ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 139I |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/772
af 16. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 1300/2014 for så vidt angår statusoversigter til identifikation af hindringer for tilgængelighed, information af brugerne og overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til tilgængelighed
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 7 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 (2) skal kapitel 7 i bilaget til forordningen ajourføres med henblik på at præcisere udformningen af statusoversigter, herunder indhold, dataformat, funktionel og teknisk opbygning, funktionsmåde, regler for dataindlæsning og søgning og regler for selvevaluering og udpegning af de enheder, der skal levere data. |
(2) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (3) og artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1300/2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle fremsætte et forslag til henstilling om minimumskrav til strukturen og indholdet af de data, der skal indsamles til statusoversigterne til identifikation af hindringer for tilgængelighed, information af brugerne og overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til tilgængelighed. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i maj 2017 og som følge heraf færdiggjorde agenturet henstilling ERA-REC-128 om ændring af forordning (EU) nr. 1300/2014. |
(3) |
Statusoversigterne er et statisk værktøj, der angiver, at udstyret forefindes, og det er således ikke hensigten, at de skal oplyse om udstyrets tilstand og funktionsdygtighed. |
(4) |
Hvis en station eller dele heraf opgraderes, fornyes eller ændres på anden vis som led i en national gennemførelsesplan i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 1300/2014, skal der indsamles oplysningerne om, hvordan ændringen af stationen eller dele heraf overholder forordning (EU) nr. 1300/2014. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 1300/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Efter artikel 7 indsættes følgende som artikel 7a: »Artikel 7a Indsamling, vedligeholdelse og udveksling af data om tilgængelighed 1. Senest ni måneder efter ikrafttrædelsen af 16. juni 2019 beslutter hver medlemsstat, hvilke enheder der er ansvarlige for indsamling, vedligeholdelse og udveksling af data om tilgængelighed. 2. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om en forlængelse af fristen. Forlængelsen skal være enestående, begrundet og tidsbegrænset. Den anses navnlig for at være begrundet, hvis dataindsamlingsværktøjet og funktionsmåderne, som er fastsat i bilaget til denne forordning, ikke er gjort tilgængelige og erklæret fuldt ud operationelle af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur to måneder efter datoen for dens ikrafttræden. 3. For hver station skal der være en enhed, der er ansvarlig for udveksling af data om tilgængelighed. 4. Indsamling og konvertering af data afsluttes inden for 36 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse. 5. Indtil den dataudvekslingsarkitektur, der er beskrevet i afsnit 7.2, 7.3 og 7.4 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (*1), er fuldt ud funktionsdygtig, består udvekslingen af data om tilgængelighed af overførsler af disse data til databasen med tilgængelighedsoplysninger om europæiske jernbanestationer (European Railway Stations Accessibility Database — ERSAD), som hostes af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur. (*1) Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).«" |
2) |
Bilaget ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
BILAG
I bilaget til forordning (EU) nr. 1300/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I kapitel 2, afsnit 2.3 indsættes følgende efter første punktum: »Data om tilgængelighed Data om tilgængelighed består af de oplysninger om passagerjernbanestationers tilgængelighed, der skal indsamles, vedligeholdes og udveksles, dvs. en beskrivelse af passagerjernbanestationernes udformning og udstyr. Hvor det er relevant, suppleres beskrivelsen med oplysninger om stationens overensstemmelse med denne TSI.« |
2) |
I kapitel 7, afsnit 7.2, underafsnit 7.2.1, indsættes følgende underafsnit: »7.2.1.1. 7.2.1.1.1. Funktionel og teknisk arkitektur Statusoversigtens funktion er at:
Arkitekturen for udveksling af data om tilgængelighed er fastsat i forordning (EU) nr. 454/2011 (TSI om Trafiktelematik for persontrafikken — TAP TSI). Følgende standarder finder anvendelse på formatering og udveksling af data om tilgængelighed:
Med henblik på den tilsigtede særlige anvendelse er der udarbejdet en specifik harmoniseret transmodelprofil, som fremgår af den tekniske dokumentation, der henvises til i tillæg O, indeks 1. 7.2.1.1.2. Regler for indlæsning og selvevaluering af data om tilgængelighed Reglerne for indlæsning og selvevaluering af data om tilgængelighed er følgende:
Kommissionen stiller et dataindsamlingsværktøj til rådighed, hvis funktionsmåde er beskrevet i den tekniske dokumentation, der er henvist til i tillæg O, indeks 2. Hvis der foreligger strukturerede data om tilgængelighed, der kan konverteres til den harmoniserede profil, kan disse data overføres efter konverteringen. Metoden til konvertering af eksisterende data om tilgængelighed og kommunikationsprotokollen fremgår af den tekniske dokumentation, der henvises til i tillæg O, indeks 3. 7.2.1.1.3. Regler for adgang til oplysningerne Via ERSAD-databasen:
ERSAD-databasen, som hostes af agenturet, må ikke være forbundet med andre databaser. 7.2.1.1.4. Regler for forvaltning af brugerfeedback Feedback fra brugerne kan have form af:
I begge tilfælde skal feedback fra brugerne tages behørigt i betragtning af de(n) enhed(er), der er ansvarlig(e) for indsamling, vedligeholdelse og udveksling af data om tilgængelighed. (*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/772 af 16. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1300/2014 for så vidt angår statusoversigter til identifikation af hindringer for tilgængelighed, information af brugerne og overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til tilgængelighed (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 1).«" |
3) |
Følgende tillæg tilføjes: »Tillæg O Liste over teknisk dokumentation
|
(*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/772 af 16. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1300/2014 for så vidt angår statusoversigter til identifikation af hindringer for tilgængelighed, information af brugerne og overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til tilgængelighed (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 1).««
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/773
af 16. maj 2019
om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I artikel 11 i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (2) fastsættes de specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) i jernbanesystemet i Den Europæiske Union. |
(2) |
I henhold til artikel 3, stk. 5, litra b) og f), i afgørelse (EU) 2017/1474 skal TSI'erne revideres med henblik på at tage hensyn til udviklingen i Unionens jernbanesystem og de dertil knyttede forsknings- og innovationsaktiviteter og opdatere henvisninger til standarder. |
(3) |
I henhold til artikel 3, stk. 5, litra c), i afgørelse (EU) 2017/1474 bør TSI'erne revideres med henblik på at få de resterende udestående punkter bragt ud af verden. Navnlig bør omfanget af udestående punkter for drift fastlægges, og der bør skelnes mellem de nationale gældende forskrifter og de forskrifter, der kræver harmonisering gennem EU-lovgivningen for at muliggøre migration til et interoperabelt system med fastlæggelse af den optimale grad af teknisk harmonisering. |
(4) |
Den 22. september 2017 anmodede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (3) Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) om at udarbejde henstillinger vedrørende gennemførelsen af visse af de specifikke mål, der er fastlagt i afgørelse (EU) 2017/1474. |
(5) |
Den 25. oktober 2018 afgav agenturet henstillingen ERA-REC-125 vedrørende den tekniske specifikation for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union, som omhandler artikel 11, stk. 1-6, i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474. |
(6) |
Kommissionens afgørelse 2012/757/EU (4) er blevet ændret ved flere lejligheder. Af hensyn til læsbarheden og retssikkerheden bør den ophæves og erstattes med denne forordning. |
(7) |
Afgørelse 2012/757/EU bør derfor ophæves. |
(8) |
Denne forordning bør fastlægge gennemførelsesfristerne for TSI'ens forskellige krav vedrørende delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union. Gennemførelsesfristerne bør tage højde for det forhold, at visse medlemsstater har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797, mens andre medlemsstater ikke har gjort dette. |
(9) |
De ændringer i proceduren og ansvaret, der er indført ved artikel 23 i direktiv (EU) 2016/797 og af afsnit 4.2.2.5 og tillæg D1 i bilaget til denne forordning, bør forvaltes af jernbanevirksomhederne og, hvis det er relevant, infrastrukturforvalterne gennem deres respektive sikkerhedsledelsessystem. Endvidere bør jernbanevirksomheder ansøge om en ajourføring af deres sikkerhedscertifikater i henhold til artikel 10, stk. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (5), hvis typen eller omfanget af dens operationsområder ændres væsentligt, eller hvis et sikkerhedscertificeringsorgan kræver det i henhold til artikel 10, stk. 15, i direktiv (EU) 2016/798. |
(10) |
Udløser medlemsstaterne mangelproceduren, jf. artikel 6 i direktiv (EU) 2016/797, bør Kommissionen og agenturet, hvis det er relevant, handle rettidigt for at rette op på situationen og afgive en udtalelse, der rummer acceptable metoder til efterlevelse, eller korrigere nærværende forordning. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Denne forordning fastlægger de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union som anført i bilaget.
TSI'en i bilaget anvendes på delsystemet Drift og trafikstyring som anført i bilag II, punkt 2.5, til direktiv (EU) 2016/797.
Artikel 2
Medlemsstaterne anmelder følgende typer aftaler til Kommissionen senest den 1. januar 2020, forudsat at de ikke allerede er anmeldt i henhold til Kommissionens beslutning 2006/920/EF (6), Kommissionens beslutning 2008/231/EF (7), Kommissionens afgørelse 2011/314/EU (8) eller Kommissionens afgørelse 2012/757/EU:
a) |
bilaterale eller multilaterale aftaler mellem en eller flere jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller sikkerhedsmyndigheder, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet |
b) |
internationale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere fra medlemsstaterne og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fra et tredjeland, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet. |
Artikel 3
Som grundlag for vurdering af interoperabilitet, jf. artikel 13 i direktiv (EU) 2016/797, benyttes de gældende nationale forskrifter i den medlemsstat, hvor driften finder sted, i følgende situationer:
a) |
i de specifikke situationer, der er omhandlet i punkt 7.2 i bilaget til denne forordning |
b) |
med hensyn til de forhold, der er opført som udestående punkter, og områder omfattet af nationale forskrifter, jf. tillæg I til bilaget. |
Artikel 4
Senest den 1. juli 2019 offentliggør agenturet en vejledning om delsystemet Drift og trafikstyring (brugervejledning). Agenturet sørger for, at brugervejledningen er ajourført.
Artikel 5
Afgørelse 2012/757/EU ophæves med virkning fra den 16. juni 2021.
Tillæg A og C til bilaget til afgørelse 2012/757/EU kan imidlertid stadig finde anvendelse indtil den 16. juni 2024.
Artikel 6
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 16. juni 2021.
Dog finder afsnit 4.2.2.1.3.2 og 4.4 i bilaget anvendelse fra den 16. juni 2019.
Afsnit 4.2.2.5 og tillæg D1 til bilaget til denne forordning finder anvendelse fra den 16. juni 2019 i de medlemsstater, der ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797.
Afsnit 4.2.2.5 og tillæg D1 til bilaget til denne forordning finder anvendelse fra den 16. juni 2020 i de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797.
Tillæg A og C til bilaget til denne forordning finder anvendelse fra senest den 16. juni 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
(4) Kommissionens afgørelse 2012/757/EU af 14. november 2012 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ændring af beslutning 2007/756/EF (EUT L 345 af 15.12.2012, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).
(6) Kommissionens beslutning 2006/920/EF af 11. august 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 359 af 18.12.2006, s. 1).
(7) Kommissionens beslutning 2008/231/EF af 1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF (EUT L 84 af 26.3.2008, s. 1).
(8) Kommissionens afgørelse 2011/314/EU af 12. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EUT L 144 af 31.5.2011, s. 1).
BILAG
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. |
Indledning | 12 |
1.1. |
Teknisk anvendelsesområde | 12 |
1.2. |
Geografisk anvendelsesområde | 12 |
1.3. |
Denne forordnings indhold | 12 |
2. |
Beskrivelse af anvendelsesområde | 12 |
2.1. |
Personale og tog | 12 |
2.2. |
Principper | 13 |
2.3. |
Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en | 13 |
3. |
Væsentlige krav | 13 |
3.1. |
Overholdelse af væsentlige krav | 13 |
3.2. |
Væsentlige krav — oversigt | 13 |
4. |
Delsystemets egenskaber | 16 |
4.1. |
Indledning | 16 |
4.2. |
Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet | 16 |
4.2.1. |
Specifikationer for personale | 17 |
4.2.1.1. |
Generelle krav | 17 |
4.2.1.2. |
Dokumentation til lokomotivførerne | 17 |
4.2.1.2.1. |
Lokomotivførerens regelsæt | 17 |
4.2.1.2.2. |
Beskrivelse af strækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger | 18 |
4.2.1.2.2.1. |
Udarbejdelse af strækningsoversigten | 18 |
4.2.1.2.2.2. |
Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten | 19 |
4.2.1.2.2.3. |
Tidstro information til lokomotivføreren | 19 |
4.2.1.2.3. |
Køreplaner | 19 |
4.2.1.2.4. |
Rullende materiel | 19 |
4.2.1.3. |
Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne | 19 |
4.2.1.4. |
Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale | 19 |
4.2.1.5. |
Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet | 20 |
4.2.2. |
Specifikationer for tog | 20 |
4.2.2.1. |
Kendings- og slutsignal | 20 |
4.2.2.1.1. |
Generelt krav | 20 |
4.2.2.1.2. |
Kendingssignal | 20 |
4.2.2.1.3. |
Slutsignal | 21 |
4.2.2.1.3.1. |
Passagertog | 21 |
4.2.2.1.3.2. |
Godstog | 21 |
4.2.2.2. |
Togets lydgiver | 22 |
4.2.2.2.1. |
Generelt krav | 22 |
4.2.2.2.2. |
Betjening | 22 |
4.2.2.3. |
Identifikation af køretøjer | 23 |
4.2.2.4. |
Passagerernes og lastens sikkerhed | 23 |
4.2.2.4.1. |
Lastens sikkerhed | 23 |
4.2.2.4.2. |
Passagerernes sikkerhed | 23 |
4.2.2.5. |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering | 23 |
4.2.2.5.1. |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning | 23 |
4.2.2.5.2. |
Oprangering | 24 |
4.2.2.6. |
Bremsning af tog | 25 |
4.2.2.6.1. |
Minimumskrav til bremsesystemet | 25 |
4.2.2.6.2. |
Bremseevne og tilladt maksimalhastighed | 25 |
4.2.2.7. |
Kontrol af togets driftstilstand | 26 |
4.2.2.7.1. |
Generelt krav | 26 |
4.2.2.7.2. |
Data før afgang | 26 |
4.2.2.8. |
Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen | 26 |
4.2.2.9. |
Dødmandsanlæg | 27 |
4.2.3. |
Specifikationer for togdrift | 27 |
4.2.3.1. |
Køreplanlægning | 27 |
4.2.3.2. |
Identificering af tog | 27 |
4.2.3.2.1. |
Tognummerets format | 27 |
4.2.3.3. |
Togafgang | 27 |
4.2.3.3.1. |
Kontroller og test inden afgang | 27 |
4.2.3.3.2. |
Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus | 27 |
4.2.3.4. |
Trafikstyring | 27 |
4.2.3.4.1. |
Generelle krav | 27 |
4.2.3.4.2. |
Rapportering af togets position | 28 |
4.2.3.4.2.1. |
Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position og forventet overdragelsestidspunkt | 28 |
4.2.3.4.3. |
Farligt gods | 28 |
4.2.3.4.4. |
Driftskvalitet | 29 |
4.2.3.5. |
Dataregistrering | 29 |
4.2.3.5.1. |
Registrering af overvågningsdata uden for toget | 29 |
4.2.3.5.2. |
Registrering af overvågningsdata i toget | 29 |
4.2.3.6. |
Uregelmæssig drift | 30 |
4.2.3.6.1. |
Underretning af andre brugere | 30 |
4.2.3.6.2. |
Underretning af lokomotivførerne | 30 |
4.2.3.6.3. |
Beredskab | 30 |
4.2.3.7. |
Håndtering af nødsituationer | 30 |
4.2.3.8. |
Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel | 31 |
4.3. |
Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne | 31 |
4.3.1. |
Grænseflader til TSI'en om infrastruktur (TSI INF) | 31 |
4.3.2. |
Grænseflader til TSI'en om togkontrol og kommunikation (TSI CCS) | 32 |
4.3.3. |
Grænseflader til TSI'erne om rullende materiel | 32 |
4.3.3.1. |
Grænseflader til TSI' en om lokomotiver og rullende materiel til passagertog (TSI LOC&PAS) | 32 |
4.3.3.2. |
Grænseflader til TSI'en om godsvogne (TSI WAG) | 33 |
4.3.4. |
Grænseflader til TSI'en om energi (TSI ENE) | 34 |
4.3.5. |
Grænseflader til TSI'en om sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT) | 34 |
4.3.6. |
Grænseflader til TSI'en om støj (TSI NOI) | 34 |
4.3.7. |
Grænseflader til forordning (EU) nr. 1300/2014, TSI'en om handicappede og bevægelseshæmmede (TSI PRM) | 35 |
4.4. |
Driftsregler | 35 |
4.4.1. |
Driftsprincipper og -regler for jernbanesystemet i Den Europæiske Union | 35 |
4.4.2. |
Nationale regler | 35 |
4.4.3. |
Acceptable metoder til efterlevelse | 35 |
4.4.4. |
Overgang fra anvendelse af nationale regler til gennemførelse af denne forordning | 36 |
4.5. |
Vedligeholdelsesregler | 36 |
4.6. |
Faglige kompetencer | 36 |
4.6.1. |
Faglig kompetence | 36 |
4.6.2. |
Sprogkompetence | 36 |
4.6.2.1. |
Principper | 36 |
4.6.2.2. |
Sprogbeherskelse | 36 |
4.6.3. |
Indledende og løbende evaluering af personalet | 37 |
4.6.3.1. |
Grundelementer | 37 |
4.6.3.2. |
Analyse og opdatering af uddannelsesbehov | 37 |
4.6.4. |
Hjælpepersonale | 37 |
4.7. |
Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser | 37 |
4.7.1. |
Indledning | 37 |
4.7.2. |
Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger | 38 |
4.7.2.1. |
Før ansættelsen | 38 |
4.7.2.1.1. |
Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold | 38 |
4.7.2.1.2. |
Psykologisk vurdering | 38 |
4.7.2.2. |
Efter ansættelsen | 39 |
4.7.2.2.1. |
Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser | 39 |
4.7.2.2.2. |
Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser | 39 |
4.7.2.2.3. |
Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger | 39 |
4.7.3. |
Helbredskrav | 39 |
4.7.3.1. |
Generelle krav | 39 |
4.7.3.2. |
Krav til synsevnen | 39 |
4.7.3.3. |
Krav til hørelsen | 40 |
4.8. |
Yderligere oplysninger om infrastruktur og køretøjer | 40 |
4.8.1. |
Infrastruktur | 40 |
4.8.2. |
Rullende materiel | 40 |
5. |
Interoperabilitetskomponenter | 40 |
5.1. |
Definition | 40 |
5.2. |
Liste over komponenter | 40 |
6. |
Vurdering af komponenternes overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed samt verifikation af delsystemet. | 40 |
6.1. |
Interoperabilitetskomponenter | 40 |
6.2. |
Delsystemet Drift og trafikstyring | 41 |
6.2.1. |
Principper | 41 |
7. |
Gennemførelse | 41 |
7.1. |
Principper | 41 |
7.2. |
Særtilfælde | 41 |
7.2.1. |
Indledning | 41 |
7.2.2. |
Liste over særtilfælde | 41 |
7.2.2.1. |
Permanent særtilfælde (P) for Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn og Slovakiet | 41 |
7.2.2.2. |
Permanent særtilfælde for Irland og Det Forenede Kongerige (kun Nordirland) | 42 |
7.2.2.3. |
Midlertidigt særtilfælde (T1) for Irland og Det Forenede Kongerige | 42 |
7.2.2.4. |
Permanent særtilfælde (P) for Finland | 42 |
Tillæg A Driftsprincipper og -regler for ERTMS | 43 |
Tillæg B Fælles driftsprincipper og -regler | 44 |
Tillæg C Sikkerhedsrelateret kommunikationsmetodologi | 49 |
Tillæg D Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og strækningsoversigt | 56 |
Tillæg D1 Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte kørselsstrækning | 56 |
Tillæg D2 Oplysninger, som infrastrukturforvalteren skal give jernbanevirksomheden til brug for strækningsoversigten | 66 |
Tillæg E Sprog og kommunikationsniveau | 86 |
Tillæg F Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog« | 87 |
Tillæg G Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog | 89 |
Tillæg H Det europæiske køretøjsnummer og den dertil knyttede litrering på vognkassen | 91 |
Tillæg I Liste over områder, for hvilke nationale forskrifter fortsat kan finde anvendelse i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/798 | 93 |
Tillæg J Ordliste | 95 |
1. INDLEDNING
1.1. Teknisk anvendelsesområde
Denne tekniske specifikation for interoperabilitet (»TSI«) vedrører delsystemet Drift og trafikstyring, der er anført på listen i punkt 1 og defineret i punkt 2.5 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797.
1.2. Geografisk anvendelsesområde
Det geografiske anvendelsesområde for denne forordning er Unionens net som anført i afsnit 1 i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 og omfatter ikke de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797.
1.3. Denne forordnings indhold
Som foreskrevet i artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 fastlægger denne forordning følgende forhold:
a) |
Den angiver anvendelsesområdet for delsystemet Drift og trafikstyring. |
b) |
Den fastsætter væsentlige krav til det berørte delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer. |
c) |
Den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde. Disse specifikationer kan, om nødvendigt, variere alt efter delsystemets anvendelse. |
d) |
Den fastlægger de interoperabilitetskomponenter og grænseflader, der er omfattet af europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det europæiske jernbanesystem. |
e) |
Den angiver i hvert enkelt behandlet tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden af interoperabilitetskomponenterne. |
f) |
Den angiver strategien for anvendelsen af TSI'en. Navnlig præciseres det, hvilke faser der skal gennemføres, og hvilke elementer der kan benyttes, i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI'en skal være hovedreglen. |
g) |
Den angiver for det berørte personale, hvilke faglige kvalifikationer og hvilke sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen der er nødvendige for drift og vedligeholdelse af det pågældende delsystem og for gennemførelsen af TSI'en. |
h) |
Den angiver, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en, især ved opgradering og fornyelse, og i disse tilfælde de ændringer, der nødvendiggør en ansøgning om en ny tilladelse. |
i) |
Den angiver, hvilke parametre for køretøjerne og de faste delsystemer jernbanevirksomheden skal kontrollere, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, således at der sikres kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på. |
I henhold til artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI.
2. BESKRIVELSE AF ANVENDELSESOMRÅDE
2.1. Personale og tog
Punkt 4.6 og 4.7 gælder for personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med ledsagelse af tog.
Punkt 4.6.2 gælder for lokomotivførere uanset Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (1), bilag VI, punkt 8.
For så vidt angår personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med trafikdisponering og trafikstyring, gælder der gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af faglige kvalifikationer og sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser.
Punkt 4.6 finder anvendelse for personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af et tog før planmæssig grænsepassage, og som udfører arbejdet på den anden side af mindst én lokalitet, der er angivet som »grænselokalitet« i infrastrukturforvalterens netredegørelse og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse; gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne finder anvendelse for det samme personale for så vidt angår punkt 4.7. Toget anses ikke for at være i grænseoverskridende trafik, hvis det opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798.
2.2. Principper
Denne forordning omfatter de komponenter i delsystemet Drift og trafikstyring, hvor der er driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, og hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne fastsætter passende procedurer, der sikrer, at alle krav i regler og procedurer samt dokumentation opfyldes. Fastsættelsen af disse procedurer er en relevant del af jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes sikkerhedsledelsessystem i henhold til direktiv (EU) 2016/798. Sikkerhedsledelsessystemet vurderes af den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, før der udstedes en sikkerhedsgodkendelse, og af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur eller den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, før der udstedes et sikkerhedscertifikat.
2.3. Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en
De fleste af kravene i denne forordning vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske elementer i køretøjer og infrastrukturen, der er vigtige for deres driftsmæssige funktion i forbindelse med denne forordning.
Disse fysiske komponenter er omhandlet i de strukturelt definerede TSI'er, der dækker andre delsystemer end delsystemet Drift og trafikstyring. De skal vurderes efter de procedurer, der er fastsat i disse TSI'er.
Ingen af bestemmelserne i denne forordning kan lægges til grund for anvendelsen af en national forskrift under en strukturelt defineret TSI.
3. VÆSENTLIGE KRAV
3.1. Overholdelse af væsentlige krav
I henhold til artikel 3 i direktiv (EU) 2016/797 skal Unionens jernbanesystem, delsystemerne og interoperabilitetskomponenterne opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III.
3.2. Væsentlige krav — oversigt
De væsentlige krav omfatter:
— |
sikkerhed |
— |
driftssikkerhed og disponibilitet |
— |
sundhed |
— |
miljøbeskyttelse |
— |
teknisk kompatibilitet |
— |
tilgængelighed. |
I henhold til direktiv (EU) 2016/797 består de væsentlige krav både af generelle krav, der gælder for hele Unionens jernbanesystem, og af særlige krav, der gælder for de enkelte delsystemer og deres komponenter.
Nedenstående tabel giver et overblik over forholdet mellem de væsentlige krav i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 og denne forordning.
Punkt |
Overskrift |
Sikkerhed |
Driftssikkerhed og disponibilitet |
Sundhed |
Miljøbeskyttelse |
Teknisk kompatibilitet |
Tilgængelighed |
Væsentlige krav, der gælder specifikt for drift og trafikstyring |
|||||||||||||
1.1.1. |
1.1.2. |
1.1.3. |
1.1.4. |
1.1.5. |
1.2 |
1.3.1. |
1.3.2. |
1.4.1. |
1.4.2. |
1.4.3. |
1.4.4. |
1.4.5. |
1.5 |
1.6.1. |
1.6.2. |
2.6.1. |
2.6.2. |
2.6.3. |
2.6.4. |
||
4.2.1.2. |
Dokumentation til lokomotivførerne |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.1.2.1. |
Lokomotivførerens regelsæt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.1.2.2. |
Strækningsoversigt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.1.2.2.1. |
Udarbejdelse af strækningsoversigt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.1.2.2.2. |
Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.1.2.2.3. |
Tidstro information til lokomotivføreren |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.1.2.3. |
Køreplaner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.1.2.4. |
Rullende materiel |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.1.3. |
Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.1.4. |
Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
|
4.2.1.5. |
Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.2.1. |
Kendings- og slutsignal |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.1.1. |
Generelt krav |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.1.2. |
Kendingssignal |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.1.3. |
Slutsignal |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.2. |
Togets lydgiver |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.2.1. |
Generelt krav |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.2.2. |
Betjening |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
4.2.2.3. |
Identifikation af køretøjer |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.4. |
Passagerernes og lastens sikkerhed |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.2.5. |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.2.5.1. |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.2.5.2. |
Oprangering |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.2.6. |
Bremsning af tog |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.6.1. |
Minimumskrav til bremsesystemet |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.6.2. |
Bremseevne |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.7. |
Kontrol af togets driftstilstand |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.7.1. |
Generelt krav |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.7.2. |
Data før afgang |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.2.8. |
Krav angående observering af signaler og af faste mærker langs strækningen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
X |
|
|
|
4.2.2.9. |
Dødmandsanlæg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.3.1. |
Køreplanlægning |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
4.2.3.2. |
Identificering af tog |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.3. |
Togafgang |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.3.3.1. |
Kontroller og test inden afgang |
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.3.3.2. |
Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus |
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
4.2.3.4. |
Trafikstyring |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.4.1. |
Generelle krav |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.4.2. |
Rapportering af togets position |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.4.2.1. |
Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.3.4.2.2. |
Forventet overdragelsestidspunkt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.3.4.3. |
Farligt gods |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
|
4.2.3.4.4. |
Driftskvalitet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
4.2.3.5. |
Dataregistrering |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
4.2.3.5.1. |
Registrering af overvågningsdata uden for toget |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
4.2.3.5.2. |
Registrering af overvågningsdata i toget |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
4.2.3.6. |
Uregelmæssig drift |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.6.1. |
Underretning af andre brugere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
4.2.3.6.2. |
Underretning af lokomotivførerne |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.2.3.6.3. |
Beredskab |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.7. |
Håndtering af nødsituationer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.2.3.8. |
Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
4.4. |
Driftsregler for ERTMS |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
|
4.6. |
Faglige kvalifikationer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
X |
|
4.7. |
Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.8. |
Yderligere oplysninger om infrastruktur og køretøjer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.8.1. |
Infrastruktur |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4.8.2. |
køretøjer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
4. DELSYSTEMETS EGENSKABER
4.1. Indledning
Infrastrukturforvalteren har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (2) det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til de enkelte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i dette kapitel.
4.2. Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet
De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet Drift og trafikstyring omfatter:
— |
specifikationer for personale |
— |
specifikationer for tog |
— |
specifikationer for togdrift. |
4.2.1. Specifikationer for personale
4.2.1.1.
Dette punkt omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem en jernbanevirksomhed og en infrastrukturforvalter.
1) |
Ansatte i jernbanevirksomheder, som:
|
2) |
Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikstyring Specifikationerne omfatter følgende områder:
|
For det personale, der er omhandlet i punkt 2.1, fastsættes der i denne forordning desuden krav til:
— |
kvalifikationer (se punkt 4.6 og tillæg G) |
— |
sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser (se punkt 4.7). |
4.2.1.2.
Den jernbanevirksomhed, der har ansvaret for driften af tog, skal forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sit arbejde. Disse kan udleveres elektronisk eller på papir.
Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, samt for det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger.
4.2.1.2.1.
»Lokomotivførerens regelsæt«, som er navnet på et dokument eller computermedie, skal give anvisninger på alle de procedurer, som lokomotivføreren har brug for.
Lokomotivførerens regelsæt skal indeholde kravene til alle de strækninger og alt det på disse strækninger benyttede rullende materiel, som lokomotivføreren kan komme ud for, under hensyntagen til situationer med normal og uregelmæssig drift og nødsituationer.
Lokomotivførerens regelsæt skal omfatte to særskilte områder:
— |
et område, der beskriver de fælles regler og procedurer (under hensyntagen til indholdet af tillæg A, B og C) |
— |
og et andet område, der beskriver de særlige regler og procedurer, der i givet fald anvendes af hver enkelt infrastrukturforvalter. |
Regelsættet skal mindst omfatte procedurer for følgende forhold:
— |
personalets sikkerhed |
— |
togkontrol og kommunikation |
— |
betjening af toget, herunder drift under uregelmæssige driftsforhold |
— |
trækkraft og rullende materiel |
— |
hændelser og ulykker. |
Jernbanevirksomheden er ansvarlig for lokomotivførerens regelsæt og skal sammenstille det på en sådan måde, at det er komplet og korrekt, og på en sådan måde, at lokomotivføreren sættes i stand til at anvende alle driftsbestemmelser.
Jernbanevirksomheden skal give lokomotivførerens regelsæt en ensartet udformning for hele den infrastruktur, dennes lokomotivførere skal køre på.
Det skal indeholde to tillæg:
— |
Tillæg 1: Manual for kommunikationsprocedurer |
— |
Tillæg 2: Blanketsamling. |
Standardmeddelelser og -blanketter skal udarbejdes på den eller de pågældende infrastrukturforvalteres »driftssprog«.
Jernbanevirksomhedens procedure for udarbejdelse og ajourføring af lokomotivførerens regelsæt skal omfatte følgende trin:
— |
Infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med de fornødne oplysninger på infrastrukturforvalterens driftssprog. |
— |
Jernbanevirksomheden skal udarbejde og ajourføre dokumentet. |
— |
Hvis jernbanevirksomheden har valgt at udarbejde lokomotivførerens regelsæt på et andet sprog end det, som de fornødne oplysninger er fremsendt på, påhviler det jernbanevirksomheden at sørge for en eventuel oversættelse og/eller indsætte forklarende tekst på et andet sprog. |
Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplet og korrekt.
4.2.1.2.2.
Lokomotivførerne skal udstyres med en beskrivelse af de strækninger, de skal køre på, og de anlæg langs strækningerne, der er relevante for lokomotivførerens varetagelse af sin opgave. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »strækningsoversigten«.
Strækningsoversigten skal mindst indeholde følgende oplysninger:
— |
generelle driftsforhold |
— |
strækningens stigninger og fald |
— |
detaljeret diagram over strækningen. |
4.2.1.2.2.1. Udarbejdelse af strækningsoversigten
Strækningsoversigten skal udarbejdes på samme måde for alt infrastruktur, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.
Ansvaret for på grundlag af oplysningerne fra en eller flere infrastrukturforvaltere at sammenstille en komplet og korrekt strækningsoversigt påhviler jernbanevirksomheden. Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af strækningsoversigten er komplet og korrekt, herunder ved samling af ændringerne af oplysningerne i strækningsoversigten. Jernbanevirksomheden skal sikre, at strækningsoversigten behørigt beskriver de driftsbetingelser, der er forbundet med strækningsegenskaberne og køretøjsegenskaberne.
Infrastrukturforvalteren skal mindst stille de oplysninger til rådighed for jernbanevirksomheden, der er fastsat i tillæg D2, gennem RINF. Disse oplysninger skal omfatte relevante oplysninger, som skal tages i betragtning for at tilpasse togdriften til strækningsegenskaberne og køretøjsegenskaberne. Indtil RINF leverer de relevante parametre i henhold til artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 (3), skal infrastrukturforvalteren gratis og så hurtigt som rimeligt muligt levere disse oplysninger på anden måde inden for 15 dage for den første indsendelse, medmindre jernbanevirksomheden accepterer en længere frist.
Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af oplysningerne i strækningsoversigten gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet.
Infrastrukturforvalteren skal sikre, at de oplysninger, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplette og korrekte. Til brug i nødsituationer eller for tidstro oplysninger skal infrastrukturforvalterens egnede alternative kommunikationsmidler sikre jernbanevirksomheden omgående adgang til oplysninger om tillæg D2.
4.2.1.2.2.2. Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten
Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring af oplysninger, der er givet i overensstemmelse med punkt 4.2.1.2.2.1.
Disse ændringer skal jernbanevirksomheden samle i et særskilt dokument eller på et computermedie, der har samme udformning for alt infrastruktur, som tog fra den pågældende jernbanevirksomhed kører på.
4.2.1.2.2.3. Tidstro information til lokomotivføreren
Infrastrukturforvalteren skal underrette lokomotivførerne om enhver ændring af banestrækningen eller de relevante anlæg langs strækningerne, der ikke er meddelt som ændringer af oplysningerne til strækningsoversigten i henhold til punkt 4.2.1.2.2.2.
4.2.1.2.3.
Oplysninger om køreplaner medvirker til, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service.
Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med de informationer, der er nødvendige for normal drift af toget, herunder mindst:
— |
tognummer |
— |
togets køredage (hvis relevant) |
— |
standsningssteder og de aktiviteter, der skal udføres der |
— |
andre relevante steder |
— |
tidspunkter for ankomst/afgang/passage ved hvert af disse steder. |
Disse informationer om togdriften skal bygge på de oplysninger, infrastrukturforvalteren leverer, og kan enten tilvejebringes elektronisk eller på papir.
Informationerne skal præsenteres for lokomotivførerne på en ensartet måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener.
4.2.1.2.4.
Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for kørsel med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde.
4.2.1.3.
Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normal og uregelmæssig drift.
Disse oplysninger til togets personale skal med hensyn til struktur, form, indhold, udarbejdelse og ajourføring bygge på specifikationerne i afsnit 4.2.1.2.
4.2.1.4.
Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikstyringspersonalet og togets personale, skal angives i:
— |
de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (tillæg C) |
— |
blanketsamlingen. |
Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget/sine egne driftssprog.
4.2.1.5.
Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. tillæg G) og trafikstyringspersonalet skal foregå på det driftssprog (defineret i tillæg J), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende banestrækning.
Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale og trafikstyringspersonalet er anført i tillæg C.
Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2012/34/EU pligt til at oplyse, hvilket driftssprog dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde.
Kræver lokal praksis, at der også benyttes et andet sprog, påhviler det infrastrukturforvalteren at fastlægge de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog.
4.2.2. Specifikationer for tog
4.2.2.1.
4.2.2.1.1.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende.
4.2.2.1.2.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at et tog, der nærmer sig, er klart synligt og genkendeligt som tog i kraft af tændte hvide frontlanterner i en bestemt form.
Det forreste køretøj i et tog skal på fronten have monteret tre lanterner arrangeret i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lanternerne skal altid være tændt, når toget fremføres fra denne ende.
Kendingssignalet skal gøre det let at få øje på toget (identificeringslys), sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (frontlanterner) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog.
Standarderne for afstanden mellem lanternerne, deres højde over sporet, diameter og lysstyrke samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke er fastsat i TSI'en om rullende materiel — lokomotiver og rullende materiel til passagertog (TSI LOC&PAS).
Senest på de nedennævnte datoer for så vidt angår harmoniseringen af slutsignalet i henhold til afsnit 4.2.2.1.3.2, skal forlygternes lysstyrke være i overensstemmelse med punkt 5) i afsnit 4.2.7.1.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 (4) (TSI LOC&PAS), for at køretøjet kan få adgang til de strækninger, der er angivet i RINF, hvor der anvendes permissiv kørsel.
4.2.2.1.3.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets bagende. Slutsignalet må kun vises på bagenden af det bageste køretøj i toget. Det skal vises som illustreret nedenfor.
4.2.2.1.3.1. Passagertog
Slutsignalet på et passagertog skal bestå af to fast lysende røde lygter, som på en tværakse er placeret i samme højde over pufferne.
4.2.2.1.3.2. Godstog
Slutsignalet på et godstog skal bestå af to reflekterende plader, som på en tværakse er placeret i samme højde over pufferne. Et tog, der er udstyret med to fast lysende røde lygter, skal også anses for at opfylde dette krav.
Reflekterende plader skal overholde tillæg E til TSI WAG og have følgende form med hvide trekanter i siden og en rød trekant øverst og nederst:
Pladerne skal på en tværakse være placeret i samme højde over pufferne.
Særtilfælde:
Belgien, Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige kan fortsat anvende anmeldte nationale forskrifter, der fastsætter, at godstog skal være udstyret med to fast lysende røde lygter som betingelse for at køre på strækningsafsnit i deres net, hvis dette er begrundet af allerede gældende driftspraksis og/eller nationale forskrifter, der er anmeldt inden udgangen af januar 2019.
Rapporter:
Senest den 30. september 2020 skal de berørte medlemsstater indgive en rapport til Kommissionen om deres anvendelse af reflekterende plader, hvori de angiver eventuelle alvorlige hindringer for den planlagte udfasning af nationale forskrifter.
Samarbejde med tilgrænsende tredjelande:
I mellemtiden foretager de berørte medlemsstater, navnlig på anmodning af jernbanevirksomhederne, en vurdering med henblik på at acceptere brugen af to reflekterende plader i et eller flere strækningsafsnit, hvis vurderingen udmønter sig i et positivt resultat, og fastsætte passende betingelser, som skal være baseret på en vurdering af risiciene og de driftsmæssige krav. Vurderingen skal fuldføres inden 6 måneder efter modtagelsen af jernbanevirksomhedens anmodning. Medlemsstaterne tillader brugen af reflekterende plader, medmindre de på behørig vis kan begrunde et afslag på grundlag af et negativt resultat af vurderingen.
Medlemsstaterne skal navnlig tilstræbe at tillade brug af reflekterende plader i godstogskorridorer, idet der gives prioritet til de nuværende flaskehalse. Disse strækninger og nærmere oplysninger om eventuelle tilknyttede betingelser skal registreres i RINF. Indtil oplysninger er indføjet i RINF, skal infrastrukturforvalteren sikre, at oplysningerne meddeles jernbanevirksomhederne med andre passende midler. Infrastrukturforvalteren skal udpege de strækningsafsnit, på hvilke der kræves to fast lysende røde lygter, i RINF.
Afvikling:
Senest den 31. marts 2021 reviderer Kommissionen på grundlag af en henstilling fra agenturet og under hensyntagen til resultaterne i de rapporter, som medlemsstaterne har forelagt, frister og specifikationer med henblik på at harmonisere slutsignalet, således at reflekterende plader tillades i hele Unionen, under hensyntagen til sikkerheds- og kapacitetshensyn samt omkostningerne under overgangen.
Medmindre andet fastsættes i forbindelse med den nævnte revision, gælder følgende frister for godkendelse af godstog, der er udstyret med to reflekterende plader:
1) |
Fra den 1. januar 2022 på de godstogskorridorer, der er fastlagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (5). |
2. |
Fra den 1. januar 2026 i hele Den Europæiske Unions jernbanenet. |
Kommissionen aflægger rapport til det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797, om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.
4.2.2.2.
4.2.2.2.1.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med en lydgiver, som kan advare om, at et tog nærmer sig.
4.2.2.2.2.
Lokomotivføreren skal kunne aktivere lydgiveren fra alle betjeningspladser.
4.2.2.3.
Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet.
Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå.
Der er fastsat yderligere krav i tillæg H.
4.2.2.4.
4.2.2.4.1.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten.
4.2.2.4.2.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at passagertransporten foregår på en sikker måde ved afgang og under hele rejsen.
4.2.2.5.
4.2.2.5.1.
A) |
Jernbanevirksomheden er ansvarlig for at sikre, at alle køretøjer i dens tog, er kompatible med de strækninger, som toget skal køres på. Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal omfatte en procedure, hvormed det kan sikres, at alle de køretøjer, jernbanevirksomheden anvender, er godkendt til, registreret til og kompatible med de strækninger, som toget skal køres på, herunder de krav, som personalet skal overholde. Proceduren for kompatibilitet mellem køretøj og strækning skal ikke være en gentagelse af de procedurer, der udføres i forbindelse med jernbanekøretøjsgodkendelsesprocessen i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (6) for at sikre den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og nettet. Parametre i tillæg D1, som allerede er verificeret og kontrolleret i forbindelse med godkendelsen af køretøjer eller andre lignende procedurer, må ikke tages op til fornyet vurdering i forbindelse med kontrol af strækningens kompatibilitet. For køretøjer, der er godkendt i henhold til direktiv (EU) 2016/797, skal de relevante køretøjsdata vedrørende de parametre i tillæg D1, der allerede er kontrolleret under godkendelsesprocessen, og som indgår i:
fremlægges af ansøgeren som omhandlet i artikel 2, nr. 22, i direktiv (EU) 2016/797 eller ihændehaveren for jernbanevirksomheden efter anmodning, hvis disse oplysninger ikke findes i ERATV eller andre registre over jernbanekøretøjer. For køretøjer, der er godkendt før direktiv (EU) 2016/797, skal indehaveren af køretøjsomsætningstilladelsen eller ihændehaveren forelægge de relevante køretøjsdata vedrørende parametrene i tillæg D1 for jernbanevirksomheden, hvis disse oplysninger ikke findes i ERATV eller andre registre over jernbanekøretøjer. Procedurerne for kompatibilitet mellem køretøj og strækning i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal omfatte følgende kontroller, som kan foretages parallelt på et hvilket som helst passende tidspunkt eller i en hvilken som helst passende sekvens:
|
B) |
Infrastrukturforvalteren skal stille de oplysninger om kompatibilitet mellem køretøj og strækning, der er fastsat i tillæg D1, til rådighed gennem RINF. I tillæg D1 fastsættes de parametre, der skal anvendes i jernbanevirksomhedens procedure før første anvendelse af køretøjet eller oprangeringen med henblik på at sikre, at alle køretøjer i et tog er kompatible med de strækninger, som toget skal køres på, herunder, hvor det er relevant, omledningsstrækninger og strækninger til værksteder. Ændringer af strækningen og af infrastrukturens egenskaber skal tages i betragtning. Når en parameter i tillæg D1 er harmoniseret på netniveau i et anvendelsesområde, kan det antages, at ethvert køretøj, der er godkendt til det pågældende anvendelsesområde, er i overensstemmelse med den pågældende parameter. Nationale forskrifter eller yderligere nationale krav til netadgang med hensyn til kompatibilitet mellem køretøj og strækning anses i princippet for at være uforenelige med tillæg D1. Infrastrukturforvalteren må ikke kræve yderligere tekniske kontroller med henblik på kompatibilitet mellem køretøj og strækning ud over listen i tillæg D1. I overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2016/797 skal infrastrukturforvalteren, indtil RINF leverer alle de nødvendige oplysninger vedrørende de relevante parametre, gratis og så hurtigt som muligt levere disse oplysninger til jernbanevirksomheder, godkendte ansøgere om køreplanskanaler og, hvis det er relevant, ansøgere omhandlet i artikel 2, stk. 22, i direktiv (EU) 2016/797. Når infrastrukturforvalteren på anmodning af jernbanevirksomheden første gang leverer oplysninger om kompatibilitet mellem køretøj og strækning på anden måde end via RINF, skal det ske så hurtigt som rimeligt muligt og under alle omstændigheder inden for 15 dage, medmindre infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden når til enighed om en længere frist. Infrastrukturforvalteren skal sikre, at de oplysninger, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplette og korrekte. Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af strækningens egenskaber gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet. Til brug i nødsituationer eller for tidstro oplysninger skal infrastrukturforvalteren sikre, at jernbanevirksomheden modtager omgående information via egnede kommunikationsmidler. |
C) |
Yderligere elementer vedrørende kompatibilitet mellem køretøj og strækning skal kontrolleres, når det er relevant:
|
4.2.2.5.2.
Kravene til togets oprangering skal være fastsat under hensyntagen til følgende forhold afhængigt af den tildelte køreplanskanal:
a) |
Alle køretøjer i et tog, herunder deres last,
|
b) |
Alle køretøjerne i toget skal være vedligeholdt inden for det foreskrevne vedligeholdelsesinterval (med hensyn til både tid og afstand) under den planlagte kørsel. |
c) |
Toget med køretøjer, herunder deres last, skal overholde de tekniske og driftsmæssige begrænsninger på den pågældende banestrækning og må ikke overskride den maksimale længde, der er fastsat for afsendelses- og bestemmelsesstederne. |
d) |
Det påhviler jernbanevirksomheden at sikre, at alle køretøjer i toget, herunder deres last, både før og under hele kørslen er teknisk i orden til den pågældende kørsel. |
Jernbanevirksomheden skal i nogle tilfælde tage hensyn til yderligere begrænsninger af hensyn til det enkelte togs bremsesystem eller trækkraft (se punkt 4.2.2.6).
4.2.2.6.
4.2.2.6.1.
Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI LOC&PAS og TSI WAG.
Den automatiske bremse skal være virksom på forreste og bageste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget.
Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte togdele automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen.
4.2.2.6.2.
1) |
Infrastrukturforvalteren skal for hver kørestrækning oplyse jernbanevirksomheden om alle relevante strækningsegenskaber gennem RINF:
Indtil RINF leverer de relevante parametre, skal infrastrukturforvalteren gratis og så hurtigt som rimeligt muligt levere disse oplysninger på anden måde inden for 15 dage for den første indsendelse, medmindre jernbanevirksomheden accepterer en længere frist. Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af strækningsegenskaberne gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet. Infrastrukturforvalteren skal sikre, at de oplysninger, der leveres til jernbanevirksomhederne, er komplette og korrekte. |
2) |
Infrastrukturforvalteren kan give følgende oplysninger:
Hvis infrastrukturforvalteren leverer ovennævnte oplysninger, skal de stilles til rådighed for alle jernbanevirksomheder, der har til hensigt at fremføre tog på dennes banenet, på en ikkediskriminerende måde. De bremsetabeller, der allerede anvendes og er godkendt for eksisterende strækninger, der ikke er i overensstemmelse med TSI'en, på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, skal også stilles til rådighed. |
3) |
Jernbanevirksomheden skal i planlægningsfasen bestemme togets bremseevne og den dertil svarende maksimale hastighed under hensyntagen til følgende:
Derudover skal jernbanevirksomheden sikre, at hvert tog i drift mindst opnår den nødvendige bremseevne. Jernbanevirksomheden skal udarbejde og gennemføre regler herom og administrere dem i sit sikkerhedsledelsessystem. Jernbanevirksomheden skal især udarbejde regler for eventuelle situationer, hvor et tog ikke opnår den nødvendige bremseevne under drift. I sådanne tilfælde skal jernbanevirksomheden straks underrette infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren kan træffe foranstaltninger for at begrænse indvirkningen på den samlede trafik på banenettet. |
4.2.2.7.
4.2.2.7.1.
Jernbanevirksomheden skal fastsætte en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget udstyr i toget er fuldt funktionsdygtigt, og at toget kan fremføres sikkert.
Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal.
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre krav til og procedurer for midlertidig togdrift under uregelmæssige forhold.
4.2.2.7.2.
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at følgende data, som er nødvendige for en sikker og effektiv drift, stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren/-erne, inden toget afgår:
— |
tognummer |
— |
identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget |
— |
togets faktiske længde |
— |
om toget medtager passagerer eller dyr, hvis ikke det er planlagt til at gøre det |
— |
eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.) |
— |
oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods. |
Jernbanevirksomheden skal underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte køreplanskanal eller bliver aflyst.
4.2.2.8.
Lokomotivføreren skal kunne observere signaler og faste mærker langs strækningen, og de skal være synlige for lokomotivføreren i alle situationer, hvor der er behov for det. Det samme gælder for andre former for markeringer langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.
Derfor skal signaler, mærker, markeringer og informationstavler udformes og placeres på en ensartet måde, der letter denne opgave for lokomotivføreren. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:
— |
de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan opfatte informationerne ved hjælp af togets frontlanterner |
— |
når det er nødvendigt at belyse informationerne, skal belysningen være velegnet og tilstrækkelig kraftig |
— |
når der anvendes lysreflekterende belægning, skal reflektionsegenskaberne opfylde de relevante specifikationer, og mærkerne skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at aflæse informationerne ved hjælp af togets frontlanterner. |
Førerrummene skal til enhver tid indrettes, så lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de informationer, der vises for lokomotivføreren.
4.2.2.9.
Tog skal være udstyret med et system til overvågning af, at lokomotivføreren er opmærksom. Dette skal bringe toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum, som er fastsat i TSI'erne om rullende materiel.
4.2.3. Specifikationer for togdrift
4.2.3.1.
I henhold til direktiv 2012/34/EU skal infrastrukturforvalteren oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en køreplanskanal til tog.
4.2.3.2.
Det enkelte tog skal identificeres ved hjælp af et tognummer. Tognummeret tildeles af infrastrukturforvalteren, når denne tildeler en køreplanskanal, og det skal kendes af jernbanevirksomheden og alle infrastrukturforvaltere, som står for togets drift. Tognummeret skal være entydigt for hvert net. Tognummeret bør ikke ændres undervejs.
4.2.3.2.1.
Tognummerets format er fastsat i TSI'en om togkontrol og kommunikation (»TSI CCS«, Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (7))
4.2.3.3.
4.2.3.3.1.
Jernbanevirksomheden skal fastsætte, hvilke kontroller og test der skal foretages for at sikre, at afgangen foregår på en sikker måde (f.eks. døre, last og bremser).
4.2.3.3.2.
Jernbanevirksomheden skal orientere infrastrukturforvalteren om, at et tog er klar til at få adgang til nettet.
Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen.
4.2.3.4.
4.2.3.4.1.
Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod driftsforstyrrelser.
Infrastrukturforvalteren skal fastsætte procedurer og metoder for:
— |
tidstro overvågning og disponering af togenes kørsel |
— |
driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer med størst mulig kapacitet i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser, og |
— |
underretning af jernbanevirksomheden/-erne i sådanne tilfælde. |
Hvis jernbanevirksomheden har behov for yderligere procedurer, som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne, kan disse indføres efter aftale med infrastrukturforvalteren/-erne.
4.2.3.4.2.
4.2.3.4.2.1. Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position og forventet overdragelsestidspunkt
Infrastrukturforvalteren skal:
a) |
fastsætte en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene afgår fra, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af tidsafvigelser i forhold til togets køreplan |
b) |
have en procedure, der gør det muligt at oplyse om den forventede afvigelse i minutter fra plantiden for overdragelse af et tog fra en infrastrukturforvalter til en anden, herunder oplysninger om driftsforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået) |
c) |
tilvejebringe de specifikke data i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 (8) (trafiktelematik for godstrafikken — TAF TSI) og Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (9) (trafiktelematik for persontrafikken — TAP TSI), der kræves for at rapportere togets position. Disse oplysninger skal omfatte:
|
4.2.3.4.3.
Jernbanevirksomheden skal fastsætte procedurer for udførelse af transport af farligt gods.
Disse procedurer skal omfatte:
— |
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU (11), alt efter hvad der er relevant |
— |
oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods i toget |
— |
oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods |
— |
fastlæggelse af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods. |
4.2.3.4.4.
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om jernbanedriften afvikles på en effektiv måde.
Overvågningsprocedurerne skal gøre det muligt at analysere data og identificere de underliggende tendenser, hvad angår både menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til at iværksætte forbedringstiltag for at forhindre hændelser, der kan gøre driften af nettet mindre effektiv, eller for at begrænse følgerne af disse hændelser.
I tilfælde hvor sådanne forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der informeres om dem på en passende måde, uden at forretningsoplysninger afsløres.
Hændelser, der har haft væsentlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den eller de jernbanevirksomheder, der er involveret i hændelsen, til at bidrage til analysen; det gælder især, hvor en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at fjerne eller imødegå årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger.
Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt.
4.2.3.5.
Data om togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på:
— |
at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker |
— |
at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstationer i det tidsrum, der leder op til en hændelse eller ulykke og, hvis det er relevant, umiddelbart efter denne for at afdække årsager og vurdere grundlaget for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser |
— |
at registrere oplysninger om både lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstationer. |
De registrerede data skal kunne henføres til:
— |
dato og tidspunkt for registreringen |
— |
nøjagtig geografisk lokalisering af den registrerede hændelse |
— |
tognummer |
— |
lokomotivførerens identitet. |
I ETCS/GSM-R skal de data registreres, der er fastsat i TSI CCS, og som er relevante på baggrund af kravene i punkt 4.2.3.5.
Dataene skal være forsvarligt forseglet og opbevares under betryggende forhold, og de skal være tilgængelige for bemyndigede organer, herunder undersøgelsesorganer, når de varetager deres opgaver i medfør af artikel 22 i direktiv (EU) 2016/798.
4.2.3.5.1.
Infrastrukturforvalteren skal mindst registrere data om:
— |
fejl i de anlæg på banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.) |
— |
detektering af et overhedet akselleje, hvis dette udstyr er monteret |
— |
sikkerhedsrelateret kommunikation mellem lokomotivfører og trafikleder. |
4.2.3.5.2.
Jernbanevirksomheden skal mindst registrere data om:
— |
detektering af forbikørsel af signaler i stopstilling eller af endepunktet for tilladelsen til at køre |
— |
aktivering af nødbremsen |
— |
den hastighed, toget kører med |
— |
enhver udkobling eller overstropning af togets mobile togkontrolsystemer |
— |
aktivering af lydgiver |
— |
betjening af døre (frigivning, lukning), hvis dette udstyr er monteret |
— |
detekteringer fra eventuelle indbyggede alarmsystemer, der vedrører sikker drift af toget |
— |
identifikation af det førerrum, for hvilket der registreres data med henblik på kontrol. |
Nærmere tekniske specifikationer for registreringsapparatet er fastsat i TSI LOC&PAS.
4.2.3.6.
4.2.3.6.1.
Infrastrukturforvalteren skal sammen med jernbanevirksomheden/-erne etablere en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller disponibilitet.
4.2.3.6.2.
Er der uregelmæssig drift på en infrastrukturforvalters område, skal infrastrukturforvalteren give lokomotivførerne udtrykkelige instrukser om, hvad de skal gøre for at håndtere situationen på en sikker måde.
4.2.3.6.3.
Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle naboinfrastrukturforvaltere fastsætte, bekendtgøre og tilvejebringe de fornødne beredskabsforanstaltninger samt klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske eventuelle negative virkninger af den uregelmæssige drift.
Planlægningskravene og reaktionen på sådanne hændelser skal stå i et rimeligt forhold til den pågældende funktionsforringelse og dens potentielle konsekvenser.
Foranstaltningerne skal under alle omstændigheder omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet og desuden omhandle:
— |
fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige driftsforstyrrelser, og procedurer for hjælp til nedbrudte tog) |
— |
fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt) |
— |
ekstreme vejrforhold. |
Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af driftsforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan de pågældende kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden.
Jernbanevirksomheden skal levere denne information til infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om ændringer i disse kontaktoplysninger.
Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden/-erne om ændringer i sine kontaktoplysninger.
4.2.3.7.
Infrastrukturforvalteren skal i samråd med:
— |
alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, eller de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur |
— |
naboinfrastrukturforvaltere |
— |
lokale myndigheder og organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne (herunder brand- og redningstjenesterne) |
udarbejde og bekendtgøre de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen.
Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle:
— |
sammenstød |
— |
brand i toget |
— |
evakuering af tog |
— |
ulykker i tunneller |
— |
hændelser, der involverer farligt gods |
— |
afsporinger. |
Jernbanevirksomheden skal give infrastrukturforvalteren de nødvendige oplysninger til brug i sådanne situationer, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog.
Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer.
4.2.3.8.
Jernbanevirksomheden skal fastsætte passende procedurer for hjælpen til togets personale under uregelmæssige forhold med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (f.eks. vedrørende kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog).
4.3. Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne
På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 i denne forordning gælder der følgende funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne:
4.3.1. Grænseflader til TSI'en om infrastruktur (TSI INF)
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI INF |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Bremseevne og tilladt maksimalhastighed |
4.2.2.6.2 |
Sporets evne til at optage langsgående kræfter |
4.2.6.2 |
Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten |
4.2.1.2.2.2 |
Driftsregler |
4.4 |
Uregelmæssig drift |
4.2.3.6 |
||
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning |
Tillæg D1 |
Konstatering af foreneligheden mellem infrastruktur og rullende materiel efter godkendelse af det rullende materiel |
7.6 |
4.3.2. Grænseflader til TSI'en om togkontrol og kommunikation (TSI CCS)
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI CCS |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Lokomotivførerens regelsæt |
4.2.1.2.1 |
Driftsregler (for normale og uregelmæssige forhold) |
4.4 |
Driftsregler |
4.4 |
||
Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen |
4.2.2.8 |
Faste togkontrol- og kommunikationselementers synlighed |
4.2.15 |
Bremsning af tog |
4.2.2.6 |
Bremseydeevne for toget og specifikationer herfor |
4.2.2. |
Lokomotivførerens regelsæt |
4.2.1.2.1 |
Brug af sandingsudstyr Flangesmøringssystem installeret i rullende materiel Brug af kompositbremseklodser |
4.2.10 |
Tognummerets format |
4.2.3.2.1 |
ETCS DMI |
4.2.12 |
GSM-R DMI |
4.2.13 |
||
Dataregistrering |
4.2.3.5 |
Grænseflade for lovpligtig registrering af data (havarilog) |
4.2.14 |
Kontrol af togets driftstilstand |
4.2.2.7 |
Håndtering af nøgle |
4.2.8. |
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning |
Tillæg D1 |
Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse |
4.9 |
4.3.3. Grænseflader til TSI'erne om rullende materiel
4.3.3.1.
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI LOC&PAS |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Beredskab |
4.2.3.6.3 |
Nødkobling |
4.2.2.2.4 |
Endekobling |
4.2.2.2.3 |
||
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Akseltrykparameter |
4.2.3.2.1 |
Bremsning af tog |
4.2.2.6 |
Bremseevne |
4.2.4.5. |
Kendings- og slutsignal |
4.2.2.1 |
Udvendige lygter |
4.2.7.1 |
Togets lydgiver |
4.2.2.2 |
Tyfon (lydsignalapparat) |
4.2.7.2 |
Krav til observering af signaler og faste mærker langs strækningen |
4.2.2.8 |
Udsyn |
4.2.9.1.3 |
Forrudens optiske egenskaber |
4.2.9.2.2 |
||
Indvendig belysning |
4.2.9.1.8 |
||
Dødmandsanlæg |
4.2.2.9 |
Kontrol med lokomotivførerens aktivitet |
4.2.9.3.1 |
Registrering af overvågningsdata i toget |
4.2.3.5.2 |
Registreringsapparat |
4.2.9.6 |
Håndtering af nødsituationer |
4.2.3.7 |
Løftediagram og –instrukser |
4.2.12.5 |
Beskrivelser vedrørende redning |
4.2.12.6 |
||
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Dokumentation vedrørende drift |
4.2.12.4 |
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog« |
Tillæg F |
||
Sanding |
Tillæg B |
Egenskaber ved rullende materiel med hensyn til kompatibilitet med togdetekteringssystemer baseret på skinnestrømkredse — Isolering af emissioner |
4.2.3.3.1.1 |
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning |
Tillæg D1 |
Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse |
4.9 |
4.3.3.2.
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI WAG |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Slutsignal |
4.2.2.1.3 |
Fastgørelsesanordninger til togets slutsignal |
4.2.6.3 |
Godstog |
4.2.2.1.3.2 |
Slutsignal |
Tillæg E |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Profilbestemmelse |
4.2.3.1 |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Kompatibilitet med strækningsklasser |
4.2.3. 2 |
Beredskab |
4.2.3.6.3 |
Enhedens styrke — løftning og hævning |
4.2.2.2 |
Bremsning af tog |
4.2.2.6 |
Bremse |
4.2.4 |
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning |
Tillæg D1 |
Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse |
4.9 |
4.3.4. Grænseflader til TSI'en om energi (TSI ENE)
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI ENE |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Maksimal togstrøm |
4.2.4.1 |
Udarbejdelse af strækningsoversigten |
4.2.1.2.2.1 |
||
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Sektioner til: |
|
Udarbejdelse af strækningsoversigten |
4.2.1.2.2.1 |
faseadskillelse |
4.2.15 |
systemadskillelse |
4.2.16 |
||
Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning |
Tillæg D1 |
Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse |
7.3.5 |
4.3.5. Grænseflader til TSI'en om sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT)
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI SRT |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Kontrol af togets driftstilstand |
4.2.2.7 |
Beredskabsforskrifter |
4.4.1 |
Togafgang |
4.2.3.3 |
||
Uregelmæssig drift |
4.2.3.6 |
||
Håndtering af nødsituationer |
4.2.3.7 |
Tunnelberedskabsplan |
4.4.2 |
Tunnelberedskabsøvelser |
4.4.3 |
||
Underretning af passagererne om togets sikkerheds- og nødprocedurer |
4.4.5 |
||
Faglig kompetence |
4.6.1 |
Togpersonalets og andre ansattes særlige kompetence hvad angår tunneller |
4.6.1 |
4.3.6. Grænseflader til TSI'en om støj (TSI NOI)
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI NOI |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Supplerende bestemmelser om anvendelsen af denne TSI på eksisterende godsvogne |
7.2.2. |
Køreplanlægning |
4.2.3.1 |
Strækninger med mindre støj |
Tillæg D |
Beredskab |
4.2.3.6.3 |
Særlige regler for driften af godsvogne på strækninger med mindre støj i tilfælde af uregelmæssig drift |
4.4.1. |
4.3.7. Grænseflader til forordning (EU) nr. 1300/2014 (12) , TSI'en om handicappede og bevægelseshæmmede (TSI PRM)
Reference i denne forordning |
|
Reference i TSI PRM |
|
Parameter |
Punkt |
Parameter |
Punkt |
Faglig kompetence |
4.6.1. |
Delsystemet Infrastruktur |
4.4.1. |
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog« |
Tillæg F |
||
Faglig kompetence |
4.6.1. |
Delsystemet Rullende materiel |
4.4.2. |
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog« |
Tillæg F |
||
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og oprangering |
4.2.2.5 |
Delsystemet Rullende materiel |
4.4.2. |
4.4. Driftsregler
4.4.1. Driftsprincipper og -regler for jernbanesystemet i Den Europæiske Union
Driftsprincipper og -regler, der finder anvendelse i jernbanesystemet i Den Europæiske Union, er anført i tillæg A (driftsprincipper og -regler for ERTMS) og B (fælles driftsprincipper og -regler).
4.4.2. Nationale regler
Nationale regler er ikke forenelige med denne TSI, jf. dog tillæg I, som indeholder en liste over områder, hvor der ikke findes fælles driftsprincipper og -regler, og som fortsat kan være underlagt nationale regler. I overensstemmelse med afgørelse (EU) 2017/1474 samarbejder agenturet med den eller de berørte medlemsstater om at vurdere listen over udestående punkter med henblik på at:
a) |
yderligere harmonisere kravene i denne forordning ved at fastsætte nærmere bestemmelser eller acceptable metoder til efterlevelse, eller |
b) |
lette integrationen af sådanne nationale bestemmelser i jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes sikkerhedsledelsessystemer, eller |
c) |
bekræfte, at der er behov for nationale regler. |
4.4.3. Acceptable metoder til efterlevelse
Agenturet kan ved en teknisk udtalelse fastlægge acceptable metoder til efterlevelse, der formodes at sikre overholdelse af bestemte krav i denne forordning, og garantere sikkerheden i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/798.
Kommissionen, medlemsstaterne eller de berørte interessenter kan anmode agenturet om at fastlægge acceptable metoder til efterlevelse i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 (13). Agenturet hører medlemsstaterne og de berørte interessenter og forelægger den tekniske udtalelse for det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797, inden den vedtages.
Senest den 16. juni 2021 afgiver agenturet tekniske udtalelser, hvori der fastlægges acceptable metoder til efterlevelse, der som minimum dækker følgende områder:
— |
lastens sikkerhed (se punkt 4.2.2.4.1); |
— |
passagerernes sikkerhed (se punkt 4.2.2.4.1); |
— |
kontroller og test inden afgang, herunder bremser og kontroller under drift (se 4.2.3.3.1) |
— |
togafgang (se 4.2.3.3) |
— |
uregelmæssig drift (jf. 4.2.3.6). |
Hvis en medlemsstat og eller berørt interessent mener, at en bestemt national regel skal tages i betragtning med henblik på at fastlægge en acceptabel metode til efterlevelse på ovennævnte områder, forelægger vedkommende inden den 15. oktober 2019 nærmere oplysninger herom for agenturet, som handler i overensstemmelse med procedurerne i punkt 4.4.3.
4.4.4. Overgang fra anvendelse af nationale regler til gennemførelse af denne forordning
I forbindelse med overgangen fra anvendelsen af nationale regler til gennemførelsen af denne forordning tager jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere deres sikkerhedsledelsessystemer op til revision med henblik på vedvarende at garantere sikker drift. Om nødvendigt ajourfører de deres sikkerhedsledelsessystemer.
I tilfælde af mangler finder proceduren i artikel 6 i direktiv (EU) 2016/797 anvendelse.
4.5. Vedligeholdelsesregler
Ikke relevant
4.6. Faglige kompetencer
4.6.1. Faglig kompetence
Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale skal være i besiddelse af den faglige kompetence, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedskritiske opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Denne kompetence omfatter faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis.
Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne udføre de enkelte opgaver, er anført i tillæg F og G.
4.6.2. Sprogkompetence
4.6.2.1.
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i tillæg C.
Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet driftssprog end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kompetencestyringssystem.
De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens driftssprog.
4.6.2.2.
Kendskabet til infrastrukturforvalterens driftssprog skal ligge på et tilstrækkeligt højt niveau, til at det kan bruges om sikkerhedsmæssige forhold.
a) |
Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til:
|
b) |
Andet personale i toget, der i forbindelse med sit arbejde kommunikerer med infrastrukturforvalteren om sikkerhedsmæssige forhold, skal som et minimum være i stand til at afgive og forstå informationer, der beskriver toget og dets driftsstatus. |
Togets personale ud over lokomotivføreren skal mindst have sprogkundskaber på niveau 2 som beskrevet i tillæg E.
4.6.3. Indledende og løbende evaluering af personalet
4.6.3.1.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal fastsætte en fremgangsmåde til vurdering af deres personale, som opfylder kravene i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 (14) eller Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 (15) og (EU) nr. 1169/2010 (16).
4.6.3.2.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal analysere behovet for uddannelse hos det berørte personale og fastlægge en procedure for revurdering og ajourføring af den enkelte ansattes uddannelsesbehov, således at kravene i delegeret forordning (EU) 2018/762 eller forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 opfyldes.
Analysen skal klarlægge både omfang og kompleksitet og tage hensyn til de risici, der er forbundet med driften af tog, trækkraft og rullende materiel. Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togets personale skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes. Det skal ske:
— |
på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og |
— |
i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1. |
For opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog« og »klargøring af tog« er de forhold, der skal tages i betragtning, anført i tillæg F hhv. tillæg G. Uddannelsen af personalet skal i nødvendigt omfang tage hensyn til disse forhold.
Det er muligt, at den driftsform, en jernbanevirksomhed påtænker, eller karakteren infrastrukturforvalterens banenet indebærer, at nogle af elementerne i tillæg F og G ikke er relevante. Analysen af uddannelsesbehovene skal klarlægge, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og hvorfor.
4.6.4. Hjælpepersonale
Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af togets personale, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af togets personale.
4.7. Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser
4.7.1. Indledning
Personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1 udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.1, skal opfylde egnethedskrav, der gør det muligt at sikre, at de generelle drifts- og sikkerhedsnormer efterleves.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal tilrettelægge og dokumentere de procedurer, de iværksætter som led i deres sikkerhedsledelsessystem for at opfylde de medicinske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale.
De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.2, skal foretages og eventuelle afgørelser om den enkelte ansattes egnethed træffes af en læge.
Personalet må ikke varetage sikkerhedskritiske opgaver, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer, der kan håndtere risikoen for, at ansatte kommer på arbejde, når de er påvirket af sådanne stoffer, eller at de indtager sådanne stoffer under arbejdet.
Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale forskrifter, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted.
4.7.2. Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger
4.7.2.1.
4.7.2.1.1.
Helbredsundersøgelserne skal omfatte:
— |
en generel lægeundersøgelse |
— |
en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans) |
— |
en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse |
— |
en screening for stofmisbrug. |
4.7.2.1.2.
Formålet med den psykologiske vurdering er at hjælpe jernbanevirksomheden med at ansætte og lede personale, der har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, som gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko.
Ved fastsættelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner:
a) |
Kognitive egenskaber:
|
b) |
Psykomotoriske egenskaber:
|
c) |
Adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber:
|
Hvis et af ovennævnte kriterier udelades, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres af en psykolog.
Ansøgerne skal godtgøre deres psykologiske egnethed ved en undersøgelse foretaget af eller under tilsyn af — efter medlemsstatens afgørelse — en psykolog eller en læge.
4.7.2.2.
4.7.2.2.1.
Der skal foretages en helbredsundersøgelse mindst:
— |
hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år |
— |
hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år |
— |
hvert år for personale, der er over 62 år. |
Lægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.
4.7.2.2.2.
Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde:
— |
en generel lægeundersøgelse |
— |
en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans) |
— |
en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse |
— |
screening for stofmisbrug, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det. |
4.7.2.2.3.
Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om stofmisbrug eller indtagelse af alkohol i større mængder end tilladt. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af den pågældende.
Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal fastlægge systemer, der kan medvirke til at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for.
4.7.3. Helbredskrav
4.7.3.1.
Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:
— |
pludselig bevidstløshed |
— |
nedsat opmærksomhed eller koncentration |
— |
pludseligt tab af arbejdsevnen |
— |
nedsat balance- eller koordinationsevne |
— |
betydelig begrænsning af bevægelsesevnen. |
Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen:
4.7.3.2.
— |
Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje. |
— |
Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed – 8. Lægen kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge. |
— |
Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion. |
— |
Kontaktlinser er tilladt. |
— |
Normalt farvesyn: Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis det kræves. |
— |
Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres). |
— |
Syn på begge øjne: fyldestgørende. |
— |
Binokulært syn: fyldestgørende. |
— |
Kontrastfølsomhed: god. |
— |
Ingen fremadskridende øjensygdom. |
— |
Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som lægen fastsætter. |
4.7.3.3.
Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:
— |
Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiomeldinger. |
— |
Brug af høreapparat er tilladt. |
4.8. Yderligere oplysninger om infrastruktur og køretøjer
4.8.1. Infrastruktur
Kravene til de data vedrørende delsystemet Drift og trafikstyring, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne gennem RINF, er angivet i tillæg D.
Indtil RINF er tilgængelig, skal infrastrukturforvalteren gratis og så hurtigt som rimeligt muligt levere disse oplysninger på anden måde inden for 15 dage for den første indsendelse, medmindre jernbanevirksomheden accepterer en længere frist.
Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om ændringer af data vedrørende infrastrukturen gennem RINF, når sådanne oplysninger bliver tilgængelige, eller på anden måde, indtil RINF omfatter en sådan funktionalitet. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte.
Til brug i nødsituationer eller for tidstro oplysninger skal infrastrukturforvalterens egnede alternative kommunikationsmidler sikre jernbanevirksomheden omgående adgang til oplysninger.
4.8.2. Rullende materiel
Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvaltere:
— |
hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest); ihændehaveren har ansvaret for, at dataene er korrekte |
— |
køretøjets samlede længde over pufferne/koblingerne; jernbanevirksomheden har ansvaret for, at dataene er korrekte. |
5. INTEROPERABILITETSKOMPONENTER
5.1. Definition
Interoperabilitetskomponenter er defineret i artikel 2, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/797.
5.2. Liste over komponenter
Der er ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet Drift og trafikstyring.
6. VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED SAMT VERIFIKATION AF DELSYSTEMET
6.1. Interoperabilitetskomponenter
Da der endnu ikke er specificeret interoperabilitetskomponenter i denne forordning, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf.
6.2. Delsystemet Drift og trafikstyring
6.2.1. Principper
Delsystemet Drift og trafikstyring er et funktionelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv (EU) 2016/797.
I henhold til artikel 9 og 10 i direktiv (EU) 2016/798 skal jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne påvise, at de opfylder kravene i denne forordning inden for deres sikkerhedsledelsessystem, når de ansøger om nye eller ændrede sikkerhedscertifikater eller -godkendelser.
I henhold til de fælles sikkerhedsmetoder til vurdering af kravoverholdelse og de fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer skal de nationale sikkerhedsmyndigheder indføre en ordning for tilsyn med og overvågning af den daglige overholdelse af sikkerhedsledelsessystemet for alle TSI'er. Det bemærkes, at det ikke kræves, at elementer i denne forordning vurderes særskilt af et bemyndiget organ.
De krav i denne forordning, der angår strukturelt definerede delsystemer, og som er anført under grænsefladerne (punkt 4.3), vurderes efter de pågældende TSI'er for strukturelt definerede delsystemer.
7. GENNEMFØRELSE
7.1. Principper
I overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798 skal jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere sikre, at denne forordning overholdes i deres sikkerhedsledelsessystem.
7.2. Særtilfælde
7.2.1. Indledning
Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.
Disse særtilfælde falder inden for to kategorier:
a) |
bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P«-tilfælde) eller midlertidigt (»T«-tilfælde). |
b) |
I midlertidige tilfælde skal medlemsstaterne indføre det relevante delsystem inden 2024 (T1-tilfælde). |
7.2.2. Liste over særtilfælde
7.2.2.1.
Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 kan tog, der udelukkende kører på Estlands, Letlands. Litauens, Polens, Ungarns og Slovakiets jernbanenet med sporvidde 1 520 mm, anvende følgende slutsignal på togene.
Den reflekterende skive skal have en diameter på 185 mm med en rød cirkel med en diameter på 140 mm.
7.2.2.2.
Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 skal tog, der udelukkende kører på Irlands og Nordirlands jernbanenet med sporvidde 1 600 mm, anvende to fast lysende røde lygter som slutsignal på togene.
7.2.2.3.
Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.3.2.1 benytter Irland og Det Forenede Kongerige alfanumeriske numre i de eksisterende systemer. Medlemsstaterne fastsætter kravene til og tidsplanen for overgangen fra alfanumeriske tognumre til numeriske tognumre i det endelige system.
7.2.2.4.
Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 og gennemførelsen af den fælles driftsregel 5 i tillæg B anvender Finland ikke noget slutsignal for godstog. De midler til at angive togets slutsignal for godstog, der er anført i punkt 4.2.2.1.3.2, accepteres også i Finland.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (se side 312 i denne EUT).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22.september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).
(7) Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1).
(8) Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438).
(9) Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
(12) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
(14) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26).
(15) Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 af 9. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 11).
(16) Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 13).
Tillæg B
Fælles driftsprincipper og -regler
B1. Grundlæggende driftsprincipper
1. Trafikstyringsmetoden skal sikre, at der er et sikkert interval mellem togene.
2. Et tog må kun køre på en strækning, hvis togets oprangering er kompatibel med infrastrukturen.
3. Før et tog begynder eller fortsætter driften, skal det sikres, at dets passagerer, personale og gods transporteres sikkert.
4. Inden et tog får tilladelse til at begynde eller fortsætte driften, skal det have tilladelse til at køre og alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge betingelserne for denne tilladelse.
5. Et tog må ikke kunne fortsætte på en strækning, hvis det vides eller kan formodes, at toget ikke kan køre igennem strækningen sikkert, indtil der er truffet foranstaltninger, som sætter toget i stand til at fortsætte sikkert.
6. Et tog må ikke fortsætte kørslen, efter at det er blevet identificeret som usikkert i nogen henseende, indtil der er truffet foranstaltninger, som sætter toget i stand til at fortsætte sikkert.
B2. Fælles driftsregler
I tilfælde af uregelmæssig drift skal der desuden tages hensyn til de beredskabsplaner, der er fastsat i punkt 4.2.3.6.3.
1. SANDING
Hvis toget er udstyret med sandingsudstyr, som aktiveres manuelt, skal lokomotivføreren altid have mulighed for at tilføre sand, men dette bør så vidt muligt undgås:
— |
omkring sporskifter og sporkryds |
— |
ved opbremsning ved hastigheder på under 20 km/t |
— |
når toget holder stille. |
Undtagelser herfra gøres:
— |
hvis der er risiko for forbikørsel af et signal i stopstilling (SPAD) eller for andre alvorlige hændelser, hvor sanding vil kunne forbedre adhæsionen |
— |
ved igangsætning af tog |
— |
når det er nødvendigt for at afprøve sandingsudstyret på trækkraftenheden. |
2. TOGAFGANG
Lokomotivføreren må sætte toget i gang på udgangspunktet eller efter et planmæssigt stop, når følgende betingelser er opfyldt:
— |
lokomotivføreren har fået tilladelse til at køre |
— |
betingelserne for drift af toget er opfyldt |
— |
afgangstidspunktet er inde, medmindre der er givet afgangstilladelse inden planmæssig afgangstid. |
3. TILLADELSE TIL AT KØRE IKKE GIVET PÅ DET FORVENTEDE TIDSPUNKT
Hvis lokomotivføreren ikke har fået tilladelse til at køre på det forventede tidspunkt og ikke har fået oplysninger om årsagen, skal lokomotivføreren underrette trafiklederen.
4. FRONTLANTERNER FEJLER HELT
Hvis lokomotivføreren ikke kan tænde nogen af frontlanternerne:
4.1. Ved god sigtbarhed
Lokomotivføreren skal underrette trafiklederen om fejlen. Toget fortsætter med den tilladte maksimalhastighed til det nærmeste sted, hvor frontlanternen kan blive repareret eller udskiftet, eller hvor det berørte køretøj kan udskiftes. Under kørslen skal lokomotivføreren bruge togets lydgiver i nødvendigt omfang eller efter trafiklederens anvisning.
4.2. I mørke eller ved ringe sigtbarhed
Lokomotivføreren skal underrette trafiklederen om fejlen. Hvis der monteres en flytbar, hvidt lysende frontlanterne på togets forende, fortsætter toget kørslen ved den højeste hastighed, der er tilladt ved en sådan fejl, til det nærmeste sted, hvor frontlanternen kan blive repareret eller udskiftet, eller hvor det berørte køretøj kan udskiftes.
Hvis der ikke er en flytbar frontlanterne til rådighed, må toget ikke køre videre, medmindre trafiklederen giver udtrykkelig anvisning om at fortsætte til det nærmeste sted, hvor toget ikke blokerer strækningen.
Under kørslen skal lokomotivføreren bruge togets lydgiver i nødvendigt omfang eller efter trafiklederens anvisning.
5. SLUTSIGNAL FEJLER HELT
1) |
Bliver trafiklederen opmærksom på, at togets slutsignal fejler helt, skal trafiklederen foretage sig det fornødne for at standse toget på et passende sted og underrette lokomotivføreren. |
2) |
Lokomotivføreren skal derpå kontrollere, om toget er komplet, og om nødvendigt reparere eller udskifte slutsignalet. |
3) |
Lokomotivføreren skal melde til trafiklederen, at toget er klar til at køre videre. Hvis problemet ikke kan afhjælpes, må toget ikke køre videre, medmindre trafiklederen og lokomotivføreren træffer særlige forholdsregler. |
6. TOGETS LYDGIVER FEJLER
Hvis lydgiveren fejler, skal lokomotivføreren underrette trafiklederen om fejlen. Toget må ikke køre hurtigere end tilladt, hvis en lydgiver fejler, og det skal fortsætte til det nærmeste sted, hvor lydgiveren kan repareres, eller hvor det berørte køretøj kan udskiftes. Lokomotivføreren skal være rede til at standse toget, før det passerer en jernbaneoverkørsel, hvor lydgiveren skal aktiveres, og må derefter først passere overkørslen, når det er forsvarligt. Ved en defekt i en flertonet lydgiver, hvor dog mindst en tone fungerer, kan toget køre videre på normal vis.
7. JERNBANEOVERKØRSLER FEJLER
7.1. Standsning af tog, der skal passere en defekt jernbaneoverkørsel
Hvis der er konstateret en teknisk fejl, som har betydning for, om det er sikkert at lade tog køre over en jernbaneoverkørsel, skal det forhindres, at tog passerer jernbaneoverkørslen på normal vis, indtil sikker drift er genetableret.
7.2. Fremføring af tog over den fejlramte jernbaneoverkørsel (med tilladelse)
1) |
Hvis fejlen er af en art, der tillader fortsat togtrafik, skal hvert togs lokomotivfører have tilladelse til at køre videre og passere jernbaneoverkørslen. |
2) |
Efter at have fået instruks om at passere den fejlramte jernbaneoverkørsel skal lokomotivføreren passere overkørslen i overensstemmelse med anvisningerne. Hvis der dukker en hindring op i jernbaneoverkørslen, skal lokomotivføreren gøre alt, hvad der kan gøres for at standse toget. |
3) |
Når toget nærmer sig jernbaneoverkørslen, skal lokomotivføreren bruge lydgiveren i nødvendigt omfang, eller når trafiklederen giver udtrykkelige instrukser om det. Hvis der er fri bane i jernbaneoverkørslen, skal lokomotivføreren køre frem og derpå accelerere, så snart togets front er kommet over jernbaneoverkørslen. |
8. FEJL I TOGRADIOFORBINDELSEN
8.1. Fejl i togradio konstateret under klargøring af tog
Er der fejl i det togmonterede radioudstyr, må toget ikke få tilladelse til at køre på strækninger, hvor radio er påkrævet.
8.2. Mundtlig radiokommunikation fejler under driften
Alle typer af fejl
Hvis lokomotivføreren konstaterer fejl i den primære mundtlige radiokommunikation, skal lokomotivføreren underrette trafiklederen så hurtigt som praktisk muligt ved brug af tilgængelige midler.
Lokomotivføreren skal derefter følge trafiklederens udtrykkelige anvisninger om togets videre kørsel.
Fejl i toget
Et tog med fejl i togradioforbindelsen kan:
— |
fortsætte kørslen, hvis der er etableret et andet kommunikationsmiddel mellem lokomotivføreren og trafiklederen eller |
— |
fortsætte til det nærmeste sted, hvor togradioen kan repareres, eller hvor det berøre køretøj kan udskiftes, hvis der ikke er et andet kommunikationsmiddel mellem lokomotivføreren og trafiklederen. |
9. KØRSEL PÅ SIGT
En lokomotivfører, der er nødt til at køre på sigt, skal:
— |
køre videre med forsigtighed ved at afpasse hastigheden efter, hvor langt frem ad strækningen foran toget er synlig, så toget kan standses på strækningen med fri sigt, inden det rammer et køretøj eller en hindring eller passerer et signal i stopstilling på infrastrukturen, og |
— |
ikke overskride hastighedsgrænsen for kørsel på sigt. |
Dette gælder ikke i tilfælde af uventede hindringer på sporet inden for standselængden.
10. HJÆLP TIL ET NEDBRUDT TOG
1) |
Hvis toget er standset på grund af en fejl, skal lokomotivføreren straks underrette trafiklederen om fejlen og de nærmere omstændigheder. |
2) |
Er der behov for et hjælpetog, skal lokomotivføreren og trafiklederen sammen afklare mindst følgende forhold:
Når lokomotivføreren har anmodet om hjælp, må toget, selv om den konstaterede fejl er udbedret, ikke flyttes, før:
|
3) |
Trafiklederen må ikke give hjælpetoget tilladelse til at køre ind i det strækningsafsnit, hvor det nedbrudte tog holder, medmindre der er modtaget bekræftelse på, at det nedbrudte tog ikke vil blive flyttet. Når hjælpetoget er klar til at køre ind på det strækningsafsnit, hvor det nedbrudte tog holder, skal trafiklederen mindst underrette hjælpetogets lokomotivfører om:
|
4) |
Det sammenkoblede togs lokomotivfører skal sikre sig:
|
5) |
Når det sammenkoblede tog er køreklart, skal lokomotivføreren kontakte trafiklederen og underrette trafiklederen om eventuelle begrænsninger og fremføre toget i overensstemmelse med trafiklederens anvisninger. |
11. TILLADELSE TIL AT PASSERE ET SIGNAL I STOPSTILLING
Det berørte togs lokomotivfører må kun passere et signal i stopstilling med tilladelse.
Når trafiklederen giver tilladelse, skal han give lokomotivføreren eventuelle anvisninger om den videre kørsel.
Lokomotivføreren skal følge anvisningerne og må ikke overskride en eventuel hastighedsbegrænsning, før toget er fremme på det sted, hvor normal drift kan genoptages.
12. UREGELMÆSSIGHEDER VED YDRE SIGNALER
Hvis nogen af følgende uregelmæssigheder observeres:
— |
der vises ikke noget signal, hvor der skulle have været et |
— |
det viste signal er unormalt |
— |
der vises en unormal sekvens af signaler undervejs frem mod signalet |
— |
det er ikke tydeligt, hvilket signal der vises |
skal lokomotivføreren handle i overensstemmelse med den mest restriktive visning, som signalet giver mulighed for.
I alle tilfælde skal lokomotivføreren melde den unormale signalvisning til trafiklederen, så snart den er observeret.
13. NØDOPKALD
Når lokomotivføreren modtager et nødopkald, skal han antage, at der foreligger en farlig situation, og træffe alle de forholdsregler, der er nødvendige for at undgå eller mindske følgerne af denne situation.
Desuden skal lokomotivføreren:
— |
straks nedsætte togets hastighed til den hastighed, der gælder for kørsel på sigt, og |
— |
køre på sigt, medmindre trafiklederen giver andre anvisninger, og |
— |
efterkomme trafiklederens anvisninger. |
Har lokomotivføreren fået ordre om at stoppe, må han ikke sætte i gang igen uden tilladelse fra trafiklederen. I andre tilfælde skal lokomotivføreren køre videre på sigt, indtil trafiklederen giver anvisning om, at det ikke længere er nødvendigt at køre på sigt.
14. ØJEBLIKKELIGE FORANSTALTNINGER FOR AT FORHINDRE FARE FOR TOG
1) |
Enhver ansat hos en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, der bliver opmærksom på en fare for togene, skal øjeblikkelig tage skridt til at standse alle tog, der kan blive berørt, og træffe enhver anden foranstaltning, som er nødvendig for at undgå skader eller tab. |
2) |
Enhver lokomotivfører, der bliver opmærksom på en fare for sit tog, skal standse og straks advare trafiklederen om faren. |
15. FEJL I UDSTYR I TOGET
Jernbanevirksomheden skal fastlægge de tilfælde, hvor fejl i udstyr i toget påvirker driften af toget.
Jernbanevirksomheden skal give lokomotivføreren og/eller togets personale de fornødne oplysninger om, hvilke foranstaltninger de skal træffe i tilfælde af fejl i udstyr i toget, der påvirker togets drift.
Hvis lokomotivføreren konstaterer fejl i udstyr i toget, der påvirker togets drift, gælder følgende:
— |
Lokomotivføreren skal underrette trafiklederen om situationen og begrænsningerne for toget, hvis toget får tilladelse til at fortsætte kørslen. |
— |
Lokomotivføreren må ikke påbegynde eller fortsætte kørslen, indtil trafiklederen har givet tilladelse dertil. |
— |
Hvis trafiklederen giver tilladelse til, at toget påbegynder eller fortsætter kørslen, skal lokomotivføreren fortsætte i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastlagt for toget. |
Hvis trafiklederen ikke giver tilladelse til, at toget påbegynder eller fortsætter kørslen, skal lokomotivføreren følge trafiklederens instrukser.
16. ENDEPUNKT FOR EN TILLADELSE TIL AT KØRE PASSERET UDEN TILLADELSE
— |
Hvis lokomotivfører konstaterer, at toget er passeret et endepunkt for en tilladelse til at køre uden tilladelse, skal han straks standse toget. |
— |
Hvis toget standses af ATP/TPS, skal lokomotivføreren træffe foranstaltninger for at støtte nødbremsen. |
— |
Lokomotivføreren skal underrette trafiklederen. |
— |
Hvis trafiklederen konstaterer, at et tog er passeret et endepunkt for en tilladelse til at køre uden tilladelse, skal han træffe de fornødne foranstaltninger for straks at standse toget. |
— |
Lokomotivføreren og trafiklederen skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte togtrafikken. |
Når toget kan fortsætte, skal lokomotivføreren underrette trafiklederen. Trafiklederen skal fastlægge eller kontrollere togets videre kørselsstrækning og udstede alle de nødvendige instrukser.
17. FEJL I UDSTYR LANGS SPORET, HERUNDER KØRELEDNINGER
— |
Infrastrukturforvalteren skal bestemme, om fejl i udstyr langs sporet, herunder køreledninger, påvirker den sikre og/eller effektive drift af tog. |
— |
Infrastrukturforvalteren skal give lokomotivføreren de nødvendige instrukser med hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en sådan fejl som omhandlet i punkt 4.2.1.2.2.3 i denne forordning. |
— |
Hvis lokomotivføreren konstaterer en fejl i udstyr langs sporet, herunder køreledninger, som påvirker den sikre og/eller effektive drift af tog, skal lokomotivføreren underrette trafiklederen om situationen så hurtigt som muligt og følge trafiklederens instrukser. |
Tillæg C
Sikkerhedsrelateret kommunikationsmetodologi
C1. Mundtlig kommunikation
1. Anvendelsesområde og formål
I dette tillæg fastsættes reglerne for sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, hovedsagelig lokomotivføreren, og trafiklederen, med henblik på at fastsætte denne kommunikations struktur, metodologi og indhold. Sikkerhedsrelateret kommunikation har prioritet frem for al anden kommunikation.
2. Sikkerhedsrelateret kommunikation
2.1. Kommunikationsstruktur
Sikkerhedsmeddelelser skal være korte og klare og må så vidt muligt ikke indeholde forkortelser. For at sikre, at en meddelelse bliver forstået, og at de nødvendige foranstaltninger kan træffes, skal afsenderen mindst:
— |
oplyse sin nøjagtige position |
— |
oplyse, hvilken opgave han er i færd med at udføre, og hvilken handling der er nødvendig. |
Lokomotivførerne skal identificere sig ved tognummer og position.
Trafiklederne skal identificere sig ved identiteten eller placeringen af stedet, hvorfra trafikken styres.
2.2. Kommunikationsmetodologi
Afsenderen af meddelelsen skal:
— |
sikre sig, at meddelelsen modtages og om nødvendigt gentages af modtageren. Da meddelelser i nødsituationer har til formål hurtigt at give vigtige driftsinstrukser, der har direkte betydning for jernbanens sikkerhed, kan afsenderen undlade at gentage disse meddelelser |
— |
rette eventuelle fejl i meddelelsen |
— |
om nødvendigt oplyse modtageren om, hvordan afsenderen kan kontaktes. |
Ved kommunikation mellem trafikledere og lokomotivførere er det trafikledernes ansvar at sikre sig, at de taler med en lokomotivfører, der befinder sig i det område, hvori de styrer trafikken. Dette er afgørende, når kommunikationen finder sted i områder, hvor kommunikationsgrænserne overlapper hinanden. Dette princip gælder også, når transmissionen har været afbrudt.
2.3. Kommunikationsindhold
Parterne anvender følgende meddelelser til at identificere sig:
— |
Trafiklederen:
|
— |
Lokomotivføreren: Her er tognummer …......……. på ……….[position].
|
Terminologien skal anvendes i kommunikationsproceduren af alle parter:
Situation |
Terminologi |
Term, der giver modparten mulighed for at tale |
»Skifter« |
Term, der bekræfter, at den sendte meddelelse er modtaget |
»Modtaget« |
Term, der anvendes, hvis meddelelsen skal gentages i tilfælde af dårlig modtagelse eller misforståelse |
»Gentag« |
Term, der anvendes til at fastslå, om en meddelelse, modtageren har gentaget, stemmer helt overens med den sendte meddelelse |
»Korrekt« |
Term, der anvendes til at fastslå, at en meddelelse, modtageren har gentaget, ikke stemmer overens med den sendte meddelelse |
»Forkert (+ jeg gentager)« |
Term, der anvendes for at bede modparten vente, hvis kommunikationen afbrydes midlertidigt, og forbindelsen ikke er afbrudt |
»Vent« |
Term, der anvendes for at fortælle modparten, at kommunikationen måske vil blive afbrudt, men formentlig vil blive genoptaget senere |
»Jeg kalder op igen« |
Term, der anvendes til at angive, at meddelelsen er afsluttet |
»Slut« |
Standardterminologi, der skal anvendes i kommunikationsproceduren af alle parterne uden oversættelse:
Situation |
Standardterminologi |
Term, der anvendes til at angive, at der foreligger en nødsituation |
»Mayday, mayday, mayday« |
Denne term må ikke oversættes og skal ikke bruges, hvis der findes en funktion til nødopkald i toget (f.eks. GSM-R).
3. Regler for kommunikation
Uanset hvilket kommunikationsmiddel der benyttes, skal nedenstående regler overholdes for at sikre, at sikkerhedsrelateret kommunikation forstås rigtigt:
3.1. Internationalt fonetisk alfabet
Det internationale fonetiske alfabet skal anvendes:
— |
til at identificere bogstaver |
— |
til at stave ord og stednavne, der er svære at udtale eller kan blive misforstået |
— |
når identiteten af signaler og sporskifter skal angives. |
|
|
|
|
|
3.2. Tal
Tal skal udtales et ciffer ad gangen.
|
C2. Driftsinstrukser
1. Indledning
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal anvende europæiske instrukser i kommunikationsproceduren i følgende tilfælde:
1) |
Tilladelse til at passere et endepunkt for køretilladelse — et signal i stopstilling |
2) |
Tilladelse til at fortsætte efter et nødstop (ETCS) |
3) |
Forpligtelse til at forblive holdende, forpligtelse til at afslutte førerbordet (ETCS) |
4) |
Tilbagekaldelse af en driftsinstruks |
5) |
Forpligtelse til at køre med begrænsninger |
6) |
Forpligtelse til at køre på sigt |
7) |
Tilladelse til at starte i »SR-mode« (ETCS) efter opstart |
8) |
Tilladelse til at passere en fejlramt jernbaneoverkørsel |
9) |
Forpligtelse til at køre med kørestrømsbegrænsninger |
10-20) |
RESERVERET |
Nr. 1-20 er forbeholdt europæiske instrukser. Nr. 1-5 og nr. 7 er obligatoriske for ETCS. Hvis en driftsinstruks vedrørende klasse B-systemer kræver flere oplysninger end de europæiske instrukser, kan de nationale instrukser bruges i stedet. I dette tilfælde kan infrastrukturforvalteren fastlægge disse krav i sine nationale instrukser. Hvis de nationale instrukser, der er fastlagt af infrastrukturforvalteren, er nummereret, skal de starte fra nr. 21. De nationale instrukser skal mindst have det samme indhold som en europæisk instruks.
2. Indhold
En driftsinstruks skal mindst oplyse:
— |
hvorfra den er udsendt (trafiklederens placering) |
— |
hvilken dato den er udsendt (ikke for mundtlige instruktioner) |
— |
hvilket tog/hvilken rangerbevægelse den henviser til |
— |
klare, præcise og utvetydige instrukser |
— |
et entydigt identifikationsnummer leveret af trafiklederen. |
Afhængigt af omstændigheder kan en driftsinstruks også oplyse:
— |
på hvilket tidspunkt den er udstedt |
— |
togets/rangerbevægelsens position, hvilket sted instruksen gælder for |
— |
lokomotivførerens ID |
— |
afsenderens ID |
— |
verifikation (underskrift eller elektronisk) af, at instruksen er blevet modtaget. |
Alle driftsinstrukser, der er blevet udstedt for at blive skrevet ned af lokomotivføreren, kan kun tilbagekaldes af en europæisk instruks nr. 4 med udtrykkelig henvisning til den entydige identifikation for den instruks, der skal tilbagekaldes.
3. Levering af driftsinstruksen
En europæisk instruks indeholder oplysninger, der leveres elektronisk, mundtligt, fysisk på papir eller i form af mundtlige instrukser, som lokomotivføreren skal skrive ned, eller ved hjælp af andre sikre kommunikationsmetoder med samme informationsniveau.
Når det er nødvendigt, at lokomotivføreren skriver en driftsinstruks ned, skal toget i princippet holde stille. Jernbanevirksomheden og den pågældende infrastrukturforvalter kan i fællesskab foretage en risikovurdering, der eventuelt kan udmønte sig i, på hvilke betingelser det er sikkert at afvige fra dette princip.
En driftsinstruks skal leveres så tæt som praktisk muligt på det område, den gælder for.
En driftsinstruks har forrang for de tilsvarende anvisninger fra ydre signaler og/eller lokomotivførerens førerrumssignal. Når en lavere tilladt hastighed eller løsehastighed end den maksimalhastighed, der foreskrives i driftsinstruksen, gælder, anvendes den laveste hastighed.
En driftsinstruks udstedes først af trafiklederen, når tognummeret og, om nødvendigt, togets/rangerbevægelsens position er blevet identificeret. Inden driftsinstruksen anvendes, skal lokomotivføreren kontrollere, at denne driftsinstruks vedrører det pågældende tog eller den pågældende rangerbevægelse og den nuværende eller identificerede position.
4. Kendskab til driftsinstruksen
Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, hvormed det kan sikres, at lokomotivføreren er opmærksom på en driftsinstruks, indtil toget har nået den position, hvor den skal benyttes.
Hvis driftsinstruksen ikke skal benyttes straks efter dens levering, skal lokomotivføreren kunne hente driftsinstruksen.
5. Overvågning af behandlede driftsinstrukser
Som led i overholdelsen af forordning (EU) 2018/762 og direktiv (EU) 2016/798 skal infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden overvåge procedurerne for levering og anvendelse af driftsinstrukser.
6. Europæiske instrukser
Hvert informationsfelt i en europæisk instruks skal tildeles en entydig identifikator.
Indholdet og identifikatorerne skal anvendes, men selve formatet er vejledende.
Hvis et bestemt felt ikke skal anvendes i en medlemsstat eller på en infrastrukturforvalters net, kræves det ikke, at det pågældende felt vises i den europæiske instruks, og der skal ikke tilføjes et felt.
7. Formidling af en driftsinstruks
Terminologien skal anvendes i kommunikationsproceduren af alle parter:
Situation |
Terminologi |
Annullering af en driftsinstruks |
»Annullér blanket« |
Hvis meddelelsen derefter skal genoptages, skal proceduren gentages fra starten |
»Fejl under afsendelse af melding« |
Når en fejl opdages af afsenderen selv, skal afsenderen kræve annullering |
»Forkert (+ udfyld ny blanket)« Eller »Forkert (+ jeg gentager)« |
Fejl, når modtageren gentager meddelelsen |
»Forkert (+ jeg gentager)« |
Misforståelse: Hvis en af parterne ikke fuldt ud forstår en meddelelse, skal meddelelsen gentages |
»Gentag (+ tal langsomt)« |
8. Blanketsamling
Infrastrukturforvalteren har ansvaret for udarbejdelsen af blanketsamlingen og selve blanketterne på det anvendte driftssprog.
Alle de blanketter, der skal anvendes, skal samles i et papirdokument eller et computermedie under navnet »Blanketsamling«.
Blanketsamlingen skal anvendes af både lokomotivføreren og trafikstyringspersonalet. Lokomotivførerens blanketsamling og trafikstyringspersonalets blanketsamling skal derfor være struktureret og nummereret på samme måde.
Blanketsamlingerne består af to dele.
Den første del skal mindst indeholde:
— |
en indeksliste over blanketter til driftsinstrukser |
— |
en liste over de situationer; hvor hver enkelt blanket finder anvendelse |
— |
skemaet over det internationale fonetiske alfabet. |
Den anden del skal indeholde selve blanketterne. Disse skal samles af jernbanevirksomheden og gives til lokomotivføreren.
9. Ordliste med jernbanetermer
Jernbanevirksomheden skal udarbejde en ordliste med jernbanetermer til hvert af de net, der køres på. Den skal indeholde de udtryk, der normalt anvendes på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur jernbanevirksomheden anvender.
Tillæg D
Kompatibilitet mellem køretøj og strækning og strækningsoversigt
D1 Parametre for togets kompatibilitet med den påtænkte kørselsstrækning
Bemærk:
1. |
I overensstemmelse med kravene i 4.2.2.5.1, kan jernbanevirksomhedens kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning være omfattet af visse parametre i tidligere faser. |
2. |
Alle parametre skal kontrolleres på køretøjsniveau: dette er angivet med et »X« i kolonnen »Køretøjsniveau«. Nogle parametre skal kontrolleres, når oprangeringen ændres som beskrevet i punkt 4.2.2.5. Disse parametre er angivet med et »X« i kolonnen »Togniveau«. |
3. |
For at undgå gentagelse af test, for så vidt angår parametre »Trafiklast og infrastrukturs bærevne« og »Togdetekteringssystemer«, skal infrastrukturforvalterne gennem RINF fremlægge en liste over køretøjstyper eller køretøjer, der er kompatible med den strækning, for hvilken vedkommende allerede har verificeret kompatibiliteten, hvis sådanne oplysninger foreligger. |
Grænseflade for kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning |
Oplysninger om køretøj (fra ERATV, det tekniske dossier eller anden relevant information) |
Oplysninger om strækningen fra RINF eller leveret af infrastrukturforvalteren, indtil RINF er tilgængelig |
Køretøjsniveau |
Togniveau |
Procedure for kontrol af togets kompatibilitet med den påtænkte driftsstrækning |
||||||||||||||||||||||||
Trafiklast og infrastrukturs bærevne |
Statisk akseltryk og operationel masse i følgende belastningstilfælde:
Konstruktivt bestemt maksimalhastighed Køretøjets længde Akslernes placering i enhedens længderetning (akselafstand). Kontrol af statisk kompatibilitet for godsvogne: tilladt last for forskellige strækningskategorier i henhold til TSI WAG. |
|
x |
x |
Kontrollen af statisk kompatibilitet for køretøjer og, om nødvendigt ifølge infrastrukturforvalterens oplysninger, kontrollen af dynamisk kompatibilitet for tog udføres efter den eller de procedurer eller relevante oplysninger, som infrastrukturforvalteren stiller til rådighed gennem RINF under parameter 1.1.1.1.2.4.4. For godsvogne: Kontrollen af statisk kompatibilitet udføres i overensstemmelse med følgende afsnit i EN 15528:2015: 4-7, bilag A, bilag D, eller, for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands jernbanenet, relevante nationale regler i overensstemmelse med afsnit 4.2.7.4, punkt 4), i forordning (EU) nr. 1299/2014 (1). |
||||||||||||||||||||||||
Profilbestemmelse |
Køretøjsprofil:
|
|
X |
X |
Sammenligning af de angivne referenceprofiler mellem køretøj/tog og den påtænkte strækning. I de specifikke tilfælde, der er omhandlet i TSI 1302/2014, afsnit 7.3.2.2 og TSI 1299/2014, afsnit 7.7.17.2 og 7.7.17.9, kan den specifikke procedure for kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning anvendes. Til dette formål skal infrastrukturforvalteren stille de relevante oplysninger til rådighed. Infrastrukturforvalteren skal udpege de særlige punkter, der afviger fra den angivne referenceprofil, i RINF-parametrene: 1.1.1.1.3.1.1 og 1.2.1.0.3.4. I disse tilfælde skal RINF opdateres i overensstemmelse hermed (parametrene: 1.1.1.1.3.1.2 og 1.1.1.1.3.1.3). Bemærk: Der kan være behov for yderligere drøftelser mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden med henblik på at kontrollere disse specifikke punkter. |
||||||||||||||||||||||||
Afrundingsradius |
Mindste
|
|
X |
|
Sammenligning af den angivne mindste afrundingsradius mellem køretøjet og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Togdetekteringssystemer |
Type togdetekteringssystem, som køretøjet er konstrueret til og vurderet efter |
Specifikt for det franske net:
|
X |
|
Sammenligning af den angivne type togdetekteringssystem mellem køretøjet og den påtænkte strækning. Bemærk: I forbindelse med køretøjsgodkendelsen, som er baseret på TSI'er og nationale forskrifter, verificeres den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og alle togdetekteringssystemer på nettet i anvendelsesområdet. I behørigt begrundede tilfælde (f.eks. problemer med manglende detektering af køretøjet under drift) kan test og/eller kontroller udføres efter godkendelsen af køretøjet med deltagelse af jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren. |
||||||||||||||||||||||||
Detektering af varmløbning |
Overvågning af aksellejets tilstand (detektering af varmløbning) |
Specifikt for det franske, det italienske og det svenske net:
|
X |
|
For eksisterende køretøj, der ikke er i overensstemmelse med TSI: Sammenligning af den angivne overensstemmelse for HABD-udstyr langs sporet mellem køretøjet og den påtænkte strækning, når nettet eller nettene i anvendelsesområdet består af mere end én type HABD-udstyr langs sporet. Hvis nettet eller nettene i anvendelsesområdet kun består af én type HABD-udstyr langs sporet, skal der udføres kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning. Bemærk: For køretøj, der er i overensstemmelse med TSI: Kompatibilitet med udstyr langs sporet for net i et anvendelsesområde verificeres i godkendelsesfasen. Eventuelle særlige egenskaber ved nettet skal være omfattet af et særligt tilfælde. |
||||||||||||||||||||||||
Køreegenskaber |
Kombination(er) af tilladt maksimalhastighed og maksimalt overhøjdeunderskud, til hvilket køretøjet er godkendt (det driftsområde, for hvilket køretøjet er blevet vurderet) Skinnehældning. |
|
X |
|
Sammenligning af kombinationen af maksimal hastighed, maksimalt overhøjdeunderskud og skinnehældning, for hvilket køretøjet er blevet vurderet, med de oplysninger om overhøjdeunderskud, hastighed og skinnehældning, der er anført i RINF eller givet af infrastrukturforvalteren. Hvis køretøjsegenskaberne ikke svarer til infrastrukturens egenskaber og kompatibiliteten mellem køretøjet og ruten kan være tvivlsom, skal infrastrukturforvalteren inden for en måned, gratis og i elektronisk format oplyse den præcise kombination af hastighed og overhøjdeunderskud for de specifikke steder, hvor kompatibiliteten er tvivlsom. Bemærk: Resultatet af kontrollen bør tages i betragtning af jernbanevirksomheden ved udarbejdelse af strækningsoversigten. Driftsbetingelser kan indføres som resultat af denne kontrol (f.eks. hastighedsbegrænsning for et strækningsafsnit). |
||||||||||||||||||||||||
Hjulsæt |
Akselafstand |
|
X |
|
Sammenligning af akselafstanden med sporvidden på den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Hjulsæt |
Mindste hjuldiameter i drift |
|
X |
|
Sammenligning af mindste hjuldiameter mellem køretøjet og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Hjulsæt |
Type af anlæg til skift af sporvidde, som køretøjet er konstrueret til |
|
X |
|
Sammenligning af type(r) anlæg til skift af sporvidde, som køretøjet er konstrueret til, med typerne af anlæg til skift af sporvidde på den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Mindste kurveradius |
Mindste vandrette kurveradius, som køretøjet kan køre på |
|
X |
X |
Sammenligning af mindste vandrette kurveradius mellem køretøjet og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Bremseevne |
nødbremsning og maksimal driftsbremsning. standselængde, maksimal deceleration, for belastningstilstanden »designmasse med normal nyttelast« ved den konstruktivt bestemte maksimalhastighed. Ved generel drift (*1) ud over ovennævnte data: bremseprocent (lambda) |
Hvis ja:
|
X |
X |
Ved foruddefineret oprangering (som omhandlet i afsnit 2.2.1 i TSI 1302/2014): Sammenligning af den angivne bremselængde og den maksimale togbremsning mellem rullende materiel og den påtænkte strækning for hver belastningstilstand og hver konstruktivt bestemt maksimalhastighed. Ved generel drift (*1) : Ingen specifik foreslået procedure som led i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem. |
||||||||||||||||||||||||
Bremseevne |
Varmekapacitet:
|
|
X |
|
Sammenligning af referencetilfældet for køretøjet med egenskaberne for den påtænkte strækning. Bemærk: RINF eller oplysninger fra infrastrukturforvalteren angiver sted med ændring i km. Længden af stigninger/fald kan beregnes ved at udtrække data. |
||||||||||||||||||||||||
Bremseevne |
Maksimal hældning, hvorpå enheden holdes standset alene med parkeringsbremsen (hvis køretøjet har parkeringsbremse) |
|
X |
X |
Sammenligning af den angivne maksimale længdeprofil mellem køretøjet og den påtænkte strækning. Bemærk: Resultatet af sammenligningen bør integreres i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem (f.eks. brug af supplerende midler) |
||||||||||||||||||||||||
Magnetskinnebremse |
Muligt at hindre brug af magnetskinnebremser (kun hvis der er monteret magnetskinnebremser) |
|
X |
|
Verifikation, hvis brugen af magnetskinnebremser er tilladt på den påtænkte strækning. Bemærk: Hvis magnetiske bremser tillades, skal infrastrukturforvalteren oplyse anvendelsesbetingelserne. Resultatet af kontrollen bør integreres i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem (f.eks. forbud mod brug af magnetskinnebremse på strækningsafsnittet) |
||||||||||||||||||||||||
Hvirvelstrømsbremse |
Muligt at hindre brug af hvirvelstrømsbremser (kun hvis der er monteret hvirvelstrømsbremser) |
|
X |
|
Verifikation, hvis brugen af hvirvelstrømsbremser er tilladt på den påtænkte strækning. Bemærk: Hvis hvirvelstrømsbremser tillades, skal infrastrukturforvalteren oplyse anvendelsesbetingelserne. Resultatet af kontrollen bør integreres i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem (f.eks. forbud mod brug af hvirvelstrømsbremser på strækningsafsnittet) |
||||||||||||||||||||||||
Vejrforhold |
Temperaturinterval |
|
X |
|
Sammenligning af det angivne temperaturinterval mellem køretøjet og den påtænkte strækning. Bemærk: Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal omhandle eventuelle begrænsninger, når det sammenlignede temperaturinterval afviger. |
||||||||||||||||||||||||
Vejrforhold |
Sne, is og hagl |
|
X |
|
Sammenligning af angivelsen af »Sne, is og hagl« (f.eks.) med »Vanskelige klimaforhold« på den påtænkte strækning. Bemærk: Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal omhandle mulige begrænsninger. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalter skal sammen udpege mulige begrænsninger. |
||||||||||||||||||||||||
Spænding og frekvens |
Energiforsyningssystem:
|
Specifikke tilfælde omhandlet i TSI ENE 1301/2014, afsnit 7.4.2.2.1:
|
X |
|
Sammenligning af den angivne spænding mellem køretøj og kørestrømsforsyningssystemet på den påtænkte strækning (nominel spænding og frekvens) og typen af køreledningssystemet. |
||||||||||||||||||||||||
Regenerativ bremse |
Muligt at hindre brug af regenerative bremser (kun hvis der er monteret regenerative bremser) |
|
X |
|
Verifikation, hvis brugen af regenerative bremser er tilladt på den påtænkte strækning eller under særlige forhold. Bemærk: Resultatet af kontrollen bør integreres i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem (f.eks. forbud mod brug af regenerative bremser på strækningsafsnittet) |
||||||||||||||||||||||||
Strømbegrænsende funktion |
Elektriske enheder udstyret med en effekt- eller strømbegrænsende funktion. |
|
X |
|
Verifikation, hvis den påtænkte strækning kræver, at køretøjet er udstyret med effekt- eller strømbegrænsning. Bemærk: Rullende materiel, der er i overensstemmelse med TSI'en, med større effekt end 2 MW er udstyret med en effekt- eller strømbegrænsende funktion. |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Maksimal optagen strøm ved stilstand pr. strømaftager for hvert jævnstrømssystem, som køretøjet er udstyret til |
|
X |
|
Sammenligning af det angivne maksimale strømtræk ved stilstand for hver strømaftager for hvert jævnstrømssystem og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Højde for strømaftagerens kontakt med køreledningen (over skinneoverkant) for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til |
|
X |
|
Sammenligning af højden for strømaftagerens kontakt med køreledningen for hvert energiforsyningssystem mellem køretøjet og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Strømaftagerhoved for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til |
|
X |
|
Sammenligning af strømaftagerhovedets geometri (herunder isolerende og ikke-isolerende horn til 1 950 mm) for hvert energiforsyningssystem mellem køretøjet og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Materiale for kontaktstykke til strømaftager, som køretøjet kan udstyres med, for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til |
|
X |
|
Sammenligning af kontaktstykkematerialet til strømaftageren for hvert energiforsyningssystem mellem køretøjet og den påtænkte strækning. |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Kurve for gennemsnitlig kontaktkraft |
|
X |
|
Sammenligning af den gennemsnitlige kontaktkraft mellem køretøjet og den påtænkte strækning:
Bemærk: Et køretøj, der er i overensstemmelse med TSI, er godkendt med en gennemsnitlig kontaktkraft inden for de grænseværdier, der er fastsat i EN 50367:2012, tabel 6. |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Antal strømaftagere i kontakt med køreledningen (for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til) Korteste afstand mellem to strømaftagere i kontakt med køreledningen (for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til, anføres for enkeltvis og i påkommende tilfælde sammenkoblet drift) (kun hvis antallet af hævede strømaftagere er større end én) Type køreledningssystem anvendt ved prøvning af strømaftagningsevne (for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til) (kun hvis antallet af hævede strømaftagere er større end én) |
|
X |
X |
Ved foruddefineret oprangering (som omhandlet i afsnit 2.2.1 i TSI 1302/2014): For hvert energiforsyningssystem:
Ved generel drift (*1) : Omfattet af jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem under hensyntagen til de betingelser, der er fastsat af infrastrukturforvalteren, ifølge RINF eller infrastrukturforvalterens oplysninger. Bemærk: Resultatet af sammenligningen vedrørende den korteste afstand mellem to hævede strømaftagere kan bevirke, at der i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem fastsættes driftsmæssige begrænsninger for køretøjet (f.eks. at elektriske togsæt med to hævede strømaftagere tvinges til at sænke den ene strømaftager). |
||||||||||||||||||||||||
Strømaftager |
Automatisk strømaftagersænker monteret (for hvert energiforsyningssystem, som køretøjet er udstyret til) |
|
X |
|
Verifikation, hvis den påtænkte strækning kræver, at køretøjet er udstyret med automatisk strømaftagersænker. |
||||||||||||||||||||||||
Specifikt for det franske net: faseadskillelse |
Afstand mellem førerrum og strømaftager ved modsat vendte enheder eller togsæt med motorvogn |
|
|
x |
Det verificeres, om placeringen af skilte, der angiver det sted, hvor føreren må hæve stømaftageren eller lukke ladeafbryderen igen på den eller de påtænkte strækning(er), er kompatibel med afstanden mellem førerrummet og strømaftageren ved modsat vendte enheder eller togsæt med motorvogn. Hvis dette ikke er tilfældet, skal skiltet flyttes og placeres i en tilstrækkelig afstand til at sikre, at førerne ikke hæver strømaftagerne for tidligt. |
||||||||||||||||||||||||
Tunnel |
Brandsikkerhedskategori |
|
X |
|
Sammenligning mellem køretøjets og den påtænkte stræknings brandsikkerhedskategori. |
||||||||||||||||||||||||
Toglængde |
Toglængde |
|
X |
X |
Ved fast og foruddefineret oprangering (som omhandlet i afsnit 2.2.1 i TSI 1302/2014): Sammenligning af toglængde (enkeltvis eller sammenkoblet drift) med sidesporslængde(r) og perronlængde(r) på den påtænkte strækning. Ved generel drift (*1) : Verifikation af det oprangerede togs længde med sidesporslængde(r) og perronlængde(r) på den påtænkte strækning. Bemærk: Resultatet af kontrollen bør tages i betragtning af jernbanevirksomheden i dens sikkerhedsledelsessystem. Driftsbetingelser kan indføres som resultat af denne kontrol. |
||||||||||||||||||||||||
Perronhøjde og af- og påstigning |
Perronhøjder, som køretøjet er konstrueret til |
|
X |
|
Sammenligning af perronhøjder mellem køretøjet og den påtænkte strækning. Bemærk: Resultatet af kontrollen bør tages i betragtning af jernbanevirksomheden i dens sikkerhedsledelsessystem. Driftsbetingelser kan indføres som resultat af denne kontrol. |
||||||||||||||||||||||||
ETCS |
Kompatibilitet af ETCS-system |
|
X |
|
Sammenligning af værdien for Kompatibilitet af ETCS-system i RINF er medtaget i køretøjsgodkendelsen. |
||||||||||||||||||||||||
ETCS |
Togintegritet |
|
X |
X |
Sammenligning af, om køretøjet/toget kan bekræfte togintegriteten, hvis det kræves af infrastrukturen. |
||||||||||||||||||||||||
GSM-R |
Kompatibilitet af mundtligt radiosystem |
|
X |
|
Sammenligning af værdien for Kompatibilitet af mundtligt radiosystem i RINF er medtaget i køretøjsgodkendelsen. |
||||||||||||||||||||||||
GSM-R |
Kompatibilitet af radiosystem til datakommunikation |
|
X |
|
Sammenligning af værdien for Kompatibilitet af radiosystem til datakommunikation i RINF er medtaget i køretøjsgodkendelsen. |
||||||||||||||||||||||||
GSM-R |
SIM-kort GSM-R Home Network |
|
X |
|
Sammenligning af, om SIM-kort GSM-R Home Network er medtaget på listen over GSM-R-net med roamingaftale for alle dele af strækningen. Denne sammenligning skal foretages for alle SIM-kort i køretøjet (tale og Data). |
||||||||||||||||||||||||
GSM-R |
SIM-kortunderstøttelse af gruppe-ID 555 |
|
X |
|
Tjek, at gruppe-ID 555 bruges langs sporet. Hvis dette ikke er konfigureret på toget, bør alternative driftsprocedurer fastlægges sammen med infrastrukturforvalteren. |
||||||||||||||||||||||||
Klasse B |
Eksisterende klasse B-togbeskyttelsessystem |
|
X |
|
Sammenligning af det eksisterende klasse B-togbeskyttelsessystems navn og version. |
||||||||||||||||||||||||
Klasse B |
Eksisterende klasse B-radiosystem |
|
X |
|
Sammenligning af det eksisterende klasse B-radiosystems navn og version. |
D2 Oplysninger, som infrastrukturforvalteren skal give jernbanevirksomheden til brug for strækningsoversigten
Nr. |
Strækningsoversigt |
1 |
Generel information om infrastrukturforvalteren |
1.1 |
Infrastrukturforvalterens navn |
2 |
Kort og diagrammer |
2.1 |
Kort: Skematisk oversigt med |
2.1.1 |
Strækningsafsnit |
2.1.2 |
Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter og godsterminaler) |
2.2 |
Strækningsdiagram |
2.2.1 |
Angivelse af togvejsspor (hovedspor og vigespor), dæknings- og afløbssporskifter og forbindelser til sidespor |
2.2.2 |
Vigtigste lokaliteter (stationer, rangerområder, knudepunkter, godsterminaler) og deres position i forhold til strækningen |
2.2.3 |
Placering, type og navn på alle faste signaler med relevans for tog |
2.3 |
Diagrammer over stationer/rangerområder/depoter |
2.3.1 |
Lokalitetens navn |
2.3.2 |
Type lokalitet: passagerterminal, godsterminal, rangerområde og depot |
2.3.3 |
Placering, type og identifikation af faste signaler, der beskytter farepunkter |
2.3.4 |
Identifikation af og plan over sporene, inklusive sporskifter |
2.3.5 |
Identifikation af perroner |
2.3.6 |
Perronlængde |
2.3.7 |
Perronhøjde |
2.3.8 |
Kurveradius for perroner |
2.3.9 |
Identifikation af vigespor |
2.3.10 |
Andre anlæg |
3 |
Information om de enkelte strækningsafsnit |
3.1 |
Generelle karakteristika |
3.1.1 |
Strækningsafsnit endestation 1 |
3.1.2 |
Strækningsafsnit endestation 2 |
3.1.3 |
Afstandsangivelser langs strækningen (hyppighed, udseende og placering) |
3.1.4 |
Tilladt maksimalhastighed for de enkelte spor og eventuelle andre hastighedsgrænser for visse togtyper |
3.1.5 |
Andre oplysninger, som lokomotivføreren skal være opmærksom på |
3.1.6 |
Særlige geografiske oplysninger om den lokale infrastruktur |
3.1.7 |
Midler til kommunikation med trafikstyringen/kontrolcentret under normale og uregelmæssige driftsforhold samt i nødsituationer |
3.2 |
Særlige tekniske karakteristika |
3.2.1 |
Hældningsgrad |
3.2.2 |
Hældningens placering |
3.2.3. |
Tunneller: beliggenhed, navn og længde med særlige oplysninger om eksempelvis nødfortove og sikre nødudgange samt angivelse af sikre områder, hvor evakuering af passagerer kan finde sted; brandsikkerhedskategori |
3.2.4 |
Områder, hvor der ikke må standses: identifikation, stedsangivelse og type |
3.2.5 |
Arbejdsrisici — steder, hvor det er farligt for lokomotivføreren at stige ud |
3.2.6 |
Stedsangivelse for områder, der er udpeget til afprøvning af et eventuelt sandingsudstyr |
3.2.7 |
Type af signalsystem og dertil svarende trafikafvikling (dobbeltspor, vekselspor, venstre- eller højrekørsel osv.) |
3.2.8 |
Type radioudstyr til kommunikation mellem infrastruktur og tog. |
3.3 |
Delsystemet Energi |
3.3.1 |
Energiforsyningssystem (spænding og frekvens) |
3.3.2 |
Maksimal togstrøm |
3.3.3 |
Begrænsning i strømtræk fra specifikke elektriske trækkraftenheder. |
3.3.4 |
Begrænsning ved kørsel med flere strømaftagere (strømaftagernes indbyrdes afstand) |
3.3.5 |
Placering af neutralsektioner |
3.3.6 |
Stedsangivelse for områder, der skal passeres med sænkede strømaftagere. |
3.3.7 |
Betingelser, der gælder for brug af regenerativ bremsning |
3.3.8 |
Maksimalt strømtræk ved stilstand for hver strømaftager |
3.4 |
Delsystemet Togkontrol og kommunikation |
3.4.1 |
Behov for mere end et system, der er aktivt på samme tid |
3.4.2 |
Særlige betingelser for skift mellem forskellige klasse B-systemer til togkontrol og varsling |
3.4.3 |
Særlige tekniske betingelser, der kræves for at kunne skifte mellem ERTMS/ETCS og klasse B-systemer |
3.4.4 |
Særlige anvisninger (stedsangivelse) om skift mellem forskellige radiosystemer |
3.4.5 |
Tilladelse til at anvende hvirvelstrømsbremser |
3.4.6 |
Tilladelse til at anvende magnetskinnebremser |
3.5 |
Delsystemet Drift og trafikstyring |
3.5.1 |
Driftssprog |
(*1) Generel drift: En enhed er konstrueret til generel drift, når enheden forudsættes sammenkoblet med en eller flere andre enheder i en oprangering, der ikke er fastlagt i projekteringsfasen.
(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i EU's jernbanenet (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 179).
Tillæg E
Sprog og kommunikationsniveau
Mundtlige sprogfærdigheder kan inddeles i fem niveauer:
Niveau |
Beskrivelse |
||||||||||
5 |
|
||||||||||
4 |
|
||||||||||
3 |
|
||||||||||
2 |
|
||||||||||
1 |
|
Tillæg F
Minimumskrav til faglige kvalifikationer med henblik på opgaver i forbindelse med »ledsagelse af tog«
1. Generelle krav
a) |
Dette tillæg, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante for de opgaver, der er forbundet med at ledsage et tog på banenettet. |
b) |
Ved »faglig kvalifikation« forstås i denne forordning elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre sine opgaver. |
c) |
Regler og procedurer finder anvendelse på de opgaver, der udføres, og på de personer, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed. |
2. Faglig viden
Enhver godkendelse kræver, at en indledende eksamen er bestået, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i punkt 4.6.
2.1. Generel faglig viden
a) |
De principper i organisationens sikkerhedsledelsessystem, der er relevante for opgaverne. |
b) |
Roller og ansvarsområder for hovedaktører, som medvirker i togdriften. |
c) |
Generelle betingelser i tilknytning til passagerernes eller godsets sikkerhed og sikkerheden for personer på eller omkring sporet. |
d) |
Arbejdsmiljøvilkår. |
e) |
Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed. |
f) |
Personlig sikkerhed, også når toget forlades på eller ved trafikerede spor. |
2.2. Kendskab til de driftsregler og sikkerhedssystemer, der er relevante for opgaverne
a) |
Driftsregler og sikkerhedsbestemmelser. |
b) |
Relevante aspekter af delsystemet Togkontrol og kommunikation. |
c) |
Formaliseret meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr. |
2.3. Kendskab til det rullende materiel
a) |
Udstyr i passagerkøretøjer. |
b) |
Tilstrækkelig viden om sikkerhedskritiske opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til rullende materiel. |
2.4. Strækningskendskab
a) |
Relevante driftsregler (såsom procedurer for trafikdisponering) på de enkelte lokaliteter (udstyr på stationerne, signaler osv.). |
b) |
Af- og påstigningsstationer. |
c) |
Lokale drifts- eller beredskabsforanstaltninger, der er specifikke for kørestrækningens afsnit. |
2.5. Viden om passagersikkerhed
Uddannelsen i passagersikkerhed skal mindst omfatte følgende:
a) |
Principper for varetagelse af passagerernes sikkerhed:
|
b) |
Principper for kommunikation:
|
c) |
Adfærdsmæssige kvalifikationer:
|
3. Evnen til at anvende denne viden i praksis
For at kunne anvende denne viden under normale og uregelmæssige driftsforhold samt i nødsituationer skal personalet være fuldt bekendt med:
— |
metoder og principper for anvendelse af reglerne og procedurerne |
— |
proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne, rullende materiel og andet sikkerhedsrelateret udstyr. |
Personalet skal især beherske:
a) |
Kontroller før afgang, herunder bremseprøve og om nødvendigt korrekt lukning af dørene. |
b) |
Afgangsproceduren. |
c) |
Uregelmæssig drift. |
d) |
Vurdering af omfanget af en defekt i passagerafsnittet, og hvordan der skal reageres i henhold til regler og procedurer. |
e) |
Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller som bistand til lokomotivføreren. |
f) |
Kommunikation med infrastrukturforvalterens personale, mens der ydes bistand til lokomotivføreren. |
g) |
Indberetning af alle usædvanlige hændelser i tilknytning til togdriften, det rullende materiels tilstand og passagersikkerheden. Hvis det kræves, skal disse indberetninger ske skriftligt på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt. |
Tillæg G
Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog
1. Generelle krav
a) |
Dette tillæg, der skal læses sammen med punkt 4.6, indeholder en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal klargøre et tog på nettet. |
b) |
Ved »faglig kvalifikation« forstås i denne forordning elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre sine opgaver. |
c) |
Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed. |
2. Faglig viden
Enhver godkendelse kræver, at en indledende eksamen er bestået, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i punkt 4.6.
2.1. Generel faglig viden
a) |
De principper i organisationens sikkerhedsledelsessystem, der er relevante for opgaven. |
b) |
Roller og ansvarsområder for hovedaktører, som medvirker i togdriften. |
c) |
Generelle betingelser vedrørende passagernes og/eller godsets sikkerhed, herunder transport af farligt gods eller en usædvanlig transport. |
d) |
Vurdering af faremomenter og navnlig af risici i forbindelse med jernbanedrift og kørestrømsanlæg. |
e) |
Arbejdsmiljøvilkår. |
f) |
Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed. |
g) |
Personsikkerhed, når man opholder sig på eller i nærheden af jernbanespor. |
h) |
Kommunikationsprincipper og formaliseret meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr. |
2.2. Kendskab til de driftsregler og sikkerhedssystemer, der er relevante for opgaven
a) |
Togenes drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. |
b) |
Trafikale procedurer på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationer/depoter/rangerområder) og sikkerhedsbestemmelser. |
c) |
Lokale driftsforanstaltninger. |
2.3. Kendskab til togets udstyr
a) |
Funktion og brug af udstyr i køretøjer. |
b) |
Identifikation og tilrettelæggelse af tekniske tilsyn. |
c) |
Tilstrækkelig viden om sikkerhedskritiske opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til rullende materiel. |
3. Evnen til at anvende denne viden i praksis
For at kunne anvende denne viden under normale og uregelmæssige driftsforhold samt i nødsituationer skal personalet være fuldt bekendt med:
— |
metoder og principper for anvendelse af reglerne og procedurerne |
— |
proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne, rullende materiel og andet sikkerhedsrelateret udstyr. |
Hertil hører især følgende:
a) |
Anvendelse af oprangeringsregler, bremseregler for tog, læsseregler for tog osv. for at sikre, at toget er i driftsklar stand. |
b) |
Forståelse af signaturer og mærkninger på køretøjerne. |
c) |
Procedure for bestemmelse af togdata og af, hvordan de formidles. |
d) |
Kommunikation med togets personale. |
e) |
Kommunikation med det personale, der har ansvaret for trafikstyringen. |
f) |
Uregelmæssig drift, især når den påvirker klargøringen af togene. |
g) |
Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller lokale foranstaltninger på det pågældende sted. |
h) |
Foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med hændelser, der omfatter fragt af farligt gods (når det er relevant). |
Tillæg H
Det europæiske køretøjsnummer og den dertil knyttede litrering på vognkassen
1. GENERELLE BESTEMMELSER OM DET EUROPÆISKE KØRETØJSNUMMER
Det europæiske køretøjsnummer (EVN) tildeles i overensstemmelse med tillæg 6 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 (1).
EVN ændres i overensstemmelse med punkt 3.2.2.8 i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614.
EVN kan ændres efter anmodning fra ihændehaveren, jf. punkt 3.2.2.9 i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614.
2. GENERELLE RETNINGSLINJER FOR EKSTERN MÆRKNING
De store bogstaver og tal, der udgør mærkningen, skal være mindst 80 mm høje og med typer uden seriffer af ensartet kvalitet. En mindre højde må kun benyttes, når der ikke er andre muligheder end at anbringe mærkningen på længdedrageren.
Mærkningen anbringes højst 2 m over skinneoverkant.
Ihændehaveren kan anbringe sin egen nummermærkning (normalt bestående af løbenummerets tal suppleret med en alfabetisk kode) med typer, der er større end det europæiske køretøjsnummer, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med driften. Ihændehaveren kan selv bestemme, hvor hans eget nummer skal anbringes, men det skal altid være nemt at skelne det europæiske køretøjsnummer fra ihændehaverens egen nummermærkning.
3. GODSVOGNE
Mærkningen skal anbringes på vognkassen på følgende måde:
7369 553 -4 Zcs |
0691 235 -2 Tanoos |
4796 100 -8 Slpss |
Forklaring på eksemplerne:
|
D og NL er landekoden for den medlemsstat, hvor køretøjerne er registreret, jf. afgørelse (EU) 2018/1614, tillæg 6, del 4. |
|
RFC, DB og ACTS er ihændehaveridentifikationsmærket, jf. afgørelse (EU) 2018/1614, tillæg 6, del 1. |
Når der er tale om godsvogne, hvis vognkasse ikke har et areal, der er stort nok til denne form for mærkning, navnlig når der er tale om flade vogne, skal mærkningen anbringes som følger:
01. 87 |
3320 644 -7 |
|
TEN |
F-SNCF |
Ks |
Når et eller flere underlitra med en national definition er anbragt på vognen, skal denne mærkning angives efter den internationale litrering og adskilles fra denne med en bindestreg på følgende måde:
01. 87 |
3320 644 -7 |
|
TEN |
F-SNCF |
Ks-xy |
4. PERSONVOGNE OG TILSVARENDE KØRETØJER UDEN TRÆKKRAFT
Nummeret skal anbringes på begge sider af køretøjet på følgende måde:
F-SNCF |
61 87 20 – 72 021 – 7 |
|
B10 tu |
Mærkningen af det land, hvor køretøjet er grundregistreret, og af de tekniske karakteristika anbringes direkte foran, bagved eller under det tolvcifrede køretøjsnummer.
Når der er tale om styrevogne, skal det europæiske køretøjsnummer også anbringes inde i førerrummet.
5. LOKOMOTIVER, MOTORVOGNE OG SPECIALKØRETØJER
Det europæiske køretøjsnummer skal anbringes på begge sider af trækkraftenheden på følgende måde:
92 10 1108 062-6
Det europæiske køretøjsnummer anbringes ligeledes inde i førerrummene.
6. ALFABETISK MÆRKNING AF EVNE TIL INTEROPERABILITET
»TEN«: Køretøj, som har en tilladelse, der er gyldig i alle medlemsstater.
»PPV/PPW«: Køretøj, der opfylder PPV/PPW-aftalen eller PGW-aftalen (i OSJD-landene), (originalsprog: PPV/PPW: ППВ (Правила пользования вагонами в международном сообщении); PGW: Правила Пользования Грузовыми Вагонами)
Køretøjer, som har en tilladelse, der er gyldig i et anvendelsesområde, der ikke dækker alle medlemsstater, skal mærkes med de medlemsstater, hvor tilladelsen er gyldig. Denne mærkning skal være i overensstemmelse med en af følgende tegninger, hvor D står for den medlemsstat, der har givet den første tilladelse (i eksemplet: Tyskland), og F for den næste medlemsstat, der har givet tilladelse (i eksemplet: Frankrig). Medlemsstaterne anføres med de landekoder, der er opført i afgørelse (EU) 2018/1614, tillæg 6, del 4.
(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53).
Tillæg I
Liste over områder, for hvilke nationale forskrifter fortsat kan finde anvendelse i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/798
1. OMRÅDER FOR NATIONALE FORSKRIFTER
|
Rangering |
|
Signalforskrifter Forskrifter vedrørende den driftsmæssige anvendelse af det nationale signalsystem |
|
Maksimale hastigheder under uregelmæssige forhold, herunder kørsel på sigt |
|
Kørsel med forsigtighed |
|
Lokal driftsregel Vedrørende specifikke lokale forhold, hvor der kan være behov for yderligere oplysninger. Dette er begrænset til krav, der ikke er omfattet af denne forordning |
|
Drift under anlægsarbejde |
|
Sikker drift af testtog |
|
Kendings- og slutsignal — kendingssignal (se punkt 4.2.2.1.2) Eksisterende køretøjer, der ikke er i overensstemmelse med TSI |
|
Håndtering af nødsituationer og beredskab (se punkt 4.2.3.7) Lokale/nationale myndigheders og beredskabstjenesters rolle Indberetning af ulykker og hændelser: nationale instrukser om indberetning til myndighederne |
|
Terminologi for sikkerhedsrelateret kommunikation (se tillæg C) Nationale driftsinstrukser |
|
Krav til strækningskendskab i henhold til den nationale gennemførelse af direktiv 2007/59/EF (direktivet om lokomotivførere) |
2. LISTE OVER UDESTÅENDE PUNKTER
|
Usædvanlige transporter |
|
Køreplan (se punkt 4.2.1.2.3) Yderligere oplysninger |
|
Registrering af overvågningsdata uden for toget (se punkt 4.2.3.5.1) Yderligere oplysninger |
|
Registrering af overvågningsdata i toget (se punkt 4.2.3.5.2) Yderligere oplysninger |
|
Faglige kompetencer (se punkt 4.6)
|
|
Sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser (se punkt 4.7).
|
|
Fælles driftsprincipper og -regler (se punkt 4.4 og tillæg B)
|
|
Terminologi for sikkerhedsrelateret kommunikation (se tillæg C) Yderligere termer |
|
Drift i lange tunneler (se 4.3.5) Yderligere oplysninger |
Tillæg J
Ordliste
Definitionerne i denne ordliste henviser til anvendelsen af udtryk i denne forordning.
I denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv (EU) 2016/797 og i punkt 2.2 i TSI'en om lokomotiver og rullende materiel til passagertog anvendelse.
Udtryk |
Definition |
||||||||||
Ulykke |
Som defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2016/798. |
||||||||||
Trafikstyring |
Betjening af udstyr i fjernstyringscentraler, kørestrømscentraler og driftscentraler, der giver tilladelse til togkørsel. Dette omfatter ikke personale ansat af jernbanevirksomheden, som har ansvaret for forvaltning af ressourcerne, som f.eks. togets personale eller rullende materiel. |
||||||||||
Kompetence |
De kvalifikationer og den erfaring, der er nødvendig for, at den pågældende opgave kan udføres på en sikker og pålidelig måde. Erfaring kan opnås ved oplæring. |
||||||||||
Farligt gods |
Som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods (1). |
||||||||||
Uregelmæssig drift |
Drift som følge af en uforudset hændelse, der forhindrer normal togdrift. |
||||||||||
Afgangsprocedure |
Se færdigmelding til lokomotivføreren. |
||||||||||
Lokomotivfører |
Som defineret i artikel 3 i direktiv 2007/59/EF. |
||||||||||
Nødopkald |
Opkald etableret i visse farlige situationer for at advare alle tog/rangertræk i et afgrænset område. |
||||||||||
Endepunkt for en tilladelse til at køre passeret uden tilladelse |
Et endepunkt for køretilladelse passeret uden tilladelse er et tilfælde, hvor et tog fortsætter efter endepunktet for køretilladelse under følgende omstændigheder:
Dette omfatter køretilladelse som beskrevet i ETCS og køretilladelse omfattet af instrukser/signaler. Tilfælde, hvor køretøjer uden tilkoblet trækkraftenhed eller et ubemandet tog kører forbi et stopsignal, er ikke omfattet af denne definition. |
||||||||||
Europæisk instruks |
En harmoniseret driftsinstruks, der meddeler samme indhold til lokomotivførere i hele Unionen, således at de kan reagere på samme måde i en tilsvarende situation. |
||||||||||
Evakuering |
Evakuering af et tog er, når alle passagerer får påbud om at forlade toget og gå ud på infrastrukturen under togpersonalets opsyn. Togpersonalet skal have bekræftet med trafiklederen eller andet ansvarligt personale hos infrastrukturforvalteren, at dette er sikkert. |
||||||||||
Usædvanlige transporter |
Et transporteret køretøj og/eller en transporteret last, der på grund af sin konstruktion/udformning, størrelse eller vægt ikke opfylder parametrene for strækningen og kræver en særlig tilladelse til transport og/eller anvendelse af særlige kørselsbetingelser på hele eller en del af turen. |
||||||||||
Sundheds- og sikkerhedsbetingelser |
I denne forordning henviser dette udtryk kun til de helbredsmæssige og psykologiske krav, der skal opfyldes for at kunne betjene de relevante elementer af delsystemet. |
||||||||||
Varmløbning |
Det, at en akselkasse eller et leje har oversteget den maksimale driftstemperatur. |
||||||||||
Hændelse |
Som defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2016/798. |
||||||||||
Togets længde |
Alle køretøjers samlede længde over puffere, herunder lokomotivet(erne). |
||||||||||
Vigespor |
Spor, der er forbundet med hovedsporet, og som benyttes til overhaling og krydsning og til henstilling af køretøjer. |
||||||||||
National instruks |
En instruks, der er fastlagt på nationalt plan eller af en infrastrukturforvalter, som omfatter situationer, der er specifikke for et klasse B-system eller overgangen mellem klasse A- og klasse B-systemer. |
||||||||||
Driftssprog |
Det eller de sprog, der er anført som driftssprog i infrastrukturforvalterens offentliggjorte netredegørelse, og som i den daglige drift anvendes til udveksling af drifts- eller sikkerhedsmeddelelser mellem infrastrukturforvalterens personale og jernbanevirksomhedens personale. |
||||||||||
Driftsinstruks |
Formel information, der udveksles mellem trafiklederen og lokomotivføreren med henblik på at sikre/fortsætte jernbanedriften i specifikke situationer. Driftsinstrukser findes på både nationalt og europæisk plan. |
||||||||||
Passager |
Person (bortset fra en ansat med specifikke opgaver på toget), der rejser med tog eller befinder sig på jernbanens ejendom før eller efter en togrejse. |
||||||||||
Resultatovervågning |
Systematisk iagttagelse og registrering af, hvordan togtrafikken og infrastrukturen fungerer med det formål at forbedre præstationerne på begge områder. |
||||||||||
Kvalifikation |
Fysisk og psykologisk egnethed og besiddelse af nødvendig viden til at udføre en opgave. |
||||||||||
Tidstro |
Kapacitet til at udveksle eller bearbejde informationer om bestemte begivenheder (såsom ankomst til en station, passage af en station eller afgang fra en station) på togrejsen, samtidig med at begivenhederne indtræffer. |
||||||||||
Rapporteringspunkt |
Et punkt i togenes køreplan, hvor der kræves indberetning af tidspunkt for ankomst, afgang eller passage. |
||||||||||
Kørestrækning |
Det eller de pågældende strækningsafsnit. |
||||||||||
Sikkerhedskritisk opgave |
Arbejde, der udføres af personale, når det kontrollerer eller påvirker et køretøjs kørsel, og som kan berøre personers sundhed og sikkerhed. |
||||||||||
Planmæssigt stop |
Stop, der er planlagt af forretnings- eller driftsmæssige årsager. |
||||||||||
Sidespor |
Ethvert spor inden for et togekspeditionssted, der ikke benyttes til togbevægelser. |
||||||||||
Trafikleder |
Person, der har ansvaret for at fastlægge togveje for tog/rangertræk og udstede instrukser til lokomotivførerne. |
||||||||||
Personale |
Ansatte, der arbejder for en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter eller deres underleverandører, og som udfører de opgaver, der er omhandlet i denne forordning. |
||||||||||
Stopvisende signal |
Ethvert signal, der ikke tillader lokomotivføreren at passere signalet. |
||||||||||
Standsningssted |
Et sted identificeret i et togs køreplan, hvor toget efter planen skal standse, normalt for at udføre en bestemt aktivitet såsom at optage eller afsætte passagerer. |
||||||||||
Køreplan |
Dokument eller system, der indeholder nærmere oplysninger om togets kørsel på en bestemt kørestrækning. |
||||||||||
Koordineringspunkt |
Et sted, der er fastsat i et togs køreplan, hvor et bestemt tidspunkt er identificeret. Dette tidspunkt kan være en ankomsttid, en afgangstid eller et tidspunkt for passage, når et tog efter planen ikke skal standse. |
||||||||||
Trækkraftenhed |
Et jernbanekøretøj, der kan bevæge sig selv og eventuelle tilkoblede køretøjer. |
||||||||||
Tog |
Et tog defineres som en eller flere trækkraftenheder med eller uden tilkoblede jernbanekøretøjer med tilgængelige togdata, der opererer mellem to eller flere definerede punkter. |
||||||||||
Færdigmelding til lokomotivføreren |
Tegn til lokomotivføreren om, at alle aktiviteterne på stationen eller i depotet er fuldført, og at det ansvarlige personale har givet tilladelse til, at toget kan køre. |
||||||||||
Togets personale |
Medlemmer af personalet om bord på et tog, som har certificeret kompetence og er udpeget af jernbanevirksomheden til at udføre specifikke opgaver på toget, f.eks. lokomotivføreren eller togføreren. |
||||||||||
Klargøring af tog |
Sikring af, at et tog er i en sådan stand, at det kan indsættes i driften, at togets udstyr fungerer efter hensigten, og at oprangeringen svarer til togets tildelte kanal. Klargøring af tog indebærer ligeledes teknisk inspektion, der udføres, inden toget indsættes i driften. |
Forkortelse |
Forklaring |
AC |
Vekselstrøm |
ATP |
Automatisk driftssikringssystem |
CCS |
Togkontrol og kommunikation |
CEN |
Den Europæiske Standardiseringsorganisation (Comité Européen de Normalisation) |
COTIF |
International overenskomst vedrørende befordring på jernbane (Convention relative aux Transports Internationaux Ferroviaires) |
dB |
Decibel |
DC |
Jævnstrøm |
DMI |
Lokomotivførerens førerrumssignal (Driver Machine Interface) |
EF |
Det Europæiske Fællesskab |
EKG |
Elektrokardiogram |
EIRENE |
European Integrated Railway Radio Enhanced Network |
EN |
Europæisk standard |
ENE |
Energi |
ERA |
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur |
ERATV |
Europæisk register over godkendte køretøjstyper (European Register of Authorised Types of Vehicles) |
ERTMS |
Europæisk system til styring af jernbanetrafik (European Rail Traffic Management System) |
ETCS |
Europæisk togkontrolsystem (European Train Control System) |
EU |
Den Europæiske Union |
FRS |
Specifikation af funktionskrav (Functional Requirements Specification) |
GSM-R |
Globalt system for mobilkommunikation — Jernbane |
IM |
Infrastrukturforvalter |
INF |
Infrastruktur |
OPE |
Drift og trafikstyring |
OSJD |
Organisationen for samarbejde mellem jernbaner |
PPV/PPW |
Russisk forkortelse for Prawila Polzowaniia Wagonami w mejdunarodnom soobqenii = Regler for anvendelse af jernbanekøretøjer i international trafik |
RINF |
Infrastrukturregister |
RST |
Rullende materiel |
JV |
Jernbanevirksomhed |
SMS |
Sikkerhedsledelsessystem (Safety Management System) |
SPAD |
Ulovlig passage af signal i stopvisende stilling (Signal Passed at Danger) |
SRS |
Specifikation af systemkrav (Safety Requirements Specification) |
TAF |
Trafiktelematik for godstrafikken (telematic applications for freight) |
TEN |
Det transeuropæiske net |
TPS |
Driftssikringssystem (Train Protection System) |
TSI |
Teknisk specifikation for interoperabilitet |
UIC |
Den Internationale Jernbaneunion (Union Internationale des Chemins de fer) |
Lokomotiver og rullende materiel til passagertog, TSI (LOC&PAS) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union |
TSI Togkontrol og kommunikation (CCS) |
Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union |
TSI Støj (NOI) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU |
TSI Godsvogne (WAG) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF. |
TSI Handicappede og bevægelseshæmmede personer (PRM) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem |
TSI Energi (ENE) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i EU's jernbanenet |
TSI Infrastruktur (INF) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem |
TSI Sikkerhed i jernbanetunneller (SRT) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1303/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for sikkerhed i jernbanetunneller i jernbanesystemet i Den Europæiske Union |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/89 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/774
af 16. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2014 for så vidt angår anvendelsen af den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel på eksisterende godsvogne
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF om ekstern støj (2) danner grundlag for at udvikle og supplere det eksisterende sæt af fællesskabsforanstaltninger vedrørende støj fra bl.a. jernbanekøretøjer. |
(2) |
Ifølge evalueringen af direktivet om ekstern støj (3) og gennemførelsesrapporten vedrørende direktivet om ekstern støj (4) udgør ekstern støj og særlig støj fra jernbaner stadig en alvorlig trussel mod menneskers sundhed. |
(3) |
Direktivet om ekstern støj gælder generelt for ruter med mere end 30 000 tog, idet godstransport og passagerbefordring betragtes under ét, men det har ved udviklingen af begrebet »strækninger med mindre støj« været nødvendigt at tage hensyn til de ruter, hvor der er en betydelig godstrafik om natten. |
(4) |
Der er risiko for, at for høje niveauer af jernbanestøj kan føre til, at nogle medlemsstater træffer ukoordinerede ensidige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger vil kunne indvirke negativt på de europæiske økonomier og resultere i omvendt trafikoverflytning fra jernbane til vej. Desuden vil sådanne foranstaltninger kunne underminere jernbanernes interoperabilitet i Unionen. Da størstedelen af godstogstrafikken i Unionen er international, er der behov for en løsning på problemet på europæisk plan. |
(5) |
Anvendelsen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel i Unionens jernbanesystem (»TSI NOI«), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 (5), på eksisterende godsvogne bør derfor mindske de maksimale støjemissionsniveauer markant. En af de mest effektive måder at mindske jernbanestøj på består i at eftermontere kompositbremseklodser på eksisterende godsvogne. Denne tekniske løsning reducerer støjen med op til 10 dB, hvilket udgør en reduktion på 50 % af den akustiske støj for mennesker. |
(6) |
Den 22. september 2017 anmodede Kommissionen Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) om at fremsætte en henstilling i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 om en revision af TSI NOI med henblik på at præcisere anvendelsen af TSI NOI på eksisterende godsvogne inden for rammerne af strategien for strækninger med mindre støj og for at tilpasse TSI NOI til direktiv (EU) 2016/797. |
(7) |
Problemet med støj fra godstog bør løses de steder, hvor der forekommer alvorlige gener og en sundhedstrussel. Derfor, og fordi godstog, der kører om natten, er til særlig gene, bør definitionen af en strækning med mindre støj formuleres med henvisning til intensiteten af godstogstrafik om natten. |
(8) |
Datoen for anvendelsen af indførelsen af strækninger med mindre støj bør fastlægges under hensyntagen til adskillige parametre, herunder fremskridtene med at eftermontere kompositbremseklodser i de forskellige medlemsstater, graden af fornyelse af godsvognsflåden, godsvognenes vedligeholdelsescyklus, produktionskapaciteten hos producenterne af kompositbremseklodser og værkstedernes disponible kapacitet. Datoen bør også afstemmes med den tilbagevendende ændring af køreplanen i henhold til bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (6). |
(9) |
Da trafikintensiteten kan være varierende, bør listen over strækninger med mindre støj ajourføres med jævne mellemrum for at tage højde for sådanne ændringer og samtidig garantere en stabil ramme for en periode på flere år. Medlemsstaterne bør derfor ajourføre listen over strækninger med mindre støj mindst hvert femte år efter den 8. december 2024. Derudover bør Kommissionen før den første ajourføring evaluere fremskridtene med at eftermontere kompositbremseklodser og virkningen på banegodssektoren af indførelsen af strækninger med mindre støj. |
(10) |
I betragtning af de betænkeligheder, som visse interesserede parter har givet udtryk for i forbindelse med drift af vogne, der er udstyret med kompositbremseklodser, under nordiske vinterforhold, bør Kommissionen med bistand fra agenturet fortsat analysere problemerne og mulige løsninger. Det bør senest i juni 2020 vurderes, om det er nødvendigt at ændre denne TSI, eventuelt i form af en fritagelse, der gør det muligt fortsat at drive et begrænset antal vogne med bremseklodser af støbejern på strækninger med mindre støj for at bevare jernbanegodstrafikken på tværs af landegrænser til og fra de berørte nordiske regioner. Ifølge de svenske myndigheder overstiger det samlede antal vogne, der anvendes til denne trafik, ikke 17 500. |
(11) |
Indførelsen af strækninger med mindre støj bør supplere andre foranstaltninger på EU-plan, som har til formål at mindske støj fra godstog, herunder finansiering af eftermontering af kompositbremseklodser under Connecting Europe-faciliteten (7), ESI-fondene (8), ordninger med støjdifferentierede sporadgangsafgifter (9) og udviklingen af nye tekniske løsninger inden for rammerne af initiativet Shift2Rail (10). |
(12) |
Med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af strækninger med mindre støj bør de respektive nationale kompetente myndigheder arbejde tæt sammen. |
(13) |
Da ændringerne har en direkte indvirkning på det sociale miljø for arbejdstagerne i sektoren og på godstransportkunderne, er arbejdsmarkedets parter og godstransportkunderne blevet hørt som krævet i artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (11). |
(14) |
I forbindelse med agenturets revision af denne TSI blev der gennemført en konsekvensanalyse i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797. |
(15) |
Den 29. maj 2018 udstedte agenturet en henstilling om ændring af TSI NOI for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne heri på eksisterende vogne. |
(16) |
Den 29. november 2018 udstedte agenturet endvidere en henstilling om ændring af TSI NOI med henblik på at tilpasse den forordning til direktiv (EU) 2016/797. |
(17) |
I henhold til Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (12) bør det i TSI'en angives, om de overensstemmelsesvurderingsorganer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, har behov for en ny bemyndigelse, og om der bør anvendes en forenklet bemyndigelsesprocedure. Ved denne forordning indføres ændringer af begrænset omfang, og det bør ikke være nødvendigt på ny at bemyndige de organer, der har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en. |
(18) |
Ved denne forordning ændres TSI NOI for at opnå yderligere interoperabilitet i Unionens jernbanesystem, forbedre og udvikle den internationale jernbanetransport, bidrage til den gradvise fuldførelse af det indre marked og supplere TSI NOI med henblik på at dække væsentlige krav. Den skaber grundlaget for at opfylde målsætningerne og de væsentlige krav i både direktiv 2008/57/EF og direktiv (EU) 2016/797. Denne forordning bør derfor finde direkte anvendelse i alle medlemsstater, herunder medlemsstater, som i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 har meddelt agenturet og Kommissionen, at de har forlænget overgangsperioden og således fortsat anvender Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (13) senest indtil den 15. juni 2020. Bemyndigede organer, der i henhold til direktiv 2008/57/EF udøver beføjelser i medlemsstater, der har forlænget overgangsperioden, bør kunne udstede en EF-verifikationsattest i henhold til denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvori de er etableret. |
(19) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 bør derfor ændres for at tilpasse denne forordning til direktiv (EU) 2016/797, anvende den på eksisterende godsvogne inden for rammerne af strategien for strækninger med mindre støj og fastsætte en procedure for vurderingen af kompositbremseklodsers akustiske præstationer. Denne procedure bør som fastsat ved denne ændring være et udestående punkt, jf. artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797. |
(20) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 1304/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Følgende indsættes som artikel 5a, 5b, 5c, 5d og 5e: »Artikel 5a Fra den 8. december 2024 må godsvogne, der falder inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 321/2013, og som ikke er omfattet af punkt 7.2.2.2 i bilaget til nærværende forordning, ikke benyttes på strækninger med mindre støj. Artikel 5b En »strækning med mindre støj« er en del af jernbaneinfrastrukturen med en længde på mindst 20 km, på hvilken det gennemsnitlige antal daglige godstog, der kører om natten, som defineret i national lovgivning til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (*1), har været højere end 12. Godstrafikken i årene 2015, 2016 og 2017 udgør grundlaget for beregningen af dette gennemsnitlige antal. Afviger godstrafikken som følge af usædvanlige omstændigheder i et givet år fra det gennemsnitlige antal med mere end 25 %, må den pågældende medlemsstat beregne det gennemsnitlige antal på grundlag af de resterende to år. Artikel 5c 1. Medlemsstaterne udpeger strækninger med mindre støj i overensstemmelse med artikel 5b og proceduren i tillæg D.1 til bilaget. De forsyner Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) med en liste over strækninger med mindre støj senest seks måneder efter datoen for denne forordnings offentliggørelse. Agenturet offentliggør disse lister på sit websted. 2. Medlemsstaterne ajourfører listen over strækninger med mindre støj mindst hvert femte år efter den 8. december 2024 i henhold til proceduren i tillæg D.2 i bilaget. Artikel 5d Senest den 31. december 2028 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af strækningerne med mindre støj, særlig for så vidt angår fremskridtene med at eftermontere kompositbremseklodser og virkningen af indførelsen af strækninger med mindre støj på den overordnede støjeksponering af befolkningen og på banegodssektorens konkurrenceevne. Artikel 5e Senest den 30. juni 2020 udarbejder Kommissionen en rapport om drift med vogne, der er udstyret med kompositbremseklodser, under nordiske vinterforhold på grundlag af dokumentation indsamlet af agenturet, de nationale sikkerhedsmyndigheder og jernbaneselskaber. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af sådanne vognes sikkerhed og bremseevne tillige med eksisterende eller potentielle operationelle og tekniske foranstaltninger, der gælder under nordiske vinterforhold. Rapporten offentliggøres. Hvis rapporten indeholder dokumentation for, at brugen af sådanne vogne under nordiske vinterforhold giver anledning til sikkerhedsproblemer, som ikke kan afhjælpes med operationelle og tekniske foranstaltninger uden alvorlige negative konsekvenser for jernbanegodstransporten, foreslår Kommissionen ændringer af denne TSI for at tage højde for disse problemer, samtidig med at godstransporten på tværs af landegrænser til og fra de berørte nordiske regioner bevares. Forslaget kan om nødvendigt omfatte en fritagelse, der åbner mulighed for fortsat drift på strækninger med mindre støj i hele Unionen af et begrænset antal vogne, der ofte anvendes til en sådan godstrafik på tværs af landegrænser, og eventuelle operationelle begrænsninger, der egner sig til at mindske påvirkningen som følge af brugen af sådanne vogne på strækninger med mindre støj, som kan forenes med formålet om at bevare ovennævnte godstrafik på tværs af landegrænser. Foretages den revision, der er beskrevet ovenfor, aflægger Kommissionen efterfølgende hvert år rapport om fremskridt angående tekniske og operationelle løsninger med hensyn til drift af godsvogne i vintervejr. Den skal indeholde et skøn over det antal vogne, som er udstyret med bremseklodser af støbejern, og som er nødvendigt for at sikre fortsat trafik over landegrænser til og fra sådanne nordiske regioner, med henblik på at bringe fritagelsen til ophør senest i 2028. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).«" |
4) |
Bilaget til forordning (EU) nr. 1304/2014 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende gennemførelsesforordning. |
Artikel 2
1. Bemyndigelser af overensstemmelsesvurderingsorganer med henblik på forordning (EU) nr. 1304/2014 forbliver gyldige på grundlag af nævnte forordning som ændret ved nærværende forordning.
2. Overensstemmelsesvurderingsorganer, der er bemyndiget i henhold til direktiv 2008/57/EF, må udstede en EF-verifikationsattest i henhold til denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvori de er etableret, i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797, dog senest indtil den 15. juni 2020.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16 maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EUT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
(3) Commission Staff Working Document Refit Evaluation of the Directive 2002/49/EC relating to the assessment and management of environmental noise (SWD(2016) 454 final).
(4) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktivet om ekstern støj i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2002/49/EF (COM(2017) 151 final).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (EUT L 347 a 20.12.2013, s. 281) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/429 af 13. marts 2015 om fastsættelse af metoderne, der skal følges, når der opkræves afgifter for omkostningerne ved støjgener (EUT L 70 af 14.3.2015, s. 36).
(10) Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 af 16. juni 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
(12) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).
BILAG
I bilaget til forordning (EU) nr. 1304/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I kapitel 1 erstattes teksten »direktiv 2008/57/EF« af »direktiv (EU) 2016/797«. |
2) |
Kapitel 1, afsnit 1.1, affattes således: »1.1. Teknisk anvendelsesområde 1.1.1. Anvendelsesområde i forbindelse med rullende materiel Denne TSI finder anvendelse på alt rullende materiel inden for anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1302/2014 (TSI'en for lokomotiver og passagertog) og forordning (EU) nr. 321/2013 (TSI'en for godsvogne). 1.1.2. Anvendelsesområde i forbindelse med trafikale driftsforhold Sammen med Kommissionens afgørelse 2012/757/EU (*1) (TSI'en for drift og trafikstyring) finder denne TSI anvendelse på driften af godsvogne, der anvendes på jernbaneinfrastruktur udpeget som »strækninger med mindre støj«. (*1) Kommissionens afgørelse 2012/757/EU af 14. november 2012 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ændring af beslutning 2007/756/EF (EUT L 345 af 15.12.2012, s. 1).«" |
3) |
Kapitel 2 affattes således: »2. DEFINITION AF DELSYSTEMET En »enhed« betegner rullende materiel, der er omfattet af denne TSI og dermed skal gennemgå EF-verifikation. Kapitel 2 i bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014 og kapitel 2 i bilaget til forordning (EU) nr. 321/2013 beskriver, hvad en enhed kan bestå af. Kravene i denne TSI gælder for følgende kategorier af rullende materiel, der er fastlagt i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2:
|
4) |
Kapitel 3 affattes således: »3. VÆSENTLIGE KRAV Alle grundparametre i denne TSI skal være knyttet til mindst et af de væsentlige krav i bilag III til direktiv (EU) 2016/797. Tabel 1 viser forholdet mellem grundparametre og væsentlige krav. Tabel 1 Forholdet mellem grundparametrene og de væsentlige krav
|
5) |
Kapitel 4 ændres således:
|
6) |
I kapitel 6 »Overensstemmelsesvurdering og EF-verifikation«, punkt 6.2.2.3.2.1 »Eldrevne togsæt, dieseldrevne togsæt, lokomotiver og personvogne« og 6.2.2.3.2.2 »Godsvogne«, ændres teksten »Vtest« til »vtest« (fire tilfælde). |
7) |
I kapitel 7 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I tillæg A »Udestående punkter« erstattes teksten »Der er ingen udestående punkter i denne TSI« af følgende tabel:
|
9) |
Som tillæg D, E og F tilføjes: »Tillæg D Strækninger med mindre støj D.1. Fastlæggelse af strækninger med mindre støj I henhold til denne forordnings artikel 5c, stk. 1, forsyner medlemsstaterne Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) med en liste over strækninger med mindre støj i et format, der gør det muligt for brugerne at udføre yderligere behandling med IT-værktøjer. Listen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
Listen skal fremsendes ved brug af nedenstående skema:
Desuden kan medlemsstaterne på frivillig basis fremsende kort over strækninger med mindre støj. Alle lister og kort offentliggøres på agenturets websted (http://www.era.europa.eu) senest 9 måneder efter 27.5.2019. Senest samme dato underretter agenturet Kommissionen om de fremsendte lister og kort over strækninger med mindre støj. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom gennem det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797. D.2. Ajourføring af strækninger med mindre støj De godstrafikdata, der anvendes til ajourføring af strækninger med mindre støj i henhold til denne forordnings artikel 5c, stk. 2, skal henvise til de seneste tre år forud for ajourføringen, for hvilke der er tilgængelige data. Afviger godstrafikken som følge af usædvanlige omstændigheder i et givet år fra det gennemsnitlige antal med mere end 25 %, må den pågældende medlemsstat beregne det gennemsnitlige antal på grundlag af de resterende to år. Medlemsstaterne forsyner agenturet med de ajourførte strækninger med mindre støj. De strækninger, der er udpeget som strækninger med mindre støj, vil fortsat være det efter ajourføringen, medmindre trafikmængden er faldet med mere end 50 % i løbet af den pågældende periode, og det gennemsnitlige antal godstog pr. dag, der benyttes om natten, er lavere end 12. For så vidt angår nye og opgraderede strækninger udpeges disse som strækninger med mindre støj på grundlag af den forventede trafikmængde. Agenturet offentliggør de ajourførte strækninger med mindre støj på sit websted (http://www.era.europa.eu) senest tre måneder efter modtagelsen, og de anvendes fra den næste ændring af køreplanen i december, der finder sted mindst et år efter offentliggørelsen. Agenturet underretter Kommissionen om alle ændringer af strækninger med mindre støj. Kommissionen underretter medlemsstaterne om disse ændringer gennem det udvalg, der er omhandlet i artikel 51 i direktiv (EU) 2016/797. Tillæg E Historiske kompositbremseklodser E.1. Historiske kompositbremseklodser til international brug Eksisterende godsvogne, der er udstyret med bremseklodser, som er anført nedenfor, må anvendes på strækninger med mindre støj inden for deres anvendelsesområde indtil den relevante dato, der er fastsat i tillæg N til UIC 541-4.
Vogne udstyret med historiske kompositbremseklodser, som ikke er anført i ovenstående tabel, men som allerede er godkendt til international trafik i henhold til bestemmelserne i afgørelse 2004/446/EF eller afgørelse 2006/861/EF, kan stadig benyttes uden tidsbegrænsning inden for det anvendelsesområde, der er omfattet af deres godkendelse. E.2. Historiske kompositbremseklodser til national brug Eksisterende godsvogne, der er udstyret med nedennævnte bremseklodser, må kun anvendes på jernbanenet, herunder strækninger med mindre støj, i de pågældende medlemsstater inden for deres anvendelsesområde.
Tillæg F Vurdering af bremseklodsers akustiske ydeevne Formålet med denne procedure er at påvise kompositbremseklodsers akustiske ydeevne som interoperabilitetskomponenter. Denne procedure er et udestående punkt i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797. (*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU af 26. november 2014 om de fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 489)." |
(*1) Kommissionens afgørelse 2012/757/EU af 14. november 2012 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ændring af beslutning 2007/756/EF (EUT L 345 af 15.12.2012, s. 1).«
(*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU af 26. november 2014 om de fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 489).«
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/103 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/775
af 16. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 454/2011 for så vidt angår ændringshåndtering
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (2) skal Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) rette henstillinger til Kommissionen om de tekniske specifikationer for interoperabilitet (»TSI'er«) og revisionen af disse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797 og sikre, at TSI'erne er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav. |
(2) |
Ifølge artikel 14 i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (3) skal afsnit 7.5 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (4) (TSI TAP) ændres med henblik på at specificere den ændrede procedure for ændringshåndtering for TSI TAP. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2016/796 er der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at forelægge et forslag til henstilling vedrørende ændringerne af afsnit 7.5 i TSI TAP. |
(4) |
Den 20. april 2018 forelagde agenturet en henstilling til Kommissionen om revision af afsnit 7.5 i forordning (EU) nr. 454/2011 (TSI TAP). |
(5) |
Afsnit 7.5 i bilag I til forordning (EU) nr. 454/2011 vedrørende TSI TAP bør derfor ændres. |
(6) |
Listen over relevante tekniske dokumenter omhandlet i TSI TAP bør ajourføres. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Afsnit 7.5 i bilag I til forordning (EU) nr. 454/2011 (TSI TAP) erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
Bilag III til forordning (EU) nr. 454/2011 affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af15.8.2017, s. 5).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).
BILAG I
Afsnit 7.5 i bilag I til forordning (EU) nr. 454/2011 affattes således:
»7.5. Ændringshåndtering
7.5.1. Ændringshåndteringsprocessen
Der skal tilrettelægges procedurer for ændringshåndtering, som sikrer, at omkostningerne og fordelene ved ændringerne analyseres grundigt, og at ændringerne gennemføres på en kontrolleret måde. Disse procedurer skal fastlægges, iværksættes, understøttes og administreres af agenturet, og de skal omfatte følgende elementer:
— |
en beskrivelse af, hvad der nødvendiggør ændringen på det tekniske plan |
— |
en angivelse af, hvem der er ansvarlig for at gennemføre ændringerne |
— |
en valideringsprocedure for de ændringer, der skal gennemføres |
— |
en politik for ændringshåndtering, frigivelse, overgang og implementering |
— |
en definition af ansvarsfordelingen for forvaltning af de detaljerede specifikationer og for både kvalitetssikringen og konfigurationsstyringen. |
Ændringsstyringsorganet skal sammensættes af agenturet, jernbanesektorens repræsentative organer, et repræsentationsorgan for billetforhandlerne, et repræsentationsorgan for passagererne og medlemsstaterne. Med en sådan tilknytning af parterne skal det sikres, at de ændringer, der skal foretages, sættes i perspektiv, og at der foretages en helhedsvurdering af deres konsekvenser. Ændringsstyringsorganet skal på et tidspunkt indordnes under agenturet.
7.5.2. Særlig ændringshåndteringsproces for de dokumenter, der er opført i bilag III til denne forordning
For de dokumenter, der er anført i bilag III til denne forordning, skal ændringsstyringen fastlægges af agenturet efter følgende kriterier:
1. |
Anmodninger om ændringer, der berører dokumenterne, forelægges enten via medlemsstaterne eller via jernbanesektorens repræsentative organer på europæisk niveau, jf. artikel 38, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (*1), eller billetforhandlernes repræsentationsorgan eller via Den Internationale Jernbaneunion (UIC), når det drejer sig om rettelser af fejl i forbindelse med specifikationer oprindeligt udarbejdet af UIC, eller via styregruppen for TSI TAP. |
2. |
Agenturet indsamler og opbevarer ændringsanmodningerne. |
3. |
Agenturet forelægger ændringsanmodningerne for den særlige arbejdsgruppe under Jernbaneagenturet, som vurderer dem og efter omstændighederne udarbejder et forslag ledsaget af en økonomisk vurdering. |
4. |
Derefter forelægger agenturet hver ændringsanmodning og det tilhørende forslag for ændringsstyringsorganet, som afgør, om ændringsanmodningen skal valideres eller udsættes. |
5. |
Valideres ændringsanmodningen ikke, skal agenturet sende enten begrundelsen for afvisningen eller en anmodning om supplerende oplysninger om udkastet til ændringsanmodning tilbage til den anmodende part. |
6. |
Hvis ændringsanmodningen valideres, skal det tekniske dokument ændres. |
7. |
Kan der ikke opnås enighed om validering af en ændringsanmodning, skal agenturet forelægge Kommissionen en henstilling om ajourføring af de dokumenter, som er anført i bilag III, sammen med udkastet til ny version af dokumentet, ændringsanmodningerne og agenturets økonomiske vurdering og skal desuden gøre disse dokumenter tilgængelige på sit websted. |
8. |
Den nye version af det tekniske dokument med de validerede ændringsanmodninger skal gøres tilgængelig på agenturets websted. Agenturet vil holde medlemsstaterne underrettet via det udvalg, der er omhandlet i direktiv 2008/57/EF, artikel 29, stk. 1. |
9. |
Gør en anmodning om ændring det påkrævet at ændre den juridiske tekst i TSI TAP, skal agenturet fremsende en forespørgsel til Europa-Kommissionen med henblik på at anmode om en revision af TSI TAP og/eller anmode om en teknisk udtalelse fra agenturet |
Når ændringsstyringen berører elementer, der er i almindelig brug i forbindelse med TSI'en om Trafiktelematik for godstrafikken, skal ændringerne foretages på en sådan måde, at de fortsat stemmer overens med den gennemførte TSI om Trafiktelematik for godstrafikken, for at der kan opnås optimale synergivirkninger.
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).««
BILAG II
Bilag III til forordning (EU) nr. 454/2011 erstattes af følgende:
»BILAG III
Liste over tekniske dokumenter
Nr. |
Henvisning |
Titel |
1 |
B.1 |
Computergenerering og -udveksling af tarifdata, der forudsættes anvendt ved internationale salg eller udlandssalg — NRT-billetter |
2 |
B.2 |
Computergenerering og -udveksling af tarifdata, der forudsættes anvendt ved internationale salg eller udlandssalg — IRT-billetter (med integreret pladsreservation) |
3 |
B.3 |
Computergenerering og -udveksling af tarifdata, der forudsættes anvendt ved internationale salg eller udlandssalg — Særtilbud |
4 |
B.4 |
Implementeringsvejledning for EDIFACT-meddelelser om udveksling af køreplansdata |
5 |
B.5 |
Elektronisk reservation af sidde-/ligge-/sovevognspladser og elektronisk tilvejebringelse af rejsehjemmel — Udveksling af meddelelser |
6 |
B.6 |
Elektronisk reservation af sidde-/ligge-/sovevognspladser og elektronisk tilvejebringelse af transportdokumenter (RCT2-standarder) |
7 |
B.7 |
International jernbanebillet til udprintning hjemme |
8 |
B.8 |
Numerisk standardkodning for jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder, der er involveret i jernbanetransportkæder |
9 |
B.9 |
Numerisk standardkodning af lokaliteter |
10 |
B.10 |
Elektronisk reservation af assistance til bevægelseshæmmede — Udveksling af meddelelser |
12 |
B.30 |
Oversigt — katalog over meddelelser/datasæt til brug for jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres kommunikation om TSI'en om Trafiktelematik for persontrafikken |
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/108 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/776
af 16. maj 2019
om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og artikel 48, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (2) skal Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) rette henstillinger til Kommissionen vedrørende de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) og deres revision og sørge for, at TSI'erne er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav. |
(2) |
TSI'er bør ændres med henblik på at angive, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, især ved opgradering og fornyelse, og angive, hvilke parametre for køretøjerne og de faste delsystemer jernbanevirksomheden skal kontrollere for at sikre kompatibilitet mellem køretøjerne og de strækninger, de skal køre på, og hvilke fremgangsmåder der skal følges under denne kontrol, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet. |
(3) |
I Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (3) fastsættes de specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af TSI'er. Den 22. september 2017 anmodede Kommissionen agenturet om at udarbejde henstillinger vedrørende gennemførelsen af en række af disse mål. |
(4) |
Ifølge afgørelse (EU) 2017/1474 bør TSI'erne revideres med henblik på at tage hensyn til udviklingen i Unionens jernbanesystem og de dertil knyttede forsknings- og innovationsaktiviteter og opdatere henvisninger til standarder. |
(5) |
TSI'erne bør desuden revideres med henblik på at færdiggøre de resterende udestående punkter. De udestående punkter med hensyn til kravene til konstruktion af spor, som er kompatible med anvendelsen af hvirvelstrømsbremser, og mindsteværdien for trafikkoder bør færdiggøres i Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 (4). De udestående punkter med hensyn til specifikationerne vedrørende aerodynamiske virkninger, passiv sikkerhed og variable sporviddesystemer og bremsesystemer bør færdiggøres i Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 (5). De udestående punkter med hensyn til specifikationerne vedrørende prøvningsforholdene for prøvning på spor og forskellige sporviddesystemer bør færdiggøres i Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 (6). |
(6) |
I afgørelse (EU) 2017/1474 fastsættes der også specifikke mål, der gælder for TSI'en for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel og TSI'en for godsvogne i delsystemet Rullende materiel. Især bestemmelserne om systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder bør revideres, og adgang til personvogne, godkendelse af passagerkøretøjer i store anvendelsesområder og oprangeringen af persontog bør lettes. |
(7) |
Visse komponenter, hvor en enkelt fejl potentielt direkte kan føre til en alvorlig ulykke, er kritiske for jernbanesystemets sikkerhed og bør mærkes som »sikkerhedskritisk« i hvert enkelt tilfælde. Fabrikanten bør identificere sikkerhedskritiske komponenter i køretøjets vedligeholdelsesmanual. |
(8) |
Investeringer i fast og mobilt udstyr bør beskyttes ved at sikre ERTMS-specifikationernes kompatibilitet og stabilitet, give retlig og teknisk sikkerhed for, at en mobil enhed, der overholder baseline 3 af ERTMS, kan køre forsvarligt på en strækning, der er i overensstemmelse med ERTMS, med et acceptabelt ydeevneniveau. Af hensyn til muligheden for at følge med den tekniske udvikling og for at tilskynde til modernisering som f.eks. nye funktioner i ERTMS (såkaldte »game changers«) bør deres implementering tillades på visse betingelser som angivet i agenturets rapport om ERTMS i et langsigtet perspektiv (ERA-REP-150). Når agenturet udsender udkast til frigivelsesspecifikationer for game changers i ERTMS inden den planlagte fastsatte frigivelse i 2022, bør leverandører og aktører, der foretager tidlig implementering, anvende specifikationerne i deres pilotfase, såfremt en mobil enhed, der overholder baseline 3, kan køre forsvarligt på enhver infrastruktur, der implementerer en game changer. |
(9) |
På grundlag af den forskning i systemarkitektur og det innovationsarbejde, som fællesforetagendet Shift2Rail har udført, fokuserer agenturet i sit arbejde med en game changer vedrørende udviklingen af radiokommunikationssystemet på at foreslå løsninger, der sikrer uafhængig styring af livscyklusserne for radiokommunikationssystemet og togkontrolsystemet (TPS), og samtidig lette integrationen af det nye radiokommunikationssystem med det europæiske togkontrolsystem (ETCS) på tog, som følger specifikationssæt nr. 3, som er anført i tabel 2.3 i bilag A til Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (7). |
(10) |
Selv efter en vellykket certificeringsproces kan det ikke altid udelukkes, at et delsystem, når et mobilt togkontrol- og kommunikationsdelsystem samvirker med et fast togkontrol- og kommunikationsdelsystem, under visse omstændigheder gentagne gange ikke fungerer eller ikke har den tilsigtede ydeevne. Dette kan skyldes forskelle i nationalt togkontrol- og signaludstyr (f.eks. sikringsanlæg), anlægsbestemmelser og driftsregler, mangler i specifikationerne, afvigende fortolkninger, fejl i udformningen eller fejlbehæftet installation af udstyr. Kontroller skal derfor muligvis udføres for at påvise den tekniske kompatibilitet for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i køretøjets anvendelsesområde. Nødvendigheden af disse kontroller bør anses for en midlertidig foranstaltning, der har til formål at styrke tilliden til den tekniske kompatibilitet mellem delsystemerne. I forordning (EU) 2016/919 bør proceduren for disse kontroller desuden angives. De principper, der ligger til grund for disse kontroller, bør navnlig være gennemsigtige og bane vejen for yderligere harmonisering. Muligheden for at udføre disse kontroller på et laboratorium, der repræsenterer den faste konfiguration, der skal stilles til rådighed af infrastrukturforvalteren, bør prioriteres. |
(11) |
For at begrænse kontrollerne til et minimum bør hver medlemsstat fremme harmonisering af sin infrastruktur. I overensstemmelse med dette princip bør der kun kræves et sæt kompatibilitetskontroller for radio (én kontrol for taletransmission og én kontrol for datatransmission), hvis det overhovedet er nødvendigt, for hver medlemsstat. |
(12) |
De fornødne foranstaltninger for på kortest mulig tid at styrke tilliden til den tekniske kompatibilitet og reducere eller afskaffe prøver eller kontroller for at dokumentere den tekniske kompatibilitet for mobile enheder med forskellige implementeringer af fast ERTMS-udstyr bør overvejes. Agenturet bør derfor vurdere de bagvedliggende tekniske forskelle og fastlægge de fornødne foranstaltninger for at afskaffe prøver eller kontroller for at dokumentere den tekniske kompatibilitet for mobile enheder med forskellige implementeringer af fast udstyr. |
(13) |
Nogle TSI'er kan omfatte overgangsbestemmelser, som kan sikre jernbanesektorens konkurrencedygtighed og forhindre uforholdsmæssige omkostninger som følge af for hyppige lovgivningsændringer. Sådanne overgangsbestemmelser finder anvendelse på kontrakter under gennemførelse og på projekter på et avanceret udviklingstrin på anvendelsesdatoen for den relevante TSI. Så længe disse overgangsbestemmelser finder anvendelse, bør der ikke være behov for anmodninger om anvendelse af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2016/797. Når disse overgangsbestemmelser udløber, bør ansøgere, der anmoder om tilladelse til, at TSI'en ikke anvendes, indgive anmodningen i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2016/797. Sådanne anmodninger bør imidlertid kun i behørigt begrundede tilfælde baseres på artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797. |
(14) |
I direktiv (EU) 2016/797 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (8) fastsættes agenturets rolle som godkendende enhed. I gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 fastsættes desuden den procedure, der finder anvendelse i tilfælde af en ændring inden for en eksisterende køretøjstype, navnlig på oprettelsen af versioner af en køretøjstype og versioner af en køretøjstypevariant. Agenturets rolle i forbindelse med registrering af data i det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (ERATV) og de godkendende enheders opgaver i forbindelse med versioner af en køretøjstype og versioner af en køretøjstypevariant bør tilpasses tilsvarende. |
(15) |
Forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) 2016/919 bør omhandle ændringer i proceduren for omsætning af mobile delsystemer, jf. artikel 20-26 i direktiv (EU) 2016/797. Disse TSI'er bør derfor angive de grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber, der bruges til at identificere køretøjstypen, og fastsætte kravene vedrørende ændringer, der påvirker dem. Listen over ERATV-parametre bør ændres tilsvarende. |
(16) |
Ifølge afgørelse (EU) 2017/1474 bør TSI'erne angive, om de overensstemmelsesvurderingsorganer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, skal have en ny bemyndigelse, og om der skal anvendes en forenklet bemyndigelsesprocedure. Ved denne forordning indføres der mindre ændringer, som ikke kræver, at organer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, skal have en ny bemyndigelse. |
(17) |
Denne forordning ændrer TSI'erne med det formål at tilvejebringe interoperabilitet i Unionens jernbanesystem, forbedre og udvikle den internationale banetrafik, bidrage til, at der med tiden opstår et indre marked, og supplere TSI'erne med henblik på at dække de væsentlige krav. Forordningen gør det muligt at nå målene og opfylde de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (9) og direktiv (EU) 2016/797. Denne forordning bør derfor gælde umiddelbart i alle medlemsstater, herunder medlemsstater, der i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 har meddelt agenturet og Kommissionen, at de har forlænget gennemførelsesperioden og derfor fortsat anvender direktiv 2008/57/EF indtil senest den 15. juni 2020. Bemyndigede organer, der udøver deres beføjelser i henhold til direktiv 2008/57/EF i de medlemsstater, der har forlænget gennemførelsesperioden, bør kunne udstede EF-attester i overensstemmelse med denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvor de er etableret. |
(18) |
Den 17. december 2015, 6. januar 2016 og 14. november 2017 afgav agenturet tre henstillinger om ændring af forordning (EU) nr. 1302/2014, der omhandler betingelserne for udstedelse af en omsætningstilladelse, der ikke er begrænset til bestemte nationale net, færdiggørelsen af udestående punkter, krav vedrørende sikkerhedskritiske komponenter og revision af bestemmelserne vedrørende systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder. |
(19) |
Den 11. april 2016 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013, der omhandler færdiggørelsen af udestående punkter. |
(20) |
Den 4. oktober 2017 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 1299/2014, der omhandler færdiggørelsen af udestående punkter. |
(21) |
Den 19. juli 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013 og (EU) nr. 1302/2014 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU (10), der omhandler ændringerne i proceduren for omsætning af mobile delsystemer, herunder kontrol af kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, og de bestemmelser, der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, især ved opgradering og fornyelse. |
(22) |
Den 19. oktober 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) 2016/919, der omhandler ændringerne i proceduren for omsætning af mobile delsystemer, herunder kontrol af kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, efter at der er udstedt køretøjsomsætningstilladelse, men før første anvendelse af køretøjet, og de bestemmelser, der finder anvendelse på de eksisterende delsystemer og køretøjer, især ved opgradering og fornyelse. |
(23) |
Den 15. november 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2014, der omhandler de nødvendige ændringer for at tilpasse denne forordning til direktiv (EU) 2016/797. |
(24) |
Den 29. november 2018 afgav agenturet en henstilling om ændring af forordning (EU) 1299/2014 og (EU) nr. 1301/2014, der omhandler de nødvendige ændringer for at tilpasse denne forordning til direktiv (EU) 2016/797. |
(25) |
Forordning (EU) nr. 321/2013, forordning (EU) nr. 1299/2014, forordning (EU) nr. 1301/2014, forordning (EU) nr. 1302/2014, forordning (EU) nr. 1303/2014, forordning (EU) 2016/919 og gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU bør derfor ændres. |
(26) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 321/2013 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2, stk. 1, ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF, bilag II, punkt 2.7« til en henvisning til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (*), bilag II, punkt 2.7
|
2) |
I artikel 3, andet afsnit, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I artikel 8a foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 8c foretages følgende ændringer:
|
8) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer: »En verifikations- og/eller overensstemmelseserklæring for et nyt køretøj, der er udstedt efter forskrifterne i beslutning 2006/861/EF, anses for gyldig indtil udløbet af en overgangsperiode, der udløber den 1. januar 2017.« |
9) |
I artikel 10a foretages følgende ændringer:
|
10) |
Bilaget ændres som anført i bilag I til denne forordning. |
Artikel 2
I forordning (EU) nr. 1299/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer: Stk. 1 affattes således: »1. For de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.7, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.7, eller de gældende nationale forskrifter i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, som er omfattet af denne forordning«. |
4) |
Artikel 4, stk. 2, litra c), affattes således:
|
5) |
I artikel 7, stk. 3, foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 9, stk. 2, udgår. |
7) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Bilaget ændres som anført i bilag II til denne forordning. |
Artikel 3
I forordning (EU) nr. 1301/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 7, stk. 3, foretages følgende ændringer:
|
4) |
Artikel 9, stk. 2, udgår. |
5) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Bilaget ændres som anført i bilag III til denne forordning. |
Artikel 4
I forordning (EU) nr. 1302/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2, stk. 1, ændres henvisningen til »bilag II, afsnit 2.7, til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, bilag II, punkt 2.7 (*)
|
2) |
Artikel 3, stk. 2, affattes således: »2. TSI'en finder ikke anvendelse på eksisterende rullende materiel i Unionens jernbanesystem, som den 1. januar 2015 er taget i brug på en del af eller hele jernbanenettet i en medlemsstat, medmindre det fornyes eller opgraderes som omhandlet i bilagets afsnit 7.1.2.« |
3) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer: Stk. 1 affattes således: »1. For de særtilfælde, der er anført i bilagets afsnit 7.3, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om de væsentlige krav er opfyldt, jf. bilag III til direktiv (EU) 2016/797, benyttes de regler, der er fastsat i bilagets afsnit 7.3, eller de nationale forskrifter, der er gældende i den medlemsstat, som er en del af anvendelsesområdet for køretøjer, der er omfattet af denne forordning.« |
5) |
Artikel 5, stk. 2, litra c), affattes således:
|
6) |
I artikel 8, stk. 3, foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 9 ændres henvisningen til »artikel 16 til 18 i direktiv 2008/57/EF« og »artikel 26 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til henholdsvis »artikel 13-15 i direktiv (EU) 2016/797« og »artikel 24 i direktiv (EU) 2016/797«. |
8) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
9) |
I artikel 11 indsættes som stk. 3: »3. Afsnit 7.1.3.1 i bilaget til denne forordning finder ikke anvendelse på køretøjer, som er bragt i omsætning efter den 31. december 2028. Køretøjer, som er bragt i omsætning efter denne dato, skal overholde kapitel 4, 5 og 6 i bilaget til denne forordning.« |
10) |
I artikel 11 indsættes som stk. 4: »4. Medlemsstaterne kan kun i behørigt begrundede tilfælde tillade, at ansøgere ikke anvender denne forordning eller dele heraf, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797, på projekter, for hvilke muligheden for at anvende bilagets afsnit 7.1.1.2 eller 7.1.3.1 gælder eller er udløbet.« Anvendelsen af bilagets afsnit 7.1.1.2 eller 7.1.3.1 kræver ikke, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797 anvendes.« |
11) |
Bilaget ændres som anført i bilag IV til denne forordning. |
Artikel 5
I forordning (EU) nr. 1303/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 ændres henvisningen til »bilag II til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »bilag II til direktiv (EU) 2016/797 (*)
|
2) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Bilaget ændres som anført i bilag V til denne forordning. |
Artikel 6
I forordning (EU) 2016/919 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 3, stk. 1, ændres henvisningen til »artikel 17, stk. 3, i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 14 i direktiv (EU) 2016/797«. |
3) |
Artikel 5 udgår. |
4) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Artikel 10 og 11 affattes således: »Artikel 10 Afhjælpning af fejl Opdages fejl, som hindrer systemet i at levere en normal tjeneste, fastlægger agenturet hurtigst muligt på eget initiativ eller på Kommissionens anmodning løsninger med henblik på at afhjælpe dem og en evaluering af deres indvirkning på kompatibiliteten og stabiliteten af den løbende indførelse af ERTMS. I sådanne tilfælde forelægger agenturet Kommissionen en udtalelse om disse løsninger og evalueringen. Kommissionen analyserer agenturets udtalelse med bistand fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797, og kan anbefale, at de løsninger, der er anført i agenturets udtalelse, finder anvendelse indtil den næste revision af TSI'en. Artikel 11 Game changers i ERTMS 1. Inden juni 2021 udsender Kommissionen på grundlag af input fra Shift2Rail og agenturet en rapport om definitionen af den næste generation af kommunikationssystemet. Denne rapport skal omfatte betingelserne og de mulige strategier for migrationen til dette system med behørig hensyntagen til kravene om sameksistens og spektrum for systemet. 2. Hvis agenturet har afgivet en udtalelse i forbindelse med udkastet til frigivelsesspecifikationer for game changers i ERTMS som anført i ERA-REP-150, skal leverandører og aktører, der foretager tidlig implementering, anvende disse specifikationer i deres pilotprojekter og underrette agenturet herom.« |
7) |
Som artikel 11a indsættes: »Artikel 11a Kompatibilitet og fremtidig revision af ERTMS 1. Senest den 1. juni 2020 forelægger agenturet Kommissionen en rapport om gennemførelsen af kompatibilitet af ETCS-system (ESC) og kompatibilitet af radiosystem (RSC). Rapporten skal omfatte en vurdering af de forskellige typer ESC og RSC og af mulighederne for at reducere de bagvedliggende tekniske forskelle mellem ESC- og RSC-typerne. Medlemsstaterne forelægger agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udføre denne analyse. 2. Senest den 1. december 2021 skal Kommissionen på grundlag af input fra agenturet fastlægge de fornødne foranstaltninger for at udfase prøvninger eller kontroller for at dokumentere den tekniske kompatibilitet for mobile enheder med forskellige implementeringer af fast ERTMS-udstyr, navnlig med henblik på at opnå harmonisering af anlægsbestemmelser og driftsregler på medlemsstatsniveau og mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen og agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udføre denne analyse. 3. Senest den 1. december 2020 forelægger agenturet Kommissionen en rapport om mulighederne for at medtage yderligere elementer af systemarkitekturen for fast togkontrol- og signaludstyr og mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr, navnlig for at opnå en fremtidssikret konstruktion, der letter anvendelsen af ny teknologi og sikrer bagudkompatibilitet.« |
8) |
I artikel 13 indsættes som stk. 2 og 3: »2. Medlemsstaterne kan kun i behørigt begrundede tilfælde tillade, at ansøgere ikke anvender bilagets afsnit 7.4.2.1, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797, på projekter, for hvilke muligheden for at anvende bilagets afsnit 7.4.2.3 gælder eller er udløbet. Anvendelsen af bilagets afsnit 7.4.2.3 kræver ikke, at artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/797 anvendes. 3. Uden at det berører bilagets afsnit 6.1.2.4 og 6.1.2.5, kan ansøgere fortsat anvende bestemmelserne i den oprindelige version af forordning (EU) 2016/919 (og agenturets relevante udtalelser), når de ansøger om godkendelse af:
|
9) |
Bilaget ændres som anført i bilag VII til denne forordning.« |
Artikel 7
I gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU foretages følgende ændringer:
1) |
Følgende indsættes som artikel 2a: »Artikel 2a Oplysninger, som agenturet skal indføje I det europæiske register over godkendte køretøjstyper skal agenturet indføje oplysninger om de køretøjstypegodkendelser eller køretøjstypevarianter, det har indrømmet, og om nye versioner af en køretøjstype eller køretøjstypevariant i overensstemmelse med artikel 50 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (*2), som anført i bilag II til denne afgørelse. (*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).«" |
2) |
Artikel 3, stk. 1, affattes således: »1. Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at de nationale sikkerhedsmyndigheder indgiver oplysninger om de køretøjstypegodkendelser eller køretøjstypevarianter, de har indrømmet, og om nye versioner af en køretøjstype eller køretøjstypevariant i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EU) 2018/545, som anført i bilag II til denne afgørelse.« |
3) |
Artikel 4 affattes således: »Artikel 4 Restriktionskoder Der benyttes harmoniserede restriktionskoder i alle medlemsstater. Listen over harmoniserede restriktionskoder er den liste, der er nævnt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 (*3) (*3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53).«" |
4) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag VIII til denne forordning. |
5) |
Bilag II erstattes af teksten i bilag IX til denne forordning. |
Artikel 8
I henhold til forordning (EU) nr. 1299/2014 og (EU) nr. 1303/2014 ajourfører de enkelte medlemsstater deres nationale gennemførelsesplan for TSI INF og TSI SRT. De enkelte medlemsstater sender senest den 1. januar 2020 deres ajourførte gennemførelsesplan til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.
Artikel 9
1. Bemyndigelserne af overensstemmelsesvurderingsorganer i henhold til forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014, (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 forbliver gældende på grundlag af disse forordninger som ændret ved denne forordning.
2. Overensstemmelsesvurderingsorganer, der er bemyndiget i henhold til direktiv 2008/57/EF, kan udstede EF-verifikationsattester og EF-erklæringer om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter i overensstemmelse med denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvor de er etableret, i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 og indtil senest den 15. juni 2020.
Artikel 10
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 16. juni 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228).
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF (EUT L 104 af 12.4.2013, s. 1).
(7) Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).
(10) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32).
BILAG I
I bilaget til forordning (EU) nr. 321/2013 foretages følgende ændringer:
1) |
I afsnit 1, 1.3, 3, 4.1, 4.2.1, 4.7, 5.1 og 6.1.2.3 ændres henvisningerne til »direktiv 2008/57/EF« til henvisninger til »direktiv (EU) 2016/797«. |
2) |
Afsnit 1.2 affattes således: »1.2. Geografisk anvendelsesområde Denne TSI finder anvendelse på jernbanesystemet i hele Den Europæiske Union som anført i afsnit 1 i bilag I til direktiv (EU) 2016/797, jf. dog begrænsningerne med hensyn til sporvidde i artikel 2.« |
3) |
Afsnit 2 affattes således: »2. OMFANG OG DEFINITION AF DELSYSTEMET 2.1. Anvendelsesområde Denne TSI finder anvendelse på »godsvogne, herunder køretøjer til transport af lastvogne«, jf. direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2, under hensyntagen til de begrænsninger, der er fastsat i artikel 2. I det følgende kaldes denne del af delsystemet Rullende materiel for »godsvogne«, og den indgår i delsystemet Rullende materiel som anført i bilag II til direktiv (EU) 2016/797. De andre køretøjer, der er anført i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2, er ikke omfattet af denne TSI. Dette gælder især:
Bemærk: Se også afsnit 7.1 for særtilfælde. 2.2. Definitioner I denne TSI gælder følgende definitioner:
|
4) |
Afsnit 3, tabel 1, række 4.2.3.6.6, affattes således:
|
5) |
Afsnit 4.2.2.2 affattes således:
|
6) |
I andet og tredje afsnit i afsnit 4.2.3.1 (Profilbestemmelse) ændres »EN 15273-2:2009« til »EN 15273-2:2013+A1:2016«. |
7) |
I afsnit 4.2.3.1 ændres »GIC1 og GIC2« til »GI1 og GI2«. |
8) |
I afsnit 4.2.3.2 ændres »EN 15528:2008« til »EN 15528:2015«. |
9) |
I afsnit 4.2.3.3 ændres »Kommissionens afgørelse 2012/88/EU (1)« til »ERA/ERTMS/033281 rev. 4.0«. |
10) |
I afsnit 4.2.3.3 udgår fodnoten »(1) EUT L 51 af 23.2.2012, s. 1.« |
11) |
I afsnit 4.2.3.4 ændres »Specifikationerne for konstruktion og overensstemmelsesvurdering af mobilt udstyr er et udestående punkt i denne TSI.« til: »Hvis enheden skal kunne overvåges af mobilt udstyr, finder følgende krav anvendelse:
|
12) |
I afsnit 4.2.3.5.2 ændres »EN 14363:2005, kapitel 5« til »EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 7«. |
13) |
Afsnit 4.2.3.6.6 affattes således: »4.2.3.6.6. Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder Dette krav gælder for enheder, der er udstyret med et system til automatisk indstilling til forskellige sporvidder, som er forsynet med en mekanisme til omskiftning af hjulenes akselposition, som sikrer, at enheden er kompatibel med en sporvidde på 1 435 mm og andre sporvidder, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne TSI, ved at passere gennem et anlæg til skift af sporvidde. Omskiftningsmekanismen skal garantere, at hjulet fastlåses sikkert i den rigtige, tilsigtede akselposition. Efter passage gennem anlægget til skift af sporvidde skal der foretages kontrol af fastlåsningssystemets tilstand (låst eller ulåst) og af hjulenes position ved brug af: visuel kontrol, mobilt kontrolsystem i enheden og/eller kontrolsystem på infrastrukturen eller anlægget. Hvis der anvendes et mobilt kontrolsystem i enheden, skal kontinuerlig overvågning være mulig. Hvis et løbetøj er udstyret med bremseudstyr, og dets position ændres under skift af sporvidden, skal systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder sikre, at dette udstyr er korrekt positioneret og fastlåst samtidig i forhold til hjulene. Hvis hjulenes og bremseudstyrets position ikke fastlåses (hvis det er relevant) under driften, kan det typisk føre direkte til en katastrofal ulykke (med flere dødsfald til følge). Da et sådant svigt kan få så alvorlige følger, skal det påvises, at risikoen er holdt på et acceptabelt niveau. Systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder er defineret som en interoperabilitetskomponent (punkt 5.3.4b) og er en del af interoperabilitetskomponenten hjulsæt (punkt 5.3.2). Proceduren for overensstemmelsesvurdering er omhandlet i punkt 6.1.2.6 (interoperabilitetskomponent), punkt 6.1.2.2 (sikkerhedskrav) og punkt 6.2.2.4a (delsystemniveau) i denne TSI. De sporvidder, som enheden er kompatibel med, registreres i den tekniske dokumentation. En beskrivelse af omskiftningsoperationen under normal drift, herunder den eller de typer anlæg til skift af sporvidde, som enheden er kompatibel med, skal gives i den tekniske dokumentation (se også afsnit 4.4 i denne TSI). Kravene og de overensstemmelsesvurderinger, der kræves i andre afsnit af denne TSI, finder særskilt anvendelse på hver hjulposition, der svarer til en sporvidde, og skal dokumenteres i overensstemmelse hermed.« |
14) |
I afsnit 4.2.4.2 ændres »Kommissionens forordning (EF) nr. 352/2009 (1)« til »Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 (1)«. |
15) |
I afsnit 4.2.4.2 erstattes fodnoten »(1) EUT L 108 af 29.4.2009, s. 4.« af fodnoten »(1) EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8.« |
16) |
I afsnit 4.2.4.3.2.1 ændres »UIC-fiche 544-1:2013« og »UIC 544-1:2013« til »UIC 544-1:2014«. |
17) |
I afsnit 4.2.4.3.2.2 ændres »Parkeringsbremsens mindste bremseevne« til »Parkeringsbremsens mindste bremsekraft«. |
18) |
I afsnit 4.2.4.3.2.2 slettes »Parkeringsbremsens mindste bremseevne skal være markeret på enheden. Mærkningen skal opfylde kravene i EN 15877-1:2012, punkt 4.5.25.« |
19) |
I afsnit 4.2.5 ændres »EN 50125-1:1999« til »EN 50125-1:2014«. |
20) |
I afsnit 4.2.6.2.1 ændres »EN 50153:2002« til »EN 50153:2014«. |
21) |
I afsnit 6.2.2.8.4 ændres »TS 45545-7:2009« til »EN 45545-7:2013«. |
22) |
I afsnit 4.2.6.2.2 ændres »EN 50153:2002« til »EN 50153:2014«. |
23) |
I afsnit 4.2.6.3 ændres »kapitel 1 i Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2012-04/INT version 1.2 af 18.1.2013, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (http://www.era.europa.eu)« til »figur 11 i EN 16116-2:2013«. |
24) |
I tabel 7 i afsnit 4.3.3 ændres »Reference i Kommissions afgørelse 2012/88/EU | bilag A, tabel A2, indeks 77« til »Reference i ERA/ERTMS/033281 rev. 4.0«. |
25) |
Afsnit 4.4 affattes således: »4.4. Driftsregler Driftsreglerne udarbejdes efter de procedurer, der er beskrevet i jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem. I disse regler er der taget hensyn til den dokumentation vedrørende driften, som indgår i det tekniske dossier, der er foreskrevet i artikel 15, stk. 4, og som der redegjort nærmere for i bilag IV til direktiv (EU) 2016/797. For de sikkerhedskritiske komponenter (se også afsnit 4.5) udvikles de specifikke operationelle krav og krav til operationel sporbarhed af konstruktørerne/fabrikanterne i projekteringsfasen og gennem et samarbejde mellem konstruktørerne/fabrikanterne og de berørte jernbanevirksomheder eller den berørte godsvognsihændehaver efter ibrugtagningen af køretøjer. Dokumentationen vedrørende driften beskriver enhedens egenskaber i forhold til den dimensionerende driftstilstand, der skal tages i betragtning for at fastlægge reglerne for drift i normale funktionstilstande og i forskellige forringede funktionstilstande, der med rimelighed kan forudses. Dokumentationen vedrørende drift består af:
Ansøgeren skal fremlægge den første version af dokumentationen vedrørende driftsregler. Dokumentationen kan senere blive ændret i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser og under hensyntagen til de eksisterende drifts- og vedligeholdelsesbetingelser for enheden. Det bemyndigede organ skal kun kontrollere, at dokumentationen vedrørende drift foreligger.« |
26) |
Afsnit 4.5 affattes således: »4.5. Vedligeholdelsesregler Vedligeholdelse er et sæt aktiviteter, der har til formål at opretholde eller genoprette en tilstand for en funktionel enhed, i hvilken den kan varetage sin funktion. Følgende dokumenter i det tekniske dossier, som er påkrævet i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797 og fastlagt i bilag IV til direktiv (EU) 2016/797, er nødvendige for at udføre vedligeholdelse af enheder:
Ansøgeren skal forelægge disse tre dokumenter, jf. afsnit 4.5.1, 4.5.2 og 4.5.3. Dokumentationen kan senere blive ændret i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser og under hensyntagen til de eksisterende drifts- og vedligeholdelsesbetingelser for enheden. Det bemyndigede organ skal kun kontrollere, at dokumentationen vedrørende vedligeholdelse foreligger. Ansøgeren eller et organ, der er bemyndiget af ansøgeren (f.eks. en ihændehaver), skal forelægge denne dokumentation for det organ, der har ansvaret for vedligeholdelsen, straks dette organ pålægges ansvaret for vedligeholdelsen af enheden. På grundlag af disse tre dokumenter skal den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, fastlægge en vedligeholdelsesplan og relevante vedligeholdelseskrav som led i den praktiske tilrettelæggelse af vedligeholdelsen (ikke inden for rammerne af vurderingen i forhold til denne TSI). Dokumentationen omfatter en liste over sikkerhedskritiske komponenter. Sikkerhedskritiske komponenter er komponenter, for hvilke en enkelt fejl med sandsynlighed kan føre direkte til en alvorlig ulykke som omhandlet i artikel 3, nr. 12), i direktiv (EU) 2016/798. De sikkerhedskritiske komponenter og de specifikke krav til deres klargøring, vedligeholdelse og vedligeholdelsesmæssige sporbarhed fastlægges af konstruktørerne/fabrikanterne i projekteringsfasen og gennem et samarbejde mellem konstruktørerne/fabrikanterne og de berørte organer, der har ansvaret for vedligeholdelsen af køretøjer efter deres ibrugtagning. 4.5.1. Generel dokumentation Den generelle dokumentation skal indeholde følgende:
4.5.2. Dokumentation med begrundelse for vedligeholdelsens tilrettelæggelse Dokumentationen med begrundelse for vedligeholdelsens tilrettelæggelse forklarer, hvordan vedligeholdelsesaktiviteterne er defineret og tilrettelagt for at sikre, at det rullende materiels egenskaber ikke kommer uden for tilladte anvendelsesgrænseværdier i materiellets levetid. Denne dokumentation skal levere data til fastlæggelse af kriterierne for inspektion og vedligeholdelsesaktiviteternes hyppighed. Dokumentationen med begrundelse for vedligeholdelsens tilrettelæggelse skal indeholde følgende:
4.5.3. Vedligeholdelsesinstruks Vedligeholdelsesinstruksen beskriver, hvordan vedligeholdelse kan udføres. Vedligeholdelse omfatter bl.a. inspektion, overvågning, prøvning, måling, udskiftning, justering og reparation. Vedligeholdelse opdeles i:
Vedligeholdelsesinstruksen indeholder følgende:
(*1) Vedligeholdelsesplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de resultater, Jernbaneagenturets arbejdsgruppe om vedligeholdelse af godsvogne er nået frem til (se »Final report on the activities of the Task Force Freight Wagon Maintenance«, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted http://www.era.europa.eu).«" |
27) |
I afsnit 4.8 ændres »GIC1 og GIC2« til »GI1 og GI2«. |
28) |
Som et nyt afsnit 4.9 indsættes: »4.9. Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse De parametre for godsvogne i delsystemet Rullende materiel, der skal anvendes af jernbanevirksomheden i forbindelse med kontrollen af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, er beskrevet i tillæg D1 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*2) (*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«" |
29) |
I afsnit 5.3.1 ændres »Løbetøjet skal være konstrueret til et anvendelsesområde, der defineres ved følgende parametre:« til: »Løbetøjet skal være konstrueret til anvendelsesområdet, der defineres ved følgende parametre:
|
30) |
I afsnit 5.3.2 ændres »Et hjulsæt skal konstrueres og vurderes med henblik på et anvendelsesområde, der er defineret ved« til: »I denne TSI omfatter hjulsæt de hoveddele, der udgør den mekaniske grænseflade til sporet (hjul og sammenføjningsdele, f.eks. tværaksel eller uafhængig hjulaksel). Tilbehør (aksellejer, akselkasser og bremseskiver) vurderes på delsystemniveau. Et hjulsæt skal konstrueres og vurderes med henblik på et anvendelsesområde, der er defineret ved:
|
31) |
I afsnit 5.3.3 ændres: »— maksimal hastighed og levetid samt« til:
|
32) |
Et nyt afsnit 5.3.4b indsættes efter afsnit 5.3.4a: »5.3.4b. System til automatisk indstilling til forskellige sporvidder Et system til automatisk indstilling til forskellige sporvidder skal som en interoperabilitetskomponent konstrueres og vurderes med henblik på et anvendelsesområde, der er defineret ved:
Et system til automatisk indstilling til forskellige sporvidder skal overholde kravene i punkt 4.2.3.6.6. Disse krav skal vurderes på interoperabilitetskomponentniveau som fastsat i punkt 6.1.2.6.« |
33) |
I afsnit 6.1.2, tabel 9, indsættes en ny række 4.2.3.6.6 under rækken »4.2.3.6.4 Aksel«
|
34) |
I afsnit 6.1.2 tilføjes følgende tekst efter sidste afsnit: »Hvis der er tale om et særtilfælde, som vedrører en komponent, der er defineret som en interoperabilitetskomponent i afsnit 5.3 i denne TSI, kan det tilsvarende krav kun være en del af verifikationen på niveauet for interoperabilitetskomponenter, hvis komponenten er i overensstemmelse med kapitel 4 og 5 i denne TSI, og hvis særtilfældet ikke vedrører en national forskrift (dvs. yderligere krav, der er kompatibelt med hoved-TSI'en og fuldt specificeret i TSI'en). I andre tilfælde skal verifikationen foretages på delsystemniveau. Hvis en national forskrift finder anvendelse på en komponent, kan den berørte medlemsstat definere relevante gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering.« |
35) |
Afsnit 6.1.2.1 affattes således: »6.1.2.1. Der redegøres for, hvordan overensstemmelse eftervises for dynamiske egenskaber under kørsel, i EN 16235:2013. Enheder, der er udstyret med gennemprøvet løbetøj som omhandlet i EN 16235:2013, kapitel 6, anses for at være i overensstemmelse med de relevante krav, hvis det drives inden for det anvendelsesområde, hvor det er gennemprøvet. Bogierammen skal vurderes på grundlag af afsnit 6.2 i EN 13749:2011.« |
36) |
I afsnit 6.1.2.2 affattes sidste afsnit således: »Der skal foreligge en verifikationsprocedure, som i monteringsfasen sikrer, at ingen defekter kan forringe sikkerheden på grund af ændringer i de mekaniske egenskaber ved akslens monterede dele. I denne procedure fastsættes interferensværdier og — i tilfælde af påpressede hjulsæt — det tilsvarende press-fitting-diagram.« |
37) |
I afsnit 6.1.2.5 ændres fire forekomster af »ERA/TD/2013-02/INT version 2.0 af XX.XX.2014« til »ERA/TD/2013-02/INT version 3.0 af 27.11.2015«. |
38) |
Et nyt afsnit 6.1.2.6 indsættes efter afsnit 6.1.2.5: »6.1.2.6. Vurderingsproceduren baseres på en valideringsplan, der omfatter alle de aspekter, der er nævnt i punkt 4.2.3.6.6 og 5.3.4b. Valideringsplanen skal være i overensstemmelse med den sikkerhedsanalyse, der kræves i punkt 4.2.3.6.6, og skal fastlægge den vurdering, der kræves i alle de følgende faser:
Med hensyn til eftervisning af overensstemmelse med det sikkerhedsniveau, der kræves i punkt 4.2.3.6.6, skal de antagelser, der ligger til grund for sikkerhedsanalysen vedrørende den enhed, som systemet beregnet til at indgå i, og vedrørende missionsprofilen for den pågældende enhed, dokumenteres klart. Der kan foretages en vurdering af anvendelsesegnethed for systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder (modul CV). Før prøvningerne under praktisk drift påbegyndes, skal interoperabilitetskomponentens konstruktion certificeres ved anvendelse af et passende modul (CB eller CH1). Prøvningerne under praktisk drift skal tilrettelægges på anmodning fra fabrikanten, som skal indgå en aftale med en jernbanevirksomhed om dens bidrag til en sådan vurdering. Den attest, der udstedes af det bemyndigede organ med ansvar for overensstemmelsesvurderingen, skal indeholde både anvendelsesbetingelserne, jf. punkt 5.3.4b, og typen/typerne af og driftsbetingelserne for de anlæg til skift af sporvidde, som systemet til automatisk indstilling til forskellige sporvidder er vurderet for.« |
39) |
I afsnit 6.2.2.1 ændres »Overensstemmelse skal eftervises som anvist i EN 12663-2:2010, kapitel 6 og 7.« til »Overensstemmelse skal eftervises som anvist i EN 12663-2:2010, kapitel 6 og 7, eller som anvist i EN 12663-1:2010+A1:2014, kapitel 9.2.« |
40) |
Afsnit 6.2.2.2 affattes således: »6.2.2.2. Overensstemmelse skal eftervises i henhold til EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 6.1.« |
41) |
Afsnit 6.2.2.3 affattes således: »6.2.2.3.
Overensstemmelse skal eftervises i henhold til EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 7. For enheder, der indsættes på nettet med sporvidde 1 668 mm, beregnes den anslåede værdi af styrekraften normaliseret til radius Rm = 350 m ifølge EN 14363:2016, punkt 7.6.3.2.6 (2), efter følgende formel: Ya,nf,qst = Ya,f,qst – (11 550 m/Rm – 33) kN. Grænseværdien for den kvasistatiske styrekraft Yj,a,qst er 66 kN. Værdier for manglende overhøjde kan tilpasses sporvidde 1 668 mm ved at multiplicere de tilsvarende parameterværdier for 1 435 mm med følgende omregningsfaktor: 1 733/1 500. Kombinationen af den højeste ækvivalente konicitet og hastighed, ved hvilken enheden opfylder stabilitetskriteriet i EN 14363:2016, kapitel 4, 5 og 7, skal anføres i rapporten.« |
42) |
I afsnit 6.2.2.4 indsættes følge tekst under teksten: »Det er tilladt at benytte andre standarder til ovennævnte eftervisning af overensstemmelse, hvis EN-standarderne ikke omfatter den foreslåede tekniske løsning. I så fald skal det bemyndigede organ kontrollere, at de alternative standarder indgår i et teknisk sammenhængende sæt af standarder for konstruktion, fremstilling og prøvning af aksellejer. Der må kun henvises til offentligt tilgængelige standarder i ovennævnte eftervisning. For aksellejer, der er fremstillet efter en konstruktion, som er udarbejdet og har været brugt til at bringe produkter i omsætning, før TSI'erne for disse produkter trådte i kraft, kan ansøgeren undlade at anvende ovenstående eftervisning af overensstemmelse og i stedet henvise til en konstruktionsevaluering og typeafprøvning, der er udført for tidligere anvendelser under tilsvarende forhold. Denne eftervisning skal være dokumenteret, og den anses for at have samme bevisværdi som typeafprøvning efter modul SB eller en konstruktionsundersøgelse efter modul SH1.« |
43) |
Et nyt afsnit 6.2.2.4a indsættes efter afsnit 6.2.2.4: »6.2.2.4a. Den sikkerhedsanalyse, der kræves i punkt 4.2.3.6.6 og udføres på interoperabilitetskomponentniveau, konsolideres på enhedsniveau. De antagelser, der gøres i henhold til punkt 6.1.2.6, skal eventuelt revideres for at tage højde for enheden og dens missionsprofil.« |
44) |
I afsnit 6.2.2.5 ændres »for bogie-enheder: figur 18 i bilag H til UIC-fiche 430-1:2012.« til »for bogie-enheder: figur 18 i bilag H samt figur 19 og 20 i bilag I til UIC-fiche 430-1:2012.« |
45) |
I afsnit 6.2.2.8.1 ændres »EN 1363-1:1999« til »EN 1363-1:2012«. |
46) |
I afsnit 6.2.2.8.2 ændres: »Prøvning af materialernes antændelighed og flammespredningsegenskaber skal udføres efter forskrifterne i ISO 5658-2:2006/Am1:2011, idet grænseværdien sættes til CFE ≥ 18 kW/m2. Følgende materialer og komponenter anses for at opfylde brandsikkerhedskravene for så vidt angår antændelighed og flammespredningsegenskaber:« til »Prøvning af materialernes antændelighed og flammespredningsegenskaber skal udføres efter forskrifterne i ISO 5658-2:2006/Am1:2011, idet grænseværdien sættes til CFE ≥ 18 kW/m2. For gummidele i bogier udføres prøvningen efter forskrifterne i ISO 5660-1:2015, idet grænseværdien sættes til MARHE ≤ 90 kW/m2 under de prøvningsforhold, der er angivet under T03.02 i tabel 6 i EN 45545-2:2013+A1:2015. Følgende materialer og komponenter anses for at opfylde brandsikkerhedskravene for så vidt angår antændelighed og flammespredningsegenskaber:
|
47) |
I afsnit 6.2.2.8.3 ændres »EN 50355:2003« til »EN 50355:2013«. |
48) |
I afsnit 6.2.2.8.3 ændres »EN 50343:2003« til »EN 50343:2014«. |
49) |
Afsnit 7.1 affattes således: »7.1. Køretøjsomsætningstilladelse Denne TSI gælder for godsvogne i delsystemet Rullende materiel inden for det anvendelsesområde, der er anført i afsnit 1.1 og 1.2 og i 2,1, og som er bragt i omsætning efter denne TSI's anvendelsesdato. Denne TSI finder på et frivilligt grundlag også anvendelse på:
Hvis ansøgeren vælger at anvende denne TSI, skal den tilsvarende EF-verifikationserklæring anerkendes som sådan af medlemsstaterne.« |
50) |
Afsnit 7.1.2 affattes således: »7.1.2. Gensidig anerkendelse af den første omsætningstilladelse I henhold til artikel 21, stk. 3, litra b), i direktiv (EU) 2016/797 skal tilladelsen til at bringe et køretøj i omsætning (som omhandlet i denne TSI) indrømmes på grundlag af:
Artikel 21, stk. 3, litra b) og c), i direktiv (EU) 2016/797 repræsenterer ikke et yderligere krav. Eftersom den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og nettet er omfattet af forskrifter (TSI'er eller nationale forskrifter), vurderes dette aspekt også på niveauet for »EF«-verifikationen. Betingelserne for at have et anvendelsesområde, der ikke er begrænset til bestemte nationale net, er derfor anført nedenfor som yderligere krav, der skal være omfattet af EF-verifikationen af delsystemet Rullende materiel. Disse betingelser skal ses som et supplement til kravene i afsnit 4.2 og skal opfyldes i deres helhed:
|
51) |
Afsnit 7.2 affattes således: »7.2. Generelle regler for gennemførelsen 7.2.1. Udskiftning af komponenter Dette afsnit omhandler udskiftning af komponenter som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2016/797. Ved udskiftning af komponenter gælder følgende kategorier:
Tabel 11 viser kombinationsmulighederne. Tabel 11 Udskiftning af komponenter
Ordet »kontrol« i tabel 11 betyder, at enheden med ansvar for vedligeholdelse på eget ansvar kan udskifte en komponent med en anden, der har den samme funktion og mindst den samme ydeevne i overensstemmelse med de relevante TSI-krav, såfremt de pågældende komponenter:
7.2.2. Ændringer af en eksisterende enhed eller en eksisterende enhedstype 7.2.2.1. I dette punkt 7.2.2 fastlægges de principper, der skal anvendes af de enheder, der styrer ændringer, og de godkendende enheder i overensstemmelse med EF-verifikationsproceduren, som er omhandlet i direktiv (EU) 2016/797, artikel 15, stk. 9, artikel 21, stk. 12, og bilag IV. Denne procedure er nærmere omhandlet i artikel 13, 15 og 16 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (*3) og Kommissionens afgørelse 2010/713/EU (*4). Dette punkt 7.2.2 finder anvendelse ved ændring(er) af en eksisterende enhed eller enhedstype, herunder fornyelse eller opgradering. Det finder ikke anvendelse ved ændringer:
Indehaveren af typegodkendelsen skal på rimelige betingelser indgive de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere ændringen, til den enhed, der styrer ændringen. 7.2.2.2. Dele og grundparametre i enheden, der ikke er berørt af ændringen, er fritaget for overensstemmelsesvurdering i forhold til bestemmelserne i denne TSI. Uden at det berører punkt 7.2.2.3, kræves der kun overensstemmelse med kravene i denne TSI eller TSI'en om støj (Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 (*5), se afsnit 7.2 i den pågældende TSI) for de grundparametre i denne TSI, der kan påvirkes af ændringen. I henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 og afgørelse 2010/713/EU og ved anvendelse af modul SB, SD/SF eller SH1 til EF-verifikationen, og hvis det er relevant i henhold til artikel 15, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797, skal den enhed, der styrer ændringer, underrette det bemyndigede organ om alle ændringer, der påvirker delsystemets overholdelse af kravene i den eller de relevante TSI'er, som kræver, at et bemyndiget organ foretager nye kontroller. Denne oplysning gives af den enhed, der styrer ændringer, med tilsvarende henvisninger til den tekniske dokumentation vedrørende den eksisterende typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest om EF-verifikation. Uden at det berører den generelle bedømmelse af sikkerheden omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, kræves der ved ændringer, som kræver en fornyet vurdering af sikkerhedskravene i punkt 4.2.4.2 for bremsesystemet, en ny køretøjsomsætningstilladelse, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
Nationale overgangsstrategier for gennemførelse af andre TSI'er (f.eks. de TSI'er, der gælder for faste installationer) skal tages i betragtning, når det fastlægges, i hvilket omfang TSI'er om rullende materiel skal anvendes. De grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber for rullende materiel er fastsat i tabel 11a. På grundlag af disse tabeller og den bedømmelse af sikkerheden, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, opdeles ændringerne i følgende kategorier:
Om ændringerne ligger over eller under ovennævnte tærskler, afgøres med henvisning til værdierne af de parametre, der blev registreret ved den seneste godkendelse af det rullende materiel eller typen af rullende materiel. Ændringer, der ikke er omhandlet ovenfor, vurderes ikke at have indvirkning på de grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra a), eller artikel 15, stk. 1, litra b), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, medmindre de ifølge den sikkerhedsbedømmelse, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, skal kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra d). Den sikkerhedsbedømmelse, der er omhandlet i artikel 21, stk. 12, litra b), i direktiv (EU) 2016/797, skal omfatte alle ændringer vedrørende grundparametrene i tabel 1, opstillet i forhold til alle de væsentlige krav, navnlig kravene »Sikkerhed« og »Teknisk kompatibilitet«. Uden at det berører punkt 7.2.2.3, skal alle ændringer forblive i overensstemmelse med de gældende TSI'er, uanset deres klassifikation. Udskiftningen af et helt element inden for en togstamme af fast sammenkoblede elementer efter en alvorlig skade kræver ikke en overensstemmelsesvurdering i forhold til denne TSI, hvis elementet er identisk med det element, som det erstatter. Et sådant element skal kunne spores og skal være certificeret i overensstemmelse med nationale eller internationale regler eller generelt anerkendte normer i jernbanesektoren. Tabel 11a Grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber vedrørende grundparametre fastsat i TSI WAG
Med henblik på at fastlægge EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten kan det bemyndigede organ, som er valgt af den enhed, der styrer ændringer, henvise til:
Den enhed, der styrer ændringer, skal under alle omstændigheder sikre, at den tekniske dokumentation, som vedrører EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten, opdateres tilsvarende. Der henvises til den opdaterede tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten i det tekniske dossier, der ledsager EF-verifikationserklæringen, som er udstedt af den enhed, der styrer ændringer, for rullende materiel, der er erklæret i overensstemmelse med den ændrede type. 7.2.2.3. Følgende regler finder i tillæg til punkt 7.1.2.2 anvendelse på eksisterende enheder, der første gang er godkendt til ibrugtagning inden den 1. januar 2015, hvor omfanget af ændringen påvirker grundparametre, der ikke er omfattet af EF-erklæringen. Overensstemmelse med tekniske krav i denne TSI anses for fastslået, når en grundparameter forbedres i retningen af den ydeevne, der er fastsat i TSI'en, og den enhed, der styrer ændringer, påviser, at de tilsvarende væsentlige krav er opfyldt, og at sikkerhedsniveauet er opretholdt eller, hvor det er praktisk muligt, forbedret. Den enhed, der styrer ændringer, skal i dette tilfælde begrunde, hvorfor den ydeevne, der er fastsat i TSI'en, ikke er opfyldt, under hensyntagen til overgangsstrategier for andre TSI'er, jf. afsnit 7.2.2.2. Denne begrundelse gives i det tekniske dossier eller i den oprindelige tekniske dokumentation vedrørende enheden. Den særlige regel, der er fastsat ovenfor, finder ikke anvendelse på ændringer, der påvirker grundlæggende konstruktionsmæssige egenskaber og er klassificeret som artikel 21, stk. 12, litra a), i tabel 11b. For disse ændringer er overensstemmelse med kravene i TSI'en obligatorisk. Tabel 11b Ændringer i grundparametre, for hvilke overensstemmelse med TSI-krav er obligatorisk for rullende materiel uden en EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest
7.2.3. Regler vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest 7.2.3.1. Dette punkt vedrører en type rullende materiel (i denne TSI en enhedstype) som defineret i artikel 2, stk. 26, i direktiv (EU) 2016/797, som skal gennemgå en EF-procedure for type- eller konstruktionsverifikation efter afsnit 6.2 i denne TSI. Det gælder også for EF-proceduren for type- eller konstruktionsverifikation efter TSI'en om støj, som henviser til denne TSI for så vidt angår anvendelsen på godsvogne. TSI-vurderingsgrundlaget for en EF-typeafprøvning eller -konstruktionsundersøgelse er defineret i kolonnen »Konstruktionsevaluering« og kolonnen »Typeprøvning« i tillæg F til denne TSI og i tillæg C til TSI'en om støj. 7.2.3.1.1. Fase A begynder, når ansøgeren udpeger et bemyndiget organ, der er ansvarligt for EF-verifikation, og slutter, når der udstedes en EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest. Grundlaget for vurdering af en type i forhold til TSI'en fastlægges for en fase A-periode på højst fire år. I fase A-perioden vil det vurderingsgrundlag for EF-verifikation, som det bemyndigede organ skal anvende, ikke ændre sig. Hvis en revideret version af denne TSI eller TSI'en om støj træder i kraft i fase A-perioden, er det tilladt (men ikke obligatorisk) at anvende enten hele den reviderede version eller enkeltafsnit fra den, medmindre andet er udtrykkeligt anført i revisionen af disse TSI'er. Anvendes kun enkeltafsnit, skal ansøgeren begrunde og dokumentere, at de anvendte krav stadig er sammenhængende, og dette skal godkendes af det bemyndigede organ. 7.2.3.1.2. Fase B-perioden falder sammen med EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattestens gyldighedsperiode, når attesten er udstedt af det bemyndigede organ. I denne periode kan enheder certificeres på grundlag af typeoverensstemmelse. EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten for EF-verifikation af delsystemet er gyldig i en fase B-periode på ti år efter udstedelsesdatoen, selv om en revision af denne TSI eller TSI'en om støj træder i kraft, medmindre andet er udtrykkeligt anført i revisionen af disse TSI'er. I denne gyldighedsperiode kan nyt rullende materiel af samme type bringes i omsætning på grundlag af en EF-verifikationserklæring, der henviser til verifikationsattesten for typen. Der henvises til den opdaterede tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten i det tekniske dossier, der ledsager EF-verifikationserklæringen, som er udstedt af ansøgeren, for rullende materiel, der er erklæret i overensstemmelse med den ændrede type. 7.2.3.2. Dette punkt vedrører interoperabilitetskomponenter, som er omfattet af EF-typeafprøvning (modul CB), EF-konstruktionsundersøgelse (modul CH1) eller vurdering af anvendelsesegnethed (modul CV) i overensstemmelse med afsnit 6.1 i denne TSI. Attesten for EF-typeafprøvning eller -konstruktionsundersøgelse eller anvendelsesegnethed er gyldig i en periode på ti år. I dette tidsrum kan nye komponenter af samme type bringes i omsætning uden ny typevurdering, medmindre andet er udtrykkeligt anført i revisionen af denne TSI. Før udløbet af fase B-perioden på ti år skal komponenten vurderes på grundlag af den seneste reviderede udgave af denne TSI, der er i kraft på det pågældende tidspunkt, med hensyn til de krav, der er blevet ændret, eller som er nye i forhold til certificeringsgrundlaget. (*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66)." (*4) Kommissionens afgørelse 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1)." (*5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).«" |
52) |
I afsnit 7.2.2.2 indsættes en ny fodnote »(1) EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421.« på samme side som »Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 1304/2014 (1)«. |
53) |
Afsnit 7.3.1 affattes således: »De særtilfælde, der er anført i punkt 7.3.2, klassificeres som:
Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud. Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning. Hvis der er tale om et særtilfælde, som vedrører en komponent, der er defineret som en interoperabilitetskomponent i afsnit 5.3 i denne TSI, skal overensstemmelsesvurderingen udføres efter punkt 6.1.2.« |
54) |
Som afsnit 7.3.2.1a. tilføjes: »7.3.2.1a.
(P-tilfælde) Enhedens øvre og nedre referenceprofil kan fastsættes efter nationale tekniske forskrifter, der er meddelt med dette formål. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang for TSI-konformt rullende materiel, såfremt det også er kompatibelt med en IRL-sporvidde (sporviddesystem 1 600 mm).« |
55) |
I afsnit 7.3.2.2 slettes følgende tekst: »b) P-tilfælde: Enheder, der forudsættes drevet på det portugisiske banenet, skal opfylde de krav til målflader og forbudszoner, der fremgår af tabel 13. Tabel 13 Målflade og forbudszone for enheder, der skal drives i Portugal
|
56) |
I afsnit 7.3.2.3 ændres EN 14363:2005, punkt 4.1.3.4.1« til »EN 14363:2016, punkt 6.1.5.3.1«. |
57) |
I afsnit 7.3.2.3 tilføjes følgende tekst efter teksten: »Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.« |
58) |
Afsnit 7.3.2.4, » « affattes således:» (P-tilfælde) Basisbetingelsen for anvendelse af den forenklede målemetode, jf. EN 14363:2016, punkt 7.2.2, bør udvides til nominelle statiske lodrette hjulkræfter (PF0) på op til 250 kN. For at opnå teknisk kompatibilitet med det eksisterende net er det tilladt at benytte nationale tekniske forskrifter med andre krav end dem i EN 14363:2016, når de er anmeldt med henblik på verifikation af dynamiske egenskaber under kørsel. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.
(P-tilfælde) Med henblik på teknisk kompatibilitet med det eksisterende net med sporvidde 1 600 mm er det tilladt at benytte anmeldte nationale tekniske forskrifter ved vurdering af dynamiske egenskaber under kørsel. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.« |
(59) |
Afsnit 7.3.2.5 » « affattes således:»7.3.2.5.
P-tilfælde: For enheder, der udelukkende forudsættes benyttet på det britiske banenet, er det nok, at egenskaberne ved hjulsæt, hjul og aksler opfylder de nationale tekniske forskrifter, der er anmeldt med dette formål. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.« |
60) |
Afsnit 7.3.2.6 »Egenskaber ved hjul (punkt 4.2.3.6.3)« udgår. |
61) |
Afsnit 7.3.2.7 omnummereres til 7.3.2.6. Teksten i afsnittet affattes således:
(P-tilfælde) Fastgørelsesanordninger for togets slutsignaler på enheder, der udelukkende skal drives på net med sporvidde 1 600 mm, skal overholde de nationale tekniske forskrifter, der er meddelt med dette formål. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.« |
62) |
Som afsnit 7.3.2.7 tilføjes: »7.3.2.7.
(P-tilfælde) Enhver ændring af en »swept envelope« for et køretøj som fastlagt i de tekniske forskrifter, der er anmeldt med henblik på profilbestemmelse (f.eks. som beskrevet i RIS-2773-RST), kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, og klassificeres ikke som artikel 21, stk. 12, litra a), i direktiv (EU) 2016/797.« |
63) |
Som et nyt afsnit 7.6 indsættes: »7.6. Forhold, der skal tages op under revisionen eller andre aktiviteter i Jernbaneagenturet I forlængelse af den analyse, der er udført som led i udarbejdelsen af denne TSI, er forskellige forhold af interesse for den kommende tids udvikling af Unionens jernbanesystem blevet påpeget. Disse forhold er beskrevet i det følgende. 7.6.1. Regler for udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende rullende materiel, der ikke er omfattet af en EF-verifikationserklæring I henhold til artikel 54, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2016/797 skal køretøjer, der har fået ibrugtagningstilladelse inden den 15. juni 2016, have en køretøjsomsætningstilladelse i henhold til artikel 21 i direktiv (EU) 2016/797, før de må køre på et eller flere net, som endnu ikke er omfattet af deres tilladelse. Sådanne køretøjer skal således være i overensstemmelse med denne TSI eller være omfattet af en tilladelse til ikke at anvende denne TSI i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797. Med henblik på at lette den frie bevægelighed for køretøjer skal der fastlægges bestemmelser for, hvilken grad af fleksibilitet der bør indrømmes sådanne køretøjer og køretøjer, som ikke er underlagt krav om tilladelse, med hensyn til overholdelse af TSI'ens krav, samtidig med at de væsentlige krav opfyldes, og et passende sikkerhedsniveau opretholdes eller, hvor det er praktisk muligt, forbedres.« |
64) |
Teksten i tillæg A ændres til »Anvendes ikke«. |
65) |
I tillæg C, betingelse C.1 »Manuelt koblingssystem«, ændres »Frirummet omkring trækkrogen skal være som anvist i kapitel 2 i Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2012-04/INT version 1.2 af 18.1.2013, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (http://www.era.europa.eu).« til »Frirummet omkring trækkrogen skal være som anvist i punkt 6.3.2 i EN 16116-2:2013.« |
66) |
I tillæg C, betingelse C.1 »Manuelt koblingssystem«, ændres »Plads til rangerpersonalets arbejde skal være som anvist i kapitel 3 i Jernbaneagenturets tekniske dokument ERA/TD/2012-04/INT version 1.2 af 18.1.2013, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted (http://www.era.europa.eu).« til »Plads til rangerpersonalets arbejde skal være som anvist i punkt 6.2.1 i EN 16116-2:2013. For manuelle koblingssystemer, der er udstyret med 550 mm brede puffere, kan det ved beregningen af frirum antages, at koblingssystemets komponenter er lateralt centrerede (D = 0 mm, jf. bilag A til EN 16116-2:2013).« |
67) |
I tillæg C affattes betingelse C.2 »UIC-trin og -håndbøjler« således: »2. UIC-trin og -håndbøjler Enheden skal være udstyret med trin og håndbøjler som anvist i kapitel 4 og 5 i EN 16116-2:2013 og med frirum som anvist i punkt 6.2.2 i EN 16116-2:2013.« |
68) |
I tillæg C, betingelse C.5 »Mærkning af enheder«, slettes følgende: »Enhederne skal mærkes som anvist i EN 15877-1:2012, når det er relevant. Følgende mærkninger er altid relevante:
|
69) |
I tillæg C, betingelse C.6 »G1-profil«, ændres »GIC1« til »GI1«. |
70) |
I tillæg C, betingelse C.8 »Prøvning for længdetrykkræfter«, ændres »EN 15839:2012« til »EN 15839:2012+A1:2015«. |
71) |
I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »UIC 540:2006« til »UIC 540:2014« i litra c) og e). |
72) |
I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »i) Tryklufthalvkoblingen« til »i) Tryklufthalvkoblingen og dens slange«. |
73) |
I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »k) Bremsesko skal være i overensstemmelse med UIC-fiche 542:2010« til »k) Bremsesko skal være i overensstemmelse med UIC-fiche 542:2015«. |
74) |
I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, affattes litra m) således:
|
75) |
I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »UIC 544-1:2013« i rækken »G-bremsning« i tabel C.3 til »UIC 544-1:2014«. |
76) |
I tillæg C, betingelse C.9 »UIC-bremse«, ændres »EN 14531-1:2005, afsnit 5.11« i fodnote 1 i tabel C.3 til »EN 14531-1:2015, afsnit 4«. |
77) |
I tillæg C affattes betingelse C.11 »Temperaturintervaller for luftbeholdere, slanger og smørefedt« således: »11. Temperaturintervaller for luftbeholdere, slanger og smørefedt Følgende krav anses for at være i overensstemmelse med temperaturintervaller anført i punkt 4.2.5:
Følgende krav anses for at være i overensstemmelse med temperaturinterval T1, jf. punkt 4.2.5:
|
78) |
I tillæg C affattes betingelse C.12 »Svejsning« således: »Svejsning skal udføres som anvist i EN 15085-1:2007+A1:2013, EN 15085-2:2007, EN 15085-3:2007, EN 15085-4:2007 og EN 15085-5:2007.« |
79) |
I tillæg C indsættes følgende efter teksten i betingelse C.16 »Kroge til bugsering«: »Alternative tekniske løsninger tillades, såfremt betingelse 1.4.2-1.4.9 i UIC 535-2:2006 overholdes. Hvis den alternative løsning er et bugserøje, skal det desuden have en minimumsdiameter på 85 mm.« |
80) |
I tillæg C tilføjes følgende betingelse C.19: »19. Overvågning af aksellejets tilstand Aksellejets tilstand skal kunne overvåges ved hjælp af fast detekteringsudstyr i infrastrukturen.« |
81) |
Tillæg D affattes således: »Tillæg D Obligatoriske standarder eller normative dokumenter, som der er henvist til i denne TSI
Standarder eller dokumenter, der henvises til i de yderligere valgfrie betingelser i tillæg C:
|
82) |
I tillæg E ændres »Lanternens lysende flade skal være mindst 170 mm i diameter. Lanternens lysende flade skal være mindst 170 mm i diameter. Reflektoren skal være konstrueret således, at der opnås en lysstyrke på mindst 15 candela rødt lys langs den lysende faldes akse ved en udstrålingsvinkel på 15° vandret og 5° lodret. Intensiteten skal være mindst 7,5 candela rødt lys.« til »Slutlanternen skal være konstrueret således, at der opnås en lysstyrke i overensstemmelse med tabel 8 i EN 15153-1:2013+A1:2016«. |
83) |
I tillæg E ændres »EN 15153-1:2013« til »EN 15153-1:2013+A1:2016«. |
84) |
I tillæg F affattes rækken »Hjulsæt, der kan indstilles til forskellige sporvidder« i tabel F.1 således:
|
(*1) Vedligeholdelsesplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de resultater, Jernbaneagenturets arbejdsgruppe om vedligeholdelse af godsvogne er nået frem til (se »Final report on the activities of the Task Force Freight Wagon Maintenance«, offentliggjort på Jernbaneagenturets websted http://www.era.europa.eu).«
(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«
(*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).
(*4) Kommissionens afgørelse 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1).
(*5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).««
(1) Ændring i belastningsegenskaberne skal ikke revurderes under drift (læsning/aflæsning af godsvogn)
(2) Rullende materiel, der opfylder en af følgende betingelser, anses for kompatibelt med alle skinnehældninger:
— |
rullende materiel vurderet efter EN 14363:2016 |
— |
rullende materiel vurderet efter EN 14363:2005 (eventuelt ændret ved ERA/TD/2012-17/INT) eller UIC 518:2009 med det resultat, at det ikke er begrænset til én skinnehældning |
— |
køretøjer, der er vurderet efter EN 14363:2005 (eventuelt ændret ved ERA/TD/2012-17/INT) eller UIC 518:2009 med det resultat, at de er begrænset til én skinnehældning, og en ny vurdering af prøvningsbetingelserne for kontakt mellem hjul og skinne baseret på virkelige hjul- og skinneprofiler og målt sporvidde påviser overensstemmelse med kravene til kontakt mellem hjul og skinne i EN 14363:2016. |
BILAG II
I bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Afsnit 1.1 affattes således: »1.1. Teknisk anvendelsesområde Denne TSI vedrører delsystemet Infrastruktur og en del af delsystemet Vedligeholdelse i Unionens jernbanesystem, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2016/797. Delsystemet Infrastruktur og delsystemet Vedligeholdelse er beskrevet i henholdsvis punkt 2.1 og 2.8 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797. Det tekniske anvendelsesområde for denne TSI er fastsat i artikel 2, stk. 1, 5 og 6, i denne forordning.« |
2) |
Punkt 1) i afsnit 1.3 affattes således:
|
3) |
Afsnit 2.1 affattes således: »2.1. Definition af delsystemet Infrastruktur Denne TSI omfatter:
Elementerne i delsystemet Infrastruktur er beskrevet i punkt 2.1 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797. Elementerne i delsystemet Vedligeholdelse er beskrevet i punkt 2.8 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797. Anvendelsesområdet for denne TSI omfatter dermed følgende aspekter af delsystemet Infrastruktur:
Disse aspekter er nærmere beskrevet i denne TSI's punkt 4.2.2.« |
4) |
I afsnit 2.5 ændres henvisningen til »direktiv 2004/49/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/798«. |
5) |
I afsnit 3 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«. |
6) |
Tabel 1 i afsnit 3 affattes således: »Tabel 1 Oversigt over forholdet mellem grundparametrene i delsystemet Infrastruktur og de væsentlige krav
|
7) |
I afsnit 4.1, punkt 1), ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«. |
8) |
Punkt 3) i afsnit 4.1 affattes således:
|
9) |
Titlen på afsnit 4.2 affattes således: »4.2. Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet Infrastruktur«. |
10) |
Afsnit 4.2.1, punkt 1)-3), affattes således:
|
11) |
I afsnit 4.2.1, punkt 7), tabel 3, affattes noten (*) således:
|
12) |
Afsnit 4.2.1, punkt 10), affattes således:
|
13) |
Afsnit 4.2.2.1, punkt H, litra c), affattes således:
|
14) |
I afsnit 4.2.2.1, punkt K, indsættes følgende litra:
|
15) |
Afsnit 4.2.4.2, punkt 5), affattes således:
|
16) |
Afsnit 4.2.4.4, punkt 4), affattes således:
|
17) |
Afsnit 4.2.4.5, punkt 3), affattes således:
|
18) |
Afsnit 4.2.4.6, figur 1, affattes således: »Figur 1 Skinnetværprofil 1:∞ til 1:16 1 skinnekrone 2 tangentpunkt 3 sideskråning 4 skinneprofilets lodrette akse 5 skinneprofilets kant « |
19) |
Afsnit 4.2.4.7.1, punkt 2), affattes således:
|
20) |
Afsnit 4.2.6.2.2, punkt 2), affattes således:
(*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 312)«" |
21) |
Afsnit 4.2.7.1.1, tabel 11, affattes således: »Tabel 11 Faktoren alfa (α) til projektering af nye konstruktioner
|
22) |
Afsnit 4.2.10.3 affattes således: »4.2.10.3.
|
23) |
Afsnit 4.2.12.2 affattes således: »4.2.12.2. Faste toilettømningsanlæg skal være kompatible med egenskaberne ved det system for toiletter med tank, der er specificeret i TSI LOC & PAS.« |
24) |
Afsnit 4.2.12.4, punkt 1), affattes således:
|
(25) |
Afsnit 4.2.12.5 affattes således: »4.2.12.5. Brændstofpåfyldningsanlæg skal være kompatible med specifikationerne for det brændstofsystem, der er specificeret i TSI LOC & PAS.« |
26) |
Afsnit 4.2.12.6 affattes således: »4.2.12.6. Elforsyning fra fremmednet skal ske ved brug af et eller flere af de strømforsyningssystemer, der er specificeret i TSI LOC & PAS.« |
27) |
I afsnit 4.3.1 affattes tabel 15 således: »Tabel 15 Grænseflader til delsystemet Rullende materiel, TSI'en om lokomotiver og passagertog (TSI LOC & PAS)
|
28) |
I afsnit 4.3.1 affattes tabel 16 således: »Tabel 16 Grænseflader til delsystemet Rullende materiel, TSI'en om godsvogne (TSI WAG)
|
29) |
I afsnit 4.3.4 affattes tabel 19 således: »Tabel 19 Grænseflader til delsystemet Drift og trafikstyring
|
30) |
I afsnit 4.4, punkt 1), ændres »artikel 18, stk. 3, og som der redegjort nærmere for i direktiv 2008/57/EF, bilag VI, punkt I.2.4« til »artikel 15, stk. 4, og som der redegjort nærmere for i direktiv (EU) 2016/797, bilag IV, afsnit 2.4«. |
31) |
Afsnit 4.5.2 affattes således. »4.5.2. Vedligeholdelsesplan Infrastrukturforvalteren skal have en vedligeholdelsesplan, der foruden punkterne i punkt 4.5.1 som minimum indeholder følgende:
|
32) |
Punkt 1) i afsnit 4.7 affattes således:
|
33) |
Afsnit 5.3.2, punkt 2), litra b), affattes således:
|
34) |
Afsnit 6.1.4.1 affattes således: »6.1.4.1.
(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9)«." |
35) |
I afsnit 6.2.1, punkt 1), ændres henvisningen til »artikel 18 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 15 i direktiv (EU) 2016/797«. |
36) |
Afsnit 6.2.1, punkt 6), affattes således:
|
37) |
I afsnit 6.2.4 indsættes efter afsnit 6.2.4.14: »6.2.4.15. Vurderingen af kravene i punkt 4.2.6.2.2, nr. 2), er ikke påkrævet.« |
38) |
Punkt 3) i afsnit 6.4 affattes således:
|
39) |
I afsnit 6.5.2, punkt 2), ændres henvisningen til »artikel 17 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 14 i direktiv (EU) 2016/797«. |
40) |
I afsnit 7 affattes det første afsnit over punkt 7.1 således: »Medlemsstaterne skal udarbejde en national plan for gennemførelsen af denne TSI under hensyntagen til sammenhængen i Unionens samlede jernbanesystem. Denne plan skal indeholde alle projekter vedrørende tilføjelser til, fornyelse af og opgradering af delsystemet Infrastruktur i overensstemmelse med detaljerne i nedenstående punkt 7.1-7.4.« |
41) |
Afsnit 7.3.1 affattes således. »7.3.1. Opgradering eller fornyelse af en strækning
|
42) |
Afsnit 7.3.2 udgår. |
43) |
Afsnit 7.3.3, punkt 4), affattes således:
|
44) |
Afsnit 7.6 affattes således: »7.6. Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse Den procedure, der skal anvendes, og de parametre for delsystemet Infrastruktur, som jernbanevirksomheden skal anvende til at kontrollere kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, er beskrevet i punkt 4.2.2.5 og tillæg D1 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*3) (*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5)«." |
45) |
I afsnit 7.7, efter litra b) og over afsnit 7.7.1, indsættes følgende afsnit: »Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud. Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning.« |
46) |
I afsnit 7.7.2.1 affattes andet afsnit således: »For perronhøjder på 550 mm og 760 mm skal den konventionelle værdi bq0 for perronafstanden beregnes ud fra følgende formler:« |
47) |
I afsnit 7.7.8.1 ændres titlen » « til » «. |
48) |
Afsnit 7.7.11.1, punkt 2), udgår. |
49) |
Afsnit 7.7.13.5 affattes således: »7.7.13.5. P-tilfælde For nominel sporvidde 1 668 mm skal det for opgraderede eller fornyede perroner være tilladt med en perronhøjde på 685 mm (generelt) eller 900 mm (by- og forstadsbanenet) over SO-planet med hensyn til radier på over henholdsvis 300 m og 350 m.« |
50) |
Tabel 36 i tillæg A affattes således: »Tabel 36 Vurdering af interoperabilitetskomponenter med henblik på EF-overensstemmelseserklæringen
|
51) |
I tillæg B, tabel 37, ændres rækken vedrørende »Sporets evne til at optage langsgående kræfter« til:
|
52) |
Tillæg C2, litra c), affattes således:
|
(53) |
I tillæg E foretages følgende ændringer:
|
54) |
I tillæg F foretages følgende ændringer:
|
55) |
I tillæg K udgår fjerde afsnit umiddelbart over tabel 45. |
56) |
Tillæg L udgår. |
57) |
I tillæg P, punkt P3, andet afsnit, affattes således (normal skrifttype): »Radius på afrundingskurver, Rv, er begrænset til 500 m. Højder på ikke over 80 mm betragtes som nul inden for en radius Rv på mellem 500 og 625 m.« |
58) |
Tabel 47 i tillæg Q affattes således: »Tabel 47 Meddelte nationale tekniske forskrifter for særtilfælde ved Det Forenede Kongeriges banenet i Storbritannien
|
59) |
Tillæg R affattes således: »Tillæg R Liste over udestående punkter
|
60) |
Tabel 48 i tillæg S affattes således: »Tabel 48 Termer
|
61) |
I tillæg T, tabel 49, affattes indeksnummer 4 således:
|
62) |
I tillæg T, tabel 49, affattes indeksnummer 9 således:
|
(*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 312)«
(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9)«.
(*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5)«.«
BILAG III
I bilaget til forordning (EU) nr. 1301/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Afsnit 1.1 affattes således: »1.1. Teknisk anvendelsesområde Denne TSI vedrører delsystemet Energi og en del af delsystemet Vedligeholdelse i Unionens jernbanesystem, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2016/797. Delsystemet Energi og delsystemet Vedligeholdelse er beskrevet i henholdsvis punkt 2.2 og 2.8 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797. Det tekniske anvendelsesområde for denne TSI er fastsat i denne forordnings artikel 2.« |
2) |
Afsnit 1.3, punkt 1) og 2), affattes således:
|
3) |
I afsnit 2.1, punkt 3), afsnit 3 og afsnit 4.1, punkt 1, ændres henvisningerne til »direktiv 2008/57/EF« til henvisninger til »direktiv (EU) 2016/797«. |
4) |
Afsnit 4.2.11, nr. 4), affattes således:
|
5) |
Afsnit 4.4, nr. 1), affattes således:
|
6) |
I afsnit 5.1, punkt 1), ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«. |
7) |
I afsnit 6.2.1 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Afsnit 6.3.2, litra c), affattes således:
|
9) |
Afsnit 7, første afsnit, affattes således: »Medlemsstaterne skal udarbejde en national plan for gennemførelsen af denne TSI under hensyntagen til sammenhængen i Unionens samlede jernbanesystem. Denne plan skal indeholde alle projekter vedrørende tilføjelser til, fornyelse af og opgradering af delsystemet Energi i overensstemmelse med detaljerne i nedenstående punkt 7.1-7.4.« |
10) |
Afsnit 7.2.1, punkt 3), udgår. |
11) |
I afsnit 7.3.1 Indledning affattes således: »7.3.1. Indledning I tilfælde, hvor denne TSI finder anvendelse på eksisterende strækninger, og uden at det berører punkt 7.4 (særtilfælde), skal der tages hensyn til følgende elementer:
|
12) |
Afsnit 7.3.2, punkt 2), udgår. |
13) |
Der tilføjes et nyt afsnit 7.3.5: »7.3.5. Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse Den procedure, der skal anvendes, og de parametre for delsystemet Energi, som jernbanevirksomheden skal anvende til at kontrollere kompatibiliteten mellem køretøj og strækning, er beskrevet i punkt 4.2.2.5 og tillæg D1 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*1) (*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«" |
14) |
Afsnit 7.4.1 affattes således: »7.4.1. Generelt
Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud. Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning.« |
(*1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).««
BILAG IV
I bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I afsnit 1.1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Afsnit 1.2-1.3 affattes således: »1.2. Geografisk anvendelsesområde Det geografiske anvendelsesområde for denne TSI er Unionens jernbanesystem som anført i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 og omfatter ikke de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797. 1.3. Indholdet af denne TSI I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797 fastlægger denne TSI følgende forhold:
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/797 fastsættes der bestemmelser om særtilfælde i kapitel 7.« |
3) |
I afsnit 2.1 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«. |
4) |
I afsnit 2.2 ændres »artikel 2, litra c) i direktiv 2008/57/EF« til »artikel 2, nr. 3), i direktiv (EU) 2016/797«. |
5) |
Afsnit 2.2.2 affattes således: »2.2.2. Rullende materiel Nedenstående definitioner er fordelt i de tre grupper, der er fastlagt i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2.
|
6) |
Afsnit 2.3.1 affattes således: »2.3.1. Typer af rullende materiel Anvendelsesområdet for denne TSI om rullende materiel beskrives nærmere herunder, fordelt i de tre grupper, der er fastlagt i direktiv (EU) 2016/797, bilag I, afsnit 2:
|
7) |
I kapitel 3 ændres henvisningen til »bilag III til direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »bilag III til direktiv (EU) 2016/797«. |
8) |
Afsnit 3.1 affattes således: »3.1. Elementer i delsystemet Rullende materiel sat i forhold til de væsentlige krav I tabellen nedenfor angives, hvilke væsentlige krav, som beskrevet og nummereret i bilag III til direktiv (EU) 2016/797, der tages i betragtning i specifikationerne i denne TSI's kapitel 4. Elementer af rullende materiel sat i forhold til de væsentlige krav Bemærk: Listen omfatter kun de punkter i afsnit 4.2, der indeholder krav.
|
9) |
I afsnit 4.1 ændres »direktiv 2008/57/EF« til »direktiv (EU) 2016/797«. |
10) |
I afsnit 4.2.1.1 ændres »artikel 5, stk. 8 i direktiv 2008/57/EF,« til »artikel 4, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/797«. |
11) |
I afsnit 4.2.1.2 foretages følgende ændringer:
|
12) |
Afsnit 4.2.2.2.3, punkt b-2, affattes således: »b-2) Kompatibilitet mellem enheder For enheder, der er udstyret med et manuelt koblingssystem af UIC-typen (som beskrevet i afsnit 5.3.2) og et pneumatisk bremsesystem, der er kompatibelt med UIC-typen (som beskrevet i afsnit 4.2.4.3), gælder følgende krav:
|
13) |
Afsnit 4.2.2.5, punkt 5)-9), affattes således:
|
14) |
I afsnit 4.2.2.10, punkt 1), ændres »afsnit 2.1« til »afsnit 4.5«. |
15) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 2a) under punkt 2) i afsnit 4.2.3.3.2.2:
|
16) |
Afsnit 4.2.3.3.2.2, punkt 2), affattes således:
|
17) |
Afsnit 4.2.3.4.2, punkt 3), affattes således:
|
18) |
Afsnit 4.2.3.4.2, punkt 5), affattes således:
|
19) |
Afsnit 4.2.3.4.2.1, punkt 1), affattes således:
|
20) |
Afsnit 4.2.3.4.2.2, punkt 1), affattes således:
|
21) |
Afsnit 4.2.3.5.2.3 udgår. |
22) |
Som afsnit 4.2.3.5.3 indsættes efter afsnit 4.2.3.5.2.2: »4.2.3.5.3.
|
23) |
Afsnit 4.2.4.8.2 affattes således: »4.2.4.8.2.
|
24) |
Afsnit 4.2.4.8.3 affattes således: »4.2.4.8.3.
|
25) |
Afsnit 4.2.6.2, punkt 1, affattes således:
|
26) |
Afsnit 4.2.6.2.1 affattes således: »4.2.6.2.1.
|
27) |
I afsnit 4.2.6.2.2 foretages følgende ændringer:
|
28) |
Afsnit 4.2.6.2.5 affattes således: »4.2.6.2.5. Aerodynamisk påvirkning af ballasterede spor
|
29) |
Afsnit 4.2.7.1, punkt 2), affattes således:
|
30) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 5 under punkt 4 i afsnit 4.2.8.2.9.1.1:
|
31) |
Afsnit 4.2.8.2.9.2, punkt 1), affattes således:
|
32) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 2a under punkt 2 i afsnit 4.2.8.2.9.2:
|
33) |
Afsnit 4.2.8.2.9.3 omnummereres til 4.2.8.2.9.3a. |
34) |
Som afsnit 4.2.8.2.9.3 indsættes efter afsnit 4.2.8.2.9.2.3: »4.2.8.2.9.3. Strømaftagerhovedets geometri, type 1 800 mm
|
35) |
Afsnit 4.2.11.6, punkt 4), affattes således:
|
36) |
I afsnit 4.2.12.1 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF, bilag VI, afsnit 2.4« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797, bilag IV, afsnit 2.4«. |
37) |
I afsnit 4.2.12.1 affattes punkt 2 og 3 således:
|
38) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 3 under punkt 2 i afsnit 4.2.12.1:
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«" |
39) |
Afsnit 4.2.12.1, punkt 4, læses som følger:
|
40) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 3a under punkt 3 i afsnit 4.2.12.2:
|
41) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 9a under punkt 9 i afsnit 4.2.12.2:
|
42) |
Afsnit 4.2.12.3, punkt 2, affattes således:
|
43) |
Afsnit 4.2.12.3, punkt 3, affattes således:
|
44) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 1a under punkt 1 i afsnit 4.2.12.3.1:
|
45) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 6a under punkt 6 i afsnit 4.2.12.3.2:
|
46) |
Afsnit 4.2.12.4, punkt 1, affattes således:
|
47) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 3a under punkt 3 i afsnit 4.2.12.4:
|
48) |
I afsnit 4.3.2 affattes tabel 7 således: »Tabel 7 Grænseflader til delsystemet Infrastruktur
|
49) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 3a under punkt 3 i afsnit 4.4:
|
50) |
Afsnit 4.5 affattes således: »4.5. Vedligeholdelsesregler
|
51) |
I afsnit 4.7 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797«. |
52) |
I afsnit 4.8 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF, artikel 34, stk. 2, litra a)« til en henvisning til »direktiv (EU) 2016/797, artikel 48, stk. 3, litra a)«. |
53) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 4.9 under afsnit 4.8, punkt 3: »4.9. Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse De parametre for delsystemet »Rullende materiel — lokomotiver og passagervogne«, der skal anvendes af jernbanevirksomheden i forbindelse med kontrollen af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, er beskrevet i tillæg D1 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*2) (*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«" |
54) |
I afsnit 5.1 ændres henvisningen til »artikel 2, litra f), i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 2, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/797«. |
55) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 5.3.4a under afsnit 5.3.4: »5.3.4a. Systemer til automatisk indstilling til forskellige sporvidder
|
56) |
I afsnit 6.1.1 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF, artikel 13, stk. 1, og bilag IV« til en henvisning til »artikel 10 i direktiv (EU) 2016/797«. |
57) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 3 under afsnit 6.1, punkt 2:
|
58) |
I den anden tabel i afsnit 6.1.2 indsættes en ny række under rækken »5.3.4 Hjul«:
|
59) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 6.1.3.1a under afsnit 6.1.3.1, punkt 8: »6.1.3.1a.
|
60) |
Afsnit 6.1.6, punkt 1, affattes således:
|
61) |
I afsnit 6.2.1 ændres »artikel 18 og bilag VI til direktiv 2008/57/EF« til »direktiv (EU) 2016/797, artikel 15 og bilag IV«. |
62) |
Afsnit 6.2.3.3, punkt 1, affattes således:
|
63) |
Afsnit 6.2.3.4 affattes således: »6.2.3.4.
De parametre, der er beskrevet i afsnit 4.2.3.4.2.1 og 4.2.3.4.2.2 skal vurderes ved brug af de kriterier, der er defineret i den specifikation, som der er henvist til i tillæg J-1, indeks 84.« |
64) |
Afsnit 6.2.3.5, punkt 3, affattes således:
(*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009, jf. artikel 6, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8).«" |
65) |
Afsnit 6.2.3.6, punkt 1, andet afsnit, affattes således: »Vurderingen af ækvivalent konicitet er anvist i den specifikation, som der er henvist til i tillæg J-1, indeks 107.« |
66) |
Et nyt afsnit 6.2.3.7a indsættes efter afsnit 6.2.3.7: »6.2.3.7a.
|
67) |
Afsnit 6.2.3.13 affattes således: »6.2.3.13.
|
68) |
Afsnit 6.2.3.14 affattes således: »6.2.3.14.
|
69) |
I afsnit 6.2.6 ændres »direktiv 2008/57/EF, artikel 18, stk. 3,« til en henvisning til »artikel 15, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797«. |
70) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 6.2.7a under afsnit 6.2.7: »6.2.7a. Yderligere valgfrie krav til enheder, der forudsættes anvendt i generel drift
|
71) |
I afsnit 6.3.2 ændres »artikel 17 i direktiv 2008/57/EF« til en henvisning til »artikel 14 i direktiv (EU) 2016/797«. |
72) |
I afsnit 7.1.1.1, punkt 1, ændres »arbejdskøretøjer« til »særlige køretøjer som f.eks. arbejdskøretøjer«. |
73) |
I afsnit 7.1.1.2.1, punkt 1, ændres »I overensstemmelse med direktiv 2008/57/EF, artikel 5, stk. 3, litra f),« til »I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra f), i direktiv (EU) 2016/797«. |
74) |
Afsnit 7.1.1.2.1, punkt 3, affattes således:
|
75) |
I afsnit 7.1.1.2.1, punkt 4, ændres »tilladelse til ibrugtagning i overensstemmelse med i direktiv 2008/57/EF, artikel 20-25« til »køretøjsomsætningstilladelse i overensstemmelse med artikel 21 i direktiv (EU) 2016/797«. |
76) |
I afsnit 7.1.1.2.2, punkt 1), ændres »direktivets artikel 2 [which Directive?]« til »artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2016/797«. |
77) |
I afsnit 7.1.1.3 ændres titlen » « til » «. |
78) |
I afsnit 7.1.1.3, punkt 3, ændres »efter artikel 24 eller 25 i direktiv 2008/57/EF« til »efter artikel 21 i direktiv (EU) 2016/797 sammenholdt med de nationale forskrifter med hensyn til grundparametre i denne TSI«. |
79) |
I afsnit 7.1.1.4, punkt 3), ændres »efter artikel 24 eller 25 i direktiv 2008/57/EF« til »efter artikel 21 i direktiv (EU) 2016/797 sammenholdt med de nationale forskrifter med hensyn til grundparametre i denne TSI«. |
80) |
I afsnit 7.1.1.4a ændres henvisningen til afsnit »4.2.8.2.8« til en henvisning til »4.2.8.2.8.4«. |
81) |
I afsnit 7.1.1.5, punkt 1, ændres »tre år efter denne TSI's iværksættelsesdato« til »den 1. januar 2018«. |
82) |
I afsnit 7.1.1 indsættes et nyt afsnit 7.1.1.8 efter afsnit 7.1.1.7: »7.1.1.8. Kravene i afsnit 4.2.2.5, punkt 6, er ikke obligatoriske i en overgangsperiode, som udløber den 1. januar 2022, for lokomotiver med et enkelt, centralt førerrum, som den 27. maj 2019 er projekter på et avanceret udviklingstrin, for kontrakter under gennemførelse og for rullende materiel af eksisterende konstruktion, jf. afsnit 7.1.1.2 i denne TSI. Når kravene i afsnit 4.2.2.5, punkt 6, ikke anvendes, kan overensstemmelse med kravet i scenarie 3 i afsnit 4.2.2.5, punkt 5, alternativt eftervises ved påvisning af overensstemmelse med følgende kriterier:
|
83) |
Punkt 7.1.2 affattes således. »7.1.2. Ændring af eksisterende rullende materiel eller en eksisterende type rullende materiel 7.1.2.1.
7.1.2.2.
7.1.2.2a.
7.1.2.2b.
(*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66)" (*5) Kommissionens afgørelse af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1)" (*6) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).«" |
84) |
Titlen på afsnit 7.1.3 »Regler vedrørende typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest« ændres til »Regler vedrørende EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest«. |
85) |
Afsnit 7.1.3.1 affattes således: »7.1.3.1.
Fase A
Fase B
(*9) Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421)«" |
86) |
I afsnit 7.2 foretages følgende ændringer:
|
87) |
Afsnit 7.3.1, punkt 2, affattes således:
|
88) |
Følgende indsættes som et nyt punkt 6 under afsnit 7.3, punkt 5:
|
89) |
I afsnit 7.3.2.3 slettes følgende tekst: »Særtilfælde for Portugal (P-tilfælde) For rullende materiel, der forudsættes drevet på det portugisiske net (sporvidde 1 668 mm), og som bruger udstyr langs sporet til overvågning af aksellejets tilstand, skal den målflade, der skal forblive utildækket for at tillade observation fra HABD-udstyr langs sporet, og dens placering i forhold til køretøjets centerlinje, være i overensstemmelse med følgende:
Særtilfælde for Spanien (P-tilfælde) For rullende materiel, der forudsættes indsat på det spanske net med sporvidde 1 668 mm, og som bruger udstyr langs sporet til overvågning af aksellejets tilstand, skal det område, som udstyret langs sporet skal kunne se, være den flade, der er defineret i EN 15437-1:2010, afsnit 5.1 og 5.2, idet følgende værdier lægges til grund i stedet for de anførte:
|
90) |
I afsnit 7.3.2.3 ændres »Særtilfælde for Sverige (T-tilfælde)« til teksten »Særtilfælde for Sverige (T1-tilfælde)«. |
91) |
Afsnit 7.3.2.4 affattes således: »7.3.2.4. Særtilfælde for Det Forenede Kongerige (Storbritannien) (P-tilfælde) For alle enheder og tilfælde kan metode 3 i EN 14363:2016, afsnit 6.1.5.3.1, benyttes. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.« |
92) |
Afsnit 7.3.2.5 affattes således: »7.3.2.5. Særtilfælde for Finland (P-tilfælde) Følgende afvigelser fra denne TSI's afsnit om dynamiske egenskaber under kørsel gælder for køretøjer, der udelukkende skal drives på det finske 1 524 mm banenet:
Særtilfælde for Irland og for Nordirland i Det Forenede Kongerige (P-tilfælde) Med henblik på teknisk kompatibilitet med det eksisterende banenet er det tilladt at benytte anmeldte nationale tekniske forskrifter ved vurdering af dynamiske egenskaber under kørsel. Særtilfælde for Spanien (P-tilfælde) For rullende materiel, der forudsættes indsat på nettet med sporvidde 1 668 mm, skal grænseværdien for den kvasistatiske styrekraft Yqst bedømmes for kurver med radius 250 m ≤ Rm < 400 m. Grænseværdien er: (Yqst)lim = 66 kN. Med henblik på at normalisere den estimerede værdi til radius Rm = 350 m i overensstemmelse med afsnit 7.6.3.2.6 (2) i EN 14363:2016, ændres formlen »Ya,nf,qst = Ya,f,qst – (10 500 m/Rm – 30) kN« til »Ya,nf,qst = Ya,f,qst – (11 550 m/Rm – 33) kN«. Værdier for manglende overhøjde kan tilpasses sporvidde 1 668 mm ved at multiplicere de tilsvarende parameterværdier for 1 435 mm med følgende omregningsfaktor: 1 733/1 500. Særtilfælde for Det Forenede Kongerige (Storbritannien) (P-tilfælde) For at opnå teknisk kompatibilitet med det eksisterende banenet er det tilladt at benytte nationale tekniske forskrifter med andre krav end dem i EN 14363 bestemmelserne, når de er anmeldt med henblik på verifikation af dynamiske egenskaber under kørsel. Dette særtilfælde hindrer ikke adgang til det nationale net for TSI-konformt rullende materiel.« |
93) |
I afsnit 7.3.2.6 affattes tabel 21 således:
|
94) |
I afsnit 7.3.2.6 affattes tabel 22 således:
|
95) |
I afsnit 7.3.2.6, under tabel 22, ændres »Særtilfælde for Spanien (P-tilfælde)« til »Særtilfælde for Spanien for sporvidde 1 668 mm (P-tilfælde)«. |
96) |
Et nyt afsnit 7.3.2.6a indsættes efter afsnit 7.3.2.6: »7.3.2.6a. Særtilfælde for Irland (P-tilfælde) For sporvidden 1 600 mm er den mindste kurveradius, som enhederne skal kunne køre på, 105 m for alle enheder.« |
97) |
I afsnit 7.3.2.10 ændres »afsnit 7.4.2.8.1« til »afsnit 7.4.2.9.1«. |
98) |
I afsnit 7.3.2.11 foretages følgende ændringer:
|
99) |
I afsnit 7.3.2.11 ændres »afsnit 7.4.2.3.1« til »afsnit 7.4.2.4.1«. |
100) |
I afsnit 7.3.2.12 ændres »(T-tilfælde)« til teksten »(T1-tilfælde)«. |
101) |
I afsnit 7.3.2.14 foretages følgende ændringer:
|
102) |
I afsnit 7.3.2.16 foretages følgende ændringer:
|
103) |
I afsnit 7.3.2.20 ændres »Særtilfælde for Italien (T-tilfælde)« til »Særtilfælde for Italien (T0-tilfælde)«. |
104) |
I afsnit 7.3.2.20 tilføjes følgende afsnit: »Revision: Senest den 31. juli 2025 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en rapport om de mulige alternativer til ovennævnte yderligere specifikationer med henblik på at fjerne eller væsentligt reducere de begrænsninger for rullende materiel, der forårsages af tunnelernes manglende overensstemmelse med TSI'erne.« |
105) |
I afsnit 7.3.2.21 ændres »Særtilfælde for Kanaltunnelen (T-tilfælde)« til »Særtilfælde for Kanaltunnelen (P-tilfælde)«. |
106) |
Et nyt afsnit 7.3.2.27 indsættes under afsnit 7.3.2.26: »7.3.2.27. Særtilfælde for Det Forenede Kongerige (Storbritannien) (P-tilfælde) Enhver ændring af en »swept envelope« for et køretøj som fastlagt i de tekniske forskrifter, der er anmeldt med henblik på profilbestemmelse (f.eks. som beskrevet i RIS-2773-RST), kategoriseres som artikel 15, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, og klassificeres ikke som artikel 21, stk. 12, litra a), i direktiv (EU) 2016/797.« |
107) |
Et nyt afsnit 7.5.1.3 indsættes under afsnit 7.5.1.2: »7.5.1.3. Krav vedrørende aerodynamisk påvirkning af ballasterede spor er fastsat for enheder med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på 250 km/h eller mere. Eftersom der med den nuværende teknik ikke kan fastsættes et harmoniseret krav eller en vurderingsmetode, tillader TSI'en, at der anvendes nationale forskrifter. Dette skal revideres med henblik på at tage hensyn til følgende:
|
108) |
Et nyt afsnit 7.5.2.2 indsættes under afsnit 7.5.2.1: »7.5.2.2. Med henblik på at lette den frie omsætning af lokomotiver og passagervogne er der fastsat betingelser for udstedelse af en omsætningstilladelse, der ikke er begrænset til bestemte nationale net, under udarbejdelsen af agenturets henstilling ERA-REC-111-2015-REC af 17. december 2015. Disse bestemmelser bør videreudvikles med henblik på at tilpasse dem til direktiv (EU) 2016/797 og tage hensyn til strømliningen af nationale forskrifter, med særligt fokus på passagervogne.« |
109) |
Et nyt afsnit 7.5.2.3 indsættes under afsnit 7.5.2.2: »7.5.2.3. I henhold til artikel 54, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2016/797 skal køretøjer, der har fået ibrugtagningstilladelse inden den 15. juni 2016, have en køretøjsomsætningstilladelse i henhold til artikel 21 i direktiv (EU) 2016/797, før de må køre på et eller flere net, som endnu ikke er omfattet af deres tilladelse. Sådanne køretøjer skal således være i overensstemmelse med denne TSI eller være omfattet af en tilladelse til ikke at anvende denne TSI i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797. Med henblik på at lette den frie bevægelighed for køretøjer skal der fastlægges bestemmelser for, hvilken grad af fleksibilitet der bør indrømmes sådanne køretøjer og køretøjer, som ikke er underlagt krav om tilladelse, med hensyn til overholdelse af TSI'ens krav, samtidig med at de væsentlige krav opfyldes, og et passende sikkerhedsniveau opretholdes eller, hvor det er praktisk muligt, forbedres.« |
110) |
I afsnit 7.5.3.1 foretages følgende ændringer:
|
111) |
På listen »TILLÆG« efter kapitel 7, ændres »Tillæg A: Puffer og træktøj« til »Tillæg A: Udgået«. |
112) |
Teksten til tillæg A erstattes af »Udgået«. |
113) |
Afsnit C.3 i tillæg C affattes således: »C.3. Dynamiske egenskaber under kørsel Køreegenskaberne kan bestemmes ved prøvning eller ved henvisning til en lignende type godkendt arbejdskøretøj som nærmere beskrevet i denne TSI's afsnit 4.2.3.4.2 eller ved simulering. Derudover gælder følgende afvigelser fra den specifikation, som der er henvist til i bilag J-1, indeks 16:
Køreegenskaberne kan eftervises ved simulering af de prøvninger, der er beskrevet i den specifikation, som der er henvist til i bilag J-1, indeks 16 (med ovennævnte undtagelser), når der foreligger en valideret model af repræsentative spor og driftsforhold for køretøjet. En model af køretøjet til simulering af køreegenskaber skal valideres ved at sammenligne modelresultaterne med resultaterne af kørselsprøvninger på spor med de samme karakteristika. En valideret model er en simuleringsmodel, der er blevet verificeret ved en virkelig kørselsprøvning, som belaster ophænget tilstrækkeligt, og hvor resultaterne af kørselsprøvningen svarer nøje til simuleringsmodellens forudsigelser på samme prøvningsspor.« |
114) |
Tillæg H affattes således: »Tillæg H Vurdering af delsystemet Rullende materiel H.1 Anvendelsesområde Dette tillæg angiver, hvordan overensstemmelsesvurdering skal finde sted for delsystemet Rullende materiel. H.2 Egenskaber og moduler De egenskaber ved delsystemet, der skal vurderes under de forskellige faser, konstruktion og teknisk udvikling samt fremstilling, er markeret med X i tabel H.1. Et kryds i kolonne 4 i tabel H.1 betyder, at den relevante egenskab skal verificeres ved prøvning af hvert enkelt delsystem. Tabel H.1 Vurdering af delsystemet Rullende materiel
|
115) |
Tillæg I affattes således: »Tillæg I som der ikke foreligger nogen teknisk specifikation for (udestående punkter) Udestående punkter, der vedrører den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og banenettet:
Udestående punkter, der ikke vedrører den tekniske kompatibilitet mellem køretøjet og banenettet:
|
116) |
Tillæg J affattes således: »Tillæg J Tekniske specifikationer, som der er henvist til i denne TSI J.1 Standarder eller normative dokumenter
J.2 Tekniske dokumenter (foreligger på Jernbaneagenturets websted)
|
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«
(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«
(*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009, jf. artikel 6, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8).«
(*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66)
(*5) Kommissionens afgørelse af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1)
(*6) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).«
(*9) Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421)««
(*7) Ordet »Kontrol« i tabel 17 tilkendegiver, at ansøgeren anvender bilag I til sikkerhedsmetodeforordningen til at eftervise, at det ændrede køretøj garanterer mindst det samme sikkerhedsniveau. Denne eftervisning skal vurderes særskilt af en assessor som defineret i sikkerhedsmetodeforordningen. Hvis assessoren konkluderer, at den oprindelige sikkerhedsvurdering påviser et højere sikkerhedsniveau, eller resultatet er uklart, skal ansøgeren anmode om en omsætningstilladelse.
(*8) Rullende materiel, der opfylder en af følgende betingelser, anses for kompatibelt med alle skinnehældninger:
— |
rullende materiel vurderet efter EN 14363:2016 |
— |
rullende materiel vurderet efter EN 14363:2005 (eventuelt ændret ved ERA/TD/2012-17/INT) eller UIC 518:2009 med det resultat, at det ikke er begrænset til én skinnehældning. |
— |
Rullende materiel, der er vurderet efter EN 14363:2005 (eventuelt ændret ved ERA/TD/2012-17/INT) eller UIC 518:2009 med det resultat, at det er begrænset til én skinnehældning, og en ny vurdering af prøvningsbetingelserne for kontakt mellem hjul og skinne baseret på virkelige hjul- og skinneprofiler og målt sporvidde påviser overensstemmelse med kravene til kontakt mellem hjul og skinne i EN 14363:2016. |
(1) De afsnit i standarden, som er direkte relevante for det krav, der er formuleret i det i kolonne 3 anførte afsnit i TSI'en.
BILAG V
I bilaget til forordning (EU) nr. 1303/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
I afsnit 1.1, 3, 4.1, 4.4 og 6.2.5 ændres henvisningen til »direktiv 2008/57/EF« til henvisninger til »direktiv (EU) 2016/797«. |
2) |
I afsnit 1.1.1, litra a), ændres »det europæiske jernbanenet« til »nettet i Unionens jernbanesystem«. |
3) |
I afsnit 1.1.3.1 ændres »i Den Europæiske Unions jernbanesystem« til »på nettet i Unionens jernbanesystem«. |
4) |
Afsnit 1.1.4 affattes således: »1.1.4. Omhandlede risici 1.1.4.1.
1.1.4.2.
|
5) |
Afsnit 1.2 affattes således: »1.2. Geografisk anvendelsesområde Det geografiske anvendelsesområde for denne TSI er nettet i Unionens jernbanesystem som anført i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 og omfatter ikke de tilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797.« |
6) |
I afsnit 1.1.1, litra b), afsnit 2.2.1, litra b), afsnit 2.4, litra c), afsnit 4.2.1.7, afsnit 4.2.3, afsnit 4.4.1, litra c), afsnit 4.4.2, litra a), og afsnit 4.4.6 ændres »brandbekæmpelsessteder« til »evakuerings- og redningssteder«. |
7) |
I afsnit 2.2.3, litra b), slettes »udløse panik og«. |
8) |
I afsnit 2.3, litra c), punkt 1, slettes teksten »i tunnelen«. |
9) |
Afsnit 2.3, litra f), affattes således:
|
10) |
I afsnit 2.4 indsættes som litra b1) en definition af »Endeligt sikkert sted«:
|
11) |
Afsnit 2.4, litra c), affattes således:
|
12) |
Som litra g) indsættes en definition af »fælles sikkerhedsmetode til risikovurdering«:
|
13) |
Afsnit 3 affattes således: »3. VÆSENTLIGE KRAV
3.1. Delsystemerne Infrastruktur og Energi
3.2. Delsystemet Rullende materiel
|
14) |
I afsnit 4.1 ændres »Jernbanesystemet i Den Europæiske Union« til »Unionens jernbanesystem«. |
15) |
Afsnit 4.2.1.2, litra b), udgår. |
16) |
Afsnit 4.2.1.3 affattes således: »4.2.1.3. Denne specifikation gælder for alle tunneler.
(*1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/364 af 1. juli 2015 om klassificeringen af byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (EUT L 68 af 15.3.2016, s. 4).«" |
17) |
Afsnit 4.2.1.4 affattes således: »4.2.1.4. Denne specifikation gælder for alle tunneler, der er mere end 1 km lange.
|
18) |
Afsnit 4.2.1.5.2, litra b3), udgår. |
19) |
I afsnit 4.2.1.5.4 slettes udtrykkene »af flugtveje« og »så lavt som muligt«, og litra c) affattes således:
|
20) |
I afsnit 4.2.1.5.5, litra f), ændres »tværpassage« til »tværpassager«. |
21) |
I afsnit 4.2.1.6, litra a), erstattes »skinneoverkanten« med »skinneunderkanten«. |
22) |
I afsnit 4.2.1.7 foretages følgende ændringer:
|
23) |
Tabellen i afsnit 4.2.1.7 affattes således:
|
24) |
Afsnit 4.2.1.7, litra c), punkt 4), affattes således:
|
25) |
Et nyt afsnit 4.2.1.9 indsættes med følgende tekst: »4.2.1.9. Denne specifikation gælder for alle tunneler, der er mere end 1 km lange. Beredskabstjenesterne skal kunne tilslutte deres udstyr til tunnelens elforsyningssystem i overensstemmelse med beredskabsplanen for tunnelen. I nogle lande er beredskabstjenesterne selvforsynende med elektricitet. Det er i så fald muligt at beslutte, at der ikke stilles elforsyningsudstyr til rådighed for disse mandskaber. Denne beslutning skal imidlertid beskrives i beredskabsplanen.« |
26) |
Et nyt afsnit 4.2.1.10 indsættes med følgende tekst: »4.2.1.10. Denne specifikation gælder for alle tunneler, der er mere end 1 km lange.
|
27) |
Et nyt afsnit 4.2.1.11 indsættes med følgende tekst: »4.2.1.11. Denne specifikation gælder for alle tunneler, der er mere end 1 km lange.
|
28) |
Afsnit 4.2.2.1 affattes således: »4.2.2.1. Denne specifikation gælder for alle tunneler, der er mere end 1 km lange.
|
29) |
I afsnit 4.2.2.2 ændres »Jordforbindelse af køreledning eller strømskinne« til »Jording af køreledning«. Litra c) udgår. |
30) |
Afsnit 4.2.2.3 udgår. |
31) |
Afsnit 4.2.2.4 udgår. |
32) |
Afsnit 4.2.2.5 udgår. |
33) |
I tabellen i afsnit 4.3.1 ændres henvisningen til afsnit »4.2.2.4 a)« til en henvisning til afsnit »4.2.1.3«. |
34) |
I tabellen i afsnit 4.3.2 slettes »Særlige elementer vedrørende togets personale og hjælpepersonale« og »4.6.3.2.3«. |
35) |
I afsnit 4.4 ændres »artikel 18, stk. 3« til »artikel 15, stk. 4«, og »bilag VI« ændres til »bilag IV«. |
36) |
Afsnit 4.4.2 affattes således: »4.4.2. Tunnel emergency plan Disse regler gælder for tunneler, der er mere end 1 km lange.
|
37) |
Afsnit 4.4.4 affattes således: »4.4.4. Procedurer for afbrydelse og jording Disse regler gælder for alle tunneler.
|
38) |
I afsnit 4.4.6, litra a), slettes »i infrastrukturregistret, som er defineret i afsnit 4.8.1 og«. |
39) |
I afsnit 4.4.6, litra c), slettes »panik og«. |
40) |
Afsnit 4.8 udgår. |
41) |
I afsnit 6.2.5, litra a), foretages følgende ændringer:
|
42) |
Afsnit 6.2.6. affattes således: »6.2.6. Vurdering af overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der finder anvendelse på delsystemerne Infrastruktur og Energi
|
43) |
I afsnit 6.2.7 foretages følgende ændringer:
I afsnit 6.2.7.6 ændres »installationers« til »systemers«, og henvisningen til afsnit »4.2.2.5« ændres til en henvisning til afsnit »4.2.1.10.« |
44) |
I afsnit 7, litra b), foretages følgende ændringer: Teksten »egnede til at blive sikkert integreret, jf. artikel 15, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, med alle tunneler, der ikke er TSI-konforme, inden for det geografiske anvendelsesområde for denne TSI.« ændres til »teknisk kompatible med alle tunneler, der ikke er TSI-konforme, inden for det geografiske anvendelsesområde for denne TSI, jf. artikel 21, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/797.« |
45) |
I afsnit 7.1.1, litra b), foretages følgende ændringer: »I sidstnævnte tilfælde anvendes artikel 24 og 25 i direktiv 2008/57/EF.« slettes. |
46) |
Afsnit 7.2.2. affattes således: »7.2.2. Foranstaltninger til opgradering og fornyelse af tunneler I tilfælde af opgradering og fornyelse af en tunnel, jf. direktiv (EU) 2016/797, artikel 15, stk. 7, og bilag IV, udsteder det bemyndigede organ attester for de dele af delsystemet, der indgår i tunnelen, i forbindelse med opgraderingen eller fornyelsen. 7.2.2.1.
7.2.2.2.
|
47) |
Afsnit 7.3.1 affattes således: »7.3.1. Generelt
7.3.2. Driftsregler vedrørende tog, der kører i tunneler (afsnit 4.4.6) 7.3.2.1. Yderligere forskrifter for rullende materiel, som planlægges anvendt i eksisterende tunneler er beskrevet i TSI LOC & PAS, afsnit 7.3.2.20. 7.3.2.2. Yderligere forskrifter for rullende materiel til passagertog, som planlægges anvendt i Kanaltunnelen, er beskrevet i TSI LOC & PAS, afsnit 7.3.2.21.« |
48) |
Tabellen i tillæg B affattes således:
|
(*1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/364 af 1. juli 2015 om klassificeringen af byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (EUT L 68 af 15.3.2016, s. 4).««
BILAG VI
I bilaget til forordning (EU) 2016/919 foretages følgende ændringer:
1) |
I afsnit 1.1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Afsnit 1.2 affattes således: »1.2. Geografisk anvendelsesområde Det geografiske anvendelsesområde for denne TSI er nettet i Unionens jernbanesystem som anført i bilag I til direktiv (EU) 2016/797 og omfatter ikke de infrastrukturtilfælde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i direktiv (EU) 2016/797. Denne TSI finder anvendelse på net med sporvidder på 1 435 mm, 1 520 mm, 1 524 mm, 1 600 mm og 1 668 mm. Dog finder den ikke anvendelse på korte grænseoverskridende strækninger med sporvidde 1 520 mm, der er forbundet til banenet i tredjelande.« |
3) |
I afsnit 1.3 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I afsnit 2.1 affattes første afsnit således: »Togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne defineres i bilag II til direktiv (EU) 2016/797 som:
|
5) |
I afsnit 2.2 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Afsnit 2.3 affattes således: »2.3. Anvendelsesniveauer (ETCS) De grænseflader, der specificeres i denne TSI, definerer datatransmissionsmåden til og (hvor det er relevant) fra tog. De ETCS-specifikationer, som der henvises til i TSI'en, stiller forskellige anvendelsesniveauer til rådighed, hvoriblandt den transmissionsmåde, der opfylder kravene fra en given implementering af det faste anlæg, kan vælges. Denne TSI definerer kravene til alle anvendelsesniveauer. For den tekniske definition af ETCS-anvendelsesniveauerne, se bilag A, afsnit 4.1 c).« |
7) |
I afsnit 3.1 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Afsnit 3.2.1 affattes således: »3.2.1. Sikkerhed I hvert projekt vedrørende togkontrol- og kommunikationsdelsystemer skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at risikoen for, at der indtræffer en hændelse inden for anvendelsesområdet for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne, ikke er større end accepteret i det mål, der er fastsat for driften. For at sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at opnå sikkerhed, ikke risikerer at skade interoperabiliteten, skal kravene i grundparameteren i punkt 4.2.1 (Interoperabilitetsrelevante egenskaber vedrørende pålidelighed, tilgængelighed og sikkerhed ved togkontrol- og kommunikationsudstyr) overholdes. For klasse A-systemet ETCS er sikkerhedsmålet opdelt mellem delsystemerne Mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr og Fast togkontrol- og kommunikationsudstyr. Kravene specificeres nærmere i grundparameteren i punkt 4.2.1 (Interoperabilitetsrelevante egenskaber vedrørende pålidelighed, tilgængelighed og sikkerhed ved togkontrol- og kommunikationsudstyr). Dette sikkerhedskrav skal være opfyldt samtidig med tilgængelighedskravet i punkt 3.2.2 (Pålidelighed og tilgængelighed). For klasse A-systemet ETCS:
Den korrekte anvendelse af risikostyringsprocessen som fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 402/2013 og formålstjenligheden af resultaterne af denne anvendelse skal desuden vurderes uafhængigt af en assessor efter den fælles sikkerhedsmetode i overensstemmelse med samme forordnings artikel 6. Denne assessor skal være akkrediteret eller anerkendt i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 402/2013 på områderne for »togkontrol- og kommunikation« og »systemsikker integration« som anført i punkt 5 i klassificeringen af ERADIS-databaseposter for vurderingsorganer. Anvendelsen af de specifikationer, der henvises til i bilag A, tabel A 3, er et passende middel til at sikre fuld overholdelse af risikostyringsprocessen som fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 i forbindelse med konstruktion, implementering, produktion, installation og validering (herunder sikkerhedsgodkendelse) af interoperabilitetskomponenter og delsystemer. Ved anvendelse af andre specifikationer end de i bilag A, tabel 3, omhandlede skal der mindst eftervises ækvivalens med specifikationerne i bilag A, tabel 3. Når de i bilag A, tabel 3, omhandlede specifikationer anvendes som passende middel til at sikre fuld overholdelse af risikostyringsprocessen som fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013, skal den uafhængige sikkerhedsvurdering — for at undgå en unødig gentagelse af den uafhængige vurdering — der kræves ifølge de i bilag A, tabel 3, omhandlede specifikationer, udføres af en assessor, der er akkrediteret og godkendt som anført i afsnittet ovenfor, og ikke af en uafhængig CENELEC-assessor. (*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009 (EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8)." (*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«" |
9) |
Afsnit 3.2.2, andet afsnit, affattes således: »Det risikoniveau, der opstår, når komponenterne i delsystemet ældes og slides, skal overvåges. Kravene til vedligeholdelse, jf. afsnit 4.5, skal overholdes.« |
10) |
Afsnit 3.2.5.2 udgår. |
11) |
Følgende nye afsnit 3.2.6 indsættes: »3.2.6. Tilgængelighed Der indføres ingen krav for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne med hensyn til det væsentlige krav tilgængelighed.« |
12) |
Afsnit 4.1.1 ændres således:
|
13) |
I afsnit 4.1.2 ændres »at begrænse trafikken med TSI-konformt mobilt udstyr.« til »at begrænse trafikken med køretøjer, der er udstyret med TSI-konformt mobilt udstyr.« |
14) |
I afsnit 4.1.3 affattes tabel 4.1 således: »Tabel 4.1
|
15) |
Titlen på afsnit 4.2.1 ændres til »Interoperabilitetsrelevante egenskaber vedrørende pålidelighed, tilgængelighed og sikkerhed ved togkontrol- og kommunikationsudstyr«. |
16) |
Afsnit 4.2.2 affattes således: »4.2.2. Det mobile ETCS-udstyrs funktioner Denne grundparameter for det mobile ETCS-udstyrs funktioner beskriver alle de funktioner, der kræves for at køre et tog sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den primære funktion er at tilvejebringe automatisk togkontrol og førerrumssignalering:
Disse funktioner skal implementeres i overensstemmelse med bilag A, reference 4.2.2 b, og deres ydeevne skal være i overensstemmelse med bilag A, reference 4.2.2 a. Kravene til test angives i bilag A, reference 4.2.2c. Hovedfunktionerne understøttes af andre funktioner, som bilag A, reference 4.2.2 a, og bilag A, reference 4.2.2 b, også finder anvendelse på, og af følgende yderligere specifikationer:
|
17) |
Afsnit 4.2.3 affattes således: »4.2.3. Det faste ETCS-udstyrs funktioner Denne grundparameter beskriver det faste ETCS-udstyrs funktioner. Den omfatter alle de ETCS-funktioner, der giver en sikker kanal til et givet tog. Hovedfunktionerne er følgende:
Disse funktioner skal implementeres i overensstemmelse med bilag A, reference 4.2.3 b, og deres ydeevne skal være i overensstemmelse med bilag A, reference 4.2.3 a. Hovedfunktionerne understøttes af andre funktioner, som bilag A, reference 4.2.3 a, og bilag A, reference 4.2.3 b, også finder anvendelse på, og af følgende yderligere specifikationer:
|
18) |
I afsnit 4.2.6.3 slettes henvisningen til »4.2.6 f«. |
19) |
I afsnit 4.2.11 ændres »togkontrol- og kommunikationsudstyr.« til »CCS-togdetekteringsudstyr.« |
20) |
I afsnit 4.2.16 ændres »De mobile togkontrol- og kommunikationsdelsystemer« til »Interoperabilitetskomponenterne og delsystemerne i det mobile togkontrol- og kommunikationsudstyr«. |
21) |
Som et nyt afsnit 4.2.17 indsættes: »4.2.17. Kompatibilitet af ETCS-system og radiosystem Som følge af de forskellige mulige implementeringer og status for overgangen til fuldt overensstemmende togkontrol- og kommunikationsdelsystemer skal der foretages en række kontroller for at eftervise den tekniske kompatibilitet mellem de mobile og de faste togkontrol- og kommunikationsdelsystemer. Nødvendigheden af disse kontroller skal anses for en foranstaltning, der har til formål at styrke tilliden til den tekniske kompatibilitet mellem togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne. Det forventes, at disse kontroller gradvist reduceres, indtil princippet omhandlet i 6.1.2.1 efterleves. 4.2.17.1. Kompatibiliteten af ETCS-system (ESC) registreres som den tekniske kompatibilitet mellem mobilt ETCS-udstyr og fast ETCS-udstyr i togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne inden for anvendelsesområdet. ESC-typen skal være den værdi, der er tildelt for at registrere den tekniske kompatibilitet mellem mobilt ETCS-udstyr og en strækning inden for anvendelsesområdet. Alle strækninger i Unionens net, som kræver det samme sæt kontroller til eftervisning af ESC, skal have den samme ESC-type. 4.2.17.2. Kompatibilitet af radiosystem (RSC) registreres som den tekniske kompatibilitet mellem mobil taleradiokommunikation eller dataradiokommunikation og de faste dele af GSM-R i togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne. RSC-typen skal være den værdi, der er tildelt for at registrere den tekniske kompatibilitet mellem taleradiokommunikation eller dataradiokommunikation og en strækning inden for anvendelsesområdet. Alle strækninger i Unionens net, som kræver det samme sæt kontroller til eftervisning af RSC, skal have den samme RSC-type.« |
22) |
I afsnit 4.3 foretages følgende ændringer:
|
23) |
I afsnit 4.4 ændres »TSI'en for Drift og trafikstyring« til »TSI'en om drift og trafikstyring«. |
24) |
Ved slutningen af punkt 1 i afsnit 4.5.1 indsættes »Se afsnit 6.5 for oplysninger om korrektion af fejl i udstyr.« |
25) |
Afsnit 4.8 affattes således: »4.8. Registre Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU (*4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 (*5) fastsætter, hvilke data der skal leveres til de registre, der er omhandlet i artikel 48 og 49 i direktiv (EU) 2016/797. (*4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32)." (*5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 312).«" |
26) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 4.9 under afsnit 4.8 »4.9. Kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse De parametre for delsystemet Mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr, der skal anvendes af jernbanevirksomheden i forbindelse med kontrollen af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, er beskrevet i tillæg D1 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (*6) (*6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«" |
27) |
Afsnit 5.1 affattes således: »5.1. Definition Ifølge artikel 2, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/797 forstås ved »interoperabilitetskomponenter« hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af udstyr, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, og som direkte eller indirekte er afgørende for interoperabiliteten i jernbanesystemet herunder både materielle og immaterielle objekter.« |
28) |
I slutningen af afsnit 5.2.2 indsættes følgende i et nyt afsnit: »Overensstemmelsen af grænseflader inden i gruppen af interoperabilitetskomponenter med grundparametrene i kapitel 4 skal ikke verificeres. Overensstemmelsen af grænseflader uden for gruppen af interoperabilitetskomponenter skal verificeres for at eftervise overensstemmelse med grundparametrene vedrørende kravene til disse eksterne grænseflader.« |
29) |
I afsnit 5.3 foretages følgende ændringer:
|
30) |
Afsnit 6.1 affattes således: »6.1. Indledning 6.1.1. Almindelige principper 6.1.1.1. Ved overensstemmelse med grundparametrene i kapitel 4 sikres det, at de væsentlige krav i kapitel 3 opfyldes. Overensstemmelsen skal eftervises ved:
6.1.1.2. I nogle tilfælde kan opfyldelsen af visse af de væsentlige krav sikres ved nationale forskrifter, nemlig:
I sådanne tilfælde vurderes overensstemmelsen med disse forskrifter på den pågældende medlemsstats ansvar efter de indberettede procedurer. Se punkt 6.4.2. 6.1.1.3. Hvad angår kontrol af, hvorvidt væsentlige krav opfyldes gennem overholdelse af grundparametrene, og uden at forpligtelserne i kapitel 7 i denne TSI derved indskrænkes, kan der udstedes EF-overensstemmelsesattester eller EF-verifikationsattester for togkontrol- og kommunikationsdelsystemer og interoperabilitetskomponenter, der ikke implementerer alle funktioner, ydeevnekrav og grænseflader som specificeret i kapitel 4 (herunder de i bilag A angivne specifikationer), på følgende betingelser for udstedelse og anvendelse af certifikaterne:
Hvis et togkontrol- og kommunikationsdelsystem eller en interoperabilitetskomponent ikke implementerer alle funktioner, ydeevnekrav og grænseflader specificeret i denne TSI, skal bestemmelserne i punkt 6.4.3 finde anvendelse. 6.1.2. Principper for test af ETCS og GSM-R 6.1.2.1. Princippet er, at et mobilt togkontrol- og kommunikationsdelsystem, der er omfattet af en EF-verifikationserklæring, skal kunne fungere sammen med et hvilket som helst fast togkontrol- og kommunikationsdelsystem, der er omfattet af en EF-verifikationserklæring, på de betingelser, der er fastsat i denne TSI, uden yderligere verifikation. Dette princip opfyldes, hvis følgende midler tages i anvendelse:
6.1.2.2. I denne TSI forstås ved et »driftsmæssigt testscenario« en række hændelser langs banelegemet og i toget, der har forbindelse til eller påvirker togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne (f.eks. afsendelse/modtagelse af beskeder, overskridelse af en hastighedsgrænse eller handlinger foretaget af operatørerne), og den specificerede timing mellem dem med det formål at afprøve den planlagte drift af jernbanesystemet i situationer, der er relevante for ETCS og GSM-R (f.eks. når et tog kører ind i et område, der er udstyret med ETCS og GSM-R, når et tog aktiveres, eller når toget passerer et stopsignal). De driftsmæssige testscenarier er baseret på de anlægsbestemmelser, der er vedtaget for projektet. Det skal være muligt at kontrollere, at en virkelig implementering stemmer overens med et driftsmæssigt testscenario, ved at indsamle oplysninger gennem let tilgængelige grænseflader (helst de standardgrænseflader, der er specificeret i denne TSI). 6.1.2.3. Det sæt anlægsbestemmelser for de faste dele af ETCS og GSM-R og dermed forbundne driftsmæssigt testscenarier for det faste togkontrol- og kommunikationsdelsystem, som stilles til rådighed, skal være tilstrækkeligt til at beskrive alle de planlagte former for drift af systemet, der er relevante for det faste togkontrol- og kommunikationsdelsystem under normale og identificerede uregelmæssige driftsforhold, og:
6.1.2.4. Agenturet skal i et teknisk dokument beskrive og styre sættet af kontroller til eftervisning af den tekniske kompatibilitet mellem et mobilt delsystem og det faste delsystem. Infrastrukturforvaltere skal med assistance fra ETCS-leverandørerne på deres net forelægge agenturet definitionen af de nødvendige kontroller (som omhandlet i 4.2.17) på deres net senest den 16. januar 2020. Infrastrukturforvaltere skal klassificere ETCS-strækninger efter ESC-typer i RINF. Infrastrukturforvaltere skal underrette agenturet om enhver ændring i de pågældende kontroller på deres net. Agenturet skal opdatere den tekniske dokumentation inden for fem arbejdsdage. 6.1.2.5. Agenturet skal i et teknisk dokument beskrive og styre sættet af kontroller til eftervisning af den tekniske kompatibilitet mellem et mobilt delsystem og det faste delsystem. Infrastrukturforvaltere skal med assistance fra GSM-R-leverandørerne på deres net forelægge agenturet definitionen af de nødvendige kontroller (som omhandlet i 4.2.17) på deres net senest den 16. januar 2020. Infrastrukturforvaltere skal klassificere deres strækninger efter RSC-typer for tale-kommunikation og, hvis relevant, ETCS-data i RINF. Infrastrukturforvaltere skal underrette agenturet om enhver ændring i de pågældende kontroller på deres net. Agenturet skal opdatere den tekniske dokumentation inden for fem arbejdsdage. (*7) Den skabelon, der skal anvendes til at indgive disse oplysninger, fastlægges i vejledningen.«" |
31) |
I afsnit 6.2 foretages følgende ændringer:
|
32) |
I afsnit 6.3 foretages følgende ændringer:
|
33) |
Afsnit 6.4 affattes således:
|
34) |
Afsnit 6.5 affattes således: »6.5. Håndtering af fejl Afsløres afvigelser fra påtænkte funktioner og/eller ydeevne ved testene eller i et delsystems driftslevetid, skal ansøgerne og/eller operatørerne omgående informere agenturet og den godkendende enhed, som udstedte tilladelsen vedrørende de berørte faste delsystemer eller køretøjer, med henblik på at iværksætte procedurerne i artikel 16 i direktiv (EU) 2016/797. Som følge af anvendelsen af samme direktivs artikel 16, stk. 3:
Agenturet skal sørge for en effektiv behandling af alle de modtagne oplysninger for at lette ændringsstyringsprocessen med henblik på at forbedre eller videreudvikle specifikationerne, herunder testspecifikationerne.« |
35) |
I afsnit 7.2 foretages følgende ændringer:
|
36) |
Afsnit 7.3.2 ændres således:
|
37) |
Afsnit 7.4.1 affattes således: »7.4.1. Faste anlæg Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/6 (*9) af 5. januar 2017 om den europæiske udbygningsplan for ERTMS (European Rail Traffic Management System), artikel 1 og 2, samt bilag I, finder anvendelse som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013 (*10). Der skal ikke installeres og anvendes Euroloop og radiodatatransmission via radio-infill i faste anlæg, medmindre det er installeret på allerede eksisterende installationer eller planlagte projekter, der anvender sådan datatransmission. Sådanne planlagte projekter skal meddeles Kommissionen senest den 30. juni 2020. 7.4.1.1. Fast ETCS-udstyr skal installeres, når:
(*9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/6 af 5. januar 2017 om den europæiske udbygningsplan for ERTMS (European Rail Traffic Management System (EUT L 3 af 6.1.2017, s. 6)." (*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).«" |
38) |
Afsnit 7.4.2.1 affattes således: »7.4.2.1.
(*11) Eller ibrugtaget i overensstemmelse med direktiv 2008/57, hvis direktiv (EU) 2016/797 endnu ikke finder anvendelse.«" |
39) |
Som et nyt afsnit 7.4.2.3 indsættes: »7.4.2.3.
(*12) Eller ibrugtaget i overensstemmelse med direktiv 2008/57, hvis direktiv (EU) 2016/797 endnu ikke finder anvendelse." (*13) Varianter eller versioner af en køretøjstype anses for at være godkendt i overensstemmelse med en eksisterende godkendt type. Hvis bestemmelserne i direktiv 2008/57 finder anvendelse, skal ændringer, som ville give anledning til varianter eller versioner af en køretøjstype i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, også anses for at være baseret på en eksisterende godkendt type.«" (*12) Eller ibrugtaget i overensstemmelse med direktiv 2008/57, hvis direktiv (EU) 2016/797 endnu ikke finder anvendelse." (*12) Eller ibrugtaget i overensstemmelse med direktiv 2008/57, hvis direktiv (EU) 2016/797 endnu ikke finder anvendelse." |
40) |
I afsnit 7.4.3 ændres »ibrugtagning« til »omsætning«. |
41) |
I afsnit 7.4.4 foretages følgende ændringer:
|
42) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 7.4a under afsnit 7.4.4: »7.4a. Gennemførelsesbestemmelser for kontrol af kompatibilitet mellem ETCS og radiosystem Eksisterende køretøjer skal vurderes at være kompatible med typerne af kompatibilitet af ETCS- og radiosystem på de net, hvorpå de kører, senest den 16. januar 2020 uden yderligere kontroller, ved fastholdelse af de eksisterende anvendelsesbetingelser eller -begrænsninger. Enhver efterfølgende ændring af køretøjet eller infrastruktur med hensyn til den tekniske kompatibilitet eller kompatibiliteten mellem køretøj og strækning skal styres i overensstemmelse med de krav, der er angivet for kompatibilitet af ETCS- og radiosystem.« |
43) |
I afsnit 7.5 affattes fjerde afsnit således: »Installation af et togdetekteringssystem, der er i overensstemmelse med kravene i denne TSI kan ske uafhængigt af installationen af ETCS eller GSM-R.« |
44) |
I afsnit 7.6.1 ændres »nedenstående punkter bør sammenholdes« til »nedenstående punkter skal sammenholdes«. |
45) |
I afsnit 7.6.1 indsættes et nyt afsnit ved slutningen: »Alle særtilfælde og deres relevante datoer skal undersøges igen i forbindelse med fremtidige revisioner af denne TSI med henblik på at begrænse deres tekniske og geografiske anvendelsesområde på grundlag af en vurdering af deres indvirkning på sikkerhed, interoperabilitet, grænseoverskridende trafik og TEN-T-korridorer samt de praktiske og økonomiske følger, hvis de fastholdes eller bringes til ophør. Der skal særligt redegøres for tilgængeligheden af EU-tilskud. Særtilfælde skal begrænses til den strækning eller det net, hvor de er strengt nødvendige, og de skal være omfattet af procedurer for kompatibilitet mellem køretøj og strækning.« |
46) |
I afsnit 7.6.2.1 foretages der følgende ændringer:
|
47) |
I afsnit 7.6.2.2 foretages der følgende ændringer:
|
48) |
I de sidste to rækker i tabellens tredje kolonne erstattes »specifikationssæt nr. 2« af »specifikationssæt nr. 2 eller 3«. |
49) |
I afsnit 7.6.2.3 foretages der følgende ændringer:
|
50) |
Punkt 7.6.2.6 affattes således: »7.6.2.6.
|
51) |
I afsnit 7.6.2.7 ændres »Indeks 77, punkt 3.1.2.4« til »Indeks 77, punkt 3.1.4.1«. |
52) |
I afsnit 7.6.2.8 indsættes følgende som en ny række sidst i tabellen:
|
53) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 7.6.2.9 efter afsnit 7.6.2.8: »7.6.2.9.
|
54) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 7.6.2.10 efter afsnit 7.6.2.9: »7.6.2.10.
|
55) |
Følgende indsættes som et nyt afsnit 7.6.2.11 efter afsnit 7.6.2.10: »7.6.2.11.
|
56) |
Bilag A affattes således: »BILAG A Referencer For hver henvisning i grundparametrene (kapitel 4 i denne TSI) angiver følgende tabel de tilsvarende obligatoriske specifikationer via indekset i tabel A 2 (tabel A 2.1, tabel A 2.2 og tabel A 2.3). Tabel A-1
Specifikationer En af de tre tabeller i tabel A 2 (tabel A 2.1, tabel A 2.2 eller tabel A 2.3) i dette bilag skal anvendes for det faste delsystem. For det mobile delsystem skal tabel A 2.2 eller tabel A 2.3 anvendes efter den overgangsperiode, der er fastsat i afsnit 7.4.2.3. Når et dokument, der er opført i tabel A 2, med en gengivelse eller henvisning inddrager en klart afgrænset bestemmelse i et andet dokument, skal den pågældende bestemmelse — og kun denne — anses for en del af det dokument, som er opført i tabel A 2. Ved anvendelsen denne TSI gælder det, at når et dokument, der er opført i tabel A 2, rummer en »obligatorisk« eller »normativ« henvisning til et dokument, der ikke er opført i tabel A 2, skal det dokument, der henvises til, altid betragtes som et acceptabelt middel til at efterleve grundparametrene (som kan anvendes til attestering af interoperabilitetskomponenter og delsystemer, og som ikke nødvendiggør fremtidige revisioner af TSI'en) og ikke som en obligatorisk specifikation. Bemærk: Specifikationer, der er angivet som »Reserveret« i tabel A 2, er også opført som udestående punkter i bilag G, når der er behov for anmeldelse af nationale forskrifter for at afslutte de tilsvarende udestående punkter. Reserverede dokumenter, der ikke er anført som udestående punkter, er ment som forbedringer af systemet. Tabel A-2.1 Liste over obligatoriske specifikationer
Tabel A 2.2 Liste over obligatoriske specifikationer
Tabel A 2.3 Liste over obligatoriske specifikationer
Bemærkning 1: Det er kun den funktionelle beskrivelse af de oplysninger, der skal registreres, som er obligatorisk, ikke grænsefladens tekniske egenskaber. Bemærkning 2: Punkterne i de specifikationer, som er anført i punkt 2.1 i EN 301 515, og som der i indeks 32 og indeks 33 er henvist til som »MI«, er obligatoriske. Bemærkning 3: De ændringsanmodninger (CR), som er opført i tabel 1 og 2 i TR 102 281, og som påvirker punkter, der i indeks 32 og indeks 33 er henvist til som »MI«, er obligatoriske. Bemærkning 4: Indeks 48 henviser kun til testtilfælde for mobilt udstyr til GSM-R. Det holdes pt. »reserveret«. Når det er fastsat i en fremtidig revision af TSI'en, vil disse tabeller indeholde et katalog over tilgængelige harmoniserede testtilfælde for vurderingen af mobilt udstyr og net i henhold til de foranstaltninger, der er anført i denne TSI's punkt 6.1.2. Bemærkning 5: De produkter, der er på markedet, er allerede målrettet jernbanevirksomhedernes behov i forbindelse med GSM-R DMI (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning) og fuldt interoperable, og der er dermed ikke behov for en standard i TSI'en for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne. Bemærkning 6: Oplysninger, der var bestemt til indeks 78, er nu indarbejdet i indeks 27 (SUBSET-091). Bemærkning 7: Dette dokument afhænger ikke af ETCS- og GSM-R-baseline. Bemærkning 8: Udgået. Bemærkning 9: Udgået. Bemærkning 10: Kun (MI)-kravene er pålagt af TSI'en for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne. Bemærkning 11: Udgået. Bemærkning 12: Udgået. Bemærkning 13: Udgået. Bemærkning 14: Udgået. Tabel A 3 Liste over obligatoriske standarder Anvendelsen af den version af standarderne, der er anført i nedenstående tabel, og deres efterfølgende ændringer, når de er blevet offentliggjort som en harmoniseret standard i certificeringsprocessen, er et passende middel til at sikre fuld overholdelse af risikostyringsprocessen som fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013, uden at det berører bestemmelserne i kapitel 4 og kapitel 6 i denne TSI.
Bemærkning 1: Denne standard er harmoniseret, se »Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet« (EUT C 435 af 15.12.2017), hvor der ligeledes henvises til offentliggjorte berigtigelser. Bemærkning 2: Denne version af standarden kan anvendes i den overgangsperiode, der er fastsat i den opdaterede version af standarden. Bemærkning 3: Anvendes i kombination med EN 50126-1 (2017). Tabel A 4 Liste over obligatoriske standarder for akkrediterede laboratorier
|
57) |
Bilag G affattes således: »BILAG G Udestående punkter
|
(*1) På nuværende tidspunkt omfatter TSI'en for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne ingen interoperabilitetskrav vedrørende sikringsanlæg, niveauoverskæringer og visse andre elementer af togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne.«
(*2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009 (EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8).
(*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).«
(*4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 264 af 8.10.2011, s. 32).
(*5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 312).«
(*6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).«
(*7) Den skabelon, der skal anvendes til at indgive disse oplysninger, fastlægges i vejledningen.«
(*8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).«
1* |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66) |
2* |
Kommissionens afgørelse 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1). |
3* |
Hvis der ikke er behov for en ny tilladelse, er den gældende TSI den TSI, der blev anvendt ved den oprindelige tilladelse, ifølge agenturets »Advice 2017/3«. Hvis der er behov for en ny tilladelse, er den gældende TSI den seneste TSI. |
4* |
Målfunktionalitet er den ETCS-funktionalitet, der er blevet evalueret i EF-attesten for delsystemet. Agenturets tekniske udtalelser med korrektion af fejl i TSI'en anses for at definere den funktionalitetsmæssige tilstand, som allerede var forventet ved den oprindelige certificering eller tilladelse. |
5* |
Alle aktiviteter, der kræves i forbindelse med en ændring, som udføres uden for et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af et bemyndiget organ, kan kræve, at det bemyndigede organ udfører yderligere undersøgelser eller test. |
6* |
Målfunktionalitet er den mobile kommunikationsfunktionalitet, der er blevet evalueret i EF-attesten for delsystemet. Agenturets tekniske udtalelser med korrektion af fejl i TSI'en anses for at definere den funktionalitetsmæssige tilstand, som allerede var forventet ved den oprindelige certificering eller tilladelse. |
7* |
Alle aktiviteter, der kræves i forbindelse med en ændring, som udføres uden for et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af et bemyndiget organ, kan kræve, at det bemyndigede organ udfører yderligere undersøgelser eller test. |
8* |
Målfunktionalitet er den ETCS-funktionalitet, der er blevet evalueret i EF-attesten for delsystemet. Agenturets tekniske udtalelser med korrektion af fejl i TSI'en anses for at definere den funktionalitetsmæssige tilstand, som allerede var forventet ved den oprindelige certificering eller tilladelse. |
9* |
Alle aktiviteter, der kræves i forbindelse med en ændring, som udføres uden for et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af et bemyndiget organ, kan kræve, at det bemyndigede organ udfører yderligere undersøgelser eller test. |
10* |
Målfunktionalitet er den ETCS-funktionalitet, der er blevet evalueret i EF-attesten for delsystemet. Agenturets tekniske udtalelser med korrektion af fejl i TSI'en anses for at definere den funktionalitetsmæssige tilstand, som allerede var forventet ved den oprindelige certificering eller tilladelse. |
11* |
Alle aktiviteter, der kræves i forbindelse med en ændring, som udføres uden for et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af et bemyndiget organ, kan kræve, at det bemyndigede organ udfører yderligere undersøgelser eller test. |
12* |
Mobile delsystemer med anvendelsesbetingelser og -begrænsninger eller ikkeafslørede mangler anses ikke for at være TSI-konforme med hensyn til denne bestemmelse. |
13* |
En opgradering af spor, der anvendes til blandet trafik, til ETCS-niveau 3, foretages kun, hvis passager- og godstog bevarer adgangen til disse spor.« |
(*9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/6 af 5. januar 2017 om den europæiske udbygningsplan for ERTMS (European Rail Traffic Management System (EUT L 3 af 6.1.2017, s. 6).
(*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).«
(*11) Eller ibrugtaget i overensstemmelse med direktiv 2008/57, hvis direktiv (EU) 2016/797 endnu ikke finder anvendelse.«
(*12) Eller ibrugtaget i overensstemmelse med direktiv 2008/57, hvis direktiv (EU) 2016/797 endnu ikke finder anvendelse.
(*13) Varianter eller versioner af en køretøjstype anses for at være godkendt i overensstemmelse med en eksisterende godkendt type. Hvis bestemmelserne i direktiv 2008/57 finder anvendelse, skal ændringer, som ville give anledning til varianter eller versioner af en køretøjstype i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/545, også anses for at være baseret på en eksisterende godkendt type.««
(1) Kommissionens forordning (EU) 2015/995 af 8. juni 2015 om ændring af afgørelse 2012/757/EU om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union.«
(2) TSI Rullende materiel, højhastighed: Kommissionens beslutning 2008/232/EF af 21. februar 2008 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet »rullende materiel« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.
(3) TSI Rullende materiel, konventionelle tog: Kommissionens afgørelse 2011/291/EU af 26. april 2011 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og passagervogne i delsystemet Rullende materiel til det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.
(4) TSI Lokomotiver og passagervogne: Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union.
(5) TSI Godsvogne: Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF.«
(6) I dette tilfælde vurderes håndteringen af overgangene efter nationale specifikationer.«
BILAG VII
I bilag I til afgørelse 2011/665/EU foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 2.3. affattes således: »2.3. Brugere og brugerrettigheder ERATV får følgende brugere: Tabel 1 Adgangsrettigheder til ERATV
|
2) |
I punkt 2.4 tilføjes følgende afsnit: »ERATV skal i relevant omfang muliggøre udveksling af oplysninger med agenturets øvrige informationssystemer, herunder f.eks. det europæiske køretøjsregister (»EVR«) som omhandlet i afgørelse (EU) 2018/1614, den fælles brugergrænseflade for infrastrukturregistret for jernbaner som omhandlet i Kommissionens afgørelse 2014/880/EU (*1) og one-stop-shoppen som omhandlet i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 (*2) (*1) Kommissionens afgørelse 2014/880/EU af 26. november 2014 om de fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 489)." (*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).«" |
3) |
I afsnit 2.5 indsættes følgende led:
(*3) Jf. artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796." (*4) Jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796«." |
4) |
Punkt 5.1. affattes således: »5.1. Generelle principper Hver national sikkerhedsmyndighed indsender oplysninger om de godkendelser af køretøjstyper eller køretøjstypevarianter, den har udstedt. Hver national sikkerhedsmyndighed indsender oplysninger om de versioner af en køretøjstype eller versioner af en køretøjstypevariant, den har modtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2018/545. Agenturet registrerer direkte oplysninger vedrørende godkendelserne af en køretøjstype eller en køretøjstypevariant, det har udstedt, og oplysninger vedrørende de versioner af en køretøjstype eller versioner af en køretøjstypevariant, det har modtaget. ERATV skal omfatte et webbaseret værktøj til udveksling af oplysninger mellem de nationale sikkerhedsmyndigheder og agenturet. Værktøjet skal muliggøre følgende informationsudvekslinger:
Den nationale sikkerhedsmyndighed forelægger data til ajourføring af registret elektronisk ved i en webbaseret applikation at udfylde de relevante rubrikker i den webbaserede elektroniske standardblanket, jf. bilag II. Agenturet kontrollerer, om de data, den nationale sikkerhedsmyndighed har indsendt, er i overensstemmelse med denne specifikation, og validerer dem eller anmoder om tydeliggørelse. Finder agenturet, at de data, den nationale sikkerhedsmyndighed har indsendt, ikke er i overensstemmelse med denne specifikation, sender det den nationale sikkerhedsmyndighed en anmodning om rettelse eller tydeliggørelse af de indsendte data. Hver gang der indlæses data om en køretøjstype, skal systemet sende en bekræftende meddelelse pr. mail til brugerne hos den nationale sikkerhedsmyndighed, der har indsendt dataene, til den nationale sikkerhedsmyndighed i alle andre medlemsstater, hvor den pågældende type er godkendt, til indehaveren af køretøjstypegodkendelsen og til agenturet.« |
5) |
Punkt 5.2.1 affattes således: »5.2.1. Registrering af en ny køretøjstypegodkendelse, en ny køretøjstypevariant eller en ny version af en køretøjstype
|
6) |
Punkt 5.3. affattes således: »5.3. Indføjelse eller ændring af data foretaget af agenturet 5.3.1. Den godkendende enhed er en national sikkerhedsmyndighed Hvis en national sikkerhedsmyndighed fungerer som den godkendende enhed, må agenturet ikke ændre data, der er indgivet af en national sikkerhedsmyndighed. Agenturets opgave er kun at validere og offentliggøre disse data. Under særlige omstændigheder, f.eks. hvis tekniske problemer gør det umuligt at følge den normale procedure, kan agenturet efter anmodning fra en national sikkerhedsmyndighed indlæse eller ændre data indgivet af en national sikkerhedsmyndighed. I så fald skal den nationale sikkerhedsmyndighed, der har anmodet om indlæsningen eller ændringen, bekræfte de data, agenturet har indlæst eller ændret, og agenturet skal dokumentere processen behørigt. De frister for indlæsning af data i ERATV, der er anført i afsnit 5.2, finder anvendelse. 5.3.2. Den godkendende enhed er agenturet Hvis agenturet fungerer som den godkendende enhed, skal det:
|
7) |
Afsnit 6 affattes således: »6. ORDLISTE
|
(*1) Kommissionens afgørelse 2014/880/EU af 26. november 2014 om de fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 489).
(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).«
(*3) Jf. artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796.
(*4) Jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796«.«
BILAG VIII
Bilag II til afgørelse 2011/665/EU affattes således:
»BILAG II
DATA AT REGISTRERE OG DATAFORMAT
1) |
ERATV skal indeholde følgende data for hver godkendt køretøjstype:
|
2) |
Hvilke data der skal registreres i ERATV for hver køretøjstype, og i hvilket format, er anført tabel 2. Hvilke data der skal registreres, afhænger af køretøjskategorien som anført i tabel 2. |
3) |
De værdier, der angives for parametrene for de tekniske egenskaber, skal være de samme som de værdier, der er registreret i det dossier, der ledsager ansøgningen. |
4) |
I de tilfælde, hvor et parameter kun kan antage bestemte værdier på en forud fastlagt liste, skal agenturet vedligeholde og ajourføre disse lister. |
5) |
For køretøjstyper, der ikke er i overensstemmelse med alle relevante, gældende TSI'er, kan den nationale sikkerhedsmyndighed, der har udstedt typegodkendelsen, begrænse de oplysninger, der skal gives om tekniske egenskaber, jf. punkt 4 nedenfor, til de parametre, som er blevet kontrolleret efter de gældende regler. |
6) |
Når et parameter er defineret i den gældende TSI, anføres den værdi for parameteret, der er fremkommet ved verifikationsprocedurens vurdering. |
7) |
Agenturet vedligeholder og ajourfører de forud fastlagte lister i overensstemmelse med de gældende TSI'er, herunder også de TSI'er, der kan finde anvendelse i en overgangsperiode. |
8) |
Ud for de parametre, der er markeret som »udestående punkter«, indsættes der ingen data, før det udestående punkt er afklaret i den relevante TSI. |
9) |
For parametre, der er markedet som »valgfrie«, afgør ansøgeren om typegodkendelse, om der skal indsættes data. |
10) |
Felterne 0.1 til 0.4 udfyldes af agenturet.
Tabel 2 Parametre i ERATV
|
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/312 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/777
af 16. maj 2019
om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 49, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I direktiv (EU) 2016/797 fastlægges de roller, som jernbaneaktører, navnlig jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, spiller med hensyn til de kontroller, der skal udføres før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse. |
(2) |
Infrastrukturregistret for jernbaner bør sørge for gennemsigtigheden af egenskaberne ved nettet og bør benyttes som referencedatabase. Det bør navnlig anvendes sammen med værdierne af de parametre, der fremgår af køretøjsomsætningstilladelsen til at kontrollere den tekniske kompatibilitet mellem køretøj og strækning. |
(3) |
Listen over parametre i infrastrukturregistret for jernbaner og den fælles brugergrænseflade, der er omhandlet i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (2), bør opdateres med henblik på at muliggøre kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning. Samtidig bør registret i det webbaserede infrastrukturregister (RINF-applikationen) erstatte den fælles brugergrænseflade. |
(4) |
RINF-applikationen bør oprettes og forvaltes af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) og bør give adgang til medlemsstaternes registre med angivelse af værdierne af netparametrene for hvert delsystem eller hver del af det berørte delsystem. Medlemsstaterne bør navnlig bruge den til at sikre opfyldelsen af den forpligtelse til offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797, med henblik på at give brugerne et enkelt kontaktpunkt. |
(5) |
Data vedrørende de parametre, der er specificeret i tabellen i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU, skal indsamles og indføres for hele EU's jernbanesystem i infrastrukturregistret for jernbaner senest den 16. marts 2019 i henhold til samme afgørelses artikel 5. Data vedrørende nye parametre, der er specificeret i denne forordning, bør indsamles og indføres i infrastrukturregistret i rette tid til at nå de mål, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/797, navnlig med henblik på at muliggøre kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning på grundlag af RINF-applikationen. RINF-applikationen bør være operationel senest, når denne forordning træder i kraft, og data vedrørende de parametre, der er relevante for kontrollen af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, bør indsamles og indføjes senest den 16. januar 2020 og så hurtigt som praktisk muligt. |
(6) |
Hver medlemsstat bør udpege en national registreringsenhed, som skal være ansvarlig for koordineringen af indsendelsen og den regelmæssige opdatering af data i det nationale infrastrukturregister. |
(7) |
Infrastrukturforvaltere bør indsamle data vedrørende deres net og sikre, at data, der er indsendt til registreringsenheder, er fuldstændige, ensartede, nøjagtige og ajourførte. |
(8) |
Videreudviklingen af RINF-applikationen bør lette kontrollen af kompatibiliteten mellem køretøj og strækning og sammenstillingen af strækningsoversigten med oplysninger fra RINF-applikationen. Agenturet bør vurdere fordelene og omkostningerne ved tilføjelser til RINF-applikationen og implementere dem, hvor det er relevant. |
(9) |
Agenturet bør udarbejde en brugervejledning, der beskriver og efter behov forklarer denne forordnings krav. Vejledningen bør ajourføres, offentliggøres og gøres gratis tilgængelig for offentligheden. |
(10) |
Den 27. juli 2018 udsendte agenturet en anbefaling vedrørende de fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner med henblik på at tilpasse funktionerne i infrastrukturregistret til direktiv (EU) 2016/797. |
(11) |
Gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU bør derfor ophæves. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 omhandlede udvalg — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Fælles specifikationer for infrastrukturregistret
1. De fælles specifikationer for infrastrukturregistret, der er omhandlet i artikel 49 i direktiv (EU) 2016/797, er de specifikationer, der er fastlagt i bilaget til denne forordning.
2. Hver medlemsstat sørger for, at værdierne af parametrene for dens jernbanenet indføres i en elektronisk applikation, som opfylder de fælles specifikationer i denne forordning.
Artikel 2
RINF-applikationen
1. Agenturet opretter og administrerer en webbaseret applikation (»RINF-applikationen«), der skal fungere som en samlet indgang til offentliggørelsen af medlemsstaternes oplysninger om infrastruktur i henhold til artikel 49 i direktiv (EU) 2016/797.
2. RINF-applikationen oprettes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.
3. Agenturet sikrer, at RINF-applikationen er operationel senest den 16. juni 2019.
4. Hver medlemsstat sørger for, at de fornødne data vedrørende det nationale net indsamles og indføjes i RINF-applikationen inden for de frister, der er fastsat i tabel 1 i bilaget.
5. Hver medlemsstat sørger for, at data i RINF-applikationen til enhver tid er ajourført i overensstemmelse med artikel 5.
6. Agenturet nedsætter en gruppe af repræsentanter for de nationale registreringsenheder, der skal koordinere, overvåge og støtte udfyldelsen af RINF-applikationen.
Artikel 3
Overgang
1. De frister for udfyldelse af infrastrukturregistret, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og anført i bilaget til denne forordning, forbliver gældende.
2. Medlemsstaterne og agenturet sikrer, at data, der er indsamlet og indføjet i infrastrukturregistret i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU, stadig stilles til rådighed, og sikrer, at de er tilgængelige via RINF-applikationen.
Artikel 4
National registreringsenhed
1. Hver medlemsstat udpeger en national registreringsenhed, der skal bære ansvaret for at koordinere medlemsstatens indsamling og indføjelse af data i RINF-applikationen.
2. Hver medlemsstat underretter senest den 16. juni 2019 agenturet om den nationale registreringsenhed, der er udpeget i henhold til stk. 1, hvis denne enhed ikke er den enhed, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU.
3. Fra den 1. januar 2021 er hver medlemsstats infrastrukturforvalter, med forbehold af udviklingen af RINF-applikationen omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), ansvarlig for at indsamle og indføje data i RINF-applikationen.
Artikel 5
Indsamling af data
1. Infrastrukturforvaltere sikrer nøjagtigheden, fuldstændigheden, ensartetheden og rettidigheden af data i RINF-applikationen og indsender ajourførte data, så snart sådanne data bliver tilgængelige.
2. Indtil den 31. december 2020 indsender infrastrukturforvaltere data til registreringsenheder. Registreringsenheder indsender data til RINF-applikationen mindst hver måned, medmindre der ikke er nogen data, der skal ajourføres. I sidstnævnte tilfælde meddeler registreringsenhederne agenturet, at der ikke er nogen data, der skal ajourføres. En af disse ajourføringer skal foretages samtidig med den årlige offentliggørelse af netredegørelsen.
3. Fra den 1. januar 2021 skal hver medlemsstats infrastrukturforvalter, med forbehold af udviklingen af RINF-applikationen omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), indsende data direkte til RINF-applikationen, så snart sådanne data bliver tilgængelige.
4. Oplysninger vedrørende infrastrukturer, der tages i brug efter den 16. juni 2019, indsendes til RINF-applikationen inden ibrugtagningen.
Artikel 6
Videreudvikling
1. Agenturet opdaterer under hensyntagen til resultatet af en cost-benefit-analyse RINF-applikationen senest den 1. januar 2021 med henblik på at:
a) |
strømline ajourføringen af data i RINF-applikationen, således at infrastrukturforvalterne kan ajourføre oplysninger, så snart de bliver tilgængelige |
b) |
forbedre beskrivelsen af nettet, således at dets geometri vises nøjagtigt |
c) |
give oplysninger vedrørende mulige togveje på nettet |
d) |
etablere mulighed for at varsle jernbanevirksomheder om ændringer i RINF-applikationen, som er relevante for dem. |
2. Senest den 16. januar 2022 opdaterer agenturet under hensyntagen til resultatet af en cost-benefit-analyse RINF-applikationen for at muliggøre indsamlingen og indføjelsen af de fornødne oplysninger til den strækningsoversigt, der er omhandlet i tillæg D2 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (3). Hver medlemsstat sikrer, at dens nationale infrastrukturregister indeholder de fornødne oplysninger til strækningsoversigten, senest et år efter opdateringen af RINF-applikationen.
3. Med videreudviklingen af RINF-applikationen kan der blive etableret et datasystem, der leverer data til alle elektroniske datastrømme vedrørende Unionens jernbanenet.
Artikel 7
Vejledning om brugen af de fælles specifikationer
Senest den 16. juni 2019 offentliggør agenturet en vejledning om anvendelsen af de fælles specifikationer for infrastrukturregistret (brugervejledning). Agenturet sørger for, at brugervejledningen er ajourført. Brugervejledningen skal indeholde en henvisning til de relevante bestemmelser i de tekniske specifikationer for interoperabilitet for hver parameter.
Artikel 8
Ophævelse
Gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU ophæves.
Artikel 9
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 16. juni 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU af 26. november 2014 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/633/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 489).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (se side 5 i denne EUT).
BILAG
1. TEKNISK ANVENDELSESOMRÅDE
Disse specifikationer vedrører data om følgende strukturelt definerede delsystemer i Unionens jernbanesystem:
a) |
delsystemet Infrastruktur |
b) |
delsystemet Energi |
c) |
delsystemet Togkontrol og signaler langs sporet. |
2. FORMÅL
Hovedformålet med infrastrukturregistret er at sørge for gennemsigtigheden af nettets egenskaber og fungere som referencedatabase.
2.1. Processer, der skal understøttes af infrastrukturregistret
Infrastrukturregistret skal understøtte følgende processer:
a) |
kontrol før anvendelsen af køretøjer, som har fået tilladelse, i henhold til artikel 23 i direktiv (EU) 2016/797 |
b) |
projektering af mobile delsystemer |
c) |
kontrol af gennemførligheden af togdrift |
d) |
offentliggørelse af forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter i overensstemmelse med artikel 14, stk. 11, i direktiv (EU) 2016/797 |
e) |
verifikation af teknisk kompatibilitet mellem faste anlæg i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, litra b), i direktiv (EU) 2016/797 |
f) |
overvågning af fremskridt i forhold til interoperabilitet i Unionens jernbanenet |
g) |
etablering af netredegørelse vedrørende karakteren af infrastruktur |
h) |
sammenstilling af strækningsoversigten omhandlet i tillæg D2 til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 i henhold til artikel 6, stk. 2 |
i) |
videreanvendelse af data i infrastrukturregistret i andre IT-værktøjer. |
2.2. Specifikke krav til infrastrukturregistret
Infrastrukturregistret skal:
a) |
indeholde værdien af de parametre, der skal anvendes til at kontrollere den tekniske kompatibilitet mellem køretøj og strækning |
b) |
indeholde relevante data til at identificere infrastrukturens egenskaber i forbindelse med det påtænkte anvendelsesområde og lette projekteringen af rullende materiel og gennemførlighedskontrollen af togdrift |
c) |
sætte medlemsstaterne i stand til at medtage forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter i infrastrukturregistret |
d) |
indeholde relevante data til at lette verifikationen af den tekniske kompatibilitet mellem et fast delsystem og det net, hvori det er integreret, og at overvåge fremskridt i forhold til interoperabilitet i faste jernbaneanlæg |
e) |
indeholde de fornødne oplysninger til strækningsoversigten |
f) |
sikre, at infrastrukturregistret kan benyttes som referencedatabase for netredegørelsen eller andre IT-værktøjer. |
3. FÆLLES EGENSKABER
De egenskaber, der er nævnt i dette bilag, gælder for alle medlemsstaters infrastrukturregistre.
3.1. Definitioner
I dette bilag gælder følgende:
1) »delstrækning«: en del af strækningen mellem tilstødende togekspeditionssteder, der kan bestå af flere spor
2) »togekspeditionssted«: et sted, hvor der kan udføres opgaver i forbindelse med klargøring og kørsel, hvor tog kan have udgangs- og endestation, eller kørestrækningen kan ændres, og hvor der udbydes passagertrafik- eller godstransportydelser, herunder steder på grænserne mellem medlemsstater eller infrastrukturforvaltere
3) »lokalt sted«: et specifikt sted på et spor på delstrækning, hvor værdien af en parameter ændres
4) »togvejsspor«: ethvert spor, der benyttes til togbevægelser. Dette omfatter ikke vigespor på togfølgestationer uden passagerfaciliteter, hvor der kan ske krydsning eller overhaling
5) »sidespor«: ethvert spor inden for et togekspeditionssted, der ikke benyttes til togbevægelser.
3.2. Strukturering af jernbanenettet i forhold til infrastrukturregistret
3.2.1. I forhold til infrastrukturregistret skal hver medlemsstat opdele sit jernbanenet i delstrækninger og togekspeditionssteder.
3.2.2. Oplysninger, der skal offentliggøres for »delstrækning« i relation til delsystemerne Infrastruktur, Energi samt Togkontrol og signaler langs sporet, skal knyttes til infrastrukturelementet »togvejsspor«.
3.2.3. Oplysninger, der skal offentliggøres for »togekspeditionssted« i relation til delsystemet Infrastruktur, skal knyttes til infrastrukturelementerne »togvejsspor« og »sidespor«.
3.3. Oplysninger i infrastrukturregistret
3.3.1. Oplysninger skal offentliggøres i overensstemmelse med tabel 1.
3.3.2. I brugervejledningen til infrastrukturregistret omhandlet i artikel 7 defineres det specifikke format og ledelsesprocessen for de data, der er anført i tabel 1, præsenteret på en af følgende måder:
a) |
ét eller flere alternativer, der kan vælges fra en foruddefineret liste |
b) |
en karakterstreng eller en foruddefineret karakterstreng |
c) |
et tal, der angives i kantede parenteser. |
3.3.3. Værdien af en parameter oplyses, når den svarer til en hovedparameter, eller når det tilsvarende element findes på det net, der er beskrevet i overensstemmelse med fristerne i tabel 1.
Parametre, der kræves til kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning, er angivet som »Påkrævet til KK« i overensstemmelse med tillæg D1 til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773.
Alle oplysninger vedrørende parametrene er anført i tabel 1.
Når tabel 1 henviser til et dokument fra infrastrukturforvalteren, skal infrastrukturforvalteren eller NRE i overensstemmelse med artikel 5 indsende dokumentet til agenturet i elektronisk format. De i parameter 1.1.1.1.2.4.4, 1.1.1.1.6.4, 1.1.1.1.6.5, 1.1.1.3.7.1.3 og 1.1.1.3.11.3 omhandlede dokumenter indgives på to EU-sprog.
Tabel 1
Oplysninger til infrastrukturregistret
Nr. |
Titel |
Præsentation af data |
Definition |
Hovedparameter |
Påkrævet til KK |
Frist for angivelse af parameter |
||||||||||||||||
1 |
MEDLEMSSTAT |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1 |
DELSTRÆKNINGER |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.0.0.0 |
Generelle oplysninger |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.0.0.0.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.0.0.0.2 |
National identifikation af strækningen |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af strækningen eller entydigt nummer for strækningen inden for medlemsstaten. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.0.0.0.3 |
Togekspeditionssted ved delstrækningens start |
Foruddefineret karakterstreng |
Entydig identifikation af togekspeditionssted ved delstrækningens start (kilometerantal, der stiger fra togekspeditionsstedets start til togekspeditionsstedets ende). |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.0.0.0.4 |
Togekspeditionssted ved delstrækningens ende |
Foruddefineret karakterstreng |
Entydig identifikation af togekspeditionssted ved delstrækningens ende (kilometerantal, der stiger fra togekspeditionsstedets start til togekspeditionsstedets ende) |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.0.0.0.5 |
Delstrækningens længde |
Foruddefineret karakterstreng |
Længden mellem togekspeditionssteder ved delstrækningens start og ende. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.0.0.0.6 |
Delstrækningens karakter |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Almindelig delstrækning/Link |
Delstrækningstypen, der udtrykker størrelsen af de præsenterede data, som afhænger af, om den forbinder togekspeditionssteder, der er skabt ved inddeling af et stort knudepunkt i flere togekspeditionssteder, eller ej. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1 |
TOGVEJSSPOR |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.0.0 |
Generelle oplysninger |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.0.0.1 |
Identifikation af spor |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af sporet eller entydigt nummer for sporet inden for delstrækningen |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.0.0.2 |
Normal køreretning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: N/O/B |
Den normale køreretning er:
|
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1 |
Delsystemet Infrastruktur |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.1 |
Erklæringer om verifikation for spor |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.1.1 |
EF-verifikationserklæring for spor med hensyn til overholdelse af kravene i TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Infrastruktur |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 (1). |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.1.2 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. Kommissionens henstilling 2014/881/EU (2)) for spor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Infrastruktur |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2 |
Ydeevneparametre |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.2.1 |
TEN-sporklassifikation |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af den del af det transeuropæiske net, som strækningen tilhører. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.1.2 |
GIS-identitet for TEN (GIS ID) |
Karakterstreng |
Angivelse af GIS ID for den del af TEN-T-databasen, som sporet tilhører |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.2 |
Strækningens kategori |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Klassifikation af en strækning ifølge INF TSI — Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 (3) |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.3 |
Del af en godstogskorridor (RFC) |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af, om strækningen tilhører en godstogskorridor |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.4 |
Lasteevne |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
En kombination af strækningskategorien og hastigheden ved sporets svageste punkt |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.4.1 |
National klassifikation af lasteevne |
Karakterstreng |
National klassifikation af lasteevne |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.4.2 |
Konstruktioners overensstemmelse med belastningsmodellen HSLM (High Speed) |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
For delstrækninger med en tilladt maksimalhastighed på 200 km/t eller derover. Oplysninger om den procedure, der skal benyttes til at foretage kontrollen af dynamisk kompatibilitet |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.4.3 |
Jernbanebeliggenhed af konstruktioner, der kræver specifik kontrol |
Foruddefineret karakterstreng: [± NNNN,NNN] + [Karakterstreng] |
Beliggenhed af konstruktioner, der kræver specifik kontrol |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.4.4 |
Dokument med proceduren eller procedurerne for kontrol af statisk og dynamisk kompatibilitet mellem køretøj og strækning |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger på to EU-sprog, opbevares af agenturet og indeholder:
eller
|
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.5 |
Tilladt maksimalhastighed |
[NNN] |
Nominel maksimal driftshastighed på strækningen, som følger af egenskaber for delsystemerne Infrastruktur, Energi og Togkontrol og signaler, udtrykt i km/t. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.6 |
Temperaturområde |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: T1 (–25 til +40) T2 (–40 til +35) T3 (–25 til +45) Tx (–40 til +50) |
Temperaturområde ifølge europæisk standard, som giver fri adgang til strækningen. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.7 |
Maksimal højde |
[+/–][NNNN] |
Delstrækningens højeste punkt over havniveau (efter Amsterdams Normal Nul — NAP). |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.2.8 |
Vanskelige klimaforhold |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Klimaforholdene på strækningen er ifølge europæisk standard vanskelige. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3 |
Strækningens tracering |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.3.1 |
Interoperabel profil |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: GA/GB,/GC/G1/DE3/S/IRL1/ingen |
Profilerne GA, GB, GC, G1, DE3, S, IRL1 som defineret i europæisk standard. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.1.3.2 |
Multinationale profiler |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: G2/GB1/GB2/ingen |
Multilateral profil eller international profil bortset fra GA, GB, GC, G1, DE3, S, IRL1 som defineret i europæisk standard. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.1.3.3 |
Nationale profiler |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Indenlandsk profil som defineret i europæisk standard eller andre lokale profiler. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.1.3.1.1 |
Profilkontrol |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Profiler som defineret i europæisk standard eller andre lokale profiler, herunder nedre eller øvre del. I overensstemmelse med punkt 7.3.2.2 i forordning (EU) nr. 1302/2014 har visse delstrækninger i Det Forenede Kongeriges net muligvis ikke referencemålprofilet. |
X |
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.1.2 |
Jernbanebeliggenhed af bestemte steder, der kræver specifik kontrol |
Foruddefineret karakterstreng: [± NNNN,NNN] + [Karakterstreng] |
Beliggenhed af bestemte steder, der kræver specifik kontrol på grund af afvigelser fra det målprofil, der er omhandlet i 1.1.1.1.3.1.1. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.1.3 |
Dokument med tværsnit af bestemte steder, der kræver specifik kontrol |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger, det opbevares af agenturet og indeholder tværsnittet af de bestemte steder, der kræver specifik kontrol på grund af afvigelser fra det målprofil, der er omhandlet i 1.1.1.1.3.1.1. Hvis det er relevant, kan en vejledning med henblik på kontrollen på det bestemte sted vedhæftes dokumentet med tværsnittet. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.4 |
Standardprofilnummer for kombitransport med veksellad |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Kodning af kombitransport med veksellad, som defineret i UIC-koden (hvis kørestrækningen tilhører TEN). |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.5 |
Standard profilnummer for kombitransport med sættevogne |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Kodning af kombitransport med sættevogne, som defineret i UIC-koden (hvis kørestrækningen tilhører TEN). |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.5.1 |
Specifikke oplysninger |
Karakterstreng |
Alle relevante oplysninger fra infrastrukturforvalteren vedrørende strækningens tracering |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.6 |
Længdeprofil |
Foruddefineret karakterstreng: [± NN,N] ([± NNNN,NNN] gentages så mange gange, som det er nødvendigt |
Sekvens af gradientværdier og steder med ændringer af gradienten |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.3.7 |
Mindste vandrette kurveradius |
[NNNNN] |
Radius af en stræknings mindste horisontale kurve i m. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.4 |
Sporparametre |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.4.1 |
Nominel sporvidde |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste 750/1000/1435/1520/1524/1600/1668/øvrige |
En enkelt værdi udtrykt i mm, som angiver sporvidden. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.4.2 |
Overhøjdeunderskud |
[+/–] [NNN] |
Maksimalt overhøjdeunderskud udtrykt i mm defineret som forskellen mellem den aktuelle overhøjde og en højere ligevægtsoverhøjde, som strækningen er dimensioneret til. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.4.3 |
Skinnehældning |
[NN] |
En vinkel, der definerer skinnehovedets indbyggede hældning i sporet i forhold kørefladen |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.4.4 |
Ballast |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angiver, om sporkonstruktionen er med direkte befæstet spor på beton i ballasten eller ej. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.5 |
Sporskifter og sporskæringer |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.5.1 |
Driftsgrænseværdier for sporskifter og sporskæringer i overensstemmelse med TSI |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Sporskifter og sporskæringer vedligeholdes efter driftsgrænsedimensionen som angivet i TSI. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.5.2 |
Mindste hjuldiameter i faste krydsninger |
[NNN] |
Maksimal længde af føringsløst stykke i faste krydsninger bygger på en mindste hjuldiameter i drift udtrykt i mm. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.6 |
Sporets evne til at optage sporkræfter |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.6.1 |
Maksimal togbremsning |
[N,N] |
Grænsen for sporets evne til at optage langsgående kræfter i form af maksimal togbremsning udtrykt i m/s2. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.6.2 |
Anvendelse af hvirvelstrømsbremser |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Tilladt/tilladt under visse forhold/kun tilladt til nødbremsning/kun tilladt under visse forhold til nødbremsning/ikke tilladt |
Angiv begrænsninger for anvendelsen af hvirvelstrømsbremser. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.6.3 |
Anvendelse af magnetiske bremser |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Tilladt/tilladt under visse forhold/kun tilladt under visse forhold til nødbremsning/kun tilladt til nødbremsning/ikke tilladt |
Angiv begrænsninger for anvendelsen af magnetiske bremser. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.6.4 |
Dokument med betingelserne for anvendelse af hvirvelstrømsbremser |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger på to EU-sprog, opbevares af agenturet og indeholder betingelserne for anvendelse af hvirvelstrømsbremser anført i 1.1.1.1.6.2. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.6.5 |
Dokument med betingelserne for anvendelse af magnetiske bremser |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger på to EU-sprog, opbevares af agenturet og indeholder betingelserne for anvendelse af magnetiske bremser anført i 1.1.1.1.6.3. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7 |
Sundhed, sikkerhed og miljø |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.7.1 |
Anvendelse af flangesmøring forbudt |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om anvendelse af udstyr om bord til flangesmøring er forbudt. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.2 |
Niveauoverskæringer |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes niveauoverskæringer (herunder sporovergange til fodgængere) på delstrækningen. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.3 |
Acceleration tilladt i nærheden af niveauoverskæring |
Karakterstreng |
Grænse for togets acceleration, hvis det standser eller øger hastigheden nær ved en niveauoverskæring, udtrykt i en specifik referenceaccelerationskurve. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.4 |
Føler til detektering af overhedet akselleje (HABD) langs sporet |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
HABD langs sporet |
X |
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.5 |
HABD langs sporet i overensstemmelse med TSI |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Specifik for det franske, det italienske og det svenske net. HABD langs sporet i overensstemmelse med TSI. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.6 |
Identifikation af HABD langs sporet |
Karakterstreng |
Specifik for det franske, det italienske og det svenske net. Gældende, hvis HABD langs sporet ikke er i overensstemmelse med TSI, identifikation af HABD langs sporet. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.7 |
Generation af HABD langs sporet |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Specifik for det franske, det italienske og det svenske net. Generation af HABD langs sporet. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.8 |
Jernbanebeliggenhed af HABD langs sporet |
Foruddefineret karakterstreng: [± NNNN,NNN] + [Karakterstreng] |
Specifik for det franske, det italienske og det svenske net. Gældende, hvis HABD langs sporet ikke er i overensstemmelse med TSI, beliggenhed af HABD langs sporet. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.9 |
Måleretning for HABD langs sporet |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: N/O/B |
Specifik for det franske, det italienske og det svenske net. Gældende, hvis HABD langs sporet ikke er i overensstemmelse med TSI, måleretning for HABD langs sporet. Hvis måleretningen er:
|
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.10 |
Fast lysende røde lygter er påkrævet |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Strækninger, hvor der kræves to fast lysende røde lygter i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/773. |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.7.11 |
Tilhører en strækning med mindre støj |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Tilhører en strækning med mindre støj i henhold til artikel 5b i Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 (4). |
X |
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8 |
Tunnel |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.1.8.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.2 |
Identifikation af tunnel |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af tunnellen eller entydigt nummer for tunnellen inden for medlemsstaten |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.3 |
Tunnellens startpunkt |
Foruddefineret karakterstreng: [Breddegrad (NN,NNNN) + Længdegrad (± NN,NNNN) + km (± N NNN,NNN)] |
Geografiske koordinater i decimalgrader og km for strækningen ved en tunnels begyndelse. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.4 |
Tunnellens ende |
Foruddefineret karakterstreng: [Breddegrad (NN,NNNN) + Længdegrad (± NN,NNNN) + km (± N NNN,NNN)] |
Geografiske koordinater i decimalgrader og km for strækningen ved en tunnels slutpunkt. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.5 |
EF-verifikationserklæring med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på jernbanetunneller |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.6 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. henstilling 2014/881/EU) med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på jernbanetunneller |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.7 |
Tunnellængde |
[NNNNN] |
Tunnellens længde i m fra indgangsportal til udgangsportal. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.8 |
Tværsnitsareal |
[NNN] |
Tunnellens mindste reelle tværsnitsareal i m2 |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.8.1 |
Tunnellens overensstemmelse med TSI INF |
J/N |
Tunnellens overensstemmelse med TSI INF ved den tilladte maksimalhastighed |
X |
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.8.2 |
Dokument fra infrastrukturforvalteren med en præcis beskrivelse af tunnellen |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger, det opbevares af agenturet og indeholder en præcis beskrivelse af tunnellens frigangsprofil og geometri |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.9 |
Beredskabsplan |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes en beredskabsplan. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.10 |
Påkrævet brandsikkerhedskategori for rullende materiel |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: A/B/ingen |
Kategorisering af, hvordan et passagertog, hvor der er udbrudt brand om bord, fortsat vil fungere i et defineret tidsrum. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.1.8.11 |
Påkrævet national brandsikkerhedskategori for rullende materiel |
Karakterstreng |
Kategorisering af, hvordan et passagertog, hvor der er udbrudt brand om bord, fortsat vil fungere i et defineret tidsrum. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2 |
Delsystemet Energi |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.2.1 |
Erklæringer om verifikation for spor |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.2.1.1 |
EF-verifikationserklæring for spor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Energi |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.1.2 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. henstilling 2014/881/EU) for spor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Energi |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2 |
Køreledningssystem |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.2.2.1.1 |
Type af køreledningssystem |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Køreledning Tredje skinne Fjerde skinne Ikke elektrificeret |
Angivelse af typen af køreledningssystem. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.1.2 |
Energiforsyningssystem (spænding og frekvens) |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: 25 kV-50 Hz vekselstrøm/ 15 kV-16,7 Hz vekselstrøm/ 3 kV jævnstrøm/ 1,5 kV jævnstrøm/ Jævnstrøm (særtilfælde FR)/ 750 V jævnstrøm/ 650 V jævnstrøm/ 600 V jævnstrøm/ øvrige |
Angivelse af kørestrømsforsyningssystemet (nominel spænding og frekvens) |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.1.3 |
Umax2 for strækninger omhandlet i punkt 7.4.2.2.1 i forordning (EU) nr. 1301/2014. |
[NNNNNN] |
Specifik for det franske net. Den højeste ikke-permanente spænding i henhold til EN50163 for de strækninger, der er omhandlet i punkt 7.4.2.2.1 i forordning (EU) nr. 1301/2014. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.2 |
Maksimal togstrøm |
[NNNN] |
Angivelse af den maksimale tilladte togstrøm udtrykt i ampere. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.3 |
Maksimalt strømtræk ved stilstand for hver strømaftager |
[NNN] |
Angivelse af det maksimalt tilladte togstrømtræk ved stilstand for jævnstrømssystemer udtrykt i ampere. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.4 |
Tilladelse til regenerativ bremsning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N/Kun hvis køretøjet kan detektere nødstop i overensstemmelse med EN 50 388 |
Angivelse af, om regenerativ bremsning tillades, ikke tillades eller tillades på bestemte betingelser. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.5 |
Største køreledningshøjde |
[N,NN] |
Angivelse af den maksimale værdi for køreledningens højde udtrykt i m. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.2.6 |
Mindste køreledningshøjde |
[N,NN] |
Angivelse af den mindste værdi for køreledningens højde udtrykt i m. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.3 |
Strømaftager |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.2.3.1 |
Godkendte strømaftagerhoveder i overensstemmelse med TSI |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af de strømaftagerhoveder, der er i overensstemmelse med TSI, som må anvendes. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.3.2 |
Andre godkendte strømaftagerhoveder |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af de strømaftagerhoveder, som må anvendes |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.3.3 |
Krav til antallet af hævede strømaftagere og afstanden mellem disse ved den angivne hastighed |
Foruddefineret karakterstreng: [N] [NNN] [NNN] |
Angivelse af det tilladte maksimale antal hævede strømaftagere pr. tog og mindsteafstanden mellem tilstødende strømaftagerhoveders centerlinjer udtrykt i m ved den angivne hastighed. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.3.4 |
Tilladt kontaktstykkemateriale |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af, hvilke kontaktstykkematerialer, som det er tilladt at bruge. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.4 |
Sektioner til adskillelse af køreledningssystemer |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.2.4.1.1 |
Faseadskillelse |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes faseadskillelse og nødvendige oplysninger. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.4.1.2 |
Oplysninger om faseadskillelse |
Foruddefineret karakterstreng |
Angivelse af nødvendige oplysninger om faseadskillelse |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.4.2.1 |
Systemadskillelse |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes systemadskillelse |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.4.2.2 |
Oplysninger om systemadskillelse |
Foruddefineret karakterstreng |
Angivelse af nødvendige oplysninger om systemadskillelse |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.4.3 |
Afstand mellem baggrundspladen og faseadskillelsens afslutning |
[N] |
Specifik for kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning på det franske net. Afstand mellem baggrundspladen, der tillader føreren at »hæve strømaftageren« eller »lukke ladeafbryderen« efter at være passeret faseadskillelsen og afslutningen af faseadskillelsesstrækningen. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.5 |
Krav til rullende materiel |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.2.5.1 |
Strømbegrænsning krævet om bord |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om en ombordværende strømbegrænsningsanordning på køretøjer er påkrævet. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.5.2 |
Tilladt kontaktkraft |
Karakterstreng |
Angivelse af tilladt kontaktkraft udtrykt i newton. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.2.5.3 |
Automatisk sænkemekanisme påkrævet |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om en automatisk sænkemekanisme er påkrævet på køretøjet. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3 |
Delsystemet Togkontrol og signaler |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.1 |
Erklæringer om verifikation for spor |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.1.1 |
EF-verifikationserklæring for spor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Togkontrol og signaler |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2 |
Togbeskyttelsessystem (ETCS) i overensstemmelse med TSI |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.2.1 |
ETCS-niveau |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
ETCS-applikationsniveau i relation til udstyret langs sporet. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.2 |
ETCS-basisversion |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
ETCS-basisversion, der er installeret langs strækningen. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.3 |
ETCS-infill påkrævet for at få adgang til strækningen |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om infill er påkrævet for at få adgang til strækningen af sikkerhedsmæssige årsager. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.4 |
ETCS-infill installeret langs strækningen |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Ingen/Loop/GSM-R/Loop & GSM-R |
Oplysninger om installeret udstyr langs sporet, som kan sende infill-oplysninger via loop eller GSM-R for anlæg på niveau 1. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.5 |
National pakke med ETCS-applikationer (44) implementeret |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om data for nationale applikationer sendes mellem tog og spor. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.6 |
Begrænsninger i eller betingelser for driften |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes begrænsninger eller betingelser som følge af delvis overensstemmelse med TSI CCS — Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (5). |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.7 |
Valgfrie ETCS-funktioner |
Karakterstreng |
Valgfrie ETCS-funktioner, der kan lette driften på strækningen. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.3.2.8 |
Bekræftelse af togintegritet fra ombordværende personale påkrævet for at få adgang til strækningen |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om bekræftelse af togintegritet fra ombordværende personale er påkrævet for at få adgang til strækningen af sikkerhedsmæssige årsager. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.9 |
Kompatibilitet af ETCS-system |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
ETCS-krav, der anvendes til at eftervise teknisk kompatibilitet |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.2.10 |
ETCS M_version |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
ETCS M_version i henhold til SRS 7.5.1.9 |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3 |
Radio (GSM-R) i overensstemmelse med TSI |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.3.1 |
GSM-R-version |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
FRS- og SRS-versionsnummer for GSM-R, der er installeret langs strækningen. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.2 |
Antal aktive GSM-R-mobiler (EDOR) eller samtidige kommunikationssessioner om bord for ETCS-niveau 2 eller -niveau 3, der kræves for at udføre overlevering af radiobloksender (RBC) uden driftsafbrydelse |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: 1/2 |
Antal samtidige kommunikationssessioner om bord for ETCS-niveau 2 eller -niveau 3, der kræves for at opnå en tilfredsstillende togdrift. Dette er relateret til RBC-håndteringen af kommunikationssessioner. Ikke sikkerhedskritisk og vedrører ikke interoperabilitet. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.3 |
Frivillige GSM-R-funktioner |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Anvendelse af frivillige GSM-R-funktioner, der kan lette driften på strækningen. De angives alene til oplysning og udgør ikke kriterier for adgang til nettet. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.3.1 |
Supplerende oplysninger om netkarakteristika |
Karakterstreng |
Supplerende oplysninger om netkarakteristika eller et tilsvarende dokument fra infrastrukturforvalteren lagret af agenturet, f.eks. interferensniveau, der fører til anbefaling om yderligere beskyttelse om bord |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.3.2 |
GPRS til ETCS |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om GPRS kan bruges til ETCS |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.3.3 |
Område for implementering af GPRS |
Karakterstreng |
Angivelse af det område, hvori GPRS kan bruges til ETCS |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.4 |
Brug af gruppe 555 |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om gruppe 555 anvendes |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.5 |
GSM-R-net, der er omfattet af en roamingaftale |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Listen over GSM-R-net, der er omfattet af en roamingaftale |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.6 |
Roaming til offentlige net |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N Hvis J, angives navnet på det offentlige net: |
Roaming til et offentligt net |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.7 |
Oplysninger om roaming til offentlige net |
Karakterstreng |
Hvis roaming til offentlige net er konfigureret, angives til hvilke net, for hvilke brugere, og i hvilke områder. |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.8 |
Ingen GSMR-dækning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse, hvis der ikke er nogen GSMR-dækning |
X |
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3. 9 |
Kompatibilitet for radiosystem til talekommunikation |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Radiokrav, der anvendes til at eftervise teknisk kompatibilitet for radiosystem til talekommunikation |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.3.10 |
Kompatibilitet for radiosystem til datakommunikation |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Radiokrav, der anvendes til at eftervise teknisk kompatibilitet for radiosystem til datakommunikation |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.4 |
Togdetekteringssystem, der er i fuld overensstemmelse med TSI |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.4.1 |
Togdetekteringssystem, der er i fuld overensstemmelse med TSI: |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der er et togdetekteringssystem installeret, som er i fuld overensstemmelse med TSI CCS — kravene i forordning (EU) 2016/919. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.5 |
Forældede togbeskyttelsessystemer |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.5.1 |
Andre installerede togbeskyttelsessystemer samt kontrol- og advarselssystemer Togbeskyttelsessystem |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om andre togbeskyttelsessystemer samt kontrol- og advarselssystemer i normal drift er installeret langs strækningen. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.3.5.2 |
Behov for mere end ét togbeskyttelsessystem samt kontrol- og advarselssystem påkrævet om bord |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af, om mere end ét togbeskyttelsessystem samt kontrol- og advarselssystem er påkrævet om bord og skal være aktive sideløbende. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.3.5.3 |
Forældet togbeskyttelsessystem |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af, hvilket klasse B-system der er installeret |
X |
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.6 |
Forældede radiosystemer |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.6.1 |
Andre installerede radiosystemer (forældede radiosystemer) |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af de forældede radiosystemer, der er installeret. |
X |
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7 |
Togdetekteringssystemer, der ikke er i fuld overensstemmelse med TSI |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.7.1.1 |
Type af togdetekteringssystem |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: skinnestrømkredse/hjuldetektor/loop |
Angivelse af typer af installerede togdetekteringssystemer. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.1.2 |
Type af skinnestrømkredse eller akseltællere, der skal underkastes specifik kontrol |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af de typer togdetekteringssystemer, der skal underkastes specifik kontrol. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.1.3 |
Dokument med proceduren eller procedurerne vedrørende typen af togdetekteringssystemer, der er anført i 1.1.1.3.7.1.2 |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger på to EU-sprog, opbevares af agenturet og indeholder præcise procedurer for den specifikke kontrol, der skal udføres i forbindelse med de togdetekteringssystemer, der er anført i 1.1.1.3.7.1.2. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.1.4 |
Strækning med togdetekteringsbegrænsning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Specifik for kontrol af kompatibilitet mellem køretøj og strækning på det franske net. Delstrækninger med:
|
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.2.1 |
Overensstemmelse med TSI for den største tilladte afstand mellem to på hinanden følgende aksler |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om den påkrævede afstand er i overensstemmelse med TSI. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.2.2 |
Største tilladte afstand mellem to på hinanden følgende aksler i tilfælde af manglende overensstemmelse med TSI |
[NNNNN] |
Angivelse af største tilladte afstand mellem to på hinanden følgende aksler i tilfælde af manglende overensstemmelse med TSI udtrykt i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.3 |
Mindste tilladte afstand mellem to på hinanden følgende aksler |
[NNNN] |
Angivelse af afstanden i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.4 |
Mindste tilladte afstand mellem første og sidste aksel |
[NNNNN] |
Angivelse af afstanden i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.5 |
Maksimal afstand mellem togets ende og den første aksel |
[NNNN] |
Angivelse af den maksimale afstand mellem togets ende og den første aksel angivet i mm gældende for begge sider (forende og bagende) på et køretøj eller tog. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.6 |
Mindste tilladte hjulkransbredde |
[NNN] |
Angivelse af bredden i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.7 |
Mindste tilladte hjuldiameter |
[NNN] |
Angivelse af hjuldiameteren i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.8 |
Hjulflangens mindste tilladte tykkelse |
[NN,N] |
Angivelse af hjulflangens tykkelse i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.9 |
Hjulflangens mindste tilladte højde |
[NN,N] |
Angivelse af hjulflangens højde i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.10 |
Hjulflangens største tilladte højde |
[NN,N] |
Angivelse af hjulflangens højde i mm. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.11 |
Mindste tilladte akseltryk |
[NN,N] |
Angivelse af lasten i ton. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.3.7.11.1 |
Mindste tilladte akseltryk pr. køretøjskategori |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af lasten i ton afhængigt af køretøjskategori. |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.12 |
Overensstemmelse med TSI for bestemmelser om et metalfrit område omkring hjul |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.13 |
Overensstemmelse med TSI for bestemmelser for køretøjets metalmasse |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.14 |
Overensstemmelse med TSI for materialekrav til hjulenes ferromagnetiske egenskaber |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.15.1 |
Overensstemmelse med TSI for maksimal tilladt impedans mellem modstående hjul i et hjulsæt |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.15.2 |
Maksimal tilladt impedans mellem modstående hjul i et hjulsæt ved manglende overensstemmelse med TSI |
[N,NNN] |
Værdien for maksimal tilladt impedans angivet i ohm i tilfælde af manglende overensstemmelse med TSI |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.16 |
Overensstemmelse med TSI for sanding |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI eller ej |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.3.7.17 |
Maksimal mængde sand |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Maksimal mængde sand inden for 30 sek. angivet i g, der er godkendt på sporet |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.18 |
Krav om lokomotivførerstyring af sanding |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om muligheden for, at føreren kan aktivere/deaktivere sandingsudstyr i overensstemmelse med instruktionerne fra infrastrukturforvalteren, er påkrævet eller ej. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.19 |
Overensstemmelse med TSI for bestemmelser for sandkarakteristika |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.20 |
Bestemmelser om flangesmøring om bord |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes bestemmelser for aktivering eller deaktivering af flangesmøring. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.21 |
Overensstemmelse med TSI for bestemmelser for anvendelse af sammensatte bremseblokke |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.22 |
Overensstemmelse med TSI for bestemmelser for shunt-assisterende udstyr |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.7.23 |
Overensstemmelse med TSI for bestemmelser for kombinationen af RST-egenskaber, der har indflydelse på shunt-impedansen |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: I overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om bestemmelserne er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.8 |
Systemovergange |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.8.1 |
Skift mellem forskellige beskyttelsessystemer samt kontrol- og advarselssystemer under kørslen |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et skift mellem forskellige systemer under kørslen |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.8.2 |
Skift mellem forskellige radiosystemer |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et skift mellem forskellige radiosystemer og intet kommunikationssystem under kørslen |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.9 |
Parametre i relation til elektromagnetisk interferens |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.9.1 |
Tilstedeværelse af og overensstemmelse med TSI for bestemmelser for magnetfelter, der udsendes af et køretøj |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: ingen/i overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om der findes bestemmelser, og om de er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.9.2 |
Tilstedeværelse af og overensstemmelse med TSI for oversvingninger i køretøjernes kørestrøm |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: ingen/i overensstemmelse med TSI/ikke i overensstemmelse med TSI |
Angivelse af, om der findes bestemmelser, og om de er i overensstemmelse med TSI. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.10 |
System langs strækningen med henblik på uregelmæssige driftsforhold |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.10.1 |
ETCS-niveau for uregelmæssige driftsforhold |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
ERTMS/ETCS- applikationsniveau med henblik på uregelmæssige driftsforhold i relation til udstyret langs sporet. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.10.2 |
Andre togbeskyttelsessystemer samt kontrol- og advarselssystemer med henblik på uregelmæssige driftsforhold |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af andre systemer end ETCS med henblik på uregelmæssige driftsforhold. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.11 |
Bremserelaterede parametre |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.11.1 |
Ønsket overgrænse for bremseevne |
[NNNN] |
Den maksimale værdi for et togs bremseevne [i m] skal angives for den maksimale hastighed på strækningen. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.11.2 |
Tilgængelighed af supplerende oplysninger fra infrastrukturforvalteren |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Tilgængelighed af supplerende oplysninger fra infrastrukturforvalteren som omhandlet i punkt 4.2.2.6.2, nr. 2, i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 |
X |
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.11.3 |
Dokumenter fra infrastrukturforvalteren vedrørende bremseevne |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger på to EU-sprog, opbevares af agenturet og indeholder supplerende oplysninger som omhandlet i punkt 4.2.2.6.2, nr. 2, i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.1.1.3.12 |
Andre parametre vedrørende togkontrol og kommunikation |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.3.12.1 |
Kurvestyring |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om kurvestyringsfunktioner understøttes af ETCS. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.1.1.4 |
Forskrifter og restriktioner |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.1.1.4.1 |
Forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.1.1.4.2 |
Dokumenter vedrørende forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter, der er tilgængelige fra infrastrukturforvalteren |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger, det opbevares af agenturet og indeholder supplerende oplysninger |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.2 |
TOGEKSPEDITIONSSTED |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.0.0.0 |
Generelle oplysninger |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.0.0.0.1 |
Betegnelse for togekspeditionsstedet |
Karakterstreng |
Det navn, der normalt forbindes med den større eller mindre by eller med trafikstyringsformålet |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.0.0.0.2 |
Entydig identifikation af togekspeditionsstedet |
Foruddefineret karakterstreng: [AA+AAAAAAAAAA] |
Kode, der består af landekoden og en alfanumerisk kode for togekspeditionsstedet. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.0.0.0.3 |
Togekspeditionsstedets primære TAF/TAP-kode |
Foruddefineret karakterstreng: [AANNNNN] |
Primær kode, der er udviklet til TAF/TAP. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.0.0.0.4 |
Togekspeditionsstedets type |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Facilitetstypen i relation til hoveddriftsfunktioner. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.0.0.0.4.1 |
Type af anlæg til skift af sporvidde |
Karakterstreng |
Type af anlæg til skift af sporvidde |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.2.0.0.0.5 |
Togekspeditionsstedets geografiske beliggenhed |
Foruddefineret karakterstreng: [Breddegrad (NN,NNNN) + Længdegrad (± NN,NNNN)] |
Geografiske koordinater i decimalgrader normalt angivet for togekspeditionsstedets centrum. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.0.0.0.6 |
Togekspeditionsstedets jernbanebeliggenhed |
Foruddefineret karakterstreng: [NNN,NNN] + [Karakterstreng] |
Km i tilknytning til udpegning af, hvor på strækningen togekspeditionsstedet befinder sig. Normalt angives togekspeditionsstedets centrum. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1 |
TOGVEJSSPOR |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.0 |
Generelle oplysninger |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.0.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.0.2 |
Identifikation af spor |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af sporet eller entydigt nummer for sporet inden for togekspeditionsstedet |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.1 |
Erklæringer om verifikation for spor |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.1.1 |
EF-verifikationserklæring for spor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Infrastruktur |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.1.2 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. henstilling 2014/881/EU) med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Infrastruktur |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.2 |
Ydeevneparametre |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.2.1 |
TEN-sporklassifikation |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Del af TEN-T's samlede net/Del af TEN-T's hovedgodstrafiknet/Del af TEN-T's hovedpassagernet/Udenfor TEN |
Angivelse af den del af det transeuropæiske net, som sporet tilhører. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.2.2 |
Strækningskategori: |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Klassifikation af en strækning ifølge TSI INF — forordning (EU) nr. 1299/2014. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.2.3 |
Del af en godstogskorridor (RFC) |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Angivelse af, om strækningen tilhører en godstogskorridor |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.3 |
Strækningens tracering |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.3.1 |
Interoperabel profil |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: GA/GB/GC/G1/DE3/S/IRL1/ingen |
Profilerne GA, GB, GC, G1, DE3, S, IRL1 som defineret i europæisk standard. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.2.1.0.3.2 |
Multinationale profiler: |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: G2/GB1/GB2/ingen |
Multilateral profil eller international profil bortset fra GA, GB, GC, G1, DE3, S, IRL1 som defineret i europæisk standard. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.2.1.0.3.3 |
Nationale profiler |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Indenlandsk profil som defineret i europæisk standard eller andre lokale profiler. |
Parameter udgået. Vises til orientering |
||||||||||||||||||
1.2.1.0.3.4 |
Profilkontrol |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste |
Profiler som defineret i europæisk standard eller andre lokale profiler, herunder nedre eller øvre del. |
X |
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.3.5 |
Jernbanebeliggenhed af bestemte steder, der kræver specifik kontrol |
Foruddefineret karakterstreng: [± NNNN,NNN] + [Karakterstreng] |
Beliggenhed af bestemte steder, der kræver specifik kontrol på grund af afvigelser fra det målprofil, der er omhandlet i 1.2.1.0.3.4. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.3.6 |
Dokument med tværsnit af bestemte steder, der kræver specifik kontrol |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger på to EU-sprog, opbevares af agenturet og indeholder tværsnittet af de bestemte steder, der kræver specifik kontrol på grund af afvigelser fra det målprofil, der er omhandlet i 1.2.1.0.3.4. Hvis det er relevant, kan en vejledning med henblik på kontrollen på det bestemte sted vedhæftes dokumentet med tværsnittet. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.4 |
Sporparametre |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.4.1 |
Nominel sporvidde |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: 750/1000/1435/1520/1524/1600/1668/øvrige |
En enkelt værdi udtrykt i mm, som angiver sporvidden. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5 |
Tunnel |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.5.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.2 |
Identifikation af tunnel |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af tunnellen eller entydigt nummer for tunnellen inden for medlemsstaten |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.3 |
EF-verifikationserklæring for tunnel med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på jernbanetunneller |
Karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.4 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. henstilling 2014/881/EU) for tunnel med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på jernbanetunneller |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.5 |
Tunnellængde |
[NNNNN] |
Tunnellens længde i m fra indgangsportal til udgangsportal. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.6 |
Beredskabsplan |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes en beredskabsplan. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.7 |
Påkrævet brandsikkerhedskategori for rullende materiel |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: A/B/ingen |
Kategorisering af, hvordan et passagertog, hvor der er udbrudt brand om bord, fortsat vil fungere i et defineret tidsrum |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.8 |
Påkrævet national brandsikkerhedskategori for rullende materiel |
Karakterstreng |
Kategorisering af, hvordan et passagertog, hvor der er udbrudt brand om bord, fortsat vil fungere i et defineret tidsrum, jf. nationale bestemmelser, hvis sådanne findes |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.5.9 |
Diesel eller andre brændstofdrevne trækkraftsystemer tilladt |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om det er tilladt at anvende diesel eller andre brændstofdrevne trækkraftsystemer i tunnellen |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6 |
Perron |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.1.0.6.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6.2 |
Identifikation af perron |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af perron eller entydigt nummer for perronen inden for togekspeditionsstedet |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6.3 |
TEN-perronklassifikation |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Del af TEN-T's samlede net/Del af TEN-T's hovedgodstrafiknet/Del af TEN-T's hovedpassagernet/Udenfor TEN |
Angiver den del af det transeuropæiske net, som perronen tilhører. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6.4 |
Driftsmæssig perronlængde |
[NNNN] |
Den længste kontinuerlige perronforkant (udtrykt i m), som et tog kan standse ud for under normale driftsforhold med det formål, at passagererne kan stå af og på; der skal om nødvendigt korrigeres svarende til rimelige standsningstolerancer. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6.5 |
Perronhøjde |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: 250/280/550/760/300-380/200/580/680/685/730/840/900/915/920/960/1 100/øvrige |
Afstand mellem perronens øvre overflade og det hosliggende spors køreflade. Den nominelle værdi udtrykkes i mm. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6.6 |
Perronassistance til togstart |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes udstyr eller personale til at hjælpe togpersonalet med togstarten. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.1.0.6.7 |
Anvendelsesområder for hjælp til ind- og udstigning på perronen |
[NNNN] |
Oplysninger om togets adgangsniveau, hvortil der kan anvendes hjælp til ind- og udstigning. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2 |
SIDESPOR |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.0 |
Generelle oplysninger |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.0.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.0.2 |
Identifikation af sidespor |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af sidesporet eller entydigt nummer for sidesporet inden for togekspeditionsstedet |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.0.3 |
TEN-sidesporsklassifikation |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: Del af TEN-T's samlede net/Del af TEN-T's hovedgodstrafiknet/Del af TEN-T's hovedpassagernet/Udenfor TEN |
Angiver den del af det transeuropæiske net, som sidesporet tilhører. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.1 |
Verifikationserklæring for sidespor |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.1.1 |
EF-verifikationserklæring for sidespor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Infrastruktur |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.1.2 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. henstilling 2014/881/EU) for sidespor med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på delsystemet Infrastruktur |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.2 |
Ydeevneparameter |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.2.1 |
Driftsmæssig sidesporslængde |
[NNNN] |
Sidesporets/depotsporets samlede længde udtrykt i m, hvor tog kan parkeres på sikker vis. |
X |
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.3 |
Strækningens tracering |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.3.1 |
Gradient for depotspor |
[NN,N] |
Maksimal gradientværdi udtrykt i mm pr. m. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.3.2 |
Mindste vandrette kurveradius |
[NNN] |
Radius af den mindste vandrette kurve udtrykt i m. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.3.3 |
Mindste afrundingsradius |
[NNN+NNN] |
Radius af den mindste afrunding udtrykt i m. |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.4 |
Faste anlæg til klargøring af tog |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.4.1 |
Toilettømningsanlæg |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et toilettømningsanlæg (fast anlæg til klargøring af tog) som defineret i TSI INF — forordning (EU) nr. 1299/2014. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.4.2 |
Eksterne rengøringsfaciliteter |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes eksterne rengøringsfaciliteter (fast anlæg til klargøring af tog) som defineret i TSI INF — forordning (EU) nr. 1299/2014. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.4.3 |
Vandpåfyldning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et vandpåfyldningsanlæg (fast anlæg til klargøring af tog) som defineret i TSI INF — forordning (EU) nr. 1299/2014. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.4.4 |
Brændstofpåfyldning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et brændstofpåfyldningsanlæg (fast anlæg til klargøring af tog) som defineret i TSI INF — forordning (EU) nr. 1299/2014. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.4.5 |
Sandpåfyldning |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et sandpåfyldningsanlæg (fast anlæg til klargøring af tog). |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.4.6 |
Elforsyningsanlæg (fremmednet) |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes et elforsyningsanlæg fra fremmednet (fast anlæg til klargøring af tog). |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5 |
Tunnel |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.5.1 |
Infrastrukturforvalterens kode |
[AAAA] |
Ved infrastrukturforvalter forstås ethvert organ eller enhver virksomhed, der navnlig er ansvarlig for anlæg og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur eller en del deraf. |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.2 |
Identifikation af tunnel |
Karakterstreng |
Entydig identifikation af tunnellen eller entydigt nummer for tunnellen inden for medlemsstaten |
X |
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.3 |
EF-verifikationserklæring for tunnel med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på jernbanetunneller |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EF-erklæringer ifølge de formatkrav, der er specificeret i gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.4 |
EI-erklæring om eftervist overensstemmelse (jf. henstilling 2014/881/EU) for tunnel med hensyn til overholdelse af kravene i de TSI'er, der finder anvendelse på jernbanetunneller |
Foruddefineret karakterstreng: [CC/RRRRRRRRRRRRRR/YYYY/NNNNNN] |
Entydigt nummer for EI-erklæringer ifølge de samme formatkrav som angivet for EF-erklæringer i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/250. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.5 |
Tunnellængde |
[NNNNN] |
Tunnellens længde i m fra indgangsportal til udgangsportal. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.6 |
Beredskabsplan |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Angivelse af, om der findes en beredskabsplan. |
|
|
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.7 |
Påkrævet brandsikkerhedskategori for rullende materiel |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: A/B/ingen |
Kategorisering af, hvordan et passagertog, hvor der er udbrudt brand om bord, fortsat vil fungere i et defineret tidsrum |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.5.8 |
Påkrævet national brandsikkerhedskategori for rullende materiel |
Karakterstreng |
Kategorisering af, hvordan et passagertog, hvor der er udbrudt brand om bord, fortsat vil fungere i et defineret tidsrum, jf. nationale bestemmelser, hvis sådanne findes |
|
X |
Jf. gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU og senest den 16. marts 2019 |
||||||||||||||||
1.2.2.0.6 |
Køreledningssystem |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.2.0.6.1 |
Maksimalt strømtræk ved stilstand for hver strømaftager |
[NNN] |
Angivelse af det maksimalt tilladte togstrømtræk ved stilstand for jævnstrømssystemer udtrykt i ampere. |
|
X |
16. januar 2020 |
||||||||||||||||
1.2.3 |
Forskrifter og restriktioner |
|
|
|
||||||||||||||||||
1.2.3.1 |
Forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter |
Ét alternativ vælges fra den foruddefinerede liste: J/N |
Forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter |
|
|
1. januar 2021 |
||||||||||||||||
1.2.3.2 |
Dokumenter vedrørende forskrifter og restriktioner af rent lokal karakter, der er tilgængelige fra infrastrukturforvalteren |
Karakterstreng |
Elektronisk dokument fra infrastrukturforvalteren foreligger, det opbevares af agenturet og indeholder supplerende oplysninger |
|
|
1. januar 2021 |
4. OVERORDNET SYSTEMOVERSIGT
4.1. Infrastrukturregistersystemet
Arkitekturen for infrastrukturregistersystemet er som følger.
Figur 1
RINF-systemet
4.2. Forvaltning af RINF-applikationen
RINF-applikationen skal være en webbaseret applikation, der oprettes, administreres og vedligeholdes af agenturet.
Agenturet skal gøre følgende filer og dokumenter, der anvendes til opsætning af infrastrukturregistre og sammenkobling af dem med RINF-applikationen, tilgængelige for de nationale registreringsenheder (NRE'er):
a) |
brugermanual |
b) |
specifikation af filernes struktur til overførsel af data |
c) |
beskrivelse af koderne til forberedelse af filerne — vejledning, der beskriver processen for validering af de overførte filer. |
4.3. Mindstekrav til RINF-applikationens funktionalitet
RINF-applikationen skal som minimum have følgende funktionaliteter:
a) |
Brugeradministration: Administratoren af RINF-applikationen skal kunne administrere brugernes adgangsrettigheder. |
b) |
Informationsrevision: Administratoren af RINF-applikationen skal kunne se logger over alle brugeraktiviteter, der udføres i RINF-applikationen, som en liste over aktiviteter udført af brugere af RINF-applikationen inden for en bestemt tidsramme. |
c) |
Forbindelse og autentificering: De registrerede brugere af RINF-applikationen skal kunne oprette forbindelse til RINF-applikationen via internettet og bruge dens funktionaliteter i overensstemmelse med deres rettigheder. |
d) |
Forberede filer for brugere hos infrastrukturforvaltere. |
e) |
Flette filer for brugere hos nationale registreringsenheder. |
f) |
Søge efter infrastrukturregisterdata, herunder togekspeditionssteder og/eller delstrækninger, herunder datoer for datagyldighed. |
g) |
Vælge et togekspeditionssted eller en delstrækning og se detaljerne i infrastrukturregistret: Brugerne af RINF-applikationen skal kunne angive et geografisk område ved hjælp af kortgrænsefladen, og RINF-applikationen skal vise de tilgængelige infrastrukturregisterdata, der anmodes om af brugere for dette område. |
h) |
Se oplysninger for en specificeret underinddeling af strækninger og togekspeditionssteder i et defineret område via en kortgrænseflade. |
i) |
Visuel fremstilling af infrastrukturregisteroplysninger på et digitalt kort: brugerne skal via RINF-applikationen kunne navigere, vælge en oplysning, der vises på kortet, og indhente relevante infrastrukturregisteroplysninger. |
j) |
Visuel fremstilling af infrastrukturregisterdata, der gør det muligt at vise tematiske kort. |
k) |
Vise delstrækninger og togekspeditionssteder på en strækning, der er defineret af brugeren, og eksportere de tilsvarende egenskaber. |
l) |
Udstede en attest, når en jernbanevirksomhed påtænker at anvende eksporten af egenskaber som resultat af en søgning i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797. |
m) |
Applikationsprogrammeringsgrænseflade (API). |
n) |
Godkendelse, upload og modtagelse af de samlede infrastrukturregisterdatasæt, der stilles til rådighed af en national registerenhed. |
4.4. Funktionsmåde
Infrastrukturregistersystemet stiller to hovedgrænseflader til rådighed via RINF-applikationen:
a) |
en grænseflade, som medlemsstaterne skal anvende til at indsende deres datasæt |
b) |
en anden grænseflade, som brugerne af RINF-applikationen skal anvende til at oprette forbindelse til systemet og hente oplysninger. |
Indtil RINF-applikationen er færdigudviklet, således at infrastrukturforvalterne kan opdatere oplysninger direkte i applikationen, forsynes RINF-applikationens centrale database med kopier af de datasæt, der vedligeholdes af de enkelte medlemsstater. NRE'erne skal navnlig oprette filer, der indeholder det fulde datasæt i overensstemmelse med specifikationerne i tabel 1, og indsende filerne til RINF-applikationen i overensstemmelse med artikel 5.
NRE'erne skal uploade filerne til RINF-applikationen via en dedikeret grænseflade, der stilles til rådighed til formålet. Et særligt modul vil lette godkendelse og upload af data fra NRE'erne.
RINF-applikationens centrale database skal gøre de data, der indsendes af NRE'erne, offentligt tilgængelige uden ændringer.
Den grundlæggende funktion i RINF-applikationen skal give brugerne mulighed for at søge efter og indhente infrastrukturregisterdata.
RINF-applikationen skal gemme den samlede historiske fortegnelse over alle de data, der er stillet til rådighed af NRE'erne. Disse fortegnelser skal gemmes i to år fra den dato, hvor data blev hentet.
Agenturet, som er administrator af RINF-applikationen, skal give adgang til brugere efter anmodning.
Forespørgsler, der er indsendt af brugere af RINF-applikationen, skal besvares inden for 24 timer fra det tidspunkt, hvor forespørgslen blev indsendt.
4.5. Tilgængelighed
RINF-applikationen skal være tilgængelig syv dage om ugen. Systemets utilgængelighed skal være minimal under vedligeholdelse.
I tilfælde af nedbrud uden for agenturets normale arbejdstider skal der igangsættes tiltag til at genoprette tjenesten den efterfølgende arbejdsdag.
5. BRUGERVEJLEDNING FOR DE FÆLLES SPECIFIKATIONER
Agenturet skal offentliggøre og efter behov ajourføre brugervejledningen for de fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 7, på sit websted.
Brugervejledningen skal indeholde detaljerede definitioner af alle elementer og parametre i infrastrukturregistret samt vejledning om de mest almindelige situationer og løsninger vedrørende udformning af jernbanenettet.
Den skal navnlig indeholde:
a) |
en beskrivelse af funktionaliteterne i RINF-applikationen |
b) |
oplysninger og deres tilsvarende beskrivelse som angivet i afsnit 3.3 og i tabel 1. For hvert felt skal der som minimum anføres format, grænseværdi, de betingelser, hvorunder parameteren er gældende og obligatorisk, de tekniske jernbanebestemmelser for parameterværdier, reference til TSI'er og andre tekniske dokumenter i relation til oplysninger i infrastrukturregistret |
c) |
detaljerede definitioner og specifikationer af parametre |
d) |
præsentation af bestemmelserne for udformningen af nettet og indsamling af data med relevante forklaringer og eksempler |
e) |
procedurer for godkendelse og indsendelse af data fra medlemsstaternes infrastrukturregistre til RINF-applikationen. |
Brugervejledningen skal omfatte forklaringer til de specifikationer, der er anført i dette bilag, som er nødvendige for den korrekte udvikling af infrastrukturregistersystemet.
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9.)
(2) Kommissionens henstilling 2014/881/EU af 18. november 2014 om proceduren til eftervisning af, i hvor høj grad eksisterende jernbanestrækninger er i overensstemmelse med grundparametrene i de tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 520).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421).
(5) Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1).
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/356 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/778
af 16. maj 2019
om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 for så vidt angår ændringsstyring
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (2) pålægges Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) at rette henstillinger til Kommissionen om de tekniske specifikationer for interoperabilitet (»TSI'er«) og revisionen af disse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797 og sikre, at TSI'erne er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav. |
(2) |
Ifølge artikel 13 i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (3) skal afsnit 7.2 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 (4) ændres med henblik på at specificere den ændrede procedure for ændringsstyring for TAF TSI. |
(3) |
I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2016/796 er der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at forelægge et forslag til henstilling vedrørende ændringerne af afsnit 7.2 i TAF TSI. |
(4) |
Den 20. april 2018 forelagde agenturet en henstilling til Kommissionen om revision af afsnit 7.2 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014. |
(5) |
Afsnit 7.2 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 vedrørende TAF TSI bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Listen over de relevante tekniske dokumenter, som der er henvist til i TAF TSI, bør ajourføres. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Afsnit 7.2 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
Tillæg I til bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438).
BILAG I
Afsnit 7.2 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 affattes således:
»7.2. Ændringshåndtering
7.2.1. Ændringshåndteringsprocessen
Der skal tilrettelægges procedurer for ændringshåndtering, som sikrer, at omkostningerne og fordelene ved ændringerne analyseres grundigt, og at ændringerne gennemføres på en kontrolleret måde. Disse procedurer skal fastlægges, iværksættes, understøttes og administreres af agenturet, og de skal omfatte følgende elementer:
— |
en beskrivelse af, hvad der nødvendiggør ændringen på det tekniske plan |
— |
en angivelse af, hvem der er ansvarlig for at gennemføre ændringerne |
— |
en valideringsprocedure for de ændringer, der skal gennemføres |
— |
en politik for ændringshåndtering, frigivelse, migrering og implementering |
— |
en definition af ansvarsfordelingen for forvaltning af de detaljerede specifikationer og for både kvalitetssikringen og konfigurationsstyringen. |
Ændringsstyringsorganet skal sammensættes af agenturet, jernbanesektorens repræsentative organer og medlemsstaterne. Med en sådan tilknytning af parterne skal det sikres, at de ændringer, der skal foretages, sættes i perspektiv, og at der foretages en helhedsvurdering af deres konsekvenser. Ændringsstyringsorganet skal på et tidspunkt indordnes under agenturet.
7.2.2. Særlig ændringshåndteringsproces for de dokumenter, som der er henvist til i tillæg I til denne forordning
For de tekniske dokumenter, som der er henvist til i tillæg I til denne forordning, skal ændringsstyringen fastlægges af agenturet efter følgende kriterier:
1. |
Anmodninger om ændringer, der berører dokumenterne, forelægges enten via medlemsstaterne eller via jernbanesektorens repræsentative organer på europæisk niveau, jf. artikel 38, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (*1), eller via styregruppen for TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken. |
2. |
Agenturet indsamler og opbevarer ændringsanmodningerne. |
3. |
Agenturet forelægger ændringsanmodningerne for den særlige arbejdsgruppe under Jernbaneagenturet, som vurderer dem og efter omstændighederne udarbejder et forslag ledsaget af en økonomisk vurdering. |
4. |
Derefter forelægger agenturet hver ændringsanmodning og det tilhørende forslag for ændringsstyringsorganet, som afgør, om ændringsanmodningen skal valideres eller udsættes. |
5. |
Valideres ændringsanmodningen ikke, skal agenturet sende enten begrundelsen for afvisningen eller en anmodning om supplerende oplysninger om udkastet til ændringsanmodning tilbage til den anmodende part. |
6. |
Hvis ændringsanmodningen valideres, skal det tekniske dokument ændres. |
7. |
Kan der ikke opnås enighed om validering af en ændringsanmodning, skal agenturet forelægge Kommissionen en henstilling om ajourføring af de dokumenter, som der henvises til i tillæg I, sammen med udkastet til ny version af dokumentet, ændringsanmodningen og agenturets økonomiske vurdering og skal desuden gøre disse dokumenter tilgængelige på sit websted. |
8. |
Den nye version af det tekniske dokument med de validerede ændringsanmodninger skal gøres tilgængelig på agenturets websted. Agenturet vil holde medlemsstaterne underrettet via det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2008/57/EF, artikel 29, stk. 1. |
9. |
Gør en anmodning om ændring det påkrævet at ændre den juridiske tekst i TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken, skal agenturet fremsende en forespørgsel til Europa-Kommissionen med henblik på at anmode om en revision af TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken og/eller anmode om en teknisk udtalelse fra agenturet. |
Når ændringsstyringen berører elementer, der er i almindelig brug i forbindelse med TSI'en om trafiktelematik for persontrafikken, skal ændringerne foretages på en sådan måde, at de til stadighed er i overensstemmelse med den gennemførte TSI om trafiktelematik for persontrafikken, for at der kan opnås optimale synergivirkninger.
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).««
BILAG II
Tillæg I til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 affattes således:
»Tillæg I
Liste over tekniske dokumenter
Nr. |
Reference |
Titel |
1 |
ERA-TD-100 |
TAF TSI — ANNEX A.5:FIGURES AND SEQUENCE DIAGRAMS OF THE TAF TSI MESSAGES |
2 |
ERA-TD-101 |
Bilag D.2: Appendix A (Wagon/ILU Trip Planning) |
3 |
ERA-TD-102 |
Bilag D.2: Appendix B — Wagon and Intermodal Unit Operating Database (WIMO) |
4 |
ERA-TD-103 |
Bilag D.2: Appendix C — Reference Files |
5 |
ERA-TD-104 |
Bilag D.2: Appendix E — Common Interface |
6 |
ERA-TD-105 |
Bilag D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model |
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/360 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/779
af 16. maj 2019
om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1), særlig artikel 14, stk. 6 og 8, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Formålet med direktiv (EU) 2016/798 er at forbedre adgangen til markedet for jernbanetransportydelser ved at fastsætte fælles principper for forvaltningen og reguleringen af og tilsynet med jernbanesikkerheden. Direktiv 2016/798 skaber også en ramme, der skal indføres for at sikre lige betingelser for alle enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer gennem anvendelsen af de samme certificeringskrav og betingelser i hele Unionen. |
(2) |
Formålet med certificeringsordningen er at skabe en ramme for harmonisering af kravene og metoderne til vurdering af egnetheden af enheder med ansvar for vedligeholdelse i Unionen. |
(3) |
Efter den positive evaluering af den nuværende fælles ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne, der blev fremsendt til Kommissionen den 11. marts 2015 af Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«), udstedte agenturet den 27. september 2018 henstilling 007REC1004 om revision af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (2). |
(4) |
I bilag III til direktiv (EU) 2016/798 fastsættes krav og vurderingskriterier for organisationer, der ansøger om et certifikat for en enhed med ansvar for vedligeholdelse (»ECM-certifikat«) eller om et certifikat til vedligeholdelsesopgaver, som outsources af en enhed med ansvar for vedligeholdelse. For at kunne finde fuld anvendelse skal disse krav være nærmere beskrevet og specificeret for de forskellige vedligeholdelsesopgaver som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra a)-d), i nævnte direktiv. |
(5) |
I betragtning af de mange forskellige konstruktions- og vedligeholdelsesmetoder bør der i denne vedligeholdelsesordning være mere fokus på ledelseskravene, f.eks. organisationen af enheden med ansvar for vedligeholdelse, snarere end på et specifikt teknisk krav. |
(6) |
Der skal være et større fokus på og en større prioritering af sikkerhedskritiske komponenter i vedligeholdelsesprocedurer. En komponents kritikalitet er imidlertid knyttet til køretøjets særlige konstruktion og til komponentens særlige funktioner. Det er derfor ikke muligt at opstille en udtømmende liste over sikkerhedskritiske komponenter. De væsentlige elementer i sikkerhedskritiske komponenter bør angives. |
(7) |
Ved konstruktion af en ny køretøjstype bør fabrikanten fastlægge kritikaliteten af produkternes funktioner og komponenter ved brug af en risikobaseret analyse og registrere dem i det tekniske dossier, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (3). Ved fastlæggelsen af kritikaliteten bør der tages hensyn til, hvordan komponenten påtænkes anvendt, og det miljø, hvori den vil blive anvendt. Enheden med ansvar for vedligeholdelse bør have adgang til de relevante dele af det tekniske dossier for at sikre, at den er fuldt ud klar over komponenternes kritikalitet for hver type af køretøjer, som den er ansvarlig for. Enheden med ansvar for vedligeholdelse bør identificere kritikaliteten ved at observere og analysere fejlene og spore alle sine interventioner og som minimum være forpligtet til at give oplysninger om de sikkerhedskritiske komponenter, fabrikanten har identificeret. |
(8) |
Hvis enheden med ansvar for vedligeholdelse finder, at nye sikkerhedskritiske komponenter bør indgå i det tekniske dossier, eller at komponenter bør omklassificeres som værende ikke sikkerhedskritiske, bør den straks underrette fabrikanten, indehaveren af typegodkendelsen og indehaveren af køretøjets tilladelse, således at de nødvendige foranstaltninger kan træffes, herunder foretages om nødvendigt en revision af det tekniske dossier. |
(9) |
En enhed eller en organisation, der påtager sig en eller flere vedligeholdelsesopgaver som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra b)-d), i direktiv (EU) 2016/798 eller en del af disse vedligeholdelsesopgaver, kan anvende certificeringsordningen på frivillig basis på grundlag af principperne i artikel 6. Formålet med denne certificering er at sikre, at vedligeholdelsen udføres i en kontrolleret proces, der opfylder de fælles kvalitetsstandarder i alle faser. Artikel 14, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/798 om gyldighed i hele Unionen bør også finde anvendelse på disse frivillige certifikater. |
(10) |
Infrastrukturforvaltere kan som led i deres aktiviteter have behov for at bruge tog, køretøjer til inspektion af infrastrukturen, arbejdskøretøjer eller andre særlige køretøjer til forskellige formål som f.eks. transport af materialer eller personale til anlæg eller vedligeholdelse af infrastruktur, udførelse af vedligeholdelse af deres infrastrukturaktiver eller forvaltning af nødsituationer. I så fald bør infrastrukturforvalteren skønnes at fungere som en jernbanevirksomhed under dennes sikkerhedsledelsessystem. Vurderingen af en infrastrukturforvalters kapacitet til at drive køretøjer til dette formål bør indgå i vurderingen af sikkerhedsgodkendelsen i henhold til artikel 12 i direktiv (EU) 2016/798. |
(11) |
Et certificeringsorgans vurdering af en ansøgning om et ECM-certifikat er en vurdering af ansøgerens egnethed til at forvalte vedligeholdelsesaktiviteter og til at yde de driftsmæssige vedligeholdelsesopgaver enten selv eller gennem kontrakter med andre organer, som f.eks. vedligeholdelsesværksteder, der står for leveringen af disse opgaver eller en del af dem. |
(12) |
I henhold til artikel 14, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/798 er certificeringsorganerne akkrediterede organer, anerkendte organer eller nationale sikkerhedsmyndigheder. En akkrediteringsordning bør tilvejebringe et redskab til risikostyring ved at sikre, at de akkrediterede organer er kompetente til at gennemføre det arbejde, de påtager sig. Endvidere sikrer akkreditering national og international anerkendelse af ECM-certifikater udstedt af akkrediterede organer. |
(13) |
For at opnå en ordning, som gør det muligt for certificeringsorganer at foretage kontroller af certificerede enheder med ansvar for vedligeholdelse i Unionen og at harmonisere certificeringsmetoderne, er det vigtigt, at alle organer, som kan udstede certifikater til en enhed med ansvar for vedligeholdelse (»certificeringsorganer«), samarbejder. Der skal udarbejdes og vedtages særlige akkrediterings- og anerkendelseskrav i overensstemmelse med kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (4). |
(14) |
Der er stor forskel på indsats, organisation og beslutningsprocedurer for så vidt angår sikkerhed og interoperabilitet i jernbanesystemet blandt enhederne med ansvar for vedligeholdelse, hvilket forhindrer, at det fælles europæiske jernbaneområde fungerer gnidningsløst. Dette kan navnlig være til skade for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at komme ind på jernbanemarkedet i en anden medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at styrke koordineringen med henblik på at øge harmoniseringen på EU-plan. For at sikre, at enhederne med ansvar for vedligeholdelse og certificeringsorganerne gennemfører og anvender de forskellige bestemmelser i denne forordning konsekvent, bør Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) inden for rammerne af sine beføjelser til at overvåge det overordnede sikkerhedsniveau i Unionens jernbanesystem, jf. artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (5), overvåge certificeringsorganernes aktiviteter gennem revisioner og inspektioner. Derfor bør agenturet indsamle oplysninger om karakteren af de certificeringsorganer, der er aktive på dette område, og antallet af certifikater udstedt til enheder med ansvar for vedligeholdelse. Det er også vigtigt, at agenturet gør koordinationen af certificeringsorganerne lettere. |
(15) |
Indtil den certificeringsordning for enheder med ansvar for vedligeholdelse, som er omhandlet i denne forordning, er fuldt indført, bør den gældende praksis for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse og vedligeholdelsesværksteder for andre køretøjer end godsvogne stadig være gældende i en overgangsperiode for at sikre en jernbanetransport uden afbrydelse, særlig på internationalt plan. |
(16) |
Med denne forordning indføres en ordning for certificering af alle køretøjstyper, herunder godsvogne. Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (6) bør derfor ophæves. |
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse (»ECM-certifikat«), herunder de vedligeholdelsesopgaver, som er beskrevet i artikel 14, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798.
2. Den finder anvendelse på alle køretøjer og indfører muligheden for certificering af outsourcede vedligeholdelsesopgaver.
3. I denne forordning fastsættes de krav vedrørende forvaltningen af sikkerhedskritiske komponenter, som enheder med ansvar for vedligeholdelse skal opfylde.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »akkreditering«: akkreditering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EF) nr. 765/2008
b) »certificeringsorgan«: et organ, som har til opgave at certificere enheder med ansvar for vedligeholdelse eller at certificere den enhed eller organisation, der varetager vedligeholdelsesopgaver som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra b), c) eller d), i direktiv (EU) 2016/798, eller dele af disse opgaver
c) »frigivelse til tjeneste«: den begrundede og registrerede forsikring, i givet fald ledsaget af dokumentation fra enheden med ansvar for vedligeholdelse, over for forvalteren af flådevedligeholdelsen om, at vedligeholdelsen er blevet udført i henhold til vedligeholdelsesordrerne
d) »genindsættelse i drift«: meddelelse, som enheden med ansvar for vedligeholdelse på grundlag af frigivelsen til tjeneste giver brugeren — f.eks. en jernbanevirksomhed eller en ihændehaver — om, at alt relevant vedligeholdelsesarbejde er færdiggjort, og at køretøjet, som tidligere blev fjernet fra driften, kan anvendes sikkert, eventuelt med forbehold af anvendelsesmæssige restriktioner.
Definitionen af »sikkerhedskritisk komponent« i punkt 4.2.12.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 (7) finder anvendelse.
Artikel 3
Certificeringsordning
1. Med forbehold af artikel 15, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798 skal enhver enhed med ansvar for vedligeholdelse opfylde kravene i bilag II til alle køretøjer, der er omfattet af direktiv (EU) 2016/798.
2. Et ECM-certifikat, der fastslår, at kravene i bilag II er opfyldt, er obligatorisk for enhver enhed med ansvar for vedligeholdelse:
a) |
som er ansvarlig for vedligeholdelse af godsvogne, eller |
b) |
som ikke er en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, der udelukkende vedligeholder køretøjer til egne operationer. |
3. Enheder med ansvar for vedligeholdelse af andre køretøjer end dem, der er nævnt i stk. 2, kan ansøge om et ECM-certifikat.
4. Overensstemmelsen med bilag II godtgøres enten gennem en ECM-certificering eller, uden at dette berører anvendelsen af stk. 2, for jernbanevirksomheders vedkommende gennem sikkerhedscertificeringsprocessen eller for infrastrukturforvalteres vedkommende gennem sikkerhedsgodkendelsesprocessen.
5. ECM-certifikatet, som tildeles en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, anses for dokumentation af overensstemmelse med både punkt 5.2.4 og 5.2.5 i bilag I samt bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 (8) for så vidt angår vedligeholdelse af køretøjer.
Artikel 4
Sikkerhedskritiske komponenter
1. I forbindelse med styringen af sikkerhedskritiske komponenter skal enheden med ansvar for vedligeholdelse tage hensyn til køretøjsfabrikantens første identifikation af sikkerhedskritiske komponenter tillige med eventuelle specifikke vedligeholdelsesinstruktioner, der er registreret i de tekniske dossierer for de delsystemer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797.
2. Den enhed, der har ansvaret for vedligeholdelsen, skal enten direkte eller via ihændehaveren levere oplysninger til de jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der anvender køretøjerne, ihændehavere, fabrikanter, indehavere af køretøjstilladelser og indehavere af typegodkendelser af køretøjer, delsystemer eller komponenter, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og informerer dem navnlig om usædvanlige vedligeholdelsesresultater, der ikke kan betragtes som slitage.
3. En enhed med ansvar for vedligeholdelse, der i forbindelse med vedligeholdelsen af et køretøj får kendskab til forhold, der lader formode, at en komponent, der ikke tidligere er blevet udpeget som sikkerhedskritisk, bør betragtes som sådan, underretter straks fabrikanten, indehaveren af typegodkendelsen og indehaveren af køretøjstilladelsen herom.
4. For at fastslå, om komponenten er sikker, skal fabrikanten, når denne kan identificeres, foretage en risikovurdering. Der skal tages hensyn til, hvordan komponenten påtænkes anvendt, og det miljø, hvori den påtænkes anvendt. Enheden med ansvar for vedligeholdelse tilpasser, når dette er relevant, sine vedligeholdelsesprocedurer for at sikre overvågning og en sikker vedligeholdelse af komponenten.
5. Sikkerhedskritiske komponenter, herunder de komponenter, der er udpeget i henhold til stk. 4 ovenfor, registreres i og forvaltes gennem den relevante køretøjsdokumentation på følgende måde:
a) |
fabrikanter forvalter oplysninger om sikkerhedskritiske komponenter og relevant vedligeholdelsesvejledning relateret hertil gennem henvisning i det tekniske dossier for delsystemer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797, og |
b) |
enheder med ansvar for vedligeholdelse forvalter sikkerhedskritiske komponenter og relevant vedligeholdelsesvejledning samt relevante vedligeholdelsesaktiviteter i det tekniske dossier for delsystemer, der er omhandlet i artikel 14 i direktiv (EU) 2016/798. |
6. Enheden med ansvar for vedligeholdelse underretter jernbanesektoren og jernbaneindustrien om nye eller uventede sikkerhedsrelevante resultater, herunder usædvanlige vedligeholdelsesresultater, der ikke kan betragtes som slitage, i forbindelse med køretøjer, delsystemer eller andre komponenter, hvis de dermed forbundne risici er relevante for flere aktører og sandsynligvis ikke vil være kontrolleret korrekt. Enheden med ansvar for vedligeholdelse anvender »Safety Alert IT« eller et andet edb-værktøj, som agenturet stiller til rådighed til dette formål.
7. På anmodning af enheden med ansvar for vedligeholdelse eller af ihændehaveren af køretøjet yder fabrikanterne teknisk og ingeniørmæssig støtte til sikkerhedskritiske komponenter og sikker integration heraf.
Artikel 5
Forpligtelser for de parter, der er involveret i vedligeholdelsesprocessen
1. Enheden med ansvar for vedligeholdelse af køretøjet leverer oplysninger om vedligeholdelsen af et køretøj — og hvis det er relevant om forhold af relevans for driften heraf — til jernbanevirksomhederne eller infrastrukturforvalterne på anmodning, enten direkte eller via ihændehaveren.
2. Jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren leverer oplysninger om driften af et køretøj til enheden med ansvar for vedligeholdelse på anmodning, enten direkte eller via ihændehaveren af køretøjet.
3. Alle parter, der er involveret i vedligeholdelsesprocessen, såsom jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ihændehavere, enheder med ansvar for vedligeholdelse samt fabrikanter af køretøjer, delsystemer eller komponenter udveksler relevante oplysninger om vedligeholdelse i overensstemmelse med kriterierne i punkt I.7 og I.8 i bilag II.
4. Hvis en berørt part, navnlig en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, har dokumentation for, at en enhed med ansvar for vedligeholdelse ikke overholder artikel 14 i direktiv (EU) 2016/798 eller kravene i denne forordning, underretter denne straks certificeringsorganet og den relevante nationale sikkerhedsmyndighed herom. Certificeringsorganet eller, hvis enheden med ansvar for vedligeholdelse ikke er certificeret, den relevante nationale sikkerhedsmyndighed træffer passende foranstaltninger til at kontrollere, om påstanden om manglende overholdelse er berettiget.
5. Hvis enheden med ansvar for vedligeholdelse udskiftes, underretter ihændehaveren i henhold til artikel 47, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 straks den registreringsenhed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2007/756/EF (9), med anmodning om en opdatering af køretøjsregistret. I denne situation:
i) |
fremsender den tidligere enhed med ansvar for vedligeholdelse straks vedligeholdelsesdokumentationen til ihændehaveren |
ii) |
løses den tidligere enhed med ansvar for vedligeholdelse fra sine forpligtelser, når den er fjernet fra køretøjsregistret |
iii) |
suspenderes registreringen af køretøjet, hvis der ikke er en ny enhed med ansvar for vedligeholdelse. |
Artikel 6
Certificeringsorganer
1. Medlemsstaterne giver agenturet følgende oplysninger om certificeringsorganerne:
— |
navn |
— |
adresse |
— |
kontaktoplysninger |
— |
arten af deres beføjelser i henhold til artikel 14 i direktiv (EU) 2016/798 (akkreditering, anerkendelse eller om de har påtaget sig opgaven som national sikkerhedsmyndighed). |
2. Medlemsstaterne underretter agenturet om enhver ændring i situationen senest en måned efter ændringen.
3. Medlemsstaterne sikrer, at certificeringsorganerne opfylder de generelle kriterier og principper i bilag I og overholder enhver specifik sektorrelateret akkrediteringsordning, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning.
4. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser truffet af certificeringsorganerne kan prøves ved en domstol.
5. Med henblik på at harmonisere metoderne for vurdering af ansøgninger samarbejder certificeringsorganerne indbyrdes både inden for medlemsstaterne og i Unionen.
6. Agenturet tilrettelægger og fremmer samarbejdet mellem certificeringsorganerne.
7. Certificeringsorganerne forelægger hvert tredje år en aktivitetsrapport i elektronisk form for agenturet. Indholdet af en sådan rapport fastlægges af agenturet (i samarbejde med certificeringsorganerne) og stilles til rådighed den 16. december 2020 og i overensstemmelse med enhver specifik sektorrelateret akkrediteringsordning, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning. Agenturet offentliggør disse rapporter på sit websted.
8. En national sikkerhedsmyndighed, et nationalt undersøgelsesorgan eller agenturet kan anmode om oplysninger fra ethvert certificeringsorgan om status for en individuel ECM-certificering. Certificeringsorganet har en svarfrist på to uger.
Artikel 7
Certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse
1. Enheden med ansvar for vedligeholdelse fremsender ansøgningen om en ECM-certificering til et certificeringsorgan. Den anvender den relevante blanket i bilag III og fremlægger dokumentation for de krav og procedurer, der er fastsat i bilag II. Ansøgningen skal omfatte en beskrivelse af strategien for at sikre en fortsat opfyldelse af kravene i bilag II efter tildeling af ECM-certifikatet, herunder overensstemmelsen med Kommissionens forordning (EU) nr. 1078/2012 (10).
2. Ansøgningen om ECM-certificering kan begrænses til en bestemt køretøjskategori.
3. Ansøgeren fremlægger supplerende oplysninger og dokumentation efter anmodning fra certificeringsorganet. Fristen for fremlæggelse af supplerende oplysninger skal være rimelig og stå i et rimeligt forhold til, hvor vanskeligt det er at fremskaffe de ønskede oplysninger, og aftales med ansøgeren på dennes anmodning.
4. Certificeringsorganet kontrollerer, at kravene i bilag II er opfyldt. Det kan i denne forbindelse gennemføre besøg på driftsstedet for enheden med ansvar for vedligeholdelse.
5. Certificeringsorganet træffer en afgørelse om tildeling af eller afslag på ECM-certificering senest fire måneder efter modtagelsen af alle oplysninger og al dokumentation.
6. Certificeringsorganet begrunder sine afgørelser. Det meddeler enheden med ansvar for vedligeholdelse sin afgørelse med angivelse af klageproceduren, klagefristen og kontaktoplysningerne for klageinstansen.
7. Afgørelsen om at tildele ECM-certifikatet meddeles ved brug af den relevante blanket i bilag IV.
8. Et ECM-certifikat er gyldigt i højst fem år. Den certificerede enhed med ansvar for vedligeholdelse underretter straks certificeringsorganet om enhver ændring, der kan have indflydelse på gyldigheden af enhedens certificering.
Artikel 8
Opfyldelse af krav i enheder med ansvar for vedligeholdelse
1. Certificeringsorganet udfører kontrol af enheden med ansvar for vedligeholdelse for at kontrollere, at kravene i bilag II fortsat opfyldes. Organet gennemfører besøg på driftsstedet eller driftsstederne mindst én gang hver 12. måned. Ved udvælgelsen af arten af kontrolaktiviteter og driftssteder, hvor der skal aflægges besøg, tilstræbes det at sikre, at kravene overordnet set fortsat opfyldes, og der tages udgangspunkt i en geografisk og funktionel balance. Der tages hensyn til tidligere kontrol af den enhed med ansvar for vedligeholdelse, som kontrolleres.
2. Hvis certificeringsorganet konstaterer, at en enhed med ansvar for vedligeholdelse ikke længere opfylder de krav, der lå til grund for dets udstedelse af ECM-certifikatet, kan det træffe en af følgende foranstaltninger:
— |
aftale en forbedringsplan med enheden med ansvar for vedligeholdelse |
— |
beslutte at begrænse ECM-certifikatets anvendelsesområde |
— |
inddrage eller tilbagekalde certifikatet afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse. |
3. Hvis enheden med ansvar for vedligeholdelse ikke følger forbedringsplanen eller fortsat ikke opfylder kravene i bilag II, beslutter certificeringsorganet at begrænse ECM-certifikatets anvendelsesområde eller tilbagekalde certifikatet afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse.
4. Hvis et ECM-certifikat tilbagekaldes, sikrer den enhed, der er ansvarlig for det nationale eller europæiske køretøjsregister, at registreringen af køretøjer, der er berørt af tilbagekaldelsen, suspenderes, indtil en ny enhed med ansvar for vedligeholdelse er registreret for de pågældende køretøjer.
5. Hver enhed med ansvar for vedligeholdelse forelægger en årlig rapport om sine aktiviteter for sit certificeringsorgan og stiller den til rådighed for den nationale sikkerhedsmyndighed og for agenturet efter anmodning. Kravene til denne rapport er anført i bilag V.
Artikel 9
Outsourcing af vedligeholdelsesopgaver
1. En eller flere af de funktioner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra b), c) og d), i direktiv (EU) 2016/798, eller dele deraf kan outsources, og certificeringsorganet skal underrettes herom.
2. Enheden med ansvar for vedligeholdelse skal over for certificeringsorganet dokumentere, på hvilken måde den opfylder kravene og vurderingskriterierne i bilag II med hensyn til de opgaver, den beslutter at outsource.
3. Enheden med ansvar for vedligeholdelse er fortsat ansvarlig for resultatet af den outsourcede vedligeholdelse og skal indføre et system til kontrol af resultatet heraf.
Artikel 10
Certificering af outsourcede vedligeholdelsesopgaver
1. En enhed eller en organisation, der påtager sig en eller flere vedligeholdelsesopgaver som omhandlet i artikel 14, stk. 3, litra b), c) og d), i direktiv (EU) 2016/798 kan anmode om certificering. Denne certificering skal bekræfte, at den pågældende enheds eller organisations varetagelse af en eller flere af disse vedligeholdelsesopgaver sker i overensstemmelse med de relevante krav i bilag II.
2. Certificeringsorganerne anvender procedurerne i artikel 6, 7, 8 og artikel 13, stk. 2, tilpasset ansøgerens særlige situation.
Certificeringsorganerne vurderer ansøgninger om certificering af outsourcede vedligeholdelsesopgaver eller dele deraf på grundlag af:
a) |
de krav og vurderingskriterier, som er anført bilag II, del I, tilpasset karakteren og omfanget af organisationens ydelser |
b) |
de krav og vurderingskriterier, som beskriver den eller de specifikke vedligeholdelsesopgaver. |
Artikel 11
De nationale sikkerhedsmyndigheders rolle
Hvis en national sikkerhedsmyndighed har kendskab til, at en enhed med ansvar for vedligeholdelse ikke opfylder kravene i bilag III til direktiv (EU) 2016/798 eller certificeringskravene i denne forordning, underretter den straks de nationale organer eller myndigheder med ansvar for akkrediteringen eller anerkendelsen, agenturet, certificeringsorganet og andre berørte parter, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 12
Samarbejde med certificeringsorganerne
Agenturet støtter den harmoniserede certificeringsordning gennem:
a) |
bistand til nationale akkrediteringsorganer og til de relevante nationale myndigheder, som anerkendte certificeringsorganerne |
b) |
samarbejde om relevante akkrediterings- og certificeringsordninger. I disse ordninger fastsættes evalueringskriterier og procedurer til vurdering af, om certificeringsorganerne opfylder kravene i bilag I (via den europæiske akkrediteringsinfrastruktur, der er fastsat i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 765/2008). |
Artikel 13
Forelæggelse af oplysninger
1. Agenturet indsamler, registrerer og offentliggør grundlæggende oplysninger om certificeringsorganer og certificerede enheder med ansvar for vedligeholdelse. Agenturet udvikler et IT-redskab med henblik varetagelse af denne opgave.
2. Et certificeringsorgan underretter senest en uge efter sin afgørelse agenturet om udstedelse, ændring, fornyelse eller tilbagekaldelse af ECM-certifikater eller alle certifikater til funktioner som omhandlet i 14, stk. 3, litra b), c) og d), i direktiv (EU) 2016/798 ved at udfylde blanketterne i bilag IV.
Artikel 14
Rapportering
Agenturet fremsender den første rapport om gennemførelsen af denne forordning til Kommissionen fem år efter dens ikrafttræden. Agenturet fremsender efterfølgende rapporter om gennemførelsen af denne forordning hvert tredje år efter den første rapport.
Artikel 15
Overgangsbestemmelser
1. Certificeringsorganer, der er akkrediteret eller anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 445/2011, anses for at være akkrediteret eller anerkendt i henhold til nærværende forordning på betingelserne for akkreditering eller anerkendelse af disse certificeringsorganer.
2. Attester for en enhed med ansvar for vedligeholdelse af andre køretøjer end godsvogne, der er udstedt af certificeringsorganet på grundlag af nationale love på det område, der er reguleret af denne forordning, før den 16. juni 2020, anerkendes som svarende til ECM-certifikater i deres oprindelige gyldighedsperiode, dog senest indtil den 16. juni 2023.
3. Overensstemmelsesattester, der er udstedt i overensstemmelse med principper og kriterier, der opfylder kravene i bilag III til forordning (EU) nr. 445/2011, af et certificeringsorgan for andre køretøjer end godsvogne senest den 16. juni 2019, anses som svarende til ECM-certifikater, der er udstedt i henhold til denne forordning, i deres oprindelige gyldighedsperiode, dog senest indtil den 16. juni 2023.
4. Overensstemmelsesattester for outsourcede vedligeholdelsesopgaver for andre køretøjer end godsvogne, der er udstedt af certificeringsorganet senest den 16. juni 2022 på grundlag af nationale love på det område, der er reguleret af denne forordning, inden dens ikrafttræden, anses som svarende til ECM-certifikater for outsourcede vedligeholdelsesopgaver, der er udstedt i henhold denne forordning, i deres oprindelige gyldighedsperiode, dog senest indtil den 16. juni 2025.
5. Alle enheder med ansvar for vedligeholdelse af de i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede køretøjer, bortset fra godsvogne og køretøjer som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798, der ikke er omfattet af stk. 2-4, skal certificeres i henhold til denne forordning senest den 16. juni 2022.
Artikel 16
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 445/2011 ophæves med virkning fra den 16. juni 2020.
Certifikater, der er udstedt af et certificeringsorgan i henhold til forordning (EU) nr. 445/2011, anerkendes som svarende til certifikater, der er udstedt i henhold til denne forordning, i deres oprindelige gyldighedsperiode.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra 16. juni 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1–43).
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22).
(7) Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228).
(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26).
(9) Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30).
(10) Kommissionens forordning (EU) nr. 1078/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter modtagelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse og af enheder med ansvar for vedligeholdelsen (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 8).
BILAG I
Kriterier for akkreditering eller anerkendelse af certificeringsorganer, der deltager i vurderingen og tildelingen af ECM-certifikater
1. ORGANISATION
Certificeringsorganet skal dokumentere sin organisationsstruktur, som viser ledelsens, andet certificeringspersonales og udvalgs opgaver, ansvarsområder og bemyndigelser. Hvis certificeringsorganet er en afgrænset del af en juridisk enhed, skal strukturen omfatte bemyndigelsesvejen og forbindelsen til andre parter i den samme juridiske enhed.
2. UAFHÆNGIGHED
Certificeringsorganets beslutningstagning skal være organisationsmæssigt og funktionelt uafhængig af jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ihændehavere, fabrikanter og enheder med ansvar for vedligeholdelse, og det må ikke levere tilsvarende ydelser.
Det skal garanteres, at det personale, som er ansvarligt for certificeringskontrollen, er uafhængigt. Aflønningen af den enkelte medarbejder må hverken være afhængig af, hvor mange kontroller den pågældende udfører, eller af resultaterne af kontrollerne.
3. KOMPETENCE
Certificeringsorganet og det anvendte personale skal have den nødvendige faglige kompetence, særlig med hensyn til tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af køretøjer, og et passende vedligeholdelsessystem. De specifikke krav til det personale, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af vurderingen og certificeringen, skal beskrives i akkrediteringsordningen.
4. UPARTISKHED
Certificeringsorganets afgørelser skal være baseret på objektiv dokumentation for overensstemmelse eller manglende overensstemmelse indhentet af certificeringsorganet, og dets afgørelser må ikke være påvirket af andre interesser eller andre parter.
5. ANSVAR
Certificeringsorganet er ikke ansvarligt for at sikre den løbende opfyldelse af kravene til certificering.
Certificeringsorganet har ansvar for at vurdere tilstrækkelig objektiv dokumentation, på hvilken en certificeringsafgørelse skal baseres.
6. ÅBENHED
Et certificeringsorgan skal give offentlig adgang til eller fremlægge relevante og rettidige oplysninger om dets revisions- og certificeringsproces. Det skal også stille oplysninger til rådighed om status for certificeringen (herunder bevilling, forlængelse, udvidelse, bibeholdelse, fornyelse, inddragelse, begrænsning af anvendelsesområdet eller tilbagekaldelse af certificeringen) fra enhver organisation med henblik på at skabe tillid til en certificerings integritet og troværdighed. Åbenhed er et princip om adgang til eller fremlæggelse af relevante oplysninger.
7. FORTROLIGHED
For at opnå den privilegerede adgang til oplysninger, som er nødvendig for at foretage en passende vurdering af overensstemmelsen med certificeringskravene, skal certificeringsorganet behandle forretningsoplysninger om en kunde fortroligt.
8. BEHANDLING AF KLAGER
Certificeringsorganet skal etablere en klageprocedure til behandling af klager over afgørelser og andre certificeringsrelaterede aktiviteter.
9. ERSTATNINGSANSVAR OG FINANSIERING
Certificeringsorganet skal kunne påvise, at det har vurderet de risici, som opstår i forbindelse med dets certificeringsaktiviteter, og at det har passende ordninger (herunder forsikring eller reserver), der kan dække erstatningsansvar, som opstår i forbindelse med dets operationer inden for hvert af dets aktivitetsområder, og de geografiske områder, hvor det opererer.
BILAG II
Krav og vurderingskriterier for organisationer, der ansøger om et ECM-certifikat eller om et certifikat til vedligeholdelsesopgaver, som outsources af en enhed med ansvar for vedligeholdelse
I. Krav til og vurderingskriterier for ledelsesfunktionen
1. Ledelse — forpligtelse til udvikling og gennemførelse af organisationens vedligeholdelsessystem og til kontinuerlig forbedring af dets effektivitet
Organisationen skal have procedurer:
a) |
for etablering af en vedligeholdelsespolitik, der passer til karakteren og omfanget af organisationens ydelser, og som er godkendt af organisationens administrerende direktør eller dennes repræsentant |
b) |
for opstilling af sikkerhedsmål i overensstemmelse med den juridiske ramme og med organisationens karakter og omfang samt de relevante risici |
c) |
for vurdering af dens samlede sikkerhedsniveau i forhold til virksomhedens sikkerhedsmål |
d) |
for udvikling af planer og procedurer til opnåelse af dens sikkerhedsmål |
e) |
der sikrer de nødvendige ressourcer til at gennemføre alle processer, således at kravene i dette bilag kan opfyldes |
f) |
for påvisning og styring af virkningen af andre ledelsesaktiviteter på vedligeholdelsessystemet |
g) |
der sikrer, at den øverste ledelse er bekendt med resultaterne af resultatovervågning og revisioner og påtager sig det overordnede ansvar for gennemførelsen af ændringer i vedligeholdelsessystemet |
h) |
der sikrer, at personalet og dets repræsentanter er behørigt repræsenteret og bliver hørt på passende vis i spørgsmål, der vedrører fastlæggelsen, kontrollen og ajourføringen af sikkerhedsaspekterne i forbindelse med alle relaterede procedurer, når de kan omfatte personalets medvirken. |
2. Risikostyring — en struktureret strategi for vurdering af risici forbundet med vedligeholdelsen af køretøjer, herunder risici, som er en direkte følge af driftsprocesser og andre organisationers eller personers aktiviteter, og for identifikation af passende risikostyringsforanstaltninger
2.1. Organisationen skal have procedurer og ordninger, der anerkender behovet for og forpligtelsen til at samarbejde med ihændehavere, jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, konstruktører og fabrikanter af køretøjer og komponenter eller andre berørte parter.
2.2. Organisationen skal have risikostyringsprocedurer for håndtering af ændringer i vedligeholdelsesdokumentationen, herunder vedligeholdelsesplaner, materiel, procedurer, organisation, personale eller grænseflader, og for anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798.
2.3. Organisationen skal i forbindelse med risikovurdering have procedurer, der tager højde for behovet for at fastlægge, tilvejebringe og bevare et passende arbejdsmiljø, som er i overensstemmelse med europæisk og national lovgivning, særlig Rådets direktiv 89/391/EØF (1).
3. Overvågning — en struktureret strategi, som sikrer, at der er indført risikostyringsforanstaltninger, at de fungerer korrekt og medvirker til at opnå organisationens mål
3.1. Organisationen skal have en procedure for regelmæssig indsamling, overvågning og analyse af de relevante sikkerhedsdata, herunder om:
a) |
gennemførelsen af relevante processer |
b) |
resultaterne af processer (herunder alle kontraktlige ydelser og produkter) |
c) |
risikostyringsforanstaltningernes effektivitet |
d) |
oplysninger om erfaring, fejl og mangler, defekter og reparationer hidrørende fra den daglige drift og vedligeholdelse. |
3.2. Organisationen skal have procedurer, der sikrer, at ulykker, hændelser, farlige situationer og andre farlige tildragelser indberettes, registreres, undersøges og analyseres.
3.3. Organisationen skal med henblik på en periodisk gennemgang af alle processer have et internt revisionssystem, som er uafhængigt, upartisk og fungerer på en gennemsigtig måde. Der skal være indført procedurer for dette system for:
a) |
udarbejdelse af en intern revisionsplan, som kan ændres alt efter resultaterne af tidligere revisioner og kontrol af resultaterne |
b) |
analyse og evaluering af resultaterne af revisionen |
c) |
forslag og gennemførelse af særlige korrigerende foranstaltninger eller tiltag |
d) |
kontrol af, om tidligere foranstaltninger eller tiltag var effektive. |
3.4. De procedurer, der er omhandlet i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 i denne del, skal være i overensstemmelse med de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798, og til de metoder til vurdering af sikkerhedsniveauet og jernbaneoperatørernes sikkerhedsresultater på nationalt plan og på EU-plan, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra d), i samme direktiv.
4. Løbende forbedring — en struktureret strategi for analyse af oplysninger indsamlet gennem regelmæssig overvågning, revision eller andre relevante kilder og for anvendelse af resultaterne til at drage erfaringer og indføre forebyggende eller korrigerende foranstaltninger med henblik på at bibeholde eller forbedre sikkerhedsniveauet
Organisationen skal have procedurer, der sikrer:
a) |
at påviste mangler udbedres |
b) |
at der gennemføres nye sikkerhedsmæssige udviklinger |
c) |
at resultaterne af den interne revision anvendes til at forbedre systemet |
d) |
at der gennemføres forebyggende eller korrigerende foranstaltninger, hvis der er behov for det, som skal sikre, at jernbanesystemet er i overensstemmelse med standarderne og andre krav i hele materiellets og operationernes livscyklus |
e) |
at relevante oplysninger vedrørende undersøgelse af og årsagerne til ulykker, hændelser, farlige situationer og andre farlige tildragelser anvendes til at drage erfaringer, og, hvis det er nødvendigt, indføre foranstaltninger for at forbedre sikkerhedsniveauet |
f) |
at relevante henstillinger fra den nationale sikkerhedsmyndighed, det nationale undersøgelsesorgan, industrien eller interne undersøgelser evalueres og gennemføres, hvis det er hensigtsmæssigt |
g) |
at relevante rapporter eller oplysninger fra jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ihændehavere eller andre relevante kilder behandles og tages i betragtning. |
5. Struktur og ansvar — en struktureret strategi for definition af enkeltpersoners og holds ansvarsområder med henblik på en sikker gennemførelse af organisationens sikkerhedsmål
5.1. Organisationen skal have procedurer for tildeling af ansvar i forbindelse med de relevante processer i hele organisationen.
5.2. Organisationen skal have procedurer, der klart fastsætter sikkerhedsrelaterede ansvarsområder og fordelingen af ansvarsområder på bestemte funktioner, der er forbundet med dem, samt deres grænseflader. Disse omfatter de procedurer, der er angivet i punkt 2.1 ovenfor, mellem organisationen og ihændehaverne og i givet fald jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
5.3. Organisationen skal have procedurer, der sikrer, at ansatte, til hvem der er uddelegeret ansvarsområder i organisationen, har de nødvendige bemyndigelser, kompetencer og ressourcer til at udføre deres opgaver. Ansvarsområdet og kompetencen skal være kohærent og i overensstemmelse med den givne rolle, og uddelegeringen skal være skriftlig.
5.4. Organisationen skal have procedurer, der sikrer koordinationen af aktiviteter forbundet med relevante processer på tværs af organisationen.
5.5. Organisationen skal have procedurer, der sikrer, at personer, som bidrager til sikkerhedsledelsen, holdes ansvarlige for deres præstationer.
6. Kompetencestyring — en struktureret strategi, der sikrer, at de ansatte har de nødvendige kompetencer til at gennemføre organisationens mål på en sikker og effektiv måde under alle omstændigheder
6.1. Organisationen skal indføre et kompetencestyringssystem, som:
a) |
fastsætter stillinger, der indebærer ansvar for inden for systemet til at gennemføre alle de processer, som er nødvendige for at opfylde kravene i dette bilag |
b) |
omfatter bestemmelse af de stillinger, der omfatter sikkerhedsopgaver |
c) |
omfatter tildeling af personale med passende kompetence til relevante opgaver. |
6.2. Organisationens kompetencestyringssystem skal omfatte procedurer for styring af personalets kompetencer, herunder mindst:
a) |
fastlæggelse af den viden og erfaring samt de færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med sikkerhedsrelaterede opgaver i forhold til ansvarsområderne |
b) |
udvælgelsesprincipper, herunder grundlæggende uddannelsesniveau og krav vedrørende psykisk og fysisk egnethed |
c) |
indledende efteruddannelse og kvalificering eller certificering af erhvervede kompetencer og færdigheder |
d) |
garanti for, at alle ansatte er bevidst om relevansen og betydningen af deres aktiviteter, og om hvordan de bidrager til at nå sikkerhedsmål |
e) |
løbende efteruddannelse og regelmæssig ajourføring af eksisterende viden og færdigheder |
f) |
periodisk kontrol af kompetencer og eventuelt af krav vedrørende psykisk og fysisk egnethed |
g) |
særlige foranstaltninger i tilfælde af ulykker eller hændelser eller om fornødent langvarigt fravær fra arbejdet. |
7. Oplysninger — en struktureret strategi, der sikrer, at personer, som foretager skøn og træffer beslutninger på alle organisationens niveauer, har adgang til vigtige oplysninger
7.1. Organisationen skal have procedurer, der fastlægger rapporteringsveje, således at det sikres, at der i selve virksomheden og i dens kontakt med andre aktører, herunder infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, ihændehavere og konstruktører eller fabrikanter af køretøjer og komponenter eller begge i givet fald og på behørig vis udveksles oplysninger om alle relevante processer, og at de hurtigt og klart fremsendes til den person, som har den rigtige rolle både i den pågældendes egen organisation og i andre organisationer.
7.2. Organisationen skal for at sikre en tilstrækkelig udveksling af oplysninger have procedurer for:
a) |
modtagelse og behandling af specifikke oplysninger |
b) |
identifikation, oparbejdelse og formidling af specifikke oplysninger |
c) |
adgang til pålidelige og ajourførte oplysninger. |
7.3. Organisationen skal indføre procedurer, der sikrer, at væsentlige driftsoplysninger er:
a) |
relevante og gyldige |
b) |
korrekte |
c) |
fuldstændige |
d) |
behørigt ajourførte |
e) |
kontrollerede |
f) |
konsekvente og lette at forstå (herunder sprogbruget) |
g) |
meddelt personalet alt efter deres ansvarsområder, før de anvendes |
h) |
let tilgængelige for medarbejderne, og at de i givet fald får kopier af dem. |
7.4. Kravene i punkt 7.1, 7.2 og 7.3 finder særlig anvendelse på følgende driftsoplysninger:
a) |
kontrol af, om identifikationen (herunder metoderne) og registreringen i de nationale køretøjsregistre af de køretøjer, som organisationen vedligeholder, er korrekt og fuldstændig |
b) |
vedligeholdelsesdokumentation |
c) |
oplysninger om støtte til ihændehavere og i givet fald til andre parter, herunder jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere |
d) |
oplysninger om personalets kvalifikationer og efterfølgende tilsyn under vedligeholdelsesudvikling |
e) |
oplysninger om operationer (herunder kørte kilometer, aktiviteternes karakter og omfang og hændelser eller ulykker) og anmodninger fra jernbanevirksomheder, ihændehavere og infrastrukturforvaltere |
f) |
oversigter over udført vedligeholdelse, herunder oplysninger om mangler påvist under inspektioner og korrigerende tiltag truffet af jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som f.eks. tilsyn og overvågning før et togs afgang eller under transporten |
g) |
frigivelse til tjeneste og genindsættelse i drift |
h) |
vedligeholdelsesordrer |
i) |
tekniske oplysninger, som skal sendes til jernbanevirksomheder/infrastrukturforvaltere og ihændehavere til vedligeholdelsesvejledning |
j) |
beredskabsoplysninger vedrørende situationer, hvor den sikre driftstilstand svækkes, som kan bestå af:
|
k) |
alle relevante oplysninger eller data, som er nødvendige for at fremsende den årlige vedligeholdelsesrapport til certificeringsorganet og til de relevante kunder (herunder ihændehavere), hvor rapporten også efter anmodning skal stilles til rådighed for de nationale sikkerhedsmyndigheder. |
8. Dokumentation — en struktureret strategi, der sikrer alle relevante oplysningers sporbarhed
8.1. Organisationen skal have passende procedurer, der sikrer, at alle relevante processer dokumenteres behørigt.
8.2. Organisationen skal have passende procedurer:
a) |
for regelmæssig overvågning og ajourføring af al relevant dokumentation |
b) |
for udformning, oparbejdelse, fordeling og kontrol af ændringer i al relevant dokumentation |
c) |
for modtagelse, indsamling og arkivering af al relevant dokumentation. |
9. Kontraktaktiviteter — en struktureret strategi, der sikrer, at aktiviteter, der er givet i underentreprise, forvaltes hensigtsmæssigt, således at organisationens mål kan gennemføres
9.1. Organisationen skal have procedurer, der sikrer, at sikkerhedsrelaterede produkter og tjenesteydelser identificeres.
9.2. Når der gøres brug af kontrahenter eller leverandører eller begge til sikkerhedsrelaterede produkter og tjenesteydelser, skal organisationen have indført procedurer for bekræftelse på udvælgelsestidspunktet af, at:
a) |
kontrahenter, underleverandører og leverandører er kompetente |
b) |
kontrahenter, underleverandører og leverandører har et vedligeholdelses- og ledelsessystem, der er tilstrækkeligt og dokumenteret. |
9.3. Organisationen skal have en procedure for fastlæggelse af de krav, disse kontrahenter og leverandører skal opfylde.
9.4. Organisationen skal have procedurer for overvågning af leverandørers og/eller kontrahenters bevidsthed om, hvilke risici de indebærer for organisationens operationer.
9.5. Når en kontrahents eller leverandørs vedligeholdelses- eller ledelsessystem certificeres, kan den overvågningsproces, som beskrives i punkt 3, begrænses til resultaterne af de driftsprocesser, for hvilke der er indgået kontrakt, og som er nævnt i punkt 3.1, litra b).
9.6. Som minimum skal grundprincipperne for følgende processer klart fastlægges, være kendte og tildelt i kontrakten mellem de kontraherende parter:
a) |
ansvarsområder og opgaver vedrørende jernbanesikkerhedsspørgsmål |
b) |
forpligtelser vedrørende overførslen af relevante oplysninger mellem begge parter |
c) |
sikkerhedsrelaterede dokumenters sporbarhed. |
II. Krav til og vurderingskriterier for vedligeholdelsesudviklingsfunktionen
1. Organisationen skal have en procedure for fastlæggelse og styring af:
a) |
alle vedligeholdelsesaktiviteter, der berører sikkerheden |
b) |
alle sikkerhedskritiske komponenter. |
2. Organisationen skal have procedurer, der sikrer opfyldelse af de væsentlige interoperabilitetskrav, herunder ajourføringer i hele livscyklussen, ved:
a) |
at sikre overholdelse af specifikationerne vedrørende de grundlæggende parametre for interoperabilitet, der er fastlagt i de relevante tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'er) |
b) |
under alle omstændigheder at kontrollere vedligeholdelsesdokumentationens overensstemmelse med køretøjets godkendelse (herunder eventuelle krav fra de nationale sikkerhedsmyndigheder), herunder overensstemmelsen med den tekniske dokumentation og typen af registreringer som i det europæiske register over godkendte køretøjstyper (ERATV) |
c) |
at forvalte en eventuel udskiftning i forbindelse med vedligeholdelse |
d) |
at fastlægge behovet for risikovurdering med hensyn til den pågældende ændrings potentielle virkning på jernbanesystemets sikkerhed ved anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798 |
e) |
at forvalte konfigurationen af de tekniske ændringer, som berører køretøjssystemets integritet. |
3. Organisationen skal have en procedure for udformning og fremme af gennemførelsen af vedligeholdelsesfaciliteter, materiel og værktøj, som er specielt udviklet og påkrævet for at levere vedligeholdelse. Organisationen skal have en procedure for kontrol af, at faciliteterne, materiellet og værktøjet anvendes, opbevares og vedligeholdes i overensstemmelse med deres vedligeholdelsesplan og kravene til vedligeholdelse af dem.
4. Når køretøjer tages i brug, skal organisationen have procedurer for:
a) |
opnåelse af adgang til anbefalingerne om vedligeholdelse af den indledende dokumentation og indsamling af tilstrækkelige oplysninger om planlagte operationer |
b) |
analyse af disse anbefalinger om vedligeholdelse af den indledende dokumentation og udarbejdelse af den første vedligeholdelsesdokumentation ved anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798, den første vedligeholdelsesdokumentation, hvor der også tages højde for oplysningerne i eventuelle garantier i forbindelse hermed |
c) |
sikring af, at den første vedligeholdelsesdokumentation gennemføres på behørig vis. |
5. For at holde vedligeholdelsesdokumentationen ajourført i hele et køretøjs livscyklus skal organisationen have procedurer for:
a) |
indsamling af mindst de relevante oplysninger vedrørende:
|
b) |
fastlæggelse af behovet for ajourføringer, idet der tages højde for grænseværdierne for interoperabilitet |
c) |
fremsættelse af forslag til og godkendelse af ændringer og gennemførelsen af dem med henblik på at træffe en beslutning baseret på klare kriterier på grundlag af resultaterne af den risikovurdering, der er foretaget ved anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798 |
d) |
sikring af, at ændringer gennemføres på behørig vis |
e) |
overvågning af effektiviteten af ændringerne gennem en proces, der er i overensstemmelse med de metoder til vurdering af sikkerhedsniveauet og jernbaneoperatørernes sikkerhedsresultater på nationalt plan og på EU-plan, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra d), i direktiv (EU) 2016/798. |
6. Når kompetencestyringsprocessen anvendes på vedligeholdelsesudviklingsfunktionen, skal der tages højde for mindst de følgende aktiviteter, som berører sikkerheden:
a) |
anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798, i forbindelse med vurdering af ændringer af vedligeholdelsesdokumentationen |
b) |
ingeniørfag, som er nødvendige for at styre udarbejdelsen og ændringerne af vedligeholdelsesdokumentationen samt udviklingen, vurderingen, valideringen og godkendelsen af udskiftninger i forbindelse med vedligeholdelse |
c) |
vedligeholdelse af sikkerhedskritiske komponenter |
d) |
sammenføjningsteknikker (herunder svejsning og limning) |
e) |
ikkedestruktiv prøvning. |
7. Når dokumentationsprocessen anvendes på denne vedligeholdelsesudviklingsfunktion, skal mindst følgende elementers sporbarhed garanteres:
a) |
dokumentationen vedrørende udvikling, vurdering, validering og godkendelse af en udskiftning i forbindelse med vedligeholdelse |
b) |
konfigurationen af køretøjer, herunder, men ikke begrænset til, sikkerhedskritiske komponenter og ændringer af køretøjets software |
c) |
oversigter over den gennemførte vedligeholdelse |
d) |
resultater af undersøgelser vedrørende udbytte af erfaring |
e) |
alle successive udgaver af vedligeholdelsesdokumentationen, herunder risikovurdering |
f) |
rapporter om kompetencen og tilsynet med leveringen af vedligeholdelsen og styringen af flådevedligeholdelsen |
g) |
tekniske oplysninger, der skal stilles til rådighed for at støtte ihændehavere, jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. |
III. Krav til og vurderingskriterier for funktionen for styring af flådevedligeholdelsen
1. Organisationen skal have en procedure for kontrol af kompetencen, disponibiliteten og egnetheden hos enheden med ansvar for leveringen af vedligeholdelsen, før der afgives vedligeholdelsesordrer. Dette kræver, at vedligeholdelsesværkstedet er behørigt kvalificeret til at bestemme kravene til tekniske kompetencer i vedligeholdelsesleveringsfunktionen.
2. Organisationen skal have en procedure for sammensætningen af arbejdspakken og for afgivelsen og frigivelsen af vedligeholdelsesordren.
3. Organisationen skal have en procedure for at sende køretøjer til vedligeholdelse rettidigt.
4. Organisationen skal have en procedure for styring af fjernelsen af køretøjer fra driften i forbindelse med vedligeholdelse, eller når den sikre drift er svækket, eller når behovet for vedligeholdelse påvirker den normale drift.
5. Organisationen skal have en procedure for fastsættelse af de nødvendige kontrolforanstaltninger, der anvendes på den ydede vedligeholdelse og frigivelsen til tjeneste af køretøjerne.
6. Organisationen skal have en procedure for bekendtgørelse af en meddelelse om genindsættelse i drift, herunder for fastlæggelse af anvendelsesmæssige begrænsninger, for at sikre en sikker drift, hvor der tages højde for dokumentationen for frigivelse til tjeneste.
7. Når kompetencestyringsprocessen anvendes på funktionen for styring af flådevedligeholdelsen, skal der mindst tages højde for genindsættelsen i drift, og der skal fastlægges anvendelsesmæssige begrænsninger.
8. Når informationsprocessen anvendes på funktionen for styring af flådevedligeholdelsen, skal mindst følgende oplysninger stilles til rådighed for vedligeholdelsesleveringsfunktionen:
a) |
gældende regler og tekniske specifikationer |
b) |
vedligeholdelsesplanen for hvert køretøj |
c) |
en liste over reservedele, herunder en tilstrækkeligt detaljeret teknisk beskrivelse af den enkelte del, således at den udskiftes med en tilsvarende del med de samme garantier |
d) |
en liste over materialer, herunder en tilstrækkeligt detaljeret beskrivelse af deres anvendelse og de nødvendige sundheds- og sikkerhedsoplysninger |
e) |
et dossier, som fastsætter specifikationerne for sikkerhedsrelaterede aktiviteter, og som indeholder interventions- og anvendelsesmæssige restriktioner for komponenterne |
f) |
en liste over komponenter eller systemer, som er underlagt lovmæssige krav, og en liste over disse krav (herunder bremsebeholdere og tanke til transport af farligt gods) |
g) |
anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til de risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoder, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798, i forbindelse med vurdering af ændringer, som berører funktionen for styring af flådevedligeholdelsen. |
9. Når informationsprocessen anvendes på funktionen for styring af flådevedligeholdelsen, skal de berørte parter som minimum underrettes om genindsættelse i drift og anvendelsesmæssige restriktioner, som er relevante for brugerne (jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere).
10. Når dokumentationsprocessen anvendes på funktionen for styring af flådevedligeholdelsen, skal mindst følgende oplysninger registreres:
a) |
vedligeholdelsesordrer |
b) |
genindsættelse i drift og anvendelsesmæssige restriktioner, som er relevante for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. |
IV. Krav til og vurderingskriterier for vedligeholdelsesleveringsfunktionen
1. Organisationen skal have procedurer:
a) |
for kontrol af, om de oplysninger, som funktionen for styring af flådevedligeholdelsen har givet med hensyn til de bestilte aktiviteter, er fuldstændige og passende |
b) |
for kontrol af anvendelsen af de nødvendige, relevante vedligeholdelsesdokumenter og andre standarder, som gælder for leveringen af vedligeholdelsesydelserne, i overensstemmelse med vedligeholdelsesordrerne |
c) |
der sikrer, at det involverede personale har adgang til de relevante specifikationer som fastsat i de gældende forskrifter og specificerede standarder i vedligeholdelsesordrerne (dvs. de er indeholdt i interne arbejdsvejledninger). |
2. Organisationen skal have procedurer, der sikrer, at:
a) |
komponenter (herunder reservedele) og materialer anvendes som angivet i vedligeholdelsesordrerne og leverandørdokumentationen |
b) |
komponenter og materialer opbevares, håndteres og transporteres på en sådan måde, at man undgår slid og beskadigelse, og som angivet i vedligeholdelsesordrerne og leverandørdokumentationen |
c) |
alle komponenter og materialer, herunder dem, der stilles til rådighed af kunden, er i overensstemmelse med relevante nationale og internationale regler samt med kravene i de relevante vedligeholdelsesordrer. |
3. Organisationen skal have procedurer for fastsættelse, identifikation, tilvejebringelse og registrering af passende og tilstrækkelige faciliteter, materiel og værktøj, som stilles til rådighed, og som gør det muligt for den at levere vedligeholdelsesydelserne i overensstemmelse med vedligeholdelsesordrerne og andre gældende specifikationer, idet der garanteres:
a) |
en sikker levering af vedligeholdelse, herunder vedligeholdelsespersonalets sundhed og sikkerhed |
b) |
ergonomi og sundhedsbeskyttelse, herunder også grænsefladerne mellem brugerne og IT-systemer eller fejlfindingsudstyr. |
4. Organisationen skal, hvis det er nødvendigt for at opnå gyldige resultater, have procedurer, der sikrer, at dens måleudstyr:
a) |
kalibreres eller kontrolleres med bestemte intervaller, eller før brug, i henhold til internationale, nationale eller industrielle målestandarder — hvis der ikke findes sådanne standarder, skal det grundlag, der anvendes til kalibrering eller kontrol, anføres |
b) |
justeres eller ændres efter behov |
c) |
identificeres for at gøre det muligt at fastslå status for kalibreringen |
d) |
sikres mod tilpasninger, som ville gøre måleresultatet ugyldigt |
e) |
beskyttes mod beskadigelse og forringelse i forbindelse med håndtering, vedligeholdelse og opbevaring. |
5. Organisationen skal have procedurer, der sikrer, at alle faciliteter samt alt materiel og værktøj anvendes, kalibreres og vedligeholdes korrekt i henhold til dokumenterede procedurer.
6. Organisationen skal have procedurer til kontrol af, at de udførte opgaver er i overensstemmelse med vedligeholdelsesordrerne, og for udstedelse af meddelelsen om frigivelse til tjeneste. Meddelelsen om frigivelse til tjeneste skal indeholde alle de oplysninger, der er nyttige for fastlæggelsen af anvendelsesmæssige restriktioner.
7. Når risikovurderingsprocessen (særlig punkt 2.2 og 2.3 i del I) anvendes på vedligeholdelsesleveringsfunktionen, omfatter arbejdsmiljøet ikke kun de værksteder, hvor vedligeholdelsen udføres, men også sporene uden for værkstedsbygningen og alle steder, hvor der udføres vedligeholdelse.
8. Når kompetencestyringsprocessen anvendes på vedligeholdelsesleveringsfunktionen, skal der i givet fald tages højde for mindst de følgende aktiviteter, som berører sikkerheden:
a) |
sammenføjningsteknikker (herunder svejsning og limning) |
b) |
ikkedestruktiv afprøvning |
c) |
endelig afprøvning af køretøjet og frigivelse til tjeneste |
d) |
vedligeholdelse af bremsesystemer, hjulsæt og trækanordninger og vedligeholdelse af særlige komponenter på godsvogne til transport af farligt gods, som f.eks. tanke og ventiler |
e) |
vedligeholdelse af sikkerhedskritiske komponenter |
f) |
vedligeholdelse af togkontrol- og signalsystemer |
g) |
vedligeholdelse af dørkontrolsystemer |
h) |
andre påviste sikkerhedsrelaterede særlige områder. |
9. Når informationsprocessen anvendes på vedligeholdelsesleveringsfunktionen, skal mindst følgende oplysninger stilles til rådighed for funktionen for styring af flådevedligeholdelsen og vedligeholdelsesudviklingsfunktionen:
a) |
arbejde udført i overensstemmelse med vedligeholdelsesordrerne |
b) |
enhver mulig fejl eller defekt vedrørende sikkerhed, som organisationen har påvist |
c) |
frigivelsen til tjeneste. |
10. Når dokumentationsprocessen anvendes på vedligeholdelsesleveringsfunktionen, skal mindst følgende elementer registreres for vedligeholdelsesaktiviteter, der berører sikkerheden, jf. del II, punkt 1, litra a):
a) |
en klar identifikation af alle faciliteter samt alt materiel og værktøj |
b) |
alt udført vedligeholdelsesarbejde, herunder personale, værktøj, materiel, reservedele og materialer, der er anvendt, idet der tages højde for:
|
c) |
kontrolforanstaltningerne i vedligeholdelsesordrerne og frigivelsen til tjeneste |
d) |
kalibrerings- og kontrolresultaterne, hvor softwarens evne til at udføre den ønskede opgave skal bekræftes inden ibrugtagningen og om nødvendigt bekræftes igen, for computersoftware, der anvendes til kontrol og måling af specificerede krav |
e) |
de tidligere måleresultaters gyldighed, hvis et måleinstrument viser sig ikke at være i overensstemmelse med kravene. |
(1) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).
BILAG V
Rapport fra enheden med ansvar for vedligeholdelse
1. Enheden med ansvar for vedligeholdelse udarbejder en rapport for perioden, der begynder to måneder før den seneste kontrol og slutter to måneder før den næste planlagte kontrol.
2. Rapporten skal som minimum indeholde:
— |
forklaringer og begrundelse for, hvordan manglende overensstemmelser er blevet afhjulpet eller løst, eller begge dele |
— |
oplysninger om omfanget af den vedligeholdelse, der er blevet udført i den pågældende periode |
— |
feedback om erfaringerne med anvendelsen af de fælles sikkerhedsmetoder relateret til risikoevaluering og -vurdering, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/798, og til de overvågningsmetoder, som skal anvendes af jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og enheder med ansvar for vedligeholdelse, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i samme direktiv |
— |
ændringer vedrørende:
|
3. Enheden med ansvar for vedligeholdelse skal angive alle de oplysninger, som den anser for relevante for certificeringsorganet, i rapporten.
4. Enheden med ansvar for vedligeholdelse fremsender rapporten til certificeringsorganet en måned inden den næste planlagte kontrol.
HENSTILLINGER
27.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 139/390 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2019/780
af 16. maj 2019
om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1) skal infrastrukturforvalterne indhente en sikkerhedsgodkendelse fra den nationale sikkerhedsmyndighed i den medlemsstat, hvor jernbaneinfrastrukturen er placeret, for at få tilladelse til at forvalte og drive en jernbaneinfrastruktur. En sådan sikkerhedsgodkendelse bør bekræfte accepten af infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem og omfatte procedurerne og bestemmelserne til opfyldelse af de specifikke krav til sikker udformning, vedligeholdelse og drift af jernbaneinfrastrukturen. Den 9. marts 2017 afgav Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) henstilling ERA-REC-115-REC om revision af de fælles sikkerhedsmetoder til vurdering af overensstemmelse med kravene og de fælles sikkerhedsmetoder for tilsyn til Kommissionen. Henstillingen indeholdt bestemmelser om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere. |
(2) |
Kommissionens ekspertgruppe om den tekniske søjle i den 4. jernbanepakke foreslog på sit møde den 5. juli 2017 Kommissionen at indarbejde ovennævnte bestemmelser i en henstilling, fordi der ikke findes et egnet retsgrundlag for at indføje dem i en forordning. En sådan henstilling kunne vejlede i fastsættelsen af de praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere. Denne fælles vejledning bør forenkle de nationale godkendelsesprocedurer ved at fastsætte en fælles metode, som skal anvendes. Den kan også sikre, at målene i artikel 12 i direktiv (EU) 2016/798 opfyldes mere effektivt, og lette den koordinering, som de nationale sikkerhedsmyndigheder bør udføre i henhold til denne artikel. Kommissionen henstiller derfor til, at medlemsstaterne følger disse bestemmelser. |
(3) |
De nationale sikkerhedsmyndigheder bør i henhold til artikel 12, stk. 1, udarbejde en ansøgningsvejledning med henblik på at forvalte udstedelsen af sikkerhedsgodkendelser, herunder den procedure, der skal følges for at mindske den administrative byrde og omkostningerne for ansøgeren som følge af den administrative behandling af ansøgningen. |
(4) |
De frister, som de nationale sikkerhedsmyndigheder fastsætter i forbindelse med tilvejebringelsen af supplerende oplysninger fra ansøgeren eller besøg på stedet, inspektioner eller audit, bør ikke berøre den frist for vurderingen af en ansøgning, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798. |
(5) |
I henhold til artikel 12, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/798 bør de berørte nationale sikkerhedsmyndigheder, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur, koordinere deres vurdering for så vidt muligt at undgå enhver dobbelt vurdering og sikre konsekvens i de afgørelser, der træffes angående den jernbaneinfrastruktur, der er placeret i deres respektive medlemsstat. |
(6) |
Infrastrukturforvaltere kan i forbindelse med deres aktiviteter have behov for at bruge tog, køretøjer til inspektion af infrastrukturen, arbejdskøretøjer eller andre særlige køretøjer til forskellige formål som f.eks. transport af materialer eller personale til anlæg eller vedligeholdelse af infrastruktur, vedligeholdelse af sine infrastrukturaktiver eller forvaltning af nødsituationer. Infrastrukturforvalteren bør i disse tilfælde anses for at operere i egenskab af jernbanevirksomhed i henhold til sit sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedsgodkendelse uden at skulle indhente et særskilt EU-sikkerhedscertifikat, uanset om den ejer køretøjerne eller ej. |
(7) |
Det er nyttigt for infrastrukturforvalterne at harmonisere kategoriseringen af sikkerhedsspørgsmål, der kan afdækkes i løbet af vurderingen af ansøgningen. Med en sådan harmonisering bør det sikres, at ansøgeren forstår omfanget af eventuelle sikkerhedsspørgsmål, som den nationale sikkerhedsmyndighed påpeger. Kategoriseringen af sikkerhedsspørgsmål er særlig relevant for samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsmyndigheder, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
1. |
I denne henstilling fastsættes retningslinjer for vurdering af ansøgninger, som infrastrukturforvaltere indgiver til nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på udstedelse af sikkerhedsgodkendelser, eller fornyelse eller ajourføring af sådanne godkendelser, jf. artikel 12 i direktiv (EU) 2016/798. |
DEFINITIONER
2. |
I denne henstilling forstås ved:
a) »dato for modtagelse af ansøgningen«: den første arbejdsdag i den pågældende medlemsstat efter kvitteringen for modtagelse af ansøgningen b) »tidlig kontakt«: fase i proceduren forud for indgivelsen af en ansøgning, hvor ansøgeren kan anmode den nationale sikkerhedsmyndighed om yderligere oplysninger om de efterfølgende faser i sikkerhedsvurderingen c) »uafklaret observation«: mindre observation, der er konstateret i forbindelse med ansøgningen om en sikkerhedsgodkendelse, og som ikke forhindrer udstedelsen heraf, og hvor behandlingen kan udskydes til efterfølgende tilsyn. |
DEN NATIONALE SIKKERHEDSMYNDIGHEDS ANSVARSOMRÅDER
3. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør være ansvarlig for planlægning, implementering og overvågning af arbejdet i forbindelse med den vurdering, som den udfører i relation til udstedelsen af en sikkerhedsgodkendelse. |
4. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør acceptere tidlig kontakt efter anmodning fra ansøgeren og besvare dennes eventuelle spørgsmål angående den procedure, der skal følges. |
5. |
Med henblik på udstedelse af sikkerhedsgodkendelser bør den nationale sikkerhedsmyndighed samle følgende oplysninger:
|
6. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør overvåge udløbsdatoerne for alle gyldige sikkerhedsgodkendelser for at lette planlægningen af sikkerhedsvurderingsaktiviteterne. |
7. |
Af hensyn til overholdelsen af artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2016/798 bør den nationale sikkerhedsmyndighed offentliggøre og ajourføre en ansøgningsvejledning med standardformularer, hvori der redegøres for kravene for at opnå sikkerhedsgodkendelsen og de påkrævede dokumenter. Disse dokumenter bør omfatte de gældende nationale regler, som infrastrukturforvalteren er underlagt, og de nationale retsplejeregler. En sådan vejledning bør tilbydes gratis og offentliggøres på den pågældende nationale sikkerhedsmyndigheds websted. Den bør også indeholde oplysninger om kommunikationen mellem den nationale sikkerhedsmyndighed og ansøgeren.
For at bistå de nationale sikkerhedsmyndigheder med denne opgave bør agenturet i samarbejde med myndighederne udarbejde, offentliggøre og ajourføre en model for en ansøgningsvejledning. |
8. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør indføre interne ordninger eller procedurer til forvaltning af sikkerhedsvurderingen. Disse ordninger eller procedurer bør tage højde for nødvendigheden af at samarbejde med andre kompetente nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på at udstede en sikkerhedsgodkendelse, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur, jf. artikel 12, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/798. |
9. |
De kompetente myndigheder bør ved vurderingen af ansøgninger acceptere andre typer godkendelser, certifikater og anden relevant dokumentation, som infrastrukturforvaltere eller deres kontrahenter har opnået i henhold til den relevante EU-ret, som bevis for deres evne til at opfylde de krav, der er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 (2). |
INDGIVELSE AF EN ANSØGNING
10. |
Uden at det berører den frist, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798 for den nationale sikkerhedsmyndigheds afgørelse, bør ansøgeren indgive ansøgningen om en sikkerhedsgodkendelse eller om ajourføring eller fornyelse af en sådan godkendelse inden følgende frister, alt efter hvad der er relevant:
|
11. |
Ansøgeren bør i forbindelse med ansøgningen om en ny sikkerhedsgodkendelse fremlægge de oplysninger, der er opført i bilag I. |
12. |
Ansøgeren fremlægger i forbindelse med ansøgningen om ajourføring eller fornyelse af en sikkerhedsgodkendelse de oplysninger, der er opført i bilag I, og beskriver de ændringer af sit sikkerhedsledelsessystem, der er foretaget, siden den gældende godkendelse blev udstedt.
Hvis sådanne ændringer kan påvirke sikkerhedsresultaterne eller skabe alvorlige sikkerhedsrisici, eller hvis den nationale sikkerhedsmyndighed afdækker eventuelle andre sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter, bør den træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for at vurdere hele ansøgningen på ny. |
13. |
Anmoder ansøgeren om tidlig kontakt, bør vedkommende forelægge den nationale sikkerhedsmyndighed oplysningerne i punkt 1 til 5 i bilag I. |
14. |
Hvis det indgivne dossier indeholder genparter af dokumenter udstedt af andre enheder end den nationale sikkerhedsmyndighed, bør ansøgeren opbevare originalerne i mindst 5 år efter udløbet af sikkerhedsgodkendelsens gyldighedsperiode. I tilfælde af fornyelse eller ajourføring bør ansøgeren opbevare originalerne af dokumenter, der er indgivet i forbindelse med denne ansøgning og udstedt af andre enheder end den nationale sikkerhedsmyndighed, i mindst 5 år efter udløbet af den fornyede eller ajourførte sikkerhedsgodkendelses gyldighedsperiode. Ansøgeren fremlægger originaldokumenterne efter anmodning fra den nationale sikkerhedsmyndighed. |
PROCEDUREMÆSSIGE TRIN OG TIDSFRISTER
15. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør anvende den procedure, der er fastsat i bilag II. |
16. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør evaluere, hvorvidt ansøgningen indeholder de dokumenter, der er angivet i punkt 6 til 8 i bilag I. Den bør straks, og senest en måned efter datoen for modtagelse af ansøgningen, underrette ansøgeren om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. |
17. |
Er ansøgningen ufuldstændig, bør den nationale sikkerhedsmyndighed straks anmode om de nødvendige supplerende oplysninger og give ansøgeren en rimelig svarfrist. Fristen for fremlæggelse af yderligere oplysninger bør være rimelig, stå i et rimeligt forhold til vanskeligheden ved at fremlægge de krævede oplysninger og aftales med ansøgeren, så snart denne underrettes om, at ansøgningen ikke er fuldstændig. Hvis ansøgeren ikke fremlægger de krævede oplysninger inden for den aftalte frist, kan den nationale sikkerhedsmyndighed beslutte at forlænge fristen for ansøgerens svar eller meddele ansøgeren, at ansøgningen afvises. |
18. |
Selv hvis ansøgningen er fuldstændig, kan den nationale sikkerhedsmyndighed til enhver tid anmode ansøgeren om yderligere oplysninger, inden den træffer sin afgørelse. Den bør fastsætte en rimelig frist for fremlæggelse af sådanne oplysninger. |
19. |
Sikkerhedsgodkendelsen bør indeholde de oplysninger, der er anført i bilag III.
Hver sikkerhedsgodkendelse bør tildeles et unikt identifikationsnummer. |
20. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør af hensyn til opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/798 videregive de oplysninger, der er anført i bilag III, til agenturet. |
INFORMATIONSSTYRING
21. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør benytte et informationsstyringssystem til at registrere og regelmæssigt ajourføre alle relevante oplysninger om de enkelte trin i sikkerhedsvurderingen og resultatet af vurderingen. |
ORDNINGER FOR BESØG OG INSPEKTIONER PÅ INFRASTRUKTURFORVALTERES DRIFTSSTEDER OG AUDIT
22. |
Når den nationale sikkerhedsmyndighed foretager besøg, inspektioner eller audit, bør ansøgeren forelægge oplysninger om, hvem der repræsenterer ansøgeren, og om de gældende sikkerhedsregler og procedurer på driftsstedet, som vil skulle overholdes af det personale i den nationale sikkerhedsmyndighed, som har ansvaret for at udføre besøget, inspektionen eller auditten. Tidsrammen for besøg, inspektioner og audit bør aftales mellem de berørte myndigheder og ansøgeren. |
23. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør i forbindelse med besøg, inspektioner eller audit udarbejde en rapport over sikkerhedsspørgsmål, som er blevet rejst i forbindelse med vurderingen, og angive, om disse sikkerhedsspørgsmål er blevet afhjulpet, ved hjælp af dokumentation fremlagt i forbindelse med besøget, inspektionen eller auditten og i givet fald hvordan. Rapporten kan også omfatte yderligere sikkerhedsspørgsmål, som skal afhjælpes af ansøgeren inden for en aftalt frist. |
SAMARBEJDE MELLEM DE NATIONALE SIKKERHEDSMYNDIGHEDER I FORBINDELSE MED GRÆNSEOVERSKRIDENDE INFRASTRUKTUR
24. |
Når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur, bør ansøgeren eller ansøgerne forelægge dens eller deres ansøgninger for de nationale sikkerhedsmyndigheder i de berørte medlemsstater. Hver berørt national sikkerhedsmyndighed bør udstede sikkerhedsgodkendelsen for den relevante infrastruktur, som er placeret på dennes område. |
25. |
De nationale sikkerhedsmyndigheder bør drøfte eventuelle sikkerhedsspørgsmål vedrørende sikkerhedsvurderingen og eventuelle anmodninger om yderligere oplysninger, der påvirker tidsrammen for vurderingen eller potentielt kan påvirke andre berørte nationale sikkerhedsmyndigheders arbejde. |
26. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed kan anmode de øvrige berørte nationale sikkerhedsmyndigheder om yderligere relevante oplysninger i relation til ansøgeren. |
27. |
De berørte nationale sikkerhedsmyndigheder bør indbyrdes udveksle alle relevante oplysninger, der kan have indflydelse på sikkerhedsvurderingen, herunder på gennemførelsen af relevante nationale forskrifter, som deres respektive medlemsstat har meddelt Kommissionen. |
28. |
De berørte nationale sikkerhedsmyndigheder bør træffe beslutning om formålet med og omfanget af audit, inspektioner og besøg samt den rolle, som tildeles hver national sikkerhedsmyndighed. Rapporterne over sådanne inspektioner, besøg og audit bør udarbejdes af den nationale sikkerhedsmyndighed, der udpeges inden for rammerne af samarbejdet, og stilles til rådighed for de øvrige berørte nationale sikkerhedsmyndigheder. |
29. |
De berørte nationale sikkerhedsmyndigheder bør træffe følgende foranstaltninger, inden de træffer afgørelse om at udstede en sikkerhedsgodkendelse for den relevante jernbaneinfrastruktur, der er placeret i deres respektive medlemsstat:
|
30. |
I tilfælde, hvor ansøgeren har truffet foranstaltninger for at imødegå de uafklarede observationer, bør de berørte nationale sikkerhedsmyndigheder kontrollere og nå til enighed om, hvorvidt de er afhjulpet. I denne henseende bør de nationale sikkerhedsmyndigheder samarbejde, når det er relevant, i overensstemmelse med de ordninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 (3). |
31. |
De nationale sikkerhedsmyndigheder bør gøre den sikkerhedsgodkendelse, som de udsteder for den relevante jernbaneinfrastruktur, der er placeret i deres respektive medlemsstater, betinget af, at alle øvrige sikkerhedsgodkendelser i relation til den pågældende grænseoverskridende infrastruktur udstedes. |
32. |
De nationale sikkerhedsmyndigheder bør føre registre over deres respektive aktiviteter og stille dem til rådighed for de øvrige berørte nationale sikkerhedsmyndigheder. |
KATEGORISERING AF SIKKERHEDSSPØRGSMÅL
33. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør kategorisere sikkerhedsspørgsmål, den påpeger i løbet af sin vurdering af ansøgningen, på følgende måde:
|
34. |
Når ansøgerens opfølgning eller foranstaltninger foreligger, bør den nationale sikkerhedsmyndighed revurdere de sikkerhedsspørgsmål, den har påpeget, omklassificere dem, hvis det er relevant, og tildele hvert af de påpegede sikkerhedsspørgsmål en af følgende statusser:
|
KOMPETENCER HOS DET PERSONALE, DER ER INVOLVERET I VURDERINGERNE
35. |
Den nationale sikkerhedsmyndighed bør sikre, at personale, der er involveret i vurderinger, besidder følgende kompetencer:
Ved samarbejde i teams kan kompetencerne fordeles på medlemmerne af teamet. Personale, der foretager inspektioner og audit, bør desuden godtgøre, at det har kendskab til og erfaring med at afholde samtaler. |
36. |
Med henblik på at sikre, at punkt 35 anvendes korrekt, bør den nationale sikkerhedsmyndighed iværksætte et kompetencestyringssystem, som omfatter:
|
FORNYET OVERVEJELSE
37. |
Ethvert afslag på at udstede en sikkerhedsgodkendelse eller angivelse af andre begrænsninger eller driftsbetingelser end dem, som der er anmodet om i ansøgningen, bør begrundes behørigt. |
38. |
Medlemsstaterne bør sikre, at ansøgeren inden for en rimelig frist kan anmode om, at den nationale sikkerhedsmyndigheds afgørelse tages op til fornyet overvejelse, og at de nationale sikkerhedsmyndigheder har tilstrækkelig tid fra datoen for modtagelsen af anmodningen om en fornyet gennemgang til at stadfæste eller ændre deres afgørelse. |
39. |
Proceduren for en fornyet overvejelse bør udføres uvildigt. |
40. |
Proceduren for en fornyet overvejelse bør være målrettet de sikkerhedsspørgsmål, som lå til grund for, at den nationale sikkerhedsmyndigheds afgørelse afviger fra ansøgerens ansøgning. |
41. |
Når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur, bør den fornyede overvejelse udføres i koordination med de nationale sikkerhedsmyndigheder, der berøres af den pågældende infrastruktur. |
42. |
Stadfæstes afgørelsen om afslag på at udstede sikkerhedsgodkendelsen eller angivelse af andre begrænsninger eller driftsbetingelser end dem, som der er anmodet om i ansøgningen, kan ansøgeren appellere til den kompetente jurisdiktion i overensstemmelse med national ret. |
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
43. |
Medlemsstater, der ikke har indgivet en underretning til agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798, anmodes om at følge denne henstilling fra den 16. juni 2019. Alle medlemsstater anmodes om at følge denne henstilling fra den 16. juni 2020. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2019.
På Kommissionens vegne
Violeta BULC
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 16).
BILAG I
Indhold i ansøgningen om en sikkerhedsgodkendelse
Bemærk: |
Nationale myndigheder opfordres til at forlange at få udleveret alle oplysninger, som er angivet i dette bilag, herunder de dokumenter, der skal vedhæftes ansøgningen, medmindre de er markeret med et »F« (frivillig). Når infrastrukturforvalteren skal udarbejde en korrigerende handlingsplan i henhold til punkt 8, er oplysninger herom obligatoriske. |
1. Ansøgningstype:
1.1. Ny
1.2. Fornyelse
1.3. Ajourføring
1.4. Identifikationsnummer for den tidligere godkendelse (kun ved ansøgning om fornyelse eller ajourføring)
2. Særlige forhold ved infrastrukture(r)n(e) (vælg en eller flere)
2.1. Det transeuropæiske transportnet (TEN-T)
2.1.1. TEN-T's samlede net
2.1.2. TEN-T's hovedgodstrafiknet
2.1.3. TEN-T's hovedpassagernet
2.1.4. Uden for TEN-T
2.2. Energi
2.2.1. Køreledningssystem
2.2.2. Tredje skinne
2.2.3. Fjerde skinne
2.2.4. Ikke elektrificeret
2.3. Togkontrol og signaler
2.3.1. Klasse A-system
2.3.2. Klasse B-system
2.4. Andet (angives nærmere)
3. Jernbanenetoperationer:
3.1. Forventet startdato for tjenester/drift (F)
3.2. Medlemsstat(er), hvor jernbaneinfrastrukturen er placeret
4. Oplysninger vedrørende ansøgeren:
4.1. Registreret navn
4.2. Forkortelse (F)
4.3. Postadresse
4.4. Telefon
4.5. Fax (F)
4.6. E-mail
4.7. Websted (F)
4.8. Nationalt registreringsnummer
4.9. Momsnummer (F)
4.10. Andre relevante oplysninger (F)
5. Kontaktperson:
5.1. Fornavn
5.2. Efternavn
5.3. Stillingsbetegnelse
5.4. Postadresse
5.5. Telefon
5.6. Fax (F)
5.7. E-mail
5.8. Talt(e) sprog
DOKUMENTER, DER SKAL VEDHÆFTES ANSØGNINGEN
6. Dokumenter indsendt med henblik på den del af vurderingen, der vedrører sikkerhedsledelsessystemet:
6.1. Beskrivelse af sikkerhedsledelsessystemet og andre dokumenter, der dokumenterer overholdelsen af kravene i bilag II til delegeret forordning (EU) 2018/762.
6.2. Krydshenvisninger mellem sikkerhedsledelsessystemet (se punkt 6.1) og bilag II til delegeret forordning (EU) 2018/762, herunder angivelse af, hvor i dokumentationen om sikkerhedsledelsessystemet det fremgår, at de relevante krav i de gældende tekniske specifikationer om interoperabilitet i forbindelse med delsystemet Drift og trafikstyring er opfyldt.
7. Dokumenter indsendt med henblik på den nationale del af vurderingen:
7.1. Beskrivelse af eller andet belæg for, hvordan sikkerhedsledelsessystemet tager højde for de relevante nationale forskrifter, som meddeles i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/798.
7.2. Krydshenvisninger mellem sikkerhedsledelsessystemet (se punkt 6.1) og de krav, der er fastsat i de relevante nationale forskrifter (omhandlet i punkt 7.1).
8. Korrigerende handlingsplan(er)
8.1. Aktuel status for den eller de handlingsplaner, som infrastrukturforvalteren har udarbejdet for at afhjælpe betydelige mangler med hensyn til overholdelse af forskrifterne og eventuelle andre sikkerhedsspørgsmål, der er konstateret i forbindelse med tilsynsaktiviteterne siden den foregående vurdering.
8.2. Aktuel status for den eller de handlingsplaner, som infrastrukturforvalteren har udarbejdet for at afhjælpe uafklarede observationer fra den foregående vurdering.
BILAG II
Procedure for sikkerhedsvurdering
1. GENERELT
1.1. De nationale sikkerhedsmyndigheder bør udarbejde en struktureret og auditerbar procedure, der omfatter de samlede aktiviteter og tager elementerne i dette bilag i betragtning. Proceduren for sikkerhedsvurdering bør være iterativ, som vist i diagrammet nedenfor (se figur 1 i tillægget), hvilket vil sige, at den nationale sikkerhedsmyndighed har ret til at fremsætte rimelige anmodninger om yderligere oplysninger eller fornyet indsendelse i overensstemmelse med denne henstilling.
2. MODTAGELSE AF ANSØGNINGSSKEMA
2.1. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør efter modtagelsen af en ansøgning om en sikkerhedsgodkendelse formelt og straks anerkende modtagelsen af ansøgningen og registrere ansøgningen for at sikre informationsstyringen i hver fase af vurderingsproceduren.
2.2. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør tildele kompetente ressourcer til at gennemføre vurderingsproceduren.
3. INDLEDENDE GENNEMGANG
3.1. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør straks efter modtagelse af ansøgningen foretage en indledende gennemgang for at kontrollere følgende elementer:
a) |
ansøgeren har fremlagt de grundlæggende oplysninger, som enten kræves i henhold til lovgivningen, eller som er nødvendige, for at ansøgningen kan behandles effektivt |
b) |
ansøgningen indeholder tilstrækkelig dokumentation, er struktureret og har interne krydshenvisninger, så det er muligt at vurdere den grundigt i forhold til kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter. Den nationale sikkerhedsmyndighed foretager en indledende gennemgang af ansøgningsdokumenternes faktiske indhold med henblik på at give en indledende bedømmelse af sikkerhedsledelsessystemets kvalitet og af, hvorvidt sikkerhedsledelsessystemet er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt |
c) |
når det er relevant, den aktuelle status for den eller de handlingsplaner, som infrastrukturforvalteren har udarbejdet for at afhjælpe betydelige mangler med hensyn til overholdelse af forskrifterne og eventuelle andre sikkerhedsspørgsmål, der er konstateret under tilsynsaktiviteterne siden den foregående vurdering. |
d) |
når det er relevant, den aktuelle status for den eller de handlingsplaner, som infrastrukturforvalteren har udarbejdet for at afhjælpe uafklarede observationer fra den foregående vurdering. |
3.2. Efter den indledende gennemgang, der er omhandlet i punkt 3.1, bør den nationale sikkerhedsmyndighed træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger. Hvis der er behov for yderligere oplysninger, bør den nationale sikkerhedsmyndighed straks indhente oplysningerne i det omfang, den anser dem for med rimelighed at være nødvendige for at bidrage til sin vurdering.
3.3. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør læse et tilstrækkeligt udsnit af ansøgningen for at kontrollere, at indholdet er forståeligt. Hvis det er tydeligt, at det ikke er tilfældet, bør den nationale sikkerhedsmyndighed træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgningen må sendes retur med anmodning om fremsendelse af en forbedret version.
3.4. Ved vurderingen af infrastrukturforvalterens evne til at betjene tog, køretøjer til inspektion af infrastrukturen, arbejdskøretøjer eller andre særlige køretøjer, herunder benytte kontrahenter når det er relevant, bør den nationale sikkerhedsmyndighed henvise til de relevante krav, der er fastsat i bilag I til den delegerede forordning (EU) 2018/762, særlig punkt 1, 5.1, 5.2 og 5.5 heri.
4. DETALJERET VURDERING
4.1. Efter at have afsluttet den indledende gennemgang bør den nationale sikkerhedsmyndighed gå i gang med den detaljerede vurdering af ansøgningen (se figur 2 i tillægget), idet den anvender kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter.
4.2. Når den nationale sikkerhedsmyndighed foretager den detaljerede vurdering, der er omhandlet i punkt 4.1 i henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798, bør den foretage et fagligt skøn, være upartisk og rimelig og angive veldokumenterede årsager til de konklusioner, den drager.
4.3. Ved vurderingen skal det fastslås, om kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter er opfyldt, eller om der er behov for yderligere oplysninger. I løbet af vurderingen bør den nationale sikkerhedsmyndighed også benytte resultaterne af sikkerhedsledelsessystemets processer, i givet fald med anvendelse af stikprøver, til at søge efter dokumentation for, at kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter er opfyldt, med henblik på at sikre, at ansøgeren har forstået og kan opfylde kravene, afhængigt af jernbanedriftens type, og dermed sørge for en sikker drift af jernbanen.
4.4. Ethvert sikkerhedsspørgsmål af kategori 4 bør være løst til den nationale sikkerhedsmyndigheds tilfredshed og, hvis det er relevant, resultere i en ajourføring af ansøgningen, før sikkerhedsgodkendelsen kan udstedes.
4.5. Uafklarede observationer kan tages i betragtning i forbindelse med efterfølgende tilsyn, eller foranstaltninger kan aftales med ansøgeren på grundlag af dennes forslag om ajourføring af ansøgningen, eller begge. I så tilfælde løses sikkerhedsspørgsmålet formelt efter udstedelsen af sikkerhedsgodkendelsen.
4.6. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør være transparent i sin bedømmelse af, hvor alvorligt hvert af de konstaterede sikkerhedsspørgsmål er.
4.7. Når den nationale sikkerhedsmyndighed konstaterer et sikkerhedsspørgsmål som omhandlet i punkt 33, bør den være specifik og hjælpe ansøgeren med at forstå, hvilken detaljeringsgrad den forventer i svaret. Til dette formål bør den nationale sikkerhedsmyndighed:
a) |
give præcise henvisninger til de relevante krav til sikkerhedsledelsessystemet og meddelte nationale forskrifter og hjælpe ansøgeren med at forstå de sikkerhedsspørgsmål, der er konstateret |
b) |
angive de relevante dele af forordninger og forskrifter |
c) |
angive, hvorfor det enkelte krav til sikkerhedsledelsessystemet eller den meddelte nationale forskrift, herunder al relateret lovgivning, ikke er opfyldt |
d) |
nå til enighed med ansøgeren om yderligere tilsagn, dokumenter og eventuelle supplerende oplysninger, som bør fremlægges, alt efter detaljeringsgraden i kravene til sikkerhedsledelsessystemet eller den meddelte nationale forskrift |
e) |
fastlægge og nå til enighed med ansøgeren om en frist for overholdelse, som står i et rimeligt forhold til vanskeligheden ved at fremlægge de krævede oplysninger. |
4.8. Hvis ansøgeren i forbindelse med anvendelsen af artikel 12, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798 i væsentlig grad forsinker fremlæggelsen af de krævede oplysninger, bør den nationale sikkerhedsmyndighed beslutte at forlænge fristen for ansøgerens svar eller afvise ansøgningen efter at have givet meddelelse herom.
4.9. Fristen for afgørelsen om udstedelse af en sikkerhedsgodkendelse kan kun forlænges, indtil de ønskede oplysninger er blevet forelagt og efter afgørelse truffet af den nationale sikkerhedsmyndighed og med ansøgerens samtykke i et af følgende tilfælde:
a) |
sikkerhedsspørgsmål af kategori 1, som betragtet enkeltvis eller samlet helt eller delvis forhindrer den fortsatte vurdering |
b) |
sikkerhedsspørgsmål af kategori 4 eller flere sikkerhedsspørgsmål af kategori 3, som, når de betragtes samlet, kan hæve kategorien til et sikkerhedsspørgsmål af kategori 4, forhindrer udstedelse af sikkerhedsgodkendelsen. |
4.10. For at være tilfredsstillende bør ansøgerens skriftlige svar være tilstrækkelige til at bortvejre de betænkeligheder, der er udtrykt, og påvise, at de foranstaltninger, ansøgeren foreslår, opfylder de relevante kriterier eller meddelte nationale forskrifter.
4.11. Når et svar anses for at være utilstrækkeligt, bør årsagen forklares præcist, og det bør angives, hvilke yderligere oplysninger eller belæg der kræves af ansøgeren, for at svaret bliver tilfredsstillende.
4.12. Hvis der opstår betænkeligheder om, at ansøgningen kan blive afvist, eller at det vil tage længere tid at nå frem til en konklusion, end tidsfristen for vurderingen tillader, kan den nationale sikkerhedsmyndighed overveje mulige forholdsregler.
4.13. Konkluderes det enten, at ansøgningen opfylder alle krav, eller at yderligere fremskridt med hensyn til at opnå tilfredsstillende svar på udestående spørgsmål er usandsynlige, bør den nationale sikkerhedsmyndighed afslutte vurderingen ved at:
a) |
angive, om alle kriterier er opfyldt, eller om der stadig er udestående spørgsmål |
b) |
angive eventuelle uafklarede observationer |
c) |
angive, hvilke begrænsninger eller driftsbetingelser der bør fremgå af sikkerhedsgodkendelsen |
d) |
rapportere om opfølgningen på betydelige mangler, som er konstateret i forbindelse med tilsynsaktiviteter som omhandlet i artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2018/761, hvis det er relevant |
e) |
sikre, at proceduren for sikkerhedsvurdering anvendes korrekt |
f) |
samle resultatet af vurderingen, herunder sammendrag af konklusionerne og, hvis det er relevant, en udtalelse om udstedelsen af sikkerhedsgodkendelsen. |
4.14. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør registrere og skriftligt begrunde alle konstateringer og bedømmelser for både at lette processen for opnåelse af sikkerhed og beslutningsprocessen og for at bistå i forbindelse med en eventuel appel af en afgørelse om at udstede sikkerhedsgodkendelsen eller afvise ansøgningen.
5. BESLUTNINGSTAGNING
5.1. På grundlag af konklusionerne af den afsluttede vurdering bør der træffes en afgørelse om, hvorvidt der udstedes en sikkerhedsgodkendelse, eller om ansøgningen afvises. Når en sikkerhedsgodkendelse udstedes, kan der være konstateret uafklarede observationer. En sikkerhedsgodkendelse må ikke udstedes, hvis der er konstateret et sikkerhedsspørgsmål af kategori 4, og spørgsmålet ikke er løst i løbet af vurderingen.
5.2. Den nationale sikkerhedsmyndighed kan beslutte at begrænse sikkerhedsgodkendelsens anvendelsesområde ved at angive begrænsninger eller driftsbetingelser, hvis sådanne begrænsninger eller driftsbetingelser tager højde for eventuelle kategori 4-sikkerhedsspørgsmål, som ellers ville forhindre udstedelsen af sikkerhedsgodkendelsen. Sikkerhedsgodkendelsen bør ajourføres efter anmodning fra ansøgeren, efter at der er taget højde for alle uafklarede observationer i dennes ansøgningsdossier.
5.3. Ansøgeren bør oplyses om den nationale sikkerhedsmyndigheds afgørelse og herunder resultatet af vurderingen, og en sikkerhedsgodkendelse bør udstedes, når dette er relevant.
5.4. Afvises ansøgningen, eller rummer sikkerhedsgodkendelsen andre begrænsninger eller driftsbetingelser end dem, der er fastlagt i ansøgningen, bør den nationale sikkerhedsmyndighed oplyse ansøgeren herom, begrunde afgørelsen og underrette ansøgeren om proceduren med henblik på at anmode om en fornyet overvejelse eller appel af afgørelsen.
6. AFSLUTTENDE VURDERING
6.1. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør afslutte den administrative behandling ved at sikre, at alle dokumenter og fortegnelser vurderes, organiseres og arkiveres. Med henblik på til stadighed at forbedre denne proces bør den nationale sikkerhedsmyndighed kortlægge historiske oplysninger og høstede erfaringer til brug ved fremtidige vurderinger.
7. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FORNYELSE AF EN SIKKERHEDSGODKENDELSE
7.1. En sikkerhedsgodkendelse kan på ansøgerens anmodning fornys, før dens gyldighed udløber, for at sikre godkendelsens fortsatte gyldighed.
7.2. Indgives en ansøgning om fornyelse, bør den nationale sikkerhedsmyndighed omhyggeligt kontrollere ændringer af den forelagte dokumentation i den tidligere ansøgning og tage hensyn til resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter, jf. artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2018/761 for at prioritere og målrette kravene til det relevante sikkerhedsledelsessystem og de meddelte nationale forskrifter, som vurderingen af ansøgningen om fornyelse baseres på.
7.3. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør afpasse sin tilgang til den fornyede vurdering, alt efter hvor omfattende de foreslåede ændringer er.
8. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR AJOURFØRING AF EN SIKKERHEDSGODKENDELSE
8.1. En sikkerhedsgodkendelse bør ajourføres, når som helst der foreslås en væsentlig ændring af infrastruktur, signaludstyr eller energiforsyning, som anvendes i forbindelse med infrastrukturen, eller principperne for drift og vedligeholdelse af infrastruktur, signaludstyr eller energiforsyning af den art i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798.
8.2. Har infrastrukturforvalteren, som er indehaver af sikkerhedsgodkendelsen, til hensigt at foretage ændringer som nævnt i punkt 8.1, bør den straks meddele den nationale sikkerhedsmyndighed dette.
8.3. Efter meddelelsen fra infrastrukturforvalteren, jf. punkt 8.2, bør den nationale sikkerhedsmyndighed:
a) |
kontrollere, at den ændring, som er genstand for en potentiel ansøgning, beskrives tydeligt, og at de potentielle sikkerhedsrisici vurderes |
b) |
drøfte behovet for en ajourføring af sikkerhedsgodkendelsen med infrastrukturforvalteren. |
8.4. Den nationale sikkerhedsmyndighed kan stille ansøgeren yderligere spørgsmål. Hvis den nationale sikkerhedsmyndighed er enig i, at den foreslåede ændring ikke er en væsentlig ændring, underretter den skriftligt ansøgeren om, at en ajourføring ikke er nødvendig, og registrerer afgørelsen sammen med den registrerede ansøgning.
8.5. Ved ansøgning om ajourføring bør den nationale sikkerhedsmyndighed:
a) |
omhyggeligt kontrollere ændringer af den forelagte dokumentation i den tidligere ansøgning, som udstedelsen af den gældende godkendelse blev baseret på |
b) |
tage resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter som omhandlet i artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2018/761 i betragtning, særlig når det drejer sig om sikkerhedsspørgsmål, der vedrører ansøgerens formåen til på effektiv vis at gennemføre og overvåge sin forandringsstyringsproces |
c) |
prioritere og målrette kravene til det relevante sikkerhedsledelsessystem og de meddelte nationale forskrifter med henblik på at vurdere den ajourførte ansøgning. |
8.6. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør afpasse sin tilgang til den fornyede vurdering, alt efter hvor omfattende de foreslåede ændringer er.
8.7. En ansøgning til den nationale sikkerhedsmyndighed om at ajourføre en sikkerhedsgodkendelse må ikke føre til en forlængelse af dennes gyldighedsperiode.
8.8. Den nationale sikkerhedsmyndighed bør efter ansøgerens anmodning træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for at ajourføre sikkerhedsgodkendelsen i det tilfælde, at forudsætningerne for udstedelsen af sikkerhedsgodkendelsen ændres, uden at infrastruktur, signaludstyr eller energiforsyning, som anvendes i forbindelse med infrastrukturen, eller principperne for drift og vedligeholdelse af infrastruktur, signaludstyr eller energiforsyning af den art påvirkes.
Tillæg
PROCEDURE FOR SIKKERHEDSVURDERING
Figur 1
Procedure for sikkerhedsvurdering
PROCEDURE FOR DETALJERET VURDERING
Figur 2
Procedure for detaljeret vurdering
BILAG III
Sikkerhedsgodkendelsens indhold
1. Sikkerhedsgodkendelsens identifikationsnummer
2. Identifikation af infrastrukturforvalteren:
2.1. Registreret navn
2.2. Nationalt registreringsnummer
2.3. Momsregistreringsnummer
3. Identifikation af den nationale sikkerhedsmyndighed:
3.1. Organisation
3.2. Medlemsstat
4. Oplysninger om godkendelsen:
4.1. Ny
4.2. Fornyelse
4.3. Ajourføring
4.4. Identifikationsnummer for den tidligere godkendelse (kun ved fornyelse eller ajourføring)
4.5. Første og sidste gyldighedsdato
4.6. Særlige forhold ved infrastrukture(r)n(e)
5. Gældende national lovgivning
6. Begrænsninger og driftsbetingelser
7. Yderligere oplysninger
8. Udstedelsesdato og myndighedens bemyndigede underskrivers underskrift/stempel
Tillæg
Følgende standardmodel for sikkerhedsgodkendelse anbefales:
|
SIKKERHEDSGODKENDELSE |
|
Sikkerhedsgodkendelse, der bekræfter, at sikkerhedsledelsessystemet er godkendt i Den Europæiske Union i henhold til direktiv (EU) 2016/798 og gældende national lovgivning |
||
IDENTIFIKATIONSNUMMER: |
|
1. GODKENDT INFRASTRUKTURFORVALTER
Registreret navn: |
|
Infrastrukturforvalterens navn: |
Forkortelse: |
Nationalt registreringsnummer: |
Momsnummer: |
2. MYNDIGHED, DER UDSTEDER GODKENDELSEN
Myndighed:
Medlemsstat:
3. OPLYSNINGER OM GODKENDELSEN
Dette er en |
|
|
☐ |
EU-identifikationsnummer på den foregående godkendelse: |
… |
|||
|
|
|
||||||
|
|
☐ |
||||||
|
|
|
||||||
|
|
☐ |
||||||
Gyldig fra: |
til: |
|||||||
Særlige forhold ved infrastrukture(r)n(e) |
|
4. GÆLDENDE NATIONAL LOVGIVNING
5. BEGRÆNSNINGER OG DRIFTSBETINGELSER
6. YDERLIGERE OPLYSNINGER
Udstedt den |
Underskrift |
|
|
|
|
Internt referencenummer |
Myndighedens stempel |
|
|