(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1848 (2) fastsættes de beløb, der stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på godtgørelse til slutmodtagerne i regnskabsåret 2019. Beløbene svarer til de nedsættelser som følge af finansiel disciplin, som medlemsstaterne rent faktisk anvendte i regnskabsåret 2018, jf. medlemsstaternes udgiftsanmeldelser for perioden 16. oktober 2017-15. oktober 2018.

(2)

I Rumæniens udgiftsanmeldelse blev der ikke taget fuldt hensyn til tærsklen på 2 000 EUR for finansiel disciplin, jf. artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3). Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2018/1848, fik Rumænien ikke stillet noget beløb til rådighed med henblik på godtgørelser.

(3)

Rumænien har efterfølgende meddelt Kommissionen det korrekte beløb for finansiel disciplin, som skulle have været anvendt i Rumænien i regnskabsåret 2018, når der tages fuldt hensyn til tærsklen på 2 000 EUR. For at sikre godtgørelsen af de relevante beløb til rumænske landbrugere bør Kommissionen fastsætte det tilsvarende beløb, der stilles til rådighed for Rumænien.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1848 bør derfor ændres.

(5)

Eftersom den ændring, der foretages ved denne forordning, har konsekvenser for anvendelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2018/1848, som anvendes fra den 1. december 2018, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato; derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283 skulle Kommissionen senest den 1. januar 2018 fastlægge EU-listen over nye fødevarer, der er godkendt eller anmeldt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (2).

(2)

EU-listen over nye fødevarer, der er godkendt eller anmeldt i henhold til forordning (EF) nr. 258/97, blev fastlagt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (3).

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1023 (4) blev gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 om fastlæggelse af EU-listen over nye fødevarer berigtiget for at medtage en række godkendte eller anmeldte nye fødevarer, der ikke var opført på den oprindelige EU-liste.

(4)

Efter offentliggørelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/1023 konstaterede Kommissionen yderligere fejl i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470.

(5)

Der er behov for berigtigelser for at skabe klarhed og retssikkerhed for ledere af fødevarevirksomheder og for medlemsstaternes kompetente myndigheder og dermed sikre korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-listen over nye fødevarer.

(6)

Den 22. november 2018 indgav Italiens kompetente myndighed en anmodning til Kommissionen om berigtigelse af EU-listen vedrørende betegnelsen og de specifikke mærkningskrav for den nye fødevare »ekstrakt af Echinacea purpurea fra cellekulturer«. Denne nye fødevare blev godkendt gennem en anmeldelsesprocedure, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 258/97. Den kompetente myndighed i Italien har begået en fejl ved at anmelde det forkerte navn for cellekulturerne, og derfor bedes der i anmodningen om, at cellekulturernes navn, HTN®Vb, erstattes med navnet EchiPure-PC™ i betegnelsen for den nye fødevare, der er opført på EU-listen, og i de specifikke mærkningskrav for fødevarer, der indeholder den, samt i specifikationerne for den nye fødevare.

(7)

Det er derfor nødvendigt med en berigtigelse af betegnelsen og af de specifikke mærkningskrav i tabel 1 og en berigtigelse af specifikationerne i tabel 2 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 for den nye fødevare »ekstrakt af Echinacea purpurea fra cellekulturer«.

(8)

De nye fødevarer »beta-glucaner fra gær« blev godkendt på visse anvendelsesbetingelser ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/762/EU (5). Anvendelse af beta-glucaner fra gær i yderligere fødevarekategorier blev senere godkendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2078 (6). I specifikationerne for beta-glucaner fra gær i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2078 udtrykkes måleenhederne for tungmetaller fejlagtigt i mg/g i stedet for mg/kg. Denne fejl blev overført til den EU-liste, der blev fastlagt ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470. Specifikationerne for beta-glucaner fra gær i forbindelse med tungmetaller i bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2078 og i tabel 2 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor berigtiges.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 og gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2078 bør derfor berigtiges.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer populationer af tamsvin og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for svineproduktionens rentabilitet, og som forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved et udbrud af afrikansk svinepest er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter og til vildtlevende svin. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til en anden medlemsstat og til tredjelande via handel med levende svin eller produkter fremstillet heraf.

(3)

Der er ved Rådets direktiv 2002/60/EF (3) fastsat minimumsforanstaltninger, der skal gennemføres i Unionen til bekæmpelse af afrikansk svinepest. I henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF skal der i tilfælde af udbrud af sygdommen oprettes beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de foranstaltninger, der er fastsat i direktivets artikel 10 og 11, skal anvendes.

(4)

Slovakiet har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet og har i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettet beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de foranstaltninger, der er omhandlet i direktivets artikel 10 og 11, skal anvendes.

(5)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør de områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner for så vidt angår afrikansk svinepest i Slovakiet, beskrives på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat.

(6)

I afventning af næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør de områder, der er oprettet som beskyttelses- og overvågningszoner i Slovakiet, derfor opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(7)

Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved forordning (EU) 2016/1011 blev der indført en fælles ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater i Unionen.

(2)

Nævnte forordning finder anvendelse fra den 1. januar 2018, og administratorer fra tredjelande er omfattet af en overgangsperiode, der giver mulighed for at anvende benchmarks fra tredjelande i Unionen. Efter udløbet af overgangsperioden må et benchmark eller en kombination af benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kun anvendes i Unionen, hvis benchmarket og administratoren er opført i det register, der føres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«), efter at Kommissionen har vedtaget en ækvivalensafgørelse eller en anerkendelse eller godkendelse fra en kompetent myndighed.

(3)

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesafgørelser, hvori det fastslås, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland for specifikke administratorer eller specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er ækvivalente med kravene i forordning (EU) 2016/1011. Ved vurderingen af en sådan ækvivalens tager Kommissionen hensyn til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO Principles for Financial Benchmarks eller, hvis det er relevant, IOSCO Principles for Oil Price Reporting Agencies (»PRA'er«), og at sådanne specifikke administratorer eller specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er underlagt løbende effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(4)

Benchmarks som f.eks. Australian Bank Bill Swap Rate og S&P/ASX 200 Index administreres i Australien og anvendes i Unionen af adskillige enheder under tilsyn. Som følge heraf foretog Kommissionen en vurdering af benchmarkordningen i Australien.

(5)

Den lovgivningsmæssige ramme for oprettelse af, tilsyn med og administration af benchmarks i Australien omfatter en licensordning og tillægger Australian Securities and Investments Commission (»ASIC«) beføjelser. Den kræver også, at administratorer af væsentlige benchmarks skal have udstedt en benchmarkadministratorlicens fra ASIC. For benchmarks, som ASIC ikke har erklæret for at være væsentlige, giver Australiens lovgivningsmæssige rammer administratorer mulighed for frivilligt at lade sig omfatte af den nationale reguleringsmæssige ramme ved at ansøge om en licens fra ASIC i overensstemmelse med Section 908BD i Corporations Act, hvorved de bliver underlagt ASIC's regler for administratorer og stillere.

(6)

Indehavere af en ASIC-licens er underlagt licensbetingelserne og en række lovgivningsmæssige krav. Der er fastsat retligt bindende krav for administratorer i Corporations Act 2001 (»Corporations Act«), ASIC Financial Benchmark (Administration) Rules 2018 og ASIC Financial Benchmark (Compelled) Rules 2018. ASIC Regulatory Guide 268 med titlen »Licensing regime for financial benchmark administrators« (»RG 268«) indeholder yderligere vejledning til benchmarkadministratorer. Ved Part 7.5B i Corporations Act (som ændret ved Treasury Laws Amendment (2017 Measures No. 5) Act 2018) gennemføres den lovgivningsmæssige ramme for regulering af finansielle benchmarks.

(7)

I henhold til Section 908AC i Corporations Act kan ASIC ved en retsakt erklære, at et finansielt benchmark er et væsentligt benchmark. Kun benchmarks, der opfylder kriterierne i denne lov, kan udpeges som væsentlige benchmarks. Det skal over for ASIC være godtgjort: i) at benchmarket er systemisk vigtigt for det australske finanssystem, eller ii) at der er en væsentlig risiko for finansiel afsmitning eller systemisk ustabilitet i Australien, hvis benchmarkets tilgængelighed eller integritet forstyrres, eller iii) at detail- eller engrosinvestorer i Australien ville blive væsentligt påvirket, hvis benchmarkets tilgængelighed eller integritet forstyrres.

(8)

ASIC har ved brug af ASIC Corporations (Significant Financial Benchmarks) Instrument 2018/420 erklæret et antal finansielle benchmarks for væsentlige benchmarks. Nærværende afgørelse omfatter kun administratorer af de benchmarks, der er opført i den seneste gældende version af ASIC Corporations (Significant Financial Benchmarks) Instrument 2018/420. Nærværende afgørelse omfatter ikke administratorer af finansielle benchmarks, der kan fritages fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1011, jf. nævnte forordnings artikel 2, stk. 2.

(9)

ASIC kan udstede licens til en benchmarkadministrator for ét eller flere finansielle benchmarks. ASIC skal tage hensyn til de faktorer, der er fastsat i Section 908BO(2) i Corporations Act, når den beslutter, om der skal udstedes licens, om licensbetingelser skal indføres, ændres eller tilbagekaldes, eller om en licens skal ændres, suspenderes eller annulleres. En person anses for at have begået en lovovertrædelse, hvis vedkommende administrerer (eller hævder at administrere) et væsentligt benchmark uden at indehave en benchmarkadministratorlicens, der angiver det finansielle benchmark.

(10)

ASIC har vedtaget ASIC Financial Benchmark (Administration) Rules 2018 (»Administration Rules«) i henhold til Section 908CA i Corporations Act og ASIC Financial Benchmark (Compelled) Rules 2018 (»Compelled Rules«) i henhold til Section 908CD i Corporations Act. Administration Rules indeholder krav til indehavere af benchmarkadministratorlicenser og stillere til et benchmark, heriblandt styrings- og overvågningskrav, outsourcingkrav, krav til beskyttelse mod interessekonflikter, krav til udformning af benchmarks og metodekrav samt krav til inputdata. Compelled Rules regulerer den obligatoriske generering eller administration af et væsentligt benchmark eller obligatoriske bidrag til et væsentligt finansielt benchmark.

(11)

I forbindelse med udarbejdelsen af Administration Rules tog ASIC hensyn til IOSCO »Principles for Financial Benchmarks« som krævet i Section 908CK i Corporations Act. ASIC tog ligeledes hensyn til de retlige og tilsynsmæssige rammer for så vidt angår benchmarks i tredjelande, herunder forordning (EU) 2016/1011, samt andre australske ordninger for udstedelse af finansielle licenser.

(12)

Begrundelsen til Administration Rules beskriver, hvordan ASIC's Administration Rules og Compelled Rules afspejler IOSCO-principperne. Nærmere bestemt er det anført i Administration Rules, at Rule 2.1.2 svarer til IOSCO-principperne om styringsordninger for finansielle benchmarks. Rule 2.1.3 svarer til IOSCO-principperne om overvågning af tredjeparter, der er involveret i at generere eller administrere hvert af de finansielle benchmarks, der er angivet i licensindehaverens benchmarkadministratorlicens. Rule 2.1.4 svarer til IOSCO-principperne om interessekonflikter for administratorer af finansielle benchmarks. Rule 2.2.1 svarer til IOSCO-principperne om udformning af benchmarks. Rule 2.2.2 svarer til IOSCO-principperne om datatilstrækkelighed og interne kontrolmekanismer for dataindsamling. Rule 2.2.3 svarer til IOSCO-principperne om indholdet af de metoder, der anvendes til at fastsætte finansielle benchmarks. Sub-rule 2.2.4(1) svarer til IOSCO-principperne om ændringer af de metoder, der anvendes til at fastsætte finansielle benchmarks. Rule 2.3.1 svarer til IOSCO-principperne om kontrolrammen for administratorer, da den vedrører risikostyring samt centrale krav i andre australske licensordninger. Rule 2.4.1 svarer til IOSCO-principperne om planlægning af overdragelse eller ophør af et licenseret benchmark. Rule 2.5.1 svarer til IOSCO-principperne om »Submitter Code of Conduct«. Og endelig svarer Rule 2.6.1 til IOSCO-principperne om gennemsigtighed i forbindelse med fastsættelse af benchmarks.

(13)

Desuden indeholder ASIC en tilsynsmæssig vejledning (RG 268) for enheder, der er underlagt Administration Rules og Compelled Rules. Den fastlægger ASIC's lovfortolkning og yder praktisk vejledning om, hvordan enhederne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til loven.

(14)

Kommissionen konkluderer derfor, at de bindende krav med hensyn til administratorer af benchmarks, der er udpeget som væsentlige i ASIC Corporations (Significant Financial Benchmarks) Instrument 2018/420, er ækvivalente med kravene i forordning (EU) 2016/1011.

(15)

I henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2016/1011 er kravene også underlagt løbende effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(16)

Benchmarkadministratorer med licens i Australien er underlagt løbende tilsyn og overvågning af ASIC. I henhold til Section 908AF i Corporations Act er ASIC ansvarlig for at føre tilsyn med finansielle benchmarks, der er licenseret. ASIC er også ansvarlig for at sikre, at benchmarkadministratorerne overholder deres forpligtelser i henhold til Corporations Act, Administration Rules og Compelled Rules, og i den forbindelse foretager ASIC periodiske vurderinger af benchmarkadministratorernes overholdelse af deres licensforpligtelser.

(17)

I henhold til Section 908BQ i Corporations Act og Rule 2.8.1 i Administration Rules skal benchmarkadministratorerne underrette ASIC om visse forhold, herunder om tilfælde, hvor licensindehaveren ikke har overholdt eller ikke længere kan overholde deres reguleringsmæssige forpligtelser. ASIC kan vurdere licensindehavernes overholdelse af Corporations Act og Administration Rules i overensstemmelse med Section 908BR og 908BS i Corporations Act og Rule 2.8.2 og 2.8.3 i Administration Rules. ASIC kan også anmode om en rapport om alle forhold i overensstemmelse med Section 908BV i Corporations Act og anmode om en revisionsredegørelse vedrørende licensindehaverens rapport om de pågældende forhold. I henhold til Section 908BW i Corporations Act tillægges ASIC beføjelse til at udarbejde vurderingsrapporter, dele disse rapporter med visse australske regeringsorganer om nødvendigt samt offentliggøre disse rapporter.

(18)

Hvis en benchmarkadministrator ikke overholder sine reguleringsmæssige forpligtelser, kan ASIC i henhold til Section 908BT i Corporations Act udstede en skriftlig instruks til en licensindehaver om at iværksætte specifikke aktioner, som ASIC mener, vil sikre, at licensindehaveren overholder de pågældende forpligtelser. Hvis licensindehaveren ikke efterkommer denne skriftlige instruks, kan ASIC indbringe sagen for en domstol, som så kan kræve, at licensindehaveren overholder ASIC's retningslinjer. I henhold til Section 908CH og 908CI i Corporations Act kan ASIC udstede meddelelser om overtrædelse eller acceptere forpligtelser fra administratorer, som ikke har overholdt deres reguleringsmæssige krav. Section 908CG i Corporations Act indeholder en ramme, ifølge hvilken en administrator, der angiveligt ikke har overholdt Administration Rules, som et alternativ til en civil retssag kan betale en bøde, påtage sig eller indføre afhjælpende foranstaltninger (herunder uddannelsesprogrammer) eller acceptere andre sanktioner end betaling af en bøde. ASIC kan også under visse omstændigheder suspendere eller annullere en licens i henhold til Section 908BI og 908BJ i Corporations Act.

(19)

I henhold til Compelled Rules kan ASIC, hvis den anser det for at være i offentlighedens interesse, pålægge en licensindehaver fortsat at generere eller administrere et væsentligt benchmark eller at generere eller administrere et væsentligt benchmark på en bestemt måde, eksempelvis ved at ændre den metode, der anvendes til at generere eller administrere et væsentligt benchmark. Compelled Rules giver også ASIC mulighed for at pålægge en stiller at levere data eller oplysninger til en licensindehaver med henblik på at generere eller administrere et væsentligt benchmark eller til ASIC med henblik på generering eller administration af et væsentligt benchmark.

(20)

Kommissionen konkluderer derfor, at de bindende krav med hensyn til administratorer af benchmarks, der er erklæret som væsentlige finansielle benchmarks ved ASIC Corporations (Significant Financial Benchmarks) Instrument 2018/420, er underlagt effektivt løbende tilsyn og effektiv håndhævelse.

(21)

EU's benchmarkadministratorer behøver ikke at få udstedt en licens til deres benchmarks, der skal anvendes i Australien, medmindre et benchmark udpeges som et væsentligt benchmark af ASIC eller en benchmarkadministrator frivilligt ansøger om licens i Australien. ASIC har meddelt Kommissionen, at den ikke har til hensigt at udpege nogen EU-benchmarks som væsentlige benchmarks.

(22)

Nærværende afgørelse vil blive suppleret af samarbejdsordninger for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger og koordinering af tilsynsaktiviteterne mellem ESMA og ASIC.

(23)

Nærværende afgørelse er baseret på vurderingen af de retligt bindende krav vedrørende benchmarks Australien på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen vil fortsat regelmæssigt overvåge markedsudviklingen, udviklingen i den retlige og tilsynsmæssige ramme for benchmarks og effektiviteten af tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning og håndhævelse af disse krav for at sikre, at de krav, der ligger til grund for nærværende afgørelse, løbende opfyldes.

(24)

Nærværende afgørelse berører ikke Kommissionens mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at foretage en særlig gennemgang, hvis relevant udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer afgørelsen.

(25)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved forordning (EU) 2016/1011 blev der indført en fælles ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater i Unionen.

(2)

Nævnte forordning finder anvendelse fra den 1. januar 2018, og administratorer fra tredjelande er omfattet af en overgangsperiode, der giver mulighed for at anvende benchmarks fra tredjelande i Unionen. Efter udløbet af overgangsperioden må et benchmark eller en kombination af benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kun anvendes i Unionen, hvis benchmarket og administratoren er opført i det register, der føres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«), efter at Kommissionen har vedtaget en ækvivalensafgørelse eller en anerkendelse eller godkendelse fra en kompetent myndighed.

(3)

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesafgørelser, hvori det fastslås, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland for specifikke administratorer eller specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er ækvivalente med kravene i forordning (EU) 2016/1011. Ved vurderingen af en sådan ækvivalens tager Kommissionen hensyn til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO Principles for Financial Benchmarks eller, hvis det er relevant, IOSCO Principles for Oil Price Reporting Agencies (»PRA'er«), og at sådanne specifikke administratorer eller specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er underlagt løbende effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(4)

Benchmarks som f.eks. Singapore Interbank Offered Rates (SIBOR) og Singapore Dollar Swap Offer Rate (SOR) administreres i Singapore og anvendes i Unionen af adskillige enheder under tilsyn. Som følge heraf foretog Kommissionen en vurdering af benchmarkordningen i Singapore.

(5)

I Securities and Futures Act (»SFA«) og Securities and Futures (Financial Benchmarks) Regulations 2018 (»SFA Benchmarks Regulations«) er der fastsat retlige og tilsynsmæssige rammer i Singapore for administratorer af udpegede benchmarks og stillere til disse benchmarks. Ved udarbejdelsen af kravene i henhold til SFA og SFA Benchmarks Regulations tog Monetary Authority of Singapore (»MAS«) hensyn til benchmarkordningerne i oversøiske ordninger, herunder forordning (EU) 2016/1011.

(6)

Ved Part VIAA i SFA indføres der en reguleringsordning, hvorved alle benchmarkadministratorer og stillere i forbindelse med et udpeget benchmark skal have godkendelse fra MAS som Authorised Benchmark Administrator (»ABA«) eller Authorised Benchmark Submitter (»ABS«). Der er særlige forpligtelser for ABA'er og ABS'er, og der gælder særlige krav for tvangsadministration af og indgivelse til et udpeget benchmark. Derudover tillægger SFA MAS bemyndigelse til at vedtage regler. De regler, som MAS har gennemført, er juridisk bindende.

(7)

I Section 2 i SFA defineres et finansielt benchmark som en pris, en kurs, et indeks eller en værdi, der i) fastsættes periodisk ved anvendelse (direkte eller indirekte) af en formel eller en anden beregningsmetode med henblik på at informere eller afgive udtalelse om transaktioner på markedet eller om dets tilstand for så vidt angår et eller flere underliggende forhold, ii) stilles til rådighed for offentligheden (enten gratis eller mod betaling), og iii) anvendes som referencepunkt til at fastsætte den skyldige rente eller andre skyldige beløb på indlån eller kreditfaciliteter, til at fastsætte prisen på eller værdien af et investeringsprodukt eller til at opgøre ydeevnen for et produkt, som tilbydes af en person, der er foreskrevet i bestemmelserne.

(8)

I henhold til Section 123B i SFA kan MAS ved bekendtgørelse i landets statstidende udpege et finansielt benchmark som et udpeget benchmark. MAS kan gøre dette, hvis den finder det godtgjort, at i) det finansielle benchmark har systemisk betydning for Singapores finanssystem, ii) en afbrydelse af fastsættelsen af det finansielle benchmark kan påvirke offentlighedens tillid til benchmarket eller til Singapores finanssystem, iii) fastlæggelsen af det finansielle benchmark kan være sårbar for manipulation eller iv) det på anden vis er i almenhedens interesse.

(9)

MAS har udpeget finansielle benchmarks ved brug af Securities and Futures (Designated Benchmarks) Order 2018, som er udstedt i medfør af Section 123B i SFA. Nærværende afgørelse omfatter kun administratorer af de benchmarks, der er opført i den seneste gældende version af Securities and Futures (Designated Benchmarks) Order. Nærværende afgørelse omfatter ikke administratorer af finansielle benchmarks, der kan fritages fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1011, jf. nævnte forordnings artikel 2, stk. 2.

(10)

I henhold til SFA (navnlig Section 123D og 123ZC) skal både administratorer og indberettere af udpegede benchmarks være godkendt, medmindre andet er fastsat. MAS kan tage hensyn til de faktorer, der er anført i Section 123F(5), 123F(6), 123F(8), 123J(1) og 123J(6) i SFA og i Regulation 4(1) i SFA Benchmarks Regulations, når den beslutter, om en godkendelse skal gives eller suspenderes eller tilbagekaldes i forbindelse med en ABA. MAS kan også indføre, ændre eller tilbagekalde betingelser eller begrænsninger for en ABA i henhold til Section 123F(2) og 123F(3) i SFA. En person begår en lovovertrædelse, hvis vedkommende administrerer eller hævder at administrere et udpeget benchmark uden godkendelse, medmindre vedkommende er fritaget for dette krav.

(11)

I henhold til Section 123O i SFA skal benchmarkadministratorer udstede en kode for hvert udpeget benchmark, som fastsætter de standarder, der skal opretholdes af hver indberetter til det udpegede benchmark. Sammesteds er det fastsat, at der skal nedsættes et overvågningsudvalg i henhold til Regulation 8 i SFA Benchmarks Regulations, som skal foretage periodiske gennemgange af omfanget og udformningen af samt metoden for det udpegede benchmark og de foranstaltninger, der er truffet for at lette administrationen af et udpeget benchmark.

(12)

I henhold til Section 123J(4) og 123ZZB i SFA kan MAS pålægge en ABA fortsat at administrere et udpeget benchmark. I henhold til Section 123F(2) og 123F(3) i SFA kan MAS pålægge ABA'en betingelser i forbindelse med proceduren for fastsættelse af det udpegede benchmark. I henhold til Section 123ZI(1) og 123ZJ(1) i SFA kan MAS pålægge enhver person at være en indberetter til et udpeget benchmark ved at udpege personen som udpeget benchmarkindberetter (»DBS«). MAS skal tage hensyn til de faktorer, der er fastsat i Section 123ZI(2) og 123ZI(3) i SFA, når den træffer afgørelse om, hvorvidt en person skal udpeges som DBS, eller om en sådan udpegelse skal trækkes tilbage. En DBS er underlagt de samme løbende forpligtelser som en ABS.

(13)

Part VIAA i SFA og SFA Benchmarks Regulations afspejler stort set IOSCO Principles for Financial Benchmarks. En administrator er primært ansvarlig for alle aspekter af administrationen af et udpeget benchmark og er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til SFA og SFA Benchmarks Regulations. Hvis en administrator outsourcer funktioner til en tredjepart, skal denne overholde de Guidelines on Outsourcing, som MAS har udstedt. Alt dette afspejler IOSCO Principles on Overall Responsibility of the Administrator and Oversight of Third Parties.

(14)

I Section 123A i SFA er det fastsat, at formålet med reguleringsordningen er at fremme en retfærdig og gennemsigtig fastsættelse af finansielle benchmarks og at reducere systemiske risici. I henhold til Section 123P i SFA skal der opretholdes styringsordninger, som er tilstrækkelige for, at det udpegede benchmark kan fastlægges på en retfærdig og effektiv måde, der afspejler General Principle on Avoiding Conflicts of Interest for Administrators. Desuden skal det sikres, at de systemer og kontrolmekanismer, der vedrører udførelsen af aktiviteten med at administrere et udpeget benchmark, er tilstrækkelige og hensigtsmæssige for omfanget og arten af dets aktiviteter og afspejler IOSCO Principle on Control Framework for Administrators.

(15)

Eftersom SFA også kræver en kode for hvert udpeget benchmark, for hvilken administratoren skal indhente skriftlig godkendelse fra MAS, og oprettelsen af et overvågningsudvalg, der skal foretage periodiske gennemgange af omfanget og tilstrækkeligheden af definitionerne, udformningen samt metoden for det udpegede benchmark, afspejles Principles on Transparency, Methodology, on Internal Oversight and on Periodic Review samt Submitter Code of Conduct derfor også.

(16)

I betragtning af IOSCO Principle on Transition giver Section 123J MAS mulighed for at afslå at inddrage godkendelsen af en ABA, hvis dette ikke er i almenhedens interesse. Section 123S i SFA og Regulation 13 i SFA Benchmarks Regulations og Notice on Submission of Periodic Reports for Benchmark Administrators svarer tilsammen til IOSCO Principle on Audits. Section 123R i SFA og Regulation 12 i SFA Benchmarks Regulations i forbindelse med benchmarkadministratorer og Section 123ZN(1) i SFA og Regulation 20 i SFA Benchmarks Regulations i forbindelse med benchmarkindberettere svarer til IOSCO Principle on Audit Trail. Section 123V og 123ZR i SFA svarer til IOSCO Principle on Cooperation with Regulatory Authorities.

(17)

Det kan derfor konkluderes, at de bindende krav med hensyn til de administratorer af de finansielle benchmarks, der er udpeget som værende »udpegede benchmarks« i henhold til Securities and Futures (Designated Benchmarks) Order 2018, er ækvivalente med kravene i forordning (EU) 2016/1011.

(18)

I henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2016/1011 skal de bindende krav også være underlagt løbende effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(19)

Regulerede administratorer og indberettere er underlagt løbende tilsyn og overvågning af MAS i Singapore. MAS er ansvarlig for at sikre, at de regulerede administratorer og indberettere overholder deres forpligtelser i henhold til SFA og SFA Benchmarks Regulations, og foretager i den forbindelse periodiske vurderinger af de regulerede administratorers og indberetters overholdelse. MAS kan i sin vurdering tage hensyn til alle de oplysninger og rapporter, som den finder passende. I Section 123O til 123V i SFA gøres der rede for de generelle forpligtelser, mens det i Section 123F(4) og 123K(6) i SFA kræves, at administratorer skal overholde de betingelser, der er knyttet til deres godkendelse eller fritagelse. I henhold til Section 123ZZA og 123ZZB i SFA kan MAS fastsætte yderligere regler og instrukser, som administratorerne skal overholde.

(20)

I henhold til Section 123Q(1) og 123S i SFA og Regulation 11, 13(1) og 13(2) i SFA Benchmarks Regulations skal administratorerne underrette MAS om visse forhold, herunder om tilfælde, hvor administratoren ikke har overholdt deres reguleringsmæssige forpligtelser. MAS har beføjelse til at indhente oplysninger, der giver den mulighed for at vurdere licensindehavernes overholdelse af SFA.

(21)

I henhold til Section 123ZZB i SFA tillægges MAS beføjelse til at udstede instrukser til administratorer, som kan omfatte, at administratoren pålægges at aflægge rapport til MAS om bestemte forhold, herunder også en revisionsredegørelse vedrørende rapporten om de pågældende forhold. I henhold til Section 150 og 150A i SFA tillægges MAS beføjelse til at inspicere en administrator og om nødvendigt at dele rapporten med udenlandske reguleringsmyndigheder.

(22)

Hvis en benchmarkadministrator ikke overholder sine reguleringsmæssige forpligtelser, kan MAS udstede instrukser i henhold til Section 123ZZB i SFA med henblik på at træffe konkrete afhjælpende foranstaltninger. MAS kan irettesætte en administrator i henhold til Section 334 i SFA og/eller pålægge betingelser eller begrænsninger for benchmarkadministratorens forretningsaktiviteter eller aktiviteter i henhold til Section 123F(3) og 123K(4) i SFA. MAS kan også under visse omstændigheder suspendere eller tilbagekalde en godkendelse eller fritagelse (jf. Section 123J(1), 123J(2), 123J(6), 123N(1) og 123N(3)). Derudover kan MAS udstede forbud mod en administrator i henhold til Section 123ZZC(1) i SFA. Desuden er manglende overholdelse af kravene i SFA en strafbar handling. SFA indeholder bestemmelser om sanktioner ved manglende overholdelse af kravene.

(23)

Endelig kræves det i Article 4(n) i Form 7, der er udstedt i henhold til Section 123E(2) i SFA »Application for Authorisation as an Authorised Benchmark Administrator«, at overholdelse af IOSCO-principperne er blandt de kriterier, der skal opfyldes for at være en godkendt benchmarkadministrator. MAS gennemgår benchmarkadministratorers politikker og procedurer, rammer og kontrolmekanismer som led i gennemgangen af en benchmarkadministrators ansøgning om godkendelse eller fritagelse. I henhold til Section 123P(1)(a) i SFA skal en administrator af et udpeget benchmark forvalte eventuelle risici i forbindelse med sine forretninger og aktiviteter med forsigtighed.

(24)

Kommissionen konkluderer derfor, at de bindende krav med hensyn til de administratorer af de finansielle benchmarks, der er udpeget som værende »udpegede benchmarks« i henhold til Securities and Futures (Designated Benchmarks) Order 2018, er underlagt løbende effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(25)

EU's benchmarkadministratorer behøver ikke at få udstedt en licens til de af deres benchmarks, der skal anvendes i Singapore, medmindre et benchmark udpeges som et udpeget benchmark af MAS. MAS har meddelt Kommissionen sin vurdering, nemlig at ingen af EU's benchmarks opfylder kriterierne for at være et udpeget benchmark i Singapore.

(26)

Nærværende afgørelse vil blive suppleret af samarbejdsordninger for at sikre en effektiv udveksling af oplysninger og koordinering af tilsynsaktiviteterne mellem ESMA og MAS.

(27)

Nærværende afgørelse er baseret på vurderingen af de retligt bindende krav vedrørende benchmarks i Singapore på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen vil fortsat regelmæssigt overvåge markedsudviklingen, udviklingen i den retlige og tilsynsmæssige ramme for benchmarks og effektiviteten af tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning og håndhævelse af disse krav for at sikre, at de krav, der ligger til grund for nærværende afgørelse, løbende opfyldes.

(28)

Nærværende afgørelse berører ikke Kommissionens mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at foretage en særlig gennemgang, hvis relevant udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer afgørelsen.

(29)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, under henvisning til at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i denne forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland. For at blive anset for at være ækvivalente skal de retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(2)

Den 5. oktober 2012 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2012/627/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(3)

Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter regler vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(4)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(5)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(6)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, konkluderede ESMA, at Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer ikke indeholder tilstrækkelige bestemmelser, der kan opfylde målene i forbindelse med de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(7)

Ved artikel 3, stk. 1, litra w), indføres der en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer anerkender ikke udtrykkeligt vurderingsforventninger, men Australian Securities and Investment Commission vurderer, at vurderingsforventninger falder ind under definitionen på »finansiel produktrådgivning«, og dermed er de underlagt de samme krav som kreditvurderinger.

(8)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. I Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau indfører passende ordninger for håndtering af interessekonflikter, der opstår i forbindelse med dets virksomhed. De omhandler imidlertid ikke udtrykkeligt interessekonflikter i relation til aktionærer. Der findes derfor ingen tilsvarende krav om at forbyde et kreditvurderingsbureau at udstede en kreditvurdering for en enhed, som ejer mere end 10 % af dets aktiebeholdning, eller levere konsulent- eller rådgivningstjenester for en enhed, som ejer mere end 5 % af dets aktiebeholdning.

(9)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder detaljerede krav vedrørende de skridt, kreditvurderingsbureauerne skal tage for at beskytte de fortrolige oplysninger, som de er i besiddelse af, om udstedere. Der er således etableret en troværdig ramme til beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(10)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder ikke et udtrykkeligt krav om, at et kreditvurderingsbureau skal oplyse en kreditvurderet enhed om en kreditvurdering forud for offentliggørelsen heraf. I stedet vil et kreditvurderingsbureau i henhold til Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer kun underrette en kreditvurderet enhed, når det er »muligt og hensigtsmæssigt« uden at der foreskrives en minimumstid.

(11)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. I Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at de kreditvurderede enheder, der berøres af en eventuel metodeændring, informeres. Men der findes ikke noget krav om, at kreditvurderingsbureauer skal høre markedsdeltagerne, før de foretager en væsentlig metodeændring, at de skal underrette tilsynsmyndigheden eller på kreditvurderingsbureauets websted offentliggøre eventuelle fejl, der er konstateret i en kreditvurderingsmetode.

(12)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. I henhold til Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer er kreditvurderingsbureauer forpligtet til at oplyse, om der er anmodet om en kreditvurdering, og om den vurderede enhed har deltaget, og til at fremlægge oplysninger om eventuelle begrænsninger i kreditvurderinger, men der er ingen krav om at give offentligheden en sådan vejledning om den metode, der ligger til grund for kreditvurderingen.

(13)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. I Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauer offentliggør oplysninger om indtægter til offentligheden og visse oplysninger til tilsynsmyndigheden ved hjælp af en årlig rapport, dog med undtagelse af små kreditvurderingsbureauer. Derudover er der ikke noget krav om, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre foreløbige kreditvurderinger og indberette deres vederlagsstruktur eller de vederlag, som kunder skal betale til tilsynsmyndigheden. Desuden er der intet krav om, at vederlag, der opkræves af kunder, skal være baseret på omkostninger og ikke må være diskriminerende.

(14)

På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Australiens retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer ikke alle de betingelser for ækvivalens, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009. De kan således ikke anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i den pågældende forordning.

(15)

Gennemførelsesafgørelse 2012/627/EU bør derfor ophæves.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, under henvisning til at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i denne forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland. For at blive anset for at være ækvivalente skal de retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(2)

Den 5. oktober 2012 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2012/630/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Canadas retlige og tilsynsmæssige ramme for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(3)

Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(4)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(5)

Den 6. juli 2017 offentliggjorde den canadiske tilsynsmyndighed en »meddelelse med foreslåede ændringer til det nationale instrument 25-101 vedrørende udpegede kreditvurderingsorganisationer«, hvori det anførtes, at disse ændringer var nødvendige for at afspejle nye krav til kreditvurderingsbureauer i Unionen, således at den fortsat anerkender de canadiske retsforskrifter som ækvivalente i reguleringsøjemed i Unionen.

(6)

Kommissionen anmodede den 13. juli 2017 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(7)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, anførte ESMA, at Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer i relation til kreditvurderingsbureauer ville omfatte tilstrækkelige bestemmelser til at opfylde målene for de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, hvis den foreslåede ændring blev gennemført i lovgivningen før den 1. juni 2018.

(8)

Den 29. marts 2018 offentliggjorde den canadiske tilsynsmyndighed på sit websted, at den stadig behandler de bemærkninger, der er modtaget i perioden for fremsættelse af bemærkninger, og at den agter at udsætte ændringerne af NI 25-101 til en senere dato i 2018. Den canadiske tilsynsmyndighed underrettede imidlertid Kommissionens tjenestegrene om, at planerne om at ændre det nationale instrument 25-101 vedrørende udpegede kreditvurderingsorganisationer i øjeblikket er stillet i bero uden ny tidsangivelse. Den vurdering, der ligger til grund for denne beslutning, tager derfor ikke hensyn til forventede ændringer.

(9)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. De canadiske rammer anerkender ikke vurderingsforventninger som et forhold, der er separat og adskilt fra en kreditvurdering, selv om der er visse henvisninger til handlinger, udtalelser og rapporter, der er brede nok til at omfatte vurderingsforventninger på et implicit grundlag.

(10)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. Den canadiske ramme er ikke så detaljeret eller præskriptiv som EU-ordningen. Selv om der er et generisk krav om, at der skal udformes fornuftige interne mekanismer, hvis hensigtsmæssighed og effektivitet vil blive overvåget og evalueret med henblik på at afhjælpe eventuelle mangler, er der ikke noget detaljeret eksplicit krav om at håndtere interessekonflikter i relation til væsentlige aktionærer. Der er derudover ikke noget forbud mod at udstede en kreditvurdering for en enhed, hvis et bestyrelsesmedlem i kreditvurderingsbureauet eller en aktionær med mere end 10 % af aktierne eller stemmerettighederne i kreditvurderingsbureauet også ejer mere end 10 % af aktierne i den kreditvurderede enhed. Der er heller ikke noget forbud mod, at en person eller en enhed med mere end 5 % af aktierne eller stemmerettighederne i et kreditvurderingsbureau udøver konsulent- eller rådgivningstjeneste for en kreditvurderet enhed hos det pågældende kreditvurderingsbureau.

(11)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder en definition på intern viden, men kreditvurderinger og oplysninger i forbindelse hermed anerkendes ikke automatisk som sådan.

(12)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. Canadas retlige og tilsynsmæssige ramme indeholder et krav om, at et kreditvurderingsbureau skal informere en kreditvurderet enhed, uden angivelse af om det skal ske i løbet af arbejdstiden, om de kritiske oplysninger og de vigtigste overvejelser, som vil blive lagt til grund for vurderingen, inden offentliggørelsen heraf, selv om der ikke er etableret en tidsramme, inden for hvilken den kreditvurderede enhed kan reagere.

(13)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. Selv om det i Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer kræves, at kreditvurderinger udstedes i overensstemmelse med metoder, der er stringente, systematiske, kontinuerlige og underlagt validering, er der ikke noget eksplicit krav om, at ændringer af kreditvurderinger udstedes i overensstemmelse med offentliggjorte metoder. Kreditvurderingsbureauer er ikke forpligtet til at høre markedsdeltagerne om ændringer af deres metoder eller korrigere fejl heri. Der er heller ingen udtrykkelige krav om, at tilsynsmyndigheden, andre myndigheder eller berørte enheder skal underrettes om fejl i en metode, som kunne have indvirkning på dennes vurderinger.

(14)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. I henhold til Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer er der ikke strenge krav, som sikrer, at der til en kreditvurderingsforanstaltning og -metode medfølger en tilstrækkelig vejledning. Der er heller ikke noget eksplicit krav om, at et kreditvurderingsbureau skal fremhæve i kreditvurderingen, at vurderingen udtrykker bureauets opfattelse, og at man kun bør forlade sig på denne indtil en vis grænse.

(15)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder ingen systematiske krav til kreditvurderingsbureauer om at forelægge prissætningspolitikker enten for tilsynsmyndigheden eller for de kreditvurderede enheder, selv om tilsynsmyndigheden kan anmode om disse oplysninger i tilfælde af en undersøgelse. Desuden er der intet krav om, at vederlag, der opkræves af kunder, skal være baseret på omkostninger og ikke må være diskriminerende.

(16)

På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Canadas retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer ikke alle de betingelser for ækvivalens, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009. De kan således ikke anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i den pågældende forordning.

(17)

Gennemførelsesafgørelse 2012/630/EU bør derfor ophæves.

(18)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, under henvisning til at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i denne forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland. For at blive anset for at være ækvivalente skal de retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(2)

Den 28. april 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/248/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(3)

Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(4)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(5)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(6)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, anførte ESMA, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer ikke indeholder tilstrækkelige bestemmelser, der kan opfylde målene i forbindelse med de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(7)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), i forordning (EF) nr. 1060/2009 en definition af en vurderingsforventning, og visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, udvides til at omfatte vurderingsforventninger. I Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer anerkendes vurderingsforventninger ikke.

(8)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer er ikke så detaljerede eller præskriptive som EU-ordningen. Der findes et krav om etablering af en intern kontrolfunktion og interne procedurer til at identificere, afbøde og forebygge interessekonflikter. Der er imidlertid ikke noget udtrykkeligt krav om at håndtere interessekonflikter i relation til aktionærer. Der er således ikke noget forbud mod at udstede en kreditvurdering for en enhed, hvis et bestyrelsesmedlem i kreditvurderingsbureauet eller en aktionær med mere end 10 % af aktierne eller stemmerettighederne i kreditvurderingsbureauet ejer mere end 10 % af aktierne i den kreditvurderede enhed. Der er heller ikke noget forbud mod, at en person eller en enhed med mere end 5 % af aktierne eller stemmerettighederne i et kreditvurderingsbureau udøver konsulent- eller rådgivningstjeneste for en kreditvurderet enhed hos det pågældende kreditvurderingsbureau.

(9)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder en definition på intern viden, men kreditvurderinger og oplysninger i forbindelse hermed anerkendes ikke automatisk som sådanne.

(10)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder ingen udtrykkelige krav om, at et kreditvurderingsbureau skal oplyse en kreditvurderet enhed om en kreditvurdering forud for offentliggørelsen heraf. Et kreditvurderingsbureau skal kun underrette den kreditvurderede enhed, når det er muligt og hensigtsmæssigt.

(11)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. I Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau indfører og gennemfører en streng og formel kontrolfunktion med henblik på regelmæssigt at gennemgå kreditvurderingsmetoderne. De indeholder imidlertid ikke et udtrykkeligt krav om, at et kreditvurderingsbureau skal korrigere fejl og gennemføre en høring om eventuelle ændringer af metoder. Kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre enhver væsentlig ændring i deres metoder, men der er ikke noget krav om, at tilsynsmyndigheden eller alle berørte enheder skal underrettes i et sådant tilfælde.

(12)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. I henhold til Singapores retlige og tilsynsmæssige ordning er der et krav, som sikrer, at en kreditvurderingsforanstaltning og -metode ledsages af tilstrækkelig vejledning.

(13)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder ingen systematiske krav til kreditvurderingsbureauer om at forelægge prissætningspolitikker enten for tilsynsmyndigheden eller for de kreditvurderede enheder, selv om tilsynsmyndigheden kan anmode om disse oplysninger som led i sine tilsynsaktiviteter. Desuden er der intet krav om, at vederlag, der opkræves af kunder, skal være baseret på omkostninger og ikke må være diskriminerende.

(14)

På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer ikke alle de betingelser for ækvivalens, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009. De kan således ikke anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i den pågældende forordning.

(15)

Gennemførelsesafgørelse 2014/248/EU bør derfor ophæves.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, i tilfælde hvor et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, fastsat i nævnte forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(2)

Formålet med denne afgørelse om ækvivalens er at give kreditvurderingsbureauer fra Amerikas Forenede Stater (USA), for så vidt som de ikke er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet eller integritet på de finansielle markeder i en eller flere medlemsstater, mulighed for at ansøge om certificering hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Denne afgørelse om ækvivalens giver ESMA mulighed for at vurdere disse kreditvurderingsbureauer fra sag til sag og indrømme en undtagelse fra nogle af de organisatoriske krav for kreditvurderingsbureauer, der er aktive i Den Europæiske Union, herunder kravet om en fysisk tilstedeværelse i Den Europæiske Union.

(3)

For at blive anset for at være ækvivalente skal et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de tre betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(4)

Den 5. oktober 2012 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2012/628/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at USA's retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(5)

I henhold til den første betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt krav om godkendelse eller registrering og skal også løbende være underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse. I USA's retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauer skal lade sig registrere som nationalt anerkendte statistiske kreditvurderingsorganer (Nationally Recognized Statistical Ratings Organisations - NRSRO) hos Securities and Exchange Commission (SEC) med henblik på tilladelse til anvendelse af deres kreditvurderinger i reguleringsøjemed. Der føres efterfølgende løbende tilsyn med dem fra SEC's side. SEC har en lang række tilsynsbeføjelser, der giver denne mulighed for at undersøge, om kreditvurderingsbureauer overholder deres retlige forpligtelser. I disse beføjelser indgår beføjelser til at få adgang til dokumenter, til at foretage undersøgelser og til at foretage kontrol på stedet samt beføjelser til at kræve adgang til udskrifter af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation. SEC kan udøve disse beføjelser ikke blot over for kreditvurderingsbureauer, men også over for personer, der beskæftiger sig med kreditvurderingsaktiviteter. I USA's retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at SEC foretager en undersøgelse af hver NRSRO mindst en gang om året og aflægger beretning om resultaterne af disse undersøgelser. Hvis SEC har konstateret, at en NRSRO ikke har overholdt samtlige forpligtelser, der er fastlagt i de relevante bestemmelser, kan den anvende en hel række forskellige tilsynsforanstaltninger for at standse overtrædelsen. Blandt disse foranstaltninger kan nævnes beføjelsen til at trække registreringen tilbage, suspendere anvendelsen af kreditvurderinger til reguleringsmæssige formål og pålægge kreditvurderingsbureauerne at ophøre med overtrædelsen. SEC kan også pålægge kreditvurderingsbureauer strenge sanktioner for ikke at overholde de relevante krav. NRSRO'er er således underlagt effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. I samarbejdsaftalen mellem ESMA og SEC er der bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter.

(6)

I henhold til den anden betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt retligt bindende regler, der er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 i forordning (EF) nr. 1060/2009 og bilag I til nævnte forordning. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer anses for at være ækvivalente med forordningen om kreditvurderingsbureauer, for så vidt angår håndtering af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have på plads, kvaliteten af vurderinger og vurderingsmetoder, fremlæggelse af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer giver således en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauer og pålidelighed i forbindelse med kreditvurderingsaktiviteter.

(7)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal det pågældende tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. I den forbindelse må SEC eller andre offentlige myndigheder i USA i henhold til lovgivningen ikke øve indflydelse på kreditvurderingernes indhold og kreditvurderingsmetoderne.

(8)

USA's retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(10)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(11)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, anførte ESMA, at USA's retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer indeholder tilstrækkelige bestemmelser til at opfylde de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(12)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer anerkender opførelse på lister i vurderingsøjemed (Rating watch), der er en form for vurderingsforventning, jf. forordning (EF) nr. 1060/2009, som værende omfattet af anvendelsesområdet.

(13)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder ligeledes bestemmelser om beskyttelse i en situation, hvor aktionærer i en NRSRO ville kunne skabe interessekonflikter for kreditvurderingsbureauer.

(14)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer anerkender, at ikke-offentliggjorte kreditvurderingsaktiviteter kan udgøre insiderviden. En NRSRO skal have indført politikker og procedurer for at undgå selektiv og uhensigtsmæssig offentliggørelse af væsentlige og ikke offentliggjorte oplysninger, som er indsamlet i forbindelse med udførelsen af kreditvurderingstjenester. Der er således etableret en troværdig ramme til beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(15)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder ikke samme krav, men en NRSRO skal have indført procedurer for underretning af låntagere og udstedere af kreditvurderede værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter om kreditvurderingsbeslutninger og for appeller i forbindelse med endelige og verserende kreditvurderingsbeslutninger.

(16)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. I USA's retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at hver NRSRO etablerer, opretholder, håndhæver og dokumenterer politikker, der med rimelighed kan sikre, at væsentlige ændringer af procedurer og metoder straks offentliggøres på en let tilgængelig del af NRSRO's websted. Der findes ingen specifik forpligtelse til at korrigere en konstateret fejl i en metode, men det følger af mere generelle bestemmelser om kvaliteten af metoderne.

(17)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. USA's retlige og tilsynsmæssige ordning indeholder faktisk krav, som sikrer, at der til en kreditvurderingsforanstaltning og -metode medfølger tilstrækkelig vejledning. Der er også krav om at sikre, at en kreditvurdering afspejler alle de oplysninger, der menes at være relevante.

(18)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. USA's retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder generelle forpligtelser til at registrere og lagre oplysninger vedrørende vederlag og kundekommunikation, som bidrager til at nå målet om gennemsigtighed, konkurrence og begrænsning af interessekonflikter, og NRSRO'erne er forpligtet til årligt at indgive en række regnskaber til SEC.

(19)

Proportionalitetsprincippet og en risikobaseret tilgang tjener som retningslinje for Kommissionen i dens vurdering af et tredjelands retsforskrifter. På baggrund af de i fællesskab gennemgåede faktorer og den tekniske rådgivning fra ESMA opfylder USA's retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009, og bør fortsat anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i nævnte forordning.

(20)

Af hensyn til retssikkerheden bør der vedtages en ny gennemførelsesafgørelse, og gennemførelsesafgørelse 2012/628/EU bør derfor ophæves.

(21)

Kommissionen bør med bistået af ESMA fortsat regelmæssigt overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer, markedsudviklingen og effektiviteten af tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning og håndhævelse i USA for at sikre en fortsat overholdelse.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, i tilfælde hvor et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, fastsat i nævnte forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(2)

Formålet med denne afgørelse om ækvivalens er at give kreditvurderingsbureauer fra Mexico, for så vidt som de ikke er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet eller integritet på de finansielle markeder i en eller flere medlemsstater, mulighed for at ansøge om certificering hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Denne afgørelse om ækvivalens giver ESMA mulighed for at vurdere disse kreditvurderingsbureauer fra sag til sag og indrømme en undtagelse fra nogle af de organisatoriske krav for kreditvurderingsbureauer, der er aktive i Den Europæiske Union, herunder kravet om en fysisk tilstedeværelse i Den Europæiske Union.

(3)

For at blive anset for at være ækvivalente skal et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de tre betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(4)

Den 28. april 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/247/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(5)

I henhold til den første betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt krav om godkendelse eller registrering og underlagt løbende effektivt tilsyn og håndhævelse. I henhold til den mexicanske ramme kræves det, at et kreditvurderingsbureau skal godkendes og overvåges af den mexicanske bank- og værdipapirkommission (Comisión Nacional Bancaria y de Valores, CNBV) for at kunne udføre og levere kreditvurderingstjenester. CNBV har beføjelse til at undersøge enhver handling eller ethvert forhold, som kan udgøre et brud på loven. CNBV har beføjelse til at anmode om enhver form for oplysninger og dokumenter, til at foretage kontrol på stedet og til at indkalde enhver person, som kan bidrage til undersøgelsen. Kreditvurderingsbureauer kan midlertidigt eller permanent udelukkes fra at udøve deres virksomhed, eller deres tilladelse kan blive tilbagekaldt. CNBV har beføjelse til at pålægge administrative bøder. CNBV har gennemført en årlig kontrol af regeloverholdelsen i forbindelse med de registrerede kreditvurderingsbureauer og pålagt sanktioner, hvor det var nødvendigt. Samarbejdsaftalen mellem ESMA og CNBV indeholder bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter.

(6)

I henhold til den anden betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt retligt bindende regler, der er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 i forordning (EF) nr. 1060/2009 og bilag I til nævnte forordning. Med hensyn til corporate governance kræver Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer, at kreditvurderingsbureauerne har en bestyrelse på højst 21 medlemmer, hvoraf mindst 25 % skal opfylde kravene om uafhængighed. Bl.a. skal de uafhængige bestyrelsesmedlemmer være ansvarlige for udviklingen af kreditvurderingspolitikken og -metoderne, effektiviteten af det interne kontrolsystem samt overvågningen af regeloverholdelsen og ledelsesprocesserne. Interessekonflikter skal identificeres og elimineres, og den complianceansvarlige skal i givet fald underrettes om enhver mulig interessekonflikt, som kan påvirke kreditvurderingerne. Hvis et kreditvurderingsbureau identificerer interessekonflikter, som kan påvirke dets vurderinger, skal det undlade at udbyde sine tjenester. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder omfattende organisatoriske krav vedrørende arkivering og fortrolighed samt bestemmelser om, at kreditvurderingsbureauer forbliver fuldt ud ansvarlige for outsourcede aktiviteter. Også enheder, som udbyder outsourcede tjenester til kreditvurderingsbureauer, er underlagt tilsyn af CNBV. Kreditvurderingsbureauerne skal etablere en formel kontrolfunktion med henblik på kontrol af vurderingsmetoder og -modeller, og Mexicos rammer indeholder en lang række offentliggørelseskrav vedrørende kreditvurderinger og kreditvurderingsaktiviteter. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer anses derfor for at være ækvivalente med forordning (EF) nr. 1060/2009, for så vidt angår håndtering af interessekonflikter, organisatoriske krav, kvaliteten af kreditvurderinger og vurderingsmetoder, offentliggørelse af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De giver således en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og pålidelighed i forbindelse med kreditvurderingsaktiviteter.

(7)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal det pågældende tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. Den mexicanske forfatning fastlægger, at administrative myndigheder kun må handle, hvis de har en udtrykkelig bemyndigelse eller beføjelse i henhold til gældende lov. Der er ingen retlige bestemmelser, som giver CNBV eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder.

(8)

Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(10)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 ESMA om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(11)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, anførte ESMA, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer indeholder tilstrækkelige bestemmelser til at opfylde de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(12)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer anerkender ikke udtrykkeligt vurderingsforventninger som et forhold, der er separat og adskilt fra en kreditvurdering, men hvis et kreditvurderingsbureau udarbejder vurderingsforventninger, forventer CNBV, at det overholder samme krav om gennemsigtighed, uafhængighed og oplysningspligt som for kreditvurderinger. Derudover omfatter CNBV's tilsynsmæssige overvågning egnetheden af vurderingsforventningerne i forbindelse med de tilknyttede kreditvurderinger.

(13)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer omfatter et generelt forbud mod, at aktionærer og bestyrelsesmedlemmer direkte eller indirekte besidder aktier i den kreditvurderede enhed. Desuden kan kreditvurderingsbureauer ikke levere tjenesteydelser til kunder, som har mere end 5 % af deres kapital.

(14)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder detaljerede krav vedrørende de skridt, kreditvurderingsbureauerne skal tage for at beskytte fortrolige oplysninger vedrørende udstederne. Der er således etableret en troværdig ramme til beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(15)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. I Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau skal oplyse en kreditvurderet enhed om en kreditvurdering forud for offentliggørelsen heraf. Det giver kreditvurderingsbureauet og den kreditvurderede enhed mulighed for selv at nå til enighed om, hvorvidt kreditvurderingsbureauet skal give kunden forudgående meddelelse, og i så fald fristen for at fremsætte bemærkninger forud for offentliggørelsen.

(16)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. I Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauer på deres websteder offentliggør metoder og procedurer, der er anvendt til forskning, analyse, udtalelse, evaluering og vurdering vedrørende kreditkvaliteten, inden anvendelsen, og de er forpligtet til at oplyse om enhver væsentlig ændring af deres metoder, således at investorerne har adgang hertil. På samme måde skal kreditvurderingsbureauerne gennemgå deres metoder og modeller, selv om der ikke findes udtrykkelige krav om at gennemføre en høring af markedsdeltagerne, før de foretager en metodeændring, og for at afhjælpe fejl, der er konstateret i metoderne. Hvis kreditvurderingsbureauet indfører væsentlige ændringer af vurderingsmetoderne, skal kreditvurderingsbureauet imidlertid underrette CNBV om de ændringer, der er indført i vurderingsmetoden, og offentliggøre disse uden at afsløre årsagen hertil. Hvis der foretages en ændring af kreditvurderingsbureauets vurderingsmodeller og -metoder, skal kreditvurderingsbureauet revidere alle tidligere udstedte kreditvurderinger.

(17)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. I Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau i en kreditvurdering fremhæver, at det udtrykker bureauets opfattelse og indeholder beskyttelsesforanstaltninger, der skal sikre, at kun oplysninger, der er relevante for kreditvurderingen, præsenteres i kreditvurderingerne. Der findes også bestemmelser, der skal sikre, at kreditvurderingsbureauer yder tilstrækkelig vejledning til, at brugerne af kreditvurderinger kan forstå disse.

(18)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. I Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau leverer data til CNBV om de vederlag, der opkræves af den enkelte kunde med angivelse af indtægterne fra hver enkelt og en detaljeret beskrivelse af alle de tjenester, der er leveret til hver enkelt kunde i det foregående år. Kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre, om de fra samme kreditvurderede enhed har modtaget vederlag for tjenester ud over vurderingstjenesterne og anføre, hvilken procentdel det udgør i forhold til vederlag for vurderingstjenester. Desuden er der et generelt krav til CNBV om at sikre en retfærdig behandling af alle kunder i kreditvurderingsbureauer.

(19)

Proportionalitetsprincippet og en risikobaseret tilgang tjener som retningslinje for Kommissionen i dens vurdering af et tredjelands retsforskrifter. På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009, og bør fortsat anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i nævnte forordning.

(20)

Af hensyn til retssikkerheden bør der vedtages en ny gennemførelsesafgørelse, og gennemførelsesafgørelse 2014/247/EU bør derfor ophæves.

(21)

Kommissionen bør bistået af ESMA fortsat regelmæssigt overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer, markedsudviklingen og effektiviteten af tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning og håndhævelse i Mexico for at sikre en fortsat overholdelse.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, under henvisning til at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i denne forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland. For at blive anset for at være ækvivalente skal de retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(2)

Den 28. april 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/245/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige ramme for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(3)

Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(4)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(5)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(6)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, konkluderede ESMA, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer ikke indeholder tilstrækkelige bestemmelser, der kan opfylde målene i forbindelse med de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(7)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. Den brasilianske ramme anerkender ikke udtrykkeligt vurderingsforventninger som et forhold, der er separat og adskilt fra en kreditvurdering, men Brasiliens Securities and Exchange Commission (»Comissão de Valores Mobiliários«) forventer, at udarbejdelsen af vurderingsforventninger vil overholde alle de samme krav som for de tilsvarende kreditvurderinger.

(8)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. I Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau indfører tilstrækkelige og effektive organisatoriske og administrative procedurer, der skal forebygge, opspore, eliminere, korrigere og oplyse om enhver interessekonflikt. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer kræver imidlertid ikke udtrykkeligt, at kreditvurderingsbureauerne tager højde for interessekonflikter vedrørende aktionærer. Der er således ikke noget forbud mod at udstede en kreditvurdering for en enhed, hvis et bestyrelsesmedlem i kreditvurderingsbureauet eller en aktionær med mere end 10 % af aktierne eller stemmerettighederne i kreditvurderingsbureauet ejer mere end 10 % af aktierne i den kreditvurderede enhed. Der er heller ikke noget forbud mod, at en person eller en enhed med mere end 5 % af aktierne eller stemmerettighederne i et kreditvurderingsbureau udøver konsulent- eller rådgivningstjeneste for en kreditvurderet enhed hos det pågældende kreditvurderingsbureau.

(9)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer yder således beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(10)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer kræver ikke, at kreditvurderingsbureauer underretter den kreditvurderede enhed, forud for offentliggørelsen af en kreditvurdering.

(11)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. Selv om det i Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer fastslås, at et kreditvurderingsbureau bør underrette reguleringsmyndigheden og markedet om enhver væsentlig ændring af dets metoder, findes der ikke krav om, at kreditvurderingsbureauerne skal gennemføre høringer om ændringer af metoder eller korrigere eventuelle fejl i deres metoder. Der er et krav om at oplyse om omfanget af kreditvurderede enheder, der påvirkes af en ændring af en metode, men der er ikke krav om at redegøre for årsagen hertil eller om at underrette tilsynsmyndigheden.

(12)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. I Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsrapporter omfatter metoder, der er anvendt til at bestemme kreditvurderingen for at sikre, at eksterne parter kan forstå årsagerne til en kreditvurdering. Endvidere er der ikke noget krav om at angive, at vurderingen udtrykker bureauets opfattelse, og at man kun bør forlade sig på denne indtil en vis grænse.

(13)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. Selv om Comissão de Valores Mobiliários kan anmode om oplysninger som led i sine tilsynsaktiviteter, kræver Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer ikke systematisk, at kreditvurderingsbureauer skal forelægge deres prispolitik enten for tilsynsmyndigheden eller for offentligheden. Desuden er der intet krav om, at vederlag, der opkræves af kunder, skal være baseret på omkostninger og ikke må være diskriminerende.

(14)

På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer ikke alle de betingelser for ækvivalens, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009. De kan således ikke anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i den pågældende forordning.

(15)

Gennemførelsesafgørelse 2014/245/EU bør derfor ophæves.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, under henvisning til at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente med kravene i denne forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland. For at blive anset for at være ækvivalente skal et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de tre betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(2)

Den 28. april 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/246/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(3)

Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(4)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(5)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(6)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, konkluderede ESMA, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer ikke indeholder tilstrækkelige bestemmelser, der kan opfylde målene i forbindelse med de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(7)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), i forordning (EF) nr. 1060/2009 en definition af en vurderingsforventning, og visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, udvides til at omfatte vurderingsforventninger. Selv om vurderingsforventninger er en del af markedet for kreditvurderinger, indeholder Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer ikke sådanne bestemmelser. Da vurderingsforventninger ikke er omfattet af tilsynet med kreditvurderingsbureauer under »Commission Nacional de Valores« (CNV), kan CNV ikke anmode om oplysninger vedrørende vurderingsforventninger.

(8)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. I Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau indfører tilstrækkelige og effektive organisatoriske og administrative procedurer, der skal forebygge, opspore, eliminere, korrigere og oplyse om enhver interessekonflikt. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer kræver imidlertid ikke udtrykkeligt, at kreditvurderingsbureauerne tager højde for interessekonflikter vedrørende aktionærer. Der findes derfor ingen tilsvarende krav om at forbyde et kreditvurderingsbureau at udstede en kreditvurdering for en enhed, som ejer mere end 10 % af dets aktiebeholdning, eller levere konsulent- eller rådgivningstjenester for en enhed, som ejer mere end 5 % af dets aktiebeholdning.

(9)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder detaljerede krav vedrørende de skridt, kreditvurderingsbureauerne skal tage for at beskytte de fortrolige oplysninger, som de er i besiddelse af, om udstedere. Der er således etableret en troværdig ramme til beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(10)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer forpligter ikke kreditvurderingsbureauer til at give den kreditvurderede enhed mulighed for at foretage en faktuel kontrol af en kreditvurdering, inden den offentliggøres. En kreditvurdering skal offentliggøres, så snart den er godkendt af kreditvurderingsudvalget med henblik på investorbeskyttelse og for at sikre, at markedet straks underrettes om enhver ændring i kreditvurderingen.

(11)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. Der er en række markante forskelle mellem Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer og EU-rammen. Selv om Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder krav om, at kreditvurderinger kun udstedes i overensstemmelse med offentliggjorte metoder, og at metoderne revideres med jævne mellemrum, er der ikke noget udtrykkeligt krav om, at kreditvurderingsbureauerne skal foretage høringer om ændringer af deres metoder eller korrigere fejl heri. Der er heller ikke noget krav om at underrette alle berørte kreditvurderede enheder om fejl i en kreditvurderingsmetode.

(12)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder bestemmelser, der skal sikre, at kreditvurderingsbureauer yder tilstrækkelig vejledning til, at brugerne af kreditvurderinger kan forstå disse. Der er imidlertid ikke noget udtrykkeligt krav om, at kreditvurderingsbureauer kun skal medtage oplysninger, der er relevante for kreditvurderingen af enheden i en kreditvurdering. Der er heller ikke noget krav om, at et kreditvurderingsbureau skal fremhæve i kreditvurderingen, at vurderingen udtrykker bureauets opfattelse, og at man kun bør forlade sig på denne indtil en vis grænse.

(13)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. I Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det kun, at kreditvurderingsbureauerne skal give reguleringsmyndigheden oplysninger om det vederlag, der opkræves for deres vurderingstjenester hos den enkelte kunde, og at der skelnes mellem enheden og/eller instrumentet og sikkerheden. Kreditvurderingsbureauer skal på deres websteder offentliggøre minimums- og maksimumsvederlag for deres kreditvurderingstjenester for at sikre, at kunderne behandles retfærdigt, men der er ikke noget krav om, at vederlag, der opkræves af kunder, skal baseres på omkostninger og ikke må være diskriminerende.

(14)

På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer ikke alle de betingelser for ækvivalens, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009. De kan således ikke anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i den pågældende forordning.

(15)

Gennemførelsesafgørelse 2014/246/EU bør derfor ophæves.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, i tilfælde hvor et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, fastsat i nævnte forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(2)

Formålet med denne afgørelse om ækvivalens er at give kreditvurderingsbureauer fra Japan, for så vidt som de ikke er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet eller integritet på de finansielle markeder i en eller flere medlemsstater, mulighed for at ansøge om certificering hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Denne afgørelse om ækvivalens giver ESMA mulighed for at vurdere disse kreditvurderingsbureauer fra sag til sag og indrømme en undtagelse fra nogle af de organisatoriske krav for kreditvurderingsbureauer, der er aktive i Den Europæiske Union, herunder kravet om en fysisk tilstedeværelse i Den Europæiske Union.

(3)

For at blive anset for at være ækvivalente skal et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de tre betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(4)

Den 28. september 2010 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2010/578/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Japans retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(5)

I henhold til den første betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt krav om godkendelse eller registrering og skal også løbende være underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse. I Japans retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at et kreditvurderingsbureau registreres hos Financial Services Agency of Japan (»JFSA«), for at dets kreditvurderinger kan anvendes til reguleringsmæssige formål i Japan. JFSA indfører retligt bindende forpligtelser for kreditvurderingsbureauer og fører løbende tilsyn med kreditvurderingsbureauer. JFSA har en bred og omfattende vifte af beføjelser og er i stand til at træffe en række foranstaltninger, herunder sanktioner mod kreditvurderingsbureauer for overtrædelse af bestemmelserne i »Financial Instruments and Exchange Act« vedrørende forordningen om kreditvurderingsbureauer.

(6)

I henhold til den anden betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt retligt bindende regler, der er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 i forordning (EF) nr. 1060/2009 og bilag I til nævnte forordning. Japans retlige og tilsynsmæssige rammer er baseret på forpligtelsen til at handle i god tro. Et kreditvurderingsbureau skal indføre driftskontrolsystemer med henblik på en retfærdig og hensigtsmæssig udøvelse af kreditvurderingsaktiviteterne gennem en lang række detaljerede og præskriptive krav, omfattende bestemmelser om undgåelse, håndtering af og oplysning om interessekonflikter samt pligt til at registrere og fremlægge oplysninger både over for JFSA og offentligheden. Japans retlige og tilsynsmæssige rammer anses for at være ækvivalente med forordning (EF) nr. 1060/2009, for så vidt angår håndtering af interessekonflikter, organisatoriske krav, sikkerhedsforanstaltninger til sikring af kvaliteten af kreditvurderinger og vurderingsmetoder, forpligtelse til at offentliggøre kreditvurderinger og forpligtelse til generel og periodisk offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. Japans retlige og tilsynsmæssige rammer giver således en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauer og pålidelighed i forbindelse med kreditvurderingsaktiviteterne.

(7)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal det pågældende tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. I den forbindelse må JFSA i henhold til lovgivningen ikke øve indflydelse på kreditvurderingernes indhold og kreditvurderingsmetoder.

(8)

Japans retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter regler vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(10)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 ESMA om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Japans retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(11)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, anførte ESMA, at Japans retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer indeholder tilstrækkelige bestemmelser til at opfylde de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(12)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. I Japans retlige og tilsynsmæssige rammer anerkendes vurderingsforventninger i al væsentlighed. De anser en vurderingsforventning for at være en del af kreditvurderingen, og JFSA bemyndiges til at overvåge egnetheden af vurderingsforventningerne i forbindelse med de tilknyttede kreditvurderinger.

(13)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. Ifølge Japans retlige og tilsynsmæssige rammer skal kreditvurderingsbureauer træffe foranstaltninger til at sikre, at kreditvurderingsbureauet ikke skader investorernes interesser i forbindelse med fastlæggelsen af en kreditvurdering, navnlig når en kreditvurderet enhed har en aktiepost på 5 % eller derover i kreditvurderingsbureauet. Desuden må et kreditvurderingsbureau overhovedet ikke foretage en vurdering, hvis kreditvurderingsbureauet har en interesse i den kreditvurderede enhed.

(14)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Japans retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder detaljerede krav vedrørende de skridt, kreditvurderingsbureauerne skal tage for at beskytte fortrolige oplysninger vedrørende udstederne. Der er således etableret en troværdig ramme til beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(15)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. I Japans retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauerne fastlægger en kreditvurderingspolitik, der indeholder den metode, der anvendes til at fastsætte og offentliggøre kreditvurderinger. Kreditvurderingspolitikken bør indeholde retningslinjer og metoder, der sætter en kreditvurderet enhed i stand til at kontrollere, om der foreligger faktuelt urigtige oplysninger i en kreditvurdering inden offentliggørelsen, og give udtryk for sine holdninger til kreditvurderingen inden for et rimeligt tidsrum.

(16)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. Ligeledes kræver Japans retlige og tilsynsmæssige rammer, at et kreditvurderingsbureau træffer foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger, der anvendes til at fastlægge en kreditvurdering, er af tilstrækkelig kvalitet, og at kreditvurderingsmetoderne er stringente og systematiske.

(17)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. Japans retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder faktisk bestemmelser, der skal sikre, at kreditvurderingsbureauer yder tilstrækkelig vejledning til, at brugerne af kreditvurderinger kan forstå disse. Desuden er der krav om at sikre, at kreditvurderingsbureauerne opretholder nøjagtigheden i forbindelse med deres oplysninger til interesserede parter.

(18)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. For så vidt angår beskyttelsen af kreditvurderingsbureauernes kunder og kravet om, at vederlag skal være baseret på omkostninger og ikke må være diskriminerende, indeholder Japans retlige og tilsynsmæssige rammer tilsvarende krav, til sikring af at kreditvurderingsbureauerne udfører deres virksomhed på en rimelig og nøjagtig måde. Deri kræves, at kreditvurderingsbureauer hvert år udarbejder en aktivitetsrapport til tilsynsmyndigheden med de 20 største kunders navne og de vederlag, som de hver især har betalt i løbet af regnskabsåret, og tilsynsmyndigheden gives beføjelse til at anmode om relevante oplysninger vedrørende deres prispolitik og specifikke vederlag.

(19)

Proportionalitetsprincippet og en risikobaseret tilgang tjener som retningslinje for Kommissionen i dens vurdering af et tredjelands retsforskrifter. På baggrund af de gennemgåede faktorer opfylder Japans retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009, og bør fortsat anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i nævnte forordning.

(20)

Af hensyn til retssikkerheden bør der vedtages en ny gennemførelsesafgørelse, og afgørelse 2010/578/EU bør derfor ophæves.

(21)

Kommissionen bør bistået af ESMA fortsat regelmæssigt overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer, markedsudviklingen og effektiviteten af tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning og håndhævelse i Japan for at sikre en fortsat overholdelse.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Ved artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 tillægges Kommissionen beføjelser til at træffe afgørelse om ækvivalens, i tilfælde hvor et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at kreditvurderingsbureauer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, fastsat i nævnte forordning, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(2)

Formålet med denne afgørelse om ækvivalens er at give kreditvurderingsbureauer fra Hongkong, for så vidt som de ikke er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet eller integritet på de finansielle markeder i en eller flere medlemsstater, mulighed for at ansøge om certificering hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Denne afgørelse om ækvivalens giver ESMA mulighed for at vurdere disse kreditvurderingsbureauer fra sag til sag og indrømme en undtagelse fra nogle af de organisatoriske krav for kreditvurderingsbureauer, der er aktive i Den Europæiske Union, herunder kravet om en fysisk tilstedeværelse i Den Europæiske Union.

(3)

For at blive anset for at være ækvivalente skal et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer som minimum opfylde de tre betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(4)

Den 28. april 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/249/EU (2), med henvisning til at disse tre betingelser var opfyldt, og i betragtning af at Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer var ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, der var gældende på det pågældende tidspunkt.

(5)

I henhold til den første betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt krav om godkendelse eller registrering og skal også løbende være underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse. I Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauer og deres kreditvurderingsanalytikere, som udbyder kreditvurderingstjenester i Hongkong, skal have tilladelse til at udbyde kreditvurderingstjenester, og at de er underlagt tilsyn af »Securities and Futures Commission« (SFC) i Hongkong. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer giver SFC en lang række beføjelser til at undersøge, hvorvidt kreditvurderingsbureauerne overholder deres retlige forpligtelser. SFC kan pålægge personer – uanset, om disses aktivitet er reguleret – at tilvejebringe oplysninger og dokumenter, som er relevante for undersøgelsen, herunder handels- og bankoplysninger, oplysninger om telefonsamtaler og kommunikation via internettet samt oplysninger om retmæssige ejerforhold. Denne beføjelse gælder såvel over for personer, som er genstand for undersøgelsen, som over for personer, som SFC har en rimelig grund til at antage er i besiddelse af oplysninger af betydning for denne. Hvis der består frygt for tilintetgørelse eller fjernelse af bevismateriale, nøglepersoners flugt eller andre hændelser, har SFC endvidere – efter at have modtaget en ransagningskendelse fra en domstol – beføjelse til at skaffe sig adgang til personers private lokaler, uanset om disse personers aktivitet er reguleret. Hertil kommer, at SFC har en lang række beføjelser til at tage strafferetlige, civilretlige, administrative og andre skridt. Dette omfatter den administrative beføjelse til over for personer, som har fået tilladelse af eller er registreret hos SFC, at indføre disciplinære sanktioner og begrænsninger med hensyn til disse personers erhvervsudøvelse, at tilbagekalde eller suspendere deres tilladelse eller registrering og til over for disse at fremsætte irettesættelser, pålægge forpligtelser eller idømme bøder. SFC har beføjelse til at henvende sig til den relevante domstol med henblik på iværksættelse af forbud, påbud eller afhjælpende foranstaltninger. Med henblik på at identificere og vurdere de risici, som knytter sig til deres forretningsområde, udfører SFC ud over kontrolundersøgelser på stedet eksternt tilsyn gennem kontakter med godkendte kreditvurderingsbureauer for at opnå kendskab til disses forretningsmodeller og -planer samt de risici, som aktiviteterne indebærer. Oplysninger om godkendte kreditvurderingsbureauer indsamles gennem indberetning til SFC og omfatter – men er ikke begrænset til – reviderede årsregnskaber og årlige evalueringsrapporter. SFC følger også op på klager og selvanmeldte overtrædelser. I samarbejdsaftalen mellem ESMA og SFC er der bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter.

(6)

I henhold til den anden betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal kreditvurderingsbureauer i et tredjeland være underlagt retligt bindende regler, der er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 i forordning (EF) nr. 1060/2009 og bilag I til nævnte forordning. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder detaljerede krav til corporate governance. Bestyrelsen og de medarbejdere, der er ansvarlige for de regulerede aktiviteter, har det primære ansvar for at sikre, at kreditvurderingsbureauerne opretholder passende adfærdsregler og overholder relevante procedurer. Kreditvurderingsbureauer skal have to ansvarlige medarbejdere, som begge skal godkendes af SFC, og mindst en af dem skal være administrerende direktør i henhold til SFO. Der er fastsat omfattende bestemmelser vedrørende interessekonflikter, som kræver, at kreditvurderingsbureauerne identificerer og eliminerer eller håndterer interessekonflikter og er således organiseret, at deres erhvervsmæssige interesse ikke svækker uafhængigheden og nøjagtigheden af deres kreditvurderinger, ligesom der er fastsat organisatoriske krav, herunder vedrørende outsourcing, arkivering og fortrolighed. For så vidt angår de organisatoriske krav, skal kreditvurderingsbureauerne bl.a. opfylde krav til politikker og procedurer, som skal sikre overholdelsen af retlige forpligtelser samt en permanent og effektiv compliancefunktion. Kreditvurderingsbureauerne skal også etablere en kontrolfunktion til regelmæssig kontrol af vurderingsmetoder og -modeller og væsentlige ændringer heraf. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder en lang række offentliggørelseskrav, herunder om offentliggørelse af vurderinger og årlige offentliggørelser vedrørende vurderingsaktiviteten samt tilknyttede aktiviteter. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer anses derfor for at være ækvivalente med forordningen om kreditvurderingsbureauer, for så vidt angår håndtering af interessekonflikter, organisatoriske krav, kvaliteten af kreditvurderinger og vurderingsmetoder, offentliggørelse af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De burde således give en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og kreditvurderingsaktiviteternes pålidelighed.

(7)

I henhold til den tredje betingelse i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal det pågældende tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. Der er ingen retlige bestemmelser, som giver SFC eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder.

(8)

Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer opfylder stadig de tre betingelser, der oprindeligt var fastsat i artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1060/2009. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (3) blev der imidlertid indført supplerende krav til kreditvurderingsbureauer, der er registreret i Unionen, hvorved kravene til de retlige og tilsynsmæssige rammer for disse kreditvurderingsbureauer skærpedes. Disse supplerende krav omfatter retligt bindende regler for kreditvurderingsbureauer vedrørende vurderingsforventninger, håndtering af interessekonflikter, krav om fortrolighed, kvaliteten af kreditvurderingsmetoder og præsentation og fremlæggelse af kreditvurderinger.

(9)

I henhold til artikel 2, stk. 2, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 462/2013 finder de supplerende krav anvendelse ved vurderingen af ækvivalensen af tredjelandes retlige og tilsynsmæssige rammer fra den 1. juni 2018.

(10)

På den baggrund anmodede Kommissionen den 13. juli 2017 ESMA om rådgivning vedrørende ækvivalensen af bl.a. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer med disse supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013, og dens vurdering af den væsentlige betydning af eventuelle forskelle.

(11)

I sin tekniske rådgivning, der blev offentliggjort den 17. november 2017, anførte ESMA, at Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer indeholder tilstrækkelige bestemmelser til at opfylde de supplerende krav, der blev indført ved forordning (EU) nr. 462/2013.

(12)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der i artikel 3, stk. 1, litra w), en definition af en vurderingsforventning, og forordning (EF) nr. 1060/2009 udvider nu visse krav, der finder anvendelse på kreditvurderinger, til at omfatte vurderingsforventninger. Selv om Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer ikke udtrykkeligt anerkender vurderingsforventninger som et forhold, der er separat og adskilt fra en kreditvurdering, forventer SFC i betragtning af den brede karakter af udtrykket »kreditvurdering« i Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer, at udarbejdelsen af vurderingsforventninger overholder alle de samme krav, der gælder for kreditvurderinger.

(13)

Med henblik på at styrke opfattelsen af kreditvurderingsbureauerne som uafhængige i forhold til de kreditvurderede enheder udvider forordning (EU) nr. 462/2013 ved artikel 6, stk. 4, artikel 6a og 6b, i forordning (EF) nr. 1060/2009 reglerne om interessekonflikter til at omfatte dem, der forårsages af aktionærer eller medlemmer, som indtager en væsentlig position i kreditvurderingsbureauet. I Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauerne indfører passende og effektive ordninger for at forebygge, identificere, fjerne eller håndtere og oplyse om interessekonflikter og sikre, at de ikke påvirkes af forretningsforbindelser. Selv om der ikke findes nogen udtrykkelig henvisning til aktionærerne i Hongkongs lovgivning, er det i tilfælde af en potentiel interessekonflikt forbudt for kreditvurderingsbureauerne at udøve denne virksomhed.

(14)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 blev der indført nye bestemmelser for at sikre, at fortrolige oplysninger kun anvendes til formål, der vedrører kreditvurderingsaktiviteter, og at de beskyttes mod svig, tyveri eller misbrug. Med henblik herpå foreskriver artikel 10, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1060/2009, at kreditvurderingsbureauer skal behandle alle kreditvurderinger, vurderingsforventninger og oplysninger relateret til disse, indtil kreditvurderingerne offentliggøres, som intern viden. Ved at fastsætte detaljerede krav kræves det i Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer, at kreditvurderingsbureauerne indfører procedurer og mekanismer til beskyttelse af fortrolige oplysninger vedrørende udstedere. Der er således etableret en troværdig ramme til beskyttelse mod misbrug af fortrolige oplysninger.

(15)

Forordning (EU) nr. 462/2013 sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kreditvurderingsmetoderne. I punkt 3, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 indføres en forpligtelse for kreditvurderingsbureauer til at give en kreditvurderet enhed mulighed for at angive eventuelle faktuelle mangler forud for offentliggørelsen af kreditvurderingen eller vurderingsforventningen. Ved at give omgående formidling af kreditvurderingen til markedet en højere prioritering kan Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer ikke anses for at indeholde strenge krav til kreditvurderingsbureauer om at oplyse en kreditvurderet enhed om en kreditvurdering inden dens offentliggørelse. I stedet skal kreditvurderingsbureauerne kun underrette en kreditvurderet enhed om de kritiske oplysninger og de vigtigste overvejelser, der ligger til grund for en kreditvurdering, når det er muligt og hensigtsmæssigt.

(16)

Ved forordning (EU) nr. 462/2013 indføres der beskyttelsesforanstaltninger i artikel 8, stk. 5a og stk. 6, litra aa) og ab), og stk. 7, i forordning (EF) nr. 1060/2009 for at sikre, at enhver ændring af vurderingsmetoder ikke resulterer i mindre strenge metoder. I Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauer i fuldt omfang offentliggør væsentlige ændringer af bureauets metoder. Desuden kræves det, at kreditvurderingsbureauet, når det er muligt og hensigtsmæssigt, offentliggør sådanne væsentlige ændringer inden deres ikrafttrædelse. Hvis der sker ændringer i de metoder, modeller eller vigtigste udgangshypoteser, der blev anvendt ved udarbejdelsen af kreditvurderingerne, skal kreditvurderingsbureauet straks offentliggøre det sandsynlige omfang af de kreditvurderinger, der vil blive berørt, ved hjælp af de samme kommunikationsmidler, som der blev anvendt til formidling af de berørte kreditvurderinger.

(17)

Forordning (EU) nr. 462/2013 styrker kravene vedrørende præsentation og offentliggørelse af kreditvurderinger. I henhold til artikel 8, stk. 2, og punkt 2a, underafsnit I, afsnit D, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 skal der ved et kreditvurderingsbureaus offentliggørelse af vurderingsmetoder, vurderingsmodeller og de vigtigste udgangshypoteser medfølge en klar og letforståelig vejledning, der forklarer hypoteser, parametre, tærskler og usikkerheder vedrørende modellerne og vurderingsmetoderne, som anvendes i kreditvurderingsprocessen. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder faktisk bestemmelser, der skal sikre, at kreditvurderingsbureauer yder tilstrækkelig vejledning til, at brugerne af kreditvurderinger kan forstå disse. Der findes også et krav om at give tilsynsmyndigheden oplysninger om forretningsaktiviteterne hver 6. måned.

(18)

Med henblik på at styrke konkurrencen og begrænse mulighederne for interessekonflikter i kreditvurderingssektoren indføres der ved forordning (EU) nr. 462/2013 et krav i underafsnit II, afsnit E, i bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009 om, at kreditvurderingsbureauernes vederlag for udstedelse af kreditvurderinger og levering af accessoriske tjenester ikke bør være diskriminerende og skal være baseret på faktiske omkostninger. Det kræves, at kreditvurderingsbureauer skal offentliggøre visse finansielle oplysninger. I Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer kræves det, at kreditvurderingsbureauer fører registre i overensstemmelse med alle vedtægtsmæssige krav i en bestemt periode, offentliggør den generelle karakter af deres kompensationsordninger med kreditvurderede enheder og indberetter de aggregerede indtægter, der opstår som følge af leveringen af kreditvurderingstjenester, i kraft af hvilke tilsynsmyndigheden har beføjelse til at anmode om disse oplysninger. Med hensyn til foranstaltningerne til beskyttelse af kunderne og til sikring af, at de behandles retfærdigt, findes der et generelt krav om retfærdig behandling af kunder.

(19)

Proportionalitetsprincippet og en risikobaseret tilgang tjener som retningslinje for Kommissionen i dens vurdering af et tredjelands retsforskrifter. På baggrund af de i fællesskab gennemgåede faktorer og den tekniske rådgivning fra ESMA opfylder Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009, og bør fortsat anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i nævnte forordning.

(20)

Af hensyn til retssikkerheden bør der vedtages en ny gennemførelsesafgørelse, og gennemførelsesafgørelse 2014/249/EU bør derfor ophæves.

(21)

Kommissionen bør bistået af ESMA fortsat regelmæssigt overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer, markedsudviklingen og effektiviteten af tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning og håndhævelse i Hongkong for at sikre en fortsat overholdelse.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —