(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet i marts 2007 ved forordning (EF) nr. 260/2007 (2) (»forordningen om endelig told«) en endelig antidumpingtold på importen af visse wolframelektroder i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8101 99 10 og ex 8515 90 80 (Taric-kode 8101991010 og 8515908010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Ved forordningen om endelig told indførtes en antidumpingtold på mellem 17,0 % og 41,0 % på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven og en told på 63,5 % på importen fra alle andre eksporterende producenter i Kina.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse (»den tidligere udløbsundersøgelse«) besluttede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 508/2013 (3) at opretholde den gældende antidumpingtold.

(4)

Den 2. september 2017 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af wolframelektroder med oprindelse i Folkerepublikken Kina i Den Europæiske Unions Tidende (4).

(5)

Den 27. februar 2018 indgav to EU-producenter (Gesellschaft für Wolfram Industrie mbH og Plansee SE) (»ansøgerne«), der tegner sig for 100 % af den samlede produktion af wolframelektroder i Den Europæiske Union (»Unionen«), en anmodning om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (5) (»grundforordningen«).

(6)

Ansøgerne baserede deres anmodning på, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 31. maj 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) om indledning af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«).

(8)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(9)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, kendte importører og brugere af wolframelektroder i Unionen, myndighederne i Kina og kendte producenter i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(11)

Alle interesserede parter havde lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev hverken modtaget bemærkninger om indledningen eller anmodninger om en høring.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(13)

Kommissionen opfordrede i indledningsmeddelelsen importører til at give sig til kende og fremlægge specifikke oplysninger, som var nødvendige for at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve.

(14)

Fem virksomheder blandt de 46 ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der blev kontaktet, gav sig til kende. To af dem importerede imidlertid ikke wolframelektroder med oprindelse i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, og de tre resterende påstod, at de var brugere, ikke importører, og kun en af dem ønskede at være en interesseret part. Yderligere en importør gav sig til kende på et senere tidspunkt i undersøgelsen og fik status som interesseret part. Der blev således ikke udtaget nogen stikprøve af importører.

(15)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter i Kina, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

Tre eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal samarbejdsvillige producenter besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver, og anmodede alle kinesiske producenter, der indsendte stikprøvebesvarelser, om at udfylde spørgeskemaet.

(17)

Kommissionen opfordrede i indledningsmeddelelsen brugerne til at give sig til kende og samarbejde. Som forklaret i betragtning 14 gav tre brugere sig til kende, men kun én ønskede at blive registreret som en interesseret part.

(18)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to EU-producenter, til de tre producenter i Kina, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, og til regeringen i Folkerepublikken Kina (»den kinesiske regering«). Der blev kun modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra de to EU-producenter og en kinesisk virksomhed, Shaanxi Yuheng Tungsten & Molybdenum Industrial Co., Ltd. Denne virksomhed var producent af den undersøgte vare som defineret i betragtning 32, men har på nuværende tidspunkt indstillet produktionen og driver nu kun handelsvirksomhed.

(19)

Der var derfor intet samarbejde fra den kinesiske regering eller producenterne (7) af den undersøgte vare i Kina, uanset om de eksporterede eller ej. Kommissionen underrettede producenterne om konsekvenserne af det manglende samarbejde; til trods herfor udviste ingen af producenterne samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(20)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(21)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(22)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kendte producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår de input, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. To kinesiske producenter fremlagde oplysninger i denne forbindelse.

(23)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sendte Kommissionen også et spørgeskema til den kinesiske regering, jf. betragtning 18. Der blev ikke modtaget noget svar fra den kinesiske regering.

(24)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev i den forbindelse ikke modtaget bemærkninger eller supplerende dokumentation fra den kinesiske regering eller producenterne i Kina.

(25)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at i lyset af de tilgængelige oplysninger kunne den blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(26)

Den 8. november 2018 fremlagde Kommissionen et første notat til sagen (»notatet af 8. november 2018«) om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende ved fastsættelsen af den normale værdi. Notatet af 8. november 2018 indeholdt en liste over alle faktorer i produktionen, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvender i produktionen af den undersøgte vare. I betragtning af de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionens tjenestegrene desuden på daværende tidspunkt Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet som potentielle repræsentative lande. I notatet af 8. november 2018 anførtes det endvidere, at det var hensigten at anvende internationale referenceværdier for omkostningerne til det vigtigste råmateriale.

(27)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden for 10 dage. Der blev modtaget bemærkninger fra de to EU-producenter. Navnlig fremførte EU-erhvervsgrenen, at omkostningerne i Tyrkiet giver et bedre grundlag end omkostningerne i Mexico, Brasilien eller Rusland.

(28)

Kommissionen behandlede de bemærkninger, som de to EU-producenter havde modtaget, i det andet notat af 6. marts 2019 vedrørende kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet af 6. marts 2019«). I notatet af 6. marts 2019 blev Tyrkiet på grundlag af de oplysninger, der forelå på daværende tidspunkt, udpeget som det mest hensigtsmæssige repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. I notatet af 6. marts 2019 var det endvidere anført, at for så vidt angår arbejdskraft- og elektricitetsomkostninger, havde Kommissionen til hensigt at anvende data offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut. Det blev endvidere anført, at på grundlag af de foreliggende oplysninger ser det ud til, at der ikke var nogen produktion af den undersøgte vare uden for Kina og Unionen. Kommissionen anførte derfor, at den havde til hensigt at anvende offentligt tilgængelige data fra de to samarbejdsvillige EU-producenter, for så vidt angår produktionsomkostninger, SA&G og fortjeneste. For så vidt angår nettoprisen på råmaterialet (wolframoxid, der indgår i ammoniumparawolframat), ville det internationale benchmark, Platts Metals Week, som offentliggøres af National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey, blive anvendt.

(29)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden for 10 dage, men der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(30)

Den 6. maj 2019 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde antidumpingtolden (»den endelige fremlæggelse«). Alle parter fik en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(31)

En part fremsatte bemærkninger og fremhævede en række spørgsmål, der allerede er blevet behørigt forklaret i denne forordning. Der blev ikke modtaget anmodninger om en høring.

(32)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. wolframsvejseelektroder, herunder wolframstænger og stænger til svejseelektroder, med et vægtindhold af wolfram på mindst 94 %, undtagen kun sintrede stænger, også afskåret i passende længder, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8101 99 10 og ex 8515 90 80 (Taric-kode 8101991010 og 8515908010) (»den undersøgte vare«).

(33)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, anvendes til svejsning og lignende processer, herunder wolfram-lysbuesvejsning med inaktiv gas (TIG-svejsning) og plasmasvejsning og -skæring. Disse processer anvendes inden for en lang række industrisektorer, som f.eks. bygge- og anlægssektoren, værfts-, bil-, skibs-, kemi-, kernekrafts-, luft- og rumfartsindustrien samt til olie- og gasledninger. I forbindelse med proceduren anses alle former for wolframelektroder for at være en og samme vare på grund af de fysiske og kemiske egenskaber og de forskellige typers indbyrdes ombyttelighed set fra et brugersynspunkt.

(34)

Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til samme vare. Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(36)

Som nævnt i betragtning 18 og 19 var der ingen kinesiske producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. De kinesiske producenter besvarede ikke spørgeskemaet og forelagde således heller ikke oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. Ligeledes fremlagde den kinesiske regering og de kinesiske producenter ingen bemærkninger til dokumentationen i sagsakterne, herunder rapporten. Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(37)

Kommissionen underrettede de kinesiske myndigheder og de to kinesiske producenter, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, om anvendelsen af grundforordningens artikel 18 og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, der kunne ændre anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

(38)

På dette grundlag blev de konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført nedenfor, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, herunder navnlig på oplysningerne i anmodningen, i bemærkningerne fra interesserede parter, i de statistikker, der er tilgængelige i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og andre offentlige kilder, der i relevant omfang er specificeret nedenfor.

(39)

For den nuværende undersøgelsesperiode viser de statistiske data fra databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, at 45 000-50 000 kg wolframelektroder blev importeret til Unionen fra Kina, hvilket udgør 40-50 % af det samlede EU-forbrug. Kommissionen konkluderede derfor, at den faktiske import i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativ, og undersøgte derfor, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(40)

Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(41)

Men »såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land, fordi der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste,« jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at baseret på de tilgængelige oplysninger og i lyset af den kinesiske regerings og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hensigtsmæssig.

(42)

Det fremgår af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste af elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne i eksportlandet for den pågældende vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes ved vurderingen af forskellige elementer på listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situationen i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende elementer i det eksporterende lands økonomiske og administrative struktur giver regeringen materielle beføjelser til at gribe ind i markedskræfterne og derfor tyder på, at priser og omkostninger ikke er et resultat af de frie markedskræfters spil.

(44)

»Hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c).

(45)

Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på indledningsstadiet. I den forbindelse har Kommissionen taget udgangspunkt i rapporten (8), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne på indledningsstadiet. Anmodningen indeholdt også en del relevant dokumentation, der kunne supplere rapporten.

(46)

Ansøgeren henviser i anmodningen til de fordrejninger inden for wolframbranchen, som er anført i rapporten, nærmere bestemt:

(47)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, eftersom der foreligger betydelige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder, navnlig kinesisk lovgivning, offentliggjorte officielle kinesiske politikdokumenter, rapporter offentliggjort af internationale organisationer og undersøgelser/artikler udarbejdet af akademikere, der specifikt er udpeget i rapporten. Denne analyse omfattede undersøgelse af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder også sektoren for den undersøgte vare.

(48)

Som anført i betragtning 18 og 19 fremsatte hverken den kinesiske regering eller de kinesiske producenter bemærkninger, de fremlagde heller ikke dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, samt den yderligere dokumentation, som ansøgerne har fremlagt, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(49)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (9). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en betydelig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (10).

(50)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige), hvilket danner en strukturel overbygning, hvori KKP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter den allerede eksisterende første sætning i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karaktertræk, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« (11) Dette illustrerer den kontrol, som KKP har med Kinas økonomiske system. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker ud over den sædvanlige situation i andre lande, hvor regeringer udøver en bred makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(51)

Den kinesiske stat udøver en interventionistisk økonomisk politik for at nå de mål, der er sammenfaldende med KKP's politiske dagsorden, snarere end at lade situationen afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (12). De kinesiske myndigheders interventionistiske økonomiske værktøjer er mangfoldige, herunder systemet for industriel planlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(52)

På niveauet for den overordnede administrative kontrol er retningen for den kinesiske økonomi for det første underlagt et komplekst system for industriel planlægning, der påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker, der berører alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer opstiller bredere mål. Planerne specificerer også midlerne til at støtte de relevante industrier/sektorer samt tidsrammerne, inden for hvilke målene skal nås. Visse planer indeholder eksplicitte mål for output. I henhold til planerne udpeges der individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter, afhængig af i hvilken grad de opfylder regeringens prioriteter og specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). De erhvervsdrivende – både private og statsejede – skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter i henhold til de forhold, der pålægges dem i medfør af planlægningssystemet. På grund af planernes bindende karakter, og fordi de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer tilslutter sig planlægningssystemet og anvender deres overdragede beføjelser i overensstemmelse hermed, bliver de erhvervsdrivende motiveret til at overholde de prioriteter, der er fastsat i planerne (se også afsnit 3.3.1.5) (13).

(53)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.3.1.8) (14). Dette gælder også for andre dele af Kinas finansielle system, såsom markederne for aktier, obligationer, privat egenkapital osv. Selv om disse er mindre betydningsfulde end banksektoren, er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre, at de finansielle markeder er velfungerende, men i stedet til at sikre at staten og KKP har kontrol over og mulighed for at intervenere heri (15).

(54)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det er specifikt fastsat i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet gennem statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (16). På investeringsområdet bevarer den kinesiske regering ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer – samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer – anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at fremme industripolitiske mål, såsom opretholdelse af statskontrol over nøglesektorer eller styrkelse af den indenlandske industri (17).

(55)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en effektfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (18).

(56)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(57)

Med hensyn til statens ejerskab har den kinesiske regering fortsat en betydelig grad af ejerskab inden for wolframsektoren. Mange af de store virksomheder, der udvinder wolfram, er statsejede, da licenser til udvinding af wolfram primært gives til statsejede virksomheder (19).

(58)

Med hensyn til statens kontrol opretholder regeringen og KKP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomhederne. Staten (og i mange henseender også KKP) udarbejder og fører ikke kun aktivt tilsyn med de enkelte virksomheders gennemførelse af generelle økonomiske politikker, men forbeholder sig også retten til at deltage i deres operationelle beslutningstagning. De forhold, der peger i retning af, at der er tale om statslig kontrol med virksomheder inden for wolframindustrien, omfatter minedriftslicenser, investeringsrestriktioner og eksportrestriktioner (20). Der er desuden en lang række detaljerede mål og kvoter i den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller (21).

(59)

Analysen af statens politiske tilsyn og vejledning i sektoren kan findes i afsnit 3.3.1.4 og 3.3.1.5. Med det høje niveau for statslig kontrol og indgriben inden for wolframsektoren som beskrevet nedenfor forhindres selv privatejede wolframproducenter i at operere på markedsvilkår.

(60)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at markedet for wolframelektroder i Kina blev anvendt i betydeligt omfang af virksomheder, der er underlagt kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra den kinesiske regerings side.

(61)

Den kinesiske stat er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder (som fastsat i kinesisk lovgivning) kan anses for at afspejle de tilsvarende ejerskabsrettigheder (22), udgør KKP-celler i virksomheder — statsejede som private — en anden kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre KKP-medlemmer som specificeret i KKP's forfatning (23)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere synes dette krav ikke altid at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. Siden senest 2016 har KKP imidlertid styrket sit krav om at kontrollere virksomhedsbeslutninger i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at KKP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og at følge partidisciplinen (24). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at KKP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsafgørelser inden for deres respektive virksomheder (25). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, herunder wolframsektoren. Det fastslås således, at disse regler også gælder for producenter af wolframelektroder og leverandørerne af deres råmaterialer.

(62)

Navnlig inden for wolframsektoren (som omfatter den undersøgte vare) er der snævre forbindelser mellem beslutningsprocessen i de virksomheder, der er aktive i sektoren, og staten, navnlig KKP. Wolframproducenter er organiseret i China Tungsten Industry Association (»CTIA«), som er en del af den kinesiske organisation for industrien for ikke-jernholdige metaller. Sidstnævnte følger klart regeringens politik og opfordrer bl.a. medarbejderne og medlemmerne til at viderebringe og implementere ånden fra Lianghui – Two Sessions (26). CTIA er i færd med at gennemføre statslige politikker, der resulterer i omkostnings- og prisfordrejninger på det kinesiske marked. I 2016 bebudede otte store producenter i Kina planer om at reducere produktionen af wolframkoncentrat, China Tungsten Industry Association bad sine medlemmer om at reducere produktionen, og China's State Reserve Bureau afholdt udbud om køb af wolframkoncentrat. Da Kina står for over 80 % af verdensproduktionen af wolfram, har sådanne handlinger en indvirkning på både kinesiske og globale priser på wolfram. For det andet er størstedelen af kvoten for wolfram fordelt mellem seks store statsejede virksomheder: China Minmetals, Aluminium Corporation of China, China Northern Rare Earth Group High-Tech, Xiamen Tungsten, China Southern Rare Earth Group og Guangdong Rare Earth Industry Group (27). Den statslige tilstedeværelse inden for wolframindustrien i Kina udøves således direkte i de statsejede virksomheder, men også via CTIA.

(63)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder (jf. også afsnit 3.3.1.8) og i forsyningen af råmaterialer og input har også en yderligere fordrejende virkning på markedet (28).

(64)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at statens tilstedeværelse i virksomheder inden for wolframsektoren samt i finanssektoren og andre inputsektorer kombineret med den ramme, der er beskrevet i afsnit 3.3.1.3 og i de følgende afsnit, giver den kinesiske regering mulighed for at gribe ind, for så vidt angår priser og omkostninger.

(65)

Den kinesiske økonomis retning afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne hos de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcer flyttes til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret på grundlag af markedskræfterne (29).

(66)

Den kinesiske regering lægger stor vægt på at kontrollere og regulere wolframindustrien. Dette bekræftes i den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller og den 13. femårsplan for mineralressourcer, men også i lovgivningen om regulering af minedrift og forarbejdning, eksport og investeringer i wolframindustrien.

(67)

I den 13. femårsplan for mineralressourcer nævnes wolfram som et af de 24 strategiske mineraler, som er »centrale elementer i makrokontrol, overvågning og forvaltning af mineralressourcer« (30). Planen begrænser desuden den samlede mængde af wolfram, der kan udvindes, til 120 000 ton pr. år (31) og omfatter planer for stabilisering af omfanget af minedrift og konsolidering af wolframressourceområderne i det sydlige Jiangxi, Hunan (Chenzhou). Desuden fastsættes målet for mellemstore store miner, der tegner sig for over 12 % af alle miner, og det planlægges at sikre virksomhedskoncentration og udvikling af store og mellemstore miner, som er konkurrencedygtige på markedet (32).

(68)

Den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller fastsætter målet om at »forbedre de produktionsrestriktioner og værdibeskyttelsesmekanismer, der finder anvendelse på wolfram osv. [og] foretage en rimelig tilpasning og kontrol af indikatorerne for kontrol af minedriftens omfang for wolfram« (33).

(69)

Desuden er wolfram opført på listen over varer, der er omfattet af eksportafgifter (34), eksportlicenskrav (35) samt statshandel (36). Sammen med en streng kontrol af produktionskvoterne samt de store reserver, der findes i State Reserve Bureau, (37) giver dette den kinesiske regering mulighed for at få kontrol over wolframforsyningen i Kina.

(70)

Det fastslås derfor, at den kinesiske regering har indført offentlige politikker, der påvirker de frie markedskræfter, for så vidt angår fremstilling af wolfram og wolframsvejseelektroder. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(71)

Kommissionen bemærker endvidere, at selv om det ikke var nødvendigt at foretage en analyse af de råmaterialer, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare, for at fastslå, at offentlige politikker påvirker de frie markedskræfter i sektoren for wolframelektroder, fandt den, at det vigtigste råmateriale, ammoniumparawolframat, er omfattet af eksportlicensaftaler i Kina (38).

(72)

Eksportlicenserne er blevet anerkendt af OECD Inventory of Export Restriction on Industrial Raw Materials som en form for eksportrestriktioner (39). Eksportlicenser giver regeringen mulighed for at kontrollere eksportørerne og mængden af eksporterede varer (40), hvilket således giver den mulighed for at begrænse eksporten betydeligt, ved at produkterne holdes på hjemmemarkedet. Dette kan til gengæld føre til øget udbud, som ikke nødvendigvis er forbundet med en øget efterspørgsel, som kan føre til faldende priser på hjemmemarkedet. Dette kan tyde på en fordrejning i form af indirekte subsidiering af en indenlandsk erhvervsgren, der anvender den af begrænsninger omfattede råvare som input (41). De eksportlicenser, der indføres på ammoniumparawolframat, giver derfor den kinesiske industri et yderligere incitament til at producere og eksportere til lavere priser, da aftagerindustrien har adgang til billigere råmaterialer til produktionen af den pågældende vare. Dette påvirker det konkurrencemæssige forhold mellem den pågældende vare og den samme vare, da den kinesiske industri er i stand til at producere og eksportere den undersøgte vare og betaler en pris, der ikke er resultatet af markedskræfternes frie spil som følge af eksportlicensordningen.

(73)

Sammenfattende fastslog Kommissionen, at den kinesiske regering har indført offentlige politikker, der har indflydelse på de frie markedskræfter, også det vigtigste råmateriale, ammoniumparawolframat, der anvendes til fremstilling af wolframelektroder.

(74)

I henhold til oplysningerne i sagen synes det kinesiske konkurssystem ikke at være tilstrækkeligt til at opfylde sine egne hovedmål, f.eks. retten til retfærdigt at afvikle fordringer og gæld og at beskytte kreditorernes og debitorernes lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt er opbygget ud fra de samme principper som tilsvarende lovgivning i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Statens rolle i insolvensbehandlingen forbliver desuden stærk og aktiv og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (42).

(75)

Desuden er manglerne ved ordningen for ejendomsret særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (43). Al jord ejes af den kinesiske stat (fællesejede landdistrikter og statsejede byområder). Tildelingen af jord afhænger udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (44). Myndighederne søger desuden ofte at nå specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, i forbindelse med tildeling af jord (45).

(76)

Derfor synes de kinesiske love om konkurs og ejendomsret ikke at fungere ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med levering og erhvervelse af jord i Kina. Disse love gælder også for wolframsektoren, herunder de eksporterende producenter af den undersøgte vare.

(77)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove inden for wolframsektoren, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(78)

Et system med markedsbaseret løn kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere forhindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (46). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (47). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (48). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(79)

Wolframsektoren, herunder sektoren for wolframelektroder, er også omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system, der er beskrevet. Wolframsektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(80)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at lønomkostningerne var fordrejet inden for wolframsektoren, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(81)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(82)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (49), som – ved tildeling af adgang til finansiering – tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Ligesom de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat forbundet med staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (50), og ligesom de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udarbejdet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (51). Dette forværres af andre regler, som dirigerer finansiering hen mod de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (52).

(83)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den relevante dokumentation på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter (53). Resultaterne af tidligere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter førte også frem til samme konklusion (54).

(84)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (55).

(85)

Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne til kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(86)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Dette har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(87)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser resulterer i for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(88)

Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at hindre misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(89)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(90)

Specifikt inden for wolframsektoren indeholder både den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller og den 13. femårsplan for mineralressourcer en række støtteforanstaltninger og subsidier til støtte for de relevante industrier, herunder wolframindustrien (56). Da wolframindustien er opført på den liste over erhvervsgrene, der bliver støttet af staten i den 13. femårsplan for industrien for ikke-jernholdige metaller og den 13. femårsplan for mineralressourcer, og fordi bankerne strukturerer deres lånepolitikker i overensstemmelse med disse planer (jf. betragtning 53), har de eksporterende producenter og deres leverandører adgang til præferentiel finansiering som beskrevet i dette afsnit (57).

(91)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af wolframelektroder havde adgang til finansiering fra institutioner, der opfylder politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(92)

Kommissionen bemærkede, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til wolframsektoren i almindelighed eller sektoren for wolframsvejseelektroder. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.3.1.1-3.3.1.5 samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.3.1.6-3.3.1.8 og i del II i rapporten.

(93)

Ved fremstillingen af wolframsvejseelektroder er det vigtigste input ammoniumparawolframat. Når producenterne af wolframsvejseelektroder køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger, hvad angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(94)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for wolframsvejseelektroder, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med allokering af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, er at finde over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina, gennem en kombination af produktionsfaktorer er udsat for betydelige fordrejninger. Det samme gælder for inputtene til input osv.

(95)

Analysen i afsnit 3.3.1.2-3.3.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i almindelighed såvel som inden for wolframsektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske producenter konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(96)

Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som (i dette tilfælde) var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at ingen kinesiske producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at der ikke blev fremført nogen påstande om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(97)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(98)

Som nævnt i betragtning 26 oplyste Kommissionen i notatet af 8. november 2018 de interesserede parter om, at den havde udpeget fire mulige repræsentative lande: Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet, og den opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande.

(99)

For så vidt angår det repræsentative land, modtog Kommissionen efter notatet af 8. november 2018 et indlæg fra EU-erhvervsgrenen.

(100)

EU-erhvervsgrenen fremførte, at omkostningerne i Tyrkiet giver et bedre grundlag end omkostningerne i Mexico, Brasilien eller Rusland. Dette skyldes, at omkostningerne i disse tre lande fordrejes af en række årsager, herunder høj inflation og statslig beskyttelse.

(101)

EU-erhvervsgrenen anfægtede navnlig hensigtsmæssigheden af Rusland, idet den hævdede, at energipriserne er stærkt fordrejede. De underbyggede det ved at henvise til Kommissionens seneste konklusioner vedrørende ammoniumnitrat (Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1703). Da Kommissionen som forklaret i betragtning 108 valgte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse, fordi den konstaterede, at Tyrkiet har de mest detaljerede statistiske oplysninger om arbejdskraftomkostninger blandt de potentielle repræsentative lande, der blev taget i betragtning, var det ikke nødvendigt at behandle denne påstand og undersøge forekomsten af energifordrejninger i Rusland i forbindelse med denne procedure.

(102)

Med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau bemærker Kommissionen, at alle de lande, der er anført i betragtning 98, befinder sig på samme indkomstniveau, »Upper Middle Income«, ifølge Verdensbanken (60) og derfor er lige egnede som repræsentative lande i denne henseende.

(103)

I notatet af 6. marts 2019 informerede Kommissionen de interesserede parter om, at den undersøgte vare på grundlag af de foreliggende oplysninger kun blev fremstillet i Kina og i Unionen. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger herom.

(104)

Da der er mere end ét muligt repræsentativt land til rådighed, tog Kommissionen i forbindelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, hensyn til tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

(105)

Kommissionen tog hensyn til betydningen af produktionsfaktorerne for wolframelektroder. Bortset fra det vigtigste råmateriale, ammoniumparawolframat, som tegner sig for størstedelen af de endelige produktomkostninger, var den anden og tredje vigtigste faktor arbejdskraft og elektricitet. Kommissionen sammenlignede derfor de fire potentielle repræsentative lande med hensyn til oplysningerne om kvaliteten af arbejdskraften og elektricitetsomkostningerne.

(106)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstaterede Kommissionen, at Tyrkiet har de mest detaljerede statistiske oplysninger om arbejdskraftomkostninger blandt de potentielle repræsentative lande, der blev taget i betragtning. Det tyrkiske statistiske institut offentliggør detaljerede arbejdskraftomkostninger for hver økonomisk aktivitet. Følgelig er de specifikke arbejdskraftomkostninger for sektoren for basismetaller offentligt tilgængelige. Der forelå ligeledes detaljerede elprisdata for industrielle brugere.

(107)

Under hensyntagen til oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen og tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land foreslog Kommissionen at anvende Tyrkiet som et repræsentativt land i sit notat af 6. marts 2019 og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(108)

På baggrund af ovenstående analyse og de foreliggende oplysninger anvendte Kommissionen Tyrkiets data til fastsættelse af de tilsvarende omkostninger til arbejdskraft og elektricitet i et passende repræsentativt land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(109)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), »beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(110)

I sit notat af 8. november 2018 anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ikke kunne anvende importdata fra passende repræsentative lande til at værdiansætte den vigtigste produktionsfaktor. Dette skyldes den ekstreme uoverensstemmelse mellem importpriserne for den HS-kode, der dækker den vigtigste råvare (ammoniumparawolframat), men også andre varer i de fire mulige repræsentative lande. Det internationale benchmark, der er offentliggjort af National Minerals Information Centre of the U.S. Geological Survey, blev i stedet anvendt til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger til det vigtigste råmateriale.

(111)

Kommissionen anvendte oplysningerne fra det tyrkiske statistiske institut som kilde til arbejdskraftomkostninger og elektricitetsomkostninger.

(112)

Kommissionen forsøgte i notatet af 8. november 2018 at opstille en foreløbig liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til alle de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som en hvilken som helst samarbejdsvillig producent anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare.

(113)

Da de kinesiske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, anvendte Kommissionen ansøgerne og de to respondenter til bilag III til indledningsmeddelelsen med henblik på at præcisere de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen.

(114)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger vedrørende specifikke produktionsfaktorer.

(115)

I betragtning af alle de oplysninger, som ansøgeren har fremlagt, er følgende produktionsfaktorer og dermed forbundne toldpositioner, hvor det er relevant, blevet udpeget:

Tabel 1

Produktionsfaktorer

(116)

Det vigtigste råmateriale til fremstillingen af den undersøgte vare er ammoniumparawolframat. I sit notat af 6. marts 2019 anførte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende det internationale benchmark, Platts Metals Week, som offentliggøres af National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey (61) i de månedlige analyser af mineralmarkedet.

(117)

Det er nødvendigt at foretage en konvertering til wolframmetalpulver, inden det anvendes som råmateriale til fremstilling af wolframelektroder.

(118)

Da det internationale benchmark angiver prisen for ammoniumparawolframat på grundlag af indholdet af wolframoxid, og også omkostningerne til konvertering skal lægges til, blev benchmarkdataene justeret ved hjælp af kvotienten på 1,26 og et beløb på 0,767 EUR pr. kg forarbejdet materiale. De interesserede parter blev oplyst om disse konverteringsomkostninger, som EU-erhvervsgrenen nævner, og Kommissionen modtog ingen bemærkninger hertil.

(119)

Hvad angår arbejdskraftomkostningerne, anførte Kommissionen i sit notat af 6. marts 2019, at den havde til hensigt at anvende de data, der blev offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut. Kommissionen anførte navnlig, at den havde til hensigt at anvende arbejdskraftomkostningerne pr. time i fremstillingssektoren for 2016 på den økonomiske aktivitet C.24 (basismetalfremstilling) i henhold til NACE rev. 2 (62), som er de seneste tilgængelige statistikker (63). Den anførte endvidere, at værdierne ville blive justeret korrekt for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (64), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, vedtog Kommissionen denne fremgangsmåde.

(120)

Med hensyn til elektricitetsomkostningerne anførte Kommissionen i sit notat af 6. marts 2019, at den havde til hensigt at anvende den gennemsnitlige elenhedspris for industrielle brugere, som fremgår en pressemeddelelse fra det tyrkiske statistiske institut. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, vedtog Kommissionen denne fremgangsmåde.

(121)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og til fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i produktionsfaktorerne.

(122)

I notatet af 8. november 2018 havde Kommissionen kun udpeget to producenter af wolframelektroder uden for Kina, som var de samarbejdsvillige EU-producenter. Da der ikke blev fremsat bemærkninger til dette spørgsmål, anvendte Kommissionen oplysningerne om produktionsomkostninger, SA&G og fortjeneste fra disse to producenter. Da kun en af de to EU-producenter offentliggjorde deres regnskaber, som var let tilgængelige i Orbis-databasen (65), vedrørte de anvendte data kun en af producenterne.

(123)

Med henblik på at fastsætte en ikke-fordrejet værdi for indirekte produktionsomkostninger og SA&G anvendte Kommissionen den del af produktionsomkostningerne, som indirekte produktionsomkostninger og SA&G tegnede sig for i den samarbejdsvillige EU-producents omkostningsstruktur.

(124)

Mere præcist udtrykte Kommissionen først den samarbejdsvillige EU-producents faktiske indirekte produktionsomkostninger og SA&G som en procentdel af de samlede faktiske produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte den samme procentsats på den ikke-fordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikke-fordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og SA&G.

(125)

Til fortjenesten anvendte Kommissionen de finansielle oplysninger fra den samme EU-producent. Nærmere bestemt anvendte Kommissionen de oplysninger om fortjeneste, der fremgik af virksomhedens reviderede regnskaber for perioden 1. marts 2017 til 28. februar 2018.

(126)

Som følge heraf blev følgende elementer lagt til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger:

(127)

Kommissionens fastsættelse af den beregnede normale værdi omfattede følgende to skridt.

(128)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske producenters side anvendte Kommissionen de samme materialer, den samme arbejdskraft og det samme energiforbrugsforhold som den EU-producent, der har den største produktion i Unionen. De anvendte data vedrørte produktion af den mest almindeligt anvendte elektrode (WL15 dia. 2,4 x 175 mm).

(129)

Kommissionen multiplicerede derefter udnyttelsesfaktorerne med de ikke-fordrejede enhedsomkostninger som fastsat i tabel 1 og lagde de indirekte produktionsomkostninger, SA&G og fortjeneste som beskrevet i betragtning 126 til.

(130)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(131)

Da ingen eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan og ikke separat for hver enkelt producent.

(132)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-importprisen i databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(133)

Hvor det var berettiget for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(134)

En justering af eksportafgiften på 17 % i opadgående retning blev anvendt på den normale værdi, da der ikke er nogen eksportafgiftrabat på eksporten af den undersøgte vare, og der blev foretaget en nedjustering af eksportprisen for international og indenlandsk fragt og forsikring.

(135)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, sammenlignede Kommissionen den normale værdi af samme vare med eksportprisen ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(136)

På dette grundlag konstaterede Kommissionen en dumpingmargen udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 55 %.

(137)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(138)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og fordrejningen af råmaterialepriserne.

(139)

Som følge af det manglende samarbejde fra de kinesiske producenters side blev denne undersøgelse baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde adgang til, dvs. oplysninger i anmodningen og oplysninger fra andre tilgængelige kilder, såsom databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og oplysninger indhentet fra interesserede parter i løbet af undersøgelsen.

(140)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, er følgende konklusion baseret på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, oplysninger fra EU-erhvervsgrenen i løbet af undersøgelsen og oplysninger fra Shaanxi Yuheng Tungsten & Molybdenum Industrial Co., Ltd,.

(141)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse blev den kinesiske produktionskapacitet for wolframelektroder anslået til at ligge inden for et interval på mellem 2 000 000 og 4 000 000 kg om året. Den kapacitet, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse, var på 1 600 000 kg med en kapacitetsudnyttelse på 63 %, hvilket resulterede i en uudnyttet kapacitet på ca. 600 000 kg og er næsten fem gange så meget som det samlede EU-forbrug.

(142)

I den nuværende undersøgelse indberettede de to producenter, der svarede i forbindelse med stikprøveudtagningsfasen, en uudnyttet kapacitet på 17 %. Når dette forhold anvendes på det mest beskedne skøn over produktionskapaciteten i Kina, udgør den uudnyttede kapacitet langt mere end det samlede EU-forbrug af samme vare.

(143)

Det kan derfor konkluderes, at der findes en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, som kan dirigeres til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Der er heller ikke tegn på, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet kan absorbere denne betydelige uudnyttede kapacitet.

(144)

De kinesiske producenter udviste en vedvarende interesse i EU-markedet og var i stand til at øge deres markedsandel til 40-50 %. Unionen er med sin stærke industrielle base også et stort marked, der konsekvent tegner sig for mere end 10 % af den samlede anslåede kinesiske produktion.

(145)

Som det fremgår af tabel 4 og tabel 9, ligger EU-producenternes priser et godt stykke over importpriserne. Tilstedeværelsen af en betydelig import fra Kina til Unionen til trods for den gældende antidumpingtold bekræfter EU-markedets store tiltrækningskraft.

(146)

Som anført i betragtning 71-73 og som forklaret i rapportens afsnit 12.4.1 afhænger virksomhedernes økonomiske situation også af betingelserne for råmaterialeforsyning (68). Hvis der er indført statslige foranstaltninger til fordel for det indenlandske forbrug af råmaterialer i modsætning til en allokering af råmaterialer på grundlag af udbud og efterspørgsel på internationalt plan, har den indenlandske aftagerindustri således en konkurrencemæssig fordel.

(147)

Wolframelektroder produceres kun i Kina og i Unionen. Kina anvender eksportrestriktioner på det vigtigste råmateriale, som stort set kun findes i Kina. I betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, den store uudnyttede kapacitet, der allerede findes i Kina, og den til stadighed betydelige dumping konkluderer Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(148)

Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode produceret af to kendte producenter i Unionen. Begge producenter samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(149)

Kommissionen vurderede skade på grundlag af tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og vækst samt tendenser vedrørende priser, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger.

(150)

Da der kun er to virksomheder, som udgør EU-erhvervsgrenen, vil oplysningerne om EU-erhvervsgrenen blive forelagt i intervaller, således at fortroligheden beskyttes i henhold til grundforordningens artikel 19.

(151)

For at beskytte EU-erhvervsgrenens fortrolighed vil også importen fra Kina, som den fremgår af databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, blive fremlagt i intervaller, da offentliggørelsen heraf ville give et detaljeringsniveau, der gør det muligt at konstatere EU-erhvervsgrenens nøjagtige produktion og salg.

(152)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode lå på mellem 35 og 40 ton, hvilket er mindre end i den tidligere udløbsundersøgelse.

(153)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge importstatistikker på Taric-niveau ved hjælp af oplysninger indsamlet ved hjælp af databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen.

(154)

EU-forbruget af den undersøgte vare udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbrug

(155)

EU-forbruget faldt med 14 % i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser næsten et gradvist fald i hele perioden indtil 2017, hvorefter der forekommer en beskeden stigning på 3 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(156)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina til Unionen på grundlag af databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 2.

(157)

Markedsandelen og importen fra Kina har udviklet sig på følgende måde:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(158)

I overensstemmelse med faldet i EU-forbruget faldt importmængden af den undersøgte vare med oprindelse i Kina med 3 % i den betragtede periode og holdt sig på et niveau på 45 000-50 000 kg i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. tabel 3). Trods dette fald er de kinesiske eksportørers markedsandel steget med 12 % til næsten 50 % af det samlede EU-marked.

(159)

Det er relevant for skadesanalysen at bemærke, at importen fra Kina fortsatte med at komme ind i Unionen, fortoldet, gennem hele den betragtede periode.

(160)

Kommissionen anvendte priserne på importen fra Kina, som de fremgår af databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(161)

De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Priser på import fra Kina (EUR/ton)

(162)

Gennemsnitspriserne på importen fra Kina steg med 8 % i 2015, faldt og forblev stabile i 2016 og 2017 og steg derefter i den nuværende undersøgelsesperiode til næsten samme niveau som i 2014.

(163)

I den betragtede periode forblev gennemsnitsprisen på importen fra Kina betydeligt lavere end både EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris og de gennemsnitlige produktionsomkostninger som anført i tabel 9.

(164)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de to EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, med oplysningerne om importpriser i databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, for den undersøgte vare fra Kina på cif-niveau, justeret til hjemtagelsesprisen.

(165)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af de to EU-producenters gennemsnitlige priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(166)

Sammenligningen viste for importen fra Kina et gennemsnitligt underbud på over 50 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode på trods af en antidumpingtold, der havde til formål at afhjælpe de konkurrencemæssige forskelle mellem de to varer.

(167)

Importmængden til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare til Unionen fra andre tredjelande fremgår af tabel 5. Mængde- og pristendenserne er baseret på oplysninger i databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

Tabel 5

Import fra andre tredjelande end Kina

(168)

Importmængden fra andre tredjelande faldt med 25 % i den betragtede periode.

(169)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande i samme periode faldt med 13 %.

(170)

De gennemsnitlige priser på importen fra andre tredjelande end Kina steg med 11 % i den betragtede periode, men lå fortsat et godt stykke under EU-erhvervsgrenens priser som angivet i tabel 10.

(171)

Som anført i betragtning 28 produceres den undersøgte vare kun i Kina og Unionen. Importen fra andre tredjelande stammer derfor med stor sandsynlighed fra Kina.

(172)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningen af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(173)

I forbindelse med konstateringen af skade anvendte Kommissionen de eneste to EU-producenters oplysninger til fastsættelse af skadesindikatorerne.

(174)

Der anvendes følgende skadesindikatorer: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af dumpingmargenen og genrejsning efter tidligere dumping, gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(175)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(176)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 6 % i den betragtede periode og fulgte dermed tilbagegangen i EU-forbruget. Der var et betydeligt fald, nemlig på 12 %, i 2016, men i det følgende år steg produktionen med 6 % og forblev på samme niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

(177)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i den undersøgte periode.

(178)

Kapacitetsudnyttelsen svingede i den betragtede periode. Først steg den med 1 % mellem 2014 og 2015, men faldt med 13 % i 2016 for derefter at stige med 6 % i 2017 og forblive på dette niveau. Samlet set forblev kapacitetsudnyttelsesgraden lav og faldt med 6 % i den betragtede periode.

(179)

EU-erhvervsgrenens produktion og kapacitetsudnyttelse faldt med 6 % og fulgte således tendensen i EU-forbruget, som udviste et fald på 14 %, men også importen fra Kina og tredjelande faldt med henholdsvis 3 og 25 %.

(180)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(181)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 4 % i løbet af den betragtede periode. Faldet fulgte tilbagegangen i EU-forbruget.

(182)

EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge sin markedsandel med 18 % mellem 2014 og 2017, men mistede 7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set øgede den sin markedsandel med 11 % i den betragtede periode.

(183)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 6 %, mens EU-forbruget faldt med 14 %, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 4 %. Faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde i den betragtede periode skal ses i sammenhæng med det faldende forbrug i samme periode. Unionens markedsandel steg med 11 %.

(184)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(185)

På trods af faldet i produktionen steg EU-erhvervsgrenens beskæftigelse i den betragtede periode med 6 %. Dette påvirkede EU-producenternes produktivitet, som faldt med 11 % i den betragtede periode.

(186)

EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostninger ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(187)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen svingede, men faldt samlet set med 3 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne forblev forholdsvis stabile i samme periode med en lille stigning på 1 % i 2015 efterfulgt af et fald på 10 % i 2016.

(188)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(189)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen svingede i den betragtede periode, men steg samlet en smule, dvs. med 1 %.

(190)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagre

(191)

Slutlagrene svingede i den betragtede periode. Samlet set faldt de med 19 % i denne periode.

(192)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som fortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(193)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(194)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet svingede i den betragtede periode. Selv om den forbedredes i 2015, 2016 og 2017, faldt den tilbage til et tabsgivende niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

(195)

Nettolikviditeten, EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, faldt med 411 % i den betragtede periode. Den var stabil i 2015, 2016 og 2017, men faldt så kraftigt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(196)

I den betragtede periode svingede EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i samme vare, men steg overordnet set med 63 %.

(197)

EU-erhvervsgrenens investeringsafkast, fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af aktiverne, steg med 104 % i den betragtede periode, men forblev meget lavt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(198)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation blev forværret i den betragtede periode.

(199)

Med de gældende foranstaltninger og på et vigende marked var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sin markedsandel med 11 % på trods af faldende priser.

(200)

EU-erhvervsgrenens produktion og salgsmængde fulgte samme negative tendens som EU-forbruget. Rentabiliteten forbedredes, men var stadig negativ i den nuværende undersøgelsesperiode. Likviditeten blev forværret og var negativ i den nuværende undersøgelsesperiode. Investeringerne faldt i den betragtede periode. Investeringsafkastet er på en eller anden måde blevet genvundet, men lå kun lidt over nul i den nuværende undersøgelsesperiode.

(201)

Rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet udviklede sig positivt i begyndelsen af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen blev imidlertid igen tabsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(202)

Samtidig er importen fra tredjelande faldet både i absolutte mængder og i markedsandel i den betragtede periode. Til trods for faldet i EU-forbruget er markedsandelen for importen fra Kina steget med 4 %, mens prisen er faldet. Selv om gennemsnitspriserne på importen fra tredjelande var lidt højere end de meget lave kinesiske priser, kunne Kommissionen ikke konkludere, om denne import rent faktisk havde oprindelse i Kina, jf. betragtning 171. Tredjelandenes gennemsnitlige enhedspris er kun en smule højere end de priser, hvortil importen fra Kina kom ind på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Uanset om importen fra tredjelande rent faktisk er fra Kina eller ej, falder EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske og finansielle situation sammen med den fortsatte tilstedeværelse i repræsentative mængder af dumpingimport fra Kina på EU-markedet, som fortsat i markant grad underbyder EU-erhvervsgrenens priser og derfor er fortsat med at lægge et urimeligt konkurrencepres på EU-erhvervsgrenen.

(203)

Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen efter en samlet vurdering af skadesfaktorerne stadig led væsentlig skade, da den ikke forbedrede sin økonomiske og finansielle situation og ikke har overvundet den væsentlige skade, som Kommissionen konstaterede i den oprindelige undersøgelse.

(204)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om den kinesiske import fortsat ville forårsage væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(205)

For at fastslå sandsynligheden for fortsat skade, hvis foranstaltningerne over for Kina blev ophævet, analyserede Kommissionen: i) den til rådighed værende uudnyttede kapacitet i Kina, ii) EU-markedets tiltrækningskraft og iii) virkningerne af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(206)

Som forklaret i betragtning 140-143 er der en betydelig uudnyttet kapacitet til produktion af den undersøgte vare i Kina, som i vid udstrækning overstiger det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode.

(207)

Desuden har Kommissionen ikke konstateret nogen elementer, der kunne tyde på en væsentlig stigning i efterspørgslen efter den undersøgte vare på hjemmemarkedet i Kina eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked eller andre tredjelandes markeder ikke kunne absorbere den uudnyttede kapacitet i Kina.

(208)

Som forklaret i betragtning 144 og 145 er EU-markedet et attraktivt marked for eksporterende producenter fra Kina. Den kinesiske imports markedsandel var på 76,2 % i den oprindelige undersøgelsesperiode (2001-2005), hvilket viser det mulige niveau for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne udløber.

(209)

Importen fra Kina, eksklusive antidumpingtolden, ville have underbudt EU-erhvervsgrenens salgspriser med over 60 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er en indikator for det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet ville stige, hvis foranstaltningerne ophæves, hvilket ville føre til yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(210)

På denne baggrund vil de kinesiske eksporterende producenter — hvis foranstaltningerne ophæves — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet med hensyn til både mængder og markedsandele og til dumpingpriser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(211)

Den fortsatte tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina på EU-markedet og de lave priser har forhindret EU-erhvervsgrenen i at drage fuld fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger og genrejse sig fra tidligere skadevoldende dumping. På grund af denne dumpingimport har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at afspejle sine omkostninger i salgspriserne, hvilket medførte en betydelig forværring af dens rentabilitet, som nåede et tabsgivende niveau i den nuværende undersøgelsesperiode.

(212)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil lavprisimporten fra Kina betyde, at EU-erhvervsgrenen ikke kan opretholde sin salgsmængde og markedsandel. Det er meget sandsynligt, at den kinesiske markedsandel vil stige hurtigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Tab af yderligere salgsmængde vil føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse og en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Sammen med et øget pristryk, da underbuddet ville overstige 60 % uden foranstaltninger, ville dette føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens allerede vanskelige finansielle situation og i sidste ende til lukning af produktionsanlæg og industriens forsvinden alle steder uden for Kina.

(213)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at foranstaltningernes udløb vil føre til fortsat skade som følge af dumpingimporten fra Kina, og at EU-erhvervsgrenens allerede skadevoldende situation sandsynligvis vil forværres yderligere.

(214)

En ophævelse af foranstaltningerne vil efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

(215)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed.

(216)

Kommissionen baserede fastlæggelsen af Unionens interesser på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(217)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade.

(218)

Det fremgik af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens udsatte situation med stor sandsynlighed vil blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne ophæves. Dette kan føre til, at den forsvinder, og at kineserne får monopol på markedet.

(219)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Kina vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

(220)

Som anført i betragtning 14 og 17 ønskede kun en enkelt importør og en bruger at blive registreret som interesserede parter, og ingen af dem fremsatte bemærkninger i forbindelse med denne undersøgelse. Importørernes og brugernes begrænsede samarbejdsvilje, i overensstemmelse med konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse, kan forklares ved den lave indvirkning, som den undersøgte vare har på deres produktionsomkostninger. Det ser ud til, at varen betragtes som en råvare, og dens pris og muligheden for at købe alle de nødvendige typer fra en leverandør er de primære kriterier for kunderne. I betragtning af den undersøgte vares tilsyneladende marginale indvirkning på varer i efterfølgende produktionsled, blev det konkluderet, at foranstaltningerne ikke ville påvirke importørerne og brugerne negativt.

(221)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forlænge de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(222)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping og skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af wolframelektroder med oprindelse i Kina opretholdes.

(223)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den undersøgte vare fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(224)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (69) sammen med alle relevante oplysninger. Navnlig enhver ændring af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i forbindelse med f.eks. den pågældende navneændring eller ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(225)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (70), er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned

(226)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

(1)

Emnet for forslaget til borgerinitiativ »Stop plastikæraen i Europa« er følgende: »Vi opfordrer Europa-Kommissionen til at revidere direktivet om visse plastprodukters miljøpåvirkning med henblik på at forbyde al form for engangsplast i Europa«.

(2)

Målene for forslaget til borgerinitiativ er følgende: »Den Europæiske Union overskred allerede den 10. maj grænsen for de ressourcer, som planeten kan give den. Men på trods af de videnskabelige rapporter, der understreger, at der er et presserende behov for at handle, er Europa ikke i færd med at gennemføre nogen gennemgribende ændring af sin model. Plast er symptomatisk for denne sejlivede afvisning af at acceptere de fakta, der er på kant med miljøbehovene. Vi opfordrer derfor til et forbud mod al form for plastemballage og -flasker inden 2027, således at der kan træffes konkrete foranstaltninger i erkendelse af, at vores ressourcer er begrænsede.«

(3)

Traktaten om Den Europæiske Union styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ.

(4)

Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere tilgængelig.

(5)

Kommissionen har beføjelse til at fremsætte forslag til EU-retsakter til gennemførelse af traktaterne med henblik på at nå målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, fremme af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer, på grundlag af artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med samme traktats artikel 191, stk. 1.

(6)

Af disse grunde er det åbenbart, at forslaget til borgerinitiativ ikke falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne, jf. forordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(7)

Derudover er der i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 2, blevet dannet en borgerkomité og udpeget kontaktpersoner, og forslaget til borgerinitiativ er ikke utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(8)

Forslaget til borgerinitiativ »Stop plastikæraen i Europa« bør derfor registreres —

(1)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU (2) er der fastsat kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk. I nævnte afgørelses artikel 6 opfordres medlemsstaterne til at oprette et råd af medlemsstater, som kan godkende forslagene til netværk, om medlemskab heraf og om et netværks ophør. Medlemsstaterne oprettede et råd af medlemsstater, som efterfølgende godkendte 23 europæiske netværk af referencecentre i december 2016 og ét i februar 2017. Alle netværk påbegyndte deres aktiviteter i 2017.

(2)

For at øge effektiviteten af de europæiske netværk af referencecentre bør rådet af medlemsstater udgøre det forum for udveksling af oplysninger og ekspertise, som skal være retningsgivende for udviklingen af de europæiske netværk af referencecentre, give vejledning til netværkene og medlemsstaterne og rådgive Kommissionen om spørgsmål vedrørende etablering af netværkene. For at fremme udvekslingen af erfaringer og lette en proces, der er i tråd med anden grænseoverskridende udveksling af sundhedsoplysninger, bør rådet også planlægge et tæt samarbejde med e-sundhedsnetværket for, når det er muligt, at udvikle fælles tilgange, datastrukturer og retningslinjer, der sikrer lettere adgang til forskellige tjenester og strømliner reglerne for sundhedstjenesteydere. Rådet bør ligeledes fremme drøftelser med andre relevante EU-fora (såsom Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme) på områder af fælles interesse.

(3)

Med henblik på at sikre, at det enkelte netværk fungerer effektivt viser de hidtidige erfaringer med de 24 eksisterende europæiske netværk af referencecentre, at dets medlemmer bør arbejde tæt sammen om at varetage deres opgaver, f.eks. at udveksle sundhedsoplysninger om patienters diagnoser og behandling på en effektiv og sikker måde, bidrage til videnskabelige forskningsaktiviteter og udarbejde medicinske retningslinjer. Tæt samarbejde kræver gensidig tillid blandt medlemmerne af de enkelte netværk og gensidig anerkendelse, navnlig af deres ekspertise og kompetence, af kvaliteten af deres kliniske behandling samt af deres specifikke menneskelige og strukturelle ressourcer og udstyrsressourcer, jf. bilag II, punkt 2, til Kommissionens delegerede afgørelse 2014/286/EU (3).

(4)

Gensidig tillid og anerkendelse blandt fagfæller er lige så vigtig, når sundhedstjenesteydere ønsker at blive medlemmer af eksisterende netværker, da disse sikrer de rette forudsætninger for fremtidigt samarbejde inden for netværket. Når en ansøgning om medlemskab vurderes af et uafhængigt vurderingsorgan, der er udpeget af Kommissionen, bør en sådan ansøgning derfor ledsages af en positiv udtalelse fra bestyrelsen for det netværk, som sundhedstjenesteyderen ønsker medlemskab af, efter en fagfællevurdering, som netværket foretager på grundlag af kriterierne og betingelserne i bilag II, punkt 2, til delegeret afgørelse 2014/286/EU. For at give sundhedstjenesteyderen mulighed for at udtrykke sine holdninger til udtalelsen fra netværksbestyrelsen, bør sundhedstjenesteyderen kunne indsende bemærkninger til udkastet til udtalelse inden for en periode på én måned fra datoen fra modtagelsen af denne udtalelse.

(5)

Der bør fastsættes rimelige frister for netværksbestyrelsen for så vidt angår udkastet til endelig udtalelse og den endelige udtalelse. Fristen for den endelige udtalelse bør derfor i princippet fastsættes til fire måneder. Hvis sundhedstjenesteyderen imidlertid indsender bemærkninger om netværksbestyrelsens udkast til udtalelse, bør fristen på fire måneder til at afgive den endelige udtalelse forlænges med én måned, således at netværksbestyrelsen kan tage hensyn til de indsendte bemærkninger. Hvis netværksbestyrelsen ikke udsender et udkast til udtalelse eller afgiver den endelige udtalelse inden for de fastsatte frister, bør den endelige udtalelse af hensyn til retssikkerheden betragtes som positiv.

(6)

Hvis bestyrelsen for det netværk, som sundhedstjenesteyderen ønsker medlemskab af, afgiver en negativ udtalelse om ansøgningen om medlemskab, samtidig med at den har modtaget en godkendelse i form af en skriftlig erklæring fra den medlemsstat, hvor sundhedstjenesteyderen er etableret, bør etableringsmedlemsstaten have mulighed for at anmode rådet af medlemsstater om på grundlag af kriterierne og betingelserne i bilag II, punkt 2, til delegeret afgørelse 2014/286/EU at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgningen alligevel kan indgives til Kommissionen.

(7)

For at støtte sundhedspersoner på tværs af de europæiske netværk af referencecentre i at samarbejde på afstand om diagnosticering og behandling af patienter med komplekse sygdomme eller tilstande, der er sjældne eller har lav prævalens, på tværs af nationale grænser og for at fremme videnskabelig forskning i sådanne sygdomme og tilstande har Kommissionen udviklet et klinisk patientstyringssystem (»CPMS«) for europæiske netværk af referencecentre, der skal lette etableringen af europæiske netværk af referencecentre og sikre, at de fungerer, jf. artikel 12, stk. 4, litra c), i direktiv 2011/24/EU.

(8)

CPMS bør tilvejebringe en fælles infrastruktur for sundhedspersoner, således at de kan samarbejde inden for de europæiske netværk af referencecentre om diagnosticering og behandling af patienter med komplekse sygdomme eller tilstande, der er sjældne eller har lav prævalens. Det bør stille de hjælpemidler til rådighed, gennem hvilke udvekslingen af oplysninger og ekspertise om sådanne sygdomme finder sted inden for de europæiske netværk af referencecentre på den mest effektive måde.

(9)

CPMS bør derfor bestå af en sikret IT-infrastruktur, der omfatter en fælles platform, hvor sundhedstjenesteydere, der er medlemmer af de europæiske netværk af referencecentre, tilknyttede partnere (4) eller gæstebrugere (»sundhedstjenesteydere, som har adgangstilladelse til CPMS«) kan udveksle oplysninger inden for netværkene om de pågældende patienter med det formål at lette deres adgang til sikker sundhedspleje af høj kvalitet og fremme effektivt samarbejde om sundhedsydelser mellem medlemsstater ved at lette udvekslingen af relevante oplysninger.

(10)

For at sikre overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og sikre, at der anvendes et effektivt og sikret miljø til elektronisk udveksling af patienters personoplysninger mellem sundhedstjenesteydere inden for de europæiske netværk af referencecentre med det formål, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i direktiv 2011/24/EU, bør en sådan udveksling kun finde sted efter eksplicit samtykke fra de pågældende patienter og udelukkende gennem CPMS. Sundhedstjenesteyderne har ansvaret for at garantere sikkerheden for de oplysninger, som de behandler uden for CPMS med henblik på at indlæse dem i CPMS, samt for de oplysninger, som ikke indlæses i CPMS, men som de behandler i forbindelse med CPMS (f.eks. samtykkeerklæringer), eller for de oplysninger, som de downloader fra CPMS og behandler uden for CPMS.

(11)

I CPMS behandles følsomme oplysninger om patienter, der lider af komplekse sygdomme, der er sjældne eller har lav prævalens. Disse oplysninger behandles udelukkende for at lette diagnosticering og behandling af patienter, for at indlæse dem i relevante registre eller andre databaser vedrørende komplekse sygdomme, der er sjældne eller har lav prævalens, som tjener et videnskabeligt forskningsformål eller et klinisk eller sundhedspolitisk formål og til at kontakte potentielle deltagere i videnskabelige forskningsinitiativer. Sundhedstjenesteydere inden for de europæiske netværk af referencecentre bør kunne behandle patientoplysningerne i CPMS, når de har indhentet specifikt, informeret og frivilligt samtykke fra patienterne til at anvende disse oplysninger til tre mulige formål (lægelig vurdering af sagen med henblik på rådgivning om diagnosticering og behandling, indlæsning af oplysningerne i registre for sjældne sygdomme eller andre databaser for komplekse sygdomme, der er sjældne eller har lav prævalens, og mulighed for, at patienterne kan kontaktes med henblik på deltagelse i videnskabelige forskningsinitiativer). Dette samtykke skal indhentes separat for hvert af disse tre formål. Afgørelsen skal fastlægge formålet med og sikkerhedsforanstaltningerne for behandlingen af sådanne oplysninger i CPMS. Navnlig bør Kommissionen fastlægge de generelle aspekter af CPMS i forhold til hvert enkelt netværk, tilvejebringe og vedligeholde den sikrede IT-infrastruktur, der kræves til dette formål, og sikre, at den fungerer rent teknisk og er sikker. I tråd med princippet om dataminimering bør Kommissionen kun behandle personoplysninger, der er strengt nødvendige for at sikre administrationen af CPMS i forhold til hvert enkelt netværk, og bør derfor ikke have adgang til patienters sundhedsoplysninger, som udveksles i de europæiske netværk af referencecentre, medmindre det er strengt nødvendigt for at opfylde dens forpligtelser som fælles dataansvarlig.

(12)

Denne gennemførelsesafgørelse bør kun finde anvendelse på behandling af personoplysninger, som foretages i CPMS, navnlig kontaktoplysninger og sundhedsoplysninger, inden for de europæiske netværk af referencecentre.

(13)

Ved artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (5) og artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6) pålægges fælles dataansvarlige for behandlingsaktiviteter i forbindelse med personoplysninger en forpligtelse til på en gennemsigtig måde at fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til nævnte forordninger. Heri fastsættes også muligheden for, at disse ansvar kan fastlægges i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

(14)

Gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU bør derfor ændres.

(15)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 13. september 2018.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 16 i direktiv 2011/24/EU —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet på grundlag af den epidemiologiske situation for så vidt angår denne sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1247 (5) som følge af et tilfælde af afrikansk svinepest i Polen. Bulgarien og Litauen.

(2)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1247 har der været yderligere tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin og tamsvin i Bulgarien, Polen og Litauen, der også skal være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(3)

I juli 2019 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i regionen Ruse i Bulgarien i et område, der for øjeblikket er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Bulgarien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(4)

I juli 2019 blev der konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionen Silistra i Bulgarien i et område, der for øjeblikket er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Bulgarien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(5)

I juli 2019 blev der konstateret tre udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i distrikterne lubartowski, ciechanowski og sokołowski i Polen i områder, der for øjeblikket er opført på listen i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del II.

(6)

I juli 2019 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i amtet Alytus i Litauen i et område, der for øjeblikket er opført på listen i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Litauen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del II.

(7)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Bulgarien, Polen og Litauen afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I, II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —