ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 158

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
14. juni 2019


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF ( 1 )

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ( 1 )

22

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet ( 1 )

54

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU ( 1 )

125

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

14.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/941

af 5. juni 2019

om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2)

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Elsektoren i Unionen er ved at undergå en gennemgribende forandring, der er karakteriseret ved mere decentraliserede markeder med flere aktører, en større andel af energi fra vedvarende energikilder og bedre indbyrdes forbundne systemer. Som svar herpå sigter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (5) mod at opgradere den retlige ramme, der regulerer Unionens indre elmarked, med henblik på at sikre, at markederne og nettene fungerer optimalt til gavn for virksomheder og unionsborgere. Hensigten med nærværende forordning er at bidrage til gennemførelsen af målene for energiunionen, hvoraf energisikkerhed, solidaritet, tillid og en ambitiøs klimapolitik er en integreret del.

(2)

Velfungerende markeder og systemer med tilstrækkelige elsammenkoblinger er den bedste garanti for elforsyningssikkerhed. Selv der, hvor markederne og systemerne fungerer godt og er indbyrdes forbundne, kan risikoen for en elkrise som følge af naturkatastrofer som f.eks. ekstreme vejrforhold, ondsindede angreb eller brændstofmangel dog ikke udelukkes. Konsekvenserne af elkriser strækker sig ofte ud over de nationale grænser. Selv hvor sådanne kriser starter lokalt, kan de hurtigt få konsekvenser på tværs af grænserne. Visse ekstreme omstændigheder såsom kuldebølger, hedebølger eller cyberangreb kan påvirke hele regioner samtidigt.

(3)

Med indbyrdes forbundne elmarkeder og -systemer kan elkriseforebyggelse og -styring ikke betragtes som et rent nationalt anliggende. Potentialet i mere effektive og mindre omkostningstunge foranstaltninger gennem regionalt samarbejde bør i højere grad udnyttes. Der er brug for en fælles ramme for regler og bedre koordinerede procedurer med henblik på at sikre, at medlemsstaterne og andre aktører er i stand til at samarbejde effektivt på tværs af grænserne i en ånd af øget gennemsigtighed, tillid og solidaritet mellem medlemsstaterne.

(4)

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/89/EF (6) fastlagde de nødvendige foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for generelt at sikre elforsyningssikkerheden. Nævnte direktivs bestemmelser er i høj grad blevet afløst af efterfølgende lovgivningsmæssige retsakter, navnlig for så vidt angår hvordan elmarkederne skal være organiseret for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed, hvordan transmissionssystemoperatørerne skal samarbejde for at garantere systemernes stabilitet, og for så vidt angår at sikre, at der findes passende infrastruktur. Denne forordning omhandler det særlige spørgsmål om elkriseforebyggelse og -styring.

(5)

Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 (7) og (EU) 2017/2196 (8) udgør et detaljeret regelsæt for, hvorledes transmissionssystemoperatører og andre relevante interessenter bør agere og samarbejde for at sikre systemsikkerhed. Disse tekniske regler bør sikre, at de fleste elhændelser håndteres effektivt på driftsniveau. Nærværende forordning fokuserer på elkriser, som har et større omfang og større konsekvenser. Den fastsætter, hvad medlemsstaterne bør gøre for at forebygge sådanne kriser, og hvilke foranstaltninger, de kan træffe, i fald reglerne om systemdrift i sig selv ikke længere er nok. Selv under elkriser bør reglerne om systemdrift fortsat overholdes fuldt ud, og nærværende forordning bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2196.

(6)

Denne forordning fastsætter en fælles regelramme for, hvordan elkriser forebygges, forberedes og styres, hvilket skaber større gennemsigtighed i forberedelsesfasen og under en elkrise og sikrer, at foranstaltninger træffes på en koordineret og effektiv måde. Det kræver af medlemsstaterne, at de samarbejder på regionalt niveau og i givet fald bilateralt i en solidarisk ånd. Den opstiller også en ramme for en effektiv overvågning af elforsyningssikkerheden i Unionen via elektricitetskoordinationsgruppen, som blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 15. november 2012 (9) som et forum til udveksling af oplysninger og fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig inden for elforsyningssikkerhed. Medlemsstatssamarbejde og overvågningsrammen har til formål at opnå bedre risikoberedskab til lavere omkostninger. Denne forordning bør ligeledes styrke det indre elmarked ved at styrke tilliden på tværs af medlemsstaterne og udelukke uhensigtsmæssige statslige indgreb i elkriser, navnlig ved at undgå utidig indskrænkning af grænseoverskridende strømme og af områdeoverskridende overførselskapacitet og således mindske risikoen for negative afsmittende virkninger på tilgrænsende medlemsstater.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 (10) fastsætter generelle regler om sikkerhed for net- og informationssystemer, mens specifikke regler om cybersikkerhed vil blive udviklet gennem en netregel som fastlagt i forordning (EU) 2019/943. Nærværende forordning supplerer direktiv (EU) 2016/1148 ved at sikre, at cyberhændelser som defineret i nævnte direktiv bliver korrekt identificeret som en risiko, og at de foranstaltninger, der træffes for at håndtere disse hændelser, er ordentligt afspejlet i risikoberedskabsplanerne.

(8)

I Rådets direktiv 2008/114/EF (11) fastlægges en proces med henblik på at forbedre sikkerheden for udpegede europæiske kritiske infrastrukturer, herunder visse elektricitetsinfrastrukturer. Direktiv 2008/114/EF bidrager samme med denne forordning til at skabe en helhedsorienteret tilgang til Unionens energisikkerhed.

(9)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (12) er der fastlagt krav til medlemsstaterne om hvert tredje år at udarbejde risikovurderinger på nationalt niveau eller på det relevante subnationale niveau samt at udarbejde og tilpasse deres planlægning af katastroferisikostyring på nationalt niveau eller på det relevante subnationale niveau. Denne forordnings specifikke tiltag vedrørende risikoforebyggelse, -beredskab og -planlægning bør være i overensstemmelse med de bredere, samlede, nationale risikovurderinger, der kræves i henhold til afgørelse nr. 1313/2013/EU.

(10)

Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre elforsyningssikkerheden på deres område, mens ansvaret for elforsyningssikkerheden også deles mellem Kommissionen og andre EU-aktører inden for deres respektive aktivitets- og kompetenceområder. Elforsyningssikkerhed forudsætter effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, Unionens institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og relevante interessenter. Distributionssystemoperatørerne og transmissionssystemoperatørerne spiller en afgørende rolle i at sikre et sikkert, pålideligt og effektivt elektricitetssystem i overensstemmelse med artikel 31 og 40 i direktiv (EU) 2019/944. De regulerende myndigheder og andre relevante nationale myndigheder spiller også en vigtig rolle i at sikre og føre tilsyn med elforsyningssikkerheden som led i deres opgaver i henhold til artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944. Medlemsstaterne bør udpege en eksisterende eller ny enhed som deres enkelte kompetente nationale offentlige myndighed på regeringsplan eller regulerende myndighed med henblik på at sikre gennemsigtig og inklusiv deltagelse af alle involverede aktører, effektiv udarbejdelse og korrekt gennemførelse af risikoberedskabsplaner samt fremme af forebyggelse og efterfølgende evaluering af elkriser og udvekslinger af oplysninger i forbindelse hermed.

(11)

En fælles tilgang til forebyggelse og styring af elkriser kræver en fælles forståelse blandt medlemsstaterne af, hvad der udgør en elkrise. Denne forordning bør navnlig lette koordinationen blandt medlemsstaterne med henblik på at identificere en situation, hvor den potentielle risiko for en betydelig mangel på elektricitet, eller for at det er umuligt at levere elektricitet til kunderne, foreligger eller er nært forestående. Det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO for elektricitet) og medlemsstaterne bør fastlægge henholdsvis konkrete regionale og nationale elkrisescenarier. Denne tilgang bør sikre, at alle relevante elkriser dækkes, idet der tages hensyn til særlige regionale og nationale omstændigheder såsom nettets topografi, elektricitetsmikset, produktionens og forbrugets omfang og graden af befolkningstæthed.

(12)

En fælles tilgang til forebyggelse og styring af elkriser kræver også, at medlemsstaterne bruger samme metoder og definitioner, når de identificerer risici vedrørende elforsyningssikkerheden, og at de er i stand til effektivt at sammenligne, hvor godt de og deres naboer klarer sig på dette område. Denne forordning identificerer to indikatorer for overvågning af elforsyningssikkerheden i Unionen: »forventet ikkeforsynet energi«, udtrykt i GWh/år, og »sandsynlighed for effektmangel«, udtrykt i timer pr. år. Disse indikatorer er en del af den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering, som foretages af ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2019/943. Elektricitetskoordinationsgruppen bør foretage regelmæssig overvågning af elforsyningssikkerheden baseret på resultaterne af disse indikatorer. Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«) bør også anvende disse indikatorer, når det rapporterer om medlemsstaternes resultater inden for elforsyningssikkerhed i sine årlige overvågningsrapporter om elmarkedet, jf. artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (13)..

(13)

For at sikre sammenhængen mellem risikovurderinger på en måde, der opbygger tillid mellem medlemsstaterne i en elkrise, er der brug for en fælles tilgang til identificering af risikoscenarierne. ENTSO for elektricitet bør derfor efter at have hørt de relevante interessenter udvikle og ajourføre en fælles metode til risikoidentificering i samarbejde med ACER og elektricitetskoordinationsgruppen i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne. ENTSO for elektricitet bør foreslå metoden, og ACER bør godkende den. Ved høring af elektricitetskoordinationsgruppen skal ACER i videst muligt omfang tage hensyn til elektricitetskoordinationsgruppens synspunkter. ENTSO for elektricitet bør ajourføre den fælles metode til risikoidentificering, hvor der fremkommer væsentlige nye oplysninger.

(14)

ENTSO for elektricitet bør på grundlag af den fælles metode til risikoidentificering regelmæssigt opstille og ajourføre regionale elkrisescenarier og identificere de mest relevante risici for hver region såsom ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer, brændstofmangel eller ondsindede angreb. Når krisescenariet med gasmangel overvejes, bør risikoen for afbrydelse af gasforsyningen grundlag af de scenarier for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser, der er udarbejdet af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG) i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (14). ENTSO for elektricitet bør kunne delegere opgaver vedrørende opstilling af regionale elkrisescenarier til regionale koordinationscentre, som er oprettet i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2019/943. Disse delegerede opgaver bør varetages under tilsyn af ENTSO for elektricitet. Medlemsstaterne bør opstille og ajourføre deres nationale elkrisescenarier på grundlag af regionale elkrisescenarier, i princippet hvert fjerde år. Disse scenarier bør danne grundlag for risikoberedskabsplanerne. Medlemsstaterne bør ved identificering af risici på nationalt niveau beskrive eventuelle risici, de identificerer i forbindelse med ejerskabet af den infrastruktur, der er relevant for elforsyningssikkerheden, og eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at håndtere disse risici, såsom generel eller sektorspecifik lovgivning om investeringsscreening, særlige rettigheder for bestemte aktionærer, med en angivelse af, hvorfor de anser sådanne foranstaltninger for at være nødvendige og forholdsmæssige.

(15)

En regional tilgang til opstilling af risikoscenarier og til udvikling af forebyggende, forberedende og afbødende foranstaltninger bør generere betydelige fordele for så vidt angår disse foranstaltningers effektivitet og den optimale udnyttelse af ressourcer. I en samtidig elkrise ville en koordineret og på forhånd aftalt tilgang desuden sikre en konsekvent reaktion og reducere risikoen for negativt afsmittende virkninger, som rent nationale tilgange kunne have i tilgrænsende medlemsstater. I denne forordning kræves følgelig, at medlemsstaterne samarbejder i en regional kontekst.

(16)

De regionale koordinationscentre bør udføre de opgaver af regional relevans, de er tildelt i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943. For at sikre, at de kan udføre deres opgaver på effektiv vis og handle i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder med henblik på at forebygge og afbøde elhændelser i større målestok, bør det regionale samarbejde i henhold til nærværende forordning bygge på de regionale samarbejdsstrukturer, der anvendes på teknisk niveau, nemlig de grupper af medlemsstater, som deler samme regionale koordinationscenter. De regionale koordinationscentres geografiske regioner er derfor relevante for opstillingen af de regionale elkrisescenarier og risikovurderinger. Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at danne undergrupper inden for regionerne med henblik på samarbejde om konkrete regionale foranstaltninger eller for at samarbejde i eksisterende regionale samarbejdsfora med henblik herpå, da det er af afgørende betydning, at der er teknisk mulighed for at yde hinanden gensidig bistand under en elkrise. Dette skyldes, at ikke alle medlemsstater i en større region nødvendigvis vil være i stand til at levere elektricitet til en anden medlemsstat under en elkrise. Det er derfor ikke nødvendigt for alle medlemsstater i en region at indgå regionale aftaler om konkrete regionale foranstaltninger. I stedet bør de medlemsstater, der har teknisk mulighed for at yde hinanden bistand, indgå sådanne aftaler.

(17)

Forordning (EU) 2019/943 fastsætter anvendelsen af en fælles metode til den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering på mellemlang til lang sigt (fra 10 år frem i tiden til et år frem i tiden) med henblik på at sikre, at medlemsstaternes beslutninger om mulige investeringsbehov træffes på et gennemsigtigt og fælles aftalt grundlag. Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering har et andet formål end de ressourcetilstrækkelighedsvurderinger på kort sigt, som anvendes til at påvise mulige tilstrækkelighedsproblemer inden for en kort tidsramme, nemlig sæsonbetingede tilstrækkelighedsvurderinger (seks måneder frem i tiden) og vurderinger af tilstrækkeligheden en uge frem i tiden til mindst en dag frem i tiden. Hvad angår vurderinger på kort sigt er der behov for en fælles tilgang til den måde, hvorpå mulige tilstrækkelighedsproblemer påvises. ENTSO for elektricitet bør udarbejde vinter- og sommertilstrækkelighedsvurderinger for at gøre medlemsstaterne og transmissionssystemoperatørerne opmærksomme på risici i forbindelse med elforsyningssikkerheden, der vil kunne opstå i de kommende seks måneder. For at forbedre disse tilstrækkelighedsvurderinger bør ENTSO for elektricitet udvikle en fælles sandsynlighedsbaseret metode til dem efter høring af de relevante interessenter og i samarbejde med ACER og elektricitetskoordinationsgruppen i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne. ENTSO for elektricitet bør foreslå denne metode og ajourføringer heraf for ACER, og ACER bør godkende forslaget og ajourføringerne. Ved høringen af elektricitetskoordinationsgruppen skal ACER tage størst muligt hensyn til elektricitetskoordinationsgruppens synspunkter. ENTSO for elektricitet bør ajourføre metoden, hvor der fremkommer væsentlige nye oplysninger. ENTSO for elektricitet bør have mulighed for at delegere opgaver relateret til sæsonbetingede tilstrækkelighedsvurderinger til regionale koordinationscentre, idet delegerede opgaver bør udføres under ENTSO for elektricitets tilsyn.

(18)

Transmissionssystemoperatørerne bør anvende metoden anvendt til udarbejdelse af sæsonbetingede tilstrækkelighedsvurderinger, når de udfører andre former for risikovurderinger på kort sigt, nemlig de produktionstilstrækkelighedsprognoser en uge frem i tiden til mindst en dag frem i tiden, der er fastsat i forordning (EU) 2017/1485.

(19)

Med henblik på at sikre en fælles tilgang til elkriseforebyggelse og -styring bør hver medlemsstats kompetente myndighed udarbejde en risikoberedskabsplan på grundlag af de regionale og nationale elkrisescenarier. De kompetente myndigheder bør høre interessenter eller repræsentanter for interessentgrupper, såsom repræsentanter for producenter eller deres erhvervsorganisationer eller for distributionssystemoperatører, hvor disse er relevante for forebyggelse og styring af en elkrise. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder fastsætte passende ordninger til gennemførelse af høringen. Risikoberedskabsplanerne bør beskrive effektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende foranstaltninger, der dækker alle opstillede elkrisescenarier. Der bør tages hensyn til de miljømæssige virkninger af de foreslåede foranstaltninger på udbudssiden og efterspørgselssiden. Planerne bør give gennemsigtighed, især hvad angår de betingelser, under hvilke der kan træffes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at afbøde elkriser. Alle planlagte ikkemarkedsbaserede foranstaltninger bør overholde de i denne forordning fastsatte regler. Risikoberedskabsplanerne bør offentliggøres, samtidig med at fortroligheden af følsomme oplysninger sikres.

(20)

Risikoberedskabsplanerne bør fastlægge nationale, regionale og, hvor det er relevant, bilaterale foranstaltninger. Regionale og i givet fald bilaterale foranstaltninger er nødvendige, navnlig i tilfælde af samtidige elkriser, hvor der er behov for en koordineret og på forhånd aftalt tilgang for at sikre en konsekvent reaktion og reducere risikoen for negative afsmittende virkninger. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder høre de relevante medlemsstaters kompetente myndigheder, inden de vedtager risikoberedskabsplanerne. De relevante medlemsstater er dem, hvor der kan være negative afsmittende virkninger eller andre konsekvenser for den anden parts elsystem, hvad end de pågældende medlemsstater befinder sig i samme region eller er direkte forbundet. Planerne bør tage hensyn til de relevante nationale forhold, herunder situationen i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og for visse mikroisolerede systemer, som ikke er tilsluttet de nationale transmissionssystemer. I den henseende bør medlemsstaterne drage passende konklusioner for så vidt angår bl.a. denne forordnings bestemmelser om opstilling af regionale elkrisescenarier og de regionale og bilaterale foranstaltninger, der er fastlagt, i risikoberedskabsplaner samt bestemmelser om bistand. Planerne bør klart fastlægge de kompetente myndigheders roller og ansvarsområder. De nationale foranstaltninger bør tage fuldt hensyn til de regionale og bilaterale foranstaltninger, der er aftalt, og drage fuld fordel af de muligheder, som regionalt samarbejde giver. Planerne bør have teknisk og operationel karakter, idet deres formål er at medvirke til at forhindre, at en elkrise opstår eller eskalerer, og at afbøde konsekvenserne af en sådan krise.

(21)

Risikoberedskabsplanerne bør ajourføres regelmæssigt. For at sikre, at planerne er ajourførte og effektive, bør de kompetente myndigheder i hver regions medlemsstater organisere simulationer af elkriser hvert andet år i samarbejde med transmissionssystemoperatører og andre relevante interessenter for at teste deres egnethed.

(22)

Den skabelon, der er fastlagt i denne forordning, har til formål at lette udarbejdelsen af planerne og give mulighed for at medtage yderligere medlemsstatsspecifikke oplysninger. Skabelonen har også til formål at lette høringen af andre medlemsstater i den berørte region og elektricitetskoordinationsgruppen. Høringer inden for regionen og inden for elektricitetskoordinationsgruppen bør sikre, at foranstaltninger truffet i én medlemsstat eller region ikke bringer elforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller regioner i fare.

(23)

Det er vigtigt at lette kommunikationen og gennemsigtigheden medlemsstaterne imellem, hvor de er i besiddelse af konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan opstå en elkrise. Under sådanne omstændigheder bør de berørte medlemsstater underrette Kommissionen, de tilgrænsende medlemsstater og elektricitetskoordinationsgruppen uden unødig forsinkelse og navnlig fremlægge oplysninger om årsagerne til forringelsen af elforsyningssituationen, de planlagte foranstaltninger til forebyggelse af elkrisen og det mulige behov for bistand fra andre medlemsstater.

(24)

Informationsudveksling i tilfælde af en elkrise er afgørende for at sikre en koordineret indsats og målrettet bistand. Denne forordning forpligter derfor den kompetente myndighed til i tilfælde af en elkrise at underrette de berørte medlemsstater i regionen, de tilgrænsende medlemsstater og Kommissionen uden unødig forsinkelse. Den kompetente myndighed bør ligeledes fremlægge oplysninger om årsagerne til krisen, de planlagte eller trufne foranstaltninger til afbødning af krisen og det mulige behov for bistand fra andre medlemsstater. I tilfælde, hvor denne bistand går videre end elforsyningssikkerhed, bør Unionens civilbeskyttelsesmekanisme fortsat være den gældende retlige ramme.

(25)

I tilfælde af en elkrise bør medlemsstaterne samarbejde i en solidarisk ånd. Ud over denne generelle regel bør der fastsættes passende bestemmelser for medlemsstaterne om at tilbyde hinanden bistand under en elkrise. Sådan bistand bør være baseret på aftalte, koordinerede foranstaltninger, der er fastsat i risikoberedskabsplanerne. Denne forordning giver medlemsstaterne vide skønsbeføjelser, når de indgår aftaler om indholdet af sådanne koordinerede foranstaltninger og dermed indholdet af den bistand, de tilbyder. Det er op til medlemsstaterne at beslutte og aftale sådanne koordinerede foranstaltninger under hensyntagen til efterspørgsel og udbud. Samtidig sikrer denne forordning, at elektricitet med henblik på den aftalte bistand leveres på en koordineret måde. Medlemsstaterne bør aftale de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger til gennemførelse af de regionale og bilaterale foranstaltninger, der er aftalt. I forbindelse med disse tekniske ordninger bør medlemsstaterne angive de maksimale mængder elektricitet, der skal leveres, hvilket bør revurderes på grundlag af den tekniske gennemførlighed af levering af elektricitet, når der er behov for bistand under en elkrise. Derefter bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af de regionale og bilaterale foranstaltninger, der er aftalt, og af tekniske, retlige og finansielle ordninger.

(26)

Medlemsstaterne bør, når de aftaler koordinerede foranstaltninger og tekniske, retlige og finansielle ordninger og andre gennemførelsesbestemmelser om bistand, tage hensyn til sociale og økonomiske faktorer, herunder unionsborgernes sikkerhed, og til proportionalitet. De opfordres til at udveksle bedste praksis og til at bruge elektricitetskoordinationsgruppen som diskussionsplatform med henblik på at finde de tilgængelige muligheder for bistand, navnlig vedrørende koordinerede foranstaltninger og de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger, herunder rimelig kompensation. Kommissionen kan lette udarbejdelsen af de regionale og bilaterale foranstaltninger.

(27)

Der bør mellem medlemsstaterne aftales en rimelig kompensation for bistand mellem medlemsstater i henhold til denne forordning. Denne forordning harmoniserer ikke alle aspekter af en sådan rimelig kompensation mellem medlemsstater. Medlemsstaterne bør derfor aftale bestemmelser om rimelig kompensation, inden bistand ydes. Den medlemsstat, der anmoder om bistand, bør betale omgående eller sikre omgående betaling af en sådan kompensation til den medlemsstat, som yder bistanden. Kommissionen bør give ikkebindende vejledning om hovedelementerne i en rimelig kompensation og andre elementer i de tekniske, retlige og finansielle ordninger.

(28)

Ved ydelse af bistand i henhold til denne forordning gennemfører medlemsstaterne EU-retten og er derfor forpligtede til at respektere de grundlæggende rettigheder, der garanteres i EU-retten. Sådan bistand kan derfor afhængig af de foranstaltninger, der aftales mellem medlemsstaterne, give anledning til en forpligtelse for en medlemsstat til at betale kompensation til dem, der er berørt af dens foranstaltninger. Medlemsstaterne bør derfor, hvor det er nødvendigt, sikre, at der er fastsat nationale kompensationsregler, der er i overensstemmelse med EU-retten, navnlig med de grundlæggende rettigheder. Endvidere bør den medlemsstat, der modtager bistand, i sidste ende bære alle de rimelige omkostninger, som en anden medlemsstat pådrager sig som følge af ydelse af bistand i henhold til sådanne nationale kompensationsregler.

(29)

I tilfælde af en elkrise bør der ydes bistand, selv om medlemsstaterne endnu ikke er nået til enighed om koordinerede foranstaltninger og tekniske, retlige og finansielle ordninger som krævet efter denne forordnings bestemmelser om bistand. For at være i stand til at yde bistand i en sådan situation i overensstemmelse med denne forordning bør medlemsstaterne aftale ad hoc-foranstaltninger og -ordninger i stedet for de manglende koordinerede foranstaltninger og tekniske, retlige og finansielle ordninger.

(30)

Denne forordning indfører en sådan bistandsmekanisme mellem medlemsstaterne som et instrument til at forebygge eller afbøde en elkrise inden for Unionen. Kommissionen bør derfor revidere bistandsmekanismen i betragtning af de fremtidige erfaringer med funktionen heraf og, hvor det er hensigtsmæssigt, foreslå ændringer heraf.

(31)

Denne forordning bør gøre det muligt for elselskaber og kunder at have tillid til markedsmekanismerne fastlagt i forordning (EU) 2019/943 og direktiv (EU) 2019/944 så længe som muligt, når elkriser håndteres. Regler for det indre marked og regler om systemdrift bør overholdes selv under elkriser. Sådanne regler omfatter artikel 22, stk. 1, nr. i), i forordning (EU) 2017/1485 og artikel 35 i forordning (EU) 2017/2196, der regulerer transaktionsindskrænkning, begrænsning af områdeoverskridende kapacitet til kapacitetsfordeling eller begrænsning af indgivelse af planer. Det betyder, at ikkemarkedsbaserede foranstaltninger såsom tvungen forbrugsaflastning eller tilvejebringelse af ekstra forsyninger uden for de normale markedsvilkår udelukkende bør træffes som en sidste udvej, når alle markedets muligheder er blevet udtømt. Tvungen forbrugsaflastning bør derfor kun indføres, når alle muligheder for frivillig forbrugsaflastning er blevet udtømt. Dertil kommer, at alle ikkemarkedsbaserede foranstaltninger bør være nødvendige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og midlertidige.

(32)

For at sikre gennemsigtighed efter en elkrise bør den kompetente myndighed, der erklærede elkrisen, udføre en efterfølgende evaluering af krisen og dens virkninger. Denne evaluering bør bl.a. tage højde for effektiviteten og proportionaliteten af de trufne foranstaltninger såvel som for deres økonomiske omkostninger. Denne evaluering bør også omfatte grænseoverskridende overvejelser, såsom foranstaltningernes indvirkninger på andre medlemsstater og graden af den bistand, som den medlemsstat, der erklærede elkrisen, har modtaget fra dem.

(33)

Forpligtelserne til gennemsigtighed bør sikre, at alle foranstaltninger, der træffes for at forebygge eller styre elkriser, overholder reglerne for det indre marked og er i overensstemmelse med de principper om samarbejde og solidaritet, der er energiunionens fundament.

(34)

Denne forordning styrker elektricitetskoordinationsgruppens rolle. Gruppen bør udføre specifikke opgaver, navnlig i forbindelse med udvikling af en metode til at identificere regionale elkrisescenarier og en metode til kortsigtede og sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger samt i forbindelse med udarbejdelsen af risikoberedskabsplaner, og den bør spille en fremtrædende rolle i overvågningen af medlemsstaternes resultater inden for elforsyningssikkerhedsområdet og i udviklingen af bedste praksisser på baggrund heraf.

(35)

Det er muligt, at en elkrise kan strække sig ud over Unionens grænser og ligeledes omfatte Energifællesskabets kontraherende parters områder. Som part i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet bør Unionen søge at fremme ændringer af nævnte traktat med det mål at skabe et integreret marked og et fælles reguleringsområde ved at skabe passende og stabile retlige rammer. For at sikre effektiv krisestyring bør Unionen arbejde tæt sammen med Energifællesskabets kontraherende parter, når det forebygger, forbereder sig på og forvalter en elkrise.

(36)

Hvis Kommissionen, ACER, elektricitetskoordinationsgruppen, ENTSO for elektricitet, medlemsstaterne og deres kompetente og regulerende myndigheder eller andre organer, enheder eller personer modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, bør de sikre disse oplysningers fortrolighed. Med henblik herpå bør fortrolige oplysninger være omfattet af gældende EU-regler og nationale regler om håndtering af fortrolige oplysninger og processer.

(37)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre det mest effektive og virkningsfulde risikoberedskab i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(38)

Cypern er i øjeblikket den eneste medlemsstat, som ikke er direkte forbundet til en anden medlemsstat. Det bør præciseres med hensyn til visse bestemmelser i denne forordning, at så længe denne situation varer ved, finder disse bestemmelser, nemlig bestemmelser om opstilling af regionale elkrisescenarier, om inddragelse af regionale og bilaterale foranstaltninger, der er fastlagt, i risikoberedskabsplaner og om bistand, ikke anvendelse for så vidt angår Cypern. Cypern og relevante andre medlemsstater opfordres til med støtte fra Kommissionen at udvikle alternative foranstaltninger og procedurer på de områder, der er omfattet af disse bestemmelser, forudsat at sådanne alternative foranstaltninger og procedurer ikke påvirker den effektive anvendelse af denne forordning mellem de øvrige medlemsstater.

(39)

Direktiv 2005/89/EF bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes regler for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge, forberede sig på og styre elkriser i en ånd af solidaritet og gennemsigtighed og under fuldt hensyn til kravene på et konkurrencepræget indre marked for elektricitet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »elforsyningssikkerhed«: et elektricitetssystems evne til at garantere elforsyningen til kunderne med et klart fastlagt præstationsniveau, som defineret af de berørte medlemsstater

2)   »transmissionssystemoperatør«: transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944

3)   »distribution«: distribution som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2019/944

4)   »grænseoverskridende strømme«: grænseoverskridende strømme som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2019/943

5)   »overførselskapacitet«: det omfang, hvori det internt forbundne system er i stand til at overføre energi mellem budområder

6)   »kunde«: kunde som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/944

7)   »distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944

8)   »produktion«: produktion som defineret i artikel 2, nr. 37), i direktiv (EU) 2019/944

9)   »elkrise«: en eksisterende eller nært forestående situation, hvor der er en betydelig elektricitetsmangel, som fastslået af medlemsstaterne og beskrevet i deres risikoberedskabsplaner, eller hvor det er umuligt at forsyne kunderne med elektricitet

10)   »samtidig elkrise«: en elkrise, der påvirker mere end én medlemsstat på samme tid

11)   »kompetent myndighed«: en national offentlig myndighed på regeringsplan eller en regulerende myndighed, der er udpeget af en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 3

12)   »regulerende myndigheder«: regulerende myndigheder som omhandlet i artikel 57, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/944

13)   »krisekoordinator«: en person, en gruppe af personer, et hold bestående af de relevante nationale elkriseforvaltere eller en institution, der har til opgave at agere kontaktpunkt og koordinere informationsstrømmen under en elkrise

14)   »ikkemarkedsbaseret foranstaltning«: enhver foranstaltning på udbuds- eller efterspørgselssiden, der afviger fra markedsreglerne eller kommercielle aftaler, og hvis formål er at afbøde en elkrise

15)   »producent«: producent som defineret i artikel 2, nr. 38), i direktiv (EU) 2019/944

16)   »region«: en gruppe af medlemsstater, hvis transmissionssystemoperatører deler samme regionale koordinationscentre som omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2019/943

17)   »undergruppe«: en gruppe af medlemsstater inden for en region, der har den tekniske formåen til at yde hinanden bistand i overensstemmelse med artikel 15

18)   »tidlig varsling«: fremskaffelse af konkret, alvorlig og pålidelig information om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet elforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til en elkrise

19)   »transmission«: transmission som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2019/944

20)   »elselskab«: elselskab som defineret i artikel 2, nr. 57), i direktiv (EU) 2019/944

21)   »kapacitetsfordeling«: fordeling af kapacitet på tværs af budområder;

22)   »energi fra vedvarende energikilder«: energi fra vedvarende energikilder eller »vedvarende energi« som defineret i artikel 2, nr. 31), i direktiv (EU) 2019/944

Artikel 3

Kompetent myndighed

1.   Så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest den 5. januar 2020 udpeger hver medlemsstat en national offentlig myndighed på regeringsplan eller regulerende myndighed som sin kompetente myndighed. De kompetente myndigheder er ansvarlige for og samarbejder med hinanden med henblik på udførelsen af de opgaver, der er fastlagt i denne forordning. Hvor det er hensigtsmæssigt, udfører de nationale enheder med ansvar for elforsyningssikkerhed den kompetente myndigheds opgaver i overensstemmelse med denne forordning, indtil den kompetente myndighed er udpeget.

2.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og elektricitetskoordinationsgruppen om og offentliggør navn på og kontaktoplysninger for deres kompetente myndigheder udpeget i henhold til stk. 1 og om enhver ændring af deres navn eller kontaktoplysninger.

3.   Medlemsstaterne kan tillade den kompetente myndighed at delegere de operationelle opgaver vedrørende risikoberedskabsplanlægning og risikostyring fastsat i denne forordning til andre organer. Delegerede opgaver varetages under den kompetente myndigheds tilsyn og specificeres i risikoberedskabsplanen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b).

KAPITEL II

Risikovurdering

Artikel 4

Vurdering af risici for elforsyningssikkerheden

Hver enkelt kompetent myndighed sikrer, at alle relevante risici forbundet med elforsyningssikkerhed vurderes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i denne forordning og i kapitel IV i forordning (EU) 2019/943. Med henblik herpå samarbejder den med transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, regulerende myndigheder, ENTSO for elektricitet, regionale koordinationscentre og andre relevante interessenter, alt efter behov.

Artikel 5

Metode til opstilling af regionale elkrisescenarier

1.   Inden den 5. januar 2020 fremlægger ENTSO for elektricitet et forslag til metode til opstilling af de mest relevante regionale elkrisescenarier for ACER.

2.   Den foreslåede metode skal opstille elkrisescenarier vedrørende systemtilstrækkelighed, systemsikkerhed og brændstofsikkerhed på grundlag af mindst følgende risici:

a)

sjældne og ekstreme naturfarer

b)

farer for uheld, der går ud over N-1-sikkerhedskriteriet, og ekstraordinære nødsituationer

c)

farer for følgeskader, herunder følgerne af ondsindede angreb og af brændstofmangel.

3.   Den foreslåede metode skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)

hensyntagen til alle relevante regionale og nationale omstændigheder, herunder eventuelle undergrupper

b)

samspil og vekselvirkning af risici på tværs af grænserne

c)

simuleringer af samtidige elkrisescenarier

d)

rangordning af risici efter deres virkning og sandsynlighed

e)

principper for, hvordan følsomme oplysninger håndteres på en måde, der sikrer gennemsigtighed over for offentligheden.

4.   Når risikoen for afbrydelse af gasforsyningen vurderes i forbindelse med identificering af risiciene i henhold til denne artikels stk. 2, litra c), anvender ENTSO for elektricitet de scenarier for naturgasforsynings- og infrastrukturafbrydelser, der er opstillet af ENTSOG i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2017/1938.

5.   Forud for fremlæggelse af den foreslåede metode for ACER foretager ENTSO for elektricitet en høring, der som minimum omfatter de regionale koordinationscentre, erhvervs- og forbrugerorganisationer, producenter eller deres brancheorganisationer, transmissionssystemoperatører og relevante distributionssystemoperatører, kompetente myndigheder, regulerende myndigheder og andre relevante nationale myndigheder. ENTSO for elektricitet tager behørigt hensyn til resultaterne af høringen og forelægger dem sammen med den foreslåede metode på et møde i elektricitetskoordinationsgruppen.

6.   Inden for to måneder efter modtagelsen af den foreslåede metode og efter høring af elektricitetskoordinationsgruppen i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne, godkender eller ændrer ACER forslaget. ACER og ENTSO for elektricitet offentliggør den endelige version af metoden på deres websteder.

7.   ENTSO for elektricitet ajourfører og forbedrer metoden i overensstemmelse med stk. 1-6, hvor der fremkommer væsentlige nye oplysninger. Elektricitetskoordinationsgruppen kan i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne, anbefale, og ACER eller Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde anmode om sådanne ajourføringer og forbedringer. Inden for seks måneder fra modtagelsen af anmodningen fremlægger ENTSO for elektricitet et udkast til de foreslåede ændringer for ACER. Inden for to måneder efter modtagelsen af et sådant forslag og efter høring af elektricitetskoordinationsgruppen i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne, godkender eller ændrer ACER de foreslåede ændringer. ACER og ENTSO for elektricitet offentliggør den endelige version af den ajourførte metode på deres websteder.

Artikel 6

Opstilling af regionale elkrisescenarier

1.   Inden seks måneder efter godkendelsen af en metode i henhold til artikel 5, stk. 6, opstiller ENTSO for elektricitet på grundlag af denne metode og i tæt samarbejde med elektricitetskoordinationsgruppen, regionale koordinationscentre, kompetente myndigheder og regulerende myndigheder de mest relevante elkrisescenarier for hver region. Det kan delegere opgaver vedrørende opstilling af regionale elkrisescenarier til de regionale koordinationscentre.

2.   ENTSO for elektricitet forelægger de regionale elkrisescenarier for de relevante transmissionssystemoperatører, regionale koordinationscentre, kompetente myndigheder og regulerende myndigheder samt til elektricitetskoordinationsgruppen. Elektricitetskoordinationsgruppen kan anbefale ændringer.

3.   ENTSO for elektricitet ajourfører de regionale elkrisescenarier hvert fjerde år, medmindre forholdene tilsiger hyppigere ajourføringer.

Artikel 7

Opstilling af nationale elkrisescenarier

1.   Inden for fire måneder efter opstillingen af de regionale elkrisescenarier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, opstiller den kompetente myndighed de mest relevante nationale elkrisescenarier.

2.   Ved opstillingen af de nationale elkrisescenarier hører den kompetente myndighed transmissionssystemoperatørerne, de distributionssystemoperatører, som den kompetente myndighed betragter som værende relevante, de relevante producenter eller deres brancheorganisationer og den regulerende myndighed, hvor denne ikke er den kompetente myndighed.

3.   De nationale elkrisescenarier opstilles som minimum på grundlag af de i artikel 5, stk. 2, omhandlede risici og skal være i overensstemmelse med de regionale elkrisescenarier, der er opstillet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1. Medlemsstaterne ajourfører de nationale elkrisescenarier hvert fjerde år, medmindre forholdene tilsiger hyppigere ajourføringer.

4.   Senest fire måneder efter opstillingen af regionale elkrisescenarier i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, underretter medlemsstaterne elektricitetskoordinationsgruppen og Kommissionen om deres vurdering af risiciene i forbindelse med ejerskabet af infrastruktur, der er relevant for elforsyningssikkerheden, og om eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller afbøde sådanne risici, med en angivelse af hvorfor sådanne foranstaltninger betragtes som nødvendige og forholdsmæssige.

Artikel 8

Metode til kortsigtede og sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger

1.   Senest den 5. januar 2020 forelægger ENTSO for elektricitet ACER et forslag til en metode til at vurdere sæsonbestemt og kortsigtet tilstrækkelighed, navnlig månedlig tilstrækkelighed såvel som tilstrækkelighed en uge frem i tiden til mindst en dag frem i tiden, der mindst dækker følgende:

a)

usikkerheden ved inputtene, såsom sandsynligheden for udfald af transmissionskapaciteten, sandsynligheden for en utilsigtet afbrydelse af kraftværker, alvorlige vejrforhold, varierende efterspørgsel, navnlig spidsbelastninger, der afhænger af vejrforhold, og varierende produktion af energi fra vedvarende energikilder

b)

sandsynligheden for, at der opstår en elkrise

c)

sandsynligheden for, at der opstår en samtidig elkrise.

2.   Den i stk. 1 omhandlede metode skal indeholde en sandsynlighedsbaseret tilgang, herunder flere scenarier, og skal tage hensyn til den nationale og regionale kontekst og EU-konteksten, herunder sammenkoblingsniveauet mellem medlemsstaterne og, for så vidt det er muligt, tredjelande inden for Unionens synkrone områder. Metoden skal tage hensyn til de særlige forhold i hver medlemsstats energisektor, herunder særlige vejrforhold og eksterne omstændigheder.

3.   Forud for fremlæggelse af den foreslåede metode foretager ENTSO for elektricitet en høring, der som minimum omfatter de regionale koordinationscentre, erhvervs- og forbrugerorganisationer, producenter eller deres brancheorganisationer, transmissionssystemoperatører, relevante distributionssystemoperatører, kompetente myndigheder, regulerende myndigheder og andre relevante nationale myndigheder. ENTSO for elektricitet tager behørigt hensyn til resultaterne af høringen og forelægger dem sammen med den foreslåede metode på et møde i elektricitetskoordinationsgruppen.

4.   Inden for to måneder efter modtagelsen af forslaget til metode og efter høring af elektricitetskoordinationsgruppen i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne, godkender eller ændrer ACER forslaget. ENTSO for elektricitet og ECER offentliggør den endelige version af metoden på deres websteder.

5.   ENTSO for elektricitet ajourfører og forbedrer metoden i overensstemmelse med stk. 1-4, hvor der fremkommer væsentlige nye oplysninger. Elektricitetskoordinationsgruppen kan i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne, anbefale, og ACER eller Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde anmode om sådanne ajourføringer og forbedringer. Inden for seks måneder fra modtagelsen af anmodningen fremsender ENTSO for elektricitet et udkast til foreslåede ændringer til ACER. Inden for to måneder efter modtagelsen af et sådant forslag og efter høring af elektricitetskoordinationsgruppen i den sammensætning, der udelukkende består af repræsentanter for medlemsstaterne, godkender eller ændrer ACER de foreslåede ændringer. ENTSO for elektricitet og ACER offentliggør den endelige version af den ajourførte metode på deres websteder.

Artikel 9

Kortsigtede og sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger

1.   Alle kortsigtede tilstrækkelighedsvurderinger, hvad enten de gennemføres på nationalt eller regionalt plan eller på EU-plan, udføres i overensstemmelse med den metode, der er udviklet i henhold til artikel 8.

2.   ENTSO for elektricitet udarbejder sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger i overensstemmelse med den metode, der er udviklet i henhold til artikel 8. Det offentliggør resultaterne af vintertilstrækkelighedsvurderingen senest den 1. december hvert år og af sommertilstrækkelighedsvurderingen senest den 1. juni hvert år. Det kan delegere opgaver i forbindelse med tilstrækkelighedsvurderingerne til de regionale koordinationscentre. Det forelægger tilstrækkelighedsvurderingen på et møde i elektricitetskoordinationsgruppen, som, hvis det er passende, kan udstede henstillinger.

3.   De regionale koordinationscentre foretager tilstrækkelighedsvurderinger en uge frem i tiden til mindst en dag frem i tiden i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1485 på grundlag af den metode, der er vedtaget i henhold til nærværende forordnings artikel 8.

KAPITEL III

Risikoberedskabsplaner

Artikel 10

Udarbejdelse af risikoberedskabsplaner

1.   På grundlag af de regionale og nationale elkrisescenarier, der er opstillet i henhold til artikel 6 og 7, udarbejder hver medlemsstats kompetente myndighed en risikoberedskabsplan efter høring af distributionssystemoperatører, der af den kompetente myndighed betragtes som relevante, transmissionssystemoperatørerne, de relevante producenter eller deres brancheorganisationer, el- og naturgasselskaberne, de relevante organisationer, der repræsenterer industrielle og ikkeindustrielle elkunders interesser, samt den regulerende myndighed, hvor denne ikke er den kompetente myndighed.

2.   Risikoberedskabsplanen skal bestå af nationale foranstaltninger, regionale og, hvor det er relevant, bilaterale foranstaltninger som fastlagt i artikel 11 og 12. I overensstemmelse med artikel 16 skal alle foranstaltninger, der planlægges eller er træffes med henblik på at forebygge, forberede sig på og afbøde elkriser, fuldt ud overholde reglerne for det indre elmarked og systemdriften. Disse foranstaltninger skal være klart defineret, gennemsigtige, forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

3.   Risikoberedskabsplanen udarbejdes i overensstemmelse med artikel 11 og 12 og med skabelonen i bilaget. Medlemsstaterne kan om nødvendigt medtage yderligere oplysninger i risikoberedskabsplanen.

4.   For at sikre sammenhæng i risikoberedskabsplaner fremlægger de kompetente myndigheder, inden de vedtager deres risikoberedskabsplaner, udkastet til disse planer med henblik på høring for de relevante medlemsstaters kompetente myndigheder i regionen og, hvis de ikke befinder sig i samme region, for de kompetente myndigheder i direkte forbundne medlemsstater samt for elektricitetskoordinationsgruppen.

5.   Inden for seks måneder efter modtagelsen af udkastet til risikoberedskabsplaner kan de i stk. 4 omhandlede kompetente myndigheder og elektricitetskoordinationsgruppen udstede henstillinger til de udkast til planer, der er fremlagt i henhold til stk. 4.

6.   Inden for ni måneder efter fremlæggelsen af deres udkast til planer vedtager de berørte kompetente myndigheder deres risikoberedskabsplaner under hensyntagen til resultaterne af høringen i henhold til stk. 4 og eventuelle henstillinger udstedt i henhold til stk. 5. De underretter straks Kommissionen om deres risikoberedskabsplaner.

7.   De kompetente myndigheder og Kommissionen offentliggør risikoberedskabsplanerne på deres websteder, idet de sikrer fortroligheden af følsomme oplysninger, navnlig oplysninger om foranstaltninger i forbindelse med forebyggelse eller afbødning af følgerne af ondsindede angreb. Beskyttelsen af følsomme oplysningers fortrolighed skal baseres på de principper, der er fastsat i henhold til artikel 19.

8.   De kompetente myndigheder vedtager og offentliggør deres første risikoberedskabsplaner senest den 5. januar 2022. De ajourfører dem derefter hvert fjerde år, medmindre forholdene tilsiger hyppigere ajourføringer.

Artikel 11

Risikoberedskabsplanernes indhold med hensyn til nationale foranstaltninger

1.   Hver medlemsstats risikoberedskabsplan skal indeholde alle nationale planlagte eller trufne foranstaltninger til at forebygge, forberede sig på og afbøde elkriser som identificeret i henhold til artikel 6 og 7. Den skal som minimum:

a)

indeholde et sammendrag af de elkrisescenarier, der er defineret for den relevante medlemsstat og region i overensstemmelse med procedurerne fastlagt i artikel 6 og 7

b)

fastsætte den kompetente myndigheds rolle og ansvarsområder og beskrive, hvilke opgaver der måtte være blevet delegeret til andre organer

c)

beskrive de nationale foranstaltninger til forebyggelse eller forberedelse af de risici, der er identificeret i henhold til artikel 6 og 7

d)

udpege en national krisekoordinator og fastsætte dennes opgaver

e)

fastlægge detaljerede procedurer, som skal følges under elkriser, herunder de tilhørende ordninger for informationsstrømme

f)

identificere de markedsbaserede foranstaltningers bidrag til håndtering af elkriser, navnlig foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden

g)

identificere mulige ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der skal gennemføres under elkriser, med præcisering af, hvad der udløser dem, og under hvilke betingelser og efter hvilke procedurer de gennemføres, samt hvordan de stemmer overens med de i artikel 16 fastsatte krav og med regionale og bilaterale foranstaltninger

h)

sætte en ramme for manuel belastningsreduktion, hvoraf det fremgår, under hvilke omstændigheder belastningen skal reduceres, samt for så vidt angår den offentlige og den personlige sikkerhed en præcisering af, hvilke kategorier af elektricitetsbrugere, der i henhold til national ret er berettiget til særlig beskyttelse mod afbrydelser, idet behovet for en sådan beskyttelse skal begrundes, samt en præcisering af, hvordan de berørte medlemsstaters transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal mindske forbruget

i)

beskrive de mekanismer, der anvendes til at informere offentligheden om elkriser

j)

beskrive de nationale foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at gennemføre og håndhæve de regionale og, hvor det er relevant, bilaterale foranstaltninger, der er aftalt i henhold til artikel 12

k)

indeholde oplysninger om beslægtede og nødvendige planer for udviklingen af fremtidens net, der vil bidrage til at håndtere konsekvenserne af de identificerede elkrisescenarier.

2.   Nationale foranstaltninger skal tage fuldt hensyn til de regionale og, hvor det er relevant, bilaterale foranstaltninger, der er aftalt i henhold til artikel 12, og må ikke bringe hverken driftssikkerheden eller sikkerheden af transmissionssystemet i fare, og ej heller andre medlemsstaters elforsyningssikkerhed.

Artikel 12

Risikoberedskabsplanernes indhold med hensyn til regionale og bilaterale foranstaltninger

1.   Ud over de i artikel 11 omhandlede nationale foranstaltninger skal hver medlemsstats risikoberedskabsplan indeholde regionale og i givet fald bilaterale foranstaltninger til at sikre, at elkriser med grænseoverskridende virkninger forebygges eller styres korrekt. Der skal inden for den berørte region aftales regionale foranstaltninger mellem medlemsstater, der har den tekniske formåen til at yde hinanden bistand i overensstemmelse med artikel 15. Med henblik herpå kan medlemsstaterne også oprette undergrupper inden for en region. Der skal aftales bilaterale foranstaltninger medlemsstater, der er direkte forbundne, men ikke ligger inden for samme region. Medlemsstaterne sikrer sammenhæng mellem regionale og bilaterale foranstaltninger. Regionale og bilaterale foranstaltninger skal som minimum omfatte:

a)

udpegningen af en krisekoordinator

b)

mekanismer til informationsdeling og samarbejde

c)

koordinerede foranstaltninger til afbødning af en elkrise, herunder samtidige elkriser, med henblik på bistand i overensstemmelse med artikel 15

d)

procedurer for gennemførelsen af tests af risikoberedskabsplanerne hvert eller hvert andet år

e)

de mekanismer, der udløser ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, der skal aktiveres i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2.

2.   De berørte medlemsstater aftaler de regionale og bilaterale foranstaltninger, der skal inkluderes i risikoberedskabsplanen, efter høring af de relevante regionale koordinationscentre. Kommissionen kan have en rolle som formidler i forberedelserne af aftalen om regionale og bilaterale foranstaltninger. Kommissionen kan anmode ACER og ENTSO for elektricitet om at yde teknisk bistand til medlemsstater med henblik på at lette en sådan aftale. Mindst otte måneder før fristen for vedtagelse eller ajourføring af risikoberedskabsplanen udløber, underretter de kompetente myndigheder elektricitetskoordinationsgruppen om de aftaler, der er indgået. Hvis medlemsstaterne ikke er i stand til at nå til enighed, underretter de pågældende kompetente myndigheder Kommissionen om årsagerne til uenigheden. Kommissionen foreslår i så fald foranstaltninger, herunder en samarbejdsmekanisme til brug ved indgåelsen af en aftale om regionale og bilaterale foranstaltninger.

3.   Ved at inddrage relevante interessenter tester de kompetente myndigheder i hver regions medlemsstater periodisk effektiviteten af de procedurer, der udvikles i risikoberedskabsplanerne til forebyggelse af elkriser, herunder de mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og udfører hvert andet år simuleringer af elkriser, hvor navnlig disse mekanismer testes.

Artikel 13

Kommissionens vurdering af risikoberedskabsplaner

1.   Inden fire måneder efter den kompetente myndigheds meddelelse af den vedtagne risikoberedskabsplan vurderer Kommissionen planen under behørig hensyntagen til de synspunkter, som elektricitetskoordinationsgruppen har givet udtryk for.

2.   Kommissionen afgiver efter høring af elektricitetskoordinationsgruppen en ikkebindende udtalelse, der indeholder en detaljeret begrundelse, og forelægger den for den kompetente myndighed sammen med en henstilling om at revidere dens risikoberedskabsplan, såfremt planen:

a)

ikke effektivt afbøder de risici, der er identificeret i elkrisescenarierne

b)

ikke stemmer overens med de identificerede elkrisescenarier eller med en anden medlemsstats risikoberedskabsplan

c)

ikke opfylder de krav, der er fastsat i artikel 10, stk. 2

d)

fastsætter foranstaltninger, der sandsynligvis vil bringe andre medlemsstaters elforsyningssikkerhed i fare

e)

uretmæssigt forvrider konkurrencen eller hindrer et velfungerende indre marked eller

f)

ikke overholder denne forordnings bestemmelser eller andre bestemmelser i EU-retten.

3.   Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens i stk. 2 omhandlede udtalelse tager den pågældende kompetente myndighed fuldt hensyn til Kommissionens henstilling og enten meddeler Kommissionen den ændrede risikoberedskabsplan eller meddeler Kommissionen grundene til, at den modsætter sig henstillingen.

4.   Hvis den kompetente myndighed modsætter sig Kommissionens henstilling, kan Kommissionen inden for fire måneder efter modtagelsen af den kompetente myndigheds underretning om grundene til modsættelsen trække sin henstilling tilbage eller indkalde til et møde med den kompetente myndighed og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, med elektricitetskoordinationsgruppen med henblik på at vurdere spørgsmålet. Kommissionen giver en detaljeret begrundelse for enhver anmodning om ændring af risikoberedskabsplanen. Hvis den berørte kompetente myndigheds endelige holdning afviger fra Kommissionens detaljerede begrundelse, giver den pågældende kompetente myndighed Kommissionen en begrundelse for sin holdning senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens detaljerede begrundelse.

KAPITEL IV

Styring af elkriser

Artikel 14

Tidlig varsling og erklæring af en elkrise

1.   Hvor en sæsonbestemt tilstrækkelighedsvurdering eller anden kvalificeret kilde giver konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en elkrise i en medlemsstat, udsteder den pågældende medlemsstats kompetente myndighed uden unødigt ophold en tidlig varsling herom til Kommissionen, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i samme region og, hvis de ikke er i samme region, de kompetente myndigheder i direkte forbundne medlemsstater. Den berørte kompetente myndighed fremlægger desuden oplysninger om årsagerne til den mulige elkrise, de trufne eller planlagte foranstaltninger til afbødning af elkrisen samt det mulige behov for bistand fra andre medlemsstater. Oplysningerne skal omfatte foranstaltningernes mulige indvirkninger på det indre elmarked. Kommissionen videregiver disse oplysninger til elektricitetskoordinationsgruppen.

2.   Når den står over for en elkrise, erklærer den kompetente myndighed efter høring af den berørte transmissionssystemoperatør en elkrise, og underretter uden unødigt ophold de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i samme region og, hvis de ikke er i samme region, de kompetente myndigheder i direkte forbundne medlemsstater samt Kommissionen herom. Disse oplysninger skal omfatte årsagerne til forringelsen af elforsyningssituationen og grundene til at erklære en elkrise, de trufne eller planlagte foranstaltninger til afbødning af krisen og det eventuelle behov for bistand fra andre medlemsstater.

3.   Hvis de anser oplysningerne i henhold til stk. 1 eller 2 for utilstrækkelige, kan Kommissionen, elektricitetskoordinationsgruppen eller de kompetente i samme region og, hvis de ikke er i samme region, de kompetente myndigheder i direkte forbundne medlemsstater anmode den berørte medlemsstat om at fremlægge yderligere oplysninger.

4.   Hvis en kompetent myndighed udsteder en tidlig varsling eller erklærer en elkrise, følges foranstaltningerne i risikoberedskabsplanerne i videst muligt omfang.

Artikel 15

Samarbejde og bistand

1.   Medlemsstaterne handler og samarbejder i en solidarisk ånd om at forebygge eller styre elkriser.

2.   Hvis de har den nødvendige tekniske formåen, tilbyder medlemsstaterne at bistå hinanden ved hjælp af regionale eller bilaterale foranstaltninger, der er aftalt i henhold til denne artikel og artikel 12, inden denne bistand gives. Med henblik herpå og for at beskytte den offentlige og personlige sikkerhed aftaler medlemsstaterne regionale eller bilaterale foranstaltninger efter eget valg med henblik på at levere elektricitet på en koordineret måde.

3.   Medlemsstaterne aftaler de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger til gennemførelsen af de regionale eller bilaterale foranstaltninger, inden bistanden tilbydes. Sådanne ordninger skal bl.a. specificere den maksimale mængde elektricitet, der skal leveres på regionalt eller bilateralt plan, den udløsende faktor for eventuel bistand og indstilling af bistand, hvordan elektriciteten vil blive leveret og bestemmelser om rimelig kompensation mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6.

4.   Bistanden er betinget af en forudgående aftale mellem de berørte medlemsstater vedrørende rimelig kompensation, som mindst skal omfatte:

a)

omkostninger vedrørende elektricitet leveret på den medlemsstats område, som har anmodet om bistand, samt de tilhørende transmissionsomkostninger og

b)

eventuelle andre rimelige omkostninger for den medlemsstat, der yder bistand, herunder for så vidt angår godtgørelse af bistand forberedt uden en effektiv aktivering samt godtgørelse af eventuelle omkostninger som følge af retssager, voldgiftssager eller lignende sager og forlig.

5.   Rimelig kompensation i henhold til stk. 4 omfatter bl.a. alle rimelige omkostninger, som den medlemsstat, der yder bistand, afholder som følge af en forpligtelse til at betale kompensation i medfør af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten, og i medfør af de internationale forpligtelser, der gælder for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser om bistand, og yderligere rimelige omkostninger, der er påløbet i forbindelse med betaling af kompensation i henhold til nationale bestemmelser om kompensation.

6.   Den medlemsstat, der anmoder om bistand, betaler omgående eller sikrer omgående betaling af en rimelig kompensation til den medlemsstat, som yder bistand.

7.   Kommissionen fastlægger senest den 5. januar 2020 efter høring af elektricitetskoordinationsgruppen og ACER ikkebindende retningslinjer for de vigtigste elementer i den rimelige kompensation, der er omhandlet i stk. 3-6, og andre vigtige elementer i de i stk. 3 omhandlede tekniske, retlige og finansielle ordninger samt de i stk. 2 omhandlede generelle principper for gensidig bistand.

8.   I tilfælde af en elkrise, hvor medlemsstaterne endnu ikke har aftalt regionale eller bilaterale foranstaltninger og tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til denne artikel, aftaler medlemsstaterne ad hoc-foranstaltninger og -ordninger med henblik på at anvende denne artikel, herunder for så vidt angår den rimelige kompensation i henhold til stk. 4, 5 og 6. Hvis en medlemsstat anmoder om bistand, før der er aftalt sådanne ad hoc-foranstaltninger og -ordninger, skal den forud for modtagelsen af bistand forpligte sig til at betale rimelig kompensation i overensstemmelse med stk. 4, 5 og 6.

9.   Medlemsstaterne sikrer, at denne forordnings bestemmelser om bistand gennemføres i overensstemmelse med traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og andre relevante internationale forpligtelser. De træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.

Artikel 16

Overholdelse af markedsreglerne

1.   Foranstaltninger, der træffes for at forebygge eller afbøde elkriser, skal overholde reglerne for det indre elmarked og systemdriften.

2.   Ikkemarkedsbaserede foranstaltninger aktiveres under en elkrise alene som en sidste udvej, hvis alle markedets muligheder er udtømt, eller hvor det er åbenbart, at markedsbaserede foranstaltninger alene ikke er tilstrækkeligt til at forhindre en yderligere forringelse af elforsyningssituationen. Ikkemarkedsbaserede foranstaltninger må ikke unødigt fordreje konkurrencen og et velfungerende indre elmarked. De skal være nødvendige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og midlertidige. Den kompetente myndighed underretter de relevante interessenter i sin medlemsstat om anvendelsen af eventuelle ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

3.   Transaktionsindskrænkning, herunder indskrænkning af allerede tildelt områdeoverskridende kapacitet, begrænsning af områdeoverskridende kapacitet til kapacitetsfordeling eller begrænsning af tidsplaner må kun indledes i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943 og de regler, der er vedtaget for at gennemføre nævnte bestemmelse.

KAPITEL V

Evaluering og overvågning

Artikel 17

Efterfølgende evaluering

1.   Så snart som muligt og ikke senere end tre måneder efter, at en elkrise er ovre, fremsender den kompetente myndighed i den medlemsstat, der erklærede elkrisen, en efterfølgende evalueringsrapport til elektricitetskoordinationsgruppen og Kommissionen efter høring af den regulerende myndighed, hvor den regulerende myndighed ikke er den kompetente myndighed.

2.   Den efterfølgende evalueringsrapport skal som minimum indeholde:

a)

en beskrivelse af den begivenhed, der udløste elkrisen

b)

en beskrivelse af eventuelle forebyggende, forberedende og afbødende foranstaltninger, der er truffet, og en vurdering af deres proportionalitet og effektivitet

c)

en vurdering af de trufne foranstaltningers grænseoverskridende virkninger

d)

en redegørelse for den bistand, der er forberedt, med eller uden effektiv aktivering, ydet til eller modtaget fra de tilgrænsende medlemsstater og tredjelande

e)

elkrisens økonomiske konsekvenser og virkningerne af de trufne foranstaltninger på elsektoren i et omfang, der er muligt på baggrund af de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vurderingen, navnlig mængden af den ikkeforsynede energi og omfanget af manuel forbrugsaflastning (herunder en sammenligning mellem omfanget af frivillig og tvungen forbrugsaflastning)

f)

årsager, der begrunder anvendelsen af ikke-markedsbaserede foranstaltninger

(g)

eventuelle mulige eller foreslåede forbedringer af risikoberedskabsplanen

h)

en oversigt over mulige forbedringer af netudviklingen i tilfælde, hvor utilstrækkelig netudvikling forårsagede eller bidrog til elkrisen.

3.   Hvis de finder, at oplysningerne i den efterfølgende evalueringsrapport er utilstrækkelige, kan elektricitetskoordinationsgruppen og Kommissionen anmode den pågældende kompetente myndighed om at fremlægge yderligere oplysninger.

4.   Den berørte kompetente myndighed fremlægger resultaterne af den efterfølgende evaluering for elektricitetskoordinationsgruppen. Disse resultater skal afspejles i den ajourførte risikoberedskabsplan.

Artikel 18

Overvågning

1.   Ud over at udføre de øvrige opgaver fastsat i denne forordning drøfter elektricitetskoordinationsgruppen:

a)

resultaterne af den tiårige netudviklingsplan for elektricitet, som ENTSO for elektricitet har udarbejdet

b)

sammenhængen i de risikoberedskabsplaner, som de kompetente myndigheder har vedtaget i henhold til proceduren omhandlet i artikel 10

c)

resultaterne af den af ENTSO for elektricitet udførte europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden som omhandlet i artikel 23, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943.

d)

medlemsstaternes resultater inden for elforsyningssikkerhed som minimum under hensyntagen til de indikatorer, der er beregnet i den europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, nemlig den forventede ikkeforsynede energi og loss-of-load-sandsynligheden

e)

resultaterne af de sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger omhandlet i artikel 9, stk. 2

f)

de oplysninger, der er modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 7, stk. 4

g)

resultaterne af de efterfølgende evalueringer omhandlet i artikel 17, stk. 4

h)

metoden til tilstrækkelighedsvurdering omhandlet i artikel 8

i)

metoden til opstilling af regionale elkrisescenarier omhandlet i artikel 5.

2.   Elektricitetskoordinationsgruppen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne samt til ENTSO for elektricitet om de i stk. 1 omhandlede emner.

3.   ACER overvåger løbende elforsyningssikkerheden og aflægger regelmæssigt rapport til elektricitetskoordinationsgruppen.

4.   Senest den 1. september 2025 evaluerer Kommissionen på grundlag af de indhøstede erfaringer i forbindelse med anvendelsen af denne forordning de mulige midler til at øge elforsyningssikkerhedsforanstaltninger på EU-plan og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder, hvis det er nødvendigt, lovgivningsmæssige forslag til ændring af denne forordning.

Artikel 19

Behandling af fortrolige oplysninger

1.   Medlemsstaterne og de kompetente myndigheder gennemfører de procedurer, som er omhandlet i denne forordning, i overensstemmelse med de gældende regler, herunder nationale regler vedrørende behandling af fortrolige oplysninger og processer. Hvis gennemførelsen af disse regler resulterer i, at oplysninger ikke videregives, bl.a. som en del af risikoberedskabsplaner, kan medlemsstaten eller myndigheden give et ikkefortroligt sammendrag deraf, og er efter anmodning forpligtet hertil.

2.   Kommissionen, ACER, elektricitetskoordinationsgruppen, ENTSO for elektricitet, medlemsstaterne, de kompetente myndigheder, de regulerende myndigheder og andre relevante organer, enheder eller personer, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, sikrer følsomme oplysningers fortrolighed.

KAPITEL VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 20

Samarbejde med de kontraherende parter i Energifællesskabet

Hvor medlemsstaterne og de kontraherende parter i Energifællesskabet samarbejder inden for elforsyningssikkerhed, kan et sådant samarbejde omfatte definitionen af en elkrise, processen med at opstille elkrisescenarier og udarbejdelsen af risikoberedskabsplaner, således at der ikke træffes foranstaltninger, som bringer elforsyningssikkerheden i medlemsstaterne, hos de kontraherende parter i Energifællesskabet eller i Unionen i fare. I den henseende kan de kontraherende parter i Energifællesskabet på Kommissions opfordring deltage i møder i elektricitetskoordinationsgruppen vedrørende alle emner, de er berørt af.

Artikel 21

Undtagelse

Indtil Cypern bliver direkte forbundet med en anden medlemsstat, finder artikel 6 og 12 og artikel 15, stk. 2-9, ikke anvendelse hverken mellem Cypern og andre medlemsstater eller på ENTSO for elektricitet for så vidt angår Cypern. Cypern og relevante andre medlemsstater kan med støtte fra Kommissionen udvikle alternative foranstaltninger og procedurer i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 6 og 12 og artikel 15, stk. 2-9, forudsat at sådanne alternative foranstaltninger og procedurer ikke påvirker den effektive anvendelse af denne forordning mellem de øvrige medlemsstater.

Artikel 22

Overgangsbestemmelse i afventning af etableringen af regionale koordinationscentre

Indtil den dato, hvor de regionale koordinationscentre etableres i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2019/943, henviser regionerne til enten en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater i samme synkrone område.

Artikel 23

Ophævelse

Direktiv 2005/89/EF ophæves.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.5.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (se side 54 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (se side 125 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 22).

(7)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1).

(8)  Kommissionens forordning (EU) 2017/2196 af 24. november 2017 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 54).

(9)  Kommissionens afgørelse af 15. november 2012 om oprettelse af elektricitetskoordinationsgruppen (EUT C 353 af 17.11.2012, s. 2).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

(11)  Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (se side 22 i denne EUT).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1)


BILAG

SKABELON FOR RISIKOBEREDSKABSPLAN

Følgende skabelon udfyldes på engelsk.

Generelle oplysninger

Navnet på den kompetente myndighed med ansvar for udarbejdelsen af denne plan

Medlemsstater i regionen

1.   SAMMENDRAG AF ELKRISESCENARIER

Beskriv kort de elkrisescenarier, der er opstillet på regionalt og nationalt plan i overensstemmelse med procedurerne fastlagt i artikel 6 og 7, herunder beskrivelsen af de anvendte forudsætninger.

2.   DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS ROLLER OG ANSVARSOMRÅDER

Definér den kompetente myndigheds roller og ansvarsområder og de organer, som opgaverne er uddelegeret til.

Beskriv, hvilke opgaver der eventuelt er uddelegeret til andre organer.

3.   PROCEDURER OG FORANSTALTNINGER UNDER ELKRISEN

3.1.   Nationale procedurer og foranstaltninger

a)

Beskriv de procedurer, som skal følges i tilfælde af en elkrise, herunder de tilknyttede ordninger for informationsstrømme.

b)

Beskriv de forebyggende og forberedende foranstaltninger.

c)

Beskriv de foranstaltninger, der skal afbøde elkriser, navnlig foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden, med angivelse af, under hvilke omstændigheder sådanne foranstaltninger kan anvendes, især hvad der kan udløse iværksættelsen heraf. Hvis ikkemarkedsbaserede foranstaltninger overvejes anvendt, skal de være behørigt begrundet i betragtning af kravene i artikel 16 og være i overensstemmelse med regionale og, hvor det er relevant, bilaterale foranstaltninger.

d)

Fremlæg en ramme for manuel belastningsreduktion, hvoraf det fremgår, under hvilke omstændigheder belastningen skal reduceres. Præcisér, for så vidt angår den offentlige og den personlige sikkerhed, hvilke kategorier af elektricitetsbrugere, der er berettiget til særlig beskyttelse mod afbrydelser, og begrund behovet for en sådan beskyttelse. Angiv, hvordan transmissionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne bør handle for at mindske forbruget.

e)

Beskriv de mekanismer, der anvendes til at informere offentligheden om elkrisen.

3.2.   Regionale og bilaterale procedurer og foranstaltninger

a)

Beskriv de aftalte mekanismer til samarbejde inden for regionen og sikring af passende koordination før og under elkrisen, herunder procedurerne for beslutningstagning vedrørende en passende respons på regionalt niveau.

b)

Beskriv eventuelle regionale og bilaterale foranstaltninger, der er aftalt, herunder eventuelle nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger for gennemførelsen af disse foranstaltninger. Beskrivelsen af sådanne ordninger skal bl.a. omfatte oplysninger om de maksimale mængder af elektricitet, der skal leveres på regionalt eller bilateralt plan, den udløsende faktor for bistanden og muligheden for at anmode om indstilling af bistanden, hvordan elektriciteten vil blive leveret, og bestemmelser om rimelig kompensation mellem medlemsstaterne. Beskriv de nationale foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at gennemføre og håndhæve de regionale og bilaterale foranstaltninger, der er aftalt.

c)

Beskriv de mekanismer, der findes til brug for samarbejde og koordination før og under elkrisen med andre medlemsstater uden for regionen såvel som tredjelande inden for det pågældende synkrone område.

4.   KRISEKOORDINATOR

Angiv, hvem der er krisekoordinator, og definér dennes rolle. Angiv kontaktoplysningerne.

5.   HØRINGER AF INTERESSENTER

Beskriv i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, hvordan høringen i forbindelse med udviklingen af denne plan har fundet sted, og med hvilke resultater, for så vidt angår:

a)

relevante el- og naturgasselskaber, herunder relevante producenter og deres brancheorganer

b)

relevante organisationer, der repræsenterer ikkeindustrielle elkunders interesser

c)

relevante organisationer, der repræsenterer industrielle elkunders interesser

d)

regulerende myndigheder

e)

transmissionssystemoperatørerne

f)

relevante distributionssystemoperatører.

6.   TEST AF NØDPLANER

a)

Angiv tidsplanen for den regionale (og, hvis det er relevant, den nationale) responssimulering af elkriser i realtid, der finder sted hvert andet år.

b)

Angiv i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra d), de aftalte procedurer og de involverede aktører.

Hvad angår ajourføring af planen: Beskriv kort, hvilke tests der er foretaget, siden den seneste plan blev vedtaget, og de vigtigste resultater heraf. Angiv, hvilke foranstaltninger der er vedtaget som følge af disse tests.


14.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/22


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/942

af 5. juni 2019

om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (4), der oprettede Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), er blevet ændret væsentligt (5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Oprettelsen af ACER har åbenlyst forbedret koordineringen mellem regulerende myndigheder om grænseoverskridende spørgsmål. ACER har siden sin oprettelse fået nye vigtige opgaver vedrørende overvågning af engrosmarkederne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (6) og vedrørende områderne grænseoverskridende energiinfrastruktur i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (7) og gasforsyningssikkerhed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (8).

(3)

Det forventes, at behovet for koordinering af de nationale reguleringstiltag vil blive større i de kommende år. Unionens energisystem er ved at gennemgå den mest gennemgribende forandring i årtier. Øget markedsintegration og omstillingen til en mere alsidig elektricitetsproduktion kræver en større indsats for at koordinere de nationale energipolitikker med naboerne og en større indsats for at udnytte mulighederne for grænseoverskridende handel med elektricitet.

(4)

Erfaringerne med gennemførelsen af det indre marked har vist, at ukoordinerede nationale tiltag kan føre til alvorlige problemer for markedet, navnlig i områder, der er indbyrdes tæt forbundne, og hvor medlemsstaternes beslutninger ofte har reelle konsekvenser for naboerne. For at opnå de positive virkninger ved det indre marked for elektricitet med henblik på forbrugervelfærd, forsyningssikkerhed og dekarbonisering, kræves det af medlemsstaterne, navnlig deres uafhængige regulerende myndigheder, at de samarbejder om regulerende foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger.

(5)

Fragmenterede statslige indgreb i energimarkederne udgør en stigende risiko for velfungerende grænseoverskridende elmarkeder. ACER bør derfor gives en rolle i udviklingen af en koordineret europæisk vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, i tæt samarbejde med de europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO for elektricitet«), med henblik på at undgå problemer med fragmenterede nationale vurderinger, som foretages ud fra forskellige, ukoordinerede metoder, og som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for situationen i de tilstødende lande. ACER bør ligeledes føre tilsyn med de tekniske parametre, som ENTSO for elektricitet har udviklet for effektiv deling af grænseoverskridende kapacitet og andre tekniske karakteristika ved kapacitetsmekanismer.

(6)

På trods af betydelige fremskridt med hensyn til integration og sammenkobling af det indre marked for elektricitet er nogle medlemsstater eller regioner stadig isolerede eller ikke tilstrækkeligt indbyrdes forbundne, navnlig ømedlemsstater og medlemsstater, der ligger i Unionens periferi. I sit arbejde bør ACER tage hensyn til disse medlemsstaters eller regioners særlige situation, alt efter hvad der er relevant.

(7)

Elforsyningssikkerhed forudsætter, at beredskabet på uforudsete forsyningskriser etableres efter en koordineret tilgang. ACER bør derfor koordinere nationale tiltag inden for risikoberedskab i overensstemmelse med Europa-Parlamentets or Rådets forordning (EU) 2019/941 (9).

(8)

På grund af den tætte indbyrdes forbindelse i Unionens elnet og det stadigt voksende behov for at samarbejde med tilstødende lande for at bevare netstabiliteten og integrere store mængder vedvarende energi, vil de regionale koordinationscentre spille en væsentlig rolle for koordineringen af transmissionssystemoperatørerne. ACER bør garantere tilsyn med de regionale koordinationscentre, hvor det er nødvendigt.

(9)

Eftersom store dele af elektricitetsproduktionskapaciteten vil være forbundet på lokalt niveau, skal distributionssystemoperatørerne spille en væsentlig rolle, når det drejer sig om at drive EU-elsystemet på fleksibel og effektiv vis.

(10)

Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen og fjerne hindringerne for handel med elektricitet og naturgas på tværs af grænserne for at nå målsætningerne for Unionens energipolitik. ACER blev oprettet for at udfylde de reguleringsmæssige huller på EU-plan og for at medvirke til at sikre effektivt fungerende indre markeder for elektricitet og naturgas. ACER giver de regulerende myndigheder mulighed for at styrke deres samarbejde på EU-plan og på et gensidigt grundlag deltage i udøvelsen af funktioner med en EU-dimension.

(11)

ACER bør sikre, at de reguleringsopgaver, der varetages af de regulerende myndigheder i henhold til Europa-Parlaments og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (11), koordineres effektivt og om nødvendigt fuldføres på EU-plan. I denne forbindelse er det nødvendigt at garantere ACER's uafhængighed i forhold til elektricitets- og gasproducenter, transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører, uanset om de er offentlige eller private, og forbrugerne og sikre dets virksomheds overensstemmelse med EU-retten, dets tekniske og reguleringsmæssige kapacitet og dets gennemsigtighed, modtagelighed for demokratisk kontrol, herunder ansvarlighed over for Europa-Parlamentet, og effektivitet.

(12)

ACER bør overvåge det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i elektricitets- og gassektoren samt udførelsen af de opgaver, der er overdraget ENTSO for elektricitet og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO for gas). ACER bør ligeledes overvåge gennemførelsen af de opgaver, der er tildelt andre enheder, der varetager reguleringsfunktioner med en EU-dimension, såsom energiudveksling. Det er afgørende, at ACER inddrages for at sikre, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører og driften af andre enheder med funktioner med en EU-dimension forløber effektivt og gennemsigtigt til gavn for de indre markeder for elektricitet og naturgas.

(13)

De regulerende myndigheder bør under udførelsen af deres opgaver sørge for indbyrdes koordinering med henblik på at sikre, at ENTSO for elektricitet, den europæiske enhed for distributionssystemoperatører (»EU DSO-enheden«) og de regionale koordinationscentre efterlever deres forpligtelser i henhold til den reguleringsmæssige ramme for det indre marked for energi samt ACER's afgørelser. Med udvidelsen af det operationelle ansvar, der er tildelt ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden og de regionale koordinationscentre, er det nødvendigt at styrke tilsynet med sådanne enheder, der opererer på regionalt plan eller EU-plan. Den procedure, der indføres ved denne forordning, sikrer, at ACER støtter de regulerende myndigheder, når det udfører disse opgaver som omhandlet i direktiv (EU) 2019/944.

(14)

For at sikre, at ACER har de nødvendige oplysninger til at kunne udføre sine opgaver, bør ACER kunne anmode om og modtage disse oplysninger fra de regulerende myndigheder, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, de regionale koordinationscentre, EU DSO-enheden, transmissionssystemoperatørerne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører.

(15)

ACER bør i samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og relevante nationale myndigheder overvåge de indre markeder for elektricitet og naturgas og, hvor det er hensigtsmæssigt, underrette Europa-Parlamentet, Kommissionen og de nationale myndigheder om sine resultater. ACER's tilsynsopgaver bør ikke overlappe eller forhindre Kommissionens eller de nationale myndigheders, navnlig de nationale konkurrencemyndigheders, overvågning.

(16)

ACER stiller en integreret ramme til rådighed, inden for hvilken de regulerende myndigheder kan deltage og samarbejde. Denne ramme bør sikre ensartet anvendelse af lovgivningen om de indre markeder for elektricitet og naturgas i hele Unionen. Hvad angår forhold, der berører mere end én medlemsstat, har ACER beføjelse til at vedtage konkrete afgørelser. Denne beføjelse bør på klart fastsatte betingelser omfatte tekniske og reguleringsmæssige spørgsmål, der kræver regional koordinering, navnlig dem der vedrører gennemførelsen af netregler og retningslinjer, samarbejde inden for regionale koordinationscentre, de reguleringsmæssige afgørelser, som er nødvendige for en effektiv overvågning af energiengrosmarkedets integritet og gennemsigtighed, afgørelser vedrørende elektricitets- og naturgasinfrastruktur, der forbinder eller vil kunne forbinde mindst to medlemsstater, og, hvis alle andre muligheder er udtømt, indrømmelse af undtagelser fra reglerne for det indre marked vedrørende nye samkøringslinjer for elektricitet og ny gasinfrastruktur beliggende i mere end én medlemsstat.

(17)

Revision af netreglerne og retningslinjerne dækker ændringer, som er nødvendige for at tage højde for udviklingen på markedet uden i væsentlig grad at ændre disse netregler og retningslinjer eller skabe nye beføjelser for ACER.

(18)

ACER spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af overordnede retningslinjer, der efter deres beskaffenhed er ikke-bindende. Netregler bør være i overensstemmelse med disse overordnede retningslinjer. Det betragtes også som hensigtsmæssigt for ACER og i overensstemmelse med dets formål, at det spiller en rolle i revisionen og ændringen af udkastet til netregler for at sikre, at de er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer og sikre den nødvendige grad af harmonisering, før ACER indstiller dem til vedtagelse af Kommissionen.

(19)

Med vedtagelsen af et sæt af netregler og retningslinjer, som giver gradvis gennemførelse og yderligere præcisering af de fælles regionale og EU-dækkende regler, er ACER's rolle med hensyn til overvågning af og bidrag til gennemførelsen af netregler og retningslinjer blevet større. Effektiv overvågning af netregler og retningslinjer er en af ACER's vigtigste funktioner og har afgørende betydning for gennemførelsen af reglerne for det indre marked.

(20)

I forbindelse med gennemførelsen af netregler og retningslinjer har det vist sig, at det vil være nyttigt at ensrette procedurerne for den reguleringsmæssige godkendelse af regionale eller EU-dækkende vilkår og betingelser eller de metoder, som udvikles under netreglerne og retningslinjerne, ved at indgive dem direkte til ACER, således at de regulerende myndigheder, som er repræsenteret i repræsentantskabet, kan træffe afgørelse om sådanne vilkår og betingelser eller metoder.

(21)

Eftersom den gradvise harmonisering af Unionens energimarkeder regelmæssigt indebærer, at der skal findes regionale løsninger som et midlertidigt skridt, og mange vilkår og betingelser og metoder skal godkendes af et begrænset antal regulerende myndigheder for en specifik region, er det hensigtsmæssigt at afspejle det indre markeds regionale dimension i denne forordning og fastsætte passende styringsmekanismer. Afgørelser om forslag til fælles regionale vilkår og betingelser eller metoder bør derfor træffes af de kompetente regulerende myndigheder i den berørte region, medmindre disse afgørelser har en konkret indvirkning på det indre energimarked.

(22)

Eftersom ACER har et overblik over de regulerende myndigheder, bør det have en rådgivende funktion for så vidt angår Kommissionen, andre EU-institutioner og regulerende myndigheder med hensyn til spørgsmål, der vedrører formålet med dets oprettelse. Det bør også have pligt til at underrette Kommissionen, hvis det finder, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører ikke giver de fornødne resultater, eller at en regulerende myndighed, der har truffet en beslutning i strid med netreglerne og retningslinjerne, ikke har gennemført en udtalelse, henstilling eller afgørelse fra ACER på passende vis.

(23)

ACER bør også kunne give henstillinger for at bistå regulerende myndigheder og markedsdeltagere med at dele god praksis.

(24)

ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, EU DSO-enheden, transmissionssystemoperatører, de regionale koordinationscentre og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører bør tage størst muligt hensyn til de udtalelser og henstillinger, som ACER retter til dem i overensstemmelse med denne forordning.

(25)

ACER bør, hvor det er hensigtsmæssigt, høre interesserede parter og give dem en rimelig mulighed for at give kommentarer til foreslåede foranstaltninger, såsom udkast til netregler og -bestemmelser.

(26)

ACER bør medvirke til gennemførelsen af retningslinjerne for de transeuropæiske energinet som fastsat i forordning (EU) nr. 347/2013, navnlig ved afgivelsen af udtalelse om de ikkebindende tiårige europæiske netudviklingsplaner (EU-dækkende netudviklingsplaner).

(27)

ACER bør bidrage til bestræbelserne på at øge energisikkerheden.

(28)

ACER's aktiviteter bør være i overensstemmelse med målsætningerne og målene for energiunionen, som har fem nært beslægtede og gensidigt forstærkende dimensioner, herunder dekarbonisering, som beskrevet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (12).

(29)

ACER bør i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun vedtage konkrete afgørelser i klart definerede tilfælde og om spørgsmål, der udelukkende vedrører de formål, hvortil ACER blev oprettet.

(30)

For at sikre, at ACER's ramme er effektiv og stemmer overens med andre decentraliserede agenturer, bør reglerne for ACER bringes i overensstemmelse med den fælles tilgang vedrørende decentraliserede agenturer, som er aftalt mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen (13) (den fælles tilgang). I det omfang det er nødvendigt, bør ACER's struktur imidlertid tilpasses de særlige behov, der gør sig gældende for regulering på energiområdet. Det er navnlig nødvendigt fuldt ud at tage de regulerende myndigheders specifikke rolle i betragtning og at sikre deres uafhængighed.

(31)

Der kan i fremtiden påtænkes yderligere ændringer af denne forordning med henblik på at bringe den i fuld overensstemmelse med den fælles tilgang. Afvigelser fra den fælles tilgang er nødvendige på grundlag af de nuværende behov for regulering på energiområdet. Kommissionen bør foretage en evaluering med henblik på at vurdere, hvilke resultater ACER har opnået med hensyn til ACER's målsætninger, mandat og opgaver, og Kommissionen bør efter denne evaluering kunne foreslå ændringer af denne forordning.

(32)

Bestyrelsen bør have de fornødne beføjelser til at opstille budgettet, kontrollere dets gennemførelse, udarbejde interne regler, vedtage finansielle bestemmelser og udnævne en direktør. Der bør benyttes en rotationsordning ved fornyelse af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid. Bestyrelsen bør handle uafhængigt og objektivt ud fra almene samfundshensyn og bør ikke søge eller efterleve politiske instrukser.

(33)

ACER bør have de fornødne beføjelser til at varetage sine reguleringsmæssige funktioner effektivt, gennemsigtigt, velovervejet og frem for alt uafhængigt. ACER's uafhængighed i forhold til elektricitets- og gasproducenter og transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører samt andre private og erhvervsmæssige interesser er ikke blot et centralt princip for god forvaltning, men også en grundlæggende forudsætning for markedstilliden. Med forbehold af, at medlemmerne optræder på vegne af deres respektive nationale myndigheder, bør repræsentantskabet derfor handle uafhængigt af alle markedsinteresser, undgå interessekonflikter og ikke søge eller efterleve instrukser eller acceptere henstillinger fra en medlemsstats regering, EU-institutionerne eller en anden offentlig eller privat enhed eller person. Repræsentantskabets afgørelser bør samtidig overholde EU-retten vedrørende energi, herunder det indre marked for energi, og vedrørende miljø og konkurrence. Repræsentantskabet bør informere EU- institutionerne om sine udtalelser, henstillinger og afgørelser.

(34)

På de områder, hvor ACER har beføjelser til at træffe afgørelser, bør de berørte parter for at sikre hurtig sagsbehandling kunne indbringe klager for et klagenævn, som bør være en del af ACER, men uafhængigt af dets administrative og reguleringsmæssige struktur. Med henblik på at garantere klagenævnets funktion og fuldstændige uafhængighed bør det have en separat budgetpost i ACER's budget. Af kontinuitetshensyn bør udnævnelsen eller genudnævnelsen af medlemmer af klagenævnet give mulighed for delvis udskiftning af medlemmerne af klagenævnet. Klagenævnets afgørelser kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol.

(35)

ACER bør udøve sine beføjelser til at træffe afgørelser i overensstemmelse med principperne for fair, gennemsigtig og rimelig beslutningstagning. ACER's procedureregler bør være fastsat i dets forretningsorden.

(36)

Direktøren bør være ansvarlig for udarbejdelsen og vedtagelsen af dokumenter, der indeholder udtalelser, henstillinger og afgørelser. Visse udtalelser, henstillinger og afgørelser, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5, litra a), og artikel 24, stk. 2, bør kræve repræsentantskabets positive udtalelse, inden de vedtages. Repræsentantskabet bør kunne fremsætte udtalelser og, hvor det er hensigtsmæssigt, bemærkninger og ændringsforslag til direktørens tekstforslag, som direktøren bør tage hensyn til. Hvis direktøren afviger fra eller forkaster de bemærkninger og ændringsforslag, som repræsentantskabet har forelagt, bør direktøren forelægge en behørigt begrundet skriftlig redegørelse for at fremme en konstruktiv dialog. Hvis repræsentantskabet ikke afgiver en positiv udtalelse om en genfremsat tekst, bør direktøren have mulighed for at revidere teksten yderligere i overensstemmelse med de ændringsforslag og bemærkninger, repræsentantskabet har fremsat, med henblik på at opnå en positiv udtalelse fra dette. Direktøren bør have mulighed for at trække forelagte udkast til udtalelser, henstillinger og afgørelser tilbage, hvis direktøren er uenig i repræsentantskabets ændringsforslag, og at forelægge en ny tekst efter visseprocedurer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5, litra a), og artikel 24, stk. 2. Direktøren bør have mulighed for på et hvilket som helst trin i proceduren at anmode om en positiv udtalelse fra repræsentantskabet om et nyt eller ændret udkast.

(37)

ACER bør have tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver. ACER bør primært finansieres over Unionens almindelige budget. Gebyrer forbedrer ACER's finansiering og bør dække dets omkostninger for så vidt angår tjenester ydet til markedsdeltagere eller enheder, der handler på deres vegne, for at sætte dem i stand til at indberette data i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1227/2011 på en effektiv, virkningsfuld og sikker måde. De ressourcer, hvormed de regulerende myndigheder i dag i fællesskab bidrager til deres samarbejde på EU-plan, bør fortsat være til rådighed for ACER. Unionens budgetprocedure bør fortsat være gældende for alle tilskud, der konteres Unionens almindelige budget. Revisionen bør endvidere udføres af en uafhængig ekstern revisor i henhold til artikel 107 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (14).

(38)

ACER's budget bør løbende vurderes af budgetmyndigheden under hensyntagen til ACER's arbejdsbyrde, til ACER's resultater og til ACER's målsætninger om at arbejde hen imod et indre marked for energi og bidrage til energisikkerhed til gavn for forbrugere i Unionen. Budgetmyndigheden bør sikre, at de bedste standarder for effektivitet er opfyldt.

(39)

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (»Oversættelsescentret«) bør udføre oversættelse for alle EU-agenturer. Hvis ACER har særlige vanskeligheder med Oversættelsescentrets tjenester, bør ACER have mulighed for at påberåbe sig den mekanisme, der er etableret i Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 (15) og som i sidste instans kan føre til, at der inddrages andre tjenesteydere under Oversættelsescentrets tilsyn.

(40)

ACER bør have et fagligt højt kvalificeret personale. Det bør især drage fordel af kompetencen og erfaringerne hos udstationeret personale fra de regulerende myndigheder, Kommissionen og medlemsstaterne. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (»tjenestemandsvedtægten«) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber (»ansættelsesvilkårene«), fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (16), og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget om anvendelsen af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene, bør finde anvendelse på ACER's personale. Bestyrelsen bør vedtage passende gennemførelsesregler efter aftale med Kommissionen.

(41)

Det bør være muligt for direktørens og repræsentantskabets reguleringsmæssige arbejde i henhold til denne forordning at blive bistået af arbejdsgrupper.

(42)

ACER bør anvende de almindelige regler om aktindsigt i dokumenter beroende hos EU-organer. Bestyrelsen bør fastsætte de praktiske foranstaltninger med henblik på beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme data og persondata.

(43)

Gennem de regulerende myndigheders samarbejde inden for ACER er det åbenlyst, at flertalsafgørelser er en væsentlig forudsætning for at opnå fremskridt med hensyn til spørgsmål vedrørende det indre marked for energi, der har afgørende økonomiske virkninger i adskillige medlemsstater. De regulerende myndigheder bør derfor fortsat stemme på grundlag af flertal på to tredjedele i repræsentantskabet. ACER bør, hvor det er hensigtsmæssigt, stå til ansvar over for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

(44)

Lande, der ikke er medlemmer af Unionen, bør kunne deltage i ACER's arbejde i henhold til passende aftaler, der indgås af Unionen.

(45)

Målene for denne forordning, nemlig samarbejde på EU- plan mellem de regulerende myndigheder og deres deltagelse i udøvelsen af funktioner med en EU-dimension, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU- plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)

ACER's hjemsted er i Ljubljana, som fastlagt i afgørelse 2009/913/EU (17). ACER's hjemsted er centrum for dets aktiviteter og lovpligtige funktioner.

(47)

ACER's værtsmedlemsstat bør sikre de bedst mulige vilkår for, at ACER kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser. Hjemstedsaftalen mellem Republikken Sloveniens regering og ACER, som omfatter disse krav sammen med dens gennemførelsesbestemmelser, blev indgået den 26. november 2010 og trådte i kraft den 10. januar 2011 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Målsætninger og opgaver

Artikel 1

Oprettelse og mål

1.   Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«).

2.   Formålet med ACER er at bistå de regulerende myndigheder, som er omhandlet i artikel 57 i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 39 i direktiv 2009/73/EF, med på EU-plan at udføre de reguleringsopgaver, der varetages i medlemsstaterne, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats samt mægle og løse uoverensstemmelser imellem dem i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i denne forordning. ACER bidrager endvidere til fastlæggelsen af fælles regulerings- og tilsynspraksisser af høj kvalitet og bidrager derved til en konsistent, effektiv og virkningsfuld anvendelse af EU-retten med henblik på at nå Unionens klima- og energimål.

3.   ACER handler ved udførelsen af sine opgaver uafhængigt, objektivt og i Unionens interesse. ACER træffer selvstændige afgørelser uafhængigt af private og erhvervsmæssige interesser.

Artikel 2

Arten af ACER's retsakter

ACER:

a)

afgiver udtalelser og henstillinger rettet til transmissionssystemoperatører, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, EU DSO-enheden, regionale koordinationscentre og udpegede elektricitetsmarkedsoperatører

b)

afgiver udtalelser og henstillinger rettet til regulerende myndigheder

c)

afgiver udtalelser og henstillinger rettet til Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen

d)

udsteder konkrete afgørelser om fremlæggelse af oplysninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, artikel 7, stk. 2, litra b), og artikel 8, litra c); om godkendelse af metoderne, vilkårene og betingelserne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 2, 3 og 4; om revision af budområder som omhandlet i artikel 5, stk. 7; om tekniske spørgsmål som omhandlet i artikel 6, stk. 1; om mægling mellem regulerende myndigheder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10; vedrørende de regionale koordinationscentres som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), om godkendelse og ændring af metoder og beregninger og tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 9, stk. 1; om godkendelse og ændring af metoder som omhandlet i artikel 9, stk. 3; om undtagelser som omhandlet i artikel 10; om infrastruktur som omhandlet i artikel 11, litra d); og om spørgsmål vedrørende engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed i henhold til artikel 12.

e)

forelægger Kommissionen ikkebindende overordnede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (18) og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (19).

Artikel 3

Generelle opgaver

1.   ACER kan på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelse eller fremsætte henstillinger til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samtlige de spørgsmål, der vedrører formålet med dets oprettelse.

2.   På ACER's anmodning fremlægger de regulerende myndigheder, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, de regionale koordinationscentre, EU DSO-enheden, transmissionssystemoperatørerne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører de oplysninger for ACER, der er nødvendige for, at ACER kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning, medmindre ACER allerede har anmodet om og modtaget sådanne oplysninger.

Med henblik på anmodninger om oplysninger som omhandlet i første afsnit, har ACER beføjelse til at udstede afgørelser. ACER angiver i sine afgørelser formålet med sin anmodning, henviser til det retsgrundlag, i henhold til hvilket der anmodes om oplysninger, og angiver en tidsfrist for fremlæggelsen af oplysningerne. Tidsfristen skal stå i rimeligt forhold til anmodningen.

ACER må kun anvende fortrolige oplysninger, som det har modtaget i medfør af denne forordning, til brug for udførelsen af de opgaver, det er tillagt i denne forordning. ACER sørger for passende databeskyttelse af alle oplysninger i henhold til artikel 41.

Artikel 4

ACER's opgaver for så vidt angår samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører

1.   ACER afgiver en udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter, medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943 og for ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009 samt for EU DSO-enheden i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943.

2.   ACER overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) 2019/943 og ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 715/2009 samt EU DSO-enheden som fastsat i artikel 55 i forordning (EU) 2019/943.

3.   ACER kan afgive en udtalelse

a)

til ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943 og til ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009 om netregler

b)

til ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2019/943 og til ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 715/2009 om udkastet til årligt arbejdsprogram, udkastet til EU-dækkende netudviklingsplan og andre relevante dokumenter omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2009 under hensyntagen til målene om ikkediskrimination, effektiv konkurrence og effektivt og sikkert fungerende indre markeder for elektricitet og naturgas

c)

til EU DSO-enheden om udkastet til årligt arbejdsprogram og andre relevante dokumenter omhandlet i artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943, under hensyntagen til målene om ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt og sikkert fungerende indre marked for elektricitet.

4.   ACER godkender, hvor det er hensigtsmæssigt, efter at have anmodet om ajourføringer af de udkast, som transmissionssystemoperatørerne har forelagt, metoden for anvendelse af flaskehalsindtægter i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943.

5.   ACER afgiver på grundlag af faktiske omstændigheder en behørigt begrundet udtalelse og henstillinger til ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvis det mener, at det udkast til årligt arbejdsprogram eller det udkast til EU-dækkende netudviklingsplan, det har fået forelagt i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 715/2009, ikke bidrager til ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked eller et tilstrækkeligt niveau i den grænseoverskridende sammenkobling, der er åben for tredjepartsadgang, eller ikke overholder de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2019/943 og direktiv (EU) 2019/944 eller forordning (EF) nr. 715/2009 og direktiv 2009/73/EF.

6.   De relevante regulerende myndigheder koordinerer med henblik på i fællesskab at vurdere, om EU DSO-enheden, ENTSO for elektricitet eller regionale koordinationscentre har undladt at efterleve deres forpligtelser i henhold til EU-retten, og træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra c), og artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944.

Efter anmodning fra en eller flere regulerende myndigheder eller på eget initiativ afgiver ACER en begrundet udtalelse samt en henstilling til ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden eller de regionale koordinationscentre vedrørende efterlevelse af deres forpligtelser.

7.   Konstaterer ACER i en begrundet udtalelse, at ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden eller et regionalt koordinationscenter muligvis ikke efterlever deres respektive forpligtelser, skal de berørte regulerende myndigheder med enstemmighed træffe koordinerede afgørelser, der fastslår, hvorvidt der foreligger manglende efterlevelse af de relevante forpligtelser, og i givet fald fastsætter de foranstaltninger, som ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden eller et regionalt koordinationscenter skal træffe for at afhjælpe denne manglende efterlevelse. Lykkes det ikke for de regulerende myndigheder at træffe sådanne koordinerede afgørelser med enstemmighed inden for fire måneder efter datoen for de regulerende myndigheders modtagelse af ACER's begrundede udtalelse, forelægges sagen for ACER med henblik på en afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10.

8.   Er ENTSO for elektricitets, EU DSO-enhedens eller et regionalt koordinationscenters manglende efterlevelse, der blev konstateret i henhold til denne artikels stk. 6 eller 7, ikke blevet afhjulpet inden for tre måneder, eller har den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor enheden har sit hjemsted, ikke truffet foranstaltninger for at sikre efterlevelse, udsteder ACER en henstilling til den regulerende myndighed om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra c), og artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 for at sikre, at ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden eller det regionale koordinationscenter overholder deres forpligtelser, og underretter Kommissionen.

Artikel 5

ACER's opgaver for så vidt angår udarbejdelse og gennemførelse af netregler og retningslinjer

1.   ACER deltager i udarbejdelsen af netregler i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 samt af retningslinjer i overensstemmelse med artikel 61, stk. 6, i forordning (EU) 2019/943. ACER skal navnlig:

a)

forelægge Kommissionen ikkebindende overordnede retningslinjer, hvor ACER bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009. ACER reviderer de overordnede retningslinjer og forelægger dem for Kommissionen igen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 7, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 715/2009.

b)

afgive en begrundet udtalelse til ENTSO for gas om netreglerne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. 715/2009

c)

revidere netreglerne i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 6, stk. 9, i forordning (EF) nr. 715/2009. I sin revision tager ACER hensyn til de fremsatte synspunkter fra de parter, som har været involveret under udarbejdelsen af de reviderede netregler under ledelse af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas eller EU DSO-enheden, og hører de relevante interessenter om den udgave, som skal forelægges Kommissionen. Med henblik herpå kan ACER, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende det udvalg, der nedsættes i henhold til netreglerne. ACER indberetter resultatet af høringerne til Kommissionen. Efterfølgende forelægger ACER de reviderede netregler for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 6, stk. 9, i forordning (EF) nr. 715/2009. Har ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas eller EU DSO-enheden undladt at udarbejde netregler, udarbejder og forelægger ACER et udkast til netregler for Kommissionen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 12, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 6, stk. 10, i forordning (EF) nr. 715/2009

d)

afgive en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009, hvor ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas eller EU DSO-enheden har undladt at gennemføre en netregel, der er udarbejdet i henhold til artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009, eller en netregel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 59, stk. 3-12, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 6, stk. 1-10, i forordning (EF) nr. 715/2009, men som ikke er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 59, stk. 13, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 715/2009.

e)

overvåge og analysere gennemførelsen af de netregler, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009, og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU) 2019/943, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen, samt på ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægge rapport til Kommissionen.

2.   Hvor en af de følgende retsakter indeholder bestemmelser om udarbejdelse af forslag til fælles vilkår og betingelser eller metoder til gennemførelse af netregler og retningslinjer, der kræver godkendelse af alle regulerende myndigheder, forelægges disse forslag til fælles vilkår og betingelser eller metoder for ACER til revision og godkendelse:

a)

en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

b)

netregler og retningslinjer vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer, eller

c)

netregler og retningslinjer vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (20).

3.   Hvor en af de følgende retsakter indeholder bestemmelser om udarbejdelse af forslag til vilkår og betingelser eller metoder til gennemførelse af netregler og retningslinjer, der kræver godkendelse af alle de regulerende myndigheder i den berørte region, skal disse regulerende myndigheder nå til enighed med enstemmighed om de fælles vilkår og betingelser eller metoder, der skal godkendes af disse regulerende myndigheder:

a)

en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

b)

netregler og retningslinjer vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer, eller

c)

netregler og retningslinjer vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

De i første afsnit omhandlede forslag meddeles ACER senest en uge efter deres forelæggelse for disse regulerende myndigheder. De regulerende myndigheder kan i henhold til artikel 6, stk. 10, andet afsnit, litra b), forelægge forslagene for ACER med henblik på godkendelse og skal i henhold til artikel 6, stk. 10, andet afsnit, litra a), gøre dette, hvor der ikke foreligger en enstemmig afgørelse som omhandlet i første afsnit.

Direktøren eller repræsentantskabet, der handler på eget initiativ eller på forslag fra et eller flere af sine medlemmer, kan pålægge de regulerende myndigheder i den berørte region at forelægge forslaget for ACER med henblik på godkendelse. En sådan anmodning skal begrænses til tilfælde, hvor det regionalt aftalte forslag vil have reelle konsekvenser for det indre marked for energi eller for forsyningssikkerheden uden for regionen.

4.   ACER har, uden at det berører stk. 2 og 3, beføjelse til at træffe en afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10, hvor de kompetente regulerende myndigheder ikke når til enighed om vilkår og betingelser eller metoder for gennemførelse af nye netregler og retningslinjer, der er vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019, såfremt disse vilkår og betingelser eller metoder kræver godkendelse af alle regulerende myndigheder eller af alle de regulerende myndigheder i den berørte region.

5.   Senest den 31. oktober 2023 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om det eventuelle behov for yderligere at styrke ACER's inddragelse i udarbejdelsen og vedtagelsen af vilkår og betingelser eller metoder for gennemførelsen af netregler og retningslinjer, der er vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal rapporten ledsages af et forslag til retsakt om overførsel eller ændring af de nødvendige beføjelser til ACER.

6.   Før ACER godkender vilkårene og betingelserne eller metoderne omhandlet i stk. 2 og 3, reviderer og ændrer de regulerende myndigheder eller, hvor det er kompetent, ACER dem, hvor det er nødvendigt i samråd med ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas eller EU DSO-enheden, for at sikre, at de er i overensstemmelse med formålet med netreglerne eller retningslinjerne, og at de bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et velfungerende marked. ACER træffer afgørelse om godkendelse inden for den frist, der er anført i de relevante netregler og retningslinjer. Denne periode begynder dagen efter den dato, hvor forslaget blev forelagt ACER.

7.   ACER udfører sine opgaver for så vidt angår revisionen af budområderne i henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2019/943.

8.   ACER overvåger det i artikel 34 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 omhandlede regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser behørigt hensyn til resultaterne af dette samarbejde.

Artikel 6

ACER's opgaver for så vidt angår de regulerende myndigheder

1.   ACER vedtager konkrete afgørelser om tekniske spørgsmål, hvor der er bestemmelser herom i forordning (EU) 2019/943, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv 2009/73/EF.

2.   ACER kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram, på anmodning af Kommissionen eller på eget initiativ udarbejde henstillinger for at bistå regulerende myndigheder og markedsdeltagere med at dele god praksis.

3.   Kommissionen forelægger senest den 5. juli 2022 og derefter hvert fjerde år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de regulerende myndigheders uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv (EU) 2019/944.

4.   ACER tilvejebringer en ramme, inden for hvilken de regulerende myndigheder kan samarbejde for at sikre effektiv beslutningstagning om spørgsmål af grænseoverskridende relevans. Det fremmer samarbejdet mellem de regulerende myndigheder og mellem regulerende myndigheder på regionalt plan og på EU-plan og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser hensyn til resultaterne af dette samarbejde. Hvor der efter ACER's opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende henstillinger til Kommissionen.

5.   ACER afgiver på anmodning af en eller flere regulerende myndigheder eller Kommissionen en faktuel udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed efterlever de i forordning (EU) 2019/943, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv 2009/73/EF omhandlede netregler og retningslinjer eller andre relevante bestemmelser i disse direktiver eller forordninger.

6.   Efterlever en regulerende myndighed ikke en i stk. 5 omhandlet udtalelse fra ACER senest fire måneder efter modtagelsesdatoen, underretter ACER Kommissionen og den berørte medlemsstat herom.

7.   Har en regulerende myndighed i et bestemt tilfælde problemer med anvendelsen af de i forordning (EU) 2019/943, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv 2009/73/EF omhandlede netregler og retningslinjer, kan den anmode ACER om en udtalelse. ACER afgiver efter høring af Kommissionen sin udtalelse senest tre måneder efter modtagelsesdatoen for en sådan anmodning.

8.   Efter anmodning fra en regulerende myndighed kan ACER yde operationel bistand til denne regulerende myndighed vedrørende undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011.

9.   ACER indgiver udtalelser til den relevante regulerende myndighed og til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943.

10.   ACER har kompetence til at vedtage konkrete afgørelser om reguleringsmæssige spørgsmål, der påvirker den grænseoverskridende handel eller grænseoverskridende systemsikkerhed, og som kræver en fælles afgørelse fra mindst to regulerende myndigheder, hvor sådanne kompetencer er blevet tillagt de regulerende myndigheder i henhold til en af følgende retsakter:

a)

en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

b)

netregler og retningslinjer vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer; eller

c)

netregler og retningslinjer vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011:

ACER har kompetence til at vedtage konkrete afgørelser som specificeret i første afsnit i følgende situationer:

a)

hvor de kompetente regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for seks måneder fra sagens forelæggelse for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller inden for fire måneder i sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944, eller

b)

på grundlag af en fælles anmodning fra de kompetente regulerende myndigheder.

De kompetente regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet omhandlet i dettes stykkes andet afsnit, litra a), forlænges med højst seks måneder, bortset fra i sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944.

Hvor beføjelsen til at træffe afgørelse om grænseoverskridende spørgsmål som omhandlet i første afsnit er overdraget til de regulerende myndigheder i nye netregler eller retningslinjer vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019, har ACER kun beføjelse på et frivilligt grundlag i henhold til dette stykkes andet afsnit, litra b), efter anmodning fra mindst 60 % af de kompetente regulerende myndigheder. Hvor kun to regulerende myndigheder er involveret, kan enhver af dem indbringe sagen for ACER.

Senest den 31. oktober 2023 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om det eventuelle behov for at forstærke ACER's inddragelse i løsning af uoverensstemmelser mellem regulerende myndigheder vedrørende fælles afgørelse af spørgsmål, for hvilke disse regulerende myndigheder har fået overdraget beføjelsen ved en delegeret retsakt efter den 4. juli 2019. Hvor det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt om ændring af sådanne beføjelser eller overdragelse af de nødvendige beføjelser til ACER.

11.   I forbindelse med sin afgørelse i henhold til stk. 10 hører ACER de regulerende myndigheder og relevante transmissionssystemoperatører og underrettes om forslag og bemærkninger fra alle de berørte transmissionssystemoperatører.

12.   Hvis en sag er forelagt for ACER i henhold til stk. 10,

a)

skal ACER træffe en afgørelse inden for seks måneder fra datoen for forelæggelse, eller inden for fire måneder i sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 og

b)

kan ACER om nødvendigt træffe en midlertidig afgørelse med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden eller den operative sikkerhed.

13.   Omfatter de i stk. 10 omhandlede reguleringsmæssige spørgsmål undtagelser som omhandlet i artikel 63 i forordning (EU) 2019/943, eller artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, skal fristerne i nærværende forordning ikke lægges sammen med fristerne i de nævnte bestemmelser.

Artikel 7

ACER's opgaver for så vidt angår de regionale koordinationscentre

1.   ACER skal i tæt samarbejde med de regulerende myndigheder og ENTSO for elektricitet overvåge og analysere de regionale koordinationscentres resultater under hensyntagen til de i artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943 omhandlede rapporter.

2.   Med henblik på hurtigt og effektivt at varetage de i stk. 1 omhandlede opgaver, skal ACER navnlig:

a)

træffe afgørelse om opbygningen af systemdriftsregioner i henhold til artikel 36, stk. 3 og 4, og udstede godkendelser i henhold til artikel 37, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943

b)

anmode de regionale koordinationscentre om oplysninger, hvor det er hensigtsmæssigt, i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2019/943

c)

afgive udtalelser og henstillinger rettet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

d)

afgive udtalelser og henstillinger rettet til de regionale koordinationscentre.

Artikel 8

ACER's opgaver for så vidt angår de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører

For at sikre, at de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører varetager deres opgaver i henhold til forordning (EU) 2019/943 og Kommissionens forordning 2015/1222 (21), skal ACER:

a)

overvåge de udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers fremskridt med hensyn til at fastlægge funktionerne i henhold til forordning (EU) 2015/1222

b)

udarbejde henstillinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2015/1222

c)

anmode de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører om oplysninger, hvor det er hensigtsmæssigt.

Artikel 9

ACER's opgaver for så vidt angår produktionens tilstrækkelighed og risikoberedskab

1.   ACER godkender og ændrer om nødvendigt:

a)

forslagene til metoder og beregninger vedrørende den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til artikel 23, stk. 3, 4, 6 og 7, i forordning (EU) 2019/943

b)

forslagene til tekniske specifikationer for grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsmekanismer i henhold til artikel 26, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943.

2.   ACER afgiver i henhold til artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2019/941 en udtalelse om, hvorvidt forskellene mellem den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering og den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering er begrundede.

3.   ACER godkender og ændrer om nødvendigt metoderne til:

a)

opstilling af elkrisescenarier på regionalt niveau i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2019/941

b)

kortsigtede og sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2019/941.

4.   Med hensyn til gasforsyningssikkerheden skal ACER være repræsenteret i gaskoordinationsgruppen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) 2017/1938 og opfylde sine forpligtelser vedrørende permanent tovejskapacitet for sammenkoblinger for gas i henhold til bilag III til forordning (EU) 2017/1938.

Artikel 10

ACER's opgaver for så vidt angår afgørelser om undtagelser og certificering

ACER indrømmer undtagelser som fastsat i artikel 63, stk. 5, i forordning (EU) 2019/943. ACER indrømmer ligeledes undtagelser som fastsat i artikel 36, stk. 4, i direktiv 2009/73/EF, hvor den pågældende infrastruktur er beliggende på mere end én medlemsstats område.

Artikel 11

ACER's opgaver for så vidt angår infrastruktur

Hvad angår den transeuropæiske energiinfrastruktur skal ACER i tæt samarbejde med de regulerende myndigheder og ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas:

a)

overvåge fremskridtene, hvad angår gennemførelsen af projekter om etablering af ny kapacitet på samkøringslinjer

b)

overvåge gennemførelsen af de EU-dækkende netudviklingsplaner. Hvis ACER konstaterer uoverensstemmelser mellem disse planer og deres gennemførelse, undersøger det årsagerne til uoverensstemmelserne og udarbejder henstillinger til de berørte transmissionssystemoperatører, regulerende myndigheder eller andre kompetente organer med henblik på gennemførelse af investeringerne i overensstemmelse med de EU-dækkende netudviklingsplaner

c)

opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 11 og 13 i forordning (EU) nr. 347/2013

d)

træffe afgørelser om investeringsanmodninger i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) nr. 347/2013.

Artikel 12

ACER's opgaver for så vidt angår engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed

Med henblik på en effektiv overvågning af engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed skal ACER i tæt samarbejde med de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder:

a)

overvåge engrosmarkederne, indsamle og dele data og etablere et europæisk register over markedsdeltagere i overensstemmelse med artikel 7-12 i forordning (EU) nr. 1227/2011

b)

udarbejde henstillinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1227/2011

c)

koordinere undersøgelser i henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

Artikel 13

Tildeling af nye opgaver til ACER

ACER kan under omstændigheder, som Kommissionen tydeligt har fastsat i netregler vedtaget i henhold til artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og retningslinjer vedtaget i henhold til artikel 61 i nævnte forordning eller artikel 23 i forordning (EF) nr. 715/2009, og i forbindelse med spørgsmål, der vedrører formålene med dets oprettelse, tildeles yderligere opgaver, der ikke involverer beføjelser til at træffe afgørelser.

Artikel 14

Høring, gennemsigtighed og proceduremæssige garantier

1.   I forbindelse med udførelsen af sine opgaver, navnlig udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 og i forbindelse med fremsættelsen af forslag om ændringer af netregler i medfør af artikel 60 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 7 i forordning (EF) nr. 715/2009, foretager ACER omfattende høring tidligt i forløbet af markedsdeltagere, transmissionssystemoperatører, forbrugere, slutbrugere og, hvor det er hensigtsmæssigt, konkurrencemyndigheder, uden at dette berører deres respektive kompetence, på en åben og gennemsigtig måde, navnlig når dets opgaver vedrører transmissionssystemoperatører.

2.   ACER sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter, hvor det er hensigtsmæssigt, får objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, navnlig med hensyn til resultaterne af dets arbejde.

Alle dokumenter og mødereferater fra høringsmøder, der afholdes i forbindelse med udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede ændring af netregler, offentliggøres.

3.   Inden vedtagelsen af overordnede retningslinjer eller fremsættelsen af forslag til ændring af netregler som omhandlet i stk. 1 oplyser ACER, hvordan der er taget hensyn til de bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med høringen, og giver begrundelse, hvor disse bemærkninger ikke er blevet fulgt.

4.   ACER offentliggør på sit websted som minimum dagsordenen, baggrundsdokumenterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, mødereferater fra møder i bestyrelsen, repræsentantskabet og klagenævnet.

5.   ACER vedtager og offentliggør en tilstrækkelig og forholdsmæssig forretningsorden i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 1, litra t). Denne forretningsorden skal indeholde bestemmelser, der sikrer en gennemsigtig og rimelig beslutningsproces, som garanterer grundlæggende proceduremæssige rettigheder baseret på retsstatsprincippet, herunder retten til at blive hørt, regler om aktindsigt og de standarder, der er anført i stk. 6, 7 og 8.

6.   Inden ACER vedtager nogen af de konkrete afgørelser som omhandlet i denne forordning, underretter det enhver berørt part om, at det agter at træffe den pågældende afgørelse, og fastsætter under fuld hensyntagen til, hvor meget sagen haster, dens kompleksitet og potentielle konsekvenser, en frist, inden for hvilken den berørte part kan tilkendegive sine synspunkter.

7.   ACER's konkrete afgørelser skal begrundes med henblik på at muliggøre en klage om sagens materielle indhold.

8.   De parter, der er berørt af konkrete afgørelser, skal informeres om deres klagemuligheder i henhold til denne forordning.

Artikel 15

Overvågning af og rapportering om elektricitets- og naturgassektoren

1.   ACER overvåger i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes beføjelser, engros- og detailmarkederne for elektricitet og naturgas, særligt detailpriserne for elektricitet og naturgas, overholdelsen af forbrugerrettighederne som fastsat i direktiv (EU) 2019/944 og direktiv 2009/73/EF, markedsudviklingens indvirkning på husholdningskunder, netadgang, herunder adgang for elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, de fremskridt, der er nået med hensyn til samkøringslinjer, potentielle hindringer for handel på tværs af grænserne, reguleringsmæssige hindringer for nye markedsdeltagere og mindre aktører, herunder borgerenergifællesskaber, statslige indgreb, som forhindrer priserne i at afspejle den reelle knaphed, herunder sådanne, som er fastlagt i artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943, medlemsstaternes fremskridt inden for elektricitetsforsyningssikkerhed baseret på resultaterne i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering som omhandlet i artikel 23 i nævnte forordning, under hensyntagen til navnlig den efterfølgende evaluering, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2019/941.

2.   ACER offentliggør årligt en rapport om resultaterne af den i stk. 1 omhandlede overvågning. I denne rapport redegør det for eventuelle hindringer for den fulde gennemførelse af de indre markeder for elektricitet og naturgas.

3.   I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten kan ACER forelægge Europa-Parlamentet og Kommissionen en udtalelse om mulige foranstaltninger, der kan træffes, for at fjerne de i stk. 2 omhandlede hindringer.

4.   ACER udarbejder en rapport om bedste praksis vedrørende transmissions- og distributionstarifmetoder i henhold til artikel 18, stk. 9, i forordning (EU) 2019/943.

Kapitel II

ACER's organisation

Artikel 16

Juridisk status

1.   ACER er et EU- organ med status som juridisk person.

2.   ACER har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som national ret tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   ACER repræsenteres af dets direktør.

4.   ACER har hjemsted i Ljubljana i Slovenien.

Artikel 17

Administrativ og ledelsesmæssig struktur

ACER består af:

a)

en bestyrelse, der varetager de i artikel 19 fastsatte opgaver

b)

et repræsentantskab, der varetager de i artikel 22 fastsatte opgaver

c)

en direktør, der varetager de i artikel 24 fastsatte opgaver, samt

d)

et klagenævn, der varetager de i artikel 28 fastsatte opgaver.

Artikel 18

Bestyrelsens sammensætning

1.   Bestyrelsen består af ni medlemmer. Hvert medlem har en suppleant. To medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Kommissionen, to medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Europa-Parlamentet og fem medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Rådet. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke være medlem af bestyrelsen. Et medlem af bestyrelsen kan ikke være medlem af repræsentantskabet.

2.   Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes én gang. Den første mandatperiode er seks år for halvdelen af bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters vedkommende.

3.   Bestyrelsen vælger med et flertal på to tredjedele en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter automatisk formanden, hvis denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.

4.   Bestyrelsens formand indkalder til bestyrelsesmøder. Formanden for repræsentantskabet eller repræsentantskabets udpegede repræsentant og direktøren deltager uden stemmeret i drøftelserne, medmindre bestyrelsen træffer afgørelse om andet for så vidt angår direktøren. Der afholdes ordinære bestyrelsesmøder mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan indbyde personer, som kan have relevante synspunkter, til at overvære bestyrelsesmøderne som observatører. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter. Bestyrelsens sekretariatsfunktioner varetages af ACER.

5.   Bestyrelsen vedtager sine afgørelser med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer, medmindre andet fastlægges i denne forordning. Hvert bestyrelsesmedlem eller suppleant har én stemme.

6.   Forretningsordenen indeholder nærmere bestemmelser for:

a)

afstemningsreglerne, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt, hvor det er hensigtsmæssigt, også reglerne for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, samt

b)

rotationsreglerne i forbindelse med fornyelsen af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid.

7.   Uden at det berører rollen for de medlemmer, der udnævnes af Kommissionen, forpligter medlemmerne af bestyrelsen sig til at handle uafhængigt og objektivt i Unionens interesse som helhed og uden at søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, medlemsstaters regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. Hvert medlem afgiver med henblik herpå en skriftlig loyalitetserklæring og en skriftlig interesseerklæring, hvori vedkommende anfører enten, at vedkommende ikke har nogen interesser, der kan anses for at berøre vedkommendes uafhængighed, eller at vedkommende har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre vedkommendes uafhængighed. ACER offentliggør årligt disse erklæringer.

Artikel 19

Bestyrelsens opgaver

1.   Bestyrelsen:

a)

udnævner direktøren i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, efter at have hørt repræsentantskabet og opnået dets positive udtalelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra c), og forlænger vedkommendes mandatperiode eller afskediger om nødvendigt vedkommende

b)

udnævner formelt medlemmerne af repræsentantskabet, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1

c)

udnævner formelt medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2

d)

sikrer, at ACER varetager sit kommissorium og udfører de opgaver, det er pålagt, i overensstemmelse med denne forordning

e)

vedtager det i artikel 20, stk. 1, omhandlede programmeringsdokument med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer og ændrer det, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3

f)

vedtager med et flertal på to tredjedele ACER's årlige budget og udøver sine øvrige budgetmæssige opgaver i overensstemmelse med artikel 31-35

g)

træffer efter samtykke fra Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den skal acceptere testamentariske gaver eller donationer eller tilskud fra andre EU-kilder eller andre frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller fra de regulerende myndigheder. De finansieringskilder, der er anført i dette stykke, behandles i den udtalelse, som afgives af bestyrelsen i henhold til artikel 35, stk. 4

h)

udøver efter at have hørt repræsentantskabet disciplinær myndighed over direktøren. Derudover udøver den i overensstemmelse med stk. 2 over for ACER's ansatte de beføjelser, som i henhold til tjenestemandsvedtægten er overdraget til ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som i henhold til ansættelsesvilkårene er overdraget til den myndighed, der har beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter

i)

fastlægger i henhold til artikel 39, stk. 2, ACER's gennemførelsesbestemmelser for at give effekt til tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 110

j)

vedtager praktiske foranstaltninger vedrørende retten til aktindsigt i ACER's dokumenter i overensstemmelse med artikel 41

k)

vedtager og offentliggør årsrapporten om ACER's virksomhed på grundlag af det i artikel 24, stk. 1, litra i), omhandlede udkast og forelægger denne rapport senest den 1. juli hvert år for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. Årsrapporten om ACER's virksomhed skal indeholde en af repræsentantskabet godkendt særskilt afdeling om ACER's reguleringsvirksomhed det pågældende år

l)

vedtager sin egen forretningsorden og offentliggør den

m)

vedtager de finansielle bestemmelser for ACER i henhold til artikel 36

n)

vedtager en strategi for bekæmpelse af svig, som står i rimeligt forhold til risikoen for svig, og hvori der tages højde for omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal gennemføres

o)

vedtager regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt sine medlemmer og blandt medlemmerne af klagenævnet

p)

vedtager og ajourfører regelmæssigt de kommunikations- og formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 41

q)

udnævner en regnskabsfører, omfattet af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv

r)

sikrer hensigtsmæssig opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer, samt fra undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

s)

giver bemyndigelse til indgåelsen af samarbejdsaftaler i overensstemmelse med artikel 43.

t)

vedtager og offentliggør den i artikel 14, stk. 5, omhandlede forretningsorden på grundlag af et forslag fra direktøren i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra b), og efter at have hørt repræsentantskabet og indhentet dettes positive udtalelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, litra f).

2.   I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene en afgørelse, hvorved den delegerer relevante beføjelser, som tilkommer ansættelsesmyndigheden, til direktøren og fastlægger betingelserne for, hvornår denne delegation af beføjelser kan suspenderes. Direktøren skal have beføjelse til at kunne videredelegere disse beføjelser.

3.   De beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden, og som er delegeret til direktøren, eller som direktøren har videredelegeret, kan bestyrelsen ved en afgørelse under ekstraordinære omstændigheder midlertidigt suspendere til fordel for sig selv, eller den kan delegere dem til et af sine medlemmer eller til en anden ansat end direktøren. De ekstraordinære omstændigheder skal være strengt begrænset til administrative, budgetmæssige eller ledelsesmæssige spørgsmål og må ikke berøre direktørens fulde uafhængighed under dennes udførelse af sine opgaver i henhold til artikel 24, stk. 1, litra c).

Artikel 20

Årlig og flerårig programmering

1.   Hvert år udarbejder direktøren et udkast til programmeringsdokument, der indeholder en årlig og en flerårig programmering, og forelægger udkastet til programmeringsdokument for bestyrelsen og repræsentantskabet.

Bestyrelsen vedtager udkastet til programmeringsdokument efter at have modtaget en positiv udtalelse fra repræsentantskabet og forelægger udkastet til programmeringsdokument for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar.

Udkastet til programmeringsdokument skal være i overensstemmelse med det foreløbige udkast til overslag, der er udarbejdet i henhold til artikel 33, stk. 1, 2 og 3.

Bestyrelsen vedtager programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens udtalelse, efter at have modtaget en positiv udtalelse fra repræsentantskabet, og efter at direktøren har præsenteret det for Europa-Parlamentet. Bestyrelsen forelægger programmeringsdokumentet for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. december.

Programmeringsdokumentet vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.

Programmeringsdokumentet bliver endeligt, når det almindelige budget er endeligt vedtaget, og justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

2.   Den årlige programmering i programmeringsdokumentet skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning, herunder en henvisning til de af ACER's arbejdsgrupper, der har til opgave at bidrage til udarbejdelsen af de respektive dokumenter, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning. Den årlige programmering skal være i overensstemmelse med den i stk. 4 omhandlede flerårige programmering. Det skal anføres klart i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

3.   Bestyrelsen ændrer det vedtagne programmeringsdokument, hvor ACER tildeles en ny opgave.

Væsentlige ændringer af programmeringsdokumentet skal vedtages efter den samme procedure som gælder for det oprindelige programmeringsdokument. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i programmeringsdokumentet til direktøren.

4.   Den flerårige programmering i programmeringsdokumentet skal indeholde den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Det skal også indeholde programmeringen af ressourcer, herunder det flerårige budget og personale.

Programmeringen af ressourcer ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres, hvor det er hensigtsmæssigt, særlig med henblik på at tage højde for resultatet af den i artikel 45 omhandlede evaluering.

Artikel 21

Repræsentantskabets sammensætning

1.   Repræsentantskabet består af:

a)

overordnede repræsentanter for de regulerende myndigheder i overensstemmelse med artikel 57, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF, og en suppleant pr. medlemsstat udpeget blandt nuværende overordnede embedsmænd hos disse myndigheder, som alle udpeges af den regulerende myndighed

b)

en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret.

Kun én repræsentant for hver medlemsstats regulerende myndighed må være en del af repræsentantskabet.

2.   Repræsentantskabet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter formanden, hvis denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to og et halvt år og kan fornyes. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder, når deres medlemskab af repræsentantskabet ophører.

Artikel 22

Repræsentantskabets opgaver

1.   Repræsentantskabet træffer afgørelse med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer, idet hvert medlem har én stemme.

2.   Repræsentantskabet vedtager og offentliggør sin forretningsorden, som skal indeholde nærmere bestemmelser for afstemningsregler, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt, hvor det er hensigtsmæssigt, også reglerne for, hvornår repræsentantskabet er beslutningsdygtigt. Forretningsordenen kan foreskrive specifikke arbejdsmetoder for behandlingen af spørgsmål, der opstår i forbindelse med regionale samarbejdsinitiativer.

3.   Repræsentantskabet handler uafhængigt i udførelsen af de opgaver, der pålægges det ved denne forordning, uden at dette berører de medlemmer, der handler på vegne af deres respektive regulerende myndigheder, og må ikke søge eller efterleve instrukser fra en medlemsstats regering, fra Kommissionen eller fra en anden offentlig eller privat enhed.

4.   Repræsentantskabets sekretariatsfunktioner varetages af ACER.

5.   Repræsentantskabet:

a)

afgiver udtalelse og fremsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, bemærkninger og ændringsforslag til teksten til direktørens forslag til de i artikel 3, stk. 1, artikel 4-8, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 10, artikel 11, litra c), artikel 13, artikel 15, stk. 4, samt artikel 30 og 43 omhandlede udkast til udtalelser, henstillinger og afgørelser, der behandles med henblik på vedtagelse

b)

bistår inden for sine beføjelser direktøren med vejledning vedrørende varetagelsen af direktørens opgaver med undtagelse af de opgaver, ACER udfører i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, og bistår ACER's arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til artikel 30, med vejledning

c)

afgiver udtalelse til bestyrelsen om den ansøger, der skal udnævnes til direktør i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 2

d)

godkender programmeringsdokumentet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1

e)

godkender i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, litra k), og artikel 24, stk. 1, litra i), årsrapportens særskilte afdeling om ACER's reguleringsvirksomhed

f)

afgiver udtalelse til bestyrelsen om forretningsordenen i henhold til artikel 14, stk. 5, og artikel 30, stk. 3

g)

afgiver udtalelse til bestyrelsen om de i artikel 41 omhandlede kommunikations- og formidlingsplaner

h)

afgiver udtalelse til bestyrelsen om de proceduremæssige regler for de i artikel 43 omhandlede forbindelser med tredjelande eller internationale organisationer.

6.   Europa-Parlamentet underrettes om udkastet til dagsorden for repræsentantskabets kommende møder mindst to uger forud for et møde. Senest to uger efter disse møder sendes udkastet til mødeprotokol til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for repræsentantskabet eller næstformanden til, med fuld respekt for deres uafhængighed, at afgive en erklæring over for sit kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

Artikel 23

Direktøren

1.   ACER ledes af en direktør, der handler i overensstemmelse med den i artikel 22, stk. 5, litra b), omhandlede vejledning og, hvis det er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med repræsentantskabets udtalelser. Med forbehold af bestyrelsens og repræsentantskabets respektive roller i forbindelse med direktørens opgaver, må direktøren ikke søge eller efterleve instrukser fra nogen regering, fra EU-institutioner eller fra nogen offentlig eller privat enhed eller person. Direktøren står til ansvar over for bestyrelsen for så vidt angår administrative, budgetmæssige og ledelsesmæssige anliggender, men forbliver fuldt uafhængig i udførelsen af sine opgaver i henhold til artikel 24, stk. 1, litra c). Direktøren kan deltage i repræsentantskabets møder som observatør.

2.   Direktøren udnævnes af bestyrelsen efter positiv udtalelse fra repræsentantskabet på grundlag af sine kvalifikationer samt kompetencer og erfaring med relevans for energisektoren fra en liste med mindst tre ansøgere, som er indstillet af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Før udnævnelsen afgiver den ansøger, bestyrelsen har valgt, en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvarer spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg. Ved indgåelsen af kontrakten med direktøren repræsenteres ACER af bestyrelsesformanden

3.   Direktørens embedsperiode er fem år. Inden for de sidste ni måneder af denne periode foretager Kommissionen en vurdering. I vurderingen undersøger Kommissionen navnlig følgende:

a)

direktørens arbejdsindsats

b)

ACER's opgaver og behov i de følgende år.

4.   Bestyrelsen kan efter indstilling fra Kommissionen, efter høring af repræsentantskabet og under størst mulig hensyntagen til vurderingsrapporten og repræsentantskabets udtalelse, og kun såfremt det kan begrundes på grundlag af ACER's opgaver og behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med højst fem år. En direktør, hvis embedsperiode er blevet forlænget, må ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure for samme stilling ved udgangen af den forlængede periode.

5.   Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge direktørens embedsperiode. Inden for én måned inden forlængelsen af embedsperioden kan direktøren opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

6.   Hvis vedkommendes embedsperiode ikke forlænges, forbliver direktøren i embedet, indtil vedkommendes efterfølger er udnævnt.

7.   Direktøren kan kun afskediges efter afgørelse truffet af bestyrelsen og efter positiv udtalelse fra repræsentantskabet. Bestyrelsen træffer en sådan afgørelse med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

8.   Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode direktøren om at aflægge beretning om udførelsen af dennes opgaver og pligter. Europa-Parlamentet kan også opfordre direktøren til at afgive en erklæring over for sit kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

Artikel 24

Direktørens opgaver

1.   Direktøren:

a)

er ACER's juridiske repræsentant og er ansvarlig for dets daglige ledelse

b)

forbereder bestyrelsens møder, deltager uden stemmeret i bestyrelsens arbejde og er ansvarlig for at gennemføre bestyrelsens afgørelser

c)

affatter, gennemfører høringer om, vedtager og offentliggør udtalelser, henstillinger og afgørelser

d)

er ansvarlig for gennemførelsen af ACER's årlige arbejdsprogram efter vejledning fra repræsentantskabet og under bestyrelsens administrative kontrol

e)

træffer de nødvendige foranstaltninger, især med hensyn til vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, til at sikre, at ACER fungerer i overensstemmelse med denne forordning

f)

udarbejder hvert år et udkast til ACER's arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det efter bestyrelsens godkendelse for repræsentantskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år

g)

er ansvarlig for at gennemføre programmeringsdokumentet og for at aflægge rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse

h)

udarbejder et foreløbigt udkast til overslag for ACER i henhold til artikel 33, stk. 1, og gennemfører ACER's budget i overensstemmelse med artikel 34 og 35

i)

udarbejder hvert år et udkast til årsrapport, herunder en særskilt afdeling om ACER's reguleringsvirksomhed og en afdeling om finansielle og administrative anliggender, som forelægges for bestyrelsen

j)

udarbejder en handlingsplan, som følger op på konklusionerne i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt på undersøgelser, der er foretaget af OLAF, og aflægger statusrapport to gange om året til Kommissionen og aflægger regelmæssigt statusrapport til bestyrelsen

k)

er ansvarlig for at afgøre, om det af hensyn til en effektiv udførelse af ACER's opgaver er nødvendigt at placere en eller flere ansatte i en eller flere medlemsstater.

Før direktøren træffer afgørelse om at oprette et lokalt kontor, jf. første afsnit, litra k), hører vedkommende den eller de berørte medlemsstater, herunder den medlemsstat, hvor ACER har sit hjemsted, og indhenter forudgående godkendelse fra Kommissionen og bestyrelsen. Afgørelsen baseres på en passende cost-benefit-analyse og angiver, hvilket omfang det lokale kontors påtænkte foranstaltninger har, således at der ikke opstår unødvendige omkostninger og dobbeltarbejde i forhold til ACER's administrative opgaver.

2.   For så vidt angår denne artikels stk. 1, litra c), må de i artikel 3, stk. 1, artikel 4-8, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 10, artikel 11, litra c), artikel 13, artikel 15, stk. 4, samt artikel 30 og 43 omhandlede udtalelser, henstillinger og afgørelser kun vedtages efter en positiv udtalelse fra repræsentantskabet.

I tilstrækkelig tid inden udkast til udtalelser, henstillinger eller afgørelser sættes til afstemning i repræsentantskabet, skal direktøren sende forslagene til udkast til udtalelser, henstillinger eller afgørelser til høring i den relevante arbejdsgruppe.

Direktøren:

a)

tager hensyn til bemærkninger og ændringsforslag fra repræsentantskabet og forelægger det reviderede udkast til udtalelse, henstilling eller afgørelse for repræsentantskabet på ny med henblik på en positiv udtalelse

b)

kan trække forelagte udkast til udtalelser, henstillinger eller afgørelser tilbage, såfremt direktøren forelægger en behørigt begrundet skriftlig forklaring, hvis direktøren er uenig i de ændringsforslag, der er fremsat af repræsentantskabet

Trækkes et udkast til udtalelse, henstilling eller afgørelse tilbage, kan direktøren udstede et nyt forslag til udtalelse, henstilling eller afgørelse efter proceduren i artikel 22, stk. 5, litra a), og i nærværende stykkes andet afsnit. Hvor direktøren afviger fra eller forkaster de bemærkninger og ændringsforslag, som er modtaget fra repræsentantskabet, jf. nærværende stykkes tredje afsnit, litra a), giver direktøren også en behørigt begrundet skriftlig forklaring.

Hvis repræsentantskabet ikke afgiver en positiv udtalelse om den genfremsatte tekst til udkastet til udtalelse, henstilling eller afgørelse, fordi der ikke er taget fyldestgørende hensyn til dets bemærkninger og ændringsforslag i den genfremsatte tekst, kan direktøren revidere teksten til udkastet til udtalelse, henstilling eller afgørelse yderligere i overensstemmelse med de ændringsforslag og bemærkninger, repræsentantskabet har fremsat, med henblik på at opnå en positiv udtalelse fra dette uden yderligere høring af den relevante arbejdsgruppe og uden yderligere skriftlig begrundelse.

Artikel 25

Klagenævnets oprettelse og sammensætning

1.   ACER opretter et klagenævn.

2.   Klagenævnet består af seks ordinære medlemmer og seks suppleanter, der udpeges blandt nuværende eller tidligere overordnede embedsmænd hos de regulerende myndigheder, konkurrencemyndigheder eller andre EU-institutioner eller nationale institutioner, som har relevant erfaring inden for energisektoren. Klagenævnet udpeger selv sin formand.

Klagenævnets medlemmer udnævnes formelt af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser og efter høring af repræsentantskabet.

3.   Klagenævnet vedtager og offentliggør sin forretningsorden. Forretningsordenen skal indeholde de nærmere bestemmelser om klagenævnets organisation og virke samt om de regler, der gælder ved klager til nævnet i henhold til artikel 28. Klagenævnet underretter Kommissionen om sit udkast til forretningsorden og om enhver væsentlig ændring af forretningsordenen. Kommissionen kan afgive udtalelse om denne forretningsorden senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af underretningen.

ACER's budget skal omfatte en særskilt budgetpost til finansiering af klagenævnets justitskontor.

4.   Klagenævnets afgørelser træffes med flertal på mindst fire ud af de seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes efter behov.

Artikel 26

Klagenævnets medlemmer

1.   Klagenævnets medlemmers mandatperiode er fem år. Denne periode kan forlænges én gang.

2.   Klagenævnets medlemmer træffer afgørelse i fuld uafhængighed. De er ikke bundet af nogen form for instrukser. De må ikke udøve andre funktioner i ACER, i bestyrelsen, i repræsentantskabet eller i nogen af disses arbejdsgrupper. Et medlem af klagenævnet kan ikke afskediges i vedkommendes mandatperiode, medmindre medlemmet er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, og bestyrelsen efter høring af repræsentantskabet træffer afgørelse herom.

Artikel 27

Inhabilitet i klagenævnet

1.   Medlemmerne af klagenævnet må ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de har en personlig interesse i sagen, hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelse, som klagen vedrører.

2.   Mener et medlem af klagenævnet af en af de i stk. 1 omhandlede grunde eller af andre grunde, at et af de øvrige medlemmer ikke bør deltage i behandlingen af en klage, underretter vedkommende klagenævnet herom. Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et medlem af klagenævnet med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 1 omhandlede grunde eller i tilfælde af mistanke om partiskhed. En sådan indsigelse kan ikke antages til behandling, hvis den er baseret på et medlems nationalitet, eller hvis klageren efter at have fået kendskab til et forhold, der kan begrunde en indsigelse, har taget processuelle skridt ud over at gøre indsigelse mod sammensætningen af klagenævnet.

3.   Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem afgørelse om, hvordan det skal forholde sig i de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde. Med henblik på denne afgørelse erstattes det pågældende medlem i klagenævnet af vedkommendes suppleant. Befinder suppleanten sig i en lignende situation, udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.

4.   Medlemmerne af klagenævnet forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn. De afgiver med henblik herpå en skriftlig loyalitetserklæring og en skriftlig interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer offentliggøres hvert år.

Artikel 28

Afgørelser, der kan påklages

1.   Alle fysiske og juridiske personer, herunder de regulerende myndigheder, kan påklage en i artikel 2, litra d), omhandlet afgørelse, som er rettet til den pågældende, eller en afgørelse, som, selv om den formelt er rettet til en anden person, berører den pågældende umiddelbart og individuelt.

2.   Klagen skal omfatte begrundelsen for klagen og indgives skriftligt til ACER senest to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den berørte person, eller, hvis dette ikke er sket, senest to måneder efter offentliggørelsen af ACER's afgørelse. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest fire måneder efter klagens indgivelse.

3.   En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning. Klagenævnet kan dog give klagen opsættende virkning, hvis det finder det berettiget.

4.   Kan klagen antages til behandling, undersøger klagenævnet, om den er velbegrundet. Klagenævnet opfordrer så ofte, det er nødvendigt, parterne i klagesagen til at fremsætte deres bemærkninger til klagenævnets egne meddelelser eller andre parters indlæg i klagesagen inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Parterne i klagesager har ret til at fremlægge deres synspunkter mundtligt.

5.   Klagenævnet kan bekræfte afgørelsen eller hjemvise sagen til ACER's kompetente organ. Sidstnævnte er bundet af klagenævnets afgørelse.

6.   Afgørelser truffet af klagenævnet offentliggøres af ACER.

Artikel 29

Indbringelse af søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol

Søgsmål med påstand om annullation af en afgørelse, som ACER har truffet i henhold til denne forordning, eller vedrørende manglende handling inden for de gældende frister, kan kun indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, efter at klageproceduren i artikel 28 er udtømt. ACER træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Den Europæiske Unions Domstols afgørelser.

Artikel 30

Arbejdsgrupper

1.   Hvor det er berettiget og navnlig for at støtte direktøren og repræsentantskabet i deres arbejde med reguleringsmæssige spørgsmål samt med henblik på udarbejdelse af de i artikel 3, stk. 1, artikel 4-8, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 10, artikel 11, litra c), artikel 13, artikel 15, stk. 4, samt artikel 30 og 43 omhandlede udtalelser, henstillinger og afgørelser, nedsætter eller nedlægger bestyrelsen arbejdsgrupper på grundlag af et fælles forslag fra direktøren og repræsentantskabet.

Nedsættelse og nedlæggelse af en arbejdsgruppe kræver positiv udtalelse fra repræsentantskabet.

2.   Arbejdsgrupperne skal bestå af eksperter fra ACER's og de regulerende myndigheders ansatte. Eksperter fra Kommissionen kan deltage i arbejdsgrupper. ACER er ikke ansvarligt for omkostningerne til deltagelsen i ACER's arbejdsgrupper for eksperter fra de regulerende myndigheders ansatte. Arbejdsgrupperne skal tage hensyn til synspunkter fra eksperter fra andre relevante nationale myndigheder på områder, hvor disse myndigheder er kompetente.

3.   Bestyrelsen vedtager og offentliggør forretningsordenen for arbejdsgruppernes virke på forslag af direktøren og efter at have hørt repræsentantskabet og opnået en positiv udtalelse fra dette.

4.   ACER's arbejdsgrupper udfører de opgaver, de pålægges i det programmeringsdokument, som vedtages i henhold til artikel 20, og alle de opgaver i henhold til denne forordning, de pålægges af repræsentantskabet og direktøren.

Kapitel III

Budgettets fastlæggelse og struktur

Artikel 31

Budgettets struktur

1.   Med forbehold af andre indtægter udgøres ACER's indtægter af:

a)

et bidrag fra Unionen

b)

gebyrer betalt til ACER i henhold til artikel 32

c)

eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller de regulerende myndigheder i henhold til artikel 19, stk. 1, litra g)

d)

testamentariske gaver, donationer eller tilskud i henhold til artikel 19, stk. 1, litra g)

2.   ACER's udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.

3.   ACER's indtægter og udgifter skal balancere.

4.   Der udarbejdes for hvert regnskabsår, som følger kalenderåret, overslag over ACER's indtægter og udgifter, og overslaget opføres på ACER's budget.

5.   De indtægter, som ACER modtager, må ikke kompromittere dets neutralitet, uafhængighed eller objektivitet.

Artikel 32

Gebyrer

1.   Der betales gebyrer til ACER for følgende:

a)

anmodninger om indrømmelser af undtagelser i henhold til artikel 10 i denne forordning og for afgørelser om grænseoverskridende omkostningsfordeling, der er truffet af ACER i henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 347/2013

b)

indsamling, behandling, bearbejdning og analyse af oplysninger, som markedsdeltagere eller enheder, der handler på deres vegne, indberetter i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1227/2011.

2.   De i stk. 1 omhandlede gebyrer og måden, hvorpå de betales, fastsættes af Kommissionen efter gennemførelse af en offentlig høring og efter høring af bestyrelsen og repræsentantskabet. Gebyrerne skal stå i rimeligt forhold til omkostningerne ved de relevante tjenester, der ydes på en omkostningseffektiv måde, og være tilstrækkelige til at dække disse omkostninger. Disse gebyrer fastlægges på et niveau, som sikrer, at de er ikkediskriminerende, og at de ikke pålægger markedsdeltagere eller enheder, der handler på deres vegne, en urimelig økonomisk eller administrativ byrde.

Kommissionen tager regelmæssigt disse gebyrers niveau op til fornyet overvejelse på grundlag af en evaluering og tilpasser om nødvendigt disse gebyrers niveau og måden, hvorpå de betales.

Artikel 33

Opstilling af budgettet

1.   Hvert år udarbejder direktøren et foreløbigt udkast til overslag, der omfatter driftsudgifterne og det planlagte arbejdsprogram for det følgende regnskabsår, og forelægger dette foreløbige udkast til overslag til bestyrelsen tillige med en foreløbig stillingsfortegnelse.

2.   Det foreløbige udkast til overslag baseres på målene for og de forventede resultater af det i artikel 20, stk. 1, omhandlede programmeringsdokument og tager hensyn til de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at nå disse mål og forventede resultater.

3.   Hvert år vedtager bestyrelsen på grundlag af direktørens foreløbige udkast til overslag et foreløbigt udkast til overslag over ACER's indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår.

4.   Bestyrelsen fremsender det foreløbige udkast til overslag tillige med et udkast til stillingsfortegnelse til Kommissionen senest den 31. januar hvert år. Inden overslaget vedtages, fremsendes det af direktøren udarbejdede udkast til repræsentantskabet, der kan afgive en begrundet udtalelse om forslaget.

5.   Det i stk. 3 omhandlede overslag fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet tillige med forslaget til Unionens almindelige budget.

6.   På grundlag af udkastet til overslaget opfører Kommissionen på forslaget til Unionens almindelige budget de overslag, den finder nødvendige for så vidt angår stillingsfortegnelsen og størrelsen af det tilskud, der skal konteres Unionens almindelige budget i henhold til artikel 313-316 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

7.   Rådet vedtager i sin rolle som budgetmyndighed ACER's stillingsfortegnelse.

8.   ACER's budget vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres om fornødent i overensstemmelse hermed.

9.   Enhver ændring af budgettet, herunder af stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure.

10.   Senest den 5. juli 2020 vurderer Kommissionen, om de finansielle og menneskelige ressourcer, ACER er tildelt, sætter det i stand til at opfylde dets rolle i henhold til denne forordning om at arbejde hen imod et indre marked for energi og bidrage til energisikkerhed til gavn for Unionens forbrugere.

11.   Bestyrelsen underretter omgående budgetmyndigheden, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle virkninger for finansieringen af ACER's budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom. Bestyrelsen underretter ligeledes Kommissionen herom. Såfremt en af budgetmyndighedens parter agter at afgive en udtalelse, meddeler den senest to uger efter modtagelsen af underretningen om projektet ACER, at den har til hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis budgetmyndigheden ikke reagerer på bestyrelsens underretning, kan ACER gå videre med det planlagte projekt.

Artikel 34

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.   Direktøren varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører ACER's budget.

2.   Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår forelægger ACER's regnskabsfører det foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret for Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. ACER's regnskabsfører forelægger desuden beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts det følgende år. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer institutionernes og de decentrale organers foreløbige regnskaber i overensstemmelse med artikel 245 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (22) (»finansforordningen«).

Artikel 35

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.   ACER's regnskabsfører forelægger det foreløbige regnskab for regnskabsåret (år n) for Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år n+1).

2.   ACER forelægger en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning for år n for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i n+1

Senest den 31. marts i år n+1 forelægger Kommissionens regnskabsfører ACER's foreløbige regnskab for Revisionsretten. Kommissionen forelægger også beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret for Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om ACER's foreløbige regnskab for år n i overensstemmelse med artikel 246 i finansforordningen udarbejder regnskabsføreren på eget ansvar ACER's endelige regnskab for det pågældende år. Direktøren forelægger det til bestyrelsen til udtalelse.

4.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om ACER's endelige regnskab for år n.

5.   Senest den 1. juli i år n+1 forelægger ACER's regnskabsførende det endelige regnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

6.   Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n+1.

7.   Senest den 30. september i år n+1 forelægger direktøren et svar på Revisionsrettens bemærkninger. Direktøren forelægger desuden en kopi af dette svar for bestyrelsen og Kommissionen.

8.   På Europa-Parlamentets anmodning forelægger direktøren alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for år n kan forløbe tilfredsstillende i henhold til artikel 109, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

9.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

Artikel 36

Finansielle bestemmelser

De for ACER gældende finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, hvis specifikke operationelle behov i forbindelse med ACER's virksomhed gør det nødvendigt, og kun med Kommissionens forudgående samtykke.

Artikel 37

Bekæmpelse af svig

1.   For at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (23) tiltræder ACER den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF (24), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på ACER's ansatte, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til at gennemføre kontrol på stedet samt bilagskontrol for så vidt angår de tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra ACER.

3.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (25) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med et tilskud eller en kontrakt, der finansieres af ACER.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal ACER's samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre de i denne artikel omhandlede revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Kapitel IV

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 38

Privilegier og immuniteter og hjemstedsaftale

1.   Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, gælder for ACER og dets personale.

2.   De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for ACER i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på direktøren, bestyrelsesmedlemmerne, ACER's personale og deres familiemedlemmer, fastsættes i en hjemstedsaftale mellem ACER og den medlemsstat, hvori hovedsædet ligger. Aftalen indgås efter bestyrelsens godkendelse.

Artikel 39

Personale

1.   Tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene og de regler, som EU-institutionerne sammen har vedtaget om anvendelsen af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene, finder anvendelse på ACER's personale, herunder dets direktør.

2.   Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen passende gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med artikel 110 i tjenestemandsvedtægten.

3.   ACER udøver over for personalet de beføjelser, som i henhold til tjenestemandsvedtægten er overdraget til ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som er overdraget til den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter.

4.   Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udstationerer til ACER.

Artikel 40

ACER's ansvar

1.   ACER's ansvar i kontraktforhold er omfattet af den lovgivning, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

Alle voldgiftsbestemmelser i en kontrakt, som er indgået af ACER, henhører under Den Europæiske Unions Domstols kompetence.

2.   Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter ACER i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af ACER eller af dets ansatte som led i udøvelsen af deres hverv.

3.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for skader omhandlet i stk. 2.

4.   De ansattes personlige økonomiske og disciplinære ansvar over for ACER bestemmes efter de for ACER's ansatte gældende relevante regler.

Artikel 41

Åbenhed og kommunikation

1.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (26) gælder for de dokumenter, som beror hos ACER.

2.   Bestyrelsen vedtager nærmere bestemmelser vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   De afgørelser, ACER træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan indklages for ombudsmanden eller indbringes for Den Europæiske Unions Domstol på de betingelser, som er fastsat i artikel 228 og 263 i TEUF.

4.   ACER's behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (27). Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på ACER's anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger vedrørende udpegelse af ACER's databeskyttelsesansvarlige. Disse foranstaltninger fastlægges efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

5.   ACER kan selv tage initiativ til kommunikationsaktiviteter inden for sit kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke gribe ind i den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 3-13. Kommunikationsaktiviteter udføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

Artikel 42

Beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger

1.   ACER vedtager sine egne sikkerhedsregler, som skal svare til Kommissionens sikkerhedsregler for beskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede informationer, herunder bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer, som, fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (28) og (EU, Euratom) 2015/444 (29).

2.   ACER kan ligeledes træffe afgørelse om at anvende de afgørelser fra Kommissionen, der er omhandlet i stk. 1, tilsvarende. ACER's sikkerhedsregler skal bl.a. omfatte bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af EUCI og følsomme ikkeklassificerede oplysninger.

Artikel 43

Samarbejdsaftaler

1.   ACER er åbent for deltagelse af tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen, og som har indført og anvender de relevante regler i EU-retten vedrørende energi, herunder navnlig reglerne om regulerende myndigheder, tredjepartsadgang til infrastruktur og funktionsadskillelse, energihandel og systemdrift samt forbrugerdeltagelse og -beskyttelse, samt de relevante regler vedrørende miljø og konkurrence.

2.   Forudsat at der indgås en aftale med henblik herpå mellem Unionen og tredjelande som omhandlet i stk. 1, kan ACER også udføre sine opgaver i henhold til artikel 3-13 med hensyn til tredjelande, forudsat at disse tredjelande har vedtaget og anvender de relevante regler i overensstemmelse med stk. 1 og har givet ACER mandat til at koordinere deres regulerende myndigheders aktiviteter med medlemsstaternes regulerende myndigheder. Kun i sådanne tilfælde skal henvisningerne til spørgsmål af grænseoverskridende karakter vedrøre grænser mellem Unionen og tredjelande og ikke grænser mellem to medlemsstater.

3.   De i stk. 1 omhandlede aftaler skal omfatte ordninger, der navnlig fastsætter arten og omfanget og de proceduremæssige aspekter af disse landes deltagelse i ACER's arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

4.   Bestyrelsen vedtager proceduremæssige regler for forbindelser med tredjelande som omhandlet i stk. 1 efter modtagelse af en positiv udtalelse fra repræsentantskabet. Kommissionen sikrer ved indgåelse af en passende samarbejdsordning med ACER's direktør, at ACER arbejder inden for sit mandat og den gældende institutionelle ramme.

Artikel 44

Sprogordning

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (30) finder anvendelse på ACER.

2.   Bestyrelsen træffer afgørelse om ACER's interne sprogordninger.

3.   De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med ACER's virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 45

Evaluering

1.   Senest den 5. juli 2024 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen med bistand fra en uafhængig ekstern ekspert en evaluering med henblik på at vurdere, hvilke resultater ACER har opnået med hensyn til dets målsætninger, mandat og opgaver. Der skal ved evalueringen navnlig ses på et eventuelt behov for at ændre ACER's mandat og de finansielle konsekvenser af en sådan ændring.

2.   Hvis Kommissionen finder, at ACER's fortsatte eksistens ikke længere er berettiget, hvad angår dets målsætninger, mandat og opgaver, kan den efter gennemførelse af passende høring af interessenter og repræsentantskabet foreslå, at denne forordning ændres tilsvarende eller ophæves.

3.   Kommissionen forelægger resultatet af den i stk. 1 omhandlede evaluering sammen med sine konklusioner for Europa-Parlamentet, Rådet og ACER's repræsentantskab. Resultatet af evalueringen offentliggøres

4.   Senest den 31. oktober 2025 og mindst hvert femte år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport indeholdende en evaluering af denne forordning og navnlig af ACER's opgaver, der indebærer konkrete afgørelser. Denne rapport tager i relevant omfang hensyn til resultaterne af vurderingen i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943.

Kommissionen forelægger, hvor det er hensigtsmæssigt, et lovgivningsforslag sammen med dets rapport.

Artikel 46

Ophævelse

Forordning nr. (EF) nr. 713/2009 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.5.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).

(5)  Jf. bilag I.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1)

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF EU (se side 1 i denne EUT).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (se side 125 i denne EUT).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(13)  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19.7.2012.

(14)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1).

(16)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(17)  Afgørelse truffet ved fælles overenskomst mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 7. december 2009 om fastlæggelse af hjemstedet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 322 af 9.12.2009, s. 39).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (se side 54 i denne EUT).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(21)  Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24.7.2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(24)  EUT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(25)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(28)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(29)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(30)  Rådets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).


BILAG I

Ophævet forordning med ændring

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder

(EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

Kun henvisningen i artikel 20 i forordning (EU) nr. 347/2013 til artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009.


BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 713/2009

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 4

Artikel 2

Artikel 5

Artikel 3

Artikel 6, stk. 1-3, og stk. 4, første afsnit

Artikel 4

Artikel 6, stk. 4, andet til femte afsnit, og stk. 5, 6 og 9

Artikel 5

Artikel 7 og 8

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9, stk. 1-2, første afsnit

Artikel 10

Artikel 6, stk. 7 og 8

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit

Artikel 13

Artikel 10

Artikel 14

Artikel 11

Artikel 15

Artikel 2

Artikel 16

Artikel 3

Artikel 17

Artikel 12

Artikel 18

Artikel 13

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 14, stk. 1 og 2

Artikel 21

Artikel 14, stk. 3-6

Artikel 22, stk. 1-4

Artikel 15

Artikel 22, stk. 5-6

Artikel 16

Artikel 23

Artikel 17

Artikel 24

Artikel 18, stk. 1 og 2

Artikel 25, stk. 1, 2 og 4

Artikel 19, stk. 6

Artikel 25, stk. 3

Artikel 18, stk. 3

Artikel 26

Artikel 18, stk. 4-7

Artikel 27

Artikel 19, stk. 1-5 og 7

Artikel 28

Artikel 20

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 21

Artikel 31

Artikel 22

Artikel 32

Artikel 23

Artikel 33

Artikel 24, stk. 1 og 2

Artikel 34

Artikel 24, stk. 3 og følgende

Artikel 35

Artikel 25

Artikel 36

Artikel 37

Artikel 27

Artikel 38

Artikel 28

Artikel 39

Artikel 29

Artikel 40

Artikel 30

Artikel 41, stk. 1-3

Artikel 42

Artikel 31

Artikel 43

Artikel 33

Artikel 44

Artikel 34

Artikel 45

Artikel 46

Artikel 35

Artikel 47


14.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/54


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/943

af 5. juni 2019

om det indre marked for elektricitet

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (4) er blevet ændret væsentligt flere gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Energiunionen tilsigter at give slutkunderne — husholdninger og virksomheder — sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi. Historisk set har elektricitetssystemet været domineret af vertikalt integrerede, ofte offentligt ejede, monopolvirksomheder med store centraliserede kernekraftværker eller fossilt fyrede kraftværker. Formålet med det indre marked for elektricitet, som siden 1999 gradvis har taget form, er at stille en reel valgmulighed til rådighed for alle forbrugere i Unionen, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Det indre marked for elektricitet har øget konkurrencen, især på engrosmarkederne, og budområdeoverskridende handel. Det danner fortsat grundlaget for et effektivt energimarked.

(3)

Unionens energisystem er ved at gennemgå den mest gennemgribende forandring i årtier, og markedet for elektricitet indtager en central plads i denne forandring. Det fælles mål om at dekarbonisere energisystemet skaber nye muligheder og udfordringer for alle markedsdeltagere. Samtidig vil den teknologiske udvikling åbne mulighed for nye former for forbrugermedvirken og -samarbejde på tværs af landegrænser.

(4)

Denne forordning fastsætter regler, der skal sikre, at det indre marked for elektricitet fungerer, og indeholder krav vedrørende udviklingen af vedvarende energiformer og miljøpolitik, navnlig specifikke regler for visse typer af produktionsanlæg, der producerer vedvarende energi, om balanceansvar, lastfordeling og belastningsomfordeling samt en grænseværdi for CO2-emissioner for ny produktionskapacitet, hvor sådan kapacitet er omfattet af midlertidige foranstaltninger for at sikre den nødvendige ressourcetilstrækkelighed, nemlig kapacitetsmekanismer.

(5)

Elektricitet fra vedvarende energikilder fra små produktionsanlæg bør gives prioriteret lastfordeling enten via en særlig prioriteret rækkefølge ved lastfordelingsmetoden eller ved hjælp af retlige eller reguleringsmæssige krav til markedsoperatører om at levere denne elektricitet på markedet. Prioriteret lastfordeling, der er givet i systemdriftstjenesterne under de samme økonomiske betingelser, bør anses for at efterleve denne forordning. Under alle omstændigheder bør prioriteret lastfordeling anses for at være forenelig med, at produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, deltager på elektricitetsmarkedet.

(6)

Statslige indgreb, ofte udformet på en ukoordineret måde, har ført til øget forvridning af engroselektricitetsmarkedet, hvilket har haft negativ indvirkning på investeringerne og handelen på tværs af grænserne.

(7)

Elkunder var tidligere udelukkende passive kunder, der ofte købte elektricitet til regulerede priser, som ikke havde en direkte relation til markedet. Fremover er det nødvendigt, at kunder har mulighed for at deltage i markedet på lige fod med andre markedsdeltagere og kan styre deres eget energiforbrug. Fremtidens elektricitetssystem bør gøre brug af alle disponible fleksibilitetsmuligheder for at integrere den vedvarende energis voksende andel, navnlig løsninger på efterspørgselssiden og energilagring, og gøre brug af digitalisering ved at integrere innovative teknologier i elektricitetssystemet. For at opnå effektiv dekarbonisering til de lavest mulige omkostninger er det ligeledes nødvendigt, at det fremtidige elektricitetssystem tilskynder til energieffektivitet. Gennemførelsen af det indre marked for energi gennem en effektiv integration af vedvarende energi kan fremme investeringer på lang sigt og bidrage til at nå målene for energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030, som angivet i Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen »Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« og godkendt i konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på dets møde 23. og 24. oktober 2014.

(8)

Øget markedsintegration og omstillingen til en mere fluktuerende elproduktion kræver, at der gøres en større indsats for at sikre, at de nationale energipolitikker koordineres med naboerne, og at mulighederne for grænseoverskridende handel med elektricitet udnyttes.

(9)

Der er sket en udvikling i regelsættene, som åbner mulighed for at handle elektricitet på tværs af Unionen. Denne udvikling er blevet understøttet med vedtagelsen af adskillige netregler og retningslinjer for integration af elektricitetsmarkederne. Disse netregler og retningslinjer indeholder bestemmelser om markedsregler, systemdrift og nettilslutning. For at sikre fuld gennemsigtighed og øge retssikkerheden bør hovedprincipperne for markedets funktion og kapacitetsfordeling i balance-, intraday-, day-ahead- og forwardmarkedets tidsrammer desuden vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure og indarbejdes i en enkelt retsakt.

(10)

Artikel 13 i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 (5) fastsætter en proces, der sætter transmissionssystemoperatører i stand til at uddelegere alle eller nogle af deres opgaver til en tredjepart. De uddelegerende transmissionssystemoperatører bør fortsat være ansvarlige for at sikre overholdelsen af forpligtelserne i nærværende forordning. Endvidere bør medlemsstaterne kunne tildele opgaver og forpligtelser til en tredjepart. En sådan tildeling bør være begrænset til opgaver og forpligtelser, der udføres på nationalt niveau, såsom afregning af ubalancer. Begrænsningerne vedrørende en sådan tildeling bør ikke føre til unødvendige ændringer af eksisterende nationale ordninger. Transmissionssystemoperatørerne bør dog fortsat være ansvarlige for de opgaver, som er tildelt dem i henhold til artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (6).

(11)

For så vidt angår balancemarkeder kræver effektiv og ikkeforvridende prisdannelse ved anskaffelse af balanceringskapacitet og balanceringsenergi, at balanceringskapacitetskontrakter ikke fastsætter prisen for balanceringsenergi. Dette berører ikke lastfordelingssystemer med en integreret planlægningsproces i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2195.

(12)

Artikel 18, 30 og 32 i forordning (EU) 2017/2195 fastsætter, at metoden til prissætning af både standardprodukter og specifikke produkter vedrørende balanceringsenergi skal skabe positive incitamenter for markedsdeltagerne til at opretholde deres egen balance eller bidrage til at genoprette systembalancen i deres ubalanceprisområde og dermed mindske systemubalancer og omkostninger for samfundet. Sådanne prissætningsstrategier bør sigte mod en økonomisk effektiv brug af fleksibelt elforbrug og andre balanceringsressourcer, der er underlagt driftsmæssige sikkerhedsgrænser.

(13)

Integrationen af balanceringsenergimarkeder bør fremme et effektivt fungerende intraday-marked for at give markedsdeltagerne mulighed for at balancere sig så tæt som muligt på realtid, muliggjort af lukketiden for balanceringsenergi, der er fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2017/2195. Kun de ubalancer, der er tilbage efter lukningen af intraday-markedet, bør balanceres af transmissionssystemoperatørerne i balancemarkedet. Artikel 53 i forordning (EU) 2017/2195 fastsætter også harmonisering af perioden for afregning af ubalancer til 15 minutter i Unionen. Denne harmonisering har til formål at støtte intraday-handel og fremme udviklingen af en række handelsprodukter med samme muligheder for levering.

(14)

For at gøre det muligt for transmissionssystemoperatørerne at anskaffe og anvende balanceringskapacitet på en effektiv, økonomisk og markedsbaseret måde er der behov for at fremme markedsintegration. I denne forbindelse fastsætter afsnit IV i forordning (EU) 2017/2195 tre metoder, hvormed transmissionssystemoperatørerne har ret til at tildele overførselskapacitet med henblik på udveksling af balanceringskapacitet og deling af reserver, når dette underbygges af en cost-benefit-analyse: den fælles optimeringsproces, den markedsbaserede tildelingsproces og tildeling på baggrund af en økonomisk effektivitetsanalyse. Tildelingsprocessen med fælles optimering skal benyttes på day-ahead-basis. Derimod er det muligt at benytte den markedsbaserede tildelingsproces, hvis kontrakten indgås højst en uge forud for leveringen af balanceringskapaciteten, og at benytte tildeling på baggrund af en økonomisk effektivitetsanalyse, hvis kontrakten indgås mere end en uge forud for leveringen af balanceringkapaciteten, forudsat at de tildelte mængder er begrænsede, og at der foretages en vurdering årligt. Når de relevante regulerende myndigheder har godkendt en metode for processen for tildeling af overførselskapacitet, kan to eller flere transmissionssystemoperatører fremskynde anvendelsen heraf for at høste erfaringer og lette andre transmissionssystemoperatørers gnidningsløse anvendelse af denne metode fremover. Anvendelsen af sådanne metoder bør dog harmoniseres af alle transmissionssystemoperatører for at fremme markedsintegration.

(15)

Afsnit V i forordning (EU) 2017/2195 fastsatte, at det overordnede mål med afregning af ubalancer er at sikre, at balanceansvarlige aktører opretholder deres egen balance eller bidrager til at genoprette systembalancen på en effektiv måde, og at markedsdeltagerne tilskyndes til at opretholde eller bidrage til at genoprette systembalancen. For at klargøre balancemarkederne og det overordnede energisystem til integration af stigende andele af forskellige former for vedvarende energi bør ubalancepriserne afspejle realtidsværdien af energi. Alle markedsdeltagere bør være økonomisk ansvarlige for de ubalancer i systemet, som de forårsager, svarende til forskellen mellem den tildelte mængde og den endelige stilling på markedet. For aggregatorer knyttet til fleksibelt elforbrug udgør den tildelte mængde det energivolumen, der fysisk er aktiveret af de deltagende kunders belastning, baseret på en defineret målemetode og en grundmetode.

(16)

Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 (7) fastsætter detaljerede retningslinjer for fordeling af overførselskapacitet og håndtering af kapacitetsbegrænsninger på day-ahead- og intraday-markedet, herunder kravene til fastlæggelse af fælles metoder til bestemmelse af de kapacitetsmængder, der er tilgængelige på samme tid på tværs af budområder, kriterier for vurdering af effektivitet og en revisionsprocedure for fastlæggelsen af budområder. Artikel 32 og 34 i forordning (EU) 2015/1222 fastsætter regler om revisionen af det fastsatte budområde, artikel 41 og 54 deri fastsætter harmoniserede grænser for maksimums- og minimumsligevægtspriser for day-ahead- og intraday-tidsrammerne, artikel 59 deri fastsætter bestemmelser om lukketiden for det budområdeoverskridende intraday-marked, mens artikel 74 deri fastsætter regler om metoder til fordeling af udgifterne til belastningsomfordeling og modkøb.

(17)

Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 (8) fastsætter detaljerede regler for fordeling af overførselskapacitet på forwardmarkederne, for indførelse af en fælles metodologi til fastsættelse af den langsigtede overførselskapacitet, for oprettelse af en fælles tildelingsplatform på europæisk niveau, der sikrer langsigtede transmissionsrettigheder, samt muligheden for at tilbagelevere langsigtede transmissionsrettigheder med henblik på langsigtet kapacitetsfordeling på et senere tidspunkt eller overdrage langsigtede transmissionsrettigheder mellem markedsdeltagerne. Artikel 30 i forordning (EU) 2016/1719 fastsætter regler om risikoafdækningsprodukter på forwardmarkedet.

(18)

Kommissionens forordning (EU) 2016/631 (9) fastsætter krav til nettilslutning til det sammenkoblede elektricitetssystem for produktionsanlæg, navnlig for så vidt angår synkrone produktionsanlæg, elproducerende anlæg og elproducerende offshoreanlæg. Disse krav er således med til at sikre fair konkurrencebetingelser på det indre elektricitetsmarked, systemsikkerhed og integrationen af elektricitet fra vedvarende energikilder samt fremme handel med elektricitet i Unionen. Artikel 66 og 67 i forordning (EU) 2016/631 fastsætter regler for nye teknologier inden for elproduktion.

(19)

Budområder, der afspejler fordelingen af udbud og efterspørgsel, er en af hjørnestenene i markedsbaseret handel med elektricitet og en forudsætning for at kunne nå det fulde potentiale for kapacitetsfordelingsmetoder, heriblandt den flowbaserede tilgang. Budområderne bør derfor fastsættes på en måde, der sikrer markedslikviditet, effektiv håndtering af kapacitetsbegrænsninger samt overordnet markedseffektivitet. Når en revision af et eksisterende budområde iværksættes af en enkelt regulerende myndighed eller en enkelt transmissionssystemoperatør, der er godkendt af den kompetente regulerende myndighed, for så vidt angår de budområder, der ligger inden for transmissionssystemoperatørens systemområde, hvis det fastsatte budområde har ubetydelig indvirkning på systemområderne for transmissionssystemoperatører i naboområderne, herunder samkøringslinjer, og revisionen af det fastsatte budområde er nødvendig for at forbedre effektiviteten, maksimere mulighederne for grænseoverskridende handel eller opretholde driftssikkerheden, bør transmissionssystemoperatøren i det relevante systemområde og den kompetente regulerende myndighed være henholdsvis den eneste transmissionssystemoperatør og den eneste regulerende myndighed, der deltager i revisionen. Den relevante transmissionssystemoperatør og den kompetente regulerende myndighed bør på forhånd underrette transmissionssystemoperatørerne i naboområderne om revisionen, og resultaterne af revisionen bør offentliggøres. Det bør være muligt at iværksætte en regional revision af et fastsat budområde efter den tekniske rapport om kapacitetsbegrænsninger på linje med artikel 14 i denne forordning eller i overensstemmelse med de eksisterende procedurer i forordning (EU) 2015/1222.

(20)

Når de regionale koordinationscentre udfører kapacitetsberegning, bør de maksimere kapaciteten under hensyntagen til ikkeomkostningskrævende afhjælpende foranstaltninger og under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for transmissionssystemoperatørerne i kapacitetsberegningsregionen. Hvis beregningen ikke resulterer i en kapacitet, der svarer til eller er over de minimumskapaciteter, der er fastsat i denne forordning, bør de regionale koordinationscentre tage hensyn til alle tilgængelige omkostningskrævende afhjælpende foranstaltninger med henblik på yderligere at øge kapaciteten op til minimumskapaciteterne, herunder potentialet for belastningsomfordeling inden for og mellem kapacitetsberegningsregionerne, samtidig med at transmissionssystemoperatørernes driftsmæssige sikkerhedsgrænser overholdes. Transmissionssystemoperatørerne bør rapportere nøjagtigt og gennemsigtigt om alle aspekter af kapacitetsberegningen i overensstemmelse med denne forordning og sikre, at alle oplysninger, der sendes til de regionale koordinationscentre, er nøjagtige og egnede til formålet.

(21)

Ved udførelsen af kapacitetsberegning bør de regionale koordinationscentre beregne overførselskapacitet på grundlag af data fra transmissionssystemoperatører, der overholder de driftsmæssige sikkerhedsgrænser i transmissionssystemoperatørernes respektive systemområder. Transmissionssystemoperatører bør kunne afvige fra den koordinerede kapacitetsberegning, hvis gennemførelsen heraf vil medføre en tilsidesættelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for netelementer i deres systemområde. Disse afvigelser bør overvåges nøje og indberettes på gennemsigtig vis med henblik på at forhindre misbrug og sikre, at den mængde af kapacitet på samkøringslinjerne, der skal stilles til rådighed for markedsdeltagere, ikke begrænses for at afhjælpe kapacitetsbegrænsninger inden for et budområde. Hvis der foreligger en handlingsplan, bør handlingsplanen tage hensyn til afvigelser og behandle årsagen hertil.

(22)

Centrale markedsprincipper bør fastsætte, at elpriser skal bestemmes på grundlag af udbud og efterspørgsel. Disse priser bør angive, hvornår der er behov for elektricitet, og derved frembringe markedsbaserede incitamenter til at investere i fleksibilitetsmuligheder såsom fleksibel produktion, samkøringslinjer, fleksibelt elforbrug eller energilagring.

(23)

Mens dekarbonisering af elektricitetssektoren, hvor energi fra vedvarende energikilder bliver en væsentlig del af markedet, er et af målene for energiunionen, er det afgørende, at markedet fjerner de eksisterende hindringer for handel på tværs af landegrænser og tilskynder til investeringer i infrastruktur som f.eks. mere fleksibel produktion, samkøringslinjer, fleksibelt elforbrug og energilagring. For at understøtte denne omstilling til variabel og decentral produktion og sikre, at energimarkedets principper danner grundlaget for Unionens fremtidige elektricitetsmarkeder, er det afgørende at sætte fornyet fokus på korttidsmarkeder og prisfastsættelse på grundlag af knaphed.

(24)

Korttidsmarkeder forbedrer likviditeten og konkurrencen ved at give flere ressourcer mulighed for at deltage fuldt ud på markedet, navnlig de mere fleksible ressourcer. Effektiv prisfastsættelse på grundlag af knaphed vil tilskynde markedsdeltagerne til at reagere på markedssignaler og stå til rådighed, når markedet har størst behov for dem, og sikrer, at de kan få dækket deres omkostninger på engrosmarkedet. Det er derfor afgørende at sikre, at administrative og implicitte prislofter fjernes for at tillade prisfastsættelse på grundlag af knaphed. Når korttidsmarkeder og prisfastsættelse på grundlag af knaphed er fuldt ud integreret i markedsstrukturen, vil de bidrage til ophævelse af andre markedsfordrejende foranstaltninger, såsom kapacitetsmekanismer, for at sikre forsyningssikkerheden. Samtidig forventes prisfastsættelse på grundlag af knaphed uden prislofter på engrosmarkedet ikke at påvirke muligheden for at tilbyde pålidelige og stabile priser for slutkunder, navnlig husholdningskunder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og industrikunder.

(25)

Uden at det berører artikel 107, 108 og 109 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mindsker fravigelser fra grundlæggende markedsprincipper, såsom balanceansvar, markedsbaseret lastfordeling eller belastningsomfordeling, formindsker fleksibilitetssignaler og fungerer som hindringer for udviklingen af løsninger såsom energilagring, fleksibelt elforbrug eller aggregering. Fravigelser er stadig nødvendige for at undgå en unødvendig administrativ byrde for visse markedsdeltagere, navnlig husholdningskunder og SMV'er, men omfattende fravigelser, der gælder hele teknologier, er ikke i overensstemmelse med målet om at opnå en effektiv markedsbaseret dekarboniseringsproces, og de bør derfor erstattes af mere målrettede foranstaltninger.

(26)

En forudsætning for effektiv konkurrence på det indre marked for elektricitet er ikkediskriminerende, gennemsigtige og tilstrækkelige tariffer for brug af nettet inklusive samkøringslinjer i transmissionssystemet.

(27)

Ukoordinerede afkortninger af kapacitet på samkøringslinjer begrænser i stigende grad udvekslingen af elektricitet mellem medlemsstaterne og er blevet en alvorlig hindring for udviklingen af et velfungerende indre marked for elektricitet. Det størst mulige kapacitetsniveau på samkøringslinjer og de kritiske netelementer bør derfor gøres tilgængelig, under overholdelse af standarderne for sikker netdrift, herunder overholdelse af sikkerhedsstandarderne for uforudsete hændelser (N-1). Der er imidlertid visse begrænsninger med hensyn til fastsættelsen af kapacitetsniveauet i et formasket net. Det er nødvendigt at fastsætte klare minimumsniveauer for tilgængelig kapacitet for budområdeoverskridende handel for at mindske virkningerne af loop flows og interne kapacitetsbegrænsninger på budområdeoverskridende handel og for at give markedsdeltagerne en forudsigelig kapacitetsværdi. Hvor der anvendes en flowbaseret tilgang, bør denne minimumskapacitet fastsætte minimumsandelen af et budområdeoverskridende eller et internt kritisk netelements kapacitet under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, som skal anvendes som input til den koordinerede kapacitetsberegning i henhold til forordning (EU) 2015/1222, under hensyntagen til eventuelle uforudsete hændelser. Den samlede resterende kapacitetsandel kan anvendes til sikkerhedsmargen, loop flows og interne strømme. Endvidere bør det i tilfælde af forudsigelige problemer med at sikre netsikkerheden være muligt at tillade fravigelser i en begrænset overgangsperiode. Sådanne fravigelser bør ledsages af en metode og projekter, som skal tilvejebringe en langsigtet løsning.

(28)

Transmissionskapaciteten, som 70 % minimumskapacitetskriteriet gælder for i nettotransmissionskapacitetsmetoden, er den maksimale transmission af aktiv energi, der respekterer driftsmæssige sikkerhedsgrænser og tager hensyn til eventuelle uforudsete hændelser. Den koordinerede beregning af denne kapacitet tager også i betragtning, at elektricitetsstrømme er distribueret uens mellem individuelle komponenter og ikke blot tilføjer kapaciteten af samkøringslinjer. Denne kapacitet tager ikke hensyn til sikkerhedsmargenen, loop flows eller interne strømme, der tages hensyn til i de øvrige 30 %.

(29)

Det er vigtigt at undgå, at afvigende standarder for sikkerhed, funktion og planlægning anvendt af transmissionssystemoperatører i medlemsstaterne fører til konkurrenceforvridning. Desuden bør tilgængelig overførselskapacitet og sikkerheds-, planlægnings- og driftsstandarder, som berører den, kunne overskues af markedsdeltagerne.

(30)

For på effektiv vis at styre de nødvendige investeringer må priserne også afspejle, hvor behovet for elektricitet er størst. I et budområdebaseret elektricitetssystem forudsætter korrekte lokaliseringsbestemte signaler en sammenhængende, objektiv og pålidelig fastlæggelse af budområder via en gennemsigtig proces. For at sikre, at Unionens elnet drives og planlægges på effektiv vis, og at ny produktionskapacitet, fleksibelt elforbrug og transmissionsinfrastruktur gives effektive prissignaler, bør budområder afspejle strukturelle kapacitetsbegrænsninger. Navnlig bør overførselskapacitet ikke beskæres i bestræbelserne på at løse interne kapacitetsbegrænsninger.

(31)

For at afspejle de divergerende principper i forbindelse med optimering af budområder uden at bringe likvide markeder og netinvesteringer i fare bør der fastsættes to valgmuligheder med henblik på at håndtere kapacitetsbegrænsninger. Medlemsstater bør kunne vælge mellem en omstrukturering af deres budområde eller foranstaltninger såsom netforstærkning og netoptimering. Udgangspunktet for en sådan afgørelse bør være, at en medlemsstats transmissionssystemoperatør eller -operatører har konstateret langsigtede, strukturelle kapacitetsbegrænsninger, eller at sådanne kapacitetsbegrænsninger er blevet konstateret i en rapport fra Det Europæiske Netværk af Transmissionssystemoperatører for Elektricitet (»ENTSO-for elektricitet«) om kapacitetsbegrænsninger eller i forbindelse med en revision af budområder. Medlemsstaterne bør først forsøge at finde en fælles løsning på, hvordan kapacitetsbegrænsninger bedst håndteres. Medlemsstaterne kan i den forbindelse vedtage multinationale eller nationale handlingsplaner til håndtering af kapacitetsbegrænsninger. For medlemsstater, der vedtager en handlingsplan for at håndtere kapacitetsbegrænsninger, bør der gælde en indfasningsperiode i form af et lineært forløb for åbning af samkøringslinjer. Når en sådan handlingsplan er gennemført, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem en omstrukturering af budområdet eller budområderne eller at håndtere resterende kapacitetsbegrænsninger via afhjælpende foranstaltninger, som de selv bærer omkostningerne for. I sidstnævnte tilfælde bør deres budområde ikke omstruktureres mod den pågældende medlemsstats vilje, forudsat at minimumskapaciteten er nået. Minimumsniveauet for kapacitet, der bør anvendes til koordineret kapacitetsberegning, bør være en procentsats af et kritisk netelements kapacitet, som defineret efter udvælgelsesprocessen i henhold til forordning (EU) 2015/1222, efter — eller i tilfælde af en flowbaseret tilgang samtidig med — overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser i udfaldssituationer. En kommissionsafgørelse om det fastsatte budområde bør være mulig som en sidste udvej og bør kun ændre det fastsatte budområde i de medlemsstater, som har valgt at opdele budzonen, eller som ikke har nået minimumsniveauet for kapacitet.

(32)

Effektiv dekarbonisering af elektricitetssystemet via markedsintegration forudsætter en systematisk fjernelse af hindringer for handel på tværs af landegrænser for at få bugt med opsplitning af markedet og give Unionens energikunder fuldt udbytte af fordelene ved integrerede elektricitetsmarkeder og konkurrence.

(33)

I denne forordning fastsættes grundprincipperne for tarifering og kapacitetstildeling, og samtidig skabes der mulighed for at vedtage retningslinjer, der fastlægger de relevante principper og metoder i nærmere enkeltheder, så der kan ske en hurtig tilpasning til ændrede vilkår.

(34)

Håndteringen af kapacitetsproblemer bør give transmissionssystemoperatørerne og markedsdeltagerne de rigtige økonomiske signaler og bør være baseret på markedsmekanismer.

(35)

På et åbent, konkurrencepræget marked bør transmissionssystemoperatørerne have kompensation for omkostningerne ved at huse grænseoverskridende elektricitetsstrømme i deres net fra de transmissionssystemoperatører, hvorfra de grænseoverskridende strømme kommer, og de systemer, hvor de pågældende strømme ender.

(36)

Når de nationale nettariffer fastsættes, bør der tages hensyn til betalinger og indtægter fra kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne.

(37)

Det konkrete beløb, som skal betales for systemadgang på tværs af grænserne, kan variere betydeligt afhængigt af de involverede transmissionssystemoperatører, og fordi tariferingssystemernes opbygning i medlemsstaterne er forskellig. En vis harmonisering er derfor nødvendig for at undgå forvridning af samhandelen.

(38)

Der bør være regler for anvendelsen af indtægter fra procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, medmindre samkøringslinjens særlige art berettiger en undtagelse fra disse regler.

(39)

For at skabe lige vilkår for alle markedsdeltagere bør nettariffer anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. Nettariffer bør ikke forskelsbehandle energilagring og bør hverken virke hæmmende for deltagelse i fleksibelt elforbrug eller udgøre en hindring for forbedring af energieffektiviteten.

(40)

For at øge gennemsigtighed og sammenlignelighed af fastsættelsen af tariffer i de tilfælde, hvor bindende harmonisering ikke betragtes som tilstrækkelig, bør en rapport om bedste praksis for tarifmetoderne udstedes af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«), der er etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (10).

(41)

For i højere grad at sikre, at investeringer i transeuropæiske net optimeres, og bedre tage højde for tilfælde, hvor lønsomme sammenkoblingsprojekter ikke kan etableres grundet manglende prioritering på nationalt plan, bør anvendelsen af flaskehalsindtægter genovervejes og bidrage til at garantere disponibiliteten samt fastholde eller forøge kapaciteten af samkøringslinjer.

(42)

For at sikre, at elektricitetstransmissionsnettet forvaltes optimalt, og at der åbnes mulighed for elektricitetshandel og levering af elektricitet på tværs af grænserne i Unionen, bør ENTSO for elektricitet oprettes. ENTSO for elektricitets opgaver bør løses i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler, som fortsat vil være gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for elektricitet. ENTSO for elektricitets opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetode bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt. Netregler, der udarbejdes af ENTSO for elektricitet, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale netregler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netregler og ikkebindende tiårige EU-netudviklingsplaner. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge nettets effektivitet på regionalt plan. Det regionale samarbejde bør være foreneligt med indførelsen af et konkurrencedygtigt og effektivt indre marked for elektricitet.

(43)

ENTSO for elektricitet bør foretage en solid europæisk ressourcetilstrækkelighedsvurdering på mellemlang til lang sigt for at skabe et objektivt grundlag for at vurdere problemer med tilstrækkelighed. Problemet med ressourcetilstrækkelighed i relation til kapacitetsmekanismer bør baseres på den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering. Denne vurdering at kan suppleres af nationale vurderinger.

(44)

Metoden til ressourcetilstrækkelighedsvurderingen på lang sigt (fra ten year-ahead til year-ahead), der er fastsat ved denne forordning, tjener et andet formål end de sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger (six months ahead), som er fastsat ved artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 (11). Vurderinger på mellemlang til lang sigt bruges primært til at kortlægge problemer i forbindelse med tilstrækkelighed og vurdere behovet for kapacitetsmekanismer, hvorimod sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger bruges til at henlede opmærksomheden på kortfristede risici, der kan opstå i de følgende seks måneder og forventes at føre til en mærkbar forringelse af elleveringssituationen. Desuden udfører de regionale koordinationscentre også regionale tilstrækkelighedsvurderinger om drift af eltransmissionssystemet. Disse meget kortfristede tilstrækkelighedsvurderinger (fra week-ahead til day-ahead) bruges i forbindelse med systemdrift.

(45)

Inden kapacitetsmekanismer indføres, bør medlemsstaterne vurdere, hvilke reguleringsmæssige forvridninger der bidrager til problemet vedrørende ressourcetilstrækkeligheden. Medlemsstaterne bør pålægges at vedtage foranstaltninger til at fjerne eventuelle de påviste forvridninger og bør vedtage en tidsplan for deres gennemførelse. Kapacitetsmekanismer bør kun indføres for at håndtere de tilstrækkelighedsproblemer, som ikke kan løses ved at fjerne sådanne forvridninger.

(46)

Medlemsstater, der påtænker at indføre kapacitetsmekanismer, bør opstille ressourcetilstrækkelighedsmål på grundlag af en gennemsigtig og kontrollerbar proces. Det bør stå medlemsstaterne frit at fastsætte deres eget ønskede forsyningssikkerhedsniveau.

(47)

I medfør af artikel 108 i TEUF har Kommissionen enekompetence til at vurdere foreneligheden med det indre marked af de statsstøtteforanstaltninger, som medlemsstaterne måtte indføre. Denne vurdering skal foretages på grundlag af artikel 107, stk. 3, i TEUF og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser og retningslinjer, som Kommissionen måtte vedtage med henblik herpå. Denne forordning berører ikke den enekompetence, som Kommissionen er tildelt ved TEUF.

(48)

Eksisterende kapacitetsmekanismer bør genovervejes i lyset af denne forordning.

(49)

Detaljerede regler for at lette effektiv deltagelse på tværs af landegrænser i kapacitetsmekanismer bør fastsættes i denne forordning. Transmissionssystemoperatører bør lette deltagelsen på tværs af grænserne for interesserede producenter i kapacitetsmekanismer i andre medlemsstater. De bør derfor beregne kapacitetsloftet for deltagelse på tværs af landegrænser, åbne mulighed for deltagelse og kontrollere disponibiliteten. Regulerende myndigheder bør håndhæve de grænseoverskridende regler i medlemsstaterne.

(50)

Kapacitetsmekanismer bør sikre forsyningssikkerhed, men bør samtidig ikke føre til overkompensation. Kapacitetsmekanismer bortset fra strategiske reserver bør derfor udformes på en sådan måde, at de sikrer, at den pris, der betales for tilgængelighed, automatisk typisk bliver nul, når den kapacitet, som ville være rentabel på energimarkedet i fraværet af en kapacitetsmekanisme, forventes at være tilstrækkelig til at dække kapacitetsbehovet.

(51)

For at støtte medlemsstater og regioner, der står over for sociale, industrielle og økonomiske udfordringer som følge af energiomstillingen, har Kommissionen iværksat et initiativ vedrørende kul- og kulstofintensive regioner. I denne forbindelse bør Kommissionen bistå medlemsstaterne, herunder med målrettet finansiel støtte for at muliggøre en »retfærdig omstilling« i disse regioner, hvor det er muligt.

(52)

Med tanke på forskellene mellem de nationale energisystemer og de eksisterende elnets tekniske begrænsninger er den bedste tilgang til at opnå fremskridt med hensyn til markedsintegration ofte på regionalt niveau. Transmissionssystemoperatørernes regionale samarbejde bør derfor styrkes. Af hensyn til et effektivt samarbejde bør en stærkere regional forvaltning og et stærkere myndighedstilsyn fastsættes i en nyt regelsæt, herunder ved at styrke ACER's beslutningsbeføjelser for så vidt angår grænseoverskridende spørgsmål. Det er muligt, at tættere samarbejde mellem medlemsstaterne også er påkrævet i krisesituationer for at øge forsyningssikkerheden og begrænse forvridninger af markedet.

(53)

Koordinering mellem transmissionssystemoperatører på regionalt plan er blevet formaliseret med transmissionssystemoperatørernes obligatoriske deltagelse i regionale sikkerhedskoordinatorer. Den regionale koordinering af transmissionssystemoperatører bør udvikles yderligere med en styrket institutionel ramme via oprettelsen af de regionale koordinationscentre. Ved oprettelsen af de regionale koordinationscentre bør der tages hensyn til eksisterende eller planlagte regionale initiativer, og den stadig mere integrerede drift af elektricitetssystemerne i hele Unionen bør støttes, hvorved det sikres, at de drives effektivt og sikkert. Af denne grund er det nødvendigt at sikre, at koordineringen af transmissionssystemoperatører gennem de regionale koordinationscentre finder sted i hele Unionen. Hvis transmissionssystemoperatører i en given region endnu ikke er koordineret af et eksisterende eller planlagt regionalt koordinationscenter, bør transmissionssystemoperatørerne i den pågældende region oprette eller udpege et regionalt koordinationscenter.

(54)

De regionale koordinationscentres geografiske udstrækning bør gøre det muligt for dem effektivt at bidrage til koordineringen af transmissionssystemoperatørernes drift på tværs af regioner og bør føre til øget systemsikkerhed og markedseffektivitet. De regionale koordinationscentre bør have fleksibilitet til at udføre deres opgaver i regionen på den måde, som er bedst tilpasset karakteren af de opgaver, som de hver især er betroet.

(55)

De regionale koordinationscentre bør udføre opgaver, hvor regionaliseringen skaber merværdi i forhold til opgaver, der udføres på nationalt plan. De regionale koordinationscentres opgaver bør omfatte de opgaver, der varetages af regionale sikkerhedskoordinatorer i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 (12), og andre opgaver i relation til systemdrift, markedets drift og risikoberedskab. Realtidsdrift af elektricitetssystemet bør ikke indgå i de regionale koordinationscentres opgaver.

(56)

Regionale koordinationscentre bør under udførelsen af deres opgaver bidrage til opfyldelsen af de mål for 2030 og 2050, der er fastsat i den klima- og energipolitiske ramme.

(57)

De regionale koordinationscentre bør primært tilgodese systemets og markedets drift i regionen. De regionale koordinationscentre bør derfor overlades de nødvendige beføjelser til at koordinere de foranstaltninger, der skal træffes af systemdriftsområdets transmissionssystemoperatører for visse funktioner, og for de øvrige funktioner have en udvidet rådgivende rolle.

(58)

De regionale koordinationscentres personalemæssige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer bør ikke overstige, hvad der er strengt nødvendigt for udførelsen af deres opgaver.

(59)

ENTSO for elektricitet bør sørge for, at de regionale koordinationscentres aktiviteter koordineres på tværs af regionernes grænser.

(60)

For at øge effektiviteten af eldistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt samarbejde med transmissionssystemoperatørerne og ENTSO for elektricitet bør der oprettes en enhed for distributionssystemoperatører i Unionen (»EU DSO-enhed«). EU DSO-enhedens opgaver bør være veldefinerede, og dens arbejdsmetode bør sikre effektivitet, gennemsigtighed og repræsentativitet blandt Unionens distributionssystemoperatører. EU DSO-enheden bør arbejde tæt sammen med ENTSO for elektricitet om at forberede og gennemføre netreglerne, når det er relevant, og bør arbejde på at vejlede om integration bl.a. af decentral produktion og energilagring i distributionsnet eller andre områder i relation til forvaltningen af distributionsnet. EU DSO-enheden bør også tage behørigt hensyn til de særlige forhold i forbindelse med distributionssystemer, der er forbundet nedstrøms med elektricitetssystemer på øer, som ikke er forbundet med andre elektricitetssystemer ved hjælp af samkøringslinjer.

(61)

Øget samarbejde og samordning mellem transmissionssystemoperatørerne er nødvendigt for at etablere netregler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv og gennemsigtig adgang til transmissionsnet på tværs af grænser og sikre en samordnet og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af transmissionssystemet i Unionen, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet, under behørig hensyntagen til miljøet. Netreglerne bør være på linje med ikkebindende overordnede retningslinjer, som er udarbejdet af ACER. ACER bør deltage i det gennemsyn, der på grundlag af faktiske omstændigheder foretages af udkast til netregler, herunder disses overholdelse af disse overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ACER bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse netregler.

(62)

Det fremgår af erfaringerne med udarbejdelse og vedtagelse af netregler, at det er nyttigt at strømline udviklingsproceduren ved at præcisere, at ACER har ret til at revidere udkast til elnetregler, inden de forelægges Kommissionen.

(63)

For at sikre, at det indre marked for elektricitet fungerer gnidningsløst, bør der indføres procedurer, som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelser og fastlægge retningslinjer om bl.a. tarifering og kapacitetsfordeling, og som samtidig sikrer, at de regulerende myndigheder inddrages i denne proces, hvor det er hensigtsmæssigt via deres sammenslutning på EU-plan. Regulerende myndigheder har sammen med andre relevante myndigheder i medlemsstaterne en vigtig rolle at spille ved at bidrage til, at det indre marked for elektricitet er velfungerende.

(64)

Alle markedsdeltagere har interesse i det arbejde, som ENTSO for elektricitet forventes at udføre. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning, og allerede bestående strukturer, der er oprettet for at fremme og strømline høringsprocessen, såsom ved hjælp af regulerende myndigheder eller ACER, bør spille en vigtig rolle.

(65)

For at sikre en større gennemsigtighed omkring elektricitetstransmissionsnettet i Unionen bør ENTSO for elektricitet udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig EU-netudviklingsplan. Gennemførlige elektricitetstransmissionsnet og nødvendige regionale samkøringslinjer, der er relevante fra et kommercielt eller forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt, bør medtages i denne netudviklingsplan.

(66)

Investeringer i store nye infrastrukturer bør fremmes kraftigt, samtidig med at der sikres et fuldt funktionsdygtigt indre marked for elektricitet. For at øge den positive effekt, som undtagne jævnstrømssamkøringslinjer kan få for konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør der ske en afprøvning af markedsinteressen i projektplanlægningsfasen og vedtages regler om håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Hvis jævnstrømssamkøringslinjerne findes på mere end én medlemsstats territorium, bør ACER som en sidste udvej behandle undtagelsesanmodningen for i højere grad at tage hensyn til konsekvenserne heraf på tværs af grænserne og for at lette den administrative behandling heraf. I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved opførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter bør virksomheder med leverings- og produktionsinteresser midlertidigt kunne fritages fra at anvende adskillelsesreglerne fuldt ud, når det drejer sig om de berørte projekter. Undtagelser, der er indrømmet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 (13), videreføres indtil den planlagte udløbsdato i beslutningen om undtagelse. Offshoreelektricitetsinfrastruktur med dobbelt funktion (såkaldte »offshorehybridaktiver«), der kombinerer transport af offshorevindenergi til land og samkøringslinjer, bør også være berettiget til undtagelse, såsom i henhold til de regler, der gælder for nye jævnstrømssamkøringslinjer. Hvor det er nødvendigt, bør der i regelsættet tages behørigt hensyn til de særlige forhold for disse aktiver med hensyn til at overvinde hindringer for realiseringen af samfundsmæssigt omkostningseffektive offshorehybridaktiver.

(67)

Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes med sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til misbruget og har afskrækkende virkning. De kompetente myndigheder bør gives beføjelser til effektivt at efterforske påstande om markedsmisbrug. Derfor er det nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der giver oplysninger om leverandørers driftsmæssige beslutninger. På elektricitetsmarkedet træffes mange relevante afgørelser af producenterne, som bør holde oplysninger om disse afgørelser til rådighed og lettilgængelige for de kompetente myndigheder i en fastsat periode. De kompetente myndigheder bør endvidere regelmæssigt overvåge, om transmissionssystemoperatørerne overholder reglerne. Små producenter, der ikke har nogen reel mulighed for at forvride markedet, bør undtages fra denne pligt.

(68)

Medlemsstaterne og de kompetente myndigheder bør forpligtes til at fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt. Kommissionen bør desuden, hvor det er nødvendigt, kunne indhente de relevante oplysninger direkte hos de pågældende virksomheder, så længe de kompetente myndigheder orienteres.

(69)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

(70)

Medlemsstaterne, Energifællesskabets kontraherende parter og andre tredjelande, der anvender denne forordning eller er en del af det synkrone område i det kontinentale Europa, bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af en integreret elhandelsregion, og de bør ikke træffe foranstaltninger, som bringer den videre integration af elektricitetsmarkederne eller medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare.

(71)

Da forordning (EF) nr. 714/2009 blev vedtaget, fandtes der kun få regler for det indre marked for elektricitet på EU-niveau. Sidenhen er Unionens indre marked blevet mere komplekst på grund af den grundlæggende ændring, som markederne undergår, især hvad angår udbredelsen af forskellige former for vedvarende elproduktion. Netreglerne og retningslinjerne er derfor blevet særdeles omfattende og omfatter både tekniske og generelle spørgsmål.

(72)

For at sikre det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt af hensyn til et velfungerende marked, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ikkevæsentlige bestemmelser på visse bestemte områder af grundlæggende betydning for markedsintegrationen. Disse retsakter bør omfatte vedtagelse og ændring af visse netregler og retningslinjer, hvor de supplerer denne forordning, det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder, finansiel kompensation mellem transmissionssystemoperatører samt anvendelsen af undtagelsesbestemmelser for nye samkøringslinjer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 (14) om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(73)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af disse gennemførelsesretsakter.

(74)

Målet for denne forordning, nemlig at indføre harmoniserede regler for grænseoverskridende elektricitetsudveksling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(75)

Af hensyn til sammenhængen og retssikkerheden bør ingen bestemmelse i denne forordning forhindre anvendelsen af fritagelserne i artikel 66 i direktiv (EU) 2019/944 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning har til formål at:

a)

fastlægge grundlaget for en effektiv opfyldelse af energiunionens målsætninger, navnlig klima- og energirammen for 2030, ved at lade markedssignaler være styrende med henblik på øget effektivitet, en større andel af vedvarende energikilder, forsyningssikkerhed, fleksibilitet, bæredygtighed, dekarbonisering og innovation

b)

fastlægge grundlæggende principper for velfungerende, integrerede elektricitetsmarkeder, som giver alle udbydere af ressourcer og elkunder ikkediskriminerende markedsadgang, styrker forbrugeres stilling, sikrer konkurrencedygtigheden på det globale marked samt fleksibelt elforbrug, energilagring og energieffektivitet, og letter aggregering af distribueret efterspørgsel og udbud, og muliggør markeds- og sektoriel integration og markedsbaseret betaling for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder

c)

fastsætte fair regler for grænseoverskridende handel med elektricitet, for dermed at øge konkurrencen på det indre marked for elektricitet under hensyntagen til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn, idet dette skal omfatte indførelsen af en kompensationsordning for grænseoverskridende strømme af elektricitet og opstilling af harmoniserede principper for afgifter for transmission på tværs af grænserne og for tildeling af tilgængelig kapacitet på samkøringslinjerne mellem de nationale transmissionssystemer

d)

fremme udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt engrosmarked, som bidrager til et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet, og fastsætte mekanismer til harmonisering af reglerne for grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »samkøringslinje«: en transmissionslinje, som krydser eller spænder over en grænse mellem medlemsstater, og som forbinder medlemsstaternes nationale transmissionssystemer

2)   »regulerende myndighed«: en regulerende myndighed, der er udpeget af hver medlemsstat i henhold til artikel 57, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/944

3)   »grænseoverskridende strøm«: en fysisk strøm af elektricitet i en medlemsstats transmissionsnet forårsaget af indvirkning fra producenters, kunders eller begges aktivitet uden for denne medlemsstat på dens transmissionsnet

4)   »kapacitetsbegrænsninger«: en situation, hvor alle anmodninger fra markedsdeltagere om handel mellem netområder ikke kan tilgodeses, fordi de ville øve betydelig indflydelse på de fysiske strømme på netelementer, som ikke kan håndtere disse strømme

5)   »ny samkøringslinje«: samkøringslinje, som ikke er etableret senest den 4. august 2003

6)   »strukturel kapacitetsbegrænsning«: begrænsning i transmissionssystemet, som det er muligt at definere utvetydigt, er forudsigelig, geografisk stabil over tid og under normale forhold jævnligt forekommer i elektricitetssystemet

7)   »markedsoperatør«: en enhed, der leverer en tjeneste, hvor udbud af elektricitet til salg afstemmes med bud om køb af elektricitet

8)   »udpeget elektricitetsmarkedsoperatør« eller »NEMO«: en markedsoperatør, der af den kompetente myndighed er blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day-ahead- eller intraday-kobling

9)   »value of lost load«: et overslag i EUR/MWh af den maksimale elpris, som kunder er villige til at betale for at undgå en strømafbrydelse

10)   »balancering«: alle aktiviteter og processer inden for alle tidsperioder, med hvilke transmissionssystemoperatørerne på en kontinuerlig måde sikrer opretholdelsen af systemfrekvensen inden for et forud fastsat stabilitetsinterval og overensstemmelse med den mængde af reserver, som er nødvendig af hensyn til den påkrævede kvalitet

11)   »balanceringsenergi«: energi, som transmissionssystemoperatørerne bruger til at udføre balancering

12)   »leverandør af balanceringstjenester«: en markedsdeltager, der leverer balanceringsenergi og/eller balanceringskapacitet til transmissionssystemoperatører

13)   »balanceringskapacitet«: en mængde kapacitet, som en leverandør af balanceringstjenester har forpligtet sig til at opretholde, og for hvilken leverandøren af balanceringstjenester har forpligtet sig til at afgive bud på en tilsvarende mængde balanceringsenergi til transmissionssystemoperatøren i kontraktens løbetid

14)   »balanceansvarlig aktør«: en markedsdeltager eller dennes valgte repræsentant, som har ansvaret for vedkommendes ubalancer på elmarkedet

15)   »periode for afregning af ubalancer«: den tidsenhed, for hvilken balanceansvarlige aktørers ubalance beregnes

16)   »ubalancepris«: prisen, positiv, nul eller negativ, i hver periode for afregning af ubalancer for en ubalance i hver retning

17)   »ubalancepris-område«: det område, inden for hvilket en ubalancepris beregnes

18)   »prækvalifikationsproces«: en proces med henblik på at verificere, om en leverandør af balanceringskapacitet opfylder de krav, som transmissionssystemoperatørerne har fastsat

19)   »reservekapacitet«: den mængde frekvenskontrolreserver, frekvensgenoprettelsesreserver eller erstatningsreserver, der skal være til rådighed for transmissionssystemoperatøren

20)   »prioriteret lastfordeling«: for den selvstændige lastfordelingsmodels vedkommende kraftværkers lastfordeling på grundlag af andre kriterier end den økonomiske rangfølge af bud, og for den centrale lastfordelingsmodels vedkommende kraftværkers lastfordeling på grundlag af andre kriterier end den økonomiske rangfølge af bud og end netbegrænsninger, idet der gives prioritet til bestemte produktionsteknologiers lastfordeling

21)   »kapacitetsberegningsregion«: det geografiske område, inden for hvilket den koordinerede kapacitetsberegning anvendes

22)   »kapacitetsmekanisme«: en midlertidig foranstaltning med det formål at sørge for den nødvendige ressourcetilstrækkelighed ved at aflønne ressourcer for at stå til rådighed, bortset fra foranstaltninger vedrørende systemydelser eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger

23)   »højeffektiv kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (16)

24)   »demonstrationsprojekt«: et projekt, der fremviser en teknologi, som er den første af sin art i Unionen, og som udgør en væsentlig nyskabelse, der rækker langt ud over det bedste eksisterende tekniske niveau

25)   »markedsdeltager«: en fysisk eller juridisk person, der køber, sælger eller producerer elektricitet, der udfører aggregering, eller der er en operatør af tjenester vedrørende fleksibelt elforbrug eller energilagringstjenester, herunder ved afgivelse af handelsordrer, på et eller flere elektricitetsmarkeder, herunder på balanceringsenergimarkeder

26)   »belastningsomfordeling«: en foranstaltning, herunder en afkortning, der aktiveres af en eller flere transmissionssystemoperatører eller distributionssystemoperatører ved at ændre produktionsmønstret, forbrugsmønstret eller begge dele med henblik på at ændre de fysiske strømme i elektricitetssystemet og afhjælpe en fysisk kapacitetsbegrænsning eller på anden måde sikre systemsikkerhed

27)   »modkøb«: budområdeoverskridende udveksling, der igangsættes af systemoperatører mellem to budområder for at afhjælpe fysisk kapacitetsbegrænsning

28)   »produktionsanlæg«: et anlæg, der omdanner primær energi til elektrisk energi, og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net

29)   »central lastfordelingsmodel«: en model for planlægning og lastfordeling, hvor produktions- og forbrugsplaner samt lastfordeling af produktionsanlæg og forbrugsanlæg, for så vidt angår anlæg, hvor lastfordeling er mulig, fastlægges af en transmissionssystemoperatør inden for en integreret planlægningsproces

30)   »selvstændig lastfordelingsmodel«: en model for planlægning og lastfordeling, hvor produktions- og forbrugsplaner samt lastfordeling af produktionsanlæg og forbrugsanlæg fastlægges af disse anlægs balanceansvarlige

31)   »standardiseret balanceringsprodukt«: et harmoniseret balanceringsprodukt defineret af alle transmissionssystemoperatører for udveksling af balanceringstjenester

32)   »specifikt balanceringsprodukt«: et balanceringsprodukt, der adskiller sig fra et standardiseret balanceringsprodukt

33)   »delegeret operatør«: en enhed, til hvem særlige opgaver eller forpligtelser, der er tildelt en transmissionssystemoperatør eller udpeget elektricitetsmarkedsoperatør i henhold til denne forordning eller andre EU-retsaktier, er blevet delegeret af denne transmissionssystemoperatør eller NEMO eller er blevet tillagt af en medlemsstat eller regulerende myndighed

34)   »kunde«: en kunde som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/944

35)   »slutkunde«: slutkunde som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv (EU) 2019/944

36)   »engroskunde«: en engroskunde som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2019/944

37)   »husholdningskunde«: en husholdningskunde som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2019/944

38)   »lille virksomhed«: en lille virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv (EU) 2019/944

39)   »aktiv kunde«: en aktiv kunde som defineret i artikel 2, nr. 8), i direktiv (EU) 2019/944

40)   »elektricitetsmarkeder«: elektricitetsmarkeder som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2019/944

41)   »levering«: levering som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2019/944

42)   »elektricitetsleveringskontrakt«: en elektricitetsleveringskontrakt som defineret i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2019/944

43)   »aggregering«: aggregering som defineret i artikel 2, nr. 18), i direktiv (EU) 2019/944

44)   »fleksibelt elforbrug«: fleksibelt elforbrug som defineret i artikel 2, nr. 20), i direktiv (EU) 2019/944

45)   »intelligent målersystem«: intelligent målersystem som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2019/944

46)   »interoperabilitet«: interoperabilitet som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2019/944

47)   »distribution«: distribution som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2019/944

48)   »distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944

49)   »energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2019/944

50)   »energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 31), i direktiv (EU) 2019/944

51)   »decentral produktion«: decentral produktion som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2019/944

52)   »transmission«: transmission som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2019/944

53)   »transmissionssystemoperatør«: transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944

54)   »systembruger«: systembruger som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2019/944

55)   »produktion«: produktion som defineret i artikel 2, nr. 37), i direktiv (EU) 2019/944

56)   »producent«: producent som defineret i artikel 2, nr. 38), i direktiv (EU) 2019/944

57)   »sammenkoblet system«: sammenkoblet system som defineret i artikel 2, nr. 40), i direktiv (EU) 2019/944

58)   »lille isoleret system«: lille isoleret system som defineret i artikel 2, nr. 42), i direktiv (EU) 2019/944

59)   »lille forbundet system«: lille forbundet system som defineret i artikel 2, nr. 43), i direktiv (EU) 2019/944

60)   »systemydelse«: systemydelse som defineret i artikel 2, nr. 48), i direktiv (EU) 2019/944

61)   »ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse«: ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse som defineret i artikel 2, nr. 49), i direktiv (EU) 2019/944

62)   »energilagring«: energilagring som defineret i artikel 2, nr. 59), i direktiv (EU) 2019/944

63)   »regionalt koordinationscenter«: regionalt koordinationscenter etableret i henhold til artikel 35 i denne forordning

64)   »engrosenergimarked«: engrosenergimarked som defineret i artikel 2, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (17)

65)   »budområde«: det største geografiske område, hvor markedsdeltagerne kan udveksle energi uden kapacitetsfordeling

66)   »kapacitetsfordeling«: fordeling af kapacitet på tværs af budområder

67)   »systemområde«: en sammenhængende del af et internt forbundet system, der betjenes af en enkelt systemoperatør, og som omfatter eventuelt tilsluttede fysiske forbrugsenheder og/eller produktionsenheder

68)   »koordineret nettotransmissionskapacitet«: en kapacitetsberegningsmetode baseret på princippet om ex ante-vurdering og -definition af en maksimal energiudveksling mellem tilstødende budområder

69)   »kritisk netelement«: et netelement, der enten ligger i et budområde eller mellem budområder, og som medregnes i kapacitetsberegningsprocessen og dermed begrænser mængden af elektricitet, der kan udveksles

70)   »overførselskapacitet«: det omfang, hvori det internt forbundne system er i stand til at overføre energi mellem budområder

71)   »produktionsenhed«: en enkelt elektricitetsgenerator, der hører til et produktionsanlæg.

KAPITEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ELMARKEDET

Artikel 3

Principper vedrørende driften af elektricitetsmarkeder

Medlemsstaterne, regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatørerne, distributionssystemoperatørerne, markedsoperatørerne og delegerede operatører sikrer, at elektricitetsmarkederne drives efter følgende principper:

a)

prisdannelsen baseres på efterspørgsel og udbud

b)

markedsregler tilskynder til fri prisdannelse og undgår tiltag, der hindrer prisdannelse baseret på efterspørgsel og udbud

c)

markedsregler letter udviklingen af en mere fleksibel produktion, bæredygtig lavemissionsproduktion og en mere fleksibel efterspørgsel

d)

kunder kan drage fordel af markedsmuligheder og øget konkurrence på detailmarkederne og styrkes, så de kan optræde som markedsdeltagere på energimarkedet og i energiomstillingen

e)

slutkunders og små virksomheders markedsdeltagelse muliggøres ved aggregering af produktion fra flere produktionsanlæg eller forbrug fra flere anlæg baseret på fleksibelt elforbrug med henblik på at afgive fælles bud på elmarkedet og fælles drift i elektricitetssystemet i overensstemmelse med EU-konkurrenceretten

f)

markedsregler åbner mulighed for dekarboniseringen af elektricitetssystemet og således af økonomien, herunder ved at åbne mulighed for at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder og skabe incitamenter til at øge energieffektiviteten

g)

markedsregler tilvejebringer egnede incitamenter til fremme af investeringer i produktion, navnlig langsigtede investeringer i et dekarboniseret og bæredygtigt elektricitetssystem, energilagring, energieffektivitet og fleksibelt elforbrug for at imødekomme markedets behov og lette fair konkurrence og dermed garantere forsyningssikkerheden

h)

hindringer for elektricitetsstrømme mellem budområder eller medlemsstater samt transaktioner på tværs af landegrænser på elektricitetsmarkeder og markeder for beslægtede tjenester fjernes gradvist

i)

markedsregler åbner mulighed for regionalt samarbejde, når dette er effektivt

j)

sikker og bæredygtig produktion, energilagring og fleksibelt elforbrug deltager på lige fod på markedet i henhold til de krav, der er fastsat i EU-retten

k)

alle producenter er direkte eller indirekte ansvarlige for at sælge den elektricitet, de producerer

l)

markedsregler giver mulighed for, at demonstrationsprojekter videreudvikles til bæredygtige, sikre og lavemissionsenergikilder, -teknologier eller -systemer, som skal virkeliggøres og anvendes til gavn for samfundet

m)

markedsregler åbner mulighed for en effektiv lastfordeling af produktionsaktiver, energilagring og fleksibelt elforbrug

n)

markedsregler åbner mulighed for, at elproducenter, energilagringsvirksomheder og elleveringsvirksomheder indtræder på og forlader markedet ud fra disse virksomheders vurdering af deres aktiviteters økonomiske og finansielle lønsomhed

o)

for at give markedsdeltagere mulighed for at blive beskyttet mod risici for prisudsving på markedsvilkår og mindske usikkerheden om fremtidige indtægter, kan langsigtede risikoafdækningsprodukter handles på børser på en gennemsigtig måde, og langtidselleveringskontrakter kan indgås OTC (over the counter), under overholdelse af EU-konkurrenceretten

p)

markedsregler letter handelen med varer i hele Unionen, og reguleringsmæssige ændringer tager hensyn til virkningerne på både kortsigtede og langsigtede forward- og futuresmarkeder og -produkter

q)

markedsdeltagerne har ret til at få adgang til transmissionsnet og distributionsnet på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Artikel 4

Retfærdig omstilling

Kommissionen støtter medlemsstater, der indfører en national strategi for gradvis reduktion af den eksisterende produktions- og minedriftskapacitet for kul og andre faste fossile brændstoffer, med alle til rådighed stående midler med henblik på at muliggøre en retfærdig omstilling i regioner, der er ramt af strukturændringer. Kommissionen bistår medlemsstaterne med at tage sig af de sociale og økonomiske konsekvenser af omstillingen til ren energi.

Kommissionen arbejder tæt sammen med interessenterne i kul- og kulstofintensive regioner, letter adgangen til og anvendelsen af de disponible midler og programmer, og tilskynder til udveksling af god praksis, herunder drøftelser om handlingsplaner for industrien og behov for omskoling.

Artikel 5

Balanceansvar

1.   Alle markedsdeltagere skal være ansvarlige for de ubalancer, de skaber i systemet (»balanceansvar«). Med henblik herpå skal markedsdeltagerne enten være balanceansvarlige aktører eller kontraktligt uddelegere deres ansvar til en balanceansvarlig aktør efter eget valg. Hver balanceansvarlig aktør er økonomisk ansvarlig for sine ubalancer og skal bestræbe sig på at være balanceret eller hjælpe elektricitetssystemet med at blive balanceret.

2.   Medlemsstaterne kan kun vedtage fritagelser fra balanceansvaret for:

a)

demonstrationsprojekter for innovative teknologier, der skal godkendes af den regulerende myndighed, forudsat at disse fritagelser er begrænset til den tid og det omfang, der er nødvendigt for at opfylde demonstrationsformålet

b)

produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW

c)

anlæg, der er omfattet af støtteordninger, som Kommissionen har godkendt i henhold til Unionens statsstøtteregler i henhold til artikel 107, 108 og109 i TEUF, og som er sat i drift inden den 4. juli 2019.

Medlemsstaterne kan, med forbehold af artikel 107 og 108 i TEUF, give incitamenter til markedsdeltagere, som er helt eller delvis undtaget fra balanceansvar, til at acceptere fuldt balanceansvar.

3.   Når en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 2, sikrer den sig, at det finansielle ansvar for ubalancer er opfyldt af en anden markedsdeltager.

4.   For produktionsanlæg, der er sat i drift fra den 1. januar 2026, finder stk. 2, litra b), alene anvendelse på produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder med en installeret elkapacitet på mindre end 200 kW.

Artikel 6

Balancemarked

1.   Balancemarkeder, herunder prækvalifikationsprocesser, tilrettelægges med henblik på at sikre

a)

at diskrimination mellem markedsdeltagere elimineres på effektiv vis, idet der tages hensyn til forskelle i de tekniske behov i elektricitetssystemet og forskelle i produktionskildernes tekniske kapacitet, energilagring og fleksibelt elforbrug

b)

at tjenester defineres på en gennemsigtig og teknologisk neutral måde og anskaffes på en gennemsigtig, markedsbaseret måde

c)

ikkediskriminerende adgang for alle markedsdeltagere, individuelt eller gennem aggregering, herunder for elektricitet produceret fra forskellige vedvarende energikilder, fleksibelt elforbrug og energilagring

d)

at der tages hensyn til behovet for at absorbere den voksende andel af variabel elproduktion, øget elforbrugsfleksibilitet og fremspirende nye teknologier.

2.   Prisen på balanceringsenergi skal ikke fastsættes på forhånd i kontrakter om balanceringskapacitet. Udbudsprocedurer skal være gennemsigtige i overensstemmelse med artikel 40, stk. 4, i direktiv (EU) 2019/944 og samtidig beskytte fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

3.   Balancemarkeder skal sikre driftssikkerhed og samtidig åbne mulighed for maksimal udnyttelse og effektiv fordeling af overførselskapacitet på tværs af tidsrammer i overensstemmelse med artikel 17.

4.   Afregningen af balanceringsenergi for standardiserede balanceringsprodukter og specifikke balanceringsprodukter skal baseres på marginalpriser (»pay-as-cleared«), medmindre alle regulerende myndigheder godkender en alternativ prisfastsættelsesmetode på grundlag af et fælles forslag fra alle transmissionssystemoperatører efter en analyse, der viser, at denne alternative prisfastsættelsesmetode er mere effektiv.

Markedsdeltagerne skal kunne byde så tæt på realtid, som det er muligt, og lukketiden for balanceringsenergi skal ikke være før det budområdeoverskridende intraday-markeds lukketid.

Transmissionssystemoperatører, som anvender en central lastfordelingsmodel, kan fastsætte yderligere regler i overensstemmelse med retningslinjerne for balancering af elektricitet, der er vedtaget på grundlag af artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 714/2009.

5.   Ubalancerne afregnes til en pris, som afspejler energiens værdi i realtid.

6.   Hvert ubalanceprisområde skal svare til et budområde, bortset fra i forbindelse med modellen med central lastfordeling, hvor et ubalanceprisområde kan udgøre en del af et budområde.

7.   Dimensioneringen af reservekapaciteten skal udføres af transmissionssystemoperatørerne og fremmes på regionalt plan.

8.   Anskaffelsens af balanceringskapacitet skal udføres af transmissionssystemoperatørerne og kan fremmes på regionalt plan. Reservation af grænseoverskridende kapacitet med henblik herpå kan begrænses. Anskaffelsen af balanceringskapacitet skal være markedsbaseret og tilrettelægges således, at forskelsbehandling mellem markedsdeltagerne elimineres i prækvalifikationsprocessen i overensstemmelse med artikel 40, stk. 4, i direktiv (EU) 2019/944, uanset om markedsdeltagerne deltager individuelt eller er aktive inden for aggregering.

Anskaffelsen af balanceringskapacitet skal baseres på et primært marked, medmindre og i det omfang den regulerende myndighed har givet en fritagelse for at tillade brugen af andre former for markedsbaseret anskaffelse som følge af manglende konkurrence på markedet for balanceringsydelser. Fritagelser fra forpligtelsen til at basere anskaffelsen af balanceringskapacitet på anvendelsen af primære markeder skal gennemgås hvert tredje år.

9.   Anskaffelsen af opreguleringsbalanceringskapacitet og nedreguleringsbalanceringskapacitet skal udføres særskilt, medmindre den regulerende myndighed godkender en fritagelse fra dette princip baseret på, at dette vil føre til større økonomisk effektivitet, som påvist i en evaluering udført af transmissionssystemoperatøren. Kontrakter for balanceringskapacitet må ikke indgås mere end én dag før leveringen af balanceringskapaciteten, og kontraktperioden må højst være én dag, medmindre og i det omfang den regulerende myndighed har godkendt den tidligere kontrahering eller længere kontraktperioder for at sikre forsyningssikkerheden eller forbedre den økonomiske effektivitet.

Gives der en fritagelse, skal kontrakterne for balanceringskapaciteten, for mindst 40 % af de standardiserede balanceringsprodukter og for mindst 30 % af alle produkter, der anvendes til balanceringskapacitet, indgås højst én dag før leveringen af balanceringskapaciteten, og kontraktperioden må højst være én dag. Kontraheringen for den resterende del af balanceringskapaciteten skal foretages højst en måned før leveringen af balanceringskapaciteten, og kontraktperioden skal være på højst en måned.

10.   Efter anmodning fra transmissionssystemoperatøren kan den regulerende myndighed beslutte at forlænge kontraktperioden for den resterende del af balanceringskapaciteten, der er omhandlet i stk. 9, til højst 12 måneder, forudsat at en sådan beslutning er begrænset i tid og de positive virkninger i form af lavere omkostninger for slutkunder er større end de negative virkninger på markedet. Anmodningen skal indeholde følgende:

a)

den specifikke tidsperiode, som undtagelsen skal være gældende for

b)

det specifikke omfang af balanceringskapaciteten, som undtagelsen skal være gældende for

c)

en analyse af undtagelsens indvirkning på deltagelsen i balanceringsressourcerne, samt

d)

en begrundelse for undtagelsen, der demonstrerer, at en sådan undtagelse vil føre til lavere omkostninger for slutkunderne.

11.   Uanset stk. 10, må kontraktperioder fra den 1. januar 2026 ikke overstige seks måneder.

12.   Senest den 1. januar 2028 aflægger de regulerende myndigheder beretning til Kommissionen og ACER om, hvor stor en andel af den samlede kapacitet, der er omfattet af kontrakter med en varighed eller en anskaffelsesperiode, der er længere end én dag.

13.   Transmissionssystemoperatører eller deres delegerede operatører offentliggør så tæt på realtid, som det er muligt, men med højst 30 minutters forsinkelse efter leveringen, den aktuelle systembalance i deres planlægningsområder, de anslåede ubalancepriser og de anslåede balanceringsenergipriser.

14.   Hvor standardbalanceringsprodukter ikke er tilstrækkelige til at sikre driftssikkerhed, eller hvor visse balanceringsressourcer ikke kan deltage i balancemarkedet gennem standardbalanceringsprodukter, kan transmissionssystemoperatører foreslå og regulerende myndigheder godkende fritagelser fra stk. 2 og 4 for specifikke balanceringsprodukter, der aktiveres lokalt, uden at udveksle dem med andre transmissionssystemoperatører.

Forslag til fritagelser skal omfatte en beskrivelse af de foranstaltninger, der foreslås for at minimere anvendelsen af specifikke produkter, der er underlagt økonomisk effektivitet, en påvisning af, at de specifikke produkter ikke skaber betydelig ineffektivitet og forvridninger på balancemarkedet enten i eller uden for planlægningsområdet samt, hvor det er relevant, regler og oplysninger for processen for konvertering af bud på balanceringsenergi fra specifikke balanceringsprodukter til bud på balanceringsenergi fra standardiserede balanceringsprodukter.

Artikel 7

Day-ahead- og intraday-markeder

1.   Transmissionssystemoperatørerne og NEMO'erne tilrettelægger i fællesskab forvaltningen af de integrerede day-ahead- og intraday-markeder i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/1222. Transmissionssystemoperatørerne og NEMO'erne samarbejder på EU-plan, eller på regionalt plan når det er mere hensigtsmæssigt, for at maksimere produktiviteten og effektiviteten af Unionens day-ahead- og intraday-handel med elektricitet. Pligten til at samarbejde berører ikke anvendelsen af EU-konkurrenceretten. Transmissionssystemoperatørerne og NEMO'erne er i deres funktioner vedrørende handel med elektricitet underlagt de regulerende myndigheders tilsyn i henhold til artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944 og ACER's overvågning i henhold til artikel 4 og 8 i forordning (EU) 2019/942.

2.   Day-ahead- og intraday-markeder skal:

a)

tilrettelægges på en sådan måde, at forskelsbehandling undgås

b)

maksimere alle markedsdeltageres evne til at forvalte ubalancer

c)

maksimere alle markedsdeltageres muligheder for at deltage i budområdeoverskridende handel så tæt som muligt på realtid i alle budområder

d)

tilvejebringe priser, som afspejler de grundlæggende markedsvilkår, herunder energiens værdi i realtid, og som markedsdeltagerne kan basere sig på i forbindelse med aftaler om langsigtede risikoafdækningsprodukter

e)

sikre driftssikkerheden og samtidig åbner mulighed for maksimal udnyttelse af transmissionskapaciteten

f)

være gennemsigtige og samtidig beskytte hensynet til fortrolighed af forretningsmæssigt følsomme oplysninger og sikre, at handelen foregår anonymt

g)

ikke skelne imellem, om handler foretages i et budområde eller på tværs af budområder, og

h)

være tilrettelagt således, at det sikres, at alle markedsdeltagere kan få adgang til markedet individuelt eller gennem aggregering.

Artikel 8

Handel på day-ahead- og intraday-markeder

1.   NEMO'erne giver markedsdeltagerne mulighed for at handle med energi så tæt på realtid, som det er muligt, og som minimum indtil det budområdeoverskridende intraday-markeds lukketid.

2.   NEMO'erne giver markedsdeltagerne mulighed for at handle med energi i tidsintervaller, der er mindst lige så korte som perioden for afregning af ubalancer i både day-ahead- og intraday-markeder.

3.   NEMO'erne sørger for produkter for handel på day-ahead- og intraday-markeder af en tilstrækkeligt lille størrelse, med mindste bud på 500 kilowatt eller mindre, for at tillade den effektive deltagelse af fleksibelt elforbrug, energilagring og vedvarende energikilder i lille skala, herunder direkte deltagelse af kunder.

4.   Senest den 1. januar 2021 skal perioden for afregning af ubalancer være 15 minutter i alle planlægningsområder, medmindre de regulerende myndigheder har givet en fritagelse eller indrømmet en undtagelse. Fritagelser må kun gives indtil den 31. december 2024.

Fra den 1. januar 2025 må perioden for afregning af ubalancer ikke være længere end 30 minutter, hvor en undtagelse er givet af alle de regulerende myndigheder i et synkront område.

Artikel 9

Forwardmarkeder

1.   I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1719 skal transmissionssystemoperatørerne udstede langsigtede transmissionsrettigheder eller have indført tilsvarende foranstaltninger for at give markedsdeltagerne, herunder ejere af produktionsanlæg, der benytter vedvarende energikilder, mulighed for at gardere sig mod prisudsving på tværs af budområdegrænser, medmindre en vurdering af forwardmarkedet på budområdegrænserne udført af de kompetente regulerende myndigheder viser, at der er tilstrækkelige risikoafdækningsmuligheder i de berørte budområder.

2.   Langsigtede transmissionsrettigheder tildeles på en gennemsigtig måde, på markedsvilkår og uden forskelsbehandling via en fælles tildelingsplatform.

3.   Med forbehold for overholdelse af EU-konkurrenceretten kan markedsoperatørerne frit udvikle forwardrisikoafdækningsprodukter, herunder langsigtede forwardrisikoafdækningsprodukter, for at give markedsdeltagere, herunder ejere af produktionsanlæg, der benytter vedvarende energikilder, passende muligheder for at gardere sig mod finansielle risici som følge af prisudsving. Medlemsstaterne må ikke kræve, at en sådan risikoafdækningsaktivitet skal begrænses til handler inden for en medlemsstat eller et budområde.

Artikel 10

Tekniske begrænsninger på bud

1.   Der må hverken være en øvre eller en nedre grænse for elprisen på engrosmarkedet. Denne bestemmelse finder anvendelse bl.a. på tilbudsgivning og clearing inden for alle tidsrammer og omfatter balanceringsenergi- og ubalancepriser, uden at det berører de tekniske grænseværdier for priser, der kan anvendes inden for balanceringstidsrammen og i day-ahead- og intraday-tidsplaner i overensstemmelse med stk. 2.

2.   NEMO'erne kan anvende harmoniserede grænseværdier for maksimum- og minimumsclearingpriser for day-ahead- og intraday-tidsrammerne, Disse grænseværdier skal være tilstrækkeligt høje for ikke at begrænse samhandelen unødigt, harmoniseres for det indre marked og tage hensyn til den maksimale value of lost load. NEMO'erne gennemfører en gennemsigtig mekanisme til automatisk at justere de tekniske grænseværdier på bud rettidigt i tilfælde af, at de fastsatte grænseværdier forventes nået. De justerede højere grænseværdier forbliver gældende, indtil yderligere stigninger i henhold til den nævnte mekanisme er påkrævet.

3.   Transmissionssystemoperatører må ikke træffe foranstaltninger med henblik på at ændre engrospriser.

4.   Regulerende myndigheder eller, hvor en medlemsstat har udpeget en anden kompetent myndighed til dette formål, en sådan udpeget kompetent myndighed, identificerer anvendte politikker og foranstaltninger inden for deres område, som indirekte kan bidrage til at begrænse engrosprisdannelsen, herunder begrænse bud vedrørende aktiveringen af balanceringsenergi, kapacitetsmekanismer, transmissionssystemoperatørernes foranstaltninger og foranstaltninger med sigte på at udfordre markedsresultater, eller til at forebygge misbrug af dominerende stilling eller ineffektivt afgrænsede budområder.

5.   Hvis en regulerende myndighed eller udpeget kompetent myndighed har identificeret en politik eller foranstaltning, som kan anvendes til at begrænse engrosprisdannelsen, træffer den alle egnede tiltag til at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, afbøde denne politiks eller foranstaltnings indvirkning på budadfærden. Medlemsstaterne indgiver en rapport til Kommissionen senest den 5. januar 2020 med angivelse af de foranstaltninger og tiltag, de har truffet eller påtænker at træffe.

Artikel 11

Value of lost load

1.   Hvor det er nødvendigt for at fastsætte en pålidelighedsstandard i overensstemmelse med artikel 25, fastlægger de nationale regulerende myndigheder eller, hvor en medlemsstat har udpeget en anden kompetent myndighed til dette formål, sådanne udpegede kompetente myndigheder senest 5. juli 2020 et fælles overslag over værdien af mistet forbrug på deres område. Dette overslag offentliggøres. Regulerende myndigheder eller andre udpegede kompetente myndigheder kan fastsætte forskellige skøn for hvert budområde, hvis der er flere budområder på deres område. Hvor et budområde består af områder i mere end én medlemsstat, fastsætter de berørte regulerende myndigheder eller andre udpegede kompetente myndigheder et fælles overslag over value of lost load for dette budområde. Ved fastsættelsen af det fælles overslag over value of lost loadanvender de regulerende myndigheder eller andre udpegede kompetente myndigheder den i artikel 23, stk. 6, omhandlede metode.

2.   Regulerende myndigheder og udpegede kompetente myndigheder opdaterer deres overslag over value of lost load mindst hvert femte år, eller tidligere hvor de konstaterer en væsentlig ændring.

Artikel 12

Lastfordeling af produktion og fleksibelt elforbrug

1.   Lastfordelingen af produktionsanlæg og fleksibelt elforbrug skal foregå uden forskelsbehandling, gennemsigtigt og, medmindre andet er bestemt i henhold til stk. 2-6, på markedsvilkår.

2.   Uden at det berører artikel 107, 108 og 109 i TEUF sikrer medlemsstaterne, at systemoperatører ved lastfordeling mellem produktionsanlæg giver forrang til produktionsanlæg, der bruger vedvarende energikilder, i det omfang den sikre drift af det nationale elektricitetssystem tillader det og på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, hvor sådanne produktionsanlæg enten er:

a)

produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW eller

b)

demonstrationsprojekter for innovative teknologier, der skal godkendes af den regulerende myndighed såfremt en sådan forrang er begrænset til den tid og det omfang, der er nødvendigt for at opfylde demonstrationsformålet.

3.   En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende prioriteret lastfordeling til produktionsanlæg som omhandlet i stk. 2, litra a), med en påbegyndelse af drift mindst seks måneder efter, at afgørelsen er truffet, eller at anvende en lavere minimumskapacitet end den, der er fastsat i stk. 2, litra a), forudsat at:

a)

den har velfungerende intraday-, og andre engros- og balancemarkeder, og at disse markeder er fuldt ud tilgængelige for alle markedsdeltagere i overensstemmelse med denne forordning

b)

reglerne vedrørende belastningsomfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger er gennemsigtige for alle markedsdeltagere

c)

medlemsstatens nationale bidrag til Unionens bindende overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (18) og artikel 4, litra a), nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (19) er mindst lig med det tilsvarende resultat af formlen i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder ligger ikke under dens referencepunkter i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2, i forordning (EU) 2018/1999, eller alternativt udgør medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoforbrug af elektricitet mindst 50 %

d)

medlemsstaten har givet Kommissionen meddelelse om den planlagte fritagelse med en detaljeret beskrivelse af, hvordan betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt, og

e)

medlemsstaten har offentliggjort den planlagte fritagelse, herunder den detaljerede begrundelse for at give denne fritagelse, under behørig hensyntagen til beskyttelsen af forretningsmæssigt følsomme oplysninger, når det er påkrævet.

Hvor der gives en fritagelse, som påvirker produktionsanlæg, der allerede drager fordel af prioriteret lastfordeling, skal der undgås ændringer med tilbagevirkende kraft, uanset en eventuel aftale mellem en medlemsstat og et produktionsanlæg på frivillig basis.

Uden at det berører artikel 107, 108 og 109 i TEUF, kan medlemsstaterne give anlæg, der er berettiget til prioriteret lastfordeling, incitamenter til frivilligt at give afkald på prioriteret lastfordeling.

4.   Uden at det berører artikel 107, 108 og 109 i TEUF, kan medlemsstaterne give prioriteret lastfordeling for elektricitet produceret i produktionsanlæg, som anvender højeffektiv kraftvarmeproduktion med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW.

5.   For produktionsanlæg, der er sat i drift den 1. januar 2026 eller derefter, finder stk. 2, litra a), alene anvendelse på produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder og har en installeret elkapacitet på mindre end 200 kW.

6.   Uden at det berører kontrakter indgået inden den 4. juli 2019, drager produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion, og som var sat i drift inden den 4. juli 2019, og som, da de blev sat i drift, var omfattet af prioriteret lastfordeling i henhold til artikel 15, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU eller artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (20), fortsat dragefordel af prioriteret lastfordeling. Prioriteret lastfordeling finder ikke længere anvendelse for sådanne produktionsanlæg fra det tidspunkt, hvor produktionsanlægget er genstand for betydelige ændringer, hvilket som minimum anses for at være tilfældet, når en ny tilslutningsaftale er påkrævet, eller hvor produktionskapaciteten af produktionsanlægget forøges.

7.   Prioriteret lastfordeling må ikke bringe elektricitetssystemets driftssikkerhed i fare, må ikke anvendes som begrundelse for afkortning af overførselskapaciteter, udover hvad der er fastsat i artikel 16, og skal baseres på gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

Artikel 13

Belastningsomfordeling

1.   Belastningsomfordeling af produktion og belastningsomfordeling af fleksibelt elforbrug skal baseres på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Den skal være åben for alle produktionsteknologier, al energilagring og al fleksibelt elforbrug, herunder i andre medlemsstater, medmindre det ikke er teknisk muligt.

2.   Ressourcer, der belastningsomfordeles, skal udvælges blandt produktionsanlæg, energilagring- eller fleksibelt elforbrug ved brug af markedsbaserede mekanismer, og der skal ydes økonomisk godtgørelse. Bud på balanceringsenergi, der anvendes til belastningsomfordeling, må ikke fastsætte balanceringsenergiprisen.

3.   Ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling af produktion, energilagring og fleksibelt elforbrug må kun anvendes, hvis:

a)

intet markedsbaseret alternativ foreligger

b)

alle tilgængelige markedsbaserede midler er udnyttet

c)

antallet af disponible produktionsanlæg, energilagringsanlæg eller anlæg baseret på fleksibelt elforbrug er utilstrækkeligt til at sikre reel konkurrence i det område, hvori der findes anlæg, som egner sig til at yde denne tjeneste, eller

d)

den aktuelle situation på nettet medfører kapacitetsbegrænsninger på en så regelmæssig og forudsigelig måde, at markedsbaseret belastningsomfordeling vil føre til regelmæssige strategiske bud, som vil øge graden af intern kapacitetsbegrænsning, og den berørte medlemsstat enten har vedtaget en handlingsplan, som skal afhjælpe disse kapacitetsbegrænsninger, eller sikrer, at den mindste tilgængelige kapacitet for budområdeoverskridende handel er i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8.

4.   Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører aflægger mindst en gang om året rapport til den kompetente regulerende myndighed om:

a)

niveauet for udvikling og effektivitet af markedsbaserede mekanismer til belastningsomfordeling til brug ved produktionsanlæg, energilagringsanlæg og anlæg baseret på fleksibelt elforbrug

b)

årsagerne bag og mængderne i MWh og arterne af produktionskilder, der pålægges belastningsomfordeling

c)

de foranstaltninger, der er truffet for at mindske behovet for nedadgående belastningsomfordeling for så vidt angår produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion fremover, herunder investeringer i digitalisering af netinfrastrukturen og i tjenester, der øger fleksibiliteten.

Den regulerende myndighed forelægger rapporten for ACER og offentliggør et sammendrag af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede data sammen med anbefalede forbedringer, om nødvendigt.

5.   Med forbehold for de krav, der er knyttet til opretholdelsen af nettets pålidelighed og sikkerhed, baseret på gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier fastlagt af de regulerende myndigheder, skal transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører:

a)

garantere transmissionsnettenes og distributionsnettenes evne til at overføre elektricitet produceret fra vedvarende energikilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion med den mindst mulige belastningsomfordeling, hvilket ikke må hindre, at der i planlægningen af nettet tages hensyn til begrænset belastningsomfordeling, hvor transmissionssystemoperatøren eller distributionssystemoperatøren er i stand til at påvise på en gennemsigtig måde, at dette er mere økonomisk effektivt og ikke overstiger 5 % af den årlige elproduktion fra anlæg, der anvender vedvarende energikilder, og som er direkte forbundet til deres respektive net, medmindre andet er fastsat i en medlemsstat, hvor elektricitet fra produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, eller højeffektiv kraftvarmeproduktion udgør mere end 50 % af det årlige endelige bruttoforbrug af elektricitet

b)

træffe passende netrelaterede og markedsrelaterede driftsforanstaltninger med henblik på at minimere nedadgående belastningsomfordeling af elektricitet fra vedvarende energikilder eller fra højeffektiv kraftvarmeproduktion

c)

sikre, at deres net er tilstrækkelig fleksible, så de er i stand til at forvalte dem.

6.   Anvendes ikkemarkedsbaseret nedadgående belastningsomfordeling, gælder følgende principper:

a)

produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, må kun pålægges nedadgående belastningsomfordeling, hvis der ikke findes noget andet alternativ, eller hvis andre løsninger ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger eller alvorlige risici for netsikkerheden

b)

elektricitet, der produceres i en højeffektiv kraftvarmeproduktionsproces, må kun pålægges nedadgående belastningsomfordeling, hvis der — når der ses bort fra nedadgående belastningsomfordeling af produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder — ikke findes noget andet alternativ, eller hvis andre løsninger ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger eller alvorlige risici for netsikkerheden

c)

egenproduceret elektricitet fra produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder eller højeffektive kraftvarmeværker, som ikke overføres til transmissions- eller distributionsnettet, må ikke pålægges nedadgående belastningsomfordeling, medmindre ingen anden løsning ville løse problemer med netsikkerheden

d)

nedadgående belastningsomfordeling i henhold til litra a), b) og c) skal begrundes på en behørig og gennemsigtig måde. Begrundelsen skal indgå i den rapport, der omhandles i stk. 3.

7.   Anvendes ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling, yder den systemoperatør, der anmoder om belastningsomfordelingen, finansiel kompensation til operatøren af det belastningsomfordelte produktionsanlæg, energilagringsanlæg eller anlæg baseret på fleksibelt elforbrug, undtagen i tilfælde af producenter, der har accepteret en tilslutningsaftale, i henhold til hvilken der ikke er nogen garanti for fast levering af energi. Sådan finansiel kompensation skal mindst svare til det højeste af følgende elementer eller en kombination heraf, hvis anvendelsen alene af det højeste element ville føre til en uberettiget lav eller en uberettiget høj kompensation:

a)

yderligere driftsomkostninger, der forårsages af belastningsomfordelingen, såsom yderligere brændstofomkostninger i tilfælde af opadgående belastningsomfordeling, eller levering af suppleringsvarme i tilfælde af nedadgående belastningsomfordeling af produktionsanlæg, der anvender højeffektiv kraftvarmeproduktion

b)

nettoindtægter fra salget af elektricitet på day-ahead-markedet, som produktionsanlægget, energilagringsanlægget eller anlægget, der er baseret på fleksibelt elforbrug, ville have produceret uden anmodningen om belastningsomfordeling; ydes finansiel støtte baseret på den producerede eller forbrugte mængde elektricitet til produktionsanlægget, energilagringsanlægget eller anlægget, der er baseret på fleksibelt elforbrug, betragtes finansiel støtte, der ville have været modtaget, havde det ikke været for anmodningen om belastningsomfordeling, som en del af nettofortjenesten.

KAPITEL III

NETADGANG OG HÅNDTERING AF KAPACITETSBEGRÆNSNINGER

AFDELING 1

Kapacitetsfordeling

Artikel 14

Revision af budområder

1.   Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at håndtere kapacitetsbegrænsninger. Afgrænsningen af budområder skal bygge på langsigtede, strukturelle kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet. Budområder må ikke indeholde sådanne strukturelle kapacitetsbegrænsninger, medmindre de ikke har nogen indvirkning på tilgrænsende budområder, eller deres indvirkning på tilgrænsende budområder som en midlertidig undtagelse afbødes gennem anvendelsen af afhjælpende foranstaltninger og disse strukturelle kapacitetsbegrænsninger ikke fører til reduktioner i budområdeoverskridende handelskapacitet i overensstemmelse med kravene i artikel 16. Budområder i Unionen fastsættes på en sådan måde, at den økonomiske effektivitet og budområdeoverskridende handelsmuligheder maksimeres i overensstemmelse med artikel 16, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes.

2.   Hvert tredje år indberetter ENTSO for elektricitet strukturelle kapacitetsbegrænsninger og andre større fysiske kapacitetsbegrænsninger mellem og inden for budområder, herunder beliggenheden og hyppigheden af sådanne kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med de retningslinjer for kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der er vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009. Denne rapport skal indeholde en vurdering af, om kapaciteten for budområdeoverskridende handel nåede det lineære forløb i henhold til nærværende forordnings artikel 15 eller minimumskapaciteten i henhold til nærværende forordnings artikel 16.

3.   For at sikre en optimal fastsættelse af budområder foretages der en revision af budområder. Denne revision identificerer alle strukturelle kapacitetsbegrænsninger og omfatter en analyse af forskellige fastsættelser af budområder på en koordineret måde med inddragelse af berørte interessenter fra alle relevante medlemsstater i overensstemmelse med retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009. De nuværende budområder vurderes på grundlag af, i hvor høj grad de skaber pålidelige markedsforhold, herunder for fleksibel produktions- og belastningskapacitet, hvilket er afgørende for at undgå flaskehalse på nettet, skabe balance mellem efterspørgslen efter og udbuddet af elektricitet samt sørge for sikring af investeringerne i netværksinfrastruktur på lang sigt.

4.   Med henblik på denne artikel og denne forordnings artikel 15 er relevante medlemsstater, transmissionssystemoperatører eller regulerende myndigheder de medlemsstater, transmissionssystemoperatører eller regulerende myndigheder, der deltager i revisionen af fastsættelsen af budområder, samt dem, der er i samme kapacitetsberegningsregion i henhold til retningslinjerne om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

5.   Senest den 5. oktober 2019 forelægger alle relevante transmissionssystemoperatører et forslag til den metode og de antagelser, der skal anvendes i processen til revision af budområder, samt til de alternativt fastsatte budområder, der skal overvejes, til de relevante regulerende myndigheder til godkendelse. De relevante regulerende myndigheder træffer en enstemmig afgørelse om forslaget inden for tre måneder efter forelæggelse af forslaget. Er de regulerende myndigheder ikke i stand til at træffe en énstemmig afgørelse om forslaget inden for denne tidsfrist, træffer ACER inden for yderligere tre måneder afgørelse om metoden og forudsætningerne og de alternativt fastsatte budområder, som skal overvejes. Metoden baseres på strukturelle kapacitetsbegrænsninger, som ikke forventes at blive løst inden for de følgende tre år, under behørig hensyntagen til konkrete fremskridt med infrastrukturudviklingsprojekter, som forventes at blive realiseret inden for de følgende tre år.

6.   På grundlag af den metode og de forudsætninger, der er godkendt i henhold til stk. 5, forelægger de transmissionssystemoperatører, der deltager i revisionen af budområder, de relevante medlemsstater eller deres udpegede kompetente myndigheder et fælles forslag om, hvorvidt de fastsatte budområder skal ændres eller opretholdes, senest 12 måneder efter godkendelsen af metoden og antagelserne i henhold til stk. 5. Andre medlemsstater, kontraherende parter i Energifællesskabet eller andre tredjelande, der deler samme synkrone område med enhver relevant medlemsstat, kan fremsætte bemærkninger.

7.   Hvis der er konstateret strukturelle kapacitetsbegrænsninger i rapporten i henhold til denne artikels stk. 2 eller i revisionen af budområder i henhold til denne artikel eller af en eller flere transmissionssystemoperatører i deres systemområder i en rapport, der er godkendt af den kompetente regulerende myndighed, træffer medlemsstaten med konstaterede strukturelle kapacitetsbegrænsninger i samarbejde med dens transmissionssystemoperatører inden for seks måneder efter modtagelse af rapporten afgørelse om enten at udarbejde nationale eller multinationale handlingsplaner i henhold til artikel 15 eller at revidere og ændre dens fastsatte budområder. Disse afgørelser begrundes og meddeles omgående Kommissionen og ACER.

8.   For de medlemsstater, der har valgt at ændre de fastsatte budområder i henhold til stk. 7, træffer de relevante medlemsstater enstemmig afgørelse senest seks måneder efter meddelelsen omhandlet i stk. 7. Andre medlemsstater kan fremsætte bemærkninger til de relevante medlemsstater, som bør tage hensyn til disse bemærkninger, når de træffer deres afgørelse. Afgørelsen begrundes og meddeles Kommissionen og ACER. I tilfælde af at de relevante medlemsstater ikke kan træffe en enstemmig afgørelse inden for disse seks måneder, underretter de omgående Kommissionen derom. Som en sidste udvej vedtager Kommissionen efter høring af ACER en afgørelse om, hvorvidt fastsættelsen af budområder i og mellem disse medlemsstater skal ændres eller opretholdes, senest seks måneder efter modtagelse af en sådan meddelelse.

9.   Medlemsstaterne og Kommissionen hører de relevante interessenter, inden de vedtager en afgørelse i medfør af denne artikel.

10.   I enhver afgørelse vedtaget i henhold til denne artikel angives datoen for gennemførelse af eventuelle ændringer. Ved fastsættelsen af gennemførelsesdatoen skal behovet for hurtig gennemførelse afvejes i forhold til praktiske hensyn, herunder forwardhandel med elektricitet. Afgørelsen kan fastsætte passende overgangsordninger.

11.   Iværksættes der yderligere revisioner af fastsættelsen af budområder i henhold til retningslinjerne om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009 finder nærværende artikel anvendelse.

Artikel 15

Handlingsplaner

1.   Efter vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 14, stk. 7, udarbejder den berørte medlemsstat med konstaterede strukturelle kapacitetsbegrænsninger en handlingsplan i samarbejde med dens regulerende myndighed. Denne handlingsplan skal indeholde en konkret tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger til reduktion af de strukturelle kapacitetsbegrænsninger, der er identificeret inden for højst fire år efter vedtagelsen af afgørelsen i medfør af artikel 14, stk. 7.

2.   Medlemsstaterne sikrer, uanset de konkrete fremskridt med handlingsplanen og uden at det berører fritagelser givet i henhold til artikel 16, stk. 9, eller afvigelser i henhold til artikel 16, stk. 3, at kapaciteten for budområdeoverskridende handel øges årligt, indtil den minimumskapacitet, der er fastsat i henhold til artikel 16, stk. 8, er nået. Denne minimumskapacitet skal nås senest 31. december 2025.

Disse årlige forøgelser skal opnås ved hjælp af et lineær forløb. Udgangspunktet for dette forløb skal være enten den kapacitet, der er blevet tildelt ved grænsen eller på et kritisk netelement, i året forud for vedtagelsen af handlingsplanen, eller gennemsnittet i de tre år forud for vedtagelsen af handlingsplanen, afhængigt af hvad der er højest. Medlemsstaterne sikrer, at den kapacitet, der stilles til rådighed for budområdeoverskridende handel i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, under gennemførelsen af deres handlingsplaner som minimum svarer til værdierne af det lineære forløb, herunder gennem anvendelse af afhjælpende foranstaltninger i kapacitetsberegningsregionen.

3.   Omkostningerne ved de afhjælpende foranstaltninger, der kræves for at opnå det i stk. 2 omhandlede lineære forløb eller stille overførselskapacitet til rådighed ved de grænser eller på de kritiske netelementer, der er berørt af handlingsplanen, afholdes af den medlemsstat eller de medlemsstater, der gennemfører handlingsplanen.

4.   Årligt under gennemførelsen af handlingsplanen og senest seks måneder efter dens udløb vurderer de relevante transmissionssystemoperatører, for de forudgående 12 måneder, om den tilgængelige grænseoverskridende kapacitet har opnået det lineære forløb. eller, fra den 1. januar 2026, om minimumskapaciteterne, fastsat i henhold til artikel 16, stk. 8, er opnået. De forelægger ACER og de relevante regulerende myndigheder deres vurderinger. Inden udarbejdelsen af rapporten forelægger hver transmissionssystemoperatør sit bidrag til rapporten, herunder alle relevante data, for sin regulerende myndighed med henblik på godkendelse.

5.   For de medlemsstater, for hvilke de i stk. 4 omhandlede vurderinger viser, at en transmissionssystemoperatør ikke har overholdt det lineære forløb, træffer de relevante medlemsstater senest seks måneder fra modtagelsen af den i stk. 4 omhandlede vurderingsrapport enstemmig afgørelse om at opretholde eller ændre fastsættelsen af budområde inden for og mellem disse medlemsstater. Ved deres afgørelse bør de relevante medlemsstater tage hensyn til eventuelle bemærkninger fra andre medlemsstater. De relevante medlemsstaters afgørelse begrundes og meddeles Kommissionen og ACER.

De relevante medlemsstater meddeler omgående Kommissionen, hvis det ikke lykkes dem at træffe en enstemmig afgørelse inden for den fastsatte tidsramme. Senest seks måneder efter modtagelsen af en sådan meddelelse vedtager Kommissionen som en sidste udvej og efter høring af ACER og de relevante interessenter en afgørelse om, hvorvidt det fastsatte budområde i og mellem disse medlemsstater skal ændres eller opretholdes.

6.   Seks måneder inden udløbet af handlingsplanen beslutter medlemsstaten med konstaterede strukturelle kapacitetsbegrænsninger, om resterende kapacitetsbegrænsninger skal håndteres ved at ændre dens budområde, eller om resterende interne kapacitetsbegrænsninger skal håndteres ved afhjælpende foranstaltninger, for hvilke den selv skal afholde udgifterne.

7.   Hvor der ikke er fastlagt nogen handlingsplan inden for seks måneder efter, at der er konstateret en strukturel kapacitetsbegrænsning i henhold til artikel 14, stk. 7, vurderer de relevante transmissionssystemoperatører inden for 12 måneder, efter at der er konstateret en sådan strukturel kapacitetsbegrænsning, om den tilgængelige grænseoverskridende kapacitet har nået de minimumkapaciteter, der er fastsat i henhold til artikel 16, stk. 8, for de forudgående 12 måneder, og forelægger de relevante regulerende myndigheder og ACER en vurderingsrapport.

Inden udarbejdelsen af rapporten forelægger hver transmissionssystemoperatør sit bidrag til rapporten, herunder alle relevante data, for sin regulerende myndighed med henblik på godkendelse. Hvor vurderingen viser, at en transmissionssystemoperatør ikke har overholdt minimumkapaciteten, finder beslutningsprocessen fastlagt i nærværende artikels stk. 5 anvendelse.

Artikel 16

Almindelige principper for kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger

1.   Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal håndteres ved hjælp af ikke-diskriminerende markedsbaserede løsninger, der giver de berørte markedsdeltagere og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal løses ved hjælp af ikke-transaktionsbaserede metoder, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg mellem de enkelte markedsdeltageres kontrakter. Når transmissionssystemoperatøren træffer driftsforanstaltninger for at sikre, at transmissionssystemet forbliver i normal tilstand, skal transmissionssystemoperatøren tage højde for disse foranstaltningers påvirkning af tilgrænsende systemområder og samordne sådanne foranstaltninger med andre berørte transmissionssystemoperatører som fastsat ved forordning (EU) 2015/1222.

2.   Transaktionsbegrænsende procedurer må kun benyttes i nødstilfælde, dvs. hvor transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastningsomfordeling eller modkøb ikke er mulige. Sådanne procedurer skal anvendes uden forskelsbehandling. Bortset fra force majeure-tilfælde skal markedsdeltagere, der har fået tildelt kapacitet, have kompensation for enhver sådan begrænsning.

3.   De regionale koordinationscentre udfører koordineret kapacitetsberegning i overensstemmelse med denne artikels stk. 4 og 8 i som fastsat i artikel 37, stk. 1, litra a), og i artikel 42, stk. 1.

De regionale koordinationscentre beregner overførselskapacitet under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser og ved hjælp af data fra transmissionssystemoperatører, herunder data om den tekniske tilgængelighed af afhjælpende tiltag, undtagen belastningsreduktion. Hvor de regionale koordinationscentre konkluderer, at de afhjælpende foranstaltninger, der er tilgængelige i kapacitetsberegningsregionen eller mellem kapacitetsberegningsregionerne, ikke er tilstrækkelige til at opnå det lineære forløb i henhold til artikel 15, stk. 2, eller minimumskapaciteterne i nærværende artikels stk. 8, samtidig med at de driftsmæssige sikkerhedsgrænser overholdes, kan de som en sidste udvej fastsætte koordinerede tiltag, der reducerer overførselskapaciteten tilsvarende. Transmissionssystemoperatører må kun afvige fra koordinerede tiltag med hensyn til koordineret kapacitetsberegning og koordineret sikkerhedsanalyse i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2.

Senest tre måneder efter idriftsættelsen af de regionale koordinationscentre i henhold til artikel 35, stk. 2, i denne forordning og hver tredje måned derefter, aflægger de regionale koordinationscentre rapport til de relevante regulerende myndigheder og ACER om kapacitetsreduktioner eller afvigelser fra koordinerede tiltag i henhold til andet afsnit og vurderer situationerne og fremsætter om nødvendigt anbefalinger om, hvordan sådanne afvigelser kan undgås i fremtiden. Hvis ACER konkluderer, at forudsætningerne for en afvigelse i henhold til dette stykke ikke er opfyldt eller er af strukturel art, indgiver ACER en udtalelse til de relevante regulerende myndigheder og Kommissionen. De kompetente regulerende myndigheder træffer passende tiltag over for transmissionssystemoperatørerne eller de regionale koordinationscentre i henhold til artikel 59 eller 62 i direktiv (EU) 2019/944, hvis forudsætningerne for en afvigelse i henhold til dette stykke ikke var opfyldt.

Afvigelser af strukturel karakter behandles i en handlingsplan som omhandlet i artikel 14, stk. 7, eller i en ajourført udgave af en eksisterende handlingsplan.

4.   Det størst mulige kapacitetsniveau på samkøringslinjerne og de transmissionsnet, der er berørt af grænseoverskridende kapacitet, skal stilles til rådighed for markedsdeltagerne under overholdelse af standarderne for sikker netdrift. Modkøb og belastningsomfordeling, herunder grænseoverskridende belastningsomfordeling, skal anvendes for at optimere den tilgængelige kapacitet for at nå den minimumskapacitet, der er fastsat i stk. 8. Der skal anvendes en koordineret og ikkediskriminerende procedure for grænseoverskridende afhjælpende foranstaltninger for at muliggøre sådan optimering efter gennemførelse af en metode til deling af omkostningerne ved belastningsomfordeling og modkøb.

5.   Kapacitet skal tildeles efter eksplicitte kapacitetsauktioner eller implicitte auktioner, der omfatter såvel kapacitet som energi. De to metoder kan sameksistere på samme samkøringslinje. For intra-day-handel anvendes kontinuerlig handel, der kan suppleres med auktioner.

6.   I tilfælde af kapacitetsbegrænsninger honoreres de gyldige højeste bud på netkapacitet, uanset om de er implicitte eller eksplicitte, der tilbyder den højeste værdi for den utilstrækkelige transmissionskapacitet, inden for en given tidsramme. Medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, som er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003, artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009 eller nærværende forordnings artikel 63, er det forbudt at fastsætte mindstepriser som led i kapacitetsfordelingsmetoder.

7.   Kapacitet skal frit kunne omsættes på et sekundært grundlag, forudsat at transmissionssystemoperatøren underrettes tilstrækkelig god tid i forvejen. Afviser en transmissionssystemoperatør en sekundær handel (transaktion), skal dette på en tydelig og gennemsigtig måde meddeles og forklares over for alle markedsdeltagere af den pågældende transmissionssystemoperatør, og den regulerende myndighed oplyses derom.

8.   Transmissionssystemoperatører må ikke begrænse den mængde af kapacitet på samkøringslinjerne, der skal stilles til rådighed for markedsdeltagere som et middel til at løse kapacitetsbegrænsninger inden for deres eget budområde eller som et middel til at styre strømme, der er resultat af transaktioner inden for samme budområde. Uden at det berører anvendelsen af fritagelserne i henhold til denne artikels stk. 3 og 9 og anvendelsen af artikel 15, stk. 2, anses nærværende stykke for at være overholdt, hvis følgende minimumsniveauer for tilgængelig kapacitet for budområdeoverskridende handel er nået:

a)

for grænser, der anvender en koordineret nettotransmissionskapacitetsmetode, udgør minimumskapaciteten 70 % af transmissionskapaciteten under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser efter fradrag af eventuelle uforudsete hændelser som fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009

b)

for grænser, der anvender en flowbaseret tilgang, udgør minimumskapaciteten en margen fastsat i kapacitetsberegningsprocessen som værende til rådighed for strømme, der er skabt ved budområdeoverskridende udveksling. Margenen udgør 70 % af kapaciteten under overholdelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser for interne og budområdeoverskridende kritiske netelementer, under hensyntagen til eventuelle uforudsete hændelser som fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

Den samlede andel på 30 % kan anvendes til sikkerhedsmargen, loop flows og interne strømme for hvert kritisk netelement.

9.   Efter anmodning fra transmissionssystemoperatørerne i en kapacitetsberegningsregion kan de relevante regulerende myndigheder give en fritagelse fra stk. 8 af forudsigelige årsager, hvor det er nødvendigt for at opretholde driftssikkerheden. Sådanne fritagelser, der ikke må vedrøre afkortning af kapacitet allerede tildelt i henhold til stk. 2, skal gives for højst et år ad gangen eller, forudsat at omfanget af fritagelsen falder betydeligt efter det første år, op til højst to år. Omfanget af sådanne fritagelser skal være strengt begrænset til det nødvendige for at opretholde operationel sikkerhed, og de skal undgå forskelsbehandling mellem intern og budområdeoverskridende udveksling.

Den regulerende myndighed hører, inden der gives en fritagelse, andre medlemsstaters regulerende myndigheder, for så vidt de indgår i den berørte kapacitetsberegningsregion. Er en regulerende myndighed uenig i den foreslåede fritagelse, træffer ACER afgørelse om, hvorvidt den skal gives i henhold til artikel 6, stk. 10, litra a), i forordning (EU) 2019/942. Der skal offentliggøres en redegørelse for fritagelsens berettigelse og begrundelse.

Gives en fritagelse, udarbejder og offentliggør den pågældende transmissionssystemoperatør en metode og projekter, som tilvejebringer en langsigtet løsning på det problem, der søges taget højde for med fritagelsen. Fritagelsen udløber, når fristen for fritagelsen er nået, eller når løsningen er indført, afhængig hvad der sker først.

10.   Markedsdeltagerne meddeler i rimelig tid forud for den relevante driftsperiode de berørte transmissionssystemoperatører, om de har til hensigt at anvende den tildelte kapacitet. Tildelt kapacitet, der ikke vil blive udnyttet, skal atter stilles til rådighed til markedet på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde.

11.   Så vidt det er teknisk muligt, skal transmissionssystemoperatørerne dirigere modsatrettede elektricitetsstrømmes kapacitetsbehov gennem den samkøringslinje, hvor der er kapacitetsproblemer, for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Idet der tages fuldt hensyn til netsikkerheden, må transaktioner, der afhjælper kapacitetsbegrænsningerne, ikke afvises.

12.   De finansielle konsekvenser af, at forpligtelser i forbindelse med fordeling af kapacitet ikke opfyldes, pålægges de transmissionssystemoperatører eller NEMO'erne, der er ansvarlige for en sådan manglende opfyldelse. Hvor markedsdeltagerne ikke udnytter den kapacitet, som de har forpligtet sig til at anvende, eller i forbindelse med eksplicit bortauktioneret kapacitet undlader at handle kapacitet på et sekundært grundlag eller tilbageføre kapaciteten i tide, fortaber disse markedsdeltagere retten til en sådan kapacitet og betaler en tarif, der afspejler omkostningerne. Ethvert gebyr, der afspejler omkostningerne, i forbindelse med manglende udnyttelse af kapacitet, skal være velbegrundet og stå i et rimeligt forhold til de faktiske udgifter. Hvis en transmissionssystemoperatør ikke opfylder sin forpligtelse til at levere fast transmissionskapacitet, er den forpligtet til at yde markedsdeltageren erstatning for tabet af kapacitetsrettigheder. Der tages i den sammenhæng ikke hensyn til indirekte tab. De centrale begreber og metoder til fastlæggelse af ansvar i forbindelse med, at forpligtelser ikke opfyldes, fastsættes i forvejen med hensyn til de finansielle konsekvenser og kan revideres af den relevante regulerende myndighed.

13.   Ved fordelingen af omkostningerne ved afhjælpende foranstaltninger mellem transmissionssystemoperatører analyserer de regulerende myndigheder, i hvilket omfang strømme, der er et resultat af transaktioner inden for samme budområde, bidrager til den konstaterede kapacitetsbegrænsning mellem to budområder, og fordeler omkostningerne baseret på bidraget til kapacitetsbegrænsningen, til transmissionssystemoperatørerne i de budområder, der skaber sådanne strømme, med undtagelse af omkostninger, som er forårsaget af strømme, der er et resultat af transaktioner inden for samme budområde, og som ligger under det niveau, der kunne forventes uden strukturelle kapacitetsbegrænsninger i et budområde.

Dette niveau fastsættes og analyseres i fællesskab af alle transmissionssystemoperatører i en kapacitetsberegningsregion for hver individuel budområdegrænse og er betinget af godkendelse af alle de regulerende myndigheder i kapacitetsberegningsregionen.

Artikel 17

Fordeling af overførselskapaciteten på tværs af tidsrammer

1.   Transmissionssystemoperatørerne genberegner den tilgængelige overførselskapacitet mindst efter day-ahead lukketider og efter det budområdeoverskridende intraday-markeds lukketider. Transmissionssystemoperatører fordeler den tilgængelige overførselskapacitet plus en eventuel overskydende overførselskapacitet, der ikke tidligere er fordelt, og en eventuel overførselskapacitet, der er frigivet af fysiske transmissionsrettighedsindehavere fra tidligere fordelinger, i den følgende proces for fordeling af overførselskapacitet.

2.   Transmissionssystemoperatørerne foreslår en passende struktur for fordeling af overførselskapacitet på tværs af tidsrammer, herunder day-ahead, intraday og balance. Denne fordelingsstruktur kan revideres af de respektive regulerende myndigheder. Transmissionssystemoperatørerne tager ved udarbejdelsen af deres forslag hensyn til følgende:

a)

markedernes karakteristika

b)

elektricitetssystemets driftsmæssige betingelser, såsom virkningerne af at dirigere fast anmeldte planer

c)

harmoniseringsomfanget for procentsatserne fordelt til forskellige tidsrammer og de tidsrammer, der er fastsat for de forskellige mekanismer for fordeling af overførselskapacitet, der allerede foreligger.

3.   Hvor der findes tilgængelig overførselskapacitet efter det budområdeoverskridende intraday-markeds lukketid, skal transmissionssystemoperatørerne anvende overførselskapaciteten til at udveksle balanceringsenergi eller til driften af processen til udligning af modsatrettede ubalancer.

4.   Hvor overførselskapacitet fordeles med henblik på udveksling af balanceringskapacitet eller deling af reserver i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 8, anvender transmissionssystemoperatørerne de metoder, der er opstillet i retningslinjerne for balancering af elektricitet, der er vedtaget på grundlag af artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 714/2009.

5.   Transmissionssystemoperatører må ikke øge den sikkerhedsmargen, der beregnes i henhold til forordning (EU) nr. 2015/1222, som følge af udvekslingen af balanceringskapacitet eller deling af reserver.

AFDELING 2

Netafgifter og flaskehalsindtægter

Artikel 18

Afgifter for netadgang samt brug og styrkelse af net

1.   Afgifter, der opkræves af netoperatører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Disse afgifter omfatter ikke ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger.

Uden at det berører artikel 15, stk. 1 og 6, i direktiv 2012/27/EU og kriterierne i bilag XI til nævnte direktiv, skal den metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og producenter og navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. Netafgifterne må hverken indebære positiv eller negativ forskelsbehandling af energilagring eller aggregering og må ikke virke hæmmende for egenproduktion, egetforbrug eller deltagelse i fleksibelt elforbrug. Uden at det berører denne artikels stk. 3, må disse afgifter ikke være afstandsrelaterede.

2.   Tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatører faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på både kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser, og samkøringslinjer.

3.   Størrelsen af producenttariffer eller slutkundetariffer eller begge skal, hvor det er hensigtsmæssigt, udsende lokaliseringsbestemte signaler på EU-plan og tage hensyn til omfanget af nettab og kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for infrastrukturen.

4.   Ved fastsættelse af afgifterne for netadgang skal følgende tages i betragtning:

a)

betalinger og indtægter, der skyldes ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører

b)

de faktisk foretagne og modtagne betalinger samt betalinger forventet for fremtidige perioder, skønnet på baggrund af tidligere perioder.

5.   Fastsættelse af afgifterne for netadgang i henhold til denne artikel berører ikke afgifter i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger som omhandlet i artikel 16.

6.   Der lægges ikke nogen særlig netafgift på individuelle transaktioner med henblik på budområdeoverskridende handel af elektricitet.

7.   Distributionstariffer skal afspejle omkostninger under hensyntagen til systembrugeres, herunder aktive kunders, brug af distributionsnettet. Distributionstariffer kan indeholde elementer med relation til nettilslutningsmuligheder og kan differentieres på grundlag af systembrugeres forbrugs- eller produktionsprofiler. Hvor medlemsstaterne har iværksat indførelsen af intelligente målersystemer, skal de regulerende myndigheder overveje tidsdifferentierede nettariffer, når de fastsætter eller godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoder for disse, i overensstemmelse med artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944, og tidsdifferentierede nettariffer kan, hvor det er hensigtsmæssigt, indføres til at afspejle anvendelsen af nettet på en for slutkunden gennemsigtig, omkostningseffektiv og forudsigelig måde.

8.   Distributionstarifmetoder skal give distributionssystemoperatører incitamenter med henblik på den mest omkostningseffektive drift og udvikling af deres net, herunder gennem indkøb af ydelser. De regulerende myndigheder anerkender til dette formål relevante omkostninger som berettigede, medtager disse omkostninger i distributionstariffer og kan indføre præstationsmål for at give distributionssystemoperatører incitamenter til at forøge deres nets effektivitet, herunder gennem energieffektivitet, fleksibilitet og udvikling af intelligente net og intelligente målersystemer.

9.   For at afbøde risikoen for opsplitning af markedet forelægger ACER senest den 5. oktober 2019 en rapport om bedste praksis for metoderne for transmissions- og distributionstariffer, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold. Den pågældende rapport om bedste praksis behandler mindst:

a)

den tarifkvotient, der gælder for producenter, og tariffer for slutkunder

b)

de omkostninger der skal dækkes af tariffer

c)

tidsdifferentierede nettariffer

d)

lokaliseringsbestemte signaler

e)

forholdet mellem transmission- og distributionstariffer

f)

metoder til sikring af gennemsigtighed i forbindelse med tariffastsættelse og -struktur

g)

grupper af netbrugere, der er omfattet af tariffer, herunder, hvor det er relevant, disse gruppers kendetegn, forbrugsmønstre og enhver tariffritagelse

h)

tab i høj-, mellem- og lavspændingsnet.

ACER ajourfører sin rapport om bedste praksis mindst hvert andet år.

10.   De regulerende myndigheder tager behørigt hensyn til rapporten om bedste praksis, når de fastsætter eller godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoderne herfor i overensstemmelse med artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944.

Artikel 19

Flaskehalsindtægter

1.   Procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der gælder for en på forhånd fastsat tidsramme, må kun frembringe indtægter i tilfælde af kapacitetsbegrænsninger, som opstår for den pågældende tidsramme, medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 63 i denne forordning, artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003. Proceduren for fordelingen af disse indtægter kan revideres af de regulerende myndigheder og må hverken forvride fordelingsprocessen til gavn for en part, der anmoder om kapacitet eller energi, eller mindske incitamentet til at reducere kapacitetsbegrænsninger.

2.   De følgende formål skal have prioritet for så vidt angår tildeling af indtægter, der stammer fra tildeling af overførselskapacitet:

a)

sikring af, at den tildelte kapacitet står til rådighed, herunder kompensation for bindende kapacitet, eller

b)

bevarelse eller forøgelse af overførselskapacitet gennem optimering af brugen af eksisterende samkøringslinjer ved hjælp af koordinerede, afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevant, eller dækning af omkostninger som følge af netinvesteringer, der er relevante for at mindske kapacitetsbegrænsning på samkøringslinjer.

3.   Når de prioriterede formål i stk. 2 er blevet opfyldt på passende vis, kan indtægterne anvendes som indtægt, der skal tages i betragtning af de regulerende myndigheder, når metoden til beregning af nettariffer eller til fastsættelse af nettariffer, eller begge, godkendes. Resten af indtægterne indsættes på en separat intern konto, indtil det tidpunkt hvor de kan benyttes til formålene i stk. 2.

4.   Anvendelsen af indtægterne i overensstemmelse med stk. 2, litra a) eller b), sker efter en metode, som foreslås af transmissionssystemoperatørerne efter høring af regulerende myndigheder og relevante interessenter og efter ACER's godkendelse. Transmissionssystemoperatørerne forelægger ACER den foreslåede metode senest den 5. juli 2020. ACER træffer afgørelse om den foreslåede metode inden for en frist på seks måneder efter modtagelsen heraf.

ACER kan anmode transmissionssystemoperatører om at ændre eller ajourføre den i første afsnit omhandlede metode. ACER træffer afgørelse om den ændrede eller ajourførte metode senest seks måneder efter forelæggelsen heraf.

I metoden angives som minimum, på hvilke betingelser indtægterne kan anvendes til de i stk. 2 omhandlede formål, på hvilke betingelser disse indtægter kan indsættes på en separat intern konto med henblik på fremtidig anvendelse til disse formål, og hvor længe disse indtægter kan forblive indsat på en sådan konto.

5.   Transmissionssystemoperatørerne gør på forhånd tydeligt rede for, hvordan eventuelle flaskehalsindtægter vil blive anvendt, og rapporterer til de regulerende myndigheder om den faktiske anvendelse af disse indtægter. Senest den 1. marts hvert år underretter de regulerende myndigheder ACER og offentliggør en rapport, indeholdende følgende oplysninger:

a)

de indtægter, der er indgået for 12-månedersperioden indtil den 31. december det foregående år

b)

hvordan disse indtægter blev anvendt i henhold til stk. 2, herunder de specifikke projekter, som indtægterne blev anvendt til, og det beløb, der er indsat på en separat intern konto

c)

det beløb, der blev brugt ved beregningen af nettariffer, og

d)

påvisning af at det i litra c) omhandlede beløb efterlever denne forordning og den metode, som er udviklet i medfør af stk. 3 og 4.

Hvor nogle af flaskehalsindtægterne bruges ved beregningen af nettariffer, oplyses det i rapporten, hvordan transmissionssystemoperatørerne nåede de prioriterede mål i artikel 2, når dette er relevant.

KAPITEL IV

RESSOURCETILSTRÆKKELIGHED

Artikel 20

Ressourcetilstrækkelighed på det indre marked for elektricitet

1.   Medlemsstaterne overvåger ressourcetilstrækkeligheden inden for deres område på grundlag af den i artikel 23 omhandlede europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering. Med henblik på at supplere den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering kan medlemsstaterne desuden foretage nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger i henhold til artikel 24.

2.   Påpeger den i artikel 23 omhandlede europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering eller den i artikel 24 omhandlede nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering et problem vedrørende ressourcetilstrækkeligheden, skal medlemsstaterne påpege eventuelle reguleringsmæssige forvridninger eller markedsfejl, der forårsagede eller bidrog til at skabe problemet.

3.   En medlemsstat med påpegede problemer vedrørende ressourcetilstrækkelighed udvikler og offentliggør en gennemførelsesplan med en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at fjerne eventuelle påpegede reguleringsmæssige forvridninger eller markedsfejl som et led i statsstøtteprocessen. Når medlemsstaterne imødegår problemer vedrørende ressourcetilstrækkelighed, tager de navnlig hensyn til de i artikel 3 fastsatte principper og overvejer at:

a)

fjerne reguleringsmæssige forvridninger

b)

fjerne prislofter i overensstemmelse med artikel 10

c)

indføre en funktion for prisfastsættelse for balanceringsenergi ved underforsyning som omhandlet i artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2017/2195

d)

øge kapaciteten på samkøringslinjer og nettets interne kapacitet med henblik på i det mindste at nå deres sammenkoblingsmål som omhandlet i artikel 4, litra d), nr. 1), i forordning (EU) 2018/1999

e)

åbne mulighed for egenproduktion, energilagring, foranstaltninger på efterspørgselssiden, og energieffektivitet ved at vedtage foranstaltninger til fjernelse af enhver påpeget reguleringsmæssige forvridning

f)

sikre omkostningseffektiv og markedsbaseret anskaffelse af balanceringsydelser og systemydelser

g)

fjerne regulerede priser, hvis dette kræves i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2019/944.

4.   De berørte medlemsstater forelægger Kommissionen deres gennemførelsesplaner for Kommissionen til gennemgang.

5.   Senest fire måneder efter modtagelsen af gennemførelsesplanen udsteder Kommissionen en udtalelse om, hvorvidt foranstaltningerne er tilstrækkelige til at fjerne reguleringsmæssige forvridninger eller markedsfejl, der blev påvist i henhold til stk. 2, og kan opfordre medlemsstaterne til at ændre gennemførelsesplanen i overensstemmelse hermed.

6.   De berørte medlemsstater overvåger anvendelsen af deres gennemførelsesplaner og offentliggør resultaterne af overvågningen i en årlig rapport og forelægger denne rapport for Kommissionen.

7.   Kommissionen udsteder en udtalelse om, hvorvidt gennemførelsesplanerne er blevet gennemført i tilstrækkelig grad, og om ressourcetilstrækkelighedsproblemet er blevet løst.

8.   Medlemsstaterne fortsætter med at overholde gennemførelsesplanen, efter at det påpegede ressourcetilstrækkelighedsproblem er blevet løst.

Artikel 21

Generelle principper for kapacitetsmekanismer

1.   For at fjerne resterende ressourcetilstrækkelighedsproblemer kan medlemsstaterne som en sidste udvej samtidig med, at de gennemfører de i denne forordnings artikel 20, stk. 3, omhandlede foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 107, 108 og 109 i TEUF, indføre kapacitetsmekanismer.

2.   Inden der indføres kapacitetsmekanismer, foretager de berørte medlemsstater en omfattende undersøgelse af sådanne mekanismers mulige virkninger for nabomedlemsstaterne ved som minimum at konsultere de nabomedlemsstater, med hvilke de har en direkte netforbindelse, og interessenterne i disse medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne vurderer, om en kapacitetsmekanisme i form af en strategisk reserve er i stand til at løse ressourcetilstrækkelighedsproblemerne. Hvis dette ikke er tilfældet, kan medlemsstaterne indføre en anden type kapacitetsmekanisme.

4.   Medlemsstaterne må ikke indføre kapacitetsmekanismer, hvor både den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering og de nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger eller, hvis der ikke foreligger en national ressourcetilstrækkelighedsvurdering, den europæiske tilstrækkelighedsvurdering ikke har identificeret et ressourcetilstrækkelighedsproblem.

5.   Medlemsstaterne må ikke indføre kapacitetsmekanismer, før Kommissionen som omhandlet i artikel 20, stk. 5, har afgivet en udtalelse om den i artikel 20, stk. 3, omhandlede gennemførelsesplan.

6.   Hvor en medlemsstat anvender en kapacitetsmekanisme, vurderer den denne mekanisme og sikrer, at der ikke indgås nye kontrakter inden for rammerne af denne mekanisme, hvor både den europæiske og den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering eller, hvis der ikke foreligger en national ressourcetilstrækkelighedsvurdering, den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering ikke har identificeret et ressourcetilstrækkelighedsproblem, eller hvor Kommissionen ikke har afgivet den i artikel 20, stk. 5, omhandlede udtalelse til gennemførelsesplanen som omhandlet i artikel 20, stk. 5.

7.   Ved udformningen af kapacitetsmekanismer indføjer medlemsstaterne en bestemmelse, der muliggør en effektiv administrativ udfasning af kapacitetsmekanismen, hvor ingen nye kontrakter er indgået i henhold til stk. 6 i løbet af tre sammenhængende år.

8.   Kapacitetsmekanismer skal være midlertidige. De godkendes af Kommissionen for en periode på højst ti år. De udfases, eller den kapacitetsmængde, som der er givet tilsagn om, reduceres på grundlag af den i artikel 20 omhandlede gennemførelsesplan. Medlemsstaterne fortsætter med at anvende gennemførelsesplanen efter indførelsen af kapacitetsmekanismen.

Artikel 22

Principper for udformning af kapacitetsmekanismer

1.   Enhver kapacitetsmekanisme

a)

skal være midlertidig

b)

må ikke skabe unødige markedsforvridninger eller begrænse budområdeoverskridende handel

c)

må ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe de i artikel 20 omhandlede tilstrækkelighedsproblemer

d)

skal udvælge kapacitetsudbydere ved hjælp af en gennemsigtig, ikkediskriminerende og konkurrencebaseret proces

e)

skal give kapacitetsudbydere incitamenter til at være tilgængelige i tider med forventet systemstress

f)

skal sikre, at vederlaget bestemmes gennem den konkurrencebaserede proces

g)

skal fastsætte de tekniske betingelser for kapacitetsudbyderes deltagelse forud for udvælgelsesprocessen

h)

skal være åben for deltagelse af alle ressourcer, der er i stand til at levere den krævede tekniske ydelse, herunder energilagring og efterspørgselsstyring

i)

skal anvende passende sanktioner over for kapacitetsudbydere, der ikke er tilgængelige i perioder med systemstress.

2.   Udformningen af strategiske reserver skal leve op til følgende krav:

a)

hvor en kapacitetsmekanisme er udformet som en strategisk reserve, må ressourcerne deri kun indgå i lastfordelingen, hvis transmissionssystemoperatørerne kan forventes at udtømme deres balanceringsressourcer i bestræbelserne på at skabe ligevægt mellem efterspørgsel og udbud

b)

under afregningsperioder for ubalancer, hvor ressourcerne i den strategiske reserve indgår i lastfordelingen, skal ubalancer i markedet afregnes mindst til value of lost load eller til en værdi, der er højere end den i artikel 10, stk. 1, omhandlede intraday-prisgrænse, alt efter hvad der er højst

c)

den strategiske reserves output efter lastfordeling skal tildeles balanceansvarlige aktører ved hjælp af mekanismen for afregning af ubalancer

d)

de ressourcer, der indgår i den strategiske reserve, må ikke modtage vederlag fra engroselektricitetsmarkeder eller fra balancemarkederne

e)

ressourcerne i den strategiske reserve skal holdes uden for markedet som minimum under hele kontraktperioden.

Det i første afsnit, litra a), omhandlede krav berører ikke mobilisering af ressourcer forud for den faktiske lastfordeling for at overholde ressourcernes begrænsninger vedrørende ramping og krav i forbindelse med drift. Den strategiske reserves output under aktivering tildeles ikke balanceringsgrupper via engrosmarkeder og ændrer ikke deres ubalancer.

3.   Ud over kravene i stk. 1 skal kapacitetsmekanismer, der ikke er strategiske reserver:

a)

udformes således, at den pris, der betales for tilgængelighed, typisk bliver nul, når niveauet for kapacitetslevering forventes at være tilstrækkeligt til at opfylde niveauet for den krævede kapacitet

b)

kun vederlægge de deltagende ressourcer for deres tilgængelighed og sikre, at vederlaget ikke påvirker kapacitetsudbyderens beslutninger om, hvorvidt der produceres eller ej

c)

sikre, at kapacitetsforpligtelser kan overføres mellem berettigede kapacitetsudbydere.

4.   Kapacitetsmekanismer indarbejder følgende krav vedrørende CO2-emissionsgrænser:

a)

fra senest den 4. juli 2019 må produktionskapacitet, der påbegyndte kommerciel produktion på eller efter denne dato og som udleder over 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet, ikke indgå i eller modtage betalinger eller tilsagn om fremtidige betalinger i henhold til en kapacitetsmekanisme

b)

fra senest den 1. juli 2025 må produktionskapacitet, der påbegyndte kommerciel produktion før den 4. juli 2019 og som udleder over 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet og over 350 kg CO2 af fossil oprindelse i gennemsnit pr. år pr. installeret kWe, ikke indgå i eller modtage betalinger eller tilsagn om fremtidige betalinger i henhold til en kapacitetsmekanisme.

Emissionsgrænsen på 550 g CO2 af fossil oprindelse pr. kWh elektricitet og grænsen på 350 kg CO2 af fossil oprindelse i gennemsnit pr. år pr. installeret kWe, omhandlet i første afsnit, litra a) og b), beregnes på grundlag af produktionsenhedens udformningseffektivitet, dvs. nettets effektivitet ved nominel kapacitet i henhold til de relevante standarder fra Den Internationale Standardiseringsorganisation.

Senest den 5. januar 2020 offentliggør ACER en udtalelse med tekniske retningslinjer for beregningen af de i første afsnit omhandlede værdier.

5.   Medlemsstater, der anvender kapacitetsmekanismer den 4. juli 2019, tilpasser deres mekanismer til at opfylde kapitel 4, uden at det berører forpligtelser eller kontrakter indgået før den 31. december 2019.

Artikel 23

Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering

1.   Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering påpeger ressourcetilstrækkelighedsproblemer ved at vurdere elektricitetssystemets samlede evne til at efterkomme den nuværende og forventede efterspørgsel efter elektricitet på EU-niveau, på medlemsstatsniveau og på budområdeniveau (for hvert enkelt budområde), hvor det er relevant. Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering dækker hvert af de ti følgende år fra datoen for den pågældende vurdering.

2.   Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering foretages af ENTSO for elektricitet.

3.   Senest den 5. januar 2020 forelægger ENTSO for elektricitet elektricitetskoordinationsgruppen, etableret i henhold til artikel 1 i Kommissionens beslutning af 15. november 2012 (21), og ACER et udkast til metode for den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering baseret på de principper, der er fastsat ved nærværende artikels stk. 5.

4.   Transmissionssystemoperatørerne forelægger ENTSO for elektricitet de data, der er nødvendige for at udføre den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering.

ENTSO for elektricitet udfører den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering årligt. Producenter og andre markedsdeltagere forelægger transmissionssystemoperatørerne data vedrørende den forventede brug af produktionskilderne, idet der tages højde for tilgængeligheden af primære ressourcer og hensigtsmæssige scenarier for forventningerne til efterspørgsel og udbud.

5.   Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering baseres på en gennemsigtig metode, som sikrer, at vurderingen:

a)

udføres på budområdeniveau for hvert enkelt budområde, og som minimum omfatter alle medlemsstater

b)

bygger på hensigtsmæssige centrale referencescenarier for forventningerne til efterspørgsel og udbud, herunder en økonomisk vurdering af sandsynligheden for lukning af produktionsanlæg, midlertidig nedlukning, opførelse af nye produktionsanlæg og foranstaltninger til at nå energieffektivitets- og elsammenkoblingsmålene og hensigtsmæssige følsomhedsanalyser af ekstreme vejrforhold, hydrologiske forhold, engrospriserne og udviklingen med hensyn til kulstofprisen

c)

indeholder særskilte scenarier, der afspejler de afvigende sandsynligheder for, at de ressourcetilstrækkelighedsproblemer, som de forskellige typer kapacitetsmekanismer er rettet mod, finder sted

d)

på en hensigtsmæssig måde tager bidraget fra alle ressourcer i betragtning, herunder eksisterende og fremtidige muligheder for produktionsanlæg, energilagring, sektorintegration, fleksibelt elforbrug samt import og eksport og deres bidrag til en fleksibel drift af systemet

e)

foregriber den sandsynlige virkning af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 20, stk. 3

f)

inddrager varianter uden eksisterende eller planlagte kapacitetsmekanismer og, når det er relevant, varianter af sådanne mekanismer

g)

er baseret på en markedsmodel, der benytter den flowbaserede tilgang, når dette er relevant

h)

anvender sandsynlighedsbaserede beregninger

i)

anvender et enkelt modelleringsredskab

j)

som minimum omfatter følgende indikatorer, omhandlet i artikel 25:

»forventet ikke-leveret energi« og

»forventet effektmangel«

k)

kortlægger kilderne til eventuelle problemer med ressourcetilstrækkeligheden, navnlig om det er en netbegrænsning, en ressourcebegrænsning eller begge dele

l)

tager reel udvikling af elnettene i betragtning

m)

sikrer, at de nationale karakteristika ved produktion, efterspørgselsfleksibilitet og energilagring, tilgængeligheden af primære ressourcer og samkøringsniveauet tages behørigt i betragtning.

6.   Senest den 5. januar 2020 forelægger ENTSO for elektricitet ACER et udkast til metode til beregning af:

a)

value of lost load

b)

»indgangsomkostningen« for produktion eller fleksibelt elforbrug og

c)

den i artikel 25 omhandlede pålidelighedsstandard.

Metoden baseres på gennemsigtige, objektive og kontrollerbare kriterier.

7.   Forslagene i henhold til stk. 3 og 6 til udkast til metode, de scenarier, følsomhedsanalyser og antagelser, hvorpå de er baseret, og resultaterne af den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til stk. 4 er genstand for forudgående offentlig høring af medlemsstaterne, elektricitetskoordinationsgruppen og relevante interessenter og godkendelse af ACER i henhold til proceduren i artikel 27.

Artikel 24

Nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger

1.   Nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger skal have et regionalt anvendelsesområde og være baseret på den metode, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, navnlig bestemmelserne i artikel 23, stk. 5, litra b)-m).

Den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering skal indeholde de centrale referencescenarier som omhandlet i artikel 23, stk. 5, litra b).

Den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering kan tage yderligere følsomhedsanalyser end de, der er omhandlet i artikel 23, stk. 5, litra b), i betragtning. I sådanne tilfælde kan nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger:

a)

gøre antagelser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for national elektricitetsefterspørgsel og -udbud

b)

anvende værktøjer og konsistente nye data, der supplerer de, der anvendes af ENTSO for elektricitet til den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering.

Desuden anvender de nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger ved vurdering af bidraget fra kapacitetsudbydere beliggende i en anden medlemsstat til forsyningssikkerheden for de budområder, de omfatter, metoden fastsat i artikel 26, stk. 11.

2.   Nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger og, når det er relevant, den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering og ACER's udtalelse i henhold til stk. 3 offentliggøres.

3.   Hvor den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering påpeger et tilstrækkelighedsproblem med hensyn til et budområde, der ikke var påpeget i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering, inkluderer den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering begrundelsen for forskellen mellem de to ressourcetilstrækkelighedsvurderinger, herunder oplysninger om de anvendte følsomhedsanalyser og de underliggende antagelser. Medlemsstaterne offentliggør denne vurdering og forelægger den for ACER.

Inden for to måneder fra datoen for modtagelsen af rapporten afgiver ACER en udtalelse om, hvorvidt forskellighederne mellem den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering og den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering er berettigede.

Det organ, der er ansvarlig for den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering, tager behørigt hensyn til ACER's udtalelse og ændrer om nødvendigt sin vurdering. Hvor det beslutter ikke at tage fuldt hensyn til ACER's udtalelse, offentliggør det organ, der er ansvarlig for den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering, en rapport med en detaljeret begrundelse.

Artikel 25

Pålidelighedsstandard

1.   Når kapacitetsmekanismer anvendes, skal medlemsstaterne have indført en pålidelighedsstandard. En pålidelighedsstandard skal angive det nødvendige niveau for medlemsstaternes forsyningssikkerhed på en gennemsigtig måde. I tilfælde af grænseoverskridende budområder fastlægges sådanne pålidelighedsstandarder af de relevante myndigheder i fællesskab.

2.   Pålidelighedsstandarden fastsættes af medlemsstaten eller en af medlemsstaten udpeget kompetent myndighed efter forslag fra de regulerende myndigheder. Pålidelighedsstandarden baseres på den metode, som er fastsat i artikel 23, stk. 6.

3.   Pålidelighedsstandarden beregnes ved brug af mindst value of lost load og indgangsomkostningen over en given tidsramme og udtrykkes som »forventet ikkeleveret energi« og »forventet effektmangel«.

4.   Når der anvendes kapacitetsmekanismer, godkender medlemsstaten eller en af medlemsstaten udpeget kompetent myndighed de parametre, som på grundlag af et forslag fra den regulerende myndighed fastlægger den mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanismen.

Artikel 26

Deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af landegrænser

1.   Andre kapacitetsmekanismer end strategiske reserver og, når det er teknisk muligt, strategiske reserver skal være åbne for direkte og grænseoverskridende deltagelse af kapacitetsudbydere beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at betingelserne fastsat i denne artikel overholdes.

2.   Medlemsstaterne skal sikre, at udenlandsk kapacitet med en teknisk ydeevne, der svarer til den indenlandske kapacitet, har mulighed for at deltage i samme konkurrencebaserede proces som indenlandsk kapacitet. For så vidt angår kapacitetsmekanismer, som er i drift den 4. juli 2019, kan medlemsstaterne tillade samkøringslinjer at deltage direkte i den samme konkurrencebaserede proces som udenlandsk kapacitet i højst fire år fra den 4. juli 2019 eller to år efter godkendelsen af de metoder, der er omhandlet i stk. 11, alt efter hvad der finder sted først.

Medlemsstaterne kan kræve, at den udenlandske kapacitet befinder sig i en medlemsstat, der har direkte nettilslutning med den medlemsstat, der anvender mekanismen.

3.   Medlemsstaterne må ikke forhindre kapacitet beliggende i deres område fra at deltage i andre medlemsstaters kapacitetsmekanismer.

4.   Deltagelse på tværs af landegrænser i kapacitetsmekanismer må ikke ændre, forandre eller på anden måde påvirke budområdeoverskridende planer eller fysiske strømme mellem medlemsstaterne. Disse planer og strømme bestemmes udelukkende af resultatet af kapacitetsfordelingen i medfør af artikel 16.

5.   Kapacitetsudbydere kan deltage i mere end en kapacitetsmekanisme.

Hvor kapacitetsudbydere deltager i mere end én mekanisme i samme leveringsperiode, deltager de frem til samkøringslinjernes forventede tilgængelighed og det sandsynlige sammenfald af systemstress mellem det system, hvori mekanismen anvendes, og det system, hvori den udenlandske kapacitet er beliggende, i overensstemmelse med den i stk. 11, litra a), omhandlede metode.

6.   Kapacitetsudbydere er forpligtet til at foretage betalinger for manglende tilgængelighed, hvor deres kapacitet ikke er tilgængelig.

Hvor kapacitetsudbydere deltager i mere end en kapacitetsmekanisme i samme leveringsperiode, er de forpligtet til at foretage flere betalinger for manglende tilgængelighed, hvor de er ude af stand til at opfylde flere forpligtelser.

7.   Med henblik på fremsættelse af en henstilling til transmissionsoperatørerne beregner de regionale koordinationscentre, der er oprettet i medfør af artikel 35, hvert år den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet. Denne beregning tager højde for samkøringslinjernes forventede tilgængelighed og det sandsynlige sammenfald af systemstress i det system, hvori mekanismen anvendes, og det system, hvori den udenlandske kapacitet er beliggende. En sådan beregning er påkrævet for hver budområdegrænse.

Transmissionssystemoperatørerne fastsætter på baggrund af henstillingen fra det regionale koordinationscenter hvert år den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 7 omhandlede indgangskapacitet tildeles berettigede kapacitetsudbydere på en gennemsigtig, ikkediskriminerende og markedsbaseret måde.

9.   Hvor kapacitetsmekanismer tillader grænseoverskridende deltagelse i to nabomedlemsstater, tilfalder eventuelle indtægter som følge af den i stk. 8 omhandlede tildeling de berørte transmissionssystemoperatører og fordeles mellem disse efter den i denne artikels stk. 11, litra b), omhandlede metode eller i overensstemmelse med en fælles metode, der er godkendt af begge de relevante regulerende myndigheder. Hvis nabomedlemsstaten ikke anvender en kapacitetsmekanisme eller anvender en kapacitetsmekanisme, som ikke er åben for deltagelse på tværs af landegrænser, godkendes indtægtsandelen af den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor kapacitetsmekanismen gennemføres, efter at der er søgt indhentet udtalelse fra de regulerende myndigheder i nabomedlemsstaterne. Transmissionssystemoperatørerne anvender sådanne indtægter til de formål, som fastsættes i artikel 19, stk. 2.

10.   Transmissionssystemoperatøren på stedet, hvor den udenlandske kapacitet befinder sig:

a)

fastslår, om interesserede kapacitetsudbydere kan tilvejebringe den tekniske ydeevne, der kræves ifølge den kapacitetsmekanisme, i hvilken kapacitetsudbyderen agter at deltage, og registrerer denne kapacitetsudbyder som en berettiget kapacitetsudbyde i et register oprettet med henblik herpå

b)

udfører tilgængelighedstjek

c)

meddeler transmissionssystemoperatøren i den medlemsstat, der anvender kapacitetsmekanismen, de oplysninger, den har fået i henhold til dette afsnits litra a) og b) og andet afsnit.

Den relevante kapacitetsudbyder orienterer straks transmissionssystemoperatøren om sin deltagelse i en udenlandsk kapacitetsmekanisme.

11.   Senest den 5. juli 2020 forelægger ENTSO for elektricitet ACER:

a)

en metode til beregning af den maksimale kapacitet for deltagelse på tværs af landegrænser som omhandlet i stk. 7

b)

en indtægtsfordelingsmetode som omhandlet i stk. 9

c)

fælles regler for at gennemføre tilgængelighedstjek som omhandlet i stk. 10, litra b)

d)

fælles regler for at fastslå, om der skal foretages en betaling for manglende tilgængelighed

e)

vilkår for forvaltning af det register, der er omhandlet i stk. 10, litra a)

f)

fælles regler for kortlægning af kapacitet berettiget til at deltage i kapacitetsmekanismen som omhandlet i stk. 10, litra a).

Forslaget er genstand for en forudgående høring og godkendelse af ACER i overensstemmelse med artikel 27.

12.   De berørte regulerende myndigheder forvisser sig om, at kapaciteterne er beregnet i overensstemmelse med den i stk. 11, litra a), omhandlede metode.

13.   Regulerende myndigheder sikrer, at deltagelse på tværs af landegrænser i kapacitetsmekanismer tilrettelægges på en effektiv ikke-diskriminerende måde. De tilvejebringer navnlig egnede forvaltningsordninger for håndhævelsen af betalinger for manglende tilgængelighed på tværs af landegrænser.

14.   Kapacitet, tildelt i overensstemmelse med stk. 8, kan overføres mellem berettigede kapacitetsudbydere. Berettigede kapacitetsudbydere skal meddele enhver sådan overførsel til registret som omhandlet i stk. 10, litra a).

15.   Senest den 5. juli 2021 skal ENTSO for elektricitet oprette og drive det i stk. 10, litra a), omhandlede register. Registret skal være åbent for alle berettigede kapacitetsudbydere, de systemer, der gennemfører kapacitetsmekanismerne, og deres transmissionssystemoperatører.

Artikel 27

Godkendelsesprocedure

1.   Når der henvises til denne artikel, gælder den procedure, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, for godkendelse af forslag indgivet af ENTSO for elektricitet.

2.   Før indgivelsen af et forslag foretager ENTSO for elektricitet en høring med inddragelse af alle relevante interessenter, herunder regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder. Det tager resultaterne af denne høring i betragtning i sit forslag.

3.   Inden for tre måneder efter datoen for modtagelsen af det i stk. 1 omhandlede forslag skal ACER enten godkende eller ændre det. I sidstnævnte tilfælde skal ACER høre ENTSO for elektricitet, inden det ændrede forslag godkendes. ACER offentliggør det godkendte forslag på sit websted inden for tre måneder efter datoen for modtagelsen af de foreslåede dokumenter.

4.   ACER kan anmode om ændringer af det godkendte forslag på et hvilket som helst tidspunkt. Inden for seks måneder efter datoen for modtagelsen af en sådan anmodning skal ENTSO for elektricitet forelægge ACER et udkast til de foreslåede ændringer. Inden for tre måneder efter datoen for modtagelse af udkastet skal ACER ændre eller godkende ændringerne og offentliggøre disse ændringer på sit websted.

KAPITEL V

DRIFT AF TRANSMISSIONSSYSTEMER

Artikel 28

Det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører

1.   Transmissionssystemoperatørerne samarbejder på EU-plan gennem ENTSO for elektricitet for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre marked for elektricitet og budområdeoverskridende handel og sikre optimal forvaltning, samordnet drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske elektricitetstransmissionsnet.

2.   Ved at varetage sine opgaver i henhold til EU-retten handler ENTSO for elektricitet med det formål at etablere t velfungerende og velintegreret indre marked for elektricitet og bidrager til en effektiv og varig opfyldelse af målsætningerne i politikrammen for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030, navnlig ved at bidrage til en effektiv integration af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder og til at forøge energieffektiviteten, samtidig med at systemsikkerheden opretholdes. ENTSO for elektricitet sikres tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver.

Artikel 29

ENTSO for elektricitet

1.   Elektricitetstransmissionssystemoperatørerne forelægger Kommissionen og ACER ethvert udkast til ændringer til ENTSO for elektricitets vedtægter, til listen over dets medlemmer og til dets forretningsorden.

2.   Senest to måneder efter modtagelsen forelægger ACER efter at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig systembrugere, herunder kunder, Kommissionen en udtalelse om udkastet til vedtægtsændringer, til medlemslisten eller til forretningsordenen.

3.   Kommissionen afgiver udtalelse om udkastet til vedtægtsændringer, medlemslisten eller forretningsordenen under hensyntagen til ACER's udtalelse som fastsat i stk. 2 og senest tre måneder efter modtagelsen af ACER's udtalelse.

4.   Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens favorable udtalelse vedtager og offentliggør transmissionssystemoperatørerne de ændrede vedtægter eller den ændrede forretningsorden.

5.   De i stk. 1 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres, eller på den begrundede anmodning af en af disse. Kommissionen og ACER afgiver udtalelse i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4.

Artikel 30

ENTSO for elektricitets opgaver

1.   ENTSO for elektricitet:

a)

udarbejder netregler på de i artikel 59, stk. 1 og 2, nævnte områder med henblik på at nå de i artikel 28 fastsatte mål

b)

vedtager og offentliggør en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan (»EU-dækkende netudviklingsplan«) hvert andet år

c)

udarbejder og vedtager forslag vedrørende den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering i medfør af artikel 23 og forslag til de tekniske specifikationer for deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af landegrænser i henhold til artikel 26, stk. 11.

d)

vedtager henstillinger om koordineringen af teknisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i Unionen og i tredjelande

e)

vedtager en ramme for samarbejde og koordination mellem regionale koordinationscentre

f)

vedtager et forslag om afgrænsning af systemdriftsområdet i overensstemmelse med artikel 36

g)

samarbejder med distributionssystemoperatører og EU DSO-enheden

h)

fremmer digitalisering af transmissionsnet, herunder ibrugtagning af intelligente net, effektiv dataindsamling i realtid og intelligente målesystemer

i)

vedtager fælles redskaber til driften af nettet for at sikre koordinering af nettets drift under normale forhold og i nødsituationer, herunder en fælles klassificeringsskala for forstyrrelser, og forskningsplaner, herunder iværksættelsen af disse planer via et produktivt forskningsprogram. Disse redskaber skal bl.a. specificere:

i)

oplysninger, der er nyttige for forbedring af den operationelle koordination, herunder passende day-ahead-, intraday- og realtidsoplysninger, samt den optimale hyppighed for indsamling og overførsel af sådanne oplysninger

ii)

den teknologiske platform for udveksling af oplysninger i realtid og, hvor det er hensigtsmæssigt, de teknologiske platforme for indsamling, behandling og overførsel af de andre oplysninger, der er omhandlet i nr. i), samt for gennemførelse af procedurer, der kan forøge den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører med henblik på at opnå, at denne koordination kan blive EU-dækkende

iii)

hvordan transmissionssystemoperatører kan stille de operationelle oplysninger til rådighed for andre transmissionssystemoperatører eller for enhver enhed med behørigt mandat til at støtte dem med henblik på at opnå operationel koordination og for ACER

iv)

at transmissionssystemoperatører udpeger et kontaktpunkt, der er ansvarligt for besvarelse af forespørgsler fra andre transmissionssystemoperatører eller fra enhver enhed med behørigt mandat som omhandlet i nr. iii) eller fra ACER vedrørende sådanne oplysninger

j)

vedtager et årligt arbejdsprogram

k)

bidrager til fastsættelsen af interoperabilitetskrav og ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til data som fastlagt i artikel 24 i direktiv (EU) 2019/944

l)

vedtager en årsrapport

m)

udarbejder og vedtager sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger i medfør af artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2019/941

n)

fremmer cybersikkerhed og databeskyttelse i samarbejde med relevante myndigheder og regulerede enheder

o)

tager hensyn til udviklingen af fleksibelt elforbrug i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver.

2.   ENTSO for elektricitet aflægger rapport til ACER om konstaterede mangler vedrørende oprettelsen og driften af regionale koordinationscentre.

3.   ENTSO for elektricitet offentliggør referaterne af sin plenarforsamling og sine bestyrelses- og udvalgsmøder og oplyser regelmæssigt offentligheden om sin beslutningstagning og sine aktiviteter.

4.   Det i stk. 1, litra j), omhandlede årlige arbejdsprogram indeholder en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, en plan for samordning af netdriften og den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i det pågældende år, samt en vejledende tidsplan.

5.   ENTSO for elektricitet giver ACER alle de oplysninger, som ACER har brug for til varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 32, stk. 1. For at ENTSO for elektricitet kan opfylde denne forpligtelse, giver transmissionssystemoperatørerne al information, som er påkrævet.

6.   På Kommissionens anmodning forelægger ENTSO for elektricitet Kommission sine synspunkter om vedtagelsen af retningslinjerne som fastlagt i artikel 61.

Artikel 31

Høringer

1.   Ved udarbejdelsen af forslagene i relation til de i artikel 30, stk. 1, omhandlede opgaver foretager ENTSO for elektricitet en omfattende høringsproces. Høringsprocessen struktureres på en måde, der imødekommer bemærkninger fra interessenter før den endelige vedtagelse af forslaget og på en åben og gennemsigtig måde, med deltagelse af alle relevante interessenter og navnlig de organisationer, der repræsenterer sådanne interessenter, i overensstemmelse med den i artikel 29 omhandlede forretningsorden. Denne høring inddrager også de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, leverings- og produktionsvirksomheder, systembrugere, herunder kunder, distributionssystemoperatører, herunder relevante branchesammenslutninger, tekniske organer og interessentplatforme. Den tager sigte på at fastlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter i beslutningsprocessen.

2.   Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører de i stk. 1 omhandlede høringer, offentliggøres.

3.   Inden ENTSO for elektricitet vedtager de i artikel 30, stk. 1, omhandlede forslag, gør det rede for, hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, giver det en begrundelse.

Artikel 32

ACER's overvågningsopgaver

1.   ACER overvåger, hvordan ENTSO for elektricitet varetager de i artikel 30, stk. 1, 2, og 3, omhandlede opgaver og aflægger rapport om sine observationer til Kommissionen.

ACER overvåger ENTSO for elektricitets gennemførelse af netregler, der er udviklet i henhold til artikel 59. Hvor ENTSO for elektricitet ikke har gennemført sådanne netregler, anmoder ACER ENTSO for elektricitet om at forelægge en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor det ikke er sket. ACER underretter Kommissionen om denne redegørelse og afgiver sin udtalelse hertil.

ACER overvåger og analyserer gennemførelsen af netreglerne og de retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen samt ikkediskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.

2.   ENTSO for elektricitet forelægger ACER udkastet til den EU-dækkende netudviklingsplan, udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen, og de andre i artikel 30, stk. 1, omhandlede dokumenter med henblik på en udtalelse.

Hvor det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til den EU-dækkende netudviklingsplan, som ENTSO for elektricitet har forelagt, ikke bidrager til ikkediskrimination, reel konkurrence, et effektivt fungerende marked eller tilstrækkelige grænseoverskridende samkøringslinjer, der er åbne for tredjepartsadgang, afgiver ACER inden for to måneder fra forelæggelsen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger til ENTSO for elektricitet og Kommissionen.

Artikel 33

Omkostninger

Omkostningerne ved ENTSO for elektricitets aktiviteter, omhandlet i artikel 28-32 og 58-61 i denne forordning, og artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (22) påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.

Artikel 34

Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne

1.   Transmissionssystemoperatørerne etablerer regionalt samarbejde inden for rammerne af ENTSO for elektricitet for at bidrage til gennemførelsen af aktiviteterne i artikel 30, stk. 1, 2 og 3. Navnlig offentliggør de en regional investeringsplan hvert andet år og kan træffe investeringsbeslutninger på grundlag af denne regionale investeringsplan. ENTSO for elektricitet skal fremme samarbejde mellem transmissionssystemoperatører på regionalt niveau og derved sørge for interoperabilitet, kommunikation og overvågning af regionale præstationer på de områder, som endnu ikke er blevet harmoniseret på EU-niveau.

2.   Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger med henblik på at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet og fremmer udviklingen af energibørser, en samordnet fordeling af grænseoverskridende kapacitet gennem ikke-diskriminerende markedsbaserede løsninger, der tager behørigt hensyn til de specifikke fordele ved implicitte auktioner med henblik på kortfristede tildelinger, og integreringen af mekanismerne for balancering og reservestrøm.

3.   Med henblik på at nå de i stk. 1 og stk. 2 fastsatte mål kan Kommissionen fastlægge det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyn til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Hver medlemsstat kan fremme samarbejde i mere end et geografisk område.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 for at supplere denne forordning med henblik på at etablere det geografiske område, som dækkes af hver regional samarbejdsstruktur. Med henblik herpå hører Kommissionen de regulerende myndigheder, ACER og ENTSO for elektricitet.

De i dette stykke omhandlede delegerede retsakter berører ikke artikel 36.

Artikel 35

Regionale koordinationscentres oprettelse og mission

1.   Senest den 5. juli 2020 forelægger alle transmissionssystemoperatører i et systemdriftsområde de berørte regulerende myndigheder et forslag om oprettelse af regionale koordinationscentre i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i dette kapitel.

De regulerende myndigheder i systemdriftsområdet gennemgår og godkender forslaget.

Forslaget indeholder mindst følgende elementer:

a)

den medlemsstat, hvor de regionale koordinationscentres hjemsted foreslås at blive beliggende, og de deltagende transmissionssystemoperatører

b)

de organisatoriske, finansielle og driftsmæssige ordninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv, sikker og pålidelig drift af det sammenkoblede transmissionssystem

c)

en gennemførelsesplan for iværksættelse af de regionale koordinationscentre

d)

vedtægterne og forretningsordenen for de regionale koordinationscentre

e)

en beskrivelse af samarbejdsprocesserne i overensstemmelse med artikel 38

f)

en beskrivelse af ordningerne vedrørende de regionale koordinationscentres ansvar i overensstemmelse med artikel 47

g)

hvor to regionale koordinationscentre drives på skift i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, en beskrivelse af ordningerne med henblik på at etablere en klar ansvarsfordeling mellem disse regionale koordinationscentre og procedurer for udførelsen af deres opgaver.

2.   Efter at de regulerende myndigheder har godkendt forslaget i stk. 1, erstatter de regionale koordinationscentre de regionale sikkerhedskoordinatorer, der er oprettet i henhold til retningslinjerne for systemdrift, der er vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009, og sættes i værk senest den 1. juli 2022.

3.   De regionale koordinationscentre gives en retlig form som omhandlet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (23).

4.   De regionale koordinationscentre handler ved varetagelsen af deres opgaver i henhold til EU-retten uafhængigt af individuelle nationale interesser og uafhængigt af transmissionssystemoperatørers interesser.

5.   De regionale koordinationscentre supplerer transmissionssystemoperatørernes rolle ved at udføre de opgaver af regional betydning, som de har fået tildelt i overensstemmelse med artikel 37. Transmissionssystemoperatørerne er ansvarlige for styringen af elektricitetsstrømmene og sikring af et sikkert, pålideligt og effektivt elektricitetssystem i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1, litra d), i direktiv (EU) 2019/944.

Artikel 36

Regionale koordinationscentres geografiske udstrækning

1.   Senest den 5. januar 2020 forelægger ENTSO for elektricitet ACER et forslag, som fastsætter, hvilke transmissionssystemoperatører, budområder, budområdegrænser, kapacitetsberegningsregioner og regioner for koordinering af afbrydelser, der er dækket af hvert enkelt systemdriftsområde. Forslaget tager hensyn til nettopologien, herunder graden af sammenkobling og den indbyrdes afhængighed af elektricitetssystemet med hensyn til strømme og regionens størrelse, som skal dække mindst én kapacitetsberegningsregion.

2.   Transmissionssystemoperatørerne i et systemdriftsområde skal deltage i det regionale koordinationscenter, som er etableret i den pågældende region. Hvis en transmissionssystemoperatørs systemområde undtagelsesvist er en del af flere forskellige synkrone områder, kan transmissionssystemoperatøren deltage i to regionale koordinationscentre. For budområdegrænser, der grænser op til systemdriftsområder, fastsætter forslaget i stk. 1, hvordan koordineringen mellem de regionale koordinationscentre med hensyn til disse grænser skal foregå. For det kontinentale Europas synkrone område, hvor aktiviteterne i to regionale koordinationscentre kan overlappe hinanden i et systemdriftsområde, beslutter transmissionssystemoperatørerne i det pågældende systemdriftsområde enten at udpege et enkelt regionalt koordinationscenter i regionen, eller at de to regionale koordinationscentre på skift skal udføre nogle eller alle opgaver af regional betydning i hele systemdriftsområdet, og at andre opgaver skal udføres af et enkelt udpeget regionalt koordinationscenter.

3.   Inden for tre måneder efter modtagelsen af forslaget i stk. 1 godkender ACER enten forslaget om afgrænsning af systemdriftsområder eller foreslår ændringer. I sidstnævnte tilfælde hører ACER ENTSO for elektricitet, inden ændringerne vedtages. Det vedtagne forslag offentliggøres på ACER's websted.

4.   De relevante transmissionssystemoperatører kan forelægge ACER et forslag til ændring af systemdriftsområder fastlagt i henhold til stk. 1. Proceduren fastsat i stk. 3 finder anvendelse.

Artikel 37

Regionale koordinationscentres opgaver

1.   Hvert regionalt koordinationscenter skal som minimum udføre alle følgende opgaver af regional betydning i hele det systemdriftsområde, hvor det er etableret:

a)

udføre den koordinerede kapacitetsberegning i overensstemmelse med de metoder, der er udviklet i henhold til retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009

b)

udføre den koordinerede sikkerhedsanalyse i overensstemmelse med de metoder, der er udviklet i henhold til retningslinjerne for systemdrift vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009

c)

indføre fælles netmodeller i overensstemmelse med de metoder og procedurer udviklet i henhold til retningslinjerne for systemdrift vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009

d)

støtte overensstemmelsesvurderingen af transmissionssystemoperatørernes forsvarsplaner og genoprettelsesplaner i overensstemmelse med proceduren fastsat i netreglen for nødsituationer og systemgenoprettelse vedtaget på grundlag af artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 714/2009

e)

foretage regionale prognoser for tilstrækkelighed for week-ahead til som minimum day-ahead og forberede risikoreducerende foranstaltninger i overensstemmelse med den i artikel 8 i forordning (EU) 2019/941 fastsatte metode og procedurerne i retningslinjerne for systemdrift vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009

f)

udføre regional koordinering af planlægning af afbrydelser i overensstemmelse med procedurerne og metoderne fastsat i retningslinjerne for systemdrift vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009

g)

udføre uddannelse og certificering af personale, der arbejder for de regionale koordinationscentre

h)

støtte koordineringen og optimeringen af regional genoprettelse, som transmissionssystemoperatørerne har anmodet om

i)

udføre analyse og rapportering efter aktiviteter og efter driftsforstyrrelser

j)

udføre regional dimensionering af reservekapacitet

k)

fremme anskaffelse af balanceringskapacitet på regionalt niveau

l)

bistå transmissionssystemoperatørerne på disses anmodning med at optimere afregning internt blandt transmissionssystemoperatører

m)

udføre opgaver i relation til opstilling af regionale elkrisescenarier, hvis og i det omfang de er uddelegeret til de regionale koordinationscentre i medfør af artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2019/941

n)

udføre opgaver i relation til kortlægning af sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger, hvis og i det omfang de er uddelegeret til de regionale koordinationscentre i medfør af artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2019/941

o)

beregne værdien af den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for udenlandsk kapacitets deltagelse i kapacitetsmekanismer, med henblik på udstedelse af en henstilling i henhold til artikel 26, stk. 7

p)

udføre opgaver i forbindelse med at bistå transmissionssystemoperatører i afklaringen af behov for ny transmissionskapacitet og for opgradering af eksisterende transmissionskapacitet eller deres alternativer, som skal indsendes til de regionale grupper, der er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 347/2013 og opført på den i artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944 omhandlede tiårige netudviklingsplan.

De i første afsnit omhandlede opgaver er fastsat nærmere i bilag I.

2.   På grundlag af et forslag fra Kommissionen eller en medlemsstat afgiver det ved artikel 68 i direktiv (EU) 2019/944 oprettede udvalg en udtalelse om tildeling af nye rådgivningsopgaver til de regionale koordinationscentre. Hvor udvalget afgiver en positiv udtalelse om tildelingen af nye rådgivningsopgaver, udfører de regionale koordinationscentre disse opgaver på grundlag af et af ENTSO for elektricitet udarbejdet og af ACER godkendt forslag i overensstemmelse med proceduren fastsat i artikel 27.

3.   Transmissionssystemoperatørerne giver deres regionale koordinationscentre de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

4.   De regionale koordinationscentre giver transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet alle oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre de koordinerede tiltag og henstillinger, der udstedes af de regionale koordinationscentre.

5.   For så vidt angår de opgaver, der er fastsat i denne artikel og ikke allerede er dækket af de relevante netregler eller retningslinjer, udarbejder ENTSO for elektricitet et forslag i overensstemmelse med proceduren i artikel 27. Regionale koordinationscentre udfører disse opgaver på grundlag af et forslag, der er godkendt af ACER.

Artikel 38

Samarbejde i og mellem regionale koordinationscentre

Den daglige koordinering i og mellem de regionale koordinationscentre forvaltes via en samarbejdsbaseret beslutningsproces blandt transmissionssystemoperatørerne i regionen, herunder ordninger for koordinering mellem regionale koordinationscentre, hvor det er relevant. Samarbejdsprocessen skal bygge på:

a)

samarbejdsordninger med henblik på at tage fat på de planlægnings- og driftsrelaterede opgaver, som er relevante for de i artikel 37 omhandlede opgaver

b)

en procedure for effektive og inkluderende deling af analyser med og høring af transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet og relevante interessenter og andre regionale koordinationscentre om regionale koordinationscentres forslag i forbindelse med udøvelsen af de operationelle pligter og opgaver i overensstemmelse med artikel 40

c)

en procedure for vedtagelse af koordinerede tiltag og henstillinger i overensstemmelse med artikel 42

Artikel 39

Samarbejdsordninger

1.   De regionale koordinationscentre udvikler samarbejdsordninger, der er effektive, inkluderende, gennemsigtige, og som letter opnåelsen af enighed med henblik på at tage fat på planlægnings- og driftsrelaterede aspekter af de opgaver, der skal udføres, navnlig under hensyntagen til de særlige karakteristika ved og kravene til sådanne opgaver som specificeret i bilag I. Regionale koordinationscentre udvikler også en proces for revision af disse samarbejdsordninger.

2.   De regionale koordinationscentre sikrer, at de i stk. 1 omhandlede samarbejdsordninger indeholder regler for underretning af de berørte parter.

Artikel 40

Høringsprocedure

1.   De regionale koordinationscentre udvikler en procedure med henblik på som led i udøvelsen af deres daglige operationelle pligter og opgaver at tilrettelægge en hensigtsmæssig og regelmæssig høring af transmissionssystemoperatører i systemdriftsområdet, andre regionale koordinationscentre og relevante interessenter. Med henblik på at sikre, at de reguleringsmæssige anliggender kan løses, inddrages regulerende myndigheder, når dette er nødvendigt.

2.   De regionale koordinationscentre hører medlemsstaterne i systemdriftsområdet og, hvor der er et regionalt forum, deres regionale fora om forhold af politisk relevans, der ikke vedrører regionale koordinationscentres daglige aktiviteter og gennemførelsen af deres opgaver. De regionale koordinationscentre tager behørigt hensyn til de henstillinger, som medlemsstaterne og eventuelt deres regionale fora fremsætter.

Artikel 41

Gennemsigtighed

1.   De regionale koordinationscentre udvikler en proces for at involvere interessenter og afholder regelmæssige møder med interessenter for at drøfte spørgsmål vedrørende effektiv, sikker og pålidelig drift af det sammenkoblede system og afdække mangler og foreslå forbedringer.

2.   ENTSO for elektricitet og de regionale koordinationscentre arbejder fuldstændig gennemsigtigt i forhold til interessenter og offentligheden. De offentliggør alle relevante dokumenter på deres respektive websteder.

Artikel 42

Vedtagelse af afgørelser og gennemgang af koordinerede tiltag og henstillinger

1.   Transmissionssystemoperatørerne i et systemdriftsområde udvikler en procedure for vedtagelse og revision af koordinerede tiltag og henstillinger, som regionale koordinationscentre har udstedt i overensstemmelse med kriterierne anført i stk. 2, 3 og 4.

2.   De regionale koordinationscentre udsteder koordinerede tiltag til transmissionssystemoperatørerne angående de opgaver, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra a) og b). Transmissionssystemoperatørerne gennemfører de koordinerede tiltag, medmindre gennemførelsen af de koordinerede tiltag ville medføre en tilsidesættelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, som hver enkelt transmissionssystemoperatør har fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne for systemdrift vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

Hvor en transmissionssystemoperatør beslutter ikke at gennemføre et koordineret tiltag af de årsager, der er anført i dette stykke, meddeler den på en gennemsigtig måde de detaljerede årsager hertil til det regionale koordinationscenter og transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet uden ugrundet ophold. I så fald vurderer det regionale koordinationscenter virkningerne af denne beslutning for de øvrige transmissionssystemoperatører i systemdriftsområdet og kan foreslå andre koordinerede tiltag i henhold til den i stk. 1 anførte procedure.

3.   De regionale koordinationscentre vedtager henstillinger til transmissionssystemoperatørerne angående de opgaver, der er angivet i artikel 37, stk. 1, litra c)-p), eller tildelt i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2.

Hvor en transmissionssystemoperatør beslutter at afvige fra en henstilling, som omhandlet i stk. 1, forelægger den regionale koordinationscentre og systemdriftsområdets øvrige transmissionssystemoperatører en udførlig begrundelse for dets beslutning uden udgrundet ophold.

4.   Gennemgangen af koordinerede tiltag eller af en henstilling udløses efter anmodning fra en eller flere af systemdriftsområdets transmissionssystemoperatører. Efter gennemgangen af det koordinerede tiltag eller henstillingen bekræfter eller ændrer de regionale koordinationscentre foranstaltningen.

5.   Er et koordineret tiltag genstand for gennemgang i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, medfører anmodningen om gennemgang ikke suspendering af det koordinerede tiltag bortset fra, hvor gennemførelsen af det koordinerede tiltag ville medføre en tilsidesættelse af de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, som hver enkelt transmissionssystemoperatør har fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne for systemdrift vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

6.   På forslag af en medlemsstat eller Kommissionen og efter høring af udvalget oprettet ved artikel 68 i direktiv (EU) 2019/944 kan medlemsstaterne i et systemdriftsområde i fællesskab beslutte at tildele beføjelsen til at træffe koordinerede tiltag til deres regionale koordinationscenter for en eller flere af de opgaver, der er fastsat i artikel 37, stk. 1, litra c)-p), i denne forordning.

Artikel 43

Regionale koordinationscentres bestyrelse

1.   De regionale koordinationscentre nedsætter hver især en bestyrelse med henblik på at vedtage foranstaltninger vedrørende deres styring og overvåge deres præstationer.

2.   Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der repræsenterer alle de transmissionssystemoperatører, der deltager i det relevante regionale koordinationscenter.

3.   Bestyrelsen har ansvaret for:

a)

udarbejdelse og godkendelse af det regionale koordinationscenters vedtægter og forretningsorden

b)

vedtagelse og gennemførelse af organisationsstrukturen

c)

opstilling og godkendelse af det årlige budget

d)

udarbejdelse og godkendelse af de samarbejdsbaserede processer i overensstemmelse med artikel 38.

4.   Bestyrelsens beføjelser omfatter ikke beføjelser vedrørende det regionale koordinationscenters daglige aktiviteter og udførelsen af dets opgaver.

Artikel 44

Organisationsstruktur

1.   Transmissionssystemoperatørerne i et systemdriftsområde opretter organisationsstrukturen for regionale koordinationscentre, som underbygger sikkerheden af deres opgaver.

Ved organisationsstrukturen fastlægges:

a)

medarbejdernes beføjelser, pligter og ansvarsområder

b)

forbindelserne og rapporteringslinjerne mellem organisationens forskellige dele og processer.

2.   Regionale koordinationscentre kan oprette regionale kontorer til at tage sig af særlige subregionale forhold eller oprette regionale reservekoordinationscentre for at sikre en effektiv og pålidelig udøvelse af deres opgaver, hvor det har vist sig, at dette er strengt nødvendigt.

Artikel 45

Udstyr og personale

De regionale koordinationscentre udstyres med alle de personalemæssige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og udføre deres opgaver uafhængigt og upartisk.

Artikel 46

Overvågning og rapportering

1.   De regionale koordinationscentre indfører en fremgangsmåde for løbende overvågning af som minimum:

a)

deres operationelle resultater

b)

de koordinerede tiltag og udstedte henstillinger, det omfang de koordinerede tiltag og henstillinger er blevet gennemført af transmissionssystemoperatørerne og det opnåede resultat

c)

effektiviteten og produktiviteten af hver af de opgaver, som de er ansvarlige for, og, hvor det er relevant, rotationen af opgaver.

2.   De regionale koordinationscentre angiver deres omkostninger på en gennemsigtig måde og indberetter dem til ACER og systemdriftsområdets regulerende myndigheder.

3.   De regionale koordinationscentre forelægger en årsrapport med relevante data om udfaldet af overvågningen fastsat i stk. 1 og oplysninger om deres resultater til ENTSO for elektricitet, ACER, systemdriftsområdets regulerende myndigheder og elektricitetskoordinationsgruppen.

4.   De regionale koordinationscentre indberetter eventuelle mangler, som de har konstateret som led i overvågningsprocessen i henhold til stk. 1 til ENTSO for elektricitet, systemdriftsområdets regulerende myndigheder, ACER og medlemsstaternes andre kompetente myndigheder med ansvar for forebyggelse og håndtering af krisesituationer. På grundlag af denne rapport kan de relevante regulerende myndigheder i systemdriftsområdet foreslå de regionale koordinationscentre foranstaltninger til afhjælpning af manglerne.

5.   Uden at dette berører behovet for at beskytte sikkerhed og kommercielt følsomme oplysningers fortrolighed, offentliggør de regionale koordinationscentre de i stk. 3 og 4 omhandlede rapporter.

Artikel 47

Erstatningsansvar

I forslagene om oprettelse af regionale koordinationscentre i overensstemmelse med artikel 35 medtager transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet de nødvendige foranstaltninger til dækning af erstatningsansvar i relation til udøvelsen af de regionale koordinationscentres opgaver. Metoden, som anvendes til at sikre dækningen, skal tage hensyn til de regionale koordinationscentres retlige status og det disponible niveau for markedsbaseret forsikringsdækning.

Artikel 48

Tiårig netudviklingsplan

1.   Den i artikel 30, stk. 1, litra b), omhandlede EU-dækkende netudviklingsplan omfatter modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier og en vurdering af systemets modstandsdygtighed.

Den EU-dækkende netudviklingsplan skal navnlig:

a)

bygge på nationale investeringsplaner, der tager hensyn til regionale investeringsplaner som omhandlet i denne forordnings artikel 34, stk. 1, og, hvor det er hensigtsmæssigt, EU-aspekter ved planlægningen af nettet som anført i forordning (EU) nr. 347/2013; den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der anvendes den metode, som er fastsat i artikel 11 i nævnte forordning

b)

med hensyn til grænseoverskridende samkøringslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige systembrugere af nettet kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 44 og artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944, og

c)

redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.

Med henblik på første afsnit, litra c), kan en gennemgang af hindringer for øget grænseoverskridende kapacitet, som foranlediges af forskelle i godkendelsesprocedurer eller -praksis, vedlægges som bilag til den EU-dækkende netudviklingsplan.

2.   ACER afgiver udtalelse om de nationale tiårige netudviklingsplaner med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med den EU-dækkende netudviklingsplan. Finder ACER uoverensstemmelser mellem en national tiårig netudviklingsplan og den EU-dækkende netudviklingsplan, foreslår det om nødvendigt ændring af den nationale tiårige netudviklingsplan eller den EU-dækkende netudviklingsplan. Såfremt en sådan national tiårig netudviklingsplan er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944, foreslår ACER, at den relevante regulerende myndighed ændrer den nationale tiårige netudviklingsplan i overensstemmelse med artikel 51, stk. 7, i nævnte direktiv og underretter Kommissionen herom.

Artikel 49

Kompensation mellem transmissionssystemoperatører

1.   Transmissionssystemoperatører modtager kompensation for omkostningerne ved at huse grænseoverskridende elektricitetsstrømme i deres net.

2.   Den i stk. 1 omhandlede kompensation betales af de nationale transmissionssystemoperatører, hvis systemer de grænseoverskridende strømme kommer fra, og hvis systemer de er bestemt for.

3.   Kompensationen betales regelmæssigt for et givet, allerede forløbet tidsrum. Efterfølgende reguleringer af allerede betalt kompensation foretages, hvor det er nødvendigt for at afspejle de faktiske omkostninger.

Det første tidsrum, der skal betales kompensation for, fastsættes i de i artikel 61 omhandlede retningslinjer.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 for at supplere denne forordning med henblik på at fastlægge størrelsen af de kompensationsbeløb, der skal betales.

5.   Omfanget af husede grænseoverskridende strømme og omfanget af grænseoverskridende strømme, der angives som kommende fra eller endende i de nationale transmissionssystemer, bestemmes på grundlag af de fysiske elektricitetsstrømme, der faktisk måles i løbet af et givet tidsrum.

6.   Omkostningerne ved at huse grænseoverskridende strømme bestemmes på grundlag af de forventede langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger under hensyntagen til tab, investering i ny infrastruktur og en passende andel af omkostningerne ved den eksisterende infrastruktur, for så vidt infrastrukturen anvendes til transmission af grænseoverskridende strømme, idet der især tages hensyn til behovet for at sikre forsyningssikkerhed. Når de påløbne omkostninger udregnes, anvendes anerkendte metoder til beregning af standardomkostninger. Der skal tages hensyn til de fordele, et net har ved at huse grænseoverskridende strøm, for at nedsætte den modtagne kompensation.

7.   Udelukkende med henblik på kompensationsordningen mellem transmissionssystemoperatørerne betragtes, såfremt to eller flere medlemsstaters transmissionsnet helt eller delvis indgår i én enkel kontrolblok, kontrolblokken som helhed som en del af transmissionsnettet i en af de pågældende medlemsstater for at undgå, at strømme inden for kontrolblokke betragtes som grænseoverskridende strømme i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), og giver anledning til udbetaling af kompensation efter nærværende artikels stk. 1. De regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater kan træffe afgørelse om, i hvilken af de berørte medlemsstater kontrolblokken som helhed skal betragtes som tilhørende.

Artikel 50

Afgivelse af oplysninger

1.   Transmissionssystemoperatørerne indfører ordninger for samordning og informationsudveksling for at sikre netsikkerheden i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

2.   Transmissionssystemoperatørernes sikkerheds-, drifts- og planlægningsstandarder offentliggøres. De offentliggjorte oplysninger skal omfatte et almindeligt system for beregning af den samlede overførselskapacitet og transmissionssikkerhedsmargenen på grundlag af nettets elektriske og fysiske kapacitet. Sådanne systemer skal godkendes af de regulerende myndigheder.

3.   Transmissionssystemoperatørerne offentliggør overslag over den tilgængelige overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder tilgængelig overførselskapacitet, der allerede er reserveret. Disse overslag offentliggøres på bestemte tidspunkter forud for transportdatoen og indeholder under alle omstændigheder indeholde week-ahead og month-ahead overslag såvel som en kvantitativ beskrivelse af den tilgængelige kapacitets forventede pålidelighed.

4.   Transmissionssystemoperatørerne offentliggør relevante data om den samlede forventede og den faktiske efterspørgsel, om tilgængeligheden og den faktiske anvendelse af produktionsanlæg og systembelastende anlæg, om tilgængeligheden og anvendelsen af nettene og samkøringslinjerne, om balancestrøm og reservekapacitet og om tilgængeligheden af fleksibilitet. Med hensyn til tilgængeligheden og den faktiske anvendelse af små produktionsanlæg og systembelastende anlæg kan der anvendes samlede, skønsmæssigt anslåede data.

5.   De berørte markedsdeltagere giver transmissionssystemoperatørerne de relevante data.

6.   Produktionsvirksomheder, som ejer eller driver produktionsanlæg, hvoraf mindst ét produktionsanlæg har en installeret kapacitet på mindst 250 MW, eller som har en portefølje af produktionsanlæg, der omfatter mindst 400 MW, holder i fem år alle de timedata for hvert anlæg, der behøves til at kontrollere alle operationelle fordelingsbeslutninger og tilbudsadfærden på elektricitetsbørser, auktioner for samkøringskapacitet, reservemarkeder og OTC-markeder, til rådighed for den regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndighed og Kommissionen. De data pr. anlæg og pr. time, der skal opbevares, omfatter, men er ikke begrænset til, data om tilgængelig produktionskapacitet og afsatte reserver, herunder fordelingen af de pågældende afsatte reserver pr. anlæg, på tidspunktet for tilbudsgivningen og produktionen.

7.   Transmissionssystemoperatørerne udveksler med jævne mellemrum et sæt tilstrækkeligt nøjagtige data om net og laststrømme, således at hver transmissionssystemoperatør får mulighed for at beregne laststrømmene i sit relevante område. Samme sæt data stilles til rådighed for de regulerende myndigheder og for Kommissionen og medlemsstaterne, når der anmodes herom. De regulerende myndigheder, medlemsstaterne og Kommissionen behandler datasættene fortroligt og sørger for, at enhver konsulent, der efter disses anmodning udfører analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data, ligeledes behandler disse datasæt fortroligt.

Artikel 51

Certificering af transmissionssystemoperatører

1.   Har Kommissionen modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør som fastsat i artikel 52, stk. 6, i direktiv (EU) 2019/944, behandler den underretningen straks ved modtagelsen. Senest to måneder efter modtagelsen af en sådan underretning afgiver Kommissionen sin udtalelse til den relevante regulerende myndighed om underretningens overensstemmelse med artikel 43 og enten artikel 52, stk. 2, eller artikel 53 i direktiv (EU) 2019/944.

I forbindelse med udarbejdelsen af den i første afsnit omhandlede udtalelse kan Kommissionen anmode ACER om en udtalelse om den regulerende myndigheds afgørelse. I så fald forlænges den i første afsnit omhandlede periode på to måneder med yderligere to måneder.

Hvis der ikke inden for den i første og andet afsnit omhandlede periode foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.

2.   Senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens udtalelse vedtager den regulerende myndighed sin endelige afgørelse om certificering af transmissionssystemoperatøren, idet den tager størst muligt hensyn til denne udtalelse. Den regulerende myndigheds afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen.

3.   De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og fra virksomheder, der udfører produktions- eller leveringsopgaver, når som helst under proceduren udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

4.   De regulerende myndigheder og Kommissionen beskytter fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

5.   Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 43, stk. 9, i direktiv (EU) 2019/944, træffer Kommissionen en afgørelse vedrørende certificering. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse.

KAPITEL VI

DRIFT AF DISTRIBUTIONSSYSTEMER

Artikel 52

Europæisk enhed for distributionssystemoperatører

1.   Distributionssystemoperatører samarbejder på EU-plan gennem EU DSO-enheden for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre marked for elektricitet og fremme optimal forvaltning og en koordineret drift af distributions- og transmissionssystemer. Distributionssystemoperatører, der ønsker at deltage i EU DSO-enheden, er berettiget til at blive registrerede medlemmer af enheden.

Registrerede medlemmer kan deltage direkte i EU DSO-enheden eller være repræsenteret af en national sammenslutning, der er udpeget af medlemsstaten, eller af en sammenslutning på EU-plan.

2.   EU DSO-enheden udfører sine opgaver og procedurer i overensstemmelse med artikel 55. Som en ekspertenhed, der arbejder for den fælles EU-interesse, må EU DSO-enheden hverken repræsentere særlige interesser eller forsøge at påvirke beslutningsprocessen for at fremme bestemte interesser.

3.   Medlemmerne af EU DSO-enheden er underlagt registrering og betaling af et rimeligt og forholdsmæssigt medlemskontingent, der afspejler antallet af kunder, der er tilsluttet den berørte distributionssystemoperatør.

Artikel 53

Oprettelse af EU DSO-enheden

1.   EU DSO-enheden består som minimum af en generalforsamling, en bestyrelse, en strategisk rådgivningsgruppe, ekspertgrupper og en generalsekretær.

2.   Senest den 5. juli 2020 forelægger distributionssystemoperatørerne Kommissionen og ACER et udkast til vedtægter i overensstemmelse med artikel 54, herunder en adfærdskodeks, en liste over registrerede medlemmer og et udkast til forretningsorden, herunder reglerne for proceduren for høring af ENTSO for elektricitet og andre interessenter og reglerne for finansiering, for den EU DSO-enhed, der skal oprettes.

EU DSO-enhedens udkast til forretningsorden skal sikre en afbalanceret repræsentation af alle deltagende distributionssystemoperatører.

3.   Senest to måneder efter modtagelsen af udkastet til vedtægt, medlemslisten og udkastet til forretningsorden forelægger ACER sin udtalelse for Kommissionen efter at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig distributionssystembrugere.

4.   Senest tre måneder efter modtagelsen af ACER's udtalelse afgiver Kommissionen en udtalelse om udkastet til vedtægt, medlemslisten og udkastet til forretningsorden under hensyntagen til ACER's udtalelse i henhold til stk. 3.

5.   Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens favorable udtalelse opretter distributionssystemoperatørerne EU DSO-enheden og vedtager og offentliggør dets vedtægter og forretningsorden.

6.   De i stk. 2 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres eller på begrundet anmodning af en af disse. Kommissionen og ACER afgiver udtalelse i overensstemmelse med den proces, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.

7.   Omkostningerne ved aktiviteterne i EU DSO-enheden afholdes af de distributionssystemoperatører, som er registrerede medlemmer, og tages i betragtning ved tarifberegningen. Regulerende myndigheder må kun godkendeomkostninger, der er rimelige og forholdsmæssige.

Artikel 54

Principielle regler og procedurer for EU DSO-enheden

1.   Vedtægterne for EU DSO-enheden, der vedtages i overensstemmelse med artikel 53, overholder følgende principper:

a)

deltagelse i EU DSO-enhedens arbejde begrænses til registrerede medlemmer med mulighed for delegation inden for medlemskabet

b)

strategiske beslutninger vedrørende EU DSO-enhedens aktiviteter samt politiske retningslinjer for bestyrelsen vedtages af generalforsamlingen

c)

generalforsamlingens afgørelser vedtages efter følgende regler:

i)

hvert medlem råder over et antal stemmer, der står i forhold til antallet af dette medlems kunder

ii)

65 % af de stemmer, der er tildelt medlemmerne af generalforsamlingen, afgives, og

iii)

afgørelsen vedtages af et flertal på 55 % af medlemmerne

d)

generalforsamlingens afgørelser afvises efter følgende regler:

i)

hvert medlem råder over et antal stemmer, der står i forhold til antallet af kunder

ii)

35 % af de stemmer, der er tildelt medlemmerne, afgives, og

iii)

afgørelsen afvises af mindst 25 % af medlemmerne

e)

bestyrelsen vælges af generalforsamlingen med et mandat på højst fire år

f)

bestyrelsen udpeger formanden og de tre næstformænd blandt sine medlemmer

g)

samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører i henhold til artikel 56 og 57 ledes af bestyrelsen

h)

bestyrelsens afgørelser vedtages med et absolut flertal

i)

på grundlag af et forslag fra bestyrelsen udpeges generalsekretæren af generalforsamlingen blandt dets medlemmer med et mandat på fire år, der kan forlænges én gang

j)

på grundlag af et forslag fra bestyrelsen udpeges ekspertgrupper af generalforsamlingen og overstiger ikke 30 medlemmer med mulighed for, at en tredjedel af medlemmerne kommer fra uden for medlemskabet af EU-DSO; desuden nedsættes en »ét land«-ekspertgruppe, som består af præcis én repræsentant fra distributionssystemoperatører i hver medlemsstat.

2.   Procedurer vedtaget af EU DSO-enheden sikrer en retfærdig og forholdsmæssig behandling af dens medlemmer og afspejler den mangfoldige geografiske og økonomiske struktur blandt dens medlemmer. Procedurerne skal navnlig fastsætte, at:

a)

bestyrelsen består af bestyrelsesformanden og 27 repræsentanter for medlemmer, hvoraf:

i)

ni er repræsentanter for medlemmer med mere end 1 million netbrugere

ii)

ni er repræsentanter for medlemmer med mere end 100 000 og færre end 1 million netbrugere

iii)

ni er repræsentanter for medlemmer med færre end 100 000 netbrugere

b)

repræsentanter for eksisterende distributionssystemoperatørsammenslutninger tillades at deltage i bestyrelsens møder som observatører

c)

bestyrelsen må ikke have mere end tre repræsentanter for medlemmer, som er baseret i den samme medlemsstat eller den samme koncern

d)

hver næstformand for bestyrelsen udpeges blandt repræsentanter for medlemmerne i hver kategori, der er beskrevet i litra a)

e)

repræsentanter for medlemmer, som er baseret i én medlemsstat eller den samme koncern må ikke udgøre flertallet af deltagerne i ekspertgruppen

f)

bestyrelsen nedsætter en strategisk rådgivningsgruppe, som afgiver udtalelse til bestyrelsen og ekspertgrupperne og består af repræsentanter for europæiske distributionssystemoperatørsammenslutninger og repræsentanter for de medlemsstater, der ikke er repræsenteret i bestyrelsen.

Artikel 55

EU DSO-enhedens opgaver

1.   EU DSO-enheden har følgende opgaver:

a)

fremme af drift og planlægning af distributionsnet i koordination med driften og planlægningen af transmissionsnet

b)

lette integrationen af vedvarende energikilder, decentral produktion og andre ressourcer i distributionsnettet såsom energilagring

c)

lette fleksibilitet på efterspørgselssiden og fleksibelt elforbrug og markedsadgangen for brugerne af distributionsnet

d)

bidrage til digitaliseringen af distributionssystemer, herunder ibrugtagning af intelligente net og intelligente målesystemer

e)

fremme udviklingen af databehandling, cybersikkerhed og databeskyttelse i samarbejde med relevante myndigheder og regulerede enheder

f)

deltage i udviklingen af netregler af relevans for drift og planlægning af distributionsnet og den koordinerede drift af transmissions- og distributionsnettene i henhold til artikel 59.

2.   Derudover skal EU DSO-enheden:

a)

samarbejde med ENTSO for elektricitet om at overvåge gennemførelsen af netregler og retningslinjer, der vedtages i henhold til denne forordning, af relevans for drift og planlægning af distributionsnet og den koordinerede drift af transmissions- og distributionsnettene

b)

samarbejde med ENTSO for elektricitet og vedtage bedste praksis om den koordinerede drift og planlægning af transmissions- og distributionssystemer, herunder om spørgsmål såsom dataudveksling mellem operatører og koordinering af distribuerede energiressourcer

c)

arbejde med at kortlægge bedste praksis på de områder, der er udpeget i stk. 1, og med at indføre forbedringer af energieffektiviteten i distributionsnettet

d)

vedtage et årligt arbejdsprogram og en årsrapport

e)

udøve sit virke i overensstemmelse med konkurrenceretten og sikre neutralitet.

Artikel 56

Høringer i forbindelse med processen til udvikling af netregler

1.   Ved deltagelse i udviklingen af nye netregler i medfør af artikel 59 foretager EU DSO-enheden en omfattende høringsproces på et tidligt stadium, på en åben og gennemsigtig måde og omfattende alle relevante interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer sådanne interessenter, i overensstemmelse med de i artikel 53 omhandlede regler for proceduren for høring. Denne høring inddrager også de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, leverings- og produktionsvirksomheder, systembrugere, herunder kunder, tekniske organer og interessentplatforme. Den tager sigte på at kortlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter under beslutningsprocessen.

2.   Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører de i stk. 1 omhandlede høringer, offentliggøres.

3.   EU DSO-enheden tager hensyn til de synspunkter, der fremkommer under høringerne. Inden EU DSO-enheden vedtager forslag til de i artikel 59 omhandlede netregler, redegør den for, hvorledes den har taget hensyn til de kommentarer, den har modtaget i løbet af høringen. Har den ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal den begrunde dette.

Artikel 57

Samarbejde mellem distributionssystemoperatører og distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører

1.   Distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører samarbejder med hinanden om planlægning og drift af deres net. Distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører udveksler navnlig alle nødvendige oplysninger og data vedrørende produktionsanlægs ydeevne og fleksibelt elforbrug, den daglige drift af deres net og den langsigtede planlægning af investeringer i nettene, alt med henblik på at sikre en omkostningseffektiv, sikker og pålidelig udvikling og drift af deres net.

2.   Distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører samarbejder med hinanden med henblik på at sikre koordineret adgang til ressourcer såsom decentral produktion, energilagring og fleksibelt elforbrug, der kan støtte såvel distributionssystemoperatørers som transmissionssystemoperatørers særlige behov.

KAPITEL VII

NETREGLER OG RETNINGSLINJER

Artikel 58

Vedtagelse af netregler og retningslinjer

1.   Kommissionen kan med forbehold af beføjelserne i artikel 59, 60 og 61 vedtage gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. Sådanne retsakter kan vedtages enten som netregler på grundlag af tekstforslag udviklet af ENTSO for elektricitet eller, når dette fremgår af i prioritetslisten i medfør af artikel 59, stk. 3, af EU DSO-enheden, hvor relevant i samarbejde med ENTSO for elektricitet og ACER i medfør af proceduren i artikel 59, eller som retningslinjer i medfør af proceduren i artikel 61.

2.   Netreglerne og retningslinjerne:

a)

sikrer, at det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål, tilvejebringes

b)

tager hensyn til særlige regionale forhold, hvor det er hensigtsmæssigt

c)

går ikke videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålene i litra a), og

d)

berører ikke medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale netregler, der ikke berører budområdeoverskridende handel.

Artikel 59

Etablering af netregler

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning ved at etablere netregler på følgende områder:

a)

netsikkerheds- og netpålidelighedsregler, herunder regler for den tekniske transmissionsreservekapacitet af hensyn til den driftsmæssige netsikkerhed, samt regler om interoperabilitet til gennemførelse af artikel 34-47 og artikel 57 i denne forordning og artikel 40 i direktiv (EU) 2019/944, herunder regler om systemtilstande, afhjælpende foranstaltninger og driftsmæssige sikkerhedsgrænser, spændingsregulering og forvaltning af reaktiv effekt, forvaltning af kortslutningsstrøm, forvaltning af elektricitetsstrømme, analyse og håndtering af udfald, beskyttelsesudstyr og -ordninger, dataudveksling, overholdelse, uddannelse, driftsmæssig planlægning og sikkerhedsanalyse, regional koordinering af driftssikkerhed, koordinering af afbrydelser, planer for tilgængeligheden af relevante anlæg, tilstrækkelighedsanalyse, systemydelser, planlægning og datamiljøer til driftsmæssig planlægning

b)

regler for kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger til gennemførelse af artikel 6 i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 7-10, artikel 13-17 og 35-37 i denne forordning, herunder regler om day-ahead-, intraday- og langsigtede kapacitetsberegningsmetoder og -processer, netmodeller, fastsættelse af budområder, belastningsomfordeling og modkøb, handelsalgoritmer, fælles day-ahead- og intraday-kobling, sikkerheden af tildelt overførselskapacitet, fordeling af flaskehalsindtægter, risikoafdækning ved budområdeoverskridende overførsel, nomineringsprocedurer og dækning af udgifterne til kapacitetsfordeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger

c)

regler til gennemførelser af artikel 5, 6 og 17 vedrørende handel i forbindelse med teknisk og driftsmæssig levering af netadgangstjenester og systembalancering, herunder regler om netrelateret reservestrøm, herunder funktioner og ansvarsområder, platforme for udveksling af balanceringsenergi, lukketider, krav til standardiserede og specifikke balanceringsprodukter, anskaffelse af balanceringstjenester, fordeling af overførselskapacitet til udveksling af balanceringstjenester eller deling af reserver, afregning af balanceringsenergi, afregning af udveksling af energi mellem systemoperatører, afregning af ubalancer og afregning af balanceringskapacitet, lastfrekvensregulering, parametre for frekvenskvalitet og -mål, frekvenskontrolreserver, frekvensgenoprettelsesreserver, erstatningsreserver, udveksling og deling af reserver, grænseoverskridende processer for aktivering af reserver, processer til tidskontrol og oplysningers gennemsigtighed

d)

regler til gennemførelse af artikel 36, 40 og 54 i direktiv (EU) 2019/944, vedrørende ikkediskriminerende, gennemsigtig levering af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, herunder regler om spændingsregulering i statisk tilstand, inerti, tilførsel af hurtig reaktiv strøm, inerti med henblik på netstabilitet, kortslutningsstrøm, black-start-kapacitet og ødriftskapacitet

e)

regler til gennemførelse af artikel 57 i denne forordning og artikel 17, 31, 32, 36, 40 og 54 i direktiv (EU) 2019/944 vedrørende fleksibelt elforbrug, herunder regler om aggregering, energilagring og afkortning af bud på efterspørgselssiden.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 67, stk. 2.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende etablering af netregler på følgende områder:

a)

nettilslutningsregler, herunder regler om tilslutning af transmissionstilsluttede forbrugsanlæg, transmissionstilsluttede distributionsanlæg og distributionssystemer, tilslutning af forbrugsenheder til levering af fleksibelt elforbrug, krav til nettilslutning for produktionsanlæg, krav til tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm, krav til jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg og fjerntbeliggende højspændingsjævnstrømsvekselrettere og procedurer for nettilslutningstilladelser

b)

regler for dataudveksling, afregning og gennemsigtighed, herunder navnlig regler om overførselskapaciteter for relevante tidshorisonter, skøn og faktiske værdier for fordeling og anvendelse af overførselskapaciteter, prognosticeret og faktisk efterspørgsel for anlæg og aggregering deraf, herunder utilgængelighed af anlæg, prognosticeret og faktisk generering af produktionsenheder og aggregering deraf, herunder utilgængelighed af enheder, adgang til og brug af net, foranstaltninger til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og balancemarkedsdata. Reglerne bør omfatte måder, hvorpå oplysningerne skal offentliggøres, tidspunktet for offentliggørelsen og om de enheder, der er ansvarlige for håndteringen

c)

regler for tredjepartsadgang

d)

driftsprocedurer og genoprettelsesprocedurer i nødsituationer, herunder systemforsvarsplaner, genoprettelsesplaner, interaktion med markedet, informationsudveksling og kommunikation samt værktøjer og anlæg

e)

sektorspecifikke regler for cybersikkerhedsaspekter af de grænseoverskridende elektricitetsstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.

3.   Kommissionen fastlægger efter høring af ACER, ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden og de øvrige relevante interessenter en prioritetsliste hvert tredje år over de områder, der er anført i stk. 1 og 2, og som skal medtages i udviklingen af netregler.

Er netreglens genstand direkte relateret til distributionssystemets drift og ikke primært relevant for transmissionssystemet, kan Kommissionen pålægge EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for elektricitet at indkalde et redaktionsudvalg og forelægge ACER et forslag til netregel.

4.   Kommissionen anmoder ACER om inden for et rimeligt tidsrum og højst seks måneder efter modtagelse af Kommissionens anmodning at forelægge den ikke-bindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er identificeret på prioritetslisten (overordnede retningslinjer). Kommissionens anmodning kan omfatte betingelser, som der skal tages højde for i den overordnede retningslinje. Enhver overordnet retningslinje skal bidrage til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra ACER forlænge tidsrummet for forelæggelse af retningslinjerne.

5.   ACER hører ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden og de andre relevante interessenter vedrørende de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.

6.   ACER skal forelægge Kommissionen ikkebindende overordnede retningslinjer, hvis det anmodes herom i henhold til stk. 4.

7.   Hvis Kommissionen finder, at de overordnede retningslinjer ikke bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, kan den anmode ACER om at revidere de overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge dem for Kommissionen.

8.   Hvis ACER ikke forelægger eller genforelægger de overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 4 eller 7, udvikler Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.

9.   Kommissionen anmoder ENTSO for elektricitet eller, når dette fremgår af den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for elektricitet om at forelægge forslag til netregler, der er i overensstemmelse med de relevante overordnede retningslinjer, for ACER inden for et rimeligt tidsrum og højst 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning.

10.   ENTSO for elektricitet eller, når dette fremgår af den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for elektricitet indkalder et redaktionsudvalg, til at yde støtte under processen til udvikling af netregler. Redaktionsudvalget skal bestå af repræsentanter for ACER, ENTSO for elektricitet, hvor det er hensigtsmæssigt EU DSO-enheden og NEMO'erne, og et begrænset antal af de mest berørte interessenter. ENTSO for elektricitet eller, når dette fastsættes i prioritetslisten i medfør af stk. 3, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for elektricitet udvikler forslag til netregler på de i stk. 1 og 2 omhandlede områder, hvor Kommissionen anmoder herom i overensstemmelse med stk. 9.

11.   ACER reviderer de foreslåede netregler for at sikre, at netreglerne, der skal vedtages, overholder de relevante overordnede retningslinjer og bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked, og forelægger de reviderede netregler for Kommissionen inden for seks måneder efter modtagelsen af forslaget. I det forslag, der forelægges Kommissionen, tager ACER hensyn til synspunkterne fremsat af alle involverede parter under udarbejdelsen af forslaget under ledelse af ENTSO for elektricitet eller EU DSO-enheden og hører de relevante interessenter om den udgave, som forelægges Kommissionen.

12.   Hvor ENTSO for elektricitet eller EU DSO-enheden ikke har udviklet netregler inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 9, kan Kommissionen anmode ACER om at udarbejde et udkast til netregler på grundlag af de relevante overordnede retningslinjer. ACER kan indlede en yderligere høring i forbindelse med udarbejdelsen af et udkast til netregler i medfør af nærværende stykke. ACER forelægger et udkast til netregler udarbejdet i henhold til dette stykke for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.

13.   Kommissionen kan, hvor ENTSO for elektricitet eller EU DSO-enheden ikke har udviklet netregler, eller ACER ikke har udarbejdet et udkast til netregler som omhandlet i stk. 12, på eget initiativ eller på forslag fra ACER i henhold til stk. 11 vedtage et eller flere sæt netregler på de områder, der er nævnt i stk. 1 og 2.

14.   Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, hører den ACER, ENTSO for elektricitet og alle relevante interessenter for så vidt angår udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder.

15.   Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjerne som fastlagt i artikel 61. Den berører ikke ENTSO for elektricitets mulighed for at udvikle ikkebindende vejledning på de i stk. 1 og 2 nævnte områder, hvor sådan vejledning ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen til ENTSO for elektricitet. ENTSO for elektricitet forelægger enhver sådan vejledning for ACER med henblik på en udtalelse og tager denne udtalelse behørigt i betragtning.

Artikel 60

Ændring af netregler

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre netreglerne i de i artikel 59, stk. 1 og 2, nævnte områder i overensstemmelse med den relevante procedure fastsat i nævnte artikel. ACER kan ligeledes foreslå ændringer til netreglerne i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3.

2.   Personer, som sandsynligvis har en interesse i enhver netregel vedtaget i henhold til artikel 59, herunder ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden, regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, systembrugere og forbrugere, kan foreslå udkast til ændringer af til en sådan netregel til ACER. ACER kan også foreslå ændringer på eget initiativ.

3.   ACER kan fremlægge begrundede forslag til Kommissionen til ændringer, ledsaget af en redegørelse for hvordan sådanne forslag stemmer overens med målene for netreglerne i denne forordnings artikel 59, stk. 3. Hvor ACER finder et ændringsforslag antageligt, og hvor ACER fremsætter ændringer på eget initiativ, hører det alle interessenter i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2019/942.

Artikel 61

Retningslinjer

1.   Kommissionen har beføjelse til at vedtage bindende retningslinjer på de områder, der er anført i denne artikel.

2.   Kommissionen har beføjelse til at vedtage retningslinjer på de områder, hvor sådanne retningslinjer også kunne udvikles efter proceduren for netregler i medfør af artikel 59, stk. 1 og 2. Disse retningslinjer vedtages i form af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter afhængigt af den relevante bemyndigelse i denne forordning.

3.   Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 for at supplere denne forordning ved at fastsætte retningslinjer vedrørende ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne. Disse retningslinjer skal i overensstemmelse med principperne i artikel 18 og 49 fastsætte:

a)

nærmere bestemmelser om proceduren for bestemmelse af, hvilke transmissionssystemoperatører der skal betale kompensation for grænseoverskridende strømme, herunder fordeling mellem operatørerne i de nationale transmissionssystemer, hvorfra de grænseoverskridende strømme stammer, og de systemer, hvor disse strømme ender, i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2

b)

nærmere bestemmelser om den betalingsprocedure, der skal følges, herunder fastsættelsen af det første tidsrum, der skal betales kompensation for, i overensstemmelse med artikel 49, stk. 3, andet afsnit

c)

nærmere bestemmelser om metoderne til bestemmelse af de husede grænseoverskridende strømme, for hvilke der skal betales kompensation i henhold til artikel 49, såvel med hensyn til mængde som type af strømme og angivelse af omfanget af sådanne strømme, der kommer fra eller ender i de enkelte medlemsstaters transmissionssystemer, i overensstemmelse med artikel 49, stk. 5

d)

nærmere bestemmelser om den metode for bestemmelse af omkostningerne og indtægterne ved at huse grænseoverskridende strømme i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6

e)

nærmere bestemmelser om behandlingen af elektricitetsstrømme, der kommer fra eller ender i lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i forbindelse med den indbyrdes kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatører, og

f)

ordningerne for deltagelse af nationale systemer, der er sammenkoblet ved hjælp af jævnstrømssamkøringslinjer, i overensstemmelse med artikel 49.

4.   Hvor det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter retningslinjer for det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål. Disse retningslinjer kan fastsætte:

a)

nærmere regler for handel med elektricitet til gennemførelse af artikel 6 i direktiv (EU) 2019/944 samt artikel 5-10, artikel 13-17, og artikel 35, 36 og 37 i nærværende forordning

b)

nærmere bestemmelser vedrørende regler om investeringsincitamenter for kapacitet på samkøringslinjer, herunder lokaliseringsbestemte signaler, til gennemførelse af artikel 19.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 67, stk. 2.

5.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter retningslinjerne for den operationelle koordination mellem transmissionssystemoperatører på EU-niveau. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med og bygge på de i artikel 59 omhandlede netregler og bygge på de vedtagne specifikationer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra i). Når den vedtager disse retningslinjer tager Kommissionen hensyn til forskellige regionale og nationale driftsmæssige krav.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 67, stk. 2.

6.   Når Kommissionen vedtager eller ændrer retningslinjer, hører den høre ACER, ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden og, hvor dette er relevant, andre interessenter.

Artikel 62

Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end dem, der er fastsat i denne forordning, i de i artikel 61 omhandlede retningslinjer eller i de i artikel 59 omhandlede netregler, forudsat at disse foranstaltninger er forenelige med EU-retten.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 63

Nye samkøringslinjer

1.   Nye jævnstrømssamkøringslinjer kan på anmodning midlertidigt indrømmes en undtagelse fra artikel 19, stk. 2 og 3, i denne forordning og artikel 6 og 43, artikel 59, stk. 7, og artikel 60, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/944, forudsat følgende betingelser er opfyldt:

a)

investeringen øger konkurrencen i elektricitetsleveringen

b)

risikoniveauet ved investeringen er sådan, at investeringen ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse blev indrømmet

c)

samkøringslinjen er ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste hvad angår retlig form er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne samkøringslinje skal bygges

d)

der opkræves afgifter af brugerne af denne samkøringslinje

e)

siden den delvise åbning af markedet som omhandlet i artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF (24) er ingen del af kapital- eller driftsomkostningerne ved samkøringslinjen blevet dækket af de afgifter, der er modtaget for brug af de transmissions- eller distributionssystemer, som samkøringslinjen forbinder, og

f)

en undtagelse vil ikke skade konkurrencen eller den effektive funktion af det indre marked for elektricitet eller den effektive funktion af det regulerede system, som samkøringslinjen er forbundet med.

2.   Stk. 1 finder i undtagelsestilfælde også anvendelse på vekselstrømssamkøringslinjer, forudsat at omkostningerne og risiciene ved den pågældende investering er særlig høje sammenlignet med de omkostninger og risici, som normalt forekommer, når to nabolandes nationale transmissionssystemer forbindes af en samkøringslinje for vekselstrøm.

3.   Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende samkøringslinjer.

4.   Afgørelsen om at indrømme en undtagelse, som omhandlet i stk. 1, 2, og 3, træffes fra sag til sag af de regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater. En undtagelse kan omfatte den nye eller den markant forøgede eksisterende samkøringslinjes kapacitet helt eller delvis.

ACER kan inden for to måneder fra modtagelsen af anmodningen om undtagelse hos den sidste af de berørte regulerende myndigheder forelægge en udtalelse for disse regulerende myndigheder. De regulerende myndigheder kan basere deres afgørelse på denne udtalelse.

Når der træffes afgørelse om at indrømme en undtagelse, tager de regulerende myndigheder i betragtning fra sag til sag behovet for at fastsætte betingelser for undtagelsens varighed og for ikke-diskriminerende adgang til samkøringslinjen. Når der træffes afgørelse om disse betingelser, tager de regulerende myndigheder navnlig hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidsramme og nationale forhold.

Før der indrømmes en undtagelse, træffer de regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater beslutning om reglerne og mekanismerne for kapacitetsforvaltning og -fordeling. Disse regler om håndtering af kapacitetsbegrænsning skal omfatte pligten til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og brugerne af infrastrukturen skal have ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og f), tages der hensyn til resultaterne af kapacitetsfordelingsproceduren.

Hvor alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om en afgørelse om undtagelse inden for seks måneder efter modtagelse af anmodningen, orienterer de ACER om denne afgørelse.

Afgørelsen om undtagelse, herunder også eventuelle betingelser omhandlet i andet afsnit i dette stykke, begrundes behørigt og offentliggøres.

5.   Den i stk. 4 omhandlede afgørelse træffes af ACER:

a)

hvor de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for seks måneder efter den dato, hvor den sidste af disse regulerende myndigheder modtog anmodningen om undtagelse, eller

b)

efter fælles anmodning fra de berørte regulerende myndigheder.

ACER hører, inden det træffer afgørelse, de berørte regulerende myndigheder og ansøgerne.

6.   Uanset stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne fastsætte, at den regulerende myndighed eller ACER, alt efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om en undtagelse for det relevante organ i medlemsstaten til formel afgørelse. Denne udtalelse skal offentliggøres sammen med afgørelsen.

7.   En kopi af alle anmodninger om undtagelse tilsendes straks efter modtagelsen af de regulerende myndigheder til Kommissionen og ACER til orientering. De berørte regulerende myndigheder eller ACER (de »meddelende organer«) giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen sammen med alle andre relevante oplysninger vedrørende afgørelsen. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i sammenfattet form, således at den kan træffe en velbegrundet afgørelse. Oplysningerne omfatter navnlig:

a)

en detaljeret begrundelse for, at undtagelsen er blevet indrømmet eller afvist, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen

b)

den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og den effektive funktion af det indre marked for elektricitet som følge af indrømmelsen af undtagelsen

c)

en begrundelse for det tidsrum og den andel af den pågældende samkøringslinjes samlede kapacitet, som undtagelsen er indrømmet for, og

d)

resultatet af høringen af de berørte regulerende myndigheder.

8.   Inden for 50 arbejdsdage fra dagen efter modtagelsen af meddelelsen i henhold til stk. 7, kan Kommissionen træffe afgørelse om, at de meddelende organer skal ændre eller annullere deres afgørelse om at indrømme en undtagelse. Denne periode kan forlænges med yderligere 50 arbejdsdage, hvor Kommissionen anmoder om supplerende oplysninger. Den yderligere periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige periode kan også forlænges med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer.

Afgives de ønskede oplysninger ikke inden for den i Kommissionens anmodning anførte frist, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre, inden dens udløb, fristen er blevet forlænget med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer, eller de meddelende organer i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at de anser meddelelsen for at være fuldstændig.

De meddelende organer efterkommer inden for en måned Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere afgørelsen om indrømmelse af en undtagelse og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen beskytter fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

Kommissionens godkendelse af en afgørelse om undtagelse udløber to år efter datoen for dens vedtagelse, hvis etableringen af samkøringslinjen ikke er påbegyndt inden denne dato, og fem år efter datoen for dens vedtagelse, hvis samkøringslinjen endnu ikke er taget i brug inden denne dato, medmindre Kommissionen, ud fra en begrundet anmodning fra de meddelende organer beslutter, at forsinkelsen skyldes væsentlige forstyrrelser, som ligger uden for den persons kontrol, som har opnået undtagelsen.

9.   Hvor de berørte medlemsstaters regulerende myndigheder beslutter at ændre en afgørelse om undtagelse, meddeler de straks deres afgørelse til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Stk. 1-8 finder anvendelse på afgørelsen om at ændre en afgørelse om undtagelse, idet der tages hensyn til de særlige træk ved den eksisterende undtagelse.

10.   Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne procedure vedrørende en undtagelsesanmodning, hvor:

a)

der, efter at der er taget højde for parternes legitime forventninger og den opnåede økonomiske balance i den oprindelige afgørelse om undtagelse, er sket væsentlige ændringer med hensyn til de forhold, der lå til grund for afgørelsen

b)

de berørte virksomheder handler i strid med deres forpligtelser, eller

c)

beslutningen bygger på ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger, som kommer fra parterne.

11.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 for at supplere denne forordning ved at fastsætte retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i stk. 1 i denne artikel og fastlægge proceduren for anvendelsen af stk. 4 og 7-10 i denne artikel.

Artikel 64

Fritagelser

1.   Medlemsstaterne kan anmode om fritagelser fra de relevante bestemmelser i artikel 3 og 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1 og 4, artikel 9, 10 og 11, artikel 14-17, artikel 19-27, artikel 35-47 og artikel 51, forudsat at:

a)

medlemsstaten kan påvise, at der er betydelige problemer forbundet med driften af små isolerede systemer og små forbundne systemer

b)

regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 349 i TEUF ikke kan sammenkobles med EU-energimarkedet af åbenlyse fysiske årsager.

I den situation, der er omhandlet i første afsnit, litra a), skal fritagelsen være tidsbegrænset og omfattet af betingelser, der tager sigte på at øge konkurrencen og integration med det indre marked for elektricitet.

I den situation, der er omhandlet i først afsnit, litra b), skal fritagelsen ikke være tidsbegrænset.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om disse anmodninger inden den vedtager afgørelsen, idet den beskytter fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

En fritagelse givet i henhold til denne artikel søger at sikre, at den ikke hindrer overgangen til vedvarende energi, øget fleksibilitet, energioplagring, elektromobilitet og fleksibelt elforbrug.

I sin afgørelse om at give en fritagelse angiver Kommissionen i hvilket omfang fritagelsen skal tage hensyn til anvendelsen af netreglerne og retningslinjerne.

2.   Artikel 3, 5 og 6, artikel 7, stk. 1, artikel 7, stk. 2, litra c) og g), artikel 8-17, artikel 18, stk. 5 og 6, artikel 19 og 20, artikel 21, stk. 1, 2 og 4-8, artikel 22, stk. 1, litra c), artikel 22, stk. 2, litra b) og c), artikel 22, stk. 2, sidste afsnit, artikel 23-27, artikel 34, stk. 1, 2 og 3, artikel 35-47, artikel 48, stk. 2, og artikel 49 og 51 finder ikke anvendelse på Cypern, før landets transmissionssystem er forbundet med andre medlemsstaters transmissionssystemer via samkøringslinjer.

Hvis Cyperns transmissionssystem ikke er forbundet med andre medlemsstaters transmissionssystemer ved hjælp af samkøringslinjer senest den 1. januar 2026, vurderer Cypern behovet for en fritagelse fra disse bestemmelser og kan indgive en anmodning om forlængelse af fritagelsen til Kommissionen. Kommissionen vurderer, om anvendelsen af bestemmelserne risikerer at forårsage betydelige problemer for driften af elektricitetssystemet i Cypern, eller om anvendelse heraf på Cypern forventes at skabe fordele for markedets funktion. På grundlag af denne vurdering afgiver Kommissionen en begrundet afgørelse om forlængelse af fritagelsen helt eller delvist. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Denne forordningen berører ikke anvendelsen af fritagelserne givet i henhold til artikel 66 i direktiv (EU) 2019/944.

4.   Med hensyn til opfyldelsen af sammenkoblingsmålet for 2030 som fastsat i forordning (EU) 2018/1999 tages der behørigt hensyn til elektricitetsforbindelsen mellem Malta og Italien.

Artikel 65

Oplysninger og fortrolighed

1.   Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder giver efter anmodning Kommissionen alle oplysninger, der kræves med henblik på at håndhæve denne forordning.

Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal gives, under hensyn til, hvor komplekse de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.

2.   Hvis medlemsstaten eller den berørte regulerende myndighed ikke giver de i stk. 1 omhandlede oplysninger inden for den i stk. 1 omhandlede tidsfrist, kan Kommissionen med henblik på at håndhæve denne forordning anmode om alle de nødvendige oplysninger direkte fra de berørte virksomheder.

Når Kommissionen sender en anmodning om oplysninger til en virksomhed, sender den samtidig en kopi af anmodningen til de regulerende myndigheder i den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende.

3.   I sin anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1 angiver Kommissionen retsgrundlaget for anmodningen, tidsfristen for afgivelsen af oplysningerne, formålet med anmodningen og de sanktioner, der ifølge artikel 66, stk. 2, kan pålægges for meddelelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.

4.   Virksomhedernes indehavere eller deres repræsentanter og, hvis der er tale om juridiske personer, de fysiske personer, der ifølge ret eller deres vedtægter har bemyndigelse til at repræsentere dem, skal udlevere de begærede oplysninger. Hvor advokater er behørigt bemyndigede til at udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, bærer klienterne det fulde ansvar, hvis oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.

5.   Hvor en virksomhed ikke giver de begærede oplysninger inden for den tidsfrist, Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen kræve oplysningerne udleveret ved en afgørelse. Denne afgørelse skal angive, hvilke oplysninger der begæres, og fastsætte en passende frist for deres udlevering. Den skal henvise til sanktionerne i artikel 66, stk. 2. Den skal desuden omtale retten til at lade beslutningen prøve ved Den Europæiske Unions Domstol.

Kommissionen sender samtidig en kopi af beslutningen til den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl, eller hvor den pågældende virksomhed har hjemsted.

6.   De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger må kun benyttes med henblik på at håndhæve denne forordning.

Kommissionen må ikke videregive oplysninger modtaget i henhold til denne forordning, hvor disse oplysninger er omfattet af tavshedspligt.

Artikel 66

Sanktioner

1.   Uden at dette berører denne artikels stk. 2 fastsætter medlemsstaterne de regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, de netregler, som vedtages i medfør af artikel 59, og de retningslinjer, som vedtages i medfør af artikel 61, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

2.   Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder bøder på op til 1 % af det foregående forretningsårs samlede omsætning, hvis disse virksomheder med forsæt eller ved forsømmelighed giver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning i henhold til artikel 65, stk. 3, eller undlader at give oplysningerne inden for den frist, der er fastsat ved en beslutning i henhold til artikel 65, stk. 5, første afsnit. Ved bødens fastsættelse tager Kommissionen hensyn til, hvor alvorlig den overtrædelse er, der består i manglende overholdelse af kravene omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

3.   Sanktioner som omhandlet i stk. 1 og beslutninger, der træffes i henhold til stk. 2, er ikke af strafferetlig karakter.

Artikel 67

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 68 i direktiv (EU) 2019/944. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 68

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 34, stk. 3, artikel 49, stk. 4, artikel 59, stk. 2, artikel 61, stk. 2, og artikel 63, stk. 11, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne periode og, hvis det er relevant, før udgangen af efterfølgende perioder. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af otte år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 34, stk. 3, artikel 49, stk. 4, artikel 59, stk. 2, artikel 61, stk. 2 og artikel 63, stk. 11, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakter vedtaget i henhold til artikel 34, stk. 3, artikel 49, stk. 4, artikel 59, stk. 2, artikel 61, stk. 2, og artikel 63, stk. 11, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 69

Kommissionens gennemgang og rapporter

1.   Senest den 1. juli 2025 gennemgår Kommissionen de eksisterende netregler og retningslinjer for at vurdere, hvilke af deres bestemmelser det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde i lovgivningsmæssige EU-retsakter om det indre marked for elektricitet, og hvordan og beføjelserne vedrørende netregler og retningslinjer. fastlagt i artikel 59 og 61 vil kunne revideres.

Kommissionen forelægger en detaljeret rapport om dens vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet senest samme dato.

Senest den 31. december 2026 fremsætter Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, lovgivningsmæssige forslag på grundlag af dens vurdering.

2.   Senest den 31. december 2030 gennemgår Kommissionen denne forordning og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af denne gennemgang, ledsaget af et lovgivningsmæssige forslag, hvor det er hensigtsmæssigt.

Artikel 70

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 714/2009 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 71

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Uanset første afsnit finder Artikel 14, 15, artikel 22, stk. 4, artikel 23, stk. 3 og 6, artikel 35, 36 og 62 anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Med henblik på at gennemføre artikel 14, stk. 7, og artikel 15, stk. 2, finder artikel 16 anvendelse fra nævnte dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.5.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15).

(5)  Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet (EUT L 312 af 28.11.2017, s. 6).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (se side 125 i denne EUT).

(7)  Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(8)  Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (EUT L 259 af 27.9.2016, s. 42).

(9)  Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (EUT L 112 af 27.4.2016, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (se side 22 i denne EUT).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (se side 1 i denne EUT):

(12)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 1).

(14)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16)

(21)  Kommissionens afgørelse af 15. november 2012 om oprettelse af elektricitetskoordinationsgruppen (EUT C 353 af 17.11.2012, s. 2).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20).


BILAG I

REGIONALE KOORDINATIONSCENTRES OPGAVER

1.   Koordineret kapacitetsberegning

1.1

De regionale koordinationscentre foretager den koordinerede beregning af overførselskapaciteter.

1.2

Den koordinerede kapacitetsberegning foretages for day-ahead- og intraday-tidsrammerne.

1.3

Den koordinerede kapacitetsberegning foretages på grundlag af de metoder, som er udviklet i henhold til retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

1.4

Den koordinerede kapacitetsberegning foretages på grundlag af en fælles netmodel i overensstemmelse med punkt 3.

1.5

Den koordinerede kapacitetsberegning sikrer en effektiv håndtering af kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med de principper for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der er fastsat i denne forordning.

2.   Koordineret sikkerhedsanalyse

2.1

De regionale koordinationscentre foretager en koordineret sikkerhedsanalyse med henblik på at sørge for en sikker drift af systemet.

2.2

Sikkerhedsanalysen foretages for alle tidsrammer for driftsplanlægning mellem year-ahead- og intraday-tidsrammerne ved hjælp af fælles netmodeller.

2.3

Den koordinerede sikkerhedsanalyse foretages på grundlag af de metoder, som er udviklet i henhold til retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

2.4

De regionale koordinationscentre skal dele resultaterne af den koordinerede sikkerhedsanalyse med som minimum transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet.

2.5

Når et regionalt koordinationscenter som følge af den koordinerede sikkerhedsanalyse opdager en mulig begrænsning, udformer det afhjælpende foranstaltninger, der maksimerer effektiviteten, herunder den økonomiske effektivitet.

3.   Indførelse af fælles netmodeller

3.1

De regionale koordinationscentre etablerer effektive processer for indførelse af en fælles netmodel for hver tidsramme for driftsplanlægning mellem year-ahead- og intraday-tidsrammerne.

3.2

Transmissionssystemoperatører udpeger et regionalt koordinationscenter til at opbygge de EU-dækkende fælles netmodeller.

3.3

De EU-dækkende fælles netmodeller udarbejdes i overensstemmelse med de metoder, som er udviklet i henhold til retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009.

3.4

De fælles netmodeller indeholder relevante data med henblik på effektiv driftsplanlægning og kapacitetsberegning inden for alle tidsrammer for driftsplanlægning mellem year-ahead- og intraday-tidsrammerne.

3.5

De fælles netmodeller stilles til rådighed for alle de regionale koordinationscentre, transmissionssystemoperatørerne, ENTSO for elektricitet og, på dets anmodning, for ACER.

4.   Støtte til transmissionssystemoperatørers forsvars- og genoprettelsesplaner for så vidt angår overensstemmelsesvurdering.

4.1

De regionale koordinationscentre støtter transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet i forbindelse med udførelse af overensstemmelsesvurderingen af transmissionssystemoperatørernes forsvars- og genoprettelsesplaner i henhold til procedurerne i netreglerne om nødsituationer og systemgenoprettelse på grundlag af artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 714/2009.

4.2

Alle transmissionssystemoperatørerne enes om en tærskel, som, hvis den overskrides, foranlediger, at konsekvenserne af en eller flere transmissionssystemoperatørers tiltag i nødsituationer, ved blackout eller i forbindelse med genoprettelse betragtes som væsentlige for andre synkront eller ikke-synkront sammenkoblede transmissionssystemoperatører.

4.3

De regionale koordinationscentre skal i forbindelse med den ydede støtte til transmissionssystemoperatørerne:

a)

kortlægge potentielle inkompatibiliteter

b)

foreslå afbødende foranstaltninger.

4.4

Transmissionssystemoperatørerne vurderer og tager hensyn til de foreslåede afhjælpende foranstaltninger.

5.   Støtte koordineringen og optimeringen af regional genoprettelse

5.1

Hver enkelt relevant regionalt koordinationscenter støtter de transmissionssystemoperatører, der er udpeget som frekvensansvarlige og gensynkroniseringsansvarlige i henhold til netreglerne om nødsituationer og systemgenoprettelse på grundlag af artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 714/2009 for at forbedre produktiviteten og effektiviteten af systemgenoprettelse. Transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet definerer det regionale koordinationscenters rolle i forbindelse med støtte til koordinering og optimering af regional genoprettelse.

5.2

Transmissionssystemoperatørerne kan anmode de regionale koordinationscentre om bistand ved blackout eller i forbindelse med genoprettelse af deres system.

5.3

De regionale koordinationscentre skal være udstyret med systemer til tilsynsmæssig kontrol og dataindsamling tæt på realtid med en observerbarhed, som er defineret ved anvendelse af den i punkt 4.2 omhandlede tærskel.

6.   Analyse og rapportering efter aktiviteter og efter driftsforstyrrelser

6.1

De regionale koordinationscentre efterforsker og udarbejder en rapport om eventuelle hændelser over den i punkt 4.2 omhandlede tærskel. De regulerende myndigheder i systemdriftsområdet og ACER kan efter anmodning deltage i undersøgelsen. Rapporten skal indeholde henstillinger, der tager sigte på at forebygge lignende hændelser i fremtiden.

6.2

De regionale koordinationscentre offentliggør rapporten. ACER kan udstede henstillinger, der tager sigte på at forebygge lignende hændelser i fremtiden.

7.   Regional dimensionering af reservekapacitet

7.1

De regionale koordinationscentre beregner krav til systemdriftsområdets reservekapacitet. Fastlæggelsen af kravene til reservekapacitet skal:

a)

forfølge en almen målsætning om at opretholde driftssikkerheden på den mest omkostningseffektive måde

b)

foretages for day-ahead-tidsrammen, intraday-tidsrammen eller begge

c)

beregne den samlede mængde påkrævet reservekapacitet for systemdriftsområdet

d)

fastlægge minimumskrav til reservekapacitet for hver type reservekapacitet

e)

tage højde for muligheder for substitution mellem forskellige typer af reservekapacitet med det formål at minimere anskaffelsesomkostningerne

f)

opstille de nødvendige krav, om nogen, til den geografiske fordeling af påkrævet reservekapacitet.

8.   Fremme af anskaffelse af balanceringskapacitet på regionalt niveau

8.1

De regionale koordinationscentre bistår transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet ved fastlæggelsen af den mængde balanceringskapacitet, som der er behov for at anskaffe. Fastlæggelsen af mængden af balanceringskapacitet skal:

a)

foretages for day-ahead- tidsrammen, intraday-tidsrammen eller begge

b)

tage højde for muligheder for substitution mellem de forskellige typer af reservekapacitet med det formål at minimere anskaffelsesomkostningerne

c)

tage højde for de mængder af påkrævet reservekapacitet, som forventes at blive tilvejebragt gennem bud på balanceringsenergi, som ikke indgives på grundlag af en kontrakt om balanceringsenergi

8.2

De regionale koordinationscentre bistår systemdriftsområdets transmissionssystemoperatører ved anskaffelsen af den påkrævede mængde balanceringskapacitet, der er fastlagt i overensstemmelse med punkt 8.1. Anskaffelsen af balanceringskapacitet skal:

a)

foretages for day-ahead-, intraday-tidsrammen eller begge

b)

tage højde for muligheder for substitution mellem de forskellige typer af reservekapacitet med det formål at minimere anskaffelsesomkostningerne

9.   Regionale systemtilstrækkelighedsvurderinger for week-ahead til day-ahead og udarbejdelse af risikoreducerende foranstaltninger

9.1

De regionale koordinationscentre foretager regionale tilstrækkelighedsvurderinger for week-ahead til mindst day-ahead i overensstemmelse med procedurerne i forordning 2017/1485 og på grundlag af den metode, der er udviklet i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2019/941.

9.2

De regionale koordinationscentre baserer de kortsigtede regionale tilstrækkelighedsvurderinger på de oplysninger, som systemdriftsområdets transmissionssystemoperatører forelægger, med henblik på at afdække situationer, hvor der må forventes manglende tilstrækkelighed i nogen af systemområderne eller på regionalt plan. De regionale koordinationscentre skal tage hensyn til en eventuel budområdeoverskridende udveksling og driftsmæssige sikkerhedsgrænser i alle relevante driftsplanlægningstidsrammer.

9.3

Ved udførelsen af en regional systemtilstrækkelighedsvurdering koordinerer hvert regionalt koordinationscenter med andre regionale koordinationscentre for at:

a)

verificere de bagvedliggende antagelser og prognoser

b)

afsløre eventuelle situationer med manglende tilstrækkelighed mellem de forskellige regioner.

9.4

Hvert regionalt koordinationscenter leverer resultaterne af de regionale systemtilstrækkelighedsvurderinger sammen med de tiltag, som det foreslår for at mindske risici for manglende tilstrækkelighed, til transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet og til andre regionale koordinationscentre.

10.   Regional koordinering af afbrydelser

10.1

Det enkelte regionale koordinationscenter foretager regional koordinering af afbrydelser i overensstemmelse med procedurerne i retningslinjerne for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009 for at overvåge status for tilgængelighed af de relevante anlæg og koordinere sine planer for tilgængelighed for at sikre transmissionssystemets driftssikkerhed og samtidig maksimere kapaciteten af samkøringslinjerne og de transmissionssystemer, der er af betydning for budområdeoverskridende strømme.

10.2

Hvert regionalt koordinationscenter opretholder en fælles liste over systemdriftsområdets relevante netelementer, produktionsanlæg og forbrugsanlæg og stille den til rådighed for ENTSO for elektricitets driftsplanlægningsdatamiljø.

10.3

Hvert regionalt koordinationscenter udfører følgende aktiviteter i forbindelse med koordinering af afbrydelser i systemdriftsområdet:

a)

vurdere foreneligheden af planerne for afbrydelse ved anvendelse af alle transmissionssystemoperatørernes year-ahead planer for tilgængelighed

b)

forsyne alle transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet med en liste over konstaterede inkompatibiliteter ved planlægningen og de løsninger, det foreslår med henblik på at afhjælpe disse inkompatibiliteter.

11.   Optimering af kompensationsordninger mellem transmissionssystemoperatørerne

11.1

Transmissionssystemoperatørerne i systemdriftsområdet kan i fællesskab beslutte at modtage støtte fra det regionale koordinationscenter i forbindelse med forvaltningen af de finansielle strømme vedrørende afregninger mellem transmissionssystemoperatører, som involverer mere end to transmissionssystemoperatører, f.eks. omkostninger ved belastningsomfordeling, flaskehalsindtægter, utilsigtede afvigelser eller reserveanskaffelsesomkostninger.

12.   Uddannelse og certificering af personale, der arbejder for de regionale koordinationscentre

12.1

De regionale koordinationscentre udarbejder og gennemfører uddannelses- og certificeringsprogrammer med fokus på regional systemdrift for personale, der arbejder for regionale koordinationscentre.

12.2

Uddannelsesprogrammerne omfatter alle relevante komponenter i systemdrift, hvor det regionale koordinationscenter udfører opgaver, herunder regionale krisescenarier.

13.   Kortlægning af regionale elkrisescenarier

13.1

Uddelegerer ENTSO for elektricitet denne funktion, kortlægger de regionale koordinationscentre regionale elkrisescenarier i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2019/941.

Regionale elkrisescenarier kortlægges efter metoden i artikel 5 i forordning (EU) 2019/941.

13.2

De regionale koordinationscentre støtter de kompetente myndigheder i hvert systemdriftsområde på disses anmodning i forbindelse med forberedelsen og udførelsen af den krisesimulering, der i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2019/941 skal gennemføres hvert andet år.

14.   Afklaring af behov for ny transmissionskapacitet, for opgradering af eksisterende transmissionskapacitet eller deres alternativer.

14.1

De regionale koordinationscentre bistår transmissionssystemoperatørerne i afklaringen af behov for ny transmissionskapacitet og for en opgradering af eksisterende transmissionskapacitet eller deres alternativer, som indsendes til de regionale grupper, der er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 347/2013, og opføres på den i artikel 51 i direktiv (EU) 2019/944 omhandlede tiårige netudviklingsplan.

15.   Beregning af den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for udenlandsk kapacitets deltagelse i kapacitetsmekanismer

15.1

De regionale koordinationscentre støtter transmissionssystemoperatører i forbindelse med beregning af den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for udenlandsk kapacitets deltagelse i kapacitetsmekanismer, idet der tages højde for den forventede tilgængelighed af samkøringslinjer og det sandsynlige sammenfald af systemstress mellem det system, hvori mekanismen anvendes, og det system, hvori den udenlandske kapacitet er beliggende.

15.2

Beregningen foretages efter metoden i artikel 26, stk. 11, litra a).

15.3

De regionale skoordinationscentre foretager en beregning for hver budområdegrænse, der er dækket af systemdriftsområdet.

16.   Udarbejdelse af sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger

16.1

Hvis ENTSO for elektricitet delegerer denne funktion i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2019/941, udarbejder de regionale koordinationscentre regionale sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger.

16.2

De sæsonbestemte tilstrækkelighedsvurderinger udarbejdes på grundlag af den metode, der er udviklet i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2019/941.

BILAG II

OPHÆVET FORORDNING MED OVERSIGT OVER ÆNDRINGER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

Artikel 8, stk. 3, litra a)

Artikel 8, stk. 10, litra a)

Artikel 11

Artikel 18, stk. 4a

Artikel 23, stk. 3

Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1)

Bilag I, punkt 5.5-5.9


BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 714/2009

Nærværende forordning

Artikel 1, litra a)

Artikel 1, litra b)

Artikel 1, litra a)

Artikel 1, litra c)

Artikel 1, litra b)

Artikel 1, litra d)

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, nr. 1)

Artikel 2, stk. 2, litra a)

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 2, stk. 2, litra b)

Artikel 2, nr. 3)

Artikel 2, stk. 2, litra c)

Artikel 2, nr. 4)

Artikel 2, nr. 2), litra d)

Artikel 2, stk. 2, litra e)

Artikel 2, stk. 2, litra f)

Artikel 2, stk. 2, litra g)

Artikel 2, nr. 5)

Artikel 2, nr. 6)-71)

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16, stk. 1-3

Artikel 16, stk. 1-4

Artikel 16, stk. 5-8

Artikel 16, stk. 4-5

Artikel 16, stk. 9-11

Artikel 16, stk. 12-13

Artikel 17

Artikel 14, stk. 1

Artikel 18, stk. 1

Artikel 18, stk. 2

Artikel 14, stk. 2-5

Artikel 18, stk. 3-6

Artikel 18, stk. 7-11

Artikel 19, stk. 1

Artikel 16, stk. 6

Artikel 19, stk. 2 og 3

Artikel 19, stk. 4 og 5

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 8, stk. 4

Artikel 23, stk. 1

Artikel 23, stk. 2-7

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 4

Artikel 28, stk. 1

Artikel 28, stk. 2

Artikel 5

Artikel 29, stk. 1-4

Artikel 29, stk. 5

Artikel 8, stk. 2, første punktum

Artikel 30, stk. 1, litra a)

Artikel 8, stk. 3, litra b)

Artikel 30, stk. 1, litra b)

Artikel 30 stk. 1, litra c)

Artikel 8, stk. 3, litra c)

Artikel 30, stk. 1, litra d)

Artikel 30, stk. 1, litra e) og f)

 

Artikel 30, stk. 1, litra g) og h)

Artikel 8, stk. 3, litra a)

Artikel 30, stk. 1, litra i)

Artikel 8, stk. 3), litra d)

Artikel 30, stk. 1, litra j)

 

Artikel 30, stk. 1, litra k)

Artikel 8, stk. 3, litra e)

Artikel 30, stk. 1, litra l)

 

Artikel 30, stk. 1, litra m)-o)

Artikel 30, stk. 2 og 3

Artikel 8, stk. 5

Artikel 30, stk. 4

Artikel 8, stk. 9

Artikel 30, stk. 5

Artikel 10

Artikel 31

Artikel 9

Artikel 32

Artikel 11

Artikel 33

Artikel 12

Artikel 34

Artikel 35

Artikel 36

Artikel 37

Artikel 38

Artikel 39

Artikel 40

 

Artikel 41

Artikel 42

Artikel 43

Artikel 44

Artikel 45

Artikel 46

Artikel 47

Artikel 8, stk. 10

Artikel 48

Artikel 13

Artikel 49

Artikel 2, stk. 2, sidste afsnit

Artikel 49, stk. 7

Artikel 15

Artikel 50, stk. 1-6

Bilag I, punkt 5.10

Artikel 50, stk. 7

Artikel 3

Artikel 51

Artikel 52

Artikel 53

 

Artikel 54

Artikel 55

Artikel 56

Artikel 57

Artikel 58

Artikel 8, stk. 6

Artikel 59, stk. 1, litra a), b) og c)

Artikel 59, stk. 1, litra d) og e)

 

Artikel 59, stk. 2

Artikel 6, stk. 1

Artikel 59, stk. 3

Artikel 6, stk. 2

Artikel 59, stk. 4

Artikel 6, stk. 3

Artikel 59, stk. 5

Artikel 59, stk. 6

Artikel 6, stk. 4

Artikel 59, stk. 7

Artikel 6, stk. 5

Artikel 59, stk. 8

Artikel 6, stk. 6

Artikel 59, stk. 9

Artikel 8, stk. 1

Artikel 59, stk. 10

Artikel 6, stk. 7

Artikel 6, stk. 8

Artikel 6, stk. 9 og 10

Artikel 59, stk. 11 og 12

Artikel 6, stk. 11

Artikel 59, stk. 13 og 14

Artikel 6, stk. 12

Artikel 59, stk. 15

Artikel 8, stk. 2

Artikel 59, stk. 15

Artikel 60, stk. 1

Artikel 7, stk. 1

Artikel 60, stk. 2

Artikel 7, stk. 2

Artikel 60, stk. 3

Artikel 7, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

Artikel 61, stk. 1

Artikel 61, stk. 2

Artikel 18, stk. 1

Artikel 61, stk. 3

Artikel 18, stk. 2

Artikel 18, stk. 3

Artikel 61, stk. 4

Artikel 18, stk. 4

Artikel 18, stk. 4a

Artikel 61, stk. 5

Artikel 18, stk. 5

Artikel 61, stk. 5 og 6

Artikel 19

Artikel 21

Artikel 62

Artikel 17

Artikel 63

Artikel 64

Artikel 20

Artikel 65

Artikel 22

Artikel 66

Artikel 23

Artikel 67

Artikel 24

Artikel 68

Artikel 69

Artikel 25

Artikel 70

Artikel 26

Artikel 71


DIREKTIVER

14.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/125


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/944

af 5. juni 2019

om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der skal foretages en række ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (4). Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Formålet med det indre marked for elektricitet, som siden 1999 gradvis er blevet gennemført i hele Unionen, er at tilrettelægge konkurrenceprægede grænseoverskridende elektricitetsmarkeder og derved give alle slutkunder i Unionen, hvad enten der er tale om privatpersoner eller erhvervsdrivende, reelle valgmuligheder, nye forretningsmuligheder, konkurrencedygtige priser, effektive investeringssignaler og højere servicestandarder samt at bidrage til forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (5) og direktiv 2009/72/EF har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for elektricitet. Imidlertid er Unionens energisystem ved at gennemgå en gennemgribende forandring. Det fælles mål om at dekarbonisere energisystemet skaber nye muligheder og udfordringer for alle markedsdeltagere. Samtidig åbner den teknologiske udvikling mulighed for nye former for forbrugerdeltagelse og samarbejde på tværs af landegrænserne. Det er derfor nødvendigt at tilpasse reglerne for EU-markedet til den nye markedsrealitet.

(4)

Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen »En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik« sigter mod at skabe en energiunion, hvor borgerne er i centrum, og hvor de tager energiomstillingen til sig, drager fordel af nye teknologier, der gør deres regninger mindre, og deltager aktivt i markedet, samtidig med at sårbare forbrugere beskyttes.

(5)

Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen »En ny aftale for energiforbrugere« fremlægger Kommissionens plan om et detailmarked, der tjener energiforbrugerne bedre, bl.a. ved at skabe bedre sammenhæng mellem engros- og detailmarkederne. Ved hjælp af ny teknologi bør nye og innovative energitjenesteselskaber gøre det muligt for alle forbrugere at deltage fuldt ud i energiomstillingen, idet de styrer deres forbrug og opnår energieffektive løsninger, som sparer dem penge og bidrager til den samlede reduktion af energiforbruget.

(6)

Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen »Lancering af den offentlige høring om en ny udformning af energimarkedet« fremhævede, at udviklingen væk fra elektricitetsproduktion i store centrale produktionsanlæg og hen imod en decentral elproduktion fra vedvarende energikilder og hen imod dekarboniserede markeder kræver en tilpasning af de gældende regler for handel med elektricitet samt ændringer i de eksisterende roller på markedet. Meddelelsen understregede behovet for at tilrettelægge elektricitetsmarkederne på en mere fleksibel måde og for at integrere alle markedsdeltagere fuldt ud, herunder producenter baseret på vedvarende energi, nye energitjenesteleverandører, energilagring og fleksibelt forbrug. Lige så vigtigt for Unionen er det hurtigst muligt at investere i sammenkobling på europæisk plan med henblik på overførsel af energi gennem højspændingstransmissionssystemer.

(7)

Med henblik på etableringen af et indre marked for elektricitet bør medlemsstaterne fremme integrationen af deres nationale markeder og samarbejde mellem systemoperatører på EU-plan og regionalt plan, og de bør inkludere isolerede elektricitetsøer, som fortsat findes i Unionen.

(8)

Ud over at imødegå disse nye udfordringer er det direktivets mål at imødegå de vedvarende hindringer for virkeliggørelsen af det indre marked for elektricitet. Det tilpassede regelsæt skal medvirke til at overvinde de nuværende problemer med opsplittede nationale markeder, der stadig ofte er kendetegnet af en høj grad af regulerende indgreb. Sådanne indgreb har medført hindringer for elektricitetslevering på lige vilkår samt højere omkostninger set i forhold til løsninger, der bygger på grænseoverskridende samarbejde og markedsbaserede principper.

(9)

Unionen ville mest effektivt kunne opfylde sine mål for vedvarende energi ved at tilvejebringe markedsrammer, som belønner fleksibilitet og innovation. Et velfungerende elektricitetsmarkedsdesign er en nøglefaktor for udbredelsen af vedvarende energi.

(10)

Forbrugerne har en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå den fleksibilitet, der er nødvendig for at tilpasse elektricitetssystemet til en variabel og decentral elektricitetsproduktion baseret på vedvarende energi. Teknologiske fremskridt inden for netstyring og produktion af vedvarende elektricitet har skabt mange nye muligheder for forbrugerne. Sund konkurrence på detailmarkederne er afgørende for at sikre en markedsstyret indførelse af nye tjenesteydelser, der imødekommer forbrugernes skiftende behov og muligheder, samtidig med at fleksibiliteten i systemet øges. Imidlertid har forbrugernes mangel på realtid eller næsten realtid information om deres energiforbrug forhindret dem i at være aktive deltagere på energimarkedet og i energiomstillingen. Ved at forbrugerne i højere grad får mulighed for og redskaber til at deltage mere i energimarkedet, herunder at deltage på nye måder, er det hensigten, at det indre marked for elektricitet kommer borgerne i Unionen til gode, og at Unionens mål for vedvarende energi nås.

(11)

De rettigheder, der er sikret unionsborgerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og fri etableringsret, kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle forbrugere frit kan vælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.

(12)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne lægger særlig vægt på at fremme fair konkurrence og let adgang for forskellige leverandører for at sikre, at forbrugerne kan drage fuld fordel af et liberaliseret indre marked for elektricitet. Der kan ikke desto mindre stadig forekomme markedssvigt i perifere små elektricitetssystemer og i systemer, der ikke er forbundet med andre medlemsstater, hvor elpriserne ikke giver det rette signal til fremme af investeringer, og hvor der derfor er behov for specifikke løsninger for at sikre et tilstrækkeligt forsyningssikkerhedsniveau.

(13)

For at fremme konkurrence og sikre elektricitetslevering til den mest konkurrencedygtige pris bør medlemsstaterne og de regulerende myndigheder lette grænseoverskridende adgang for nye leverandører af elektricitet fra forskellige energikilder samt for nye leverandører af produktion, energilagring og fleksibelt elforbrug.

(14)

Medlemsstaterne bør sikre, at der på det indre marked for elektricitet ikke findes unødige hindringer for adgang til, drift på og udtræden af markedet. Samtidig bør det præciseres, at denne forpligtelse ikke berører den beføjelse, som medlemsstaterne bevarer i forhold til tredjelande. Denne præcisering bør ikke fortolkes således, at en medlemsstat kan udøve en beføjelse, som alene tilkommer Unionen. Det bør også præciseres, at markedsdeltagere fra tredjelande, der opererer på det indre marked, skal overholde gældende EU-ret og national ret på samme måde som alle andre markedsdeltagere.

(15)

Markedsreglerne giver producenter og leverandører mulighed for at indtræde på og udtræde af markedet ud fra deres vurdering af deres aktiviteters økonomiske og finansielle levedygtighed. Dette princip er ikke til hinder for, at medlemsstaterne ud fra hensynet til den almene økonomiske interesse kan pålægge virksomheder i elektricitetssektoren offentlige serviceforpligtelser, når dette sker i overensstemmelse med traktaterne, navnlig artikel 106 i TEUF, og med dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (6).

(16)

Det Europæiske Råd den 23. og 24. oktober 2014 fastslog i sine konklusioner, at Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne skal træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for eksisterende elsammenkoblinger hurtigst muligt og senest i 2020, i det mindste for medlemsstater, der endnu ikke har opnået et minimumsniveau af integration på det indre marked for energi, dvs. de baltiske stater, Portugal og Spanien, og for medlemsstater, som udgør disses vigtigste adgangspunkt til det indre energimarked. Det Europæiske Råd fastslog endvidere, at Kommissionen også regelmæssigt skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd med det formål at nå frem til et mål på 15 % senest i 2030.

(17)

En tilstrækkelig fysisk sammenkobling med nabolandene er vigtig, for at medlemsstater og nabolande får mulighed for at nyde godt af de positive virkninger af det indre marked som understreget i Kommissionens meddelelse af 23. november 2017 med titlen »Meddelelse om styrkelse af Europas energinet« og som afspejlet i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7).

(18)

Elektricitetsmarkeder adskiller sig fra andre markeder såsom naturgasmarkeder, f.eks. fordi de involverer handel med en vare, der på nuværende tidspunkt vanskeligt lader sig lagre, og som produceres i en lang række forskellige produktionsanlæg, herunder ved decentral produktion. Dette afspejles i forskellige tilgange til den lovgivningsmæssige behandling af samkøringslinjer inden for el- og gassektoren. Integreringen af elektricitetsmarkederne kræver en høj grad af samarbejde mellem systemoperatører, markedsdeltagere og regulerende myndigheder, navnlig når elektricitet handles via markedskobling.

(19)

Sikring af fælles regler for et egentligt europæisk indre marked og en bred elektricitetslevering, der er tilgængelig for alle, bør også være et af hovedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vil ikkeforvredne markedspriser udgøre et incitament til grænseoverskridende sammenkoblinger og investeringer i ny elektricitetsproduktion og samtidig på længere sigt føre til priskonvergens.

(20)

Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet og til investering i ny elektricitetsproduktion.

(21)

Der er forskellige former for organisation af markederne i det indre marked for elektricitet. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre ensartede vilkår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn. Kommissionen bør høres om disse foranstaltningers forenelighed med TEUF og med anden EU-ret.

(22)

Medlemsstaterne bør fortsat have vide skønsbeføjelser til at pålægge elektricitetsvirksomheder forpligtelser til offentlig service for at forfølge mål af almen økonomisk interesse. Medlemsstaterne bør sikre, at husholdningskunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder nyder samme ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til klart sammenlignelige, gennemsigtige og konkurrencedygtige priser. Ikke desto mindre udgør forpligtelser til offentlig service i form af fastsættelse af priserne for elektricitetslevering en grundlæggende forvridende foranstaltning, der ofte fører til akkumulering af tarifunderskud, begrænsning af forbrugernes valgmuligheder, ringere incitamenter til energibesparelser og investeringer i energieffektivitet, lavere serviceniveau, ringere forbrugerengagement og -tilfredshed, og konkurrencebegrænsning samt færre innovative produkter og tjenesteydelser på markedet. Derfor bør medlemsstaterne anvende andre politiske foranstaltninger, navnlig målrettede socialpolitiske foranstaltninger, for at sikre borgerne en prismæssigt overkommelig elektricitetslevering. Offentlige indgreb i fastsættelse af priserne for elektricitetslevering bør kun gennemføres som en forpligtelse til offentlig service og bør være underlagt specifikke betingelser, der fastsættes i dette direktiv. Et fuldt liberaliseret og velfungerende detailmarked for elektricitet vil fremme både prismæssig konkurrence og anden konkurrence mellem eksisterende leverandører og være et incitament for nye markedsdeltagere og vil dermed forbedre forbrugernes valgmuligheder og deres tilfredshed.

(23)

Forpligtelse til offentlig service i form af fastsættelse af priserne for elektricitetslevering bør anvendes uden at påvirke princippet om åbne markeder i klart fastlagte tilfælde og for klart fastlagte begunstigede og bør være af begrænset varighed. Sådanne tilfælde kunne f.eks. opstå, når udbuddet er stærkt begrænset, hvilket medfører markant højere elpriser end normalt, eller i tilfælde af markedssvigt, hvor indgreb fra regulerende myndigheder og konkurrencemyndigheder har vist sig at være virkningsløse. Dette ville få uforholdsmæssige store virkninger for husstande og navnlig sårbare forbrugere, som typisk bruger en større del af deres disponible indkomst på energiregninger i forhold til forbrugere med høj indkomst. For at afbøde de forvridende virkninger, som forpligtelser til offentlig service har på fastsættelse af prisen på elektricitetsleveringen, bør medlemsstater, der benytter sig af denne form for indgreb, træffe yderligere foranstaltninger, herunder foranstaltninger til forebyggelse af forvridninger i prisfastsættelsen på engrosmarkedet. Medlemsstaterne bør sikre, at alle, der begunstiges af regulerede priser, kan drage fuldt nytte af de tilbud, der er tilgængelige på konkurrencemarkedet, efter eget valg. Med henblik herpå bør de udstyres med intelligente målersystemer og have adgang til dynamiske elpriskontrakter. Endvidere bør de informeres direkte og regelmæssigt om tilbuddene og de mulige besparelser på konkurrencemarkedet, navnlig vedrørende dynamiske elpriskontrakter, og de bør tilbydes bistand til at besvare og udnytte markedsbaserede tilbud.

(24)

Den omstændighed, at de, der begunstiges af regulerede priser, har ret til at modtage individuelle intelligente målere uden ekstra udgift, bør ikke forhindre medlemsstaterne i at ændre de intelligente målersystemers funktionsmåde, hvis der ikke findes en infrastruktur for intelligente målere, fordi cost-benefit-analysen vedrørende indførelse af intelligente målersystemer var negativ.

(25)

Offentlige indgreb i fastsættelse af priserne for elektricitetslevering bør ikke føre til direkte krydssubsidiering mellem forskellige kategorier af kunder. I henhold til dette princip må prissystemer ikke eksplicit pålægge visse kategorier af kunder at bære omkostningerne ved prisindgreb, der berører andre kategorier af kunder. F.eks. bør fastsættelse af priserne, hvis omkostninger bæres af leverandører eller andre operatører på en ikkeforskelsbehandlende måde, ikke anses som direkte krydssubsidiering.

(26)

For at sikre at der opretholdes høje standarder for offentlig service i Unionen, bør alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningen for dette direktiv regelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen bør regelmæssigt offentliggøre en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres effektivitet med henblik på at fremsætte anbefalinger vedrørende foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje standarder for offentlig service.

(27)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at udpege en leveringspligtig leverandør. Denne leverandør kan være salgsafdelingen i en vertikalt integreret virksomhed, der også varetager distributionsfunktioner, såfremt det opfylder dette direktivs krav om adskillelse.

(28)

Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne om social og økonomisk samhørighed, bør navnlig kunne omfatte relevante økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Unionen. Sådanne ordninger kan omfatte mekanismer til sikring af den nødvendige investering.

(29)

I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige serviceforpligtelser er statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal Kommissionen underrettes i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(30)

Tværsektoriel ret udgør et solidt grundlag for forbrugerbeskyttelse for en lang række eksisterende energitjenesteydelser og kan udvikle sig. Ikke desto mindre bør der fastsættes visse klare grundlæggende kontraktlige rettigheder for kunder.

(31)

Forbrugerne bør råde over letforståelige og utvetydige oplysninger om deres rettigheder inden for energisektoren. Kommissionen har efter høring af de relevante interessenter, herunder medlemsstaterne, regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og elektricitetsvirksomheder forelagt en tjekliste for energiforbrugere, der giver forbrugerne praktiske oplysninger om deres rettigheder. Denne tjekliste bør holdes ajour, uddeles til alle forbrugere og være offentlig tilgængelig.

(32)

Der er flere faktorer, der afholder forbrugerne fra at tilgå, forstå og reagere på de forskellige kilder til markedsoplysninger, der er til rådighed. Derfor bør tilbuddenes sammenlignelighed forbedres, og hindringerne for at skifte leverandør bør minimeres i videst muligt omfang, uden at forbrugernes valgmuligheder begrænses unødigt.

(33)

Mindre kunder pålægges stadig, direkte eller indirekte, et bredt udvalg af gebyrer for at skifte leverandør. Disse gebyrer gør det vanskeligere at afgøre, hvilket produkt eller hvilken ydelse der er den bedste, og begrænser de umiddelbare økonomiske fordele ved at skifte leverandør. Selv om ophævelsen af sådanne gebyrer kan begrænse forbrugernes valgmuligheder, fordi produkter baseret på belønning af forbrugerloyalitet udgår, burde en yderligere begrænsning af brugen af gebyrer forbedre forbrugernes velfærd og engagement samt konkurrencen på markedet.

(34)

Kortere skiftetider vil sandsynligvis tilskynde forbrugere til at søge bedre energiaftaler og skifte leverandør. Med øget anvendelse af informationsteknologi bør det senest i 2026 være muligt, at den tekniske skifteproces med registrering af en ny leverandør ved et målepunkt hos markedsoperatøren typisk kan afsluttes inden for 24 timer på enhver hverdag. Uanset andre trin i skifteprocessen, som skal afsluttes, inden en teknisk skifteproces indledes, vil sikring af, at det senest på det nævnte tidspunkt er muligt, at den tekniske proces med at skifte leverandør finder sted inden for 24 timer, minimere skiftetiden og bidrage til at øge forbrugerdeltagelsen og konkurrencen på detailmarkedet. Under alle omstændigheder bør hele skifteprocessen ikke tage mere end tre uger fra datoen for kundens anmodning.

(35)

Uafhængige sammenligningsværktøjer, herunder websteder, er et effektivt middel for mindre kunder til at kunne vurdere forskellige energitilbud på markedet. Sådanne værktøjer nedbringer omkostningerne ved at søge information, da forbrugerne ikke længere skal indsamle oplysninger fra de enkelte leverandører og tjenesteudbydere. Sådanne værktøjer kan skabe den rette balance mellem behovet for oplysninger, der er klare og kortfattede, og oplysninger, der er fuldstændige og dækkende. De bør sigte mod at omfatte det bredest mulige udvalg af tilbud og mod at dække markedet så fuldstændigt som muligt for at give kunderne et repræsentativt overblik. Det er afgørende, at mindre kunder har adgang til mindst ét sammenligningsværktøj, og at de oplysninger, som sådanne værktøjer giver, er troværdige, upartiske og gennemsigtige. Med henblik herpå kan medlemsstaterne sikre dette med et sammenligningsværktøj, der drives af en national myndighed eller af en privat virksomhed.

(36)

Effektive, uafhængige ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister, der er tilgængelige for alle forbrugere såsom en energiombudsmand, et forbrugerorgan eller en regulerende myndighed, sikrer en øget forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne bør indføre procedurer for en hurtig og effektiv behandling af klager.

(37)

Alle forbrugere bør kunne drage fordel af at deltage direkte i markedet, navnlig ved at tilpasse deres forbrug efter markedssignalerne og til gengæld nyde godt af lavere elektricitetspriser eller andre incitamentskabende betalinger. Fordelene ved sådan aktiv deltagelse vil sandsynligvis blive større med tiden, når ellers passive forbrugeres bevidsthed øges om deres muligheder som aktive kunder, og når informationen om mulighederne ved aktiv deltagelse bliver mere tilgængelig og bedre kendt. Forbrugerne bør have mulighed for at deltage i alle former for fleksibelt elforbrug. De bør derfor have mulighed for at drage fordel af den fulde indførelse af intelligente målersystemer og i de tilfælde, hvor en sådan indførelse er blevet vurderet negativt, for at vælge at have et intelligent målersystem og en dynamisk elpriskontrakt. Dette bør gøre det muligt for dem at tilpasse deres forbrug til realtid prissignaler, som afspejler værdien af og omkostningerne ved elektricitet eller transport på forskellige tidspunkter, samtidig med at medlemsstaterne bør sikre, at forbrugernes eksponering over for engrosprisrisikoen er rimelig. Forbrugerne bør oplyses om fordele og potentielle prisrisici ved dynamiske elpriskontrakter. Medlemsstaterne bør også sikre, at de forbrugere, der vælger ikke at deltage aktivt i markedet, ikke straffes. I stedet bør de på den måde, der er bedst muligt afpasset efter de indenlandske markedsvilkår, sættes i stand til på et velinformeret grundlag at vælge blandt de muligheder, som de har til rådighed.

(38)

For at maksimere fordelene og effektiviteten ved dynamisk prissætning af elektricitet bør medlemsstaterne vurdere potentialet for at gøre faste komponenter i elregningerne mere dynamiske eller mindske andelen heraf, og medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger, såfremt der findes et sådant potentiale.

(39)

Alle kundegrupper (industri, erhverv og husstande) bør have adgang til elektricitetsmarkederne for at kunne handle med deres fleksibilitet og egenproducerede elektricitet. Kunderne bør til fulde kunne udnytte fordelene ved aggregering af produktion og levering i større områder og nyde godt af grænseoverskridende konkurrence. Markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, vil sandsynligvis spille en væsentlig rolle som mellemled mellem kundegrupper og markedet. Medlemsstaterne bør frit kunne vælge den bedst egnede gennemførelsesmodel og tilgang til forvaltning for uafhængig aggregering under overholdelse af de generelle principper i dette direktiv. En sådan model eller tilgang kan omfatte valg af markedsbaserede eller reguleringsmæssige principper, der giver løsninger, som overholder dette direktiv, såsom modeller, hvor ubalancer afregnes, eller hvor der indføres perimeterkorrektioner. Den valgte model bør omfatte gennemsigtige og retfærdige regler, der tillader uafhængige aggregatorer at udfylde deres rolle som mellemled, og sikre, at slutkunden i tilstrækkelig grad får gavn af deres aktiviteter. På alle elektricitetsmarkeder, herunder markeder for systemydelser og kapacitetsmarkeder, bør produkterne defineres, således at markedsdeltagere i fleksibelt elforbrug fremmes.

(40)

Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen »Den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet« understreger behovet for dekarbonisering af transportsektoren og reduktion af dens emissioner, især i byområder, og fremhæver den vigtige rolle, som elektromobilitet kan spille ved at bidrage til opfyldelsen af disse målsætninger. Desuden er indførelsen af elektromobilitet et vigtigt element i energiomstillingen. De markedsregler, der fastsættes i dette direktiv, bør derfor bidrage til at skabe gunstige betingelser for elektriske køretøjer af enhver art. De bør navnlig sikre en effektiv udbygning med offentligt tilgængelige og private ladestandere til elektriske køretøjer, og de bør sikre, at køretøjsopladning integreres effektivt i systemet.

(41)

Fleksibelt elforbrug er afgørende for at muliggøre intelligent opladning af elektriske køretøjer og dermed en effektiv integration af disse i elektricitetsnettet, hvilket er særdeles vigtigt for dekarbonisering af transport.

(42)

Forbrugerne bør kunne forbruge, lagre og sælge egenproduceret elektricitet til markedet og deltage på alle elektricitetsmarkeder ved at give systemet fleksibilitet, f.eks. ved lagring af energi såsom lagring ved hjælp af elektriske køretøjer, ved fleksibelt elforbrug eller ved energieffektivitetsordninger. Den teknologiske udvikling vil lette disse aktiviteter i fremtiden. Der er imidlertid retlige og handelsmæssige hindringer, herunder urimeligt høje gebyrer for internt forbrugt elektricitet, forpligtelser til at levere egenproduceret elektricitet til energisystemet og administrative byrder såsom behovet for, at forbrugere, der selv producerer elektricitet og sælger det til systemet, skal opfylde kravene til leverandører osv. Sådanne hindringer, der afholder forbrugerne fra selv at producere elektricitet og fra at forbruge, lagre eller sælge egenproduceret elektricitet, bør fjernes, men samtidig bør det sikres, at forbrugere, der selv producerer elektricitet, bidrager tilstrækkeligt til systemomkostningerne. Medlemsstaterne bør i deres nationale ret kunne have forskellige bestemmelser vedrørende skatter og afgifter for aktive kunder, der handler individuelt eller i fællesskab, samt for husholdningskunder og andre slutkunder.

(43)

Takket være teknologi til decentral energiproduktion og forbrugerindflydelse er energifællesskaber blevet et virkningsfuldt og omkostningseffektivt middel til at opfylde borgernes behov og forventninger vedrørende energikilder, tjenesteydelser og lokal deltagelse. Energifællesskaber giver alle forbrugere mulighed for at have en direkte interesse i produktion, forbrug eller deling af energi. Energifællesskabsinitiativer lægger navnlig vægt på at levere billig energi af en bestemt slags, f.eks. vedvarende energi, til deres medlemmer eller partshavere, snarere end på at give overskud, sådan som det er tilfældet for en traditionel elektricitetsvirksomhed. Ved direkte at inddrage forbrugerne viser energifællesskabsinitiativer deres potentiale for at fremme brugen af ny teknologi og nye forbrugsmønstre, herunder intelligente net og fleksibelt elforbrug, på en integreret måde. Energifællesskaber kan også fremme energieffektiviteten på husstandsniveau og bidrage til at bekæmpe energifattigdom ved at reducere forbruget og sikre lavere leveringspriser. Energifællesskaber giver desuden visse grupper af husholdningskunder, der ellers ikke ville være i stand til at deltage i elektricitetsmarkedet, mulighed for at gøre dette. Vellykkede initiativer af denne art har skabt økonomiske, sociale og miljømæssige fordele for lokalsamfundet, der rækker ud over selve leveringen af energiydelser. Dette direktiv har til formål at anerkende visse kategorier af borgerenergiinitiativer på EU-plan som »borgerenergifællesskaber« for at give dem en befordrende ramme, retfærdig behandling, lige vilkår og et klart defineret katalog over rettigheder og forpligtelser. Husholdningskunder bør have mulighed for frivilligt at deltage i energifællesskabsinitiativer såvel som til at trække sig ud igen uden at miste adgang til det net, der drives af energifællesskabet, eller at miste deres rettigheder som forbrugere. Der bør gives adgang til et borgerenergifællesskabs net på retfærdige og omkostningsægte vilkår.

(44)

Medlemsskab af et borgerenergifællesskab bør være åbent for alle kategorier af enheder. Beslutningsbeføjelserne i et borgerenergifællesskab bør dog begrænses til de medlemmer eller partshavere, som ikke deltager i omfattende kommercielle aktiviteter, og for hvem energisektoren ikke er et primært område for økonomisk aktivitet. Borgerenergifællesskaber anses som en kategori for samarbejde mellem borgere eller lokale aktører, der bør være omfattet af anerkendelse og beskyttelse i EU-retten. Bestemmelserne om borgerenergifællesskaber udelukker ikke, at andre borgerinitiativer kan eksistere, f.eks. borgerinitiativer i henhold til privatretlige aftaler. Det bør derfor være muligt for medlemsstaterne at fastsætte, at borgerenergifællesskaber antager en hvilken som helst form for enhed, f.eks. form af en sammenslutning, en andelsforening, et partnerskab, en nonprofitorganisation eller en lille eller mellemstor virksomhed, forudsat at enheden i eget navn har ret til at udøve rettigheder og være omfattet af forpligtelser.

(45)

Dette direktivs bestemmelser om borgerenergifællesskaber fastsætter rettigheder og forpligtelser, som kan udledes af andre gældende regler og forpligtelser, som f.eks. aftalefrihed, retten til at skifte leverandør, distributionssystemoperatørers ansvar, reglerne om netgebyrer og balanceringsforpligtelser.

(46)

Borgerenergifællesskaber er en ny type enhed på grund af deres medlemsstruktur, ledelseskrav og formål. De bør have mulighed for at agere på markedet på lige vilkår, uden at forvride konkurrencen, og de samme rettigheder og forpligtelser som dem, der gælder for andre elektricitetsvirksomheder på markedet, bør gælde for borgerenergifællesskaber på en ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssig måde. Disse rettigheder og forpligtelser bør finde anvendelse i henhold til de roller, der udfyldes, f.eks. rollen som slutkunde, producent, leverandør eller distributionssystemoperatør. Borgerenergifællesskaber bør ikke pålægges reguleringsmæssige restriktioner, når de anvender eksisterende eller fremtidig informations- og kommunikationsteknologi til deling af elektricitet fra produktionsanlæg inden for borgerenergifællesskabet mellem deres medlemmer eller partshavere baseret på markedsprincipper, f.eks. ved at modregne energikomponenten for medlemmer eller partshavere, der anvender den produktion, der er tilgængelig inden for fællesskabet, selv hvis det foregår over det offentlige net, forudsat at begge målepunkter tilhører fællesskabet. Med deling af elektricitet kan medlemmerne eller partshaverne forsynes med elektricitet fra produktionsanlæggene inden for fællesskabet uden at være i direkte fysisk nærhed af produktionsanlægget og uden at være bag et fælles målepunkt. Hvis der deles elektricitet, bør delingen ikke berøre opkrævningen af netgebyrer, -tariffer eller afgifter i forbindelse med elektricitetsstrømme. Deling bør lettes i henhold til forpligtelserne og korrekte tidsrammer for balancering, måling og afregning. Dette direktivs bestemmelser om borgerenergifællesskaber griber ikke ind i medlemsstaternes kompetence til at udforme og gennemføre deres politikker for energisektoren vedrørende netgebyrer og -tariffer eller til at udforme og gennemføre finansieringssystemer inden for energipolitik og omkostningsdeling, forudsat at disse politikker er ikkeforskelsbehandlende og lovlige.

(47)

Dette direktiv giver medlemsstaterne beføjelse til at tillade, at borgerenergifællesskaber bliver distributionssystemoperatør i henhold til enten den generelle ordning eller som »lukkede distributionssystemoperatører«. Når et borgerenergifællesskab gives status som distributionssystemoperatør, bør det behandles som en distributionssystemoperatør og være omfattet af en distributionssystemoperatørs forpligtelser. Dette direktivs bestemmelser om borgerenergifællesskaber præciserer kun de aspekter vedrørende drift af distributionssystemer, der kan være relevante for borgerenergifællesskaber, mens andre aspekter vedrørende drift af distributionssystemer finder anvendelse i henhold til reglerne vedrørende distributionssystemoperatører.

(48)

Elregninger er en vigtig kilde til oplysning af slutkunderne. Ud over information om forbrug og omkostninger kan de også indeholde andre oplysninger, der gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne deres aktuelle ordninger med andre tilbud. Tvister vedrørende regninger er imidlertid en meget almindelig kilde til forbrugerklager og en faktor, som bidrager til vedvarende lav forbrugertilfredshed og lavt forbrugerengagement i elektricitetssektoren. Det er derfor nødvendigt at gøre regningerne klarere og lettere at forstå samt at sikre, at regningerne og faktureringsoplysningerne tydeligt fremhævet viser et begrænset antal vigtige oplysninger, der er nødvendige for at sætte forbrugerne i stand til at styre deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør. Andre oplysninger bør gøres tilgængelige for slutkunderne, sammen med eller ved hjælp af henvisninger på deres regninger. Sådanne oplysninger bør angives på regningen eller i et særskilt dokument, der ledsager denne, eller regningen bør indeholde en henvisning til et sted, hvor slutkunden nemt kan finde oplysningerne på et websted, i en mobilapplikation eller på anden vis.

(49)

Regelmæssig levering af nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk elektricitetsforbrug, som lettes af intelligent måling, er vigtig for at hjælpe forbrugerne med at styre deres elektricitetsforbrug og -udgifter. Kunderne, navnlig husholdningskunder, bør alligevel have adgang til fleksible ordninger for den konkrete betaling af deres regninger. F.eks. kunne det være muligt for kunderne at få hyppige faktureringsoplysninger, mens de kun betaler kvartalsvis, eller der kunne være produkter, for hvilke kunderne uafhængigt af det faktiske forbrug betaler det samme beløb hver måned.

(50)

Bestemmelserne om fakturering i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (8) bør ajourføres, strømlines og flyttes til nærværende direktiv, hvor de passer bedre ind i sammenhængen.

(51)

Medlemsstaterne bør tilskynde til modernisering af distributionsnettene, f.eks. ved at indføre intelligente net, der bør indrettes, så de fremmer decentral produktion og energieffektivitet.

(52)

Inddragelse af forbrugerne kræver passende incitamenter og teknologier såsom intelligente målersystemer. Intelligente målersystemer styrker forbrugerne, da de giver dem nøjagtige og næsten realtid tilbagemeldinger om deres energiforbrug eller produktion, så forbrugerne bedre kan styre deres forbrug, udnytte fordelene ved fleksibelt elforbrug og andre ydelser og nedbringe deres elregninger. Intelligente målersystemer giver også distributionssystemoperatørerne et bedre overblik over deres net og som følge heraf mulighed for at reducere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og lade de opnåede besparelser gå videre til forbrugerne i form af lavere distributionstariffer.

(53)

Når det på nationalt plan besluttes, om der skal indføres intelligente målersystemer, bør det være muligt at basere beslutningen på en økonomisk vurdering. Denne økonomiske vurdering bør tage hensyn til de langsigtede fordele ved indførelsen af intelligente målersystemer for forbrugere og hele værdikæden såsom bedre netværksadministration, nøjagtigere planlægning og identifikation af nettab. Hvis det fremgår af vurderingen, at indførelsen af disse målersystemer kun er omkostningseffektiv for kunder med et vist elektricitetsforbrug, bør medlemsstaterne kunne tage hensyn til denne konklusion, når de indfører intelligente målersystemer. Denne vurdering bør dog i betragtning af den hurtige teknologiske udvikling gennemgås jævnligt som reaktion på væsentlige ændringer i de underliggende antagelser eller mindst hvert fjerde år.

(54)

Medlemsstater, der ikke systematisk indfører intelligente målersystemer, bør give forbrugerne mulighed for at få installeret en intelligent måler efter anmodning og på rimelige vilkår og bør forsyne dem med alle relevante oplysninger. Forbrugere, der ikke har intelligente målere, bør have ret til målere, der som minimum kan give dem de faktureringsoplysninger, der er specificeret i dette direktiv.

(55)

For at bidrage til forbrugernes aktive deltagelse i elektricitetsmarkederne bør de intelligente målersystemer, som medlemsstaterne indfører på deres område, være interoperable og bør være i stand til at levere de oplysninger, der er nødvendige til forbrugerenergistyringssystemer. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til anvendelsen af foreliggende relevante standarder, herunder standarder, der muliggør interoperabilitet på datamodel- og applikationslagsniveau, samt til bedste praksis og vigtigheden af at udvikle dataudveksling, fremtidige og innovative energitjenesteydelser, til udbredelsen af intelligente net og til det indre marked for elektricitet. De intelligente målersystemer, som indføres, bør endvidere ikke udgøre en hindring for skift af leverandør og være udstyret med formålstjenlige funktioner, som gør det muligt for forbrugerne at få næsten realtid adgang til deres forbrugsdata, tilpasse deres energiforbrug og i det omfang, den understøttende infrastruktur tillader det, tilbyde fleksibilitet til nettet og til elektricitetsvirksomheder, blive belønnet for det og opnå besparelser på deres elregninger.

(56)

For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt, at der gives adgang til objektive og gennemsigtige forbrugsdata. Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdata og til priser og tjenesteydelsesomkostninger i forbindelse med deres forbrug, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på grundlag af disse oplysninger. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug. Forudbetalinger bør ikke stille brugerne uforholdsmæssigt ugunstigt, og de forskellige betalingssystemer bør være ikkeforskelsbehandlende. Tilstrækkeligt hyppigt meddelte oplysninger til kunderne om deres energiudgifter, vil give dem incitament til energibesparelser, fordi de vil får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer. I den sammenhæng vil en fuldstændig gennemførelse af direktiv 2012/27/EU bidrage til, at forbrugerne kan reducere deres energiudgifter.

(57)

Forskellige modeller for forvaltning af data er blevet udviklet eller er under udvikling i medlemsstaterne efter indførelse af intelligente målersystemer. Uafhængigt af dataforvaltningsmodellen er det vigtigt, at medlemsstaterne indfører gennemsigtige regler om adgang til data på ikkeforskelsbehandlende vilkår, sikrer det højeste niveau af cybersikkerhed og databeskyttelse og sikrer, at de enheder, der behandler data, er upartiske.

(58)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte sårbare og energifattige kunder i forbindelse med det indre marked for elektricitet. Sådanne foranstaltninger kan være forskellige alt efter de særlige omstændigheder i den pågældende medlemsstat og kan eventuelt omfatte social- eller energipolitiske foranstaltninger vedrørende betaling af elregninger, investering i energieffektivitet i boligbyggeri eller forbrugerbeskyttelse, f.eks. sikkerhedsforanstaltninger mod afbrydelse af energileveringen. Såfremt leveringspligten også omfatter små virksomheder, kan foranstaltninger til at sikre, at en sådan leveringspligt varetages, være forskellige afhængig af, om disse foranstaltninger er rettet mod husholdningskunder eller små virksomheder.

(59)

Energitjenesteydelser er afgørende for at sikre unionsborgernes velfærd. Tilstrækkelig opvarmning, afkøling og belysning samt energi til husholdningsapparater er en forudsætning for at sikre en ordentlig levestandard samt borgernes sundhed. Disse tjenesteydelser sætter desuden unionsborgere i stand til at udnytte deres potentiale og styrker den sociale inklusion. Energifattige husstande har ikke råd til disse energitjenesteydelser som følge af en kombination af lav indkomst, høje energiudgifter og ringe energieffektivitet i deres boliger. Medlemsstaterne bør indsamle passende oplysninger for at holde øje med, hvor mange husstande der er berørt af energifattigdom. Præcise målinger bør hjælpe medlemsstaterne med at identificere husstande, der er berørt af energifattigdom, så der kan ydes målrettet støtte. Kommissionen bør aktivt støtte gennemførelsen af dette direktivs bestemmelser om energifattigdom ved at fremme udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne.

(60)

Hvis medlemsstater er berørt af energifattigdom og ikke har udarbejdet nationale handlingsplaner eller andre hensigtsmæssige rammer til at bekæmpe energifattigdom, bør de gøre dette med henblik på at mindske antallet af energifattige kunder. Lav indkomst, høje energiudgifter og ringe energieffektivitet i boliger er relevante faktorer i fastlæggelsen af kriterier for måling af energifattigdom. Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre sårbare og energifattige kunder den nødvendige levering. I denne forbindelse kunne der anvendes en integreret tilgang, f.eks. i forbindelse med energi- og socialpolitik, og foranstaltningerne kunne omfatte sociale politikker eller energieffektivitetsforbedringer på boligområdet. Dette direktiv bør styrke nationale politikker til fordel for sårbare og energifattige kunder.

(61)

Distributionssystemoperatørerne skal på en omkostningseffektiv måde integrere nye former for elektricitetsproduktion, navnlig anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, og nye belastninger, som f.eks. belastninger fra varmepumper og elektriske køretøjer. Derfor bør distributionssystemoperatørerne have mulighed for og gives incitamenter til at gøre brug af ydelser fra distribuerede energiressourcer såsom fleksibelt elforbrug og energilagring, baseret på markedsprocedurer, for at kunne drive deres net effektivt og undgå omkostningstunge udvidelser af nettet. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, f.eks. nationale netregler og markedsregler, og bør skabe incitamenter for distributionssystemoperatørerne ved hjælp af nettariffer, der ikke skaber hindringer for fleksibiliteten eller for forbedring af energieffektiviteten i nettet. Medlemsstaterne bør også indføre netudviklingsplaner for distributionssystemer for at støtte integrationen af anlæg, der bruger vedvarende energikilder, fremme udviklingen af energilageranlæg og elektrificering af transportsektoren samt forsyne systembrugerne med tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller opgraderinger af nettet, hvilket i dag kun sker i et fåtal af medlemsstaterne.

(62)

Systemoperatører bør ikke eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg. I den nye udformning af elektricitetsmarkedet bør energilagringsydelser være markedsbaserede og konkurrencedygtige. Derfor bør krydssubsidiering mellem energilagring af og den regulerede distributions- eller transmissionsfunktion undgås. Sådanne restriktioner for ejerskab af energilageranlæg skal forhindre konkurrenceforvridning, fjerne risikoen for forskelsbehandling, sikre retfærdig adgang til energilagringsydelser for alle markedsdeltagere og fremme effektiv brug af energilageranlæg ud over drift af distributions- og transmissionssystemer. Dette krav bør fortolkes og anvendes i overensstemmelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), navnlig friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten, som sikres af chartrets artikel 16 og 17.

(63)

Hvor energilageranlæg er fuldt integrerede netkomponenter, der ikke anvendes til balancering eller til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, bør de, med forbehold af den nationale regulerende myndigheds godkendelse, ikke være underlagt de samme strenge begrænsninger som systemoperatørerne med hensyn til at eje, udvikle, forvalte eller drive disse anlæg. Sådanne fuldt integrerede netkomponenter kan omfatte energilageranlæg som kondensatorer eller svinghjul, som leverer vigtige ydelser til netsikkerhed og netpålidelighed og bidrager til synkronisering af forskellige dele af systemet.

(64)

Med henblik på fremskridt i retning af en fuldstændig dekarboniseret elsektor, der er helt fri for emissioner, er det nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til sæsonmæssig energilagring. Sådan energilagring er et element, der vil fungere som et værktøj for driften af elektricitetssystemet såvel i et kortfristet som et sæsonmæssigt perspektiv med hensyn til at kunne håndtere den varierende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og de dermed forbundne risici i forhold til disse perspektiver.

(65)

Ikkeforskelsbehandlende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstream-adgangen til detailkunderne. For at sikre lige vilkår i detailleddet bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så distributionssystemoperatørerne hindres i at udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til husholdningskunder og små ikkehusholdningskunder.

(66)

Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre optimal effektivitet af en integreret levering, som kræver særlige operationelle standarder, eller opretholdes et lukket distributionssystem primært til brug for ejeren af systemet, bør det være muligt at undtage distributionssystemoperatøren for forpligtelser, som ville udgøre en unødvendig administrativ byrde, på grund af det særlige forhold mellem distributionssystemoperatøren og systembrugerne. Industrielle, kommercielle eller delte serviceområder, som f.eks. jernbanestationers bygninger, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med integrerede faciliteter og kemiske industrianlæg, kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge af den særlige karakter af deres drift.

(67)

Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og leveringsvirksomhed på den anden side (»effektiv adskillelse«) er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.

(68)

Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incitament til at forskelsbehandle konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskillelse, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes uafhængighed af alle leverings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde at løse den iboende interessekonflikt på og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for det indre gas- og elektricitetsmarked ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikkeforskelsbehandlende måde, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den eller de samme personer ikke har ret til at udøve kontrol over en producent eller leverandør, samtidig med at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder over for en producent eller leverandør. En producent eller leverandør bør inden for disse grænser have mulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

(69)

Ethvert krav om adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter hos producenter, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige investeringer og sikre nye markedsdeltagere adgang under en gennemsigtig og effektiv reguleringsordning og må ikke føre til en for kostbar reguleringsordning for de regulerende myndigheder.

(70)

Da ejerskabsmæssig adskillelse kræver, at virksomhederne i nogle tilfælde omstruktureres, bør de medlemsstater, der beslutter sig for ejerskabsmæssig adskillelse, indrømmes ekstra tid til at gennemføre de relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elektricitets- og gassektoren, bør bestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af de to sektorer.

(71)

For at sikre at netdriften foregår i fuld uafhængighed af leverings- og produktionsinteresser og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse ikke være medlem af både det ledende organ for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og det ledende organ for en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissionssystemoperatørs eller et transmissionssystems ledende organer og samtidig at udøve kontrol eller rettigheder over en producent eller leverandør.

(72)

Ved at oprette en systemoperatør eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af leverings- og produktionsinteresser, bør det kunne muliggøres, at en vertikalt integreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, mens en effektiv adskillelsen af interesser sikres, forudsat at en sådan uafhængig systemoperatør eller transmissionsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør, og forudsat at der indføres detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.

(73)

I tilfælde, hvor en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgik i en vertikalt integreret virksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæssig adskillelse og oprettelse af en systemoperatør eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af leverings- og produktionsinteresser.

(74)

For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder kan ydes fuld beskyttelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkte afhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier i netvirksomheden og aktier i de tilbageværende leverings- og produktionsvirksomheder, forudsat at kravene vedrørende ejerskabsmæssig adskillelse opfyldes.

(75)

Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at optionerne med en uafhængig system- eller transmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive. Reglerne om uafhængige transmissionsoperatører bør skabe et hensigtsmæssigt regelsæt til sikring af fair konkurrence, tilstrækkelige investeringer, adgang for nye markedsdeltagere og integration af elektricitetsmarkederne. Effektiv adskillelse via regler om uafhængige transmissionsoperatører bør være baseret på en søjle af organisatoriske foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende styring af transmissionssystemoperatørerne og på en søjle af foranstaltninger vedrørende investeringer, der sammenkobler ny produktionskapacitet med nettet og markedsintegrationen gennem et regionalt samarbejde. Transmissionsoperatørernes uafhængighed bør bl.a. også sikres gennem »afkølingsperioder«, hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed, der ville give adgang til samme oplysninger som dem, der kunne opnås i en ledelsesfunktion.

(76)

Medlemsstaterne bør have ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på deres område. Når en medlemsstat har benyttet sig af denne ret, bør en virksomhed ikke have ret til at oprette en uafhængig systemoperatør eller en uafhængig transmissionsoperatør. Desuden bør en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, ikke direkte eller indirekte kunne udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig adskillelse.

(77)

Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikkeforskelsbehandling mellem den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid med bestemmelserne om ejerskabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige systemoperatør, over både organerne i transmissionssystemoperatøren eller transmissionssystemet og organerne i producenten eller leverandøren, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den relevante medlemsstat kan påvise, at de relevante kraver overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejerskabsmæssig adskillelse og optionen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kontrollere produktions- og leveringsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den anden side.

(78)

Der bør være fuld effektiv adskillelse af netaktiviteter og leverings- og produktionsaktiviteter i hele Unionen både for EU- og ikke-EU-virksomheder. For at sikre at netaktiviteter og leverings- og produktionsaktiviteter i hele Unionen forbliver adskilt fra hinanden, bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder kravene til adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Unionen bør de regulerende myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når de træffer certificeringsafgørelser. For endvidere at sikre opfyldelse af Unionens internationale forpligtelser samt sikre solidaritet og energisikkerhed i Unionen bør Kommissionen have beføjelse til at afgive udtalelser om certificeringsafgørelser over for en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af personer fra tredjelande.

(79)

Bevillingsprocedurerne bør ikke føre til administrative byrder, der står i misforhold til producenternes størrelse og potentielle indvirkning. Urimeligt langvarige bevillingsprocedurer kan udgøre en hindring for adgang for nye markedsdeltagere.

(80)

Det er nødvendigt, at regulerende myndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål og kan være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre marked for elektricitet skal kunne fungere efter hensigten. Dette krav udelukker ikke prøvelse af lovligheden eller parlamentstilsyn i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige lovgivning. Endvidere er den nationale lovgivers godkendelse af den regulerende myndigheds budget ikke en hindring for budgetmæssig autonomi. Bestemmelserne om den regulerende myndigheds autonomi i gennemførelsen af det tildelte budget bør gennemføres inden for de rammer, som fastsættes af national budgetret. Det bør være muligt for medlemsstaterne at tage behørigt hensyn til de disponible menneskelige ressourcer og bestyrelsens størrelse, samtidigt med at de bidrager til den regulerende myndigheds uafhængighed fra politisk eller økonomisk indflydelse via en passende rotationsordning.

(81)

De regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller de metoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra transmissionssystemoperatører eller distributionssystemoperatører eller på grundlag af et forslag, som disse operatører og brugerne af nettene er enige om. Ved udførelsen af disse opgaver bør de regulerende myndigheder sikre, at transmissions- og distributionstarifferne er ikkeforskelsbehandlende og afspejler omkostningerne, og tage hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som følge af decentral produktion og foranstaltninger til efterspørgselsstyring.

(82)

De regulerende myndigheder bør fastsætte eller godkende individuelle nettariffer for transmissions- og distributionsnet eller en metode eller begge dele. I hvert tilfælde skal de regulerende myndigheders uafhængighed for så vidt angår fastsættelsen af nettariffer bevares i overensstemmelse med artikel 57, stk. 4, litra b), nr. ii).

(83)

Regulerende myndigheder bør sikre, at transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører træffer passende foranstaltninger for at gøre deres net mere robust og fleksibelt. De bør med henblik herpå overvåge disse operatørers resultater på grundlag af indikatorer som f.eks. transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatørers evne til at drive linjer under systemet med »dynamic line rating«, udvikling af fjernovervågning og realtidskontrol af understationer, nedbringelse af nettab og hyppigheden og varigheden af strømafbrydelser.

(84)

Regulerende myndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold til elektricitetsvirksomheder og til at pålægge elektricitetsvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning eller til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger dem sådanne sanktioner. Til dette formål bør regulerende myndigheder kunne anmode om relevante oplysninger fra elektricitetsvirksomhederne samt foretage passende og fyldestgørende undersøgelser og bilægge tvister. Regulerende myndigheder bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger, der sikrer forbrugerne fordele gennem fremme af den effektive konkurrence, der er en forudsætning for et velfungerende indre marked for elektricitet.

(85)

Regulerende myndigheder bør, når de udfører deres opgaver, sørge for indbyrdes koordinering med henblik på at sikre, at det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO for elektricitet), EU-enheden for distributionssystemoperatører (EU DSO-enheden) og regionale koordinationscentre overholder deres forpligtelser i henhold til den lovgivningsmæssige ramme for det indre elektricitetsmarked samt med afgørelser truffet af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (9). Med udvidelsen af det operationelle ansvar for ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden og de regionale koordinationscentre er det nødvendigt at styrke tilsynet med hensyn til enheder, der opererer på EU-plan eller regionalt plan. De regulerende myndigheder bør rådføre sig med hinanden og bør koordinere deres tilsyn med henblik på i fællesskab at identificere situationer, hvor ENTSO for Elektricitet, EU DSO-enheden og de regionale koordinationscentre ikke overholder deres respektive forpligtelser.

(86)

Regulerende myndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til at sikre høje standarder med hensyn til leveringspligt og offentlig service i overensstemmelse med markedsåbningen, beskyttelsen af sårbare kunder samt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Disse bestemmelser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en EU-dimension, eller reglerne for det indre marked, som f.eks. reglerne om frie kapitalbevægelser. Det uafhængige organ, hvortil en part, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed, kan klage, kunne være en domstol eller en lignende instans, som har kompetence til at foretage prøvelse af lovligheden.

(87)

Dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (10) fratager ikke medlemsstaterne muligheden for at etablere og offentliggøre deres nationale energipolitik. Som følge heraf kan det afhængigt af en medlemsstats forfatningsmæssige ordninger høre under en medlemsstats kompetence at fastlægge en politikramme, som de regulerende myndigheder skal handle inden for, f.eks. hvad angår forsyningssikkerhed. Generelle energipolitiske retningslinjer, som udstedes af medlemsstaten, bør dog ikke gribe ind i de regulerende myndigheders uafhængighed og autonomi.

(88)

Forordning (EU) 2019/943 fastsætter, at Kommissionen kan vedtage retningslinjer eller netregler med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinjer og netregler udgør bindende gennemførelsesforanstaltninger og er med hensyn til visse bestemmelser i dette direktiv også et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.

(89)

Medlemsstaterne og de kontraherende parter i traktaten om oprettelse af energifællesskabet (11) bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af en integreret elektricitetshandelsregion, og bør ikke træffe foranstaltninger, som hæmmer en yderligere integration af elektricitetsmarkederne eller bringer medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare.

(90)

Dette direktiv bør sammenholdes med forordning (EU) 2019/943, der fastsætter hovedprincipperne for den nye udformning af elektricitetsmarkedet, som vil gøre det muligt at belønne fleksibilitet bedre, skabe passende prissignaler og sikre, at der etableres velfungerende integrerede korttidsmarkeder. Forordning (EU) 2019/943 fastsætter også nye regler på forskellige områder, herunder om kapacitetsmekanismer og samarbejde mellem transmissionssystemoperatører.

(91)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i chartret. Dette direktiv bør følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med nævnte rettigheder og principper, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, som sikres ved chartrets artikel 8. Det er afgørende, at behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv foregår i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (12).

(92)

For at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet med dette direktiv, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelsen af regler for de regulerende myndigheders forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ACER og den nærmere procedure for overholdelse af netreglerne og retningslinjerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(93)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge interoperabilitetskrav og ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige procedurer for adgang til måledata, forbrugsdata og data, der er nødvendig i forbindelse med skifte af leverandør, fleksibelt elforbrug og andre ydelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

(94)

Når en fritagelse finder anvendelse i henhold til artikel 66, stk. 3, 4 eller 5, bør den også omfatte enhver bestemmelse i dette direktiv, der er accessorisk til eller kræver forudgående anvendelse af enhver af de bestemmelser, fra hvilken der er indrømmet en fritagelse.

(95)

Bestemmelserne i direktiv 2012/27/EU vedrørende elektricitetsmarkederne såsom bestemmelserne om måling of fakturering af elektricitet, fleksibelt elforbrug og forrang samt netadgang for højeffektiv kraftvarmeproduktion er ajourført ved bestemmelserne i nærværende direktiv og i forordning (EU) 2019/943. Direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(96)

Målet for dette direktiv, nemlig oprettelsen af et velfungerende indre marked for elektricitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(97)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (15) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(98)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2009/72/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af direktiv 2009/72/EF.

(99)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III angivne frister for gennemførelse i national ret og datoen for anvendelse af direktiv 2009/72/EF —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved dette direktiv fastsættes fælles regler for produktion, transmission, distribution, energilagring og elektricitetslevering samt for forbrugerbeskyttelse med henblik på at skabe reelt integrerede konkurrencebaserede, forbrugerorienterede, fleksible, rimelige og gennemsigtige elektricitetsmarkeder i Unionen.

Dette direktiv har gennem udnyttelse af fordelene ved et integreret marked til formål at sikre overkommelige og gennemsigtige energipriser og energiomkostninger for forbrugerne, en høj grad af forsyningssikkerhed og en gnidningsløs overgang til et bæredygtigt lavemissionsenergisystem. Det fastlægger centrale regler for, hvorledes Unionens elektricitetssektor skal organiseres og fungere, navnlig regler om forbrugerindflydelse og forbrugerbeskyttelse, om åben adgang til det integrerede marked, om tredjeparts adgang til transmissions- og distributionsinfrastruktur, krav om adskillelse og regler om uafhængige regulerende myndigheder i medlemsstaterne.

Dette direktiv fastsætter også måder, hvorpå medlemsstater, regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører skal samarbejde med henblik på oprettelsen af et fuldt sammenkoblet indre marked for elektricitet, der øger integrationen af elektricitet fra vedvarende energikilder, fri konkurrence og forsyningssikkerheden.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)   »kunde«: engroskunde eller slutkunde af elektricitet

2)   »engroskunde«: en fysisk eller juridisk person, der køber elektricitet med henblik på videresalg inden for eller uden for det system, hvor den pågældende er etableret

3)   »slutkunde«: en kunde, der køber elektricitet til eget forbrug

4)   »husholdningskunde«: en kunde, der køber elektricitet til eget husholdningsforbrug, men ikke til erhvervsmæssig virksomhed

5)   »ikkehusholdningskunde«: en fysisk eller juridisk person, der køber elektricitet, der ikke er til eget husholdningsbrug, herunder producenter, industrikunder, små og mellemstore virksomheder, andre virksomheder og engroskunder

6)   »mikrovirksomhed«: en virksomhed, som beskæftiger færre end ti personer og har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2 mio. EUR

7)   »lille virksomhed«: en virksomhed, som beskæftiger færre end 50 personer og har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR

8)   »aktiv kunde«: en slutkunde eller en gruppe af slutkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes eget område, der befinder sig inden for afgrænsede skel, eller, hvis en medlemsstat tillader det, på andre områder, eller der sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed

9)   »elektricitetsmarkeder«: markeder for elektricitet, herunder over the counter-markeder og elektricitetsbørser, markeder for handel med energi, kapacitet, balancering og systemydelser i alle tidsrammer, herunder forward-, day-ahead- og intradaymarkeder

10)   »markedsdeltager«: markedsdeltager som defineret i artikel 2, nr. 25), i forordning (EU) 2019/943

11)   »borgerenergifællesskab«: en retlig enhed:

a)

der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af medlemmer eller partshavere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder

b)

hvis primære formål er at give sine medlemmer eller partshavere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst, og

c)

som kan beskæftige sig med produktion, herunder baseret på vedvarende energikilder, distribution, levering, forbrug, aggregering, energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til opladning af elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser til sine medlemmer eller partshavere

12)   »levering«: salg, herunder videresalg, af elektricitet til kunder

13)   »elektricitetsleveringskontrakt«: en kontrakt om elektricitetslevering, dog ikke elektricitetsderivater

14)   »elektricitetsderivat«: et finansielt instrument som anført i punkt 5, 6 eller 7 i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (16), for så vidt som instrumentet vedrører elektricitet

15)   »dynamisk elpriskontrakt«: en elektricitetsleveringskontrakt mellem en leverandør og en slutkunde, som afspejler prisudsvinget på spotmarkederne, herunder på day-ahead- og intraday-markeder, med intervaller, der som minimum svarer til markedsafregningsintervallerne

16)   »kontraktopsigelsesgebyr«: et gebyr eller en bøde, som leverandører eller markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, pålægger en kunde for opsigelse af en elektricitetsleverings- eller tjenesteydelseskontrakt

17)   »skifterelateret gebyr«: et gebyr eller en bøde for skift af leverandør eller markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, herunder kontraktopsigelsesgebyrer, som leverandører eller markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, eller systemoperatører direkte eller indirekte pålægger en kunde

18)   »aggregering«: en funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere kunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked

19)   »uafhængig aggregator«: en markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, og som ikke er tilknyttet kundens leverandør

20)   »fleksibelt elforbrug«: ændringer i en slutkundes elforbrug i forhold til det normale eller aktuelle forbrugsmønster som reaktion på markedssignaler, herunder som reaktion på tidspunktafhængige elpriser eller finansielle incitamenter, eller som reaktion på accept af slutkundens bud om at sælge en forbrugsreduktion eller -forøgelse til en bestemt pris på et organiseret marked som defineret i artikel 2, nr. 4), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 (17), hvad enten dette sker alene eller gennem aggregering,

21)   »faktureringsoplysninger«: oplysningerne på en slutkundes regning, bortset fra en betalingsanmodning

22)   »konventionel måler«: en analog eller elektronisk måler, der ikke både kan sende og modtage data

23)   »intelligent målersystem«: et elektronisk system, som kan måle den elektricitet, der leveres til nettet, eller den elektricitet, der forbruges, og give flere oplysninger end en konventionel måler, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation

24)   »interoperabilitet«: i forbindelse med intelligent måling, evnen hos to eller flere energi- eller kommunikationsnet, -systemer, -apparater, -applikationer eller -komponenter til at arbejde sammen med henblik på at udveksle og gøre brug af information for at kunne udføre bestemte funktioner

25)   »periode for afregning af ubalancer«: periode for afregning af ubalancer som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2019/943

26)   »næsten realtid«: i forbindelse med intelligent måling, en kort tidsperiode, normalt ned til sekunder eller op til tidsrammen for afregning af ubalancer på det nationale marked

27)   »den bedste tilgængelige teknik«: i forbindelse med databeskyttelse og sikkerhed i et intelligent målingsmiljø, den mest effektive, avancerede og praktisk egnede teknik til i princippet at danne grundlag for overholdelse af Unionens databeskyttelses- og sikkerhedsregler

28)   »distribution«: transport af elektricitet via høj-, mellem- eller lavspændingsdistributionssystemer med henblik på dets leverance til kunder; omfatter ikke levering

29)   »distributionssystemoperatør«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af elektricitet

30)   »energieffektivitet«: forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenesteydelser, varer eller energi og tilførsel i form af energi

31)   »energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende ikkefossile kilder, dvs. i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende energi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra spildevandsanlæg og biogas

32)   »decentral produktion«: produktionsanlæg, der er tilkoblet distributionssystemet

33)   »ladestander«: en grænseflade, der er i stand til at oplade ét elektrisk køretøj ad gangen eller udskifte batteriet til ét elektrisk køretøj ad gangen

34)   »transmission«: transport af elektricitet via det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding med henblik på levering af elektricitet til slutkunder eller distributionsvirksomheder; omfatter ikke levering

35)   »transmissionssystemoperatør«: en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af elektricitet

36)   »systembruger«: en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et transmissionssystem eller et distributionssystem

37)   »produktion«: fremstilling af elektricitet

38)   »producent«: en fysisk eller juridisk person, der fremstiller elektricitet

39)   »samkøringslinje«: udstyr, der anvendes til at sammenkoble elektricitetssystemer

40)   »sammenkoblet system«: en række transmissions- og distributionssystemer, der er indbyrdes forbundet ved hjælp af en eller flere samkøringslinjer

41)   »direkte linje«: enten en elektricitetsforbindelse, der forbinder et isoleret produktionsanlæg med en isoleret kunde, eller en elektricitetsforbindelse, som forbinder en producent og en elektricitetsleveringsvirksomhed med henblik på direkte levering af deres egne faciliteter, dattervirksomheder og kunder

42)   »lille isoleret system«: et system, der havde et forbrug på under 3 000 GWh i 1996, hvor mindre end 5 % af det årlige forbrug dækkes via sammenkobling med andre systemer

43)   »lille forbundet system«: et system, der havde et forbrug på under 3 000 GWh i 1996, hvor mere end 5 % af det årlige forbrug dækkes via sammenkobling med andre systemer

44)   »kapacitetsbegrænsninger«: kapacitetsbegrænsninger som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2019/943

45)   »balancering«: balancering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2019/943

46)   »balanceringsenergi«: balanceringsenergi som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2019/943

47)   »balanceansvarlig part«: balanceansvarlig part som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/943

48)   »systemydelse«: en ydelse, der er nødvendig for driften af et transmissions- eller distributionssystem, herunder balancering og ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, dog ikke håndtering af kapacitetsbegrænsninger

49)   »ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse«: en ydelse, der anvendes af en transmissionssystemoperatør eller distributionssystemoperatør til spændingsregulering i statisk tilstand, tilførsel af hurtig reaktiv strøm, inerti for stabilitet i lokale net, kortslutningsstrøm, »black start«-kapacitet og ødriftkapacitet

50)   »regionalt koordinationscenter«: et regionalt koordinationscenter, som er oprettet i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2019/943

51)   »fuldt integrerede netkomponenter«: netkomponenter, der er integreret i et transmissions- eller distributionssystem, herunder lageranlæg, og som udelukkende anvendes til at sikre sikker og pålidelig drift af transmissions- eller distributionssystemet og ikke til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger

52)   »integreret elektricitetsvirksomhed«: en vertikalt integreret virksomhed eller en horisontalt integreret virksomhed

53)   »vertikalt integreret virksomhed«: en elektricitetsvirksomhed eller en gruppe af elektricitetsvirksomheder, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission eller distribution, og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller levering

54)   »horisontalt integreret virksomhed«: en elektricitetsvirksomhed, der udøver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion i salgsøjemed, transmission, distribution eller levering, sideløbende med en anden ikkeelektricitetsrelateret aktivitet

55)   »tilknyttet virksomhed«: tilknyttede virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (18) og virksomheder, som tilhører samme selskabsdeltagere

56)   »kontrol«: rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en virksomheds drift, særlig ved:

a)

ejerskab eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf

b)

rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer og deres afstemninger eller beslutninger

57)   »elektricitetsvirksomhed«: en fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring, levering eller køb af elektricitet, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er slutkunde

58)   »sikkerhed«: såvel elektricitetsforsynings- og leveringssikkerhed som teknisk sikkerhed

59)   »energilagring«: i elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer

60)   »energilageranlæg«: i elektricitetssystemet, et anlæg, hvor der sker energilagring.

KAPITEL II

GENERELLE REGLER FOR ELEKTRICITETSSEKTORENS ORGANISATION

Artikel 3

Konkurrencedygtige, forbrugerorienterede, fleksible og ikkeforskelsbehandlende elektricitetsmarkeder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale ret ikke virker urimeligt hæmmende for grænseoverskridende handel med elektricitet, forbrugerdeltagelse, herunder gennem fleksibelt elforbrug, investeringer i navnlig variabel og fleksibel energiproduktion, energilagring, indførelse af elektromobilitet eller nye samkøringslinjer mellem medlemsstater, og at elpriserne afspejler de reelle forhold med hensyn til udbud og efterspørgsel.

2.   Medlemsstaterne tager i forbindelse med udviklingen af nye samkøringslinjer hensyn til målene for elektricitetssammenkobling som fastsat i artikel 4, litra d), nr. 1), i forordning (EU) 2018/1999.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der på det indre marked for elektricitet ikke er uberettigede hindringer for adgang til, drift på og udtræden af markedet, uden at dette berører de kompetencer, som medlemsstaterne har i forhold til tredjelande.

4.   Medlemsstaterne sikrer lige vilkår, når elektricitetsvirksomheder er omfattet af gennemsigtige, forholdsmæssige og ikkeforskelsbehandlende regler, gebyrer og behandling, navnlig med hensyn til balanceansvar, adgang til engrosmarkeder, adgang til data, skifteprocesser og faktureringssystemer og, hvis det er relevant, i forbindelse med udstedelse af tilladelser.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at markedsdeltagere fra tredjelande, når de opererer på det indre marked for elektricitet, overholder gældende EU-ret og national ret, herunder ret vedrørende miljøpolitik og sikkerhedspolitik.

Artikel 4

Frit valg af leverandør

Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder frit kan købe elektricitet fra en leverandør efter eget valg og sikrer, at alle kunder kan have mere end én elektricitetsleveringskontrakt på samme tid, forudsat at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter er etableret.

Artikel 5

Markedsbaserede leveringspriser

1.   Leverandørerne skal frit kunne fastsætte den pris, til hvilken de leverer elektricitet til kunderne. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre en effektiv konkurrence mellem leverandørerne.

2.   Medlemsstaterne sikrer beskyttelse af energifattige og sårbare husholdningskunder, jf. artikel 28 og 29, via socialpolitiske foranstaltninger eller ved hjælp af andre midler, som ikke består i offentlige indgreb i fastsættelsen af priserne for elektricitetslevering.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne regulere fastsættelsen af priser for elektricitetslevering til energifattige og sårbare husholdningskunder ved hjælp af offentlige indgreb. Sådanne offentlige indgreb er underlagt betingelserne i stk. 4 og 5.

4.   Offentlige indgreb i forbindelse med prisfastsættelse for elektricitetslevering:

a)

skal forfølge mål af almen økonomisk interesse og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå denne almene økonomiske interesse

b)

skal være klart definerede, gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og kontrollerbare

c)

skal sikre EU-elektricitetsvirksomheder lige adgang til kunderne

d)

skal være tidsbegrænsede og stå i et rimeligt forhold til de begunstigedes behov

e)

må ikke på en forskelsbehandlende måde medføre yderligere omkostninger for markedsdeltagere.

5.   En medlemsstat, der anvender offentlige indgreb i forbindelse med prisfastsættelsen for elektricitetslevering i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal også overholde artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 24 i forordning (EU) 2018/1999, uanset om den pågældende medlemsstat har et betydeligt antal husstande, der lider under energifattigdom.

6.   Med henblik på en overgangsperiode for at sikre effektiv konkurrence i forbindelse med elektricitetsleveringsaftaler mellem leverandører og for at opnå fuldstændig effektiv markedsbaseret detailprisfastsættelse på elektricitet i overensstemmelse med stk. 1 kan medlemsstaterne anvende offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetslevering til husholdningskunder og til mikrovirksomheder, der ikke drager fordel af offentlige indgreb i henhold til stk. 3.

7.   Offentlige indgreb i henhold til stk. 6 skal være i overensstemmelse med de i stk. 4 fastsatte betingelser og:

a)

ledsages af en række foranstaltninger for at opnå effektiv konkurrence og en metode til vurdering af fremskridt i forbindelse med disse foranstaltninger

b)

fastsættes ved anvendelse af en metode, der sikrer ikkeforskelsbehandlende behandling af leverandører

c)

fastsættes til en pris, der er højere end omkostningerne, på et niveau, hvor der kan opstå effektiv priskonkurrence

d)

være udformet således, at de ikke indvirker negativt på engrosmarkedet for elektricitet

e)

sikre, at alle, der begunstiges ved et sådant offentligt indgreb, har mulighed for at vælge tilbud på konkurrencemarkedet og informeres direkte mindst hvert kvartal om tilgængeligheden af tilbud og besparelser på konkurrencemarkedet, navnlig dynamiske elpriskontrakter, og sikre, at de får bistand til at skifte til et markedsbaseret tilbud

f)

i henhold til artikel 19 og 21 sikre, at alle, der begunstiges ved et sådant offentligt indgreb, har ret til og får tilbud om at få intelligente målere installeret uden ekstra udgift for disse kunder, at de informeres direkte om muligheden for at få installeret intelligente målere, og at de tilbydes den nødvendige bistand

g)

ikke føre til direkte krydssubsidiering mellem kunder, der forsynes til markedspriser, og kunder, der forsynes til regulerede leveringspriser.

8.   Medlemsstaterne anmelder de foranstaltninger, som de træffer i overensstemmelse med stk. 3 og 6, til Kommissionen inden for en måned efter vedtagelsen heraf og kan anvende dem umiddelbart. Anmeldelsen ledsages af en redegørelse for, hvorfor det tilstræbte mål ikke kunne nås i tilstrækkelig grad med andre midler, hvordan kravene i stk. 4 og 7 er opfyldt, og hvilke virkninger de anmeldte foranstaltninger har på konkurrencen. Anmeldelsen skal beskrive, hvilke støttemodtagere der er omfattet, foranstaltningernes varighed og antallet af husholdningskunder, der berøres af foranstaltningerne, og skal forklare, hvordan de regulerede priser er fastsat.

9.   Medlemsstaterne forelægger senest den 1. januar 2022 og den 1. januar 2025 Kommissionen rapporter om gennemførelsen af denne artikel, om nødvendigheden og proportionaliteten af offentlige indgreb i medfør af denne artikel og med en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af at opnå effektiv konkurrence mellem leverandører og overgangen til markedsbaserede priser. Medlemsstater, der anvender regulerede priser i overensstemmelse med stk. 6, aflægger rapport om overholdelsen af betingelserne i stk. 7, herunder om overholdelsen hos de leverandører, der skal anvende sådanne indgreb, samt om indvirkningerne af regulerede priser på disse leverandørers økonomi.

10.   Kommissionen gennemgår og forelægger senest den 31. december 2025 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne artikel med henblik på at opnå markedsbaseret detailprisfastsættelse for elektricitet sammen med eller efterfulgt af et eventuelt lovgivningsmæssigt forslag. Dette lovgivningsmæssige forslag kan omfatte en slutdato for regulerede priser.

Artikel 6

Tredjepartsadgang

1.   Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til transmissions- og distributionssystemerne, som bygger på offentliggjorte tariffer, der gælder for alle kunder, og som anvendes objektivt og uden forskelsbehandling mellem systembrugerne. Medlemsstaterne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er beregnet efter, er godkendt i overensstemmelse med artikel 59 forud for deres ikrafttræden, og at disse tariffer — og metoderne, hvor kun disse godkendes — offentliggøres, inden de træder i kraft.

2.   En transmissions- eller distributionssystemoperatør kan nægte adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige kapacitet. Afslaget skal begrundes behørigt på grundlag af objektive samt teknisk og økonomisk forsvarlige kriterier, særlig under hensyn til artikel 9. Medlemsstaterne eller, hvis medlemsstaterne har fastsat bestemmelse herom, disse medlemsstaters regulerende myndigheder sikrer, at disse kriterier anvendes konsekvent, og at den systembruger, som er blevet nægtet adgang, har mulighed for at gøre brug af en tvistbilæggelsesprocedure. De regulerende myndigheder sikrer også, at transmissionssystemoperatøren eller distributionssystemoperatøren i givet fald, og når der nægtes adgang, giver relevante oplysninger om de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at styrke nettet. Sådanne oplysninger skal under alle omstændigheder gives, når adgang til ladestandere er nægtet. Den part, som anmoder om sådanne oplysninger, kan pålægges et rimeligt gebyr, som afspejler omkostningerne ved at fremlægge sådanne oplysninger.

3.   Denne artikel finder anvendelse på borgerenergifællesskaber, der forvalter distributionsnet.

Artikel 7

Direkte linjer

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at muliggøre:

a)

at alle producenter og elektricitetsleveringsvirksomheder, der er etableret på deres område, kan forsyne deres egne faciliteter samt deres dattervirksomheder og kunder via en direkte linje uden at blive udsat for uforholdsmæssige administrative procedurer eller omkostninger

b)

at enhver kunde på deres område individuelt eller i fællesskab kan blive forsynet med elektricitet fra producenter og elektricitetsleveringsvirksomheder via en direkte linje.

2.   Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for meddelelse af bevillinger til etablering af direkte linjer på deres område. Disse kriterier skal være objektive og ikkeforskelsbehandlende.

3.   Muligheden for at levere elektricitet via en direkte linje, jf. denne artikels stk. 1, berører ikke muligheden for at indgå elektricitetsleveringsaftaler i henhold til artikel 6.

4.   Medlemsstaterne kan meddele bevillinger til etablering af en direkte linje betinget af enten, at systemadgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 6, eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til artikel 60, alt efter omstændighederne.

5.   Medlemsstaterne kan nægte at meddele bevilling til etablering af en direkte linje, hvis en sådan bevilling ville vanskeliggøre anvendelsen af bestemmelserne om forpligtelser til offentlig service i artikel 9. Et sådant afslag skal begrundes behørigt.

Artikel 8

Bevillingsprocedure med henblik på ny kapacitet

1.   Ved etablering af ny produktionskapacitet anvender medlemsstaterne en bevillingsprocedure, som forløber i henhold til objektive, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende kriterier.

2.   Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for meddelelse af bevillinger til etablering af produktionskapacitet på deres område. Ved fastsættelsen af passende kriterier tager medlemsstaterne hensyn til:

a)

elektricitetssystemets, anlæggenes og tilhørende udstyrs sikkerhed og pålidelighed

b)

beskyttelse af den offentlige sundhed og sikkerhed

c)

miljøbeskyttelse

d)

arealanvendelse og lokalisering

e)

anvendelse af offentlige arealer

f)

energieffektivitet

g)

arten af de primære energikilder

h)

bevillingsansøgerens karakteristika såsom teknisk, økonomisk og finansiel formåen

i)

overensstemmelse med foranstaltninger truffet i henhold til artikel 9

j)

produktionskapacitetens bidrag til opfyldelsen af Unionens overordnede mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder af Unionens udvidede endelige energiforbrug udgør mindst 32 % senest i 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19)

k)

produktionskapacitetens bidrag til begrænsning af emissioner, og

l)

alternativer til opførelse af ny produktionskapacitet såsom løsninger med hensyn til fleksibelt elforbrug og energilagring.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der findes særlige, forenklede og strømlinede bevillingsprocedurer for små decentrale produktionsanlæg og/eller decentral produktion, som tager hensyn til deres begrænsede størrelse og potentielle indvirkning.

Medlemsstaterne kan fastsætte retningslinjer for denne særlige bevillingsprocedure. Regulerende myndigheder eller andre kompetente nationale myndigheder, herunder planlægningsmyndigheder, gennemgår disse retningslinjer og kan komme med anbefalinger til ændringer heraf.

Hvis medlemsstaterne har fastlagt særlige procedurer for godkendelse af arealanvendelse for store nye infrastrukturprojekter i forbindelse med produktionskapacitet, medtager medlemsstaterne i relevant omfang opførelsen af ny produktionskapacitet inden for rammerne af disse procedurer og gennemfører dem på en ikkeforskelsbehandlende måde og inden for en passende tidsramme.

4.   Bevillingskriterierne og -procedurerne offentliggøres. Ved afslag på en bevillingsansøgning underrettes ansøgeren om grundene. Disse grunde skal være objektive, ikkeforskelsbehandlende, velfunderede og behørigt dokumenterede. Ansøgeren skal have mulighed for at påklage afgørelsen.

Artikel 9

Forpligtelser til offentlige service

1.   Med forbehold af stk. 2 påser medlemsstaterne på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, at elektricitetsvirksomheder drives efter dette direktivs principper med henblik på at etablere et konkurrencebaseret, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt elektricitetsmarked. De afstår fra at forskelsbehandle disse virksomheder for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

2.   Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i TEUF, særlig artikel 106, ud fra almen økonomisk interesse pålægge virksomheder i elektricitetssektoren forpligtelser til offentlig service, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og kontrollerbare, og de skal sikre elektricitetsvirksomheder i Unionen lige adgang til de nationale forbrugere. Forpligtelser til offentlig service, der vedrører fastsættelse af priserne for elektricitetslevering, skal være i overensstemmelse med kravene i dette direktivs artikel 5.

3.   Såfremt der ydes økonomisk kompensation, andre former for kompensation og enerettigheder fra en medlemsstat til opfyldelse af forpligtelserne i denne artikels stk. 2 eller til varetagelse af leveringspligt som fastsat i artikel 27, skal dette ske på en ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtig måde.

4.   Medlemsstaterne underretter efter gennemførelsen af dette direktiv Kommissionen om alle de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde leveringspligten og offentlige serviceforpligtelser, herunder forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, og deres mulige virkninger på den nationale og internationale konkurrence, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en fritagelse fra dette direktiv. De underretter derefter hvert andet år Kommissionen om enhver ændring, der foretages i disse foranstaltninger, uanset om disse foranstaltninger kræver en fritagelse fra dette direktiv.

5.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende dette direktivs artikel 6, 7 og 8, for så vidt anvendelsen retligt eller faktisk ville hindre opfyldelse af de forpligtelser, der er pålagt elektricitetsvirksomheder under hensyn til almen økonomisk interesse, og for så vidt udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Unionens interesse. I henhold til artikel 106 i TEUF og dette direktiv omfatter Unionens interesse bl.a. konkurrence i forbindelse med kunder.

KAPITEL III

FORBRUGERINDFLYDELSE OG -BESKYTTELSE

Artikel 10

Grundlæggende kontraktlige rettigheder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle slutkunder har ret til at få leveret deres elektricitet af en leverandør, med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat leverandøren er registreret, forudsat at leverandøren overholder de gældende regler for handel og balancering. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke indebærer forskelsbehandling af leverandører, som allerede er registreret i en anden medlemsstat.

2.   Med forbehold af Unionens bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (20) og Rådets direktiv 93/13/EØF (21), sikrer medlemsstaterne, at slutkunderne har de i denne artikels stk. 3-12 fastsatte rettigheder.

3.   Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør, idet der i kontrakten skal angives følgende:

a)

leverandørens navn og adresse

b)

hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning

c)

hvilke typer vedligeholdsservice der tilbydes

d)

hvordan aktuel information om gældende tariffer, vedligeholdsgebyrer og pakketilbudsprodukter eller -tjenesteydelser kan indhentes

e)

kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og opsigelse af kontrakten og ydelserne, herunder pakketilbudsprodukter eller -tjenesteydelser i forbindelse med disse tjenesteydelser, og hvorvidt det er muligt at opsige kontrakten uden omkostninger

f)

eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes, herunder unøjagtig og forsinket fakturering

g)

hvordan en procedure til udenretslig bilæggelse af tvister, jf. artikel 26, iværksættes

h)

oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder oplysninger om klagebehandling og alle de i dette stykke omhandlede oplysninger, som videreformidles ved fakturering og via elektricitetsvirksomhedernes websteder på en klar og letforståelig måde.

Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder skal der gives oplysninger herom forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgås via mellemmænd, gives der ligeledes oplysning om de i dette stykke omhandlede forhold forud for kontraktens indgåelse.

Slutkunder skal have et resumé af de vigtigste kontraktbetingelser på en fremtrædende måde i et præcist og enkelt sprog.

4.   Slutkunder underrettes med passende varsel om en hensigt om at ændre kontraktbestemmelser og orienteres om deres ret til at opsige kontrakten, når de modtager denne underretning. Leverandører giver på en gennemsigtig og forståelig måde deres kunder direkte meddelelse om enhver justering af leveringsprisen og om årsagerne hertil og forudsætningerne herfor samt om justeringens omfang på et passende tidspunkt og senest to uger, eller for så vidt angår husholdningskunder senest én måned, før justeringens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne kan opsige kontrakten, hvis de ikke godkender de nye kontraktvilkår eller justeringer af leveringsprisen, som leverandøren har underrettet dem om

5.   Leverandører skal give slutkunder gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for adgang til og brug af elektricitetsleverancer

6.   Leverandører skal tilbyde slutkunder et bredt udvalg af betalingsmetoder. Sådanne betalingsmetoder må ikke indebære urimelig forskelsbehandling af kunder. Eventuelle forskelle i gebyrer i forbindelse med betalingsmetoder eller forudbetalingssystemer skal være objektive, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssige og må i overensstemmelse med artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (22) ikke overstige de direkte omkostninger, som afholdes af betalingsmodtageren for brug af den pågældende betalingsmetode eller et forudbetalingssystem

7.   I henhold til stk. 6 må husholdningskunder, som har adgang til forudbetalingssystemer, ikke stilles ufordelagtigt som følge af forudbetalingssystemerne.

8.   Leverandører skal tilbyde slutkunder rimelige og gennemsigtige generelle vilkår og betingelser, som skal anføres i et letforståeligt og utvetydigt sprog, og som ikke må indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for at udøve kundernes rettigheder såsom overdreven kontraktmæssig dokumentation. Kunderne skal beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder.

9.   Slutkunder har ret til ydelser og klagebehandling af god standard fra deres leverandørs side. Leverandører skal behandle klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde.

10.   Slutkunder informeres om deres rettigheder med hensyn til leveringspligt, hvis de er omfattet af leveringspligt i henhold til de bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i medfør af artikel 27

11.   Leverandører giver husholdningskunder fyldestgørende oplysninger om alternative foranstaltninger til afbrydelse af elektricitetsleveringen i tilstrækkelig god tid før den planlagte afbrydelse. Sådanne alternative foranstaltninger, der ikke bør medføre ekstra omkostninger for kunderne, kan henvise til kilder til støtte for at undgå afbrydelser, forudbetalingssystemer, energisyn, energikonsulentydelser, alternative betalingsplaner, rådgivning om gældsforvaltning eller udsættelse af afbrydelser og må ikke medføre yderligere omkostninger for kunder, der står over for en afbrydelse.

12.   Leverandører giver slutkunder en endelig kontoopgørelse efter ethvert skift af leverandør senest seks uger efter, at et sådant skift har fundet sted.

Artikel 11

Ret til en dynamisk elpriskontrakt

1.   Medlemsstaterne sikrer, at det nationale regelsæt sætter leverandører i stand til at tilbyde en dynamisk elpriskontrakt. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, som har fået installeret en intelligent måler, kan anmode om at indgå en dynamisk elpriskontrakt med mindst én leverandør og med enhver leverandør, som har flere end 200 000 slutkunder.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at leverandørerne informerer slutkunderne fuldt ud om de muligheder, omkostninger og risici, der er forbundet med en sådan dynamisk elpris-kontrakt, og sikrer, at leverandørerne er forpligtet til at give slutkunderne oplysninger i overensstemmelse hermed, herunder for så vidt angår nødvendigheden af at installere en egnet elmåler. De regulerende myndigheder overvåger markedsudviklingen og vurderer de risici, som de nye produkter og ydelser kan udgøre, og griber ind over for urimelig praksis.

3.   Leverandører indhenter hver slutkundes samtykke, inden denne kunde skifter til en dynamisk elpriskontrakt.

4.   Som minimum i en tiårsperiode efter indførelsen af dynamiske elpriskontrakter overvåger medlemsstaterne eller de regulerende myndigheder og offentliggør en årlig rapport om de vigtigste udviklinger på dette område, herunder tilbuddene på markedet og effekten på forbrugernes regninger, og særligt omfanget af prisudsvingene.

Artikel 12

Ret til at skifte og regler for skifterelaterede gebyrer

1.   Skift af leverandør eller af markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, skal foretages på den kortest mulige tid. Medlemsstaterne sikrer, at kunder, der ønsker at skifte leverandør eller markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, har ret til, at et sådant skift sker senest tre uger efter datoen for anmodningen, idet kontraktvilkårene overholdes. Senest i 2026 må den tekniske proces vedrørende skift af leverandør ikke tage mere end 24 timer, og det skal være muligt på enhver hverdag.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at i det mindste husholdningskunder og små virksomheder ikke opkræves skifterelaterede gebyrer.

3.   Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne tillade leverandører eller markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, at opkræve kontraktopsigelsesgebyrer af kunder, der frivilligt opsiger tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter før deres udløb, forudsat at sådanne gebyrer er en del af en kontrakt, som en kunde frivilligt har indgået, og at kunden informeres tydeligt om gebyrerne, inden kontrakten indgås. Sådanne gebyrer skal være forholdsmæssige og må ikke overstige de direkte økonomiske tab for leverandøren eller den markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, som følge af kundens opsigelse af kontrakten, herunder omkostningerne ved eventuelle bundtede investeringer eller ydelser, der allerede er leveret til kunden som led i kontrakten. Bevisbyrden for det direkte økonomiske tab påhviler leverandøren eller den markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering, og lovligheden af kontraktopsigelsesgebyrer overvåges af den regulerende myndighed eller af enhver anden kompetent national myndighed.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at retten til at skifte leverandør eller markedsdeltager, der er aktive inden for aggregering, gælder for alle kunder på en ikkeforskelsbehandlende måde for så vidt angår omkostninger, indsats og tidsfrister.

5.   Husholdningskunder har ret til at deltage i kollektive skifteordninger. Medlemsstaterne fjerner alle lovgivningsmæssige eller administrative hindringer for kollektive skift, samtidig med at der tilvejebringes en ramme, som sikrer størst mulig forbrugerbeskyttelse for at undgå enhver form for misbrug.

Artikel 13

Aggregeringskontrakt

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder uafhængigt af deres elektricitetsleveringskontrakt frit kan købe og sælge andre elektricitetsydelser, herunder aggregering, end levering hos en elektricitetsvirksomhed efter eget valg.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at en slutkunde, når denne ønsker at indgå en aggregeringskontrakt, har ret til at gøre dette uden samtykke fra slutkundens elektricitetsvirksomheder.

Medlemsstaterne sikrer, at markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, informerer slutkunderne fuldt ud om de muligheder og vilkår, der er forbundet med den kontrakt, som de tilbyder dem.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har ret til gratis at modtage alle relevante oplysninger om fleksibelt elforbrug og om leveret og solgt elektricitet mindst én gang i hver faktureringsperiode, hvis en kunde anmoder herom.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at de rettigheder, der er omhandlet i stk. 2 og 3, gælder for alle slutkunder på en ikkeforskelsbehandlende måde for så vidt angår omkostninger, indsats og tidsfrister. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at kunder ikke er underlagt forskelsbehandlende tekniske og administrative krav, procedurer eller gebyrer af deres leverandør på grundlag af, hvorvidt de har en aftale med en markedsdeltager, der er aktiv inden for aggregering.

Artikel 14

Sammenligningsværktøjer

1.   Medlemsstaterne sikrer, at i det mindste husholdningskunder og mikrovirksomheder med et forventet årligt forbrug på mindre end 100 000 kWh har gratis adgang til mindst ét værktøj til sammenligning af leverandørers tilbud, herunder tilbud om dynamiske elpriskontrakter. Kunder underrettes på eller sammen med deres regninger eller på anden måde om, at sådanne værktøjer er til rådighed. Værktøjerne skal som minimum opfylde følgende betingelser:

a)

de skal være uafhængige af alle markedsaktører og sikre, at alle elektricitetsvirksomheder behandles lige i søgeresultaterne

b)

de skal tydeligt angive, hvem der er indehaver af værktøjerne, og den fysiske eller juridiske person, der forvalter og kontrollerer værktøjerne, samt oplysninger om, hvordan værktøjet finansieres

c)

de skal fastsætte klare og objektive kriterier, som sammenligningen bygger på, herunder ydelser, og offentliggøre dem

d)

de skal anvende et letforståeligt og utvetydigt sprog

e)

de skal give præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring

f)

de skal være tilgængelige for personer med handicap ved at være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

g)

de skal stille en effektiv procedure til rådighed for indberetning af forkerte oplysninger om offentliggjorte tilbud, og

h)

de skal udføre sammenligninger, samtidig med at personoplysninger begrænses til at omfatte de oplysninger, der er strengt nødvendige for sammenligningen.

Medlemsstaterne sikrer, at mindst ét værktøj giver et overblik over hele markedet. Hvis flere værktøjer dækker markedet, skal disse værktøjer omfatte et så fuldstændigt som muligt udvalg af elektricitetstilbud, der dækker en væsentlig del af markedet, og, såfremt disse værktøjer ikke dækker markedet fuldstændigt, skal dette oplyses klart, inden resultaterne vises.

2.   De i stk. 1 omhandlede værktøjer kan drives af en hvilken som helst enhed, herunder private virksomheder og offentlige myndigheder eller organer.

3.   Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed til at varetage ansvaret for at udstede tillidsmærker til sammenligningsværktøjer, som opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser, og for at sikre, at sammenligningsværktøjer, der bærer et tillidsmærke, til enhver tid opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser. Denne myndighed skal være uafhængig af alle markedsdeltagere og operatører af sammenligningsværktøjer.

4.   Medlemsstaterne kan kræve, at de i stk. 1 omhandlede sammenligningsværktøjer omfatter sammenlignende kriterier vedrørende arten af de ydelser, der tilbydes af leverandørerne.

5.   Det skal være muligt at søge om et tillidsmærke for ethvert værktøj til sammenligning af markedsdeltagere i overensstemmelse med denne artikel på et frivilligt og ikkeforskelsbehandlende grundlag.

6.   Uanset stk. 3 og 5 kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte bestemmelser om udstedelsen af tillidsmærker til sammenligningsværktøjer, hvis en offentlig myndighed eller et offentligt organ stiller et sammenligningsværktøj til rådighed, der opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser.

Artikel 15

Aktive kunder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har ret til at handle som aktive kunder uden at være underlagt uforholdsmæssige eller forskelsbehandlende tekniske krav, administrative krav, procedurer og gebyrer, samt netgebyrer, der ikke afspejler omkostningerne.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at aktive kunder:

a)

har ret til at udøve aktivitet enten direkte eller gennem aggregering

b)

har ret til at sælge egenproduceret elektricitet, herunder gennem elkøbsaftaler

c)

har ret til at deltage i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger

d)

har ret til at delegere forvaltningen af de anlæg, der er nødvendige for deres aktiviteter, til en tredjepart, herunder installation, drift, databehandling og vedligeholdelse, uden at denne tredjepart anses som en aktiv kunde

e)

er underlagt omkostningsægte, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende netgebyrer, der er opgjort særskilt for den elektricitet, der leveres til nettet, og den elektricitet, der forbruges fra nettet, i overensstemmelse med dette direktivs artikel 59, stk. 9, og artikel 18 i forordning (EU) 2019/943, idet det sikres, at de bidrager på en passende og afbalanceret måde til systemets samlede omkostninger

f)

er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i elektricitetssystemet; med henblik herpå skal de være balanceansvarlige parter eller delegere deres balanceansvar i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2019/943.

3.   Medlemsstaterne kan i deres nationale ret have forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på individuelle aktive kunder og aktive kunder, der handler i fællesskab, forudsat at alle rettigheder og forpligtelser som fastsat i medfør af denne artikel finder anvendelse på alle aktive kunder. Enhver forskel i behandling af aktive kunder, der handler i fællesskab, skal være forholdsmæssig og behørigt begrundet.

4.   De medlemsstater, der har eksisterende ordninger, der ikke særskilt opgør den elektricitet, der leveres til nettet, og den elektricitet, der forbruges fra nettet, må ikke tildele nye rettigheder i henhold til disse ordninger efter den 31. december 2023. Under alle omstændigheder skal kunder, der er omfattet af eksisterende ordninger, til enhver tid have mulighed for at vælge en ny ordning, der som grundlag for beregningen af netgebyrer særskilt opgør den elektricitet, der leveres til nettet, og den elektricitet, der forbruges fra nettet.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at aktive kunder, der ejer et energilageranlæg:

a)

har ret til nettilslutning inden for et rimeligt tidsrum efter anmodningen, forudsat at alle nødvendige betingelser såsom balanceansvar og tilstrækkelig måling er opfyldt

b)

ikke er underlagt noget dobbeltgebyr, herunder netgebyr, for lagret elektricitet, der forbliver i deres egne anlæg, eller ved levering af fleksibilitetsydelser til systemoperatører

c)

ikke omfattes af uforholdsmæssige licenskrav og gebyrer

d)

har lov til at levere flere ydelser samtidig, hvis det er teknisk muligt.

Artikel 16

Borgerenergifællesskaber

1.   Medlemsstaterne opstiller et gunstigt regelsæt for borgerenergifællesskaber, idet det sikres, at:

a)

deltagelse i borgerenergifællesskaber er åben og frivillig

b)

medlemmer af eller partshavere i et borgerenergifællesskab har ret til trække sig ud af fællesskabet, i hvilket tilfælde artikel 12 finder anvendelse

c)

medlemmer af eller partshavere i et borgerenergifællesskab ikke mister deres rettigheder eller forpligtelser som husholdningskunder eller aktive kunder

d)

relevante distributionssystemoperatører under forudsætning af rimelig kompensation som vurderet af den regulerende myndighed samarbejder med borgerenergifællesskaber om at lette overførsel af elektricitet inden for borgerenergifællesskaber

e)

borgerenergifællesskaber er omfattet af ikkeforskelsbehandlende, rimelige, forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer og gebyrer, herunder med hensyn til registrering og udstedelse af tilladelse, samt til gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og omkostningsægte netgebyrer i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2019/943, idet det sikres, at de bidrager på en passende og afbalanceret måde til systemets samlede omkostningsdeling.

2.   Medlemsstaterne kan i det gunstige regelsæt fastsætte, at borgerenergifællesskaber:

a)

er åbne for grænseoverskridende deltagelse

b)

har ret til at eje, etablere, købe eller leje distributionsnet og til selvstændigt at forvalte dem på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 4

c)

er omfattet af undtagelserne i artikel 38, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at borgerenergifællesskaber:

a)

kan få adgang til alle elektricitetsmarkeder, enten direkte eller via aggregering, på en ikkeforskelsbehandlende måde

b)

behandles på en ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssigt afpasset måde for så vidt angår deres aktiviteter, rettigheder og forpligtelser som slutkunder, producenter, leverandører, distributionssystemoperatører eller markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering

c)

er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i elektricitetssystemet; de skal i denne forbindelse være balanceansvarlige parter eller skal delegere deres balanceansvar i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2019/943

d)

med hensyn til forbrug af egenproduceret elektricitet behandles som aktive kunder i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra e)

e)

har ret til inden for borgerenergifællesskabet at foranstalte deling af elektricitet, der produceres af de af fællesskabet ejede produktionsenheder, med forbehold af de andre betingelser i denne artikel og under forudsætning af, at fællesskabsmedlemmerne bevarer deres rettigheder og forpligtelser som slutkunder.

Hvis elektricitet deles, berører dette med henblik på første afsnit, litra e), ikke de gældende netgebyrer, -tariffer og -afgifter i overensstemmelse med en gennemsigtig cost-benefit-analyse af distribuerede energiressourcer udviklet af den kompetente nationale myndighed.

4.   Medlemsstaterne kan beslutte at give borgerenergifællesskaber ret til at forvalte distributionsnet i deres driftsområde og fastlægge de relevante procedurer med forbehold af kapitel IV eller andre regler og forskrifter, der gælder for distributionssystemoperatører. Hvis en sådan ret gives, sikrer medlemsstaterne, at borgerenergifællesskaber:

a)

har ret til at indgå en aftale om driften af deres net med den relevante distributionssystem- eller transmissionssystemoperatør, som deres net er tilsluttet

b)

er underlagt passende netgebyrer ved tilslutningspunkterne mellem deres net og distributionsnettet uden for borgerenergifællesskabet, og at sådanne netgebyrer opgøres særskilt for henholdsvis den mængde elektricitet, der leveres til distributionsnettet, og den mængde elektricitet, der forbruges fra distributionsnettet uden for borgerenergifællesskabet, i overensstemmelse med artikel 59, stk. 7

c)

ikke forskelsbehandler eller skader kunder, der fortsat er tilsluttet distributionssystemet.

Artikel 17

Fleksibelt elforbrug gennem aggregering

1.   Medlemsstater tillader og fremmer deltagelse i fleksibelt elforbrug gennem aggregering. Medlemsstaterne tillader slutkunder, herunder dem, der tilbyder fleksibelt elforbrug gennem aggregering, at deltage sideløbende med producenter på alle elektricitetsmarkeder på en ikkeforskelsbehandlende måde.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører ved køb af systemydelser behandler markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregeringen af fleksibelt elforbrug, sideløbende med producenter på grundlag af deres tekniske kapacitet på en ikkeforskelsbehandlende måde.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres relevante regelsæt omfatter mindst følgende elementer:

a)

ret for enhver markedsdeltager, der er aktive inden for aggregering, herunder uafhængige aggregatorer, til at få adgang til elektricitetsmarkeder uden de øvrige markedsdeltageres samtykke

b)

ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige regler, der klart fordeler roller og ansvarsområder mellem alle elektricitetsvirksomheder og slutkunder

c)

ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige regler og procedurer for dataudveksling mellem markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, og andre elektricitetsvirksomheder, som sikrer nem adgang til data på lige og ikkeforskelsbehandlende vilkår med fuld beskyttelse af følsomme forretningsoplysninger og kunders personoplysninger

d)

forpligtelse for markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, til at være økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i elektricitetssystemet; de skal i denne forbindelse være balanceansvarlige parter eller skal delegere deres balanceansvar i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2019/943

e)

bestemmelse om, at slutkunder, der har en kontrakt med uafhængige aggregatorer, ikke af deres leverandører må pålægges uberettigede betalinger, sanktioner eller andre uberettigede kontraktmæssige restriktioner

f)

en ordning til løsning af konflikter mellem markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, og andre markedsdeltagere, herunder ansvar for ubalancer.

4.   Medlemsstaterne kan kræve, at elektricitetsvirksomheder eller deltagende slutkunder betaler økonomisk kompensation til andre markedsdeltagere eller markedsdeltagernes balanceansvarlige part, hvis disse markedsdeltagere eller balanceansvarlige parter er direkte påvirket af aktivering af fleksibelt elforbrug. Sådan økonomisk kompensation må ikke skabe hindringer for markedsadgangen for markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, eller udgøre en hindring for fleksibilitet. I sådanne tilfælde skal den økonomiske kompensation være strengt begrænset til dækning af de deraf følgende omkostninger, som leverandørerne til de deltagende kunder eller leverandørernes balanceansvarlige part har afholdt under aktivering af fleksibelt elforbrug. Beregningsmetoden for kompensation kan tage hensyn til de fordele, som de uafhængige aggregatorer skaber for andre markedsdeltagere, og, hvor dette er tilfældet, kan aggregatorer eller deltagende kunder blive pålagt at bidrage til en sådan kompensation, dog kun hvis og i det omfang fordelene for alle leverandører, kunder og deres balanceansvarlige parter ikke overstiger de direkte omkostninger, der er afholdt. Beregningsmetoden skal godkendes af den regulerende myndighed eller en anden kompetent national myndighed.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at de regulerende myndigheder eller, hvis deres nationale retssystem kræver det, transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører i tæt samarbejde med markedsdeltagere og slutkunder fastlægger de tekniske krav for deltagelse i fleksibelt elforbrug på alle elektricitetsmarkeder på grundlag af disse markeders tekniske karakteristika og det fleksible elforbrugs egenskaber. Disse krav skal omfatte deltagelse, der involverer aggregeret forbrug.

Artikel 18

Regninger og faktureringsoplysninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at regninger og faktureringsoplysninger er nøjagtige, letforståelige, klare, koncise og brugervenlige og præsenteres på en måde, der gør det let for slutkunder at foretage sammenligninger. Slutkunder skal på anmodning modtage en klar og forståelig redegørelse for, hvordan deres regning er fremkommet, navnlig hvis regningen ikke er baseret på faktisk forbrug.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder modtager alle regninger og faktureringsoplysninger omkostningsfrit.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har mulighed for at vælge elektroniske regninger og faktureringsoplysninger og har mulighed for at vælge fleksible ordninger for faktisk betaling af regningerne.

4.   Hvis kontrakten fastsætter en fremtidig ændring af et produkt eller en pris eller rabat, skal dette angives på regningen sammen med den dato, hvorpå ændringen finder sted.

5.   Medlemsstaterne rådfører sig med forbrugerorganisationer, når de overvejer at ændre kravene til regningers indhold.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at regninger og faktureringsoplysninger opfylder mindstekravene i bilag I.

Artikel 19

Intelligente målersystemer

1.   For at fremme energieffektiviteten og styrke slutkundernes rolle, henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, den regulerende myndighed kraftigt til, at elektricitetsvirksomheder og andre markedsdeltagere optimerer deres anvendelse af elektricitet, bl.a. ved at levere energistyringsydelser, udvikle innovative prisformler samt ved at indføre intelligente målersystemer, der navnlig er interoperable med forbrugerenergistyringssystemer og intelligente net i overensstemmelse med gældende EU-regler om databeskyttelse.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område indføres intelligente målersystemer, der bidrager til kundernes aktive deltagelse i elektricitetsmarkedet. En sådan indførelse kan underkastes en cost-benefit-analyse, som skal være i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i bilag II.

3.   Medlemsstater, der påbegynder indførelse af intelligente målersystemer, vedtager og offentliggør et minimumssæt af funktionskrav og tekniske krav til de intelligente målersystemer, der skal indføres på deres område, i overensstemmelse med artikel 20 og bilag II. Medlemsstaterne sikrer disse intelligente målersystemers interoperabilitet, og at de kan levere output til forbrugerenergistyringssystemer. I den forbindelse tager medlemsstaterne behørigt hensyn til anvendelsen af foreliggende relevante standarder, herunder standarder, der muliggør interoperabilitet, samt bedste praksis og vigtigheden af at udvikle intelligente net og at udvikle det indre marked for elektricitet.

4.   Medlemsstater, der påbegynder indførelse af intelligente målersystemer, sikrer, at slutkunderne bidrager til de omkostninger, der er forbundet med indførelsen, på en gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende måde, samtidig med at der tages højde for de langsigtede fordele for hele værdikæden. Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder overvåger regelmæssigt en sådan indførelse på deres område for at følge leveringen af fordele for forbrugerne.

5.   Hvis indførelse af intelligente målersystemer er bedømt negativt som følge af cost-benefit-analysen, jf. stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at denne analyse ajourføres mindst hvert fjerde år eller hyppigere som reaktion på væsentlige ændringer i de underliggende antagelser og som reaktion på den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om resultatet af deres ajourførte cost-benefit-analyse, efterhånden som den foreligger.

6.   Bestemmelserne i dette direktiv om intelligente målersystemer finder anvendelse på fremtidige installationer og installationer, der erstatter ældre intelligente målere. Intelligente målersystemer, som allerede er installeret, eller for hvilke »projektets påbegyndelse« skete forud for den 4. juli 2019, kan forblive i drift hele deres levetid; dog må intelligente målersystemer, som ikke opfylder kravene i artikel 20 og bilag II, ikke forblive i drift efter den 5. juli 2031.

Med henblik på dette stykke forstås ved »projektet påbegyndelse«: enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed.

Artikel 20

Funktionskrav til intelligente målersystemer

Hvis indførelsen af intelligente målersystemer bedømmes positivt som følge af cost-benefit-analysen, jf. artikel 19, stk. 2, eller hvis intelligente målersystemer indføres systematisk efter den 4. juli 2019, indfører medlemsstaterne intelligente målersystemer i overensstemmelse med europæiske standarder, bilag II og følgende krav:

a)

de intelligente målersystemer skal måle det faktiske elektricitetsforbrug nøjagtigt og skal kunne give slutkunder oplysninger om det faktiske forbrugstidspunkt. Validerede data for hidtidigt forbrug skal gøres let og sikkert tilgængelige og synlige for slutkunder på anmodning uden yderligere omkostninger. Ikkevaliderede næsten realtid forbrugsdata skal også gøres let og sikkert tilgængelige for slutkunder uden yderligere omkostninger gennem en standardiseret grænseflade eller gennem fjernadgang med henblik på at støtte automatiserede energieffektivitetsprogrammer, fleksibelt elforbrug og andre ydelser

b)

sikkerheden i forbindelse med de intelligente målersystemer og datakommunikation skal være i overensstemmelse med relevante EU-regler om sikkerhed, idet der tages behørigt hensyn til de bedste tilgængelige teknikker til sikring af den højest mulige grad af cybersikkerhedsbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne og proportionalitetsprincippet

c)

slutkunderne skal sikres beskyttelse af privatlivets fred, og beskyttelsen af deres data skal være i overensstemmelse med relevante EU-regler om databeskyttelse og privatlivets fred

d)

måleroperatører skal sikre, at målerne eller -systemerne hos aktive kunder, der kan registrere elektricitet, der leveres til nettet fra kundens installation

e)

hvis slutkunder anmoder herom skal data om den elektricitet, de leverer til nettet, og data om deres elektricitetsforbrug i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 24, stilles til rådighed for dem via en standardiseret kommunikationsgrænseflade eller via fjernadgang eller for tredjemand, der handler på deres vegne, i en letforståelig form, der giver dem mulighed for at sammenligne tilbud på et ensartet grundlag

f)

passende rådgivning og oplysninger skal gives til slutkunder før eller på det tidspunkt, hvor intelligente målere installeres, navnlig om alle deres muligheder med hensyn til måleraflæsning og overvågning af energiforbruget samt om indsamling og behandling af personoplysninger i overensstemmelse med gældende EU-regler om databeskyttelse

g)

intelligente målersystemer skal give slutkunderne mulighed for at få foretaget afmåling og afregning med samme tidsopløsning som for afregning af ubalancer på det nationale marked.

Med henblik på første afsnit, litra e), skal det ligeledes være muligt for slutkunder at hente deres målerdata eller overføre dem til en anden part uden ekstra omkostninger og i overensstemmelse med deres ret til dataportabilitet i henhold til EU-regler om databeskyttelse

Artikel 21

Ret til at få installeret en intelligent måler

1.   Hvis indførelsen af intelligente målersystemer er blevet bedømt negativt som følge af cost-benefit-analysen, jf. artikel 19, stk. 2, og hvis intelligente målersystemer ikke bliver indført systematisk, sikrer medlemsstaterne, at alle slutkunder mod betaling af de dermed forbundne omkostninger på fair, rimelige og omkostningseffektive betingelser har ret til at få installeret eller, hvor det er relevant, opgraderet en intelligent måler, der:

a)

når det er teknisk muligt, er udstyret med de funktioner, der er omhandlet i artikel 20, eller med et minimumssæt af funktioner, der fastlægges og offentliggøres af medlemsstaterne på nationalt plan, og i overensstemmelse med bilag II

b)

er interoperabelt og i stand til at sikre næsten realtid konnektivitet med forbrugerenergistyringssystemer.

2.   I forbindelse med en kundes anmodning om en intelligent måler i medfør af stk. 1 skal medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder:

a)

sikre, at tilbuddet til den slutkunde, der anmoder om installation af en intelligent måler, udtrykkeligt og klart beskriver:

i)

de funktioner og den interoperabilitet, som den intelligente måler tilbyder, samt de ydelser, der kan tilbydes og de fordele, som realistisk set kan opnås ved at få installeret en intelligent måler på det pågældende tidspunkt

ii)

alle dermed forbundne omkostninger, der skal afholdes af slutkunden

b)

sikre, at systemet installeres inden for en rimelig tidsfrist og senest fire måneder efter kundens anmodning

c)

regelmæssigt og mindst hvert andet år vurdere og offentliggøre de omkostninger, der er forbundet med systemet, og registrere udviklingen af disse omkostninger som følge af den teknologiske udvikling og eventuelle opgraderinger af målersystemet.

Artikel 22

Konventionelle målere

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, der ikke har intelligente målere, udstyres med individuelle konventionelle målere, der nøjagtigt måler deres faktiske forbrug.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne uden videre er i stand til at aflæse deres konventionelle målere, enten direkte eller indirekte via en onlinegrænseflade eller en anden passende grænseflade.

Artikel 23

Dataforvaltning

1.   Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder fastsætter i forbindelse med opstilling af regler for forvaltning og udveksling af data regler om berettigede parters adgang til slutkunders data i overensstemmelse med denne artikel og med Unionens gældende retlige rammer. Data omfatter med henblik på dette direktiv målerdata og forbrugsdata samt data, der er nødvendige for kunders skifte af leverandør, fleksibelt elforbrug og andre ydelser.

2.   Medlemsstaterne tilrettelægger forvaltningen af data med henblik på at sikre en effektiv og sikker adgang til og udveksling af data samt databeskyttelse og datasikkerhed.

Uafhængigt af den dataforvaltningsmodel, der anvendes i den enkelte medlemsstat, giver de parter, der har ansvar for dataforvaltning, enhver berettiget part adgang til slutkundens data på baggrund af udtrykkeligt samtykke fra slutkunden i overensstemmelse med stk. 1. De ønskede data stilles til rådighed for de berettigede parter på en ikkeforskelsbehandlende måde og samtidigt. Der skal være nem adgang til data, og de relevante procedurer herfor skal offentliggøres.

3.   Reglerne om adgang til data og datalagring med henblik på dette direktiv skal være i overensstemmelse med relevant EU-ret.

Behandling af personoplysninger, der foretages inden for rammerne af dette direktiv, skal foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

4.   Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder bemyndiger og certificerer eller, hvis det er relevant, fører tilsyn med de parter, der er ansvarlige for dataforvaltning, for at sikre, at de overholder kravene i dette direktiv.

Uden at det berører databeskyttelsesrådgivernes opgaver i henhold til forordning (EU) 2016/679, kan medlemsstaterne beslutte at kræve, at parter, der er ansvarlige for dataforvaltning, udpeger en overvågningsansvarlig, som skal føre tilsyn med gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes af disse parter, for at sikre ikkeforskelsbehandlende adgang til data og overholdelse af kravene i dette direktiv.

Medlemsstaterne kan udpege overvågningsansvarlige eller organer som omhandlet i dette direktivs artikel 35, stk. 2, litra d), for at opfylde forpligtelserne i medfør af nærværende stykke.

5.   Slutkunderne må ikke pålægges ekstra omkostninger i forbindelse med at få adgang til deres data eller i forbindelse med en anmodning om at få stillet deres data til rådighed.

Medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte de relevante gebyrer i forbindelse med berettigede parters adgang til data.

Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder sikrer, at gebyrer, der pålægges af regulerede enheder, der leverer dataydelser, er rimelige og behørigt begrundede.

Artikel 24

Interoperabilitetskrav og procedurer for adgang til data

1.   For at fremme konkurrencen på detailmarkedet og undgå uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for de berettigede parter fremmer medlemsstaterne fuldstændig interoperabilitet mellem energiydelser i Unionen.

2.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter interoperabilitetskrav og ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige procedurer for adgang til de data, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at elektricitetsvirksomheder anvender interoperabilitetskravene og procedurerne for adgang til data som omhandlet i stk. 2. Disse krav og procedurer skal bygge på eksisterende national praksis.

Artikel 25

Fælles kontaktpunkter

Medlemsstaterne sikrer, at der etableres fælles kontaktpunkter, hvor kunderne kan indhente alle nødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende ret og de tilgængelige tvistbilæggelsesordninger i tilfælde af tvister. Disse fælles kontaktpunkter kan være en del af et generelt informationspunkt for forbrugere.

Artikel 26

Ret til udenretslig bilæggelse af tvister

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har adgang til enkle, retfærdige, gennemsigtige, uafhængige og effektive ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, gennem en uafhængig ordning som f.eks. en energiombudsmand eller et forbrugerorgan eller gennem en regulerende myndighed. Hvis slutkunden er en forbruger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU (23), skal sådan ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister opfylde kvalitetskravene i direktiv 2013/11/EU, og skal, når det er berettiget, omfatte en refusions- og erstatningsordninger.

2.   Om nødvendigt sikrer medlemsstaterne, at alternative tvistbilæggelsesinstanser samarbejder om at sikre en enkel, retfærdig, gennemsigtig, uafhængig og effektiv ordning til udenretslig bilæggelse af tvister i forbindelse med enhver tvist, der hidrører fra produkter eller ydelser, der er knyttet til eller er en del af ethvert produkt eller ydelse, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

3.   Det er obligatorisk for elektricitetsvirksomheder at deltage i ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister for husholdningskunder, medmindre medlemsstaten over for Kommissionen godtgør, at andre ordninger er tilsvarende effektive.

Artikel 27

Leveringspligt

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle husholdningskunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder omfattes af en leveringspligt, dvs. har ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til konkurrencedygtige, rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende priser på deres område. Medlemsstaterne kan for at sikre leveringspligt med henblik herpå udpege en leveringspligtig leverandør. Medlemsstaterne skal pålægge distributionssystemoperatører en forpligtelse til at tilslutte kunderne til deres net i henhold til vilkår, betingelser og tariffer, som er fastlagt efter proceduren i artikel 59, stk. 7. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne styrker husholdningskunders og små og mellemstore ikkehusholdningskunders markedsposition ved at fremme mulighederne for, at denne kundegruppe frivilligt kan lade sig repræsentere samlet.

2.   Stk. 1 gennemføres på en gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende måde og hindrer ikke det frie valg af leverandør, jf. artikel 4.

Artikel 28

Sårbare kunder

1.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte kunderne og sikrer navnlig, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse fastlægger hver medlemsstat en definition af begrebet »sårbare kunder«, som kan henvise til energifattigdom og bl.a. til forbuddet mod afbrydelser af levering for disse kunder i kritiske perioder. Begrebet sårbare kunder kan omfatte indkomstniveau, andelen af energiudgifter i disponibel indkomst, boligers energieffektivitet, kritisk afhængighed af elektrisk udstyr af sundhedsmæssige årsager, alder eller andre kriterier. Medlemsstaterne sikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende. De træffer navnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte kunder i fjerntliggende områder. De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, navnlig for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister.

2.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, f.eks. ydelser fra deres sociale sikringsordninger til sikring af den nødvendige levering til sårbare kunder eller støtte til forbedringer af energieffektivitet, for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres i henhold til artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1999, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger må ikke hæmme den effektive åbning af markedet, jf. artikel 4, eller markedets funktion, og Kommissionen underrettes, hvor det er relevant, herom i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4. Sådanne underretninger kan også omfatte foranstaltninger, der træffes inden for den generelle sociale sikringsordning.

Artikel 29

Energifattigdom

Ved vurderingen af antallet af husstande, der lider under energifattigdom, jf. artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1999, fastlægger og offentliggør medlemsstaterne et sæt kriterier, der kan omfatte lav indkomst, høje energiudgifter af disponibel indkomst og ringe energieffektivitet.

Kommissionen giver vejledning om definitionen af »et betydeligt antal husstande, der lider under energifattigdom« i denne sammenhæng og i forbindelse med artikel 5, stk. 5, idet den tager udgangspunkt i, at ethvert antal husstande i energifattigdom kan betragtes som væsentligt.

KAPITEL IV

DRIFT AF DISTRIBUTIONSSYSTEMER

Artikel 30

Udpegning af distributionssystemoperatører

For en periode, som fastlægges af medlemsstaterne under hensyntagen til effektivitet og økonomisk balance, udpeger medlemsstaterne eller anmoder medlemsstaterne de virksomheder, som har ansvaret for distributionsfaciliteter, om at udpege en eller flere distributionssystemoperatører.

Artikel 31

Distributionssystemoperatørernes opgaver

1.   Distributionssystemoperatøren har ansvaret for at sikre, at systemet på lang sigt kan imødekomme rimelige krav til distributionen af elektricitet og for på økonomiske vilkår at drive, opretholde og udvikle et sikkert, pålideligt og effektivt elektricitetsdistributionssystem på sit område under behørig hensyntagen til miljøet og energieffektiviteten.

2.   Distributionssystemoperatøren må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede virksomheder.

3.   Distributionssystemoperatøren forsyner systembrugerne med de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.

4.   En medlemsstat kan kræve, at distributionssystemoperatøren ved lastfordelingen af produktionsanlæg giver forrang til produktionsanlæg, der anvender vedvarende kilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2019/943.

5.   Hver distributionssystemoperatør optræder som neutral markedsformidler ved anskaffelse af den energi, de anvender til at dække energitab i deres system i overensstemmelse med gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og markedsbaserede metoder, når de udøver denne aktivitet.

6.   Når en distributionssystemoperatør er ansvarlig for at anskaffe de produkter og ydelser, der er nødvendige for effektiv, pålidelig og sikker drift af distributionssystemet, skal de regler, som distributionssystemoperatøren fastlægger med henblik herpå, være objektive, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende og skal udvikles i samråd med transmissionssystemoperatørerne og andre relevante markedsdeltagere. Disse vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, hvor det er relevant, for levering af sådanne produkter og ydelser til distributionssystemoperatører skal fastsættes i henhold til artikel 59, stk. 7, på en ikkeforskelsbehandlende måde, der afspejler omkostningerne, og skal offentliggøres.

7.   Ved udførelsen af de i stk. 6 omhandlede opgaver anskaffer distributionssystemoperatøren de ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, der er nødvendige for dennes system, i overensstemmelse med gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og markedsbaserede procedurer, medmindre den regulerende myndighed har vurderet, at markedsbaseret levering af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser ikke er omkostningseffektiv og har indrømmet en fritagelse. Forpligtelsen til at anskaffe ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser finder ikke anvendelse på fuldt integrerede netkomponenter.

8.   Anskaffelse af de i stk. 6 omhandlede produkter og ydelser skal sikre effektiv deltagelse af alle kvalificerede markedsdeltagere, herunder markedsdeltagere, der tilbyder energi fra vedvarende energikilder, markedsdeltagere, der deltager i fleksibelt elforbrug, operatører af energilageranlæg og markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering, navnlig ved at kræve, at regulerende myndigheder og distributionssystemoperatører i tæt samarbejde med alle markedsdeltagere og transmissionssystemoperatører fastlægger de tekniske krav til deltagelse på disse markeder på grundlag af disse markeders tekniske karakteristika og alle markedsdeltagernes kapacitet.

9.   Distributionssystemoperatører samarbejder med transmissionssystemoperatører om effektiv deltagelse af markedsdeltagere, der er tilsluttet deres net, på detail-, engros- og balancemarkederne. Levering af balanceydelser, som stammer fra ressourcer i distributionssystemet, skal aftales med den relevante transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med artikel 57 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 182 i Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 (24).

10.   Medlemsstaterne eller deres udpegede kompetente myndigheder kan tillade, at distributionssystemoperatører udfører andre aktiviteter end dem, der er fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/943, hvis sådanne aktiviteter er nødvendige, for at distributionssystemoperatørerne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv eller forordning (EU) 2019/943, forudsat at den regulerende myndighed har vurderet nødvendigheden af en sådan fritagelse. Dette stykke berører ikke distributionssystemoperatørernes ret til at eje, udvikle, forvalte eller drive andre net end elektricitetsnet, hvis medlemsstaten eller den udpegede kompetente myndighed har tilladt en sådan ret.

Artikel 32

Incitamenter til anvendelse af fleksibilitet i distributionsnet

1.   Medlemsstaterne sørger for det fornødne regelsæt for at give distributionssystemoperatører mulighed for og incitament til at anskaffe fleksibilitetsydelser, herunder håndtering af kapacitetsbegrænsninger i deres område, med henblik på at forbedre effektiviteten i driften og udviklingen af distributionssystemet. Regelsættet skal navnlig sikre, at distributionssystemoperatørerne kan anskaffe sådanne ydelser fra udbydere af decentral produktion, fleksibelt elforbrug eller energilagring, og skal fremme iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger, når sådanne ydelser på omkostningseffektiv vis formindsker behovet for at opgradere eller erstatte elektricitetskapacitet og støtter effektiv og sikker drift af distributionssystemet. Distributionssystemoperatørerne anskaffer disse ydelser i henhold til gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og markedsbaserede procedurer, medmindre de regulerende myndigheder har fastslået, at anskaffelsen af sådanne ydelser ikke er omkostningseffektiv, eller at sådan anskaffelse fører til alvorlige markedsforvridninger eller øget overbelastning.

2.   Med forbehold af den regulerende myndigheds godkendelse fastsætter distributionssystemoperatører, eller den regulerende myndighed selv, i en transparent og åben proces, der omfatter alle relevante systembrugere og transmissionssystemoperatøren, specifikationerne for de fleksibilitetsydelser, der anskaffes, og, hvor det er relevant, standardiserede markedsprodukter for sådanne ydelser, som minimum på nationalt plan. Specifikationerne skal sikre en effektiv og ikkeforskelsbehandlende deltagelse af alle markedsdeltagere, herunder markedsdeltagere, der tilbyder energi fra vedvarende energikilder, markedsdeltagere, der deltager i fleksibelt elforbrug, operatører af energilageranlæg og markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering. Distributionssystemoperatørerne udveksler alle de nødvendige oplysninger og koordinerer med transmissionssystemoperatørerne for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer, garantere sikker og effektiv drift af systemet og fremme markedsudvikling. Distributionssystemoperatørerne skal i tilstrækkelig grad godtgøres for anskaffelsen af disse ydelser for som minimum at kunne dække deres rimelige, dermed forbundne udgifter, herunder udgifter til den nødvendige informations- og kommunikationsteknologi og udgifter til den nødvendige infrastruktur.

3.   Udviklingen af et distributionssystem skal være baseret på en gennemsigtig netudviklingsplan, som distributionssystemoperatøren mindst hvert andet år offentliggør og forelægger den regulerende myndighed. Netudviklingsplanen skal skabe klarhed over behovet for fleksibilitetsydelser på mellemlang og lang sigt og skal fastlægge de investeringer, der er planlagt for de næste fem til ti år, med særlig vægt på den vigtigste distributionsinfrastruktur, som er nødvendig for at tilslutte ny produktionskapacitet og nye belastninger, herunder ladestandere til elektriske køretøjer. Netudviklingsplanen skal ligeledes omfatte anvendelsen af fleksibelt elforbrug, energieffektivitet, energilageranlæg eller andre ressourcer, som distributionssystemoperatøren skal bruge som alternativ til systemudvidelse.

4.   Distributionssystemoperatøren hører alle relevante systembrugere og de relevante transmissionssystemoperatører om netudviklingsplanen. Distributionssystemoperatøren offentliggør resultaterne af høringsprocessen sammen med netudviklingsplanen og forelægger resultaterne af høringsprocessen og netudviklingsplanen for den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed kan anmode om, at der foretages ændringer i planerne.

5.   Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen i stk. 3 ikke gælder for integrerede elektricitetsvirksomheder, som betjener færre end 100 000 tilsluttede kunder, eller som betjener små isolerede systemer.

Artikel 33

Integration af elektromobilitet i elektricitetsnettet

1.   Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (25), sikrer medlemsstaterne det fornødne regelsæt til fremme af offentligt tilgængelige og private ladestanderes tilslutning til distributionsnettene. Medlemsstaterne sikrer, at distributionssystemoperatørerne på et ikkeforskelsbehandlende grundlag samarbejder med enhver virksomhed, der ejer, udvikler, driver eller forvalter ladestandere til elektriske køretøjer, herunder hvad angår tilslutning til nettet.

2.   Distributionssystemoperatører må ikke eje, udvikle, forvalte eller drive ladestandere til elektriske køretøjer, bortset fra hvor distributionssystemoperatører ejer private ladestandere udelukkende til egen anvendelse.

3.   Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne kun give distributionssystemoperatørerne tilladelse til at eje, udvikle, forvalte eller drive ladestandere til elektriske køretøjer, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

andre parter er efter en åben, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende udbudsprocedure, der er underlagt den regulerende myndigheds gennemgang og godkendelse, ikke blevet tildelt ret til at eje, udvikle, forvalte eller drive ladestandere til elektriske køretøjer eller er ikke i stand til at levere disse ydelser rettidigt og til en rimelig pris

b)

den regulerende myndighed har foretaget en forudgående gennemgang af udbudsprocedurens betingelser i henhold til litra a) og har meddelt sin godkendelse

c)

distributionssystemoperatøren skal drive ladestanderne på grundlag af tredjepartsadgang i overensstemmelse med artikel 6 og må ikke forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere, navnlig ikke til fordel for sine tilknyttede virksomheder.

Den regulerende myndighed kan udarbejde retningslinjer eller udbudsklausuler for at hjælpe distributionssystemoperatører med at sikre en retfærdig udbudsprocedure.

4.   Hvis medlemsstaterne har gennemført betingelserne i stk. 3, afholder de eller deres udpegede kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år en offentlig høring med henblik på en fornyet vurdering af andre parters eventuelle interesse i at eje, udvikle, drive eller forvalte ladestandere til elektriske køretøjer. Såfremt den offentlige høring viser, at andre parter kan eje, udvikle, drive eller forvalte sådanne ladestandere, sikrer medlemsstaterne, at distributionssystemoperatørernes aktiviteter i denne forbindelse udfases, med forbehold af afslutning af den i stk. 3, litra a), omhandlede udbudsprocedure med positivt resultat. Som en del af denne procedures betingelser kan de regulerende myndigheder tillade, at distributionssystemoperatørerne får dækket restværdien af sin investering i opladningsinfrastruktur.

Artikel 34

Distributionssystemoperatørernes opgaver i forbindelse med dataforvaltning

Medlemsstaterne sikrer, at alle berettigede parter har ikkeforskelsbehandlende adgang til data på tydelige og lige vilkår i overensstemmelse med de relevante databeskyttelsesregler. I de medlemsstater, hvor der er indført intelligente målersystemer i henhold til artikel 19, og hvor distributionssystemoperatørerne deltager i dataforvaltning, skal de i artikel 35, stk. 2, litra d), omhandlede overvågningsprogrammer omfatte specifikke foranstaltninger med henblik på at udelukke forskelsbehandlende adgang til data fra berettigede parter, jf. artikel 23. Er distributionssystemoperatørerne ikke omfattet af artikel 35, stk. 1, 2 eller 3, skal medlemsstaterne træffe alle de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at vertikalt integrerede virksomheder ikke har privilegeret adgang til data for udførelsen af deres leveringsaktiviteter.

Artikel 35

Udskillelse af distributionssystemoperatører

1.   Er distributionssystemoperatøren en del af en vertikalt integreret virksomhed, skal vedkommende i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution. Disse regler indebærer ikke en forpligtelse til at adskille ejerskab til aktiver i distributionssystemoperatøren fra den vertikalt integrerede virksomhed.

2.   Ud over kravene i stk. 1 skal distributionssystemoperatøren, når denne er en del af en vertikalt integreret virksomhed, være uafhængig, hvad angår organisation og beslutningstagning, af de andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution. Med henblik herpå gælder følgende minimumskriterier:

a)

de personer, som har ansvaret for ledelsen af distributionssystemoperatøren, må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for den integrerede elektricitetsvirksomhed, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige drift af produktion, transmission eller elektricitetslevering

b)

der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som de ansvarlige for ledelsen af distributionssystemoperatøren måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle uafhængigt

c)

distributionssystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede elektricitetsvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle nettet. Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at varetage disse opgaver, herunder menneskelige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer. Dette bør ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, der sikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 59, stk. 7, af midler investeret i et dattervirksomhed tilgodeses. Navnlig skal modervirksomheden kunne godkende distributionssystemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsvarende instrument og sætte samlede grænser for dattervirksomhedens gældsætning. Modervirksomheden kan ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller opgradering af distributionslinjer, som ikke går ud over beløbene i finansieringsplanen eller i et tilsvarende instrument, og

d)

distributionssystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at forskelsbehandlende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Den person eller det organ, der har ansvaret for kontrollen med overvågningsprogrammet, den overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren, forelægger en årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den i artikel 57, stk. 1, omhandlede regulerende myndighed, og denne årsrapport offentliggøres. Den overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren er fuldt uafhængig og har til varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendige oplysninger hos distributionssystemoperatøren og eventuelle tilknyttede virksomheder.

3.   I tilfælde, hvor distributionssystemoperatøren indgår i en vertikalt integreret virksomhed, sikrer medlemsstaterne, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges af de regulerende myndigheder eller andre kompetente organer, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration til at forvride konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om leveringsgrenens særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede virksomhed.

4.   Medlemsstaterne kan bestemme, at stk. 1, 2 og 3 ikke gælder for integrerede elektricitetsvirksomheder, der betjener færre end 100 000 tilkoblede kunder eller små isolerede systemer.

Artikel 36

Distributionssystemoperatørers ejerskab af energilageranlæg

1.   Distributionssystemoperatørerne må ikke eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give distributionssystemoperatører tilladelse til at eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, hvis de er fuldt integrerede netkomponenter, og den regulerende myndighed har meddelt sin godkendelse, eller hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

andre parter er efter en åben, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende udbudsprocedure, der er underlagt den regulerende myndigheds gennemgang og godkendelse, ikke blevet tildelt ret til at eje, udvikle, forvalte eller drive sådanne anlæg eller er ikke i stand til at levere sådanne ydelser rettidigt og til en rimelig pris

b)

sådanne anlæg er nødvendige, for at distributionssystemoperatørerne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv om effektiv, pålidelig og sikker drift af distributionssystemet, og anlæggene anvendes ikke til køb eller salg af elektricitet på elektricitetsmarkeder, og

c)

den regulerende myndighed har vurderet behovet for en sådan fritagelse og har foretaget en vurdering af udbudsproceduren, herunder betingelserne i udbudsproceduren, og har meddelt sin godkendelse.

Den regulerende myndighed kan udarbejde retningslinjer eller udbudsklausuler for at hjælpe distributionssystemoperatører med at sikre en retfærdig udbudsprocedure.

3.   Den regulerende myndighed afholder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år en offentlig høring vedrørende eksisterende energilageranlæg med henblik på at vurdere markedsparternes eventuelle tilgængelighed og interesse i at investere i sådanne anlæg. Hvis den offentlige høring som vurderet af den regulerende myndighed viser, at tredjeparter er i stand til at eje, udvikle, drive eller forvalte sådanne anlæg på en omkostningseffektiv måde, sikrer de regulerende myndigheder, at distributionssystemoperatørernes aktiviteter i denne forbindelse udfases inden for 18 måneder. Som en del af denne procedures betingelser kan de regulerende myndigheder tillade, at distributionssystemoperatører modtager rimelig kompensation, navnlig for at dække restværdien af deres investering i energilageranlæggene.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse på fuldt integrerede netkomponenter eller på den sædvanlige afskrivningsperiode for nye batterilageranlæg med en endelig investeringsbeslutning før den 4. juli 2019, forudsat at sådanne batterilageranlæg:

a)

er tilsluttet nettet senest to år derefter

b)

er integreret i distributionssystemet

c)

udelukkende anvendes til reaktiv øjeblikkelig genetablering af nettets sikkerhed i nødsituationer, hvor sådan genetableringsforanstaltning starter med det samme og slutter, når den regelmæssige omfordeling kan løse problemet, og

d)

ikke anvendes til at købe eller sælge elektricitet på elektricitetsmarkederne, herunder balancering.

Artikel 37

Distributionssystemoperatørers tavshedspligt

Med forbehold af artikel 55 eller andet retligt krav om at videregive oplysninger har distributionssystemoperatøren tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som modtages i forbindelse med udøvelsen af distributionssystemoperatørens virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en forskelsbehandlende måde.

Artikel 38

Lukkede distributionssystemer

1.   Medlemsstaterne kan tillade, at regulerende myndigheder eller andre kompetente myndigheder klassificerer et system, som distribuerer elektricitet inden for et geografisk afgrænset industrielt, kommercielt eller delt serviceområde, og som med forbehold af stk. 4, ikke forsyner husholdningskunder, som et lukket distributionssystem, såfremt:

a)

driften eller produktionsprocessen for brugerne af dette system er integreret som følge af særlige tekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn, eller

b)

systemet primært distribuerer elektricitet til systemets ejer eller operatør eller deres tilknyttede virksomheder.

2.   Lukkede distributionssystemer anses som distributionssystemer med henblik på dette direktiv. Medlemsstaterne kan fastsætte, at regulerende myndigheder skal undtage operatøren af et lukket distributionssystem fra:

a)

forpligtelserne i artikel 31, stk. 5 og 7, om at anvende gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at dække energitab og ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser i deres system

b)

forpligtelsen i artikel 6, stk. 1, om at tarifferne eller de metoder, de er beregnet efter, skal godkendes i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, forud for deres ikrafttræden

c)

forpligtelsen i artikel 32, stk. 1, om at anskaffe fleksibilitetsydelser og i artikel 32, stk. 3, om at udvikle operatørens systemer på grundlag af netudviklingsplaner

d)

forpligtelsen i artikel 33, stk. 2, om ikke at eje, udvikle, forvalte eller drive ladestandere til elektriske køretøjer, og

e)

forpligtelsen i artikel 36, stk. 1, om ikke at eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg.

3.   Gives en undtagelse efter stk. 2, gennemgås og godkendes de anvendte tariffer eller de metoder, de er beregnet efter, i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, efter anmodning fra en bruger af det lukkede distributionssystem.

4.   Hvis et lille antal husstande, der er beskæftiget hos eller har en lignende tilknytning til distributionssystemets ejer, og som befinder sig inden for det område, som det lukkede distributionssystem leverer til, tilfældigt bruger systemet, er dette ikke til hinder for, at der gives en undtagelse efter stk. 2.

Artikel 39

Operatøren for et kombineret system

Artikel 35, stk. 1, er ikke til hinder for driften af en kombineret transmissions- og distributionssystemoperatør, forudsat at operatøren opfylder artikel 43, stk. 1, artikel 44 og 45 eller kapitel VI, afdeling 3, eller at operatøren er omfattet af artikel 66, stk. 3.

KAPITEL V

GENERELLE BESTEMMELSER FOR TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRER

Artikel 40

Transmissionssystemoperatørernes opgaver

1.   Hver transmissionssystemoperatør er ansvarlig for:

a)

at sikre, at systemet til stadighed kan imødekomme rimelige krav om transmission af elektricitet, og på almindelige økonomiske vilkår drive, vedligeholde og udbygge sikre, pålidelige og effektive transmissionssystemer under behørig hensyntagen til miljøet, i tæt samarbejde med transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører i nabolande

b)

at sikre passende måder at opfylde sine forpligtelser på

c)

at bidrage til forsyningssikkerheden ved en passende transmissionskapacitet og et pålideligt system

d)

at styre elektricitetsstrømmene i systemet under hensyn til udvekslingerne med andre sammenkoblede systemer. Med henblik herpå skal transmissionssystemoperatøren sikre et sikkert, pålideligt og effektivt elektricitetssystem og i den forbindelse sørge for, at de nødvendige systemydelser, herunder dem, som skyldes fleksibelt elforbrug og energilageranlæg, er til rådighed, for så vidt dette kan ske uafhængigt af andre transmissionssystemer, som systemet er sammenkoblet med

e)

at give operatørerne for eventuelle andre systemer, som hans system er sammenkoblet med, de oplysninger, som er nødvendige for en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system og for samordnet udbygning og interoperabilitet

f)

ikke at forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og navnlig ikke at begunstige tilknyttede selskaber

g)

at forsyne systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv systemadgang

h)

at inddrive overbelastningsafgifter og betalinger inden for rammerne af mekanismen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EU) 2019/943, at indrømme og forvalte tredjepartsadgang og at give begrundede redegørelser, når sådan adgang nægtes, hvilket overvåges af de regulerende myndigheder. Transmissionssystemoperatører fremmer først og fremmest markedsintegration under udførelsen af deres opgaver i henhold til nærværende artikel

i)

at anskaffe systemydelser med henblik på at sikre driftssikkerhed

j)

at vedtage en ramme for samarbejde og koordination mellem regionale koordinationscentre

k)

at deltage i etableringen af den europæiske og den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til kapitel IV i forordning (EU) 2019/943

l)

at digitalisere transmissionssystemer

m)

dataforvaltning, herunder udviklingen af dataforvaltningssystemer, cybersikkerhed og databeskyttelse med forbehold af de gældende regler, og uden at dette berører andre myndigheders kompetencer.

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at et eller flere af de ansvarsområder, der er anført i denne artikels stk. 1, overdrages til en anden transmissionssystemoperatør end den, der ejer transmissionssystemet, og som ansvarsområderne ellers ville påhvile. Den transmissionssystemoperatør, der får overdraget opgaverne, skal være certificeret efter modellen ejerskabsmæssigt adskilt, uafhængig systemoperatør eller uafhængig transmissionssystemoperatør samt opfylde de i artikel 43 fastsatte krav, men behøver ikke at eje det transmissionssystem, som den er ansvarlig for.

Den transmissionssystemoperatør, der ejer transmissionssystemet, skal opfylde de i kapitel VI fastsatte krav samt være certificeret i overensstemmelse med artikel 43. Dette berører ikke muligheden for, at transmissionsoperatører, der er certificeret efter modellen ejerskabsmæssigt adskilt, uafhængige systemoperatører eller uafhængige transmissionssystemoperatører på eget initiativ og under deres tilsyn delegerer visse opgaver til andre transmissionssystemoperatører, der er certificeret efter modellen ejerskabsmæssigt adskilt, uafhængige systemoperatører eller uafhængige transmissionssystemoperatører, hvis denne delegation af opgaver ikke bringer den delegerende transmissionssystemoperatørs reelle og uafhængige beslutningskompetence i fare.

3.   Ved udførelsen af de i stk. 1 omhandlede opgaver tager transmissionssystemoperatøren hensyn til de regionale koordinationscentres anbefalinger.

4.   Ved udførelsen af den i stk. 1, litra i), omhandlede opgave anskaffer transmissionssystemoperatører balanceydelser i overensstemmelse med følgende:

a)

gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og markedsbaserede procedurer

b)

effektiv deltagelse af alle kvalificerede elektricitetsvirksomheder og markedsdeltagere, herunder markedsdeltagere, der tilbyder energi fra vedvarende energikilder, markedsdeltagere, der deltager i fleksibelt elforbrug, operatører af energilageranlæg og markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering.

Med henblik på første afsnit, litra b), fastsætter de regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører i tæt samarbejde med alle markedsdeltagere tekniske krav for deltagelse på disse markeder på grundlag af disse markeders tekniske karakteristika.

5.   Stk. 4 finder anvendelse på transmissionssystemoperatørers levering af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, medmindre den regulerende myndighed har vurderet, at markedsbaseret levering af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser ikke er omkostningseffektiv og har indrømmet en fritagelse. Regelsættet skal navnlig sikre, at transmissionssystemoperatører kan anskaffe sådanne ydelser fra leverandører af fleksibelt elforbrug eller energilagring, og skal fremme iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger, når sådanne ydelser på omkostningseffektiv vis formindsker behovet for at opgradere eller erstatte elektricitetskapacitet og støtter en effektiv og sikker drift af transmissionssystemet.

6.   Med forbehold af den regulerende myndigheds godkendelse fastsætter transmissionssystemoperatører, eller den regulerende myndighed selv, i en transparent og åben proces, der omfatter alle relevante systembrugere og distributionssystemoperatører, specifikationerne for de ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, der anskaffes, og, hvor det er relevant, standardiserede markedsprodukter for sådanne ydelser, som minimum på nationalt plan. Specifikationerne skal sikre en effektiv og ikkeforskelsbehandlende deltagelse af alle markedsdeltagere, herunder markedsdeltagere, der tilbyder energi fra vedvarende energikilder, markedsdeltagere, der deltager i fleksibelt elforbrug, operatører af energilageranlæg og markedsdeltagere, der er aktive inden for aggregering. Transmissionssystemoperatørerne udveksler alle de nødvendige oplysninger og koordinerer med distributionssystemoperatørerne for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcer, garantere sikker og effektiv drift af systemet og fremme markedsudvikling. Transmissionssystemoperatører skal i tilstrækkelig grad godtgøres for anskaffelsen af disse ydelser for som minimum at kunne dække de rimelige, dermed forbundne omkostninger, herunder udgifter til den nødvendige informations- og kommunikationsteknologi og udgifter til den nødvendige infrastruktur.

7.   Forpligtelsen til at anskaffe ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser som omhandlet i stk. 5 finder ikke anvendelse på fuldt integrerede netkomponenter.

8.   Medlemsstaterne eller deres udpegede kompetente myndigheder kan tillade, at transmissionssystemoperatører udfører andre aktiviteter end dem, der er fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/943, hvis sådanne aktiviteter er nødvendige, for at transmissionssystemoperatørerne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv eller forordning (EU) 2019/943, forudsat at den regulerende myndighed har vurderet nødvendigheden af en sådan fritagelse. Dette stykke berører ikke transmissionssystemoperatørernes ret til at eje, udvikle, forvalte eller drive andre net end elektricitetsnet, hvis medlemsstaten eller den udpegede kompetente myndighed har tilladt en sådan ret.

Artikel 41

Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt samt gennemsigtighedskrav

1.   Med forbehold af artikel 55 eller andet retligt krav om at videregive oplysninger har den enkelte transmissionssystemoperatør og den enkelte transmissionssystemejer tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en forskelsbehandlende måde. Navnlig må der ikke videregives forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre sådan videregivelse er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemejeren og den resterende del af virksomheden ikke anvender fælles tjenester, som f.eks. fælles juridiske tjenester, bortset fra rent administrative eller IT-tekniske funktioner.

2.   Transmissionssystemoperatøren må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg af elektricitet misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

3.   Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentliggøres. Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

Artikel 42

Beslutningsbeføjelse vedrørende tilslutning af nye produktionsanlæg og energilageranlæg til transmissionssystemet

1.   Transmissionssystemoperatører fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurer for ikkeforskelsbehandlende tilslutning af nye produktionsanlæg og energilageranlæg til transmissionssystemet. Disse procedurer skal godkendes af de regulerende myndigheder.

2.   Transmissionssystemoperatører har ikke ret til at nægte tilslutning af et nyt produktionsanlæg eller energilageranlæg på grund af mulige fremtidige begrænsninger af den disponible netkapacitet, f.eks. overbelastning i perifere dele af transmissionssystemet. Transmissionssystemoperatøren skal stille de nødvendige oplysninger til rådighed.

Første afsnit berører ikke transmissionssystemoperatørers mulighed for at begrænse den garanterede tilkoblingskapacitet eller tilbyde tilslutninger med forbehold af driftsmæssige begrænsninger med henblik på at sikre omkostningseffektivitet med hensyn til nye produktionsanlæg eller energilageranlæg, forudsat at sådanne begrænsninger er blevet godkendt af den regulerende myndighed. Den regulerende myndighed sikrer, at alle begrænsninger af den garanterede tilslutningskapacitet eller driftsmæssige begrænsninger indføres på grundlag af gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende procedurer og ikke skaber uberettigede hindringer for adgang til markedet. Hvis et produktionsanlæg eller energilageranlæg afholder de omkostninger, der er forbundet med at sikre ubegrænset tilslutning, finder ingen begrænsning anvendelse.

3.   Transmissionssystemoperatøren har ikke ret til at nægte et nyt tilslutningspunkt med den begrundelse, at det ville indebære øgede omkostninger som følge af den nødvendige kapacitetsudvidelse af dele af systemet i tilslutningspunktets umiddelbare nærhed.

KAPITEL VI

ADSKILLELSE AF TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRER

Afdeling 1

Ejerskabsmæssig adskillelse

Artikel 43

Ejerskabsmæssig adskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører

1.   Medlemsstaterne sikrer, at

a)

hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatør

b)

den eller de samme personer har ikke ret til:

i)

direkte eller indirekte at udøve kontrol over en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, eller

ii)

direkte eller indirekte at udøve kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver

c)

den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, og

d)

den samme person har ikke ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for både en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

2.   De rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b) og c), omfatter bl.a.:

a)

beføjelsen til at udøve stemmerettigheder

b)

beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk, eller

c)

besiddelsen af aktiemajoriteten.

3.   Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter udtrykket »virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver« det tilsvarende udtryk i direktiv 2009/73/EF, og udtrykkene »transmissionssystemoperatør« og »transmissionssystem« omfatter de tilsvarende udtryk i nævnte direktiv.

4.   Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en del af dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 44 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på afdeling 3.

5.   Hvis den person, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), er identisk med medlemsstaten eller et andet offentligt organ, anses to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og på den anden side over en virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel ikke for at være den eller de samme personer.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at hverken forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 41, som en transmissionssystemoperatør, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger inde med, eller en sådan transmissionssystemoperatørs personale, overføres til virksomheder, der varetager produktions- eller leveringsopgaver.

7.   Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.

I så tilfælde skal den pågældende medlemsstat:

a)

enten udpege en uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 44 eller

b)

overholde afdeling 3.

8.   Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end afdeling 3, kan en medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.

9.   Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør i henhold til denne artikels stk. 8, skal den certificeres efter procedurerne i dette direktivs artikel 52, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 51 i forordning (EU) 2019/943, hvorefter Kommissionen skal kontrollere, at de indførte ordninger klart sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end dette kapitels afdeling 3.

10.   Vertikalt integrerede virksomheder, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændigheder hindres i at tage skridt til at opfylde stk. 1.

11.   Virksomheder, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, må under ingen omstændigheder direkte eller indirekte kunne overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over adskilte transmissionssystemoperatører i medlemsstater, der anvender stk. 1.

Afdeling 2

Uafhængige systemoperatører

Artikel 44

Uafhængige systemoperatører

1.   Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan medlemsstaterne bestemme ikke at anvende artikel 43, stk. 1, og udpege en uafhængig systemoperatør efter forslag fra ejeren af transmissionssystemet. Denne udpegning skal godkendes af Kommissionen.

2.   Medlemsstaterne kan godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, forudsat at:

a)

ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene fastsat i artikel 43, stk. 1, litra b), c) og d)

b)

ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske, fysiske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 40

c)

ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en tiårig netudviklingsplan, som den regulerende myndighed overvåger

d)

transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5. Med henblik herpå forelægger denne alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende operatør og enhver anden relevant enhed, og

e)

ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2019/943, herunder til at samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og regionalt plan.

3.   Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene i artikel 53 og nærværende artikels stk. 2, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som uafhængige systemoperatører. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 52 og artikel 51 i forordning (EU) 2019/943 eller i dette direktivs artikel 53 finder anvendelse.

4.   Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang, herunder inddrivelse af gebyrer for netadgang, overbelastningsgebyrer og betalinger inden for rammerne af mekanismen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne i overensstemmelse med artikel 49 i forordning (EU) 2019/943, samt for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionssystemet og for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt. Under udbygningen af transmissionssystemet er den uafhængige systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelse og ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne opgave optræder den uafhængige systemoperatør som transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med denne afdeling. Transmissionssystemejeren må ikke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller ikke for investeringsplanlægning.

5.   Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren:

a)

bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen af dennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighed

b)

finansiere de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truffet afgørelse om, og som er godkendt af den regulerende myndighed, eller samtykke i, at de finansieres af eventuelle interesserede parter, herunder den uafhængige systemoperatør. De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse. Inden denne godkendelse rådfører den regulerende myndighed sig med transmissionssystemejeren og med andre interesserede parter

c)

tilvejebringe midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med netaktiverne, bortset fra det ansvar, der vedrører den uafhængige systemoperatørs opgaver, og

d)

tilvejebringe garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser af nettet, dog ikke af investeringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit samtykke til, at de finansieres af en interesseret part, herunder den uafhængige systemoperatør.

6.   Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejde med den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder sine forpligtelser efter stk. 5.

Artikel 45

Udskillelse af transmissionssystemejere

1.   I tilfælde, hvor der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal en transmissionssystemejer, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission.

2.   For at sikre transmissionssystemejerens uafhængighed, jf. stk. 1, gælder følgende minimumskriterier:

a)

personer, som har ansvaret for ledelsen af transmissionssystemejeren, må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for den integrerede elektricitetsvirksomhed, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige drift af produktion, distribution og elektricitetslevering

b)

der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som de ansvarlige for ledelsen af transmissionssystemejeren måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle uafhængigt, og

c)

transmissionssystemejeren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at forskelsbehandlende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. En årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger forelægges af den person eller det organ, der over for den regulerende myndighed er ansvarlig for at kontrollere overvågningsprogrammet, og denne årsrapport offentliggøres.

Afdeling 3

Uafhængige transmissionsoperatører

Artikel 46

Aktiver, udstyr, personale og identitet

1.   Transmissionssystemoperatører skal være udstyret med alle de menneskelige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og varetage elektricitetstransmissionsaktiviteten, navnlig:

a)

de aktiver, der er nødvendige for elektricitetstransmissionsaktiviteten, herunder transmissionssystemet, skal være ejet af transmissionssystemoperatøren

b)

det personale, der er nødvendigt for elektricitetstransmissionsaktiviteten, herunder udførelse af alle virksomhedens opgaver, skal være ansat af transmissionssystemoperatøren

c)

leasing af personale og levering af ydelser til og fra andre dele af den vertikalt integrerede virksomhed er forbudt. Transmissionssystemoperatøren kan dog levere ydelser til den vertikalt integrerede virksomhed, forudsat at:

i)

levering af disse ydelser ikke forskelsbehandler systembrugerne, er tilgængelig for alle systembrugere på samme vilkår og betingelser og ikke begrænser, forvrider eller hindrer konkurrence i produktions- eller leveringsleddet, og

ii)

vilkår og betingelser for levering af disse ydelser er godkendt af den regulerende myndighed

d)

med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 49, skal tilstrækkelige finansielle midler til fremtidige investeringsprojekter eller til udskiftning af eksisterende aktiver stilles til rådighed for transmissionssystemoperatøren rettidigt af den vertikalt integrerede virksomhed efter passende anmodning fra transmissionssystemoperatøren.

2.   Elektricitetstransmissionsaktiviteten omfatter mindst følgende opgaver ud over de i artikel 40 anførte:

a)

repræsentation af transmissionssystemoperatøren og kontakter til tredjeparter og de regulerende myndigheder

b)

repræsentation af transmissionssystemoperatøren inden for det ENTSO for elektricitet

c)

indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang uden at forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere

d)

opkrævning af alle afgifter i forbindelse med transmissionssystemet, herunder adgangsgebyrer, energitabsgebyrer og gebyrer for systemydelser

e)

drift, vedligeholdelse og udvikling af et sikkert, effektivt og økonomisk transmissionssystem

f)

investeringsplanlægning, der sikrer systemets evne til at dække en rimelig efterspørgsel og garantere forsyningssikkerheden på lang sigt

g)

oprettelse af relevante joint ventures, herunder med en eller flere transmissionssystemoperatører, elektricitetsbørser og andre relevante aktører, med det formål at udvikle skabelsen af regionale markeder eller at lette liberaliseringsprocessen, og

h)

alle selskabsydelser, herunder juridiske tjenester, regnskabsføring og IT-tjenester.

3.   Transmissionssystemoperatører skal være organiseret i en retlig form som omhandlet i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (26).

4.   Transmissionssystemoperatøren må ikke i sin selskabsidentitet, kommunikation, brandingstrategier og sine forretningslokaler skabe uklarhed om den særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.

5.   Transmissionssystemoperatøren må ikke dele IT-systemer eller -udstyr, fysiske rammer eller sikkerhedsadgangssystemer med nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed og må ikke anvende samme rådgivere eller eksterne kontrahenter for IT-systemer eller -udstyr og sikkerhedsadgangssystemer.

6.   Transmissionssystemoperatørernes regnskaber skal revideres af en anden revisor end den, der reviderer den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.

Artikel 47

Transmissionssystemoperatørens uafhængighed

1.   Med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 49 skal transmissionssystemoperatører have:

a)

reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede virksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle transmissionssystemet, og

b)

beføjelse til at rejse kapital på kapitalmarkedet, især ved låntagning og kapitalforøgelse.

2.   Transmissionssystemoperatøren skal til enhver tid handle på en sådan måde, at det sikres, at operatøren har de nødvendige ressourcer til at udføre transmissionsaktiviteten korrekt og effektivt samt udvikle og opretholde et effektivt, sikkert og økonomisk transmissionssystem.

3.   Dattervirksomheder af den vertikalt integrerede virksomhed, som varetager produktions- eller leveringsfunktioner, må ikke have direkte eller indirekte kapitalinteresser i transmissionssystemoperatører. Transmissionssystemoperatøren må hverken direkte eller indirekte have kapitalinteresser i nogen dattervirksomhed til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, eller modtage udbytte eller andre finansielle fordele fra denne dattervirksomhed.

4.   Transmissionssystemoperatørers overordnede ledelsesstruktur og selskabsvedtægter skal sikre transmissionssystemoperatørers faktiske uafhængighed i overensstemmelse med denne afdeling. Den vertikalt integrerede virksomhed må ikke direkte eller indirekte bestemme transmissionssystemoperatørers konkurrencemæssige adfærd i relation til deres daglige aktiviteter og forvaltning af nettet eller i relation til de aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan i henhold til artikel 51.

5.   I forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette direktivs artikel 40 og artikel 46, stk. 2, og ved overholdelsen af de i artikel 16, 18, 19 og 50 i forordning (EU) 2019/943 fastsatte forpligtelser må transmissionssystemoperatørerne ikke forskelsbehandle forskellige personer eller enheder og ikke begrænse, forvride eller hindre konkurrence i produktions- eller leveringsleddet.

6.   Eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren, herunder lån fra transmissionssystemoperatøren til den vertikalt integrerede virksomhed, skal være i overensstemmelse med markedsvilkårene. Transmissionssystemoperatøren skal opbevare udførlig dokumentation for sådanne kommercielle og finansielle forbindelser og på anmodning stille dem til rådighed for den regulerende myndighed.

7.   Transmissionssystemoperatøren skal forelægge alle kommercielle og finansielle aftaler med den vertikalt integrerede virksomhed for den regulerende myndighed til godkendelse.

8.   Transmissionssystemoperatøren skal underrette den regulerende myndighed om de finansielle midler, jf. artikel 46, stk. 1, litra d), der er til rådighed til fremtidige investeringsprojekter og/eller til udskiftning af eksisterende aktiver.

9.   Den vertikalt integrerede virksomhed skal afstå fra enhver handling, der hindrer transmissionssystemoperatøren i at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel eller er til skade for opfyldelsen, og må ikke kræve, at transmissionssystemoperatøren skal anmode den vertikalt integrerede virksomhed om tilladelse i forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser.

10.   En virksomhed, som af den regulerende myndighed er certificeret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel, skal godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør af den berørte medlemsstat. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 52 og artikel 51 i forordning (EU) 2019/943 eller i dette direktivs artikel 53 finder anvendelse.

Artikel 48

Transmissionssystemoperatørens personales og ledelses uafhængighed

1.   Afgørelser vedrørende udnævnelse og fornyelse, arbejdsvilkår, herunder aflønning, og tjenesteperiodens ophør for de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer, træffes af transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan, der udnævnes i henhold til artikel 49.

2.   Fastlæggelsen af og vilkårene for perioden, varigheden og ophøret af tjenesten for de personer, der af tilsynsorganet er udpeget til udnævnelse eller fornyelse som personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens overordnede ledelse, og/eller som medlemmer af dennes administrative organer, og årsagerne til enhver foreslået afgørelse om denne tjenesteperiodes ophør skal meddeles den regulerende myndighed. Disse vilkår og de i stk. 1 omhandlede afgørelser bliver kun bindende, hvis den regulerende myndighed ikke har gjort indsigelse inden for tre uger efter meddelelsen.

Den regulerende myndighed kan gøre indsigelse imod de i stk. 1 omhandlede afgørelser når:

a)

der opstår tvivl om den professionelle uafhængighed af en udpeget person, der har ansvaret for ledelsen, og/eller er medlem af de administrative organer, eller

b)

i tilfælde af en tjenesteperiodes førtidige ophør, der er tvivl om et sådant førtidigt ophørs berettigelse.

3.   De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer, der er omfattet af dette stk., må ikke direkte eller indirekte have haft nogen stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med den vertikalt integrerede virksomhed eller dele af denne eller med dens kontrollerende aktionærer ud over transmissionssystemoperatøren i en periode på tre år før deres udnævnelse.

4.   De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen anden stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med en anden del af den vertikalt integrerede virksomhed eller med de kontrollerende aktionærer.

5.   De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen interesse i eller modtage nogen finansielle fordele fra nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed ud over transmissionssystemoperatøren. Deres aflønning må ikke afhænge af andre af den vertikalt integrerede virksomheds aktiviteter eller resultater end transmissionssystemoperatørens.

6.   Der garanteres en effektiv klageadgang til den regulerende myndighed for alle klager fra de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer over deres tjenesteperiodes førtidige ophør.

7.   Efter ophøret af tjenesteperioden hos transmissionssystemoperatøren må de personer, der har ansvaret for dennes ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke have nogen stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den vertikalt integrerede virksomhed end transmissionssystemoperatøren eller med de kontrollerende aktionærer i en periode på mindst fire år.

8.   Stk. 3 finder anvendelse på flertallet af de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer.

De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller er medlemmer af dennes administrative organer, som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, må ikke have udført forvaltning eller udøvet anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed i en periode på mindst seks måneder før deres udnævnelse.

Dette stykkes første afsnit og stk. 4-7 finder anvendelse på alle de personer, der indgår i den overordnede ledelse, og de personer, der refererer direkte til dem i spørgsmål, der vedrører nettets drift, vedligeholdelse eller udvikling.

Artikel 49

Tilsynsorgan

1.   Transmissionssystemoperatøren skal have et tilsynsorgan, som har ansvaret for at træffe afgørelser, som kan have en betydelig virkning på værdien af aktionærernes aktiver i transmissionssystemoperatøren, navnlig afgørelser vedrørende godkendelse af de årlige og mere langsigtede finansieringsplaner, transmissionssystemoperatørens gældsniveau og størrelsen af det udbytte, der udbetales til aktionærerne. De afgørelser, der hører under tilsynsorganet, omfatter ikke afgørelser i tilknytning til transmissionssystemoperatørens daglige virksomhed og forvaltningen af nettet og den virksomhed, der er nødvendig for udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan i medfør af artikel 51.

2.   Tilsynsorganet skal bestå af medlemmer, der repræsenterer den vertikalt integrerede virksomhed, medlemmer, der repræsenterer tredjepartsaktionærer, og, hvor relevant national ret fastsætter bestemmelse herom, medlemmer, der repræsenterer andre interesserede parter, f.eks. transmissionssystemoperatørens ansatte.

3.   Artikel 48, stk. 2, første afsnit, og artikel 48, stk. 3-7, anvendes på mindst halvdelen af tilsynsorganets medlemmer minus én.

Artikel 48, stk. 2, andet afsnit, litra b), anvendes på alle tilsynsorganets medlemmer.

Artikel 50

Overvågningsprogram og overvågningsansvarlig

1.   Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatører opstiller og gennemfører et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at forskelsbehandlende adfærd er udelukket, samt sikrer, at programmets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. Det skal godkendes af den regulerende myndighed. Med forbehold af den regulerende myndigheds beføjelser kontrolleres programmets overholdelse uafhængigt af en overvågningsansvarlig.

2.   Den overvågningsansvarlige udpeges af tilsynsorganet efter indhentelse af den regulerende myndigheds godkendelse. Den regulerende myndighed kan kun afvise godkendelsen af en overvågningsansvarlig på grund af manglende uafhængighed eller faglig formåen. Den overvågningsansvarlige kan være en fysisk eller en juridisk person. Artikel 48, stk. 2-8, anvendes på den overvågningsansvarlige.

3.   Den overvågningsansvarlige har ansvaret for at:

a)

føre tilsyn med gennemførelsen af overvågningsprogrammet

b)

udarbejde en årlig rapport, der angiver de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre overvågningsprogrammet, og forelægge den for den regulerende myndighed

c)

aflægge rapport til tilsynsorganet og give anbefalinger vedrørende overvågningsprogrammet og dets gennemførelse

d)

underrette den regulerende myndighed om enhver væsentlig overtrædelse i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammet, og

e)

aflægge rapport til den regulerende myndighed om eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren.

4.   Den overvågningsansvarlige forelægger den regulerende myndighed de foreslåede beslutninger om investeringsplanen eller om individuelle investeringer i nettet. Det skal senest finde sted, når transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller kompetente administrative organ forelægger dem for tilsynsorganet.

5.   Hvis den vertikalt integrerede virksomhed på generalforsamlingen eller ved hjælp af stemmerne fra de medlemmer af tilsynsorganet, som det har udpeget, har forhindret vedtagelse af en beslutning og derved forhindret eller forsinket investeringer, som i henhold til den tiårige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, skal den overvågningsansvarlige indberette dette til den regulerende myndighed, som derefter vil handle i overensstemmelse med artikel 51.

6.   Vilkårene for den overvågningsansvarliges mandat eller hans ansættelsesvilkår, herunder varigheden af dens mandat, skal godkendes af den regulerende myndighed. Disse vilkår skal sikre den overvågningsansvarliges uafhængighed, herunder give alle de nødvendige ressourcer til at udføre den overvågningsansvarliges opgaver. Under sit mandat må den overvågningsansvarlige ikke på anden måde, hverken direkte eller indirekte, være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse, ansvar eller interesse.

7.   Den overvågningsansvarlige skal regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt aflægge rapport til den regulerende myndighed og har ret til regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt at aflægge rapport til transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan.

8.   Den overvågningsansvarlige kan deltage i alle møder i transmissionssystemoperatørens ledelse eller administrative organer samt i tilsynsorganets og generalforsamlingens møder. Den overvågningsansvarlige skal deltage i alle møder, der behandler følgende emner:

a)

vilkår for adgang til nettet som fastsat i forordning (EU) 2019/943, navnlig for så vidt angår tariffer, ydelser med tredjepartsadgang, kapacitetstildeling og håndtering af overbelastning, gennemsigtighed, systemydelser og sekundære markeder.

b)

projekter med henblik på at drive, opretholde og udvikle transmissionsnetsystemet, herunder sammenkoblings- og tilslutningsinvesteringer

c)

energikøb eller -salg, der er nødvendige for transmissionssystemets drift.

9.   Den overvågningsansvarlige overvåger transmissionssystemoperatørens overholdelse af artikel 41.

10.   Den overvågningsansvarlige skal have adgang til alle relevante data og til transmissionssystemoperatørens kontorer samt til alle informationer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.

11.   Den overvågningsansvarlige skal gives adgang til transmissionssystemoperatørens kontorer uden forudgående meddelelse.

12.   Efter den regulerende myndigheds forudgående godkendelse kan tilsynsorganet afskedige den overvågningsansvarlige. Det afskediger den overvågningsansvarlige med henvisning til manglende uafhængighed eller faglig formåen efter anmodning fra den regulerende myndighed.

Artikel 51

Netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsbeslutninger

1.   Transmissionssystemoperatørerne forelægger som minimum hvert andet år den regulerende myndighed en tiårig netudviklingsplan på grundlag af den eksisterende og skønnede fremtidige udbuds- og efterspørgselssituation efter at have hørt alle relevante interessenter. Netudviklingsplanen skal indeholde effektive foranstaltninger med henblik på at sikre systemets tilstrækkelighed og forsyningssikkerheden. Transmissionssystemoperatøren offentliggør den tiårige netudviklingsplan på sit websted.

2.   Den tiårige netudviklingsplan skal navnlig:

a)

oplyse markedsdeltagerne om den vigtigste transmissionsinfrastruktur, der er behov for at bygge eller opgradere inden for de næste ti år

b)

indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet beslutning om, og identificere nye investeringer, der skal foretages de tre følgende år, samt

c)

fastsætte en tidsramme for alle investeringsprojekter.

3.   Ved udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan tager transmissionssystemoperatøren i fuldt omfang hensyn til potentialet ved at anvende fleksibelt elforbrug, energilageranlæg eller andre ressourcer som et alternativ til systemudvidelse såvel som det forventede forbrug, handelen med andre lande og investeringsplaner for EU-dækkende og regionale net.

4.   Den regulerende myndighed hører alle faktiske eller potentielle systembrugere om den tiårige netudviklingsplan på en åben og gennemsigtig måde. Personer eller virksomheder, der hævder at være potentielle systembrugere, kan afkræves dokumentation herfor. Den regulerende myndighed offentliggør resultatet af høringsprocessen, navnlig de eventuelle behov for investeringer.

5.   Den regulerende myndighed undersøger, om den tiårige netudviklingsplan dækker alle de investeringsbehov, der blev identificeret under høringsprocessen, og om den er i overensstemmelse med den ikkebindende tiårige EU-netudviklingsplan, som er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/943. Hvis der opstår tvivl om overensstemmelsen med den ikkebindende tiårige EU-netudviklingsplan, hører den regulerende myndighed ACER. Den regulerende myndighed kan kræve, at transmissionssystemoperatøren ændrer sin tiårige netudviklingsplan.

De kompetente nationale myndigheder undersøger sammenhængen mellem den tiårige netudviklingsplan og den nationale energi- og klimaplan, der er forelagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.

6.   Den regulerende myndighed overvåger og evaluerer gennemførelsen af den tiårige netudviklingsplan.

7.   Såfremt transmissionssystemoperatøren undlader at foretage en investering, som i henhold til den tiårige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de tre følgende år, uden at dette skyldes tvingende grunde, som operatøren ikke er herre over, sikrer medlemsstaterne, at den regulerende myndighed er forpligtet til at træffe mindst en af følgende foranstaltninger for at sikre, at den pågældende investering foretages, hvis denne investering stadig er relevant på grundlag af den seneste tiårige netudviklingsplan:

a)

kræve, at transmissionssystemoperatøren foretager den pågældende investering

b)

afholde en udbudsprocedure for den pågældende investering, som er åben for alle investorer, eller

c)

tvinge transmissionssystemoperatøren til at acceptere en kapitalforhøjelse for at finansiere de nødvendige investeringer og tillade uafhængige investorer at tegne kapitalandele.

8.   Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til stk. 7, litra b), kan den kræve, at transmissionssystemoperatøren accepterer en eller flere af følgende:

a)

finansiering foretaget af enhver tredjepart

b)

etablering foretaget af enhver tredjepart

c)

selv bygger de pågældende nye aktiver

d)

selv driver det pågældende nye aktiv.

Transmissionssystemoperatøren giver investorerne alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage investeringen, slutter nye aktiver til transmissionsnettet og skal i det hele taget gøre sit bedste for at lette gennemførelsen af investeringsprojektet.

De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse.

9.   Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til stk. 7, skal omkostningerne ved de pågældende investeringer dækkes af de relevante tarifregler.

Afdeling 4

Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører

Artikel 52

Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører

1.   Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør, skal den certificeres efter procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 51 i forordning (EU) 2019/943.

2.   Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi de opfylder kravene i artikel 43, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører. Udpegning af transmissionssystemoperatører meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 43 må tages op til fornyet vurdering.

4.   De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylder kravene i artikel 43. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:

a)

når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3

b)

på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af artikel 43, eller når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, eller

c)

efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.

5.   De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.

6.   Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Kommissionen handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 51 i forordning (EU) 2019/943.

7.   De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksomheder, der varetager produktions- eller leveringsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

8.   De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

Artikel 53

Certificering for så vidt angår tredjelande

1.   Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande, ansøger om certificering, underretter den regulerende myndighed Kommissionen.

Den regulerende myndighed giver omgående Kommissionen meddelelse om situationer, der vil medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet eller en transmissionssystemoperatør.

2.   Transmissionssystemoperatøren giver den regulerende myndighed meddelelse om situationer, der vil medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet eller en transmissionssystemoperatør.

3.   Den regulerende myndighed vedtager et udkast til afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning. Den afviser certificering, hvis det ikke er godtgjort:

a)

at den pågældende enhed overholder kravene i artikel 43, og

b)

over for den regulerende myndighed eller en anden kompetent national myndighed, som medlemsstaten har udpeget, at udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for medlemsstatens og Unionens energiforsyningssikkerhed. Den regulerende myndighed eller anden kompetent national myndighed tager ved behandlingen af dette spørgsmål hensyn til:

i)

Unionens rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til international ret, herunder enhver aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Unionen deltager i, og som omhandler spørgsmål om energiforsyningssikkerhed

ii)

medlemsstatens rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til aftaler, der er indgået med landet, forudsat at de overholder EU-retten, og

iii)

andre specifikke kendsgerninger og omstændigheder vedrørende sagen og det pågældende tredjeland.

4.   Den regulerende myndighed underretter straks Kommissionen om sin afgørelse sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen.

5.   Medlemsstaterne fastsætter, at den regulerende myndighed eller den udpegede kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), inden den regulerende myndighed træffer afgørelse om certificering, anmoder Kommissionen om en udtalelse om:

a)

hvorvidt den pågældende enhed overholder kravene i artikel 43, og

b)

hvorvidt udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for Unionens energiforsyningssikkerhed.

6.   Kommissionen behandler den anmodning, der er omhandlet i stk. 5, straks ved modtagelsen. Den afgiver senest to måneder efter at have modtaget anmodningen udtalelse til den regulerende myndighed eller, hvis anmodningen blev fremsat af den udpegede kompetente myndighed, til denne myndighed.

Kommissionen kan ved udarbejdelsen af sin udtalelse anmode om ACER's, den pågældende medlemsstats og interesserede parters synspunkter. Anmoder Kommissionen herom forlænges perioden på to måneder med to yderligere måneder.

Hvis der ikke inden for den periode, der er omhandlet i første og andet afsnit, foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse.

7.   Ved vurderingen af, om kontrol udøvet af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande vil være til risiko for Unionens energiforsyningssikkerhed, tager Kommissionen hensyn til:

a)

de specifikke kendsgerninger vedrørende sagen og det eller de pågældende tredjelande, og

b)

Unionens rettigheder og forpligtelser over for dette tredjeland i henhold til international ret, herunder en aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Unionen deltager i, og som omhandler spørgsmål om forsyningssikkerhed.

8.   Den regulerende myndighed træffer senest to måneder efter udløbet af den periode, der er omhandlet i stk. 6, endelig afgørelse om certificering. Den regulerende myndighed tager, når den træffer endelig afgørelse om certificering, videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse. Medlemsstaterne har under alle omstændigheder ret til at afvise certificering, hvis udstedelsen af certificeringen vil være til risiko for medlemsstatens energiforsyningssikkerhed eller en anden medlemsstats energiforsyningssikkerhed. Hvis medlemsstaten har udpeget en anden kompetent national myndighed til foretage den i stk. 3, litra b), omhandlede vurdering, kan den kræve, at den regulerende myndighed træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med denne kompetente nationale myndigheds vurdering. Den regulerende myndigheds endelige afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen. Hvis den endelige afgørelse afviger fra Kommissionens udtalelse, forelægger og offentliggør den pågældende medlemsstat sammen med denne afgørelse en begrundelse for afgørelsen.

9.   Intet i denne artikel anfægter medlemsstaternes ret til at udøve national lovpligtig kontrol i overensstemmelse med EU-retten for at tilgodese legitime hensyn til den offentlige sikkerhed.

10.   Denne artikel, bortset fra dennes stk. 3, litra a), finder også anvendelse på medlemsstater, der er genstand for en fritagelse i henhold til artikel 66.

Artikel 54

Transmissionssystemoperatørers ejerskab af energilageranlæg

1.   Transmissionssystemoperatører må ikke eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give transmissionssystemoperatører tilladelse til at eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, hvis de er fuldt integrerede netkomponenter, og den regulerende myndighed har meddelt sin godkendelse, eller hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

andre parter er efter en åben, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende udbudsprocedure, der er underlagt den regulerende myndigheds gennemgang og godkendelse, ikke blevet tildelt ret til at eje, udvikle, forvalte eller drive sådanne anlæg eller er ikke i stand til at levere sådanne ydelser rettidigt og til en rimelig pris

b)

disse anlæg eller ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser er nødvendige, for at transmissionssystemoperatøren kan opfylde sine forpligtelser i henhold til dette direktiv med henblik på en effektiv, pålidelig og sikker drift af transmissionssystemet, og de anvendes ikke til at købe eller sælge elektricitet på elektricitetsmarkeder, samt

c)

den regulerende myndighed har vurderet behovet for en sådan fritagelse, har foretaget en forudgående gennemgang af en udbudsprocedures anvendelighed, herunder betingelserne i udbudsproceduren, og har meddelt sin godkendelse.

Den regulerende myndighed kan udarbejde retningslinjer eller udbudsklausuler for at hjælpe transmissionssystemoperatører med at sikre en retfærdig udbudsprocedure

3.   Beslutningen om at indrømme fritagelse meddeles Kommissionen og ACER sammen med de relevante oplysninger om anmodningen og begrundelsen for indrømmelse af fritagelsen.

4.   De regulerende myndigheder afholder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år en offentlig høring vedrørende eksisterende energilageranlæg med henblik på at vurdere eventuel tilgængelighed til og eventuelle andre parters interesse i at investere i sådanne anlæg. Hvis den offentlige høring som vurderet af den regulerende myndighed viser, at andre parter er i stand til at eje, udvikle, drive eller forvalte sådanne anlæg på en omkostningseffektiv måde, sikrer den regulerende myndighed, at transmissionssystemoperatørernes aktiviteter i denne forbindelse udfases inden for 18 måneder. Som en del af denne procedures betingelser kan de regulerende myndigheder tillade, at transmissionssystemoperatører modtager rimelig kompensation, navnlig til at dække restværdien af deres investering i energilageranlæggene.

5.   Stk. 4 finder ikke anvendelse på fuldt integrerede netkomponenter eller på den sædvanlige afskrivningsperiode for nye batterilageranlæg med en endelig investeringsbeslutning indtil 2024, forudsat at sådanne batterilageranlæg:

a)

er tilsluttet nettet senest to år derefter

b)

er integreret i transmissionssystemet

c)

udelukkende anvendes til reaktiv øjeblikkelig genetablering af nettets sikkerhed i nødsituationer, hvor sådan genetableringsforanstaltning starter med det samme og slutter, når den regelmæssige omfordeling kan løse problemet, og

d)

ikke anvendes til at købe eller sælge elektricitet på elektricitetsmarkederne, herunder balancering.

Afdeling 5

Regnskabsmæssig adskillelse og gennemsigtige regnskaber

Artikel 55

Adgang til regnskaber

1.   Medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger, herunder de i artikel 57 omhandlede regulerende myndigheder, skal i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre deres hverv, have adgang til elektricitetsvirksomheders regnskaber, jf. artikel 56.

2.   Medlemsstaterne og enhver udpeget kompetent myndighed, herunder de regulerende myndigheder, har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger. Medlemsstaterne kan beslutte, at sådanne oplysninger kan offentliggøres, hvor sådan offentliggørelse er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres hverv.

Artikel 56

Regnskabsmæssig adskillelse

1.   Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at elektricitetsvirksomheders regnskaber føres i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2.   Elektricitetsvirksomheder skal, uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapitalselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af direktiv 2013/34/EU.

Virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres hovedsæde opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden.

3.   Elektricitetsvirksomheder skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber over hver af deres transmissions- og distributionsaktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. De skal også føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre elektricitetsaktiviteter, der ikke vedrører transmission og distribution. Indtægter fra ejerskab af transmissions- eller distributionssystemet specificeres i regnskaberne. Der skal i relevant omfang føres konsoliderede regnskaber over andre ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter. Disse interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver aktivitet.

4.   Under den i stk. 2 omhandlede revision skal det navnlig undersøges, om forpligtelsen til at undgå forskelsbehandling og krydssubsidiering, jf. stk. 3, overholdes.

KAPITEL VII

REGULERENDE MYNDIGHEDER

Artikel 57

Udpegning af regulerende myndigheder og disses uafhængighed

1.   Hver medlemsstat udpeger en enkelt regulerende myndighed på nationalt plan.

2.   Stk. 1 berører ikke udpegningen af andre regulerende myndigheder på regionalt plan i medlemsstater, forudsat at der er én enkelt overordnet repræsentant med henblik på repræsentation og kontakt på EU-plan i repræsentantskabet for ACER, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2019/942.

3.   Uanset stk. 1 kan en medlemsstat udpege regulerende myndigheder for mindre systemer på et geografisk adskilt område, hvor forbruget i 2008 var under 3 % af det samlede forbrug i den medlemsstat, området er en del af. Denne fritagelse berører ikke udpegningen af én enkelt overordnet repræsentant og kontaktperson på EU-plan i repræsentantskabet for ACER, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2019/942.

4.   Medlemsstaterne garanterer den regulerende myndigheds uafhængighed og sikrer, at den optræder upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af dens beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaterne, at den regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og relateret lovgivning pålægger den,

a)

er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af andre offentlige eller private enheder, og

b)

sikrer, at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse,

i)

handler uafhængigt af enhver markedsinteresse, og

ii)

ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat enhed under udførelsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et tæt samarbejde, når det er hensigtsmæssigt, med andre relevante nationale myndigheder eller overordnede politiske retningslinjer fra regeringen, som ikke vedrører de reguleringsopgaver og -beføjelser, der er omhandlet i artikel 59.

5.   For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaterne navnlig, at:

a)

den regulerende myndighed kan træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af ethvert politisk organ

b)

den regulerende myndighed har alle de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage sine opgaver og udøve sine beføjelser på en effektiv og virkningsfuld måde

c)

den regulerende myndighed har en særskilt årlig budgetbevilling med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget

d)

medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en bestyrelse, af den regulerende myndigheds topledelse udnævnes for en fast periode på fem til syv år, der kan forlænges én gang

e)

medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en bestyrelse, af den regulerende myndigheds topledelse udnævnes på grundlag af objektive, gennemsigtige og offentliggjorte kriterier via en uafhængig og upartisk procedure, der sikrer, at ansøgerne har de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring til den relevante stilling i den regulerende myndighed

f)

der er vedtaget bestemmelser om interessekonflikter, og at tavshedspligten fortsat gælder efter udløbet af mandatet for medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en bestyrelse, efter udløbet af den regulerende myndigheds topledelses mandat

g)

medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en bestyrelse, af den regulerende myndigheds topledelse, kun kan afskediges på grundlag af gældende gennemsigtige kriterier.

Med hensyn til første afsnit, litra d), sikrer medlemsstaterne en passende rotationsordning for bestyrelsen eller topledelsen. Medlemmerne af bestyrelsen, eller hvor der ikke findes en bestyrelse, af topledelsen, kan kun afsættes i deres embedsperiode, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat i denne artikel, eller er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national ret.

6.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at en uafhængig revisor skal foretage en efterfølgende kontrol af den regulerende myndigheds årlige regnskab.

7.   Kommissionen forelægger senest den 5. juli 2022 og derefter hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport vedrørende de nationale myndigheders overholdelse af uafhængighedsprincippet i denne artikel.

Artikel 58

Overordnede mål for den regulerende myndigheds virke

Under udførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer den regulerende myndighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål inden for rammerne af sine opgaver og beføjelser, jf. artikel 59, i tæt samråd med andre relevante nationale myndigheder, herunder konkurrencemyndigheder, samt myndigheder, herunder regulerende myndigheder, fra nabomedlemsstater og nabotredjelande, når det er relevant, og uden at det berører deres kompetencer:

a)

i tæt samarbejde med andre medlemsstaters regulerende myndigheder, Kommissionen og ACER at fremme et indre marked for elektricitet i Unionen præget af konkurrence, fleksibilitet, sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed med en effektiv åbning af markedet for alle kunder og leverandører i Unionen samt sikre passende betingelser med henblik på en effektiv og pålidelig drift af elektricitetsnettene under hensyntagen til langsigtede mål

b)

udvikling af konkurrencebaserede velfungerende regionale grænseoverskridende markeder inden for Unionen med de under litra a) omhandlede mål for øje

c)

fjernelse af restriktioner for handel med elektricitet mellem medlemsstaterne, herunder udvikling af passende kapacitet til grænseoverskridende transmission med henblik på at imødekomme efterspørgslen og øge integrationen af de nationale markeder, hvilket kan fremme elektricitetsstrømme i hele Unionen

d)

bidrage til, at der på den mest omkostningseffektive måde udvikles sikre, pålidelige og effektive ikkeforskelsbehandlende systemer, som er forbrugerorienterede, samt fremme systemtilstrækkelighed og, i overensstemmelse med de overordnede mål for energipolitikken, energieffektivitet såvel som integration af produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder i stor og i lille målestok og decentral produktion i såvel transmissions- som distributionsnettene og lette deres drift i forhold til andre gas- eller varmenet

e)

fremme af ny produktionskapacitets og energilageranlægs netadgang og navnlig fjerne hindringer, der kan forhindre adgangen for nye markedsdeltagere og for elektricitet fra vedvarende energikilder

f)

sikring af, at systemoperatører og systembrugere får passende incitamenter, på både kort og lang sigt, til at øge effektiviteten, navnlig energieffektiviteten, af systemets præstationer og at fremme integrationen af markedet

g)

sikring af, at kunderne drager fordel af, at deres nationale marked fungerer effektivt, fremme af effektiv konkurrence og bidrag til at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse i tæt samarbejde med de relevante forbrugerbeskyttelsesmyndigheder

h)

bidrage til at opnå høje standarder for leveringspligt og offentlig service inden for levering af elektricitet, bidrage til beskyttelse af sårbare kunder og bidrage til, at nødvendige procedurer for udveksling af oplysninger ved kunders skifte af leverandør er kompatible.

Artikel 59

De regulerende myndigheders opgaver og beføjelser

1.   Den regulerende myndighed har følgende opgaver:

a)

at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier

b)

at sikre, at transmissions- og distributionssystemoperatører, og i givet fald systemejere, samt elektricitetsvirksomheder og andre markedsdeltagere, overholder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, forordning (EU) 2019/943, de netregler og retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 59, 60 og 61 i forordning (EU) 2019/943, og anden relevant EU-ret, herunder hvad angår grænseoverskridende forhold, samt ACER's afgørelser.

c)

i tæt samarbejde med de øvrige regulerende myndigheder at sikre, at ENTSO for elektricitet og EU DSO-enheden opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, forordning (EU) 2019/943, de netregler og retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 59, 60 og 61 i forordning (EU) 2019/943, og anden relevant EU-ret, herunder hvad angår grænseoverskridende forhold, samt ACER's afgørelser, og i fællesskab at identificere ENTSO for elektricitets og EU DSO-enhedens manglende overholdelse af deres respektive forpligtelser; hvis de regulerende myndigheder ikke har været i stand til at nå til enighed inden for en frist på fire måneder efter indledningen af konsultationerne med henblik på i fællesskab at identificere manglende overholdelse, forelægges sagen for ACER til afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942

d)

at godkende produkter og anskaffelsen af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser

e)

at gennemføre de netregler og retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 59, 60 og 61 i forordning (EU) 2019/943 gennem nationale foranstaltninger eller, såfremt det kræves, koordinerede regionale eller EU-dækkende foranstaltninger

f)

at samarbejde om grænseoverskridende forhold med den eller de regulerende myndigheder i de pågældende medlemsstater og med ACER, navnlig ved at deltage i arbejdet i repræsentantskabet for ACER, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2019/942

g)

at overholde og gennemføre relevante juridisk bindende afgørelser fra ACER og Kommissionen

h)

at sikre, at transmissionssystemoperatører stiller samkøringslinjers kapacitet til rådighed i videst muligt omfang i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2019/943

i)

at aflægge årsrapport om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver over for de relevante myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og ACER, herunder om, hvilke skridt der er taget, og hvilke resultater der er opnået for hver af de opgaver, der er anført i denne artikel

j)

at sikre, at der ikke forekommer krydssubsidiering mellem transmissions-, distributions og leveringsaktiviteter eller andre elektricitetsmæssige eller ikkeelektricitetsmæssige aktiviteter

k)

at overvåge transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og vurdere i sin årsrapport disse planers forenelighed med EU-netudviklingsplanen. Denne vurdering kan omfatte anbefalinger til at ændre disse investeringsplaner

l)

at overvåge og vurdere transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatørers resultater for så vidt angår udviklingen af intelligente net, der fremmer energieffektivitet og integration af energi fra vedvarende energikilder, på grundlag af et begrænset sæt indikatorer samt hvert andet år offentliggøre en national rapport, herunder henstillinger

m)

at fastsætte eller godkende standarderne for og kravene til servicekvalitet og leveringskvalitet eller bidrage til dette sammen med andre kompetente myndigheder samt overvåge, at reglerne for netsikkerhed og -pålidelighed overholdes, evaluere de hidtidige præstationer for netsikkerhed

n)

at overvåge graden af gennemsigtighed, herunder engrospriser, og sikre, at elektricitetsvirksomhederne opfylder deres gennemsigtighedsforpligtelser

o)

at overvåge graden og effektiviteten af markedsåbning og konkurrence på engros- og detailsalgsniveau, herunder på elektricitetsbørser, priser for husholdningskunder, herunder forudbetalingssystemer, virkningen af dynamiske elpriskontrakter og af brugen af intelligente målersystemer, andel af kunder, der skifter leverandør, andel af kunder, der afmeldes, gebyrer for vedligeholdelsesydelser, udførelse af vedligeholdelsesydelser, forholdet mellem priser for husstande og engrospriser, udviklingen i nettariffer og netgebyrer, klager fra husholdningskunder samt enhver forvridning eller begrænsning af konkurrencen, herunder ved at fremlægge alle relevante oplysninger og oplyse de relevante konkurrencemyndigheder om alle relevante sager

p)

at overvåge forekomsten af restriktiv kontraktpraksis, herunder eneretsklausuler, der kan hindre kunder i at indgå kontrakt med mere end en enkelt leverandør samtidig eller begrænse dem i deres mulighed for at gøre det, og i påkommende tilfælde underrette de nationale konkurrencemyndigheder om en sådan praksis

q)

at overvåge den tid, det tager transmissionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne at foretage tilslutninger og reparationer

r)

at medvirke til at sikre sammen med andre relevante myndigheder, at forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger er effektive og håndhæves

s)

at offentliggøre henstillinger vedrørende leveringsprisernes overensstemmelse med artikel 5 mindst en gang om året og, hvor det er relevant, at fremsende henstillingerne til konkurrencemyndighederne

t)

at sikre ikkeforskelsbehandlende adgang til kundernes forbrugsdata, forelægge til frivillig brug en let forståelig standardiseret opstilling på nationalt plan af forbrugsdataene og hurtig adgang for alle kunder til disse data, jf. artikel 23 og 24

u)

at overvåge gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der påhviler transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, leverandører, kunder og andre markedsdeltagere i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/943

v)

at overvåge investeringer i produktions- og lagringskapacitet med sigte på forsyningssikkerhed

w)

at overvåge det tekniske samarbejde mellem Unionens og tredjelandenes transmissionssystemoperatører

x)

at bidrage til at sikre at procedurer for udveksling af oplysninger er forenelige med de vigtigste markedsprocesser på regionalt plan

y)

at overvåge tilgængeligheden af sammenligningsværktøjer, der opfylder kravene i artikel 14, og

z)

at overvåge fjernelsen af uberettigede hindringer og restriktioner for udviklingen af forbrug af egenproduceret elektricitet og borgerenergifællesskaber.

2.   De i stk. 1 omhandlede overvågningsopgaver kan udføres af andre myndigheder end den regulerende myndighed, hvis en medlemsstat har fastsat dette. I så fald stilles resultaterne af denne overvågning hurtigst muligt til rådighed for den regulerende myndighed.

Den regulerende myndighed hører, i det omfang det er relevant, og i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, transmissionssystemoperatørerne og arbejder i givet fald tæt sammen med andre relevante nationale myndigheder under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, under iagttagelse af disses uafhængighed og uden at det berører deres egen specifikke kompetence.

Godkendelser, der er udstedt af en regulerende myndighed eller ACER i henhold til dette direktiv, berører ikke den regulerende myndigheds fremtidige brug i behørigt begrundede tilfælde af sine beføjelser i henhold til denne artikel eller eventuelle sanktioner fra andre relevante myndigheders eller fra Kommissionens side.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem i stand til at udføre opgaverne i denne artikel hurtigt og effektivt. Med dette formål for øje skal den regulerende myndighed mindst have beføjelse til:

a)

at træffe afgørelser, der er bindende for elektricitetsvirksomhederne

b)

at foretage undersøgelser af, hvordan elektricitetsmarkederne fungerer, og fastlægge og pålægge foranstaltninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet fungerer, som det skal. Den regulerende myndighed har om nødvendigt desuden beføjelse til at samarbejde med den nationale konkurrencemyndighed og regulerende myndigheder for finansmarkederne eller Kommissionen om foretagelse af en undersøgelse vedrørende konkurrencelovgivningen

c)

at kræve oplysninger fra elektricitetsvirksomhederne, der er relevante for udførelsen af dens opgaver, herunder begrundelser for eventuelle afslag på tredjepartsadgang, og oplysninger om foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke nettet

d)

at pålægge elektricitetsvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, forordning (EU) 2019/943 eller juridisk bindende afgørelser truffet af den regulerende myndighed eller ACER, sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, eller at foreslå at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner, herunder beføjelse til at pålægge eller til at foreslå at pålægge transmissionssystemoperatøren eller eventuelt den vertikalt integrerede virksomhed sanktioner på op til 10 % af transmissionssystemoperatørens eller den vertikalt integrerede virksomheds årlige omsætning, hvis deres respektive forpligtelser i henhold til dette direktiv ikke overholdes, og

e)

at udføre passende undersøgelser og udstede relevante instrukser med henblik på tvistbilæggelse i henhold til artikel 60, stk. 2 og 3.

4.   Den regulerende myndighed, der er beliggende i den medlemsstat, hvor ENTSO for elektricitet eller EU DSO-enheden har hjemsted, har beføjelse til at pålægge sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, over for enheder, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, forordning (EU) 2019/943 eller enhver anden relevant retligt bindende afgørelse truffet af den regulerende myndighed eller ACER, eller til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner.

5.   Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør i medfør af artikel 44, varetager den regulerende myndighed foruden de opgaver, som den er pålagt i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 3, følgende opgaver:

a)

den overvåger, at transmissionssystemejeren og den uafhængige systemoperatør opfylder deres forpligtelser efter denne artikel, og udsteder sanktioner for manglende overholdelse i overensstemmelse med stk. 3, litra d)

b)

den overvåger forbindelserne og kommunikationen mellem den uafhængige systemoperatør og transmissionssystemejeren med det formål at sikre, at den uafhængige systemoperatør overholder sine forpligtelser, og skal navnlig godkende kontrakter og fungere som mæglingsmyndighed mellem den uafhængige systemoperatør og transmissionssystemejeren i tilfælde af klager forelagt af en af disse parter henhold til artikel 60, stk. 2

c)

for den første tiårige netudviklingsplan godkender den investeringsplanlægningen og den flerårige netudviklingsplan, som den uafhængige systemoperatør forelægger mindst hvert andet år, jf. dog proceduren i artikel 44, stk. 2, litra c)

d)

den sikrer, at de takster for adgang til nettet, som den uafhængige systemoperatør opkræver, indbefatter aflønning til netejeren eller netejerne, som giver et tilstrækkeligt afkast på netaktiverne og eventuelle nye investeringer i dem, forudsat at de hviler på et økonomisk og effektivt grundlag

e)

den har beføjelse til at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i transmissionssystemejerens og den uafhængige systemoperatørs lokaler, og

f)

den overvåger anvendelsen af overbelastningsgebyrer opkrævet af den uafhængige systemoperatør i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943.

6.   Når der er udpeget en transmissionssystemoperatør i medfør af afdeling 3 i kapitel VI, tillægges den regulerende myndighed, foruden de opgaver og beføjelser den er tillagt i henhold til denne artikels stk. 1 og 3, mindst følgende opgaver og beføjelser:

a)

at pålægge sanktioner i overensstemmelse med stk. 3, litra d), for forskelsbehandlende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhed

b)

at overvåge kommunikationer mellem transmissionssystemoperatøren og den vertikalt integrerede virksomhed for at sikre, at transmissionssystemoperatøren overholder sine forpligtelser

c)

at fungere som tvistbilæggelsesmyndighed mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren i tilfælde af klager forelagt i henhold til artikel 60, stk. 2

d)

at overvåge kommercielle og finansielle relationer, herunder lån mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren

e)

at godkende alle kommercielle og finansielle aftaler mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren under forudsætning af, at de opfylder markedsbetingelserne

f)

at anmode om en begrundelse fra den vertikalt integrerede virksomhed, når det notificeres af den overvågningsansvarlige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 4. Denne begrundelse skal navnlig omfatte bevis for, at der ikke er udvist forskelsbehandlende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhed

g)

at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i den vertikalt integrerede virksomhed og hos transmissionssystemoperatøren, og

h)

at overdrage alle eller specifikke opgaver hos transmissionssystemoperatøren til en uafhængig systemoperatør, der udpeges i overensstemmelse med artikel 44, i tilfælde af vedholdende brud på transmissionssystemoperatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv, navnlig i forbindelse med gentagne tilfælde af forskelsbehandlende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhed.

7.   De regulerende myndigheder har, bortset fra hvor ACER har kompetence til at fastsætte og godkende betingelserne og vilkårene eller metoderne for gennemførelse af netreglerne og retningslinjerne i kapitel VII i forordning (EU) 2019/943 i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning(EU) 2019/942 på grund af disses samordnede karakter, ansvaret for fastsættelse eller godkendelse af i det mindste de nationale metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, i tilstrækkelig god tid inden de træder i kraft, for:

a)

tilslutning og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer eller metoderne herfor. Disse tariffer eller metoder skal være udformet således, at de nødvendige investeringer i nettene kan gennemføres på en sådan måde, at investeringerne sikrer nettenes levedygtighed

b)

tilvejebringelse af systemydelser, som leveres på den mest økonomiske måde og giver passende incitamenter til netværksbrugere, så de kan balancere deres input og resultater; sådanne systemydelser skal leveres på en rimelig og ikkeforskelsbehandlende måde og være baseret på objektive kriterier, og

c)

adgang til grænseoverskridende infrastrukturer, herunder procedurer for fordeling af kapacitet og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

8.   De i stk. 7 omhandlede metoder eller vilkår og betingelser offentliggøres.

9.   For at øge gennemsigtigheden på markedet og sikre samtlige interesserede parter alle de nødvendige oplysninger og afgørelser eller forslag til afgørelser vedrørende de transmissions- og distributionstariffer, der er omhandlet i artikel 60, stk. 3, skal de regulerende myndigheder offentliggøre de nærmere metoder og underliggende omkostninger, der anvendes til beregning af de relevante nettariffer, samtidig med at forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.

10.   De regulerende myndigheder overvåger overbelastningsstyringen i de nationale elektricitetssystemer, herunder i samkøringslinjer, og gennemførelsen af reglerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Transmissionssystemoperatører eller markedsoperatører indsender med henblik på dette deres regler for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, herunder kapacitetsfordeling, til de nationale regulerende myndigheder. Regulerende myndigheder kan anmode om ændringer af disse regler.

Artikel 60

Afgørelser og klager

1.   De regulerende myndigheder har beføjelse til at kræve, at transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører om nødvendigt ændrer de vilkår og betingelser, herunder tariffer eller metoder, som er omhandlet i dette direktivs artikel 59, for at sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på en ikkeforskelsbehandlende måde, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2019/943. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelsen af transmissions- og distributionstariffer har de regulerende myndigheder beføjelse til at fastsætte eller godkende midlertidige transmissions- og distributionstariffer eller metoder og til at træffe afgørelse om passende kompensationsforanstaltninger, såfremt de endelige transmissions- og distributionstariffer eller metoder afviger fra disse midlertidige tariffer eller metoder.

2.   Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller distributionssystemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til dette direktiv, kan indbringe en klage for den regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe en afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med yderligere to måneder, hvis den regulerende myndighed ønsker yderligere oplysninger. Denne forlængede periode kan forlænges yderligere med klagerens samtykke. Den regulerende myndigheds afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.

3.   Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i henhold til artikel 59 eller, når den regulerende myndighed har høringspligt, over forslag til tariffer eller metoder, kan senest to måneder efter, at afgørelsen eller forslaget til afgørelse er offentliggjort, eller tidligere, hvis fastsat af medlemsstaterne, indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har ikke opsættende virkning.

4.   Medlemsstaterne udarbejder passende og effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese TEUF's bestemmelser, særlig artikel 102.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at der indledes administrative eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national lovgivning, over for de ansvarlige fysiske og juridiske personer, hvis bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke er blevet overholdt.

6.   Indbringelse af en klage, jf. stk. 2 og 3, udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til EU-retten eller national ret.

7.   De regulerende myndigheder skal fuldt ud begrunde deres afgørelser med henblik på prøvelse af lovligheden. Afgørelserne skal gøres offentligt tilgængelige, samtidig med at de forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, inden for hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed, har klageret ved et organ, der er uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering.

Artikel 61

Regionalt samarbejde mellem regulerende myndigheder om forhold på tværs af grænserne

1.   De regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden, navnlig inden for rammerne af ACER, samt giver hinanden og ACER alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter dette direktiv. For så vidt angår de udvekslede oplysninger, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed, som den afgivende myndighed er forpligtet til at sikre.

2.   De regulerende myndigheder samarbejder mindst på regionalt plan om:

a)

at fremme indførelsen af operationelle ordninger, der kan muliggøre en optimal forvaltning af nettet, fremme fælles elektricitetsbørser og fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og muliggøre et tilstrækkeligt niveau af sammenkoblingskapacitet, herunder gennem ny sammenkobling, i regionen og mellem regioner, med henblik på at skabe mulighed for udvikling af effektiv konkurrence og forbedring af forsyningssikkerheden, uden at forskelsbehandle leverandørerne i de forskellige medlemsstater

b)

at koordinere det fælles tilsyn med enheder, der varetager funktioner på regionalt plan

c)

at koordinere, i samarbejde med andre involverede myndigheder, det fælles tilsyn med nationale, regionale og europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurderinger

d)

at koordinere udviklingen af alle netregler og retningslinjer for de relevante transmissionssystemoperatører og andre markedsaktører, og

e)

at koordinere udviklingen af reglerne for styring af overbelastning.

3.   Regulerende myndigheder har ret til at indgå samarbejdsaftaler med hinanden for at fremme et reguleringsmæssigt samarbejde.

4.   De i stk. 2 omhandlede foranstaltninger gennemføres i relevant omfang i tæt samråd med andre relevante nationale myndigheder, og uden at det berører disses specifikke kompetencer.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for omfanget af regulerende myndigheders pligt til at samarbejde indbyrdes og med ACER.

Artikel 62

De regulerende myndigheders opgaver og beføjelser for så vidt angår regionale koordinationscentre

1.   De regionale regulerende myndigheder i den systemdriftsregion, hvor der er etableret et regionalt koordinationscenter, skal i tæt samarbejde med hinanden:

a)

godkende forslaget til etablering af regionale koordinationscentre i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943

b)

godkende de omkostninger, der er forbundet med aktiviteterne i de regionale koordinationscentre, som skal afholdes af transmissionssystemoperatørerne og tages i betragtning ved beregning af tariffer, forudsat at de er rimelige og hensigtsmæssige

c)

godkende den samarbejdsbaserede beslutningsproces

d)

sikre, at de regionale koordinationscentre er udstyret med alle de personalemæssige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og udføre deres funktioner uafhængigt og upartisk

e)

sammen med andre regulerende myndigheder i en systemdriftsregion foreslå mulige yderligere opgaver og yderligere beslutningsbeføjelser, der skal tildeles de regionale koordinationscentre af medlemsstaterne i systemdriftsregionen

f)

sikre overholdelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv og anden relevant EU-ret, navnlig hvad angår forhold på tværs af grænserne, og i fællesskab identificere, hvorvidt de regionale koordinationscentre overholder deres respektive forpligtelser; hvis de regulerende myndigheder ikke har været i stand til at nå til enighed inden for en frist på fire måneder efter indledningen af konsultationerne med henblik på i fællesskab at identificere manglende overholdelse, forelægges sagen for ACER til afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942

g)

overvåge udførelsen af systemkoordineringen og hvert år aflægge rapport herom til agenturet i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EU) 2019/943.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem i stand til at udføre de i stk. 1 omhandlede opgaver hurtigt og effektivt. Med dette formål for øje skal de regulerende myndigheder som minimum have beføjelse til at:

a)

anmode om oplysninger fra regionale koordinationscentre

b)

gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i de regionale koordinationscentres lokaler

c)

udstede bindende afgørelser vedrørende regionale koordinationscentre.

3.   Den regulerende myndighed, der er beliggende i den medlemsstat, hvor det regionale koordinationscenter har hjemsted, skal have beføjelse til at pålægge effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for de regionale koordinationscentre, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, forordning (EU) 2019/943 eller enhver anden relevant retligt bindende afgørelse truffet af den regulerende myndighed eller ACER, eller skal have beføjelse til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner.

Artikel 63

Overholdelse af netreglerne og retningslinjerne

1.   Enhver regulerende myndighed og Kommissionen kan anmode ACER om en udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i overensstemmelse med de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i dette direktiv eller i kapitel VII i forordning (EU) 2019/943.

2.   ACER forelægger senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen sin udtalelse for den anmodende part (den regulerende myndighed eller Kommissionen) og for den regulerende myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

3.   Hvis den regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer udtalelsen fra ACER inden for fire måneder efter modtagelsen af udtalelsen, underretter ACER Kommissionen herom.

4.   Enhver regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse, der er relevant for grænseoverskridende handel og truffet af en anden regulerende myndighed, ikke følger de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i dette direktiv eller i kapitel VII i forordning (EU) 2019/943, kan underrette Kommissionen derom senest to måneder efter datoen for den pågældende afgørelse.

5.   Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af ACER, jf. stk. 3, eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller, inden for tre måneder fra datoen for afgørelsen, på eget initiativ, at en afgørelse truffet af en regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt den er forenelig med de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i dette direktiv eller i kapitel VII i forordning (EU) 2019/943, kan Kommissionen beslutte at undersøge sagen nærmere. I så fald anmoder Kommissionen den regulerende myndighed og parterne i den sag, som den regulerende myndighed behandler, om at forelægge deres bemærkninger.

6.   Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at undersøge sagen nærmere, træffer den højst fire måneder senere endelig afgørelse om:

a)

ikke at gøre indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse, eller

b)

at kræve, at den regulerende myndighed trækker sin afgørelse tilbage med den begrundelse, at netreglerne og retningslinjerne ikke er blevet fulgt.

7.   Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om at undersøge sagen nærmere eller ikke har truffet afgørelse inden for tidsfristerne i henholdsvis stk. 5 og 6, anses den for ikke at have gjort indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse.

8.   Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at trække sin afgørelse tilbage inden for højst to måneder og underretter Kommissionen herom.

9.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af nærværende artikel.

Artikel 64

Journalføring

1.   Medlemsstaterne stiller krav om, at leverandører sørger for, at de relevante data om alle transaktioner vedrørende elektricitetsleveringskontrakter og elektricitetsderivater med engroskunder og transmissionssystemoperatører i mindst fem år er til rådighed for de nationale myndigheder, herunder den regulerende myndighed, de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen, med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.

2.   Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde samt nærmere detaljer om alle uafregnede elektricitetsleveringskontrakter og elektricitetsderivater.

3.   Den regulerende myndighed kan træffe afgørelse om at stille dele af disse oplysninger til rådighed for markedsdeltagerne, forudsat at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner ikke videregives. Dette stykke finder ikke anvendelse på oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af direktiv 2014/65/EU.

4.   Denne artikel indfører ikke yderligere forpligtelser for enheder omfattet af direktiv 2014/65/EU over for de i stk. 1 omhandlede myndigheder.

5.   Skal de i stk. 1 omhandlede myndigheder have adgang til data, der opbevares af enheder omfattet af direktiv 2014/65/EU, giver de efter nævnte direktiv kompetente myndigheder dem de ønskede data.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 65

Ensartede vilkår

1.   Foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i medfør af dette direktiv for at sikre ensartede vilkår, skal være forenelige med TEUF, særlig artikel 36, og EU-retten.

2.   Foranstaltningerne i stk. 1 skal være forholdsmæssigt afpassede, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige. Disse foranstaltninger må først iværksættes, når Kommissionen er blevet underrettet og har givet sin godkendelse.

3.   Inden for to måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede meddelelse træffer Kommissionen afgørelse herom. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af samtlige oplysninger. Træffer Kommissionen ikke afgørelse inden for denne periode på to måneder, skal den anses for ikke at have rejst indsigelser mod de meddelte foranstaltninger.

Artikel 66

Fritagelser

1.   Medlemsstater, som kan påvise, at der er betydelige problemer forbundet med driften af deres små forbundne systemer og små isolerede systemer, kan anmode Kommissionen om fritagelse fra de relevante bestemmelser i artikel 7 og 8 og i kapitel IV, V og VI.

Små isolerede systemer, og Frankrig med henblik på Korsika, kan også anmode om en fritagelse fra artikel 4, 5 og 6.

Kommissionen underretter under iagttagelse af kravet om fortrolighed medlemsstaterne om sådanne anmodninger, inden den træffer afgørelse.

2.   Fritagelser som omhandlet i stk. 1, som Kommissionen har indrømmet, skal være tidsbegrænsede og underlagt betingelser, der tager sigte på øget konkurrence og integration med det indre marked og sikrer, at fritagelserne ikke hindrer overgangen til vedvarende energi, øget fleksibilitet, energilagring, elektromobilitet og fleksibelt elforbrug.

For regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, som ikke kan sammenkobles med Unionens elektricitetsmarked, er fritagelsen ikke tidsbegrænset, og den er omfattet af betingelser, der tager sigte på at sikre, at fritagelsen ikke hindrer overgangen til vedvarende energi.

Afgørelser om indrømmelse af fritagelser offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Artikel 43 finder ikke anvendelse på Cypern, Luxembourg og Malta. Derudover finder artikel 6 og 35 ikke anvendelse på Malta, og artikel 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50 og 52 finder ikke anvendelse på Cypern.

Med henblik på artikel 43, stk. 1, litra b), omfatter begrebet »virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver« ikke slutkunder, der varetager produktions- og/eller elektricitetsleveringsopgaver enten direkte eller via en virksomhed, som de øver kontrol over enten individuelt eller i fællesskab, forudsat at slutkunderne, herunder deres andele af den elektricitet, der produceres i kontrollerede virksomheder, i årligt gennemsnit er nettoforbrugere af elektricitet, og forudsat at den økonomiske værdi af den elektricitet, de sælger til tredjeparter, er ubetydelig i forhold til deres andre forretninger.

4.   Indtil den 1. januar 2025 eller indtil en senere dato, der fastsættes i en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1, finder artikel 5 ikke anvendelse på Cypern og Korsika.

5.   Artikel 4 finder ikke anvendelse på Malta før den 5. juli 2027. Denne periodekan forlænges i en yderligere periode på højst otte år. Forlængelsen med en yderligere periode fastsættes ved hjælp af en afgørelse i henhold til stk. 1.

Artikel 67

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 61, stk. 5, og 63, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 4. juli 2019.

3.   Den i artikel 61, stk. 5, og artikel 63, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 61, stk. 5, og 63, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 68

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 69

Kommissionens overvågning, gennemgang og rapportering

1.   Kommissionen overvåger og evaluerer gennemførelsen af dette direktiv og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en samlet situationsrapport som bilag til sin rapport om status over energiunionen, jf. artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.

2.   Kommissionen gennemgår senest den 31. december 2025 gennemførelsen af dette direktiv og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Hvis det er relevant, fremsætter Kommissionen et lovgivningsmæssigt forslag sammen med eller efter at have fremlagt rapporten.

Kommissionen skal ved gennemgangen navnlig vurdere, om kunder, særligt sådanne, der er sårbare eller ramt af energifattigdom, er tilstrækkeligt beskyttet i medfør af dette direktiv.

Artikel 70

Ændring af direktiv 2012/27/EU

I direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 9 ændres således:

a)

titlen affattes således:

»Målere for naturgas«

b)

stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.«

c)

stk. 2 ændres således:

i)

indledningen affattes således:

»2.   Såfremt og i det omfang medlemsstaterne gennemfører intelligente målersystemer og indfører intelligente målere for naturgas i henhold til direktiv 2009/73/EF«

ii)

litra c) og d) udgår.

2)

Artikel 10 ændres således:

a)

titlen affattes således:

»Faktureringsoplysninger for naturgas«

b)

stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne for naturgas er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VII, punkt 1.1.«

c)

stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.«

3)

I artikel 11 affattes overskriften således:

»Omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger for naturgas«.

4)

I artikel 13 ændres ordene »artikel 7 til 11« til »artikel 7-11a«.

5)

Artikel 15 ændres således:

a)

stk. 5 ændres således:

i)

første og andet afsnit udgår

ii)

tredje afsnit affattes således:

»Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal opfylde kravene i bilag XII.«

b)

stk. 8 udgår.

6)

I bilag VII affattes overskriften således:

»Mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug af naturgas«.

Artikel 71

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2-5, artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 2, litra j) og l), artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2-12, artikel 11-24, 26, 28, 29, 31-34 og 36, artikel 38, stk. 2, artikel 40 og 42, artikel 46, stk. 2, litra d), artikel 51, 54, 57-59 og 61-63 og artikel 70, nr. 1)-3), nr. 5), litra b), og nr. 6), samt bilag I og II senest den 31. december 2020. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne sætter dog de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme:

a)

artikel 70, nr. 5), litra a), senest den 31. december 2019

b)

artikel 70, nr. 4), senest den 25. oktober 2020.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 72

Ophævelse

Direktiv 2009/72/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2021, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den i bilag III angivne frist for gennemførelse i national ret og datoen for anvendelse af direktivet.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 73

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 2-5, artikel 8, stk. 1, artikel 8, stk. 2, litra a)-i) og k), og artikel 8, stk. 3 og 4, artikel 9, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 10, stk. 2-10, artikel 25, 27, 30, 35 og 37, artikel 38, stk. 1, 3 og 4, artikel 39, 41, 43, 44 og 45, artikel 46, stk. 1, artikel 46, stk. 2, litra a), b), c) og e)-h), artikel 46, stk. 3-6, og artikel 47-50, 52, 53, 55, 56, 60, 64 og 65 finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Artikel 70, nr. 1)-3), nr. 5), litra b), og nr. 6), finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Artikel 70, nr. 5), litra a), finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Artikel 70, nr. 4), finder anvendelse fra den 26. oktober 2020.

Artikel 74

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 91.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.5.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37), ophævet og erstattet med virkning fra den 2. marts 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (se side 54 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (se side 22 i denne EUT).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(11)  EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(13)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(15)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(17)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(21)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).

(24)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (EUT L 220 af 25.8.2017, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).


BILAG I

MINDSTEKRAV TIL FAKTURERING OG FAKTURERINGSOPLYSNINGER

1.   Mindstekrav til oplysninger på regningen og faktureringsoplysningerne

1.1.

Følgende vigtige oplysninger skal være tydeligt fremhævet på slutkundernes regninger og være tydeligt adskilt fra andre dele af regningen:

a)

den pris, der skal betales, og, hvor det er muligt, en opdeling af prisen, samt en klar erklæring om, at alle energikilder også kan drage fordel af incitamenter, der ikke blev finansieret gennem de afgifter, der er angivet i opdelingen af prisen

b)

betalingens forfaldsdato

1.2.

Følgende vigtige oplysninger skal være tydeligt fremhævet på slutkundernes regninger og i faktureringsoplysninger og være tydeligt adskilt fra andre dele af regningen og faktureringsoplysningerne:

a)

elektricitetsforbruget i faktureringsperioden

b)

leverandørens navn og kontaktoplysninger, herunder en forbrugerhotline og en e-mailadresse

c)

produktbetegnelsen

d)

datoen for kontraktens udløb, hvis det er relevant

e)

oplysninger om muligheden for og fordelene ved at skifte

f)

slutkundens tilslutningskode eller unikke identifikationskode for leveringspunktet

g)

oplysninger om slutkundens rettigheder vedrørende udenretslig bilæggelse af tvister, herunder kontaktoplysninger for den ansvarlige instans, jf. artikel 26

h)

det fælles kontaktpunkt, jf. artikel 25

i)

et link eller en henvisning til, hvor de i artikel 14 omhandlede sammenligningsværktøjer kan findes.

1.3.

Hvis regninger er baseret på det faktiske forbrug eller fjernaflæsning foretaget af operatøren, skal følgende oplysninger stilles til rådighed for slutkunder sammen med eller som henvisninger på deres regninger og i deres periodiske opgørelser:

a)

grafiske sammenligninger af slutkundernes aktuelle elektricitetsforbrug med slutkundens forbrug i samme periode året før

b)

kontaktoplysninger på forbrugerorganisationer, energiagenturer eller tilsvarende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om eksisterende energieffektiviseringsforanstaltninger for energiforbrugende udstyr

c)

sammenligninger med en normeret gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutkunde i samme brugerkategori.

2.   Faktureringshyppighed og levering af faktureringsoplysninger:

a)

fakturering skal ske på grundlag af det faktiske forbrug mindst én gang om året

b)

hvis slutkunden ikke har en måler, som operatøren kan fjernaflæse, eller hvis slutkunden aktivt har valgt at deaktivere fjernaflæsning i overensstemmelse med national ret, skal nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug gøres tilgængelige for slutkunden mindst hver sjette måned eller én gang hver tredje måned på anmodning, eller hvis slutkunden har valgt at modtage elektronisk fakturering

c)

hvis slutkunden ikke har en måler, som operatøren kan fjernaflæse, eller hvis slutkunden aktivt har valgt at deaktivere fjernaflæsning i overensstemmelse med national ret, kan forpligtelserne i litra a) og b) opfyldes ved hjælp af en ordning med regelmæssig selvaflæsning foretaget af slutkunden, hvor slutkunden meddeler resultatet af måleraflæsningen til operatøren; kun i tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, kan faktureringen eller faktureringsoplysningerne baseres på et skønnet forbrug eller en fast takst

d)

hvis slutkunden har en måler, som operatøren kan fjernaflæse, skal nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på det faktiske forbrug gives mindst én gang om måneden; sådanne oplysninger kan også gøres tilgængelige via internettet og skal ajourføres så ofte, som de anvendte måleapparater og -systemer tillader.

3.   Specificering af slutkundens pris

Slutkundens pris er summen af følgende tre komponenter: energi- og leveringskomponenten, netkomponenten (transmission og distribution) samt den komponent, der omfatter skatter, afgifter og gebyrer.

Hvis regningen indeholder en specificering af slutkundens pris, skal de fælles definitioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1952 (1) for de tre komponenter i nævnte specificering, anvendes i hele Unionen.

4.   Adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug

Medlemsstaterne kræver, at supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, i det omfang de foreligger, stilles til rådighed på slutkundens anmodning for den leverandør eller tjenesteudbyder, som slutkunden har udpeget.

Hvis slutkunden har en måler installeret, som operatøren kan fjernaflæse, skal slutkunden have let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, således at de selv kan foretage detaljeret kontrol.

De supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug skal omfatte:

a)

de samlede oplysninger for mindst de foregående tre år eller perioden siden starten på elektricitetsleveringskontrakten, hvis den periode er kortere. Oplysningerne skal svare til de perioder, for hvilke der er fremskaffet hyppige faktureringsoplysninger, og

b)

detaljerede oplysninger om forbrugstidspunktet for en hvilken som helst dag, uge eller måned og et hvilket som helst år, som straks stilles til rådighed for slutkunderne via internettet eller målergrænsefladen for en periode på mindst de foregående 24 måneder eller perioden siden starten på elektricitetsleveringskontrakten, hvis den periode er kortere.

5.   Angivelse af energikilder

Leverandører skal på regninger angive hver energikildes bidrag til den elektricitet, som købes af slutkunden i overensstemmelse med elektricitetsleveringskontrakten (angivelse på produktniveau).

Følgende oplysninger gøres tilgængelige for slutkunder sammen med eller som henvisninger på regninger og i faktureringsoplysninger:

a)

hver energikildes bidrag til leverandørens samlede energisammensætning (på nationalt plan, dvs. i den medlemsstat, hvor elektricitetsleveringskontrakten er indgået, samt på leverandørniveau, hvis leverandøren er aktiv i flere medlemsstater) i det foregående år på en forståelig og klar sammenlignelig måde

b)

oplysninger om miljøpåvirkning i det mindste i form af CO2-emissioner og radioaktivt affald som følge af den elektricitet, som er produceret ved hjælp af leverandørens samlede energisammensætning i det foregående år.

Med hensyn til elektricitet, der leveres via en elektricitetsbørs eller importeres fra en virksomhed uden for Unionen, kan de samlede tal, som børsen eller den pågældende virksomhed har fremlagt for det foregående år, anvendes med henblik på andet afsnit, litra a).

Ved offentliggørelse af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion kan oprindelsesgarantier udstedt i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EU anvendes. Offentliggørelse af elektricitet fra vedvarende energikilder skal ske ved hjælp af oprindelsesgarantier, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 19, stk. 8, litra a) og b), i direktiv (EU) 2018/2001.

Den regulerende myndighed eller en anden kompetent national myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at leverandørernes oplysninger til deres slutkunder i henhold til dette punkt er pålidelige og på nationalt plan gives på en klar sammenlignelig måde.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1952 af 26. oktober 2016 om europæiske statistikker over priserne på naturgas og elektricitet og om ophævelse af direktiv 2008/92/EC (EUT L 311 af 17.11.2016, s. 1).


BILAG II

INTELLIGENTE MÅLERSYSTEMER

1.

Medlemsstaterne skal på deres område sikre indførelse af intelligente målersystemer, som kan blive genstand for en økonomisk vurdering af alle de langsigtede ulemper og fordele for markedet og den enkelte forbruger eller en vurdering af, hvilken form for intelligent måling der er økonomisk velbegrundet og omkostningseffektiv, og hvilken tidsramme der er gennemførlig for deres distribution.

2.

I disse vurderinger tages der hensyn til de metoder for cost-benefit-analyser og de minimumsfunktionskrav for intelligente målersystemer, som er fastsat i Kommissionens henstilling 2012/148/EU (1), samt den bedste tilgængelige teknik til sikring af det højeste niveau af cybersikkerhed og databeskyttelse.

3.

Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat dette, den udpegede kompetente myndighed forbereder på grundlag af denne vurdering en tidsplan med et mål på op til ti år for indførelsen af intelligente målersystemer. Hvis indførelsen af intelligente målersystemer vurderes at være positiv, skal mindst 80 % af slutkunderne udstyres med intelligente målere enten senest syv år efter datoen for den positive vurdering eller senest i 2024 for de medlemsstater, som har påbegyndt systematisk indførelse af intelligente målersystemer inden den 4. juli 2019.

(1)  Kommissionens henstilling 2012/148/EU af 9. marts 2012 om forberedelserne af indførelsen af intelligente målersystemer (EUT L 73 af 13.3.2012, s. 9).


BILAG III

FRISTER FOR GENNEMFØRELSE I NATIONAL RET OG ANVENDELSESDATO

(JF. ARTIKEL 72)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF

(EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55)

3. marts 2011

3. september 2009


BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 2009/72/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 33 og 41

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 32

Artikel 6

Artikel 34

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 3, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 9, stk. 2

Artikel 3, stk. 6

Artikel 9, stk. 3

Artikel 3, stk. 15

Artikel 9, stk. 4

Artikel 3, stk. 14

Artikel 9, stk. 5

Artikel 3, stk. 16

Artikel 3, stk. 4

Artikel 10, stk. 1

Bilag I, punkt 1, litra a)

Artikel 10, stk. 2 og 3

Bilag I, punkt 1, litra b)

Artikel 10, stk. 4

Bilag I, punkt 1, litra c)

Artikel 10, stk. 5

Bilag I, punkt 1, litra d)

Artikel 10, stk. 6 og 8

Artikel 10, stk. 7

Bilag I, punkt 1, litra f)

Artikel 10, stk. 9

Bilag I, punkt 1, litra g)

Artikel 10, stk. 10

Artikel 3, stk. 7

Artikel 10, stk. 11

Bilag I, punkt 1, litra j)

Artikel 10, stk. 12

Artikel 3, stk. 10

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 11

Artikel 3, stk. 5, litra a), og bilag I, punkt 1, litra e)

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 3, stk. 11

Artikel 19, stk. 1

Artikel 19, stk. 2-6

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 3, stk. 12

Artikel 25

Artikel 3, stk. 13

Artikel 26

Artikel 3, stk. 3

Artikel 27

Artikel 3, stk. 7

Artikel 28, stk. 1

Artikel 3, stk. 8

Artikel 28, stk. 2

Artikel 29

Artikel 24

Artikel 30

Artikel 25

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 34

Artikel 26

Artikel 35

Artikel 36

Artikel 27

Artikel 37

Artikel 28

Artikel 38

Artikel 29

Artikel 39

Artikel 12

Artikel 40, stk. 1

Artikel 40, stk. 2-8

Artikel 16

Artikel 41

Artikel 23

Artikel 42

Artikel 9

Artikel 43

Artikel 13

Artikel 44

Artikel 14

Artikel 45

Artikel 17

Artikel 46

Artikel 18

Artikel 47

Artikel 19

Artikel 48

Artikel 20

Artikel 49

Artikel 21

Artikel 50

Artikel 22

Artikel 51

Artikel 10

Artikel 52

Artikel 11

Artikel 53

Artikel 54

Artikel 30

Artikel 55

Artikel 31

Artikel 56

Artikel 35

Artikel 57

Artikel 36

Artikel 58

Artikel 37, stk. 1

Artikel 59, stk. 1

Artikel 37, stk. 2

Artikel 59, stk. 2

Artikel 37, stk. 4

Artikel 59, stk. 3

Artikel 59, stk. 4

Artikel 37, stk. 3

Artikel 59, stk. 5

Artikel 37, stk. 5

Artikel 59, stk. 6

Artikel 37, stk. 6

Artikel 59, stk. 7

Artikel 37, stk. 8

Artikel 37, stk. 7

Artikel 59, stk. 8

Artikel 59, stk. 9

Artikel 37, stk. 9

Artikel 59, stk. 10

Artikel 37, stk. 10

Artikel 60, stk. 1

Artikel 37, stk. 11

Artikel 60, stk. 2

Artikel 37, stk. 12

Artikel 60, stk. 3

Artikel 37, stk. 13

Artikel 60, stk. 4

Artikel 37, stk. 14

Artikel 60, stk. 5

Artikel 37, stk. 15

Artikel 60, stk. 6

Artikel 37, stk. 16

Artikel 60, stk. 7

Artikel 37, stk. 17

Artikel 60, stk. 8

Artikel 38

Artikel 61

Artikel 62

Artikel 39

Artikel 63

Artikel 40

Artikel 64

Artikel 42

Artikel 43

Artikel 65

Artikel 44

Artikel 66

Artikel 45

Artikel 67

Artikel 46

Artikel 68

Artikel 47

Artikel 69

Artikel 70

Artikel 49

Artikel 71

Artikel 48

Artikel 72

Artikel 50

Artikel 73

Artikel 51

Artikel 74

Bilag I, punkt 1-4

Artikel 3, stk. 9

Bilag I, punkt 5

Bilag I, punkt 2

Bilag II

Bilag III

Bilag IV