kompetente myndigheder til ESMA, med undtagelse af dem, der er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, og at præcisere disse beføjelser i forordning (EU) nr. 600/2014, således at man samtidig muliggør konsolidering af de fordele, der opstår ved at samle datarelaterede kompetencer i ESMA. |
(48) |
Detailinvestorer (private investorer) bør på behørig vis informeres om potentielle risici, når de beslutter at investere i et finansielt instrument. Unionens retlige ramme har til formål at reducere risikoen for uhensigtsmæssigt salg, hvor der til detailinvestorer sælges finansielle produkter, der ikke passer til deres behov og forventninger. I dette øjemed styrker direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014 de organisatoriske krav og kravene vedrørende forretningsskik for at sikre, at investeringsselskaberne handler i deres kunders bedste interesse. Disse krav omfatter mere omfattende risikoinformation til kunderne, bedre vurdering af anbefalede produkters egnethed samt en forpligtelse til at distribuere finansielle instrumenter til det marked, der er den identificerede målgruppe, under hensyntagen til faktorer såsom udstedernes solvens. ESMA bør gøre fuld brug af sine beføjelser til at sikre tilsynsmæssig konvergens og til at støtte de nationale myndigheder i deres bestræbelser på at opnå et højt investorbeskyttelsesniveau og en effektiv overvågning af risici i tilknytning til finansielle produkter. |
(49) |
Det er vigtigt at sikre en virkningsfuld og effektiv indgivelse, kompilering, analyse og offentliggørelse af oplysninger med henblik på beregninger til fastsættelse af kravene vedrørende før- og efterhandelsgennemsigtigheds- og handelsforpligtelsesordningerne samt med henblik på referencedata i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (13). ESMA bør derfor, i tillæg til de kompetente myndigheder, tillægges beføjelser til at indsamle oplysninger direkte fra markedsdeltagere i relation til kravene vedrørende før- og efterhandelsgennemsigtighed, samt meddelelse af tilladelse til markedsdeltagere og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester. |
(50) |
Ved at tildele ESMA disse beføjelser åbnes der mulighed for centralt forvaltet godkendelse og tilsyn, hvormed man ville undgå den nuværende situation, hvor det er nødvendigt med flere forskellige markedspladser, systematiske internalisatorer, godkendte offentliggørelsesordninger (APA’er) og udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er) til at forsyne flere forskellige kompetente myndigheder med data, som først da videregives til ESMA. Et sådant centralt forvaltet system burde være til stor gavn for markedsdeltagerne i kraft af større datagennemsigtighed, bedre investorbeskyttelse og højere markedseffektivitet. |
(51) |
Overdragelsen af dataindsamlingsbeføjelser samt meddelelse af tilladelse og tilsyn fra de kompetente myndigheder til ESMA er også af stor betydning for andre opgaver, som ESMA varetager i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, såsom markedsovervågning og ESMA’s midlertidige interventionsbeføjelser. |
(52) |
ESMA bør, for at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser for så vidt angår behandling og tilvejebringelse af data effektivt, kunne gennemføre undersøgelser og kontrolbesøg på stedet. ESMA bør kunne pålægge bøder eller tvangsbøder for at tvinge udbydere af dataindberetningstjenester til at bringe en overtrædelse til ophør, til at afgive udtømmende og korrekte oplysninger, som ESMA har krævet, eller til at underkaste sig en undersøgelse eller et kontrolbesøg på stedet samt pålægge administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, hvis ESMA finder, at en person forsætligt eller uagtsomt har overtrådt forordning (EU) nr. 600/2014. |
(53) |
Finansielle produkter, der anvender kritiske benchmarks, er tilgængelige i alle medlemsstaterne. Disse benchmarks er derfor af afgørende betydning for de finansielle markeders funktion og den finansielle stabilitet i Unionen. I tilsynet med et kritisk benchmark bør der derfor anlægges et holistisk syn på potentielle virkninger — ikke kun i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, og de medlemsstater, hvor dens stillere er etableret, men i hele Unionen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at ESMA fører tilsyn med visse kritiske benchmarks på EU-plan. For at undgå overlapning af opgaver bør det kun være ESMA, der fører tilsyn med administratorer af kritiske benchmarks, også for så vidt angår eventuelle ikke-kritiske benchmarks, som de administrerer. |
(54) |
Eftersom administratorer af og stillere til kritiske benchmarks er underlagt strengere krav end administratorer af og stillere til andre benchmarks, bør kategoriseringen af benchmarks som kritiske benchmarks varetages af Kommissionen, eller være genstand for en anmodning fra ESMA og bør kodificeres af Kommissionen. Da det er de nationale kompetente myndigheder, der har bedst adgang til data og information om de benchmarks, de fører tilsyn med, bør de underrette Kommissionen eller ESMA om alle benchmarks, som efter deres opfattelse opfylder kriterierne for at blive betragtet som kritiske benchmarks. |
(55) |
Proceduren for fastlæggelse af, hvem der er referencemedlemsstat for benchmarkadministratorer etableret i tredjelande, som ansøger om anerkendelse i Unionen, er besværlig og tidskrævende for både ansøgerne og de nationale kompetente myndigheder. Ansøgere vil kunne forsøge at påvirke proceduren i håb om at opnå tilsynsarbitrage. Disse benchmarkadministratorer vil måske ud fra strategiske hensyn vælge deres retlige repræsentant i en medlemsstat, hvor tilsynet efter deres opfattelse er mindre strengt. Med en harmoniseret tilgang med ESMA som den kompetente myndighed for anerkendelse af tredjelandes benchmarkadministratorer undgås disse risici samt udgifterne til at afgøre, hvem der er referencemedlemsstat, og til det efterfølgende tilsyn. ESMA’s rolle som kompetent myndighed for anerkendte administratorer af tredjelandes benchmarks etablerer desuden ESMA som modparten i Unionen for tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvilket gør det grænseoverskridende samarbejde mere effektivt og virkningsfuldt. |
(56) |
Mange — hvis ikke de fleste — benchmarkadministratorer er banker eller finansieringsselskaber, som forvalter kunders penge. For ikke at undergrave Unionens kamp mod hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme bør en forudsætning for, at der kan indgås en samarbejdsordning med en kompetent myndighed inden for rammerne af en ækvivalensordning, være, at den kompetente myndigheds land ikke er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. |
(57) |
Næsten alle benchmarks benyttes som reference i forbindelse med finansielle produkter, der udbydes i flere medlemsstater, hvis ikke i hele Unionen. De kompetente myndigheder, herunder ESMA, bør samarbejde og bistå hinanden, hvor det er hensigtsmæssigt, for at afdække risici i tilknytning til levering af benchmarks, der måske ikke længere er pålidelige eller repræsentative for den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som de har til formål at måle. |
(58) |
Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en rimelig frist til at gennemføre de nødvendige ordninger for de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, således at ESA’erne og de øvrige berørte parter kan anvende de regler, der fastsættes ved denne forordning. |
(59) |
Forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 1095/2010 og (EU) nr. 600/2014, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (15) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 ændres således:
|
2) |
Artikel 2 ændres således:
|
3) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Myndighedernes ansvar 1. De i artikel 2, stk. 2, litra a)-d), omhandlede myndigheder står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet. Den Europæiske Centralbank står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet for så vidt angår udførelsen af de tilsynsopgaver, den har fået overdraget ved forordning (EU) nr. 1024/2013 i overensstemmelse med nævnte forordning. 2. Myndigheden samarbejder, i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF, fuldt ud med Europa-Parlamentet i forbindelse med enhver undersøgelse, der udføres i henhold til nævnte artikel. 3. Tilsynsrådet vedtager en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender hvert år senest den 15. juni denne beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres. 4. På Europa-Parlamentets anmodning deltager formanden i en høring i Europa-Parlamentet om myndighedens resultater. Der afholdes en høring mindst én gang om året. Formanden afgiver en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom. 5. Formanden aflægger skriftlig rapport om myndighedens virksomhed til Europa-Parlamentet, når det anmoder herom og mindst 15 dage før afgivelsen af den i stk. 4 omhandlede erklæring. 6. Rapporten skal ud over oplysningerne omhandlet i artikel 11-18 og artikel 20 og 33 indeholde alle relevante oplysninger, som Europa-Parlamentet anmoder om på ad hoc-basis. 7. Myndigheden besvarer mundtligt eller skriftligt ethvert spørgsmål, Europa-Parlamentet eller Rådet retter til den, senest fem uger efter dets modtagelse. 8. Formanden fører efter anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden, næstformændene og koordinatorerne for Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Alle deltagere skal overholde bestemmelserne om tavshedspligt. 9. Myndigheden informerer efter anmodning, uden at det berører dens tavshedspligt som følge af deltagelse i internationale fora, Europa-Parlamentet om sit bidrag til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i sådanne internationale fora.« |
4) |
Artikel 4 ændres således:
|
5) |
Artikel 8 ændres således:
|
6) |
Artikel 9 ændres således:
|
7) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 9a Særlige opgaver i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme 1. Myndigheden indtager inden for sine respektive beføjelser en ledende, koordinerende og overvågende rolle med hensyn til at fremme integritet, gennemsigtighed og sikkerhed i det finansielle system ved at vedtage foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i nævnte system. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet må disse foranstaltninger ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i denne forordning og i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og skal tage behørigt hensyn til risicienes art, omfang og kompleksitet samt forretningspraksis og forretningsmodeller hos og størrelsen af operatører i den finansielle sektor og af de finansielle markeder. De pågældende foranstaltninger skal omfatte:
Senest den 31. december 2020 udarbejder myndigheden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge definitionen af svagheder som omhandlet i første afsnits litra a), herunder af de situationer, hvor svagheder kan opstå, svaghedernes væsentlighed og den praktiske gennemførelse af myndighedens indsamling af oplysninger, samt hvilken type oplysninger der skal forelægges i henhold til første afsnits litra a). Myndigheden tager ved udarbejdelsen af disse tekniske standarder hensyn til mængden af oplysninger, der skal forelægges, og behovet for at undgå overlapning. Den fastsætter også ordninger for at sikre effektiviteten og fortroligheden. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14. 2. Myndigheden opretter og ajourfører en central database med oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, litra a). Myndigheden sikrer, at disse oplysninger analyseres og gøres tilgængelige for de kompetente myndigheder ud fra need-to-know- og fortrolighedskriterier. Myndigheden kan, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsende beviser, som den ligger inde med, og som kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, til de nationale retslige myndigheder og de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedureregler. Myndigheden kan også, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsende beviser til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvor sådanne beviser vedrører lovovertrædelser, i forhold til hvilke Den Europæiske Anklagemyndighed udøver eller kunne udøve sin kompetence i henhold til Rådets forordning (EU) 2017/1939 (*19). 3. De kompetente myndigheder kan rette begrundede anmodninger til myndigheden om oplysninger vedrørende operatører i den finansielle sektor, som er relevante for deres tilsynsaktiviteter med hensyn til forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller til finansiering af terrorisme. Myndigheden vurderer disse anmodninger og fremlægger ud fra et need-to-know-kriterium rettidigt de oplysninger, som de kompetente myndigheder har anmodet om. Hvor myndigheden ikke fremlægger de ønskede oplysninger, underretter den den anmodende kompetente myndighed og forklarer, hvorfor de ønskede oplysninger ikke fremlægges. Myndigheden meddeler den kompetente myndighed eller enhver anden myndighed eller institution, der oprindelig fremlagde de ønskede oplysninger, identiteten på den anmodende kompetente myndighed, identiteten på den pågældende operatør i den finansielle sektor, begrundelsen for anmodningen om oplysninger, og om oplysningerne er blevet videregivet. Myndigheden analyserer desuden oplysningerne for på eget initiativ at dele oplysninger, der er relevante for deres tilsynsaktiviteter med hensyn til forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, med kompetente myndigheder. Den underretter, hvor der deles sådanne oplysninger, den kompetente myndighed, der oprindelig fremlagde oplysningerne. Den foretager også en analyse på et samlet grundlag med henblik på den udtalelse, den skal afgive i henhold til artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849. Senest den 31. december 2020 udarbejder myndigheden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvordan oplysninger skal analyseres og stilles til rådighed for de kompetente myndigheder ud fra need-to-know- og fortrolighedskriterier. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14. 4. Myndigheden fremmer konvergens mellem de tilsynsprocesser, der er omhandlet i direktiv (EU) 2015/849, herunder ved at foretage peerevalueringer samt ved at afgive rapporter herom og angive opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med denne forordnings artikel 30. Myndigheden tager, når den gennemfører sådanne evalueringer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 30, hensyn til de relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer, der er kompetente inden for forebyggelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, samt rapporten udarbejdet af Kommissionen hvert andet år i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2015/849 og de risikovurderinger, der er foretaget af medlemsstaterne i henhold til nævnte direktivs artikel 7. 5. Myndigheden foretager, med deltagelse af de kompetente myndigheder, risikovurderinger af kompetente myndigheders strategier, kapacitet og ressourcer med hensyn til at imødegå de vigtigste nyopståede risici i forbindelse med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på EU-plan som identificeret i den supranationale risikovurdering. Den foretager disse risikovurderinger navnlig med henblik på afgivelse af den udtalelse, som den skal afgive i henhold til artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849. Myndigheden foretager risikovurderinger på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed, herunder peerevalueringer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 30, den analyse, den på et samlet grundlag har foretaget af de oplysninger, som er indsamlet til brug for den centrale database i henhold til nærværende artikels stk. 2, samt relevante evalueringer, vurderinger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer med kompetence vedrørende forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og de risikovurderinger, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2015/849. Myndigheden stiller risikovurderingerne til rådighed for alle kompetente myndigheder. Med henblik på dette stykkes første afsnit udvikler og anvender myndigheden, gennem det interne udvalg, der nedsættes i henhold til denne artikels stk. 7, metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering samt en sammenhængende gennemgang af høj kvalitet af vurderingerne og anvendelsen af metodologien, og som sikrer lige vilkår. Dette interne udvalg foretager den kvalitets- og sammenhængsorienterede gennemgang af risikovurderingerne. Det udarbejder udkast til risikovurderinger med henblik på tilsynsrådets vedtagelse i overensstemmelse med artikel 44. 6. I tilfælde, hvor der er tegn på overtrædelser begået af operatører i den finansielle sektor af kravene fastlagt i direktiv (EU) 2015/849, og hvor disse sager har en grænseoverskridende dimension i forhold til tredjelande, indtager myndigheden en ledende rolle med hensyn til at bidrage til at lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i Unionen og de relevante myndigheder i tredjelande, hvor det er nødvendigt. Myndigheden udfører denne rolle, uden at det berører kompetente myndigheders almindelige interaktion med tredjelandes myndigheder. 7. Myndigheden nedsætter et permanent internt udvalg for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med henblik på at koordinere foranstaltningerne for at forebygge og bekæmpe anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og, i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/847 og direktiv (EU) 2015/849, udarbejde alle udkast til afgørelser, der skal træffes af myndigheden i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 44. 8. Det i stk. 7 omhandlede udvalg skal bestå af repræsentanter på højt niveau fra alle medlemsstaternes myndigheder og organer med ansvar for at sikre, at operatører i den finansielle sektor overholder forordning (EU) 2015/847/EU og direktiv (EU) 2015/849, der har ekspertise og beslutningsbeføjelser inden for forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, samt repræsentanter på højt niveau, der har ekspertise i de forskellige forretningsmodeller og særlige forhold i forskellige sektorer, fra henholdsvis myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed). Repræsentanterne på højt niveau fra myndigheden og fra de andre Europæiske Tilsynsmyndigheder deltager i dette udvalgs møder uden stemmeret. Derudover udpeger Kommissionen, ESRB og Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd hver en repræsentant på højt niveau, som deltager i dette udvalgs møder som observatører. Dette udvalgs formand vælges af og blandt udvalgets stemmeberettigede medlemmer. Hver institution og myndighed og hvert organ, der er omhandlet i første afsnit, udpeger en suppleant fra sit personale, der kan træde i stedet for medlemmet, når denne person er forhindret i at deltage. Medlemsstater, hvor mere end én myndighed har ansvaret for at sikre, at operatører i den finansielle sektor overholder direktiv (EU) 2015/849, kan udpege én repræsentant for hver kompetent myndighed. Uanset antallet af kompetente myndigheder, der er repræsenteret på et møde, har hver medlemsstat én stemme. Dette udvalg kan nedsætte interne arbejdsgrupper om specifikke aspekter af sit arbejde med henblik på at forberede dette udvalgs udkast til afgørelser. Personale fra alle kompetente myndigheder, der er repræsenteret i dette udvalg, fra myndigheden, fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) kan deltage i disse arbejdsgrupper. 9. Myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) kan til enhver tid fremsætte skriftlige bemærkninger til det i denne artikels stk. 7 omhandlede udvalgs udkast til afgørelser. Tilsynsrådet tager behørigt hensyn til sådanne bemærkninger, inden det træffer sin endelige afgørelse. Hvor et udkast til afgørelse er hjemlet i eller knyttet til de beføjelser, som myndigheden tillægges i henhold til artikel 9b, 17 eller 19, og vedrører
kan myndigheden kun træffe afgørelsen i enighed med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) i tilfælde omfattet af litra a) eller med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) i tilfælde omfattet af litra b). Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed meddeler deres synspunkter til myndigheden senest 20 dage efter det i stk. 7 omhandlede udvalgs udkast til afgørelse. Hvor de ikke meddeler myndigheden deres synspunkter inden for en frist på 20 dage eller anmoder om en behørigt begrundet forlængelse af fristen for at meddele disse synspunkter, antages der at foreligge enighed. Artikel 9b Anmodning om efterforskning vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme 1. I sager vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 kan myndigheden, hvis den har tegn på væsentlige overtrædelser, anmode en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. iii), om: a) at efterforske mulige overtrædelser af EU-retten og, hvor sådan EU-ret består af direktiver eller udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, overtrædelser af national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten, begået af en operatør i den finansielle sektor og b) at overveje at pålægge den pågældende operatør sanktioner i forbindelse med sådanne overtrædelser. Myndigheden kan også, hvor det er nødvendigt, anmode en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. iii), om at overveje at vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende operatør i den finansielle sektor, hvor det pålægges den at iværksætte alle nødvendige tiltag for at opfylde dens forpligtelser i henhold til umiddelbart gældende EU-ret eller i henhold til national ret, i det omfang national ret gennemfører direktiver eller udnytter valgmuligheder, som medlemsstaterne har i henhold til EU-retten, herunder at ophøre med en given praksis. De i dette stykke omhandlede anmodninger må ikke hindre igangværende tilsynsforanstaltninger iværksat af den kompetente myndighed, som anmodningen er henvendt til. 2. Den kompetente myndighed efterkommer enhver anmodning, der rettes til den i henhold til stk. 1, og underretter hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at efterkomme denne anmodning. 3. Hvor en kompetent myndighed ikke inden for 10 arbejdsdage underretter myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at overholde denne artikels stk. 2, finder denne forordnings artikel 17 anvendelse, uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF. Artikel 9c »No action«-meddelelser 1. Myndigheden træffer kun de i denne artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde, når den vurderer, at anvendelsen af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, kan give anledning til væsentlige spørgsmål af en af følgende årsager:
2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde sender myndigheden de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tilfælde forelægger myndigheden Kommissionen en udtalelse om eventuelle tiltag, som den måtte finde passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende myndigheden vurderer at forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse. I det i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde vurderer myndigheden hurtigst muligt behovet for at vedtage relevante retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16. Myndigheden handler hurtigt, navnlig med henblik på at bidrage til at forebygge de forhold, der er omhandlet i stk. 1, når det er muligt. 3. Om nødvendigt i de i stk. 1 omhandlede tilfælde og i afventning af vedtagelse og anvendelse af nye foranstaltninger efter den i stk. 2 omhandlede fremgangsmåde, afgiver myndigheden udtalelser om specifikke bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede retsakter med henblik på at fremme konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsyns- og håndhævelsespraksis og den fælles, ensartede og konsekvente anvendelse af EU-retten. 4. Vurderer myndigheden på grundlag af de modtagne oplysninger, navnlig fra kompetente myndigheder, at enhver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, rejser væsentlige ekstraordinære spørgsmål vedrørende markedstillid, forbruger-, kunde- eller investorbeskyttelse, de finansielle markeders eller råvaremarkedernes velordnede funktion og integritet, eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen, sender den uden unødigt ophold de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. Myndigheden kan forelægge Kommissionen en udtalelse om ethvert tiltag, som den finder passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse. (*19) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283, 31.10.2017, s. 1).«" |
8) |
Artikel 10 ændres således:
|
9) |
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, udgår. |
10) |
Artikel 15 ændres således:
|
11) |
Artikel 16 ændres således:
|
12) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 16a Udtalelser 1. Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde. 2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan omfatte en offentlig høring eller en teknisk analyse. 3. Med hensyn til vurderinger, der er omhandlet i artikel 22 i direktiv 2013/36/EU og som i henhold til nævnte artikel kræver samråd mellem kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater, kan myndigheden efter anmodning fra en af de berørte kompetente myndigheder afgive og offentliggøre en udtalelse om sådanne vurderinger. Udtalelsen skal afgives straks og under alle omstændigheder inden udgangen af den i nævnte artikel omhandlede vurderingsperiode. 4. Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen yde teknisk rådgivning til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. Artikel 16b Spørgsmål og svar 1. Uden at det berører denne artikels stk. 5, kan spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse eller gennemførelse af bestemmelserne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, dermed forbundne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til disse lovgivningsmæssige retsakter indgives til myndigheden af enhver fysisk eller juridisk person, herunder kompetente myndigheder og EU-institutioner og -organer, på et hvilket som helst officielt EU-sprog. Inden et spørgsmål indgives til myndigheden, skal finansielle institutioner overveje, om spørgsmålet først skal rettes til deres kompetente myndighed. Før den offentliggør svar på antagelige spørgsmål, kan myndigheden anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmål stillet af den i dette stykke omhandlede fysiske eller juridiske person. 2. Myndighedens svar på spørgsmål som omhandlet i stk. 1 er ikke bindende. Svar gøres tilgængeligt på som minimum det sprog, spørgsmålet blev indgivet på. 3. Myndigheden opretter og vedligeholder et webbaseret værktøj på sit websted til indgivelse af spørgsmål og rettidig offentliggørelse af alle modtagne spørgsmål samt alle svar på alle antagelige spørgsmål i henhold til stk. 1, medmindre offentliggørelse strider mod de pågældende personers legitime interesser eller ville indebære risici for det finansielle systems stabilitet. Myndigheden kan afvise spørgsmål, som den ikke har til hensigt at besvare. Myndigheden offentliggør afviste spørgsmål på sit websted, hvor de skal være tilgængelige i en periode på to måneder. 4. Tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet kan anmode tilsynsrådet om at beslutte i medfør af artikel 44, om problemstillingen i det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede antagelige spørgsmål skal behandles i retningslinjer i medfør af artikel 16, om der skal anmodes om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe, om spørgsmål og svar skal tages op til fornyet overvejelse med passende mellemrum, om der skal gennemføres åbne offentlige høringer, eller om potentielle omkostninger og fordele herved skal analyseres. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af de pågældende udkast til spørgsmål og svar eller til sagens særligt hastende karakter. Når den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe involveres, gælder der en pligt til at sikre fortrolighed. 5. Myndigheden videresender spørgsmål, der kræver fortolkning af EU-retten, til Kommissionen. Myndigheden offentliggør eventuelle svar fra Kommissionen.« |
13) |
Artikel 17 ændres således:
|
14) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 17a Beskyttelse af indberettende personer 1. Myndigheden skal have indført særlige indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten. 2. De fysiske eller juridiske personer, der indberetter via disse kanaler, beskyttes mod repressalier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (*20), i det omfang det finder anvendelse. 3. Myndigheden sikrer, at alle oplysninger kan fremsendes anonymt eller som fortrolige oplysninger og sikkert. Hvor myndigheden finder, at de fremsendte oplysninger indeholder beviser for eller tydelige tegn på en væsentlig overtrædelse, giver den feedback til den indberettende person. (*20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).«" |
15) |
Artikel 18, stk. 3, affattes således: »3. Hvis Rådet har vedtaget en afgørelse i medfør af denne artikels stk. 2, og i ekstraordinære tilfælde, hvor det er nødvendigt med koordinerede tiltag fra de kompetente myndigheders side som reaktion på en ugunstig udvikling, der kan bringe de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen eller kunde- og forbrugerbeskyttelsen i alvorlig fare, kan myndigheden vedtage individuelle afgørelser, hvorved den kræver, at de kompetente myndigheder iværksætter de nødvendige tiltag i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter for at imødegå en sådan udvikling, ved at påse, at finansielle institutioner og kompetente myndigheder opfylder kravene i disse lovgivningsmæssige retsakter.« |
16) |
Artikel 19 ændres således:
|
17) |
Artikel 21 ændres således:
|
18) |
Artikel 22 ændres således:
|
19) |
Artikel 23, stk. 1, affattes således: »1. Myndigheden skal i samråd med ESRB udarbejde kriterier for identifikation og måling af systemiske risici og en passende ordning for stresstest, der omfatter en evaluering af potentialet for, at den systemiske risiko, som finansielle institutioner udgør eller er udsat for, stiger i stresssituationer, herunder potentielle miljørelaterede systemiske risici. Tilsynet med de finansielle institutioner, der kunne udgøre en systemisk risiko, skal styrkes, og om nødvendigt skal de genopretnings- og afviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 25, finde anvendelse.« |
20) |
Artikel 27, stk. 2, tredje afsnit, udgår. |
21) |
Artikel 29 ændres således:
|
22) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 29a Strategiske EU-tilsynsprioriteter Myndigheden fastlægger mindst hvert tredje år og senest den 31. marts, efter en drøftelse i tilsynsrådet og under hensyntagen til bidrag modtaget fra kompetente myndigheder, eksisterende arbejde udført af EU-institutioner og analyser, advarsler og henstillinger offentliggjort af ESRB, op til to prioriteter af relevans for hele Unionen, som afspejler fremtidige udviklinger og tendenser. De kompetente myndigheder tager ved udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer hensyn til disse prioriteter og underretter myndigheden herom. Myndigheden drøfter de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det efterfølgende år og drager konklusioner heraf. Myndigheden drøfter eventuel opfølgning, som kan omfatte retningslinjer, henstillinger til kompetente myndigheder og peerevalueringer på det respektive område. De prioriteter af relevans for hele Unionen, som myndigheden har fastlagt, må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anvende deres bedste praksis eller at agere i forhold til deres nye prioriteter og udviklinger, og særlige nationale forhold skal tages i betragtning.« |
23) |
Artikel 30 affattes således: »Artikel 30 Peerevaluering af kompetente myndigheder 1. Myndigheden gennemfører regelmæssigt peerevalueringer af nogle af eller alle de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen og effektiviteten i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå udvikler myndigheden metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de evaluerede kompetente myndigheder. Ved planlægningen og gennemførelsen af peerevalueringer tages der hensyn til eksisterende oplysninger og evalueringer, der allerede er gennemført vedrørende den pågældende kompetente myndighed, herunder eventuelle relevante oplysninger, der er meddelt til myndigheden i henhold til artikel 35, samt eventuelle relevante oplysninger fra interessenter. 2. Med henblik på denne artikel nedsætter myndigheden ad hoc-peerevalueringsudvalg, som sammensættes af personer, der er en del af myndighedens personale, og medlemmer fra de kompetente myndigheder. Peerevalueringsudvalgene ledes af et medlem af myndighedens personale. Formanden foreslår, efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri, formanden for og medlemmerne af et peerevalueringsudvalg, som skal godkendes af tilsynsrådet. Forslaget anses for at være godkendt, medmindre tilsynsrådet inden 10 dage efter, af formanden har foreslået det, vedtager en afgørelse om at forkaste det. 3. En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:
4. Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Denne peerevalueringsrapport forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3a. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre peerevalueringsrapporter og for at sikre ensartede vilkår. Styrelsesudvalget skal navnlig vurdere, om metoden er blevet anvendt på samme måde. Rapporten skal redegøre for og angive, hvilke opfølgningsforanstaltninger der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til artikel 16 og udtalelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a). I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder sig mest muligt på at følge alle retningslinjer og henstillinger, der udstedes. Når myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-15 eller retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16, tager den hensyn til resultatet af peerevalueringen samt alle andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, med henblik på at sikre konvergens i tilsynspraksis af højeste kvalitet. 5. Myndigheden forelægger Kommissionen en udtalelse, hvor den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende finansielle institutioner eller kompetente myndigheder fra Unionens perspektiv. 6. Myndigheden udarbejder en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Opfølgningsrapporten forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3a. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre opfølgningsrapporter. En opfølgningsrapport omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten. 7. Peerevalueringsudvalget identificerer, efter at have hørt de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen. Myndigheden offentliggør de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen og af den i stk. 6 omhandlede opfølgningsrapport. Afviger myndighedens begrundede vigtigste resultater fra dem, der er identificeret af peerevalueringsudvalget, fremsender myndigheden på fortrolig basis peerevalueringsudvalgets resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Hvor en kompetent myndighed, der er genstand for peerevalueringen, er bekymret for, at offentliggørelse af myndighedens begrundede vigtigste resultater ville indebære en risiko for det finansielle systems stabilitet, har den mulighed for at henvise spørgsmålet til tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan beslutte ikke at offentliggøre de pågældende uddrag. 8. Med henblik på denne artikel fremsætter styrelsesudvalget et forslag til en arbejdsplan for peerevalueringer for de kommende to år, som bl.a. skal afspejle erfaringerne fra de seneste peerevalueringsprocesser og drøftelserne i de i artikel 45b omhandlede koordineringsgrupper. Arbejdsplanen for peerevalueringer udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram. Den offentliggøres. I hastende tilfælde eller i tilfælde af uforudsete begivenheder kan myndigheden beslutte at gennemføre yderligere peerevalueringer.« |
24) |
Artikel 31 ændres således:
|
25) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 31a Udveksling af oplysninger om egnethed og hæderlighed Myndigheden opretter sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) et system til udveksling af oplysninger af relevans for de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed for indehavere af kvalificerede andele, ledende medarbejdere og nøglemedarbejdere i finansielle institutioner i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.« |
26) |
Artikel 32 ændres således:
|
27) |
Artikel 33 affattes således: »Artikel 33 Internationale forbindelser, herunder ækvivalens 1. Myndigheden kan, uden at dette berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive kompetenceområder, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med regulerings-, tilsyns- og, hvis det er relevant, afviklingsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater og forhindrer heller ikke medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med disse tredjelande. Myndigheden indgår ikke administrative ordninger med et tredjelands regulerings-, tilsyns- og, hvis det er relevant, afviklingsmyndigheder, hvor det pågældende tredjeland i overensstemmelse med en gældende delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Dette udelukker ikke andre former for samarbejde mellem myndigheden og de respektive tredjelandsmyndigheder med henblik på at mindske trusler mod Unionens finansielle system. 2. Myndigheden bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af afgørelser om ækvivalens vedrørende regulerings- og tilsynsordninger i tredjelande efter en specifik anmodning om rådgivning fra Kommissionen, eller hvor det kræves i medfør af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. 3. Myndigheden overvåger, med særlig fokus på konsekvenserne heraf for den finansielle stabilitet, markedernes integritet, investorbeskyttelsen og det indre markeds funktion, den relevante udvikling på regulerings-, tilsyns- og, hvor det er relevant, afviklingsområdet samt håndhævelsespraksis og markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget afgørelser om ækvivalens i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, i det omfang de er relevante for risikobaserede ækvivalensvurderinger. Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt. Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedets integritet, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion. Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering, tilsyn eller, hvor det er relevant, afvikling, eller håndhævelsespraksis i tredjelande omhandlet i dette stykke, der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis. 4. Uden at det berører særlige krav fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og på de i nærværende artikels stk. 1, andet punktum, fastsatte betingelser samarbejder myndigheden så vidt muligt med de relevante kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, med afviklingsmyndighederne i tredjelande, hvis regulerings- og tilsynsmæssige ordninger er blevet anerkendt som værende ækvivalente. Dette samarbejde skal i princippet foregå på grundlag af administrative ordninger, der indgås med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande. I forbindelse med forhandlinger om sådanne administrative ordninger inkluderer myndigheden bestemmelser om følgende:
Myndigheden underretter Kommissionen, hvor en kompetent tredjelandsmyndighed nægter at indgå aftaler om sådanne administrative ordninger eller nægter at samarbejde effektivt. 5. Myndigheden kan udarbejde standarder for administrative ordninger med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i Unionen og for at styrke den tilsynsmæssige koordinering på internationalt plan. De kompetente myndigheder bestræber sig mest muligt på at følge sådanne standarder. Myndigheden giver i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede rapport oplysninger om administrative ordninger, der er aftalt med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, bistand, som myndigheden har ydet Kommissionen ved forberedelse af ækvivalensafgørelser, og myndighedens overvågning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3. 6. Myndigheden bidrager inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til denne forordning og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i internationale fora.« |
28) |
Artikel 34 udgår. |
29) |
Artikel 36 ændres således:
|
30) |
Artikel 37 ændres således:
|
31) |
Artikel 39 affattes således: »Artikel 39 Beslutningsprocedurer 1. Myndigheden handler i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-6, når den vedtager afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19. 2. Myndigheden underretter enhver adressat for en afgørelse om, at den agter at vedtage en sådan afgørelse, på adressatens officielle sprog, og fastsætter under fuld hensyntagen til sagens hastende karakter, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser en frist, inden for hvilken adressaten kan tilkendegive sine synspunkter med hensyn til afgørelsens indhold. Adressaten kan tilkendegive sine synspunkter på sit officielle sprog. Bestemmelsen i første punktum finder tilsvarende anvendelse på henstillinger som omhandlet i artikel 17, stk. 3. 3. Myndighedens afgørelser skal begrundes. 4. Adressaterne for myndighedens afgørelser underrettes om de retsmidler, der er til rådighed i henhold til denne forordning. 5. Har myndigheden vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 4, tager den afgørelsen op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. 6. Afgørelser, som myndigheden vedtager i henhold til artikel 17, 18 eller 19, offentliggøres. Afgørelserne offentliggøres med angivelse af den berørte kompetente myndighed eller den berørte finansielle institution og hovedindholdet af afgørelsen, medmindre en sådan offentliggørelse strider mod de pågældende finansielle institutioners legitime interesser eller mod beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder eller vil kunne udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen.« |
32) |
Artikel 40 ændres således:
|
33) |
Artikel 41 og 42 affattes således: »Artikel 41 Interne udvalg 1. Tilsynsrådet kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra formanden, nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som det har fået tildelt. Efter anmodning fra styrelsesudvalget eller formanden kan tilsynsrådet nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som styrelsesudvalget har fået tildelt. Tilsynsrådet kan delegere visse klart definerede opgaver og afgørelser til interne udvalg, styrelsesudvalget eller formanden. 2. Med henblik på artikel 17, og uden at det berører det i artikel 9a, stk. 7, omhandlede udvalgs rolle, foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for den kompetente myndighed, der angiveligt har overtrådt EU-retten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til den berørte kompetente myndighed. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 3. Med henblik på artikel 19, og uden at det berører det i artikel 9a, stk. 7, omhandlede udvalgs rolle, foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er part i tvisten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til de berørte kompetente myndigheder. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 4. Med henblik på gennemførelse af den i artikel 22, stk. 4, første afsnit, omhandlede undersøgelse kan formanden foreslå en afgørelse om at indlede undersøgelsen og en afgørelse om at indkalde et uafhængigt panel, idet forslaget skal vedtages af tilsynsrådet. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 5. De i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede paneler eller formanden foreslår i henhold til artikel 17 eller artikel 19, undtagen i sager om forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og til finansiering af terrorisme, afgørelser til endelig vedtagelse i tilsynsrådet. Et panel som omhandlet i nærværende artikels stk. 4 fremlægger resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 22, stk. 4, første afsnit, for tilsynsrådet. 6. Tilsynsrådet vedtager forretningsordenen for de i denne artikel omhandlede paneler. Artikel 42 Tilsynsrådets uafhængighed 1. Ved udførelsen af de opgaver, de er tillagt ved denne forordning, handler medlemmerne af tilsynsrådet uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikkesøge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. 2. Medlemsstaterne, EU-institutioner eller -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver. 3. Medlemmer af tilsynsrådet, formanden samt ikke-stemmeberettigede repræsentanter og observatører, der deltager i tilsynsrådets møder, erklærer forud for sådanne møder præcist og fuldstændigt, om de har interesser, der vil kunne anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter. 4. Tilsynsrådet fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for den i stk. 3 omhandlede regel om erklæring om interesser og for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.« |
34) |
Artikel 43 ændres således:
|
35) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 43a Gennemsigtighed i afgørelser truffet af tilsynsrådet Uanset artikel 70 tilsender myndigheden inden for seks uger fra hvert møde i tilsynsrådet som minimum Europa-Parlamentet et omfattende og retvisende referat af dette møde, som giver fuldt indblik i drøftelserne, herunder en kommenteret liste over afgørelser. Drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner må ikke afspejles i et sådant referat, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.« |
36) |
Artikel 44 ændres således:
|
37) |
Artikel 45 affattes således: »Artikel 45 Sammensætning 1. Styrelsesudvalget er sammensat af formanden og seks medlemmer af tilsynsrådet, som vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet. Hvert medlem af styrelsesudvalget, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan træde i stedet for den pågældende, hvis denne er forhindret i at deltage. 2. De medlemmer, som tilsynsrådet har valgt, har en mandatperiode på to et halvt år. Denne periode kan forlænges én gang. Sammensætningen af styrelsesudvalget skal være kønsmæssigt afbalanceret og forholdsmæssigt afpasset og afspejle Unionen som helhed. Styrelsesudvalget skal omfatte mindst to repræsentanter fra ikkedeltagende medlemsstater. Mandaterne skal overlappe hinanden, og der skal anvendes en passende rotationsordning. 3. Styrelsesudvalget indkaldes til møde af formanden på dennes initiativ eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, og møderne ledes af formanden. Styrelsesudvalget afholder møder forud for hvert møde i tilsynsrådet og så ofte, som styrelsesudvalget finder det nødvendigt. Der afholdes møder mindst fem gange om året. 4. Medlemmerne af styrelsesudvalget kan, med forbehold af forretningsordenen, bistås af rådgivere eller eksperter. Medlemmer uden stemmeret, bortset fra den administrerende direktør, er ikke til stede under styrelsesudvalgets drøftelser vedrørende individuelle finansielle institutioner.« |
38) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 45a Beslutningstagning 1. Styrelsesudvalgets afgørelser vedtages med simpelt flertal af dets medlemmer, idet det tilstræbes at opnå enighed. Hvert medlem har én stemme. Formanden deltager som stemmeberettiget medlem. 2. Den administrerende direktør og en repræsentant for Kommissionen deltager i styrelsesudvalgets møder uden stemmeret. Kommissionens repræsentant har ret til at stemme i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 63. 3. Styrelsesudvalget vedtager og offentliggør sin forretningsorden. Artikel 45b Koordineringsgrupper 1. Styrelsesudvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en kompetent myndighed nedsætte koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner, for hvilke der kan være behov for koordinering under hensyntagen til bestemte markedsudviklinger. Styrelsesudvalget nedsætter koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner efter anmodning fra fem medlemmer af tilsynsrådet. 2. Alle kompetente myndigheder deltager i koordineringsgrupperne og forelægger i overensstemmelse med artikel 35 koordineringsgrupperne de oplysninger, der er nødvendige for, at koordineringsgrupperne kan varetage deres koordinerende opgaver i overensstemmelse med deres mandat. Koordineringsgrupperne arbejder på grundlag af oplysninger fra de kompetente myndigheder og ethvert forhold, der er påpeget af myndigheden. 3. Grupperne ledes af et medlem af styrelsesudvalget. Hvert år aflægger det respektive medlem af styrelsesudvalget med ansvar for koordineringsgruppen rapport til tilsynsrådet om de vigtigste elementer af drøftelserne og resultaterne og fremsætter, hvor det er relevant, et forslag til reguleringsmæssig opfølgning eller en peerevaluering på det pågældende område. De kompetente myndigheder underretter myndigheden om, hvordan de har taget koordineringsgruppernes arbejde i betragtning i deres aktiviteter. 4. I forbindelse med overvågningen af markedsudvikling, som en koordineringsgruppe måtte have fokus på, kan myndigheden i overensstemmelse med artikel 35 anmode de kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan udøve sin overvågningsrolle.« |
39) |
Artikel 46 affattes således: »Artikel 46 Styrelsesudvalgets uafhængighed Styrelsesudvalgets medlemmer handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. Medlemsstaterne, EU-institutioner og -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke styrelsesudvalgets medlemmer i udførelsen af deres opgaver.« |
40) |
Artikel 47 ændres således:
|
41) |
Artikel 48 ændres således:
|
42) |
Artikel 49 ændres således:
|
43) |
Artikel 49a affattes således: »Artikel 49a Udgifter Formanden offentliggør oplysninger om alle afholdte møder med eksterne interessenter inden for en periode på to uger efter mødet og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.« |
44) |
Artikel 50 udgår. |
45) |
Artikel 54 ændres således:
|
46) |
Artikel 55 ændres således:
|
47) |
Artikel 56 og 57 affattes således: »Artikel 56 Fælles holdninger og fælles forskrifter Myndigheden skal, hvor det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i denne forordnings kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant, nå frem til fælles holdninger ved enighed. Foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 10-16 og afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 vedrørende anvendelsen af direktiv 2002/87/EF og af eventuelle andre lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), vedtages, hvor det kræves i henhold til EU-retten, parallelt af myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant. Artikel 57 Underudvalg 1. Det Fælles Udvalg kan nedsætte underudvalg med henblik på udarbejdelsen af udkast til fælles holdninger og fælles forskrifter til Det Fælles Udvalg. 2. Hvert underudvalg er sammensat af de personer, der er nævnt i artikel 55, stk. 1, og en repræsentant på højt niveau for det nuværende personale i den relevante kompetente myndighed fra hver medlemsstat. 3. Hvert underudvalg vælger en formand blandt repræsentanterne for de relevante kompetente myndigheder, som også er observatør i Det Fælles Udvalg. 4. Med henblik på artikel 56 nedsættes under Det Fælles Udvalg et underudvalg for finansielle konglomerater. 5. Det Fælles Udvalg offentliggør på sit websted alle nedsatte underudvalg, herunder deres mandater og en liste over deres medlemmer med deres respektive funktioner i underudvalget.« |
48) |
Artikel 58 ændres således:
|
49) |
Artikel 59, stk. 2, affattes således: »2. Medlemmerne af klagenævnet og myndighedens personale, som yder drifts- og sekretariatsbistand, deltager ikke i behandlingen af nogen klage, i forbindelse med hvilken de har en personlig interesse, hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelse, som klagen vedrører.« |
50) |
Artikel 60, stk. 2, affattes således: »2. Klagen tillige med en begrundelse indgives skriftligt til myndigheden senest tre måneder efter den dato, hvor afgørelsen blev meddelt den pågældende, eller i mangel af sådan meddelelse senest tre måneder efter dagen for offentliggørelsen af myndighedens afgørelse. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest tre måneder efter klagens indgivelse.« |
51) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 60a Myndighedens overskridelse af kompetence Enhver fysisk eller juridisk person kan sende Kommissionen en begrundet meddelelse, hvis vedkommende er af den opfattelse, at myndigheden i forbindelse med sit virke i henhold til artikel 16 og 16b har overskredet sin kompetence, herunder ikke har handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, og dette berører den pågældende person umiddelbart og individuelt.« |
52) |
Artikel 62, stk. 1, ændres således:
|
53) |
Artikel 63, 64 og 65 affattes således: »Artikel 63 Opstilling af budgettet 1. Den administrerende direktør udarbejder hvert år et foreløbigt udkast til enhedsprogrammeringsdokument for myndigheden for de følgende tre regnskabsår, med angivelse af de anslåede indtægter og udgifter, samt oplysninger om personale, med udgangspunkt i myndighedens etårige og flerårige programmering og sender dette til styrelsesudvalget og tilsynsrådet sammen med en stillingsfortegnelse. 2. Tilsynsrådet vedtager på grundlag af det udkast, som styrelsesudvalget har godkendt, udkastet til enhedsprogrammeringsdokument for de følgende tre regnskabsår. 3. Styrelsesudvalget fremsender senest den 31. januar enhedsprogrammeringsdokumentet til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt Revisionsretten. 4. Under hensyntagen til enhedsprogrammeringsdokumentet opfører Kommissionen i forslaget til EU-budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det udligningsbidrag, der skal konteres Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF. 5. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager myndighedens stillingsfortegnelse. Europa-Parlamentet og Rådet godkender bevillingerne til udligningsbidraget til myndigheden. 6. Tilsynsrådet vedtager myndighedens budget. Det bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed. 7. Styrelsesudvalget underretter uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger. 8. Uden at det berører finansforordningens artikel 266 og 267, er Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse påkrævet for ethvert projekt, der kan få betydelige finansielle eller langsigtede følger for finansieringen af myndighedens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger, herunder beskyttelsesklausuler. Artikel 64 Gennemførelse af og kontrol med budgettet 1. Den administrerende direktør varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører myndighedens årlige budget. 2. Senest den 1. marts det følgende år sender myndighedens regnskabsfører det foreløbige regnskab til Kommissionens regnskabsfører og til Revisionsretten. Artikel 70 er ikke til hinder for, at myndigheden afgiver de oplysninger til Revisionsretten, som Revisionsretten anmoder om, og som ligger inden for dens kompetence. 3. Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende år de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolideringen, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, der fastlægges af sidstnævnte regnskabsfører. 4. Myndighedens regnskabsfører sender desuden senest den 31. marts det følgende år beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til tilsynsrådets medlemmer, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. 5. Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige regnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 246 udarbejder myndighedens regnskabsfører myndighedens endelige regnskab. Den administrerende direktør sender det til tilsynsrådet, som afgiver udtalelse om regnskabet. 6. Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. juli det følgende år det endelige regnskab ledsaget af tilsynsrådets udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Myndighedens regnskabsfører sender ligeledes senest den 15. juni hvert år en rapporteringspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen. 7. Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende år. 8. Senest den 30. september sender den administrerende direktør sit svar på Revisionsrettens bemærkninger og sender desuden en kopi af dette svar til styrelsesudvalget og Kommissionen. 9. På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger den administrerende direktør i overensstemmelse med finansforordningens artikel 261, stk. 3, alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende. 10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 myndigheden decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n. 11. Myndigheden afgiver en begrundet udtalelse om Europa-Parlamentets holdning og om eventuelle andre bemærkninger fremsat af Europa-Parlamentet under dechargeproceduren. Artikel 65 Finansielle bestemmelser De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af styrelsesudvalget efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser må ikke afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (*23), medmindre de specifikke operationelle behov i forbindelse med myndighedens virksomhed gør det nødvendigt og kun med Kommissionens forudgående samtykke. (*23) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).«" |
54) |
Artikel 66, stk. 1, affattes således: »1. Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (*24) ubegrænset anvendelse på myndigheden. (*24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).«" |
55) |
Artikel 70 ændres således:
|
56) |
Artikel 71 affattes således: »Artikel 71 Databeskyttelse Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller myndighedens forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*26), når den varetager sine opgaver. (*26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
57) |
Artikel 72, stk. 2, affattes således: »2. Styrelsesudvalget vedtager praktiske foranstaltninger for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.« |
58) |
Artikel 74, stk. 1, affattes således: »De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til myndigheden i den medlemsstat, hvor myndigheden har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for myndighedens personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i styrelsesudvalget indgås mellem myndigheden og nævnte medlemsstat.« |
59) |
Artikel 76 affattes således: »Artikel 76 Forholdet til Det Europæiske Banktilsynsudvalg Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger til Det Europæiske Banktilsynsudvalg (CEBS). Senest på datoen for oprettelse af myndigheden overføres alle CEBS’ aktiver og passiver og alle dets uafsluttede operationer automatisk til myndigheden. CEBS udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver på datoen for denne overførsel. Denne erklæring revideres og godkendes af CEBS og af Kommissionen.« |
60) |
Artikel 81 ændres således:
|
Artikel 2
Ændring af forordning (EU) nr. 1094/2010
I forordning (EU) nr. 1094/2010 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 ændres således:
|
2) |
Artikel 2 ændres således:
|
3) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Myndighedernes ansvar 1. De i artikel 2, stk. 2, litra a)-d), omhandlede myndigheder står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet. 2. Myndigheden samarbejder, i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF, fuldt ud med Europa-Parlamentet i forbindelse med enhver undersøgelse, der udføres i henhold til nævnte artikel. 3. Tilsynsrådet vedtager en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender hvert år senest den 15. juni denne beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres. 4. På Europa-Parlamentets anmodning deltager formanden i en høring i Europa-Parlamentet om myndighedens resultater. Der afholdes en høring mindst én gang om året. Formanden afgiver en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom. 5. Formanden aflægger skriftlig rapport om myndighedens virksomhed til Europa-Parlamentet, når det anmoder herom og mindst 15 dage før afgivelsen af den i stk. 4 omhandlede erklæring. 6. Rapporten skal ud over oplysningerne omhandlet i artikel 11-18 og artikel 20 og 33 indeholde alle relevante oplysninger, som Europa-Parlamentet anmoder om på ad hoc-basis. 7. Myndigheden besvarer mundtligt eller skriftligt ethvert spørgsmål, Europa-Parlamentet eller Rådet retter til den, senest fem uger efter dets modtagelse. 8. Formanden fører efter anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden, næstformændene og koordinatorerne for Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Alle deltagere skal overholde bestemmelserne om tavshedspligt. 9. Myndigheden informerer efter anmodning, uden at det berører dens tavshedspligt som følge af deltagelse i internationale fora, Europa-Parlamentet om sit bidrag til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i sådanne internationale fora.« |
4) |
Artikel 4, nr. 2), nr. ii), affattes således:
|
5) |
I artikel 7 tilføjes følgende stykke: »Placeringen af myndighedens hjemsted påvirker ikke myndighedens udførelse af sine opgaver og beføjelser, tilrettelæggelsen af dens forvaltningsstruktur, driften af dens primære organisation eller hovedfinansieringen af dens aktiviteter og kan, hvor det er relevant, give mulighed for deling blandt Unionens agenturer af administrative støttetjenester og facilitetsstyringstjenester, som ikke er knyttet til myndighedens kerneaktiviteter.« |
6) |
Artikel 8 ændres således:
|
7) |
Artikel 9 ændres således:
|
8) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 9a »No action«-meddelelser 1. Myndigheden træffer kun de i denne artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde, når den vurderer, at anvendelsen af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, kan give anledning til væsentlige spørgsmål af en af følgende årsager:
2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde sender myndigheden de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tilfælde forelægger myndigheden Kommissionen en udtalelse om eventuelle tiltag, som den måtte finde passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende myndigheden vurderer at forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse. I det i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde vurderer myndigheden hurtigst muligt behovet for at vedtage relevante retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16. Myndigheden handler hurtigt, navnlig med henblik på at bidrage til at forebygge de forhold, der er omhandlet i stk. 1, når det er muligt. 3. Om nødvendigt i de i stk. 1 omhandlede tilfælde og i afventning af vedtagelse og anvendelse af nye foranstaltninger efter den i stk. 2 omhandlede fremgangsmåden, afgiver myndigheden udtalelser om specifikke bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede retsakter med henblik på at fremme konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsyns- og håndhævelsespraksis og den fælles, ensartede og konsekvente anvendelse af EU-retten. 4. Vurderer myndigheden på grundlag af de modtagne oplysninger, navnlig fra kompetente myndigheder, at enhver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, rejser væsentlige ekstraordinære spørgsmål vedrørende markedstillid, forbruger-, kunde- eller investorbeskyttelse, de finansielle markeders eller råvaremarkedernes velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen, sender den uden unødigt ophold de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. Myndigheden kan forelægge Kommissionen en udtalelse om ethvert tiltag, som den finder passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.« |
9) |
Artikel 10 ændres således:
|
10) |
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, udgår. |
11) |
Artikel 15 ændres således:
|
12) |
Artikel 16 ændres således:
|
13) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 16a Udtalelser 1. Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde. 2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan omfatte en offentlig høring eller en teknisk analyse. 3. Med hensyn til den tilsynsmæssige vurdering af fusioner og erhvervelser, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/138/EF, og som i henhold til nævnte direktiv kræver samråd mellem kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater, kan myndigheden efter anmodning fra en af de berørte kompetente myndigheder afgive og offentliggøre en udtalelse om en tilsynsmæssig vurdering, undtagen i forbindelse med kriterierne i artikel 59, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/138/EF. Udtalelsen skal afgives straks og under alle omstændigheder inden udgangen af vurderingsperioden i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF. 4. Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen yde teknisk rådgivning til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. Artikel 16b Spørgsmål og svar 1. Uden at det berører denne artikels stk. 5, kan spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse eller gennemførelse af bestemmelserne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, dermed forbundne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til disse lovgivningsmæssige retsakter indgives til myndigheden af enhver fysisk eller juridisk person, herunder kompetente myndigheder og EU-institutioner og -organer, på et hvilket som helst officielt EU-sprog. Inden et spørgsmål indgives til myndigheden, skal finansielle institutioner overveje, om spørgsmålet først skal rettes til deres kompetente myndighed. Før den offentliggør svar på antagelige spørgsmål, kan myndigheden anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmål stillet af den i dette stykke omhandlede fysiske eller juridiske person. 2. Myndighedens svar på spørgsmål som omhandlet i stk. 1 er ikke bindende. Svaret gøres tilgængeligt på som minimum det sprog, spørgsmålet blev indgivet på. 3. Myndigheden opretter og vedligeholder et webbaseret værktøj på sit websted til indgivelse af spørgsmål og rettidig offentliggørelse af alle modtagne spørgsmål samt alle svar på alle antagelige spørgsmål i henhold til stk. 1, medmindre offentliggørelse strider mod de pågældende personers legitime interesser eller ville indebære risici for det finansielle systems stabilitet. Myndigheden kan afvise spørgsmål, som den ikke har til hensigt at besvare. Myndigheden offentliggør afviste spørgsmål på sit websted, hvor de skal være tilgængelige i en periode på to måneder. 4. Tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet kan anmode tilsynsrådet om at beslutte i medfør af artikel 44, om problemstillingen i det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede antagelige spørgsmål skal behandles i retningslinjer i medfør af artikel 16, om der skal anmodes om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe, om spørgsmål og svar skal tages op til fornyet overvejelse med passende mellemrum, om der skal gennemføres åbne offentlige høringer, eller om potentielle omkostninger og fordele herved skal analyseres. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af de pågældende udkast til spørgsmål og svar eller til sagens særligt hastende karakter. Når den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe involveres, gælder der en pligt til at sikre fortrolighed. 5. Myndigheden videresender spørgsmål, der kræver fortolkning af EU-retten, til Kommissionen. Myndigheden offentliggør eventuelle svar fra Kommissionen.« |
14) |
Artikel 17 ændres således:
|
15) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 17a Beskyttelse af indberettende personer 1. Myndigheden skal have indført særlige indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten. 2. De fysiske eller juridiske personer, der indberetter via disse kanaler, beskyttes mod repressalier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (*32), i det omfang det finder anvendelse. 3. Myndigheden sikrer, at alle oplysninger kan fremsendes anonymt eller som fortrolige oplysninger og sikkert. Hvor myndigheden finder, at de fremsendte oplysninger indeholder beviser for eller tydelige tegn på en væsentlig overtrædelse, giver den feedback til den indberettende person. (*32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).«" |
16) |
Artikel 18, stk. 3, affattes således: »3. Hvis Rådet har vedtaget en afgørelse i medfør af denne artikels stk. 2, og i ekstraordinære tilfælde, hvor det er nødvendigt med koordinerede tiltag fra de kompetente myndigheders side som reaktion på ugunstige udviklinger, der kan bringe de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen eller kunde- og forbrugerbeskyttelsen i alvorlig fare, kan myndigheden vedtage individuelle afgørelser, hvorved den kræver, at de kompetente myndigheder iværksætter de nødvendige tiltag i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter for at imødegå sådanne udviklinger, ved at påse, at finansielle institutioner og kompetente myndigheder opfylder kravene i disse lovgivningsmæssige retsakter.« |
17) |
Artikel 19 ændres således:
|
18) |
Artikel 21 ændres således:
|
19) |
Artikel 22 ændres således:
|
20) |
Artikel 23, stk. 1, affattes således: »1. Myndigheden skal i samråd med ESRB udarbejde kriterier for identifikation og måling af systemiske risici og en passende ordning for stresstest, der omfatter en evaluering af potentialet for, at den systemiske risiko, som deltagere på det finansielle marked udgør eller er udsat for, stiger i stresssituationer, herunder potentielle miljørelaterede systemiske risici. Tilsynet med de deltagere på det finansielle marked, der kunne udgøre en systemisk risiko, skal styrkes, og om nødvendigt skal de genopretnings- og afviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 25, finde anvendelse.« |
21) |
Artikel 29 ændres således:
|
22) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 29a Strategiske EU-prioriteter Myndigheden fastlægger mindst hvert tredje år og senest den 31. marts, efter en drøftelse i tilsynsrådet og under hensyntagen til bidrag modtaget fra kompetente myndigheder, eksisterende arbejde udført af EU-institutioner og analyser, advarsler og henstillinger offentliggjort af ESRB, op til to prioriteter af relevans for hele Unionen, som afspejler fremtidige udviklinger og tendenser. De kompetente myndigheder tager ved udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer hensyn til disse prioriteter og underretter myndigheden herom. Myndigheden drøfter de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det efterfølgende år og drager konklusioner heraf. Myndigheden drøfter en eventuel opfølgning, som kan omfatte retningslinjer, henstillinger til kompetente myndigheder og peerevalueringer på det respektive område. De prioriteter af relevans for hele Unionen, som myndigheden har fastlagt, må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anvende deres bedste praksis eller at agere i forhold til deres nye prioriteter og udviklinger, og særlige nationale forhold skal tages i betragtning.« |
23) |
Artikel 30 affattes således: »Artikel 30 Peerevaluering af kompetente myndigheder 1. Myndigheden gennemfører regelmæssigt peerevalueringer af nogle af eller alle de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen og effektiviteten i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå udvikler myndigheden metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de evaluerede kompetente myndigheder. Ved planlægningen og gennemførelsen af peerevalueringer tages der hensyn til eksisterende oplysninger og evalueringer, der allerede er gennemført, vedrørende den pågældende kompetente myndighed, herunder eventuelle relevante oplysninger, der er meddelt til myndigheden i henhold til artikel 35, samt eventuelle relevante oplysninger fra interessenter. 2. Med henblik på denne artikel nedsætter myndigheden ad hoc-peerevalueringsudvalg, som sammensættes af personer, der er en del af myndighedens personale, og medlemmer fra de kompetente myndigheder. Peerevalueringsudvalgene ledes af et medlem af myndighedens personale. Formanden foreslår, efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri, formanden for og medlemmerne af et peerevalueringsudvalg, som skal godkendes af tilsynsrådet. Forslaget anses for at være godkendt, medmindre tilsynsrådet inden 10 dage efter, at formanden har foreslået det, vedtager en afgørelse om at forkaste det. 3. En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:
4. Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Denne peerevalueringsrapport forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med. artikel 44, stk. 4. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre peerevalueringsrapporter og for at sikre ensartede vilkår. Styrelsesudvalget skal navnlig vurdere, om metoden er blevet anvendt på samme måde. Rapporten skal redegøre for og angive, hvilke opfølgningsforanstaltninger der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til artikel 16 og udtalelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a). I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder sig mest muligt på at følge alle retningslinjer og henstillinger, der udstedes. Når myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-15 eller retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16, tager den hensyn til resultatet af peerevalueringen samt alle andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, med henblik på at sikre konvergens i tilsynspraksis af højeste kvalitet. 5. Myndigheden forelægger Kommissionen en udtalelse, hvor den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende finansielle institutioner eller kompetente myndigheder fra Unionens perspektiv. 6. Myndigheden udarbejder en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Opfølgningsrapporten forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre opfølgningsrapporter. En opfølgningsrapport omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten. 7. Peerevalueringsudvalget identificerer, efter at have hørt de kompetente myndigheder, der var genstand for peerevalueringen, de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen. Myndigheden offentliggør de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen og af den i stk. 6 omhandlede opfølgningsrapport. Afviger myndighedens begrundede vigtigste resultater fra dem, der er identificeret af peerevalueringsudvalget, fremsender myndigheden på fortrolig basis peerevalueringsudvalgets resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Hvor en kompetent myndighed, der er genstand for peerevalueringen, er bekymret for, at offentliggørelse af myndighedens begrundede vigtigste resultater ville indebære en risiko for det finansielle systems stabilitet, har den mulighed for at henvise spørgsmålet til tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan beslutte ikke at offentliggøre de pågældende uddrag. 8. Med henblik på denne artikel fremsætter styrelsesudvalget et forslag til en arbejdsplan for peerevalueringer for de kommende to år, som bl.a. skal afspejle erfaringerne fra de seneste peerevalueringsprocesser og drøftelserne i de i artikel 45b omhandlede koordineringsgrupper. Arbejdsplanen for peerevalueringer udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram. Den offentliggøres. I hastende tilfælde eller i tilfælde af uforudsete begivenheder kan myndigheden beslutte at gennemføre yderligere peerevalueringer.« |
24) |
Artikel 31 ændres således:
|
25) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 31a Udveksling af oplysninger om egnethed og hæderlighed Myndigheden opretter sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) et system til udveksling af oplysninger af relevans for de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed for indehavere af kvalificerede andele, ledende medarbejdere og nøglemedarbejdere i finansielle institutioner i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.« |
26) |
Artikel 32 ændres således:
|
27) |
Artikel 33 affattes således: »Artikel 33 Internationale forbindelser, herunder ækvivalens 1. Myndigheden kan, uden at dette berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive kompetenceområder, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med regulerings- og tilsynsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater og forhindrer heller ikke medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med disse tredjelande. Myndigheden indgår ikke administrative ordninger med et tredjelands regulerings- og tilsynsmyndigheder, hvor det pågældende tredjeland i overensstemmelse med en gældende delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Dette udelukker ikke andre former for samarbejde mellem myndigheden og de respektive tredjelandsmyndigheder med henblik på at mindske trusler mod Unionens finansielle system. 2. Myndigheden bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af afgørelser om ækvivalens vedrørende regulerings- og tilsynsordninger i tredjelande efter en specifik anmodning om rådgivning fra Kommissionen, eller hvor det kræves i medfør af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. 3. Myndigheden overvåger, med særlig fokus på konsekvenserne heraf for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne og det indre markeds funktion, den relevante udvikling på regulerings- og tilsynsområdet samt håndhævelsespraksis og markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget afgørelser om ækvivalens i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, i det omfang de er relevante for risikobaserede ækvivalensvurderinger. Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt. Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne eller det indre markeds funktion. Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering og tilsyn eller håndhævelsespraksis i tredjelande som omhandlet i dette stykke, der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, beskyttelsen af forsikringstagerne eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis. 4. Uden at det berører særlige krav fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og på de i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, fastsatte betingelser samarbejder myndigheden så vidt muligt med de relevante kompetente myndigheder i tredjelande, hvis regulerings- og tilsynsmæssige ordninger er blevet anerkendt som værende ækvivalente. Dette samarbejde skal i princippet foregå på grundlag af administrative ordninger, der indgås med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande. I forbindelse med forhandlinger om sådanne administrative ordninger inkluderer myndigheden bestemmelser om følgende:
Myndigheden underretter Kommissionen, hvor en kompetent tredjelandsmyndighed nægter at indgå aftaler om sådanne administrative ordninger eller nægter at samarbejde effektivt. 5. Myndigheden kan udarbejde standarder for administrative ordninger med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i Unionen og for at styrke den tilsynsmæssige koordinering på internationalt plan. De kompetente myndigheder bestræber sig mest muligt på at følge sådanne standarder. Myndigheden giver i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede rapport oplysninger om administrative ordninger, der er aftalt med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, bistand, som myndigheden har ydet Kommissionen ved forberedelse af ækvivalensafgørelser, og myndighedens overvågning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3. 6. Myndigheden bidrager inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til denne forordning og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i internationale fora.« |
28) |
Artikel 34 udgår. |
29) |
Artikel 36 ændres således:
|
30) |
Artikel 37 ændres således:
|
31) |
Artikel 39 affattes således: »Artikel 39 Beslutningsprocedurer 1. Myndigheden handler i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-6, når den vedtager afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19. 2. Myndigheden underretter enhver adressat for en afgørelse om, at den agter at vedtage en sådan afgørelse, på adressatens officielle sprog, og fastsætter under fuld hensyntagen til sagens hastende karakter, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser en frist, inden for hvilken adressaten kan tilkendegive sine synspunkter med hensyn til afgørelsens indhold. Adressaten kan tilkendegive sine synspunkter på sit officielle sprog. Bestemmelsen i første punktum finder tilsvarende anvendelse på henstillinger som omhandlet i artikel 17, stk. 3. 3. Myndighedens afgørelser skal begrundes. 4. Adressaterne for myndighedens afgørelser underrettes om de retsmidler, der er til rådighed i henhold til denne forordning. 5. Har myndigheden vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 4, tager den afgørelsen op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. 6. Afgørelser, som myndigheden vedtager i henhold til artikel 17, 18 eller 19, offentliggøres. Afgørelserne offentliggøres med angivelse af den berørte kompetente myndighed eller den berørte finansielle institution og hovedindholdet af afgørelsen, medmindre en sådan offentliggørelse strider mod de pågældende finansielle institutioners legitime interesser eller mod beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder eller vil kunne udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen.« |
32) |
Artikel 40 ændres således:
|
33) |
Artikel 41 og 42 affattes således: »Artikel 41 Interne udvalg 1. Tilsynsrådet kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra formanden, nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som det har fået tildelt. Efter anmodning fra styrelsesudvalget eller formanden kan tilsynsrådet nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som styrelsesudvalget har fået tildelt. Tilsynsrådet kan delegere visse klart definerede opgaver og afgørelser til interne udvalg, styrelsesudvalget eller formanden. 2. Med henblik på artikel 17 foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for den kompetente myndighed, der angiveligt har overtrådt EU-retten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til den berørte kompetente myndighed. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 3. Med henblik på artikel 19 foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er parter i tvisten, og må ikke have en interesse i konflikten eller direkte forbindelser til de berørte kompetente myndigheder. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 4. Med henblik på gennemførelse af den i artikel 22, stk. 4, første afsnit, omhandlede undersøgelse kan formanden foreslå en afgørelse om at indlede undersøgelsen og en afgørelse om at indkalde et uafhængigt panel, idet forslaget skal vedtages af tilsynsrådet. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 5. De i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede paneler eller formanden foreslår i henhold til artikel 17 eller artikel 19 afgørelser til endelig vedtagelse i tilsynsrådet. Et panel som omhandlet i nærværende artikels stk. 4 fremlægger resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 22, stk. 4, første afsnit, for tilsynsrådet. 6. Tilsynsrådet vedtager forretningsordenen for de i denne artikel omhandlede paneler. Artikel 42 Tilsynsrådets uafhængighed 1. Ved udførelsen af de opgaver, de er tillagt ved denne forordning, handler medlemmerne af tilsynsrådet uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. 2. Medlemsstaterne, EU-institutioner eller -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver. 3. Medlemmer af tilsynsrådet, formanden samt ikke-stemmeberettigede repræsentanter og observatører, der deltager i tilsynsrådets møder, erklærer forud for sådanne møder præcist og fuldstændigt, om de har interesser, der vil kunne anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter. 4. Tilsynsrådet fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for den i stk. 3 omhandlede regel om erklæring om interesser og for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.« |
34) |
Artikel 43 ændres således:
|
35) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 43a Gennemsigtighed i afgørelser truffet af tilsynsrådet Uanset artikel 70 tilsender myndigheden inden for seks uger fra hvert møde i tilsynsrådet som minimum Europa-Parlamentet et omfattende og retvisende referat af dette møde, som giver fuldt indblik i drøftelserne, herunder en kommenteret liste over afgørelser. Drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle finansielle institutioner må ikke afspejles i et sådant referat, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.« |
36) |
Artikel 44 ændres således:
|
37) |
Artikel 45 affattes således: »Artikel 45 Sammensætning 1. Styrelsesudvalget er sammensat af formanden og seks medlemmer af tilsynsrådet, som vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet. Hvert medlem af styrelsesudvalget, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan træde i stedet for den pågældende, hvis denne er forhindret i at deltage. 2. De medlemmer, som tilsynsrådet har valgt, har en mandatperiode på to et halvt år. Denne periode kan forlænges én gang. Sammensætningen af styrelsesudvalget skal være kønsmæssigt afbalanceret og forholdsmæssigt afpasset og afspejle Unionen som helhed. Mandaterne skal overlappe hinanden, og der skal anvendes en passende rotationsordning. 3. Styrelsesudvalget indkaldes til møde af formanden på dennes initiativ eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, og møderne ledes af formanden. Styrelsesudvalget afholder møder forud for hvert møde i tilsynsrådet og så ofte, som styrelsesudvalget finder det nødvendigt. Det afholder møder mindst fem gange om året. 4. Medlemmerne af styrelsesudvalget kan, med forbehold af forretningsordenen, bistås af rådgivere eller eksperter. Medlemmer uden stemmeret, bortset fra den administrerende direktør, er ikke til stede under styrelsesudvalgets drøftelser vedrørende individuelle finansielle institutioner.« |
38) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 45a Beslutningstagning 1. Styrelsesudvalgets afgørelser vedtages med simpelt flertal af dets medlemmer, idet det tilstræbes at opnå enighed. Hvert medlem har én stemme. Formanden deltager som stemmeberettiget medlem. 2. Den administrerende direktør og en repræsentant for Kommissionen deltager i styrelsesudvalgets møder uden stemmeret. Kommissionens repræsentant har ret til at stemme i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 63. 3. Styrelsesudvalget vedtager og offentliggør sin forretningsorden. Artikel 45b Koordineringsgrupper 1. Styrelsesudvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en kompetent myndighed nedsætte koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner, for hvilke der kan være behov for koordinering under hensyntagen til bestemte markedsudviklinger. Styrelsesudvalget nedsætter koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner efter anmodning fra fem medlemmer af tilsynsrådet. 2. Alle kompetente myndigheder deltager i koordineringsgrupperne og forelægger i overensstemmelse med artikel 35 koordineringsgrupperne de oplysninger, der er nødvendige for, at koordineringsgrupperne kan varetage deres koordinerende opgaver i overensstemmelse med deres mandat. Koordineringsgrupperne arbejder på grundlag af oplysninger fra de kompetente myndigheder og ethvert forhold, der er påpeget af myndigheden. 3. Grupperne ledes af et medlem af styrelsesudvalget. Hvert år aflægger det respektive medlem af styrelsesudvalget med ansvar for koordineringsgruppen rapport til tilsynsrådet om de vigtigste elementer af drøftelserne og resultaterne og fremsætter, hvor det er relevant, et forslag til reguleringsmæssig opfølgning eller en peerevaluering på det pågældende område. De kompetente myndigheder underretter myndigheden om, hvordan de har taget koordineringsgruppernes arbejde i betragtning i deres aktiviteter. 4. I forbindelse med overvågningen af markedsudvikling, som en koordineringsgruppe måtte have fokus på, kan myndigheden i overensstemmelse med artikel 35 anmode de kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan udøve sin overvågningsrolle.« |
39) |
Artikel 46 affattes således: »Artikel 46 Styrelsesudvalgets uafhængighed Styrelsesudvalgets medlemmer handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må hverken søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. Medlemsstaterne, EU-institutioner og -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke styrelsesudvalgets medlemmer i udførelsen af deres opgaver.« |
40) |
Artikel 47 ændres således:
|
41) |
Artikel 48 ændres således:
|
42) |
Artikel 49 ændres således:
|
43) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 49a Udgifter Formanden offentliggør oplysninger om alle afholdte møder med eksterne interessenter inden for en periode på to uger efter mødet og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.« |
44) |
Artikel 50 udgår. |
45) |
Artikel 54 ændres således:
|
46) |
Artikel 55 ændres således:
|
47) |
Artikel 56 og 57 affattes således: »Artikel 56 Fælles holdninger og fælles forskrifter Myndigheden skal, hvor det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i denne forordnings kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant, nå frem til fælles holdninger ved enighed. Foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 10-16 og afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 vedrørende anvendelsen af direktiv 2002/87/EF og af eventuelle andre lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), vedtages, hvor det kræves i henhold til EU-retten, parallelt af myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant. Artikel 57 Underudvalg 1. Det Fælles Udvalg kan nedsætte underudvalg med henblik på udarbejdelsen af udkast til fælles holdninger og fælles forskrifter til Det Fælles Udvalg. 2. Hvert underudvalg er sammensat af de personer, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, og en repræsentant på højt niveau for det nuværende personale i den relevante kompetente myndighed fra hver medlemsstat. 3. Hvert underudvalg vælger en formand blandt repræsentanterne for de relevante kompetente myndigheder, som også er observatør i Det Fælles Udvalg. 4. Med henblik på artikel 56 nedsættes under Det Fælles Udvalg et underudvalg for finansielle konglomerater. 5. Det Fælles Udvalg offentliggør på sit websted alle nedsatte underudvalg, herunder deres mandater og en liste over deres medlemmer med deres respektive funktioner i underudvalget.« |
48) |
Artikel 58 ændres således:
|
49) |
Artikel 59, stk. 2, affattes således: »2. Medlemmerne af klagenævnet og myndighedens personale, som yder drifts- og sekretariatsbistand, deltager ikke i behandlingen af nogen klage, i forbindelse med hvilken de har en personlig interesse, hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelse, som klagen vedrører.« |
50) |
Artikel 60, stk. 2, affattes således: »2. Klagen tillige med en begrundelse indgives skriftligt til myndigheden senest tre måneder efter den dato, hvor afgørelsen blev meddelt den pågældende, eller i mangel af sådan meddelelse senest tre måneder efter dagen for offentliggørelsen af myndighedens afgørelse. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest tre måneder efter klagens indgivelse.« |
51) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 60a Myndighedens overskridelse af kompetence Enhver fysisk eller juridisk person kan sende Kommissionen en begrundet meddelelse, hvis vedkommende er af den opfattelse, at myndigheden i forbindelse med sit virke i henhold til artikel 16 og 16b har overskredet sin kompetence, herunder ikke har handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, og dette berører den pågældende person umiddelbart og individuelt.« |
52) |
Artikel 62, stk. 1, ændres således:
|
53) |
Artikel 63, 64 og 65 affattes således: »Artikel 63 Opstilling af budgettet 1. Den administrerende direktør udarbejder hvert år et foreløbigt udkast til enhedsprogrammeringsdokument for myndigheden for de følgende tre regnskabsår, med angivelse af de anslåede indtægter og udgifter, samt oplysninger om personale, med udgangspunkt i myndighedens etårige og flerårige programmering og sender dette til styrelsesudvalget og tilsynsrådet sammen med en stillingsfortegnelse. 2. Tilsynsrådet vedtager på grundlag af det udkast, som styrelsesudvalget har godkendt, udkastet til enhedsprogrammeringsdokument for de følgende tre regnskabsår. 3. Styrelsesudvalget fremsender senest den 31. januar enhedsprogrammeringsdokumentet til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt Revisionsretten. 4. Under hensyntagen til enhedsprogrammeringsdokumentet opfører Kommissionen i forslaget til EU-budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det udligningsbidrag, der skal konteres Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF. 5. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager myndighedens stillingsfortegnelse. Europa-Parlamentet og Rådet godkender bevillingerne til udligningsbidraget til myndigheden. 6. Tilsynsrådet vedtager myndighedens budget. Det bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed. 7. Styrelsesudvalget underretter uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger. 8. Uden at det berører finansforordningens artikel 266 og 267, er Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse påkrævet for ethvert projekt, der kan få betydelige finansielle eller langsigtede følger for finansieringen af myndighedens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger, herunder beskyttelsesklausuler. Artikel 64 Gennemførelse af og kontrol med budgettet 1. Den administrerende direktør varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører myndighedens årlige budget. 2. Senest den 1. marts det følgende år sender myndighedens regnskabsfører det foreløbige regnskab til Kommissionens regnskabsfører og til Revisionsretten. Artikel 70 er ikke til hinder for, at myndigheden afgiver de oplysninger til Revisionsretten, som Revisionsretten anmoder om, og som ligger inden for dens kompetence. 3. Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende år de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolideringen, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, der fastlægges af sidstnævnte regnskabsfører. 4. Myndighedens regnskabsfører sender desuden senest den 31. marts det følgende år beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til tilsynsrådets medlemmer, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. 5. Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige regnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 246 udarbejder myndighedens regnskabsfører myndighedens endelige regnskab. Den administrerende direktør sender det til tilsynsrådet, som afgiver udtalelse om regnskabet. 6. Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. juli det følgende år det endelige regnskab ledsaget af tilsynsrådets udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Myndighedens regnskabsfører sender ligeledes senest den 15. juni hvert år en rapporteringspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen. 7. Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende år. 8. Senest den 30. september sender den administrerende direktør sit svar på Revisionsrettens bemærkninger og sender desuden en kopi af dette svar til styrelsesudvalget og Kommissionen. 9. På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger den administrerende direktør i overensstemmelse med finansforordningens artikel 261, stk. 3, alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende. 10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n+2 myndigheden decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n. 11. Myndigheden afgiver en begrundet udtalelse om Europa-Parlamentets holdning og om eventuelle andre bemærkninger fremsat af Europa-Parlamentet under dechargeproceduren. Artikel 65 Finansielle bestemmelser De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af styrelsesudvalget efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser må ikke afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (*35), medmindre de specifikke operationelle behov i forbindelse med myndighedens virksomhed gør det nødvendigt, og kun med Kommissionens forudgående samtykke. (*35) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).«" |
54) |
Artikel 66, stk. 1, affattes således: »1. Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (*36) ubegrænset anvendelse på myndigheden. (*36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).«" |
55) |
Artikel 70 ændres således:
|
56) |
Artikel 71 affattes således: »Artikel 71 Databeskyttelse Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller myndighedens forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*38), når den varetager sine opgaver. (*38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
57) |
Artikel 72, stk. 2, affattes således: »2. Styrelsesudvalget vedtager praktiske foranstaltninger for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.« |
58) |
Artikel 74, stk. 1, affattes således: »De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til myndigheden i den medlemsstat, hvor myndigheden har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for myndighedens personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i styrelsesudvalget indgås mellem myndigheden og nævnte medlemsstat.« |
59) |
Artikel 76 affattes således: »Artikel 76 Forholdet til Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger til Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS). Senest på datoen for oprettelse af myndigheden overføres alle CEIOPS’ aktiver og passiver og alle dets uafsluttede operationer automatisk til myndigheden. CEIOPS udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver på datoen for denne overførsel. Denne erklæring revideres og godkendes af CEIOPS og af Kommissionen.« |
60) |
Artikel 81 ændres således:
|
Artikel 3
Ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010
I forordning (EU) nr. 1095/2010 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 ændres således:
|
2) |
Artikel 2 ændres således:
|
3) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Myndighedernes ansvar 1. De i artikel 2, stk. 2, litra a)-d), omhandlede myndigheder står til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet. 2. Myndigheden samarbejder, i overensstemmelse med artikel 226 i TEUF, fuldt ud med Europa-Parlamentet i forbindelse med enhver undersøgelse, der udføres i henhold til nævnte artikel. 3. Tilsynsrådet vedtager en årsberetning om myndighedens virksomhed, herunder formandens udførelse af sine opgaver, og fremsender hvert år senest den 15. juni denne beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Beretningen offentliggøres. 4. På Europa-Parlamentets anmodning deltager formanden i en høring i Europa-Parlamentet om myndighedens resultater. Der afholdes en høring mindst én gang om året. Formanden afgiver en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvarer ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom. 5. Formanden aflægger skriftlig rapport om myndighedens virksomhed til Europa-Parlamentet, når det anmoder herom og mindst 15 dage før afgivelsen af den i stk. 4 omhandlede erklæring. 6. Rapporten skal ud over oplysningerne omhandlet i artikel 11-18 og artikel 20 og 33 indeholde alle relevante oplysninger, som Europa-Parlamentet anmoder om på ad hoc-basis. 7. Myndigheden besvarer mundtligt eller skriftligt ethvert spørgsmål, Europa-Parlamentet eller Rådet retter til den, senest fem uger efter dets modtagelse. 8. Formanden fører efter anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden, næstformændene og koordinatorerne for Europa-Parlamentets kompetente udvalg. Alle deltagere skal overholde bestemmelserne om tavshedspligt. 9. Myndigheden informerer efter anmodning, uden at det berører dens tavshedspligt som følge af deltagelse i internationale fora, Europa-Parlamentet om sit bidrag til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i sådanne internationale fora.« |
4) |
Artikel 4, nr. 3), nr. ii), affattes således:
|
5) |
I artikel 7 tilføjes følgende stykke: »Placeringen af myndighedens hjemsted påvirker ikke myndighedens udførelse af sine opgaver og beføjelser, tilrettelæggelsen af dens forvaltningsstruktur, driften af dens primære organisation eller hovedfinansieringen af dens aktiviteter og kan, hvor det er relevant, give mulighed for deling blandt Unionens agenturer af administrative støttetjenester og facilitetsstyringstjenester, som ikke er knyttet til myndighedens kerneaktiviteter.« |
6) |
Artikel 8 ændres således:
|
7) |
Artikel 9 ændres således:
|
8) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 9a »No action«-meddelelser 1. Myndigheden træffer kun de i denne artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde, hvor den vurderer, at anvendelsen af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, kan give anledning til væsentlige tvivlsspørgsmål af en af følgende årsager:
2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde sender myndigheden de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tilfælde forelægger myndigheden Kommissionen en udtalelse om eventuelle tiltag, som den måtte finde passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende myndigheden vurderer at forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse. I det i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde vurderer myndigheden hurtigst muligt behovet for at vedtage relevante retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16. Myndigheden handler hurtigt, navnlig med henblik på at bidrage til at forebygge de forhold, der er omhandlet i stk. 1, når det er muligt. 3. Om nødvendigt i de i stk. 1 omhandlede tilfælde og i afventning af vedtagelse og anvendelse af nye foranstaltninger efter den i stk. 2 omhandlede fremgangsmåden, afgiver myndigheden udtalelser om specifikke bestemmelser i de i stk. 1 omhandlede retsakter med henblik på at fremme konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsyns- og håndhævelsespraksis og den fælles, ensartede og konsekvente anvendelse af EU-retten. 4. Vurderer myndigheden på grundlag af de modtagne oplysninger, navnlig fra kompetente myndigheder, at enhver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, rejser væsentlige ekstraordinære spørgsmål vedrørende markedstillid, kunde- eller investorbeskyttelse, de finansielle markeders eller råvaremarkedernes velordnede funktion og integritet eller stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen, sender den uden unødigt ophold de kompetente myndigheder og Kommissionen en detaljeret skriftlig beskrivelse af de forhold, den mener foreligger. Myndigheden kan forelægge Kommissionen en udtalelse om ethvert tiltag, som den finder passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller en ny gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.« |
9) |
Artikel 10 ændres således:
|
10) |
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, udgår. |
11) |
Artikel 15 ændres således:
|
12) |
Artikel 16 ændres således:
|
13) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 16a Udtalelser 1. Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde. 2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan omfatte en offentlig høring eller en teknisk analyse. 3. Med hensyn til den tilsynsmæssige vurdering af fusioner og erhvervelser, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2014/65/EU, og som i henhold til nævnte direktiv kræver samråd mellem kompetente myndigheder fra to eller flere medlemsstater, kan myndigheden efter anmodning fra en af de berørte kompetente myndigheder afgive og offentliggøre en udtalelse vedrørende en tilsynsmæssig vurdering, dog ikke i forbindelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra e), i direktiv 2014/65/EU. Udtalelsen skal afgives straks og under alle omstændigheder inden udgangen af vurderingsperioden i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. 4. Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen yde teknisk rådgivning til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. Artikel 16b Spørgsmål og svar 1. Uden at det berører denne artikels stk. 5, kan spørgsmål vedrørende den praktiske anvendelse eller gennemførelse af bestemmelserne i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, dermed forbundne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til disse lovgivningsmæssige retsakter indgives til myndigheden af enhver fysisk eller juridisk person, herunder kompetente myndigheder og EU-institutioner og -organer, på et hvilket som helst officielt EU-sprog. Inden et spørgsmål indgives til myndigheden, skal deltagere på det finansielle marked overveje, om spørgsmålet først skal rettes til deres kompetente myndighed. Før den offentliggør svar på antagelige spørgsmål, kan myndigheden anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmål stillet af den i dette stykke omhandlede fysiske eller juridiske person. 2. Myndighedens svar på spørgsmål som omhandlet i stk. 1 er ikke bindende. Svaret gøres tilgængeligt på som minimum det sprog, spørgsmålet blev indgivet på. 3. Myndigheden opretter og vedligeholder et webbaseret værktøj på sit websted til indgivelse af spørgsmål og rettidig offentliggørelse af alle modtagne spørgsmål samt alle svar på alle antagelige spørgsmål i henhold til stk. 1, medmindre offentliggørelse strider mod de pågældende personers legitime interesser eller ville indebære risici for det finansielle systems stabilitet. Myndigheden kan afvise spørgsmål, som den ikke har til hensigt at besvare. Myndigheden offentliggør afviste spørgsmål på sit websted, hvor de skal være tilgængelige i en periode på to måneder. 4. Tre stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet kan anmode tilsynsrådet om at beslutte i medfør af artikel 44, om problemstillingen i det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede antagelige spørgsmål skal behandles i retningslinjer i medfør af artikel 16, om der skal anmodes om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe, om spørgsmål og svar skal tages op til fornyet overvejelse med passende mellemrum, om der skal gennemføres åbne offentlige høringer, eller om potentielle omkostninger og fordele herved skal analyseres. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af de pågældende udkast til spørgsmål og svar eller til sagens særligt hastende karakter. Når den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe involveres, gælder der en pligt til at sikre fortrolighed. 5. Myndigheden videresender spørgsmål, der kræver fortolkning af EU-retten, til Kommissionen. Myndigheden offentliggør eventuelle svar fra Kommissionen.« |
14) |
Artikel 17 ændres således:
|
15) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 17a Beskyttelse af indberettende personer 1. Myndigheden skal have indført særlige indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra en fysisk eller juridisk person, der indberetter faktiske eller potentielle overtrædelser, retsmisbrug eller manglende anvendelse af EU-retten. 2. De fysiske eller juridiske personer, der indberetter via disse kanaler, beskyttes mod repressalier i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (*45), i det omfang det finder anvendelse. 3. Myndigheden sikrer, at alle oplysninger kan fremsendes anonymt eller som fortrolige oplysninger og sikkert. Hvor myndigheden finder, at de fremsendte oplysninger indeholder beviser for eller tydelige tegn på en væsentlig overtrædelse, giver den feedback til den indberettende person. (*45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).«" |
16) |
Artikel 18, stk. 3, affattes således: »3. Hvis Rådet har vedtaget en afgørelse i medfør af denne artikels stk. 2, og i ekstraordinære tilfælde, hvor det er nødvendigt med koordinerede tiltag fra de kompetente myndigheders side som reaktion på ugunstige udviklinger, der kan bringe de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen eller kunde- og investorbeskyttelsen i alvorlig fare, kan myndigheden vedtage individuelle afgørelser, hvorved den kræver, at de kompetente myndigheder iværksætter de nødvendige tiltag i overensstemmelse med den i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakt for at imødegå sådanne udviklinger, ved at påse, at deltagere på det finansielle marked og kompetente myndigheder opfylder kravene i disse lovgivningsmæssige retsakter.« |
17) |
Artikel 19 ændres således:
|
18) |
Artikel 21 ændres således:
|
19) |
Artikel 22 ændres således:
|
20) |
Artikel 23, stk. 1, affattes således: »1. Myndigheden skal i samråd med ESRB udarbejde kriterier for identifikation og måling af systemiske risici og en passende ordning for stresstest, der omfatter en evaluering af potentialet for, at den systemiske risiko, som deltagere på det finansielle marked udgør eller er udsat for, stiger i stresssituationer, herunder potentielle miljørelaterede systemiske risici. Tilsynet med de deltagere på det finansielle marked, der kunne udgøre en systemisk risiko, skal styrkes, og om nødvendigt skal de genopretnings- og afviklingsplaner, der er omhandlet i artikel 25, finde anvendelse.« |
21) |
Artikel 27, stk. 2, andet afsnit, udgår. |
22) |
Artikel 29 ændres således:
|
23) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 29a Strategiske EU-tilsynsprioriteter Myndigheden fastlægger mindst hvert tredje år og senest den 31. marts, efter en drøftelse i tilsynsrådet og under hensyntagen til bidrag modtaget fra kompetente myndigheder, eksisterende arbejde udført af EU-institutioner og analyser, advarsler og henstillinger offentliggjort af ESRB, op til to prioriteter af relevans for hele Unionen, som afspejler fremtidige udviklinger og tendenser. De kompetente myndigheder tager ved udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer hensyn til disse prioriteter og underretter myndigheden herom. Myndigheden drøfter de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det efterfølgende år og drager konklusioner heraf. Myndigheden drøfter en eventuel opfølgning, som kan omfatte retningslinjer, henstillinger til kompetente myndigheder og peerevalueringer på det respektive område. De prioriteter af relevans for hele Unionen, som myndigheden har fastlagt, må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anvende deres bedste praksis eller at agere i forhold til deres nye prioriteter og udviklinger, og særlige nationale forhold skal tages i betragtning.« |
24) |
Artikel 30 affattes således: »Artikel 30 Peerevaluering af kompetente myndigheder 1. Myndigheden gennemfører regelmæssigt peerevalueringer af nogle af eller alle de kompetente myndigheders aktiviteter for yderligere at styrke konsekvensen og effektiviteten i tilsynsresultaterne. Med henblik herpå udvikler myndigheden metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de evaluerede kompetente myndigheder. Ved planlægningen og gennemførelsen af peerevalueringer tages der hensyn til eksisterende oplysninger og evalueringer, der allerede er gennemført, vedrørende den pågældende kompetente myndighed, herunder eventuelle relevante oplysninger, der er meddelt til myndigheden i henhold til artikel 35, samt eventuelle relevante oplysninger fra interessenter. 2. Med henblik på denne artikel nedsætter myndigheden ad hoc-peerevalueringsudvalg, som sammensættes af personer, der er en del af myndighedens personale, og medlemmer fra de kompetente myndigheder. Peerevalueringsudvalgene ledes af et medlem af myndighedens personale. Formanden foreslår, efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri, formanden for og medlemmerne af et peerevalueringsudvalg, som skal godkendes af tilsynsrådet. Forslaget anses for at være godkendt, medmindre tilsynsrådet inden 10 dage efter, at formanden har foreslået det, vedtager en afgørelse om at forkaste det. 3. En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:
4. Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Denne peerevalueringsrapport forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre peerevalueringsrapporter og for at sikre ensartede vilkår. Styrelsesudvalget skal navnlig vurdere, om metoden er blevet anvendt på samme måde. Rapporten skal redegøre for og angive, hvilke opfølgningsforanstaltninger der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til artikel 16 og udtalelser i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a). I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder sig mest muligt på at følge alle retningslinjer og henstillinger, der udstedes. Når myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-15 eller retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16, tager den hensyn til resultatet af peerevalueringen samt alle andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, med henblik på at sikre konvergens i tilsynspraksis af højeste kvalitet. 5. Myndigheden forelægger Kommissionen en udtalelse, hvor den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende deltagere på det finansielle marked eller kompetente myndigheder fra Unionens perspektiv. 6. Myndigheden udarbejder en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Opfølgningsrapporten forberedes af peerevalueringsudvalget og vedtages af tilsynsrådet i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten rådfører peerevalueringsudvalget sig med styrelsesudvalget for at sikre en konsekvent tilgang i forhold til andre opfølgningsrapporter. En opfølgningsrapport omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten. 7. Peerevalueringsudvalget identificerer, efter at have hørt de kompetente myndigheder, der er genstand for peerevalueringen, de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen. Myndigheden offentliggør de begrundede vigtigste resultater af peerevalueringen og af den i stk. 6 omhandlede opfølgningsrapport. Afviger myndighedens begrundede vigtigste resultater fra dem, der er identificeret af peerevalueringsudvalget, fremsender myndigheden på fortrolig basis peerevalueringsudvalgets resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Hvor en kompetent myndighed, der er genstand for peerevalueringen, er bekymret for, at offentliggørelse af myndighedens begrundede vigtigste resultater vil indebære en risiko for det finansielle systems stabilitet, har den mulighed for at henvise spørgsmålet til tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan beslutte ikke at offentliggøre de pågældende uddrag. 8. Med henblik på denne artikel fremsætter styrelsesudvalget et forslag til en arbejdsplan for peerevalueringer for de kommende to år, som bl.a. skal afspejle erfaringerne fra de seneste peerevalueringsprocesser og drøftelserne i de i artikel 45b omhandlede koordineringsgrupper. Arbejdsplanen for peerevalueringer udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram. Den offentliggøres. I hastende tilfælde eller i tilfælde af uforudsete begivenheder kan myndigheden beslutte at gennemføre yderligere peerevalueringer.« |
25) |
Artikel 31 ændres således:
|
26) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 31a Udveksling af oplysninger om egnethed og hæderlighed Myndigheden opretter sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) et system til udveksling af oplysninger af relevans for de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed for indehavere af kvalificerede andele, ledende medarbejdere og nøglemedarbejdere i deltagere på det finansielle marked i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. Artikel 31b Koordineringsfunktion i forhold til ordrer, transaktioner og aktiviteter med væsentlige grænseoverskridende virkninger Har en kompetent myndighed dokumentation eller klare indikationer fra flere forskellige kilder til at mistænke, at ordrer, transaktioner eller anden aktivitet med væsentlige grænseoverskridende virkninger truer de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller den finansielle stabilitet i Unionen, underretter den straks myndigheden og fremlægger de relevante oplysninger. Myndigheden kan udstede en udtalelse om passende opfølgning til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor den mistænkelige aktivitet har fundet sted.« |
27) |
Artikel 32 ændres således:
|
28) |
Artikel 33 affattes således: »Artikel 33 Internationale forbindelser, herunder ækvivalens 1. Myndigheden kan, uden at dette berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive kompetenceområder, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med regulerings- og tilsynsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater og forhindrer heller ikke medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med disse tredjelande. Myndigheden indgår ikke administrative ordninger med et tredjelands regulerings- og tilsynsmyndigheder, hvor det pågældende tredjeland i overensstemmelse med en gældende delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Dette udelukker ikke andre former for samarbejde mellem myndigheden og de respektive tredjelandsmyndigheder med henblik på at mindske trusler mod Unionens finansielle system. 2. Myndigheden bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af afgørelser om ækvivalens vedrørende regulerings- og tilsynsordninger i tredjelande efter en specifik anmodning om rådgivning fra Kommissionen, eller hvor det kræves i medfør af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. 3. Myndigheden overvåger, med særlig fokus på konsekvenserne heraf for den finansielle stabilitet, markedsintegriteten, investorbeskyttelsen og det indre markeds funktion, den relevante udvikling på regulerings- og tilsynsområdet samt håndhævelsespraksis og markedsudviklinger i tredjelande, for hvilke Kommissionen har vedtaget afgørelser om ækvivalens i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, i det omfang de er relevante for risikobaserede ækvivalensvurderinger. Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt. Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedets integritet, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion. Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering og tilsyn eller håndhævelsespraksis i tredjelande som omhandlet i dette stykke der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis. 4. Uden at det berører særlige krav fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og på de i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, fastsatte betingelser samarbejder myndigheden så vidt muligt med de relevante kompetente myndigheder i tredjelande, hvis regulerings- og tilsynsmæssige ordninger er blevet anerkendt som værende ækvivalente. Dette samarbejde skal i princippet foregå på grundlag af administrative ordninger, der indgås med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande. I forbindelse med forhandlinger om sådanne administrative ordninger inkluderer myndigheden bestemmelser om følgende:
Myndigheden underretter Kommissionen, hvor en kompetent tredjelandsmyndighed nægter at indgå aftaler om sådanne administrative ordninger eller nægter at samarbejde effektivt. 5. Myndigheden kan udarbejde standarder for administrative ordninger med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis i Unionen og for at styrke den tilsynsmæssige koordinering på internationalt plan. De kompetente myndigheder bestræber sig mest muligt på at følge sådanne standarder. Myndigheden giver i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede rapport oplysninger om administrative ordninger, der er aftalt med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, bistand, som myndigheden har ydet Kommissionen ved forberedelse af ækvivalensafgørelser, og myndighedens overvågning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3. 6. Myndigheden bidrager inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til denne forordning og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter til en samlet, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i internationale fora.« |
29) |
Artikel 34 udgår. |
30) |
Artikel 36 ændres således:
|
31) |
Artikel 37 ændres således:
|
32) |
Artikel 39 affattes således: »Artikel 39 Beslutningsprocedurer 1. Myndigheden handler i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-6, når den vedtager afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19. 2. Myndigheden underretter enhver adressat for en afgørelse om, at den agter at vedtage en sådan afgørelse, på adressatens officielle sprog, og fastsætter under fuld hensyntagen til sagens hastende karakter, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser en frist, inden for hvilken adressaten kan tilkendegive sine synspunkter med hensyn til afgørelsens indhold. Adressaten kan tilkendegive sine synspunkter på sit officielle sprog. Bestemmelsen i første punktum finder tilsvarende anvendelse på henstillinger som omhandlet i artikel 17, stk. 3. 3. Myndighedens afgørelser skal begrundes. 4. Adressaterne for myndighedens afgørelser underrettes om de retsmidler, der er til rådighed i henhold til denne forordning. 5. Har myndigheden vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 4, tager den afgørelsen op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. 6. Afgørelser, som myndigheden vedtager i henhold til artikel 17, 18 eller 19, offentliggøres. Afgørelser offentliggøres med angivelse af den berørte kompetente myndighed eller den berørte deltager på det finansielle marked og hovedindholdet af afgørelsen, medmindre en sådan offentliggørelse strider mod de legitime interesser for de pågældende deltagere på det finansielle marked eller mod beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder, eller vil kunne udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller mod stabiliteten i hele eller dele af det finansielle system i Unionen.« |
33) |
Artikel 40 ændres således:
|
34) |
Artikel 41 og 42 affattes således: »Artikel 41 Interne udvalg 1. Tilsynsrådet kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra formanden, nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som det har fået tildelt. Efter anmodning fra styrelsesudvalget eller formanden kan tilsynsrådet nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som styrelsesudvalget har fået tildelt. Tilsynsrådet kan delegere visse klart definerede opgaver og afgørelser til interne udvalg, styrelsesudvalget eller formanden. 2. Med henblik på artikel 17 foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for den kompetente myndighed, der angiveligt har overtrådt EU-retten, og må ikke have en interesse i sagen eller direkte forbindelser til den berørte kompetente myndighed. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 3. Med henblik på artikel 19 foreslår formanden en afgørelse, som skal vedtages af tilsynsrådet, om indkaldelse af et uafhængigt panel. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. De seks andre medlemmer må ikke være repræsentanter for de kompetente myndigheder, der er parter i tvisten, og må ikke have en interesse i konflikten eller direkte forbindelser til de berørte kompetente myndigheder. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 4. Med henblik på gennemførelse af den i artikel 22, stk. 4, første afsnit, omhandlede undersøgelse kan formanden foreslå en afgørelse om at indlede undersøgelsen og en afgørelse om at indkalde et uafhængigt panel, idet forslaget skal vedtages af tilsynsrådet. Det uafhængige panel skal bestå af formanden og seks andre medlemmer, som foreslås af formanden efter høring af styrelsesudvalget og efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser om deltagelse heri. Hvert medlem af panelet har én stemme. Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for. 5. De i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede paneler eller formanden foreslår i henhold til artikel 17 eller artikel 19 afgørelser til endelig vedtagelse i tilsynsrådet. Et panel som omhandlet i nærværende artikels stk. 4 fremlægger resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 22, stk. 4, første afsnit, for tilsynsrådet. 6. Tilsynsrådet vedtager forretningsordenen for de i denne artikel omhandlede paneler. Artikel 42 Tilsynsrådets uafhængighed 1. Ved udførelsen af de opgaver, de er tillagt ved denne forordning, handler medlemmerne af tilsynsrådet uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. 2. Medlemsstaterne, EU-institutioner eller -organerne og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke medlemmerne af tilsynsrådet i udøvelsen af deres opgaver. 3. Medlemmer af tilsynsrådet, formanden samt ikke-stemmeberettigede repræsentanter og observatører, der deltager i tilsynsrådets møder, erklærer forud for sådanne møder præcist og fuldstændigt, om de har interesser, der vil kunne anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter. 4. Tilsynsrådet fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for den i stk. 3 omhandlede regel om erklæring om interesser og for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.« |
35) |
Artikel 43 ændres således:
|
36) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 43a Gennemsigtighed i afgørelser truffet af tilsynsrådet Uanset artikel 70 tilsender myndigheden inden for seks uger fra hvert møde i tilsynsrådet som minimum Europa-Parlamentet et omfattende og revisende referat af dette møde, som giver fuldt indblik i drøftelserne, herunder en kommenteret liste over afgørelser. Drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle deltagere på det finansielle marked må ikke afspejles i et sådant referat, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.« |
37) |
Artikel 44 ændres således:
|
38) |
Artikel 45 affattes således: »Artikel 45 Sammensætning 1. Styrelsesudvalget er sammensat af formanden og seks medlemmer af tilsynsrådet, som vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer af tilsynsrådet. Hvert medlem af styrelsesudvalget, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan træde i stedet for den pågældende, hvis denne er forhindret i at deltage. 2. De medlemmer, som tilsynsrådet har valgt, har en mandatperiode på to et halvt år. Denne periode kan forlænges én gang. Sammensætningen af styrelsesudvalget skal være kønsmæssigt afbalanceret og forholdsmæssigt afpasset og afspejle Unionen som helhed. Mandaterne skal overlappe hinanden, og der skal anvendes en passende rotationsordning. 3. Styrelsesudvalget indkaldes til møde af formanden på dennes initiativ eller på anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer, og møderne ledes af formanden. Styrelsesudvalget afholder møder forud for hvert møde i tilsynsrådet og så ofte, som styrelsesudvalget finder det nødvendigt. Der afholdes møder mindst fem gange om året. 4. Medlemmerne af styrelsesudvalget kan, med forbehold af forretningsordenen, bistås af rådgivere eller eksperter. Medlemmer uden stemmeret, bortset fra den administrerende direktør, er ikke til stede under styrelsesudvalgets drøftelser vedrørende individuelle deltagere på det finansielle marked.« |
39) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 45a Beslutningstagning 1. Styrelsesudvalgets afgørelser vedtages med simpelt flertal af dets medlemmer, idet det tilstræbes at opnå enighed. Hvert medlem har én stemme. Formanden deltager som stemmeberettiget medlem. 2. Den administrerende direktør og en repræsentant for Kommissionen deltager i styrelsesudvalgets møder uden stemmeret. Kommissionens repræsentant har ret til at stemme i de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 63. 3. Styrelsesudvalget vedtager og offentliggør sin forretningsorden. Artikel 45b Koordineringsgrupper 1. Styrelsesudvalget kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en kompetent myndighed nedsætte koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner, for hvilke der kan være behov for koordinering under hensyntagen til bestemte markedsudviklinger. Styrelsesudvalget nedsætter koordineringsgrupper for nærmere fastlagte emner efter anmodning fra fem medlemmer af tilsynsrådet. 2. Alle kompetente myndigheder deltager i koordineringsgrupperne og forelægger i overensstemmelse med artikel 35 koordineringsgrupperne de oplysninger, der er nødvendige for, at koordineringsgrupperne kan varetage deres koordinerende opgaver i overensstemmelse med deres mandat. Koordineringsgrupperne arbejder på grundlag af oplysninger fra de kompetente myndigheder og ethvert forhold, der er påpeget af myndigheden. 3. Grupperne ledes af et medlem af styrelsesudvalget. Hvert år aflægger det respektive medlem af styrelsesudvalget med ansvar for koordineringsgruppen rapport til tilsynsrådet om de vigtigste elementer af drøftelserne og resultaterne og fremsætter, hvor det er relevant, et forslag til reguleringsmæssig opfølgning eller en peerevaluering på det pågældende område. De kompetente myndigheder underretter myndigheden om, hvordan de har taget koordineringsgruppernes arbejde i betragtning i deres aktiviteter. 4. I forbindelse med overvågningen af markedsudvikling, som en koordineringsgruppe måtte have fokus på, kan myndigheden i overensstemmelse med artikel 35 anmode de kompetente myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan udøve sin overvågningsrolle.« |
40) |
Artikel 46 affattes således: »Artikel 46 Styrelsesudvalgets uafhængighed Styrelsesudvalgets medlemmer handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. Medlemsstaterne, EU-institutioner og -organer og ethvert andet offentligt eller privat organer må ikke søge at påvirke styrelsesudvalgets medlemmer i udførelsen af deres opgaver.« |
41) |
Artikel 47 ændres således:
|
42) |
Artikel 48 ændres således:
|
43) |
Artikel 49 ændres således:
|
44) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 49a Udgifter Formanden offentliggør oplysninger om alle afholdte møder med eksterne interessenter inden for en periode på to uger efter mødet og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.« |
45) |
Artikel 50 udgår. |
46) |
Artikel 54 ændres således:
|
47) |
Artikel 55 ændres således:
|
48) |
Artikel 56 og 57 affattes således: »Artikel 56 Fælles holdninger og fælles forskrifter Myndigheden skal, hvor det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i denne forordnings kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant, nå frem til fælles holdninger ved enighed. Foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 10-16 og afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 vedrørende anvendelsen af direktiv 2002/87/EF og af eventuelle andre lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), vedtages, hvor det kræves i henhold til EU-retten, parallelt af myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), alt efter hvad der er relevant. Artikel 57 Underudvalg 1. Det Fælles Udvalg kan nedsætte underudvalg med henblik på udarbejdelsen af udkast til fælles holdninger og fælles forskrifter til Det Fælles Udvalg. 2. Hvert underudvalg er sammensat af de personer, der er nævnt i artikel 55, stk. 1, og en repræsentant på højt niveau for det nuværende personale i den relevante kompetente myndighed fra hver medlemsstat. 3. Hvert underudvalg vælger en formand blandt repræsentanterne for de relevante kompetente myndigheder, som også er observatør i Det Fælles Udvalg. 4. Med henblik på artikel 56 nedsættes under Det Fælles Udvalg et underudvalg for finansielle konglomerater. 5. Det Fælles Udvalg offentliggør på sit websted alle nedsatte underudvalg, herunder deres mandater og en liste over deres medlemmer med deres respektive funktioner i underudvalget.« |
49) |
Artikel 58 ændres således:
|
50) |
Artikel 59, stk. 2, affattes således: »2. Medlemmerne af klagenævnet og myndighedens personale, som yder drifts- og sekretariatsbistand, deltager ikke i behandlingen af nogen klage, i forbindelse med hvilken de har en personlig interesse, hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelse, som klagen vedrører.« |
51) |
Artikel 60, stk. 2, affattes således: »2. Klagen tillige med en begrundelse indgives skriftligt til myndigheden senest tre måneder efter den dato, hvor afgørelsen blev meddelt den pågældende, eller i mangel af sådan meddelelse senest tre måneder efter dagen for offentliggørelsen af myndighedens afgørelse. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest tre måneder efter klagens indgivelse.« |
52) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 60a Myndighedens overskridelse af kompetence Enhver fysisk eller juridisk person kan sende Kommissionen en begrundet meddelelse, hvis vedkommende er af den opfattelse, at myndigheden i forbindelse med sit virke i henhold til artikel 16 og 16b har overskredet sin kompetence, herunder ikke har handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, og dette berører den pågældende person umiddelbart og individuelt.« |
53) |
Artikel 62, stk. 1, ændres således:
|
54) |
Artikel 63, 64 og 65 affattes således: »Artikel 63 Opstilling af budgettet 1. Den administrerende direktør udarbejder hvert år et foreløbigt udkast til enhedsprogrammeringsdokument for myndigheden for de følgende tre regnskabsår, med angivelse af de anslåede indtægter og udgifter, samt oplysninger om personale, med udgangspunkt i myndighedens etårige og flerårige programmering og sender dette til styrelsesudvalget og tilsynsrådet sammen med en stillingsfortegnelse. 2. Tilsynsrådet vedtager på grundlag af udkastet, godkendt af styrelsesudvalget, udkastet til enhedsprogrammeringsdokument for de følgende tre regnskabsår. 3. Styrelsesudvalget fremsender senest den 31. januar enhedsprogrammeringsdokumentet til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt Revisionsretten. 4. Under hensyntagen til enhedsprogrammeringsdokumentet opfører Kommissionen i forslaget til EU-budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det udligningsbidrag, der skal konteres Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF. 5. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager myndighedens stillingsfortegnelse. Europa-Parlamentet og Rådet godkender bevillingerne til udligningsbidraget til myndigheden. 6. Tilsynsrådet vedtager myndighedens budget. Det bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed. 7. Styrelsesudvalget underretter uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle følger for finansieringen af dens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger. 8. Uden at det berører finansforordningens artikel 266 og 267, er Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse påkrævet for ethvert projekt, der kan få betydelige finansielle eller langsigtede følger for finansieringen af myndighedens budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom såsom leje eller køb af bygninger, herunder beskyttelsesklausuler. Artikel 64 Gennemførelse af og kontrol med budgettet 1. Den administrerende direktør varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører myndighedens årlige budget. 2. Senest den 1. marts det følgende år sender myndighedens regnskabsfører det foreløbige regnskab til Kommissionens regnskabsfører og til Revisionsretten. Artikel 70 er ikke til hinder for, at myndigheden afgiver de oplysninger til Revisionsretten, som Revisionsretten anmoder om, og som ligger inden for dens kompetence. 3. Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende år de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolideringen, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, der fastlægges af sidstnævnte regnskabsfører. 4. Myndighedens regnskabsfører sender desuden senest den 31. marts det følgende år beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til tilsynsrådets medlemmer, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. 5. Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige regnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 246 udarbejder myndighedens regnskabsfører myndighedens endelige regnskab. Den administrerende direktør sender det til tilsynsrådet, som afgiver udtalelse om regnskabet. 6. Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. juli det følgende år det endelige regnskab ledsaget af tilsynsrådets udtalelse til Kommissionens regnskabsfører, Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. Myndighedens regnskabsfører sender ligeledes senest den 15. juni hvert år en rapporteringspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen. 7. Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende år. 8. Senest den 30. september sender den administrerende direktør sit svar på Revisionsrettens bemærkninger og sender desuden en kopi af dette svar til styrelsesudvalget og Kommissionen. 9. På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger den administrerende direktør i overensstemmelse med finansforordningens artikel 261, stk. 3, alle de oplysninger for Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende. 10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n+2 myndigheden decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n. 11. Myndigheden afgiver en begrundet udtalelse om Europa-Parlamentets holdning og om eventuelle andre bemærkninger fremsat af Europa-Parlamentet under dechargeproceduren. Artikel 65 Finansielle bestemmelser De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af styrelsesudvalget efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser må ikke afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (*48), med mindre de specifikke operationelle behov i forbindelse med myndighedens virksomhed gør det nødvendigt og kun med Kommissionens forudgående samtykke. (*48) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).«" |
55) |
Artikel 66, stk. 1, affattes således: »1. Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (*49) ubegrænset anvendelse på myndigheden. (*49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).«" |
56) |
Artikel 70 ændres således:
|
57) |
Artikel 71 affattes således: »Artikel 71 Databeskyttelse Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller myndighedens forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*51), når den varetager sine opgaver. (*51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
58) |
Artikel 72, stk. 2, affattes således: »2. Styrelsesudvalget vedtager praktiske foranstaltninger for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.« |
59) |
Artikel 74, stk. 1, affattes således: »De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til myndigheden i den medlemsstat, hvor myndigheden har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for myndighedens personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i styrelsesudvalget indgås mellem myndigheden og nævnte medlemsstat.« |
60) |
Artikel 76 affattes således: »Artikel 76 Forholdet til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR). Senest på datoen for oprettelse af myndigheden overføres alle CESR’s aktiver og passiver og alle dets uafsluttede operationer automatisk til myndigheden. CESR udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver på datoen for denne overførsel. Denne erklæring revideres og godkendes af CESR og af Kommissionen.« |
61) |
Artikel 81 ændres således:
|
Artikel 4
Ændring af forordning (EU) nr. 600/2014
I forordning (EU) nr. 600/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
2) |
Artikel 2 ændres således:
|
3) |
Artikel 22 affattes således: »Artikel 22 Indberetning af oplysninger af hensyn til gennemsigtigheden og andre beregninger 1. For at kunne foretage beregninger med henblik på fastlæggelse af kravene for før- og efterhandelsgennemsigtighedsordningerne og handelsforpligtelsesordningen omhandlet i artikel 3-11, artikel 14-21 og artikel 32, som finder anvendelse på finansielle instrumenter, og med henblik på at fastslå, hvorvidt et investeringsselskab er en systematisk internalisator, kan ESMA og de kompetente myndigheder anmode om oplysninger fra:
2. Markedspladser, APA’er og CTP’er lagrer de fornødne oplysninger i et tilstrækkeligt tidsrum. 3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet og hyppigheden af anmodningerne om oplysninger samt formaterne og tidsrammen for markedspladsers, APA’ers og CTP’ers svar på dataanmodninger, der er omhandlet i stk. 1, hvilken type oplysninger der skal lagres, samt minimumsperioden for markedspladsers, APA’ers og CTP’ers lagring af oplysninger for at kunne besvare sådanne dataanmodninger i overensstemmelse med stk. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
4) |
Artikel 26, stk. 1, tredje afsnit, affattes således: »De kompetente myndigheder skal uden unødigt ophold stille alle oplysninger, der er indberettet i overensstemmelse med denne artikel, til rådighed for ESMA.« |
5) |
Artikel 27 affattes således: »Artikel 27 Forpligtelse til at indberette referencedata for finansielle instrumenter 1. For så vidt angår finansielle instrumenter, der er optaget til handel på regulerede markeder eller handles på MHF’er eller OHF’er, skal markedspladser til ESMA indberette identificerende referencedata med henblik på transaktionsindberetning i henhold til artikel 26. For så vidt angår andre finansielle instrumenter omfattet af artikel 26, stk. 2, der handles på dens system, skal hver systematisk internalisator indberette referencedata for disse finansielle instrumenter til ESMA. Identificerende referencedata skal gøres klar til indberetning til ESMA i elektronisk eller standardiseret format, inden handelen med det finansielle instrument, som de henviser til, påbegyndes. Referencedata for finansielle instrumenter ajourføres, når der sker ændringer i oplysningerne for et finansielt instrument. ESMA offentliggør omgående de pågældende referencedata på sit websted. ESMA giver uden unødigt ophold de kompetente myndigheder adgang til disse referencedata. 2. Med henblik på at give de kompetente myndigheder mulighed for i henhold til artikel 26 at føre tilsyn med investeringsselskabers aktiviteter for at sikre, at de handler ærligt, redeligt og professionelt på en måde, der fremmer markedets integritet, skal ESMA, efter at have hørt de kompetente myndigheder, iværksætte de tiltag, der er nødvendige for at sikre, at:
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af:
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. 4. ESMA kan suspendere de i stk. 1 nævnte indberetningsforpligtelser for visse eller alle finansielle instrumenter, hvor alle følgende betingelser er opfyldt:
Når ESMA træffer den foranstaltning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, tager den hensyn til, i hvilket omfang foranstaltningen sikrer de indberettede datas nøjagtighed og fuldstændighed til de formål, som fremgår af stk. 2. Inden ESMA beslutter at træffe den foranstaltning, der er omhandlet i første afsnit, underretter den de relevante kompetente myndigheder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de i første afsnit omhandlede betingelser og omstændighederne under hvilke den i første afsnit omhandlede suspension ophører med at finde anvendelse.« |
6) |
Følgende afsnit indsættes: »AFSNIT IVa DATAINDBERETNINGSTJENESTER KAPITEL 1 Meddelelse af tilladelse til udbydere af dataindberetningstjenester Artikel 27a I dette afsnit forstås ved en national kompetent myndighed en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26) i direktiv 2014/65/EU. Artikel 27b Betingelser for meddelelse af tilladelse 1. Drift af en APA, en CTP eller en ARM som regelmæssig beskæftigelse eller forretningsaktivitet er genstand for krav om forudgående meddelelse af tilladelse fra ESMA i overensstemmelse med dette afsnit. Uanset dette stykkes første afsnit er en APA eller ARM, der er udpeget i overensstemmelse med den i artikel 2, stk. 3, omhandlede delegerede retsakt, underlagt krav om forudgående meddelelse af tilladelse og tilsyn fra den relevante nationale kompetente myndighed i overensstemmelse med dette afsnit. 2. Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en markedsplads, kan også levere APA-, CTP- eller ARM-tjenesteydelser, under forudsætning af at ESMA eller den relevante nationale kompetente myndighed først har verificeret, at investeringsselskabet eller markedsoperatøren overholder dette afsnit. Leveringen af de pågældende tjenesteydelser skal være indeholdt i vedkommendes tilladelse. 3. ESMA opretter et register over alle udbydere af dataindberetningstjenester i Unionen. Registret skal være offentligt tilgængeligt og indeholde oplysninger om de tjenester, som udbyderen af dataindberetningstjenesten har tilladelse til at udøve, og skal ajourføres løbende. Hvor ESMA eller, hvor det er relevant, en national kompetent myndighed har inddraget en tilladelse i henhold til artikel 27e, vises denne inddragelse i registret i en periode på fem år. 4. Udbydere af dataindberetningstjenester leverer deres tjenesteydelser under tilsyn af ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed. ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, at udbydere af dataindberetningstjenester overholder dette afsnit. ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed fører tilsyn med, at udbydere af dataindberetningstjenester til enhver tid opfylder betingelserne for at opnå den i dette afsnit omhandlede første tilladelse. Artikel 27c Meddelelse af tilladelse til udbydere af dataindberetningstjenester 1. Udbydere af dataindberetningstjenester meddeles tilladelse af ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed, for så vidt angår dette afsnit, hvor:
2. Det præciseres i den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvilke former for dataindberetningstjenester udbyderen har tilladelse til at levere. Ønsker en udbyder af dataindberetningstjenester, der er meddelt tilladelse, at udvide sine aktiviteter til yderligere dataindberetningstjenester, skal den pågældende indgive en ansøgning til ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed om udvidelse af denne tilladelse. 3. En udbyder af dataindberetningstjenester, der er meddelt tilladelse, skal til enhver tid opfylde betingelserne for meddelelse af tilladelse, der er omhandlet i dette afsnit. En udbyder af dataindberetningstjenester skal uden unødigt ophold underrette ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed, om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for meddelelse af tilladelse. 4. En tilladelse som omhandlet i stk. 1 har virkning og er gyldig på hele Unionens område og giver udbyderen af dataindberetningstjenester tilladelse til at levere de tjenester, som vedkommendes tilladelse omfatter, i hele Unionen. Artikel 27d Procedure for meddelelse af og afslag på meddelelse af tilladelse 1. Den ansøgende udbyder af dataindberetningstjenester skal indgive en ansøgning med alle oplysninger, der er nødvendige, for at ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed kan bekræfte, at udbyderen af dataindberetningstjenester på tidspunktet for meddelelse af den første tilladelse har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de tjenester, der påtænkes leveret, og den organisatoriske struktur. 2. Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen om tilladelse vurderer ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed, hvorvidt ansøgningen er fyldestgørende. Hvor ansøgningen ikke er fyldestgørende, fastsætter ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed en frist, inden for hvilken udbyderen af dataindberetningstjenester skal fremlægge supplerende oplysninger. Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fyldestgørende, underretter ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed udbyderen af dataindberetningstjenester herom. 3. ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed vurderer senest seks måneder efter modtagelse af en fyldestgørende ansøgning, om udbyderen af dataindberetningstjenester overholder dette afsnit. Den vedtager en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse af eller afslag på meddelelse af tilladelse og underretter den ansøgende udbyder af dataindberetningstjenester herom inden for fem arbejdsdage. 4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge:
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. 5. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for underretning eller indgivelse af oplysninger som anført i denne artikels stk. 1 og artikel 27f, stk. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Artikel 27e Inddragelse af tilladelser 1. ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed kan inddrage tilladelsen til en udbyder af dataindberetningstjenester, hvor sidstnævnte:
2. ESMA underretter, hvor det er relevant, uden unødigt ophold den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udbyderen af dataindberetningstjenester er etableret, om enhver afgørelse om at inddrage tilladelsen for en udbyder af dataindberetningstjenester. Artikel 27f Krav til ledelsesorganet hos en udbyder af dataindberetningstjenester 1. Ledelsesorganet hos en udbyder af dataindberetningstjenester skal til enhver tid have et tilstrækkeligt godt omdømme, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring og afsætte tilstrækkelig tid til at udføre sine opgaver. Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå de aktiviteter, der udføres af udbyderen af dataindberetningstjenester. Hvert medlem af ledelsesorganet skal udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne anfægte afgørelser truffet af den øverste ledelse, hvor det er nødvendigt, og for effektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning, hvor dette er nødvendigt. Hvor en markedsoperatør ansøger om tilladelse til at drive en APA, en CTP eller en ARM i henhold til artikel 27d, og medlemmerne af ledelsesorganet i APA’en, CTP’en eller ARM’en er de samme som medlemmerne af det regulerede markeds ledelsesorgan, anses disse personer for at opfylde kravene i første afsnit. 2. En udbyder af dataindberetningstjenester skal underrette ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed om navnene på alle medlemmer af udbyderens ledelsesorgan og om samtlige ændringer af dets medlemskab sammen med alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om enheden opfylder bestemmelserne i stk. 1. 3. Ledelsesorganet hos en udbyder af dataindberetningstjenester skal fastlægge og føre tilsyn med gennemførelsen af governanceordninger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af en organisation, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter, og på en sådan måde at markedets integritet fremmes og kundernes interesser tilgodeses. 4. ESMA eller, hvor det er relevant, den nationale kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis den ikke finder det godtgjort, at den eller de personer, der faktisk skal lede forretningerne hos udbyderen af dataindberetningstjenester, har et tilstrækkeligt godt omdømme, eller hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at foreslåede ændringer i ledelsesorganet hos udbyderen af dataindberetningstjenester er til fare for dennes forsvarlige og forsigtige forvaltning og for passende hensyntagen til kundernes interesser og markedets integritet. 5. ESMA udarbejder senest den 1. januar 2021 udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for vurdering af egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganet, der er beskrevet i stk. 1, under hensyntagen til de forskellige roller og funktioner, de udfører, og nødvendigheden af at undgå interessekonflikter mellem medlemmer af ledelsesorganet og brugerne af APA’en, CTP’en eller ARM’en. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. KAPITEL 2 Betingelser for APA’er, CTP’er og ARM’er Artikel 27g Organisatoriske krav til APA’er 1. En APA skal have etableret egnede politikker og ordninger til at kunne offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 20 og 21, så tæt på realtid som teknisk muligt på rimelige forretningsmæssige vilkår. Oplysningerne skal gøres tilgængelige gratis 15 minutter efter, at APA’en har offentliggjort dem. APA’en skal effektivt og konsekvent sprede sådanne oplysninger på en måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i et format, der letter konsolideringen af oplysningerne med lignende data fra andre kilder. 2. De oplysninger, der offentliggøres af en APA i overensstemmelse med stk. 1, skal som minimum indeholde følgende detaljerede oplysninger:
3. En APA skal have og vedligeholde effektive administrative ordninger, der er udformet med henblik på at forebygge interessekonflikter med dens kunder. Navnlig skal en APA, der også er en markedsoperatør eller et investeringsselskab, behandle alle indsamlede oplysninger på en ikke-diskriminerende måde og have og vedligeholde passende ordninger til adskillelse af forskellige forretningsfunktioner. 4. En APA skal have etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet med henblik på at garantere sikre midler til overførsel af information, minimere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindre lækning af oplysninger før offentliggørelse. APA’en skal sørge for at råde over passende ressourcer og backupfaciliteter for til enhver tid at kunne udbyde og opretholde sine tjenester. 5. APA’en skal have etableret systemer, som gør det muligt effektivt at kontrollere, om handelsindberetningerne er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl og anmode om fornyet fremsendelse af enhver således fejlbehæftet indberetning. 6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge fælles formater, datastandarder og tekniske ordninger til fremme af konsolideringen af oplysninger som omhandlet i stk. 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. 7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere, hvad der udgør rimelige forretningsmæssige vilkår for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1. 8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Artikel 27h Organisatoriske krav til CTP’er 1. En CTP skal have etableret egnede politikker og ordninger til at kunne indsamle de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6 og 20, konsolidere disse i en kontinuerlig elektronisk datastrøm og gøre oplysningerne tilgængelige for offentligheden så tæt på realtid som teknisk muligt på rimelige forretningsmæssige vilkår. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
Oplysningerne skal gøres tilgængelige gratis 15 minutter efter, at CTP’en har offentliggjort dem. CTP’en skal være i stand til effektivt og konsekvent at sprede sådanne oplysninger på en måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i formater, der er let tilgængelige og brugbare for markedsdeltagere. 2. En CTP skal have etableret egnede politikker og ordninger til at kunne indsamle de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 10 og artikel 21, konsolidere disse i en kontinuerlig elektronisk datastrøm og gøre oplysninger tilgængelige for offentligheden så tæt på realtid som teknisk muligt på rimelige forretningsmæssige vilkår, herunder som minimum følgende:
Oplysningerne skal gøres tilgængelige gratis 15 minutter efter, at CTP’en har offentliggjort dem. CTP’en skal være i stand til effektivt og konsekvent at sprede sådanne oplysninger på en måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i almindeligt accepterede formater, der er interoperable, let tilgængelige og brugbare for markedsdeltagere. 3. CTP’en skal sikre, at de leverede data er konsoliderede fra alle de regulerede markeder, MHF’er, OHF’er og APA’er og for de finansielle instrumenter, der er præciseret ved reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til stk. 8, litra c). 4. CTP’en skal have og vedligeholde effektive administrative ordninger, der er udformet med henblik på at forebygge interessekonflikter. Navnlig skal en markedsoperatør eller en APA, der også driver en tjeneste med konsolideret løbende information, behandle alle indsamlede oplysninger på en ikke-diskriminerende måde og råde over og vedligeholde egnede ordninger til adskillelse af forskellige forretningsfunktioner. 5. CTP’en skal have etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet med henblik på at garantere sikre midler til overførsel af oplysninger og til at minimere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang. CTP’en skal sørge for at råde over passende ressourcer og backupfaciliteter for til enhver tid at kunne udbyde og opretholde sine tjenester. 6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge datastandarder og -formater for de oplysninger, der skal offentliggøres i overensstemmelse med artikel 6, 10, 20 og 21, herunder identifikation af det finansielle instrument, pris, mængde, tidspunkt, prisnotering, identifikation af markedsplads og angivelse af særlige betingelser, som transaktionerne var underlagt, samt tekniske ordninger til fremme af effektiv og konsekvent spredning af oplysninger på en måde, der sikrer, at de er let tilgængelige og brugbare for markedsdeltagerne som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, herunder identifikation af tillægstjenester, som CTP’en vil kunne udføre, og som forbedrer markedets effektivitet. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. 7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere, hvad der udgør rimelige forretningsmæssige vilkår for at give adgang til datastrømme som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2. 8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Artikel 27i Organisatoriske krav til ARM’er 1. En ARM skal have etableret egnede politikker og ordninger til at kunne indberette de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 26, så hurtigt som muligt og senest ved udgangen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor transaktionen fandt sted. 2. ARM’en skal have og vedligeholde effektive administrative ordninger, der er udformet med henblik på at forebygge interessekonflikter med kunderne. Navnlig skal en ARM, der også er en markedsoperatør eller et investeringsselskab, behandle alle indsamlede oplysninger på en ikke-diskriminerende måde og råde over og vedligeholde egnede ordninger til adskillelse af forskellige forretningsfunktioner. 3. ARM’en skal have etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet med henblik på at garantere sikkerheden og autentificering af midlerne til overførsel af information, minimere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindre lækage af oplysninger, således at datafortroligheden opretholdes til enhver tid. ARM’en skal sørge for at råde over passende ressourcer og backupfaciliteter for til enhver tid at kunne udbyde og opretholde sine tjenester. 4. ARM’en skal have etableret systemer, som effektivt kan kontrollere, om transaktionsindberetningerne er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl forårsaget af investeringsselskabet, og hvor en sådan fejl eller udeladelse forekommer, meddele investeringsselskabet nærmere oplysninger om fejlen eller udeladelsen og anmode om fornyet fremsendelse af enhver således fejlbehæftet indberetning. ARM’en skal have etableret systemer, som gør det muligt for ARM’en at konstatere fejl eller udeladelser forårsaget af ARM’en selv, og som sætter ARM’en i stand til at korrigere og fremsende, eller i givet fald foretage fornyet fremsendelse af, korrekte og fuldstændige transaktionsindberetninger til den kompetente myndighed. 5. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
7) |
Følgende afsnit indsættes: »AFSNIT VIa ESMA’S BEFØJELSER OG KOMPETENCEOMRÅDER KAPITEL 1 Kompetenceområder og procedurer Artikel 38a Udøvelse af ESMA’s beføjelser De beføjelser, som i medfør af artikel 38b-38e er tillagt ESMA eller enhver embedsmand fra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed. Artikel 38b Anmodning om oplysninger 1. ESMA kan ved simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at følgende personer afgiver alle oplysninger, der er nødvendige, for at ESMA kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning:
2. En simpel anmodning om oplysninger omhandlet i stk. 1 skal:
3. Når ESMA anmoder om tilvejebringelse af oplysninger i henhold til stk. 1 ved en afgørelse, skal ESMA:
4. De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter og, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridiske personer, de personer, der ifølge lov eller vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de oplysninger, der anmodes om. Behørigt befuldmægtigede jurister kan give de ønskede oplysninger på deres kunders vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende. 5. ESMA fremsender uden unødigt ophold en genpart af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i de i stk. 1 omhandlede personers medlemsstat. Artikel 38c Generelle undersøgelser 1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage nødvendige undersøgelser af personer, der er omhandlet i artikel 38b, stk. 1. Med henblik herpå har de embedsmænd eller andre personer, der er bemyndiget af ESMA, beføjelser til at:
2. De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at udføre de i stk. 1 omhandlede undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. I bemyndigelsen oplyses også om de i artikel 38i foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de påkrævede optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 38b, stk. 1, omhandlede personer, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de i artikel 38h foreskrevne bøder, som finder anvendelse, hvor svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 38b, stk. 1, omhandlede personer, er ukorrekte eller vildledende. 3. De personer, der er omhandlet i artikel 38b, stk. 1, er forpligtet til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de i artikel 38i foreskrevne tvangsbøder og de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt oplyse om retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen. 4. ESMA underretter i god tid før en undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA’s anmodning disse bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser. 5. Kræves der i henhold til relevant national ret tilladelse fra en retslig myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik omhandlet i stk. 1, litra e), ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning. 6. Modtager en national retslig myndighed en ansøgning om tilladelse til at anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik, der er omhandlet i stk. 1, litra e), kontrollerer den pågældende myndighed følgende:
For så vidt angår litra b) kan den nationale retslige myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA’s mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den overtrædelse, der er mistanke om, og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA’s sagsakter. Lovligheden af ESMA’s afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure. Artikel 38d Kontrolbesøg på stedet 1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende de i artikel 38b, stk. 1, omhandlede personer. 2. De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, kan betræde enhver forretningslokalitet tilhørende de personer, der er genstand for ESMA’s afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, der fremgår af artikel 38b, stk. 1. De har også beføjelser til at forsegle alle forretningslokaliteter og bøger eller optegnelser i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang. 3. ESMA underretter i tilstrækkelig tid inden kontrolbesøget den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, herom. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget korrekt og effektivt, og efter at have informeret den relevante kompetente myndighed, foretage kontrolbesøget på stedet uden forudgående varsel. Kontrolbesøg i henhold til denne artikel gennemføres, under forudsætning af at den relevante kompetente myndighed har bekræftet, at den ikke modsætter sig kontrolbesøgene. 4. De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de i artikel 38i foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget. 5. De personer, der er omhandlet i artikel 38b, stk. 1, skal underkaste sig kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel 38i foreskrevne tvangsbøder, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen. 6. Embedsmænd fra, samt personer bemyndiget eller udpeget af, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, skal på ESMA’s anmodning aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer bemyndiget af ESMA. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også deltage i kontrolbesøg på stedet. 7. ESMA kan også kræve, at kompetente myndigheder udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet som foreskrevet i denne artikel og i artikel 38b, stk. 1, på ESMA’s vegne. 8. Finder embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig et kontrolbesøg, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, og anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand, således at de kan gennemføre deres kontrolbesøg på stedet. 9. Kræves der i henhold til national ret tilladelse fra en retslig myndighed til det i stk. 1 anførte kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 anførte bistand, ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning. 10. Modtager en national retslig myndighed en ansøgning om tilladelse til et i stk. 1 anført kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 anførte bistand, kontrollerer den pågældende myndighed følgende:
For så vidt angår litra b) kan den nationale retslige myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA’s mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den overtrædelse, der er mistanke om, og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed må dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA’s sagsakter. Lovligheden af ESMA’s afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure. Artikel 38e Udveksling af oplysninger ESMA og de kompetente myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Artikel 38f Tavshedspligt Den tavshedspligt, der er omhandlet i artikel 76 i direktiv 2014/65/EU, gælder for ESMA og for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for ESMA, og for enhver anden person, som ESMA har delegeret opgaver til, herunder revisorer og sagkyndige, med hvem ESMA har indgået kontrakt. Artikel 38g ESMA’s tilsynsforanstaltninger 1. Finder ESMA, at en person opført i artikel 38b, stk. 1, litra a), har gjort sig skyldig i en overtrædelse af krav, der er anført i afsnit IVa, træffer ESMA en eller flere af følgende tiltag:
2. ESMA tager i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede tiltag hensyn til overtrædelsens art og alvorlighed, ud fra følgende kriterier:
3. ESMA underretter uden unødigt ophold den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om ethvert tiltag, som iværksættes i henhold til stk. 1, og meddeler det til medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen. ESMA offentliggør ethvert sådant tiltag på sit websted senest 10 arbejdsdage efter den dato, hvor det blev iværksat. Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte:
KAPITEL 2 Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger Artikel 38h Bøder 1. Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 38k, stk. 5, at en person forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en overtrædelse af krav, der er anført i afsnit IVa, vedtager ESMA en afgørelse om pålæg af en bøde i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2. En overtrædelse anses for at være forsætlig, hvis ESMA konstaterer objektive faktorer, der viser, at en person med overlæg gjorde sig skyldig i overtrædelsen. 2. Det maksimale beløb for den i stk. 1 omhandlede bøde er 200 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta. 3. Ved fastsættelsen af bødeniveauet i henhold til stk. 1 tager ESMA hensyn til de i artikel 38g, stk. 2, fastsatte kriterier. Artikel 38i Tvangsbøder 1. ESMA træffer afgørelse om pålæg af tvangsbøder med henblik på at tvinge:
2. En tvangsbøde skal være effektiv og forholdsmæssig. Tvangsbøden pålægges pr. dags forsinkelse. 3. Uanset stk. 2 skal beløbet for tvangsbøderne svare til 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller, for så vidt angår fysiske personer, 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. Det beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om pålæg af tvangsbøden. 4. En tvangsbøde pålægges i maksimalt seks måneder efter meddelelsen af ESMA’s afgørelse. ESMA tager efter periodens udløb foranstaltningen op til revision. Artikel 38j Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og overførsel af bøder og tvangsbøder 1. ESMA offentliggør enhver bøde og tvangsbøde, der er pålagt i henhold til artikel 38h og 38i, medmindre en sådan offentliggørelse ville udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssigt stor skade. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*52) anvendte betydning. 2. Bøder og tvangsbøder pålagt i henhold til artikel 38h og 38i er af administrativ karakter. 3. Hvor ESMA træffer afgørelse om ikke at pålægge bøder eller tvangsbøder, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder herom og redegør for grundene til denne afgørelse. 4. Bøder og tvangsbøder pålagt i henhold til artikel 38h og 38i kan tvangsfuldbyrdes. Tvangsfuldbyrdelsen sker efter retsplejereglerne i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. 5. Bøder og tvangsbøder overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget. Artikel 38k Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder 1. Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere overtrædelser af de krav, der er anført i afsnit IVa, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsmedarbejder internt i ESMA til at undersøge sagen. Den udpegede medarbejder må ikke være eller have været direkte eller indirekte involveret i tilsynet med eller meddelelsen af tilladelse til den pågældende udbyder af dataindberetningstjenester, og vedkommende skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA. 2. Den i stk. 1 omhandlede efterforskningsmedarbejder undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelsen, og forelægger ESMA de fuldstændige sagsakter med sine resultater. 3. Efterforskningsmedarbejderen kan med henblik på varetagelse af sine opgaver udøve beføjelsen til at anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 38b og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i overensstemmelse med artikel 38c og 38d. 4. Under udførelsen af sine opgaver skal efterforskningsmedarbejderen have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter. 5. Efterforskningsmedarbejderen giver, efter at have afsluttet sin undersøgelse og inden forelæggelse af sagsakterne med sine resultater for ESMA, de personer, der er genstand for undersøgelsen, mulighed for at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsmedarbejderen baserer kun sine resultater på forhold, som de berørte personer har haft lejlighed til at udtale sig om. 6. Retten til forsvar for de personer, der er genstand for undersøgelsen, skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel. 7. Efterforskningsmedarbejderen underretter, når vedkommende forelægger sagsakterne med sine resultater for ESMA, de personer, der er genstand for undersøgelsen, herom. De personer, der er genstand for undersøgelsen, har ret til aktindsigt i sagsakterne med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter. 8. På baggrund af sagsakterne med efterforskningsmedarbejderens resultater og, når de personer, der er genstand for undersøgelsen, anmoder herom, efter at have hørt de pågældende personer i overensstemmelse med artikel 38l, afgør ESMA, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere overtrædelser af de krav, der er anført i afsnit IVa, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i henhold til artikel 38g. 9. Efterforskningsmedarbejderen må ikke deltage i ESMA’s overvejelser om sagen eller på nogen anden måde gribe ind i ESMA’s beslutningsproces. 10. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 senest den 1. oktober 2021 for yderligere at præcisere procedurereglerne for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om ret til forsvar, fastsættelse af frister og opkrævning af bøder eller tvangsbøder samt forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder. 11. ESMA henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvor den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvor en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af et eller flere identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, allerede har fået retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret. Artikel 38l Høring af de berørte personer 1. Før ESMA træffer afgørelse i henhold til artikel 38g, 38h og 38i, giver den de personer, der er genstand for proceduren, mulighed for at blive hørt om dens resultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om. Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der er behov for et hastetiltag for at forhindre væsentlig og overhængende skade på det finansielle system. I så fald kan ESMA træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer mulighed for at blive hørt, hurtigst muligt efter at den har truffet sin afgørelse. 2. Retten til forsvar for de personer, der er genstand for undersøgelser, skal respekteres fuldt ud under proceduren. De har ret til aktindsigt i ESMA’s sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA’s interne forberedende dokumenter. Artikel 38m Prøvelse ved Domstolen Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved ESMA har pålagt en bøde eller en tvangsbøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde. Artikel 38n Gebyrer for meddelelse af tilladelse og tilsyn 1. ESMA pålægger udbyderne af dataindberetningstjenester gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de i henhold til denne artikels stk. 3 vedtagne delegerede retsakter. Disse gebyrer skal fuldt ud dække ESMA’s nødvendige udgifter til meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester samt godtgøre alle omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte afholde under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en delegering af opgaver i overensstemmelse med artikel 38o. 2. Et individuelt gebyr, der pålægges en bestemt udbyder af dateindberetningstjenester, skal dække alle ESMA’s administrative udgifter i forbindelse med tilladelses- og tilsynsaktiviteter vedrørende den pågældende udbyder. Det skal stå i et rimeligt forhold til omsætningen for udbyderen af dataindberetningstjenester. 3. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50, der supplerer denne forordning, senest den 1. oktober 2021 for at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåde. Artikel 38o ESMA’s delegering af opgaver til kompetente myndigheder 1. Er det nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, kan ESMA delegere specifikke tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med retningslinjer udarbejdet af ESMA i medfør af artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Sådanne specifikke tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelser til at fremsætte anmodninger om oplysninger i overensstemmelse med artikel 38b og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i overensstemmelse med artikel 38c og 38d. 2. ESMA hører inden delegering af en opgave den relevante kompetente myndighed om følgende:
3. I overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 38n, stk. 3, godtgør ESMA de udgifter, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver. 4. ESMA tager den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. En delegation kan til enhver tid tilbagekaldes. 5. En delegation af opgaver berører ikke det ansvar, som påhviler ESMA, eller ESMA’s mulighed for at varetage og føre tilsyn med de delegerede aktiviteter. (*52) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
8) |
Artikel 40, stk. 6, affattes således: »6. ESMA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. ESMA kan på grundlag af mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse med henblik på at vurdere konsekvenserne for forbrugeren træffe afgørelse om en årlig forlængelse af forbuddet eller restriktionen.« |
9) |
Artikel 41, stk. 6, affattes således: »6. EBA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. EBA kan på grundlag af mindst to på hinanden følgende fornyelser og baseret på en grundig analyse med henblik på at vurdere konsekvenserne for forbrugeren træffe afgørelse om en årlig forlængelse af forbuddet eller restriktionen.« |
10) |
Artikel 50 ændres således:
|
11) |
I artikel 52 tilføjes følgende stykker: »13. Kommissionen forelægger efter høring af ESMA rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den konsoliderede løbende handelsinformation, der er oprettet i overensstemmelse med afsnit IVa, fungerer. Rapporten vedrørende artikel 27h, stk. 1, forelægges senest den 3. september 2019. Rapporten vedrørende artikel 27h, stk. 2, forelægges senest den 3. september 2021. De i første afsnit omhandlede rapporter skal vurdere, hvordan den konsoliderede løbende handelsinformation fungerer, på grundlag af følgende kriterier:
Hvor Kommissionen konkluderer, at CTP’erne ikke har forelagt oplysninger på en måde, der opfylder kriterierne fastsat i andet afsnit, lader Kommissionen sin rapport ledsage af en anmodning til ESMA om at iværksætte en procedure med forhandling med henblik på udpegelse via et offentligt udbud, som gennemføres af ESMA, af en kommerciel enhed, der udbyder konsolideret løbende handelsinformation. ESMA iværksætter, efter at have modtaget Kommissionens anmodning, proceduren på de betingelser, der er anført i denne anmodning og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (*53). 14. Hvor proceduren beskrevet i denne artikels stk. 13 er blevet iværksat, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre foranstaltninger med henblik på at:
(*53) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).«" |
12) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 54a Overgangsbestemmelser vedrørende ESMA 1. Alle kompetencer og opgaver, der er forbundet med tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende udbydere af dataindberetningstjenester, overføres til ESMA den 1. januar 2022, bortset fra de kompetencer og opgaver, der vedrører APA’er og ARM’er, der er omfattet af den i artikel 2, stk. 3, omhandlede undtagelse. ESMA påbegynder udførelsen af de pågældende overførte beføjelser og opgaver den samme dato. 2. Eventuelle sagsakter og arbejdsdokumenter, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende udbydere af dataindberetningstjenester, herunder eventuelle igangværende undersøgelser eller håndhævelsestiltag, eller bekræftede genparter heraf, overtages af ESMA på den i stk. 1 omhandlede dato. En ansøgning om tilladelse, som er blevet modtaget af kompetente myndigheder før den 1. oktober 2021, overføres dog ikke til ESMA, og afgørelsen om registrering eller om nægtelse af registrering træffes af den relevante kompetente myndighed. 3. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder sikrer, at eventuelle eksisterende registre og arbejdsdokumenter, eller bekræftede genparter heraf, overføres til ESMA snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 1. januar 2022. Disse kompetente myndigheder yder også ESMA den bistand og rådgivning, der er nødvendig for at fremme en effektiv overdragelse og videreførelse af tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende udbydere af dataindberetningstjenester. 4. ESMA fungerer som den juridiske efterfølger til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, i eventuelle administrative eller retslige procedurer som følge af disse kompetente myndigheders tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende forhold, der henhører under denne forordning. 5. Enhver tilladelse til en udbyder af dataindberetningstjenester, som er meddelt af en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU, bevarer sin gyldighed efter overdragelsen af beføjelser til ESMA. Artikel 54b Forbindelser med revisorer 1. Enhver, der er meddelt tilladelse i den i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (*54) anvendte betydning, og som inden for en udbyder af dataindberetningstjenester udøver de i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*55) eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF beskrevne hverv eller andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks til ESMA at indberette ethvert forhold eller enhver afgørelse vedrørende den pågældende udbyder af dataindberetningstjenester, som vedkommende bliver vidende om under udøvelsen af dette hverv, og som kunne:
Den pågældende person er ligeledes forpligtet til at indberette ethvert forhold og enhver afgørelse, som vedkommende bliver vidende om under udøvelsen af et af de i første afsnit omhandlede hverv i en virksomhed, der har tætte forbindelser med den udbyder af dataindberetningstjenester, inden for hvilken personen udøver dette hverv. 2. Hvis personer, der er meddelt tilladelse, jf. direktiv 2006/43/EF, i god tro meddeler forhold eller afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, til de kompetente myndigheder, udgør dette ikke en tilsidesættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger, ligesom videregivelsen ikke på nogen måde vil være ansvarspådragende for de pågældende personer. (*54) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87)." (*55) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«" |
Artikel 5
Ændring af forordning (EU) 2016/1011
I forordning (EU) 2016/1011 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3, stk. 1, nr. 24), litra a), ændres således:
|
2) |
I artikel 4 tilføjes følgende stykke: »9. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de krav, der skal sikre, at de i stk. 1 omhandlede governanceordninger er tilstrækkeligt robuste. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. oktober 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
3) |
I artikel 12 tilføjes følgende stykke: »4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssig tekniske standarder for at præcisere de betingelser, der skal sikre, at den i stk. 1 omhandlede metodologi er i overensstemmelse med nævnte stykkes litra a)-e). ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. oktober 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
4) |
I artikel 14 tilføjes følgende stykke: »4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de i stk. 1 omhandlede systemers og kontrolforanstaltningers karakteristika. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. oktober 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
5) |
I artikel 20 indsættes følgende stykke: »1a. Hvor ESMA vurderer, at et benchmark opfylder alle kriterierne fastsat i stk. 1, litra c), forelægger det Kommissionen en dokumenteret anmodning om at betragte det pågældende benchmark som kritisk. Efter at have modtaget den dokumenterede anmodning vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med stk. 1. ESMA reviderer sin vurdering af den kritiske karakter af benchmarket mindst hvert andet år og fremsender vurderingen til Kommissionen.« |
6) |
Artikel 21 ændres således:
|
7) |
Artikel 23, stk. 3 og 4, affattes således: »3. En tilsynsbelagt stiller til et kritisk benchmark, som ønsker at ophøre med at levere inputdata, skal straks meddele dette skriftligt til administratoren. Administratoren underretter derpå uden unødigt ophold sin kompetente myndighed herom. Den kompetente myndighed for administratoren af det kritiske benchmark underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed for den pågældende tilsynsbelagte stiller og, hvor det er relevant, ESMA. Administratoren forelægger sin kompetente myndighed en vurdering af konsekvenserne af det kritiske benchmarks anvendelighed til at måle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet så hurtigt som muligt, men ikke senere end 14 dage efter den tilsynsbelagte stillers meddelelse. 4. Efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 2 og 3 omhandlede vurdering underretter den kompetente myndighed for administratoren, hvor det er relevant, straks ESMA eller kollegiet nedsat i henhold til artikel 46 og foretager på grundlag af denne vurdering sin egen vurdering af benchmarkets anvendelighed til at måle den underliggende markedsmæssige og økonomiske realitet, under hensyntagen til administratorens procedure for ophør af benchmarket i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1.« |
8) |
I artikel 26 tilføjes følgende stykke: »6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere kriterierne for, hvornår kompetente myndigheder kan kræve ændringer i overensstemmelseserklæringen som omhandlet i stk. 4. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. oktober 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
9) |
Artikel 30 ændres således:
|
10) |
Artikel 32 ændres således:
|
11) |
I artikel 34 indsættes følgende stykke: »1a. Hvor et eller flere af de indeks, der leveres af den i stk. 1 omhandlede person, ville kunne kategoriseres som kritiske benchmarks som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a) og c), indgives ansøgningen til ESMA.« |
12) |
Artikel 40 affattes således: »Artikel 40 Kompetente myndigheder 1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning skal ESMA være den kompetente myndighed for:
2. Hver medlemsstat udpeger den relevante kompetente myndighed, der skal være ansvarlig for at gennemføre opgaverne i henhold til denne forordning, og giver Kommissionen og ESMA meddelelse herom. 3. En medlemsstat, der udpeger flere kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 2, skal tydeligt fastsætte de pågældende kompetente myndigheders respektive roller og udpege en enkelt myndighed til at være ansvarlig for at koordinere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger med Kommissionen, ESMA og andre medlemsstaters kompetente myndigheder. 4. ESMA offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 2 og 3.« |
13) |
Artikel 41 ændres således:
|
14) |
Artikel 43, stk. 1, indledningen, affattes således: »1. Når typen og niveauet af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger fastlægges, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder, de har udpeget i overensstemmelse med artikel 40, stk. 2, tager højde for alle relevante forhold, herunder, hvor det er relevant:« |
15) |
Artikel 44 affattes således: »Artikel 44 Pligt til at samarbejde 1. Medlemsstater, der har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 42, sørger for, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 40, stk. 2 og 3, har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning. Disse kompetente myndigheder skal forsyne andre kompetente myndigheder og ESMA med disse oplysninger. 2. De kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 40, stk. 2 og 3, yder bistand til andre kompetente myndigheder og ESMA. De skal navnlig udveksle oplysninger og samarbejde om undersøgelser eller tilsyn. De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre kompetente myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.« |
16) |
Artikel 45, stk. 5, første afsnit, affattes således: »5. Medlemsstaterne giver ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 42, på årsbasis. Denne forpligtelse gælder ikke for foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig rapport sammen med sammenfattede oplysninger om alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som den har pålagt i henhold til artikel 48f.« |
17) |
Artikel 46, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Senest 30 arbejdsdage efter optagelsen af et benchmark, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a) og c), på listen over kritiske benchmarks med undtagelse af benchmarks, hvor flertallet af stillere er ikke-tilsynsbelagte enheder, nedsætter administratorens kompetente myndighed et kollegium, som den kompetente myndighed leder. 2. Kollegiet skal omfatte repræsentanter for administratorens kompetente myndighed, ESMA, medmindre det er administratorens kompetente myndighed, og de kompetente myndigheder for tilsynsbelagte stillere.« |
18) |
Artikel 47, stk. 1 og 2, affattes således: »1. De i artikel 40, stk. 2, omhandlede kompetente myndigheder samarbejder med ESMA ved anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010. 2. De i artikel 40, stk. 2, omhandlede kompetente myndigheder giver uden unødigt ophold ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.« |
19) |
I afsnit VI indsættes følgende kapitel: »KAPITEL 4 ESMA’s beføjelser og kompetenceområder
Artikel 48a Udøvelse af ESMA’s beføjelser De beføjelser, som i medfør af artikel 48b-48d er tillagt ESMA, enhver embedsmand fra ESMA eller enhver anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed. Artikel 48b Anmodning om oplysninger 1. ESMA kan ved simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at følgende personer afgiver alle oplysninger, der er nødvendige, for at ESMA kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning:
I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010 og efter anmodning fra ESMA fremsender de kompetente myndigheder denne anmodning om oplysninger til stillere til kritiske benchmarks, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 20, stk. 1, litra a) og c), og videregiver uden unødigt ophold de modtagne oplysninger til ESMA. 2. En simpel anmodning om oplysninger som omhandlet i stk. 1 skal:
3. Når ESMA anmoder om tilvejebringelse af oplysninger i henhold til stk. 1 ved en afgørelse. skal ESMA:
4. De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter og, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridiske personer, de personer, der ifølge lov eller vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de oplysninger, der anmodes om. Behørigt befuldmægtigede jurister kan give de ønskede oplysninger på deres kunders vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende. 5. ESMA fremsender uden unødigt ophold en genpart af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i de i stk. 1 omhandlede personers medlemsstat. Artikel 48c Generelle undersøgelser 1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage nødvendige undersøgelser af personer, der er omhandlet i artikel 48b, stk. 1. Med henblik herpå har de embedsmænd eller andre personer, der er bemyndiget af ESMA, beføjelser til at:
2. De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at udføre de i stk. 1 omhandlede undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. I bemyndigelsen oplyses om de i artikel 48g foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de påkrævede optegnelser, data, procedurer og eventuelt andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 48b, stk. 1, omhandlede personer, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de i artikel 48f foreskrevne bøder, som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de pågældende personer, er ukorrekte eller vildledende. 3. De personer, der er omhandlet i artikel 48b, stk. 1, er forpligtet til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de i artikel 48g foreskrevne tvangsbøder og de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt oplyse om retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen. 4. ESMA underretter i god tid før en undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA’s anmodning disse bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan på anmodning deltage i undersøgelserne. 5. Kræves der i henhold til relevant national ret tilladelse fra en national retslig myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik, der er omhandlet i stk. 1, litra e), ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning. 6. Modtager en national retslig myndighed en ansøgning om tilladelse til at anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik, der er omhandlet i stk. 1, litra e), kontrollerer den pågældende myndighed følgende:
For så vidt angår litra b) kan den nationale retslige myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA’s mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den overtrædelse, der er mistanke om, og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA’s sagsakter. Lovligheden af ESMA’s afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter proceduren i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Artikel 48d Kontrol på stedet 1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontroller på stedet på enhver forretningslokalitet tilhørende de i artikel 48b, stk. 1, omhandlede personer. 2. De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrol på stedet, kan betræde enhver forretningslokalitet tilhørende de personer, der er genstand for ESMA’s afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, der fremgår af artikel 48c, stk. 1. De har beføjelser til at forsegle alle forretningslokaliteter og bøger eller optegnelser i det for kontrollen nødvendige tidsrum og omfang. 3. ESMA underretter i tilstrækkelig tid inden kontrollen den kompetente myndighed i medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, herom. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollen korrekt og effektivt, og efter at have informeret den relevante kompetente myndighed, foretage kontrollen på stedet uden forudgående varsel. Kontroller i henhold til denne artikel gennemføres, under forudsætning af at den relevante myndighed har bekræftet, at den ikke modsætter sig kontrollerne. 4. De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage en kontrol på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrollen samt de i artikel 48g foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig kontrollen. 5. De personer, der er omhandlet i artikel 48b, stk. 1, skal underkaste sig kontrollen på stedet, som ESMA har påbudt ved en afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrollens genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel 48g foreskrevne tvangsbøder, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen. 6. Embedsmænd fra, samt personer bemyndiget eller udpeget af, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, skal på ESMA’s anmodning aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer bemyndiget af ESMA. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontroller på stedet. 7. ESMA kan også kræve, at kompetente myndigheder udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontroller på stedet som foreskrevet i denne artikel og i artikel 48c, stk. 1, på ESMA’s vegne. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA som fastlagt i nærværende artikel og artikel 48c, stk. 1. 8. Finder embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig en kontrol, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre deres kontrol på stedet, og anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand. 9. Kræves der i henhold til gældende national ret tilladelse fra en national retslig myndighed til den i stk. 1 anførte kontrol på stedet eller den i stk. 7 anførte bistand, ansøges der om en sådan tilladelse. Der kan også ansøges om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning. 10. Modtager en national retslig myndighed en ansøgning om tilladelse til en i stk. 1 anført kontrol på stedet eller den i stk. 7 anførte bistand, kontrollerer den pågældende myndighed følgende:
For så vidt angår litra b) kan den nationale retslige myndighed anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA’s mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvorligheden af den overtrædelse, der er mistanke om, og den måde, hvorpå den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA’s sagsakter. Lovligheden af ESMA’s afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter proceduren i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 48e ESMA’s tilsynsforanstaltninger 1. Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 48i, stk. 5, at en person har gjort sig skyldig i en af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser, træffer ESMA en eller flere af følgende tiltag:
2. ESMA tager i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede tiltag hensyn til overtrædelsens art og alvorlighed, idet følgende kriterier tages i betragtning:
3. ESMA underretter uden unødigt ophold den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om ethvert tiltag, som iværksættes i henhold til stk. 1, og meddeler den til medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen. ESMA offentliggør ethvert sådant tiltag på sit websted senest 10 arbejdsdage efter den dato, hvor det blev iværksat. Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte:
Artikel 48f Bøder 1. Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 48i, stk. 5, at en person forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser, vedtager ESMA en afgørelse om pålæg af en bøde i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2. En overtrædelse anses for at være forsætlig, hvis ESMA konstaterer objektive faktorer, der viser, at en person med overlæg gjorde sig skyldig i overtrædelsen. 2. Det maksimale beløb for den i stk. 1 omhandlede bøde er:
Uanset første afsnit er det maksimale bødebeløb for overtrædelser af artikel 11, stk. 1, litra d), eller artikel 11, stk. 4, 250 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 30. juni 2016 eller 2 % af den pågældende juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, hvis dette beløb er højere, for juridiske personer, og 100 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 30. juni 2016 for fysiske personer. For så vidt angår litra a) er den relevante samlede årsomsætning, hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante EU-regler på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt. 3. Ved fastsættelsen af bødeniveauet i henhold til stk. 1 tager ESMA hensyn til de i artikel 48e, stk. 2, fastsatte kriterier. 4. Uanset stk. 3 gælder det, at hvis den juridiske person direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til denne fortjeneste. 5. Udgør en handling eller undladelse fra en persons side mere end én af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser, anvendes kun den største bøde beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og vedrørende én af disse overtrædelser. Artikel 48g Tvangsbøder 1. ESMA træffer afgørelse om pålæg af tvangsbøder med henblik på at tvinge:
2. En tvangsbøde skal være effektiv og forholdsmæssig. Tvangsbøden pålægges for hver dags forsinkelse. 3. Uanset stk. 2 skal beløbet for tvangsbøderne svare til 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller, for så vidt angår fysiske personer, 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. Det beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om pålæg af tvangsbøden. 4. En tvangsbøde pålægges i maksimalt seks måneder efter meddelelsen af ESMA’s afgørelse. ESMA tager efter periodens udløb foranstaltningen op til revision. Artikel 48h Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og tildeling af bøder og tvangsbøder 1. ESMA offentliggør enhver bøde og tvangsbøde, der er pålagt i henhold til artikel 48f og 48g, medmindre en sådan offentliggørelse ville udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssigt stor skade. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*57) anvendte betydning. 2. Bøder og tvangsbøder pålagt i henhold til artikel 48f og 48g er af administrativ karakter. 3. Hvor ESMA træffer afgørelse om ikke at pålægge bøder eller tvangsbøder, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder herom og redegør for grundene til denne afgørelse. 4. Bøder og tvangsbøder pålagt i henhold til artikel 48f og 48g kan tvangsfuldbyrdes. Tvangsfuldbyrdelsen sker efter retsplejereglerne i den medlemsstat eller det tredjeland, på hvis område den finder sted. 5. Bøder og tvangsbøder tilgår Den Europæiske Unions almindelige budget.
Artikel 48i Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder 1. Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsmedarbejder internt i ESMA til at undersøge sagen. Den udpegede medarbejder må ikke være eller have været direkte eller indirekte involveret i tilsynet med de benchmarks, som overtrædelsen vedrører, og vedkommende skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA’s tilsynsråd. 2. Den i stk. 1 omhandlede efterforskningsmedarbejder undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelsen, og forelægger ESMA’s tilsynsråd de fuldstændige sagsakter med sine resultater. 3. Efterforskningsmedarbejderen har beføjelser til med henblik på udførelsen af sine arbejdsopgaver at anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 48b, og til at foretage undersøgelser og kontroller på stedet i overensstemmelse med artikel 48c og 48d. 4. Under udførelsen af disse opgaver skal efterforskningsmedarbejderen have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter. 5. Efterforskningsmedarbejderen giver efter afslutning af sin undersøgelse og inden forelæggelse af sagsakterne med sine resultater til ESMA’s tilsynsråd de personer, der er genstand for undersøgelsen, mulighed for at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsmedarbejderen baserer kun sine resultater på forhold, som de berørte personer har haft lejlighed til at udtale sig om. 6. Retten til forsvar for de personer, der er genstand for undersøgelsen, skal respekteres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel. 7. Efterforskningsmedarbejderen underretter, når vedkommende forelægger sagsakterne med sine resultater for ESMA’s tilsynsråd, de personer, der er genstand for undersøgelsen, herom. De personer, der er genstand for undersøgelsen, har ret til aktindsigt i sagsakterne med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter. 8. På baggrund af sagsakterne med efterforskningsmedarbejderens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt disse personer i overensstemmelse med artikel 48j, afgør ESMA, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 48e og pålægger en bøde i overensstemmelse med artikel 48f. 9. Efterforskningsmedarbejderen må ikke deltage i ESMA’s tilsynsråds drøftelser eller på nogen anden måde gribe ind i ESMA’s tilsynsråds beslutningsproces. 10. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 senest den 1. oktober 2021 for at præcisere procedurereglerne for udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om ret til forsvar, fastsættelse af frister og opkrævning af bøder eller tvangsbøder samt forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder. 11. ESMA henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvor den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvor en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af et eller flere identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret. Artikel 48j Høring af de personer, der er genstand for undersøgelser 1. Før ESMA træffer afgørelse i henhold til artikel 48f, 48g og 48e, giver den de personer, der er genstand for proceduren, mulighed for at blive hørt om dens resultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om. Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der i medfør af artikel 48e er behov for et hastetiltag for at forhindre væsentlig og overhængende skade på det finansielle system. I så fald kan ESMA træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer mulighed for at blive hørt, hurtigst muligt efter at den har truffet sin afgørelse. 2. Retten til forsvar for de personer, der er genstand for proceduren, skal respekteres fuldt ud under undersøgelserne. De har ret til aktindsigt i ESMA’s sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA’s interne forberedende dokumenter. Artikel 48k Prøvelse ved Domstolen Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved ESMA har pålagt en bøde eller en tvangsbøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 48l Tilsynsgebyrer 1. ESMA pålægger de administratorer, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, gebyrer i overensstemmelse med de i henhold til nærværende artikels stk. 3 vedtagne delegerede retsakter. Disse gebyrer skal fuldt ud dække ESMA’s nødvendige udgifter til tilsyn med administratorer samt godtgørelse af alle omkostninger, som de kompetente myndigheder måtte afholde under udførelse af arbejde i medfør af denne forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver i overensstemmelse med artikel 48m. 2. Et individuelt gebyr, der pålægges en administrator, skal dække alle ESMA’s administrative udgifter i forbindelse med dens aktiviteter i relation til tilsynet, og det skal stå i et rimeligt forhold til administratorens omsætning. 3. Senest den 1. oktober 2021 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges og gebyrernes størrelse og betalingsmåde. Artikel 48m ESMA’s delegering af opgaver til kompetente myndigheder 1. Er det nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, kan ESMA delegere specifikke tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med retningslinjer udarbejdet af ESMA i medfør af artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Sådanne specifikke tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelser til at fremsætte anmodninger om oplysninger i overensstemmelse med artikel 48b og til at foretage undersøgelser og kontroller på stedet i overensstemmelse med artikel 48c og 48d. Uanset første afsnit delegeres godkendelse for så vidt angår kritiske benchmarks ikke. 2. ESMA hører inden delegering af en opgave i overensstemmelse med stk. 1 den relevante kompetente myndighed om følgende:
3. I overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 48l, stk. 3, godtgør ESMA de udgifter, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver. 4. ESMA tager den i stk. 1 omhandlede delegation op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. En delegation kan til enhver tid tilbagekaldes. 5. En delegation af opgaver berører ikke det ansvar, som påhviler ESMA, eller ESMA’s mulighed for at varetage og føre tilsyn med de delegerede aktiviteter. Artikel 48n Overgangsbestemmelser vedrørende ESMA 1. Alle beføjelser og opgaver i tilknytning til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med administratorer som omhandlet i artikel 40, stk. 1, som er tillagt de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 40, stk. 2, afsluttes den 1. januar 2022. ESMA påbegynder udførelsen af de pågældende beføjelser og opgaver den samme dato. 2. Eventuelle sagsakter og arbejdsdokumenter, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende administratorer som omhandlet i artikel 40, stk. 1, herunder eventuelle igangværende undersøgelser eller håndhævelsestiltag, eller bekræftede genparter heraf, overtages af ESMA på den i denne artikels stk. 1 omhandlede dato. Ansøgninger om godkendelse fra administratorer af et kritisk benchmark, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a) og c), og ansøgninger om anerkendelse i overensstemmelse med artikel 32, der er modtaget af kompetente myndigheder før den 1. oktober 2021, overføres ikke til ESMA, og afgørelsen om godkendelse eller anerkendelse træffes af den relevante kompetente myndighed. 3. De kompetente myndigheder sikrer, at eventuelle eksisterende registre og arbejdsdokumenter, eller bekræftede genparter heraf, overføres til ESMA snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 1. januar 2022. Disse kompetente myndigheder yder også ESMA den bistand og rådgivning, der er nødvendig for at fremme en effektiv overdragelse og videreførelse af tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende administratorer som omhandlet i artikel 40, stk. 1. 4. ESMA fungerer som den juridiske efterfølger til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, i eventuelle administrative eller retslige procedurer som følge af disse kompetente myndigheders tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter vedrørende forhold, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde. 5. Enhver godkendelse af administratorer af et kritisk benchmark som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a) og c), og anerkendelse i overensstemmelse med artikel 32, der er meddelt af en i nærværende artikels stk. 1 omhandlet kompetent myndighed bevarer sin gyldighed efter overdragelsen af beføjelser til ESMA. (*57) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
20) |
Artikel 49 ændres således:
|
21) |
Artikel 53 ændres således: »Artikel 53 ESMA-gennemgang 1. ESMA skal tilstræbe at etablere en fælleseuropæisk tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis samt sikre, at de kompetente myndigheder anvender en konsekvent tilgang, for så vidt angår anvendelsen af artikel 33. Med henblik herpå evaluerer ESMA hvert andet år de valideringer, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 33. ESMA udsteder en udtalelse til enhver kompetent myndighed, der har valideret et benchmark i et tredjeland, med en vurdering af, hvordan den kompetente myndighed anvender de relevante krav i artikel 33 og kravene i relevante delegerede retsakter og reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder baseret på denne forordning. 2. ESMA tildeles beføjelser til at kræve dokumentation fra en kompetent myndighed for enhver afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2, første afsnit, og artikel 25, stk. 2, samt for tiltag truffet med hensyn til håndhævelsen af artikel 24, stk. 1.« |
Artikel 6
Ændring af forordning (EU) 2015/847
I forordning (EU) 2015/847 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 15, stk. 1, affattes således: »1. Behandling af personoplysninger efter denne forordning er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*58). Personoplysninger, der behandles i henhold til denne forordning af Kommissionen eller EBA, er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*59). (*58) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)." (*59) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
2) |
Artikel 17, stk. 3, affattes således: »3. Medlemsstaterne meddeler senest den 26. juni 2017 Kommissionen og Det Fælles Udvalg for ESA’erne de i stk. 1 omhandlede bestemmelser. Medlemsstaterne underretter uden unødigt ophold Kommissionen og EBA om senere ændringer af bestemmelserne.« |
3) |
Artikel 22, stk. 2, affattes således: »2. Efter at der er givet meddelelse i henhold til artikel 17, stk. 3, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af kapitel IV, navnlig hvad angår grænseoverskridende sager.« |
4) |
Artikel 25 affattes således: »Artikel 25 Retningslinjer Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA’erne retningslinjer til de kompetente myndigheder og betalingsformidlerne i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om foranstaltninger, der skal træffes i overensstemmelse med nærværende forordning, særlig med hensyn til gennemførelsen af dennes artikel 7, 8, 11 og 12. Fra den 1. januar 2020 udsteder EBA, hvor det er relevant, sådanne retningslinjer.« |
Artikel 7
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, 2, 3 og 6 finder anvendelse fra den 1. januar 2020. Artikel 4 og 5 finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 18. december 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
D.M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
T. TUPPURAINEN
Formand
(1) EUT C 255 af 20.7.2018, s. 2, og EUT C 37 af 30.1.2019, s. 1.
(2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63, og EUT C 110 af 22.3.2019, s. 58.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.12.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(9) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1).
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/146 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2176
af 18. december 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I overensstemmelse med artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (4) har Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. august 2014 om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis opgaver og organisation gennemgået forordning (EU) nr. 1092/2010 for at afgøre, om det er nødvendigt at tage Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB’s) opgaver og organisation op til fornyet overvejelse. De har også set på de nærmere regler for udpegelse af formanden for ESRB. |
(2) |
I Kommissionens effektivitetsanalyse, der ledsager dets forslag til denne forordning, konkluderes det, at selv om ESRB generelt er velfungerende, er det nødvendigt med forbedringer på visse særlige punkter. |
(3) |
De seneste institutionelle ændringer vedrørende bankunionen i kombination med bestræbelserne på at opnå en kapitalmarkedsunion samt teknologiske forandringer har reelt forandret de operationelle forhold for ESRB. ESRB bør bidrage til at forebygge eller reducere systemiske risici for den finansielle stabilitet i Unionen og derved til at opfylde målsætningerne for det indre marked. Makrotilsynet på EU-plan med det finansielle system er en integreret del af Det Europæiske Finanstilsynssystem. Institutionelle ordninger, der effektivt identificerer og imødegår mikro- og makroprudentielle risici, kan sikre, at alle interessenter har tilstrækkelig tillid til at tage del i finansielle aktiviteter, navnlig grænseoverskridende aktiviteter. Ved at fremme rettidig og konsekvent politisk respons i medlemsstaterne på identificerede systemiske risici bør ESRB bidrage til at forebygge uensartede tilgange og forbedre det indre markeds funktion. |
(4) |
Den brede medlemsskare af ESRB’s Almindelige Råd (»Det Almindelige Råd«) er et vigtigt aktiv. Den seneste udvikling i Unionens finansielle tilsynsstruktur, og navnlig oprettelsen af en bankunion, er imidlertid ikke afspejlet i Det Almindelige Råds sammensætning. Derfor bør formanden for Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) tilsynsråd og formanden for Den Fælles Afviklingsinstans oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (5) være medlemmer uden stemmeret af Det Almindelige Råd. Der bør også foretages tilsvarende tilpasninger af Det Rådgivende Tekniske Udvalg for ESRB (»Det Rådgivende Tekniske Udvalg«). |
(5) |
Formanden for ECB har varetaget formandskabet for ESRB siden dets oprettelse i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 indtil den 15. december 2015 og derefter på midlertidigt grundlag. I løbet af denne periode har formanden for ECB tilført ESRB autoritet og troværdighed og sikret, at det effektivt kan bygge og trække på ECB’s ekspertise inden for finansiel stabilitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at formanden for ECB permanent varetager formandskabet for ESRB. |
(6) |
ESRB er ansvarligt for makrotilsyn med det finansielle system i Unionen og bidrager til at forebygge eller reducere systemiske risici i Unionen som helhed eller dele heraf, herunder til at identificere og drøfte risici for den finansielle stabilitet uanset deres oprindelse. Monetære vilkår kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet, og det falder ind under ESRB’s makrotilsynsmandat at drøfte disse konsekvenser samtidig med, at centralbankernes uafhængighed respekteres fuldt ud. ESRB er også ansvarlig for at overvåge og vurdere de risici, der består i forhold til den finansielle stabilitet, og som skyldes udviklingstendenser, der kan få indvirkning på sektorplan eller på det finansielle system som helhed, herunder risici og sårbarheder der er affødt af teknologiske forandringer eller miljømæssige eller sociale faktorer. ESRB bør også analysere udviklingen uden for banksektoren, herunder forhold i forløbet frem mod fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen. |
(7) |
Det Almindelige Råds medlemmer er kollektivt ansvarlige for gennemførelse af ESRB’s mission, målsætninger og opgaver. Alle medlemmer er også ansvarlige for at præge ESRB’s dagsorden og arbejdsprogram og for aktivt at bidrage til dets almindelige arbejde, herunder at gøre de andre medlemmer af Det Almindelige Råd opmærksomme på relevante emner. |
(8) |
For at styrke ESRB’s synlighed bør formanden for ESRB kunne delegere opgaver, såsom opgaver vedrørende ESRB’s repræsentation udadtil, til første næstformand eller, hvis første næstformand ikke er til stede, og hvor dette er relevant, til anden næstformand eller lederen af ESRB’s sekretariat. En sådan delegation bør ikke omfatte deltagelse i offentlige høringer og i drøftelser bag lukkede døre i Europa-Parlamentet. |
(9) |
For at sikre fleksibilitet for så vidt angår udvælgelse af medlemmet af Det Almindelige Råd med stemmeret bør medlemsstaterne som deres repræsentant med stemmeret kunne vælge mellem chefen for den nationale centralbank og en højtstående repræsentant for en udpeget myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (6) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (7), såfremt denne udpegede myndighed har den ledende rolle i forbindelse med finansiel stabilitet inden for sit kompetenceområde. Denne fleksibilitet for så vidt angår udvælgelsen af medlemmet af Det Almindelige Råd med stemmeret, har ingen virkning for medlemsstater, hvori den nationale centralbank er en udpeget myndighed i henhold til direktiv 2013/36/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013. For at undgå politisk indflydelse bør medlemmer af Det Almindelige Råd ikke have en funktion i en medlemsstats centralregering. |
(10) |
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1092/2010 er første næstformand for ESRB indtil nu blevet valgt af og blandt medlemmerne af ECB’s Generelle Råd under hensyntagen til behovet for en ligelig repræsentation af medlemsstaterne generelt og mellem dem, der har euroen som valuta, og dem, der ikke har euroen som valuta. Efter oprettelsen af bankunionen er det hensigtsmæssigt, at henvisningen til medlemsstater, der har euroen som valuta, og dem, der ikke har euroen som valuta, erstattes med en henvisning til medlemsstater, der er deltagende medlemsstater som defineret i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (8), og dem, der ikke er. Første næstformand bør vælges af og blandt nationale medlemmer af Det Almindelige Råd med stemmeret og dermed afspejle den større fleksibilitet for så vidt angår medlemskab af Det Almindelige Råd. |
(11) |
Ifølge Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 (9) skal lederen af ESRB’s sekretariat udpeges af ECB i samråd med Det Almindelige Råd. For at øge synligheden af lederen af ESRB’s sekretariat bør Det Almindelige Råd i en åben og gennemsigtig procedure vurdere, om personerne på den afgrænsede liste over kandidater til stillingen som leder af ESRB’s sekretariat har de egenskaber og den erfaring, der kræves for at lede ESRB’s sekretariat. ECB bør overveje systematisk at åbne udvælgelsesproceduren for kandidater udefra. Det Almindelige Råd bør underrette Europa-Parlamentet og Rådet om vurderingsproceduren. Desuden bør opgaverne for lederen af ESRB’s sekretariat præciseres. |
(12) |
Henset til at forordning (EU) nr. 1092/2010 er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bør artikel 9, stk. 5, i nævnte forordning ændres. |
(13) |
For at mindske omkostningerne og styrke den proceduremæssige effektivitet bør antallet af Kommissionens repræsentanter i Det Rådgivende Tekniske Udvalg reduceres fra de nuværende to repræsentanter til én repræsentant. |
(14) |
ECB bør tilføjes som en mulig adressat for ESRB’s advarsler og henstillinger for så vidt angår de opgaver, der er overdraget til den i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013. Afviklingsmyndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2014/59/EU (10), og Den Fælles Afviklingsinstans bør også tilføjes som mulige adressater. I henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010 skal disse advarsler og henstillinger fremsendes til Rådet og Kommissionen og, hvis de er rettet til en eller flere nationale tilsynsmyndigheder, til den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1093/2010 (11), til den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (12), og til den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (13) (i det følgende kollektivt benævnt »ESA’er«). For at styrke den demokratiske kontrol og gennemsigtigheden bør ESRB’s advarsler og henstillinger også fremsendes til Europa-Parlamentet og ESA’erne. Hvis det er relevant, bør Det Almindelige Råd kræve, at der indgås en aftale for at sikre fortrolighed, når fortrolige eller ikkeoffentlige advarsler eller henstillinger videregives. |
(15) |
Medlemmer af ESRB fra nationale centralbanker, nationale tilsynsmyndigheder og nationale myndigheder, der har fået til opgave at føre makroprudentiel politik, bør også kunne anvende de oplysninger, som de modtager fra ESRB under udøvelsen af deres hverv og i forbindelse med ESRB’s opgaver, herunder til udførelse af deres lovbestemte opgaver. |
(16) |
ESRB bør lette udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder eller organer, der er ansvarlige for det finansielle systems stabilitet, og EU-organer vedrørende foranstaltninger til imødegåelse af systemiske risici i Unionens finansielle system. |
(17) |
For at sikre kvaliteten og relevansen af ESRB’s udtalelser, henstillinger, advarsler og beslutninger forventes Det Rådgivende Tekniske Udvalg og Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg at høre interessenter, hvis det er relevant, på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde og i videst muligt omfang for at sikre en inklusiv tilgang til alle interessenter. |
(18) |
Når Kommissionen reviderer ESRB’s opgaver og organisation, bør den navnlig overveje mulige alternative institutionelle modeller. Den bør også overveje, om balancen i ESRB’s organisation mellem de medlemsstater, der er deltagende medlemsstater som defineret i forordning (EU) nr. 1024/2013, og dem, der ikke er, fortsat er hensigtsmæssig. |
(19) |
Forordning (EU) nr. 1092/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 1092/2010 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, litra c), affattes således:
|
2) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I artikel 11 foretages følgende ændringer:
|
9) |
I artikel 12 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
|
11) |
Artikel 14 affattes således: »Artikel 14 Andre kilder til rådgivning Ved udførelsen af opgaverne i artikel 3, stk. 2, hører ESRB, hvis det er relevant, relevante interessenter i den private sektor. Sådanne høringer skal have så bredt et format som muligt for at tilsikre en inklusiv tilgang til alle interesserede parter og relevante finansielle sektorer og skal give interessenterne god tid til at give tilbagemeldinger.« |
12) |
Artikel 15, stk. 7, affattes således: »7. Inden hver anmodning om oplysninger af tilsynsmæssig karakter, som ikke er i summarisk eller sammenfattet form, rådfører ESRB sig behørigt med den relevante europæiske tilsynsmyndighed for at sikre, at anmodningen er begrundet og forholdsmæssigt afpasset. Hvis den relevante europæiske tilsynsmyndighed ikke finder anmodningen begrundet og forholdsmæssigt afpasset, sender den straks anmodningen tilbage til ESRB med anmodning om yderligere begrundelse. Når ESRB har forelagt den relevante europæiske tilsynsmyndighed denne yderligere begrundelse, sendes de ønskede oplysninger til ESRB fra anmodningens adressater, forudsat at disse har lovlig adgang til de relevante oplysninger.« |
13) |
I artikel 16 foretages følgende ændringer:
|
14) |
Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Er en henstilling som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), rettet til en af adressaterne angivet i artikel 16, stk. 2, meddeler adressaten Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, hvilke handlinger den har foretaget som svar på henstillingen, og begrunder eventuel manglende handling. I relevante tilfælde underretter ESRB under overholdelse af strenge fortrolighedsregler straks ESA’erne om de modtagne svar. 2. Hvis ESRB finder, at dets henstilling ikke er blevet fulgt, eller at adressaterne ikke har begrundet behørigt, at de ikke har truffet nogen foranstaltninger, underretter ESRB under overholdelse af strenge fortrolighedsregler adressaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og de relevante ESA’er herom.« |
15) |
Artikel 18, stk. 4, affattes således: »4. Beslutter Det Almindelige Råd ikke at offentliggøre en advarsel eller en henstilling, træffer adressaterne og i givet fald Europa-Parlamentet, Rådet og ESA’erne alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte denne advarsel eller henstillings fortrolige karakter.« |
16) |
I artikel 19 foretages følgende ændringer:
|
17) |
Artikel 20 affattes således: »Artikel 20 Revision Senest den 31. december 2024 aflægger Kommissionen efter at have hørt ESRB’s medlemmer rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt det er nødvendigt at revidere ESRB’s opgaver eller organisation, idet den overvejer mulige alternative modeller til den nuværende.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 18. december 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
D.M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
T. TUPPURAINEN
Formand
(1) EUT C 120 af 6.4.2018, s. 2.
(2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.12.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(8) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
(9) Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis funktionsmåde (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EFT L 331, 15.12.2010, s. 48).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EFT L 331, 15.12.2010, s. 84).
DIREKTIVER
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/155 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2177
af 18. december 2019
om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4) indføres der reguleringsmæssige rammebestemmelser om udbydere af dataindberetningstjenester og krav om, at en udbyder af efterhandelsdataindberetningstjenester skal være meddelt tilladelse som en godkendt offentliggørelsesordning (APA). Endvidere skal en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) udbyde konsoliderede handelsdata om alle handler med både aktieinstrumenter og andre instrumenter i hele Unionen i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Direktiv 2014/65/EU indebærer også, at transaktionsindberetningskanaler til de kompetente myndigheder formaliseres, idet der stilles krav om, at en tredjepart, som foretager indberetning på vegne af investeringsselskaber, skal være meddelt tilladelse som en godkendt indberetningsmekanisme (ARM). |
(2) |
Handelsdataenes kvalitet og kvaliteten af behandlingen og udbuddet af sådanne data, herunder behandling og udbud af data på tværs af grænser, er af afgørende betydning for at realisere hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (5), som er at forbedre de finansielle markeders gennemsigtighed. Præcise handelsdata giver brugerne et overblik over handelsaktiviteterne på de finansielle markeder i hele Unionen, og de kompetente myndigheder får præcise og omfattende oplysninger om relevante transaktioner. I betragtning af den grænseoverskridende dimension af håndtering af data, fordelene ved at samle datarelaterede kompetencer — herunder eventuelle stordriftsfordele — og den negative indvirkning af eventuelle afvigelser i tilsynspraksis på både kvaliteten af handelsdataene og de opgaver, som udbydere af dataindberetningstjenester har, bør meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester samt beføjelser til at indsamle data derfor overføres fra de kompetente myndigheder til Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6) (ESMA), undtagen for så vidt angår ARM’er og APA’er, der benytter sig af en undtagelse i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014. |
(3) |
For at sikre en konsekvent overførsel af sådanne beføjelser bør bestemmelserne vedrørende operationelle krav til udbydere af dataindberetningstjenester og vedrørende de kompetente myndigheders kompetencer i forhold til udbydere af dataindberetningstjenester i direktiv 2014/65/EU udgå og i stedet indføres i forordning (EU) nr. 600/2014. |
(4) |
Overførsel af meddelelse af tilladelse til og tilsyn med udbydere af dataindberetningstjenester, undtagen for så vidt angår ARM’er og APA’er, der benytter sig af en undtagelse i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, til ESMA er i overensstemmelse med ESMA’s opgaver. Overførsel af beføjelser i forhold til dataindsamling, meddelelse af tilladelse og tilsyn fra kompetente myndigheder til ESMA er navnlig af afgørende betydning for andre opgaver, som ESMA varetager i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014, f.eks. markedsovervågning, beføjelser til midlertidig intervention og beføjelser til positionsforvaltning samt sikring af konsekvent opfyldelse af kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed. |
(5) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (7) (Solvens II) er det i overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet muligt under specifikke omstændigheder for forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikrings- og genforsikringskoncerner at benytte interne modeller i stedet for standardformlen til at beregne nævnte krav. |
(6) |
Direktiv 2009/138/EF indeholder bestemmelser om en landekomponent i volatilitetsjusteringen. For at sikre, at landekomponenten effektivt mindsker overdrevne obligationsspread i det relevante land, bør der for det risikokorrigerede landespread fastsættes en passende tærskelværdi for, hvornår landekomponenten aktiveres. |
(7) |
I betragtning af den øgede grænseoverskridende forsikringsvirksomhed er det nødvendigt at styrke den ensartede anvendelse af EU-retten i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed, navnlig på et tidligt stadium. Med henblik herpå bør udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (8), (EIOPA) styrkes. Særlig bør der fastsættes underretningskrav i tilfælde af væsentlig grænseoverskridende forsikringsvirksomhed eller en krisesituation samt betingelser for oprettelse af samarbejdsplatforme, når den forventede grænseoverskridende forsikringsvirksomhed er betydelig, hvad angår den årlige bruttopræmie, der er tegnet i værtslandet, i forhold til forsikringsselskabets samlede årlige bruttopræmie, hvad angår virkningen på beskyttelsen af forsikringstagerne i værtslandet hvad angår det pågældende forsikringsselskabs filials eller virksomheds indvirkning på værtslandets marked for så vidt angår fri udveksling af tjenesteydelser. Samarbejdsplatforme er et effektivt redskab til at opnå et stærkere og rettidigt samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og dermed forbedre forbrugerbeskyttelsen. Afgørelser om tilladelse, tilsyn og håndhævelse er og forbliver imidlertid under hjemlandets tilsynsmyndigheders kompetence. |
(8) |
Når den grænseoverskridende forsikringsvirksomhed er betydelig med hensyn til værtslandets marked og kræver tæt samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder, navnlig når et forsikringsselskab kan risikere at komme i finansielle vanskeligheder med negative følger for forsikringstagere og tredjeparter, bør EIOPA oprette og koordinere samarbejdsplatforme. |
(9) |
Henvisninger i direktiv 2009/138/EF til Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) bør udgå, idet CEIOPS er blevet erstattet af EIOPA. |
(10) |
Efter ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9) får Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved nævnte forordning, (EBA) en ny rolle med hensyn til forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (10) skal ændres efterfølgende |
(11) |
Direktiv 2009/138/EF, 2014/65/EU og (EU) 2015/849 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2014/65/EU
I direktiv 2014/65/EU foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 22 tilføjes følgende stykke: »Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de er ansvarlige for at meddele tilladelse til og føre tilsyn med virksomheden hos en godkendt offentliggørelsesordning (APA) som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 34), i forordning (EU) nr. 600/2014, som har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, og en godkendt indberetningsmekanisme (ARM) som defineret i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, nr. 36), som har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, fører tilsyn med den pågældende APA’s eller ARM’s virksomhed for at kunne vurdere, om den pågældende opfylder de driftsbetingelser, der er omhandlet i nævnte forordning. Medlemsstaterne sikrer, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de oplysninger, der er påkrævet for at vurdere, om APA’erne og ARM’erne overholder disse forpligtelser.« |
4) |
Afsnit V udgår. |
5) |
I artikel 70 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 71, stk. 6, affattes således: »6. Vedrører en offentliggjort strafferetlig eller administrativ sanktion et investeringsselskab, en markedsoperatør, et kreditinstitut, der beskæftiger sig med investeringsservice og -aktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser, eller en filial af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til dette direktiv, eller vedrører sanktionen en APA eller ARM, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 og har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, vedføjer ESMA en henvisning til den offentliggjorte sanktion i det relevante register.« |
7) |
I artikel 77, stk. 1, første afsnit, affattes indledningen således: »Medlemsstaterne foreskriver som et minimum, at enhver, der har fået tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF (*1), og som i et investeringsselskab, i et reguleret marked eller i en APA eller ARM, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014 og har en undtagelse i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 2, stk. 3, udøver de i artikel 34 i direktiv 2013/34/EU eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF omhandlede hverv eller andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at indberette til de kompetente myndigheder ethvert forhold eller enhver afgørelse vedrørende selskabet, som vedkommende bliver vidende om under udøvelsen af dette hverv, og som kan (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).«" |
8) |
I artikel 89 foretages følgende ændringer:
|
9) |
I artikel 90 udgår stk. 2 og 3. |
10) |
Artikel 93, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 3. januar 2018.« |
11) |
I bilag I udgår afsnit D. |
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2009/138/EF
I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 77d, stk. 4, første punktum, affattes således: »For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3 for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risikokorrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og det risikokorrigerede landespread er over 85 basispoint.« |
2) |
I artikel 112 indsættes følgende stykke: »3a. Tilsynsmyndighederne underretter i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1094/2010 EIOPA om ansøgninger om at benytte eller ændre en intern model. Efter anmodning fra en eller flere berørte tilsynsmyndigheder kan EIOPA i henhold til nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), yde teknisk bistand til den eller de tilsynsmyndigheder, der har anmodet om bistand, i forbindelse med afgørelsen om ansøgningen.« |
3) |
I afsnit I, kapitel VIII, indsættes følgende afdeling: »
Artikel 152a Underretning 1. Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet agter at give tilladelse til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af hvis driftsplan det fremgår, at en del af dets aktiviteter vil være baseret på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden i en anden medlemsstat, og hvis denne driftsplan også indikerer, at disse aktiviteter kan være af relevans i forhold til værtslandets marked, underretter tilsynsmyndigheden i hjemlandet EIOPA og tilsynsmyndigheden i det pågældende værtsland deraf. 2. Ud over den underretning, der er omhandlet i stk. 1, underretter tilsynsmyndigheden i hjemlandet ligeledes EIOPA og tilsynsmyndigheden i det relevante værtsland, hvis den konstaterer en forværring af de finansielle vilkår eller andre nye risici i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udøver aktiviteter på grundlag af den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, som kan have en grænseoverskridende virkning. Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan også underrette tilsynsmyndigheden i det relevante hjemland, hvis den har alvorlige og begrundede betænkeligheder med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Tilsynsmyndighederne kan henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, hvis det ikke er muligt at finde en bilateral løsning. 3. Underretningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være så detaljerede, at det er muligt at foretage en korrekt vurdering. 4. Underretningerne, jf. stk. 1 og 2, berører ikke det tilsynsmandat, som tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet har i medfør af dette direktiv. Artikel 152b Samarbejdsplatforme 1. EIOPA kan i tilfælde af begrundede betænkeligheder med hensyn til negative virkninger for forsikringstagere på eget initiativ eller efter anmodning fra en eller flere af de relevante tilsynsmyndigheder oprette og koordinere en samarbejdsplatform for at styrke udvekslingen af oplysninger og et bedre samarbejde mellem de relevante tilsynsmyndigheder, hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab udfører eller agter at udføre aktiviteter, som bygger på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, hvis:
2. Stk. 1 berører ikke de relevante tilsynsmyndigheders ret til at oprette en samarbejdsplatform, hvis de alle er enige herom. 3. Oprettelsen af en samarbejdsplatform i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke det tilsynsmandat, som tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet har i medfør af dette direktiv. 4. Uden at det berører artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010, skal de relevante tilsynsmyndigheder på anmodning af EIOPA rettidigt forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at samarbejdsplatformen kan fungere korrekt.« |
4) |
I artikel 231 foretages følgende ændringer:
|
5) |
Artikel 237, stk. 3, tredje afsnit, første punktum, affattes således: »Den koncerntilsynsførende træffer den endelige afgørelse, hvis EIOPA ikke træffer en afgørelse som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1094/2010.« |
6) |
Artikel 248, stk. 4, tredje afsnit, udgår. |
Artikel 3
Ændringer af direktiv (EU) 2015/849
I direktiv (EU) 2015/849 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Artikel 17, første punktum, affattes således: »Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA’erne retningslinjer til kompetente myndigheder og kreditinstitutter og finansieringsinstitutter i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de risikofaktorer, der skal tages i betragtning, og de foranstaltninger, der skal træffes i situationer, hvor det er hensigtsmæssigt med lempede kundekendskabsprocedurer. Fra den 1. januar 2020 udsteder EBA sådanne retningslinjer, hvor det er relevant.« |
4) |
Artikel 18, stk. 4, første afsnit, affattes således: »4. Senest den 26. juni 2017 udsteder ESA’erne retningslinjer til kompetente myndigheder og kreditinstitutter og finansieringsinstitutter i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om de risikofaktorer, der skal tages i betragtning, og de foranstaltninger, der skal træffes i situationer, hvor det er hensigtsmæssigt med skærpede kundekendskabsprocedurer. Fra den 1. januar 2020 udsteder EBA sådanne retningslinjer, hvor det er relevant.« |
5) |
Artikel 41, stk. 1, affattes således: »1. Behandling af personoplysninger efter dette direktiv er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*3) og (EU) 2018/1725 (*4). (*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)." (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
6) |
I artikel 45 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 48 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I kapitel VI, afdeling 3, underafdeling II, affattes overskriften således: » « |
9) |
Artikel 50 affattes således: »Artikel 50 De kompetente myndigheder giver EBA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv.« |
10) |
I artikel 62 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 4
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne sender straks Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 2, litra 1). Medlemsstaterne sender straks Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne anvender foranstaltningerne vedrørende artikel 1 fra den 1. januar 2022 og vedrørende artikel 2 og 3 fra den 30. juni 2021. Medlemsstaterne anvender foranstaltningerne vedrørende artikel 2, litra 1), senest den 30. juni 2020.
4. De i stk. 1 og 2 omhandlede love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 5
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 6
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 18. december 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
D.M. SASSOLI
På Rådets vegne
Formand
T. TUPPURAINEN
(1) EUT C 251 af 18.7.2018, s. 2.
(2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 2.12.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Berigtigelser
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/164 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
( Den Europæiske Unions Tidende L 321 af 17. december 2018)
1. |
Side 122, artikel 32, stk. 4, litra b): |
I stedet for:
»b) |
at udpege en virksomhed enten alene eller i fællesskab med andre for at have en stærk markedsposition, jf. artikel 67, stk. 3, eller 4,« |
læses:
»b) |
beslutte, hvorvidt en virksomhed skal udpeges som havende en stærk markedsposition enten alene eller i fællesskab med andre, jf. artikel 67, stk. 3, eller 4,« |
2. |
Side 145, artikel 61, stk. 1, første afsnit: |
I stedet for:
»1. De nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i tilfælde af stk. 2, første afsnit, litra b) og c), skal med henblik på at virkeliggøre målsætningerne i artikel 3 …«
læses:
»1. De nationale tilsynsmyndigheder eller i tilfælde af denne artikels stk. 2, første afsnit, litra b) og c), de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder skal med henblik på at virkeliggøre målsætningerne i artikel 3 …«
3. |
Side 145, artikel 61, stk. 2, første afsnit: |
I stedet for:
»2. Med forbehold af de foranstaltninger, der kan træffes vedrørende virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, i henhold til artikel 68, skal de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder i tilfælde af litra b) og c) i dette afsnit navnlig:«
læses:
»2. Med forbehold af de foranstaltninger, der kan træffes vedrørende virksomheder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, i henhold til artikel 68, skal de nationale tilsynsmyndigheder eller i tilfælde af dette afsnits litra b) og c) de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder navnlig:«.
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/165 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF
( Den Europæiske Unions Tidende L 117 af 5. maj 2017)
Side 69, artikel 78, stk. 8, andet afsnit, litra c):
I stedet for:
»c) |
overvejelser vedrørende forsøgspersoners sikkerhed eller dataenes pålidelighed og robusthed, som er fremført i henhold til stk. 4, litra b).« |
læses:
»c) |
overvejelser vedrørende forsøgspersoners sikkerhed eller dataenes pålidelighed og robusthed, som er fremført i henhold til stk. 4, litra d).« |
Side 72, artikel 84, første punktum:
I stedet for:
»… bilag III, punkt 1.1.«
læses:
»… bilag III, punkt 1.«
Side 74, artikel 88, stk. 1, første afsnit:
I stedet for:
»… jf. bilag I, punkt 1 og 5, og som …«
læses:
»… jf. bilag I, punkt 1 og 8, og som …«
Side 89, artikel 120, stk. 3:
I stedet for:
»3. Uanset denne forordnings artikel 5 kan udstyr med et certifikat, der blev udstedt i overensstemmelse med direktiv 90/385/EØF eller 93/42/EØF, og som er gyldigt i medfør af nærværende artikels stk. 2, kun bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis det fra denne forordnings anvendelsesdato fortsat …«
læses:
»3. Uanset denne forordnings artikel 5 kan udstyr, som er udstyr i klasse I i henhold til direktiv 93/42/EØF, for hvilket overensstemmelseserklæringen blev udformet før den 26. maj 2020, og for hvilket overensstemmelsesvurderingsproceduren i henhold til denne forordning forudsætter inddragelse af et bemyndiget organ, eller som har et certifikat, der blev udstedt i overensstemmelse med direktiv 90/385/EØF eller 93/42/EØF, og som er gyldigt i medfør af nærværende artikels stk. 2, bringes i omsætning eller ibrugtages indtil den 26. maj 2024, hvis det fra den 26. maj 2020 fortsat …«
Side 89, artikel 120, stk. 4:
I stedet for:
»… er bragt i omsætning fra den 26. maj 2020, i kraft af et certifikat som omhandlet i denne artikels stk. 2, kan fortsat gøres tilgængeligt på markedet eller ibrugtages indtil den 27. maj 2025.«
læses:
»… er bragt i omsætning fra den 26. maj 2020, jf. denne artikels stk. 3, kan fortsat gøres tilgængeligt på markedet eller ibrugtages indtil den 26. maj 2025.«
Side 90, artikel 120, stk. 8:
I stedet for:
»8. Uanset artikel 10a og artikel 10b, stk. 1, litra a), i direktiv 90/385/EØF og artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 14a, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 93/42/EØF anses fabrikanter, de autoriserede repræsentanter, importører og bemyndigede organer, der i perioden, som begynder på den seneste af de datoer, der er omhandlet i artikel 123, stk. 3, litra d), og slutter 18 måneder senere, opfylder bestemmelserne i artikel 29, stk. 4, og artikel 56, stk. 5, i denne forordning, for at opfylde de love og bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i overensstemmelse med henholdsvis artikel 10a i direktiv 90/385/EØF og artikel 14, stk. 1 og 2, i direktiv 93/42/EØF og med henholdsvis artikel 10b, stk. 1, litra a), i direktiv 90/385/EØF og artikel 14a, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 93/42/EØF, jf. afgørelse 2010/227/EU.«
læses:
»8. Uanset artikel 10a, artikel 10b, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 5, i direktiv 90/385/EØF og artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 14a, stk. 1, litra a) og b), og artikel 16, stk. 5, i direktiv 93/42/EØF anses fabrikanter, de autoriserede repræsentanter, importører og bemyndigede organer, der i perioden, som begynder på den seneste af de datoer, der er omhandlet i artikel 123, stk. 3, litra d), og slutter 18 måneder senere, opfylder bestemmelserne i artikel 29, stk. 4, artikel 31, stk. 1, og artikel 56, stk. 5, i denne forordning, for at opfylde de love og bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i overensstemmelse med henholdsvis artikel 10a i direktiv 90/385/EØF eller artikel 14, stk. 1 og 2, i direktiv 93/42/EØF, med henholdsvis artikel 10b, stk. 1, litra a), i direktiv 90/385/EØF eller artikel 14a, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 93/42/EØF og med henholdsvis artikel 11, stk. 5, i direktiv 90/385/EØF eller artikel 16, stk. 5, i direktiv 93/42/EØF, jf. afgørelse 2010/227/EU.«
Side 90, artikel 122, stk. 1, andet led:
I stedet for:
»— |
artikel 10a og artikel 10b, stk. 1, litra a), i direktiv 90/385/EØF og …« |
læses:
»— |
artikel 10a, artikel 10b, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 5, i direktiv90/385/EØF og …« |
Side 91, artikel 122, stk. 1, fjerde led:
I stedet for:
»— |
artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 14a, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 93/42/EØF og …« |
læses:
»— |
artikel 14, stk. 1 og 2, artikel 14a, stk. 1, litra a) og b), og artikel 16, stk. 5, i direktiv 93/42/EØF og …« |
Side 104, bilag I, punkt 23.2, litra h):
I stedet for:
»h) |
UDI-bæreren, jf. artikel 27, stk. 4, og bilag VII, del C« |
læses:
»h) |
UDI-bæreren, jf. artikel 27, stk. 4, og bilag VI, del C« |
Side 112, bilag III, punkt 1.1:
I stedet for:
»1.1. |
Planen for overvågning, …« |
læses:
»1. |
Planen for overvågning, …« |
Side 112, bilag III, punkt 1.2:
I stedet for:
»1.2. |
Den periodiske opdaterede sikkerhedsindberetning, …« |
læses:
»2. |
Den periodiske opdaterede sikkerhedsindberetning, …«. |
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/167 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU
( Den Europæiske Unions Tidende L 117 af 5. maj 2017 )
Side 242, artikel 83, stk. 1, første afsnit:
I stedet for:
»… jf. bilag I, punkt 1 og 5, og som …«
læses:
»… jf. bilag I, punkt 1 og 8, og som …«
Side 256, artikel 110, stk. 8:
I stedet for:
»8. Uanset artikel 10 og artikel 12, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 98/79/EF anses fabrikanter, de autoriserede repræsentanter, importører og bemyndigede organer, der i perioden, som begynder på den seneste af de datoer, der er omhandlet i artikel 113, stk. 3, litra f), og slutter 18 måneder senere, opfylder bestemmelserne i artikel 27, stk. 3, artikel 28, stk. 1, og artikel 51, stk. 5, i denne forordning, for at opfylde de love og bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i overensstemmelse med artikel 10 og artikel 12, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 98/79/EF, jf. afgørelse 2010/227/EU.«
læses:
»8. Uanset artikel 10, artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 15, stk. 5, i direktiv 98/79/EF anses fabrikanter, de autoriserede repræsentanter, importører og bemyndigede organer, der i perioden, som begynder på den seneste af de datoer, der er omhandlet i artikel 113, stk. 3, litra f), og slutter 18 måneder senere, opfylder bestemmelserne i artikel 26, stk. 3, artikel 28, stk. 1, og artikel 51, stk. 5, i denne forordning, for at opfylde de love og bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i overensstemmelse med artikel 10, artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 15, stk. 5, i direktiv 98/79/EF, jf. afgørelse 2010/227/EU.«
Side 257, artikel 112, stk. 1, litra b):
I stedet for:
»b) |
artikel 10 og artikel 12, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 98/79/EF og …« |
læses:
»b) |
artikel 10, artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 15, stk. 5, i direktiv 98/79/EF og …« |
Side 257, artikel 113, stk. 3, litra a):
I stedet for:
»a) |
artikel 27, stk. 3, og artikel 51, stk. 5, fra den 27. november 2023« |
læses:
»a) |
artikel 26, stk. 3, og artikel 51, stk. 5, fra 18 måneder efter den seneste af de datoer, der er omhandlet i litra f)« |
Side 304, bilag VIII, punkt 2.2, indledningen:
I stedet for:
»Udstyr, der skal anvendes til blodtypebestemmelse eller vævstypebestemmelse for at sikre immunologisk kompatibilitet af blod, …«
læses:
»Udstyr, der skal anvendes til blodtypebestemmelse eller til fastlæggelse af føtomaternel blodtypeuforligelighed eller til vævstypebestemmelse for at sikre immunologisk kompatibilitet af blod, …«.
27.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/168 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ
( Den Europæiske Unions Tidende L 130 af 17. maj 2019 )
1. |
Titlen på siden indhold: |
I stedet for:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (1)«
læses:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ«
2. |
Side 55, titlen: |
I stedet for:
»EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EØS-relevant tekst)«
læses:
»EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ«
3. |
Side 62, artikel 6, stk. 2, tredje afsnit: |
I stedet for:
»Uden at det berører stk. 5 og 6, træffer Kommissionen sin afgørelse med hensyn til anmodningen om registrering senest to måneder efter, at denne indgives.«
læses:
»Uden at det berører stk. 4, træffer Kommissionen sin afgørelse med hensyn til anmodningen om registrering senest to måneder efter, at denne indgives.«
4. |
Side 63, artikel 6, stk. 3, tredje afsnit: |
I stedet for:
»Hvis et eller flere af de krav, der er fastsat i dette stykkes første afsnit, litra a)-e), ikke er opfyldt, afviser Kommissionen at registrere initiativet, jf. dog stk. 4 og 5.«
læses:
læses:»Hvis et eller flere af de krav, der er fastsat i dette stykkes første afsnit, litra a)-e), ikke er opfyldt, afviser Kommissionen at registrere initiativet, jf. dog stk. 4.«.