ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 167

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
24. juni 2019


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1025 af 18. juni 2019 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser Pruneaux d'Agen/Pruneaux d'Agen mi-cuits (BGB)

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1026 af 21. juni 2019 om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen

3

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1027 af 21. juni 2019 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser Tiroler Speck (BGB)

18

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2019/1028 af 14. juni 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester

24

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2019/1029 af 18. juni 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om forslag til ændringer af FN-regulativ nr. 14, 17, 24, 30, 44, 51, 64, 75, 78, 79, 83, 85, 90, 115, 117, 129, 138, 139, 140 og 145, om forslag til ændringer af globale tekniske forskrifter nr. 15 og 19, om forslag til ændring af den fælles resolution M.R.2, om forslag til et nyt FN-regulativ og om forslag til ændringer af tilladelser til at udvikle globale tekniske forskrifter

27

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1030 af 21. juni 2019 om forlængelse af godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 ( 1 )

32

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1031 af 21. juni 2019 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2019) 4883)  ( 1 )

34

 

 

RETNINGSLINJER

 

*

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1032 af 10. maj 2019 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2019/11)

64

 

*

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1033 af 10. maj 2019 om ændring af retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2019/12)

75

 

*

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1034 af 10. maj 2019 om ændring af retningslinje ECB/2014/31 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (ECB/2019/13)

79

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2019 af 10. april 2019 truffet af Det Blandede Udvalg under den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan EPA [2019/1035]

81

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1025

af 18. juni 2019

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser »Pruneaux d'Agen«/»Pruneaux d'Agen mi-cuits« (BGB)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Pruneaux d'Agen«/»Pruneaux d'Agen mi-cuits«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2066/2002 (2). Denne ændring omfatter en ændring af betegnelsen »Pruneaux d'Agen«/»Pruneaux d'Agen mi-cuits« og »Pruneaux d'Agen«.

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Pruneaux d'Agen«/»Pruneaux d'Agen mi-cuits« (BGB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2019.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2066/2002 af 21. november 2002 om tilføjelse til bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (»Carne de Bovino Cruzado dos Lameiros do Barroso«, »Pruneaux d'Agen — Pruneaux d'Agen mi-cuits«, »Carciofo romanesco del Lazio«, »Aktinidio Pierias«, »Milo Kastorias« og »Welsh Beef«) (EUT L 318 af 22.11.2002, s. 4).

(3)  EUT C 36 af 29.1.2019, s. 5.


24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1026

af 21. juni 2019

om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 (»kodeksen«) kræves det, at al udveksling af oplysninger såsom angivelser, ansøgninger eller afgørelser mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger i henhold til toldlovgivningen foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 (2) fastlægges arbejdsprogrammet for gennemførelsen af de elektroniske systemer, der kræves for anvendelse af kodeksen, og som skal udvikles gennem projekter opført i del II i bilaget til nævnte afgørelse.

(3)

Der bør fastsættes vigtige tekniske bestemmelser for funktionen af de elektroniske systemer, f.eks. bestemmelser for udvikling, afprøvning, indførelse og vedligeholdelse samt for de ændringer, der skal foretages af de elektroniske systemer. Der bør fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende databeskyttelse, ajourføring af oplysninger, begrænsning af databehandling, systemejerskab og systemsikkerhed.

(4)

For at sikre Unionens, medlemsstaternes og de økonomiske operatørers rettigheder og interesser er det vigtigt at fastsætte procedurereglerne og gøre det muligt at gennemføre alternative løsninger, i tilfælde af at de elektroniske systemer midlertidigt er ude af drift.

(5)

Toldafgørelsessystemet, der er udviklet på baggrund af det kodeksprojekt om toldafgørelser, der henvises til i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at harmonisere procedurerne for at ansøge om toldafgørelser samt for at træffe og forvalte afgørelser i hele Unionen udelukkende ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for det elektroniske system. Systemets anvendelsesområde bør fastlægges på grundlag af de toldafgørelser, der skal ansøges om, træffes og forvaltes ved hjælp af det pågældende system. Der bør fastsættes nærmere regler for systemets fælles komponenter (portalen for EU-virksomheder, det centrale system til forvaltning af toldafgørelser og kundereferencetjenesterne) og nationale komponenter (portalen for nationale virksomheder og det nationale system til forvaltning af toldafgørelser) ved at angive deres funktioner og indbyrdes forbindelser.

(6)

Der skal desuden fastsættes regler for de oplysninger, der vedrører bevillinger, som allerede er lagret i eksisterende elektroniske systemer, f.eks. systemet til fast rutefart, og nationale systemer, og som skal overføres til toldafgørelsessystemet.

(7)

Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, der er udviklet på baggrund af det projekt om direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer (ensartet brugerforvaltning & digital signatur), der er nævnt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at forvalte processen for autentificering og adgangskontrol af økonomiske operatører og andre brugere. Der bør fastsættes nærmere regler vedrørende systemets anvendelsesområde og karakteristika ved at definere de forskellige komponenter i systemet (fælles og nationale komponenter) samt deres funktioner og indbyrdes forbindelser. Funktionen »digital signatur« er dog endnu ikke tilgængelig som en del af systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur. Der kunne derfor ikke fastsættes nogen nærmere regler vedrørende den pågældende funktion i denne forordning.

(8)

Systemet med europæiske bindende tariferingsoplysninger (»EBTI«), som er blevet opgraderet ved EU-toldkodeksprojektet vedrørende bindende tariferingsoplysninger (»BTO«) nævnt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at bringe procedurerne for at ansøge om, træffe og administrere BTO-afgørelser udelukkende ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker i overensstemmelse med kravene i kodeksen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for dette system. Der bør fastsættes nærmere regler for systemets fælles komponenter (portalen for EU-virksomheder, det centrale EBTI-system og overvågning af brug af BTO) og nationale komponenter (portalen for nationale virksomheder og det nationale BTO-system) ved at angive deres funktioner og indbyrdes forbindelse. Ydermere er formålet med projektet at fremme overvågning af den obligatoriske brug af BTO og overvågning og forvaltning af udvidet brug af BTO.

(9)

Systemet til registrering og identificering af økonomiske operatører (»EORI«), som opgraderet ved kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske operatører (EORI 2) omhandlet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at opgradere det eksisterende transeuropæiske EORI-system, som muliggør registrering og identificering af økonomiske operatører fra Unionen og tredjelande samt andre personer med henblik på anvendelse af Unionens toldlovgivning. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for systemet ved at specificere (det centrale EORI-system og de nationale EORI-systemer) EORI-systemets komponenter og anvendelse.

(10)

Systemet med autoriserede økonomiske operatører (»AEO«), som opgraderet gennem de autoriserede økonomiske operatørers (AEO) projekt inden for toldkodeksen som omhandlet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at forbedre forretningsprocesserne vedrørende AEO-ansøgninger og -bevillinger og deres forvaltning. Systemet har også til formål at implementere den elektroniske blanket, der skal anvendes i forbindelse med ansøgninger og afgørelser, og give økonomiske operatører adgang til en EU-harmoniseret grænseflade for handelsvirksomheder (e-AEO Direct Trader Access), som de økonomiske operatører kan benytte til elektronisk at indgive AEO-ansøgninger og modtage AEO-afgørelser. Der bør fastsættes nærmere regler for systemets fælles komponenter.

(11)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089 (3) fastsættes den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til kodeksen. Denne gennemførelsesforordning vedrører på nuværende tidspunkt toldafgørelsessystemet og systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, der blev operationelle i oktober 2017. Tre andre systemer (EBTI, EORI og AEO) vil snart blive operationelle, og der bør derfor også fastsættes tekniske ordninger for dem. I betragtning af det antal ændringer, der ville skulle foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089, og af hensyn til klarheden, bør nævnte forordning ophæves og erstattes.

(12)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til beskyttelse af personoplysninger. Såfremt det i forbindelse med anvendelsen af EU's toldlovgivning er nødvendigt at behandle personoplysninger i de elektroniske systemer, skal disse oplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4) og (EU) 2018/1725 (5). De personoplysninger om økonomiske operatører og andre personer, der behandles af de elektroniske systemer, er begrænset til det datasæt, som er defineret i afsnit I, kapitel 1, gruppe 3 — Parter i bilag A, og afsnit I, kapitel 2, gruppe 3 — Parter i bilag A, og i bilag 12-01 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (6).

(13)

Foranstaltningerne i denne gennemførelsesforordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på følgende elektroniske systemer som udviklet eller opgraderet gennem følgende projekter omhandlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578:

a)

toldafgørelsessystemet som udviklet på baggrund af kodeksprojektet om toldafgørelser

b)

systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur som udviklet på baggrund af projektet om direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer (ensartet brugerforvaltning & digital signatur)

c)

systemet med europæiske bindende tariferingsoplysninger (EBTI) som opgraderet ved EU-toldkodeksprojektet vedrørende bindende tariferingsoplysninger (BTO)

d)

systemet til registrering og identificering af økonomiske operatører (EORI) som opgraderet i overensstemmelse med kravene i kodeksen gennem EORI 2-projektet

e)

systemet med autoriserede økonomiske operatører (AEO) som opgraderet i overensstemmelse med kravene i kodeksen gennem projektet autoriserede økonomiske operatører (AEO).

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »fælles komponent«: en komponent af de elektroniske systemer, der er udviklet på EU-plan, og som er til rådighed for alle medlemsstater

2)   »national komponent«: en komponent af de elektroniske systemer, der er udviklet på nationalt plan, og som er til rådighed i den medlemsstat, der oprettede komponenten.

Artikel 3

Kontaktpunkter for de elektroniske systemer

Kommissionen og medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter for hvert af de elektroniske systemer til udveksling af oplysninger med henblik på at sikre en koordineret udvikling, drift og vedligeholdelse af disse elektroniske systemer.

De meddeler hinanden de nærmere oplysninger om disse kontaktpunkter og underretter straks hinanden om eventuelle ændringer i disse oplysninger.

KAPITEL II

TOLDAFGØRELSESSYSTEMET

Artikel 4

Formål med og struktur for toldafgørelsessystemet

1.   Toldafgørelsessystemet muliggør kommunikation mellem Kommissionen, medlemsstaterne, økonomiske operatører og andre personer med henblik på indgivelse og behandling af de ansøgninger og afgørelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende bevillingerne, dvs. ændringer, tilbagekaldelser, annulleringer og suspensioner.

2.   Toldafgørelsessystemet består af følgende fælles komponenter:

a)

en portal for EU-virksomheder

b)

et centralt system til forvaltning af toldafgørelser

c)

kundereferencetjenester.

3.   Medlemsstaterne kan oprette følgende nationale komponenter:

a)

en portal for nationale virksomheder

b)

et nationalt system til forvaltning af toldafgørelser.

Artikel 5

Anvendelse af toldafgørelsessystemet

1.   Toldafgørelsessystemet anvendes med henblik på indgivelse og behandling af ansøgninger om følgende bevillinger samt forvaltning af afgørelser vedrørende ansøgningerne eller bevillingerne:

a)

bevilling til at forenkle fastsættelsen af de beløb, der udgør en del af varernes toldværdi, jf. kodeksens artikel 73

b)

bevilling af en samlet sikkerhedsstillelse, herunder mulig reduktion eller fritagelse, jf. kodeksens artikel 95

c)

bevilling af henstand med betaling af den skyldige afgift, såfremt tilladelsen ikke gives i forbindelse med en enkelt transaktion, jf. kodeksens artikel 110

d)

bevilling til at drive lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, jf. kodeksens artikel 148

e)

bevilling til fast rutefart, jf. artikel 120 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446

f)

bevilling af status som autoriseret udsteder, jf. artikel 128 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

g)

bevilling til regelmæssig anvendelse af en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166, stk. 2

h)

bevilling til centraliseret toldbehandling, jf. kodeksens artikel 179

i)

bevilling til at indgive en toldangivelse via indskrivning i klarererens regnskaber, herunder vedrørende eksportproceduren, jf. kodeksens artikel 182

j)

bevilling til egen beregning, jf. kodeksens artikel 185

k)

bevilling af status som autoriseret vejer af bananer, jf. artikel 155 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

l)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende aktiv forædling, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

m)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende passiv forædling, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

n)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende anvendelse til særligt formål, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

o)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende midlertidig import, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

p)

bevilling til at drive lagerfaciliteter med henblik på oplæggelse af varer på toldoplag, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b)

q)

bevilling af status som godkendt modtager i forbindelse med TIR-transport, jf. kodeksens artikel 230

r)

bevilling af status som godkendt afsender i forbindelse med EU-forsendelse, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a)

s)

bevilling af status som godkendt modtager i forbindelse med EU-forsendelse, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b)

t)

bevilling til at anvende en særlig type segl, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra c)

u)

bevilling til at anvende en forsendelsesangivelse med et reduceret datasæt, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra d)

v)

bevilling til at anvende et elektronisk transportdokument som toldangivelse, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e).

2.   De fælles komponenter i toldafgørelsessystemet anvendes i forbindelse med de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kan berøre mere end én medlemsstat.

3.   En medlemsstat kan beslutte, at de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet kan anvendes i forbindelse med de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kun berører den pågældende medlemsstat.

4.   Toldafgørelsessystemet må ikke anvendes i forbindelse med andre ansøgninger, bevillinger eller afgørelser end dem, der er opført i stk. 1.

Artikel 6

Autentificering og adgang til toldafgørelsessystemet

1.   Autentificering og adgangskontrol af økonomiske operatører og andre personer med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, jf. artikel 14.

For at toldrepræsentanter kan autentificeres og kan få adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet, skal deres beføjelse til at handle i denne egenskab være registreret i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller i et identitets- og adgangsforvaltningssystem, der er oprettet i en medlemsstat, jf. artikel 18.

2.   Autentificering og adgangskontrol af medlemsstaternes embedsmænd med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet finder sted via de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

3.   Autentificering og adgangskontrol af Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

Artikel 7

Portalen for EU-virksomheder

1.   Portalen for EU-virksomheder tjener som en indgang til toldafgørelsessystemet for økonomiske operatører og andre personer.

2.   Portalen for EU-virksomheder fungerer sammen med det centrale system til forvaltning af toldafgørelser og det nationale system til forvaltning af toldafgørelser, såfremt et sådant er oprettet af den enkelte medlemsstat.

3.   Portalen for EU-virksomheder anvendes til de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kan berøre mere end én medlemsstat.

4.   En medlemsstat kan beslutte, at portalen for EU-virksomheder kan anvendes til de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kun berører den pågældende medlemsstat.

Såfremt en medlemsstat træffer en beslutning om at anvende portalen for EU-virksomheder til bevillinger eller afgørelser, der kun berører den pågældende medlemsstat, underretter den Kommissionen herom.

Artikel 8

Centralt system til forvaltning af toldafgørelser

1.   Det centrale system til forvaltning af toldafgørelser anvendes af toldmyndighederne til behandling af de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt til forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger med henblik på at kontrollere, om betingelserne for at antage en ansøgning og for at træffe en afgørelse er opfyldt.

2.   Det centrale system til forvaltning af toldafgørelser fungerer sammen med portalen for EU-virksomheder, kundereferencetjenesterne og det nationale system til forvaltning af toldafgørelser, såfremt det er oprettet af den enkelte medlemsstat.

Artikel 9

Høring mellem toldmyndighederne via toldafgørelsessystemet

En toldmyndighed i en medlemsstat anvender det centrale system til forvaltning af toldafgørelser, hvis den har behov for at høre en toldmyndighed i en anden medlemsstat, inden den træffer afgørelse om de ansøgninger eller bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

Artikel 10

Kundereferencetjenester

Kundereferencetjenesterne anvendes til central lagring af oplysninger vedrørende de bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt afgørelser vedrørende disse bevillinger og muliggør konsultation, kopiering og validering af disse bevillinger ved hjælp af andre elektroniske systemer, der er oprettet i henhold til kodeksens artikel 16.

Artikel 11

Portalen for nationale virksomheder

1.   Portalen for nationale virksomheder tjener, såfremt den er oprettet, som endnu en indgang til toldafgørelsessystemet for økonomiske operatører og andre personer.

2.   For så vidt angår de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kan berøre mere end én medlemsstat, kan økonomiske operatører og andre personer vælge at anvende portalen for nationale virksomheder, såfremt den er oprettet, eller portalen for EU-virksomheder.

3.   Portalen for nationale virksomheder fungerer sammen med det nationale system til forvaltning af toldafgørelser, såfremt det er oprettet.

4.   Såfremt en medlemsstat opretter en portal for nationale virksomheder, underretter den Kommissionen herom.

Artikel 12

Nationalt system til forvaltning af toldafgørelser

1.   Et nationalt system til forvaltning af toldafgørelser anvendes, såfremt det er oprettet, af toldmyndigheden i den medlemsstat, der oprettede det, til behandling af de ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger med henblik på at kontrollere, om betingelserne for at antage en ansøgning og for at træffe en afgørelse er opfyldt.

2.   Det nationale system til forvaltning af toldafgørelser fungerer sammen med det centrale system til forvaltning af toldafgørelser med henblik på høring mellem toldmyndighederne, jf. artikel 9.

Artikel 13

Overførsel af oplysninger om bevillinger til toldafgørelsessystemet

1.   Oplysninger, som vedrører de bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, overføres og lagres i toldafgørelsessystemet, såfremt disse bevillinger blev udstedt fra den 1. maj 2016 eller givet i henhold til artikel 346 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (7), kan berøre mere end én medlemsstat og er gyldige på overførselsdatoen. Overførslen skal finde sted senest den 1. maj 2019.

En medlemsstat kan beslutte, at første afsnit også skal finde anvendelse på bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og som kun berører den pågældende medlemsstat.

2.   Toldmyndighederne sikrer, at de oplysninger, der skal overføres i henhold til stk. 1, opfylder datakravene i bilag A til delegeret forordning (EU) 2015/2446 og bilag A til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Med henblik herpå kan de anmode indehaveren af bevillingen om de nødvendige oplysninger.

KAPITEL III

SYSTEMET TIL ENSARTET BRUGERFORVALTNING OG DIGITAL SIGNATUR

Artikel 14

Formål med og struktur for systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur

1.   Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur muliggør kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaternes systemer til identitets- og adgangsforvaltning, jf. artikel 18, med henblik på at sikre autoriseret adgang til de elektroniske systemer for Kommissionens personale, økonomiske operatører og andre personer.

2.   Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur består af følgende fælles komponenter:

a)

et system til adgangsforvaltning

b)

et system til administrativ forvaltning.

3.   En medlemsstat opretter et system til identitets- og adgangsforvaltning som en national komponent i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur.

Artikel 15

Anvendelse af systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur

Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur anvendes til at sikre autentificering og adgangskontrol af:

a)

økonomiske operatører og andre personer med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet, EBTI-systemet og AEO-systemet.

b)

Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet, EBTI-systemet, EORI-systemet og AEO-systemet samt på vedligeholdelse og forvaltning af systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur.

Artikel 16

Systemet til adgangsforvaltning

Kommissionen opretter systemet til adgangsforvaltning, der har til formål at validere de anmodninger om adgang, der indgives i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur af økonomiske operatører og andre personer, i samarbejde med medlemsstaternes systemer til identitets- og adgangsforvaltning, jf. artikel 18.

Artikel 17

Systemet til administrativ forvaltning

Kommissionen opretter systemet til administrativ forvaltning, der har til formål at forvalte autentificerings- og bevillingsreglerne for validering af identifikationsoplysningerne om økonomiske operatører og andre personer med henblik på adgang til de elektroniske systemer.

Artikel 18

Medlemsstaternes systemer til identitets- og adgangsforvaltning

Medlemsstaterne opretter et system til identitets- og adgangsforvaltning for at sikre:

a)

sikker registrering og lagring af identifikationsoplysninger om økonomiske operatører og andre personer

b)

sikker udveksling af undertegnede og krypterede identifikationsoplysninger om økonomiske operatører og andre personer.

KAPITEL IV

DEN EUROPÆISKE BINDENDE TARIFERINGSOPLYSNING

Artikel 19

Formål med og struktur for EBTI-systemet

1.   I henhold til artikel 33 og 34 i kodekset skal EBTI-systemet muliggøre følgende:

a)

kommunikation mellem Kommissionen, medlemsstaterne, økonomiske aktører og andre personer med henblik på indsendelse og behandling af BTO-ansøgninger og BTO-afgørelser

b)

forvaltningen af enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse

c)

overvågning af den obligatoriske anvendelse af BTO-afgørelser

d)

overvågning og forvaltning af en udvidet anvendelse af BTO-afgørelser

2.   EBTI-systemet består af følgende fælles komponenter:

a)

en portal for EU-virksomheder

b)

et centralt EBTI-system

c)

kapacitet til overvågning af anvendelsen af BTO-afgørelser

3.   Medlemsstaterne kan som en national komponent oprette en nationalt bindende tariferingsoplysning (»nationalt BTO-system«) sammen med en portal for nationale virksomheder.

Artikel 20

Anvendelse af EBTI-systemet

1.   EBTI-systemet anvendes til indgivelse, behandling, udveksling og lagring af oplysninger vedrørende ansøgninger og afgørelser i relation til BTO eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse, jf. artikel 21, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

2.   EBTI-systemet anvendes til at støtte toldmyndighedernes overvågning af overholdelsen af de forpligtelser, der følger af den pågældende BTO, jf. artikel 21, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

3.   EBTI-systemet anvendes af Kommissionen til at informere medlemsstaterne, jf. artikel 22, stk. 2, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, så snart antallet af de varer, der kan toldbehandles i en periode med forlænget anvendelse, er nået.

Artikel 21

Autentificering og adgang til EBTI-systemet

1.   Autentificering og adgangskontrol af økonomiske operatører og andre personer med henblik på adgang til de fælles komponenter i EBTI-systemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, jf. artikel 14.

For at toldrepræsentanter kan autentificeres og kan få adgang til de fælles komponenter i EBTI-systemet, skal deres beføjelse til at handle i denne egenskab være registreret i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller i et identitets- og adgangsforvaltningssystem, der er oprettet i en medlemsstat, jf. artikel 18.

2.   Autentificering og adgangskontrol af medlemsstaternes embedsmænd med henblik på adgang til de fælles komponenter i EBTI-systemet finder sted via de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

3.   Autentificering og adgangskontrol af Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i EBTI-systemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

Artikel 22

Portalen for EU-virksomheder

1.   Portalen for EU-virksomheder tjener som en indgang til systemet med den europæiske bindende tariferingsoplysning for økonomiske operatører og andre personer.

2.   Portalen for EU-virksomheder fungerer sammen med det centrale EBTI-system og tilbyder omdirigering til de nationale BTO-systemer, når sådanne er blevet oprettet af medlemsstaterne.

3.   Portalen for EU-virksomheder anvendes til at indgive og udveksle oplysninger om ansøgninger og afgørelser i relation til BTO eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse.

Artikel 23

Det centrale EBTI-system

1.   Det centrale EBTI-system anvendes af toldmyndighederne til behandling, udveksling og lagring af oplysninger om ansøgninger og afgørelser i relation til BTO eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse med henblik på at kontrollere, om betingelserne for at antage en ansøgning og for at træffe en afgørelse er opfyldt.

2.   Det centrale EBTI-system anvendes af toldmyndighederne til de formål, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, artikel 17 og artikel 21, stk. 2, litra b), og artikel 21, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

3.   Det centrale EBTI-system fungerer sammen med portalen for EU-virksomheder og med de nationale BTO-systemer, når disse er oprettet.

Artikel 24

Høring mellem toldmyndighederne via det centrale EBTI-system

En toldmyndighed i en medlemsstat anvender det centrale EBTI-system med henblik på en høring af en toldmyndighed i en anden medlemsstat for at sikre overholdelse af artikel 16, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

Artikel 25

Overvågning af anvendelsen af BTO-afgørelser

Kapaciteten til at overvåge brugen af BTO-afgørelser anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, og artikel 22, stk. 2, tredje afsnit i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

Artikel 26

Portalen for nationale virksomheder

1.   Hvis en medlemsstat har oprettet et nationalt BTO-system i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, tjener portalen for nationale virksomheder som hovedindgangen til det nationale BTO-system for økonomiske operatører og andre personer.

2.   Økonomiske aktører og andre personer anvender portalen for nationale virksomheder, når en sådan er oprettet, hvad angår ansøgninger og afgørelser i relation til BTO eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse.

3.   Portalen for nationale virksomheder fungerer sammen med det nationale BTO-system, såfremt et sådant er oprettet.

4.   Portalen for nationale virksomheder muliggør procedurer, der svarer til dem, som muliggøres af portalen for EU-virksomheder.

5.   Såfremt en medlemsstat opretter en portal for nationale virksomheder, underretter den Kommissionen herom. Kommissionen sikrer, at portalen for nationale virksomheder kan tilgås direkte fra portalen for EU-virksomheder.

Artikel 27

Det nationale BTO-system

1.   Det nationale BTO-system anvendes, når et sådant er oprettet, af toldmyndighederne i medlemsstaten, der oprettede det, til behandling, udveksling og lagring af oplysninger om ansøgninger og afgørelser i relation til BTO eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse med henblik på at kontrollere, om betingelserne for at antage en ansøgning og for at træffe en afgørelse er opfyldt.

2.   Toldmyndighederne i en medlemsstat anvender det nationale BTO-system til de formål, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, artikel 17 og artikel 21, stk. 2, litra b), og artikel 21, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, med mindre den anvender det centrale EBTI-system til disse formål.

3.   Det nationale BTO-system fungerer sammen med portalen for nationale virksomheder og med det centrale EBTI-system.

KAPITEL V

REGISTRERINGS- OG IDENTIFIKATIONSSYSTEM FOR ØKONOMISKE OPERATØRER

Artikel 28

Formål med og struktur for EORI-systemet

EORI-systemet skal muliggøre en entydig registrering og identificering af økonomiske operatører og andre personer på EU-plan.

EORI-systemet består af følgende fælles komponenter:

a)

et centralt EORI-system

b)

nationale EORI-systemer, når sådanne er oprettet af den enkelte medlemsstat.

Artikel 29

Anvendelse af EORI-systemet

1.   EORI-systemet anvendes med henblik på følgende:

a)

modtagelse af data fra medlemsstaterne med henblik på registrering af økonomiske operatører og andre personer, jf. bilag 12-01 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 (»EORI-data«)

b)

central lagring af EORI-data om registrering og identificering af økonomiske operatører og andre personer

c)

tilgængeliggørelse af EORI-data for medlemsstaterne

2.   EORI-systemet giver toldmyndighederne mulighed for at tilgå centralt lagrede EORI-data online.

3.   EORI-systemet fungerer sammen med alle andre elektroniske systemer, hvor EORI-nummeret er anvendt.

Artikel 30

Autentificering og adgang til det centrale EORI-system

1.   Autentificering og adgangskontrol af medlemsstaternes embedsmænd med henblik på adgang til de fælles komponenter i EORI-systemet finder sted via de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

2.   Autentificering og adgangskontrol af Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i EORI-systemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

Artikel 31

Det centrale EORI-system

1.   Det centrale EORI-system anvendes af toldmyndighederne til de formål, der er omhandlet i artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

2.   Det centrale EORI-system fungerer sammen med de nationale EORI-systemer, såfremt sådanne er oprettet.

Artikel 32

Det nationale EORI-system

1.   Det nationale EORI-system, når et sådant er oprettet, anvendes af toldmyndighederne i medlemsstaten, der har oprettet det, til at udveksle og lagre EORI-data.

2.   Det nationale EORI-system fungerer sammen med det centrale EORI-system.

KAPITEL VI

SYSTEMET VEDRØRENDE AUTORISEREDE ØKONOMISKE OPERATØRER

Artikel 33

Formål med og struktur for AEO-systemet

1.   AEO-systemet muliggør kommunikation mellem Kommissionen, medlemsstaterne, økonomiske operatører og andre personer med henblik på indgivelse og behandling af AEO-ansøgninger og tildeling af AEO-bevillinger samt forvaltning af enhver efterfølgende begivenhed, som kan påvirke den oprindelige afgørelse, jf. artikel 30, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

2.   AEO-systemet består af følgende fælles komponenter:

a)

en portal for EU-virksomheder

b)

et centralt AEO-system

3.   Medlemsstaterne kan oprette følgende nationale komponenter:

a)

en portal for nationale virksomheder

b)

et nationalt system vedrørende autoriserede økonomiske operatører (»nationalt AEO-system«).

Artikel 34

Anvendelse af AEO-systemet

1.   AEO-systemet anvendes til indgivelse, behandling, udveksling og lagring af oplysninger vedrørende AEO-ansøgninger og -afgørelser eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige afgørelse, jf. artikel 30, stk. 1, og artikel 31, stk. 1 og 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

2.   Toldmyndighederne anvender AEO-systemet til at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 31, stk. 1 og 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 og til at føre register over de relevante høringer.

Artikel 35

Autentificering og adgang til det centrale AEO-system

1.   Autentificering og adgangskontrol af økonomiske operatører og andre personer med henblik på adgang til de fælles komponenter i AEO-systemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, jf. artikel 14.

For at toldrepræsentanter kan autentificeres og kan få adgang til de fælles komponenter i AEO-systemet, skal deres beføjelse til at handle i denne egenskab være registreret i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller i et identitets- og adgangsforvaltningssystem, der er oprettet i en medlemsstat, jf. artikel 18.

2.   Autentificering og adgangskontrol af medlemsstaternes embedsmænd med henblik på adgang til de fælles komponenter i AEO-systemet finder sted via de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

3.   Autentificering og adgangskontrol af Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i AEO-systemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

Artikel 36

Portalen for EU-virksomheder

1.   Portalen for EU-virksomheder tjener som en indgang til AEO-systemet for økonomiske operatører og andre personer.

2.   Portalen for EU-virksomheder fungerer sammen med det centrale AEO-system og tilbyder omdirigering til portalen for nationale virksomheder, når en sådan er oprettet.

3.   Portalen for EU-virksomheder anvendes til at indgive og udveksle oplysninger om AEO-ansøgninger og -afgørelser eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige afgørelse.

Artikel 37

Det centrale AEO-system

1.   Det centrale AEO-system anvendes af toldmyndighederne til udveksling og lagring af oplysninger om AEO-ansøgninger og -afgørelser eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige afgørelse.

2.   Det centrale AEO-system anvendes af toldmyndighederne til de formål, der er omhandlet i artikel 30 og 31, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

3.   Det centrale AEO-system fungerer sammen med portalen for EU-virksomheder og med de nationale AEO-systemer, når sådanne er oprettet.

Artikel 38

Portalen for nationale virksomheder

1.   Portalen for nationale virksomheder, når en sådan er oprettet, muliggør udveksling af oplysninger vedrørende AEO-ansøgninger og AEO-afgørelser.

2.   Økonomiske operatører anvender portalen for nationale virksomheder, når en sådan er oprettet, til udveksling af oplysning med toldmyndighederne vedrørende AEO-ansøgninger og AEO-afgørelser.

3.   Portalen for nationale virksomheder fungerer sammen med det nationale AEO-system.

Artikel 39

Det nationale AEO-system

1.   Det nationale AEO-system anvendes, når et sådant er oprettet, af toldmyndighederne i den medlemsstat, der oprettede det, til udveksling og lagring af oplysninger om AEO-ansøgninger og AEO-afgørelser eller enhver efterfølgende begivenhed, der kan påvirke den oprindelige afgørelse.

2.   Det nationale AEO-system fungerer sammen med portalen for nationale virksomheder, når en sådan er oprettet, og med det centrale AEO-system.

KAPITEL VII

DE ELEKTRONISKE SYSTEMERS FUNKTION OG UDDANNELSE I ANVENDELSEN HERAF

Artikel 40

Udvikling, afprøvning, indførelse og forvaltning af de elektroniske systemer

1.   De fælles komponenter udvikles, afprøves, indføres og forvaltes af Kommissionen. De nationale komponenter udvikles, afprøves, indføres og forvaltes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de nationale komponenter er kompatible med de fælles komponenter.

Artikel 41

Vedligeholdelse og ændring af de elektroniske systemer

1.   Kommissionen står for vedligeholdelsen af de fælles komponenter, og medlemsstaterne står for vedligeholdelsen af deres nationale komponenter.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en uforstyrret drift af de elektroniske systemer.

3.   Kommissionen kan ændre de elektroniske systemers fælles komponenter for at afhjælpe funktionsfejl, tilføje nye funktioner eller ændre eksisterende funktioner.

4.   Kommissionen underretter medlemsstaterne om ændringer og opdateringer af de fælles komponenter.

5.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om ændringer og opdateringer af de nationale komponenter, der kan have indvirkning på de fælles komponenters funktion.

6.   Kommissionen og medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne om ændringer og opdateringer af de elektroniske systemer, jf. stk. 4 og 5, er offentligt tilgængelige.

Artikel 42

Midlertidige driftsforstyrrelser i de elektroniske systemer

1.   I tilfælde af at de elektroniske systemer midlertidigt er ude af drift, jf. kodeksens artikel 6, stk. 3, litra b), skal økonomiske operatører og andre personer indgive de oplysninger, der kræves for at opfylde formaliteterne, på grundlag af bestemmelser, som fastsættes af medlemsstaterne, herunder andre bestemmelser end elektroniske databehandlingsteknikker.

2.   Toldmyndighederne skal sikre, at de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 1, gøres tilgængelige i de respektive elektroniske systemer senest syv dage efter at de respektive elektroniske systemer bliver tilgængelige igen.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne meddeler hinanden, når de elektroniske systemer ikke er tilgængelige som følge af en midlertidig driftsforstyrrelse.

Artikel 43

Støtte i anvendelsen og funktionen af de fælles komponenter

Kommissionen støtter medlemsstaterne i anvendelsen og funktionen af de elektroniske systemers fælles komponenter ved at stille relevant undervisningsmateriale til rådighed.

KAPITEL VIII

DATABESKYTTELSE OG -FORVALTNING SAMT EJERSKABET OVER OG SIKKERHEDEN AF DE ELEKTRONISKE SYSTEMER

Artikel 44

Beskyttelse af personoplysninger

1.   De personoplysninger, der er registreret i de elektroniske systemer, behandles med henblik på gennemførelse af toldlovgivningen i henhold til de specifikke mål for hvert af de elektroniske systemer, jf. henholdsvis artikel 4, stk. 1, artikel 14, stk. 1, artikel 19, stk. 1, artikel 28 og artikel 33, stk. 1.

2.   I overensstemmelse med artikel 62 i forordning (EU) 2018/1725 samarbejder de nationale tilsynsmyndigheder for beskyttelse af personoplysninger og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om at sikre koordineret tilsyn med behandlingen af de personoplysninger, der er registreret i de elektroniske systemer.

Artikel 45

Ajourføring af oplysninger i de elektroniske systemer

Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er registreret på nationalt plan, svarer til de oplysninger, der er registreret i de fælles komponenter, og at de holdes ajour.

Artikel 46

Begrænsning af dataadgang og databehandling

1.   De oplysninger, der registreres i de elektroniske systemers fælles komponenter af en medlemsstat, kan tilgås eller behandles af den pågældende medlemsstat. De kan ligeledes tilgås og behandles af en anden medlemsstat, såfremt sidstnævnte er involveret i behandlingen af en ansøgning eller forvaltningen af en afgørelse, som oplysningerne vedrører.

2.   De oplysninger, der registreres i de elektroniske systemers fælles komponenter af en økonomisk operatør eller en anden person, kan tilgås eller behandles af den pågældende økonomiske operatør eller den pågældende person. De kan ligeledes tilgås og behandles af en medlemsstat, der er involveret i behandlingen af en ansøgning eller forvaltningen af en afgørelse, som oplysningerne vedrører.

3.   De oplysninger, der registreres i det centrale EBTI-system af en medlemsstat, kan behandles af den pågældende medlemsstat. De kan ligeledes behandles af en anden medlemsstat, der er involveret i behandlingen af en ansøgning, som oplysningerne vedrører, herunder via en høring, jf. artikel 24. De kan tilgås af alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.

4.   De oplysninger, der registreres i det centrale EBTI-system af en økonomisk operatør eller en anden person, kan tilgås eller behandles af den pågældende økonomiske operatør eller den pågældende person. De kan tilgås af alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.

Artikel 47

Systemejerskab

1.   Kommissionen tillægges systemejerskabet over de fælles komponenter.

2.   Medlemsstaterne tillægges systemejerskabet over de nationale komponenter.

Artikel 48

Systemsikkerhed

1.   Kommissionen sikrer beskyttelse af de fælles komponenter. Medlemsstaterne sikrer beskyttelse af de nationale komponenter.

Med henblik herpå træffer Kommissionen og medlemsstaterne som minimum de nødvendige foranstaltninger til at:

a)

forhindre, at uautoriserede personer får adgang til installationer, der benyttes til databehandlingen

b)

forhindre, at oplysninger indskrives, konsulteres, ændres eller slettes af uautoriserede personer

c)

afsløre ethvert tilfælde af de aktiviteter, der er omhandlet i litra a) og b).

2.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om enhver aktivitet, der kan føre til brud eller mistanke om brud på de elektroniske systemers sikkerhed.

KAPITEL IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 49

Vurdering af de elektroniske systemer

Kommissionen og medlemsstaterne foretager en vurdering af de komponenter, som de er ansvarlige for, idet de navnlig analyserer sikkerheden og integriteten af disse komponenter samt fortroligheden af de oplysninger, der behandles i komponenterne.

Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om resultaterne af vurderingen.

Artikel 50

Ophævelse

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089 ophæves.

Artikel 51

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089 af 14. november 2017 om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen (EUT L 297 af 15.11.2017, s. 13).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).


24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1027

af 21. juni 2019

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser »Tiroler Speck« (BGB)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 3, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Østrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse (i det følgende benævnt »BGB«) »Tiroler Speck«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1065/97 (2).

(2)

Da der er tale om væsentlige ændringer, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3). Dette var også første gang, at der blev offentliggjort et enhedsdokument for »Tiroler Speck«.

(3)

Ifølge mærkningsreglerne i den varespecifikation, der var gældende på det tidspunkt, hvor ansøgningen om ændring blev sendt til Kommissionen, måtte den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« ikke oversættes til noget andet sprog. Den foreslåede ændring sigtede bl.a. på at tillade anvendelsen af den beskyttede betegnelse i oversat form under visse omstændigheder.

(4)

Den 7. maj 2018 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse fra Italien. Den 5. juli 2018 modtog Kommissionen begrundelsen for indsigelsen. Italien var imod en ændring af mærkningsbegrænsningerne med hensyn til anvendelse af den beskyttede betegnelse i oversat form. Italien hævdede på grundlag af artikel 10, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, at en tilladelse til at anvende oversættelser af den beskyttede betegnelse, selv om denne skal sammenholdes med den beskyttede betegnelse på tysk, ville skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse (Südtiroler Speck/Speck Alto Adige (BGB)).

(5)

Kommissionen konstaterede, at indsigelsen kunne antages, og opfordrede ved brev af 16. august 2018 Østrig og Italien til i et tidsrum på tre måneder at føre drøftelser for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(6)

Parterne nåede frem til en aftale. Østrig meddelte Kommissionen resultatet af aftalen ved brev af 30. august 2018. Østrig og Italien nåede til enighed om, at forbuddet mod at anvende oversættelser af den beskyttede betegnelse i mærkningen bør opretholdes i mærkningsreglerne, jf. varespecifikationen for betegnelsen »Tiroler Speck« (BGB). I lyset af ovenstående må det, hvad angår mærkningsreglerne, konkluderes, at den opnåede enighed har overflødiggjort ansøgningen om ændring.

(7)

I henhold til punkt 5.5 i den offentliggjorte ændringsansøgning skulle mærkningsreglerne i varespecifikationen have været affattet således:

»Den skal på enhver salgsklart emballeret enhed på et iøjnefaldende sted være forsynet med en let læselig og uudslettelig angivelse af virksomhedsnummer, identifikation i form af et partinummer eller en datoangivelse samt ordlyden »Tiroler Speck BGB« i denne form.

Derudover kan der være en angivelse af den anvendte køddel og/eller den region i det afgrænsede geografiske område, hvor producenten er hjemmehørende. Eksempler på mærkning: — »Tiroler Speck BGB bacon« — »Tiroler Speck BGB af skinke« — »Tiroler Speck BGB af svinekam fra Zillertal« — »Tiroler Speck BGB af svinebryst fra Ötztal-regionen«.

En angivelse på det relevante sprog i markedsføringsområdet er mulig, forudsat at betegnelsen »Tiroler Speck BGB« er anført på tysk (»Tiroler Speck g.g.A.«).

Påtryk af navne, firmanavne eller private mærker er tilladt, såfremt dette ikke resulterer i en vildledende mærkning.«

(8)

Begrundelsen for disse ændringer i ændringsansøgningen var som følger:

»Den udførlige og omfattende regulering af mærkningen tjener til forbedring af gennemsigtigheden for og oplysningen af forbrugerne. Endvidere reguleres anvendelsen af yderligere angivelser på etiketten for at angive den anvendte køddel og/eller den region i det afgrænsede geografiske område, hvor producenten er hjemmehørende, mere nøjagtigt, hvorved produktets regionalitet fremhæves yderligere, og produktet beskrives endnu mere eksplicit ved den yderligere angivelse af den anvendte køddel. Herigennem opnås en mere præcis beskrivelse af produktet og en mere målrettet oplysning af forbrugeren.«

(9)

I overensstemmelse med den opnåede enighed, der er nævnt ovenfor, affattes mærkningsreglerne i varespecifikationen i stedet således:

»Enhver salgsklart emballeret enhed skal på et iøjnefaldende sted være forsynet med en let læselig og uudslettelig angivelse af virksomhedsnummer, identifikation i form af et partinummer eller en datoangivelse samt den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck«. Den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« må ikke oversættes til andre sprog.

Betegnelsen »beskyttet geografisk betegnelse« og/eller kortformen »BGB« skal følge umiddelbart efter den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« og må også fremstå på et andet fælles sprog end tysk, enten i stedet for eller sammen med den tyske version.

For bedre at informere forbrugerne må den beskrivende tekst for produktet, herunder hvilket kødstykke, der er anvendt, (»bacon«»Speck af kamstykke«, »Speck af svinebryst« eller »af skinke«, »af svinekam«, »af svinebryst«) også angives på det fælles sprog i det land, hvor produktet markedsføres. Sådanne udtryk skal dog være klart adskilt fra den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck«. Dette kan opnås ved, at udtrykkene optræder på forskellige linjer, men skal dog være angivet med tilstrækkelig linjeafstand. På grund af pladsmangel kan det dog vise sig, at det er umuligt at adskille de to udtryk med en linje på varedeklarationen.

Med forbehold af forpligtelsen til tydeligt at adskille den beskyttede geografiske betegnelse og det yderlige beskrivende udtryk, kan det ske, at det på grund af pladsmangel ikke er muligt at adskille de to angivelser og anbringe dem på forskellige linjer på den såkaldte varedeklaration, dvs. mærkning, der almindeligvis anbringes på bagsiden af det emballerede produkt, som er klar til at blive markedsført.

I den beskrivende tekst for produktet må der ikke tilføjes oversættelser af henvisningerne til regionen Tyrol som oprindelsessted.

Den del af det afgrænsede geografiske område, hvor producenten er hjemmehørende, må også angives, men skal i så fald fremstå adskilt fra den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« og/eller kortformen »BGB«.

Påtryk af navne, firmabetegnelser eller egne mærker er tilladt, såfremt mærkningen ikke herved bliver vildledende.«

(10)

Den begrundelse, der gives for disse ændringer i den opnåede aftale, og som skal betragtes som en del af ændringsansøgningen som ændret ved aftalen, er følgende:

»På den ene side skal det fortsat sikres, at den beskyttede betegnelse »Tiroler Speck« kun anvendes i den registrerede udgave. På den anden side må der ifølge den ændring, der anmodes om, tilføjes yderligere angivelser i den beskrivende tekst for produktet for så vidt angår den anvendte køddel og/eller den region i det afgrænsede geografiske område, hvor producenten er hjemmehørende. Dette vil resultere i udtømmende og gennemsigtig forbrugerinformation som omhandlet i forordning (EU) nr. 1169/2011 samt mere detaljerede oplysninger om den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck«. Følgende formuleringer kan nævnes som eksempler: »Tiroler Speck BGB — Bacon — fra Zillertal« — »Tiroler Speck BGB — af skinke« — »Tiroler Speck BGB Bacon«.«

(11)

Da indholdet af aftalen mellem Østrig og Italien er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og den øvrige EU-lovgivning, bør der tages hensyn til den.

(12)

Enhedsdokumentet blev ændret i overensstemmelse hermed. De ændringer til enhedsdokumentet, som følger af aftalen, er ikke væsentlige, og de bringer under alle omstændigheder den mærkningsbestemmelse, der anfægtes i meddelelsen om indsigelse, tilbage til »status quo«. Det er derfor ikke nødvendigt med gentaget kontrol, jf. artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Den konsoliderede udgave af enhedsdokumentet skal imidlertid offentliggøres af informationshensyn.

(13)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at ændringen, som den fremgår af den opnåede aftale, bør godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Tiroler Speck« (BGB), godkendes. Det konsoliderede enhedsdokument er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1065/97 af 12. juni 1997 om komplettering af bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 156 af 13.6.1997, s. 5).

(3)  EUT C 46 af 8.2.2018, s. 8.


BILAG

»TIROLER SPECK«

EU-nr.: PGI-AT-02162 — 8.8.2016

BOB ( )

BGB (X)

1.   Betegnelse

»Tiroler Speck«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Østrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Tiroler Speck BGB er en traditionel håndværksmæssigt fremstillet råsaltvare af udbenet svinekød fra ben, kam, bryst, bov eller nakke, som er tørsaltet og krydret med en særlig krydderiblanding, der som minimum indeholder enebær, sort peber og hvidløg, og som er koldrøget og lufttørret i henhold til en metode, der er specifik for regionen under anvendelse af mindst 50 % bøge- eller asketræ. Den udvendige side er mørkebrun, snitfladen rødlig med en hvid fedtdel. Aromaen er intens og aromatisk krydret med en tydelig note af modenhed og røget duft. Smagen er lettere krydret, understøttet af tydeligt genkendelige røgnoter på en fuld kødsmag, afrundet med en genkendelig saltnote.

Kemisk-fysiske og mikrobiologiske egenskaber:

 

Forhold mellem vand og protein: maks. 1,7 (tolerance + 0,2)

 

Kogesaltindhold (NaCl): maks. 5,0 % (tolerance: + 1,5 % (midte) + 2,0 % (kant)).

Tiroler Speck fremstilles udelukkende i det afgrænsede geografiske område og foreligger vakuumpakket eller emballeret i kontrolleret atmosfære i sin endelige form som hel, i dele eller i skiver.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Det kød, der anvendes til Tiroler Speck BGB, har sin oprindelse i Den Europæiske Union og omfatter køddelene ben med svær, med eller uden skank, kam med svær, bryst med svær (med eller uden brusk), tyk bov med svær, nakke uden svær, hvor knoglerne er fjernet, og kødet er udskåret i overensstemmelse med god produktionspraksis.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle faser af produktionsprocessen (fra saltning til slutprodukt) foregår i det afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Tiroler Speck BGB skal udskæres under tilsyn af den såkaldte »Tiroler Speckmeister«, der er særligt uddannet i fremstillingen af Tiroler Speck BGB, eller af denne selv. Ved udskæringen skal ethvert fremstillet parti undersøges for uønskede farve- og smagsændringer. Hvis der viser sig mangler i den forbindelse (som f.eks. forrådnelse, farvefejl eller uønsket dannelse af en tør kant), skal der øjeblikkeligt træffes foranstaltninger til at justere kontrolparametrene (f.eks. temperatur, luftfugtighed eller varigheden af procestrin) for de partier eller enheder, der fortsat befinder sig i produktionen. For at gøre det muligt at foretage denne kvalitetskontrol straks gennemføres aktiviteterne til fremstilling af emballerede enheder af Tiroler Speck BGB udelukkende inden for produktionsvirksomheden eller virksomhedssammenslutningen (dvs. en virksomhed med flere produktionssteder, som hver især varetager enkelte trin i produktionen af Tiroler Speck BGB, eller hvis virksomheden har flere postadresser inden for samme kommune).

For at undgå negative effekter som følge af iltning og udtørring eller som følge af mikrobiologisk fordærv på grund af mugvækst og dermed kvalitetstab skal tidsrummet mellem udskæring og emballering af Tiroler Speck BGB være kort, hvorfor emballeringen af Tiroler Speck BGB skal foregå som hel, i dele eller i skiver under vakuum eller i kontrolleret atmosfære inden for det afgrænsede geografiske område. Hvis det imidlertid af disponeringsmæssige årsager viser sig nødvendigt med oplagring inden påbegyndelse af udskæringen, må denne udelukkende finde sted i en emballage (primæremballage) under vakuum eller i kontrolleret atmosfære for at undgå kvalitetstab som følge af yderligere tørring eller mikrobiologisk fordærv på grund af mugvækst. Efterfølgende udskæres Tiroler Speck BGB enten i dele til brug i husholdningen eller får fjernet sværen, tilberedes og skæres i skiver eller tilbydes »klart til tilberedning«, og under alle omstændigheder vakuumpakkes den eller emballeres i kontrolleret atmosfære (slutemballage).

Tiroler Speck BGB kan afsættes som hel til forretninger i detailfødevaresektoren eller storkøkkener, såfremt den udskæres i forbrugerens nærvær, og at andelen af ikke-udskåret Tiroler Speck ikke overstiger maksimalt 10 % af det underliggende dagsparti, og at den resterende mængde i forbindelse med udskæringskontrollen (til dele, skiver, tern el. lign.) ikke viser tegn på, at partiet som sådant er behæftet med fejl, som tyder på, at også den bacon, der afsættes som hel, er fejlbehæftet.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Enhver salgsklart emballeret enhed skal på et iøjnefaldende sted være forsynet med en let læselig og uudslettelig angivelse af virksomhedsnummer, identifikation i form af et partinummer eller en datoangivelse samt den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck«. Den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« må ikke oversættes til andre sprog.

Betegnelsen »beskyttet geografisk betegnelse« og/eller kortformen »BGB« skal følge umiddelbart efter den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« og må også fremstå på et andet fælles sprog end tysk, enten i stedet for eller sammen med den tyske version.

Beskrivende tekst for produktet, herunder hvilket kødstykke, der er anvendt, (»bacon«»Speck af svinekam«, »Speck af svinebryst« eller »af skinke«, »af svinekam«, »af svinebryst«) kan også angives på det fælles sprog i det land, hvor produktet markedsføres. Sådanne udtryk skal dog være klart adskilt fra den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck«. Dette kan opnås ved at udtrykkene optræder på forskellige linjer, men skal dog være angivet med tilstrækkelig linjeafstand. På grund af pladsmangel kan det dog vise sig, at det er umuligt at adskille de to udtryk med en linje på varedeklarationen.

I den beskrivende tekst for produktet må der ikke tilføjes oversættelser af henvisningerne til regionen Tyrol som oprindelsessted.

Den del af det afgrænsede geografiske område, hvor producenten er hjemmehørende, må også angives, men skal i så fald fremstå adskilt fra den beskyttede geografiske betegnelse »Tiroler Speck« og/eller kortformen »BGB«.

Påtryk af navne, firmabetegnelser eller egne mærker er tilladt, såfremt mærkningen ikke herved bliver vildledende.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Delstaten Tyrol

5.   Tilknytning til det geografiske område

I Tyrols landbrugsprægede bjerglandskab er produktionen af bacon blevet udviklet og forfinet igennem mange generationer som en metode til konservering af fersk kød. Den viden, der udvikledes om den særlige krydderiopskrift samt den traditionelle metode til produktion af Tiroler Speck, blev videregivet af bønderne fra generation til generation. På baggrund af denne individuelt overleverede tradition dannede der sig en alment anerkendt standard for den nuværende erhvervsmæssige produktion af Tiroler Speck. Tørring i Tyrols rene bjergluft, skånsom røgning under anvendelse af bestemte krydderiblandinger samt anvendelse af henholdsvis bøge- eller asketræ til røgfremstilling er komponenter, der er nødvendige i forbindelse med produktionsprocessen, og som sammen udgør den særlige metode, der er typisk for regionen, og som giver Tiroler Speck sit karakteristiske mørkebrune udseende. Snitfladerne har — med undtagelse af »Schopfspeck« (nakkekødet) — et hvidt fedtlag og er kendetegnet ved en kraftig rød kødfarve, som bliver mørkere på kødsiden. Den aromatisk krydrede duft med tydelig modningsnote samt det lettere krydderibetonede aromabillede med tydelig røg- og saltnote, i hvilken forbindelse aromaen af svinekød forbliver i baggrunden, udgør produktets særlige egenskaber. Inden for rammerne af denne fremtoning er det almindeligt med regionale forskelle og nuanceringer af de organoleptiske egenskaber i overensstemmelse med det kulturelle præg, der har rødder i de bestemmende regioner og dale inden for det afgrænsede geografiske område. I den forbindelse vil der være enkelte aspekter af produktets typiske egenskaber såsom aromaprofilen eller noten af røget træ, der får et særligt regionalt præg, uden at det samlede billede af Tiroler Speck BGB herved påvirkes eller ændres.

Den traditionelle produktionsmetode, der har udviklet sig i det geografiske område, er baseret på producenternes viden, som er overleveret igennem århundreder.

Den viden og håndværksmæssige tradition, som Tiroler Speckmeistere har oparbejdet, er garant for produktets kvalitet og bevarelsen heraf. De praktiske erfaringer, som Tiroler Speckmeistere har gjort igennem århundreder med hensyn til råvarernes og de klimatiske parametres indvirkning på produktets kvalitet (bl.a. viden om forstyrrende påvirkningsfaktorer, årsagerne til afvigelser og til stadighed ændrede egenskaber for råvarer og omgivende forhold samt produktionsparametrenes gensidige påvirkning) er den væsentligste faktor for opnåelsen af slutproduktets høje kvalitetsstandard. Lufttørringens varighed beregnes af en Tiroler Speckmeister under hensyntagen til de til enhver tid aktuelle klimatiske forhold i regionen samt køddelenes størrelse for at sikre, at der finder en omhyggelig tørring sted, og at der fremstilles et fejlfrit kvalitetsprodukt med dets karakteristiske kendetegn (mørkebrun udvendig side, mellemfast til fast tekstur, enebæraroma med tydelig saltnote og røget duft).

Det forhold, at produktionsprocessen overvåges af en Tiroler Speckmeister, som til regelmæssigt gennemgår efteruddannelseskurser, sikrer, at negative effekter på produktet undgås, og at der ikke opstår kvalitetstab.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

https://www.patentamt.at/herkunftsangaben/tirolerspeck/


AFGØRELSER

24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/24


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1028

af 14. juni 2019

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (»overenskomsten«) blev undertegnet på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 (1) af 18. november 2016 i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. Overenskomsten trådte i overensstemmelse med dens artikel 31, stk. 2, midlertidigt i kraft den 1. januar 2017.

(2)

Overenskomsten blev indgået den 17. maj 2019 ved Rådets afgørelse (EU) 2019/848 (2).

(3)

I henhold til overenskomstens artikel 7, stk. 1, vedtager Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (»Medlemsrådet«) afgørelser om at ændre handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester.

(4)

På dets 109. samling fra den 17. juni til den 21. juni 2019 skal Medlemsrådet vedtage afgørelser om ændring af handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Medlemsrådet, da de afgørelser, der skal vedtages, får retsvirkninger for Unionen for så vidt angår den internationale handel med de øvrige medlemmer af Det Internationale Olivenråd (IOC) og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, nemlig handelsnormer vedrørende olivenolie, som Kommissionen har vedtaget i medfør af artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (3).

(6)

De afgørelser, der skal vedtages af Medlemsrådet, vedrører ændringen af en titel, nøjagtigheds- og talmargener, kromatogrammer, nøjagtighedsværdier og henvisninger til andre dokumenter. Afgørelserne har været genstand for indgående drøftelser mellem Kommissionens og medlemsstaternes videnskabelige og tekniske eksperter inden for olivenolie. Afgørelserne bidrager til den internationale standardisering af normer for olivenolie og opstiller rammer, som vil sikre fair konkurrence ved handel med produkter fra olivenoliesektoren. Disse afgørelser bør derfor støttes, og som følge heraf vil det blive nødvendigt at ændre Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 (4).

(7)

Hvis Medlemsrådets vedtagelse af disse afgørelser på dets 109. samling udsættes som følge af, at visse medlemmer ikke er i stand til at give deres tilslutning, bør den holdning, der er fastlagt i bilaget til nærværende afgørelse, indtages på Unionens vegne inden for rammerne af en mulig procedure med henblik på vedtagelse i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, jf. overenskomstens artikel 10, stk. 6. Proceduren for at vedtage afgørelser ved udveksling af korrespondance bør indledes før den efterfølgende ordinære samling i Medlemsrådet i november 2019.

(8)

For at varetage Unionens interesser bør Unionens repræsentanter i Medlemsrådet have beføjelse til at anmode om udsættelse af vedtagelsen af afgørelser om at ændre handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester på Medlemsrådets 109. samling, hvis der inden eller under denne samling fremlægges nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, der sætter spørgsmålstegn ved den holdning, der skal indtages på Unionens vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Medlemsrådet på dets 109. samling fra den 17. juni til den 21. juni 2019, eller inden for rammerne af en procedure med henblik på vedtagelse i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, der skal indledes før Medlemsrådets næste ordinære samling i november 2019, for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester, er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

Hvis nye videnskabelige og tekniske oplysninger, der fremlægges inden eller under den 109. samling i Medlemsrådet, kan forventes at have betydning for den holdning, der er omhandlet i artikel 1, anmoder Unionen om, at Medlemsrådets vedtagelse af afgørelser om at ændre handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester udskydes, indtil Unionens holdning er fastlagt på grundlag af disse nye oplysninger.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. juni 2019.

På Rådets vegne

E.O. TEODOROVICI

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 af 10. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 2).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/848 af 17. maj 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 139 af 27.5.2019, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(4)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 af 11. juli 1991 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder (EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1).


BILAG

Unionen støtter følgende ændringer til IOC's metoder på den 109. samling i Medlemsrådet fra den 17. juni til den 21. juni 2019 eller inden for rammerne af en procedure for vedtagelse af afgørelser i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, der skal indledes inden den næste ordinære samling i november 2019:

ændring af metode COI/T.20/Doc. nr. 19/Rev. 5 (»Spektrofotometrisk undersøgelse ved ultraviolet lys«) gennem fjernelse af en absolut værdi og ændring af nøjagtighedsværdier

ændring af metode COI/T.20/Doc. nr. 42-2/Rev. 3 (»Nøjagtighedsværdier for de analysemetoder, som fastlægges af Det Internationale Olivenråd«) gennem ændring af de nøjagtighedsværdier, der vedrører metode COI/T.20/Doc. nr. 19 og COI/T.20/Doc. nr. 26

ændring af metode COI/T.20/Doc. nr. 26/Rev. 4 (»Bestemmelse af sammensætningen og indholdet af steroler og alkoholiske forbindelser ved gaskromatografi på kapillarkolonne«) gennem ændring af titlen, nøjagtigheds- og talmargener og kromatogrammer.

Tekniske tilpasninger til andre af IOC's metoder eller dokumenter kan tiltrædes af Unionens repræsentanter i Medlemsrådet uden yderligere afgørelser vedtaget af Rådet, såfremt disse tekniske tilpasninger følger af de ændringer, der er omhandlet i første afsnit.


24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/27


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1029

af 18. juni 2019

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om forslag til ændringer af FN-regulativ nr. 14, 17, 24, 30, 44, 51, 64, 75, 78, 79, 83, 85, 90, 115, 117, 129, 138, 139, 140 og 145, om forslag til ændringer af globale tekniske forskrifter nr. 15 og 19, om forslag til ændring af den fælles resolution M.R.2, om forslag til et nyt FN-regulativ og om forslag til ændringer af tilladelser til at udvikle globale tekniske forskrifter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 97/836/EF (1) tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomsten af 1958 som revideret«). Overenskomsten af 1958 som revideret trådte i kraft den 24. marts 1998.

(2)

Ved Rådets afgørelse 2000/125/EF (2) tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«). Parallelaftalen trådte i kraft den 15. februar 2000.

(3)

I henhold til artikel 1 i overenskomsten af 1958 som revideret og artikel 6 i parallelaftalen, kan det administrative udvalg for overenskomsten af 1958 som revideret og det administrative udvalg for parallelaftalen (»de relevante udvalg under FN/ECE«), hvis det er relevant, vedtage forslag til ændringer af FN-regulativer nr. 14, 17, 24, 30, 44, 51, 64, 75, 78, 79, 83, 85, 90, 115, 117, 129, 138, 139, 140 og 145, forslag til ændringer af globale tekniske forskrifter nr. 15 og 19, forslag til ændring af den fælles resolution M.R.2, forslag til et nyt FN-regulativ og forslag til ændringer af tilladelser til at udvikle globale tekniske forskrifter (»megaafgørelsen«).

(4)

På det 178. møde i Verdensforummet, der finder sted mellem den 24. og den 28. juni 2019, skal de relevante udvalg under FN/ECE vedtage en megaafgørelse om de administrative bestemmelser og ensartede tekniske forskrifter for godkendelse af og globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i de relevante udvalg under FN/ECE, til vedtagelsen af forslag til FN-regulativer, da FN-regulativerne vil blive bindende for Unionen og vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen inden for typegodkendelse af køretøjer.

(6)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (3) blev medlemsstaternes godkendelsessystemer udskiftet med en EU-godkendelsesprocedure, og der blev fastlagt en harmoniseret ramme med administrative bestemmelser og generelle tekniske forskrifter for alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Ved nævnte direktiv blev regulativer vedtaget i medfør af overenskomsten af 1958 som revideret (»FN-regulativer«) indarbejdet i EU-typegodkendelsessystemet, enten som krav ved typegodkendelse eller som alternativer til EU-lovgivningen. Siden vedtagelsen af direktiv 2007/46/EF er FN-regulativer i stigende grad blevet indarbejdet i EU-lovgivningen.

(7)

Under hensyntagen til den opnåede erfaring og den tekniske udvikling er det nødvendigt at foretage en supplering af kravene til visse dele og karakteristika, der er omfattet af FN-regulativ nr.17, 24, 30, 44, 64, 75, 78, 79, 83, 85, 90, 115, 117, 129, 138, 139 og 140, og at ændre global teknisk FN-forskrift nr. 15 og 19. Desuden er det nødvendigt at korrigere visse bestemmelser i FN-regulativ nr. 14, 51, 83, 129 og 145 samt i global teknisk FN-forskrift nr. 15. Endelig er det nødvendigt at vedtage nye krav vedrørende det avancerede nødbremsesystem —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 som revideret og i det administrative udvalg for parallelaftalen på det 178. møde i Verdensforummet, som afholdes mellem den 24. og den 28. juni 2019, er at stemme for de forslag, der er opført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2019.

På Rådets vegne

P. DAEA

Formand


(1)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

(2)  Rådets afgørelse 2000/125/EF af 31. januar 2000 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«) (EFT L 35 af 10.2.2000, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).


BILAG

Regulativ nr.

Punkt på dagsordenen, titel

Dokumentreference (1)

14

Forslag til korrigendum 1 til supplement 6 til ændringsserie 07 til FN-regulativ nr. 14 (forankringer til sikkerhedsseler)

ECE/TRANS/WP.29/2019/56

17

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 09 til FN-regulativ nr. 17 (styrken af sæder)

ECE/TRANS/WP.29/2019/35

24

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 24 (synlige forurenende stoffer, måling af effekten af motorer med kompressionstænding (Røgudvikling fra dieselmotor))

ECE/TRANS/WP.29/2019/41

30

Forslag til supplement 21 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 30 (dæk til personbiler og påhængskøretøjer dertil)

ECE/TRANS/WP.29/2019/50

44

Forslag til supplement 16 til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 44 (barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/36

51

Forslag til korrigendum til supplement 4 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 51 (støj fra køretøjer i klasse M og N)

ECE/TRANS/WP.29/2019/51

64

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 64 (reserveenhed til midlertidig anvendelse, sikkerhedsdæk)

ECE/TRANS/WP.29/2019/52

75

Forslag til supplement 18 til den oprindelige ændringsserie til FN-regulativ nr. 75 (dæk til motorcykler/knallerter)

ECE/TRANS/WP.29/2019/53

78

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 04 til FN-regulativ nr. 78 (bremsesystemer på motorcykler)

ECE/TRANS/WP.29/2019/46

79

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 79 (styreapparat)

ECE/TRANS/WP.29/2019/73

83

Forslag til supplement 13 til ændringsserie 06 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

ECE/TRANS/WP.29/2019/42

83

Forslag til supplement 9 til ændringsserie 07 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

ECE/TRANS/WP.29/2019/43

83

Forslag til korrigendum 1 til supplement 8 til ændringsserie 07 til FN-regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

ECE/TRANS/WP.29/2019/60

85

Forslag til supplement 9 til FN-regulativ nr. 85 (måling af nettoeffekt og effekt over 30 minutter)

ECE/TRANS/WP.29/2019/44

90

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 90 (udskiftningsbremsedele)

ECE/TRANS/WP.29/2019/47

115

Forslag til supplement 8 til FN-regulativ nr. 115 (eftermonterede brændstofsystemer (LPG og CNG))

ECE/TRANS/WP.29/2019/45

117

Forslag til supplement 10 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 117 (dæk, rullemodstand, rullestøj og vejgreb på vådt underlag)

ECE/TRANS/WP.29/2019/54

129

Forslag til supplement 9 til den oprindelige ændringsserie til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/37

129

Forslag til supplement 6 til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/38

129

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 02 til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/39

129

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/40

129

Forslag til korrigendum 3 til den oprindelige udgave af FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/58

129

Forslag til korrigendum 1 til ændringsserie 03 til FN-regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2019/59

138

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 01 til FN-regulativ nr. 138 (støjsvage køretøjer til vejtransport)

ECE/TRANS/WP.29/2019/55

139

Forslag til supplement 2 til FN-regulativ nr. 139 bremseassistentsystemer (BAS)

ECE/TRANS/WP.29/2019/48

140

Forslag til supplement 3 til FN-regulativ nr. 140 elektroniske stabilitetskontrolsystemer (ESC)

ECE/TRANS/WP.29/2019/49

145

Forslag til korrigendum 1 til den oprindelige udgave af FN-regulativ nr. 145 (ISOFIX-forankringssystemer, ISOFIX-topstropforankring og i-Size-siddepladser)

ECE/TRANS/WP.29/2019/57

Nyt FN-regulativ

Forslag til et nyt FN-regulativ om ensartede forskrifter for godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår det avancerede nødbremsesystem (AEBS) for køretøjer i klasse M1 og N1

ECE/TRANS/WP.29/2019/61


GTR nr.

Punkt på dagsordenen, titel

Dokumentreference

15

Forslag til ændring 5 til FN-GTR nr. 15 (globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP))

ECE/TRANS/WP.29/2019/62

15

Forslag til korrigendum til FN-GTR nr. 15 (globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP)) Kun den franske tekst

ECE/TRANS/WP.29/2019/66

 

Forslag til korrigendum til ændring 1 til FN-GTR nr. 15 (globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP)) Kun den franske tekst

ECE/TRANS/WP.29/2019/67

 

Forslag til korrigendum til ændring 2 til FN-GTR nr. 15 (globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP)) Kun den franske tekst

ECE/TRANS/WP.29/2019/68

 

Forslag til korrigendum til ændring 3 til FN-GTR nr. 15 (globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP)) Kun den franske tekst

ECE/TRANS/WP.29/2019/69

 

Forslag til korrigendum til ændring 4 til FN-GTR nr. 15 (globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP)) Kun den franske tekst

ECE/TRANS/WP.29/2019/70

19

Forslag til ændring 2 til FN-GTR nr. 19 (fordampningsemissionsprøvningsprocedurer for de globalt harmoniserede prøvningsprocedurer for lette køretøjer — Evaporative Test emission procedures for the Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedures (WLTP))

ECE/TRANS/WP.29/2019/64


Fælles resolution nr.

Punkt på dagsordenen, titel

Dokumentreference

M.R.2

Forslag til ændring 1 til den fælles resolution nr. 2, der indeholder definitioner vedrørende køretøjers fremdriftssystemer

ECE/TRANS/WP.29/2019/71


Diverse

Punkt på dagsordenen, titel

Dokumentreference

 

Revideret tilladelse til at udvikle ændring nr. 2 til global teknisk FN-forskrift nr. 16 (dæk)

ECE/TRANS/WP.29/AC.3/48/Rev.1

 

Forslag til ændringer af tilladelsen til at udvikle FN-GTR om globale emissioner ved faktisk kørsel

ECE/TRANS/WP.29/2019/72

 

Tilladelse til at udvikle en ny FN-GTR om bestemmelse af elektriske køretøjers effekt

ECE/TRANS/WP.29/AC.3/53


(1)  Alle de dokumenter, der henvises til i tabellen, er tilgængelige på: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/gen2018.html


24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1030

af 21. juni 2019

om forlængelse af godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,

efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aktivstoffet indoxacarb blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, og i henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 anses det derfor for at være godkendt i henhold til nævnte forordning, idet godkendelsen er underlagt de specifikationer og betingelser, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 udløber den 31. december 2019. Der blev i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af indoxacarb den 28. juni 2018.

(3)

Frankrigs kompetente vurderingsmyndighed meddelte den 12. november 2018 Kommissionen, at den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 havde truffet afgørelse om, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen. I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 skal den kompetente vurderingsmyndighed foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen senest 365 dage efter dens validering.

(4)

Den kompetente vurderingsmyndighed kan, hvis det er relevant, anmode ansøgeren om at fremlægge tilstrækkelige oplysninger til at foretage vurderingen, jf. nævnte forordnings artikel 8, stk. 2. I så fald stilles fristen på 365 dage i bero for en periode, der ikke må overstige 180 dage i alt, medmindre en længere suspension er begrundet i arten af de anmodede oplysninger eller særlige omstændigheder.

(5)

Senest 270 dage efter modtagelsen af en anbefaling fra den kompetente vurderingsmyndighed skal Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) udarbejde en udtalelse om fornyet godkendelse af aktivstoffet og fremlægge den for Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(6)

Det må derfor antages, at godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 af årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren, vil udløbe, inden der er truffet afgørelse om fornyelse heraf. Derfor bør den gældende godkendelse af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 forlænges i tilstrækkelig lang tid til, at ansøgningen kan behandles. I betragtning af fristerne for den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering og for agenturets udarbejdelse og fremlæggelse af sin udtalelse bør godkendelsen forlænges til den 30. juni 2022.

(7)

Uden hensyn til godkendelsens udløbsdato er indoxacarb fortsat godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, under forudsætning af at specifikationerne og betingelserne i bilag I til direktiv 98/8/EF overholdes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 forlænges indtil den 30. juni 2022.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).


24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1031

af 21. juni 2019

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2019) 4883)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet på grundlag af den epidemiologiske situation for så vidt angår denne sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/975 (5) som følge af forekomster af afrikansk svinepest i Litauen og Polen.

(2)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/975 har der været yderligere tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin og vildtlevende svin i Polen, Litauen og Rumænien, der også skal være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(3)

I juni 2019 blev der konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i distrikterne Marijampolė og Prienai i Litauen i områder, der på nuværende tidspunkt er opført på listen i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Litauen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del II.

(4)

I juni 2019 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i distriktet bartoszycki i Polen i et område, der på nuværende tidspunkt er opført på listen i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del II.

(5)

I juni 2019 blev der konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i węgrowski amt i Polen i et område, der på nuværende tidspunkt er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(6)

I juni 2019 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Vâlcea amt i Rumænien i et område, der på nuværende tidspunkt er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Rumænien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(7)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Litauen, Polen og Rumænien afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I, II og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/975 af 13. juni 2019 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 157 af 14.6.2019, s. 31).


BILAG

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:

»BILAG

DEL I

1.   Belgien

Følgende områder i Belgien:

in Luxembourg province:

the area is delimited clockwise by:

Frontière avec la France,

Rue Mersinhat,

La N818jusque son intersection avec la N83,

La N83 jusque son intersection avec la N884,

La N884 jusque son intersection avec la N824,

La N824 jusque son intersection avec Le Routeux,

Le Routeux,

Rue d'Orgéo,

Rue de la Vierre,

Rue du Bout-d'en-Bas,

Rue Sous l'Eglise,

Rue Notre-Dame,

Rue du Centre,

La N845 jusque son intersection avec la N85,

La N85 jusque son intersection avec la N40,

La N40 jusque son intersection avec la N802,

La N802 jusque son intersection avec la N825,

La N825 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411jusque son intersection avec la N40,

N40: Burnaimont, Rue de Luxembourg, Rue Ranci, Rue de la Chapelle,

Rue du Tombois,

Rue Du Pierroy,

Rue Saint-Orban,

Rue Saint-Aubain,

Rue des Cottages,

Rue de Relune,

Rue de Rulune,

Route de l'Ermitage,

N87: Route de Habay,

Chemin des Ecoliers,

Le Routy,

Rue Burgknapp,

Rue de la Halte,

Rue du Centre,

Rue de l'Eglise,

Rue du Marquisat,

Rue de la Carrière,

Rue de la Lorraine,

Rue du Beynert,

Millewée,

Rue du Tram,

Millewée,

N4: Route de Bastogne, Avenue de Longwy, Route de Luxembourg,

Frontière avec le Grand-Duché de Luxembourg,

Frontière avec la France,

La N87 jusque son intersection avec la N871 au niveau de Rouvroy,

La N871 jusque son intersection avec la N88,

La N88 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour,

La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N811,

La N811 jusque son intersection avec la N88,

La N88 jusque son intersection avecla N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N81 au niveau d'Aubange,

La N81 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411 jusque son intersection avec la N40,

La N40 jusque son intersection avec la rue du Fet,

Rue du Fet,

Rue de l'Accord jusque son intersection avec la rue de la Gaume,

Rue de la Gaume jusque son intersection avec la rue des Bruyères,

Rue des Bruyères,

Rue de Neufchâteau,

Rue de la Motte,

La N894 jusque son intersection avec laN85,

La N85 jusque son intersection avec la frontière avec la France.

2.   Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

in Varna the whole region excluding the villages covered in Part II;

in Silistra region:

whole municipality of Glavinitza,

whole municipality of Tutrakan,

whithinmunicipality of Dulovo:

Boil,

Vokil,

Grancharovo,

Doletz,

Oven,

Okorsh,

Oreshene,

Paisievo,

Pravda,

Prohlada,

Ruyno,

Sekulovo,

Skala,

Yarebitsa,

within municipality of Sitovo:

Bosna,

Garvan,

Irnik,

Iskra,

Nova Popina,

Polyana,

Popina,

Sitovo,

Yastrebna,

within municipality of Silistra:

Vetren,

in Dobrich region:

whole municipality of Baltchik,

wholemunicipality of General Toshevo,

whole municipality of Dobrich,

whole municipality of Dobrich-selska (Dobrichka),

within municipality of Krushari:

Severnyak,

Abrit,

Dobrin,

Alexandria,

Polkovnik Dyakovo,

Poruchik Kardzhievo,

Zagortzi,

Zementsi,

Koriten,

Krushari,

Bistretz,

Efreytor Bakalovo,

Telerig,

Lozenetz,

Krushari,

Severnyak,

Severtsi,

within municipality of Kavarna:

Krupen,

Belgun,

Bilo,

Septemvriytsi,

Travnik,

whole municipality of Tervel, except Brestnitsa and Kolartzi,

in Ruse region:

within municipality of Slivo pole:

Babovo,

Brashlen,

Golyamo vranovo,

Malko vranovo,

Ryahovo,

Slivo pole,

Borisovo,

within municipality of Ruse:

Sandrovo,

Prosena,

Nikolovo,

Marten,

Dolno Ablanovo,

Ruse,

Chervena voda,

Basarbovo,

within municipality of Ivanovo:

Krasen,

Bozhichen,

Pirgovo,

Mechka,

Trastenik,

within municipality of Borovo:

Batin,

Gorno Ablanovo,

Ekzarh Yosif,

Obretenik,

Batin,

within municipality of Tsenovo:

Krivina,

Belyanovo,

Novgrad,

Dzhulyunitza,

Beltzov,

Tsenovo,

Piperkovo,

Karamanovo,

in Veliko Tarnovo region:

within municipality of Svishtov:

Sovata,

Vardim,

Svishtov,

Tzarevets,

Bulgarsko Slivovo,

Oresh,

in Pleven region:

within municipality of Belene:

Dekov,

Belene,

Kulina voda,

Byala voda,

within municipality of Nikopol:

Lozitza,

Dragash voyvoda,

Lyubenovo,

Nikopol,

Debovo,

Evlogievo,

Muselievo,

Zhernov,

Cherkovitza,

within municipality of Gulyantzi:

Somovit,

Dolni vit,

Milkovitsa,

Shiyakovo,

Lenkovo,

Kreta,

Gulyantzi,

Brest,

Dabovan,

Zagrazhdan,

Gigen,

Iskar,

within municipality of Dolna Mitropoliya:

Komarevo,

Baykal,

Slavovitsa,

Bregare,

Orehovitsa,

Krushovene,

Stavertzi,

Gostilya,

in Vratza region:

within municipality of Oryahovo:

Dolni vadin,

Gorni vadin,

Ostrov,

Galovo,

Leskovets,

Selanovtsi,

Oryahovo,

within municipality of Miziya:

Saraevo,

Miziya,

Voyvodovo,

Sofronievo,

within municipality of Kozloduy:

Harlets,

Glozhene,

Butan,

Kozloduy,

in Montana region:

within municipality of Valtchedram:

Dolni Tzibar,

Gorni Tzibar,

Ignatovo,

Zlatiya,

Razgrad,

Botevo,

Valtchedram,

Mokresh,

within municipality Lom:

Kovatchitza,

Stanevo,

Lom,

Zemphyr,

Dolno Linevo,

Traykovo,

Staliyska mahala,

Orsoya,

Slivata,

Dobri dol,

within municipality of Brusartsi:

Vasilyiovtzi,

Dondukovo,

in Vidin region:

within municipality of Ruzhintsi:

Dinkovo,

Topolovets,

Drenovets,

within municipality of Dimovo:

Artchar,

Septemvriytzi,

Yarlovitza,

Vodnyantzi,

Shipot,

Izvor,

Mali Drenovetz,

Lagoshevtzi,

Darzhanitza,

within municipality of Vidin:

Vartop,

Botevo,

Gaytantsi,

Tzar Simeonovo,

Ivanovtsi,

Zheglitza,

Sinagovtsi,

Dunavtsi,

Bukovets,

Bela Rada,

Slana bara,

Novoseltsi,

Ruptzi,

Akatsievo,

Vidin,

Inovo,

Kapitanovtsi,

Pokrayna,

Antimovo,

Kutovo,

Slanotran,

Koshava,

Gomotartsi.

3.   Estland

Følgende områder i Estland:

Hiiu maakond.

4.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 651100, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652200, 652300, 652601, 652602, 652603, 652700, 652900, 653000, 653100, 653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658201, 658202 és 658403 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye 900750, 901250, 901260, 901270, 901350, 901551, 901560, 901570, 901580, 901590, 901650, 901660, 901750, 901950, 902050, 902150, 902250, 902350, 902450, 902550, 902650, 902660, 902670, 902750, 903250, 903650, 903750, 903850, 904350, 904750, 904760, 904850, 904860, 905360, 905450 és 905550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Heves megye 702550, 703350, 703360, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, és 705350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 750550, 750650, 750750, 750850, 750950, 751150, 752150 és755550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 552010, 552150, 552250, 552350, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552970, 553050, 553110, 553250, 553260, 553350, 553650, 553750, 553850, 553910 és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Pest megye 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572250, 572350, 572550, 572850, 572950, 573360, 573450, 580050 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 851950, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855350, 855450, 855550, 855650, 855660 és 855850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

5.   Letland

Følgende områder i Letland:

Aizputes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Kazdangas pagasts un Aizputes pilsēta,

Alsungas novads,

Durbes novada Dunalkas un Tadaiķu pagasts,

Kuldīgas novada Gudenieku pagasts,

Pāvilostas novada Sakas pagasts un Pāvilostas pilsēta,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Ventspils novada Jūrkalnes pagasts,

Grobiņas novada Bārtas un Gaviezes pagasts,

Rucavas novada Dunikas pagasts.

6.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Jurbarko rajono savivaldybė: Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos,

Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kelmės apylinkių, Kražių, Kukečių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 2128 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2106, Liolių, Pakražančio seniūnijos, Tytuvėnų seniūnijos dalis į vakarus ir šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105, ir Vaiguvos seniūnijos,

Pagėgių savivaldybė,

Plungės rajono savivaldybė,

Raseinių rajono savivaldybė: Girkalnio ir Kalnujų seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr A1, Nemakščių, Paliepių, Raseinių, Raseinių miesto ir Viduklės seniūnijos,

Rietavo savivaldybė,

Skuodo rajono savivaldybė,

Šilalės rajono savivaldybė,

Šilutės rajono savivaldybė: Juknaičių, Kintų, Šilutės ir Usėnų seniūnijos,

Tauragės rajono savivaldybė: Lauksargių, Skaudvilės, Tauragės, Mažonų, Tauragės miesto ir Žygaičių seniūnijos.

7.   Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gmina Ruciane – Nida w powiecie piskim,

część gminy Miłki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63, część gminy Ryn położona na południe od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn, część gminy Giżycko położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 59 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Giżycko, na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od południowej granicy gminy do granicy miasta Giżycko i na południe od granicy miasta Giżycko w powiecie giżyckim,

gminy Mikołajki, Piecki, część gminy Sorkwity położona na południe od drogi nr 16 i część gminy wiejskiej Mrągowo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 16 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 59 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo w powiecie mrągowskim,

gminy Dźwierzuty, Rozogi i Świętajno w powiecie szczycieńskim,

gminy Gronowo Elbląskie, Markusy, Rychliki, część gminy Elbląg położona na zachód od zachodniej granicy powiatu miejskiego Elbląg i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 22 i część gminy Tolkmicko niewymieniona w części II załącznika w powiecie elbląskim oraz strefa wód przybrzeżnych Zalewu Wiślanego i Zatoki Elbląskiej,

gminy Barczewo, Biskupiec, Dobre Miasto, Dywity, Jonkowo, Świątki i część gminy Jeziorany położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 593 w powiecie olsztyńskim,

gminy Łukta, Miłakowo, Małdyty, Miłomłyn i Morąg w powiecie ostródzkim,

gmina Zalewo w powiecie iławskim,

w województwie podlaskim:

gminy Rudka, Wyszki, część gminy Brańsk położona na północ od linii od linii wyznaczonej przez drogę nr 66 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Brańsk i miasto Brańsk w powiecie bielskim,

gmina Perlejewo w powiecie siemiatyckim,

gminy Kolno z miastem Kolno, Mały Płock i Turośl w powiecie kolneńskim,

gmina Poświętne w powiecie białostockim,

gminy Kulesze Kościelne, Nowe Piekuty, Szepietowo, Klukowo, Ciechanowiec, Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew w powiecie wysokomazowieckim,

gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim,

powiat zambrowski;

w województwie mazowieckim:

gminy Rzekuń, Troszyn, Lelis, Czerwin, Łyse i Goworowo w powiecie ostrołęckim,

powiat miejski Ostrołęka,

powiat ostrowski,

gminy Karniewo, Maków Mazowiecki, Rzewnie i Szelków w powiecie makowskim,

gmina Krasne w powiecie przasnyskim,

gminy Bodzanów, Bulkowo, Mała Wieś, Staroźreby i Wyszogród w powiecie płockim,

gminy Ciechanów z miastem Ciechanów, Glinojeck, Gołymin – Ośrodek, Ojrzeń, Opinogóra Górna i Sońsk w powiecie ciechanowskim,

gminy Baboszewo, Dzierzążnia, Płońsk z miastem Płońsk i Sochocin w powiecie płońskim,

gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, Zabrodzie i część gminy Somianka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Jadów, Klembów, Poświętne, Strachówka i Tłuszcz w powiecie wołomińskim,

gminy Dobre, Stanisławów, część gminy Jakubów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A2, część gminy Kałuszyn położona na północ od linii wyznaczonej przez drogi nr 2 i 92 i część gminy Mińsk Mazowiecki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A2 w powiecie mińskim,

gminy Garbatka Letnisko, Gniewoszów i Sieciechów w powiecie kozienickim,

gminy Baranów i Jaktorów w powiecie grodziskim,

powiat żyrardowski,

gminy Belsk Duży, Błędów, Goszczyn i Mogielnica w powiecie grójeckim,

gminy Białobrzegi, Promna, Stara Błotnica, Wyśmierzyce i część gminy Stromiec położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 48 w powiecie białobrzeskim,

gminy Jedlińsk, Jastrzębia i Pionki z miastem Pionki w powiecie radomskim,

gminy Iłów, Nowa Sucha, Rybno, część gminy Teresin położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92, część gminy wiejskiej Sochaczew położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 i część miasta Sochaczew położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 50 i 92 w powiecie sochaczewskim,

gmina Policzna w powiecie zwoleńskim,

gmina Solec nad Wisłą w powiecie lipskim;

w województwie lubelskim:

gminy Bełżyce, Borzechów, Bychawa, Niedrzwica Duża, Jastków, Konopnica, Strzyżewice, Wysokie, Wojciechów i Zakrzew w powiecie lubelskim,

gminy Miączyn, Nielisz, Sitno, Komarów-Osada, Sułów, część gminy Szczebrzeszyn położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Szczebrzesyzn i część gminy wiejskiej Zamość położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie zamojskim,

powiat miejski Zamość,

gmina Jeziorzany i część gminy Kock położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Czarną w powiecie lubartowskim,

gminy Adamów i Serokomla w powiecie łukowskim,

gminy Nowodwór, Ryki, Ułęż i miasto Dęblin w powiecie ryckim,

gminy Janowiec, i część gminy wiejskiej Puławy położona na zachód od rzeki Wisły w powiecie puławskim,

gminy Chodel, Karczmiska, Łaziska, Opole Lubelskie, Poniatowa i Wilków w powiecie opolskim,

gminy Rudnik i Żółkiewkaw powiecie krasnostawskim,

gminy Bełżec, Jarczów, Lubycza Królewska, Rachanie, Susiec, Ulhówek i część gminy Łaszczów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 852 w powiecie tomaszowskim,

gminy Łukowa i Obsza w powiecie biłgorajskim,

gminy Kraśnik z miastem Kraśnik, Szastarka, Trzydnik Duży, Urzędów, Wilkołaz i Zakrzówek w powiecie kraśnickim,

gminy Modliborzyce i Potok Wielki w powiecie janowskim;

w województwie podkarpackim:

powiat lubaczowski,

gminy Laszki i Wiązownica w powiecie jarosławskim,

gminy Pysznica, Zaleszany i miasto Stalowa Wola w powiecie stalowowolskim,

gmina Gorzyce w powiecie tarnobrzeskim;

w województwie świętokrzyskim:

gminy Tarłów i Ożarów w powiecie opatowskim,

gminy Dwikozy, Zawichost i miasto Sandomierz w powiecie sandomierskim.

8.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Județul Alba,

Județul Cluj,

Județul Harghita,

Județul Hunedoara,

Județul Iași,

Județul Neamț,

Restul județului Mehedinți care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:

Comuna Garla Mare,

Hinova,

Burila Mare,

Gruia,

Pristol,

Dubova,

Municipiul Drobeta Turnu Severin,

Eselnița,

Salcia,

Devesel,

Svinița,

Gogoșu,

Simian,

Orșova,

Obârșia Closani,

Baia de Aramă,

Bala,

Florești,

Broșteni,

Corcova,

Isverna,

Balta,

Podeni,

Cireșu,

Ilovița,

Ponoarele,

Ilovăț,

Patulele,

Jiana,

Iyvoru Bârzii,

Malovat,

Bălvănești,

Breznița Ocol,

Godeanu,

Padina Mare,

Corlățel,

Vânju Mare,

Vânjuleț,

Obârșia de Câmp,

Vânători,

Vladaia,

Punghina,

Cujmir,

Oprișor,

Dârvari,

Căzănești,

Husnicioara,

Poroina Mare,

Prunișor,

Tămna,

Livezile,

Rogova,

Voloiac,

Sisești,

Sovarna,

Bălăcița,

Județul Gorj,

Județul Suceava,

Județul Mureș,

Județul Sibiu,

Județul Caraș-Severin.

DEL II

1.   Belgien

Følgende områder i Belgien:

in Luxembourg province:

the area is delimited clockwise by:

La frontière avec la France au niveau de Florenville,

La N85 jusque son intersection avec la N894au niveau de Florenville,

La N894 jusque son intersection avec larue de la Motte,

La rue de la Motte jusque son intersection avec la rue de Neufchâteau,

La rue de Neufchâteau,

La rue des Bruyères jusque son intersection avec la rue de la Gaume,

La rue de la Gaume jusque son intersection avec la rue de l'Accord,

La rue de l'Accord,

La rue du Fet,

La N40 jusque son intersection avec la E25-E411,

La E25-E411 jusque son intersection avec la N81 au niveau de Weyler,

La N81 jusque son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N88 au niveau d'Aubange,

La N88 jusque son intersection avec la N811,

La N811 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour,

La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N88,

La N88 jusque son intersection avec la N871,

La N871 jusque son intersection avec la N87 au niveau de Rouvroy,

La N87 jusque son intersection avec la frontière avec la France.

2.   Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

in Varna region:

within municipality of Beloslav:

Razdelna,

within municipalty of Devnya:

Devnya,

Povelyanovo,

Padina,

within municipality of Vetrino:

Gabarnitsa,

within municipality of Provadiya:

Staroselets,

Petrov dol,

Provadiya,

Dobrina,

Manastir,

Zhitnitsa,

Tutrakantsi,

Bozveliysko,

Barzitsa,

Tchayka,

within municipality of Avren:

Trastikovo,

Sindel,

Avren,

Kazashka reka,

Yunak,

Tsarevtsi,

Dabravino,

within municipality of Dalgopol:

Tsonevo,

Velichkovo,

within municipality of Dolni chiflik:

Nova shipka,

Goren chiflik,

Pchelnik,

Venelin,

in Silistra region:

within municipality of Kaynardzha:

Voynovo,

Kaynardzha,

Kranovo,

Zarnik,

Dobrudzhanka,

Golesh,

Svetoslav,

Polkovnik Cholakovo,

Kamentzi,

Gospodinovo,

Davidovo,

Sredishte,

Strelkovo,

Poprusanovo,

Posev,

within municipality of Alfatar:

Alfatar,

Alekovo,

Bistra,

Kutlovitza,

Tzar Asen,

Chukovetz,

Vasil Levski,

within municipality of Silistra:

Glavan,

Silistra,

Aydemir,

Babuk,

Popkralevo,

Bogorovo,

Bradvari,

Sratzimir,

Bulgarka,

Tsenovich,

Sarpovo,

Srebarna,

Smiletz,

Profesor Ishirkovo,

Polkovnik Lambrinovo,

Kalipetrovo,

Kazimir,

Yordanovo,

within municipality of Sitovo:

Dobrotitza,

Lyuben,

Slatina,

within municipality of Dulovo:

Varbino,

Polkovnik Taslakovo,

Kolobar,

Kozyak,

Mezhden,

Tcherkovna,

Dulovo,

Razdel,

Tchernik,

Poroyno,

Vodno,

Zlatoklas,

Tchernolik,

in Dobrich region:

within municipality of Krushari:

Kapitan Dimitrovo,

Ognyanovo,

Zimnitza,

Gaber,

within municipality of Dobrich-selska:

Altsek,

Vodnyantsi,

Feldfebel Denkovo,

Hitovo,

within municipality of Tervel:

Brestnitza,

Kolartzi,

Angelariy,

Balik,

Bezmer,

Bozhan,

Bonevo,

Voynikovo,

Glavantsi,

Gradnitsa,

Guslar,

Kableshkovo,

Kladentsi,

Kochmar,

Mali izvor,

Nova Kamena,

Onogur,

Polkovnik Savovo,

Popgruevo,

Profesor Zlatarski,

Sartents,

Tervel,

Chestimenstko,

within municipality Shabla:

Shabla,

Tyulenovo,

Bozhanovo,

Gorun,

Gorichane,

Prolez,

Ezeretz,

Zahari Stoyanovo,

Vaklino,

Granichar,

Durankulak,

Krapetz,

Smin,

Staevtsi,

Tvarditsa,

Chernomortzi,

within municipality of Kavarna:

Balgarevo,

Bozhurets,

Vranino,

Vidno,

Irechek,

Kavarna,

Kamen briag,

Mogilishte,

Neykovo,

Poruchik Chunchevo,

Rakovski,

Sveti Nikola,

Seltse,

Topola,

Travnik,

Hadzhi Dimitar,

Chelopechene.

3.   Estland

Følgende områder i Estland:

Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

4.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702350, 702450, 702750, 702850, 702950, 703050, 703150, 703250, 703370, 705150,705250, 705450,705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 855250, 855460, 855750, 855950, 855960, 856051, 856150, 856250, 856260, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760, 856850, 856950, 857050, 857150, 857350, 857450, 857650, valamint 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 852050, 852150, 852250 és 857550, továbbá 850650, 850850, 851851 és 851852 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550710, 550810, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 551810, 551821, 552360 és 552960 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651200, 652100, 655400, 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 658100, 658310, 658401, 658402, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800, valamint 652400, 652500 és 652800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye 900150, 900250, 900350, 900450, 900550, 900650, 900660, 900670, 901850, 900850, 900860, 900930, 900950, 901050, 901150, 901450, 902850, 902860, 902950, 902960, 903050, 903150, 903350, 903360, 903370, 903450, 903550, 904450, 904460, 904550, 904650 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

5.   Letland

Følgende områder i Letland:

Ādažu novads,

Aizputes novada Kalvenes pagasts,

Aglonas novads,

Aizkraukles novads,

Aknīstes novads,

Alojas novads,

Alūksnes novads,

Amatas novads,

Apes novads,

Auces novads,

Babītes novads,

Baldones novads,

Baltinavas novads,

Balvu novads,

Bauskas novads,

Beverīnas novads,

Brocēnu novada Blīdenes pagasts, Remtes pagasta daļa uz austrumiem no autoceļa 1154 un P109,

Burtnieku novads,

Carnikavas novads,

Cēsu novads,

Cesvaines novads,

Ciblas novads,

Dagdas novads,

Daugavpils novads,

Dobeles novads,

Dundagas novads,

Durbes novada Durbes un Vecpils pagasts,

Engures novads,

Ērgļu novads,

Garkalnes novads,

Gulbenes novads,

Iecavas novads,

Ikšķiles novads,

Ilūkstes novads,

Inčukalna novads,

Jaunjelgavas novads,

Jaunpiebalgas novads,

Jaunpils novads,

Jēkabpils novads,

Jelgavas novads,

Kandavas novads,

Kārsavas novads,

Ķeguma novads,

Ķekavas novads,

Kocēnu novads,

Kokneses novads,

Krāslavas novads,

Krimuldas novads,

Krustpils novads,

Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Padures, Rendas, Kabiles, Rumbas, Kurmāles, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Laidu un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta,

Lielvārdes novads,

Līgatnes novads,

Limbažu novads,

Līvānu novads,

Lubānas novads,

Ludzas novads,

Madonas novads,

Mālpils novads,

Mārupes novads,

Mazsalacas novads,

Mērsraga novads,

Naukšēnu novads,

Neretas novads,

Ogres novads,

Olaines novads,

Ozolnieku novads,

Pārgaujas novads,

Pļaviņu novads,

Preiļu novads,

Priekules novads,

Priekuļu novads,

Raunas novads,

republikas pilsēta Daugavpils,

republikas pilsēta Jelgava,

republikas pilsēta Jēkabpils,

republikas pilsēta Jūrmala,

republikas pilsēta Rēzekne,

republikas pilsēta Valmiera,

Rēzeknes novads,

Riebiņu novads,

Rojas novads,

Ropažu novads,

Rugāju novads,

Rundāles novads,

Rūjienas novads,

Salacgrīvas novads,

Salas novads,

Salaspils novads,

Saldus novada Novadnieku, Kursīšu, Zvārdes, Pampāļu, Šķēdes, Nīgrandes, Zaņas, Ezeres, Rubas, Jaunauces un Vadakstes pagasts,

Saulkrastu novads,

Sējas novads,

Siguldas novads,

Skrīveru novads,

Skrundas novads,

Smiltenes novads,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Strenču novads,

Talsu novads,

Tērvetes novads,

Tukuma novads,

Vaiņodes novads,

Valkas novads,

Varakļānu novads,

Vārkavas novads,

Vecpiebalgas novads,

Vecumnieku novads,

Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta,

Viesītes novads,

Viļakas novads,

Viļānu novads,

Zilupes novads.

6.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Alytaus miesto savivaldybė,

Alytaus rajono savivaldybė,

Anykščių rajono savivaldybė,

Akmenės rajono savivaldybė: Ventos ir Papilės seniūnijos,

Biržų miesto savivaldybė,

Biržų rajono savivaldybė,

Druskininkų savivaldybė,

Elektrėnų savivaldybė,

Ignalinos rajono savivaldybė,

Jonavos rajono savivaldybė,

Joniškio rajono savivaldybė: Kepalių, Kriukų, Saugėlaukio ir Satkūnų seniūnijos,

Jurbarko rajono savivaldybė,

Kaišiadorių rajono savivaldybė,

Kalvarijos savivaldybė: Akmenynų, Liubavo, Kalvarijos seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 131 ir į pietus nuo kelio Nr. 200 ir Sangrūdos seniūnijos,

Kauno miesto savivaldybė,

Kauno rajono savivaldybė,

Kazlų Rūdos savivaldybė: Jankų, Plutiškių seniūnijos ir Kazlų Rudos seniūnijos dalis nuo kelio Nr. 2613 į šiaurę, kelio Nr. 183 į rytus ir kelio Nr. 230 į šiaurę,

Kelmės rajono savivaldybė: Tytuvėnų seniūnijos dalis į rytus ir pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105, Užvenčio, Kukečių dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 2128 ir į rytus nuo kelio Nr. 2106, ir Šaukėnų seniūnijos,

Kėdainių rajono savivaldybė,

Kupiškio rajono savivaldybė,

Lazdijų rajono savivaldybė: Būdviečio, Kapčiamieščio, Krosnos, Kučiūnų ir Noragėlių seniūnijos,

Marijampolės savivaldybė: Degučių, Gudelių, Mokolų ir Narto seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybė: Šerkšnėnų, Sedos ir Židikų seniūnijos,

Molėtų rajono savivaldybė,

Pakruojo rajono savivaldybė,

Panevėžio rajono savivaldybė,

Panevėžio miesto savivaldybė,

Pasvalio rajono savivaldybė,

Radviliškio rajono savivaldybė,

Prienų rajono savivaldybė: Stakliškių ir Veiverių seniūnijos

Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos, Betygalos, Pagojukų, Šiluvos,Kalnujų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1,

Rokiškio rajono savivaldybė,

Šakių rajono savivaldybė: Barzdų, Griškabūdžio, Kidulių, Kudirkos Naumiesčio, Lekėčių, Sintautų, Slavikų. Sudargo, Žvirgždaičių seniūnijos ir Kriūkų seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 3804, Lukšių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 3804, Šakių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 140 ir į pietvakarius nuo kelio Nr. 137

Šalčininkų rajono savivaldybė,

Šiaulių miesto savivaldybė,

Šiaulių rajono savivaldybė: Šiaulių kaimiškoji seniūnija,

Šilutės rajono savivaldybė: Rusnės seniūnija,

Širvintų rajono savivaldybė,

Švenčionių rajono savivaldybė,

Tauragės rajono savivaldybė: Batakių ir Gaurės seniūnijos,

Telšių rajono savivaldybė,

Trakų rajono savivaldybė,

Ukmergės rajono savivaldybė,

Utenos rajono savivaldybė,

Varėnos rajono savivaldybė,

Vilniaus miesto savivaldybė,

Vilniaus rajono savivaldybė,

Vilkaviškio rajono savivaldybė: Bartninkų, Gražiškių, Keturvalakių, Kybartų, Klausučių, Pajevonio, Šeimenos, Vilkaviškio miesto, Virbalio, Vištyčio seniūnijos,

Visagino savivaldybė,

Zarasų rajono savivaldybė.

7.   Polen

Følgende områder i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Prostki, Stare Juchy i gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim,

gminy Godkowo, Milejewo, Młynary, Pasłęk, część gminy Elbląg położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 22 oraz na południe i na południowy wschód od granicy powiatu miejskiego Elbląg, i część obszaru lądowego gminy Tolkmicko położona na południe od linii brzegowej Zalewu Wiślanego i Zatoki Elbląskiej do granicy z gminą wiejską Elbląg w powiecie elbląskim,

powiat miejski Elbląg,

gmina Wydminy, część gminy Miłki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63, część gminy Ryn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn, część gminy wiejskiej Giżycko położona na zachód od zachodniej linii brzegowej jeziora Kisajno i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 59 biegnacą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Giżyckow powiecie giżyckim,

powiat gołdapski,

część gminy Węgorzewo położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od południowo-wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 650, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 63 do skrzyżowania z drogą biegnącą do miejscowości Przystań i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przystań, Pniewo, Kamionek Wielki, Radzieje, Dłużec w powiecie węgorzewskim,

powiat olecki,

gminy Orzysz, Biała Piska i Pisz w powiecie piskim,

gminy Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie i Bisztynekw powiecie bartoszyckim,

gmina Kolno i część gminy Jeziorany położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 593 w powiecie olsztyńskim,

powiat braniewski,

gminy Kętrzyn z miastem Kętrzyn, Reszel i część gminy Korsze położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na wschód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

gminy Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński, Lubomino, Orneta i część gminy Kiwity położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 513 w powiecie lidzbarskim,

część gminy Sorkwity położona na północ od drogi nr 16 i część gminy wiejskiej Mrągowo położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 16 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 59 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo w powiecie mrągowskim;

w województwie podlaskim:

powiat grajewski,

powiat moniecki,

powiat sejneński,

gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wizna w powiecie łomżyńskim,

powiat miejski Łomża,

gminy Mielnik, Nurzec – Stacja, Grodzisk, Drohiczyn, Dziadkowice, i Siemiatycze z miastem Siemiatyczew powiecie siemiatyckim,

gminy Białowieża, Czyże, Narew, Narewka, Hajnówka z miastem Hajnówka i część gminy Dubicze Cerkiewne położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1654B w powiecie hajnowskim,

gminy Kobylin-Borzymyi Sokoły w powiecie wysokomazowieckim,

gminy Grabowo i Stawiski w powiecie kolneńskim,

gminy Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Juchnowiec Kościelny, Łapy, Michałowo, Supraśl, Suraż, Turośń Kościelna, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady i Choroszcz w powiecie białostockim,

miasto Bielsk Podlaski, część gminy Bielsk Podlaski położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 biegnącą od południowo-zachodniej granicy gminy do granicy miasta Bielsk Podlaski, na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 689 biegnącą od wschodniej granicy gminy do wschodniej granicy miasta Bielsk Podlaski oraz na północ i północny zachód od granicy miasta Bielsk Podlaski, część gminy Boćki położona na zachód od linii od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 i część gminy Brańsk położona na południe od linii od linii wyznaczonej przez drogę nr 66 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Brańsk w powiecie bielskim,

powiat suwalski,

powiat miejski Suwałki,

powiat augustowski,

powiat sokólski,

powiat miejski Białystok;

w województwie mazowieckim:

gminy Korczew, Kotuń, Paprotnia, Przesmyki, Wodynie, Skórzec, Mokobody, Mordy, Siedlce, Suchożebry i Zbuczyn w powiecie siedleckim,

powiat miejski Siedlce,

gminy Bielany, Ceranów, Jabłonna Lacka, Kosów Lacki, Repki, Sabnie, Sterdyń i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim,

powiat węgrowski,

powiat łosicki,

gminy Brochów, Młodzieszyn, część gminy Teresin położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92, część gminy wiejskiej Sochaczew położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 i część miasta Sochaczew położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 50 i 92 w powiecie sochaczewskim,

powiat nowodworski,

gminy Czerwińsk nad Wisłą, Joniec, Naruszewo Nowe Miasto i Załuski w powiecie płońskim,

gminy Pokrzywnica, Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Dąbrówka, Kobyłka, Marki, Radzymin, Wołomin, Zielonka i Ząbki w powiecie wołomińskim,

część gminy Somianka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Cegłów, Dębe Wielkie, Halinów, Latowicz, Mrozy, Siennica, Sulejówek, część gminy Jakubów położona na południe od linii wyznaczoenj przez drogę nr A2, część gminy Kałuszyn położona na południe od linii wyznaczonej przez drogi nr 2 i 92 i część gminy Mińsk Mazowiecki położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr A2 i miasto Mińsk Mazowiecki w powiecie mińskim,

powiat garwoliński,

powiat otwocki,

powiat warszawski zachodni,

powiat legionowski,

powiat piaseczyński,

powiat pruszkowski,

gminy Chynów, Grójec, Jasieniec, Pniewy i Warka w powiecie grójeckim,

gminy Milanówek, Grodzisk Mazowiecki, Podkowa Leśna i Żabia Wola w powiecie grodziskim,

gminy Grabów nad Pilicą, Magnuszew, Głowaczów, Kozienice w powiecie kozienickim,

część gminy Stromiec położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 48 w powiecie białobrzeskim,

powiat miejski Warszawa;

w województwie lubelskim:

gminy Borki, Czemierniki, Kąkolewnica, Komarówka Podlaska, Wohyń i Radzyń Podlaski z miastem Radzyń Podlaski w powiecie radzyńskim,

gminy Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Krzywda, Stanin, część gminy wiejskiej Łuków położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od północnej granicy gminy do granicy miasta Łuków i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 806 biegnącą od wschodniej granicy miasta Łuków do wschodniej granicy gminy wiejskiej Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim,

gminy Janów Podlaski, Kodeń, Tuczna, Leśna Podlaska, Rossosz, Łomazy, Konstantynów, Piszczac, Rokitno, Biała Podlaska, Zalesie, Terespol z miastem Terespol, Drelów, Międzyrzec Podlaski z miastem Międzyrzec Podlaski w powiecie bialskim,

powiat miejski Biała Podlaska,

gmina Łęczna i część gminy Spiczyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 829 w powiecie łęczyńskim,

część gminy Siemień położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 i część gminy Milanów położona na zachód od drogi nr 813 w powiecie parczewskim,

gminy Niedźwiada, Ostrówek, Abramów, Firlej, Kamionka, Michów, Lubartów z miastem Lubartów i część gminy Kock położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę Czarną, w powiecie lubartowskim,

gminy Jabłonna, Krzczonów, Niemce, Garbów, Głusk i Wólka w powiecie lubelskim,

powiat miejski Lublin,

gminy Mełgiew, Rybczewice, Piaski i miasto Świdnik w powiecie świdnickim,

gminy Fajsławice, Gorzków, i część gminy Łopiennik Górny położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

gminy Dołhobyczów, Mircze, Trzeszczany, Werbkowice i część gminy wiejskiej Hrubieszów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 844 oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 i miasto Hrubieszów w powiecie hrubieszowskim,

gmina Telatyn, Tyszowce i część gminy Łaszczów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 852 w powiecie tomaszowskim,

część gminy Wojsławice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wojsławice do południowej granicy gminy w powiecie chełmskim,

gmina Grabowiec i część gminy Skierbieszów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843 w powiecie zamojskim,

gminy Markuszów, Nałęczów, Kazimierz Dolny, Końskowola, Kurów, Wąwolnica, Żyrzyn, Baranów, część gminy wiejskiej Puławy położona na wschód od rzeki Wisły i miasto Puławy w powiecie puławskim,

gminy Annopol, Dzierzkowice i Gościeradów w powiecie kraśnickim,

gmina Józefów nad Wisłą w powiecie opolskim,

gminy Kłoczew i Stężyca w powiecie ryckim;

w województwie podkarpackim:

gminy Radomyśl nad Sanem i Zaklików w powiecie stalowowolskim.

8.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Restul județului Maramureș care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:

Comuna Vișeu de Sus,

Comuna Moisei,

Comuna Borșa,

Comuna Oarța de Jos,

Comuna Suciu de Sus,

Comuna Coroieni,

Comuna Târgu Lăpuș,

Comuna Vima Mică,

Comuna Boiu Mare,

Comuna Valea Chioarului,

Comuna Ulmeni,

Comuna Băsești,

Comuna Baia Mare,

Comuna Tăuții Magherăuș,

Comuna Cicărlău,

Comuna Seini,

Comuna Ardusat,

Comuna Farcasa,

Comuna Salsig,

Comuna Asuaju de Sus,

Comuna Băița de sub Codru,

Comuna Bicaz,

Comuna Grosi,

Comuna Recea,

Comuna Baia Sprie,

Comuna Sisesti,

Comuna Cernesti,

Copalnic Mănăstur,

Comuna Dumbrăvița,

Comuna Cupseni,

Comuna Șomcuța Mare,

Comuna Sacaleșeni,

Comuna Remetea Chioarului,

Comuna Mireșu Mare,

Comuna Ariniș,

Județul Bistrița-Năsăud.

DEL III

1.   Letland

Følgende områder i Letland:

Brocēnu novada Cieceres un Gaiķu pagasts, Remtes pagasta daļa uz rietumiem no autoceļa 1154 un P109, Brocēnu pilsēta,

Saldus novada Saldus, Zirņu, Lutriņu un Jaunlutriņu pagasts, Saldus pilsēta.

2.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Akmenės rajono savivaldybė: Akmenės, Kruopių, Naujosios Akmenės kaimiškoji ir Naujosios Akmenės miesto seniūnijos,

Birštono savivaldybė,

Joniškio rajono savivaldybė: Gaižaičių, Gataučių, Joniškio, Rudiškių, Skaistgirio, Žagarės seniūnijos,

Kalvarijos savivaldybė: Kalvarijos seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 131 ir į šiaurę nuo kelio Nr. 200,

Kazlų Rudos savivaldybė: Antanavo seniūnija ir Kazlų Rudos seniūnijos dalis nuo kelio Nr. 2613 į pietus, kelio Nr. 183 į vakarus ir kelio Nr. 230 į pietus,

Lazdijų rajono savivaldybė: Lazdijų miesto, Lazdijų, Seirijų, Šeštokų, Šventežerio ir Veisiejų seniūnijos,

Marijampolės savivaldybė: Igliaukos, Liudvinavo, Marijampolės, Sasnavos ir Šunskų seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos,

Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Jiezno, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Prienų ir Šilavotos seniūnijos,

Šakių rajono savivaldybė: Gelgaudiškio ir Plokščių seniūnijos ir Kriūkų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 3804, Lukšių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 3804, Šakių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 140 ir į šiaurės rytus nuo kelio Nr. 137,

Šiaulių rajono savivaldybės: Bubių, Ginkūnų, Gruzdžių, Kairių, Kuršėnų kaimiškoji, Kuršėnų miesto, Kužių, Meškuičių, Raudėnų ir Šakynos seniūnijos,

Šakių rajono savivaldybė: Gelgaudiškio ir Plokščių seniūnijos ir Kriūkų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 3804, Lukšių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 3804, Šakių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 140 ir į šiaurės rytus nuo kelio Nr. 137,

Vilkaviškio rajono savivaldybės: Gižų ir Pilviškių seniūnijos.

3.   Polen

The following areas in Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Sępopol i Bartoszyce z miastem Bartoszyce w powiecie bartoszyckim,

część gminy Kiwity położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 513 w powiecie lidzbarskim,

gminy Srokowo, Barciany i część gminy Korsze położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na zachód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

gminy Budry, Pozezdrze i część gminy Węgorzewo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od południowo-wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 650, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 63 do skrzyżowania z drogą biegnącą do miejscowości Przystań i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przystań, Pniewo, Kamionek Wielki, Radzieje, Dłużec w powiecie węgorzewskim,

gmina Kruklanki, część gminy Giżycko położona na wschód od zachodniej linii brzegowej jeziora Kisajno do granic miasta Giżycko oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr nr 63 biegnącą od południowo-wchodniej granicy miasta Giżycko do południowej granicy gminy Giżycko i, miasto Giżycko w powiecie giżyckim,

w województwie podlaskim:

gmina Orla, część gminy Bielsk Podlaski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 biegnącą od południowo-zachodniej granicy gminy do granicy miasta Bielsk Podlaski i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 689 biegnącą od wschodniej granicy gminy do wschodniej granicy miasta Bielsk Podlaski i część gminy Boćki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie bielskim,

gminy Kleszczele, Czeremcha i część gminy Dubicze Cerkiewne położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1654B w powiecie hajnowskim,

gmina Milejczyce w powiecie siemiatyckim;

w województwie mazowieckim:

gminy Domanice i Wiśniew w powiecie siedleckim,

w województwie lubelskim:

gminy Białopole, Dubienka, Chełm, Leśniowice, Wierzbica, Sawin, Ruda Huta, Dorohusk, Kamień, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze, Żmudź i część gminy Wojsławice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Wojsławice do południowej granicy gminy w powiecie chełmskim,

powiat miejski Chełm,

gminy Izbica, Kraśniczyn, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Siennica Różana i część gminy Łopiennik Górny położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

gmina Stary Zamość i część gminy Skierbieszów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843 w powiecie zamojskim,

gminy Hanna, Hańsk, Wola Uhruska, Urszulin, Stary Brus, Wyryki i gmina wiejska Włodawa w powiecie włodawskim,

gminy Cyców, Ludwin, Puchaczów, Milejów i część gminy Spiczyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 829 w powiecie łęczyńskim,

gmina Trawniki w powiecie świdnickim,

gminy Jabłoń, Podedwórze, Dębowa Kłoda, Parczew, Sosnowica, część gminy Siemień położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 i część gminy Milanów położona na wschód od drogi nr 813 w powiecie parczewskim,

gminy Sławatycze, Sosnówka, i Wisznice w powiecie bialskim,

gmina Ulan Majorat w powiecie radzyńskim,

gminy Ostrów Lubelski, Serniki i Uścimów w powiecie lubartowskim,

gmina Wojcieszków i część gminy wiejskiej Łuków położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od północnej granicy gminy do granicy miasta Łuków, a następnie na północ, zachód, południe i wschód od linii stanowiącej północną, zachodnią, południową i wschodnią granicę miasta Łuków do jej przecięcia się z drogą nr 806 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 806 biegnącą od wschodniej granicy miasta Łuków do wschodniej granicy gminy wiejskiej Łuków w powiecie łukowskim,

gminy Horodło, Uchanie i część gminy wiejskiej Hrubieszów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 844 biegnącą od zachodniej granicy gminy wiejskiej Hrubieszów do granicy miasta Hrubieszów oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 biegnącą od wschodniej granicy miasta Hrubieszów do wschodniej granicy gminy wiejskiej Hrubieszów w powiecie hrubieszowskim,

4.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Zona orașului București,

Județul Constanța,

Județul Satu Mare,

Județul Tulcea,

Județul Bacău,

Județul Bihor,

Județul Brăila,

Județul Buzău,

Județul Călărași,

Județul Dâmbovița,

Județul Galați,

Județul Giurgiu,

Județul Ialomița,

Județul Ilfov,

Județul Prahova,

Județul Sălaj,

Județul Vaslui,

Județul Vrancea,

Județul Teleorman,

Partea din județul Maramureș cu următoarele delimitări:

Comuna Petrova,

Comuna Bistra,

Comuna Repedea,

Comuna Poienile de sub Munte,

Comuna Vișeu e Jos,

Comuna Ruscova,

Comuna Leordina,

Comuna Rozavlea,

Comuna Strâmtura,

Comuna Bârsana,

Comuna Rona de Sus,

Comuna Rona de Jos,

Comuna Bocoiu Mare,

Comuna Sighetu Marmației,

Comuna Sarasau,

Comuna Câmpulung la Tisa,

Comuna Săpânța,

Comuna Remeti,

Comuna Giulești,

Comuna Ocna Șugatag,

Comuna Desești,

Comuna Budești,

Comuna Băiuț,

Comuna Cavnic,

Comuna Lăpuș,

Comuna Dragomirești,

Comuna Ieud,

Comuna Saliștea de Sus,

Comuna Săcel,

Comuna Călinești,

Comuna Vadu Izei,

Comuna Botiza,

Comuna Bogdan Vodă,

Localitatea Groșii Țibileșului, comuna Suciu de Sus,

Localitatea Vișeu de Mijloc, comuna Vișeu de Sus,

Localitatea Vișeu de Sus, comuna Vișeu de Sus.

Partea din județul Mehedinți cu următoarele comune:

Comuna Strehaia,

Comuna Greci,

Comuna Brejnita Motru,

Comuna Butoiești,

Comuna Stângăceaua,

Comuna Grozesti,

Comuna Dumbrava de Jos,

Comuna Băcles,

Comuna Bălăcița,

Județul Argeș,

Județul Olt,

Județul Dolj,

Județul Arad,

Județul Timiș,

Județul Covasna,

Județul Brașov,

Județul Botoșani,

Județul Vâlcea.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

«

RETNINGSLINJER

24.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/64


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2019/1032

af 10. maj 2019

om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2019/11)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, samt artikel 9.2, 12.1, 14.3, 18.2 og artikel 20, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at indføre en fælles pengepolitik kræves definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (1) bør ændres for at indarbejde nødvendige tekniske og redaktionelle præciseringer med hensyn til visse aspekter af de pengepolitiske operationer.

(3)

Med henblik på at styrke gennemsigtigheden af Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse bør definitionen af agencies som udstedere af eller garanter for gældsinstrumenter præciseres yderligere.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (2), som blev vedtaget den 12. december 2017, fastsætter en generel ramme for securitisering og opretter en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering. Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse bør revideres for at tage højde for relevante forhold i forbindelse med a) oplysningskravene, som er fastsat i den forordning med hensyn til oplysninger om de underliggende eksponeringers kreditkvalitet og udvikling, og b) bestemmelserne i den forordning vedrørende registreringen af securitiseringsregistre hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«).

(5)

Ved vurderingen af kreditkvaliteten af de aktiver, der stilles som sikkerhed for kreditoperationer, tager Eurosystemet hensyn til oplysninger fra kreditvurderingssystemer. I den forbindelse bør brugen af udbydere af tredjemandsratingværktøjer som en af de accepterede kreditvurderingskilder bringes til ophør for at mindske kompleksiteten af Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse og for at bidrage til at reducere Eurosystemets brug af eksterne kreditvurderinger.

(6)

Eurosystemet accepterer visse omsættelige gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer som sikkerhed. Kriterierne for anerkendelse af enheder som multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer bør strømlines for at mindske kompleksiteten af Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse.

(7)

Eurosystemet accepterer visse gældsfordringer som sikkerhedsstillelse. Det er nødvendigt at ændre belånbarhedskriterierne for sådanne gældsfordringer for at mindske kompleksiteten af og sikre konsistens i Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse. Navnlig vil Eurosystemet ikke længere sondre mellem gældsfordringer med variabel rente, der er underlagt lofter eller gulve, som er fastsat før og efter udstedelse. Tilsvarende vil Eurosystemet ikke længere sondre mellem gældsfordringer med variabel rente, som har en referencerente, der er knyttet til afkastet på statsobligationer baseret på disses løbetid. Det er også nødvendigt at præcisere, at gældsfordringer ikke er belånbare, hvis deres seneste betalingsstrøm var negativ. Endvidere bør der indføres et mindstebeløb for belånbarheden af indenlandske gældsfordringer for yderligere at harmonisere brugen af gældsfordringer som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer.

(8)

Alle aktiver, som er belånbare i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, er underlagt værdiansættelsesregler og specifikke risikokontrolforanstaltninger for at beskytte Eurosystemet mod finansielle tab under omstændigheder, hvor dets sikkerhed skal realiseres på grund af en modparts misligholdelse. I den forbindelse er det nødvendigt at præcisere, at Eurosystemet tildeler ikke-omsættelige aktiver en værdi baseret på det udestående beløb for disse aktiver.

(9)

Eurosystemet accepterer særligt dækkede obligationer, som er udstedt, ejet eller garanteret af modparten eller af en enhed med snævre forbindelser til denne, som sikkerhed, såfremt de særligt dækkede obligationer opfylder visse kriterier. I den forbindelse er det nødvendigt, at Eurosystemet yderligere præciserer kriterierne for at acceptere sådanne særligt dækkede obligationer som sikkerhed.

(10)

Desuden er det nødvendigt at foretage andre mindre ændringer af hensyn til klarhed, herunder med hensyn til det beløb, der skal stilles sikkerhed for i likviditetstilførende operationer, fristen for anmodning om adgang til de stående faciliteter og de geografiske restriktioner for værdipapirer af asset-backed typen samt aktiver, der genererer pengestrømme.

(11)

Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE —

Artikel 1

Ændringer

Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ændres som følger:

1)

Artikel 2 ændres som følger:

a)

Nr. 2) affattes således:

»2)

»agency« (agency): en enhed etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta, som enten beskæftiger sig med visse velgørende aktiviteter, der udføres på nationalt eller regionalt plan, eller tjener til finansiering af disse, og som Eurosystemet har klassificeret som et agency. Fortegnelsen over enheder, der er klassificeret som agencies, offentliggøres på ECB's websted og skal nærmere angive, hvorvidt de kvantitative kriterier for anvendelse af haircut fastsat i bilag XIIa er opfyldt for hver enkelt enhed«

b)

Som nr. 26a) og 26b) indsættes:

»26a)

»aktiveringsdato for ESMA-rapportering« (ESMA reporting activation date): den første dag, hvor både a) et securitiseringsregister er blevet registreret hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og derfor bliver et ESMA-securitiseringsregister, og b) de relevante gennemførelsesmæssige tekniske standarder, i form af standardiserede indberetningsformularer, er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (*1) og finder anvendelse

26b)

»ESMA-securitiseringsregister« (ESMA securitisation repository): et securitiseringsregister som omhandlet i artikel 2, nr. 23), i forordning (EU) 2017/2402, som er registreret hos ESMA i henhold til artikel 10 i den forordning

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).«"

c)

Følgende nr. 31a) indsættes:

»31a)

»register udpeget af Eurosystemet« (Eurosystem designated repository): en enhed udpeget af Eurosystemet i overensstemmelse med bilag VIII, og som fortsat opfylder kravene til udpegning, som er fastsat i det bilag«.

d)

Følgende nr. 50a) indsættes:

»50a)

»register med data på lånniveau« (loan-level data repository): et ESMA-securitiseringsregister eller et register udpeget af Eurosystemet«.

2)

Artikel 15, stk. 1, litra b), affattes som følger:

»b)

sikre tilstrækkelig sikkerhedsstillelse for operationen indtil dens udløb, dvs. at værdien af aktiverne, der er stillet som sikkerhed, til enhver tid dækker det udestående beløb for den likviditetstilførende operation, inklusive de renter, som påløber i operationens løbetid. Hvis beløbet forrentes med en positiv sats, bør det pågældende beløb dagligt tillægges det udestående beløb for den likviditetstilførende operation, og hvis det forrentes med en negativ sats, bør det pågældende beløb dagligt fratrækkes fra det samlede udestående beløb for den likviditetstilførende operation«.

3)

Artikel 19, stk. 5, affattes således:

»5.   En modpart kan anmode sin hjemmecentralbank om adgang til den marginale udlånsfacilitet. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler den nationale centralbank anmodningen den samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til den marginale udlånsfacilitet forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen om adgang til den marginale udlånsfacilitet skal størrelsen på det pågældende lån angives. Modparten skal stille tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed for transaktionen, medmindre modparten allerede har forhåndsdeponeret sådanne aktiver hos hjemmecentralbanken i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4.«

4)

Artikel 22, stk. 2, affattes således:

»2.   For at opnå adgang til indlånsfaciliteten skal modparten fremsende en anmodning til sin hjemmecentralbank. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler hjemmecentralbanken anmodningen samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til indlånsfaciliteten forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen angives indskuddets størrelse.«

5)

Artikel 59, stk. 4 og 5, affattes således:

»4.   Eurosystemet offentliggør oplysninger om kreditkvalitetstrin på ECB's websted i form af Eurosystemets harmoniserede ratingskala, herunder klassificering (mapping) af kreditvurderinger fra de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer (external credit assessment institutions, ECAI) i forhold til kreditkvalitetstrin.

5.   I forbindelse med vurderingen af kreditkvalitetskravene tager Eurosystemet højde for kreditvurderingsoplysninger fra kreditvurderingssystemer tilhørende én af de tre kilder, i overensstemmelse med afsnit V i fjerde del.«

6)

I artikel 69 udgår stk. 2.

7)

I artikel 70 indsættes følgende stk. 3a:

»3a.   For gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af agencies, skal udsteder eller garant være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.«

8)

Artikel 73, stk. 1, affattes således:

»1.   For at værdipapirer af asset-backed typen er belånbare, skal alle pengestrømsgenererende aktiver, som er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, være ensartede, dvs. det skal være muligt at indberette dem ifølge en af de eksisterende typer af indberetningsformularer for data på lånniveau, som findes i bilag VIII, og som er én af følgende:

a)

boliglån

b)

lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

c)

billån

d)

forbrugslån

e)

leasingtilgodehavender

f)

kreditkorttilgodehavender.«

9)

Artikel 74 ændres som følger:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   I forbindelse med stk. 2 anses en indehaver af pant i fast ejendom (»mortgage trustee«) eller en forvalter af tilgodehavender (»receivables trustee«) for at være en mellemmand.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Debitorer og kreditorer for de pengestrømsgenererende aktiver skal have hjemsted eller, hvis det er fysiske personer, være residenter i EØS. Debitorer, som er fysiske personer, skal have været residenter i EØS på det tidspunkt, hvor aktiverne, der genererer pengestrømme, blev udstedt. Dertil knyttede værdipapirer skal forefindes i EØS, og lovgivningen i et EØS-land skal være gældende lovgivning for de pengestrømsgenererende aktiver.«

10)

Artikel 78 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Der skal stilles omfattende og standardiserede data på lånniveau om den pulje af pengestrømsgenererende aktiver, der er sikkerhed for værdipapirerne af asset-backed typen, til rådighed i overensstemmelse med procedurerne fastsat i bilag VIII, hvilket omfatter oplysninger om den krævede score for datakvaliteten og kriterierne for registre for data på lånniveau. Eurosystemet tager i sin godkendelsesvurdering højde for: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af data og b) hvor ofte individuelle felter til data på lånniveau ikke indeholder relevante data.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Uanset de krævede scoreværdier fastsat i bilag VIII med hensyn til data på lånniveau kan Eurosystemet som sikkerhed acceptere værdipapirer af asset-backed typen med en lavere score end den krævede scoreværdi (A1) på grundlag af en individuel vurdering og på den betingelse, at der gives en fyldestgørende forklaring på, hvorfor værdipapiret ikke opnåede den krævede score. For hver fyldestgørende forklaring angiver Eurosystemet en maksimal tolerancetærskel og en tolerancehorisont som nærmere angivet på ECB's websted. Tolerancehorisonten anfører den tidsperiode, inden for hvilken der skal ske forbedringer af datakvaliteten for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen.«

11)

Artikel 81a ændres som følger:

a)

Stk. 1, første led, affattes således:

»—

gældsinstrumenter udstedt af agencies«.

b)

Stk. 5 udgår.

12)

Artikel 90 affattes således:

»Artikel 90

Hovedstol og kuponrenter på gældsfordringer

For at være belånbare skal gældsfordringer opfylde følgende krav:

a)

de skal, indtil den endelige indfrielse, have en fast, ubetinget hovedstol, og

b)

en rentesats, der, indtil den endelige indfrielse, er en af følgende:

i)