ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 252 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
* |
||
|
* |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1664 af 30. september 2019 om godkendelse af et laboratorium i Ukraine til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning på hunde, katte og fritter (meddelt under nummer C(2019) 6906) ( 1 ) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
2.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 252/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1662
af 1. oktober 2019
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 452/2007 indførte Rådet i april 2007 en endelig antidumpingtold på mellem 9,9 % og 38,1 % på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Ukraine (2), og ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2010 (3) indførte Rådet i december 2010 en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter produceret af Since Hardware (Guangzhou) Co, som er en kinesisk eksporterende producent af strygebrætter, efter en ny undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 (»de oprindelige undersøgelser«). |
(2) |
I januar 2010 blev foranstaltningerne ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 77/2010 efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4 (4). |
(3) |
I marts 2010 blev foranstaltningerne ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (5). |
(4) |
I september 2010 genindførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 805/2010 en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter fremstillet af Foshan Shunde Yongjian Housewares and Hardware Co. Ltd., Foshan (en kinesisk eksporterende producent af strygebrætter (6)), som en foranstaltning til at efterkomme Domstolens dom i sag C-141/08 P (7). |
(5) |
I oktober 2012 genindførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 987/2012 en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Kina fremstillet af Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd (8), som en foranstaltning til at efterkomme Domstolens dom i sag T-274/07 (9). |
(6) |
Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, forlængede Rådet i juli 2013 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 695/2013 foranstaltningerne med yderligere fem år for så vidt angår importen af strygebrætter med oprindelse i Kina og ophævede foranstaltningerne over for importen af strygebrætter med oprindelse i Ukraine (10). |
1.2. Anmodninger om en fornyet undersøgelse
(7) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (11) modtog Kommissionen en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»anmodning om en fornyet undersøgelse«). |
(8) |
Anmodningen blev fremsat den 20. april 2018 af tre EU-producenter (Colombo New Scal SpA, Rörets Polska Sp. z o.o. and Vale Mill (Rochdale) Ltd), der tilsammen tegner sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af strygebrætter (»ansøgerne«). |
(9) |
Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(10) |
Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 19. juli 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (12) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»indledningsmeddelelsen«). |
1.4. Undersøgelse
1.4.1. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
(11) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.4.2. Interesserede parter
(12) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører, brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, og repræsentanterne for det pågældende eksporterende land om indledningen af udløbsundersøgelsen. |
(13) |
Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. |
1.4.3. Stikprøveudtagning
(14) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.4.3.1.
(15) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17. Stikprøven bestod af de fire EU-producenter, der havde den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Disse fire virksomheder tegnede sig for over 55 % af EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde i den nuværende undersøgelsesperiode. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. |
(16) |
En EU-producent, som ikke indgik i den foreløbige stikprøve, gav udtryk for sin støtte til den foreløbige stikprøveudtagning. Der blev ikke indgivet nogen yderligere bemærkninger. Derfor blev den foreløbige stikprøve bekræftet. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
(17) |
En af EU-producenterne i stikprøven undlod efterfølgende at besvare spørgeskemaet og blev derfor udelukket fra stikprøven af EU-producenter. De resterende EU-producenter tegnede sig for over 50 % af den samlede EU-produktion og -salgsmængde, og stikprøven blev derfor stadig anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
1.4.3.2.
(18) |
For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører opfordret til at deltage i undersøgelsen. Parterne blev anmodet om at give sig til kende ved at give Kommissionen de oplysninger, der anmodes om i bilag II til indledningsmeddelelsen. |
(19) |
Der var ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, der samarbejdede. |
1.4.3.3.
(20) |
For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksportører/producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at finde frem til og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
(21) |
Ingen eksportører/producenter i Kina indgav de ønskede oplysninger eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. |
(22) |
Kommissionen underrettede Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den på grund af manglende samarbejde fra eksportører/producenter i Kina havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og dermed basere sine undersøgelsesresultater vedrørende fortsat eller fornyet dumping og skade for så vidt angår eksportører/producenter i Kina på de foreliggende faktiske oplysninger. |
1.4.4. Spørgeskemaer og kontrolbesøg
(23) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til den kinesiske regering og til de fire stikprøveudtagne EU-producenter. Den kinesiske regering besvarede ikke spørgeskemaet. Tre stikprøveudtagne EU-producenter besvarede spørgeskemaet. |
(24) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter: EU-producenter:
|
1.4.5. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a
(25) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sendte Kommissionen et spørgeskema til den kinesiske regering. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Hvad angår de relevante kilder, opfordrede Kommissionen alle producenter i det pågældende land til at indsende de oplysninger, der anmodes om i bilag III til indledningsmeddelelsen, senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. |
(26) |
Der blev ikke modtaget nogen besvarelse af spørgeskemaet fra den kinesiske regering. Der blev hverken indgivet de oplysninger, der anmodes om i bilag III til indledningsmeddelelsen, eller oplysninger vedrørende det hensigtsmæssige i at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for de fastsatte frister. |
(27) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen præciserede Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier. |
(28) |
Den 6. september 2018 underrettede Kommissionen ved et notat (»notat af 6. september«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de faktorer i produktionen, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes af de eksporterende producenter i produktionen af strygebrætter. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden tre mulige repræsentative lande: Brasilien, Serbien og Tyrkiet. |
(29) |
Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra én af ansøgerne. |
(30) |
Som forklaret i betragtning 105-106, behandlede Kommissionen ansøgerens bemærkninger i et andet notat om kilder med henblik på fastsættelse af den normale værdi, dateret den 26. oktober 2018 (»notat af 26. oktober«). I notatet af 26. oktober fastsatte Kommissionen også listen over produktionsfaktorer og konkluderede, at på dette stadie var Tyrkiet det mest egnede repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. |
1.4.6. Efterfølgende sagsforløb
(31) |
Den 4. juli 2019 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde antidumpingtolden (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
(32) |
Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til Kommissionens konklusioner. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
(33) |
Den vare, der er genstand for denne udløbsundersøgelse, er strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder (»den undersøgte vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 3924 90 00, ex 4421 99 99, ex 7323 93 00, ex 7323 99 00, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00 (Taric-kode 3924900010, 4421999910, 7323930010, 7323990010, 8516797010 og 8516900051), med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
2.2. Samme vare
(34) |
Som det også blev fastslået i den oprindelige undersøgelse blev det bekræftet i den nuværende undersøgelse, at de strygebrætter, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og i det repræsentative land Tyrkiet, og de strygebrætter, der fremstilles og sælges på EU-markedet af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. |
(35) |
Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
3.1. Indledende bemærkninger
(36) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina. |
(37) |
Ingen af de kinesiske eksportører/producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De indgav ingen oplysninger og fremlagde ikke nogen dokumentation for de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). De eksporterende producenter indsendte heller ingen spørgeskemabesvarelser. |
(38) |
Den kinesiske regering hverken fremsendte en spørgeskemabesvarelse eller fremsatte bemærkninger til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (»rapporten«) (13). |
(39) |
Den 27. juli 2018 underrettede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den på grund af manglende samarbejde fra eksportører/producenter i Kina havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og dermed basere sine undersøgelsesresultater på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen understregede også at en konklusion, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan blive mindre gunstig for den berørte part, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union fremsatte ingen bemærkninger. |
(40) |
På dette grundlag blev de konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført nedenfor, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, herunder navnlig på oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse samt de statistikker, der er baseret på de data, som medlemsstaterne har indberettet til Kommissionen, i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) og de statistikker, der baseret på eksportdata fra de kinesiske toldmyndigheders officielle database (»den kinesiske database«). Derudover anvendte Kommissionen også andre kilder til offentligt tilgængelige oplysninger, såsom Global Trade Atlas (14) (»GTA«) og databaserne Orbis Bureau van Dijk (15) (»Orbis«). |
3.2. Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode
3.2.1. Normal værdi
(41) |
»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. |
(42) |
Men »såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land, fordi der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste,« jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
(43) |
Som nærmere forklaret i afsnit 4.2. konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation var passende. |
3.2.2. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
3.2.2.1.
(44) |
Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:
|
(45) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste af elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne i eksportlandet for den undersøgte vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise, at der findes et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig når begrebet »socialistisk markedsøkonomi«, der er nedfældet i den kinesiske forfatning, og hele retssystemet giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling. |
(46) |
»Hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c). |
(47) |
Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på indledningsstadiet. Kommissionen havde i denne forbindelse tidligere udarbejdet rapporten. Rapporten viser, at der finder betydelig statslig indgriben sted på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger inden for mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt i specifikke sektorer (såsom stål- og kemisektorerne). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. |
(48) |
Ansøgerens anmodning understøttede også påstandene om væsentlige fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), i overensstemmelse med rapporten, navnlig med hensyn til fordrejninger i stålsektoren, hvilket ifølge ansøgeren primært skyldes at stål udgør mindst 40 % af strygebrætproducenters samlede fremstillingsomkostninger. |
(49) |
Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og ‑omkostninger i Kina, da der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. |
(50) |
Den kinesiske regering fremsatte hverken bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten |
3.2.2.2.
(51) |
Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (16). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en betydelig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (17). |
(52) |
Desuden udvikles den socialistiske markedsøkonomi ifølge den kinesiske lovgivning under ledelse af Kinas Kommunistiske Parti (KKP). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige), hvilket danner en strukturel overbygning, hvori KKP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »det socialistiske system er det grundlæggende system i Folkerepublikken Kina«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »det, der kendetegner socialisme med kinesiske karaktertræk, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« (18) Dette illustrerer den uanfægtede og stigende kontrol, som KKP udøver over Kinas økonomiske system. Denne ledelse og kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol, og inden for grænserne heraf har markedskræfterne frit spil. |
(53) |
Den kinesiske stat udøver en interventionistisk økonomisk politik for at nå de mål, der er sammenfaldende med KKP's politiske dagsorden, snarere end at lade situationen afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (19). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer. |
(54) |
For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks vifte af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer opstiller bredere mål. Planerne specificerer også de midler, der skal bruges til at støtte de relevante brancher/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter, afhængig af i hvilken grad de opfylder regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). De erhvervsdrivende — både private og statsejede — skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter i henhold til de forhold, der pålægges dem i medfør af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.2.5) (20). |
(55) |
For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.2.8) (21). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finanssystem, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder. Desuden er disse dele af den finansielle sektor bortset fra banksektoren institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og KKP griber ind (22). |
(56) |
For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det er specifikt fastsat i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Arten af disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (23). På investeringsområdet har den kinesiske regering ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (24). |
(57) |
Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende strukturer, som giver mulighed for og tilskynder til forskellige statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i, at den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (25). |
3.2.2.3.
(58) |
I Kina udgør virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol og/eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra staten, en væsentlig del af økonomien. |
(59) |
Hvad angår statsligt ejerskab inden for strygebrætsektoren, er antallet af strygebrætproducenter i Kina potentielt høj, som fastslået i den tidligere udløbsundersøgelse. I mangel af oplysninger fra den kinesiske regering vedrørende denne sektor og i lyset af dens fragmenterede karakter er det vanskeligt at drage generelle konklusioner om ejerskabsmønstre inden for sektoren. Hvad angår leverandører af inputmaterialer til produktionen af den undersøgte vare, udgør stål — som anført af ansøgeren — mellem 40 og 60 % af strygebrætproducenternes fremstillingsomkostninger. Priserne på stål er derfor en væsentlig omkostningsfaktor i produktionsprocessen for strygebrætter. Som det blev fastslået af Kommissionen i dens rapport, har den kinesiske regering fortsat en betydelig grad af ejerskab inden for stålsektoren. En række af de største producenter ejes af staten, og der henvises specifikt til nogle af dem i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020« (26) som eksempler på resultaterne af den 12. femårige planlægningsperiode (f.eks. Baosteel, Anshan Iron and Steel, Wuhan Iron and Steel osv.). Mens den nominelle opdeling mellem antallet af statsejede virksomheder og privatejede virksomheder anslås at være næsten lige, er fire af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 på listen over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (27). Produktionen af den centrale komponent i strygebrætter er derfor underlagt et betydeligt statsligt ejerskab og dermed statslig indgriben. |
(60) |
Med hensyn til statens kontrol opretholder regeringen og KKP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomhederne, herunder på dem, der producerer strygebrætter og deres komponenter. Staten (og i mange henseender også KKP) udarbejder og fører ikke kun aktivt tilsyn med de enkelte virksomheders gennemførelse af generelle økonomiske politikker, men forbeholder sig også retten til at deltage i deres operationelle beslutningstagning, hvorved de udøver en vis grad af kontrol over kinesiske virksomheder (28). De elementer, der tyder på eksistensen af en sådan statslig kontrol over virksomheder i sektoren for produktion af strygebrætter såvel som sektoren for deres inputmaterialer, uddybes yderligere i afsnit 3.2.2.4. I sagen vedrørende en af de centrale komponenter, der anvendes i strygebrætter — svejsede stålrør, som udgør mellem 25 og 30 % af de samlede fremstillingsomkostninger — har Kommissionen desuden specifikt konstateret statslig indgriben, selv om der ikke var eller kun delvist var tale om statsligt ejerskab over de producerende virksomheder, hvilket resulterede i at forretningsbeslutninger ikke blev truffet på baggrund af markedssignaler (29). Undersøgelsen førte til den konklusion, at der var betydelig statslig indgriben i den kinesiske sektor for svejsede rør, som i stort omfang leverer til producenterne af strygebrætter og påvirker deres omkostninger. |
(61) |
Hvad angår politisk tilsyn eller politisk vejledning fra statens side inden for sektoren for produktion af strygebrætter samt stålsektoren, der er den største leverandør af inputmaterialer, udlægges analysen heraf i afsnit 3.2.2.4 og 3.2.2.5. Med det høje niveau af statslig kontrol og indgriben inden for sidstnævnte sektorer, som beskrevet i de omtalte afsnit, forhindres selv privatejede producenter af strygebrætter i at operere på markedsvilkår. |
(62) |
Kommissionen konkluderede derfor, at markedet for strygebrætter og dets centrale leverandører i Kina i stort omfang blev dækket af virksomheder, der er underlagt ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra den kinesiske regerings side. Kommissionen konkluderede desuden, at markedet for de centrale stålkomponenter i strygebrætter i stort omfang blev dækket af virksomheder, der er underlagt statsligt ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra myndighedernes side. |
3.2.2.4.
(63) |
Den kinesiske stat er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. KKP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsbeslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre KKP-medlemmer som specificeret i KKP's forfatning (30)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere synes dette krav ikke altid at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. KKP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at KKP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og at følge partidisciplinen (31). Det forlød i 2017, at der fandtes particeller i 70 % af de ca. 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at KKP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsbeslutningerne i disse respektive privatejede virksomheder (32). Reglerne anvendes generelt i hele den kinesiske økonomi på tværs af alle sektorer, herunder i sektoren for fremstilling af strygebrætter. Det fastslås således, at disse regler også gælder for producenter af strygebrætter og leverandører af deres inputmaterialer. |
(64) |
Eksempelvis overlapper KKP-strukturerne personalemæssigt med ledelsesorganet i mindst én producent af strygebrætter — Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd. — som indtager en »ledende rolle« på markedet med hensyn til både produktions- og eksportaktiviteter (33). Kommissionen konstaterede, at virksomhedens bestyrelsesformand og administrerende direktør var medlem af Guangzhou Kommunes politisk rådgivende folkeudvalg samt medlem af det stående udvalg under Guangzhou Huadu-distriktets politisk rådgivende folkeudvalg (34). |
(65) |
Disse faktorer tyder direkte på, at der foreligger statslig indgriben, lige fra eksempelvis KKP's tilstedeværelse og involvering til den kinesiske regerings indgriben med hensyn til priser og omkostninger i produktionen af strygebrætter. |
(66) |
Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder (jf. også afsnit 3.2.2.8) og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet (35). Med hensyn til stålkomponenterne i strygebrætter fandt Kommissionen i de seneste undersøgelser, at der navnlig var tætte forbindelser mellem staten (særligt KKP) og de kinesiske producenter af stålprodukter, når det kom til processerne for beslutningstagning (36). |
(67) |
På grundlag af ovenstående og i lyset af mangel på samarbejde og oplysninger, der modbeviste ovenstående foreløbige konklusioner, konkluderede Kommissionen på dette stadium, at den statslige tilstedeværelse i kinesiske virksomheder, herunder inden for sektoren for fremstilling af strygebrætter, såvel som i finanssektoren og andre sektorer for inputmaterialer, kombineret med den ramme, der er beskrevet i afsnit 3.2.2.3 og i de efterfølgende afsnit, gør det muligt for den kinesiske regering at gribe ind vedrørende priser og omkostninger. |
3.2.2.5.
(68) |
Den kinesiske økonomis retning afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. På alle forvaltningsniveauer findes der relevante planer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau fører tilsyn med gennemførelsen af planerne på et tilsvarende lavere forvaltningsniveau. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcer flyttes til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret ud fra markedskræfterne (37). |
(69) |
Kommissionen fandt, at selv om der ikke lod til at findes nogen sektorspecifikke offentlige politikker og/eller politiske dokumenter, som direkte vedrørte fremstillingen af strygebrætter, var produktionen af strygebrætter stadig underlagt overordnede centrale planlægningsdokumenter, hvilket også blev bekræftet af en specialiseret kinesisk markedsundersøgelse om strygebrætter. (38) Sidstnævnte undersøgelse analyserede specifikt udviklingen af sektoren set i forhold til opfyldelsen af den 13. femårsplan. |
(70) |
Som fremført af ansøgeren hidrører mellem 40 og 60 % af omkostningerne til fremstilling af strygebrætter desuden fra de forskellige inputmaterialer af stål, der anvendes i produktionen af strygebrætter. Derudover påvirker andre råmaterialer, herunder kemiske inputmaterialer (skum, plast, maling eller overfladebelægninger) samt inputmaterialer af tekstil (bomuldsstof), omkostningerne og prisstrukturen i produktionen af strygebrætter. I den henseende konstaterede Kommissionen en betydelig statslig indgriben i de råmaterialer, der blev anvendt til at producere strygebrætter (39). Det overvældende antal af konstaterede offentlige politiske dokumenter og foranstaltninger kan potentielt påvirke de frie markedskræfter inden for markedet for de nævnte råmaterialer og dermed påvirke priserne på komponenter til strygebrætter og dermed også fremstillingsomkostningerne for den undersøgte vare. |
(71) |
Stål er eksempelvis omfattet af planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020 (»den 13. femårsplan for stål«), der dækker stort set alle aspekter af udviklingen i industrien, herunder mål for produktionskapaciteten, opgradering og sikring af en effektfuld forsyning, omstrukturering af industrien, finansiel støtte, kvantitative mål og stålværkernes geografiske placering. Ligeledes fastsættes der i den 13. femårsplan for den petrokemiske industri og den kemiske industri (2016-2020) en streng regulering af kemisektoren, hvilket omfatter de råmaterialer, der anvendes til at fremstille dele til cykler, såsom gummi, maling og plast. |
(72) |
Derudover er stålsektoren kendetegnet ved, at en stor del af den er statsejede virksomheder (se betragtning (59)). Stål er nøje reguleret gennem talrige planer, direktiver og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, såsom »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. Ifølge denne plan er stålindustrien »en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (40). |
(73) |
Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (41) (»fortegnelsen«) anfører jern og stål som tilskyndede industrier. I fortegnelsen opfordres især til »udvikling og anvendelse af teknologier til opgradering af stålprodukter med høj ydeevne og høj kvalitet, herunder men ikke begrænset til karosseriplader af høj styrke på mindst 600 MPa, stålrør til olie- og gastransmissioner med høj ydeevne, brede og tykke plader af høj styrke til skibe, skibsstål, plader af moderat tykkelse på mindst 420 MPa til bygninger, broer og andre strukturer, stål til jernbaneskinner til højhastigheds- og sværgodstransport, siliciumstål med lavt jerntab og kraftig magnetisk induktion, korrosions- og slidbestandigt stål, legeret ressourcebesparende rustfrit stål (moderne ferritisk rustfrit stål, rustfrit duplex stål samt nitrogenholdigt rustfrit stål), specielle stålstænger og valsetråd til basale højtydende komponenter (højtydende gear, bolte svarende til eller over grade 12,9, højstyrkefjederstål og rulle-/kuglelejer med lang levetid) samt smedede materialer af specialstål af høj kvalitet (værktøjs- og formstål, rustfrit stål og stål til maskiner, osv.)«. Anvendelsesområdet for fortegnelsen blev bekræftet i den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (42). |
(74) |
Kemisektoren er også udsat for stærk statslig indgriben i Kina. Den er for det første kendetegnet ved at være domineret af statsejede virksomheder. Nogle af Kinas største kemivirksomheder er statsejede virksomheder, og statsligt ejerskab tegner sig for en betydelig andel af kemivirksomheders samlede aktiver (43). For det andet er kemisektoren kontrolleret af staten gennem en lang række planlægnings- og reguleringsdokumenter, der er udstedt af efterfølgende lovgivende forsamlinger og administrative agenturer på alle myndighedsniveauer. Alle disse planlægningsforanstaltninger finder anvendelse på forskellige administrative niveauer på en skønsmæssig, kontrolleret og systematisk måde og er underlagt en konstant statslig kontrol (44). |
(75) |
Som Kommissionen præciserede i sin rapport, er det overordnede planlægningsdokument til forvaltning af kemisektoren den 13. femårsplan for den petrokemiske og kemiske industri (2016-2020), der blev udstedt 18. oktober 2016 af MIIT. Heri fastlægges retningslinjer for den petrokemiske og kemiske industris udvikling i perioden 2016-2020, i tråd med bestemmelserne i den 13. nationale femårsplan og strategien »Made in China 2025«. I den omtalte plan fastsættes udviklingsmålene, og der gives instrukser om produktionsmål for de forskellige industrisegmenter, men der indføres også krav om statslig kontrol med produktionskapaciteten og med virksomhedsbeslutningerne (45). En række inputmaterialer, der anvendes til fremstilling af strygebrætter, navnlig maling/belægningsmateriale i form af epoxy-/polyesterblandinger, er blandt de produkter, der er omfattet af planen (46). På tilsvarende vis styres markedet for sidstnævnte produkter også af staten på provinsniveau i f.eks. Hebei-provinsen gennem den 13. femårsplan for udviklingen af den petrokemiske industri i Hebei-provinsen, hvori der fastlægges udviklingsmønstre for specifikke undersektorer, herunder gennem kapacitetskontrol (som omfatter maling og polyestere) (47). |
(76) |
Markedet for andre inputmaterialer til produktionen af strygebrætter — bomuldstekstiler — forvaltes også af den kinesiske stat ved hjælp af planlægningsdokumenter, især den overordnede 13. femårsplan for udvikling af tekstilindustrien. I sidstnævnte fastsættes politikken til at: »forbedre forvaltningen af importkontingenter for bomuld, øge udnyttelsesgraden af kontingenter, imødegå tekstilvirksomheders efterspørgsel efter bomuld af høj kvalitet, oprette en forbindelse mellem bomuldsreservers minimumspris og de indenlandske og udenlandske priser på spotmarkedet, fremskynde absorberingen af bomuld, blive ved at forbedre mekanismen til prisdannelse på bomuld, subsidiepolitikken for målprisen på bomuld samt de afhjælpende foranstaltninger vedrørende handel med bomuld« (48). Disse politiske retningslinjer er yderligere afspejlet i de sektorspecifikke vejledninger, navnlig i den 13. femårsplan for udvikling af bomuldstekstilindustrien, udstedt af bomuldstekstilindustriens sammenslutning i Kina. I sidstnævnte plan fastsættes navnlig bomuldsindustriens udviklingsmål for 2020, herunder de forholdsmæssige mål for salg, fortjeneste og eksport, såvel som produktionsmål (49). I samme plan pålægges det også at »styrke markedsreguleringen [..] med henblik på at fremme de vejledende udtalelser, der er udstedt af staten vedrørende udviklingen af de relevante industrier, navnlig ved at […] »ændre ordningerne for forarbejdningsindustriens handel i overensstemmelse med bomuldstekstilproduktionen« eller »sikre sammenhæng mellem de fortegnelser, der er ændret og udstedt af staten« (50). |
(77) |
Som det fremgår af planlægningsdokumenterne, der er omtalt ovenfor, lader det til at den kinesiske regering ikke kun forvalter markedsudviklingen i sektoren for strygebrætter, men også i sektorerne for langt størstedelen af de inputmaterialer, der udgør de centrale komponenter i strygebrætter i henhold til en lang række politiske instrumenter og direktiver, der bl.a. vedrører: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, kapacitetsforvaltning, produktudvalg, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer den kinesiske regering en lang række aspekter i udviklingen og driften af de nævnte sektorer (51). Det nuværende problem med overkapacitet i den kinesiske stål- og kemisektor er tydelige eksempler på konsekvenserne ved den kinesiske regerings politikker og de deraf følgende fordrejninger i disse sektorer (52). Disse fordrejninger påvirker til gengæld priserne på strygebrætters centrale komponenter og fordrejer dermed deres produktionsomkostninger, som ikke længere kan betragtes som markedsbaserede. |
(78) |
Kommissionen fastsatte derfor som helhed, at den kinesiske regering har indført offentlige politikker, der påvirker de frie markedskræfter i sektoren for strygebrætter, navnlig ved at påvirke de frie markedskræfter i de sektorer, der leverer komponenter til strygebrætter. |
3.2.2.6.
(79) |
Ifølge sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt er opbygget ud fra de samme principper, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end i Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (53). |
(80) |
Desuden er manglerne ved ordningen for formueret særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (54). Al jord ejes af den kinesiske stat (fællesejede landdistrikter og statsejede byområder). Tildelingen af jord afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (55). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når der tildeles jord (56). |
(81) |
Ligesom andre sektorer i den kinesiske økonomi er sektoren for strygebrætter underlagt de almindelige regler for kinesisk konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at sektoren for strygebrætter også er omfattet af de »top-down«-fordrejninger, der følger af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueret. Desuden viste en tidligere undersøgelse, at brugsrettigheder til jord var genstand for statslige fordrejninger (57). Den nuværende undersøgelse har ikke frembragt noget, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at de kinesiske love om konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina. |
3.2.2.7.
(82) |
Et system med markedsbaseret løn kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere forhindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (58). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (59). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdningerne, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser for lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har lavere indkomst end indehavere af bopælsregistrering (60). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina. |
(83) |
Sektoren for fremstilling af strygebrætter og leverandørerne af de vigtigste inputmaterialer, herunder stål-, kemi- og tekstilsektorerne, er også omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Strygebrætsektoren påvirkes således af skævvridningerne af lønomkostninger både direkte (eftersom arbejdskraft udgør mellem 15 og 35 % af omkostningerne til produktion af strygebrætter) og indirekte (når den har adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina). |
(84) |
Kommissionen konkluderede derfor, at lønomkostninger skævvrides i sektoren for fremstilling af strygebrætter og i sektorerne for strygebrætters vigtigste komponenter. |
3.2.2.8.
(85) |
Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger. |
(86) |
For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (61), som ved tildeling af adgangen til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (62), og ligesom ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne også regelmæssigt offentlige politikker, som er udarbejdet af regeringen. I den forbindelse overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (63). Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (64). |
(87) |
Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter. |
(88) |
Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger. |
(89) |
Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne til kapital ikke er ens for alle aktører på markedet. |
(90) |
For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved den seneste vækst i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner. |
(91) |
For det tredje er prissignaler, til trods for en opnået nominel renteliberalisering i oktober 2015, stadig ikke et resultat af frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser resulterer i for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital. |
(92) |
Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt inden for de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil. |
(93) |
På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. |
(94) |
Strygebrætproducenter og leverandørerne af deres råmaterialer og andre inputmaterialer har også gavn af dette finansielle system. Undersøgelsen afslørede faktisk ingenting, der kunne give anledning til en konklusion om, at strygebrætsektoren skulle være underlagt andre regler, der ikke var genstand for generel betydelig statslig indgriben i det finansielle system. Dette system fører til, at markedsbetingelserne påvirkes kraftigt på alle niveauer af slutproduktet og af inputproduktionen. |
(95) |
I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske strygebrætproducenter havde adgang til finansiering fra institutioner, der opfylder politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten. |
3.2.2.9.
(96) |
Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.2-3.2.2.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.2.6-3.2.2.8 og i del B i rapporten. |
(97) |
Kommissionen minder om, at der er brug for en lang række inputmaterialer for at kunne fremstille strygebrætter. Når strygebrætproducenter køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligt udsat for de samme systemiske fordrejninger som nævnt ovenfor. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger, hvad angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Heller ikke her afdækkede den nuværende undersøgelse oplysninger, der tydede på det modsatte. |
(98) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med tildeling af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for betydelige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv. |
3.2.2.10.
(99) |
Analysen i afsnit 3.2.2.2-3.2.2.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed og inden for sektoren for fremstilling af strygebrætter (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller potentielle indvirkning af et eller flere relevante elementer heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra den kinesiske regerings side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. |
(100) |
Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som (i dette tilfælde) var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. |
3.2.3. Repræsentativt land
3.2.3.1.
(101) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:
|
(102) |
Som forklaret i betragtning 28 oplyste Kommissionen i notatet af 6. september de interesserede parter om, at den havde udpeget tre mulige repræsentative lande: Brasilien, Serbien og Tyrkiet, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande. Kun én af ansøgerne fremsatte bemærkninger med argumenter til støtte for valget af Tyrkiet og argumenter imod valget af Brasilien og Serbien. Der blev ikke foreslået et andet land. |
3.2.3.2.
(103) |
Brasilien, Serbien og Tyrkiet klassificeres som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, hvilket betyder, at de alle er klassificeret som »højere middelindkomstlande« af Verdensbanken. |
3.2.3.3.
(104) |
Der er kun få lande i verden, der producerer den undersøgte vare. Efter analysen af de tilgængelige data og navnlig data fra GTA og Orbis udpegede Kommissionen Brasilien, Serbien og Tyrkiet som mulige repræsentative lande i forbindelse med denne undersøgelse. |
(105) |
Én af ansøgerne fremsatte bemærkninger, der antydede, at niveauet for produktion og indenlandsk forbrug af den undersøgte vare i Brasilien og Serbien ikke er meningsfuldt. Ansøgeren hævdede, at producenterne i disse lande købte den undersøgte vare fra Kina til at supplere deres egen produktion. |
(106) |
Som svar på disse påstande bemærkede Kommissionen, at ansøgeren hverken fremlagde dokumentation, hvori der blev defineret et niveau for produktion i disse lande, eller argumenter for hvorfor et sådant niveau ikke burde betragtes som meningsfuldt. I mangel af beviser for det modsatte og på baggrund af de tilgængelige informationer bekræftede Kommissionen, at der foregår produktion af den undersøgte vare i disse tre lande, og påstanden blev derfor afvist. |
3.2.3.4.
(107) |
Kommissionen analyserede nøje alle relevante oplysninger, der var tilgængelige i sagens akter, vedrørende produktionsfaktorer i de tre potentielle repræsentative lande og bemærkede følgende:
|
(108) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt til fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte fremstillingsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i produktionsfaktorerne. Kommissionen undersøgte derfor, om der var producenter af den undersøgte vare for hvilke, der fandtes offentligt tilgængelige finansielle oplysninger i den nuværende undersøgelsesperiode i ovennævnte tre lande. |
(109) |
Denne udvælgelse blev foretaget ved hjælp af Orbis. Da produktionen af strygebrætter normalt ikke er en primær aktivitet, blev der identificeret flere NACE-koder (70), som anvendes til denne udvælgelse:
Disse koder vedrørte de producenter af strygebrætter, som Kommissionen var bekendt med fra anmodningen om den fornyede undersøgelse og fra visse tidligere undersøgelser, som er nævnt i betragtning 1-6. |
(110) |
Som følge af ovennævnte undersøgelse blev der ud fra en liste over lande, der producerer strygebrætter, og som har en økonomisk udvikling, der er lig Kinas (dvs. Argentina, Brasilien, Colombia, Ecuador, Malaysia, Mexico, Peru, Rusland, Serbien, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet), identificeret 433 aktive virksomheder, for hvilke der var finansielle data tilgængelige for den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge de foreliggende oplysninger lod det kun til at følgende fem virksomheder producerede strygebrætter: Tabel 1 Liste over virksomheder
|
(111) |
Interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til denne liste og supplere den med yderligere virksomheder i et muligt repræsentativt land, som de var bekendt med, og for hvilken, der fandtes offentligt tilgængelige oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende listen over udvalgte virksomheder. |
(112) |
Kommissionens analyse viste, at virksomheden i Serbien kun solgte to modeller af strygebrætter, og at virksomhederne i Brasilien solgte mange andre varer ud over strygebrætter, der sandsynligvis udgjorde en stor del af deres omsætning og af SA&G-omkostningerne. Kommissionen konkluderede derfor, at de tal, der var tilgængelige for disse virksomheder, ikke i tilstrækkelig grad kunne afspejle de påløbne omkostninger ved salg af strygebrætter. |
(113) |
Til gengæld fandt Kommissionen, at de tyrkiske virksomheder solgte en lang række forskellige strygebrætter, og at de kun i mindre omfang producerede andre varer, og Kommissionen mente derfor, at de tal, der var tilgængelige for disse virksomheder, sandsynligvis ville være mere nøjagtige med hensyn til produktion og salg af strygebrætter og mere hensigtsmæssige med hensyn til at erstatte data vedrørende et ikke-fordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste. |
3.2.3.5.
(114) |
På baggrund af ovenstående opfylder Tyrkiet alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for at blive betragtet som et passende repræsentativt land. I notatet af 26. oktober underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som repræsentativt land, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. |
(115) |
Kommissionen anvendte derfor data for Tyrkiet og for følgende tyrkiske virksomheder:
til at fastsætte de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.2.4. Indirekte fremstillingsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste
(116) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), andet afsnit, skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte fremstillingsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
(117) |
For at fastsætte en ikke-fordrejet værdi af de indirekte fremstillingsomkostninger og i betragtning af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse fastslog Kommissionen derfor, hvor meget de indirekte fremstillingsomkostninger (71) udgjorde ud af de samlede fremstillingsomkostninger, udtrykt i procent. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikke-fordrejede værdi af fremstillingsomkostningerne med henblik på at opnå en ikke-fordrejet værdi af de indirekte fremstillingsomkostninger, afhængig af den fremstillede model. |
(118) |
For at fastsætte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på finansielle data for 2017 for de to tyrkiske virksomheder. |
(119) |
Kommissionen anvendte de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten for de to virksomheder, som indberettet i Orbis for 2017. |
3.2.5. Kilder anvendt til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger
(120) |
I sit notat af 26. oktober anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen GTA til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger for alle de produktionsfaktorer, der vedrørte råmaterialer. Kommissionen anvendte data fra det tyrkiske statistiske institut vedrørende arbejdskraft samt de finansielle data — tilgængelige i Orbis — fra de to tyrkiske virksomheder, der er anført i betragtning 115, for at fastsætte SA&G-omkostninger, fortjeneste og indirekte omkostninger. |
3.2.6. Produktionsfaktorer
(121) |
For at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), analyserede Kommissionen alle tilgængelige data for produktionsfaktorerne og besluttede at anvende følgende kilder og værdier: Tabel 2 Faktorer i produktionen af strygebrætter
|
3.2.6.1.
(122) |
Et strygebræt er normalt et stykke hårdt, smalt, fladt materiale, der er beskyttet af en varmesikret stofbeklædning, ofte med foldeben, som beklædningsgenstande eller linned kan stryges på. Ifølge definitionen af den undersøgte vare, som er omfattet af denne undersøgelse, kan den også omfatte en suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, ærmebrætter og andre dele. Det primære råmateriale, der anvendes i strygebrætter, er metal, hovedsagelig stål (metalplader, rør og tråd). Andre råmaterialer, der anvendes til fremstilling af strygebrætter, omfatter maling/belægning, plastdele, skum og stof. |
(123) |
Omkostningsstrukturen varierer afhængigt af, hvilken type bræt der er tale om, f.eks. indeholder dyre strygebrætter andre typer af materiale end simple strygebrætter. Kommissionen baserede sig på anmodningen om en fornyet undersøgelse med henblik på at præcisere de produktionsfaktorer, der blev anvendt til fremstillingen af strygebrætter. Som nævnt ovenfor fremsatte ingen af de interesserede parter bemærkninger i denne forbindelse. For alle råmaterialer blev den ikke-fordrejede enhedsværdi fastsat ud fra den gennemsnitlige importpris til det repræsentative land fra alle tredjelande undtagen Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, som registreret i GTA. Importen fra Kina blev udelukket på grund af de væsentlige fordrejninger, der findes i dette land, jf. afsnit 4.2. |
(124) |
For at fastsætte den normale værdi ud fra Kommissionens metode bør importafgifterne fra produktionsfaktorerne samt de materialer, der importeres til Tyrkiet, såvel som de indenlandske transportomkostninger lægges til disse importpriser. Dette ville medføre en højere normal værdi, eftersom importafgifterne yderligere ville øge produktionsfaktorernes importpriser. Det ville derfor resultere i en endnu højere dumpingmargen. I betragtning af konklusionerne i betragtning 137 og 138 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at fastslå, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode i stedet for at fastslå dennes nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at det var unødvendigt med justeringer for importafgifter og indenlandsk transport. |
3.2.6.2.
(125) |
Det tyrkiske statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i Tyrkiets forskellige økonomiske sektorer. Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker (2016) (72), der indeholdt oplysninger om den gennemsnitlige timeløn for fremstillingssektoren i flere NACE Rev. 2-koder (specifikt 25, 27 og 32, data om lønninger er kun tilgængelige for tocifrede koder), der er identificeret til at omhandle fremstillingen af strygebrætter. |
(126) |
Den gennemsnitlige månedlige værdi i 2016 blev behørigt justeret for inflation ved at anvende det indenlandske producentprisindeks (73), der offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut. |
3.2.6.3.
(127) |
Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse er den energi (elektricitet og naturgas), der forbruges under produktionsprocessen, ubetydelig. Eftersom undersøgelsen ikke afdækkede oplysninger, der modsagde denne påstand, blev den accepteret, og i forbindelse med denne undersøgelse blev energiomkostningerne derfor anset for at være ubetydelige. |
3.2.7. Beregninger
(128) |
For at fastsætte den beregnede normale værdi fulgte Kommissionen følgende to trin. |
(129) |
For det første fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede fremstillingsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til fremstillingen af tre strygebræt-modeller (i den billige og dyre priskategori). Kommissionen gangede anvendelsesfaktorerne med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land Tyrkiet. |
(130) |
For det andet lagde Kommissionen, som anført i betragtning 117, de indirekte fremstillingsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste, til fremstillingsomkostningerne. Disse blev fastsat på grundlag af de to tyrkiske virksomheders finansielle data for 2017 (se betragtning 115) samt ansøgernes skøn i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikke-fordrejede fremstillingsomkostninger:
|
(131) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da de kinesiske producenter/eksportører ikke samarbejdede, kunne det ikke fastslås, hvilke strygebræt-modeller, der blev fremstillet i Kina. Kommissionen baserede sig derfor på oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18. I denne forbindelse havde ansøgerne udpeget tre strygebræt-modeller i den billige og dyre priskategori. Den normale værdi blev fastsat for disse modeller. |
(132) |
Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsdækkende basis. |
3.2.8. Eksportpris
(133) |
Som følge af manglende samarbejdsvilje blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18 (se betragtning 40). Ligesom i den tidligere udløbsundersøgelse (nævnt i betragtning 6) anvendte Kommissionen de importdata, der var indberettet i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, til at fastsætte eksportpriserne. |
(134) |
Eftersom importmængder indberettes i kilo i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, konverterede Kommissionen de indberettede tal til stk. ved hjælp af den omregningsnøgle, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse, jf. betragtning 6. |
(135) |
Eftersom disse priser indberettes på cif-basis (omkostninger, forsikring og fragt), fratrak Kommissionen et beløb for transportomkostninger mellem Kina og EU-grænsen baseret på skønnene i anmodningen om en fornyet undersøgelse. |
3.2.9. Sammenligning og dumpingmargen
(136) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med den gennemsnitlige eksportpris ab fabrik til Unionen som fastsat ovenfor. |
(137) |
De konstaterede dumpingmargener udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, lå på mellem 43 % og 67 %. |
3.2.10. Konklusion
(138) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.3. Sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina
3.3.1. Analyse af elementer
(139) |
Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. |
(140) |
Som følge af manglende samarbejdsvilje fra producenter/eksportører i Kina baserede Kommissionen sin vurdering på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på resultaterne af den tidligere udløbsundersøgelse, jf. betragtning 6 (»den tidligere udløbsundersøgelse«), på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og på den kinesiske database. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten i Kina, de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder og EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.3.1.1.
(141) |
Som følge af den manglende samarbejdsvilje indgav ingen af de kinesiske eksportører/producenter oplysninger om den faktiske produktionskapacitet i Kina. Der findes heller ingen offentligt tilgængelige oplysninger om strygebrætter, såsom statistikker eller markedsundersøgelser, og undersøgelsesresultaterne måtte derfor baseres på oplysningerne i anmodningen og på resultaterne af den tidligere udløbsundersøgelse, som værende de tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. |
(142) |
I den tidligere udløbsundersøgelse blev produktionskapaciteten i Kina anslået til at være ca. 8 mio. stk., hvilket udgjorde ca. 80 % af EU-forbruget i 2009 og ville dække næsten 100 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode (8,3 mio. stk. — se betragtning 158). Ifølge en udløbsundersøgelse, der blev gennemført af de amerikanske myndigheder, angående importen af samme vare fra Kina til USA (74), som blev afsluttet den 8. marts 2016 (75) med en genindførelse af antidumpingforanstaltninger over for kinesisk import af strygebrætter frem til 2021 (»den amerikanske udløbsundersøgelse«), er den kinesiske produktionskapacitet dog steget siden 2009, hvilket tyder på, at den nuværende produktionskapacitet i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode endda overstiger EU-forbruget i samme periode. |
(143) |
Ifølge resultaterne i den tidligere udløbsundersøgelse kan kinesiske producenter desuden nemt installere yderligere produktionskapacitet, fordi fremstillingsprocessen hovedsagelig er baseret på arbejdskraft. Kinesiske producenter af strygebrætter fremstiller desuden også andre metalprodukter på produktionslinjer, som let kunne anvendes til fremstilling af strygebrætter. Dette gør det muligt for kinesiske producenter at øge produktionen af strygebrætter ved at skifte produktionen mellem de eksisterende produktionslinjer, afhængigt af efterspørgslen. En sådan kapacitetsforøgelse kræver ikke væsentlige investeringer eller færdigheder, og det er derfor let at skifte mellem forskellige produkter. Den nuværende undersøgelse afdækkede ikke nogen oplysninger, der ugyldiggjorde disse resultater. |
(144) |
Det blev derfor konkluderet, at der er en høj produktionskapacitet i Kina, som dækker mindst 100 % af EU-forbruget, og som let kan øges yderligere. |
3.3.1.2.
(145) |
Eftersom de kinesiske eksportører/producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger med henblik på at fastsætte eksportpriser fra Kina til andre tredjelandsmarkeder. I mangel af andre mere pålidelige oplysninger anvendte Kommissionen eksportdata fra den kinesiske database. Selv om de blev indsamlet under en 8-cifret »toldkode« og derfor omfattede en række andre husholdningsvarer end strygebrætter, blev dataene anset for at være det mest hensigtsmæssige tilgængelige benchmark, der kunne give meningsfulde indikationer af mulige niveauer for eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder. |
(146) |
Ifølge den kinesiske database var de tre vigtigste eksportmarkeder for Kina i den nuværende undersøgelsesperiode (målt i mængde) USA, Unionen og Japan. Hvorimod USA og Unionen begge er store markeder, er Japan meget mindre. Med hensyn til priser var den gennemsnitlige enhedspris ved salg til Unionen højere end prisen ved salg til USA og nogenlunde den samme ved salg til Japan. |
(147) |
De kinesiske eksportører/producenter fortsatte med at eksportere til EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 138. Eftersom de kinesiske eksportpriser til de andre vigtigste eksportmarkeder var nogenlunde de samme (76) eller lavere (77) end priserne ved salg til Unionen, tyder dette på, at de kinesiske eksportører/producenter har en tilsvarende eksportadfærd over for andre tredjelandsmarkeder. Dette lader til at blive bekræftet gennem den amerikanske udløbsundersøgelse, som førte til en forlængelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af strygebrætter fra Kina til USA. |
3.3.1.3.
(148) |
Analysen af den kinesiske eksport viste, at trods de gældende antidumpingforanstaltninger er EU-markedet fortsat et af de vigtigste eksportmarkeder for kinesiske strygebrætter. De kinesiske eksportpriser til andre markeder ligger i gennemsnit under eksportpriserne til Unionen. Dette tyder på, at EU-markedet er mere lukrativt og derfor attraktivt for den kinesiske eksport. Med hensyn til Japan viser statistikkerne, at det er et meget mindre marked, og eksporten fra Kina til Japan steg ikke synderligt i de senere år. I betragtning af den begrænsede efterspørgsel på det japanske marked er det ikke sandsynligt, at den kinesiske eksport til Japan vil stige betydeligt. |
(149) |
Dette bekræftes af, at den kinesiske markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode stadig var på 11 % trods de gældende antidumpingforanstaltninger (se betragtning 160). Omkring 80 % af denne import er fra den kinesiske virksomhed med den laveste individuelle antidumpingtold. Dette viser tydeligt, at EU-markedet fortsat er et attraktivt marked for kinesiske strygebrætproducenter, og at importen fra Kina sandsynligvis vil stige, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
(150) |
I forbindelse med den amerikanske udløbsundersøgelse, jf. betragtning 142, meddelte (78) det amerikanske handelsministerium i marts 2016, at antidumpingtolden på strygebrætter fra Kina ville blive forlænget med yderligere fem år, dvs. frem til 2021. Antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« er på 157,68 % (79) (sammenlignet med 42,3 % i Unionen). I forbindelse med undersøgelsen konkluderede de amerikanske myndigheder, at selv om importen af strygebrætter fra Kina til USA stadig fandt sted, havde foranstaltningerne en reducerende effekt (fra 1,1 mio. i 2012 til 0,43 mio. i 2014), en situation, der sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid. |
(151) |
Eftersom det amerikanske marked stort set er lukket for de kinesiske producenter, er det meget sandsynligt, at kinesiske strygebrætproducenter ville omdirigere eller genoptage deres eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og at en sådan eksport vil finde sted til dumpingpriser. |
(152) |
På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at EU-markedet er et attraktivt marked for kinesisk eksport. |
3.3.2. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping
(153) |
Baseret på den betydelige produktionskapacitet i Kina og evnen til at øge kapaciteten uden betydelige omkostninger, den kinesiske prisadfærd over for andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft for kinesiske eksportører/producenter konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vil føre til fortsat dumping. |
4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE
4.1. EU-produktion og EU-erhvervsgren
(154) |
Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 10 kendte EU-producenter. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
(155) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev anslået til 5,2 mio. stk. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de kontrollerede oplysninger fra virksomhederne i stikprøven. |
4.2. EU-forbrug
(156) |
EU-forbruget blev fastsat ud fra den importmængde, der blev registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, samt EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen som fremlagt af ansøgeren. Disse salgsmængder blev krydstjekket og opdateret, hvor det var nødvendigt, for så vidt angår efterprøvede oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. |
(157) |
Af de grunde, der er anført i betragtning 133, fastsatte Kommissionen importmængder fra Kina på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå blev importmængden fra Kina fastsat på grundlag af de data, der var registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. |
(158) |
I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger: Tabel 3 EU-forbruget
|
(159) |
I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget med 5 %. Denne stigning fandt sted mellem 2014 og 2015, og forbruget forblev konstant herefter. |
4.3. Importen til Unionen fra Kina
4.3.1. Mængde og markedsandel
(160) |
I den betragtede periode udviklede importen til Unionen fra Kina samt markedsandelen sig som følger: Tabel 4 Import fra Kina og markedsandelen
|
(161) |
Importen faldt med 53 % mellem 2014 og 2016, men steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode med 54 %. Samlet faldt den med 27 % i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Kina fulgte samme tendens, dvs. den faldt fra 15,8 % i 2014 til 7,1 % i 2016 og steg derefter igen med 3,8 procentpoint og nåede op på 10,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om markedsandelen for den kinesiske import samlet faldt med 31 % i den betragtede periode, forblev den betydelig. |
4.3.2. Pris og prisunderbud
(162) |
På grund af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter måtte den gennemsnitlige importpris fra Kina fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og ved anvendelse af den samme omregningsnøgle, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse. På dette grundlag steg importpriserne først fra 2014 til 2015 med 20 %, men faldt så til 2014-niveauet. I den nuværende undersøgelsesperiode lå priserne på 8,7 EUR/stk. Tabel 5 Importpriser
|
(163) |
For at fastlægge prisunderbuddet i NUP blev de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau (dvs. uden fragtomkostninger i Unionen og efter fradrag af nedslag og rabatter), sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige importpriser, jf. betragtning 162, på cif-basis, hvorefter toldafgifter og antidumpingtold blev lagt oveni. |
(164) |
Sammenligningen viste, at importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med 2,3 %, udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i NUP. Når den gældende antidumpingtold blev trukket fra, udgjorde underbudsmargenen 19,4 %. |
4.4. Import fra tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger
(165) |
Importen fra tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, blev fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, jf. betragtning 156. Tabel 6 Import fra tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger
|
(166) |
Importmængden fra alle tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, steg med 28 % i den betragtede periode. Importmængden fra alle tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, var samlet på ca. 2,8 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til en markedsandel på 32,9 %. Størstedelen af denne import kom fra Ukraine og Tyrkiet. Importen fra Ukraine steg fra 0,7 mio. stk. til 1,0 mio. stk. fra 2014 til 2016 og forblev på samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Tyrkiet steg først fra 0,9 mio. stk. til 1,3 mio. stk. mellem 2014 og 2016 og faldt derefter til 1,0 mio. stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Indien forblev forholdsvis stabil (ca. 0,5 – 0,6 mio. stk.) i den betragtede periode. Importmængden fra andre tredjelande var lav og steg fra 0,1 mio. stk. til 0,2 mio. stk. i den betragtede periode. Med hensyn til markedsandel resulterede dette i en stigning på 3 procentpoint til 12 % for Ukraine, en stigning på 1,1 procentpoint for Tyrkiet til 11,9 % og et fald for Indien fra 6,6 % i 2014 til 6,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen for importen fra andre tredjelande steg fra 0,7 % til 2,9 % i løbet af den betragtede periode. |
(167) |
Den gennemsnitlige pris på importen fra Ukraine faldt fra 11,3 EUR/stk. i 2014 til 10,5 EUR/stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. I samme periode steg den gennemsnitlige pris på importen fra Tyrkiet lidt fra 10,5 EUR/stk. til 10,7 EUR/stk. Prisen på importen fra Indien steg mere betydeligt fra 7,9 EUR/stk. i 2014 til 11,0 EUR/stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra alle tredjelande var samlet set forholdsvis stabil og steg fra 10,4 EUR/stk. i 2014 til 10,8 EUR/stk. i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
(168) |
Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
(169) |
Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på to niveauer:
|
4.6. Makroøkonomiske indikatorer
4.6.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(170) |
Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 7 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(171) |
Den samlede EU-produktion forblev stabil i den betragtede periode, mens kapaciteten steg med 4 procentpoint. Denne beskedne stigning i produktionskapaciteten skyldtes hovedsagelig automatisering og mindre forbedringer, der fjernede visse flaskehalse i produktionsprocessen. I den betragtede periode faldt kapacitetsudnyttelsesgraden derfor lidt fra 72 % til 69 %, hvilket afspejler stigningen i kapaciteten og de konstante produktionsmængder. |
4.6.2. Salgsmængde
(172) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde blev fastsat på grundlag af oplysninger fra ansøgeren. Oplysningerne blev krydstjekket — og opdateret, hvor det var nødvendigt — med de efterprøvede oplysninger fra de tre EU-producenter i stikprøven. |
(173) |
I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens salgsmængde sig således: Tabel 8 Salgsmængde
|
(174) |
EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet steg lidt mellem 2014 og 2016 og forblev derefter stabilt i den nuværende undersøgelsesperiode. I den betragtede periode steg salget samlet set med 4 %. |
4.6.3. Markedsandel
(175) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 57,0 % til 56,1 % i løbet af den betragtede periode. Dette skyldes, at EU-erhvervsgrenens salg steg lidt mindre (4 %) end EU-forbruget, som steg med 5 % i den betragtede periode, jf. betragtning 158. Tabel 9 Markedsandel
|
4.6.4. Beskæftigelse og produktivitet
(176) |
I den betragtede periode udviklede beskæftigelsesniveauet og produktiviteten sig som følger: Tabel 10 Beskæftigelse og produktivitet
|
(177) |
Beskæftigelsen svingede en smule og faldt samlet set med 2 % i løbet af den betragtede periode. Mere specifikt var der en stigning fra 2014 til 2015 efterfulgt af et fald fra 2015 til den nuværende undersøgelsesperiode. Produktiviteten — målt som produktion (stk.) pr. ansat pr. år — svingede også lidt og steg samlet set med 2 % i den betragtede periode. To hovedfaktorer påvirkede antallet af ansatte og produktiviteten: den vertikale integration af produktionsprocessen og automatisering. Hvor førstnævnte øgede beskæftigelsen, reducerede sidstnævnte antallet af ansatte, hvilket samlet set resulterede i en relativt stabil beskæftigelse med kun små udsving. Alt i alt førte dette til en øget produktivitet. |
4.6.5. Vækst
(178) |
Som forklaret i betragtning 158 og 159 steg EU-forbruget med 5 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Sideløbende hermed steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet med 4 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 1 %. EU-erhvervsgrenens produktion forblev stabil, og beskæftigelsen faldt en smule (2 %, jf. betragtning 177) i løbet af samme periode. Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenen kun oplevede en beskeden vækst, der lå under væksten på markedet i den betragtede periode. |
4.6.6. Dumpingens omfang og genrejsning efter tidligere dumping
(179) |
Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode på et betydeligt niveau. De kinesiske eksporterende producenter fortsatte også med at underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(180) |
Samtidig forblev importen fra Kina betydelig og tegnede sig for en markedsandel på 10,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor kan virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse fra Kina på EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelig. |
4.7. Mikroøkonomiske indikatorer
4.7.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(181) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspris og -produktionsomkostninger ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger. Tabel 11 Salgspris og produktionsomkostninger
|
(182) |
De gennemsnitlige priser faldt med 6 % i den betragtede periode. Dette fald afspejlede til en vis grad ændringen på markedet, hvor discountbutikkerne øgede deres markedsandel sammenlignet med de traditionelle supermarkeder, hvilket førte til et øget pres på priserne. |
(183) |
Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 3 % i den betragtede periode på grund af automatisering og øget vertikal integration, som førte til øget effektivitet. Salgspriserne faldt dog lidt mere end omkostningerne, hvilket havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode, som det fremgår af tabel 14. |
4.7.2. Arbejdskraftomkostninger
(184) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 Arbejdskraftomkostninger
|
(185) |
Gennemsnitslønningerne var svingende i den betragtede periode, men forblev ikke desto mindre temmelig stabile. I den betragtede periode steg de med 1 %. |
4.7.3. Slutlagre
(186) |
Slutlagermængden udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 13 Lagre
|
(187) |
Lagerbeholdningerne faldt i den betragtede periode, og i den nuværende undersøgelsesperiode lå de 32 % under niveauet i 2014. |
4.7.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(188) |
EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 14 Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
(189) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet gradvist fra 6,3 % i 2014 til 3,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om erhvervsgrenen var rentabel, var niveauet for fortjenesten i hele den betragtede periode fortsat lavere end den målfortjeneste, der blev anset for at være tilstrækkelig for denne erhvervsgren i den oprindelige undersøgelse (dvs. 7,0 %). |
(190) |
Nettolikviditeten fra driften forbedrede sig fra 2014 til 2015. Derefter faldt den i takt med rentabiliteten fra 2015 til den nuværende undersøgelsesperiode. Investeringsniveauet faldt fra 2014 til 2015 og steg derefter, hvilket resulterede i en samlet stigning på 55 % i den betragtede periode. En stor del af investeringerne havde til formål at øge niveauet for vertikal integration og automatisering for at reducere produktionsomkostningerne. Kapacitetsforøgelsen udgjorde kun 4 % og var et resultat af effektivitetsgevinsterne (jf. betragtning 170 og 171). |
(191) |
Mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt investeringsafkastet (defineret som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne) i takt med rentabiliteten. |
4.8. Konklusion vedrørende skade
(192) |
Analysen af de makroøkonomiske indikatorer viste, at EU-erhvervsgrenens situation ikke ændredes væsentligt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktion, markedsandel og beskæftigelse forblev stort set på samme niveau, og salgsmængden steg lidt, men stadig mindre end EU-forbruget. Til gengæld forværredes nogle af de relevante mikroøkonomiske indikatorer såsom rentabilitet, likviditet og investeringsafkast. Takket være investeringer i vertikal integration og automatisering var EU-erhvervsgrenen i stand til at forbedre sin produktivitet i beskedent omfang og reducere sine produktionsomkostninger pr. enhed. |
(193) |
Samtidig var der ændringer i markedssituationen, navnlig at discountbutikker blev en vigtigere aktør i forbindelse med distributionen af den undersøgte vare. Dette resulterede i et øget pres på priserne. Kombineret med prispresset fra dumpingimporten fra Kina — der havde en betydelig markedsandel og som underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i hele den betragtede periode — førte dette til en forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation, hvor deres priser faldt mere end produktionsomkostningerne gjorde. |
(194) |
I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation ikke forværredes drastisk, og at foranstaltningerne over for importen fra Kina var virkningsfulde i et vist omfang. De forhindrede navnlig EU-erhvervsgrenen i at have betydelige tab af markedsandele. Til trods for den tilsyneladende stabilisering af markedsandelen og nedbringelsen af omkostningerne faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet dog og forblev under målfortjenesten (7 %) i hele den betragtede periode. På dette grundlag blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, men at den stadig befinder sig i en sårbar situation. |
4.9. Sandsynligheden for fornyet skade
4.9.1. Indledende bemærkning
(195) |
I lyset af konklusionerne i betragtning 192 til 194 undersøgte Kommissionen, om der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre tredjelandsmarkeder og sandsynlige prisniveauer ved salg til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves, samt virkningen af fremtidig import på EU-erhvervsgrenens situation. |
(196) |
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev analysen, jf. betragtning 140, baseret på grundforordningens artikel 18 ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen benyttede i denne forbindelse databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, den kinesiske database og de resultater, der blev offentliggjort i forbindelse med den amerikanske udløbsundersøgelse (80), som er nævnt i betragtning 142. |
4.9.2. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(197) |
Som anført i betragtning 142-144 er den kinesiske produktionskapacitet betydelig og udgør mindst 100 % af EU-forbruget. Den kunne nemt øges uden betydelige investeringer afhængig af markedsudviklingen. |
4.9.3. EU-markedets tiltrækningskraft
(198) |
Som nævnt i betragtning 148-152 er EU-markedet et af de vigtigste eksportmarkeder for strygebrætter fra Kina. Dette vil sandsynligvis ikke ændre sig på kort sigt, da der er en høj antidumpingtold på kinesisk eksport til USA af strygebrætter (et andet stort eksportmarked for Kina), indtil mindst 2021. Den nuværende undersøgelse har også vist, at EU-markedet er attraktivt med hensyn til priser for de kinesiske strygebrætproducenter. Kinesiske producenter vil derfor sandsynligvis genoptage deres eksport til EU-markedet i store mængder og til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
4.9.4. De kinesiske eksporterende producenters prisadfærd og det sandsynlige prisniveau ved salg til Unionen
(199) |
Kommissionen analyserede det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. I den forbindelse blev det fastslået, at det nuværende prisniveau til Unionen uden antidumpingtold og prisniveauerne til andre større eksportmarkeder ville være en rimelig indikation. Da ingen af de kinesiske eksportører/producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, baserede Kommissionen sin analyse på de oplysninger, der er registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og den kinesiske database i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. |
(200) |
I den nuværende undersøgelsesperiode var de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige eksportpris ved eksport til EU-markedet uden antidumpingtold betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet, hvilket viste en underbudsmargen på 19,4 %. De kinesiske importpriser (uden antidumpingtold) (8,7 EUR/stk.) var faktisk også lavere end priserne på importen fra andre tredjelande til EU-markedet (der lå på mellem 10,5 og 12,7 EUR/stk.). |
(201) |
For så vidt angår de kinesiske eksportpriser til de andre store kinesiske eksportmarkeder, nemlig Japan og USA, var eksportpriserne enten nogenlunde de samme eller lavere end deres priser ved eksport til Unionen, jf. betragtning 147. |
(202) |
Det er derfor sandsynligt, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil importmængderne fra Kina sælges til priser, der i betydeligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. |
4.9.5. Virkning på EU-erhvervsgrenens situation
(203) |
I lyset af ovenstående betragtninger vil EU-erhvervsgrenen opleve en betydelig stigning i importen fra Kina, som i væsentlig grad vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af den aktuelle markedsudvikling, navnlig overgangen til discountbutikker, som medfører et pres på priserne, vil en sådan import yderligere skærpe prispresset på EU-markedet. |
(204) |
Hvis EU-erhvervsgrenen i en sådan situation forsøger at forblive rentabel og bevarer deres nuværende prisniveauer, er det sandsynligt, at den vil miste salg og markedsandele hurtigt, selv i tilfælde af et stigende forbrug. Strygebrætter fra Kina er af samme kvalitet som dem, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen, og de ville være helt substituerbare. Hvis EU-erhvervsgrenen påføres et salgstab, vil dette føre til lavere kapacitetsudnyttelse og højere gennemsnitlige produktionsomkostninger. Dette ville igen føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation og til et fald i dens rentabilitet, som allerede lå under målfortjenesten og allerede i den betragtede periode viste en faldende tendens. |
(205) |
Hvis EU-erhvervsgrenen til gengæld forsøgte at matche de lave priser på importen i et forsøg på at bevare sin salgsmængde og markedsandel, ville den være nødt til at sælge til priser, der ikke dækker enhedsomkostningerne, og ville derfor hurtigt blive tabsgivende. Dette ville føre til en yderligere forværring af både andre finansielle indikatorer og dens samlede finansielle situation. Det rentabilitetsniveau, der blev opnået i den nuværende undersøgelsesperiode, var allerede under målfortjenesten, og ethvert yderligere tab af rentabilitet ville hurtigt svække EU-erhvervsgrenen, bringe de investeringer, der blev foretaget i den betragtede periode, i fare og føre til en skadevoldende situation. |
4.9.6. Konklusion
(206) |
Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen af strygebrætter fra Kina med stor sandsynlighed vil føre til fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen. |
5. UNIONENS INTERESSER
5.1. Indledning
(207) |
Kommissionen undersøgte i henhold til grundforordningens artikel 21, om opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens interesser på den ene side og importørernes og andre parters interesser på den anden side. |
(208) |
Kommissionen minder om, at i de tidligere undersøgelser blev det ikke anset for at være i strid med Unionens interesser at indføre eller opretholde foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været gældende antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle unødigt negative virkninger på de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger. |
(209) |
På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette særlige tilfælde. |
5.2. EU-erhvervsgrenens interesser
(210) |
Undersøgelsen viste, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville få en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen (betragtning 203-206). På den anden side vil en videreførelse af foranstaltningerne gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig yderligere efter den skade, som dumpingimporten forvoldte, at udnytte fordelene ved de investeringer, der er foretaget i den betragtede periode, og at tilpasse sig ændringerne på markedet ved at fortsætte sine bestræbelser på at øge produktiviteten og udnytte sit potentiale på et EU-marked, der ikke er præget af uretfærdig handelspraksis. |
(211) |
Det konkluderes derfor, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne. |
5.3. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og andre potentielle interesserede parters interesser
(212) |
Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af de andre potentielt interesserede parter gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen. I forbindelse med tidligere undersøgelser viste analysen af Unionens interesser ingen negative virkninger for importørerne eller andre interesserede parter. Desuden udgør importen fra andre lande uden antidumpingtold en markedsandel på 33 %, hvilket sikrer konkurrence og et større udvalg af forsyningskilder på markedet. Det konkluderes derfor, at der ikke er noget, der tyder på, at de gældende foranstaltninger i væsentlig grad påvirker importørerne af den undersøgte vare eller andre interesserede parter. |
5.4. Forbrugernes (husholdningernes) interesse
(213) |
Som i den tidligere undersøgelse gav ingen parter, der repræsenterer slutbrugernes interesser, såsom forbrugerorganisationer, sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Da brugerne fortsat ikke samarbejdede i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, fandt Kommissionen, at dens konklusioner i de tidligere undersøgelser stadig var gyldige, og at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke forbrugere som f.eks. husholdninger i urimelig grad. |
5.5. Konklusion
(214) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke foreligger nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af strygebrætter med oprindelse i Kina. |
6. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(215) |
Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af strygebrætter med oprindelse i Kina bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
(216) |
En virksomhed kan anmode om, at individuelle antidumpingtoldsatser fortsat anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (81). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at anvende den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(217) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (82) bør den rente, der skal betales ved tilbagebetalingen af et beløb på grundlag af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, være den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
(218) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 3924 90 00, ex 4421 99 99, ex 7323 93 00, ex 7323 99 00, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00 (Taric-kode 3924900010, 4421999910, 7323930010, 7323990010, 8516797010 og 8516900051), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:
Virksomhed |
Told (i %) |
Taric-tillægskode |
Foshan City Gaoming Lihe Daily Necessities Co. Ltd., Foshan |
34,9 |
A782 |
Guangzhou Power Team Houseware Co. Ltd., Guangzhou |
39,6 |
A783 |
Since Hardware (Guangzhou) Co., Ltd., Guangzhou |
35,8 |
A784 |
Guangdong Wireking Household Supplies Co. Ltd, Foshan |
18,1 |
A785 |
Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd., Guzhou |
26,5 |
A786 |
Greenwood Houseware (Zhuhai) Ltd, Guangdong |
22,7 |
A953 |
Alle andre virksomheder |
42,3 |
A999 |
3. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
4. Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd:
»Undertegnede bekræfter, at den (mængde) strygebrætter, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«
Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 af 23. april 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine (EUT L 109 af 26.4.2007, s. 12).
(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina produceret af Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd. (EUT L 338 af 22.12.2010, s. 22).
(4) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 77/2010 af 19. januar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (EUT L 24 af 28.1.2010, s. 1).
(5) Rådets Gennemførelsesforordning (EU) nr. 270/2010 af 29. marts 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 13).
(6) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 805/2010 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina fremstillet af Foshan Shunde Yongjian Housewares and Hardware Co. Ltd., Foshan (EUT L 242 af 15.9.2010, s. 1).
(7) EUT 2009/C 282/16 (EUT C 282 af 21.11.2009, s. 9).
(8) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 987/2012 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina fremstillet af Zhejiang Harmonic Hardware Products Co. Ltd (EUT L 297 af 26.10.2012, s. 5).
(9) EUT C 223 af 22.9.2007, s. 15.
(10) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 695/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af strygebrætter med oprindelse i Ukraine efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 198 af 23.7.2013, s. 1).
(11) EUT C 362 af 26.10.2017, s. 30.
(12) EUT C 253 af 19.7.2018, s. 30.
(13) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« af 20.12.2017 (SWD (2017) 483 final/2).
(14) Global Trade Atlas — GTA (https://www.gtis.com/gta/secure/htscty_wta.cfm).
(15) https://orbis4.bvdinfo.com/version-201866/orbis/Companies.
(16) Rapporten — kapitel 2, s. 6-7.
(17) Rapporten — kapitel 2, s. 10.
(18) http://en.pkulaw.cn/display.aspx?cgid=311950&lib=law (tilgået den 27. marts 2019).
(19) Rapporten — kapitel 2, s. 20-21.
(20) Rapporten — kapitel 3, s. 41 og 73-74.
(21) Rapporten — kapitel 6, s. 120-121.
(22) Rapporten — kapitel 6, s. 122-135.
(23) Rapporten — kapitel 7, s. 167-168.
(24) Rapporten — kapitel 8, s. 169-170 og 200-201.
(25) Rapporten — kapitel 2, s. 15-16, rapporten — kapitel 4, s. 50 og s. 84, rapporten — kapitel 5, s. 108-109.
(26) Planens fulde ordlyd kan ses på MIIT-hjemmesiden:
http://www.miit.gov.cn/n1146295/n1652858/n1652930/n3757016/c5353943/content.html.
(27) Rapporten — kapitel 14, s. 358: 51 % private og 49 % statsejede virksomheder for så vidt angår produktion, 44 % statsejede virksomheder og 56 % private virksomheder for så vidt angår kapacitet.
(28) Rapporten — kapitel 3, s. 27-31.
(29) Rådets forordning (EF) nr. 1256/2008 af 16. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Belarus, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en procedure i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 343 af 19.12.2008, s. 1).
(30) Rapporten — kapitel 2, s. 26.
(31) Rapporten — kapitel 2, s. 31-32.
(32) https://www.reuters.com/article/us-china-congress-companies-idUSKCN1B40JU (data hentet den 27. marts 2019).
(33) Se virksomhedsbeskrivelsen på: https://www.gmdu.net/corp-530956.html (data hentet den 14. maj 2019)
(34) www.cec-ceda.org.cn/famousdb/qiye1438/manager.html (data hentet den 14. maj 2019).
(35) Rapporten — kapitel 6 og 12.
(36) Se Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).
(37) Rapporten — kapitel 4, s. 41-42, og 83.
(38) Se beskrivelse og indholdsfortegnelse i Rapporten om den dybtgående analyse af sektoren for trådnetstrygebrætter og den 13. femårsplan for perioden 2018-2023. YUBO INFO. 28. december 2018. www.chinabgao.com/report/4288625.html (data hentet den 14. maj 2019).
(39) Se rapportens kapitel 14 om stål, kapitel 16 om den kemiske sektor og kapitel 12 om råmaterialer.
(40) Indledningen til Planen for justering og opgradering af stålindustrien.
(41) Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013), udstedt på grundlag af bekendtgørelse nr. 9 fra den nationale udviklings- og reformkommission af 27. marts 2011, og ændret i overensstemmelse med afgørelsen fra den nationale udviklings- og reformkommission om ændring af relevante bestemmelser i fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (2011-udgaven) udstedt på grundlag af bekendtgørelse nr. 21 fra den nationale udviklings- og reformkommission den 16. februar 2013.
(42) Jf. betragtning 56 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).
(43) Rapporten — kapitel 16, s. 403.
(44) Ibidem s. 434-435.
(45) Ibidem s. 406-412.
(46) Se boks 5 for en fortegnelse over projekter vedrørende nye materialer til den kemiske industri i den 13. femårsplan for den petrokemiske og kemiske industri (2016-2020).
(47) Se den 13. femårsplan for udviklingen af den petrokemiske industri i Hebei-provinsen, afsnit III.2: »[…] Fremme oprettelsen af en integreret industribase for aromatiske kulbrinter, ethylenglykol og polyester samt stile mod at opnå en årlig produktion på over 30 millioner ton raffineret olie og tre millioner ton paraxylen (PX) inden 2020 […] »Kraftigt udvikle industrien for finkemikalier og nye materialer til kemiindustrien samt fremskynde udviklingen af specifikke mellemprodukter og tilsætningsstoffer, der anvendes til agrolægemidler, lægemidler, maling, farvestoffer osv.« såvel som afsnit III.3 (der omfatter maling) og afsnit III.5 (der omfatter epoxymaterialer og industriplast, der navnlig dækker polyester).
(48) Se den 13. femårsplan for udvikling af tekstilindustrien, afsnit V.3.
(49) Den 13. femårsplan for udvikling af bomuldstekstilindustrien, udstedt af bomuldstekstilindustriens sammenslutning i Kina, afsnit IV.1.1, IV.1.2 og tabel 5. http://www.ctei.cn/special/2016nzt/gg/0928pdf/3.pdf (data hentet den 14. maj 2019).
(50) Ibidem afsnit IV.2.1.
(51) Rapporten — kapitel 17, s. 462-463.
(52) Rapporten — kapitel 17, s. 438-439.
(53) Rapporten — kapitel 6, s. 138-149.
(54) Rapporten — kapitel 9, s. 216.
(55) Rapporten — kapitel 9, s. 213-215.
(56) Rapporten — kapitel 9, s. 209-211.
(57) Se Kommissionens forordning (EF) nr. 1620/2006 af 30. oktober 2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, navnlig betragtning 26: Kommissionen fandt at to af de kinesiske producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, »ikke havde opfyldt deres kontraktlige forpligtelser med hensyn til betaling af brugsrettigheder til jord til staten, uden at dette imidlertid fik nogen finansielle eller andre konsekvenser for virksomhederne Det blev desuden konstateret, at en af virksomhederne i undersøgelsesperioden havde lejet statsejet jord, uden at staten havde indrømmet formelle brugsrettigheder til jorden. Denne situation blev først bragt i orden efter undersøgelsesperioden, men kun til en pris under den normale takst.«
(58) Rapporten — kapitel 13, s. 332-337.
(59) Rapporten — kapitel 13, s. 336.
(60) Rapporten — kapitel 13, s. 337-341.
(61) Rapporten — kapitel 6, s. 114-117.
(62) Rapporten — kapitel 6, s. 119.
(63) Rapporten — kapitel 6, s. 120.
(64) Rapporten — kapitel 6, s. 121-122, 126-128, 133-135.
(65) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(66) ec.europa.eu/eurostat/web/energy/data/database.
(67) Tyrkiets reguleringsmyndighed for energimarkedet, www.epdk.org.tr.
(68) Brasiliens mine- og energiministerium, www.mme.gov.br/.
(69) www.Ilo.org.
(70) Nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Unionen.
(*1) 26. september 2018.Data hentet den
(71) På grundlag af de skøn, der er foretaget i anmodningen om en fornyet undersøgelse, omfatter de indirekte fremstillingsomkostninger maskin- og materialeudgifter, afskrivninger, energi og andet.
(*2) http://www.gtis.com/gta/.
(*3) Der forelå kun data for positionsniveau 5210.
(*4) http://www.turkstat.gov.tr.
(72) http://www.turkstat.gov.tr/PreTablo.do?alt_id=1008, data sidst hentet den 27. februar 2019.
(73) http://www.turkstat.gov.tr/PreIstatistikTablo.do?istab_id=2104, data senest hentet den 27. februar 2019.
(74) https://www.usitc.gov/publications/701_731/pub4568_1.pdf.
(75) Notat af 8. marts 2016 i det offentlige register, som findes på https://www.gpo.gov/fdsys/pkg/FR-2016-03-08/pdf/2016-05172.pdf.
(76) Kinesiske priser ved eksport til Japan.
(77) Kinesiske priser ved eksport til USA.
(78) https://www.govinfo.gov/content/pkg/FR-2016-03-08/pdf/2016-05172.pdf.
(79) https://aceservices.cbp.dhs.gov/adcvdweb/ad_cvd_msgs/search?direction=desc&filter_cat=ALL&filter_type=ALL&page=1&per_page=50&preview=yes&search=ironing+tables&sort=msg_dt.
(80) https://www.usitc.gov/publications/701_731/pub4568_1.pdf og notat af 8. marts 2016 i det offentlige register, som findes på https://www.gpo.gov/fdsys/pkg/FR-2016-03-08/pdf/2016-05172.pdf.
(81) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
(82) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
AFGØRELSER
2.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 252/36 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/1663
af 1. oktober 2019
om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 31. juli 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1333 (1), som omhandler restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen. |
(2) |
Den 1. april 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/539 (2). |
(3) |
I betragtning af den fortsatte ustabilitet og situationens alvor i Libyen bør de restriktive foranstaltninger vedrørende tre personer forlænges med en yderligere periode på seks måneder. |
(4) |
Afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 17, stk. 3 og 4, i afgørelse (FUSP) 2015/1333 affattes således:
»3. Foranstaltningerne omhandlet i artikel 8, stk. 2, finder anvendelse for så vidt angår punkt 14, 15 og 16 i bilag II indtil den 2. april 2020.
4. Foranstaltningerne omhandlet i artikel 9, stk. 2, finder anvendelse for så vidt angår punkt 19, 20 og 21 i bilag IV indtil den 2. april 2020.«
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2019.
På Rådets vegne
T. TUPPURAINEN
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/539 af 1. april 2019 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 93 af 2.4.2019, s. 15).
2.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 252/38 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1664
af 30. september 2019
om godkendelse af et laboratorium i Ukraine til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning på hunde, katte og fritter
(meddelt under nummer C(2019) 6906)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (1), særlig artikel 3, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved beslutning 2000/258/EF blev Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) i Nancy, Frankrig, udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. AFSSA er nu en del af Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (i det følgende benævnt »ANSES«) i Frankrig. |
(2) |
Ved beslutning 2000/258/EF fastsættes bl.a., at ANSES skal evaluere de laboratorier i tredjelande, som har indsendt en ansøgning om at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. |
(3) |
Den kompetente myndighed i Ukraine har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratoriet »NeoVetlab Ukraine Ltd« i Kiev, og ANSES har udarbejdet og fremlagt en gunstig evalueringsrapport for det pågældende laboratorium dateret 14. september 2018 for Kommissionen. |
(4) |
Laboratoriet »NeoVetlab Ukraine Ltd« i Kiev bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I henhold til artikel 3, stk. 2, i beslutning 2000/258/EF godkendes nedenstående laboratorium til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter:
NeoVetlab Ukraine Ltd. |
11, Akademika Viliamsa str., apt.101 |
Kiev, 03191 |
UKRAINE |
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes fra den 1. oktober 2019.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen