(1)

Embedsperioden for formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario DRAGHI, der blev udnævnt ved Det Europæiske Råds afgørelse 2011/386/EU (4), udløber den 31. oktober 2019, og det er derfor nødvendigt at udnævne en ny formand for Den Europæiske Centralbank.

(2)

Det Europæiske Råd agter at udnævne Christine LAGARDE, der efter dets opfattelse opfylder alle kravene i traktatens artikel 283, stk. 2 —

(1)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 166/2006 (i det følgende benævnt »forordningen«) indrapporterer medlemsstaterne data til Kommissionen om udledninger og overførsler af forurenende stoffer fra store industrianlæg. Kommissionen samler disse data i et elektronisk og offentligt tilgængeligt europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (i det følgende benævnt »E-PRTR«) for at gøre det lettere for offentligheden at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet og mindske forureningen af miljøet.

(2)

Med henblik på at styrke sammenhængen med rapporteringen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (2), hvis format, hyppighed og indhold er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1135 (3), blev forordningen ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 (4) (i det følgende benævnt »ændringen«) for at tillægge Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge hvilke typer oplysninger, der skal stilles til rådighed i henhold til forordningen, og til at afskaffe det rapporteringsformat, der i øjeblikket er fastsat i nævnte forordning.

(3)

Det blev i ændringen understreget, hvor vigtigt det er at gøre det muligt for unionsborgerne hurtigt at få adgang til miljøoplysninger og nødvendigheden af, at medlemsstaterne og Kommissionen gør data offentligt tilgængelige så hurtigt som teknisk muligt. Det blev i ændringen også fastsat, at medlemsstaternes rapportering skal finde sted senest 11 måneder efter rapporteringsårets afslutning, og at målet om at oplysningerne står til rådighed inden for tre måneder efter årets udgang, herunder ved at gøre fremskridt hen imod dette mål gennem en gennemførelsesretsakt i henhold til forordningen.

(4)

Den nuværende praksis og informationsteknologi, der anvendes til rapportering, har til formål at sikre høj datakvalitet i både de nationale registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer og i E-PRTR. Målet med en hurtigere offentliggørelse af E-PRTR-oplysninger bør yderligere fremme indberetningen af oplysninger af høj kvalitet. Da dette mål kræver en trinvis tilgang og nøje forberedelse, herunder afprøvning af nye rapporteringsmetoder og udvikling af nye rapporteringsværktøjer, navnlig med henblik på validering og kvalitetskontrol af de rapporterede data, bør rapporteringsfristerne genovervejes i lyset af fremskridtet inden for informationsteknologi, resultaterne af pilotafprøvning og medlemsstaternes bedste praksis.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 19 i forordningen —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 fastsættes en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester. Den fælles afgiftsordning spiller en integreret rolle i opfyldelsen af præstationsordningens målsætninger, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 (4).

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU (5) fastsættes EU-dækkende præstationsmål, herunder et omkostningseffektivitetsmål for overflyvningsluftfartstjenester udtrykt i fastlagte enhedsomkostninger for leveringen af disse tjenester i den anden referenceperiode, der dækker perioden 2015-2019.

(3)

I henhold til artikel 17, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 skal Kommissionen vurdere enhedsraterne for afgiftszoner, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen i henhold til kravene i samme forordnings artikel 9, stk. 1 og 2. Denne vurdering vedrører disse enhedsraters overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

(4)

Kommissionen har foretaget sin vurdering af enhedsraterne for 2019 med støtte fra Eurocontrols præstationsvurderingsorgan og Eurocontrols centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter ud fra de data og supplerende oplysninger, som medlemsstaterne forelagde frem til henholdsvis den 1. juni 2018 og den 1. november 2018. I Kommissionens vurdering er der også taget hensyn til medlemsstaternes redegørelser og deres korrektioner af enhedsraterne for overflyvningsafgifter for 2019.

(5)

Den 21. december 2018 forelagde Grækenland, Italien, Cypern og Malta som medlemmer af den funktionelle luftrumsblok »BlueMed« yderligere reviderede præstationsmål for den funktionelle luftrumsblok baseret på afhjælpende foranstaltninger, hvor det var nødvendigt, og disse mål er efterfølgende blevet vurderet af Kommissionen. Hvad angår det centrale præstationsområde »kapacitet« har Kommissionen vurderet overensstemmelsen af disse yderligere reviderede mål for overflyvnings-ATFM-forsinkelse ud fra samtlige kriterier i punkt 4 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013. Vurderingen har vist, at de yderligere reviderede mål er i overensstemmelse med det relevante EU-dækkende præstationsmål. Kommissionen har underrettet de berørte medlemsstater herom. Følgelig bør Italien også underrettes om, at enhedsraterne for 2018 er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

(6)

De græske myndigheder har forsikret Kommissionen om, at de fastlagte omkostninger, der indgår i enhedsraterne for 2017 og 2018, er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 391/2013. Grækenland bør underrettes om, at det på grundlag af de foreliggende oplysninger vurderes, at overflyvningsenhedsraterne for Grækenlands afgiftszone for årene 2017 og 2018 er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

(7)

Kommissionen har også i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 konstateret, at de enhedsrater for overflyvningsafgiftszoner for 2019, der er forelagt af Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013. Disse medlemsstater bør underrettes om denne konstatering.

(8)

Konstateringen af og underretningen om, at enhedsraterne for afgiftszoner er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013, berører ikke den løbende vurdering og undersøgelse i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 550/2004 —

(1)

Afgørelse ECB/2014/23 (1) har undergået betydelige ændringer (2). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør afgørelsen omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

Styrelsesrådet kan tilpasse forrentningen af alle eller en del af institutternes beholdninger af overskydende reserver. Styrelsesrådet besluttede den 12. september 2019 at indføre et todelt system til godtgørelse af overskydende reserver, som fritager en del af institutternes overskydende likviditetsbeholdninger, dvs. reservebeholdninger, der overstiger de krævede reserver, fra negativ godtgørelse til den rente, der gælder for indlånsfaciliteten. Styrelsesrådet besluttede navnlig at fritage flere af bankernes krævede reserver. Styrelsesrådet besluttede at fastsætte den første multiplikator »m« for institutternes krævede reserver, som anvendes til at beregne den fritagne del af institutternes beholdning af overskydende reserver til seks for alle godkendte institutter, og den oprindelige rentesats, der gælder for de fritagne beholdninger af overskydende reserver til nul procent. Denne multiplikator »m« og den rentesats, der anvendes på de fritagne beholdninger af overskydende reserver, kan over tid ændres af Styrelsesrådet.

(3)

Beslutningen om at indføre et system med to niveauer for overskydende reserver har til formål at støtte den bankbaserede transmission af pengepolitikken og samtidig bevare det positive bidrag fra negative rentesatser til den lempelige pengepolitik og til den fortsatte konvergens hen imod en inflation til Den Europæiske Centralbanks (ECB) mål. Det todelte system sikrer således, at omkostningerne ved negative rentesatser til institutterne ikke griber forstyrrende ind i den gnidningsløse, overvejende bankbaserede transmission af pengepolitikken i hele euroområdet.