ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/897
af 12. marts 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 748/2012 vedrørende inddragelse af risikobaseret overensstemmelseskontrol i bilag I og gennemførelse af miljøbeskyttelseskrav
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 19, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 77 i forordning (EU) 2018/1139 skal Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) på medlemsstaternes vegne varetage de funktioner og opgaver, der påhviler en konstruktions-, fabrikations- eller registreringsstat, vedrørende certificering af konstruktioner. I henhold til artikel 77, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 62, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2018/1139 skal agenturet modtage og behandle ansøgninger, som det har fået tilsendt, og udstede de pågældende certifikater. Agenturet skal til dette formål fastslå certificeringsgrundlaget, gældende miljøbeskyttelseskrav og certificeringsgrundlaget for data om operationel egnethed og underrette ansøgeren herom. |
(2) |
I henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (2) skal en ansøger modtage et certifikat udstedt af agenturet, efter at det er godtgjort, at det produkt, der skal certificeres, opfylder det gældende certificeringsgrundlag, herunder de gældende specifikationer for luftdygtighedscertificering og miljøbeskyttelseskrav. Ansøgere om disse certifikater skal påvise fuld overensstemmelse med alle aspekter af det fastlagte certificeringsgrundlag. I henhold til artikel 83 i forordning (EU) 2018/1139 skal agenturet selv eller via nationale luftfartsmyndigheder eller kvalificerede organer udføre de undersøgelser, der er nødvendige for udførelsen af dets certificeringsopgaver. Agenturet vurderer ansøgningerne, men er ikke forpligtet til at gennemføre udtømmende undersøgelser i alle tilfælde i henhold til artikel 83 i forordning (EU) 2018/1139. For bedre at afhjælpe eventuelle sikkerhedsrisici som følge af selektive undersøgelser og forbedre certificeringsprocessens effektivitet, gennemsigtighed og forudsigelighed bør visse udvælgelseskriterier derfor tilvejebringes med henblik på at fastlægge, hvilke former for påvisning af overensstemmelse agenturet bør kontrollere, og hvor udtømmende denne kontrol skal være. Disse udvælgelseskriterier bør tage udgangspunkt i principperne om sikkerhedstilsyn og -styring som fastsat i bilag 19 til konventionen angående international civil luftfart (»Chicagokonventionen«). |
(3) |
I henhold til forordning (EU) nr. 748/2012 skal indehavere af konstruktionsorganisationsgodkendelser træffe visse beslutninger om certificering — i stedet for agenturet — i overensstemmelse med deres godkendelsesbetingelser og i henhold til konstruktionssikringssystemets relevante procedurer. På grundlag af erfaringerne med de eksisterende beføjelser og for at mindske den administrative byrde, samtidig med at de pågældende risici for flyvesikkerheden og miljøbeskyttelseskrav tages i betragtning, bør indehavere af konstruktionsorganisationsgodkendelser også have ret til at certificere visse større ændringer i typecertifikater og udstede visse supplerende typecertifikater. For at begrænse risiciene for flyvesikkerheden og under hensyntagen til miljøbeskyttelseskravene bør disse nye beføjelser udelukkende vedrøre certificering af større ændringer med begrænset nyskabelse, og de bør kun tildeles til de indehavere, som på korrekt vis kan udøve disse nye beføjelser. Sidstnævnte bør påvises ved tilfredsstillende resultater i forbindelse med tidligere lignende større ændringer, hvori agenturet var inddraget. |
(4) |
Af klarhedshensyn bør bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012 ændres, således at der i sektion A fastsættes de krav, der udelukkende finder anvendelse på ansøgere om og indehavere af ethvert certifikat, der er udstedt eller skal udstedes i henhold til førnævnte bilag, og der i sektion B fastsættes de krav, der udelukkende finder anvendelse på de kompetente myndigheder, herunder agenturet. |
(5) |
Luftfartsforetagender skal foretage kontrolflyvninger efter vedligeholdelse for at sikre, at visse luftfartøjssystemer, der ikke kan kontrolleres på jorden, fungerer korrekt. Havarier eller alvorlige hændelser, som er opstået tidligere i forbindelse med sådanne flyvninger, viser, at nærmere bestemte vedligeholdelseskontrolflyvninger ikke bør gennemføres i henhold til et luftdygtighedsbevis (eller et begrænset luftdygtighedsbevis), men at der bør stilles krav om en flyvetilladelse. Derfor bør flyvning af et luftfartøj med henblik på fejlfinding eller kontrol af, at et eller flere systemer, dele eller apparatur fungerer korrekt efter vedligeholdelse, føjes til listen over flyvninger, for hvilke der kræves en flyvetilladelse. |
(6) |
Visse uoverensstemmelser mellem forordning (EU) nr. 748/2012 og forordning (EU) 2018/1139, hvad angår typecertificeringsgrundlagets indhold og underretningsprocessen, bør korrigeres. |
(7) |
Ifølge artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139 gælder det for så vidt angår støj og emissioner, at de pågældende luftfartøjer og tilhørende motorer, propeller, dele og ikkefastmonteret udstyr skal opfylde de miljøbeskyttelseskrav, der findes i ændring 12 til bind I, i ændring 9 af bind II og i den oprindelige udgave af bind III, i bilag 16 til Chicagokonventionen, gældende pr. 1. januar 2018. |
(8) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012 bør derfor tilpasses, så det afspejler miljøbeskyttelseskravene i Chicago-konventionens bilag 16. Da bilag 16 til Chicago-konventionen indeholder bestemmelser om dispensationer fra miljøbeskyttelseskravene for specifikke motorer eller luftfartøjer, bør forordning (EU) nr. 748/2012 endvidere give produktionsorganisationer mulighed for at ansøge deres kompetente myndighed om dispensationer fra miljøkravene. |
(9) |
For at eliminere tekniske problemer i forbindelse med anvendelsen af normer og anbefalede fremgangsmåder og tilhørende retningslinjer for certificering af luftfartøjer og motorer bør visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 748/2012 desuden ændres for at tydeliggøre disse. |
(10) |
Forordning (EU) nr. 748/2012 bør derfor ændres. |
(11) |
Det er nødvendigt at give alle involverede parter tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den ændrede lovramme, der følger af de foranstaltninger, som fastlægges i nærværende forordning. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning bygger på udtalelse 07/2016 (3), 01/2017 (4) og 09/2017 (5), som agenturet har afgivet i henhold til artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1) |
I artikel 1, stk. 2, tilføjes som litra k): »k) »data om operationel egnethed«: data, der indgår i et typecertifikat, et begrænset typecertifikat eller et supplerende typecertifikat for luftfartøjer, og som består af følgende:
|
2) |
I artikel 9 tilføjes følgende stk. 4: »4. Uanset stk. 1 kan produktionsorganisationen ansøge den kompetente myndighed om dispensation fra de miljøkrav, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2018/1139 (*1). (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).«" |
3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den [OP — indsæt venligst dato: 9 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen], med undtagelse af artikel 1, stk. 2, og punkt 11, punkt 13-14, punkt 23-26, punkt 28, punkt 30, punkt 21.B.85 i punkt 40 og punkt 43 i bilaget, som anvendes fra den [OP — indsæt venligst ikrafttrædelsesdatoen].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).
(3) Udtalelse 07/2016: inkorporering af krav vedrørende inddragelsesniveau i del-21.
(4) Udtalelse 01/2017: vedligeholdelseskontrolflyvninger.
(5) Udtalelse 09/2017: gennemførelse af CAEP/10-ændringer vedrørende klimaændringer, emissioner og støj.
BILAG
I bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012 foretages følgende ændringer:
1) |
Indholdsfortegnelsen affattes således: »Indholdsfortegnelse 21.1. Generelt SEKTION A — TEKNISKE KRAV SUBPART A — GENERELLE BESTEMMELSER
SUBPART B — TYPECERTIFIKATER OG BEGRÆNSEDE TYPECERTIFIKATER
(SUBPART C — FINDER IKKE ANVENDELSE) SUBPART D — ÆNDRINGER AF TYPECERTIFIKATER OG BEGRÆNSEDE TYPECERTIFIKATER
SUBPART E — SUPPLERENDE TYPECERTIFIKATER
SUBPART F — PRODUKTION UDEN PRODUKTIONSORGANISATIONSGODKENDELSE
SUBPART G — PRODUKTIONSORGANISATIONSGODKENDELSE
SUBPART H — LUFTDYGTIGHEDSBEVISER OG BEGRÆNSEDE LUFTDYGTIGHEDSBEVISER
SUBPART I — STØJCERTIFIKATER
SUBPART J — KONSTRUKTIONSORGANISATIONSGODKENDELSE
SUBPART K — DELE OG APPARATUR
(SUBPART L — FINDER IKKE ANVENDELSE) SUBPART M — REPARATIONER
(SUBPART N — FINDER IKKE ANVENDELSE) SUBPART O — ETSO-GODKENDELSER (EUROPEAN TECHNICAL STANDARD ORDER)
SUBPART P — FLYVETILLADELSE
SUBPART Q — IDENTIFIKATION AF MATERIEL, DELE OG APPARATUR
SEKTION B — PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER SUBPART A — GENERELLE BESTEMMELSER
SUBPART B — TYPECERTIFIKATER OG BEGRÆNSEDE TYPECERTIFIKATER
(SUBPART C — FINDER IKKE ANVENDELSE) SUBPART D — ÆNDRINGER AF TYPECERTIFIKATER OG BEGRÆNSEDE TYPECERTIFIKATER
SUBPART E — SUPPLERENDE TYPECERTIFIKATER
SUBPART F — PRODUKTION UDEN PRODUKTIONSORGANISATIONSGODKENDELSE
SUBPART G — PRODUKTIONSORGANISATIONSGODKENDELSE
SUBPART H — LUFTDYGTIGHEDSBEVISER OG BEGRÆNSEDE LUFTDYGTIGHEDSBEVISER
SUBPART I — STØJCERTIFIKATER
SUBPART J — KONSTRUKTIONSORGANISATIONSGODKENDELSE SUBPART K — DELE OG APPARATUR (SUBPART L — FINDER IKKE ANVENDELSE) SUBPART M — REPARATIONER
(SUBPART N — FINDER IKKE ANVENDELSE) SUBPART O — ETSO-GODKENDELSER (EUROPEAN TECHNICAL STANDARD ORDER)
SUBPART P — FLYVETILLADELSE
SUBPART Q — IDENTIFIKATION AF MATERIEL, DELE OG APPARATUR Tillæg
|
2) |
I punkt 21.A.14 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I punkt 21.A.15 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Punkt 21.A.16A udgår. |
5) |
Punkt 21.A.16B udgår. |
6) |
Punkt 21.A.17A udgår. |
7) |
Punkt 21.A.17B udgår. |
8) |
Punkt 21.A.18 udgår. |
9) |
Punkt 21.A.20 og 21.A.21 affattes således: »21.A.20. Påvisning af overensstemmelse med typecertificeringsgrundlaget, certificeringsgrundlaget for data om operationel egnethed og miljøbeskyttelseskravene
21.A.21. Krav til udstedelse af et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat
|
10) |
Punkt 21.A.23 udgår. |
11) |
Punkt 21.A.31, litra a), nr. 4), affattes således:
|
12) |
Punkt 21.A.33 affattes således: »21.A.33. Inspektioner og afprøvninger
|
13) |
Punkt 21.A.41 affattes således: »21.A.41. Typecertifikat Typecertifikatet og det begrænsede typecertifikat skal omfatte typekonstruktionen, de operationelle begrænsninger, typecertifikatdataarket for luftdygtighed og emissioner, det gældende typecertificeringsgrundlag og de gældende miljøbeskyttelseskrav, hvis overholdelse agenturet registrerer, og eventuelle andre betingelser eller begrænsninger, som er foreskrevet for materiellet i de relevante certificeringsspecifikationer og miljøbeskyttelseskrav. Typecertifikatet og det begrænsede typecertifikat for luftfartøjer skal derudover omfatte det gældende certificeringsgrundlag for data om operationel egnethed, dataene om operationel egnethed og typecertifikatdataarket for støj. Typecertifikatet og det begrænsede typecertifikat skal omfatte dokumentationen for overholdelse af krav vedrørende CO2-emissioner og typecertifikatdataarket for motoren.« |
14) |
Punkt 21.A.91 affattes således: »21.A.91. Klassifikation af ændringer af et typecertifikat Ændringer af et typecertifikat klassificeres som mindre og større. En »mindre ændring« har ingen mærkbar effekt på masse, balance, strukturel styrke, driftssikkerhed, operationelle egenskaber, støj, data om operationel egnethed eller andre egenskaber, der påvirker materiellets luftdygtighed eller dets miljøegenskaber. Med forbehold af punkt 21.A.19 er alle andre ændringer »større ændringer« i henhold til denne subpart. Alle større og mindre ændringer skal alt efter tilfældet være godkendt i henhold til punkt 21.A.95 eller punkt 21.A.97 og skal være behørigt identificeret.« |
15) |
Punkt 21.A.93 affattes således: »21.A.93. Ansøgning
|
16) |
Punkt 21.A.95, 21.A.97 og 21.A.101 affattes således: »21.A.95. Krav til godkendelse af en mindre ændring
21.A.97. Krav til godkendelse af en større ændring
21.A.101. Typecertificeringsgrundlag for, certificeringsgrundlag for data om operationel egnethed for og miljøbeskyttelseskrav til en større ændring i et typecertifikat
|
17) |
Punkt 21.A.103 udgår. |
18) |
Punkt 21.A.111 og 21.A.112A affattes således: »21.A.111. Anvendelsesområde Denne subpart fastlægger proceduren for godkendelse af større ændringer i typecertifikatet i henhold til supplerende typecertifikatprocedurer og fastlægger rettighederne og forpligtelserne for ansøgerne og indehaverne af disse certifikater. I denne subpart omfatter henvisninger til typecertifikater såvel typecertifikater som begrænsede typecertifikater. 21.A.112A. Berettigelse Enhver fysisk eller juridisk person, der har påvist eller er i færd med at påvise sine kompetencer i overensstemmelse med punkt 21.A.112B, er berettiget til at ansøge om et supplerende typecertifikat i henhold til de betingelser, der er foreskrevet i denne subpart.« |
19) |
I punkt 21.A.112B foretages følgende ændringer:
|
20) |
I punkt 21.A.113 foretages følgende ændringer:
|
21) |
Punkt 21.A.114 udgår. |
22) |
Punkt 21.A.115 affattes således: »21.A.115. Krav til godkendelse af større ændringer i form af et supplerende typecertifikat
|
23) |
Punkt 21.A.130, litra b), affattes således:
|
24) |
Punkt 21.A.145, litra b) og c), affattes således:
|
25) |
Punkt 21.A.147, litra a), affattes således:
|
26) |
Punkt 21.A.174, litra b), affattes således:
|
27) |
Punkt 21.A.231 affattes således: »21.A.231. Anvendelsesområde Denne subpart fastlægger proceduren for godkendelse af konstruktionsorganisationer samt de bestemmelser, der fastlægger rettighederne og forpligtelserne for ansøgerne og indehaverne af disse godkendelser. I denne subpart omfatter henvisninger til typecertifikater såvel typecertifikater som begrænsede typecertifikater.« |
28) |
Punkt 21.A.251 affattes således: »21.A.251 Godkendelsesbetingelser Godkendelsesbetingelserne skal identificere de typer konstruktionsarbejde og de kategorier af materiel, dele og apparatur, som konstruktionsorganisationen har en konstruktionsorganisationsgodkendelse for, samt de funktioner og opgaver, som organisationen er godkendt til at udføre vedrørende materiellets luftdygtighed, operationelle egnethed og miljøegenskaber. For konstruktionsorganisationsgodkendelser, der dækker typecertificering eller European Technical Standard Order (ETSO)-godkendelse af hjælpemotorer (APU'er), skal godkendelsesbetingelserne desuden indeholde oversigten over materiel eller APU'er. Disse betingelser skal udstedes som en del af en konstruktionsorganisationsgodkendelse.« |
29) |
I punkt 21.A.258 foretages følgende ændringer:
|
30) |
Punkt 21.A.263 affattes således: »21.A.263. Beføjelser
|
31) |
Punkt 21.A.265 affattes således: »21.A.265. Indehaverens forpligtelser Indehaveren af en konstruktionsorganisationsgodkendelse skal inden for anvendelsesområdet for dennes godkendelsesbetingelser som fastsat af agenturet:
|
32) |
I punkt 21.A.431A foretages følgende ændringer:
|
33) |
I punkt 21.A.432B foretages følgende ændringer:
|
34) |
Følgende indsættes som punkt 21.A.432C: »21.A.432C. Ansøgning om en reparationskonstruktionsgodkendelse
|
35) |
Punkt 21.A.433 og 21.A.435 affattes således: »21.A.433. Krav til godkendelse af en reparationskonstruktion
21.A.435. Klassifikation og godkendelse af reparationskonstruktioner
|
36) |
Punkt 21.A.437 udgår. |
37) |
Punkt 21.A.604, 21.A.605 og 21.A.606 affattes således: »21.A.604. ETSO-godkendelse for en hjælpemotor (APU) For så vidt angår en ETSO-godkendelse for en APU gælder følgende:
21.A.605. Datakrav
21.A.606. Krav til udstedelse af en ETSO-godkendelse Ansøgeren skal for at få udstedt en ETSO-godkendelse:
|
38) |
I punkt 21.A.701 tilføjes som nr. 16):
|
39) |
Punkt 21.B.5, litra a), affattes således:
|
40) |
Subpart B i sektion B affattes således: »SUBPART B — TYPECERTIFIKATER OG BEGRÆNSEDE TYPECERTIFIKATER 21.B.70. Certificeringsspecifikationer Agenturet skal i henhold til artikel 76, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1139 udstede certificeringsspecifikationer og andre detaljerede specifikationer, herunder certificeringsspecifikationer for luftdygtighed, data om operationel egnethed og miljøbeskyttelse, som kompetente myndigheder, organisationer og personale kan bruge til påvisning af materiels, deles og apparaturs overensstemmelse med de relevante væsentlige krav, som er fastsat i bilag II, IV og V til denne forordning, samt med forordningens artikel 9, stk. 2, og bilag III i forhold til miljøbeskyttelse. Disse specifikationer skal være tilstrækkeligt detaljerede og specifikke til for ansøgerne at angive de betingelser, i henhold til hvilke certifikater skal udstedes, ændres eller suppleres.« 21.B.75. Særlige betingelser
21.B.80. Typecertificeringsgrundlag for et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat Agenturet skal fastsætte typecertificeringsgrundlaget og meddele dette til ansøgeren om et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat. Typecertificeringsgrundlaget skal bestå af:
21.B.82. Certificeringsgrundlag for data om operationel egnethed for et typecertifikat og begrænset typecertifikat for luftfartøjer Agenturet skal fastsætte certificeringsgrundlaget for data om operationel egnethed og meddele dette til ansøgeren om et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat til luftfartøjer. Certificeringsgrundlaget for data om operationel egnethed skal bestå af:
21.B.85. Angivelse af gældende miljøbeskyttelseskrav til og certificeringsspecifikationer for et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat
21.B.100. Inddragelsesniveau
21.B.103. Udstedelse af et typecertifikat eller et begrænset typecertifikat
|
41) |
Subpart D i sektion B affattes således: »21.B.105. Typecertificeringsgrundlag for, miljøbeskyttelseskrav til og certificeringsgrundlag for data om operationel egnethed for en større ændring i et typecertifikat Agenturet skal fastsætte det gældende typecertificeringsgrundlag, miljøbeskyttelseskravene og i tilfælde af en ændring, der påvirker dataene om operationel egnethed, også certificeringsgrundlaget for data om operationel egnethed som fastsat i henhold til punkt 21.A.101, og underrette ansøgeren om en større ændring i et typecertifikat herom. 21.B.107. Udstedelse af en godkendelse af en ændring i et typecertifikat
|
42) |
Subpart E i sektion B affattes således: »I denne subpart omfatter henvisninger til typecertifikater såvel typecertifikater som begrænsede typecertifikater. 21.B.109. Typecertificeringsgrundlag for, miljøbeskyttelseskrav til og certificeringsgrundlag for data om operationel egnethed for et supplerende typecertifikat Agenturet skal fastsætte det gældende typecertificeringsgrundlag, miljøbeskyttelseskravene og i tilfælde af en ændring, der påvirker dataene om operationel egnethed, også certificeringsgrundlaget for data om operationel egnethed som fastsat i henhold til punkt 21.A.101, og underrette ansøgeren om et supplerende typecertifikat herom. 21.B.111. Udstedelse af et supplerende typecertifikat
|
43) |
Punkt 21.B.326 affattes således: »21.B.326. Luftdygtighedsbevis Registreringsmedlemsstatens kompetente myndighed skal udstede et luftdygtighedsbevis for:
|
44) |
Subpart M i sektion B affattes således: »21.B.450. Typecertificeringsgrundlag for og miljøbeskyttelseskrav til en reparationskonstruktionsgodkendelse Agenturet skal fastsætte eventuelle ændringer i typecertificeringsgrundlaget, der er indarbejdet ved henvisning i — hvor det er relevant — enten typecertifikatet, det supplerende typecertifikat eller APU ETSO-godkendelsen, som agenturet anser for nødvendigt for at opretholde et sikkerhedsniveau svarende til det, der tidligere er fastsat, og underrette ansøgeren om en reparationskonstruktion herom. 21.B.453. Udstedelse af en reparationskonstruktionsgodkendelse
|
45) |
Subpart O i sektion B affattes således: »21.B.480. Udstedelse af en ETSO-godkendelse Agenturet skal udstede en ETSO-godkendelse, forudsat at:
|
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/29 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/898
af 29. maj 2019
om godkendelse af præparatet af eugenol som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Lidervet SL)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse. |
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af eugenol. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3. |
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet eugenol som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 21. oktober 2015 (2) og 4. juli 2017 (3), at eugenol under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede, at tilsætningsstoffet betragtes som effektivt med hensyn til at forbedre tilvæksten hos slagtekyllinger. Autoriteten mente ikke, at der var behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoder til analyse af fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(5) |
Vurderingen af det pågældende præparat af eugenol viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af eugenol bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal 2015;13(11):4273.
(3) EFSA Journal 2017;15(7):4931.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (forbedring af zootekniske egenskaber). |
|||||||||||||||||||||||||
4d18 |
Lidervet SL |
Præparat af eugenol |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af:
Granulat Aktivstoffets karakteristika Eugenol (2-methoxy-4-(2-propenyl)phenol, 4-allyl-2-methoxyphenol, 4-allylguaiacol (99,5 %) CAS-nr. 97-53-0 C10H12O2 Analysemetode (1) Til kvantificering af eugenol i fodertilsætningsstoffet og foderstoffer:
|
Slagtekyllinger |
— |
100 |
100 |
|
23. juni 2029 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/32 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/899
af 29. maj 2019
om fornyelse af godkendelsen af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 som tilsætningsstof til foder til slagtelam, malkegeder, malkefår, malkebøfler, heste og slagtesvin og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1447/2006, (EF) nr. 188/2007, (EF) nr. 232/2009, (EF) nr. 186/2007 og (EF) nr. 209/2008 (indehaver af godkendelsen er S.I. Lesaffre)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse og fornyelse af en sådan godkendelse. |
(2) |
Saccharomyces cerevisiae NCYC Sc 47 blev for slagtelam ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1447/2006 (2), for heste ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2007 (3), for malkegeder og malkefår ved Kommissionens forordning (EF) nr. 188/2007 (4), for slagtesvin ved Kommissionens forordning (EF) nr. 209/2008 (5) og for malkebøfler ved Kommissionens forordning (EF) nr. 232/2009 (6) godkendt for en periode på ti år som tilsætningsstof til foder. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indsendte indehaveren af disse godkendelser ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 (tidligere NCYC Sc 47) som tilsætningsstof til foder til slagtelam, malkegeder, malkefår, malkebøfler, slagtesvin og heste med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 13. juni 2018 (7), at ansøgeren har fremlagt data, der viser, at tilsætningsstoffet opfylder godkendelsesbetingelserne. |
(5) |
Vurderingen af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør godkendelsen af dette tilsætningsstof fornyes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(6) |
Som følge af fornyelsen af godkendelsen af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning, bør forordning (EF) nr. 1447/2006, (EF) nr. 186/2007, (EF) nr. 188/2007, (EF) nr. 209/2008 og (EF) nr. 232/2009 ophæves. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelsen af det i bilaget opførte tilsætningsstof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, når det anvendes til slagtelam, malkegeder, malkefår, malkebøfler og slagtesvin, og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, når det anvendes til heste, fornyes på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Saccharomyces cerevisiae NCYC Sc47 som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget til denne forordning, forordning (EF) nr. 1447/2006, (EF) nr. 186/2007, (EF) nr. 188/2007, (EF) nr. 209/2008 og (EF) nr. 232/2009 og forblandinger og foderblandinger, der indeholder det, mærket i overensstemmelse med nævnte forordninger før denne forordnings ikrafttrædelse kan fortsat markedsføres, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
Artikel 3
Forordning (EF) nr. 1447/2006, (EF) nr. 186/2007, (EF) nr. 188/2007, (EF) nr. 209/2008 og (EF) nr. 232/2009 ophæves.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1447/2006 af 29. september 2006 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae (Biosaf SC 47) som fodertilsætningsstof (EUT L 271 af 30.9.2006, s. 28).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2007 af 21. februar 2007 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae (Biosaf SC 47) som fodertilsætningsstof (EUT L 63 af 1.3.2007, s. 6).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 188/2007 af 23. februar 2007 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae (Biosaf SC 47) som fodertilsætningsstof (EUT L 57 af 24.2.2007, s. 3).
(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 209/2008 af 6. marts 2008 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae (Biosaf SC 47) som fodertilsætningsstof (EUT L 63 af 7.3.2008, s. 3).
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 232/2009 af 19. marts 2009 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae NCYC Sc47 som tilsætningsstof til foder til malkebøfler (indehaver af godkendelsen er Société Industrielle Lesaffre) (EUT L 74 af 20.3.2009, s. 14).
(7) EFSA Journal 2018;16(7):5339.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer |
|||||||||||||||||||
4b1702 |
S.I. Lesaffre |
Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 med en minimumskoncentration på 5 x 109 CFU/g. Fast form Aktivstoffets karakteristika Levedygtige, tørrede celler af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 Analysemetode (1) Kvantitativ bestemmelse: dybdeudsæd under anvendelse af chloramphenicoldextrosegærekstraktagar (EN 15789:2009). Identifikation: PCR-metode (polymerasekædereaktion) CEN/TS 15790:2008. |
Slagtelam |
— |
1,4 × 109 |
— |
|
23. juni 2029 |
||||||||||
Malkegeder og malkefår |
7 × 108 |
||||||||||||||||||
Slagtesvin |
1,25 × 109 |
||||||||||||||||||
Malkebøfler |
5 × 108 |
||||||||||||||||||
|
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer |
|||||||||||||||||
4b1702 |
S.I. Lesaffre |
Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 med en minimumskoncentration på 5 x 109 CFU/g. Fast form Aktivstoffets karakteristika Levedygtige, tørrede celler af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-4407 Analysemetode (2) Kvantitativ bestemmelse: dybdeudsæd under anvendelse af chloramphenicoldextrosegærekstraktagar (EN 15789:2009). Identifikation: PCR-metode (polymerasekædereaktion) CEN/TS 15790:2008. |
Heste |
— |
8 × 108 |
— |
|
23. juni 2029 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på hjemmesiden for EU-referencelaboratoriet for fodertilsætningsstoffer: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.
(2) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på hjemmesiden for EU-referencelaboratoriet for fodertilsætningsstoffer: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/36 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/900
af 29. maj 2019
om godkendelse af 8-mercapto-p-menthan-3-on og p-menth-1-en-8-thiol som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). |
(2) |
8-mercapto-p-menthan-3-on og p-menth-1-en-8-thiol blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter. Disse tilsætningsstoffer blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med samme forordnings artikel 7 indgivet en ansøgning om en ny vurdering af 8-mercapto-p-menthan-3-on og p-menth-1-en-8-thiol som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter. Ansøgeren anmodede om, at de pågældende tilsætningsstoffer klassificeres i tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. november 2018 (3), at brugen af 8-mercapto-p-menthan-3-on og p-menth-1-en-8-thiol i foder på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, forbrugernes sikkerhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at begge stoffer virker irriterende på luftvejene, og at der ikke kan drages nogen konklusioner om en potentielt sensibiliserende virkning på huden. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten har konkluderet, at der ikke kræves yderligere dokumentation for effektiviteten i foder, da de to stoffer anvendes i fødevarer og deres funktion i foder er den samme som i fødevarer. |
(5) |
Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet for 8-mercapto-p-menthan-3-on og p-menth-1-en-8-thiol. Hvis det anbefalede indhold er overskredet, bør der angives visse oplysninger på etiketten på forblandinger samt på foderblandinger og fodermidler. |
(6) |
Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der er blevet forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(7) |
Vurderingen af de pågældende stoffer viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(8) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af de pågældende stoffer, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse
De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
1. De i bilaget opførte stoffer og forblandinger, der indeholder disse stoffer, som er produceret og mærket før den 23. december 2019 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 23. juni 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
2. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder de i bilaget opførte stoffer, som er produceret og mærket før den 23. juni 2020 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 23. juni 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.
3. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder de i bilaget opførte stoffer, som er produceret og mærket før den 23. juni 2021 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 23. juni 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).
(3) EFSA Journal 2019: 17(1):5530.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||
mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
|||||||||||||||||||
2b12038 |
— |
8-mercapto-p-menthan-3-on |
Tilsætningsstoffets sammensætning: 8-mercapto-p-menthan-3-on Aktivstoffets karakteristika: 8-mercapto-p-menthan-3-on Fremstillet ved kemisk syntese Renhed: min. 97 % Kemisk betegnelse: C10H18OS CAS-nr.: 38462-22-5 FLAVIS-nr. 12.038 Analysemetode (1) Til bestemmelse af 8-mercapto-p-menthan-3-on i fodertilsætningsstoffet og i smagsgivende forblandinger til foder: gaskromatografi-massespektrometri med retention time locking (GC-MS-RTL) |
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
23. juni 2029 |
||||||||||
2b12085 |
— |
p-menth-1-en-8-thiol |
Tilsætningsstoffets sammensætning: p-menth-1-en-8-thiol Aktivstoffets karakteristika: p-menth-1-en-8-thiol Fremstillet ved kemisk syntese Renhed: min. 98 % Kemisk betegnelse: C10H18OS CAS-nr.: 71159-90-5 FLAVIS-nr. 12.085 Analysemetode (1) Til bestemmelse af p-menth-1-en-8-thiol i fodertilsætningsstoffet og i smagsgivende forblandinger til foder: gaskromatografi-massespektrometri med retention time locking (GC-MS-RTL) |
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
23. juni 2029 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/41 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/901
af 29. maj 2019
om godkendelse af riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) (kilder til vitamin B2) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). |
(2) |
Riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) blev godkendt uden tidsbegrænsning som kilder til vitamin B2 som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF. Tilsætningsstofferne blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning blev der indgivet to ansøgninger om en ny vurdering af riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) til alle dyrearter med anmodning om, at disse tilsætningsstoffer klassificeres i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«. Den ene ansøgning vedrører riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), og den anden ansøgning vedrører riboflavin og riboflavin-5′-phosphatestere, mononatriumsalt, begge produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984). Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(4) |
I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 anmodedes der i en af de to ansøgninger også om godkendelse af riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter til anvendelse i drikkevand. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 til anvendelse i drikkevand. |
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 3. december 2015 (3) og 13. juni 2018 (4), at riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret agf Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, forbrugernes sikkerhed eller miljøet. Den konkluderede også, at tilsætningsstoffer, der indeholder riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) ikke irriterer huden og øjnene. Da der ikke foreligger oplysninger, kan autoriteten ikke drage konklusioner om hudoverfølsomhed. Riboflavin er anerkendt som en fotosensibilisator, der kan fremkalde fotoallergiske hud- og øjenreaktioner. Arbejdstagerne kan være udsat for respirabelt støv, når de behandler riboflavin og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt. Da der ikke foreligger oplysninger om inhalationstoksicitet, kan autoriteten ikke drage konklusioner om en mulig risiko ved indånding. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede desuden, at riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) er effektive kilder til vitamin B2 i forbindelse med opfyldelse af dyrenes ernæringsmæssige behov. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået rapporterne om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder og, hvor det er relevant, i vand, der er blevet forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(6) |
Vurderingen af riboflavin produceret af Ashbya gossypii (DSM 23096), riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt for anvendelse i foder og for riboflavin produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) og riboflavin-5′-phosphat, natriumsalt, produceret af Bacillus subtilis (DSM 17339 og/eller DSM 23984) også for anvendelse i drikkevand. Anvendelsen af disse stoffer bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(7) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af de pågældende stoffer, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Tilladelse
De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
1. De i bilaget opførte stoffer og forblandinger, der indeholder disse stoffer, der er produceret og mærket før den 23. juni 2019 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 23. juni 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 23. december 2019.
2. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder de i bilaget opførte stoffer, som er produceret og mærket før den 23. juni 2020 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 23. juni 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.
3. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder de i bilaget opførte stoffer, som er produceret og mærket før den 23. juni 2021 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 23. juni 2019, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).
(3) EFSA Journal 2016;14(1):4349.
(4) EFSA Journal 2018;16(7):5337.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||
Kategori: ernæringsmæssige tilsætningsstoffer Funktionel gruppe: Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning |
|||||||||||||||||
3a825i |
— |
»Riboflavin« eller »Vitamin B2« |
Tilsætningsstoffets sammensætning Riboflavin produceret af Ashbya gossypii DSM 23096 Aktivstoffets karakteristika Riboflavin C17H20N4O6 CAS-nr.: 83-88-5 Riboflavin, fast form, produceret af Ashbya gossypii DSM 23096 Renhedskriterier: min. 80 % riboflavin Analysemetode (1) Til bestemmelse af riboflavin i fodertilsætningsstoffet: Spektrofotometri ved 444nm Til bestemmelse af riboflavin i forblandinger: Højtryksvæskekromatografi i kombination med UV-detektor, HPLC-UV (VDLUFA Bd.III, 13.9.1) Til bestemmelse af riboflavin i foderstoffer: Højtryksvæskekromatografi med fluorescensdetektion, HPLC-FL (EN 14152) |
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
23. juni 2029 |
||||||||
3a825ii |
— |
»Riboflavin« eller »Vitamin B2« |
Tilsætningsstoffets sammensætning Riboflavin Aktivstoffets karakteristika Riboflavin C17H20N4O6 CAS-nr.: 83-88-5 Riboflavin, fast form, produceret af Bacillus subtilis DSM 17339 og/eller DSM 23984 Renhedskriterier: min. 96 % Analysemetode (1) Til bestemmelse af riboflavin i fodertilsætningsstoffet: Spektrofotometri ved 444nm (Ph.Eur.6.0, metode 01/2008:0292) Til bestemmelse af riboflavin i forblandinger: Højtryksvæskekromatografi i kombination med UV-detektor, HPLC-UV (VDLUFA Bd.III, 13.9.1) Til bestemmelse af riboflavin i foderstoffer og vand: Højtryksvæskekromatografi med fluorescensdetektion, HPLC-FL (EN 14152) |
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
23. juni 2029 |
||||||||
3a 826 |
|
»Riboflavin 5′-phosphat, mononatriumsalt« eller »Vitamin B2« |
Tilsætningsstoffets sammensætning Riboflavin 5′-phosphatestere, mononatriumsalt Aktivstoffets karakteristika Riboflavin 5′-phosphat, mononatriumsalt C17H22N4O9PNa CAS-nr.: 130-40-5 Riboflavin 5′-phosphatestere, mononatriumsalt, fast form, fremstillet efter phosphorylering af riboflavin 98 % produceret af Bacillus subtilis DSM 17339 og/eller DSM 23984. Renhedskriterier: min. 65 % Analysemetode (1) Til bestemmelse af riboflavin 5′-phosphat, mononatriumsalt, i fodertilsætningsstoffet: Spektrofotometrimetoden ved 444nm (Ph.Eur.6.0, metode 01/2008:0786) Til bestemmelse af riboflavin i forblandinger: Højtryksvæskekromatografi i kombination med UV-detektor, HPLC-UV (VDLUFA Bd.III, 13.9.1) Til bestemmelse af riboflavin 5′-phosphat, mononatriumsalt (som samlet vitamin B2), i fodertilsætningsstoffer og vand: Højtryksvæskekromatografi med fluorescensdetektion, HPLC-FL (EN 14152) |
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
23. juni 2029 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports
AFGØRELSER
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/902
af 28. maj 2019
om en foranstaltning truffet af Sverige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2006/42/EF for at forbyde markedsføring af en sakselift til køretøjer (model TL530LF) fremstillet af TWA Equipment S.r.l.
(meddelt under nummer C(2019) 3886)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (1), særlig artikel 11, stk. 3, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 20. juli 2017 informerede Sverige Kommissionen om en foranstaltning truffet i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2006/42/EF for at forbyde markedsføringen af en sakselift til køretøjer (model TL530LF) fremstillet af TWA Equipment S.r.l., Via Inn s.n.c. 65015, Montesilvano (PE), Italien (i det følgende benævnt »fabrikanten«) og distribueret af Lidköpings Carpart AB, Plastagan 12C, 53155 Lidköping, Sverige (i det følgende benævnt »Carpart«). |
(2) |
Sverige traf foranstaltningen, da man fandt, at sakseliften til køretøjer ikke opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i afsnit 4.1.2.6, punkt c) i bilag I til direktiv 2006/42/EF. I henhold til denne bestemmelse skal maskinen være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at byrden ikke kan løsgøres på farlig måde eller falde utilsigtet i frit fald, hvis der opstår delvis eller totalt energisvigt, eller når operatøren ikke længere påvirker betjeningsanordningerne. Sverige begrundede den trufne foranstaltning med, at rørbrudsventilen ikke fungerede korrekt, hvilket påvirker rampernes sikre funktion og dermed potentielt udgør alvorlige sikkerhedsfarer. Sverige anførte derudover, at visse sikkerhedsforanstaltninger slås fra (nemlig trykfølerventilerne), når liften sænkes ved hjælp af knappen »fuld sænkning«, og dette kan medføre, at platformene ikke er lige højt oppe. |
(3) |
Efter at have modtaget meddelelsen om beskyttelsesforanstaltningen, som Sverige har truffet, indledte Kommissionen en høring af de berørte parter for at høre deres synspunkter. Kommissionen sendte et brev til fabrikanten den 12. august 2017, som fabrikanten ikke svarede på. På baggrund af oplysninger fra de svenske myndigheder til Kommissionen leverer Carpart ikke længere det pågældende produkt til det svenske marked. Derudover bemærkede Carpart, at man var i gang med at udskifte de fabriksmonterede rørbrudsventiler med forbedrede rørbrudsventiler på TWA-liftmodel TL530LF, som allerede er blevet leveret til Sverige. De svenske myndigheder udtrykte tilfredshed med de foranstaltninger, som Carpart har truffet for at forbedre sikkerheden ved model TL530LF. |
(4) |
Forklaringerne fra Sverige og den dokumentation, der er til rådighed for Kommissionen, viser, at sakseliften til køretøjer model TL530LF ikke opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i afsnit 4.1.2.6, litra c), i bilag I til direktiv 2006/42/EF. |
(5) |
De foranstaltninger, som Sverige har truffet, er nødvendige for at sikre, at sakseliften til køretøjer model TL530LF ikke udgør potentielle sikkerhedsrisici på grund af fejlfunktioner i rørbrudsventilerne eller deaktivering af visse sikkerhedsforanstaltninger. Kun med et forbud kan man sikre, at produktet ikke markedsføres, før de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er opfyldt. |
(6) |
De sikkerhedsforanstaltninger, som Sverige har truffet, er derfor passende, nødvendige og proportionelle og bør anses for berettigede — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Foranstaltningen, som Sverige har truffet for at forbyde markedsføringen af en sakselift til køretøjer (model TL530LF) fremstillet af TWA Equipment S.r.l., Via Inn s.n.c. 65015, Montesilvano (PE), Italien og distribueret af Lidköpings Carpart AB, Plastagan 12C, 53155 Lidköping, Sverige, er berettiget.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Elżbieta BIEŃKOWSKA
Medlem af Kommissionen
3.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/49 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/903
af 29. maj 2019
om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den tredje referenceperiode, der starter der 1. januar 2020 og slutter den 31. december 2024
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (1), særlig artikel 11, stk. 3, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge forordning (EF) nr. 549/2004 skal Kommissionen for hver referenceperiode vedtage unionsdækkende præstationsmål om centrale præstationsområder, herunder flyvesikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet. Gennemførelsesregler vedrørende disse mål er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 (2). Navnlig kræves det i artikel 9, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, at Kommissionen samtidig med vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål skal fastsætte følgende værdier: en unionsdækkende »referenceværdi for fastlagte omkostninger« og en unionsdækkende »referenceværdi for den fastlagte enhedsomkostning«, varslingstærskelværdier, ud over hvilke medlemsstaterne kan anmode om en revision af de præstationsmål, der er fastsat i præstationsplanerne, samt sammenligningsgrupper af luftfartstjenesteudøvere, der har et lignende operationelt og økonomisk miljø. Fastsættelsen af fastlagte omkostninger er baseret på artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (3). |
(2) |
De unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode (»RP3«), som går fra og med kalenderåret 2020 til og med kalenderåret 2024, de unionsdækkende referenceværdier, varslingstærskelværdierne og sammenligningsgrupperne bør fastsættes inden den 1. juni 2019 for at give tid nok til udarbejdelsen af præstationsplanerne, som senest den 1. oktober 2019 skal fremlægges for Kommissionen til vurdering. |
(3) |
Den 16. december 2016 udpegede Kommissionen et præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2002 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2296 (4), med henblik på at gennemføre præstationsordningen. |
(4) |
For at fremme vedtagelsen af unionsdækkende præstationsmål for RP3 foretog præstationsvurderingsorganet på vegne af Kommissionen en høring af interessenterne i perioden fra den 20. juni 2018 til den 16. januar 2019. Høringen omfattede alle de interessenter, der er opført på listen i artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004, herunder luftrumsbrugere, luftfartstjenesteudøvere og faglige sammenslutninger, og omhandlede vejledende intervaller for unionsdækkende præstationsmål samt tilgangen og metoden til fastsættelse af præstationsmål og andre værdier. |
(5) |
Præstationsvurderingsorganet fremlagde sin endelige rapport for Kommissionen den 22. februar 2019. I denne rapport tages der hensyn til de ændringer, der blev indført med gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, relevante kommentarer fra interessenterne og de seneste statistikker og prognoser for RP3, som Eurocontrol Statistics and Forecast Service (STATFOR) og det centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter stiller til rådighed. I rapporten fra præstationsvurderingsorganet beskrives de antagelser og det rationale, der ligger til grund for de foreslåede mål, referenceværdier, varslingstærskelværdier og sammenligningsgrupper. |
(6) |
Ved fastsættelsen af de unionsdækkende præstationsmål i nærværende afgørelse er der taget hensyn til det input, der er modtaget fra præstationsvurderingsorganet, netforvalteren, Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og de nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionen har i januar og februar 2019 ligeledes afholdt møder og foretaget udvekslinger med medlemsstater, nationale tilsynsmyndigheder, netforvalteren og præstationsvurderingsorganet med henblik på at dele de seneste oplysninger, der er relevante for fastsættelsen af præstationsmålene. Medlemsstaterne blev under disse drøftelser opfordret til at ajourføre de indledende omkostningsdata og trafikprognoserne. Disse oplysninger er taget i betragtning ved fastsættelsen af præstationsmålene i nærværende afgørelse. |
(7) |
De unionsdækkende præstationsmål og referenceværdierne er baseret på data, der dækker medlemsstaternes, Norges og Schweiz's geografiske område, og brugen af en overflyvningstrafikprognose udtrykt i IFR-bevægelser og i tjenesteenheder og baseret på basisprognosen fra Eurocontrol Statistics and Forecast Service (STATFOR) fra den 18. februar 2019. Denne overflyvningstrafikprognose svarer til 10 534 000 IFR-bevægelser og 139 141 000 tjenesteenheder for 2019, 10 824 000 IFR-bevægelser og 143 878 000 tjenesteenheder for 2020, 10 996 000 IFR-bevægelser og 146 980 000 tjenesteenheder for 2021, 11 191 000 IFR-bevægelser og 150 398 000 tjenesteenheder for 2022, 11 355 000 IFR-bevægelser og 153 368 000 tjenesteenheder for 2023 og 11 523 000 IFR-bevægelser og 156 359 000 tjenesteenheder for 2024. |
(8) |
Ved fastsættelsen af unionsdækkende præstationsmål bør økonomiske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og operationelle hensyn tages i betragtning. Det kræver balance at sikre, at ulemper eller en kombination af ulemper ikke vejer tungere end de forventede fordele. Derfor bør afhængighederne og kompromiserne mellem de centrale præstationsområder tages i betragtning, når præstationsmålene for RP3 fastsættes. I forbindelse med præstationsmålene for de centrale præstationsområder omkostningseffektivitet og kapacitet bør der således tage hensyn til forholdet mellem de omkostninger, der er forbundet med yderligere kapacitet, og de forbedringer, som disse omkostninger kan medføre. Præstationsmålene for det centrale præstationsområde miljø bør tage højde for, at lufttrafikstyringsdatatjenesters (»ATM«) operationelle foranstaltninger, hvis formål er at minimere brændstofforbruget og dermed reducere emissionerne, ikke altid kan gennemføres i praksis. Det skyldes de operationelle restriktioner, der er knyttet til især sikker separation af luftfartøjer og tilgængelig ATM-kapacitet. Endelig bør det med hensyn til præstationsmålene for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed tages i betragtning, at udøvelse af luftfartstjenester på sikker vis er et overordnet mål, og at sikkerhed skal integreres fuldt ud i luftfartstjenesteudøvernes forretningsplanlægning. |
(9) |
De unionsdækkende præstationsmål, der fastsættes i nærværende afgørelse, afspejler ambitionen for nettets præstationer som helhed. I overensstemmelse med artikel 14 og 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 tager Kommissionen hensyn til de lokale forhold i sin vurdering af, hvorvidt de nationale præstationsmål eller præstationsmålene for funktionelle luftrumsblokke, der er fastsat i udkastene til præstationsplaner, stemmer overens med de unionsdækkende præstationsmål i nærværende afgørelse. |
(10) |
De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed, der er udarbejdet i samarbejde med EASA, bør udtrykkes som det minimumsniveau for sikkerhedsforvaltningens effektivitet, der skal opnås af luftfartstjenesteudøvere, der er certificeret til at udøve lufttrafiktjenester. Disse præstationsmål bør tage hensyn til de faktiske og tilstræbte præstationer i den anden referenceperiode og gå ud over den minimale opfyldelse af kravene til elementerne i sikkerhedsforvaltningssystemet. Derudover har Kommissionen givet EASA til opgave at ajourføre kravene og det vejledende materiale med henblik på at overvåge og sikre en korrekt gennemførelse af de indikatorer for flyvesikkerhed, der er fastsat i bilag I, afsnit 1, punkt 1, og afsnit 2, punkt 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Den ramme, der anvendes til at måle niveauerne for sikkerhedsforvaltningens effektivitet, er derfor mere stringent end i den anden referenceperiode, hvilket afspejles i den fremgangsmåde, der er brugt til at fastsætte de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed for RP3. Disse mål bør også tage højde for, hvordan de ATM-ændringer, der stammer fra gennemførelsen af SESAR-projekterne som omhandlet i artikel 15a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004, påvirker sikkerhedsforvaltningen, idet der fokuseres på mål for sikring af flyvesikkerheden og styring af flyvesikkerhedsrisici. |
(11) |
Ved fastsættelsen af de unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø målt som den horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane bør der tages hensyn til det præstationsniveau, der er nået i den anden referenceperiode, de foranstaltninger, der er gennemført for at optimere ATM-operationer, og relevant input fra præstationsvurderingsorganet, netforvalteren og de nationale tilsynsmyndigheder. |
(12) |
Luftfart belaster i stigende grad miljøet, men stigningen er dog mindre brat end forventet, væksten i antallet af flyvninger i den anden referenceperiode taget i betragtning. De ekstra gate til gate-CO2-emissioner, som skyldes ATM-nettets ineffektivitet, og som beregnes ved at sammenligne de faktiske baner og de uhindrede baner for alle europæiske flyvninger, har ligget stabilt på omkring 6 % i de seneste seks år til trods for væksten i antallet af flyvninger takket være optimeringen af ATM-operationer med hensyn til udformning, planlægning og trafik- og kapacitetsregulering i det europæiske ATM-net. Den horisontale overflyvningsflyveineffektivitet er overordnet set blevet mindre, og det forventes, at præstationsmålet for den anden referenceperiode vil blive nået. |
(13) |
Forbedringer inden for det centrale præstationsområde miljø kan primært tilskrives gennemførelsen af luftrummet med fri ruteføring, der muliggør kortere ruter og mere effektiv brug af det europæiske luftrum. Det forventes, at luftrummet med fri ruteføring vil blive gennemført i størstedelen af det europæiske luftrum inden udgangen af 2019 og i sin helhed i 2022. Kombineret med den gradvise gennemførelse af de grænseoverskridende aktiviteter med fri ruteføring kan dette føre til mere direkte ruteføring og reducere antallet af fløjne sømil og emissioner fra lufttrafikken og således støtte en bæredygtig reduktion af luftfartens kulstofintensitet. Den gradvise gennemførelse berettiger derfor en forbedring af den horisontale overflyvningsflyveeffektivitet frem til 2022. Efter 2022 bør den horisontale overflyvningsflyveeffektivitet forblive stabil. Ud fra de foranstaltninger, der i øjeblikket er fastsat, i betragtning af, at luftfarttøjer skal undgå stadig hyppigere ugunstige vejrforhold og farlige områder, og i betragtning af, at ATM-operationer skal sikre minimumsadskillelsen mellem luftfarttøjerne, forventes det ikke, at den horisontale overflyvningsflyveeffektivitet vil blive yderligere forbedret i 2023 og 2024. |
(14) |
Det unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet målt som gennemsnitlig forsinkelse i lufttrafikreguleringen (ATFM) pr. flyvning, der skyldes luftfartstjenester, bør tage udgangspunkt i det præstationsniveau, der er nået i anden referenceperiode, og i relevant input fra præstationsvurderingsorganet, netforvalteren og de nationale tilsynsmyndigheder. |
(15) |
Lufttrafikken i Europa er vokset betydeligt i den anden referenceperiode og befinder sig nu på et historisk højt niveau, hvilket netforvalteren har dokumenteret. IFR-bevægelserne steg med 13 % i de første fire år af den anden referenceperiode, og den gennemsnitlige overflyvnings-ATFM-forsinkelse steg fra 0,73 minutter pr. flyvning i 2015 til 1,73 minutter pr. flyvning i 2018, hvilket udgør en forøgelse af forsinkelserne på 137 %. I visse områder af Unionen, navnlig i et begrænset antal områdekontrolcentre i den centrale del af Europa og i tilstødende områder i Centraleuropa, har ATM-kapaciteten ikke været tilstrækkelig til at imødekomme den voksende trafik. Fem områdekontrolcentre står for mere end halvdelen af den samlede overflyvnings-ATFM-forsinkelse, der kan tilskrives flyvekontroltjenestens kapacitet og bemanding i Europa, og visse af disse centre har ikke levet op til de kapacitetsplaner, der er aftalt i netoperationsplanen. Det førte til en situation, hvor det unionsdækkende præstationsmål for den anden referenceperiode på 0,5 minutter i gennemsnitlig ATFM-forsinkelse pr. flyvning ikke blevet nået. Kapacitetsmanglen forventes at blive større i de kommende år. |
(16) |
Trafikprognosen for RP3 taget i betragtning forventes de fleste luftfartstjenesteudøvere ifølge netforvalteren og præstationsvurderingsorganet at være i stand til at opfylde deres kapacitetskrav for RP3. Ifølge oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder forventes den kvalitet af tjenesterne, som luftfartstjenesteudøverne foreslår i netoperationsplanen, dog fortsat at være problematisk for visse områdekontrolcentre pga. uhensigtsmæssig bemanding i navnlig de første tre år af RP3. Som et resultat kan den optimale gennemsnitlige ATFM-forsinkelse på 0,5 minutter pr. flyvning for hele systemet først forventes ved udgangen af RP3. For at afhjælpe kapacitetsmanglen og nå de i denne afgørelse fastsatte mål anbefaler netforvalteren og præstationsvurderingsorganet, at luftfartstjenesteudøverne træffer særlige foranstaltninger for de berørte områdekontrolcentre. |
(17) |
De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet for hvert år i referenceperioden bør udtrykkes i procent og afspejle ændringen fra år til år af den gennemsnitlige unionsdækkende fastlagte enhedsomkostning for luftfartstjenester. De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet bør fastsættes under hensyn til det præstationsniveau, der er nået i første og anden referenceperiode, og til relevant input fra præstationsvurderingsorganet og de nationale tilsynsmyndigheder. |
(18) |
På unionsniveau er de faktiske overflyvningsomkostninger udtrykt i EUR2017 siden begyndelsen af den første referenceperiode forblevet konstante til trods for en mærkbar stigning i trafikken. De faktiske omkostninger for de første tre år af den anden referenceperiode ligger under de tilsvarende fastlagte omkostninger. Luftfartstjenesteudøvernes samlede overskud på EU-plan har derfor været større end planlagt. Dette giver sammen med præstationsvurderingsorganets analyse et fingerpeg om, at de fleste luftfartstjenesteudøvere kan forbedre omkostningseffektiviteten yderligere i RP3 og samtidig opfylde kapacitetsbehovet. Samtidig er lufttrafikken og overflyvnings-ATFM-forsinkelserne blevet øget betydeligt i de senere år, hvilket kan tyde på, at nettet ikke er blevet tilført tilstrækkelige ressourcer i den anden referenceperiode. Omkostningseffektivitetsmålene for RP3 bør sigte mod øget omkostningseffektivitet, idet det sikres, at det ikke sker på bekostning af tilstrækkelig kapacitet. |
(19) |
Luftrumsbrugerne har udtrykt betænkeligheder ved de aflyste eller forsinkede investeringsprojekter, der skulle give den fornødne kapacitet. Omkostningerne i forbindelse med sådanne projekter er ofte helt eller delvist omfattet af de fastlagte omkostninger for de foregående referenceperioder og således inkluderet i afgifterne. Hvis en del af luftfartstjenesteudøvernes overskud er skabt ved manglende eller forsinket gennemførelse af nødvendige investeringer, kan disse overskud bruges til at finansiere nødvendige investeringer i RP3, hvis de ikke er blevet udbetalt som dividender til andelshavere eller er overgået til statsbudgettet. Når der fastsættes rentesatser med henblik på beregning af kapitalomkostninger, bør luftfartstjenesteudøverne desuden tage højde for den risikobegrænsning, der gælder under mekanismerne for trafikrisikodeling og omkostningsrisikodeling, og for de generelt gunstige finansieringsbetingelser. |
(20) |
De forventede forbedringer af omkostningseffektiviteten for RP3 bør beregnes med udgangspunkt i den unionsdækkende referenceværdi for den fastlagte enhedsomkostning, der fremkommer ved at dividere referenceværdien for de fastlagte omkostninger med trafikprognosen udtrykt i tjenesteenheder for 2019. Referenceværdien for de unionsdækkende fastlagte omkostninger beregnes ved at bruge de faktiske omkostninger for årene 2015, 2016 og 2017 i en lineær regressions-analyse og justeres for at tage hensyn til for de seneste foreliggende skøn over omkostninger, trafikudsving og deres betydning for omkostningerne. |
(21) |
De fastlagte omkostninger på EU-niveau for RP3 bør i løbet af denne referenceperiode kun stige en smule i forhold til referenceværdien for de fastlagte omkostninger. Dette er berettiget for at forbedre kvaliteten af tjenesterne ved navnlig at afhjælpe kapacitetsmanglen i det europæiske luftrum. I løbet af en periode, der dækker både RP3 og den anden referenceperiode, bør ændringen fra år til år af den gennemsnitlige unionsdækkende fastlagte enhedsomkostning for luftfartstjenester beløbe sig til – 2,7 % om året. |
(22) |
Ud over de unionsdækkende præstationsmål bør der fastsættes varslingstærskelværdier, ud over hvilke medlemsstaterne kan anmode om en revision af de præstationsmål, der er fastsat i præstationsplanerne. I gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 fastsættes der tre forskellige typer tærskelværdier baseret på følgende parametre: afvigelser af den faktiske trafik fra trafikprognoserne i et givet kalenderår udtrykt i procent af IFR-bevægelser, afvigelser af den faktiske trafik fra trafikprognoserne i et givet kalenderår udtrykt i procent af tjenesteenheder og udsving i referenceværdierne som følge af sæsonbetingede ajourføringer af netoperationsplanen. Udsving i de faktorer, der ligger til grund for varslingstærskelværdierne, kan få betydelige konsekvenser for udøvelsen af luftfartstjenester, både hvad angår faktiske indtægter og forventningerne med hensyn til levering af kapacitet. |
(23) |
Ved fastsættelse af varslingstærskelværdier bør der tages hensyn til trafikprognoseintervaller for så vidt angår overflyvningstjenesteenheder og IFR-bevægelser fra lille til stor vækst baseret på Eurocontrols STATFOR. Den lange prognoseperiode indtil slutningen af 2024 betyder, at der hersker en vis usikkerhed, navnlig med hensyn til den økonomiske vækst, Det Forenede Kongeriges hensigt om at træde ud af Unionen, geopolitiske risici, der kan resultere i lukninger af luftrummet og udsving i trafikstrømmene som konstateret under den anden referenceperiode, såvel som udviklingen af økonomiske bånd med vækstmarkeder. Prognoserne tager med udgangspunkt i de oplysninger, der var tilgængelige frem til februar 2019, højde for disse risici. De økonomiske udsigter forbliver dog usikre, og risikovægten er meget skiftende. |
(24) |
Ud over de unionsdækkende præstationsmål bør der fastsættes sammenligningsgrupper af luftfartstjenesteudøvere, der har et lignende operationelt og økonomisk miljø, med henblik på at vurdere præstationsmålene for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet. Der bør ved fastsættelsen af disse grupper tages højde for luftrummets kompleksitet, trafikniveauer og -udsving, leveomkostninger og flyvekontrolenhedernes personaleomkostninger til hver luftfartstjenesteudøver. |
(25) |
De værdier for de unionsdækkende præstationsmål og varslingstærskelværdier, der fastsættes på tidspunktet ved vedtagelsen af nærværende gennemførelsesafgørelse, bør ikke variere, heller ikke hvis EU-retten ophører med at finde anvendelse i Det Forenede Kongerige på en senere dato, og en udtrædelsesaftale ikke er trådt i kraft. Dette mulige scenarie vil ikke påvirke fastsættelsen af værdierne i nævneværdig grad. De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed bestemmes af faktorer, der er uafhængige af antallet af medlemsstater. De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø afhænger af banerne, men hvorvidt disse baner udelukkende omfatter medlemsstaternes luftrum eller også tredjelandes luftrum er ikke relevant. Med hensyn til unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet og omkostningseffektivitet har beregninger vist, at konsekvenserne ved Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil være ubetydelige, og at det i et sådant scenarie ikke vil være nødvendigt at ændre målene. Referenceværdien for fastlagte omkostninger, referenceværdien for den fastlagte enhedsomkostning og sammenligningsgrupperne bør imidlertid afhænge af, om EU-lovgivningen eller en udtrædelsesaftale finder anvendelse på Det Forenede Kongerige på dagen før denne afgørelses ikrafttræden, eller om ingen af disse to scenarier er gældende. |
(26) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne afgørelse finder anvendelse på den tredje referenceperiode som omhandlet i artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.
Artikel 2
Unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed
De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed som omhandlet i bilag I, afsnit 1, punkt 1.1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, der inden udgangen af 2024 skal nås af luftfartstjenesteudøvere, der er certificeret til at udøve lufttrafiktjenester, fastsættes til følgende niveau for sikkerhedsforvaltningens effektivitet:
a) |
som minimum niveau C for forvaltningsmålene »flyvesikkerhedskultur«, »flyvesikkerhedspolitik og -mål«, »sikring af flyvesikkerheden« og »flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger« |
b) |
som minimum niveau D for forvaltningsmålet »styring af flyvesikkerhedsrisici«. |
Artikel 3
Unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø
De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde miljø som defineret i bilag I, afsnit 1, punkt 2.1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 udtrykkes som den horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane og måles som den gennemsnitlige supplerende tilbagelagte afstand i forhold til storcirkelafstanden samt må ikke overstige følgende procentsatser: 2,53 % i 2020, 2,47 % i 2021, 2,40 % i 2022, 2,40 % i 2023 og 2,40 % i 2024.
Artikel 4
Unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet
De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde kapacitet som fastsat i bilag I, afsnit 1, punkt 3.1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 er den gennemsnitlige overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning, der skyldes luftfartstjenester, på maksimalt 0,9 minutter pr. flyvning i 2020, 0,9 minutter pr. flyvning i 2021, 0,7 minutter pr. flyvning i 2022, 0,5 minutter pr. flyvning i 2023 og 0,5 minutter pr. flyvning i 2024.
Artikel 5
Unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet
1. De unionsdækkende præstationsmål for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet som defineret i bilag I, afsnit 1, punkt 4.1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 er en ændring fra år til år af den gennemsnitlige unionsdækkende fastlagte enhedsomkostning for overflyvningsluftfartstjenester på – 1,9 % for 2020, – 1,9 % for 2021, – 1,9 % for 2022, – 1,9 % for 2023 og – 1,9 % for 2024. Ændringen fra år til år beregnes med udgangspunkt i referenceværdien for den fastlagte enhedsomkostning som fastsat i stk. 3.
2. Referenceværdien for fastlagte omkostninger fastsættes til:
a) |
6 245 065 000 EUR i EUR2017 i tilfælde, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige på en dato, der går forud for denne gennemførelsesafgørelses ikrafttræden, og hvor en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige ikke er trådt i kraft inden denne dato |
b) |
7 047 092 000 EUR i EUR2017 i alle andre tilfælde. |
3. Referenceværdien for den fastlagte enhedsomkostning fastsættes til:
a) |
49,29 EUR in EUR2017 i tilfælde, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige på en dato, der går forud for denne gennemførelsesafgørelses ikrafttræden, og hvor en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige ikke er trådt i kraft inden denne dato |
b) |
50,65 EUR i EUR2017 i alle andre tilfælde. |
Artikel 6
Varslingstærskelværdier
1. Medlemsstaterne kan anmode om en revision af et eller flere af de præstationsmål, der er fastsat i præstationsplanerne, jf. artikel 18, stk. 1, litra a), nr. i), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, hvis:
a) |
den faktiske trafik, der registreres af Eurocontrol, i løbet af et givet kalenderår afviger fra trafikprognosen i den præstationsplan, der er vedtaget i henhold til artikel 16 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, med mindst 10 % af IFR-bevægelserne |
b) |
den faktiske trafik, der registreres af Eurocontrol, i løbet af et givet kalenderår afviger fra trafikprognosen i den præstationsplan, der er vedtaget i henhold til artikel 16 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, med mindst 10 % af tjenesteenhederne. |
2. Medlemsstaterne kan anmode om en revision af et eller flere af de præstationsmål, der er fastsat i præstationsplanerne, jf. artikel 18, stk. 1, litra a), nr. i), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, hvis udsvinget i referenceværdierne som følge af sæsonbetingede ajourføringer af netoperationsplanen, jf. artikel 9, stk. 4, litra a), og artikel 9, stk. 8, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 (5), i forhold til referenceværdierne i den seneste udgave af netoperationsplanen, der foreligger på tidspunktet for udarbejdelsen af præstationsplanen, som minimum er:
a) |
0,05 minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse, hvis referenceværdien i den seneste version af netoperationsplanen, der foreligger på tidspunktet for udarbejdelsen af præstationsplanen, er mindre end 0,2 minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse, eller |
b) |
0,04 minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse forhøjet med 5 % af referenceværdien i den seneste version af netoperationsplanen, der foreligger på tidspunktet for udarbejdelsen af præstationsplanen, er større end eller lig med 0,2 minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse. |
Artikel 7
Sammenligningsgrupper
Med henblik på at vurdere præstationsmålene for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet fastsættes sammenligningsgrupperne af luftfartstjenesteudøvere, der har et lignende operationelt og økonomisk miljø, som følger:
a) |
i tilfælde, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige på en dato, der går forud for denne gennemførelsesafgørelses ikrafttræden, og hvor en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige ikke er trådt i kraft inden denne dato:
|
b) |
i alle andre tilfælde:
|
Artikel 8
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2296 af 16. december 2016 om oprettelse af en uafhængig ekspertgruppe, der udpeges som præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 92).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1).