ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 282 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
4.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 282/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1839
af 31. oktober 2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 for så vidt angår fastsættelse og rapportering af WLTP-CO2-værdier for visse kategorier af nye lette erhvervskøretøjer og tilpasning af inputdataene til korrelationsværktøjet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 8, stk. 9, første afsnit, og artikel 13, stk. 6, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Lette erhvervskøretøjer, for hvilke typegodkendelse er udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 (2) og udvidet i henhold til samme forordnings artikel 2, fjerde afsnit, må markedsføres i 2020 og som restkøretøjer frem til juni 2022 med CO2-emissionsværdier fastsat i henhold til New European Drive Cycle (NEDC). |
(2) |
Køretøjerne bør dog tages tilstrækkeligt i betragtning ved beregningen af de specifikke CO2-emissionsmål for fabrikanter fra 2021 til 2024 og ved verifikationen af overholdelsen af disse mål i årene 2021 og 2022, jf. punkt 1-5 i del B i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/631 (3). |
(3) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 (4) fastsætter en metode til korrelation af NEDC-CO2-emissionsværdier og værdierne bestemt i overensstemmelse med Worldwide Harmonized Light Vehicle Test (WLTP) som fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (5). Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere i forordning (EU) 2017/1152, hvilke WLTP-CO2-emissionsværdier der bør tildeles til denne specifikke gruppe af lette erhvervskøretøjer med henblik på at sikre, at disse værdier tager hensyn til de CO2-emissionsværdier, der skal bestemmes for denne gruppe af køretøjer fra den 1. januar 2021 i overensstemmelse med bilag VIII til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (6). |
(4) |
Forordning (EU) 2019/631 fastsætter, at de EU-flådedækkende CO2-emissionsmål for nye lette erhvervskøretøjer for 2025 og 2030 beregnes på grundlag af de CO2-emissioner, der måles i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1151 for nye lette erhvervskøretøjer, der registreres i 2020 (i det følgende benævnt »målte CO2-emissionsværdier«). |
(5) |
Reglerne for fabrikanternes beregning og indberetning af disse målte CO2-emissionsværdier er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152. Det er dog nødvendigt at præcisere nærmere, hvordan disse værdier skal bestemmes, navnlig for hybride elkøretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV) og hybride elkøretøjer med ekstern opladning (OVC-HEV) |
(6) |
Det bør også afklares, hvordan de målte CO2-emissionsværdier skal bestemmes, hvis der udføres flere CO2-emissionsprøvninger med henblik på typegodkendelse. |
(7) |
Korrelationen af CO2-emissioner fra NOVC-HEV'er og OVC-HEV'er bør udføres på grundlag af fysiske køretøjsprøvninger og ikke på grundlag af simulationer udført med korrelationsværktøjet på grund af kompleksiteten af at tilpasse korrelationsværktøjet til at tage hensyn til sådanne køretøjskategorier. For at sikre en effektiv verifikation af korrelationsresultaterne bør de tekniske prøvningsdata vedrørende sådanne køretøjer stilles til rådighed for Kommissionen på samme måde som for konventionelle køretøjer. |
(8) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 bør derfor ændres. |
(9) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3, stk. 1, litra d), affattes således:
|
2) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
(3) |
I artikel 6a foretages følgende ændringer:
|
4) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 4), litra c), anvendes fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure for lette erhvervskøretøjer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2012 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 644).
(5) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).
(***) P0: den elektriske maskine er forbundet med motorens drivrem og har derfor motorens omdrejningstal som referencehastighed
P1: den elektriske maskine er forbundet med motorkrumtapakslen og har derfor motorens omdrejningstal som referencehastighed
P2: den elektriske maskine er monteret umiddelbart før transmissionen (gearkassen eller den trinløst variable transmission) og har derfor transmissionens indgangshastighed som referencehastighed
P2-planetgear: den elektriske maskine er forbundet med gearet i et planetgearsæt, der hverken er forbundet med forbrændingsmotoren eller slutdrevsiderne, i det følgende benævnt »planetsiden«. I dette tilfælde er det hastighedsforhold, der skal angives, forholdet mellem den elektriske maskines og planetsidens omdrejningshastighed (referencehastighed), hvilket afspejler reduktionsgearets hastighedsforøgende hhv. hastighedsreducerende effekt
P3: den elektriske maskine er monteret umiddelbart før en drivende aksels slutdrev og har derfor slutdrevets omdrejningsindgangshastighed som referencehastighed (dette omfatter elektriske maskiner monteret på slutdrevsiden af gearet i et planetgearsæt). Et køretøj kan have op til to P3-maskiner (en for forakslen (P3a) og en for bagakslen (P3b)).
P4: den elektriske maskine er monteret efter slutdrevet og har derfor hjulomdrejningshastigheden som referencehastighed. Et køretøj kan have op til fire P4-motorer (en for hvert hjul, hvor P4a angiver forhjul, og P4b angiver baghjul).
Yderligere specifikationer af disse input skal angives i korrelationsværktøjets inputmodel.«
4.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 282/9 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1840
af 31. oktober 2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 for så vidt angår rapportering af WLTP-CO2-værdier for visse kategorier af nye personbiler og tilpasning af inputdata til korrelationsværktøjet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 8, stk. 9, første afsnit, og artikel 13, stk. 7, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (2) indeholder bestemmelser om, at de EU-flådedækkende CO2-emissionsmål for 2025 og 2030 for nye personbiler skal beregnes på grundlag af de CO2-emissioner, der i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (3) måles for nye personbiler, som registreres i 2020 (herefter »målte CO2-emissionsværdier«). |
(2) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (4) fastsætter regler for fabrikanternes beregning og rapportering af de målte CO2-emissionsværdier. Der er dog behov for en nærmere præcisering af, hvordan disse værdier skal bestemmes, navnlig hvad angår hybride elkøretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV) og hybride elkøretøjer med ekstern opladning (OVC-HEV). |
(3) |
Det bør også præciseres, hvordan de målte CO2-emissionsværdier skal bestemmes, når der udføres flere CO2-emissionsprøvninger med henblik på typegodkendelse. |
(4) |
Korrelationen af CO2-emissionerne fra NOVC-HEV'er og OVC-HEV'er bør udføres på grundlag af fysiske køretøjsprøvninger og ikke på grundlag af simulationer udført af korrelationsværktøjet, da det er komplekst at tilpasse korrelationsværktøjet for at tage hensyn til sådanne køretøjsteknologier. For at sikre, at korrelationsresultaterne effektivt kan verificeres, bør de tekniske prøvningsdata for disse køretøjer dog meddeles Kommissionen på samme måde som for konventionelle køretøjer. |
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 7a foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 2), litra c), anvendes fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til bestemmelse af de nødvendige korrelationsparametre til afspejling af ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure og om ændring af forordning (EU) nr. 1014/2010 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 679).
(***) (***)P0: Den elektriske maskine er forbundet med motorens drivrem og har derfor motorens omdrejningstal som referencehastighed
P1: Den elektriske maskine er forbundet med motorens krumtapaksel og har derfor motorens omdrejningstal som referencehastighed
P2: Den elektriske maskine er monteret umiddelbart før transmissionen (gearkassen eller den trinløst variable transmission) og har derfor transmissionens indgangshastighed som referencehastighed
P2-planetgear: Den elektriske maskine er forbundet med gearet i et planetgearsæt, der hverken er forbundet med forbrændingsmotoren eller slutdrevsiderne, i det følgende benævnt »planetsiden«. I dette tilfælde er det hastighedsforhold, der skal angives, forholdet mellem den elektriske maskines og planetsidens omdrejningshastighed (referencehastighed), hvilket afspejler reduktionsgearets hastighedsforøgende hhv. hastighedsreducerende effekt
P3: Den elektriske maskine er monteret umiddelbart før en drivende aksels slutdrev og har derfor slutdrevets omdrejningsindgangshastighed som referencehastighed (dette omfatter elektriske maskiner monteret på slutdrevsiden af gearet i et planetgearsæt). Et køretøj kan have op til to P3-maskiner (en for forakslen (P3a) og en for bagakslen (P3b))
P4: Den elektriske maskine er monteret efter slutdrevet og har derfor hjulomdrejningshastigheden som referencehastighed. Et køretøj kan have op til fire P4-motorer (en for hvert hjul, hvor P4a angiver forhjul, og P4b angiver baghjul).
Yderligere specifikationer af disse input skal angives i korrelationsværktøjets inputmodel.«
4.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 282/15 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1841
af 31. oktober 2019
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« (BOB)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 3, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Belgiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
(2) |
Den 27. juli 2018 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse fra Frankrig. Den 26. september 2018 modtog Kommissionen den tilhørende begrundede indsigelse. |
(3) |
Frankrig hævdede, at betingelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012 ikke er opfyldt. Frankrig anførte, at den betegnelse, der foreslås registreret som den beskyttede oprindelsesbetegnelse (BOB) »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen«, ikke er knyttet til noget bestemt sted. Betegnelsen identificerer blot kvægracen »rød vestflamsk race«, som kødet stammer fra i henhold til de pågældende produktspecifikationer. |
(4) |
Desuden hævdede Frankrig også, at den foreslåede betegnelse vil være i strid med artikel 6, stk. 2, fordi den sandsynligvis vil vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse. Da den betegnelse, der foreslås registreret, indeholder udtrykket »ras«, hvilket betyder »race«, vil det være umuligt at sondre mellem kød, der er produceret i overensstemmelse med varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse, og kød, der blot er fremstillet af dyr af samme race, men som ikke er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse. Der vil derfor være en stor risiko for, at det vil skabe forvirring blandt forbrugerne. |
(5) |
Kommissionen fandt, at indsigelsen kunne antages, og opfordrede ved brev af 14. november 2018 Belgien og Frankrig til i et tidsrum på tre måneder at føre drøftelser for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer. |
(6) |
På ansøgerens anmodning blev fristen for drøftelserne forlænget med yderligere tre måneder. |
(7) |
Parterne nåede frem til en aftale. Belgien meddelte Kommissionen resultatet af aftalen ved brev af 14. maj 2019. Det blev præciseret, at den officielle betegnelse for racen er »Rood« og ikke »Rood ras van West-Vlaanderen«. Derfor er det geografiske element i betegnelsen ikke en del af navnet på racen men den geografiske del af betegnelsen, der skal registreres, og som angiver produktets oprindelse. |
(8) |
Desuden kan det på baggrund af ovenstående klare sondring ikke anses for sandsynligt, at betegnelsen vildleder forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse. Overholdelse af Unionens generelle mærkningsbestemmelser vil være tilstrækkeligt til at undgå risikoen for at vildlede forbrugerne, hvilket også gælder med hensyn til oversættelser og navnlig med hensyn til eventuel konflikt med navnet på den franske race »Rouge Flamande«. |
(9) |
Beskyttelsen bør finde anvendelse på betegnelsen »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« som helhed. Producenterne bør fortsat kunne anvende dele af denne betegnelse, både sammen og oversat, forudsat at de principper og regler, der gælder i Unionens retsorden, overholdes. |
(10) |
Eftersom den er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 i EU-lovgivningen, bør indholdet i den indgåede aftale mellem Belgien og Frankrig tages i betragtning. |
(11) |
Teksten i enhedsdokumentet og varespecifikationen blev ændret i overensstemmelse hermed. De ændringer, der er foretaget i enhedsdokumentet, anses for ikke at være væsentlige. Stambogen for racen »Rood« og den ansøgende sammenslutnings forskrifter var vedlagt varespecifikationen. |
(12) |
Da ændringerne i enhedsdokumentet ikke er væsentlige, er gentagelse af den kontrol, der er omhandlet i artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012, ikke nødvendig. Den konsoliderede udgave af enhedsdokumentet skal imidlertid offentliggøres af informationshensyn. |
(13) |
I lyset af ovenstående bør betegnelsen »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« indføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
»Betegnelsen »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« (BOB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Det konsoliderede enhedsdokument er anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Beskyttelsen gælder betegnelsen »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« som helhed. De enkelte dele af denne betegnelse kan anvendes sammen og i oversat form i hele Unionen under forudsætning af, at de principper og regler, der gælder i Unionens retsorden, overholdes.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 157 af 4.5.2018, s. 11.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
BILAG
ENHEDSDOKUMENT
»VLEES VAN HET ROOD RAS VAN WEST-VLAANDEREN«
EU-nr.: PDO-BE-02261 — 11.1.2017
BOB (X) BGB ()
1. Betegnelse(r)
»Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Belgien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
Kød (og slagtebiprodukter), fersk
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Betegnelsen »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« må kun anvendes for fersk kød af hundyr, der er mellem tre et halvt og otte år gamle, og stude, som er mellem to og tre år gamle, af den »røde« kvægrace, der er avlet og opdrættet i provinsen Vestflandern. Slagtekroppene skal overholde følgende specifikationer:
— |
Vægt: mindst 380 kg. |
— |
Kropsbygning: Klasse S, E, U, R og O i SEUROP-klassifikationen for kvæg. |
— |
Fedningsgrad: 2, 3, 4 eller 5. |
Kødet er forholdsvis mørkerødt, med let, fin marmorering og en finkornet tekstur.
Kødet har en fyldig, intens smag, og det fine fedt giver det et cremet strejf.
3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)
75-100 % af det grovfoder (græs og græsprodukter), som køerne og studene af racen »rød« får, er produceret i det geografiske område, hovedsagelig på selve bedriften.
I visse perioder af deres liv får kvæget som supplement hertil en begrænset procentdel kraftfoder.
Om sommeren græsser kvæget på markerne, så snart og så længe vejret tillader det. Dette svarer i gennemsnit til syv måneder mellem april og november.
Om vinteren består foderet primært af lokale græsprodukter: græsensilage og hø.
Græsprodukterne fremstilles på bedriften, men kan i givet fald produceres lokalt i det geografiske område. Kun i ekstreme vejrsituationer (tørke eller kraftig regn) kan der i begrænset omfang indkøbes foder fra naboområderne. Hvert år udgør den procentdel af foderet, som kommer fra andre steder end det geografiske område, fra 30 % til højst 50 % af det tørfoder, som gives til dyrene, og dette påvirker ikke kødets særlige kendetegn.
Ud over græsprodukterne får kvæget følgende:
— |
om sommeren (og kun, hvis det er nødvendigt): lokalt produceret grovfoder (såsom majs, pulp, bærme, kartofler, halm osv.) |
— |
om vinteren: grovfoder og højst 0,5 kg kraftfoder pr. dag pr. 100 kg levende vægt. |
Det ovenfor nævnte supplerende grovfoder produceres primært på bedriften, men kan indkøbes, hvis det er nødvendigt. 75-100 % kommer fra det geografiske område.
Opfedningsperioden varer op til fem måneder. Foderet suppleres med kraftfoder op til maksimalt 1 kg pr. dag pr. 100 kg levende vægt. Kraftfoderet indeholder korn suppleret med bl.a. hørfrøkager, foderbeder og kartofler. Dyrene kan fedes op i stalden, enten tøjret eller fritgående, eller på marken.
3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Fødsel, opdræt, opfedning, slagtning og opskæring skal finde sted i det geografiske område.
3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til
—
3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til
Etiketten skal angive den registrerede betegnelse »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« og EU-logoet.
4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Det geografiske område består af den belgiske provins Vestflandern.
5. Tilknytning til det geografiske område
5.1. Det geografiske områdes egenart
Vestflandern egner sig til traditionelt landbrug med blandede bedrifter. Provinsen beskrives som følger: »Vestflandern er et lavtliggende område […]. Provinsen har et meget gunstigt kystklima og består hovedsageligt af meget frugtbar landbrugsjord: bag klitterne er den inddæmmede jord tung; den sydlige halvdel af provinsen består af frugtbar sandet lerjord, mens der i trekanten Brugge-Torhout-Tielt er primært sandjord. Bortset fra området med sandjord har landbrugerne i Vestflandern en lang række muligheder i forhold til arealforvaltning og afgrøderotation«
Husdyrbrug har altid indtaget en vigtig plads i Vestflandern takket være beliggenheden ved Nordsøen og det karakteristiske kystklima. Kystklimaet er stærkt påvirket af den varme Golfstrøm i Atlanterhavet. Det betyder, at der kun er få rigtig kolde eller rigtig varme dage i Vestflandern. Kombineret med, at området har de fleste solskinstimer i Belgien, giver dette gode vækstbetingelser for græs og græsprodukter, som er den vigtigste foderkilde for kvæg af racen »rød«. Det rigelige græs giver smagfuldt kød med et cremet strejf.
Opdrætterene af kvæg af racen »rød« i Vestflandern videregiver deres viden fra generation til generation: Dyrene får lov til at græsse udendørs, så længe vejret tillader det, og de opdrættes primært på grovfoder. Endvidere slagtes de lidt senere end kødkvæg af andre racer. Kvægavlerne i Vestflandern har blandede landbrugsbedrifter, som er tæt forankret i de lokale traditioner og har tilpasset sig de geografiske og klimatiske forhold. Ved siden af husdyrbrug dyrkes også afgrøder som hvede, byg, sukkerroer, kartofler og majs, som traditionelt bruges som grovfoder til denne kvægrace.
5.2. Produktets egenart
Rødt kvæg har græsset i Vestflandern og den nordlige del af fransk Flandern i århundreder. Omkring 1770 var der tale om et homogent opdrætscenter for rødt kvæg. De udgjorde 95 % af regionens samlede kvægbestand.
Efter at Belgien opnåede uafhængighed i 1830, førte de forskellige husdyrbrugsmetoder, der blev anvendt af de franske og belgiske myndigheder, til en opdeling af racen. I Frankrig blev malkekvæg prioriteret, hvilket førte til udviklingen af »rouge des Flandres« eller racen »casselloise«. I Vestflandern var det stadig en race med to formål.
I 1906 blev der oprettet en regional sammenslutning, som skulle føre en stambog for hele Vestflandern. Racen blev på nederlandske kaldt »het rood Vlaams ras«, men blev senere omdøbt til »het rood ras van West Vlaanderen«, en betegnelse, som fremhæver det afgrænsede opdrætsområde, nemlig den belgiske provins Vestflandern. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har provinsen Vestflandern bevidst valgt at have en enkelt race inden for sine grænser.
Indtil 1970'erne var op til 80 % af alt kvæg i Vestflandern af den røde race. Racen blev bevaret, fordi nogle landbrugere i Vestflandern bevidst valgte den på grund af kødets særlige kvaliteter. I 1994 var det stadig sådan, at 99,6 % af alt kvæg af denne race befandt sig i Vestflandern. Nyere tal viser, at dette tal fortsat er over 95 %.
I 1991 var racens officielle navn i overensstemmelse med det ministerielle dekret om forbedring af kvægracer »het Rood ras van België«. Navnet på racen blev i 2007 ændret til »Rood« efter ophævelsen af dekretet.
5.3. Kødets egenart
Kombinationen af racens særlige kendetegn og de geografiske kendetegn ved provinsen Vestflandern giver kødet dets særpræg.
I århundredernes løb har den røde race tilpasset sig områdets milde kystklima og den fede, frugtbare jord i Vestflandern. Det siges ofte, at denne kvægrace omdanner græs til kød bedre end nogen anden belgisk kvægrace. Dyrene græsser så længe som muligt på markerne i Vestflandern, og om vinteren får de også en rig variation af lokalt dyrket grovfoder.
»Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« adskiller sig fra andet belgisk kød ved sin fyldige, robuste kødsmag. Kødsmagen ledsages af et cremet strejf som følge af den fine marmorering. Endvidere er kødet meget mørt uden at miste smagen. Kødets mørhed skyldes den fine og meget finkornede struktur. Kødet har en flot mørkerød farve.
De særlige kendetegn ved »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« kan henføres til racen, det lokale græsfoder og den modne alder, som kvæget slagtes i.
5.4. Tilknytningen mellem det geografiske miljø og produktets særlige kendetegn
Tilknytningen mellem den røde race og provinsen Vestflandern har eksisteret i århundreder. Det geografiske område omfatter de lokale kvægopdrætteres omfattende viden og den effektive føring af stambogen samt de specifikke klima- og jordbundsforhold.
Den høje andel af lokale græsprodukter i kvægets ernæring har en positiv indvirkning på kødets smag. I det milde kystklima kan græsset gro hele året, hvilket giver stor muskelfylde og saftigt, finkornet kød. Kødets kvalitet er et særligt kendetegn, da dyrene kan græsse frit på markerne fra en ung alder og opbygge muskelmasse. Køerne har kælvet adskillige gange. Kælvning og diegivning sikrer, at der udvikles naturligt fedt i kødet, og dette giver »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« dets cremede smag.
Eftersom dyrene er ældre, når de slagtes, har de haft rigelig tid til at vokse og udvikle muskelmasse på grundlag af lokalt foder af høj kvalitet. Det betyder, at kødet fra dette robuste røde kvæg er mørt og velsmagende.
Stude af den røde race opdrættet i Vestflandern udvikler også deres muskelmasse. I konventionelt kvægopdræt får handyrene næsten aldrig mulighed for at nå denne alder. I konventionelt kvægopdræt slagtes de fleste stude allerede i en alder af omkring 20 måneder. I Vestflandern slagtes stude af den belgiske røde race først, når de er mellem to og tre et halvt år gamle. Dette gør det muligt for dyrene at opbygge betydelig muskelmasse, hvilket giver et mørt og fint marmoreret slutprodukt. En anden stor forskel i forhold til konventionelle landbrugsmetoder, er, at kvæget så vidt muligt er fritgående og opdrættes på græsprodukter og grovfoder fra Vestflandern i stedet for på kraftfoder og majs.
Kvaliteten af kødet fra rødt kvæg, der er avlet og opdrættet i Vestflandern, afspejles i de mange henvisninger til kødet på menuer, både gamle og nyere, og i gastronomisk litteratur.
I 2012 blev »Vlees van het rood ras van West-Vlaanderen« anerkendt som et traditionelt, flamsk regionalt produkt.
I dag er kødet fra rødt kvæg, der er avlet og opdrættet i Vestflandern, meget velset i gastronomiske kredse i Vestflandern og Belgien som helhed, og dette kvalitetsprodukt efterspørges også i udlandet.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen
(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)
https://lv.vlaanderen.be/sites/default/files/attachments/productdossier_vlees_van_het_rood_ras_van_west-vlaanderen_0.pdf
4.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 282/20 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1842
af 31. oktober 2019
om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 10a, stk. 21, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 2003/87/EF fastsætter et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde. Artikel 10a indeholder bestemmelser om midlertidig gratistildeling af kvoter. |
(2) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (2) fastlægger midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF for den fjerde handelsperiode 2021-2030. |
(3) |
I henhold til artikel 10a, stk. 20, i direktiv 2003/87/EF skal der foretages en symmetrisk justering af gratistildelingen af emissionskvoter til anlæg, hvis drift er steget eller faldet, efter vurdering på grundlag af et glidende gennemsnit over to år, med mere end 15 % i forhold til det historiske aktivitetsniveau. Eftersom anlæggene i henhold til artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2019/331 er opdelt i delinstallationer, er det med henblik på gennemførelsen af justeringen af tildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet hensigtsmæssigt at sammenligne disse ændringer med det historiske aktivitetsniveau for de enkelte delinstallationer. |
(4) |
Med henblik på at justere gratistildelingen er det nødvendigt at indsamle data af høj kvalitet, som verificeres uafhængigt. Det bør sikres, at de data, der overvåges og indberettes med henblik på fastlæggelsen af gratistildelingen, konsekvent er nøjagtige og af høj kvalitet. Der bør derfor indføres særlige regler for indberetning af aktivitetsniveauet for hver enkelt delinstallation under hensyntagen til de relevante bestemmelser i delegeret forordning (EU) 2019/331. De data, der indsamles blandt driftslederne i overensstemmelse med disse regler, bør afspejle delinstallationernes faktiske drift. |
(5) |
Driftslederne bør indberette de ønskede data på årsbasis. Dataene bør overvåges i overensstemmelse med betingelserne for overvågning som fastsat i artikel 8 i delegeret forordning (EU) 2019/331. |
(6) |
For at sikre overensstemmelse mellem verifikationen af de årlige emissionsrapporter, jf. artikel 15 i direktiv 2003/87/EF, og af dataene om aktivitetsniveauet, og for at udnytte synergier, bør dette foregå på grundlag af den retlige ramme, der udgøres af foranstaltningerne i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 (3). |
(7) |
For at forhindre manipulation eller misbrug af systemet for justering af tildelinger, undgå enhver unødig administrativ byrde og sikre, at ændringerne af tildelingerne sker på en effektiv, ikkediskriminerende og ensartet måde, bør der gælde yderligere regler for justering af gratistildelingen til delinstallationer, hvis aktivitetsniveau er steget eller faldet med mere end 15 % sammenlignet med det historiske aktivitetsniveau. Det gennemsnitlige aktivitetsniveau bør defineres som det aritmetiske gennemsnit af de to årlige aktivitetsniveauer for to hele kalenderår i drift. Det første år for beregningen af det gennemsnitlige aktivitetsniveau bør være det første år i hver tildelingsperiode. Hvis der ved sammenligningen mellem det historiske aktivitetsniveau og det gennemsnitlige aktivitetsniveau konstateres et udsving på mere end 15 %, bør gratistildelingen justeres med den nøjagtige procentvise ændring af aktivitetsniveauet. Hvis der efterfølgende sker en ændring inden for det samme 5 %-interval, ud over de 15 %, bør tildelingen forblive den samme. Hvis en efterfølgende ændring overstiger det 5 %-interval, som den foregående ændring lå inden for (f.eks. 20-25 %, 25-30 % osv.), bør justeringen i dette tilfælde også ske med den nøjagtige procentvise ændring af det gennemsnitlige aktivitetsniveau. |
(8) |
For at undgå enhver unødig administrativ byrde bør det overvejes at foretage justeringer, så snart ændringer i en delinstallations aktivitetsniveau ventes at medføre en årlig justering i niveauet for gratistildelingen til delinstallationen på 100 kvoter eller derover. |
(9) |
For at forhindre manipulation eller misbrug af systemet og for at sikre, at ændringerne af tildelingerne sker på en effektiv, ikkediskriminerende og ensartet måde, bør nytilkomne og nye delinstallationer behandles på samme måde. |
(10) |
I henhold til artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF skal midlertidige harmoniserede foranstaltninger vedrørende gratistildeling af emissionskvoter ske på en måde, der skaber incitament til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker. For at fastholde incitamenterne til at reducere emissionerne ved fastlæggelsen af yderligere regler for justeringer af gratistildelingerne til delinstallationer, hvis aktivitetsniveau er steget eller faldet med mere end 15 % sammenlignet med deres historiske niveau, bør der også tages hensyn til andre driftsmæssige ændringer i delinstallationerne end ændringer i aktivitetsniveauet. Dette bør omfatte energieffektiviseringer, ændringer i varmeforsyningen, konvertering mellem brændsel og elektricitet, produktion af værdifulde kemikalier, ændringer af produktionen af monomert vinylchlorid samt energiudnyttelse af spildgasser. For at få mest muligt ud af sådanne incitamenter til at reducere emissionerne bør der tages hensyn til sådanne ændringer i delinstallationer. |
(11) |
For at skabe bedre overensstemmelse mellem produktionsændringer og gratistildelinger bør tildeling af emissionskvoter til delinstallationer, som meddeler en indstilling af driften, ophøre fra og med året efter indstillingen. |
(12) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne forordning gælder for gratistildelingen af kvoter efter artikel 10a i direktiv 2003/87/EF i handelsperioden 2021 til 2030.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»gennemsnitligt aktivitetsniveau«: for hver enkelt delinstallation, det aritmetiske gennemsnit af de årlige aktivitetsniveauer i de to kalenderår, der går forud for indgivelsen af den i artikel 3, stk. 1, omhandlede rapport |
2) |
»etableret anlæg«: et etableret anlæg som defineret i artikel 2, nr. 1), i delegeret forordning (EU) 2019/331 |
3) |
»varmebenchmarket delinstallation«: en varmebenchmarket delinstallation som defineret i artikel 2, nr. 3), i delegeret forordning (EU) 2019/331 |
4) |
»brændselsbenchmarket delinstallation«: en brændselsbenchmarket delinstallation som defineret i artikel 2, nr. 6), i delegeret forordning (EU) 2019/331 |
5) |
»tildelingsperiode«: en tildelingsperiode som defineret i artikel 2, nr. 15), i delegeret forordning (EU) 2019/331 |
6) |
»koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (4). |
Artikel 3
Indberetningskrav
1. Fra og med 2021 skal driftsledere af anlæg, som har fået gratistildelinger, jf. artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, for handelsperioden 2021-2030 årligt indberette aktivitetsniveauet for hver enkelt delinstallation i det foregående kalenderår. I 2021 skal denne rapport indeholde data for de to år, der går forud for indberetningen.
Nytilkomne kan indgive den rapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/331, i året efter den første dag i drift.
2. Rapporten om aktivitetsniveauet skal indeholde oplysninger om aktivitetsniveauet for hver enkelt delinstallation og for hver af de parametre, der er anført i punkt 1, bortset fra punkt 1.3, litra c), og punkt 2.3 til 2.7 i bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/331. Rapporten om aktivitetsniveauet skal desuden indeholde oplysninger om, hvordan den koncern, som anlægget eventuelt tilhører, er struktureret, samt om, hvorvidt en delinstallation har indstillet driften.
Den kompetente myndighed kan kræve, at driftslederne også indberetter en eller flere af de yderligere parametre, der er anført i bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/331, eller som omhandlet i stk. 1 i nævnte bilag, i rapporten om aktivitetsniveauet.
3. Rapporten om aktivitetsniveauet indgives senest den 31. marts hvert år i perioden 2021-2030 til den kompetente myndighed, der har tilkendt gratistildelingen, medmindre den kompetente myndighed har fastsat en tidligere indgivelsesfrist. Rapporten indgives sammen med en verifikationsrapport om rapporten om aktivitetsniveauet, som er udarbejdet i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.
Medlemsstaterne kan kræve, at der indgives en foreløbig rapport om aktivitetsniveauet, som indeholder alle forhåndenværende oplysninger på indgivelsestidspunktet. Medlemsstaterne kan fastsætte frister for indgivelse af den foreløbige rapport om aktivitetsniveauet.
Den kompetente myndighed kan suspendere udstedelsen af gratistildelinger til et anlæg, indtil den har fastslået, at det ikke er nødvendigt at justere tildelingen til det pågældende anlæg, eller indtil Kommissionen har vedtaget en afgørelse efter artikel 23, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2019/331 vedrørende justeringerne af tildelingen til det pågældende anlæg.
Eventuelle overskydende kvoter som følge af overtildeling skal i givet fald tilbageleveres til den kompetente myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 48, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 (5).
Den kompetente myndighed kan kræve, at driftslederne og verifikatorerne anvender elektroniske skabeloner eller særlige filformater til at indgive rapporten om aktivitetsniveauet.
4. Den kompetente myndighed foretager en vurdering af den rapport af aktivitetsniveauet, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 til 3, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7 til 12 i delegeret forordning (EU) 2019/331. Den kompetente myndighed kan anlægge et konservativt skøn over værdien af enhver parameter i følgende tilfælde:
a) |
driftslederen har ikke indgivet en verificeret rapport om aktivitetsniveauet inden for den frist, der er omhandlet i stk. 3, og udstedelsen af kvoter er ikke blevet suspenderet |
b) |
den verificerede indberettede værdi er ikke i overensstemmelse med nærværende forordning eller delegeret forordning (EU) 2019/331 |
c) |
driftslederens rapport om aktivitetsniveauet er ikke blevet verificeret i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067. |
Den kompetente myndighed må ikke øge tildelingen til et anlæg på baggrund af et skøn, der er foretaget i det i litra a) omhandlede tilfælde.
Hvis en verifikator i verifikationsrapporten i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 har anført, at der foreligger uvæsentlige ukorrekte angivelser, som driftslederen ikke har rettet inden udstedelsen af verifikationsrapporten, skal den kompetente myndighed vurdere disse ukorrekte angivelser og efter omstændighederne anlægge et konservativt skøn over værdien af parameteren. Den kompetente myndighed meddeler driftslederen, hvorvidt der er behov for rettelser af rapporten om aktivitetsniveauet og i givet fald hvilke. Driftslederen stiller disse oplysninger til rådighed for verifikatoren.
Artikel 4
Gennemsnitligt aktivitetsniveau
1. Den kompetente myndighed fastsætter årligt det gennemsnitlige aktivitetsniveau for hver enkelt delinstallation på grundlag af rapporterne om aktivitetsniveauet for den relevante toårsperiode.
2. Der beregnes ikke et gennemsnitligt aktivitetsniveau for nye delinstallationer og nytilkomne for de første tre kalenderår i drift.
Artikel 5
Justeringer af gratistildelingen som følge af ændringer i aktivitetsniveauet
1. Hvert år sammenligner den kompetente myndighed det gennemsnitlige aktivitetsniveau for hver enkelt delinstallation, som fastslået i henhold til artikel 4, med det historiske aktivitetsniveau, der oprindeligt blev anvendt til at bestemme gratistildelingen. Hvis den absolutte værdi af differencen mellem det gennemsnitlige aktivitetsniveau og det historiske aktivitetsniveau for den enkelte delinstallation er mere end 15 %, foretages der en justering af gratistildelingen af kvoter til den pågældende installation. Denne justering anvendes fra og med det år, der følger efter de to kalenderår, der ligger til grund for bestemmelsen af det gennemsnitlige aktivitetsniveau, og forudsat at justeringen af den foreløbige årlige mængde emissionskvoter, der tildeles gratis til delinstallationen, er på mindst 100 emissionskvoter. Justeringen foretages ved at øge eller sænke gratistildelingen til den pågældende delinstallation med den nøjagtige procentvise ændring i det gennemsnitlige aktivitetsniveau i forhold til det historiske aktivitetsniveau, der oprindeligt blev anvendt til at bestemme gratistildelingen.
2. Hvis der er foretaget en justering efter stk. 1, kan der i løbet af en tildelingsperiode kun foretages yderligere justeringer, hvis den absolutte værdi af differencen mellem det gennemsnitlige aktivitetsniveau og det historiske aktivitetsniveau for den pågældende delinstallation overstiger det nærmeste 5 %-interval, ud over ændringen på 15 %, som gav anledning til den foregående justering af anlæggets gratistildeling; i givet fald foretages justeringen ved at øge eller sænke den pågældende delinstallations gratistildeling med den nøjagtige procentvise ændring i det gennemsnitlige aktivitetsniveau i forhold til det historiske aktivitetsniveau, der oprindeligt blev anvendt til at bestemme gratistildelingen, og forudsat at justeringen af den foreløbige årlige mængde emissionskvoter, der tildeles gratis til delinstallationen, er på mindst 100 emissionskvoter.
3. Hvis stigningen eller faldet i en delinstallations aktivitetsniveau ikke længere overstiger 15 % sammenlignet med det historiske aktivitetsniveau, der oprindeligt blev anvendt til at bestemme gratistildelingen, skal gratistildelingen af kvoter til denne delinstallation svare til den oprindelige tildeling som fastsat efter artikel 16 eller 18 i delegeret forordning (EU) 2019/331 fra og med det år, der følger efter de to kalenderår, der ligger til grund for bestemmelsen af det gennemsnitlige aktivitetsniveau.
4. Hvis en delinstallation har indstillet driften, fastsættes dens gratistildeling til nul fra og med det år, der følger efter driftsindstillingen.
5. For nye delinstallationer og nytilkomne foretages der ingen justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter i de første tre kalenderår i drift. For det første og det andet kalenderår i drift baseres gratistildelingen af emissionskvoter på aktivitetsniveauet i hvert af de pågældende år, mens gratistildelingen af emissionskvoter for det tredje kalenderår fastsættes på basis af det historiske aktivitetsniveau, der anvendes til at bestemme gratistildelingen.
6. Den endelige mængde emissionskvoter, der tildeles gratis til et anlæg, er summen af alle delinstallationernes emissionskvoter, som beregnet efter artikel 16 eller 18, alt efter omstændighederne, i delegeret forordning (EU) 2019/331.
Artikel 6
Andre ændringer af anlæggets drift
1. Hvis en driftsleder på basis af de data, der indberettes i rapporten om aktivitetsniveauet, og eventuelle andre data, som den kompetente myndighed har anmodet om, kan påvise, at faldet i aktivitetsniveauet for en delinstallation, for hvilken mængden af gratistildelinger er bestemt på basis af et varme- eller brændselsbenchmark, ikke er forbundet med en ændring i delinstallationens produktionsniveau, men skyldes energieffektiviseringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 på mere end 15 % sammenlignet med niveauet som anført i basisdatarapporten eller datarapporten for nytilkomne, foretages der ingen justering af gratistildelingen.
2. Hvis en driftsleder på den kompetente myndigheds anmodning ikke kan påvise, på basis af de data, der indberettes i rapporten om aktivitetsniveauet, og eventuelle andre data, som den kompetente myndighed har anmodet om, at stigningen i aktivitetsniveauet for en delinstallation, for hvilken mængden af gratistildelinger er bestemt på basis af et varme- eller brændselsbenchmark, er forbundet med en ændring i delinstallationens produktionsniveau og ikke skyldes energieffektiviseringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 på mere end 15 % sammenlignet med niveauet som anført i basisdatarapporten eller datarapporten for nytilkomne, kan den kompetente myndighed afslå at foretage en justering af gratistildelingen.
3. For varmebenchmarkede delinstallationer og brændselsbenchmarkede delinstallationer bestemmes ændringen i energieffektivitet ved at sammenligne kvotienterne for den mængde varme eller brændsel, der er gået til produktionen af hvert produkt, med mængden af deres respektive produktion ifølge basisdatarapporten, og efter at delinstallationens driftsændring har fundet sted. Energieffektiviteten bestemmes for produktionen af hvert enkelt produkt, der er omfattet af hver Prodcom-kode for delinstallationen som anført i den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 (6).
I overensstemmelse med dette stykkes første afsnit bestemmes den mængde af varme og brændsel, der anvendes til produktion af hvert produkt, på grundlag af de metoder, der er fastsat i overvågningsmetodeplanen som godkendt i henhold til artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2019/331.
4. Hvis det fremgår af den rapport om aktivitetsniveauet, der indgives i henhold til artikel 3, at det glidende gennemsnit over to år for en af de parametre, der er anført i artikel 16, stk. 5, artikel 19, 20, 21 eller 22 i delegeret forordning (EU) 2019/331, bortset fra aktivitetsniveauet, for en delinstallation er ændret med mere end 15 % sammenlignet med de værdier, der lå til grund for bestemmelsen af den oprindelige gratistildeling, foretages der en justering af de gratis tildelte kvoter til denne delinstallation fra og med det år, der følger efter de to år, der ligger til grund for bestemmelsen af ændringen af parametrene, forudsat at denne justering af den årlige foreløbige mængde emissionskvoter, der tildeles gratis til delinstallationen, er på mindst 100 emissionskvoter, ved at øge eller sænke gratistildelingen til den pågældende delinstallation ved anvendelse af den nye nøjagtige værdi for parameteren.
Artikel 7
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 94).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer. EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1122 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår driften af EU-registret (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 3).
(6) Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1).
AFGØRELSER
4.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 282/25 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1843
af 14. oktober 2019
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til ændringen af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til EØS-aftalen. |
(3) |
Protokol 31 til EØS-aftalen indeholder specifikke bestemmelser vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder. |
(4) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (3) og (EU) 2018/842 (4) og de hermed forbundne bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (5) og (EU) nr. 525/2013 (6) og i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (7). |
(5) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at muliggøre dette udvidede samarbejde. |
(6) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Rådets vegne
Formand
A.-K. PEKONEN
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23).
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. […]
af […]
om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Union, Island og Norge er fast besluttede på at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. |
(2) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (1). |
(3) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (2). |
(4) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (3), som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/842. |
(5) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (4), som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/842. |
(6) |
Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte visse bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (5), som er nødvendige for gennemførelsen af forordning (EU) 2018/842. |
(7) |
Ved denne afgørelse træffer Island og Norge foranstaltninger med henblik på at opfylde deres reduktionsmål for drivhusgasemissioner på mindst 40 % i 2030 i forhold til 1990‐niveau. |
(8) |
Denne afgørelse berører ikke, hvordan EU, Island og Norge gennemfører Parisaftalen. |
(9) |
Budgetmæssige spørgsmål er ikke en del af EØS-aftalen. Anvendelsen af artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2018/842 berører derfor ikke EØS-aftalens anvendelsesområde. |
(10) |
EFTA-Tilsynsmyndigheden bør koordinere nøje med Europa-Kommissionen, når den i henhold til denne afgørelse skal udføre opgaver vedrørende Island og Norge. |
(11) |
EFTA-Tilsynsmyndighedens og EFTA-Domstolens beføjelser i henhold til denne afgørelse er begrænset til de hermed forbundne forpligtelser. |
(12) |
Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende stykke indsættes efter artikel 3 (miljø), stk. 7, i protokol 31 til EØS-aftalen:
»8. a) |
Island og Norge opfylder deres respektive reduktionsmål for drivhusgasemissioner for perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2030 i overensstemmelse med følgende retsakter:
|
b) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 79, stk. 3, finder aftalens del VII (institutionelle bestemmelser) anvendelse på nærværende stykke. |
c) |
Protokol 1 til EØS-aftalen (horisontale tilpasninger) finder tilsvarende anvendelse på nærværende stykke. |
d) |
Henvisninger til EU-lovgivning, -retsakter, -regler, -politikker og -foranstaltninger i de retsakter og bestemmelser, som der henvises til, eller som er indeholdt i nærværende stykke, finder anvendelse i det omfang og i den form, den relevante lovgivning og de relevante retsakter, regler, politikker og foranstaltninger er indarbejdet i denne aftale. |
e) |
Island og Norge deltager fuldt ud i arbejdet i Udvalget for Klimaændringer i henhold til de retsakter og bestemmelser, som der henvises til, eller som er indeholdt i nærværende stykke, men har ikke stemmeret. |
f) |
Når Kommissionen hører eksperter, som er udpeget af medlemsstaterne i henhold til de retsakter og bestemmelser, som der henvises til, eller som er indeholdt i nærværende stykke, hører den eksperter, som er udpeget af EFTA-staterne, på samme grundlag. |
g) |
Det Europæiske Miljøagentur bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden i dens arbejde i henhold til forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/842. |
h) |
Nærværende stykke gælder ikke for Liechtenstein.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den […], eller dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste (*1).
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for
Det Blandede EØS-Udvalg
(1) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1.
(2) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26.
(3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.
(4) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.
(5) EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23.
(6) EUT L 207 af 4.8.2015, s. 1.
(7) EUT L 309 af 8.11.2012, s. 38.
(*1) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
Erklæring fra Island og Norge om deres nationale planer i forbindelse med Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. [denne afgørelse]
Island og Norge udarbejder på frivillig basis nationale planer, hvori det beskrives, hvordan Island og Norge agter at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig, ved at indarbejde følgende retsakter i protokol 31 til EØS-aftalen.
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (LULUCF-forordningen) og |
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (forordningen om indsatsfordeling). |
Island og Norge udarbejder hver især deres nationale plan, som de giver EU's medlemsstater, Europa-Kommissionen, EFTA-Tilsynsmyndigheden og offentligheden adgang til senest den 31. december 2019.
Planerne indeholder følgende hovedelementer:
— |
Et resumé af planen |
— |
En oversigt over de nuværende nationale klimapolitikker |
— |
En beskrivelse af det nationale indsatsfordelingsmål og den nationale LULUCF-forpligtelse |
— |
En beskrivelse af de vigtigste eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til opfyldelse af indsatsfordelingsmålet og LULUCF-forpligtelsen |
— |
En beskrivelse af de nuværende drivhusgasemissioner og -optag samt fremskrivninger af indsatsfordelingsmålet og LULUCF-forpligtelsen på grundlag af de eksisterende politikker og foranstaltninger |
— |
En vurdering af virkningen af de planlagte nationale politikker og foranstaltninger til opfyldelse af indsatsfordelingsmålet og LULUCF-forpligtelsen sammenlignet med fremskrivningerne på grundlag af de eksisterende politikker og foranstaltninger med en beskrivelse af samspillet mellem de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger. |