(1)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 (2) blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit, med undtagelse af samlinger af kompressionsfittings i henhold til ISO DIN 13 metrisk gevind og runde forgreningsdåser med gevind uden låg af deformerbart støbejern, for øjeblikket henhørende under kode ex 7307 19 10 i den kombinerede nomenklatur (KN) (Taric-kode 7307191010) og ex 7307 19 90 (Taric-kode 7307199010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Thailand (»de gældende foranstaltninger«). Tolden, der var baseret på afskaffelsen af dumpingniveauet, var på mellem 14,9 % og 57,8 %.

(2)

Den 12. juni 2013 indgav den kinesiske eksporterende producent Jinan Meide Castings Co., Ltd, en ansøgning til Den Europæiske Unions Ret om annullering af forordning (EU) nr. 430/2013, for så vidt som den finder anvendelse på virksomheden. Den 30. juni 2016 fastslog Retten i sin dom, at Jinan Meides ret til forsvar var overtrådt og annullerede den anfægtede forordning, for så vidt som den indførte en antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind fremstillet af Jinan Meide.

(3)

Efter ovenstående dom genåbnede Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved meddelelse (3) af 28. oktober 2016 den antidumpingundersøgelse vedrørende rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, der var fremstillet af Jinan Meide.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1146 (4) af 28. juni 2017 genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på 39,2 % på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina, fremstillet af Jinan Meide Castings Co., Ltd.

(5)

Den 25. november 2015 indledte Kommissionen efter anmodning fra Metpro Limited en delvis interimsundersøgelse vedrørende visse typer rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina og Thailand for at fastslå, om de var omfattet af anvendelsesområdet for de gældende antidumpingforanstaltninger. Kommissionen afsluttede denne delvise interimsundersøgelse den 18. juli 2016 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1176 (5), efter at ansøgeren havde trukket sin anmodning tilbage.

(6)

Den 23. maj 2017 indledte Kommissionen efter anmodning fra Hebei Yulong Casting Co., Ltd, en delvis interimsundersøgelse vedrørende visse typer rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Kina og Thailand for at fastslå, om de var omfattet af anvendelsesområdet for de gældende antidumpingforanstaltninger. Kommissionen afsluttede denne delvise interimsundersøgelse den 11. januar 2018 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/52 (6), efter at ansøgeren havde trukket sin anmodning tilbage.

(7)

Den 12. juli 2018 besluttede Den Europæiske Unions Domstol, at fittings fremstillet af støbejern med kuglegrafit (også kendt som duktilt støbejern) ikke svarer til begrebet »deformerbart støbejern« som defineret i KN-underposition 7307 19 10. Domstolen konkluderede, at fittings af støbejern med kuglegrafit skal tariferes i opsamlingsunderposition 7307 19 90 i KN (som andre varer af andet jern). Den 14. februar 2019 offentliggjorde Kommissionen forordning (EU) 2019/262 (7) om ændring af henvisningerne til Taric-koderne med henblik på at tilpasse dem til domstolens konklusioner. Da antidumpingforanstaltninger indføres i henhold til varedefinitionen uden hensyn til tariferingen, havde denne ændring ingen virkning på varedækningen i forbindelse med de gældende foranstaltninger.

(8)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (8) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9)

Anmodningen blev indgivet den 13. februar 2018 af Defence Committee of Tube or Pipe Cast Fittings of Malleable Cast Iron of the European Union (»ansøgeren«). Ansøgeren tegner sig for mere end 95 % af den samlede EU-produktion af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit.

(10)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(11)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 8. maj 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse (9).

(12)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. april 2017 til 31. marts 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(13)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(14)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgerne, kendte EU-producenter, kendte producenter, myndighederne i Kina og Thailand, kendte importører, leverandører, berørte brugere og forhandlere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(15)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(17)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter.

(18)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af samme vare i 2017, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(19)

Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 70 % af den samlede anslåede EU-salgsmængde. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. Kommissionen konkluderede derfor, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(20)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Syv ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af den undersøgte vare i 2017, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(22)

Stikprøven bestod af tre EU-importører. Der blev ikke modtaget bemærkninger til den udtagne stikprøve. Kommissionen konkluderede derfor, at stikprøven var repræsentativ for EU-importørerne.

(23)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(24)

To producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal samarbejdsvillige producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(25)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Thailand om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kongeriget Thailands repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(26)

En producent i Thailand gav sig til kende, men indsendte ikke en stikprøvebesvarelse.

(27)

Der var derfor intet samarbejde fra producenter i Thailand.

(28)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven, de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som indgik i stikprøven, de to producenter i Kina, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, og den kinesiske regering (»GOC«). Der blev kun modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven.

(29)

Der var derfor intet samarbejde fra producenter i Kina.

(30)

Sammen med de samarbejdsvillige parter indhentede og efterprøvede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

(31)

Da der ved indledningen af undersøgelsen fandtes tilstrækkelige beviser, som skulle vise, at der forelå væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(32)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kendte producenter i Kina til at fremsende de oplysninger, der anmodes om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår input anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. De to producenter, der indsendte stikprøvebesvarelser, indgav også de oplysninger, der anmodes om i bilag III.

(33)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fremsendte Kommissionen også et spørgeskema til GOC. Der blev ikke modtaget noget svar fra GOC.

(34)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(35)

En kinesisk producent hævdede, at den metode, som Kommissionen agtede at anvende, var ulovlig og ikke i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til WTO's antidumpingaftale. Denne interesserede part fremlagde imidlertid ikke dokumentation for sin påstand.

(36)

Den kinesiske producent anførte desuden, at der ikke var tale om fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og at dens priser og omkostninger, herunder omkostningerne til råmaterialer og energi, var et resultat af de frie markedskræfter. Disse påstande blev ikke yderligere dokumenteret, og den pågældende part samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(37)

Da påstandene ikke blev underbygget, kunne Kommissionen ikke behandle disse specifikt. Kommissionen foretog imidlertid en vurdering af, om der var tale om fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). En sådan vurdering findes i afsnit 3.2.2.2-3.2.2.9.

(38)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(39)

Den 20. juni 2018 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»notat af 20. juni 2018«) (10) med opfordring til interesserede parter om at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kunne anvende til fastsættelse af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. Dette notat indeholdt en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. de materialer og den energi og arbejdskraft, som de kinesiske producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionens tjenestegrene desuden fire mulige repræsentative lande: Thailand, Tyrkiet, Argentina og Brasilien. Med hensyn til de to sidste lande anerkendtes det i notatet af den 20. juni 2018, at der var konstateret mangel på tilstrækkeligt tilgængelige offentlige finansielle data.

(40)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev dog kun modtaget bemærkninger fra en af ansøgerne og fra en kinesisk producent.

(41)

Bemærkningerne i forbindelse med notatet af 20. juni 2018 blev behandlet i et andet notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi, dateret den 8. marts 2019 (»notat af 8. marts 2019«) (11). Der blev udarbejdet en liste over produktionsfaktorer, og det blev konkluderet, at Thailand på dette tidspunkt var det mest egnede repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. De interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger, men der blev ikke fremsat bemærkninger.

(42)

Den undersøgte vare er rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af kuglegrafitstøbejern, med undtagelse af samlinger af kompressionsfittings i henhold til ISO DIN 13 metrisk gevind og runde forgreningsdåser med gevind uden låg af deformerbart støbejern, for øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307191010) og ex 7307 19 90 (Taric-kode 7307199010) og med oprindelse i Kina og Thailand (»den undersøgte vare«).

(43)

Det vigtigste råmateriale er metalskrot, koks/elektricitet/gas, sand (til formning) og zink (til galvanisering). Det første trin i produktionsprocessen er smeltning af metalskrot. Derefter følger formningsprocessen og støbningen af forskellige former, som derefter adskilles i enkelte stykker. Varerne skal igennem en langvarig udglødningsproces for at sikre, at de er tilstrækkeligt deformerbare til anvendelser, hvor f.eks. stød- og vibrationsbestandighed er nødvendige, og for at kunne modstå hurtige temperaturudsving. Derefter kan fittings galvaniseres. Dernæst foretages der gevindskæring og anden maskinforarbejdning.

(44)

Rørfittings med gevind af støbejern anvendes til at forbinde to eller flere rør, forbinde et rør til et apparat, ændre retning på en væskestrømning eller lukke et rør. Rørfittings med gevind af støbejern anvendes hovedsagelig i gas-, vand- og varmesystemer i huse og kontorbygninger. De anvendes også i rørsystemer på olieraffinaderier. Disse fittings findes i mange udformninger, og de mest almindelige er 90 graders albuer, t-formede fittings, samleled, krydsled og muffeled. De produceres både i sort (ikke galvaniseret) og i galvaniseret form.

(45)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(46)

De pågældende varer blev derfor anset for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(48)

Som nævnt i betragtning 29, samarbejdede ingen af de kinesiske producenter i forbindelse med undersøgelsen. De kinesiske producenter undlod at besvare spørgeskemaet, herunder at afgive oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, priser og omkostninger på hjemmemarkedet, kapacitet, produktion, investeringer osv. På tilsvarende vis undlod GOC og de kinesiske producenter at fremsætte bemærkninger til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working Document on Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defence Investigations« (»rapporten«) (12). Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(49)

Kommissionen underrettede de kinesiske myndigheder og de to kinesiske producenter om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(50)

På dette grundlag blev de konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført nedenfor, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, navnlig oplysningerne i anmodningen, i indlæggene fra de interesserede parter, i de statistikker, der er indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), og i andre offentlige kilder, hvor det er relevant (betragtning 115 og 127).

(51)

For den nuværende undersøgelsesperiode viser de statistiske data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, at der blev importeret 7 666 ton af deformerbare fittings til Unionen fra Kina, hvilket svarer til 21 % af det samlede EU-forbrug. Kommissionen konkluderede derfor, at den faktiske import i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativ, og undersøgte derfor, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(52)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(53)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(54)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje var passende.

(55)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(56)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste over forhold i den tidligere bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af disse forhold på priser og omkostninger i eksportlandet for den pågældende vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det bestemt ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise, at der findes et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af de foreliggende beviser.

(57)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(58)

Interesserede parter blev opfordret til at afvise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. I den forbindelse støtter Kommissionen sig til den rapport, der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger i forbindelse med mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt i forbindelse med specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier), som er særlig relevante i den foreliggende undersøgelse. Rapporten er tilføjet sagsakterne.

(59)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette ud fra den foreliggende dokumentation, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder, dvs. især kinesisk lovgivning, officielle offentliggjorte kinesiske politikdokumenter, rapporter offentliggjort af internationale organisationer samt undersøgelser og artikler af anerkendte akademikere, der er specifikt anført i rapporten. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare.

(60)

Som anført i betragtning 28-33, fremførte hverken GOC eller de kinesiske producenter bemærkninger eller vedlagde dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, samt den yderligere dokumentation, som ansøgerne har fremlagt, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(61)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på konceptet om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip i dette system er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. hele befolkningens ejerskab og den arbejdende befolknings kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi betragtes som den »førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (13). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for betydelige statslige indgreb i økonomien, den giver faktisk udtrykkeligt mandat til sådanne indgreb. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel: Den henviser til socialismens primære fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med det statslige ejerskab (14).

(62)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende plads i kraft af bekræftelsen i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »Det, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti.« (15). Det er et godt eksempel på den kontrol, som CCP udøver over det økonomiske system i Kina. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver omfattende makroøkonomisk kontrol, men markedskræfterne dog har frit spil inden for visse grænser.

(63)

Den kinesiske stat driver en interventionistisk økonomisk politik for at nå mål, der er sammenfaldende med den politiske dagsorden, som CCP har fastsat, i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold, der gør sig gældende på et frit marked (16). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer.

(64)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks vifte af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. Planerne specificerer også de midler, som skal bruges til at støtte de relevante brancher/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder eksplicitte mål for output. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektiv tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Ikke kun på grund af planernes bindende karakter, men også på grund af, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også punkt 3.2.2.5) (17).

(65)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Disse banker skal, når de udformer og gennemfører deres udlånspolitik, tilpasse sig regeringens industripolitiske mål og ikke først og fremmest vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.2.8) (18). Dette gælder også for andre dele af Kinas finansielle system, såsom markederne for aktier, obligationer, privat egenkapital osv. Selv om disse dele af den finansielle sektor er mindre vigtige end banksektoren, er de institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (19).

(66)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Arten af disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (20). På investeringsområdet har den kinesiske regering ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (21).

(67)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende strukturer, som giver mulighed for og tilskynder til forskellige statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i, at den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne forvrides (22).

(68)

I Kina udgør virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol og politisk tilsyn eller politisk vejledning fra myndighedernes side, en væsentlig del af økonomien.

(69)

Med hensyn til ejerskab fra myndighedernes side er der tale om en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side i stålsektoren. En række af de største producenter ejes af staten, og der henvises specifikt til nogle af dem i »Steel Industry Adjustment and Upgrading plan for 2016-2020« (23) som eksempler på resultaterne af den 12. femårige planlægningsperiode (f.eks. Baosteel, Anshan Iron and Steel, Wuhan Iron and Steel osv.).Mens den nominelle opdeling mellem antallet af statsejede virksomheder og privatejede virksomheder anslås at være næsten lige, er fire (24) af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 på listen over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder. Mens de 10 største producenter kun tegnede sig for ca. 36 % af erhvervsgrenens samlede produktion i 2016, har den kinesiske regering samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af jern- og stålproduktionen hos ca. 10 store virksomheder inden 2025 (25). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (26).

(70)

Med hensyn til den statslige kontrol opretholder regeringen og CCP strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomhederne. Staten (og på mange måder også CCP) udformer ikke kun aktivt de generelle økonomiske politikker og fører aktivt tilsyn med gennemførelsen heraf i de enkelte statsejede virksomheder, men hævder også sin ret til at deltage i deres operationelle beslutningstagning. De elementer, der tyder på, at der findes offentlig kontrol med virksomheder i jern- og stålindustrien, uddybes nærmere i afsnit 3.2.2.4, navnlig i betragtning 75.

(71)

For så vidt angår den politiske overvågning og vejledning fra statens side i sektoren, påvises det på den ene side, at der findes et sådant tilsyn og en sådan vejledning, gennem de tætte forbindelser mellem virksomhederne i jern- og stålsektoren og CCP, som er til stede og påberåber sig retten til at træffe beslutninger i sådanne virksomheder (jf. navnlig betragtning 74-75), og på den anden side gennem de offentlige industriplanlægningsdokumenter samt yderligere statslige politiske værktøjer og direktiver, der finder anvendelse på sektoren (jf. navnlig betragtning 79-83). Med det høje niveau af statslig kontrol og indgreb i stål- og jernsektoren som beskrevet nedenfor forhindres selv privatejede producenter af rørfittings af støbejern i at fungere på markedsvilkår.

(72)

De kinesiske myndigheders kontrol, politiske tilsyn og politiske vejledning af sektoren fremgår yderligere af de mål, der er fastsat for den førende sektorspecifikke branchesammenslutning, Chinese Iron and Steel Association (»CISA«). I henhold til artikel 3 i CISA's vedtægter skal sammenslutningen have til opgave »at tjene virksomhederne, sektoren og regeringen (…) og bestræbe sig på at bygge bro mellem regeringen og de involverede virksomheder«. Desuden indeholder artikel 24 bestemmelser om, at CISA »skal gennemføre enhver anden opgave, som regeringen og den relevante forvaltning pålægger den«, mens det i artikel 26 fastsættes, at CISA »nøje følger partiets linje, retningslinjer, politikker og politiske styring« (27).

(73)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at markedet for rørfittings af støbejern i Kina i betydeligt omfang blev dækket af virksomheder, der er underlagt kontrol eller politisk tilsyn eller vejledning fra den kinesiske regerings side.

(74)

Den kinesiske stat er i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem en statslig tilstedeværelse i virksomhederne. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder, som fastsat i den kinesiske lovgivning, kan anses for at afspejle ejendomsrettigheder i overensstemmelse hermed (28), er CCP-celler i virksomhederne, hvad enten det er statsejede eller private, en anden måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (29)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at sætte »patriotisme« øverst og følge partidisciplinen (30). Det forlød i 2017, at der fandtes particeller i 70 % af ca. 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forbindelse med forretningsbeslutninger i deres respektive virksomheder (31). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, herunder også jern- og stålsektoren. Det fastslås således, at disse regler også gælder for producenter af rørfittings af deformerbart støbejern og leverandører af input.

(75)

Navnlig inden for jern- og stålsektoren er der tætte forbindelser mellem beslutningstagningsprocessen i de virksomheder, der er aktive i sektoren, og staten, navnlig CCP. I den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (32) fastslog Kommissionen, at tre af de fire grupper af eksporterende producenter i stikprøven var statsejede virksomheder. I alle tre grupper fungerede formændene for bestyrelsen eller direktøren også som udvalgssekretær for gruppens CCP-organisation. Med hensyn til den undersøgte vare er det ligeledes muligt at påvise partistrukturer hos de kinesiske producenter, der på det personlige plan overlapper i forhold til de styrende organer. Som eksempel har næstformanden i bestyrelsen for virksomheden Jinan Meide Casting Co. Ltd. samtidig fungeret som sekretær i virksomhedens partiudvalg i hvert fald mellem 2013 og 2016 (33).

(76)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (jf. også afsnit 3.2.2.8) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet (34).

(77)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at statens tilstedeværelse i virksomheder i jern- og stålsektoren samt i finanssektoren giver GOC mulighed for at gribe ind for så vidt angår priser og omkostninger.

(78)

I hvilken retning, den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. På alle forvaltningsniveauer findes der relevante planer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de mål, der er fastsat af planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau fører tilsyn med gennemførelsen af planerne på et tilsvarende lavere regeringsniveau. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt på linje med markedskræfterne (35).

(79)

Jern- og stålindustrien betragtes af den kinesiske regering som en nøgleindustri (36). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, såsom »Steel Industry Adjustment and Upgrading plan for 2016-2020«. Ifølge denne plan er stålindustrien »en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (37). De vigtigste opgaver og mål, der er fastsat i denne plan, omfatter alle aspekter af industriens udvikling (38), herunder specifikke mål i relation til stålskrot (39). Eksistensen af industripolitikker vedrørende stålskrot fremgår også af yderligere statslige dokumenter, som f.eks. de mål, der er fastsat af ministeriet for industri og informationsteknologi (MIIT) med henblik på en gradvis stigende anvendelse af stålskrot (40).

(80)

I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (41) planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre prissegment (42). Planen fokuserer også på at opnå produktkvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (43).

(81)

Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (44) (»fortegnelsen«) anfører jern og stål som tilskyndede industrier. I fortegnelsen opfordres især til udvikling og anvendelse af teknologier til opgradering af stålprodukter med høj ydeevne og høj kvalitet, herunder men ikke begrænset til karosseriplader af høj styrke på mindst 600 MPa, stålrør til olie- og gastransmissioner med høj ydeevne, brede og tykke plader af høj styrke til skibe, skibsstål, plader af moderat tykkelse på mindst 420 MPa til bygninger, broer og andre strukturer, stål til jernbaneskinner til højhastigsheds- og sværgodstransport, siliciumstål med lavt jerntab og kraftig magnetisk induktion, korrosions- og slidbestandigt stål, legeret ressourcebesparende rustfrit stål (moderne ferritisk rustfrit stål, rustfrit duplex stål samt nitrogenholdigt rustfrit stål), specielle stålstænger og valsetråd til basale højtydende komponenter (højtydende gear, bolte svarende til eller over grade 12.9, højstyrkefjederstål og rulle-/kuglelejer med lang levetid) samt smedede materialer af specialstål af høj kvalitet (værktøjs- og formstål, rustfrit stål og stål til maskiner, osv.). Anvendelsesområdet for fortegnelsen blev bekræftet i den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (45).

(82)

I de senere år har Kina desuden bibeholdt en lang række forskellige eksportrestriktioner på input, der er afgørende for produktionen af den undersøgte vare, selv om en del af dem i sidste ende blev fjernet efter en WTO-afgørelse (46). Kina har især bibeholdt eksportafgifter på stålskrot og zink samt på ferromangan (47). Det var i overensstemmelse med de eksisterende politikker til fremme af hjemmemarkedsindustrien, som er beskrevet i den 13. femårsplan for ikke-jernholdige metaller, og som kræver en streng kontrol med nye anlæg til smeltning af zink og en teknologisk reform af den forældede kapacitet til smeltning af zink (48). På samme måde omfatter den 13. femårsplan for mineralressourcer statslig kontrol med zinkminekapaciteten, og der opfordres til at koncentrere ressourcerne på nøglevirksomheder i udvalgte geografiske områder (49).

(83)

GOC styrer yderligere udviklingen af jern- og stålsektoren ud fra en bred vifte af politiske redskaber og direktiver, der bl.a. vedrører: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer, investeringer, kapacitetseliminering, produktudvalg, udflytning, opgradering osv. Gennem disse og andre redskaber styrer og kontrollerer GOC praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og funktion (50). Det nuværende problem med overkapacitet er vel nok det tydeligste eksempel på implikationerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(84)

Det er derfor fastslået, at GOC har indført offentlige politikker, der har indflydelse på de frie markedskræfter i forbindelse med produktionen af rørfittings af støbejern og råmaterialer til fremstilling heraf.

(85)

Ifølge sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der svarer til lovgivningen i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæring. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (51).

(86)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettigheder til jord i Kina (52). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der sigter mod at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (53). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når der tildeles jord (54).

(87)

Derfor fungerer de kinesiske love om konkurs og ejerforhold tilsyneladende ikke ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, og i forbindelse med tilrådighedsstillelse og erhvervelse af jord i Kina. Disse love gælder også for jern- og stålsektoren, herunder også for de eksporterende producenter af den undersøgte vare.

(88)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om forskelsbehandling eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslovgivningen inden for jern- og stålsektoren, herunder også for den undersøgte vare.

(89)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikle sig fuldt ud i Kina, da der lægges hindringer i vejen for arbejdstageres og arbejdsgiveres ret til kollektive overenskomstforhandlinger. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (55). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening mangler imidlertid uafhængighed af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat mangelfuld (56). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdningerne, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har lavere indkomst end indehavere af bopælsregistrering (57). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(90)

Jern- og stålsektoren, herunder den undersøgte vare, er også omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren for rørfittings af støbejern påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(91)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at lønomkostningerne var fordrejet i jern- og stålsektoren, herunder også i forbindelse med den undersøgte vare.

(92)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(93)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (58), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (59), og i lighed med ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, som er udarbejdet af regeringen. I den forbindelse overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (60). Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (61).

(94)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige instrumenter, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, viser den relevante dokumentation, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter (62). Resultater fra tidligere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter nåede også frem til samme konklusion (63).

(95)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (64).

(96)

Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (65). Det fører til en partiskhed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle markedsaktører.

(97)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved den seneste vækst i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(98)

For det tredje er prissignaler, til trods for en opnået nominel renteliberalisering i oktober 2015, stadig ikke et resultat af frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån på eller under benchmark udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(99)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt inden for de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(100)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(101)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af rørfittings af støbejern havde adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(102)

Kommissionen bemærkede, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til jern- og stålsektoren i al almindelighed. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.1-3.2.2.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.2.6-3.2.2.8 og i del B i rapporten.

(103)

Til fremstillingen af rørfittings af støbejern kræves der en bred vifte af input. Når producenterne af rørfittings af støbejern køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), klart udsat for de samme systemiske fordrejninger som nævnt ovenfor. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger; De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(104)

Det medfører ikke bare, at salgspriserne på hjemmemarkedet for rørfittings af støbejern ikke kan anvendes, men også at alle omkostninger i forbindelse med input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er behæftet, da deres prisdannelse påvirkes af betydelige statslige indgreb som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med tildeling af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv blev produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, påvirkes af betydelige fordrejninger. Det samme gælder for input til inputtet osv.

(105)

Analysen i afsnit 3.2.2.2-3.2.2.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed og også inden for jern- og stålsektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de påvirkes af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC og de kinesiske producenter konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(106)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at ingen kinesisk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at der ikke blev fremført påstand om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(107)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(108)

Som forklaret i notatet af 20. juni 2018 oplyste Kommissionen de interesserede parter om, at den havde identificeret fire mulige repræsentative lande: Argentina, Brasilien, Thailand og Tyrkiet og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande.

(109)

For så vidt angår det repræsentative land, modtog Kommissionen efter notatet af 20. juni 2018 et indlæg fra den kinesiske producent Jinan Meide Casting Co., Ltd. (»indlægget af 18. juli 2018«). Producenten udtrykte sin manglende opbakning i forbindelse med Kommissionens hensigt om at anvende metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a), og fremsatte nogle bemærkninger, som behandles i betragtning 35 og 36.

(110)

Hvad angår den økonomiske udvikling, bemærker Kommissionen, at både Thailand, Brasilien og Tyrkiet ifølge Verdensbanken befinder sig på samme indkomstniveau med status som »Højere mellemindkomstlande«. Thailand, Tyrkiet og Brasilien er derfor lige egnede som repræsentative lande i denne henseende. Argentina er derimod klassificeret som et højindkomstland og blev således ikke vurderet yderligere i analysen.

(111)

Jinan Meide Casting Co., Ltd. støttede i sit indlæg Thailand som et repræsentativt land snarere end Tyrkiet på grund af Thailands og Kinas geografiske, kulturelle og økonomiske nærhed. Yderligere argumenter vedrørte Tyrkiet og dets udviklingsniveau, der er højere i forhold til Thailand og Kina, at Tyrkiet er kandidatland til at tiltræde Unionen, og at Tyrkiet er i toldunion med Unionen.

(112)

For så vidt angår Tyrkiet som kandidatland til at tiltræde Unionen eller det forhold, at Tyrkiet er i en toldunion med Unionen, bemærker Kommissionen også, at disse forhold ikke er relevante i forbindelse med overvejelserne af, hvorvidt et land er egnet som repræsentativt land. Jinan Meide fremlagde ingen argumenter eller dokumentation for, hvordan disse elementer kunne ændre, at det pågældende land betragtes som et muligt repræsentativt land. På det grundlag er Thailand og Tyrkiet lige egnede. Desuden påvirker den kulturelle og geografiske nærhed ikke et lands egnethed. Vurderingen af egnethed er baseret på økonomiske kriterier, ikke på kulturelle eller geografiske kriterier. Disse påstande blev derfor afvist.

(113)

Som påpeget i notatet af 20. juni 2018 var Kommissionen ikke i stand til at finde offentlige finansielle data om Brasilien. Efter en yderligere analyse bekræftede Kommissionen, at sådanne oplysninger i modsætning til det oprindeligt fastlagte ikke var til rådighed. Der var heller ingen af de interesserede parter, der fremlagde alternative kilder, hvor sådanne data kunne findes. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at kun Thailand og Tyrkiet burde overvejes yderligere i dens analyse.

(114)

Som nævnt i notatet af 20. juni 2018 fandt Kommissionen offentligt tilgængelige årsregnskaber for følgende producenter af den undersøgte vare i mulige repræsentative lande:

(115)

I henhold til notatet af 20. juni 2018 blev alle tre virksomheders resultater for 2017 gjort tilgængelige i Orbis-databasen (68). Siams rentabilitet blev negativ i 2017. Med henblik på udvælgelsen af det repræsentative land tog Kommissionen derfor hensyn til de to andre virksomheder, BIS i Thailand og Trakya Döküm i Tyrkiet.

(116)

BIS producerer næsten udelukkende den undersøgte vare. Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger omfatter virksomhedens varer kun rørfittings af støbejern, der er fremstillet i henhold til amerikanske og britiske normer og DIN-normer.

(117)

Trakya Döküm er en stor gruppe, der producerer mange andre varer. Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fremstiller Trakya Döküm varer til følgende industrier: biler, hvidevarer, hydraulik, elektrisk materiel, maskiner, jernbaner, fittings & byggeri og anlæg (herunder rørfittings af deformerbart støbejern og forbindelsesled (king clamps)) og andre varer, som f.eks. fastspændingsanordninger, kædeled og håndhjul. Den undersøgte vare udgør kun en lille del af produktionen.

(118)

Selv om BIS næsten udelukkende producerer den undersøgte vare, udgør den undersøgte vare kun en underkategori af Trakya Dükums otte varekategorier. På grund af den undersøgte vares store andel af virksomhedens samlede omsætning mente Kommissionen derfor, at de oplysninger, der var tilgængelige for BIS, var mere hensigtsmæssige end dem for Trakya Döküm. Dette skyldes for BIS's vedkommende, at tallene for SA&G samt fortjeneste er mere direkte knyttet til den undersøgte vare, mens Trakyas data var mindre nøjagtige.

(119)

For så vidt angår oplysninger om produktionsfaktorer fandt Kommissionen, at oplysningerne var tilstrækkeligt detaljerede for begge lande, dvs. Tyrkiet og Thailand. Kommissionen analyserede andelen af den kinesiske import til Thailand og Tyrkiet for den vigtigste produktionsfaktor, nemlig stålskrot. For Thailand havde kun 4 % af al import en oprindelse i Kina. For så vidt angår Tyrkiet, kunne andelen af kinesisk import ikke fastsættes, fordi over 50 % af importen af stålskrot blev indberettet som import til tyrkiske frihandelszoner uden angivelse af oprindelse. Da der således ikke foreligger oplysninger om oprindelsen af størstedelen af importen til Tyrkiet af den vigtigste produktionsfaktor, og det derfor ikke er muligt at udelukke import fra Kina, blev Thailand anset for at være et mere egnet repræsentativt land.

(120)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, er det hensigten i et muligt repræsentativt land at finde alle eller så mange som muligt af de tilsvarende ikke-fordrejede produktionsfaktorer, der er anvendt af de samarbejdsvillige kinesiske producenter, og af de ikke-fordrejede beløb for interne produktionsomkostninger, SA&G samt fortjeneste.

(121)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Thailand har navnlig en væsentlig produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G og fortjeneste.

(122)

Efter at have konstateret, at Thailand er et egnet repræsentativt land i dette tilfælde, var der ingen grund til at foretage en yderligere analyse af graden af social og miljømæssig beskyttelse i Thailand.

(123)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit, skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(124)

Hertil anvendte Kommissionen SA&G-udgifterne samt fortjenesten for den thailandske virksomhed BIS, som indberettet i tallene for resultatopgørelsen for BIS for 2017.

(125)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til dette aspekt inden for den fastsatte frist på 10 dage.

(126)

Interne produktionsomkostninger er ikke separat defineret i den resultatopgørelse, der er til rådighed for BIS. Af denne grund fandt Kommissionen, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende de omkostninger, der var specifikke for denne proces, ud fra de efterprøvede oplysninger fra den stikprøveudtagne EU-producent, jf. betragtning 135.

(127)

I sit notat af 20. juni 2018 anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer. Desuden præciserede den i sit notat af 8. marts 2019, at den ville anvende Thailands nationale statistiske kontor/Bank of Thailand i forbindelse med lønningerne i fremstillingssektoren og den thailandske myndighed for elektricitetsfremstilling i forbindelse med energiomkostningerne.

(128)

Som allerede nævnt i betragtning 39 og i notatet af 20. juni 2018 ønskede Kommissionen at opstille en foreløbig liste over produktionsfaktorer og kilder, der skal anvendes i forbindelse med alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes af samarbejdsvillige producenter i produktionen af den undersøgte vare.

(129)

Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på ansøgeren med henblik på at præcisere de produktionsfaktorer, der blev anvendt til fremstilling af deformerbare fittings.

(130)

Hvad angår produktionsfaktorer, gjorde Jinan Meide Casting Co., Ltd. gældende, at de varer, ud fra hvilke der ville blive beregnet en surrogatværdi for input anvendt af de kinesiske producenter, burde være dem med en 8-cifret toldkode og burde justeres, hvis koden omfattede andre varer.

(131)

Talkoden ved procedurens indledning, som det også fremgår af notatet af 20. juni 2018, var 6-chifret, da den fulgte Verdenstoldorganisationens internationale varenomenklatur, der sædvanligvis benævnes »det harmoniserede system« eller »HS«. Da først et egnet repræsentativt land var blevet identificeret, anvendte Kommissionen imidlertid det mest detaljerede niveau for de cifre, der var til rådighed i det pågældende land, for at være så præcis som muligt i vurderingen af de forskellige omkostningsinput med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, anvendte Kommissionen derfor op til 11-cifrede koder for Thailand, afhængigt af hvilke oplysninger der var tilgængelige i hvert enkelt tilfælde.

(132)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende specifikke produktionsfaktorer som anført i afsnit 2 i notatet af 20. juni 2018.

(133)

Da ingen kinesisk producent indsendte en spørgeskemabesvarelse, baserede Kommissionen sig på de kendsgerninger vedrørende produktionsfaktorer, der blev fastslået i undersøgelsen, som beskrevet i det efterfølgende.

(134)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, som blev bekræftet ved efterprøvningen, og som også er i overensstemmelse med de beviser, der blev indhentet i forbindelse med den undersøgelse, hvorved foranstaltningerne indførtes (betragtning 1), findes der to primære, forskellige produktionsprocesser, som anvendes til fremstilling af rørfittings af støbejern. Den væsentligste forskel mellem processerne vedrører den indledende fase med smeltning af råmaterialet. Ved en af processerne produceres den energi, der anvendes til opvarmning af råmaterialerne, ved afbrænding af koks i en såkaldt kupolovn. Ved den anden proces fremstilles den varme, der skal smelte råmaterialerne, ved hjælp af en elektrisk lysbue. På dette første produktionsstadium konstaterede Kommissionen derfor forskelle med hensyn til produktionsfaktorerne for disse to produktionsprocesser. Disse forskelle går hovedsagelig på forbruget af koks og forbruget af elektricitet.

(135)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed fra den oprindelige undersøgelse og stikprøveudtagningen i forbindelse med den nuværende undersøgelse, anvender den største producent af deformerbare fittings i Kina ovne af kupoltypen, og Kommissionen besluttede derfor at anvende produktionsfaktorer, forbrugsandele og interne produktionsomkostninger, der er specifikke for denne proces, på grundlag af de oplysninger, som EU-producenten havde stillet til rådighed for Kommissionen for anvendelsen af kupolovne.

(136)

I betragtning af alle de oplysninger, som ansøgeren har indgivet, blev følgende produktionsfaktorer og de tilhørende toldpositioner i den thailandske nomenklatur identificeret, hvor det var relevant:

Tabel 1

Produktionsfaktorer

(137)

For så vidt angår stålskrot, blev HS-kode 7204 10 anført af de to kinesiske producenter, som indsendte udfyldte besvarelser af bilag III til indledningsmeddelelsen. Tabellen indeholder den 11-cifrede kode for Thailand, som Kommissionen i mangel af yderligere oplysninger fra de kinesiske producenter eller bemærkninger fra andre interesserede parter har benyttet ved beregningen af den normale værdi.

(138)

Hvad angår zink, blev denne produktionsfaktor indberettet af en af EU-producenterne og af en af de kinesiske producenter, men under forskellige koder. Mens EU-producenten anvendte kode 7901 11 00 for »Ulegeret zink, med indhold af zink på 99,99 vægtprocent og derover, ubearbejdet« til indberetningen, foreslog den kinesiske producent at anvende kode 2608 00, som er »Zinkmalm og koncentrater deraf«. Kommissionen fandt, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende koden for zinkmalm og besluttede at anvende HS-koden som angivet i tabellen, og som foreslået af EU-producenten.

(139)

Hvad angår ferrosilicium, angav ansøgerne »Fe-Alloys« uden angivelse af kode. Den kinesiske producent og to EU-producenter foreslog kode 7202 21 00. Kommissionen anvendte den 11-cifrede kode i tabellen, som var specifik for Thailand.

(140)

Hvad angår ferromangan, angav ansøgerne »Fe-Alloys« uden angivelse af kode. En kinesisk producent foreslog HS-kode 7202 30, der står for ferrosiliciummangan. Det blev besluttet, at den 11-cifrede kode for Thailand, som Kommissionen havde anvendt, bedre beskriver den produktionsfaktor, der anvendes af producenterne af rørfittings af støbejern.

(141)

Hvad angår sand, var der uoverensstemmelse mellem den kode, som en kinesisk producent foreslog, og de koder, der blev fundet i forbindelse med undersøgelsen. Den kinesiske producent henviste til »harpiksbundet sand« og foreslog kode 3824 10 00, som står for »Tilberedte bindemidler til støbeforme eller støbekerner«, men den svarede ikke til den beskrivelse af den produktionsfaktor, som én EU-producent havde foreslået. EU-producenten gav ingen oplysninger om en kode. På grundlag af beskrivelsen af produktionsprocessen anvendte Kommissionen den 11-cifrede kode fra tabellen. Denne kode følger det amerikanske handelsministeriums memorandum af 21. oktober 2016 (71) (»memorandummet«), som en af de kinesiske producenter også havde forelagt Kommissionen.

(142)

Hvad angår bentonit, indberettes der ved den 11-cifrede kode fra tabellen, som anvendtes til beregningen, det samme materiale som ved den mere generelle 8-cifrede kode, som en af EU-producenterne foreslog. Memorandummet indeholder den samme 11-cifrede kode. Den står for »Bentonit«. Ingen af de eksporterende producenter foreslog en toldkode for bentonit.

(143)

I mangel af oplysninger om det thailandske marked anvendte Kommissionen importpriserne for alle materialer. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande med undtagelse af Kina og følgende lande uden markedsøkonomi: Aserbajdsjan, Hviderusland, Kasakhstan, Nordkorea, Turkmenistan og Usbekistan.

(144)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede i betragtning 105, at det i det foreliggende tilfælde ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b). På grundlag af de foreliggende oplysninger og eftersom de interesserede parter ikke fremsatte modargumenter, fandt Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Importen fra andre tredjelande, med undtagelse af de lande, der er nævnt i betragtning 143, forblev repræsentativ og lå på mellem 94 % og 100 % af den samlede import til Thailand.

(145)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer leveret ved porten til den kinesiske producents fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, tilføjede Kommissionen indenlandske transportomkostninger.

(146)

For så vidt angår lønomkostninger, anvendte Kommissionen dataene fra arbejdsstyrkeundersøgelsen fra det nationale statistiske kontor under ministeriet for den digitale økonomi og det digitale samfund (72). Kommissionen beregnede dem navnlig på grundlag af den gennemsnitlige månedsløn plus alle medarbejderfrynsegoder i fremstillingssektoren. Den seneste periode, for hvilken der forelå oplysninger, var 1. kvartal i 2017, som er det kvartal, der lå umiddelbart forud for den nuværende undersøgelsesperiode.

(147)

Hvad angår koks, blev denne produktionsfaktor indberettet af en af EU-producenterne på 6-cifret niveau og repræsenterer »Koks og halvkoks af stenkul, brunkul eller tørv, også agglomereret; retortkul«. Med hensyn til denne produktionsfaktor skal der lægges særlig vægt på, at denne form for koks anvendes som energikilde, og ikke »kulstøv« eller »forædlet stenkul«, der kan udgøre et råmateriale. Kommissionen anvendte den 11-cifrede kode for Thailand, der repræsenterer »Koks og halvkoks af stenkul«. Denne kode var mere specifik end den, som var blevet indberettet af en af EU-producenterne, og henviste mere specifikt til koks anvendt som energikilde.

(148)

Hvad angår elektricitetsomkostningerne, anvendte Kommissionen den gennemsnitlige energisalgspris over for direkte kunder, som anført i årsrapporten fra den thailandske elektricitetsmyndighed for 2017 (73).

(149)

Hvad angår naturgas, anvendte Kommissionen også de data, der blev offentliggjort i årsrapporten fra den thailandske elektricitetsmyndighed for 2017, som henviser til den gennemsnitlige pris i 2017 på naturgas på 239 Bath/mio. BTU (74). Den BTU (British Thermal Unit), der anvendes i Thailand, er blevet konverteret til de 1 000 m3, der anvendes af EU-producenten, ved anvendelse af den tilsvarende målenhed på 1 000 m3 = 35 915 mio. BTU (75).

(150)

For at fastsætte den normale værdi fulgte Kommissionen følgende to trin.

(151)

For det første fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede fremstillingsomkostninger. Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, anvendte Kommissionen samme materialer, arbejdskraft og energi samt den dermed forbundne forbrugsandel som den største EU-producent. Den gangede udnyttelsesfaktorerne med ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed fra det repræsentative land Thailand og tilføjede de indenlandske transportomkostninger.

(152)

For det andet lagde Kommissionen til de ovenfor nævnte fremstillingsomkostninger SA&G-udgifter samt fortjeneste fra den thailandske virksomhed BIS og de indirekte produktionsomkostninger fra den største EU-producent.

(153)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi på grundlag af priserne ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen kinesiske producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan og ikke særskilt for hver enkelt producent.

(154)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-data fra Eurostat justeret til ab fabrik-niveau.

(155)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget en opjustering på 8 % af den normale værdi for ikke-refunderbare momsbeløb. På grundlag af ansøgerens oplysninger blev der foretaget en nedjustering på mellem 4 og 7 % af eksportprisen for international fragt og forsikring.

(156)

I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(157)

På dette grundlag konstaterede Kommissionen en dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på ca. 26 %.

(158)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(159)

Som fastslået ovenfor blev det konstateret, at importen af rørfittings af støbejern fra Kina fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. For fuldstændighedens skyld undersøgte Kommissionen også sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, prisadfærden hos de eksporterende producenter i Kina på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(160)

Som følge af manglende samarbejde hos producenterne fra Kina blev denne undersøgelse baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger i anmodningen og oplysninger fra andre uafhængige tilgængelige kilder, såsom officielle importstatistikker og oplysninger indhentet fra interesserede parter i løbet af undersøgelsen.

(161)

Ifølge oplysningerne i anmodningen (76) er den nøjagtige produktion af den undersøgte vare i Kina ukendt. Markedet er opsplittet med mange små producenter og en række store producenter. Ud fra ansøgerens oplysninger fastsatte Kommissionen en kombineret produktionskapacitet for 6 ud af 30 kendte producenter på mindst 310 000 ton.

(162)

De to producenter, der indsendte stikprøvebesvarelser, indberettede en uudnyttet kapacitet på ca. 10 %. Hvis man antager, at de øvrige producenter har den samme uudnyttede kapacitet, kommer man frem til en uudnyttet kapacitet på 31 000 ton. Selv hvis man anvender denne konservative tilgang, tegner den kinesiske uudnyttede kapacitet sig for over 80 % af EU-forbruget.

(163)

For at fastslå den mulige udvikling i importen ved foranstaltningernes eventuelle bortfald analyserede Kommissionen EU-markedets tiltrækningskraft, for så vidt angår priser.

(164)

I den forbindelse efterprøvede Kommissionen oplysningerne i Global Trade Atlas (77) under HS-kode 7307 19 for Rørfittings, støbte, af jern ikke andetsteds tariferet (78) eller stål. Det er kun den 6-cifrede kode, der er til rådighed, og koden synes at omfatte varer, der ikke er omfattet af denne fornyede undersøgelse, som f.eks. rør af duktilt støbejern, falsede samleled osv.

(165)

Til brug for analysen benyttede Kommissionen således de to kinesiske producenters stikprøvebesvarelser og fandt, at priserne på EU-markedet er mere attraktive end på visse eksportmarkeder og på hjemmemarkedet. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-markedet derfor blive endnu mere attraktivt med en sandsynlighed for, at visse mængder, der i øjeblikket sælges på andre markeder, omdirigeres. Det er sandsynligt, at importen fra Kina til Unionen vil stige betydeligt og til dumpingpriser.

(166)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. På baggrund af de elementer, der er undersøgt i afsnit 3.3.1 og 3.3.2, konkluderede Kommissionen også, at det er meget sandsynligt, at de kinesiske producenter vil eksportere betydelige mængder af rørfittings af støbejern til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. Kommissionen konkluderede således, at der var stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

(167)

Som nævnt i betragtning 27 samarbejdede ingen af de thailandske producenter i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de thailandske myndigheder om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejde ville anvende grundforordningens artikel 18, idet den baserede sine konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping på de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra det amerikanske handelsministeriums afdeling for udenrigshandel (Department of Foreign Trade Ministry of Commerce) og fra den thailandske virksomhed BIS Pipe Fitting Industry. Disse bemærkninger behandles i betragtning 196 og 197.

(168)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de thailandske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger til fastsættelse af den normale værdi i Thailand. Til dette formål anvendtes ansøgerens oplysninger.

(169)

Den normale værdi blev således baseret på de thailandske hjemmemarkedspriser, der blev fastsat på grundlag af en national prisliste, der omfattede en lang række varetyper. Da prislisten ikke blev anset for at være ajourført, blev der anvendt en korrektionsfaktor, som fremkom ved anvendelse af officielle statistikker og yderligere oplysninger baseret på markedsoplysninger, og som blev lagt til priserne på listen. For at nå frem til priserne ab fabrik blev der fratrukket en skønsmæssigt anslået fortjeneste for distributører og transportomkostninger.

(170)

På grund af det manglende samarbejde fra de thailandske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-importprisdata fra Eurostat justeret til ab fabrik-niveau.

(171)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. På grundlag af ansøgerens oplysninger blev der foretaget en nedjustering på mellem 5 og 9 % af eksportprisen for fragt og forsikring.

(172)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi af samme vare som indberettet af ansøgeren med eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(173)

På dette grundlag konstaterede Kommissionen en dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på ca. 33 %.

(174)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(175)

Ud over konstateringen af forekomsten af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Thailand, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(176)

For at undersøge den sandsynlige udvikling i eksporten fra Thailand, hvis foranstaltningerne ophæves, anvendte Kommissionen i mangel af samarbejde de bedste foreliggende oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder (virksomhedernes websteder og GTA-statistikker) samt oplysningerne i anmodningen.

(177)

For så vidt angår Thailand, henvises der i anmodningen til tre producenter. Derudover har de thailandske myndigheder identificeret 30 potentielle producenter (79) efter indledningen af undersøgelsen, hvoraf to allerede var nævnt i anmodningen. Der blev imidlertid kun fremlagt delvise oplysninger om den thailandske industris produktion og uudnyttede kapacitet.

(178)

I den oprindelige undersøgelse tegnede de to thailandske eksporterende producenter sig for størstedelen af eksporten fra Thailand med en uudnyttet kapacitet på 38 % eller 8 200 ton. Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger har omfanget af deres forretningsaktiviteter stort set været uændret siden da (begge virksomheder producerer næsten udelukkende rørfittings af støbejern).

(179)

Dernæst undersøgte Kommissionen, om andre markeder i mellemtiden kunne have absorberet den uudnyttede kapacitet. Den samlede eksport fra Thailand i 2011, der udgjorde undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, beløb sig til 16 506 ton. I 2017 udgjorde den samlede eksport 18 610 ton, dvs. ca. 2 100 ton mere end i 2011.

(180)

Kommissionen konkluderede, at kun en del af den uudnyttede kapacitet, der fandtes i den oprindelige undersøgelse, havde været rettet mod andre markeder siden toldens indførelse. Hjemmemarkedet er meget lille (< 10 % af salget) og kunne heller ikke have absorberet den uudnyttede kapacitet.

(181)

Det er derfor sandsynligt, at størstedelen af den uudnyttede kapacitet på 8 200 ton (22 % af EU-forbruget), som fandtes i den oprindelige undersøgelse, stadig kan anvendes og omdirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber. Selv ud fra den konservative antagelse, at den uudnyttede kapacitet faldt med den samlede stigning i eksporten, ville den uudnyttede kapacitet udgøre 6 100 ton eller 17 % af EU-markedet.

(182)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at der er en betydelig uudnyttet kapacitet til rådighed i Thailand, og som følge heraf er der stor sandsynlighed for, at eksportmængden vil stige betydeligt, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(183)

På trods af den gældende antidumpingtold eksporterede Thailand i den nuværende undersøgelsesperiode stadig til Unionen og havde en markedsandel på 4,5 %, hvilket viser, at Unionen fortsat var et attraktivt marked og en attraktiv eksportdestination. I betragtning af de thailandske producenters lave kapacitetsudnyttelse er der stor sandsynlighed for, at de thailandske eksportører vil tage sigte på at genvinde den tabte markedsandel, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(184)

De thailandske eksportstatistikker viser højere gennemsnitspriser for næsten alle andre vigtige eksportmarkeders vedkommende med hensyn til deformerbare fittings end for Unionen. Prisforskellen kan skyldes forskelle i varesortimentet eller de gældende foranstaltninger. I betragtning af de thailandske producenters manglende samarbejdsvilje kan Kommissionen ikke på pålidelig vis vurdere disse prisforskelle.

(185)

Undersøgelsen viste, at eksporten fra Thailand fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. I tilgift til de relativt lave importmængder i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om de thailandske producenter havde en høj uudnyttet kapacitet, såvel som deres tidligere praksis.

(186)

På baggrund af de elementer, der er undersøgt i afsnit 4.3.1 og 4.3.2, konkluderede Kommissionen, at der højst sandsynligt vil være en betydelig stigning i eksporten til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

(187)

Den undersøgte vare blev fremstillet af fem producenter i Unionen i den betragtede periode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(188)

Kommissionen fastsatte den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode til ca. 33 000 ton ud fra oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. Som anført i betragtning 17 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 70 % af den samlede EU-produktion.

(189)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget som summen af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og den samlede import til Unionen, som indberettet af Eurostat på Taric-niveau.

(190)

EU-forbruget af den undersøgte vare udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbruget (ton)

(191)

EU-forbruget faldt med 3 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2014 efter at være steget i 2016 og 2017. Markedet for rørfittings af deformerbart støbejern er mættet og har ikke vist store udsving i den betragtede periode.

(192)

Kommissionen undersøgte, om importen af rørfittings af støbejern med oprindelse i de pågældende lande skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(193)

Den dumpingmargen, der var fastsat i forhold til importen fra hvert af de pågældende lande, lå over minimalgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(194)

I den oprindelige undersøgelse blev den kumulative vurdering anset for hensigtsmæssig i lyset af de sammenlignelige konkurrencevilkår mellem importen fra disse to lande og den samme vare, som fremstilles i Unionen, dvs. gennem de samme salgskanaler og til samme kundekategorier. Kommissionen har i den henseende ikke modtaget nogen dokumentation for ændringer i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Kommissionen anser derfor stadig disse konklusioner for gyldige.

(195)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt. Importen fra Kina og Thailand blev af den grund undersøgt kumulativt.

(196)

Thailands repræsentation og BIS Pipe Fitting Industry Co., Ltd., som er en thailandsk producent, fremførte, at importen fra Thailand burde udelukkes fra den fornyede undersøgelse som følge af en konsekvent faldende importmængder, og at kumulationen med importen fra Kina hverken juridisk eller økonomisk var berettiget.

(197)

Kommissionen afviste disse påstande, da undersøgelsen, som anvendte Eurostats detaljerede data på Taric-niveau, viser, at trods tilbagegangen i importen fra Thailand er importmængden på mere end 5 % af den samlede import stadig betydelig og kan derfor anvendes til kumulativ vurdering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(198)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina og Thailand til Unionen på grundlag af Eurostats data på Taric-niveau og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 2.

Tabel 3

Importmængde til Unionen (ton)

(199)

Mængden af import af den undersøgte vare fra de pågældende lande til EU-markedet er faldet med 22 % i den betragtede periode.

(200)

Markedsandelen for dumpingimporten fra de pågældende lande faldt med 6 procentpoint fra 32 % til 26 % i den betragtede periode. Denne markedsandel faldt hovedsagelig i perioden fra 2016 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Tendensen fulgte importudviklingen.

Tabel 4

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(201)

Importen fra Kina og Thailand kom derfor fortsat ind i Unionen på trods af de gældende foranstaltninger i hele den betragtede periode.

(202)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af importstatistikker fra Eurostat på Taric-niveau. De gennemsnitlige priser på importen fra Kina og Thailand til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpriser (EUR/ton)

(203)

Importpriserne fra Thailand forblev ret stabile i hele den betragtede periode, mens importpriserne fra Kina, som i 2014 begyndte på et meget lavere niveau i forhold til importen fra Thailand, indsnævrede gabet henimod udgangen af den betragtede periode.

(204)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(205)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af EU-erhvervsgrenens pris i den nuværende undersøgelsesperiode.

(206)

Sammenligningen viste et gennemsnitligt underbud på EU-markedet for importen fra Kina og Thailand i den nuværende undersøgelsesperiode på henholdsvis 47 % og 44 %.

(207)

Trods en vis stigning i den gennemsnitlige importpris fra de pågældende lande, der hovedsagelig skyldtes stigningen i importpriserne fra Kina, forblev underbudsniveauet betydeligt.

(208)

Markedsandelen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 6

Markedsandel for importen

(209)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande forblev stabil i den betragtede periode med en mindre midlertidig stigning i 2015 og 2016.

(210)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(211)

Som nævnt i betragtning 17 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(212)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(213)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(214)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(215)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(216)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(217)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, lønomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(218)

EU-produktionsmængden steg med 8 % i den betragtede periode til trods for faldet i forbruget.

Tabel 8

EU-produktionskapacitet (ton)

(219)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i den betragtede periode. Den kapacitetsbegrænsende faktor er udglødningsprocessen, som kræver betydelige aktiver (ovne) og tid. Ovnene kan ikke hurtigt stoppes eller opvarmes og forbruger store mængder energi.

Tabel 9

Kapacitetsudnyttelse for EU-produktionen

(220)

Takket være den øgede EU-produktionsmængde steg kapacitetsudnyttelsen med 4 procentpoint.

(221)

EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet steg med 7 % i den betragtede periode i tråd med stigningen i produktionen og trods faldet i forbruget og kunne således drage fordel af den gældende antidumpingtold.

Tabel 10

EU-salgsmængde (ton)

(222)

EU-erhvervsgrenens markedsandel steg med 6 procentpoint eller 11 % i den betragtede periode, mens dumpingimporten faldt med 22 % i samme periode, hvorved EU-erhvervsgrenens salg faktisk erstattede en del af salget af tidligere importerede rør eller rørfittings af støbejern.

Tabel 11

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(223)

Beskæftigelsen udtrykt i fuldtidsækvivalenter (FTÆ) fulgte kun delvist stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde, hvilket tyder på, at EU-erhvervsgrenen har rationaliseret produktionsprocessen og øget produktiviteten i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 12

Beskæftigelse (i FTÆ)

(224)

EU-erhvervsgrenen var i stand til at forbedre produktiviteten, hvilket førte til en højere vækst i EU's produktionsmængder end stigningen i beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter.

Tabel 13

Produktivitet (ton/FTÆ)

(225)

Stigningen i produktiviteten stammer også fra industrielle innovationer, hvor robotter kontinuerligt erstatter fabriksarbejdere, navnlig inden for bearbejdning og ekspedition.

(226)

Som anført i tabel 2 faldt EU-forbruget mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode med mere end 1 000 ton, mens mængden af dumpingimport faldt med mere end 2 000 ton i samme periode. EU-erhvervsgrenen var i stand til at øge sit salg med mere end 1 000 ton og drog fordel af faldet i dumpingimporten.

(227)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte dumpingen på et betydeligt niveau, jf. afsnit 3.

(228)

Eftersom mængden af dumpingimport fra Kina og Thailand var lavere end i den oprindelige undersøgelsesperiode, konkluderede Kommissionen, at virkningen af dumpingmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen var langt mindre udtalt end i den oprindelige undersøgelse.

(229)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser for EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 15

Gennemsnitlige EU-produktionsomkostninger pr. ton

(230)

Den faldende tendens skyldes presset fra dumpingimporten på markedet.

(231)

Den gennemsnitlige EU-salgspris for producenterne i stikprøven faldt i perioden med 4 %, mens de gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 4 % i samme periode som vist nedenfor.

(232)

De gennemsnitlige lønomkostninger for EU-producenterne i stikprøven steg i den betragtede periode med 5 %:

Tabel 16

Gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat

(233)

Slutlagrene gik tilbage i den betragtede periode. Samlet set faldt de med 33 %. Dette fald afspejler en forbedring af EU-producenternes interne politikker med henblik på en rationalisering af lagerbeholdningerne for at frigøre deres driftskapital.

Tabel 17

Lagerbeholdninger (ton)

(234)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(235)

Rentabiliteten faldt i den betragtede periode med 24 %, navnlig efter 2016.

(236)

Nettolikviditeten, som er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, steg betydeligt indtil 2016, faldt derefter i den nuværende undersøgelsesperiode til et lavere niveau, men lå stadig 17 % højere end i 2014.

(237)

Udviklingen i EU-producenternes investeringer bekræftede, at denne erhvervsgren er meget kapitalintensiv. Der skal foretages betydelige investeringer for at opfylde de stigende miljømæssige standarder og for at udligne omkostningsstigningerne til det personale, der kræves i produktionen, ved at erstatte disse med robotter. Faldet i investeringerne i den nuværende undersøgelsesperiode fra 2015 skyldes timingen og godkendelsesprocessen i forbindelse med en af producenterne i stikprøven og er ikke udtryk for ændringer i tendensen. EU-producenterne mener faktisk, at der er behov for yderligere betydelige investeringer for fremover at fastholde et tilstrækkeligt rentabilitetsniveau.

(238)

EU-erhvervsgrenens investeringsafkast, fortjenesten som en procentdel af den bogførte nettoværdi af aktiverne, faldt med 26 % i den betragtede periode. Det skyldes hovedsagelig den stigende værdi af den kapital, der er investeret i produktionsaktiverne, sammenlignet med en let faldende fortjeneste i den betragtede periode.

(239)

På grund af den tilstrækkelige grad af rentabilitet og investeringsafkast var EU-producenterne i stikprøven generelt set i stand til at tilvejebringe kapital til deres nødvendige kapitaludgifter. Nogle EU-producenter bemærkede imidlertid, at der i stigende grad var problemer med at rejse kapital i lyset af usikkerheden omkring foranstaltningernes videreførelse og med hensyn til fremtidige investeringer.

(240)

Indførelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger i maj 2013 indledte den faldende tendens i importen fra de pågældende lande i den betragtede periode. De faldende importmængder til lavere priser end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser medførte en afbødning af de negative virkninger for EU-markedet.

(241)

Det bidrog til gengæld til at forbedre EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode og gjorde det muligt for den at komme sig efter de tidligere skadelige virkninger af dumping.

(242)

Det var med til at øge produktionen og EU-producentens salgsmængder, de positive pengestrømme og investeringsafkastene og gjorde det muligt at opnå en sund, om end faldende rentabilitet.

(243)

Men selv om EU-erhvervsgrenen stort set er kommet sig efter den tidligere skade og synes at være på vej mod en stabilisering af sin situation på lang sigt, er den stadig i en sårbar situation på grund af det meget begrænsede vækstpotentiale på EU-markedet og det fortsatte pres på priserne.

(244)

Hertil kommer, at den høje kapitalintensitet for denne erhvervsgren gør den særlig følsom over for faldet i salgsmængder eller enhedspriser.

(245)

Med hensyn til ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning.

(246)

Kommissionen konkluderede i betragtning 245, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Kina og Thailand, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(247)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, EU-markedets tiltrækningskraft og virkningen af importen fra de pågældende lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(248)

Som forklaret i betragtning 182 og 162 er der en betydelig overskydende kapacitet i de pågældende lande. Kommissionen konstaterede, at der ikke var forhold, der kunne tyde på en væsentlig stigning i den indenlandske efterspørgsel efter den undersøgte vare i de pågældende lande eller på tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid, som ville kunne absorbere denne uudnyttede kapacitet.

(249)

Som forklaret i betragtning 165 og 183 er EU-markedet et attraktivt marked for de eksporterende producenter fra de pågældende lande.

(250)

Det blev bekræftet mellem juni 2016 og juni 2017, hvor importen fra Kina steg betydeligt efter den midlertidigt ophævede antidumpingtold på den undersøgte vare fremstillet af Jinan Meide. Denne producent fordoblede sin lavprisimport til Unionen i første kvartal i 2017 i forhold til det foregående kvartal og den sædvanlige værdi i første kvartal i hele den betragtede periode.

(251)

På denne baggrund vil producenter fra de pågældende lande — i mangel af foranstaltninger — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af både mængder og markedsandele og til dumpingpriser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(252)

En ophævelse af de gældende foranstaltninger vil betyde, at EU-producenterne vil lide skade. Den forventede tilstrømning af store mængder kinesisk og thailandsk import, som underbyder priserne, vil medføre, at EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at reducere sin produktion betydeligt, hvilket hurtigt vil trykke rentabilitetsniveauet.

(253)

EU-erhvervsgrenens følsomhed over for et fald i produktionsmængde eller salgspriser ville give sig udtryk i en meget hurtig forringelse af dens rentabilitet og andre resultatindikatorer.

(254)

Produktionen af rørfittings af støbejern er en kapitalintensiv erhvervsgren. For at kunne drive et støberi er der brug for store faciliteter, herunder ovne, støbemaskiner, anlæg til forzinkning og udglødning. Desuden er den robotteknik, der er nødvendig for at håndtere de stigende lønomkostninger i Unionen, det koster at erstatte menneskelig arbejdskraft, meget dyr. Anskaffelse af én maskine til automatisk gevindskæring til én bestemt type rørfitting kan koste op til 1 mio. EUR. Det er en meget stor udskrivning i forhold til den omsætning og den fortjeneste, der er typisk for denne erhvervsgren.

(255)

De nødvendige løbende investeringer i anlægsaktiverne vil ikke længere være berettigede, og der vil herske usikkerhed om, hvorvidt allerede erhvervede investeringsaktiver kan komme sig. Det kan føre til fabrikslukninger og deraf følgende tab af arbejdspladser og til, at industrien i sidste ende forsvinder.

(256)

En ophævelse af foranstaltningerne vil efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til skadevoldende priser, hvilket vil resultere i fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen.

(257)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenen, importørerne, engros- og detailleddet og brugerne.

(258)

I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været gældende antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle unødigt negative virkninger på de berørte parter som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(259)

På dette grundlag blev det undersøgt, om det til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsættelse af dumping og fornyet skade kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(260)

Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis få en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens situation ville hurtigt blive forværret i form af lavere salgsmængder og salgspriser, hvilket ville resultere i et kraftigt fald i rentabiliteten. En opretholdelse af foranstaltningerne ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at udnytte sit potentiale fuldt ud på EU-markedet, hvor der hersker lige konkurrencevilkår.

(261)

Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(262)

Som nævnt i betragtning 20 udtog Kommissionen en stikprøve på tre importører og opfordrede disse til at samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse. Ingen af dem gav sig til kende.

(263)

I den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger på importørerne ikke ville være uforholdsmæssige i betragtning af importørernes fortjeneste og forsyningskilder.

(264)

I den nuværende undersøgelse har Kommissionen ingen dokumentation i sagen, der tyder på det modsatte, og det kan derfor bekræftes, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på importørernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil påvirke dem i urimelig grad.

(265)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere i forbindelse med denne undersøgelse og opfordrede disse til at samarbejde. Der var ingen brugere, der samarbejdede.

(266)

I den nuværende undersøgelse er der ingen dokumentation i sagen, der tyder på, at de gældende foranstaltninger påvirkede disse negativt på nogen måde. På grund af den lave pris er den undersøgte vares andel af de samlede omkostninger til nye konstruktioner eller installationer også begrænset.

(267)

På dette grundlag bekræftes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(268)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Thailand.

(269)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind og af støbejern med kuglegrafit med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand opretholdes.

(270)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(271)

Der blev ikke modtaget bemærkninger inden for den fastsatte frist på 25 dage.

(272)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU) 2018/1046 (80) bør rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, være den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(273)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den undersøgte vare fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende de pågældende satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(274)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (81) sammen med alle relevante oplysninger. Herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(275)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 afgav ikke nogen udtalelse —

(1)

Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (1) (i det følgende benævnt »aftalen«, hvis parter i det følgende benævnes »parterne«), undertegnet den 6. oktober 2010, blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2015/2169 (2). Aftalen har fundet anvendelse siden 1. juli 2011 (3).

(2)

Ved aftalens artikel 15.1 nedsættes et handelsudvalg, der bl.a. kan overveje eller foretage ændringer af aftalen i tilfælde, hvor det udtrykkeligt er fastsat i aftalen. I henhold til aftalens artikel 15.5, stk. 2, kan parterne i regi af handelsudvalget beslutte at ændre afgørelser om ændring af bilagene, tillæggene, protokollerne, bemærkningerne og noterne til aftalen, med forbehold af deres respektive gældende lovgivningsmæssige krav og procedurer.

(3)

I medfør af artikel 3, litra d), i bilag 2-C til aftalen tager parterne tillæg 2-C-2 og 2-C-3 til bilag 2-C op til revision mindst hvert 3. år efter aftalens ikrafttræden med henblik på at fremme accepten af produkter som anført i litra a) i samme artikel, under hensyntagen til den reguleringsmæssige udvikling på internationalt plan eller i parterne. Det fremgår endvidere af artikel 3, litra d), i bilag 2-C, at enhver ændring af tillæg 2-C-2 og 2-C-3 skal besluttes i Handelsudvalget.

(4)

Siden aftalen trådte i kraft, har de tekniske forskrifter, angivet i tillæg 2-C-2 og 2-C-3 til bilag 2-C til aftalen, samt nogle af de omfattede produkter været genstand for ændringer. For at tage hensyn til denne udvikling har Unionen og Korea ændret de tekniske forskrifter og opretholdt den samme grad af markedsadgang, jf. artikel 1, stk. 2, i bilag 2-C til aftalen.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Handelsudvalget.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Handelsudvalget, bør derfor være at støtte vedtagelsen af det udkast til Handelsudvalgets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (1) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. marts 2018.

(2)

Ved aftalens artikel 48, stk. 1, nedsættes der et blandet udvalg, der skal sikre, at aftalen fungerer og gennemføres korrekt (»det blandede udvalg«).

(3)

I henhold til aftalens artikel 48, stk. 5, skal det blandede udvalg selv vedtage sin forretningsorden, og i henhold til artikel 48, stk. 3, kan det nedsætte specialiserede underudvalg.

(4)

For at sikre en effektiv gennemførelse af aftalen bør det blandede udvalgs forretningsorden vedtages så snart som muligt.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i det blandede udvalg, bør derfor være at støtte vedtagelsen af det udkast til det blandede udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse —