ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 150 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
7.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 150/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876
af 20. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende reform af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for sine finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen. Blandt mange foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5), som styrkede de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter). |
(2) |
Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer mulige fremtidige chok og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især, at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. BCBS og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående problemer løses. |
(3) |
I sin meddelelse af 24. november 2015 med titlen »Hen imod fuldførelsen af bankunionen« anerkendte Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Bankunionen — Årsberetning 2015 (6). |
(4) |
Risikobegrænsende foranstaltninger burde ikke kun yderligere styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt i forbindelse med fuldførelsen af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bredere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, navnlig behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor. |
(5) |
Bestemmelserne i denne forordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og Basel III-rammen. De målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede forsvarlighed. |
(6) |
Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter. |
(7) |
For at gennemføre målrettede forenklinger af kravene til anvendelse af proportionalitetsprincippet er der behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. En enkelt absolut tærskel tager ikke i sig selv hensyn til de særlige forhold på de nationale bankmarkeder. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne efter eget skøn kan bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og eventuelt tilpasse den nedad. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets risikoprofil, er det også nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af mere forholdsmæssige regler, hvis instituttet opfylder alle relevante kriterier. |
(8) |
Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopper for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangstider. BCBS har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede standard for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement til risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden. |
(9) |
For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på et niveau, hvor det udgør en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme den økonomiske vækst. |
(10) |
Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (7), konkluderede i sin rapport om gearingsgradkravet af 3. august 2016, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt på internationalt plan af BCBS. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %. |
(11) |
Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsområder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt støttede eksportkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne eksponeringer. Som hjælp til at fastslå det offentlige mandat for disse kreditinstitutter bør der derfor fastsættes klare kriterier, som skal dække aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, aktivitetstyper og mål samt offentlige organers garantiordninger og begrænsninger af modtagelse af indskud. Beslutningen om disse kreditinstitutters etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå af disse offentlige myndigheders etablering af et nyt kreditinstitut, erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed. |
(12) |
En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutterne modtager fra deres kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP'er), bør derfor udelukkes fra det samlede eksponeringsmål. |
(13) |
Under særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelsen af visse eksponeringer mod centralbanker fra gearingsgraden, og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker bør de kompetente myndigheder midlertidigt kunne udelukke sådanne eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål. Med henblik herpå bør de efter høring af den relevante centralbank offentligt erklære, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder. Gearingsgradkravet bør rekalibreres tilsvarende for at afbøde virkningen af udelukkelsen. Sådan rekalibrering bør sikre, at risici for den finansielle stabilitet, der påvirker de relevante banksektorer, udelukkes, og at den modstandsdygtighed, som gearingsgraden skaber, opretholdes. |
(14) |
Det er hensigtsmæssigt at indføre et gearingsgradbufferkrav for de institutter, der er udpeget som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og BCBS's standard for en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er), som blev offentliggjort i december 2017. Gearingsgradbufferen blev kalibreret af BCBS med det specifikke formål at reducere de forholdsvis større risici for den finansielle stabilitet, som G-SIB'er udgør, og bør på denne baggrund kun finde anvendelse på G-SII'er på nuværende tidspunkt. Der bør dog foretages yderligere analyse for at fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende gearingsgradbufferkravet på andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) som defineret i direktiv 2013/36/EU, og, hvis dette er tilfældet, på hvilken måde kalibreringen bør tilpasses disse institutters særlige karakteristika. |
(15) |
Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet term sheet for den samlede tabsabsorberingskapacitet (»TLAC-standarden«), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november 2015. I henhold til TLAC-standarden skal G-SIB'er have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver (der er omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i tilfælde af afvikling. TLAC-standarden bør gennemføres i EU-retten. |
(16) |
Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL-kravet), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (8). Eftersom TLAC-standarden og MREL-kravet forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet, bør de to krav være indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav for ikke-G-SII'er bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (9). Bestemmelserne om indførelse af TLAC-standarden i forordning (EU) nr. 575/2013 bør sammenholdes med de bestemmelser, der indføres i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 og med direktiv 2013/36/EU. |
(17) |
I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB'er, bør det minimumskrav til et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres ved denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII'er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overensstemmelse med de supplerende tilpasninger og krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU. |
(18) |
I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II'er eller er en del af en koncern, der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afviklingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber. |
(19) |
Direktiv 2014/59/EU giver mulighed for, at afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i forbindelse med institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter. |
(20) |
For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorberingskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne kapacitet, og det har andre passiver, som i princippet er omfattet af bail-in, men som i praksis kan være problematiske i forbindelse med bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for relevante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Desuden bør det tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver, anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden. |
(21) |
For at undgå dobbelttælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, som allerede er udviklet i forordning (EU) nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter. |
(22) |
TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendelseskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022. |
(23) |
Det er nødvendigt med en klar og gennemsigtig godkendelsesproces for egentlige kernekapitalinstrumenter, der kan bidrage til at opretholde disse instrumenters høje kvalitet. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have ansvar for at godkende disse instrumenter, før institutterne kan klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder bør dog ikke behøve at kræve forudgående godkendelse af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt på grundlag af juridisk dokumentation, der allerede er godkendt af den kompetente myndighed og i al væsentlighed er underlagt de samme bestemmelser, som regulerer de kapitalinstrumenter, for hvilke instituttet har fået forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed til at klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. I så fald bør institutter i stedet for at anmode om en forudgående godkendelse have mulighed for at underrette deres kompetente myndigheder om, at de agter at udstede sådanne instrumenter. De bør gøre dette i tilstrækkelig god tid inden instrumenternes klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter, så de kompetente myndigheder har tid til om nødvendigt at gennemgå instrumenterne. I lyset af EBA's rolle med henblik på at skabe yderligere konvergens i tilsynspraksis og øge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter bør de kompetente myndigheder høre EBA inden godkendelse af nye former for egentlige kernekapitalinstrumenter. |
(24) |
Kapitalinstrumenter kan kun anerkendes som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, i det omfang de opfylder de relevante anerkendelseskriterier. Sådanne kapitalinstrumenter kan bestå af egenkapital eller passiver, herunder efterstillede lån, der opfylder disse kriterier. |
(25) |
Kapitalinstrumenter eller dele af kapitalinstrumenter bør kun kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter, i det omfang de er indbetalt. Så længe dele af et instrument ikke er indbetalt, bør disse dele ikke kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter. |
(26) |
Kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver bør ikke være omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der vil underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling. Dette bør ikke betyde, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer passiverne, bør indeholde en klausul, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er omfattet af modregnings- eller nettingrettigheder. |
(27) |
På grund af udviklingen i banksektoren i et stadig mere digitalt miljø bliver software en vigtigere aktivtype. Forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes væsentligt af et instituts afvikling, insolvens eller likvidation, bør ikke være omfattet af fradrag af immaterielle aktiver i egentlige kernekapitalposter. Denne specifikation er vigtig, da software er et vidt begreb, der omfatter mange forskellige typer aktiver, som ikke alle bevarer deres værdi i en gone concern-situation. I denne forbindelse bør der tages hensyn til forskelle i værdiansættelse og amortisering af softwareaktiver samt realiserede salg af sådanne aktiver. Der bør endvidere tages hensyn til den internationale udvikling og forskelle i den reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, forskellige tilsynsregler, der gælder for institutter og forsikringsselskaber, samt mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder ikkeregulerede enheder såsom finansielle teknologivirksomheder. |
(28) |
For at undgå cliff-effekter er det nødvendigt at fritage de eksisterende instrumenter med hensyn til visse anerkendelseskriterier. For passiver udstedt inden den 27. juni 2019 bør visse anerkendelseskriterier for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver frafaldes. En sådan fritagelse bør finde anvendelse for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den efterstillede del af TLAC og den efterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU samt for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den ikkeefterstillede del af TLAC og den ikkeefterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU. For kapitalgrundlagsinstrumenter bør fritagelsen ophøre den 28. juni 2025. |
(29) |
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder dem, der har en restløbetid på under et år, kan kun indfries efter forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden. En sådan forudgående tilladelse kan også være en generel forhåndstilladelse, i hvilket tilfælde indfrielsen skal ske inden for en begrænset tidsfrist og vedrøre et på forhånd fastsat beløb, der er omfattet af den generelle forhåndstilladelse. |
(30) |
Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæssige behandling af institutters eksponeringer mod CCP'er blevet ændret med henblik på at forbedre behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP'er (QCCP'er). Vigtige revisioner af denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et eksplicit loft for de samlede kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod QCCP'er og en mere risikofølsom metode til fastsættelse af værdien af derivater ved beregningen af en QCCP's hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP'er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder. |
(31) |
For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive investeringsordninger (CIU'er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer være risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU'ers underliggende eksponeringer. BCBS har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til beregning af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler graden af gennemsigtighed med hensyn til de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses disse internationalt vedtagne regler. |
(32) |
For et institut, som giver tilsagn om en minimumsværdi, der i sidste ende er til gavn for detailkunder, vedrørende en investering i en andel eller aktie i en CIU, herunder som led i en statsstøttet privat pensionsordning, kræves der ingen betaling af det institut eller den virksomhed, som indgår i samme konsolidering, medmindre værdien af kundens aktier eller andele i CIU'en falder til under det garanterede beløb på et eller flere tidspunkter, der er fastsat i kontrakten. Sandsynligheden for, at tilsagnet gennemføres, er derfor i praksis lille. Hvis et instituts tilsagn om en minimumsværdi er begrænset til en procentdel af det beløb, som en kunde oprindelig havde investeret i aktier eller andele i en CIU (minimumsværditilsagn for et fast beløb), eller til et beløb, der afhænger af resultatet af finansielle indikatorer eller markedsindeks indtil et bestemt tidspunkt, udgør enhver aktuel positiv forskel mellem værdien af kundens aktier eller andele og nutidsværdien af det garanterede beløb på en given dato en buffer og reducerer risikoen for, at instituttet skal udbetale det garanterede beløb. Alle disse årsager berettiger en reduceret konverteringsfaktor. |
(33) |
Når institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for modpartskreditrisikoen, kan de i øjeblikket vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponeringsmetode. |
(34) |
Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karakter af sikkerhed i eksponeringerne. Kalibreringerne af dem er forældede, og de afspejler ikke den store grad af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i tilstrækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede BCBS at erstatte standardmetoden og markedsværdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer, den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder. |
(35) |
Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markedsværdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er forbundet med institutters derivattransaktioner. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender markedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig vise sig at være for kompleks og byrdefuld. For de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og for de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, bør der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko (den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko). Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner. |
(36) |
For institutter, der har begrænsede derivateksponeringer, og som i øjeblikket anvender markedsværdimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den oprindelige eksponeringsmetode bør derfor som en alternativ metode være forbeholdt de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes. |
(37) |
For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriterier. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikeringsgrad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien. |
(38) |
Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handelsbeholdning. For nogle af dem viste det krævede kapitalniveau til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt, så de måtte anmode om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. Disse konstateringer fik BCBS til at fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som udgør kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. |
(39) |
I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU (10). Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. |
(40) |
BCBS indledte den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe de strukturelle svagheder med hensyn til standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Dette arbejde førte til offentliggørelsen i januar 2016 af en revideret markedsrisikoramme. I december 2017 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer til enighed om at forlænge fristen for gennemførelse af den reviderede markedsrisikoramme for at give institutterne yderligere tid til at udvikle den nødvendige systeminfrastruktur, men også så BCBS kan behandle visse specifikke spørgsmål vedrørende rammen. Dette omfatter en revision af kalibreringerne af standardmetoden og metoden med interne modeller for at sikre overensstemmelse med BCBS's oprindelige forventninger. Ved afslutningen af denne revision, og inden der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere indvirkningen af de deraf følgende revisioner af FRTB-rammen på institutter i Unionen, bør alle de institutter, som vil være omfattet af FRTB-rammen i Unionen, begynde at indberette den beregning, der bygger på den reviderede standardmetode. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at gøre beregningerne af disse indberetningskrav fuldt operationelle i overensstemmelse med den internationale udvikling. Kommissionen bør vedtage denne delegerede retsakt senest den 31. december 2019. Institutter bør påbegynde indberetningen af denne beregning senest et år efter vedtagelsen af den pågældende delegerede retsakt. Desuden bør de institutter, der opnår godkendelse til at anvende FRTB-rammens reviderede metode med interne modeller med henblik på indberetning, også indberette beregningen i henhold til metoden med interne modeller tre år efter dens fuldstændige gennemførelse. |
(41) |
Indførelsen af FRTB-metodernes indberetningskrav bør betragtes som et første skridt hen imod fuld gennemførelse af FRTB-rammen i Unionen. Under hensyntagen til de endelige revisioner af FRTB-rammen, som udføres af BCBS, resultaterne af indvirkningen af disse revisioner på institutter i Unionen og de FRTB-metoder, der allerede er fastsat i denne forordning med henblik på indberetningskrav, bør Kommissionen om nødvendigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den 30. juni 2020 om, hvordan FRTB-rammen bør gennemføres i Unionen med henblik på at fastsætte kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. |
(42) |
En forholdsmæssig behandling vedrørende markedsrisiko bør også finde anvendelse på institutter med begrænsede handelsbeholdningsaktiviteter, så flere institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen som fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter. Proportionalitetsprincippet bør også tages i betragtning, når Kommissionen revurderer, hvordan institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Navnlig kalibreringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for disse institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør revideres på baggrund af udviklingen på internationalt plan. I mellemtiden bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter fritages for indberetningskravene i henhold til FRTB. |
(43) |
Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditderivater bør beregnes i overensstemmelse med standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de eksponeringer, som G-SII'er kan have mod andre G-SII'er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som misligholdelse fra G-SII'ers modpart kan have på den finansielle stabilitet. |
(44) |
Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at institutter vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt, men den sikrer ikke, at disse institutter vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan, som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering. |
(45) |
I overensstemmelse med BCBS's standard for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler, som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgængelig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette bindende krav bør betegnes krav til net stable funding ratio (»NSFR-krav«). Beløbet af tilgængelig stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets passiver og kapitalgrundlag med relevante faktorer, som afspejler deres pålidelighed over NSFR's tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer, som afspejler deres likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR's tidshorisont på et år. |
(46) |
NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov over en tidshorisont på et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %, bør instituttet overholde de specifikke krav i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til minimumsniveauet for NSFR. Anvendelse af tilsynsforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af NSFR-kravet bør ikke være automatisk. De kompetente myndigheder bør i stedet vurdere årsagerne til den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden de fastsætter potentielle tilsynsforanstaltninger. |
(47) |
I overensstemmelse med de henstillinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 om krav vedrørende net stable funding i henhold til artikel 510 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne for beregning af NSFR nøje tilpasses BCBS's standarder, herunder nye elementer i disse standarder vedrørende behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske forhold i betragtning for at sikre, at NSFR-kravet ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøkonomi, retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af den NSFR, der er udarbejdet af BCBS, ved fastsættelsen af det europæiske NSFR-krav. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold, anbefales af EBA og vedrører navnlig den specifikke behandling af pass-through-modeller generelt og udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, centrale regulerede opsparingsprodukter, garanterede boliglån, andelslånekasser samt CCP'er og værdipapircentraler (CSD'er), der ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer. Disse foreslåede former for specifik behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske LCR sammenlignet med den LCR, som BCBS har udarbejdet. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik på at beregne NSFR, som bør afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR, uanset om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, og som ikke er hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes. |
(48) |
Ud over særlige europæiske forhold kan behandlingen af derivattransaktioner i henhold til den NSFR, som BCBS har udarbejdet, have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransaktioner og visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan blive utilbørligt og uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af den NSFR, som BCBS har udarbejdet, uden at de har været genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om en beholdning af stabil finansiering på mellem 5 % og 20 % i forhold til afledte finansielle bruttoforpligtelser anses i vide kredse for et groft mål til at opfange yderligere finansieringsrisici i tilknytning til den potentielle vækst i afledte finansielle forpligtelser over en tidshorisont på et år og er til revision på BCBS-niveau. Dette krav, der indføres på et niveau på 5 % i overensstemmelse med de skønsbeføjelser, som jurisdiktionerne har fået af BCBS til at nedsætte faktoren for krævet stabil finansiering for afledte finansielle bruttoforpligtelser, kan så ændres for at tage hensyn til udviklingen på BCBS-niveau og undgå eventuelle utilsigtede konsekvenser som at hindre de europæiske finansielle markeders funktion og leveringen af risikoafdækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen. |
(49) |
BCBS's asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke anerkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet – 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1 som defineret i LCR, og 15 % for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, eftersom sådanne forbindelser fører til indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut, uden at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog konservativ og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstillelse i kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne med sandsynlighed vil reducere omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-aktiviteter, eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider mod målene for kapitalmarkedsunionen. For at give institutterne tilstrækkelig tid til gradvis at tilpasse sig denne konservative kalibrering bør der indføres en overgangsperiode, hvor faktorerne for krævet stabil finansiering reduceres midlertidigt. Størrelsen af den midlertidige reduktion i faktorerne for krævet stabil finansiering bør afhænge af transaktionstyperne og af den type sikkerhed, der anvendes i disse transaktioner. |
(50) |
Ud over den midlertidige rekalibrering af BCBS's faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer, har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR-kravet ikke er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. BCBS's faktor for krævet stabil finansiering på 5 %, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal råde over denne procentandel af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornår de forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealere og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR, som anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0 %). Faktoren for krævet stabil finansiering for HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0 %. |
(51) |
HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes i derivataktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes i derivataktiver ifølge den NSFR, som BCBS har udarbejdet. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget som variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere, som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og undgå at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder. |
(52) |
NSFR-kravet bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret niveau, medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR-kravet på individuelt niveau. Hvis der ikke er givet afkald på anvendelse af NSFR-kravet på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålægges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på det indre marked og for ikke at hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun gives koncerninterne transaktioner, hvor alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseoverskridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse, da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser, altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning. |
(53) |
Små og ikkekomplekse institutter bør have mulighed for at anvende en forenklet udgave af NSFR-kravet. En forenklet og mindre detaljeret udgave af NSFR bør omfatte indsamling af et begrænset antal datapunkter, hvilket vil gøre beregningen mindre kompleks for disse institutter i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, samtidig med at den sikrer, at disse institutter fortsat har en faktor for tilstrækkelig stabil finansiering ved hjælp af en kalibrering, der bør være mindst lige så konservativ som kalibreringen for det fulde NSFR-krav. De kompetente myndigheder bør dog kunne pålægge små og ikkekomplekse institutter at anvende det fulde NSFR-krav i stedet for den forenklede udgave. |
(54) |
Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale ret. |
(55) |
Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR-kravet bør ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye indberetningskravs ikrafttræden. |
(56) |
Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige risikoparametre for institutter, er det afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenligne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. BCBS offentliggjorde de reviderede oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvaliteten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale standarder. |
(57) |
Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforholdsmæssige og byrdefulde for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningskravene til internationale standarder, bør små og ikkekomplekse institutter have pligt til at offentliggøre mindre hyppige og detaljerede oplysninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes. |
(58) |
Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Oplysningskravene vedrørende aflønning i denne forordning bør være forenelige med aflønningsbestemmelsernes formål, nemlig at fastlægge og opretholde, for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på institutternes risikoprofil, en aflønningspolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med en effektiv risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse. |
(59) |
Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV'er bærer en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV'ers eksponeringer være lavere end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV'er. SMV-eksponeringer på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-eksponering ikke viser, om en SMV's risikoniveau er ændret, bør reduktionen i kapitalkravene udvides til SMV-eksponeringer på op til 2,5 mio. EUR, og den del af en SMV-eksponering, der overstiger 2,5 mio. EUR, bør være genstand for en reduktion i kapitalkravene på 15 %. |
(60) |
Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobskabelse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilisering af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt som følge af deres iboende komplekse karakter. |
(61) |
For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det essentielt at indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for investorer. Navnlig bør kapitalgrundlagskravene i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter sænkes, såfremt de overholder bestemte kriterier, der kan reducere deres risikoprofil og forbedre forudsigeligheden af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen om infrastrukturprojekter af høj kvalitet med henblik på at vurdere: dens virkning på omfanget af institutters infrastrukturinvesteringer og investeringernes kvalitet for så vidt angår EU's mål om at bevæge sig i retning af en kulstoffattig, klimaresistent og cirkulær økonomi, og om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kommissionen bør også overveje, om disse bestemmelsers anvendelsesområde bør udvides til selskabers infrastrukturinvesteringer. |
(62) |
Som anbefalet af EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (11) og Den Europæiske Centralbank bør CCP'er på grund af deres særlige forretningsmodel være undtaget fra gearingsgradkravet, da de har pligt til at få en banktilladelse alene af den grund, at de skal have adgang til dag-til-dag-centralbankfaciliteter, og for at udfylde deres rolle som centrale instrumenter til at nå vigtige politiske og reguleringsmæssige mål i den finansielle sektor. |
(63) |
Desuden bør eksponeringer i CSD'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter, og eksponeringer i kreditinstitutter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (12), f.eks. likviditetssaldoer som følge af åbningen af kontantkonti for og modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem og indehavere af værdipapirkonti, udelukkes fra det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, fordi de ikke skaber en risiko for overdreven gearing, da disse likviditetssaldoer udelukkende anvendes med henblik på at afvikle transaktioner i værdipapirafviklingssystemer. |
(64) |
Eftersom vejledningen om supplerende kapitalgrundlag omhandlet i direktiv 2013/36/EU er et kapitalmål, der afspejler tilsynsmæssige forventninger, bør den hverken være omfattet af oplysningspligt eller oplysningsforbud for de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 eller nævnte direktiv. |
(65) |
For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og tage højde for eventuelle standardiseringstiltag på internationalt plan bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for indbyrdes afhængige, for så vidt angår ændring af listen over multilaterale udviklingsbanker, for så vidt angår ændring af indberetningskravene vedrørende markedsrisiko og for så vidt angår specificering af yderligere likviditetskrav. Inden vedtagelsen af disse retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(66) |
De tekniske standarder bør sikre en konsekvent harmonisering af de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, bør det få mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen. Der bør udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder på områderne konsolidering, kapitalgrundlag, TLAC, behandling af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, kapitalandele i investeringsinstitutter, beregning af tab givet misligholdelse efter den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, markedsrisiko, store eksponeringer og likviditet. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed. |
(67) |
For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardiserede oplysningsskemaer, som omfatter alle væsentlige oplysningskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsen af disse standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakteren af og risikoniveauet for deres aktiviteter. EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger til, hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20 % eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene. EBA bør have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal ledsage denne rapport. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
(68) |
For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et IT-værktøj, der har til formål at vejlede institutterne om de bestemmelser, standarder, retningslinjer og skemaer, der er relevante for deres størrelse og forretningsmodel. |
(69) |
Ud over rapporten om mulige omkostningsbesparelser og senest den 28. juni 2020 bør EBA — i samarbejde med alle relevante myndigheder, dvs. de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn, afvikling og indskudsgarantiordninger, og navnlig Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) — udarbejde en gennemførlighedsrapport om udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Under hensyntagen til ESCB's tidligere arbejde vedrørende integreret dataindsamling bør denne rapport indeholde en cost-benefit-analyse af oprettelsen af et centralt dataindsamlingssted for et integreret dataindberetningssystem for så vidt angår statistiske og reguleringsmæssige data for alle institutter beliggende i Unionen. Et sådant system bør bl.a. anvende ensartede definitioner og standarder for de data, der skal indsamles, garantere en pålidelig og permanent udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og dermed sikre de indsamlede datas strenge fortrolighed, effektiv autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet samt cybersikkerhed. Ved at centralisere og harmonisere den europæiske indberetningsstruktur på en sådan måde er målet at forhindre flere anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og dermed væsentligt mindske den administrative og finansielle byrde både for de kompetente myndigheder og for institutterne. Hvis det er relevant og under hensyntagen til EBA's gennemførlighedsrapport, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag. |
(70) |
De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistent anvendelse af de makroprudentielle beføjelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning (EU) nr. 575/2013, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU. |
(71) |
Som følge af de ændringer i behandlingen af eksponeringer mod QCCP'er, specifikt af behandlingen af institutternes bidrag til QCCP'ers misligholdelsesfonde, der fastsættes i denne forordning, bør de relevante bestemmelser i Europa-Parlamemtets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (14), som blev indført heri ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP's hypotetiske kapital, som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres. |
(72) |
Målene for denne forordning, nemlig at styrke og justere allerede eksisterende EU-retsakter, der sikrer ensartede tilsynsmæssige krav gældende for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(73) |
For at muliggøre afhændelse på forsvarlig vis af beholdninger i forsikringsselskaber, der ikke er underlagt supplerende tilsyn, bør en ændret version af overgangsbestemmelserne vedrørende undtagelsen fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber finde anvendelse med tilbagevirkende kraft den 1. januar 2019. |
(74) |
Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013
I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 og 2 affattes således: »Artikel 1 Anvendelsesområde I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) eller en del af G-SII'er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er skal overholde. Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU. Artikel 2 Tilsynsbeføjelser 1. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning. 2. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*1) og i denne forordning. 3. Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne. 4. Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (*2), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver, der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*3), for regelmæssig og pålidelig udveksling af relevante oplysninger. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)." (*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)." (*3) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).«" |
2) |
Artikel 4 ændres således:
|
3) |
Artikel 6 ændres således:
|
4) |
Artikel 8 ændres således:
|
5) |
Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således: »1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:«. |
6) |
Artikel 11 ændres som følger:
|
7) |
Artikel 12 udgår. |
8) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 12a Konsolideret beregning for G-SII'er med flere afviklingsenheder Hvis mindst to G-SII-enheder, der tilhører det samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner dette G-SII's moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets konsoliderede situation, som om det var G-SII'ets eneste afviklingsenhed. Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU. Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.« |
9) |
Artikel 13 og 14 affattes således: »Artikel 13 Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau 1. Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau. 2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er, eller som er en del af et G-SII, overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede situation. 3. Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau. Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber. 4. Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ. Artikel 14 Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau 1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser. 2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.« |
10) |
Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således: »1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del, de tilhørende indberetningskrav i del syv A i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU, bortset fra denne forordnings artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau, såfremt følgende betingelser er opfyldt:«. |
11) |
Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselskaber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del og de tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på konsolideret niveau.« |
12) |
Artikel 18 affattes således: »Artikel 18 Konsolideringsmetoder 1. De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10. Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner. 2. Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel. 3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages. 4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder. 5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau. 6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn. 7. Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau. Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de gældende regnskabsregler, forudsat at:
8. De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
13) |
Artikel 22 affattes således: »Artikel 22 Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande 1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed. 2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.« |
14) |
Titlen på anden del affattes således: »KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER«. |
15) |
Artikel 26, stk. 3, affattes således: »3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriterierne i artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelser af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder. Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter, der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til EBA's udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA's udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31. EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myndigheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede liste er overholdt. EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.« |
16) |
Artikel 28 ændres således:
|
17) |
Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:
|
18) |
Artikel 36 ændres således:
|
19) |
I artikel 37 tilføjes følgende litra:
|
20) |
I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således: »Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:« |
21) |
Artikel 45, litra a), nr. i) affattes således:
|
22) |
Artikel 49 ændres således:
|
23) |
Artikel 52, stk. 1, ændres således:
|
24) |
I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
25) |
Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:
|
26) |
Artikel 62, litra a), affattes således:
|
27) |
Artikel 63 ændres således:
|
28) |
Artikel 64 affattes således: »Artikel 64 Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter 1. Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes som supplerende kapitalposter. 2. I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
|
29) |
I artikel 66 tilføjes følgende litra:
|
30) |
Artikel 69, litra a), nr. i), affattes således:
|
31) |
Følgende kapitel indsættes efter artikel 72: »KAPITEL 5a Nedskrivningsrelevante passiver
Artikel 72a Nedskrivningsrelevante passivposter 1. Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i artikel 72c:
2. Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:
Med henblik på første afsnit, litra l), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af disse træk. Artikel 72b Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter 1. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne artikel. 2. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor, der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der følger af sådanne udelukkede passiver. 3. Ud over passiverne, jf. nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:
4. Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:
5. Afviklingsmyndigheden må kun tillade et institut at medtage passiver omhandlet i enten stk. 3 eller 4 som nedskrivningsrelevante passivposter. 6. Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om denne artikels betingelser er opfyldt. 7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i artikel 28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 28. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 72c Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter 1. Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante passivposter. Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter. 2. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en option på indfrielse, som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen på indfrielse og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet. 3. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet. 4. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter optioner på førtidig indfrielse, der kun kan udnyttes efter udstederens valg inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder et incitament til, at instrumentet opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder optioner på indfrielse eller tilbagebetaling, der kan udnyttes efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den oprindelige løbetid. Artikel 72d Følger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til artikel 72b, stk. 3 eller 4.
Artikel 72e Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter 1. Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:
2. Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter, der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 72b, stk. 3 og 4. 3. Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:
hvor:
4. Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende måde:
Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den tilpassede værdi i henhold til første afsnit, skal forskellen mellem værdien af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i første afsnit, og denne tilpassede værdi fradrages af datterselskabet. Artikel 72f Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
Artikel 72g Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de undtagelser, der er fastsat i artikel 72h og 72i. Artikel 72h Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1, litra c) og d), i overensstemmelse med følgende:
Artikel 72i Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige investeringer i G-SII-enheder 1. Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder, fra de i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af faktoren i henhold til stk. 1, litra b). 3. Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med den i litra b) omhandlede andel:
4. Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV. 5. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4, med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b). Artikel 72j Handelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter 1. Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende poster i handelsbeholdningen. 3. Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser, som ikke fradrages i henhold til nævnte stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel 72h og 72i.
Artikel 72k Nedskrivningsrelevante passiver Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72e. Artikel 72l Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitalgrundlag og dets nedskrivningsrelevante passiver. (*11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)." (*12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).«" |
32) |
I anden del, afsnit I, affattes overskriften på kapitel 6 således: » Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver «. |
33) |
Artikel 73 ændres således:
|
34) |
I artikel 75 affattes indledningen således: »Løbetidskravene for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til de positioner, der besiddes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:« |
35) |
Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således: »1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering mod de instrumenter, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:
3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede forudgående tilladelse, såfremt instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende eksponering mod instrumenterne i et eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er relevant.« |
36) |
Artikel 77 affattes således: »Artikel 77 Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:
2. Et institut skal indhente forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før det kontraktlige udløbstidspunkt.« |
37) |
Artikel 78 affattes således: »Artikel 78 Tilsynsmyndighedens tilladelse til at reducere kapitalgrundlaget 1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omklassificerer overkurs ved emission i tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, kan den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant. De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen. 2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager de kompetente myndigheder hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end de kapitalinstrumenter eller den overkurs ved emission, som de skal erstatte. 3. Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og det i henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter. 4. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
38) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 78a Tilladelse til reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter 1. Afviklingsmyndigheden giver tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndighederne underretter de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de giver. Afviklingsmyndigheden trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen. 2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager afviklingsmyndighederne hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante erstatningspassiver vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
Med hensyn til nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard være i fuld overensstemmelse med den i artikel 78 omhandlede delegerede retsakt. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
39) |
Artikel 79 ændres således:
|
40) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 79a Vurdering af overholdelse af betingelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter Ved vurderingen af overholdelsen af kravene i del II tager institutterne højde for instrumenternes væsentlige egenskaber og ikke alene deres retlige form. Ved vurderingen af et instruments væsentlige egenskaber tages der højde for alle ordninger vedrørende instrumenterne, selv hvis disse ikke er udtrykkeligt fastsat i selve instrumenternes vilkår og betingelser, med henblik på at fastslå, at de kombinerede økonomiske virkninger af sådanne ordninger er i overensstemmelse med de relevante bestemmelsers mål.« |
41) |
Artikel 80 ændres således:
|
42) |
Artikel 81, stk. 1, affattes således: »1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalposter, når følgende betingelser er opfyldt:
|
43) |
Artikel 82 affattes således: »Artikel 82 Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
|
44) |
I artikel 83, stk. 1, affattes indledningen således: »1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller, efter omstændighederne, kvalificerende kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis følgende betingelser er opfyldt:«. |
45) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 88a Kvalificerende nedskrivningsrelevante passivinstrumenter Passiver udstedt af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som tilhører samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, opfylder betingelserne for indregning i de konsoliderede nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, der er underlagt artikel 92a, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
|
46) |
Artikel 92 ændres således:
|
47) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 92a Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII'er 1. Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er eller er en del af et G-SII, til enhver tid overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
2. Kravene, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
3. Når den sum, der følger af anvendelsen af kravet i nærværende artikels stk. 1, litra a), på hver afviklingsenhed inden for det samme G-SII, overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12a i denne forordning, kan afviklingsmyndigheden for moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstaltninger i henhold til artikel 45d, stk. 4, eller artikel 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Artikel 92b Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for tredjelands-G-SII'er 1. Institutter, som er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, og som ikke er afviklingsenheder, skal til enhver tid opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 % af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a. 2. Med henblik på at opfylde stk. 1 tages hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun i betragtning, hvis disse instrumenter ejes af tredjelands-G-SII'ets øverste moderselskab og er udstedt direkte eller indirekte gennem andre enheder inden for samme koncern, forudsat at alle sådanne enheder er etableret i samme tredjeland som det øverste moderselskab eller i en medlemsstat. 3. Et nedskrivningsrelevant passivinstrument tages kun i betragtning med henblik på overholdelse af stk. 1, hvis det opfylder alle følgende supplerende betingelser:
|
48) |
Artikel 94 affattes således: »Artikel 94 Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter 1. Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til nærværende artikels stk. 2, såfremt omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
2. Når begge betingelser i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:
3. Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med følgende krav:
4. Når begge betingelser i denne artikels stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, finder artikel 102, stk. 3 og 4, artikel 103 og 104b, i denne forordning ikke anvendelse, uanset betingelserne i artikel 74 og 83 i direktiv 2013/36/EU. 5. Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2. 6. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom. 7. Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder fra, at et af følgende indtræffer:
8. Hvis et institut er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år. 9. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position i handelsbeholdningen alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering.« |
49) |
Kapitel 2 udgår af tredje del, afsnit I. |
50) |
Artikel 102 ændres således:
|
51) |
Artikel 103 affattes således: »Artikel 103 Forvaltning af handelsbeholdningen 1. Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:
2. Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:
|
52) |
Artikel 104, stk. 2, udgår. |
53) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 104a Omklassificering af en position 1. Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af de særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en gang om året. EBA overvåger omfanget af tilsynspraksis og udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 28. juni 2024 for betydningen af særlige omstændigheder med henblik på nærværende stykkes første afsnit. Indtil EBA udsteder disse retningslinjer, underretter de kompetente myndigheder EBA om og begrunder deres afgørelser om, hvorvidt et institut tillades at omklassificere en position, jf. nærværende artikels stk. 2. 2. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder skriftlig dokumentation for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende position følger af særlige omstændigheder, som er i overensstemmelse med de politikker, som instituttet har fastlagt i henhold til nærværende artikels stk. 1. Til dette formål fremlægger instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere opfylder betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104. Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af ledelsen. 3. Hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse til omklassificering af en position i overensstemmelse med stk. 2, skal det institut, som har modtaget denne tilladelse:
4. Instituttet beregner nettoændringen i værdien af dets kapitalgrundlagskrav som følge af omklassificering af positionen som forskellen mellem kapitalgrundlagskravene umiddelbart efter omklassificeringen og kapitalgrundlagskravene umiddelbart før omklassificeringen, hver især beregnet i overensstemmelse med artikel 92. Ved beregningen tages der ikke hensyn til virkningerne af andre faktorer end omklassificeringen. 5. Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er uigenkaldelig. Artikel 104b Krav til handelsenheder 1. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b etablerer institutterne handelsenheder og henregner hver af deres positioner i handelsbeholdningen til en af disse handelsenheder. Positioner i handelsbeholdningen henføres kun til samme handelsenhed, hvis de opfylder den fastlagte forretningsstrategi for handelsenheden og løbende forvaltes og overvåges i henhold til nærværende artikels stk. 2. 2. Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:
3. Uanset stk. 2, litra b), kan et institut tilknytte en dealer til mere end én handelsenhed, forudsat at instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at tilknytningen har fundet sted på grund af forretnings- eller ressourcemæssige hensyn, og at tilknytningen bevarer de øvrige kvalitative krav, der er fastsat i denne artikel, og som gælder for dealere og handelsenheder. 4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om, hvordan de efterlever stk. 2. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut ændrer sine handelsenheders struktur eller organisation med henblik på overholdelse af denne artikel.« |
54) |
Artikel 105 ændres således:
|
55) |
Artikel 106 ændres således:
|
56) |
Artikel 107, stk. 3, affattes således: »3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland, mod et kreditinstitut i et tredjeland og mod en børs i et tredjeland kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.« |
57) |
Artikel 117, stk. 2, ændres således:
|
58) |
Artikel 118, litra a), affattes således:
|
59) |
I artikel 123 tilføjes følgende stykke: »Eksponeringer som følge af lån, der ydes af et kreditinstitut til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende kreditinstitut, tildeles en risikovægt på 35 %, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
|
60) |
Artikel 124 affattes således: »Artikel 124 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 eller 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af dele af eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger låneværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede modparts usikrede eksponeringer. Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdien. 1a. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 2. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 2. Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning. 2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1a, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer over for et eller flere ejendomssegmenter, der er sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område er passende ud fra:
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de risikovægte, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko, der er forbundet med et eller flere ejendomssegmenter af eksponeringer, som er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2. Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante myndighed. Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætte risikovægtene inden for følgende intervaller:
3. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætter højere risikovægte eller strengere kriterier i henhold til stk. 2, andet afsnit, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem. 4. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte de strenge kriterier for vurdering af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1, og de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af de risikovægte, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 5. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, vejledning om følgende:
6. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 2, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom og beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat.« |
61) |
Artikel 128, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Institutterne tildeler eksponeringer, som er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %. 2. Med henblik på denne artikel behandler institutter alle følgende eksponeringer som eksponeringer, der er forbundet med særlig høje risici:
|
62) |
Artikel 132 affattes således: »Artikel 132 Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er 1. Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder. 2. Når betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt, kan institutterne anvende transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender transparensmetoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250 % (»fallbackmetoden«) til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU. Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt. 3. Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Uanset nærværende stykkes første afsnit, litra a), kan multilaterale og bilaterale udviklingsbanker og andre institutter, der sammen med multilaterale eller bilaterale udviklingsbanker investerer i en CIU, fastlægge den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, forudsat at betingelserne i nærværende stykkes første afsnit, litra b) og c), er opfyldt, og at CIU'ens investeringsmandat begrænser den type aktiver, som CIU'en kan investere i, til aktiver, der fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, hvilke CIU'er, de anvender den i andet afsnit omhandlede behandling på. Hvis et institut fastlægger den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med mandatmetoden, kan CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet uanset første afsnit, litra c), nr. i), begrænses til CIU'ens investeringsmandat og eventuelle ændringer heraf og kan kun foretages, når instituttet påtager sig eksponering mod CIU'en for første gang, og når der er en ændring i CIU'ens investeringsmandat. 4. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2. Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet fremlægger efter anmodning disse beregninger for den kompetente myndighed. 5. Hvis et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer (»niveau 1-CIU«), og en eller flere af niveau 1-CIU'ens underliggende eksponeringer er en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU (»niveau 2-CIU«), kan den risikovægtede værdi af niveau 2-CIU'ens eksponeringer beregnes ved hjælp af enhver af de tre metoder omhandlet i denne artikels stk. 2. Instituttet kan kun bruge transparensmetoden til at beregne de risikovægtede værdier af CIU'ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende niveauer, hvis det anvendte denne metode til beregningen på det foregående niveau. I alle andre scenarier skal det anvende fallbackmetoden. 6. Den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet ved hjælp af transparensmetoden og mandatmetoden, der er fastsat i artikel 132a, stk. 1 og 2, kan ikke overstige den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer beregnet ved hjælp af fallbackmetoden. 7. Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til artikel 132a, stk. 1, beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med risikovægten () beregnet efter den formel, der er fastsat i artikel 132c, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
|
63) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 132a Metoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer 1. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser. 2. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer til at anvende transparensmetoden, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og relevant lovgivning. Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ud fra den antagelse, at CIU'en først påtager sig eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, i form af de eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at påtage sig eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået, og at CIU'en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, hvis det er relevant. Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i dette kapitel, i kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5. 3. Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5. Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte. 4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer omhandlet i stk. 2, hvis et eller flere input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængelige. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 132b Undtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer 1. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der besiddes af en CIU, som institutterne fradrager i henhold til henholdsvis artikel 36, stk. 1, artikel 56, 66 og 72e. 2. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, jf. artikel 150, stk. 1, litra g) og h), og i stedet behandle disse eksponeringer som fastsat i artikel 133. Artikel 132c Behandling af ikkebalanceførte eksponeringer mod CIU'er 1. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for deres ikkebalanceførte poster, der har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med følgende risikovægt:
2. Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en misligholdelsesrisikofri diskonteringsfaktor. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn, og som opfylder alle betingelserne i denne artikels stk. 3, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer med en konverteringsfaktor på 20 % og den risikovægt, der fremkommer i henhold til artikel 132 eller 152. 3. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
|
64) |
Artikel 144, stk. 1, litra g), affattes således:
|
65) |
Artikel 152 affattes således: »Artikel 152 Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er 1. Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2 og 5, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder. 2. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse underliggende eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser. 3. Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5. Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte. 4. Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som opfylder betingelserne for delvis anvendelse på permanent basis anvendelse i henhold til artikel 150, eller som ikke opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel eller en eller flere af metoderne i kapitel 5 for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende principper:
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre mellem private equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. 5. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), anvender institutterne imidlertid de der anførte metoder. 6. Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 eller mandatmetoden i henhold til denne artikels stk. 5, fallbackmetoden omhandlet i artikel 132, stk. 2. 7. Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i denne artikel, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt. 8. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2. Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet skal efter anmodning fremlægge disse beregninger for den kompetente myndighed. 9. Med henblik på denne artikel finder artikel 132, stk. 5 og 6, og artikel 132b anvendelse. Med henblik på denne artikel finder artikel 132c anvendelse med de risikovægte, der beregnes i overensstemmelse med kapitel 3 i dette afsnit.« |
66) |
I artikel 158 tilføjes følgende stykke: »9a. Det forventede tab vedrørende et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i artikel 132c, stk. 3, er nul.« |
67) |
Artikel 164 affattes således: »Artikel 164 Tab givet misligholdelse (LGD) 1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat. 2. Ufinansieret kreditrisikoafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, som medfører, at den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren. 3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk. 3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens finansielle situation. 4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 15 %. 5. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 6. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 6. Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning. 6. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i nærværende artikels stk. 4 er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, konkluderer, at de LGD-mindsteværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-værdierne kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte højere LGD-mindsteværdier for disse eksponeringer beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område. Disse højere mindsteværdier kan også anvendes for et eller flere ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer. Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør LGD-værdierne. 7. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, fastsætter højere LGD-mindsteværdier i henhold til stk. 6, har institutter en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem. 8. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage i betragtning ved vurdering af hensigtsmæssigheden af LGD-værdier som en del af den vurdering, der er omhandlet i stk. 6. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 9. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, vejledning om følgende:
10. Institutterne i en medlemsstat anvender de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 6, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat.« |
68) |
Artikel 201, stk. 1, litra h), affattes således:
|
69) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 204a Anerkendte typer aktiederivater 1. Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på intern afdækning. Hvis et institut køber kreditrisikoafdækning i form af en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger fra denne swap som nettoindkomst, men ikke registrerer modsvarende fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse af dagsværdien eller ved tillæg til reserverne, betragtes nævnte kreditrisikoafdækning ikke som anerkendt kreditrisikoafdækning. 2. Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at den interne afdækning kan betragtes som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på dette kapitel. Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringerne og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.« |
70) |
Artikel 223 ændres således:
|
71) |
Artikel 272 ændres således:
|
72) |
Artikel 273 ændres således:
|
73) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 273a Betingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien 1. Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
2. Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
3. Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutterne omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:
4. Uanset stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, og hvis derivataktiviteterne på konsolideret niveau ikke overstiger tærsklerne i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, kan et institut, der er medtaget i konsolideringen, og som ville skulle anvende metoden i afdeling 3 eller 4, fordi det overstiger disse tærskler på individuelt niveau, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse i stedet vælge at anvende den metode, der ville finde anvendelse på konsolideret niveau. 5. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder omhandlet i afdeling 4 eller 5, som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne eksponeringsværdien af deres derivatpositioner. 6. Institutterne må ikke indgå en derivattransaktion eller købe eller sælge et derivatinstrument alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 og 2 ved den månedlige vurdering. Artikel 273b Manglende overholdelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien af derivater 1. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, underretter straks den kompetente myndighed herom. 2. Et institut ophører med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter en af følgende:
3. Når et institut er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, kan det kun genoptage beregningen af eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner som fastsat i afdeling 4 eller 5, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.« |
74) |
Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, affattes således: »Afdeling 3
Artikel 274 Eksponeringsværdi 1. Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis en af betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe. 2. Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:
3. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig margenaftale, kan ikke overstige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe, som ikke er omfattet af nogen form for margenaftale. 4. Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, henfører institutterne hver margenaftale til den gruppe af transaktioner i nettinggruppen, som denne margenaftale kontraktligt finder anvendelse på, og beregner en eksponeringsværdi særskilt for hver af disse grupperede transaktioner. 5. Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betingelser, til nul:
6. I en nettinggruppe erstatter institutterne en transaktion, som er en finit lineær kombination af købte eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør denne lineære kombination, betragtet som en enkelt transaktion, med henblik på beregning af eksponeringsværdien af nettinggruppen i overensstemmelse med denne afdeling. Enhver sådan kombination af optioner behandles som en individuel transaktion i den nettinggruppe, som kombinationen indgår i, med henblik på beregning af eksponeringsværdien. 7. Eksponeringsværdien af en kreditderivattransaktion, der udgør en lang position i det underliggende instrument, kan begrænses til størrelsen af den udestående ubetalte præmie, såfremt den behandles som sin egen nettinggruppe, som ikke er omfattet af en margenaftale. Artikel 275 Genanskaffelsesomkostninger 1. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
2. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:
3. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af samme margenaftale, efter følgende formel:
hvor
Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau margenaftalen finder anvendelse på. Artikel 276 Anerkendelse og behandling af sikkerhed 1. Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA og NICAMA ud fra alle følgende krav:
2. Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:
3. Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:
Artikel 277 Henførelse af transaktioner til risikokategorier 1. Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278:
2. Institutterne foretager henførelsen omhandlet i stk. 1 på grundlag af den primære risikofaktor for en derivattransaktion. Den primære risikofaktor er den eneste væsentlige risikofaktor for en derivattransaktion. 3. Uanset stk. 2 henfører institutterne derivattransaktioner, som har mere end én væsentlig risikofaktor, til mere end én risikokategori. Hvis alle de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører den samme risikokategori, skal institutterne kun henføre denne transaktion til denne risikokategori én gang på grundlag af den væsentligste af disse risikofaktorer. Hvis de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører forskellige risikokategorier, henfører institutterne denne transaktion én gang til hver risikokategori, for hvilken transaktionen har mindst én væsentlig risikofaktor, på grundlag af de væsentligste risikofaktorer i denne risikokategori. 4. Uanset stk. 1, 2 og 3 anvender institutterne følgende krav, når de henfører transaktioner til de risikokategorier, der er anført i stk. 1:
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 277a Risikoafdækningsgrupper 1. Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori tilknyttet en nettinggruppe og henregner hver transaktion til disse risikoafdækningsgrupper på følgende måde:
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregnes transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, til andre separate risikoafdækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor ikke er inflationsbestemt. Disse transaktioner tildeles kun den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta. 2. Uanset nærværende artikels stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper i hver risikokategori for følgende transaktioner:
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk. Med henblik på litra b) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret i disse transaktioner som omhandlet deri er identisk, og der er positiv korrelation mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers henregner institutterne transaktioner omhandlet i litra b) i første afsnit til en af de risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er omhandlet i litra b) i første afsnit. 3. Institutterne meddeler efter anmodning fra de kompetente myndigheder det antal risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til nærværende artikels stk. 2 for hver risikokategori, den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, eller risikofaktorparret for hver af disse risikoafdækningsgrupper og antallet af transaktioner i hver af disse risikoafdækningsgrupper. Artikel 278 Potentiel fremtidig eksponering 1. Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering på følgende måde:
hvor
Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt risikokategori i beregningen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering, hvis mindst én af nettinggruppens transaktioner er blevet henført til denne risikokategori. 2. Den potentielle fremtidige eksponering for flere nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, jf. artikel 275, stk. 3, beregnes som summen af de potentielle fremtidige eksponeringer for alle de individuelle nettinggrupper, som om de ikke var omfattet af nogen form for margenaftale. 3. Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:
hvor
Artikel 279 Beregning af risikopositionen Med henblik på beregning af de tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f, beregner institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:
Artikel 279a Tilsynsdelta 1. Institutterne beregner tilsynsdelta på følgende måde:
2. Med henblik på denne afdeling indebærer en lang position i den primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, at transaktionens markedsværdi stiger, når værdien af denne risikofaktor stiger, og en kort position i den primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, indebærer, at transaktionens markedsværdi falder, når værdien af denne risikofaktor stiger. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 279b Justeret nominel værdi 1. Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:
2. Institutterne fastlægger den nominelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende instrument med henblik på beregning af den justerede nominelle værdi af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:
3. Institutterne konverterer en transaktions justerede nominelle værdi til deres indberetningsvaluta til den gældende spotkurs, hvis den justerede nominelle værdi beregnes i henhold til denne artikel ud fra en kontraktlig nominel værdi af eller en markedspris på antallet af enheder i det underliggende instrument denomineret i en anden valuta. Artikel 279c Løbetidsfaktor 1. Institutterne beregner løbetidsfaktoren på følgende måde:
2. Med henblik på stk. 1 er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato for transaktioner, der er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte betalingsdatoer. Artikel 280 Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f er tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper »є« fastsat til følgende:
Artikel 280a Tillæg for kategorien for renterisiko 1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for renterisiko:
hvor
3. Med henblik på at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« henfører institutterne først hver transaktion i risikoafdækningsgruppen til den relevante undergruppe i tabel 2. Dette gøres på grundlag af udløbsdatoen for hver transaktion som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra a): Tabel 2
Institutterne beregner derefter den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« efter følgende formel:
hvor
hvor
Artikel 280b Tillæg for kategorien for valutakursrisiko 1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for valutakursrisiko på følgende måde:
hvor
hvor
Artikel 280c Tillæg for kategorien for kreditrisiko 1. Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
2. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for kreditrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
3. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko på følgende måde:
hvor
4. Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden »k« på følgende måde:
hvor
5. Institutterne beregner den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden »k«, på følgende måde:
Artikel 280d Tillæg for kategorien for aktierisiko 1. Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:
2. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for aktierisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
3. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko på følgende måde:
hvor
4. Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden »k« på følgende måde:
hvor
Artikel 280e Tillæg for kategorien for råvarerisiko 1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for råvarerisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
2. Med henblik på at beregne tillægget for en råvarerisikoafdækningsgruppe for en given nettinggruppe i overensstemmelse med stk. 4 etablerer institutterne de relevante råvarereferencetyper for hver risikoafdækningsgruppe. Råvarederivattransaktioner henregnes kun til den samme råvarereferencetype, hvis disse transaktioners underliggende råvareinstrument er af samme art, uanset råvareinstrumentets leveringssted og kvalitet. 3. Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, der i høj grad er eksponeret over for basisrisikoen ved forskellige positioner af samme art som omhandlet i stk. 2, etablerer råvarereferencetyper for disse positioner ved at anvende flere karakteristika end blot arten af det underliggende råvareinstrument. I et sådant tilfælde henregnes råvarederivattransaktioner kun til den samme råvarereferencetype, hvis de har disse karakteristika. 4. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko på følgende måde:
hvor
5. Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen »k« på følgende måde:
hvor
Artikel 280f Tillæg for kategorien for andre risici 1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici for en given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici på følgende måde:
hvor
Artikel 281 Beregning af eksponeringsværdien 1. Institutter beregner en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau i overensstemmelse med afdeling 3, jf. dog denne artikels stk. 2. 2. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med følgende krav:
Artikel 282 Beregning af eksponeringsværdien 1. Institutterne kan beregne en fælles eksponeringsværdi for alle transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, såfremt alle betingelserne i artikel 274, stk. 1, er opfyldt. Ellers beregner institutterne en eksponeringsværdi særskilt for hver transaktion, der behandles som sin egen nettinggruppe. 2. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe eller en transaktion er produktet af 1,4 gange summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og den potentielle fremtidige eksponering. 3. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 beregnes således:
For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de aktuelle markedsværdier mindst hver måned. 4. Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering i stk. 2 således:
Med henblik på at beregne den potentielle eksponering i forbindelse med rentederivater og kreditderivater i overensstemmelse med litra b), nr. i) og ii), kan et institut vælge at anvende den oprindelige løbetid i stedet for kontrakternes restløbetid.« |
75) |
Artikel 283, stk. 4, affattes således: »4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har modtaget tilladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på, anvender instituttet metoderne i afdeling 3. Disse metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern.« |
76) |
Artikel 298 affattes således: »Artikel 298 Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende For så vidt angår afdeling 3-6 anerkendes netting som fastlagt heri.« |
77) |
I artikel 299, stk. 2, udgår litra a). |
78) |
Artikel 300 ændres således:
|
79) |
Artikel 301 affattes således: »Artikel 301 Materielt anvendelsesområde 1. Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående eksponeringer med en CCP:
Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af kontanttransaktioner. Institutterne anvender behandlingen i afsnit V på handelseksponeringer, der følger af disse transaktioner, og en risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse transaktioner. Institutterne anvender behandlingen i artikel 307 på bidrag til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter anført i dette stykkes første afsnit ud over kontanttransaktioner. 2. I denne afdeling gælder følgende krav:
|
80) |
Artikel 302, stk. 2, affattes således: »2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sammenholdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentielle fremtidige krediteksponeringer eller eventuelle krediteksponeringer, eksponeringer fra misligholdelsesfonde og, hvis instituttet fungerer som clearingmedlem, eksponeringer, der følger af ved kontrakt indgåede arrangementer som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponeringer.« |
81) |
Artikel 303 affattes således: »Artikel 303 Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er 1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende sine eksponeringer mod en CCP således:
2. Med henblik på stk. 1 må summen af et instituts kapitalgrundlagskrav vedrørende dets eksponeringer mod en QCCP som følge af handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde ikke overstige en øvre grænse på summen af de kapitalgrundlagskrav, der ville finde anvendelse på de samme eksponeringer, hvis CCP'en var en ikkekvalificerende CCP.« |
82) |
Artikel 304 ændres således:
|
83) |
Artikel 305 ændres således:
|
84) |
Artikel 306 ændres således:
|
85) |
Artikel 307 affattes således: »Artikel 307 Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer, som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP:
|
86) |
Artikel 308 ændres således:
|
87) |
Artikel 309, 310 og 311 affattes således: »Artikel 309 Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP 1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet for de eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og fra ikkeindbetalte bidrag (UC) til en sådan CCP:
2. Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en ikkekvalificerende CCP, som kapitalgrundlagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 multipliceret med 12,5. Artikel 310 Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond Et institut anvender en risikovægt på 0 % på sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond. Artikel 311 Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse betingelser 1. Institutterne anvender den behandling, der er beskrevet i denne artikel, når de efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en CCP, som institutterne anvender, eller fra CCP'en selv er blevet bekendt med, at CCP'en ikke længere vil opfylde betingelserne for tilladelse eller anerkendelse, alt efter hvad der er relevant. 2. Når betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder fra den dato, hvor de er blevet bekendt med den deri omhandlede omstændighed, eller på et tidligere tidspunkt, hvis de pågældende institutters kompetente myndigheder kræver det, gøre følgende med hensyn til deres eksponeringer mod den pågældende CCP:
|
88) |
I artikel 316, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Uanset dette stykkes første afsnit kan institutter vælge ikke at anvende posterne i resultatopgørelsen, jf. artikel 27 i direktiv 86/635/EØF, på finansiel og operationel leasing med henblik på beregning af den relevante indikator og kan i stedet:
|
89) |
Tredje del, afsnit IV, kapitel 1, affattes således: »KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 325 Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko 1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende metoder:
2. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med den standardmetode, som er omhandlet i stk. 1, litra a), skal være lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter hvad der er relevant:
3. Et institut, der ikke er fritaget for de indberetningskrav, der er beskrevet i artikel 430b i henhold til artikel 325a, indberetter beregningen i henhold til artikel 430b for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af følgende metoder:
4. Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, litra a) og b), sideløbende inden for en koncern i overensstemmelse med artikel 363. 5. Institutterne må ikke anvende den metode, som er beskrevet i stk. 3, litra b), for instrumenter i deres handelsbeholdning, der er securitiseringspositioner eller positioner i den alternative korrelationshandelsportefølje (ACTP'en) som fastsat i stk. 6, 7 og 8. 6. Securitiseringspositioner og »nth-to-default«-kreditderivater, der opfylder alle følgende kriterier, indgår i ACTP'en:
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme. 7. Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i ACTP'en:
8. Institutterne kan i ACTP'en indregne positioner, der hverken er securitiseringspositioner eller »nth-to-default«-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 6, andet afsnit, for det pågældende instrument eller dets underliggende instrumenter. 9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, efter de metoder, der er beskrevet i stk. 3, litra a) og b). EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. september 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 325a Fritagelser for specifikke indberetningskrav vedrørende markedsrisiko 1. Et institut fritages for indberetningskravet i artikel 430b, såfremt omfanget af instituttets balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i måneden:
2. Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med denne artikel. 4. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom. 5. Fritagelsen for indberetningskravene i artikel 430b ophører med at finde anvendelse inden for tre måneder i et af følgende tilfælde:
6. Hvis et institut er blevet omfattet af indberetningskravene i artikel 430b i henhold til nærværende artikels stk. 5, må det kun fritages for de pågældende indberetningskrav, når instituttet over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år. 7. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering. 8. Et institut, der er omfattet af den behandling, der er beskrevet i artikel 94, fritages for indberetningskravet i artikel 430b. Artikel 325b Tilladelse for konsoliderede kapitalkrav 1. Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2. 2. Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som giver tilladelsen, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
3. Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:
|
90) |
I tredje del, afsnit IV, indsættes følgende kapitler: »KAPITEL 1a Den alternative standardmetode
Artikel 325c Den alternative standardmetodes anvendelsesområde og struktur 1. Den alternative standardmetode, der er beskrevet i dette kapitel, anvendes kun med henblik på det i artikel 430b, stk. 1, fastsatte indberetningskrav. 2. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den alternative standardmetode for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, som summen af følgende tre komponenter:
Artikel 325d Definitioner I dette kapitel forstås ved: 1) »risikoklasse«: en af følgende syv kategorier:
2) »følsomhed«: den relative ændring i en positions værdi som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for positionen, beregnet efter instituttets værdiansættelsesmodel i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 2 3) »undergruppe«: en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende risikoprofil, som er tildelt en risikovægt, jf. afdeling 3, underafdeling 1. Artikel 325e Følsomhedsmetodens komponenter 1. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til markedsrisiko efter følsomhedsmetoden ved at aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325h:
2. Med henblik på beregningen i stk. 1:
Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a. call-optioner, put-optioner, optioner med øvre (caps) eller nedre grænse (floors), swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Indbyggede optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner, anses for at være separate positioner i optioner med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives som en lineær funktion af det underliggende instruments nominelle værdi, for at være instrumenter uden optionalitet. Artikel 325f Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici 1. Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i afdeling 3, underafdeling 1, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici. 2. Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 3-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici. 3. For hver risikoklasse beregnes følsomheden af alle instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- eller vegarisici, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er omfattet af den pågældende risikoklasse efter de tilsvarende formler i afdeling 3, underafdeling 2. Hvis et instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor. 4. Følsomheder henregnes til en af undergrupperne »b« inden for hver risikoklasse. 5. I hver undergruppe »b« modregnes de positive og negative følsomheder for samme risikofaktor for at få nettofølsomheden (sk) for hver risikofaktor k i en undergruppe. 6. Nettofølsomhederne for hver risikofaktor i hver undergruppe multipliceres med de tilsvarende risikovægte, som er fastsat i afdeling 6, for at få de vægtede følsomheder for hver risikofaktor i denne undergruppe efter følgende formel:
7. De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver undergruppe aggregeres efter formlen nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen har en nedre grænse på nul, for at få den undergruppespecifikke følsomhed. De tilsvarende korrelationer for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, som er fastsat i afdeling 6, anvendes.
8. Den undergruppespecifikke følsomhed (Kb) beregnes for hver undergruppe i en risikoklasse i overensstemmelse med stk. 5, 6 og 7. Når den undergruppespecifikke følsomhed er blevet beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter formlen nedenfor ved hjælp af de tilsvarende korrelationer γbc for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper, som er fastsat i afdeling 6, for at få de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko:
hvor
De risikoklassespecifikke delta- eller vegakapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overensstemmelse med stk. 1-8. Artikel 325g Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko Institutter beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. Artikel 325h Aggregering af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici 1. Institutterne aggregerer risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici efter den procedure, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4. 2. Den procedure for beregning af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisiko, som er beskrevet i artikel 325f og 325g, udføres tre gange for hver risikoklasse, hvor der hver gang anvendes et forskelligt sæt korrelationsparametre ρkl (korrelation mellem risikofaktorer i en undergruppe) og γbc (korrelation mellem undergrupper i en risikoklasse). Hvert af disse tre sæt svarer til et forskelligt scenarie som følger:
3. Institutterne beregner summen af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisiko for hvert scenarie for at opgøre tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav. 4. Kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden er det højeste af de tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3. Artikel 325i Behandling af indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter Institutter behandler indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. Artikel 325j Behandling af kollektive investeringsordninger Institutter behandler de kollektive investeringsordninger i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. Artikel 325k Emissionspositioner 1. Institutterne kan anvende den procedure, der er beskrevet i denne artikel, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for emissionspositioner i gælds- eller aktieinstrumenter. 2. Institutterne anvender en af de relevante multiplikationsfaktorer i tabel 1 på nettofølsomhederne for alle emissionspositioner i hver enkelt udsteder, bortset fra emissionspositioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, og beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter den metode, der er beskrevet i dette kapitel, på grundlag af de justerede nettofølsomheder. Tabel 1
I denne artikel er »0. arbejdsdag« den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris. 3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.
Artikel 325l Almindelige renterisikofaktorer 1. For alle almindelige renterisikofaktorer, herunder inflationsrisiko og valutabasisrisiko, er der én undergruppe pr. valuta, som hver især indeholder forskellige typer risikofaktorer. De almindelige deltarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter, er de relevante risikofrie satser for hver valuta og for hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne tildeler risikofaktorer til de angivne toppunkter ved lineær interpolation eller ved hjælp af en metode, der stemmer bedst overens med de værdiansættelsesfunktioner, som instituttets uafhængige risikokontrolfunktion anvender til at rapportere markedsrisiko eller overskud og tab til den øverste ledelse. 2. Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i instituttets handelsbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, f.eks. overnight index swaps. 3. Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 2, baseres de risikofrie satser på en eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for interbankrenten. Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i stk. 2 og første afsnit i dette stykke, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligationskurve for en given valuta. Anvender institutterne de almindelige renterisikofaktorer, der er udledt efter proceduren i andet afsnit, for statsobligationsinstrumenter, fritages statsobligationsinstrumentet ikke fra kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditspændsrisiko. Er det i disse tilfælde ikke muligt at isolere den risikofrie sats fra kreditspændskomponenten, henføres følsomheden for risikofaktoren både til klassen for almindelig renterisiko og til klassen for kreditspændsrisiko. 4. For risikofaktorer vedrørende almindelig renterisiko udgør hver valuta en særskilt undergruppe. Institutterne tildeler forskellige risikovægte til risikofaktorer i den samme undergruppe, men med forskellige løbetider i overensstemmelse med afdeling 6. Institutterne anvender yderligere risikofaktorer for inflationsrisiko på gældsinstrumenter, hvis pengestrømme funktionelt afhænger af inflationsraten. Disse yderligere risikofaktorer består af en vektor af de markedsbestemte inflationsrater for forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er inflationsrater, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. 5. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for den yderligere risikofaktor for inflationsrisiko i stk. 4 som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe behandler institutterne inflation som en enkelt risikofaktor, uanset antallet af komponenter i hver vektor. Institutterne modregner alle følsomheder over for inflation i en undergruppe, der er beregnet som beskrevet i dette stykke, for at få en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe. 6. Gældsinstrumenter, der omfatter betalinger i forskellige valutaer, er også udsat for valutabasisrisiko mellem disse valutaer. Med henblik på følsomhedsmetoden skal de risikofaktorer, som institutterne anvender, være valutabasisrisikoen for hver valuta i forhold til US-dollar eller euro. Institutterne beregner en valutabasis, der hverken vedrører basis i forhold til USD eller basis i forhold til euro, som enten »basis i forhold til US-dollar« eller »basis i forhold til euro«. Hver valutabasisrisikofaktor består af en vektor af valutabasis med forskellige løbetider for hver valuta. For hvert gældsinstrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er valutabaser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for valutabasisrisikofaktoren som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe er der to mulige særskilte risikofaktorer: basis i forhold til euro og basis i forhold til US-dollar, uanset antallet af komponenter i hver valutabasisvektor. Det maksimale antal nettofølsomheder for hver undergruppe er to. 7. De almindelige vegarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for den almindelige rente, er de implicitte volatiliteter af de relevante risikofrie satser som beskrevet i stk. 2 og 3, som henregnes til undergrupper afhængigt af valutaen og henføres til følgende løbetider i hver undergruppe: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er en undergruppe for hver valuta. Med henblik på netting anser institutterne implicitte volatiliteter, som er tilknyttet de samme risikofrie satser og henført til de samme løbetider, for at udgøre den samme risikofaktor. Når institutterne henfører implicitte volatiliteter til løbetiderne som omhandlet i dette stykke, gælder følgende krav:
8. De almindelige curvaturerenterisikofaktorer, som institutterne skal anvende, består af en vektor af risikofrie satser, som repræsenterer en specifik risikofri rentekurve for hver valuta. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for risikofrie satser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. 9. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som svarer til forskellige rentekurver og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme valuta. Institutterne modregner følsomheder over for den samme risikofaktor. Der må kun være en nettofølsomhed for hver undergruppe. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for inflationsrisici og valutabasisrisici. Artikel 325m Kreditspændsrisikofaktorer for ikkesecuritiseringsinstrumenter 1. De deltakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for disse instrumenters kreditspænd, er kreditspændssatser for udstedere, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps og henført til hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anvender kun én risikofaktor for hver udsteder og hver løbetid, uanset om disse kreditspændssatser for udstedere er udledt af gældsinstrumenter eller credit default swaps. Undergrupperne er sektorundergrupper, jf. afdeling 6, og hver undergruppe indeholder alle de risikofaktorer, der henføres til den pågældende sektor. 2. De vegakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er de implicitte volatiliteter for kreditspændssatserne for udstederne af de underliggende instrumenter beregnet som anført i stk. 1, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter. 3. De curvaturekreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, består af en vektor af kreditspændssatser, som repræsenterer en kreditspændskurve, der er specifik for udstederen. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter. 4. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme udsteder. Artikel 325n Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter 1. Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 3, på securitiseringspositioner, der indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8. Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 5, på securitiseringspositioner, der ikke indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8. 2. De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der indgår i ACTP'en, er de samme som de undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringer, jf. afdeling 6. De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, er specifikke for denne risikoklassekategori, jf. afdeling 6. 3. De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der indgår i ACTP'en, er følgende:
4. Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af enten relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme udsteder. 5. De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, som ikke indgår i ACTP'en, henviser til tranchens spænd og ikke de underliggende instrumenters spænd og svarer til følgende:
Artikel 325o Aktierisikofaktorer 1. Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling 6. 2. De deltaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende, er alle aktiespotkurserne og alle aktiegenkøbssatserne. Med henblik på aktierisiko udgør en specifik aktiegenkøbskurve en enkelt risikofaktor, der udtrykkes som en vektor af genkøbssatser for forskellige løbetider. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for genkøbssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for en aktierisikofaktor som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Institutterne modregner følsomheder over for risikofaktoren for den samme akties genkøbssats, uanset antallet af komponenter i hver vektor. 3. De vegaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for aktierisiko, er de implicitte volatiliteter for aktiespotkurser, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko for aktiegenkøbssatser. 4. De curvatureaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for aktierisiko, er alle aktiespotkurserne, uanset de tilsvarende optioners løbetid. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for aktiegenkøbssatser. Artikel 325p Råvarerisikofaktorer 1. Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling 6. 2. De deltaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for råvarer, er alle råvarespotpriserne for hver råvaretype og hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne anser kun to råvarepriser på den samme type råvare og med samme løbetid for at udgøre den samme risikofaktor, når de juridiske vilkår vedrørende leveringssted er identiske. 3. De vegaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for råvarerisici, er de implicitte volatiliteter for råvarepriser for hver råvaretype, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anser følsomheder over for den samme råvaretype, som er henført til den samme løbetid, for at være en enkelt risikofaktor, som institutterne derefter modregner. 4. De curvatureråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for råvarerisici, er et sæt råvarepriser med forskellige løbetider for hver råvaretype udtrykt som en vektor. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for priser på denne råvare, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Institutterne sondrer ikke mellem råvarepriser efter leveringssted. Instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, beregnes i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme råvaretype. Artikel 325q Valutakursrisikofaktorer 1. De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for valutarisici, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets indberetningsvaluta. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder en enkelt risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed. 2. De vegavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutaparrene i stk. 1. Disse implicitte volatiliteter for valutakurser henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. 3. De curvaturevalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de samme som omhandlet i stk. 1. 4. Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for alle delta-, vega- og curvaturerisikofaktorer for valutakurser.
Artikel 325r Deltarisikofølsomheder 1. Institutterne beregner følsomheder over for almindelig deltarenterisiko (GIRR) således:
2. Institutterne beregner følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikkesecuritiseringspositioner således:
hvor
3. Institutterne beregner følsomhederne over for deltaaktierisiko således:
4. Institutterne beregner følsomhederne over for deltaråvarerisiko for hver risikofaktor k således:
hvor
5. Institutterne beregner følsomhederne over for deltavalutakursrisiko for hver valutakursrisikofaktor k således:
hvor
Artikel 325s Vegarisikofølsomheder 1. Institutterne beregner en options vegarisikofølsomhed over for en given risikofaktor k således:
hvor
2. I tilfælde af risikoklasser, hvor vegarisikofaktorer har en løbetidsdimension, men hvor reglerne om henførelse af risikofaktorer ikke finder anvendelse, fordi optionerne ikke har en løbetid, henfører institutterne disse risikofaktorer til den længste løbetid, der er fastsat. Sådanne optioner er omfattet af tillægget for restrisici. 3. Ved andre optioner end strike- eller barriereoptioner og optioner med flere strike- eller barrieremuligheder anvender institutterne den henførelse for strikes og løbetid, som instituttet anvendte internt ved værdiansættelsen af optionen. Sådanne optioner er også omfattet af tillægget for restrisici. 4. Institutterne beregner ikke vegarisikoen for securitiseringstrancher, der indgår i ACTP'en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8, som ikke har en implicit volatilitet. Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og curvaturerisiko beregnes for disse securitiseringstrancher. Artikel 325t Krav til beregninger af følsomhed 1. Institutterne udleder følsomheder af instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse, ved at anvende formlerne i denne underafdeling. Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, jf. kapitel 1b, anvender værdiansættelsesfunktionerne i risikomålingssystemet under deres metode med interne modeller til beregning af følsomheder i henhold til dette kapitel for at beregne og indberette kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med artikel 430b, stk. 3. 2. Ved beregning af deltarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel 325e, stk. 2, litra a), kan institutterne antage, at de implicitte volatilitetsrelaterede risikofaktorer forbliver konstante. 3. Ved beregning af vegarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel 325e, stk. 2, litra b), finder følgende krav anvendelse:
4. Institutterne beregner alle følsomheder, bortset fra følsomheder over for kreditværdijusteringer. 5. Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende alternative definitioner af deltarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:
6. Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse beregne vegafølsomheder på grundlag af en lineær transformering af alternative definitioner af følsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder begge følgende betingelser:
Artikel 325u Kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici 1. Ud over kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, som er beskrevet i afdeling 2, anvender institutterne yderligere kapitalgrundlagskrav på instrumenter, der er eksponeret mod restrisici, i overensstemmelse med denne artikel. 2. Instrumenter anses for at være eksponeret mod restrisici, når de opfylder en af følgende betingelser:
3. Institutterne beregner de yderligere kapitalgrundlagskrav i stk. 1 som summen af den nominelle bruttoværdi af de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, multipliceret med følgende risikovægte:
4. Uanset stk. 1 anvender instituttet ikke kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici på et instrument, der opfylder en af følgende betingelser:
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør et eksotisk underliggende instrument, og hvilke instrumenter der er instrumenter, der bærer andre restrisici med henblik på stk. 2. Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder undersøger EBA, om levetidsrisiko, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet bør anses for at være eksotiske underliggende instrumenter. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2021. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325v Definitioner og almindelige bestemmelser 1. I denne afdeling forstås ved: a) »kort eksponering«: en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til en gevinst for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen b) »lang eksponering«: en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til et tab for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen c) »bruttobeløb for pludselig misligholdelse (brutto-JTD)«: den estimerede størrelse af tabet eller gevinsten, som låntagerens misligholdelse ville medføre ved en specifik eksponering d) »nettobeløb for pludselig misligholdelse (netto-JTD)«: den estimerede størrelse af det tab eller den gevinst, som et institut ville få som følge af en låntagers misligholdelse efter modregning mellem bruttobeløb for JTD e) »tab givet misligholdelse« eller »LGD«: tabet ved låntagerens misligholdelse af et instrument, der er udstedt af denne låntager, udtrykt som en andel af instrumentets nominelle værdi f) »vægt for misligholdelsesrisiko«: den procentdel, der repræsenterer den estimerede sandsynlighed for misligholdelse for hver låntager afhængigt af denne låntagers kreditværdighed. 2. Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko finder anvendelse på gælds- og aktieinstrumenter, derivatinstrumenter, som har disse instrumenter som underliggende instrumenter, og derivater, hvis afkast eller dagsværdi påvirkes af misligholdelse fra en låntager, som ikke er modpart i selve derivatinstrumentet. Institutterne beregner kravene vedrørende misligholdelsesrisiko særskilt for hver af følgende typer instrumenter: ikkesecuritiseringer, securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, og securitiseringer, der indgår i ACTP'en. De endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, der finder anvendelse for et institut, er summen af disse tre komponenter.
Artikel 325w Bruttobeløb for pludselig misligholdelse 1. Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter således:
2. Institutterne beregner bruttobeløbene for JTD for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter således:
3. Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvender institutterne følgende LGD for gældsinstrumenter:
4. Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, bestemmes de nominelle værdier således:
5. For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD således og ikke ved at anvende formlerne i stk. 1 og 2:
6. Institutterne tildeler en LGD på 100 % til aktieinstrumenter med henblik på beregningen i stk. 5. 7. For eksponeringer mod misligholdelsesrisiko, der hidrører fra derivatinstrumenter, hvis afkast i tilfælde af låntagers misligholdelse ikke afhænger af den nominelle værdi af et specifikt instrument udstedt af denne låntager, eller mod LGD for låntageren eller et instrument udstedt af denne låntager anvender institutterne alternative metoder til at beregne bruttobeløbene for JTD. 8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2021. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 325x Nettobeløb for pludselig misligholdelse 1. Institutterne beregner nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD) ved at modregne bruttobeløbene for JTD for korte eksponeringer og lange eksponeringer. Modregning kan kun ske mellem eksponeringer mod den samme låntager, når de korte eksponeringer har samme rangorden som eller lavere rangorden end de lange eksponeringer. 2. Modregningen skal være fuldstændig eller delvis afhængigt af løbetiderne for modregningseksponeringerne:
3. Hvis modregning ikke kan foretages, er bruttobeløbene for JTD lig med nettobeløbene for JTD, når der er tale om eksponeringer med en løbetid på et år eller mere. Bruttobeløb for JTD med en løbetid på under et år multipliceres med forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år, dog mindst tre måneder, med henblik på at beregne nettobeløbene for JTD. 4. Med henblik på stk. 2 og 3 tages løbetiden for derivatkontrakter og ikke deres underliggende instrumenter i betragtning. Likvide aktieeksponeringer tildeles efter instituttets skøn en løbetid på et år eller tre måneder. Artikel 325y Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko 1. Nettobeløb for JTD multipliceres, uanset modpartens type, med de misligholdelsesrisikovægte, der svarer til deres kreditkvalitet, jf. tabel 2: Tabel 2
2. Eksponeringer, der ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for kreditrisiko i henhold til afsnit II, kapitel 2, tildeles en misligholdelsesrisikovægt på 0 % i forbindelse med kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko. 3. Det vægtede netto-JTD fordeles på følgende undergrupper: selskaber, stater og lokale myndigheder. 4. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:
Med henblik på beregningen af DRCb og WtS aggregeres de lange positioner og de korte positioner for alle positioner i en undergruppe, uanset på hvilket kreditkvalitetstrin disse positioner er placeret, for at opnå de undergruppespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko. 5. Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt angår ikkesecuritiseringer, beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.
Artikel 325z Beløb for pludselig misligholdelse 1. Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer er deres markedsværdi eller, hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til gældende regnskabsregler. 2. Nettobeløb for pludselig misligholdelse bestemmes ved at modregne bruttobeløb for pludselig misligholdelse for lange eksponeringer og bruttobeløb for pludselig misligholdelse for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har den samme underliggende pulje af aktiver og tilhører den samme tranche. Modregning kan ikke foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har forskellige underliggende puljer af aktiver, selv om de har samme attachment og detachment points. 3. Når andre eksisterende securitiseringseksponeringer kan replikeres fuldstændigt, bortset fra løbetidsdimensionen, ved at opdele eller kombinere eksisterende securitiseringseksponeringer, kan de eksponeringer, der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiseringseksponeringer med henblik på modregning. 4. Når hele tranchestrukturen for en eksisterende securitiseringseksponering kan replikeres fuldstændigt ved at opdele eller kombinere eksisterende eksponeringer i underliggende navne, kan de eksponeringer, der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiseringseksponeringer med henblik på modregning. Når underliggende navne anvendes på denne måde, fjernes de fra behandlingen af misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer. 5. Artikel 325x finder anvendelse på både eksisterende securitiseringseksponeringer og på securitiseringseksponeringer, der anvendes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 eller 4. De relevante løbetider er løbetiderne for securitiseringstrancherne. Artikel 325aa Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer 1. Nettobeløb for JTD for securitiseringseksponeringer multipliceres med 8 % af den risikovægt, der finder anvendelse på den relevante securitiseringseksponering, inklusive STS-securitiseringer, uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med det hierarki af metoder, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3, og uanset modpartens type. 2. Der anvendes en løbetid på et år på alle trancher, hvor risikovægte beregnes i overensstemmelse med SEC-IRBA og SEC-ERBA. 3. De risikovægtede JTD-beløb for individuelle likvide securitiseringseksponeringer begrænses til positionens dagsværdi. 4. De risikovægtede nettobeløb for JTD fordeles på følgende undergrupper:
Med henblik på første afsnit er de 11 aktivklasser commercial paper med sikkerhedsstillelse i aktiver (asset-backed commercial paper, ABCP), billån/-leases, værdipapirer med sikkerhedsstillelse i realkreditlån i beboelsesejendomme (residential mortgage-backed securities, RMBS), kreditkort, værdipapirer med sikkerhedsstillelse i realkreditlån i erhvervsejendomme (commercial mortgage-backed securities, CMBS), strukturerede kreditobligationer (collateralised loan obligations, CLO), CDO-squared (collateralised debt obligation squared), små og mellemstore virksomheder (SMV'er), studielån, øvrig detail og øvrig engros. De fire regioner er Asien, Europa, Nordamerika og resten af verden. 5. Ved tildelingen af en securitiseringseksponering til en undergruppe anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet. Institutterne tildeler kun hver securitiseringseksponering til én af undergrupperne omhandlet i stk. 4. En securitiseringseksponering, som et institut ikke kan tildele til en undergruppe for en aktivklasse eller region, tildeles til henholdsvis aktivklassen »øvrig detail« eller »øvrig engros« eller til »resten af verden«. 6. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe på samme måde som for misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringseksponeringer efter formlen i artikel 325y, stk. 4, hvorved kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for hver undergruppe opnås. 7. Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.
Artikel 325ab Anvendelsesområde 1. For ACTP'en omfatter kapitalgrundlagskravet misligholdelsesrisikoen for securitiseringseksponeringer og for ikkesecuritiseringsafdækninger. Disse afdækninger medtages ikke i beregningerne af misligholdelsesrisikoen for ikkesecuritiseringer. Der er ingen diversificeringsfordele mellem kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer, kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en, og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP'en. 2. For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-beløbene for de enkelte dele ved hjælp af transparensmetoden. Artikel 325ac Beløb for pludselig misligholdelse for ACTP'en 1. I denne artikel forstås ved: a) »opdeling ved hjælp af en værdiansættelsesmodel«: en single name-del af en securitisering værdiansættes som forskellen mellem securitiseringens ubetingede værdi og securitiseringens betingede værdi, idet det antages, at den pågældende single name-del misligholdes med en LGD på 100 % b) »replikation«: kombinationen af individuelle securitiseringsindekstrancher kombineres med henblik på at replikere en anden tranche i samme indeksserie eller replikere en ikketrancheopdelt position i indeksserien c) »opdeling«: replikation af et indeks ved en securitisering, hvis underliggende eksponeringer i puljen er identiske med de single name-eksponeringer, der udgør indekset. 2. Bruttobeløbene for JTD for securitiseringseksponeringer og ikkesecuritiseringseksponeringer i ACTP'en er deres markedsværdi eller, hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til gældende regnskabsregler. 3. »Nth-to-default«-produkter behandles som trancheopdelte produkter med følgende attachment og detachment points:
4. Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og bruttobeløb for JTD for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem eksponeringer, der er identiske bortset fra løbetid. Modregning kan kun foretages som følger:
Artikel 325ad Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP'en 1. Nettobeløbene for JTD multipliceres med:
2. Risikovægtede nettobeløb for JTD tildeles undergrupper, der svarer til et indeks. 3. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:
4. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP'en efter følgende formel:
hvor
Artikel 325ae Risikovægte for almindelig renterisiko 1. For valutaer, der ikke indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), præciseres risikovægtene for følsomhederne over for den risikofrie rentes risikofaktorer for hver undergruppe i tabel 3 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. Tabel 3
2. En fælles risikovægt for alle følsomheder over for inflations- og valutabasisrisikofaktorer præciseres i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. 3. For valutaer, der indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), og instituttets nationale valuta er risikovægtene for den risikofrie rentes risikofaktorer de risikovægte, der er anført i tabel 3, divideret med√2. Artikel 325af Korrelationer for almindelig renterisiko i den samme undergruppe 1. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme undergruppe, som er tildelt samme løbetid, men som svarer til forskellige kurver, fastsættes korrelationen ρκl til 99,90 %. 2. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme undergruppe, som svarer til den samme kurve, men som har forskellige løbetider, fastsættes korrelationen efter følgende formel:
hvor
3. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme undergruppe, som svarer til forskellige kurver og har forskellige løbetider, er korrelationen ρκl lig med den korrelationsparameter, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %. 4. Mellem enhver given vægtet følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSk og enhver given vægtet følsomhed for inflationsrisikofaktorer WSl fastsættes korrelationen til 40 %. 5. Mellem enhver given vægtet følsomhed for valutabasisrisikofaktorer WSk og enhver given vægtet følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSl, herunder en anden valutabasisrisikofaktor, fastsættes korrelationen til 0 %. Artikel 325ag Korrelationer på tværs af undergrupper for almindelig renterisiko 1. Parameteren γbc = 50 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige undergrupper. 2. Parameteren γbc = 80 % anvendes til at aggregere en renterisikofaktor baseret på en valuta, jf. artikel 325av, stk. 3, og en renterisikofaktor baseret på euroen. Artikel 325ah Risikovægte for kreditspændsrisikoen vedrørende ikkesecuritiseringer 1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende ikkesecuritiseringer er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe i tabel 4: Tabel 4
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler kun hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 4. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 18 i tabel 4. Artikel 325ai Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer i den samme undergruppe 1. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:
2. Korrelationsparametrene i denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 18 i tabel 4 i artikel 325ah, stk. 1. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 18 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt den undergruppe:
Artikel 325aj Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer Korrelationsparameteren γbc, der finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper, fastsættes således:
Artikel 325ak Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP'en Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP'en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe og præciseres for hver undergruppe i tabel 6 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a: Tabel 6
Artikel 325al Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP'en 1. Deltarisikokorrelationen ρkl udledes i henhold til artikel 325ai, bortset fra at ρkl (basis) for så vidt angår dette stykke er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med 99,00 %. 2. Korrelationen γbc udledes i henhold til artikel 325aj. Artikel 325am Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en 1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer over for kreditspænd vedrørende securitisering, der ikke indgår i ACTP'en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe og præciseres for hver undergruppe i tabel 7 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a: Tabel 7
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver tranche til én af sektorundergrupperne i tabel 7. Risikoeksponeringer fra en tranche, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 25. Artikel 325an Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer i den samme undergruppe, der ikke indgår iACTP'en 1. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:
2. Korrelationsparametrene i stk. 1 finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 25 i tabel 7 i artikel 325am, stk. 1. Kapitalgrundlagskravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 25 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:
Artikel 325ao Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der ikke indgår i ACTP'en 1. Korrelationsparameteren γbc finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper og fastsættes til 0 %. 2. Kapitalgrundlagskravet vedrørende undergruppe nr. 25 lægges til kapitalen for det samlede risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper. Artikel 325ap Risikovægte for aktierisiko 1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for aktie- og aktiereporente præciseres for hver undergruppe i tabel 8 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. Tabel 8
2. Hvad der i denne artikel forstås ved en lille og stor markedskapitalisering, præciseres i de i artikel 325bd, stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder. 3. For så vidt angår denne artikel udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør nye markedsøkonomier og højt udviklede økonomier. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2021. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 4. Ved tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver udsteder til en af sektorundergrupperne i tabel 8 og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme sektor. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 11 i tabel 8. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteter i flere sektorer tildeles til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter. Artikel 325aq Korrelationer for aktierisiko i den samme undergruppe 1. Deltarisikokorrelationen ρκl fastsættes til 99,90 % mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, når de begge er relateret til det samme aktieudstedernavn. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte fastsættes korrelationsparameteren ρκl mellem to følsomheder WS k og WS l over for aktiespotkurs i den samme undergruppe således:
3. Korrelationsparameteren ρκl mellem to følsomheder WS k og WS l over for aktiereporente i den samme undergruppe fastsættes i overensstemmelse med stk. 2. 4. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, og når de to følsomheder er relateret til hver sit aktieudstedernavn, korrelationsparameteren ρκl til de korrelationsparametre, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %. 5. De i stk. 1-4 anførte korrelationsparametre finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 11. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 11 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:
Artikel 325ar Korrelationer på tværs af undergrupper for aktierisiko Korrelationsparameteren γbc finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper. Den fastsættes til 15 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10. Artikel 325as Risikovægte for råvarerisiko Risikovægte for følsomheder over for råvarerisikofaktorer præciseres for hver undergruppe i tabel 9 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. Tabel 9
Artikel 325at Korrelationer for råvarerisiko i den samme undergruppe 1. I denne artikel anses to råvarer for at være forskellige råvarer, hvis der på markedet findes to kontrakter, der kun adskiller sig ved den underliggende råvare, der skal leveres ifølge hver kontrakt. 2. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl således:
3. Korrelationerne ρkl (commodity) i den samme undergruppe er: Tabel 10
4. Uanset stk. 1 finder følgende bestemmelser anvendelse:
Artikel 325au Korrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko Korrelationsparameteren γbc, som finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper, fastsættes til:
Artikel 325av Risikovægte for valutakursrisiko 1. Risikovægt for alle følsomheder over for valutarisikofaktorer præciseres i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a. 2. Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen for en medlemsstat, der deltager i anden fase af den økonomiske og monetære union (ERM II), er en af følgende:
3. Uanset stk. 2 svarer risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende de i stk. 2 omhandlede valutaer, der deltager i ERM II og har et formelt fastlagt udsvingsbånd, der er snævrere end standardudsvingsbåndet på plus eller minus 15 %, til det maksimale procentmæssige udsving inden for dette snævrere bånd. 4. Risikovægten for de valutakursrisikofaktorer, der er omfattet af underkategorien mest likvide valutapar, jf. artikel 325bd, stk. 7, litra c), er risikovægten omhandlet i nærværende artikels stk. 1 divideret med√2. 5. Hvis den daglige kurs i de foregående tre år viser, at et valutapar bestående af euro og en anden valuta end euro i en medlemsstat er konstant, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende handler vedrørende dette valutapar, kan instituttet anvende risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 2, forudsat at det har sin kompetente myndigheds udtrykkelige tilladelse hertil. Artikel 325aw Korrelationer for valutakursrisiko En ensartet korrelationsparameter γbc, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valutakursrisikofaktorer.
Artikel 325ax Vega- og curvaturerisikovægte 1. Vegarisikofaktorer anvender de deltaundergrupper, der er omhandlet i underafdeling 1. 2. Risikovægten for en given vegarisikofaktor k bestemmes som en andel af den aktuelle værdi af denne risikofaktor k, som repræsenterer den implicitte volatilitet af et underliggende instrument, som beskrevet i afdeling 3. 3. Andelen omhandlet i stk. 2 afhænger af den forudsatte likviditet for hver type risikofaktor efter følgende formel:
hvor
4. Undergrupper, som er omhandlet i forbindelse med deltarisiko i underafdeling 1, anvendes også i forbindelse med curvaturerisiko, medmindre andet fremgår af dette kapitel. 5. For valuta- og curvatureaktierisikofaktorer er curvaturerisikovægtene relative skift, som er lig med de deltarisikovægte, der er omhandlet i underafdeling 1. 6. For curvaturerisikofaktorer vedrørende den almindelige rente, kreditspænd og råvarer er curvaturerisikovægten det parallelle skift i alle toppunkter for hver kurve på grundlag af den højeste fastsatte deltarisikovægt omhandlet i underafdeling 1 for den relevante risikoklasse. Artikel 325ay Vega- og curvaturerisikokorrelationer 1. Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for risikoklassen almindelig renterisiko (GIRR) fastsættes korrelationsparameteren ρκl således:
hvor
2. Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for de øvrige risikoklasser fastsættes korrelationsparameteren ρκl således:
hvor
3. Med hensyn til vegarisikofølsomheder mellem undergrupper i en risikoklasse (GIRR og ikke-GIRR) finder de samme korrelationsparametre γbc, som anført for deltakorrelationer for hver risikoklasse i afdeling 4 anvendelse i forbindelse med vegarisiko. 4. Der indregnes ingen diversificerings- eller afdækningsfordele mellem vegarisikofaktorer og deltarisikofaktorer efter standardmetoden. Kapitalgrundlagskravene for vegarisiko og deltarisiko aggregeres ved simpel addition. 5. Curvaturerisikokorrelationer er kvadratroden af de tilsvarende deltarisikokorrelationer ρkl og γbc som er omhandlet i underafdeling 1. KAPITEL 1B Alternativ metode med interne modeller
Artikel 325az Alternativ metode med interne modeller og tilladelse til at anvende alternative interne modeller 1. Den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i dette kapitel, anvendes kun med henblik på det i artikel 430b, stk. 3, fastsatte indberetningskrav. 2. Når de kompetente myndigheder har bekræftet, at institutterne overholder kravene i artikel 325bh, 325b og 325bj, indrømmer de institutterne tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, ved hjælp af deres alternative interne modeller i henhold til artikel 325ba, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:
Med henblik på dette stykkes først afsnit, litra b), kan manglende medtagelse af en handelsenhed i anvendelsesområdet for den alternative metode med interne modeller ikke begrundes med den omstændighed, at kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative standardmetode, der er beskrevet i artikel 325, stk. 3, litra a), ville være lavere end kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative metode med interne modeller. 3. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, foretager indberetning til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 430b, stk. 3. 4. Et institut, som har fået den i stk. 2 omhandlede tilladelse, underretter straks de kompetente myndigheder, hvis en af dets handelsenheder ikke længere opfylder mindst et af kravene i nævnte stykke. Instituttet kan i så fald ikke længere anvende dette kapitel på nogen af de positioner, der er tildelt denne handelsenhed, og beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i kapitel 1a, for alle de positioner, der er tildelt denne handelsenhed fra den tidligste indberetningsdato og indtil instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at handelsenheden igen opfylder kravene i stk. 1. 5. Uanset stk. 4 kan kompetente myndigheder under særlige omstændigheder indrømme et institut tilladelse til fortsat at anvende dets alternative interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2, c), og i artikel 325bg, stk. 1. Når de kompetente myndigheder udøver dette skøn, underretter de EBA og begrunder deres beslutning. 6. For positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke et institut ikke har fået den i stk. 2 omhandlede tilladelse, beregnes kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko af dette institut i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit. Med henblik på denne beregning betragtes alle disse positioner isoleret som en separat portefølje. 7. Væsentlige ændringer i anvendelsen af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, udvidet anvendelse af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, og væsentlige ændringer af instituttets valg af rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 365bc, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra de kompetente myndigheder. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendelsen af de alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til. 8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2024]. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de særlige omstændigheder, hvorunder kompetente myndigheder kan indrømme et institut tilladelse:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2024. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 325ba Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af alternative interne modeller 1. Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner kapitalgrundlagskravene i relation til porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, som det højeste af følgende:
2. Institutter, som har positioner i handlede gælds- og aktieinstrumenter, som er omfattet af anvendelsesområdet for den interne model for misligholdelsesrisiko og tildelt handelsenheder, som er omhandlet i stk. 1, skal opfylde et yderligere kapitalgrundlagskrav, udtrykt som den højeste af følgende værdier:
Artikel 325bb Risikomål for expected shortfall 1. Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a), for en given dato »t« og for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen således:
hvor
2. Institutterne anvender kun fremtidige stødscenarier på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer, som finder anvendelse på målet for hver partial expected shortfall, jf. artikel 325bc, når de fastsætter målet for hver partial expected shortfall i forbindelse med beregningen af risikomålet for expected shortfall i overensstemmelse med stk. 1. 3. Når mindst én transaktion i porteføljen har mindst én modellerbar risikofaktor, som er henført til den brede risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325bd, beregner institutterne målet for unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i og indsætter den i formlen for risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. 4. Uanset stk. 1 kan et institut reducere den hyppighed, hvormed målene for unconstrained expected shortfall og for partial expected shortfall , og for alle brede risikofaktorkategorier i beregnes, fra dagligt til ugentligt, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
Artikel 325bc Beregning af partial expected shortfall 1. Institutterne beregner alle målene for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, således:
2. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall Og som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende krav:
3. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall og , som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende krav:
4. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall og , som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende krav:
5. Ved beregningen af et givent mål for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, bevarer institutterne værdierne for de modellerbare risikofaktorer, på hvilke de ikke skal anvende fremtidige stødscenarier for dette mål for partial expected shortfall i henhold til nærværende artikels stk. 2, 3 og 4. Artikel 325bd Likviditetshorisonter 1. Institutterne henfører hver risikofaktor for positioner, der er tildelt til de handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller for hvilke de er ved at få indrømmet den pågældende tilladelse, til en af de brede risikofaktorkategorier, der er anført i tabel 2, og til en af de brede underkategorier for risikofaktorer, der er anført i samme tabel. 2. Likviditetshorisonten for en risikofaktor for de positioner, der er omhandlet i stk. 1, er likviditetshorisonten for den tilsvarende brede underkategori for risikofaktorer, som den er henført til. 3. Uanset denne artikels stk. 1 kan et institut for en given handelsenhed beslutte at erstatte likviditetshorisonten for en bred underkategori for risikofaktorer anført i tabel 2 i denne artikel med en af de længere likviditetshorisonter, der er anført i tabel 1 i artikel 325bc. Hvis et institut træffer en sådan beslutning, finder den længere likviditetshorisont anvendelse på alle de modellerbare risikofaktorer for de positioner, der er tildelt denne handelsenhed, og henregnet til denne brede underkategori for risikofaktorer med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc, stk. 1, litra c). Et institut underretter de kompetente myndigheder om de handelsenheder og brede underkategorier for risikofaktorer, på hvilke det vælger at anvende behandlingen omhandlet første afsnit. 4. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc, stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont for en given modellerbar risikofaktor for en given position i handelsbeholdningen således:
hvor
5. Valutapar, der består af euro og valutaen i en medlemsstat, der deltager i anden fase af ERM II, medtages i underkategorien mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2. 6. Et institut kontrollerer mindst en gang om måneden, at henførelsen, jf. stk. 1, er hensigtsmæssig. 7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Tabel 2
Artikel 325be Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed 1. Institutterne vurderer modellerbarheden af alle risikofaktorer for de positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller er ved at få den pågældende tilladelse. 2. Som led i den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering beregner institutterne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i henhold til artikel 325bk for de risikofaktorer, der er ikkemodellerbare. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for vurdering af, om modellerbarheden af risikofaktorerne er i overensstemmelse med stk. 1, og hyppigheden af denne vurdering. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 325bf Reguleringsmæssige »backtesting«-krav og multiplikationsfaktorer 1. Med henblik på denne artikel forstås ved »overskridelse« en endagsændring i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden, som overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet på grundlag af instituttets alternative interne model i overensstemmelse med følgende krav:
2. Institutterne tæller daglige overskridelser på grundlag af »backtesting« af de hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden. 3. Et instituts handelsenhed anses for at opfylde »backtesting«-kravene, såfremt antallet af overskridelser for den pågældende handelsenhed i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ikke overskrider en af følgende:
4. Institutterne tæller daglige overskridelser i overensstemmelse med følgende:
5. Et institut beregner, jf. stk. 6 og 7, multiplikationsfaktoren (mc) omhandlet i artikel 325ba for porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke det har fået tilladelse til at anvende alternative interne modeller som omhandlet i artikel 325az, stk. 2. 6. Multiplikationsfaktoren (mc) er summen af værdien 1,5 og et tillæg mellem 0 og 0,5 i overensstemmelse med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 5, beregnes dette tillæg ud fra antallet af overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets »backtesting« af value-at-risk-værdien beregnet i henhold til dette afsnits litra a). Beregningen af tillægget er omfattet af følgende krav:
Under særlige omstændigheder kan de kompetente myndigheder nedsætte tillægget til den værdi, der fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser under »backtesting« af de faktiske ændringer ikke fremkommer ved mangler i den interne model. 7. De kompetente myndigheder kontrollerer, at multiplikationsfaktoren, jf. stk. 5, er hensigtsmæssig, og at handelsenheden overholder »backtesting«-kravene i stk. 3. Institutterne underretter omgående de kompetente myndigheder om overskridelser, der skyldes deres »backtesting«-program, og giver en forklaring på disse overskridelser og underetter under alle omstændigheder de kompetente myndigheder herom senest fem arbejdsdage efter en overskridelse. 8. Uanset denne artikels stk. 2 og 6 kan de kompetente myndigheder give et institut tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor. Instituttet skal i et sådant tilfælde over for sin kompetente myndighed dokumentere, at det stressscenariebaserede risikomål, der er beregnet i henhold til artikel 325bk, for denne ikkemodellerbare risikofaktor er højere end den positive forskel mellem ændringen i værdien af instituttets portefølje og den relaterede value-at-risk-værdi. 9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske ændringer i værdien af et instituts portefølje, for så vidt angår denne artikel. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 325bg Krav vedrørende fordeling af overskud og tab 1. Et instituts handelsenhed opfylder kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, såfremt denne handelsenhed opfylder de krav, der er fastsat i denne artikel. 2. Kravet vedrørende fordeling af overskud og tab skal sikre, at de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje baseret på instituttets prisfastsættelsesmodel. 3. For hver position i en given handelsenhed skal et instituts opfyldelse af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab føre til opstilling af en præcis liste over risikofaktorer, som anses for at være hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets opfyldelse af det »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf. 4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 325bh Krav vedrørende risikomåling 1. Institutter, som bruger en intern risikomålingsmodel, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325ba, sikrer, at denne model opfylder alle følgende krav:
2. Instituttet må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede risikofaktorkategorier og, med henblik på at beregne målet for unconstrained expected shortfall UESt, jf. artikel 325bb, stk. 1, på tværs af brede risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er pålidelig, er forenelig med de relevante likviditetshorisonter og anvendes forsvarligt. 3. Senest den 28. septemner 2020 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, der præciserer kriterierne for anvendelsen af de i artikel 325bc omhandlede datainput i risikomålingsmodellen. Artikel 325bi Kvalitative krav 1. Interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige, beregnes og anvendes forsvarligt og overholde alle følgende kvalitetskrav:
I forbindelse med første afsnit, litra h), er en tredjepart en virksomhed, som leverer revisions- og konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere, der har tilstrækkelige færdigheder og kompetencer på området for markedsrisiko i forbindelse med handelsaktiviteter. 2. Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uafhængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
3. Institutterne ajourfører de teknikker og fremgangsmåder, de anvender i forbindelse med de interne risikomålingsmodeller, der er anvendt med henblik på dette kapitel, for at tage hensyn til udviklingen af nye teknikker og bedste praksis for så vidt angår disse interne risikomålingsmodeller. Artikel 325bj Intern validering 1. Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter, der er passende kvalificeret, og som er uafhængige af udviklingsproceduren, for at sikre, at sådanne modeller er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici. 2. Institutterne foretager valideringen omhandlet i stk. 1 under følgende omstændigheder:
3. Valideringen af et instituts interne risikomålingsmodeller må ikke begrænses til »backtesting« og krav vedrørende fordeling af overskud og tab, men skal som et minimum omfatte følgende:
Artikel 325bk Beregning af det stressscenariebaserede risikomål 1. Det stressscenariebaserede risikomål for en ikkemodellerbar risikofaktor er det tab, der opstår inden for alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, som omfatter den pågældende ikkemodellerbare risikofaktor, når et ekstremt fremtidigt stødscenario anvendes på denne risikofaktor. 2. Institutterne udarbejder hensigtsmæssige ekstreme fremtidige stødscenarier for alle ikkemodellerbare risikofaktorer på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde. 3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til kravet om, at niveauet af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici for en ikkemodellerbar risikofaktor, jf. denne artikel, skal være lige så højt som det niveau af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, der ville være blevet beregnet i henhold til dette kapitel, hvis denne risikofaktor var modellerbar. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. september 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325bl Anvendelsesområde for den interne model for misligholdelsesrisiko 1. Alle et instituts positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, er omfattet af et kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, hvor de pågældende positioner indeholder mindst én risikofaktor, som er henført til de brede risikofaktorkategorier »aktie« eller »kreditspænd« i henhold til artikel 325bd, stk. 1. Dette kapitalgrundlagskrav, som forøges i forhold til de risici, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, beregnes ved hjælp af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko. Denne model skal overholde de krav, der er fastlagt i denne afdeling. 2. For hver af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, identificerer instituttet en udsteder af handlede gælds- eller aktieinstrumenter relateret til mindst én risikofaktor. Artikel 325bm Tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko 1. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko til at beregne kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 2, for alle positioner i handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bl, som er tildelt en handelsenhed, for hvilken den interne model for misligholdelsesrisiko opfylder kravene i artikel 325bi, 325bj, 325bn, 325bo og 325bp. 2. Når et instituts handelsenhed, som har fået tildelt mindst én af positionerne i handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bl, ikke opfylder kravene i stk. 1, beregnes kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner i den pågældende handelsenhed, efter den metode, der er beskrevet i kapitel 1a. Artikel 325bn Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko ved anvendelse af en intern model for misligholdelsesrisiko 1. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i artikel 325bl, således:
2. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. stk. 1, mindst en gang om ugen. 3. Uanset stk. 1, litra a) og c), kan et institut erstatte tidshorisonten på et år med en tidshorisont på 60 dage med henblik på at beregne misligholdelsesrisikoen i forbindelse med nogle af eller alle aktiepositionerne, hvis det er relevant. I dette tilfælde skal beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og sandsynlighed for misligholdelse stemme overens med en tidshorisont på 60 dage, og beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og obligationskurser skal foretages med en tidshorisont på et år. Artikel 325bo Indregning af afdækning i en intern model for misligholdelsesrisiko 1. Institutterne kan indregne afdækninger i deres interne model for misligholdelsesrisiko, og de kan modregne positioner, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle instrument. 2. Institutterne kan i deres interne model for misligholdelsesrisiko kun indregne afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller forskellige værdipapirer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udstedere ved udtrykkeligt at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter, herunder modelberegning af basisrisici mellem forskellige udstedere. 3. Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for væsentlige risici mellem et afdækningsinstrument og det afdækkede instrument, som måtte opstå i intervallet mellem afdækningsinstrumentets løbetid og tidshorisonten på et år, og potentialet for væsentlige basisrisici i afdækningsstrategier, der skyldes forskelle i produkttype, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid, emissionstidspunkt og andre forskelle. Institutterne indregner kun et afdækningsinstrument, hvis den kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse. Artikel 325bp Særlige krav til en intern model for misligholdelsesrisiko 1. Den interne model for misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i artikel 325bm, stk. 1, skal kunne modelberegne enkelte udstederes misligholdelse og flere udstederes samtidige misligholdelse og tage højde for virkningen af disse misligholdelser på markedsværdierne for de positioner, som denne model anvendes på. Til dette formål modelberegnes hver enkelt udsteders misligholdelse ved hjælp af to typer systematiske risikofaktorer. 2. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle konjunkturudviklingen, herunder den indbyrdes afhængighed mellem inddrivelsesraterne og de systematiske risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 1. 3. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal tage højde for den ikkelineære effekt af optioner og andre positioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår prisudsving. Institutter skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i forbindelse med disse produkter. 4. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være baseret på objektive og ajourførte data. 5. Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater over sandsynligheden for misligholdelse opfylde følgende krav:
6. Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater over tab givet misligholdelse opfylde følgende krav:
7. Som led i den uafhængige gennemgang og validering af de interne modeller, de anvender med henblik på dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, træffer institutterne følgende foranstaltninger:
De i litra b) omhandlede test må ikke være begrænset til tidligere oplevede hændelser. 8. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer og koncentrationer, der kan opstå i og mellem produktklasser under stress. 9. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af handelsrisici. 10. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af antagelser for korrelationer mellem forskellige udstedere i forbindelse med misligholdelse i henhold til artikel 325bn, stk. 1, litra c), og det foretrukne valg af metoder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, jf. stk. 5, litra e), og tab givet misligholdelse, jf. stk. 6, litra d). 11. Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelationsantagelser og andre modelantagelser er klare for de kompetente myndigheder. 12. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de krav, der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse i henhold til stk. 5, litra e), og stk. 6, litra d). EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. september 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
91) |
I artikel 384, stk. 1, affattes definitionen af således:
|
92) |
Artikel 385 affattes således: »Artikel 385 Alternativer til anvendelse af CVA-metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav Som alternativ til artikel 384 kan institutter, der anvender den oprindelige eksponeringsmetode, jf. artikel 282, for så vidt angår de instrumenter, der er nævnt i artikel 382, stk. 1, og med forbehold af forudgående samtykke fra den kompetente myndighed, anvende en multiplikationsfaktor på 10 på de fremkomne beløb af risikovægtede eksponeringer, når det gælder modpartskreditrisikoen ved disse eksponeringer, i stedet for at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko.« |
93) |
Artikel 390 affattes således: »Artikel 390 Beregning af eksponeringsværdien 1. De samlede eksponeringer mod en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere eksponeringerne mod de enkelte kunder i denne gruppe. 2. De samlede eksponeringer mod enkelte kunder beregnes ved at addere eksponeringerne i handelsbeholdningen og eksponeringerne uden for handelsbeholdningen. 3. For eksponeringer i handelsbeholdningen kan institutter:
Med henblik på litra a) og b) kan finansielle instrumenter henføres til undergrupper på grundlag af forskellige rangordener med henblik på at fastlægge positioners relative rangorden. 4. Institutterne beregner eksponeringsværdierne af derivatkontrakterne anført i bilag II og af kreditderivatkontrakter, der indgås direkte med en kunde efter en af de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og5, alt efter hvad der er relevant. Eksponeringer, der følger af transaktioner som omhandlet i artikel 378, 379 og380, beregnes på den måde, der er fastsat i disse artikler. Institutter skal også følge principperne i artikel 299, når de beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er omhandlet i første afsnit, hvis de pågældende kontrakter er opført i handelsbeholdningen. Uanset første afsnit kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner. 5. Til den samlede eksponering mod en kunde lægger institutterne de eksponeringer, der opstår som følge af de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivatkontrakter, hvis kontrakten ikke er indgået direkte med denne kunde, men det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den pågældende kunde. 6. Eksponeringerne omfatter ikke:
7. For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer mod gennem de i artikel 112, litra m) og o), nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende aktiver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske substans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at fastslå, om den udgør en yderligere eksponering. 8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 9. Med henblik på stk. 5 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan de eksponeringer, der opstår som følge af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivatkontrakter, skal fastlægges, hvis kontrakten ikke er indgået direkte med en kunde, men det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den pågældende kunde, således at de kan indregnes i eksponeringerne mod kunden. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
94) |
I artikel 391 tilføjes følgende stykke: »Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage afgørelser om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.« |
95) |
Artikel 392 affattes således: »Artikel 392 Definition af en stor eksponering Et instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som en stor eksponering, når eksponeringens værdi udgør 10 % eller mere af instituttets kernekapital.« |
96) |
Artikel 394 affattes således: »Artikel 394 Indberetningskrav 1. Institutterne indberetter følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder for hver stor eksponering, de besidder, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
Institutter, der er omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, indberetter deres 20 største eksponeringer til deres kompetente myndigheder på konsolideret niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1. Institutterne indberetter også eksponeringer med en værdi, der overstiger eller er lig med 300 mio. EUR, men som udgør mindre end 10 % af instituttets kernekapital, til deres kompetente myndigheder på konsolideret niveau. 2. Ud over de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger indberetter institutterne følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder vedrørende deres ti største eksponeringer mod institutter på konsolideret niveau og deres ti største eksponeringer mod enheder i skyggebanksektoren, som udfører bankvirksomhed uden for de regulerede rammer på konsolideret niveau, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
3. Institutterne indberetter de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til deres kompetente myndigheder mindst hvert halve år. 4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som er omhandlet i stk. 2. Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til den internationale udvikling og internationalt fastlagte standarder vedrørende skyggebanksektoren og undersøger:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
97) |
Artikel 395 ændres således:
|
98) |
Artikel 396 ændres således:
|
99) |
I artikel 397, tabel 1, kolonne 1, erstattes udtrykket »det justerede kapitalgrundlag« med udtrykket »kernekapitalen«. |
100) |
Artikel 399 ændres således:
|
101) |
Artikel 400 ændres således:
|
102) |
Artikel 401 affattes således: »Artikel 401 Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker 1. Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*) som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hensyntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch omhandlet i nævnte kapitel. 2. Med undtagelse af institutter, der anvender den enkle metode for finansielle sikkerheder, skal institutter med henblik på stk. 1 anvende den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, uanset hvilken metode de har anvendt til beregning af kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditrisiko. Uanset stk. 1 kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner. 3. Ved beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, gennemfører institutterne regelmæssige stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer, herunder vedrørende realisationsværdien af modtaget sikkerhedsstillelse. Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit, skal håndtere risici, der hidrører fra potentielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer. De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af disse risici. Institutterne skal inkludere følgende i deres strategier for håndtering af koncentrationsrisiko:
4. Hvis et institut reducerer en eksponering mod en kunde ved anvendelse af en anerkendt kreditrisikoreduktionsteknik i henhold til artikel 399, stk. 1, skal instituttet på den måde, der er fastsat i artikel 403, anse den del af eksponeringen, hvormed eksponeringen mod kunden er blevet reduceret, som knyttet til udbyderen af kreditrisikoafdækning og ikke til kunden.« |
103) |
Artikel 402, stk. 1 og 2 affattes således: »1. Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, undtagen hvis det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af en eksponering, der er fuldt sikret ved beboelsesejendom, i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den pågældende ejendom, men ikke med mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, undtagen hvis det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af en eksponering, der er fuldt sikret ved erhvervsejendom, i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1, med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den pågældende ejendom, men ikke med mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
|
104) |
Artikel 403 affattes således: »Artikel 403 Substitutionsmetoden 1. Er der af tredjepart stillet sikkerhed for en eksponering mod en kunde, eller er en sådan eksponering sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjepart, skal et institut:
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem eksponeringens løbetid og beskyttelsens løbetid. Med henblik på denne del kan et institut anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og behandlingen i dette stykkes første afsnit, litra b), men kun når det er tilladt at anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 92. 2. Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),
3. Med henblik på stk. 1, litra b), kan et institut erstatte beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i litra b) i nærværende stykkes, forudsat at betingelserne fastsat i litra c), d) og e), i nærværende stykke er opfyldt:
4. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, som angiver betingelserne for anvendelsen af behandlingen omhandlet i stk. 3, herunder betingelserne for og hyppigheden af fastsættelsen, overvågningen og revisionen af de grænser, der er omhandlet i stk. 3, litra b). EBA offentliggør disse retningslinjer senest den 31. december 2019.« |
105) |
I sjette del affattes overskriften på afsnit I således: »DEFINITIONER OG LIKVIDITETSKRAV«. |
106) |
Artikel 411 affattes således: »Artikel 411 Definitioner I denne del forstås ved: 1) »finansiel kunde«: en kunde, herunder en finansiel kunde, der tilhører en ikkefinansiel koncern, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet, eller er et af følgende:
2) »detailindskud«: en forpligtelse over for en fysisk person SMV, hvis SMV'en hører til detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153, stk. 4, og hvis de samlede indskud fra denne SMV eller virksomhed på koncernbasis ikke overstiger 1 mio. EUR 3) »personligt investeringsselskab« eller »PIC«: et selskab eller en fond, hvis ejer eller begunstigede ejer er en fysisk person eller en gruppe af tæt forbundne fysiske personer, som ikke udøver andre kommercielle, industrielle eller professionelle aktiviteter, og som er oprettet udelukkende med det formål at forvalte ejerens eller ejernes formue, idet supplerende aktiviteter såsom at adskille ejernes aktiver fra erhvervsaktiver medregnes hertil, lette overdragelse af aktiver i en familie eller forhindre, at aktiverne deles op efter et familiemedlems død, forudsat at disse supplerende aktiviteter er omfattet af det primære formål med forvaltningen af ejernes formue 4) »indskudsmægler«: en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer indskud fra tredjemand, herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men eksklusiv indskud fra finansieringsinstitutter, i kreditinstitutter 5) »ubehæftede aktiver«: aktiver, som ikke er omfattet af juridiske, kontraktlige, reguleringsmæssige eller andre begrænsninger, der forhindrer instituttet i at afvikle, sælge, overføre, tildele eller generelt afhænde disse aktiver gennem aftaler om direkte salg eller genkøbsaftaler 6) »ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse«: enhver værdi af aktiver, som instituttet ikke er forpligtet til at knytte til en udstedelse af dækkede obligationer i medfør af lov- eller myndighedskrav, kontraktlige forpligtelser eller hensyn til markedsdisciplin, navnlig såfremt aktiverne leveres ud over det juridiske, obligatoriske eller reguleringsmæssige mindstekrav til overdækning af sikkerhedsstillelse, som i henhold til en medlemsstats eller et tredjelands nationale ret finder anvendelse på dækkede obligationer 7) »krav til aktivdækning«: forholdet mellem aktiver og passiver fastsat i overensstemmelse med en medlemsstats eller et tredjelands nationale ret med henblik på forbedring af kreditværdighed i forbindelse med dækkede obligationer 8) »margenlån«: alle lån med sikkerhed, der ydes til kunder med det formål at indtage gearede handelspositioner 9) »derivatkontrakter«: de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater 10) »stress«: en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et instituts solvens eller likviditet som følge af ændrede markedsforhold eller idiosynkratiske faktorer, der medfører en væsentlig risiko for, at instituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser, i takt med at de forfalder, inden for de næste 30 dage 11) »aktiver på niveau 1«: aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet, jf. denne forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit 12) »aktiver på niveau 2«: aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, jf. denne forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit; aktiver på niveau 2 er yderligere opdelt i aktiver på niveau 2A og 2B som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning 13) »likviditetsbuffer«: de aktiver på niveau 1 og 2, som et institut er i besiddelse af i overensstemmelse med den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning 14) »udgående nettopengestrømme«: det beløb, som fremkommer ved at trække et instituts indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme 15) »indberetningsvaluta«: valutaen i den medlemsstat, hvor det pågældende instituts hovedkontor er beliggende 16) »factoring«: en aftale mellem en virksomhed (»overdrageren«) og en finansiel enhed (»factoringenheden«), ifølge hvilken overdrageren overdrager eller sælger sine fordringer til factoringenheden som modydelse for, at factoringenheden leverer en eller flere af følgende tjenesteydelser til overdrageren for så vidt angår de overdragne fordringer:
med henblik på afsnit IV behandles factoring som handelsfinansiering 17) »betinget kredit- eller likviditetsfacilitet«: en kredit- eller likviditetsfacilitet, der er uigenkaldelig eller betinget genkaldelig.« |
107) |
Artikel 412 ændres således:
|
108) |
Artikel 413 og 414 affattes således: »Artikel 413 Krav vedrørende stabil finansiering 1. Institutterne sikrer, at langsigtede aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket af en vifte af forskellige finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale omstændigheder og i stresssituationer. 2. Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtelserne som fastsat i artikel 415, indtil indberetningsforpligtelserne som fastsat i nævnte artikel for net stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten. 3. Bestemmelserne i afsnit IV finder anvendelse med henblik på at præcisere kravet vedrørende stabil finansiering som fastsat i denne artikels stk. 1 og institutternes indberetningsforpligtelser som fastsat i artikel 415. 4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering som fastsat i stk. 1 finder anvendelse. Artikel 414 Opfyldelse af likviditetskrav Et institut, som ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravene i artikel 412 eller i artikel 413, stk. 1, herunder i stressede perioder, skal straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til de kompetente myndigheder for snarlig tilbagevenden til overholdelse af kravene i artikel 412 eller artikel 413, stk. 1, alt efter hvad der er relevant. Indtil instituttet igen opfylder kravene, skal det foretage daglig indberetning af de poster, der er omhandlet i afsnit III, i afsnit IV, i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 415, stk. 3 eller 3a, eller i den delegerede retsakt omhandlet i artikel 460, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere indberetningsfrist. De kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af instituttets individuelle situation under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. De kompetente myndigheder skal overvåge gennemførelsen af denne genoprettelsesplan og kræve, at en tilbagevenden til overholdelse af kravene om nødvendigt finder sted hurtigere.« |
109) |
Artikel 415 ændres således:
|
110) |
Artikel 416 ændres således:
|
111) |
Artikel 419 ændres således:
|
112) |
Artikel 422 ændres således:
|
113) |
Artikel 423, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Et institut underretter inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis betingelser har ført til udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder finder disse kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, som svarer til det yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet, som f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Instituttet vurderer regelmæssigt omfanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder. 3. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme, som svarer til det behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner, hvis de er væsentlige. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de betingelser, på hvilke begrebet væsentlighed finder anvendelse, og metoderne til måling af de supplerende udgående pengestrømme. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
114) |
Artikel 424, stk. 4, affattes således: »4. Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det muligt for denne SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kunder, multipliceres med 10 %, forudsat at den bevilgede værdi overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.« |
115) |
Artikel 425, stk. 2, litra c), affattes således:
|
116) |
I sjette del indsættes følgende afsnit efter artikel 428: »AFSNIT IV NET STABLE FUNDING RATIO KAPITEL 1 Net stable funding ratio Artikel 428a Anvendelse på konsolideret niveau Når den net stable funding ratio, der er fastsat i dette afsnit, finder anvendelse på konsolideret niveau i henhold til artikel 11, stk. 4, gælder følgende bestemmelser:
Artikel 428b Net stable funding ratio 1. Kravet vedrørende stabil nettofinansiering, som er fastsat i artikel 413, stk. 1, er lig med forholdet mellem instituttets tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 3 og instituttets krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 4 og udtrykkes som en procentdel. Institutterne beregner deres net stable funding ratio efter følgende formel:
2. Institutterne skal have en net stable funding ratio på mindst 100 % beregnet i indberetningsvalutaen for alle deres transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering. 3. Hvis et instituts net stable funding ratio på et tidspunkt er faldet til under 100 % eller med rimelighed kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 anvendelse. Instituttet sigter mod at genoprette sin net stable funding ratio til det niveau, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2. De kompetente myndigheder vurderer årsagerne til instituttets manglende overholdelse af nærværende artikels stk. 2, inden de træffer tilsynsforanstaltninger 4. Institutterne beregner og overvåger deres net stable funding ratio i indberetningsvalutaen for alle deres transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering, og separat for deres transaktioner denomineret i hver af de valutaer, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2. 5. Institutterne sikrer, at fordelingen af deres finansieringsprofil efter valutadenominering generelt stemmer overens med fordelingen af deres aktiver efter valuta. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan de kompetente myndigheder kræve, at institutterne begrænser valutamismatches, ved at fastsætte begrænsninger for andelen af krævet stabil finansiering i en bestemt valuta, som kan opfyldes med tilgængelig stabil finansiering, som ikke er denomineret i denne valuta. Denne begrænsning kan kun anvendes på en valuta, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2. Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatches, som kan finde anvendelse i overensstemmelse med denne artikel, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:
Enhver begrænsning for valutamismatches, der indføres i overensstemmelse med denne artikel, udgør et specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv 2013/36/EU. KAPITEL 2 Generelle regler for beregningen af net stable funding ratio Artikel 428c Beregning af net stable funding ratio 1. Medmindre andet er angivet i dette afsnit, indregner institutterne aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster som bruttobeløb. 2. Med henblik på beregning af deres net stable funding ratio anvender institutterne de relevante faktorer for stabil finansiering, der er omhandlet i kapitel 3 og 4, på regnskabsværdien af deres aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, medmindre andet er angivet i dette afsnit. 3. Institutterne må ikke dobbelttælle krævet stabil finansiering og tilgængelig stabil finansiering. Hvis en post kan henføres til mere end en kategori af krævet stabil finansiering, henføres den til den kategori af krævet stabil finansiering, der skaber den største kontraktlige krævede stabile finansiering for den pågældende post, medmindre andet er angivet i dette afsnit. Artikel 428d Derivatkontrakter 1. Institutterne anvender denne artikel til at beregne beløbet for krævet stabil finansiering til derivatkontrakter som omhandlet i kapitel 3 og 4. 2. Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner på nettobasis, hvor disse positioner indgår i den samme nettinggruppe, som opfylder kravene i artikel 429c, stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner på bruttobasis og behandler disse derivatpositioner som hørende til en separat nettinggruppe for så vidt angår kapitel 4. 3. I dette afsnit forstås ved »dagsværdien af en nettinggruppe« summen af dagsværdierne af alle de transaktioner, der indgår i en nettinggruppe. 4. Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, beregnes alle derivatkontrakter, der er anført i punkt 2, litra a)-e), i bilag II, som indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole inden for samme dag, på nettobasis på tværs af valutaer, herunder med henblik på indberetning i en valuta, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2, selv om disse transaktioner ikke indgår i den samme nettinggruppe, der opfylder kravene i artikel 429c, stk. 1. 5. Likvide midler, der er modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af eksponeringen mod en derivativposition, behandles som sådanne og ikke som indskud, som er omfattet af kapitel 3. 6. De kompetente myndigheder kan med den relevante centralbanks godkendelse beslutte at udelade indvirkningen af derivatkontrakter i beregningen af net stable funding ratio, herunder ved fastsættelse af faktorerne for krævet stabil finansiering og for hensættelser og tab, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
Såfremt et datterselskab, hvis hovedkvarter er beliggende i et tredjeland, er omfattet af undtagelsen i første afsnit i henhold til dette tredjelands nationale ret, som fastsætter kravet vedrørende stabil nettofinansiering, tages denne undtagelse i tredjelandets nationale ret i betragtning i forbindelse med konsolidering. Artikel 428e Netting af sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner Aktiver og passiver, der følger af værdipapirfinansieringstransaktioner med en enkelt modpart, beregnes på nettobasis, såfremt disse aktiver og passiver opfylder nettingbetingelserne i artikel 429b, stk. 4. Artikel 428f Indbyrdes afhængige aktiver og passiver 1. Med de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan et institut behandle et aktiv og et passiv som indbyrdes afhængige, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Aktiver og passiver anses for at opfylde betingelserne fastsat i stk. 1 og anses for at være indbyrdes afhængige, såfremt de er direkte knyttet til følgende produkter eller tjenester:
3. EBA overvåger aktiver og passiver samt produkter og tjenester, der i henhold til stk. 1 og stk. 2 behandles som indbyrdes afhængige aktiver og passiver, for at fastslå, om og i hvilket omfang de i stk. 1 fastsatte egnethedskriterier er opfyldt. EBA aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af denne overvågning og rådgiver Kommissionen om, hvorvidt en ændring af de i stk. 1 fastsatte betingelser eller en ændring af listen over produkter og tjenester i stk. 2 er nødvendig. Artikel 428g Indskud i institutsikringsordninger og samarbejdsnetværk Hvis et institut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, omhandlede type i et netværk, der er berettiget til undtagelsen i artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat, gælder følgende for instituttets anfordringsindskud placeret i det centrale institut, som det indskydende institut anser for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk.1, omhandlede delegerede retsakt:
Artikel 428h Præferencebehandling inden for en koncern eller en institutsikringsordning 1. Uanset kapitel 3 og 4, og når artikel 428g ikke finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder give institutter tilladelse til i individuelle tilfælde at anvende en højere faktor for tilgængelig stabil finansiering eller en lavere faktor for krævet stabil finansiering på aktiver, passiver og bevilgede kredit- eller likviditetsfaciliteter, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Hvis instituttet og modparten er etableret i forskellige medlemsstater, kan de kompetente myndigheder se bort fra betingelsen i stk. 1, litra d), forudsat at følgende kriterier i tillæg til kriterierne i stk. 1 er opfyldt:
De kompetente myndigheder hører hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), med henblik på at afgøre, om de supplerende kriterier i dette stykkeer opfyldt. KAPITEL 3 Tilgængelig stabil finansiering Afdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 428i Beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitalgrundlag. Obligationer og andre gældsinstrumenter, der udstedes af instituttet, udelukkende sælges på detailmarkedet og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Der skal gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre parter end detailkunder. Artikel 428j Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres passiver og kapitalgrundlag i betragtning, når de fastlægger de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. 2. Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for et passiv eller for kapitalgrundlaget. Det gør de ud fra den antagelse, at modparten vil indløse call-optioner på den tidligst mulige dato. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse et instituts mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markedsforventninger om, at institutter bør indløse visse passiver inden deres udløb. 3. Institutterne skal behandle indskud med faste opsigelsesfrister i henhold til deres opsigelsesfrist og tidsindskud i henhold til deres restløbetid. Uanset denne artikels stk. 2 skal institutterne se bort fra muligheder for førtidig hævning, hvor indskyderen skal betale en væsentlig dekort for førtidig hævning, der sker inden for et tidsrum på under et år, som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, når de fastlægger restløbetiden for detailtidsindskud. 4. For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2, behandler institutterne dele af passiver med en restløbetid på et år eller mere, der udløber inden for mindre end seks måneder, og dele af sådanne passiver, der udløber inden for mellem seks måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og under et år. Afdeling 2 Faktorer for tilgængelig stabil finansiering Artikel 428k Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % 1. Medmindre andet er angivet i artikel 428l-428o, er alle passiver uden en angivet løbetid, herunder korte positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %, bortset fra følgende:
2. Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser som omhandlet i stk. 1 er omfattet af en af følgende faktorer:
3. Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:
4. Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den absolutte værdi af differencen, hvis negativ, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d. Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
Artikel 428l Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 % Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:
Artikel 428m Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 % Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for andre detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %. Artikel 428n Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 % Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for stabile detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %. Artikel 428o Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 % Følgende passiver, kapitalposter og instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %:
KAPITEL 4 Krævet stabil finansiering Afdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 428p Beregning af beløbet for krævet stabil finansiering 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af aktiver og ikkebalanceførte poster med de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af aktiver og ikkebalanceførte poster. 2. Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, udelukkes fra beregningen af beløbet af krævet stabil finansiering, såfremt de pågældende aktiver er balanceført i instituttet, og instituttet ikke har egentligt ejerskab over aktivet. Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2, såfremt de pågældende aktiver ikke er balanceført i instituttet, men instituttet har egentligt ejerskab over aktiverne. 3. Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som instituttet har egentligt ejerskab over, anses for at være behæftede aktiver i forbindelse med dette kapitel og er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2, selv om aktiverne ikke forbliver på instituttets balance. Sådanne aktiver udelades ellers fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering. 4. Aktiver, der er behæftet for en restløbetid på seks måneder eller længere, tildeles enten den faktor for krævet stabil finansiering, som i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, eller den faktor for krævet stabil finansiering, som ellers ville finde anvendelse på disse behæftede aktiver, alt efter hvad der er højest. Det samme gælder, når restløbetiden for de behæftede aktiver er kortere end restløbetiden for den transaktion, der ligger til grund for behæftelsen. Aktiver, hvor den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 på samme aktiver, hvis de var ubehæftede. 5. Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og dette aktiv ikke er balanceført, skal den transaktion, i forbindelse med hvilken aktivet er blevet lånt, behandles som behæftet, forudsat at transaktionen ikke kan forfalde, uden at instituttet tilbageleverer det lånte aktiv. 6. Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:
7. I tilfælde af usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med henblik på at opfylde sit mandat i en periode med pres på hele det finansielle marked eller under særlige makroøkonomiske omstændigheder, kan følgende aktiver tildeles en lavere faktor for krævet stabil finansiering:
De kompetente myndigheder fastlægger efter aftale med den centralbank, der er modpart i transaktionen, den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på de aktiver, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b). For behæftede aktiver som omhandlet i første afsnit, litra a) må den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse, ikke være lavere end den faktor for krævet stabil finansiering, der i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede. Når de kompetente myndigheder anvender en lavere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til andet afsnit, overvåger de nøje indvirkningen af denne lavere faktor på institutters stabile finansieringspositioner og træffer passende tilsynsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt. 8. For at undgå dobbelttælling udelukker institutterne aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt som variationsmargen, der er stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 4, litra b), og artikel 428ah, stk. 2, eller anerkendt som stillet initialmargen, eller anerkendt som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med artikel 428ag, litra a) og b), fra andre dele af beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering i overensstemmelse med dette kapitel. 9. Institutterne medtager finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsordre er blevet effektueret, i beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering. Institutterne udelader finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre er blevet effektueret, fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering, såfremt de ikke har balanceført disse transaktioner som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner balanceføres ved afregning. 10. De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i dette kapitel, for at sikre, at institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil finansiering i forhold til den andel af disse eksponeringer, der forventes at kræve finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio. Med henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig hensyn til den betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis denne finansiering ikke ydes. De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for hvilke de har fastlagt faktorerne for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang om året. I denne indberetning forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge disse faktorer. Artikel 428q Restløbetid for et aktiv 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de fastlægger de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på deres aktiver og ikkebalanceførte poster i henhold til afdeling 2. 2. Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med disse aktivers underliggende eksponering. Institutterne skal imidlertid anvende højere faktorer for krævet stabil finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid, som fastlægges af de kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller udveksle sådanne aktiver, og til løbetiden for passiverne over for institutternes kunder, som dette krav om adskillelse vedrører. 3. Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i betragtning, idet det forudsættes, at udstederen eller modparten vil udnytte en eventuel option til at forlænge et aktivs løbetid. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markeds- og kundeforventninger om, at instituttet bør forlænge visse aktivers løbetid ved udløb. 4. Med henblik på at fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overensstemmelse med afdeling 2, for lån med afdrag med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere behandles enhver del, der udløber inden for mindre end seks måneder, og enhver del, der udløber inden for mellem seks måneder og mindre end et år, som lån med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og mindre end et år. Afdeling 2 Faktorer for krævet stabil finansiering Artikel 428r Faktor for krævet stabil finansiering på 0 % 1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:
Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra g) på nettobasis, såfremt artikel 428e finder anvendelse. 2. Uanset stk. 1, litra c), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under hensyntagen til i hvilket omfang, der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor kræver tilknyttet stabil finansiering. For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i forbindelse med konsolidering. Artikel 428s Faktor for krævet stabil finansiering på 5 % 1. Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 5 %:
Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra b), på nettobasis, såfremt artikel 428e finder anvendelse. 2. For alle nettinggrupper af derivatkontrakter anvender institutterne en faktor for krævet stabil finansiering på 5 % på den absolutte dagsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, uden indregning af sikkerhedsstillelse, hvis disse nettinggrupper har en negativ dagsværdi. Med henblik på dette stykke fastsætter institutterne dagsværdien uden indregning af sikkerhedsstillelse eller betalte eller modtagne afregningsbeløb vedrørende markedsværdiændringer af sådanne kontrakter. Artikel 428t Faktor for krævet stabil finansiering på 7 % Ubehæftede aktiver, der anses for at være dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 7 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428u Faktor for krævet stabil finansiering på 7,5 % Produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid på mindst seks måneder, men under ét år, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 7,5 %. Artikel 428v Faktor for krævet stabil finansiering på 10 % Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 10 %:
Artikel 428w Faktor for krævet stabil finansiering på 12 % Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 12 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 12 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428x Faktor for krævet stabil finansiering på 15 % Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 15 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428y Faktor for krævet stabil finansiering på 20 % Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 20 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428z Faktor for krævet stabil finansiering på 25 % Ubehæftede aktiver, der anses for at være securitiseringer på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 25 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428aa Faktor for krævet stabil finansiering på 30 % Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 30 %:
Artikel 428ab Faktor for krævet stabil finansiering på 35 % Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 35 %:
Artikel 428ac Faktor for krævet stabil finansiering på 40 % Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 40 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 40 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428ad Faktor for krævet stabil finansiering på 50 % Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:
Artikel 428ae Faktor for krævet stabil finansiering på 55 % Ubehæftede aktier eller andele i CIU'er, der er berettiget til et haircut på 55 % i forbindelse med beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 55 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428af Faktor for krævet stabil finansiering på 65 % Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 65 %:
Artikel 428ag Faktor for krævet stabil finansiering på 85 % Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85 %:
Artikel 428ah Faktor for krævet stabil finansiering på 100 % 1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:
2. Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på differencen, hvis positiv, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d. Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
KAPITEL 5 Undtagelse for små og ikkekomplekse institutter Artikel 428ai Undtagelse for små og ikkekomplekse institutter Uanset kapitel 3 og 4 kan små og ikkekomplekse institutter med deres kompetente myndigheds forudgående tilladelse vælge at beregne forholdet mellem et instituts tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 6 og instituttets krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 7 udtrykt som en procentdel. En kompetent myndighed kan kræve, at et lille og ikkekomplekst institut overholder kravet vedrørende stabil nettofinansiering på grundlag af et instituts tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 3 og den krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 4, hvis den mener, at den forenklede metode ikke er hensigtsmæssig til at opfange instituttets finansieringsrisici. KAPITEL 6 Tilgængelig stabil finansiering til forenklet beregning af net stable funding ratio Afdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 428aj Forenklet beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitalgrundlag. 2. Obligationer og andre gældsinstrumenter, der er udstedt af instituttet, udelukkende sælges på detailmarkedet og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Der skal gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre parter end detailkunder. Artikel 428ak Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres passiver og kapitalgrundlag i betragtning, når de fastlægger de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. 2. Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for et passiv eller for kapitalgrundlaget. Det gør de ud fra den antagelse, at modparten vil indløse call-optioner på den tidligst mulige dato. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse et instituts mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markedsforventninger om, at institutter bør indløse visse passiver inden deres udløb. 3. Institutterne skal behandle indskud med faste opsigelsesfrister i henhold til deres opsigelsesfrist og tidsindskud i henhold til deres restløbetid. Uanset denne artiels stk. 2 skal institutterne se bort fra muligheder for førtidig hævning, hvor indskyderen skal betale en væsentlig dekort for førtidig hævning, der sker inden for et tidsrum på under et år, som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, når de fastlægger restløbetiden for detailtidsindskud. 4. For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2 for passiver med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere, behandles enhver del af sådanne passiver, der udløber inden for mellem seks måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og under et år. Afdeling 2 Faktorer for tilgængelig stabil finansiering Artikel 428al Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % 1. Medmindre andet er angivet i denne afdeling, er alle passiver uden en angivet løbetid, herunder korte positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %, bortset fra følgende:
2. Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser som omhandlet i stk. 1 er omfattet af en af følgende faktorer:
3. Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:
4. Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den absolutte værdi af differencen, hvis negativ, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d. Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
Artikel 428am Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 % Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:
Artikel 428an Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 % Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for andre detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %. Artikel 428ao Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 % Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for stabile detailindskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %. Artikel 428ap Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 % Følgende passiver og kapitalposter og -instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %:
KAPITEL 7 Krævet stabil finansiering til forenklet beregning af net stable funding ratio Afdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 428aq Forenklet beregning af beløbet for krævet stabil finansiering 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil finansiering for små og ikkekomplekse institutter ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af aktiver og ikkebalanceførte poster med de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af aktiver og ikkebalanceførte poster. 2. Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, som er balanceført, og som de ikke har egentligt ejerskab over, udelukkes fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering. Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som ikke er balanceført, men som de har egentligt ejerskab over, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. 3. Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som de har egentligt ejerskab over, selv om de ikke forbliver på deres balance, anses for at være behæftede aktiver i forbindelse med dette kapitel og er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Sådanne aktiver udelades ellers fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering. 4. Aktiver, der er behæftet for en restløbetid på seks måneder eller længere, tildeles enten den faktor for krævet stabil finansiering, som i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, eller den faktor for krævet stabil finansiering, som ellers ville finde anvendelse på disse ubehæftede aktiver, alt efter hvad der er højest. Det samme gælder, når restløbetiden for de behæftede aktiver er kortere end restløbetiden for den transaktion, der ligger til grund for behæftelsen. Aktiver, hvor den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 på samme aktiver, hvis de var ubehæftede. 5. Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og dette ikke er balanceført, skal den transaktion, hvorigennem aktivet er blevet lånt, behandles som behæftet, i det omfang transaktionen ikke kan forfalde, uden at instituttet tilbageleverer det lånte aktiv. 6. Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:
Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), skal institutterne antage, at aktiverne i puljen er behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag af likviditetsklassifikationen i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, begyndende med aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i likviditetsbufferen. 7. I tilfælde af usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med henblik på at opfylde sit mandat i en periode med pres på hele det finansielle marked eller under særlige makroøkonomiske omstændigheder, kan følgende aktiver tildeles en lavere faktor for krævet stabil finansiering:
De kompetente myndigheder fastlægger efter aftale med den centralbank, der er modpart i transaktionen, den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på de aktiver, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og b). For behæftede aktiver som omhandlet i første afsnit, litra a), må den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse, ikke være lavere end den faktor for krævet stabil finansiering, der i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede. Når de kompetente myndigheder anvender en lavere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til andet afsnit, overvåger de nøje indvirkningen af denne lavere faktor på institutters stabile finansieringspositioner og træffer passende tilsynsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt. 8. Institutterne udelukker aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt som variationsmargen, der er stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 4, litra b), og artikel 428ah, stk. 2, eller som stillet initialmargen eller som bidrag til en CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med artikel 428ag, litra a) og b), fra andre dele af beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering i overensstemmelse med dette kapitel for at undgå dobbelttælling. 9. I beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering medtager institutterne finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsordre er blevet effektueret. Institutterne udelader finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre er blevet effektueret, fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering, såfremt de ikke har balanceført disse transaktioner som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner balanceføres ved afregning. 10. De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i dette kapitel, for at sikre, at institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil finansiering i forhold til den andel af disse eksponeringer, der forventes at kræve finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio. Med henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig hensyn til den betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis denne finansiering ikke ydes. De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for hvilke de har fastlagt faktorerne for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang om året. I denne indberetning forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge disse faktorer. Artikel 428ar Restløbetid for et aktiv 1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de fastlægger de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på deres aktiver og ikkebalanceførte poster i henhold til afdeling 2. 2. Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med disse aktivers underliggende eksponering. Institutterne skal imidlertid anvende højere faktorer for krævet stabil finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid, som fastlægges af de kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller udveksle sådanne aktiver, og til løbetiden for passiverne over for institutternes kunder, som dette krav om adskillelse vedrører. 3. Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i betragtning, idet det forudsættes, at udstederen eller modparten vil udnytte en eventuel option til at forlænge aktivets løbetid. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udnytte optionen, navnlig markeds- og kundeforventninger om, at instituttet bør forlænge visse aktivers løbetid ved udløb. 4. Med henblik på at fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overensstemmelse med afdeling 2, behandles for lån med afdrag med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere de dele, der udløber inden for mindre end seks måneder og inden for mellem seks måneder og mindre end et år, som lån med en restløbetid på mindre end seks måneder og mellem seks måneder og mindre end et år. Afdeling 2 Faktorer for krævet stabil finansiering Artikel 428as Faktor for krævet stabil finansiering på 0 % 1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:
2. Uanset stk. 1, litra b), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under hensyntagen til, i hvilket omfang der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor kræver tilknyttet stabil finansiering. For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i forbindelse med konsolidering. Artikel 428at Faktor for krævet stabil finansiering på 5 % 1. Den uudnyttede del af bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter som angivet i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 5 %. 2. For alle nettinggrupper af derivatkontrakter anvender institutterne en faktor for krævet stabil finansiering på 5 % på den absolutte dagsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, uden indregning af sikkerhedsstillelse, hvis disse nettinggrupper har en negativ dagsværdi. Med henblik på dette stykke fastsætter institutterne dagsværdien uden indregning af sikkerhedsstillelse eller betalte eller modtagne afregningsbeløb vedrørende markedsværdiændringer af disse kontrakter. Artikel 428au Faktor for krævet stabil finansiering på 10 % Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 10 %:
Artikel 428av Faktor for krævet stabil finansiering på 20 % Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt og ubehæftede aktier eller andele i CIU'er i henhold til nævnte delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt. Artikel 428aw Faktor for krævet stabil finansiering på 50 % Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:
Artikel 428ax Faktor for krævet stabil finansiering på 55 % Aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt og aktier eller andele i CIU'er i henhold til nævnte delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 55 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt, forudsat at de er behæftede i mindre et år. Artikel 428ay Faktor for krævet stabil finansiering på 85 % Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85 %:
Artikel 428az Faktor for krævet stabil finansiering på 100 % 1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:
2. Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på differencen, hvis positiv, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d. Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
|
117) |
Syvende del affattes således: »SYVENDE DEL GEARING Artikel 429 Beregning af gearingsgraden 1. Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. 2. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponeringsmål og udtrykkes i procent. Institutterne beregner gearingsgraden på indberetningens referencedato. 3. Med henblik på stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen. 4. Med henblik på stk. 2 er det samlede eksponeringsmål summen af eksponeringsværdierne af:
Institutterne behandler transaktioner med lang afviklingstid i overensstemmelse med første afsnit, litra a)-d), alt efter hvad der er relevant. Institutterne kan reducere de eksponeringsværdier, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og d), med det tilsvarende beløb for generelle kreditrisikojusteringer i forbindelse med henholdsvis balanceførte og ikkebalanceførte poster, dog ikke til mindre end 0, hvis kreditrisikojusteringerne har reduceret kernekapitalen. 5. Uanset stk. 4, litra d), gælder følgende bestemmelser:
Den behandling, der er beskrevet i første afsnit, litra b), finder også anvendelse på et institut, der fungerer som en kunde på højere niveau, der garanterer resultatet af kundens handelseksponeringer. Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), og andet afsnit kan institutterne kun anse en tilknyttet enhed for at være en kunde, hvis denne enhed ikke er omfattet af tilsynsmæssig konsolidering på det niveau, som kravet, jf. artikel 92, stk. 3, litra d), finder anvendelse på. 6. Med henblik på stk. 4, litra e), og artikel 429g forstås ved »almindeligt køb eller salg« et køb eller salg af et værdipapir i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at værdipapiret overdrages inden for den almindelige ved lovgivning eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode. 7. Medmindre andet udtrykkelig er fastsat i denne del, beregner institutterne det samlede eksponeringsmål efter følgende principper:
8. Uanset stk. 7, litra b), kan institutterne reducere eksponeringsværdien af et forfinansieringslån eller et overgangslån med den positive saldo på den debitors opsparingskonto, som lånet blev tildelt, og kun medregne det resulterende beløb i det samlede eksponeringsmål, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
Ved »forfinansierings- eller overgangslån« forstås et lån, der ydes til låntager i en begrænset periode for at slå bro over låntagers finansieringsunderskud, indtil det endelige lån bliver ydet i overensstemmelse med kriterierne i den sektorspecifikke lovgivning, der regulerer sådanne transaktioner. Artikel 429a Eksponeringer udelukket fra det samlede eksponeringsmål 1. Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut udelukke følgende eksponeringer fra sit samlede eksponeringsmål:
Med henblik på første afsnit, litra m), skal institutterne medtage enhver ikkeafhændet eksponering i det samlede eksponeringsmål. 2. Med henblik på stk. 1, litra d) og e), er et »offentligt udviklingskreditinstitut« et kreditinstitut, der opfylder alle følgende betingelser:
Med henblik på første afsnit, litra b), kan almene samfundsmæssige målsætninger omfatte ydelse af finansiering til erhvervsfremme- eller udviklingsformål til specifikke økonomiske sektorer eller geografiske områder i den pågældende medlemsstat. Med henblik på første afsnit, litra d) og e), og med forbehold af Unionens statsstøtteregler og medlemsstaternes forpligtelser i medfør heraf kan kompetente myndigheder efter anmodning fra et institut behandle en organisatorisk, strukturelt og finansielt uafhængig og selvstændig enhed i det pågældende institut som et offentligt udviklingskreditinstitut, forudsat at enheden opfylder alle betingelserne i første afsnit, og at en sådan behandling ikke påvirker effektiviteten af tilsynet med dette institut. De kompetente myndigheder underretter straks Kommissionen og EBA om en afgørelse om med henblik på dette afsnit at behandle en enhed i et institut som et offentligt udviklingskreditinstitut. Den kompetente myndighed reviderer den pågældende afgørelse en gang om året. 3. Med henblik på stk. 1, litra d) og e), og stk. 2, litra d), forstås ved »støttelån« et lån ydet af et offentligt udviklingskreditinstitut eller en enhed, der er oprettet af centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i en medlemsstat, direkte eller gennem et mellemliggende kreditinstitut på ikkekonkurrencemæssigt grundlag og uden gevinst for øje, for at fremme de almene samfundsmæssige målsætninger for centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i en medlemsstat. 4. Institutterne må ikke udelukke de i nærværende artikels stk. 1, litra g) og h), anførte handelseksponeringer, hvis betingelsen i artikel 429, stk. 5, tredje afsnit, ikke er opfyldt. 5. Institutterne kan udelukke de i stk. 1, litra n), anførte eksponeringer, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
6. Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, litra n), skal opfylde begge følgende betingelser:
7. Uanset artikel 92, stk. 1, litra d), skal et institut, når det udelukker de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, litra n), til enhver tid opfylde følgende krav om tilpasset gearingsgrad i hele udelukkelsens varighed:
hvor
Artikel 429b Beregning af eksponeringsværdien af aktiver 1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af aktiver, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag II, kreditderivater og de positioner, der er omhandlet i artikel 429e, i overensstemmelse med følgende principper:
2. En cash pool-ordning, som tilbydes af et institut, er ikke i strid med betingelsen i artikel 429, stk. 7, litra b), såfremt ordningen opfylder begge følgende betingelser:
Med henblik på dette stykke og stk. 3 forstås ved en cash pool-ordning en ordning, hvorved kredit- og debetsaldi for flere individuelle konti kombineres med henblik på kontant- eller likviditetsstyring. 3. Uanset stk. 2 i denne artikel er en cash pool-ordning, som ikke opfylder betingelsen fastsat i stk. 2, litra b), men som opfylder betingelsen fastsat i stk. 2, litra a), ikke i strid med betingelsen fastsat i artikel 429, stk. 7, litra b), såfremt ordningen opfylder alle følgende betingelser:
4. Uanset stk. 1, litra b), kan institutterne kun beregne eksponeringsværdien for likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner med samme modpart på nettobasis, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
5. Med henblik på stk. 4, litra c), kan institutterne kun anse en afviklingsordning for funktionelt for at svare til afvikling på nettobasis, hvis nettoresultatet af transaktionernes pengestrømme i henhold til den pågældende ordning på afviklingsdatoen svarer til det enkeltstående nettobeløb ved afvikling på nettobasis, og såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Betingelsen fastsat i første afsnit, litra c), er kun opfyldt, hvis manglende gennemførelse af en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen kun kan forsinke afviklingen af den tilsvarende likvide del eller kan medføre en forpligtelse over for afviklingsordningen, som støttes af en tilknyttet kreditfacilitet. Hvis værdipapirdelen af en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen ikke gennemføres ved afviklingsordningens frist for afvikling, adskiller institutterne denne transaktion og dens tilsvarende likvide del fra nettinggruppen og behandler dem på bruttobasis. Artikel 429c Beregning af eksponeringsværdien af derivater 1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og af kreditderivater, herunder ikkebalanceførte, efter den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3. Ved beregning af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning (»novation«) og andre aftaler om netting i overensstemmelse med artikel 295. Institutterne må ikke anvende netting på tværs af produkter, men de kan modregne inden for den i artikel 272, nr. 25), litra c), omhandlede produktkategori og inden for kreditderivater omfattet af en aftale om netting på tværs af produkter, jf. artikel 295, litra c). Institutterne medregner solgte optioner i det samlede eksponeringsmål, også når deres eksponeringsværdi kan fastsættes til nul efter behandlingen omhandlet i artikel 274, stk. 5. 2. Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af aktiverne i henhold til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre denne reduktion. 3. Med henblik på stk. 1 kan institutter, der beregner genanskaffelsesomkostningerne for derivatkontrakter i henhold til artikel 275, kun anerkende sikkerhedsstillelse, der er modtaget kontant fra deres modparter som variationsmargen som omhandlet i artikel 275, hvis variationsmargenen i henhold til de gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Hvis et institut stiller kontant sikkerhed over for en modpart, og denne sikkerhedsstillelse opfylder betingelserne i første afsnit, litra a)-e), anser instituttet denne sikkerhedsstillelse for at være variationsmargenen stillet til modparten og medtager denne i beregningen af genanskaffelsesomkostningerne. Med henblik på første afsnit, litra b), anses et institut for at opfylde den deri fastsatte betingelse, såfremt variationsmargenen udveksles om morgenen på handelsdagen efter den handelsdag, hvor derivatkontrakten blev fastlagt, såfremt udvekslingen er baseret på kontraktens værdi ved slutningen af den handelsdag, hvor kontrakten blev fastlagt. Med henblik på første afsnit, litra d), kan institutter, hvis der opstår en margentvist, indregne ikkeanfægtet sikkerhed, der er blevet udvekslet. 4. Med henblik på stk. 1 medtager institutterne ikke modtaget sikkerhedsstillelse i beregningen af NICA som defineret i artikel 272, nr. 12a), medmindre der er tale om derivatkontrakter med kunder, og disse kontrakter cleares af en QCCP. 5. Med henblik på stk. 1 fastsætter institutterne værdien for den multiplikator, der anvendes til at beregne den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 278, stk. 1, til én, medmindre der er tale om derivatkontrakter med kunder, og disse kontrakter cleares af en QCCP. 6. Uanset stk. 1 kan institutterne anvende den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4 eller 5, til at bestemme eksponeringsværdien af derivatkontrakter anført i bilag II, punkt 1 og 2, men kun såfremt de også anvender denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92. Hvis institutterne anvender en af de metoder, der er omhandlet i første afsnit, må de ikke reducere det samlede eksponeringsmål med den modtagne margen. Artikel 429d Yderligere bestemmelser om beregning af eksponeringsværdien af solgte kreditderivater 1. Med henblik på denne artikel forstås ved »solgt kreditderivat« ethvert finansielt instrument, hvorigennem et institut effektivt yder kreditafdækning, herunder credit default swaps, total return swaps og optioner, hvis instituttet er forpligtet til at yde kreditafdækning i henhold til optionskontraktens betingelser. 2. Ud over beregningen i artikel 429c medregner institutterne ved beregningen af eksponeringsværdien af solgte kreditderivater den faktiske nominelle værdi, som de solgte kreditderivater vedrører, fratrukket eventuelle negative ændringer i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til de solgte kreditderivater. Institutterne beregner den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater ved at justere den nominelle værdi af disse derivater, så den afspejler den reelle eksponering for de kontrakter, der er gearet eller på anden måde forstærket af transaktionens struktur. 3. Institutterne kan helt eller delvist reducere eksponeringsværdien beregnet i overensstemmelse med stk. 2 med den faktiske nominelle værdi af købte kreditderivater, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 429c, stk. 1, kan institutterne fra nettinggruppen udelade den del af et solgt kreditderivat, som ikke er modregnet i henhold til første afsnit, og for hvilken den faktiske nominelle værdi er medregnet i det samlede eksponeringsmål. 4. Med henblik på stk. 3, litra b), forstås ved »væsentligt vilkår« enhver egenskab ved kreditderivatet, som er relevant for dets værdiansættelse, herunder rangordningen, optionaliteten, kreditbegivenheder, den underliggende referenceenhed eller pulje af referenceenheder og den underliggende referenceforpligtelse eller pulje af referenceforpligtelser, med undtagelse af kreditderivatets nominelle værdi og restløbetid. To referencenavne kan kun være det samme, hvis de vedrører den samme juridiske enhed. 5. Uanset stk. 3, litra b), kan institutterne anvende købte kreditderivater på en pulje af referencenavne til at udligne solgte kreditderivater på individuelle referencenavne i denne pulje, hvis puljen af referenceenheder og rangordningen er identisk i begge transaktioner. 6. Institutter må ikke reducere den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater, hvis de køber kreditrisikoafdækning gennem en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det solgte kreditderivat i kernekapitalen. 7. I tilfælde af købte kreditderivater på en pulje af referenceforpligtelser kan institutterne kun reducere den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater på individuelle referenceforpligtelser med den faktiske nominelle værdi af købte kreditderivater i overensstemmelse med stk. 3, hvis den købte afdækning økonomisk svarer til at købe afdækningen særskilt på hver af de individuelle forpligtelser i puljen. Artikel 429e Tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner 1. Ud over beregningen af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner, jf. artikel 429b, stk. 1, medregner institutterne et tillæg for modpartskreditrisiko, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, i det samlede eksponeringsmål. 2. Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne ikke er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, for transaktionerne enkeltvis efter følgende formel:
hvor
til nul, hvis Ei er kontanter udlånt til modparten, og det tilknyttede kontante tilgodehavende ikke er omfattet af den nettingbehandling, der er beskrevet i artikel 429b, stk. 4. 3. Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne er omfattet af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, for aftalerne enkeltvis efter følgende formel:
hvor
4. Med henblik på stk. 2 og 3 omfatter udtrykket modpart også trepartsagenter, der modtager sikkerhed i depot og forvalter sikkerheden i forbindelse med trepartstransaktioner. 5. Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne, idet der dog gælder en minimumssats på 20 % for den gældende risikovægt, benytte metoden i artikel 222, til at bestemme tillægget for værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner. Institutterne kan kun benytte denne metode, hvis de tillige benytter den til at beregne eksponeringsværdien af disse transaktioner med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c). 6. Hvis en genkøbstransaktion bogføres som regnskabsmæssigt salg i henhold til de gældende regnskabsregler, skal instituttet tilbageføre alle salgsrelaterede regnskabsposter. 7. Hvis et institut handler som agent mellem to parter i en værdipapirfinansieringstransaktion, herunder en ikkebalanceført værdipapirfinansieringstransaktion, gælder følgende bestemmelser i forbindelse med beregningen af instituttets samlede ksponeringsmål:
Artikel 429f Beregning af eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster 1. Institutterne beregner, jf. artikel 111, stk. 1, eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, eksklusiv derivatkontrakter anført i bilag II, kreditderivater, værdipapirfinansieringstransaktioner og positioner omhandlet i artikel 429d. Hvis en forpligtelse er knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, finder artikel 166, stk. 9, anvendelse. 2. Uanset stk. 1 kan institutterne reducere den krediteksponeringsækvivalente værdi af en ikkebalanceført post med den tilsvarende værdi af specifikke kreditrisikojusteringer. Beregningen er underlagt en nedre grænse på nul. 3. Uanset nærværende artikels stk. 1 anvender institutterne en konverteringsfaktor på 10 % på ikkebalanceførte poster med lav risiko omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra d). Artikel 429g Beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet 1. Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret til almindelige køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4, litra a). 2. Institutter, som i henhold til de gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender for almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med disse regler. Når institutterne har tilbageført den regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser, hvis både de tilknyttede almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling. 3. Institutter, der i henhold til de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg, som endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsforpligtelser vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål. Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige køb med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
(*13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).«" |
118) |
Følgende kapitel indsættes efter artikel 429g: »DEL SYV A INDBERETNINGSKRAV Artikel 430 Indberetning vedrørende tilsynsmæssige krav og regnskabsdata 1. Institutterne foretager indberetning til deres kompetente myndigheder vedrørende:
De institutter, der er undtaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, er ikke omfattet af indberetningskravet vedrørende gearingsgraden i nærværende stykkes første afsnit, litra a), på individuelt niveau. 2. Ud over indberetningen om gearingsgraden, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), og med henblik på at give de kompetente myndigheder mulighed for at overvåge gearingsgradens volatilitet, især omkring indberetningsskæringsdatoer, skal store institutter indberette specifikke komponenter af gearingsgraden til deres kompetente myndigheder baseret på gennemsnit i løbet af indberetningsperioden og de data, der er anvendt til at beregne disse gennemsnitsværdier. 3. Ud over indberetningen vedrørende tilsynsmæssige krav, jf. nærværende artikels stk. 1, indberetter institutterne regnskabsdata til deres kompetente myndigheder, hvis de er:
4. De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutter, som beregner deres kapitalgrundlag på konsolideret niveau efter internationale regnskabsstandarder i henhold til artikel 24, stk. 2, indberetter regnskabsdata som fastsat i denne artikel. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte regnskabsdata indberettes kun, i det omfang det er nødvendigt for at få et fyldestgørende billede af instituttets risikoprofil og af de systemiske risici, som instituttet udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010. 6. Indberetningskravene i denne artikel finder anvendelse på institutterne på en måde, der tager højde for den rapport, der er omhandlet i stk. 8, og som står i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter. 7. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de ensartede indberetningsformater og -modeller, vejledningen i og metoden for anvendelsen af disse modeller, indberetningshyppigheden og -datoerne, definitionerne og de IT-løsninger, der skal anvendes til indberetningen omhandlet i stk. 1-4. Eventuelle nye indberetningskrav finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræden. Med henblik på stk. 2 præciserer udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvilke komponenter af gearingsgraden der indberettes ved brug af den daglige eller månedlige slutværdi. Med henblik herpå tager EBA hensyn til begge følgende forhold:
Eventuelle nye indberetningskrav finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræden. EBA forelægger Kommissionen de i dette stykke omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 28. juni 2021, dog ikke vedrørende følgende:
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 8. EBA vurderer omkostningerne og fordelene ved de indberetningskrav, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (*14), i overensstemmelse med dette stykke og forelægger Kommissionen sine resultater senest den 28. juni 2020. Denne vurdering skal især foretages i forhold til små og ikkekomplekse institutter. Med henblik herpå skal rapporten:
EBA skal lade denne rapport ledsage af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 7. 9. De kompetente myndigheder hører EBA om, hvorvidt andre institutter end de i stk. 3 og 4 omhandlede bør indberette regnskabsdata på konsolideret niveau i henhold til stk. 3, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de formater og modeller, som institutterne omhandlet i første afsnit skal anvende til de i dette afsnit anførte formål. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 10. Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 6 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på formålene i stk. 5, underretter den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder det nødvendigt at medtage i de i det nævnte stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder. 11. En kompetent myndighed kan fritage for kravet om indberetning af datapunkterne i de indberetningsmodeller, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i nærværende artikel, når disse datapunkter er overlappende. Med henblik herpå henviser overlappende datapunkter til alle datapunkter, som allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder på anden måde end gennem indsamling af disse indberetningsmodeller, herunder hvis de pågældende datapunkter kan indhentes fra data, der allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder i et andet format eller med en anden detaljeringsgrad. Den kompetente myndighed kan kun indrømme de i dette stykke omhandlede fritagelser, hvis data modtaget, indsamlet eller aggregeret ved hjælp af sådanne alternative metoder er identiske med de datapunkter, der ellers skulle indberettes i henhold til de pågældende gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder og udpegede myndigheder skal, i det omfang det er muligt, gøre brug af dataudveksling for at reducere indberetningskravene. Bestemmelserne om udveksling af oplysninger og tavshedspligt som fastsat i afdeling II, kapitel I, afsnit VII, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse. Artikel 430a Særlige indberetningsforpligtelser 1. Institutterne indberetter hvert år følgende aggregerede data til de kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret over for:
2. De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjemland. Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også indberettes til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejendomsmarkeder i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret over for. 3. De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede data, sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i en medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme i denne medlemsstat. Artikel 430b Specifikke indberetningskrav vedrørende markedsrisiko 1. Fra datoen for anvendelsen af den i artikel 461a omhandlede delegerede retsakt indberetter institutter, der ikke opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 1, eller i artikel 325a, stk. 1, for alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, resultaterne af beregningerne ved hjælp af den alternative standardmetode i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, på samme grundlag, som disse institutter indberetter de forpligtelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra b), nr. i), og artikel 92, stk. 3, litra c). 2. Institutter, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, indberetter separat beregningerne i artikel 325c, stk.2, litra a), b) og c), for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici og råvarerisici. 3. Ud over kravet i denne artikels stk. 1 skal institutter fra slutningen af en periode på tre år efter datoen for ikrafttrædelsen af de seneste reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, artikel 325be, stk. 3, artikel 325bf, stk. 9, og artikel 325bg, stk. 4, for de positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke de har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende den alternative metode med interne modeller som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, indberette resultaterne af beregningerne ved hjælp af den metode, som er fastsat i tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, på samme grundlag, som sådanne institutter indberetter de forpligtelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra b), nr. i), og artikel 92, stk. 3, litra c). 4. Med henblik på indberetningskravet i denne artikels stk. 3 indberetter institutter separat beregningerne i artikel 325ba, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og artikel 325ba, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), og for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, som er udsat for valutakursrisici og råvarerisici, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende den alternative metode med interne modeller i henhold til artikel 325az, stk. 2. 5. Institutter kan anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1 og 3, sideløbende inden for en koncern, såfremt beregningen efter den i stk. 1 omhandlede metode ikke overstiger 90 % af den samlede beregning. Ellers anvender institutter den i stk. 1 omhandlede metode på alle positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, som er udsat for valutakursrisici og råvarerisici. 6. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de ensartede indberetningsmodeller, vejledningen i og metoden for anvendelsen af modellerne, indberetningshyppighed og -datoer, definitionerne og de IT-løsninger, der skal anvendes til indberetningen omhandlet i denne artikel. Eventuelle nye indberetningskrav fastsat i sådanne gennemførelsesmæssige tekniske standarder finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræden. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 430c Gennemførlighedsrapport om det integrerede indberetningssystem 1. EBA udarbejder en rapport om gennemførligheden vedrørende udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data og indberetter sine resultater til Kommissionen senest den 28. juni 2020. 2. Ved udarbejdelse af gennemførlighedsrapporten inddrager EBA de kompetente myndigheder og de myndigheder, der har ansvar for indskudsgarantiordninger og afvikling, og navnlig ESCB. Rapporten skal tage højde for det tidligere arbejde, der er udført af ESCB vedrørende integreret dataindsamling, og skal baseres på en samlet cost-benefit-analyse, og den skal mindst omfatte:
3. Senest et år efter fremlæggelsen af den i denne artikel omhandlede rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, og under hensyntagen til EBA's gennemførlighedsrapport et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om etablering af et standardiseret og integreret indberetningssystem for indberetningskrav. (*14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).«" |
119) |
Ottende del erstattes af følgende: »OTTENDE DEL INSTITUTTERS OPLYSNINGSPLIGT AFSNIT I ALMINDELIGE PRINCIPPER Artikel 431 Oplysningskrav og -politikker 1. Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II og III, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit, jf. dog undtagelserne i artikel 432. 2. Institutter, der har fået de kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til de instrumenter og metoder, der er omhandlet i afsnit III i nævnte del, skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat deri. 3. Ledelsesorganet eller den øverste ledelse vedtager formelle politikker med henblik på at overholde de oplysningskrav, der er fastsat i denne del, og indføre og opretholde interne procedurer, systemer og kontroller med henblik på at bekræfte, at institutternes oplysninger er hensigtsmæssige og i overensstemmelse med kravene i denne del. Mindst et medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse skal skriftligt bekræfte, at det pågældende institut har indgivet de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, i overensstemmelse med de formelle politikker og interne procedurer, systemer og kontroller. Den skriftlige bekræftelse og de vigtigste elementer i instituttets formelle politikker med henblik på at overholde oplysningskravene medtages i instituttets offentliggjorte oplysninger. De oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del, skal underkastes samme grad af intern verifikation, som gælder for ledelsesberetningen i instituttets finansielle rapport. Institutterne skal også have politikker med henblik på at bekræfte, at de offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil. Hvis institutterne konstaterer, at de oplysninger, der kræves i henhold til denne del, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil, skal de offentliggøre oplysninger ud over de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del. Alligevel skal institutterne kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og som ikke er institutternes ejendom eller fortrolige i henhold til artikel 432. 4. Alle kvantitative oplysninger ledsages af kvalitative oplysninger og andre supplerende oplysninger, som måtte være nødvendige, for at brugerne af disse oplysninger kan forstå de kvantitative oplysninger, med særlig fremhævelse af væsentlige ændringer i oplysningerne sammenlignet med de tidligere offentliggjorte oplysninger. 5. Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV'er og andre virksomheder, der ansøger om lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse. Artikel 432 Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutternes ejendom 1. Med undtagelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 2, litra c), og i artikel 437 og 450, kan institutter undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II og III, hvis den information, der formidles ved disse offentliggørelser, ikke betragtes som væsentlig. Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller beslutninger, når vedkommende baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan institutterne skal anvende væsentlighedsprincippet i forhold til oplysningskravene i afsnit II og III. 2. Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II og III, hvis disse oplysninger anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige i henhold til dette stykke, undtagen oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450. Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil underminere instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte oplysninger om produkter eller systemer, som ville gøre instituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis konkurrenter fik adgang til oplysningerne. Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder eller andre modparter, der indebærer et fortrolighedskrav. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan institutterne skal behandle oplysninger, der er institutternes ejendom, og fortrolige oplysninger i forhold til oplysningskravene i afsnit II og III. 3. I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende institut i forbindelse med de offentliggjorte oplysninger anføre, at specifikke oplysninger ikke offentliggøres, og angive begrundelsen for ikke at offentliggøre disse oplysninger og offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er omfattet af oplysningskravet, medmindre selve emnet må betragtes som instituttets ejendom eller som fortroligt. Artikel 433 Offentliggørelseshyppighed og -omfang Institutterne foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold til afsnit II og III, på den måde, der er beskrevet i artikel 433a, 433b og 433c. Den årlige offentliggørelse finder sted samme dato som offentliggørelsen af institutternes årsregnskab eller så hurtigt som muligt derefter. Halvårlige eller kvartalsvise offentliggørelser finder sted samme dato som offentliggørelsen af institutternes finansielle rapporter for den tilsvarende periode såfremt relevant eller så hurtigt som muligt derefter. Enhver forsinkelse mellem datoen for offentliggørelsen af oplysningerne i henhold til denne del og det relevante årsregnskab skal være rimelig og må under ingen omstændigheder overskride den tidsfrist, som de kompetente myndigheder har fastsat i henhold til artikel 106 i direktiv 2013/36/EU. Artikel 433a Store institutters offentliggørelse 1. Store institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:
2. Uanset stk. 1 offentliggør store institutter, der ikke er globale systemisk vigtige institutter, og som er ikkebørsnoterede institutter, de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:
3. Store institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 437a, halvårligt, bortset fra de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, litra h), som offentliggøres kvartalsvist. Artikel 433b Små og ikkekomplekse institutters offentliggørelse 1. Små og ikkekomplekse institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 offentliggør små og ikkekomplekse institutter, der er ikkebørsnoterede institutter, årligt de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447. Artikel 433c Andre institutters offentliggørelse 1. De institutter, der ikke er omfattet af artikel 433a eller 433b, offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 offentliggør andre institutter, der ikke er børsnoterede institutter, følgende oplysninger årligt:
Artikel 434 Medier til offentliggørelse 1. Institutterne offentliggør alle de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, i elektronisk format og på ét medie eller på ét sted. Dette ene medie eller sted skal være et enkeltstående dokument, der giver brugere af disse oplysninger umiddelbar adgang til tilsynsoplysninger, eller et separat afsnit, der er indsat i eller vedhæftet institutternes regnskaber eller finansielle rapporter, som indeholder de krævede oplysninger, og som er let genkendelige for disse brugere. 2. Institutterne stiller et arkiv af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del, til rådighed på deres websted eller et andet hensigtsmæssigt sted, hvis de ikke har et websted. Dette arkiv skal være tilgængeligt i en periode, der mindst svarer til den opbevaringsperiode, der er fastsat i den nationale ret vedrørende oplysninger i institutternes finansielle rapporter. Artikel 434a Ensartede offentliggørelsesformater EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede offentliggørelsesformater samt tilhørende anvisninger for, hvordan de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, offentliggøres. Disse ensartede offentliggørelsesformater skal formidle tilstrækkeligt omfattende og sammenlignelige oplysninger til, at brugerne af disse oplysninger kan vurdere institutternes risikoprofiler og deres overholdelse af kravene i første til syvende del. For at fremme sammenligneligheden af oplysninger søger de gennemførelsesmæssige tekniske standarder at sikre overensstemmelse mellem offentliggørelsesformater og internationale standarder for fremlæggelse af oplysninger. Ensartede offentliggørelsesformater skal være i tabelform, hvis det er hensigtsmæssigt. EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. AFSNIT II TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGGØRELSE Artikel 435 Offentliggørelse af risikostyringsmålsætninger og -politikker 1. Institutterne skal offentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og -politikker for hver enkelt risikokategori, herunder de risici, der er omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal omfatte:
2. Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende ledelsessystemer:
Artikel 436 Offentliggørelse af anvendelsesområdet Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for denne forordning:
Artikel 437 Offentliggørelse af kapitalgrundlag Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:
Artikel 437a Offentliggørelse af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver Institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør følgende oplysninger om deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
Artikel 438 Offentliggørelse af kapitalgrundlagskrav og risikovægtede eksponeringsværdier Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres overholdelse af denne forordnings artikel 92 og kravene i artikel 73 og i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU:
Artikel 439 Offentliggørelse af eksponeringer mod modpartskreditrisiko Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod modpartskreditrisiko som omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6:
Hvis en medlemsstats centralbank yder likviditetsstøtte i form af swaptransaktioner, der er sikkerhedsstillelse, kan den kompetente myndighed give institutterne dispensation fra kravene i første afsnit, litra d) og e), såfremt den kompetente myndighed finder, at offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet heri, kan afsløre, at der er ydet likviditetsstøtte. Med henblik herpå fastsætter den kompetente myndighed passende tærskler og objektive kriterier. Artikel 440 Offentliggørelse af kontracykliske kapitalbuffere Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres overholdelse af kravet om en kontracyklisk kapitalbuffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:
Artikel 441 Offentliggørelse af indikatorer for global systemisk betydning G-SII'er offentliggør på årsbasis værdierne af de indikatorer, som anvendes til at beregne deres tal i overensstemmelse med den metode til identifikation, der er omhandlet i artikel 131 i direktiv 2013/36/EU. Artikel 442 Offentliggørelse af eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko:
Artikel 443 Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver Institutterne offentliggør oplysninger om deres behæftede og ubehæftede aktiver. Til dette formål anvender institutterne den regnskabsmæssige værdi pr. eksponeringsklasse fordelt på aktivkvalitet og den samlede værdi af den regnskabsmæssige værdi, der er behæftet og ubehæftet. Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver omfatter ikke oplysninger om likviditetsstøtte i en krisesituation ydet af centralbanker. Artikel 444 Offentliggørelse af oplysninger om anvendelse af standardmetoden Institutter, der beregner deres risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, offentliggør følgende oplysninger for hver af de eksponeringsklasser, der er anført i artikel 112:
Artikel 445 Offentliggørelse af eksponering mod markedsrisiko Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b) og c), offentliggør de pågældende krav særskilt for hver risiko, der er omhandlet i nævnte litraer. Endvidere offentliggøres kapitalgrundlagskrav i relation til securitiseringspositioners specifikke renterisiko særskilt. Artikel 446 Offentliggørelse af oplysninger om operationel risikostyring Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres operationelle risikostyring:
Artikel 447 Offentliggørelse af væsentlige målekriterier Institutterne offentliggør følgende væsentlige målekriterier i tabelformat:
Artikel 448 Offentliggørelse af eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen 1. Fra den 28. juni 2021 offentliggør institutterne følgende kvantitative og kvalitative oplysninger om de risici, der opstår som følge af potentielle renteændringer, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter, jf. artikel 84 og artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU:
2. Uanset stk. 1 finder kravene i denne artikels stk. 1, litra c), og denne artikels stk. 1, litra e), nr. i)-iv), ikke anvendelse på institutter, der anvender standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som er omhandlet i artikel 84, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU. Artikel 449 Offentliggørelse af eksponeringer mod securitiseringspositioner Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør følgende oplysninger særskilt for aktiviteter i handelsbeholdningen og aktiviteter uden for handelsbeholdningen:
Artikel 449a Offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) Fra den 28. juni 2022 skal store institutter, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU, offentliggøre oplysninger om ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici som defineret i den rapport, der er omhandlet i artikel 98, stk. 8, i direktiv 2013/36/EU. De i stk. 1 omhandlede oplysninger offentliggøres årligt det første år og halvårligt derefter. Artikel 450 Offentliggørelse af aflønningspolitik 1. Institutter offentliggør følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og praksis for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil:
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra k), angiver institutter, der er indrømmet en sådan undtagelse, om de er indrømmet denne undtagelse på grundlag af artikel 94, stk. 3, litra a) eller b), i direktiv 2013/36/EU. De angiver også, på hvilket af aflønningsprincipperne de anvender undtagelsen eller undtagelserne, det antal medarbejdere, der er genstand for undtagelsen eller undtagelserne, og deres samlede aflønning opdelt i fast og variabel aflønning. 2. For store institutter offentliggøres også de kvantitative oplysninger om aflønningen af institutternes samlede ledelsesorgan omhandlet i denne artikel, idet der skelnes mellem ledende og ikkeledende medlemmer. Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*15). Artikel 451 Offentliggørelse af gearingsgraden 1. Institutter, der er omfattet af syvende del, offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som beregnet i overensstemmelse med i artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven gearing:
2. Offentlige udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, offentliggør gearingsgraden uden den justering af det samlede eksponeringsmål, der er fastsat i henhold til artikel 429a, stk. 1, første afsnit, litra d). 3. I tillæg til denne artikels stk. 1, litra a) og b), bør større institutter offentliggøre gearingsgraden og opdelingen af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4, på grundlag af gennemsnit beregnet i henhold til den i artikel 430, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakt. Artikel 451a Offentliggørelse af likviditetskrav 1. Institutter, der er omfattet af sjette del, offentliggør oplysninger om deres likviditetsdækningsgrad, net stable funding ratio og likviditetsrisikostyring i overensstemmelse med denne artikel. 2. Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt:
3. Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres net stable funding ratio som beregnet i henhold til sjette del, afsnit IV:
4. Institutter offentliggør de ordninger, systemer, procedurer og strategier, som de har indført med henblik på at identificere, måle, styre og overvåge deres likviditetsrisiko, jf. artikel 86 i direktiv 2013/36/EU. AFSNIT III KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE INSTRUMENTER ELLER METODER Artikel 452 Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden for kreditrisiko, offentliggør følgende oplysninger:
Med henblik på nærværende artikels litra b) anvender institutterne eksponeringsværdien som defineret i artikel 166. Artikel 453 Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
Artikel 454 Offentliggørelse af anvendelsen af de avancerede målemetoder i forbindelse med operationel risiko Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avancerede målemetoder til beregning af deres kapitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres brug af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere denne risiko. Artikel 455 Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko Institutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 363, offentliggør følgende oplysninger:
(*15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).«" |
120) |
I artikel 456 tilføjes følgende litra:
|
121) |
Artikel 457, litra i), affattes således:
|
122) |
Artikel 458 ændres således:
|
123) |
Artikel 460 ændres således:
|
124) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 461a Alternativ standardmetode vedrørende markedsrisiko Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462, med henblik på at ændre denne forordning ved at foretage tekniske justeringer af artikel 325e, 325g-325j, 325p, 325q, 325ae, 325ak, 325am, 325ap-325at, 325av og 325ax, og specificere risikovægten for undergruppe nr. 11 i tabel 4 i artikel 325ah og risikovægtene for dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande i henhold til artikel 325ah og korrelationen af dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande i henhold til artikel 325aj i forbindelse med den alternative standardmetode omhandlet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, under hensyntagen til udviklingen i internationale reguleringsmæssige standarder. Kommissionen vedtager den i stk. 1 omhandlede delegerede retsakt senest den 31. december 2019.« |
125) |
Artikel 462 affattes således: »Artikel 462 Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og artikel 461a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013. 3. Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og artikel 461a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og artikel 461a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« |
126) |
Artikel 471, stk. 1, affattes således: »1. Uanset artikel 49, stk. 1, kan institutter i perioden fra den 31. december 2018 til den 31. december 2024 vælge ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
127) |
Artikel 493 ændres således:
|
128) |
Artikel 494 affattes således: »Artikel 494 Overgangsbestemmelser vedrørende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Uanset artikel 92a skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er eller er en del af et G-SII, fra den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 til enhver tid opfylde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
2. Uanset artikel 72b, stk. 3, skal det omfang, hvori nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3, kan medtages i nedskrivningsrelevante passivposter, fra den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 være 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4. 3. Uanset artikel 72b, stk. 3, betragtes passiver, indtil afviklingsmyndigheden for første gang vurderer, at betingelsen fastsat i litra c) i nævnte stykke er opfyldt, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 2,5 % indtil den 31. december 2021 og efter denne dato 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, forudsat at de opfylder betingelserne i artikel 72b, stk. 3, litra a) og b).« |
129) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 494a Overgangsbestemmelser for udstedelser gennem enheder med særligt formål 1. Uanset artikel 52 betragtes kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, kun som hybride kernekapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Uanset artikel 63 betragtes kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, kun som supplerende kapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
Artikel 494b Overgangsbestemmelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter 1. Uanset artikel 51 og 52 betragtes instrumenter, der er udstedt før den 27. juni 2019, som hybride kernekapitalinstrumenter indtil senest den 28. juni 2025, hvis de opfylder betingelserne i artikel 51 og 52, bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra p), q) og r). 2. Uanset artikel 62 og 63 betragtes instrumenter, der er udstedt før den 27. juni 2019, som supplerende kapitalinstrumenter indtil senest den 28. juni 2025, hvis de opfylder betingelserne i artikel 62 og 63, bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 63, litra n), o) og p). 3. Uanset artikel 72a, stk. 1, litra a), betragtes passiver, der er udstedt før den 27. juni 2019, som nedskrivningsrelevante passivposter, hvis de opfylder betingelserne i artikel 72b, bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 2, litra b), nr. ii), og artikel 72b, stk. 2, litra f)-m).« |
130) |
Artikel 497 affattes således: »Artikel 497 Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod CCP'er 1. Hvis en CCP fra et tredjeland anmoder om anerkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, kan institutterne anse denne CCP for at være en QCCP fra den dato, hvor den indgav sin ansøgning om anerkendelse til ESMA, og indtil en af følgende datoer:
2. Indtil udløbet af den frist, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og såfremt en CCP omhandlet i nævnte stykke ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, erstatter instituttet formlen til beregning af kapitalgrundlagskravet i artikel 308, stk. 2, med følgende:
hvor
3. I undtagelsestilfælde kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt og rimeligt for at undgå forstyrrelser på de internationale finansmarkeder, ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om at forlænge overgangsbestemmelserne i denne artikels stk. 1 én gang med 12 måneder.« |
131) |
I artikel 498, stk. 1, affattes første afsnit således: »1. Bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9, 10 og 11, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af direktiv 2004/39/EF den 31. december 2006.« |
132) |
Artikel 499, stk. 3, udgår. |
133) |
Artikel 500 og 501 affattes således: »Artikel 500 Justering for afhændelser i stort omfang 1. Uanset artikel 181, stk. 1, litra a), kan et institut justere sine LGD-estimater ved delvist eller helt at udligne virkningen af afhændelser i stort omfang af misligholdte eksponeringer mod realiserede LGD'er op til forskellen mellem de gennemsnitligt estimerede LGD'er for sammenlignelige misligholdte eksponeringer, der ikke er endeligt afviklet, og de gennemsnitligt realiserede LGD'er, herunder på grundlag af realiserede tab som følge af afhændelserne i stort omfang, så snart alle følgende betingelser er opfyldt:
Justeringen i første afsnit kan kun foretages indtil den 28. juni 2022, og den kan have virkning, så længe de tilsvarende eksponeringer indgår i instituttets egne LGD-estimater. 2. Institutterne underretter omgående den kompetente myndighed om, at betingelsen fastsat i stk. 1, litra c), er opfyldt. Artikel 501 Justering af risikovægtede ikkemisligholdte SMV-eksponeringer 1. Institutterne justerer de risikovægtede eksponeringsværdier af ikkemisligholdte eksponeringer mod en SMV (RWEA), som beregnes i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, efter følgende formel:
hvor
2. Ved anvendelsen af denne artikel
(*17) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).«" |
134) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 501a Justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester 1. Kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, multipliceres med en faktor på 0,75, såfremt eksponeringen opfylder alle følgende kriterier:
2. Med henblik på stk. 1, litra e), anses de genererede pengestrømme ikke for forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder følgende betingelser:
3. Institutterne indberetter den samlede værdi af eksponeringer mod infrastrukturprojektenheder beregnet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 til de kompetente myndigheder hver sjette måned. 4. Kommissionen aflægger senest den 28. juni 2022 rapport om virkningen af de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i denne forordning, på långivning til infrastrukturprojektenheder og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag. 5. Med henblik på stk. 4 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:
Artikel 501b Undtagelse fra indberetningskrav Uanset artikel 430 kan en kompetent myndighed i perioden mellem datoen for anvendelsen af denne forordnings relevante bestemmelser og datoen for den første fremsendelse af rapporter anført i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i den pågældende artikel undlade at kræve, at institutter indberetter oplysninger i det format, der er anført i skemaerne i den i artikel 430, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakt, hvis disse skemaer ikke er blevet ajourført i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.« |
135) |
I tiende del indsættes følgende artikel efter afsnit II: RAPPORTER OG REVISION AF BESTEMMELSER »Artikel 501c Tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende miljømæssige og/eller sociale mål EBA vurderer efter høring af ESRB på grundlag af de disponible data og resultaterne fra Kommissionens Ekspertgruppe på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering, om en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver eller aktiviteter, som i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige og/eller sociale mål, er berettiget. EBA vurderer navnlig:
EBA forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine resultater senest den 28. juni 2025. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.« |
136) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 504a Besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter Senest den 28. juni 2022 aflægger EBA rapport til Kommissionen om størrelser og fordeling af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter blandt institutter identificeret som G-SII'er eller O-SII'er og om potentielle afviklingshindringer og afsmitningsrisikoen i forbindelse med disse besiddelser. På grundlag af EBA's rapport aflægger Kommissionen senest den 28. juni 2023 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den hensigtsmæssige behandling af sådanne besiddelser, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag.« |
137) |
Artikel 507 affattes således: »Artikel 507 Store eksponeringer 1. EBA overvåger anvendelsen af undtagelserne, jf. artikel 390, stk. 6, litra b), artikel 400, stk. 1, litra f)-m), og artikel 400, stk. 2, litra a) og c)-g), i), j) og k), og forelægger senest den 28. juni 2021 Kommissionen en rapport om den kvantitative virkning, som fjernelsen af disse undtagelser eller indførelsen af en begrænsning for deres anvendelse ville have. I denne rapport vurderes navnlig følgende for hver undtagelse omhandlet i disse artikler:
2. Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 390, stk. 4, og artikel 401, stk. 2, vedrørende metoderne til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner, navnlig behovet for at tage hensyn til ændringer i internationale standarder, som fastlægger metoder til en sådan beregning.« |
138) |
I artikel 510 tilføjes følgende stykker: »4. EBA overvåger det beløb af krævet stabil finansiering, der dækker finansieringsrisikoen i forbindelse med de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivater inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio, navnlig den fremtidige finansieringsrisiko for disse derivatkontrakter omhandlet i artikel 428s, stk. 2, og artikel 428at, stk. 2, og aflægger rapport til Kommissionen om muligheden for at vedtage en højere faktor for krævet stabil finansiering eller en mere risikofølsom foranstaltning senest den 28. juni 2024. Denne rapport vurderer som minimum:
5. Hvis internationale standarder berører behandlingen af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater med henblik på beregning af net stable funding ratio, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant og under hensyntagen til rapporten omhandlet i stk. 4, disse ændringer af internationale standarder og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelser om behandlingen af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater kan ændres med henblik på beregning af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, for i højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner. 6. EBA overvåger den stabile finansiering, som kræves for at dække finansieringsrisikoen i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder aktiver, der modtages eller leveres i disse transaktioner, og i forbindelse med usikrede transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, og aflægger rapport til Kommissionen om, hvorvidt denne behandling er hensigtsmæssig, senest den 28. juni 2023. Denne rapport vurderer som minimum:
7. Senest den 28. juni 2024 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant og under hensyntagen til rapporten omhandlet i stk. 6, eventuelle internationale standarder og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelserne om behandlingen af værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder af aktiver, der modtages eller leveres i disse transaktioner, og behandlingen af usikrede transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder kan ændres med henblik på beregning af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, hvor den finder det hensigtsmæssigt i lyset af virkningen af den eksisterende behandling på institutternes net stable funding ratio, og med henblik på i højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner. 8. Senest den 28. juni 2025 øges de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på transaktionerne omhandlet i artikel 428r, stk. 1, litra g), artikel 428s, stk. 1, litra c), og artikel 428v, litra b), fra henholdsvis 0 % til 10 %, 5 % til 15 % og 10 % til 15 %, medmindre andet er angivet i en lovgivningsmæssig retsakt, der er vedtaget på grundlag af et forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7. 9. EBA overvåger det beløb af stabil finansiering, som kræves for at dække finansieringsrisikoen i forbindelse med institutternes beholdninger af værdipapirer til afdækning af derivatkontrakter. EBA rapporterer om behandlingens hensigtsmæssighed senest den 28. juni 2023. Denne rapport vurderer som minimum:
10. Senest den 28. juni 2023, eller et år efter at der er indgået en aftale om internationale standarder udviklet af BCBS, alt efter hvilken dato der ligger først, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant og under hensyntagen til den i stk. 9 omhandlede rapport, internationale standarder, der eventuelt udvikles af BCBS, og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen samt kapitalmarkedsunionens formål, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelserne om behandlingen af institutternes beholdninger af værdipapirer til afdækning af derivatkontrakter kan ændres med henblik på beregningen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, hvor den finder det hensigtsmæssigt i lyset af virkningen af den eksisterende behandling på institutternes net stable funding ratio og med henblik på i højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner. 11. EBA vurderer, om det er berettiget at reducere faktoren for krævet stabil finansiering for aktiver, der anvendes til at levere clearing- og afviklingsydelser for ædelmetaller såsom guld, sølv, platin og palladium, eller aktiver, der anvendes til at levere finansieringstransaktioner for ædelmetaller såsom guld, sølv, platin og palladium med en frist på 180 dage eller mindre. EBA forelægger sin rapport for Kommissionen senest den 28. juni 2021.« |
139) |
Artikel 511 affattes således: »Artikel 511 Gearing 1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt
2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede rapport tager Kommissionen hensyn til den internationale udvikling og internationalt vedtagne standarder. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.« |
140) |
Artikel 513 affattes således: »Artikel 513 Makroprudentiel regulering 1. Senest den 30. juni 2022 og derefter hvert femte år foretager Kommissionen efter høring af ESRB og EBA en vurdering af, hvorvidt den makroprudentielle regulering i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelig til at reducere den systemiske risiko i sektorer, regioner og medlemsstaterne, herunder en vurdering af:
2. Senest den 31. december 2022 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen på grundlag af høringen af ESRB og EBA rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om den i stk. 1 omhandlede vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.« |
141) |
Artikel 514 affattes således: »Artikel 514 Metode til beregning af eksponeringsværdien af derivattransaktioner 1. EBA aflægger senest den 28. juni 2023 rapport til Kommissionen om indvirkningen og den relative kalibrering af de metoder, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, til beregning af eksponeringsværdier af derivattransaktioner. 2. På grundlag af EBA's rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag om ændring af de metoder, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5.« |
142) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 518a Gennemgang af bestemmelser vedrørende »cross-default« Senest den 28. juni 2022 gennemgår og vurderer Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at kræve, at nedskrivningsrelevante passiver kan være omfattet af bail-in uden at udløse klausuler vedrørende »cross-default« i andre kontrakter, med henblik på i videst muligt omfang at styrke effektiviteten af bail-in-værktøjet og vurdere, hvorvidt der bør indgå en »no-cross-default«-bestemmelse med henblik på nedskrivningsrelevante passiver i vilkårene for eller kontrakterne vedrørende andre passiver. Om nødvendigt ledsages revisionen og vurderingen af et lovgivningsforslag.« |
143) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 519b Kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici 1. Senest den 30. september 2019 aflægger EBA rapport om indvirkningen på institutter i Unionen af internationale standarder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. 2. Senest den 30. juni 2020 forelægger Kommissionen under hensyntagen til resultaterne af den i stk. 1 omhandlede rapport og de internationale standarder og de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit IV, kapitel 1a og 1b, en rapport sammen med et lovgivningsforslag, hvis det er relevant, for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan internationale standarder om passende kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko skal gennemføres.« |
144) |
I tiende del indsættes følgende afsnit: »AFSNIT IIa GENNEMFØRELSE AF REGLER Artikel 519c Overholdelsesværktøj 1. EBA udvikler et elektronisk værktøj, som kan lette institutternes overholdelse af denne forordning og direktiv 2013/36/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre denne forordning og nævnte direktiv. 2. Værktøjet omhandlet i stk. 1 skal som minimum sætte hvert institut i stand til:
|
145) |
Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 50a, stk. 2, affattes således: »2. En CCP beregner den hypotetiske kapital på følgende måde:
hvor
|
2) |
Artikel 50b affattes således: »Artikel 50b Generelle regler for beregning af KCCP For beregningen af KCCP omhandlet i artikel 50a, stk. 2, gælder følgende bestemmelser:
Med henblik på denne artikel, litra a), nr. ii), anvender CCP'erne den metode, der er anført i artikel 223 i forordning (EU) nr. 575/2013 med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer, der er fastsat i artikel 224 i nævnte forordning, til beregning af eksponeringsværdien.« |
3) |
Artikel 50c, stk. 1, litra d) og e), udgår. |
4) |
I artikel 50d udgår litra c). |
5) |
Artikel 89, stk. 5a, affattes således: »5a. I overgangsperioden, jf. artikel 497 i forordning (EU) nr. 575/2013, medtager en CCP som omhandlet i nævnte artikel i de oplysninger, den skal indberette i henhold til denne forordnings artikel 50c, stk. 1, den samlede initialmargen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 140), i forordning (EU) nr. 575/2013, som den har modtaget fra sine clearingmedlemmer, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
|
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning finder anvendelse fra den 28. juni 2021 med de undtagelser, der er anført i stk. 3-8.
3. Følgende numre i denne forordnings artikel 1 finder anvendelse fra 27. juni 2019:
a) |
nr. 1), der indeholder bestemmelserne om anvendelsesområde og tilsynsbeføjelser |
b) |
nr. 2), der indeholder definitionerne, medmindre de udelukkende vedrører bestemmelser, der i henhold til nærværende artikel finder anvendelse fra en anden dato, idet de i så fald finder anvendelse fra denne anden dato |
c) |
nr. 3), litra b), nr. 6), litra c), nr. 8), nr. 9) for så vidt angår artikel 13 i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 12) for så vidt angår artikel 18, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 14)-17), nr. 19)-44), nr. 47), nr. 128) og 129), der indeholder bestemmelserne om kapitalgrundlag og bestemmelserne om indførelse af nye krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver |
d) |
nr. 9) for så vidt angår bestemmelserne om virkningen af de nye securitiseringsregler fastsat i artikel 14 i forordning (EU) nr. 575/2013 |
e) |
nr. 57), der indeholder bestemmelserne om risikovægtene for multilaterale udviklingsbanker, og nr. 58), der indeholder bestemmelserne om risikovægtene for internationale organisationer |
f) |
nr. 53) for så vidt angår artikel 104b i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 89) og 90), nr. 118) for så vidt angår artikel 430b i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 124), der indeholder bestemmelserne om indberetningskrav vedrørende markedsrisiko |
g) |
nr. 130), der indeholder bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod CCP'er, |
h) |
nr. 133) for så vidt angår bestemmelserne om afhændelser i stort omfang i artikel 500 i forordning (EU) nr. 575/2013 |
i) |
nr. 134) for så vidt angår artikel 501b i forordning (EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelserne om fritagelse for indberetning |
j) |
nr. 144), der indeholder bestemmelserne om overholdelsesværktøjet |
k) |
bestemmelserne, som pålægger De Europæiske Tilsynsmyndigheder eller ESRB at forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder og rapporter, bestemmelserne, som pålægger Kommissionen at udarbejde rapporter, og bestemmelserne, som tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, bestemmelserne om revision og lovgivningsmæssige forslag og bestemmelserne, der pålægger De Europæiske Tilsynsmyndigheder at udstede retningslinjer, dvs. nr. 2), litra b), nr. 12) for så vidt angår artikel 18, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 18), litra b), nr. 31) for så vidt angår artikel 72b, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 38) for så vidt angår artikel 78a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 57), litra b), nr. 60) for så vidt angår artikel 124, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 63) for så vidt angår artikel 132a, stk. 4, i forordning (EU) Nr. 575/2013, nr. 67) for så vidt angår artikel 164, stk. 8 og 9, i forordning (EU) Nr. 575/2013), nr. 74) for så vidt angår artikel 277, stk. 5, og 279a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 89) for så vidt angår artikel 325, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 90) for så vidt angår artikel 325u, stk. 5, artikel 325w, stk. 8, artikel 325ap, stk. 3, artikel 325az, stk. 8 og 9, artikel 325bd, stk. 7, artikel 325be, stk. 3, artikel 325bf, stk. 9, artikel 325bg, stk. 4, artikel 325bh, stk. 3, artikel 325bk, stk. 3 og artikel 325bp, stk. 12, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 93) for så vidt angår artikel 390, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 94), nr. 96) for så vidt angår artikel 394, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 98), litra b), nr. 104) for så vidt angår artikel 403, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 109), litra b), nr. 111), litra b), nr. 118) for så vidt angår artikel 430, stk. 7 og 8, artikel 430b, stk. 6, og artikel 430c i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 119) for så vidt angår artikel 432, stk. 1, og 2, og artikel 434a i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 123), nr. 124), nr. 125), nr. 134) for så vidt angår artikel 501a, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 135), nr. 136), nr. 137), nr. 138), nr. 139), nr. 140), nr. 141), nr. 142) og nr. 143). |
Uden at det berører første afsnit, litra f), finder bestemmelserne om offentliggørelse og om indberetning og rapportering anvendelse fra datoen for anvendelsen af det krav, som offentliggørelsen eller indberetningen eller rapporteringen vedrører.
4. Følgende numre i denne forordnings artikel 1 finder anvendelse fra 28. december 2020:
a) |
nr. 6), litra a), b) og d), nr. 7) og nr. 12), for så vidt angår artikel 18, stk. 1, første afsnit, og artikel 18, stk. 2-8, i forordning (EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelserne om tilsynsmæssig konsolidering |
b) |
nr. 60), der indeholder bestemmelserne om eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, nr. 67), der indeholder bestemmelserne om tab givet misligholdelse, og nr. 122), der indeholder bestemmelserne om makroprudentiel eller systemisk risiko identificeret på medlemsstatsplan. |
5. Denne forordnings artikel 1, nr. 46), litra b), der indeholder bestemmelserne om indførelsen af nye krav til kapitalgrundlag for G-SII'er, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
6. Nærværende forordnings artikel 1, nr. 53), for så vidt angår artikel 104a i forordning (EU) nr. 575/2013, og nærværende forordnings artikel 1, nr. 55) og 69), der indeholder bestemmelserne om indførelsen af nye krav til kapitalgrundlag for markedsrisiko, finder anvendelse fra den 28. juni 2023.
7. Denne forordnings artikel 1, nr. 18), for så vidt angår artikel 36, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelsen om undtagelsen fra fradrag af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, finder anvendelse fra 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, som er omhandlet i artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.
8. Denne forordnings artikel 1, nr. 126), der indeholder bestemmelserne om undtagelserne fra fradrag i aktiebeholdninger, finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.
(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(6) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 80.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og resecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (EUT L 329 af 14.12.2010, s. 3).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
(13) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
BILAG
Bilag II ændres således:
1) |
Punkt 1, litra e), affattes således:
|
2) |
Punkt 2, litra d), affattes således:
|
3) |
Punkt 3 affattes således:
|
7.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 150/226 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/877
af 20. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet for Finansiel Stabilitet offentliggjorde den 9. november 2015 Total Loss-absorbing Capacity (TLAC) Term Sheet (»TLAC-standarden«), der blev godkendt af G-20 i november 2015. Formålet med TLAC-standarden er at sikre, at globale systemisk vigtige banker, kaldet globale systemisk vigtige institutter (»G-SII'er«) i EU-regelsættet, har den nødvendige tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at hjælpe med at sikre, at disse institutter kan fortsætte ned at udføre kritiske funktioner ved og umiddelbart efter en afvikling uden at bringe skatteydernes midler, dvs. offentlige midler, eller den finansielle stabilitet i fare. I sin meddelelse af 24. november 2015»Hen imod fuldførelsen af bankunionen« forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovgivningsforslag inden udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres I EU-retten inden den internationalt fastsatte frist i 2019. |
(2) |
Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (»MREL-kravet«), der finder anvendelse på alle kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter), der er etableret i Unionen, samt på enhver anden enhed som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (4) (enheder). Da TLAC-standarden og MREL-kravet har samme mål om at sikre, at institutter og enheder etableret i Unionen har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et fælles regelsæt. I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for G-SII'er (»TLAC-minimumskravet«) indføres i EU-lovgivningen gennem ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5), mens det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav til ikke-G-SII'er, der benævnes MREL-kravet, bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (6). Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 806/2014, som ændret ved nærværende forordning, om institutters og enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet bør anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (7) og direktiv 2014/59/EU. |
(3) |
Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede regler i de medlemsstater, som deltager i den fælles afviklingsmekanisme (SRM), om gennemførelsen af TLAC-standarden, skaber yderligere omkostninger og retsusikkerhed og gør det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter og enheder. Manglen på harmoniserede EU-regler fører ligeledes til konkurrencefordrejninger på det indre marked, da institutternes og enhedernes omkostninger ved at opfylde de eksisterende krav og TLAC-standarden kan være meget forskellige i de medlemsstater, der deltager i SRM. Det er derfor nødvendigt at fjerne disse hindringer for det indre markeds funktion og at undgå konkurrencefordrejninger som følge af manglende harmoniserede regler om gennemførelsen af TLAC-standarden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |
(4) |
I overensstemmelse med TLAC-standarden bør både SPE-afviklingsstrategien (single point of entry) og MPE-afviklingsstrategien (multiple point of entry) fortsat anerkendes i forordning (EU) nr. 806/2014. Ifølge SPE-afviklingsstrategien afvikles blot én koncernenhed (normalt moderselskabet), hvorimod andre koncernenheder (normalt driftsdatterselskaber) ikke afvikles, idet deres tab og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal afvikles. Ifølge MPE-afviklingsstrategien kan mere end én koncernenhed afvikles. Det er vigtigt, at enheder, der skal afvikles (»afviklingsenheder«), dvs. de enheder der kan iværksættes afviklingsforanstaltninger over for, tillige med deres datterselskaber (»afviklingskoncerner«), identificeres klart for at kunne anvende den ønskede afviklingsstrategi effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af anvendelsen af de regler om tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, som institutter og enheder bør anvende. Det er derfor nødvendigt at indføre begreberne »afviklingsenhed« og »afviklingskoncern« og at ændre forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår koncernafviklingsplanlægning for udtrykkeligt at pålægge Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«) at identificere afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i en koncern og på passende vis overveje konsekvenserne af en planlagt foranstaltning i koncernen for at sikre effektiv koncernafvikling. |
(5) |
Afviklingsinstansen bør sikre, at institutter og enheder har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i tilfælde af afvikling med minimal indvirkning på skatteyderne og den finansielle stabilitet. Dette bør opnås ved, at institutter opfylder et institutspecifikt MREL-krav som fastlagt i forordning (EU) nr. 806/2014. |
(6) |
Med henblik på at tilpasse de nævnere, der anvendes til at måle institutters og enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, til de nævnere, der er fastlagt i TLAC-standarden, bør MREL-kravet udtrykkes som en procentdel af det relevante instituts eller den relevante enheds samlede risikoeksponering og af det samlede eksponeringsmål, og institutter og enheder bør på samme tid opfylde de niveauer, der følger af de to målinger. |
(7) |
For at sikre lige konkurrencevilkår for institutter og enheder, der er etableret i Unionen, herunder på globalt plan, bør kriterierne for passiver, der er omfattet af bail-in, med henblik på MREL-kravet tilpasses nøje til de fastsatte kriterier i forordning (EU) nr. 575/2013 for TLAC-minimumskravet, men være i overensstemmelse med de supplerende justeringer og krav, der er indført i nærværende forordning. Navnlig bør visse gældsinstrumenter med en indbygget derivatkomponent såsom visse strukturerede obligationer på visse betingelser kunne opfylde MREL-kravet, hvis de har en fast eller stigende hovedstol, som skal tilbagebetales ved udløb, og som er kendt på forhånd, mens kun et yderligere afkast er knyttet til denne derivatkomponent og afhænger af udviklingen i et referenceaktiv. I lyset af disse betingelser forventes disse gældsinstrumenter at være meget tabsabsorberende og nemt at kunne omfattes af bail-in ved afvikling. Hvis institutterne eller enhederne har et kapitalgrundlag, der overstiger kapitalgrundlagskravene, bør dette forhold ikke i sig selv påvirke afgørelser vedrørende fastsættelsen af MREL-kravet. Desuden bør institutterne og enhederne have mulighed for at opfylde enhver del af deres MREL-krav med kapitalgrundlag. |
(8) |
De passiver, som anvendes til at opfylde MREL-kravet, omfatter i princippet alle passiver knyttet til almindelige usikrede kreditorer (ikkeefterstillede passiver), medmindre de ikke opfylder specifikke kriterier fastlagt i denne forordning. For at forbedre afviklingsmulighederne for institutter og enheder gennem en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet bør Afviklingsinstansen være i stand til at kræve, at MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, navnlig når der er klare tegn på, at kreditorer omfattet af bail-in sandsynligvis vil lide tab ved afvikling, der er større end de tab, de ville lide ved almindelig insolvensbehandling. Afviklingsinstansen bør vurdere behovet for at kræve, at institutter og enheder opfylder MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, når omfanget af passiver, der er udelukket fra anvendelse af bail-in-værktøjet, når en bestemt tærskel inden for en kategori af passiver, som omfatter MREL-nedskrivningsrelevante passiver. Institutter og enheder bør opfylde MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver i det omfang, der er nødvendigt for at undgå, at deres kreditorer lider tab, der er større end de tab, disse kreditorer ville have lidt ved almindelig insolvensbehandling. |
(9) |
Ethvert krav om efterstillelse af gældsinstrumenter stillet af Afviklingsinstansen vedrørende MREL-kravet bør ikke berøre den mulighed for delvis at opfylde TLAC-minimumskravet med ikkeefterstillede gældsinstrumenter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013, som TLAC-standarden tillader. For afviklingsenheder i G-SII'er, afviklingsenheder i afviklingskoncerner med aktiver på over 100 mia. EUR (»top-tier banks«) og afviklingsenheder i afviklingskoncerner med aktiver på under 100 mia. EUR, som den nationale afviklingsmyndighed vurderer med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende, under hensyntagen til forekomst af indskud og mangel på gældsinstrumenter i finansieringsmodellen, begrænset adgang til kapitalmarkederne for nedskrivningsrelevante passiver og afhængighed af egentlig kernekapital til at opfylde MREL-kravet, bør Afviklingsinstansen kunne kræve, at en del af MREL-kravet svarende til niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 27, stk. 7, i forordning (EU) nr. 806/2014, som ændret ved nærværende forordning, opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, herunder kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav, der er fastsat i direktiv 2013/36/EU. |
(10) |
Afviklingsinstansen bør efter anmodning fra en afviklingsenhed kunne reducere den del af MREL-kravet, der skal opfyldes med kapitalgrundlag og efterstillede passiver, indtil en grænse svarende til den del af reduktionen, der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med det TLAC-minimumskrav, der er fastsat i nævnte forordning. Afviklingsinstansen bør i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne kræve, at MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, for så vidt det samlede krav om efterstillelse i form af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivposter på grund af institutters og enheders forpligtelse til at opfylde TLAC-minimumskravet, MREL-kravet og, hvis det er relevant, det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, ikke overstiger niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 27, stk. 7, i forordning (EU) nr. 806/2014, som ændret ved nærværende forordning, eller den i nærværende forordning fastsatte formel, der er baseret på de tilsynsmæssige krav i søjle 1 og 2 og det kombinerede bufferkrav, alt efter hvad der er højest. |
(11) |
For specifikke »top-tier banks« bør Afviklingsinstansen på betingelser, som den skal vurdere, begrænse niveauet for minimumskravet om efterstillelse til en vis tærskel, idet der også tages hensyn til den eventuelle risiko for en uforholdsmæssig påvirkning af disse institutters forretningsmodel. Denne begrænsning bør ikke berøre muligheden for at pålægge et krav om efterstillelse, der ligger over denne grænse, gennem krav om efterstillelse i henhold til søjle 2, dog også med forbehold af de betingelser, der gælder for søjle 2, på grundlag af alternative kriterier, nemlig hindringer for afvikling, eller afviklingsstrategiens gennemførlighed og troværdighed eller instituttets risikoprofil. |
(12) |
MREL-kravet bør give institutter og enheder mulighed for at absorbere tab, der forventes ved afvikling eller på det tidspunkt, hvor instituttet eller enheden ikke er levedygtig(t), alt efter hvad der er relevant, og for at blive rekapitaliseret efter gennemførelsen af foranstaltningerne fastlagt i afviklingsplanen eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Afviklingsinstansen bør på grundlag af den afviklingsstrategi, som de har valgt, behørigt begrunde det pålagte MREL-niveau og bør uden ugrundet ophold revidere dette niveau for at afspejle eventuelle ændringer i niveauet for det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU. Det pålagte MREL-niveau bør være summen af det tab, der forventes ved afvikling, som svarer til instituttets eller enhedens kapitalgrundlagskrav og det rekapitaliseringsbeløb, som giver instituttet eller enheden mulighed for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, som er nødvendigt for at kunne få tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter inden for rammerne af den valgte afviklingsstrategi efter afviklingen eller efter udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne. Afviklingsinstansen bør ned- eller opjustere rekapitaliseringsbeløbene for at tage hensyn til eventuelle ændringer som følge af de foranstaltninger, der er fastsat i afviklingsplanen. |
(13) |
Afviklingsinstansen bør kunne øge rekapitaliseringsbeløbet for at sikre tilstrækkelig markedstillid til instituttet eller enheden efter gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Det krævede niveau for markedstillidsbufferen bør give instituttet eller enheden mulighed for fortsat at opfylde betingelserne for tilladelse i en passende periode, herunder ved at give instituttet eller enheden mulighed for at dække omkostningerne forbundet med omstruktureringen af sine aktiviteter efter afvikling, og at opretholde en tilstrækkelig markedstillid. Markedstillidsbufferen bør fastsættes ud fra en del af det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU. Afviklingsinstansen bør nedjustere niveauet for markedstillidsbufferen, hvis et lavere niveau er tilstrækkeligt til at sikre en tilstrækkelig markedstillid, eller bør opjustere dette niveau, såfremt et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter foranstaltningerne fastlagt i afviklingsplanen fortsat opfylder betingelserne for tilladelse i en passende periode, og at der opretholdes en tilstrækkelig markedstillid. |
(14) |
I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 (8) bør Afviklingsinstansen undersøge investorgrundlaget for et enkelt instituts eller en enkelt enheds MREL-instrumenter. Hvis en betydelig del af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af detailinvestorer, som muligvis ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger om relevante risici, kan dette i sig selv udgøre en hindring for afvikling. Hvis en stor andel af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af andre institutter eller enheder, kan de systemiske konsekvenser af en nedskrivning eller konvertering derudover også udgøre en hindring for afvikling. Hvis Afviklingsinstansen konstaterer en sådan hindring for afvikling som følge af størrelsen og karakteren af et bestemt investorgrundlag, bør den kunne henstille til et institut eller en enhed, at instituttet eller enheden afhjælper denne hindring. |
(15) |
For at forbedre G-SII'ers afviklingsmuligheder bør Afviklingsinstansen være i stand til at pålægge dem et institutspecifikt MREL-krav ud over TLAC-minimumskravet fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013. Dette institutspecifikke MREL-krav bør pålægges, hvis TLAC-minimumskravet ikke er tilstrækkeligt til at absorbere tab og til at rekapitalisere et G-SII med den valgte afviklingsstrategi. |
(16) |
Ved fastsættelsen af MREL-niveauet bør Afviklingsinstansen tage hensyn til graden af et instituts eller en enheds systemiske betydning og de potentielle negative virkninger for den finansielle stabilitet, hvis det bliver nødlidende. Afviklingsinstansen bør tage hensyn til behovet for lige konkurrencevilkår mellem G-SII'er og andre sammenlignelige institutter eller enheder med systemisk betydning i de deltagende medlemsstater. MREL-kravet til institutter eller enheder, der ikke er G-SII'er, men hvis systemiske betydning i de deltagende medlemsstater er sammenlignelig med G-SII'ers systemiske betydning, bør således ikke afvige uforholdsmæssigt fra niveauet for og sammensætningen af det generelt fastsatte MREL-krav for G-SII'er. |
(17) |
I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutter eller enheder, der er identificeret som afviklingsenheder, kun omfattes af MREL-kravet på konsolideret afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder bør for at opfylde MREL-kravet således være forpligtet til at udstede nedskrivningsrelevante instrumenter og elementer til eksterne tredjepartskreditorer, som ville være omfattet af bail-in, hvis afviklingsenheden kommer under afvikling. |
(18) |
Institutter eller enheder, der ikke er afviklingsenheder, bør opfylde MREL-kravet på individuelt niveau. Disse institutters eller enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov bør generelt dækkes af deres respektive afviklingsenheder gennem disse afviklingsenheders direkte eller indirekte erhvervelse af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af disse institutter eller enheder og gennem nedskrivning eller konvertering af disse instrumenter til ejerskabsinstrumenter, når institutterne eller enhederne ikke længere er levedygtige. Det MREL-krav, der finder anvendelse på institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør således anvendes sammen og i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på afviklingsenheder. Det bør give Afviklingsinstansen mulighed for at afvikle en afviklingskoncern uden at afvikle visse af koncernens datterselskaber og dermed undgå potentielle forstyrrelser af markedet. Anvendelsen af MREL-kravet på institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør være i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi og bør navnlig ikke ændre ejerskabsforholdet mellem institutter eller enheder og deres afviklingskoncern efter rekapitaliseringen af disse institutter eller enheder. |
(19) |
Hvis både afviklingsenheden eller moderselskabet og disses datterselskaber er etableret i samme medlemsstat og er en del af samme afviklingskoncern, bør Afviklingsinstansen kunne dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for disse datterselskaber, som ikke er afviklingsenheder, eller tillade dem at opfylde MREL-kravet med garantier med sikkerhedsstillelse mellem moderselskabet og dets datterselskaber, som kan udløses, når tilsvarende tidsfrister som dem, der gælder for nedskrivningen eller konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver, er opfyldt. Den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien bør være meget likvid og have mindst mulig markeds- og kreditrisiko. |
(20) |
I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 kan de kompetente myndigheder dispensere fra anvendelsen af visse solvens- og likviditetskrav på kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ (»samarbejdsnetværk«), når en række specifikke betingelser er opfyldt. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne samarbejdsnetværk, bør Afviklingsinstansen også kunne dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for sådanne kreditinstitutter og det centrale organ, på betingelser, der svarer til dem, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, når kreditinstitutterne og det centrale organ er etableret i samme medlemsstat. Afviklingsinstansen bør også kunne behandle kreditinstitutterne og det centrale organ som en helhed, når de vurderer betingelserne for afvikling afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber. Afviklingsinstansen bør kunne sikre efterlevelse af det eksterne MREL-krav for afviklingskoncernen som helhed på forskellige måder afhængigt af egenskaberne ved den enkelte koncerns solidaritetsmekanisme ved at medregne nedskrivningsrelevante passiver for enheder, som Afviklingsinstansen i overensstemmelse med afviklingsplanen har pålagt at udstede instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, uden for afviklingskoncernen. |
(21) |
De kompetente myndigheder, afviklingsmyndighederne og Afviklingsinstansen bør på passende vis håndtere og afhjælpe enhver manglende opfyldelse af TLAC-minimumskravet og MREL-kravet. Da manglende opfyldelse af disse krav kan udgøre en hindring for et instituts eller en koncerns afvikling, bør de eksisterende procedurer til at fjerne hindringer for afviklingen afkortes med henblik på en hurtig håndtering af eventuel manglende opfyldelse af kravene. Afviklingsinstansen bør ligeledes kunne pålægge institutterne eller enhederne at ændre nedskrivningsrelevante instrumenters og posters løbetidsprofiler og at udarbejde og gennemføre planer for at genoprette niveauet i henhold til disse krav. Afviklingsinstansen bør ligeledes kunne forbyde visse udlodninger, hvis den mener, at et institut eller en enhed ikke opfylder det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, når de betragtes i tillæg til MREL-kravet. |
(22) |
Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten og friheden til at drive egen virksomhed, og den skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. |
(23) |
Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte ensartede regler med henblik på EU-regelsættet for genopretning og afvikling af institutter og enheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage denne forordning i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(24) |
For at sikre en tilstrækkelig frist for anvendelsen af denne forordning bør den finde anvendelse fra 28. december 2020 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 806/2014
Forordning (EU) nr. 806/2014 ændres som følger:
1) |
Artikel 3, stk. 1, ændres som følger:
|
2) |
Artikel 7, stk. 3, litra d), affattes således:
|
3) |
Artikel 8 ændres som følger:
|
4) |
Artikel 10 ændres som følger:
|
5) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 10a Beføjelse til at forbyde visse udlodninger 1. Hvis en enhed er i en situation, hvor den opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til hvert af kravene i artikel 141a, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, men den ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til de krav, der er omhandlet i stk. 12d og 12e i nærværende forordning, ved beregning i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 12a, stk. 2, litra a), har Afviklingsinstansen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 beføjelse til at forbyde, at en enhed udlodder mere end det maksimale udlodningsbeløb vedrørende minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (M-MUB) beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 ved en af følgende foranstaltninger:
Hvis en enhed befinder sig i den situation, der er omhandlet i stk. 1, underretter den straks den nationale afviklingsmyndighed og Afviklingsinstansen herom. 2. I den situation, der er omhandlet i stk. 1, vurderer Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder eventuelt ECB, uden unødvendig forsinkelse, om den skal udøve den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til alle følgende elementer:
Afviklingsinstansen gentager sin vurdering af, hvorvidt den skal udøve beføjelsen i stk. 1, mindst en gang om måneden, så længe enheden fortsat er i den situation, der er omhandlet i stk. 1. 3. Hvis Afviklingsinstansen konstaterer, at enheden stadig befinder sig i den situation, der er omhandlet i stk. 1, ni måneder efter en sådan situation er blevet meddelt af enheden, udøver Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder eventuelt ECB, den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, undtagen hvis Afviklingsinstansen efter en vurdering konstaterer, at mindst to af følgende betingelser er opfyldt:
Hvis den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, finder anvendelse, underretter Afviklingsinstansen de kompetente myndigheder, herunder eventuelt ECB, om sin afgørelse og redegør skriftligt for sin vurdering. Afviklingsinstansen gentager hver måned sin vurdering af, om undtagelsen omhandlet i første afsnit finder anvendelse. 4. M-MUB beregnes ved at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. M-MUB reduceres med ethvert beløb, som følger af enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) eller c). 5. Den sum, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
6. Den faktor, der er omhandlet i stk. 4, fastlægges som følger:
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
hvor »Qn« = den berørte kvartils ordenstal.« |
6) |
Artikel 12 erstattes af følgende: »Artikel 12 Minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Afviklingsinstansen fastlægger efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er omhandlet i artikel 12a-12i, uden at dette berører nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, som til enhver tid skal overholdes af enheder og koncerner som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og af enheder og koncerner, der er omhandlet artikel 7, stk. 4, litra b), og i artikel 7, stk. 5, når betingelserne for anvendelse af disse stykker er opfyldt. 2. Enheder, der er omhandlet i stk. 1, herunder enheder, der indgår i koncerner, indberetter de i artikel 45i, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2014/59/EU omhandlede oplysninger til den nationale afviklingsmyndighed i den deltagende medlemsstat, hvor de er etableret. Den nationale afviklingsmyndighed fremsender uden ugrundet ophold de i første afsnit omhandlede oplysninger til Afviklingsinstansen. 3. De nationale afviklingsmyndigheder skal i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 9 efter høring af de kompetente myndigheder fastlægge de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er omhandlet i artikel 12a-12i, uden at dette berører nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, som enheder som omhandlet i artikel 7, stk. 3, til enhver tid skal overholde. I denne forbindelse finder proceduren i artikel 31 anvendelse. 4. Afviklingsinstansen foretager en fastlæggelse i henhold til denne artikels stk. 1 parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingsplaner i henhold til artikel 8. 5. Afviklingsinstansen retter sin afgørelse om fastlæggelse til de nationale afviklingsmyndigheder. De nationale afviklingsmyndigheder gennemfører Afviklingsinstansens instrukser i overensstemmelse med artikel 29. Afviklingsinstansen pålægger de nationale afviklingsmyndigheder at kontrollere og sikre, at enheder og koncerner opfylder de i nærværende artikels stk. 1 fastsatte krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. 6. Afviklingsinstansen underretter ECB og EBA om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, den har fastlagt for hver enhed og koncern i henhold til stk. 1. 7. Med henblik på at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af denne artikel udsteder Afviklingsinstansen retningslinjer og sender instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder vedrørende specifikke enheder eller koncerner. Artikel 12a Anvendelse og beregning af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder sikrer, at de i artikel 12, stk. 1 og 3, omhandlede enheder til enhver tid opfylder kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis det kræves i henhold til og i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 12b-12i. 2. Det i denne artikels stk. 1 omhandlede krav beregnes efter artikel 12d, stk. 3, 4 eller 6, alt efter hvad der er relevant, som kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, udtrykt som procentdele af:
Artikel 12b Undtagelse fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Uanset artikel 12a skal Afviklingsinstansen undtage realkreditinstitutter, som finansieres med dækkede obligationer, og som i henhold til national ret ikke må modtage indskud, fra kravet fastlagt i artikel 12a, stk. 1, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Institutter, der er undtaget fra kravet fastsat i artikel 12, stk. 1, er ikke omfattet af konsolideringen som omhandlet i artikel 12f, stk. 1. Artikel 12c Nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder 1. Passiver indgår kun i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis de opfylder betingelserne fastsat i følgende artikler i forordning (EU) nr. 575/2013:
Når der i nærværende forordning henvises til kravene i artikel 92a eller 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, består nedskrivningsrelevante passiver i forbindelse med disse artikler, uanset nærværende stykkes første afsnit, af nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 72k i nævnte forordning (og fastlagt i overensstemmelse med anden del, afsnit I, kapitel 5a, i nævnte forordning. 2. Passiver hidrørende fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, såsom strukturerede obligationer, der opfylder kravene i første afsnit i stk. 1, undtagen litra l) i artikel 72a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, indgår i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt:
De gældsinstrumenter, som er omhandlet i første afsnit, herunder deres indbyggede derivater, er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af sådanne instrumenter er ikke omfattet af artikel 49, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU. De i første afsnit omhandlede passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver for så vidt angår den del af passiverne, der svarer til hovedstolen som omhandlet i nævnte afsnits litra a) eller til det faste eller stigende beløb som omhandlet i nævnte afsnits litra b). 3. Hvis passiver udstedes af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en eksisterende aktionærer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, skal disse passiver medregnes i denne afviklingsenheds kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
4. Med forbehold af minimumskravet i artikel 12d, stk. 4, eller artikel 12e, stk. 1, litra a), sikrer Afviklingsinstansen på eget initiativ efter høring af den nationale afviklingsmyndighed eller efter forslag fra en national afviklingsmyndighed, at en del af kravet omhandlet i artikel 12f svarende til 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII'er eller afviklingsenheder omfattet af artikel 12d, stk. 4 eller 5, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Afviklingsinstansen kan tillade, at et niveau, der er lavere end 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, men højere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af formlen (1-(X1/X2)) × 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII'er, eller afviklingsenheder omfattet af artikel 12d, stk. 4 eller 5, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at alle betingelserne fastsat i artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, og hvor, i lyset af den reduktion, der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i nævnte forordning:
Hvis anvendelsen af dette stykkes første afsnit, for afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 12d, stk. 4, medfører et krav på over 27 % af den samlede risikoeksponering, begrænser Afviklingsinstansen for den pågældende afviklingsenhed den del af kravet i artikel 12f, som skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, til et beløb svarende til 27 % af den pågældende afviklingsenheds samlede risikoeksponering, hvis Afviklingsinstansen har vurderet:
Ved vurderingen omhandlet i andet afsnit tager Afviklingsinstansen også hensyn til risikoen for en uforholdsmæssig påvirkning af den pågældende afviklingsenheds forretningsmodel. For afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 12d, stk. 5, finder nærværende stykkes andet afsnit ikke anvendelse. 5. For afviklingsenheder, der hverken er G-SII'er eller afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 12d, stk. 4 eller 5, kan Afviklingsinstansen på eget initiativ efter høring af den nationale afviklingsmyndighed eller efter forslag fra en national afviklingsmyndighed beslutte, at en del af kravet omhandlet i artikel 12f på op til 8 % af enhedens samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, og den formel, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, alt efter hvad der er højest, skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver omhandlet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Når Afviklingsinstansen inden for en kategori af passiver, som omfatter nedskrivningsrelevante passiver, fastslår, at summen af de passiver, der er udelukket eller med rimelig sandsynlighed kan forventes at blive udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 27, stk. 3 eller 5, beløber sig til mere end 10 % af den pågældende kategori, skal Afviklingsinstansen vurdere den risiko, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra b). 6. Med henblik på stk. 4, 5 og 7 skal derivatpassiver medtages i de samlede passiver, forudsat at modparters nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav, kan opfylde kravene i stk. 4, 5 og 7. 7. Uanset denne artikels stk. 3 kan Afviklingsinstansen beslutte, at kravet omhandlet i denne forordnings artikel 12f skal opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII'er, eller afviklingsenheder, der er omfattet af denne forordnings artikel 12d, stk. 4 eller 5, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter eller passiver, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, i det omfang, at summen af dette kapitalgrundlag samt disse instrumenter og passiver på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at opfylde det kombinerede bufferkrav og de krav, der er omhandlet i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013, og nærværende forordnings artikel 12d, stk. 4, og artikel 12f, ikke overstiger den højeste af følgende værdier:
8. Afviklingsinstansen kan udøve den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 7, over for afviklingsenheder, der er G-SII'er eller er omfattet af artikel 12d, stk. 4 eller 5, og som opfylder en af betingelserne fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, op til en grænse på 30 % af det samlede antal af alle de afviklingsenheder, der er G-SII'er eller er omfattet af artikel 12d, stk. 4 eller 5, og for hvilke Afviklingsinstansen fastsætter kravet i artikel 12f. Afviklingsinstansen overvejer betingelserne på følgende måde:
For så vidt angår de procentdele, der er omhandlet i første og andet afsnit, runder Afviklingsinstansen det tal, der fremkommer ved beregningen, op til nærmeste hele tal. 9. Efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, træffer Afviklingsinstansen de beslutninger, der er omhandlet i stk. 5 eller 7. Når Afviklingsinstansen træffer disse beslutninger, tager den også hensyn til:
Artikel 12d Fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav fastlægges af Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, på grundlag af følgende kriterier:
2. Hvis afviklingsplanen omfatter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger eller udøvelse af beføjelsen til at nedskrive og konvertere relevante kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 21, i overensstemmelse med det relevante scenario som omhandlet i artikel 8. stk. 6, skal det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav svare til et beløb, der er tilstrækkeligt til at sikre, at:
Hvis enheden ifølge afviklingsplanen skal opløses ved almindelig insolvensbehandling eller andre tilsvarende nationale procedurer, vurderer Afviklingsinstansen, om det er begrundet at begrænse det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav for den pågældende enhed, så det ikke overstiger et beløb, der er tilstrækkeligt til at absorbere tab i henhold til første afsnit, litra a). Afviklingsinstansen skal i sin vurdering navnlig evaluere den begrænsning, der er omhandlet i andet afsnit, for så vidt angår eventuel indvirkning på den finansielle stabilitet og på risikoen for afsmitning på det finansielle system. 3. Det beløb, der henvises til i stk. 2, første afsnit, er for afviklingsenheder følgende:
Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra a), divideret med den samlede risikoeksponering. Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra b), divideret med det samlede eksponeringsmål. Ved fastsættelsen af det individuelle krav i dette stykkes første afsnit, litra b), tager Afviklingsinstansen højde for kravene i artikel 27, stk. 7. Ved fastsættelsen af de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i de foregående afsnit:
Afviklingsinstansen skal være i stand til at øge kravet i første afsnit, litra a), nr. ii), med et passende beløb, der er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afvikling er i stand til at opretholde tilstrækkelig markedstillid i en passende periode på højst et år). Hvis dette stykkes sjette afsnit finder anvendelse, skal beløbet omhandlet i nævnte afsnit svare til det kombinerede bufferkrav, der skal finde anvendelse efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne, minus det beløb, der er omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU. Beløbet omhandlet i dette stykkes sjette afsnit nedjusteres, hvis Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, fastslår, at det vil være muligt og troværdigt, at et lavere beløb er tilstrækkeligt til at opretholde markedstilliden og sikre både instituttets eller den i artikel 12, stk. 1, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra Afviklingsfonden i overensstemmelse med artikel 27, stk. 7, og artikel 76, stk. 3, efter gennemførelsen af afviklingsstrategien. Dette beløb opjusteres, hvis Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, fastslår, at et højere beløb er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig markedstillid og sikre både instituttets eller den i artikel 12, stk. 1, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra Afviklingsfonden i overensstemmelse med artikel 27, stk. 7, og artikel 76, stk. 3, i en passende periode på højst et år. 4. For afviklingsenheder, der ikke er omfattet af artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, skal det krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, mindst være lig med:
Uanset artikel 12c skal afviklingsenheder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, opfylde et niveau af det krav, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, som svarer til 13,5 %, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 12a, stk. 2, litra a), og til 5 %, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 12a, stk. 2, litra b), med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter eller passiver som omhandlet i artikel 12c, stk. 3. 5. På anmodning af en afviklingsenheds nationale afviklingsmyndighed anvender Afviklingsinstansen kravene i denne artikels stk. 4 på afviklingsenheder, der ikke er omfattet af artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, og som den nationale afviklingsmyndighed har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis den bliver nødlidende. Når den nationale afviklingsmyndighed træffer beslutning om at fremsætte en anmodning som omhandlet i dette stykkes første afsnit, tager den hensyn til:
Fraværet af en anmodning fra den nationale afviklingsmyndighed i henhold til dette stykkes første afsnit berører ikke beslutninger, der træffes af Afviklingsinstansen i medfør artikel 12c, stk. 5. 6. Det beløb, der henvises til i stk. 2, første afsnit, er for enheder, som ikke selv er afviklingsenheder, som følger:
Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra a), divideret med den samlede risikoeksponering. Med henblik på artikel 12a, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 12a, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra b), divideret med det samlede eksponeringsmål. Ved fastsættelsen af det individuelle krav i nærværende stykkes første afsnit, litra b), tager Afviklingsinstansen højde for kravene i artikel 27, stk. 7. Ved fastsættelsen af de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i de foregående afsnit:
Afviklingsinstansen skal være i stand til at øge kravet i dette stykkes første afsnit, litra a), nr. ii), med et passende beløb, der er nødvendigt for at sikre, at enheden efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 21 fortsat er i stand til at opretholde en tilstrækkelig markedstillid i en passende periode på højst et år. Hvis dette stykkes sjette afsnit finder anvendelse, skal beløbet omhandlet i nævnte afsnit svare til det kombinerede bufferkrav, der skal finde anvendelse efter udøvelsen af beføjelsen, der er omhandlet i denne forordnings artikel 21, eller efter afviklingen af afviklingsenheden, minus beløbet omhandlet i artikel 128, nr. 6), litra a), i direktiv 2013/36/EU. Beløbet omhandlet i dette stykkes sjette afsnit nedjusteres, hvis Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, fastslår, at det vil være muligt og troværdigt, at et lavere beløb er tilstrækkeligt til at sikre markedstilliden og sikre både instituttets eller den i artikel 12, stk. 1, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra Afviklingsfonden i overensstemmelse med artikel 27, stk. 7, og artikel 76, stk. 3, efter udøvelsen af beføjelserne i artikel 21 eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Dette beløb opjusteres, hvis Afviklingsinstansen efter høring af de kompetente myndigheder, herunder ECB, fastslår, at et højere beløb er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig markedstillid og sikre både instituttets eller den i artikel 12, stk. 1, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra Afviklingsfonden i overensstemmelse med artikel 27, stk. 7 og artikel 76, stk. 3, i en passende periode på højst et år. 7. Hvis Afviklingsinstansen forventer, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver med rimelig sandsynlighed helt eller delvist udelukkes fra bail-in, jf. artikel 27, stk. 5, eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel, opfyldes det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav med kapitalgrundlag eller andre nedskrivningsrelevante passiver, der er tilstrækkelige til at:
8. Enhver beslutning fra Afviklingsinstansens om at pålægge et minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne artikel skal omfatte begrundelsen for beslutningen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2-7, og skal uden ugrundet ophold revideres af Afviklingsinstansen for at afspejle eventuelle ændringer i omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU. 9. I denne artikels stk. 3 og 6 tolkes kapitalkrav i overensstemmelse med den kompetente myndigheds anvendelse af overgangsbestemmelserne i tiende del, afsnit I, kapitel 1, 2 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og i de bestemmelser i den nationale lovgivning, i henhold til hvilke der gøres brug af de valgmuligheder, der er tillagt de kompetente myndigheder ved nævnte forordning. Artikel 12e Fastlæggelse af minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder inden for G-SII'er og væsentlige EU-datterselskaber af tredjelands-G-SII'er 1. Kravet i artikel 12a, stk. 1, for en afviklingsenhed, som er et G-SII eller indgår i et G-SII, består af følgende:
2. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav for et væsentligt EU-datterselskab af et tredjelands-G-SII består af følgende:
3. Afviklingsinstansen stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b):
4. Enhver beslutning fra Afviklingsinstansen om at stille krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), eller denne artikels stk. 2, litra b), skal omfatte begrundelsen for beslutningen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og skal uden ugrundet ophold revideres af Afviklingsinstansen for at afspejle eventuelle ændringer i omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, og som finder anvendelse på afviklingskoncernen eller det væsentlige EU-datterselskab af et tredjelands-G-SII. Artikel 12f Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på afviklingsenheder 1. Afviklingsenhederne skal opfylde kravene fastsat i artikel 12c-12e på en konsolideret situation på afviklingskoncernniveau. 2. Afviklingsinstansen fastlægger efter høring af koncernafviklingsmyndigheden, såfremt denne myndighed ikke er Afviklingsinstansen, og den konsoliderende tilsynsmyndighed det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til en afviklingsenhed, der er etableret i en deltagende medlemsstat på konsolideret afviklingskoncernniveau, på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 12c-12e, og på grundlag af, om koncernens datterselskaber i tredjelande skal afvikles separat i henhold til afviklingsplanen. 3. For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 24b), litra b), beslutter Afviklingsinstansen, afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber og af enhedens foretrukne afviklingsstrategi, hvilke enheder i afviklingskoncernen der skal overholde artikel 12d, stk. 3 og 4, og artikel 12e, stk. 1, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder nærværende artikels stk. 1 og 2, og hvordan sådanne enheder skal gøre det i overensstemmelse med afviklingsplanen. Artikel 12g Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder 1. Institutter, som er datterselskaber af en afviklingsenhed eller af en tredjelandsenhed, men som ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde kravene fastsat i artikel 12d på individuel basis. Afviklingsinstansen kan efter at have hørt de kompetente myndigheder, herunder ECB, beslutte at anvende kravet i nærværende artikel på en enhed som omhandlet i artikel 2, litra b), som er et datterselskab af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed. Uanset dette stykkes første afsnit skal EU-moderselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder, men som er datterselskaber af tredjelandsenheder, opfylde kravene i artikel 12d og 12e på en konsolideret situation. For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 24b), litra b), skal de kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, men som ikke selv er afviklingsenheder, et centralt organ, der ikke selv er en afviklingsenhed, og afviklingsenheder, der ikke er omfattet af et krav i henhold til artikel 12f, stk. 3, overholde artikel 12d, stk. 6, på individuel basis. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til en enhed som omhandlet i nærværende stykke fastlægges på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 12d. 2. Det i artikel 12a, stk. 1, omhandlede krav til de enheder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal opfyldes med en eller flere af følgende:
3. Afviklingsinstansen kan tillade, at kravet omhandlet i artikel 12a, stk. 1, opfyldes helt eller delvist med en garanti fra afviklingsenheden, der opfylder følgende betingelser:
Artikel 12h Dispensation fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for enheder, som ikke selv er afviklingsenheder 1. Afviklingsinstansen kan dispensere fra anvendelsen af artikel 12g for så vidt angår et datterselskab af en afviklingsenhed, der er etableret i en deltagende medlemsstat, hvis:
2. Afviklingsinstansen kan dispensere fra anvendelsen af artikel 12g for så vidt angår et datterselskab af en afviklingsenhed, der er etableret i en deltagende medlemsstat, hvis:
Artikel 12i Dispensation for et centralt organ og kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ Afviklingsinstansen kan helt eller delvis dispensere fra anvendelsen af artikel 12g på et centralt organ eller på et kreditinstitut, som er fast tilknyttet et centralt organ, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Artikel 12j Manglende opfyldelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. En enheds manglende opfyldelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 12f eller 12g afhjælpes gennem mindst en af følgende:
Afviklingsinstansen eller ECB kan også foretage en vurdering af, hvorvidt instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 18. 2. Afviklingsinstansen, afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater hører hinanden, når de udøver deres respektive beføjelser i henhold til stk. 1. Artikel 12k Overgangsordninger og ordninger efter afvikling 1. Uanset artikel 12a, stk. 1, fastsætter Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder passende overgangsperioder for enheder som omhandlet i artikel 12, stk. 1 og 3, til at opfylde kravene i artikel 12f eller 12g, eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant. Enhederne frist for at opfylde kravene i artikel 12f eller 12g eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, er den 1. januar 2024. Afviklingsinstansen fastsætter mellemliggende målniveauer for kravene i artikel 12f eller 12g eller for krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, som enheder som omhandlet i artikel 12, stk. 1 og 3, skal opfylde den 1. januar 2022. De mellemliggende målniveauer skal som hovedregel sikre en lineær opbygning af nedskrivningsrelevante passiver og kapitalgrundlag hen imod opfyldelse af kravet. Afviklingsinstansen kan, hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en overgangsperiode, der slutter efter den 1. januar 2024, på grundlag af kriterierne i stk. 7 og under hensyntagen til:
2. Afviklingsenhederne frist for at opfylde minimumsniveauet for kravene omhandlet i artikel 12d, stk. 4 eller 5, er den 1. januar 2022. 3. Minimumsniveauerne for kravene i artikel 12d, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse i de to år, der følger efter den dato:
4. Kravene i artikel 12c, stk. 4 og 7, samt artikel 12d, stk. 4 og 5, alt efter hvad der er relevant, finder ikke anvendelse i de tre år, der følger efter den dato, hvor afviklingsenheden eller den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet identificeret som et G-SII, eller afviklingsenheden begynder at befinde sig i den situation, der er omhandlet i artikel 12d, stk. 4 eller 5. 5. Uanset artikel 12a, stk. 1, fastsætter Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder en passende overgangsperiode til at opfylde kravene i artikel 12f eller 12g eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, for enheder, på hvilke der har været anvendt afviklingsværktøjer eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere omhandlet i artikel 21. 6. Med henblik på stk. 1-5 meddeler Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder et planlagt minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver til enheden for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for at lette en gradvis opbygning af enhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Ved udløbet af overgangsperioden skal minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svare til det beløb, der er fastsat i henhold til artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, artikel 12d, stk. 4 eller 5, artikel 12f eller artikel 12g, alt efter hvad der er relevant. 7. Ved fastsættelsen af overgangsperioderne tager Afviklingsinstansen hensyn til:
8. Der er intet til hinder for, at Afviklingsinstansen efterfølgende ændrer enten overgangsperioden eller eventuelt planlagte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver meddelt i henhold til stk. 6, jf. dog stk. 1. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).«" |
7) |
Artikel 16 ændres som følger:
|
8) |
Artikel 18 ændres som følger:
|
9) |
Artikel 20 ændres som følger:
|
10) |
Artikel 21 ændres som følger:
|
11) |
Artikel 27 ændres som følger:
|
12) |
I artikel 31, stk. 2, erstattes »artikel 45, stk. 9-13« med »artikel 45h«. |
13) |
I artikel 32, stk. 1, erstattes »12« af »12-12k«. |
Artikel 2
Ikrafttræden
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning finder anvendelse fra 28. december 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17.
(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis (EUT L 184 af 8.7.2016, s. 1).
DIREKTIVER
7.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 150/253 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/878
af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5) blev vedtaget som reaktion på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-2008. Disse lovgivningsforanstaltninger har ydet et væsentligt bidrag til styrkelsen af det finansielle system i Unionen og gjort institutter mere modstandsdygtige over for eventuelle rystelser i fremtiden. Selv om disse foranstaltninger var ekstremt vidtrækkende, omhandlede de ikke alle identificerede svagheder, som påvirker institutter. Hertil kommer, at nogle af de oprindeligt foreslåede foranstaltninger var underlagt krav om gennemgang eller ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at kunne gennemføres smidigt. |
(2) |
Formålet med dette direktiv er at afhjælpe de problemer, der er opstået i forbindelse med bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU, som har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klare, og som derfor har været genstand for divergerende fortolkninger, eller som har vist sig at være unødigt byrdefulde for visse institutter. Det indeholder også tilpasninger af direktiv 2013/36/EU, som er nødvendige efter enten vedtagelsen af andre relevante EU-retsakter, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (6), eller de foreslåede parallelle ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013. Endelig sikrer ændringsforslagene bedre tilpasning mellem den nuværende lovgivningsramme og internationale tiltag med det formål at fremme overensstemmelse og sammenlignelighed mellem jurisdiktioner. |
(3) |
Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber kan være moderselskaber for bankkoncerner, og tilsynskrav skal finde anvendelse på grundlag af sådanne holdingselskabers konsoliderede situation. Eftersom det institut, der kontrolleres af sådanne holdingselskaber, ikke altid er i stand til at sikre overholdelse af kravene på konsolideret niveau i hele koncernen, er det nødvendigt, at visse finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber omfattes direkte af anvendelsesområdet for tilsynsbeføjelserne i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 for at sikre overholdelse på konsolideret niveau. Der bør følgelig fastsættes en specifik godkendelsesprocedure og direkte tilsynsbeføjelser over for visse finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber for at sikre, at de pågældende holdingselskaber kan gøres direkte ansvarlige for at sikre overholdelsen af konsoliderede tilsynskrav, uden at de underkastes yderligere tilsynskrav på individuelt niveau. |
(4) |
Godkendelsen af og tilsynet med visse finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber bør ikke forhindre koncerner i at træffe beslutninger om de specifikke interne ordninger og opgavefordelingen i koncernen, som de finder det hensigtsmæssigt, med henblik på at sikre overholdelse af konsoliderede krav og bør ikke forhindre direkte tilsynsforanstaltninger over for de institutter i koncernen, der er engageret i at sikre overholdelse af tilsynskravene på konsolideret niveau. |
(5) |
I særlige tilfælde kan et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er oprettet med det formål at besidde kapitalinteresser i selskaber, fritages for godkendelse. Selv om det anerkendes, at et fritaget finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab kan træffe beslutninger inden for de normale rammer af sine aktiviteter, bør det ikke træffe ledelsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der berører koncernen eller de datterselskaber i koncernen, der er institutter eller finansieringsinstitutter. Ved vurderingen af, om dette krav overholdes, bør de kompetente myndigheder tage hensyn til de relevante selskabsretlige krav, som det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er underlagt. |
(6) |
Den konsoliderende tilsynsmyndighed pålægges hovedansvaret for tilsyn på konsolideret niveau. Den konsoliderende tilsynsmyndighed skal derfor inddrages på passende vis i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, bør godkendelse gives gennem en fælles beslutning truffet af disse to myndigheder. Den Europæiske Centralbank bør, når den udfører sin opgave med at føre tilsyn på konsolideret niveau med kreditinstitutters moderselskaber i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (7), også varetage sine opgaver med at godkende og føre tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. |
(7) |
Kommissionen konstaterede i sin rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 (»Kommissionens rapport af 28. juli 2016«), at nogle af principperne i direktiv 2013/36/EU, nemlig kravene vedrørende lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter, er uforholdsmæssigt belastende og ikke står i forhold til deres tilsynsmæssige fordele, når de finder anvendelse på små institutter. Kommissionen konstaterede ligeledes, at omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af disse krav overstiger de tilsynsmæssige fordele for så vidt angår medarbejdere med lave niveauer af variabel aflønning, eftersom sådanne niveauer af variabel aflønning ikke eller kun i begrænset omfang tilskynder medarbejdere til uforholdsmæssig risikotagning. Selv om alle institutter generelt bør have pligt til at anvende alle principperne på alle deres medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, er det derfor nødvendigt, at små institutter og medarbejdere med lave niveauer af variabel aflønning fritages for principperne vedrørende lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter fastsat i direktiv 2013/36/EU. |
(8) |
Det er nødvendigt med klare, konsekvente og harmoniserede kriterier til identifikation af disse små institutter samt lave niveauer af variabel aflønning for at sikre konvergens i tilsynet og for at fremme lige vilkår for institutter og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Samtidig bør medlemsstaterne gives en vis fleksibilitet med hensyn til at benytte en strengere metode, hvis de finder dette nødvendigt. |
(9) |
Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip skal anvendes på en konsekvent måde af institutterne. Derfor bør de føre en kønsneutral aflønningspolitik. |
(10) |
Formålet med aflønningskravene er at fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring i institutterne ved at tilpasse de langsigtede interesser for såvel institutterne som de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil (væsentlige risikotagere). Samtidig kan datterselskaber, der ikke er institutter og derfor ikke er omfattet af direktiv 2013/36/EU på individuelt niveau, være underlagt andre aflønningskrav i medfør af de relevante sektorspecifikke retsakter, som bør have forrang. Derfor bør aflønningskravene i dette direktiv generelt ikke finde anvendelse på sådanne datterselskaber på konsolideret niveau. Dog bør aflønningskravene i dette direktiv for at forebygge eventuel arbitrage finde anvendelse på konsolideret niveau på medarbejdere ansat i datterselskaber, som udfører specifikke tjenester, såsom kapitalforvaltning, porteføljeforvaltning eller udførelse af ordrer, hvor disse medarbejdere har fået mandat, uanset hvilken form dette mandat måtte antage, til at udføre arbejde, der indebærer, at de betragtes som »væsentlige risikotagere« inden for bankkoncernen. Disse mandater bør omfatte delegations- eller udliciteringsordninger indgået mellem det datterselskab, der har ansat medarbejderne, og et andet institut i samme koncern. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at anvende aflønningskravene i dette direktiv på konsolideret niveau på en bredere gruppe af datterselskaber og deres medarbejdere. |
(11) |
I henhold til direktiv 2013/36/EU skal en væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver form for variabel løn, bestå af en afbalanceret kombination af aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur eller instrumenter baseret på aktier eller, for ikkenoterede institutter, tilsvarende ikkelikvide instrumenter, og om muligt andre hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder visse betingelser. Dette princip begrænser anvendelsen af instrumenter baseret på aktier til ikkenoterede institutter og kræver, at noterede institutter anvender aktier. Kommissionen konstaterede i sin rapport af 28. juli 2016, at anvendelsen af aktier kan pålægge noterede institutter betydelige administrative byrder og omkostninger. Samtidig kan tilsvarende tilsynsmæssige fordele opnås ved at tillade noterede institutter at anvende instrumenter baseret på aktier, forudsat at de følger aktieværdien tæt. Muligheden for at anvende instrumenter baseret på aktier bør derfor udvides til noterede institutter. |
(12) |
Der bør ved tilsynskontrollen og vurderingen tages hensyn til institutternes størrelse, struktur og interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Har forskellige institutter lignende risikoprofiler, f.eks. fordi de har lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres eksponeringer, eller fordi de er tilsluttet samme institutsikringsordning, bør de kompetente myndigheder kunne tilpasse metoden i forbindelse med kontrol- og vurderingsprocessen for at tage højde for de fælles karakteristika og risici for institutter med samme risikoprofil. En sådan tilpasning bør dog hverken forhindre de kompetente myndigheder i at tage behørigt hensyn til de specifikke risici, der påvirker hvert institut, eller ændre den institutspecifikke karakter af de pålagte foranstaltninger. |
(13) |
Kravet om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges af de kompetente myndigheder, er et vigtigt element i et instituts overordnede kapitalgrundlag og er relevant for markedsaktører, eftersom størrelsen af kravet om yderligere kapitalgrundlag påvirker triggerpunktet for restriktioner på udlodninger, bonusudbetalinger og betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter. Der bør gives en klar definition af betingelserne for, hvornår der skal pålægges krav yderligere kapitalgrundlag, for at sikre, at reglerne anvendes ensartet på tværs af medlemsstaterne, og for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt. |
(14) |
Det krav om yderligere kapitalgrundlag, der skal pålægges af de kompetente myndigheder, bør fastsættes i forhold til et instituts specifikke situation og bør begrundes behørigt. Der kan kun pålægges krav om yderligere kapitalgrundlag for at imødegå risici eller risikoelementer, som udtrykkeligt er udelukket fra eller udtrykkeligt ikke er omfattet af de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, i det omfang dette anses for nødvendigt på baggrund af et instituts specifikke situation. Disse krav bør i den relevante rangering af kapitalgrundlagskravene placeres over de relevante minimumskrav til kapitalgrundlag og under det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet, alt efter hvad der er relevant. Den institutspecifikke karakter af de yderligere kapitalgrundlagskrav bør forhindre, at de anvendes som et redskab til at imødegå makroprudentielle eller systemiske risici. Dette bør dog ikke afholde de kompetente myndigheder fra at imødegå, herunder ved hjælp af yderligere kapitalgrundlagskrav, de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler indvirkningen af visse elementer af den økonomiske eller markedsmæssige udvikling på et individuelt instituts risikoprofil. |
(15) |
Gearingsgradkravet er parallelt med de risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Eventuelle krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges af kompetente myndigheder for at imødegå risikoen for overdreven gearing, bør derfor lægges til minimumskravet til gearingsgrad og ikke til minimumskravet til risikobaseret kapitalgrundlag. Endvidere bør institutterne også kunne anvende egentlig kernekapital, som de bruger til at opfylde krav vedrørende gearing, til at opfylde kravene til risikobaseret kapitalgrundlag, herunder det kombinerede bufferkrav. |
(16) |
De kompetente myndigheder bør have mulighed for i form af vejledning at meddele et institut en eventuel regulering af den kapital, som dette institut forventes at råde over ud over de relevante minimumskrav til kapitalgrundlag, alt efter hvad der er relevant, henholdsvis det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet med henblik på at kunne håndtere fremadrettede stressscenarier. Eftersom sådan vejledning udgør et kapitalmål, bør det anses for at være placeret over de relevante minimumskrav til kapitalgrundlag, de relevante yderligere kapitalgrundlagskrav og, alt efter hvad der er relevant, henholdsvis det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet. Manglende opfyldelse af et sådant mål bør ikke udløse restriktionerne på udlodning som fastsat i direktiv 2013/36/EU. Eftersom vejledningen om yderligere kapitalgrundlag afspejler de tilsynsmæssige forventninger, bør der i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 hverken fastsættes obligatoriske oplysningskrav vedrørende vejledningen eller forbud mod, at de kompetente myndigheder anmoder om at få oplyst vejledningen. Hvis et institut gentagne gange undlader at opfylde kapitalmålet, bør den kompetente myndighed kunne træffe tilsynsforanstaltninger og om nødvendigt stille krav om yderligere kapitalgrundlag. |
(17) |
Bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU om renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er kædet sammen med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013, som kræver en længere gennemførelsesperiode for institutter. For at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne om renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter bør de bestemmelser, som er nødvendige for at overholde de relevante bestemmelser i dette direktiv, finde anvendelse fra den samme dato som de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013. |
(18) |
For at harmonisere beregningen af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, når institutternes interne systemer til måling af denne risiko ikke er tilfredsstillende, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (8), med henblik på at fastlægge en standardmetode til vurdering af denne risiko. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
(19) |
For at forbedre de kompetente myndigheders udpegning af de institutter, som kan pådrage sig uforholdsmæssige tab i forbindelse med deres ikkehandelsmæssige aktiviteter som følge af potentielle renteændringer, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA. Disse reguleringsmæssige tekniske standarder bør fastsætte: de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som alle institutter skal anvende, når de beregner ændringer i den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, de fælles antagelser, som institutter skal indføre i deres interne systemer til brug for beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, og med henblik på at fastlægge det potentielle behov for specifikke kriterier for udpegning af de institutter, for hvilke tilsynsforanstaltninger kan være nødvendige efter et fald i nettorenteindtægten som følge af renteændringer, og hvad der udgør en stor nedgang. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
(20) |
Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er afgørende for at bevare det finansielle systems stabilitet og integritet. Afsløringen af, at et institut er indblandet i hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, kan påvirke dets levedygtighed og det finansielle systems stabilitet. Sammen med de myndigheder og organer, der er ansvarlige for at sikre overholdelse af reglerne for bekæmpelse af hvidvask af penge i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (9), spiller de kompetente myndigheder med ansvar for tilladelser og tilsyn en vigtig rolle med hensyn til at påpege og gribe ind over for svagheder. De kompetente myndigheder bør derfor konsekvent medregne bekymringer vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i deres relevante tilsynsaktiviteter, herunder tilsynskontrol- og vurderingsprocesser, vurderinger af tilstrækkeligheden af institutternes ledelsesordninger, -processer og -mekanismer og vurderinger af egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganer, i overensstemmelse hermed underrette de relevante myndigheder og organer med ansvar for at sikre overholdelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge om eventuelle resultater og i relevant omfang træffe tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med deres beføjelser i medfør af direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør afgives oplysninger på grundlag af de resultater, der er konstateret i de tilladelses-, godkendelses- eller kontrolprocesser, som de kompetente myndigheder er ansvarlige for, samt på grundlag af oplysninger fra myndigheder og organer med ansvar for at sikre overholdelse af direktiv (EU) 2015/849. |
(21) |
En af de vigtigste erfaringer fra finanskrisen i Unionen var nødvendigheden af at have en hensigtsmæssig institutionel og politisk ramme til at forebygge og imødegå ubalancer i Unionen. I lyset af den seneste institutionelle udvikling i Unionen er en omfattende revision af den makroprudentielle politiske ramme påkrævet. |
(22) |
Direktiv 2013/36/EU bør ikke forhindre medlemsstaterne i at gennemføre foranstaltninger i national ret, der har til formål at styrke det finansielle systems modstandsdygtighed som f.eks., men ikke udelukkende, grænser for forholdet mellem lånstørrelse og værdi, grænser for forholdet mellem gæld og indkomst, grænser for forholdet mellem gældsbetjening og indkomst og andre instrumenter, der vedrører udlånsstandarder. |
(23) |
For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for banksektoren, bør institutter beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet gennemsnit af de kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder i de lande, hvor de har deres krediteksponeringer. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for fastsættelsen af den kontracykliske buffersats for eksponeringer, der befinder sig i denne medlemsstat. I denne buffersats bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og bruttonationalproduktet (BNP) i den pågældende medlemsstat og alle andre variabler, som påvirker risiciene for det finansielle systems stabilitet. |
(24) |
Ud over en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer bør medlemsstaterne kunne kræve, at visse institutter har en systemisk buffer for at forebygge og begrænse makroprudentielle eller systemiske risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, dvs. en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat. Satsen for den systemiske buffer bør finde anvendelse på alle eksponeringer eller på en undergruppe af eksponeringer og på alle institutter eller på en eller flere undergrupper af disse institutter, når institutterne udviser lignende risikoprofiler i deres forretningsaktiviteter. |
(25) |
Det er vigtigt at strømline koordineringsmekanismen mellem myndighederne, sikre en klar afgrænsning af ansvarsområderne, forenkle aktiveringen af makroprudentielle politiske redskaber og udvide den makroprudentielle værktøjskasse for at sikre, at myndighederne er i stand til at håndtere systemiske risici rettidigt og effektivt. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (10) forventes at spille en afgørende rolle i koordineringen af makroprudentielle foranstaltninger og fremsendelsen af oplysninger om de planlagte makroprudentielle foranstaltninger i medlemsstaterne, navnlig ved at offentliggøre de vedtagne makroprudentielle foranstaltninger på sit websted og udveksle oplysninger mellem myndighederne efter meddelelse af de planlagte makroprudentielle foranstaltninger. For at sikre passende politiske løsninger blandt medlemsstaterne forventes ESRB at overvåge, at medlemsstaternes makroprudentielle politikker er tilstrækkelige og konsekvente, herunder ved at overvåge, om redskaberne anvendes på en konsekvent måde uden overlapninger. |
(26) |
De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver overlappende eller inkonsekvent anvendelse af de makroprudentielle foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
(27) |
De kompetente eller udpegede myndigheder bør kunne fastsætte anvendelsesniveauet eller anvendelsesniveauerne for bufferen for andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) på grundlag af arten og fordelingen af risiciene forbundet med koncernens struktur. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt for den kompetente eller udpegede myndighed at pålægge en O-SII-buffer udelukkende på et niveau, der ligger under det højeste konsolideringsniveau. |
(28) |
I overensstemmelse med den metode til vurdering af globale systemisk vigtige banker, der er offentliggjort af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), er et instituts fordringer og passiver på tværs af jurisdiktioner indikatorer for dets globale systemiske betydning og den indvirkning, som dets sammenbrud kan have på det globale finansielle system. Disse indikatorer afspejler de særlige problemer, f.eks. vedrørende de større vanskeligheder med at koordinere afviklingen af institutter med betydelig grænseoverskridende virksomhed. De fremskridt, der er gjort med hensyn til den fælles tilgang til afvikling som følge af styrkelsen af det fælles regelsæt og oprettelsen af den fælles afviklingsmekanisme (SRM), har i vid udstrækning udviklet evnen til at sørge for en velordnet afvikling af grænseoverskridende koncerner inden for bankunionen. Uanset kompetente eller udpegede myndigheders kapacitet til at udøve deres tilsynsvurdering bør der derfor beregnes et alternativt tal, som afspejler disse fremskridt, og de kompetente eller udpegede myndigheder bør tage hensyn til dette tal, når de vurderer kreditinstitutters systemiske betydning uden at påvirke de data, der leveres til Baselkomitéen med henblik på fastlæggelsen af internationale nævnere. EBA bør udarbejde ajourførte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den yderligere metode til identifikation af globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er), så det bliver muligt at anerkende de særlige karakteristika ved den integrerede europæiske afviklingsramme inden for rammerne af den fælles afviklingsmekanisme. Denne ajourførte metode bør alene anvendes til kalibrering af G-SII-bufferen. Kommissionen bør vedtage disse ajourførte reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
(29) |
Målene for dette direktiv, nemlig at styrke og forbedre allerede eksisterende EU-retsakter for at sikre ensartede tilsynskrav, som finder anvendelse på institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(30) |
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (11) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget. |
(31) |
Direktiv 2013/36/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2013/36/EU
I direktiv 2013/36/EU foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, stk. 5 og 6, affattes således: »5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende:
6. De enheder, som omhandles i nærværende artikels stk. 5, nr. 1) og stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«" |
2) |
Artikel 3 ændres således:
|
3) |
Artikel 4, stk. 8, affattes således: »8. Medlemsstaterne sikrer, at når andre myndigheder end de kompetente myndigheder har beføjelse til at forestå afvikling, skal disse andre myndigheder arbejde tæt sammen med og konsultere de kompetente myndigheder om udarbejdelsen af afviklingsplanerne og i alle andre tilfælde, hvor sådant samarbejde og sådan konsultation er påkrævet i henhold til dette direktiv, direktiv 2014/59/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013.« |
4) |
Artikel 8 ændres således:
|
5) |
I artikel 9 tilføjes følgende stykker: »3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA de nationale love, der udtrykkeligt tillader andre virksomheder end kreditinstitutter erhvervsmæssigt at tage imod indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. 4. I henhold til denne artikel må medlemsstaterne ikke fritage kreditinstitutter fra anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.« |
6) |
Artikel 10 affattes således: »Artikel 10 Driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger 1. Medlemsstaterne stiller krav om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med angivelse af arten af de påtænkte forretninger og kreditinstituttets organisationsstruktur, herunder angivelse af moderselskaber, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inden for koncernen. Medlemsstaterne stiller også krav om, at der til ansøgninger om tilladelse skal knyttes en beskrivelse af de ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1. 2. De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, medmindre de finder det godtgjort, at de ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, giver dette institut mulighed for at foretage en forsvarlig og effektiv risikostyring.« |
7) |
Artikel 14, stk. 2, affattes således: »2. De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed i overensstemmelse med kriterierne i artikel 23, stk. 1. Artikel 23, stk. 2 og 3, og artikel 24 finder anvendelse.« |
8) |
Artikel 18, litra d), affattes således:
|
9) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 21a Godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber 1. Finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen søger om godkendelse i overensstemmelse med denne artikel. Andre finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber søger om godkendelse i overensstemmelse med denne artikel, hvis de er forpligtede til at efterkomme dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013 på delkonsolideret niveau. 2. Med henblik på stk. 1 skal finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber som omhandlet heri, give den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, følgende oplysninger:
Hvis godkendelsen af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab foretages samtidig med vurderingen, jf. artikel 22, foretager den kompetente myndighed med henblik på denne artikel efter omstændighederne koordinationen med den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. I dette tilfælde suspenderes vurderingsperioden, jf. artikel 22, stk. 3, andet afsnit, i en periode på mere end 20 arbejdsdage, indtil proceduren i nærværende artikel er afsluttet. 3. Godkendelse tildeles kun et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til denne artikel, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
4. Godkendelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i henhold til denne artikel er ikke påkrævet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der er fritaget for godkendelse i henhold til dette stykke, er ikke udelukket fra konsolideringens afgrænsning som fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013. 5. Den konsoliderende tilsynsmyndighed overvåger løbende overholdelsen af betingelserne omhandlet i stk. 3 eller eventuelt stk. 4. Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber meddeler den konsoliderende tilsynsmyndighed de oplysninger, der er nødvendige for, at den løbende kan overvåge koncernens organisationsstruktur og overholdelse af betingelserne omhandlet i stk. 3 eller eventuelt stk. 4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed deler disse oplysninger med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. 6. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed har konstateret, at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt eller ikke længere opfyldes, underlægges det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab passende tilsynsforanstaltninger for at sikre eller genoprette, alt efter hvad der er relevant, kontinuitet og integritet af det konsoliderede tilsyn og overholdelse af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau. I tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab tages der for så vidt angår tilsynsforanstaltningerne navnlig hensyn til virkningerne for det finansielle konglomerat. Tilsynsforanstaltningerne som omhandlet i første afsnit kan omfatte:
7. Hvis den konsoliderende myndighed har fastslået, at betingelserne i stk. 4 ikke længere er opfyldt, søger det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab om godkendelse i henhold til denne artikel. 8. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, samarbejder de to myndigheder i fuldt samråd med henblik på at træffe beslutninger om godkendelse og fritagelse for godkendelse, jf. henholdsvis stk. 3 og stk. 4, samt om tilsynsforanstaltningerne i stk. 6 og 7. Den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder en vurdering af de forhold, som, alt efter hvad der er relevant, er omhandlet i stk. 3, 4, 6 og 7, og sender denne vurdering til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. De to myndigheder gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af ovennævnte vurdering. Den fælles beslutning skal være behørigt dokumenteret og begrundet. Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab den fælles beslutning. I tilfælde af uenighed afstår den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, fra at træffe beslutning og henviser sagen til EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af henvisningen. De berørte kompetente myndigheder træffer en fælles beslutning i overensstemmelse med EBA's beslutning. Efter udløbet af perioden på to måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA. 9. Med henblik på beslutningerne eller de fælles beslutninger i denne artikels stk. 3, 4, 6 og 7, alt efter hvad der er relevant, kræves der samtykke fra koordinatoren i tilfælde af blandede finansielle holdingselskaber, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab er etableret, er forskellig fra den koordinator, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF. Hvis der kræves samtykke fra koordinatoren, henvises uenigheder til den relevante europæiske tilsynsmyndighed, dvs. EBA, den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (*3), der træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af henvisningen. En beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende stykke, berører ikke forpligtelserne i henhold til direktiv 2002/87/EF eller 2009/138/EF. 10. Hvis godkendelse af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til denne artikel afvises, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed ansøgeren om beslutningen og begrundelsen herfor senest fire måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis denne er ufuldstændig, senest fire måneder efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutning. Der træffes under alle omstændigheder beslutning om at meddele eller afvise godkendelse inden for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse. Afvisningen kan om nødvendigt ledsages af enhver af de i stk. 6 omhandlede foranstaltninger. Artikel 21b Mellemliggende moderselskab i Unionen 1. To eller flere institutter i Unionen, som indgår i den samme tredjelandskoncern, skal have et fælles mellemliggende moderselskab, som er etableret i Unionen. 2. De kompetente myndigheder kan tillade, at de institutter, der er omhandlet i stk. 1, har to mellemliggende moderselskaber i Unionen, hvis de konstaterer, at etableringen af et fælles mellemliggende moderselskab i Unionen ville:
3. Et mellemliggende moderselskab i Unionen er et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8, eller et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a. Uanset dette stykkes første afsnit kan det mellemliggende moderselskab i Unionen eller det andet mellemliggende moderselskab i Unionen, hvis ingen af de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er et kreditinstitut, eller hvis det andet mellemliggende moderselskab i Unionen skal være oprettet i forbindelse med investeringsaktiviteter for at opfylde et obligatorisk krav som omhandlet i denne artikels stk. 2, være et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, og som er omfattet af direktiv 2014/59/EU. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, såfremt den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen er mindre end 40 mia. EUR. 5. I denne artikel omfatter den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen summen af følgende:
6. De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende oplysninger om hver af de tredjelandskoncerner, der driver virksomhed i deres jurisdiktion:
7. EBA offentliggør på sit websted en liste over alle de tredjelandskoncerner, der driver virksomhed i Unionen, og deres mellemliggende moderselskab eller moderselskaber i Unionen, alt efter hvad der er relevant. De kompetente myndigheder sikrer, at hvert institut under deres jurisdiktion, der er del af en tredjelandskoncern, opfylder en af følgende betingelser:
8. Uanset stk. 1 skal tredjelandskoncerner, der driver virksomhed gennem mere end et institut i Unionen, og hvis aktivers samlede værdi andrager eller overstiger 40 mia. EUR, den 27. juni 2019 have et mellemliggende moderselskab i Unionen eller, hvis stk. 2 finder anvendelse, to mellemliggende moderselskaber i Unionen senest den 30. december 2023. 9. Senest den 30. december 2026 reviderer Kommissionen efter høring af EBA de krav, der pålægges institutterne i medfør af denne artikel, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport vurderer som minimum:
10. Senest den 28. juni 2021 forelægger EBA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om behandlingen af tredjelandsfilialer i henhold til medlemsstaternes nationale ret. Denne rapport vurderer som minimum:
Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag på grundlag af henstillingerne fra EBA. (*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48)." (*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).«" |
10) |
Artikel 23, stk. 1, litra b), affattes således:
|
11) |
Artikel 47 ændres således:
|
12) |
Artikel 56 ændres således:
|
13) |
I artikel 57, stk. 1, affattes indledningen således: »1. Uanset artikel 53, 54 og 55 sikrer medlemsstaterne, at udveksling af oplysninger kan finde sted mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med:«. |
14) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 58a Videregivelse af oplysninger til internationale organer 1. Uanset artikel 53, stk. 1, og artikel 54 kan de kompetente myndigheder med forbehold af betingelserne i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4 videregive eller dele visse oplysninger med:
2. De kompetente myndigheder må kun dele fortrolige oplysninger på udtrykkelig anmodning af det relevante organ, når mindst følgende betingelser er opfyldt:
3. Hvis anmodningen fremsættes af en af de enheder, som er omhandlet i stk. 1, må de kompetente myndigheder kun fremsende samlede eller anonymiserede oplysninger og kun dele andre oplysninger i den kompetente myndigheds lokaler. 4. I det omfang videregivelsen af oplysninger indebærer behandling af personoplysninger, skal det anmodende organs behandling af personoplysninger overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*6). (*6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).«" |
15) |
I artikel 63, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan kræve udskiftning af en person som omhandlet i første afsnit, hvis denne person handler i strid med sine forpligtelser i henhold til første afsnit.« |
16) |
Artikel 64 ændres således:
|
17) |
I artikel 66, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
18) |
I artikel 67, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
19) |
Artikel 74 affattes således: »Artikel 74 Intern ledelse og genopretnings- og afviklingsplaner 1. Institutter skal have robuste ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for, fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, og en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring. Den i første afsnit omhandlede aflønningspolitik og -praksis skal være kønsneutral. 2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede ordninger, procedurer og mekanismer omfatter hele virksomheden og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forretningsmodellen og instituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier i artikel 76-95. 3. EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for de ordninger, procedurer og mekanismer, der er omhandlet nærværende artikels i stk. 1, under hensyntagen til nærværende artikels stk. 2. EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for institutter. Senest to år efter datoen for offentliggørelse af de i andet afsnit omhandlede retningslinjer udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om institutters anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.« |
20) |
Artikel 75, stk. 1, affattes således: »1. De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 450, stk. 1, litra g), h), i) og k), i forordning (EU) nr. 575/2013, samt de oplysninger, som institutter giver om den kønsbestemte lønforskel, og anvender disse oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA.« |
21) |
Artikel 84 affattes således: »Artikel 84 Renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter 1. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører interne systemer og anvender standardmetoden eller den forenklede standardmetode til at identificere, vurdere, styre og afbøde de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter. 2. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører systemer til at vurdere og overvåge de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af kreditspænd, som påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter. 3. En kompetent myndighed kan kræve, at et institut anvender den i stk. 1 omhandlede standardmetode, såfremt de interne systemer, som det pågældende institut har indført med henblik på at vurdere de i nævnte stykke omhandlede risici, ikke er tilfredsstillende. 4. En kompetent myndighed kan kræve, at et lille og ikkekomplekst institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i forordning (EU) nr. 575/2013 anvender standardmetoden, hvis den finder, at den forenklede standardmetode ikke er tilstrækkelig til at tage højde for den renterisiko, der opstår som følge af dette instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter. 5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse med denne artikel at fastsætte en standardmetode, som institutter kan anvende til at vurdere de i denne artikels stk. 1 omhandlede risici, herunder en forenklet standardmetode for små og ikkekomplekse institutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i forordning (EU) nr. 575/2013, som er mindst lige så konservativ som standardmetoden. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 6. EBA udsteder retningslinjer for at fastsætte kriterierne for:
EBA udsteder disse retningslinjer senest den 28. juni 2020.« |
22) |
Artikel 85, stk. 1, affattes således: »1. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter gennemfører politikker og processer til vurdering og håndtering af eksponeringerne for operationel risiko, herunder modelrisici og risici som følge af outsourcing, og til dækning af sjældne og meget alvorlige hændelser. Institutterne præciserer, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og procedurer.« |
23) |
I artikel 88, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om lån til medlemmer af ledelsesorganet og deres nærtstående parter dokumenteres behørigt og stilles til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning. I denne artikel forstås ved »nærtstående part«:
|
24) |
I artikel 89 tilføjes følgende stykke: »6. Kommissionen undersøger senest den 1. januar 2021 efter høring af EBA, EIOPA og ESMA, hvorvidt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-f), stadig er tilstrækkelige under hensyntagen til tidligere konsekvensanalyser, internationale aftaler og den lovgivningsmæssige udvikling i Unionen, og hvorvidt yderligere relevante oplysningskrav kan tilføjes i stk. 1. Kommissionen aflægger på grundlag af høringen af EBA, EIOPA og ESMA senest den 30. juni 2021 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den i dette stykke omhandlede vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.« |
25) |
Artikel 91 ændres således:
|
26) |
Artikel 92 ændres således:
|
27) |
Artikel 94 ændres således:
|
28) |
Artikel 97 ændres således:
|
29) |
Artikel 98 ændres således:
|
30) |
I artikel 99, stk. 2, udgår litra b). |
31) |
Artikel 103 udgår. |
32) |
Artikel 104 ændres således:
|
33) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 104a Krav om yderligere kapitalgrundlag 1. De kompetente myndigheder stiller krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), såfremt de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 97 og 101 konstaterer en af følgende situationer for et enkelt institut:
De kompetente myndigheder stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), for at dække de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler en bestemt økonomisk udviklings og markedsudviklings indvirkning på et individuelt instituts risikoprofil. 2. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), anses risici eller risikoelementer kun for ikke at være omfattet eller for ikke at være tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, såfremt den størrelse, type og fordeling af kapital, der anses for passende af den kompetente myndighed under hensyntagen til tilsynskontrollen af den vurdering, som instituttet har gennemført i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 73, stk. 1, er højere end kapitalgrundlagskravene, jf. tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402. Med henblik på første afsnit vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til det enkelte instituts risikoprofil de risici, som instituttet er eksponeret for, herunder:
I det omfang risici eller risikoelementer er omfattet af overgangsbestemmelser eller overgangsordninger i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, anses de ikke for risici eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurderes trods opfyldelse af de gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402. Med henblik på første afsnit omfatter den kapital, der anses for passende, alle risici eller risikoelementer, der er udpeget som væsentlige ifølge den vurdering, der er fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, og som ikke er omfattet af eller ikke er tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402. Renterisici, der følger af positioner i forbindelse med ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan som minimum anses for væsentlige i de tilfælde, der er nævnt i artikel 98, stk. 5, medmindre de kompetente myndigheder ved foretagelsen af kontrollen og vurderingen når til den konklusion, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter. 3. Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje og fjerde del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402. Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013. 4. Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, som den kompetente myndighed har pålagt i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), med kapitalgrundlag, som opfylder følgende betingelser:
Uanset første afsnit kan den kompetente myndighed pålægge instituttet at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag med en højere andel af kernekapital eller egentlig kernekapital efter behov og under hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for instituttet. Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, der ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
5. Den kompetente myndighed skal skriftligt over for hvert institut begrunde beslutningen om at stille krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), ved mindst at give en klar redegørelse for den udførlige vurdering af de elementer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1-4. Denne begrundelse skal i det tilfælde, der er anført i nærværende artikels stk. 1, litra e), omfatte en specifik begrundelse for, at indførelse af vejledning om yderligere kapitalgrundlag ikke længere anses for tilstrækkelig. Artikel 104b Vejledning om yderligere kapitalgrundlag 1. I henhold til de strategier og processer, der er omhandlet i artikel 73, fastsætter institutter deres interne kapital på et passende kapitalgrundlagsniveau, som er tilstrækkeligt til at omfatte alle de risici, som et institut er eksponeret mod, og til at sikre, at instituttets kapitalgrundlag kan absorbere potentielle tab, som følger af stressscenarier, herunder dem, der identificeres i forbindelse med stresstesten som led i tilsynsprocessen, jf. artikel 100. 2. De kompetente myndigheder fører regelmæssigt tilsyn med det niveau for intern kapital, der fastsættes af hvert institut i henhold til denne artikels stk. 1, som led i de tilsyn og vurderinger, der gennemføres i henhold til artikel 97 og 101, herunder resultaterne af stresstesten omhandlet i artikel 100. I henhold til dette tilsyn fastsætter de kompetente myndigheder for hvert institut det overordnede kapitalgrundlag, som de anser for passende. 3. De kompetente myndigheder meddeler institutterne deres vejledning om yderligere kapitalgrundlag. Vejledningen om yderligere kapitalgrundlag er det kapitalgrundlag, der overstiger størrelsen af det relevante kapitalgrundlag, der kræves i medfør af tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 128, stk. 6, i dette direktiv eller i medfør af artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant, og som er nødvendigt for at nå op på det samlede kapitalgrundlag, som de kompetente myndigheder anser for passende, jf. nærværende artikels stk. 2. 4. De kompetente myndigheders vejledning om yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels stk. 3, skal være institutspecifik. Vejledningen kan kun omfatte risici, som er nævnt i kravet om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i det omfang den omfatter aspekter af disse risici, som ikke allerede er omfattet af dette krav. 5. Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, det krav i nærværende direktivs artikel 104a, som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013. 6. Manglende overholdelse af vejledningen, jf. denne artikels stk. 3, udløser ikke restriktionerne i nærværende direktivs artikel 141 eller 141b, hvis et institut opfylder de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, det relevante krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), og, alt efter hvad der er relevant, det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013. Artikel 104c Samarbejde med afviklingsmyndigheder De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges institutter i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), og om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt institutterne i henhold til artikel 104b, stk. 3. (*7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).«" |
34) |
Artikel 105, litra d), udgår. |
35) |
Artikel 108, stk. 3, udgår. |
36) |
Artikel 109 ændres således:
|
37) |
Artikel 111 affattes således: »Artikel 111 Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed 1. Hvis et moderselskab er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderselskab i medlemsstaten eller med moderkreditinstituttet i Unionen på individuelt niveau. Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesteringsselskabet i Unionen på individuelt niveau. Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum. 2. Hvis et instituts moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med instituttet på individuelt niveau. 3. Hvis to eller flere institutter, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, samme blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, samme finansielle moderholdingselskab i Unionen eller samme blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
4. Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum. 5. Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4, er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter inden for koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau. Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt. 6. I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri under hensyntagen til de berørte institutter og den relative betydning af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente myndigheds tilsyn på konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller instituttet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning. 7. De kompetente myndigheder underretter straks Kommissionen og EBA om enhver aftale, der falder ind under stk. 6.« |
38) |
Artikel 113 affattes således: »Artikel 113 Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav 1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning:
2. De i stk. 1 nævnte fælles beslutninger træffes:
Der skal også i de i nærværende artikels stk. 1 nævnte fælles beslutninger tages behørigt hensyn til de risikovurderinger af datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 73, 97, 104a og 104b. De i stk. 1, litra a) og b), nævnte fælles beslutninger skal fremgå af dokumenter, der indeholder de fulde begrundelser, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sendes til moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende tilsynsmyndighed EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ. 3. Foreligger der ikke en sådan fælles beslutning fra de kompetente myndigheder inden for de frister, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutning om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105 på konsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de risikovurderinger af datterselskaber, der er foretaget af de relevante kompetente myndigheder. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af de i nærværende artikels stk. 2 nævnte frister henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA. Beslutningen om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, og artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105 træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderkreditinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, på individuelt eller delkonsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for. Hvis en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af en af de i nærværende artikels stk. 2 nævnte frister har henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de konsoliderende tilsynsmyndigheder deres beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med nævnte forordning. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA. Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder de fulde begrundelser, og skal tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre kompetente myndigheder har givet udtryk for i de i stk. 2 nævnte perioder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente myndigheder og til moderinstituttet i Unionen. Når EBA er blevet hørt, tager alle kompetente myndigheder hensyn til dens råd og redegør for enhver væsentlig afvigelse derfra. 4. De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og de beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, jf. stk. 3, anses for at være endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. De i denne artikels stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og enhver beslutning, der træffes, når der ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, ajourføres én gang om året eller under ekstraordinære omstændigheder, hvis en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om ajourføring af beslutningen om anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 104b og 105. Under disse ekstraordinære omstændigheder kan ajourføringen tages op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen. 5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i denne artikel nævnte fælles beslutningsproces med hensyn til anvendelsen af artikel 73, 86, 97, artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 104b og 105, med henblik på at lette de fælles beslutninger. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
39) |
I artikel 115 tilføjes følgende stykke: »3. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a, er etableret, indgås koordinerings- og samarbejdsordningerne, jf. nærværende artikels stk. 1, også med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor moderselskabet er etableret.« |
40) |
Artikel 116 ændres således:
|
41) |
I artikel 117 tilføjes følgende stykker: »5. Kompetente myndigheder, finansielle efterretningsenheder og myndigheder, der har det offentlige ansvar for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i direktiv (EU) 2015/849, artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), vedrørende overholdelse af dette direktiv, samarbejder tæt med hinanden inden for deres respektive kompetenceområder og giver hinanden oplysninger, der er relevante for deres respektive opgaver i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv (EU) 2015/849 forudsat, at dette samarbejde og denne udveksling af oplysninger ikke påvirker en igangværende undersøgelse, efterforskning eller retsforfølgning i overensstemmelse med den strafferetlige eller administrative lovgivning i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, finansielle efterretningsenhed eller myndighed, der har det offentlige ansvar for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i direktiv (EU) 2015/849, artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), er beliggende. EBA kan på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende koordinering af tilsynsvirksomheden som omhandlet i denne artikel. 6. Senest den 1. januar 2020 offentliggør EBA, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer, der præciserer, hvordan samarbejdet og udvekslingen af oplysninger, jf. nærværende artikels stk. 5, skal foregå, navnlig vedrørende grænseoverskridende koncerner og i forbindelse med konstatering af alvorlige overtrædelser af reglerne til bekæmpelse af hvidvask af penge.« |
42) |
Artikel 119, stk. 1, affattes således: »1. Medlemsstaterne vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at medtage finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn, jf. dog artikel 21a.« |
43) |
Artikel 120, stk. 2, affattes således: »2. Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2009/138/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter aftale med den koncerntilsynsførende i forsikringssektoren, mulighed for kun at anvende de bestemmelser i direktivet, der vedrører den vigtigste finansielle sektor, jf. definitionen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, på det blandede finansielle holdingselskab.« |
44) |
I artikel 125, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed for en koncern med et blandet finansielt moderholdingselskab i medfør af dette direktivs artikel 111 er forskellig fra den koordinator, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF, samarbejder den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren med henblik på anvendelsen af nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau. For at lette og etablere et effektivt samarbejde skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger.« |
45) |
I artikel 128 indsættes følgende stykker efter stk. 1: »Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombinerede bufferkrav i nærværende artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde nogen af kravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, de krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges i dette direktivs artikel 104a til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing, og den vejledning, som er blevet meddelt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 104b, stk. 3, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing. Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde et af elementerne i deres kombinerede bufferkrav, til at opfylde de øvrige relevante elementer af deres kombinerede bufferkrav. Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombinerede bufferkrav i denne artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde de risikobaserede elementer af kravene i artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU.« |
46) |
Artikel 129 og 130 affattes således: »Artikel 129 Krav om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer 1. Ud over den egentlige kernekapital, der opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, pålægger medlemsstaterne institutterne at opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er lig med 2,5 % af deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i nævnte forordning på individuelt eller konsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i nævnte forordning. 2. Uanset stk. 1 kan en medlemsstat undtage små og mellemstore investeringsselskaber fra at opfylde kravene i stk. 1, hvis en sådan undtagelse ikke udgør en trussel mod medlemsstatens finansielle systems stabilitet. Beslutninger om at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse skal være fuldt begrundet, skal omfatte en forklaring på, hvorfor undtagelsen ikke udgør en trussel mod medlemsstatens finansielle systems stabilitet, og skal indeholde en nøjagtig definition af de små og mellemstore investeringsselskaber, der skal undtages. Medlemsstater, der beslutter at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse, underretter ESRB herom. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. 3. Med henblik på stk. 2 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig for anvendelsen af denne artikel. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. 4. Med henblik på stk. 2 kategoriseres investeringsselskaber som små eller mellemstore i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF (*8). 5. Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de restriktioner på udlodninger, der er omhandlet i artikel 141, stk. 2 og 3. Artikel 130 Krav om at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer 1. Medlemsstaterne pålægger institutterne at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer svarende til deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 multipliceret med det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser beregnet i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 140 på individuelt og konsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i nævnte forordning. Denne buffer består af den egentlige kernekapital. 2. Uanset stk. 1 kan en medlemsstat undtage små og mellemstore investeringsselskaber fra at opfylde kravene i stk. 1, hvis en sådan undtagelse ikke udgør en trussel mod medlemsstatens finansielle systems stabilitet. Beslutninger om at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse skal være fuldt begrundet, skal omfatte en forklaring på, hvorfor undtagelsen ikke udgør en trussel mod medlemsstatens finansielle systems stabilitet, og skal indeholde en nøjagtig definition af de små og mellemstore investeringsselskaber, der skal undtages. Medlemsstater, der beslutter at anvende den i første afsnit omhandlede undtagelse, underretter ESRB herom. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. 3. Med henblik på stk. 2 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig for anvendelsen af denne artikel. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. 4. Med henblik på stk. 2 kategoriseres investeringsselskaber som små og mellemstore i overensstemmelse med henstilling 2003/361/EF. 5. Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de restriktioner på udlodninger, der er omhandlet i artikel 141, stk. 2 og 3. (*8) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).«" |
47) |
Artikel 131 ændres således:
|
48) |
Artikel 132 udgår. |
49) |
Artikel 133 og 134 affattes således: »Artikel 133 Krav om at opretholde en systemisk buffer 1. Den enkelte medlemsstat kan indføre en systemisk buffer af egentlig kernekapital for den finansielle sektor eller en eller flere undergrupper af denne sektor for alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, for at forebygge og begrænse makroprudentielle eller systemiske risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 og nærværende direktivs artikel 130 og 131, dvs. en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat. 2. Institutterne beregner den systemiske buffer som følger:
hvor: BSR = den systemiske buffer rT = den buffersats, der finder anvendelse på et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb ET = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 i= indekset for undergruppen af eksponeringer som omhandlet i stk. 5 ri = den buffersats, der finder anvendelse på risikoeksponeringsbeløbet for undergruppen af eksponeringer i, og Ei = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb for undergruppen af eksponeringer i beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. 3. Med henblik på stk. 1 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig for fastsættelsen af den systemiske buffer og identificeringen af, hvilke eksponeringer og undergrupper af institutter den finder anvendelse på. Denne myndighed er enten den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. 4. Med henblik på nærværende artikels stk. 1 kan den relevante kompetente eller udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, pålægge institutterne at opretholde en systemisk buffer af egentlig kernekapital beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 på, alt efter hvad der er relevant, individuelt, konsolideret eller delkonsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013. 5. En systemisk buffer kan finde anvendelse på:
6. EBA offentliggør efter høring af ESRB senest den 30. juni 2020, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer om de relevante undergrupper af eksponeringer, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan anvende en systemisk buffer på i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, litra f). 7. En systemisk buffer finder anvendelse på alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, i alle institutter eller en eller flere undergrupper af disse institutter, i forhold til hvilke myndighederne i den pågældende medlemsstat er kompetente i henhold til dette direktiv, og fastsættes i tilpasningstrin på 0,5 procentpoint eller multipla heraf. Der kan indføres forskellige krav til forskellige undergrupper af institutter eller eksponeringer. Den systemiske buffer må ikke afhjælpe risici, som er omfattet af artikel 130 og 131. 8. Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed stiller krav om at opretholde en systemisk buffer, overholder den følgende:
9. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, underretter ESRB inden offentliggørelsen af den i stk. 13 omhandlede beslutning. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. Hvis det institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed også myndighederne i denne medlemsstat. Såfremt en systemisk buffersats anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, også ESRB. ESRB videresender straks en sådan underretning til tilsynsmyndighederne i de pågældende tredjelande. En sådan underretning gør nærmere rede for:
Hvis beslutningen om at fastsætte den systemiske buffersats resulterer i en mindskelse eller ikke indebærer nogen ændring i forhold til den tidligere fastsatte buffersats, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, kun dette stykke. 10. Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, ikke fører til en kombineret systemisk buffersats på over 3 % for nogen af disse eksponeringer, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, ESRB i henhold til stk. 9 en måned inden offentliggørelsen af den beslutning, der er omhandlet i stk. 13. Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i tærsklen på 3 %. 11. Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buffersats på et niveau over 3 % og op til 5 % for nogen af disse eksponeringer, anmoder den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer, i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om en udtalelse fra Kommissionen. Kommissionen afgiver udtalelse inden for en måned efter modtagelsen af underretningen. Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, i den medlemsstat, der fastsætter denne systemiske buffer, udtalelsen eller redegør for grundene til, at den ikke gør det. Hvis et institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, anmoder den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om en henstilling fra Kommissionen og ESRB. Kommissionen og ESRB afgiver hver især deres henstilling inden for seks uger efter modtagelsen af underretningen. Hvis myndighederne for datterselskabet og for moderselskabet er uenige om den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser, der finder anvendelse på dette institut, og i tilfælde af en negativ henstilling fra både Kommissionen og ESRB, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, henvise sagen til EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Beslutningen om at fastsætte en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for disse eksponeringer stilles i bero, indtil EBA har truffet en beslutning. 12. Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buffersats på over 5 % for nogen af disse eksponeringer, indhenter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, tilladelse fra Kommissionen, før den indfører en systemisk buffer. ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 9 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om den systemiske buffer i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010. Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen som omhandlet i stk. 9 vedtager Kommissionen under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser ikke fører til uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, der bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, til at vedtage den foreslåede foranstaltning. 13. Hver kompetent myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, bekendtgør fastsættelsen eller genfastsættelsen af en eller flere systemiske buffersatser ved offentliggørelse på et relevant websted. Denne offentliggørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:
Hvis den offentliggørelse af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra d), kan udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet, medtages disse oplysninger ikke i offentliggørelsen. 14. Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i nærværende artikels stk. 1, gøres det til genstand for restriktioner på udlodninger, jf. artikel 141, stk. 2 og 3. Hvor anvendelsen af restriktionerne for udlodninger fører til en utilfredsstillende forbedring af instituttets egentlige kernekapital i lyset af den relevante systemiske risiko, kan de kompetente myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 64. 15. Hvis den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, beslutter at fastsætte den systemiske buffer på baggrund af eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, skal bufferen være ens for alle eksponeringer, der befinder sig i Unionen, medmindre bufferen fastsættes med henblik på at anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134. Artikel 134 Anerkendelse af en systemisk buffersats 1. Andre medlemsstater kan anerkende en systemisk buffersats, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 133, og kan anvende denne sats på indenlandsk godkendte institutter med henblik på eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, som fastsætter denne sats. 2. Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte institutter i henhold til stk. 1, underretter de ESRB. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og den medlemsstat, der fastsætter den pågældende sats. 3. Når en medlemsstat afgør, om den skal anerkende en systemisk buffersats i henhold til stk. 1, tager den hensyn til de oplysninger, der fremlægges af den medlemsstat, som fastsætter denne sats i overensstemmelse med artikel 133, stk. 9 og 13. 4. Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte institutter, kan denne systemiske buffer kumuleres med den systemiske buffer, der finder anvendelse i henhold til artikel 133, forudsat at bufferne afhjælper forskellige risici. Hvis bufferne afhjælper samme risici, finder kun den højeste buffer anvendelse. 5. En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til dette direktivs artikel 133, kan anmode ESRB om at rette en henstilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere medlemsstater, som kan anerkende den systemiske buffersats.« |
50) |
Artikel 136 ændres således:
|
51) |
Artikel 141, stk. 1-6, affattes således: »1. Institutter, som opfylder det kombinerede bufferkrav, må ikke foretage udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede bufferkrav ikke længere er opfyldt. 2. Institutter, der ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, skal beregne det maksimale udlodningsbeløb (MUB) i overensstemmelse med stk. 4 og skal underrette den kompetente myndighed herom. Såfremt første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage følgende handlinger, før det har beregnet MUB:
3. Såfremt et institut ikke opfylder eller overskrider det kombinerede bufferkrav, må det ikke udlodde mere end MUB som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 ved de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c). 4. Institutter skal beregne MUB ved at multiplicere det beløb, der beregnes i overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. MUB reduceres med ethvert beløb, som følger af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c). 5. Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
6. Faktoren bestemmes som følger:
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
hvor: Qn = den berørte kvartils ordenstal.« |
52) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 141a Manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav Et institut anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav med henblik på artikel 141, når det ikke har kapitalgrundlag af den størrelse og den kvalitet, der kræves for samtidig at opfylde det kombinerede bufferkrav og hvert af følgende krav i:
Artikel 141b Udlodningsrestriktion i tilfælde af manglende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet 1. Et institut, der opfylder gearingsgradbufferkravet i henhold til artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke foretage udlodninger i forbindelse med kernekapital i et sådant omfang, at det vil nedbringe dets kernekapital til et niveau, hvor gearingsgradbufferkravet ikke længere er opfyldt. 2. Et institut, der ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, skal beregne det maksimale gearingsgradrelaterede udlodningsbeløb (G-MUB) i overensstemmelse med stk. 4 og underrette den kompetente myndighed herom. Hvis første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage nogen af følgende handlinger, før det har beregnet G-MUB:
3. Hvis et institut ikke opfylder eller overskrider sit gearingsgradbufferkrav, må det ikke udlodde mere end G-MUB beregnet i overensstemmelse med stk. 4 gennem en af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c). 4. Institutter beregner G-MUB ved at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 6. G-MUB nedsættes med ethvert beløb som følge af en af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c). 5. Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
6. Den faktor, der er omhandlet i stk. 4, fastlægges som følger:
Den nedre og øvre grænse for hver kvartil i gearingsgradbufferkravet beregnes som følger:
hvor: Qn = den berørte kvartils ordenstal. 7. De restriktioner, der er omhandlet i denne artikel, finder kun anvendelse på betalinger, der medfører en reduktion af kernekapitalen eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller en betingelse for at iværksætte insolvensbehandling i henhold til den ordning, der gælder for instituttet. 8. Hvis et institut ikke opfylder gearingsgradbufferkravet og har til hensigt at udlodde overskud, der kan udloddes, eller foretage en handling som omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), skal det underrette den kompetente myndighed og give de oplysninger, der er anført i artikel 141, stk. 8, med undtagelse af nævnte artikels litra a), nr. iii), og G-MUB beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4. 9. Institutterne træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af overskud, der kan udloddes, og G-MUB beregnes nøjagtigt, og skal på anmodning kunne dokumentere denne nøjagtighed over for den kompetente myndighed. 10. Med henblik på denne artikels stk. 1 og 2 skal udlodning i forbindelse med kernekapital omfatte de poster, der er anført i artikel 141, stk. 10. Artikel 141c Manglende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet Et institut anses for ikke at opfylde gearingsgradbufferkravet med henblik på nærværende direktivs artikel 141b, hvis det ikke har kernekapital af en størrelse, der er nødvendig til samtidig at opfylde kravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i nævnte forordning og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013.« |
53) |
I artikel 142, stk. 1, affattes første afsnit således: »1. Såfremt et institut ikke opfylder sit kombinerede bufferkrav eller, hvor dette er relevant, sit gearingsgradbufferkrav, udarbejder det en kapitalbevaringsplan og forelægger den for den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter at have konstateret, at det ikke opfylder nævnte krav, medmindre den kompetente myndighed tillader en længere frist på op til ti dage.« |
54) |
Artikel 143, stk. 1, litra c), affattes således:
|
55) |
Artikel 146 affattes således: »Artikel 146 Gennemførelsesretsakter En ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 12 og afsnit IV, under hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område vedtages som ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 147, stk. 2.« |
56) |
Følgende kapitel indsættes efter artikel 159: »KAPITEL 1a Overgangsbestemmelser vedrørende finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber Artikel 159a Overgangsbestemmelser vedrørende godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, der allerede findes den 27. juni 2019, skal ansøge om godkendelse i henhold til artikel 21a senest den 28. juni 2021. Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab ikke ansøger om godkendelse senest den 28. juni 2021, træffes passende foranstaltninger i henhold til artikel 21a, stk. 6. I overgangsperioden som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 har de kompetente myndigheder alle de nødvendige tilsynsbeføjelser, som de tillægges i medfør af dette direktiv med hensyn til finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underlagt godkendelse i henhold til artikel 21a med henblik på konsolideret tilsyn.« |
57) |
I artikel 161 tilføjes følgende stykke: »10. Senest den 31. december 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen og anvendelsen af de tilsynsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra j) og l), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.« |
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 28. december 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 29. december 2020. De love og bestemmelser, der er nødvendige for at overholde ændringerne i dette direktivs artikel 1, nr. 21), og artikel 1, nr. 29), litra a), b) og c), for så vidt angår artikel 84 og artikel 98, stk. 5 og 5a, i direktiv 2013/36/EU finder dog anvendelse fra den 28. juni 2021, og de love og bestemmelser, der er nødvendige for at overholde ændringerne i artikel 1, nr. 52) og 53), for så vidt angår artikel 141b og 141c og artikel 142, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
G. CIAMBA
Formand
På Rådets vegne
A. TAJANI
Formand
(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.
(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(6) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(7) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12)
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
7.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 150/296 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/879
af 20. maj 2019
om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet for Finansiel Stabilitet offentliggjorde den 9. november 2015 Total Loss-absorbing Capacity (TLAC) Term Sheet (»TLAC-standarden«), som G-20 godkendte i november 2015. Formålet med TLAC-standarden er at sikre, at globale systemisk vigtige banker, kaldet globale systemisk vigtige institutter (»G-SII'er«) i EU-regelsættet, har den nødvendige tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at hjælpe med at sikre, at disse institutter kan fortsætte med at udføre kritiske funktioner ved og umiddelbart efter en afvikling uden at bringe skatteydernes midler, dvs. offentlige midler, eller den finansielle stabilitet i fare. I sin meddelelse af 24. november 2015, »Hen imod fuldførelsen af bankunionen«, forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovgivningsforslag inden udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres i EU-retten inden den internationalt fastsatte frist i 2019. |
(2) |
Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (»MREL-kravet«), der finder anvendelse på alle kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter), der er etableret i Unionen, samt på enhver anden enhed, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (4) (enheder). Da TLAC-standarden og MREL-kravet har samme mål om at sikre, at institutter og enheder etableret i Unionen har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et fælles regelsæt. I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for G-SII'er (»TLAC-minimumskravet«) indføres i EU-lovgivningen gennem ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5), mens det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav til ikke-G-SII'er, der benævnes MREL-kravet, bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (6). Bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, om institutters og enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet bør anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 806/2014 og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (7). |
(3) |
Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden i Unionen, skaber yderligere omkostninger og retsusikkerhed og gør det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter og enheder. Manglen på harmoniserede EU-regler fører ligeledes til konkurrencefordrejninger på det indre marked, da institutternes og enhedernes omkostninger ved at opfylde de eksisterende krav og TLAC-standarden kan være meget forskellige i Unionen. Det er derfor nødvendigt at fjerne disse hindringer for det indre markeds funktion og at undgå konkurrencefordrejninger som følge af manglende harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden. Det relevante retsgrundlag for dette direktiv er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |
(4) |
I overensstemmelse med TLAC-standarden bør både SPE-afviklingsstrategien (single point of entry) og MPE-afviklingsstrategien (multiple point of entry) fortsat anerkendes i direktiv 2014/59/EU. Ifølge SPE-afviklingsstrategien afvikles blot én koncernenhed (normalt moderselskabet), hvorimod andre koncernenheder (normalt driftsdatterselskaber) ikke afvikles, idet deres tab og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal afvikles. Ifølge MPE-afviklingsstrategien kan mere end én koncernenhed afvikles. Det er vigtigt, at enheder, der skal afvikles (»afviklingsenheder«), dvs. de enheder der kan iværksættes afviklingshandlinger over for, tillige med deres datterselskaber (»afviklingskoncerner«), identificeres klart for at kunne anvende den ønskede afviklingsstrategi effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af anvendelsen af de regler om tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, som institutter og enheder bør anvende. Det er derfor nødvendigt at indføre begreberne »afviklingsenhed« og »afviklingskoncern« og at ændre direktiv 2014/59/EU for så vidt angår koncernafviklingsplanlægning for udtrykkeligt at pålægge afviklingsmyndighederne at identificere afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i en koncern og på passende vis overveje konsekvenserne af en planlagt handling i koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling. |
(5) |
Medlemsstaterne bør sikre, at institutter og enheder har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering med minimal indvirkning på skatteyderne og den finansielle stabilitet. Dette bør opnås ved, at institutter opfylder et institutspecifikt MREL-krav som fastlagt i direktiv 2014/59/EU. |
(6) |
Med henblik på at tilpasse de nævnere, der anvendes til at måle institutters og enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, til de nævnere, der er fastlagt i TLAC-standarden, bør MREL-kravet udtrykkes som en procentdel af det relevante instituts eller den relevante enheds samlede risikoeksponering og samlede eksponeringsmål, og institutter og enheder bør på samme tid opfylde de niveauer, der følger af de to målinger. |
(7) |
For at lette den langsigtede planlægning af udstedelsen af instrumenter og at skaffe sikkerhed for så vidt angår de nødvendige buffere har markederne behov for hurtig klarhed om de kriterier, der kræves for, at instrumenterne kan anerkendes som TLAC- eller MREL-nedskrivningsrelevante passiver. |
(8) |
For at sikre lige konkurrencevilkår for institutter og enheder, der er etableret i Unionen, herunder på globalt plan, bør kriterierne for passiver, der er omfattet af bail-in, med henblik på MREL-kravet tilpasses nøje til de fastsatte kriterier i forordning (EU) nr. 575/2013 for TLAC-minimumskravet, men være i overensstemmelse med de supplerende justeringer og krav, der er indført i nærværende direktiv. Navnlig bør visse gældsinstrumenter med en indbygget derivatkomponent såsom visse strukturerede obligationer på visse betingelser kunne opfylde MREL-kravet, hvis de har en fast eller stigende hovedstol, som skal tilbagebetales ved udløb, og som er kendt på forhånd, mens kun et yderligere afkast er knyttet til denne derivatkomponent og afhænger af udviklingen i et referenceaktiv. I lyset af disse betingelser forventes disse gældsinstrumenter at være meget tabsabsorberende og nemt at kunne omfattes af bail-in ved afvikling. Hvis institutterne eller enhederne har et kapitalgrundlag, der overstiger kapitalgrundlagskravene, bør dette forhold ikke i sig selv påvirke afgørelser vedrørende fastsættelsen af MREL-kravet. Desuden bør institutterne og enhederne have mulighed for at opfylde enhver del af deres MREL-krav med kapitalgrundlag. |
(9) |
De passiver, som anvendes til at opfylde MREL-kravet, omfatter i princippet alle passiver knyttet til almindelige usikrede kreditorer (ikkeefterstillede passiver), medmindre de ikke opfylder specifikke kriterier fastlagt i dette direktiv. For at forbedre afviklingsmulighederne for institutter og enheder gennem en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet bør afviklingsmyndighederne være i stand til at kræve, at MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, navnlig når der er klare tegn på, at kreditorer omfattet af bail-in sandsynligvis vil lide tab ved afvikling, der er større end de tab, de ville lide ved almindelig insolvensbehandling. Afviklingsmyndighederne bør vurdere behovet for at kræve, at institutter og enheder opfylder MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, når omfanget af passiver, der er udelukket fra anvendelse af bail-in-værktøjet, når en bestemt tærskel inden for en kategori af passiver, som omfatter MREL-nedskrivningsrelevante passiver. Institutter og enheder bør opfylde MREL-kravet med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver i det omfang, der er nødvendigt for at undgå, at deres kreditorer lider tab, der er større end de tab, som disse kreditorer ville have lidt ved almindelig insolvensbehandling. |
(10) |
Ethvert krav om efterstillelse af gældsinstrumenter stillet af afviklingsmyndighederne vedrørende MREL-kravet bør ikke berøre den mulighed for delvist at opfylde TLAC-minimumskravet med ikkeefterstillede gældsinstrumenter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013, som TLAC-standarden tillader. For afviklingsenheder i G-SII'er, afviklingsenheder i afviklingskoncerner med aktiver på over 100 mia. EUR (»top-tier banks«), og for afviklingsenheder i visse mindre afviklingskoncerner, som anses for med rimelig sandsynlighed at udgøre en systemisk risiko, hvis de bliver nødlidende, under hensyntagen til forekomsten af indskud og mangel på gældsinstrumenter i finansieringsmodellen, begrænset adgang til kapitalmarkederne for nedskrivningsrelevante passiver og afhængighed af egentlig kernekapital til at opfylde MREL-kravet, bør afviklingsmyndighederne kunne kræve, at en del af MREL-kravet svarende til niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, herunder kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav, der er fastsat i direktiv 2013/36/EU. |
(11) |
Afviklingsmyndighederne bør efter anmodning fra en afviklingsenhed kunne reducere den del af MREL-kravet, der skal opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, indtil en grænse svarende til den del af reduktionen, der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 i forbindelse med det TLAC-minimumskrav, der er fastsat i nævnte forordning. Afviklingsmyndighederne bør i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet kunne kræve, at MREL-kravet opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver, for så vidt det samlede krav om efterstillelse i form af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivposter på grund af institutters og enheders forpligtelse til at opfylde TLAC-minimumskravet, MREL-kravet og, hvis det er relevant, det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, ikke overstiger niveauet for tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv, eller den i nærværende direktiv fastsatte formel, der er baseret på de tilsynsmæssige krav i søjle 1 og 2, og det kombinerede bufferkrav, alt efter hvad der er højest. |
(12) |
For specifikke »top-tier banks« bør afviklingsmyndighederne på betingelser, som afviklingsmyndigheden skal vurdere, begrænse niveauet for minimumskravet om efterstillelse til en vis tærskel, idet der også tages hensyn til den eventuelle risiko for en uforholdsmæssig påvirkning af disse institutters forretningsmodel. Denne begrænsning bør ikke berøre muligheden for at pålægge et krav om efterstillelse, der ligger over denne grænse, gennem krav om efterstillelse i henhold til søjle 2, dog også med forbehold af de betingelser, der gælder for søjle 2, på grundlag af alternative kriterier, nemlig hindringer for afvikling, eller afviklingsstrategiens gennemførlighed og troværdighed eller instituttets risikoprofil. |
(13) |
MREL-kravet bør give institutter og enheder mulighed for at absorbere tab, der forventes ved afvikling eller på det tidspunkt, hvor instituttet eller enheden ikke er levedygtig(t), alt efter hvad der er relevant, og for at blive rekapitaliseret efter gennemførelsen af handlingerne fastlagt i afviklingsplanen eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af den afviklingsstrategi, som de har valgt, behørigt begrunde det pålagte MREL-niveau og bør uden ugrundet ophold revidere dette niveau for at afspejle eventuelle ændringer i niveauet for det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU. Det pålagte MREL-niveau bør være summen af de tab, der forventes ved afvikling, som svarer til instituttets eller enhedens kapitalgrundlagskrav og det rekapitaliseringsbeløb, som giver instituttet eller enheden mulighed for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, som er nødvendigt for at kunne få tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter inden for rammerne af den valgte afviklingsstrategi efter afviklingen eller efter udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne. Afviklingsmyndigheden bør ned- eller opjustere rekapitaliseringsbeløbene for at tage hensyn til eventuelle ændringer som følge af de handlinger, der er fastsat i afviklingsplanen. |
(14) |
Afviklingsmyndigheden bør kunne øge rekapitaliseringsbeløbet for at sikre tilstrækkelig markedstillid til instituttet eller enheden efter gennemførelsen af de handlinger, der er fastlagt i afviklingsplanen. Det krævede niveau for markedstillidsbufferen bør give instituttet eller enheden mulighed for fortsat at opfylde betingelserne for tilladelse i en passende periode, herunder ved at give instituttet eller enheden mulighed for at dække omkostningerne forbundet med omstruktureringen af sine aktiviteter efter afvikling, og at opretholde en tilstrækkelig markedstillid. Markedstillidsbufferen bør fastsættes ud fra en del af det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU. Afviklingsmyndighederne bør nedjustere niveauet for markedstillidsbufferen, hvis et lavere niveau er tilstrækkeligt til at sikre en tilstrækkelig markedstillid, eller bør opjustere dette niveau, såfremt et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter handlingerne fastlagt i afviklingsplanen fortsat opfylder betingelserne for tilladelse i en passende periode, og at der opretholdes en tilstrækkelig markedstillid. |
(15) |
I overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 (8) bør afviklingsmyndighederne undersøge investorgrundlaget for et enkelt instituts eller en enkelt enheds MREL-instrumenter. Hvis en betydelig del af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af detailinvestorer, som muligvis ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger om relevante risici, kan dette i sig selv udgøre en hindring for afvikling. Hvis en stor andel af et instituts eller en enheds MREL-instrumenter ejes af andre institutter eller enheder, kan de systemiske implikationer af en nedskrivning eller konvertering derudover også udgøre en hindring for afvikling. Hvis en afviklingsmyndighed konstaterer en sådan hindring for afvikling som følge af størrelsen og karakteren af et bestemt investorgrundlag, bør den kunne henstille til et institut eller en enhed, at instituttet eller enheden afhjælper denne hindring. |
(16) |
For at sikre, at detailinvestorer ikke har for store investeringer i visse gældsinstrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, bør medlemsstaterne sikre, at sådanne instrumenters mindste pålydende værdi er relativt høj, eller at investeringen i sådanne instrumenter ikke udgør en for stor andel af investorens portefølje. Dette krav bør kun gælde for gældsinstrumenter udstedt efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv. Dette krav er ikke tilstrækkeligt dækket i direktiv 2014/65/EU og bør derfor kunne håndhæves i henhold til direktiv 2014/59/EU og bør ikke berøre de regler om investorbeskyttelse, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU. Hvis afviklingsmyndighederne under udførelsen af deres opgaver finder dokumentation vedrørende potentielle overtrædelser af direktiv 2014/65/EU, bør de kunne udveksle fortrolige oplysninger med myndighederne med ansvar for tilsyn med markedsadfærd med henblik på håndhævelse af nævnte direktiv. Derudover bør det også være muligt for medlemsstaterne yderligere at begrænse markedsføring og salg af visse andre instrumenter til visse investorer. |
(17) |
For at forbedre G-SII'ers afviklingsmuligheder bør afviklingsmyndighederne være i stand til at pålægge dem et institutspecifikt MREL-krav ud over TLAC-minimumskravet fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013. Dette institutspecifikke MREL-krav bør pålægges, hvis TLAC-minimumskravet ikke er tilstrækkeligt til at absorbere tab og til at rekapitalisere et G-SII med den valgte afviklingsstrategi. |
(18) |
Ved fastsættelsen af MREL-niveauet bør afviklingsmyndighederne tage hensyn til graden af et instituts eller en enheds systemiske betydning og de potentielle negative virkninger for den finansielle stabilitet, hvis det bliver nødlidende. Afviklingsmyndighederne bør tage hensyn til behovet for lige konkurrencevilkår mellem G-SII'er og andre sammenlignelige institutter eller enheder med systemisk betydning i Unionen. MREL-kravet til institutter eller enheder, der ikke er G-SII'er, men hvis systemiske betydning i Unionen er sammenlignelig med G-SII'ers systemiske betydning, bør således ikke afvige uforholdsmæssigt fra niveauet for og sammensætningen af det generelt fastsatte MREL-krav for G-SII'er. |
(19) |
I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutter eller enheder, der er identificeret som afviklingsenheder, kun omfattes af MREL-kravet på konsolideret afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder bør for at opfylde MREL-kravet således være forpligtet til at udstede nedskrivningsrelevante instrumenter og elementer til eksterne tredjepartskreditorer, som ville være omfattet af bail-in, hvis afviklingsenheden kommer under afvikling. |
(20) |
Institutter eller enheder, der ikke er afviklingsenheder, bør opfylde MREL-kravet på individuelt niveau. Disse institutters eller enheders tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov bør generelt dækkes af deres respektive afviklingsenheder gennem disse afviklingsenheders direkte eller indirekte erhvervelse af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af disse institutter eller enheder og gennem nedskrivning eller konvertering af disse instrumenter til ejerskabsinstrumenter, når institutterne eller enhederne ikke længere er levedygtige. Det MREL-krav, der finder anvendelse på institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør således anvendes sammen og i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på afviklingsenheder. Det bør give afviklingsmyndighederne mulighed for at afvikle en afviklingskoncern uden at afvikle visse af koncernens datterselskaber og dermed undgå potentielle forstyrrelser af markedet. Anvendelsen af MREL-kravet på institutter eller enheder, som ikke er afviklingsenheder, bør være i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi og bør navnlig ikke ændre ejerskabsforholdet mellem institutterne eller enhederne og deres afviklingskoncern efter rekapitaliseringen af disse institutter eller enheder. |
(21) |
Hvis både afviklingsenheden eller moderselskabet og disses datterselskaber er etableret i samme medlemsstat og er en del af samme afviklingskoncern, bør afviklingsmyndigheden kunne dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for de datterselskaber, som ikke er afviklingsenheder, eller tillade dem at opfylde MREL-kravet med garantier med sikkerhedsstillelse mellem moderselskabet og dets datterselskaber, som kan udløses, når tilsvarende tidsfrister som dem, der gælder for nedskrivningen eller konverteringen af nedskrivningsrelevante passiver, er opfyldt. Den underliggende sikkerhedsstillelse for garantien bør være meget likvid og have mindst mulig markeds- og kreditrisiko. |
(22) |
I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 kan de kompetente myndigheder dispensere fra anvendelsen af visse solvens- og likviditetskrav på kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ (samarbejdsnetværk), når en række specifikke betingelser er opfyldt. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for sådanne samarbejdsnetværk, bør afviklingsmyndighederne også kunne dispensere fra anvendelsen af MREL-kravet, der gælder for sådanne kreditinstitutter og det centrale organ, på betingelser, der svarer til dem, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, når kreditinstitutterne og det centrale organ er etableret i samme medlemsstat. Afviklingsmyndighederne bør også kunne behandle kreditinstitutterne og det centrale organ som en helhed, når de vurderer betingelserne for afvikling afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber. Afviklingsmyndighederne bør kunne sikre efterlevelse af det eksterne MREL-krav for afviklingskoncernen som helhed på forskellige måder afhængigt af egenskaberne ved den enkelte koncerns solidaritetsmekanisme ved at medregne nedskrivningsrelevante passiver for enheder, som afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med afviklingsplanen har pålagt at udstede instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet, uden for afviklingskoncernen. |
(23) |
For at sikre, at MREL-niveauerne er passende med henblik på afvikling, bør afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden (det øverste moderselskabs afviklingsmyndighed) og afviklingsmyndighederne for andre enheder i afviklingskoncernen, have ansvaret for at fastlægge MREL-niveauet. Tvister mellem myndighederne bør henhøre under Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9) med forbehold af de vilkår og begrænsninger, der er fastsat i dette direktiv. |
(24) |
De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne bør på passende vis håndtere og afhjælpe enhver manglende opfyldelse af TLAC-minimumskravet og MREL-kravet. Da manglende opfyldelse af disse krav kan udgøre en hindring for et instituts eller en koncerns afvikling, bør de eksisterende procedurer til at fjerne hindringer for afvikling afkortes med henblik på en hurtig håndtering af eventuel manglende opfyldelse af kravene. Afviklingsmyndighederne bør ligeledes kunne pålægge institutter eller enheder at ændre nedskrivningsrelevante instrumenters og posters løbetidsprofiler og udarbejde og gennemføre planer for at genoprette niveauet i henhold til disse krav. Afviklingsmyndighederne bør ligeledes kunne forbyde visse udlodninger, hvis de mener, at et institut eller en enhed ikke opfylder det kombinerede bufferkrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, når de betragtes i tillæg til MREL-kravet. |
(25) |
For at sikre en gennemsigtig anvendelse af MREL-kravet bør institutter og enheder rapportere til deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om deres MREL-krav, beholdninger af nedskrivningsrelevante passiver, der er omfattet af bail-in, og sammensætningen af disse passiver, herunder deres løbetidsprofil og prioritet ved almindelig insolvensbehandling. Med hensyn til institutter eller enheder, der er underlagt TLAC-minimumskravet, bør hyppigheden af tilsynsindberetning og offentliggørelse af det institutspecifikke MREL-krav, jf. dette direktiv, være i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende TLAC-minimumskravet. Selv om der bør tillades hel eller delvis fritagelse fra kravene om indberetning og fremlæggelse af oplysninger for bestemte institutter eller enheder i visse tilfælde, der er fastsat i nærværende direktiv, bør sådanne fritagelser ikke begrænse afviklingsmyndighedernes beføjelser til at anmode om oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til direktiv 2014/59/EU, som ændret ved nærværende direktiv. |
(26) |
Kravet om at indføre kontraktmæssig anerkendelse af konsekvenserne af bail-in-værktøjet i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes passiver, som er underlagt lovgivningen i tredjelande, bør lette og forbedre processen for bail-in af disse passiver i tilfælde af afvikling. Kontraktmæssige ordninger, der er behørigt udarbejdet og bredt anvendt, kan fungere i praksis i tilfælde af grænseoverskridende afvikling, indtil der udvikles en lovbestemt tilgang i henhold til EU-retten, eller der udvikles incitamenter til at vælge en medlemsstats retsregler for kontrakter, eller der vedtages lovgivningsrammer for anerkendelse, der sikrer en effektiv grænseoverskridende afvikling i alle tredjelandsjurisdiktioner. Selv om der findes lovgivningsrammer for anerkendelse, bør kontraktmæssige anerkendelsesordninger bidrage til at øge kendskabet blandt kreditorer i henhold til kontraktmæssige ordninger, der ikke er omfattet af en medlemsstats retsregler, til mulige afviklingshandlinger vedrørende institutter eller enheder, der er omfattet af EU-retten. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt for institutter eller enheder at indføre disse kontraktvilkår i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes visse passiver, navnlig passiver, som ikke er udelukket fra bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU, dækkede indskud eller kapitalgrundlagsinstrumenter. For eksempel kan det under visse omstændigheder anses som værende umuligt i praksis at indføre bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler vedrørende passiver, hvis det i henhold til lovgivningen i det pågældende tredjeland er forbudt for et institut eller en enhed at indføre sådanne bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes passiver, som er underlagt lovgivningen i det pågældende tredjeland, hvis et institut eller en enhed ikke har beføjelse til individuelt at ændre kontraktvilkårene, idet de er pålagt af internationale protokoller eller baseret på internationalt aftalte standardvilkår, eller hvis det passiv, der ville være omfattet af kravet om kontraktmæssig anerkendelse, er betinget af kontraktbrud eller hidrører fra garantier, regarantier eller andre instrumenter, der anvendes i forbindelse med handelsfinansiering. Hvis modparten imidlertid ikke vil acceptere at være bundet af en kontraktmæssig bestemmelse om anerkendelse af bail-in, bør dette ikke i sig selv betragtes som værende en årsag til praktisk umulighed. EBA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, med henblik på nærmere at præcisere tilfælde af praktisk umulighed. Ved anvendelsen af disse reguleringsmæssige tekniske standarder og under hensyntagen til de særlige forhold på det pågældende marked bør afviklingsmyndigheden, når den anser det for nødvendigt, angive kategorier af passiver, hvor der kan foreligge praktisk umulighed. Inden for disse rammer bør det være op til det enkelte institut eller den enkelte enhed at bedømme, hvorvidt det i praksis er umuligt at indføre en bestemmelse om anerkendelse af bail-in i en kontrakt eller en type af kontrakter. Institutter og enheder bør orientere afviklingsmyndighederne regelmæssigt for at holde dem underrettet om fremskridt med hensyn til gennemførelse af vilkår om kontraktmæssig anerkendelse. I denne forbindelse bør institutter og enheder angive de kontrakter eller typer af kontrakter, hvor det i praksis er umuligt at indføre en bestemmelse om anerkendelse af bail-in og angive en begrundelse for denne vurdering. Afviklingsmyndighederne bør inden for en rimelig frist vurdere et instituts eller en enheds konstatering af, at det er praktisk umuligt at indføre bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse i aftaler vedrørende passiver, og gribe ind med henblik på at tackle eventuelle fejlagtige vurderinger og hindringer for afvikling som følge af manglende indførelse af bestemmelser om kontraktmæssig anerkendelse. Institutter og enheder bør være rede til at begrunde deres konstatering, hvis de anmodes herom af afviklingsmyndigheden. For at sikre, at afviklingen af institutter og enheder ikke berøres, bør passiver, der ikke indeholder de relevante kontraktbestemmelser, ikke være nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet. |
(27) |
Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at justere afviklingsmyndighedernes beføjelse til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser for institutter og enheder i en begrænset periode. Det bør navnlig være muligt for en afviklingsmyndighed at udøve denne beføjelse, inden et institut eller en enhed kommer under afvikling, fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis en foranstaltning iværksat af den private sektor, som efter afviklingsmyndighedens opfattelse inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at instituttet eller enheden bliver nødlidende, ikke umiddelbart er tilgængelig, og det anses for nødvendigt at udøve denne beføjelse for at undgå en yderligere forværring af instituttets eller enhedens finansielle situation. I den forbindelse bør afviklingsmyndighederne kunne udøve denne beføjelse, hvis de ikke er tilfredse med en foreslået foranstaltning iværksat af den private sektor, som er umiddelbart tilgængelig. Beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser ville også gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at fastslå, om en afviklingshandling er i offentlighedens interesse, at vælge de mest passende afviklingsværktøjer, eller at sikre effektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer. Suspensionens varighed bør begrænses til højst to arbejdsdage. Op til dette maksimum kan suspensionen fortsat finde anvendelse, efter at afgørelsen om afvikling er truffet. |
(28) |
For at beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser anvendes på en forholdsmæssig måde, bør afviklingsmyndighederne have mulighed for at tage hensyn til hver enkelt sags omstændigheder og at fastsætte omfanget af suspensionen i overensstemmelse hermed. De bør desuden på baggrund af en individuel vurdering være i stand til at tillade visse betalinger — navnlig, men ikke udelukkende, det berørte instituts eller den berørte enheds administrative udgifter. Det bør også være muligt at anvende beføjelsen til at suspendere på berettigede indskud. Afviklingsmyndighederne bør dog nøje vurdere hensigtsmæssigheden af at anvende denne beføjelse på visse berettigede indskud, navnlig dækkede indskud tilhørende fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, samt vurdere risikoen for, at anvendelsen af en suspension med hensyn til sådanne indskud alvorligt ville forstyrre de finansielle markeders funktion. Hvis beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser udøves med hensyn til dækkede indskud, bør disse indskud ikke anses for ikke at være tilgængelige med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU (10). For at sikre, at indskydere i løbet af suspensionsperioden ikke kommer i finansielle vanskeligheder, bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at de tillades at hæve et vist beløb dagligt. |
(29) |
I suspensionsperioden bør afviklingsmyndighederne også overveje, bl.a. på grundlag af afviklingsplanen for instituttet eller enheden, muligheden for, at instituttet eller enheden i sidste ende ikke kommer under afvikling, men i stedet likvideres i henhold til national ret. I sådanne tilfælde bør afviklingsmyndighederne fastlægge de ordninger, de anser for passende med henblik på at opnå en hensigtsmæssig koordinering med de relevante nationale myndigheder og sikre, at suspensionen ikke forringer effektiviteten af likvidationsprocessen. |
(30) |
Beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser bør ikke gælde for forpligtelser over for systemer eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til direktiv 98/26/EF, over for centralbanker, over for godkendte centrale modparter (CCP'er) eller over for tredjelands-CCP'er, der er anerkendt af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA). Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger fungerer hensigtsmæssigt i krisesituationer, og samtidig give operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre markedsdeltagere en passende sikkerhed bør direktiv 2014/59/EU ændres, således at en kriseforebyggelsesforanstaltning, en suspension af forpligtelser i henhold til artikel 33a eller en krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv vurderes at udgøre en insolvensbehandling i henhold til direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Intet i direktiv 2014/59/EU bør imidlertid være til hinder for driften af et system, der er betegnet som et sådant i henhold til direktiv 98/26/EF, eller retten til sikkerhed i henhold til nævnte direktiv. |
(31) |
Med henblik på effektiv afvikling af institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU er et vigtigt element at sikre, at disses modparter i finansielle kontrakter ikke kan opsige deres positioner udelukkende som følge af, at disse institutter eller enheder kommer under afvikling. Afviklingsmyndighederne bør endvidere have beføjelse til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til en kontrakt med et institut under afvikling og bør have beføjelse til i en begrænset periode at begrænse modparternes ret til at afslutte, fremskynde eller på anden måde opsige finansielle kontrakter. Disse krav finder ikke direkte anvendelse på kontrakter i henhold til tredjelandes lovgivning. Hvis der ikke foreligger en grænseoverskridende lovgivningsramme for anerkendelse, bør medlemsstaterne kræve, at de institutter og enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), i direktiv 2014/59/EU, indfører et kontraktvilkår i de relevante finansielle kontrakter, hvori de anerkender, at kontrakten kan være omfattet af afviklingsmyndigheders beføjelser til at suspendere visse betalings- og leveringsforpligtelser, at begrænse håndhævelsen af sikkerhedsrettigheder eller midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder, og at de er bundet af kravene i artikel 68 på samme måde, som hvis den finansielle kontrakt var omfattet af lovgivningen i den pågældende medlemsstat. En sådan forpligtelse bør fastsættes, i det omfang aftalen er omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser. Derfor opstår forpligtelsen til at indføre kontraktbestemmelsen ikke med hensyn til artikel 33a, 69, 70 og 71 i direktiv 2014/59/EU som ændret ved nærværende direktiv i f.eks. kontrakter med centrale modparter eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne, med henblik på direktiv 98/26/EF, eftersom afviklingsmyndighederne med hensyn til disse kontrakter, selv når disse er omfattet af retsreglerne i den relevante medlemsstat, ikke har beføjelserne i de nævnte artikler. |
(32) |
Udelukkelsen af visse af institutternes og enhedernes passiver fra anvendelse af bail-in-værktøjet eller fra beføjelsen til at suspendere visse betalings- og leveringsforpligtelser, begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende eller midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder som fastsat i direktiv 2014/59/EU bør også gælde for passiver i relation til CCP'er, der er etableret i Unionen, og tredjelands-CCP'er, der er anerkendt af ESMA. |
(33) |
For at sikre en fælles forståelse af de udtryk, der anvendes i forskellige retsakter, er det hensigtsmæssigt at indarbejde de definitioner og begreber, der er indført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (11) om en »central modpart« eller »CCP« og »deltager«, i direktiv 98/26/EF. |
(34) |
Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med institutters og andre enheders deltagelse i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. I betragtning 7 i nævnte direktiv præciseres det, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende dette direktivs bestemmelser på indenlandske institutter, der deltager direkte i systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og på sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer. I betragtning af den globale størrelse af og de globale aktiviteter i nogle systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og øget deltagelse fra enheder, der er etableret i Unionen, i sådanne systemer, bør Kommissionen undersøge, hvordan medlemsstaterne anvender den mulighed, der er omhandlet i betragtning 7 i nævnte direktiv, og vurdere behovet for eventuelle yderligere ændringer af nævnte direktiv med hensyn til sådanne systemer. |
(35) |
For at sikre en effektiv anvendelse af beføjelserne til at nedbringe, nedskrive eller konvertere kapitalgrundlagsposter uden at overtræde sikkerhedsforanstaltningerne for kreditorerne i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne sikre, at fordringer vedrørende kapitalgrundlagsposter ved almindelig insolvensbehandling er efterstillet alle andre efterstillede fordringer. Instrumenter, der kun delvist er anerkendt som kapitalgrundlaget, bør stadig behandles som fordringer vedrørende kapitalgrundlaget med deres samlede beløb. Delvis indregning kan ske som følge af f.eks. anvendelsen af overgangsbestemmelser, ifølge hvilke et instrument delvist ikke længere er anerkendt, eller som følge af anvendelsen af amortiseringskalenderen, der er fastsat for supplerende kapitalinstrumenter i forordning (EU) nr. 575/2013. |
(36) |
Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte ensartede regler om rammerne for genopretning og afvikling af institutter og enheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(37) |
For at give medlemsstaterne en passende frist til at gennemføre og anvende dette direktiv i deres nationale ret bør de have 18 måneder til dette fra datoen for ikrafttræden. Dog bør bestemmelserne i dette direktiv om offentliggørelse anvendes fra den 1. januar 2024 med henblik på at sikre institutter og enheder i hele Unionen en passende frist til at nå op på det krævede MREL-niveau på en velordnet måde — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2014/59/EU
Direktiv 2014/59/EU ændres som følger:
1) |
Artikel 2, stk. 1, ændres som følger:
|
2) |
Artikel 10 ændres således:
|
3) |
Artikel 12 ændres som følger:
|
4) |
Artikel 13 ændres som følger:
|
5) |
Artikel 16 ændres som følger:
|
6) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 16a Beføjelse til at forbyde visse udlodninger 1. Hvis en enhed er i en situation, hvor den opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til hvert af kravene i artikel 141a, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, men ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til de krav, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 45c og 45d, ved beregning i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 45, stk. 2, litra a), har den pågældende enheds afviklingsmyndighed i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 beføjelse til at forbyde, at en enhed udlodder mere end det maksimale udlodningsbeløb vedrørende minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (M-MUB) beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 ved en af følgende handlinger:
Hvis en enhed befinder sig i den situation, der er omhandlet i første afsnit, underretter den straks afviklingsmyndigheden herom. 2. I den situation, der er omhandlet i stk. 1, vurderer enhedens afviklingsmyndighed uden unødvendig forsinkelse efter høring af den kompetente myndighed, om den skal udøve den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til alle følgende elementer:
Afviklingsmyndigheden gentager sin vurdering af, hvorvidt den skal udøve beføjelsen i stk. 1, mindst en gang om måneden, så længe enheden fortsat er i den situation, der er omhandlet i stk. 1. 3. Hvis afviklingsmyndigheden konstaterer, at enheden stadig befinder sig i den situation, der er omhandlet i stk. 1, ni måneder efter en sådan situation er blevet meddelt af enheden, udøver afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, undtagen hvis afviklingsmyndigheden efter en vurdering konstaterer, at mindst to af følgende betingelser er opfyldt:
Hvis den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, finder anvendelse, underretter afviklingsmyndigheden den kompetente myndighed om sin afgørelse og redegør skriftligt for sin vurdering. Afviklingsmyndigheden gentager hver måned sin vurdering af, om undtagelsen omhandlet i første afsnit finder anvendelse. 4. M-MUB beregnes ved at multiplicere den sum, der beregnes i overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. M-MUB reduceres med ethvert beløb som følger af enhver af de handlinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) eller c). 5. Den sum, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
6. Den faktor, der er omhandlet i stk. 4, fastlægges som følger:
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
hvor »Qn« = den berørte kvartils ordenstal.« |
7) |
Artikel 17 ændres som følger:
|
8) |
Artikel 18, stk. 1-7, affattes således: »1. Koncernafviklingsmyndigheden tager sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder efter høring af tilsynskollegiet og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial, hensyn til den i artikel 16 krævede vurdering i afviklingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå frem til en fælles afgørelse om anvendelsen af foranstaltninger, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, vedrørende alle afviklingsenheder og deres datterselskaber, som er enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og som tilhører koncernen. 2. Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den konsoliderende tilsynsmyndighed og EBA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010 en rapport for modervirksomheden i Unionen, for datterselskabernes afviklingsmyndigheder, som sender den til datterselskaberne inden for deres kompetenceområde, og for afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer. I rapporten, der udarbejdes efter høring af de kompetente myndigheder, analyseres det, hvilke væsentlige hindringer der er for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afviklingsbeføjelserne i forbindelse med koncernen og også i forbindelse med afviklingskoncerner, hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern. I rapporten skal konsekvenserne for koncernens forretningsmodel tages i betragtning, og der skal anbefales forholdsmæssige og målrettede foranstaltninger, som koncernafviklingsmyndigheden mener er nødvendige eller egnede til at fjerne de pågældende hindringer. Hvis en hindring for koncernens afvikling skyldes en situation i en koncernenhed som omhandlet i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, underretter koncernafviklingsmyndigheden modervirksomheden i Unionen om sin vurdering af denne hindring efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og datterselskabsinstitutternes afviklingsmyndigheder. 3. Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan modervirksomheden i Unionen indsende bemærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til alternative foranstaltninger til afhjælpning af de hindringer, der er påpeget i rapporten. Hvis de hindringer, der er påpeget i rapporten, skyldes en situation i en koncernenhed som omhandlet i dette direktivs artikel 17, stk. 3, andet afsnit, forelægger modervirksomheden i Unionen senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, koncernafviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger og tidsplanen for deres gennemførelse med henblik på at sikre, at koncernenheden opfylder de krav, der er omhandlet i dette direktivs artikel 45e eller 45f, udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og efter omstændighederne det kombinerede bufferkrav og kravene i dette direktivs artikel 45e og 45f udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429 og 429a i forordning (EU) nr. 575/2013. Tidsplanen for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger i henhold til andet afsnit skal tage hensyn til årsagerne til den væsentlige hindring. Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af den kompetente myndighed, om de pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner den væsentlige hindring. 4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de foranstaltninger, der måtte være foreslået af modervirksomheden i Unionen, til den konsoliderende tilsynsmyndighed, EBA, datterselskabernes afviklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial. Koncernafviklingsmyndighederne og datterselskabernes afviklingsmyndigheder gør efter høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse i afviklingskollegiet om udpegelsen af væsentlige hindringer og, om nødvendigt, vurderingen af de foranstaltninger, der er foreslået af modervirksomheden i Unionen, og de foranstaltninger, som myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne, og som skal tage hensyn til de potentielle konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed. 5. Den fælles afgørelse skal foreligge senest fire måneder efter forelæggelsen af eventuelle bemærkninger fra modervirksomheden i Unionen. Hvis modervirksomheden i Unionen ikke har forelagt nogen bemærkninger, skal den fælles afgørelse foreligge senest en måned fra udløbet af den i stk. 3, første afsnit, omhandlede frist på fire måneder. Den fælles afgørelse om hindringen for afvikling som følge af en situation omhandlet i artikel 17, stk. 3, andet afsnit, skal foreligge senest to uger efter forelæggelsen af eventuelle bemærkninger fra modervirksomheden i Unionen i henhold til nærværende artikels stk. 3. Den fælles afgørelse skal være begrundet og fremgå af et dokument, som koncernafviklingsmyndigheden sender til modervirksomheden i Unionen. EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010. 6. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, træffer koncernafviklingsmyndigheden selv afgørelse om passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til artikel 17, stk. 4, på koncernniveau. Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til modervirksomheden i Unionen af koncernafviklingsmyndigheden. Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer sin afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder koncernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse. 6a. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, træffer den relevante afviklingsenheds afviklingsmyndighed selv afgørelse om passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til artikel 17, stk. 4, på afviklingskoncernniveau. Den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, skal være fuldt begrundet og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som afviklingsmyndighederne for andre enheder i den samme afviklingskoncern og koncernafviklingsmyndigheden har. Afgørelsen fremsendes til afviklingsenheden af den relevante afviklingsmyndighed. Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder afviklingsenhedens afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer sin afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder afgørelsen fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed anvendelse. 7. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse, træffer afviklingsmyndighederne for datterselskaber, der ikke er afviklingsenheder, selv afgørelse om, hvilke passende foranstaltninger de enkelte datterselskaber skal træffe i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4. Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til de øvrige afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til det berørte datterselskab og til afviklingsenheden i samme afviklingskoncern, til den pågældende afviklingsenheds afviklingsmyndighed og, hvis denne myndighed adskiller sig fra førstnævnte, til koncernafviklingsmyndigheden. Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder datterselskabets afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af den relevante periode, der er omhandlet i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder afgørelsen fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse.« |
9) |
Artikel 32, stk. 1, litra b), affattes således:
|
10) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 32a Betingelser for afvikling for så vidt angår et centralt organ og kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ Medlemsstaterne påser, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for et centralt organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet til et sådant organ, og som indgår i samme afviklingskoncern, når den pågældende afviklingskoncern som helhed opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1. Artikel 32b Insolvensbehandling for institutter og enheder, der ikke er omfattet af afviklingshandlinger Medlemsstaterne sikrer, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for hvilke afviklingsmyndigheden mener, at betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, men at en afviklingshandling ikke ville være nødvendig ud fra almene hensyn, jf. artikel 32, stk. 1, litra c), likvideres på en velordnet måde i overensstemmelse med gældende national ret.« |
11) |
Artikel 33, stk. 2, 3 og 4, affattes således: »2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis den pågældende enhed opfylder betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1. 3. Ejes et blandet holdingselskabs datterselskabsinstitutter direkte eller indirekte af et mellemliggende finansielt holdingselskab, sikrer afviklingsplanen, at det mellemliggende finansielle holdingselskab identificeres som en afviklingsenhed, og medlemsstaterne sikrer, at der træffes afviklingshandlinger med henblik på koncernafvikling over for det mellemliggende finansielle holdingselskab. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ikke træffer afviklingshandlinger med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab. 4. Med forbehold af nærværende artikels stk. 3 kan afviklingsmyndighederne, uanset om en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), ikke måtte opfylde betingelserne i artikel 32, stk. 1, træffe afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
|
12) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 33a Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser 1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter høring af de kompetente myndigheder, der skal svare rettidigt, har beføjelse til at suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til enhver kontrakt som et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er part i, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Beføjelsen omhandlet i denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på betalings- eller leveringsforpligtelser over for følgende:
Afviklingsmyndighederne fastsætter rækkevidden af den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, under hensyntagen til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Afviklingsmyndighederne skal navnlig nøje vurdere hensigtsmæssigheden af at udvide suspensionen til berettigede indskud i henhold til definitionen i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i direktiv 2014/49/EU, navnlig til dækkede indskud tilhørende fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. 3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at hvis beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser udøves i forbindelse med berettigede indskud, sikrer afviklingsmyndighederne, at indskyderne har adgang til et passende dagligt beløb fra disse indskud. 4. Suspensionsperioden i stk. 1 skal være så kort som mulig og må ikke overskride den minimumsperiode, som afviklingsmyndigheden finder nødvendig til de formål, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), og den kan under ingen omstændigheder vare længere end fra tidspunktet for offentliggørelsen af en meddelelse om suspension i henhold til stk. 8 frem til midnat i den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden for instituttet eller enheden er beliggende, på den første hverdag efter dagen for offentliggørelsen. Ved udløbet af den i første afsnit omhandlede suspensionsperiode ophører suspensionen med at have virkning. 5. Ved udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tager afviklingsmyndighederne hensyn til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders korrekte funktion, og til de eksisterende nationale regler samt tilsynsmæssige og retslige beføjelser for at beskytte kreditorernes rettigheder og sikre lige behandling af kreditorerne under almindelig insolvensbehandling. Afviklingsmyndighederne tager navnlig hensyn til den potentielle anvendelse af national insolvensbehandling på instituttet eller enheden som følge af konstateringen i artikel 32, stk. 1, litra c), og iværksætter de ordninger, de anser for passende med henblik på at sikre tilstrækkelig samordning med de nationale administrative eller retslige myndigheder. 6. Når betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes i henhold til stk. 1, suspenderes eventuelle modparters betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til kontrakten i samme periode. 7. En betalings- eller leveringsforpligtelse, som ville være forfaldet i suspensionsperioden, forfalder umiddelbart efter udløbet af denne periode. 8. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne straks underretter det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og de myndigheder, der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, litra a)-h), når de udøver beføjelsen i nærværende artikels stk. 1, efter, at det er konstateret, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), og inden afgørelsen om afvikling træffes. Afviklingsmyndigheden offentliggør eller sikrer offentliggørelsen af den afgørelse eller det instrument, hvorved forpligtelser suspenderes i henhold til denne artikel, og suspensionsvilkårene og -perioden med de midler, der er omhandlet i artikel 83, stk. 4. 9. Denne artikel berører ikke bestemmelserne i medlemsstaternes nationale ret om beføjelser til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser for institutter og enheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, inden det konstateres, at disse institutter eller enheder er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), eller til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser for institutter eller enheder, som skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling, og som går ud over det anvendelsesområde og den varighed, der er fastsat i nærværende artikel. Disse beføjelser udøves i overensstemmelse med omfanget, varigheden og betingelserne fastsat i de relevante nationale retsregler. Betingelserne i nærværende artikel berører ikke de betingelser, der er knyttet til en sådan beføjelse til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser. 10. Medlemsstaterne sikrer, at en afviklingsmyndighed, når den i henhold til nærværende artikels stk. 1 udøver beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), også under suspensionen kan udøve beføjelsen til at:
11. I tilfælde af at en afviklingsmyndighed efter at have konstateret, at et institut eller en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), har udøvet beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser under de omstændigheder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1 eller 10, og hvis der efterfølgende træffes afviklingshandlinger over for dette institut eller denne enhed, udøver den ikke sine beføjelser i henhold til artikel 69, stk. 1, artikel 70, stk. 1, eller artikel 71, stk. 1, over for dette institut eller denne enhed.« |
13) |
Artikel 36 ændres som følger:
|
14) |
Artikel 37 ændres som følger:
|
15) |
Artikel 44 ændres som følger:
|
16) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 44a Salg af efterstillede nedskrivningsrelevante passiver til detailkunder 1. Medlemsstaterne sikrer, at en sælger af nedskrivningsrelevante passiver, der opfylder alle betingelserne i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013 med undtagelse af artikel 72a, stk. 1, litra b), og artikel 72b, stk. 3-5, i nævnte forordning, kun sælger sådanne passiver til en detailkunde, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 11, i direktiv 2014/65/EU, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte, at betingelserne i litra a)-c) i det afsnit skal finde anvendelse på sælgere af andre instrumenter, der kan betragtes som kapitalgrundlag eller passiver, der er omfattet af bail-in. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og den pågældende detailkundes portefølje af finansielle instrumenter på købstidspunktet ikke overstiger 500 000 EUR, sikrer sælgeren på grundlag af de oplysninger, som detailkunden har afgivet i overensstemmelse med stk. 3, at begge følgende betingelser er opfyldt på købstidspunktet:
3. Detailkunden skal give sælgeren nøjagtige oplysninger om sin portefølje af finansielle instrumenter, herunder eventuelle investeringer i passiver som omhandlet i stk. 1. 4. Med henblik på stk. 2 og 3 skal detailkundens portefølje af finansielle instrumenter omfatte kontantbeholdninger og finansielle instrumenter, men ikke eventuelle finansielle instrumenter, der er blevet stillet som sikkerhed. 5. Med forbehold af artikel 25 i direktiv 2014/65/EU og uanset kravene i stk. 1-4 i denne artikel kan medlemsstaterne fastsætte en mindste pålydende værdi på mindst 50 000 EUR for passiver omhandlet i stk. 1, idet der tages hensyn til medlemsstatens markedsvilkår og praksis samt eksisterende forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger inden for medlemsstatens jurisdiktion. 6. Hvis værdien af de samlede aktiver i de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og som er etableret i en medlemsstat og er omfattet af kravet i artikel 45e, ikke overstiger 50 mia. EUR, må denne medlemsstat uanset kravene i nærværende artikels stk. 1-5 udelukkende anvende det krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b). 7. Det kan ikke kræves af medlemsstaterne, at de anvender denne artikel på passiver omhandlet i stk. 1, der er udstedt før den 28. december 2020.« |
17) |
Artikel 45 erstattes af følgende artikler: »Artikel 45 Anvendelse og beregning af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Medlemsstaterne sikrer, at institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), til enhver tid opfylder kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis det kræves i henhold til og i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 45-45i. 2. Det i stk. 1 i denne artikel omhandlede krav beregnes efter artikel 45c, stk. 3, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, som kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, udtrykt som procentdele af:
Artikel 45a Undtagelse fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Uanset artikel 45 skal afviklingsmyndighederne undtage realkreditinstitutter, som finansieres med dækkede obligationer, og som i henhold til national ret ikke må modtage indskud, fra kravet fastlagt i artikel 45, stk. 1, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
2. Institutter, der er undtaget fra kravet fastsat i artikel 45, stk. 1, er ikke omfattet af konsolideringen som omhandlet i artikel 45e, stk. 1. Artikel 45b Nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder 1. Passiver indgår kun i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis de opfylder betingelserne fastsat i følgende artikler i forordning (EU) nr. 575/2013:
Når der i dette direktiv henvises til kravene i artikel 92a eller 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, består nedskrivningsrelevante passiver i forbindelse med disse artikler, uanset nærværende stykkes første afsnit, af nedskrivningsrelevante passiver som defineret i artikel 72k i nævnte forordning og fastlagt i overensstemmelse med anden del, afsnit I, kapitel 5a, i nævnte forordning. 2. Passiver hidrørende fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, såsom strukturerede obligationer, og som opfylder kravene i første afsnit i stk. 1, undtagen litra l) i artikel 72a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, indgår i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver, hvis blot en af følgende betingelser er opfyldt:
De gældsinstrumenter, som er omhandlet i første afsnit, herunder deres indbyggede derivater, er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af sådanne instrumenter er ikke omfattet af artikel 49, stk. 3. De i første afsnit omhandlede passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver for så vidt angår den del af passiverne, der svarer til hovedstolen som omhandlet i nævnte afsnits litra a), eller til det faste eller stigende beløb som omhandlet i nævnte afsnits litra b). 3. Hvis passiver udstedes af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en eksisterende aktionærer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, skal disse passiver medregnes i denne afviklingsenheds kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
4. Med forbehold af minimumskravet i artikel 45c, stk. 5, eller artikel 45d, stk. 1, litra a), sikrer afviklingsmyndighederne, at en del af kravet omhandlet i artikel 45e svarende til 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII'er, eller afviklingsenheder omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3. Afviklingsmyndigheden kan tillade, at et niveau, der er lavere end 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, men højere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af formlen (1-(X1/X2)) × 8 % af de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget, opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII'er, eller afviklingsenheder omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at alle betingelserne fastsat i artikel 72b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, og hvor, i lyset af den reduktion, der er mulig i henhold til artikel 72b, stk. 3, i nævnte forordning:
Hvis anvendelsen af dette stykkes første afsnit, for afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 45c, stk. 5, medfører et krav på over 27 % af den samlede risikoeksponering, begrænser afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed den del af kravet i artikel 45e, som skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, til et beløb svarende til 27 % af den samlede risikoeksponering, hvis afviklingsmyndigheden har vurderet:
Ved vurderingen omhandlet i andet afsnit tager afviklingsmyndigheden også hensyn til risikoen for en uforholdsmæssig påvirkning af den pågældende afviklingsenheds forretningsmodel. For afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 45c, stk. 6, finder nærværende stykkes andet afsnit ikke anvendelse. 5. For afviklingsenheder, der hverken er G-SII'er eller afviklingsenheder, der er omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, kan afviklingsmyndigheden beslutte, at en del af kravet omhandlet i artikel 45e på op til 8 % af enhedens samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, og den formel, der er omhandlet i stk. 7, alt efter hvad der er højest, skal opfyldes med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver omhandlet i nærværende artikels stk. 3, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Når afviklingsmyndigheden inden for en kategori af passiver, der omfatter nedskrivningsrelevante passiver, fastslår, at summen af de passiver, der er udelukket eller med rimelig sandsynlighed kan forventes at blive udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, beløber sig til mere end 10 % af den pågældende kategori, skal afviklingsmyndigheden vurdere den risiko, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra b). 6. Med henblik på stk. 4, 5 og 7 skal derivatpassiver medtages i de samlede passiver, forudsat at modparters nettingrettigheder anerkendes fuldt ud. En afviklingsenheds kapitalgrundlag, der anvendes til opfylde det kombinerede bufferkrav, kan opfylde kravene i stk. 4, 5 og 7. 7. Uanset denne artikels stk. 4 kan afviklingsmyndigheden beslutte, at kravet omhandlet i dette direktivs artikel 45e skal opfyldes af afviklingsenheder, der er G-SII'er, eller afviklingsenheder, der er omfattet af dette direktivs artikel 45c, stk. 5 eller 6, med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, eller passiver, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, i det omfang, at summen af dette kapitalgrundlag og disse instrumenter og passiver på grund af afviklingsenhedens forpligtelse til at opfylde det kombinerede bufferkrav og de krav, der er omhandlet i artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og nærværende direktivs artikel 45c, stk. 5, og artikel 45e, ikke overstiger den højeste af følgende værdier:
8. Afviklingsmyndighederne kan udøve den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 7, over for afviklingsenheder, der er G-SII'er eller er omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, og som opfylder en af betingelserne fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, op til en grænse på 30 % af det samlede antal af alle de afviklingsenheder, der er G-SII'er eller er omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, og for hvilke afviklingsmyndigheden fastsætter kravet i artikel 45e. Afviklingsmyndighederne overvejer betingelserne på følgende måde:
For så vidt angår de procentdele, der er omhandlet i første og andet afsnit, runder afviklingsmyndigheden det tal, der fremkommer ved beregningen, op til nærmeste hele tal. Medlemsstaterne kan under hensyntagen til deres nationale banksektors særlige forhold, herunder især antallet af afviklingsenheder, der er G-SII'er eller er omfattet af artikel 45c, stk. 5 eller 6, og for hvilke afviklingsmyndigheden fastsætter kravet i artikel 45e, fastsætte den procentdel, der er omhandlet i første afsnit, til et højere niveau end 30 %. 9. Efter høring af den kompetente myndighed træffer afviklingsmyndigheden de beslutninger, der er omhandlet i stk. 5 eller 7. Når afviklingsmyndigheden træffer disse beslutninger, tager de også hensyn til:
Artikel 45c Fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav fastlægges af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed på grundlag af følgende kriterier:
2. Hvis afviklingsplanen omfatter iværksættelse af afviklingshandlinger eller udøvelse af beføjelsen til at nedskrive og konvertere relevante kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 59, i overensstemmelse med det relevante scenario som omhandlet i artikel 10, stk. 3, skal det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav svare til et beløb, der er tilstrækkeligt til at sikre, at:
Hvis enheden ifølge afviklingsplanen skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling eller andre tilsvarende nationale procedurer, vurderer afviklingsmyndigheden, om det er begrundet at begrænse det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav for den pågældende enhed, så det ikke overstiger et beløb, der er tilstrækkeligt til at absorbere tab i henhold til første afsnit, litra a). Afviklingsmyndigheden skal i sin vurdering navnlig evaluere den begrænsning, der er omhandlet i andet afsnit, for så vidt angår eventuel indvirkning på den finansielle stabilitet og eventuel indvirkning på risikoen for afsmitning på det finansielle system. 3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, er for afviklingsenheder følgende:
Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra a), divideret med den samlede risikoeksponering. Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra b), divideret med det samlede eksponeringsmål. Ved fastsættelsen af det individuelle krav i dette stykkes første afsnit, litra b), tager afviklingsmyndigheden højde for kravene i artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5 og 8. Ved fastsættelsen af de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i de foregående afsnit:
Afviklingsmyndigheden skal være i stand til at øge kravet i første afsnit, litra a), nr. ii), med et passende beløb, der er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afvikling er i stand til at opretholde tilstrækkelig markedstillid i en passende periode på højst et år. Hvis det dette stykkes sjette afsnit finder anvendelse, skal beløbet omhandlet i nævnte afsnit svare til det kombinerede bufferkrav, der skal finde anvendelse efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne, minus det beløb, der er omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU. Beløbet omhandlet i dette stykkes sjette afsnit nedjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed fastslår, at det vil være muligt og troværdigt, at et lavere beløb er tilstrækkeligt til at opretholde markedstilliden og sikre både instituttets eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, efter gennemførelsen af afviklingsstrategien. Dette beløb opjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed fastslår, at et højere beløb er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig markedstillid og sikre både instituttets eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, i en passende periode på højst et år. 4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer den metode, som afviklingsmyndighederne skal anvende til at skønne det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, og det kombinerede bufferkrav for afviklingsenheder på konsolideret afviklingskoncernniveau, hvis afviklingskoncernen ikke er omfattet af disse krav i henhold til nævnte direktiv. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 5. For afviklingsenheder, der ikke er omfattet af artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013, og som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver overstiger 100 mia. EUR, skal det krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, mindst være lig med:
Uanset artikel 45b skal afviklingsenheder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, opfylde et niveau af det krav, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, som svarer til 13,5 %, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, litra a), og til 5 %, når det beregnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, litra b), med kapitalgrundlag, efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter eller passiver som omhandlet i artikel 45b, stk. 3. 6. En afviklingsmyndighed kan efter høring af den kompetente myndighed beslutte at anvende kravene i denne artikels stk. 5 på en afviklingsenhed, der ikke er omfattet af artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013, men som indgår i en afviklingskoncern, hvis samlede aktiver er mindre end 100 mia. EUR, og som afviklingsmyndigheden har vurderet med rimelig sandsynlighed udgør en systemisk risiko, hvis den bliver nødlidende. Når afviklingsmyndigheden træffer den i dette stykkes første afsnit omhandlede beslutning, tager den hensyn til:
Fraværet af en beslutning i henhold til dette stykkes første afsnit berører ikke beslutninger, der træffes i medfør artikel 45b, stk. 5. 7. Det beløb, der henvises til i stk. 2, første afsnit, er for enheder, som ikke selv er afviklingsenheder, følgende:
Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra a), divideret med den samlede risikoeksponering. Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, litra b), divideret med det samlede eksponeringsmål. Ved fastsættelsen af det individuelle krav i nærværende stykkes første afsnit, litra b), tager afviklingsmyndigheden højde for kravene i artikel 37, stk. 10, og artikel 44, stk. 5 og 8. Ved fastsættelsen af de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i de foregående afsnit:
Afviklingsmyndigheden skal være i stand til at øge kravet i dette stykkes første afsnit, litra a), nr. ii), med et passende beløb, der er nødvendigt for at sikre, at enheden efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59 fortsat er i stand til at opretholde tilstrækkelig markedstillid i en passende periode på højst et år. Hvis dette stykkes sjette afsnit finder anvendelse, skal beløbet omhandlet i nævnte afsnit svare til det kombinerede bufferkrav, der skal finde anvendelse efter udøvelsen af beføjelsen, der er omhandlet i dette direktivs artikel 59, eller efter afviklingen af afviklingsenheden, minus beløbet omhandlet i artikel 128, nr. 6), litra a), i direktiv 2013/36/EU. Beløbet omhandlet i dette stykkes sjette afsnit nedjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed fastslår, at det vil være muligt og troværdigt, at et lavere beløb er tilstrækkeligt til at sikre markedstilliden og sikre både instituttets eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dets eller dens adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, efter udøvelsen af beføjelserne i artikel 59 eller efter afviklingen af afviklingskoncernen. Dette beløb opjusteres, hvis afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed fastslår, at et højere beløb er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig markedstillid og sikre både instituttets eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d, omhandlede enheds fortsatte levering af kritiske økonomiske funktioner og dens eller dets adgang til finansiering uden behov for anden ekstraordinær offentlig finansiel støtte end bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5 og 8, og artikel 101, stk. 2, i en passende periode på højst et år. 8. Hvis afviklingsmyndigheden forventer, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver med rimelig sandsynlighed helt eller delvist udelukkes fra bail-in, jf. artikel 44, stk. 3, eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis overførsel, opfyldes det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav med kapitalgrundlag eller andre nedskrivningsrelevante passiver, der er tilstrækkelige til at:
9. Enhver beslutning fra afviklingsmyndigheden om at pålægge et minimumkrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til denne artikel skal omfatte begrundelsen for beslutningen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2-8, og skal uden ugrundet ophold revideres af afviklingsmyndigheden for at afspejle eventuelle ændringer i omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU. 10. I denne artikels stk. 3 og 7 tolkes kapitalkrav i overensstemmelse med den kompetente myndigheds anvendelse af overgangsbestemmelserne i tiende del, afsnit I, kapitel 1, 2 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og i de bestemmelser i den nationale lovgivning, i henhold til hvilke der gøres brug af de valgmuligheder, der er tillagt de kompetente myndigheder ved nævnte forordning. Artikel 45d Fastlæggelse af minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder inden for G-SII'er og væsentlige EU-datterselskaber af tredjelands-G-SII'er 1. Kravet i artikel 45, stk. 1, for en afviklingsenhed, som er et G-SII eller indgår i et G-SII, består af følgende:
2. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav for et væsentligt EU-datterselskab af et tredjelands-G-SII, består af følgende:
3. Afviklingsmyndigheden stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b):
4. Hvis flere G-SII-enheder, der tilhører samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner de relevante afviklingsmyndigheder med henblik på artikel 45h, stk. 2, det beløb, der er omhandlet i stk. 3:
5. Enhver beslutning fra afviklingsmyndigheden om at stille krav om yderligere kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), eller denne artikels stk. 2, litra b), skal omfatte begrundelsen for beslutningen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og skal uden ugrundet ophold revideres af afviklingsmyndigheden for at afspejle eventuelle ændringer i omfanget af det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, og som finder anvendelse på afviklingskoncernen eller det væsentlige EU-datterselskab af et tredjelands-G-SII. Artikel 45e Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på afviklingsenheder 1. Afviklingsenhederne skal opfylde kravene fastsat i artikel 45b-45d på konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau. 2. Afviklingsmyndigheden fastlægger det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til en afviklingsenhed på konsolideret afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 45h, på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 45b-45d, og på grundlag af, om koncernens datterselskaber i tredjelande skal afvikles separat i overensstemmelse med afviklingsplanen. 3. For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 83b), litra b), beslutter den relevante afviklingsmyndighed, afhængigt af solidaritetsmekanismens egenskaber og af enhedens foretrukne afviklingsstrategi, hvilke enheder i afviklingskoncernen der skal overholde artikel 45c, stk. 3 og 5, og artikel 45d, stk. 1, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder nærværende artikels stk. 1 og 2, og hvordan sådanne enheder skal gøre det i overensstemmelse med afviklingsplanen. Artikel 45f Anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder 1. Institutter, som er datterselskaber af en afviklingsenhed eller en tredjelandsenhed, men som ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde kravene fastsat i artikel 45c på individuelt grundlag. En afviklingsmyndighed kan efter høring af den kompetente myndighed beslutte at anvende kravet i nærværende artikel på en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som er et datterselskab af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed. Uanset dette stykkes første afsnit skal modervirksomheder i Unionen, der ikke selv er afviklingsenheder, men som er datterselskaber af tredjelandsenheder, opfylde kravene i artikel 45c og 45d på konsolideret grundlag. For afviklingskoncerner identificeret i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 83b), litra b), skal de kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, men som ikke selv er afviklingsenheder, et centralt organ, der ikke selv er en afviklingsenhed, og afviklingsenheder, som ikke er omfattet af et krav i henhold til artikel 45e, stk. 3, overholde artikel 45c, stk. 7, på individuelt grundlag. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til en enhed som omhandlet i nærværende stykke fastlægges i henhold til artikel 45h og 89, hvor det er relevant, og på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 45c. 2. Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til de enheder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal opfyldes med en eller flere af følgende
3. Afviklingsmyndigheden for et datterselskab, som ikke er en afviklingsenhed, kan dispensere fra anvendelsen af denne artikel på det pågældende datterselskab, såfremt:
4. Afviklingsmyndigheden for et datterselskab, som ikke er en afviklingsenhed, kan også dispensere fra anvendelsen af denne artikel på det pågældende datterselskab, såfremt:
5. Hvis de betingelser, der er fastsat i stk. 3, litra a) og b), er opfyldt, kan afviklingsmyndigheden for et datterselskab tillade, at kravet omhandlet i artikel 45, stk. 1, opfyldes helt eller delvist med en garanti stillet af afviklingsenheden, som opfylder følgende betingelser:
Med henblik på første afsnit, litra g), forelægger afviklingsenheden efter anmodning fra afviklingsmyndigheden en uafhængig skriftlig og begrundet juridisk udtalelse eller godtgør på anden tilfredsstillende vis, at der ingen juridiske, reguleringsmæssige eller operationelle barrierer er for overførslen af sikkerhedsstillelsen fra afviklingsenheden til det relevante datterselskab. 6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer metoderne til at undgå, at instrumenter, der anerkendes med henblik på denne artikel, og som indirekte er helt eller delvis tegnet af afviklingsenheden, hindrer en smidig gennemførelse af afviklingsstrategien. Disse metoder skal navnlig sikre en behørig overførsel af tab til afviklingsenheden og en behørig overførsel af kapital fra afviklingsenheden til enheder, som indgår i afviklingskoncernen, men ikke selv er afviklingsenheder, og fastsætte en mekanisme til at undgå dobbelt indregning af nedskrivningsrelevante instrumenter, der anerkendes med henblik på denne artikel. De skal omfatte en fradragsordning eller en tilsvarende robust tilgang, og de skal over for enheder, der ikke selv er afviklingsenheden, sikre et resultat, der svarer til, at de nedskrivningsrelevante passiver, som anerkendes med henblik på denne artikel, fuldt ud var tegnet direkte af afviklingsenheden. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 45g Dispensation for et centralt organ og kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ Afviklingsmyndigheden kan dispensere delvist eller helt fra anvendelsen af artikel 45f på et centralt organ eller på et kreditinstitut, som er fast tilknyttet et centralt organ, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Artikel 45h Procedure for fastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden, hvis den adskiller sig fra førstnævnte, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns datterselskaber, der er omfattet af kravet omhandlet i artikel 45f på individuelt grundlag, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om:
Den fælles afgørelse skal sikre opfyldelse af artikel 45e og 45f, være fuldt begrundet og fremsendes til:
Den fælles afgørelse, der træffes i overensstemmelse med denne artikel, kan, såfremt det er i overensstemmelse med afviklingsstrategien, og afviklingsenheden hverken direkte eller indirekte har købt tilstrækkelige instrumenter, der opfylder artikel 45f, stk. 2, fastsætte, at de krav, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 7, delvist opfyldes af datterselskabet i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, med instrumenter, der udstedes til og købes af enheder, der ikke tilhører afviklingskoncernen. 2. Hvis flere G-SII-enheder, der tilhører samme G-SII, er afviklingsenheder, skal de i stk. 1 omhandlede afviklingsmyndigheder drøfte og, hvis dette er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med G-SII'ets afviklingsstrategi, nå til enighed om anvendelsen af artikel 72e i forordning (EU) nr. 575/2013 og om en eventuel justering med henblik på at minimere eller fjerne forskellen mellem summen af de i artikel 45d, stk. 4, litra a), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb for individuelle afviklingsenheder og summen af de i artikel 45d, stk. 4, litra b), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb. Denne justering kan anvendes på følgende betingelser:
Summen af de i dette direktivs artikel 45d, stk. 4, litra a), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb for individuelle afviklingsenheder må ikke være lavere end summen af de i dette direktivs artikel 45d, stk. 4, litra b), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb. 3. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for fire måneder, træffes en afgørelse i henhold til stk. 4-6. 4. Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om et konsolideret afviklingskoncernkrav som omhandlet i artikel 45e, træffer afviklingsenhedens afviklingsmyndighed en afgørelse om dette krav under behørig hensyntagen til:
Har en af de pågældende afviklingsmyndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder afviklingsenhedens afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. I sin afgørelse skal EBA tage hensyn til første afsnit, litra a) og b). Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA inden for en måned efter indbringelsen af sagen, finder afgørelsen fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed anvendelse. 5. Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om niveauet for det i artikel 45f omhandlede krav, der finder anvendelse på enhver enhed i en afviklingskoncern på individuelt grundlag, træffer afviklingsmyndigheden for den pågældende enhed en afgørelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
Har afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernafviklingsmyndigheden ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaberne på individuelt grundlag, deres afgørelser og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelser i overensstemmelse med EBA's afgørelse. I sin afgørelse skal EBA tage hensyn til første afsnit, litra a) og b). Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernafviklingsmyndigheden kan ikke indbringe sagen for EBA med henblik på bindende mægling, såfremt det af datterselskabets afviklingsmyndighed fastsatte niveau:
Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned efter indbringelsen af sagen, finder afgørelserne fra datterselskabernes afviklingsmyndigheder anvendelse. Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant. 6. Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om niveauet for det konsoliderede afviklingskoncernkrav og niveauet for det krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens enheder på individuelt grundlag, gælder følgende:
7. Den fælles afgørelse som omhandlet i stk. 1 og eventuelle afgørelser truffet af afviklingsmyndighederne som omhandlet i stk. 4, 5 og 6, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndigheder. Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant. 8. Afviklingsmyndighederne kræver og kontrollerer i samordning med de kompetente myndigheder, at enhederne opfylder kravet i artikel 45, stk. 1, og træffer en eventuel afgørelse i henhold til nærværende artikel parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingsplanerne. Artikel 45i Indberetning med henblik på tilsyn og offentliggørelse af kravet 1. Enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der er omfattet af kravet i artikel 45, stk. 1, indberetter følgende til deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder:
Forpligtelsen til at indberette størrelsen af andre passiver, der er omfattet af bail-in, jf. dette stykkes første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse på enheder, som på datoen for indberetningen af disse oplysninger har et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på mindst 150 % af det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav som beregnet i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, litra a). 2. De i stk. 1 omhandlede enheder indberetter:
De i stk. 1 omhandlede enheder indberetter dog de i stk. 1 omhandlede oplysninger hyppigere på anmodning af den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden. 3. De enheder, der er omhandlet i stk. 1, offentliggør mindst en gang om året følgende oplysninger:
4. Denne artikels stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse på enheder, som ifølge deres afviklingsplan skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling. 5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede indberetningsmodeller, vejledning i og metode for anvendelsen af modellerne, indberetningshyppighed og -datoer, definitioner og IT-løsninger for den indberetning med henblik på tilsyn, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal fastsætte en standardiseret måde at indgive oplysninger på om prioritetsrækkefølgen af de i stk. 1, litra c), omhandlede poster, som skal finde anvendelse ved national insolvensbehandling i hver medlemsstat. For institutter eller enheder som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), som er omfattet af artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, skal disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvor det er relevant, afstemmes med gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til artikel 430 i nævnte forordning. EBA forelægger disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 6. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ensartede formater og ensartet hyppighed for offentliggørelse samt tilhørende anvisninger for, hvordan de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3, offentliggøres. Disse ensartede offentliggørelsesformater skal formidle tilstrækkeligt omfattende og sammenlignelige oplysninger til, at risikoprofilerne for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede enheder og disses overholdelse af det relevante krav omhandlet i artikel 45e eller 45f kan vurderes. Offentliggørelsesformater skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være i tabelformat. For institutter eller enheder som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), som er omfattet af artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013, skal disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvor det er relevant, afstemmes med gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til artikel 434a i nævnte forordning. EBA forelægger disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 7. Hvis der er gennemført afviklingshandlinger eller udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser omhandlet i artikel 59, finder kravene om offentliggørelse, jf. stk. 3, anvendelse fra den dato for tidsfristen for at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f, der er omhandlet i artikel 45m. Artikel 45j Indberetning til EBA 1. Afviklingsmyndighederne underretter EBA om det minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der i overensstemmelse med artikel 45e eller 45f er fastsat for hver enhed under deres jurisdiktion. 2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ensartede indberetningsmodeller, vejledning i og metode for anvendelsen af disse modeller, indberetningshyppighed og -datoer, definitioner og IT-løsninger for identifikation og videregivelse af oplysninger fra afviklingsmyndighederne, efter samordning med de kompetente myndigheder, til EBA med henblik på stk. 1. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Artikel 45k Manglende opfyldelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver 1. En enheds manglende opfyldelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 45e eller 45f afhjælpes af de relevante myndigheder gennem mindst en af følgende:
De relevante myndigheder kan også foretage en vurdering af, hvorvidt instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 32, 32a eller 33, alt efter hvad der er relevant. 2. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder hører hinanden, når de udøver deres respektive beføjelser i henhold til stk. 1. Artikel 45l Rapporter 1. EBA forelægger i samarbejde med de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne årligt Kommissionen en rapport med vurderinger af mindst følgende:
2. Ud over den årlige rapport i stk. 1 skal EBA hvert tredje år forelægge Kommissionen en rapport, der vurderer følgende:
3. Den i stk. 1 omhandlede rapport skal forelægges for Kommissionen senest den 30. september i kalenderåret efter det sidste år, der er dækket af rapporten. Den første rapport forelægges for Kommissionen senest den 30. september i året efter dette direktivs anvendelsesdato. Den i stk. 2 omhandlede rapport skal omfatte tre kalenderår og forelægges for Kommissionen senest den 31. december i kalenderåret efter det sidste år, der er dækket af rapporten. Den første rapport forelægges for Kommissionen senest den 31. december 2022. Artikel 45m Overgangsordninger og ordninger efter afvikling 1. Uanset artikel 45, stk. 1, fastsætter afviklingsmyndighederne passende overgangsperioder for institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), til at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant. Institutternes og enhedernes frist for at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, er den 1. januar 2024. Afviklingsmyndigheden fastsætter mellemliggende målniveauer for kravene i artikel 45e eller 45f eller for krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, som institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), skal opfylde den 1. januar 2022. De mellemliggende målniveauer skal som hovedregel sikre en lineær opbygning af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver hen imod opfyldelse af kravet. Afviklingsmyndigheden kan, hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en overgangsperiode, der slutter efter den 1. januar 2024, på grundlag af kriterierne i stk. 7 og under hensyntagen til:
2. Afviklingsenhedernes frist for at opfylde minimumsniveauet for kravene omhandlet i artikel 45c, stk. 5 eller 6, er den 1. januar 2022. 3. Minimumsniveauerne for kravene i artikel 45c, stk. 5 og 6, finder ikke anvendelse i de to år, der følger efter den dato:
4. Kravene i artikel 45b, stk. 4 og 7, samt artikel 45c, stk. 5 og 6, alt efter hvad der er relevant, finder ikke anvendelse i den periode på tre år, der følger efter den dato, hvor afviklingsenheden eller den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet identificeret som et G-SII, eller afviklingsenheden begynder at befinde sig i den situation, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 5 eller 6. 5. Uanset artikel 45, stk. 1, fastsætter afviklingsmyndighederne en passende overgangsperiode til at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, for institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), på hvilke der har været anvendt afviklingsværktøjer eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere som omhandlet i artikel 59. 6. Med henblik på stk. 1-5 meddeler afviklingsmyndighederne et planlagt minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden til instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), for at lette en gradvis opbygning af instituttets eller enhedens tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet. Ved udløbet af overgangsperioden skal minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svare til det beløb, der er fastsat i henhold til artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, artikel 45c, stk. 5 eller 6, artikel 45e eller 45f, alt efter hvad der er relevant. 7. Ved fastsættelsen af overgangsperioderne tager afviklingsmyndighederne hensyn til:
8. Der er intet til hinder for, at afviklingsmyndighederne efterfølgende ændrer enten overgangsperioden eller eventuelt planlagte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som meddelt i henhold til stk. 6, jf. dog stk. 1.« |
18) |
I artikel 46 erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«. |
19) |
I artikel 47, stk. 1, litra b), nr. ii), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«. |
20) |
Artikel 48 ændres som følger:
|
21) |
Artikel 55 affattes således: »Artikel 55 Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in 1. Medlemsstaterne pålægger institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at indføre en kontraktbestemmelse, hvormed kreditor eller en part i aftalen eller instrumentet, i henhold til hvilket passivet oprettes, anerkender, at dette passiv kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og indvilliger i at være bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse/mortificering, der sker som følge af afviklingsmyndighedens udøvelse af disse beføjelser, forudsat at dette passiv opfylder alle følgende betingelser:
Afviklingsmyndighederne kan beslutte, at forpligtelsen i dette stykkes første afsnit ikke finder anvendelse på institutter eller enheder, for hvilke kravet i artikel 45, stk. 1, er lig med det i artikel 45c, stk. 2, litra a), definerede tabsabsorberingsbeløb, forudsat at passiver, der opfylder betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og som ikke er omfattet af en kontraktbestemmelse som omhandlet i nævnte afsnit, ikke medregnes i kravet. Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstats afviklingsmyndighed bestemmer, at et tredjelands lovgivning eller en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland, gør det muligt for de i første afsnit omhandlede passiver eller instrumenter at blive nedskrevet eller konverteret af afviklingsmyndigheden i en medlemsstat. 2. Medlemsstaterne sikrer, at hvis et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), når til den konstatering, at det juridisk eller på anden måde i praksis er umuligt i kontraktbestemmelserne for et relevant passiv at indføre en bestemmelse som krævet i henhold til stk. 1, meddeler dette institut eller denne enhed sin konstatering med angivelse af kategorien for passivet og begrundelsen for konstateringen, til afviklingsmyndigheden. Instituttet eller enheden forsyner afviklingsmyndigheden med alle de oplysninger, som afviklingsmyndigheden anmoder om inden for en rimelig frist efter modtagelsen af meddelelsen, med henblik på afviklingsmyndighedens vurdering af indvirkningen af en sådan meddelelse på mulighederne for at afvikle det pågældende institut eller den pågældende enhed. Medlemsstaterne sikrer i tilfælde af en meddelelse i henhold til nærværende stykkes første afsnit, at pligten til i kontraktbestemmelserne at indføre en bestemmelse som krævet i henhold til stk. 1 automatisk suspenderes fra det øjeblik, hvor afviklingsmyndigheden modtager meddelelsen. Hvis afviklingsmyndigheden konkluderer, at det juridisk eller på anden måde i praksis er umuligt i kontraktbestemmelserne at indføre en bestemmelse som krævet i henhold til stk. 1, under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre instituttets eller enhedens afviklingsmuligheder, stiller den krav om, at der inden for en rimelig frist efter meddelelsen i henhold til første afsnit, indføres en sådan kontraktbestemmelse. Afviklingsmyndigheden kan desuden kræve, at instituttet eller enheden ændrer sin praksis vedrørende anvendelsen af undtagelsen fra kontraktmæssig anerkendelse af bail-in. Passiverne i dette stykkes første afsnit må ikke indeholde hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og gældsinstrumenter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 48), nr. ii), hvis disse instrumenter er usikrede passiver. De passiver, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, foranstilles endvidere de passiver, der er omhandlet i artikel 108, stk. 2, litra a), b) og c), og artikel 108, stk. 3. Hvis afviklingsmyndigheden i forbindelse med vurderingen af afviklingsmulighederne for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse med artikel 15 og 16 eller på ethvert andet tidspunkt konstaterer, at der inden for en kategori af passiver, som omfatter nedskrivningsrelevante passiver, er en mængde passiver, der i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit ikke indeholder den i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse, og som sammen med de passiver, der er udelukket fra anvendelsen af bail-in-værktøjet i henhold til artikel 44, stk. 2, eller som sandsynligvis vil blive udelukket i henhold til artikel 44, stk. 3, beløber sig til mere end 10 % af den pågældende kategori, skal den straks vurdere virkningen af dette særlige forhold på det pågældende instituts eller den pågældende enheds afviklingsmuligheder, herunder indvirkningen på afviklingsmulighederne som følge af risikoen for at overtræde sikkerhedsforanstaltningerne for kreditor i artikel 73, når beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningsrelevante passiver anvendes. Hvis afviklingsmyndigheden på grundlag af vurderingen, jf. dette stykkes femte afsnit, konkluderer, at passiverne, som i henhold til dette stykkes første afsnit ikke indeholder den i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse, skaber en væsentlig hindring for afvikling, anvender den i nødvendigt omfang de beføjelser, der er fastsat i artikel 17, til at fjerne den pågældende hindring for afvikling. Passiver, for hvilke instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), undlader at indføre bestemmelsen som krævet i nærværende artikels stk. 1 i kontraktbestemmelserne, eller på hvilke det pågældende krav i henhold til nærværende stykke ikke finder anvendelse, medregnes ikke i minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. 3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan pålægge institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at forelægge myndighederne en juridisk udtalelse om den retlige eksigibilitet og virkning af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse. 4. Undlader et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i kontraktbestemmelserne vedrørende et relevant passiv at indføre en kontraktbestemmelse som krævet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, forhindrer dette ikke afviklingsmyndigheden i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i forhold til dette passiv. 5. EBA udarbejder under hensyntagen til de berørte institutters forskellige forretningsmodeller udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge listen over passiver, som undtagelsen i stk. 1 finder anvendelse på, og indholdet af den i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. 7. Hvis afviklingsmyndigheden finder det nødvendigt, angiver den de kategorier af passiver med hensyn til hvilke, et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), kan nå til den konstatering, at det juridisk eller på anden måde i praksis er umuligt at indføre kontraktbestemmelsen som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, på grundlag af de betingelser, der yderligere er præciseret som følge af anvendelsen af stk. 6. 8. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ensartede formater og skemaer for meddelelsen til afviklingsmyndighederne med henblik på stk. 2. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
22) |
Overskriften på afsnit IV, kapitel V, affattes således: »Nedskrivning af kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver« |
23) |
Artikel 59 ændres som følger:
|
24) |
Artikel 60 ændres som følger:
|
25) |
I artikel 61, stk. 3, tilføjes følgende afsnit: »Anses de relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i dette direktivs artikel 59, stk. 1a, for at opfylde kravet som omhandlet i dette direktivs artikel 45f, stk. 1, er den myndighed, som er ansvarlig for at foretage den i dette direktivs artikel 59, stk. 3, anførte konstatering, den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er blevet meddelt tilladelse i henhold til afsnit III i direktiv 2013/36/EU.« |
26) |
Artikel 62 ændres som følger:
|
27) |
I artikel 63, stk. 1, litra e), f) og j), erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«. |
28) |
I artikel 66, stk. 4, erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« med ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«. |
29) |
Artikel 68 ændres som følger:
|
30) |
Artikel 69 ændres som følger:
|
31) |
Artikel 70, stk. 2, affattes således: »2. Afviklingsmyndighederne udøver ikke den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede beføjelse i forhold til nogen af følgende
|
32) |
Artikel 71, stk. 3, affattes således: »3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på:
|
33) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 71a Kontraktmæssig anerkendelse af beføjelser til udsættelse under afvikling 1. Medlemsstaterne pålægger institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), i alle finansielle kontrakter, som de indgår, og som er underlagt lovgivningen i et tredjeland, at indføre bestemmelser, i henhold til hvilken parterne anerkender, at den finansielle kontrakt kan blive underlagt afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller begrænse rettighederne og forpligtelserne i artikel 33a, 69, 70 og 71 og anerkender, at de er bundet af kravene i artikel 68. 2. Medlemsstaterne kan også pålægge modervirksomheder i Unionen at sikre, at deres datterselskaber i tredjelande i de finansielle kontrakter omhandlet i stk. 1 indfører bestemmelser for at udelukke, at afviklingsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at suspendere eller begrænse rettighederne og forpligtelserne for modervirksomheden i Unionen, jf. stk. 1, udgør en gyldig grund til førtidig opsigelse, suspension, ændring, netting, udøvelse af modregningsrettigheder eller af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende med hensyn til disse kontrakter. Kravet i første afsnit kan finde anvendelse i forbindelse med datterselskaber i tredjelande, som er:
3. Stk. 1 finder anvendelse på alle finansielle kontrakter, der
4. Undlader et institut eller en enhed at indføre kontraktbestemmelsen som krævet i henhold til denne artikels stk. 1, forhindrer dette ikke afviklingsmyndigheden i at anvende beføjelserne omhandlet i artikel 33a, 68, 69, 70 eller 71 i forbindelse med den pågældende finansielle kontrakt. 5. EBA udarbejder under hensyntagen til institutters og enheders forskellige forretningsmodeller udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge indholdet af den i stk. 1 krævede bestemmelse. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.« |
34) |
Artikel 88 ændres som følger:
|
35) |
Artikel 89 affattes således: »Artikel 89 Europæiske afviklingskollegier 1. Har et tredjelandsinstitut eller et tredjelandsmoderselskab datterselskaber, der er etableret i Unionen, eller modervirksomheder i Unionen, som er etableret i to eller flere medlemsstater, eller to eller flere EU-filialer, der anses for væsentlige af to eller flere medlemsstater, opretter afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor disse enheder er etableret, eller hvor disse væsentlige filialer er beliggende, et fælles europæisk afviklingskollegium. 2. Det i denne artikels stk. 1 omhandlede europæiske afviklingskollegium varetager de funktioner og udfører de opgaver, der er nævnt i artikel 88, for så vidt angår de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede enheder, og, for så vidt disse opgaver er relevante, for filialer. De opgaver, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, omfatter fastlæggelsen af det i artikel 45-45h omhandlede krav. Ved fastlæggelsen af det i artikel 45-45h omhandlede krav tager medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium hensyn til en eventuel global afviklingsstrategi vedtaget af myndigheder i tredjelande. Hvis datterselskaber, der er etableret i Unionen, eller en modervirksomhed i Unionen og dens datterselskabsinstitutter i henhold til den globale afviklingsstrategi ikke er afviklingsenheder, og hvis medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium er enige i denne strategi, skal datterselskaber, der er etableret i Unionen, eller, på konsolideret grundlag, modervirksomheden i Unionen opfylde kravet i artikel 45f, stk. 1, gennem udstedelse af de i artikel 45f, stk. 2, litra a) og b), omhandlede instrumenter til deres øverste moderselskab etableret i et tredjeland, eller til datterselskaber af dette øverste moderselskab, der er etableret i det samme tredjeland, eller til andre enheder i overensstemmelse med betingelserne i artikel 45f, stk. 2, litra a), nr. i) og litra b), nr. ii). 3. Er alle tredjelandsinstituttets eller tredjelandsmoderselskabets EU-datterselskaber ejet af en enkelt modervirksomhed i Unionen, varetages det europæiske afviklingskollegiums formandskab af afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor modervirksomheden i Unionen er etableret. Finder første afsnit ikke anvendelse, varetager afviklingsmyndigheden for den modervirksomhed i Unionen eller det EU-datterselskab, hvis samlede balanceførte aktiver har den højeste værdi, det europæiske afviklingskollegiums formandskab. 4. Medlemsstaterne kan ved fælles aftale mellem alle relevante parter fravige kravet om at oprette et europæisk afviklingskollegium, hvis en anden koncern eller et andet kollegium varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem, der er anført i nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betingelser og procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i europæiske afviklingskollegier. I så fald skal alle henvisninger til europæiske afviklingskollegier i dette direktiv også forstås som henvisninger til disse andre koncerner eller kollegier. 5. Det europæiske afviklingskollegium fungerer i øvrigt i overensstemmelse med artikel 88, jf. dog stk. 3 og 4.« |
36) |
I bilagets afsnit B, punkt 6, og i bilagets afsnit C, punkt 17, erstattes ordene »nedskrivningsrelevante passiver« af ordene »passiver, der er omfattet af bail-in«. |
Artikel 2
Ændringer af direktiv 98/26/EF
Direktiv 98/26/EF ændres således:
1) |
Artikel 2 ændres som følger:
|
2) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 12a Senest den 28. juni 2021 tager Kommissionen stilling til, hvordan medlemsstaterne anvender dette direktiv på deres indenlandske institutter, der deltager direkte i systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland, og på sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer. Kommissionen vurderer navnlig behovet for eventuelle yderligere ændringer af dette direktiv med hensyn til systemer, der reguleres af lovgivningen i et tredjeland. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom, der i relevant omfang ledsages af forslag til revision af dette direktiv.« |
Artikel 3
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 28. december 2020. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra datoen for deres ikrafttræden i national lovgivning, dog senest den 28. december 2020.
Medlemsstaterne anvender nærværende direktivs artikel 1, nr. 17), for så vidt angår artikel 45i, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU fra den 1. januar 2024. Hvis afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 45m, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, har fastsat en frist for overholdelse, der udløber efter den 1. januar 2024, er anvendelsesdatoen for nærværende direktivs artikel 1, nr. 17), for så vidt angår artikel 45i, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, den samme som fristen for overholdelse.
2. Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17.
(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1075 af 23. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af genopretningsplaner, afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, betingelserne for koncernintern finansiel støtte, kravene vedrørende uafhængige valuarer, den kontraktmæssige anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, procedurerne og indholdet i forbindelse med underretningskrav og meddelelsen om suspension samt afviklingskollegiernes virkemåde i praksis (EUT L 184 af 8.7.2016, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).