ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 155

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
12. juni 2019


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning ( 1 )

1

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

12.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/904

af 5. juni 2019

om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3),

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den høje funktionalitet og relativt lave omkostninger ved plast indebærer, at dette materiale bliver stadig mere allestedsnærværende i hverdagen. Selv om plast spiller en nyttig rolle i økonomien og anvendes til vigtige formål i mange sektorer, betyder det voksende forbrug heraf til kortsigtede anvendelsesformål, der hverken er designet til genbrug eller omkostningseffektiv genanvendelse, at relaterede produktions- og forbrugsmønstre er blevet stadig mere ineffektive og lineære. I forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi fastlagt i Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« konkluderede Kommissionen derfor i EU-strategien for plast fastlagt i dens meddelelse af 16. januar 2018 med titlen »En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi«, at det er nødvendigt at gribe ind over for den voksende produktion af plastaffald og udledningen af plastaffald i miljøet, navnlig i havmiljøet, hvis vi skal nå frem til en cirkulær livscyklus for plast. EU-strategien for plast er et skridt i retning af etablering af en cirkulær økonomi, hvor design og produktion af plast og plastprodukter fuldt ud respekterer behovet for genbrug, reparation og genanvendelse, og hvor der udvikles og fremmes mere bæredygtige materialer. Visse plastprodukters betydelige negative miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske virkning kræver etablering af en specifik retlig ramme, der effektivt kan reducere de negative virkninger.

(2)

Dette direktiv fremmer cirkulære tilgange, der giver bæredygtige og giftfrie genbrugsprodukter og genbrugssystemer højere prioritet end engangsprodukter, og tager først og fremmest sigte på at reducere mængden af produceret affald. En sådan affaldsforebyggelse ligger øverst i affaldshierarkiet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (4). Nærværende direktiv vil bidrage til at opfylde FN's bæredygtighedsmål 12 om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer, der er en del af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015. Ved at bevare produkters og materialers værdi så længe som muligt og producere mindre affald kan Unionens økonomi blive mere konkurrencedygtig og mere robust, samtidig med at presset på dyrebare ressourcer og miljøet reduceres.

(3)

Havaffald er af grænseoverskridende karakter og anerkendes som et globalt voksende problem. Reduktion af mængden af havaffald er et vigtigt tiltag til opnåelse af FN's bæredygtighedsmål 14, som opfordrer til at bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer. Unionen må spille sin rolle i forbindelse med at forebygge og bekæmpe havaffald og sigte mod at sætte standarden for hele verden. I denne forbindelse arbejder Unionen sammen med partnere i mange internationale fora såsom G20, G7 og FN for at fremme en samordnet indsats, og dette direktiv indgår i Unionens indsats på dette område. For at denne indsats kan være effektiv, er det også vigtigt, at eksport af plastaffald fra Unionen ikke medfører øget havaffald andre steder.

(4)

I overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS) (5), konventionen om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer af 29. december 1972 (»Londonkonventionen«) og dens protokol fra 1996 (»Londonprotokollen«), bilag V til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe fra 1973 (MARPOL), som ændret ved protokollen fra 1978 hertil, Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf af 22. marts 1989 (6) og med Unionens affaldslovgivning, nemlig direktiv 2008/98/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF (7), er medlemsstaterne forpligtet til at sikre miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering for at forhindre og reducere mængden af havaffald fra både hav- og landkilder. I overensstemmelse med Unionens vandlovgivning, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (8) og 2008/56/EF (9), er medlemsstaterne også forpligtet til at tackle havaffald, hvor det underminerer opnåelsen af god miljøtilstand for deres havområder, herunder som et bidrag til FN's bæredygtighedsmål 14.

(5)

I Unionen udgør plast 80-85 % af havaffald på strande baseret på optællinger af affald, og heraf udgør engangsplast 50 % og fiskerirelaterede genstande 27 %. Engangsplast omfatter et bredt udvalg af almindeligt anvendte, kortlivede forbrugsvarer, der kasseres efter at have været brugt én gang til det tiltænkte formål, de genanvendes sjældent og er tilbøjelige til at ende som henkastet affald. En betydelig del af de markedsførte fiskeredskaber bliver ikke indsamlet til affaldsbehandling. Engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, er derfor et særligt alvorligt problem i forbindelse med havaffald, udgør en alvorlig risiko for marine økosystemer, biodiversitet og menneskers sundhed og skader aktiviteter såsom turisme, fiskeri og skibsfart.

(6)

Korrekt affaldshåndtering er fortsat afgørende for forebyggelse af alt henkastet affald, herunder havaffald. Den eksisterende EU-lovgivning, nemlig direktiv 2008/98/EF, 2000/59/EF, 2000/60/EF og 2008/56/EF og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (10) og politiske instrumenter rummer nogle lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at bekæmpe havaffald. Plastaffald er navnlig underlagt de overordnede EU-foranstaltninger og -mål for affaldshåndtering såsom genanvendelsesmål for plastemballageaffald fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF (11) og målet i EU-strategien for plast om at sikre, at al plastemballage, der markedsføres i Unionen, kan genbruges eller let genanvendes senest i 2030. Effekten af disse foranstaltninger på havaffald er imidlertid ikke tilstrækkelig, og der er forskelle i omfanget og ambitionsniveauet blandt nationale foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af mængden af havaffald. Desuden kan nogle af disse foranstaltninger, navnlig markedsføringsrestriktioner for engangsplastprodukter, skabe hindringer for samhandelen og forvride konkurrencen i Unionen.

(7)

For at koncentrere indsatsen, hvor den er mest nødvendig, bør dette direktiv kun omfatte de engangsplastprodukter, der er hyppigst fundne på strande i Unionen, og fiskeredskaber, der indeholder plast, og produkter fremstillet af oxonedbrydelig plast. De engangsplastprodukter, der er omfattet af foranstaltningerne i dette direktiv, vurderes at udgøre 86 % af den engangsplast, der ifølge optællinger findes på strande i Unionen. Drikkevarebeholdere af glas og metal bør ikke være omfattet af dette direktiv, da de ikke er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strande i Unionen.

(8)

Mikroplast er ikke direkte omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, men det bidrager alligevel til havaffald, og Unionen bør derfor vedtage en omfattende tilgang til dette problem. Unionen bør opfordre alle producenter til kraftigt at begrænse anvendelsen af mikroplast i deres produkter.

(9)

Forurening af landjorden og kontaminering af jordbunden med større plastgenstande og stykker heraf eller mikroplast kan være betydelig, og dette plast kan blive udledt i havmiljøet.

(10)

Dette direktiv er lex specialis i forhold til direktiv 94/62/EF og direktiv 2008/98/EF. I tilfælde af en konflikt mellem disse direktiver og nærværende direktiv bør nærværende direktiv have forrang inden for sit anvendelsesområde. Dette er tilfældet med restriktioner for markedsføring. Navnlig med hensyn til forbrugsreducerende foranstaltninger, produktkrav, mærkningskrav og udvidet producentansvar er nærværende direktiv et supplement til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF, direktiv 2008/98/EF og direktiv 2014/40/EU (12).

(11)

Engangsplastprodukter kan fremstilles af en bred vifte af plasttyper. Plast defineres sædvanligvis som polymere materialer, hvortil tilsætningsstoffer kan være blevet tilføjet. Denne definition ville dog dække visse naturlige polymerer. Umodificerede naturlige polymerer som omhandlet i definitionen af »ikke kemisk modificeret stof« i artikel 3, nr. 40, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (13), bør ikke være omfattet af dette direktiv, da de forekommer naturligt i miljøet. Derfor bør definitionen af polymer i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1907/2006 tilpasses, og der bør indføres en særskilt definition med henblik på dette direktiv. Plast fremstillet af modificerede naturlige polymerer eller plast fremstillet af biobaserede, fossile eller syntetiske udgangsstoffer forekommer ikke naturligt og bør derfor behandles i dette direktiv. Den tilpassede definition af plast bør derfor omfatte polymerbaserede gummiprodukter og biobaserede og bionedbrydelige plasttyper, uanset om de er afledt af biomasse eller er beregnet til biologisk nedbrydning over tid. Maling, farve og klæbemidler bør ikke behandles i dette direktiv, og disse polymere materialer bør derfor ikke være omfattet af definitionen.

(12)

For klart at fastsætte anvendelsesområdet for dette direktiv bør udtrykket »engangsplastprodukt« defineres. Definitionen bør udelukke plastprodukter, som udtænkes, designes og markedsføres med henblik på i deres levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål, som de blev udtænkt til. Engangsplastprodukter er typisk beregnet til at blive anvendt en enkelt gang eller i en kort periode, inden de bortskaffes. Vådservietter til personlig pleje og husholdningsbrug bør også være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, men industrielle vådservietter bør ikke være omfattet. For yderligere at tydeliggøre om et produkt skal betragtes som et engangsplastprodukt med henblik på dette direktiv, bør Kommissionen udvikle retningslinjer for engangsplastprodukter. På baggrund af de kriterier, der er fastsat i dette direktiv, er fastfoodbeholdere eller æsker til måltider, sandwich, wraps og salater til kold eller varm mad eller fødevarebeholdere til frisk eller forarbejdet mad, som ikke behøver yderligere tilberedning, såsom frugter, grøntsager og desserter, eksempler på fødevarebeholdere, der betragtes som engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv. Fødevarebeholdere med tørrede fødevarer eller fødevarer, der sælges koldt, og som kræver yderligere tilberedning, fødevarebeholdere til mere end én portion eller enkeltportionsfødevarebeholdere, der sælges i mere end én enhed, er eksempler på fødevarebeholdere, der ikke betragtes som engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv.

Drikkeflasker eller kompositdrikkevareemballage til øl, vin, vand, flydende forfriskninger, juice og nektar, pulverdrikkevarer eller mælk, men ikke bægre til drikkevarer, da de udgør en særskilt kategori af engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv, er eksempler på drikkevarebeholdere, der betragtes som engangsplastprodukter. Eftersom drikkevarebeholdere af glas og metal ikke er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strande i Unionen, bør de ikke være omfattet af dette direktiv. Kommissionen bør i forbindelse med revisionen af dette direktiv imidlertid evaluere bl.a. kapsler og låg af plast, der anvendes til drikkevarebeholdere af glas og metal.

(13)

Engangsplastprodukter, der er omfattet af dette direktiv, bør reguleres med en eller flere foranstaltninger afhængigt af forskellige faktorer, såsom tilgængeligheden af egnede og mere bæredygtige alternativer, muligheden for at ændre forbrugsmønstre og i hvilket omfang de allerede er omfattet af eksisterende EU-lovgivning.

(14)

For visse engangsplastprodukter findes der endnu ikke egnede og mere bæredygtige tilgængelige alternativer, og forbruget af de fleste sådanne engangsplastprodukter forventes at stige. For at vende denne tendens og fremme indsatsen for at nå frem til mere bæredygtige løsninger bør medlemsstaterne pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger, for eksempel ved at fastsætte nationale mål for forbrugsreduktion, for at opnå en ambitiøs og varig reduktion i forbruget af disse produkter uden at gå på kompromis med fødevarehygiejne, fødevaresikkerhed, god hygiejnepraksis, god fremstillingspraksis, forbrugeroplysning eller sporbarhedskrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (14), (EF) nr. 852/2004 (15) og (EF) nr. 1935/2004 (16) og anden relevant lovgivning vedrørende fødevaresikkerhed, hygiejne og mærkning. Medlemsstaterne bør være så ambitiøse som muligt med hensyn til disse foranstaltninger, hvilket bør foranledige en betydelig tilbagegang af de voksende forbrugstendenser og føre til en målbar kvantitativ reduktion. Disse foranstaltninger bør tage højde for produkternes påvirkning gennem hele deres livscyklus, herunder når de er til stede i havmiljøet, og respektere affaldshierarkiet.

Såfremt medlemsstaterne beslutter at gennemføre denne forpligtelse ved hjælp af markedsrestriktioner, bør de sikre, at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Medlemsstaterne bør fremme anvendelsen af produkter, der egner sig til at blive anvendt flere gange, og som efter at være blevet til affald er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse.

(15)

For andre engangsplastprodukter findes der egnede og mere bæredygtige og økonomisk overkommelige tilgængelige alternativer. For at begrænse den miljøskadelige påvirkning fra sådanne engangsplastprodukter bør medlemsstaterne pålægges at forbyde markedsføringen af disse produkter. Derved fremmes anvendelsen af de lettilgængelige og mere bæredygtige alternativer samt innovative løsninger til mere bæredygtige forretningsmodeller, genbrugsalternativer og substitution af materialer. De restriktioner for markedsføring, der indføres ved dette direktiv, bør også omfatte produkter, der er fremstillet af oxonedbrydelig plast, da denne form for plast ikke er fuldstændigt biologisk nedbrydelig og dermed bidrager til forurening af miljøet med mikroplast, ikke er komposterbar, har en negativ indvirkning på genanvendelsen af konventionel plast og ikke giver nogen dokumenteret miljømæssig gevinst. I betragtning af den store forekomst af henkastet ekspanderet polystyrenaffald i havmiljøet og tilgængeligheden af alternativer bør engangsfødevare- og drikkevarebeholdere og drikkebægre af ekspanderet polystyren også begrænses.

(16)

Filtre til tobaksvarer, der indeholder plast, er de næstmest fundne engangsplastprodukter på strande i Unionen. Det er nødvendigt at reducere den enorme miljøpåvirkning fra affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre, der indeholder plast, og som henkastes direkte i miljøet. Innovation og produktudvikling forventes finde bæredygtige alternativer til filtre, der indeholder plast, og må fremskyndes. Ordninger for udvidet producentansvar for tobaksvarer med filtre, der indeholder plast, bør også tilskynde til innovation og føre til udviklingen af bæredygtige alternativer til tobaksvarefiltre, der indeholder plast. Medlemsstaterne bør fremme en bred vifte af foranstaltninger til at reducere henkastelse af affald efter forbrug af tobaksvarer med filtre, der indeholder plast.

(17)

Kapsler og låg af plast, der anvendes til drikkevarebeholdere, er blandt de engangsplastprodukter, der hyppigst findes på strande i Unionen. Drikkevarebeholdere, der er engangsplastprodukter, bør derfor kun kunne markedsføres, hvis de opfylder specifikke produktdesignkrav, der i betydelig grad reducerer udsivning i miljøet af drikkevarebeholderes kapsler og låg af plast. For drikkevarebeholdere, der både er engangsplastprodukter og emballage, er dette krav en tilføjelse til de væsentlige krav til emballages sammensætning og mulighederne for genbrug og nyttiggørelse, herunder genanvendelse, af emballage, som er angivet i bilag II til direktiv 94/62/EF.

For at lette overensstemmelsen med produktdesignkravet og sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt at udvikle en harmoniseret standard vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (17), og overholdelse af denne standard bør kunne give anledning til en formodning om overensstemmelse med disse krav. Derfor har en rettidig udvikling af en harmoniseret standard højeste prioritet for at sikre effektiv gennemførelse af nærværende direktiv. Der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udvikle en harmoniseret standard og give producenterne mulighed for at tilpasse deres produktionskæder i forbindelse med gennemførelsen af produktdesignkravet. For at sikre cirkulær anvendelse af plast er det nødvendigt at fremme udbredelsen af genanvendte materialer på markedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre krav om et obligatorisk minimumsindhold af genanvendt plast i drikkeflasker.

(18)

Plastprodukter bør fremstilles under hensyntagen til hele deres levetid. Plastprodukters design bør altid tage hensyn til produktions- og brugsfasen og produktets potentiale for genbrug og genanvendelighed. Kommissionen bør i forbindelse med den undersøgelse, som skal foretages i henhold til artikel 9, stk. 5), i direktiv 94/62/EF tage højde for de forskellige emballagematerialers, herunder kompositmaterialers, relative egenskaber på grundlag af livscyklusvurderinger, idet der navnlig lægges vægt på affaldsforebyggelse og design med henblik på cirkularitet.

(19)

Tilstedeværelsen af farlige kemikalier i hygiejnebind, tamponer og indføringshylstre til tamponer, bør undgås af hensyn til kvinders sundhed. Inden for rammerne af begrænsningsprocessen i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 er det hensigtsmæssigt for Kommissionen at vurdere yderligere restriktioner for sådanne stoffer.

(20)

Visse engangsplastprodukter ender i miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse gennem kloaksystemet eller anden uhensigtsmæssig frigivelse i miljøet. Bortskaffelse gennem kloaksystemet kan desuden forårsage betydelige økonomiske skader på kloaknettet ved at tilstoppe pumper og blokere rør. Der er for disse produkter ofte en betydelig mangel på oplysninger om materialeegenskaber for produktet eller de hensigtsmæssige former for bortskaffelse af affald. Derfor skal engangsplastprodukter, som ofte bortskaffes gennem kloaksystemet, eller som bortskaffes på en anden uhensigtsmæssig måde, være omfattet af mærkningskrav. Mærkningen bør oplyse forbrugerne om hensigtsmæssige affaldshåndteringsmuligheder for produktet eller hvilke former for bortskaffelse af affald, som bør undgås for det produkt i overensstemmelse med affaldshierarkiet og om tilstedeværelsen af plast i produktet og den deraf følgende negative miljøpåvirkning fra henkastet affald eller anden uhensigtsmæssig bortskaffelse af produktet. Mærkningen bør alt efter tilfældet være placeret enten på produktets emballage eller direkte på selve produktet. Kommissionen bør have beføjelse til at etablere harmoniserede specifikationer for mærkningen og i den forbindelse om fornødent afprøve, hvordan repræsentative forbrugergrupper opfatter den foreslåede mærkning, for at sikre, at mærkningen er effektiv og letforståelig. Der kræves allerede mærkningskrav for fiskeredskaber i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009.

(21)

For engangsplastprodukter, for hvilke der ikke findes lettilgængelige, egnede og mere bæredygtige alternativer, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, også indføre ordninger for udvidet producentansvar til dækning af de nødvendige omkostninger ved affaldshåndtering og oprydning af henkastet affald samt omkostningerne ved oplysningstiltag for at forebygge og reducere mængden af sådant henkastet affald. Disse omkostninger bør ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at disse tjenester kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og bør fastsættes på gennemsigtig vis mellem de berørte aktører.

(22)

Ved direktiv 2008/98/EF fastsættes generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar. Disse krav bør gælde for ordninger for udvidet producentansvar, der er fastlagt i nærværende direktiv, uanset om de er gennemført ved en lovgivningsmæssig retsakt eller ved aftaler i henhold til nærværende direktiv. Relevansen af nogle af kravene afhænger af produktets egenskaber. For tobaksvarer med filtre, der indeholder plast, vådservietter og balloner er særskilt indsamling ikke påkrævet for at sikre korrekt behandling i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Derfor bør det ikke være obligatorisk at indføre særskilt indsamling af disse produkter. Ved nærværende direktiv bør fastlægge krav om udvidet producentansvar ud over dem, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, f.eks. kravet om at producenter af visse engangsplastprodukter skal dække omkostningerne ved oprydning af henkastet affald. Det bør ligeledes være muligt at dække omkostningerne ved oprettelsen af specifik infrastruktur for indsamling af affald efter forbrug af tobaksvarer såsom passende affaldsbeholdere på steder, hvor der typisk smides affald. Metoden for beregning af omkostningerne ved oprydning af henkastet affald bør tage højde for proportionalitet. For at minimere de administrative omkostninger bør medlemsstaterne kunne fastsætte finansielle bidrag til oprydning af henkastet affald ved at fastsætte passende flerårige faste beløb.

(23)

Det fremgår af havaffaldets store procentdel af plast, der stammer fra kasserede fiskeredskaber, herunder efterladte og tabte fiskeredskaber, at de eksisterende lovkrav fastlagt i forordning (EF) nr. 1224/2009, direktiv 2000/59/EF og direktiv 2008/98/EF ikke giver tilstrækkelige incitamenter til at bringe sådanne fiskeredskaber i land med henblik på indsamling og behandling. Den indirekte afgiftsordning, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 (18), indfører et system til at fjerne incitamentet for skibe til at udtømme deres affald til søs og sikrer en afleveringsret. Dette system bør dog suppleres med yderligere økonomiske incitamenter for fiskerne til at bringe deres udtjente fiskeredskaber i land for at undgå enhver mulig stigning i den indirekte affaldsafgift, der skal betales. Da plastkomponenter fra fiskeredskaber har et højt genanvendelsespotentiale, bør medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, indføre et udvidet producentansvar for fiskeredskaber og komponenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, for at sikre særskilt indsamling af udtjente fiskeredskaber samt finansiere miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering af udtjente fiskeredskaber, navnlig genanvendelse.

(24)

Medlemsstaterne bør inden for rammerne af et udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, i overensstemmelse med de rapporteringsforpligtelser, der er fastlagt i dette direktiv, overvåge og vurdere fiskeredskaber, der indeholder plast.

(25)

Alt havaffald, der indeholder plast, udgør en risiko for miljøet og menneskers sundhed og bør håndteres, men der bør tages hensyn til proportionaliteten. Fiskerne selv og ikkeindustrielle producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, bør derfor ikke betragtes som producenter og bør ikke være ansvarlige for at opfylde producentens forpligtelser i forbindelse med det udvidede producentansvar.

(26)

Økonomiske og andre incitamenter til at støtte bæredygtige forbrugervalg og fremme ansvarlig forbrugeradfærd kan være et effektivt redskab til at opfylde målene i dette direktiv.

(27)

Drikkeflasker, der er engangsplastprodukter, er et af de havaffaldsgenstande, der hyppigst findes på strande i Unionen. Dette skyldes ineffektive særskilte indsamlingssystemer og lav forbrugerdeltagelse i disse systemer. Det er nødvendigt at fremme mere effektive særskilte indsamlingssystemer. Der bør derfor etableres et mindstemål for indsamling af drikkeflasker, der er engangsplastprodukter. Selv om forpligtelsen om særskilt indsamling af affald kræver, at affaldet holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt at indsamle visse typer affald sammen, forudsat at det ikke hindrer genanvendelse af høj kvalitet i henhold til affaldshierarkiet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2008/98/EF. Målet for særskilt indsamling bør fastsættes på grundlag af antallet af drikkeflasker af engangsplast, der markedsføres i en medlemsstat eller alternativt mængden af drikkeflasker af engangsplast, der produceres i en medlemsstat. Beregningen af mængden af affald, der produceres i en medlemsstat, bør tage behørigt hensyn til alle producerede engangsplastflasker til drikkevarer, herunder dem der henkastes i stedet for at blive bortskaffet gennem affaldsindsamlingssystemer. Medlemsstaterne bør være i stand til at nå dette minimumsmål ved at fastsætte mål for særskilt indsamling af drikkeflasker, der er engangsplastprodukter, inden for rammerne af ordningerne for udvidet producentansvar, ved at indføre returpantsystemer eller ved enhver anden foranstaltning, som de finder passende. Dette vil have en direkte, positiv indvirkning på indsamlingsprocenten, kvaliteten af det indsamlede materiale og kvaliteten af de genanvendte produkter, hvilket åbner muligheder for genanvendelsesvirksomheder og markedet for genanvendte produkter. Det vil være en støtte for opfyldelsen af genanvendelsesmålene for emballageaffald, der er fastsat i direktiv 94/62/EF.

(28)

For at forhindre henkastet affald og andre uhensigtsmæssige former for bortskaffelse af affald, der resulterer i havaffald, som indeholder plast, er det nødvendigt at oplyse forbrugerne af engangsplastprodukter og brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, behørigt om de tilgængelige genbrugelige alternativer, og genbrugssystemer, de mest hensigtsmæssige tilgængelige affaldshåndteringsmuligheder og/eller hvilke muligheder for bortskaffelse af affald, der bør undgås, om bedste praksis med hensyn til ansvarlig affaldshåndtering og dårlige bortskaffelsesmetoders miljøpåvirkning samt om plastindholdet i visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber og konsekvenserne af uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald for kloaknettet. Medlemsstaterne bør derfor pålægges at iværksætte oplysningstiltag, der sikrer, at sådanne oplysninger gives til disse forbrugere og brugere. Disse oplysninger bør ikke indeholde noget salgsfremmende indhold, der tilskynder til at bruge engangsplastprodukter. Medlemsstaterne bør kunne vælge de tiltag, der er mest hensigtsmæssige, baseret på produktets art eller dets anvendelse. Producenter af engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, bør afholde omkostningerne ved oplysningstiltagene som led i deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.

(29)

Målet med dette direktiv er at beskytte miljøet og menneskers sundhed. Som Domstolen gentagne gange har påpeget, ville det være uforeneligt med den bindende karakter, som et direktiv ifølge artikel 288, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har, principielt at udelukke, at en pligt, som pålægges ved et direktiv, kan påberåbes af berørte personer. Denne betragtning gælder navnlig et direktiv, som har som sin målsætning at forebygge og reducere visse plastprodukters indvirkning på vandmiljøet.

(30)

Det er vigtigt at overvåge havaffaldsniveauerne i Unionen for at vurdere gennemførelsen af dette direktiv. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF regelmæssigt overvåge egenskaberne ved og mængderne af havaffald, herunder plasthavaffald. Disse overvågningsdata meddeles også Kommissionen.

(31)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(32)

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19) bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv. Denne evaluering bør baseres på høstede erfaringer samt data indsamlet i løbet af gennemførelsen af dette direktiv og data indsamlet i henhold til direktiv 2008/56/EF og 2008/98/EF. Evalueringen bør danne grundlag for en vurdering af mulige yderligere foranstaltninger, herunder fastsættelsen af reduktionsmål for hele Unionen for 2030 og derefter, og en vurdering på baggrund af overvågningen af havaffald i Unionen af, om der er behov for at revidere bilaget med listen over engangsplastprodukter, og om direktivets anvendelsesområde kan udvides til at omfatte andre engangsprodukter.

(33)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende metoden til beregning og verifikation af det årlige forbrug af engangsplastprodukter, for hvilke der er fastsat forbrugsreduktionsmål, reglerne for beregning og verifikation af opfyldelsen af målene for et minimum af genanvendt indhold i drikkeflasker af engangsplast, specifikationerne for mærkning, der skal anbringes på visse engangsplastprodukter, metoden til beregning og verifikation af indsamlingsmålet for engangsplastprodukter, for hvilke der er fastsat særskilte indsamlingsmål, samt formatet af rapportering af data og oplysninger angående gennemførelsen af dette direktiv. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (20).

(34)

Det er hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne vælge at gennemføre visse af dette direktivs bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer, forudsat at særlige krav opfyldes.

(35)

Bekæmpelsen af henkastet affald er en fælles opgave for de kompetente myndigheder, producenterne og forbrugerne. Offentlige myndigheder, herunder EU-institutionerne, bør gå foran med et godt eksempel.

(36)

Målene i dette direktiv, nemlig at forebygge og reducere påvirkningen af visse engangsplastprodukter, produkter fremstillet af oxonedbrydelig plast og fiskeredskaber, der indeholder plast, på miljøet og menneskers sundhed, og at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi, herunder fremme innovative og bæredygtige forretningsmodeller, produkter og materialer, der således også bidrager til et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at forebygge og reducere visse plastprodukters miljøpåvirkning, navnlig vandmiljøet og menneskers sundhed, samt fremme omstillingen til en cirkulær økonomi med innovative og bæredygtige forretningsmodeller, produkter og materialer, og dermed også bidrage til et velfungerende indre marked.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på de i bilaget anførte engangsplastprodukter, på produkter fremstillet af oxonedbrydelig plast og på fiskeredskaber, der indeholder plast.

2.   Hvis dette direktiv er i strid med direktiv 94/62/EF eller 2008/98/EF, finder nærværende direktiv anvendelse.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)   »plast«: et materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1907/2006, hvortil der kan være tilsat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i slutprodukter, med undtagelse af naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede

2)   »engangsplastprodukt«: et produkt, der er helt eller delvist fremstillet af plast, og som ikke er udtænkt, designet eller markedsført med henblik på i sin levetid at gennemgå et antal ture eller cyklusser ved at blive returneret til en producent til genpåfyldning eller genbrug til det samme formål, som det det blev udtænkt til

3)   »oxonedbrydelig plast«: plastmaterialer, der indeholder tilsætningsstoffer, som gennem tilførsel af ilt fører til fragmentering af plastmaterialet til mikrofragmenter eller til kemisk nedbrydning

4)   »fiskeredskab«: enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri eller akvakultur, til at spore, fange eller opdrætte biologiske havressourcer, eller som flyder på havfladen og benyttes med det formål at tillokke, fange eller opdrætte sådanne biologiske havressourcer

5)   »udtjent fiskeredskab«: ethvert fiskeredskab, der er omfattet af definitionen af affald i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2008/98/EF, herunder alle særskilte komponenter, stoffer eller materialer, der var en del af eller fastgjort på et sådant fiskeredskab, da det blev kasseret, herunder da det blev efterladt eller tabt

6)   »markedsføring«: første tilgængeliggørelse af et produkt på en medlemsstats marked

7)   »tilgængeliggørelse på markedet«: levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på en medlemsstats marked som led i erhvervsvirksomhed hvad enten det sker mod eller uden vederlag

8)   »harmoniseret standard«: en harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

9)   »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF

10)   »ordning for udvidet producentansvar«: ordning for udvidet producentansvar som defineret i artikel 3, nr. 21), i direktiv 2008/98/EF

11)   »producent«:

a)

enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat, og som uanset den anvendte salgsteknik, herunder via aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (21) professionelt fremstiller, påfylder, sælger eller importerer og i den pågældende medlemsstat markedsfører engangsplastprodukter, fyldte engangsplastprodukter eller fiskeredskaber, der indeholder plast, bortset fra personer, der driver fiskeri som defineret i artikel 4, nr. 28), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (22), eller

b)

enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, og som via aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU direkte til private husstande eller til andre brugere end private husstande professionelt i en anden medlemsstat sælger engangsplastprodukter, fyldte engangsplastprodukter eller fiskeredskaber, der indeholder plast, bortset fra personer, der driver fiskeri som defineret i artikel 4, nr. 28), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013

12)   »indsamling«: indsamling som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2008/98/EF

13)   »særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2008/98/EF

14)   »behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

15)   »emballage«: emballage som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 94/62/EF

16)   »bionedbrydelig plast«: et plastmateriale, der kan undergå fysisk, biologisk nedbrydning, således at det i sidste ende nedbrydes til kuldioxid (CO2), biomasse og vand og er i overensstemmelse med europæiske standarder for emballage, der kan genanvendes via kompostering og anaerob nedbrydning

17)   »modtagefaciliteter i havne«: modtagefaciliteter i havne som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 2000/59/EF.

18)   »tobaksvarer«: tobaksvarer som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2014/40/EU.

Artikel 4

Forbrugsreduktion

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opnå en ambitiøs og varig reduktion af forbruget af engangsplastprodukter opført i del A i bilaget i overensstemmelse med de overordnede mål for Unionens affaldspolitik, navnlig affaldsforebyggelse, som fører til en betydelig ændring i de øgede forbrugstendenser. Disse foranstaltninger skal opnå en målelig kvantitativ reduktion af forbruget af engangsplastprodukter opført i del A i bilaget på medlemsstaternes område senest i 2026 i forhold til 2022.

Senest den 3. juli 2021 udarbejder medlemsstaterne en beskrivelse af de foranstaltninger, de har vedtaget i medfør af første afsnit, og meddeler Kommissionen beskrivelsen og gør den offentligt tilgængelig. Medlemsstaterne indarbejder de foranstaltninger, der er fastlagt i beskrivelsen, i de planer eller programmer, der er omhandlet i artikel 11, efter den første efterfølgende ajourføring af disse planer eller programmer i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter, der regulerer disse planer eller programmer, eller i andre programmer, der oprettes specifikt med henblik herpå.

Foranstaltningerne kan omfatte nationale mål for forbrugsreduktion, foranstaltninger til sikring af, at genbrugelige alternativer til engangsplastprodukter opført i del A i bilaget stilles til rådighed på salgsstedet for slutforbrugeren, økonomiske instrumenter såsom instrumenter til sikring af, at disse engangsplastprodukter ikke udleveres gratis på salgsstedet til slutforbrugeren, og aftaler som omhandlet i artikel 17, stk. 3. Medlemsstaterne kan pålægge markedsføringsrestriktioner som en undtagelse fra artikel 18 i direktiv 94/62/EF med henblik på at undgå, at sådanne produkter bliver henkastet affald, så det sikres, at de erstattes med alternativer, der kan genbruges, eller som ikke indeholder plast. Foranstaltningerne kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra disse engangsplastprodukter gennem hele deres levetid, herunder når de henkastes som affald.

Foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette stykke, skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse foranstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (23), såfremt nævnte direktiv kræver det.

For at være i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke overvåger hver medlemsstat engangsplastprodukter opført i del A i bilaget, som markedsføres, og de reduktionsforanstaltninger, som træffes, og aflægger rapport om fremskridtene til Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og artikel 13, stk. 1, med henblik på fastlæggelse af bindende kvantitative EU-mål for forbrugsreduktion.

2.   Senest den 3. januar 2021 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter metoden til beregning og verifikation af den ambitiøse og varige reduktion af forbruget af de engangsplastprodukter opført i del A i bilaget. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.

Artikel 5

Restriktioner for markedsføring

Medlemsstaterne forbyder markedsføringen af engangsplastprodukter opført i del B i bilaget og produkter fremstillet af oxonedbrydeligt plast.

Artikel 6

Produktkrav

1.   Medlemsstaterne sikrer, at engangsplastprodukter opført i del C i bilaget, som har kapsler og låg fremstillet af plast, kun må markedsføres, hvis kapslerne og lågene forbliver fastgjort til beholderne under produktets planlagte brugsfase.

2.   Med henblik på denne artikel anses kapsler eller låg af metal med plastplombering ikke for at være fremstillet af plast.

3.   Senest den 3. oktober 2019 anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle harmoniserede standarder vedrørende kravet i stk. 1. Disse standarder tager navnlig højde for behovet for at sikre den nødvendige styrke, pålidelighed og sikkerhed af lukninger på drikkevarebeholdere, herunder beholdere til kulsyreholdige drikkevarer.

4.   Fra datoen for offentliggørelsen af referencerne til de harmoniserede standarder, der er omhandlet i stk. 3 i Den Europæiske Unions Tidende, antages engangsplastprodukter omhandlet i stk. 1, som er i overensstemmelse med disse standarder eller dele heraf, at være i overensstemmelse med kravet, der er fastsat i stk. 1.

5.   Med hensyn til drikkeflasker som opført i del F i bilaget sikrer medlemsstaterne, at

a)

drikkeflasker opført i del F i bilaget, der er fremstillet af polyethylenterephtalat som den primære komponent (»PET-flasker«), fra 2025 indeholder mindst 25 % genanvendt plast, beregnet som et gennemsnit for alle PET-flasker, der markedsføres på den pågældende medlemsstats område, og

b)

drikkeflasker opført i del F i bilaget fra 2030 indeholder mindst 30 % genanvendt plast, beregnet som et gennemsnit for alle sådanne drikkeflasker, der markedsføres på den pågældende medlemsstats område.

Kommissionen vedtager senest den 1. januar 2022 gennemførelsesretsakter, der fastsætter reglerne for beregning og verifikation af de mål, der er fastsat i første afsnit i dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.

Artikel 7

Mærkningskrav

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle markedsførte engangsplastprodukter opført i del D i bilaget har en synlig, klart læselig og uudslettelig mærkning på emballagen eller på selve produktet, der oplyser forbrugerne om følgende:

a)

hensigtsmæssige affaldshåndteringsmuligheder for produktet eller affaldsbortskaffelsesmetoder, der skal undgås for det pågældende produkt i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og

b)

tilstedeværelsen af plast i produktet og den deraf følgende negative miljøpåvirkning fra henkastet affald eller andre uhensigtsmæssige former for affaldsbortskaffelse af produktet.

De harmoniserede specifikationer for mærkning fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2.

2.   Senest den 3. juli 2020 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter harmoniserede specifikationer for mærkning som omhandlet i stk. 1, der:

a)

fastlægger, at mærkningen af engangsplastprodukter opført i nr. 1), 2) og 3) i del D i bilaget placeres på disse produkters salgsemballage og multipakemballage. Hvor flere salgsenheder grupperes på købsstedet, skal hver salgsenhed have en mærkning på emballagen. Mærkningen er ikke nødvendig for emballage med et overfladeareal på mindre end 10 cm2

b)

fastlægger, at mærkningen af engangsplastprodukter opført i nr. 4) i del D i bilaget placeres på selve produktet, og

c)

tager højde for eksisterende frivillige sektorspecifikke tilgange og er særlig opmærksom på nødvendigheden af at undgå oplysninger, som vildleder forbrugerne.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.

3.   Bestemmelserne i denne artikel vedrørende tobaksvarer er i tillæg til dem, der er fastsat i direktiv 2014/40/EU.

Artikel 8

Udvidet producentansvar

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for alle engangsplastprodukter opført i del E i bilaget, der markedsføres i medlemsstaten, i henhold til artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne af engangsplastprodukter opført i afsnit I i del E i bilaget til dette direktiv afholder omkostningerne i henhold til bestemmelserne om det udvidede producentansvar i direktiv 2008/98/EF og 94/62/EF og afholder følgende omkostninger, hvis de ikke allerede indgår:

a)

omkostningerne ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, vedrørende disse produkter

b)

omkostningerne ved indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, herunder infrastrukturen og driften heraf, og dets efterfølgende transport og behandling af nævnte affald, og

c)

omkostningerne ved oprydning af henkastet affald, som forårsages af disse produkter, og den efterfølgende transport og behandling af dette henkastede affald.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne af engangsplastprodukter opført i afsnit II og III i del E i bilaget som minimum afholder følgende omkostninger:

a)

omkostningerne ved de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 10, vedrørende disse produkter

b)

omkostningerne ved oprydning af henkastet affald forårsaget af disse produkter og dets efterfølgende transport og behandling af dette henkastede affald, og

c)

omkostningerne ved indsamling og rapportering af data i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/98/EF.

Med henvisning til engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget til dette direktiv sikrer medlemsstaterne, at producenterne desuden afholder omkostningerne ved indsamling af affald fra disse produkter, der er blevet kasseret i offentlige indsamlingssystemer, herunder infrastrukturen og driften heraf, og den efterfølgende transport og behandling af nævnte affald. Omkostningerne kan omfatte oprettelse af en specifik infrastruktur for indsamling af affald fra disse produkter såsom passende affaldsbeholdere på steder, hvor der typisk smides affald.

4.   De omkostninger, der skal afholdes, jf. stk. 2 og 3, må ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at de tjenester, der er omhandlet deri, kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og skal fastsættes på gennemsigtig vis mellem de berørte aktører. Omkostningerne ved oprydning af henkastet affald begrænses til aktiviteter iværksat af de offentlige myndigheder eller på deres vegne. Beregningsmetoden udvikles på en måde, der gør det muligt at fastlægge omkostningerne ved oprydning af henkastet affald på en forholdsmæssig måde. For at minimere de administrative omkostninger kan medlemsstaterne fastsætte finansielle bidrag til oprydning af henkastet affald ved at fastsætte passende flerårige faste beløb.

Kommissionen offentliggør retningslinjer for kriterier i samråd med medlemsstaterne om omkostningerne ved oprydning af henkastet affald, jf. stk. 2 og 3.

5.   Medlemsstaterne fastlægger nøje alle relevante involverede aktørers roller og ansvarsområder.

Med hensyn til emballage fastsættes disse roller og ansvarsområder i overensstemmelse med direktiv 94/62/EF.

6.   Hver medlemsstat tillader, at en producent, der er etableret i en anden medlemsstat, men markedsfører produkter på førstnævntes marked, udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på dens område, som bemyndiget repræsentant med henblik på opfyldelsen af producentens forpligtelser under ordninger for udvidet producentansvar på dens område.

7.   Hver medlemsstat sikrer, at en producent, der er etableret på dens område og som sælger engangsplastprodukter, der er opført i del E i bilaget, og fiskeredskaber, der indeholder plast, i en anden medlemsstat, hvor den ikke er etableret, udnævner en bemyndiget repræsentant i den pågældende anden medlemsstat. Den bemyndigede repræsentant er den person, der er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler denne producent i henhold til dette direktiv på den pågældende anden medlemsstats område.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes ordninger for udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast, og som markedsføres i medlemsstaten i henhold til artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF.

De medlemsstater, der har havområder som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2008/56/EF, fastlægger et nationalt minimumsmål for den årlige indsamling af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, til genanvendelse.

Medlemsstaterne overvåger fiskeredskaber, der indeholder plast, som markedsføres i medlemsstaten, samt indsamlede udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og rapporterer til Kommissionen i overensstemmelse med dette direktivs artikel 13, stk. 1, med henblik på fastsættelse af bindende kvantitative EU-mål for indsamling.

9.   Med hensyn til de ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet i henhold til denne artikels stk. 8, sikrer medlemsstaterne, at producenterne af fiskeredskaber, der indeholder plast, afholder omkostningerne ved den særskilte indsamling af udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, og som er blevet leveret til passende modtagefaciliteter i havne i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883 eller til andre tilsvarende indsamlingssystemer, der falder uden for nævnte direktiv, samt omkostningerne ved den efterfølgende transport og behandling. Producenterne skal også afholde omkostningerne ved de i artikel 10 omhandlede oplysningstiltag vedrørende fiskeredskaber, der indeholder plast.

Kravene i dette stykke supplerer de krav, der gælder for affald fra fiskerfartøjer i EU-retten om modtagefaciliteter i havne.

Uden at dette berører de tekniske foranstaltninger, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (24), anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder for cirkulært design af fiskeredskaber for at tilskynde til forberedelse med henblik på genbrug og lette genanvendelse, når redskaberne er udtjente.

Artikel 9

Særskilt indsamling

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre særskilt indsamling til genanvendelse:

a)

senest i 2025 af en mængde affald af engangsplastprodukter opført i del F i bilaget svarende til 77 % af sådanne engangsplastprodukter, der markedsføres i et givet år efter vægt

b)

senest i 2029 af en mængde affald af engangsplastprodukter opført i del F i bilaget svarende til 90 % af sådanne engangsplastprodukter, der markedsføres i et givet år efter vægt.

Engangsplastprodukter opført i del F i bilaget, som markedsføres i en medlemsstat, kan anses for at være lig med mængden af produceret affald fra sådanne produkter, herunder som henkastet affald, i samme år i den pågældende medlemsstat.

For at nå dette mål kan medlemsstaterne blandt andet:

a)

indføre returpantsystemer

b)

fastsætte mål for særskilt indsamling for relevante ordninger for udvidet producentansvar.

Første afsnit gælder med forbehold af artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2008/98/EF.

2.   Kommissionen gør det lettere at udveksle oplysninger og dele bedste praksis mellem medlemsstaterne om passende foranstaltninger til at opfylde disse mål fastsat i stk. 1, bl.a. om returpantsystemer. Kommissionen offentliggør resultaterne af sådan udveksling af oplysninger og delingen af bedste praksis.

3.   Senest den 3. juli 2020 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter metoden til beregning og verifikation af det særskilte indsamlingsmål fastsat i nærværende artikels stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.

Artikel 10

Oplysningstiltag

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at oplyse forbrugerne og fremme ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet affald fra produkter, der er omfattet af dette direktiv, og træffer foranstaltninger med henblik på at oplyse forbrugerne af engangsplastprodukter opført i del G i bilaget og brugere af fiskeredskaber, der indeholder plast, om følgende:

a)

de tilgængelige genbrugelige alternativer, genbrugssystemer og affaldshåndteringsmuligheder for disse engangsplastprodukter og for fiskeredskaber, der indeholder plast, samt bedste praksis for forsvarlig affaldshåndtering, der er udført i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/98/EF

b)

den belastning på miljøet, navnlig på havmiljøet, som henkastet affald og anden uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse af disse engangsplastprodukter og fiskeredskaber, der indeholder plast, medfører, og

c)

konsekvenserne af uhensigtsmæssige former for affaldsbortskaffelse af disse engangsplastprodukter for kloaknettet.

Artikel 11

Koordinering af foranstaltninger

Med forbehold for dette direktivs artikel 4, stk. 1, første afsnit, sikrer hver medlemsstat, at de foranstaltninger, der træffes for at omsætte og gennemføre dette direktiv, udgør en integrerende del af og er i overensstemmelse med de indsatsprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/56/EF for de medlemsstater, der har havområder, indsatsprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 11 i direktiv 2000/60/EF, affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF, og affaldsmodtagelses- og håndteringsplanerne i henhold til direktiv (EU) 2019/883.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at omsætte og gennemføre dette direktivs artikel 4-9, skal overholde Unionens fødevarelovgivning for at sikre, at fødevarehygiejne og fødevaresikkerhed ikke bringes i fare. Medlemsstaterne opfordrer til brug af bæredygtige alternativer til engangsplast, om muligt for materialer bestemt til kontakt med fødevarer.

Artikel 12

Specifikationer og retningslinjer om engangsplastprodukter

For at afgøre om en fødevarebeholder skal betragtes som et engangsplastprodukt med henblik på dette direktiv, spiller det, i tillæg til kriterierne i bilaget for så vidt angår fødevarebeholdere, en afgørende rolle, hvor hyppigt den henkastes på grund af sin volumen eller størrelse, navnlig engangsportioner.

Senest den 3. juli 2020 offentliggør Kommissionen retningslinjer i samråd med medlemsstaterne, herunder i givet fald eksempler på hvad der anses for engangsplastprodukter med henblik på dette direktiv.

Artikel 13

Informationssystemer og rapportering

1.   Medlemsstaterne rapporterer hvert kalenderår følgende til Kommissionen:

a)

data om engangsplastprodukter opført i del A i bilaget, som hvert år er markedsført i medlemsstaten, for at dokumentere forbrugsreduktionen i henhold til artikel 4, stk. 1

b)

oplysninger om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet i henhold til artikel 4, stk. 1

c)

data om engangsplastprodukter opført i del F i bilaget, som hvert år er indsamlet særskilt i medlemsstaten, for at dokumentere opfyldelsen af målene for særskilt indsamling i henhold til artikel 9, stk. 1

d)

data om markedsførte fiskeredskaber, der indeholder plast, og om udtjente fiskeredskaber, der hvert år er indsamlet i medlemsstaten

e)

oplysninger om genanvendt indhold i drikkeflasker opført i del F i bilaget for at påvise opfyldelsen af målene fastsat i artikel 6, stk. 5, og

f)

data om affald efter forbrug af engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3.

Medlemsstaterne rapporterer dataene og oplysningerne elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket de var indsamlet. Dataene og oplysningerne rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 4.

Den første rapporteringsperiode er kalenderåret 2022 med undtagelse af første afsnit, litra e) og f), for hvilke den første rapporteringsperiode er kalenderåret 2023.

2.   Dataene og oplysningerne, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport. Dataene og oplysningerne rapporteres i det format, der er fastlagt af Kommissionen i henhold til stk. 4.

3.   Kommissionen gennemgår de data og oplysninger, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af indsamlingen af data og oplysninger, data- og oplysningskilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt nævnte datas og oplysningers fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke anbefalinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af data og oplysninger og derefter med de intervaller, som er angivet i artikel 12, stk. 3c, i direktiv 94/62/EF.

4.   Senest den 3. januar 2021 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapportering af data og oplysninger i henhold til denne artikels stk. 1, litra a) og b), og stk. 2.

Senest den 3. juli 2020 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapportering af data i henhold til denne artikels stk. 1, litra c) og d), og stk. 2.

Senest den 1. januar 2022 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for rapportering af data og oplysninger i henhold til denne artikels stk. 1, litra e) og f), og stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2. Det format, der er udarbejdet i henhold til artikel 12 i direktiv 94/62/EF, tages i betragtning.

Artikel 14

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 3. juli 2021 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den om alle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 15

Evaluering og revision

1.   Kommissionen foretager en evaluering af dette direktiv senest den 3. juli 2027. Evalueringen skal baseres på de tilgængelige oplysninger i henhold til artikel 13. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med yderligere oplysninger, der er nødvendige for evalueringen og udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

2.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om hovedkonklusionerne af den evaluering, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1. Rapporten ledsages eventuelt af et lovgivningsforslag. Dette forslag fastsætter i givet fald bindende kvantitative mål for forbrugsreduktion og fastsætter i givet fald bindende indsamlingsprocenter for udtjente fiskeredskaber.

3.   Rapporten skal indeholde:

a)

en vurdering af behovet for at revidere bilaget med listen over engangsplastprodukter, herunder kapsler og låg af plast, der anvendes til drikkevarebeholdere af glas og metal

b)

en undersøgelse af muligheden for at fastsætte bindende indsamlingsprocenter for udtjente fiskeredskaber og bindende kvantitative EU-mål for forbrugsreduktion af navnlig engangsplastprodukter opført i del A i bilaget, idet der tages hensyn til forbrugsniveauer og allerede opnåede reduktioner i medlemsstaterne

c)

en vurdering af ændringen i materialer, der anvendes i engangsplastprodukter, som er omfattet af dette direktiv, samt af nye forbrugsmønstre og forretningsmodeller baseret på genbrugelige alternativer. Dette skal så vidt muligt omfatte en samlet livscyklusvurdering for at vurdere miljøpåvirkningen af sådanne produkter og deres alternativer, og

d)

en vurdering af de videnskabelige og tekniske fremskridt vedrørende kriterier eller en standard for bionedbrydelighed i havmiljøet for engangsplastprodukter, der er omfattet af dette direktiv, og deres substitutionsprodukter til engangsbrug, som sikrer fuld nedbrydning til kuldioxid (CO2), biomasse og vand inden for en tidshorisont, der er kort nok til, at plastet ikke skader havets flora og fauna og ikke fører til akkumulering af plast i miljøet.

4.   Som led i evalueringen udført i henhold til stk. 1 reviderer Kommissionen de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv vedrørende engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget, og forelægger en rapport om hovedkonklusionerne. Rapporten skal også vurdere mulighederne for bindende foranstaltninger med henblik på reduktion af affald efter forbrug af engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget, herunder muligheden for at fastsætte bindende indsamlingsprocenter for dette affald efter forbrug. Rapporten ledsages eventuelt af et lovgivningsforslag.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 17

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 3. juli 2021. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne skal dog anvende de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme:

artikel 5 fra den 3. juli 2021

artikel 6, stk. 1, fra den 3. juli 2024

artikel 7, stk. 1, fra den 3. juli 2021

artikel 8 senest den 31. december 2024, men i forbindelse med ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet før den 4. juli 2018, og i forbindelse med engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget senest den 5. januar 2023.

De i dette stykke omhandlede bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.   Forudsat at målene for affaldshåndtering og målene i artikel 4 og 8 bliver opfyldt, kan medlemsstaterne gennemføre bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 1 og 8, med undtagelse af engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer.

Sådanne aftaler skal opfylde følgende krav:

a)

aftalerne skal kunne håndhæves

b)

aftalerne skal indeholde mål og de tilsvarende frister

c)

aftalerne skal offentliggøres i medlemsstaternes nationale officielle tidende eller et offentligt dokument, der er lige så tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til Kommissionen

d)

de resultater, der opnås i henhold til en aftale, skal regelmæssigt overvåges, rapporteres til de kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på de betingelser, der er fastsat i aftalen

e)

de kompetente myndigheder sørger for, at det undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til aftalen, og

f)

ved manglende overholdelse af aftalen gennemfører medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved love og administrative bestemmelser.

Artikel 18

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 207.

(2)  EUT C 461 af 21.12.2018, s. 210.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.5.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(5)  EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3.

(6)  EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets afgørelse 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).

(19)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(24)  Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1).


BILAG

DEL A

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 4 om forbrugsreduktion

1)

Drikkebægre, herunder kapsler og låg til disse

2)

Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, som

a)

er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway

b)

typisk fortæres fra beholderen, og

c)

er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning,

herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood, eller andre måltider, som er klar til umiddelbar fortæring, undtagen drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer.

DEL B

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 5 om restriktioner for markedsføring

1)

Vatpinde, undtagen hvis de er omfattet af Rådets direktiv 90/385/EØF (1) eller Rådets direktiv 93/42/EØF (2)

2)

Bestik (gafler, knive, skeer og spisepinde)

3)

Tallerkener

4)

Sugerør, undtagen hvis de er omfattet af direktiv 90/385/EØF eller direktiv 93/42/EØF

5)

Rørepinde til drikkevarer

6)

Pinde bestemt til at blive fastgjort til og understøtte balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig anvendelse samt anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere, herunder mekanismerne til sådanne pinde

7)

Fødevarebeholdere af ekspanderet polystyren, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, som

a)

er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway

b)

typisk fortæres fra beholderen, og

c)

er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning,

herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood, eller andre måltider, som er klar til umiddelbar fortæring, undtagen drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer

8)

Drikkevarebeholdere af ekspanderet polystyren, herunder kapsler og låg til disse

9)

Drikkebægre af ekspanderet polystyren, herunder kapsler og låg til disse.

DEL C

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 6, stk. 1-4, om produktkrav

Drikkevarebeholdere med en kapacitet på op til tre liter, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom drikkeflasker, herunder kapsler og låg til disse, og kompositemballage til drikkevarer, herunder kapsler og låg til disse, men ikke

a)

drikkevarebeholdere af glas eller metal, der har kapsler og låg af plast

b)

drikkevarebeholdere, der er beregnet og anvendes til fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (3), som er i flydende form.

DEL D

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 7 om mærkningskrav

1)

Hygiejnebind, tamponer og indføringshylstre til tamponer

2)

Vådservietter, dvs. forvædede servietter til personlig pleje og husholdningsbrug

3)

Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer

4)

Drikkebægre.

DEL E

I.   Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 8, stk. 2, om udvidet producentansvar

1)

Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, som

a)

er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway

b)

typisk fortæres fra beholderen, og

c)

er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning,

herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood eller andre måltider, som er klar til umiddelbar fortæring, undtagen drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer

2)

Indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale indeholdende fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien uden yderligere tilberedning

3)

Drikkevarebeholdere med en kapacitet på op til tre liter, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom drikkeflasker, herunder kapsler og låg til disse, og kompositemballage til drikkevarer, herunder kapsler og låg til disse, men ikke drikkevarebeholder af glas eller metal, der har kapsler og låg af plast

4)

Drikkebægre, herunder kapsler og låg til disse

5)

Letvægtsplastbæreposer som defineret i artikel 3, nr. 1c), i direktiv 94/62/EF.

II.   Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 8, stk. 3, om udvidet producentansvar

1)

Vådservietter, dvs. forvædede servietter til personlig pleje og husholdningsbrug

2)

Balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig brug og anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere.

III.   Andre engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 8, stk. 3, om udvidet producentansvar

Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer.

DEL F

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 9 om særskilt indsamling og af artikel 6, stk. 5, om produktkrav

Drikkeflasker med en kapacitet på op til tre liter, herunder kapsler og låg til disse, dog ikke:

a)

drikkeflasker af glas eller metal med kapsler og låg af plast;

b)

drikkeflasker, der er beregnet og anvendes til fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EU) nr. 609/2013, der er i flydende form.

DEL G

Engangsplastprodukter, der er omfattet af artikel 10 om oplysningstiltag

1)

Fødevarebeholdere, dvs. beholdere såsom æsker, med eller uden låg, til fødevarer, som

a)

er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway

b)

typisk fortæres fra beholderen, og

c)

er klar til at blive fortæret uden yderligere tilberedning såsom stegning, kogning eller opvarmning,

herunder fødevarebeholdere, der anvendes til fastfood eller andre måltider, som er klar til umiddelbar fortæring, undtagen drikkevarebeholdere, tallerkener og indpakningsposer og -folier indeholdende fødevarer

2)

Indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale indeholdende fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien uden yderligere tilberedning

3)

Drikkevarebeholdere med en kapacitet på op til tre liter, dvs. beholdere, der anvendes til at indeholde en væske, såsom drikkeflasker, herunder kapsler og låg til disse, og kompositemballage til drikkevarer, herunder kapsler og låg til disse, men ikke drikkevarebeholdere af glas eller metal, der har kapsler og låg af plast

4)

Drikkebægre, herunder kapsler og låg til disse

5)

Tobaksvarer med filtre og filtre, som markedsføres til anvendelse i kombination med tobaksvarer

6)

Vådservietter, dvs. forvædede servietter til personlig pleje og husholdningsbrug

7)

Balloner, undtagen balloner til industriel eller anden erhvervsmæssig brug og anvendelser, der ikke distribueres til forbrugere

8)

Letvægtsplastbæreposer som defineret i artikel 3, nr. 1c), i direktiv 94/62/EF

9)

Hygiejnebind, tamponer og indføringshylstre til tamponer.

(1)  Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17).

(2)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).